Spørgsmål
I forlængelse af ministerens ufuldstændige svar på spørgsmål 8 bedes ministeren svare på,
om en ændring i E-formlen for afgiftsallokering ved kraftvarme med samproduktion af el
og varme fra nuværende 0,67 til 0,45 eller 0,40 vil bidrage med et større afgiftsniveau som
følge af flere mulige driftstimer på kraftvarmeanlæggene.
Svar
Den foreslåede ændring af E-formlen vil de facto svare til en afgiftslempelse på udlednin-
ger af CO
2
fra fossil varme produceret i samproduktion med elektricitet. Lempelsen vil
desuden medføre et umiddelbart mindreprovenu.
På grund af adfærdsændringer må der dog forventes et merprovenu. Det skyldes, at en la-
vere afgift vil øge det økonomiske incitament til at producere fossil kraftvarme. Det vil
kræve et analysearbejde at foretage de konkrete skøn af de økonomiske effekter.
Det bemærkes, at lovforslaget har til formål at reducere CO
2
-udledninger fra dansk
grund. De foreslåede ændringer af E-formlen vil trække i retning af øgede CO
2
-udlednin-
ger fra dansk grund.
Side 2 af 2