L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 85 Bilag 1
Offentligt

Østre Landsret

Præsidenten

Den 12/03-2020

J.nr. 40A-ØL-24-20

Init: cr

Justitsministeriet

Sendt til mail [email protected] og [email protected]

Justitsministeriet har ved brev af 19. februar 2020 (Sagsnr. 2020-730-0367) anmodet om eventu-

elle bemærkninger til høring over udkast til betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse.

Udkastet har været drøftet på et plenarmøde den 6. marts 2020.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om, hvilken ordning et

lovforslag om en ny voldtægtsbestemmelse skal bygge på, da det er et politisk spørgsmål.

Landsretten har derimod følgende bemærkninger til betænkningen:

I forhold til udformningen af begge forslag bemærkes, at såvel flertallets som mindretallets ud-

kast til en ny voldtægtsbestemmelse medtager en eksemplifikation af, hvad der kan udgøre

voldtægt, som lovteknisk ofte i stedet alene ville være omfattet af et lovforslags bemærkninger.

Landsretten peger endvidere på, at det fremgår af bemærkningerne til flertallets lovudkast, at et

samleje, hvor den ene part svigagtigt er blevet forledt til at tro, at den anden part brugte præven-

tion, ikke vil udgøre voldtægt i en frivillighedsbaseret ordning (betænkningen, side 177-178). Ef-

ter bemærkningerne til mindretallets udkast er det uklart, om en tilsvarende situation vil inde-

bære, at et samtykke ikke er gyldigt, og at samlejet dermed udgør voldtægt i en samtykkebaseret

ordning, (betænkningen, side 188, 6. hele afsnit). Det bør derfor i et eventuelt lovforslag om en

samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse præciseres, om et samtykke givet under tilkendegivne

eller ikke tilkendegivne forudsætninger, for eksempel at den anden part anvendte prævention,

Bredgade 59, 1260 København K.

Tlf. 99 68 62 00

Mail: [email protected]

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

-2-

uden at dette var tilfældet, skal medføre, at et samleje opnået under disse omstændigheder efter

bestemmelsen skal anses som voldtægt.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Københavns Byret

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 99 68 70 15

CVR2I 659509

administration. kbh(?idomstoLdk

J.nr.

9099.2020.19

Den 26.

marts

2020

Ved en mail af 19. februar 2020 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til

høring over udkast til betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestem

melse.

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne kan henholde

sig til østre Landsrets svar af 12. marts 2020.

Der henvises til Deres j.nr. 2020-730-0367.

Med veni

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Sikkerhedskontoret

Dato: 23-03-2020

J. nr.: 2020-036059

Rigspolitiet

Center for Ledelsesstøtte og

Ministerbetjening

Rigspolitiet

Polititorvet 14

1780 København V

Tlf.: 33 14 88 88

Email: [email protected]

Høringssvar – høring over udkast til betænkning nr. 1574/2020 om en frivillig-

hedsbaseret voldtægtsbestemmelse

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. februar 2020 anmodet om Rigspolitiets bemærknin-

ger til udkast til betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbasseret voldtægtsbestem-

melse.

I den anledning skal Rigspolitiet bemærke følgende:

Det fremgår af betænkningen, at et enigt Straffelovråd finder, at straffelovens § 216 bør

ændres, således at bestemmelsen dækker enhver form for ufrivillighed. Der er således tale

om, at det strafbare område for voldtægt udvides. Det er Rigspolitiets vurdering, at en ud-

videlse af voldtægtsbegrebet vil medføre en stigning i antallet af anmeldelser om voldtægt,

hvilket vil medføre et øget ressourceforbrug i politiet. Hertil kommer forventeligt videoafhø-

ring af forurettede i sager om voldtægt, som anbefalet af Justitsministeriets ekspertpanel,

hvilket vil lægge yderligere pres på ressourcerne. Det bemærkes i den forbindelse, at af-

høring af forurettede i sager om voldtægt så vidt muligt skal foretages af polititjeneste-

mænd, der er uddannede i og har erfaring med afhøring af ofre for seksualforbrydelser.

Det er på den baggrund Rigspolitiets forventning, at et øget antal anmeldelser kan medføre

et behov for relevant uddannelse af flere polititjenestemænd. Der bør således afsættes

ressourcer til forbedring af uddannelse inden for området, herunder kommunikationsunder-

støttende redskaber, undervisning i traumereaktioner og hukommelsespåvirkning, under-

visning i sagstypetilpasset afhøringsteknik og metoder, der kan imødekomme de nuancer,

der opleves at være i spil i størstedelen af denne type sager.

Det er derudover Rigspolitiets vurdering, at det ikke kan udelukkes, at en frivilligheds- eller

samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i visse tilfælde kan medføre en mere omfattende

efterforskning, end hvad der vil være behov for efter den gældende voldtægtsbestem-

melse. Det bemærkes i den forbindelse, at flertallet i betænkningen erkender, at en vold-

tægtsbestemmelse baseret på frivillighed på visse punkter indeholder flere skønsmæssige

elementer end efter den gældende lovgivning.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Afslutningsvis bemærker Rigspolitiet, at det - også efter en eventuel lovændring - fortsat

må formodes, at der vil være en række sager, hvor anklagemyndigheden vurderer, at der

på grund af manglende beviser ikke kan rejses tiltale. Der må ligeledes formodes, at der

fortsat vil være sager, hvor domstolene frifinder den tiltalte for voldtægt på grund af mang-

lende beviser. Det er på den baggrund Rigspolitiets vurdering, at det på forhånd er svært

at sige, om en lovændring som foreslået vil føre til en stigning i andelen af domfældelser i

voldtægtssager, og at dette ikke nødvendigvis vil være tilfældet, med mindre tilstrækkelige

beviser til domfældelse i en straffesag kan tilvejebringes i de enkelte sager.

Side 2

Med venlig hilsen

Louise Spangsberg Lundsager

fg. centerchef

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

16. marts 2020

J.nr.: 2020-4101-0014-9

Sagsbehandler:

Mikkel Høj Svendsen

Dir. tlf.: +45 99684352

Mail: [email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar

Justitsministeriet har ved mail af 19. februar anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle be-

mærkninger til udkast til betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbe-

stemmelse.

Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:

Antal sager

Domstolsstyrelsen vurderer, at en ændring af voldtægtsbestemmelsen i straffelovens § 216 vil

føre til en signifikant stigning i antallet af voldtægtssager ved domstolene. Dette gør sig gæl-

dende, uanset om en revision af voldtægtsbestemmelsen baseres på frivillighed eller samtykke.

For førstnævnte tilfælde lægger Domstolsstyrelsen til grund, at en voldtægtsbestemmelse base-

ret på frivillighed

”indebærer en nykriminalisering i forhold til den gældende voldtægtsbestem-

melse

–

og dermed at tilfælde af ufrivilligt samleje, der ikke kan straffes efter den nugældende

affattelse af straffelovens §

216, stk.1, fremover vil kunne straffes som voldtægt”,

jf. side 24 i

betænkningen. Alt andet lige vil en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed derfor føre til

flere sager ved domstolene.

For sidstnævnte lægger Domstolsstyrelsen til grund, at en voldtægtsbestemmelse baseret på

samtykke

”vil udvide det strafbare område til lige netop de strafværdige forhold, som den nuv

æ-

rende lovgivning ikke giver mulighed

for at straffe”,

jf. side 25 i betænkningen. Alt andet lige vil

en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke derfor føre til flere sager ved domstolene.

Justitsministeriet har oplyst pr. telefon, at de på nuværende tidspunkt ikke kan estimere antallet

af sager, som ovenstående ændringer af voldtægtsbestemmelsen vil medføre. En vurdering af

antallet af voldtægtssager er en central forudsætning for, at Domstolsstyrelsen kan levere et

retvisende økonomisk skøn for de merudgifter, som betænkningens forslag medfører for dom-

stolene. Det er muligt, at fx en dataindsamling fra de landeksempler i betænkningen, hvor en

samtykkebaseret eller frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse er gældende, vil give grund-

DOMSTOLSSTY RELSEN

–

STORE KONGENSGADE 1-3

–

1264 KØBENHAVN K

–

TELEFON 70 10 33 22 - POST@DOMSTOLSSTY RELSEN.DK

CVR-NR. 21659509

–

EAN.NR. 5798000161184

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

lag for et estimat over antallet af ekstra sager ved domstolene. Det vurderes dog ikke realistisk

at tilvejebringe det fornødne materiale indenfor den angivne tidsfrist.

På det foreliggende grundlag vurderer Domstolsstyrelsen, at antallet af voldtægtssager ved

domstolene vil stige med ca. 20-40 pct. årligt for en frivilligheds- eller samtykkebaseret vold-

tægtsbestemmelse. Domstolsstyrelsen baserer vurderingen på, at følgende fremgår af betænk-

ningens side 12:

”at

selv om det allerede efter ordlyden af den gældende bestemmelse

[Straffelovens

§ 216, stk. 1]

kan siges at indgå, at handlingen er gennemført uden et gyldigt sam-

tykke, jf. kravet om tiltvingelse ved vold, tvang mv., viser retspraksis, at der kan fo-

rekomme situationer, hvor et samleje har været ufrivilligt, og forurettede har givet

udtryk for ufrivilligheden, men hvor samlejet ikke vil kunne straffes efter den gæl-

dende lovgivning, hvis der ikke er anvendt tvangsmidler eller lignende. Efter rådets

opfattelse er sådanne situationer imidlertid af en sådan art og alvor, at handlingen

bør kunne straffes som voldtægt. Rådet lægger herved vægt på den krænkelse af

forurettedes integritet og seksuelle selvbestemmelsesret, som også foreligger i den-

ne type situationer.”

Henset til, at Justitsministeriets forskningskontor i en offerundersøgelse for perioden 2005–2019

har estimeret, at ”mørketallet” for voldtægter i gennemsnit er på 6.700 sager årligt, vurderer

Domstolsstyrelsen, at der er stor sandsynlighed for, at antallet af politianmeldelser om voldtægt

vil stige. Dette baseres på, at der i perioden 2017–2019 i gennemsnit har været ca. 970 politi-

anmeldelser om voldtægt om året ifølge Danmarks Statistik, og at formålet med en ændret vold-

tægtsbestemmelse er at

”bidrage til en generel forståelse af, hvor grænserne går mellem ac-

ceptabel seksuel adfærd og strafbar seksuel

adfærd”,

jf. side 13 i betænkningen.

På ovenstående baggrund vurderer Domstolsstyrelsen, at antallet af voldtægtssager ved dom-

stolene vil stige med en ændret voldtægtsbestemmelse, idet en stigning i antallet af politianmel-

delser om voldtægt også øger sandsynligheden for, at der rejses tiltale i flere tilfælde end i dag.

Domstolene har modtaget ca. 240 voldtægtssager årligt i perioden 2017–2019.

Årlige merudgifter

En årlig stigning på ca. 20-40 pct. i antallet af voldtægtssager vil medføre årlige merudgifter på

2,9-5,7 mio. kr. for retterne.

Tabel 1. Årlige merudgifter ved domstolene ved en stigning i antallet af voldtægtssager pr. år på

20-40 pct.

(mio. kr.)

Driftudgifter - byretterne (hovedkonto 11.41.02)

Driftsudgifter - landsretterne (hovedkonto 11.41.02)

Sagsgodtgørelser mv. (hovedkonto 11.42.01)

I alt merudgifter pr. år

1,1 - 2,3

1,1 - 2,1

0,7 - 1,4

2,9 - 5,7

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

For så vidt angår antallet af sager, er det lagt til grund, at ca. 10 pct. bliver behandlet som næv-

ningesager og 90 pct. som domsmandssager. Det vurderes, at ca. 40 pct. af sagerne ankes til

landsretten.

For så vidt angår de økonomiske merudgifter, er disse baseret på Domstolsstyrelsens oversigt

over de gennemsnitlige udgifter til de forskellige sagstyper ved byretterne i 2017-2018, herun-

der straffesager. I opgørelsen indgår de totale driftsudgifter (hovedkonto 11.41.02. Retterne)

samt sagsrelaterede udgifter (hovedkonto 11.42.01. Sagsgodtgørelser mv. og 11.42.02. Fri pro-

ces og udgifter til advokathjælp).

Det bemærkes, at estimaterne for antallet af sager og de dertilhørende økonomiske merudgifter

i sagens natur er behæftet med en vis usikkerhed.

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

From:

Mikael Sjöberg <[email protected]>

Sent:

17-03-2020 16:35:02 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Camilla Hellesø Nielsen <[email protected]>

Cc:

Bent Carlsen <[email protected]>; Helle Bertung

<[email protected]>; Søren Axelsen <[email protected]>; Rikke Søndergaard Larsen

<[email protected]>

Subject:

Dommerforeningens høringssvar på Straffelovrådets betænkning/ dok. 1387206

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10 København K

Ved mail af 19. februar 2020 har Justitsministeriet anmodet om Dommerforeningens eventuelle

bemærkninger til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse.

I betænkningen foreslår et enigt Straffelovråd, at straffelovens § 216 om voldtægt ny affattes, således at

den dækker enhver form for ufrivillighed.

Et flertal på 10 af rådets medlemmer foreslår, at voldtægtsbestemmelsen baseres på et kriterium om

frivillighed. Et medlem af rådet foreslår, at voldtægtsbestemmelsen baseres på et kriterium om samtykke.

Betænkningen har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Dommerforeningen bemærker indledningsvist, at man kan tiltræde Straffelovrådets begrundelse for at

ændre straffelovens § 216.

Om den ny voldtægtsbestemmelse skal baseres på et kriterium om frivillighed eller på et kriterium om

samtykke, har været ivrigt debatteret i offentligheden.

Under høringsfasen har statsministeren givet udtryk for, at regeringen agter at fremsætte et lovforslag om

en samtykkebaseret bestemmelse om voldtægt. Flere politiske partier har tilkendegivet, at de også ønsker,

at den fremtidige voldtægtsbestemmelse skal være baseret på samtykke.

Det er i sidste instans et politisk valg, om en ny voldtægtsbestemmelse skal baseres på frivillighed eller

samtykke.

Dommerforeningen går imidlertid ud fra, at man med høring af foreningen desuagtet er interesseret i at

høre foreningens stillingtagen til betænkningens og dens forslag.

Dommerforeningen tiltræder Straffelovrådets flertals bemærkninger om valget af et frivillighedskriterium.

Det er foreningens opfattelse, at begrebet frivillighed bedre imødekommer intentionen bag en ny

voldtægtsbestemmelse, som er at understrege, at ethvert individ har ret til seksuel selvbestemmelse, og at

enhver seksuel handling skal basere sig på gensidig frivillighed. Det er da også dette kriterium, der

anvendes i hovedparten af de lande, herunder Sverige, som vi sammenligner os med.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Sigtet med forslaget er, at flere end i dag skal kunne dømmes for voldtægt. I langt hovedparten af sagerne

om såkaldt kontaktvoldtægt har kun de to parter været til stede. De er ikke uenige om, at der har fundet et

samleje sted, men de har en forskellig opfattelse af, om det skete med begge parters indforståelse.

Det er naturligvis fortsat anklagemyndigheden, der skal bevise gerningsmandens forsæt.

Dommerforeningen finder derfor anledning til at understrege, at uanset om man indfører et frivilligheds-

eller samtykke kriterium, vil det i praksis fortsat kunne give anledning til betydelige bevismæssige

vanskeligheder at bevise gerningsmandens forsæt. Det synes også at være erfaringen i Sverige, der for et

par år siden indførte en regel om, at samleje, der ikke er baseret på frivillighed, er voldtægt.

Dommerforeningen går ud fra, at man senere får anledning til at kommentere et konkret udkast til ændring

af straffelovens bestemmelse om voldtægt.

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

København, den 18. marts 2020

Vedr. Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse, Deres sagsnr. 2020-730-0367

Justitsministeriet har ved mail af 19. februar 2020 anmodet om Dommerfuldmægtigforeningens

eventuelle bemærkninger til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse.

Foreningen skal i den anledning meddele, at foreningen er enig i Straffelovrådets begrundelse for behovet

for at ændre straffelovens § 216.

Om en ny bestemmelse skal basere sig på et kriterium om frivillighed eller samtykke, er en politisk

beslutning. Foreningen kan dog tilslutte dig de overvejelser, som danner grundlag for Straffelovrådets

flertals forslag om en bestemmelse baseret på frivillighed i forhold til en bestemmelse baseret på samtykke.

Uanset det valgte kriterium vil der fortsat ofte være tale om bevisvanskelige sager, idet

anklagemyndigheden skal bevise gerningsmandens forsæt til at gennemføre et samleje mv. på trods af

manglende frivillighed eller samtykke fra den anden part.

Dette høringssvar sendes alene elektronisk til:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

På foreningens vegne,

René Bergfort

Høringsansvarlig

Dommerfuldmægtigforeningen

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

18. marts 2020

Frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse

Høringssvar

–

Udkast til betænkning om frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse

Ved en mail af den 19. februar 2020 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om

eventuelle bemærkninger.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge

kriminalitet.

Den nyligt offentliggjorte offerundersøgelse viste, at antallet af kvinder, der blev udsat for voldtægt eller

voldtægtsforsøg i 2019 var signifikant flere end 6.700. For ti år siden viste offerundersøgelserne, at omkring

3.000 kvinder årligt blev udsat for voldtægt, så der er tale om en bekymrende udvikling, der kræver

handling.

DKR støtter derfor også regeringens bestræbelser på at skabe en forandring på voldtægtsområdet,

herunder også via en ny voldtægtsbestemmelse, som baseres på princippet om frivillighed, hvor

tilegnelses-, bevis- og bevisbyrdekravene er uforandrede. Det er imidlertid uklart, hvorvidt en ny

bestemmelse vil have en generalpræventiv eller adfærdsregulerende effekt. Det er derfor vigtigt, at

regeringens tiltag understøttes med tiltag som forebygger, at voldtægt sker.

Hvis vi skal den negative udvikling til livs, er vi nødt til at skabe en adfærdsændring, bl.a. via målrettet

oplysning, undervisning af børn og unge samt ved indsatser over for ofre, som er i risiko for at blive ofre

igen.

Der er i dag overraskende lidt viden om, hvordan vi bedst forebygger voldtægt, og det bør der gøres noget

ved. Vi mener på den baggrund, at der er behov for en helhedsorienteret og vidensbaseret indsats, og at

der derfor bør iværksættes en systematisk national strategi for forebyggelse af voldtægt. Vi anbefaler

således en national forebyggelsesstrategi, hvor alle aktører på området, bl.a. myndigheder, organisationer

og eksperter, bringer deres viden i spil og forpligter sig til handling. Derudover er det afgørende, at

borgerne involveres, da det i høj grad også handler om at ændre danskernes normer og værdier.

Det er DKR’s opfattelse, at e såda strategi vil ku

voldtægtsofre.

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef

e løfte de sa lede i dsats og reducere a tallet af

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

[email protected], [email protected]

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

Den 18. marts 2020

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Vedr.: Høring over

Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en fri-

villighedsbaseret voldtægtsbestemmelse (sagsnummer 2020-730-0367)

Justitsministeriet har den 19. februar 2020 anmodet om en udtalelse vedr. Straffe-

lovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestem-

melse.

Straffelovrådets betænkning, som har været behandlet i Danske Advokaters fagudvalg

for strafferet og straffeproces, giver Danske Advokater anledning til følgende bemærk-

ninger:

Overordnede bemærkninger

I forhold til Straffelovrådets overvejelser om, hvorvidt den gældende voldtægtsbe-

stemmelse i tilstrækkelig grad afspejler den seksuelle selvbestemmelsesret, fremgår

det at betænkningen, at et enigt Straffelovråd finder, at straffelovens § 216 bør ændres,

således at bestemmelsen dækker enhver form for ufrivillighed.

Danske Advokater har i den forbindelse noteret sig det af Straffelovrådet anførte om,

at en sådan udvidelse af det strafbare område vil gøre det klart, at seksuelle handlinger

altid skal være frivillige for de involverede parter, og at det samtidig kan bidrage til en

generel forståelse af, hvor grænserne går mellem acceptabel seksuel adfærd og strafbar

seksuel adfærd, og vil medvirke til at tydeliggøre det strafferetlige værn, som består i

beskyttelsen af den seksuelle selvbestemmelsesret og den seksuelle integritet. Herud-

over vil det kunne medvirke til at markere samfundets afstandtagen fra seksuelle

handlinger, som ikke er baseret på frivillighed.

I forbindelse med overvejelserne om, hvordan en nyaffattelse af straffelovens bestem-

melse om voldtægt i dette lys bør affattes, skal Danske Advokater indledningsvis be-

mærke, at det af retssikkerhedsmæssige grunde er helt afgørende, at bestemmelsen

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

udformes med respekt for grundlæggende strafferetlige principper om klarhed og for-

udsigelighed i lovgivningen, uskyldsformodning, bevisbyrdespørgsmål mv. Med en

nyaffattelse af bestemmelsen er det således centralt, at der rammes en hensigtsmæssig

balance, som både sikrer behørig hensyntagen til retssikkerheden for den forurettede

og retssikkerheden for den mistænkte/sigtede/tiltalte.

Det fremgår af betænkningen, at 10 medlemmer foreslår, at straffelovens § 216, stk. 1,

ændres, så bestemmelsen baseres på et kriterium om frivillighed, mens 1 medlem fo-

reslår, at bestemmelsen baseres på et kriterium om samtykke.

Danske Advokater kan tilslutte sig betragtningerne fra flertallet, hvorefter man med

en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse opnår den rette balance mellem hensy-

nene til beskyttelsen af voldtægtsofre og retssikkerheden for dem, der beskyldes for

voldtægt og at det

–

såfremt mindretallets ordning vælges

–

kan indebære en risiko

for, at der sker en kriminalisering af seksuelle forhold, som der ikke er et klart behov

for at kriminalisere.

Danske Advokater er endvidere enig med flertallet i, at en ny voldtægtsbestemmelse

af hensyn til retssikkerheden i videst muligt omfang skal indebære en klar og forudsi-

gelig retstilstand, som borgerne kan indrette sig efter, og at dette hensyn tilgodeses

ved en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed, hvor tilregnelses-, bevis- og be-

visbyrdekravene er uforandrede. Danske Advokater er dog ligeledes enig med flertal-

lets erkendelse af, at en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed på visse punk-

ter indeholder flere skønsmæssige elementer end efter den gældende lovgivning.

I den forbindelse har Danske Advokater noteret sig, at flertallet anfører, at den fore-

slåede nyaffattelse af straffelovens § 216 ikke ændrer på, at det beror på rettens frie

bevisvurdering i lyset af anklagemyndighedens bevisbyrde, om der er ført bevis for

gerningsmandens forsæt til voldtægt. Dette gælder f.eks. ved vurderingen af, om det i

de situationer, hvor passivitet hos den ene part ikke kan anses som udtryk for, at par-

ten deltager frivilligt, kan lægges til grund, at den pågældende deltager frivilligt, hvis

parterne forklarer forskelligt herom. Det betyder også, at der i de tilfælde, hvor der

ikke er andre beviser end tiltaltes og forurettedes forklaringer, må ske frifindelse,

hvis de modstridende forklaringer af retten vurderes at være lige troværdige.

Endelig har Danske Advokater noteret sig og er enig i flertallets opfattelse af, at frivil-

ligheden

–

navnlig ud fra retssikkerhedshensyn

–

må vurderes objektivt ud fra oplys-

ningerne om personens deltagelse i samlejet, herunder personens ord og handlinger,

og ikke ud fra personens indre overbevisning. Dette indebærer f.eks., at en person,

som efter sin indre overbevisning ikke ønsker et samleje, men som alligevel vælger at

gå med til samlejet, vil skulle anses for at have deltaget frivilligt.

Særligt vedrørende terminologien samtykke/frivillighed

I forlængelse af ovenstående skal Danske Advokater særligt bemærke vedrørende ter-

minologien samtykke/frivillighed, at Danske Advokater kan tilsluttes sig flertallets

betragtninger om at anvende begrebet frivillighed frem for samtykke. Baggrunden

herfor er bl.a., at det ved et samtykke-begreb yderligere vil skulle vurderes, om et så-

dant samtykke blev afgivet frivilligt. Der vil således kunne forekomme tilfælde, hvor

der foreligger et samtykke, men hvor dette ikke er afgivet frivilligt, og det vil derfor

under alle omstændigheder være nødvendigt at foretage en vurdering af frivillighe-

den, selv om samtykke anvendes som terminologi.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvilken betydning passivitet skal have, er Danske

Advokater ligeledes enig med flertallet, hvorefter dette afhænger af sagens konkrete

2/3

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

omstændigheder, herunder om samlejet er foregået under sædvanlige omstændighe-

der eller under særlige omstændigheder, forløbet op til samlejet, relationen mellem

parterne mv., og at frivillighedsbegrebet favner dette bedre end samtykkebegrebet.

Efter flertallets opfattelse, kan det ikke afvises, at der i visse tilfælde, herunder sær-

ligt i passivitetssituationer, kan opstå visse realitetsforskelle alt efter, hvilket begreb

der anvendes. Flertallet anfører i den forbindelse, at det med en samtykkebaseret be-

stemmelse i passivitetssituationer

–

afhængig af, hvordan ordningen nærmere udfor-

mes

–

vil kunne påhvile den initiativtagende part en videre forpligtelse til at sikre sig,

at den anden part samtykker, hvis vedkommende forholder sig passiv, end ved en fri-

villighedsbaseret bestemmelse. Passivitet vil således kunne være udtryk for et mang-

lende samtykke, mens det er mere åbent, om passivitet er udtryk for ufrivillighed el-

ler frivillighed.

Danske Advokater kan tilslutte sig disse synspunkter og er enig med flertallet i at en

samtykkebaseret bestemmelse derfor kan medføre en risiko for at kriminalisere en

seksuel adfærd, som af mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse

med seksuelt samvær. Retssikkerhedshensyn således taler derfor efter Danske Advo-

katers vurdering med meget betydelig vægt for at vælge en frivillighedsbaseret be-

stemmelse frem for en samtykkebaseret bestemmelse.

Med venlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler

Retschef

[email protected]

3/3

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Formand: Kristian Mølgaard

Justitsministeriet

[email protected]

Solbjergvej 3, 2.

2000 Frederiksberg

20 64 44 23

[email protected]

Sekretariat: Peter Trudsø

Farvergade 27 D, 1. sal

1463 København K

28 13 64 95

[email protected]

www.lffa.dk

18. marts 2020

Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse

(Justitsministeriets sagsnr. 2020-730-0367)

Justitsministeriet har med mail af 19. februar 2020 bedt om blandt andet Landsforeningen af Forsvarsadvo-

katers eventuelle bemærkninger til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse.

Betænkningen har været drøftet i Landsforeningens bestyrelse, som noterer sig, at et enigt Straffelovråd

efter gennemgang af en omfattende retspraksis konstaterer, at den nuværende formulering af voldtægtsbe-

stemmelsen ikke i tilstrækkelig grad sikrer den seksuelle selvbestemmelsesret og den personlige integritet.

Straffelovrådet foreslår derfor, at straffelovens § 216 om voldtægt formuleres, sådan at den dækker enhver

form for ufrivillighed i den seksuelle handling.

Et flertal på 10 af rådets medlemmer foreslår, at voldtægtsbestemmelsen baseres på et kriterium om frivil-

lighed. En frivillighed, som skal være kommet til udtryk. Et medlem af rådet foreslår, at voldtægtsbestemmel-

sen baseres på et kriterium om samtykke. Et samtykke som kan gives stiltiende.

Om den ny voldtægtsbestemmelse skal baseres på et kriterium om frivillighed eller på et kriterium om sam-

tykke, har været ivrigt debatteret i offentligheden. Landsforeningen har noteret sig, at en række af de ek-

sempler, som også folketingspolitikere og retsordførere har nævnt i den offentlige debat, ikke er i overens-

stemmelse med hverken gældende eller fremtidig praksis efter hverken flertallets eller mindretallets forslag.

Under høringsfasen har statsministeren givet udtryk for, at regeringen agter at fremsætte et lovforslag om

en samtykkebaseret bestemmelse om voldtægt. Flere politiske partier har tilkendegivet, at de også ønsker, at

den fremtidige voldtægtsbestemmelse skal være baseret på samtykke.

Det er et politisk valg, om en ny voldtægtsbestemmelse skal baseres på frivillighed eller samtykke, men

Landsforeningen finder det bekymrende, såfremt det politisk valg træffes på baggrund af antagelser, som

ikke er funderet i hverken den praksis, som i dag er hos domstolene eller den udarbejdede betænkning.

Landsforeningen lægger vægt på, at der er størst mulig klarhed om reglerne, således at det for borgerne vil

være forudsigeligt, hvordan reglerne anvendes. Landsforeningen lægger derudover vægt på, at sædvanlige

seksuelle relationer i ligeværdige forhold ikke kriminaliseres.

Disse hensyn finder landsforeningen bedst tilgodeses med det forslag, som er fremsat at Straffelovrådets

flertal, som retter fokus mod det centrale, at seksuelle relationer mellem mennesker skal basere sig på frivil-

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Landsforeningen af

Forsvarsadvokater

lighed. Ethvert individ har ret til seksuel selvbestemmelse, og at enhver seksuel handling skal basere sig på

gensidig frivillighed. Det er da også dette kriterium, der anvendes i hovedparten af de lande, herunder Sveri-

ge, som vi sammenligner os med.

Sigtet med forslaget er, at der i nogle tilfælde, hvor der i dag ikke synes at kunne, skal kunne dømmes for

voldtægt. I de fleste sager om voldtægt har kun de to parter været til stede. De er ikke uenige om, at der har

fundet et samleje sted, men de har en forskellig opfattelse af, om det skete med begge parters indforståelse.

Landsforeningen finder det væsentligt at fremhæve, at det fortsat er anklagemyndigheden, der skal bevise

gerningsmandens forsæt. Uanset om man indfører et frivilligheds- eller samtykke kriterium, vil det, og bør

det også i praksis fortsat kunne give anledning til betydelige bevismæssige vanskeligheder at bevise ger-

ningsmandens forsæt.

Landsforeningen stiller sig forhåbningsfuld i forhold til, at en ændret formulering af voldtægtsbestemmelsen,

ud over et udvidet strafferetligt værn af den personlige integritet og selvbestemmelsesret i seksuelle relatio-

ner, i høj grad vil være med til at påvirke kulturen omkring seksuelle relationer. Landsforeningen skal opfor-

dre til, at der arbejdes massivt med oplysning af unge omkring disse forhold og gensidig opmærksomhed.

Med venlig hilsen

Kristian Mølgaard

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 19. marts 2020

SAGSNR.: 2020 - 660

ID NR.: 653879

[email protected] + [email protected]

Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse

Ved e-mail af 19. februar 2020 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte betænkning om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse.

Som det fremgår af Straffelovrådets kommissorium, er Straffelovrådet blevet bedt

om at komme med konkrete forslag til, hvordan en nyaffattelse af straffelovens § 216

om voldtægt kan udformes, således at det tydeliggøres, at enhver seksuel handling

skal bygge på gensidig frivillighed.

Straffelovrådet har i betænkningen bl.a. anført, at selvom det allerede efter ordlyden

af den gældende bestemmelse kan siges at indgå, at handlingen er gennemført uden

et gyldigt samtykke, viser retspraksis, at der kan forekomme situationer, hvor et

samleje har været ufrivilligt, og hvor forurettede har givet udtryk for ufrivilligheden,

men hvor samlejet ikke kunne straffes efter den gældende lovgivning, idet der ikke er

anvendt tvangsmidler eller lignende.

Advokatrådet er enig i, at det principielt ikke bør være afgørende for straf efter

straffelovens § 216, om der er anvendt vold eller tvang, eller om forurettede har

været i stand til at modsætte sig handlingen, men derimod om den seksuelle handling

var frivillig. Advokatrådet er endvidere enig i, at det bør pålægges den, der tager

initiativ til samleje eller andet seksuelt forhold, en forpligtelse til at sikre sig, at den

anden er indforstået hermed.

Med den foreslåede bestemmelse vil anklagemyndigheden imidlertid fremover skulle

bevise, at der ikke forelå frivillighed, og der skal således føres bevis om ”fraværet af

frivillighed”.

Advokatrådet er enig i, at det er væsentligt, at kriminaliseringen af voldtægt er så klar

som mulig. Rådet skal derfor udtrykke betænkelighed ved den omstændighed, at det

objektive gerningsindhold, og dermed bevistema, flyttes fra at være centreret om

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

forholdsvis let konstaterbare spørgsmål om anvendelse af vold, trussel om vold,

tvang eller forurettedes tilstand, til i visse situationer alene at dreje sig om, hvorvidt

samlejet var frivilligt eller ufrivilligt.

Det må forventes, at dette nye bevistema vil være vanskeligt at håndtere i praksis,

hvilket kan skabe en uklar retstilstand med flere frifindelser til følge. Hvilken grad af

passivitet vil eksempelvis. være ensbetydende med ufrivillighed, og vil man i højere

grad risikere justitsmord i en sag, hvor det er påstand mod påstand, fordi en

domfældelse fremover mere end nogensinde vil afhænge af en

troværdighedsvurdering af forklaringerne.

Voldtægtssager er i forvejen ofte kendetegnet ved alene at basere sig på den tiltaltes

og den forurettedes forklaring om de nærmere omstændigheder, idet det seksuelle

samvær ikke bestrides, ligesom mulige mærker på den forurettede heller ikke

bestrides at være opstået i forbindelse hermed.

Det er velkendt, at der allerede med den nuværende lovgivning er flere frifindelser og

påtaleopgivelser i sædelighedssager end i andre typer af sager. En retssag er en

belastning for alle de involverede parter, og en uklar retstilstand er ikke befordrende

for retssikkerheden.

Hensynene til at beskytte voldtægtsofre må balanceres i forhold til retssikkerheden

for dem, der beskyldes for at have begået voldtægt. Advokatrådet skal derfor

anbefale, at udviklingen i anmeldelser, sigtelser, tiltaler og domfældelser for

voldtægt følges nøje.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Høringssvar

København, 20.03.20

Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse, Amnesty International, Danmark

Generelle bemærkninger

Justitsministeriet sendte den 19. februar 2020 Straffelovrådets betænkning nr.

1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse i offentlig høring.

Indledningsvis vil Amnesty International Danmark, (herefter Amnesty) takke både

den forrige og den siddende justitsminister for det store fokus, der endelig er rettet

mod sager om voldtægt og for den lydhørhed, som både ministeren og hans dygtige

ministerium har vist hele området, blandt andet ved at nedsætte det ekspertpanel,

som Amnesty var en del af.

I relation til Straffelovrådets betænkning og flertallets anbefaling om en fremtidig

voldtægtsbestemmelse, baseret på frivillighed fremfor en samtykkebaseret

bestemmelse, anbefaler Amnesty, at den fremtidige bestemmelse er en klar

samtykkebaseret lovgivning. Nedenfor er vores argumenter for vigtigheden af dette,

samt hvorfor vi ikke støtter Straffelovrådets flertals forslag om en

frivillighedsbestemmelse.

