Jeg synes altid, at der er sådan en lidt underlig pseudodiskussion om det der med reformerne, for de spænder utrolig bredt. Så hvis jeg må tillade mig at svare på spørgsmålet om, hvorvidt vi skal gøre noget ved det problem, at man ikke læser og regner ordentligt, vil jeg sige, at svaret er ja. Er der tilstrækkelige redskaber i redskabskassen, til at man kan det på det nuværende grundlag? Der er svaret nej.
Derfor vil jeg bare give udtryk for, at jeg synes, at vi skal gå ret heftigt til præcis den her problemstilling, og det vil sige, at de målsætninger, der var med reformerne – hvis jeg skal gå tilbage til det spor – ikke er blevet indfriet. Det synes jeg ikke er tilfredsstillende, og derfor mener jeg, at vi skal lave om på de punkter, hvor vi mener at vi kan forbedre den her situation.
Jeg synes, det er helt uacceptabelt, at så mange elever går igennem hele deres folkeskoletid uden at tilegne sig de læse- og regnekundskaber, der skal til for at kunne klare sig i vores samfund. Det duer ikke. Nu må vi se, hvordan corona udvikler sig, men en af de ting, som vi jo skal kigge på, er bedømmelses- og evalueringssystemet.
Jeg mener, at hvis man skal pege på et enkelt punkt, hvor det har fejlet fuldstændig, så er det, at det enøjet har fokuseret på at måle og veje, men ikke på, hvordan vi så følger op. Der er alt for mange børn, der f.eks. lider af ordblindhed, og det vil sige, at i gruppen af svage læsere er der 7-8 pct. af børn og unge, der har ordblindhed med i bagagen. Hvorfor i alverden har vi ikke grebet det problem bedre an? Hvorfor er det sådan, at man stadig væk har skoler, hvor matematiklærere, tysklærere og fysiklærere ikke aner, hvordan de skal gribe det an at undervise børn med ordblindhed? Det duer simpelt hen ikke. Der skal lærerne selvfølgelig have den hjælp, de også har skreget på i årevis.
Der mener jeg, at vi har fokuseret for meget på selve testene og for lidt på, hvad der skal ske, når vi har resultatet af testene. År efter år konstaterer vi bare en lille smule hovedløst, at nu har vi resultaterne igen, og at de ser sådan og sådan ud, men der ligger ikke nogen forpligtelse over for hinanden, over for kommunerne, over for skolerne eller over for lærerne til at sige, at så er det den her gruppe elever, man skal se på, og at de skal løftes. Der mener jeg simpelt hen, at vi har grebet det politisk forkert an, i forhold til hvad vi måler på, så at sige. Det kunne jo være, vi skulle måle lidt på, hvor god man er til at løfte dem, der er i bunden, og det har vi ikke gjort godt nok.