Europaudvalget 2020-21
S 1630
Offentligt
2418837_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-22592
MENA
21. juni 2021
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1628 stillet den 11. juni 2021 af
Morten Messerschmidt (DF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Er udenrigsministeren bekendt med den rapport, Europa-Kommissionen
har modtaget fra Georg Eckert Institute for International Textbook
Research tidligere på året vedr.
EU’s finansiering af
undervisningsmateriale i de palæstinensiske selvstyreområder, og hvad er
ministerens holdning til, at EU finansierer direkte lønningerne til lærere
og udgivere af lærebøger, der opmuntrer til og hylder vold mod israelere
og jøder?
Svar
Regeringen ønsker ikke, at der indgår opildnende eller anti-semitisk
materiale i undervisningsmaterialet i Palæstina eller andre steder.
Regeringen støtter derfor, at EU-Kommissionen vil bruge rapporten som
ramme for det fremadrettede engagement med det palæstinensiske
selvstyre om det palæstinensiske undervisningsmateriale med henblik på
at adressere de kritikpunkter, som rapporten har rejst.
Rapporten er offentliggjort den 18. juni 2021 og er finansieret af EU-
Kommissionen som led i en uafhængig undersøgelse for at bidrage til at
klarlægge behovet for reformer af det anvendte palæstinensiske
undervisningsmateriale.
Rapporten tegner et billede af, at UNESCO’s
standarder grundlæggende overholdes, men at der er elementer, der kræver
ændringer. Det gælder bl.a., hvor der kan findes eksempler på
antisemitisme og tilfælde, der kan ses som tilskyndelse til opildnende
S 1630 - 2020-21 - Endeligt svar på S 1630: Hvilke konsekvenser mener ministeren, rapporten bør have for EU’s – og Danmarks – forhold til det palæstinensiske område?
2
handlinger, lige som undervisningsmaterialet generelt anbefales at blive
justeret i forhold til sprogbrug om forholdet mellem Israel og Palæstina.
Det er klart, at undervisningsmateriale, der er støttet af EU-midler, skal
være både objektive, retvisende og faktuelle i deres fremstilling og at de
ikke må kunne anvendes til at øge spændingerne mellem parterne eller
optrappe konfliktniveauet.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod