Sundhedsudvalget 2020-21
S 1420
Offentligt
2392497_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 12-05-2021
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPHCHO
Sagsnr.: 2108100
Dok. nr.: 1728781
Medlem af Folketinget Marlene Ambo-Rasmussen (V) har den 29. april 2021 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1420 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1420:
”Hvad
mener ministeren om Dansk Industris nyligt annoncerede forslag om at gøre
fertilitetsbehandling til en del af behandlingsgarantien?”
Svar:
I mit svar af 26. april 2021 på spørgerens spørgsmål S 1343 anførte jeg, at jeg ikke var
sikker på, at øget inddragelse af de private klinikker ville være løsningen på et ønske
om at nedbringe ventetiderne på fertilitetsbehandling. Baggrunden er, at der er be-
grænsede ressourcer på fertilitetsområdet
herunder begrænsede personalemæs-
sige ressourcer, og at personale er forudsætningen for, at fertilitetsbehandlinger kan
gennemføres. Det er, som anført i svaret, min umiddelbare vurdering, at de nuvæ-
rende begrænsede personalemæssige ressourcer ikke vil blive forøget ved at iværk-
sætte sådanne initiativer. Jeg stiller derfor fortsat spørgsmålstegn ved, om en be-
handlingsret
som forholdene er i dag
vil kunne give flere kvinder og par hurtigere
adgang til fertilitetsbehandling.
Jeg hæfter mig i øvrigt ved, at Berlingske den 10. maj 2021 har bragt en kronik med
overskriften ”Lange ventetider på fertilitetsbehandling er en skrøne”. Kronikken er
skrevet af ledere m.v. fra samtlige offentlige fertilitetsklinikker. I kronikken kommen-
terer forfatterne bl.a. den offentlige debat om ventetiderne på fertilitetsbehandling
og forslaget fra Venstre om en behandlingsret på fertilitetsområdet, som de fraråder
at indføre.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Hans Christian Holdt