Spm. nr. S 921

15) Til beskæftigelsesministeren af:

Naser Khader (KF):

Ønsker ministeren fast at støtte sig til neutralitetsprincippet, eller vil ministeren være indstillet på, at kompensationsramte medarbejdere kan modtage lønkompensation, hvis der kan findes hjemmel for det i lov, som ikke konflikter med statens neutralitetsprincip?

Skriftlig begrundelse

Konflikten mellem 3F og Jensens Bøfhus betyder, at medarbejdere i restaurantkæden har været uden løn siden jul. Siden 3F startede konflikten mod Jensens Bøfhus i september sidste år, har bøfkæden stået uden for hjælpepakkerne. Det skyldes, at virksomheder, omfattet af en arbejdskonflikt, ikke kan få del i de statslige hjælpepakker og dermed lønkompensation. Det har fået 155 ansatte fra Jensens Bøfhus til at skrive under på en erklæring, der opfordrer 3F til at sætte den nuværende konflikt i bero. Stridighederne mellem 3F og Jensens Bøfhus har snart stået på i et år. Konflikten bunder i en uenighed om en overenskomst, hvor Jensens Bøfhus ønsker at have den samme overenskomst, som deres konkurrent Restaurant Flammen.

Spørgeren er hr. Naser Khader. Værsgo at læse højt.

Tak til ministeren for at møde op. Mit spørgsmål er: Ønsker ministeren fast at støtte sig til neutralitetsprincippet, eller vil ministeren være indstillet på, at kompensationsramte medarbejdere kan modtage lønkompensation, hvis der kan findes hjemmel for det i lov, som ikke konflikter med statens neutralitetsprincip?

Ministeren.

Tak til hr. Naser Khader for spørgsmålet. Min holdning til neutralitetsprincippet og samspillet med lønkompensationsordningen er uændret, nemlig at staten forholder sig neutralt i konflikter på arbejdspladserne. Princippet er udmøntet i en række love på Beskæftigelsesministeriets område, og princippet ligger derfor også til grund for lønkompensationsordningen. Den udlægning af neutralitetsprincippet er delt med arbejdsmarkedets parter i forbindelse med fortolkningen af trepartsaftalen. Hvis hjemsendte medarbejdere skal have lønkompensation, så må konflikterne annulleres eller udskydes. Formålet med lønkompensationsordningen er at holde hånden under danske arbejdspladser, og derfor vil jeg gerne gentage appellen til både arbejdsgivere og lønmodtagere om at udskyde konflikterne på arbejdspladserne, indtil situationen i det danske samfund er normaliseret og vi er på den anden side af coronakrisen.

Spørgeren.

Tak til ministeren for at svare. Jeg synes, det er et positivt svar. Til det vil jeg også lige tilføje, at 3F i perioden fra den 11. marts 2020 til den 18. februar 2021 har varslet 582 konflikter. I samme periode sidste år gennemførte 3F 296 konflikter. Det vil sige, at der er tale om en stigning på ca. 96 pct. Med andre ord har 3F næsten fordoblet antallet af varslede konflikter efter nedlukningen af Danmark. Det er i hvert fald de tal, der kommer fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det viser efter min mening, at 3F drager fordel af coronaen og gør brug af den magt, de er kommet i besiddelse af, når de kan blokere for, at virksomheder kan modtage lønkompensation under coronakrisen. Her tager 3F medarbejderne, der har familie og børn, der skal forsørges, som gidsler.

Mit spørgsmål er: Hvad siger ministeren til, at 3F er ligeglad med ministerens henstilling om at stoppe konflikterne, så længe der er coronakrise? De er fuldstændig ligeglade med ministerens henstilling. Hvad siger ministeren til det?

Ministeren.

Jeg tror, jeg kan svare generelt, nemlig at regeringen og Folketingets partier med lønkompensationsordningen har bredt et sikkerhedsnet ud, så vi i videst muligt omfang får sikret danske arbejdspladser. Det ændrer ikke ved, at vi fastholder princippet om, at staten respekterer de spilleregler, der nu engang gælder, om, at løn- og arbejdsvilkår er et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Og for at svare direkte på hr. Naser Khaders spørgsmål har jeg ikke bare en forhåbning, men også en direkte forventning om, at begge parter i de eventuelle konflikter, der måtte være, får dem løst eller udsat, indtil situationen er normaliseret.

Hr. Naser Khader.

Hvad nu, hvis der ikke sker noget og konflikten fortsætter og medarbejderne bliver ved med at være gidsler? Har ministeren undersøgt mulighederne for, om lovgivningen giver mulighed for at tilsidesætte neutralitetsprincippet i sager, hvor medarbejdere ikke kan modtage lønkompensation som konsekvens af en aktiv konflikt mellem fagforening og arbejdsgiver? Har ministeren undersøgt andre muligheder for at hjælpe medarbejderne?

Ministeren.

Jamen helt grundlæggende bygger lønkompensationsordningen jo på en trepartsaftale, og det har alt sammen til formål at holde hånden under danske arbejdspladser. Derfor har neutralitetsprincippet også været det naturlige udgangspunkt, ligesom princippet er det naturlige udgangspunkt i forhold til andre beskæftigelsesfremmende tiltag. Det er også den fortolkning af trepartsaftalen, som er delt med arbejdsmarkedets parter. Og jeg er klar over, at der er medarbejdere, som føler, at de er kommet i klemme på grund af en konflikt mellem virksomheden og en fagforening, fordi deres arbejdsområde er omfattet af konflikten. Derfor vil jeg gerne gentage appellen til både arbejdsgivere og lønmodtagere om at udskyde konflikterne på arbejdspladserne, indtil situationen er normaliseret. Og ud fra, hvad jeg også kan læse i dagspressen, er der også drøftelser i den konkrete konflikt i gang, som giver mig både håb og forventning om, at det rent faktisk også kommer til at ske.

Tak for det. Så er det hr. Naser Khader.

Jeg synes, det er en udmærket indstilling, der kommer fra ministerens side, men der sker bare ikke noget. Vi har medarbejdere, der står og er taget som gidsler i en konflikt under coronaen, en konflikt, der gør, at de ikke kan få dele af hjælpepakkerne, som jo er skatteborgerbetalte hjælpepakker.

Jeg vil gerne spørge igen: Hvad har ministeren tænkt sig at gøre udover at indstille til parterne om at afslutte konflikten under coronaen? Er der andet, ministeren har tænkt sig at gøre?

Ministeren.

Jeg skal bare gentage, hvad jeg har sagt nogle gange. Neutralitetsprincippet er jo et princip, der går igen på en lang række lovgivningsmæssige områder, men også på øvrige områder på hele beskæftigelsesområdet. Det er også derfor, at det har været udgangspunktet i forhold til trepartsaftalen om lønkompensation. Der er det helt grundlæggende princip, at vi jo som stat ikke blander os i de konflikter, som parterne har med hinanden, heller ikke, når det handler om at give tilskud til den ene eller den anden part, altså indirekte blande os i de konflikter, de har. Det, vi kan gøre, er derfor at appellere meget, meget kraftigt. Så ud fra det, jeg kan læse mig til i pressen, bliver der også lyttet til det, og der er drøftelser i gang. Jeg håber, at de drøftelser bærer frugt.

Tak for det. Spørgsmålet er besvaret. Tak til beskæftigelsesministeren og til hr. Naser Khader.

Da de næste to spørgsmål er udgået af dagsordenen, er det sidste spørgsmål til ministeren for udviklingssamarbejde. Spørgeren er fru Ulla Tørnæs fra Venstre.