Skatteudvalget 2020-21
L 89 Bilag 18
Offentligt
2398343_0001.png
20. maj 2021
Til Skatteministeren
L89 CFC beskatning i forhold til COVID-19 og varedebitorer i udenlandske salgsafdelinger m.v.
Det følger af ministerens svar på vores spørgsmål 13, at
når et dansk selskab har foretaget et valg efter
kursgevinstlovens § 25, stk. 4 (lagerprincippet), vil dette valg også gælde for selskabets udenlandske
faste driftssteder.
Der er således i forhold til CFC beskatning ikke adgang til at træffe et selvstændigt valg for selskabets
faste driftssteder, idet valget træffes samlet for alle selskabets varedebitorer, herunder altså også det
faste driftssteds varedebitorer. Derimod er der valgfrihed for et udenlandsk datterselskabs varedebito-
rer.
Vi skal hertil bemærke, at den manglende valgfrihed for faste driftssteder i tillæg til valutakursudsving
kan føre til en uhensigtsmæssig CFC beskatning, hvis eksempelvis COVID-19 bestemte nedskrivninger
på varedebitorer til markedsværdi senere genvindes (=CFC indkomst), og selskabet har valgt lagerprin-
cippet. Dette er et resultat af den forslåede ophævelse af aktivtesten uden samtidig at friholde alminde-
lige varedebitorer fra CFC indkomst.
Omregning til danske kroner for et udenlandsk fast driftssted
Betyder ovenstående manglende valgfrihed for et udenlandsk fast driftssted også, at bogføringen og
skatteopgørelsen for det faste driftssted og de enkelte transaktioner skal omregnes til danske kroner
(og ikke i den lokale valuta), når det danske selskab bogfører og aflægger regnskab herunder det skat-
temæssige årsregnskab i danske kroner, dvs. selskabet har ikke selv valgt den lokale valuta, som der
er mulighed for efter reglerne i skattekontrollovens §§ 28-35?
Den valgfrihed, der findes efter skattekontrollovens regler, når den skattepligtige har flere virksomheder
ses således kun at gælde fysiske personer, jf. skattekontrollovens § 34.
Udgør valutakursgevinster på det faste driftssted lokale varedebitorer og varekreditorer i den lokale
valuta herefter CFC-indkomst ved en tvungen transaktionsbestemt omregning til danske kroner, når
selskabet aflægger skatteårsregnskab i danske kroner?
Peter Rose Bjare
Partner