Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt
2327656_0001.png
1. februar 2021
J.nr. 2020 - 5183
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 21. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm., om ministeren er enig i, at en række af de opgaver, Vurderingsstyrelsen i dag løser ud over den egentlige vurderingsmæssige kerneopgave, fremover bliver betydelig vanskeligere at løse på et sikkert grundlag, til skatteministeren
2327656_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at en række af de opgaver, Vurderingsstyrelsen i dag løser ud over
den egentlige vurderingsmæssige kerneopgave, i form af udtalelser og vurderinger til pri-
mært Skattestyrelsen og andre offentlige instanser i sager om bindende svar, gavesager,
sager om statens køb og salg af fast ejendom (jf. Budgetvejledningen) m.v., fremover bli-
ver betydeligt vanskelige at løse på et sikkert grundlag, hvis styrelsen ikke som led i ejen-
domsværdiansættelser foretager løbende analyser (datasikring) til brug for ansættelse af en
ejendomsværdi på erhvervsejendomme?
Svar
Som beskrevet i svarene på SAU spørgsmål 28 og spørgsmål 41 til L 107 A følger det al-
lerede af de gældende regler i ejendomsvurderingsloven fra 2017, at der ikke løbende for
erhvervsejendomme mv., med undtagelse af andelsboligforeninger, skal ansættes ejen-
domsværdier, medmindre der opkræves dækningsafgift, eller ejeren af ejendommen også
anvender ejendommen til beboelse.
I tilfælde, hvor der er behov for at ansætte en ejendomsværdi af hensyn til anden lovgiv-
ning mv., fx i forbindelse med Skattestyrelsens afgivelse af bindende svar eller statens køb
og salg af fast ejendom, vil det fortsat være muligt at indhente en udtalelse fra Vurde-
ringsstyrelsen om ejendomsværdien for erhvervsejendomme, ligesom det er tilfældet i for-
bindelse med bo- og gaveafgiften, hvor der kan anmodes om en såkaldt § 11-vurdering.
Side 2 af 2