S 1890 - 2020-21 - Endeligt svar på S 1890: Mener ministeren, at det er rimeligt, at der fra skadelidtes arbejdsskadeerstatninger trækkes 8 pct. i alment arbejdsmarkedsbidrag, med baggrund i at skadelidte ikke skulle forfordeles ved bidragets indførelse, uden skadelidte efterfølgende tilsvarende har fået samme rettigheder som ved almen beskæftigelse som eksempelvis tillæg, efter beskæftigelsesfradraget blev gradvist indført?

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
S 1890
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

[email protected]

Per Larsen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 6666

22. september 2021

Folketingsmedlem Per Larsen (KF) har den 14. september stillet følgende spørgs-

mål nr. S 1890, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 1890:

”

Mener ministeren, at det er rimeligt, at der fra skadelidtes arbejdsskadeerstatnin-

ger trækkes 8 pct. i alment arbejdsmarkedsbidrag, med baggrund i at skadelidte

ikke skulle forfordeles ved bidragets indførelse, uden skadelidte efterfølgende til-

svarende har fået samme rettigheder som ved almen beskæftigelse som eksempel-

vis tillæg, efter beskæftigelsesfradraget blev gradvist indført?

”

Svar:

For mig er det helt centralt, at vi har et arbejdsskadesystem, som sikrer, at der bli-

ver taget hånd om de arbejdstagere, der kommer ud for en ulykke eller bliver syge

som følge af deres arbejde. I den sammenhæng er jeg naturligvis også optaget af, at

tilskadekomne bliver kompenseret for deres tab.

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser:

”Efter

arbejdsskadesikringsloven kan der gives erstatning for tab af erhvervsevne,

der dækker det økonomiske tab

–

altså tabet af evnen til at tjene penge ved en ar-

bejdsindsats.

Generelt skal der som udgangspunkt betales arbejdsmarkedsbidrag af lønindtægt

og lignende, mens der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af erstatning for er-

hvervsevnetab i arbejdsskadesystemet. I arbejdsskadesystemet er det tilskadekom-

nes tabte evne til at tjene penge, der bliver erstattet

–

og altså ikke tilskadekomnes

tabte faktiske lønindkomst.

I forbindelse med beregningen af erstatningen tager Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring (AES) højde for, at årslønnen, der ligger til grund for beregningen af erstat-

ningen, er tilskadekomnes bruttoindkomst før skat. AES foretager på den baggrund

et fradrag svarende til størrelsen på arbejdsmarkedsbidraget, når erstatningen ud-

måles.

Nedsættelsen af årslønnen med arbejdsmarkedsbidraget blev gennemført som en

følge af skattereformen fra 2009 indgået mellem den daværende regering (Venstre

og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Nedsættelse af tilskadekom-

S 1890 - 2020-21 - Endeligt svar på S 1890: Mener ministeren, at det er rimeligt, at der fra skadelidtes arbejdsskadeerstatninger trækkes 8 pct. i alment arbejdsmarkedsbidrag, med baggrund i at skadelidte ikke skulle forfordeles ved bidragets indførelse, uden skadelidte efterfølgende tilsvarende har fået samme rettigheder som ved almen beskæftigelse som eksempelvis tillæg, efter beskæftigelsesfradraget blev gradvist indført?

nes årsløn med arbejdsmarkedsbidraget var en del af en samlet pakke med ændrin-

ger af arbejdsskadesikringsloven, hvor der blev indført nye kapitaliseringsfaktorer,

som bl.a. blev tilpasset i forhold til afskaffelse af mellemskatten, og erstatningsni-

veauet blev hævet fra 80 pct. til 83 pct. Formålet var sikre en samlet udgiftsneutral

løsning, som både tilgodeså arbejdsgivere og erstatningsmodtagere.

Nedsættelsen med arbejdsmarkedsbidraget blev fastsat for at harmonisere erstat-

ning efter arbejdsskadesikringsloven med indkomstoverførsler, hvor der ikke beta-

les arbejdsmarkedsbidrag. Der rettedes samtidig op på en asymmetri med hensyn til

beregning og udbetaling af erstatning, da der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af

de udbetalte løbende erstatninger for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger.

Erstatning for erhvervsevnetab indgår ikke i beregningen af beskæftigelsesfradrag,

fordi den ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig. Såfremt tilskadekomne, som får

udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne, udnytter resterhvervsevnen og har løn-

net beskæftigelse, vil den arbejdsmarkedsbidragspligtige lønindtægt indgå i bereg-

ningen af beskæftigelsesfradraget.”

Jeg noterer mig, at nedsættelse af tilskadekomnes årsløn med arbejdsmarkedsbidra-

get skal ses i sammenhæng med de øvrige ændringer, der skete som opfølgning på

Venstres, Konservatives og Dansk Folkepartis aftale om en skattereform i 2009.

Afslutningsvist kan jeg nævne, at det generelt ligger mig meget på sinde, at vi gør,

hvad vi kan, for at hjælpe så mange som muligt tilbage på arbejdsmarkedet efter en

arbejdsskade. Det er til gavn for både den enkelte og samfundet.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister