Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 94 Bilag 7
Offentligt
2303583_0001.png
Til lovforslag nr.
L 94
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 9. december 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om Den Danske Klimaskovfond
[af miljøministeren (Lea Wermelin)]
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget finder, at intentionen
bag lovforslaget om en klimaskovfond overordnet set er po‐
sitiv. En klimaskovfond vil skabe mulighed for, at lodsejere
og investorer kan bidrage til positive klimaeffekter ved brug
af værktøjer som skovrejsning og udtagning af lavbundsjor‐
der, og fonden vil hertil skabe bedre synergi mellem sekto‐
rerne inden for klima, natur, miljø og landbrug.
Der er dog dele af forslaget, der vækker bekymring hos
Venstre. Først og fremmest er Venstre bekymrede for, om
Den Danske Klimaskovfond af investorer, der har en høj
udledning af CO
2
, blot vil blive set som en mulighed for
at købe aflad. Hvis man lader investorer købe sig til klima‐
kompensation, risikerer man, at problemet blot flyttes fra et
sted til et andet. Venstre er derudover bekymrede for, om
Klimaskovfonden risikerer at konflikte med den eksisteren‐
de Den Danske Naturfond, hvor man allerede har etableret
opsætning, administration og sekretariat. Klimaskovfonden
og naturfonden har begge behov for investorer, og man risi‐
kerer at skabe en unødvendig og skæv konkurrence mellem
de to fonde, når staten går ind på markedet for private ind‐
samlinger.
Socialistik Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter
forslaget om oprettelse af Klimaskovfonden, som er et vig‐
tigt resultat af finansloven 2020 for SF. SF er tilfredse med,
at udviklingen og aktiviteten for Klimaskovfonden løbende
evalueres ud fra årlige redegørelser, også set i forhold til
samspillet med Den Danske Naturfond. Det er vigtigt for SF
at understrege, at der er behov for begge fonde.
Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG)
Enhedslistens medlemmer af udvalget og Susanne Zim‐
mer (UFG) støtter forslaget om oprettelse af Klimaskovfon‐
den, som er et vigtigt resultat af finansloven for 2020. EL
og Susanne Zimmer (UFG) håber, at der i størst mulig grad
bliver offentlig adgang til de nye klimaskove. Enhedslisten
og Susanne Zimmer (UFG) bemærker, at der inden for loven
kan oprettes klimaskove ejet af kommuner og regioner, og at
der kan oprettes private skove med udvidet offentlig adgang,
som det er beskrevet i ministerens svar på spørgsmål 11 fra
Enhedslisten.
Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG) er tilfredse med,
at ministerens svar på spørgsmål 13 fra Enhedslisten viser,
at de nye klimaskove ikke bliver store ensartede plantager
men robuste skove med blandede træarter, at biodiversitet
prioriteres, og at der også er mulighed for, at områder
springer i skov. Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG)
håber, at den samlede palette af forskellige støtteordninger
til skovrejsning hurtigt vil sikre, at skovarealet stiger mar‐
kant. Danmark har hårdt brug for mere skov for at leve
op til klimamål, biodiversitetshensyn, grundvandssikring og
kvælstofreduktioner samt for at imødekomme behovet for
mere træ i byggeriet.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2020 og
var til 1. behandling den 19. november 2020. Lovforslaget
AX025403
L 94 - 2020-21 - Bilag 7: Betænkning afgivet 11/12-20
2303583_0002.png
2
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Fødevareudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljøministeren sendte den 4. september
2020 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del – bilag 703,
folketingsåret 2019-20. Den 12. november 2020 sendte mil‐
jøministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla‐
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 19 spørgsmål
til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Kasper Roug (S)
nfmd.
Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Kathrine Olldag (RV) Carl Valentin (SF)
Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Susanne Zimmer (UFG)
Erling Bonnesen (V) Karsten Lauritzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
Jacob Jensen (V) René Christensen (DF)
fmd.
Bent Bøgsted (DF) Lise Bech (DF) Egil Hulgaard (KF) Per Larsen (KF)
Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
12
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
5