Spørgsmål
Vil ministeren forklare, hvorledes det
–
isoleret set
–
vil påvirke grundskyldsskattebetalin-
gen for henholdsvis ejerlejligheder, lejelejligheder og erhvervsejendomme, såfremt ejen-
domsværdien for enfamiliehuse stiger som følge af en boligskattereform, der lemper
grundskyldsbeskatningen af grunde under enfamiliehuse og skærper den for grunde under
etageejendomme, jf. også Skatteøkonomisk Redegørelse 2018? Ministeren bedes her for-
udsætte, at skatteændringen kapitaliseres, og at en større andel af enfamiliehusenes ejen-
domsværdi, dermed vil udgøres af grunde.
Svar
Boligskatteforliget fra 2017 kombineret med vurderingsforliget fra 2016 skønnes at med-
føre, at grundskylden isoleret øges for ejerlejligheder og reduceres lidt for enfamiliehuse,
jf. Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.
Ændringerne i grundskylden skønnes at have en nogenlunde ensartet effekt på ejendoms-
og grundværdierne, dvs. bygningsværdierne er umiddelbart upåvirkede af ændringer i
grundbeskatningen.
Det følger af gældende ret, at grundværdien for ejerlejligheder fastsættes ved at tage den
standardiserede ejendomsværdi og fratrække den standardiserede bygningsværdi. Den
standardiserede bygningsværdi prisfastsættes ud fra empiri for enfamiliehuse.
Da evt. lempelser af grundskyldsbetalingen for enfamiliehuse ikke umiddelbart påvirker
den standardiserede bygningsværdi for enfamiliehuse, vil en sådan lempelse ikke direkte
påvirke grundværdierne (og dermed heller ikke grundskyldsbetalingen) for ejerlejligheder
og erhvervsejendomme i etagebyggeri. Evt. stigninger i grundskylden for ejerlejligheder
vil kapitalisere sig i ejendoms- og grundværdierne for ejerlejligheder, da bygningsværdi-
erne er upåvirkede, hvilket med lovforslag 107 A vil have afsmittende, nedadgående ef-
fekt på grundværdien og dermed grundskyldsbetalingen for erhvervsejendomme i etage-
byggeri.
Side 2 af 2