I 2014 var Danmark blandt de første lande til at ratificere Europarådets konvention

om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet

(Istanbulkonventionen), som er den mest omfattende internationale traktat

omhandlende vold mod kvinder.

Istanbulkonventionen fastsætter, at parterne er forpligtede til at »træffe de

lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der er nødvendige for at udvise

rettidig omhu i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, idømmelse af straf og

ydelse af erstatning for voldshandlinger omfattet af denne konvention og begået af

ikke-statslige aktører«.

For at leve op til de menneskeretslige forpligtelser er det

vigtigt, at Danmark vedtager en samtykkelovgivning.

Straffeloven er udtryk for samfundets etiske og moralske spilleregler, som opstilles

for acceptable og uacceptable handlinger. Den udtrykker herved en autoritativ norm

for samfundets værdier som sådan. En ny definition af voldtægtsbestemmelsen bør

derfor afspejle den herskende opfattelse af lighed mellem kønnene, som er en

Istanbulkonventionen, artikel 5(2)

Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

grundlæggende værdi i det danske samfund, så anerkendelsen af ligeværd og

ligestilling mellem mænd og kvinder også kommer til udtryk både i lovgivning,

politik og i praksis.

§ 216: Samtykke eller frivillighed

Straffelovrådets flertal foreslår, at straffelovens § 216 fremtidigt skal lyde ”For

voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der

ikke deltager frivilligt.”

(s. 174) Straffelovrådets mindretal foreslår § 216 fremover

affattes:

”For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der gennemfører et

samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Samtykke skal gives frivilligt

og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne

ved den konkrete situation. Er forholdet begået ved vold, trussel om vold, psykisk

vold, anden ulovlig tvang, jf. § 260 eller med en person, der befinder sig i en

tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig

handlingen, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.”

Ifølge Istanbulkonventionen skal voldtægt og alle andre handlinger af seksuel

karakter uden samtykke defineres som strafbare.

GREVIO (Europarådets

ekspertkomité for vold mod kvinder) påpegede i sin evaluering af Danmark i 2017,

at en kriminalisering af voldtægt som manglende samtykke er et »centralt element i

Istanbulkonventionens rammesætning af seksuel vold«

. I sine anbefalinger

opfordrede GREVIO kraftigt de danske myndigheder til at ændre den juridiske

definition på voldtægt, så den er baseret på frivilligt samtykke, præcis som

Straffelovrådets mindretal foreslår. Amnesty anbefaler således, at § 216 anvender

ordet ’samtykke’ istedet for ’frivillighed’.

Definitionen af ’frivillighed’

Selvom Amnesty foreslår, at samtykke anvendes i lovteksten, vil vi gerne

understrege, at det centrale er, hvordan samtykke

– eller i flertallets forslag ’

frivillighed’ defineres –

og altså ikke nødvendigvis ordene i sig selv. Der findes ikke

noget internationalt eller regionalt menneskerettighedsinstrument, der giver en

præcis definition af samtykke. I Istanbulkonventionens forklarende bemærkninger

står der, at det er »op til parterne at fastsætte den specifikke ordlyd i lovgivningen

og de faktorer, som de anser for at forhindre frivilligt samtykke«. I konventionens

artikel 36, paragraf 2, uddybes det dog, at: »Samtykke skal gives frivilligt og være

udtryk for den pågældendes fri vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den

konkrete situation«

5 Se Istanbulkonventionen, artikel 36(1). Se endvidere Europarådets Ministerudvalgs

anbefaling (2002)5 og dets begrundelse H/Inf (2004), paragraf 35, som indtrængende

opfordrer stater til at straffe alle handlinger uden samtykke, herunder hvor offeret ikke gør

modstand. Se også Europarådets Parlamentariske Forsamlings (PACE) resolution 1691 (2009),

paragraf 5.2.1, som opfordrer stater til at »gøre voldtægt (herunder voldtægt i ægteskabet) til en

ex officio forbrydelse«

GREVIO-rapport, p. 45.

Istanbulkonventionen, artikel 36(2)

Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Frivillighed defineres i det af flertallet foreslåede § 216 stk 2: ”For

at en deltagelse

skal anses som frivillig, skal valget om at deltage være kommet til udtryk gennem

ord eller handling eller fremgå af den konkrete situation og sammenhæng. Der

foreligger ikke frivillighed, hvis gerningsmanden har tiltvunget sig samleje ved vold

eller trussel om vold. Der foreligger heller ikke frivillighed, hvis gerningsmanden har

skaffet sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der

befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand

til at modsætte sig handlingen.” (s. 174)

For at sikre beskyttelsen af alle menneskers seksuelle autonomi, mener Amnesty, at

en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke er nødvendig. Samtykke betyder

(konkret til sex), at der må foreligge en eller anden form for positiv tilkendegivelse.

Derfor er det problematisk når flertallet anfører

”Der bør ikke opstilles et krav om,

at frivillighed forudsætter, at den pågældende positivt har udtrykt sin vilje til at

deltage i samlejet. Den foreslåede lovtekst er derfor formuleret således, at valget om

at deltage i samleje skal være kommet til udtryk gennem ord eller handling eller

skal ”fremgå af den konkrete situation og sammenhæng”, for at deltagelsen

skal

anses som frivillig” (s 179).

Amnesty mener tværtimod, at det må være en

forudsætning, at en persons ønske om at deltage i samleje ikke blot kommer til

udtryk gennem passivitet eller ”uengagement” (betænkningen s. 180), men at der

må foreligge en eller anden form for non-verbal eller verbal positiv tilkendegivelse af

at ville have sex, og at denne positive tilkendegivelse er kontinuerlig undervejs i den

seksuelle aktivitet.

Af Straffelovrådets flertals bemærkninger fremgår det, at flertallet mener, at det må

bero på en konkret vurdering om passivitet er udtryk for frivillighed eller

ufrivillighed, og at der i nogle tilfælde bør være en formodning for frivillighed, som

gør at kvinden har ansvaret for at sige fra (betænkningen s. 13, 15, 136, 137,

176, 177, 180 og 181). Amnesty mener ikke, at der skal være en formodning om,

at en persons passivitet er udtryk for frivillighed, og at man derfor har ansvaret for

at sige fra. Vi mener tværtimod, at passivitet aldrig nogensinde må være et

samtykke. At passivitet skulle være et udtryk for frivillighed, er heller ikke i

overensstemmelse med det nutidige syn på køn og seksualitet, som fordrer seksuel

integritet og selvbestemmelse og dermed, at begge parter i et seksuelt forhold har

et ansvar for at sikre sig gensidighed og samtykke.

Istanbulkonventionens forklarende bemærkninger præciserer, at retsforfølgelse »vil

kræve en kontekstfølsom vurdering af bevismaterialet for at fastslå fra sag til sag,

hvorvidt offeret frivilligt har givet sit samtykke til den seksuelle handling. En sådan

vurdering skal anerkende den brede vifte af adfærdsmæssige og traume reaktioner

på seksuel vold og voldtægt, som ofrene udviser, og ikke være baseret på antagelser

om typisk adfærd i sådanne situationer, som vi eksempelvis ser i flertallets forslag

til en frivillighedsbestemmelse

. Lige så vigtigt er det at sikre, at fortolkninger af

voldtægtslovgivning og retsforfølgelsen i voldtægtssager ikke påvirkes af

Forklarende bemærkninger, paragraf 192.

Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

kønsstereotyper og myter om mandlig og kvindelig seksualitet«. Samtykke er en

frivillig og løbende aftale om at indgå i en bestemt seksuel aktivitet, og det kan

tilbagekaldes når som helst.

Derfor skal en ny dansk lovgivning understrege dette

og altså ikke indeholde situationer, som flertallet anbefaler, hvor der er en

’formodning om frivillighed’ og hvor det dermed bliver ofrets ansvar at sige fra.

FN's håndbog om lovgivning om vold mod kvinder fastslår, at lovgivning også skal

inddrage skærpende omstændigheder, herunder for eksempel overleverens alder,

relationen mellem overlever og gerningsmand, brug af trusler, brug af fysisk vold,

tilstedeværelsen af flere gerningsmænd og alvorlige fysiske eller psykiske

konsekvenser af overfaldet.

Amnesty mener desuden, at det er problematisk, at Straffelovrådets flertal lægger

op til, at kvindens handlinger også forud for den seksuelle aktivitet kan tillægges

betydning i vurderingen af, om hun har deltaget frivilligt (betænkningen s. 181).

Udviklingen inden for international strafferet har ført til anerkendelsen af, at

samtykke udelukkende kan gives frit og oprigtigt, når den ene samtykkende parts

frie vilje ikke tilsidesættes ved tvang, og når vedkommende er i stand til at give sit

samtykke.

Derfor bør definitionen på voldtægt inkludere en bred vifte af

omstændigheder, hvori tvang indgår, og hvor samtykke ikke kan gives frit hellere

end situationer hvor der er formodning for frivillighed.

Amnesty deler fuldt ud Straffelovrådets opfattelse af, at almindelige retsprincipper

og den tiltaltes retssikkerhed skal varetages i samme grad som hidtil. Men det er

derfor vigtigt, at en ny samtykkelovgivning understreger, at den anklagede bør

–

skønt bevisbyrden fortsat påhviler anklagemyndigheden

–

afhøres om de

foranstaltninger, vedkommende har truffet med henblik på at afgøre, om den

forurettede gav sit samtykke.

Der bør ikke være nogen antagelse i lovgivning eller

praksis om, at et offer giver sit samtykke, fordi hun ikke fysisk har modsat sig de

uønskede seksuelle handlinger, uanset om gerningsmanden truede med at bruge

eller brugte fysisk vold eller ej.

Dette understreges blandet andet af Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2003, jf. fodnote 13. Derfor er det

problematisk, når flertallet skriver, at der kan være situationer, hvor ansvaret for at

sige fra ligger hos ofret.

1 Dette er blevet bekræftet i nationale retsafgørelser, for eksempel af højesteretten i England

og Wales i R v. DPP and "A" [2013] EWHC 945 (Admin) og i USA, højesteretten i Californien,

29 Cal. 4. 756, 60 P.3d 183, 128 Cal. Rptr. 2d 783, 2003 Cal.

5 FN's Handbook for Legislation on Violence against Women, 2012, p. 24

Den Internationale Straffedomstol: »Elements of Crimes« (2011), element 1 og 2, der

omhandler voldtægt som en forbrydelse mod menneskeheden under artikel 7(1)(g)-1, p. 8, og

voldtægt som krigsforbrydelse i internationale og ikke-internationale væbnede konflikter under

artikel 8(2)(b)(xxii)-1 (p. 28) og artikel 8(2)(e)(vi)-1, pp. 36-37. Se også Den Internationale

Straffedomstol: »Rules of Procedure and Evidence«, FN-dokument Doc ICC-ASP/1/3 (2002),

regel 70(a), (b) og (c).

53 Vertido vs. The Philippines, CEDAW-kommuniké 18/2008, FN-dokument

CEDAW/C/46/D/18/2008 (2010), paragraf 8.9(b)(ii).

4 M.C. v. Bulgaria (2003), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) 651.

Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Voldtægt i ægteskab og parforhold

Straffelovrådets flertal introducerer en ’formodning om frivillighed’ ved sex indenfor

ægteskab eller parforhold:

”Hvis to personer i et ligeværdigt samlivsforhold eller

ægteskab under sædvanlige omstændigheder går sammen ind i et soveværelse og

gennemfører samleje, vil det som udgangspunkt være udtryk for, at samlejet er

frivilligt, også selv om parterne f.eks. ikke på nogen måde har talt om, at de skal

have samleje, og også selv om den ene part er passiv eller uengageret under

samlejet. I sådanne situationer vil der være en formodning for frivillighed, og det

påhviler derfor i stedet normalt den passive at sige fra, for at samlejet skal anses for

ufrivilligt”(s.181)

Det følger af Istanbulkonventionen, at stater: »specifikt skal kriminalisere seksuelle

overgreb i et parforhold (dvs. 'voldtægt i ægteskabet eller andre former for

parforhold'), enten ved at:

• anerkende, at bestemmelserne vedrørende seksuelle

overgreb gælder 'uanset relationens karakter' mellem gerningsmanden og den

forurettede eller • fastslå, at 'hverken ægteskab eller andre relationer kan udgøre et

forsvar mod en tiltale for seksuelt overgreb i henhold til loven'«.

Med dette i

mente bør der naturligvis ikke være indskrevet en generel frivillighedsformodning til

sex i et ægteskab/parforhold.

Voldtægter begået af en partner eller ekspartner er almindeligt forekommende

blandt de kvinder, der hvert år søger hjælp på de danske krisecentre. Seneste

omfangsundersøgelse fra Socialstyrelsen viser, at 28 procent af kvinderne angiver at

have været udsat for ’seksuel vold’. Fagpersoner anslår, at problemet er

underrapporteret

. For stort set alle kvinder på krisecentre gælder det, at kvinderne

har levet med langvarig psykisk vold. De seneste omfangsundersøgelser viser, at

72.000 kvinder oplyser at være udsat for psykisk vold hvert år. Det svarer til 4 ud af

100 kvinder

Blandt antallet af kvinder, der søger hjælp på de danske krisecentre eller i de

ambulante tilbud, ses det som et gennemgående træk, at kvinderne i forbindelse

med voldtægter og seksuelle overgreb begået af partner/ekspartner forholder sig

passivt i situationen. Det anses af fagpersoner som et klart udtryk for, at den

forudgående psykiske vold mod kvinden, og det deraf følgende trusselsniveau i

relationen, sammenholdt med vanlige traumereaktioner, betyder, at hun ikke siger

fra.

Den psykiske vold er kendetegnet ved, at kvinden fastholdes i volden gennem en

lang række af tilsyneladende ikke-voldelige strategier, hvori magten og kontrollen

over hende netop finder sted. Forklaringer på, hvorfor hun ’ikke bare går’ skal findes

i den permanente latente trussel, som bunder i tidligere voldelige episoder. Ofrets

viden om at det kan ske igen, gør det muligt at kontrollere hende og fastholde

FN's Handbook for Legislation on Violence against Women, 2012, p. 24.

Bertelsen, Eva mf., 2018

https://danner.dk/sites/default/files/Vi%20mangler%20viden%20om%20seksuel%20vold%20i%20p

arforhold.pdf

https://www.vive.dk/da/udgivelser/psykisk-partnervold-7024/

Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

hende i volden. Man kan sige, at seksuel og fysisk vold, herunder trusler om

samme, er den lim, der gør den psykiske vold mulig og endog særdeles effektiv.

Dette er forskningsmæssigt anerkendt og beskrevet blandt andet med magt-

kontrolhjulet,

som er udviklet af det amerikanske ’Domestic Violence Intervention

Project

’. Magt-

og kontrolhjulet forklarer den psykiske volds arenaer, og hvordan

den fysiske og seksuelle vold omkapsler et mønster af ikke-voldelige

kontroltaktikker. Således vil en kvinde, der er udsat for

psykisk vold fra sin partner,

på grund af den psykiske volds trusselsniveau, blive nødt til at forholde sig passivt

–

eller foregive at have lyst til sex, fordi det ikke er risikofrit at sige nej - når

partneren ønsker seksuelt samkvem.

Amnesty anerkender at Straffelovrådets flertal søger at tage højde for dette ved at

begrænse formodningen om frivillighed til såkaldt ’ligeværdige’ forhold, men det

betyder dermed, at der skal kunne føres bevis for, at der har været vold eller andet

’uligeværdigt’ i parforholdet. Med en samtykkebaseret lovgivning er begge parter

nødt til at sikre sig, at den anden positivt tilkendegiver, at han/hun ønsker sex, hvor

der derimod med flertallets forslag bliver åbnet en dør til, at der kan være

situationer, hvor passivitet kan tolkes som frivillighed, og at der i disse situationer

vil pålægges ofret et ansvar for at kæmpe imod og sige nej.

Straffeloven som holdningsbærende

– såkaldt ’naturlig og sædvanlig sex’

Straffelovsrådets flertal skriver, ”at

der er situationer, hvor der efter de konkrete

omstændigheder er en formodning for frivillighed, og hvor det derfor er rimeligt at

forvente, at den anden part siger fra, hvis vedkommende ikke er indforstået med

det. Flertallet peger i den forbindelse på, at der, hvis reglerne ikke udformes med

forståelse herfor, vil være risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som af

mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse med seksuelt

samvær.”

Det er en af flertallets hovedbegrundelser for

”at en ny bestemmelse

foreslås

baseret på frivillighed og ikke på samtykke.”

Hvis noget af mange anses som

naturligt og sædvanligt,

så kan det ikke være

kriminelt, skriver Straffelovrådets flertal. Men kigger man i stedet på overskridelse

af hastighedsgrænser, at slå børn, eller antisemitisme mener man jo ikke, at

hvorvidt disse er forbudt eller ej skal afgøres af, hvorvidt det af mange anses for

naturligt og sædvanligt.

Nej, en lov skal tværtimod sætte en retning for, hvad det er

for et samfund, vi gerne vil have, og hvilke værdier og moral det skal bygge på.

Derfor er det vigtigt, at en ny voldtægtslovgivning uden tvetydighed understreger, at

passivitet aldrig kan være et samtykke og derved sikrer individets seksuelle og

kropslige integritet og selvbestemmelse samt rykker ved forældede holdninger i

vores samfund.

The Duluth Model

https://www.theduluthmodel.org/wheels/understanding-power-control-wheel/

Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dernæst fremgår det ikke i betænkningen, hvilket data Straffelovsrådet har brugt til

at vurdere, hvad der kan opfattes som

naturligt og sædvanligt

på det seksuelle

område, eller hvad de bygger vurderingen på. Ligesom der ikke er referencer til

hverken dansk eller international forskning for at underbygge disse påstande.

Selvom noget anses som

naturligt og sædvanligt,

kan det stadig godt være forkert.

Flertallets forslag fastholder nogle af de problematiske og gammeldags holdninger

til kvinders og mænds seksualitet, som den nuværende lov indeholder og i praksis

fører til.

I rådets udsagn ligger der ikke alene en antagelse om, at en kvinde, der ligger stille,

er ’med på den’, for sådan plejer det at være, ja det er ligefrem ’naturligt’. Det er en

grov opfattelse af kvinder og kvinders seksualitet, som er baseret på skadelige

kønsstereotyper. Men dertil kommer, at det også er en nedgørelse af mænd og

mænds seksualitet, fordi det indikerer, at mænd ikke kan eller vil gå op i, hvordan

deres partner har det, når de har sex sammen.

Der er derfor i rådets udtalelse en virkeligt bekymrende, gammeldags og

fastholdende måde at se på både mænds og kvindersseksualitet. Men også en

manglende forståelse af, hvad det er for opfattelser og manglende gensidighed, der

kan føre til voldtægt. Med den tilgang er vi faktisk ikke komme ret meget længere

end det udgangspunkt, vi har med den nuværende lovgivning.

Angående Strafudmåling

Det fremgår, at der med Straffelovrådets forslag til en ny bestemmelse videreføres

gældende ret (lov nr. 635 af 8. juni 2016),

hvor ”en

enkeltstående fuldbyrdet

overfaldsvoldtægt (…) straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder, hvis der ikke

foreligger andre skærpende omstændigheder, mens udgangspunktet for

strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje i andre sager om voldtægt

ved vold eller trussel om vold er fængsel i fra ca. 2 år og 6 måneder til op mod 3

år” (.s. 184)

Problemet med at fastholde begrebet

’overfaldsvoldtægt’,

som udgangspunkt for

fastsættelse af det generelle strafniveau er, at

overfaldsvoldtægt

traditionelt er

defineret som ’voldtægt begået af en fremmed gerningsmand’. Det er ikke defineret

ud fra, hvorvidt der er sket et fysisk ’overfald’, men ud fra

relationen mellem offer

og gerningsmand. Dermed fastholder forslaget, at en voldtægt begået af en

fremmed gerningsmand generelt skal straffes med �½-1 års længere fængsel, end en

voldtægt begået af en gerningsmand, ofret har mødt forud for voldtægten.

Amnesty opfordrer til, at der bliver gjort op med denne skelnen. Enten ved at

undlade at anvende begreberne

’overfaldsvoldtægt’

’andre sager om voldtægt’

som udgangspunkt for fastsættelse af strafniveauet. Eller alternativt ved helt

tydeligt at definere i det kommende lovforslag, at der med overfaldsvoldtægt menes

voldtægt begået som et overfald, uanset relationen mellem offer og gerningsmand.

Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vi foreslår tillige, at man derudover præciserer, at en forudgående relation mellem

offer og gerningsmand ikke i sig selv er en formildende omstændighed.

Et overfald bør indgå som en skærpende omstændighed ved en strafudmåling, men

kan lige så vel blive begået af en gerningsmand, som ofret kender eller har mødt

forud for angrebet. Derfor er kategorien ’overfaldsvoldtægt’ misvisende.

Der findes

desuden intet empirisk belæg for, at voldtægter begået af en fremmed (såkaldte

overfaldsvoldtægter) gennemsnitligt set skulle være mere voldelige end andre

voldtægter.

Der er heller ikke grundlag for at tro, at det skulle være mere

traumatiserende at blive voldtaget af en fremmed end af en person, man har mødt

tidligere.

Det fremgår desuden, at voldtægt af en person, der befinder sig i en tilstand, hvor

den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, fortsat som

udgangspunkt skal straffes med 1 år og 2 måneder. Amnesty anerkender, at der kan

være konkrete omstændigheder, der gør sig gældende i nogle af denne type sager,

men vi undrer os over, at voldtægt af et offer, der er ude af stand til at forsvare sig

imod overgrebet fortsat normalt vil skulle straffes med under det halve af voldtægter

begået mod ofre, der kan forsvare sig.

Ifølge principperne i den generelle bestemmelse om strafudmåling bliver det tillagt

skærpende virkning, hvis gerningsmanden udnytter, at offeret er værgeløst

(straffelovens § 81, nr. 11). Men i forbindelse med voldtægt anses det åbenbart for

en formildende omstændighed at forgribe sig på et offer, der ikke kan forsvare sig.

Vi foreslår, at der gøres op med denne markante forskel på strafniveau.

Definitionen af samleje

Definitionen af ’samleje’ som udelukkende vaginalt og analt samleje fastholdes med

forslaget (s. 176). Amnesty foreslår, at oralt samleje inkluderes i definitionen af

samleje under § 216 og således fremadrettet ikke ligger under tillægsbestemmelsen

§ 225. Dette vil sikre, at det ikke fremgår som en formildende omstændighed, at

voldtægten udøves gennem tvungen oral indtrængen frem for vaginal eller anal

indtrængen.

Dels må det anses for mindst lige så krænkende for ofret at blive tvunget til oralt

’samleje’

som analt eller vaginalt samleje og dels vil det bringe definitionen mere i

tråd med international ret. Ifølge international menneskerettighedslovgivning og -

standarder bør en definition af voldtægt således indeholde

vaginal, anal og oral

penetration af seksuel karakter af en anden persons krop ved hjælp af en kropsdel

eller en genstand uden den pågældendes samtykke. (vores fremhævning)

Istanbulkonventionen, artikel 36(1)(a). Se også Den Internationale Straffedomstol: »Elements

of Crimes« (2011), element 1 og 2, der omhandler voldtægt som en forbrydelse mod

menneskeheden under artikel 7(1)(g)-1, p. 8, og voldtægt som krigsforbrydelse i internationale

og ikke-internationale væbnede konflikter under artikel 8(2)(b)(xxii)-1, p. 28, og artikel

8(2)(e)(vi)-1, pp. 36-37

Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fysiske skader på voldtægtsofre: Parvoldtægt

(72 %), kontaktvoldtægt (66 %),

overfaldsvoldtægt (65 %). Se Voldtægt, der

anmeldes VI, Kriminalpræventivt råd 2009

Udtalelse om psykologiske eftervirkninger af

voldtægt fra Center for Seksuelle Overgreb,

Rigshospitalet v/Chefpsykolog Svend Aage

Madsen, Bilag 4 i Straffelovrådets betænkning

om seksualforbrydelser (betænkning nr. 1534),

s. 905

Høringssvar betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Til

[email protected]

Center for Seksuelle Overgrebs høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en

frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Sagsnr. 2020-730-0367.

Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, fremsender hermed sit høringssvar til Straffelovrådets

betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.

Center for Seksuelle Overgreb (CSO) har siden 2000 tilbudt tværfaglig undersøgelse og behandling inden for

de medicinske, psykologiske og sociale områder i forhold til seksuelle overgreb. Herudover rummer CSO et

nationalt videnscenter, der forsker i og formidler viden om seksuelle overgreb.

Dette høringssvar er skrevet på baggrund af CSOs viden på området og vores kliniske erfaring fra praksis fra

møder med flere tusind mennesker udsat for voldtægt.

Først og fremmest vil vi takke Straffelovrådet for en meget grundig og gennemarbejdet betænkning. Vi

glæder os over, at det i betænkningen fremhæves, at beskyttelsen af den seksuelle selvbestemmelsesret og

seksuelle integritet skal afspejles af lovgivningen, og at lovgivningen i høj grad kan være medvirkende til en

samfundsændring på området i form af, hvad der er acceptabel, og hvad der er uacceptabel seksuel

adfærd. Ydermere bifalder vi, at fokus i en ny voldtægtsbestemmelse ikke vil være på gerningsmandens

anvendelse af tvangsmidler eller trusler herom, eller om ofret har modsat sig overgrebet, sådan som det er

praksis i dag. I størstedelen af de henvendelser, vi ser i CSO, har der ikke været anvendt grov fysisk vold

eller trusler i forbindelse med overgrebet, og der er ofte ej heller ydet fysisk modstand

. En

voldtægtslovgivning, som i højere grad har udgangspunkt i virkelighedens overgrebssituationer, er derfor

en nødvendig udvikling i et moderne retssamfund.

I CSO oplever vi et stigende antal af henvendelser fra ofre for voldtægt hvert år. En rapport omhandlende

data fra centret i perioden 2014 til 2018 med henvendelser fra personer på 16 år eller derover viste, at der

har været en stigning i antal henvendelser på 61 %

Ser man på andelen af anmeldte overgreb i perioden 2014 til 2018, ligger anmeldelsesprocenten relativt

stabilt, og samlet set har 51,2 % anmeldt overgrebet enten inden ankomsten til CSO eller under første

fremmøde

. På trods af at den retsmedicinske sporsikringsundersøgelse foregår i CSO, og der derfor er en

høj andel af anmeldte overgreb i centret sammenlignet med befolkningsundersøgelser og andelen af

anmeldte overgreb generelt, er det altså cirka halvdelen, der ikke ønsker at anmelde det seksuelle

overgreb, de har oplevet, til politiet.

I CSO registrerer vi grunde til ikke at anmelde et overgreb ud fra, hvad ofret fortæller os. Det er ikke en

systematisk undersøgelse, da det er medarbejderens vurdering i forhold til forudbestemte kategorier. Men

det giver et indtryk af, hvilke temaer der er vigtige, når man ikke ønsker at anmelde et overgreb. Det er her

illustreret i grafen på næste side (mulighed for flere svar):

Rapport

Ce ter for Seksuelle Overgre i tal for periode

4 til

8. Aldersgruppe: Fra 6 år og opefter , so

hjemmeside under fanen Fagpersoner (Viden, rapporter og publikationer). Udgivet februar 2020.

Ce ter for Seksuelle Overgre i tal for periode

4 til

8. Aldersgruppe: Fra 6 år og opefter

er tilgængelig

på CSOs

Ce ter for Seksuelle Overgre i tal for periode

4 til

8. Aldersgruppe: Fra 6 år og opefter

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Grunde til ikke at anmelde

Oplevelse af egen skyld 31 %

Usikker på hændelsesforløb 27,6 %

Frygt for sociale konsekvenser 22,6 %

Ønsker at glemme det hele 19,5 %

Frygt for repressalier 11,2 %

Frygt for psykiske konsekvenser 9,7 %

Frygt for bebrejdelser 8,1 %

Ønsker ikke konsekvenser for krænker 7,2 %

Manglende tillid til retssystemet 5,9 %

Tidligere negativ erfaring med politi 3,7 %

Frygt for stigmatisering 2,5 %

Der er ingen konkret mistænkt 1,3 %

Der er tale om en vag mistanke 1,3 %

Krænker er mindreårig 0,4 %

Andet 10,9 %

Ikke oplyst 12,4 %

Grafen illustrerer, hvor komplekst et område det er, og at der kan være mange grunde til ikke at anmelde.

Der er både psykologiske og sociale årsager til dette. Følelsen af egen skyld i forbindelse med overgrebet er

et tilbagevendende tema for stort set alle vi ser i CSO, og derfor er det vigtigt, at retsvæsenet ikke

forstærker eller bidrager til denne følelse. Det er vigtigt, at fokus kommer væk fra, hvad ofret gjorde i den

konkrete situation og forud for, sådan som det også understreges i Straffelovrådets betænkning. Vi ser

dette som et meget positivt, og for mange ofre altafgørende, bidrag til en ny voldtægtsbestemmelse.

I et seksuelt møde kan det være enormt komplekst for begge parter at aflæse både sig selv og den anden

korrekt. Det er vigtigt, at lovgivningen formår at beskytte de personer, som er sårbare i situationen. Der kan

være tale om sårbarhed på grund af indtag af alkohol eller stoffer (frivilligt eller påført), og der kan også

være tale om psykisk sårbarhed, som fx psykiske vanskeligheder og/eller tidligere oplevelser med seksuelle

overgreb.

Ud af alle henvendelser i CSO fra 2014 til marts 2020 af personer fra 15 år og opefter mistænker 14,2 % at

være blevet udsat for såkaldt drugrape. Der er i disse situationer en særlig sårbarhed, da ofret ikke selv har

ønsket den tilstand, som narkotika eller alkohol har sat dem i. Frasorteres sagerne med mistænkt drugrape,

har 30,8 % indtaget mere end 5 genstande alkohol og/eller har været synligt beruset, mens 10,9 % har

indtaget så meget alkohol, at det har medført amnesi. Overgrebssituationen bliver ofte mere kompleks, når

betydelige mængder af alkohol og/eller narkotika indgår, og ofret er i en mere sårbar position. Her er det

vigtigt, at den, der ønsker at have samleje med en (meget) påvirket person, sikrer sig, at dette er gengældt.

Dette gør sig også gældende for personer, der er psykisk sårbare. I CSO spørger vi ind til tidligere oplevelser

med seksuelle overgreb, og knap en tredjedel har oplevet overgreb før i deres liv

. Overgreb kan medvirke

til øget sårbarhed overfor et nyt overgreb. Endvidere er der forskning, der tyder på, at personer med

Ce ter for Seksuelle Overgre i tal for periode

4 til

Aldersgruppe:

Fra 6 år og opefter

Sexual assault: a descriptive study of 2500

female victims over a 10-year period

pu li eret i

2015 i British Journal of Obstetrics and Gyneacology.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

psykiske vanskeligheder kan være mere udsatte i forhold til at opleve seksuelle overgreb

. For mange

psykisk sårbare kan det være ekstra svært at modsætte sig et overgreb verbalt og/eller fysisk, og derfor er

det vigtigt, at lovgivningen tager højde for, at ikke alle har lige mulighed for at modsætte sig et overgreb, og

at mennesker reagerer forskelligt på overgreb.

Samtidig med, at det er vigtig viden, at mennesker reagerer forskelligt på overgreb, så viser tallene fra CSO

også, hvordan mange overgrebssituationer ser ud. Indledningsvist blev det beskrevet, at der er færre

henvendelser i CSO, hvor der under overgrebet er anvendt grov fysisk vold, og hvor der har været ydet

fysisk modstand. Fastholdelse er den mest almindelige voldsform anvendt i forbindelse med overgrebet

(43,9 %) og skubbe/trække den næsthyppigste (14,9 %). Verbal modstand er den mest almindelige

modstandsform (41,7 %) og at skubbe den næsthyppigste modstandsform (23,4 %)

. Vores kliniske erfaring

er, at mange ofre oplever, at deres nej overhøres eller ikke respekteres, hvorefter ofret oplever et såkaldt

freeze response. Dette gør sig også gældende ved en eventuel fysisk modstand, som ikke stopper

overgrebet.

Det er vigtigt, at en voldtægtslovgivning beskytter den seksuelle selvbestemmelsesret og seksuelle

integritet. Vi glæder os i CSO derfor over, at Straffelovrådet meget klart pointerer, at netop dette skal

afspejles i en ny voldtægtsbestemmelse. Vi ser frem til at følge arbejdet med at udforme den nye

lovgivning.

Med venlig hilsen

Center for Seksuelle Overgreb

Ph.d.-afha

dli ge

Sexual assault in eastern Denmark from 2000–2010. Aspects of women's health before and after a sexual assault af Mie-

Louise J. Ø. Larsen fra 2015.

Baseret på henvendelser til CSO fra 2014 til marts 2020 af personer fra 15 år og opefter.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

KFV - Gynækologisk

Ambulatorium G0211

Justitsministeriet

Afsnit

G0211

Direkte

48296365

Web

https://www.nordsjællandshospi

tal.dk

Man, tirs, ons, fre kl. 8-9 og 12-

Dato: 11-03-2020

Høringssvar vedr. ny voldtægtsbestemmelse

Tak for invitationen til at deltage i høringssvar om den nye voldtægtsbestem-

melse.

I Klinik for Voldtægtsofre, Nordsjællands Hospital Hillerød, støtter vi en

samtykkebaseret voldtægtslovgivning i enighed med Straffelovrådets mindre-

tal (Trine Baumbach) med formuleringen ”samtykke skal gives frivilligt og være

udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved

den konkrete situation”. Beskrevet og uddybet i betænkningsdokument side

167-171.

Vi er enige i, at et samtykke til hver en tid skal kunne tilbagekaldes, og at, hvis

de seksuelle handlinger ændrer sig undervejs, at den initiativtagende part igen

må sikre sig et samtykke til de ændrede seksuelle handlinger.

Vi er enige i Straffelovrådets formulering om ”…en udvidelse af gerningsfor-

holdet, så det omfatter alle ufrivillige seksuelle forhold” (se betænkning s. 18).

Vi anbefaler en bestemmelse, som svarer til den islandske straffelov, med for-

muleringen: ”…straffes for voldtægt den, som har samleje eller foretager en

anden seksuel handling med en person uden dennes samtykke” (se betænk-

ning s. 79).

Og vi foreslår en formulering svarende til den islandske: ”For voldtægt straffes

også den, der tilsniger sig samleje, den, der udnytter en andens sindssygdom

eller mentale handicap, og den, der udnytter, at den anden ikke er i stand til at

modsætte sig handlingen” (se betænkning s. 79).

