Spørgsmål nr. S 1436
§ 20
–
spørgsmål til mundtlig besvarelse den 5. maj 2021
Til:
Dato:
Stillet af:
SAND
29. april 2021
Sikandar Siddique (UFG)
Hvordan forholder udenrigsministeren sig til Indiens overgreb på sin egen
befolkning i forbindelse med de afholdte fredelige demonstrationer mod de
indiske regeringslandbrugsreformer, og vil udenrigsministeren f.eks. tage
initiativ til, at den danske regering i lighed med det canadiske og det britiske
parlament tager afstand fra »Operation Blue Star« og anerkender det som et
folkemord?
(Spm. nr. S 1436).
Begrundelse
Det indiske militær udførte den 4. juni 1984 angrebet »Operation Blue Star«
på Sikhernes nationale helligdom »Det Gyldne Tempel« i Amritsar i Punjab.
Angrebet, der er et af nyere tids mest omfattende folkemord, var målrettet de
indiske sikher, der i stort antal var forsamlet i templet på sikhernes helligdag.
Over 600 mennesker blev dræbt under angrebet. I de efterfølgende dage
fortsattes angrebet i delstaterne Punjab og Delhi, hvor op mod 9.000 indiske
sikher blev dræbt og over 1.000 kvindelige sikher voldtaget. Der henvises
herom til artiklen »It's Time India Accept Responsibility for Its 1984 Sikh
Genocide« fra Time den 31. oktober 2014. Både det canadiske og det
britiske parlament har offentligt taget afstand fra dette folkemord. Der
henvises herom til artiklen »Ontario passes motion describing 1984 anti-Sikh
riots as »genocide«, India dismisses move« fra mediet scroll.in den 7. april
2017.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1