I KFV (Klinik for Voldtægtsofre) mener vi, at der, i den danske lovgivning, skal

indskrives punkter, som svarer til den islandske (og flere andre lande) – om

udnyttelse af forurettedes tilstand, groft misbrug af afhængighed, svig og insti-

tutionsanbragte (se gode formuleringer i betænkning s. 80).

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Et samtykke kan gives verbalt eller nonverbalt. Det nonverbale må komme til

udtryk i begge parters aktive deltagelse i de seksuelle handlinger. Herunder

med en opmærksomhed på, at den aktive handling, i nogle tilfælde kan ske

under trussel, og altså ikke frivilligt. Derfor vil det muligvis være brugbart med

en nærmere definition af samtykke, eventuelt i form af eksempler.

Efter mindretallets opfattelse er gerningstidspunktet afgørende. Det er vi, i

KFV, helt enige i. Det skal ikke tillægges betydning, hvad der gik forud for ger-

ningstidspunktet af flirtende karakter eller lignende, hvis ikke denne adfærd

”bekræftes” i gerningsøjeblikket (nærmere beskrevet i betænkning s. 23).

Vi vil samtidig anbefale, at man i lovteksten inddrager formuleringer, som be-

skriver, at relationen imellem de to parter på ingen måde kan være en formil-

dende omstændighed. Dvs. to personer som er i parforhold eller har været

par, er eller har været gode venner, eller i anden nær relation, vil dømmes og

straffes for seksuel handling uden samtykke, på samme niveau, som når en

ukendt person foretager samme handling.

I betænkningen s. 29 beskrives at ekspertpanelet anbefaler forskellige tiltag, til

at styrke indsatsen mod voldtægt. Herunder et traumepsykologisk katalog, et

gennemgribende løft af bistandsadvokatordningen med bedre uddannelse i

håndtering af voldtægtssager, samt en opdatering af undervisningsmateriale til

seksualundervisning i skolerne, så ”samtykke” og ”frivillighed” bliver en del af

undervisningen. Samtlige af disse tiltag finder vi, i KFV, vil være en vigtig og

uundværlig del af det praktiske arbejde, som retter sig imod en forbedring af

hele området omkring seksuelle overgreb.

I Klinik for Voldtægtsofre har vi meget arbejde. Antallet af voldtægtsofre, som

søger hjælp, har været stærkt stigende over de seneste år. Overgrebshistori-

erne er meget forskellige, og virkeligheden overstiger fantasien for, hvordan

den slags kan foregå. Vi ser med stor forventning frem til den kommende ny

lovgivning på dette område, i håb om at de mange ofre for seksuelle overgreb

bliver stillet bedre i det retslige system. Historierne er voldsomme og konse-

kvenserne for ofrene er store. Mange har senfølger i årevis efter det seksuelle

overgreb. Vi har talt med mange, som efter anmeldelse af en voldtægt, har op-

levet at sagen er blevet henlagt, eller at gerningsmanden er blevet frifundet ef-

ter den nuværende lovgivning. De mister troen på og tilliden, at det danske

retssystem yder den beskyttelse, som vi alle har brug for. Derfor er den nye

voldtægtsbestemmelse en vigtig milepæl.

Med venlig hilsen

Lene Elbrandt og Kirsten Valentin

Klinik for Voldtægtsofre

Nordsjællands Hospital Hillerød

Høringssvar vedr. ny voldtægtsbestemmelse

Side 2

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Høringssvar fra Center for Voldtægtsofre OUH, 18.03.2020

Vi anerkender de gode intentioner og det store arbejde der er lagt i dette høringsudkast. I Center for

Voldtægtsofre, OUH, er der stor forståelse for den vanskelige juridiske balance imellem hensyn til offeret

og retssikkerheden for den, der anklages for voldtægt.

Vi er positive overfor, at der fremadrettet vil være et skærpet fokus på frivillighed, løsrevet fra objektive

gerningsforhold og bevistemaet i henhold til, hvorvidt der har været anvendt tvangsmidler mm. Dermed

defineres voldtægt ikke alene i forhold til, hvorvidt der har været anvendt vold eller trusler om vold.

Imidlertid vil vi gerne bidrage med enkelte perspektiver og feedback som fagfolk(hhv. læge og psykologer),

der dagligt arbejder med ofre for seksuelle overgreb, men med det forbehold, at betænkningen er læst som

lægmænd indenfor det juridiske felt.

Vi læser,

at ”flertallet

(af straffelovrådet) erkender, en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed på

visse pu kter i deholder flere skø s æssige ele e ter e d efter de gælde de lovgiv i g” p.

. Vi har

forståelse for de mange udfordringer, som det må give anledning til i praksis. Når en sags mulige udfald i en

vis udstrækning beror på skønsmæssige elementer, vil vi gerne yderligere fremhæve det neurobiologiske

grundlag som et betydningsfuldt opmærksomhedspunkt.

Jævnligt møder vi i centret ofre for seksuelle overgreb, der giver udtryk for også at have følt sig krænket i et

retssystem, der har lagt særlig vægt på ord og handling- eller manglende handling og/ eller manglende

udtryk. Det kan være uklart for de ramte i hvilken grad, der er taget højde for tematikker som øget

aktivering af frygtkredssløb med muligt tab af præfrontale kognitive funktioner, ændret opmærksomhed og

påvirket adfærd til følge. Herunder bl.a. tonisk immobilitet, i dagligdags termer det faktum, at mennesker

ka ”fryse” af a gst og der ed

ikke reagere som forventet.

Frygtkredsløbet opleves således ikke at få samme forståelse som det, at samtykke ikke behøver være

afgivet frivilligt. Omend en sådan situation også oftest må antages at bero på frygt. Vi finder det

neurobiologiske grundlag lige så relevant at medtænke i skønsmæssige situationer som evt. beruselse, søvn

mm., der både juridisk og helt konkret kan udgøre en barriere i henhold til at håndhæve sin seksuelle

selvbestemmelsesret.

Vi har forståelse for, at feltet imellem frivillighed og passivitet, evt. koblet op på ovenstående aktivering af

frygtsystemet, er meget komplekst. Men ifald man følger flertallets anbefalinger om en frivillighedsbaseret

fremfor samtykkebaseret ændring af § 216 finder vi det relevant, at loven såvel som rettergangen, skærper

og om muligt yderligere konkretiserer et fokus på, hvordan begge parters afklaringspligt i praksis kan

forstås, formidles og afdækkes.

I forlæ gelse heraf har é af e trets to psykologer for ehold i forhold til for uleri ge ” I atter

mildere

tilfælde vil der efter rådets opfattelse kunne være grundlag for at udmåle en straf under dette niveau, f.eks.

hvor parterne har indledt et frivilligt samleje eller et samleje med samtykke og hvor den ene part undervejs

fortryder og siger fra, hvorefter

ger i gs a de alligevel forsætter sa lejet” p. . I det kli iske ar ejde

med ofre for seksuelle overgreb fremstår en sådan situation ofte som en særdeles traumatiserende

situation, hvor den ramte føler sig sin tillid og frivillighed særlig misbrugt og kompromitteret. For nogle vil

en sådan oplevelse således opleves som en skærpende fremfor en mildere omstændighed, som ses at

kunne kompromittere pågældendes funktionsniveau i betydelig grad fremadrettet. Fra nogle ofre høres, at

det er et stort tillidsbrud

–

at kunne indlede et intimt samvær, men ikke med samme respekt endsige

juridiske opbakning, kunne afbryde det, hvis man eksempelvis føler sig utryg i situationen. Med andre ord:

hvis man ikke kan have tillid til dem, som man indledningsvis har haft tillid til (i modsætning til en

overfaldsvoldtægt) hvem kan man da have tillid til fremadrettet og tør man det? I dette tilfælde kan det at

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

være offer for gerningspersons eksplicitte fortsæt om at gennemføre samleje trods verbal modstand

opleves meget traumatiserende, derved at traumatisering beror sig på oplevelsen af at føle sig helt alene,

magtesløs og ude af stand til at finde en løsning med den person, man kort forinden havde en

frivillighedsbaseret og tillidsbaseret relation til. Et argument for at bibeholde formuleringen side 21 kan

være, at loven jo ikke en lov der skal regulere tillid mellem mennesker, som konstant udfordres og brydes

uden at det nødvendigvis er strafbart, og at man igen må lave en skønsmæssig vurdering i konkrete

situationer. Her kunne genoprettende samtaler måske have deres berettigelse.

Det skø es dog, at for uleri ge : ”I atter ildere tilfælde vil der efter rådets opfattelse ku e være

grundlag for at udmåle en straf under dette niveau, f.eks. hvor parterne har indledt et frivilligt samleje eller

et samleje med samtykke og hvor den ene part undervejs fortryder og siger fra, hvorefter gerningsmanden

alligevel forsætter samlejet” er i overensstemmelse med betragtningen om, at frivillighed skal ses i forhold

til selve samlejet og ikke i henhold til optakten. Dette opleves modstridende i forhold til betragtningen om,

at den forurettedes integritet og selvbestemmelsesret ikke er mere eller mindre gyldig afhængigt af tid og

sted men er universalier, hvor krænkelsen heraf til enhver tid bør betragtes som voldelig i sit udgangspunkt

(jf. p.18).

Vi har stor forståelse for, at der er og må være forskelle imellem de juridiske og psykologiske felter. Men i

henhold til den af betænkningen fremsatte pointe om at affatte loven ligeledes med henblik på at skabe

øget overensstemmelse imellem loven og virkeligheden og evt. bidrage til øget fokus og adfærdsændringer

i befolkningen, fremhæves ovenstående herfra som særlige opmærksomhedspunker, baseret på centrale

tematikker fra hverdagen i CFV.

Samlet set bakker vi fra CFV, OUH, op om en ny bestemmelse baseret på frivillighed og håber man i det

vanskelige farvand, hvor begreber som frivillighed, passivitet, retssikkerhed mm. fortsat beror på et skøn

omkring de konkrete omstændigheder, fortsat vil være åben overfor dialog og eventuelle kommende

yderligere justeringer, således at straffeloven afspejler et samfund, der synes at være i hastig forandring,

hvad køn, seksualitet, grænser, normer og normbrud angår

På vegne af Center for Voldtægtsofre OUH,

Psykolog Lene Kofoed

Psykolog Anne Mette Koch Andersen

Overlæge Inge Olga Ibsen

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Høringssvar over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020

om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse

Justitsministeriet har med mail af 19. februar 2020 givet Region Sjæl-

lands Centre for Voldtægtsofre mulighed for at komme med en udta-

lelse vedr. Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillig-

hedsbaseret voldtægtsbestemmelse.

I Region Sjælland er Centre for Voldtægtsofre placeret på henholdsvis

Holbæk Sygehus og Nykøbing F Sygehus. Nedenfor findes centrenes

kommentarer til Straffelovsrådets betænkning om en frivillighedsbase-

ret voldtægtsbestemmelse.

Udtalelse

Centre for Voldtægtsofre i Region Sjælland mener overordnet om be-

tænkningen, at der er fundet en god balance mellem hensynet til den

forurettede sammenholdt med retssikkerheden for modparten og øn-

sket om ikke at kriminalisere seksuel adfærd, som af mange anses som

naturlig.

Center for Voldtægtsofre på Holbæk Sygehus bemærker desuden, at det

uanset faglig juridisk oprindelse bør genovervejes at anvende begrebet

”samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse” fremfor ”frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse”. Seksuelle handlinger skal være frivillige for de

involverede parter, hvilket bedst opnås ved en samtykkebaseret bestem-

melse. Samtykke i en voldtægtsbestemmelse henviser til noget gensi-

digt, mens frivillighed kan være den ene parts efterkommelse af den an-

den parts ønske/krav. Det kan således være fraværet af modstand, der

gør den seksuelle handling frivillig. Der kan være bekymring for, om det

dermed vil ende i samme problematik vedr. bevisførelse som med den

nuværende lovgivning, således at eventuelt manglende modstand vil

kunne tolkes som frivilligt.

En samtykkebaseret lovgivning kan tillige få den medbetydning, at der

gøres op med en samfundsmæssig misforståelse om, at seksuelle kræn-

kelser først er en krænkelse, hvis der er anvendt vold, trusler om vold

eller tydelig tvang.

Venlig hilsen

Tenna Scheegell Bork

Konsulent

Dato: 18. marts 2020

Brevid: 4300467

Sundhedsstrategisk Planlægning

Alléen 15

4180 Sorø

Tlf.: 70 15 50 00

Dir.tlf. 93 56 65 42

Sundhedsstrategisk

@regionsjaelland.dk

[email protected]

www.regionsjaelland.dk

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Til

[email protected]

Danners høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse. Sagsnr. 2020-730-0367.

Organisationen Danner, der arbejder for kvinders rettigheder og hjælper ofre for fysisk, psykisk og

seksuel vold, fremsender hermed sit høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en

frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.

Organisationen Danner har lang erfaring som en aktør, der både driver et krisecenter, en række

projekter og indsatser, arbejder nationalt og internationalt med kapacitetsopbygning af NGO’er,

krisecentre og fagpersonale, samt arbejder med ligestilling og normer. Vi samarbejder bredt med mange

organisationer.

Generelle bemærkninger

Danner takker for Straffelovrådets særdeles grundige og gennemarbejdede betænkning og for den

omfattende inddragelse af udenlandsk voldtægtslovgivning og erfaringer. Vi ser det som et stort

fremskridt, at et enigt Straffelovråd peger på, at der er behov for en væsentlig ændring af straffelovens

voldtægtsbestemmelse, så bestemmelsen kommer til at afspejle og tydeliggøre beskyttelsen af den

seksuelle integritet og selvbestemmelsesret.

Danner tilslutter sig fuldt ud høringssvaret fra Det Nationale Voldsobservatorium, hvor vi er medlem, og

udover svaret fra Voldsobservatoriet har Danner følgende supplerende bemærkninger, der vedrører de

forhold, hvori der tillige med den seksuelle vold og voldtægt også er psykisk vold mellem partner og

ekspartner. Her vil en fremtidig bestemmelse baseret på samtykke være afgørende.

Ofre for psykisk vold

Voldtægter og seksuelle overgreb fra nogen, man lever sammen med, eller har levet sammen med, er

almindeligt forekommende blandt de kvinder, der søger Danners krisecenter samt Danners ambulante

rådgivning ’Sig det til nogen’,

ligesom det er tilfældet på resten af landets krisecentre.

Blandt gruppen af kvinder, der søger ophold eller ambulant behandling på de danske krisecentre eller

ambulante tilbud ses det som et gennemgående træk, at kvinderne ifm. voldtægter og seksuelle

overgreb begået af partner/ekspartner forholder sig passivt i situationen. Som fagpersoner ser vi dette

som et klart udtryk for, at den forudgående psykiske vold mod kvinden, og det deraf følgende

trusselsniveau i relationen, sammenholdt med vanlige traumereaktioner betyder, at hun ikke siger fra.

De seneste omfangsundersøgelser viser, at 72.000 kvinder oplyser at være udsat for psykisk vold hvert

år. Det svarer til 4 ud af 100 kvinder

Den psykiske vold er kendetegnet ved, at kvinden fastholdes i volden gennem en lang række af

tilsyneladende ikke-voldelige strategier, hvori magten og kontrollen over hende netop finder sted.

Forklaringer på, hvorfor hun

’ikke bare går’ skal

findes i den permanente latente trussel, som bunder i

tidligere voldelige episoder. Ofrets viden om at det kan ske igen, gør det muligt at kontrollere hende og

https://www.vive.dk/da/udgivelser/psykisk-partnervold-7024/

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

fastholde hende i volden. Man kan sige, at seksuel og fysisk vold, herunder trusler om samme, er den

lim, der gør den psykiske vold mulig og endog særdeles effektiv.

Dette er forskningsmæssigt anerkendt, og beskrevet blandt andet med magt-

og kontrolhjulet, som er

udviklet af det amerikanske

’Domestic

Violence Intervention Project

’.

Magt- og kontrolhjulet forklarer

den psykiske volds arenaer, og hvordan den fysiske og seksuelle vold omkapsler et mønster af ikke-

voldelige kontroltaktikker. Således vil en kvinde, der er udsat for

psykisk vold fra sin partner, på grund

af den psykiske volds trusselsniveau, blive nødt til at forholde sig passivt

–

eller foregive at have lyst til

sex, fordi det ikke er risikofrit at sige nej - når partneren ønsker seksuelt samkvem. Med en

samtykkebaseret lovgivning er begge parter nødt til at sikre sig, at den anden faktisk positivt

tilkendegiver, at han/hun ønsker sex.

Danner anerkender de store bevismæssige problemer, der er i den nuværende lovgivning og at det også

i fremtiden vil være svært at løfte bevisbyrden, herunder forsæt til voldtægt. Med hensyn til voldtægter

begået af partner eller ekspartner, hvor der også er psykisk vold i relationen er, og vil vedblivende være

svære sager at løfte. Ved at bevistemaet ændrer sig til, hvorvidt der forelå et samtykke, er Danner i

lighed med Voldsobservatoriet dog af den opfattelse, at det vil være lettere i praksis at bevise et

samtykke frem for om der forelå frivillighed. Det kan få afgørende betydning for såvel politi,

anklagemyndighed som for domstolenes afgørelser. Med særligt fokus på den målgruppe, som Danner

møder, er det vores opfattelse, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse bedst kan styrke det

strafferetlige værn mod voldtægt, også begået af partner eller ekspartner.

Der er i lovarbejdet behov for at tage særskilt stilling til ovennævnte, så langvarig psykisk vold forud og

sideløbende med voldtægter/seksuelle overgreb, begået i en nær relation og de beskrevne reaktioner

på disse traumer særskilt beskrives og nævnes i lovforslaget, og derigennem give vejledning til politi-

og anklagemyndighed.

Afslutningsvis stiller vi os gerne til rådighed, både ifm. yderligere viden, I måtte ønske, samt ifm.

kompetenceudvikling hos politi- og anklagemyndighed omkring voldens dynamikker. Det anser vi som

helt afgørende for at forstå volden og traumereaktionerne, samt for at kunne behandle ofret for en

forbrydelse ud fra en traumebaseret tilgang.

Danner den 16. marts 2020

Lisbeth Jessen

direktør

The Duluth Model

https://www.theduluthmodel.org/wheels/understanding-power-control-wheel/

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dansk Kvindesamfunds høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en

frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Sagsnr. 2020-730-0367.

Generelle bemærkninger

Dansk Kvindesamfund takker for muligheden for at indgive høringssvar og fremsender hermed vores

kommentarer til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse.

Dansk Kvindesamfund vil først takke for Straffelovrådets grundige og gennemarbejdede betænkning

og for den omfattende inddragelse af udenlandsk voldtægtslovgivning og erfaringer. Den meget

lange gennemgang efterlader blandt andet det indtryk, at flere lande gennem en årrække har haft

en samtykkebaseret lovgivning, uden at det tilsyneladende har voldt større problemer. Vi ser det

som et stort fremskridt, at et enigt Straffelovråd peger på, at der er behov for en væsentlig ændring

af straffelovens voldtægtsbestemmelse, så bestemmelsen kommer til at afspejle et mere moderne

syn på seksualitet og tydeliggøre beskyttelsen af den seksuelle integritet og selvbestemmelsesret.

Ændringen af voldtægtsbestemmelsen vil styrke markeringen af samfundets klare afstandstagen fra

voldtægt, seksualiseret vold og andre seksuelle overgreb. Det er et væsentligt skridt væk fra et

gammeldags kønssyn, der har været præget af, at det er kvindens ansvar at skulle beskytte sin dyd

og kæmpe imod, hvilket også afspejlede sig i straffelovgivningen og retspraksis.

Straffelovgivningen er udtryk for samfundets etiske spilleregler, som opstilles for acceptabel og

uacceptabel adfærd. Den udtrykker en autoritativ norm for samfundets værdier og standarder for

opførsel. En nutidig voldtægtsbestemmelse må derfor afspejle den herskende opfattelse af lighed

mellem kønnene, som er en grundlæggende værdi i det danske samfund, så anerkendelsen af

ligeværd og ligestilling mellem mænd og kvinder også kommer til udtryk både i lovgivning, politik og i

praksis. Derfor er det efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse helt afgørende, at spørgsmålet om

samtykke bliver det centrale i den kommende voldtægtsbestemmelse. Sex er en aktiv handling og

kræver begge parters velvillighed, accept og samtykke, udtrykt enten via ord eller handling.

Et moderne og nutidigt syn på køn og seksualitet

Anerkendelsen af kønnenes ligeværd og ligestilling må indebære, at alle aspekter af menneskers

basale behov, evner og vilje til at handle selvstændigt anses som ligeværdige og lige

beskyttelsesværdige. Dette gælder også med hensyn til menneskers seksuelle selvbestemmelsesret,

seksuelle integritet og personlige frihed og omfatter også beskyttelsen af mænd og kvinder som

ligeværdige seksuelle væsener.

Voldtægt er den mest ensidigt kønsbaserede forbrydelse mod kvinders seksuelle integritet og

selvbestemmelsesret i straffeloven, idet voldtægt næsten undtagelsesfrit begås af mænd mod

kvinder. For at sikre beskyttelsen af kvinders seksuelle autonomi mener Dansk Kvindesamfund, at en

voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke er nødvendig. Efter almindelig sprogbrug betyder et

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

samtykke (konkret til sex), at der må foreligge en eller anden form for positiv tilkendegivelse, udtrykt

via ord eller handling. Derfor mener Dansk Kvindesamfund, at det må være en forudsætning, at en

kvindes ønske om at deltage i samleje ikke blot kommer til udtryk gennem passivitet eller

”uengagement” (betænkningen s. 180), men at der må foreligge en eller anden form for fysisk eller

verbal positiv tilkendegivelse af ønske om samleje eller andre former for seksuelle aktiviteter.

Af Straffelovrådets flertals bemærkninger fremgår det, at kvinder nogle gange er helt passive i et

seksuelt forhold, og at det må bero på en konkret vurdering, om passivitet er udtryk for frivillighed

eller ufrivillighed, og at der i nogle tilfælde er en formodning om frivillighed, som gør, at kvinden skal

sige fra (betænkningen s. 13, 15, 136, 137, 176, 177, 180 og 181). Dansk Kvindesamfund deler ikke

den opfattelse, at der kan være en formodning om, at en kvindes passivitet er udtryk for frivillighed,

og at kvinden derfor skal sige fra. Vi mener, at en sådan formodning er ensidig og medfører en risiko

for, at den ene part bliver genstand for den anden parts behovstilfredsstillelse. Dette er ikke i

overensstemmelse med det nutidige syn på køn og seksualitet, der bygger på lige ret til seksuel

frihed og integritet for kønnene. Det vil efter Dansk Kvindesamfunds overbevisning fordre, at begge

parter i et samleje ikke blot deltager i et vist omfang, men også sikrer sig, at ønsket om samleje er

gensidigt.

På Dansk Kvindesamfunds Krisecentre oplever vi, at kvinder, der udsættes for vold i parforhold, af

frygt for repressalier i form af grovere vold, ikke modsætter sig mandens krav om samleje. Disse

kvinder har således været udsat for gentagne voldtægter i deres parforhold, hvor de ikke har sat sig

til modværge før og under voldtægten, men i stedet forhold sig passivt, fordi det var det sikreste at

gøre i situationen. En lov, som ikke ubetinget understreger, at passivitet aldrig er et samtykke, vil

således betyde, at den, der udøver langvarig psykisk vold, og som også begår seksuelle overgreb

mod sin partner, ikke vil kunne straffes.

Derfor er det vigtigt, at en ny voldtægtslov understreger, at man altid skal sikre sig hinandens

samtykke, også i vores tætte og ægteskabelige relationer. Retten til at bestemme over egen krop

skal også gælde efter mange års samliv.

Skal dans og en kort kjole kunne opfattes som et samtykke til sex?

Den eneste, der er skyld i voldtægt, det er voldtægtsforbryderen. Dette bør loven og retspraksis også

afspejle, fremfor at der er fokus på, hvad ofret har gjort ’forkert’ og skulle have gjort anderledes for

at have undgået et overgreb. Dog findes der tilfælde i retspraksis (f.eks. U 2016.3880 Ø), hvor en

kvindes adfærd forud for gerningstidspunktet er blevet tolket som, at kvinden gennem sin adfærd

har kunnet give indtryk af, at hun har indvilliget i et senere samleje. Det samme gælder spørgsmål til

ofrets påklædning op til og under gerningstidspunktet. En sådan ensidig tolkning respekterer efter

Dansk Kvindesamfunds opfattelse ikke kvindens selvbestemmelsesret. Om end en kvinde

indledningsvist i et forløb har måttet udtrykke lyst til sex, har hun til enhver tid ret til at ændre

mening. Og desuden er det vigtigt at understrege, at det ikke bør kunne tolkes sådan, at visse

beklædningsgenstande kan ’opfordre’ til sex, som f.eks. g-strengstrusser eller nedringende bluser.

Dansk Kvindesamfund mener derfor, at kun kvindens adfærd i selve gerningsøjeblikket kan tillægges

betydning i en vurdering af, om hun har samtykket til samleje.

Hertil kommer, at hvis manden er i tvivl om, hvad kvindens adfærd i gerningsøjeblikket er udtryk for,

har han ansvaret for at sikre sig, at hun faktisk ønsker samleje (det som Straffelovrådets mindretal i

betænkningen kalder en ”afklaringspligt”, der skal være gensidig og dermed gælde for begge parter).

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dansk Kvindesamfund mener, at Straffelovrådets flertal lægger op til, at kvindens adfærd også forud

for samlejet kan tillægges betydning i vurderingen af, om hun har deltaget frivilligt (betænkningen s.

181).

Dansk Kvindesamfund er meget opmærksom på, at voldtægt af bevismæssige årsager er en

forbrydelse, der er meget vanskelig at retsforfølge. Vi deler fuldt ud Straffelovrådets opfattelse af, at

almindelige retsprincipper og den tiltaltes retssikkerhed skal varetages i samme grad som hidtil. En

voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed vil efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ikke bidrage

til at lette bevisførelsen. Straffelovrådets flertals udformning af en bestemmelse baseret på

frivillighed og de meget lange bemærkninger til, hvordan manglende frivillighed skal forstås i

bestemte situationer, viser efter vores opfattelse, at frivillighed er særdeles vanskeligt at bevise.

Dansk Kvindesamfund anerkender, at det uanset udformningen af den ny voldtægtsbestemmelse

også fremover vil være svært at bevise en gerningspersons forsæt til voldtægt. Beviser for frivillighed

angår i højere grad fraværet af tvang (dvs. noget negativt), mens bevistemaet for samtykke handler

om, hvorvidt der har foreligget et samtykke (dvs. noget positivt). Alt andet lige antager Dansk

Kvindesamfund, at det vil være lettere at bevise et samtykke i praksis, og at det kan få afgørende

betydning for såvel politi, anklagemyndighed som for domstolenes afgørelser. Dansk Kvindesamfund

mener derfor, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse bedst kan styrke det strafferetlige

værn mod voldtægt.

Afsluttende bemærkninger

Dansk Kvindesamfund glæder sig over, at der med Straffelovrådets betænkning foreligger et

grundigt forarbejde for en politisk stillingtagen til en ny udformning af voldtægtsbestemmelsen i

Danmark. Vi deler Straffelovrådets opfattelse af behovet for en ny voldtægtslovgivning, som i højere

grad beskytter mod alle tilfælde af voldtægt, og som vil være med til at forebygge voldtægt.

Vi mener, at en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse kan sikre en forbedring af

voldtægtsofres retsbeskyttelse, da der lige nu er en uacceptabel høj straffrihed forbundet med at

begå voldtægt. Vi hilser en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse velkommen, især da den ikke

vil slække på retssikkerheden for en tiltalt for voldtægt. Samtidig vil en ny voldtægtsbestemmelse

centreret om samtykke signalere, at samfundet vægter både kvinders og mænds seksuelle

selvbestemmelsesret, seksuelle integritet og ikke mindst deres personlige frihed højt. En

samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse kan bidrage væsentligt til at nedbryde kulturelle

stereotyper og fremme anerkendelsen af seksuel selvbestemmelsesret.

Dansk Kvindesamfund mener, at Danmark med en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke på

den bedst mulige måde kan retsforfølge voldtægt i overensstemmelse med forpligtelsen efter artikel

36 i Istanbulkonventionen. Vi foreslår derfor, at den ny voldtægtsbestemmelse, både i terminologi

og substans, modelleres efter Istanbulkonventionens artikel 36, der tager udgangspunkt i samtykke.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Til

[email protected]

København d. 17. marts 2020

Det Nationale Voldsobservatoriums høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en fri-

villighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Sagsnr. 2020-730-0367.

Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet fremsender hermed sit høringssvar til Straffelovrådets

betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Voldsobservatoriet udgøres af

31 forskere, uafhængige eksperter og repræsentanter for interesseorganisationer med ekspert- og faglig vi-

den om voldtægt og kønsbaseret vold.

Generelle bemærkninger

Voldsobservatoriet vil først takke for Straffelovrådets særdeles grundige og gennemarbejdede betænkning

og for den omfattende inddragelse af udenlandsk voldtægtslovgivning og erfaringer. Vi ser det som et stort

fremskridt, at et enigt Straffelovråd peger på, at der er behov for en væsentlig ændring af straffelovens vold-

tægtsbestemmelse, så bestemmelsen kommer til at afspejle og tydeliggøre beskyttelsen af den seksuelle

integritet og selvbestemmelsesret. Ændringen af voldtægtsbestemmelsen vil styrke markeringen af samfun-

dets klare afstandtagen fra voldtægt og andre seksuelle overgreb. Det er et væsentligt skridt væk fra et køns-

syn, der har været indlejret som en del af vores kultur, hvor kvinden var manden underordnet, og som også

afspejlede sig i straffelovgivningen og retspraksis.

Straffelovgivningen er udtryk for samfundets etiske spilleregler, som opstilles for acceptable og uacceptable

handlinger. Den udtrykker en autoritativ norm for samfundets værdier og standarder for opførsel.

En nutidig

voldtægtsbestemmelse må derfor afspejle den herskende opfattelse af lighed mellem kønnene, som er en

grundlæggende værdi i det danske samfund, så anerkendelsen af ligeværd og ligestilling mellem mænd og

kvinder også kommer til udtryk både i lovgivning, politik og i praksis. Derfor er det efter Voldsobservatoriets

opfattelse afgørende, at spørgsmålet om samtykke bliver det centrale i den kommende voldtægtsbestem-

melse.

F.eks. kvinden som en ejendomsret for familien/manden, strafrabat ved partnerdrab, straffrihed ved ægteskab mellem

voldtægtsforbryder og offer. For nærmere se f.eks Carstensen G., Kongstad A., Larsen S., og Rasmussen N., Voldtægt

–

på vej mod en helhedsforståelse, 1981.

Larcombe W., Limits of the Criminal Law for Preventing Sexual Violence. I: Preventing Sexual Violence. Interdisciplinary

approaches to overcoming rape culture. Gavey N. og Powel A. (red.), s. 64-83, 2015.

Kvinderådet

Niels Hemmingsensgade 10

1153 København K

Tlf: 33128087

e-mail: [email protected]

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Et nutidigt syn på køn og seksualitet

Anerkendelsen af kønnenes ligeværd og ligestilling må indebære, at alle aspekter af menneskers basale be-

hov, evner og vilje til at handle selvstændigt anses som ligeværdige og lige beskyttelsesværdige. Dette gæl-

der også med hensyn til menneskers seksuelle selvbestemmelsesret, seksuelle integritet og personlige fri-

hed og omfatter også beskyttelsen af mænd og kvinder som ligeværdige seksuelle væsener.

Voldtægt er den mest ensidigt kønsbaserede forbrydelse mod kvinders seksuelle integritet og selvbestem-

melsesret i straffeloven, idet voldtægt næsten undtagelsesfrit begås af mænd mod kvinder. I både voldtægts-

og seksualforbrydelsessager udgør kvinderne henholdsvis 97,4 procent og 89 procent af ofrene.

For at sikre beskyttelsen af kvinders seksuelle autonomi, mener Voldsobservatoriet, at en voldtægtsbestem-

melse baseret på samtykke er nødvendig. Efter almindelig sprogbrug betyder samtykke (konkret til sex), at

der må foreligge en eller anden form for positiv tilkendegivelse. Derfor mener Voldsobservatoriet, at det må

være en forudsætning, at en kvindes ønske om at deltage i samleje ikke blot kommer til udtryk gennem

passivitet eller

”ue gage e t”

(betænkningen s. 180), men at der må foreligge en eller anden form for fysisk

eller verbal positiv tilkendegivelse af at ville have sex, og at denne positive tilkendegivelse er kontinuerlig

undervejs i den seksuelle aktivitet.

Af Straffelovrådets flertals bemærkninger fremgår det, at kvinder nogle gange er helt passive i et seksuelt

forhold, og at det må bero på en konkret vurdering om passivitet er udtryk for frivillighed eller ufrivillighed,

og at der i nogle tilfælde er en formodning for frivillighed, som gør at kvinden skal sige fra (betænkningen s.

13, 15, 136, 137, 176, 177, 180 og 181). Voldsobservatoriet deler ikke den opfattelse, at der kan være en

formodning for, at en kvindes passivitet er udtryk for frivillighed, og at kvinden derfor må sige fra. Vi mener,

at en sådan formodning er ensidig og medfører en risiko for, at den ene part bliver genstand for den anden

parts behovstilfredsstillelse.

Danmarks Statistik 2016:24.

Se også

Justitsministeriets seneste offerundersøgelse, hvor der kun er nævnt kvinder under opsummeringen om voldtægt:

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/pdf/offerundersoegelsen_2005-2019_hovedtal.pdf

Yderligere referencer: Deen, Laura, Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Sanne Pagh Møller, og Bjarne Laursen. 2018. Vold og seksuelle

krænkelser: En afdækning af omfang og udvikling af fysisk vold og seksuelle overgreb og omfang af seksuelle krænkelser samt en

analyse af erfaringer med digitale seksuelle krænkelser. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Helweg-

Larsen, Karin. 2012. Vold

i Nære Relationer: Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt

kvinder og mænd. København: Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet; Oldrup, Helene, Mogens N. Christoffer-

sen, Ida Lykke Kristiansen, and Stine Ø. Vernstøm. 2016. Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016. København:

SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; WHO. 2013. Global and regional estimates of violence against women: prevalence

and health effects of intimate partner violence and non-partner sexual violence. Geneva: World Health Organization.

Kvinderådet

Niels Hemmingsensgade 10

1153 København K

Tlf: 33128087

e-mail: [email protected]

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dette er ikke i overensstemmelse med det nutidige syn på køn og seksualitet, der bygger på lige ret til seksuel

frihed og integritet for kønnene. Det vil efter Voldsobservatoriets mening fordre, at begge parter i et seksuelt

forhold ikke blot deltager i et vist omfang, men også sikrer sig, at ønsket om sex er gensidig og kontinuerlig.

Hvis det grundlæggende kriterium for sex er lyst, og lyst kommunikeres gennem vedvarende engagement, så

er det umiddelbart svært at forestille sig, at passivitet er udtryk for frivillighed

I forlængelse heraf vil Voldsobservatoriet pege på, at der findes tilfælde i retspraksis (f.eks. U 2016.3880 Ø),

hvor en kvindes handlinger forud for gerningstidspunktet er blevet tolket som, at kvinden gennem sine hand-

linger har kunnet give indtryk af, at hun på forhånd har indgået en aftale om et senere samleje. En sådan

ensidig tolkning respekterer efter Voldsobservatoriets opfattelse ikke kvindens selvbestemmelsesret. Om

end en kvinde indledningsvist i et forløb har givet udtryk for lyst til sex, kan denne lyst til hver en tid ændre

sig, da omstændigheder, som forandrer sig, kan have indflydelse på, om lysten til sex vedbliver. Voldsobser-

vatoriet mener derfor, at kun kvindens handlinger i selve gerningsøjeblikket

–

det vil sige under den seksuelle

aktivitet

–

kan tillægges betydning i en vurdering af, om den seksuelle aktivitet har været samtykkende fra

begge parters side. Hertil kommer, at hvis manden er i tvivl om, hvad kvindens handlinger i gerningsøjeblikket

er udtryk for, har han ansvaret for at sikre sig, at hun faktisk ønsker sex (det som Straffelovrådets mindretal

i etæ k i ge kalder e ”afklari gspligt”);

Det skal være gensidigt.

Voldsobservatoriet mener, at det er problematisk, at Straffelovrådets flertal lægger op til, at kvindens hand-

linger også forud for den seksuelle aktivitet kan tillægges betydning i vurderingen af, om hun har deltaget

frivilligt (betænkningen s. 181).

Voldsobservatoriet er opmærksom på, at voldtægt af bevismæssige årsager er en forbrydelse, der er meget

vanskelig at retsforfølge. Vi deler fuldt ud Straffelovrådets opfattelse af, at almindelige retsprincipper og den

tiltaltes retssikkerhed skal varetages i samme grad som hidtil. En voldtægtsbestemmelse baseret på frivillig-

hed vil efter Voldsobservatoriets opfattelse ikke bidrage til at lette bevisførelsen. Straffelovrådets flertals

udformning af en bestemmelse baseret på frivillighed og de meget lange bemærkninger til, hvordan mang-

lende frivillighed skal forstås i bestemte situationer, viser efter vores opfattelse, at frivillighed er særdeles

vanskeligt at bevise. Voldsobservatoriet anerkender, at det uanset udformningen af den ny voldtægtsbe-

stemmelse også fremover vil være svært at bevise en gerningspersons forsæt til voldtægt. Beviser for frivil-

lighed angår i højere grad fraværet af tvang (dvs. noget negativt), mens bevistemaet for samtykke angår, om

det har været samtykkende for begge parters side (dvs. noget positivt).

Bindesbøl Holm Johansen, K. (2019), Gender, power and sexual violence

–

An anthropological exploration of young

people’s per eptio s a d u wa ted sexual experie es, State s I stitut for Folkesu dhed, SDU

Kvinderådet

Niels Hemmingsensgade 10

1153 København K

Tlf: 33128087

e-mail: [email protected]

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Alt andet lige antager Voldsobservatoriet, at det vil være lettere at bevise samtykke i praksis, og at det kan

få afgørende betydning for såvel politi, anklagemyndighed som for domstolenes afgørelser. Voldsobservato-

riet mener derfor, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse bedst kan styrke det strafferetlige værn

mod voldtægt.

Afsluttende bemærkninger

Voldsobservatoriet glæder sig over, at der med Straffelovrådets betænkning foreligger et særdeles grundigt

forarbejde for en politisk stillingtagen til en ny udformning af voldtægtsbestemmelsen i Danmark. Vi deler

Straffelovrådets opfattelse af behovet for en ny voldtægtslovgivning, som i højere grad beskytter mod alle

tilfælde af voldtægt.

Vi mener, at en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse kan sikre en forbedring for voldtægtsofres rets-

beskyttelse uden at slække på retssikkerheden for en tiltalt for voldtægt. Samtidig vil en ny voldtægtsbe-

stemmelse centreret om samtykke signalere, at samfundet vægter både kvinders og mænds seksuelle selv-

bestemmelsesret, seksuelle integritet og ikke mindst personlige frihed højt. En samtykkebaseret voldtægts-

bestemmelse kan bidrage væsentligt til at nedbryde kulturelle stereotyper og fremme anerkendelsen af sek-

suel selvbestemmelsesret.

Voldsobservatoriet mener, at Danmark med en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke, på den bedst

mulige måde kan retsforfølge voldtægt i overensstemmelse med forpligtelsen efter artikel 36 i Istanbulkon-

ventionen. Vi foreslår derfor, at den ny voldtægtsbestemmelse, både i terminologi og substans, modelleres

efter Istanbulkonventionens artikel 36, der tager udgangs

punkt i samtykke.

Med venlig hilsen

Det Nationale Voldsobservatorium

Læs mere om det Nationale Voldsobservatorium og dets medlemmer her

https://kvinderaadet.dk/projekter/voldsobservatoriet/

Kvinderådet

Niels Hemmingsensgade 10

1153 København K

Tlf: 33128087

e-mail: [email protected]

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Everyday Sexism Project Danmark

Kronborggade 2, 3. th., 2200 Kbh N.

[email protected]

www.danmark.everydaysexism.com

Tlf. 50550219

CVR. 36312238

18.marts 2020

Høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivilligheds-

baseret voldtægtsbestemmelse fra Everyday Sexism Project Danmark (ESPD)

Indledningsvist vil vi gøre opmærksom på, at ESPD er en forening, der siden 2013 har haft til

formål at indsamle oplevelser om, oplyse om og bekæmpe sexisme. Når vi i det følgende henviser

til oplevelser, vi har fået ind, så er det derfor muligt på forespørgsel, at vi kan udlevere de

pågældende oplevelser, hvis det ønskes.

OVERORDNET OM FRIVILLIGHED KONTRA SAMTYKKE

ESPD mener, at bestemmelsen om straf for voldtægt skal være baseret på, om der har foreligget

samtykke og ikke manglende frivillighed. Af de årsager, der angives af Straffelovrådets mindretal

(herefter mindretallet) herunder særligt, at der ikke skal være tvivl om at såkaldt passivitet aldrig

må kunne opfattes som frivillighed, er det vores holdning, at det vil være lettere for borgerne at

forstå en bestemmelse, hvor der ikke er tvivl om pligten til at afklare samtykke i øjeblikket, hvor

samleje indledes/fortsættes. Når pligten er klar, styrkes borgernes retssikkerhed også. Et samtykke

skal gælde på tidspunktet for (påbegyndelse eller fortsættelse af) samleje, og dermed

understreges, at begivenheder, handlinger, mv der leder op til dette, har mindre betydning, end

det angives ifht flertallets forståelse af frivillighed. Dette er i overensstemmelse med de

menneskeretlige principper om retten til egen krop og kropslig/seksuel selvbestemmelsesret og

integritet. Det vil fx også blive tydeligere med en samtykkebestemmelse, at et samtykke til én type

sex ikke er ensbetydende med samtykke til andre typer sex. ESPD har modtaget mange oplevelser,

der handler om overgreb, hvor det netop har været tilfældet at én type sex med samtykke senere

er blevet til et overgreb, fx fordi samlejet har udviklet sig voldeligt.

ESPD finder det derfor afgørende, at det understreges i lovbemærkningerne som foreslået i

mindretallets bemærkninger side 190:

”E delig er det vigtigt, at de part, der frivilligt i dlader sig

i en seksuel aktivitet med en anden person, ikke

derved har sa t kket i alle for er for seksuel aktivitet.”

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det problematiseres flere gange af Straffelovrådets flertal (herefter flertallet), at en

samtykkebestemmelse vil kriminalisere noget der er almindeligt seksuelt samvær, herunder fx her:

side 136:

”Passivitet vil således ku e være udtr k for et a gle de sa t kke, e s det er ere å e t,

om passivitet er udtryk for ufrivillighed eller frivillighed. Som anført ovenfor kan en samtykkebaseret

bestemmelse derfor efter flertallets opfattelse medføre en risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd,

som af mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse med seksuelt samvær.”

side

: ”Det er i de for i delse flertallets

opfattelse, at der nok er påvist et klart behov for at udvide den

gældende kriminalisering og for i mange situationer at pålægge den, der tager initiativ til samleje eller

andet seksuelt forhold, en forpligtelse til at sikre sig, at den anden part er indforstået hermed, men at der

på den anden side må tages højde for, at der er situationer, hvor der efter de konkrete omstændigheder er

en formodning for frivillighed, og hvor det derfor er rimeligt at forvente, at den anden part siger fra, hvis

vedkommende ikke er indforstået med det. Hvis reglerne ikke udformes med forståelse herfor, vil der være

risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som af mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i

forbindelse med seksuelt samvær. Dette er en af grundene til, at flertallet foreslår, at en ny bestemmelse

skal baseres på frivillighed og ikke på samtykke.”

Disse bemærkninger viser efter vores opfattelse netop behovet for en samtykkebaseret

voldtægtsbestemmelse. Mange har fx opfattet det som naturligt og sædvanligt, at der i parforhold

var et krav på/ret til sex. At noget er blevet opfattet som naturligt og sædvanligt er imidlertid ikke

ensbetydende med, at det fortsat skal være sådan. Her kan man fx henvise til den tidligere ret til

at slå sine børn. Efter vores opfattelse skal individets ret til seksuel selvbestemmelse være det

centrale, hvilket også betyder, at der ikke skal være en pligt til at sige fra, men i stedet en pligt for

begge parter til at afklare om den anden person samtykker.

Som i eksemplet her:

Side 136:

”to parter efter e

tur går sa

e hje til de e e og frivilligt tager tøjet af og lægger sig i

samme seng, hvorefter den ene part indleder samleje, uden at der på noget tidspunkt er foregået noget

ubehageligt i relationen mellem parterne. Må optakten til samlejet ud fra en konkret bedømmelse af

parternes kommunikation, berøringer mv. karakteriseres som seksuelt betonet, og må begge parter anses

for at have deltaget frivilligt heri, må samlejet som udgangspunkt også anses for frivilligt, selv om den part,

so ikke er de i itiativtage de, har forholdt sig helt passiv u der selve sa lejet.”

Her kan man

–

som det også bemærkes tidligere i betænkningen af flertallet - sige, at der ikke er

tale om en forskel på frivillighed og samtykke i optakten til samleje, for i det beskrevne eksempel

er der givet nonverbalt samtykke ved optakten. Men hvis den ikke- initiativtagende part er

”helt

passiv” under samlejet, så er det ikke udtryk for samtykke til selve samlejet. Her er det, at pligten

til at afklare, om der er samtykke er nødvendig for at undgå overgreb. Det behøver for så vidt ikke

være sværere end, at man spørger eller stopper op for at få den anden med. Det problematiseres

dermed unødigt, at man sikrer sig et (fortsat) samtykke.

Formålet med en ny lovgivning skal netop være at ændre på opfattelsen af voldtægt, som noget

der nødvendigvis indebærer vold og tvang og i stedet fokusere på retten til seksuel

selvbestemmelse

–

at seksuelt samvær skal være ud fra et gensidigt ønske. Det er ESPDs opfattelse

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

at denne unødige problematisering baserer sig på tænkte eksempler, der ikke vil udgøre

problemer i virkeligheden, hvor man naturligvis ikke anklager en anden person, medmindre man

har oplevet et overgreb. Der er fx ingen, der problematiserer risikoen for at gøre helt almindeligt

lån af sin ægtefælles bil til en sag om anmeldelse af tyveri, uden sammenligning af tyveri og

voldtægt i øvrigt.

Ønsket med lovgivningen er naturligvis at undgå at dømme uskyldige, og det formål må og skal

være grundlæggende i ethvert retssamfund. Hvis man baserer voldtægtslovgivningen på

samtykke, der kan afgives verbalt eller non-verbalt, ved ord eller handling, vil det stadig være

svært at dømme for voldtægt

–

også ifht forsættet som det beskrives i flertallets forslag til

frivillighedsbestemmelse på side 181 om tonisk immobilitet. I en sag som det ovenstående

eksempel vil der også fortsat lægges vægt på parternes forklaringer, og hvis disse er modstridende

og lige troværdige ifht om der er givet samtykke til samleje, skal der ske frikendelse. Der skal også

ske frikendelse, hvor der ikke kan bevises/sandsynliggøres forsæt, selvom gerningsindholdet

findes bevist. Formålet med ny lovgivning skal netop være at gøre det klokkeklart, at passivitet

ikke kan være samtykke. Hvis man mener, at det er normalt, at den ene part under samleje

forholder sig ”helt passivt”

- og ikke har udtrykt et ønske om at have samleje, mens vedkommende

er helt passiv - som det beskrives i eksemplet, så er det denne normal vi skal gøre op med, fordi

det ellers lægger et ansvar for at sige fra over på den part, der ikke taget initiativ.

”Det er flertallets opfattelse, at vurderi ge af, hvilke et d i g passivitet skal have, å afhæ ge af

sagens omstændigheder, herunder om samlejet er foregået under sædvanlige omstændigheder eller under

særlige omstændigheder, forløbet op til samlejet og relationen mellem parterne mv. Dette favner

frivilligheds egre et edre e d sa t kke egre et.”

Det er ESPDs opfattelse, at der desværre i flertallets bemærkninger om det problematiske ved

samtykkebaseret voldtægtslovgivning netop er afspejlet, at der ikke sigtes på at ændre i større

grad på den nuværende lovgivning. De fleste voldtægter sker således netop mellem parter, der

kender hinanden og ofte i kendte omgivelser, herunder men ikke udelukkende, mellem

partnere/ægtefæller. Dette forhold skal efter vores opfattelse ikke have betydning for den

seksuelle selvbestemmelsesret, som skal være absolut og gælde i alle relationer og

omstændigheder.

Sammenfattende er ESPD således enig med mindretallet i, at en samtykkebaseret

voldtægtsbestemmelse vil være klarere og mere forståelig end en, der er frivilligbaseret. Samtidig

vil dette sikre den nødvendige ændring af retspraksis til, at bevistemaet fokuserer tydeligt på selve

øjeblikket omkring samlejet samt gøre ansvaret for afklaring af, om der foreligger samtykke til et

delt ansvar og ikke et ansvar for at sige fra. En samtykkebestemmelse vil også i højere grad end en

frivillighedsbestemmelse beskytte de ofre (ifølge en svensk undersøgelse op til 70 %), der oplever

tonisk immobilitet under overgrebet, hvilket i øvrigt er en prædiktor for PTSD og depression

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28589545

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ANDET

Under flertallets bemærkninger på side 179 fremgår følgende:

”Det vil således være straf art at i dlede et sa leje ed e perso , so ved l.a. ord eller ha dli ger

tilkendegiver, at vedkommende ikke vil have samleje, ligesom det vil være strafbart at fortsætte et samleje,

som blev frivilligt indledt, i det øjeblik den anden person ved f.eks. ord eller handlinger tilkendegiver, at

vedkommende ikke længere vil have samleje.

Omvendt vil en part på ethvert tidspunkt frivilligt kunne ændre mening og i stedet gå med til det

igangværende samleje, hvilket i så fald vil betyde, at der fra det tidspunkt ikke vil være tale om voldtægt.

Der vil dog ikke være tale om en sådan frivillig meningsændring, hvis parten opgiver at gøre yderligere

modstand eller opgiver fortsat at give udtryk for, at personen ikke vil have samleje. Der henvises i den

forbindelse til det nedenfor anførte om situationer, hvor passivitet skyldes frygt eller lignende og derfor

ikke er udtr k for frivillighed.”

Ovenstående andet afsnit mener ESPD er dybt bekymrende, og symptomatisk for hele forslaget

om en frivillighedsbestemmelse. Det handler

o , at a ka æ dre e i g og ”gå ed til det

iga gvære de sa leje”,

hvilket må anses for 1) et ganske usandsynligt scenarie og 2) irrelevant at

nævne, medmindre formålet er, at det kan fremføres som en straffriheds- eller -

nedsættelsesgrund. Det kan sammenlignes med, at en person bliver voldtaget og på et senere

tidspunkt beslutter at have sex med samtykke med samme overgrebsperson. Det gør ikke

voldtægten mindre strafbar. Dette afsnit og lignende bør derfor ikke gentages i

lovbemærkningerne.

BESTEMMELSEN OM SAMTYKKE

”Straffelovrådets i dretal foreslår derfor at æ dre voldtægts este

else fra at være ko stitueret

omkring nærmere opregnede tvangsmidler til at være konstitueret omkring samtykke. De konkret anvendte

tva gs idler vil herefter ale e have et d i g ved strafud åli ge .”

Mindretallets forslag lyder:

”§

. For voldtægt straffes ed fæ gsel i dtil år de , der ge e fører et sa leje ed e perso , der

ikke har samtykket heri. Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt

ud fra omstændighederne ved den konkrete situation. Er forholdet begået ved vold, trussel om vold,

psykisk vold, anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation,

i hvilken den pågældende 168 er ude af stand til at modsætte sig handlingen, anses dette som en særligt

skærpe de o stæ dighed.”

ESPD er enig i det først angivne om at tvangsmidler alene vil have betydning ved strafudmålingen.

Derfor foreslås det at sidste del af den af mindretallet foreslåede samtykkebestemmelse udelades.

Dvs at bestemmelsen kommer til at lyde:

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

”§ 6. For voldtægt straffes ed fæ gsel i dtil 8 år de , der ge e fører et sa leje ed e perso , der

ikke har samtykket heri. Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje,

bedø t ud fra o stæ digheder e ved de ko krete situatio .”

Om forholdet er begået ved vold, trussel om vold, psykisk vold, anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller

med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af

stand til at modsætte sig handlingen, vil dermed blot være angivet i lovbemærkningerne som et

udtryk for 1) at der ikke kan anses at være samtykke og 2) som forhold retten skal anse for at være

særligt skærpende med strafudmålingen, ligesom der vil være andre forhold, der er

strafskærpende (jf. længere nede).

Årsagen til at ESPD ikke mener, at den sidste del skal være med i lovbestemmelsen er, at der

dermed vil være risiko for, at man i offentligheden vil opleve en hierarkisering af voldtægter. Vi

anser det for problematisk, hvis man med lovgivningens ord i sig selv fortsat skaber fokus på

forhold, hvor der har været udøvet vold og tvang mv. Det kan risikere at underminere et af de

vigtige formål med lovændringen, som også Straffelovrådet selv i flere sammenhænge nævner,

nemlig at den også skal kunne bidrage til en adfærdsændring.

Der bør i lovbemærkningerne nævnes tilfælde, der udelukker samtykke (som det fx er gjort i

England, New Zealand og Irland), herunder de tilfælde der er nævnt i den nugældende § 216 stk. 1

nr. 1 og 2, herunder bør det nævnes, at man anses som ude af stand til at modsætte sig, hvis man

er i en tilstand af tonisk immobilitet. Det bør desuden fremgå af lovbemærkningerne:

- at samtykke i praksis kan meddeles verbalt eller non-verbalt.

- at samtykke skal foreligge på tidspunktet for den seksuelle aktivitet, og det skal kunne

tilbagekaldes verbalt eller non-verbalt på et hvilket som helst tidspunkt under den seksuelle

handling.

- at alle relevante omstændigheder skal indgå i vurderingen af, om der foreligger et gyldigt

samtykke eller ej, herunder beviser i form af skader, ødelagt tøj, trusler eller undskyldninger fra

tiltalte (også på sms, mail og lign.), forurettedes posttraumatiske adfærd, vidneforklaringer fra

personer der har set/hørt fra offeret bagefter, retsmedicinske spor, usammenhængende

forklaringer fra tiltalte mv.

STRAFUDMÅLINGSNIVEAUET

Det er ESPDs opfattelse, at der ikke skal gøres forskel i niveauet for strafudmåling ifht om parterne

kender hinanden godt eller det er en såkaldt overfaldsvoldtægt. Det er ESPDs opfattelse, at denne

praksis er i strid med Istanbulkonventionen jf. dennes artikel 46 a) om, at det er en skærpende

omstændighed for straf at handlingen blev begået mod en person der i henhold til national

lovgivning anerkendes som tidligere eller nuværende ægtefælle eller partner, familiemedlem,

ofrets sambo eller en person der har misbrugt sin myndighed.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er endvidere ESPDs opfattelse, at den nugældende praksis om skærpet straf for

overfaldsvoldtægt er en slags videreførsel af den tidligere gældende såkaldte

”ko era at” are i

omvendt form. Det må således være en (lige så) skærpende omstændighed, at personen, der

begår voldtægt er en person, man normalt må opfattes at være i et tillidsforhold til. ESPD mener

således, at lovbemærkningerne bør nævne de i Istanbulkonventionen nævnte tilfælde som

skærpende omstændigheder, udover hvad der allerede er anført (som man fx har gjort i Belgien).

Desuden mener ESPD ikke, at der er grundlag for mildere straf i tilfælde som nævnt i

betænkningen:

side

: ”I

atter andre mildere tilfælde vil der kunne være grundlag for at udmåle en straf under dette

niveau, f.eks. hvor parterne har indledt et frivilligt samleje eller et samleje med samtykke, og hvor den ene

part undervejs fortryder og siger fra, hvorefter gernings

a de alligevel fortsætter sa lejet.”

ESPD får desværre en del oplevelser tilsendt, som omhandler to parter, der indleder seksuelt

samvær med samtykke, men hvor dette samtykke stopper, fx ved at den ene part uden at afklare

samtykke tager kvælertag på eller slår den anden part eller fx vil have analsex og fortsætter,

selvom den anden part sagde tydeligt fra eller blev pludseligt passiv. Det er vigtigt at fastslå, at der

ikke skal gives mildere straf, fordi den ene part undervejs i det seksuelle samvær stopper sit

samtykke, blot fordi det er startet med samtykke.

OM FALSKE ANMELDELSER

Det ses i denne betænkning som i tidligere med samme emne, at spørgsmålet om falske

anmeldelser sammenkædes med overvejelserne ifht kriminalisering af seksualiserede overgreb.

Fx fra 2012 betænkningens overvejelser om uagtsom voldtægt:

”

Det kan næppe udelukkes, at en kriminalisering af uagtsom voldtægt vil kunne forøge risikoen for

fejlagtige domfældelser i sager, hvor den forurettede

–

bevidst eller ubevidst

– ”p ter” på si forklari g

ved f.eks. at forklare om større modstand end den faktisk udøvede, hvis der ikke udvises betydelig

forsigtighed fra rette s side ved evisvurderi ge ”.

Det ses fx også ved sidste stramning af strafudmåling for voldtægt, at denne kædes sammen med

straffen for falske anmeldelser. Dette sker efter al sandsynlighed som en afspejling af en i

befolkningen værende unødig bekymring for, at der i stort omfang vil ske anmeldelser, der ikke er

begrundet i oplevelsen af et overgreb. Risikoen for dette er med den nuværende lovgivning også

eksisterende, men reelt sker det ikke oftere end ved andre forbrydelser. I denne sammenhæng er

det bemærkelsesværdigt og årsag til en stereotypisering af særligt kvinder som løgnagtige, at man

(i tidligere betænkning og gentaget i denne) fastholder et syn på, at voldtægt er anderledes end

a dre t per kri i alitet, fordi a f ved t veri eller vold ikke har e ” or al” situatio (so ved

samleje/sex), der ikke er kriminaliseret. Der mindes her om, at lån af genstande er en dagligdags

foreteelse ligesom fx forskellige typer af kampsport eller bare sport, hvor modstandere påføres en

vis form for skade (fodbold og håndbold) - uden at det anses for strafbart.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Derfor opfordrer ESPD til, at man klart i lovbemærkningerne adresserer det faktum, at falske

anmeldelser ikke kan anses at være på et højere niveau i de lande, der har indført

samtykkelovgivning fx i England. Desuden kan det overvejes at bemærke, at en konkret mands

risiko for at blive anmeldt falsk er ganske lille. Ifølge undersøgelsen fra 2009 anklages der i over

halvdelen af falske anmeldelser ikke en bestemt person

. Ifølge undersøgelsen er det mellem 10

og 15 mænd årligt, der anklages falsk for voldtægt, og det sker både for mænd, der har haft

samleje med og mænd der ikke har kendt den, der anklager. Set ifht at der i Danmark er over 2,3

mio. mænd over 15 år, er risikoen for falsk anmeldelse således minimal. Som kvinde er risikoen for

at blive udsat for tvangssamleje eller forsøg noget større, da det anslås at ske én eller flere gange

for omkring 24.000 kvinder om året

. Det kan derfor synes unødigt overhovedet at gøre falske

anmeldelser til et særligt emne i forbindelse med, at man behandler spørgsmålet om straf for

seksualiserede overgreb.

OM ANDRE TYPER AF OVERGREB

Efter straffelovens § 221 straffes den, der tilsniger sig samleje med en person, der forveksler

gerningsmanden med en anden, med fængsel indtil 4 år. Som Straffelovrådet bemærker, er det

ikke nødvendigvis udtryk for, at samlejet var ufrivilligt eller gennemført uden samtykke. Det

strafværdige ligger således udelukkende i, at det kan betragtes som et overgreb, fordi den

forurettede ikke kan antages at ville have sagt ja, hvis vedkommende ikke havde troet at samlejet

foregik med en bestemt person. Efter ESPDs opfattelse er det mindst lige så strafværdigt at

fortælle en person, at man bruger kondom og derefter ikke bruge det eller fjerne det under

samlejet

–

såkaldt stealthing. Stealthing indebærer en påførelse af risiko for seksuelt overførte

sygdomme uanset køn samt risiko for graviditet for dem, der kan blive gravide. Det strafværdige i

denne handling kan sammenlignes med strafværdigheden i straffelovens § 252 om på hensynsløs

måde at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed også ved smitte med sygdom, selvom

det ikke er på samme niveau. ESPD har modtaget flere oplevelser, hvor kvinder rent faktisk er

blevet påført en seksuelt overført sygdom og/eller selv har måttet bekoste fortrydelsespille eller få

foretaget en abort. Straffelovrådets flertal bemærker at dette ikke skal henføres under § 216 og

ESPD er enig, men mener, at der bør laves en særskilt bestemmelse, der gør stealthing strafbart på

niveau med § 221.

ESPD støtter også en udvidelse af straffelovens § 225 til at omfatte situationer, hvor en person

tvinger en anden til at udføre seksuelle handlinger med sig selv, f.eks. til at indføre genstande i

eller stimulere egne nøgne kønsdele.

So de lige sager o såkaldt ”hurt ore” og a dre

eksempler viser, er det med digitale mediers fremkomst desværre en forbrydelse, der må antages

at blive et større problem i de kommende år.

https://www.dkr.dk/media/8187/voldtaegt-der-anmeldes-ii-falsk.pdf

https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2018/vold_og_seksuelle_kraenkelser

her er det i modsætning til Offerundersøgelserne fra

Justitsministeriet som er dem der refereres til fra Det Kriminalpræventive Råd, DKR, spurgt om man har været udsat for tvang til

samleje men uden som i

offeru dersøgelser e at tilføje ”ved rug af vold eller trusler o vold”. Dette ka forklare forskelle i tallet

der ifølge DKR er 6700 årligt.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

OM KØN

I betænkningen er flere eksempler angivet med en kvinde som offer og en mand som

gerningsperson. Dette risikerer at understøtte en kønsstereotyp tankegang ifht seksualitet og

overgreb. Der er ingen tvivl om den kønsmæssige skævhed, når man ser på antallet af udsatte for

seksualiserede overgreb og dette bør naturligvis også adresseres. Problemet ved ikke at give mere

kønsneutrale eksempler er, at man risikerer at skabe bestemte forventninger om, hvordan et

overgreb ser ud og derfor kan blive blind for 1) den type overgreb, der begås mellem personer af

samme køn og 2) at mænd også kan være ofre. Det foreslås, at man i lovbemærkningerne også

inkluderer mere kønsneutrale eksempler, og at man dropper kønnede betegnelser som fx

gerningsmand og i stedet bruger fx gerningsperson.

AFSLUTTENDE

ESPDs støtter forslaget om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven. Det er efter

vores mening afgørende, at udgangspunktet for seksuelt samvær er, at alle parter verbalt eller

non-ver

alt, direkte eller i direkte giver et ”ja”, odsat lovgiv i ge i dag, hvor udga gspu ktet

er at alle er klar til sex, medmindre de giver udtryk for noget andet. Det skal gælde i alle relationer

og ved alle omstændigheder. Det er vores forventning at en ny affattelse af

voldtægtsbestemmelsen vil få stor betydning. Mange har udtrykt, at der vil være tale om

symbollovgivning, hvilket vi er enige i, forstået på den måde, at det ikke kan underkendes hvor

stor betydning, det vil få for vores samfund, at lovgivere angiver at seksuelt samvær uden

samtykke er voldtægt.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for

Everyday Sexism Project Danmark

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325719

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 20/00647-2

18. MARTS 2020

HØRING OVER STRAFFELOVRÅDETS BETÆNKNING

NR. 1574/2020 OM EN FRIVILLIGHEDSBASERET

VOLDTÆGTSBESTEMMELSE

Justitsministeriet har ved e-mail af 19. februar 2020 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til

Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse.

Instituttet finder det positivt, at Straffelovrådet på anmodning fra

Justitsministeriet har foretaget en nærmere gennemgang af

straffelovens § 216 om voldtægt med fokus på, om bestemmelsen i

tilstrækkelig grad afspejler, at seksuelle handlinger skal være frivillige.

Instituttet imødeser at modtage Justitsministeriets lovudkast i høring

således, at instituttet får lejlighed til at forholde sig til udkastet til

lovforslag, inden det fremsættes for Folketinget.

Instituttet har derudover følgende bemærkninger.

1. SAMMENFATNING

I betænkningen fremlægger Straffelovrådet to forskellige bud på en

nyaffattelse af straffelovens § 216. Et flertal på 10 medlemmer foreslår

en ny voldtægtsbestemmelse baseres på frivillighed, mens et mindretal

på ét medlem går ind for, at en ny voldtægtsbestemmelse konstitueres

omkring samtykke.

Instituttet vurderer, at både flertallets og mindretallets forslag til

udformning af en ny voldtægtsbestemmelse vil være et positivt

menneskeretligt skridt. Dette skal bl.a. ses i lyset af anbefalinger fra

GREVIO og FN’s Ko ité for Økonomiske,

Sociale og Kulturelle

Rettigheder.

Instituttet kan sammenfatte sine væsentligste anbefalinger som følger:

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den ene parts passivitet

I flertallets og mindretallets forslag til en ny bestemmelse om voldtægt i

straffeloven er der i nogen tilfælde forskel på, hvilken betydning en

parts passivitet har, og om der i sådanne tilfælde påhviler den passive

part en forpligtelse til at sige fra, eller om den anden part i sådanne

tilfælde må gøre noget for at sikre sig, at den passive part samtykker.

Spørgsmålet om passivitet har vist sig at være centralt i bedømmelsen i

af voldtægtssager, og det er efter instituttets opfattelse af afgørende

betydning, at bemærkningerne i det senere lovudkast indeholder

præcise retningslinjer for, hvordan passivitet skal fortolkes.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at bemærkningerne

til det senere lovudkast indeholder præcise retningslinjer for,

hvordan passivitet fortolkes.

Fokus på tidspunktet for samlejet

I flertallets og mindretallets forslag til en ny bestemmelse om voldtægt i

straffeloven er der forskellige beskrivelser af, hvilken betydning forhold

forud for gerningstidspunktet skal tillægges i vurderingen af, om der var

tale om henholdsvis frivillighed eller et gyldigt samtykke.

Der har været sager ved de danske domstole efter den gældende

voldtægtsbestemmelse, hvor forhold forud for et samleje er blevet

tillagt en betydning, som efter instituttets opfattelse ikke stemmer

overens med retten til seksuel selvbestemmelse, seksuel integritet og

personlig frihed.

En person, der i et forløb har måttet udtrykke lyst til samleje, har til

enhver tid ret til at ændre mening, hvorfor det således kun er

personens adfærd i tidspunktet for samlejet, som bør tillægges

betydning i forhold til, om der er tale om voldtægt.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det i det senere

lovudkast præciseres, at det er parternes adfærd i forbindelse

med tidspunktet for samlejet, som er afgørende for vurderingen

af, om der er tale om voldtægt.

Forholdet til straffelovens § 218

Det fremgår af betænkningen, at et enigt Straffelovråd er af den

opfattelse, at kriminaliseringen i straffelovens § 218 bør opretholdes.

Det er imidlertid ikke nærmere uddybet i betænkningen, hvad der skal

til, for at en person med psykisk eller kognitivt handicap har deltaget

frivilligt

–

eller omvendt, hvor meget der skal til, før man kan sige, at

2/13

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

personen ikke deltog frivilligt. En fastholdelse af kriminaliseringen i

straffelovens § 218, uden at man forholder sig nærmere til

afgrænsningen af den nye voldtægtsbestemmelse i § 216, vil medføre

en risiko for, at voldtægter, hvor der i realiteten ikke forelå et samtykke

eller frivillighed, alene bliver dømt efter § 218, fordi det ville være

lettere at bevise.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i det senere

lovudkast foretages en vurdering af fastholdelsen af

kriminaliseringen i straffelovens § 218 og en nærmere

afgrænsning overfor nyaffattelsen af straffelovens § 216,

herunder en præcisering af om der overhovedet kan foreligge et

gyldigt samtykke eller frivillighed i situationer, hvor en persons

psykiske eller kognitive handicap udnyttes til at skaffe sig

samleje med den pågældende.

2. BETÆNKNINGENS INDHOL D

Straffelovrådet består af 11 personer. Straffelovrådet har på

anmodning fra Justitsministeriet foretaget en nærmere gennemgang af

straffelovens § 216 om voldtægt. Straffelovrådet har i den forbindelse

også inddraget erfaringer fra en række andre lande, herunder Sverige.

Straffelovrådet har på baggrund af en gennemgang af alle afsagte

domme om voldtægt i perioden 1. juli 2016 til 1. juli 2019 fundet, at

den gældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, og den

retspraksis, der knytter sig hertil, ikke i tilstrækkelig grad afspejler det

forhold, at seksuelle handlinger altid skal være frivillige for de

involverede parter.

Et enigt Straffelovråd foreslår, at straffelovens § 216 om voldtægt

ændres således, at bestemmelsen dækker enhver form for ufrivillighed.

En sådan udvidelse af det strafbare område vil gøre det klart, at

seksuelle handlinger altid skal være frivillige for de involverede parter.

Det kan samtidig bidrage til en generel forståelse af, hvor grænserne

går mellem acceptabel seksuel adfærd og strafbar seksuel adfærd, og vil

medvirke til at tydeliggøre det strafferetlige værn, som består i

beskyttelsen af den seksuelle selvbestemmelsesret og den seksuelle

integritet. Endvidere vil det kunne medvirke til at markere samfundets

afstandtagen fra seksuelle handlinger, som ikke er baseret på

frivillighed (betænkningens kapitel 6, afsnit 2.3).

Foruden at være enige om, at straffelovens § 216 skal nyaffattes, er

Straffelovrådets medlemmer enige om følgende:

3/13

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

At eteg else

oldtægt fortsat ør a e des

(betænkningens kapitel 6, afsnit 4)

At kriminaliseringen af en række bestemmelser i straffeloven

om meget forskelligartede seksuelle overgreb bør opretholdes

(betænkningens kapitel 6, afsnit 5)

At der ikke er fornødent grundlag for at kriminalisere uagtsom

voldtægt (betænkningens kapitel 6, afsnit 6.3)

At der ikke længere bør straffes for uagtsomhed i forhold til, om

den anden person var i en tilstand, hvor den pågældende var

ude af stand til at modsætte sig handlingerne (straffelovens §

216, stk. 1, nr. 2, jf. § 228). Det skyldes, at både flertallet og

mindretallets forslag til en ny bestemmelse vil dække de

situationer, hvor der i dag vil kunne straffes for sådan

uagtsomhed (betænkningens kapitel 6, afsnit 6.3.1).

Straffelovrådet er imidlertid også uenige på en række punkter og har

delt sig i et flertal på 10 medlemmer og et mindretal på ét medlem.

Flertallet går ind for, at en ny voldtægtsbestemmelse baseres på

frivillighed, mens mindretallet går ind for, at en ny

voldtægtsbestemmelse konstitueres omkring samtykke.

Flertallet og mindretallet er kommet med hver sit bud på en

nyaffattelse af straffelovens § 216 om voldtægt med tilhørende

bemærkninger (betænkningens kapitel 7).

3. MENNESKERETTEN

3.1.

BESKYTTELSE A F VOLDT ÆGTSOFRE

Voldtægt udgør tortur, og anden grusom, umenneskelig eller

nedværdigende behandling efter en række

menneskerettighedskonventioner.

Herudo er følger det af FN’s

Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination Imod

Se eksempelvis Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 3, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Aydin mod

Tyrkiet, sagsnummer 57/1996/676/866, dom af 25. september 1997,

præ is 86 og FN’s Ko e tio

Tortur og Anden Grusom,

U e eskelig eller Ned ærdige de Beha dli g eller Straf, FN’s

Ko e tio o Borgerlige og Politiske rettigheder og FN’s Ko e tio

om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination imod Kvinder defineres

seksuelle voldtægt i visse tilfælde som tortur, se pkt. 16 og fodnote 22 i

FN’s Ko ité for

Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination Imod

Kvinder, General Recommendation no. 35 on gender-based violence

against women.

4/13

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Kvinder, at staten har en positiv forpligtelse til at forebygge, efterforske

og retsforfølge kønsbaseret vold, herunder seksuelle overgreb.

Særligt følger det af Europarådets Konvention til Forebyggelse og

Bekæmpelse af Vold mod Kvinder og Vold i Hjemmet

(Istanbulkonventionen), artikel 36, at parternes straffelovgivning skal

kriminalisere de i artikel 36, stk. 1, litra a-c, nævnte handlinger, når der

ikke er givet frit samtykke.

Det fremgår af den forklarende rapport til Istanbulkonventionen, at det

er op til de kontraherende stater at bestemme lovens specifikke ordlyd

og hvilke faktorer, der anses for at udelukke et frit samtykke.

Deltagerstaterne har derfor en vis skønsmargin i efterlevelsen af

Istanbulkonventionens forpligtelse.

Det fremgår endvidere af den forklarende rapport, at staterne

assessi g the o stitue t ele e t of offe es skal ære op ærkso

på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Der henvises

i rapporten til

M.C. mod Bulgarien,

der gennemgås nedenfor.

Ekspertgruppen under Istanbulkonventionen, GREVIO,

kortlagde i

november 2017 Danmarks implementering af konventionen.

GREVIO

a efaler

strongly encourages

, at Da ark æ drer regler e o

seksualforbrydelser, så reglerne bliver baseret på et krav om et frit givet

samtykke. GREVIOs anbefalinger er ikke juridisk bindende.

Ifølge GREVIO vil samtykkebaseret voldtægtslovgivning medføre en

kriminalisering af ufrivilligt samleje, hvor gerningsmanden ikke har

måtte ty til vold eller trusler. Samtidig vil en lovændring give

FN’s Ko ité for

Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination Imod

Kvinder, General Recommendation no. 35 on gender-based violence

against women, pkt. 23.

Europarådet, Explanatory Report

–

CETS 210

–

Violence against

women and domestic violence, pkt. 193.

Europarådet, Explanatory Report

–

CETS 210

–

Violence against

women and domestic violence, pkt. 191.

GREVIO står for Group of Experts on Action against Violence against

Women and Domestic Violence. GREVIO er et uafhængigt ekspertorgan,

som monitorerer medlemsstaternes implementering af

Istanbulkonventionen.

GREVIOs Baseline Evaluation Report

–

Denmark, 2017. Tilgængelig på:

https://www.coe.int/en/web/istanbul-convention/denmark

5/13

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

domstolene mulighed for at fokusere på, om forurettede gav samtykke,

og om gerningsmanden forstod, at der ikke forelå samtykke.

Ofre for seksualforbrydelser har ret til en effektiv efterforskning og

retsforfølgning. Dette fremgår af dommen

M.C. mod Bulgarien

fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor Domstolen slog fast, at

statens forpligtelser efter artikel 3 om forbud mod tortur og artikel 8

om ret til bl.a. respekt for fysisk integritet i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention kræver kriminalisering samt effektiv

efterforskning og retsforfølgning af enhver seksuel handling uden

samtykke

–

også selvom offeret ikke har gjort fysisk modstand.

Domstolen konkluderede i

M.C. mod Bulgarien,

at staten ikke havde

levet op til sine positive forpligtelser efter artikel 3 og 8 på grund af en

mangelfuld efterforskning i en voldtægtssag. De bulgarske myndigheder

havde opgivet påtale i sagen med den begrundelse, at handlingerne

ikke kunne anses for omfattet af den bulgarske straffelov, medmindre

ofret var blevet tvunget til samleje ved fysisk vold eller trusler. I sagen

var der ingen beviser på, at ofret havde gjort modstand.

Domstolen undersøgte efterforskningen i den konkrete sag og fandt, at

anklageren havde afskrevet muligheden for at bevise et manglende

samtykke med den begrundelse, at der ikke var bevis for, at ofret havde

modsat sig voldtægten. Domstolen udtalte:

The

Court considers that, while in practice it may

sometimes be difficult to prove lack of consent in the

a se e of dire t proof of rape, su h as tra es of

violence or direct witnesses, the authorities must

nevertheless explore all the facts and decide on the basis

of an assessment of all the surrounding circumstances.

The investigation and its conclusions must be centred on

the issue of non-

o se t.

GREVIOs Baseline Evaluation Report

–

Denmark, 2017, pkt. 177.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, M.C. mod Bulgarien,

sagsnummer 39272/98, dom af 4. december 2003.

Jon Fridrik Kjølbro,

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

for praktikere,

4. udgave, 2016, s. 317 og 800 med henvisning til M.C.

mod Bulgarien.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, M.C. mod Bulgarien,

sagsnummer 39272/98, dom af 4. december 2003, præmis 64.

M.C. mod Bulgarien, præmis 181.

6/13

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Domstolen fandt en krænkelse, da myndighederne havde haft et for

stort fokus på, o der ar et direkte e is på oldtægt dire t proof

of rape) i form af beviser på fysisk modstand.

FN’s Ko ite for Øko o iske, So iale og Kulturelle Rettigheder

anbefalede i november 2019 i sine sammenfattende bemærkninger

bl.a., at Danmark indarbejder et samtykke-element i den juridiske

definition af voldtægt.

Komitéens anbefalinger er ikke juridisk

bindende.

3.2.

BESKYTTELSE A F TILTA LTE

I en straffesag antages den tiltalte at være uskyldig, indtil anklageren

har løftet bevisbyrden. Dette grundlæggende princip inden for

straffeprocessen kaldes uskyldsformodningen. Princippet fremgår af

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2. Det

følger af uskyldsformodningen, at anklagemyndigheden har

bevisbyrden i straffesager, og at enhver rimelig tvivl skal komme tiltalte

til gode (in

dubio pro reo).

Det vil dermed udgøre en krænkelse af

artikel 6, stk. 2, hvis den tiltalte pålægges bevisbyrden for sin uskyld.

Et andet grundlæggende princip, der beskytter den tiltalte, er, at det

kun er loven, der kan definere en forbrydelse og foreskrive straf (nullum

crimen, nulla poena sine lege).

Dette legalitetskrav kommer til udtryk i

EMRK artikel 7.

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at

det efter straffebestemmelsens ordlyd, formål, forarbejder og

anvendelse i praksis på gerningstidspunktet skal være forudsigeligt, at

M.C. mod Bulgarien, præmis 185; Se også

Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention for praktikere,

Kjølbro, 4. udgave, 2016,

s. 317.

Co ludi g O ser atio s fra FN’s Ko ité for Øko o iske, So iale og

Kulturelle Rettigheder i forbindelse med den sjette periodiske

rapportering af Danmark, pkt. 43-44, tilgængelig på:

https://um.dk/~/media/UM/Danish-

site/Documents/Udenrigspolitik/ICECR%20COBs%20Denmark%20E%20

C12%20DNK%20CO%206%20%20ENG%20%20AUV.pdf?la=da.

Jon Fridrik Kjølbro,

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

for praktikere,

4. udgave, 2016, s. 650 f. med henvisning til Allen mod

Storbritannien (præmis 93-94) og Barberà, Messegué og Jabardo mod

Spanien (præmis 77).

Jon Fridrik Kjølbro,

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

for praktikere,

4. udgave, 2016, s. 742 ff.

7/13

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

gerningsmanden risikerer domfældelse og straf.

Det betyder dog ikke,

at straffebestemmelser med vage formuleringer nødvendigvis vil være i

strid med artikel 7, hvis personen på baggrund af de førnævnte kilder

–

og eventuel efter juridisk rådgivning

–

kan forudsige sin retsstilling.

Kravet om klar og præcis hjemmel bestyrkes, når der er tale om

nykriminalisering og overgreb, som er svære at bevise.

4. INSTITUTTETS BEMÆRKN INGER TIL BETÆNKNINGEN

Instituttet vurderer, at både flertallets og mindretallets forslag til

udformning af en ny voldtægtsbestemmelse vil være et positivt

menneskeretligt skridt. Dette skal bl.a. ses i lyset af anbefalingen fra

GREVIO og FN’s Ko ité for

Økonomiske, Sociale og Kulturelle

Rettigheder.

Det skyldes bl.a., at retten til selvbestemmelse og den seksuelle og

personlige integritet kommer i fokus, som både flertallet og

mindretallet henviser til, og at fokus for efterforskningen i højere grad

bliver, om den seksuelle handling var frivillig, end om offeret gjorde

modstand.

Instituttet vil i det følgende på baggrund af de to forslag til en ny

bestemmelse komme med anbefalinger til, hvordan en ny bestemmelse

kan sikre den fornødne klarhed, og for at sikre, at en ny bestemmelse

fører til de tilsigtede ændringer i samfundet.

4.1.

FORSKEL PÅ SAMTYKKE OG FRIVILLIGHED

Jon Fridrik Kjølbro,

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

for praktikere,

4. udgave, 2016, s. 744 med henvisning til Sud Fondi Srl

m.fl. mod Italien (præmis 111-118).

Jon Fridrik Kjølbro,

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

for praktikere,

4. udgave, 2016, s. 744 med henvisning til Cantoni mod

Frankrig (præmis 32), Khodorkovskiy og Lebedev mod Rusland (præmis

791) og Ashlarba mod Georgien (præmis 35-41).

Jon Fridrik Kjølbro,

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

for praktikere,

4. udgave, 2016, s. 744 med henvisning til retspraksis.

Institut for Menneskerettigheder, Notat om vurderingen af

samtykkebaseret voldtægtslovgivning i lyset af Danmarks

menneskeretlige forpligtelser, 2. maj 2019, afsnit 2, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumente

r/udgivelser/policy_briefs/notat_om_vurderingen_af_samtykkebaseret

_voldtaegtslovgivning.pdf.

8/13

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Rent sprogligt kan man tale om, at et samtykke handler om at erklære

sig enig i noget eller om at give sin tilslutning til noget. Frivillighed er at

gøre noget af egen fri vilje; noget som ikke er tvunget.

Det fremgår således også af bemærkningerne til flertallets lovudkast, at

begrebet frivillighed er udtryk for, at en person deltager af sin egen frie

vilje. Det fremgår endvidere, at frivilligheden skal være kommet til

udtryk gennem ord eller handling (betænkningens kapitel 7, afsnit 2,

side 177). Herudover fremgår det, at hvis frivilligheden ikke er kommet

til udtryk gennem ord eller handling, vil de konkrete omstændigheder

have betydning for vurderingen af, om et samleje kan anses for frivilligt

eller ufrivilligt (betænkningens kapitel 7, afsnit 2, side 180).

Det fremgår endvidere, at der i nogle tilfælde vil være en formodning

for frivillighed, og det påhviler derfor i stedet normalt den passive at

sige fra, for at sa lejet skal a ses for ufri illigt

, jf. betænkningens

kapitel 7, afsnit 2, side 180.

Af bemærkningerne til mindretallets lovudkast fremgår det, at det må

afhænge af en konkret og samlet vurdering, om deltagelse i samleje kan

anses for at være sket med samtykke, men at der ikke stilles krav om, at

samtykket skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på en bestemt måde

(betænkningens kapitel 7, afsnit 4, side 188).

Det fremgår endvidere af betænkningen, at det er mindretallets

opfattelse, at der er forskel på de to udtryk (frivillighed og samtykke),

når de skal anvendes i praksis i relation til samleje.

Samtykke

henviser

til en form for enighed og dermed noget gensidigt, mens frivillighed

peger i retning af den enes efterkommelse af den andens ønske. Det

kan være fraværet af modstand, der gør samlejet frivilligt, ikke

nødvendigvis det fælles ønske om at have samleje , jf. betænkningens

kapitel 6, afsnit 3.4, side 139.

Det er instituttets opfattelse, at der med en formodning for frivillighed,

hvor det påhviler den passive part at sige fra, kan være risiko for, at det

er fraværet af modstand, der gør samlejet frivilligt. Frivilligheden kan i

sådanne tilfælde siges at bygge på den opfattelse, at samleje sker som

efterkommelse af den andens ønske og dermed ikke et gensidigt ønske

fra parterne.

En voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke vil således sende et

stærkt signal om, at alle mennesker uanset køn og seksualitet har en

lige ret til seksuel selvbestemmelse, seksuel integritet og personlig

9/13

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

frihed. Og at begge parter i et samleje har pligt til at sikre sig, at den

anden part ønsker samlejet.

4.2.

DEN ENE PARTS PASSIV ITET

Det fremgår af bemærkningerne til flertallets lovudkast, at den ene

parts passivitet under et samleje i nogle tilfælde kan være udtryk for

frivillighed eller et udtryk for ufrivillighed (betænkningens kapitel 7,

afsnit 2, side 179 f.).

E d idere fre går det, at i ogle tilfælde il der ære e for od i g

for frivillighed, og det påhviler derfor i stedet normalt den passive at

sige fra, for at samlejet skal anses for ufrivilligt

, jf. etæ k i ge s

kapitel 7, afsnit 2, side 180.

Det fremgår af bemærkningerne til mindretallets lovudkast, at hvis den

ene part er total passiv under et samleje, så er der en formodning for,

at den passive part ikke samtykker, hvorved den anden part må gøre

noget for at sikre sig, at den passive part samtykker, jf. betænkningens

kapitel 7, afsnit 4, side 189.

I præmis 15 i den svenske Højesterets dom af 11. juli 2019, forholdt den

svenske Højesteret sig bl.a. til spørgsmålet om passivitet fra

forurettedes side

Fri illighetsrek isitet tar sikte på det faktiska ha dla det o h i te på

personens inre inställning, samtidigt som det i förarbetena anges att

passivitet kan ge uttryck för samtycke. Det sagda innebär att passivitet

kan utgöra ett uttryck för att deltagandet inte är frivilligt men också ett

uttryck för ett frivilligt deltagande. Vid bedömningen av om ett

deltagande är frivilligt ska det särskilt beaktas om frivillighet har

kommit till uttryck genom ord eller handling eller på annat sätt. Den

sistnämnda regeln måste anses innebära att utrymmet för att bedöma

en ren passivitet som uttryck för ett val att delta i en sexuell handling är

begränsat. Bedömningen av om deltagandet har varit frivilligt eller inte

ska gru das på situatio e i dess helhet.

Det tyder på, at vurderingen af, om der foreligger frivillighed i

passivitetstilfælde efter svensk ret, må bero på en konkret vurdering i

de enkelte tilfælde. Idet spørgsmålet om passivitet har vist sig at være

centralt i bedømmelsen af voldtægter, er det af afgørende betydning,

Högsta Domstolens dom af 11. juli 2019, B 1200-19, side 7-8,

tilgængelig på,

https://www.domstol.se/globalassets/filer/domstol/hogstadomstolen/

avgoranden/2019/b-1200-19.pdf.

10/13

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

at bemærkningerne i det senere lovudkast indeholder præcise

retningslinjer for, hvordan passivitet skal fortolkes.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at bemærkningerne

til det senere lovudkast indeholder præcise retningslinjer for,

hvordan passivitet fortolkes.

FOKUS PÅ TIDSPUNKT ET FOR SA ML EJET

4.3.

Det fremgår af bemærkningerne til flertallets lovudkast, at forløbet op

til et samleje vil kunne indgå i den samlede konkrete vurdering, der skal

foretages af, om der var tale om frivillighed.

Endvidere fremgår det, at det bl.a. gælder parternes eventuelle

forudgående kontakt og handlinger. Det kan f.eks. være relevant for

bedømmelsen, om parterne inden samlejet har lagt op til, at der skulle

finde samleje sted. Flirtende adfærd på et tidspunkt forud for samlejet

eller det forhold, at den ene part går med den anden part hjem, kan

ikke i sig selv karakteriseres som en seksuelt betonet optakt til samleje,

ligesom det heller ikke i sig selv kan anses som udtryk for, at den

pågældende er indforstået med samleje, eller føre til, at et samleje skal

anses for frivilligt. Hvis den ene part har lagt et stort pres på den anden

part, eller hvis parterne inden samlejet har været i et skænderi eller

slagsmål, påhviler der den initiativtagende part en forpligtelse til at

sikre, at den anden part er indforstået

, jf.

betænkningens kapitel 7,

afsnit 2, side 181.

Det fremgår af bemærkningerne til mindretallets lovudkast, at det er

gerningstidspunktet, som er afgørende for, om der foreligger et gyldigt

samtykke. Det bemærkes endvidere af mindretallets lovudkast, at det

ikke skal tillægges betydning, hvad der gik forud for tidspunktet for

samlejet, hvis adfærden ikke bekræftes i tidspunktet for samlejet, jf.

betænkningens kapitel 7, afsnit 4, side 188.

I Østre Landsret dom af 15. august 2016 (U.2016.3880 Ø)

blev en

persons adfærd forud for gerningstidspunktet tillagt vægt, idet

personen gennem sin tidligere adfærd (

da set frækt i

forsa li gshuset

) havde kunnet give indtryk af, at personen havde

indvilliget i et senere samleje.

Instituttet bemærker, at en person, der i et forløb har måttet udtrykke

lyst til samleje, til enhver tid må have ret til at ændre mening, hvorfor

Ø.L.D. 15. august 2016 i anke 11. afd. S-1169-16.

11/13

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

det således kun er personens adfærd i tidspunktet for samlejet, som

bør tillægges betydning i forhold til, om der er tale om voldtægt.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det i det senere

lovudkast præciseres, at det er tidspunktet for samlejet, som er

afgørende for vurderingen af, om der er tale om voldtægt.

FORHOLDET TIL STRAFF ELOVEN S § 218

4.4.

Efter den nugældende straffelovs § 218 straffes den, der ved udnyttelse

af en anden persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig

samleje med den pågældende, med fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen

finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold

end samleje, jf. straffelovens § 225.

Efter gældende ret anses udnyttelse af nogens psykiske eller kognitive

handicap for at skaffe sig samleje med vedkommende således ikke som

voldtægt i modsætning til de forskellige former for ulovlig tvang, jf.

straffelovens § 260. Det anses desuden som mindre strafværdigt, jf.

strafferammerne på 4 henholdsvis 8 år.

Det fremgår af betænkningen, at der kan forekomme situationer, hvor

den sindssyge eller mentalt retarderede frivilligt har samleje med en

person og tilkendegiver dette, men hvor der alligevel foreligger en

udnyttelse eller et misbrug fra gerningsmandens side. En sådan

overtrædelse bør ifølge et enigt Straffelovråd fortsat kunne straffes, og

rådet er derfor af den opfattelse, at kriminaliseringen i straffelovens §

218 bør opretholdes, jf. betænkningens kapitel 6, afsnit 5.2, side 143.

Det bemærkes, at det ikke er nærmere uddybet i betænkningen, hvad

der skal til, for at en person med psykisk eller kognitivt handicap har

deltaget frivilligt

–

eller omvendt, hvor meget der skal til, før man kan

sige, at personen ikke deltog frivilligt. En fastholdelse af

kriminaliseringen i straffelovens § 218, uden at man forholder sig

nærmere til afgrænsningen af den nye voldtægtsbestemmelse i § 216,

vil medføre en risiko for nedsubsumering i retspraksis. Altså en risiko

for, at voldtægter, hvor der i realiteten ikke forelå et samtykke eller

frivillighed, alene bliver dømt efter § 218, fordi det ville være lettere at

bevise.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i det senere

lovudkast foretages en vurdering af fastholdelsen af

kriminaliseringen i straffelovens § 218 og en nærmere

afgrænsning overfor nyaffattelsen af straffelovens § 216,

herunder en præcisering af om der overhovedet kan foreligge et

gyldigt samtykke eller frivillighed i situationer, hvor en persons

12/13

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

psykiske eller kognitive handicap udnyttes til at skaffe sig

samleje med den pågældende.

4.5.

EFTERFØLGENDE F RIVI LLIGHED

Det fremgår af bemærkningerne til flertallets lovudkast, at det vil være

strafbart at indlede et samleje med en person, som ved bl.a. ord eller

handling tilkendegiver, at vedkommende ikke vil have samleje. En part

vil imidlertid på ethvert tidspunkt kunne ændre mening og i stedet gå

med til det igangværende samleje, hvilket i så fald vil betyde, at der fra

det tidspunkt ikke vil være tale om voldtægt (betænkningens kapitel 7,

afsnit 2, side 179).

Det fremgår imidlertid ikke af betænkningen, hvordan forløbet forud

for, at samlejet bliver frivilligt, skal vurderes. Det fremgår således ikke,

om det er flertallets opfattelse, at der i sådanne tilfælde vil være tale

om voldtægt, eller om der ikke vil være tale om voldtægt.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det i det senere

lovudkast tydeliggøres, om der vil være tale om voldtægt frem

til det tidspunkt, hvor en part går med til et igangværende

samleje.

FOREBYGGENDE TILTAG

4.6.

Et enigt Straffelovråd nævner i betænkningen, at rådet ikke har

mulighed for at komme med nærmere forudsigelser, om og i hvilket

omfang en ny voldtægtsbestemmelse vil have en generalpræventiv

effekt, jf. betænkningens kapitel 6, afsnit 9, side 173.

Instituttet vil gerne fremhæve vigtigheden af, at der i forlængelse af en

ny lovgivning om voldtægt tages initiativ til en række forskellige

forebyggende tiltag, der har til formål at forebygge seksuelle overgreb

og modvirke uhensigtsmæssige normer for køn, sex og grænser blandt

især unge. Det vil være vigtigt at sikre oplysningsindsatser og

undervisning til børn og unge, samt til undervisere og fagpersoner, der

har ansvar for børn og unge.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-730-0367.

Med venlig hilsen

Louise Holck

VICEDIREKTØR

13/13

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

Strafferetskontoret

Fremsendt pr. e-mail til

[email protected] og [email protected]

17. marts 2020

Vedrørende høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse, deres sagsnr. 2020-730-0367

Joan-Søstrene, som siden 1976 har rådgivet kvinder udsat for seksualiserede overgreb, herunder voldtægt,

har med stor interesse læst ovenstående betænkning og har følgende bemærkninger til denne:

Vi er helt enige i Straffelovrådets konklusion om, at den nuværende straffelovs § 216 om voldtægt ikke

udgør en tilstrækkelig strafferetlig beskyttelse af den seksuelle selvbestemmelsesret og bør ændres (afsnit

3.1.1).

Samtykke er det internationalt anerkendte og vedtagne begreb som grundlag for kriminalisering af

voldtægt i regi af CEDAW- og Istanbulkonventionen samt af den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol. Det er også begrebet samtykke, der indgår i regeringens forståelsespapir og

lovprogram for folketingsåret 2019-2020.

Det forekommer derfor besynderligt, at Straffelovrådets flertal har foreslået, at Danmark ikke bør lade

samtykke danne grundlag for en ny voldtægtsbestemmelse, men i stedet har foreslået begrebet frivillighed.

Joan-Søstrene er enige i Straffelovrådets opfattelse af, at frivillighed og samtykke ikke er det samme. Joan-

Søstrene forstår samtykke som en gensidig proces, ikke en forudgående aftale. Det vil efter Joan-

Søstrenes opfattelse være bedst i overensstemmelse med Istanbulkonventionen og Europarådets

ekspertgruppe GREVIOs anbefaling i forbindelse med evaluering af Danmarks efterlevelse af

Istanbulkonventionen at konstituere en ny voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke.

Joan-Søstrene må ud fra vores langvarige rådgivningserfaring med kvinder, der har været udsat for

voldtægt, anfægte flertallets synspunkter i afsnit 3.1.2 omkring situationer med en formodning om

frivillighed og forestillinger om

”naturligt

og sædvanligt seksuelt samvær”.

Da hele den strafferetlige behandling

i voldtægtssager har til formål at afgøre, hvorvidt der er tale om voldtægt, er det urimeligt at lade

normative forestillinger om

”sædvanligt

og naturligt seksuelt samvær”

være udgangspunktet. Vi bemærker i

den forbindelse, at flere af de unge dømt i den såkaldte Umbrella-sag offentligt har givet udtryk for, at

deling af pornografisk materiale uden samtykke fra de berørte var sædvanligt i deres kreds, og ikke noget

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

de havde tænkt nærmere over. Strafbare handlinger kan altså i visse sammenhænge tilsyneladende være

”sædvanlige

og naturlige”.

Straffelovrådets flertal anfører, at der med formuleringen af flertallets forslag til en ny

voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed har taget hensyn til,

”at kriminaliseringen ikke udstrækkes så

vidt, at den kommer til at omfatte seksuelle handlinger, som der ikke er et klart behov for at kriminalisere”.

Vi hæfter

os ved, at det ikke beskrives nærmere, hvilke

”seksuelle

handlinger”

Straffelovrådets flertal frygter vil blive

kriminaliseret, uden at der er et klart behov med en samtykkebaseret bestemmelse, ligesom kriterierne

for vurderingen af adfærden som

”naturlig

og sædvanlig”

ikke fremgår. Det fremgår ikke, hvilken

videnskabelig viden, eller anden form for viden, der ligger til grund for bekymringen om, at en

samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse indebærer en risiko for at kriminalisere handlinger unødigt.

Joan-Søstrene kan videre på baggrund af mange års rådgivningserfaring oplyse, at kvinder, der lever i

voldelige parforhold, ofte også er udsat for seksuelle overgreb fra partneren. Dette gælder ikke blot i

forbindelse med fysisk voldsudøvelse,

men f.eks. også i form af ”tvangssamlejer” som en del af den

psykiske vold, der typisk karakteriserer voldelige parforhold. Her er der klart ikke samtykke, hverken når

overgreb sker i forbindelse med den fysiske voldudøvelse eller den psykiske, fordi offerets modstand kun

sjældent opfattes og anerkendes af partneren. Offerets modstand vil typisk komme til udtryk i manglende

aktiv deltagelse, i gråd, i at offeret vender ansigtet bort, afværger med hænderne eller lignende. Det

betyder naturligvis ikke, at der er tale om frivillighed eller samtykke, men voldtægt under sådanne

omstændigheder vil bevismæssigt ud fra et strafferetligt synspunkt nok være lettere for

anklagemyndigheden at bevise ved manglende samtykke frem for manglende frivillighed. Vi bemærker i

den forbindelse, at psykisk vold først blev kriminaliseret sidste år, og at der er begrænset praksis på

området. Imidlertid er det svært at se, at en samtykkebaseret voldtægtslovgivning i kombination med

reglerne om psykisk vold vil være andet end et positivt tiltag for de mange kvinder, der hvert år udsættes

for vold af en partner.

Joan-Søstrene tilslutter sig Straffelovrådets overvejelser om begrebet voldtægt i afsnit 3.1.3, og er enige i

at fastholde

begrebet ”voldtægt”,

uanset hvordan volden er kommet til udtryk. Vi vil også opfordre til at

overveje begrebet ”samleje”

i forbindelse med voldtægt, hvis man ønsker en mere tidssvarende

lovgivning (se eksempelvis betænkningen s. 141).

Da straffelovens begreber skal anvendes af alle inden for politi, anklagemyndighed og domstole, bør

straffelovens begreber være så præcise og neutrale som muligt. Det er ordet

”samleje”

ikke i sammenhæng

med voldtægt. Et barn under 12 år, som er blevet voldtaget, har ikke deltaget i et samleje. Og det samme

gælder faktisk for voksne voldtægtsofre. Samleje er noget, man gør sammen, mens voldtægt er en ensidig

handling. Brugen af ordet

”samleje”

i forbindelse med voldtægt er muligvis i overensstemmelse med

gerningspersonernes perspektiv, men er ikke i overensstemmelse med ofrenes perspektiv.

Joan-Søstrene vil derfor foreslå

betegnelsen ”penetration” eller ”anal eller vaginal penetration

ved hjælp

af en kropsdel eller en genstand” i en ny bestemmelse om voldtægt. Det er mere præcist og mere neutralt,

og er den betegnelse, som er anvendt i Istanbulkonventionen.

Vedrørende afsnit 3.1.4 vil vi gøre opmærksom på at Europarådets ekspertgruppe GREVIO i forbindelse

med evaluering af Danmarks efterlevelse af Istanbulkonventionen har anbefalet at indføre samme

strafferamme i § 218, som i § 216, stk. 1, nr. 2. For nuværende er der forskellig strafferamme afhængig af

om forbrydelsen sker ved udnyttelse af en anden persons sindssygdom eller mentale retardering (4 år)

eller imod en person i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte

sig handlingen (8 år).

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vedrørende Straffelovrådets overvejelser om tilregnelse i afsnit 3.1.5 fremstår det ikke klart for os, om

den utilstrækkelige strafferetlige beskyttelse af den seksuelle selvbestemmelsesret i Danmark (afsnit 3.1.1)

alene skyldes ordlyden i den nuværende straffelov § 216. Domstolenes praksis for så vidt angår

bedømmelsen af forsæt i voldtægtssager spiller muligvis også en rolle. Der findes retspraksis, hvor

gerningspersonens forsæt til voldtægt er bedømt meget mildt, f.eks. frifindelser, selv om et offer græd

under akten. Joan-Søstrene vil derfor opfordre til, at det afklares, om dette stadig er tilfældet, og om

nødvendigt forholde sig politisk til spørgsmålet ved at tydeliggøre i forarbejderne til en ny

voldtægtsbestemmelse, at bedømmelser om forsæt skal ske ud fra samme målestok som ved andre

forbrydelser, herunder også ned til laveste forsætsgrad

–

dolus eventualis

Joan-Søstrene har til brug for dette høringssvar indhentet svar på spørgsmål fra Dansk Sprognævn om

begreberne samleje og samtykke, som er vedlagt som bilag.

Vi vil i øvrigt henvise til høringssvar afgivet af Det Nationale Voldsobservatorium, som Joan-Søstrene

også fuldt ud har tilsluttet sig.

Vi står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger eller bemærkninger, såfremt det ønskes.

Med venlig hilsen

Joan-Søstrene

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Bilag. Svar på spørgsmål stillet til Dansk Sprognævn

VS: spørgsmål vedr. samleje og samtykke

From Anna Sofie Hartling <[email protected]> on 2020-03-04 09:55

Kære Dorte

Mange tak for dine spørgsmål. Nedenfor svarer jeg samlet på dem.

I Ordbog over det Danske Sprog (ODS), som er en historisk ordbog der dækker dansk fra

1700 til 1950, kan man se at

samleje

har været anvendt med tre betydninger som ikke

længere er gængse i dag:

1) Det har i fælleskøn

–

en samleje

–

omkring 1700 betydet 'det at have lejet noget i

fællesskab, sammen med en anden (andre)' (tilsvarende var en

samlejer

'person, der har lejet noget i fællesskab med en anden (andre)')

2) Det har i intetkøn

–

et samleje

–

i begyndelsen af 1800-tallet betydet 'vielse',

'bryllup'

3) Det har ligeledes i intetkøn

–

et samleje

–

omkring 1800 betydet 'det at ligge (i

seng) sammen'. Ordbogen nævner følgende eksempel på denne betydning:

"Samleje i een Seng er ubekvemt og tilmed i Selskab med en sygelig eller syg

Person, usundt." (fra

Kosmetisk Lommebog for Damer

af Rasmus Frankenau,

oversat 1813).

Etymologisk set kommer ordet af det oldnordiske ord

samlag

som betød

'sammenlægning'. Førsteleddet

sam-

har til alle tider betydet 'sammen', mens

sidsteleddet

lag

'lægning' har udviklet sig til

leje.

Den betydning der ligger i at 'ligge

sammen på et leje', har så formentlig givet anledning til den nutidige betydning: 'den

fysiske erotiske (kønslige) forbindelse ml. mand og kvinde (egl. paa et leje, i seng)' (jf.

ODS)/'seksuelt samvær mellem to personer der indebærer indtrængen af penis i skeden

(eller anus) og typisk med orgasme og sædudtømmelse som kulmination' (jf. Den Danske

Ordbog (DDO), som er en ordbog over moderne dansk fra 1950 til i dag).

Sprogligt/etymologisk set er

samleje

altså noget man gør sammen.

Ordet

sammen

refererer imidlertid ikke nødvendigvis til en gensidig handling. Gensidighed

udtrykker vi på dansk normalt med ordet

hinanden

eller med visse udsagnsord på -s,

enes, forliges

skændes.

Ordet

sammen

kan dog

–

sammen med udsagnsord der

beskriver handlinger

–

udtrykke gensidighed: Forbindelsen

tale sammen

er synonymt

med

tale med hinanden.

Men

at ligge sammen i en seng

er en tilstandsbeskrivelse som

man godt

ville

kunne bruge som en neutral skildring af to personer der ligger i en seng,

selv om den ene ikke har lyst til at ligge der og ikke har givet samtykke til at den anden

måtte ligge der.

Imidlertid har

sammen

i moderne dansk en lang række betydninger

(jf. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sammen), og i mange af de betydninger det kan

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

bruges i, får man associationer til noget med

fællesskab, indbyrdes

forbindelse, overensstemmelse, samarbejde

o.l.

Slår man

sam-

op i ODS og DDO (dvs. ordet

sammen

i forkortet form som førsteled),

finder man netop følgende: "1. led angiver især dels identitet, ensartethed olgn., dels

fællesskab, indbyrdes forbindelse olgn." (olgn. står for 'og lignende') (jf. ODS) og 'bruges

for at udtrykke overensstemmelse, fælles tilstedeværelse eller indbyrdes forbindelse' (jf.

DDO).

Konklusionen må derfor være at

samleje

etymologisk set ikke udtrykker en gensidig

handling (jf. 'nogle ligger sammen på et leje'), men at ordet

samleje

med den nuværende

betydning henviser til en handling, og at ordet

sammen

giver associationer til noget der

sker i fællesskab, og dermed til noget, der kræver samtykke.

På den baggrund giver jeg jer helt ret i at det forekommer problematisk at anvende

ordet

samleje

om en voldtægt. Eneste synonym til

samleje

som man kunne forestille sig

anvendt til beskrivelse af en voldtægt, er den faglige term

coitus.

Fordelen ved at bruge

denne term er at den formentlig ikke vækker nogen uhensigtsmæssige associationer i

konteksten seksuel vold. Ordet

coitus

kommer af det latinske udsagnsord

coire

som ordret

betyder 'gå sammen/med', men denne etymologiske forbindelse fornemmes nok af de

færreste. En anden mulighed ville være at bruge ordet

penetration

som meget konkret

beskriver det som ville skulle beskrives i denne sammenhæng, nemlig 'indtrængen med

penis ved samleje' (jf. betydningsangivelsen ved opslagsordet

penetrere

i DDO med

henvisning til orddannelsen

penetration

som har denne betydning: '(uønsket) indtrængen

af et legeme, stof el.lign.').

Jeg vil til sidst tilføje at det er min opfattelse at ordet

samleje

faktisk for de fleste lyder som

en meget teknisk-klinisk beskrivelse af netop 'indtrængen af penis i skeden' (jf. DDO's

betydningsangivelse). Det er dog samtidig mit gæt at det for mange netop ikke er et ord de

vil forbinde med et overgreb

–

eller i hvert fald ikke et ord man forestiller sig offeret vil

bruge.

At ordet

samleje

indgår i gældende lovtekster der angår seksuel vold hvor den ene part

gør noget mod den anden, er formentlig et levn fra ældre tider. I opslaget

samleje

i ODS

står der direkte at ordet også (kan) anvendes "om omgængelse mod naturen", dvs. "om

legemlig omgang ml. mennesker og dyr ell. legemlig omgang af unaturlig art ml.

mennesker".

Venlige hilsener

Anna Sofie Hartling

Forsker

Direkte +45 33 74 74 13

[email protected]

Dansk Sprognævn

Adelgade 119 B

DK-5400 Bogense

Telefon +45 33 74 74 00

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Joan-Søstrene <[email protected]>

Sendt: 26. februar 2020 11:28

Til: Anna Sofie Hartling <[email protected]>

Emne: spørgsmål vedr. samleje og samtykke

Kære Anna Sofie

tak for snakken over telefon.

Her følger spørgsmålene vedr. ordene samleje og samtykke. Spørgsmålene er inspireret af en canadiske

forsker Allan Wade, der har arbejdet med vold og sprog om vold. Se evt. vedhæftet, hvor jeg har henvist til

et oplæg som kilde.

Er samleje i sproglig forstand en gensidig eller en ensidig handling?

Kan man i sproglig forstand (logisk, etymologisk) tale om samleje uden samtykke? Eller forudsætter samleje

samtykke i en eller anden grad?

Kunne en anden betegnelse end samleje være et mere præcist og neutralt udgangspunkt for at definere

voldtægt? (den nuværende brug af samleje i straffeloven kan virke stødende og ikke-neutral, f.eks.

formuleringen i den nuværende straffelov § 216, stk. 2: "For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den,

der har samleje med et barn under 12 år.") Betegnelsen samleje er muligvis præcis og korrekt set fra

gerningspersonens perspektiv. Fra offerets perspektiv er der tale om traume, vold, overgreb eller lignende.

Det samme gælder i forbindelse med voldtægt imod voksne mennesker. Der er kun tale om samleje set fra

gerningspersonens perspektiv. Fra offerets perspektiv er der tale om traume, vold, overgreb eller lignende.

Jeg er glad for, at du vil se nærmere på spørgsmålene. Vi ser frem til at høre fra dig/jer.

Mange hilsner

Dorte / Joan-Søstrene

JOAN-SØSTRENE

RÅDGIVNING & OPLYSNING OM OVERGREB PÅ KVINDER

C/O DANNER

NANSENSGADE 1

1366 KØBENHAVN V

TELEFON: +45 3314 7484

WWW.JOAN-SOESTRENE.DK

ÅBNINGSTIDER: Mandag og torsdag kl. 18.00 - 20.30.

Gratis og anonym rådgivning og samtale til kvinder udsat for vold,

voldtægt, incest og sexuel chikane. Rådgivningen har åbent for

personlige og telefoniske henvendelser.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

Sagsnummer 2020-730-0367.

Den 18. marts 2020

Høringssvar over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en

frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.

KFUK’s Sociale Arbejde takker for muligheden til at afgive høringssvar vedrørende

Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.

KFUKs Sociale Arbejde kan tilslutte sig Straffelovrådets anbefaling af, at

voldtægtsbestemmelsen udvides og ændres, så den fremover vil dække enhver

form for ufrivillighed. Vi mener, at en sådan ændring kan bidrage til en generel

forståelse af, hvor grænserne bør gå mellem acceptabel seksuel adfærd og strafbar

seksuel adfærd samt medvirke til at markere samfundets afstandstagen fra

seksuelle handlinger, som ikke er baseret på frivillighed.

KFUKs Sociale Arbejde støtter forslaget fra mindretallet i Straffelovrådet om, at

bestemmelsen baseres på et kriterium om samtykke frem for frivillighed.

Vi mener, at en samtykkebestemmelse i højere grad vil udtrykke gensidighed, og at

den seksuelle handling er et ønske fra begge parter. Ved frivillighedsbestemmelsen

kan der opstå tvivl om, hvorvidt et fravær af modstand kan gøre samlejet frivilligt.

Samtykke tager udgangspunkt i, at både mænd og kvinder er seksuelle ligeværdige

væsener, og at begge parter skal deltage i et eller andet omfang end ved total

passivitet. Den ene part må gøre noget for at sikre sig, at den anden part er med på

den seksuelle handling, dvs. at den, der tager initiativ til samleje, skal have del

i ”afklaringspligten”.

Vi mener, at det fremover ikke bør tillægges betydning, hvad der er gået forud for

gerningstidspunktet, dvs. om der har været tale om en flirt til en fest, hvis der ikke

har været udtrykt samtykke i selve voldtægtsøjeblikket. Enhver skal naturligvis have

ret til at ændre mening, også når det drejer sig om seksuelle handlinger.

Den nugældende lovgivning bygger allerede på en forudsætning om frivillighed, og

en ændring af bestemmelsen udelukkende ud fra frivillighedskriteriet kan risikere

kun at blive en formel ændring, der ikke vil få betydning i praksis.

KFUKs Sociale Arbejde

Niels Hemmingsens Gade 10,2

1153 København K

Tel +45 35 26 30 33

[email protected]

www.kfuks-socialearbejde.dk

Konto 4440 - 817 0037

CVR nr. 27093612

KFUKs Sociale Arbejde er:

Kontaktcentret Vesterbro

Herberget Lindevangen

Herberget Lærkehøj

Reden Aalborg

Reden Aarhus

Reden International

Reden København

Reden Odense

Redernes Krisecenter, Odense

KFUKs Sociale Arbejdes

Krisecenter, København

Lærkereden i Aalborg

Reden Ung

Reden Genbrug Istedgade

Reden Genbrug Odense

Reden Genbrug Aalborg

Vestergades Genbrug, Struer

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

KFUKs Sociale Arbejde mener således, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse bedst vil kunne

sikre det enkelte menneskes seksuelle integritet.

KFUKs Sociale Arbejde noterer sig mindretallets vurdering, at det med en samtykkebaseret

voldtægtsbestemmelse stadig vil være anklagemyndigheden, der har bevisbyrden, og en

samtykkebaseret bestemmelse heller ikke vil ændre på de retsgarantier, der beskytter den tiltalte.

Det er KFUKs Sociale Arbejdes håb, at en ændring af voldtægtsbestemmelsen vil kunne få en

adfærdsregulerende effekt i samfundet. Forhåbentlig vil det også komme udsatte kvinder i hjemløshed,

misbrug og prostitution til gode. Mange af de kvinder, der benytter Rederne, udsættes for overgreb og

voldtægt. Politi og Center for voldtægtsofre skal derfor klædes bedre på til at håndtere de mere kaotiske,

psykisk sårbare og stof- eller alkoholpåvirkede kvinder, der er udsat for voldtægt.

Et særlig udsat gruppe er de udenlandske kvinder i prostitution, der opholder sig hemmeligt eller ulovligt

i Danmark. Vi oplever desværre alt for ofte, at disse kvinder bliver udsat for vold eller voldtægt, men at

de ikke tør anmelde kunden eller overfaldsmanden til politiet eller tage på skadestuen med eventuelle

skader. Vi mener, at alle mennesker i Danmark skal have adgang til hjælp og beskyttelse fra politiet ved

overgreb. Vi foreslår derfor, at man i forbindelse med en ændring af voldtægtsbestemmelsen også i

praksis sikrer sig, at udenlandske kvinder uden lovligt ophold i Danmark kan anmelde en voldtægt uden

at skulle frygte for selv at blive anholdt eller udvist af landet.

Dette høringssvar har af tidsmæssige årsager ikke været behandlet i KFUKs Sociale Arbejdes

Landsbestyrelse og fremsendes derfor med forbehold for Landsbestyrelsens godkendelse sidst i marts

2020. udgør derfor kun en foreløbig stillingtagen til de overordnede principper omkring frivillighed eller

samtykke.

Med venlig hilsen

Annette Blynél

Landsformand

Helle Jarlmose

Generalsekretær

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Til

[email protected]

d. 18. marts 2020

Kvinderådets høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse. Sagsnr. 2020-730-0367.

Kvinderådet takker for den fremsendte betænkning og muligheden for at indgive høringssvar til den.

Vi henviser til høringssvar fremsendt af Det Nationale Voldsobservatorium, som vi fuldt ud tilslutter os. Vi

anbefaler – ligesom Voldsobservatoriet - at spørgsmålet om samtykke bliver det centrale i den kommende

voldtægtsbestemmelse, fremfor en frivillighedsbaseret bestemmelse.

Ud over de betragtninger, som Voldsobservatoriet anlægger for en samtykke-bestemmelse, vil Kvinderådet – ud

fra et kvinderettighedsperspektiv – fremhæve det vigtige i, at vi får en voldtægtslov, der:

1) tydeligt fastslår kvindens ret til kropslig selvbestemmelse og seksuel integritet. Det må ikke forholde sig

sådan, at kvindens krop som udgangspunkt anses for at være tilgængelig; hvorfor hun forventes at sige fra

for overgreb. Sex er gensidigt og det bør forventes, at begge parter – i ord eller handling – viser deres ”ja”

til sex.

ikke

tillægger kvindens

tidligere

seksuelle erfaringer, udtrykte lyster, opførsel, påklædning mv. betydning

for, om hun kunne tænkes at gå frivilligt med til sex i en given situation. Det er alene hendes samtykkende/

eller manglende samtykkende under den seksuelle aktivitet, der har betydning.

Hvis ikke dette bliver tydeligt, vil vi blive ved med at opdrage vores piger og drenge væsensforskelligt. Piger

skal være dydige, ikke vise deres seksualitet mv. (ellers kan det anses for at være en invitation til overgreb).

Modsat drengene, der ikke vil være samme forventninger til.

Endelig mener Kvinderådet, at en samtykke-bestemmelse – i højere grad end en frivillighedsbaseret

bestemmelse – har potentiale til at kunne

forebygge

voldtægter. I hvert fald, hvis der med lovændringer følger

grundig og tidssvarende seksualundervisning, både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og gennem

undervisningstilbud til både fagfolk og forældre.

Kvinderådet

Niels Hemmingsensgade 10

1153 København K

Tlf: 33128087

e-mail: [email protected]

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Samtykke er pædagogisk både lettere at formidle og forstå, end en frivillighedsbestemmelse, som den flertallet

foreslår (s. 160 i betænkningen).

I flertallets bud på en frivillighedsbestemmelse lægges der op til, at frivillighed kan ”fremgå af den konkrete

situation og sammenhæng”.

Men hvis fortolkning af situationen og sammenhængen gælder?

En sådan uklarhed

efterlader både undervisere og unge i tvivl, og kan føre til uforsætlige overgreb.

En samtykke-bestemmelse, derimod, hvis den udformes som mindretallet foreslår (s. 167 i betænkningen)

indbefatter, at begge parter får del i afklaringspligten: Dvs. Er du i tvivl om din partner vil have sex? Så spørg!

Denne delte afklaringspligt – hvis den bliver en del af vores seksualkultur - vil efter vores overbevisning kunne

forebygge overgreb, ikke mindst blandt unge; her kan det være en del af spillet for drengene at presse på for sex

og for pigerne ikke at være udtalte, hverken i sit nej eller ja

Vi ser frem til den videre behandling af en ny voldtægtsbestemmelse.

Med venlig hilsen

Lise Johansen

Direktør

Bindesbøl Holm Johansen, K. (2019), Gender, power and sexual violence – An anthropological exploration of young people’s

perceptions and unwanted sexual experiences, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Kvinderådet

Niels Hemmingsensgade 10

1153 København K

Tlf: 33128087

e-mail: [email protected]

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

[email protected]

18. marts 2020

Justitsministeriet

Straffelovskontoret

Slotholmsgade 10

1216 København K

[email protected]

Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse. Sagsnummer 2020-730-0367

Justitsministeriet har ved mail den 19. februar anmodet om en udtalelse om Straffelovrådets betænkning

nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.

KVINFO deler Straffelovrådets opfattelse af behovet for væsentlige ændringer i Straffelovens

voldtægtsbestemmelse, så den i højere grad beskytter mod alle tilfælde af voldtægt og KVINFO har derfor

også med stor interesse læst Straffelovrådets gennemarbejdede og grundige betænkning.

KVINFO anbefaler

KVINFO anbefaler, at en ny bestemmelse om voldtægt baseres på samtykke, dvs. at det gøres strafbart at

have samleje med en person, der ikke gennem ord eller handling giver udtryk for at samtykke i samlejet.

Hvis den ene part er helt passiv, bør der være formodning

imod,

at parten samtykker. Det er endvidere

KVINFOs anbefaling, at tidspunktet for forsætsvurderingen bør være gerningstidspunktet og ikke det, der er

gået forud.

KVINFO har følgende bemærkninger

Det er KVINFOs vurdering, at en bestemmelse baseret på samtykke er bedst i overensstemmelse med en

nutidig opfattelse af den personlige frihed, seksuelle selvbestemmelsesret og et moderne syn på køn.

Voldtægt er en kønsbaseret forbrydelse, idet voldtægt næsten udelukkende bliver begået af mænd mod

kvinder. I voldtægts-og seksualforbrydelsessager udgør kvinderne henholdsvis 97,4 procent og 89 procent

af ofrene

. En bestemmelse om samtykke tager således udgangspunkt i, at alle uanset køn har ret til og

mulighed for at udfolde deres seksualitet, og at der derfor er formodning for, at en part, der ønsker

samleje, ikke forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet omfang. Hvis en af parterne forholder

sig helt passivt, bør der efter KVINFOs opfattelse være en formodning

imod

samtykke og den aktive part må

sikre sig, at den anden er med på at have samleje.

Danmarks Statistik 2016:24. Se også Justitsministeriets seneste offerundersøgelse, hvor der kun er nævnt kvinder under

opsummeringen om voldtægt:

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/pdf/offerundersoegelsen_2005-2019_hovedtal.pdf

Yderligere referencer: Deen, Laura, Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Sanne Pagh Møller, og Bjarne Laursen. 2018. Vold og

seksuelle krænkelser: En afdækning af omfang og udvikling af fysisk vold og seksuelle overgreb og omfang af seksuelle krænkelser

samt en analyse af erfaringer med digitale seksuelle krænkelser. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet; Helweg- Larsen, Karin. 2012. Vold i Nære Relationer: Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod

partnervold blandt kvinder og mænd. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Oldrup, Helene, Mogens

N. Christoffersen, Ida Lykke Kristiansen, and Stine Ø. Vernstøm. 2016. Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark

2016. København: SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; WHO. 2013. Global and regional estimates of violence against

women: prevalence and health effects of intimate partner violence and non-partner sexual violence. Geneva: World Health

Organization.

KVINFO

CHRISTIANS BRYGGE 3

1219 KØBENHAVN K

CVR.NR.: 12919247, EAN NR.: 5798009814371, TLF: 33 13 50 88, E-MAIL: [email protected]

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Straffelovrådets flertals forslag, om en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed, forudsætter derimod

f.eks., at man i nogle situationer straffrit kan have sex med en person, der forholder sig helt passiv uden at

efterprøve, om vedkommende, man ønsker samlejemed er med på det. I sådanne situationer må den

passive part ifølge flertallet, give udtryk for

ikke

at ville være med. Flertallet anfører, at der ellers vil være

en risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som af mange vil blive anset for

naturlig og sædvanlig

forbindelse med seksuelt samvær (betænkningen bl.a. s. 13 f., s. 136 og s. 176).

KVINFO bemærker, at det er mere i overensstemmelse med en nutidig og moderne opfattelse af den

personlige frihed og den seksuelle selvbestemmelsesret, at man i alle situationer, hvor man tager initiativ til

sex, har et ansvar for at sikre sig, at den anden part er med på det. (Det bemærkes for god ordens skyld, at

der for, at samtykke foreligger, ikke stilles krav om overholdelse af formalia ift. samtykket, men blot, at der

i ord eller handling tilkendegives, at man er med). Det bemærkes, at flertallet ikke anfører kilder eller anden

doku e tatio for ed h ilket elæg, de gger deres urderi g af, h ad der er ’e seksuel adfærd, so af

a ge il li e a set for aturlig og sæd a lig i for i delse ed seksuelt sa ær’. Sel h is der fi des

dokumentation for flertallets opfattelse af, hvad der af mange opfattes som naturligt og sædvanligt, bør

det efter KVINFOs opfattelse også indgå i overvejelserne om en ny voldtægtslovgivning, hvilken normativ

adfærd, der fremadrettet er ønskværdig.

Som både flertal og mindretal er opmærksomme på, er det ved vurdering af passivitet desuden vigtigt at

være opmærksom på den forskning, der peger på hyppige tilfælde af tonisk immobilitet (ufrivillig lammelse

eller ere populært eskre et, at oldtægtsofre reagerer ed at ’fr se’ . Det har l.a. at gøre ed, at

hjernens forsvarssystem med det samme reagerer på høj stress og en

’angrebssituation’,

og finder gamle

underkastelsesvaner frem

. Et svensk studie viser, at 7 ud af 10 personer erfarede forskellige typer af

ufrivillig lammelse under en voldtægt, og 8 ud af 10 oplevede signifikant frygt under det seksuelle

overgreb

Vurderingen af, hvilken betydning passivitet skal have, afhænger efter flertallets opfattelse bl.a. af, om

samlejet er foregået

under sædvanlige omstændigheder eller under særlige omstændigheder, forløbet op

til samlejet, relationen mellem parterne mv.

(betænkningen bl.a. s. 15 og s 137). Som sædvanlige

omstændigheder angiver flertallet f.eks. to personer i et ligeværdigt samlivsforhold eller ægteskab,

hvorimod samleje i en baggård, på et offentligt toilet, eller hvis der er flere personer til stede, er eksempler

på usædvanlige omstændigheder, hvor formodningsreglen vendes (betænkningen s. 180).

KVINFO anbefaler, at der

ikke

anvendes en formodningsregel om frivillighed, når den ene part udviser

passivitet i (selv formelt ligeværdige) samlivsforhold og ægteskaber. Baggrunden er, at offer og

gerningsperson i størstedelen af overgrebene kender hinanden, enten som nuværende eller tidligere

partnere, ven/bekendt eller familiemedlem, se tabellen nedenfor. I blot 16 procent af de tilfælde, som

offeret betragter som det mest alvorlige seksuelle overgreb i et livsperspektiv, begås dette af en fremmed

Det bemærkes, at da mange overgreb bliver begået af en person, som offeret kender i forvejen, især en

Hopper, Jim (2

I Most Se ual Assaults, Defe se Cir uitr Ru s the Sho . Ke to u dersta di g a d

supporti g sur i ors, a d doi g great i estigatio s .

Psychology Today, Dec 19, 2017.

Møller A, Sø dergaard H P, Helstrø , L.

To i i

o ilit duri g se ual assault–a

common reaction

predicting post-trau

ati stress disorder a d se ere depressio . A ta O stet G e ol. S a d; 9 :9 –938.

https://obgyn.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/aogs.13174

Heinskou, Marie Bruvik mfl.

Seksuelle kræ kelser. O fa g og karakter

https://dkr.dk/media/12694/seksuelle_kraenkelser.pdf

Det Kri i alpræ e ti e Råd,

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

partner eller ven, sker de fleste overgreb også enten i offerets eller gerningspersonens hjem

. 67 % af

tvangssamlejerne eller forsøg på det er sket i et privat hjem (Ibid.).

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

Det bemærkes desuden, at Straffelovrådets flertal heller ikke anfører kilder eller anden dokumentation for,

ed h ilket elæg et sa leje urderes so foregået ’under

sædvanlige omstændigheder eller under

særlige omstændigheder’. Dette åbner for en moralisering ift. forskellige former for seksuelle relationer og

lægger op til en bedre beskyttelse af voldtægtsofre uden for hjemmet og en ringede beskyttelse inden for

ægteskab og parforhold (som ellers er hyppigst forekommende jf. ovenfor).

Det er endelig KVINFOs vurdering, at det er mere i overensstemmelse med moderne værdier og idealer, at

vurderingen af, om der er tale om et strafbart forhold, foregår på gerningstidspunktet frem for på en

samlet vurderingen af, hvad der er gået forud eller sket efterfølgende. Flertallets forslag om, at vurderingen

skal ske ud fra en samlet vurdering, risikerer at medvirke til at fastholde nuværende retspraksis, hvorefter

det, der går forud for gerningstidspunktet i form af f.eks. påklædning, flirt eller dans tillægges betydning.

Det er derimod afgørende at fastslå, at samtykket skal foreligge på gerningstidspunktet og kan trækkes

tilbage på ethvert tidspunkt. Dette er afgørende for reelt at sikre beskyttelse af den seksuelle

selvbestemmelsesret, personlige frihed og sikre reelt ligeværd og ligestilling mellem kønnene.

Det er endelig KVINFOs vurdering, at en bestemmelse udformet iht. ovennævnte anbefalinger bedst er i

overensstemmelse med aftalen

’Politisk forståelse elle So ialde okratiet, Radikale Ve stre, SF og

E hedsliste : Retfærdig ret i g for Da ark’

og i øvrigt hensigten bag ønsket om at ændre

voldtægtsbestemmelsen. Det er KVINFOs vurdering, at forskellene mellem en bestemmelse baseret på hhv.

frivillighed og samtykke er væsentlige og betydningsfulde. En lovgivning baseret på samtykke kan reelt sikre

beskyttelse af den personlige frihed, den enkeltes seksuelle selvbestemmelsesret og sikre reelt ligeværd og

ligestilling mellem kønnene. Det er fundamentale rettigheder og værdier, som bør sikres for fremtiden.

Med venlig hilsen

KVINFO

Henriette Laursen

Direktør

Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside:

https://dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-voldtaegt/

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

København, 18. marts 2020

Høringssvar vedr. høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020, sagsnr. 2020-730-0367.

Overordnede bemærkninger

Vi hilser Straffelovrådets anbefaling om en ændring af den nugældende voldtægtsbestemmelse

velkommen, og glæder os over, at et enigt Straffelovråd finder, at straffelovens § 216 bør ændres, så den

dækker enhver form for ufrivillighed. Med andre ord: Ønsket om sex skal være gensidigt, og denne

gensidighed skal foreligge under hele den seksuelle aktivitet.

Spørgsmålet bliver så, hvordan man bedst opnår en retstilstand, hvor den seksuelle selvbestemmelsesret

ydes tilstrækkelig beskyttelse, samtidig med at det sikres, at ingen uretmæssigt dømmes for voldtægt.

Det er Lev Uden Volds vurdering, at en samtykkebaseret bestemmelse vil skabe det optimale

strafferetlige værn mod voldtægt, og at en sådan bestemmelse kan tjene to overordnede formål:



At skabe et solidt grundlag for retsforfølgning.



At være normskabende for særligt de yngre generationer.

En normregulerende voldtægtsbestemmelse

Lev Uden Vold mener, at den forestående lovændrings normskabende værdi vil være af meget stor

betydning for vores samfund. Der ligger en stor opgave i opdragelsen og dannelsen af vores ungdom, og

det er en opgave, som kalder på en klar definition af legitime seksuelle handlinger. Vi skal som samfund

give unge mennesker de rette forudsætninger for at kunne forstå og respektere grænsedragningen mellem

sex og seksuelle overgreb. Derfor er der behov for, at straffeloven sætter klare skillelinjer op. Det er Lev

Uden Volds vurdering, at begrebet ”samtykke” fremfor ”frivillighed” giver det stærkeste

udgangspunkt for faglig formidling, da dette begreb tydeligt indikerer, at sex skal hvile på en

kontinuerlig og gensidig lyst, som udtrykkes gennem vedvarende engagement under den seksuelle

aktivitet.

Klarhed omkring normative betragtninger

Formidlingen af grænsedragningen mellem sex og voldtægt er selvsagt en vanskelig opgave, som

nødvendiggør, at lovgiver forholder sig eksplicit til de normative betragtninger, som ligger bag valget

mellem samtykke og frivillighed som begreber i den kommende bestemmelse. Det er derfor vores appel,

at de normative betragtninger, som helt uundgåeligt indgår i det lovforberedende arbejde, gøres så

eksplicitte og virkelighedsnære som muligt. Til eksempel kan nævnes følgende passus fra

Straffelovrådets betænkning: ”Vurderingen af, hvilken betydning passivitet skal have, må efter

flertallets

opfattelse afhænge af sagens konkrete omstændigheder, herunder om samlejet er foregået

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

under sædvanlige omstændigheder eller under særlige omstændigheder…”

(vores fremhævning), samt

”…det kan ved en sådan regulering være særdeles vanskeligt at afgrænse […] hvilke seksuelle

handlinger det er normalt at samtykke til.”

(vores fremhævning).

Sådanne almene betragtninger om ”det sædvanlige” versus ”det særlige” samt vurderinger af, hvad

der er ”normalt”, bør i lovforarbejderne knyttes an til en række konkrete eksemplificeringer, hvis

resultatet med reguleringen skal være en gennemskuelig retstilstand.

Retssikkerhed på voldtægtsområdet fordrer i høj grad, at der er transparens omkring grundlaget for de

normative betragtninger, som reguleringen hviler på uanset bestemmelsens ordlyd. Det er i den

forbindelse Lev Uden Volds opfattelse, at lovgivningens normative grundlag bør være baseret på en

vurdering af, hvorvidt handlingerne er til skade for andre, og ikke om handlinger opfattes som

”naturlige og sædvanlige”

Vi har i samfundet set flere eksempler på handlinger, som på et tidligere

tidspunkt har været vurderet ”naturlige”, men som i dag er strafbare – fx det at slå sit barn, da det

skader barnet.

Samtykke understreger individets seksuelle selvbestemmelse

Borgernes krav på retssikkerhed taler for, at voldtægtsbestemmelsen formuleres på en sådan måde, at

borgerne kan indrette sig efter den. Straffelovrådets flertal argumenterer for, at man ved valg af begrebet

”frivillighed” opnår en større grad af retssikkerhed for den sigtede, end man gør ved begrebet

”samtykke”. Vi er ikke enige i den betragtning.

Vi hæfter os ved den argumentation, der fremsættes af Straffelovrådets flertal: ”Der skal således i

begge tilfælde føres bevis for fraværet af noget, henholdsvis fraværet af frivillighed og fraværet af

samtykke. Efter flertallets opfattelse vil der således heller ikke i forhold til bevisførelsen i voldtægtssager

være nogen forskel på, om der vælges en frivilligheds- eller samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

[…] Bevistemaet vil – uanset terminologi – blive koncentreret om, hvorvidt parterne var indforstået

med samlejet.”

Vi er enige i, at bevistemaet i høj grad vil være centreret omkring det samme, nemlig om begge parter

var indforståede med sex. Men det er vores opfattelse, at der netop derfor mangler grundlag for

antagelsen af, at en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse højner retssikkerheden for den sigtede,

sådan som Straffelovrådets flertal anfører.

Betænkning nr. 1574/2020, side 15

Betænkning nr. 1574/2020, side 121

Betænkning nr. 1574/2020, side 13-14.

Betænkning nr. 1574/2020, side 14.

Betænkning nr. 1574/2020, side 13.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Spørgsmålet er med andre ord, hvilket grundlag der er for antagelsen af, at en frivillighedsbaseret

bestemmelse indebærer en mere klar og forudsigelig retstilstand, end en samtykkebaseret bestemmelse

gør. Grundlaget for frivillighed må antages at være knyttet til en vurdering af frivillighed, før den

seksuelle aktivitet påbegyndes – det vil sige en vurdering af omstændighederne op til den seksuelle

aktivitet. Samtykke må derimod antages bero på en vedvarende vurdering af engagement og dermed

udtryk for lyst under den seksuelle aktivitet.

Det er således centralt at understrege, at frivillighed og samtykke er to forskellige begreber, som giver

anledning til to forskellige perspektiver på den seksuelle aktivitet, som har fundet sted. Samtykke er en

gensidig proces – ikke en forudgående aftale.

Det følger heraf, at dét, der adskiller sex fra et overgreb,

primært er lysten, og at vurderingen af denne lyst må bero på en gensidig og kontinuerlig aflæsning

heraf – altså om der ”er samtykke”.

Hvis det grundlæggende kriterium for sex er lyst, og lyst kommunikeres gennem kontinuerlig positiv

tilkendegivelse under den seksuelle aktivitet, så er det umiddelbart svært at forestille sig, at passivitet kan

ses som et udtryk for frivillighed, som det fremføres af flertallet i betænkningen.

Lovgiver skal som beskrevet oven for være påpasselig med at anlægge almengyldige betragtninger om

det ”normale eller det ”sædvanlige” i forhold til sex mellem to mennesker over den seksuelle

lavalder.

Det vil derimod være relevant at have blik for, om den seksuelle aktivitet har været lystdrevet, hvorfor et

relevant spørgsmål til den tiltalte kan være, hvordan han eller hun vidste, at den anden part havde lyst.

Fraværet af signaler om lyst, som fx vedvarende aktivt engagement fra den anden parts side, bør være en

indikator for, at der ikke har været samtykke til den seksuelle aktivitet undervejs. Vi skal som samfund

turde stille spørgsmålet om, hvorvidt vi vil acceptere en retstilstand, hvor fraværet af aktivt engagement

– det vil sige passivitet – med overvejende sandsynlighed kan tolkes som at samtykke til sex.

Sammenhængen mellem psykisk og seksuel vold

Det er væsentligt at være opmærksom på, at seksuel vold ofte vil indgå som led i udøvelsen af psykisk

vold i en nær relation. Når en parrelation præges af skævhed i magtforholdet, og den ene part er udsat

for psykisk vold i form af fx kontrol og tvang fra den anden part, vil parternes seksuelle samvær ofte

også være præget af magtforholdet.

Det er væsentligt, at voldtægtsbestemmelsen tager højde for, at den forurettede i sådanne tilfælde kan

udvise et handlemønster, som i ligeværdige parforhold kan opfattes som frivillig deltagelse, men ikke er

det.

Johansen, 2019.

Betænkning nr. 1574/2020, side 166.

Betænkning nr. 1574/2020, side 15.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er helt afgørende for mennesker, der er udsat for vold i en nær relation, at voldtægts-lovgivningen

muliggør retsforfølgelse af den seksuelle vold. Det skal derfor sikres, at den manglende tilkendegivelse af

ikke at ville have sex, ikke medfører, at den seksuelle vold er straffri – eller ikke i øvrigt kan tilregnes

gerningsmanden som forsætlig. Hvor der er vold og kontrol, vil der ofte også være underkastelse,

hvorfor den person, som udsættes for voldtægt af sin partner, helt fra begyndelsen kan have underkastet

sig gerningsmanden af frygt for repressalierne ved en afvisning.

I den forbindelse er det vores klare opfattelse, at det i sager om voldtægt i nære relationer vil være

særdeles relevant at belyse omstændighederne omkring parternes indbyrdes magtforhold.

Der vil med andre ord i mange sager kunne ses et mønster af psykisk vold i form af kontrol og tvang,

som det vil være relevante at lade indgå i vurderingen af, hvorvidt der forelå et gyldigt samtykke.

Det er derfor vigtigt at fastholde, at vurderingen af, om den seksuelle aktivitet har fundet sted med

samtykke fra begge parters side, skal bero på de konkrete omstændigheder, og ikke på hvorvidt øvrige

bestemmelser i straffeloven er overtrådt. Lev Uden Vold tilslutter sig derfor også Straffelovrådets

anbefaling af, at straffelovens § 243 ikke citeres i § 216, stk. 2, idet vi mener, at det er meget sandsynligt,

at psykisk vold kan medvirke til at øge risikoen for voldtægt i et parforhold, selvom den psykiske vold

ikke opfylder samtlige betingelser i straffelovens § 243.

Straffelovrådets flertal anfører, at ”Samleje vil endvidere efter omstændighederne kunne anses

for ufrivilligt, hvis en parts deltagelse er udslag af psykisk vold”

. Det vil være hensigtsmæssigt, at det

i lovforarbejderne tydeliggøres hvorledes den forurettedes samtykke under den seksuelle aktivitet er et

udslag af den psykiske vold.

Om psykisk vold som skærpende omstændighed

Lev Uden Vold tilslutter sig i forlængelse af ovenstående Straffelovrådets mindretals betragtninger

forhold til at lade udøvelse af psykisk vold indgå som en særligt skærpende omstændighed i forbindelse

med strafudmåling for overtrædelse af § 216. Dette fordi sammenfaldet af udøvelsen af strafbar psykisk

vold og seksuel vold udgør en helt uacceptabel krænkelse af individets rettigheder, da sådan

voldsudøvelse indebærer, at gerningsmanden over en periode har udsat en nærtstående for en flerhed af

overgreb. Et sådant sammenfald af overtrædelser vil derfor have en særlig grov karakter, som bør

tillægges strafskærpende virkning.

Lev Uden Vold foreslår på den baggrund, at udøvelse af psykisk vold tillægges strafskærpende virkning i

den forestående revision af voldtægtsbestemmelsen.

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Betænkning 1574/202, side 161.

Betænkning 1574/2020, afsnit 8.2.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Med venlig hilsen

Anne-Sofie Theilgaard

Juridisk konsulent

Lev Uden Vold

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse

Justitsministeriet sendte den 19. februar 2020 Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020

om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse i offentlig høring.

Undertegnede medlemmer af det Justitsminister Søren Pape Poulsen nedsatte ekspertpanel

har fundet anledning til at fremkomme med et særskilt høringssvar vedr. betænkningen og

anbefalingerne fra straffelovrådet.

Indledningsvis vil vi takke både den forrige og den siddende Justitsminister for det store

fokus, der endelig er på sager om voldtægt og for den lydhørhed, både ministeren og hans

dygtige ministerium har vist ekspertpanelet og derigennem hele området.

I relation til Straffelovrådets betænkning og flertallets anbefaling om en fremtidig

voldtægtsbestemmelse, baseret på frivillighed fremfor en samtykkebaseret bestemmelse, vil

vi anbefale, at det i den fremtidige bestemmelse er en klar samtykkebaseret lovgivning.

Nedenfor er vores argumenter for vigtigheden af dette samt hvorfor vi ikke støtter

straffelovrådets flertals forslag om en frivillighedsbestemmelse.

I 2014 var Danmark blandt de første lande til at ratificere Europarådets konvention om

forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

som er den mest omfattende internationale traktat omhandlende vold mod kvinder.

Istanbulkonventionen fastsætter, at parterne er forpligtede til at »træffe de

lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger der er nødvendige for at udvise rettidig omhu

i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, idømmelse af straf og ydelse af erstatning for

voldshandlinger omfattet af denne konvention og begået af ikke-statslige aktører«.

I henhold til konventionens artikel 49(2) er Danmark også forpligtet til at sikre en effektiv

efterforskning og retsforfølgelse af voldshandlinger mod kvinder, herunder seksuel vold.

Ifølge international menneskerettighedslovgivning og -standarder bør en definition af

voldtægt indeholde vaginal, anal og oral penetrering af seksuel karakter af en anden

persons krop ved hjælp af en kropsdel eller en genstand uden den pågældendes

samtykke.

Ifølge Istanbulkonventionen skal voldtægt og alle andre handlinger af seksuel

karakter uden samtykke defineres som strafbare.

De skal defineres som forbrydelser mod

Istanbulkonventionen, artikel 5(2)

Istanbulkonventionen, artikel 49(2).

Istanbulkonventionen, artikel 36(1)(a). Se også Den Internationale Straffedomstol: »Elements of

Crimes« (2011), element 1 og 2, der omhandler voldtægt som en forbrydelse mod menneskeheden

under artikel 7(1)(g)-1, p. 8, og voldtægt som krigsforbrydelse i internationale og ikke-internationale

væbnede konflikter under artikel 8(2)(b)(xxii)-1, p. 28, og artikel 8(2)(e)(vi)-1, pp. 36-37

5 Se Istanbulkonventionen, artikel 36(1). Se endvidere Europarådets Ministerudvalgs anbefaling

(2002)5 og dets begrundelse H/Inf (2004), paragraf 35, som indtrængende opfordrer stater til at

straffe alle handlinger uden samtykke, herunder hvor offeret ikke gør modstand. Se også

Europarådets Parlamentariske Forsamlings (PACE) resolution 1691 (2009), paragraf 5.2.1, som

opfordrer stater til at »gøre voldtægt (herunder voldtægt i ægteskabet) til en ex officio forbrydelse«

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

et andet menneskes kropslige integritet og seksuelle selvbestemmelse

frem for som

forbrydelser mod moralen, den offentlige anstændighed, æren eller familien og samfundet.

Selvom Danmark var et af de første lande til at ratificere Istanbulkonventionen i 2014

, har

Danmark ikke revideret sin juridiske definition af voldtægt, så den er i overensstemmelse

med konventionen. Som GREVIO (Europarådets ekspert komité for vold mod kvinder)

påpegede i sin evaluering af Danmark i 2017, er en kriminalisering af voldtægt som

manglende samtykke et »centralt element i Istanbulkonventionens rammesætning af seksuel

vold«

. I sine anbefalinger opfordrer ekspertgruppen kraftigt de danske myndigheder til at

ændre den juridiske definition på voldtægt, så den er baseret på frivilligt samtykke, præcis

som straffelovrådets mindretal foreslår.

Der findes ikke noget internationalt eller regionalt menneskerettighedsinstrument, der giver

en præcis definition af samtykke. I Istanbulkonventionens forklarende bemærkninger står

der, at det er »op til parterne at fastsætte den specifikke ordlyd i lovgivningen og de faktorer,

som de anser for at forhindre frivilligt samtykke«. I konventionens artikel 36, paragraf 2,

uddybes det dog, at: »Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes fri

vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation«

Istanbulkonventionens forklarende bemærkninger præciserer yderligere, at retsforfølgelse

»vil kræve en kontekstfølsom vurdering af bevismaterialet for at fastslå fra sag til sag,

hvorvidt offeret frivilligt har givet sit samtykke til den seksuelle handling. En sådan vurdering

skal anerkende den brede vifte af adfærdsmæssige og traume reaktioner på seksuel vold og

voldtægt, som ofrene udviser, og ikke være baseret på antagelser om typisk adfærd i

sådanne situationer, som vi eksempelvis ser i flertallets forslag til en

frivillighedsbestemmelse

. Lige så vigtigt er det at sikre, at fortolkninger af

voldtægtslovgivning og retsforfølgelsen i voldtægtssager ikke påvirkes af kønsstereotyper og

myter om mandlig og kvindelig seksualitet«. Samtykke er en frivillig og løbende aftale om at

indgå i en bestemt seksuel aktivitet, og det kan tilbagekaldes når som helst.

Derfor skal en

ny dansk lovgivning understrege dette og altså ikke indeholde situationer som flertallet

anbefaler hvor det bliver ofrets ansvar at sige fra.

Udviklingen inden for international strafferet har ført til anerkendelsen af, at samtykke

udelukkende kan gives frit og oprigtigt, når den ene samtykkende parts frie vilje ikke

tilsidesættes ved tvang, og når vedkommende er i stand til at give sit samtykke.

Derfor bør

6 Se CEDAW, generel anbefaling 35, paragraf 33, Vertido vs. The Philippines, CEDAW kommuniké

18/2008, FN-dokument CEDAW/C/46/D/18/2008 (2010), paragraf 8.9(b)(ii). Se endelig Handbook for

Legislation on Violence against Women, FN's enhed for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af

kvinders indflydelse, 2012, p. 24.

7 Liste over underskrifter og ratificeringer af traktat 210, Istanbulkonventionen,

www.coe.int/en/web/conventions/full-list/- /conventions/treaty/210/signatures

GREVIO-rapport, p. 45.

Istanbulkonventionen, artikel 36(2)

Forklarende bemærkninger, paragraf 192.

1 Dette er blevet bekræftet i nationale retsafgørelser, for eksempel af højesteretten i England og

Wales i R v. DPP and "A" [2013] EWHC 945 (Admin) og i USA, højesteretten i Californien, 29 Cal. 4.

756, 60 P.3d 183, 128 Cal. Rptr. 2d 783, 2003 Cal.

Den Internationale Straffedomstol: »Elements of Crimes« (2011), element 1 og 2, der omhandler

voldtægt som en forbrydelse mod menneskeheden under artikel 7(1)(g)-1, p. 8, og voldtægt som

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

definitionen på voldtægt inkludere en bred vifte af omstændigheder, hvori tvang indgår, og

hvor samtykke ikke kan gives frit hellere end situationer hvor der er formodning for

frivillighed. Det er vigtigt at en ny samtykkelovgivning understreger, at den anklagede bør

–

skønt bevisbyrden fortsat påhviler anklagemyndigheden

–

afhøres om de foranstaltninger,

vedkommende har truffet med henblik på at afgøre, om den forurettede gav sit

samtykke.

Der bør ikke være nogen antagelse i lovgivning eller praksis om, at et offer giver

sit samtykke, fordi hun ikke fysisk har modsat sig de uønskede seksuelle handlinger, uanset

om gerningsmanden truede med at bruge eller brugte fysisk vold eller ej.

Dette

understreges blandet andet af den Europæiske menneskerettighedsdomstol i 2003, jf.

fodnote 13. Derfor er det problematisk når flertallet skriver, at der kan være situationer hvor

ansvaret for at sige fra ligger hos ofret. FN's håndbog om lovgivning om vold mod kvinder

fastslår, at lovgivning også skal inddrage skærpende omstændigheder, herunder for

eksempel overleverens alder, relationen mellem overlever og gerningsmand, eller brug af

trusler, om brug af fysisk vold, tilstedeværelsen af flere gerningsmænd og alvorlige fysiske

eller psykiske konsekvenser af overfaldet.

Ydermere skal stater: »specifikt kriminalisere seksuelle overgreb i et parforhold (dvs.

'voldtægt i ægteskabet eller andre former for parforhold'), enten ved at: • anerkende, at

bestemmelserne vedrørende seksuelle overgreb gælder 'uanset relationens karakter'

mellem gerningsmanden og den forurettede eller • fastslå,

at 'hverken ægteskab eller andre

relationer kan udgøre et forsvar mod en tiltale for seksuelt overgreb i henhold til loven'«.

Dette er igen ikke noget som er nævnt i flertallets forslag.

Voldtægter begået af partner eller ekspartner er almindeligt forekommende blandt de kvinder, der hvert

år søger hjælp på de danske krisecentre. Seneste omfangsundersøgelse

fra Socialstyrelsen viser, at 28

procent af kvinderne angiver at have været udsat for ’seksuel vold’. Fagpersoner anslår, at tallet

er langt

højere

. For stort set alle kvinder på krisecentre gælder det, at kvinderne har levet med langvarig

psykisk vold. De seneste omfangsundersøgelser viser, at 72.000 kvinder oplyser at være udsat for

psykisk vold hvert år. Det svarer til 4 ud af 100 kvinder

Blandt antallet af kvinder, der søger hjælp de danske krisecentre eller i de ambulante tilbud, ses det som

et gennemgående træk, at kvinderne ifm. voldtægter og seksuelle overgreb begået af partner/ekspartner

forholder sig passivt i situationen. Det anses af fagpersoner som et klart udtryk for, at den forudgående

psykiske vold mod kvinden, og det deraf følgende trusselsniveau i relationen, sammenholdt med vanlige

traumereaktioner betyder, at hun ikke siger fra.

Den psykiske vold er kendetegnet ved, at kvinden fastholdes i volden gennem en lang række af

tilsyneladende ikke-voldelige strategier, hvori magten og kontrollen over hende netop finder sted.

krigsforbrydelse i internationale og ikke-internationale væbnede konflikter under artikel 8(2)(b)(xxii)-1

(p. 28) og artikel 8(2)(e)(vi)-1, pp. 36-37. Se også Den Internationale Straffedomstol: »Rules of

Procedure and Evidence«, FN-dokument Doc ICC-ASP/1/3 (2002), regel 70(a), (b) og (c).

53 Vertido vs. The Philippines, CEDAW-kommuniké 18/2008, FN-dokument

CEDAW/C/46/D/18/2008 (2010), paragraf 8.9(b)(ii).

4 M.C. v. Bulgaria (2003), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) 651.

5 FN's Handbook for Legislation on Violence against Women, 2012, p. 24

FN's Handbook for Legislation on Violence against Women, 2012, p. 24.

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/arsstatistik-2018-kvinder-og-born-pa-krisecenter

https://www.vive.dk/da/udgivelser/psykisk-partnervold-7024/

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Forklaringer på, hvorfor hun ’ikke bare går’ skal findes i den permanente latente trussel, som

bunder i

tidligere voldelige episoder. Ofrets viden om at det kan ske igen gør det muligt at kontrollere hende og

fastholde hende i volden. Man kan sige, at seksuel og fysisk vold, herunder trusler om samme, er den lim,

der gør den psykiske vold mulig og endog særdeles effektiv.

Dette er forskningsmæssigt anerkendt, og beskrevet blandt andet med magt-

og kontrolhjulet, som er

udviklet af det amerikanske

’Domestic

Violence Intervention Project

’. Magt-

og kontrolhjulet forklarer

den psykiske volds arenaer, og hvordan den fysiske og seksuelle vold omkapsler et mønster af ikke-

voldelige kontroltaktikker. Således vil en kvinde, der er udsat for

psykisk vold fra sin partner, på grund af

den psykiske volds trusselsniveau, blive nødt til at forholde sig passivt

–

eller foregive at have lyst til

sex, fordi det ikke er risikofrit at sige nej - når partneren ønsker seksuelt samkvem. Med en

samtykkebaseret lovgivning er begge parter nødt til at sikre sig, at den anden faktisk positivt

tilkendegiver, at han/hun ønsker sex.

Straffelovsrådets flertal skriver, ”at

der er situationer, hvor der efter de konkrete

omstændigheder er en formodning for frivillighed, og hvor det derfor er rimeligt at

forvente, at den anden part siger fra, hvis vedkommende ikke er indforstået med det.

Flertallet peger i den forbindelse på, at der, hvis reglerne ikke udformes med

forståelse herfor, vil der være risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som af

mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse med seksuelt

samvær.”

Det er så flertallets hovedbegrundelse for

”at en ny bestemmelse foreslås baseret på

frivillighed og ikke på samtykke.”

Det er præcis her vi skal kigge nærmere: Hvis noget af mange anses som

naturligt

og sædvanligt,

så kan det ikke være kriminelt, skriver straffelovrådets flertal. Prøv at

sætte overskridelse af hastighedsgrænser, at slå børn eller antisemitisme ind i

stedet. Om det skal være forbudt eller ej, skal det afgøres af, om det af mange anses

for

naturligt og sædvanligt.

Sådan synes vi bestemt ikke love skal laves.

Dernæst, hvilke faglige kompetencer har denne forsamling

–

Straffelovsrådets

–

til at

vurdere hvad der kan opfattes som

naturligt og sædvanligt

på det seksuelle område,

og hvad bygger de vurderingen på. Det står ikke klar i betænkningen ligesom der

ikke er referencer til hverken dansk eller international forskning for at underbygge

disse påstande.

Og endelig og vigtigste: Hvis noget anses som

naturligt og sædvanligt,

kan det vel

godt være forkert. Her er det som om rådet er landet i den grøft, at sådan som

mænd og kvinders rolle og seksualitet har været, det må vi hellere lade være med at

lave om på.

For i rådets udsagn ligger der ikke alene en opfattelse af kvinder, der siger, at hvis

du ligger stille og ikke siger noget, så er du med på det, for sådan plejer det at være,

The Duluth Model

https://www.theduluthmodel.org/wheels/understanding-power-control-wheel/

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ja det er ligefrem ’naturligt’! Det er en grov opfattelse af kvinder og kvinders

seksualitet, som er baseret for skadelige kønsstereotyper.

Men dertil kommer, at det også er en nedgørelse af mænd og mænds seksualitet.

Som om mænd ikke skulle kunne eller kan gå op i, hvordan deres partner har det,

når de har sex sammen. Som om mænd ikke kan have indlevelse i andre og kun er

styret af deres eget behov for udløsning.

Der er derfor i rådets udtalelse en virkelig bekymrende, gammeldags og

fastholdende måde at se på både mænd og kvinder og på deres seksualitet. Men

også en manglende forståelse af, hvad det er for opfattelser og manglende

gensidighed, der kan føre til voldtægt. Med den tilgang er vi faktisk ikke komme ret

meget længere end det udgangspunkt, vi havde, da ekspertpanelet startede sit

arbejde.

I straffelovsrådets betænkning er der 70 siders referat af de seneste års retspraksis

på området. Justitsministrenes ønske om en fornyet gennemgang af strfl § 216 må

ses i lyset af de mange frifindende domme ikke i mindst i landsretterne.

Straffelovsrådet henviser til tidligere udtalelser bl.a side 133 om, at der ikke findes

en fast afgrænsning eller definition af samtykkebegrebet. I dag udtaler

Straffelovsrådet, at flertallet er af den opfattelse at begreberne frivillighed og

samtykke i vidt omfang er to sider af samme sag og mere eller mindre

sammenfaldende.

Det er vigtigt at der er retssikkerheds garantier for den tiltalte, men det er ligeså

vigtigt, at der er retsgarantier for de forurettede. Det bør derfor vurderes, hvordan de

citerede retsafgørelser ville være faldet ud med den bestemmelse som flertallet

foreslår.

Betænkningen s.197ff ØL

8. Marts 2027 ”

F har desuden forklaret, at hun ikke gjorde

modstand, men stivnede og derfor ikke overvejede at prøve at komme ud af sengen, Hun har

samtidigt forklaret at hun flere gange sagde nej.”

T blev frifundet i både byret og landsret.

Ud fra bemærkninger i betænkningen vil flertallets forslag formentlig fortsat bevirke

frifindelse af T , mens mindretallets formentlig føre til straf for T.

Der har været en lang række sager, hvor ikke mindst landsretterne ”

ikke har fundet at

der er ført det til domfældelse fornødne bevisfor ,at F befandt sig i en tilstand i hvilken, hun var ude af

stand til at modsætte sig de handligeren ,som tiltalte efterfølgende foretog

”,

bet.s, 215, VL 15.

Maj 2018, Landsretten frifandt T , byretten havde dømt 9 mdrs fængsel ,hvor af de 6

mdr var ubetingede.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Udtalelser som følgende :”Landsretten

finder at det under

disse omstændigheder

ikke er bevist ,at F sagde fra over for eventuelle seksuelle handlinger på en sådan

måde, at T havde grund til at antage , at F ikke

var indstillet på sådanne handlinger.”

ses ofte i domsbegrundelserne

Betænkningen s. 211 ØL 7.marts 2018

”

F har forklaret bl.a. at hunikke gjorde modstand, idet hun var” frosset ” , og at hun ikke husker ,om

hun på noget tidspunkt skubbede til tiltalte. Herefter, og da det fremstår usikkert, om F har sagt fra på

en sådan måde, at tiltalte har indset ,at hun ikke ønskede at have samleje med ham, finder

landsretten, at er ikke er bevist at T havde det til domfældelse fornødne forsæt.”

T frifindes i ØL i byretten havde dømt 2 år og 6 mdr fængsel .

Flertallets bestemmelse vil formentlig fortsat have ført till frifindelse, hvorimod

mindretallets bestemmelse vil føre til domfældelse.

Mens Straffelovsrådet lagde sidst hånd på betænkningen , afsagde Østre Landsret

den 17.jan 2020 dom

. Landsretten udtalte at ”

ikke sagde fra over for T under episoden i

sengen, at hun havde oplyst, at hun gerne ville sige fra ,

men at hun ikke kunne ,fordi hun ”frøs”

situationen, og at hun ved at ligge helt stille -samtidigt med at hun i følge sin forklaring lavede

knibeøvelser -håbede

at opnå, at T ophørte med sit forehavende”. Også i landsretten forklarede F

,at

hun følte sig fuld og at hun var til kvinder, hvad T vidste.

Også med denne afgørelse må det formodes at flertallets bestemmelse kunne føre til

frifindelse, hvorimod en bestemmelse om samtykke baseret sex , ville føre til at T

ville blive dømt.

Vi mener , at en største retssikkerhedsgaranti for såvel tiltalte som forurettede opnås

bedst ved, en bestemmelse om at sexuelle handlinger skal basers på samtykke .

København 18. Marts 2020

Alle 4 medlemmer af Ekspertpanelet

Helle Jacobsen, Senior rådgiver og researcher, køn, Amnesty International

Lisbeth Jessen, Direktør for Danner

Jytte Lindgård, Advokat

Svend Aage Madsen, ph.d., Forskningsleder på Rigshospitalet og Formand for Forum

for Mænds Sundhed

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Pr. e-mail til [email protected], [email protected]

Fredericia, den 18. marts 2020

Deres Sagsnr. 2020-730-0367

–

høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en fri-

villighedsbaseret voldtægtsbestemmelse

Offerrådgivningen i Danmark (OID) har den 19. februar 2020 modtaget høring vedr. Straffelovrådets be-

tænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse med svarfrist den 18. marts 2020.

Straffelovrådets flertal på 10 medlemmer anbefaler, at det bærende princip skal være, om deltagelsen

i et samleje er frivillig. Et medlem anbefaler, at princippet skal være, om der forligger et samtykke.

Statsministeren meddelte få dage efter betænkningens offentliggørelse, at regeringen gik ind for en

samtykkebaseret bestemmelse. Og efter det oplyste, er der flertal herfor.

OID har uanset dette besluttet at besvare høringen.

OID hilser velkomment, at voldtægtsbestemmelsen i straffeloven udvides, således at også situationer,

hvor der ikke foreligger en eller anden form for vold eller trusler herom, kan straffes.

OID finder det også positivt, at der har været en livlig debat om udformningen af en ny, udvidet bestem-

melse. En sådan debat kan medvirke til at sætte fokus på problemet og oplyse borgerne. Det er imidlertid

afgørende, at der følges massivt op med oplysning og undervisning på området især over for yngre men-

nesker. Det er meget væsentligt at forebygge en krænkende adfærd. Der er desværre flere undersøgel-

ser, der viser, at der er et udbredt behov for oplysning på området og om, hvor grænsen går, mellem

hvad der er i orden, og hvad der er krænkende.

Voldtægt er strafferetligt en helt speciel delikt, derved at det, der er lovlig adfærd, hvis begge parter

er enige, kan være strafbart, hvis de ikke er det. Også derfor er der et hensyn at tage til, at man ikke

kriminaliserer en adfærd, som af mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse med

seksuel adfærd.

OID er enig med Straffelovrådets flertal i, at frivillighed og samtykke i vidt omfang er to sider af samme

sag, og at der derfor som udgangspunkt ikke vil være nogen væsentlig forskel på, om det ene eller det

andet begreb anvendes i loven.

1/2

Landsformand for Offerrådgivningen i Danmark | Knut A. Gulbrandsen| Vesterballevej 5 | 7000 Fredericia | Tlf. 2925 4335

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Begge begreber vil skulle fortolkes i praksis. Ingen af dem er objektive. OID er imidlertid enig med Straf-

felovrådets flertal i, at deres frivillighedsprincip vil være mindre tvivlsomt end mindretallets samtykke-

begreb. Det tilføjes, at nogle af de eksempler mindretallet peger på, som efter hendes opfattelse skal

være strafbare, efter vores opfattelse i hvert fald ligger tæt på en adfærd, som af mange vil blive anset

som naturlig og sædvanlig i forbindelse med seksuel adfærd.

Det er for os ikke afgørende, om man vælger frivillighed eller samtykke eller måske en tredje formule-

ring, men, såfremt man vælger samtykke, bør det være med en anden formulering end mindretallets og

med nogle andre bemærkninger.

Med venlig hilsen

Knut A. Gulbrandsen

Landsformand

Offerrådgivningen i Danmark

2/2

Landsformand for Offerrådgivningen i Danmark | Knut A. Gulbrandsen| Vesterballevej 5 | 7000 Fredericia | Tlf. 2925 4335

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

Mail:

[email protected]

[email protected].

18. marts 2020

Sagsnummer 2020-730-0367

Red Barnets høringssvar på Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en

frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse

Red Barnet takker for den fremsendte betænkning om ændring af straffelovens § 216 om voldtægt, og

de relaterede §§ 218-220 om samleje ved forskellige former for udnyttelse mv., § 221 om samleje ved

tilsnigelse og § 222 om samleje med en person under 15 år.

Red Barnet har følgende overvejelser:

1. En samtykkebaseret bestemmelse vil bedst kunne beskytte begge parter og sikre

retssikkerheden.

Straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser indeholder en række forskellige forbrydelser og har til

formål dels at beskytte den enkeltes ret til seksuel selvbestemmelse og seksuel integritet, dels at

beskytte børn og unge og visse særligt udsatte personer mod seksuelle overgreb.

Det er Red Barnets vurdering, at en

samtykkebaseret bestemmelse

i § 216 bedst vil kunne indfri

ønsket om at beskytte begge parters personlige frihed og samtidig sikre retssikkerheden.

2. Betænkningen forholder sig ikke i tilstrækkelig grad til at beskytte unge mellem 15-17 år i de

tilfælde, hvor samlejet er opnået ved groft misbrug af en på alder og erfaring beroende

overlegenhed.

Særlige hensyn til 15

–

17-årige

Jævnfør Socialstyrelsens definition af

seksuelle overgreb på børn er der ”tale

om seksuelt overgreb, når

et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt

ikke er parat til og derfor ikke kan give tilladelse

til”.

Det fremhæves i denne formulering, at evnen eller

muligheden for at give et kvalificeret samtykke eller tilladelse skal forstås på baggrund af personens,

herunder især børn og unge, udvikling.

Den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år, som (med henvisning til Straffelovrådets betænkning nr.

1534 fra 2015 om seksualforbrydelser) betyder, at:

Red Barnet

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Telefon 35 36 55 55

[email protected]

www.redbarnet.dk

Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande.

Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder.

Vi er Save the Children

–

verdens førende uafhængige organisation for børn.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

”Den

seksuelle lavalder er udtryk for, at personer over denne alder

–

i dag børn fra og med det fyldte

15. år

–

som et klart udgangspunkt gyldigt kan give samtykke til enhver form for seksuelt forhold. Det

gælder ikke med hensyn til seksuelle forhold til forældre, biologiske søskende, undervisere mv., og det

gælder heller ikke med hensyn til seksuelle forhold mod betaling mv. I disse henseender er

aldersgrænsen 18 år (bortset fra seksuelle forhold til biologiske forældre og søskende, hvor der ikke

gælder nogen øvre aldersgrænse).

Med disse undtagelser er der imidlertid principielt ikke nogen grænser for, hvor avancerede seksuelle

forhold en 15-årig gyldigt kan give samtykke til. Det gælder med hensyn til aldersforskellen mellem

parterne, antallet af personer, som deltager i det seksuelle forhold, om de pågældende kender

hinanden i forvejen, og hvordan de i givet fald har lært hinanden at kende, og med hensyn til de midler

og fremgangsmåder, som i øvrigt anvendes. Hvad der er lovligt at foretage sig i seksuel henseende

med en voksen over 18 år, er det principielt også lovligt at foretage sig med en 15-årig. Den eneste

yderligere undtagelse (ud over de allerede nævnte)

er tilfælde, der betegnes som ”groft misbrug af en

på alder og erfaring beroende overlegenhed”, som er og bør være en snæver

undtagelsesbestemmelse”.

Straffelovrådet overvejede i 2015, om de særlige bestemmelser om beskyttelse af de 15

–

17 årige

skulle ophæves på grund af den dengang ringe praktiske betydning, men fremhævede, at især nyere

retspraksis viste, at:

”Der

kan forekomme forhold begået over for 15-17-årige børn af væsentligt ældre gerningsmænd, der

er udtryk for et så groft misbrug af gerningsmandens overlegenhed i alder og erfaring, at de bør

imødegås ved straf, selv om forholdet ikke kan henføres under straffelovens bestemmelser om

voldtægt og udnyttelse i øvrigt.”

”Herudover fremgår det af lovforslagets specielle

bemærkninger, at der ved vurderingen af, om

gerningsmanden har udnyttet en fysisk eller psykisk overlegenhed, bør lægges vægt på

aldersforskellen mellem gerningsmanden og forurettede og på, om gerningsmanden har opsøgt

forurettede og taget initiativ til overgrebet”.

Grooming - at forføre ved groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed

Den danske straffelov anvender ikke det internationale begreb grooming, som dog kan ligestilles med

formuleringen om,

at en person ”under

groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed

forfører en person under 18 år til samleje”.

Der har især gennem de senere år været et stigende antal

sager, hvor voksne kontakter børn og unge, især online, med henblik på gennem en grooming-proces

at manipulere og forføre barnet eller den unge til samleje eller andet seksuelt forhold.

Denne særlige beskyttelse

–

også af de 15-17-årige

–

er derfor fastholdt i § 223 stk. 2:

”Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring

beroende

overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje”.

Ligeledes er der i § 220 fremhævet, at:

”Den, som ved groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings-

eller

plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje med den pågældende, straffes med fængsel indtil 1 år

eller, såfremt forholdet er begået over for en person under 18 år, med fængsel indtil 4 år”.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Samtidig fremgår det af straffelovens § 221

” ….

straffes den, der tilsniger sig samleje med en person,

der forveksler gerningsmanden med en anden, med fængsel indtil 4 år.

Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor forurettede forveksler gerningsmanden med en anden, hvilket

f.eks. kan ske, hvis forurettede tager fejl af, hvilken person forurettede er sammen med. Anvendelse af

anden form for svig er derimod ikke omfattet af § 221. Det forhold, at gerningsmanden f.eks. opnår

samleje ved at lyve om sin identitet eller ved at foregive at være velhavende eller kendt, er dermed ikke

strafbart efter bestemmelsen.

Subjektivt kræves det, at gerningsmanden har handlet med forsæt til at udnytte den bestemmende

vildfarelse hos forurettede”.

Derfor anbefaler Red Barnet

Med de kommende ændringer i § 216 i forhold til at definere voldtægt med udgangspunkt i samtykke

finder Red Barnet det vigtigt, at det fremhæves, at unge i alderen 15-17 år har behov for en særlig

beskyttelse. Og hvis samlejet eller et andet seksuelt forhold med en person under 18 år er opnået

ved

groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed,

skal det kunne sidestilles med

manglende samtykke. Strafferammen bør derfor afspejle dette i §§ 220, 221 og 223, når det vedrører

ofre under 18 år. Alternativt skal den særlige beskyttelse for 15-17-årige ift. samtykke, der er opnået

ved groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed,

indsættes i §216.

Red Barnet stiller sig gerne til rådighed i forhold til at uddybe kommentarerne til høringen.

Faglig kontaktperson: Psykolog Kuno Sørensen, [email protected], tlf. 25140069

Med venlig hilsen

Johanne Schmidt-Nielsen

Generalsekretær

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

RETSPOLITISK FORENING

HØRINGSSVAR

Til Justitsministeriet.

Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse - sagsnr. 2020-730-0367.

Høringsbrev af 19. februar 2020 - med svarfrist 18. marts 2020

Svar fremsendt til:

[email protected]

Retspolitisk Forening anbefaler, i lighed med Straffelovrådets flertal, at straffelovens §216, stk. 1

ændres, så bestemmelsen baseres på et kriterium om frivillighed. Foreningen tilslutter sig endvidere

Straffelovrådets anbefaling om at afstå fra at lovgive om uagtsom voldtægt.

Det understreges imidlertid, at voldtægtsbestemmelsens effektivitet

–

uanset hvilket kriterium, der

benyttes

–

forudsætter en bredere indsats med henblik på at øge sandsynligheden for at krænkelser af

den seksuelle integritet anmeldes hurtigt og følges op med behørig efterforskning og bevissikring.

1. Den politiske position

Retspolitisk Forening har noteret sig, at statsministeren tilsyneladende har truffet beslutning om at

tilslutte sig Straffelovrådets mindretals indstilling om en ny

samtykkebaseret

affattelse af

straffelovens § 216, stk. 1. Dermed kunne den politiske position synes fastlagt. Men på den anden

side tilsluttede justitsministeren sig i pressemeddelelsen i forbindelse med offentliggørelsen af

betænkningen flertallets indstilling om at basere bestemmelsens udformning på

frivillighed

som

kriterium.

Dertil kommer, at statsministeren ifølge Ritzaus Bureaus referat fra spørgetimen den 25. februar 2020

udtalte: “Nu er der en høringsfase, og den respekterer vi, og når den er færdiggjort, så går vi i gang

med de politiske forhandlinger om, hvordan lovgivningen

skal se ud.”

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2. Retssikkerheds- og bevismæssige implikationer

af begreberne ”samtykke” og ”frivillighed”

Rådets flertal anfører (s. 13.):

”at en ny voldtægtsbestemmelse af hensyn til retssikkerheden i videst muligt omfang

skal indebære en klar og forudsigelig retstilstand, som borgerne kan indrette sig efter. Det er flertallets

vurdering, at dette hensyn tilgodeses ved en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed, hvor

tilregnelses-, bevis- og bevisbyrde-kravene er uforandrede. Flertallet erkender dog, at en

voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed på visse punkter indeholder flere skønsmæssige

elementer end efter den gældende lovgivning”.

Foreningen finder, at flertallets frivillighedskriterium, som medgivet i flertallets indstilling, rummer

sådanne skønsmæssige forhold, at der i forhold til bestemmelsens gældende udformning næppe kan

blive tale om en klar og forudsigelig retstilstand i disse sager, hvor de retsstiftende kendsgerninger

ofte unddrager sig den retlige erkendelse, fordi retten typisk alene har parternes forklaringer at holde

sig til.

Lægges et samtykkekriterium til grund er der tale om et væsentligt snævrere kriterium og dermed

også bevismæssigt en mindre skønspræget, om end ikke mindre omfattende, vurdering, jf. nedenfor.

Samtykket skal således ikke nødvendigvis være udtrykkeligt, men dog positivt udtrykt, jf.

mindretalsudtalelsen s. 16, hvorefter

” (…)

et samtykkekrav endvidere vil få betydning for tilrettelæggelsen af bevisførelsen,

idet det relevante bevistema bliver, om der forelå et positivt samtykke, frem for at bevistemaet bliver

det negative

–

manglende frivillighed. Ved en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil

bevistemaet nemlig ikke være fraværet af et samtykke, men derimod tilstedeværelsen af et samtykke,

altså noget positivt”.

Ikke desto mindre vil et samtykkekrav derfor også rumme nogenlunde samme problemer som et

frivillighedskrav, da samtykket kan fremgå af andre omstændigheder i situationen (stiltiende

samtykke). Vurderingen af disse omstændigheder vil i fraværet af et udtrykkeligt samtykke tillige

være præget af væsentlige elementer af skøn, selvom bevistemaet umiddelbart kan synes indsnævret.

I den forbindelse hæfter Retspolitisk Forening sig ligesom flertallet (s. 16) ved, at vurderingen af,

hvilken betydning passivitet skal have, må afhænge af sagens konkrete omstændigheder, herunder

om samlejet er foregået under sædvanlige eller under særlige omstændigheder, forløbet op til

samlejet, relationen mellem parterne mv. Denne problemstilling tilgodeses bedre af

frivillighedsbegrebet end af samtykkebegrebet.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

3. Betydningen af konnotationer

til ”samtykke” og ”frivillighed”

Retspolitisk Forening deler også flertallets opfattelse af, at det i almindelighed er umiddelbart

forståeligt

–

og for langt de fleste indlysende

–

at seksuelle forhold skal være frivillige, mens

samtykke leder tankerne hen på, at en række formaliserede krav skal være opfyldt. Med et krav om

samtykke vil lovens ordlyd således kunne antyde en videregående kriminalisering, end der ret beset

er grundlag for.

Retspolitisk Forening finder ligesom flertallet, at begrebet frivillighed bedre imødekommer

intentionen bag en ny voldtægtsbestemmelse, som er at understrege, at ethvert individ har ret til

seksuel selvbestemmelse, og at enhver seksuel handling skal basere sig på gensidig frivillighed.

Samtykkemodellen kan have elementer af patroniserende karakter i sig, der åbner for

misfortolkninger om, at dokumenterbart eller bevisfast

samtykke er nødvendigt, ”da

kvinder ikke er

til at stole på”…

4. Forudsætninger for effektiv håndhævelse af voldtægtsbestemmelsen

Uanset hvilket kriterium der lægges til grund, forudsætter det efter Retspolitisk Forenings opfattelse,

at der sker anmeldelse af krænkelser af den seksuelle integritet så hurtigt som overhovedet muligt, og

at anmeldelser straks følges op af en efterforskning udført af efterforskere med særlig uddannelse i

den type sager med henblik på sikring af mulige tekniske beviser og forklaringer fra parterne.

5. Vedr. kriminalisering af uagtsom voldtægt

Foreningen skal afslutningsvis tilslutte sig Straffelovrådets enstemmige anbefaling om at afstå fra at

lovgive om uagtsom voldtægt.

København, d. 18. marts 2020

Bjørn Elmquist

Formand

Leif Hermann

Bestyrelsesmedlem

Geske Lovmand Hvid

Høringsudvalgsmedlem

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Høringssvar vedr. Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse, sagsnummer 2020-730-0367

Frederiksberg, 18. marts 2020

Seksualpolitisk Forum bakker op om Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret

voldtægtslovgivning. Vi deler opfattelsen af at voldtægtslovgivningen bør opdateres og

moderniseres, så den ikke alene drejer sig om samleje ved vold, tvang eller trusler herom, men

fokuserer på at ethvert samleje, eller anden seksuel omgang, bør være frivilligt for alle parter.

Vi bakker op om Straffelovrådets forslag om et frivillighedsprincip, som vi finder er balanceret,

fornuftigt og ikke risikerer at kriminalisere almindelig seksuel omgang.

Det største problem med den nuværende lovgivning er, at alt for får tør anmelde, enten af frygt

for ikke at blive taget alvorligt, eller af tvivl om forurettede ’kæmpede nok imod’. Med en

frivillighedsbaseret lovgivning vil der være mindre tvivl for ofrene, hvilket forhåbentlig vil

føre til at personer, der føler sig voldtaget vil anmelde forbrydelsen.

Det har været fremme i pressen at et frivillighedsprincip ikke er tilstrækkelig beskyttelse for

potentielle ofre, og at et samtykke-princip er påkrævet. Fortalerne for samtykke-princippet

hævder at et frivillighedsprincip stadig lægger ansvaret på den forurettede part om at sige fra,

og vil fokusere på den forurettedes handlinger op til overgrebet.

Dette er ikke sandt. Straffelovrådet gennemgår nuanceret og balanceret hvordan det er alle

parters ansvar at sikre sig at samlejet er frivilligt, men at der kan forekomme situationer hvor

der ikke er givet udtrykkeligt samtykke, men at omstændighederne gør det tydeligt at der er

tale om frivillighed fra alle parters side.

Dette finder vi også i Seksualpolitisk Forum. Uanset om vi forstiller os det midaldrende

ægtepar, der har sex hver onsdag aften uden for mange dikkedarer, gæster i en swingerklub,

eller mænd i en bøssesauna, så er det en kendt sag at ved mange samlejer, eller anden seksuel

omgang, gives der ikke eksplicit samtykke hver gang, men alle deltagere i handlingerne har

indikeret frivillighed ved deres handlinger. Straffelovrådet forklarer fornuftigt og tydeligt at

det selvfølgelig i disse situationer, hvor der ikke er givet eksplicit samtykke, påfalder alle at

sikre sig at der ikke er tegn på at nogen ikke ønsker at deltage.

Hvis vi indførte et samtykke-princip i lovgivningen ville vi kunne havne i den absurde situation

at en person kræver en anden person dømt for voldtægt, på trods af at begge parter deltog

frivilligt og var glade og tilfredse bagefter, men der var ikke givet tydeligt samtykke. Vi ville

de-fakto kriminalisere alle sexpartnere der ikke havde indhentet udtrykkeligt samtykke

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

forinden samlejet. Vi ved fra forskningen i voldtægter at omkring 10 % voldtægtsanmeldelser

er falske, og skal derfor være meget påpasselige med ikke at komme til at skade retstillingen

hos den aktive part.

Flere debattører og politikere har været ude og tale for at samleje og anden seksuel omgang

slet ikke bør foregå uden samtale om samtykke. Her vil Seksualpolitisk Forum råbe vagt i

gevær, og fastholde at lovgivningen ikke bør handle om at fastsætte regler for optimal seksuel

omgang, men alene om hvornår en person bør dømmes op til 8 års fængsel for voldtægt. Vi

skal ikke tilbage til et samfund hvor lovgivningen er seksualmoralsk. Lovgivningen bør alene

sikre personer mod overgreb og ufrivillig sex.

Vi bakker op om princippet om at når en gerningsperson ved, eller burde vide, at den anden

eller de andre parter ikke deltog frivilligt, så bør personen dømmes for voldtægt. Dette finder

vi er bedst sikret med Straffelovrådets forslag om en frivilligheds-baseret voldtægtlovgivning.

Med venlig Hilsen,

Seksualpolitisk Forum

v. Peter Edelberg, ekstern lektor, Københavns Universitet

Steen Schapiro, Filminstruktør

Kenno Simonsen, Psykolog

m.fl.

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1210 København K

Sagsnummer 2020-730-0367

18.03.2020

Høringssvar til Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse

Sex & Samfund hilser Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret

voldtægtsbestemmelse velkommen og takker for muligheden for at give et høringssvar. Vi vil

knytte en række bemærkninger til betænkningen og den videre proces under de to følgende punkter:

1. Bemærkninger til udformningen af en ny voldtægtsbestemmelse

Sex & Samfund støtter varmt op om et enigt Straffelovsråds konklusion om, at der er behov for en

modernisering af den gældende voldtægtsbestemmelse.

Vi bør ændre den nuværende lovgivning til en samtykkebaseret voldtægtslovgivning da dette vil

sikre mere retfærdighed for ofre for seksuelle overgreb, bidrage til at mindske de barrierer, der

forhindrer ofre for voldtægt i at anmelde det til politiet, samt sikre, at de personer, der er skyldige i

voldtægt og voldtægtsforsøg, bliver dømt for det.

Herudover har vi følgende bemærkninger til indholdet den nye lovgivning:

For det første er det afgørende, at en ny lovgivning går utvetydigt væk fra den nuværende

bestemmelse, som har vold eller trussel om vold som omdrejningspunkt for at afgøre, om der har

været tale om en voldtægt, hvilket i praksis betyder at det ved bevisførelsen er afgørende, om

offeret har gjort modstand eller modsat sig handlingen. Dette er stærkt problematisk, da

lovgivningen herved ikke rummer ikke de mange tilfælde, hvor offeret ”fryser” - hvilket er

almindeligt i voldtægtssager. Hertil kommer, at ansvaret for at forhindre voldtægt og påvise, at der

er tale om voldtægt herved i praksis lægges over på offeret/den forudrettede part. I forhold til

formuleringen af den nye voldtægtslovgivning er det følgende vigtigt, at den udformes på en måde

på en måde, så det at ”fryse” eller passivitet i bredere forstand ikke er at samtykke til seksuelle

handlinger.

Sex & Samfund mener endvidere, at en ny lovbestemmelse skal afspejle en bred forståelse af,

hvordan frivillighed/samtykke kommer til udtryk i seksuelle relationer, hvor både ”sprog”,

”handlinger”, ”eller på anden måde” indgår. Dette i respekt for, at menneskelig kommunikation i

seksuelle situationer, og seksualitetens og flirten og forførelsens sprog mere generelt, har forskellige

(og ikke kun verbale) former og varierer fra person til person, og fra kontekst til kontekst. Det er

dog afgørende, at lovgivningen er klar ift. at sikre at forudgående handlinger såsom flirt,

påklædning, etc.

ikke

er samtykke til samleje eller lign. Dette kan blandt andet gøres ved at lægge

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

gernings-tidspunktet, altså det tidspunkt, hvor den konkrete handling fandt sted, til grund for

afgørelsen.

Sex & Samfund anbefaler i øvrigt, at man i straffeloven og i samfundet mere generelt går væk fra at

definere forurettede som ”kvinden” i anerkendelse af, at også andre kønsidentiteter og forskellige

seksualiteter, fx mænd, homoseksuelle, transkønnede og interkønnede, kan blive udsat for voldtægt,

ligesom som det giver mening at anvende termen ”gerningsperson” frem for ”gerningsmand”.

2. Ny lovbestemmelse kan ikke stå alene – der er brug for mere oplysning og styrkelse af

forebyggelse, dialog og undervisning

Sex & Samfund bemærker, at Straffelovrådet ikke finder belæg for at kunne give et kvalificeret bud

på, om eller i hvilket omfang en ny voldtægtsbestemmelse vil have en generalpræventiv effekt.

Straffelovrådet gør sig dog forhåbninger om, at en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil

have en bredere adfærdsregulerende effekt, samfundsmæssigt set.

Vi er enige med Straffelovrådet i, at en ny voldtægtsbestemmelse ikke i sig selv har en oplagt

præventiv effekt og vi mener derfor ikke, at ændringer i straffeloven og en udvidet kriminalisering

kan stå alene. Hvis en ny voldtægtsbestemmelse skal have en dybere adfærdsregulerende effekt og

bidrage til en reel forebyggelse af voldtægter og seksuelle krænkelser mere generelt, er der brug for

flere og mere systematiske forebyggende tiltag.

Sex & Samfund anbefaler derfor, at der fra politisk side afsættes ressourcer til at sikre både

oplysningsindsatsen og styrke undervisningsindsatsen til børn og unge og undervisere og

fagpersoner, der har ansvar for børn og unge.

I lighed med anbefalingerne fra Justitsministerens ekspertpanel afgivet i november 2019 mener Sex

& Samfund, at det er en god idé, at Ligestillingsministeriet iværksætter en ”oplysningskampagne

om sprogbrug, kultur, frivillighed og samtykke” (p 2) efter en ny lovbestemmelse er vedtaget i

Folketinget. En oplysningskampagne kan bidrage til at øge kendskabet til en ny lovgivning og dens

konsekvenser for seksuelle relationer mellem mennesker, især for unge, men det er vigtigt, at en

kampagne forholder sig dialogisk og normkritisk til feltet ved at engagere og motivere unge til at

tage stilling til normer og skabe positive forandringer for sig selv og andre – og ikke er en

skræmmekampagne med korte, moraliserende handlingsanvisninger om, hvordan den enkelte skal

opføre sig.

Det er dog vigtigt at understrege, at en oplysningskampagne kan dog kun udgøre et mindre element

i den forebyggende indsats, der har til formål at forebygge seksuelle overgreb, øge menneskers

opmærksomhed på hinandens grænser og udfordre uhensigtsmæssige normer for køn, sex, flirt,

grænser i samfundet hos både unge og voksne generationer. Således er Sex & Samfund enig i

anbefalingerne fra Justitsministerens ekspertpanel afgivet i november 2019 om, at en ny

voldtægtslovbestemmelse bør give anledning til at se nærmere på seksualundervisningsindsatsen i

Danmark (p 2).

Ekspertpanelet fremhæver, at det ”nuværende seksualundervisningsmateriale” trænger til at blive

opdateret ved at inkludere temaer som ”samtykke” og ”frivillighed”.

Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at der allerede findes en del

undervisningsmaterialer, både for grundskoler og ungdomsuddannelser, om temaer som sex, flirt,

grænser, gråzoner, seksualitet, relationer, normer, lovgivning og seksuelle rettigheder, samtykke og

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

frivillighed, som allerede nu kan bruges. Mange af disse er udviklet af Sex & Samfund og

tilgængelige på flere kanaler.

Sex & Samfund mener ikke, at der er behov for at udvikle separat materiale eller en specifik

undervisningsindsats om samtykke i grundskolen, men foreslår, at emnet indgår i udskolingen inden

for rammerne af sundheds- og seksualundervisningen og familiekundskab (SSF) og integreres i en

bredere kreds af temaer som sex, flirt, grænser, gråzoner, seksualitet, relationer, normer, lovgivning

og seksuelle rettigheder.

Ift. Grundskolen er den reelle udfordring imidlertid, at de målsætninger der er opstillet for SSF

undervisningen (sundheds-seksualundervisning og familiekundskab) jf. Undervisningsministeriets

evaluering i januar 2019 langt fra imødekommes i den praktiske undervisning i skolen. Eleverne får,

med andre ord, ikke den undervisning de har krav på. Årsagerne er flere, herunder manglende

rammer på den enkelte skole, f.eks. i form af systematisk integration i undervisningsplaner samt

manglende tovholdere for undervisningen. Hertil kommer, at undervisere og anden fagpersonale

ikke mener, at de er klædt på til at varetage undervisningen. Der er således brug for at styrke

undervisere og fagpersoners seksualpædagogiske kompetencer, dels ved obligatorisk undervisning i

normkritisk pædagogik og sundheds- og seksualundervisningens (SSF) fagdidaktik på

læreruddannelsen, og dels gennem bedre muligheder for efteruddannelse.

I forhold til ungdomsuddannelserne mener Sex & Samfund, at det er vigtigt, at der på

lovgivningsniveau skabes en obligatorisk ramme for og nyetableres en tradition for, at vi i Danmark

på tværs af alle ungdomsuddannelser tilbyder undervisning i køn, krop og seksualitet. Temaer som

sex, flirt, grænser, gråzoner, seksualitet, relationer, normer, lovgivning og seksuelle rettigheder er

her vigtige med henblik på at understøtte unges seksuelle dannelse og mulighed for at skabe sunde

og positive relationer, der er baseret på frivillighed og samtykke. Der bør hertil sikres

seksualpædagogiske kompetencer hos undervisere og rådgivere på ungdomsuddannelserne.

Sex & Samfund finder det afgørende, at vi i Danmark får skabt en forebyggende indsats i forhold til

seksuelle overgreb, der baserer sig på positiv dialog og dannelse. Undervisningsindsatserne bør tage

afsæt i et rettighedsbaseret, seksualitetspositivt, normkritisk og fællesskabsorienteret pædagogisk

grundsyn, hvor der i dialogen er fokus på at engagere børn og unge uanset køn, seksualitet, etnicitet

og hudfarve etc. i disse temaer og tale om de normer, værdier og holdninger og handlinger og

sociale fællesskaber, som seksualitet er indlejret i, samt at motivere unge til at handle både

individuelt og i fællesskabet for at fremme egen og andres seksuelle trivsel og modvirke at

seksuelle overgreb sker.

På Sex & Samfunds underviserportal målrettet undervisere og fagpersoner i grundskolen og ungdomsuddannelser kan

man eksempelvis gratis downloade disse undervisningsmaterialer med læringsvejledninger:

Grundskolens udskoling (7.,8. 9 og 9. klasse):

https://www.underviserportal.dk/grundskole/materialer/forloeb/151-flirt-

og-graenser https://www.underviserportal.dk/grundskole/materialer/forloeb/150-graenser-uge-sex-19

Grundskolens udskoling (10. klasse):

https://www.underviserportal.dk/grundskole/materialer/forloeb/152-flirt-og-

normer-i-graenselandet

Erhvervsuddannelser (EUD/EUX):

https://www.underviserportal.dk/ungdom/materialer/forloeb/153-flirt-og-normer-i-

graenselandet

Gymnasier (Stx, Hf, Hhx og Htx):

https://www.underviserportal.dk/ungdom/materialer/forloeb/155-sex-og-normer-i-

graenselandet

Produktionsskoler, FGU og EGU:

https://www.underviserportal.dk/ungdom/materialer/forloeb/154-flirt-og-normer-i-

graenselandet

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Med venlig hilsen

Bjarne B. Christensen

Generalsekretær

Sex & Samfund

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

E-mail:

[email protected]

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

Strafferetskontoret

1216 København K

18. marts 2020

Sagsnr. 25578/HH/MSO

Sagsnr. 2020-730-0367

Høring over Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en fri-

villighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.

På vegne af Hjælp Voldsofre skal jeg hermed afgive vores høringssvar i anledning af ovennævnte be-

tænkning, som vi har læst med stor interesse.

Vi hilser det i den grad velkomment, at der igen er fokus på at forbedre vilkårene og retsstillingen for

ofre for forbrydelser. Vi finder det tiltrængt, at der sker en markant forbedring af retstillingen for

voldtægtsofre.

Vi har gennem de senere år modtaget adskillige henvendelser fra frustrerede ofre for voldtægt, der ikke

føler sig værdigt behandlet i vores retssystem – det være sig på tidspunktet for anmeldelse af voldtægt,

dvs. politiets håndtering, af deres egen rådgiver, dvs. bistandsadvokatens håndtering eller i forbindelse

med en eventuel retssag, hvor der sker frifindelse i et stort antal sager, hvor der for en umiddelbar

betragtning synes at være tale om et samleje gennemført ufrivilligt og/eller uden samtykke.

Vi er af den opfattelse, at den gældende voldtægtsbestemmelse allerede bygger på en forudsætning om

frivillighed/samtykke, og at mangel på samme er strafbart.

Vi er dog også af den opfattelse, at den eksisterende retstilstand ikke yder et tilstrækkeligt værn for

ofre for voldtægt med henblik på at opnå den oprejsning, de søger at opnå i retssystemet. Vi er således

enige med Straffelovrådet i, at der er for mange frifindende domme, hvis rimelighed kan diskuteres i

lyset af den seksuelle selvbestemmelsesret.

Med det udgangspunkt er det oplagt at se på muligheden for og/eller nødvendigheden af en lovændring.

I den forbindelse bemærkes, at vi længe har peget på, at det er andre faktorer end den eksisterende

lovgivning, der har betydning for, at mange voldtægtsofre ikke føler sig taget seriøst i retssystemet, og

at der falder mange - for en umiddelbar betragtning - uforståeligt frifindende domme. Som privatprak-

tiserende advokat med stor praktisk erfaring i rollen som bistandsadvokat, oplever jeg, at der synes at

blive stillet ret strenge krav til anklagemyndigheden for at kunne løfte bevisbyrden for det kriminelle

forsæt til en voldtægt. Almindelige betragtninger som, at det må have formodningen imod sig, at en

SIRIUS advokater · Dampfærgevej 10, 2. sal · 2100 København Ø · [email protected] · 88888585

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ung, seksuel uerfaren, fuld ung pige, der kaster op i gerningsøjeblikket, frivilligt deltager i samleje, er

ikke tilstrækkelige til at føre til domfældelse.

Vi har flere gange peget på, at domstolene synes at stille (for) strenge krav til beviserne og frifinder

tiltalte, hvilket helt naturligt får afsmittende effekt på hvilke sager, der fra anklagemyndighedens side

rejses ved domstolene, hvilket igen får afsmittende effekt på, hvor mange sager der efterforskes grun-

digt og effektivt. Politiet fortæller allerede på anmeldelsestidspunktet den forurettede, at de må være

klar over, at det er vanskeligt at løfte bevisbyrden for en voldtægt. Dominoeffekten går herefter ”den

anden vej”; politiet efterforsker ikke grundigt nok, og i sager der alligevel rejses, sker der frifindelse,

fordi efterforskningen/beviserne ikke er fyldestgørende. Udviklingen har været særdeles bekymrende i

takt med, at politiets ressourcer er blevet knappe de senere år.

Hos Hjælp Voldsofre har vi i mange år troet på, at det vil være tilstrækkeligt med flere og til dels bedre

kvalificerede ressourcer til politiet, og at en ændret og fordomsfri tilgang til ofre for voldtægt, obligato-

risk tilkaldelse af en kvalificeret og engageret bistandsadvokat og en ændret samfundsholdning vil kunne

føre til en markant forbedring af retstillingen for ofre for voldtægt. Det bemærkes i den forbindelse, at

erfaring viser, at en hurtig anmeldelse er en meget væsentlig faktor for det videre forløb af en voldtægts-

sag. Det opnås kun, hvis der tages seriøst hånd om ofrene ved deres initiale henvendelse til politi. Hvis

dette ikke sker, mister voldtægtsofre tilliden til retssystemet og navnlig til politiet. Tilliden er ikke til-

stede i dag, jf. hertil side 9 i betænkningen, hvor punkt 3 i kommissoriet beskrives.

I 2005 skete der en væsentlig lovændring af betydning for ofre for voldtægt. De havde også forud for

2005 haft ret til at få beskikket en bistandsadvokat og eventuelt at få denne hidkaldt for at bistå dem

under første afhøring hos politiet. Men i praksis blev alt for få voldtægtsofre rådgivet om denne mulig-

hed. I 2005 blev der indført en lovændring, der gjorde det obligatorisk for politiet at tilbyde en bistands-

advokat tilkaldt,

medmindre

den forurettede modsatte sig dette. Der skulle gå en del år, før bestem-

melsen blev ordentlig inkorporeret i praksis, men det må erkendes, at der skulle en lovændring til for

at sikre voldtægtsofre bistand fra en advokat.

Hos Hjælp Voldsofre erkender vi også, at der må en lovændring til for reelt at sikre, at flere bliver dømt

for det, der notorisk er grænseoverskridende seksuelle handlinger overfor en person, der ikke ønsker

en given seksuel kontakt. Vi er af den opfattelse, at tiden er inde til, at kun en lovændring i tilstrække-

lig grad forbedrer retsstillingen for ofre for voldtægt.

Vi vil dog stadig understrege, at en lovændring ikke kan stå alene, jf. de afsluttende bemærkninger.

Betegnelsen voldtægt:

Voldtægt er hårdt ord, og idet ordet ”vold” indgår, kan det hævdes, at det er misvisende, hvis der er

tale om et seksuelt overgreb uden vold. Retssystemet har dog siden lovændringen pr. 1. juli 2013

indrettet sig på et udvidet voldtægtsbegreb, der således siden dengang blandt andet også har omfattet

udnyttelse samt samleje med et barn under 12 år.

Retssystemet har ligeledes siden 1. april 2019 skulle indrette sig på kriminalisering af begrebet psykisk

vold. Dette synes ikke at give anledning til misforståelse eller forvirring Til sammenligning bruges af

Eksemplet er fra sagen med en ung pige, der udsættes for ”samleje” med en for hende ukendt person i en baggård

overfor en restaurant ved Rådhuspladsen, og hvor en snarrådig tjener så en mand løfte den fulde pige, bære hende

over fodgængerfeltet og ind i en gård, hvor tjeneren fjernede manden fra den opkastende pige. Der skete frifindelse,

fordi hun ifølge tiltalte ikke sagde fra. Hun kunne pga. beruselsen intet forklare/huske.

2 (2)

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

visse organisationer begrebet seksuel vold om ethvert seksuelt overgreb. Måske skal vi tilmed på sigt

vænne os til et sådant begreb i retssystemet.

Vi er derfor enige med udvalget i, at betegnelse voldtægt fortsat bør anvendes som betegnelse for alle

seksuelle krænkelser omfattet af straffelovens § 216 – uanset om der i mange situationer ikke vil være

anvendt vold. Således er også et seksuelt overgreb, hvor der ikke er anvendt vold, en så alvorlig kræn-

kelse af forurettedes integritet og ret til at bestemme over egen krop, at ordet voldtægt synes at være

mest rammende.

Sondringen mellem overfalds-og kontaktvoldtægt:

Det bør erindres, at det er denne sondring samt at den eksisterende lovning som det altovervejende

udgangspunkt ikke giver anledning til udfordringer, når der er tale om en overfaldsvoldtægt.

Her vil der ofte være dokumentation for anvendt vold i et eller andet omfang – eller den forurettedes

forklaring om fremsatte trusler vil blive lagt til grund. Et andet vigtigt aspekt i disse sager er, at de ofte

anmeldes hurtigt og efterforsket med den fornødne grundighed og seriøsitet straks.

Den store udfordring er de mange sager om kontaktvoldtægt. Dem er der flest af, og det er præcis de

sager, hvor de forurettede på grund af skyld, skam og/eller selvbebrejdelse tøver med at foretage

anmeldelse, og hvor politiet ved en eventuel anmeldelse – eller forsøg på sammen - nævner, at det kan

være svært at løfte bevisbyrden, fordi det vil være ”påstand mod påstand”, hvilket begreb i sig selv er

stærkt bekymrende; den forurettede påstår ikke noget! Vedkommende fortæller, hvad de har ople-

vet/været udsat for.

De er navnlig i sager om kontaktvoldtægt, passivitetsbetragtningen spiller ind.

Vi kan ikke acceptere en retstilstand, hvor passivitet kan betragtes som en formodning om frivillighed

eller samtykke. Der må og skal være en afklaringspligt, og for så vidt for begge parter. Hvis en person

gerne vil have seksuelt samkvem med én, som de netop har opnået kontakt med, er det ikke tilstræk-

keligt at forholde sig passivt. Det væsentligste er dog efter vores opfattelse, at den der tager initiativ til

samleje skal have del i afklaringspligten.

Vi er på dette punkt helt på linje med det, som er anført af mindretallet, jr. betænkningen side 15:

”Mindretallet finder, at det er afgørende, at den, der tager initiativ til samleje, skal have del i afklarings-

pligten”, således at en ny voldtægtsbestemmelse ikke cementerer en urealistisk opfattelse af individets

frie handlerum, hvor fokus, herunder det bevismæssige fokus, vil være på offerets evne til at sige fra

og kommunikere dette. I stedet bør fokus være på det gensidige ønske om samleje.”

Dette leder os over i det væsentlige:

Samtykke-eller frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse?:

Der kan ikke herske tvivl om, at mindretallets forslag til en ny bestemmelse, hvor ordet ”samtykke”

indgår, er den, der kommer tættest på at opfylde Danmarks internationale forpligtelser i henhold til

Istanbul konventionen. Det er en ren oversættelse af artikel 36 st. 2 i konventionen.

2 (2)

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er efter vores opfattelse bekymrende, at flertallet ligefrem erkender, at der med deres forslag om

en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed på visse punkter er flere skønsmæssige elementer end

efter den gældende lovgivning.

Vi er af den opfattelse, at en sætning som ”eller

fremgå af den konkrete situation og sammenhæng”

potentielt vil åbne op for en langt mere uklar retstilstand, og alt andet end lige vil føre til flere frifindende

domme, hvor der ikke er den til domfældelse fornødne sikkerhed for, at et samleje har fundet sted

ufrivilligt. Som eksempel kan nævnes en situation, hvor søde smil og en sensuel dans vil blive påberåbt

af en tiltalt – eller blot sigtet – som udtryk for, at man har opfattet, at der var enighed om at have

samleje. Dette vil kunne føre til en frifindelse under henvisning til den konkrete situation og sammen-

hæng.

Det kan vi under ingen omstændigheder støtte.

Vi er igen enige med mindretallet, når det på side 23 i tredjesidste afsnit anføres, at en flirt til en fest

ikke i sig selv er samtykke til samleje, og hvis

”flirten ikke fortsætter ind i gerningsøjeblikket, har

tiltalte ansvaret for at sikre sig, at den anden person faktisk ønsker samleje og ikke bare at feste. Et

samtykke skal altså relatere sig til selve samlejet.”

Vi kan i det hele tilslutte os mindretallets betragtninger om, at en nyaffattelse af voldtægtsbestemmel-

sen ikke må:

”

1) legalisere seksuelle overgreb i hjemmet eller i parforhold, hvor offeret ikke samtykker i samleje,

men måske i afmagt eller angst ikke kan sige fra eller gøre modstand, 2) legalisere de voldtægter, der

foregår i forbindelse med fester eller festivaler, og hvor offeret måske stærkt beruset frivilligt ågr med

gerningsmanden, men hvor offeret ikke har gjort sig gerningsmandens formål klart og ikke samtykker

i samleje, 3) legalisere de voldtægter, hvor offeret ”fryser” og ikke gør modstand, eller 4) legalisere de

voldtægter, der undertiden finder sted i forbindelse med, at venner overnatter sammen efter en fest.”

Der henvises til side 23 i betænkningen.

Vi finder det ikke strengt nødvendigt at ordet ”samtykke” indgår i en nyaffattelse, i hvilken forbindelse

det bemærkes, at anvendelsen af ordet synes at have givet anledning til en del tvivl i samfundsdebatten,

hvor modstandere af en samtykkebaseret lovgivning har opstillet et hypotetisk scenarium om skriftlige

samtykker og/eller ligefrem omvendt bevisbyrde.

Såfremt ordet samtykke i lyset heraf ikke kan opnå den fornødne tilslutning, kan man lade sig inspirere

af flertallets forslag til formulering af en ny bestemmelse, men ændre ”eller” til ”og” således, at det

hedder:

§ 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der

ikke deltager frivilligt.

Ordlyden af stk. 2 i flertallets forslag er således:

”Stk. 2. For at en deltagelse skal anses som frivillig,

skal valget om at deltage være kommet til udtryk gennem ord eller handling eller fremgå af den konkrete

situation og sammenhæng…….”

2 (2)

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Stk. 2. For at en deltagelse skal anses som frivillig, skal valget om at deltage være kommet til

udtryk gennem ord

handling

fremgå af den konkrete situation og sammenhæng. Der fore-

ligger ikke frivillighed, hvis gerningsmanden har tiltvunget sig samleje ved vold eller trussel om

vold. Der foreligger heller ikke frivillighed, hvis gerningsmanden har skaffet sig samleje ved anden

ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken

den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Med disse bemærkninger må vi konkludere, at vi på baggrund af den grundige gennemgang af retstil-

standen og hensynene bag en ny lovgivning, som kommer til udtryk i betænkning 1574/2020, mener

at der skal gennemføres en samtykkebaseret lovgivning.

Vi tror på, at en samtykkebaseret lovgivning vil få stor betydning for efterforskning af voldtægtssager,

idet der vil blive fokus på hvilke tanker og handlinger en mistænkt/sigtet/tiltalt har gjort for at sikre, at

der var det fornødne samtykke. Vi mener, at kun en samtykkebaseret lovgivning vil sikre, at bevistemaet

i voldtægtssager flyttes fra et spørgsmål om, hvorvidt der er anvendt vold, trusler om vold eller tvang,

til spørgsmålet om hvorvidt samleje var frivilligt.

Det er med andre vigtigt, at der i relation til vurderingen af mistænkte/sigtede/tiltaltes forsæt kommer

fokus på hvad denne havde grund til at tro (at forurettede samtykkede) i stedet for, hvad denne ikke

var klar over (om forurettede deltog frivilligt).

Vi tror også på, at en samtykkebaseret lovgivning på sigt vil medføre en højere anmeldelsestilbøjelighed.

Af de 2 forslag er vi mest tilhængere af mindretallets, idet vi mener, at de hensyn der ligger bag min-

dretallets forslag mest optimalt tilgodeser hensynet til ofre for voldtægt og sikrer deres retsstilling bedst.

Alternativt bør der tages udgangspunkt i en formulering, som af os foreslået ovenfor.

Vi er enige med Straffelovrådet i, at der ikke er behov for at ændre på beskrivelsen af gerningsindholdet

i bestemmelserne i §§ 218-223.

Afsluttende bemærkninger:

Vi mener ikke, at en lovændring kan stå alene.

Der må og skal afsættes flere ressourcer til politiet, som gennem de seneste 5 år synes at være blevet

mere og mere pressede. Det må aldrig være mangel på tid og ressourcer, der afstedkommer en afvisning

af den forurettede, der ønsker at indgive anmeldelse om en voldtægt – uanset om det forhold, der

anmeldes på det indledende stadie, kan synes at have eller få nogle bevismæssige udfordringer.

Vi har i snart 10 år peget på at voldtægtsofre skal sikres bedre adgang til mere engagerede og måske

endda specialiserede bistandsadvokater. Vi har i den forbindelse efterlyst, at man fra Justitsministeriets

side gør brug af hjemlen i RPL. § 741b, stk. 4 om at gennemføre en tilkaldeordning. Vi håber, at der i

forbindelse med ændring af lovgivningen, også vil blive set på de forslag til initiativer, der er peget på

at det ekspertudvalg, som tidligere Justitsminister Søren Pape Poulsen nedsatte i efteråret 2018. Eks-

pertudvalget peger således netop på nødvendigheden af en styrkelse af bistandsadvokatordningen.

Vi kan også tilslutte os ekspertudvalgets opfordring til iværksættelse af den undersøgelse af hvordan

voldtægtsofre typisk reagerer, dvs. udarbejdelse af det der benævnes et ”traumepsykologisk katalog”.

2 (2)

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Dette kan forhåbentlig medvirke til en større forståelse for voldtægtsofre og deres reaktioner og sikre

dem en mere værdig behandling i retssystemet.

Hos Hjælp Voldsofre har vi efterlyst tiltag med henblik på at påvirke og ændre samfundets forudindta-

gede holdning om egen skyld eller i hvert fald eget ansvar. Det må gennem undervisningsmateriale og

kampagner slås fast, at det aldrig er offerets skyld. Der kan være tale om uforsigtighed eller ligefrem

naivitet, men det berettiger ingen til at udvise så krænkende og intimiderende adfærd, som voldtægt

er.

Vi håber på, at en ændret lovgivning på et mere værdibaseret grundlag, vil gøre det naturligt for alle at

tage det medmenneskelige ansvar, der ligger i at gribe ind, når det opleves at personer, der ikke er i

stand til at sige fra eller til, er i risiko for en seksuel krænkelse. Det vil også være det mest hensigts-

mæssige for de potentielle gerningspersoner, der slipper for en sigtelse i en situation hvor de ganske

enkelt ikke har tænkt sig grundigt om og sikret gensidighed.

Med disse bemærkninger afventer vi det videre forløb, der skal forbedre retstillingen for voldtægtsofre.

Med venlig hilsen

Helle Hald

partner, advokat (H)

2 (2)

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 85 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren