L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato: 21. august 2020

Sagsnr.: 2020-011162-1

Ændring af el-forsyningsloven

Svar til høring over forslag til ændring af lov om elforsyning mhp. implementering af

el-markedsdirektivet

i Den Europæiske Unions ”Ren Energipakke”.

Middelfart Kommune har mange erfaringer med at aktivere, samarbejde og implementere

borgerinitiativer, der fremmer den grønne omstilling. Det er således erfaringer med at fremme

borgerenergifællesskaber, som vægtes højt af den Europæiske Union.

Samtidig har Middelfart Kommune en række erfaringer med europæiske kollegaer, der arbejde

med samme mål om at fremme borgerenergifællesskaber. Dette har givet anledning til

tolkninger og indsigter i hvad der skal forstås med ”Community Energy” eller

borgerenergifællesskaber (forbrugerne).

Erfaringerne er at udvikling af borgerenergifællesskaber er en enorm udfordring med

nuværende regulatoriske rammer. Det er glædeligt at lovforslaget skal søge at stimulere

borgernes engagement i den grønne omstilling.

Vi vil dog gerne stille en række kommentarer til forslag til ny el-forsyningslov. Kommentarerne

peger på behov for afklaring af definitioner, intentioner og praktiske ting , for at gøre det

endnu nemmere for borgerne at indgå i borgerenergifællesskaber.

For det første

er der ikke nogen nærmere omtale af de nye typer fællesskaber i

formålsparagraffen.

Der bør stilles klart ind på at det er

borgerne,

der skal engageres i den

grønne omstilling (definition).

For det andet

er det en klokkeklar erfaring at etablering af borgerenergifællesskaber ikke

sker af sig selv. Det kræver indsigt i en meget lang række af reguleringer fra planlov,

byggelov, varmeforsyningslov med mere. Erfaringen er at borgerne har et stort behov for

understøttelse, samarbejde og sparring med kommunen. Derfor bør

kommunernes rolle

som

1 af 2

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

deltagere i, eller facilitatorer for, eller partnere i borgerenergifælleskaber klart fremgå af

forslaget (kommunerne er tæt på borgerne og bør spille rolle).

For det tredje

bør det demonstreres hvorledes

anden regulering vil indrettes

for at

understøtte implementeringen af borgerenergifællesskaber. Middelfart Kommune har tidligere

anbefalet Erhvervsstyrelsen ved planlovsrevision at udvikle begrebet klima-arealer, hvor

klimaarealer har til formål at lette mulighed for borgernes produktion af vedvarende energi,

optag af drivhusgasser, tilpasning til klimaforandringer og indretning af arealer til lagring og

energiflexibilitet. Der er således behov for at demonstrere sektorintegration imellem

reguleringsområder, således at fysiske forudsætninger for borgerenergifællesskaber lettes

(adgang til tage, lavbundsjorder, plads til ladestationer etc. til nævnte formål).

For det fjerde

bør samspillet med aggregatorer, eksisterende elektricitetsvirksomheder og

leverandører (net og produktion) beskrives mht.

adgang til eksisterende målere og data.

For det femte

bør arbejdet med

netudviklingsplanerne

klart fokusere på samarbejde med

kommunerne og netselskaberne. Det er afgørende at kommunerne har indsigt i el-nettets

beskaffenhed for vurderingen af de

samfundsøkonomiske omkostninger

ved konvertering

af gasforsynede boligområder til fjernvarme eller varmepumper. Endvidere vil det lette

arbejdet med

netforstærkninger,

eller

flekibilitetsforanstaltninger

i forbindelse med

etablering af borgerenergifællesskaber mhp. VE produktion eller opsætning af ladestationer.

Med venlig hilsen

Thorbjørn Sørensen

Teknik- og miljødirektør

Morten M. Westergaard

Klimachef

2 af 2

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 2 -- [ MVE-om-ellov-aktive-kunder-energifællesskaber ] --

VedvarendeEnergis kommentar til ændring af

elforsyningsloven om aktive forbrugere,

energifællesskaber m.

Miljøorganisationen VedvarendeEnergi følger med interesse dansk gennemførsel

af EU’s elmarkedsdirektiv

(EU) 2019/944, EU’s vedvarende energi direktiv

(EU)2018/2001 og elmarkeds-forordningen, EU2019/943 art. 5. De kan blive vigtige

for den danske grønne omstilling, hvis de gennemføres så de giver bedre

muligheder for lokal og folkelig deltagelse i omstillingen af elproduktion og

forbrug. Derfor sender vi hermed en række kommentarer og forslag.

Da vi ikke finder at den foreslåede gennemførsel med udkastet af 7/7 2020 til

forslag til lov om ændring af lov om elforsyning giver en rimelig eller tilstrækkelig

gennemførsel af EU-direktiverne for at understøtte aktive forbrugere og

energifællesskaber, opfordrer vi til at vore forslag indføjes i lovforslaget.

Udkastet til lovforslag gør i stort omfang elforsyningsloven til en rammelov for de

bekendtgørelser, der skal fastlægge regler for aktive forbrugere og

energifællesskaber. Selvom der kan være gode grunde til at detaljer i en lovgivning

gennemføres med bekendtgørelser, bør hovedpunkterne gennemføres med lov,

da det giver bedre sikkerhed for aktører underlagt reglerne, en bedre demokratisk

kontrol og mere overskuelige regler. Konkret foreslår vi derfor at hovedpunkter i

EU direktiverne for aktive forbrugere, VE-egenforbrugere,

borgerenergifællesskaber samt VE-fællesskaber gennemføres med ændringer i

elforsyningsloven, samt i andre relevante love. Det bør omfatte:

•

At elforsyningsloven and andre love gør det klart at bekendtgørelser skal

give et gunstigt regelsæt for borgerenergifællesskaber, som angivet i

elmarkedsdirektivet art. 16.1.

•

At borgerenergifællesskaber (og VE fællesskaber), der producerer og/eller

lagrer VE fritages for balanceansvar op til 400 kW (fra 2026 op til 200 kW),

som elmarkeds-forordningen, EU2019/943 art. 5 giver mulighed for.

•

At aktive kunder har ret til at sælge deres el gennem aggregering, samt

deltage i fleksibilitetsordninger eller energieffektivitetsordninger, som det

fremgår at elmarkedsdirektivets art. 15.2.

•

At borgerenergifællesskaber gives de samme muligheder som der er

foreslået for aggregatorer i lovudkastet af 7/7 2020. Det er en konsekvens

af at de skal have et gunstigt regelsæt og at de ikke skal forskelsbehandles,

ifølge elmarkedsdirektivet art 16.1 .

•

Definitioner af borgerenergifællesskaber, VE egenforbrugere og VE

fællesskaber skal med i loven, ikke kun i bekendtgørelser.

Klosterport 4 F, 1.sal

DK - 8000 Aarhus C

Tel: +45 86 76 04 44

www.ve.dk

CVR/SE nr. 8320 9313

24.august 2020

R Gunnar Boye Olesen

Tek.: +45 86760444

Side 1 af 3

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Hvor borgerenergifællesskaber giver fordele i form af mindre belastning af

net ved lokalt forbrug og lagring samt fleksibilitet i produktion og forbrug

og dermed mindre nettab samt mindre netforstærkning bør fordelene

afspejles i borgerenergifællesskabetl nettariffer (distributions og

transmissionstarif) og/eller nettilslutningstarif. Det bør være en del af det

gunstige regelsæt nævnt i eldirektivet art. 16.1. Det kan gøres med

henvisning til elmarkedsforordningen art. 18, hvoraf det fremgår at

størrelsen af tariffer skal, hvor det er hensigtsmæssigt, udsende

lokaliseringsbestemte signaler på EU-plan. El, der ikke passerer

transmissionettet, bør således ikke betale transmissionstarif.

At borgerenergifællesskaber (incl. VE-fællesskaber) har ret til at eje,

etablere, købe eller leje distributionsnet og til selvstændigt at forvalte

dem, hvor det bidrager til den grønne omstilling med øget brug af

vedvarende energi. Disse rettigheder følger elmarkedsdirektivets art.

16.2b. Det foreslås i lovudkastet at disse rettigheder ikke gennemføres i

Danmark, hvilket vi mener er uheldigt begrænsende for deres muligheder

for at bidrage til den grønne omstilling. Rettighederne bør gennemføres

hvor borgerenergifællesskaberne bidrager til den grønne omstilling, f.eks.

hvor de kan forbinde lokal produktion af VE med forbrug og lagring uden i

væsentligt omfang at investere i net parallelt med det offentlige elnet.

Det foreslås i lovudkastet at definere en aktiv kunde som en forbruger, der

forbruger eller lagrer el produceret på dennes lokalitet. Det bør præciseres at

afgrænsningen af en aktiv forbruger er det målepunkt, der afgrænser forbrugeren

fra det offentlige elnet (forbrugerens afregningsmåler), uanset om forbrugerens

installation går over flere

matrikler. Begrebet ”lokalitet” er ikke defineret i

elforsyningsloven og en evt. opdeling af en elforbrugers ejendom i flere matrikler

bør ikke være en barriere for at være aktiv forbruger.

Det foreslås i lovudkastet (i bemærkningerne) at borgerenergifællesskaber skal

have en aftale med elhandelsselskaber eller selv etableres som elhandelsselskaber.

Det er imod elmarkedsdirektivets art.15.1e, hvoraf det fremgår at staten skal

opstille et gunstigt regelsæt for borgerenergifællesskaber, hvor det sikres at de er

omfattet af rimelige og forholdsmæssige procedurer. Et krav om at samarbejde

med eller etablere et elhandelsselskab er ikke et rimeligt eller forholdsmæssigt

krav og kan ikke være en del af et gunstigt regelsæt.

På den baggrund foreslår vi at der sikres en mulighed for uafhængighed af

elhandelsselskaber ved at sikre afsætningsmuligheder for el fra aktive forbrugere

og borgerenergifællesskaber på rimelige vilkår. I dag er der kun ganske få

elhandelsselskaber, der tilbyder at købe el fra aktive forbrugere. I mangel af et reelt

marked, bør staten sikre afsætningen. Det bør også være en del af det gunstige

regelsæt, der skal gennemføres med elmarkedsdirektivet art. 16.1.

Side 2 af 3

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det foreslås i lovudkastet (i bemærkningerne) at borgerenergifællesskaber skal

betale et særskilt gebyr til netvirksomheden for dets samarbejde med

borgerenergifællesskabet. Det er vigtigt at dette gebyr ikke bliver en hindring for

borgerenergifællesskaber, idet det så er i modstrid med den gunstige ramme, som

reglen skal være en del af ifølge.

Da også dansk gennemførsel af VE-direktivet vil kræve ændringer af

elforsyningsloven, foreslår vi at regler for VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber i

VE-direktivet indføres i elforsyningsloven samtidig med gennemførslen af reglerne

i elmarkedsdirektivet. Det vil sikre en sammenhængende gennemførsel af

direktiverne og forhindre at elforsyningsloven skal ændres to gange med kort

mellemrum. Derfor foreslår vi at reglerne for VE-egenforbrugere og VE-

fællesskaber også indføres i elforsyningsloven med den aktuelle ændring. Konkret

foreslår at vi at følgende indføres i elforsyningsloven:

•

VE-egenforbrugeres

ret til at sælge ”peer-to-peer” til andre forbrugere uden at

blive registreret som elselskaber. Et krav om registrering som elhandelsselskab

vil være en uforholdsmæssig procedure, som skal undgås iflg. VE-direktivet art.

21.2a.

•

VE-egenforbrugeres ret til at bruge egenproduceret el og lagre el uden gebyrer

eller afgifter , som angivet i VE-direktivet art. 21.2a,iii.

•

Der indføres en befordrende ramme for at fremme og lette udviklingen af VE-

egetforbrug, som skal fjerne ubegrundede hindringer og give incitamenter til at

bygningsejere skaber mulighed for VE-egetforbrug, også for lejere. (VE-direktiv

art.21.6). Rammen kan i detaljer gennemføres med en bekendtgørelse.

suppleret med ændringer af andre love samt med bevilliger

•

VE-fælleskabers ret til at producere, forbruge, dele, lagre, sælge og købe VE

(VE-direktiv art. 22.2.).

•

Der skal indføres en befordrende ramme for at fremme og facilitere VE-

fællesskaber (VE-direktiv art. 22.4). Rammen kan i detaljer gennemføres med en

bekendtgørelse. suppleret med ændringer af andre love samt med bevillinger.

Det fremgår at VE-direktivet at. 22.3 at Danmark skal vurdere barrierer og potentialer

for VE fællesskaber. En sådan vurdering er ikke med i lovforslaget, ligesom der ikke er

henvisninger til den. En sådan vurdering er vigtig for fastsættelse af regler for VE-

fællesskaber og bør derfor gennemføres snarest og indgå i arbejdet med loven og

beskrives i bemærkningerne til loven.

Endelig mener vi at det er forkert at konfliktløsning efter elmarkedsdirektivet art. 17.1

kun gennemføres ved mulighed for at anlægge sag ved domstolene. Det vil svække

mindre aktørers, som aktive kunders og borgerenergifællesskabers, muligheder for at

få ret i tilfælde af uenigheder med større aktører. Konfliktløsning bør derfor også

omfatte at uenigheder kan bringes for Energiklagenævnet.

Uddybning af forslag og yderligere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye

Olesen.

Side 3 af 3

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 3 -- [ N1 høringssvar til forslag om lov til om ændring af lov om elforsyning 240820 ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning

Energistyrelsen (ENS) har den 6. juli 2020 udsendt forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning i høring

med frist mandag den 24. august 2020.

Vi fremsender hermed N1 A/S’ (N1) kommentarer til

lovforslaget. Vi

takker for denne mulighed for at afgive vores bemærkninger til lovforslaget.

Vi vil i vores høringssvar fokusere på de dele af lovforslaget, hvor der er en direkte eller indirekte påvirkning

af N1, og hvor vi ser, at vi som netselskab har konkrete erfaringer, der kan give et konstruktivt bidrag til en

fornuftig markedsfunktionalitet. For de øvrige dele af lovforslaget, der har relevans for netselskaberne, vil vi

henvise til Dansk Energis høringssvar, som vi støtter op om.

Høringssvaret er delt op i to. En første del, hvor vi angiver nogle mere overordnede, generelle betragtninger

på tværs af lovforslaget, og en anden del, hvor vi behandler de specifikke dele af lovforslaget med henvisning

til punkterne i lovforslagets almene bemærkninger.

1. Generelle kommentarer til lovforslaget

Understøttelse af grøn omstilling og nye markedsaktører

I N1 ser vi det som en forudsætning for vores relevans og berettigelse, at vi er en aktiv medspiller i den grønne

omstilling. Vi søger at balancere tre hensyn: En uproblematisk indfasning af store mængder vedvarende energi

i elnettet, høj leveringssikkerhed og stabile tariffer for elforbrugerne. Vi søger derfor også at understøtte nye

aktører og lige vilkår for konkurrence i markedet.

Implementeringen af EU-direktivet er en mulighed for at øge dialogen mellem netselskaberne og omverdenen.

Det er et afsæt for at sikre, at markedets spilleregler ikke favoriserer specifikke typer af aktører eller teknolo-

gier. Og det er en mulighed for at sikre en intelligent udbygning af det kollektive elnet med stigende decentral

produktion og forbrug. Det er disse muligheder og afsæt, vi søger at understøtte med nærværende hørings-

svar.

I enhver markedsåbning er der dog også behov for, at der lovgivningsmæssigt tages højde for potentielle

skyggesider, selvom de måske ikke virker umiddelbart forestående. Der skal tages stilling til risikoen for uba-

lancer og spekulation i koordineret forbrug, og det er nødvendigt at installere værn mod udnyttelse og trusler

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

mod den overordnede forsyningssikkerhed.

Det er N1’s vurdering,

at dette på nogle punkter mangler i lov-

forslaget. Det er vigtigt, at disse værn allerede indsættes i lovgivningen, så de kan agere som en ramme for

markedet, der alene aktiveres i særlige situationer og potentielt reducere antallet af problemer, der skal løses

på bagkant.

Anvendelsen af bemyndigelser til implementering af direktivet

Set i lyset af kompleksiteten af de nye aktører, strukturer og ydelser i elmarkedet giver det god mening, at

store dele af lovforslaget indebærer bemyndigelser til nærmere bekendtgørelser mv. Det giver mere smidighed

i forhold til senere tilpasninger, og det giver mulighed for at blive mere konkret og detaljeret i reguleringen. Det

gør dog også lovgivningen kompleks at forstå i sammenhæng, og det kan udgøre en barriere for indpasning

af nye tværgående elementer, som opstår på et senere tidspunkt.

I den forbindelse er det efter N1’s vurdering

afgørende, at der i lovgivningen og bemærkningerne til denne

udstikkes klare principper for bemyndigelserne. Dermed kan man både følge den overordnede linje på tværs

af ændringerne, og det giver et klart mandat og retning for den specifikke regulering. Det er ikke alle steder,

det er tilfældet i lovforslaget. Derfor vil N1 også i det følgende angive flere steder, hvor der i belysningen af et

område opstår uklarheder om prioritering af principper eller decideret mangler principper for bekendtgørelser

mv. Vi håber i øvrigt, at der vil blive lagt op til en åben høringsproces i forbindelse med udmøntningen af

bemyndigelser, så der også i den videre proces er transparens i forhold til valg og fravalg.

Ansvarsfordeling mellem myndigheder

Uklarheden om retning og principper handler også om, at der flere steder i lovforslagets bemærkninger opstår

forvirring om eller inkonsistens i forhold til i øvrigt tildelte myndighedskompetencer, og hvad de enkelte myn-

dighedsinstansers rolle er i det videre arbejde med implementeringen af direktivet. Det er uhensigtsmæssigt

og øger risikoen for fejl, ujævn implementering og tvivl blandt markedets aktører. Det er ikke momenter, der

understøtter en effektiv markedsudvikling.

Ansvarsdelingen bør følge gængs praksis og princip for demokratisk kontrol. Det bør være ministeriet og Ener-

gistyrelsen (ENS), som udsteder regler og retningslinjer, og i det omfang det indebærer et vist skøn, også

fortolker disse. Det er også ENS, der generelt bør have det teknisk indholdsmæssige mandat, også i det om-

fang dette dikterer form, eksempelvis i forhold til netudviklingsplaner. Forsyningstilsynet (FSTS) er tilsynsmyn-

dighed og skal administrere regler, overvåge markedet og føre tilsyn med, at regler og retningslinjer overhol-

des. Dér hvor reglerne alligevel viser sig at være uklare, når de møder praksis, eller der indgår en teknisk

vurdering,

bør det være op til FSTS at indhente ENS’ fortolkning.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Behov for balance mellem formål, værdi og omkostninger af regulering

Der introduceres med lovforslaget og de tilhørende bemyndigelser en række nye tilsynsopgaver og processer

for markedsdeltagerne. Som nævnt ovenfor er der selvfølgelig et behov for at skabe sikre rammer for marke-

det, men der er også behov for, at rammerne er klare, og at omkostningerne forbundet med tilsyn og processer

står mål med det formål og den værdi, som det enkelte initiativ indebærer. Derfor er det også N1’s

vurdering,

at det for nogle af lovforslagets ændringer bør overvejes, om der kan skabes mere metodefrihed med blik for

det ultimative formål i stedet for at installere rigide procedurer og specifik organisering af enkeltstående opga-

ver.

2. Specifikke kommentarer til lovforslaget

2.1. Kontraktrettigheder og faktureringsrettigheder (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.1.1)

Da det primære kundeforhold til elforbrugerne i kraft af engrosmodellen ikke er koncentreret om netselskabet,

er N1’s bemærkninger

til dette og det følgende punkt begrænsede til betragtninger om nogle af de indirekte

effekter, det har for netselskaberne.

N1 finder det hensigtsmæssigt, at varsling af enhver ændring for

’slutkunder’,

der ikke er husholdningsforbru-

gere, alene omhandler den konkurrenceudsatte del af leveringsprisen. Ligeledes støtter vi op om, at der for

husholdningsforbrugere fortsat ikke er et krav om varsling af midlertidige nedsættelser af priselementer for

netydelsen. Undtagelserne fra varsling af enhver ændring understøtter en enklere administration ved netselsk-

aberne.

Det er dog lidt uklart, hvorfor der sondres mellem de to typer af kunder i forhold til en varsling, der refererer til

muligheden for opsigelse, når samme sondring ikke er at finde i direktivet. Det bør ikke være mere relevant for

en husholdningskunde at kende sine opsigelsesmuligheder hos elleverandøren ved en enhver ændring af

nettariffen end for en slutkunde, som ikke er husholdningskunde. En mere generel og mindre omfattende regel

om varsling angående nettariffer for begge typer af kunder ville styrke relevansen og mindske den samlede

administration ud mod kunderne. Det kunne meget relevant være et krav om varsling ved ændringer af tarif-

metoder, som er godkendt FSTS.

2.2. Leveringspligten (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.1.2)

I de almene bemærkninger til ændringerne vedrørende leveringspligt for aggregatorer indgår en række be-

tragtninger om opgørelse af fleksibelt og regulerbart elforbrug. N1 forstår betragtningerne sådan, at regulerbart

elforbrug udgør en delmængde af fleksibelt elforbrug og alene omhandler forbrug, der kan styres via en ag-

gregatorvirksomhed og påvirker egentlige driftsinstallationer. Adskillelsen er kompleks, især fordi flere og flere

produkter i markedet har indbyggede fjernstyringsmekanismer og i princippet vil kunne udgøre en del af det

regulerbare forbrug. Derudover er det uvist, hvor anvendelsen af batterier hos slutkunder indgår, da et batteris

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

forbrug kan reguleres og kan gøre forbrug af almindelige husholdningsinstallationer, som ellers formentlig ikke

er at betragte som dækkende under regulerbart forbrug, til regulerbart forbrug.

I praksis vil adskillelsen kræve separate målinger af det regulerbare forbrug og forbrug, som er omfattet af

leveringspligt. Der bliver nødt til at være en officiel valideringsmekanisme af det regulerbare forbrug. Det vil

kræve, at der enten er en separat kvalificeret målerinstallationen, eller at forbrugerens målerinstallation kan

registrere forbrug på forskellige installationer. Der er i det videre arbejde behov for en afklaring af, hvordan

disse separate målinger valideres og sikres, og hvordan omfanget af forbrug, som er regulerbart forbrug, kan

ændre sig for en forbruger. Heri indgår også en afklaring af netselskabets rolle i forhold til disse målinger.

I forhold til Borgerenergifællesskaber (BEF) vil undtagelsen fra leveringspligt af forbrug, som holdes inden for

samme BEF’s

producerede el, kræve samtidighedsopgørelser af produktion og forbrug inden for BEF’erne

samt målinger af

den samlede BEF’s produktion

til og forbrug fra det kollektive net. Praksis i forhold til disse

målinger behandles videre i lovforslaget almene bemærkninger, punkt 3.1.5, og i dette høringssvars bemærk-

ninger til samme punkt - også i forhold til ansvar og omkostninger for disse målinger. Dog skal det her bemær-

kes, at muligheden

for, at en forbruger, som indgår i en BEF, kan udtræde af BEF’en og dermed opnå almin-

delige leveringsvilkår, udgør en udfordring for hele konstruktionen. I dette tilfælde vil den udtrådte forbruger

have ret til et almindeligt leveringsomfang. Dette kan kompromittere nettets kapacitet, da denne forbruger så

ikke er forpligtet til at forbruge i samtidighed med resten af BEF’en eller efter et andet aftalt mønster, som er

gavnligt for det lokale kapacitetsoverskud. Netselskabet kan dermed blive nødsaget til at foretage den ekstra

netinvestering, som BEF’en ellers kunne

være med til at udskyde.

I forhold til netselskaberne giver det mening at adskille de to typer af aktører (aggregatorer og BEF’er). Begge

typer kan tilvejebringe fleksibilitet, men omstændighederne om et BEF, når det er lokalitetsbegrænset, kan

under visse betingelser give yderligere muligheder for at nedbringe det lokale behov for øget kapacitet i nettet

ved etablering. Til gengæld er aggregering bredere og formentlig mere omskiftelig, hvilket kan gøre denne

form for fleksibilitet mere smidig og potentielt meget mere kraftfuld.

2.3. Ret til dynamisk elpriskontrakt (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.1.3)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

2.4. Aktive kunder (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.1.4)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

2.5. Borgerenergifællesskaber (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.1.5)

N1 finder det hensigtsmæssigt, at der i lovforslaget lægges vægt på, at værdien af det kollektive net ikke

negligeres. Ved en fortsættelse af det nuværende net-bevillingssystem opnår man en udbygning og udnyttelse

af elnettet, som er mere samfundsmæssigt optimal end ved eksempelvis etablering af flere konkurrerende net.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Derfor giver det også mening, at BEF’er ikke gives adgang til at eje, etablere,

købe eller leje og selvstændigt

forvalte elnettet. I de almene bemærkninger opstår der dog en vis tvivl om, om ministeriet finder, at dette princip

om kollektivitet og samfundsmæssig optimering også er et grundlæggende hensyn på sigt, fordi bemærknin-

gerne fokuserer på netselskabernes bevillinger og ret til ejerskab. Det havde været hensigtsmæssigt, hvis det

var gjort tydeligere, at denne del af bemærkningerne ikke handler om, at ministeriet i fremtiden vil give hensy-

net til samfundsmæssig optimering mindre vægt i vurderingen af netejerskab mv.

Med denne forudsætning om samfundsmæssig optimering

som bagtæppe er det dog også N1’s udgangs-

punkt, at vi er klar til at understøtte nye aktører i den grønne omstilling,

som eksempelvis BEF’er. Det gælder

både i forhold til at assistere ENS i at udarbejde en cost-benefit

analyse for BEF’er med henblik på

muligheden

for etablering af særlige tariffer og i forhold til målinger mv., som kan understøtte/lette delingen af energi inden

for BEF’et.

Umiddelbart kan BEF’er løse

kapacitetsudfordringer på to måder. Ved enten at mindske etableringsomkost-

ningerne, fordi samtidigheden af produktion og forbrug inden for BEF’et kan mindske peaks i trækket på det

kollektive net. Eller ved at mindske udbygningen af eksisterende net gennem fleksibilitet via samtidighed eller

udskydelse af forbrug eller produktion.

Der er således potentialer i grundtanken om BEF’er i forhold til netsel-

skabs-fleksibilitet.

I bemærkningerne til lovforslaget defineres det dog,

at BEF’er ikke nødvendigvis er geografisk forankrede

fællesskaber. Det nævnes også, at tariferingen ikke i dette lovforslag giver adgang til geografisk differentiering

for BEF’er, bortset fra hvis et BEF går på tværs af netområder.

I forhold til de kapacitetsudfordringer netselsk-

aberne står over for, svækker disse generaliseringer i forhold til

BEF’er muligheden for, at der kan

identificeres

tildeles BEF’er fordele i forhold til tarifering.

Netselskabernes kapacitetsudfordringer er oftest geografisk bestemte til særlige strækninger i nettet. Derfor

løser en samtidighed i produktion og forbrug ikke udfordringerne, hvis ikke de er knyttet til samme strækning i

nettet. Ligeledes vil det være sværere at identificere

en gevinst ved BEF’er, hvis denne gevinst

i princippet

skal være gældende for alle punkter i nettet. Nogle steder i nettet er der ikke, og vil der kun være meget

begrænsede eller slet ingen kapacitetsudfordringer. Endelig kan net-udbygningsomkostninger heller ikke re-

duceres, medmindre produktion og forbrug er inden for samme geografiske område.

Med disse reduktioner

af potentialet bliver det svært at se, hvor forudsætningerne for en speciel tarif for BEF’er

ligger, når denne skal bygge på en tydelig cost-benefit analyse. Som led i at fremme konstruktive nye aktører

i markedet håber vi derfor, at ideen om den helt generelle specielle tarif tages op til genovervejelse.

Vi noterer os endvidere, at der lægges op til en kompensation for ekstra services eller målinger,

som BEF’er

måtte efterspørge. Det giver mening af hensyn til de øvrige forbrugere i nettet, som ikke efterspørger samme

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

services, og derfor ikke bør betale for disse over de almindelige tariffer. Igen er der dog behov for, at to be-

tragtninger tages med i udmålingen af denne kompensation. For det første bliver kompensationen formentlig

nødt til

at være funderet i ”byggeklodser”, så der kan tages højde for, at der

i den samlede mængde af

BEF’er

vil være meget forskellige størrelser og behov. For det andet må det være afgørende, at kompensationsstruk-

turen bliver så enkel som mulig, så de samfundsøkonomiske

fordele ved BEF’er ikke fortaber sig i administra-

tion i BEF’erne og netselskaberne.

N1 finder i øvrigt betragtningerne om grænseoverskridende BEF’er for relevante.

2.6. Aggregatorer (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.1.6)

Aggregatorer vil med stor sandsynlighed blive en afgørende faktor i at sikre bedre og nødvendig kapacitets-

udnyttelse i elnettet. Det er dog også

N1’s vurdering,

der i det nye markedssetup bør tages højde for, at en

aggregator både kan bidrage til en bedre kapacitetsudnyttelse, men også ubalance og stress af elnettet.

Koordination af forbrug er en styrke, hvis der ageres ud fra de prissignaler mv., som sendes af markedet og

dets aktører, og hvis disse signaler er indrettet, så de sikrer en optimal udnyttelse af nettet. Derfor kræver det

en smidighed i systemet, så det kan tilpasses aggregeringens volumen og intensitet, så hidtidige peaks ikke

bare erstattes af nye uhensigtsmæssige peaks. Dertil kommer, at der med tiden vil være flere og flere instal-

lationer, der kan fjernstyres og aktiveres som regulerbart forbrug. Potentielt vil denne forbrugskoordination

blive koncentreret på en eller få aktører. Derved vil den eller de aktører, der har kontrollen over det regulerbare

forbrug kunne påvirke dele af elnettet, presse prisen på kapacitet og/eller utilsigtet eller tilsigtet skabe ubalan-

cer i systemet og kapacitetsudfordringer i de lokale net. Koordinationen bliver en markedskraft. Konsekvensen

kan blive en mere generel udfordring for udbygningen af elnettet, men måske i endnu højere grad en bredere

sikkerhedsrisiko i forhold til fortsat forsyningssikkerhed og kontrol over kritisk infrastruktur.

Vi er meget opmærksomme på, at det hverken er formålet med introduktionen af de nye markedsaktører eller

hensigten fra de, der allerede har etableret sig. Lovgivningen bliver nødt til at tage højde for, at koordination

af forbrug også kan bidrage til en række udfordringer, som godt nok ikke eksisterer i dag, men på sigt kan blive

ganske betydelige. N1 er derfor af den holdning, at der bliver nødt til at blive sat grænser for en sådan koordi-

nation i form af eksempelvis volumengrænser eller nødhåndtag i forhold til utilsigtet eller tilsigtet stress af

elnettet.

2.7. Dataforvaltning (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.1.7)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.8. Netvirksomheders anskaffelse af elektricitet til dækning af nettab (lovforslagets almene bemærkninger

pkt. 3.2.1)

Det er et grundprincip for

N1’s

forretning, at vi agerer som en neutral markedsaktør. Det er også vigtigt for os,

at denne neutralitet ikke betvivles. Derfor har vi også valgt at indkøbe hele virksomhedens nettab gennem

udbud og har herigennem fået en ekstern leverandør af elektricitet til dette formål.

Lovforslagets krav om udbud eller direkte køb af nettab vil derfor sandsynligvis ikke have den store praktiske

konsekvens for N1. Direkte indkøb på spotmarkedet ligger meget langt fra netselskabets øvrige opgaveporte-

følje og harmonerer i øvrigt ikke så godt med markedsmodellens opdeling af roller og ansvar. Umiddelbart

vurderer N1 ikke, at denne mulighed vil blive benyttet af mange netselskaber.

Lovforslaget indeholder et fortsæt om, at der skal fastsættes nærmere regler for udformning af metoderne.

Dette synes fornuftigt for at give tilpas forudsigelighed for de omfattede selskaber og minimere risikoen for

misforståelser. Man kunne med fordel også etablere et system for disse udbud, hvor det enkelte selskabs

metode forhåndsgodkendes, ligesom det i lovforslagets bemærkninger foreslås for udbud af balanceansvar.

Imidlertid bør det præciseres, at man i regelfastsættelsen både skal have det administrative omkostningsni-

veau for øje (som det nævnes i de almindelige bemærkninger), men også tyngden af krav, der stilles i udbuds-

processen for budgiver. En præference for en unødig tung udbudsprocedure kan både medføre uhensigts-

mæssigt høje omkostninger (som i sidste ende betales af forbrugerne) og færre budgivere, hvilket vil reducere

prispresset (hvilket også betyder højere priser for forbrugerne).

Det bør også indstilles, at både krav til udbud og et eventuelt system for forhåndsgodkendelse er etableret, et

godt stykke inden kravet om udbud træder i kraft, så det reelt set kan indgå i udbudsprocesserne. Netselsk-

aberne og myndighederne bliver simpelthen nødt til at være på fuldstændig samme linje, så vi ikke risikerer

misforståelser og sager, hvor parterne er uenige om, hvad der er ret og rimeligt i forhold til indkøbet af nettab.

Der bør udarbejdes en praktisk vejledning eller et konkret sæt klare, detaljerede retningslinjer, som netselsk-

aberne kan agere ud fra.

På nuværende tidspunkt eksisterer der en meget overordnet vejledning om udbud og markedsmæssighed fra

FSTS, men denne indeholder alene overordnede betragtninger og refleksioner i en udbudsproces og har me-

get lidt relevans for egentlig praksis. Og efter et årtis energispareindsats er en egentlig vejledning i forhold til

markedsmæssighed ved indkøb af energibesparelser sendt i høring lige op til udløbet af energispareordnin-

gen. Denne bærer også præg af at være fokuseret på, hvordan tilsynet udføres og meget lidt på praksis i

forhold til aftaleindgåelse. Der er derfor ikke meget at hente i allerede eksisterende materiale. I udarbejdelsen

skal det overvejes, om myndighederne har tilstrækkelig udbudsfaglig kompetence til selv at udforme reglerne,

eller der skal indhentes faglige kompetencer udefra.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I retningslinjerne/vejledning bør der også indgå overvejelser om indhold af udbuddet, eksempelvis om der kan

indgå andre hensyn i udbuddet end umiddelbar pris. I lovforslagets almene bemærkninger fremgår det, at det

ikke vurderes hensigtsmæssigt at indkøbe til en fastpris-aftale i markedet, men der udestår en transparent

afvejning af sådanne hensyn, eksempelvis om indkøb i markedet til faste priser kunne have værdi, fordi det

kan give prisstabilitet for forbrugerne og ligeledes om værdien af VE-strøm kan prissættes i udbuddet. Disse

betragtninger og overvejelser bør egentlig ligge allerede i bemyndigelsen i forbindelse med lovændringen, da

det ikke er et spørgsmål om metode.

Når der eksisterer et klart sæt retningslinjer for udbud, direkte indkøb og forhåndsgodkendelse deraf, vil der

heller ikke være et øget behov for kontrol, ud over hvad der allerede ligger i den nuværende kontrol af § 46.

Den nye lov er jo netop en indskrænkning af mulighederne for netselskabernes indkøb i henhold til § 46, hvilket

bør gøre tilsynet lettere. Derfor kan N1 se en initialomkostning med det nye lovkrav, men ikke et varigt øget

omkostningsniveau til tilsyn (se mere herom i punkt 2.25).

2.9. Netvirksomheders markedsbaserede anskaffelse af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser

(lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.2.2)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

2.10. Netvirksomheders markedsbaserede anskaffelse af fleksibilitetsydelser (lovforslagets pkt. 3.2.3)

Anskaffelsen af fleksibilitetsydelser vil med al sandsynlighed blive et afgørende moment i den fremtidige net-

drift, hvis der skal sikres samme høje leveringssikkerhed og lave tariffer som i dag. Imidlertid er erfaringerne

med denne anskaffelse i dag stadig meget begrænsede og aktørerne, der skal fremskaffe dem få og relativt

små. Vi ved derfor reelt set stadig ret lidt om, hvilke ydelser, der får en reel effekt og hvordan. Derfor giver det

også mening at lægge den konkrete udformning af praksis for anskaffelsen ud i en bemyndigelse, som mere

smidigt kan justeres. Det giver også mening både at lave regler for markedsbaseret og ikke-markedsbaseret

anskaffelse af fleksibilitet.

Da markedet for fleksibilitetsydelser vil gennemgå en radikal udvikling rent teknisk, bør der i den konkrete

bemyndigelse lægges klarere

linjer for principperne i FSTS’ tilsyn med netselskabernes metoder for anskaf-

felse af fleksibilitetsydelser. Det kan ikke forventes, at FSTS besidder den nødvendige tekniske kompetence

til indholdsmæssigt at vurdere en konkret anskaffelses værdi ud over rent metodiske betragtninger om proce-

durer og afsøgning af marked. Det gælder eksempelvis også i en teknisk vurdering af, om det er relevant at

anvende ikke-markedsbaserede anskaffelser.

Dernæst er det afgørende, at der er fuldstændig klarhed om FSTS’

metodiske vurdering, så der ikke opstår

tvivl og usikkerhed om korrekte praktiske procedurer i anskaffelsen af fleksibilitetsydelserne, når de konkrete

aftaler skal indgås. På en række andre områder har vi desværre i de seneste år set, at retningslinjerne først

kommer på bagkant.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Endelig bør det være en grundforudsætning, at den økonomiske regulering af netselskaberne ikke stiller hin-

dringer i vejen for en omkostningseffektiv anskaffelse af kapacitet. Derfor finder vi det også hensigtsmæssigt,

at der lægges op til justering i forhold til den økonomiske benchmarking af netselskaberne og modellen for

leveringskvalitet i netselskaberne.

2.11. Netvirksomheders netudviklingsplaner (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.2.4)

Netudviklingsplanerne kan blive et værdifuldt værktøj, både i sikringen af en samfundsøkonomisk fornuftig

udvikling af elnettet, men også i netselskabernes dialog med omverdenen. Det kræver dog, at forventningerne

og rammerne sættes hensigtsmæssigt op. For den øgede transparens kan også give anledning til unødige

misforståelser, og planerne i sig selv kan blive frugtesløse administrative byrder.

I første omgang leverer direktiv og lovforslagets bemærkninger et klart formål om gennemsigtighed og dettes

bidrag til en samfundsmæssigt optimal udvikling af elnettet

–

især med henblik på tilvejebringelsen af fleksibi-

litetsydelser. Det næste skridt er at definere, hvilket indhold og hvilken form, der kan bidrage til en operationa-

lisering af muligheder og behov for fleksibilitet. Her skitserer lovforslagets bemærkninger nogle indledende

tanker om eksempelvis nedre grænser for specifikke investeringer, spændingsniveauer eller andre væsentlig-

hedskriterier. Det er afgørende, at disse betragtninger om væsentlighed og operationalisering uddybes videre

i bekendtgørelsen, så udviklingsplanerne ikke mister det overordnede sigte.

Det er set i lyset af disse betragtninger, at N1 er i tvivl om, hvorvidt lovforslaget giver en tilpas tydelig opdeling

i ansvar i forhold til ENS’ og FSTS’

opgaver.

Formål og indhold bør diktere form. Vi ser desværre ofte, at form

kommer til at diktere alt for meget.

Det er N1’s vurdering,

at den mest hensigtsmæssige opgavefordeling er,

at formen i vid udstrækning også er defineret i bemyndigelse og

ved ENS’ indholdsmæssige vurdering. FSTS

bør som tilsynsmyndighed fokusere på, om de allerede definerede krav i forhold til form er opfyldt og tjekke

med ENS, om den indholdsmæssige side også er opfyldt.

Det er også N1’s

forhåbning, at ministeriet forud for udstedelsen af bekendtgørelsen vil indgå i en aktiv dialog

med både netselskaber, Energinet og relevante fleksibilitetsaktører med henblik på at sikre en optimal opera-

tionalisering i forhold til praktiske muligheder og behov.

2.12. Netvirksomheders personelle, tekniske og finansielle kapacitet (lovforslagets almene bemærkninger pkt.

3.2.5)

N1 finder det hensigtsmæssigt, at der i EFL indsættes en bestemmelse om netselskabernes personelle kapa-

citet i overensstemmelse med elmarkedsdirektivets krav til fornødne menneskelige ressourcer, samt at et krav

om, at denne kapacitet kontinuert er til stede i netselskaberne. Det giver intuitivt mening på den måde at

forsikre omverdenen om, at der ikke indgår andre interesser i netselskabernes forretningsmæssige beslutnin-

ger. N1 er i dag bemandet med over 400 ansatte medarbejdere.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Imidlertid vil kravet om personel kapacitet, på den måde det er fremsat i bemærkningerne til lovforslaget,

udgøre en udfordring i forbindelse med selskabsmæssige transaktioner, såsom opkøb af eller fusioner med

mindre netselskaber. I sådanne situationer vil ofte der i transaktionen indgå et netselskab, som netop ikke har

den fornødne personelle kapacitet, eksempelvis fordi det hidtidige personale ikke ønsker at indgå i transakti-

onen. I den midlertidige periode frem til en egentlig fusion af netselskaberne vil man stå i den situation, at man

enten skal:

1) Overflytte medarbejdere fra købende netselskab til det købte netselskab

2) Nyansætte de fornødne ressourcer i det købte netselskab

3) Eller deltidsansætte en række medarbejdere i både købende og købte selskab.

Alle tre muligheder vil indebære unødige ekstra omkostninger og administrativt besvær for netselskaberne

samt ansættelsesretlige uhensigtsmæssigheder for de omhandlede medarbejdere

–

især når der er tale om

en foranstaltning i en tidsbegrænset overgangsperiode.

Hvis man flytter en tung medarbejderressource fra det købende selskab til det købte selskab, vil denne højst

sandsynligt mangle i det købende selskab, og så står man bare med et nyt problem. En nyansættelse vil

ligeledes være uhensigtsmæssig, da fusionen af netselskaber ofte netop har til hensigt at drive synergier af

stordriftsfordele, og nyansættelsen således vil være begrænset til overgangsperioden og udgøre en ekstra-

omkostning i forhold til en samlet optimal ressourceanvendelse. Endelig vil anvendelse af deltidsansættelser

være decideret ufavorabel for de pågældende medarbejdere, bl.a. i forhold til pension og en række andre

medarbejdervilkår, hvilket højst sandsynligt enten vil resultere i krav om kompensation eller tab af vigtige med-

arbejderressourcer.

Vi støtter således fuldt op om, at netselskaberne skal have de fornødne personelle ressourcer til rådighed, og

at disse på den længere bane er forankret i netselskabet. Der er dog et behov for at tage højde for de konkrete

praktiske omstændigheder, som netselskaberne kan stå overfor. Her kommer ministeriets overvejelser (be-

mærkningernes afsnit 3.2.5.3) om, at den pågældende personelle kapacitet skal have en eksklusiv ansættelse

i det enkelte netselskab,

efter N1’s vurdering

til kort.

Til gengæld er der hjælp at hente både i tilknyttede lovbestemmelser og i FSTS’ hidtidige praksis på området.

I gældende EFL’s

§ 20a fremgår det, at:

”Den uafhængige overvågningsansvarlige må ikke have nogen stilling, noget

ansvar, nogen interesser

eller noget forretningsforhold i eller med eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder samt i eller

med virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere, jf. dog stk. 3.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 3. Stk. 2 er ikke til hinder for, at to eller flere netvirksomheder eller distributionsselskaber omfattet af

lov om naturgasforsyning udpeger den samme overvågningsansvarlige.” (egen understregning)

Den interne overvågningsansvarlige må, sammen med direktør og øvrig netselskabsledelse, siges at være

central i forhold til netselskabets personelle kapacitet og garant for en netdrift, som er uafhængig af andre

interesser. Alligevel er det i EFL vurderet, at denne godt kan have en tilsvarende rolle i et andet koncernfor-

bundet forsyningsselskab, når blot dette er en tilsvarende rolle for et tilsvarende forsyningsselskab og dermed

ikke medfører interessekonflikter.

FSTS (dengang: Energitilsynet) har i sin praksis understøttet denne model (sagnr. 12/14039 behandlet ved

møde den 25. juni 2013) og godkendt en model, hvor den interne overvågningsansvarlige var udlånt via en

udlånsaftale til to forskellige forsyningsselskaber fra et serviceselskab i samme koncern, som om denne var

ansat i disse to forsyningsselskaber. Vurderingen var, at: ”At en ansættelsesordning, hvor den overvågnings-

ansvarlige formelt har stilling i et koncernforbundet selskab, men reelt udøver sin stilling i netselskabet ikke er

i strid med naturgasforsyningslovens § 11a, stk. 2, 1.pkt. En sådan ansættelsesordning kan alene ske i over-

ensstemmelse med § 11a, stk. 2, ved fremvisning af solid dokumentation, eksempelvis via en udlånsaftale,

som klart foreskriver at samtlige ansættelsesretslige beføjelser, herunder instruktionsbeføjelser er fjernet fra

det koncernforbundne selskab og alene tillægges netselskabet.”

Det var ydermere et krav, at den overvåg-

ningsansvarlige kontraktligt var forpligtet til ikke at arbejde for andre selskaber end de to forsyningsselskaber.

FSTS vurderede således både, at kravet til den overvågningsansvarliges uafhængighed i forhold til interesser,

ansvar og forretningsforhold var opfyldt, selvom denne ikke var ansat i netselskabet, og selvom denne arbej-

dede på tværs af forsyningsselskaber. I afgørelsen blev der skelnet mellem

formelt

reelt

ansættelsesfor-

hold, og at den pågældende var udførligt afskåret fra interessekonflikter i forhold til den øvrige koncern. Des-

uden blev der også taget hensyn til de negative følger for den pågældendes ansættelsesforhold ved en mere

rigid tolkning af stillings- og ansvarsforhold.

Derudover er der i gældende EFL § 20b indsat en undtagelsesbestemmelse i forhold til kravet om særskilt

identitet, hvor:

”…Kravet

om identitetsmæssig adskillelse i stk. 1 og 2 gælder ikke i forhold til virksomheder, der udøver

net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp eller

virksomhed, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.”

(§ 20b, stk. 3)

Bestemmelsen om den overvågningsansvarliges uafhængighed i naturgasforsyningsloven er parallel til EFL.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Her er der i kravet om adskillelse også lagt vægt på, at der skal være en interessemæssig konflikt i form af en

kommerciel interesse. Denne må være vurderet ikke at være til stede i forhold til andre forsyningsaktiviteter,

når der på denne måde tillades en fælles identitet på tværs af forsyningsydelser.

Fælles for de nævnte eksempler er, at der er taget højde for, at der kan være praktiske omstændigheder, som

gør det relevant at nuancere de lovgivningsmæssige krav

–

så længe der på anden vis er garanti for, at den

egentlige bekymring om en interessekonflikt imødekommes.

Det er samtidig værd at have ordlyden for øje i Direktivets artikel 35:

”Er distributionssystemoperatøren en del af en vertikalt integreret virksomhed, skal vedkommende i det

mindste være uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og beslutningstagning, af andre aktiviteter,

der ikke vedrører distribution. Disse regler indebærer ikke en forpligtelse til at adskille ejerskab til aktiver

i distributionssystemoperatøren fra den vertikalt integrerede virksomhed.”

(pkt. 1) (egne understregnin-

ger)

”…distributionssystemoperatøren skal have reel beslutningskompetence uafhængigt af den vertikalt in-

tegrerede elektricitetsvirksomhed for så vidt angår de aktiver, der er nødvendige for at drive, vedligeholde

eller udvikle nettet. Distributionssystemoperatøren skal råde over de nødvendige ressourcer til at vare-

tage disse opgaver, herunder menneskelige, tekniske, fysiske og finansielle ressourcer.”

(pkt. 2.c) (egen

understregning)

Denne tekst er ikke ændret i forhold til den 2. liberaliseringspakke, og i det oprindelige udkast fra Kommissio-

nen indgik det, at alle relevante distributionsaktiver skulle placeres i det juridisk adskilte distributionsselskab.

Under forhandlingerne i Europarådet blev denne formulering dog ændret efter ønske fra flere medlemsstater.

Som det angives i Christopher Jones’:

”EU Energy Law, Volume 1, The Internal Market”

er der to forklaringer

på denne ændring: 1) Det giver større fleksibilitet i forhold til regnskaber og skatteformål og 2) et stort antal

medarbejdere, som arbejder for distributionsselskabet ser en fordel i at forblive ansættelsesmæssigt i moder-

selskabet.

Direktivteksten dækker altså over flere underliggende forhold. For det første understreges det, at kravet om

uafhængighed drejer sig om en adskillelse fra andre aktiviteter, der ikke vedrører distribution (første under-

stregning). Følgeligt handler det ikke om uafhængighed imellem distributionsselskaber. For det andet indebæ-

rer det ikke et krav om adskilt ejerskab af netaktiver (anden understregning), og disse aktiver omfatter også

Bogen kan med en vis rimelighed ses som en autoritativ fortolkning af direktivet, da den er skrevet af en række af de

embedsmænd fra Kommissionen, som udarbejdede direktivet og deltog i forhandlingerne om dette, bl.a. Christopher Jones

selv.

Jones, Christopher (ed.)

(2016): ”EU Energy Law, Volume 1, The Internal Market”. Fourth Edition. Claeys & Casteels.

Deventer (Holland)

–

Leuven (Belgien). Kapitel 5:

Unbundling of Distribution System Operators

af Jones, Christopher og

Cabau, Emmanuel. Pkt. 5.52, s. 208.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

medarbejdere. Det er disse forhold, som skal med i fortolkningen af sætningen om, at distributionsselskabet

skal råde over de nødvendige ressourcer (tredje understregning). Som det i flere af ministeriets citater fra

direktivet og fortolkningsnoten fremgår, er det væsentlige, at distributionsselskabet har ressourcerne uind-

skrænket til rådighed, og at eventuelle interessekonflikter i forhold til ikke-distributionsaktiviteter effektivt miti-

geres.

I en implementering af Direktivets artikel 35 vil det således være naturligt, at der på samme måde som i direk-

tivet tages hensyn til de praktiske forhold i distributionsselskaberne og den egentlige årsag til kravet om per-

sonel kapacitet

–

en egentlig interessekonflikt. Kravet til personal kapacitet bør være nuanceret nok til, at det

eksempelvis kan indeholde en pligt til at have økonomisk styrings-kompetence til rådighed for netselskabet,

men at denne kan deles med andre monopolselskaber, og at netselskabet gerne må anskaffe sig generiske

regnskabsydelser fra andre parter, da der ingen interessekonflikt eller afgivelse af beslutningskompetence er

i et sådant indkøb.

Det er en sådan nuancering N1 vil appellere til i forbindelse med lovforslaget. Det er ikke ensbetydende med,

at vi mener, at det lovgivningsmæssige krav om personel kapacitet skal laves om. Det betyder dog, at vi håber,

at der i ENS’ skønsmæssige vurdering af,

om denne personelle kapacitet er til rådighed, lægges vægt på

egentlig afskæring fra interessekonflikter og kompetent beslutningskompetence, samt et hensyn til effektivitet,

ansættelsesmæssige vilkår og

reelt

ansættelsesforhold i stedet for

formelt

ansættelsesforhold. Det er oplagt,

at en løsning, som indebærer andet end en formel ansættelse, også skal vurderes ud fra omfanget af de

omhandlede ressourcer, og hvor lang tid den bliver anvendt.

2.13. Dataadskillelse (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.2.6)

N1 er af den opfattelse, at den beskrevne ændring i forhold til berettigede parters adgang til forretningsmæssigt

følsomme oplysninger ikke giver anledning til en ændring af praksis for deling af data fra N1 i dag. Kontakt

med elleverandører, som har berettiget adgang til data, sker allerede i dag via datahubben. Ændringen vil

derfor alene give sig udtryk i nogle mindre præciseringer i N1’s program for intern overvågning og årsberet-

ningen vedrørende dette.

Det bør dog overvejes, om der på sigt kan opstå en konflikt mellem det, at fremsendelsen af data til berettigede

parter er begrænset til datahubben og det, at anvendelsen af data skal bruges til andet end almindelig afreg-

ning af elforbrugere. Som nævnt i lovforslaget kan der eksempelvis være et behov

i forbindelse med BEF’er,

hvor netselskabet opfordres til at lette delingen af data. Dette må netop forstås som noget, der ligger ud over,

hvad der ligger i datahubben i dag. Det kan også være relevant i andre situationer i forbindelse med anskaf-

felsen af fleksibel kapacitet. Hovedformålet må være, at adgangen til data (også til berettigede parter) skal ske

på ikke-diskriminerende måder. Det er klart, at begrænsningen til datahubben systemisk understøtter dette,

men det er også en begrænsning, som på sigt kan blive uhensigtsmæssig.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.14. De kollektive elforsyningsvirksomheders varetagelse af energilageraktiviteter (lovforslagets pkt. 3.2.7)

Øvelsen med at overføre reglerne om energilageraktiviteter til dansk lov er svær, bl.a. fordi selve definitionen

af energilagring i direktivet er meget generel og kan omhandle andet end elnetrelevante komponenter. Det

ville være hensigtsmæssigt, om det blev præciseret, hvilke typer af komponenter, der præcist tænkes om-

handlet af bestemmelsen.

Vi kan være i tvivl om snittet i forhold til fuldt integrerede netkomponenter er for restriktivt ud fra et samfunds-

økonomisk perspektiv. Således vil man eksempelvis kunne løse en del mindre spændingsproblemer ved ind-

sættelse af små batterier på transformerstationer og dermed sikre en pålidelig drift af nettet, men som også

sekundært og midlertidigt vil kunne løse mindre kapacitetsproblemer. Et sådant komponent vil imidlertid ikke

være at betegne som et fuldt integreret netkomponent i henhold til lovforslaget og vil derfor skulle underlægges

markedstest mv. Vi fornemmer dog ikke, at der vil være et marked for en sådan begrænset ydelse med en ofte

meget begrænset tidshorisont. Og vi er samtidig bekymrede for, om bestemmelserne i forhold til undtagelse

er så omfattende, at den samlede værdi af komponenten forsvinder, selvom det egentlig ville give mening fra

et generelt samfundsøkonomisk perspektiv.

2.15. De kollektive elforsyningsvirksomheders varetagelse af ladestanderaktiviteter (lovforslagets almene be-

mærkninger pkt. 3.2.8)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

2.16. Transmissionssystemoperatørernes opgaver (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.2.9)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

2.17. Transmissionssystemoperatørernes anskaffelse af ydelser (lovforslagets almene bemærkninger pkt.

3.2.10)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

2.18. Gennemførelse af elmarkedsdirektivet

–

Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser ift. det regionale ko-

ordinationscenter (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.3)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

2.19. Gennemførelse af elmarkedsdirektivet

–Elektricitetsvirksomheders

regnskabsføring og regnskabsmæs-

sig adskillelse (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.4)

Punktet angår regnskabsmæssig adskillelse, men også en udvidelse i forhold til myndighedernes mulighed for

at indhente oplysninger. Det giver mening, at omfatte den nye betegnelse

’elektricitetsvirksomheder’

og der-

med omfatte nye aktører som aggregatorer og

BEF’er

i forhold til relevant oplysningspligt. Imidlertid vækker

det lidt forundring, at også vertikalt integrerede virksomheder og forbundne virksomheder tilføjes til § 84 stk.

1, da der her ikke er tale om nye typer af aktører.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser kan det imidlertid udledes, at oplysningspligten sø-

ges udvidet

af hensyn til FSTS’ tilsyn med

markedsmæssigheden af netselskabernes indkøb af energibespa-

relser i henhold til EFL’s § 46. For N1 er det imidlertid uklart, hvorfor FSTS har behov for denne adgang, da

denne ordning udløber med udgangen af 2020, og det er op til netselskaberne at dokumentere markedsmæs-

sigheden i henhold til § 46.

Formålet med § 46 er, at netselskabernes indkøb skal foregå efter armslængdevilkår. Det vil sige, ligesom

hvis der var tale om en handel mellem to uafhængige parter. Armslængdevilkår skal dokumenteres efter de

anerkendte OECD-principper og metoder for transfer pricing, som også anvendes på det skatteretlige område.

Udfordringer ved at udvide oplysningspligten med henblik på, at FSTS kan indhente andre oplysninger til brug

tilsynet med § 46 end de af netselskabet oplyste ved vertikalt integrerede og forbundne virksomheder, er, at

det stiller disse virksomheder anderledes end ikke-forbundne parter. Den vertikalt integrerede eller forbundne

virksomhed forpligtes til at kunne dokumentere et salg ud over det, som er kravet i den af netselskabet valgte

transfer pricing metode. Dermed ophæves parallellen til indkøbet mellem to uafhængige parter, hvilket er mod-

stridende med formålet med § 46.

I stedet for denne udvidelse af oplysningspligten med henblik på anvendelse i forhold til § 46, bør der holdes

fast ved, at dokumentationspligten i henhold til § 46 ligger hos netselskaberne. Hvis denne dokumentation ikke

findes at være tilstrækkelig, og prisen ikke er markedsmæssig, har FSTS frie rammer inden for gældende EFL

til at fastsætte en mere korrekt markedsmæssig pris. Tilsynet kan dog ikke føres, så det de facto ophæver

muligheden for at indgå en aftale på armslængdevilkår. Dette er heller ikke tilfældet for skatteområdet og for

skattemyndighederne, som udgør

den klare reference for EFL’s § 46.

2.20. Teknisk og finansiel kapacitet for elproduktionsbevillinger (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.5)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

2.21. Regnskabsmæssig adskillelse af omkostninger til energispareordningen (lovforslagets almene bemærk-

ninger pkt. 3.6)

Med ophøret af energispareordningen giver det kun god mening, at den særskilte opgørelse af omkostninger

og henvisningerne til disse i lovgivningen ophører. Det vil ligeledes lette netselskabernes administration. Den

tiltænkte behandling af tilbageværende omkostninger, som påløber efter ordningens udløb, virker også fornuf-

tig.

Det bør dog sikres, at princippet om, at netselskabernes økonomi ikke påvirkes, hverken på indtægts- eller

omkostningssiden, også fastholdes i perioden efter ordningens egentlige ophør. Det indebærer, at ansøg-

ningsproceduren ved FSTS i forhold til dækning af tilbageværende omkostninger med tillæg til indtægtsram-

men og udeladelse af omkostninger fra benchmark ikke underlægges en uhensigtsmæssig restriktiv procedure

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

i forhold til typen af omkostninger, eller at der eksempelvis indsættes et væsentlighedsprincip i forhold til om-

kostningerne. Sådanne procedurer vil øge administrationsbyrden og ændre det grundlæggende princip i afta-

len om, at ordningen ikke påvirker netselskabernes almindelige driftsøkonomi.

2.22. Ensretning af netbevillingers udløbsdato (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 3.7)

N1 finder overvejelsen om en ensretning af netselskabernes bevillingsudløb for sagligt velfunderet. Det vil

også lette overblik og nogle administrative procedurer i netselskaber, der er resultat af fusioner, eller når der

er opkøbt flere netselskaber.

Vi vil dog henlede ministeriets opmærksomhed på, at et samtidigt udløb af bevillinger med udgangen af 2025

også indebærer, at ENS, som bl.a. skal vurdere netselskabernes fortsatte tekniske, finansielle og personelle

kapacitet (jf. ændringen i lovforslagets pkt. 3.2.5) ved bevillingsfornyelser, kan komme til at stå over for en

anseelig administrationsbyrde op til et sådant fælles udløb. Denne ville med det nuværende fornyelsessystem

være spredt ud over flere år.

Af hensyn til både det administrative pres i ENS og for at undgå udsættelser og usikkerhed i netselskaberne

om bevillingsfornyelsen vil N1 opfordre til, at processen vedrørende fornyelsen af bevillingerne ultimo 2025

påbegyndes i god tid inden udløbet, samt at der, ligeledes i god tid inden, opstilles klare retningslinjer for

netselskaberne om kravene til bevillingsfornyelserne og kan være en eventuel dialog mellem netselskaber og

ENS om disse. Herunder bør der især være fokus på, hvordan eventuelle nye krav (eksempelvis personel

kapacitet) vurderes og kan imødekommes af netselskaberne.

2.23. Forordning om det indre marked for elektricitet (elmarkedsforordning)

–

tarif (lovforslagets almene be-

mærkninger pkt. 3.8)

Det er en naturlig følge af indførelsen af en EU-forordning, at den implementeres direkte i dansk lov. Imidlertid

er en simpel henvisning til en artikel i den pågældende EU-forordning lidt usædvanlig, især fordi den pågæl-

dende artikel omhandler mere end blot rene principper for tarifering, men også henviser videre til et løbende

udviklingsarbejde i EU-regi (artiklens punkt 9 og 10). Det gør den danske lov svær at læse, hvilket yderligere

understreges af ministeriets egen vurdering af, at det er uklart, om den nuværende danske model for tarifering

skal ændres.

Efter N1’s vurdering bør der som minimum indsættes

en kvalificerende ordlyd i forhold til, hvilke principper for

tarifering EU-forordningens artikel 18 omhandler, og hvilken konsekvens det har i en dansk kontekst.

2.24. Elforsyningslovens regler om udpegede elektricitetsmarkedsoperatører (lovforslagets almene bemærk-

ninger pkt. 3.9)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.25. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige (lovforslagets almene be-

mærkninger pkt. 4)

Som det fremgår af lovforslaget indebærer implementeringen af elmarkedsdirektivet et øget ressourcebehov

ved myndighederne på området, her primært ENS og FSTS. Den måde direktivet bliver implementeret på

indebærer en række nye tilsynsopgaver og disse tilfalder primært FSTS. Indholdsmæssigt er opgaverne meget

varierede og spænder fra tilsyn med forbrugerrettigheder til etablering af regionale koordinationscentre og

udbud af nettab.

Det vil med stor sandsynligvis i sidste ende være forbrugerne, der kommer til at betale for det øgede tilsyn.

Det bør være det underliggende fortsæt i forhold til de nye tilsynsopgaver, at omkostningen til tilsyn skal stå

mål med den værdi, der opnås for forbrugerne og markedet. Det vil således også være hensigtsmæssigt, at

der sættes nogle meget klare pejlemærker for de nye tilsynsopgavers omfang og indhold i direkte sammen-

hæng med fastlæggelsen af den funktion, der skal føres tilsyn med.

Et nævneværdigt eksempel er tilsynet med ny regulering af indkøb af nettab. Reguleringen består i, at nets-

elskaberne fremadrettet forpligtes til at indkøb nettab direkte på spotmarkedet eller via udbud

–

modsat tidli-

gere hvor det blot har været kravet, at ydelsen skulle købes på markedsmæssige vilkår. Indkøb via udbud er

en delmængde af indkøb på markedsmæssige vilkår. Det praktiseres allerede af flere netselskaber, herunder

N1. Direkte indkøb på spotmarkedet må på sin vis også være en delmængde af et indkøb af markedsmæssige

ydelser.

Tilsynet med indkøb på markedsmæssige vilkår under EFL’s § 46 ligger i dag allerede ved FSTS

gør det også efter 2021. Det er derfor uklart, hvad der ligger i de ekstra 1,5 årsværk den nye tilsynsopgave

ventes at trække fra 2021 og frem, ud over et forhåndsgodkendelsessystem, da en indsnævring af mulighe-

derne for netselskabernes indkøb også burde resultere i et enklere tilsyn.

Eksemplet er illustrativt, fordi det viser, at en umiddelbar kortlægning af konkrete tilsynsopgaver i forbindelse

med implementeringen af de nye opgaver, vil give et bedre billede af, hvad tilsynsopgaverne reelt indebærer,

og hvordan de kan tilrettelægges, så de står mål med den værdi, der opnås af forbrugerne og markedet. Det

vil samtidig give de andre involverede aktører mulighed for at tilrettelægge virksomhed og dokumentation for

denne i overensstemmelse med de forventninger, der ligger om fremadrettet tilsyn.

På andre områder af lovforslaget end nettab er der tale om tilsynsopgaver, som ligger i periferien af myndig-

hedernes tidligere opgaver, eksempelvis vurderingen af netselskabernes udviklingsplaner og vurderingen af

personel kapacitet. Her er der givet vis behov for yderligere myndighedsressourcer, men igen behov for for-

udsigelighed i forhold til tilsynsopgavens karakter. N1 vil derfor opfordre til, at der for alle nye tilsynsopgaver

udfærdiges en klarere og mere entydig ramme for disse i forhold til indhold og omfang i forbindelse med lov-

forslaget eller udmøntningen af dette i bekendtgørelser.

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.26. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. (lovforslagets almene bemærkninger

pkt. 5)

Lovforslaget vil med al sandsynlighed blive en central del af udviklingen af markedet, så den grønne omstilling

i højere grad end i dag understøttes. Indlejret i den nye regulering er der helt naturligt en række kontrol- og

tilsynsopgaver. Disse og omkostningerne, der følger med, er en integreret del i at sikre funktionalitet og kon-

kurrence på lige vilkår i den grønne omstilling. Det er blot værd at bemærke, at nye tilsynsopgaver rettet mod

netselskaberne både rammer netselskabernes omkostninger gennem nye dokumentationskrav og administra-

tive procedurer og gennem en øget betaling til ENS og FSTS, da myndighedsopgaver rettet mod netselsk-

aberne i stor udstrækning finansieres via netselskabernes myndighedsbetaling. I sidste ende vil det være for-

brugerne i det enkelte netselskabs område, som betaler prisen for de nye kontrol- og tilsynsopgaver.

Selvom det af ministeriet vurderes, at de nye direktivkrav ikke vurderes at påvirke tarifferne væsentligt (for-

mentlig også fordi omkostningerne fordeles ud over mange forbrugere) er det N1’s vurdering,

at der vil være

en del omkostninger forbundet med implementeringen af så mange nye kontrol- og tilsynsopgaver samt nets-

elskabernes håndtering af nye aktører, udviklingen af nye processer i markedet mv. Derfor er det også værd

at være opmærksom på, at en væsentlig del af omkostningerne kan reduceres, hvis der skabes tilpas enkel-

hed, klarhed og forudsigelighed om de fremadrettede krav og procedurer. Tilsynsopgaverne og deres omkost-

ninger bør stå mål med værdi og risiko. Derfor er det afgørende, at der i forbindelse med en identificeret

tilsynsopgave foretages en åben vurdering af, hvad den reelle risiko for non-compliance er, hvad der er rele-

vante tiltag for at imødekomme denne, og hvordan disse tiltag kan understøtte enkelhed, klarhed og forudsi-

gelighed for tilsynets subjekter.

2.27. Administrative konsekvenser for borgerne (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 6)

Se under punkt 2.26 om forbrugernes betaling gennem øgede tariffer.

2.28. Miljømæssige konsekvenser (lovforslagets almene bemærkninger pkt. 7)

N1 har ingen særskilte bemærkninger til dette punkt.

3. Afrunding

Vi håber, at de ovenstående bemærkninger og kommentarer vil blive taget som konstruktivt input til lovforslaget

og det videre arbejde med implementeringen af direktivet. Vi står selvfølgelig til rådighed, såfremt der skulle

være behov for uddybende oplysninger eller spørgsmål.

Med venlig hilsen

Jan Østergaard Jensen og Daniel Skovsbo Erichsen

N1 A/S

Edison Park 1

6715 Esbjerg

Tlf. 70 23 00 43

CVR-nr. 25 15 41 50

n1.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 4 -- [ NL Norlys' høringssvar vedr. høring af elforsyningslov 24-8-2020 ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København

Sendt til

[email protected],

kopi til

J.nr.: 2019-90526

24. august 2020

Høringssvar vedrørende forslag til Lov om

ændring af lov om elforsyning

Norlys vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til lov om ændring af

lov om elforsyning (elforsyningsloven) som implementerer elmarkedsdirektivet i

dansk lov. Udover dette høringssvar, der gives af koncernen Norlys, afgiver N1 et

selvstændigt høringssvar.

Norlys ser positivt på, at elmarkedsdirektivet nu implementeres i dansk lov. Den

ambitiøse politiske klimamålsætning om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030

kalder på et moderne elmarked, hvor blandt andet digitalisering skal muliggøre

integration af markant mere vedvarende energi i elnettet. Dette sker gennem

fleksibel anvendelse af el, nye innovative elprodukter til kunderne og en

markedsmodel, der giver den enkelte forbrugere og energifællesskaber mulighed for

at bidrage til den grønne omstilling ved at anvende energien, når den er rigelig, og

ikke mindst baseret på vedvarende energi og samtidigt sikre omkostningseffektiv

drift- og udbygning af elnettet.

Elmarkedsdirektivet og dette lovforslag til ændring af elforsyningsloven er

startskuddet til fremtidens elmarked, som Norlys hilser velkomment. Som medlem

af Dansk Energi bakker Norlys op om Dansk Energis høringssvar og fremkommer i

nærværende høringssvar med tilføjelser og nuancer hertil.

Overordnet set ser Norlys positivt på implementeringen af elmarkedsdirektivet og

lovforslagets forslag til ændringer i elforsyningsloven. Dog er der en række

elementer hvor vi, på lige fod med Dansk Energi, ser behov for at kommentere på.

Om Norlys

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med over 1,5

mio. kundeforhold. Norlys er et forbrugerejet selskab med over 700.000

andelshavere. Vi er fast forankret i Jylland

–

fra Vendsyssel i nord til grænsen i

syd. Norlys repræsenterer hele værdikæden af energisystemet med produktion

af vedvarende energi, salg af el og gas til over 750.000 kunder og transport af

el til forbrugerne i vores forsyningsområde via netselskabet N1. Norlys’

samlede aktiviteter inden for vedvarende energi varetages gennem

medejerskab af Eurowind Energy A/S som er en af Europas største udviklere

indenfor landbaseret vind og sol. De næste 5 år kommer vi til at investere 10

mia. kr. for at styrke den grønne omstilling og digitalisering af Danmark.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Væsentlige pointer fra høringssvaret

Norlys ønsker at fremhæve en række pointer og anbefalinger, som vi finder

essentielle for en succesfuld implementering af elmarkedsdirektivet i dansk

lovgivning. De enkelte punkter uddybes efterfølgende i høringssvaret.

Udvikling af digitale borgerenergifællesskaber i samspil med elnettet

•

Borgerenergifællesskaber kan blive en vigtig del af fremtidens elmarked og

bidrage positivt til effektiv drift af elnettet, og skabe borgernært

engagement i den grønne omstilling

•

Norlys ser borgerenergifællesskaber som digitale fællesskaber i samspil med

elnettet. Hvis borgerenergifællesskaber får mulighed for at eje eller drive

elnettet, skabes ulige muligheder for forskellige borgerenergifællesskaber.

Derfor anbefaler Norlys, at man fastholder at borgerenergifællesskaber ikke

kan eje elnet

•

Nem adgang til data i realtid er forudsætning for et borgerenergifællesskab.

Dette kan fx sikres ved adgang til ikke-verificeret data fra datahubben.

Finansiering af øget dataadgang er et kollektivt anliggende, hvilket skal

afspejles i opkrævningen. Derfor vil det også være naturligt, at

omkostningen bliver omfattet af den kollektive nettarif

•

Aggregatoren skal indarbejdes i elmarkedet som integreret på lige fod med

elhandleren. Norlys foretrækker og anbefaler lovforslagets model 1, som

kan indarbejdes i eksisterende markedsdesign

Forbrugerrettigheder til erhvervskunder

•

Ændring af slutkundebegrebet medfører, at erhvervskunder opfattes som

forbrugerrettigheder, som Norlys ikke finder gunstigt for hverken

elhandelsvirksomheden eller erhvervskunden, da det er et opgør med

virksomheders aftalefrihed

•

Norlys anbefaler, at elmarkedsdirektivet på dette punkt indarbejdes i dansk

lovgivning som en absolut minimumsimplementering

Rammer for elhandel der ikke hæmmer markedet

•

En stor del af elhandelsvirksomhedens muligheder for at differentiere sig i

markedet går via den kommunikation, der er med kunden, herunder

regning, kontrakter mv. Øget regulering vil mindske denne mulighed uden

at skabe værdi for kunden

•

Norlys anbefaler, at elmarkedsdirektivet implementeres med størst mulige

frihedsgrader for elhandelsvirksomheden til udformning af faktura og

kontrakter for herved at kunne skabe bedre produkter til kunderne

•

Der bruges i dag mange ressourcer på varsling af kunder. Norlys bakker op

om lovforslaget, der medfører at varslingspligten for erhvervskunder alene

vedrører det konkurrenceudsatte priselement. Norlys anbefaler yderligere,

at dette også bliver gældende for husholdningskunder

Fra leveringspligt til dynamisk leveringspligtsprodukt

•

Det er

Norlys’ erfaring,

at leveringspligten i dag hæmmer innovation og

udvikling af nye produkter til gavn for kunderne. Derfor kan Norlys ikke

bakke op lovforslagets forslag om at indføre snævre undtagelser til den

nuværende leveringspligt

•

Norlys anbefaler, på linje med Dansk Energi, at man overgår fra

leveringspligt, som vi kender den i dag, til en fokuseret ét-produkts-model

for leveringspligten, som kan samtænkes med kravet om dynamiske

priskontrakter

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Elproduktionsbevillinger for vedvarende energiproduktion fra vind og sol

•

Med aktiviteter indenfor landbaseret vedvarende energi finder Norlys, at

elproduktionsbevillinger for produktion af vedvarende energi er en

unødvendig administrativ byrde. Norlys forslår derfor, at reglerne om

elproduktionsbevillinger ændres således, at anlæg til produktion af

vedvarende energi undtages herfor

Rammevilkår skal sikre fortsat investering i og effektiv drift af elnettet

•

Norlys finder det uheldigt, at man i bemærkningerne antyder et så specifikt

krav som ansættelse af økonomichef/økonomidirektør i netselskabet. Kravet

skaber uvished og kan føre til dobbeltbemanding i koncernen, hvorved

forbrugergevinsten mindskes. Norlys anbefaler, at det specifikke krav

udskrives af lovbemærkningerne

Generelle bemærkninger

Det er essentielt for en succesfuld implementering af elmarkedsdirektivet, at

direktivet tilpasses den danske kontekst, særligt i relation til introduktion af de nye

roller i elmarkedet, eksisterende roller og definitioner i elmarkedet og kundernes

præferencer.

Norlys bemærker, at lovforslaget implementerer elmarkedsdirektivet på relativt

overordnet niveau med efterfølgende regeludstedelse på baggrund af bemyndigelser

til ministeren herunder Energistyrelsen, Energinet, netselskaber og ikke mindst

Forsyningstilsynet. Det kan som sådan være ganske fornuftigt, da store dele af

lovgivningen vedrører markedsregler mv., hvor der løbende vil være behov for

tilpasning. Dog bekymrer det, at der i lovforslaget lægges op til at denne

regeludstedelse skal være på plads 1. januar 2021. Der er tale om essentielle regler

for et velfungerende elmarked, og Norlys er bekymret for, at disse bemyndigelser

hastes igennem med dertil ufuldstændigt regelgrundlag til følge. Historisk har det

ført til tidskrævende regulering hos blandt andet Forsyningstilsynet med lange

sagsbehandlingstider.

Derudover vil Norlys gerne bemærke, at en stor del af de regler, der skal fastlægges

frem mod 1. januar 2021, medfører behov for større ændringer i IT-systemer,

administrative procedurer mv., som tager tid at implementere og først kan

igangsættes, når regler og retningslinjer ligger fast. Derfor bør der i udmøntning af

nærværende lovforslag sikres at denne implementeringstid, op mod 12 måneder,

håndteres. Yderligere vurderer Norlys, at de administrative omkostninger som

opgøres i lovforslaget er urealistisk lave og bør revurderes.

Som et særskilt punkt finder Norlys det bekymrende, at Forsyningstilsynet

bemyndiges til at udarbejde vigtige materielle regler. Forsyningstilsynets

fornemmeste opgave er at føre et uvildigt tilsyn med energisektoren ud fra de til en

hver tid gældende regler. Regler som i vores optik udstedes af ministeren eller

Energistyrelsen. Norlys bakker derfor op om Dansk Energis forslag om at lade alle

bemyndigelser tilfalde ministeren.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Begreber og definitioner

Af lovforslaget fremgår det, at der introduceres to nye definitioner hhv. aktiv kunde

og slutkunde. I afregningsøjemed defineres en kunde ud fra et aftagenummer.

Norlys anbefaler på de kraftigste, at man holder fast i dette kundebegreb, som

allerede anvendes i gældende elforsyningslov, og ikke som her skaber forvirring om

begrebet kunde. Vi forstår, at der er et ønske om at implementere definitioner af

elmarkedsdirektivet direkte i dansk lov, men har svært ved at se den faktiske værdi,

når der er mulighed for at anvende nationale begreber. I forhold til aktive kunder

henvises der blandt andet til en gruppe af kunder, som handler i fællesskab. Med

timeafregnede, fjernaflæste elmålere har alle elforbrugere i dag mulighed for og ret

til at agere som aktive elforbrugere i elsystemet.

Yderligere udebliver en entydig definition af det nye begreb lokalitet. Det fremgår

ikke tydeligt, om der ændres på definitionen af egenproducenter. Umiddelbart

forstår Norlys, og såfremt det er korrekt forstået, bakker op om, at dette begreb

ikke adskiller sig fra elforsyningslovens definition af et forbrugssted som en samlet

matrikel eller sammenhængende bygninger med kun én forbruger på tværs af flere

matrikler.

Udvikling af digitale borgerenergifællesskaber i samspil med elnettet

Det er Norlys’ overbevisning at udviklingen af borgerenergifællesskaber skal ske i

samarbejde med elnettet og ikke på trods af elnettet. Det danske elnet har stærke

rødder i andelsbevægelsen

–

det er noget, vi skal værne om. I dag drives og

udvikles elnettet ud fra et kollektivitetsprincip til gavn for samfundet i sin helhed, og

sikrer Europas laveste nedetid?. Med introduktion af borgerenergifællesskaber i

elmarkedet gives nu mulighed for endnu engang at kunne styrke andelstanken og

den forbrugerdrevne grønne omstilling. Det vil udvikle vores elmarked, og denne

udvikling ser vi gerne ske i tæt samarbejde med elnettet.

Det er derfor også positivt, at lovforslaget ikke lægger op til, at

borgerenergifællesskaber kan eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt forvalte

distributionsnet. En sådan mulighed ville være et skridt væk fra principperne bag et

forbrugereje om, at vi er stærkere i fællesskab. Mulighed for ejerskab af elnet ser

Norlys som en skævvridning mellem forskellige typer af borgerenergifællesskaber,

som i høj grad vil favorisere store, professionelt drevne borgerenergifællesskaber

med finansiel og teknisk mulighed for at eje og drive et elnet til fordel for mere

borgernære energifællesskaber, som det må forstås var hensigten bag introduktion

af denne nye rolle i elmarkedet.

I projektet ”Delestrøm” har Norlys allerede vist, at det er muligt at drive et digitalt

borgerenergifællesskab, som udnytter den eksisterende elinfrastruktur. Dette stiller

selvfølgelig krav til, at elnetselskaberne indgår proaktivt og engageret i disse typer

af samarbejder. Elnetselskaber omkring i landet står overfor en kulturændring, hvor

de i højere grad, trods engrosmodellen, er en samarbejdspart overfor elmarkedets

nye aktører. Heldigvis er man allerede godt på vej. Det sagt stiller Norlys sig

skeptisk overfor lovbemærkningens henvisning til, at netselskabet får nye opgaver,

da det endnu ikke vides, om dette bliver tilfældet. Norlys opfordrer til, at man i

stedet ser tiden an og efterfølgende vurderer hvilke konkrete opgaver, der ligger for

netselskaberne i snitfladen til elmarkedets nye aktører.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Enkel adgang til data i realtid er en forudsætning for borgerenergifællesskaber

I forbindelse med det omtalte projekt gjorde Norlys en række erfaringer i forhold til,

hvor problematisk det kan være at få adgang til forbrugerens data direkte fra

elmåleren til trods for krav herom. Dette er både et problem for det berørte

borgerenergifællesskab, da store dataomkostninger kan mindske lysten til at indgå i

fællesskabet, og samtidigt er det en unødvendig samfundsøkonomisk omkostning,

da netselskaberne allerede i dag bidrager med inddatering af forbrugsdata i

datahubben fra fjernaflæste målere. Dog vil Norlys understrege, at det, for at give

borgerenergifællesskaber tilstrækkelig mulighed for at agere på baggrund af

forbrugsdata kræver, at denne er tilgængelig for forbrugeren hurtigere end i dag og

optimalt i realtid.

Derfor bakker Norlys også op om Dansk Energis fokus på frisættelse af forbrugsdata

og påpeger vigtigheden af, at der etableres den nødvendige hjemmel til, at

netselskaberne kan igangsætte dette vigtige arbejde. Frisættelse af data i realtid er

dén vigtigste forudsætning for udvikling af digitale, intelligente

borgerenergifællesskaber. Norlys ser dataadgangen i realtid som et anliggende for

det samlede elsystem og ikke det enkelte borgerenergifællesskab, hvilket skal

afspejles i finansieringen. Derfor vil det også være naturligt, at omkostningen bliver

omfattet af den kollektive nettarif.

Vertikale borgerenergifællesskaber stilles bedre end horisontale

Norlys ønsker, at alle typer af borgerenergifællesskaber gives lige adgang i

elmarkedet og derved gives lige muligheder for at bidrage positivt til den grønne

omstilling. Forbrugeren skal have lige adgang til at indgå i borgerenergifællesskaber

af såvel vertikal karakter fx boligforeninger eller etageejendomme og horisontal

karakter fx villavejen. I dag ligger udfordringen bland andet i muligheden for

nettoafregning af egenproduceret strøm.

Norlys’

tidligere nævnte projekt

”Delestrøm” har bevist, at det er muligt at få engageret borgere til at

indgå i et

energifællesskab, også hvor nettoafregning af strøm ikke er mulig.

Norlys bakker fuldt op om digitale, frem for fysiske, borgerenergifællesskaber med

ejerskab af net. I samspil med elnettet bliver det endnu mere essentielt, at

borgerenergifælleskaber kan bidrage positivt til fleksibel drift af den fysisk

infrastruktur. Derfor skal det sikres, at det bliver muligt at bringe den fleksibilitet,

som fællesskabet bidrager med på den digitale parallelinfrastruktur, i spil. Norlys er

bekymret for, at disse fordele udvandes, såfremt borgerenergifælleskabet fysisk er

placeret på tværs af to eller flere substationer eller sågar flere netområder. Dette

stiller store krav til cost-benefit-analysen, som ligger til grund for tariffastsættelsen

og kan, hvis det er administrativt tungt for borgerenergifællesskaberne, virke som

en stopklods for fællesskabet.

Aggregatoren som integreret del af elmarkedet på lige fod med elhandleren

Med lovforslaget introduceres aggregatorer som en ny rolle i elmarkedet og derved

også regler for aggregatorens ageren i elmarkedet. Dette støtter Norlys op om, da

aggregatorrollen er en vigtig brik for at tilvejebringe fleksibelt forbrug, der reelt kan

bidrage positivt til drift af elnettet og derved indpasning af øgede mængder

vedvarende energi i vores energisystem.

Da samtlige af de nye roller defineret i elmarkedet i vid udstrækning leverer den

samme type forbrugsfleksibilitet, er det essentielt for et velfungerende

fleksibilitetsmarked, at disse stilles lige i markedet.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I lovforslaget beskrives to modeller for aggregatorer. En model 1 hvor aggregatorer

også er elhandler på forbrugerens aftagerpunkt, og en model 2 hvor aggregatoren

er uafhængig af elhandleren. Norlys bakker op om model 1, da denne stiller

aggregatoren og elhandleren lige i markedet og vil kunne indarbejdes indenfor

gældende markedsdesign. Ydermere vil der i denne model ikke opstå tvister om

kompensation, ubalancer mv.

Forbrugerrettigheder til erhvervskunder

Med både kunder i privat- og erhvervssegmentet har Norlys indgående kendskab til

begge markeder, kundernes behov og særligt de store forskelle mellem disse

kundetyper. Hvor markedet for privatkunder er præget af høj grad af ensartethed

som følge af regulering, herunder forbrugerrettigheder, er markedet for

erhvervskunder præget af individuelt forhandlede kontrakter til gavn for begge

kontraktpartere.

Ny slutkundedefinition skaber udfordringer

Når man med lovforslaget introducerer begrebet slutkunde og lader dette omfatte

både husholdnings- og erhvervskunder, falder erhvervskundesegmentet ind under

samme forbrugerrettigheder som privatkunder. Norlys har selvfølgelig respekt for,

at direktivet skal implementeres korrekt. Men en så drastisk ændring vil være til

ugunst for både elhandelsvirksomhederne og erhvervskunderne. Der skal således

fortsat sikres råderum til, at erhvervskontrakter ikke påtvinges yderligere

regulering. Det er helt essentielt at værne om virksomheders aftalefrihed og ikke at

pådutte erhvervskunder fordyrende elementer til deres kontrakter, som ikke skaber

reel værdi.

I sidste instans kan det have den konsekvens, at elhandelsvirksomheder fravælger

erhvervskundesegmentet, hvormed konkurrencen mindskes, hvilket ikke vil være i

erhvervslivets interesse.

Derfor foreslår Norlys, at erhvervskunder også fremadrettet skal kunne indgå

kontrakter om leverancer af el med udgangspunkt i aftalefrihed. Derfor bakkes også

op om Dansk Energis linje med henvisning til ønske om, at de nye regler om

rettigheder for erhvervskunder implementeres som en absolut

minimumsimplementering.

Det er Norlys’ vurdering,

at dette også er i erhvervslivets

interesse.

Rammer for elhandel der ikke hæmmer markedet

Kontrakter, faktura, varslinger mv. er en fundamental del af relationen mellem

elhandelsvirksomheden og kunden. Strøm er, som bekendt, et ganske generisk

produkt. Strøm er strøm. Derfor går en stor del af elhandelsvirksomhedens

muligheder for at differentiere sig i markedet via denne kommunikation og relation

til kunderne. Allerede i dag er denne kontakt præget af høj grad af regulering, og

med dette lovforslag øges reguleringspresset og bureaukratiet for

elhandelsvirksomheden.

Øget regulering af kontrakter og faktura komplicerer unødigt

Det er Norlys’ klare overbevisning, at reguleringen ikke medvirker til en enklere

kommunikation med kunderne ej heller en mere overskuelig faktura. Norlys er sat i

verden for at levere energi, internet og tv til vores kunder så enkelt som overhoved

muligt.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Derfor anbefaler Norlys, at elmarkedsdirektivets krav implementeres i danske

lovgivning som en absolut minimumsimplementering med størst mulige

frihedsgrader for elhandelsvirksomheden til udformning af faktura og kontrakter.

Derfor bakker Norlys også op om Dansk Energis detaljerede anbefalinger på

området.

Norlys kan også konstatere, at gennemføres disse omfattende nye krav til vores

afregning mv., vil det kræve omfattende ændringer af IT-systemer mv., hvorved

der kan sås tvivl om validiteten af vurderingen af de administrative byrder, som

fremgår af dette lovforslag.

Varsling er omkostningstungt og skal være værdiskabende for kunderne

Med ændring af definitioner i lovforslaget og indførelse af forbrugerrettigheder til

erhvervskunder introduceres også nye varslingskrav. Norlys finder det positivt, at

man tilpasser varslingspligten for erhvervskunder til alene at omfatter det

konkurrenceudsatte priselement af leveringsprisen. Herunder også præciseringen,

at priselementer, fx nettariffer, der viderefaktureres uændret til kunden er undtaget

af varslingspligten. Yderligere kunne man argumentere for, at det præciseres at

varslingspligten alene gælder ændringer, der er til ugunst for kunden.

Elhandelsvirksomheden vil, i sagens natur, have incitament til at viderebringe

information, der er i kundens favør.

I forhold til husholdningskundesegmentet er Norlys uforstående overfor, hvorfor

man i lovforslaget fastholder en fuld varslingspligt

–

og ikke blot det

konkurrenceudsatte priselement i leveringsprisen. Stilles der fortsat krav til

elhandelsvirksomheden om varsling af netydelser, pålægges

elhandelsvirksomhederne fortsat en administrativ byrde af substantiel karakter.

Yderligere problematiseres dette af uklarhed omkring varslingskrav fra netselskabet

til elhandelsvirksomheden. Norlys har meget svært ved at se, hvorledes der med

disse varslinger skabes værdi for kunden, da kunden har meget begrænset

mulighed for at imødegå disse ændringer, fx ville det kræve, at kunden skiftede

netselskab, hvilket alene er muligt ved fraflytning.

Såfremt nuværende varslingspligt fastholdes, mod Norlys’ anbefaling, bør

varslingsfristen afkortes således, at elhandelsvirksomheder har reelle muligheder for

at efterleve disse.

Fra leveringspligt til dynamisk leveringspligtsprodukt

Det fremgår af lovforslaget, at de nye roller i elmarkedet, som introduceres med

implementering af elmarkedsdirektivet, ikke er forenelige med den nuværende

leveringspligt. Leveringspligtens nuværende udformning udspringer af den tidligere

forsyningspligt og et gammeldags elmarked uden digitalisering og timeaflæste

målere. I vores optik er tiden kommet til at gøre op med en gammeldags

leveringspligt og bringe markedet i spil for at kunne levere nye og innovative

elhandelsprodukter skræddersyet til de enkelte kundegrupper. Vi er overbeviste om,

at vi herved får mulighed for at få flere og langt mere interessante

elhandelsprodukter på hylderne til gavn for kunderne.

Derfor opfordrer Norlys til, at man benytter denne lejlighed til et bringe

leveringspligten ind i det enogtyvendeårhundrede og et moderne elmarked. Norlys

bakker derfor ikke op om, at man, med lovforslaget, indfører snævre undtagelser til

den nuværende leveringspligt. Norlys forstår hensigten med undtagelserne, men

understreger, at det er en kortsigtet løsning, som på sigt ikke gavner elmarkedet

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

eller forbrugerne. Hos Norlys har vi konkrete eksempler på, at produkter målrettet

enkelte kundetyper er taget af hylden eller ikke markedsført, fordi produktet i givet

fald skulle tilbydes alle kunder, hvorved det ville medføre en signifikant risiko for

elhandelsforretningen. Dette gavner hverken innovation, kundemobilitet eller

konkurrencen i elmarkedet.

Heraf kan det altså sluttes, at Norlys bakker fuldt op om Dansk Energi anbefalinger

om at overgå fra leveringspligt til en fokuseret ét-produkts-model for

leveringspligten. Norlys bakker ligeledes op om modellen, hvor lovforslagets krav til

dynamiske priskontrakter sammentænkes med denne ét-produkts-model således, at

der stilles krav om, at alle elhandelsvirksomheder skal tilbyde mindst ét dynamisk

elprisprodukt til alle kunder.

Fastholdes de nuværende krav i lovforslaget, vil det de facto medføre en dobbelt

leveringspligt for store elhandelsvirksomheder, hvilket betragtes som en

overimplementering og ikke er acceptabelt.

Elproduktionsbevillinger for vedvarende energiproduktion fra vind og sol

Norlys’ aktiviteter indenfor produktion af vedvarende energi håndteres via

medejerskab i selskabet Eurowind Energy, som hovedsageligt udvikler landbaseret

vedvarende energi fra vind og sol. Elproduktionsbevillinger for produktion af

vedvarende energi er en unødvendig administrativ byrde, og Norlys foreslår derfor,

at reglerne om elproduktionsbevillinger ændres således, at anlæg til produktion af

vedvarende energi undtages herfor. Dette er i tråd med anbefalinger i Dansk

Energis høringssvar.

Rammevilkår skal sikre fortsat investering i og effektiv drift af elnettet

Som ejer af et netselskab har Norlys interesse i, at dette vertikalt forbundne selskab

drives så effektivt som muligt. Netselskabet har ansat langt hovedparten af de

medarbejdere, der udfører opgaver for netselskabet, men der høstes også åbenlyse

synergifordele ved at benytte fællesfunktioner, der er generiske af natur som

eksempelvis en fælles regnskabsfunktion, samt facility ydelser og IT. Det sker

selvfølgelig med behørigt hensyn til den funktionelle adskillelse, da der i

netselskabet er funktioner til rådighed, som kan tage stilling til de fælles ydelser fra

et udelt netselskabsperspektiv, men som har f.eks. regnskabskompetencer, der er

mere specifikke og indgående på det regulerede område. Derfor er det uheldigt, at

man i bemærkningerne antyder et så specifikt krav som ansættelse af

økonomichef/økonomidirektør i netselskabet. Dette krav skaber uvished og kan føre

til dobbeltbemanding i koncernen, da økonomichef/økonomidirektørens

ansvarsområde går på tværs af koncernen. Herved mindskes i sidste ende

forbrugergevinsten, og det vil ultimativt føre til en dyrere drift af netselskabet.

Derfor anbefaler Norlys, at det specifikke krav om ansættelse af

økonomichef/økonomidirektør i netselskabet udskrives af lovbemærkningerne.

Såfremt der er behov for yderligere kommentarer til eller uddybning af

ovenstående, står Norlys selvfølgelig til rådighed. I så fald kontaktes Nikolaj

Nørregård Rasmussen på

Med venlig hilsen

Nikolaj Nørregård Rasmussen

Public Affairs-chef, Energi

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 5 -- [ NOAH 2020-08-24-NOAH høringssvar elforsyningsloven ] --

Energistyrelsen

Miljøbevægelsen NOAH

Friends of the Earth Denmark

Nørrebrogade 39

2200 København N

Tlf. 35 36 12 12

www.noah.dk

København, den 23. august 2020

NOAH Friends of the Earth Denmark´s kommentar til ændring af elforsyningsloven om

aktive forbrugere, energifællesskaber m.m.

Vi har i NOAH Friends of the Earth Denmark fulgt tilblivelsen af forskellige EU Direktiver til

implementering af ”Vinterpakken” fra starten. Det har været et gennemgående træk, at man både fra

EU Kommissionen, EU Parlamentet og Ministerrådet, såvel i pressemeddelelser som på møder i

Danmark og Bruxelles, har understreget, at et vigtigt mål med direktiverne er at skabe befordrende

rammer for borgernes aktive deltagelse i omstillingen af EU's energiproduktion.

Det er også et vigtigt tema for den nuværende EU Kommission, som det fremgår af dette citat fra

Kommissionsformandens

Mission Letter

til Energikommissæren:

“Empowering

people and regions

People and regions will help drive the transition to a cleaner and more efficient energy system. At

the same time, we must support those most affected and most exposed by the transformations,

ensuring that we leave no one behind.



I want you to focus on putting consumers at the heart of our energy system, notably through the

full implementation of the recently revised electricity market design.



You should seek to empower citizens and cooperatives to play an increased role in the take-up of

renewables through self-consumption.” (1. December 2019)

Det foreliggende udkast til dansk lovgivning i form af ændringer i Elforsyningsloven opfylder

efter vores mening ikke det mål.

Danmarks regering har med tilslutningen til Direktiverne i Ministerrådet forpligtet den danske stat

til at opfylde Direktivets mål gennem dansk lovgivning.

Det kan gøres ved at indsætte nye paragrafer med oversatte versioner af Direktivets artikler 15 og

16.

I øvrigt støtter vi de to detaljerede høringssvar fra VedvarendeEnergi og Middelgrunden.

Med venlig hilsen

Henning Bo Madsen og Palle Bendsen

NOAH Klimaretfærdighed og Energi

Miljøbevægelsen NOAH er det danske medlem af Friends of the Earth International, som er verdens største netværk af

miljøorganisationer med grupper i 73 lande (2020).

I Europa er 30 grupper - inkl. NOAH - med i det regionale netværk Friends of the Earth Europe.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 6 -- [ RE Radius Elnets høringssvar til lovforslag om elforsyningsloven vedr eldirektivet ] --

Energistyrelsen

Att.: Jesper Brandrup

Sendt pr. email: [email protected] og [email protected]

Radius Elnet A/S

Teknikerbyen 25

2830 Virum

Danmark

Tlf. 70 20 48 00

Fax 99 55 00 11

www.radiuselnet.dk

Cvr-nr. 29 91 54 58

Radius Elnet A/S’s

høringssvar til forslag til lov om ændring

af lov om elforsyning (implementering af eldirektivet)

Radius har modtaget udkast til lovforslag om ændring af elforsyningsloven i

høring. Lovforslaget vedrører implementering af eldirektivet, som har stor

betydning for den fremtidige udvikling af elmarkedet. Vi har derfor med

interesse læst lovforslaget og takker for muligheden for at komme med

kommentarer.

Radius har en række kommentarer til udvalgte emner i udkastet til lovforslag.

Radius tilslutter sig i øvrigt Dansk Energis høringssvar.

Overordnede rammer

Lovforslaget implementerer overordnet direktivets krav, men mange emner er

ikke behandlet i dybden, hvorfor der efterfølgende skal udarbejdes en række

bekendtgørelser. Dette arbejde tager tid. Der er på enkelte områder indarbejdet

overgangsbestemmelser med en senere ikrafttræden, men både på disse

områder og alle de områder, der træder i kraft 1. januar 2021 er vi bekymrede

for, om der er tilstrækkelig tid til at få udarbejdet de nødvendige regler og

undervejs få involveret branchen. Der skal også efterlades tilstrækkelig tid til, at

vi som selskaber kan nå at implementere reglerne. Radius til på denne

baggrund opfordre til, at det genovervejes, om det er muligt at implementere alt

lovgivningen på så kort tid.

Flere steder i lovforslagets bemærkninger er der ikke-underbyggende

kommentarer og vurderinger, fx om nuværende praksis hos selskaberne. Det

samme gælder i forhold til forventningen af resultatet af analyser, som endnu

ikke er gennemført, fx i relation til borgerenergifællesskaber og tarifering. I lyset

af, der de seneste år har vist sig en tendens til, at lovbemærkningerne flere år

efter bliver gransket og gengivet i deltaljer i konkrete sager, vil vi opfordre til, at

lovbemærkningerne bliver gennemgået med henblik på, at sådanne ikke-

underbyggede kommentarer udgår.

24. august 2020

Jeres ref. 2019-90526

Vores ref. dgram

Dok. ansvarlig DGRAM

Tlf. 30307643

Side 1/9

Hovedkontor:

Kraftværksvej 53

7000 Fredericia, Danmark

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fleksibilitet og netvirksomheders markedsbaserede anskaffelse af

fleksibilitetsydelser

En stor del af lovforslaget handler om at understøtte en større grad af

fleksibilitet i elnettet. Radius bifalder dette mål og er enig i, at der er et

potentiale for at aktivere yderligere fleksibilitet. Den forventede udvikling med

elektrificering og mere decentrale VE øger behovet for at aktivere kunderne i

forhold til at sikre en effektiv grøn omstilling. Dette er fint reflekteret i

bemærkningerne til lovforslaget.

Fleksibilitet er imidlertid ikke defineret i lovforslaget og heller ikke i eldirektivet.

Radius kunne ønske sig en definition af begrebet, fordi det er grundlæggende

for forståelsen af en række forhold i lovforslaget, herunder ikke mindst tariffer

og markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser

I lovbemærkningerne bliver netop tariffer og fleksibilitetsydelser anskaffet på

markedsbaserede vilkår omtalt som

modsætninger.

Det finder Radius

problematisk, fordi det reelt er to værktøjer, der kan bruges til

–

på forskellig vis

–

at understøtte samme formål, nemlig at understøtte en effektiv udvikling og

udnyttelse af elnettet i tråd med kundernes præferencer. Lovforslaget burde i

stedet forklare om

samspillet

mellem tariffer og markedsbaserede

fleksibilitetsydelser, således at rammer og principper for anvendelse af de

forskellige værktøjer blev afklaret.

Efter Radius opfattelse skal tariffer tjene til at give det overordnede prissignal

om ressourceanvendelse ved et givent forbrugsmønster. Dette kan suppleres

med brug af indkøb af markedsbaserede fleksibilitetsydelser lokalt, hvor der kan

opstå flaskehalse og hvor der er et potentiale for yderligere effektivitet ved at

afdække fleksibilitetspotentiale hos kunderne.

Både tariffer og køb af fleksibilitet handler om at sende et omkostningsægte

prissignal og få kundernes præferencer til at blive afspejlet i udviklingen og

driften af elnettet.

I forhold til definitionen af markedsbaserede fleksibilitetsydelser er der et par

udfordringer. For det første kan en betaling for en fleksibilitetsydelse principielt

gå begge veje. Knaphed medfører højere priser, og det naturlige ville være at

udbyde kapacitet i et punkt og lade dette afspejle i en betaling for en ret til at

forbruge. I definitionen er der alene plads til et tilbud om at modtage betaling for

ikke at forbruge eller afgive rettighed

for at ”rette” prissignalet

fra tarifferne. For

det andet behøver en fleksibilitetsleverance ikke at medføre en ændring i

forbruget for at give værdi for netselskabet. Her kan det have værdi blot at give

afkald på en rettighed, da det er disse rettigheder, som netselskaberne designer

nettet til at kunne levere efter.

Vores ref. dgram

Begrebet fleksibelt elforbrug er dog defineret. Der kan med fordel bygges videre på

denne udemærkede definition, jf. side 200 i lovforslaget.

Side 2/9

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Formålet med at understøtte fleksibilitet i elnettet er efter Radius opfattelse

bredere end at

”forbedre effektiviteten i driften”

som beskrevet i

lovbemærkningerne. Det er et hensyn om at optimere

den samlede

samfundsøkonomi,

hvorfor

kundernes præferencer

børe være afgørende i

forhold til driften af elnettet.

En række af bemærkningerne på side 80-83 i lovsforslaget bærer præg af en

for snæver motivation af behovet for fleksibilitet. Det bør afspejles tydeligere, at

det børe være kundernes præferencer, som afgør hvor meget

elforsyningskapacitet, der skal etableres. Reguleringen bør indrettes, så den

giver netselskaberne incitament til at forfølge dette mål.

Fleksibilitet kan erstatte netudbygning (f.eks. hvis kunder vælger at acceptere et

værditilbud om at flytte forbruget til tidspunkter med lav belastning af nettet).

Det er således ideelt set også kundernes præferencer, som skal afgøre om en

given kapacitetsudfordring skal løses ved at udbygge elnettet eller ved at søge

at indgå aftale med kunder om aktivering af fleksibilitet. Dette handler i bund og

grund om, at prissignalet gøres skarpere end det gældende prissignal, der som

udgangspunkt begrænser sig til den generelle tarifering. Den generelle tarifering

afspejler den overordnede belastning af nettet, men kan ikke indrettes til at give

et præcist signal om lokale kapacitetsbegrænsninger. Der vil derfor altid

eksisterer en potentiel mulighed for, at et skarpere prissignal gennem brug af

lokale fleksibilitetsaftaler kan ændre belastningen og dermed fungere som en

erstatning for udbygning af kapaciteten. Men i sidste ende er det kundernes

præferencer, som skal afgøre, om kunderne ønsker ny kapacitet eller er villige

til at acceptere begrænsninger i forsyningen (lavere kvalitet) mod lavere

betaling eller ved at modtage en økonomiske kompensation.

Radius finder det problematisk, at det direkte anføres i lovbemærkningerne, at

netselskabernes omkostninger ved anskaffelse af fleksibilitet skal indgå som

omkostninger i reguleringsregnskabet. Denne tilgang vil føre til en

skævvridning, hvor fleksibilitet aktiveret via markedsbaseret indkøb håndteres

regulatorisk økonomisk anderledes end fleksibilitet aktiveret gennem brug af

tidsdifferentierede tariffer. Det bør i stedet overvejes, om betalingerne bør

håndteres som negative indtægter, fordi betalingen sammen med tarifferne

sigter på at afspejle omkostningerne ved elforsyningen. Køb af fleksibilitet lokalt

søger at tilrette prissignalet, så de bedre afspejler de marginale omkostninger.

Det er således for tidligt at fastlægge den regulatoriske håndtering af

betalingerne for fleksibilitet. Det afgørende må efter Radius’ opfattelse være, at

det sikres, at netselskaberne har sunde og ikke-skævvridende incitamenter til

sikre aktivering af fleksibilitet, og at der ikke gøres forskel på valget af

instrument. Radius foreslår derfor, at bemærkningen udgår af lovforslaget og at

afklaringen af håndteringen afventer den nærmere udmøntning.

Vores ref. dgram

Side 3/9

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vores ref. dgram

Borgerenergifællesskaber

Radius er tilfreds med, at der med lovforslaget lægges op til, at

borgerenergifællesskaber ikke skal kunne eje, etablere, købe eller leje

distributionsnet. Flere koncessionshavere i et område vil betyde, at muligheden

for at drive og udvikle et effektivt distributionsnet kompromitteres.

Det er netop eneretten som bevirker, at netselskaberne har muligheden for at

planlægge og udvikle et net, som er effektivt i forhold til

hele

kollektivet.

Eksisterende net kan anvendes til nye tilslutninger og den eksisterende

kapacitet kan udnyttes effektivt ved omlægninger i nettet. Jo flere kunder der

skal betjenes, jo større synergier og muligheder for en effektiv drift. Det kan ikke

udelukkes, at lokale fællesskaber vil kunne drage fordel af at eje eget net, men

fordelen vil ske på bekostning af fællesskabet. Åbnes der for, at andre entiteter

kan eje net, vil det således ske på bekostning af det store fællesskab. Radius vil

opfordre til at forbeholdet

”ikke på nuværende tidspunkt”

slettes fra

bemærkningerne i ministeriets opsummering på side 53.

Det bemærkes i lovforslaget, at ministeriet vurderer, at et

borgerenergifællesskab vil kunne lede til fordele for den relevante

netvirksomhed i form af en ”mindre belastning af det samlede net” som følge af

samtidighed mellem produktion og forbrug (side 54). Radius vil ikke udelukke,

at et borgerenergifællesskab kan lede til (adfærds-)ændringer, der kan give

belastningsmæssige reduktioner, som kan føre til en mere effektiv udnyttelse af

elnettet. Men det er for tidligt at konkludere, at det vil ske.

I denne forbindelse bør det bemærkes, at kundernes

fysiske tilslutninger

afgørende for netselskaberne, og at det altid bør være disse punkter som

lægges til grund for tariferingen. En virtuel sammenkobling af forbrug og

produktion har således ingen relevans for belastningen af nettet og giver ingen

information om den opgave netselskaberne løfter ift. de enkelte kunder

(tilslutninger) i et energifællesskab.

Netop derfor er det også problematisk, når følgende bemærkes på side 54:

”Ministeriet

vurderer dog, at det af hensyn til korrekt implementering af

elmarkedsdirektivets art. 16, stk. 1, litra e, herunder klarhed om

Borgerenergifællesskabets særlige rettigheder som retlig enhed, er nødvendigt

ved bekendtgørelse at bestemme, at tariferingen af borgerenergifællesskaber

skal udarbejdes ud fra en særskilt vurdering om fordele og ulemper ved

borgerenergifællesskabets brug af nettet.”

Borgerenergifællesskaber bør ikke have særrettigheder i forhold til tarifering af

netselskabernes ydelse. De skal således ikke anses som en enhed

tariferingsmæssigt, når de fysisk ikke er bag samme tilslutningspunkt i nettet.

En samtidighed kan dække over store lokale belastninger. Derfor skal det

fortsat være tilslutningspunkterne som er grundlaget for tariferingen.

Side 4/9

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ideen om at borgerenergifællesskabet giver samlede fordele for nettet

videreføres på side 55, hvor begrebet

”den særlige tarif”

introduceres uden

forudgående definition. Det er efter Radius vurdering for tidligt at konkludere, at

der er grundlag for en

”særlig tarif” for

borgerenergifællesskaber.

Netselskaberne arbejder på at udvikle omkostningsægte tariffer for alle kunder

og udbyde markedsbaserede fleksibilitetsydelser med henblik på en effektiv

udvikling og udnyttelse af elnettet i tråd med kundernes præferencer. I det

omfang, at borgerenergifællesskaber er bedre i stand til at udnytte de

muligheder som disse tariferingsprincipper giver, som et fællesskab frem for

som individuelle kunder, så vil fordelen automatisk komme til udtryk gennem en

lavere samlet betaling. Samtidig vil det ske på ikke diskriminerende vilkår som

krævet i EFL §73. Radius er således enig i ministeriets vurdering af, at de

nugældende regler allerede rummer hjemmelsgrundlag til, at der udvikles

tariffer som afspejler eventuelle omkostningsmæssige fordele som særlige

køberkategoriers anvendelse af nettet måtte være forbundet med.

Radius er åben overfor forslaget om, at Klima-, energi, og forsyningsministeriet

skal udarbejde en cost-benefit-analyse af borgerenergifællesskaber som en

energiressource. Det skal dog bemærkes, at Radius og de øvrige netselskaber

allerede selv er i gang med en analyse af dette forhold i forbindelse med den

løbende tarifudvikling. Uanset udfaldet af denne analyse, er Radius imidlertid

stærkt skeptisk overfor ministeriets overvejelser om, at analysen kan føre til

behov for supplerende principper eller kriterier til brug for Forsyningstilsynets

godkendelse efter § 73 a, stk. 1, og nye regler fastsat ved bekendtgørelse.

Efter Radius opfattelse er de eksisterende regler og godkendelseskompetencen

efter elforsyningsloven § 73 a, stk. 1, jf. § 73, stk. 1, tilstrækkelige på dette

område.

Udbud af nettab

Lovforslaget indfører nærmere regulering af, hvordan netvirksomhederne

fremover skal indkøbe elektricitet til nettab. Radius indkøber allerede i dag el til

nettab via udbud, hvorved der sikres transparens om indkøbet. Dette er sket ud

fra en forretningsmæssig overvejelse, uden at vi har anset det som en

lovmæssig forpligtelse.

Indkøb af elektricitet af nettab er i sagens natur et standardprodukt på

standardiserede vilkår, hvor der er et bredt spektrum af mulige leverandører, og

som derfor er velegnet til udbud. Dette gælder derimod ikke i forhold til indkøb

af de helt vitale ydelser, der er knyttet til selve driften af distributionsnettet og

kundehåndteringen, hvor der er tale om ydelser, der er skræddersyet til vores

forhold og som er baseret på en indgående viden om vores virksomhed.

En mere ensartet tilgang hos netvirksomhederne i forhold til indkøb af nettab vil

samtidig bidrage til at fastsætte ensartede vilkår for elleverandørerne, der byder

på elindkøbet. Radius har derfor forståelse for, at der lægges op til, at netop

nettab kan udsættes for udbud.

Vores ref. dgram

Side 5/9

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vores ref. dgram

Lovforslaget indeholder to modeller vedrørende indkøb af nettab. Disse

præciserer, at en netvirksomhed kan optræde som kunde i elmarkedet med de

tilhørende rettigheder, og dels at der kommer retningslinjer vedr. indkøb af el til

nettab, således at mistænkeliggørelse om krydssubsidiering af koncernbundne

selskaber kan elimineres.

Det synes dog uheldigt, at lovforslaget både nævner, at der skal indføres

standardiserede indkøbsregler for at undgå krydssubsidiering, samt at der kan

være tale om krydssubsidiering af et koncernforbundet selskab, selv om

kontrakten er indgået via udbud. Formålet med dette udsagn synes ikke klar og

lovforslaget burde i stedet tydeliggøre, at der ikke vil være tale om

krydssubsidiering, hvis en kontrakt vindes via udbud

–

uanset hvem som vinder

kontrakten.

Der bør være generel tilbageholdenhed med at lave for detaljerede regler. Der

bør være et vist råderum for netselskaberne til at tilvejebringe et fornuftigt

udbud. Det synes i den forbindelse uhensigtsmæssigt, at lovforslaget lægger op

til, at både Energistyrelsen og Forsyningstilsynet skal lave regler om nettab, da

det ikke kan undgås at bliver meget detaljeret. Samtidig vil det nemt ende med,

at Forsyningstilsynet kommer til fastsætte materielle regler om udbuddet med

betydning for netselskabernes økonomi og ikke kun detaljer om

udbudsmetoden, hvilket bør undgås. Radius foreslår, at det alene er

Energistyrelsen, der skal fastsætte de nærmere regler.

Dertil kommer imidlertid mere overordnet, at den manglende mulighed for at

kunne anvende fastpriskontrakter indsnævrer netvirksomhedernes muligheder

for selv at fastlægge sine forretningsmæssige dispositioner, hvilket er

problematisk både konkret og principielt. Generelt bør reguleringen fastsætte

rammen for, at netvirksomhederne selv forretningsmæssigt kan agere, herunder

konkret i forhold til, om det vurderes mest hensigtsmæssigt at indkøbe

elektriciteten på en ren variabel spotpris eller ved anvendelse af

prissikringsprodukter.

I lovbemærkningerne til lovforslaget sættes fokus på konkurrence, billigst mulig

pris og hensynet til administrative omkostninger for netselskabet. Disse emner

er afgjort vigtige. Vi ser dog gerne, at det også nævnes, at der skal tages

hensyn til netselskabernes økonomiske risiko, så der på ikke-diskriminerende

vilkår kan stilles rimelige krav til bydernes økonomisk formåen. Det kunne som

eksempel være, at byderne skal kunne overholde kriterier om, at der ikke skal

stilles sikkerhed efter Standardaftalen mellem netselskaber og elleverandører,

eller at byderne har den nødvendige kapitalstyrke til at indgå kontrakten.

I dag fremgår det ikke klart af lovgivning og praksis, i hvilket omfang og under

hvilke betingelser, at en netvirksomhed kan vælge at stille krav om at el til

dækning af nettab skal være VE og hvorvidt meromkostningerne vil anses som

nødvendige. Der er politisk fokus på energi- og klimatiltag, men usikkerheden er

Side 6/9

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ærgerlig. Det vil skabe den fornødne klarhed, hvis der i lovbemærkningerne

indskrives, at der i de kommende regler også vil blive taget stilling til dette.

Personel kapacitet

I forhold til personel kapacitet bør det tydeliggøres i lovforslaget, at det ligger

inden for rammerne af lovbestemmelsen at have fælles direktion og

fællesfunktioner i to eller flere selvstændige netvirksomheder, som indgår i

fusionerede koncerner. Det bør anerkendes som inden for rammerne af

bestemmelsen, at flere koncernforbundne netvirksomheders personelle

kapacitet kan deles og udlånes mellem de respektive netvirksomheder, således

at der ikke opstår administrative krav om dobbeltfunktioner, som hindrer

realisering af synergier.

Tariffer

Med lovforslaget slettes en væsentlig del af § 73 om prisdifferentiering af

hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og til elforsyningssikkerhed med

henvisning til, at det er reguleret i forordningen.

Lovbemærkningerne til bestemmelsen, der udgår, er væsentlige og har skabt

praksis både omkring begrænset netadgang og andre fleksible produkter. Det

er problematisk, at der lægges op til, at bestemmelsen og lovbemærkningerne

udgår, da det efter Radius opfattelse vil skabe usikkerhed om, hvad der

kommer til at gælde og i hvilket omfang der kan laves prisdifferentiering og

fleksible produkter for bedst muligt udnyttelse af elnettet. Radius opfordrer til, at

bestemmelsen og lovbemærkningerne genindsættes.

Aktive kunder, energilager og tariffer

Radius finder det besynderligt, at det med lovforslaget særskilt bemærkes, at

”dobbelttarifering”

udelukkes for aktive kunder med energilagerfaciliteter (side

46). Som det også anføres i lovforslaget, så sikrer elforsyningsloven § 73, stk.

1, 1. pkt., allerede, at tariffer skal være underlagt rimelige, objektive og

ikkediskriminerende kriterier for, hvilke omkostninger de enkelte

køberkategorier giver anledning til. Dette sikrer, at der skal være en

omkostningsmæssig sammenhæng mellem tariferingen og den belastning, der

pålægges en tarif.

Når en kunde med et energilager over et døgn først trækker 5 kWh, siden

indføder 5 kWh til nettet for så igen at trække 5 kWh, så tariferes kunden for 10

kWh leveret. Dette er ikke ”dobbelttarifering”, da det afspejler kunden

brug af

nettet. Med de nugældende regler og principper tariferes kunden ikke for de 5

kWh, der er født ind på nettet, og som netselskabet også har transporteret. En

påstand om, at kunden kun bør betale for 5 kWh leveret til nettet tager ikke

hensyn til, at det er kundens bruttotræk på nettet, som potentielt medfører

omkostninger og ikke et nettotræk.

Der sker således ikke ”dobbelttarifering” af energilagerfaciliteter i dag. Men det

er Radius erfaring, at nogle interessenter har misforstået sammenhængen

Vores ref. dgram

Side 7/9

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

mellem et energilagers træk på nettet og tariferingen. Det har ført til en

misforstået påstand om dobbelttarifering, hvilket er meget uhensigtsmæssigt i

forhold til netselskabernes arbejde med at udvikle fremtidens tarifering, der kan

understøtte den grønne omstilling.

Radius vil derfor opfordre til, at afsnittene i bemærkningerne, hvor begrebet

”dobbelttarifering” anvendes, helt slettes fra lovforslaget.

Kontraktmæssige forpligtelse

Lovforslaget behandler også leverandørernes kontaktmæssige forpligtelser

overfor kunderne, og umiddelbart har Radius ikke interesser på dette område.

Der er dog et enkelt punkt i de kontraktmæssige forpligtelser, som også

involverer netvirksomhederne, idet leverandørerne forpligtes til at varsle

netvirksomhedernes tarifændringer for visse typer af kunder. Endvidere

nævnes, at elleveringsbekendtgørelsen skal justeres i henhold til disse

ændringskrav.

Radius gør opmærksom på, at Standardaftalen indeholder varslingsregler, hvor

netselskabet skal varsle leverandørerne, således at leverandørerne

efterfølgende kan varsle kunderne ved tarifændringer.

Lovforslaget definerer, at gennemfakturering af tariffer til erhvervskunder ikke

behøver at varsles, mens husholdningskunder til gengæld er omfattet af

varslingsforpligtelsen

–

uanset om tariffer gennemfaktureres. Sondringen

mellem erhvervs- og husholdningskunder sammenholdt med forholdet om

gennemfakturering og ikke gennemfakturering er parametre, som

netvirksomheder har vanskelligt ved at indrette tariffer og tarif-ændringer efter.

Mange erhvervskunder har således de samme tariffer som husholdningskunder,

og hvis lovforslagets indhold vedtages, vil det medføre, at netvirksomhederne

skal varsle tarifændringer tidligere end i dag, hvilket kan vanskelligøre

realiseringen af kundernes flexibilitet samt reducere netvirksomhedernes

optimering af indtægter.

Spørgsmålet er dog, om der er krav til varsling af tariffer? Direktivets artikel 10

omtaler således kun varsling af elleveringsprisen, mens de kontraktlige

forpligtelser vedr. tariffer begrænses til at vise gældende priser samt informere

om, hvor kunden efterfølgende kan indhente information om tarifferne.

Netvirksomhederne har en egen interesse i, at kunderne er oplyst om tarifferne,

hvilket ikke nødvendigvis sker, hvis tariffer ikke gennemfaktureres.

Flexibilitetsydelser og flexibelt elforbrug kræver således, at kunderne

præsenteres for både elpriser og tariffer, og det ville være kontraproduktivt, hvis

leverandører omformer en tidsdifferentieret tarif til en flad tarif uden prisvariation

over døgnet. Grundlæggende er det dog vores formodning, at stort set alle

leverandører gennemfakturerer tariffer i dag, hvilket er positivt.

Vores ref. dgram

Side 8/9

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vores ref. dgram

Vi står gerne til rådighed ved behov for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Radius

Dorte Gram

Side 9/9

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 7 -- [ SEAS NVE - 20200821- Strømmen -høringssvar j.nr. 2019-90526 ] --

Energistyrelsen

Jesper Brandrup

Vedrørende journalnummer 2019 - 90526

Dato:

Svinninge

21. august 2020

Din ref.:

2019 - 90526

Vores reference:

20200824 Høringssvar

SEAS-NVE Strømmen A/S høringssvar til lovforslag om ændring af

elforsyningsloven

SEAS-NVE Strømmen A/S (herefter SEAS-NVE Strømmen) hilser implementeringen

af eldirektivet fra Ren Energi-pakke i dansk ret velkommen. Pakken knytter EUs klima-

og energipolitik sammen med målsætninger for mere energieffektivitet, vedvarende

energi og et moderne elmarked. Den er et vigtigt skridt for EU’s grønne omstilling og

udviklingen af EU’s energimarked.

Vi glæder os samtidig over, at Danmark er langt fremme klimapolitisk og med

udviklingen af elmarkedet. Danmarks ambitiøse 70 procent-målsætning og

klimahandlingsplanerne vil sætte turbo på vores grønne omstilling og vil forhåbentligt

bringe Danmark i den grønne førertrøje globalt.

Det danske elmarked og dets regulatoriske rammer hører blandt de mere veludviklede

i EU. Det afspejles blandt andet med over 50 elhandelsvirksomheder, der kæmper i

skarp konkurrence om kunderne med et udbud på mere end 200 produkter på

elpris.dk. Markedskoncentrationen er lav. Den rene elmarkedspris ligger blandt de

laveste i EU, bortset fra skat og afgifter. Hertil kommer, at vi med engrosmodellen,

datahubben og udrulning af fjernaflæste målere er langt med at indfri pakkens krav til

et nyt elmarkedsdesign, der skal være med til at aktivere kunderne.

Det er derfor vigtigt, at implementeringen af pakkens eldirektiv sker med hensyntagen

til, hvor det danske elmarked er i dag. Minimumsimplementering og proportionalitet bør

være de foretrukne principper. Specifikt vil to nye typer aktører – aggregatoren og

borgerenergifællesskabet – introduceres i det danske elmarked. Det glæder vi os over,

og det er vigtigt, at der i de regulatoriske rammer findes en balance, hvor de nye

aktører kan etablere og udvikle sig uden, at det sker på bekostning af de eksisterende

aktører.

Overordnet synes vi, at lovforslaget følger de hensyn og principper. Det er dog vigtigt

at lovbemærkningerne, der har stor betydning for lovfortolkning, fremstår klare og

SEAS-NVE STRØMMEN A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28

www.seas-nve.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

2/13

utvetydige. Lovforslaget rummer en række uklarheder og udfordringer, som vi redegør

for i afsnit 1 til 6 i prioriteret rækkefølge.

Kort opsummeret er vores top tre ønsker til implementeringen:

Slutkundedefinition: Det skal tydeligt fremgå af lovens forarbejder, hvilke

forbrugerrettigheder erhvervskunderne fremover tildeles. I modsat fald er det

vores frygt, at erhvervskunder uhensigtet tildeles forbrugerrettigheder, f.eks. at

en elhandelsvirksomhed ikke kan binde en husholdningsforbruger i mere end

6 måneder.

Leveringspligt: Vi understøtter hensynet bag leveringspligten, men den

nuværende model bør afløses af ét-produkts modellen, der bedre kan fremme

innovation og udvikling i elmarkedet.

Krav til regningen: Energinet og Forsyningstilsynet skal levere de færdige

løsninger, så elhandelsvirksomheden kan leve op til sine forpligtelser i

eldirektivets bilag I pkt. 1. 3 c) og pkt. 5.

1. Slutkunde-definition - forslag om indførelse af ny § 5, nr. 27 i

elforsyningsloven - sondringen mellem husholdningsforbruger og

erhvervskunder og deres rettigheder (§6 og §6a)

Med eldirektivets nye slutkundebegreb introduceres en ny kundedefinition, der både

omfatter private husholdningsforbruger – i branchen ofte omtalt som business to

consumer / B2C- kunder - OG erhvervskunder – i branchen omtalt som business to

business / B2B - kunder og business to government/ B2G-kunder.

Vi er i SEAS-NVE Strømmen klar over, at det nye slutkundebegreb har rejst mange

spørgsmål i energibranchen, og at der er et stort ønske om at fravige dette begreb til

fordel for den hidtidige praksis med erhvervskunder og husholdningsforbrugere.

Samtidig er vi klar over, at der er tale om en minimumsimplementering i dansk ret, og

at Energistyrelsen derfor ikke umiddelbart kan ændre den nye definition, der blandt

andet får stor betydning for forståelsen og omfanget af eldirektivets artikel 10, stk. 4.:

”Slutkunder underrettes med passende varsel om en hensigt om at ændre

kontraktbestemmelser og orienteres om deres ret til at opsige kontrakten, når de

modtager denne underretning. Leverandører giver på en gennemsigtig og

forståelig måde deres kunder direkte meddelelse om enhver justering af

leveringsprisen og om årsagerne hertil og forudsætningerne herfor samt om

justeringens omfang på et passende tidspunkt og senest to uger, eller for så vidt angår

husholdningskunder senest én måned, før justeringens ikrafttræden. Medlemsstaterne

sikrer, at slutkunderne kan opsige kontrakten, hvis de ikke godkender de nye

kontraktvilkår eller justeringer af leveringsprisen, som leverandøren har

underrettet dem om.”

SEAS-NVE STRØMMEN A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28

www.seas-nve.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

3/13

Indførelsen af det nye slutkundebegreb rejser en fundamental udfordring for

elhandelsvirksomhederne i forhold til forbrugerrettigheder. Det er uklart om såvel

hidtidige erhvervskunder som husholdningsforbruger opnår ALLE de almindelige

forbrugerrettigheder, som i dansk ret normalt kun tilfalder husholdningsforbrugere.

1.1 Husholdningsforbrugeren som rettighedshaver

Opsigelse

Som vi læser lovforslaget, lægges der nu op til, at husholdningsforbrugerne fortsat er

omfattet af de almindelige forbrugerbeskyttelsesregler og den udvidede

forbrugerbeskyttelse, der følger af artikel 10, stk. 4. Det vil sige, at de hidtidige

husholdningsforbrugere forsat skal varsles om ændringer i leveringspris og samtidig

indføres det, at de hidtidige husholdningsforbrugere skal varsles om ændring af alle

øvrige kontraktbetingelser både til ugunst og gunst for husholdningsforbrugerne.

Væsentlighedskriteriet fra elleveringsbekendtgørelsen, hvorefter husholdnings-

forbrugerne alene skal varsles og have ret til at opsige kontrakten på baggrund af

disse ændringer, når de er væsentlige, bortfalder dermed.

Med indførelsen af den nye varsling for husholdningsforbrugere efter eldirektivets

artikel 10, stk. 4, skal husholdningsforbrugere, når der foretages ændringer, samtidig

orienteres om deres ret til opsigelse. Det fremgår ikke klart af lovforslaget, men retten

til opsigelse må følge af de almindelige forbrugerrettigheder i dansk ret, hvorefter

husholdningsforbrugerne dermed skal have ret til at komme ud af kontrakten, før

ændringerne træder i kraft. For at skabe klarhed over dette, vil det være

hensigtsmæssigt, at dette indskrives i lovbemærkningerne således, at det fremgår

hvordan husholdningsforbrugernes ret til opsigelse skal udføres i praksis.

Varsling af skatter, afgifter og PSO

Med forslaget lægges der op til, at kunderne skal varsles om ændringer til gunst eller

ugunst i leveringsprisen. Den del af prisen, som vi elhandelsvirksomheder populært

kalde for den rene elmarkedspris.

Ud fra hensigten med eldirektivet om, at husholdningsforbrugerne skal blive mere

aktive og i lyset af, at de danske husholdningsforbrugere for tiden faktisk udvikler sig i

den modsatte retning ved, at kun 5 procent skifter elhandelsvirksomhed, er vi i SEAS-

NVE Strømmen af den holdning, at vi netop i dette tilfælde gerne vil gå skridtet videre

end der lægges op til med eldirektivet. Det gør vi ud fra to hensyn: Dels at kunden skal

kunne agere ud fra et fuldt oplyst grundlag og dels, at varslingsprocessen skal være

simpel at drifte for elhandleren.

Fuldt oplyst beslutningsgrundlag til kunden: I dag udgør elhandelsvirksomhedernes

leveringspris kun ca. 20 procent af den pris, som husholdningsforbrugerne betaler for

deres elektricitet. Resten af prisen består af nettarif, netabonnement, skatter, afgifter

og PSO. Ved at der kun skal foretages varslinger, og dermed underretninger til

SEAS-NVE STRØMMEN A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28

www.seas-nve.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

4/13

husholdningsforbrugerne, når 20 procent af leveringsprisen ændres, giver det en uklar

forklaring til husholdningsforbrugerne af, hvad deres elregning består af.

Følgende to eksempler illustrerer konsekvensen af lovforslaget:

Eksempel 1: Sætter SKAT elafgiften op fra kl. 17-20 og ned fra kl. 20-23, så

husholdningsforbrugerens strømforbrug bliver dyrere mellem kl. 17-20 i kogespidsen,

men billigere mellem kl. 20-23, bliver husholdningsforbrugeren med indførelsen af

lovforslaget ikke orienteret om dette, da de alene skal varsles om ændringen i

elhandelsvirksomhedens leveringspris, som ikke ændres. Det er derfor tvivlsomt, om

husholdningsforbrugeren vil ændre sin adfærd i dette tilfælde.

Eksempel 2: Sætter husholdningsforbrugerens netselskab nettariffen ned samtidig

med, at SKAT sætter elafgiften op, vil husholdningsforbrugeren blive informeret om, at

der vil ske en nedsættelse af nettariffen, men vil ikke blive orienteret om, at elafgiften

stiger. Husholdningsforbrugeren vil have en forventning om, at regningen bliver

billigere, men vil i realiteten opleve en samlet stigning. Dette kan ikke være i

overensstemmelse med hensigten om at aktivere husholdningsforbrugeren. Varianter

af dette eksempel opleves i dag.

For at gøre husholdningsforbrugerne mere aktive og gøre dem bevidste om

ændringerne i deres totale elpris, er det vores klare overbevisning, at husholdnings-

forbrugerne bør varsles om alle ændringer, så de kan foretage et bevidst valg om

deres elforbrug på et oplyst grundlag. Ikke alene for at spare penge, men fordi den

lave pris er en indikator for, at der er mere ledig plads i elnettet på det tidspunkt og

prisen derfor er billigere.

Varslingprocessen skal være simpel for elhandelsvirksomheden: For at dette kan

gennemføres i praksis, er det et ufravigeligt krav, at elhandelsvirksomheden orienteres

om samtlige ændringer i den pågældende husholdningsforbrugers totale elpris senest

fire måneder før ændringen skal træde i kraft (dette sker allerede i dag ved væsentlige

ændringer). Det vil gøre varslingsprocessen simpel for elhandelsvirksomheden, der i

samtlige tilfælde vil kunne orientere husholdningsforbrugeren om den pågældende

prisændring på regningen, og overholde direktivets krav om varslingsfrist på 1 måned.

Det er vores overbevisning, at elhandelsvirksomheden kan løse denne opgave uden

væsentlige byrder, som i modsat fald ville blive afspejlet i en øget elpris til

husholdningsforbrugerne.

For at vi som elhandelsvirksomhed skal påtage os denne varsling af alle ændringer for

husholdningsforbrugere, er det dog vigtigt for os, at husholdningsforbrugere alene får

ret til at opsige deres kontrakt efter de muligheder, som såvel eldirektivet som

lovforslaget giver. Hermed bør husholdningsforbrugerne ikke gives en ret til opsigelse

ved ændringer, som ikke vedrører kontraktændringer og elhandelsvirksomhedens

leveringspris. Ændringer i skatter, afgifter, PSO og ændringer fra netselskaberne bør

derfor ikke give husholdningsforbrugerne en ret til at opsige kontrakten med deres

elhandelsvirksomhed.

SEAS-NVE STRØMMEN A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28

www.seas-nve.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

5/13

1.2 Erhvervskunden som rettighedshaver

For det der i dag betegnes som erhvervskunden, betyder lovforslaget, at dette

segment fremover vil blive omfattet af de almindelige forbrugerbeskyttelsesregler, men

KUN for så vidt angår, hvad artikel 10 foreskriver. Det betyder, at erhvervskunderne

skal varsles om ændringer i leveringsprisen både til gunst og ugunst for

erhvervskunden og med en orientering om ret til opsigelse. Sidstnævnte er et radikalt

paradigmeskifte i forhold til erhvervskunders retstilstand i dag, hvor de ikke kan opsige

kontrakten ved ændringer i prisen.

Denne ændring forventes at komme til at ændre på hele den måde vi, som

elhandelsvirksomhed udvikler og udbyder produkter til erhvervskundesegmentet.

Ændringen forventes at medføre en betydelig øget risiko for elhandelsvirksomhederne,

hvilket højst sandsynligt vil blive afspejlet i stigende elpriser, der igen kan være med til

at bremse for konkurrencen i markedet, og dermed for ambitionen om elektrificeringen

af de danske erhvervs- og industrisektorer.

I øvrigt er ministeriets opfattelse af størrelsesforholdet mellem

husholdningsforbrugersegmentet og erhvervskundesegmentet bekymrende, jf.

formulering i lovbemærkninger p. 30:

”Ministeriet bemærker, at den del af forbrugergruppen slutkunder, der ikke som

udgangspunkt er dækkede af den almindelige danske forbrugerret, men som med

ministeriets forslag vil blive dækkede af den almindelige forbrugerret ved henvisning,

udgør en afgrænset del af forbrugere. Det vil navnlig være erhvervskunder, når disse

kontraherer med f.eks. elhandelsvirksomheder og aggregatorer. Der er således tale

om en afgrænset gruppe af rettighedshavere, der dels afgrænses ved kun at udgøre

den del af slutkundegruppen, som ikke er husholdningsforbrugere, og dels afgrænses

ved slutkundedefinitionen i forslag til definition af slutkunde i elforsyningsloven § 5, nr.

25, der gennemfører eldirektivets art. 2, nr. 3.”

Med henvisning til Energinets seneste markedsrapport nr. 10 udgør de store

erhvervskunder, dvs. kunder med et elforbrug på over 100.000 kWh/år, ca. 59.000 ud

af en samlet kundemasse på ca. 3,4 millioner. Til gengæld står denne gruppe af

erhvervskunder for 55 % af det årlige danske elforbrug, og det vil sige en betydelig del

af de danske elhandelsvirksomheders omsætning. Se til illustration udklip fra

rapporten:

SEAS-NVE STRØMMEN A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28

www.seas-nve.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

6/13

https://energinet.dk/Om-publikationer/Publikationer/DataHub-Markedsrapport-nr-10-

2020

Det er helt vitalt, at slutkundedefinitionen og de rettigheder, der følger med,

implementeres ud fra en minimumsbetragtning. Det har væsentlig betydning for

elhandelsvirksomhederne, at der ikke sker en overimplementering af eldirektivets

artikel 10, så erhvervskunder ikke får flere forbrugerrettigheder end, hvad der er

nødvendigt, for at opfylde eldirektivets krav. Vi foreslår derfor, at det tydeligt fremgår af

lovens forarbejder, hvilke forbrugerrettigheder erhvervskunderne fremover tildeles. I

modsat fald er det vores frygt, at erhvervskunder uhensigtet tildeles

forbrugerrettigheder, som f.eks. at en elhandelsvirksomhed ikke kan binde en

husholdningsforbruger i mere end 6 måneder.

Baggrunden herfor er, at elhandelsvirksomheden forhandler individuelle og

længerevarende kontrakter om ellevering med erhvervskunder for at sikre de bedst

mulige vilkår og priser.

Vi står over for en elektrificering af det danske samfund. Derfor er det vigtigt, at vi som

elhandelsvirksomhed fortsat skal kunne tilbyde skræddersyede, favorable og

længerevarende kontrakter til erhvervskunderne, som de ikke skal have ret til at opsige

efter 6 måneder, fordi de utilsigtet er blevet tildelt den forbrugerret. Konsekvensen af

denne forbrugerret vil betyde, at vi som elhandelsvirksomhed skal tage højde for

denne rettighed i vores tilbud til erhvervskunderne. Det vil primært afspejles i højere

priser, ændrede betalingsvilkår mv. for at begrænse vores risiko. Der er stor risiko for,

at det kan blive et fordyrende element i elektrificeringen og dermed en barriere for at

nå målsætningen om 70 procent målsætningen i 2030.

SEAS-NVE STRØMMEN A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28

www.seas-nve.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

7/13

I forhold til varslingers omfang har vi allerede beskrevet dette under afsnit 1.1. Vi

mener ligeledes, at erhvervskunder skal varsles på samme måde, som beskrevet

ovenfor om husholdningsforbrugere således, at erhvervskunder også kan agere som

en aktiv slutkunde på et fuldt oplyst grundlag. Vi gør i den forbindelse opmærksom på,

at erhvervskunderne ligeledes ikke skal have ret at opsige kontrakten ved andet end

hvad der fremgår af artikel 10, pkt. 4.

2. Leveringspligt - Elforsyningslovens § 6 b, stk. 1 og forslag om ny

bestemmelse § 6 b, stk. 12

Udfordringer ved nuværende leveringspligtmodel

Med lovforslaget lægges der op til at kombinere den nuværende leveringspligtmodel,

hvor ethvert udbudt elprodukt er omfattet af leveringspligten, med en hjemmel til

ministeren om at fastsætte regler, der kan undtage primært elprodukter udbudt i

tilknytning til borgerenergifællesskaber og aggregator, fra leveringspligten.

Den nuværende model er en udfordring for elhandelsvirksomhederne, da den

indebærer økonomiske risici så tilpas store, at den ikke motiverer til at skræddersy nye

produkter til kunderne. Den udgør dermed en barriere for innovation i elmarkedet, som

i sidste ende kan gå ud over både kunderne og konkurrencen. Dette går stik imod

hensigten med Ren Energi-pakke. Her skal husholdningsforbrugeren til at spille

hovedrollen i den grønne omstilling ved at gå fra en passiv rolle med et simpelt og

småt forbrug til at indtage en aktiv rolle i elmarkedet med et komplekst og større

forbrug. Nye og gamle markedsroller skal understøtte muligheden for, at

husholdningsforbrugerne kan agere fleksibelt både i forhold til begrænsninger i

elsystemet og reagere i forhold til markedspriser og energimixets sammensætning. Det

betyder, at elprodukter skal være langt mere individualiseret end i dag for at passe

bedst til den enkelte husholdningsforbrugers behov. Dermed sættes der krav til blandt

andet elhandelsvirksomheden om at tilbyde innovative og individualiserede produkter

til husholdningsforbrugerne, som kan understøtte aktivt forbrug under hensyn af den

enkelte husholdningsforbrugers behov. Derfor er det afgørende med rammevilkår som

tillader innovation og individualiserede elprodukter.

Leveringspligten i sin nuværende form betyder, at der ikke kan udbydes produkter,

som eksempelvis stiller krav til at husholdningsforbrugeren har en smartphone, e-mail

eller andre digitale platforme, eller et bestemt forbrug, da alle disse kriterier vil udelade

nogle husholdningsforbrugere og dermed ikke være tilgængelige for alle

husholdningsforbrugere. I et marked, hvor der er mere end 50 konkurrenter, bør det

være muligt at kunne udstille produkter til specifikke målgrupper, så længe alle

elhandelsvirksomheder udbyder som minimum ét leveringspligtigt produkt. Specifikke

produkter til f.eks. solcelle, varmepumpe eller elbilkunder vil kunne påvirke

fleksibiliteten og motivere disse kunder til at flytte deres forbrug og dermed give

elhandelsvirksomheden en fair konkurrence i relation til aggregator og

borgerenergifællesskaber, som ikke bliver omfattet af leveringspligten.

SEAS-NVE STRØMMEN A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28

www.seas-nve.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

8/13

Et-produkts modellen bør være den nye leveringspligt-model

SEAS-NVE Strømmen bakker op om de grundlæggende hensyn bagved

leveringspligten, herunder at holde hånden under de økonomisk svage forbrugere og

dæmme op for energifattigdom ved at sikre, at alle har ret til ellevering mod betaling.

Det er dog erkendt fra myndighedernes side, at den danske leveringspligtmodel som

foreslås videreført, er ”bredere” end kravet i eldirektivet, jf. de generelle bemærkninger

afsnit 3.1.2.3. Derfor opfordrer vi til, at implementering af eldirektivet benyttes til at

finde en ny model for leveringspligt, der ikke som nu overimplementerer direktivet.

Vi foreslår, at der indføres en ét-produkts model, hvor elhandelsvirksomheden –

herunder også borgerenergifællesskabet og aggregatoren - skal tilbyde (mindst) ét

leveringspligtigt produkt. Modellen:

•

Lever op til direktivet om at sikre leveringspligtige produkter, hvorefter der

bare er krav om mindst ét leveringspligtprodukt pr. kunde (artikel 27) og

hvorefter der som udgangspunkt ikke må være prisregulering af produktet

(artikel 5).

•

Understøtter aktivering af forbrugere og deres deltagelse i den grønne

omstilling

•

Sikrer bedre rammer for produktinnovation

•

Er mere gennemskueligt for forbrugeren

•

Er enkel at føre tilsyn med

•

Giver en lille administrativ byrde

•

Skaber mulighed for reel konkurrence mellem leveringspligtprodukter fra over

50 elhandelsvirksomheder på det danske elmarked

•

Sikrer lige vilkår mellem elhandelsvirksomheder, aggregatorer og

borgerenergifællesskaber.

Den gældende leveringspligt, hvor alle udbudte elprodukter er leveringspligtsprodukter,

vanskeliggør muligheden for at skræddersy produkter til specifikke forbrugere. En

stigende grad af individualiserede produkter og kundeløsninger er netop den udvikling,

der skal fremmes, for at understøtte elektrificeringen af samfundet. Vi skal igen kraftigt

opfordre til, at ét-produkts modellen indføres i den nye markedsmodel.

3. Krav til kontraktens og regningens indhold – Elforsyningslovens § 6 a, stk.1-3

og bekendtgørelse udstedt i medfør heraf (elleveringsbekendtgørelsen), § 6 a,

stk. 4 og § 82, stk. 5 og bekendtgørelser (om faktura) udstedt i medfør heraf

I Danmark har vi med hhv. elleveringsbekendtgørelsen og to bekendtgørelser - udstedt

af hhv. klima, Energi og Forsyningsministeren og Forsyningstilsynet – der stiller krav til

regningen til elforbrugerne, en detaljeret ramme for, hvordan vi som

elhandelsvirksomhed skal udforme elleveringskontrakten og elregningen til

elforbrugerne. Reglerne sikrer, at elforbrugerne får relevante oplysninger om deres

SEAS-NVE STRØMMEN A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28

www.seas-nve.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

9/13

rettigheder og forpligtelser, at det er helt klart for elforbrugerne, hvilke ydelse de

betaler for og til hvem.

Mange af disse krav er afspejlet i eldirektivets artikel 10 (+ artiklerne 11 og 13) og

artikel 18 med bilag I, der stiller en række krav til slutkundernes kontrakt, regning og

regningsoplysninger henholdsvis.

Ifølge Dansk Energis to rapporter

Elmarked-outlook 2018

Elmarked-outlook 2019

har de danske elforbrugere svært ved at gennemskue regningen. Vi har bakket op om

branchens generelle ønske om at give elhandelsvirksomhederne friere rammer til at

udvikle elregningen, så den giver mening for slutkunderne. ”Megen information er ikke

nødvendigvis god information. Derfor skal reglerne løsnes for, hvad der skal

stå på regningen.” jf. Elmarkeds-outlook fra 2018.

Vi er af den forståelse, at der i løbet af efteråret 2020 vil blive udarbejdet

ændringsforslag til de nævnte bekendtgørelser. Det er derfor vigtigt – ikke mindst af

hensyn til elforbrugerne - at der i justering af bekendtgørelserne ikke sker en

overimplementering af eldirektivets krav til kontrakt og regning. Et størst muligt

råderum for elhandelsvirksomhederne skal sikres, så både kontrakt og regning kan

designes efter diverse segmenter under slutkundedefinitionen. Helt konkret har vi

følgende ønsker:

Krav til regningen – særlige prioriteter:

•

Eldirektivets bilag I pkt. 1. 3 c) stiller krav om, at regningen angiver

sammenligninger med en normeret gennemsnitlig slutkunde eller

referenceslutkunde i samme brugerkategori.

Vi foreslår, at Energinet og /eller Forsyningstilsynet på baggrund af deres data

tilvejebringer sammenligningsprofiler og f.eks. opretter en hjemmeside, som

elhandelsvirksomhederne kan henvise til på regningen. Særligt for

erhvervskunder er denne problematisk, da der ikke er to erhvervskunder der

er ens.

•

Eldirektivets bilag I, pkt. 5 stiller krav om, at elhandelsvirksomheder på

regningen skal ”angive hver energikildes bidrag til den elektricitet, som købes

af slutkunden i overensstemmelse med elektricitetsleveringskontrakten

(angivelse på produktniveau).”

Vi foreslår, at Energinet leverer oplysninger om energikilde på timeniveau

historisk, som elhandelsvirksomhederne kan henvise til på regningen, når der

ikke er solgt et grønt produkt.

Krav til regningen – øvrige ønsker:

SEAS-NVE STRØMMEN A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28

www.seas-nve.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Side:

10/13

Eldirektivets bilag I, pkt. 1. 2 d) der stiller krav om at regningen skal angive

datoen for kontraktens udløb, hvis det er relevant og pkt. 1.2.e) der stiller krav

om at regningen skal angive oplysninger om muligheden for og fordelene ved

at skifte.

Vi ønsker, at der med implementeringen af disse krav tages højde for, at

erhvervskunder ofte har flere kontrakter i forlængelse af hinanden, hvorfor

ovenfor nævnte krav kan gøre det uoverskueligt for kunden og ofte er det

irrelevant information på regningerne, da bogføringen og indkøb af energi er

adskilte funktioner i virksomhederne.

Oplysninger om muligheden for at skifte og fordelene giver mest mening for

husholdningsforbrugerne, men over for erhvervskunderne er det vores

vurdering, at det mest bidrager til at gøre regningen mere uoverskuelig med

for mange informationer, da kontraktforhandling typisk er en fast del af

virksomhedernes aktiviteter med løbende mellemrum.

•

Eldirektivets bilag I, pkt. 1. 2 i) stiller krav om at der på regningen angives et

link eller en henvisning til, hvor de i artikel 14 omhandlede

sammenligningsværktøjer kan findes.

Vi mener, at dette bør begrænses til husholdningskunder, da

prissammenligningsværktøjer kan have svært ved at processe visse

volumenstørrelser, herunder udsving i volumen.

Krav til kontrakten:

•

Artikel 10, pkt. 3 stiller krav om at kontrakten skal angive

h) oplysninger om

forbrugerrettigheder, herunder oplysninger om klagebehandling og alle de i

dette stykke omhandlede oplysninger, som videreformidles ved fakturering og

via elektricitetsvirksomhedernes websteder på en klar og letforståelig måde.”

Vi ønsker at der i bekendtgørelsen indarbejdes en sondringsmekanisme, der

sikrer at kontrakter med erhvervskunder ikke vil indeholde flere oplysninger

om forbrugerrettigheder, end hvad de præcist tildeles i artikel 10, se i øvrigt

afsnit om erhvervskunden som rettighedshaver.

•

Af artikel 10, pkt. 4 følger, at ”Hvis kontrakten fastsætter en fremtidig ændring

af et produkt eller en pris eller rabat, skal dette angives på regningen sammen

med den dato, hvorpå ændringen finder sted.”

Vi ønsker, at dette krav implementeres med et råderum, der tager hensyn til

de udfordringer som spotprodukter og andre variable produkter her kan give.

Det gælder ikke mindst for erhvervskunder, hvis kontrakt kan være

sammensat af flere elementer, der påvirker den fremtidige pris.

SEAS-NVE STRØMMEN A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28

www.seas-nve.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Side:

11/13

Artikel 10, pkt. 6 stiller krav om, at

”Leverandører skal tilbyde slutkunder et

bredt udvalg af betalingsmetoder. Sådanne betalingsmetoder må ikke

indebære urimelig forskelsbehandling af kunder. Eventuelle forskelle i gebyrer

i forbindelse med betalingsmetoder eller forudbetalingssystemer skal være

objektive, ikkeforskelsbehandlende og forholdsmæssige og må i

overensstemmelse med artikel 62 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2015/2366 (22) ikke overstige de direkte omkostninger, som afholdes af

betalingsmodtageren for brug af den pågældende betalingsmetode eller et

forudbetalingssystem.”

Vi ønsker, at det præciseres, at elhandelsvirksomheden over for slutkunder,

der ikke kan kreditgodkendes, kan kræve forudbetaling, for at mindske

elhandelsvirksomhedens risiko for tab.

•

Artikel 10, pkt. 10 stiller krav om at

”Slutkunder informeres om deres

rettigheder med hensyn til leveringspligt, hvis de er omfattet ….. i medfør af

artikel 27.”

Vi ønsker, at kravet ikke udvides væsentligt i forhold til gældende dansk lov,

da forholdet for erhvervskunder kan påføre elhandelsvirksomhederne en

væsentligt øget risiko, hvis det ikke er muligt at afvise (eller som minimum

stille individuelle kreditkrav til) enkelt erhvervskunder på baggrund af deres

kreditværdighed

Det havde været at foretrække, at vi allerede på nuværende tidspunkt også havde fået

det fulde billede af de kommende ændringer af bekendtgørelserne, således at vi kan

nå at indrette vores forretningsprocesser frem til ikrafttrædelse den 1. januar 2021. Vi

skal kraftigt opfordre til, at der i bekendtgørelserne indsættes en passende

overgangsperiode, hvor markedsaktørerne kan nå at foretage de nødvendige

justeringer af deres processer og forretningsgange.

4. Dynamiske elpriskontrakter- forslag til § 6 b, stk. 2 i elforsyningsloven

Dynamiske elpriskontrakter tilbydes allerede i dag i det danske elmarked.

Lovforslaget lægger op til, at det kun er elhandelsvirksomheder med mere end

200.000 kunder, som skal tilbyde dynamiske elpriskontrakter. Vi er bekymrede for, at

der ved indførelse af denne tærskelværdi er risiko for at skabe en skævvridning af

konkurrencen blandt elhandelsvirksomhederne i det danske elmarked.

Engrosmodellen, datahubben (og udrulning af fjernaflæste målere) sikrer, at der

leveres timedata til alle elhandelsvirksomheder, der således er blevet helt uafhængige

af netområder. Vi foreslår, at tærskelværdien fjernes.

For så vidt angår Artikel 11, pkt. 2:

” Medlemsstaterne sikrer, at leverandørerne

informerer slutkunderne fuldt ud om de muligheder, omkostninger og risici, der er

forbundet med en sådan dynamisk elpris-kontrakt, og sikrer, at leverandørerne er

SEAS-NVE STRØMMEN A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28

www.seas-nve.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

12/13

forpligtet til at give slutkunderne oplysninger i overensstemmelse hermed, herunder for

så vidt angår nødvendigheden af at installere en egnet elmåler. De regulerende

myndigheder overvåger markedsudviklingen og vurderer de risici, som de nye

produkter og ydelser kan udgøre, og griber ind over for urimelig praksis.”

Begrebet ”informerer

fuldt ud om…”

synes meget bredt og særligt for store

erhvervskunder som et uhensigtsmæssigt krav. Der er tale om professionelle aktører,

der med rette bør kunne forholde sig til elementerne i en elpriskontrakt i forbindelse

med indgåelsen af denne og som traditionelt netop har efterspurgt disse typer

kontrakter bevidst som følge af indsigten i fordele/risici. Kravet bliver således i

erhvervsmæssig sammenhæng blot en fordyrelse, slutkunderne skal dække ind. Vi

ønsker således, at der skabes et råderum for elhandelsvirksomhederne at sondre

mellem erhvervskunde-segmenter.

5. Aktive kunder (egenproducenter, fleksible forbrugere),

borgerenergifællesskaber og aggregator – forslag til ny hjemmel i

elforsyningslovens § 9

Det er en af Ren Energi-pakkens ambitioner at gøre den passive – kun forbrugende –

elforbruger til en aktiv elforbruger, der engagerer sig i markedet f.eks. som et lokalt

minikraftværk, der producerer, lagrer og endog videresælger energi. Det kan være

alene eller i en kontekst med kendte aktører eller med de nye aktører, som pakken

introducerer: Borgerenergifællesskaber og aggregatorer.

Med lovforslagets nye § 9 lægges der op til at give hjemmel til, at ministeren kan

fastsætte regler ved bekendtgørelse om aktive kunder (dvs. egenproducenter og

fleksible forbrugere), borgerenergifællesskaber og aggregatorvirksomheder. Det

nævnes i bestemmelsen, at ministeren vil kunne forpligte elhandelsvirksomheder,

netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder (de kendte aktører).

SEAS-NVE Strømmen vil gerne være med til at understøtte udviklingen af disse nye

aktører. Imidlertid er markedet for disse nye aktører stadig præmaturt i Danmark.

Derfor mener vi ikke, at tiden endnu er moden til at detailregulere rammerne for disse

aktører, før de har fundet vej til markedet. Det bør derfor overvejes, om der med

hjemlen i § 9 skal indføres en form for regulatorisk frizone i en begrænset periode,

hvor de nye aktører har mulighed for at udvikle sig. Myndighederne og

markedsaktørerne får på den måde mulighed for at følge udviklingen tæt og parallelt

samarbejde om udarbejdelsen af optimale regulatoriske rammer i takt med modningen

af markedet. De udfordringer, der muligvis vil opstå mellem de nye og eksisterende

aktører, bør kunne løses undervejs, for sidenhen at blive adresseret i mere faste

regulatoriske rammer. Det er vigtigt, at der i de regulatoriske rammer findes en

balance, hvor de nye aktører kan etablere og udvikle sig uden, at det sker på

bekostning af de eksisterende aktører.

For så vidt angår borgerenergifællesskaber knytter der sig en række uafklarede

spørgsmål, som en regulatorisk frizone kunne være med til at finde svar på f.eks.

SEAS-NVE STRØMMEN A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28

www.seas-nve.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

13/13

hvem der skal bære omkostningen for (ekstra) bimålere, så det bliver muligt for

hudholdningsforbrugeren at splitte forbruget mellem flere elhandelsvirksomheder.

6. Konsekvenser af lovforslaget

Som ovenfor beskrevet under afsnit 1, kan det få vidtrækkende konsekvenser for både

elhandelsvirksomheder og aggregatorer, hvis erhvervskunder ikke fortsat kan friholdes

fra forbrugerbeskyttelsesreglerne som i dag. Når slutkunderne fremover kan opsige

kontrakten ved varsling af alle typer ændringer, uanset om de er til gunst eller ugunst,

vil det alt andet lige øge risikoen for elhandelsvirksomhederne og aggregatorerne,

hvilket igen afspejles i højere elpriser, som igen kan hæmme konkurrencen. Særligt

fordi erhvervskunde-segmentet aftager over 55 procent af den årlige handlede

elektricitet på det danske elmarked.

SEAS-NVE Strømmen er sammen med resten af SEAS-NVE koncernen en vigtig

spiller i det danske energimarked. Vi bidrager med at realisere den grønne omstilling

både for vores andelshavere, vores kunder, samarbejdspartnere og samfundet

omkring os. Dette lovforslag er en vigtig forudsætning for, at vi kan føre vores

ambitioner ud i livet, og vi vil derfor meget gerne bistå myndighederne med sparring og

input i det videre arbejde rammerne for et moderne markedsdesign, der kan

understøtte Danmarks ambitiøse klimamålsætninger.

Vi uddyber gerne vores kommentarer ved et møde.

Venlig hilsen

Ole Christian Vestergaard

Markedsdirektør

SEAS-NVE STRØMMEN A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28

www.seas-nve.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 8 -- [ SHK Høringssvar af 24 august 2020 til Energistyrelsen for Sdr Herreds Kraftvarmev… --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sagsansvarlig

Pernille Aagaard Truelsen

Partner, advokat (H), ph.d.

Sagsbehandler

Asger Janfelt

Partner, advokat

Åboulevarden 49C, 4. sal

8000 Aarhus C

+45 86 18 00 60

+45 25 29 08 43

Sagsnr. 14496

www.eom.dk

CVR-nr. 41460830

24. august 2020

Vedr. udkast til lovforslag om gennemførelse af elmarkedsdirektivet

På vegne af Sdr. Herreds Kraftvarmeværker AmbA afgiver jeg hermed hørings-

svar til det udkast til lovforslag om gennemførelse af elmarkedsdirektivet mv.

(herefter lovforslaget), som Energistyrelsen har offentliggjort den 7. juli 2020.

Baggrund om Sdr. Herreds Kraftvarmeværker

Sdr. Herreds Kraftvarmeværker AmbA er et forbrugerejet fjernvarmeværk, der

omfatter forsyningsområderne Frøslev, Ørding, Øster Assels, Redsted, Hvid-

bjerg og Karby. Værket råder bl.a. over fire lokale kraftvarmeanlæg, hvoraf det

ene er placeret i Hvidbjerg. Til dækning af varmebehovet i Hvidbjerg har værket

indtil for nylig endvidere aftaget biogasbaseret varme fra Limfjordens Biogas.

Limfjordens Biogas har imidlertid nu valgt at anvende biogassen til opgradering

i stedet for fjernvarme. For at undgå stigende varmepriser som følge af den

manglende leverance fra biogasanlægget er varmeværket derfor ved at etab-

lere en stor varmepumpe i Hvidbjerg. Det forventes, at varmeprisen på længere

sigt herved vil kunne holdes i ro.

Varmeværket har under projekteringen af varmepumpeanlægget undersøgt

muligheden for at erhverve en nærliggende vindmølle, som ved etableringen af

en 800 meter direkte linje vil kunne forsyne varmepumpen med egenproduceret

VE-baseret elektricitet.

Formålet er

–

udover at muliggøre en miljømæssig og samfundsøkonomisk for-

delagtig integrering af VE-elproduktion i fjernvarmen

–

at sikrere lavere fjernvar-

mepriser til forbrugerne ved brug af nettoafregningsordningen.

side 1/7

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Brug af nettoafregningsordningen for vindmøller forudsætter som bekendt, at

elproduktionsanlægget er 100 pct. ejet af forbrugeren, samt at elproduktionsan-

lægget er tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller er beliggende på forbrugsste-

det, jf. herved nettoafregningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3 og 4.

Alene på grund af afstandsforholdene vil vindmøllen i det konkrete tilfælde for-

mentlig ikke kunne anses for at være beliggende på forbrugsstedet, dvs. ved

selve varmepumpen.

For at Sdr. Herreds Kraftvarmeværker AmbA skal kunne gøre brug af nettoaf-

regningsordningen, skal vindmøllen derfor tilsluttes i egen forbrugsinstallation.

Dette forudsætter igen, at der etableres den nævnte direkte linje på 800 meter

mellem vindmøllen og varmepumpen.

Sdr. Herreds Kraftvarmeværk AmbA forstår, at netvirksomheden for så vidt ikke

ville have nogen indvendinger herimod, da håndteringen af vindmøllen og var-

mepumpen ved en eventuel tilslutning til det kollektive net under alle omstæn-

digheder også ville give anledning til ulemper hos netvirksomheden.

Etableringen af en direkte linje kræver imidlertid Energistyrelsens tilladelse efter

elforsyningslovens § 23, stk. 1.

Tilladelsen kan efter lovens § 23, stk. 2, endvidere kun gives, hvis ansøgeren

forinden har fået afslag på en anmodning om transport af elektricitet gennem

det kollektive elforsyningsnet og spørgsmålet ikke har kunnet løses ved fore-

læggelse for Forsyningstilsynet.

Forudsætningerne i lovens § 23, stk. 2, indebærer efter Energistyrelsens prak-

sis, at der gives ikke tilladelse til etablering af direkte linjer, hvis der allerede

eksisterer den nødvendige infrastruktur til at forsyne den pågældende kunde.

Direkte elforsyningsnet bør ifølge bestemmelsens forarbejder således ikke

kunne give anledning til dobbeltføring i forhold til det kollektive elforsyningsnet.

Herved udelukkes Sdr. Herreds Kraftvarmeværker AmBa for det første fra at

gøre brug af nettoafregningsordningen, og værkets økonomiske incitament til

aktivt at bidrage til integreringen af VE-elproduktion i fjernvarmen falder bort på

grund af nettarifferne.

For det andet afskæres fra Sdr. Herreds Kraftvarmeværker AmBa fra at inte-

grere VE-elproduktion ved etablering af sin egen direkte linje efter lovens § 23,

stk. 1, selv i tilfælde, hvor dette fra netvirksomhedens side ville kunne accepte-

res.

Det er netop sådanne reguleringsmæssige barrierer, elmarkedsdirektivet for-

holder sig til ved bl.a. at tillægge aktive kunder særlige rettigheder om deling af

elektricitet inden for borgerfællesskaber.

side 2/7

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Elmarkedsdirektivet

Elmarkedsdirektivet introducerer bl.a. begreberne aktive kunder og borgerener-

gifællesskaber.

Begrebet aktive kunder indebærer grundlæggende, at medlemsstaterne efter

direktivets artikel 15, stk. 1, skal sikre, at slutkunder har ret til at handle som

aktive kunder uden at være underlagt uforholdsmæssige eller forskelsbehand-

lende krav tekniske krav, administrative krav, procedurer og gebyrer, samt net-

gebyrer, der ikke afspejler omkostningerne.

Dette begrundes i direktivets præampelbetragtning nr. 42 med, at forbrugerne

bør kunne forbruge, lagre og sælge egenproduceret elektricitet til markedet og

deltage på alle elektricitetsmarkeder ved at give systemet fleksibilitet, f.eks. ved

lagring af energi såsom lagring ved hjælp af elektriske køretøjer, ved fleksibelt

elforbrug eller ved energieffektivitetsordninger. Omvendt konstateres det imid-

lertid også, at:

”Der

[…]

retlige og handelsmæssige hindringer, herunder urimeligt høje ge-

byrer for internt forbrugt elektricitet, forpligtelser til at levere egenproduceret

elektricitet til energisystemet og administrative byrder såsom behovet for, at

forbrugere, der selv producerer elektricitet og sælger det til systemet, skal op-

fylde kravene til leverandører osv. Sådanne hindringer, der afholder forbru-

gerne fra selv at producere elektricitet og fra at forbruge, lagre eller sælge

egenproduceret elektricitet, bør fjernes, men samtidig bør det sikres, at for-

brugere, der selv producerer elektricitet, bidrager tilstrækkeligt til systemom-

kostningerne.”

I tilknytning hertil introducerer direktivet som nævnt også begrebet borgerener-

gifællesskaber, hvilket bl.a. efter direktivets artikel 16, stk. 1, litra e, indebærer

en pligt for medlemsstaterne til at opstille gunstige regelsæt, der sikrer, at:

”borgerenergifællesskaber er omfattet af ikkeforskelsbehandlende, rimelige,

forholdsmæssige og gennemsigtige procedurer og gebyrer, herunder med

hensyn til registrering og udstedelse af tilladelse, samt til gennemsigtige, ik-

keforskelsbehandlende og omkostningsægte netgebyrer i overensstemmelse

med artikel 18 i forordning (EU) 2019/943, idet det sikres, at de bidrager på

en passende og afbalanceret måde til systemets samlede omkostningsde-

ling.”

Ligeledes kan medlemsstaterne bl.a. efter direktivets artikel 16, stk. 2, litra b, i

det gunstige regelsæt fastsætte, at borgerenergifællesskaber har ret til at eje,

etablere, købe eller leje distributionsnet og forvalte dem selvstændigt.

Elmarkedsdirektivet indeholder ikke som sådan nogen selvstændig ny regule-

ring af adgangen til etablering af direkte linjer. Dog fremgår det nu udtrykkeligt

af direktivets artikel 7, stk. 1, litra a, at etableringen af direkte linjer skal kunne

ske uden uforholdsmæssige administrative procedurer og omkostninger.

side 3/7

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3.1.

Kommentarer til selve lovforslaget

Indledning

Energistyrelsen lægger i lovforslaget op til, at begreberne aktive kunder og bor-

gerenergifællesskaber implementeres i dansk lovgivning ved bekendtgørelse.

Rent lovteknisk vedrører de følgende bemærkninger således primært den fore-

slåede bemyndigelsesbestemmelse i elforsyningslovens § 9, stk. 1, hvorefter

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren bl.a. kan fastsætte regler vedrørende

aktive kunder og borgerenergifællesskaber, og de almindelige bemærkninger

herom navnlig i lovforslagets pkt. 3.1.5 om borgerenergifællesskaber.

3.2.

Borgerenergifællesskabers adgang til etablering af direkte linjer

I lovforslagets bemærkninger præsenteres borgerenergifællesskaber som en

ny juridisk enhed, der i introduceres i elmarkedsdirektivet, og som ikke er regu-

leret i dansk ret.

Dette er kun delvist korrekt. Borgerenergifællesskaber udgør som begreb gan-

ske vist en nyskabelse. De former for energiforsyningsvirksomhed, der indgår i

direktivets definition af borgerenergifællesskaber, kendes i en dansk sammen-

hæng imidlertid allerede fra både fjernvarmesektoren og elsektoren.

En hvilken som helst forbrugerejet dansk fjernvarme- eller eldistributionsvirk-

somhed, som er underlagt sektorlovgivningens prisregulering i dag, falder såle-

des allerede inden for definitionen af et borgerenergifællesskab i direktivets ar-

tikel 2, nr. 11.

Nyskabelsen i forhold til borgerenergiselskaber vedrører således ikke virksom-

hedsformen som sådan, men derimod de rettigheder, som direktivet giver bor-

gerfællesskaber til bl.a. at forestå intern deling af elektricitet, der produceres af

de af fællesskabet ejede produktionsenheder, jf. herved direktivets artikel 16,

stk. 3, litra e.

Borgerfællesskabet ret til intern deling af egenproduceret elektricitet har såle-

des interesse for eksisterende fjernvarmeværker, der ligesom Sdr. Herreds

Kraftvarmeværker AmbA ønsker at integrere sin egen VE-elproduktion i fjern-

varmeforsyningen ved hjælp af varmepumper.

Elmarkedsdirektivet giver som nævnt medlemsstaterne mulighed for at give bor-

gerenergifællesskaber ret til at eje, etablere, købe eller leje distributionsnet og

forvalte dem selvstændigt.

Det afvises med lovforslaget imidlertid at gøre brug af denne mulighed på nu-

værende tidspunkt. Som begrundelse henvises der bl.a. til det grundlæggende

kollektivitetshensyn og hensynet til at undgå en samfundsøkonomisk ineffektiv

udbygning med parallelle net i den nuværende model for udøvelse af netvirk-

somhed.

side 4/7

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hertil skal Sdr. Herreds Kraftvarmeværker AmbA bemærke, at det efter dansk

ret faktisk er muligt for visse borgerenergiselskaber at etablere eldistributions-

net allerede.

Det gælder således de forbrugerejede netselskaber, der ligesom de forbruger-

ejede varmedistributionsvirksomheder som udgangspunkt falder inden for defi-

nitionen af et borgerenergifællesskab i direktivets artikel 2, nr. 11.

Af direktivets artikel 16, stk. 2, litra b, følger det bl.a., at borgerenergiselskaber

skal være omfattet af ikke forskelsbehandlende regler med hensyn til tilladelser.

Umiddelbart synes det at være i strid med diskriminationsforbuddet artikel 16,

stk. 2, litra b, hvis tilladelser til etablering af eldistributionsnet alene forbeholdes

de borgerfællesskaber, som har bevilling til eldistribution allerede.

Når det er sagt, vil det for værker, der som Sdr. Herreds Kraftvarmeværker

AmbA blot ønsker at integrere en VE-elproduktionen i fjernvarme ved hjælp af

varmepumper, være tilstrækkeligt med etableringen af en direkte linje frem for

et egentligt distributionsnet.

Det er som nævnt imidlertid ikke en mulighed efter dansk ret i dag, da tilladelsen

efter elforsyningslovens § 23, stk. 2, forudsætter, at netselskabet direkte har

afvist en anmodning om transport af elektricitet gennem det kollektive elforsy-

ningsnet.

Begrundelsen bag lovens § 23, stk. 2, minder om lovforslagets begrundelse for

ikke at tillade borgerenergifællesskaber at etablere egentlige eldistributionsnet.

Det bærende hensyn er i begge tilfælde således at undgå en samfundsøkono-

misk urentabel dobbeltføring i forhold til det kollektive elforsyningsnet.

Rent samfundsøkonomisk ses der imidlertid ikke at være noget til hinder for at

tillade etableringen af en direkte forbindelse, hvis der herved undgås en tilsva-

rende eller større ulempe ved f.eks. at skulle håndtere en vindmølle og en var-

mepumpe ved tilslutning til det offentlig net.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at elmarkedsdirektivet som noget nyt i

forhold til 2009-direktiver efter artikel 7, stk. 1, litra a, nu forudsætter, at alle

producenter og elektricitetsleveringsvirksomheder, der er etableret på deres

område, kan forsyne deres egne faciliteter samt deres dattervirksomheder og

kunder via en direkte linje

”uden

at blive udsat for uforholdsmæssige admini-

strative procedurer eller omkostninger”.

Elmarkedsdirektivet giver efter artikel 7, stk. 4, ganske vist fortsat medlemssta-

terne mulighed for at gøre bevillinger til etablering af en direkte linje betinget af,

at systemadgang er blevet nægtet, hvilket svarer til de krav, der i dansk ret føl-

ger af elforsyningslovens § 23, stk. 2.

side 5/7

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Samlet set er der imidlertid tre forhold, der med vægt taler for at lempe betin-

gelserne for godkendelse af direkte linjer i elforsyningslovens § 23, stk. 2, i det

ovenfor omhandlede tilfælde, når elmarkedsdirektivet skal implementeres:



For det første vil lempelsen være i overensstemmelse med de rettigheder,

som direktivet giver borgerfællesskaber til bl.a. at forestå intern deling af

elektricitet, der produceres af de af fællesskabet ejede produktionsenhe-

der, jf. herved direktivets artikel 16, stk. 3, litra e.

Rent samfundsøkonomisk vil etableringen af en direkte linje undtagelses-

vis for det andet kunne være at foretrække på grund af de ulemper, som

tilslutningen af henholdsvis vindmøllen og varmepumpen i sig selv vil

kunne påføre det kollektive elforsyningsnet. Det må i hvert fald antages

at være tilfældet, hvis netvirksomheden ikke modsætter sig etableringen

af en direkte linje selv.

For det tredje vil lempelsen være i bedre overensstemmelse med den ny

betingelse i direktivets artikel 7, stk. 1, litra a, hvorefter etableringen af

direkte linjer skal kunne ske uden uforholdsmæssige administrative pro-

cedurer og omkostninger.



På den baggrund

foreslås

det, at der som led i implementeringen af elmarkeds-

direktivet indsættes følgende i elforsyningslovens § 23, stk. 2, 2. pkt. (tilføjelsen

er markeret med understregning):

”§

23.

Direkte elforsyningsnet kan kun anlægges efter tilladelse fra klima-,

energi- og forsyningsministeren.

Stk. 2. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren forinden har fået afslag på

en anmodning om transport af elektricitet gennem det kollektive elforsynings-

net og spørgsmålet ikke har kunnet løses ved forelæggelse for Forsyningstil-

synet.

Hvis der er tale om en direkte linje, der etableres med henblik på

deling af elektricitet inden for et borgerenergifællesskab, kan tilladelsen

imidlertid gives på baggrund af en konkret samfundsøkonomisk vurde-

ring, eller hvis netvirksomheden ikke modsætter sig dette.

Stk. 3. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår som nævnt i § 21,

stk. 1. § 21, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.”

3.3.

Nettarriffer i forhold til borgerenergifællesskaber

Det anerkendes i lovforslagets bemærkninger, at borgerenergifællesskabets

produktion og forbrug af elektricitet kan lede til netfordele for den relevante net-

virksomhed:

”Sådanne fordele vil bl.a. kunne bestå i en mindre belastning af det samlede

net som følge af samtidighed mellem produktion og forbrug. En sådan fordel

vil også kunne være til stede, hvis borgerenergifællesskabet råder over lager-

kapacitet, der sikrer lokalt forbrug af lokalt produceret elektricitet med en føl-

gende mindre belastning af det samlede net. Ministeriet finder, at i tilfælde af

side 6/7

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at sådanne fordele kan påvises, bør fordelene være afspejlede som en ret-

tighed for borgerenergifællesskabets betaling af nettarif til den relevante net-

virksomhed.”

På den baggrund vurderer ministeriet med henvisning til den ovennævnte be-

stemmelse i elmarkedsdirektivets artikel 16, stk. 1, litra e, at det er nødvendigt

ved bekendtgørelse at bestemme, at tariferingen af borgerenergifællesskaber

skal udarbejdes ud fra en særskilt vurdering om fordele og ulemper ved borger-

energifællesskabets brug af nettet.

Sdr. Herreds Kraftvarmeværker AmbA kan tilslutte sig dette, men med den til-

føjelse, at fordelene for det samlede net naturligvis vil være så meget desto

større, hvis delingen af den lokalt producerede elektricitet sker via en direkte

linje etableret af borgerenergifællesskabet selv.

Det må i øvrigt gælde, uanset hvornår vindmøllen er nettilsluttet, og om netto-

afregningsprincippet således finder anvendelse eller ej.

Sdr. Herreds Kraftvarmeværker AmbA foreslår derfor, at dette medtages i lov-

forslagets bemærkninger som et af de eksempler, hvor fordelen for det samlede

net bør afspejles som en rettighed for borgerenergifællesskabets betaling af

nettarif til den relevante netvirksomhed.

Med venlig hilsen

Asger Janfelt

side 7/7

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 9 -- [ SLC Høringssvar EL Forsyningsloven fra Solar Lightning Consultants ApS ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Martin Dietz ([email protected])

Høringssvar EL Forsyningsloven fra Solar Lightning Consultants ApS

23-08-2020 18:19

image001.jpg; image002.jpg; img20200819_10360302.pdf; Model 6.pdf; Høringssvar EL Forsyningsloven

23.8.20 Solar Lightning Consultants ApS.pdf;

Hej Jesper Brandrup

Hermed fremsendes vort høringssvar vedr. El Forsyningsloven – frist udsat til 24. 8.2020

Bilag : VE Diagram over lokalt energifællesskab samt overdækket Parkeringsplads med solceller

Venlig hilsen

Martin Dietz

Solar Lightning Consultants ApS

Direktør, Arkitekt & Byggeøkonom

Certificeret Molio bygherrerådgiver,

DGNB Konsulent & Bæredygtighedsleder

Mail:

Tlf.: 61 31 26 81

Solar Lightning Consultants ApS ·

www.solarlightning.dk

Frederiksholms Kanal 26 C st.th · 1220 København K. · CVR 33 37 65 96

Merkur Bank · HDI Gerling Forsikring · Beierholm statsautorisede revisorer

Vore selskab er medlem af:

Danske ARKITEKT virksomheder

Green Building Council.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 10 -- [ img20200819_10360302 ] --

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 11 -- [ Model 6 ] --

97,5 kWp

300x325 wp

Solcelle paneler

Større Ion Lithium batterier

79 kW x 1 pls.

EV-BOX El-ladere

3x25 kW

invertere

Hurtig AC EL bil lader

Xx50-350 kW range

f.ex. 1x50 kW

Langsom DC EL bil lader

Xx3,7 kW op til 11/22 kW

f.ex. 2x22 kW

9,6 kW

Vindmølle

vertical

Option 2

10-25 kW

Vindmølle

horizontal

Option 1

Kommerciel butik / lager

Elektriske biler

EL bi-måler

PV tag opsamling af regnvand til grøn parkeringsplads med træer / buske

Opskalering af antal PV - invertere - batterier - Flere EV - opladere

Hoved

EL tavle

Trafo

Transformer

Den centrale EL net / "sort strøm" - kun 12 % Sol, Vind og Vandkraft

800 kVA / 1200 kVA

kan blive tilføjet om nødvendigt

Model 6 - 97,5 kWp Vedvarende Energi

Boligforening Lokalt energifællesskab

NOTE:

Hvis der også anvendes PV-elektricitet internt i lageret,

kan antallet af EV-opladere reduceres

Solar Lightning Entreprise ApS

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

11.04.2020 - Rev. 24.04.2020

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar EL Forsyningsloven 23.8.20 Solar Lightning Consultants ApS ] --

Til Energistyrelsen

att .Jesper Brandrup

EL forsyningsloven

–

høringssvar

Hermed fremsendes vort høringssvar indenfor frist d. 24.8.2020

23.8.2020 København K.

Vi finder

•

At der skal ske en koordination mellem EL forsyningsloven ÈU EL direktiv og EU VE Direktiv

•

At reglerne skal muliggøre at Vedvarende Energi fremmes lokalt

At der er grundlag for at solceller kan udgøre 20 % af EL forsyningen, som en form for lokal

grundlast med korte forsyningslinier uden ledningstab

At Brundtlandrapportens 3 enighed mellem social, miljø/ teknologisk og total

Økonomisk kan realiseres ved øget borinddragelse via lokale Energifællesskaber. Dette princip er

også fastlagt i DGNB certificering for boliger, institutioner og kontorerhverv.

At Almennyttige Boligselskaber og afdelinger sikres mulighed for at deltage i Lokale

Energifællesskaber jf. EU`s VE direktiv, der skal være implementeret inden 30.juni 2021

At EL forsyningsloven og bekendtgørelse muliggør at Lokalt produceret solcellestrøm og mindre

vindmøller, kan ske på tværs af matrikelgrænser og også ske virtuelt mellem ikke

smamenhængende matrikler via software setup indenfor en kommuneplan

At der tilsikres ikke diskriminerende forskelsbehandling, så kommuner ligestilles med regioner og

stat og producere lokal VE og solcelle energi på skoler, plejehjem, idrætsanlæg og daginstitutioner,

uden bureakratisk selskabsudskillelse og risiko/krav om modregning i økonomiske bloktilskud

At lokale solcelleanlæg, Mindre Vindmøller op til 25 KW, lagringsbatterier og EL billadere og

varmepumper kan supplere den centrale energi og EL forsyning og samtidig være koblet til den

centrale EL forsyning. Se vort principdiagram

At der tages initiativ til en Grøn skattereform i 2020/ 2021 der fremmer lokale incitamenter og

borgernes, virksomheders og kommuners engagement i vedvarende energi og grøn

samfundsomstilling, så målet om 70 % Co 2 reduktion nås mellem 2025 og 2030 i Danmark og 100

% Co reduktion nåes mellem 2035 -2050.

•

Venlig hilsen

Martin Dietz

Direktør

Arkitekt & Byggeøkonom

DGNB konsulent

Solar Lightning Consultants ApS

•

Frederiksholms Kanal 26 C st.

•

1220 København K.

• Tlf. 6

www.solarlightning.dk

•

• Merkur Bank

Reg. Nr. 8401 Kontonr. 1187634

6 8 •

CVR NR 33376596

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 13 -- [ SSBS høringssvar journalnr2019-90526 boligselskabetsj=6lland sustainsolutions ] --

Til Energistyrelsen

Pr. mail til: [email protected] med kopi til [email protected]

Journalnr.:

2019-90526

24. august 2020

Høringssvar - forslag til Lov om ændring af

lov om elforsyning

Energistyrelsen har anmodet om at modtage bemærkninger til høringsudkastet: Forslag til lov om

ændring af lov om elforsyning senest den 24. august 2020.

SustainSolutions og Boligselskabet Sjælland har følgende bemærkninger:

Borgerenergifællesskaber bør være åbent for alle

SustainSolutions og Boligselskabet Sjælland er meget positive overfor muligheden for oprette

borgerenergifællesskaber, og de muligheder det giver for udbygning af vedvarende energi, der er helt

central i den grønne omstilling.

Direktivet lægger op til, at medlemskab af et borgerenergifællesskab skal være åbent for alle enheder.

Det giver kommunerne og almene boligselskaber mulighed for at deltage i borgerenergifællesskaber og

på den måde understøtte den grønne omstilling i Danmark.

SustainSolutions og Boligselskabet Sjælland mener det er helt centralt, at almene boligselskaber og

kommuner får mulighed for at gå forrest som en af de største bygningsejere, hvormed de særregler der i

dag spænder ben for disse bl.a. kan etablere solceller på egne bygninger på samme vilkår som alle

andre, bør bortfalde.

Borgerenergifællesskaber bør ikke via lovgivning tvinges til at benytte elnetselskaber og

elhandelsselskaber for at kunne virke

Af lovforslaget bemærkninger fremgår det, at den foreslåede bemyndigelse i § 9, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, vil

medføre, at borgerenergifællesskabets deling af produceret elektricitet i borgerenergifællesskabet og

levering af elektricitet til borgerenergifællesskabet bør ske på grundlag af de almindelige markedsregler

gennem en aftale mellem en elhandelsvirksomhed og et borgerenergifællesskab, hvor

elhandelsvirksomheden varetager ansvar for både produktion og forbrug.

Bemyndigelsen vil desuden medføre, at elhandelsvirksomheden varetager balanceansvaret for

borgerenergifællesskabets produktion. Et borgerenergifællesskab vil også selv kunne etablere sig som

elhandelsvirksomhed. Træffes der ikke særskilt beslutning om alternativ regulering, vil

borgerenergifællesskabet i denne situation være omfattet af alle almindelige regler om

elhandelsvirksomheder i elforsyningsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af bestemmelser i

elforsyningsloven.

Det er SustainSolutions og Boligselskabet Sjællands opfattelse, at denne konstruktion strider direkte imod

intentionerne i direktivet, da den ikke reelt implementerer de rettigheder borgerenergifællesskaber gives

efter direktivet. Generelt vil det være en barriere for den grønne omstilling, at borgerenergifællesskaber

via lovgivningen tvinges til at benytte elnetselskaber og elhandelsselskaber for at kunne virke.

Forbrugere bør have fri adgang til data fra energimålere

Det er helt centralt, at de enheder der gerne vil oprette et borgerenergifællesskab har nem og uhindret

adgang til deres egen energidata. I dag er det elhandelselskaberne der kontrollerer den data.

Rønnegade 1, 5. sal 2100 København Ø

+45 7220 0866

sustainsolutions.dk

CVR.NR

32337740

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forbrugerne har ikke adgang til egen data, hvilket er en forudsætning for at intentionerne i direktivet kan

implementeres i praksis.

Elhandelselskabernes rolle vanskeliggør etableringen af energifællesskaber, da de for det første

kontrollerer den data, der er nødvendig for projektering og beregning af økonomi. Det betyder i praksis, at

det er vanskeligt at få fat i den nødvendige information. For det andet pålægger elhandelselskaberne

bygningsejere mv. en uhensigtsmæssige stor administrativ byrde og ofte ændrer de kravene til

dokumentation løbende i processen. Det betyder i praksis, at den administrative del i oprettelsen af et

borgerenergifællesskab tager 20 gange længere tid end selve det at etablere et vedvarende energianlæg.

For det tredje er svartiderne hos elhandelselskaberne lange (op til flere måneder). Det betyder i praksis,

at anlæggene der bliver etableret ofte står færdigbyggede, men ikke er koblet til elnettet, hvilket bl.a. går

ud over energifællesskabets økonomi. SustainSolutions har sager, hvor hele processen har taget år.

Etablering af et solcelleanlæg eksempelvis, tager cirka et par uger.

Det er en uhensigtsmæssig balancegang, der ikke fungerer i praksis og det er SustainSolutions og

Boligselskabet Sjællands klare opfattelse, at dette strider imod intentionerne i direktivet.

Det bør være muligt at dele grøn strøm mellem matrikler

Lovforslagets definition af en

aktiv kunde

afgrænser imidlertid den aktive kunde til dennes lokalitet. Det er

for snævert ift. til direktivforståelen og er en forringelse af de rettigheder borgerne efter direktivteksten

skal opnå. Det lukker eksempelvis af for projekter, der forsyner flere matrikler eller flere boligområder,

også selv om der allerede i dag er en fælles ejer på matriklerne eller matriklerne er underlagt en

grundejerforening, boligforening mv.

Det gør det eksempelvis kun muligt at installere solceller økonomisk rentabelt til at dække en enkelt

matrikels strømforbrug. Der er derfor ikke incitament til at udnytte tagflader/anlæggene optimalt.

Konsekvensen af lovgivningen er, at vi får vi for små anlæg. Mange anlæg bliver ikke bygget og dem der

bliver bygget, er ofte meget mindre end de kunne være.

Når en juridisk enhed ejer flere bygninger bør det være muligt at udnytte tagfladerne samt grundene

optimalt ift. at dække enhedens samlede strømforbrug på alle matrikler med grøn energi. Åbner man for,

at matrikler med samme ejer kan oveføre grøn strøm fra en matrikel til en anden, uden at skulle betale de

nuværende afgifter og skatter for sin egenproducerede grønne strøm, åbner vi for, at langt flere enheder

kan blive 100 % selvforsynende.

SustainSolutions og Boligselskabet Sjælland står til rådighed for yderligere spørgsmål og input. Vi

fremlægger gerne konkrete projekter og erfaringer, der illustrerer, hvorfor vi mener at ovenstående

udfordringer, vil stride imod intentionerne i direktivet i praksis.

Med venlig hilsen

Jesper Steen

Energidirektør

SustainSolutions

Troels Riis Poulsen

Vicedirektør

Boligselskabet Sjælland

Rønnegade 1, 5. sal 2100 København Ø

+45 7220 0866

sustainsolutions.dk

CVR.NR

32337740

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 14 -- [ TEKNIQ og VELTEK Høringssvar fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK på høring af l… --

Energistyrelsen

Pr. mail til:

Journal nr.:

med kopi til [email protected]

2019-90526

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

www.tekniq.dk

Mobil: 2812 8454

Dato: 24. aug 2020

Side 1/8

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om el-

forsyning

Energistyrelsen har med brev af den 6. juli fremsendt ovennævnte forslag til lov

om ændring af lov om elforsyning og har anmodet om at modtage bemærkninger

til høringsudkastet senest den 24. august 2020.

Forslag til ændring af lovbekendtgørelsen - herefter benævnt “lovforslag” giver

TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK anledning til følgende bemærkninger.

TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK bemærker, at lovforslaget er en implemente-

ring af direktiv 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for

elektricitet og EU's ramme for EU’s energiunion og bemærker endvidere, at forsla-

get giver mulighed for at bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at

fastsætte nærmere regler om rettigheder og forpligtelser for borgerenergifælles-

skaber, aggregatorer og aktive kunder. Nøjagtig fastlæggelse af nævnte rettighe-

der og forpligtelser er fuldstændig afgørende for en reel og dækkende implemen-

tering af direktivet og EU's energiunion, og disse elementer er helt centrale i for-

slaget. TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK foreslår, at Energistyrelsen laver en

åben proces omkring udarbejdelsen af reglerne såvel som standardiserede kom-

munikationsprotokoller og involverer aktører i markedet, omfattende såvel bran-

cher, der på sigt vil kunne være tredjepart i borgerenergifællesskaber, herunder

installation, drift, databehandling og vedligeholdelse, som parter, der repræsente-

rer potentielle aktive kunder og borgerenergifællesskaber. Formålet med at ind-

drage aktørerne er at sikre fastsættelse af regler, der understøtter implementerin-

gen af den grønne omstilling.

TEKNIQ Arbejdsgiverne har deltaget i klimapartnerskabet for bygge- og anlægs-

sektoren, hvor der i anbefalingerne til regeringen bl.a. blev peget på det store po-

tentiale for i højere grad at anvende bygningsmassen som en aktiv del af det dan-

ske energisystem. TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK ser således lovforslaget som

et vigtigt element på vejen mod en CO2 neutral energiforsyning i Danmark.

Borgeren i centrum

EU-direktiv 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for

elektricitet har bl.a. baggrund i EU's rammestrategi, der sigter mod at skabe en

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

energiunion, hvor borgerne er i centrum, og hvor de aktivt tager del i energiom-

stillingen, bidrager til et fleksibelt energisystem, drager fordel af nye teknologier

og deltager aktivt i markedet, samtidig med at sårbare forbrugere beskyttes.

Af direktivet fremgår:



Forbrugerne har en afgørende rolle i bestræbelserne på at opnå den flek-

sibilitet, der er nødvendig for at tilpasse elektricitetssystemet til en varia-

bel og decentral elektricitetsproduktion baseret på vedvarende energi.



Forbrugerne bør kunne forbruge, lagre og sælge egenproduceret elektrici-

tet til markedet og deltage på alle elektricitetsmarkeder ved at give syste-

met fleksibilitet, f.eks. ved lagring af energi, ved fleksibelt elforbrug eller

ved energieffektivitetsordninger.



Hindringer, der afholder forbrugerne fra selv at producere elektricitet og

fra at forbruge, lagre eller sælge egenproduceret elektricitet, bør fjernes.



Alle forbrugere bør kunne drage fordel af at deltage direkte i markedet,

navnlig ved at tilpasse deres forbrug efter markedssignalerne og til gen-

gæld nyde godt af lavere elektricitetspriser eller andre incitamentska-

bende betalinger.



Alle kundegrupper (industri, erhverv og husstande) bør have adgang til

elektricitetsmarkederne for at kunne handle med deres fleksibilitet og

egenproducerede elektricitet.



Kunderne bør til fulde kunne udnytte fordelene ved aggregering af pro-

duktion og levering i større områder og nyde godt at grænseoverskri-

dende konkurrence.



Dette direktiv har til formål at anerkende visse kategorier af borgerenergi-

initiativer på EU-plan som »borgerenergifællesskaber« for at give dem en

befordrende ramme, retfærdig behandling, lige vilkår og et klart defineret

katalog over rettigheder og forpligtelser.



Der bør gives adgang til et borgerenergifællesskabs net på retfærdige og

omkostningsægte vilkår.



Medlemskab af et borgerenergifællesskab bør være åbent for alle katego-

rier af enheder. Beslutningsbeføjelserne i et borgerenergifællesskab bør

dog begrænses til de medlemmer eller partshavere, som ikke deltager i

omfattende kommercielle aktiviteter, og for hvem energisektoren ikke er

et primært område for økonomisk aktivitet.

TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK konstaterer, at lovforslaget tager udgangspunkt

i den eksisterende organisering af elsystemet med elnetselskaber, elhandelssel-

skaber, egenproducenter mv. og således ikke har borgerne som sit udgangspunkt

for de nye muligheder for udbygning af vedvarende energi. Systemet tænkes så at

sige indefra og ud. Men det udgangspunkt harmonerer ikke med direktivet, som

jo netop tager udgangspunkt i forbrugerne og forbrugerens muligheder for at

kunne understøtte det fleksible elnet/forbrug og den grønne omstilling. Det syns-

punkt uddybes i de nedenstående punkter.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

www.tekniq.dk

Mobil: 2812 8454

Dato: 24. aug 2020

Side 2/8

Aktive kunder

Direktivet indfører begrebet aktive kunder, som har ret til at udøve aktivitet enten

direkte eller gennem aggregering og har ret til at sælge egenproduceret elektrici-

tet, herunder gennem elkøbsaftaler.

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Elmarkedsdirektivets definition af en aktiv kunde i art. 2, nr. 8, bevirker, at med-

lemsstaterne skal træffe beslutning om den aktive kundes stedlige adgang til at

forbruge eller lagre elektricitet, der er produceret af den aktive kunde. Definitio-

nen angiver, at den aktive kunde kan gives denne adgang, når elektriciteten er

produceret på den aktive kundes eget område, inden for afgrænsede skel, eller på

geografisk adskilte områder.

Lovforslaget definition af en aktiv kunde afgrænser imidlertid den aktive kunde til

dennes lokalitet. I lovforslagets bemærkninger fremgår det, at de aktive kunder

bør stilles som egenproducenter, der producerer og forbruger eller lagrer elektri-

citet bag en måler, og at egenproducenterne fremadrettet vil være afgrænset til

egen stedlig afgrænsning. Det er for snævert ift. til direktivforståelsen og lukker

eksempelvis af for projekter, der forsyner flere matrikler eller flere boligområder,

også selv om der allerede i dag er en fælles ejer på matriklerne eller matriklerne

er underlagt en grundejerforening, boligforening mv. Det er en klar forringelse af

de rettigheder borgerne efter direktivteksten skal opnå. Samtidig udgør denne

formulering nogle barrierer for udbygning af vedvarende energi og en billigere op-

nåelse af 70% klimamålsætningen for slutbrugerne.

Af direktivet fremgår endvidere, at en aktiv kunde har ret til at delegere forvalt-

ningen af de anlæg, der er nødvendige for deres aktiviteter, til en tredjepart, her-

under installation, drift, databehandling og vedligeholdelse, uden at denne tredje-

part anses som en aktiv kunde. De skal endvidere være underlagt omkostnings-

ægte, gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende netgebyrer, der er opgjort sær-

skilt. Denne rettighed bør være klarere understreget i lovforslaget.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

www.tekniq.dk

Mobil: 2812 8454

Dato: 24. aug 2020

Side 3/8

Borgerenergifællesskab

Direktivet angiver konkrete rammer for udmøntningen af borgerenergifællesska-

ber, der giver mulighed for at oprette en retlig enhed, der giver sine medlemmer

eller partshavere eller de lokalområder, hvor det drives, mulighed for energipro-

duktion, distribution, levering, forbrug, aggregering, energilagring, energieffektivi-

tetsydelser eller ydelser til opladning af elektriske køretøjer eller yde andre ener-

giydelser til sine medlemmer eller partshavere.

TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK ser positivt på muligheden for oprette borger-

energifællesskaber, og de muligheder det giver for at fremme incitamenter for ud-

bygning af vedvarende energi og etablering af systemer til fleksibilitet og aggrege-

ring. Alt sammen elementer, der er essentielle i den grønne omstilling.

Direktivet lægger op til, at medlemskab af et borgerenergifællesskab skal være

åbent for alle kategorier af enheder. Det giver kommunerne mulighed for at del-

tage i borgerenergifællesskaber som medlem eller parthaver og på den måde un-

derstøtte den grønne opstilling i Danmark. Det er efter vor opfattelse meget posi-

tivt at give den offentlige sektor bedre adgang til at går forrest i kraft af ejerskabet

til en stor bygningsmasse og for kommunernes vedkommende mulighed for intern

deling af energiproduktion og forbrug mellem institutioner/bygninger m.m.

Det bemærkes, at det af direktivets art. 16 stk. 3 litra e) fremgår, at medlemssta-

terne skal sikre, at borgerenergifællesskaberne har ret til inden for borgerenergi-

fællesskabet at foranstalte deling af elektricitet, der produceres af de af

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fællesskabet ejede produktionsenheder. Og direktivet angiver endvidere, at hvis

elektricitet deles, berører dette ikke de gældende netgebyrer, -tariffer og –afgif-

ter.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at der i med lovforslaget ikke lægges op

til, at borgerenergifællesskaber skal kunne eje, etablere, købe eller leje og selv-

stændigt forvalte distributionsnet.

Af lovforslaget bemærkninger fremgår det, at den foreslåede bemyndigelse i § 9,

stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, vil medføre, at borgerenergifællesskabets deling af produce-

ret elektricitet i borgerenergifællesskabet og levering af elektricitet til borgerener-

gifællesskabet bør ske på grundlag af de almindelige markedsregler gennem en af-

tale mellem en elhandelsvirksomhed og et borgerenergifællesskab, hvor elhan-

delsvirksomheden varetager ansvar for både produktion og forbrug i borgerener-

gifællesskabet. Bemyndigelsen vil desuden medføre, at elhandelsvirksomheden

varetager balanceansvaret for borgerenergifællesskabets produktion. Et borger-

energifællesskab vil også selv kunne etablere sig som elhandelsvirksomhed. Hvis

der ikke træffes særskilt beslutning om alternativ regulering, vil borgerenergifæl-

lesskabet i denne situation være omfattet af alle almindelige regler om elhandels-

virksomheder i elforsyningsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af bestem-

melser i elforsyningsloven.

Denne konstruktion er efter vor opfattelse i strid med direktivet, fordi den ikke re-

elt implementerer de rettigheder borgerenergifællesskaber gives efter direktivet.

Generelt vil det være en barriere for den grønne omstilling, at borgerenergifælles-

skaber via lovgivningen tvinges til at benytte elnetselskaber og elhandelsselskaber

for at kunne virke. Det er derudover TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEKs opfat-

telse, at denne underimplementering strider direkte imod intentionerne i direkti-

vet.

TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK foreslår, at elektricitet, der produceres af fæl-

lesskabsejede produktionsenheder (fx på solcelleanlæg) - i overensstemmelse

med direktivet – frit bør kunne deles blandt medlemmerne af borgerenergifælles-

skabet, uden involvering af tredjepart. Desuden bør denne elektricitet være frita-

get for netgebyrer, afgifter og tariffer. Borgerenergifællesskabet bør på egen hånd

kunne vælge at involvere en tredjepart som fx et elhandelsselskab eller anden ak-

tør.

TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK foreslår, at der etableres en definition i lov-

forslaget af, hvad der er offentligt distributionsnet, og hvad der er internt elnet

mellem aktører i et borgerenergifællesskab. Definitionen kan evt. inspireres af an-

dre forsyningsformer. Fx ses det i forhold til kloakforsyning, at forsyningsselskabet

har ansvaret for forsyningsledninger frem til et leveringspunkt i forbindelse med

boligområde, mens bygningsejeren har ansvaret for ledningsnettet efter leve-

ringspunktet. Ved vandforsyning, vejforsyning og for gadebelysning findes tilsva-

rende regler. Et leveringspunkt kunne således være til borgerenergifællesskabet,

hvorefter borgerenergifællesskabet selv internt står for fordeling og afregning,

eventuelt efter aftale med tredjepart.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

www.tekniq.dk

Mobil: 2812 8454

Dato: 24. aug 2020

Side 4/8

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK er enig i lovforslagets tekst om, at forbrugere,

der er medlemmer af et borgerenergifællesskab, skal bidrage til systemomkost-

ningerne, for den energi der sælges og distribueres via distributionsnet

Aggregatorer

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

www.tekniq.dk

Mobil: 2812 8454

Dato: 24. aug 2020

Side 5/8

Af direktivet fremgår det, at alle kundegrupper (industri, erhverv og husstande)

bør have adgang til elektricitetsmarkederne for at kunne handle med deres fleksi-

bilitet (underforstået levering af regulerkraft, frekvensstabilisering og egenprodu-

cerede elektricitet), og at kunderne til fulde skal kunne udnytte fordelene ved ag-

gregering af produktion og levering i større områder og nyde godt at grænseover-

skridende konkurrence.

Af lovforslaget bemærkninger fremgår det, at ministeriet vurderer, at klima-,

energi- og forsyningsministeren bør kunne forpligte elhandelsvirksomheder, net-

virksomheder og regionale transmissionsvirksomheder med henblik på fastsættel-

sen af regler om rettigheder for aggregatorvirksomheder.

TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK er ikke imod, at elhandelsvirksomheder, net-

virksomheder og regionale transmissionsvirksomheder kan forpligtes på området,

men vil gerne gøre opmærksom på, at der er tale om et gryende teknologiom-

råde, og at en for snæver adgang til at operere på området kan udgøre en barriere

i forhold til en fuld udnyttelse af det potentiale som teknologiudviklingen kan

give. Især er vi bekymrede for at aggregering af relativt små forbrug fra fx varme-

pumper i husholdninger og produktionsanlæg i SMV’er ikke vil blive omfattet af

de fremtidige tilbud. Derudover vurderer TEKNIQ Arbejdsgiverne, at det er svært

for grænseoverskridende virksomheder at indgå i udvikling af tilbud til kunderne,

såfremt alene de ovennævnte virksomheder involveres i udvikling af forretnings-

området. Derfor anbefaler TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK, at det eksplicit

kommer til at fremgå af loven, at andre aktører end elhandelsvirksomheder, net-

virksomheder og regionale transmissionsvirksomheder skal gives adgang til at

operere på området.

TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK mener desuden, at det er vigtigt, at der i Dan-

mark så vidt som muligt anvendes gængse internationalt standardiserede kommu-

nikationsprotokoller til kommunikation mellem teknisk udstyr og de enkelte ag-

gregatorvirksomheder og andre aktører i energisektoren, herunder elhandelsvirk-

somheder og netvirksomheder. Dermed forbedres mulighederne for at op nå ”et

smart og fleksibelt energisystem” som nævnt i Energiaftalen fra juni 2018 betyde-

ligt.

Adgang til opstilling af ladestandere

Af direktivet fremgår det, at de markedsregler, der fastsættes, bør bidrage til at

skabe gunstige betingelser for elektriske køretøjer af enhver art. De bør navnlig

sikre en effektiv udbygning med offentligt tilgængelige og private ladestandere til

elektriske køretøjer, og de bør sikre, at køretøjsopladning integreres effektivt i sy-

stemet.

Direktivets udgangspunkt er, at distributionssystemoperatører ikke må eje, ud-

vikle, forvalte eller drive ladestandere til elektriske køretøjer, bortset fra, hvor di-

stributionssystemoperatører ejer private ladestandere udelukkende til egen

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

anvendelse, jf. artikel 33, stk. 2. Hvis distributionssystemoperatørerne skal drive,

skal det ske efter en åben udbudsproces.

I lovforslagets 49. § 47b fremgår det, at Klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætter regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders direkte og indirekte

varetagelse af ladestanderaktiviteter.

Opstilling af ladestandere til elbiler skal ske på frie markedsvilkår og med samme

adgang til forsyningsnettet for alle aktører. TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK er

bekymrede for, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler for ladestan-

deraktiviteter for net- og forsyningsselskaber kan medføre ulige adgang til forsy-

ningsnettet og dermed ulige konkurrence, hvis net- transmissions- og elforsy-

ningsvirksomheder gives tilladelse til at opsætte ladestandere til andet end eget

brug.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

www.tekniq.dk

Mobil: 2812 8454

Dato: 24. aug 2020

Side 6/8

Tekniske krav for adgang til tilslutning

Det fremgår af EU forordning 2019/943 om indre marked for elektricitet art. 59,

stk. 1, at kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter

for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning ved at

etablere netsikkerheds- og netpålidelighedsregler, herunder regler for den tekni-

ske transmissionsreservekapacitet af hensyn til den driftsmæssige netsikkerhed,

samt regler om interoperabilitet. Forordningen lægger derfor ikke op til, at der

kan foretages nationale fortolkninger.

Direktiv 2019/944 nævner heller ikke noget sted, at de nationale myndigheder har

mulighed at give de enkelte netselskaber særlige muligheder for at stille krav. Der-

imod fremgår det af art. 40 stk. 6, at transmissionssystemoperatører fastsætter

specifikationerne for de ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser, der an-

skaffes, og, hvor det er relevant, standardiserede markedsprodukter for sådanne

ydelser, som minimum på nationalt plan.

I lovforslagets 39. § 26, stk. 3 står der, at ministeren kan bestemme, at en netvirk-

somhed kan fastsætte supplerende tekniske krav for adgang til tilslutning til virk-

somhedens elforsyningsnet, som er nødvendige for opretholdelsen af den tekni-

ske kvalitet af elforsyningsnettet i netvirksomhedens netområde. Ministeren kan

fastsætte nærmere regler om netvirksomheders fastsættelse af sådanne betingel-

ser.

TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK mener, at såfremt der gives muligheder for, at

de enkelte netvirksomheder kan fastsætte yderlige tekniske krav for tilslutning og

netkvalitet, kan dette medvirke til øget bureaukratisering og hæve omkostnin-

gerne ved tilslutning til elnettet. Omvendt vil ens regler i Danmark og EU bidrage

til at sænke omkostningerne, da markedet herved bliver betragteligt større for

komponentleverandørerne.

Et eksempel på denne problemstilling ses på fx solcelleområdet, hvor der i dag fin-

des særlige danske krav til solcelleinvertere, som betyder, at markedet for inver-

tere i Danmark er mindre, hvilket skader konkurrencen på området.

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Yderligere tekniske krav kan udgøre en barriere og gøre den grønne omstilling dy-

rere end nødvendigt. TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK mener derfor, at netvirk-

somhederne ikke bør have mulighed for at skærpe de tekniske krav for tilslutning

til elnettet, men skal gives mulighed for at lempe de tekniske krav i de situationer,

hvor det er teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

www.tekniq.dk

Mobil: 2812 8454

Dato: 24. aug 2020

Side 7/8

Elnetvirksomheders netudviklingsplaner

Af direktivet fremgår det, at et distributionssystem skal være baseret på en gen-

nemsigtig netudviklingsplan, som distributionssystemoperatøren mindst hvert an-

det år offentliggør og forelægger den regulerende myndighed. Netudviklingspla-

nen skal skabe klarhed over behovet for fleksibilitetsydelser på mellemlang og

lang sigt og skal fastlægge de investeringer, der er planlagt

for de næste fem til ti år for at kunne håndtere ny produktionskapacitet og nye

belastninger. Netudviklingsplanen skal ligeledes omfatte anvendelsen af fleksibelt

elforbrug, energieffektivitet, energilageranlæg eller andre ressourcer, som distri-

butionssystemoperatøren skal bruge som alternativ til systemudvidelse. Der er ef-

ter TEKNIQ Arbejdsgivernes opfattelse her tale om, at elnetvirksomhedernes plan-

lægning af elnettet i høj grad skal involvere og inddrage slutbrugere, aktive kunder

og borgerenergifællesskabers aktiviteter og mulige ydelser.

Lovforslaget giver bemyndigelse til ministeren til at fastsætter nærmere regler om

netvirksomhedernes netudviklingsplaner. TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår, at reg-

lerne om bl.a. de indholdsmæssige rammer for planerne og netvirksomhedernes

indhentelse af oplysninger til brug for udarbejdelse af planerne, herunder anven-

delse af vejledning, der beskriver fælles analyseforudsætninger og rammer for hø-

ringsprocessen fremgår direkte af lovforslaget, så der bliver tale om en transpa-

rant og åben proces.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at netudviklingsplaner samlet set skal

bidrage til at understøtte en samfundsøkonomisk fornuftig udvikling af elforsy-

ningsnettet i Danmark. EA energianalyse har opgjort, at over perioden 2020 til

2030 skønnes energieffektivitetsinvesteringer således at indebære en samfunds-

økonomisk besparelse på omkring 14 mia. kr., hvis alternativet er øget udbygning

med vedvarende energi. Derfor er det afgørende, at slutbrugerne, aktive kunder

og borgerenergifællesskaber inddrages.

I lovforslagets bemærkninger vurderer ministeriet, at netudviklingsplanerne ikke

bør være bindende for netvirksomheder, men vil give aktørerne et øjebliksbillede

med jævnlige faste opdateringer hvert andet år. TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår

at det præciseres, at netudviklingsplanerne heller ikke er bindende for slutbru-

gere, aktive kunder og borgerenergifællesskabers og således ikke kan indgå som

begrundelse for afslag for nye eller reviderede projekter fra disse parter.

TEKNIQ Arbejdsgiverne og VELTEK står naturligvis til rådighed for en uddybning af

vores høringssvar.

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Med venlig hilsen

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Simon O. Rasmussen

Underdirektør, TEKNIQ Arbejdsgiverne

Per Rømer Kofod

Adm. direktør, VELTEK

Telefon 4343 6000

www.tekniq.dk

Mobil: 2812 8454

Dato: 24. aug 2020

Side 8/8

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 15 -- [ TREFOR SKMBT C454e20082413040 ] --

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 16 -- [ WD Høringssvar Wind Denmark - lov om ændring af lov om elforsyning 2020 ] --

Energistyrelsen

Att.: Jesper Brandrup

Sendt via mail.

24.08.2020

Høringssvar lov om ændring af lov om elforsyning

I hovedtræk støtter Wind Denmark lovforslagets implementering af eldirektivet, men ser et

betydeligt behov for præciseringer og udvidelser af reglerne for energifællesskaber og egen-

producenter, som vil kunne bidrage til en mere omkostningseffektiv grøn omstilling. Uden

en tidssvarende lovgivning, der understøtter muligheden for etablering af vedvarende energi

i samme installation med eksisterende og nye typer elforbrug, vil den grønne omstilling blive

dyrere end nødvendigt.

Wind Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om ændring af lov om

elforsyning.

Lovforslagets implementering af

EU’s eldirektiv ko

er til at defi ere

en betydelig del af

rammevilkårene for anvendelse af vedvarende energi i den danske elsektor i de kommende

år. Wind Denmark mener, det er afgørende, at lovforslaget understøtter en mere udbredt

anvendelse af vedvarende energi i elsystemet. Lovforslaget bør derfor i højere grad sigte mod

at forbedre vilkårene for egenproducenter af vedvarende energi og energifællesskaber.

Lovforslagets fastholdelse af definitionen af et forbrugssted i den nuværende lov om elfor-

syning § 5 stk. 9 medfører en fastholdelse af de nuværende tarifbetalinger til det kollektive

elnet, som for egenproducenter vil være ubegrundede og stå i vejen for en omkostningsef-

fektiv grøn omstilling. Fastholdelsen af definitionen af et forbrugssted vil være en barriere

for gennemførelse af nye tilskudsfrie projekter med egenproduktion af vedvarende energi,

f.eks. på fjernvarmeværker, ved større industrivirksomheder og til brintproduktion.

Fastholdelse af udformningen af lovforslaget vil medføre, at det danske samfund vil opleve

unødvendigt store udfordringer med den elektrificering, som den grønne omstilling kræver.

Barriererne ved for høje krav til direkte linjer og klassificering af anlæg som egenproducenter

vil også være en forhindring for den helt nødvendige sektorkobling, som er et afgørende ele-

ment i den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler i alle sektorer.

Wind Denmark støtter de bemærkninger om vilkårene for egenproduktion af vedvarende

energi, direkte linjer og 3. partsadgang til elnettet, som Dansk Fjernvarme har fremsat i deres

høringssvar.

Borgerenergifællesskaber

1/4

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Wind Denmark er enige i, at de rettigheder som tildeles borgerenergifælleskaber ikke skal

ske på bekostning af andre systembrugere, endsige lede til en samfundsøkonomisk ineffektiv

udbygning. Dette beror sig dog på, at det gældende betalingssystem i højere grad bør afspejle

de faktiske omkostninger. Det er i mange tilfælde billigere for egenproducenter at etablere

egne direkte forbindelser, og det kan virke paradoksalt, at netop argumentet om ineffektiv

udbygning anvendes til fortsat at begrænse energifællesskabernes mulighed for at eje, etab-

lere, købe eller leje og selvstændigt forvalte distributionsnet, da dette jo netop er et tegn på

en markedsfejl i det nuværende betalingssystem.

Det er derfor Wind Denmark’s opfattelse, at kravene til, hvornår energifællesskaber må etab-

lere egne direkte linjer skal lempes, indtil et mere omkostningsægte tarifsystem implemen-

teres i Danmark. Hertil skal det bemærkes, at der kan sættes spørgsmålstegn ved om den

nuværende snævre fortolkning - dvs. at direkte forbindelser kun kan etableres indenfor egen

matrikel eller på matrikler, som støder op til hinanden - rent faktisk er kompatibelt med arti-

kel 7´s bestemmelser, da det er Wind Denmark’s opfattelse at

eget område

skal forstås i

bredere forstand end der lægges op til i lovforslaget.

Det er Wind Denmarks opfattelse, at lovforslagets definition af borgerenergifællesskaber er

unødvendigt snæver og det er uklart, hvorvidt f.eks. andelsselskaber vil kunne blive inklude-

ret under denne definition. Det er Wind Denmarks opfattelse, at det ikke er muligt i henhold

til eldirektivets bestemmelser at ekskludere

”hvile-i-sig-selv”

andelsselskaber fra at blive de-

fineret som et borgerenergifællesskab

og det burde fremgå af lovforslaget, at andelsselska-

ber vil falde under denne definition.

Wind Denmark støtter de fordele, som lovforslaget lægger op til i forhold til tariffering af

produktion og forbrug for borgerenergifællesskaber og opfordrer til, at denne metode for

tariffering også anvendes på andre typer af juridiske enheder med kombinationer af elfor-

brug og elproduktion, f.eks. for egenproducenter eller for tredjeparts adgang til elnettet.

Regler om egenproducenter samt balanceansvar

Wind Denmark opfordrer til, at definitionen af en elforbruger i den nuværende elforsynings-

lov tages op til revision i forbindelse med lovforslaget. Definitionens krav om, at en elforbru-

ger er defineret indenfor én eller flere sammenhængende matrikler er i dag en barriere for

etablering af en lang række tilskudsfrie projekter for vedvarende energi.

Definitionen er en hindring for, at en lang række fjernvarme- og industrivirksomheder og

anlæg med f.eks. brintproduktion, kan etablere egenproduktion af vedvarende energi. Dette

skyldes, at den nuværende definition medfører, at denne type projekter vil skulle betale net-

tariffer, hvis ikke de kan etableres indenfor samme eller sammenhængende matrikler, hvilket

oftest ikke er muligt.

Konsekvensen af en fastholdelse af ordlyden i lovforslaget er, at projekterne vil skulle betale

tariffer for både elforbrug og elproduktion til det kollektive elnet. Dette er ikke rimeligt og

ikke i overensstemmelse med eldirektivets bestemmelser om, at tarifbetalinger for egenpro-

ducenter ikke må være uforholdsmæssige, da denne type projekter kun medfører meget be-

grænsede omkostninger for det kollektive elnet.

Lovforslaget bør tillade, at elproduktion og elforbrug på flere nærtliggende og ikke sammen-

hængende matrikler bør kunne godkendes som egenproducenter. Wind Denmark bemær-

ker, at der i eldirektivet er mulighed for at definere en elforbruger bredere end det der

Se høringssvar fra Dansk Fjernvarme for uddybning

2/4

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lægges op til i lovforslaget. Wind Denmark er uforstående for, hvorfor der foreslås en mere

snæver definition end direktivets, nu når det ønskes at Danmark skal være foregangsland på

grøn omstilling og sektorkobling.

Ændres den nuværende definition ikke, vil dette medføre, at den grønne omstilling bliver

dyrere end nødvendigt og at det kollektive elnet belastes unødvendigt med transport af ved-

varende energi, som med fordel ikke behøver transporteres over længere afstande gennem

det kollektive net. Samfundets omkostninger til opgraderinger af det kollektive elnet vil blive

større end nødvendigt så længe definitionen af en elforbruger fastholdes i den nuværende

form.

Lovforslaget bør derudover i overensstemmelse med eldirektivet lempe barriererne for god-

kendelse af etableringen af direkte linje med projekter til produktion af vedvarende energi

og eksisterende og nye type af elforbrug, som f.eks. elpatroner og varmepumper på fjernvar-

meværker.

Wind Denmark opfordrer derfor desuden til, at lovforslaget giver mulighed for fastsættelse

af tariffer for egenproducenter ud fra de fordele og ulemper, som egenproducenterne for-

brug og produktion har for det kollektive elnet på samme måde, som f.eks. lovforslaget fore-

slår for borgerenergifællesskaber.

Energinets og netselskabernes indkøb af ikke-frekvensrelaterede systemydelser

Wind Denmark støtter lovforslagets definition af en fuld integreret netkomponent, herunder

at de eksisterende enheder i elnettet betragtes som fuldt integrerede netkomponenter, og

at ydelser fra denne type af enheder ikke er pålagt udbudskrav i henhold til eldirektivet.

Wind Denmark gør opmærksom på, at unødvendige indkøb af disse ikke-frekvensrelaterede

systemydelser fordyrer den grønne omstilling og forvrider det indre marked for energi og

ifølge Energinet sænker prisen i elmarkedet til skade for producenter af vedvarende energi,

herunder de danske vindmølleejere. Disse indkøb bør derfor holdes til et absolut minimum,

som kun kan begrundes ved et konkret behov i forhold til forsyningssikkerheden.

Wind Denmark deler lovforslagets vurdering af, at eldirektivet ikke indeholder et absolut krav

om udbud af indkøb af ikke-frekvensrelaterede systemydelser, og at det i et elnet som det

danske, som kan drives udelukkende med netkomponenter og vedvarende energi, dermed

ikke kan begrundes at gennemføre denne type udbud.

Det er Wind Denmark’s opfattelse, at den tekniske mulighed for at drive det danske elnet

ved hjælp af netkomponenter og vedvarende energi fra vindmøller og solceller er et vigtigt

element i den fortsatte grønne omstilling af elsystemet. Lovforslaget bør derfor i højest mulig

grad understøtte denne omkostningseffektive udvikling, som sikrer, at driften af elsystemet

er fri af tekniske bindinger til termiske enheder og at driften af det danske elsystem derfor

hurtigst muligt gøres fossilfrit og samtidig er mindst muligt til skade for klimaet.

Lovforslaget angiver på side 77 nederst følgende:

”Elmarkedsdirektivets

bestemmelser om en netvirksomheds anskaffelse af ikke-frekvensrela-

terede systembærende ydelser skal ses på baggrund af, at stigende mængder distribueret

produktion af elektricitet baseret på vedvarende energikilder, der direkte er tilsluttet distribu-

tionsnettet, fremadrettet kan føre til et øget behov for anskaffelse af ydelser, der sikrer sta-

biliteten i elforsyningsnettet.”

3/4

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Wind Denmark bemærker til ovenstående, at tilslutningskravene til moderne vindmøller

medfører, at moderne vindmøller bidrager til at sænke behovet for ikke-frekvensrelaterede

systembærende ydelser i elnettet ved en stabil elproduktion og understøttelse af elsystemet

under netfejl.

Energinet angiver i en rapport

fra 2017, at:

”Moderne

vindmøller udkobles ikke i forbindelse

med fejl i nettet, men understøtter derimod systemet ved fejl. Begge dele reducerer behovet

for systembærende egenskaber.”

Det er derfor Wind Denmark’s opfattelse, at lovforslagets beskrivelse af udfordringerne med

tilkobling af vedvarende energi til elnettet i forhold til behovet for ikke-frekvensrelaterede

ydelser og systembærende egenskaber er faktuelt forkert, og at lovforslaget på dette område

bør ændres, så det afspejler de tekniske konsekvenser af tilkobling af moderne vindmøller til

elnettet.

Netudviklingsplaner for netselskaber.

Wind Denmark støtter lovforslagets og eldirektivets regler om netudviklingsplaner for nets-

elskaber, og gennemsigtighed i planerne. Inddragelse af interessenter gennem høringer af

de enkelte udviklingsplaner bør være et nøgleelement i lovgivningen. Wind Denmark ser

frem til den øgede transparens i udviklingen i distributionsnettene i Danmark og Wind Den-

mark bakker op om lovforslagets hensigt om 2-årige opdateringer af netudviklingsplaner med

et 10-årigt sigte i hver netudviklingsplan. I kraft af, at landvindprojekter ofte har en udvik-

lingsperiode på mere end 10 år kunne netudviklingsplanerne med fordel inkludere perspek-

tiver med en længere tidshorisont.

Wind Denmark finder lovforslagets hensigt om, at der også skal indføres krav om udarbej-

delse af netudviklingsplaner for netselskaber, som betjener færre end 100.000 tilsluttede

forbrugere, for hensigtsmæssigt. En undtagelse for netselskaber med færre end 100.000 til-

sluttede forbrugere, som eldirektivet giver mulighed for, vil i Danmark i kraft af strukturen

med mange mindre netselskaber mindske gennemsigtigheden i netudviklingen i mange net-

områder i en betydelig grad til skade for den grønne omstilling.

Netudviklingsplanerne bør lægge særlig vægt på mulighederne for tilslutning af ny produkti-

onskapacitet, specielt set i lyset af distributionsnettets rolle i forhold til tilslutning af vedva-

rende energi. I dag er der kun begrænset transparens i netselskabernes udviklingsplaner og

muligheden for tilslutning af ny produktionskapacitet i de enkelte distributionsnet, og det er

afgørende, at netudviklingsplanerne tydeliggør dette fremadrettet.

Wind Denmark er til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Søren Klinge

Elmarkedschef

Wind Denmark

Side , E ergi et septe ber

”Behovet

for systembærende egenskaber i

ark ved etfejl”

4/4

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 17 -- [ ØRSTED Høringssvar Elforsyningsloven og impl af Elmarkedsdirektivet FINAL ] --

Energistyrelsen ([email protected])

Att. Jesper Brandrup ([email protected])

Høringssvar er sendt pr. e-mail til ovennævnte modtagere!

Vedr. J.nr. 2019-90526

Høring om ændring af

elforsyningsloven

(implementering af elmarkedsdirektivet, vinterpakken)

Nedenstående høringssvar er udarbejdet af Ørsted Salg & Service A/S og Ørsted

Privatsalg El & Gas A/S (herefter benævnt: Ørsted, vi eller os) og sammenfatter disse

parters input og synspunkter primært i forhold til de punkter i lovforslaget, der berører

detailmarkedet for levering (og køb) af el til slutkunder.

Ørsted har set frem til muligheden for at se Energistyrelsens forslag til regulering af

Elmarkedsdirektivet i dansk lov, da der i direktivteksten er mange forhold, der vil få stor

påvirkning på detailmarkedet for el

–

både positivt og negativt.

Grundet lovforslagets omfang ses imidlertid en udfordring i den traditionelle form for

høringsproces, der følger. Mængden af ændringer er substantiel og længden af

høringssvar bliver derfor derefter. Ørsted frygter derfor at budskaber og detaljer drukner

i mængden af input og det således bliver vanskeligt for Energistyrelsen at behandle

disse og implementere nødvendige tilpasninger. Vi opfordrer derfor til, at

Energistyrelsen inviterer nogle af markedets parter til drøftelse af de væsentlige temaer

og indvendinger for at forstå baggrund og alternative forslag inden forslaget udlægges

endeligt.

Centrale bekendtgørelser mangler stadig, hvilket udgør et stort

problem …

Ørsted anerkender indledningsvist Energistyrelsens argument om, at

Elmarkedsdirektivets bestemmelser først bør indarbejdes i Elforsyningsloven, som

udgør grundstenen for dansk lov om elmarkedets funktioner og råderum. Dette er

naturligt, men det bekymrer os i høj grad, at revidering af de underliggende

bekendtgørelser, der skal detailregulere Elforsyningslovens ramme endnu ikke er i

udkast eller på anden vis har været drøftet med markedets parter. Det nævnes således

flere gange i lovens bemærkninger, at det netop er disse centrale bekendtgørelser

(bl.a. Elleveringsbekendtgørelsen, Oplysningsbekendtgørelsen og

Faktureringsbekendtgørelsen), der skal angive, hvorledes loven udlægges i praktisk

implementering. Hertil kommer varslet om en række nye bekendtgørelser, der skal

udstedes.

At disse bekendtgørelser endnu ikke foreligger til vurdering, drøftelse og kommentering

udgør et stort problem. Dels ift. risikoen for at ændringer ikke realistisk kan

implementeres i praksis inden lovens ikrafttrædelse 1. januar 2021, men i allerhøjeste

grad fordi det efterlader en enorm risiko for at tiden til nødvendige drøftelser ikke bliver

tilstrækkelig, så ændringer indføres uden grundig dialog.

Ørsted opfordrer derfor ministeriet, Energistyrelsen såvel som Forsyningstilsynet til

snarest at kigge på disse bekendtgørelser og allerede nu involvere markedets parter i

Ørsted Privatsalg El & Gas A/S

Teknikerbyen 25, 2830 Virum, cvr-nr. 40 13 80 99

Hovedkontor Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia

Telefon 70 26 60 60, mandag kl. 8-17, tirsdag-torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 9-15.30, ørsted.dk/svar

21. august 2020

J.nr. 2019-90526

Vores ref.: Kristoffer Mitens

Side 1/12

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

drøftelser af en rimelig og implementerbar udlægning af ændringerne. Dette er en

nødvendighed for at sikre løsninger, der faktisk kan implementeres i praksis og til tiden.

Ørsted ønsker gerne at være medspiller på dette, så der laves regler, der giver mening

for både aktører og især kunderne.

De centrale punkter og overordnede betragtninger

Nedenfor behandles lovforslagets vigtigste punkter i nærmere detaljer. Til overblik

fremgår dog her i punktform Ørsteds vigtigste synspunkter og pointer i forhold til

detailmarkedet:

Slutkundebegrebet og slutkundens rettigheder

–

Ørsted accepterer

direktivkravet om udvidelse af slutkundebegrebet til også at omfatte erhverv,

men opfordrer til at dette begrænses hvor muligt samt at der skabes et samlet

overblik over konsekvenserne (hvilke rettigheder udvides konkret for erhverv).

Flere af disse ændringer kan have betydning for mindre erhverv, men har ikke

tilsvarende mening for mellemstore og store koncerner, der indgår elaftaler i et

professionelt set-up f.eks. ved direkte forhandling af betingelser og evt. udbud

på tværs af landegrænser

Varslingspligten

–

udvides væsentligt, hvilket øger den administrative byrde,

der i forvejen er ganske substantiel (en undersøgelse blandt Dansk Energis

medlemmer har vist at varsling anses som den største administrative byrde i

elmarkedet). Udlægningen af lovforslaget synes ikke helt klar om end vi

glæder os over begrænsningerne særligt for erhverv. Der er dog stadig en

række åbne spørgsmål om, hvad der omfattes bl.a. i forhold til nettariffer og

dynamiske elpriskontrakter.

Leveringspligten

–

Ørsted havde set frem til en forenkling af leveringspligten

og opfordrer stadig til indførelsen af en ”ét-produkt leveringspligt”. Dette er dog

ikke oplægget og ændringer i lovforslaget giver således ikke anledning til

reduktion af risici eller forenkling for elleverandørerne, måske tværtom. Ørsted

stiller spørgsmål ved hvorfor Energistyrelsen mener, at dansk lov på dette

punkt skal udlægges strengere end Elmarkedsdirektivet faktisk lægger op til?

Krav til dynamiske priskontrakter og ikke mindst den skærpede

overvågning heraf

–

umiddelbart kan indførelsen af disse krav virke uskyldige

og uden betydning med markedets nuværende struktur og produkter. Ørsted

finder det dog ærgerligt, at der indføres yderligere regler om pris- og

produktregulering i et elmarked, der skulle forestilles som frit og

konkurrencebaseret. Hertil kommer, at lovens udlægning og bemærkninger

giver anledning til tvivl om, at forslaget basalt er en udvidelse af

leveringspligten til nu at omfatte alle slutkunder op til 100.000 kWh

–

husholdningsforbrugere som erhverv. Grænsen på 100.000 kWh udgør i

øvrigt ikke en operationel tærskel med den måde elmarkedet fungerer på i

dag.

Aktive kunder, aggregatorer og borgerenergifællesskabers

–

der indføres

en række nye roller og definitioner i Elforsyningsloven. For de fleste forhold

lægger lovforslaget op til at ministeren bemyndiges til at udstede detailregler.

Dette finder Ørsted fint, men opfordrer til, at man afventer med detailregler

indtil dette marked krystalliserer sig mere og alle parter faktisk ved, hvad der

skal reguleres. Alternativet bliver let enten overregulering, som begrænser

markedet eller det modsatte, der risikerer, at nye roller kannibaliserer urimeligt

på traditionelle markedsaktører. De nye roller må ikke begunstiges på

bekostning af de traditionelle markedsaktører.

Vores ref. Kristoffer Mitens

Punkterne uddybes nedenfor foruden en række andre mindre bemærkninger til

lovforslaget.

Side 2/12

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vores ref. Kristoffer Mitens

Slutkundebegrebet og slutkundens rettigheder i forbindelse

med aftale (§6 og 6a)

Med Elmarkedsdirektivet indføres begrebet ’slutkunde’ nu også i Elforsyningsloven.

Ørsted forstår Energistyrelsens opfattelse af behovet herfor med grund i Direktivet, men

må til trods erkende sin bekymring herved. Begrebet udvider de almindelige

forbrugerrettigheder til også at gælde erhvervsdrivende

–

et forhold som i sin natur vil

give anledning til både yderligere administration, omkostninger og tvister for en gruppe

af slutbrugere, der ikke tidligere har efterspurgt disse rettigheder og hvor dette for en

stor andel blot vil udgøre et fordyrende element (da omkostninger til implementering alt

andet lige vil blive overvæltet på elprisen).

Ift. de foreslåede ændringer fremgår mere specifikke kommentarer/udfordringer

nedenfor.

Rettighedshavere

– hvad omfatter begrebet ’slutkunde’?

Begrebet slutkunde defineres i §5 nr. 27 som

” en kunde, der køber elektricitet til eget

forbrug”.

Heraf eller af lovforarbejdet fremgår det imidlertid ikke klart på hvilket niveau

dette skal forstås særligt for erhvervskunder.

Skal begrebet ses som enslydende med en juridisk kunde (et cvr) eller kan begrebet

udvides til en aftalepart herunder flere juridiske kunder (flere cvr)? Eller ses der på

lavere niveauer (fx målepunkt).

Der er i dag praksis for i aftaleindgåelse med større koncerner eller

erhvervssammenslutninger, der omfatter flere cvr-numre, så det bør fremstå klart om

dette er én eller flere ’slutkunder’ i Elforsyningslovens forstand.. Loven bør ikke

begrænse denne type koncernaftaler eller gøre det administrativt kompliceret.

Hvilke rettigheder udvides til erhvervskunder?

I forhold til udvidelsen af rettigheder til ’slutkunden’ fremstår det ikke klart

præcist hvilke

rettigheder, der udvides til erhvervskunder og hvilke der kan differentieres for erhverv

hhv. husholdningsforbrugere. Der henvises således stadig blot løst til fx kravene i Art.

10, 11 og 13 samt Bilag 1 i direktivet.

De manglende bekendtgørelser, som også nævnes i bemærkningerne er således

afgørende for at kunne få dette indblik og faktisk sikre en korrekt implementering på

detailniveau. Energistyrelsen og Forsyningstilsynet opfordres derfor til snarest at

udarbejde en samlet oversigt over hvilke rettigheder, der udvides til erhverv, så dette

ikke blot flagrer som eksempler og løse henvisninger til Forbrugeraftaleloven og andre

lovkomplekser, som indeholder en række forskellige rettigheder, pligter og

begrænsninger, der næppe alle udvides til slutkunder med erhvervsbaggrund.

Hertil opfordres til at få de nødvendige bekendtgørelser bearbejdet og sendt i dialog

under hensyn til de i denne høring givne input.

Foranstaltninger for at undgå afbrydelse (§6b stk. 6, 3. pkt.)

Der skal fremover gives oplysning til husholdningsforbrugere om muligheden for at

indgå ny aftale (med anden leverandør?) for at undgå afbrydelse.

Ørsted forstår hensynet om at begrænse antallet af forsyningsafbrydelser, men

opfordrer til at det fortsat haves for øje, at forbrugerhensynet ikke underminerer

elleverandørens muligheder for at opnå betaling for sine ydelser samt, at dårligere

betalere begunstiges på bekostning af de gode.

Side 3/12

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Således vil skift af elleverandør inden afbrydelse ofte blot flytte problemet med dårlige

betalere til endnu en elleverandør, da kundens betalingshistorik sjældent er kendt eller

må gøres til genstand for krav om sikkerhed, jf. reglerne om leveringspligten i øvrigt. Et

eksplicit varsel giver blot nogle dårlige betalere yderligere mulighed for at spekulere i at

undgå konsekvenser, og elleverandørens reelle håndtag til at inddrive udestående

reduceres væsentligt.

Ift. overholdelsen af Art. 10, stk. 11 mangler desuden

en klarere vurdering af ”i

tilstrækkelig god tid” ligesom direktivets tekst snarere lægger op til,

at der skal

informeres om foranstaltninger, der kan aftales mellem kunden og nuværende

leverandør snarere end information om den generelle mulighed for at skifte

elleverandør inden afbrydelse, hvilken allerede synes omfattet af gældende regler fx i

Elleveringsbekendtgørelsens krav til informationsaktiviteter, jf. BEK 1233 af nov. 2015.

Tilsyn og klagemuligheder for slutkunder

–

udvidelse i erhvervsregi

Ørsted ser som udgangspunkt ikke et problem i, at Forsyningstilsynets opgave med

tilsyn ift. Elforsyningslovens regler udvides. Dette synes naturligt, da tilsynet således

samles et sted.

Denne ændring må imidlertid ikke medføre en væsentlig forøgelse af de afledte

omkostninger til myndighedsbehandling i medfør af Lov om Forsyningstilsynet. Således

opleves allerede nu stigende omkostninger til Forsyningstilsynet indenfor el- og

gasmarkedet bl.a. også i form af uigennemskuelige timeafregninger for udført tilsyn.

Dette findes ikke rimeligt.

Foruden problemet med stigende omkostninger til tilsyn ser Ørsted de potentielle

udvidelser af erhvervskunders klagerettigheder som bekymrende. Art. 26 indstifter

retten til udenretlig bilæggelse af tvister

–

et forhold som Energistyrelsen i sine

lovbemærkninger omtaler som muligt via fx Ankenævnet for Energi. Ørsted stiller

spørgsmålstegn ved om Ankenævnet i sin nuværende form, set fra et

kompetencemæssigt og juridisk perspektiv er det rette behandlingssted for denne ofte

komplekse type af aftaleretlige sager om fx prissikringsaftaler o.l.

Endvidere forudses en risiko for at en enkelt kundes klage via Ankenævnet kan

medføre krav om praksisændringer for alle slutkunder herunder afledt på aftaler med

store koncerner for hvem afgørelserne ofte ikke har relevans eller blot vil øge risikoen

ift. opsigelses-klausulerne som indstiftes bl.a. qua Art. 10 stk. 4.

Ørsted har ikke erfaring med andre brancher, hvor erhvervskunder sikres ret til at

klager via et ankenævn og undrer os over, at dette behov skulle være særligt for

energisektoren. Ikke mindst også ud fra en bekymring om de afledte omkostninger

denne type klagebehandling vil afføde og pålægge markedets parter, såfremt klager til

Ankenævnet ikke pålægger slutkunden omkostninger i modsætning et ordinært juridisk

sagsanlæg.

Regler om varsling

–

kraftig udvidelse af elleverandørens forpligtelser og risiko

Med henvisning til Elmarkedsdirektivets Art. 10, stk. 4 lægger Energistyrelsen op til at

kravet om varsling fremad ændres, så

enhver ændring

til kundens vilkår og pris bliver

pligtig for forudgående varsling.

Vores ref. Kristoffer Mitens

Side 4/12

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ørsted ser naturligt denne ændring som uhensigtsmæssig for både kunder og aktører.

Ændringen vil potentielt give anledning til langt flere varslinger, hvilke både driver

omkostninger, men også giver anledning til forvirring og irritation hos kunder for så vidt

angår ændringer som er marginale. Ørsted ser således hellere en løsning, hvor der

skelnes mellem ændringer til vilkår (alle vilkårsændringer varsles) og ændringer til

priser (kun væsentlige prisændringer bør varsles og helst kun ved ugunst). Dette er

nuværende principper i Elleveringsbekendtgørelsen.

Vi forstår dog, at Energistyrelsen anser dette for vanskeligt i betragtning af direktivets

entydighed (Art. 10 stk. 4), men henstiller til at det overvejes om udlægningen faktisk er

direktivets hensigt!?

Bemærkningerne til lovarbejdet giver dog anledning til nogen usikkerhed om, hvilke

krav der reelt indføres, i det teksten anfører flg. undtagelser for varslingskravet:

1. Skatter, afgifter og PSO samt midlertidige tarifnedsættelser undtages, da disse

jf. lov kræves viderefaktureret som de er offentliggjorte.

2. For erhvervskunder undtages desuden distributions- og transmissionstariffer,

såfremt disse iflg. aftale viderefaktureres uændret til slutkunden.

3. For dynamiske priskontrakter undtages varsling af prisændringer såfremt disse

følger af aftalevilkårene og den her gældende prisberegningsmodel.

Ørsted er grundlæggende tilfreds og enig i disse undtagelser for varsling, da de fjerner

risiko og unødig administration særligt for erhvervskunder.

Vi stiller os dog uforstående overfor, hvorfor undtagelsen for tariffer, der

viderefaktureres 1:1 i henhold til aftale/vilkår kun skal omfatte erhverv og ikke

almindelige husholdningsforbrugere. Således gør den samme administrative byrde sig

gældende for denne kundegruppe om end risikoen ved, at kunden opsiger sin aftale er

relativt mindre. Det virker imidlertid absurd at give kunden denne opsigelsesmulighed

for en ændring i en tarif, der vil være den samme uagtet, hvilken elleverandør kunden

vælger. Da der efter Ørsteds viden til dato ikke findes elleverandører, der ikke blot

viderefakturerer distributionstariffer m.v. direkte, er der altså tale om ændringer kunden

på ingen måde kan undsige sig. Varslingen får således alene karakter af information,

der i forvejen er tilgængelig offentligt via distributionsselskabernes hjemmesider m.v.,

men giver mulighed for at kunden kan udtræde af aftalen. Dette synes uden formål.

Hertil kommer det faktum, at en stor del af danske elkunder efterhånden tarifferes i

henhold til Dansk Energis tarifmodel 2.0 og dermed for fjernaflæste målere har

timebaserede tariffer. Dette medfører, jf. undtagelsen i pkt. 3, at disse må opfattes som

dynamiske og dermed ikke meningsfyldt kan underlægges varsling for hver time tariffen

ændrer sig, men i givet fald kun hvis metoden for tarifering ændres af netvirksomheden.

Således synes det hverken i forbrugerens eller i markedets interesse at skulle

opretholde en tung og omkostningsfuld varslingsmodel for ændringer som sker så

hyppigt og som ikke kan undgås. Et forhold som alene vil bidrage til at øge priserne i

slutkundemarkedet til ugunst for kunderne.

For så vidt angår den tredje undtagelse i øvrigt (dynamiske kontrakter) står det ikke helt

klart om der alene henvises til den i direktivet nye definition af dynamiske

elpriskontrakter (spotbaserede aftaler) eller til enhver dynamisk/variabel priskontrakt. I

tråd med nuværende regler og praksis opfatter Ørsted lovteksten som, at dette omfatter

Vores ref. Kristoffer Mitens

Side 5/12

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

alle kontrakttyper, hvor priser er variabel over tid og hvor variationen sker pr. et i aftalen

baseret interval

–

i nuværende praksis op til 3 måneder (kvartalsbaserede ændringer).

For så vidt angår varslingskravet i øvrigt udestår nærmere klarhed omkring det

tidsmæssige krav til varsling. Direktivet lægger op til 1 måned forud, men

Elleveringsbekendtgørelsen indeholder i dag et krav om 3 måneder.

Ørsted mener, at med den væsentlige udvidelse af varslingskravet bør tidskravet også

reduceres, da det ellers kan bliver overordentligt vanskeligt dels af nå varsling til tiden

(da ændringer til fx tariffer i dag har kortere indberetningspligt i Datahub), dels at

varslinger potentielt vil ”overhale hinanden” for de typer af aftaler hvor priserne ændres

hyppigt. Heraf behovet for at undtagelsen i pkt. 3 ovenfor har tilstrækkeligt omfang.

Det står således klart, at opdatering af Elleveringsbekendtgørelsen her er afgørende for

at kunne vurdere den nøjagtige effekt af ændringerne i Elforsyningsloven. Det er

selvsagt problematisk, at disse ændringer ikke kendes endnu.

Ørsted indgår gerne i yderligere dialog om en fornuftig udlægning af direktivets tekst og

hensigt til glæde for både kunder og aktører.

Vores ref. Kristoffer Mitens

Leveringspligten (§6b stk. 1)

Energistyrelsen lægger op til, at leveringspligten som følge af EFL §6b, stk. 1 fortsætter

uændret for så vidt angår de traditionelle husholdningsforbrugere og elleverandører,

mens aggregatorer og borgerenergifællesskaber begunstiges med undtagelser fra

leveringspligten.

Ørsted er grundlæggende ærgerlig over, at man vælger en fastholdelse af den

nuværende leveringspligt, i det den opfattes som innovations- og

konkurrencebegrænsende og med en negativ økonomisk slagside for de forbrugere,

som godt kan og vil betale deres elregninger til tiden

Således havde Ørsted hellere set en ændring af loven til en ”et produkts-leveringspligt”

dvs. hvor kravet i §6b stk. 1 kun omfattede et af leverandørens produkter, som skal

tilbydes alle. Optimalt et produkt udpeget af elleverandøren selv, men alternativt

selskabet mest almindeligt solgte produkt.

Herved muliggøres en større vifte af specielle elprodukter tilpasset særlige kundetyper

og profiler uden en unødig risiko for elleverandøren. En risiko som i sidste ende

overvæltes på slutkundeprisen på tværs af alle kunder

–

gode som mindre gode.

I et frit konkurrencemarked med op imod 50-60 elleverandører vil der naturligt opstå et

varieret udbud af leveringspligtprodukter på trods af et-produkt tilgangen, hvorved

forbrugerbeskyttelsen opretholdes. Nuværende regler har en skævside til fordel for de

svage forbrugere, men på bekostning af innovation, produktudbud og slutkundepris.

Tillægges hertil, at der foreslås undtagelser for leveringspligten til produkter udbudt af

aggregatorer og borgerenergifællesskaber til særlige (stærke) kunder understøttes

argumentet om skævvridning, i det de ”svage kunder” således parkeres

hos de

traditionelle leverandører. De nye markedsroller begunstiges således på urimelig vis ift.

Leveringspligtens krav om reelt at udbyde alle produkter til alle kundegrupper modvirke

aktørerne incitament til at udvikle nye produktvarianter og tilbud med specifikke kunder for

øje, da risikoen for at skulle levere disse til alle herunder dårlige betaler overstiger det

økonomiske potentiale. Reguleringen får således en hæmmende effekt.

Side 6/12

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kravene om leveringspligt. Ørsted er således imod en særlig begunstigelse af produkt-

og leverandørtyper, idet konkurrencen forvanskes udover de konsekvenser de nye

markedsroller allerede medfører.

Ørsted mener ikke der med Art. 27, stk. 1, 1. pkt. er grundlag for de foreslåede

undtagelser, i det her alene henføres til husholdningsforbrugere (og evt. små erhverv),

hvilke som sådan kan indgå aftaler med aggregatorer og indgå i energifællesskaber,

men hermed stadig må omfattes af leveringspligten.

Da aggregatorer og borgerenergifællesskaber udbyder produkter omend måske ikke

direkte bundet til en elleverance, men som minimum med indirekte påvirkning herpå

synes det ikke rimeligt at undtage disse for så vidt angår husholdningsforbrugere med

henvisning til Art. 27.

For så vidt angår henvisning til Art. 17 ift. undtagelsernes berettigelse, så kan er være

argumenter herfor ift. fremme af fleksibilitet. Argumentet synes dog ikke særligt

understøttet, da tilsvarende i Art. 17 stk. 3 litra b angives at der skal fastsættes

gennemsigtige og ikke-forskelsbehandlende regler for rollerne mellem

elektricitetsvirksomhederne (reelt = aktørerne) i markedet. En begunstigelsesregel for

visse typer synes således ikke i tråd hermed

–

ej heller for at fremme fleksibilitet og

vedvarende energi i markedet. Fremme af fleksibilitet og VE synes bedst opnået ved fri

konkurrence under lige vilkår. Argumentet at leveringspligten vil betyde at

aggregeringskontrakter, så skal tilbydes alle

–

også kunder uden fleksibilitet

–

bør

således kunne afværges gennem udbydernes kontraktvilkår, der naturligvis kun bør

give en begunstigelse/gevinst til kunder, der reelt kan aktiveres. Det er imidlertid ikke

rimeligt, at aggregatorer og borgerenergifællesskaber

kan foretage ”cherry picking”

blandt kunderne i modsætning til de traditionelle leverandører, der er efterladt med

gruppen af dårlige betalere til skade for den resterende gruppe af kunder. Dette taler

ligeledes for en leveringspligt for alle roller, men med begrænsning til et enkelt eller få

udvalgte produkter. Herved bliver muligheder og risiko ensartet fordelt og

produktinnovations- og priseffektiviteten øges.

Slutteligt hvad angår borgerenergifællesskaber så henvises til Art. 2 nr. 11 om ”frivillig

og åben deltagelse”. Dette synes i sig selv at være i modstrid med

undtagelsen for

leveringspligten, i det et borgerenergifællesskab i denne udlægning vel reelt således

bør være åbent for deltagelse for enhver kunde (og husholdningsforbruger), der måtte

ønske det

–

de facto at sammenstille med leveringspligt!?

Opsummerende for ændringer til leveringspligten anbefaler Ørsted således, at i)

leveringspligten ændres/forsimples til blot at omfatte et produkt for hver elleverandør og

ii) at de foreslåede undtagelser for aggregatorer og borgerenergifællesskaber udgår, da

disse ikke har direkte grundlag i direktivet og der således på nuværende tidspunkt ikke

synes belæg eller behov for at indføre sådanne undtagelser, i det

konkurrencen/innovationen bør kunne imødegå udfordringen.

Vores ref. Kristoffer Mitens

Krav om udbud af dynamiske elpriskontrakter (§6b)

Ændringen til EFL §6b medfører, at elleverandører med mange slutkunder pålægges at

udbyde dynamiske elpriskontrakter (spotpris-baserede aftaler) i de netområder, hvor

elleverandøren er tilstedeværende.

Side 7/12

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

På tværs af lovteksten og bemærkningerne kan det synes lidt uklart om der er tale om

elleverandører med i alt mere end 200.000 slutkunder eller dette antal er pr.

netområde?

Vi opfatter det første, hvilket er i tråd med direktivets Art. 11.1. Med en række

elleverandører i Danmark med mere end 20.000 slutkunder og som grundlæggende

agerer nationalt synes påbudsrisikoen derfor begrænset.

Ikke desto mindre må tilføjelsen af dette krav i Elforsyningsloven de facto ses som en

udvidelse af leveringspligten for de pågældende elleverandører, i det pligten til levering

af dynamiske elpriskontrakter ikke længere begrænses til husholdningsforbrugere, men

udvides til at omfatte slutkunder < 100.000 kWh

–

altså både private

husholdningsforbrugere og erhvervskunder.

Dette udgør en væsentlig og potentiel problematisk udvidelse, i det elleverandører ikke

længere selv kan afgøre om de alene ønsker at markedsføre sig overfor og servicere

private husholdningsforbrugere eller kunder, der køber el til brug for erhvervsformål.

Dette medfører en række uheldige og fordyrende krav til de respektive leverandører i

særdeleshed som følge af kravene i afgiftslovgivningen, der pålægger, at

erhvervsdrivende ikke må opkræves elafgift forud. Ændringerne vil derfor i praksis

pålægge privatkunde-leverandører at indrette sine afregningssystemer, aftalevilkår og

øvrige forretningspraksis hertil. En urimelig ændring som pålægges disse parter som

følge af ikke at kunne afvise/henvise disse kunder til andre leverandører.

På tilsvarende vis gælder for leverandører til erhvervskunder, der vil blive pålagt

levering til private forbrugere med de afledte krav til forbrugerbeskyttelse, krav til

afregning og aftalevilkår, der følger her af. Dette kan ikke accepteres i et frit

konkurrencemarked.

I realiteten kan der i markedet være flere leverandører af samme dynamiske produkt,

men kunden har ret til jf. §6b at efterspørge disse af den største aktør. Dette må altså

opfattes som = leveringspligt.

Det bør således tilsikres, at elleverandører ikke kan pålægges at servicere alle

slutkunder< 100.000 i et netområde, såfremt der findes flere udbydere af produktet,

ligesom der i det tilfælde at ingen traditionelle erhvervsleverandører ønsker at udbyde

dette, kan undtages fra elafgiftsloven krav om bagudrettet afgiftsopkrævning.

Det bør desuden i lovbemærkningerne gøres mere klart, hvordan grænsen på 100.000

kWh for slutkunden skal opfattes. Således er det ikke ligegyldigt om det ses på

målepunktsniveau eller baseret på cvr-nummer niveau, da dette reelt kan medfører et

krav om at servicere endog meget store slutkunde-organisationer under samme vilkår

som husholdningsforbrugere og i systemer, der potentielt slet ikke er designet hertil.

Tilsyn med dynamiske priskontrakter (§82a)

§82a udvider Forsyningstilsynets opgave til prisovervågning til at omfatte de dynamiske

elpriskontrakter. Dette synes i sin grundsten rimeligt, men det bør dog tilsikres at disse

kontrakter ikke tillægges særlig vægt i overvågningen. Der synes ikke basis for dette og

det vil have effekt af markedsforvridning, såfremt dynamiske kontrakter skulle opnå en

særstatus eller pålægges særlige positive effekter. Vi har allerede prisovervågning i DK

og effekten af en særlig fokusering kan reelt føre til dårligere konkurrence, da

forbrugeren ledes til at træffe særlige valg….?

Vores ref. Kristoffer Mitens

Side 8/12

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ørsted støtter offentliggørelsen af prisovervågning, men forstår i denne sammenhæng

ikke formuleringen ”herunder ift. effekten på forbrugernes regninger”.

Hvad menes med

dette og hvordan skal det reelt måles? Således bør det ikke være op til

Tilsynsmyndigheden at vurdere hvilke fordele en type kontrakt har fremfor andre. Dette

kan medføre skævvridning af efterspørgslen afhængigt af udlægningen og da

forbrugere har forskellige præferencer bør overvågningsopgaven alene omfatte

faktuelle forhold og ikke skønsmæssige vurderinger, hvor det er aldeles uklart, hvad

effekten skal måles imod.

Samlet set skal det tilsikres, at prisovervågning af dynamiske elpriskontrakter alene

omfatter et faktuelt billede af priserne og udvikling heri på linje med overvågningen af

andre pristyper

–

herunder at de omfattes ift. kravene om offentliggørelse i øvrigt (jf.

§82a stk. 2 om elpris.dk). Øvrige vurderinger bør ikke være omfattet af Tilsynets

opgaver.

Vores ref. Kristoffer Mitens

Aktive kunder, aggregatorer og borgerenergifællesskabers roller,

rettigheder og ikke mindst forpligtelser

Lovforslaget indeholder en række ændringer, hvor begreberne aktive kunder,

aggregatorer og borgerenergifælleskaber introduceres som nye roller i elmarkedet. En

stor del af de foreslåede ændringer består imidlertid i, at bemyndige ministeren til at

udstede nærmere detailregler (love og bekendtgørelser) for reguleringen af disse roller.

Grundlæggende er Ørsted enig i denne tilgang, da markedet for nuværende ikke er

modent nok til at udstede tilstrækkelige regler uden at risikere detailregulering, der vil

begrænse eller direkte hindre udviklingen af nye markeder for aggregering, fleksibilitet

og produktionsfællesskaber med grøn omstilling for øje.

Ørsted foreslår således, at departementet, Energistyrelsen m.fl. afventer med at

udstede nærmere regler til omfanget og udmøntningen af disse markeder kendes

bedre. Dertil opfordres der til, at man i

denne ”reguleringsfri periode” inddrager

markedets aktører på tværs af såvel nye som traditionelle roller til at belyse behovet for

dels lovregulering, som teknisk og markedsmæssig regulering i regi af Energinet m.v.

Kun igennem et sådan tværfagligt samarbejde vil det være muligt at danne grundlag for

effektiv regulering hvor markederne kan udvikle sig uden negative effekter på

omkringliggende markeder og aktører.

Ørsted stiller sig naturligvis til rådighed for dette arbejde.

Om end vi foreslår detailregulering udsat til senere, er det dog vigtigt for Ørsted at

påpege, at indførelsen af nye roller i markedet ikke må ske på bekostning af de

traditionelle markedsaktører, jf. bl.a. også kommentarer til leveringspligten.

Således må nye aktører ikke begunstiges på andres bekostning, hvilket bl.a. bør sikres

ved:

ii.

at aggregators/borgerenergifællesskabers forpligtelser over slutkunden bør

være ens-svarende med de traditionelle aktørers

at det trods kravet om, at kunden frit kan indgå aftaler med disse nye

markedsaktører uden elleverandørens accept ikke bør kunne ske uden

elleverandørens viden herom. Det bør således være muligt at få indsigt i om

Side 9/12

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

iii.

iv.

vi.

der sker aggregering eller lign. på et givet målepunkt, så der kan tages hensyn

til hertil ved balancering.

at de nye roller ikke må agere så det direkte koster traditionelle aktører penge.

Dette gælder fx i balancemæssigt regi, hvor der skal sikres modeller for at

balanceomkostninger ikke overvæltes på andre end den, der forårsager dem

(Art. 15, stk. litra f). Behovet for information om aggregeringsaftaler i pkt. ii har

dog væsentligere betydning end kompensationsmodeller, da informationen kan

bruges til at mitigere de potentielt negative effekter.

at de nye roller ikke får udvidede rettigheder ift. traditionelle aktører herunder

begunstigede regulatoriske regler herunder fx kravet om levering til fra/net

tarifferes efter samme bruttoprincipper som før øvrige kundegrupper (Art. 15

stk. 2, litra e). Dette forhold skal kraftigt afvejes ift. overvejelserne om at

muliggøre geografisk eller kundesegmenteret differentiering i tariffer for at

understøtte givne former for forbrug og produktion, jf. lovens bemærkninger s.

54. Det fremgår dog også her, at sådanne overvejelser ikke indgår i dette

lovforslag, men afventer senere ændringer til lovgivningen bl.a. ved

udmøntning af Klimaaftalen af juni 2020

at det bør overvejes om ministeriets vurdering (jf. lovforslagets bemærkninger

s. 51) om at produktion og forbrug i borgerenergifællesskaber skal varetages

af samme elleverandør. Dette synes ikke at være i tråd med nuværende

markedsregulering om balanceansvar for produktion hhv. forbrug, der kan

være delt mellem to elleverandører. Således synes vurderingen ikke i tråd med

kravet/ønsket om frit leverandørvalg, som ellers er grundlag for lovgivningen

(EFL §6).

at det overvejes hvorledes aggregators ydelser ift. hhv. DSO og TSO behov

har forskelligrettede effekter på markedet. Således må forventes, at ydelser

over TSO kan have positive effekter på balanceringsomkostningerne i

markedet generelt, mens dette ikke gælder for fleksibilitetsydelser til DSO’en,

da disse indgår på et ”lavere niveau i systemet”,

og derfor ikke har direkte

sammenhæng med reguleringspriserne (og dermed balanceomkostningen).

Vores ref. Kristoffer Mitens

Ørsted opfordrer til at disse hensyn inddrages i overvejelser om regulering og ift. hvilke

markedsmæssige roller de nye typer af aktører kan indtræde i.

I definitionen af roller synes tilgangen p.t. en anelse begrænset af nuværende

kendskab og teknologi ikke mindst for borgerenergifællesskaber, der i sin nuværende

beskrivelse synes at sammenlignes med et fællesskab om et eller flere

produktionsanlæg. Hermed minder disse i sin markedsmæssige natur om nuværende

egenproducenter (netto-/øjebliksafregnere). Uagtet om dette er ønsket eller om der

tænkes videre rammer synes der afledt at være behov for tilpasninger både i VE-

lovgivningen som i afgiftslovgivningen for faktisk at muliggøre denne slags fællesskaber

og deling af produktion på tværs af juridiske personer. Et forhold som også

Klimaaftalen af juni 2020 berører. Disse forhold understreger behovet for at afvente

med nærmere detailregulering til udviklingen i disse markeder og principaftaler kendes

nærmere.

Tages ikke hensyn til ovenstående betragtninger er Ørsted bekymret for at de nye

markedsroller reelt kan få en negativ økonomisk impact på markedets traditionelle

spillere uden at disse har en reel konkurrencemæssig mulighed for at modvirke dette

Side 10/12

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Eller at effekten af de nye markedroller begrænses unødigt af stram lovgivningen til

skade for markedets udvikling og ikke mindst den grønne omstilling.

Vores ref. Kristoffer Mitens

Øvrige forhold i ændringerne til Elforsyningsloven

Netvirksomhedens anskaffelse af nettab (§45a)

Ørsted ser gerne en model, hvor disse mængder til dækning af nettab

konkurrenceudsættes blandt elleverandørerne

–

i det mindste i form af en spotpris +

markup, men helst i frit udbud fx efter fastlagte udbudsregler.

Det virker samfundsøkonomisk mere effektivt end at hver enkelt netvirksomhed skal

indgå i rollen som balanceansvarlig selv.

Udpegelse af elmarkedsoperatører og prisreferencer (§59 og §72f)

I §59 ændres betegnelsen Spotpris til Day-Ahead pris, hvilket synes fint og mere

præcist, men definitionen i stk. 3 synes lidt flagrende. Vi forstår Energistyrelsens

hensyn til at brede lovens definition ud, så den kan dække flere markedsoperatører,

men i sin fremtoning giver ændringen anledning til forvirring, da det vel reelt forsat er

Nord Pool Spot (Nasdaq) prisen, der anvendes trods det, at andre operatører også

udbyder lignende priser . Det anbefales derfor at prisreferencen der konkret anvendes

tydeliggøres på anden vis. Tilsvarende gør sig gældende for ændringerne i §72f.

Ophævelse af begrænsningen på geografisk differentiering af nettariffer (§73)

Det er uklart om der reelt indføres mulighed for geografisk differentiering eller 2. pkt.

blot udgår, da det allerede indgår i 1. pkt.?

Geografisk prisdifferentiering vil vanskeliggøre elleverandørens indblik i tariffer og

muliggør at lignende kunder kan have forskellige tariffer med blot få 100 meters

geografisk mellemrum, hvis hensynet til netoptimeringen tilsiger det.

Dette vanskeliggør (og fordyrer) leverandørens varslingsopgave og gør det

vanskeligere at ”forudsige” og kommunikere kundernes priser, ikke mindst overfor nye

potentielle kunder i relation til markedsføring.

Ørsted forstår hensynet ift. optimeringen af distributionsnettene samt ift. hensynet til

grøn omstilling, men appellerer til at dette endnu engang understreger behovet for at

afveje kravet om varsling ift. elleverandørernes reelle muligheder for at påvirke disse

priselementer. Da disse er ikke eksisterende synes det urimeligt at leverandøren skal

forestå varsling ved ændringer, som forårsages af en 3. part som følge af 3. partens

særegne interesse.

Krav til regnskaber og revidering i henhold til Årsregnskabsloven (§85)

Ørsted har som stor koncern ikke en udfordring med ændring, der stiller krav til at

elektricitetsvirksomheder udarbejder regnskaber og lader disse revidere i henhold til

ÅRL. Vi ønsker imidlertid heller ikke at et sådan krav reelt skaber nye adgangsbarrierer

til markedet, som fra mange sider påduttes ikke at være konkurrencebetonet nok.

Ørsted stiller således spørgsmål vedr. Energistyrelsens hensyn i denne ændring og

grundlaget for kravet?

---ooo0ooo---

Side 11/12

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi stiller os naturligvis til rådighed for yderligere dialog om ovenstående kommentarer

og synspunkter.

Med venlig hilsen

Ørsted

Vores ref. Kristoffer Mitens

Kristoffer Mitens

Lead Business Analyst

Tlf. 99 55 57 79

Mob. 30 12 91 65

Side 12/12

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 18 -- [ AAH Høringssvar elforsyningsloven 2020 ] --

Til Klima- Energi- og Forsyningsministeriet

Att. Energistyrelsen v/Jesper Brandrup

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

24. august 2020

Side 1 af 2

Aarhus Kommune vil hermed benytte lejligheden til at knytte nogle

kommentarer i forbindelse med den forestående ændring af elforsy-

ningsloven.

Aarhus Kommune har en ambitiøs målsætning om at blive CO

neutral allerede i 2030, og en række planer og projekter er under ud-

arbejdelse og realisering i en rullende proces.

TEKNIK OG MILJØ

Aarhus Kommune

Rådhuset, Rådhuspladsen 2

8100 Aarhus C

Telefon: 89 40 20 00

E-mail:

Energistyrelsens journalnummer:

2019 - 90526

En ny strategisk energiplan, Energistrategi Aarhus, en ny og ambitiøs

klimaplan, en plan for vedvarende energianlæg og en temaplan for

den grønne omstilling er netop nu på vej til byrådet i august og sep-

tember 2020.

De foreløbige erfaringer med strategisk energiplanlægning peger på,

at det er et rigtig godt instrument i den grønne omstilling og det kunne

derfor overvejes, at gøre det lovpligtigt.

Herudover peger de ovennævnte planer samt flere bagvedliggende

analyser og pilotprojekter på, at det fremover bliver vigtigt med en

langt mere decentral el- og fjernvarmeforsyning, og i den sammen-

hæng er og bliver det vigtigt med lokale energifællesskaber.

Hvis et byudviklingsselskab, en boligforening, en række beboere og

måske et energiselskab f.eks. vil etablere solceller, varmepumper og

lokale batterier i nye eller eksisterende byområder og gerne vil udnyt-

te egen elproduktion bedst muligt, så bør det være muligt, og det bør

tillige være både attraktivt og enkelt.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er ikke en juridisk eller økonomisk mulighed i dag, og derfor vil

Aarhus Kommune med dette høringssvar påpege problemet og an-

mode om, at den kommende elforsyningslov vil fremme lokale ener-

giselskaber og lokal energiproduktion

–

både juridisk og økonomisk.

Aarhus Kommune vil afslutningsvis henvise til og udtrykke vores fulde

støtte til intentionerne i høringssvaret fra Københavns Kommune.

24. august 2020

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Bünyamin Simsek

Rådmand for Teknik og Miljø

Bente Lykke Sørensen

Bystrategisk chef

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 19 -- [ AGC 200819 Høringssvar forslaget til revision af Elforsyningsloven ] --

19. august 2020

Til Energistyrelsen

Vedr. Høringssvar til forslaget til revision af Elforsyningsloven

Revisionen af loven skal gennemføres, så den kommer i overensstemmelse med de nye EU-

direktiver fra Vinter-pakken: Elmarkedsdirektivet og VE-direktivet. Energistyrelsen har sendt

forslaget om revision af Elforsyningsloven i høring. Dette er diskuteret på styregruppemøde i

Avedøre Green City den 18. august 2020. Styregruppen består af følgende partnere.

Avedøre Boligselskab, Nord, Syd og Store Hus, som repræsenterer i alt 6.000 beboere, Avedøre

Fjernvarme, Avedøre Landsby, Filmbyen, EBO, Avedørelejren, Hvidovre Gymnasium.

Styregruppen har i sit arbejde med at udvikle Avedøre Green City oplevet, at der er stor interesse

for at bidrage konkret til den grønne omstilling, herunder at opsætte solceller på bygningerne i

området. Imidlertid møder styregruppen hindringer, der på nuværende tidspunkt bremser den

borgerdrevne udbygning af grøn energi, specielt de almene boligorganisationers deltagelse i

Avedøre Energifællesskab.

EU’s Elmarkedsdirektiv sætter som noget nyt bestemmelser på de rettigheder, som den enkelte

kunde har med definitionen af ’aktive kunder’ og ’sammenslutninger af aktive kunder’. Disse

bestemmelser kan gøre det lettere for os at dele vores elektricitet, hvilket også er direktivets

intention, men her videreføres den uheldige danske praksis, der har udviklet sig i kølvandet på, at

især net-operatørerne har modarbejdet deling af strøm inden for boligselskaber og mellem naboer.

I de seneste mange årtier har man i Danmark prioriteret et forsyningssystem, der bygger på store

kraft-varme-værker og vindmøller. Men det system er ikke i stand til at opfange og støtte de

muligheder, der i de senere år har åbnet sig for lokale VE-løsninger med solceller og varmepumper,

samt behovet for el-ladning af køretøjer. Derved kommer den mangelfulde implementering af

Elmarkedsdirektivet også til at begrænse omstillingen af de danske varme- og transportsystemer,

som indebærer en øget elektrificering af både varme og transport.

Styregruppen ser gerne, at EU’s Elmarkedsdirektiv art. 16 opfyldes, så Elmarkedsdirektivets

beskrivelse af borgerenergifællesskabers to væsentlige funktioner kan opfyldes: at engagere

borgerne i energiomstillingen, og bidrage til flere VE-investeringer – også i de almene

boligafdelinger.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 20 -- [ BB Høringssvar fra Brintbranchen ] --

Energistyrelsen

Kopi til

Jesper Brandrup

J. nr. 2019-90526.

Frederiksberg d. 24. august 2020

Vedr. høringssvar over forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning

Brintbranchen takker for muligheden for at afgive høringssvar til over forslag til lov om ændring af lov til

elforsyning.

Brintbranchen byder overordnet set lovforslaget og implementering af eldirektivet velkommen. Vi ser dog

et behov for en mere tidssvarende lovgivning når det kommer til reglerne for egenproducenter og ønsker

en ændring af Elforsyningsloven så tarifbetalinger til det kollektive elforsyningsnet ikke forhindrer

etablering af støttefri produktion af vedvarende energi. En ændring af den nuværende lovgivning kan

bidrage til en yderligere elektrificering af samfundet frem mod 2030 og en mere omkostningseffektiv grøn

omstilling. Omvendt vil en manglende ændring blive en barriere for etablering af en række projekter for

vedvarende energi samt brintproduktion via elektrolyse og dermed en hindring for at nå 2030

målsætningen.

Der er tale om en kompliceret og omfattende lovgivning, hvor lovforslaget er på knap 300 sider, og den

største ændringer af elforsyningsloven i årtier. Ændringer, der ikke mindst i lyset af det brede

samfundsønske om en videre elektrificering – direkte og indirekte – og en forceret grøn omstilling – er af

enorm samfundsmæssig betydning.

Derfor skal Brintbranchen også stærkt beklage, at forslaget er i høring hen over sommerferien fra starten af

juli til midt i august. Den givne tidsramme har gjort det svært at afgive et fyldestgivende høringssvar – bl.a. i

forhold til forslagets bestemmelser omkring definition af energilagringsanlæg, brintlagring, PtX m.v., og

stiller aktører med mindre ressourcer end fx netmonopolselskaberne og disses organisationer, i en

ufordelagtig situation i forhold til en seriøs og gennemgåede behandling af forsalget og dets konsekvenser,

hvilket også er afspejlet af dette høringssvar, og er et forhold Brintbranchen finder særdeles beklageligt.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3.2.3 Netvirksomheders markedsbaserede anskaffelse af fleksibilitetsydelser.

Ovenstående forhold omkring lovgivningens kompleksitet forstærkes yderligere af, at elmarkedet er under

hastig forandring, herunder ikke mindst i forhold til en forøget fluktuerende produktion og behovet for en

massiv tilpasning af forbruget – herunder langt mere responsive forbrugsmønstre i forhold til produktionen

og kapaciteten i alle dele af elnettet. Brintbranchen har på den tilstedeværende tid hen over sommerferien

beklageligvis ikke været i stand til at gennemføre en tilpas analyse og dialog med de berørte medlemmer –

herunder kommende operatører af PtX anlæg - i forhold til netvirksomhedernes indkøb af fleksibilitet

kontra netudbygning. Brintbranchen er imidlertid overordnet bekymret over, hvorvidt der i tilstrækkelig

grad, hverken i forhold til distributions- eller transmissionsnettet, er tilpas incitament for selskabernes til at

søge fleksibilitet frem for netudbygning og er tillige usikre på, om lovforslaget vil ændre tilstrækkeligt på

denne tilstand. Brintbranchen vil forsøge at afklare spørgsmålet yderligere inden efter høringsfristen men

inden lovforslagets endelige behandling.

Forbrug af el i egen installation

Forbrug af elproduktion fra egne vindmøller bag elmåleren på et forbrugssted, såkaldt eget forbrug, er i dag

som udgangspunkt underlagt tarifbetalinger til det kollektive elnet, uanset at denne type projekter ikke

belaster det kollektive elnet. Dette medfører, at elproduktion, som føres direkte fra egne vindmøller ind til

f.eks. elektrolyse i dag er pålagt at betale nettariffer under samme vilkår, som hvis vindmøllen var placeret i

den anden ende af landet. Hvilket er ensbetydende med at projekter der er indbefattet gældende regler vil

skulle betage tariffer for både elforbrug for elproduktion til det kollektive elnet.

En af de afgørende faktorer ved storskala brintproduktion ved elektrolyse fra VE er tariffer. Derfor bør der

arbejdes med af finde en løsning på denne problemstilling. Brintbranchen opfordrer bl.a. sammen med

Wind Denmark og Dansk Fjernvarme

derfor til at definitionen af en elforbruger tages op. Definitionens

krav om, at en elforbruger er defineret indenfor én eller flere sammenhængende matrikler er i dag en

barriere for etablering af en lang række tilskudsfrie projekter for vedvarende energi. Herunder er

definitionen en hindring for en række aktører herunder brintproducenter af elektrolyse samt en række

fjernvarme – og industrivirksomheder der alle har mulighed for at etablere egenproduktion af VE.

Konkret vil Elforsyningslovens definition af en elforbruger skulle ændres, så en elforbruger kan forsynes

med produktion fra andre matrikler end egen eller sammenhængende matrikler og stadigt betragtes som

én forbruger. Gennemføres denne ændring vil det være muligt at fritage flere projekter for tarifbetalinger

via nettoafregning af forbrug og produktion. Det er vores vurdering at den nuværende lovgivning ikke er

rimelig og lovforslaget bør kunne ændres til at ikke sammenhængende matrikler, der ikke benytter sig af et

kollektive elnet bør kunne godkendes som egenproducenter. For uddybning se evt. høringssvar fra hhv.

Wind Denmark og Dansk Fjernvarme.

Se også både Dansk Fjernvarme og Wind Denmarks respektive høringssvar.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvis ikke den nuværende definition af elforbruger ændres i loves om ændring af lov om elforsyning vil det

utvivlsomt gøre den grønne omstilling markant dyrere, og det kollektive elnet vil blive unødvendigt belastet

og dermed vil samfundets omkostninger til opgraderinger af nettet også blive mere omkostningstunge end

nødvendigt.

Brintbranchen uddyber naturligvis gerne ovenstående betragtninger, såfremt der måtte være ønske herom.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 21 -- [ BL 20200824 - Høringssvar - implementering af elmarkedsdirektivet (vinterpakken) -… --

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

den 24.august 2020

Høringssvar på lovforslag om ændring af elforsyningsloven (implementering

af elmarkedsdirektivet, vinterpakken)

–

Danmarks Almene Boliger har den 6. juli 2020 modtaget høring vedr. lovforslag om æn-

dring af elforsyningsloven (implementering af elmarkedsdirektivet, vinterpakken).

I BL følger vi med stor interesse muligheden for lokale borgerenergifællesskaber, og derfor har

vi også nogle bemærkninger til en række af de foreslåede ændringer til elforsyningsloven vedrø-

rende mulighederne for at danne borgerenergifællesskaber ude i de almene boligorganisationer

og boligafdelinger.

Den danske implementering spænder ben

EU’s

elmarkedsdirektiv sætter som noget nyt bestemmelser på de rettigheder, som den enkelte

kunde har, ved definitionerne

”aktive

kunder” og

”sammenslutninger

af aktive kunder”.

Disse bestemmelser kan gøre det lettere for f.eks. solcelleejere at dele deres elektricitet, hvilket

også er direktivets intention. Desværre er den danske implementering af borgerenergifællesska-

ber bagudskuende og viderefører den uheldige danske praksis, hvor især net-operatørerne har

modarbejdet deling af strøm inden for boligselskaber og mellem naboer. Det er en udvikling, der

har stået på siden ændringen solcellelovgivningen i 2013.

BL’s medlemmer oplever, at der gennemføres lokale restriktioner i net-selskaberne. Restriktio-

nerne

modarbejder den grønne omstilling og intentionen i EU’s

elmarkedsdirektiv samt borger-

energifællesskabet, hvor forventningen og ambitionen ifølge EU er, at op imod 20 pct. af vores

energi produceres i borgernes grønne borgerenergifællesskaber. Disse fællesskaber bakker til-

lige op om den elektrificering af varme og transport, som er et centralt element i at kunne nå 70

pct. målet i 2030.

BL mener, at ændringsforslaget til elforsyningsloven besværliggør mulighederne for at etablere

borgerenergifællesskaber med en række formuleringer og vurderinger, som skaber inkonsistens.

Samtidigt er det en meget kompleks regulering af borgerenergifællesskabet, borgernes samt

andre aktørers muligheder for at samarbejde og etablere sådanne fællesskaber.

Dermed kommer, at

den danske implementering af EU’s

elmarkedsdirektiv skaber forhindringer

for energifællesskaber fremfor at fjerne forhindringer, som ellers er direktivets klare intention.

Borgerenergifællesskabet på tværs af boligafdelinger og matrikler

Den hidtidige danske regulering videreføres, hvilket har ført til, at boligejendomme og afdelinger

opdelt af historiske tilfældigheder på flere matrikler ikke kan få lov at udnytte fælles solcelle-

strøm, ligesom levering fra flere af net-selskabets ledninger til en boligejendom benyttes som

argument imod samarbejdet inden for flere boligejendomme.

Dette betyder reelt, at man ikke kan lave borgerenergifællesskaber i mange almene boligområ-

der.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

side 2

BL har gennem mange år forsøgt at gøre myndighederne opmærksomme på, at mange almene

boligområder oplever ugunstige betingelser, når de f.eks. ønsker at etablere større fælles solcel-

leanlæg, men hvor teknikaliteter som matrikler og kollektive net spænder ben for at gennem-

føre gode og veldrevne solcelleprojekter.

Ofte åbnes der kun op for mange små anlæg frem for større solcelleanlæg, der kan deles solida-

risk af et større energifælleskab, og hvor man kan opnå en fornuftig drift og økonomi.

Borgerenergifællesskabets rettigheder, afregning og opgaver

Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke lovunderstøttede bruttoafregnings-

princip skal videreføres. Dette er i modstrid med elmarkedsdirektivet, som lægger op til en

større grad af fleksibilitet for det, som slutkunder kan gøre ’bag egen måler’ eller ved at slutte

sig sammen.

Selvom borgerenergifællesskabet tillægges en helt central rolle med den eksplicitte formulering

om, at der skal etableres et gunstigt og ikke diskriminerende regelsæt, der sikrer disses ret-

tigheder, vil både definitionen af rettighederne og en beskrivelse af, hvilke funktioner som fæl-

lesskabet kan påtage sig, blive fastlagt i en bekendtgørelse (jf. lovændringens pkt. 26). Be-

kendtgørelsen vil blive udarbejdet til efteråret.

Denne fremgangsmåde er aldeles problematisk, da der derved mangler nogle grundlæggende

retlige rammer for borgerenergifællesskabets rettigheder og opgaver, når reglerne udstedes ved

bekendtgørelse i stedet for ved lov. Det er anført i bemærkningerne i nærværende lovforslag, at

der i den kommende bekendtgørelse er lagt op til væsentlige begrænsninger for, hvad et bor-

gerenergifællesskab må foretage. Sådanne bør vedtages af lovgiver og ikke fastsættes admini-

strativt.

Virtuel afregning - i net-selskabernes interesse og samfundsøkonomisk en god ide

Adgangen til at benytte de kollektive net, egne energidata og målere bl.a. for borgerenergifæl-

lesskabet og

”aktive

kunder” er ikke klarlagt tilstrækkeligt.

Bl.a. har net-virksomheder krævet, at der skulle nedtages målere i boligejendomme, der øn-

skede at udnytte elektricitet fra solceller i fællesskab for derefter at skulle opsætte helt identiske

målere. Alt dette i stedet for blot at leje disse målere til husstandene helt som det allerede fore-

går nu via en målerafgift.

Man kunne her benytte den virtuelle afregningsmodel, som BL i mange år har været i dialog

med Energiministeriet, Energinet og bl.a. Ørsted om. En model, der har flere fordele, og hvor

net-selskaberne beholder deres målerløsning til stor gavn for samfundsøkonomien, net-selska-

bernes virke samt forbrugerne i forhold til det frie el-valg.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

side 3

Den virtuelle model vil sammen med indførelsen af særlige tarifområder i boligområder være i

stil med dem, der tilbydes erhvervsvirksomheder. Dette vil kunne sikre, at borgerenergifælles-

skabet får en fornuftig økonomi og drift.

BL står gerne til rådighed for yderligere dialog om udvikling og etablering af borgerenergifælles-

skaber. Eventuelle spørgsmål kan rettes til teknisk konsulent Mikkel Jungshoved på mail

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 22 -- [ CE Høringssvar ændring af lov om elforsyning Cerius AS ] --

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

(implementering af elmarkedsdirektivet)

Energistyrelsen har den 6. juli 2020 f remsendt lovforslag om ændring af lov om

elf orsyning i høring med høringsfrist 14. august 2020, som efterfølgende er ændret til

24. august 2020 (heref ter ”lovforslaget”).

Lovf orslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/ER af 5.

juni 2019 (heref ter ”elmarkedsdirektivet”). Med implementeringen af

elmarkedsdirektivet i den danske elforsyningslov videreudvikles elmarkedsmodellen,

og der åbnes op for nye aktører og fleksible løsninger i markedet.

Cerius A/S (heref ter “Cerius”) bakker naturligvis op om implementeringen, da

bl.a. øget

f leksibilitet er en nødvendighed for, at Danmarks ambitiøse klimamål kan nås. Den

grønne omstilling kræver mange investeringer i elnettet. Med øget mulighed for

f leksibilitet vil elnettet dog kunne udnyttes langt smartere og investeringer dermed

kunne reduceres.

Cerius er således også overvejende positiv over lovforslaget og dets indhold. For at

sikre, at elsektoren bedst muligt kan understøtte den grønne omstilling, er det dog

af gørende, at tilpasningen af netselskabernes økonomiske rammer følger med. Dels

så de økonomiske rammer kan rumme de nødvendige grønne investeringer i

opgradering af elnettet, dels så der sikres de rette incitamenter f or omkostningseffektiv

brug af fleksibilitet til aflastning af elnettet.

Nærværende høringssvar udgør Cerius’ bemærkninger til lovforslaget. Cerius’

bemærkninger skal ses som et supplement til det af Dansk Energi fremsendte

høringssvar. Cerius støtter op om dette høringssvar f or så vidt angår de dele, der

vedrører landets netselskaber.

Cerius’ høringssvar

er disponeret således:

Indledende bemærkninger

1.1. Bemyndigelse til Forsyningstilsynet

1.2. Elf orsyningslovens § 46

Dato:

24. august 2020

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

2/18

1.3. Omkostninger forbundet med implementering af elmarkedsdirektivet og den

f remtidige elektrificering generelt

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1 nr. 6

–

Anskaffelse af fleksibilitetsydelser

§ 1 nr. 6 og 7

–

Energilageranlæg og Fuldt integrerede netkomponenter

§ 1 nr. 10

–

Slutkunde

–

varslingsfrister

§ 1 nr. 24

–

Borgerenergifællesskaber

§ 1 nr. 28

–

Netbevilling

§ 1 nr. 33

–

Netudviklingsplaner

§ 1 nr. 38

–

Ophør af energispareordningen

§ 1 nr. 39

–

Adgang til tilslutning

–

supplerende tekniske krav

§ 1 nr. 42

–

Forbrugsdata i datahubben

§ 1 nr. 45

–

Indkøb af el til dækning af nettab

§ 1 nr. 50

–

Personelle kompetencer i netselskaberne

§ 1 nr. 57

–

Elmarkedsforordningen - tariffer

Indledende bemærkninger

1.1 Bemyndigelse til Forsyningstilsynet

Lovf orslaget indeholder en lang række bemyndigelser til Klima-, energi- og

f orsyningsministeren og Forsyningstilsynet.

I relation hertil, støtter Cerius som udgangspunktet op om fastlæggelse af specifikke

regler igennem udstedelse af bekendtgørelser. Det er dog i flere tilfælde uklart, hvilke

tanker, der nærmere er gjort i f orhold til det mere konkrete indhold af fremtidige

bekendtgørelser og dermed udmøntning. Det fremgår dermed ikke, hvilke rammer

netselskaberne reelt set tænkes at skulle agere under f remadrettet. Cerius opfordrer

derf or til, at bemærkningerne til lovforslaget udvides med en nærmere beskrivelse

heraf .

I f orhold til placeringen af bemyndigelserne f inder Cerius det bekymrende, at

Forsyningstilsynet med lovforslaget gives bemyndigelse til ikke alene udførelsen af

Forsyningstilsynets faktiske opgave

–

at f øre tilsyn med landets netselskaber -, men

også bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, herunder vedrørende udformning af

f x metoder til indkøb af nettab, godkendelse af brug af forskellige netkomponenter,

udarbejdelse af netudviklingsplaner mv.

Cerius er uf orstående overfor, at det ikke er klima-, energi- og forsyningsministeren,

der i alle tilf ælde bemyndiges til regeludstedelse. Cerius sætter desuden spørgsmåls-

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

3/18

tegn ved, om Forsyningstilsynet har tilstrækkelige ressourcer og ikke mindst

kompetencer til de opgaver, der med lovforslaget, pålægges dem.

Cerius opf ordrer derfor til, at placeringen af de foreslåede bemyndigelser genovervejes

med særlig fokus på Forsyningstilsynet reelle opgave samt kompetencer. Der henvises

i øvrigt til Dansk Energis høringssvar.

1.2 Elforsyningslovens § 46

Cerius f inder det beklageligt, at der f lere steder i bemærkningerne til lovforslaget

antydes, at netselskaberne over en bred kam ikke overholder gældende ret, og endda

direkte anf øres, at netselskaber risikerer tilsigtet at træffe beslutningerne med henblik

på krydssubsidiering.

Landets netselskaber er allerede ef ter gældende § 46 i Elforsyningsloven underlagt

reglerne om markedsmæssighed. Af det gældende lovgrundlag følger, at markeds-

mæssighed skal forstås i henhold til de skatteretlige regler, herunder OECDs Transf er

Pricing guidelines. Efter disse regler koncernintern handels foretages som var der tale

om uaf hængige parter

–

hvilket også gælder i energikoncerner.

Det synes derfor bemærkelsesværdigt, at det fremsatte lovforslag lægger op til at

indsnævre begrebet markedsmæssighed i lovforslagets § 45 a stk. 2, jf. nedenfor, og

at det antydes, at netselskaberne ikke lever op til gældende regler.

Det er i øvrigt Cerius’ klare opfattelse,

at der igennem de seneste år har været arbejdet

intenst i de enkelte netselskaber for at forbedre dokumentationen for, at koncern-

interne transaktioner af regnes på markedsmæssige vilkår i overensstemmelse med

SKATs og dermed OECDs detaljerede regler herf or.

1.3 Omkostninger forbundet med implementering af elmarkedsdirektivet og den

fremtidige elektrificering generelt

Formålet med implementeringen af elmarkedsdirektivet er understøttelse af den

grønne omstilling. Således indføres definitioner og bestemmelser for aktive kunder,

aggregering, fleksibilitet, netudviklingsplaner osv.

Behovet f or fleksibilitet taler direkte ind i kernen i den grønne omstilling for

netselskaberne. Uden fleksibilitet vil den grønne omstilling og heraf stigende elforbrug

kræve massive investeringer i elnettet. Med fokus på fleksibilitet åbnes op f or

mulighederne f or netselskaberne til at anvende f leksibilitet som alternativer og/eller

supplement til netudbygninger. Uanset denne mulighed vil den gældende regulering i

sin nuværende f orm ikke tage højde for de omkostninger, som denne udvikling og de

her til knyttede nye opgaver, som netselskaberne stilles overfor.

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

4/18

Cerius er således ikke enig i, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for

netselskaber. Håndtering af fremtidige fleksibilitetsprodukter et blot et eksempel på

f orhold, der vil medføre meromkostninger, da sådanne produkter vil kræve væsentlige

opgraderinger af eksisterende overvågningsudstyr, generel digitalisering mv.

Foruden sådanne omkostninger, anf øres i lovforslaget intet om håndteringen af de

ovenf or nævnte omkostninger til udbygning, som den grønne omstilling ligeledes

medf ører. Cerius savner således beskrivelse af, hvordan dette tænkes indarbejdet i

den gældende regulering, fx i form af et såkaldt elektrificeringstillæg, som beskrevet i

Dansk Energis høringssvar.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1 nr. 6

–

Anskaffelse af fleksibilitetsydelser

Lovf orslaget introducerer en række nye definitioner i elforsyningsloven. Er af dem er

begrebet fleksibilitetsydelse.

Fleksibilitetsydelse defineres som:

”En

ydelse, som en markedsdeltager i medfør af en aftale leverer til en

netvirksomhed mod betaling eller modydelse, og som består i en ændring, der kan

være udløst ved aktivering fra netvirksomheden, af markedsdeltagerens eller

dennes kunders aftag af elektricitet fra eller leverance af elektricitet til

elforsyningsnettet i netvirksomhedens netområde”.

Indf ørelse af fleksibilitetsydelser er, som anf ørt indledningsvist, afgørende for

netselskabernes muligheder f or at bidrage til den grønne omstilling på en

omkostningseffektiv måde. I bemærkningerne til lovforslaget fokuseres der dog alene

på anskaffelse af markedsbaseret fleksibilitet kontra brug af en investeringsløsning.

Fleksibilitet kan imidlertid tilvejebringes på flere måder, f.eks. via tarifering, anvendelse

af f leksibilitetsprodukter eller ved anskaffelse af markedsbaseret fleksibilitet.

For at undgå skæve incitamenter i reguleringen henleder Cerius derfor fokus på, at

tilretningen af indtægtsrammereguleringen bør sikre økonomisk neutralitet i forholdet

imellem de f orskellige måder, hvorpå der kan tilvejebringes fleksibilitet. Cerius

bemærker samtidig, at der også er behov for tilretning af f.eks. den økonomiske

benchmarking og selve indtægtsrammen jf. nedenfor.

I bemærkningerne hæfter Cerius sig fx ved ministeriets formulering om at

”…

anskaffelsen

af fleksibilitetsydelser ikke er en ny aktivitet for netvirksomheder,

men almindelig, forventelig forretningsudvikling som led i varetagelsen af den

bevillingspligtige

aktivitet…”

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

5/18

På baggrund heraf konkluderer ministeriet, at netselskaberne ikke har behov for tillæg

til indtægtsrammen til finansiering af de af ledte opgaver som følge af fleksibilitet.

Cerius er grundlæggende uenig i ovennævnte betragtning. Anvendelsen af fleksibilitet

er et helt nyt element ved planlægning af netudbygning og forstærkning. At enkelte

netselskaber netop har introduceret de allerførste fleksibilitetsprodukter er udtryk for, at

f leksibilitetsmarkedet er i sin spæde start. Der er tale om et særskilt marked, der skal

udvikles, ligesom netselskaberne skal etablere den fornødne erf aring med tilveje-

bringelse og brug af fleksibilitet ved planlægning af netudbygning og forstærkning.

Hertil kommer et ikke ubetydeligt IT-setup knyttet til yderligere automatisering og

drif tsstøttesystemer, ligesom der skal etableres fleksible procedurer f or udbud af

markedsbaseret fleksibilitet. Alt sammen forhold, der betyder betydelige

implementeringsomkostninger i netselskaberne, som pt. ikke er indeholdt i

netselskabernes indtægtsrammer. Der henvises til ovenstående afsnit 1.3 under de

indledende bemærkninger om omkostninger forbundet med implementering af

elmarkedsdirektivet og den fremtidige elektrificering generelt.

Udover ovennævnte kommentarer noterer Cerius, at introduktionen af fleksibilitets-

ydelser i elf orsyningsloven afføder en række praktiske spørgsmål. Eksempelvis

hvornår, der kan anvendes ikke-markedsbaserede f leksibilitetsprodukter i stedet for

markedsbaserede fleksibilitetsprodukter, til hvilke formål kan fleksibilitet anvendes,

hvordan er procedurerne herf or, hvordan skal der ske markedsprøvning, hvordan skal

netselskaberne forholde sig i forhold til allerede indgåede aftaler om tilslutninger, hvori

der er indehold aftale om fleksibilitet og hvilke overgangsløsninger vil der blive

etableret f or at sikre en pragmatisk introduktion af fleksibilitet ved planlægning af

netudbygning og forstærkning.

Ovenf or anførte spørgsmål er blot nogle af en lang række, der mangler svar på. Cerius

bakker derfor op om Dansk Energis anbefaling om, at den konkrete definition af

f leksibilitetsydelser af venter yderligere analyser. Cerius opfordrer Energistyrelsen til

yderligere inddragelse af branchen i denne proces.

§ 1 nr. 6 og 7

–

Energilageranlæg og fuldt integrerede netkomponenter

Lovf orslaget indfører ligeledes definitioner af energilageranlæg og fuldt integrerede

netkomponenter.

Derudover bemyndiger lovforslaget Klima-, energi- og forsyningsministeren til at

f astsætte regler for Forsyningstilsynets godkendelse af netselskabers ejerskab til

energilageranlæg.

Udgangspunktet for elmarkedsdirektivet og lovforslaget er, at netselskaber ikke må

eje, drive, udvikle og forvalte energilageranlæg. Lovforslagets § 47 f astsætter dog, at

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

6/18

Forsyningstilsynet kan godkende, at netselskaber kan eje, drive, forvalte og udvikle

energilageranlæg, hvis anlæggene er såkaldte fuldt integrerede netkomponenter eller

hvis nærmere betingelser er opfyldt.

Fuldt integrerede netkomponenter defineres i lovforslaget som netkomponenter, der

udelukkende anvendes til at sikre sikker og pålidelig drift og ikke til balancering eller

håndtering af kapacitetsbegrænsninger. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår

desuden, at en netkomponent vil anses som integreret, hvis der er tale om en

stationær enhed (vurderet ud fra enhedens fysiske/geografiske placering).

I bemærkningerne til § 1 nr. 7 f remhæves eksempelvis backup batterier, der er f ysisk

tilsluttet komponenter i elf orsyningsnettet, eksempelvis ved en transformerstation, og

som indgår i dennes drift udelukkende som reserve- og nødforsyning ved svigt i den

normale lokalforsyning. Sådanne backup batterier anses ifølge lovforslaget som fuldt

integrerede netkomponenter.

Imidlertid fremhæves det i bemærkningerne eksplicit, at mobile containerbatterianlæg

ikke kan anses som fuldt integrerede netkomponenter, da der ikke er tale om en

stationær enhed.

Cerius har f orståelse for, at mobile containerbatterianlæg, der anvendes til egentlig

balancering eller håndtering af kapacitetsbegrænsninger, ikke kan inkludere som en

f uldt integreret netkomponent. Imidlertid anvendes mobile containerbatterianlæg i vid

udstrækning på samme vis som backup batterier som reserve- og nødforsyning ved

svigt i den normale lokalforsyning. Det er tilfældet i nødsituationer og for kortvarigt at

sikre f orsyningen af mindre områder i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde. Der

kan argumenteres f or, at en sådan situation skal håndteres ved aktivering af lokal

f leksibilitet, men særligt henset til, at der endnu ikke er etableret et effektivt marked for

f leksibilitet, synes det uhensigtsmæssigt at mobile containerbatterianlæg ekskluderes

f ra def initionen af en f uldt integreret netkomponent - udelukkende baseret på, at der

netop er tale om en mobil komponent og ikke en stationær komponent.

Det er ef ter Cerius’ opfattelse pt. ikke muligt i alle tilfælde at sikre forsyningen

kortvarigt i mindre områder i tilfælde af behov for reserve- eller nødforsyning via køb af

f leksibilitet, ligesom det i hvert fald på nuværende stadie af markedsudviklingen f or

f leksibilitet ikke vurderes at være omkostningseffektivt.

Derf or foreslår Cerius, at mobile containerbatterier, som i lighed med stationære

backup batterier udelukkende anvendes i nødsituationer og for kortvarigt (f .eks. maks.

24 timer) at sikre f orsyningen af mindre områder, inkluderes som en fuldt integreret

netkomponent.

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

7/18

Når der på sigt er etableret et effektivt marked for fleksibilitet, er Cerius åben for at

anvende f leksibilitetsprodukter i tilfælde af behov for reserve- eller nødforsyning, hvor

det er praktisk muligt og omkostningseffektivt.

Såf remt mobile containerbatterianlæg, som beskrevet ovenfor, som følge af direktivets

def initioner ikke kan inkluderes i definitionen af fuldt integrerede netkomponenter,

f oreslår Cerius alternativt, at det i bemærkningerne til lovforslaget anføres, at

Forsyningstilsynet i medfør at § 47 a stk. 1 nr. 2 f orventes at godkende mobile

containerbatterier, der udelukkende anvendes i nødsituationer og for kortvarigt at sikre

f orsyningen af mindre områder jf. lovforslagets punkt 49 om Forsyningstilsynets

bef øjelser til fastsættelse af regler for netselskabernes direkte og indirekte varetagelse

af energilageraktiviteter.

Af slutningsvist skal Cerius for en god ordens skyld gøre opmærksom på en mere

teoretisk problemstilling

i f orhold til kravet om, at en netkomponent ”…

udelukkende

anvendes til at sikre sikker og pålidelig drift af transmissions- eller distributionsnettet

og ikke til balancering eller håndtering af kapacitetsbegrænsninger”,

for at opfylde

def initionen for fuldt integrerede netkomponenter.

Ved brug af visse netkomponenter, eksempelvis kondensatorer, som led i sikring af

pålidelig drift af nettet, vil det efter f ysikkens love uundgåeligt kunne påvirke

kapaciteten. Der er dog ikke tale om at netkomponenten anvendes til køb eller salg af

elektricitet på elektricitetsmarkeder ligesom netkomponenten ikke er opsat med et

f ormål om at balancere nettet eller at håndtere kapacitetsbegrænsninger.

Cerius f orudsætter derfor, at denne teoretiske problematik ikke problematiseres ved

vurdering af , hvorvidt kravene til fuldt integrerede netkomponenter vurderes at være

opf yldt. Som led i den videre udmøntning af lovforslaget kan det derfor overvejes at

udarbejde en egentlig ”positiv-liste” indeholdende

en række konkrete eksempler på

acceptable anvendelser af især stationære kondensatorer, reaktorer, viklingskoblere

og batterier, som ved aktivering

–

uanset motiv - vil altid i et eller andet omfang påvirke

det omkringliggende elnets spændinger og kapacitet.

§ 1 nr. 10

–

Slutkunde

–

varslingsfrister

Med lovforslaget gennemføres en række ændringer, der implementerer

elmarkedsdirektivets artikel 10 om grundlæggende kontraktlige rettigheder. Af

bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det vurderes, at gældende varslingsregler i

henhold til BEK nr. 1233 af 6. november 2015 bør ændres. Dette skyldes, at artikel 10

stk. 4 anf ører, at enhver justering skal varsles.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår således, at ministeren foreslår

dif ferentieringen mellem væsentlige og uvæsentlige i Elleveringsbekendtgørelsens § 3

erstattes med varsling af enhver justering af leveringsprisen.

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

8/18

Det f remgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget, af det alene omfatter

justeringer i den konkurrenceudsatte del af leveringsprisen.

Det er uklart f or Cerius, hvor bredt den konkurrenceudsatte del af leveringsprisen skal

f orstås. Det fremgår specifikt at lovforslagets bemærkninger, at elafgifter og såkaldte

bindende midlertidige tarifnedsættelser viderefaktureres uændret og dermed ikke er

omf attet af den konkurrenceudsatte del af leveringsprisen. Det fremgår dog ikke klart,

hvorvidt netselskabernes almindelige tariffer og abonnementer skal forstås som

værende omfattet af den konkurrenceudsatte del af elhandlernes leveringspris. Cerius

anmoder således om, at definitionen af den konkurrenceudsatte del af leveringsprisen

præciseres i bemærkningerne til lovforslaget.

Cerius f inder det uhensigtsmæssigt, hvis der lægges op til, at netselskaberne skal

varsle alle ændringer, herunder reduktioner af tariffer og abonnementer med 4

måneder til elhandlerne. Dette vil sætte en stor begrænsning på netselskabernes

mulighed for at tilpasse selskabernes tariffer i forbindelse med fx lavere elforbrug end

f orudsat og dermed medføre risiko for væsentlige rentebetalinger som følge heraf.

§ 1 nr. 24

–

Borgerenergifællesskaber

Med lovforslaget introduceres borgerenergifællesskaber som en ny aktør på

elmarkedet.

Cerius noterer sig, at lovforslaget lægger op til, at borgerenergifællesskaber ikke skal

have adgang til at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt forvalte

distributionsnet. Ministeriet begrunder det i bemærkningerne til lovforslaget med, at

netvirksomhedernes har ret til deres bevilling under det gældende bevillingssystem.

Cerius er naturligvis positiv over, at der ikke er lagt op til borgerenergifællesskabers

ejerskab, forvaltning mv. af elnet, da dette ville betyde samfundsmæssige

uhensigtsmæssige parallelle elnet.

Det er i øvrigt Cerius’ vurdering, at

borgerenergifællesskaber, i hvert fald indledningsvis, forventes at blive afregnet via

virtuel måling, hvorfor borgerenergifællesskabernes ejerskab til elnettet ikke er

relevant. Imidlertid bemærker Cerius, at der i bemærkningerne til lovforslaget anføres

”…netvirksomheders

eksisterende

bevillingsret bevirker, at

borgerenergifællesskaber ikke på nuværende tidspunkt bør gives adgang til at eje,

etablere, købe eller leje og selvstændigt forvalte distributionsnet.”

(red. understregning).

Cerius gør som f orbrugerejet selskab opmærksom på, at netvirksomhedernes ret til at

drive netvirksomhed i deres bevillingsområder er beskyttet af ejendomsretten, som er

beskyttet af grundlovens § 73. Det er således Cerius’ klare overbevisning, at

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

9/18

netselskabernes ejendomsret ikke udelukkende er sikret under det gældende

bevillingssystem, men at evt. overdragelse af distributionsnet til borgerfællesskaber

både nu og i f remtiden udelukkende kan ske ad frivilligheden vej.

Et andet væsentligt f orhold i relation til borgerenergifællesskaber er tarif eringen af

disse. Af lovforslagets bemærkninger f remgår en række bemærkninger vedrørende

tarif ering af borgerenergifællesskaber, herunder at der skal udarbejdes en særlig tarif

til disse. Det er i den f orbindelse essentielt, at tarifferne

–

også til disse kunder

–

f astsættes i henhold til elforsyningslovens § 73 og dermed omkostningsægte.

Cerius f inder det afgørende, at omkostningsægthed ved tarifering fastholdes, da det er

en af f orudsætninger for, at netselskaberne kan optræde som neutral transportør af

elektricitet på elmarked. Omkostningsægtheden bør gælde tarifering af enhver

kundekategori, herunder også aktive kunder, borgerfællesskaber og energilagre

således, at enhver elforbruger betaler f or de omkostninger, som de giver anledning til i

elnettet. Dette gælder ethvert aftag og enhver indfødning af elektricitet på elnettet

(opgjort brutto). Desuden gælder det ved enhver tilslutning i elnettet.

Af vigelse fra omkostningsægthed ved tarifering vil betyde at nogle elforbruger reelt

subsidieres på bekostning af de øvrige forbrugere, hvilket synes både urimeligt og

diskriminerende og dermed ikke i overensstemmelse med § 73.

§ 1 nr. 28

–

Netbevilling

Lovf orslaget lægger op til en f orlængelse og ensretning af de eksisterende bevillinger,

så bevillingsperioden forlænges til udløb 31. december 2025.

Det f remgår at imidlertid af bemærkningerne til lovforslaget, at det:

”…

vil ikke være udelukket, at der efter den 1. januar 2021, inden for den

resterende bevillingsperiode med udløb den 31. december 2025, vil kunne ændres

i vilkårene for en eksisterende bevilling, inden for de rammer, som loven udstikker

herfor. Endvidere vil det ikke være udelukket, at der vil kunne forekomme

ændringer i netvirksomhedernes opgaveportefølje, eksempelvis i medfør af et

individuel myndighedspålæg eller i medfør af ændrede krav i regelgrundlaget.”

Cerius har naturligvis forståelse f or, at der kan opstå behov for ændringer i

netselskabernes opgaveportefølje i lighed med, hvad der har været tilfældet hidtil.

Imidlertid er det Cerius’ opfattelse,

at formuleringen vedrørende ændring af vilkårene

f or en eksisterende bevilling risikerer at skabe unødvendig usikkerhed om

netselskabernes bevilling og vilkårene herf or. Det er Cerius’ klare opfattelse, at der

ikke bør ske grundlæggende ændre af centrale f orudsætninger, som den udstedte

bevilling hviler på. Bemærkningen foreslås således slettet.

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

10/18

§ 1 nr. 33

–

Netudviklingsplaner

Med lovforslaget indføres der et nyt stk. 7 i elf orsyningslovens § 22, hvorefter

netselskaberne skal udarbejde og offentliggøre netudviklingsplaner.

Hovedformålet med netudviklingsplanerne er at skabe gennemsigtighed for alle

markedsaktører, herunder Energinet, om den f orventede fremtidige udvikling og

behovene i elnettet. Dette hovedformål støtter Cerius naturligvis op om, da

netudviklingsplaner især vil være væsentlige i f x synliggørelsen af fremtidigt behov for

f leksibilitet.

Det er dog i af gørende, at netudviklingsplanerne f ørst og fremmest bliver brugbare og

værdiskabende og ikke alene en administrativ byrde for netselskaberne. Dernæst er

det særdeles vigtigt, at netudviklingsplanerne alene bliver metode-og rammesættende

og ikke deciderede investeringsplaner ned på laveste spændingsniveau. Det

væsentligste for gennemsigtigheden er, at netudviklingsplanerne indeholder

beskrivelse af netselskabets metode for udbygninger, herunder f x

dimensioneringskriterier, eventuelle flaskehalse i nettet samt eksisterende og

kommende fleksibilitetsmuligheder.

Derudover er det magtpåliggende for Cerius at Energistyrelsen sikrer, at

netudviklingsplanerne ikke bliver bindende i den forstand, at netselskaberne risikerer

erstatningskrav som følge af afvigelser fra de fremlagte netudviklingsplaner, jf.

desuden nedenfor.

Planlægningshorisont og binding

Planlægningsperioden for netudviklingsplanerne er i lovforslagets bemærkninger

angivet til 10 år. Dette betyder, at der vil være knyttet væsentlig usikkerhed til

planerne, idet analyseforudsætninger (f ælles som individuelle) må f ormodes at blive

ændret. Desuden vil nye muligheder f or tilvejebringelse af fleksibilitet i elnettet

–

eksempelvis som en direkte følge af netudviklingsplanerne - kunne medføre behov for

ændring af planerne.

Det er uklart i hvilken grad netudviklingsplanerne er bindende for netselskaberne, men

det er Cerius’ vurdering, at planerne vil blive bindende i en eller anden f orm, alene som

f ølge af den påkrævede offentliggørelse. Den faktiske udbygning og forstærkning af

elnettet må naturligvis forventes at tage afsæt i netudviklingsplanerne, men som

angivet nedenfor vil der løbende være en række forhold, som vil betyde at forholdene

ikke er statiske. Det stiller krav til en hensigtsmæssig procedure for opdatering af

netudviklingsplanerne, herunder kriterier for hvornår det er væsentligt at offentliggøre

opdaterede planer.

Da of fentliggørelse af netudviklingsplanerne netop skal være med til at sikre

gennemsigtighed for alle markedsaktører om den forventede f remtidige udvikling og

behovene i elnettet, må der f ormodes at være markedsaktører, der vil anvende

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

11/18

netudviklingsplanerne f .eks. i f orhold til vurdering af mulighederne for tilvejebringelse

af f leksibilitet med deraf følgende businesscase. Da der dels er væsentlig usikkerhed

knyttet til planerne jf . ovenfor, medfører det risiko for at forudsætningerne for sådanne

businesscases pludseligt ændres. Cerius opfordrer derfor til, at der i bemærkningerne

til lovforslaget indføjes en tilkendegivelse af, at det ikke er hensigten med

of fentliggørelse af netudviklingsplanerne, at markedsaktørerne kan støtte ret på

netudviklingsplanerne i et sådant omfang, at fejl eller ændringer heri kan danne

grundlag for erstatningskrav imod netselskaberne.

Yderligere forudsætninger for netudviklingsplanernes værdiskabelse

For at sikre at de nye netudviklingsplaner bliver værdiskabende og ikke alene en

administrativ byrde, er der en række yderligere forhold, der skal håndteres.

Eksempelvis er det afgørende, at de fælles analyseforudsætninger, der lægges op til,

af spejler de f aktiske forventninger også lokalt. Det kræver involvering og koordinering

med mange aktører, herunder koordinering imellem de enkelte netselskaber og

Energinet.dk, som ejer af det overliggende elnet, og kommuner i f orhold til lokalplaner.

Samtidig er der ikke alene behov for at analyseforudsætningerne indeholder

oplysninger om det forventede f remtidige forbrug, men også om det forventede

f remtidig behov for effekt f oruden en lang række andre kriterier.

Der er i regi af Dansk Energi allerede arbejdet med modeller for fremskrivninger, også

på lokalt niveau. Cerius opfordrer derfor til, at Energistyrelsen inddrager branchen i

arbejdet med at fastlægge det nærmere indhold af planerne og de fælles

analysef orudsætninger, kriterier m.m. Cerius stiller sig naturligvis til rådighed herfor.

Ved tilrettelæggelse af arbejdet med de fælles analyseforudsætninger er der desuden

behov f or at anlægge en snitflade imellem de fælles analyseforudsætninger og

netselskabernes egne analyseforudsætninger lokalt i deres eget elnet. Ligeledes er

der behov for at f inde en passende procedure, der håndterer den situation, hvor et

elnetselskab på enkelte parametre ikke finder de fælles analyseforudsætninger

retvisende lokalt i deres elnet, og derfor har behov for at afvige f ra de fælles analyse-

f orudsætninger.

Rent administrativt er det afgørende, at der etableres en proces for

netudviklingsplanerne, der passer ind i årshjulene hos netselskaberne med hensyn til

netplanlægning og budgetter. Endvidere er det afgørende, at der etableres en smidig

proces i forhold til høring, forelæggelse for Forsyningstilsynet, offentliggørelse og evt.

opdatering af netudviklingsplanerne.

I f orhold til Forsyningstilsynets involvering i netudviklingsplanerne

er det Cerius’

umiddelbare vurdering, at der er behov for, at Forsyningstilsynet tilføres nye

kvalif ikationer og kompetencer for at kunne varetage de opgaver, der pålægges dem i

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

12/18

f orhold til koordinering og gennemgang af netudviklingsplanerne - selv om det er

angivet, at Forsyningstilsynet ved deres gennemgang får mulighed for at konsultere

Energistyrelsen. Alternativt bør det være Energistyrelsen, der står f or selve

gennemgangen af netudviklingsplanerne, hvilket ud fra en vurdering af behovet for

f aglighed og henset til omkostningseffektivitet synes mest hensigtsmæssig. Endeligt er

der behov for at af dække de af gørende parametre og væsentlighedsbegrebet i forhold

til Forsyningstilsynets mulighed for at anmode om ændringer i netudviklingsplanerne i

f orbindelse med deres gennemgang.

Netudviklingsplaner og omkostninger hertil

I f orhold til økonomi fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at:

”…

en bedre netplanlægning kan føre til en mere effektiv drift. Derfor forudsættes

de begrænsede omkostninger, som netvirksomhederne måtte have ved behandling

af øgede datamængder, at kunne holdes inden for netvirksomhedernes

eksisterende økonomiske rammer.”

Cerius er enig i, at med de rette f orudsætninger vil netudviklingsplanerne på sigt kunne

medf øre en bedre netplanlægning og dermed en mere ef fektiv drift. Imidlertid vil der

være implementeringsomkostninger i netselskaberne foruden at de løbende

drif tsomkostninger alt andet lige vil blive påvirket af de nye procedurer og øgede

datamængder. Cerius f oreslår, at der tages højde herf or i netselskabernes

indtægtsrammer og henviser til bemærkningerne i ovenstående afsnit 1.3 under de

indledende bemærkninger vedrørende omkostninger forbundet med implementering af

elmarkedsdirektivet og den fremtidige elektrificering generelt.

Opsummerende

Netudviklingsplanerne udgør væsentlig del af grundlag for etablering af et marked for

f leksibilitetsydelser og er dermed afgørende for, at elnettet kan udnyttes langt smartere

således, at de nødvendige investeringer i elnettet for at lykkes med den grønne

omstilling alt andet lige reduceres. Der stilles der store krav til en hensigtsmæssig

implementering af netudviklingsplanerne jf . ovenfor. Cerius opfordrer til at inddrage

branchen f oruden andre relevante interessenter i det forberedende arbejde og Cerius

stiller sig selv til rådighed herfor.

§ 1 nr. 38

–

Ophør af energispareordningen

Lovf orslaget lægger op til en ophævelse af § 22 stk. 10 i elf orsyningsloven.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at ophævelse af § 22 stk. 10 vil betyde,

at netvirksomhederne fremadrettet vil skulle ansøge Forsyningstilsynet om at få

dækket de tilbageværende omkostninger til energispareordningen efter 2020 gennem

et tillæg til indtægtsrammen på samme måde, som netvirksomhederne i dag ansøger

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

13/18

Forsyningstilsynet om at få dækket omkostninger til myndighedsbehandling, jf. § 26,

stk. 3, nr. 3, i Indtægtsrammebekendtgørelsen.

Cerius anerkender den f oreslåede pragmatiske hånd tering af omkostninger relateret til

Energispareordningen i forbindelse med ophør af ordningen.

Det f remgår endvidere, at ophævelsen af § 22 stk. 10 under hensyntagen til

ovennævnte justering af Indtægtsrammebekendtgørelsen ”…vurderes

uproblematisk i

forhold til virksomheder, der fra 1. januar 2021 alene har administrationsomkostninger i

relation til energispareordningen, men ikke omkostninger til gennemførelse af

energispareprojekter.”

Cerius skal f or en god ordens skyld gøre opmærksom på, at der kan f orekomme

omkostninger i relation til energispareordningen i netselskaberne ikke blot i 2021, men

indtil Forsyningstilsynet har f ærdiggjort sit tilsyn med Energispareordningen og indtil

alle stikprøve-, særkontroller og ikke mindst aktindsigtsager er f ærdiggjorte.

Cerius f oreslår derfor, at ovenstående præciseres i bemærkningerne.

§ 1 nr. 39

–

Adgang til tilslutning

–

supplerende tekniske krav

Netselskaberne har i medfør af § 22, stk. 1, nr. 1, i elf orsyningsloven, et selvstændigt

ansvar f or opretholdelsen af den tekniske kvalitet i deres net. Det kan derfor blive

nødvendigt, at netselskaberne f astsætter visse tekniske krav for adgang til tilslutning til

deres net, når der som led i elektrificeringen af samfundet forventes en markant

stigning i behovet for tilslutning af ladestandere, varmepumper etc.

Lovf orslaget indebærer, at ministeren vil kunne bestemme, at et netselskab udover

Energinet.dk’s tekniske forskrifter kan f astsætte supplerende tekniske krav for adgang

til tilslutning til selskabets elforsyningsnet, som er nødvendige for opretholdelsen af

den tekniske kvalitet i elforsyningsnettet i netselskabets netområde.

Cerius f inder lovforslaget yderst relevant og bakker op herom.

§ 1 nr. 42

–

Forbrugsdata i datahubben

Med lovforslaget ændres § 28 stk. 2, således at ikke alene måledata, men også

f orbrugsdata omfattes af Datahubben.

Det f remgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Energinet pålægges

”… at varetage

og drive datahubben, der er et knudepunkt, som administrerer transaktioner og

kommunikation

mellem alle elmarkedets aktører”.

Samtidig anføres det, at ”Berettigede

parters adgang til data sker således gennem datahubben.”

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

14/18

Cerius bemærker, at indførelse af fleksibilitetsprodukter og det igangværende data-

f rigørelses-projekt vil medføre en række nye former for data.

Da Datahubben er designet til at sikre grundlaget for engrosafregningen, bør det

overvejes, om Datahubben er den teknisk, økonomisk og brugervenlige bedst

tænkelige platform til at sikre opsamling, præsentation og udveksling af de nye former

f or data - eller om der findes andre alternativer, som vurderes mere anvendelige og

omkostningseffektive.

Såf remt de nye former for data bedst opsamles, præsenteres og udveksles i andet regi

end Datahubben, vil de naturligvis være omfattet af den justerede bestemmelse i

lovf orslagets nr. 64, som sikrer elmarkedets aktører lige adgang til data på en

ikkediskriminerende måde.

§ 1 nr. 45

–

Indkøb af el til dækning af nettab

Med lovforslaget indføres der nye regler for netselskabets indkøb af nettab. Efter

f oreslået ny § 45 a stk. 1. skal netselskaber:

”optræde

som neutral markedsformidler ved anskaffelse af den energi, den

anvender til at dække energitab i dennes system i overensstemmelse med

gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og markedsbaserede metoder.”

Cerius er i udgangspunktet enig i sigtet med den nye § 45 a. Lovforslaget tilsidesætter

dog gældende bestemmelser i § 46 om markedsmæssighed efter SKATs og dermed

OECDs regler og indskrænker således netselskabernes handlemuligheder i indkøbet

af nettab. Det vurderes dermed, at de almindelige bestemmelser om

markedsmæssighed ikke er tilstrækkelige til opfyldelse af elmarkedsdirektivets krav om

at være en såkaldt neutral f ormidler.

Baggrunden herfor tolkes ud fra bemærkningerne til lovforslaget bl.a. som den endnu

ikke af sluttede/offentliggjorte Konkurrenceanalyse. Heraf fremgår det tilsyneladende,

at de f leste netselskaber køber el til dækning af nettab hos et koncernforbundet

elhandelsselskab. Energistyrelsens vurdering er, at den eksisterende praksis ikke kan

videref øres med de nye bestemmelser i elmarkedsdirektivet, idet transaktioner med en

selskabsmæssig forbunden elhandelsvirksomhed på forskellig vis kan indebære en

risiko f or krydssubsidiering. Cerius bemærker i denne sammenhæng det uheldige i at

henvise til en ikke-offentliggjort analyse.

Cerius er naturligvis helt enig i, at køb af ydelser hos et koncernforbundet selskab ikke

må medf øre krydssubsidiering. Dette er dog allerede reguleret i elforsyningslovens §

46 vedrørende markedsmæssighed. Cerius finder det problematisk, at Energistyrelsen

ikke f inder disse regler tilstrækkelige, da disse regler jo netop skal sikre, at

transaktioner mellem koncernforbundne selskaber sker på markedsmæssige vilkår,

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

15/18

altså som uafhængige parter. § 46 vil således i sin eksisterende form sikre opfyldelse

af elmarkedsdirektivets krav.

Der anf øres yderligere i bemærkningerne til lovforslaget, at:

”elhandelsselskaber

kan op nå en fordel ved levering af nettab, selvom leveringen

sker til en markedsmæssig pris, idet elhandelsvirksomheden hermed er sikre en

stor, fast volumen”

(red. understregning).

Et elhandelsselskab kan naturligvis ikke opnå en f ordel, hvis der er handlet på

markedsmæssige vilkår. Dette følger af definitionen af markedsmæssighed. Eventuelle

volumenmæssige forhold vil jo, når der handles på markedsmæssige vilkår, være

indeholdt i den markedsmæssige pris. Volumen kan således ikke i sig selv

underkende, at netselskaber kan indkøbe nettab koncerninternt.

Når Cerius på trods af ovenstående ikke opponerer yderligere over den indsatte

bestemmelse, skyldes det først og fremmest, at bestemmelsen omhandler nettab, som

i sin egenskab kan betragtes som et commodity. Dernæst, at Cerius naturligvis støtter

op om sikring af markedsmæssighed og adskillelse af netselskaberne og

elhandelsselskaberne. Dette gælder både ”in fact” og ”in appearance” i

bestræbelserne på at sikre effektiv konkurrence på elmarkedet.

Med de f oreslåede bestemmelser er det dog vigtigt, at Forsyningstilsynets beføjelser

ikke medfører af vigelser fra de almindelige udbudsregler. Cerius foreslår derfor, at

dette indføres i bemærkningerne til lovforslaget.

§ 1 nr. 50

–

Personelle kompetencer i netselskaberne

Med lovforslagets ændring til elforsyningslovens § 50, udvides bestemmels en, udover

at stille krav til netselskabernes tekniske og finansielle kapacitet, til også at stille krav til

netselskabernes personelle kapacitet. Formålet med lovændringen er at sikre, at

bevillingshavere har nødvendigt personale til at varetage den bevillingspligtige aktivitet

og dermed har reel beslutningskompetence for så vidt angår de aktiver, der er

nødvendige for at drive, vedligeholde og udvikle nettet.

Cerius bakker op om, at netselskaberne skal have den fornødne kapacitet til at

varetage den daglige ledelse og drift, hvilket reelt er uændret i forhold til gældende

lovgivning og praksis. Cerius bakker ligeledes op om, at der ikke fremgår specifikke

krav til antal og kvalifikationer, men at dette baseres på Energistyrelsens konkrete

skønsmæssig og individuel vurdering af nødvendige kompetencer, da disse kan afvige

alt ef ter det enkelte netselskabs konkrete størrelse og ikke mindst øvrig organisering.

Cerius bemærker dog, at reglerne om personelle kompetencer i netselskaberne ikke

tager ikke hensyn til opkøb-/fusionssituationer, hvor energikoncerner af forskellige

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

16/18

hensyn kan have f lere selvstændige netselskaber. I sådanne situationer risikerer

reglerne om personelle kompetencer i netselskaberne at medføre unødvendige

dissynergier med deraf højere omkostninger i netselskaberne og en af ledt højere tarif

f or elf orbrugerne. De unødvendige dissynergier er en direkte f ølge af kravet om

særskilt bemanding på udvalgte poster i de enkelte netselskaber. Cerius foreslår

derf or, at det i bemærkningerne til lovforslaget indføjes, at Energistyrelsen i sådanne

tilf ælde skal tage hensyn til det særlige forhold i forbindelse med vurdering af

nødvendige kompetencer i netselskaberne således, at flere netselskaber inden for

samme energikoncern får mulighed for at deles om de personelle kompetencer, der er

nødvendige for kunne at træffe de daglige ledelsesmæssige og driftsmæssige

beslutninger og dermed varetage den bevillingspligtige aktivitet.

Cerius bemærker desuden, at der i bemærkningerne til ændringen af

elf orsyningslovens § 50 er der f lere f ormuleringer og henvisninger, der indikerer et

ønske f ra ministeriets side om begrænsning af netselskabernes køb af ydelser fra et

f ælles serviceselskab i koncernen. Et eksempel herpå er, når det i lovforslaget

f remgår, at Energistyrelsen i f orbindelse med skøn over de nødvendige personelle

kompetencer i de enkelte netselskaber skal foretage vurdering at, ”…hvor

stor en del

af virksomhedens opgaver, der skal udføres af netselskabet eget personale.”

Begrænsninger af netselskabernes muligheder f or køb af ydelser fra et f ælles

serviceselskab vil eliminere dele af de synergier, der kan skabes ved stordrift i et

f ælles serviceselskab - til f ordel for såvel netselskabet som forbrugerne i f orm af lavere

tarif f er. Derfor undrer det Cerius, at der i bemærkningerne til lovforslaget indikeres

sådanne begrænsninger.

Cerius f inder det desuden uheldigt, at det i lovforslagets bemærkninger særskilt

f remhæves, at der for store netselskaber, foruden kravene om kompetencer til at

træf fe daglige ledelses- og driftsmæssige beslutninger, også vil blive stillet krav om

kompetencer vedrørende økonomisk styring. Ved fremhævelse af én kompetence frem

f or andre relevante kompetencer skabes der usikkerhed om, hvordan kravene til

netselskabernes personelle kapacitet skal fortolkes. Dette er særligt problematisk, da

lovf orslaget i øvrigt ikke indeholder konkrete retningslinjer f or nødvendig personelle

kompetencer. Den f ortolkningsmæssige usikkerhed overlades dermed til Energi-

styrelsen. Det af gørende må efter Cerius’ opfattelse være, at netselskaberne har de

f ornødne kompetencer inden for ledelse og drift af netselskaber til at sikre, at ansvaret

f or den daglige varetagelse af den bevillingspligtige opgave er placeret i den

bevillingshavende virksomhed. På baggrund heraf foreslår Cerius, at den særskilte

f remhævelse af kompetencen økonomi slettes i bemærkningerne til lovforslaget.

Cerius stiller sig i øvrigt undrende overfor, at der i bemærkningerne til lovforslaget er

f ormuleringer, der kan læses som om, at der sættes spørgsmålstegn ved legitimiteten

ved køb af ydelser hos et f ælles serviceselskab, fx side 98 i bemærkninger til

lovf orslaget:

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

17/18

”…

varetagelse af virksomhedens

opgaver af andre end bevillingshaveren kan

indebære risiko for, at beslutninger der træffes vedrørende netvirksomhedens drift,

vedligeholdelse og udvikling af nettet, tilsigtet eller utilsigtet sker ud fra, hvad der

optimerer økonomien i de andre virksomheder, som netvirksomheden er vertikalt

integreret med, herunder ved indgåelse af aftaler med andre virksomheder, som

netvirksomheden er vertikalt integreret på ikkemarkedsmæssige vilkår.

Krydssubsidiering via brug af fælles serviceselskaber kan navnlig give

elhandelsvirksomheder, der er vertikalt integreret med netvirksomheden, en

urimelig konkurrencefordel sammenlignet med uafhængige

elhandelsvirksomheder.”

Endvidere indikeres det i lovforslaget under ministeriets overvejelser, at ministeriet ikke

f uldt ud anerkender de væsentlige synergier ved brug af et fælles serviceselskab (til

f ordel for såvel netselskabet som forbrugerne i f orm af lavere tariffer), når der

eksempelvis fremgår at (red. understregning):

”…

det ikke

helt udelukkes, at vertikalt integrerede virksomheder skal kunne få

gavn af de synergieffekter, der kan ligge i den vertikale integration. Brug af fælles

serviceselskaber bør ske inden for rammer, der forhindrer krydssubsidiering”).

Det er alment kendt og i øvrigt Cerius’ erfaring,

at køb af ydelser vedrørende

f ællesfunktioner, eksempelvis hos koncernens fælles serviceselskab medfører

synergier, som kommer både koncernen og netselskabet til gode, når prissætningen

på ydelserne skal fastsættes. Cerius finder det derfor uheldigt, at der med

f ormuleringerne i lovforslaget skabes tvivl om legitimiteten ved selskabers køb af

ydelser hos koncerninterne fælles serviceselskaber. Cerius er naturligvis helt enig i, at

køb af ydelser hos et fælles serviceselskab ikke må medføre krydssubsidiering. Dette

er dog allerede reguleret i elforsyningslovens § 46 vedrørende markedsmæssighed.

Det er i øvrigt Cerius’ klare opfattelse, at der igennem de seneste år har været arbejdet

intenst i de enkelte netselskaber for at forbedre dokumentationen for, at koncern-

interne transaktioner af regnes på markedsmæssige vilkår i overensstemmelse med

SKATs og dermed OECDs detaljerede regler herf or.

På baggrund af ovenstående finder Cerius det beklageligt, hvis der fra ministeriets side

er ønske om begrænsning af netselskabernes køb af ydelser fra et fælles service-

selskab i koncernen med henvisning til risiko for krydssubsidiering. En sådan

begrænsning af køb af ydelser fra et f ælles serviceselskab vil medføre f orøgede

omkostninger i netselskaberne til ugunst for forbrugerne i f orm af højere priser.

Samtidig er der ef ter Cerius’ opfattelse allerede den f ornødne regulering imod

krydssubsidiering i den gældende lovgivning. Hvis der på trods heraf er et ønske fra

ministeriets side om at begrænse brugen af fælles serviceselskaber, bør det fremgå

særskilt af bemærkningerne. Cerius skal i så fald henstille til, at der indledes dialog

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side:

18/18

med branchen, så evt. misforståelser og bekymringer i relation til brug af fælles

serviceselskaber kan blive afdækket.

§ 1 nr. 57

–

Elmarkedsforordningen - tariffer

Der lægges i lovforslaget op til, at formuleringen i elforsyningsloven § 73 vedrørende

principper f or tarifering indføjes en henvisning til tariferingsmetoder anf ørt i EU

f orordning om det indre marked for elektricitet. Samtidig fjernes 2. punktum i § 73 som

i dag beskriver muligheden for prisdifferentiering af hensyn til en effektiv udnyttelse af

elnettet.

Fjernelse af 2. punktum i § 73 giver anledning til tvivl, da netop denne har været

hjemmelsgrundlag for bl.a. de fleksible tilslutningsprodukter branchen har udviklet og

netop f ået metodegodkendt.

Det er derfor Cerius’ vurdering af 2. punktum i

elf orsyningsloven bør opretholdes.

** ** *

Cerius imødeser, at der med lovforslaget introduceres en ny markedsmodel, hvor en

smartere udnyttelse af elnettet kan reducere de ganske væsentlige investeringsbehov,

som elektrificeringen og den grønne omstilling af samfundet ellers vil give anledning til.

Samtidig ser Cerius f rem til at bidrage i forhold til udvikling af et effektivt marked for

f leksibilitetsydelser samt tilvejebringelse af erfaring med brug af fleksibilitet ved

planlægning af netudbygning og forstærkning.

Såf remt Energistyrelsen har opklarende spørgsmål eller kommentarer til ovenstående,

står vi til rådighed for en drøftelse. I velkomne til at kontakte undertegnede eller skrive

til

Med venlig hilsen

Birger Bagger Mikkelsen

Direktør

CERIUS A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

cerius.dk, [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 23 -- [ DE Dansk Energis høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (im… --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Dok. ansvarlig: AZS

Sekretær:

Sagsnr: s2019-187

Doknr: d2020-20105-71.0

24-08-2020

Att.: Jesper Brandrup

(vedr. Energistyrelsens journalnummer 2019-90526)

Dansk Energis høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om elforsy-

ning (implementering af eldirektivet)

Opsummering af høringssvarets vigtigste pointer:

Vigtigste pointer:

Kort tid til udmøntning af talrige uklare bemyndigelser

Uddybes i afsnit:

1.1 og 2.1

Uklar governance og ansvarsfordeling mellem minister og For-

1.2 og 2.1

syningstilsynet

Begrebsforvirring om kundedefinitioner

Borgerenergifællesskaber - ejerskab af net og tarifering

1.3, 2.2.1 og 2.2.2

1.4 og 2.2.4

Kompleks og markedshæmmende undtagelsesmodel fra leve-

1.5 og 2.3

ringspligt

Erhvervskunders rettigheder

1.6 og 2.4.1

Elnetselskabernes regulerede økonomiske rammer skal kunne

1.7 og 2.8

understøtte elektrificeringen

Regler om ”personelle kapacitet” i netvirksomheder er de facto

1.8 og 2.16

allerede gældende

Undervurderede administrative, økonomiske konsekvenser og

1.9 og 2.25

manglende budgetopfølgning på Forsyningstilsynets aktiviteter

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indhold

Indledning og opsummering af vigtigste pointer

.................................................................. 3

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

Bekymrende kort tid til udmøntning af talrige bemyndigelser ...................................................... 3

Behov for klar governance og ansvarsfordeling mellem særligt ministeren og Forsyningstilsynet

...................................................................................................................................................... 4

Begrebsforvirring om kundedefinitioner ........................................................................................ 4

Borgerenergifællesskaber

–

ejerskab af net og tarifering ............................................................ 5

Kompleks og markedshæmmende undtagelsesmodel fra leveringspligt ..................................... 6

Specifikation af erhvervskunders rettigheder ............................................................................... 6

Elnetselskabernes regulerede økonomiske rammer skal kunne understøtte elektrificeringen .... 6

Regler om ”personelle kapacitet” i netvirksomheder er de facto allerede gældende

................... 6

Undervurderede administrative, økonomiske konsekvenser og manglende budgetopfølgning på

Forsyningstilsynets aktiviteter....................................................................................................... 7

Nye bemyndigelser samt kort tid til udmøntning heraf ................................................................. 8

Roller i elmarkedet ...................................................................................................................... 10

Leveringspligt ............................................................................................................................. 19

Kontrakter, fakturaer, forbrugerrettigheder for erhvervskunder og varsling ............................... 21

Tvistbilæggelse af erhvervsklager .............................................................................................. 27

Netvirksomheders markedsbaserede anskaffelse af ikkefrekvensrelaterede systembærende

ydelser ........................................................................................................................................ 28

Netvirksomheders markedsbaserede anskaffelse af fleksibilitetsydelser .................................. 28

Behov for tilpasning af den økonomiske regulering af netvirksomhederne ............................... 31

Netudviklingsplaner .................................................................................................................... 34

Hjemmel til, at netvirksomheder kan indhente data til brug for udarbejdelse af

netudviklingsplaner ..................................................................................................................... 35

Dataforvaltning ........................................................................................................................... 36

Hjemmel til, at netvirksomheder kan fastsætte tekniske betingelser ......................................... 37

Forsyningssikkerhedsanalyse .................................................................................................... 37

Nettariffer .................................................................................................................................... 37

Netvirksomheders anskaffelse af elektricitet til dækning af nettab ............................................ 38

Netvirksomheders personelle, tekniske og finansielle kapacitet ................................................ 41

Dataadskillelse ........................................................................................................................... 43

Energilageraktiviteter .................................................................................................................. 44

Transmissionssystemoperatørens opgaver og anskaffelse af ydelser ...................................... 45

Udvidelse af Forsyningstilsynets adgang til at indhente oplysninger fra selskaberne ............... 46

Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser i forhold til det regionale koordinationscenter .............

.................................................................................................................................................... 48

Teknisk og finansiel kapacitet for elproduktionsbevillinger ........................................................ 48

Regnskabsmæssig adskillelse af omkostninger til energispareordningen ................................. 49

Ensretning af netbevillingernes udløbsdato ............................................................................... 50

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser ...................................................... 51

Overimplementering ................................................................................................................... 53

Dansk Energis specifikke kommentarer til lovforslaget

........................................................ 8

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

2.9

2.10

2.11

2.12

2.13

2.14

2.15

2.16

2.17

2.18

2.19

2.20

2.21

2.22

2.23

2.24

2.25

2.26

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1. Indledning og opsummering af vigtigste pointer

Dansk Energi takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om implementering

af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v. Samlet set bakker

Dansk Energi op om lovforslaget. Det er et stort og vigtigt stykke arbejde, som tager elmarkedet

ind i en ny tidsalder. Der har været en god og konstruktiv dialog med Energistyrelsen og relevante

interessenter op til høringsudsendelsen. Der er dog fortsat en række områder, hvor høringsud-

kastet giver anledning til uklarheder og er uhensigtsmæssigheder. Dette adresseres i hørings-

svaret nedenfor.

Det er positivt, at det nye eldirektiv nu implementeres i dansk lovgivning. Eldirektivets implemen-

tering markerer startskuddet til en ny markedsudvikling, som skal muliggøre overgangen til et

elmarked med både langt større volumen og endnu større mængder af vedvarende energi som

følge af den nødvendige fortrængning af fossile brændsler for at realisere de af folketinget ved-

tagne klimamål. Udbygningen med store mængder vedvarende el udfordrer elnettet, da vedva-

rende elproduktion fra bl.a. landvind og sol, som jo netop afhænger af vind og vejr, i høj grad

tilsluttes decentralt i eldistributionsnettet, ligesom nyt forbrug fra bl.a. elbiler, varmepumper og

produktionserhverv også vil udfordre elnettet på nye måder og i større grad. Her rummer eldirek-

tivet en del af løsningen med nye rammer, der giver mulighed for at kick-starte fleksibelt elforbrug

til gavn for både borgere, kommercielle aktører og netvirksomheder.

Men det er også helt afgørende, at rammerne bliver udarbejdet klogt. De skal være stramme nok

til at forhindre markedshæmmende adfærd og samtidigt vide nok til at tillade markedsudvikling

og innovation på et marked for fleksibelt elforbrug, som først lige har taget sine første spæde

skridt og står på tærsklen til en rivende udvikling på vejen til de 70 % reduktion af klimagasser i

2030. Her er det vigtigt, at regler om bl.a. leveringspligt, kontrakter og fakturering ikke bliver en

hæmsko for markedsudviklingen men at reglerne fastsættes klogt, så man både sikrer forbruger-

beskyttelse og giver plads til markedsudvikling.

Samtidig er det nødvendigt, at de helt overordnede rammer i form af administrative og økonomi-

ske rammer for netvirksomhederne og de kommercielle aktører også tilpasses på en måde, så

de kan understøtte den store opgave med effektivt at integrere langt mere vedvarende el i ener-

gisystemet på en måde, der opretholder både høj kvalitet og komfort for de danske elkunder. På

dette punkt har lovforslaget et betydeligt forbedringspotentiale.

I det følgende opsummeres Dansk Energis væsentligste observationer, pointer og opfordringer

ift. lovforslaget og dets bemærkninger. Dansk Energi finder det helt afgørende, at disse elementer

adresseres i dialog med branchen inden lovforslagets fremsættelse. I efterfølgende afsnit fremgår

Dansk Energis specifikke bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget, herunder også uddyb-

ning af de her indledningsvist fremhævede elementer.

1.1 Bekymrende kort tid til udmøntning af talrige bemyndigelser

Lovforslaget implementerer direktivet på overordnet plan, men omfatter talrige bemyndigelser

eller krav om yderligere regeludstedelse til fx ministeren (Energistyrelsen), Forsyningstilsynet,

Energinet og netvirksomhederne.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Denne efterfølgende regeludstedelse vil reelt og materielt skulle fastsætte de præcise rammer

for og krav til aktørerne i elmarkedet, og det er afgørende, at denne regeludstedelse er velunder-

bygget og udarbejdet under aktiv involvering af interessenter og aktører. Der er med dette lov-

forslag i realiteten tale om én af de mest omfattende reformer af rammerne for elsektoren siden

elreformen i 2000. I det lys forekommer fristen 1. januar 2021 for udstedelsen af langt de fleste

nærmere regler, der gives bemyndigelse til i lovforslaget, bekymrende kort.

Det er på denne baggrund Dansk Energis opfordring, at fristen for samtlige bemyndigelser

genovervejes set i forhold til en realistisk og involverende proces for analyse og udarbejdelse af

de nærmere detaljerede regler. Det er afgørende, at der afsættes tid til at involvere branchen og

andre interessenter, som vil skulle anvende reglerne i praksis, ligesom flere bemyndigelser for-

udsætter dybdegående analyser. I forlængelse heraf er det samtidigt vores opfordring, at over-

gangsbestemmelserne i lovforslagets revurderes på baggrund af en konkret vurdering af realisti-

ske frister for hver enkelt bemyndigelse i lovforslaget.

Derudover er det også væsentligt, at der er tilstrækkelig tid til implementering hos aktørerne.

Flere af lovforslagets elementer vil kræve omfattende ændringer af markedsforskrifter, tilpasning

af datahub og aktørernes egne procedurer og it-systemer, der ikke er trivielle.

Behov for klar governance og ansvarsfordeling mellem særligt ministeren og For-

syningstilsynet

Som nævnt ovenfor, vil den endelige implementering af eldirektivet fordre udstedelse af en lang

række nærmere, konkrete regler, som skal fastsættes af ministeren (Energistyrelsen) og i visse

tilfælde af Forsyningstilsynet. Det er almindelig lovgivningspraksis, at det i bemærkningerne frem-

går klart, hvordan det er hensigten at udmønte reglerne ved bekendtgørelse, så det er tydeligt

for både Folketing, myndigheder, aktører og interessenter, hvilket konkret indhold de nærmere

regler vil omfatte ved udmøntning. Dansk Energi savner generelt en sådan klar anvisning i be-

mærkningerne, så Folketinget i sin behandling af lovforslaget reelt er oplyst om, hvilket materielt

indhold, loven vil omfatte og udmønte.

Herudover er der en klar tendens i lovforslaget til, at Forsyningstilsynet bemyndiges til at fast-

sætte regler. Det er efter Dansk Energis opfattelse en ny tendens, at bemyndigelser på områder,

der traditionelt har ligget

–

og bør ligge

–

inden for ministerens kompetence og kontrol, nu over-

lades til Forsyningstilsynet at udfolde nærmere regler om, dvs. uden for Folketingets kontrol og

ministerens instruktionsbeføjelse. Dette er en bekymrende glidebane og det anbefales, at alle

bemyndigelser gives til ministeren, og at de præcise rammer for Forsyningstilsynets konkrete

tilsynsopgaver beskrives af ministeren i medfør af disse bemyndigelser i overensstemmelse med

lovgivers intentioner.

1.2

1.3

Begrebsforvirring om kundedefinitioner

Det er helt afgørende for den danske model for afregning og tarifering, at kundebegrebet er

knyttet til et aftagepunkt. De

nye definitioner af ”aktiv kunde og ”slutkunde”

i lovforslaget bidra-

ger desværre alene til at skabe begrebsforvirring og usikkerhed om, hvorvidt den hidtidige kun-

demodel i elmarkedet, som har vist sig robust og effektiv, fortsat er gældende.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

På baggrund af disse usikkerheder og den potentielle risiko for begrebsforvirring i dansk ret, an-

befales det kraftigt, at lovgiver anvender de gældende begreber

–

elforbruger og egenprodu-

cent med de gældende afgrænsninger, som findes i elforsyningsloven, herunder definitionen af

forbrugssted.

Det anbefales desuden, at ministeren snarest muligt efter lovforslagets ikrafttræden igangsæt-

ter et analysearbejde, som skal danne grundlag for nye regler, som klart afgrænser kundebe-

grebet i dansk ret.

Borgerenergifællesskaber

–

ejerskab af net og tarifering

1.4

Borgerenergifællesskaber kan ifølge direktivet være både elkunde, elleverandør og elprodu-

cent. Det er afgørende for et velfungerende elmarked, at borgerenergifælleskaberne ikke tilde-

les særlige privilegier hverken som elkunde, elleverandør eller elproducent, men skal agere in-

denfor samme rammer som de øvrige markedsaktører.

Det danske elnet ejes, drives og udvikles efter kollektive principper og forbrugerejet udgør

grundstenen i den danske elnetsektor. Elnetselskaberne udvikler vedvarende vilkårene for bru-

gen af elnettet, herunder en modernisering af prissætning og produkter. Elnettet skal kunne un-

derstøtte kundernes ønsker og en grøn fremtid på en måde, der fortsat giver høj elkvalitet og

lave priser til

–

og som ikke mindst er fair for

–

alle danske borgere og virksomheder.

På den baggrund er Dansk Energi enig i bemærkningerne om, at lovforslaget ikke lægger op til,

at andre kollektive konstellationer så som borgerenergifællesskaber skal kunne eje, etablere,

købe eller leje og selvstændigt drive og forvalte distributionsnet. Hvis grupper af kunder kan ud-

melde sig delvist af fællesskabet på udvalgte særligt fordelagtige strækninger, ville det udvande

de betydelige stordriftsfordele, der er forbundet med et kollektivt elnet. Vilkårene for brugen af

nettet skal dog fortsat udvikles, så kunder, der fx kan mindske brugen af nettet i elnettets myl-

dretid, i endnu højere grad belønnes herfor.

Det er derfor uheldigt, at bemærkningerne i modstrid hermed formuleres på en måde, som giver

indtryk af, at man ved en senere ændring af bevillingssystemet vil kunne inddrage dele af net-

virksomhedernes bevillingsområder,

idet det anføres, at ”netvirksomheders

eksisterende bevil-

lingsret bevirker, at borgerenergifællesskaber ikke på nuværende tidspunkt bør gives adgang til

at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt forvalte distributionsnet.”

(egen understregning).

For så vidt angår tarifering af borgerenergifællesskaber forudsættes det i lovforslaget, at bor-

gerenergifællesskaber vil kunne aflaste nettet og derfor skal have ret til en særlig tarif. Denne

henvisning til en særlig tarif bør udgå. Det bør fremgå tydeligt, at evt. tarifreduktioner skal betin-

ges af, at der faktisk analytisk kan dokumenteres, at konkrete borgerenergifællesskaber baseret

på objektive kriterier bidrager til at reducere nettets omkostninger. I den forbindelse ser Dansk

Energi frem til konklusionerne af Energistyrelsens cost-benefit-analyse, som bør være grund-

stenen for en vurdering af, om der kan opstilles objektive kriterier for borgerenergifællesskaber,

som aflaster nettet. Der bør ikke stilles tarifreduktioner i udsigt, før konklusionerne fra cost-be-

nefit-analysen er kendte.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1.5

Kompleks og markedshæmmende undtagelsesmodel fra leveringspligt

Med lovforslaget foreslås det at indføre to undtagelser til den nuværende leveringspligt for 1)

aggregering af såkaldt regulerbart forbrug og 2) elektricitet produceret i et borgerenergifælles-

skab. Der er her tale om dels meget snævre undtagelser, dels undtagelser, der risikerer at

skabe begrebsforvirring eller spekulation.

Dansk Energi foreslår en væsentligt simplere model, hvor der stilles krav om, at samtlige elleve-

randører på det danske marked skal tilbyde mindst ét leveringspligtigt produkt. Denne model vil

være meget mere egnet til at sætte produktinnovationen fri for aktører til gavn for forbrugsfleksi-

biliteten og de aktive forbrugere på markedet.

1.6

Specifikation af erhvervskunders rettigheder

Dansk Energi savner i lovforslaget mere klarhed, om hvilke krav og regler som i fremtiden vil

blive udbredt til erhvervskunder. Dansk Energi vurderer det afgørende, at lovudkastet sikrer en

direktivfortolkning med råderum til at erhvervskontrakter ikke bliver yderligere bureaukratise-

rede og fordyrende

–

alene fordi man nogle steder i eldirektivet har anvendt begrebet slutkunde

i stedet for begrebet husholdningskunde. Det er hverken i elselskabernes eller erhvervskunder-

nes interesse at blive underlagt en lovgivning til beskyttelse af husholdningskunder. Det er der-

for vores anbefaling, at Energistyrelsen i bemærkningerne meget klart afgrænser, hvilke regler,

der skal gælde for erhvervskunder, og at der bliver tale om en absolut minimumsimplemente-

ring for så vidt angår krav til kontrakter og fakturaer for erhvervskunder. Her bør det overvejes,

om der er rum til fortolkning af direktivet i en dansk kontekst af hensyn til både erhvervskunder

og elhandlere på det danske marked.

1.7

Elnetselskabernes regulerede økonomiske rammer skal kunne understøtte elektrifi-

ceringen

Hovedformålet med det nye eldirektiv, som nærværende lovforslag skal implementere, er at un-

derstøtte en fortrængning af fossile brændsler ved øget brug af grøn el i energisystemet. Et af

de helt centrale fokusområder er at aktivere flere decentrale ressourcer i form af decentral VE-

elproduktion og decentral fleksibilitet såsom batterier og forbrugsfleksibilitet

–

til gavn for bru-

gerne af hele el- og energisystemet.

Nærværende lovforslag sigter på at implementere en række rammer, der skal forbedre elnettets

mulighed for at være et fleksibelt bindeled mellem den øgede decentrale elproduktion, et øget

elforbrug og en aktivering af de decentrale fleksible ressourcer. Lovforslaget må derfor nødven-

digvis også sikre, at elnetselskabernes regulerede økonomiske rammer kan dække elnettets

øgede omkostninger. Det bør i loven derfor præciseres, at indregning af øgede omkostninger til

udbygning, opgradering, drift og vedligeholdelse af elnettet som følge af elektrificering, er ele-

menter, som indgår i indtægtsrammen.

Regler

om ”personelle kapacitet” i netvirksomheder

er de facto allerede gældende

1.8

Lovforslaget omfatter implementering af et eksisterende direktivkrav til netvirksomhederne om,

at disse skal have tilstrækkelige personelle ressourcer til at varetage bevillingsansvaret. Direk-

tivkravet er de facto allerede implementeret via gældende praksis, idet det allerede fremgår af

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

de eksisterende netbevillinger med tilhørende vejledning. Dansk Energi bakker op om, at direk-

tivkravet også formelt fremgår af lovgivningen, så der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt eldirekti-

vet er tilstrækkeligt implementeret i dansk lov. Imidlertid efterlader lovforslaget og bemærknin-

gerne risiko for, at direktivet overimplementeres i praksis. Eftersom bestemmelsen de facto alle-

rede er implementeret med Energistyrelsens gældende vejledning, som er citeret i netvirksom-

hedernes konkrete bevillingstekst, kan præciseringen i lovgivningen ikke lede til skøn, som i

praksis er væsentligt anderledes end i dag.

1.9

Undervurderede administrative, økonomiske konsekvenser og manglende budget-

opfølgning på Forsyningstilsynets aktiviteter

Lovforslagets vurdering af administrative konsekvenser synes ikke at anerkende, at der både

for de kommercielle aktører og for netvirksomhederne indføres en række nye opgaver, som vil

medføre et øget ressourcetræk og dermed også indebære administrative konsekvenser, med

tilhørende implementeringsomkostninger og øgede løbende omkostninger, der i sidste ende (og

alt andet lige) vil føre til stigende elpriser og tariffer. Konsekvensen er, at lovforslagets admini-

strative konsekvenser samt konsekvenser for erhvervsliv og forbrugere undervurderes betyde-

ligt.

Dansk Energi skal endvidere kraftigt opfordre til, at der én gang for alle bliver gjort op med prin-

cippet om gebyrfinansiering af Forsyningstilsynets udgifter, og at Forsyningstilsynet herefter fi-

nansieres via finansloven og underlægges almindelig skærpet budgetopfølgning fra Finansmini-

steriet med fokus på, om Forsyningstilsynet varetager en effektiv drift i relation til dets kerneak-

tiviteter. Den nuværende model, hvor en markant stigende regning til bl.a. mere politisk rettede

analyseopgaver, blot sendes videre til elkunderne uden en tilstrækkelig opfølgning, udgør en

meget uheldig udvikling i en tid, hvor der er behov for øget elektrificering af hensyn til den

grønne omstilling.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2. Dansk Energis specifikke kommentarer til lovforslaget

2.1

Nye bemyndigelser samt kort tid til udmøntning heraf

Lovforslaget fastsætter rammerne for implementering af eldirektivet, men mange emner er ikke

reguleret direkte i lovforslaget. I stedet er der udstedt en lang række bemyndigelser til ministe-

ren (med delegation til Energistyrelsen) og til Forsyningstilsynet. Dansk Energi bakker op om, at

man vælger at udstede de nærmere regler ved bekendtgørelse, da der generelt er tale om reg-

ler på områder, hvor markedsudviklingen endnu ikke er kendt eller hvor der er tale om tekniske

regler.

Lovforslaget omfatter således i alt 11 bemyndigelser til ministeren og 4 til Forsyningstilsynet

samt en række krav til Energinet og netvirksomhederne om udformning af efterfølgende forskrif-

ter. Denne efterfølgende regeludstedelse vil reelt og materielt skulle fastsætte de præcise ram-

mer for og krav til aktørerne i elmarkedet, og det er afgørende, at denne regeludstedelse er vel-

underbygget og udarbejdet under aktiv involvering af interessenter og aktører. Den omfattende,

nærmere regeludstedelse vil fordre yderligere analyser og kortlægning, hvis den samlede im-

plementering skal være robust, operationel og effektiv.

Der er med dette lovforslag i realiteten tale om én af de mest omfattende reformer af rammerne

for elsektoren siden elreformen i 2000. I det lys forekommer fristen 1. januar 2021 for udstedel-

sen af langt de fleste nærmere regler, der gives bemyndigelse til i lovforslaget, bekymrende

kort. Det gælder f.eks. centrale emner som netudviklingsplaner, netvirksomheders indkøb af el

til dækning af nettab, borgerenergifællesskaber og aggregatorer, samt ændringer i Elleverings-

bekendtgørelsen mv.

Fristen for samtlige bemyndigelser bør derfor genovervejes set i forhold til en realistisk og invol-

verende proces for analyse og udarbejdelse af nærmere regler. I forlængelse heraf er det sam-

tidigt Dansk Energis opfordring, at overgangsbestemmelserne i lovforslaget revurderes på bag-

grund af en konkret vurdering af realistiske frister for hver enkelt bemyndigelse i lovforslaget.

Derudover er det yderst vigtigt, at der tages højde for implementeringstid hos virksomhederne

ved udmøntning af bemyndigelserne i lovforslaget. Særligt i relation til ændringer om kontrakter,

fakturaer, varsling m.v., vil mange elhandlere være nødt til at indkøbe eller udvikle nye it-syste-

mer for at imødekomme de nye regler. Dette vil tage minimum 6 måneder for elhandlerne at im-

plementere.

Dansk Energi vil i den forbindelse opfordre til, at bemærkningerne gøres mere konkrete, så

rammerne for bekendtgørelserne klart kan udledes af lovforslaget. Samtidig bør det undgås, at

der fastsættes en retning i lovbemærkningerne, som reelt bør afvente nærmere analyser.

Det er almindelig lovgivningspraksis, at det i bemærkningerne fremgår klart, hvordan det er

hensigten at udmønte reglerne ved bekendtgørelse og hvilke centrale hensyn, der skal lægges

til grund, så det er tydeligt for både Folketing, myndigheder, aktører og interessenter, hvilket

konkret indhold de nærmere regler vil omfatte ved udmøntning. Dansk Energi savner en sådan

klar anvisning i bemærkningerne til lovforslagets mange bemyndigelser, så Folketinget i sin be-

handling af lovforslaget reelt er oplyst om, hvilket materielt indhold, loven vil omfatte og ud-

mønte. Som lovforslaget foreligger i høringsudgaven er der store dele af lovforslaget, som

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

efterlader betydelig usikkerhed om, hvordan reglerne konkret vil blive udformet på et senere

tidspunkt.

Desuden er det et demokratisk problem, at der på flere forskellige områder er delt kompetence

mellem Forsyningstilsynet og Energistyrelsen til at udstede bekendtgørelser om det samme

emne. Det gælder fx for fakturering, nettab, netudviklingsplaner og energilageraktiviteter, at

Energistyrelsen skal fastsætte regler i én bekendtgørelse, mens Forsyningstilsynet skal fast-

sætte regler om samme emne i en anden bekendtgørelse. Det er uhensigtsmæssigt, at den re-

geludstedende kompetence ikke samles ved samme lovgivende myndighed (dvs. Energistyrel-

sen), og at den samme ting skal reguleres i flere forskellige bekendtgørelser. Det besværliggør

efterlevelse af reglerne for branchen, og det fordrer en høj grad af koordination mellem myndig-

heder med øgede administrative omkostninger til følge. Det er efter Dansk Energis overbevis-

ning en ny tendens, at bemyndigelser på områder, der traditionelt har ligget

–

og bør ligge

–

in-

den for ministerens kompetence og politiske kontrol, dvs. Energistyrelsens, nu overlades til For-

syningstilsynet at udfolde nærmere regler om. Forsyningstilsynet er en uafhængig myndighed

og deres eventuelle regeludarbejdelse er ikke underlagt politisk kontrol, hvilket er et demokra-

tisk problem.

Flere steder i lovforslaget er der delte bemyndigelser mellem ministeren og Forsyningstilsynet,

hvilket indikerer, at intentionen måske netop har været, at materielle regler fastsættes af mini-

steren, mens regler om formalia, dokumentation, procedurer og tilsynsprocesser mv. fastsættes

af Forsyningstilsynet. Men denne intention fremstår imidlertid ikke tilstrækkeligt klart i bemærk-

ningerne til disse bemyndigelser. Derfor er der risiko for, at rammen og opgaven for Forsynings-

tilsynet ikke fremstår tilstrækkeligt klar ift. intentionen med bemyndigelsen. Derfor er det grund-

læggende et demokratisk problem, hvis Forsyningstilsynet i realiteten tildeles beføjelser

–

be-

vidst eller ubevidst

–

til at udstede materielle, rammesættende regler for aktører og kunder

udenfor Folketingets og ministerens kontrol.

Der er et ekstra stort hensyn til, at bemærkninger til bemyndigelser til Forsyningstilsynet bør

være ekstra klare og præcise, da Forsyningstilsynet er

tilsynsmyndighed,

hvis fornemmeste op-

gave er at føre et uafhængigt tilsyn med, at regler fastsat af Folketing og minister

–

under Fol-

ketingets kontrol

–

overholdes til punkt og prikke. Forsyningstilsynet er et uafhængigt tilsynsor-

gan, som ikke er undergivet lovgivers instrukstionsbeføjelser. Derfor er det en bekymrende gli-

debane, at Forsyningstilsynet

–

udenfor Folketingets kontrol

–

de facto bemyndiges til at fast-

sætte regler med materiel virkning for borgere og virksomheder.

Dertil kommer, at det er branchen og i sidste ende forbrugerne, som betaler for den tid, som

Forsyningstilsynet skal bruge på at udarbejde bekendtgørelser via direkte gebyrbetaling til For-

syningstilsynet. Et øget tidsforbrug hos Forsyningstilsynet vil således direkte føre til dyrere elpri-

ser og tariffer for de danske elforbrugere.

Derfor bør udgangspunktet være, at regler udstedes af Energistyrelsen efter delegation fra mi-

nisteren.

Dansk Energi anbefaler:

•

At alle bemyndigelser til at udarbejde bekendtgørelser i lovforslaget alene gives til

ministeren.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

At fristen for udarbejdelse og ikrafttræden af bemyndigelser genovervejes set i for-

hold til en realistisk og involverende proces for analyse og udarbejdelse af nær-

mere regler. Det er samtidigt Dansk Energis opfordring, at overgangsbestemmel-

sernes tidsfrister i lovforslaget revurderes på baggrund af en konkret vurdering af

realistiske frister for hver enkelt bemyndigelse i lovforslaget.

At der afsættes tid til, at virksomhederne kan indrette sig på de nye regler, før reg-

lerne træder i kraft. Særligt for så vidt angår regler om kontrakter, fakturaer og vars-

ling er der behov for en implementeringstid for virksomhederne på mindst 6 måne-

der til udvikling eller indkøb af it-systemer.

2.2

Roller i elmarkedet

Med eldirektivet indføres regler om tre nye roller i markedet, som foreslås implementeret ved

lovforslaget. Rollerne er aktive kunder, borgerenergifællesskaber, og aggregatorer. Generelt

savner Dansk Energi konsekvens i tilgangen til de tre nye roller på tværs af lovforslaget. Aktive

kunder, borgerenergifællesskaber og aggregatorer vil i vid udstrækning kunne levere den

samme ydelse i form af forbrugsfleksibilitet. Derfor bør de tre roller stilles ens som deltagere på

markedet. Borgerenergifællesskaber vil kunne bestå af flere aktive kunder, og de vil bl.a. kunne

optræde som aggregator i elmarkedet. Lovbemærkningerne bør afspejle denne grundlæggende

præmis i eldirektivet helt stringent for ikke at skabe unødig begrebsforvirring i dansk ret.

2.2.1 Slutkunde

I lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det at indføre en definition af ordet ”slutkunde” i elforsynings-

loven, som er enslydende med definitionen af samme ord i eldirektivet. Dansk Energi mener, at

det vil medføre omfattende begrebsforvirring, hvis definitionen af slutkunde i eldirektivet gengi-

ves ordret i elforsyningsloven.

I elforsyningsloven anvender man normalt

ordet ”elforbruger”, når man henviser til elkunder,

som både kan være erhvervskunder og private husholdningsforbrugere. Begrebet elforbruger er

ikke defineret i elforsyningsloven, men der er fast praksis for, at begrebet både dækker private

og erhvervskunder

til forskel fra begrebet ”husholdningsforbruger”, som er defineret i § 5, nr.

10.

Der er dog en afgørende forskel på ordet elforbruger, som anvendes i dansk ret og ordet slut-

kunde, som anvendes i EU-ret. Forskellen er, at en elforbruger er en fysisk eller juridisk person,

som er omfattet af et aftagenummer. Det vil sige, at hvis en virksomhed modtager elektricitet fra

flere forskellige aftagenumre, behandles virksomheder som flere elforbrugere i juridisk forstand.

Derimod vil der kun være tale om én slutkunde i eldirektivets forstand. Det er en afgørende for-

skel, som bl.a. betyder, at Danmark allerede opfylder kravet om, at man kan have flere måle-

punkter med forskellige elleverandører til den samme fysiske eller juridiske person.

Det er helt afgørende for den danske model for afregning og tarifering, at kundebegrebet er

knyttet til et målepunkt.

I dansk ret har man flere steder anvendt andre begreber, som afspejler behovet for, at tage ud-

gangspunkt i det målte forbrug ved definitionen af en kunde. Det er fx afspejlet i bekendtgørel-

sen om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget. Her er slutbruger defineret

således:

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 2. Ved slutbruger forstås i denne bekendtgørelse en fysisk eller juridisk person, hvis leve-

ring eller aftag af elektricitet i nettet er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og

aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning.

I Energinets forskrifter anvendes

ordet ”kunde”, som er defineret i markedsforskrift H1, punkt

1.8, således:

”Den (eller de), der disponerer over et målepunkt, og som dermed har ret til at indgå aftaler

med retsvirkning for dette målepunkt, dvs. har ret til at foretage leverandørskift, melde fraflyt-

ning på målepunktet mv. En kunde kan enten være en juridisk eller en fysisk person.”

Hvis man går væk fra den gældende forståelse af ordet ”elforbruger” vil det

få massive afledte

konsekvenser for, hvem der skal afregnes, tariferes, nettoafregnes m.v. Disse konsekvenser er

heller ikke afdækket i lovforslagets bemærkninger.

Dansk Energi anbefaler, at der i lovforslaget anvendes det velkendte

begreb ”elforbruger”

i stedet for det EU-retlige begreb

”slutkunde” i elforsyningsloven. Under alle omstændig-

heder er det afgørende, at der er klarhed om, at det er elforbrugere og ikke slutkunder, der

skal afregnes og danne grundlag for tarifering efter elforsyningslovens regler.

2.2.2 Aktive kunder

Aktive kunder kan både være det, som man normalt forstår ved 1) egenproducenter og 2) kun-

der, der deltager i fleksibilitetsordninger og 3) kunder, som deltager i energieffektiviseringsord-

ninger.

Præambelbetragtning 37 i eldirektivet indeholder fortolkningsbidrag til bestemmelserne om ak-

tive kunder. Det fremgår af betragtningen, at

”Alle

forbrugere bør kunne drage fordel af at deltage direkte i markedet, navnlig ved at tilpasse

deres forbrug efter markedssignalerne og til gengæld nyde godt af lavere elektricitetspriser eller

andre incitamentskabende betalinger.”… ” Dette bør gøre det muligt for dem

at tilpasse deres

forbrug til realtid prissignaler, som afspejler værdien af og omkostningerne ved elektricitet eller

transport på forskellige tidspunkter, samtidig med at medlemsstaterne bør sikre, at forbrugernes

eksponering over for engrosprisrisikoen er rimelig. Forbrugerne bør oplyses om fordele og po-

tentielle prisrisici ved dynamiske elpriskontrakter.” (egen understregning)

På baggrund af definitionen af aktiv kunde i eldirektivet sammenholdt med præambelbetragt-

ning 37 er det vores opfattelse, at alle elforbrugere skal omfattes af de rettigheder og pligter,

som fremgår af artikel 15 i eldirektivet. Det er set i lyset af, at alle elforbrugere vil få installeret

en fjernaflæst elmåler inden udgangen af 2020, at flexafregning udrulles til alle kunder i forbin-

delse med udrulning af fjernaflæste elmålere, at det forventes at alle kunder vil blive omfattet af

tidsdifferentierede tariffer snarest efter den fulde udrulning af fjernaflæste elmålere, samt at dy-

namiske elprodukter er meget udbredte på det danske marked.

Enhver elforbruger har således alle muligheder for at gøre brug af deres rettigheder som aktive

kunder. Det vil både være umuligt at tjekke, om den enkelte kunde rent faktisk ændrer sit for-

brug som følge af prissignaler fra prisdifferentierede tariffer eller dynamiske elprodukter. Efter

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vores opfattelse tjener det således ikke noget formål at skelne mellem aktive kunder og passive

kunder i dansk ret. En ny definition af aktiv kunde vil i bedste fald være en ligegyldig tilføjelse til

elforsyningsloven. Men i værste fald vil den nye definition være egnet til at forplumre afgræns-

ningen af, hvad der forstås ved en egenproducent eller en elforbruger i dansk ret.

Det er ikke klart ud fra bemærkningerne, om definitionen af egenproducent ændres med lov-

forslaget. Under alle omstændigheder undrer det os, at der er indsat en ny stedlig afgrænsning

af egenproducent i bestemmelsen, hvor der lægges vægt på, om elektriciteten er produceret på

egenproducentens ”lokalitet”.

Dansk Energi savner en klar definition af begrebet lokalitet, som ikke er defineret i elforsynings-

loven eller i VE-direktivet. Efter gældende ret skal en egenproducent både producere og for-

bruge elektricitet inden for ét forbrugssted for at opfylde kravet om installationstilslutning. For-

brugssted er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 9, således:

Forbrugssted: Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sam-

menhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet

De gældende regler om, hvornår der er mulighed for at flere personer kan blive målt samlet og

dermed opnå mulighed for at få status som egenproducent er ikke tilstrækkeligt klare. Overve-

jelser om fleksibilitet og borgerenergifællesskaber har fået kunder til at efterspørge klare regler

på dette område i større og større omfang. Det er et område, som i dag er reguleret af fortolk-

ning af elforsyningslovens bestemmelser om bevillinger i kombination med netselskabernes til-

slutningsbestemmelser.

Vi har længe gerne ville have klarhed over kundernes rettighederne på dette område. Vi så

helst, at der blev udarbejdet klare regler herom allerede i dette lovforslag. Men i erkendelse af,

at det er en svær øvelse, som kræver tilbundsgående analyser af afledte effekter, vil vi opfordre

til, at der snarest muligt efter lovforslagets ikrafttræden fastsættes klare regler om, hvad der for-

stås ved en elforbruger eller kunde, som er afstemt med reglerne om egenproducenter, herun-

der regler om, hvem der skal have en hovedmåler.

Dansk Energi anbefaler:

•

At definitionen af aktiv kunde slettes fra lovforslaget, og at rettighederne i eldirek-

tivets artikel 15 tildeles alle elforbrugere.

•

At der snarest muligt efter lovforslagets ikrafttræden, fastsættes regler om, hvad

der forstås ved en elforbruger eller kunde, som er afstemt med reglerne om egen-

producenter, herunder regler om, hvem der skal have en hovedmåler.

2.2.3 Bemærkninger om tarifering af aktive kunder (egenproducenter og fleksible elfor-

brugere)

Det anføres på side 45, at den gældende tarifering vurderes at være i overensstemmelse med

eldirektivets artikel 15, stk. 2, litra e, idet der sker en bruttotarifering. Dansk Energi er enig i

denne vurdering.

Det anføres på side 46 og 47, at aktive kunder ikke kan

”dobbelttariferes”,

så længe omkostnin-

gerne ikke opstår gentagne gange. Dansk Energi anerkender fuldt ud, at kunder, der ejer ener-

gilageranlæg, ikke må opkræves dobbelt tarif. Det bemærkes dog, at hvis nettet belastes både

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

når et energilageranlæg aftager elektricitet, og når det føder elektricitet ind på nettet, som leve-

res til en anden lokation til slutforbrug, vil nettet fysisk blive brugt to gange, og det driver netom-

kostninger begge gange. Dermed er det fuldt ud omkostningsægte, at der skal betales tarif for

transporten af el både til forbrug til opladning af batteriet og til slutforbrug efterfølgende.

Derfor er det uheldigt, at lovbemærkningerne benytter begrebet

”dobbelttarifering”. Dobbelttari-

fering benyttes i forskellige sammenhænge og angår oprindeligt afgifter, hvor det næppe ville

give mening at pålægge forbrugsafgift både når batteriet forbruger el til opladning og når den

samme el efterfølgende forbruges et andet sted, når batteriet aflader. Her ville der reelt være

tale om en dobbeltafgift for forbrug, eftersom den samme strøm reelt pålægges afgifter to

gange, hvilket ville føre til opkrævning af dobbelt afgiftsprovenu for det samme slutforbrug. Sa-

gen er en anden i forbindelse med tarifering, hvor tariffer grundlæggende pålægges ved om-

kostningsdrivende brug og belastning af nettet, hvilket i en situation med batterier tilsluttet elnet-

tet ikke alene knytter sig til det endelige slutforbrug hos en forbruger, men også når batteriet op-

lades. Belaster

”den

samme elektron” nettet to gange, skal der altså betales tarif to gange for

denne brug for at sikre en omkostningsægte tarifering.

Det er et fundamentalt princip, at alle elforbrugeres tariffer skal være omkostningsægte og føre

til rimelige, objektive og ikke-diskriminerende betalinger for netydelsen. Er tarifferne det, så risi-

kerer ingen kunde at betale samme omkostning to gange, og der bør ikke skabes tvivl om dette

fundamentale princip.

Hvis energilagring aktiveres på et tidspunkt, hvor det aflaster nettet, dvs. optræder som leveran-

dør af en fleksibilitetsydelse, vil det være oplagt at se på muligheder for, at tariffen afspejler

værdien af denne aflastning eller se på en anden form for honorering af denne ydelse. Men le-

veringen af fleksibilitetsydelser må nødvendigvis ses separat fra den fysiske brug og belastning

af nettet, som et batteri afstedkommer, og der bør ikke skabes forvirring herom ved anvendelse

af et begreb som ”dobbelttarifering”.

Dansk Energi anbefaler, at det præciseres i bemærkningerne, at der ikke er tale om

”dob-

belttarifering”

af energilageraktiviteter, hvis netvirksomhederne opkræver en omkost-

ningsægte tarif for både aftag af elektricitet og indfødning af elektricitet fra energilager-

anlægget. Begrebet

”dobbelttarifering” bør således ikke benyttes i bemærkningerne. Vi

er dog helt enige i, at det kan fremgå af bemærkningerne, at kunderne selvfølgelig ikke

skal betale for den samme netydelse to gange.

2.2.4 Borgerenergifællesskaber

2.2.4.1 Ejerskab af net

Det danske elnet ejes drives og udvikles efter kollektive principper og forbrugerejet udgør

grundstenen i den danske elnetsektor. På den baggrund er Dansk Energi enig i bemærknin-

gerne om, at lovforslaget ikke lægger op til, at andre kollektive konstellationer som borgerener-

gifællesskaber skal kunne eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt drive og forvalte distri-

butionsnet. Dansk Energi er ligeledes enig i, at den væsentlige samfundsmæssige betydning af

opgaven med at varetage netvirksomhed gør, at ministeriet ikke finder anledning til at lempe

kravene til at udøve netvirksomhed for netop borgerenergifællesskaber.

Det anføres dog i modstrid hermed samtidigt

–

og noget overraskende

–

i bemærkningerne, at

”netvirksomheders

eksisterende bevillingsret bevirker, at borgerenergifællesskaber ikke på

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

nuværende tidspunkt bør gives adgang til at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt for-

valte distributionsnet.”

(egen understregning)

Og yderligere anføres, at ”Ministeriet

vurderer, at borgerenergifællesskaber som udgangspunkt

–

inden for det gældende bevillingssystem

–

ville skulle forhandle med netvirksomhederne om

muligheden for at drive net igennem en delvis og geografisk afgrænset bevillingsoverdragelse.

Netvirksomhedernes ret til deres bevilling under det gældende bevillingssystem bevirker derfor,

at ministeriet ikke kan pålægge netvirksomhederne delvise bevillingsoverdragelser til borger-

energifællesskaber.”

Det er uheldigt, at bemærkningerne her formuleres på en måde, som giver indtryk af, at man

ved en senere ændring af bevillingssystemet vil kunne inddrage dele af netvirksomhedernes

bevillingsområder.

Dansk Energi anbefaler, at

vendinger som ”eksisterende

bevillingsret”

og ”på

nuvæ-

rende tidspunkt”

udgår fra lovbemærkningerne, da det skaber usikre rammer for netvirk-

somhederne og skaber tvivl om den legitime ejendomsret, netvirksomhederne har til de-

res bevillinger.

2.2.4.2 Deling af elektricitet

Det fremgår af de almindelige bemærkninger på side 57, at

”borgerenergifællesskabets deling

af produceret elektricitet i borgerenergifællesskabet og levering af elektricitet til borgerenergi-

fællesskabet bør ske på grundlag af de almindelige markedsregler gennem en aftale mellem en

elhandelsvirksomhed og et borgerenergifællesskab, hvor elhandelsvirksomheden varetager an-

svar for både produktion og forbrug i borgerenergifællesskabet.”

Senere på samme side anføres, at

”Selvom slutkunder, i deres egenskab af medlemmer af-

el-

ler partshavere i et borgerenergifællesskab, får leveret elektricitet gennem en bestemt elhan-

delsvirksomhed, påvirker dette ikke den enkelte slutkundes mulighed for at vælge en anden el-

handelsvirksomhed, når slutkunden får leveret elektricitet på et særskilt målepunkt.”

I bemærkningerne om leveringspligt forudsættes det endvidere, at der indgås separate aftaler

med en elleverandør, hvor aftalen om elektricitet leveret til borgerenergifællesskabet fra det kol-

lektive elforsyningsnet er omfattet af leveringspligten, mens borgerenergifællesskabets deling af

elektricitet, som er produceret internt i fællesskabet forudsættes at foregå på en kontrakt, som

er undtaget fra leveringspligten.

Lovforslaget savner konsekvens på dette punkt. Det er uklart, hvordan reguleringen af aftale-

indgåelse vil blive for borgerenergifællesskaber, og det vil stå i vejen for borgerenergifællesska-

ber.

Dansk Energi anbefaler, at det præciseres i bemærkningerne, at borgerenergifællesska-

ber ikke har juridisk status som én elforbruger, men at de enkelte elforbrugere, som del-

tager i borgerenergifællesskabet, har mulighed for at indgå én fælles aftale med én el-

handelsvirksomhed, som dækker deres målepunkter.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.2.4.3 Netvirksomhedernes opgave med deling af elektricitet

Det fremgår af de almindelige bemærkninger på side 58, at der bliver fastsat regler, der forplig-

ter netvirksomhederne til at samarbejde med borgerenergifællesskaberne om at lette deres de-

ling af elektricitet.

Netvirksomhederne vil selvfølgelig gerne samarbejde med borgerenergifællesskaber og lette

deres deling af elektricitet så vidt muligt.

Netvirksomhederne varetager allerede opgaver med indberetning af afregningsdata i datahub-

ben, som kan tilgås af elhandlerne. Det er Dansk Energis vurdering, at dette er tilstrækkeligt til,

at elhandlerne med udgangspunkt i afregningsdata fra datahubben kan varetage deling af elek-

tricitet for borgerenergifællesskabet på aftalebaserede vilkår. På den baggrund har vi svært ved

at se en klart defineret rolle for netvirksomhederne i forhold til at lette borgerenergifællesskaber-

nes deling af elektricitet. Vi ser helst ikke, at reguleringen bliver for begrænsende eller for bred

allerede på nuværende tidspunkt, hvor vi ikke har set en markedsudvikling for borgerenergifæl-

lesskaber

Dansk Energi anbefaler, at der fastsættes nærmere regler om netvirksomhedernes for-

pligtelse til at samarbejde med borgerenergifællesskaber og lette deres deling af elektri-

citet ved bekendtgørelse.

2.2.4.4 Tarifering af borgerenergifællesskaber

På side 52-53 i lovforslaget fremgår, at

” Ministeriet vurderer samtidigt, at borgerenergifælles-

skabets produktion og forbrug af elektricitet kan lede til netfordele for den relevante netvirksom-

hed. Sådanne fordele vil bl.a. kunne bestå i en mindre belastning af det samlede net som følge

af samtidighed mellem produktion og forbrug. En sådan fordel vil også kunne være til stede,

hvis borgerenergifællesskabet råder over lagerkapacitet, der sikrer lokalt forbrug af lokalt produ-

ceret elektricitet med en følgende mindre belastning af det samlede net. Ministeriet finder, at i

tilfælde af at sådanne fordele kan påvises, bør fordelene være afspejlede som en rettighed for

borgerenergifællesskabets betaling af nettarif til den relevante netvirksomhed.”

Dansk Energi forstår ovenstående citat således, at hvis et konkret borgerenergifællesskab kan

påvise, at det giver anledning til sparede omkostninger for netvirksomhederne, skal de beløn-

nes med en nedsat nettarif.

Midt på side 54 fremgår det dog, at

”tariferingen af borgerenergifællesskaber vil skulle være

den samme for flere borgerenergifællesskaber inden for et netområde”.

Og nederst på side 54

åbnes op for, at borgerenergifællesskaber, som kan etablere sig frit inden for land- og søterrito-

riet uden nogen form for geografisk afgrænsning, skal have den samme tarifering.

På side 56 åbnes endvidere op for, at

”sådanne tariffer ikke bør forskelsbehandle borgerenergi-

fællesskaber, men kan sigte mod alle aktører, herunder borgerenergifællesskaber, der opfylder

kriterierne for adgang til de omtalte tariffer.”

Det er svært at se ud fra bemærkningerne, om det udelukkende er borgerenergifællesskaber,

som reelt aflaster nettet, der skal have en tarifrabat, eller om tarifrabatter skal udbredes til et-

hvert borgerenergifællesskab uden skelen til fysiske forhold i borgerenergifællesskabet. Definiti-

onen af et borgerenergifællesskab er så bred, at der vil kunne være meget store forskelle på,

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hvor meget de enkelte borgerenergifællesskaber vil kunne aflaste nettet. Og man kan nemt fo-

restille sig borgerenergifællesskaber, som slet ikke aflaster nettet. Desuden vil man kunne fore-

stille sig aggregatorer eller andre aktører, som kan aflaste nettet på samme vilkår som borger-

energifællesskaber.

For så vidt angår tarifering af borgerenergifællesskaber forudsættes det i lovforslaget, at bor-

gerenergifællesskaber vil kunne aflaste nettet og derfor skal have ret til en særlig tarif. Denne

henvisning til en ret til en særlig tarif bør udgå, da det giver indtryk af, at alle borgerenergifæl-

lesskaber vil kunne give anledning til sparede omkostninger for nettet. Det er ikke givet på for-

hånd.

Dansk Energi imødekommer borgerenergifællesskaber og de muligheder, som de skaber for at

aktivere kunderne i fællesskaber med fokus på energi.

Borgerenergifællesskaber bør dog principielt og i overensstemmelse med reglerne i elforsy-

ningslovens § 73 ikke behandles anderledes end andre kunder, som potentielt kan levere den

samme værdi til nettet. Allerede i dag har netvirksomhederne indrettet kapaciteten efter, at alle

kunder ikke bruger elektricitet på samme tid. Når kunder vælger ikke at bruge el i de mest bela-

stede timer aflaster de allerede nettet. Det kommer alle kunderne til gode i form af sparede tarif-

fer allerede i dag. Hvis man har et ensidigt fokus på, at kunder inden for et borgerenergifælles-

skab kan producere og forbruge på samme tid, risikerer man at glemme kunder, som allerede i

dag giver anledning til sparede omkostninger for nettet ved at indrette deres forbrug på en

måde, som mindsker netudbygbningen i netområdet samlet set. Derfor er det ikke en nem op-

gave at indrette en tarifering, som tilgodeser borgerenergifællesskaber uden at diskriminere an-

dre kunder og uden at pålægge de øvrige elkunder en ekstra betaling.

Derfor er det vigtigt, at eventuelle tarifreduktioner til borgerenergifællesskaber skal betinges af,

at der faktisk analytisk kan dokumenteres, at en bestemt type af borgerenergifællesskaber ba-

seret på objektive kriterier gældende for alle netkunder bidrager til at reducere nettets omkost-

ninger.

Det er naturligvis vigtigt, at der ikke bliver tale om, at borgerenergifællesskabet eller for den

sags skyld netvirksomheden skal løfte en tung bevisbyrde. Men der skal udarbejdes klare ob-

jektive kriterier for, hvornår en bestemt kundekategori giver anledning til en bestemt tarif.

I den forbindelse ser Dansk Energi frem til at deltage i dialog om Energistyrelsens cost-benefit-

analyse af de generiske fordele og ulemper, som borgerenergifælleskaber kan afstedkomme i

elsystemet og i elnettet, og denne analyse bør være grundstenen for en vurdering af og en op-

stilling af objektive kriterier for tarifering af borgerenergifællesskaber (og øvrige netkunder), som

potentielt aflaster nettet, men også afstedkommer en ny brug af nettet.

Endvidere lægger bemærkningerne op til, at man vil kunne lægge vægt på

”supplerende prin-

cipper og kriterier”.

Det er Dansk Energis klare anbefaling, at regulering af tariferingen holdes

inden for rammerne af elforordningens artikel 18 og elforsyningslovens § 73. Det bør således

præciseres i bemærkningerne, at der ikke fastsættes supplerende principper og kriterier, som

bryder med rammerne i den eksisterende regulering

–

herunder særligt reglerne om, at tariffer

skal være omkostningsægte og ikkediskriminerende.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er derfor også væsentligt at det beskrives i bemærkningerne, hvordan cost-benefit-analy-

sen konkret vil blive gennemført

–

herunder ud fra hvilke analyseforudsætninger. Dansk Energi

anbefaler, at cost-benefit-analysen udarbejdes med fokus på cost og benefit for distributions-

og transmissionsnettet, og at den funderes i faktiske empiriske og dermed datadrevne analyser.

Dette arbejde bør pga. dets afgørende karakter funderes i Energistyrelsen. I den forbindelse

skal det bemærkes, at evt. øgede omkostninger til fx administration, måling mv. for borgerener-

gifællesskaber også vil skulle reflekteres i en eventuel fremtidigt ændret betaling til nettet.

Endelig er det uhensigtsmæssigt at kunderne ses som en enhed tariferingsmæssigt, selvom de

måles uafhængigt. Jf. pkt. 2.2.1 ovenfor er det konventionen, at tariferingen sker i det fysiske

snit mellem kunden og elnettet.

Desuden anbefaler Dansk Energi, at det bemærkes i lovforslaget, at borgerenergifællesskaber

vil kunne byde på markedsbaserede fleksibilitetsydelser på samme vilkår som andre markeds-

deltagere. På den måde vil borgerenergifællesskaber kunne udnytte de fordele, som det reelt

giver at kunne organisere flere forbrugere. Dette vil alt andet lige være den mest omkostnings-

ægte, ikke-diskriminerende og markedsbaserede måde at belønne fleksibilitet i et borgerenergi-

fællesskab, som reelt formår at aflaste nettet.

På den baggrund anbefaler Dansk Energi:

•

At antydningen af ret til en særlig tarif specifikt for borgerenergifællesskaber bør

udgå. Det bør fremgå tydeligt at evt. tarifreduktioner skal betinges af, at der fak-

tisk analytisk kan dokumenteres, at en bestemt type af borgerenergifællesskaber

baseret på objektive kriterier gældende for alle netkunder bidrager til at reducere

nettets omkostninger. I det tilfælde skal tariffen på objektiv og ikke-diskrimine-

rende vis afspejle de reducerede omkostninger for nettet

–

og ikke andre ikke-de-

finerede hensyn.

•

At lovbemærkningerne uddybes med konkrete anvisninger for, hvordan den i eldi-

rektivet foreskrevne cost-benefit-analyse gennemføres. Her bør det præciseres, at

der skal fokus på costs og benefits for distributions- og transmissionsnettet, og

at det funderes i faktiske empiriske og dermed datadrevne analyser og ikke blot i

kvalitative vurderinger. Dette arbejde bør pga. dets afgørende karakter funderes i

Energistyrelsen. I den forbindelse skal det bemærkes, at evt. øgede omkostninger

til fx administration, måling mv. for borgerenergifællesskaber også vil skulle re-

flekteres i en eventuel fremtidigt ændret betaling til nettet.

•

At det bemærkes i lovbemærkningerne om borgerenergifællesskaber, at borger-

energifællesskaber skal kunne byde ind med markedsbaserede fleksibilitetsydel-

ser på akkurat samme vilkår som andre markedsdeltagere.

2.2.5 Aggregatorer

Med lovforslaget indføres regler om aggregatorer. Det er positivt, at der åbnes op for et marked

for aggregering med lovforslaget, da dette kan være et vigtigt redskab til at aktivere forbrugerne

og styrke forbrugsfleksibiliteten.

I lovforslaget er der indsat en definition af aggregering:

3) Aggregering: en funktion, der varetages af en fysisk eller juridisk person, der samler flere

kunders forbrug eller producerede elektricitet til salg, køb eller auktion på et elektricitetsmarked.

Aggregering er ikke levering af elektricitet.«

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den første sætning i definitionen er enslydende med eldirektivets definition af aggregering. Men

den sidste sætning kan ikke genfindes i eldirektivet. Det er Dansk Energis vurdering, at det stri-

der mod direktivets ordlyd at indføre en ny definition, hvor levering af elektricitet ikke anses for

aggregering. Enhver elleverandør samler flere kuders forbrug eller produktion til salg, køb eller

auktion på et elektricitetsmarked. Dermed er levering også omfattet af definitionen af aggrege-

ring efter direktivet.

I bemærkningerne til lovforslaget nævnes, at man har arbejdet med to modeller for uafhængige

aggregatorer, hvor model 1 indebærer måling og levering til det aggregerede forbrug, mens mo-

del 2 åbner for aggregering af forbrug uden særskilt levering til det aggregerede forbrug.

Dansk Energi bakker op om model 1, da denne model kan iværksættes inden for det velfunge-

rende markedsdesign, som vi har i dag. Desuden er det en stor fordel ved model 1, at modellen

ikke fordrer korrektion af ubalancer. Derfor er det positivt, at der åbnes op for, at model 1 vil

kunne anvendes i markedet. Yderligere vil denne model stille alle aktører i elmarkedet lige.

Dansk Energi ser derimod en stor risiko for, at det vil blive uforholdsmæssigt administrativt

tungt at implementere model 2, da modellen forudsætter et stort administrativt ressourcetræk til

1) at udarbejde en markedsforskrift for korrektion af ubalancer, 2) at administrere en model for

korrektion af ubalancer og 3) tilsyn med ubalancekorrektion. Der er ikke taget højde for disse

administrative omkostninger i lovforslagets bemærkninger.

Det vil være uhensigtsmæssigt at implementere en model 2, hvis der ikke er decideret efter-

spørgsel efter modellen i markedet. Vi ser ingen grund til at pålægge Energinet en frist til at ud-

arbejde forskrifter for korrektion af ubalancer, før der opstår et reelt behov og en efterspørgsel i

markedet efter en sådan model. I den forbindelse må det være tilstrækkeligt, at der er hjemmel

til, at Energinet kan udarbejde forskrifter herfor. Vi har fuld tillid til, at Energinet vil udarbejde en

markedsforskrift, hvis markedet efterspørger det i fremtiden som følge af en løbende markeds-

udvikling. I den forbindelse er der ikke behov for at fastsætte frister ved bekendtgørelse.

I lovbemærkningerne nævnes flere gange, at der kan være behov for at fastsætte regler om

økonomisk kompensation. Det er dog ikke helt klart ud fra bemærkningerne, som der er et

egentligt krav til Energinet om at udarbejde forskrifter om økonomisk kompensation. Dansk

Energi vil kraftigt anbefale, at det gøres helt klart i bemærkningerne, at forskrifter om økono-

misk kompensation kun skal udarbejdes, hvis Energinet i samråd med branchen vurderer, at

økonomisk kompensation vil være den bedste model. Man kan sagtens forestille sig en model

for korrektion af ubalancer, hvor økonomisk kompensation ikke er nødvendigt. Det er vigtigt, at

denne mulighed er åben, når det egentlige analysearbejde går i gang forud for udarbejdelse af

forskriften.

Derfor anbefaler Dansk Energi:

•

At sætningen:

”aggregering

er ikke levering af elektricitet”

slettes fra definitionen

af aggregering.

•

At det bemærkes i lovbemærkningerne, at der først skal udarbejdes en forskrift for

korrektion af ubalancer, når og hvis der opstår en efterspørgsel og et behov herfor

i markedet.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

At det gøres helt klart i bemærkningerne, at forskrifter om økonomisk kompensa-

tion kun skal udarbejdes, hvis Energinet i samråd med branchen vurderer, at øko-

nomisk kompensation vil være den bedste model.

2.3

Leveringspligt

Med lovforslaget foreslås det at indføre to undtagelser til den nuværende leveringspligt for 1)

aggregering af regulerbart forbrug og 2) elektricitet produceret i et borgerenergifællesskab. Der

er tale om meget snævre undtagelser til den nuværende leveringspligt.

Undtagelsen for aggregering introducerer et nyt begreb,

regulerbart forbrug,

der efter bemærk-

ningerne ikke er det samme som fleksibelt elforbrug. Dette er egnet til at skabe begrebsforvir-

ring og kan vise sig at hindre innovation og markedsmobilitet for aggregatorer og elleverandø-

rer.

Undtagelsen for borgerenergifællesskaber er begrænset til elektricitet, som er produceret in-

ternt i fællesskabet. Det indebærer, at borgere i et borgerenergifællesskab vil skulle have to for-

skellige elprodukter, da forbrug, som de ikke selv producerer, skal købes på et leveringspligtigt

produkt.

Dansk Energi har foreslået en ændret leveringspligt, hvor alle elleverandører, som er aktive på

markedet for husholdningskunder, skal tilbyde mindst ét leveringspligtigtprodukt. Denne model

vil være meget mere egnet til at sætte produktinnovationen fri for aktører med nye ideer til gavn

for forbrugsfleksibiliteten og de aktive forbrugere på markedet. Samtidig vil modellen sikre kon-

kurrence mellem leveringspligtprodukterne, idet der fortsat vil være mindst ét leveringspligtpro-

dukt pr. aktør (altså mindst 50 produkter), som er i fri konkurrence og være mindre tilsynskræ-

vende end undtagelsesmodellen.

Med en undtagelsesmodel vil det kun være kunder med et i forvejen højt engagement og

regu-

lerbart elforbrug,

der kan tilbydes innovative, grønne produkter. Dansk Energi mener derimod,

at der skal kunne tilbydes kundespecifikke produkter til elbilsejere og forbrugere med et højt el-

forbrug og engagement, såvel som til ældre og forbrugere med et lavere elforbrug og kundeen-

gagement.

2.3.1 En hindring for et innovativt elmarked

Den gældende leveringspligt udgør en væsentlig hindring for produktudviklingen. Det skyldes

blandt andet, at det ikke er muligt at målrette produkter til specifikke kundegrupper, som ellers

ville passe til deres specifikke forbrugsmønster, risikoprofil og præferencer. Generelt er regule-

ring af produktudbud ikke i tråd med et frit konkurrencemarked.

Et produkt målrettet et bestemt kundesegment kan for en elhandelsvirksomhed vise sig urenta-

belt hvis alle kunder skal kunne tilgå produktet. Dermed vil der være en række produkter, som

aldrig kommer på markedet, selvom produkterne ville blive efterspurgt i markedet

–

således er

leveringspligten med til at bremse innovationen på elmarkedet ift. at skabe grønne og kunde-

specifikke produkter til gavn for forbrugere, konkurrencen og oparbejdelsen af et effektivt, fleksi-

belt og grønt elforbrug.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Derudover hæmmer leveringspligten muligheden for aktiv markedsføring af produkter man

gerne så målrettet en given målgruppe. Det er ikke fordrende for markedet, konkurrencen og

kundemobiliteten. I sidste ende vil kunder gå glip af bedre produkter.

2.3.2 Begrænser mobilitet i elmarkedet

I sine overvejelser skriver ministeriet, at man ved at fastholde leveringspligten til at omfatte et-

hvert elprodukt er med til ”at

skabe optimale betingelser for mobiliteten på markedet.”.

Det er

Dansk Energis holdning, at det imidlertid forholder sig omvendt - den gældende leveringspligt er

en konkret hindring for mobiliteten i elmarkedet. Med leveringspligten er det ikke muligt at mar-

kedsføre målrettede og skræddersyede produkter med særlige vilkår, service eller pris tilpasset

fx pensionister og studerende

–

noget man ellers finder på andre markeder. Dermed er den for-

slåede leveringspligt med til at hæmme markedsdynamikken og mobiliteten i elmarkedet frem

for er understøtte mobiliteten.

2.3.3 Undtagelsesmodel

–

lovgivning på bagkant

En undtagelsesmodel fra leveringspligten, vil efter Dansk Energis overbevisning være på bag-

kant med udviklingen, da det ikke er muligt på forhånd at favne alle nye, fremtidige og innova-

tive produkter og ydelser med en undtagelsesmodel, og i sagens natur vil modellen være be-

grænset af dagens viden om produkter og forretningsmodeller. Desuden vil modellen være for-

bundet med en stor og ressourcekrævende tilsynsopgave.

Risikoen ved en undtagelsesmodel er, at man enten’ jævnligt må ændre lovgivningen, så den

følger udviklingen eller risikere at bremse udviklingen gennem firkantede og forældede undta-

gelsesbestemmelser. I begge tilfælde vil lovgivningen være på bagkant og stå i vejen for udvik-

lingen af et innovativt og dynamisk elmarked. Der bør derfor tages stilling til om en justering af

leveringspligten udelukkende skyldes, at lovgivningen teknisk skal kunne favne nye aktører i

eldirektivet, eller om en justering af leveringspligten skal komme alle forbrugere til gavn og sikre

en innovativ og forbrugerdrevet grøn omstilling.

2.3.4 En dobbelt leveringspligt

Med artikel 11 i eldirektivet tildeles slutkunder retten til et elprodukt med en dynamisk elpris.

Der lægges med dette lovforslag op til at implementere denne ret ved at pålægge elselskaber

med mere end 200.000 kunder en pligt til at udbyde et elprodukt med en dynamisk elpris, som

alle slutkunder med et forbrug på under 100.000 kWh har adgang til

–

med andre ord et leve-

ringspligtsprodukt.

Man indfører dermed en dobbelt leveringspligt ved i tillæg til justeringen af den gældende leve-

ringspligt at indføre et krav om, at visse større elleverandører skal udbyde et elprodukt med en

dynamisk elpris.

Dansk Energi finder det dybt bekymrende, at man med dette lovforslag indfører en dobbelt le-

veringspligt og dermed begrænser produktudbuddet på flere fronter. Endvidere er det ikke klart

ud fra lovforslaget, hvordan reglen om dynamiske elpriskontrakter er afgrænset. Det er uklart,

om der er tale om over 200.000 kunder pr. netområde eller på landsplan. I bestemmelsen bru-

ges ordet slutkunde med den deraf følgende begrebsforvirring. Det er således uklart, om der er

tale om kunder forstået som juridiske eller fysiske personer eller om det skal forstås som afta-

genumre.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.3.5 Udtryk for overimplementering

Den foreslåede justering af leveringspligten er et udtryk for overimplementering af eldirektivet,

da en ét-produkts-model til fulde vil kunne levere den nødvendige forbrugerbeskyttelse og op-

fylde retskravet om adgang til et dynamisk elprisprodukt, uden at dynamikken og innovationen

på elmarkedet hæmmes, hvilket er tilfældet med den gældende leveringspligt.

På denne baggrund anbefaler Dansk Energi, at lovforslagets regler om leveringspligt og

dynamiske elprisprodukter erstattes af en

fokuseret ét-produkts model for leveringsplig-

ten,

hvor alle elhandlere er forpligtiget til at tilbyde minimum ét leveringspligtigt produkt

med en dynamisk elpris. Dermed får man sammentænkt retten til at modtage et dyna-

misk elprodukt med krav om leveringspligt og undgår overimplementering.

2.4

Kontrakter, fakturaer, forbrugerrettigheder for erhvervskunder og varsling

Dansk Energi er af den opfattelse, at lovudkastet desværre lægger op til, at kommunikationen

mellem elhandelsvirksomheder og slutkunder kompliceres yderligere og unødvendigt

–

snarere

end at gøre det lettere at være forbruger. Mange kunder har svært ved at forstå deres kontrak-

ter og fakturaer allerede i dag. Begge dokumenterne indeholder vigtig information til kunderne,

som ikke bør mudres med ekstra informationer, som kan gøre helheden uoverskuelig for kun-

derne. Derfor er det afgørende, at det er let og overskueligt for kunderne, at forstå den informa-

tion de bliver givet via kontrakter og fakturaer.

I Danmark er der allerede mange krav til udformning af kontrakter og særdeleshed faktura. Med

eldirektivet strammes kravene yderligere i forhold til den obligatoriske information på kontrakter

og fakturaer. Dansk Energi er på vegne af branchen bekymrede for, at en meget omfattende og

fastdefineret implementering af eldirektivet, vil øge risikoen for en langt mere uoverskuelig kon-

trakt og fakturaer.

Derfor er det helt afgørende, at der ikke fastsættes yderligere krav om, at oplysninger skal

kunne forefindes på selve fakturaen. Fakturaen er grundlæggende ikke et godt kommunikati-

onsmiddel. Derimod vil elhandelsvirksomhederne kunne formidle informationer og muligheder til

kunderne via andre medier. Det er der givet mulighed for i direktivet, og det er vigtigt, at den

mulighed holdes åben, så elhandelerne kan anvende de medier, som er bedst egnede til kom-

munikation med kunden i centrum.

Dansk Energi mener, at det skal være let, tilgængeligt og forståeligt for helt almindelige slutkun-

der, at læse og forstå sin faktura. Det er afgørende og af stor vigtighed, at de danske slutkunder

er informerede og oplyste. De danske slutkunder er dog meget forskellige og der bør tages

hensyn til at forskellige kunder har forskelligt oplysningsbehov. Slutkunder skal modtage den

information der er relevant for dem og ikke alt muligt overflødigt. Slutkunder skal dog have ad-

gang til supplerende information, men det bør være efterspørgselsdrevet efter ønske og behov

frem for så meget information som muligt til så mange som muligt.

Information er en konkurrenceparameter og en parameter hvor elhandlerne kan differentiere sig

ved at tilbyde forskellig service og oplysning. I dag ser vi, at elhandlerne bruger kontrakter og

fakturaer som konkurrenceparameter i forhold til hvordan man kommunikerer bedst med sine

kunder. Med lovforslaget, begrænses muligheden for differencering i elhandlernes kommunika-

tion med sine kunder. Alle elhandlere vil risikere at skulle opstille den samme generiske infor-

mation på regning og faktura, i stedet for at arbejde innovativt med opkrævningsmodeller og

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fakturaer, som er differentieret mod kundernes egne ønsker i forhold til individuel datafremvis-

ning mv. Færre frihedsgrader gør det sværere for elhandlerene at differentiere sig og skabe ud-

vikling, hvilket vil resultere i tabt velfærd for kunderne. Med krav om en alt omfavnende faktura

risikerer myndighederne at gøre helt almindelige forbrugere til tabere i et politisk spil, hvor kun-

derne til sidst ikke længere vil kunne forstå deres egen kontrakt og faktura.

Bemærkningerne til lovforslag omkring kontrakter og fakturaer er efterlader meget vide rammer

for Forsyningstilsynets og Energistyrelsens udmøntning af bekendtgørelser med nærmere reg-

ler herom. Lovbemærkningerne til bemyndigelserne efterlader branchen med uklarhed omkring

forståelse og fortolkning af eldirektivets art. 18 bilag 1, i en dansk kontekst.

Dansk Energi vil i denne forbindelse bede Energistyrensen om i bemærkningerne til lovforslaget

at præcisere styrelsens konkrete forventninger til udmøntningen af de fremtidige bekendtgørel-

ser vedrørende krav til kontrakter og fakturaer og hvad sådanne forventes at indeholde.

I lovbemærkningerne på side 24 nævnes, at elmarkedsdirektivets art. 18 bilag 1 sikrer slutkun-

der rettigheder om regninger og faktureringsoplysninger, herunder at slutkundens rettigheder

omfatter ”retten til valg af fleksibel betalingsmetode”, ”retten til valg af form” og ret angående

faktureringshyppighed” samt retten

til valg af betalingsmetode. Det bør præciseres i bemærk-

ningerne, at disse forhold allerede er implementeret via det frie produkt- og leverandørvalg i el-

forsyningslovens § 6 samt i elleveringsbekendtgørelsens § 5 om betalingsmetoder.

På den baggrund anbefaler Dansk Energi, at følgende forhold præciseres i bemærknin-

gerne om fakturaer og fakturereringsoplysninger:

•

At Art. 18 og bilag I i eldirektivet jf. vores dialog med Energistyrelsen herom som

udgangspunkt bør implementeres inden for gældende praksis, så elhandlerne ikke

pålægges yderligere administrative og fordyrende byrder.

•

At oplysningerne nævnt i bilag I pkt. 1.3, pkt., pkt. 4 og pkt. 5, ikke vil skulle angives

på selve fakturaen men som en henvisning på fakturaen.

•

At erklæringen nævnt i bilag I, stk. 1, nr. 1.1, litra a, vil blive udarbejdet af myndig-

hederne som en kort standardformulering, der kan optrykkes på fakturaen.

•

At en forbrugerhotline som nævnt i bilag I, stk. 1, pkt. 1.2, litra b, kan være elhan-

delsvirksomhedens kundeservice, og at der ikke er krav om form fx telefonisk ser-

vice.

•

At det som udgangspunkt ikke er relevant at nævne kontraktens udløbsdato på

fakturaen, idet kontraktsinformation bør oplyses i kontrakten.

•

At et link til elpris.dk vil være fyldestgørende i forhold til at oplyse forbrugerne om

mulighederne for at sammenligne og skifte mellem elprodukter.

•

At oplysninger som nævnt i bilag I, stk. 1, pkt. 1.2, litra g, kan gives ved at anføre

en link til energianke.dk for så vidt angår husholdningskunder.

•

At det fælles kontaktpunkt som nævnt i litra h kan angives ved et link til

www.ens.dk/kunderettigheder.

•

At litra i kan opfyldes ved at anføre et link til elpris.dk.

•

At elhanderne ikke obligatorisk skal bistå en kundesammenligning med en norme-

ret gennemsnitlig kunde eller reference-slutkunde i samme brugerkategori. Og i så

fald bør der i bemærkningerne anføres, at handlerne skal sikres størst muligt råde-

rum til at varetage denne opgave.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Energi anbefaler desuden, at følgende forhold præciseres i bemærkningerne om-

kring kontrakter:

•

Der bør i bemærkningerne tages hensyn til, at der skal være frirum for elhanderne

til at differentiere sig og tilbyde det som kunderne efterspørger uden unødige og

generisk kontraktlige forpligtelser.

•

Det bør præciseres i bemærkningerne, at vi i Danmark har et stort udbud af variable

og spotprisprodukter. Derfor bør irrelevant information om mulig fremadrettede

ændring af produkt, pris eller rabat ikke være nødvendig på slutkundens kontrakt.

Derimod vil det give mening for slutkunden, at elhandernes beregningsmetode,

fremgår som oplysning.

•

Det bør i forbindelse med erhvervskontrakter kun være nødvendigt for elhanderen,

at oplyse datoen for kontraktens udløb på fakturaen, hvis det er relevant.

•

Det bør præciseres i bemærkningerne, at der for elhanderne skal være frihed til selv

at vælge kommunikationsform (medie) med sine kunder.

•

Det bør specificeres i bemærkningerne, at omkostningsfrihed for slutkunder i for-

bindelse med kontrakten og fakturaer naturligvis kun indbefatter digitale løsninger

og ikke fremsendelse af papirfakturaer og kontrakter.

2.4.1 Forbrugerrettigheder for erhvervskunder

Med lovforslaget tildeles erhvervskunder en række forbrugerrettigheder, som normalt kun vil

målrettes husholdningskunder i dansk og EU-retlig retspraksis.

Dansk Energi anser dette skifte i lovgivningen som yderst problematisk og som et springende

punkt i Energistyrelsens implementeringsarbejde med CEP-direktivet.

Med respekt for, at eldirektivet naturligvis skal implementeres korrekt vurderer Dansk Energi, at

der trods direktivets formulering fortsat bør sikres en fortolkning med råderum til at (B2B) el-

kontrakter ikke bliver yderligere bureaukratiserede, fordyrende og konkurrenceforvridende. Det

er vigtigt at værne om de professionelle aktørers aftalefrihed og helt konkret vil en stram (for-

brugerbeskyttende) fortolkning af eldirektivet betyde at de specifikke kontraktvilkår erstattes

med en forbrugerbeskyttelse, som er tiltænkt husholdingskunder. Dette betyder at erhvervslivet

fremadrettet skal betale for udarbejdelsen af en kontrakt og fakturaer, som indeholder basisin-

formation og oplysninger om f.eks. oplysninger om fordele ved af skifte elprodukt.

Det er i denne forbindelse vigtigt at pointere, at kontrakter mellem elhandlere og erhvervsvirk-

somheder som oftest indgås under helt andre vilkår end kontrakter med husholdningsforbru-

gere. Der vil som oftest være tale om en forhandling med særlige kontraktkrav og ydelser. Infor-

mation som kan være relevant for husholdningskunder, vil ofte være irrelevant for erhvervsvirk-

somheder.

At bilaterale energikontrakter imellem et handelsselskab og en erhvervsvirksomhed skal inde-

holde omkostningstung forbrugerbeskyttelse og for en professionel aktør irrelevant indhold re-

sulterer i en omkostning, som i sidste ende vil blive fordyrende for erhvervskontrakten og der-

med betales af erhvervsvirksomhederne.

Med indførelse af forbrugerbeskyttelse for erhvervsvirksomheder risikerer myndighederne at

skabe en uhensigtsmæssig beskyttelse af erhvervsvirksomhederne, som ofte er langt mere res-

sourcestærke end den elleverandør, som servicerer dem. Med andre ord vil de små virksomhe-

der fremadrettet skulle passe på den store, hvilket må siges at være en misforstået form for

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

beskyttelse. I sidste ende vil denne nye byrde for elhandlerne betyde, at det bliver mindre at-

traktivt at indgå på markedet for erhvervsforbrugere. Det vil kunne resultere i dårligere produkt-

udvalg for erhvervskunderne.

Dansk Energi vurderer, at kontraktsforhold mellem elleverandører og erhvervsvirksomheder af-

tales og indgås under andre forudsætninger end for privatkunder. Det er branchen og erhverve-

nes holdning, at erhvervsvirksomhederne ikke drager nytte af de administrative omkostninger

som følger med en privatkundekontrakt, såsom varsling, forbrugerbeskyttelse mv. Disse krav vil

være både fordyrende og forstyrrende elementer i relationen mellem to professionelle aktører.

På denne baggrund anbefaler Dansk Energi, at de nye regler om rettigheder for erhvervs-

kunder implementeres ved en absolut minimumsimplementering.

2.4.2 Bestemmelser om kontraktsindgåelse og fakturaer for aggregatorer

I lovforslaget lægges der op til, at aggregatorer skal omfattes af reglerne om kontraktindgåelse

og fakturaer, som i dag gælder for elleverandører. Her går ministeriet videre end eldirektivet,

idet kravene til kontrakter og fakturaer efter direktivet alene angår elleverandøren.

Dansk Energi mener, at de særlige krav til kontrakter og fakturaer bør følge elleverancen og

ikke aktøren, så det alene er de elleverandører og aggregatorer, som leverer elleverancen, der

bliver omfattet af de restriktive krav til kontrakter og fakturaer. De særlige beskyttelseshensyn,

som varetages i disse regler, er begrundet i, at el er en vital ydelse. Dette beskyttelseshensyn

finder ikke anvendelse på rene aggregeringsaftaler. Derfor bør disse aftaler ikke underlægges

særlige regler ud over den almindelige aftaleret og forbrugerret.

Energistyrelsen skriver på side 31 i de almindelige bemærkninger, at pligtsubjektet i artikel 18

og bilag I om faktureringsoplysninger ikke er indskrænket til elleverandører. Derfor foreslås an-

vendelsesområdet for artikel 18 og bilag I udvidet til også at gælde for aggregatorer i lovforsla-

get. Dansk Energi er ikke enig i, at aggregatorer er pligtsubjekt for artikel 18. Ved gennemlæs-

ning af bilag I fremgår det tydeligt, at der er tale om regler, som alene er møntet på elleverings-

kontrakter. Blandt andet er det et krav, at

elektricitetsforbruget

leverandørens navn

oplyses.

Det er også et krav, at fakturering skal ske

på grundlag af det faktiske forbrug

efter bilag 1, stk.

2, litra a. Disse krav vil ikke meningsfuldt kunne anvendes for aggregeringskontrakter, som ikke

indeholder levering af elektricitet.

Dansk Energi anbefaler, at de særlige regler for kontrakter og fakturaer på elområdet

skal følge elleverancen. Det vil sige, at de skal gælde for elleverandører og herunder

også for aggregatorer, som har påtaget sig elleverancen til et målepunkt. Derimod bør

aggregeringskontraker, som ikke indebærer ellevering, følge almindelig dansk aftaleret,

herunder forbrugeraftaleloven for så vidt angår forbrugeraftaler.

2.4.3 Varsling af kontraktsændringer og prisændringer

Dansk Energi er enige i ministeriets vurdering, at ”kravet om underretning om enhver justering

af leveringsprisen i elmarkedsdirektivets art- 10 stk. alene gælder justering af den konkurrence-

udsatte del af leveringsprisen. Således gælder underretningspligten i direktivet ikke ændringer i

afgifter. I henhold til engrosmodellen gælder underretningspligten i direktivet heller ikke tariffer,

når disse viderefaktureres uændret til forbrugeren.”

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk energi værdsætter i den forbindelse præciseringen af at ændringer i priselementer, som

frivilligt viderefaktureres uændret, er undtaget varslingspligten i kundeforhold mellem en elhan-

delsvirksomhed og erhvervskunder.

For så vidt angår husholdningskunder lægger ministeriet imidlertid op til at fastholde den gæl-

dende regel i elleveringsbekendtgørelsen § 4, hvormed elhandler er forpligtiget til at varsle æn-

dringer i netydelsen som ikke er midlertidig. Dette er en overimplementering af direktivet og i

strid med ministeriets egen vurdering af direktivet,

”at

det alene gælder justering af den konkur-

renceudsatte del af leveringsprisen”, som skal varsles. De af ministeriet skitserede varslings-

krav overfor erhvervskunder bør derfor være gældende for samtlige slutkunder

–

erhvervskun-

der som husholdningskunder.

At varsling alene vedrører den konkurrenceudsatte del af elprisen for både erhvervskunder og

husholdningskunder fremgår klart af artikel 10 stk. 4 i direktivet, hvor regler om varsling af leve-

ringsprisen beskrives og i umiddelbart sammenhæng med står

”at

slutkunderne kan opsige

kontrakten, hvis de ikke godkender de nye kontraktvilkår eller justeringer af leveringsprisen,

som leverandøren har underrettet dem om.”

Det er således kun kontraktuelle ændringer af leveringsprisen, der kan føre til en kontraktopsi-

gelse, som skal varsles overfor slutkunden. Der kan dermed ikke være tale om tariffer, hvis

disse viderefaktureres direkte

–

hverken for erhvervskunder eller husholdningskunder.

Dansk Energi ser desuden ikke noget formål med at elleverandører skal forestå en masse vars-

ling om tarifændringer de ikke kan styre (såfremt tarifferne viderefaktureres direkte). For at un-

derstøtte en effektiv grøn omstilling forventes det at differentierede tariffer vil blive endnu mere

udbredt end i dag og med hyppige justeringer for at understøtte fleksibelt forbrug og produktion.

Derfor giver det ikke mening at varsle ændringer måneder i forvejen, da det ikke understøtter

fleksibelt elforbrug når der er et aktuelt behov for fleksibilitet. Derimod vil det være forbundet

med betydelige administrative omkostninger.

Samtidig er der et behov for, at kunderne varsles, når der sker ændringer i tarifmetoderne, som

skal godkendes af Forsyningstilsynet. Sådanne metodeændringer kan have betydning for, hvil-

ken type prissignaler, som kunderne får. Derfor bør kunderne varsles om sådanne ændringer

for at sikre, at kunderne er bevidste om de incitamenter, herunder til fleksibelt elforbrug, og

deraf følgende potentielle gevinster for elnettet og kunderne selv, som nye tarifmetoder inde-

bærer. Det foreslås således, at der indføres en bemærkning i lovforslaget om, at elhandelsvirk-

somhederne skal varsle ændringer i tarifmetoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet, til de

kunder, som bliver berørt af metodeændringerne. Ændringer af tarifmetoder vil ikke kunne med-

føre en ret til at opsige kontrakten for kunden, da der her alene vil være tale om en serviceinfor-

mation fra elhandlerens side. Dette bør ligeledes præciseres.

Dansk energi er enige i ministeriets vurdering af, at forpligtigelsen om varsling af enhver pris-

ændring ved bestemte dynamiske elpriskontrakter alene kan angå ændringer i den fikserede

beregningsmodel, der ligger til grund for en prisberegning. Dansk energi vurderer dog, at dette

bør gælde ethvert elprodukt med en fikseret beregningsmodel knyttet op på underliggende vari-

able priser.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Energi anbefaler:

•

At det præciseres, at varsling af prisændringer alene vedrører justering af den kon-

kurrenceudsatte del af elprisen og at dette er gældende for alle slutkunder

–

hus-

holdningskunder som erhvervskunder.

•

At der indføres en bemærkning i lovforslaget om, at elhandelsvirksomhederne skal

varsle ændringer i tarifmetoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet, til de kun-

der, som bliver berørt af metodeændringerne.

•

At det præciseres, at ændringer af tarifmetoder vil ikke kunne medføre en ret til at

opsige ellevringskontrakten for kunden, da der alene er tale om en serviceinforma-

tion fra elhandelsvirksomhedens side.

•

At det præciseres at varsling af ændringer i fikserede beregningsmodeller for den

konkurrenceudsatte del af elprisen gøres generel, således det omfatter alle elpro-

dukter med en fikseret beregningsmodel og ikke kun tilfældet med en dynamisk

elpris.

•

At det bemærkes i lovbemærkningerne, at direktivets frister for varsling vil blive

direkte implementeret i dansk ret, så direktivet ikke overimplementeres.

2.4.4 Dynamiske elpriskontrakter

Med artikel 11 i eldirektivet tildeles slutkunder retten til at få leveret et elprodukt med en dyna-

misk elpris. Der lægges med lovforslag op til at implementere denne ret ved at pålægge elhand-

lere med flere end 200.000 kunder en pligt til at udbyde et elprodukt med en dynamisk elpris,

som alle slutkunder med et forbrug på under 100.000 kWh har adgang til

–

med andre ord et

leveringspligtsprodukt.

Man indfører dermed en dobbelt leveringspligt ved i tillæg til justeringen af den gældende leve-

ringspligt at indføre et krav om, at visse større elhandlere skal udbyde et elprodukt med en dy-

namisk elpris.

Dansk Energi har foreslået, at man sammentænker artikel 11 og artikel 27 i eldirektivet og ind-

fører en ét-produkts-model for leveringspligten ved at pålægge elhandlerne som minimum at

udbyde ét leveringspligtsprodukt med en dynamisk elpris. Hermed sikrer man forbrugerens ret

til af få leveret et elprodukt med en dynamisk elpris samtidig med, at forbrugerne nyder den

nødvendige beskyttelse om at få leveret elektricitet på, rimelige og forståelig vilkår til konkurren-

cedygtige, let sammenlignelige, gennemsigtige og ikke-forskelsbehandlende priser.

Den foreslåede justering af leveringspligten er således en overimplementering i forhold til eldi-

rektivet, da en ét-produkts-model til fulde vil kunne levere den nødvendige forbrugerbeskyttelse

og opfylde retskrav, uden at dynamikken og innovationen på elmarkedet hæmmes, hvilket er

tilfældet med den gældende leveringspligt.

2.4.4.1 Forsyningstilsynets overvågning af dynamiske elpriskontrakter:

Det fremgår af lovforslaget, at Forsyningstilsynet skal overvåge markedsudviklingen for dynami-

ske elprisprodukter og vurdere de risici, som disse produkter og ydelser kan udgøre, og gribe

ind over for urimelig handelspraksis. Det nævnes i bemærkningerne til forslaget, at Forsynings-

tilsynet tillægges et skøn i vurderingen af, om der er tale om urimelig handelspraksis. Det vil

skabe en stor retsusikkerhed for elhandelsvirksomhederne, hvis Forsyningstilsynet får kompe-

tence til frit at skønne, hvad der vil udgøre urimelig handelspraksis, hvilket Dansk Energi finder

meget bekymrende.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Energi anbefaler, at det præciseres i lovforslaget, at der alene kan være tale om

urimelig handelspraksis, såfremt der er tale om en praksis, som ligger inden for definitio-

nen af urimelig handelspraksis i artikel 5 i direktivet om urimelig handelspraksis og som

er implementeret i dansk ret i markedsføringsloven.

2.5

Tvistbilæggelse af erhvervsklager

Energistyrelsen skriver på side 17 i de almindelige bemærkninger, at artikel 26 i eldirektivet om

ret til udenretlig bilæggelse af tvister for slutkunder, vil blive gennemført ved, at erhvervskunder

får mulighed for at indbringe tvister for Ankenævnet på Energiområdet. Efter bemærkningerne

medfører dette dog ikke et behov for ændringer i regler under ministeriets ressort. Ministeriet

bedes i den forbindelse oplyse, hvilke regler, der forventes at blive ændret på andre ressortom-

råder for at gennemføre ændringen.

Ankenævnet på Energiområdet er et privat ankenævn, som er delvis finansieret af elbranchen.

Nævnet er oprettet som et forbrugerankenævn. Dette er bl.a. afspejlet ved, at Forbrugerrådet

Tænk er repræsenteret i nævnet. Derimod er brancheforeningerne for erhvervslivet ikke invol-

veret i Ankenævnet på Energiområdet.

Hvis Ankenævnet på Energiområdet skal blive i stand til at varetage erhvervsklager, vil det in-

debære, at der skal oprettes en ny gren af Ankenævnet, hvis brancheforeningerne for erhvervs-

livet deltager, og hvor nævnet består af personer med ekspertise i erhvervskontrakter frem for

forbrugerkontrakter. Dette vil indebære en betydelig omkostning.

Efter artikel 26 i eldirektivet er forpligtelsen til at sikre tvistbilæggelse for erhvervskunder be-

grænset til ”tvister vedrørende rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv”. Der er

således alene tale om et krav om, at erhvervskunders rettigheder efter direktivet kan løses

udenretsligt. Det vil sige retten til frit leverandørvalg og til at have flere leverandører efter artikel

4 samt rettigheder i forhold til kontrakter og fakturaer efter artikel 10-13 og artikel 18 og bilag I.

Da elpriser ikke reguleres, vil det dog ikke kunne være tvister om prisen for elektricitet. Desu-

den er der ikke pligt til, at elektricitetsvirksomheder skal deltage i ordninger til udenretslig tvistbi-

læggelse for erhvervskunder, jf. artikel 26, stk. 3, modsætningsvis, og der er ikke krav om, at

ordningen skal omfatte refusions- eller erstatningsordninger, jf. artikel 26, stk. 1, 2. pkt. mod-

sætningsvis.

De nævnte begrænsninger for erhvervskunder efter artikel 26 indebærer, at der vil være tale

om en form for tvistbilæggelse, der i realiteten vil have karakter af tilsyn med, at elhandelsvirk-

somhederne overholder reglerne i eldirektivet. I artikel 26, stk. 1, anføres da også, at tvisterne

fx kan løses gennem den regulerende myndighed.

Energistyrelsen skriver på side 31 i de almindelige bemærkninger, at ministeren vil kunne be-

stemme, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med elhandelsvirksomheders overholdelse af de

kontraktrettigheder, som forbrugere sikres i medfør af § 6 a. Det tilføjes, at der ikke lægges op

til, at Forsyningstilsynet skal være klageinstans. Det er dog Dansk Energis opfattelse, at det

ville medføre en betydelig ressourcebesparelse, hvis artikel 26 blev implementeret på en sådan

måde, at erhvervsvirksomheder kunne rette deres klager over elhandelsvirksomhedernes even-

tuelle manglende overholdelse af direktivets krav til kontraktrettigheder og fakturering til

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forsyningstilsynet, som i forvejen fører tilsyn med elhandelsvirksomhedernes overholdelse af

disse regler.

Det vil være unødigt ressourcekrævende, hvis der både skal opbygges kompetencer i Forsy-

ningstilsynet og i Ankenævnet på Energiområdet til at tage stilling til sager om brud på reglerne

om kontrakter og fakturaer i erhvervskundeforhold. Denne ekstraregning vil i sidste ende med-

føre unødigt dyre elpriser til skade for kunderne og for elhandelsvirksomhederne.

Dansk Energi anbefaler, at bemærkningerne om Ankenævnet udgår af lovforslaget, da mu-

ligheden for at udvide Ankenævnets anvendelsesområde ikke er reflekteret i lovbestem-

melserne i lovforslaget, og da det har været Dansk Energis klare opfattelse, at der på et

senere tidspunkt skulle indgås drøftelser med både relevante brancheforeninger og myn-

digheder om en model samt om afklaring af relevante retsgrundlag.

2.6

Netvirksomheders markedsbaserede anskaffelse af ikkefrekvensrelaterede system-

bærende ydelser

Dansk Energi bakker op om bestemmelsen. Dog bør det i bestemmelsen præciseres at be-

stemmelsen ikke har forrang for artikel 29, stk. 5, i kommissionens forordning (EU) 2017/1485

om systemdrift, som giver netvirksomhederne hjemmel til at give instrukser om spændingsregu-

lering til distributionstilsluttede BNB’er.

Dansk Energi anbefaler følgende konkrete ændring i § 45 b:

§ 45 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om netvirksomheders anskaffelse

af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser,

jf. dog artikel 29, stk. 5, i Kommissionens forordning (EU)

2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer,

fleksibilitetsydelser, herunder om anskaffelse af ydelserne i henhold til gennemsigtige, ikkediskriminerende og mar-

kedsbaserede procedurer samt undtagelser herfra i forhold til fuldt integrerede netkomponenter, om Forsyningstilsy-

nets godkendelse af netvirksomheders metoder for markedsbaseret anskaffelse af ydelserne og om netvirksomheder-

nes samarbejde og koordination med den systemansvarlige virksomhed.«

2.7

Netvirksomheders markedsbaserede anskaffelse af fleksibilitetsydelser

I lovforslaget defineres en ”fleksibilitetsydelse” jf. § 5, ny litra 15 som:

”15) Fleksibilitetsydelse: en ydelse, som en markedsdeltager i medfør af en aftale leverer til en

netvirksomhed mod betaling eller modydelse, og som består i en ændring, der kan være udløst

ved aktivering fra netvirksomheden, af markedsdeltagerens eller dennes kunders aftag af elek-

tricitet fra eller leverance af elektricitet til elforsyningsnettet i netvirksomhedens netområde,”

Dansk

Energi bakker grundlæggende op om, at der indføres en nærmere definition af ”fleksibili-

tetsydelse” i regelgrundlaget.

Dette vil være medvirkende til at sætte en ramme for netvirksom-

hedernes udvikling af metoder til anskaffelse af fleksibilitet samt ikke mindst til at sætte en ret-

ning for kommercielle aktørers og kunders forretningsudvikling og innovation i frembringelsen af

værdiskabende fleksibilitetsydelser. Imidlertid kan det være problematisk, at der allerede på nu-

værende tidspunkt og i elforsyningsloven indføres en afgrænsende definition, som fx ikke

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

omfatter andre aktørers, herunder elsystemansvarets og transmissionsvirksomhedens indkøb

af fleksibilitet, ligesom den foreslåede definition ikke tager hensyn til anden form for honorering

af fleksibilitetsydelser end eksplicit honorering ved aftale om direkte betaling eller modydelse fra

netvirksomheden.

Derudover er det afgørende, at en definition af en så væsentlig fremtidig ydelse sker på et vel-

dokumenteret analytisk grundlag. Dansk Energi anbefaler derfor, at udarbejdelsen af en nær-

mere definition af ”fleksibilitetsydelse” udmøntes som en del af den bemyndigelse, som ministe-

ren meddeles efter lovforslagets § 45 b, og altså ikke indsættes som en selvstændig definition i

elforsyningsloven. Dette vil også indebære en yderligere lovgivningsmæssig agilitet, som kan

vise sig nødvendig i denne forbindelse i takt med den markedsmæssige og teknologiske udvik-

ling på området. Det er i den forbindelse vores klare opfattelse, at lovimplementeringen af eldi-

rektivet ikke forudsætter, at der indføres en definition direkte i loven.

I lovforslaget bemyndiges ministeren som nævnt i § 45 b til at udarbejde nærmere regler om

netvirksomhedernes markedsbaserede anskaffelse og aktivering af fleksibilitet. Dansk Energi

bakker op om, at denne del af eldirektivet implementeres via en bemyndigelse og forventer, at

Energistyrelsens analysearbejde om markeder for lokal fleksibilitet i rammen af Markedsmodel

3.0 vil kunne bidrage væsentligt til konkretisering af disse nærmere regler. Dansk Energi vil i

den forbindelse gerne kvittere for Energistyrelsens involverende proces ifm. dette analysear-

bejde. Det er oplagt at benytte denne analyseramme til nærmere at kortlægge netvirksomhe-

ders såvel som aktørers behov og muligheder, og lade en sådan kortlægning udgøre analyse-

grundlaget for ministerens udmøntning af nærmere regler for netvirksomhedernes markedsba-

serede

anskaffelse af fleksibilitetsydelser såvel som for en nærmere definition af ”fleksibilitets-

ydelse”.

Lovforslaget med dets bemyndigelse på dette område vil reelt sætte retningen for de næste

mange års markedsudvikling, forretningsudvikling og teknologisk udvikling. Derfor er det afgø-

rende, at reglerne udmøntes på baggrund af et robust og grundigt analysearbejde udarbejdet i

samarbejde mellem myndigheder, netvirksomheder og ikke mindst de kommercielle aktører,

herunder aggregatorer, som kan skabe værdi i elsystemet og i elnettet via nye produkter til slut-

kunderne. Derfor opfordrer Dansk Energi til at Energistyrelsen dedikerer ressourcer til at gen-

nemføre et intenst og grundigt analysearbejde, som i væsentlighed kan afrapporteres og kon-

kluderes forinden, ministeren udmønter sin bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler.

Dansk Energi prioriterer dette analysearbejde højt og er indstillet på at dedikere betydelige res-

sourcer til et samarbejde herom både på kort og på længere sigt. Dansk Energi er netop i færd

med at udarbejde skriftlige input til formål, ramme og indhold for dette analysearbejde, og afle-

verer disse input snarest til Energistyrelsen.

Det er i den forbindelse afgørende, at der ikke dyrkes en modstrid mellem fx tidsdifferentierede

nettariffer, fleksible tilslutningsprodukter (netprodukter) og markedsbaseret anskaffelse af fleksi-

bilitet, men at disse instrumenter i stedet betragtes i sammenhæng som væsentlige og gensi-

digt supplerende værktøjer hver især til netvirksomhedernes samlede aktivering af fleksibilitet,

som vil være afgørende for en effektiv netudvikling og -udbygning både på kortere og længere

sigt. Tidsdifferentierede tariffer og netvirksomhedernes tilbud om netprodukter med begrænset

netadgang er netvirksomhedernes første skridt på rejsen mod at aktivere fleksibilitet fra bru-

gerne af nettet til brug i deres netplanlægning og drift. I takt med, at teknologi- og markedsmu-

ligheder udvikles og modnes, vil netselskaberne helt naturligt efterspørge markedsbaserede

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fleksibilitetsydelser fra kunder og aktører. Disse instrumenter kan i samspil medvirke til at ud-

sætte eller afhjælpe netudbygningsbehov og vil kunne indgå i den samlede værdiskabelse, som

kommercielle aktører tilbyder deres kunder i form af nye elprodukter og nye services, der fx in-

debærer aktiv styring af forbruget og teknologianvendelse til eksempelvis opladning af elbiler

eller opvarmning og som optimerer de samlede værditilbud fra netvirksomhederne.

Endvidere er det afgørende at betragte netvirksomhedernes markedsudsættelse af fleksibilitet i

samspil med de eksisterende elmarkeder, herunder markeder for systemydelser, så der undgås

en suboptimering i det samlede elsystem, fx ved ensidigt at betragte markeder og prissætning

af fleksibilitetsydelser til levering til netvirksomhederne. Denne dimension bør derfor også indgå

i det igangværende analysearbejde i rammen af Markedsmodel 3.0.

Netvirksomhedernes aktivering af fleksibilitetsydelser vil i høj grad afhænge af teknologisk ud-

vikling og digitalisering, kommerciel udvikling af nye kundevendte forretningsmodeller samt ikke

mindst kundernes villighed til at deltage i denne aktivering med deres apparatur og udstyr. Der-

for vil der skulle ske en løbende markedsudvikling i takt med, at teknologi og kommercielle for-

retningsmodeller modnes. Denne udvikling bør Energistyrelsen i samarbejde med netvirksom-

hederne og aktørerne løbende monitere og analysere, hvorfor det naturligvis også efter ud-

møntningen af ministerens bemyndigelse og efter netvirksomhedernes udarbejdelse af de før-

ste metoder til markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitet vil være relevant med et fortsættende

analysearbejde i samarbejde mellem myndigheder, branche og aktører.

Endvidere giver lovforslaget Forsyningstilsynet til opgave at godkende netvirksomhedernes me-

toder til anskaffelse af såvel markedsbaserede som ikke-markedsbaserede fleksibilitetsydelser.

Udmøntningen af ministerens bemyndigelse bør i denne sammenhæng også omfatte præcise

kriterier og metoder for Forsyningstilsynets tilsyn med netvirksomhedernes metoder til anskaf-

felser og aktivering af fleksibilitet, herunder eksempelvis for hvornår ikke-markedsbaserede

fleksibilitetsydelser kan tages i anvendelse, dvs. fx kriterier for vurdering af markedsmodenhed

eller mangel på samme. Forventningen om en løbende markedsudvikling vil være et afgørende

udgangspunkt for tilsynet med netvirksomhedernes markeds- og ikke-markedsbaseret anskaf-

felse af fleksibilitetsydelser og bør være afspejlet i konkrete anvisninger fastsat af ministeren for

Forsyningstilsynets metodegodkendelser.

Dansk Energi er enig i lovforslagets bemærkninger om, at den økonomiske regulering af net-

virksomhederne som udgangspunkt indebærer robuste incitamenter til omkostningseffektiv drift

og udvikling af elnettet, herunder til at netvirksomhederne foretager en effektiv afvejning mellem

fx udbygning af elnettet og anvendelse af fleksibilitet som alternativ i en periode, indtil nettet

står foran økonomisk effektiv fornyelse. Dansk Energi er ligeledes enig i, at Forsyningstilsynet

ikke skal foretage en konkret vurdering af de enkelte netvirksomheders anvendelse af fleksibili-

tet som netresssource, men alene skal forholde sig til de metoder, der tages i anvendelse. Det

er dog i den forbindelse afgørende, som det også fremgår af bemærkningerne, at barrierer i

indtægtsrammereguleringen såvel som i den økonomiske benchmarking og i benchmarkingen

af leveringskvalitet elimineres. Fx er der behov for at justere indtægtsrammereguleringen, så

der sikres en effektiv netudbygning til at understøtte massiv elektrificering. Ydermere indebærer

den økonomiske benchmarking et dis-incitament til at øge anvendelsen af fleksibilitet gennem

digitalisering og driftsoptimering, herunder aktivering af fleksibilitet, og benchmarkingen af kvali-

tet i levering kan udgøre en barriere ift. at måle og udmønte straf for fald i kvalitet, der måtte

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

være et udslag af en indgået fleksibilitetsaftale. Disse barrierer bør analyseres nærmere og eli-

mineres snarest, jf. nærmere herom i nedenstående afsnit.

Dansk Energi er enig i, at udviklingen af fleksibilitetsmarkeder fordrer et tæt samarbejde mellem

Energinet og netvirksomheder. Dette tætte samarbejde er etableret og pågår allerede, og der er

pt. særlig fokus på udvikling af nye fælles tariferingsprincipper samt på aktivering af nødvendige

fleksibilitet i snittet mellem transmissionsnettet og distributionsnettet. Dansk Energi og Energi-

net forventer, at dette fælles analysearbejde vil yde væsentlige faglige input til udmøntningen af

ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om anskaffelse og aktivering af fleksi-

bilitetsydelser.

Dansk Energi anbefaler:

•

At ministeren gives bemyndigelse til at udarbejde en definition af fleksibilitetsydel-

ser som en del af bemyndigelsen i § 45 b i stedet for, at en definition indarbejdes i

elforsyningsloven på nuværende tidspunkt, inden det nødvendige analysegrundlag

reelt er tilvejebragt.

•

At udmøntningen af ministerens bemyndigelse i § 45 b også omfatter konkrete kri-

terier og metoder for Forsyningstilsynets tilsyn med netvirksomhedernes metoder

til anskaffelse og aktivering af fleksibilitet, herunder for hvornår ikke-markedsba-

serede fleksibilitetsydelser kan tages i anvendelse, dvs. kriterier for vurdering af

markedsmodenhed eller mangel på samme.

•

At grundlaget for ovenstående bemyndigelser analyseres og udarbejdes som et led

i Energistyrelsens analyse af markeder for lokal fleksibilitet i rammen af Markeds-

model 3.0 og at dette analysearbejdes prioriteres af både myndigheder og aktører,

således at det allerede på kort sigt kan tilvejebringe tilstrækkeligt analysegrundlag

for ovenstående bemyndigelser.

2.8

Behov for tilpasning af den økonomiske regulering af netvirksomhederne

2.8.1 Elektrificeringstillæg til netvirksomhedernes indtægtsrammer

Hovedformålet med det nye eldirektiv, som nærværende lovforslag skal implementere, er at un-

derstøtte en indpasning af øget brug af vedvarende energi i form af vedvarende elproduktion

omkostningseffektivt. Et af de helt centrale fokusområder er at aktivere flere europæiske decen-

trale ressourcer i form af decentral VE-elproduktion og decentral fleksibilitet såsom batterier og

forbrugsfleksibilitet

–

til gavn for brugerne af hele el- og energisystemet.

Nærværende lovforslag sigter således på at implementere en række rammer, som bl.a. skal for-

bedre elnetselskabernes mulighed for at understøtte den øgede brug af decentrale ressourcer,

der ofte er tilsluttet i eldistributionsnettet. Det vil give netselskaberne redskaber til at udføre sine

opgaver mere fleksibelt og omkostningseffektivt. Men det betyder også, at elnettet bliver endnu

mere centralt i fremtidens el- og energisystem, da det i endnu højere grad bliver en platform,

der skal binde de mange mindre ressourcer sammen med forbrug og det overliggende el- og

energisystem. Det betyder både nye og markant øgede opgaver. Elnetselskaberne er klar til at

understøtte denne fremtid, men da de er meget kraftigt reguleret, kræver det også, at lovgivnin-

gen tilpasses tilstrækkeligt.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvis lovforslaget skal implementere eldirektivet, er det derfor ikke blot nok at give netselsk-

aberne nye opgaver og rammer. Det må nødvendigvis også sikre, at elnetselskaberne kan

dække de øgede omkostninger. Det er Dansk Energis forslag, at det derfor i loven præciseres,

at indregning af øgede omkostninger til udbygning, opgradering, drift (herunder indkøb af fleksi-

bilitet) og vedligeholdelse af elnettet som følge af elektrificering, er elementer, som indgår i ind-

tægtsrammen. I praksis kan dette ske ved et rammetillæg.

Tillægget bør gives ved et smidigt system med en automatisk indikatorjustering af rammerne

som følge af elektrificering. Det vil være i overensstemmelse med indtægtsrammereguleringens

principper og ikke diskriminere mellem brug af investerings- og driftsløsninger. Når tillægget på

denne måde gives som et rammetillæg, vil netselskaberne tilskyndes til at indpasse nyt forbrug

fleksibelt og omkostningseffektivt.

Som Dansk Energi i forbindelse med energi- og forsyningssektorens klimapartnerskab har be-

regnet, så skal der et betydeligt øget niveau af investeringer til i elnettet for at kunne under-

støtte en elektrificering. Men fordi mere energi vil blive produceret og forbrugt i form af el, behø-

ver elnettarifferne ikke at stige, hvis dette sker smart og fleksibelt.

Dansk Energi anbefaler derfor, at det i lovforslaget præciseres, at indregning af øgede

omkostninger til udbygning, opgradering, drift (herunder indkøb af fleksibilitet) og vedli-

geholdelse af elnettet som følge af elektrificering, er elementer, som indgår i indtægtsram-

men.

2.8.2

Benchmarking

Det er afgørende, at den økonomiske regulering tilskynder netselskaberne til at vælge den

samfundsøkonomisk billigste løsning til håndtering af en øget belastning af elnettet, uanset om

der er tale om driftstunge løsninger såsom fleksibilitetsydelser eller investeringsløsninger. Det

er Dansk Energis vurdering, at den nuværende benchmarkingmodel belønner selskaber med

lavere effektiviseringskrav, hvis de anskaffer sig fysiske netkomponenter i stedet for at afholde

driftsomkostninger til smarte løsninger i tilfælde, hvor dette er mest effektivt. Det skyldes, at in-

vesteringer øger anlægsmassen, der er udvalgt som en af tre ydelser i benchmarkmodellen,

som repræsenterer alle ydelser fra netselskaberne.

Energistyrelsen anfører, at Forsyningstilsynet ved udvikling af benchmarkingmetoden bør være

opmærksom på, at denne ikke indeholder barrierer for incitamentet til anskaffelse af fleksibili-

tetsydelser. Dansk Energi skal opfordre til, at det eksplicit fremgår, at benchmarkingmodellen

skal understøtte de mest effektive løsninger, og at den dermed ikke må skævvride til fordel for

investering i traditionel netforstærkning.

Energistyrelsen foreslår, at der i forhold til modellen for leveringskvalitet, som fremgår af ind-

tægtsrammebekendtgørelsen, bør tages højde for afbrud, der sker i medfør af en aftale med en

markedsdeltager, eksempelvis en tilslutningsaftale med begrænset netadgang (afbrydeligheds-

aftale), ved vurdering af en netvirksomheds leveringskvalitet.

Det er efter Dansk Energis opfattelse væsentligt, at netselskaber ikke bliver straffet for at af-

bryde kunder, der netop i en aftale om afbrydelighed har accepteret at blive afbrudt mod at få et

nedslag i tilslutningsomkostningerne. Dansk Energi vil derfor gerne kvittere for denne præcise-

ring.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Energi anbefaler, at det eksplicit fremgår, at Forsyningstilsynet skal sikre, at bench-

markingmodellen understøtter de mest effektive løsninger, og at den dermed ikke må

skævvride til fordel for investering i traditionel netforstærkning frem for fx brug af fleksi-

bilitetsløsninger.

2.8.3 Tillæg til netvirksomhedernes indtægtsramme for nye pålagte og afgrænsede op-

gaver

Eldirektivet indebærer, at netvirksomhederne får en række nye opgaver. En række af de mere

generelle og svært afgrænsede nye eller øgede opgaver bør dækkes ved et elektrificeringstil-

læg, jf. afsnit 2.7.1. Det drejer sig særligt om den generelle understøttelse af en elektrificering,

herunder formentlig også netudviklingsplaner (art. 32, stk. 3), kompensation for belastningsom-

fordeling (FOR art. 13) og eventuelt øgede administrative omkostninger som følge af borger-

energifællesskaber (art. 16, stk. 1, litra d).

Indtægtsrammereguleringen har dog også et princip om, at helt konkrete og tydeligt afgræn-

sede nye opgaver dækkes ved specifikke tillæg til indtægtsrammen, jf. indtægtsrammebekendt-

gørelsens § 26. Konkret vil dette fx dreje sig om øgede omkostninger som følge af kontingent til

EU DSO-enheden (FOR art. 52-55) og EnergiCERT

EnergiCERT blev etableret ultimo april 2020 som et branchesamarbejde mellem Energinet,

Dansk Fjernvarme og Dansk Energi og med fuld opbakning fra både departementet og Energi-

styrelsen for at indfri initiativ nr. 4, SektorCERT, i Energi, Forsynings- og Klimaministeriets cy-

ber- og informationssikkerhedsstrategi i energisektorerne. EnergiCERT er etableret med den

klare forventning om, at den inden for kort tid kan levere obligatoriske proaktive og reaktive tje-

nester, og derved fungere som en IT-sikkerhedstjeneste jf. Bekendtgørelse nr. 820 af 14. au-

gust 2019 om it-beredskab for el- og naturgassektorerne §25, og dermed omfattet af §28 i

samme bekendtgørelse, som giver adgang til forhøjelse af omkostningsrammen for netvirksom-

heder med dokumenterede meromkostninger efter § 25.

Desuden bør det overvejes, om den nye bestemmelse om personel kapacitet kan indeholdes

inden for gældende indtægtsrammeregulering. Ellers skal denne post naturligvis medtages i

indtægtsrammebekendtgørelsen.

Dansk Energi anbefaler, at lovforslaget konkret forholder sig til og anfører, hvordan de

øgede og nye opgaver, der bliver pålagt netselskaberne, skal dækkes via indtægtsram-

men.

2.8.4 Fleksibilitetsydelser i netselskabernes regulatoriske økonomi

Netselskaberne kan aktivere fleksibilitet ved flere forskellige redskaber for at løfte opgaven med

at sikre elforsyning som er i tråd med kundernes præferencer. Det kan ske ved enten tariffer og

netprodukter, der incentiverer en kundeadfærd, som reducerer nettets omkostninger eller ved

på markedsvilkår at indkøbe fleksibilitetsydelser direkte. I dag er der med den gældende ind-

tægtsrammeregulering ikke ensartede incitamenter for netselskaberne til at anvende hhv. tarif-

fer og netprodukter på den ene side og indkøb af fleksibilitet på den anden side.

Det bør ske ved tilpasning af indtægtsrammebekendtgørelsen, men der kan dog være behov

for en særlig bemyndigelse i loven herom.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.9

Netudviklingsplaner

Som det anføres i bemærkningerne på side 89, er hovedformålet med netudviklingsplanerne at

skabe gennemsigtighed for alle markedsaktører, herunder Energinet, om den fremtidige udvik-

ling og behovene i distributionsnettet.

Det er vigtigt at netudviklingsplaner bliver et instrument, som skaber værdi for markedsaktø-

rerne og som netvirksomhederne kan tage i aktiv anvendelse i deres planlægning, og ikke bare

”en

unødig administrativ byrde”. Vi bakker derfor fuldt op om, at krav til konkret indhold fastsæt-

tes på bekendtgørelsesniveau, da behovene løbende vil ændre sig. Her følger et par generelle

betragtninger, som bør indgå i bekendtgørelsesarbejdet:

Distributionsområdet i Danmark omfatter spændingsniveauer fra 0,4-60 kV. Generelt er udfor-

dringen med at skabe gennemsigtighed for distributionsområdet den, at nye installationer, fx et

større VE-anlæg, kan ændre behovene i distributionsnettet lokalt, og at det er meget svært at

forudsige præcist hvor og hvornår nye installationer realiseres.

Energistyrelsen skriver i de almindelige bemærkninger på side 89, at der bør være en nedre

grænse for hvilke investeringer, der skal med i planerne. Konkret mener Dansk Energi kun det

vil skabe værdi at medtage specifikke investeringer i 50-60 kV nettet, da usikkerhederne for de

lavere spændingsniveauer er for store holdt op imod værdien ved at medtage dem. Der bør

derfor kun medtages generelle betragtninger for de lavere spændingsniveauer.

I de almindelige bemærkninger på side 90 skriver Energistyrelsen, at forudsigelsen af nødven-

dige investeringer bliver mere usikre jo længere frem man kigger. Konkret vurderer Dansk

Energi ikke at specifikke investeringer i distributionsnettet, herunder reinvesteringer, kan forud-

siges mere end 2 år frem grundet usikkerheder om udviklingen i distributionsnettet, fx etablering

af nye VE-anlæg og industrianlæg. Derfor anbefaler vi, at investeringer i et 3-10 års perspektiv

indgår i netudviklingsplanerne med mere generelle betragtninger.

På linje med ministeriet, mener Dansk Energi, at netudviklingsplanerne ikke bør være bindende

for netvirksomhederne og brugerne af elnettet. Lokale projekter, som fx etablering af VE-anlæg,

kan ændre netselskabernes prioriteringer for at opnå størst mulig synergi mellem projekterne.

Det kan fx være fremrykning af en reinvestering i samme område, som VE-anlægget tilsluttes i.

Af samme årsag bør det fremgå eksplicit af de nærmere regler, at netudviklingsplanerne ikke er

retligt bindende for netvirksomhederne og at det derfor ikke på nogen måde kan være erstat-

ningspådragende for netvirksomhederne, hvis planerne ændres over tid.

Dansk Energi foreslår at den konkrete indhold af netudviklingsplaner fastsættes i et samarbejde

mellem myndigheder, netvirksomheder samt alle relevante aktører i branchen, for at sikre at

netudviklingsplanerne skaber værdi for både aktører og netvirksomheder.

Det nævnes i de almindelige bemærkninger på side 90, at netudviklingsplanerne skal opdateres

fast hvert andet år, og at de skal give et øjebliksbillede for aktørerne, som ikke er bindende for

netvirksomhederne fremadrettet. Dog nævnes det, at der skal være mulighed for opdateringer

inden for toårsfristen, hvis der sker væsentlige ændringer, der bevirker at en plan ikke længere

kan anses for retvisende.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er fornuftigt, at der gives en mulighed for at opdatere planerne ved væsentlige ændringer.

Dog er det vigtigt, at der ikke bliver tale om en forpligtelse til at opdatere planerne inden tidsfri-

sten, og samtidigt vigtigt, at krav til indhold og detaljeringsgrad af netudviklingsplanerne i fast-

sættes således, at kravet om at planerne skal være retvisende kan opfyldes inden for toårsfri-

sten. En opdatering af planen vil indebære et stort administrativt ressourceforbrug for netselsk-

aberne. Desuden vil det være administrativt tungt at afgrænse, hvornår der er tale om en væ-

sentlig ændring.

Dansk Energi skal desuden påpege det uproportionale i, at der med forslaget til nyt § 22, stk. 4,

ikke er indsat en bagatelgrænse. Direktivets artikel 32 stk. 3 nævner eksplicit, at netudviklings-

planerne skal udarbejdes med særlig vægt på den vigtige distributionsinfrastruktur. I Tyskland

udvikles fx kun netudviklingsplaner for distributionsinfrastruktur på 110 kV og derover.

Dansk Energi mener, som Energistyrelsen, at fælles analyseforudsætninger for distributionsnet-

tet med mulighed for afvigelser på grund af lokale forskelle, fx variation i udrulningstakten for

elbiler. Analyseforudsætningerne bør fastsættes i samarbejde mellem Energistyrelsen og aktø-

rerne i branchen.

Dansk Energi anbefaler:

•

At der alene medtages generelle betragtninger for de lavere spændingsniveauer i

indholdskravene til netudviklingsplaner.

•

At investeringer i et 3-10 års perspektiv indgår i netudviklingsplanerne ud fra gene-

relle betragtninger grundet den planlægningsusikkerhed, der er forbundet med in-

vesteringer i distributionsnettet i dette tidsperspektiv.

•

At det konkrete indhold af netudviklingsplaner fastsættes i et samarbejde mellem

myndigheder, netvirksomheder samt alle relevante aktører i branchen, for at sikre

at netudviklingsplanerne skaber værdi for både aktører og netvirksomheder.

•

At det præciseres i bemærkningerne, at der ikke er pligt for netvirksomhederne til

at opdatere planerne ved væsentlige ændringer. Det bør beskrives i bemærknin-

gerne til loven, at den nye bekendtgørelse om netudviklingsplaner skal indeholde

en regel om, at netudviklingsplaner kun skal udarbejdes for de højere spændings-

niveauer.

•

Analyserforudsætninger bør udarbejdes i samarbejde mellem Energistyrelsen,

Energinet, netvirksomhederne og aktørerne i branchen.

•

Desuden foreslås det, at det tilføjes i bemyndigelsen, at netvirksomheder med un-

der 100.000 kunder undtages fra kravet om netudviklingsplaner, således som der

gives mulighed for efter eldirektivets artikel 32, stk. 5.

2.10 Hjemmel til, at netvirksomheder kan indhente data til brug for udarbejdelse af net-

udviklingsplaner

Det er positivt, at det præciseres i lovforslaget, at netvirksomhederne har hjemmel til at ind-

hente de data, som er nødvendige for at udarbejde netudviklingsplaner. Herunder forudser

Dansk Energi, at det vil være relevant for netvirksomhederne at indhente data om, hvor der be-

finder sig varmepumper, elbilladestandere og andre aktiver med betydning for netdriften. Frem-

adrettet vil der være behov for, at netvirksomhederne får adgang til at tilgå oplysninger i BBR

og køretøjsregisteret, som kan give et mere retvisende billede af antallet af varmepumper og

elbiler i netområdet.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er uheldigt, at hjemlen er snævert knyttet til det, som er nødvendigt for at udarbejde netud-

viklingsplaner, idet netvirksomhederne også kan have behov for at indhente data til brug for

netdriften i øvrigt. For eksempel vil det ikke nødvendigvis være nødvendigt at have oplysninger

om, hvor der befinder sig varmepumper med i netudviklingsplanerne. Men oplysningen kan

være vigtig for netplanlægningen internt i netvirksomheden samt ikke mindst for specificering af

fleksibilitetsydelser og anskaffelsen heraf.

På

side 95 i de almindelige bemærkninger anføres det, at de forudsættes, at ”de begrænsede

omkostninger, som netvirksomhederne måtte have ved behandling af øgede datamængder at

kunne holdes inden for netvirksomhedernes eksisterende økonomiske rammer”. I den

forbin-

delse anføres det, at indsamling af data om installationer tilsluttet elnettet forudsætter, at en el-

installatør fysisk besøger adressen og indsamler relevant data herfra. Dertil kommer omkostnin-

ger til behandling af data.

Dansk Energi anbefaler:

•

At hjemlen til at indhente data ikke snævert knyttes til netudviklingsplaner, men

også tager højde for behovet for indhentelse af data til brug for netdrift og specifi-

cering af fleksibilitetsydelser.

•

At det anerkendes i bemærkningerne til lovforslaget, at omkostninger til indhen-

telse og behandling af øgede datamængder kan indregnes i netvirksomhedernes

indtægtsrammer, da disse er reelle og sikre.

2.11 Dataforvaltning

Med lovforslaget indsættes ordet ”forbrugsdata” i Energinets hjemmel til datahubben, så der nu

står, at Energinet skal etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata, for-

brugsdata m.v. […]. Denne ændring har ikke et selvstændigt indhold, da måledata omfatter for-

brugsdata.

I bemærkningerne anføres det dog, at data som administreres i datahubben, også omfatter flek-

sibelt elforbrug og andre ydelser.

I den forbindelse er det afgørende at bemærke, at datahubbens kernefunktion er formidling af

afregningsdata mellem elnetselskaber og elhandlere og understøttelse af engrosmodellens for-

retningsmæssige transaktioner aktørerne imellem på el-detailmarkedet.

Derimod er datahubben hverken skabt til eller egnet til at varetage opgaver med understøttelse

af netvirksomhedernes specificering og anskaffelse af fleksibilitetsydelser. Her er det afgø-

rende, at bemærkningerne ikke lukker af for, at der kan opstå et behov for databehandling gen-

nem andre former for it-platforme for at understøtte udviklingen af markedet for forbrugsfleksibi-

litet og andre fleksibilitetsydelser både for så vidt angår fleksbilitetsydelser, udstillelse af data til

brug for fleksbilitetsydelser og andre ydelser. Netvirksomhederne vil have en særlig interesse i

at en eller flere platforme, der er egnede til at udbyde konkrete, lokale netbehov, indhente bud

på levering fleksibilitetsydelser til at dække disse behov samt sikre robust validering og afreg-

ning af disse ydelser mellem aktør/kunde og netvirksomhed. Disse funktioner er ikke knyttet til

engrosmodellens og detailmarkedets generelle afregningsfunktion og bør ikke knyttes til data-

hubben hverken i sin nuværende eller fremtidige form.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Energi anbefaler derfor, at henvisningerne til fleksibelt elforbrug og andre ydelser

ifm. datahubben udgår af bemærkningerne om dataforvaltning.

2.12 Hjemmel til, at netvirksomheder kan fastsætte tekniske betingelser

Det er positivt at Energistyrelsen nu får skabt den rigtige balance mellem netvirksomhedernes

forpligtelser og beføjelser. Når netvirksomhederne har ansvaret for at sikre den tekniske kvalitet

i distributionsnettet, er det helt naturligt, at netvirksomhederne har beføjelser til at fastsætte tek-

niske betingelser for de anlæg, der tilsluttes distributionsnettet således at den tekniske kvalitet

ikke forringes.

2.13 Forsyningssikkerhedsanalyse

Med Clean Energy Package får netvirksomhederne et tydeligere ansvar for forsyningssikkerhe-

den i deres respektive netområder gennem bl.a. de nye regler om markedsbaseret anskaffelse

af fleksibilitetsydelser (eldirektivets artikel 32) og belastningsomfordeling (elforordningens arti-

kel 13).

Det er afgørende, at elforsyningsloven sætter rammen for en klar ansvarsfordeling mellem net-

virksomheder og Energinet, hvor netvirksomhederne har ansvaret for distributionsnettet, og

hvor Energinet har ansvaret for transmissionsnettet og systemansvaret.

Derfor bør elforsyningslovens regler om forsyningssikkerhedsanalyser (§ 27a) præciseres, så

det fremgår klart, at netvirksomhederne har ansvaret for eldistributionsnettets leveringssikker-

hed i deres netområder. Reglerne bør samtidig ændres, så netselskaberne også gøres formelt

ansvarlige for at udarbejde en forsyningssikkerhedsanalyse for så vidt angår eldistributionsnet-

tet, herunder for at pege på mulige virkemidler, der kan ændre niveauet af eldistributionsnettets

leveringssikkerhed.

Energinet bør fortsat være ansvarlig for forsyningssikkerhedsniveauet i transmissionsnettet og

for forsyningssikkerhedsanalyser af transmissionsnettet og det samlede systemansvar, ligesom

det bør være Energinet, der foreslår virkemidler, der påvirker forsyningssikkerhedsniveauet i

transmissionsnettet m.v. Ministeren kan herefter på baggrund af Energinets og netselskabernes

analyser foretage en samlet vurdering mhp. fastlæggelse af det ønskede niveau for elforsy-

ningssikkerheden.

Dansk Energi anbefaler derfor, at elforsyningslovens § 27 a præciseres, så det fremgår

klart, at netvirksomhederne har ansvaret for elforsyningssikkerheden i deres netområder,

og at samme bestemmelse ændres, så netvirksomhederne også gøres formelt ansvarlige

for at udarbejde en forsyningssikkerhedsanalyse for så vidt angår distributionsnettet.

2.14 Nettariffer

Der er ikke et klart formål med at fjerne 2. punktum i § 73, som i dag beskriver muligheden for

prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af nettet. Denne ændring giver kun anledning

til tvivl, da den har været hjemmelsgrundlag for bl.a. de fleksible tilslutningsprodukter branchen

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

har udviklet og fået metodegodkendt. Dansk Energi mener derfor den oprindelige formulering

bør bevares. Vi har svært ved at se nogen tungtvejende juridiske grunde til at slette 2. pkt.

I de specielle bemærkninger til § 73, stk. 1, er der en sætning, som er faldet ud ved en tidligere

lovændring. Det ligner en fejl, som bør rettes nu, hvor § 73 ændres igen.

Der er tale om denne sætning:

”Endvidere vil netvirksomheden

i udvalgte geografiske områder kunne tilbyde særlige rabatter

som led i gensidigt forpligtende aftaler med elhandelsvirksomhederne om mulighed for afbryde-

lighed eller styring af effektaftaget i det pågældende område.”

Sætningen er af betydning for fortolkningen af bestemmelsen. Den var med i de specielle be-

mærkninger til lovforslaget til lov nr. 575 fra 2012. Men i bemærkningerne til lov nr. 633 fra 2014

er denne sætning ikke gengivet, selvom det udtrykkeligt fremgår af bemærkningerne, at der

ikke er tiltænkt ændringer af fortolkningen af § 73. Sætningen fremgår da også fortsat af Kar-

novs noter. Det anbefales derfor, at sætningen genindsættes i de specielle bemærkninger til §

73.

Loven bør ikke benytte betegnelser som netgebyrer og netafgifter, men bruge den danske ter-

minologi netbetaling, nettarif og tilslutningsbidrag. De EU-retlige termer medfører begrebsforvir-

ring, da afgifter og gebyrer har en anden betydning i dansk ret.

I de almindelige bemærkninger på side 156 gengives eldirektivets artikel 60, stk. 2, hvorefter

enhver part, der ønsker at klage over en TSO eller DSO i forbindelse med den pågældende

operatørs forpligtelser efter eldirektivet, kan indbringe en klage for den regulerende myndighed.

Dansk Energi kan ikke se, hvordan denne bestemmelse er implementeret i dansk ret. Det ville

være naturligt og i tråd med artikel 60, stk. 2, hvis elforbrugere kunne klage til Forsyningstilsy-

net over Forsyningstilsynets godkendelser af tariffer.

Dansk Energi anbefaler, at § 73, stk. 1, 2. pkt., forbliver i elforsyningsloven, og at be-

mærkningerne fra 2012 genaffattes retvisende.

2.15 Netvirksomheders anskaffelse af elektricitet til dækning af nettab

Dansk Energi er tilhænger af alle tiltag, der kan understøtte den i forvejen effektive konkurrence

på elmarkedet,

og eftersom nettab udgør en ret betydelig “elforbruger” i markedet, er det ligele-

des afgørende, at der er effektiv konkurrence om at servicere denne

–

lidt specielle

–

elforbru-

ger i markedet. Det er der efter vores klare opfattelse allerede i dag, fordi netvirksomhederne

indkøber deres nettab på det frie elmarked og er forpligtede til at dokumentere, at dette indkøb

sker på markedsvilkår under anvendelse af gængse

–

og i hele OECD

–

anerkendte transfer

pricing dokumentationsmetoder.

Netvirksomhederne er ansvarlige for at købe strøm ind på markedet via en elhandler til at

dække elforbruget til nettab. Dette indkøb sker markedsmæssigt og netvirksomhederne skal al-

lerede efter gældende lovs § 46 dokumentere, at indkøbet er foregået på markedsvilkår uanset,

om netselskabet køber strømmen hos en koncernintern eller -ekstern elhandler. I tilfælde af et

koncerninternt indkøb skal netselskabet dokumentere overfor Forsyningstilsynet såvel som

overfor skattevæsenet, at indkøbet er sket på armslængdevilkår, dvs. til en pris og på vilkår, der

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

svarer til hvad to koncernuafhængige parter ville være nået frem til. Dette er helt gængs trans-

fer dokumentation, som alle typer virksomheder af en vis størrelse skal fremsende for alle deres

koncerninterne transaktioner til skattevæsenet som en del af deres selvangivelse. Samtlige net-

virksomheder skal så ydermere dokumentere dette overfor Forsyningstilsynet efter tilsvarende

dokumentationskrav. Reglerne om markedsmæssighed forhindrer derfor allerede enhver form

for krydssubsidiering via netvirksomhedernes koncerninterne indkøb.

På den baggrund er Dansk Energi grundlæggende uforstående overfor følgende bemærkning i

lovforslaget:

”Det vurderes, at en netvirksomhed, der indkøber elektricitet direkte fra koncernforbundne el-

handelsvirksomheder, ikke anskaffer elektricitet efter gennemsigtige, ikke-diskriminerende og

markedsbaserede metoder og ikke optræder som neutral markedsformidler i henhold til elmar-

kedsdirektivets artikel 31, stk. 5,"

Med denne bemærkning problematiserer lovgiver generelt et koncerninternt indkøb af nettab,

hvilket der ikke er belæg for, når netvirksomhederne fyldestgørende dokumenterer indkøbet ef-

ter gængse OECD transfer pricing metoder i overensstemmelse med gældende krav i elforsy-

ningslovens § 46. Det fremstår således uklart, hvilke konkrete analyser og begrundelser, denne

vurdering beror på.

Det er således Dansk Energis klare opfattelse, at bestemmelsen i eldirektivet i praksis netop er

opfyldt ved, at et dokumenteret markedsmæssigt indkøb af el på det frie elmarked i sin natur er

både gennemsigtigt, ikke-diskriminerende og markedsbaseret. Typisk indhenter netselskaberne

tilbud fra flere forskellige elhandlere og flere netselskaber har sendt deres nettabsforbrug i

egentligt udbud på baggrund af en konkret vurdering af, hvilke indkøbsmetoder, der skaber de

bedste betingelser for at opfylde kravet om markedsmæssighed og samtidigt sikrer et effektivt

indkøb.

Dansk Energi støtter, at eldirektivet implementeres korrekt i lovteksten, men situationen er, at

eldirektivets krav til netselskabernes indkøb af el til at dække nettabet de facto allerede er op-

fyldt og at lovimplementering heraf således knytter sig til mere til formalia end til praksis.

Givet, at lovformalia skal være på plads, forekommer det operationelt, at ministeren bemyndi-

ges til at fastsætter nærmere regler for de metoder, netvirksomhederne benytter til indkøb af

elektricitet til dækning af nettab. Imidlertid gives Forsyningstilsynet bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om

”udformningen”

af disse metoder. Dette er meget uklart, og det er en uhen-

sigtsmæssig arbejdsdeling, og bemyndigelsen til Forsyningstilsynet bør derfor slettes, således

at ministeren fastsætter fyldestgørende regler om både indhold og udformning af metoder. For-

syningstilsynet skal alene indenfor sin almindelige tilsynsbeføjelse føre tilsyn med, at netvirk-

somhederne benytter metoder korrekt og opfylder krav til udformning.

Lovforslaget peger konkret på to alternative metoder: Efter den første model vil netvirksomhe-

den skulle indkøbe elektricitet direkte på et spotmarked (day-ahead marked) for elektricitet og

der vil blive stillet krav om, at netvirksomheden enten selv varetager balanceansvaret, alterna-

tivt, at opgaven med varetagelsen af balanceansvaret udbydes. Efter den anden model vil net-

virksomheden skulle udbyde opgaven med køb af elektricitet til dækning af nettab på en kon-

trakt med afregning til spotpris plus en markup.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Energis opfattelse er, at den første model konflikter med rollefordelingen i elmarkedet.

Indkøb af elektricitet på den nordiske elbørs og balanceansvarlig virksomhed er kommercielle

funktioner, der ikke bør varetages af monopolaktører i elmarkedet

–

hverken af netvirksomhe-

derne eller af Energinet i egenskab af systemansvarlig virksomhed. Det er elhandlere, herunder

både med og uden balanceansvar, der har kompetencerne og pligten til at varetage disse kom-

mercielle funktioner i markedet og den rollefordeling i elmarkedet bør dette lovforslag ikke kom-

promittere. Det anbefales derfor, at den første model slettes fra lovforslaget i sin helhed.

Ift. til den anden model finder Dansk Energi det unødigt indsnævrende, at modellen alene peger

på indkøb af et spotprodukt med en mark-up. Det bør være netvirksomhederne og deres ejere,

der fastsætter egne præferencer og egen efterspørgsel til de elprodukter, de indkøber til dæk-

ning af nettab, under iagttagelse af det samlede produktudbud i elmarkedet, herunder fx valg af

prissikring eller grønne elprodukter. En lovmæssig indsnævring af produktvalget indsnævrer

netvirksomhedernes og deres ejeres legitime operationelle og strategiske beslutningsrum og

udgør en overimplementering af eldirektivet. Derudover risikerer en lovmæssig fastlåsning af

produktvalget at skævvride konkurrencen elmarkedet, herunder det finansielle marked, ved at

ensrette og indsnævre produktudbuddet til et væsentligt volumen i markedet.

Endvidere bør de nærmere regler, ministeren fastsætter, slå helt fast, at såfremt en netvirksom-

heds indkøb af nettab

–

under anvendelse af en foreskreven metode, dokumenteret af netvirk-

somheden i overensstemmelse med de af ministeren fastsatte krav hertil

–

resulterer i en ind-

købsaftale med en koncernforbunden elhandler i fri konkurrence med andre leverandører, er

der ingen anledning til, at Forsyningstilsynet efterfølgende kræver yderligere dokumentation for

denne aftales markedsmæssighed efter § 46. Dette nødvendige samvirke mellem den foreslå-

ede § 45 a og den eksisterende § 46 bør fremgå eksplicit af lovteksten i § 45 a.

Dansk Energi er enig i, at netvirksomhedernes indkøb af el til dækning af nettab ikke er omfattet

af forsyningsvirksomhedsdirektivet, hvilket giver god mening, eftersom el til dækning af nettab

er en homogen commodity, der umiddelbart kan indkøbes på ensartede vilkår på det frie elmar-

kedet og ydelsen er således allerede fuldt markedseksponeret. Dette bør tages i betragtning i

enhver henseende, når ministeren udmønter sin bemyndigelse, så de metoder, der fastsættes,

kan udmøntes operationelt og enkelt af netvirksomhederne uden unødige administrative proce-

durekrav og deraf følgende meromkostninger, som i sidste ende fører til højere tariffer for for-

brugerne. Disse homogene commodity-produktegenskaber knytter sig slet ikke tilsvarende til

andre af de komplekse ydelser, netvirksomhederne efterspørger i markedet og fra koncernin-

terne leverandører til varetagelsen af netplanlægningen og driften.

Dansk Energi anbefaler:

•

At bemyndigelsen i § 45, a, stk. 1 til Forsyningstilsynet om at fastsætte regler om

udformning af metoder slettes, og at denne opgave varetages under ministerens

bemyndigelse i samme bestemmelse.

•

At den første model i bemærkningerne, hvor netvirksomhederne vil skulle optræde

i rollen som kommercielle markedsaktører på elmarkedet slettes i sin helhed.

•

At bemærkningerne til den anden model ændres således, at der ikke sker en ens-

retning af netvirksomhedernes produktvalgt til dækning af nettab.

•

At samvirket mellem den foreslåede § 45 a og eksisterende § 46 i relation til Forsy-

ningstilsynets tilsyn med nettabsaftaler indføres eksplicit i § 45 a, så

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Forsyningstilsynet ikke foretager dobbelttilsyn med nettabsaftalers markedsmæs-

ighed, når § 45 a allerede er dokumenteret opfyldt efter foreskrevne metoder.

At lovteksten og bemærkningerne ikke diskriminerer mod, at koncernforbunden el-

handelsselskaber kan levere el til dækning af nettab.

2.16 Netvirksomheders personelle, tekniske og finansielle kapacitet

Lovforslaget omfatter implementering af et direktivkrav til netvirksomhederne om, at disse skal

have tilstrækkelige personelle ressourcer til at varetage bevillingsansvaret. Dette krav fremgår

imidlertid allerede af de eksisterende netbevillinger, der citerer den oprindelige vejledning fra

1999, og kravet er således de facto ikke nyt i forhold til kravene til varetagelse af den bevillings-

pligtige aktivitet for netvirksomhederne.

Dansk Energi bakker op om, at direktivkravet formelt implementeres i lovgivningen, så der ikke

kan rejses tvivl om, hvorvidt eldirektivet er tilstrækkeligt implementeret i dansk lov. Imidlertid ef-

terlader lovforslaget og bemærkningerne hertil en risiko for overimplementering af direktivet, når

Energistyrelsen efterfølgende skal føre tilsyn med, om kravet er korrekt implementeret af net-

virksomhederne. Der lægges således i lovforslaget op til, at konkrete krav til den personelle ka-

pacitet for hver enkelt netvirksomhed skal fastsættes skønsmæssigt af Energistyrelsen i forbin-

delse med bevillingsoverdragelse, ved det løbende tilsyn og ved nyudstedelse af bevillinger i

forhold til bl.a. hvert enkelt selskabs størrelse. Eftersom bestemmelsen de facto allerede er im-

plementeret i gældende ovennævnte vejledning, kan denne skønsmæssige beføjelse ikke lede

til skønsmæssige krav, som er væsentligt anderledes end i dag.

Dansk Energi anerkender, at der i bemærkningerne fremhæves en række forhold, der giver an-

ledning til betydelige kvantitative og kvalitative forskelligheder mellem netvirksomhederne, og at

der derfor ikke lægges op til at fastsætte specifikke, tværgående krav til netvirksomhedernes

personelle kapacitet, herunder til antallet af ansatte i en netvirksomhed.

Desuden bakker Dansk Energi fuldt ud op om, at samtlige koncerninterne ydelser, der erhver-

ves af netvirksomheden, og som er nødvendige for en effektiv drift og udvikling af netttet, natur-

ligvis skal erhverves af netvirksomheden på markedsmæssige vilkår og dokumenteres af net-

virksomheden i overensstemmelse med gængse transfer pricing principper som allerede fore-

skrevet og forudsat i elforsyningslovens § 46.

Det fremgår dog

af bemærkningerne, at ”Krydssubsidiering

via brug af fælles serviceselskaber

kan navnlig give elhandelsvirksomheder, der er vertikalt integreret med netvirksomheden, en

urimelig konkurrencefordel sammenlignet med uafhængige elhandelsvirksomheder.”

Der er her

tale om en spekulativ betragtning, der forudsætter decideret lovbrud af netvirksomhederne med

elforsyningslovens § 46, som jo foreskriver, at enhver koncernintern transaktion skal ske på

markedsvilkår og dokumenteres i overensstemmelse med anerkendte OECD transfer pricing

metoder. Når § 46 er opfyldt kan der pr. definition ikke ske krydssubsidiering via hverken ser-

viceselskaber, elhandelsvirksomheder eller andre koncernfælles funktioner, som netvirksomhe-

den kontraherer med. Sådanne spekulative betragtninger bør slettes fra lovforslagets bemærk-

ninger.

Endvidere fremgår det i bemærkningerne, at ”Samtidig

bør det ikke helt udelukkes, at vertikalt

integrerede virksomheder skal kunne få gavn af de synergieffekter, der kan ligge i den vertikale

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

integration. Brug af fælles serviceselskaber bør ske inden for rammer, der forhindrer krydssub-

sidiering.”

Formuleringen ”bør det ikke helt udelukkes” tyder på, at lovgiver ikke anerkender –

eller kun i meget begrænset omfang anerkender

–

de betydelige synergifordele, der eksisterer

ved, at elnettet ejes og drives som en del af integrerede energikoncerner. Det er synergifordele,

som gavner brugerne af elnettet og samfundet som helhed. Integrerede energiselskaber er ker-

nen i den danske energimodel og styrken ved dem er, at de netop er i stand til på overordnet

strategisk niveau at tænke på tværs af værdikæden og samlet set realisere de helt legitime

”samordningsmekanismer”,

som eldirektivet klart foreskriver, ikke bør hindres af den nationale

implementering.

I eldirektivets artikel 35, 2. litra c. fremgår det således i relation til kravet om selvstændig beslut-

ningskompetence, at ”Dette

bør ikke hindre, at der kan eksistere passende samordningsmeka-

nismer, der sikrer, at modervirksomhedens økonomiske og ledelsesmæssige tilsynsrettigheder

med hensyn til udbyttet, der er indirekte reguleret i henhold til artikel 59, stk. 7, af midler inve-

steret i et dattervirksomhed tilgodeses.”

Det forekommer således problematisk

og bekymrende,

hvis lovgiver reelt ikke anerkender eldirektivets tekst, og ikke anerkender, at sådanne legitime,

effektive og nødvendige samordningsmekanismer forfølges og realiseres i de integrerede ener-

givirksomheder til gavn for virksomheder, andelshavere, borgere og kunder. Hvis lovgiver alene

er af den grundopfattelse,

at ”…

det ikke helt udelukkes, at vertikalt integrerede virksomheder

skal kunne få gavn af de synergieffekter, der kan ligge i den vertikale integration

…”, må det be-

tragtes som et fundamentalt opgør med den danske forbrugerejede energimodel og det grund-

læggende rationale i den, som gennem generationer har vist sig egnet til at frembringe en ef-

fektiv energiforsyning til danske forbrugere og virksomhederne. Hvis et sådant opgør reelt er

intentionen med denne bemærkning, bør det uddybes betydeligt og dokumenteres udtøm-

mende. Hvis et sådant opgør derimod ikke er intentionen med bemærkningen, bør den omfor-

muleres sådan, at

”samordningsmekanismer”

utvetydigt anerkendes, når disse er frembragt og

dokumenteret efter reglerne i § 46.

Derudover fremgår det af bemærkningerne,

”… at bevillingshaveren bør

have ansat det personale, der udover at have fornødne kvalifikationer og kompetencen til at

træffe de daglige ledelses- og driftsmæssige beslutninger også bør have kompetencen til at ud-

øve den økonomiske styring af virksomheden i relation til virksomhedens daglige drift.”.

Hertil bemærker Dansk Energi, at den økonomiske styring af netvirksomhedens daglige drift i

de større selskaber fuldt ud ligger indenfor direktørens selvstændige beslutningskompetence at

varetage, mens den overordnede, økonomiske og strategiske styring af netvirksomheden ret-

mæssigt foretages på ejerniveau, dvs. på koncernniveau. Dette er helt i overensstemmelse

med eldirektivets anerkendelse af legitime

”samordningsmekanismer”.

Det forekommer derfor

ikke relevant specifikt at udsondre kompetencen til at udøve den økonomiske styring af netvirk-

somhedens daglige drift fra den generelle ledelses- og driftsmæssige beslutningskompetence,

der stilles krav om i lovforslaget. En udsondring heraf i lovforslaget vil alene være ukomplet ift.

den samlede portefølje af beslutningskompetencer, som ledelsen i en netvirksomhed skal være

i besiddelse for at forestå det samlede bevillingsansvar. Derudover kunne en sådan udsondring

indikere, at det er lovgivers forhåndsformodning, at en netvirksomhed ikke retmæssigt kan be-

nytte sig af en koncernfælles økonomistyringsfunktion til varetagelsen af den strategiske økono-

miske styring af netvirksomheden. En sådan formodning ville være i strid med eldirektivets arti-

kel 35, 2. litra c som citeret ovenfor. På den baggrund anbefales det, at udsondringen af

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kompetencen til at udøve den økonomiske styring af netvirksomhedens daglige drift udgår af

bemærkningerne.

Derudover bør kravene og personel kapacitet i det hele taget i praksis udmøntes, så fælles di-

rektion og fælles funktioner i fusionerede energikoncerner med to eller flere selvstændige, fort-

sættende netvirksomheder anerkendes og accepteres på en måde, der sikrer, at der ikke op-

står administrative krav om unødige dobbeltfunktioner, som hindrer realisering af synergier, der

udgør det drivende og helt grundlæggende rationale for fusioner og opkøb i sektoren.

Dansk Energi anbefaler:

•

At bemærkninger vdr. krydssubsidiering på baggrund af implicitte, spekulative be-

tragtninger om lovbrud med § 46 udgår af lovforslaget.

•

At bemærkningen om, at ”…

det ikke helt udelukkes, at vertikalt integrerede virk-

somheder skal kunne få gavn af de synergieffekter, der kan ligge i den vertikale

integration

…”

enten uddybes og begrundes betydeligt, så den klart og entydigt

angiver lovgivers intention hermed, eller at den udgår i sin helhed fra lovforslaget.

•

At bemærkningen om, at bevillingshaveren ”…

også bør have kompetencen til at

udøve den økonomiske styring af virksomheden i relation til virksomhedens dag-

lige drift.”

udgår fra bemærkningerne.

2.17 Dataadskillelse

Af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 84, stk. 3, fremgår det, at bestemmelsen vil

sikre, ”at data som netvirksomhederne modtager som

led i udøvelsen af deres virksomhed, ikke

vil blive videregivet på diskriminerende vis til berettigede parter uden for datahubben”.

Sikring af et sådant hensyn bakker Dansk Energi naturligvis utvetydigt op om

–

og har længe

gjort - med afsæt i elforsyningslovens § 84, stk. 1 samt § 72 c, stk. 1.

Det er derfor Dansk Energis vurdering, at det skaber juridisk uklarhed, hvordan det nye stk. 3 i

§ 84 a skal forstås i forhold til den allerede gældende bestemmelser i § 84 a, stk. 1 samt den

gældende § 72 c, stk. 1. Disse to bestemmelser dækker i kombination det samme hensyn, som

det hensyn man ønsker at opnå med det nye stk. 3. Det vil således ikke kunne undgås, at der

vil forekomme overlap mellem de tre bestemmelser, hvis der indsættes et nyt stk. 3, og de to

gældende bestemmelser, til sikring af ikkediskriminerende videregivelse af data, bevares.

Dansk Energi skal derfor foreslå, at ordlyden af eldirektivets artikel 34 om ikkeforskelsbehand-

lende adgang til data indarbejdes i bemærkningerne til den allerede gældende § 84 a, stk. 1 og

at dette kombineres med de kommentarer vedr. misbrug af information og henvisninger til intern

overvågning, der ligeledes er til den gældende § 72 c, stk. 1.

Som en konsekvens af Dansk Energis ovenstående forslag, bør forslaget til ændring af § 84,

stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 65, udgå, da det vurderes, at hensynet allerede er dækket ind af

gældende bestemmelser. Klager om videregivelse af data på diskriminerende vis vil således

naturligvis allerede i dag kunne indbringes for Forsyningstilsynet.

Det skal desuden bemærkes, at der i de almindelige bemærkninger til bestemmelsen henvises

til bekg. nr. 358/2003 om sideordnet aktiviteter. Imidlertid bør det utvetydigt fremgå af

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bemærkningerne, at bekg. 358/2003 om sideordnet aktiviteter alene finder anvendelse i forhold

til mindre netselskaber med under 100.000 tilsluttede kunder, da det i praksis har givet anled-

ning til fortolkningstvivl. Dette bør desuden generelt sikres igennem lovforslaget, de steder hvor

der henvises til bekg. 358/2003.

Dansk Energi anbefaler:

•

At ordlyden af eldirektivets artikel 34 om ikkeforskelsbehandlende adgang til data

indarbejdes i bemærkningerne til den allerede gældende § 84 a, stk. 1 og at dette

kombineres med de kommentarer vedr. misbrug af information og henvisninger til

intern overvågning, der ligeledes er til den gældende § 72 c, stk. 1

•

At forslaget til ændring af § 84, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 65, bør udgå, da det

vurderes, at hensynet allerede er dækket ind af gældende bestemmelser. Klager

om videregivelse af data på diskriminerende vis vil således naturligvis allerede i

dag kunne indbringes for Forsyningstilsynet.

2.18 Energilageraktiviteter

Energistyrelsen læner sig i §5 op ad definitionen af ”energilagring” i direktivet.

»14) Energilagring: i elektricitetssystemet, udsættelse af den endelige anvendelse af elektricitet til et se-

nere tidspunkt end det, hvor den blev produceret, eller konvertering af elektrisk energi til en energiform,

der kan lagres, lagringen af sådan energi og den efterfølgende rekonvertering af sådan energi til elektrisk

energi eller anvendelse som anden energibærer.«

Denne definition er meget uhensigtsmæssig, da mange almindelige forbrugsanlæg og -appara-

ter vil falde inden for definitionen. Det vil fx være mobiltelefoner, laptops, luft/vand varmepum-

per, elbiler mv. Da det ikke vurderes opnåeligt at få ændret definitionen, bør det fremgå tydeli-

gere af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvilke typer af energilageranlæg, som

Energistyrelsen mener er omfattet af direktivet, og hvilke energilageranlæg netvirksomheder må

eje og drive.

I de almindelige bemærkninger på side 109 skriver Energistyrelsen energilager kun skal betrag-

tes som et energilager i direktivets forstand hvis delprocesserne foregår i en teknisk og organi-

satorisk integreret operation. Det bør eksemplificeres i de almindelige bemærkninger hvad der

menes med en teknisk og organisatorisk integreret operation. Vil en leaset varmepumpe fx

være et energilager i direktivets forstand.

Det er uklart, om et elektrolyseanlæg isoleret set vil være omfattet af bestemmelserne om ener-

gilageranlæg. Det er Dansk Energis klare opfattelse, at elektrolyseanlæg bør være omfattet af

reglerne, så de som udgangspunkt ikke kan ejes af net- eller transmission. Markedet for elek-

trolyse og power to X er et relativt nyt marked i vækst, og det er vigtigt, at man ikke skævvrider

markedet til ugunst for de kommercielle aktører. Desuden er elektrolyse omfattet af definitionen

af energlager, som omfatter: ”konvertering af elektrisk energi til en energiform, der kan lagres”. I

definitionen nævnes ikke noget om, at konverteringen skal være integreret med lagringen eller

lignende.

Vi tolker det, som Energistyrelsen skriver i på side 114 i de almindelige bemærkninger om brug

af containerbatterier således, at Energistyrelsen bekræfter at brug af containerbatterier

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

sidestilles med back-up batterier, så længe de kun anvendes til at sikre en sikker og pålidelig

drift af elforsyningsnettet. Dansk Energi mener at containerbatterier, som erstatning for diesel-

generatorer, i direktivets forstand er at betragte som fuldt integrerede netkomponenter, da de

driftsmæssigt er en fuldt integreret del af at opretholde en sikker og pålidelig elforsyning.

Der henvises desuden i de almindelige bemærkninger til bekg. nr. 358/2003 om sideordnet akti-

viteter. Imidlertid bør det utvetydigt fremgå af bemærkningerne, at bekg. 358/2003 om sideord-

net aktiviteter alene finder anvendelse i forhold til mindre netselskaber med under 100.000 til-

sluttede kunder, da det i praksis har givet anledning til fortolkningstvivl. Dette bør desuden ge-

nerelt sikres igennem lovforslaget, hvor der henvises til bekg. 358/2003.

Dansk Energi anbefaler:

•

At det skrives tydeligere i bemærkningerne til definitionen af energilageranlæg,

hvilke typer af energilageranlæg, som Energistyrelsen mener er omfattet af direkti-

vet, og hvilke energilageranlæg netvirksomheder må eje og drive.

•

At det bør præciseres i bemærkningerne, at elektrolyseanlæg er omfattet af defini-

tionen af energilageranlæg

–

uanset ejerforhold eller forhold omkring integration.

•

At det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at containerbatterier kan have

karakter af fuldt integrerede netkomponenter.

•

At det utvetydigt bør fremgå af bemærkningerne generelt i lovforslaget at bekg.

358/2003 om sideordnede aktiviteter alene finder anvendelse i forhold til mindre

netselskaber med under 100.000 tilsluttede kunder.

2.19 Transmissionssystemoperatørens opgaver og anskaffelse af ydelser

I Danmark har Energinet i 2013-2014 investeret i tre nye synkronkompensatorer i Fraugde,

Herslev og Bjæverskov, til en samlet pris på ca. 600 mio. DKK. Sammen med de to synkron-

kompensatorer, som allerede står i Vester Hassing (1964) og Tjele (1976), har Energinet inve-

steret i, i alt, fem synkronkompensatorer.

De ydelser, der leveres af synkronkompensatorer, kan også leveres af andre aktører, enten fra

synkrongeneratorer i form af kraftværker, eller fra markedsmæssige investeringer i synkron-

kompensatorer. Der er således ikke belæg for at synkronkompensatorer, og de ydelser der le-

veres herfra, skal reguleres som rene netaktiver, der kun kan ejes og drives af transmissions-

systemoperatøren. Synkronkompensatorer bør derfor ikke reguleres som rene ’fuldt integrerede

netkomponenter’ i henhold til eldirektivet (2019/944).

Udgangspunktet i et liberaliseret marked bør være, at det er markedet, som skal afgøre hvilke

anlæg, der kører, frem for, hvem der ejer anlæggene. Derfor bør Energinets egne investeringer

ikke automatisk have forrang over anlæg, som er ejet af kommercielle aktører. I stedet bør

Energinet og Energistyrelsen tilstræbe at etablere et fair konkurrencegrundlag mellem alle po-

tentielle leverandører, statslige som private.

Af bemærkningerne i forslag til L 115, samling 2019/20 Lov om ændring af lov om Energinet,

lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (ændring af den økonomiske regulering af

Energinet og ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet m.v.) (feb

II)(https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/KEF/bilag/67/2104174.pdf) fremgår det:

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

”Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at den, der varetager transmissi-

onsvirksomhed, så vidt muligt skal udbyde synkronkompensatorernes ydelser på markedsvil-

kår. Baggrunden for dette er, at det følger af gældende § 27 a, stk. 2, at Energinet skal anvende

markedsbaserede metoder ved anskaffelse af energi og andre ydelser, herunder om spæn-

dingsregulering, til at opretholde det fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed. Er der kun én

virksomhed, der tilbyder ydelser omfattet af § 27 a, stk. 2, 1. pkt., anvender Energinet regule-

rede priser til betaling for ydelser. Det foreslås, at omkostninger for synkronkompensatorer op-

gøres separat fra de øvrige omkostninger for den, der varetager transmissionsvirksomhed, jf.

den foreslåede § 71 b. Det forudsættes videre, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at i

tilfælde, hvor manglende konkurrence medfører, at udbud på markedsvilkår ikke er muligt, vil

synkronkompensatorernes ydelser blive underlagt et prisloft. Prisloftet fastsættes ud fra en me-

tode anmeldt i overensstemmelse med bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og an-

vendelse af eltransmissionsnettet m.v. Synkronkompensatorernes omkostninger og indtægter

vil således ikke indgå i indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed”.

Dansk Energi skal derfor kraftigt opfordre til, at hvis ejerskabet af synkronkompensatorer frem-

over fortsat skal ligge hos Energinet, så bør der som et absolut minimum ske en selskabsmæs-

sig adskillelse, så der ikke hersker tvivl om, at Energinet agerer efter konkurrenceneutrale prin-

cipper, og således at Energinets egne anlæg ikke nyder urimelig forrang overfor private aktører.

Energinet bør se selskabsmæssig adskillelse som en styrke, fordi det kan højne troværdighe-

den omkring Energinets ageren i konkurrenceudsatte markeder.

Dansk Energi anbefaler:

•

At det anføres i bemærkningerne, at synkronkompensatorer ikke defineres som

fuldt integrerede netkomponenter.

•

At hvis ejerskabet af synkronkompensatorer fremover fortsat skal ligge hos Ener-

ginet, så bør der som et absolut minimum ske en selskabsmæssig adskillelse, så

der ikke hersker tvivl om, at Energinet agerer efter konkurrenceneutrale principper,

og således at Energinets egne anlæg ikke nyder urimelig forrang overfor private

aktører.

2.20 Udvidelse af Forsyningstilsynets adgang til at indhente oplysninger fra selskaberne

Dansk Energi skal helt overordnet bemærke, at de relevante myndigheder nævnt i § 84, alle-

rede i dag har en ganske bred hjemmel til indhentelse af oplysninger i forbindelse med deres

tilsyn.

Forsyningstilsynet har fx, som led i deres klagebehandling, tilsynsarbejde eller i forbindelse

med overvågning af markedet vide beføjelser ift. indhentning af oplysninger. En beføjelse, der

giver Forsyningstilsynet adgang til stærkt fortrolige oplysninger, der ofte relaterer sig til konkur-

rencefølsomme og økonomisk følsomme oplysninger.

Dansk Energi skal derfor på det kraftigste opfordre til, at Forsyningstilsynet samt andre rele-

vante myndigheder nævnt i § 84

–

i lyset af de vide beføjelser til indhentelse af stærkt fortrolige

oplysninger

–

har et vedvarende fokus på overholdelse af forvaltningslovens § 27 og offentlig-

hedslovens § 30 samt at myndigheder ikke uden videre offentliggør oplysninger, der har ind-

gået i en afgørelse.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Energi skal i den forbindelse henvise til, at man i betænkning til offentlighedsloven

(http://www.krim.dk/undersider/retskilder/betaenkning1510-offentlighedsloven-2009.htm)

i 2009 netop

har henvist til, at man i sager efter konkurrencelovgivningen generelt har undtaget visse oplys-

ninger fra offentlighedslovens bestemmelser ud fra en betragtning om, at der er tale om fortro-

lige oplysninger. Da der i Forsyningstilsynets klagebehandling, generelle tilsyn eller overvåg-

ning ofte er tale om konkurrencemæssige overvejelser, finder Dansk Energi det væsentligt, at

Forsyningstilsynet

–

ligesom de generelle konkurrencemyndigheder

–

er opmærksomme på føl-

gende (vores fremhævning):

”

I forbindelse med konkurrencesager kommer konkurrencemyndighederne i besiddelse af for-

trolige oplysninger i betydeligt omfang, f.eks. når der indhentes oplysninger fra virksomheder til

belysning af et bestemt marked. Der vil ofte være tale om faktiske oplysninger i form af regn-

skabsmæssige forhold, indholdet af aftaler, markeder/ markedsandele, indtjening, priser, om-

kostninger etc.

Det ville i høj grad kunne påvirke konkurrenceforholdene på det pågældende marked, hvis en-

hver ved hjælp af offentlighedsloven kunne opnå indsigt i disse oplysninger. Et eksempel kunne

være, at man som aktør på et marked via en klage til konkurrencemyndighederne ville kunne få

indsigt i sine konkurrenters allermest følsomme oplysninger. Man ville altså via konkurrence-

myndighedernes mellemkomst få adgang til oplysninger, som konkurrencemyndigheder

–

under

enhver anden form

–

ville gøre alt for at forhindre blev udvekslet mellem konkurrenter.”

Forsyningstilsynet kommer således ofte i besiddelse af faktiske

oplysninger i form af regn-

skabsmæssige forhold, indholdet af aftaler, markeder/ markedsandele, indtjening, priser, om-

kostninger etc.

Dette både i sager i relation til kommercielle selskaber

–

men også i forhold til

sager vedrørende ikke-kommercielle selskaber. I begge tilfælde bør fokus være på hensynet til

konkurrencefølsomme oplysninger.

Dansk Energi opfordrer til, at der generelt bør være større opmærksomhed hos myndighederne

nævnt i § 84 på, at de med deres vide beføjelser ligger inde med oplysninger, der

–

hvis de var

udleveret som led i en konkurrencesag

–

ville kunne undlades fra offentlighedslovens aktind-

sigtsbestemmelser. Samtidig bør myndighederne have større opmærksomhed på hvilke oplys-

ninger, der indgår, når selve afgørelsen offentliggøres. Dansk Energi oplever en tendens til, at

der ikke tages hensyn til eventuelle konkurrencefølsomme oplysninger ved offentliggørelse af

afgørelser, der angår et netselskab, hvilket bestemt er uhensigtsmæssigt og i værste fald i strid

med tavshedspligtsreglerne.

Dansk Energi skal endelig gøre opmærksom på, at udvidelsen af bestemmelsen til sprogligt

også

at dække ”vertikalt integrerede” samt ”forbundne foretagender”

synes ganske unødvendig

set i lyset af, at Forsyningstilsynet allerede i dag indhenter oplysninger ganske bredt

–

fx i sager

om markedsmæssighed, hvor også ikke-koncernforbundne parter er blevet bedt om at levere

oplysninger med henvisning til § 84. Det må derfor lægges til grund, at Forsyningstilsynet også i

dag har hjemmel til indhentelse af sådanne oplysninger, hvorfor Dansk Energi har umådelig

svært ved at se behovet for ændringen.

For en ordens skyld bemærkes, at det synes juridisk uhensigtsmæssigt at anvende et begreb

som ”forbundne foretagender” i en lovbestemmelse, når begrebet alene er defineret i bekg.

2015 af 6. marts 2015.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Energi anbefaler, at forslag til ændring af § 84 med tilhørende bemærkninger udgår

af lovforslaget i sin helhed.

2.21 Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser i forhold til det regionale koordinations-

center

Oprettelsen af de regionale koordinationscentre er det næste skridt i en trinvis proces, der skal

sikre, at transmissionsnettet og markedet drives uafhængigt af nationale TSO-interesser.

Første skridt var de nuværende RSC’er (Regional Security Coordinator), som skulle udarbejde

anbefalinger for hvordan, transmissionsnettet og markedet drives mest optimalt i et regionalt

perspektiv. Med overgangen fra RSC til RCC (Regional Coordination Centre) får den nye enhed

yderligere ansvar og skal blandt andet varetage kapacitetsberegningen i transmissionsnettet.

Enheden kommer dermed i stigende grad til at være styrende for Energinets, Statnetts,

Svenska Kraftnäts og Fingrids beslutninger om markedsdriften. Alt sammen for at understøtte

strømmens fri bevægelighed på tværs af Europa.

Forhandlingerne under Clean Energy Package viste tydeligt TSOernes massive modstand mod

et tæt integreret TSO-samarbejde i faserne omkring markedsdriften. Derfor påhviler der Forsy-

ningstilsynet og de øvrige nordiske tilsynsmyndigheder en meget stor rolle i at sikre, at det nor-

diske regionale koordinationscenters beslutninger reelt er uafhængige af TSO-egeninteresser,

der ikke er fyldestgørende begrundet i systemsikkerhed. Yderligere bør Forsyningstilsynet og

de øvrige nordiske tilsynsmyndigheder meget mere proaktivt end i dag stoppe den gængse

praksis, hvor TSOer flytter interne flaskehalse i transmissionsnettet til budområdegrænserne og

dermed skævvrider markedet.

Dansk Energi anbefaler:

•

At det beskrives i bemærkningerne til lovforslaget, at Forsyningstilsynet vil skulle

igangsætte en formel, transparent monitorering af, hvordan det regionale koordi-

nationscenters beslutninger og anbefalinger føres ud i praksis. Målet er at sikre, at

den nye enhed reelt får den beslutningskompetence og indflydelse, den er tiltænkt.

•

At det beskrives i bemærkningerne, at Forsyningstilsynet og de øvrige nordiske

tilsynsmyndigheder vil skulle sikre, at der er et tilstrækkeligt samarbejde mellem

det nordiske regionale koordinationscenter og de omkringliggende regionale koor-

dinationscentre, så der sikres et tættere og bedre driftssamarbejde med Tyskland

og kontinentet.

2.22 Teknisk og finansiel kapacitet for elproduktionsbevillinger

Dansk Energi finder det problematisk, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med nærvæ-

rende lovforslag ikke foretager den nødvendige ændring af § 10, således vindmøller og solcel-

ler undtages fra krav om elproduktionsbevilling (som for landvindmøller og solceller på land hi-

storisk indtil 2018 har været praksis), når man alligevel foretager en ændring af elforsyningslo-

ven § 10.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Energi foreslår således, at bestemmelsen om elproduktionsbevillinger bør ændres, så

der ikke længere er krav om, at vindmøller og solceller skal have elproduktionsbevilling.

Vindmølle- og solcelleejere på land har tidligere ikke skulle have elproduktionsbevilling i prak-

sis, da de kunnet tilslutte sig i forskellige tilslutningspunkter på under 25 MW. Denne mulighed

blev med bekendtgørelse nr. 1128 af 7. september 2018 om nettilslutning af vindmøller og sol-

celleanlæg lukket. Der er ingen praktisk grund til, at vindmøller og solceller på land skal have

den bevilling, da både brændstofomkostninger og skrotningsomkostninger er meget lave for

vindmøller og solceller på land, hvorfor der ikke er behov for at stille krav om finansiel kapacitet.

Desuden stilles der allerede krav om teknisk kapacitet i form af krav om, at der er tilknyttet en

driftsansvarlig person godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1608 af 20. de-

cember 2017 om sikkerhed for drift af elektriske anlæg. Ligeledes skal landvindmølleparker cer-

tificeres efter bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificering af vindmøller.

Disse regler er fuldt ud tilstrækkelige til at sikre den tekniske kapacitet, hvilket også er afspejlet i

Energistyrelsens praksisnotat.

Havvindmølleparker er omfattet af regler om elproduktionstilladelser efter VE-loven. Når hav-

vindmølleparker også skal have elproduktionsbevillinger, er der tale om dobbelttilladelse til

samme aktivitet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Dansk Energi foreslår derfor konkret, at ordet ”anlæg” ændres til ”kraft- og kraftvarmeanlæg” i

elforsyningslovens § 10.

Ovenstående forslag til lovændring er ikke diskriminerende, idet der er tale om forskellige typer

anlæg, som så selvfølgelig skal behandles på forskellig vis.

Dansk Energi anbefaler, at bestemmelsen om elproduktionsbevillinger bør ændres, så der

ikke længere er krav om, at vindmøller og solceller skal have elproduktionsbevilling.

2.23 Regnskabsmæssig adskillelse af omkostninger til energispareordningen

Energispareaftalen udløber 31. december 2020. I den forbindelse foreslås to bestemmelser

ændret. Det drejer sig om elforsyningslovens § 22, stk. 10, og § 69, stk. 4, nr. 2. Det foreslås

således, at § 22, stk. 10 om netselskabernes pligt til at føre et separat energispareregnskab op-

hæves. De resterende omkostninger ved energispareordningen, herunder til indberetning og

tilsyn efter ordningens ophør vil således overgå til reguleringsregnskabet.

Med lovforslaget foreslås § 69, stk. 4, nr. 2, samtidig ændret. Bestemmelsen i § 69, stk. 4. nr. 2,

regulerer selskabernes mulighed for forhøjelse af indtægtsrammen til dækning af omkostninger

til energispareindsatsen uden for omkostningsrammen og forrentningsrammen. Denne mulig-

hed ophæves ligeledes som en konsekvens af, at energispareaftalen udløber 31. december

2020 og som konsekvens af at bestemmelsen i § 22, stk. 10, om, at netvirksomhedernes ind-

tægter og omkostninger forbundet med energibesparelsen skal holdes regnskabsmæssigt ad-

skilt fra netvirksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger, ligeledes ophæ-

ves.

Disse ændringer vil medføre en række konsekvensændringer i indtægtsrammebekendtgørel-

sen.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Af bemærkningerne fremgår i forhold til netvirksomhedernes indtægtsrammefastsættelse, at

netvirksomhederne fremadrettet vil skulle ansøge Forsyningstilsynet om at få dækket de tilba-

geværende omkostninger til energispareordningen efter 2020 gennem et tillæg til indtægtsram-

men på samme måde som netvirksomhederne i dag ansøger Forsyningstilsynet om at få dæk-

ket omkostningerne til myndighedsbehandling efter indtægtsrammebekendtgørelsens § 26,

stk.3, nr. 3.

Dansk Energi kan støtte dette.

Dansk Energi anbefaler:

•

At det i bemærkningerne og i indtægtsrammebekendtgørelsen præciseres, at net-

virksomhederne vil kunne få dækket samtlige tilbageværende omkostninger, net-

virksomhederne vil have i forbindelse med energispareordningens afslutning, her-

under omkostninger eller periodisering af omkostninger til deciderede energibe-

sparelser, hvor fakturaen fx er indkommet for sent i forhold til 2020-regulerings-

regnskabet, administrative omkostninger ved indberetning mv i 2021 og i øvrigt

alle andre typer omkostninger relateret til ordningen og den afslutning.

•

At ovenstående bør fremgå eksplicit af indtægtsrammebekendtgørelsens § 10, stk.

3, nr. 1, som bør justeres, så det står klart, at de omtalte omkostninger ved afslut-

ningen af energispareordningen ikke indgår i benchmarkingen af netselskabernes

økonomiske effektivitet. Dette betyder i øvrigt også at de omtalte omkostninger

som medfører en indtægtsrammeforhøjelse ikke skal indgå i re-kalibreringen af

netselskabernes indtægtsrammer mellem første og anden reguleringsperiode.

•

At energisparebekendtgørelsen konsekvensænders i overensstemmelse med æn-

dringerne i elforsyningsloven og i indtægtsrammebekendtgørelsen.

•

At der er behov for se på på de øvrige hjemmelsbestemmelser i elforsyningsloven

om energispareforpligtelsen. Elforsyningslovens § 22, stk. 1 nr. 5, om netselsk-

abernes energispareforpligtelse efter 31. december 2020 vil være indholdsløs, og

synes derfor ikke relevant at bevare. Energispareaftalen udløber og selskaberne

vil således ikke herefter have denne forpligtelse. På samme måde vil der næppe

være behov for at fastsætte regler om selskabernes mål således som der er hjem-

mel til i § 22, stk. 4 og 5.

2.24 Ensretning af netbevillingernes udløbsdato

Med lovforslaget ensrettes det tidspunkt, hvor netbevillingerne udløber. Det sker ved at for-

længe

–

uden forudgående ansøgning

–

bevillingernes udløb til 31. december 2025 med deres

gældende indhold og vilkår. Ændringen træder i kraft 1. januar 2021.

Netbevillingerne er alle blevet udstedt for en 20-årig periode jf. EFL § 19, men på forskellige

tidspunkter i årene 2002-2005, hvorfor deres oprindelige udløbsdatoer ville ske løbende i årene

2022-2025.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at det ikke kan udelukkes, at der efter den 1.

januar 2021, inden for den resterende bevillingsperiode med udløb den 31. december 2025, vil

kunne ændres i vilkårene for en eksisterende bevilling, inden for de rammer, som loven udstik-

ker herfor. Endvidere vil det ikke kunne udelukkes, at der vil kunne forekomme ændringer i

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

netvirksomhedernes opgaveportefølje, eksempelvis i medfør af et individuelt myndighedspålæg

eller i medfør af ændrede krav i regelgrundlaget.

Af Klima, Energi og Forsyningsministeriets analyse af forsyningssikkerheden i elsektoren

frem-

går følgende: ”En

bevilling er en begunstigende forvaltningsakt og retten til at drive netvirksom-

hed på de vilkår, som er fastsat i bevillingen, kan ikke uden videre grundlæggende ændres. […]

De centrale vilkår i de udstedte bevillinger er, at bevillingshaveren skal opfylde krav og regler i

elforsyningsloven og i bekendtgørelser udstedte herefter. De udstedte bevillinger er derfor som

udgangspunkt ikke til hinder for, at der sker ændringer i reguleringen af netvirksomhederne, så

længe ændringerne ikke grundlæggende ændrer på centrale forudsætninger, som den udstedte

bevilling hviler på. Hvor grænsen for den mulige regulering går i relation til grundlovens § 73 må

imidlertid afgøres ud fra en meget konkret bedømmelse, hvor en række faktorer indgår.

Dansk Energi anbefaler, at det af bemærkningerne til bestemmelsen tillige anføres, at

eventuelle ændringer i reguleringen af netvirksomhederne ikke grundlæggende må ændre

på centrale forudsætninger, som den udstedte bevilling hviler på. Og hvor grænsen for en

sådan regulering går, i relation til grundlovens § 73, må afgøres ud fra en meget konkret

bedømmelse, hvor en række faktorer indgår.

2.25 Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslagets vurdering af administrative konsekvenser synes ikke at anerkende, at der indfø-

res en række nye opgaver, som vil medføre et øget ressourcetræk og dermed også indebære

administrative konsekvenser, der i sidste ende (og alt andet lige) vil føre til stigende priser og

tariffer.

Fx vil krav om udarbejdelse af netudviklingsplaner, servicering af borgerenergifællesskaber,

specificering af fleksibilitetsydelser, nye procedurer for indkøb af el til nettab, udfærdigelse af

tekniske forskrifter mv. helt oplagt indebære et øget ressourcetræk i netvirksomhederne og om-

kostningerne hertil vil skulle dækkes via nettarifferne.

Hertil kommer nye krav for de kommercielle aktører til kontrakter og fakturaer, som kan være

forbundet med betydelige investeringer i nye IT-systemer for nogle handelsselskaber, mens an-

dre selskaber lettere kan håndtere implementeringen af de nye krav indenfor eksisterende IT-

systemer. Man skal dog hos ministeriet være bevidst om, at kompleksiteten og omfanget af

krav til kontrakter og faktura vil have stor betydning for

hvor

store administrative omkostninger

man påfører de kommercielle selskaber - særligt i forhold til informationskravet på fakturaen. I

sidste ende vil øget omkostninger for selskaberne medføre stigninger i elprisen for forbrugerne.

Endelig ses med lovforslaget en række nye opgaver og tilsynsbeføjelser for Forsyningstilsynet,

som

–

qua branchefinansieringen af tilsynet

–

ligeledes vil have en pris- og tarifeffekt.

På trods af det øgede tilsyn og en lang række nye og omfattende administrative omkostninger

vurderes det i lovforslagets almindelige bemærkninger dog, at lovforslagets

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Forsyning/baggrundsanalyse_af_forsyningssikkerheden_-_el.pdf

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bemyndigelsesbestemmelser medfører administrative konsekvenser som ikke overstiger 4 mio.

kr. Der mangler imidlertid en begrundelse og beregninger som grundlag for ministeriets vurde-

ring.

Dansk Energi ser med stor bekymring på, at man med lovforslaget giver hjemmel til Forsynings-

tilsynet til at udfærdige bekendtgørelser, som har direkte betydning for omfanget af administra-

tive omkostninger for branchen, uden at lovforslaget giver en tydelig retning for udstedelse af

bekendtgørelserne. Det er ikke alene et demokratisk problem. Det sætter også væsentligt

spørgsmål ved grundlaget for ministeriets vurdering af de tilknyttede administrative konsekven-

ser, der må ses som værende særdeles usikre, da man med lovforslaget henlægger de nye

omkostningsfulde krav på bekendtgørelsesniveau

Det anføres i bemærkningerne, at nye opgaver for Forsyningstilsynet vil medføre et behov for

samlet set minimum 7�½ -8 årsværk. Disse vil skulle finansieres af markedets aktører, hvilket i

sidste ende har konsekvenser for forbrugerne.

Ser man på hele branchens udgifter til ét ekstra årsværk beløber udgiften sig til ca. 750.000. kr.

per årsværk (inkl. overhead på 250.000). Herved vil de direkte administrative omkostninger til

det øget tilsyn alene beløbe sig til min. 6 mio. kr. årligt.

Ser man alene på de administrative omkostninger, som pålægges de kommercielle selskaber, i

form af nye krav til kontrakter og fakturer, som ca. 50 elhandelselskaber skal implementere,

skal hvert selskab kunne implementere de nye krav med alt hvad det indebærer af afklaring,

udvikling og testning for 80.000 kr. for, at de administrative omkostninger ikke overstiger 4 mio.

Det er ganske urealistisk.

Det er således Dansk Energis overbevisning, at de administrative konsekvenser for branchen

langt vil overstige 4 mio. kr. Dansk Energi vurdering vil være, at de nye krav til både netselsk-

aber og kommercielle aktører vil beløbe sig til løbende omkostninger på minimum 30 mio. kr.

indeholdende både engangs-implementeringsomkostninger samt løbende årlige omkostninger.

Dansk Energi vil opfordre ministeriet til at fremlægge beregninger og et transparent grundlag for

sin vurdering, som kan anskueliggøre, at de administrative konsekvenser ikke overstiger 4 mio.

kr. for branchen som helhed. Dette mangler helt.

Slutteligt skal det bemærkes, i relation til Forsyningstilsynets udgifter, at disse er steget fra 59

mio. i 2017 til 100 mio. i 2020, hvilket i runde tal svarer til 60-70 årsværk. På den baggrund

fremstår vurderingen af de 7�½-8 årsværk, der vurderes at blive drevet af dette lovforslag ikke

velunderbygget, eftersom Forsyningstilsynets opgaveportefølje os bekendt ikke er udvidet væ-

sentligt med ukendte opgaver i perioden 2017-2020. Dansk Energi finder det grundlæggende

problematisk, at tilsynets udgifter belaster priser og tariffer i elmarkedet, når der uden videre

kan ske en så dramatisk stigning i udgifterne uden at den har været underlagt nærmere budget-

opfølgning og prioritering på linje med statens almindelige prioritering af omkostninger til myn-

dighedsudøvelse på finansloven og uden at det fx har ført til, at tilsynet rettidigt har været i

stand til at udmelde netvirksomhedernes indtægtsrammer for 2018, som udgør grundlaget for

hele den regulering, der trådte i kraft 1. januar 2018. Forsyningstilsynet mangler øjensynligt fo-

kus på driftsopgaver, men igangsætter i stedet projekter af egen drift som eksempelvis en

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

reguleringsantologi med involvering af forskere. Dette betragtes som en klar fejldisponering i en

situation, hvor tilsynet i så åbenlys grad er udfordret af lovgivningens frister ift. kerneaktivite-

terne.

Derfor anbefaler Dansk Energi:

•

At der én gang for alle bliver gjort op med princippet om gebyrfinansiering af For-

syningstilsynets udgifter, og at Forsyningstilsynet herefter finansieres via finans-

loven og underlægges almindelig skærpet budgetopfølgning fra Finansministeriet

med særlig fokus på, om Forsyningstilsynet varetager en effektiv drift i relation til

dets kerneaktiviteter.

•

At man præciserer branchens forventede merudgift tilknyttet tilsynets øgede antal

årsværk, da dette er at betragte som en administrativ byrde for branchen.

•

At det præciseres hvilke justeringer, der vurderes ikke at medføre væsentlige ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet.

•

At man på transparent vis kvantificerer de administrative omkostninger forbundet

med lovforslaget på et robust og dækkende vurderingsgrundlag.

•

At lovforslagets bemærkninger til økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i re-

lation til Ankenævnet på Energiområdet udgår, jf. Dansk Energis bemærkninger

ovenfor om tvistbilæggelse af erhvervsklager, hvor der hverken er lovgrundlag el-

ler model på plads. Bemærkninger om omkostninger, der kan pålægges branchen

synes derfor ganske uheldige.

2.26 Overimplementering

Det fremgår af bemærkningerne, at ministeriet har vurderet, at lovforslaget ikke med-

fører overimplementering. Dansk Energi vurderer dog, at lovforslaget medfører over-

implementering på følgende områder:

•

Manglende afgrænsning af hjemler

•

Kontrakter og fakturaer for aggregatorer

•

Leveringspligt

•

Definition af fleksibilitetsydelse

•

Varsling af tarifændringer for husholdningskunder

Dansk Energi står naturligvis til rådighed for uddybning af og dialog om nærværende høringssvar.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Ane-Katrine Zink Sørensen

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 24 -- [ DER Dansk Erhvervs høringssvar på lov om elforsyning 24 august 2020 ] --

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

T. + 45 3374 6000

Energistyrelsen

Vedr. journal nr. 2019-90526

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København

Den 24. august 2020

Dansk Erhvervs høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om elforsy-

ning (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for

netbevillinger m.v.)

Dansk Erhverv takker for muligheden for at komme med høringssvar på forslaget til lov om æn-

dring af lov om elforsyning.

Elforsyning er vigtigt for Dansk Erhverv og de over 15.000 virksomheder

–

fra SMV’er, iværksæt-

tere til globale virksomheder med +40.000 ansatte, som er medlem af Dansk Erhverv. Det er af-

gørende for Dansk Erhverv, at vi har en effektiv elforsyning med høj forsyningssikkerhed, konkur-

rencedygtige tariffer som samtidig bidrager til den nødvendige grønne omstilling og elektrifice-

ring. Netop derfor, er vi meget positive overfor udviklingen af et velfungerende liberaliseret el-

marked bl.a. via de forskellige EU elmarkedsdirektiver, hvilket også gælder for dette elmarkedsdi-

rektiv.

Den ambitiøse klimamålsætning om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 kalder på et fuldt

liberaliseret elmarked, hvor særligt digitalisering skal muliggøre integration af markant mere ved-

varende energi i elnettet gennem innovative løsninger og fleksibel anvendelse af el. Det betyder en

markedsmodel der giver den enkelte kunde mulighed for at bidrage til den grønne omstilling ved

at anvende energien, når den er rigelig, og ikke mindst baseret på vedvarende energi, og samtidig

sikre en omkostningseffektiv drift- og udvikling af elnettet.

Generelle bemærkninger

Lovforslaget implementerer elmarkedsdirektivet på relativt overordnet niveau. Det er først ved

den efterfølgende regeludstedelse ved bemyndigelser til ministeren herunder Energistyrelsen,

Energinet, netselskaber og ikke mindst Forsyningstilsynet, den konkrete implementering finder

sted. Det er fornuftigt når det vedrører markedsregler mv., hvor der løbende vil være behov for

tilpasning, men det kan bekymre, at det i lovforslaget annonceres at regeludstedelsen skal være på

plads 1. januar 2021. Der er tale om essentielle regler for danske virksomheder, som er afhængigt

af et velfungerende elmarked. Der bør derfor være fokus på at sikre tilstrækkelig tid til en grundig

inddragelse af interessenter.

Derudover kan de regler, der skal fastlægges frem mod 1. januar 2021, medføre behov for større

ændringer i elnetselskaberne

–

bl.a. til IT systemer grundet en nødvendig digitaliseringen. Der

Vores ref.: Christina Hjarnø Lorentzen

Deres ref.: Ulrich Bang

[email protected], [email protected]

uba/UBA

Side 1/4

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

bør derfor sikres en realistisk implementeringstid. Sidst bør der som altid være et omkostnings-

hensyn, således implementeringen ikke bliver unødig omkostningstung, da øgede administrative

omkostninger i sidste ende vil betyde højere tariffer for virksomhederne og forbrugerne.

Borgerenergifællesskaber og frisætning af forbrugsdata

En øget fleksibilitet i forbruget er afgørende for en omkostningseffektiv grøn omstilling og inte-

gration af mere vedvarende energi. Her er digitaliseringen og anvendelse af forbrugsdata helt af-

gørende. Begrebet borgerenergifællesskaber kan måske være et element i denne markedsudvik-

ling. Det er afgørende for Dansk Erhverv, at borgerenergifællesskaber ikke blot betyder, at nogle

kunder slår sig samme i en spekulation der er bestemt af den nuværende afgiftsstruktur. Hvis

borgerenergifællesskaber stadig kan få gavn af den forsyningssikkerhed et fælles elnet giver, så

bør disse fællesskaber også være med til at betale for dem. Såfremt kunder ønsker at koble sig fra

det fælles elnet, så bør det ikke lede til, at omkostningerne blot skubbes over på de eksisterende

tilbageblivende kunder.

Digitalisering og øget adgang til og anvendelse af forbrugsdata er afgørende for udvikling af nye

innovative fleksibilitetsløsninger til forbrugere og virksomheder. Derfor bør forbrugsdata frisæt-

tes, og gøre tilgængeligt for eksterne parter under hensyntagen til GDPR. Det bør samtidig være

muligt ved en enkelt og simpel accept fra forbruger eller virksomhed, at anvende disse data til

produktudvikling og levere af nye fleksibilitetsservices. Data bør gøres tilgængeligt via én samlet

adgang på en let og overskuelig måde, så brugerne har et sted, hvor de kan finde forsynings- og

forbrugsdata mm. Elnetselskabernes omkostninger ved datahåndteringen bør inkluderes i ind-

tægtsrammerne, således omkostningerne kan dækkes.

Aggregatorrollen

Med lovforslaget introduceres

aggregatorer

som en ny rolle i elmarkedet og derved også regler

for aggregatorens ageren i elmarkedet. Dansk Erhverv har store forventninger til services som le-

veres af aggregatorerne. Aggregatorrollen er en central brik for at tilvejebringe fleksibelt forbrug

der reelt kan bidrage positivt drift af elnettet og derved indpasning af øgede mængder vedvarende

energi i vores energisystem.

Det er en ny rolle, og givet den forventede innovation og udvikling af nye fleksibilitetsservices

–

evt. som integreret i andre services, løsninger eller produkter, så bør denne rolle på nuværende

tid ikke begrænses unødigt, hvorfor bemærkningerne i lovforslaget virker afbalancerede og for-

nuftige. Det er naturligvis afgørende, at de forskellige aktører som leverer samme type forbrugs-

fleksibilitet stilles lige i markedet. De beskrevne modeller vil begge kunne implementeres, men

det vil nok kræve lidt mere med en implementering af model 2 pga. ubalancer og ekstra målevali-

dering mv. Umiddelbart er model 1 mere ligetil, da den bygger på et kendt koncept, hvor model 2

er mere uvis og kræver udvikling.

Forbrugerrettigheder til virksomheder

Elmarkedet for privatkunder er i dag præget af høj grad af ensartethed, mens elmarkedet for virk-

somheder er præget af individuelt forhandlede kontrakter mellem to ligeværdige professionelle

kontraktparter.

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.2/4

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Derfor er Dansk Erhverv noget forundrede over direktivet og implementeringen af dette, der in-

troducerer begrebet

slutkunde

og lader dette omfatte både forbrugere og virksomheder med

samme forbrugerrettigheder mm. Dette vil alt andet lige betyde unødige omkostninger og admini-

strative byrder

–

både hos virksomhederne og elhandlerne.

Det helt essentielt at værne om virksomheders aftalefrihed, ikke at pådutte virksomhederne for-

dyrende elementer i deres kontrakter som ikke skaber reel værdi. Dansk Erhverv foreslår, at virk-

somheder også fremadrettet skal kunne indgå kontrakter om leverancer af el med udgangspunkt i

aftalefrihed, og det er afgørende at de nye regler om rettigheder for virksomheder implementeres

som en absolut minimumsimplementering. Dansk Erhverv opfordre til, at søges dette ændret ved

næste revision af direktivet, og tage problemstillingen op på EU-kommissionens Citizens'

Energy Forum eller bilateralt med EU-kommissionen og andre lande i Rådet.

Desuden undrer Dansk Erhverv sig over, at direktivet direkte pålægger medlemsstaterne at sørge

for udenretlig tvistbilæggelse af sager mellem to erhvervsdrivende. Da der nu skal oprettes sådan

en adgang

–

som vi mener er en offentlig opgave - er det vigtigt, at den kommende udenretlige

tvistbilæggelse tilrettelægges på en sådan måde, at omkostningerne ved at klage ikke bliver så

høje, at klageadgangen reelt bliver illusorisk. Det nytter derfor ikke bare at vælte omkostningerne

ved de nye sager over på de virksomheder, der nu får en ny klageadgang. Der bør derfor fastsættes

et klagegebyr, der er højt nok til at sikre, at virksomhederne ikke anlægger klart grundløse sager,

men lavt nok til, at virksomhederne ikke afskrækkes fra at klage alene på baggrund af klagegeby-

rets størrelse.

Rammer for elhandel, der understøtter konkurrence og innovation

Strøm er, som bekendt, et ganske generisk produkt. Strøm er strøm. Kontrakter, faktura, varslin-

ger mv. er en fundamental del af relationen mellem elhandelsvirksomheden og kunden, og der er

allerede i dag en høj grad af regulering på dette område. Med lovforslaget øges reguleringspresset

uden nødvendigvis at forberede konkurrence eller øge innovationen i markedet.

Dansk Erhverv opfordrer derfor til at elmarkedsdirektivets krav til kontrakter og faktura imple-

menteres i danske lovgivning som en absolut minimumsimplementering med størst mulige fri-

hedsgrader for elhandelsvirksomheden til udformning af faktura og kontrakter.

Med ændring af definitioner i lovforslaget og indførelse af forbrugerrettigheder til virksomheder

introduceres også nye varslingskrav. Også disse krav bør implementeres i danske lovgivning som

en absolut minimumsimplementering, og det bør præciseres, at varslingspligten alene gælder æn-

dringer der er til ugunst for kunden.

Leveringspligt

Det fremgår af lovforslaget, at de nye roller i elmarkedet, som introduceres med implementering

af elmarkedsdirektivet ikke er forenelige med den nuværende leveringspligt. Dansk Erhverv me-

ner, at den sektorspecifikke markedsregulering, så vidt mulig, bør harmoniseres med den gene-

relle konkurrence- og markedsføringsregulering. Derfor foreslår vi, at man overgår fra leverings-

pligt til et fokuseret ét-produkts-model for leveringspligten, således ikke alle produkter skal til-

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.3/4

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

byde alle kunder. På andre produkter bør det være

markedsføringsloven som gælder, herunder for-

buddet mod uberettiget forskelsbehandling, hvor der skal være objektive kriterier til grund, hvis der

kommunikeres til specifikke kundegrupper.

Elproduktionsbevillinger for vedvarende energiproduktion fra vind og sol

Den billigste form for vedvarende energi er i dag landbaserede sol og vind. For at fjerne unødigt

bureaukrati for udvikling af vedvarende energikilder foreslår Dansk Erhverv, at bestemmelsen om

elproduktionsbevillinger ændres, så der ikke længere er krav om, at VE-anlæg skal have elproduk-

tionsbevilling.

Producenter på land har ikke tidligere skullet have elproduktionsbevilling i praksis, da de kunne

tilslutte sig i forskellige tilslutningspunkter på under 25 MW. Denne mulighed blev med bekendt-

gørelse nr. 1128 af 7. september 2018 om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg lukket. Der

er ingen praktisk grund til, at VE-producenterne på land skal have den bevilling, da både brænd-

stofomkostninger og skrotningsomkostninger er meget lave for VE-anlæg på land, hvorfor der ikke

er behov for at stille krav om finansiel kapacitet. Desuden stilles der allerede krav om teknisk ka-

pacitet i form af krav om, at der er tilknyttet en driftsansvarlig person godkendt af Sikkerhedssty-

relsen, jf. bekendtgørelse nr. 1608 af 20. december 2017 om sikkerhed for drift af elektriske anlæg.

Ligeledes skal landvindmølleparker certificeres efter bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om

teknisk certificering af vindmøller. Disse regler er fuldt ud tilstrækkelige til at sikre den tekniske

kapacitet, hvilket også er afspejlet i Energistyrelsens praksisnotat.

Netudviklingsplaner

Lovforslaget implementerer endvidere et nyt krav, hvorefter netvirksomheder skal udarbejde og

offentliggøre netudviklingsplaner hvert andet år. Dansk Erhverv bakker op om implementerin-

gen, da det er afgørende, at der er viden i markedet omkring potentialerne for fleksibilitetsydelser

og services. Dette kan netudviklingsplanerne være med til at frembringe. Det er centralt, at pla-

nerne har et klart operationelt sigte og indeholder mulige kapacitetsudfordringer eller flaskehalse,

samt at forudsætningerne er transparente og harmoniserede på tværs af netområder. Det glæder

fx fremskrivninger af opladningsteknologi og elbiler, hvor der er en voldsom teknologiudvikling.

Dansk Erhverv bakker desuden op om, at netudviklingsplanerne sendes i en bred høring, da frem-

tidens udbydere af fleksibilitetsydelser kan findes flere steder.

Dansk Erhverv takker for høringsmuligheden, og ser frem til at bidrage konstruktivt ved den vi-

dere implementering

–

herunder arbejdet med nye tarifmodeller og fleksibilitetsmarkedet.

Med venlig hilsen,

Ulrich Bang

Klima- og energichef

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.4/4

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 25 -- [ DFE 240820 Høringssvar Elforsyningslov ] --

Energistyrelsen

Sendt på mail til: [email protected] og [email protected]

DE FRIE ENERGISELSKABER

Ryesgade 3F, 3. sal

2200 København N

M: +45 25 46 98 29

E: [email protected]

W: www.defrieenergiselskaber.dk

København den 24. august 2020

Vedr.: Høring af standardgebyrer

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 6. juli 2020 sendt lovforslag om ændring af lov om elforsyning i høring. De Frie

Energiselskaber takker for det tilsendte høringsmateriale. Vores kommentarer falder i følgende afsnit:

1. ADSKILLELSE SKAL VÆRE REEL - OG TILSYNET SKAL VÆRE EFFEKTIVT

2. ELFORSYNINGSLOVENS §73b

3. ENERGISPAREORDNINGEN

ADSKILLELSEN SKAL VÆRE REEL - OG TILSYNET SKAL VÆRE EFFEKTIVT

Vi hører af og til, at det er ude af proportioner at efterspørge ejermæssig adskillelse af energiselskaberne. På baggrund af de pro-

blemer som bl.a. Forsyningstilsynets fire rapporter i forbindelse med Konkurrenceanalysen – herunder BDO-rapporten - og derfor-

uden de mange konkrete eksempler, så er der skabt tvivl om, hvorvidt der overhovedet har været overensstemmelse mellem inten-

tionen i lovgivningen, og det som rent faktisk sker på det danske energimarked.

Altså: Hvordan kan netselskaber – indenfor reguleringsrammer med klare krav om adskillelse fra kommercielle selskaber - tømmes

for medarbejdere, hvorefter alle netselskabets medarbejdere nu har nem adgang til at købe alle mulige typer af ydelser. Her gengi-

vet med udgangspunkt i en aftale mellem SE Energi & Klima og Sydenergi Net – dvs. to nuværende selskaber i Norlys-koncernen

ydelser, som købes af det tomme netselskab:

•

Økonomiafdelingen – alle ind- og udbetalinger, produktanalyser, finansiel sparring, udarbejdelse af regnskaber og års-

rapporter

Planning & Controlling - “fokuserer på at skabe sammenhæng og forståelse mellem forretningens aktiviteter og de finan-

sielle resultater – herunder finansielle analyser og bearbejdning af data".

Strategisk forretningsudvikling –"Kommercielle analyser – herunder markeds- og konkurrentanalyser, værdiansættelse,

såkaldt komplekse excel- og powerpoint-løsninger, juridisk bistand, Lean og Business Process Management samt rådgiv-

ning om micro- og macro-trends”

IT – ansvar for interne og eksterne it-systemer herunder udvælgelse og drift af standardservice + udvikling af interne IT-

systemer i koncernen

Afregning og Inkasso – herunder konkurs, tvangsauktion og fakturering af handelsselskaber i SE Energi og Klima

Indkøb og logistik – herunder indkøb af varer og ydelser for SE-koncernen.

Group Treasury & Risk Management. Afdelingen håndterer bl.a: Optimering af SE-koncernens finansiering og Implemen-

tering af diverse regelsæt (compliance)

HR – herunder ansættelse og afskedigelse.

Koncern Support (Kommunikation, Public Affairs & Facility). Afdelingen håndterer blandt andet: Mediedækningen i kon-

cernen som helhed, herunder ift. andelshavere, intern kommunikation, understøttelse af optimering af forretningsgange,

kantinedrift, bygningsdrift osv.

•

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Her træder et forhold særligt tydeligt frem. SE-koncernen har, hvad de selv kalder for et “Internt konsulenthus”, som alle selskaber

i koncernen bruger, dvs. både netselselskabet og handelsselskaberne. Således findes der reelt ingen adskillelse: Finansielle transak-

tioner, belåning, strategiske public affairs-aktiviteter og lobbyarbejde løses af de samme afdelinger – uanset, hvor i koncernen

opgaverne reelt hører hjemme. Måske løses opgaverne endda af de samme medarbejdere selvom loven foreskriver adskillelse.

Konklusionen er, at alt kun i teorien og på papiret er adskilt, mens det reelt er muligt at blande alt sammen ude i koncernerne med

de skadevirkninger, som vi ved, der knytter sig her til. Tilsynet har i den forbindelse alt for ringe mulighed for at føre tilsyn og kon-

trol. Den mest effektive løsning, som så også ville minimere tilsynets kontrolbehov, er selskabsmæssig adskillelse, dvs. at stille krav

om, at et netselskab for at kunne drive en bevilling ikke samtidig må eje kommercielle aktiviteter. Dette ville være enkelt, overskue-

ligt og nemt kontrollerbart – og det ville sikre at ejerne af netselskabet og den kritiske infrastruktur alene varetog interesser, der

understøttede selskabets værdiskabelse.

Det næstbedste er at kræve, at alle de opgaver, som netselskaberne ikke selv løser, skal sendes i udbud. Dermed sikres det med det

samme, at netselskabet alene går efter billigste og bedste service eller produkt.

I Danmark er en anden model valgt. Det er en model, hvor der ikke er krav om udbud og hvor der ikke er krav om ejermæssig ad-

skillelse. Selskaberne skal dog agere adskilt, hvilket utallige eksempler – herunder konstruktionen med at tømme selskaberne –

viser, at de ikke har kunne honorere. I tillæg hertil stiller det store krav til kontrol, idet moderkoncernen – herunder direktøren for

hele koncernen - vil have økonomisk incitament til at varetage koncernselskabers samlede interesse. Det her betyder, at netselsk-

abets interesser ikke altid står først. Vi har set det med bl.a. skandalen om koncernintern handel med energibesparelser, aftaler om

betaling af husleje til selskaber uden medarbejdere og overpriser ifm. handel med nettab. Udnyttelsen af hullerne i reguleringen,

som den manglende adskillelse resulterer i, er mange. Det koster forbrugerne dyrt i tab af produktivitet og konkurrence, fordi

overpriserne har samme effekt som en usynlig skat: Priserne er for høje og overpriserne forhindrer nye og mere innovative produk-

tioner i at vinde frem.

Et netselskab, der er tømt for medarbejdere, og hvor der handles med alle de ovennævnte opgaver, vil også skabe koncerninterne

profitter, som følge af at der handles med alle opgaver. Og her bliver det i ordets bogstaveligste forstand: Alle opgaver, idet nets-

elskaberne er tømt for medarbejdere. Der har hidtil ikke været et effektivt tilsyn hermed. Dette vil kræve en betydelig opmanding,

idet der faktisk i mange tilfælde slet ikke har været et effektivt tilsyn med markedsmæssighed. Derfor er det særligt væsentligt, at

der nu prioriteres yderligere penge til tilsynet, idet Danmark har valgt en model uden krav om udbud og uden selskabsadskillese.

Opsummerende er det positivt, at der igen forsøges taget hånd om kritikken. Dog står det uklart, hvor meget der udestår af opfølg-

ningen på Konkurrenceanalysen. Hvis det alene er nettab og lidt stramninger på retorikken, som der ender med at blive opfølgning

på Konkurrenceanalysen, så er meget lidt vundet. Særligt overset vil det således være, at Tilsynet sikres indsigt og kontrolpligt med

aftaler om ”Koncernintern finansiering”, hvoraf et selskab løbende som eksempelvis SE-koncernen, der nu er en del af Danmarks

andet største elselskab Norlys, har haft 50 pct. af sine koncen interne aftaler omhandlende ”koncernintern finansiering”. Dette skal

tilsynet kunne kontrollere.

1.1. NETTAB: TRANSAKTION MED SØSTERSELSKABER GIVER RISIKO FOR KRYDSSUBSIDIERING

Lovforslagets bemærkninger fremhæver side 71-72, at:

“Transaktioner med en selskabsmæssig forbunden elhandelsvirksomhed indebærer en risiko for krydssubsidiering. Elhandelsvirk-

somheden kan endvidere også opnå en fordel ved at levere elektricitet til dækning af nettab, selvom leveringen sker til en markeds-

mæssig pris, idet elhandelsvirsomheden hermed er sikret en stor, fast volumen. Samtidig er der risiko for, at netvirksomhederne

tilkøber produkter, de ikke har brug for, f.eks. prissikringsprodukter, hvilket kan skabe ekstra omsætning og potentielt overskud i

elhandelsvirksomheden”.

De Frie Energiselskaber har gennem en årrække gjort opmærksom på problemerne med indkøb af nettab, så vi støtter naturligvis,

at opgaven sendes i udbud eller købes på spotmarkedet. Begge metoder vil effektivt spare forbrugerne for store summer, der ellers

uden grund ville medføre overpriser.

Dette princip bør være bærende for alle netselskabernes opgaver, som argumenteret for på side 1-2. For at illustrere problemets

omfang på nettab, vil vi på baggrund af en simpel beregning her gennemgå størrelsesordenen af det økonomiske potentiale ved

konkurrenceudsættelse af netselskabernes opgaver.

Men først: Hvad er nettab? En del af den strøm, der produceres, går tabt undervejs fra produktionen gennem ledninger, kabler og

videre ud til kundernes stik- kontakt. Det kaldes nettab. Ifølge offentligt tilgængelige estimater er gennemsnits-nettabet 10 pct.

Forenklet forklaret: Der skal derfor sendes 110 pct. strøm afsted for at være sikker på, at kunden modtager 100 pct. strøm i stikkon-

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

takten. De ekstra 10 pct. skal netselskabet købe hos en elhandler. Opgaven kan nemt beskrives og sendes i udbud.Nettab er en del

af indtægtsrammen, men er ikke en del af effektiviseringskravene fra Forsyningstilsynet.

Beregning

En beregning udarbejdet af De Frie Energiselskaber på handlen med nettab i de seks største elnetselskaber viser, at kunderne kun-

ne have sparet op mod 50 mio. kr. alene i 2017, hvis selskaberne havde sendt opgaven i udbud – frem for at købe det hos et søster-

selskab. Analysen af netselskabernes indkøb viser, at:

•

Ingen af Danmarks knap 40 netselskaber frem til 2018 har afholdt udbud på strøm til dækning af nettab.

Elnetselskaberne fravælger udbud og køber ind hos søsterselskab, som de både deler kaffemaskine og øverste direktør

med.

Elkunderne får en regning, der kan være op mod 20 gange højere, end den de ellers kunne have fået.

El-kunderne i de seks største selskaber kunne have sparet op mod 50 mio. kr. ved udbud på opgaven ”indkøb af nettab” –

alene i 2017.

Der er tendens til ”omvendte skalafordele”: Jo større selskab – jo større mængde – jo dyrere opgaveløsning.

Med handlen giver netselskabet handelsselskabet både kontante økonomiske fordele samt fordele i forbindelse med deres

samlede strømindkøb: Det ligger en sikker bund i forretningen – og jo større mængde og jo billigere kan selskabet handle.

Metoden, som netselskaberne benytter sig af, er lovlig indenfor de gældende rammer. Metoden er desværre særdeles uhensigts-

mæssig for kunderne, fordi de får en meget større elregning, end de egentlig behøvede.

Fordele og ulemper for energikoncernen

Ved at koncernen undgår at sende opgaven i udbud, opnår koncernen som et samlet hele, dvs. både netselskab og kommercielt

selskab, at et lukrativt økonomisk aktiv, som effektivt kan fastholde en række også økonomiske fordele indenfor egne koncernmu-

re:

For handelsselskabet isoleret set opnås følgende fordele:

•

Ind ad fordøren får det kommercielle handelsselskab en kæmpe ordre, som de ikke skal tage i konkurrence med andre.

Der er tale om en leverance hvis volumen får betydning for handelsselskabernes regnskabsresultat.

For netselskabet isoleret set opnås ikke fordele, men ulemper:

•

Netselskabet risikerer at blive hjemsted for dårlige indkøbsaftaler.

Samhandelsaftalerne risikerer at blive dyrere end nødvendigt – og dermed ikke på markedsmæssige vilkår.

Indkøbsstrategien skal være ”ren spot” for at være i forbrugernes interesse. Over tid vil ethvert selskab med den likviditet,

som netselskabet ligger inde med, altid være bedst tjent med spotprisen. Det tilsiger såvel teoretisk som praktisk erfaring.

Isoleret set har netselskabets ejere ingen interesse i at undgå udbud. Et udbud afholdes for at presse pris ned og service op. Ved at

undgå udbud mister netselskabet muligheden for dette pris- og servicepres. Til gengæld får den samlede koncern en mulighed for

at optimere den samlede udgifts- og opgaveportefølje på tværs af monopoldrift og konkurrenceaktiviteter.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 1. Nettab – baggrundsdata fra seks elnetselskaber (2017).

Note: *1: Evonet ligger i 2017 ca. 10 øre lavere end de øvrige år, hvilket kan betyde, at de har udestående fra andre år, som nivelleres ud på andre

år.

Dette potentiale vil i større eller mindre omfang kunne findes på alle de opgaver, som netselskaberne løser ved koncernintern

handel. Heri ligger der således et effektiviseringspotentiale, der kan komme forbrugerne til gavn.

Opsummering:

•

First best solution er ejermæssig adskillelse. Næstbedste løsning er krav om, at alle netselskaber sender alle opgaver i

udbud.

Det er ikke kun opgaver nettab eller energibesparelser, som skal i udbud. Det skal gælde alle opgaver fra administrati-

on til it og videre til ”aftaler om koncernintern finansiering”.

EU direktiv kræver et effektiv tilsyn. I fravær af ejermæssig adskillelse bør Forsyningstilsynet tilføres flere ressourcer

mhbp. kontrol af markedsmæssighed og reel adskillelse.

Tilsynet sikres hjemmel til at foretage nødvendig kontrol med koncern intern handel med aftaler om koncernintern fi-

nansiering.

•

1.2.

Udløb af netbevillinger

Som opfølgning på Elreguleringsudvalgets rapport (2014) var det oprindeligt planen, at der i løbet af 2018 skulle foretages en analy-

se af fordele og ulemper ved ejermæssig unbundling. I forbindelse med Elreguleringsudvalget blev Kammeradvokaten bedt om en

vurdering af de ekspropriative elementer ved eksempelvis krav om konkurrenceudsættelse af netopgaver eller krav om ejermæssig

adskillelse. Kammeradvokaten vurderede, at det ikke ville være ekspropriation at forlange særlige eller nye krav opfyldt i forbindel-

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

se med fornyelse af bevillinger, såfremt dette skete i god tid før udløb af netselskabernes bevillinger. Dette sker løbende fra primo

2021.

I forbindelse med nærværende høring har vi siden 6. august 2020 efterspurgt Energistyrelsens liste over netbevillingerne og deres

udløb. Den har vi imidlertid ikke kunne få udleveret. Dette bør være offentligt tilgængelige oplysninger. Disse oplysninger bør være

tilgængelige på Energistyrelsens hjemmeside.

Opsummering

•

Liste med udløb af netbevillinger bør være almindeligt tilgængeligt på eksempelvis Energistyrelsens hjemmeside.

Opfølgning på Konkurrenceanalysen: Der mangler fortsat opfølgning på anbefalingen om en analyse af fordele og

ulemper ved ejermæssig adskillelse/unbundling.

1.2.

Neutral adfærd og myndighedsopgaver

Grundlæggende har lovændringerne i lovforslaget det rigtige udgangspunkt: Det skal sikres, at netselskaberne ikke sammenblander

deres aktiviteter og økonomi med koncernforbundne søsterselskaber, som de foruden lukrativ økonomisk samhandlen også risike-

rer at stille bedre i konkurrencen end andre selskaber. Retningen er således den rigtige. Hos De Frie Energiselskaber er vi dog be-

kymrede for, at staten endnu engang vælger at udsætte branchen for de håndtag, der introducerer markedet for mindst konkur-

rence. Ambitionerne for grøn omstilling er høje. Det bør i højere grad afspejle sig i deregulering af markedet og øget kontrol med

netselskaberne, når staten ikke vælger fuld ejermæssig adskillelse.

Sammenblandingen af aktiviteter og opgaver har i årevis ødelagt muligheden for at få energimarkederne til at fungere effektivt til

gavn for forbrugerne. Derfor bekymrer det, at vi med den grønne omstilling, som vi har foran os, at der ikke i højere grad kan sikres

en reel adskillelse ejermæssigt.

Bekymringen gælder eksempelvis energilagringsaktiviteter og ladestanderaktiviteter ift. netselskabet, hvor vi er bekymret for nets-

elskabets neutrale adfærd, som markedsformidler. Kan vi sikre det indenfor de nu-gældende regler? Nej. Det er derfor reglerne nu

strammes, men vi forholder os skeptiske for, hvorvidt det er tilstrækkeligt, idet netselskabet og de kommercielle selskaber fortsat

har samme øverste direktør, som til enhver tid er forpligtet til at sætte koncernens økonomiske interesser foran også netselskabets

egne økonomiske interesser. Dette har vi som nævnt ovenfor jo utallige eksempler på fra store såvel som små elkoncerner.

Vi er bekymrede for, at koncernens samlede økonomiske hensyn vil blive varetaget før netselskabets egne øknomiske hensyn –

herunder koncernens samlede hensyn i fastsættelsen af eksempelvis rådighedsgebyrer/rådighedsbetaling i forbindelse med lade-

standeraktiviteter eller energilageraktiviteter. Dette kan en konkurrencebegrænsning, hvilket vi vender tilbage til nedenfor - herun-

der i afsnittet om Elforsyningslovens §73b.

I forlængelse heraf bør der dog foretages en gennemgang af roller og ansvar hele vejen rundt om netselskabernes aktiviteter. Et

eksempel: Dansk Energi, der er brancheorganisation for både netselskaber og kommercielle selskaber, udarbejder positivlister for

eksempelvis batterier https://www.danskenergi.dk/vejledning/nettilslutning/positivlister. I takt med udviklingen af kommercielle

energimarkeder er der i stigende grad behov for netselskaberne, som neutrale markeds facilitatorer. Det har bl.a. ACEER skrevet et

white paper om - https://www.ceer.eu/documents/104400/5937686/The+Role+of+the+DSO/94563e91-008a-fc43-85fb-

1f908a210c9b. Heri understreges betydningen af præcis den neutrale adfærd. Dansk Energi varetager som lobbyorganisation øko-

nomiske interesser både for netselskaber og for kommercielle selskaber, som har interesse i eksempelvis batteriprodukter, lade-

standere osv. For at sikre en fri, lige og velfungerende konkurrence bør en myndighedslignende opgave, som eksempelvis udgivelse

af en positiv lister, placeres i eksempelvis Energistyrelsen og ikke i en brancheorganisation, der på vegne af deres medlemmer, kan

have økonomiske interesser i et bestemt udfald af en bestemt sag. Dette er ikke understøttende for objektiv og neutral markedsad-

færd.

Derfor vil vi opfordre til, at positivlister på batterier, solceller mv. flyttes fra Dansk Energi til Energistyrelsen, og at der foretages en

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

gennemgang af, hvorvidt andre myndighedslignende opgaver skal flyttes til styrelsen for at understøtte neutral og objektiv mar-

kedsadfærd samt at sikre klar rolle- og ansvarsfordeling.

Opsummering

•

Positivliste for batterier flyttes fra Dansk Energi til Energistyrelsen.

Energistyrelsen foretager en gennemgang af, hvorvidt andre myndighedslignende opgaver skal flyttes fra Dansk Energi

til Energistyrelsen for at understøtte grøn omstilling, objektiv adfærd og at sikre klar rolle- og ansvarsfordeling.

2. Elforsyningslovens §73b: Konkurrencen påvirkes negativt

“Ministeriet vurderer, at de eksisterende rammer vedrørende kompetencefordelingen i tarifsystemet efter elforsyningslovens §§ 73,

73 a og 73 b bør opretholdes”. (Side 53).

Implement vurderer i deres analyse for Forsyningstilsynet, at bestemmelsen i elforsyningslovens §73b er forældet. Den vurdering er

vi enige i. Det gælder metoden for fastsættelse af omkostninger, der efterfølgende er svag kontrol og klageadgang til. Det gælder

såvel tariffer, gebyrer, standardaftaler med.

Det er en hel unik adgang som Dansk Energi får på vegne af netselskaberne til at anmode tilsynet om at godkende en metode til

prisfastsættelse. Det giver en skævvridning, da Dansk Energi både løfter lobbyinteresser for både netvirksomheder og kommercielle

virksomheder.

Det forstærker skævvridningen, at Forsyningstilsynet ikke kan føre tilsyn med den konkrete adfærd hos netselskaberne ift. aftaler-

ne, fordi tilsynet alene godkender den metode, som netselskaberne eksempelvis fastsætter en sikkerhedsstillelse efter.

Kommercielle selskaber er overladt til at civile søgsmål, hvis de skulle være uenige – og der er ingen sanktion. Sådan et søgsmål

koster kommercielle selskaber dyrt i tid og kroner. Ofte tager sådan en sag mere end to år. Og skulle det kommercielle selskab

vinde, så er kunden med overvejende sandsynlighed tabt for længst. For det lokale netselskab har det derimod være sanktionsløst.

Der er ikke et incitament i §73b til at sikre hverken kundens eller det kommercielle selskabs ret.

Undtaget fra den sædvanlige konkurrenceretlige regulering.

En yderligere konsekvens af elforsyningslovens § 73 b er, at sådanne aftaler, som standard netbenyttelsesvilkårene er udtryk for, er

undtaget fra den sædvanlige konkurrenceretlige regulering i konkurrencelovens § 6, om konkurrencebegrænsende aftaler og § 11,

misbrug af dominerende stilling.

Et af de allervigtigste områder for at sikre fri og effektiv konkurrence på elmarkedet i Danmark, nemlig de vilkår, der skal regulere

adgangen til distributionsnettet, en adgang som er en helt nødvendig forudsætning for at være elhandelsvirksomhed, er således

undtaget konkurrenceloven i den nuværende elforsyningslov. I stedet for den nuværende regulering, der således er baseret på, at

monopolvirksomhedernes brancheorganisation Dansk Energi i realiteten selv fastlægger netbenyttelsesvilkårene, bør adgangen til

elnettet være baseret på lovregulerede vilkår underlagt tilsyn fra f.eks. Forsyningstilsynet med henblik på at sikre en effektiv sank-

tionering af overtrædelser samt sikre en effektiv ligebehandling.

Uhensigtsmæssighederne ved den nuværende regulering kan tænkes at blive endnu mere udtalte i fremtiden, hvor en lang række

andre aktører end blot elhandelsselskaber ønsker adgang til elnettet. Eksempler er virksomheder, der vil etablere sig som aggrega-

torer eller helt generelt virksomheder, som ønsker at udvikle produkter inden for Smart Grid, dvs. mere intelligent forbrug af el på

de optimale tidspunkter. Alt dette kan bedst understøttes ved, at der lovgives på området sådan, at reguleringen er ens for alle og

kendt for alle og således, at den håndhæves ens i alle tilfælde, uanset om der er tale om konkurrenceudsatte virksomheder, der er

koncernforbundet med elnetvirksomheden, eller om konkurrenceudsatte virksomheder, der ikke er koncernforbundet med elnet-

virksomheden. Ud over at den nuværende model med aftalebestemte vilkår for netbenyttelse kan benyttes til at favorisere kon-

cernforbundne elhandelsvirksomheder, så opstår der ydermere den implikation, at en række af de nye aktører på markedet og

elnetvirksomhederne i realiteten kan have modstridende interesser.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I udgangspunktet har elnetvirksomheden interesse i at distribuere eller transportere så meget strøm som muligt, idet det er det,

den bliver betalt for. Det giver i udgangspunktet elnetvirksomheden et incitament til at indgå aftaler med elhandelsvirksomheder.

Imidlertid kan der i forhold til række af de nye aktører og produkter på elmarkedet opstå væsentligt mere modsatrettede interes-

ser. Igen er virksomheder, der har produkter, der virker som aggregatorer, gode eksempler. Aggregatorerne virker som udgangs-

punkt ved at fordele elforbruget til det tidspunkt, hvor strøm er billigst, dvs. uden for spidsbelastningstidspunkterne. Aggregatorer-

ne medvirker således til at nedsætte behovet for kapacitet i elnettet.

Der vil ikke være noget til hinder for, at eksempelvis fastsættelse af vilkårene for benyttelsen af elnettet ved lov eller på lovsniveau.

Det samme gælder alle de øvrige metodeanmeldelser, som Dansk Energi foretager under §73b. Elforsyningsloven bestemmer alle-

rede, at der skal være fri og lige adgang til elnettet på ikke-diskriminerende vilkår. Dette vil således blot være en naturlig forlængel-

se af denne regulering og den i forvejen detaljerede regulering omkring indtægtsrammefastsættelsen.

Den enkle løsning er at lade Elforsyningslovens §73b udgå. Dette er fortsat vores anbefaling.

Klageadgang – afsnit 3.1.1.3.4.

I forlængelse af ovenstående – og såfremt det ikke kan besluttes at §73b skal udgå af elforsyningsloven – så skal det fastslås, hvor-

dan rolle- og ansvar fordeles ved tvist om nettariffer, idet den nugældende lovgivning ikke tager højde for uenighed hos leverandø-

rer af ydelser, der understøtter grøn omstilling, når et netselskab fastsætter eksempelvis beløb for rådighed (dvs. rådighedsbeta-

ling). Leverandøren her kunne være producent af solcelleanlæg, vindmølle, mikrokraftvarmeanlæg mv. – eller i fremtiden noget

helt fjerde.

Opsummering

•

§73b udgår af elloven, da bestemmelsen er forældet i et liberalisereret elmarked.

Alle opgaver, der før henhørte under §73b fastsættes ved lov eller på lovsniveau.

Klageadgangen ved uenighed om nettariffer skal præciseres.

Forsyningstilsynet skal have hjemmel til – hvis der opstår uenighed om tariffer, gebyrer eller andre omkostninger hen-

hørende under §73b-godkendelse, at få den prøvet ved Forsyningstilsynet.

I det efterfølgende arbejde med fastsættelse af regler for netvirksomhedernes anskaffelse af fleksibilitetsydelser, inte-

gration af aggregatorer mv. som skal understøtte grøn omstilling er det væsentligt, at der er særlig opmærksomhed på

interessekonflikten mellem koncernernes selskaber – herunder behovet for at sikre objektiv og markedsneutral hand-

ling fra netselskaberne.

3. ENERGISPAREORDNINGEN (side 149. – 3.6.2. Ministeriets overvejelser)

Omfattende snyd og forvaltningsproblemer med Energispareordningen (ESO) i årevis betyder, at der ikke kan være grundlag til at

slække på reglerne for selskabernes regnskabsførelse.

Kritikken fra Rigsrevisionen (2017) var alvorlig – og med ministeriets egne ord, så kan det ”ikke udelukkes, at der som følge af CO-

VID-19 opstår forsinkelser i leverancer af visse komponenter og udstyr, som anvendes til at gennemføre energispareprojekter.”

Af hensyn til den efterfølgende kontrol – alle bilag skal opbevares i 5 år efter projektafslutning – så er der intet grundlag for at sløjfe

kravet om opdelte regnskaber.

Opsummering

•

Der slækkes ikke på krav til regnskabsførelse vedr. Energispareordningen (ESO). Disse afsnit bør udgå.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi uddyber naturligvis gerne alle de ovenstående høringsbemærkninger, såfremt ministeriet finder behov for det.

Med venlig hilsen

Jette Miller

adm. direktør

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 26 -- [ DFj Høringssvar Elmarkedsdirektiv DFj ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Mail:

Journal nr. 2019-90526

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Til Energistyrelsen

Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende

lovforslag om

ændring af elforsyningsloven

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar til lovforslaget om ændring af elforsynings-

loven som implementerer

EU’s elmarkedsdirektiv.

Lovforslaget har bl.a. til formål at sætte

rammerne for 3.partsadgang, direkte elforbindelser og borgerenergifællesskaber.

21. august 2020

Side 1/8

Hovedproblemstilling

Dansk Fjernvarme mener at lovforslagets implementering af elmarkedsdirektivet er man-

gelfuld, idet mulighederne for 3. partsadgang, direkte forbindelser og borgerenergifælles-

skaber, ikke imødekommes og udnyttes som forudsat i direktivet. For fjernvarmeselska-

ber er disse muligheder vigtige af hensyn til udnyttelse af synergier, effektivitet og fleksi-

bilitet, som går tabt, hvis egne anlæg i fjernvarmeområdet ikke kan bindes sammen om-

kostningsægte. Direkte forbindelser udsætter elnetselskaber for konkurrence, som dels

vil skabe incitament til omkostningsægte prisstruktur og dels er bedre monopolregulering

end nuværende indtægtsrammeregulering.

Konklusion:

Det er ærgerligt at Ministeriet ud fra en misforstået forbrugerbeskyttelsestankegang og ud

fra en misforstået samfundsøkonomisk tankegang i praksis hindrer besparelser, fleksibili-

tet og energiintegration mellem forsyningsformerne samt undlader at benytte det mest ef-

fektive reguleringsværktøj for så vidt angår eldistributionsselskabernes omkostningseffek-

tivitet, nemlig risikoen for konkurrence fra direkte forbindelser og borgerenergifællesska-

ber. Dansk Fjernvarme ser implementeringen

af E’s elmarkedsdirektiv

som et tilbageslag

og en barriere for et horisontalt energisystem samt mulighederne for at Danmark kan be-

vare førertrøjen, for så vidt angår energieffektivitet og energiintegration.

Dansk Fjernvarme finder implementeringen af Elmarkedsdirektivets artikel 16, for så vidt

angår forbrugerejede selskaber og kommuners muligheder for at være dækket af definiti-

onen på borgerenergifællesskaber mangelfuld. Det er vurderingen, at det bl.a. er Dan-

mark og Andelstanken som har været inspiration til artikel 16 som følge af, at de fleste

øvrige lande ikke evner at få organiseret energimonopoler på samme effektive måde som

tilfældet er i Danmark.

Generelt

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Direktivet tager fat i noget væsentligt i forhold til de energisystemer som bliver domine-

rende i fremtidens fossilfrie samfund, hvor især produktion går fra at være et centralt og

vertikalt søjleopdelt system til at være et decentralt, horisontalt og integreret system og

hvor produktionen i stort omfang vil pågå decentralt ved kilderne. Direktivet tager fat i

spørgsmålet om hvorledes og i hvilken omfang forbrugere og virksomheder må etablere

og udnytte egen lokal produktion samt deres forbindelser til elnettet og egne decentrale

anlæg.

For fjernvarmesektoren er disse spørgsmål særdeles vigtige, idet fjernvarmesektoren for

at blive vedvarende fremadrettet må basere sig på vedvarende kilder som kan være

spredt ud over det byområde som skal dækkes. Fjernvarmens DNA og berettigelse i for-

hold til individuel opvarmning er, at der kan leveres høj effektivitet og samtidig skabe løs-

ninger som udnytter el- og gassystemernes prissignaler til fleksibilitet og integration af

energisystemerne samt til lagring til gavn for både el,- gas- og varmesystemerne. Dette

har hidtil kunnet klares at byens fjernvarmeværk hvor kraftvarmeanlæg, kedler, solfanger-

anlæg, elpatroner og på det seneste varmepumper hidtil har kunnet placeres på samme

matrikel. For fremtiden kan dette DNA kun opretholdes såfremt fjernvarmeselskaberne

fortsat kan etablere egne el- og varmeproduktionsanlæg kombineret med lagring via di-

rekte forbindelser i lokalområdet, da anlæggene ikke fremover formodes at ligge på

samme matrikel. Kan de direkte forbindelser ikke etableres omkostningsægte mister

fjernvarmen fleksibilitet samt konkurrenceevne og mulighederne går tabt.

EU har på fornuftig vis set forbud og barrierer mod direkte forbindelser som problematisk i

forhold til fremtidens energisystem og har derfor lavet et el-markedsdirektiv, som åbner

op for mulighederne for aktive kunder, egenproducenter, direkte forbindelser og energi-

fællesskaber. Desværre har ministeriet med ændringsforslaget til elforsyningsloven valgt

ikke at åbne op for disse muligheder for energiintegration og fleksibilitet. Det gør ministe-

riet primært ved at stadfæste elnetselskabernes monopol på el-transport over tredje-

mands matrikel samt deres ret til at udforme og opretholde nuværende betalingssystem.

Hvis man tillod fjernvarmeselskaber at forbinde egne anlæg med elkabler ville det sand-

synligvis få elnetselskaberne og Energinet til at indse, at det nuværende betalingssystem

ikke er hensigtsmæssigt som følge af incitamentet til at etablere direkte forbindelser. Der-

med tvinges selskaberne til at skabe et betalingssystem, som i højere grad afspejler de

faktiske omkostninger, hvilket elforsyningsloven faktisk foreskriver de skal. Adgang til di-

rekte forbindelser ønskes af fjernvarmesektoren, fordi de er langt billigere end brug af

netselskabernes kabler til egenforsyning mellem anlæg med nuværende prisstruktur.

Fjernvarmeselskaberne kan ikke levere de nødvendige fleksibilitetsprodukter og den nød-

vendige integration med det øvrige energisystem og samtidig have konkurrencedygtige

priser, hvis hele fleksibilitetsgevinsten skal anvendes til overbetaling af elsystemet

(Krydssubsiduering). Fjernvarmeselskaberne ønsker blot samme ret til at etablere egne

net som elnetselskaberne har for så vidt angår etablering af datanet, hvilket i den sam-

menhæng anses som værende i forbrugernes interesse samt medvirke til en sund kon-

kurrence på datatransportområdet.

Den primære begrundelse for ikke at tillade direkte elnet fremføres som hensynet til for-

brugerbeskyttelsen. Det fremhæves, at andre forbrugere vil komme til at betale mere, så-

fremt direkte forbindelser tillades. Det er en påstand som bestrides herunder:

Hvis et fjernvarmeværk etablerer en elproduktion samt trækker et kabel til det sted hvor

en vedvarende varmekilde udnyttes f.eks. en varmepumpe, vil der alt andet lige være tale

om en varmekilde som erstatter tidligere fossil varmekilde uden elforbrug, dvs. der fjernes

ikke forbrug fra eksisterende elsystemet og dermed kan ændringen ikke komme til at øge

omkostningerne for øvrige forbrugere.

Side 2/8

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvis der trækkes et kabel fra en eksisterende vindmølle eller fra en ny vindmølle til et

fjernvarmeværk vil elsystemet ikke skulle håndtere elektricitet fra denne kilde, hvilket spa-

rer elsystemet for net-udbygninger og forstærkninger samt spare forbrugerne for omkost-

ningerne hertil.

Hvis fjernvarmeværket i de tilfælde hvor produktionen af elektricitet er lav og forbruget af

elektricitet er højt, stopper med at anvende elektriciteten til egen varmeproduktion og i

stedet levere den til nettet, spares forbrugerne omkostninger til elprisen samt nettab fra

transmissionssystemet, idet det antages at den fortrængte elektricitet alt andet lige kom-

mer fra transmissionssystemet.

Hvis betalingssystemet i elsystemet var ægte omkostningsbestemt vil forbrugere ikke få

prisstigninger ved at forbrug tages ud lokalt udenom eksisterende elnet, idet denne er-

stattes af andet stigende elforbrug som følge af den generelle elektrificering (Elbiler og

varmepumper). Da alle prognoser viser at elforbruget vil stige og måske fordobles holder

argumentation om at lokal mindre elforbrug vil medføre omkostninger for øvrige forbru-

gere ikke, tværtimod vil udtag af lokalt forbrug spare investeringer.

Endelig vil muligheden for at etablere direkte forbindelser give el-netselskaberne tiltrængt

konkurrence, hvilket er langt mere effektivt end benchmarking, sparekrav og indtægts-

rammeregulering. Det tvinger el-netselskaberne til at være konkurrencedygtige, etablere

et reelt omkostningsægte prissystem samt fjerne de krydssubsidueringer og diskrimine-

ringer som pågår,

herunder Dansk Energi’s

såkaldte

”vandfaldssystem”,

som er ude af trit

med det kommende energisystem, da den medfører forbrugerbetalinger til transport som

ikke har nogen sammenhæng til leveringen. Er det virkeligt rimeligt at et fjernvarmeværk

som producerer og forbruger egen elektricitet via det lokalt distributionsnet, skal betale for

en transport i transmissionssystemet som ikke pågår?

Det anføres, at direkte forbindelser vil underminere det bevillingssystem som el-netselsk-

aberne er underlagt, idet ejeren af en direkte forbindelse vil skulle søge om og tildeles

netbevilling ifølge elforsyningsloven. Bevilling har el-netselskaber allerede fået tildelt og

dermed kan kun deres forbindelser anvendes. Direkte forbindelser kan sagtens håndte-

res i et bevillingssystem. Det er et spørgsmål om hvorledes bevillingen defineres og lov-

givningen er udformes. Dette er blot en undskyldning for at undgå direkte forbindelser.

Dansk Fjernvarme mener at ændringerne som foreslået i elforsyningsloven er på kant

med og ufuldstændig i forhold til Elmarkedsdirektivet, hvilket underbygges i nedenstå-

ende argumentation på artikelniveau herunder:

Artikel 6 Tredjepartsadgang

(Kursiv angiver elmarkedsdirektivets ordlyd)

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at der indføres en ordning for tredjeparts adgang

til transmissions- og distributionssystemerne, som bygger på offentliggjorte tariffer, der

gælder for alle kunder, og som anvendes objektivt og uden forskelsbehandling mellem

systembrugerne. Medlemsstaterne sikrer, at tarifferne eller de metoder, de er beregnet

efter, er godkendt i overensstemmelse med artikel 59 forud for deres ikrafttræden, og at

disse tariffer

—

og metoderne, hvor kun disse godkendes

—

offentliggøres, inden de træ-

der i kraft. 2. En transmissions- eller distributionssystemoperatør kan nægte adgang, hvis

systemet ikke har den nødvendige kapacitet……. 3. Denne artikel finder anvendelse på

borgerenergifællesskaber, der forvalter distributionsnet.

Elforsyningsloven som den er foreslået sikrer ikke mulighed for tredjepartsadgang og

samtidig forhindrer krydssubsiduering mellem transmissions,- distributions og

Side 3/8

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

leveringsaktiviteter jf. Elmarkedsdirektivets artikel 59 punkt J. Hvis et fjernvarmeselskab

for eksempel ejer en vindmølle og ønsker at transportere elektriciteten fra denne til egen

varmepumpe via 3. partsadgang på det lokale distributionsnet vil tarifferne som opkræves

efter nuværende system dække omkostninger til overlæggende spændingsniveauer her-

under transmission. Det er krydssubsiduering. Dermed kommer Danmark ikke til at leve

op til reglerne om 3.partsadgang med den foreslåede elforsyningslov.

Artikel 7 Direkte linjer

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at muliggøre:

a) at alle producenter og elektricitetsleveringsvirksomheder,

der er etableret på deres

område,

kan forsyne deres egne faciliteter samt deres dattervirksomheder og kunder via

en direkte linje uden at blive udsat for uforholdsmæssige administrative procedurer eller

omkostninger. b) at enhver kunde

på deres område

individuelt eller i fællesskab kan

blive forsynet med elektricitet fra producenter og elektricitetsleveringsvirksomheder via en

direkte linje. 2. Medlemsstaterne fastsætter kriterierne for meddelelse af bevillinger til

etablering af direkte linjer

på deres område.

Disse kriterier skal være objektive og ikke-

forskelsbehandlende….

4. Medlemsstaterne kan meddele bevillinger til etablering af en

direkte linje betinget af enten, at systemadgang er blevet nægtet på grundlag af artikel 6,

eller at der indledes en tvistbilæggelsesprocedure i henhold til artikel 60, alt efter om-

stændighederne. 5. Medlemsstaterne kan nægte at meddele bevilling til etablering af en

direkte linje, hvis en sådan bevilling ville vanskeliggøre anvendelsen af bestemmel-

serne om forpligtelser til offentlig service i artikel 9. Et sådant afslag skal begrundes be-

hørigt.

Det afgørende for at et fjernvarmeselskab kan etablere en direkte linje f.eks. mellem egen

vindmølle og eget eldrevet varmeproduktionsanlæg er fortolkningen af direktivets formu-

lering

”der er etableret på eget område”.

I den hidtidige elforsyningslov er dette define-

ret og fortolket snævert dvs. direkte forbindelser kan kun etableres indenfor egen matrikel

eller til matrikler som støder op til hinanden. Direkte linjer som går over 3.mands ejendom

tillades dermed ikke. Forslaget til elforsyningsloven ændrer ikke på det forhold, hvilket

medfører at elforsyningsloven får problemer i forhold til artikel 16 som vedrører borger-

energifællesskaber. Elmarkedsdirektivet tænker direkte forbindelse bredere end matrikler

og matrikler som støder op til hinanden og dermed bliver ministeriets implementering af

Elmarkedsdirektivet mangelfuld.

Artikel 16 Borgerenergifællesskaber

1. Medlemsstaterne opstiller et gunstigt regelsæt for borgerenergifællesskaber, idet det

sikres, at: a) deltagelse i borgerenergifællesskaber er åben og frivillig. b) medlemmer af

eller partshavere i et borgerenergifællesskab har ret til trække sig ud af fællesskabet, i

hvilket tilfælde artikel 12 finder anvendelse. c) medlemmer af eller partshavere i et bor-

gerenergifællesskab ikke mister deres rettigheder eller forpligtelser som husholdnings-

kunder eller aktive kunder. d) relevante distributionssystemoperatører under forudsæt-

ning af rimelig kompensation som vurderet af den regulerende myndighed samarbejder

med borgerenergifællesskaber om at lette overførsel af elektricitet inden for borgerenergi-

fællesskaber e) borgerenergifællesskaber er omfattet af ikkeforskelsbehandlende, rime-

lige, forholdsmæssige og gennemsigtige procedurer og gebyrer, herunder med hensyn til

registrering og udstedelse af tilladelse, samt til gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende

og omkostningsægte netgebyrer i overensstemmelse med artikel 18 i forord-

ning (EU) 2019/943, idet det sikres, at de bidrager på en passende og afbalanceret måde

til systemets samlede omkostningsdeling.

Side 4/8

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2. Medlemsstaterne kan i det gunstige regelsæt fastsætte, at borgerenergifællesskaber:

a) er åbne for grænseoverskridende deltagelse b) har ret til at eje, etablere, købe eller

leje distributionsnet og til selvstændigt at forvalte dem på de betingelser, der er fastsat i

denne artikels stk. 4 c) er omfattet af undtagelserne i artikel 38, stk. 2.

3. Medlemsstaterne sikrer, at borgerenergifællesskaber: a) kan få adgang til alle elektrici-

tetsmarkeder, enten direkte eller via aggregering, på en ikkeforskelsbehandlende måde

b) behandles på en ikkeforskelsbehandlende og forholdsmæssigt afpasset måde for så

vidt angår deres aktiviteter, rettigheder og forpligtelser som slutkunder, producenter, leve-

randører, distributionssystemoperatører eller markedsdeltagere, der er aktive inden for

aggregering c) er økonomisk ansvarlige for de ubalancer, som de skaber i elektricitetssy-

stemet; de skal i denne forbindelse være balanceansvarlige parter eller skal delegere de-

res balanceansvar i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2019/943 d) med

hensyn til forbrug af egenproduceret elektricitet behandles som aktive kunder i overens-

stemmelse med artikel 15, stk. 2, litra e). e) har ret til inden for borgerenergifællesskabet

at foranstalte deling af elektricitet, der produceres af de af fællesskabet ejede produkti-

onsenheder, med forbehold af de andre betingelser i denne artikel og under forudsætning

af, at fællesskabsmedlemmerne bevarer deres rettigheder og forpligtelser som slutkun-

der.

Hvis elektricitet deles, berører dette med henblik på første afsnit, litra e), ikke de gæl-

dende netgebyrer, -tariffer og -afgifter i overensstemmelse med en gennemsigtig cost-be-

nefit-analyse af distribuerede energiressourcer udviklet af den kompetente nationale

myndighed.

4. Medlemsstaterne kan beslutte at give borgerenergifællesskaber ret til at forvalte distri-

butionsnet i deres driftsområde og fastlægge de relevante procedurer med forbehold af

kapitel IV eller andre regler og forskrifter, der gælder for distributionssystemoperatører.

Hvis en sådan ret gives, sikrer medlemsstaterne, at borgerenergifællesskaber: a) har ret

til at indgå en aftale om driften af deres net med den relevante distributionssystem- eller

transmissionssystemoperatør, som deres net er tilsluttet b) er underlagt passende netge-

byrer ved tilslutningspunkterne mellem deres net og distributionsnettet uden for borger-

energifællesskabet, og at sådanne netgebyrer opgøres særskilt for henholdsvis den

mængde elektricitet, der leveres til distributionsnettet, og den mængde elektricitet, der

forbruges fra distributionsnettet uden for borgerenergifællesskabet, i overensstemmelse

med artikel 59, stk. 7 c) ikke forskelsbehandler eller skader kunder, der fortsat er tilsluttet

distributionssystemet.

Når man læser ovenstående oversættelse af Direktivet ligner tankegangen bag

”Energi-

fællesskaber” eller ”Borgerenergifællesskaber

meget den tankegang som ligger bag An-

delsselskaber, som ofte består af borgere som er gået sammen om at have et fællesskab

omkring noget og som på energiområdet kan være elektricitet, varme eller biogasproduk-

tion mv. Det virker som om EU er inspireret af den Danske Andelstankegang, har formu-

leret et Elmarkedsdirektiv og at ministeriet har overset dette, idet afsnit 3.1.5 i materialet

omtaler ”Borgerenergifællesskaber” som en ny juridisk enhed,

hvilket det jf. ovenstående

teknisk set ikke er, da f.eks. fjernvarme andelsselskaber lever op til alle krav som er for-

muleret til borgerenergifællesskaber. Endelig kan kommunalt ejede energiselskaber tillige

kaldes ”Borgerenergifælleskaber”, idet

kommuner er borgernes repræsentanter som følge

af demokratiet og valgsystemet. Definitionen af borgerenergifællesskaber i artikel 2 nr. 11

samt præambelbetragtning 43 passer til andelsejede selskaber og for så vidt også til

kommunalt ejede fjernvarmeselskaber i Danmark. Dansk Fjernvarme vil rejse dette

spørgsmål overfor EU kommissionen, såfremt ministeriet fastholder, at Borgerenergifæl-

lesskaber og f.eks. Andelsejede fjernvarmeselskaber skal behandles forskelligt, retsligt,

alternativt ændre selskabsformen fra Andelsselskab til Borgerenergifællesskab.

Side 5/8

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet skal tillige

være opmærksom på at EU’s

VE-direktiv introducerer konceptet

VE-fællesskaber, som definitionsmæssigt er det sammen som borgerenergifællesskaber.

Hvis andelsselskaber og kommunalt ejede energiselskaber får mulighed for at følge reg-

lerne i artikel 16 vil det for eksempel få den konsekvens, at andelsselskaber som både

har elnet og fjernvarmenet samt produktionsanlæg kan levere egenproduceret elektricitet

til sig selv og sine

”borgere”

direkte uden at bidrage til eltransmissionsnettet, at fjernvar-

meselskaber får mulighed for at etablere direkte elforbindelser mellem egne anlæg, osv.

Da andelsejede elnetselskaber også er borgerenergifællesskaber som ejer elnet, vil det

være diskriminerende såfremt andelsejede fjernvarme borgerenergifællesskaber ikke gi-

ves samme ret til at eje net.

Artikel 16 stk. 2 og 4 giver andelsejede og kommunale energiselskaber ret til at eje, etab-

lere, købe eller leje distributionsnet til selvstændig at forvalte dem. Det taler endvidere

for, at borgerenergifællesskaber ikke adskiller sig retsligt fra kommunalt ejede selskaber

og at ministeriets implementering af direktivet er mangelfuld.

Ministeriet har med forslaget til elforsyningslov sendt implementeringen af artikel 16 til

hjørnespark ved at give klima,- energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fast-

sætte regler om borgerenergifællesskaber med præcisering af reguleringskompetencen

på følgende områder:

1. Deling- og køb af elektricitet: Det forudsættes at borgerenergifællesskaber deler

den egenproducerede elektricitet via eksisterende elnet og ikke via direkte ejede

kabler og derfor antages det, at borgerenergifællesskaber må anvende elhan-

delselskab til at varetage denne handel. Hvis borgerenergifællesselskabet jf.

ovenfor er et andelsselskab med direkte forbindelser til medlemmerne/andelsha-

verne bør der være mulighed for direkte levering. Elhandelselskaber bør kun i an-

vendelse når der er udveksling med det omkringliggende net f.eks. på basis af

time nettoudveksling. Er der flere udvekslingspunkter bør disse kunne puljes så

længe de har forbindelse til samme distributionsnet.

2. Borgerenergifællesskabets adgang til at eje, købe eller leje og selvstændigt for-

valte distributionsnet:

a. Ministeriet vurderer at kollektivhensynet i den nuværende organisering af

elsektoren vejer tungere end at tillade borgerenergifællesskaber at eje,

købe eller leje og selvstændigt forvalte distributionsnet. Denne formule-

ring kan fortolkes på to måder. Enten betyder det, at borgerenergiselska-

ber forbydes at eje, købe eller leje og selvstændigt forvalte distributions-

net. Alternativt betyder teksten at der skelnes mellem distributionsnet og

direkte forbindelser, således at borgerenergifællesskaber fortsat godt kan

placere og eje direkte forbindelser mellem produktion og forbrugssteder.

Hvis Dansk Fjernvarme får ret i, at Energi andelsselskaber juridisk er det

samme som borgerenergifællesskaber er første fortolkning et reelt forbud

mod at andelsejede selskaber må eje elnet, herunder også at de elnet-

selskaber som i dag er andelsejede må eje eldistributionsnet. Hvis Mini-

steriet får ret i at borgerenergifællesskaber er en anden juridisk enhed

end andelsselskaber fjerner første fortolkning reelt muligheden for bor-

gerenergifællesskaber i Danmark, men giver dem mulighed for at eje di-

rekte forbindelser, såfremt anden fortolkning lægges til grund.

b. Ministeriet vurderer at elforsyningslovens model for regulering af netvirk-

somhed ikke gør det hensigtsmæssigt at borgerenergifællesskaber ejer,

etablerer, køber eller lejer og selvstændigt forvalter distributionsnet. Ar-

gumentet er cirkulært. Hvis regeringen ændre modellen via ændring i el-

forsyningsloven, kan det blive hensigtsmæssigt.

Side 6/8

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Eksisterende bevillingssystem i elforsyningsloven anvendes som argu-

ment til at anføre, at den væsentlige samfundsmæssige betydning af be-

villingen gør, at Ministeriet ikke finder anledning til at ændre adgangen til

at eje og udøve netvirksomhed i borgerenergifællesskaber. Dette er igen

en cirkulær argumentation. Det er et postulat at nuværende bevillingssy-

stem giver størst samfundsnytte og der savnes dokumentation og under-

bygning heraf.

d. Ministeriet argumenterer for at parallelle net ikke er samfundsøkonomisk

effektive og medfører en ineffektiv udbygning. Der kan modsat argumen-

teres for, at borgerenergifællesskaber og direkte elforbindelser er sam-

fundsøkonomisk effektive, idet der spares en lang række omkostninger til

netforstærkninger og transmission som følge af borgerenergifællesska-

ber. Ministeriet postulerer indirekte, at EU kommissionen ikke har ret i

deres antagelser om borgerenergifællesskaber og at borgerenergifælles-

skaber er til hinder for et integreret og effektivt energisystem. Ministeriet

bør fremlægge dokumentation for postulatet

–

det holder ikke.

3. Nettariffer, herunder lokale fordele i net driften og pligten til at samarbejde om at

lette deling af elektricitet: Ministeriet lægger megen kraft i at beskrive hvorvidt

borgerenergifællesskaber overhovedet giver nettet værdi og kan betragtes som

særskilt køberkategori i forhold til fastlæggelse af tariffer. Ministeriet bruger sam-

tidig kun et enkelt afsnit til at fastslå, at netselskaberne godt må opkræve en ri-

melig kompensation af borgerenergifællesskabet for det besvær de afstedkom-

mer i form af et særskilt gebyr. Ministeriets argumentation efterlader generelt et

indtryk af, at det er magtpåliggende for Ministeriet at opretholde nuværende tarif

og bevillingssystem samt at give indtryk af at borgerenergifællesskaber blot er til

gene for elnettet uden værdi for samfundet og et integreret energisystem. Indtryk-

ket er i modstrid med ER-direktivet, Hvis der i Danmark var et omkostningsægte

tarifsystem uden forvridninger og krydssubsidueringer ville dette punkt ikke være

nødvendigt, idet energifællesselskaber selvfølgelig betaler for de omkostninger

de giver anledning til og indkasserer tarifnedsættelser som følge af de fordele og

besparelser som de giver anledning til for nettet.

4. Borgerenergifællesskabers adgang til grænseoverskridende deling af elektricitet:

Ingen kommentar.

5. Kommuners deltagelse i borgerenergifællesskaber: Det fastslås at kommuner

kan være part og kan kontrollere borgerenergifællesskaber. Det betyder at An-

delsselskaber og Kommuner stilles ens juridisk i forhold til at de kan anses som

borgerenergifællesskaber uanset at Ministeriet definerer borgerenergifællesska-

ber som ny juridisk enhed.

Lovforslagets punkt 39

I § 26, stk. 3 står der,

at ministeren kan bestemme, at en netvirksomhed kan fastsætte

supplerende tekniske krav for adgang til tilslutning til virksomhedens elforsyningsnet, som

er nødvendige for opretholdelsen af den tekniske kvalitet af elforsyningsnettet i netvirk-

somhedens netområde. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om netvirksomheders

fastsættelse af sådanne betingelser.

Dansk fjernvarme oplever allerede på nuværende tidspunkt at eldistributionsselskaber

opfinder supplerende krav således at fjernvarmeværker må betale omkostninger som an-

dre forbrugere ikke afholder. Det er diskriminerende og derfor bør det ikke være muligt for

netselskaber at fastlægge supplerende tekniske krav som går ud over EU standarder el-

ler lign.

Side 7/8

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Afslutning

Dansk Fjernvarme mener at lovforslagets implementering af elmarkedsdirektivet er man-

gelfuld, idet mulighederne for at etablere direkte forbindelser og at etablere borgerenergi-

fællesskaber, ikke imødekommes og udnyttes som forudsat i direktivet. For fjernvarme-

selskaber er direkte forbindelser vigtige af hensyn til udnyttelse af synergier, effektivitet

og fleksibilitet, som går tabt hvis egne anlæg i fjernvarmeområdet ikke kan bindes sam-

men omkostningsægte. Direkte forbindelser udsætter elnetselskaber for konkurrence,

som dels vil skabe incitament til omkostningsægte prisstruktur og dels er bedre monopol-

regulering end nuværende indtægtsrammeregulering.

Side 8/8

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget.

Med venlig hilsen

John Tang

Chefkonsulent

Dansk Fjernvarme

Mobil +45 2442 8884

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 27 -- [ DI høringssvar vedr. implementering af elmarkedsdirektivet ] --

25. august 2020

LOBA

DI-2020-13920

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt pr. mail til:

DI's høringssvar vedr. implementering af elmarkedsdirektivet

DI Energi takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til lov om ændring

af lov om elforsyning (implementering af elmarkedsdirektivet).

DI Energi bemærker indledningsvist, at vi overordnet set støtter op om en ensretning af

elmarkedsregler på tværs af EU.

Når det er sagt, at DI Energi bekymrede for visse dele af implementeringen af

elmarkedsdirektivet, der flere steder synes at fordyre leverancen af el for borgere og

virksomheder.

For det første finder DI Energi, at der er bekymrende kort tid til at udmønte lovforslagets

mange bemyndigelser og yderligere behov for regeludstedelse. Det er af afgørende

betydning at denne regeludstedelse er velunderbygget og sker med inddragelse af

relevante interessenter, da denne regeludstedelse vil fastsætte de præcise rammer for

aktørerne i markedet. Det synes i DI Energis øjne urealistisk at have disse regler klar til 1.

januar 2021.

Indholdsmæssigt indføres der med lovforslaget et nyt slutkundebegreb, hvorved

erhvervskunder omfattes af en række nye rettigheder, som hidtil kun har omfattet

husholdningskunder. DI Energi vurderer, at en sådan udvidelse vil være unødig

bureaukratiserende og fordyrende. DI Energi er således bekymrede for, at den foreslåede

udvidelse af forbrugerrettigheder for erhvervskunder (bl.a. i forhold til kontrakter og

fakturaer) vil resultere i et administrativt og løntungt arbejde for elhanderne, som i sidste

ende vil blive viderefaktureret til erhvervsvirksomhederne i elprisen, og således blot vil

blive et unødigt fordyrende element. DI Energi anerkender direktivets formuleringer, men

henstiller til en minimumsimplementering på dette punkt.

Et andet sted, hvor DI Energi er bekymrede for en unødig fordyrelse af elregningen, er de

foreslåede bestemmelser om, at borgerenergifællesskaber skal have ret til en rabat på

nettariffen, for de besparelser de giver anledning til, og at denne rabat skal være ens for

alle borgerenergifællesskaber i et netområde. DI Energi bemærker, at bestemmelserne i

elforsyningslovens § 73 om, at man som kunde skal betale de omkostninger, som man

giver anledning til, fortsat må være gældende, og at der således ikke kan gives rabat på

*SAG*

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

nettariffen, hvis der ikke reelt er tale om, at der foranlediges besparelser, da det ellers vil

være de øvrige kunder, der betaler for rabatten.

Herudover må DI Energi kommentere på de foreslåede regler i forhold til indkøb af

elektricitet til dækning af nettab, hvor det i lovforslagets bemærkninger fremgår, at

netselskaberne ikke efter de nuværende regler vurderes at købe elektriciteten til dækning

af nettab efter gennemsigtige, ikke-diskriminerende og markedsbaserede metoder, når de

indkøber elektriciteten direkte fra koncernforbundne elhandelsselskaber. I lovforslaget

foreslås i forlængelse heraf 2 alternative modeller til køb af elektricitet til dækning af

nettab, som netselskaberne skal benytte sig af. I den første model skal netselskaberne selv

indkøbe elektriciteten på et spotmarked, og selv varetage balanceansvaret, mens de i den

anden model skal udbyde opgaven med køb af elektriciteten på en kontrakt med afregning

til spotpris plus en markup. Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om

udformningen af metoderne. DI Energi bemærker for så vidt angår den første model, at

køb af elektricitet på elbørsen og balanceansvar er en kommerciel opgave, som

netselskaberne slet ikke skal varetage, og at opbygning af sådanne funktioner i

netselskaberne vil være (endnu) et fordyrende element, hvor regningen vil blive sendt

videre til slutbrugerne.

Herudover bemærker DI Energi generelt set, at netselskaberne via transfer pricing-

reglerne skal dokumentere overfor både Forsyningstilsynet og skattemyndighederne, at

handlerne sker på markedsvilkår, uanset om elektriciteten købes hos en koncern-intern

eller ekstern elhandler, og ser derfor ikke behovet for den foreslåede indskrænkning, da

direktivets bestemmelser allerede er overholdt. DI Energi er herudover bekymrede for

bemyndigelsen til Forsyningstilsynet om udformningen af metoderne til indkøb af

elektricitet til dækning af nettab i lyset af Forsyningstilsynets udkast til vejledning for

markedsmæssighed vedr. køb af energibesparelser, hvor der blev lagt et meget

begrænsende perspektiv, der var ude af trit med transfer pricing-reglerne. DI Energi

foretrækker generelt, at det er ministeren, der fastsætter regler, og at Forsyningstilsynet

alene fører tilsyn med overholdelsen heraf.

Generelt finder DI Energi, at elnetselskaber, der indgår i energikoncerner, skal have

mulighed for at høste synergifordele til gavn for både virksomheder, andelshavere og

kunder. En begrænsning af muligheden herfor vil alene være et yderligere fordyrende

element.

Modsat ovenstående er elektrificeringsdagsordenen og omkostningerne hertil en anden

sag. Mere grøn el er en nødvendig forudsætning for, at de danske virksomheder kan

realisere deres CO2-fortrængningspotentiale. Indpasning af øgede mængder af

vedvarende energi forudsætter nødvendige omkostningstunge opgraderinger af elnettet,

og udgør derfor i DI Energi øjne en berettiget årsag til øgede omkostninger, omend det

selvsagt skal ske på effektiv vis. En indpasning, som er et af direktivets hovedformål. DI

Energi finder i den forbindelse, at elnetselskabernes indtægtsrammer skal suppleres med

et særligt grønt tillæg til at dække disse omkostninger, og at tillægget skal opgøres på en

hensigtsmæssig måde, der både er administrativt let håndterbar og transparent. I samme

lys støtter DI Energi op om de foreslåede netudviklingsplaner, hvor DI Energi finder det

afgørende, at der stilles krav om, at disse udarbejdes med inddragelse af eksterne

interessenter, herunder slutbrugerne.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DI noterer sig i endvidere, at den foreslåede model til bilæggelse af tvister for

erhvervskunder i Ankenævnet på Energiområdet er begrænset til rettigheder og

forpligtelser omfattet af direktivet, og således alene vil omfatte tvister vedrørende frit

leverandørvalg og flere leverandører og rettigheder i forhold til kontrakter og fakturaer og

ikke f.eks. priser og øvrige vilkår.

DI Energi bemærker afslutningsvist, at både elnetselskaberne og Forsyningstilsynet ved

lovforslaget pålægges en lang række nye opgaver, som i sidste ende vil fordyre

elregningen. Og selvom DI Energi støtter op om en styrkelse af Forsyningstilsynet, finder

vi det ikke hensigtsmæssigt, at denne regning via gebyrfinansieringen af

Forsyningstilsynet pålægges slutforbrugerne og dermed også erhvervslivet. En måde at

gøre op med dette kunne være, at Forsyningstilsynet fremadrettet finansieres via

finansloven.

DI Energi har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Louise Bank

Seniorchefkonsulent

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 28 -- [ DS Høring ] --

Til

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

T: 6617 3379

E: [email protected]

www.solcelleforening.dk

Dato: 21. 08. 2020

Side 1/2

Journal nr. 2019-90526

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning

Energistyrelsen har med brev af den 6. juli fremsendt ovennævnte udkast til lovbekendtgørelse

og har anmodet om at modtage bemærkninger til høringsudkastet senest den 24. august 2020.

Udkastet til lovbekendtgørelsen giver Dansk Solcelleforening anledning til følgende bemærk-

ninger:

Dansk Solcelleforening ser positivt på muligheden for oprette borgerenergifællesskaber og de

muligheder, det giver for på bedst mulig måde at udnytte den vedvarende energi, der er til rå-

dighed i samfundet.

Forbrugerne har en central rolle i det fremtidige elektricitetssystem. Det er derfor vigtigt, at

styrke deres engagement i at spare på energien når den er knap og dyr og medvirke til lagring

og forbrug, når energien er rigelig og billig. Det skal ligeledes sikres, at forbrugeren har mulig-

hed for - uden bureaukratiske hindringer - at producerer elektricitet og at forbruge, lagre eller

sælge egenproduceret elektricitet.

Dansk Solcelleforening mener ikke, at lovudkastet er ambitiøst nok i forhold til at give forbru-

gerne de nødvendige rammer til at kunne producere, lagre, forbruge og sælge energi på rimeli-

ge vilkår. Det er i henhold til EU´s direktiver hensigten, at Dansk lovgivning skal anerkende bor-

gerenergiinitiativer og give dem en befordrende ramme og lige vilkår. Rammer og vilkår skal

udmøntes i klart definerede rettigheder og forpligtelser.

Dansk Solcelleforening finder det naturligt, at egen producenter skal bidrage til systemomkost-

ningerne inden for rimelige og gennemsigtige vilkår. Her tænkes på den del af det offentlige

net, som den egenproducerede VE-energi sælges og distribueres igennem.

Der bør desuden være en klar sondring i lovgivningen, mellem hvad der er distributionsnet, og

hvad der er forsyning mellem aktører i et borgerenergifællesskab. Forsyningen mellem aktører,

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hvor denne ikke påvirker/benytter offentligt distributionsnettet bør være fritaget for rådig-

hedsbetalinger, afgifter og tariffer.

Generelt er det ikke befordrende for den grønne omstilling at borgerenergifællesskaber via lov-

givningen tvinges til at benytte netselskaber og energihandlere for at måtte virke og fungerer.

Direktivet lægger op til, at medlemskab af et borgerenergifællesskab skal være åbent for alle

kategorier af enheder. Dansk Solcelleforening ser positivt på, at det giver kommunerne mulig-

hed for at deltage i borgerenergifællesskaber som medlem eller parthaver, og på den måde

hjælpe Danmark i den grønne omstilling.

Der bør i forslaget skabes mulighed for at borgerenergifællesskaber skal kunne eje, etablere,

købe eller leje og selvstændigt forvalte distributionsnet.

Det skal præciseres hvornår der er tale om distributionsnet og hvornår er er tale om net til de-

ling af en fældes borgerenergikilde, fx solceller eller anden VE.

I afsnittet om tekniske krav ønsker Dansk Solcelleforening ensartede krav for tilslutning til el-

nettet, som følger reglerne i EU. Individuelle krav fra netselskaberne skaber øget bureaukratise-

ring og vil hæve omkostningerne ved tilslutning til elnettet. Ens regler i Danmark og EU vil sæn-

ke omkostningerne da markedet herved bliver betragteligt større for leverandørerne og samti-

dig påvirke hastigheden i den samlede grønne omstilling.

Med venlig hilsen

Flemming Vejby Kristensen

Formand

Side 2/2

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 29 -- [ DTU CEE svar ens CEE ] --

Høringssvar fra Danmarks Tekniske Universitets Cen-

ter for El og Energi

Til

Vedr.

Fra

Energistyrelsen, att. Jesper Brandrup

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om el-forsyning

Morten Herget Christensen - Danmarks Tekniske Universitets Center for El

og Energi

Først vil jeg takke for muligheden for at kommentere på udkastet til ændring af lov

om elforsyning. Implementering af el-markedsdirektivet i dansk lovgivning har væ-

ret ventet med spænding, og særligt de nye aktører og dermed følgende mulighe-

der for innovation i energisystemerne, er central for meget af den forskning der fo-

regår på centeret. I særlig grad glæder vi os over at der i lovforslaget lægges op til

at øge muligheden for at forbrugere og borgere kan indtræde som aktive deltagere

i energisystemerne og medvirke til at skabe omkostningseffektiv overgang imod re-

nere energi. Derfor ser vi også frem til at følge de mere detaljerede implementerin-

ger i bekendtgørelser der vil følge af ministerbemyndigelser. Vi håber desuden at

muligheden for at afprøve nye modeller for tariffer og afgifter ved indførelsen af re-

gulatoriske frizoner vil blive benyttet for at samle erfaringer inden den endelige im-

plementering. Hertil vil DTU naturligvis meget gerne bidrage med vores viden.

Vi har i høringssvaret samlet input fra relevante forskere der beskæftiger sig med

de nye aktører, dog med et særligt fokus på borgerenergifællesskaber, som vi vur-

derer, vil få svære hvilkår under de foreslåede regler.

20. august 2020

mhchris

Borgerenergifællesskaber (BEF)

Indførelsen af borgerenergifællesskaber har potentialet til at fremskynde investerin-

ger i VE og tilskynde fleksibelt forbrug ved at få almindelige mennesker til at inve-

stere tid og penge i fremtidens grønne energisystem. Den grønne omstilling er om-

fattende,

og de ressourcer som kan frigøres ved BEF’er kan

reducere behovet for

offentlige investeringer. Dette er eksplicit indført i elmarkedsdirektivet og fremgår

også af ministeriets betragtninger der fremhæver et europæisk potentiale på 50

GW vind- og 50GW solenergi i 2030. Dette kræver dog at fordelagtige modeller for

skatter og afgifter kan findes der sikrer dels

at BEF’er

tilskydes, og at rammerne for

deres virke sikrer at de kommer til at indgå som aktiver i energisystemerne.

Det fremgår af ministeriets egne betragtninger at reglerne er udformet således at

den forventede udbredelse af borgerenergifælleskaber er lille. Dette mener vi er en

forbigået chance, der kan resultere i en uheldig utilsigtet tilskyndelse til favorisere

innovation der foregår bag måleren og derfor ikke indgår i smarte systemsammen-

hænge. Det økonomisk fordelagtige alternativ for borgere og foreninger der ønsker

CVR-nr. DK 30 06 09 46

DTU Elektro

Institut for

Elektroteknologi

Elektrovej

Bygning 325

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 45 25 25 25

Dir. 50459709

Fax 45 88 61 11

www.elektro.dtu.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at engagere sig i den grønne omstilling, vil med den foreslåede model være at fo-

kusere på optimering af deres energiaktiver med henblik på egetforbrug inden for

matrikelgrænser. Dette er ikke samfundsmæssigt optimalt, og heller ikke på den

lidt længere bane en bæredygtig model for det kollektive net, i det omfang at prisen

på off-grid løsninger fortsætter med at falde. En model der i højere grad giver lige

vilkår til borgerenergifællesskaber som er teknisk ækvivalente, på nær placering af

afregningmåler, vil på en bedre måde kunne sørge for at BEF’er får den tilsigtede

rolle som er intentionen i elmarkedsdirektivet.

Vi har i vores forskning påvist at borgerenergifællesskaber, givet de rette incita-

menter kan hjælpe energisystemerne ved at matche forbrug og produktion og der-

med reducere omkostninger i det samlede system, også for netoperatørerne. Dog

er det også klart fra resultaterne at tariffer og afgifter er afgørende for hvilke løsnin-

ger der giver mening for

BEF’er økonomisk.

Vi vurderer ikke at de foreslåede regler reelt giver mulighed for at organisere me-

ningsfulde BEF’er på tværs af matrikler idet den potentielle gevinst ved at dele

elektricitet indenfor et fællesskab reelt er at finde på el-prisen samt en ubestemt,

men forventelig beskeden reduktion i elnet tarif.

En fastholdelse af høje net-tariffer ansporer til mindske størrelsen på fællesskaber,

imod den enkelte matrikel samt til at favorisere egetforbrug, hvilket er sub-optimalt

samfundsøkonomisk. Således er det vores vurdering at en reduceret net-tarif for

BEF’er, som der lægges op til i forslaget vil være positivt for både udbredelsen og

for de positive effekter som

BEF’er kan have på energisystemerne ved at bidrage

med fleksibelt forbrug, investering i distribuerede energiressourcer og lagringsløs-

ninger. Det anerkendes at realtidsmålinger i høj tidsopløsning fra elforbrugere

endnu ikke er bredt tilgængelige og at en evt lokal balancering af forbrug og pro-

duktion og heraf følgende aflastning af det lokale elnet ikke i dag nemt lader sig do-

kumentere. Dette forventes dog løst med yderligere digitalisering af elmålerne, og

det fore-slås derfor at reglerne giver mulighed for at honorere en sådan lokal aflast-

ning.

Som nævnt i lovforslaget er det skønnede potentiale

for BEF’er

i EU betragteligt. Vi

vil stilfærdigt anføre at de regler der indføres i lovforslaget i høj grad vil afgøre ud-

bredelsen og at man i den endelige vurdering af fordele og ulemper husker på at

BEF’er kan mindske de offentlige forpligtigelser

ved den grønne omstilling betrag-

teligt ved at mobilisere private investeringer i form af BEF’er.

Såfremt at man i sin iver for at beskytte de eksisterende aktører i det danske ener-

gisystem

afskærer BEF’er, går vi i

Danmark glip, ikke alene af fordelene herved i

Danmark, vi sikrer også at de nye forretningsmuligheder der ligger i at udvikle så-

danne løsninger til resten af Europa vil foregå uden for landets grænser.

Endelig vil vi bemærke at man i vurderingen af markedsgørelsen af fleksibilitets-

ydelser anfører at dette indirekte kan bevirke at elbiler og varmepumper stiger

mere eller hurtigere kan dette medtages som en afledt effekt. Det samme gør sig

Side 2 af 3

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

naturligvis gældende for BEF’er der må antages i langt højere grad at have

potenti-

alet til at anspore til en forøget udrulning af elbiler og varmepumper indenfor fælle-

skaberne, som det rettelig også er bemærket i pkt. 3.1.5.2 og i selve definitionen af

borgenergifælleskaber.

F.eks. kunne man lave forsøg med en model der tillader virtuel måling af et BEF’s

samlede forbrug, svarende til hvad der ville være tilladt for et BEF der tilfældigvis

deler matrikel. På denne måde vil kun de BEF’er der rent faktisk hjælper nettet ved

at balancere forbrug og produktion kunne drage fordel.

En ens, reduceret tarif for alle BEF’er indenfor et netområde vil ikke belønne de

BEF’er som i særlig grad hjælper det samlede energisystem og vil ikke tilskynde til

at samarbejde på tværs af matrikler.

En fælles reduceret tarif for alle BEF’er uden muligheden

for virtuel fælles opgø-

relse vil skulle baseres på en cost-benefit-analyse og udjævne de totaler fordele på

tværs af alle BEF’er. Derved vil BEF’er der ikke er i stand til at bidrage positivt til at

mindske DSO’ernes omkostninger med til at ødelægge mulighederne for de BEF’er

der rent faktisk kan hjælpe. Et af formålet med lovændringerne er at skabe fordel-

agtige regler for at BEF’er kan få adgang til energimarkederne. Derved kan de

hjælpe til med at løse den monumentale opgave ved den grønne omstilling. Fra

CEE side er vores vurdering at de foreslåede regler ikke i tilstrækkelig grad støtter

formålet

idet gunstige vilkår for BEF’er reelt afgrænses til de tilfælde

hvor bag-ved-

måleren løsninger kan realiseres.

Side 3 af 3

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 30 -- [ EA AMBA 2020 0824 Kommentarer fra Energifællesskab Avedøre ] --

Energistyrelsen

Carsten

Niebuhrs

Gade

1577

København V

Niels Bohrs Vej

6700

Esbjerg

24. august 2020

Udkast til lovforslag om ændringer i elforsyningsloven (j.nr. 2019-90526)

Da vi har erfaret, at høringsfristen for bemærkninger til lovforslaget er fastsat til 24. august 2020 skal

vi hermed komme med vores kommentarer hertil.

Energifællesskab Avedøre A.M.B.A. og elmarkedsdirektivet

Med virkeliggørelsen af de nye EU-bestemmelser

Elmarkedsdirektivet (2019/944) i elforsyningsloven

er der skabt mulighed for en betydelig eksponering af borgernes engagement i egen energiproduktion

og i eget forbrug.

Vi hilser de nye EU-initiativer velkommen, fordi de er i tråd med initiativer, som vi har igangsat omkring

Energifællesskabet Avedøre A.M.B.A., der omfatter eksisterende og kommende bebyggelser i

borgerenergifællesskabets område.

Borgerenergifællesskabet er en del af en udviklingsplan benævnt ”Avedøre Green City”, hvor en

række lokale interessenter er aktive, fordi de ønsker at sætte fokus på FN’s 17 verdensmål. Som et af

de vigtige verdensmål, er der peget på bæredygtig energi, og derfor er energifællesskabet stiftet.

Medlemmerne af borgerenergifællesskabet kommer fra vidt forskellige steder i lokalområdet Avedøre i

Hvidovre Kommune. Medlemmerne er Hvidovre Kommune, Hvidovre Gymnasium, Avedøre

Landsbylaug, Avedøre Fjernvarme a.m.b.a., Filmbyen og EBO Consult A/S. Energifællesskabet er

åbent for andre aktører i Avedøre, således at energifællesskabet vil dække et område på ca. 2 km

ca. 6.000 borgere, en række institutioner samt virksomheder.

Med stiftelsen af energifællesskabet vil der blive iværksat energiaktiviteter som f.eks. etablering af

ladestandere og opsætning af solceller. Ideen er, at energiforbrugerne i området skal ”høste” den

energi, som de selv er med til at producere i området, og at dette sker i overensstemmelse med de

principper, som EU-direktivet anfører. For deltagerne er det vigtigt, at der er tale om såkaldte

selvbærende energiaktiviteter, hvor f.eks. prisen på el afstemmes til de faktiske lokale omkostninger,

og hvor overskud i fællesskabet er grundlag for udbygningen af fællesskabets aktiviteter som f.eks.

opsætning af nye solceller eller ladestandere.

Energifællesskabet og Hvidovre Kommune vil arbejde tæt sammen om udviklingen af de borgernære

energiaktiviteter, således at visionerne om realisering af FN’s verdensmål om bæredygtig energi for

hele kommunen sker i en gensidig udveksling af erfaringerne med energifællesskabets aktiviteter.

Avedøre Green City – Energifællesskab Avedøre A.M.B.A.

c/o EBO Consult A/S – Arnold Nielsens Boulevard 60, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 38 38 00 – [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Opbakningen til borgerenergifællesskabet viser, at det er muligt at etablere et lokalt energifællesskab,

der kan virkeliggøre elmarkedsdirektivets bestemmelser om borgerinddragelse, og hvor intentionerne

om udbygningen af lokal vedvarende energi til opfyldelse af målsætningen om 70 % reduktion af

Danmarks CO

-udslip i 2030 kan indfries.

Energifællesskab Avedøre A.M.B.A. og lovforslaget

Det foreliggende lovforslag indarbejder en række af bestemmelserne om borgerenergifællesskabet. Vi

skal opfordre til, at der i det endelige lovforslag sker ændringer, jf. bemærkningerne nedenfor, ligesom

der bør tages stilling til ændringer i bestemmelser, der i dag hindrer, at lokale aktører kan deltage i

borgerenergifællesskabet.

Aktører i borgerenergifællesskabet

Vi tilslutter os lovforslagets konstatering af, at kommuner kan indgå i borgerenergifællesskabet, hvilket

svarer til Hvidovre Kommunes engagement i det lokale energifællesskab.

Elmarkedsdirektivet forudsætter, at alle borgere skal kunne deltage i borgerenergifællesskaber.

Imidlertid har vi under stiftelsen af Energifællesskab Avedøre konstateret, at almene

boligorganisationer ikke kan deltage på grund af regler om disse organisationers accessoriske

virksomhed. Dermed udelukkes en stor gruppe af landets borgere fra aktivt at indgå i

borgerenergifællesskabets aktiviteter.

Vi skal opfordre til, at reglerne om boligorganisationernes sideaktiviteter ændres.

Borgerenergifællesskabets udstrækning

Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse af Energifællesskab Avedøre A.M.B.A., så er der tale om

et energifællesskab, der strækker sig over ca. 2 km

, og som har mange forskellige aktører.

Vi skal opfordre til, at definitionen af borgerenergifællesskabet og dets aktiviteter indarbejdes i en

særskilt bestemmelse i lovforslaget, evt. ved at skabe klarhed over forskellen mellem et

borgerenergifællesskab og et VE-fællesskab. Sidstnævnte fællesskab er defineret i ændringerne i VE-

direktivet (2018/2001).

Borgerenergifællesskabets aktivitetsområde bør afklares ved bestemmelsen, således at der skelnes

mellem lokalt afgrænsede borgerenergifællesskaber – som Energifællesskab Avedøre A.M.B.A. - og

andre borgerenergifællesskaber.

Indenfor borgerenergifællesskabets geografiske rammer skal det være muligt at udveksle de

forskellige ydelser, som elmarkedsdirektivet foreskriver. Det betyder f.eks., at Avedøre Landsbys

borgere vil kunne levere elproduktion til Energifællesskab Avedøres andre aktører.

Avedøre Green City – Energifællesskab Avedøre A.M.B.A.

c/o EBO Consult A/S – Arnold Nielsens Boulevard 60, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 38 38 00 – [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Afregning

Lovforslagets bemærkninger 3.1.4.4 indeholder et fokus på bruttoafregningsprincippet.

Vi skal henvise til Elmarkedsdirektivets art. 16, stk.4, b, som angiver, at netgebyrer kan opgøres

særskilt for elektriciteten, som leveres til og den, der forbruges fra distributionsnettet uden for

energifællesskabet. Vi vil foreslå, at der indføres et nettoafregningsprincip for energifællesskabet.

I denne forbindelse skal det sikres, at borgerenergifællesskabet har adgang til elnet, målerpunkter og

forbrugsdata. Borgerenergifællesskabet har behov for at definere et net (virtuelt) baseret på

eksisterende målerpunkter, så forbrugsdata kan bruges til budgettering/opgørelse af og styring af det

samlede forbrug.

Vedvarende energi

For at give et eksempel på potentialet for vedvarende energi i Energifællesskab Avedøres område kan

der for et boligområde i Avedøre Stationsby etableres en række termiske solfangere og

solcellepaneler. Se denne oversigtstegning af området:

Avedøre Green City – Energifællesskab Avedøre A.M.B.A.

c/o EBO Consult A/S – Arnold Nielsens Boulevard 60, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 38 38 00 – [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Af konkrete beregninger i et EUDP-projekt fra august 2020, hvor ATES-løsninger vurderes for

området, fremgår det, at det er muligt at udnytte 15 % af den indstrålede solenergi som solstrøm,

mens 52% af solenergien kan omsættes til varme ved en gennemsnitlig driftstemperatur på 25°C

(altså i alt 67% udnyttelse af solenergien).

Omsættes beregninger foretaget til et PVT demonstrationsbyggeri (uden ATES) i Aarhus i det

såkaldte Ready projekt, så vil 10.000 m² PVT-system svare til 1.785 kWp solcelleanlæg og kunne

levere 1.470 MWh solstrøm om året, som man også er begyndt med i Holland.

Da boligområdet kun er en del af Energifællesskab Avedøres potentiale, viser rapporten fra EUDP-

projektet, at vedvarende energi i lokalområdet vil spille en væsentlig rolle for energiforsyningen. Hertil

kommer muligheder for anvendelse af tagarealer på bl.a. kommunale bygninger og gymnasiet i

området.

Det forudsætter, at borgerenergifællesskabet lovgivningsmæssigt får mulighed for at arbejde med

disse konkrete initiativer.

Energifællesskab Avedøre A.M.B.A. vil qua de involverede aktører kunne løfte denne opgave

organisatorisk, administrativt, driftsmæssigt og finansielt.

Dermed vil der være mulighed for en væsentlig udbygning af vedvarende energi i energifællesskabets

område.

Nettet

I afsnit 3.1.5.3.1. i bemærkningerne til lovforslaget forudsættes tilnærmelsesvist, at

borgerenergifællesskabet ikke kan indfri elmarkedsdirektivets rettigheder til at fungere uafhængigt af

elhandelsvirksomheder. Hvis EU´s politiske fora bag direktivet kan fastsætte bestemmelser om

borgerenergifællesskabets uafhængighed, så er det svært at forstå en dansk holdning, hvor borgerne

gøres afhængige af bestemte aktører.

Vi skal henvise til art. 16, stk. 2, c, hvorefter der i dansk lovgivning specifikt kan fastsættes regler for,

hvordan borgerenergifællesskabet skal fungere. Bestemmelsen indgår ikke nærmere i

bemærkningerne til lovforslaget.

Adgangen til at eje, etablere, købe eller leje og selvstændigt forvalte distributionsnet i ifølge

bemærkningerne udelukket, selv om art. 16, stk. 4, giver mulighed for dette.

Set i lyset af det potentiale og de energimæssige aktiviteter, der vil kunne iværksættes lokalt i

Energifællesskab Avedøre A.M.B.A., finder vi det ejendommeligt, at man i bemærkningerne til

lovforslaget på forhånd udelukker enhver mulighed for at anvende art. 16, stk. 4. Det vil være

stridende mod mange års forsøg på at engagere borgere i energipolitikken, såfremt EU-rettigheder for

borgerne tilsidesættes i dansk lovgivning.

Avedøre Green City – Energifællesskab Avedøre A.M.B.A.

c/o EBO Consult A/S – Arnold Nielsens Boulevard 60, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 38 38 00 – [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Regulerbart forbrug

I bemærkningernes afsnit 3.1.2 forudsættes, at almindelige husholdninger ikke kan bidrage med

regulerbart forbrug. Vi skal henlede opmærksomheden på, at netop borgerenergifællesskabet, hvor

husholdningerne indgår, vil have gode forudsætninger for at deltage i det regulerbare forbrug. I vores

tilfælde indgår f.eks. husholdningerne i Avedøre Landsby netop i energifællesskabet, og dermed være

en del af det større forbrug.

Generelle bemærkninger

Det er vores opfattelse, at lovforslaget og navnlig bemærkningerne i høj grad fokuserer på

aggregering og elhandelsvirksomhedernes rolle på elmarkedet, mens borgerenergifællesskabet i den

nuværende form ikke har samme fremtrædende rolle, selv om elmarkedsdirektivet netop fokuserer på

de nye muligheder for borgerengagement, der er indeholdt i direktivet.

På denne baggrund skal vi opfordre til, at borgerenergifællesskabet opnår den status i dansk

lovgivning, som er tiltænkt i direktivet, jf. forslagene i dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Johannes Pleidrup

Formand

Avedøre Green City – Energifællesskab Avedøre A.M.B.A.

c/o EBO Consult A/S – Arnold Nielsens Boulevard 60, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 38 38 00 – [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 31 -- [ EC POWER høringssvar vedr elforsyningsloven - journalnummer 2019-90526 ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577

København

Sendes til

og Jesper Brandrup

journalnummer 2019-90526

13. august 2020

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) har den 6. juli 2020 sendt lovforslag

om ændring af lov om elforsyning i høring, hvilket giver EC Power anledning til

følgende bemærkninger.

Effektiv unbundling

Lovforslaget implementerer elmarkedsdirektivet som

med artikel 1 har målet

”… medlemsstater, regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatører

skal samarbejde med henblik på oprettelsen af et fuldt sammenkoblet indre

marked for elektricitet, der øger integrationen af elektricitet fra vedvarende

energikilder, fri konkurrence og

forsyningssikkerheden.”

En hjørnesten i dette er en effektiv adskillelse (unbundling) imellem

konkurrenceudsatte produktions-

og leveringsvirksomheder på den ene side og

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

monopoler i form af net-

og transmissionsvirksomheder på den anden side. Imidlertid

får lovforslaget ikke gjort op med energibranchens muligheder for at udarbejde

reglerne for net- og transmissionsvirksomhederne.

Under punkt 3.1.5.3.3. i lovforslaget står skrevet at

”Ministeriet

vurderer, at de eksisterende rammer

vedrørende

kompetencefordelingen i tarifsystemet efter elforsyningslovens §§ 73, 73 a og 73

b bør opretholdes.”

hvoraf der i § 73 b står

”§ 73 b. Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede

vejledninger om fastsættelse af

tariffer og betingelser m.v. for henholdsvis net-

og transmissionsvirksomhedernes ydelser. Forsyningstilsynet fører tilsyn med

sådanne standardiserede vejledninger efter regler fastsat af tilsynet.”

At tillade energibranchens organisationer at udarbejde de standardiserede vejledninger

for henholdsvis net-

og transmissionsvirksomhedernes ydelser, kortslutter fuldstændig

forsøget på at skabe et frit marked for el.

At tillade en brancheorganisation for konkurrenceudsatte energiselskaber at udarbejde

vejledninger om f.eks. tariffer/priser mm., er i det hele taget uforeneligt med

konkurrenceloven.

I modsætning til de konkurrenceudsatte energiselskaber, der skal operere på et frit

marked, så er net-

og transmissionsvirksomheder regulerede monopoler, og

konkurrencelovgivningen

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

”gælder ikke, hvor konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge

af offentlig regulering.”

(konkurrencelovens §2 stk. 2)

Det er op til ministeren for det enkelte ressortområde at afgøre, hvornår der eksistere

en konkurrencebegrænsning.

Når man tillader konkurrenceudsatte energiselskaber og deres organisationer at

udarbejde kravene til anvendelsen af og adgangen til el-nettet,

så har disse ”udvalgte”

energiselskaber selvsagt også muligheden for at misbruge deres position til at fremme

egne interesser, og samtidig modarbejde konkurrenter som f.eks. de nye

borgerenergifællesskaber.

Derfor

må og skal

der

være

en effektiv adskillelse mellem net- og

transmissionsvirksomhederne på den ene side og de konkurrenceudsatte

energiselskaber på den anden side. Net-

og transmissionsvirksomhederne og disses

brancheorganisationer skal arbejde uafhængigt –

der må ikke forekomme

organisatoriske- kontor- eller personsammenfald med de konkurrenceudsatte

energiselskaber.

Derfor bør det i § 73 b præciseres, at den gælder for net-

og transmissionsselskaberne.

F.eks. således:

”§ 73 b.

Net- og transmissionsvirksomhedernes brancheorganisationer

kan

udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser

m.v. for henholdsvis net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser.

Forsyningstilsynet

fører tilsyn med sådanne

standardiserede vejledninger efter

regler fastsat af tilsynet.”

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klageadgang i forbindelse med urimelige net-tariffer

I afsnit 3.1.1.3.4. står skrevet

”Ministeret vurderer, i overensstemmelse med elmarkedsdirektivets

art. 5, stk. 1,

om markedsbaserede leveringspriser, at kravet om underretning om enhver

justering af leveringsprisen i elmarkedsdirektivets

art. 10, stk. 4, alene gælder

justering af den konkurrenceudsatte del af

leveringsprisen. Således gælder

underretningspligten

i direktivet ikke ændringer i afgifter. I henhold

til

engrosmodellen gælder underretningspligten i direktivet heller ikke tariffer, når

disse

viderefaktureres uændret til forbrugeren.

Hvis elhandelsvirksomheden får en varslingsforpligtelse for prisændringer, der

ikke angår den konkurrenceudsatte del af leveringsprisen, og som

viderefaktureres uændret i overensstemmelse med elforsyningslovens § 72 b, stk.

1, vil elhandelsvirksomheden være forpligtet til at varsle hver gang en sådan

ændring finder sted i ét af de netområder, som kontrakten dækker. Ministeriet

vurderer, at denne afgrænsning ville udgøre en uforholdsmæssig byrde for

elhandelsvirksomheder

i kontraktforhold med sådanne erhvervskunder.

Ministeriet vurderer således ikke i dette tilfælde, at elhandelsvirksomhederne bør

bære risikoen for enhver prisændring i net-

og systemydelser i den form, at en

slutkunde, når denne ikke er husholdningsforbruger, får adgang til opsigelse af

kontrakten med en elhandelsvirksomhed, hvis elhandelsvirksomheden ikke

varsler slutkunden, der ikke er husholdningsforbruger, om en

prisændring, der

direkte afspejler en prisændring i en net-

eller systemydelse. Ministeriet

vurderer,

at en sådan afgrænsning af varslingsforpligtelsen er i

overensstemmelse med elmarkedsdirektivets

art. 5, stk. 1.”

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

EC POWER

er fuldstændig enig i ministeriets udlægning og konklusion. Spørgsmålet er

dog, hvor og hvordan en slutbruger

så

kan klage, hvis slutbrugeren oplever urimelige

prisændringer i net-

og systemydelserne?

Hidtil har det ikke været muligt for slutbrugere at få behandlet klager over net-

selskabers tariffer hos Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet), hvilket f.eks. fremgår

af Energitilsynets afgørelse 18/08439 af 15. maj 2018

, hvor Energitilsynet afviste at

behandle

klage fra Vallekilde Højskole over netselskabets opkrævning af

rådighedsbetaling.

Kort resume af sagen:

Vallekilde Højskole har et forbrugsreguleret mikrokraftvarmeanlæg med en

maksimal effekt på 13 kW. For dette bliver højskolen afkrævet en rådighedsbetaling på 27.000 kr.

årligt. Til sammenligning skal en ejer af et solcelleanlæg eller en vindmølle med en tilsvarende

effekt

alene betaler 65 kr. i rådighedstarif.

Vallekilde

Højskole

betaler

dermed 414 gange så meget –

eller

41.400 % mere

– i rådighedsbetaling end et solcelleanlæg med samme el-effekt. Vallekilde Højskole

klagede til Forsyningstilsynet over den urimelige forskelsbehandling.

Energitilsynet afviste klagen med den begrundelse, at Vallekilde Højskole ikke var

kunde hos netselskabet, men hos

sin elleverandør. I afgørelsen skrev Energitilsynet

videre at

”kompetencen til at vurdere klager over elhandelsvirksomhedens prissætning i

første omgang er elhandelsvirksomheden selv og dernæst Ankenævnet på

Energiområdet”

Det gav ikke meget mening, da elhandelsvirksomheden blot viderefakturerede

netselskabets rådighedstarif.

Idet der med dette lovforslag bliver gjort helt tydeligt, at en elleverandør ikke kan

stilles til ansvar overfor netselskabets

prissætning,

men uden videre og uden varsel kan

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

viderefakturere prisændringer, så må det samtidig også være afgjort, at der heller ikke

kan klages til elleverandøren over netselskabets prissætninger.

Spørgsmålet er så, til hvem skal en slutbruger sende sin klage?

EC POWER

foreslår,

at det i elforsyningsloven bliver gjort klart, at netselskaberne og

dernæst Forsyningstilsynet har pligten til at behandle alle klager over netselskabernes

tariffer.

Med venlig hilsen

Søren Stig Abildgaard

EC POWER A/S

Kort om EC POWER A/S:

EC POWER

markedsfører mikrokraftvarmeanlæg og

-systemer i Europa og Nordamerika, hvor vi er

den

førende leverandør med ca. 10.000 anlæg i drift. Virksomheden er beliggende i Hinnerup og

har ca. 80 ansatte, hvoraf ca. 20

er beskæftiget med

teknisk udvikling og design.

Vores anlæg har et stort potentiale i forhold til at balancere elnettet. Dette udnyttes allerede delvist

i danske

installationer, hvor vore anlæg (her oftest hybride) balancerer produktion af el og varme i

forhold til egetforbruget i en bygning - der produceres

altså kun

el,

når der er et behov

bygningen. Med et godt designet fleksibelt, markedsbaseret energisystem vil vi kunne udnytte

kapaciteten til balancering af elnettet fuldt ud

– til gavn for omkostningseffektivitet såvel som

indpasning af større mængder VE.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 32 -- [ EE Høringssvar - Lovforslag om ændring af lov om elforsyning EE 2020-08-24 ] --

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

24. august 2020

HØRINGSSVAR TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING

(IMPLEMENTERING AF ELDIREKTIVET)

Indledningsvis takker European Energy for muligheden for at afgive høringssvar.

Energistyrelsen har den 6. juli 2020 sendt udkast til lovforslag i høring.

Lovforslaget rummer en række positive ændringer, der blandt andet øger

gennemsigtigheden for

udviklere og investorer i vedvarende energi ”VE”

ift.

kommende netudvikling. European Energy hilser generelt tiltagene velkomne og

bidrager gerne til arbejdet med at sikre, at lovforslaget fastlægger

hensigtsmæssige rammer for udvikling og opførelse af VE-anlæg og adresserer

de udfordringer, der kan opstå ved etablering af VE-anlæg.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS BESTEMMELSER

GEOGRAFISK DIFFERENTIEREDE NETTARIFFER

European Energy noterer sig, at der i nærværende lovforslag ikke sigtes mod at

implementere klimaaftalens afsnit vedr. indførelsen af et geografisk

differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter på

distributionsniveau. European Energy opfordrer til, at spørgsmålet om

differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer først adresseres, når

implementeringen af eldirektivet er fuldt implementeret i det nationale regelsæt,

og resultaterne heraf har været evalueret. Det er European Energys vurdering, at

der med implementering af eldirektivet gennemføres en række tiltag, der positivt

vil understøtte en effektiv, hurtig og kosteffektiv netudvikling i Danmark. Det

vurderes derfor, at det ikke vil være hensigtsmæssigt samtidigt at forsøge at

detailstyre lokalisering af VE udbygningen gennem geografisk differentierede

nettariffer.

NETUDVIKLINGSPLANER

§ 22 beskriver, hvorledes ministeren bemyndiges til at fastsætte de

indholdsmæssige rammer for netselskabernes netudviklingsplaner, herunder

”vil

blive fastsat regler om netudviklingsplanernes indhold

og detaljeringskrav”

samt

i tilknytning hertil at bemyndige Forsyningstilsynet til at tilrettelægge

processerne og planernes udseende.

Generelt set ser European Energy frem til denne øgede fokus på og

gennemsigtighed ift. netudbygning. Det er åbenbart, at en øget elektrificering

udgør et omdrejningspunkt i den grønne omstilling, hvor vedvarende energi i

form af elektricitet kommer til at indgå i mange nye sammenhænge, fx P2X.

Page 1

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

Med henblik på at sikre at de udviklede netudviklingsplaner kommer til at

bidrage konstruktivt til denne udvikling, foreslås det, at der i Forsyningstilsynets

retningslinjer for processer og udseende stilles krav om, at disse planer

indeholder specifikke måleparametre for netselskabets effektive tilslutning af VE

anlæg, herunder svar/sagsbehandlingstider og realiseringstider, fra netselskabet

modtager en henvendelse om ønsket tilslutning af et VE anlæg til, at rammerne

med specifikke tidslinjer for en sådan aftaleindgåelse er kommunikeret til

udvikler.

Formålet hermed er at sikre, at netselskaberne i hele deres virke samt i en

vurdering af deres indfrielse af varetagelsen af den modtagne netbevilling, vil

blive vurderet ift. deres evne til at understøtte den grønne omstilling, som ligger

i forlængelse af en vurdering af deres evne til at realisere en høj

forsyningssikkerhed samt en kosteffektiv netudbygning. European Energy ønsker

således at benytte anledningen med denne lovændring til at udvide

rammestyringen af disse netselskaber, så den ikke alene fokuserer på, om

reguleringen af netvirksomhederne er robust i forhold til at understøtte en høj

forsyningssikkerhed, men også fokuserer på selskabernes effektivitet i deres

bidrag til den grønne omstilling i bredeste forstand.

NETVIRKSOMHEDERS PERSONELLE, TEKNISKE OG FINANSIELLE KAPACITET

§ 10 indeholder rammerne for tildeling af Elproduktionsbevillinger til anlæg på en

kapacitet på over 25 MW.

De regler som sikrer, at en bevillingshaver til elproduktionsvirksomhed kan

dokumentere at besidde den nødvendige tekniske og finansiel kapacitet, synes at

fungere effektivt.

Det kunne være ønskeligt ifm. denne lovopdatering at sikre, at de krav, der stilles

til dokumentation for reetableringsomkostninger, bliver tilpasset de i dag

anvendte produktionsteknologier, idet reetablering udgør et langt mindre

samfundsmæssigt problem, når det gælder solcelle- og vindanlæg sammenlignet

med tidligere brændselsbaserede termiske værker.

Samtidigt kunne kravet om at dokumentere

”Virkningsgrad

for el” iht.

Bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg,

BEK 565 §6 med fordel opdateres, da begrebet virkningsgrad for el ikke finder

anvendelse for VE anlæg.

DE REGIONALE KOORDINATIONSCENTRE

European Energy ser frem til, at de regionale koordinationscentre bliver

etableret. Der er et stort behov for koordinerede tiltag i netudbygningen mellem

Energinet og netselskaberne. Med en bedre koordinering og gennemsigtighed må

Page 2

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

det forventes, at udviklere af energiprojekter i langt højere grad vil kunne

realisere projekter, hvor der er eksisterende adgang til netkapacitet. Til

sammenligning er det i dag ikke muligt for udviklere at planlægge kommende

energiprojekter ift. tilgængelig eller planlagt kapacitet i nettet, hvilket har været

medvirkende til, at der de sidste år er oplevet flaskehalse i adgangen til elnettet.

Når først de regionale koordinationscentre kommer i gang med at løse deres

opgaver m.h.t. blandt andet at foretage regionale prognoser for

effekttilstrækkelighed, udføre regional koordinering af planlægning af

afbrydelser, udføre opgaver i forbindelse med at bistå

transmissionssystemoperatører i afklaringen af behov for ny

transmissionskapacitet og for opgradering af eksisterende

transmissionskapacitet, vil det helt sikkert bidrage til en mere effektiv samlet

planlægning af netudbygningen på transmissions- og distributionsniveau.

Med henvisning hertil forventes det ikke at blive nødvendigt at etablere

yderligere tiltag med indførelse af geografisk differentierede tilslutningsbidrag af

indfødningstariffer m.h.p. at introducere en regulering af lokalisering af

kommende VE anlæg med geografisk differentierede indfødningstariffer og

nettariffer, idet en sådan planbaseret tilgang til økonomisk styring af et frit

marked for elproduktion, forventes at introducere uhensigtsmæssige

forvridninger i en markedsbaseret VE udbygning.

Page 3

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 33 -- [ FBBB Høringssvar vedr. Energiforsyningsloven - ENS jour. nr. journalnummer 201… --

Høringssvar

Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Svar til høring over Forslag til lov om ændring af lov

om elforsyning (journal nr. 2019-90526)

Formålet med revisionen er et ønske om at sikre overensstemmelse med EU-direktiver:

Elmarkedsdirektivet og VE Direktivet.

Foreningen for Bæredygtige Byer og Bygninger, FBBB, har gennemgået forslaget og har følgende

bemærkninger:

Det er vigtigt, at en revision understøtter Elmarkedsdirektivets nye bestemmelser om den enkelte

kundes rettigheder, med definitioner af

aktive kunder

sammenslutninger af aktive kunder.

Bestemmelserne skal smidiggøre delingen af elektricitet fx fra solceller. Desværre fastholdes den

praksis som ses herhjemme hvor visse net-operatører modarbejder deling af strøm fx indenfor

boligselskaber og enkelte borgere.

Det omfattende forsyningsnet vi har opbygget herhjemme bygger på store centrale enheder, er

ikke gearet til også at håndtere de mere lokale og decentrale løsninger med solceller,

varmepumper samt forsyningsenheder til el-køretøjer.

Det vil sige at de gode tiltag i Elmarkedsdirektivet ikke udfoldes ordentligt i Danmark og at

intentionerne om bæredygtig omstilling herhjemme fx i forhold til elektrificering af varen og

transport ikke vil blive realiseret i fuld skala.

Vi henstiller derfor til at EU's Elmarkedsdirektiv artikel 16 implementeres således at beskrivelsen af

borgerenergifællesskaberne kan realisere deres formål som er at engagere borgerne og øge

antallet at investeringer i vedvarende energi både i den private og den almene boligmasse.

Venlig hilsen

Thomas Birket-Smith

Bestyrelsesmedlem, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Havnegade 22C, 3600 Frederikssund, tlf. 23 48 65 05,

Mail: [email protected], www.fbbb.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 34 -- [ FBRT høring 24 august 2020 Lov om gennemførelse af elmarkedsdirektivet ] --

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk

Energistyrelsen

att.

j. nr. 2019-90526

24. august 2020

Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af elforsyningsloven

(implementering af elmarkedsdirektivet, vinterpakken)

Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til lovforslag om ændring af

elforsyningsloven i høring, og kan overordnet tilslutte sig lovforslaget med

nedenstående bemærkninger.

Kontraktrettigheder og faktureringsrettigheder

Ved gennemførelsen af eldirektivet i dansk lov indføres et nyt udvidet

kundebegreb, slutkunder, hvor også erhvervsdrivende indgår. De tildeles i

vidt omfang samme rettigheder, som almindelige forbrugere.

Forbrugerrådet Tænk finder det af central betydning, at almindelige

husholdningskunders rettigheder ikke forringes ved gennemførelsen. Vi kan

således støtte den valgte model for tilføjelsen af slutkunder i lovudkastet, idet

den sker under hensyntagen til gældende rets deling mellem sikring af

rettigheder i lov om forbrugeraftaler og den sektorspecifikke lovgivning.

Aggregatorer er en ny kategori af selskaber, der efter lovudkastet vil kunne

indgå aftaler med forbrugere om fleksibilitetsydelser. Når forbrugerne efter

lovudkastet i aftaler med aggregatorer søges beskyttet i lignende grad, som

ved aftaler om elektricitet, bør det klart fremgå, at dette også omfatter adgang

til et lovfæstet klagenævn.

Ligeledes vil en udvidelse af opgaverne tildelt elpris.dk til også at omfatte

aggregeringsprodukter, medvirke til øget gennemsigtighed og bedre

beskyttelse af forbrugerne.

Normaliseringen af varslingsforpligtelsen, så der ikke skelnes mellem

”væsentlige” og ”uvæsentlige” ændringer er tiltrængt. Den nuværende

ordning giver anledning til misforståelser hos forbrugerne, og samtidig

mulighed for at gennemføre små ubemærkede prisprisstigninger, der

tilsammen hæver prisniveauet, uden at forbrugerne reelt tilskyndes til at

reagere.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk

Den foreslåede indsnævring af varslingspligten til prisændringer, der angår

den konkurrenceudsatte del af leveringsprisen, bør suppleres med et

informationskrav, hvad angår andre typer prisændringer. Det bør således i

alle tilfælde gøres klart for forbrugeren hvor meget, hvornår og hvorfor deres

priser forhøjes eller sænkes.

Som en positiv nyskabelse indføres en tilsynsforpligtelse for

Forsyningstilsynet ved et nyt §6, stk 5., som også vil omfatte aggregatorer.

Her får tilsynet desuden mulighed for at anvende Ankenævnet på

Energiområdets klager som udgangspunkt for sit arbejde.

Vi skal imidlertid pege på, at en række problematiske forhold sjældent eller

aldrig når frem til ankenævnet, da forbrugerne ikke er bevidst om at de har

en ret, som efter vore observationer ikke altid opfyldes. Det gælder for

eksempel retten til at skifte elleverandør inden for tre uger eller friheden for

gebyrer i forbindelse med leverandørskift. Der bør således tilføjes en metode

for Forsyningstilsynet, til at opsamle oplysninger om denne type problemer

til videre behandling.

Leveringspligten

Forbrugerrådet Tænk kan støtte den valgte model for sikring af beskyttelse af

forbrugerne ved aftaler med aggregatorer og energifællesskaber, nemlig at

der i loven tilføjes undtagelser for disse aftaler, og at den grundlæggende

leveringspligt samtidig fastholdes for almindelige strømprodukter. En

håndfast anvendelse af kriterierne for tildeling af undtagelser er her vigtig,

for at undgå utilsigtet svækkelse af forbrugerbeskyttelsen.

I en nærmere fremtid vil størstedelen af forbrugernes aftaler om strøm

således være beskyttet af leveringspligten. Med tiden vil aftaler indgået efter

undtagelser fra leveringspligten imidlertid spille en større rolle. For at sikre,

at lovgivningen til stadighed sikrer forbrugerne den nødvendige beskyttelse,

bør der i loven tilføjes et krav om at Forsyningstilsynet årligt udfører en

undersøgelse af effektiviteten af forbrugerbeskyttelsen for aftaler vedrørende

de nye typer produkter, og effekten heraf på beskyttelsen i forbindelse med

strømprodukter underkastet leveringspligten.

Ret til dynamisk elpriskontrakt

Forbrugerådet Tænk kan støtte den foreslåede metode til at sikre alle

forbrugere adgang til en dynamisk elpriskontrakt, idet der ved at udvælge

den største elhandelsvirksomhed i et givet område til at sikre et sådant

udbud, er valgt den formentligt mindst indgribende måde at pålægge kravet

på.

Vi kan også bifalde den foreslåede styrkelse af Forsyningstilsynets

opgaveløsning ved at tilføre det en overvågningsforpligtelse, en handlepligt

og krav om offentliggørelse i forbindelse med overvågning af dynamiske

elprisprodukter. Her er tale om nye, komplicerede produkter, som

forbrugerne kan have svært ved at overskue, og som derfor kræver en

handlekraftig regulator til at tage vare på forbrugerbeskyttelsen.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk

Lukning for strømmen, som rammer ca 1% af hustandene årligt, er en stærkt

indgribende foranstaltning for en husholdning, og det bør være et politisk

mål løbende at nedbringe antallet, så færre familier udsættes for dette.

Forsyningstilsynets oprustning i forhold til dets opgaveløsning bør således

også omfatte forbedret overvågning af antallet, årsagerne og udvikling af

metoder til nedbringelse af antallet af lukninger. Det kan tilføjes, at den

pågående økonomiske krise understreger dette behov.

Borgerenergifællesskaber

Vi kan støtte forslaget om at, at forbrugere, der bliver medlemmer af et

borgerenergifællesskab bibeholder deres almindlige rettigheder som

elforbrugere. Det er centralt for forbrugerne, at deres rettigheder ikke

beskæres, og vil det samtidig øge tilliden til denne nye type fællesskaber.

Aggregatorer

En øget brug af fleksibilitet i elmarkedet medvirker til at sænke

omkostningerne for alle på både kort og lang sigt. Det forudsætter en aktiv

deltagelse fra forbrugernes side. Derfor er det vigtigt, at de betingelser

forbrugerne inviteres til at deltage under, er attraktive både i form af

økonomiske fordele, komfort og fortsat forbrugerbeskyttelse. Vi bifalder

derfor, at forbrugerne efter udkastet til lovforslag, ikke involveres i

korrektionen af ubalancer og økonomisk kompensation for energimængder.

Samtidig finder vi det centralt, at der sikres uhindret adgang for forbrugerne

til at indgå aftale med en aggregator, uden at deres elleverandør har

indflydelse herpå.

Styrkelse af netselskabernes rolle som neutral markedsformidler

Den netop gennemførte konkurrenceanalyse peger på flere forhold, der står i

vejen for, at netselskaberne kan facilitere en mere virksom konkurrence og

innovation på elmarkedet, og dermed også bedre understøtte den grønne

omstilling. Konkurrenceanalysen er med til at kvalificere og komplementere

gennemførslen af eldirektivet. Udkastet til lovforslag indeholder bl.a. på det

grundlag en række stærkt tiltrængte forbedringer af reguleringen af

netselskaberne, så de tilskyndes til at udfylde deres centrale rolle som

neutrale markedsformidlere, i højere grad end de gør i dag.

Forbrugerrådet Tænk kan således støtte de foreslåede mekanismer til mere

hensigtsmæssig dækning af nettab, samt markedsbaseret anskaffelse af

ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser og af fleksibilitetsydelser.

De samme betragtninger gør sig gældende, når det drejer sig om varetagelse

af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter. Selv at være aktiv som

spiller på disse markeder, hænger dårligt sammen med at være en neutral

markedsformidler. Tilgangen af nye innovative selskaber vil uværgeligt

begrænses, hvis netselskaberne ”sidder med på begge sider af bordet”.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk

Vi finder det således essentielt, at der skabes sunde dynamiske markeder på

disse områder, og kan støtte de fremlagte forslag til at opnå dette.

Netvirksomheders personelle, tekniske og finansielle kapacitet

Konkurrenceanalysen kunne afsløre, at 26 ud af 38 responderende

netvirksomheder havde nul ansatte i netvirksomheden, der således var

reduceret til en tom skal. Dette uanset, at der er tale om virksomheder med

ofte tusindvis ansatte og omsætninger i milliardklassen. Det er vanskeligt at

fortolke det anderledes end, at her er tale om en enkel administrativ måde at

formindske effektiviteten af den regulering, de som monopolvirksomheder er

underlagt. Ved deres egen adfærd skaber netvirksomhederne

–

beklageligvis -

selv behovet for yderligere detaljeret regulering.

Forbrugerrådet Tænk støtter således den opstramning af kravene til

netvirksomhedernes personelle, tekniske og finansielle kapacitet, som

lovudkastet indeholder.

Vi står til rådighed for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Martin Salamon

Cheføkonom

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 35 -- [ FDM SV Høring vedr. lovforslag om ændring af elforsyningsloven (implementering a… --

[email protected] (Jesper Brandrup)

Dennis Lange ([email protected])

SV: Høring vedr. lovforslag om ændring af elforsyningsloven (implementering af elmarkedsdirektivet,

vinterpakken)

Sendt:

20-07-2020 10:14

Bilag:

image004.png; image003.png; Høringssvar 1.0.pdf;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til rette vedkommende

Hermed fremsendes FDM’s høringssvar, se vedhæftede.

Venlig hilsen

Dennis Lange

Chefkonsulent

T: +45 45 27 07 13

M:+45 51 14 69 92

[email protected] · fdm.dk

Firskovvej 32

2800 Kgs. Lyngby

Fra:

Jesper Brandrup <[email protected]>

Sendt:

6. juli 2020 18:04

Emne:

Høring vedr. lovforslag om ændring af elforsyningsloven (implementering af elmarkedsdirektivet,

vinterpakken)

Til høringsparterne på vedhæftede liste

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om ændring af lov om elforsyning i

høring.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest

den 14.

august 2020.

Høringssvaret bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse

med kopi til Jesper Brandrup

samt angivelse af journalnummer 2019-90526.

Med venlig hilsen / Best regards

Jesper Brandrup

Fuldmægtig / Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 72 98

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 36 -- [ Høringssvar 1.0 ] --

Energistyrelsen

Sendt pr. e-mail til

20-07-2020

Dir. tlf.

+45 45 27 07 13

E-Mail

Sagsnr.

S20-7314

Ref: DBL/

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, jour-

nalnummer 2019-90526

FDM takker for det fremsendte høringsmateriale og har følgende bemærk-

ninger.

FDM hilser den spændende udvikling velkommen, hvor forbrugerne i fremti-

den kan bidrage elnettet ved at være til rådighed for elnettet via fleksibelt

forbrug.

Der er ikke langt fra en virkelighed hvor danske elbilister med et regulerbart

forbrug

–

uden at ændre forbrugsadfærd nævneværdigt

–

kan flytte forbru-

get fleksibelt til tidspunkter, hvor det kan være nødvendigt. Det er dog vig-

tigt at forbrugernes rolle er klar defineret, og at forbrugerne kan se en ge-

vinst ved at stille elbilerne til rådighed. Det er her også vigtigt, at forbruger-

ne tilskyndes til at investere i intelligente ladebokse i hjemmene. Og derfor

bør forbrugere som investerer i de dyre intelligente ladeløsninger belønnes i

et eller anden format. FDM har tidligere sammen med relevante brancher

opfordret til at forbrugerne får fradrag for opstilling af intelligente ladebokse.

På den måde vil vi allerede nu, hvor udviklingen i elbilsalget blot er i en spi-

rende fase, få mange intelligente fremtidssikret ladebokse i folks hjem frem

for

’dumme’

bokse, der kun har til formål at oplade bilen. Der er også andre

fordele ved at give fradrag, som blandt andet kan læses her:

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11301465/haandvaerkerfradrag-

boer-ogsaa-gaelde-ladebokse-i-hjemmet-til-elbiler/

FDM hilser det også velkomment, at elmarkedsdirektivet tillader netvirksom-

hederne at eje private ladestandere til køretøjer til udelukkende egen an-

vendelse.

FDM er enige i ministeriets vurdering af, at elmarkedsdirektivets forbud for

netvirksomheder mod at varetage selvstændige ladestanderaktiviteter, ret-

ter sig både mod en netvirksomheds direkte og indirekte varetagelse af dis-

se aktiviteter. Risikoen for konkurrenceforvridning og forskelsbehandling vil

mindskes betydeligt, hvis elmarkedsdirektivets grundlæggende forbud mod

netvirksomhedernes varetagelse af selvstændige ladestanderaktiviteter for-

tolkes således, at det finder anvendelse både i forhold til direkte varetagelse

Firskovvej 32

Postboks 500

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. +45 70 13 30 40

CVR nr. 10 37 67 18

www.fdm.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af aktiviteten i netvirksomheden selv og indirekte i virksomheder, som net-

virksomheden direkte eller indirekte har kontrol over.

Med venlig hilsen

Dennis Lange

Chefkonsulent

Firskovvej 32

Postboks 500

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. +45 70 13 30 40

CVR nr. 10 37 67 18

www.fdm.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 37 -- [ FRI Høringssvar elforsyningsloven ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Vælg dato

DOKNR-2-2647

E-mail: [email protected]

Side 1 af 3

Sendt pr. mail til

med kopi til

ENS’s Journalnr.: 2019-90526

FRI’s bemærkninger til lovforslag om ændring af

elforsyningsloven

Tak for muligheden for at kommentere på foreslåede ændringer til ”Lov om el-

forsyning”.

De følgende bemærkninger vil fortrinsvis være inden for lovgivning om bor-

gerenergifællesskaber. Bemærkningerne vil have en generel karakter og vi vil

dermed ikke kommentere Lovforslaget i detaljer. FRI vil meget gerne uddybe

vores bemærkninger og herigennem være bidragende til en eventuel justering

af elforsyningsloven.

Generelt anser FRI det som positivt, at der indføres forhold der regulerer, at

lokal produktion af vedvarende energi kan deles mellem forbrugerne. Dette

kan give anledning til en større interesse og viden blandt forbrugerne om ener-

gisystemet. Omvendt mener FRI, at der er behov for at reguleringen tager

højde for, at der ikke sker en suboptimering inden for det samlede nationale

el-system, som vil resultere, at forsyningen bliver dyrere for brugerne og sam-

fundet.

Derfor opfordre FRI til, at

•

Et overordent princip om, at borgerenergifællesskaberne løbende skal

understøtte det samlede el-system incl. lokale net og ikke påfører syste-

met unødvendige meromkostninger

•

borgerenergifælleskabernes projekter skal indeholde en samfundsøko-

nomisk beregning ud fra bæredygtighedskriterier. Udfaldet af denne

beregning skal være afgørende for en godkendelse

•

balancen i systemet er central for at opretholde en høj forsyningssik-

kerhed. Det synes umiddelbart uklart, hvorvidt det lokale borgernet

skal kunne håndtere balance i eget net. Hvis dette ikke er tilfældet, vil

der være risiko for øget omkostninger i det samlede net.

Ovennævnte punkter uddybes i den følgende tekst.

Danmark har verdens mest effektive energisystem med en overordentlig

høj forsyningssikkerhed. Dette til trods for, at Danmark samtidig har en meget

høj andel af fluktuerende vedvarende energi i systemet. Vi har indrettet el-sy-

stemet med meget klare prissignaler i markedet der tilsiger, hvornår det er

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI



Vesterbrogade 1E, 3. sal



1620 København V



+45 35 25 37 37



www.frinet.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DOKNR-2-2647

Side 2 af 3

hensigtsmæssigt at have forskellige produktionsteknologier i drift. Samtidig

sikrer prissignalerne, at man kan optimere forbruget af vedvarende energi.

Som et eksempel herpå, har vi haft en varmesektor med betydelig kraftvarme-

produktion

siden 90’erne. Kraftvarmeanlæggene har løbende understøttet el-

markedet, ved primært at være i drift ved høje elpriser; dvs. ved underskud af

el i el-systemet. I dag er behovet det modsatte

–

med stigende andel af vedva-

rende energi i systemet, er det med fleksible varmepumper i varmesystemerne,

muligt at understøtte el-systemet ved at forbruge el når der er overproduktion

fra vedvarende energianlæg. Fleksibilitet er nøglen til et effektivt energisy-

stem. Ved etablering af borgerenergifællesskaber, bør der være forhold der sik-

rer, at borgerenergifællesskaberne løbende understøtter det overordnede elsy-

stem og ikke påfører systemet unødvendige meromkostninger. Dette kunne

f.eks. være via krav om fleksibilitet i produktion og/eller aftag.

På Danmarks vej mod fossil uafhængighed er det et grundlæggende princip, at

vi skal nå målet, for de lavest mulige omkostninger for samfund og forbrugere.

Princippet er velkendt og har været gældende for varmesektoren siden 1979.

Derfor opfordre FRI til at inspirations findes i varmeforsyningslov.

I varmeforsyningsloven, har det været et krav, at der skulle regnes samfunds-

økonomi og brugerøkonomi på alle nye projekter og alene det alternativ med

de laveste omkostninger for samfund og forbrugere kunne godkendes. Varme-

forsyningsloven har dermed givet forbrugerne en beskyttelse mod høje varme-

priser. Prissætningen af emissionerne indgår som en del af elementerne i den

samfundsøkonomiske vurdering. Dermed kan er det ikke muligt at vælge det

alternativet de laveste emissioner, men derimod er det tvunget at vælge det al-

ternativ, der har de laveste

”omkostninger”

samlet set. Den samfundsøkono-

miske beregningsmetode, balancerer således miljømæssige forhold, økonomi-

ske forhold og sociale forhold og sikrer dermed det mest bæredygtige projekt.

Ved at indføre borgerenergifællesskaber, er der en betydelig risiko for, at elfor-

syningen bliver dyrere end alternativet.

Alternativet til vedvarende elproduktion fra et borgerenergifællesskab er, at

der bliver etableret vedvarende energi i større skala; f.eks. off shore vindkraft

eller store solcellemarkanlæg. Det føles godt for den enkelte forbruger at være i

stand til følge egen produktion af vedvarende energi, men omkostningerne er

betydeligt højere end alternativet. Bliver borgerenergifællesskaber en succes,

er der dermed risiko for, at der vil blive spildt betydelige ressourcer på ineffek-

tive og dyre løsninger. FRI anbefaler, at der indføres krav om positiv sam-

fundsøkonomi ved etablering af elproduktionsanlæg i borgerenergifællesska-

ber.

En sammenligne kan findes i forbindelse med solceller eller små vindmøller på

hustagene for de enkelte forbrugere. Det giver en øget miljøbevidsthed hos for-

brugeren, der dog ikke kan gennemskue, at anlægget i sidste ende påfører

samfundet betydelige omkostninger til at integrere strømmen.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DOKNR-2-2647

Side 3 af 3

I Lovforslaget er det beskrevet, at man kan undtage borgerenergifællesskaber

for leveringspligten. Hvis el-distributionsselskabet har ansvaret for at holde el-

balancen for borgerenergifællesskabet, vil omkostningerne til balancering

være uændrede for el-distributionsselskabet, idet de løbende skal være klar

med effekt afhængig af den lokale produktion fra borgerenergifællesskabet.

Dermed er det vanskeligt at se, at borgerenergifællesskabet kan spare omkost-

ninger for nettet. For at spare omkostninger i det øvrige net, skal borgerenergi-

fællesskabet selv være i stand til at holde balancen i det lokale elnet. Dette

kræver imidlertid ganske betydelige og unødvendige investeringer i lokal el-

produktionskapacitet, hvilket samfundsøkonomisk er forbundet med store

omkostninger.

I en række lande, kan borgerenergifællesskaber og mulighed for egen balance-

ring være fornuftigt. Hvis elnettet er præget af mange udfald, eller i fald der er

risiko for oversvømmelser med potentielt længere udetider for elnettet, kan et

lokalt elnet med backup-forsyning være en god idé. I Danmark har vi imidler-

tid en oppetid for elnettet på tæt på 100 %. I enkelte områder i DK kan der

være risiko for oversvømmelse. Her bør det være elselskabet der vurderer risi-

koen for oversvømmelse, og de tiltag der skal til at opretholde elforsyningen.

Samlet set, er det således vores bekymring, at indførelse af borgerenergifælles-

skabet i DK, vil give anledning til suboptimering og vil dermed forhøje om-

kostningerne om at nå målet om fossil uafhængighed. Dette betyder færre

midler til andre prioriterede forhold i DK herunder f.eks. inden for miljø, vel-

færd mv. FRI anbefaler derfor en regulering, som understøtter, at Danmarks

mål om klimaneutralitet gennemføres billigst muligt.

I tilfælde af spørgsmål eller ved behov for uddybninger kan Majbritt Juul

kontaktes på 2678 2679 eller

Venlig hilsen

Majbritt Juul

Chef for energipolitik og bæredygtighed

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 38 -- [ FSE hoeringssvar ny elforsyningslov aug. 2020 ] --

17. august 2020

FSE høringssvar

Høring af lovforslag om ændring af lov om elforsyning

Her følger FSE’s bemærkninger til høringen af lovforslag om ændring af lov om elfor-

syning.

1. Forslaget til reform af elnet-distributionselskabernes indkøb af el til net-

tabet

I bemærkningerne til lovforslaget står der på side 71-72:

”Transaktioner

med en selskabsmæssig forbunden elhandelsvirksomhed inde-

bærer en risiko for krydssubsidiering. Elhandelsvirksomheden kan endvidere

også opnå en fordel ved at levere elektricitet til dækning af nettab, selvom leve-

ringen sker til en markedsmæssig pris, idet elhandelsvirsomheden hermed er

sikret en stor, fast volumen. Samtidig er der risiko for, at netvirksomhederne til-

køber produkter, de ikke har brug for, f.eks. prissikringsprodukter, hvilket kan

skabe ekstra omsætning og potentielt overskud i elhandelsvirksomheden”.

FSE er helt enig i disse betragtninger: Den nuværende ordning er meget uheldigt for

konkurrencen på detailmarkedet for el, og er dermed til skade for elforbrugerne og

for samfundet.

At der er et problem, understreges af, at ét af resultaterne i konkurrenceanalysen er,

flere netvirksomheder (16 ud af 30 respondenter) angav, de havde købt el til dæk-

ning af nettab fra en selskabsmæssigt forbundet elhandelsvirksomhed.

FSE støtter derfor fuldt ud, opgaven med at købe el til nettab enten må varetages af

netselskabet selv eller må udbydes i licitation.

Desuden støtter FSE fuldt ud, elnet-distributionsselskaberne i fremtiden dækker net-

tabet ved køb på spotmarkedet. Dette er den metode, der i dag anvendes af Energi-

net.dk, når Energinet.dk indkøber el til dækning af nettabet i højspændingsnettet.

FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi – Tyttebærkvisten 7 – 5500 Middelfart

Telefon: 28 11 23 00 –

–

www.fse.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

17. august 2020

For elforbrugerne vil en overgang til spotkøb indebære en betydelig besparelse sam-

menlignet med køb via fastpriskontrakter. Historiske data viser, spotkøb i gennem-

snit er langt billigere end køb via fastpriskontrakter:

* For kvartalskontrakter har ekstra-omkostningen sammenlignet med spotkøb hi-

storisk været ca. 3,1 øre/kWh

* For årskontrakter har ekstra-omkostningen sammenlignet med spotkøb historisk

været ca. 2,3 øre/kWh

Udviklingen i spotpriserne i 2020 illustrerer igen, hvordan uventede begivenheder

ofte gør spotkøb langt billigere end køb via fastpriskontrakter.

Uforudsete begivenheder som fx tørår eller meget varme somre har lejlighedsvis

gjort spotkøb dyrere end køb via fastpriskontrakter. Denne effekt har imidlertid hi-

storisk været langt mindre markant end de pris-chok, der uventet har drevet spotpri-

sen ned

FSE støtter indførelsen af de to modeller, der er nævnt side 72-73 i bemærkningerne

til lovforslaget. FSE støtter desuden stærkt de følgende betragtninger i bemærknin-

gerne; idet dette skal sikre, vi får opfyldt målsætningen om ”en

åben, gennemsigtig

og ikkediskriminerende udbudsprocedure og dermed mest mulig konkurrence”:

”Det

forventes herudover, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at netvirksom-

hederne kan vælge at anvende enten den ene eller den anden metode, men at

de respektive krav, der vil blive opstillet for hver af de to metoder, skal følges

fuldt ud, dvs. uden at der er mulighed for til- eller fravalg af kravene inden for

hver af de to metoder. Det forventes endvidere, at der bl.a. vil blive fastsat reg-

ler om, at hele den nødvendige mængde elektricitet til dækning af nettab skal

dækkes ved indkøb via en eller begge metoder. Herudover forventes det, at mi-

nisteren vil fastsætte regler om konsekvenser ved manglende anvendelse af

metoderne til indkøb af elektricitet til dækning af nettab og om andre relevante

forhold, herunder om Forsyningstilsynets tilsyn med anvendelsen af metoderne.

Endelig forventes det, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bemyndi-

gelse vil fastsætte regler om adgang til klage over netvirksomhedernes udbud,

der efter det foreslåede vil indgå i de to metoder.”

Se billede nr. 16 i PowerPoint præsentationen

Financial prices and spot prices - quarter contracts

2006-2017.

Præsentationen kan downloades fra

http://www.houmollerconsulting.dk/facts-findings/.

Se billede nr. 16 i PowerPoint præsentationen

Financial prices and spot prices - annual contracts

2002-2017.

Præsentationen kan downloades fra

http://www.houmollerconsulting.dk/facts-findings/.

Se de to PowerPoint præsentationer, der er henvist til i de foregående fodnoter.

FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi – Tyttebærkvisten 7 – 5500 Middelfart

Telefon: 28 11 23 00 –

–

www.fse.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

17. august 2020

2. En reform af ordningen for indkøb af el til nettab er stærkt tiltrængt

Som nævnt ovenfor: I dag anskaffer mange netselskaber el til nettabet via fastpris-

køb hos netselskabets selskabsforbundne elhandelsselskab.

Dette stiller Forsyningstilsynet overfor en umulig tilsyns-opgave. I princippet skulle

Forsyningstilsynet kontrollere, de selskabsforbundne elhandelsselskaber ikke bruger

netselskabet som

bad bank,

således elhandelsselskabet dumper de dårligste fastpris-

kontrakter på netselskabet. En gennemførsel af en sådan kontrol ville imidlertid

kræve en helt urealistisk bemanding hos Forsyningstilsynet.

For Forsyningstilsynet er det derimod relativt enkelt at kontrollere, at udbud med

spotkøb som vilkår foregår i en transparent og ikke-diskriminerede proces.

Til sammenligning er det vanskeligere at foretage den samme kontrol, dersom fast-

pris køb var et vilkår i udbuddet.

Ud over at spotkøb giver elforbrugerne den laveste omkostning til dækning af netta-

bet, giver denne metode os også en enklere tilsynsopgave. Dette er en ekstra ge-

vinst for samfundet.

Venlig hilsen

Anders Plejdrup Houmøller

Sekretær for FSE

FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi – Tyttebærkvisten 7 – 5500 Middelfart

Telefon: 28 11 23 00 –

–

www.fse.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 39 -- [ FSE hoeringssvar nr. 2 til ny elforsyningslov aug. 2020 ] --

24. august 2020

FSE høringssvar

Høring af lovforslag om ændring af lov om elforsyning

Dette er et ekstra høringssvar fra FSE. Dette høringssvar supplerer det høringssvar,

FSE indsendte den 17. august 2020.

1. Forslaget til reform af netvirksomheders personelle, tekniske og finan-

sielle kapacitet

I bemærkningerne til lovforslaget står der i afsnit 3.2.5.3:

På baggrund heraf anser ministeriet det for hensigtsmæssigt, at der skabes

klarhed om kravet, hvorefter en netvirksomhed selv skal have ansat personale,

ved at lade kravet om fornøden personel kapacitet fremgå eksplicit af loven.

Ministeriet vurderer, at kravet bør stilles til alle netvirksomheder. I denne hen-

seende skal kravet ses på baggrund af den væsentlige samfundsmæssige be-

tydning af opgaven med at varetage net- og transmissionsvirksomhed, sam-

menholdt med, at varetagelsen af disse opgaver fremstår som naturlige mono-

poler. Kravet tjener i relation hertil formålet med at give den bevillingsudste-

dende myndighed sikkerhed for, at den virksomhed, der får bevilling til at drive

netvirksomhed, selv har ansat det fornødne personale til at tage ansvar for va-

retagelsen af den bevillingspligtige aktivitet og at ansvaret for at varetage den

bevillingspligtige aktivitet således reelt er forankret hos den virksomhed, der

har bevillingen.

Det bemærkes i denne forbindelse, at den førnævnte undersøgelse af konkur-

rencesituationen på elmarkedet som er udarbejdet for Forsyningstilsynet som

led i opfølgningen på Elreguleringsudvalgets anbefalinger, fandt, at 26 ud af 38

responderende netvirksomheder havde 0 ansatte i netvirksomheden.

Kravet om fornøden personel kapacitet forfølger endvidere et konkurrencemæs-

sig hensyn, når der er tale om vertikalt integrerede netvirksomheder. Udøvelse

af netvirksomhed er monopolvirksomhed, og varetagelse af virksomhedens op-

gaver af andre end bevillingshaveren kan indebære risiko for, at beslutninger

der træffes vedrørende netvirksomhedens drift, vedligeholdelse og udvikling af

nettet, tilsigtet eller utilsigtet sker ud fra, hvad der optimerer økonomien i de

andre virksomheder, som netvirksomheden er vertikalt integreret med, herun-

der ved indgåelse af aftaler med andre virksomheder, som netvirksomheden er

vertikalt integreret på ikkemarkedsmæssige vilkår. Krydssubsidiering via brug af

FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi – Tyttebærkvisten 7 – 5500 Middelfart

Telefon: 28 11 23 00 –

–

www.fse.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

24. august 2020

fælles serviceselskaber kan navnlig give elhandelsvirksomheder, der er vertikalt

integreret med netvirksomheden, en urimelig konkurrencefordel sammenlignet

med uafhængige elhandelsvirksomheder.

(…)

Såfremt opgaver med udførelse af den daglige drift af den bevillingspligtige akti-

vitet efter aftale varetages uden for netvirksomheden, eksempelvis af en ser-

vicevirksomhed, skal det sikres, at beslutningskompetencen vedrørende disse

opgaver fortsat er forankret hos netvirksomhedens personale. Det pågældende

personale vil ikke kunne lejes hos andre juridiske enheder.

FSE støtter disse betragtninger. FSE finder det helt uacceptabelt, mange netselsk-

aber har nul ansatte eller et så beskedent antal ansatte, at det er helt åbenbart,

netselskabet ikke selv kan varetage sine opgaver.

Der står desuden i afsnit 3.2.5.3:

aftaler som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomhe-

der, skal indgås på markedsmæssige vilkår og skal foreligge i skriftlig form på

aftaletidspunktet.

FSE foreslår, at opgaver, et netselskab ikke ønsker at løse selv, skal udbydes i licita-

tion. Forsyningstilsynet bør have tilsyn med, at licitationerne foregår på en måde, så

der altid er et passende antal bydere på opgaverne. Der skal desuden være en let til-

gængelig klageadgang, hvor man klager til Forsyningstilsynet, dersom man finder,

en licitation ikke gav fair adgang for alle potentielle bydere.

FSE

vil i denne sammenhæng bemærke, vi har fire energinet for naturgas og strøm:

Gas-transmissionsnettet (højtryksrørene).

Gas-distributionsnettet (lavtryksrørene).

El-transmissionsnettet (højspændingsnettet).

El-distributionsnettet (lavspændingsnettet).

For de tre førstnævnte energinet har det tilhørende netselskab internt en ekspertise,

der gør det muligt at løse de fleste af de opgaver, der kræves for at drive & udvikle

nettet. Bortset fra meget små opgaver benytter netselskabet sig af udbud, hvis der

er opgaver, netselskabet ikke ønsker at løse med egne medarbejdere. Af indlysende

grunde må vi have samme system for el-distributionsnettet.

FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi – Tyttebærkvisten 7 – 5500 Middelfart

Telefon: 28 11 23 00 –

–

www.fse.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

24. august 2020

Venlig hilsen

Anders Plejdrup Houmøller

Sekretær for FSE

FSE Foreningen for Slutbrugere af Energi – Tyttebærkvisten 7 – 5500 Middelfart

Telefon: 28 11 23 00 –

–

www.fse.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 40 -- [ Høringssvar TLF UJ Bemærkninger til lovforslaget ang=e5ende BEF ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected] (Jesper Gerdstrøm ([email protected]))

[email protected] (Ulrich Lopdrup ([email protected])), [email protected] (Jesper Brandrup ([email protected]))

Jonas Katz ([email protected])

Bemærkninger til lovforslaget angående BEF

09-07-2020 15:43

image001.png;

Kære Jesper G

Jeg blev ringet op af Ulrik Jørgensen, der havde et spørgsmål og nogle bemærkninger til lovforslaget.

Han undrede sig over, at der manglede en definition på energifællesskaber og spurgte om, hvad der lagde til

grund for at undlade denne – især når nu vi definerede aggregering/aggregator på lovniveau.

Herudover bemærkede han, at definitionen af elektricitetsvirksomheder også omfattede

borgerenergifællesskaber, hvilket han jo nok har ret i. Han spurgte, om det var meningen. Jeg kan ikke lige

se, om det har nogle konsekvenser. Men det må vi nok lige være opmærksom på.

Den sidste bemærkning vedrører den nye § 6, stk. 2, hvor vi fastlægger: ”En slutkunde kan frit indgå aftaler

med enhver aggregatorvirksomhed om aggregering uden samtykke fra slutkundens elleverandør.”

Det burde være elhandelsvirksomhed i stedet for leverandør, da leverandør ikke er defineret i EFL.

Herudover nævnte han en bekymring om, at kunder vil kunne indgå aftaler med en aggregator uden om

deres energifællesskab. Jeg kan se, at det kan være et problem, hvis energifællesskabet agerer som

aggregator for kunden. Her må vi lige være opmærksom på, om to aggregatorer kan komme i konflikt med

hinanden om det samme fleksible forbrug.

Med venlig hilsen / Best regards

Jonas Katz

Specialkonsulent / Special Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 66 51

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 41 -- [ IE Intelligent Energis høringssvar - ændring af lov om elforsyning mhp implementeri… --

Til Energistyrelsens [email protected]

Cc: Jesper Brandrup [email protected]

Dok. ansvarlig: HJV/HMA

Sekretær:

Sagsnr: s2020-696

Doknr: d2020-13644-14.0

24. august 2020

Intelligent Energis høringssvar - ændring af lov om elforsyning mhp im-

plementering af el-markedsdirektivet mv

Intelligent Energi takker for muligheden for at afgive kommentarer til udkast til ændring af lov

om elforsyning, der har til hensigt at implementere el-markedsdirektivet i EU's Ren Energi-

pakke.

Vi hæfter os indledningsvist ved, at der med denne lovændring følger en mere detaljeret im-

plementering af de mange ministerbemyndigelser i bekendtgørelser, som vil være en af de

mest omfattende reformer i de seneste 20 år. Det er helt afgørende at få involveret interessen-

ter og aktører som iEnergi i den videre regeludstedelse, og at der er tid hertil. Vi ser frem til

deltagelse i dette videre arbejde, men finder fristen for den videre implementering for presset

og skal derfor opfordre til, at ministeriet tager sig bedre tid til dette arbejde og udskyder de

berammede frister generelt.

Vi finder samtidig, at lovudkastet på en række centrale punkter skal ændres for at understøtte

udviklingen af innovative løsninger, der kan aktivere kunderne i balanceringen af energimar-

kederne og elnettet. Aktivering af fleksibilitet i energianvendelse er helt afgørende for balan-

cering med den massive udbygning af vind- og sol-baseret elproduktion. Og aktive kunder er

dermed centralt i den grønne omstilling og realisering af 70pct. reduktion af drivhusgasser i

2030. Med dette særlige fokus fremhæver iEnergi en række punkter indledningsvist, hvor vi

ser en risiko for, at lovændring og senere bekendtgørelser vil stå i vejen for en realisering af

elmarkeds-direktivets hensigt om at fremme den aktive forbruger ikke mindst gennem aggre-

gatoren.

Efter de indledningsvist nævnte punkter, uddyber og udbygger vi de enkelte punkter i hørings-

svarets øvrige dele og henviser i øvrigt på flere steder til Dansk Energis høringssvar.

Opsummerende finder vi følgende punkter særligt problematiske:

- Lovforslaget øger begrebsforvirringen ved at operere med en definition af fleksibilitets-

ydelser, som alene vedrører levering af eksplicitte fleksibilitetsydelser til elnetselska-

ber. Der er behov for at udvikle en dækkende definition for fleksibilitetsydelser, der bl.a.

kan favne den rolle elnetariffer spiller ift. levering af implicit fleksibilitet til netselskabet

og kan favne de fleksibilitetsydelser som leveres til TSOer. I lovforslaget peger

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ministeriet også selv på nødvendigheden af tæt samarbejde med Energinet om de flek-

sibilitetsprodukter, der efterspørges. Begrebsafklaring og -sanering ift. fleksibilitets-

ydelser er påkrævet. Det indgår også i ministeriets Markedsmodel 3.0.-arbejdet om

markedsudvikling. Der arbejdes netop på den videre udformning af markedsdesign for

lokal-fleksibilitet med inspiration fra relevante danske og internationale projekter. Dette

arbejde bør føde ind til udmøntning af definitionen. Arbejdet med definitionen bør også

omfatte kriterier og metoder for Forsyningstilsynets tilsyn med netvirksomhedernes an-

skaffelse og aktivering af fleksibilitets.

Anbefaling: iEnergi anbefaler at etablere en

bemyndigelse til at udarbejde en samlet definition for fleksibilitetsydelser, der

favner bredt og ikke alene omhandler levering af fleksibilitetsydelser til DSOen.

Denne bemyndigelse bør dernæst udmøntes som led i det videre Markedsmodel

3.0.-arbejde, hvori relevante interessenter involveres.

Lovforslaget lægger op til regler for aggregatorer i energimarkedet gennem implemen-

tering af to aggregator-modeller. iEnergi bakker

op om ”model 1”, hvor el-levering

fleksibilitetsydelse følges ad. Vi understreger, at denne model efterspørges af marke-

dets aktører suppleret med anvendelse af eget måleudstyr. Lovforslaget lægger end-

videre op til, at Energinet allerede nu efter nærmere satte frister implementerer en mo-

del 2,

som alene indeholder ”levering af fleksibilitetsydelser uden el”. Der

sættes såle-

des frist for, at Energinet udarbejder forskrifter for energikorrektion og regler for øko-

nomisk kompensation. Denne model 2 efterspørges pt. ikke. Business casen for ser-

vices, der indeholder fleksibilitetsydelser, er i dag svag. Krav om økonomisk kompen-

sation vil derfor udgøre en barriere for forretningsmodeller med fleksibilitetsydelser.

Derfor vil udsigten til, at aggregator skal betale økonomisk kompensation udover ener-

gikorrektionen udgøre en barriere for den videre markedsudvikling af fleksibilitetsydel-

ser og dermed være en barriere for aggregatorer. Dette er i strid med el-markedsdirek-

tivets ordlyd om ikke at opstille barrierer for aggregatorer.

Anbefaling: iEnergi anbe-

faler, at model 1 suppleret med anvendelse af eget måleudstyr implementeres.

At overvejelser om model 2’s implementering

håndteres ved at give ministeren

den nødvendige bemyndigelse til at iværksætte videre implementering, men af-

venter markedets efterspørgsel. iEnergi anbefaler videre, at når denne efter-

spørgsel opstår, involveres interessenter i et arbejde, hvor Energinet alene ud-

former regler for energikorrektion.

Lovforslaget peger på, at BorgerEnergiFællesskaber (BEF) skal særligt tilgodeses ift.

elnet-tariffer, mens en gruppe af borgere under en aggregators forretningskoncept ikke

i samme grad tilgodeses. Vi henviser til Dansk Energis kommentarer om, at der ikke er

belæg for forlods at konkludere, at BEF hjælper elnettet og derfor skal have rabat på

elnet-tariffen. Ministeriet lægger således op til en forskelsbehandling af kundegrupper,

der skal betales af andre, jf. indtægtsrammereguleringen. Herudover lægges der på

dette sted i lovbemærkningerne op til, ikke at give mulighed for geografisk tarif-diffe-

rentiering. Dette er i strid med konklusionerne i ministeriets tarif-rapport fra juni 2020,

hvori ministeriet anbefaler overvejelser om brug af geografisk differentiering, hvilket

iEnergi bakker op om. Snarere end at lægge op til, at BEF generelt skal tilgodeses i

elnettariffen, bør ministeriet lægge op til at grupper af kunder, der understøtter elnettet,

bør tilgodeses fx gennem geografisk differentiering.

Anbefaling: iEnergi anbefaler, at

kunder, der hjælper elnettet, uanset om disse er del af et BEF og eller en del af

en aggregator-virksomheds kundeportefølje skal behandles ens ift. elnet-tariffen

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og således tilgodeses via elnettariffen. Omtalen om særbehandling af BEF i de

almindelige bemærkninger (Siderne 52-53) bør således slettes. Endvidere bør

§73 eksplicit styrke formuleringen om muligheden for geografisk differentiering

af elnettariffer, når kunder hjælper el-nettet

Lovforslagets §6b fastholder generelt den hidtidige leveringspligt, men etablerer to und-

tagelser, nemlig (i) at el produceret i et BEF og (ii) aggregering af regulerbart forbrug.

Der introduceres således et nyt begreb ”regulerbart forbrug” som er forskelligt fra ”flek-

sibelt elforbrug”.

Dette skaber i sig selv begrebsforvirring, og øger kompleksiteten,

når

aggregator udvikler nye innovative forretningskoncepter, der med en svag business

case i den enkelt værdistrøm fx for ”regulerbart forbrug” har behov for at kombinere

værdistrømme med levering af el til fx en varme- eller transportservice, der kan af-

hænge af den varme- eller transportenhed, der leveres til, kan indeholde både ekspli-

citte og implicitte fleksibilitetsservices samt forretningselementer, som er unikke for ag-

gregatoren. Undtagelsesvejen foreslås af hensyn til forbrugerbeskyttelsen, men sker

jo reelt på bekostning af den beskyttelse, som den aktive forbruger med rette kan for-

vente, når denne deltager i den grønne omstilling. Undtagelsesvejen hæmmer udvik-

lingen af innovative forretningskoncepter, fordi disse som belyst ofte er en kombination

af flere ydelser/værdistrømme, der kan være vanskelige

at skille ad i ”regulerbart” for-

brug versus fleksibelt forbrug.

Anbefaling: iEnergi anbefaler, at leveringspligten

ændres, således at alle elleverandører skal have mindst et leveringspligtigt pro-

dukt på hylderne, men ikke forpligte elleverandøren til at lade alle produkter være

omfattet af leveringspligten. Dette vil skabe frihed til udvikling og afprøvning af

nye, innovative elprodukter til gavn for aktive kunder, der ønsker at deltage i den

grønne omstilling. Dette muliggør også, at nye begreber som

”regulerbart” for-

brug kan undgås.

iEnergis uddybende kommentarer til lovforslaget

Det er et væsentligt formål med Ren Energipakken at fremme den aktive kunde, hvor det er-

kendes, at det ikke sker uden kommercielle aktørers hjælp. Med ovenfor nævnte anbefalinger

vil lovforslaget få et tilstrækkeligt fokus på at sænke barriererne for aktivering af fleksibilitet og

sænke barrierer for aggregators muligheder for at skabe merværdi i markedet igennem akti-

vering af fleksibilitet. Vi opfordrer derfor til, at man benytter høringsfasen til at få fjernet de

påpegede barrierer, som uddybes nøjere nedenfor. Nedenfor suppleres endvidere med yder-

ligere opfordringer til ændringer i lovforslaget.

1. Nye definitioner (EFL §5 nr. 3 og nr. 15 p. 58, s. 85 afsn. 2)

iEnergi har ved flere lejligheder i dialogen med Energistyrelsen drøftet behovet for en definition

af fleksibilitetsservices/-ydelser/-produkter. Direktivet giver den ikke! Lovforslaget foreslår en

definition af fleksibilitetsydelser (jf. s. 173, nyt §5, nr.15 i LF), som noget, der alene vedrører

levering af fleksibilitet til netselskaber. Samtidig skrives s. 85, 2. afsn. om behovet for tæt ko-

ordination mellem DSOers og Energinets efterspørgsel efter fleksibilitet, og fremme af

”udvik-

ling af markeder for fleksibilitetsydelser.”

Det er positivt, at behovet for en definition rejses i lovteksten. Men den anførte definition er

uhensigtsmæssig både fordi den ikke er dækkende og fordi vi ift. Markedsmodel 3.0.-arbejdet

bør drøftede en definition mere nøje med de relevante interessenter. Derfor anbefales, at der

her-og-nu blot etableres en ministerbemyndigelse.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

iEnergi anbefaler at etablere en ministerbemyndigelse til at udarbejde en samlet defini-

tion på fleksibilitetsydelser, der favner bredt og ikke alene omhandler levering af fleksi-

bilitetsydelser til DSOen. Denne bemyndigelse bør udmøntes som led i det videre Mar-

kedsmodel 3.0.-arbejde, hvori relevante interessenter involveres.

2. Den uafhængige aggregator, aggregering og aktive kunder (§5 og s. 58-66)

På s. 58 skrives, at aggregering er en ny aktivitet i energimarkedet. Det er det ikke, det er en

aktivitet, som balanceansvarlige og elhandler har løftet i årevis på produktionssiden. Det nye

er, at der er behov for aktivering af den aktive kunde gennem en ny rolle i energimarkedet,

nemlig aggregatoren, fordi vi skal have mange

–

ofte mindre - forbrugskilder til at matche den

fluktuerende vind- og sol-produktion.

På s. 61-62 skriver ministeriet, at grundlaget for den uafhængige aggregator indføres ved at

implementere to modeller, model 1 med levering af fleksibilitet med el-leverance og model 2

alene med levering af fleksibilitet

Model 1:

Vi bakker

–

som vi har gjort i hele processen frem mod lovforslaget - op om model 1,

fordi den umiddelbart kan iværksættes inden for det eksisterende, og i mange henseender

velfungerende markedsset-up. Men i omtalen af model 1 savner vi en eksplicit henvisning til

den væsentlige forudsætning om, at den uafhængige aggregator kan

anvende eget måleud-

styr i afregning af kunder, en model der pt. testes af Energinet og udvalgte aggregatorer.

Vi understreger, at i vores dialog med Energistyrelsen, Dansk Energi og Energinet siden mar-

kedsmodel 2.0.-arbejdet har denne model været efterspurgt af de uafhængige aggregatorer i

vores medlemskreds. Og det er den fortsat. Vi skal derfor opfordre til, at ministeriets opbakning

til denne model inkl. anvendelse af eget måleudstyr - som hovedspor i implementeringen -

fremgår mere tydeligt af lovbemærkningerne, herunder spørgsmålet om anvendelse af eget

måleudstyr til afregning af kunden.

Model 2:

Vi kan af lovudkastet konkludere, at adskillelse mellem el-leverance og fleksibilitets-

udnyttelse er det, som ministeriet efter dialog med EU Kommissionen mener, skal muliggøres

allerede nu. Og at ministeriet i forlængelse heraf bemyndiger Energinet til at udvikle forskrifter

for energikorrektion samt regler for økonomisk kompensation i samarbejde med aktørerne. Vi

ser frem til at blive involveret i dette arbejde, men mener, at Kommissionens fortolkning kan

efterleves ved at give ministeren bemyndigelse til at iværksætte en videre implementering,

uden at der sættes tidsfrister herfor på nuværende tidspunkt.

Som bekendt har vi haft særligt fokus på model 1 i samarbejdet med Energistyrelsen, men vi

har i dialogen med Energistyrelsen og sammen med Dansk Energi og Energinet ved flere lej-

ligheder påpeget, at model 2 alene kræver korrektion for energimængder, bl.a. ved workshop-

pen i september 2019 og efterfølgende møder. Der er efter vores opfattelse

ikke et behov for

yderligere økonomisk kompensation, når der foretages energikorrektion,

som ministeriet

skriveri lovforslagets side 63, 3. afsnit.

Som vi ved de nævnte lejligheder har fremført, er Energikorrektionen tilstrækkelig til at sikre

markedets nuværende aktører mod de tab, der alternativt opstår, når aggregator flytter kun-

dens forbrug i tid. Således er el-leverandøren tilstrækkelig risiko-afdækket og kan i øvrigt i

aftalen med kunden foretage yderligere risikoafdækning, hvilket allerede i dag finder sted.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Derimod vil

yderligere kompensation flytte alle risici over på aggregator og skabe en

uacceptable stor risiko for aggregator og dennes forretningsmodel.

Det er således iE-

nergis omfattelse, at al omtale af økonomisk kompensation udover energikorrektionen reelt vil

udgøre en betydelig barriere for den uafhængige aggregator, der i forvejen kæmper med en

business case med små marginer.

iEnergi anbefaler, at model 1 suppleret med anvendelse af eget måleudstyr implemen-

teres. At overvejelser om model 2’s implementering afventer markedets efterspørgsel,

og at der i den forbindelse alene implementeres regler for energikorrektion.

3. Frihed for kunden til at indgå aftale med aggregator-virksomhed (§6)

Vi kvitterer hermed for formuleringen om, at §6 ændres til også at omfatte friheden til at indgå

aftale med en aggregator uden den eksisterende elleverandørs accept. Og med henvisning til

ministeriet konklusion nævnt under pkt. 1, så etablerer dette efter iEnergis opfattelse den for-

nødne uafhængighed for aggregatorer.

4. Krav til aggregator ift. el-leveringsbekendtgørelsen

I nr. 12-15 §6a anføres, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for aggregators faktu-

rering og kontraktindgåelse med slutkunden. Hvis aggregator ikke er el-leverandør, skal denne

ikke omfattes af regler for el-leverance. Og tanken er netop, at den uafhængige aggregator

kan indgå aftale med en el-leverandør, men ikke selv behøver at være el-leverandør. Der hen-

vises i øvrigt til Dansk Energis høringssvar på dette punkt.

iEnergi anbefaler at regler for kontrakter og fakturaer på el-området alene skal følge el-

leverancen. Aggregeringskontrakter, der ikke omfatter el-levering skal imidlertid blot

følge den almindelige danske aftaleret, herunder forbrugeraftaleloven.

5. Leveringspligt, forbrugerbeskyttelse og innovation (EFL§6b og pp. 31-35)

Lovforslagets §6b fastholder den hidtidige leveringspligt, men etablerer undtagelsesbestem-

melser ift. BorgerEnergiFællesskaber og levering af el, som indgår i en aggregators fleksibili-

tetsydelse. Som det er belyst indledningsvist, vækker dette bekymring, fordi der herved ikke

skabes tilstrækkelig frihed ift. udvikling af ydelser til aktive kunder, som kan tilbydes et særligt

produkt pga. deres lokation i elnettet og/eller deres styrbare forbrugs- eller produktionsenheder

mm. Noget som gør disse kunder relevante ift. et elprodukt, men ikke alle kunder relevante ift.

samme produkt. Det kan fx være tilbuddet om el-leverings-produkter, hvor business casen ofte

er en varme- eller transportservice, og værdistrømmene er afhængig af kombinationen af ener-

gibesparelse, spotprisoptimering, CO2-minimering, tarif-optimering samt aggregering som

mod en betaling bydes ind til enten DSO eller TSO. Levering af el til disse sammensatte pro-

dukter vil ikke falde ind under undtagelsen for regulerbart forbrug i sin helhed, men kun delvist

gøre det. Aggregator med elleverandør skal så nærmere dokumentere, hvilke dele af forbru-

get, der kan defineres som regulerbart og dermed falde ind under undtagelsen, mens den ikke

undtagne del af ydelsen skal tilbydes alle kunder. Kompleksiteten bliver for stor og business

casen, der afhænger af stabling af værdistrømme, falder fra hinanden. Det vil udgøre en bar-

riere for nye innovative forretningsmodeller, og rent dokumentationsmæssigt ikke stå mål med

indtjeningen.

Herudover er introduktionen af

begrebet ”regulerbart forbrug”, som anføres er snævrere end

fleksibelt forbrug, et element, der øger begrebsforvirring og dokumentationskrav ift.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

leveringspligt. Det er kun nødvendigt at introducere en sondring mellem fleksibelt forbrug og

regulerbart forbrug, fordi ministeriet vælger undtagelses-vejen, frem for at vælge større udvik-

lingsmuligheder for aktive kunder og deres el-leverandører. Kompleksiteten er derfor en barri-

ere for aggregator (inkl. elleverance), og er dermed i strid med direktivets ånd om at lette

kundens mulighed for at blive aktiv kunde.

Ministeriet foreslår

denne ”undtagelses-vej”

af hensyn til forbrugerbeskyttelsen, men det sker

jo reelt på bekostning af den beskyttelse, som den aktive kunde med rette i henhold til el-

markedsdirektivets ånd kan kræve.

iEnergi anbefaler, at leveringspligten ændres, således at alle elleverandører skal have

mindst et leveringspligtigt produkt på hylderne, men ikke forpligte elleverandøren,

herunder aggregatoren, til at lade alle produkter være omfattet af leveringspligten.

Dette vil skabe frihed til udvikling og afprøvning af nye, innovative elprodukter til ak-

tive kunder, der ønsker at deltage i den grønne omstilling. Dette muliggør også at nye

begreber som ”regulerbart” forbrug kan undgås.

6. Et velfungerende marked for fleksibilitetsydelser sikres gennem gennemsigtig-

hed og ikke-diskriminerende, markedsbaserede procedure (§45b)

Vi kvitterer hermed for ministeriets tilpasning af EFL§45b. I iEnergis diskussioner med med-

lemmer lægges der vægt på, at et velfungerende marked, hvor netselskaberne efterspørger

fleksibilitetsydelser lokalt, først og fremmest kræver transparens ift. netselskabernes efter-

spørgsel efter fleksibilitet og valg af leverandører af fleksibilitetsydelser. Det skal understreges,

at iEnergi i dialogen om udvikling af lokale fleksibilitetsmarkeder ser nødvendigheden i at ud-

vikle elnettariffer som et effektivt middel til at aktivere implicit fleksibilitet, men ikke et tilstræk-

keligt virkemiddel til at dække netselskabernes fleksibilitetsbehov. Derfor er der behov for

begge udviklingsspor

–

elnet-tarifsporet ift. aktivering af implicit fleksibilitet og markedsdesign-

sporet ift. aktivering af eksplicit fleksibilitet. I begge dele af fleksibilitetsmarkedet er transparens

væsentligt, ikke mindst fordi vi står med et illikvidt, begyndende lokalt marked.

iEnergi anbefaler at fastholde denne ordlyd og understreger, at dette kan sikres på

mange måder alt fra annocering på netseskabets hjemmeside osv. iEnergi opfordrer i

øvrigt til ikke på nuværende tidspunkt at opsætte specifikke rammer for fremtidens mar-

ked for lokale fleksibilitetsydelser. Der er tale om et begyndende marked uden volumen.

Derfor er der også grænser for,

hvilke ”standardiserede markedsprodukter” man kan

forestille sig, jf. p82-84 og omtalen af Forsyningstilsynets rolle. I stedet skal konkrete

eksempler på trængsel i elnettet teste markedsbaserede løsninger, som kan danne

grundlag for den videre udvikling af fleksibilitetsmarkeder. Der henvises til Markedsmo-

del 3.0. udviklingsarbejdet vedr. lokale fleksibilitetsmarkeder.

7. Modstand mod geografisk differentiering og begunstigelse af BorgerEnergiFæl-

lesskaber ift. aggregators samling af kunder (§73, s. 54-55)

Klima- Energi og Forsyningsministeriet offentliggjorde den 1. juni en Tarif-analyse, hvor anbe-

faling 1 er:

Det nuværende forbud mod geografisk differentiering i elforsyningslovens § 73 bør

overvejes lempet, da det vurderes at udgøre en barriere for en mere omkostningsægte tarife-

ring og brug af geografiske prissignaler. Det gælder både for Energinets og netselskabernes

tariffer.

I lyset af denne anbefaling vækker det undren, at muligheden for geografisk differenti-

ering af elnettariffer ift. forbruget tales ned. Det bør i stedet styrkes i lovforslagets §73. Dette

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vil være en mulighed for aggregatorer, der har samlet en gruppe kunder - fx på en konkret

radial med levering af en fjernstyrbare varmeydelse - at modtage en belønning for at hjælpe

nettet over elnet-tariffen.

Det vækker yderligere undren, at man i lovbemærkningerne s. 54-55 vil belønne BorgerEner-

giFælleskaber over elnetariffen, og dermed lægger op til en forskelsbehandling mellem på den

ene side BEF og på den anden side aggregatorer / elhandlere, der leverer el med en fleksibel

styring af varme, elbiler, solceller mm. til en gruppe kunder, der kan afhjælpe trængsel i elnet-

tet. Så når kommercielle aktører får en god kommerciel idé, der kan aktivere hr. og fru Danmark

i den grønne omstilling, så skal det ikke belønnes over elnet-tariffen fx gennem geografisk

differentiering. Mens det forlods konkluderes, at et BEF skal belønnes, fordi det hjælper nettet.

Det er en diskriminerende forskelsbehandling af slutkunderne. Det er samtidig en undermine-

ring af kommercielle aktørers innovative forretningskoncepter, som søger at aktivere kun-

derne.

iEnergi anbefaler, at kunder, der hjælper elnettet, uanset om disse er del af et BEF og

eller en del af en aggregator-virksomheds forretningsportefølje skal behandles ens ift.

elnet-tariffen og således tilgodeses via elnettariffen. Omtalen om særbehandling af BEF

i de almindelige bemærkninger (Siderne 52-53) bør således slettes. Endvidere bør §73

eksplicit styrke formuleringen om muligheden for geografisk differentiering af elnetta-

riffer, når kunder hjælper el-nettet

I tillæg til lovforslagets kommentarer om -elnet-tariffer bemærkes endvidere, at iEnergi hæfter

sig ved lovforslagets kommentarer side 45-47

om ”dobbelt-tariffering”,

og henviser til Dansk

Energis kommentar hertil. Også på dette sted er det centralt for iEnergi at understrege, at de

kunder og enheder i elnettet, der påvirker elnettet enten positivt eller negativt skal tariferes

omkostningsægte. Og altså belønnes, hvis de understøtter eller aflaster elnettet. Vi har i dia-

logen med de af vore medlemmer, der udvikler forretningsmodeller med lagringsenheder kon-

stateret en særlig udfordring ift., at elforsyningsloven og elnettariffer alene opererer med pro-

duktion og forbrug, ikke lagring. I et energisystem, hvor lagring for at skabe balance både i

energimarked og i elnet får stigende værdi, må vi konstatere, at der er behov for nøjere analy-

ser om batterier og andre lagringsenheders værdi for elnettet.

iEnergi gør opmærksom på behovet for nøjere analyser, der skaber bedre indsigt i den

værdi, som batterier og lagringsenheder kan skabe for elnettet.

8. Ligebehandling af netselskabers køb af fleksibilitetsydelser er lovhjemlet og vi-

dere implementering skal ske i Forsyningstilsynet (ELF§69, jf. pp. 85-86)

iEnergi kvitterer for, at ministeriet vurderer, at netselskaber iht. den økonomiske regulering

godtgøres for køb af fleksibilitetsydelser. Med hjemmel i §69 og Indtægtsrammebkg. §10 bør

dette være sikret. Elforsyningsloven kan imidlertid ikke løse de udfordringer, som benchmark-

modellen udgør ift. ikke at sikre ligebehandling i vurderingen af netselskabers effektivitet ift. de

forskellige måder, som netselskaberne løfter deres opgave på. Dette betyder, at netselskaber

vurderes ineffektive i benchmark-sammenligningen, hvis de løser deres opgave gennem køb

af fleksibilitetsydelse frem for investering i kabler mm. Det er helt afgørende for at fremme

netselskabers anvendelse af fleksibilitetsydelser, at Forsyningstilsynet i vurderingen heraf ikke

skaber usikkerhed, der gør, at netselskaberne fravælger køb, fordi de oplever, at investeringer

i infrastrukturen giver et bedre benchmark-resultat. Et helt afgørende værdi-element for

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kundernes deltagelse i at afhjælpe trængsel i elnettet er, at denne aktive deltagelse tildeles en

værdi af netselskaber gennem køb af fleksibilitetsydelser.

iEnergi henviser til Dansk Energis høringssvar og opfordrer til, at udviklingen i bench-

mark-model sikrer, at netselskaber ikke straffes, når de anskaffer fleksibilitetsydelser,

og opfordrer videre til, at DSOernes fleksibilitetsefterspørgsel følges nøje.

9. Udvikling af netudviklingsplaner med et 10-årigt sigte og baseret på god adgang

til data (s. 90-93)

Ministeriet påpeger i lovforslagets s.90-93, at netudviklingsplanerne bør have et ti-årigt sigte,

hvor usikkerhed kan reduceres med to-årige opdateringer, og at det vil give markedsaktø-

rer/stakeholders et overblik og indblik i netområdernes fremtidige udvikling. Intelligent Energi

er enig i, at denne indsigt i fx forventede effekter af implementeringen af klimaaftaler mm. vil

være en af fordelene ved de nye netudviklingsplaner. Det vil blandt andet bidrage til, at aggre-

gatorer overordnet kan vurdere, hvor i netområderne der er en fremtidig værdistrøm ved at

samle grupper af styrbare aktiver.

Analyseforudsætningerne for netudviklingsplanerne bør fastsættes i samarbejde mellem aktø-

rerne i branchen. Alle kommunerne vil fx skulle i gang med at revidere energi- og varmeplaner

i lyset af 70 pct.-målsætningen, som, nødvendigvis skal indgå i analyseforudsætningerne. Vi

vurderer derfor, at der er behov for et tættere samarbejde mellem netselskaberne og aktø-

rerne, herunder kommunerne om at sikre alle arbejder i den samme retning. Vi gør i den for-

bindelse opmærksom på, at iEnergi har indledt et samarbejde med KL og Dansk Energi om at

afdække, hvordan samarbejdet bedst udmøntes. Vi gør ligeledes opmærksom på, at iEnergi

sammen med Holbæk-kommune, Cerius, Evida og Fors er i gang med en case, der er et første

eksempel på, hvordan et sådant samarbejde kan tilrettelægges. I den konkrete case under-

støttes Holbæk kommunes energi- og varmeplanlægning frem mod 2030.

Vi er således enige i ministeriets konklusion om, at der er behov for brede høringer, som det

anføres i de alm. bemærkninger. Både større kunder i andre forsyninger, industri og bygninger

samt interaktion med kommunerne om strategisk energiplanlægning, herunder varmeplanlæg-

ning, mobilitet og VE-udbygning, vil give værdifuld informationsudveksling. Med 70 pct.-mål-

sætningen og udsigten til massiv elektrificering af opvarmning, transport og industri, bliver el-

netselskabernes rolle helt central i den fremtidige energiplanlægning.

En varmepumpe på et standardhus bruger årligt 4-5 gange mere el end elbilen og afhængigt

af typen af varmepumpe (om varmekilden er jorden eller luften), så vil dens forbrugsspidser

på de kolde dage blive dimensionerende for elnettet. Viden om kundernes varmebehov bliver

således helt centralt for netselskaberne, hvorfor det er vigtigt, at ministerens bemyndigelse til

at fastsætte regler for netvirksomhedernes indhentning af oplysninger til udarbejdelse af net-

udviklingsplaner (sd. 93ø) bl.a. har fokus på data, der giver indblik i kundernes varmebehov,

herunder særligt at netvirksomhederne har adgang til gasforbrugsdata.

Det anføres, at det er op til Forsyningstilsynet, hvornår netudviklingsplanerne laves første

gang, men den videre implementering af den netop aftalte Klimaplan om udfasning af fossile

brændsler i opvarmning vil - som Holbæk-casen belyser

–

have stor betydning for infrastruk-

turen. Så implementeringen af denne del af Ren Energipakken bør ikke ses uafhængigt af

den videre implementering af Klimahandlingsplanens opvarmningsdel, men tværtimod

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

koordineres, så der foreligger kommunale planer med samfundsøkonomiske analyser af,

hvem af de 400-500.000 husstande der skal omstille til fjernvarme, og hvem der skal omstille

til individuelle varmepumper, der kan ligge til grund for netudviklingsplaner og målretning af

tilskudsmidler. Netudviklingsplanerne bør kunne danne grundlag for den grønne omstilling og

udarbejdes med input fra kommunernes energi- og varmeplaner.

iEnergi er enig i det 10-årige perspektiv, der i første omgang vil give indblik i den for-

ventede effekt af klimaaftalen mm. frem mod 2030. iEnergi anbefaler, at netselska-

berne sikres ressourcer til at fuldende digitaliseringen af 0,4kV-niveauet, som forsyner

borgerne, og til samarbejdet med kommunerne om ”elektrificering” af kommunernes

planer, så de understøtter 70 pct. målsætningen og giver vigtigt input til netselskaber-

nes netudviklingsplaner.

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående elementer, som vi alle finder kriti-

ske ift. det fremsatte lovforslag. Vi ser tillige frem til samarbejdet om den videre konkretise-

ring i bekendtgørelser.

Med venlig hilsen

Intelligent Energi

Helle Juhler-Verdoner

Branchechef

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 42 -- [ KK Elforsyningslov Høringssvar Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommu… --

Afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold

Teknik- og Miljøforvaltningen

Høringssvar

Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Svar til høring over Forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning (journal nr. 2019-90526)

Hermed fremsendes Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvalt-

nings høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning.

Generelt bemærker Teknik- og Miljøforvaltningen, at nye bestemmelser

omkring borgerenergifællesskaber og aktive forbrugere har potentiale

til en kraftig styrkelse af borgernes mulighed for tage aktiv del i skabel-

sen af klimavenlige og energifleksible byer, og hermed gennemførslen

af Danmarks målsætning om 70 % CO

-reduktion i 2030. Forvaltningen

ser derfor positivt på en implementering af Elmarkedsdirektivet

(2019/944) i elforsyningsloven, der skaber gode betingelser for bor-

gernes engagement i eget forbrug og produktion af energi.

I forlængelse af Københavns klimamålsætninger kvitterer Teknik- og

Miljøforvaltningen også for ministeriets eksplicitte bemærkning om

kommuners ret til at indgå i borgerenergifællesskaber (se 3.1.5.3.5).

Med baggrund i kendskab til borgernes synspunkter og handlerum for

deltagelse i byområder, er forvaltningens tre fokusområder for direkti-

vets implementering:



Borgerne skal aktiveres i den grønne omstilling af elsystemet på

gunstige, fair og rentable vilkår.

Lovgivningen skal bidrage til, at borgerenergifællesskaber ikke

implementeres som ø-løsninger, der strider mod de kollektive

hensyn i elforsyningen.

Implementering af borgerenergifællesskaber skal ske i gensi-

digt samspil mellem borgere og aktører i elforsyningen for at nå

klimamålsætningerne.

13. august 2020

Sagsnummer

2020-0168813

Dokumentnummer

2020-0168813-1



Forvaltningen bifalder overordnet set Ministeriets ønske om en smidig

implementering af direktivets bestemmelser omkring borgerenergifæl-

lesskaber. Vi opfordrer dog til, at de grundlæggende rammer sikres ved

lov. Se høringssvarets bilag 1 for konkrete ændringsforslag på paragraf-

niveau, samt yderligere bemærkninger nedenfor.

Lokale borgerenergifællesskaber som aktiv del af omstillingen

Teknik- og Miljøforvaltningen betragter det som formålstjenligt, hvis en

definition af borgerenergifællesskaber i §5 skelner mellem arealmæs-

sigt sammenhængende

lokale borgerenergifællesskaber,

distribue-

rede borgerenergifællesskaber

uden nærhed mellem partshaverne.

Begge typer energifællesskab vil kunne bidrage i form af fleksibilitet i

nettet, mens lokale energifællesskaber vil kunne reducere behovet for

Afdeling for Mobilitet,

Klimatilpasning og

Byvedligehold

Islan ds Brygge 37

Postboks 339

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

www.kk.dk

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Ko mmune

2/10

netkapacitet indenfor og hen til et konkret område. Opdelingen vil gøre

det muligt at anlægge nye bydele med sammenhængende og fleksible

energisystemer, hvor nettilslutning af bygningsklynger sammentænkes

med deres forventede forbrugsprofiler allerede i planlægningsfasen.

Herudover vil det oplagt kunne tænkes med i udvikling af eksisterende

bydele.

Forvaltningens ønske om en opdeling bygger på tidlige forsøg med lo-

kale energifællesskaber i projekt Atelier i Nordhavn, samt projektet Sol

Over Byen, der undersøger potentialerne for energifællesskaber i den

eksisterende by. Dette vil understøtte gennemførslen af en generel

”gennemsigtig

cost-benefit-analyse”

(Art. 16, stk. 3) af energifællesska-

bernes forskellige effekter, og danne grundlag for en fremtidig tarif-

struktur, der styrker incitamentet til at sammentænke energisystemer

og styrke den grønne omstilling og mobilitet.

I København tilhører 20 % af boligerne almene afdelinger, der er under-

lagt bekendtgørelse nr. 451 af 13/4-2015 om sideaktiviteter i almene bo-

ligorganisationer m.v. Da det er ønskeligt, at almene afdelinger kan del-

tage i borgerenergifællesskaber på lige fod med andre, henstilles det, at

der foretages de nødvendige justeringer i sideaktivitetsbekendtgørel-

sens § 9 og 10, så der åbnes mulighed herfor.

Aktive kunders lokalitet samt definition af Borgerenergifællesskaber

Den nuværende definition for lokalitet af VE-egenforbrugere har ud-

gjort en barriere for udbygningen af lokale vedvarende energianlæg.

Det er derfor vitalt at en gruppe af sammenhængende slutkunder, der

optræder som aktiv kunde, kan betegnes som én lokalitet. Forvaltningen

bifalder derfor definitionen af aktive kunder i nyt §5 stk. 4, hvis ”dennes

lokalitet” som minimum følger reglerne i VE-direktivets (2018/2001)

Art. 21 stk. 4.

I sammenhæng med dette vil vi opfordre til, at der tilføjes en formel de-

finition af

borgerenergifællesskab

som del af §5, på linje med Elmar-

kedsdirektivets Art. 2 stk. 8 og 11. Her ser forvaltningen at

borgerenergi-

fællesskab

kan udgrænses fra den aktive kunde ved at være en selv-

stændig

juridisk person

bestående af en gruppe slutkunder eller aktive

kunder med

flere forskellige ejerforhold,

som producerer, lagrer, kon-

verterer og/eller deler energi. Dette vil sikre klarhed om afgrænsningen

af disse to forskellige aktører.

Afregningsmetode for aktive kunder og borgerenergifællesskaber

I lovforslagets bemærkninger 3.1.4.4. fastslås det, at aktive kunder som

udgangspunkt skal tariferes efter et bruttoafregnings-princip. Her vil

forvaltningen henlede opmærksomheden på Elmarkedsdirektivets

(2019/944) tilføjelse i præambel 81 om at tariferingen skal

”(..) tage

hensyn til de langsigtede, marginale, sparede netomkostninger som

følge af decentral produktion og foranstaltninger til efterspørgselssty-

ring.”

Da bruttoafregning ikke nødvendigvis afspejler disse sparede net-

omkostninger ved en stigning i andelen af aktive kunder, mener forvalt-

ningen ikke, at muligheden for fx nettoafregning på timebasis for aktive

kunder bør udelukkes på forhånd.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Ko mmune

3/10

I forlængelse heraf vil forvaltningen henlede opmærksomheden på El-

markedsdirektivets (2019/944) Art. 16 stk.4b, som angiver, at netgeby-

rer kan opgøres særskilt for hhv. elektriciteten som leveres til, og den

der forbruges fra, distributionsnettet uden for energifællesskabet.

Sikring af adgang til net, målere og data i realtid og høj opløsning

Forvaltningen bifalder Ministeriets fastholdelse af det kollektive distri-

butionsnet som princip (bemærkningernes afsnit 3.1.5.3.2). Det må

dog samtidig klart lovfæstes, at både aktive kunder og energifællesska-

ber har adgang til elnet, målerpunkter og forbrugsdata. Borgerenergi-

fællesskaber og aktive kunder har behov for at definere et virtuelt net

baseret på eksisterende målerpunkter, så forbrugsdata i realtid kan bru-

ges til beregninger og styring af det samlede forbrug.

Boligforeninger, som vil opsætte solcelleanlæg og bruge strømmen i de

enkelte lejligheder kan i dag være nødsaget til at nedtage alle elmålere,

og derefter opsætte egne nye, identiske målere. En lovsikret ret til

leje/leasing af net-virksomhedens målere vil fjerne denne væsentlige

forhindring, samt undgå et unødvendigt ressourcespild. Det vil samti-

dig sikre borgernes ret til fleksibelt at kunne træde ind eller ud af et

energifælleskab, jf. Elmarkedsdirektivets Art. 16, stk. 1a.

Vurdering af lovgivningens klima- og CO

effekter

Forvaltningen oplever i samarbejdet med københavnerne, at der er be-

tydelig og stigende interesse for at bidrage konkret til den grønne om-

stilling, bl.a. hos boligforeninger og bygningsejere. Forvaltningen gen-

kender samtidig Elmarkedsdirektivets præambel 42 billede af, at admi-

nistrative byrder samt retlige og handelsmæssige hindringer på nuvæ-

rende tidspunkt bremser den borgerdrevne udbygning af grøn energi,

som etablering af solcelleanlæg på større beboelsesejendomme og eg-

nede offentlige bygninger.

Forvaltningen ser derfor betydelige perspektiver for både borgere, virk-

somheder, kommuner og klimaet i den nye elforsyningslov, hvis EU’s El-

markedsdirektiv Art. 16 implementeres således at direktivets beskrivelse

af borgerenergifællesskabers to væsentlige funktioner kan opfyldes: at

engagere borgerne i energiomstillingen, og bidrage til flere VE-investe-

ringer. I de cases der undersøges i forvaltningens projekt Sol Over Byen

er der, med de rette lovmæssige forhold, potentiale for op til 15 % ener-

gireduktion gennem energifællesskaber i eksisterende lokalområder.

EU-kommissionen vurderer, at Elmarkedsdirektivet på europæisk plan

kan føre til en årlig CO

-besparelse på 12,7 millioner ton, samt at 17-21%

af al VE-kapacitet er borgerejet i 2030. Ministeriet vurderer dog effek-

terne i dansk kontekst til at være ”relativt

begrænset”.

Med dette hø-

ringssvar og forslagene heri, der vil styrke borgernes muligheder for at

tage del i omstillingen, mener forvaltningen, at de danske effekter vil

komme væsentligt tættere på kommissionens vurdering.

Med venlig hilsen

Mikkel Balskilde

Områdechef, Område for Klimatilpasning og Byfornyelse

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Ko mmune

4/10

Bilag 1

Herunder i alt syv specifikke forslag til tilføjelser og ændringer i para-

graffer i forlængelse af høringssvarets generelle bemærkninger. Hvert

ændringsforslag følges op af en kommentar.

Forslag nr. 1 – lovens formål:

Ændringsforslag til lovens §1 stk.1

I stk.1 ændres anden sætning til:



» Loven skal inden for denne målsætning engagere borgerne i ener-

gibesparelser og omstillingen til vedvarende energi, sikre forbru-

gerne adgang til billig elektricitet og give forbrugerne indflydelse

på forvaltningen af elsektorens værdier. «

Borgernes aktive involvering i den igangværende energiomstilling

fremhæves i præamblen nr. 42 og 43 til EU’s Elmarkedsdirektiv og i

Art.16, stk.1, der pålægger medlemsstaterne at opstille et gunstigt re-

gelsæt for borgerenergifællesskaber. Dette skal ske gennem involvering

i investeringer i VE, mere effektiv energiudnyttelse og energibesparel-

ser. Dette bør derfor inkluderes i Elforsyningslovens formål.

Regeringens målsætning om 70 % reducering af CO2 i 2030 gør også

denne indsats påtrængende i Danmark.

Forslag nr. 2 – kommuners deltagelse:

Ændringsforslag til lovens §4 stk.2

I stk.2 ændres første sætning til:



» En kommune kan deltage i borgerenergifællesskaber som helhed

eller via dens enkelte institutioner samt i anden virksomhed, der ud-

fører opgaver omfattet af § 2, stk. 1, som kommunen varetager eller

deltager i. En kommune eller dens institutioner kan stille bygninger

og areal til rådighed til etablering af VE-installationer og til konver-

tering af el til varme eller køling. «

Der har hidtil været en række hindringer for, at kommuner og kommu-

nale institutioner har kunnet deltage i lokale energioptimerende løsnin-

ger og i forbindelse med etablering af VE-anlæg samt konvertering af el

til varme. Her åbner EU’s Elmarkedsdirektiv i Art.2, stk. 10a op for, at

kommuner kan fungere som aktive deltagere, mens VE-direktivet i

art.15, stk.5 peger på muligheden for at kommuner stiller bygninger og

arealer til rådighed for VE-løsninger. Der må således ikke fremover være

hindringer for kommuners aktive deltagelse i borgerenergifællesskaber.

Den kommunale deltagelse især i lokale borgerenergifællesskaber kan

bidrage til flere VE-investeringer, til effektivisering af elektricitetsforsy-

ningen og til elektrificering af varmeforsyningen.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Ko mmune

5/10

Forslag nr. 3 – definitioner og rettigheder:

Ændringsforslag til lovens §5 med angivelse af de numre, de vedrører.

Med udgangspunkt i de af Energistyrelsen stillede ændringsforslag jf.

§1, stk.4., foretages følgende supplerende ændringer/tilføjelser:



Nr. 3 foreslået af Energistyrelsen ændres til følgende:

» 3)

Aggregering:

en funktion, der varetages af en fysisk eller juri-

disk person, der samler flere slutkunders regulerbare forbrug eller

producerede elektricitet til salg, køb eller auktion på et elektricitets-

marked. Aggregering er ikke levering af elektricitet. «

Præciseringen om aggregering er foretaget i overensstemmelse med

Energistyrelsens eget oplæg i de almene bemærkninger (afsnit

3.1.2.3.1).



Efter nr. 4 indsættes et nyt nr. med teksten:

» 5)

Borgerenergifællesskab:

en juridisk person, der er en sammen-

slutning af borgere, virksomheder, boligorganisationer og/eller

kommunale institutioner m.v. som i fællesskab udøver elektricitets-

virksomhed på fællesskabets vegne og kan vælge at optræde i rollen

som elleverandør og/eller elhandelsvirksomhed og/eller aggrega-

torvirksomhed. «

Borgerenergifællesskaber er en af nyskabelserne i Elmarkedsdirektivet

(se præambel 42 til 46 og Art. 16), som ikke har være en del af Elforsy-

ningsloven tidligere. Med en anden betegnelse har der i Danmark eksi-

steret vindmølle- og solcellelaug samt lokal produktion af fx. kraftvarme,

der har været organiseret af lokale borgere bl.a. som andelsselskaber.

Denne form for lokal produktion af elektricitet vil være omfattet af den

nye definition af energifællesskaber. Det er dog ikke udtømmende ift.

den fornyelse, som Elmarkedsdirektivet i Art.16 lægger op til ift. fokus

på lokal integration af energisystemer og bidrag til udbygning af VE.



Nr. 9 foreslået af Energistyrelsen ændres til følgende:

» 10)

Elektricitetsvirksomhed:

en fysisk eller juridisk person, der dri-

ver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion, trans-

mission, distribution, aggregering, fleksibelt elforbrug, energilag-

ring, konvertering eller elhandel, og som er ansvarlig for de kom-

mercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbin-

delse med disse aktiviteter, men som ikke er slutkunde. «

Definitionen af elektricitetsvirksomhed udvides til at inkludere konverte-

ring.



Efter nr. 12 indsættes et nyt nr. med teksten:

» 13)

Elleverandør:

en juridisk person, der forsyner en sammenslut-

ning af slutkunder, f.eks. organiseret i et borgerenergifællesskab el-

ler som aktiv kunde, med elektricitet og som desuden kan stå for

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Ko mmune

6/10

salget af eventuel produktion, som ikke forbruges af kredsen af slut-

kunder, men ikke samtidig påtager sig at optræde som elhandels-

virksomhed. «

Tilføjelsen af nr. 13 er den logiske konsekvens af, at grupper af slutkun-

der kan optræde sammen som aktiv kunde, ligesom de kan danne ener-

gifællesskaber, der samlet varetager deres leverance af elektricitet jf.

Energistyrelsen almene bemærkninger (afsnit 3.1.2.2).

Et borgerenergifællesskab kan, men er ikke forpligtet til at, påtage sig

rollen som elhandelsvirksomhed, idet denne opgave kan overdrages til

en sådan på vegne af borgerenergifællesskabet. Derimod kan borger-

energifællesskabet godt stå for den samlede forsyning med elektricitet

til de parter, der indgår i fællesskabet. Det gøres ved at vælge at være el-

leverandør og samtidig sørge for salg af eventuel overskydende pro-

duktion fra dette anlæg. Borgerenergifællesskaber kan også påtage sig

at fungere som aggregator jf. Elmarkedsdirektivets Art.16, stk.3a.

Ændringerne medfører justering af de øvrige punkter i §5.

Forslag nr. 4 – slutkunders rettigheder:

Ændringsforslag til lovens §6 med angivelse af punkter.

De følgende ændringsforslag berører Energistyrelsens forslag til æn-

dringer jf. §1, pkt.11, 12, 14 og 15, som derved udbygges.



Lovens §6, stk.1 ændres til:

» § 6. Levering af elektricitet til en slutkunde forudsætter en aftale

herom mellem slutkunden og en elhandelsvirksomhed. En slut-

kunde kan frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt, eller har

mulighed for at være part i et borgerenergifællesskab, der kan fun-

gere som dennes elleverandør. Ved skift af elhandelsvirksomhed

må slutkunden ikke opkræves gebyr. «

Da et borgerenergifællesskab kan vælge at påtage sig rollen som aggre-

gator og samtidig hermed rollen som den samlende elleverandør, skal

slutkunders frie valg tilpasses hertil. Det må forventes at borgerenergi-

fællesskaber i mange tilfælde vil benytte sig af den mulighed som et

funktionelt bidrag til energieffektiviseringen og sikringen af sammen-

hæng i styringen af dets aktiviteter.

Et væsentligt element i Elforsyningsloven og i EU’s Elmarkedsdirektiv jf.

Art. 12 og Art. 13 er forbrugerbeskyttelsen, der bl.a. er tolket som for-

brugeres (slutkunder i form af husholdninger og virksomheder) ret til

at vælge elhandelsvirksomhed eller aggregator.

Desuden bør borgerenergifællesskaber sidestilles med aggregatorer i

elforsyningslovens bestemmelser, da et borgerenergifællesskaber kan

vælge at agere som aggregator.

Disse kommentarer vedrører også nedenstående ændringsforslag.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Ko mmune

7/10



Energistyrelsens forslag til §6, stk.2 ændres til:

» Stk. 2. En slutkunde kan frit indgå aftaler med en aggregatorvirk-

somhed om aggregering uden samtykke fra dennes elhandelssvirk-

somhed, hvis vedkommende ikke er part i et borgerenergifælles-

skab, der er slutkundens elleverandør og udfører aggregering. I

dette tilfælde kræver slutkundens valg borgerenergifællesskabets

samtykke, eller udtræden af borgerfællesskabet. «

Energistyrelsens forslag til §6a, stk.1 og tilsvarende stk.4 ændres til,

at der efter elhandelsvirksomheder, indsættes:

» borgerenergifællesskaber, aggregatorvirksomheder, «

Energistyrelsens forslag til §6a, stk.5 ændres til:

» Stk. 5. Klima-, Energi- og Forsyningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med elhandels-

virksomheders, borgerenergifællesskabers og aggregatorvirksom-

heders overholdelse af stk. 1-4. «



Forslag nr. 5 – detaljerede bestemmelser om bl.a. borgerenergifælles-

skaber:

Ændringsforslag til lovens §9 med tilføjelser og nye bestemmelser

Det følgende forslag til en revideret §9 indeholder forslag til ændringer

i Energistyrelsens forslag jf. §1, pkt. 26, som ændres og udbygges til:



» § 9. Klima-, Energi- og Forsyningsministeren kan fastsætte sup-

plerende regler vedrørende:

1) aktive kunder,

2) borgerenergifællesskaber, og

3) aggregatorvirksomheder.

Stk. 2. For aktive kunder gælder, at deres lokalitet er bestemt af sam-

lingen af deres eget forbrugssted, defineret i §5. Inden for eget for-

brugssted pålægges ingen nettarif eller afgifter for brug af egen-

produceret elektricitet.

Stk. 3. Et borgerenergifællesskab kan vælge at være afgrænset ved

et sammenhængende lokalt område, så den del af egenproduceret

elektricitet, de selv forbruger, lagrer og/eller konverterer alene bela-

ster nettet inden for det lokalt afgrænsede område. Hvis de desu-

den fungerer som elleverandør og aggregatorvirksomhed for deres

involverede partnere betegnes disse som lokale borgerenergifæl-

lesskaber.

Stk. 4. Lokale borgerenergifællesskaber skal kun betale almindelig

nettarif for den del af deres forbrug af elektricitet, der belaster det

kollektive forsyningsnet ud over deres eget forbrug hhv. deres lag-

ring og konvertering af egenproduceret elektricitet uden for deres

lokale afgrænsning. Der kan pålægges et borgerenergifællesskab en

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Ko mmune

8/10

særlig nettarif for deres interne udveksling af elektricitet ud fra den

belastning, denne udgør i det lokale net.

Stk. 5. Supplerende regler efter stk. 1 kan bl.a. omfatte bestemmel-

ser om etablering og registrering af grupper af slutkunder, der op-

træder som aktiv kunde, borgerenergifællesskaber og aggregator-

virksomheder. Desuden krav til afgrænsning af det lokale område,

som et lokalt borgerenergifællesskab må dække, samt krav knyttet til

deres eventuelle valg af at optræde som elhandelsvirksomhed.

Stk. 6. Med henblik på fastsættelsen af rettigheder efter stk. 1, jf. stk.

5, kan Klima-, Energi- og Forsyningsministeren forpligte elhandels-

virksomheder, netvirksomheder og regionale transmissionsvirk-

somheder ud over de rettigheder, som borgerenergifællesskaber

og grupper af slutkunder, der optræder som aktiv kunde, har jf. §25.

I forhold til den rolle, som EU’s Elmarkedsdirektiv tillægger borgerener-

gifællesskaber jf. art.16, stk.1, og den rolle de kan have i forbindelse med

den danske omlægning af elektricitetsforsyningen til mere VE og større

effektivitet samt som kilde til varme, vil det være hensigtsmæssigt at de-

res status, rettigheder og opgaver bliver defineret i selve lovteksten, så

rammerne for udformningen af fremtidige bekendtgørelser er klarlagt.

Meget ofte vil de mest frugtbare borgerenergifællesskaber være lokalt

afgrænsede og forankrede, hvilket også fremgår af Elmarkedsdirektivets

definition i Art.2, stk. 11b. Det bør afspejle sig i den nye Elforsyningslov,

der ellers vil være unødvendigt kompleks i sine bestemmelser.

Et lokalt borgerenergifællesskab bør være kendetegnet ved, at det lo-

kale fællesskab har øget incitament til investering i VE, lagring og kon-

vertering af energi til at reducere spidslasttidspunkter, som netop er

grundlaget for EU’s ønsker om at fremme borgerenergifællesskab.

Det er desuden vigtigt at afklare, hvorledes lokaliteten for aktive kunder

afgrænses. Hvis der alene henvises til enten matrikler eller bygninger,

kan dette føre til situationer med ulige vilkår for kunder baseret på ned-

arvede og til tider relativt tilfældige opdelinger og skel. Her udgør Elfor-

syningslovens nuværende definition af eget forbrugssted en hensigts-

mæssig løsning, som vil være i tråd med både principperne i EU’s direk-

tiver og ønsket om lige markedsvilkår.

Det hidtil benyttede bruttoafregningsprincip udgør en forskelsbehand-

ling af fx grupper af slutkunder, der optræder som aktiv kunde, og ener-

gifællesskaber i forhold til fx. store virksomhedskunder. Det har heller

ikke nogen klar hjemmel i Elforsyningsloven. Det vil derfor være hen-

sigtsmæssigt at erstatte dette med et nettoafregningsprincip, som an-

givet i lovændringen. Elmarkedsdirektivets Art.15, stk.5b afviser helt

muligheden af dobbeltgebyrer for aktive kunder, som kan være en kon-

sekvens af bruttoafregningsprincippet. Elmarkedsdirektivets Art. 16, stk.

2e skal bl.a. sikre rimelige og forholdsmæssige gebyrer for borgerener-

gifællesskaber, hvilket må indebære, at der ikke må pålægges dobbelt-

gebyrer. Nettoafregningen vil i øvrigt være på linje med det fokus på

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Ko mmune

9/10

timepriser, der er i Elforsyningsloven, som videreføres i dennes § 59 og

§ 72.

Hvad angår netgebyrer lægger Elmarkedsdirektivet i Art.16, stk. 4b op

til, at der først uden for det net, som et borgerenergifællesskab benytter

til intern udveksling, kan pålægges de almindelige netgebyrer, som an-

dre slutkunder er pålagt, baseret på den elektricitet, der leveres og for-

bruges. Dette læser forvaltningen som værende i tråd med direktivets

generelle intention om kostægte priser og incitamenter til borgerdre-

ven udbygning af VE. Denne intention bør derfor imødekommes, på

trods af at princippet om kollektivt distributionsnet fastholdes (be-

mærkningernes 3.1.5.3.2).

Ministeren kan udforme supplerende regler jf. stk. 5 og dermed præci-

sere tolkninger af bestemmelserne om forbrugssted og lokal afgræns-

ning. Desuden kan præciseres krav til fastlæggelsen af tariffer, så lokale

borgerenergifællesskaber ikke belastes med omkostninger, der ikke

modsvarer deres udnyttelse af de samlede kollektive forsyningsnet.

Forslag nr. 6 – adgang til udnyttelse af elektricitetsnet og -målere:

Ændringsforslag til lovens §25, som i dag er ophævet og står tom.

Lovens §25 udfyldes med følgende bestemmelser:



» § 25. Borgerenergifællesskaber og grupper af slutkunder, der op-

træder som aktiv kunde, har ret til at udnytte det kollektive energi-

forsyningsnet til dets elektricitetsvirksomhed og skal af netvirksom-

heden sikres adgang til at udnytte eksisterende målere til at under-

støtte deres virksomhed.

Stk. 2. Afregningen for benyttelse af det kollektive forsyningsnet in-

den for borgerenergifællesskabets område og tilsvarende for grup-

per af slutkunder, der optræder som aktiv kunde, skal ske på basis af

transparente og omkostningsbaserede priser for den benyttede lo-

kale del af forsyningsnettet. For målere, som netvirksomheder efter

ønske fra borgerenergifællesskabet eller grupper af slutkunder, der

optræder som aktiv kunde, skal stille til rådighed for disse, kan mak-

simalt opkræves en afgift svarende til de omkostninger, som forsy-

ningsselskabet har ved disse målere.

Stk. 3. Borgerenergifællesskaber og grupper af slutkunder, der op-

træder som aktiv kunde, tildeles et aftagenummer, der udgør sum-

men af aktiviteten på de aftagenumre, som de slutkunder, der er

partshavere, medlemmer eller deltager i samarbejdet har.«

Det er nødvendigt at sikre bl.a. lokale borgerenergifællesskaber og

grupper af slutkunder, der optræder om aktiv kunde, adgang til at be-

nytte de kollektive forsyningsnet, samt gøre det enkelt at etablere måle-

punkter. Dette inkluderer muligheden for at udnytte allerede eksiste-

rende målere opsat hos slutkunder, så de kan indgå som led i styringen

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Ko mmune

10/10

af et borgerenergifællesskabs elektricitetsvirksomhed og elleverancer i

forbindelse med fordelingen af elektricitet mellem aktive kunder, der

optræder i fællesskab. Forvaltningen har desværre tidligere oplevet ek-

sempler på, at interne regler hos forsyningsselskaber har gjort det umu-

ligt at bruge eksisterende målere i forbindelse med fælles investeringer

i VE-anlæg på byfornyelsesejendomme.

Det ovenstående ændringsforslag er supplerende i forhold til Energi-

styrelsens forslag, med henblik på at tydeliggøre rettighederne for bor-

gerenergifællesskaber og grupper af slutkunder, der optræder som ak-

tiv kunde, med henvisning til bl.a. Elmarkedsdirektivets Art. 6, stk. 1

samt Art.16, stk. 1a og 2b. Dette med henblik på at sikre, at der ikke sker

en direkte eller indirekte økonomisk eller institutionel hindring for etab-

leringen af borgerenergifællesskaber eller for aktiviteter, som grupper

af slutkunder, der optræder som aktiv kunde, ønsker at gennemføre.

Det er i konsekvens heraf også nødvendigt at betone, at energifælles-

skaber og grupper af slutkunder, der optræder som aktiv kunde, skal

have tildelt et aftagenummer. Etableringen af aftagenumre er tæt koblet

til spørgsmålet om nettoafregning, da de i Elmarkedsdirektivet opstil-

lede betingelser for afregning jf. Art. 16 stk.4b ellers ikke bliver over-

holdt. Disse forhold og rettigheder ændres ikke af, at Energistyrelsen

har valgt ikke at implementere muligheden for, at energifællesskaber

selv kan etablere, eje og drive forsyningsnet inden for deres område.

Forslag nr. 7 – adgangen til målerdata:

Ændringsforslag til lovens § 84a med nyt stk. 3

De følgende ændringsforslag dækker Energistyrelsens forslag jf. §1, pkt.

64 som her udbygges til:



» Stk. 3. Netvirksomheder skal sikre, at alle berettigede parter har ik-

kediskriminerende adgang til data, som netvirksomhederne forval-

ter, på tydelige og lige vilkår. Borgerenergifællesskaber, aktive kun-

der samt aggregatorvirksomheder skal af netvirksomhederne sikres

adgang til data i realtid, der kan understøtte deres elektricitetsvirk-

somhed. «

Denne bestemmelse indsættes med henvisning til Elmarkedsdirektivets

Art. 34 for at sikre adgangen til data i realtid, som uden forsinkelse bli-

ver leveret til bl.a. aggregatorer og borgerenergifællesskaber, hvis sty-

ring og optimale drift er afhængig af adgangen til disse data. Dette gæl-

der særligt for de borgerenergifællesskaber, der arbejder med ladning

af elektriske køretøjer og integration på tværs af elektricitet, varme og

køling.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 43 -- [ KL høringssvar på lovforslag om ændring af elforsyningsloven ] --

NOTAT

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KL's høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning (journalnummer 2019-90526)

KL sender hermed sine bemærkninger til ændring af elforsyningsloven på

baggrund af implementeringen af det reviderede elmarkedsdirektiv.

KL har ikke haft mulighed for at behandle sagen politisk inden afgivelsen af

høringssvaret. KL tager derfor forbehold herfor og forbeholder os retten til at

komme med yderligere bemærkninger.

Generelle bemærkninger

KL ser generelt positivt på flere af ændringerne i elforsyningsloven. I

forbindelse med den forventede øgede elektrificering af energiforbruget i

samfundet, er det vigtigt med flere værktøjer, der fremmer den grønne

omstilling, så som netudviklingsplaner samt bedre mulighed for at lave

energifællesskaber.

Det er vigtigt, at kommunerne tænkes ind i flere af de foreslåede ændringer,

der foretages i elforsyningsloven, så som energifællesskaber og

netudviklingsplaner, da kommunerne i høj grad er med til at fremme den

grønne energiomstilling i Danmark og opnåelse af målet for CO2-reduktion

på energiområdet.

Borgerenergifællesskaber

Det er generelt vigtigt for at KL at opretholde forsyningssikkerhed, samt sikre

at der ikke sker prisdiskrimination af forbrugere, som er en del af det

kollektive distributionsnet.

KL er positiv over for forslaget om, at medlemmer af eller partshavere i

borgerenergifællesskaber undtages fra leveringspligten, når der er tale om

elprodukter, der indeholder elektricitet produceret i et

borgerenergifællesskab, samt leveringen af elproduktet til medlemmer af

eller partshavere i borgerenergifællesskabet.

KL er enig i, at det vil udgøre en barriere, hvis et borgerenergifællesskab

med en begrænset produktion af elektricitet, igennem en tilknyttet

elhandelsvirksomhed, ikke kunne undtages fra leveringspligten og skulle

forpligtes til at afsætte sin produktion af el uden for fællesskabets grænser til

enhver husholdningsforbruger i et netområde. Husholdninger, som er

medlemmerne af borgerenergifællesskabet, har investeret i et

produktionsanlæg, og en sådan investering udgør en økonomisk binding for

borgerenergifællesskabet, som modsvares af den fordel, som produktion og

forbrug af elektricitet inden for borgerenergifællesskabets grænser udgør.

Flere kommuner er lokalt med til at understøtte dannelsen af de lokale

energifællesskaber. Kommunerne er facilitatorer, sparringspartnere og

partnere i borgerenergifællesskaber mv. Dannelse af et

Dato: 21. august 2020

Sags ID: SAG-2020-04217

Dok. ID: 2959581

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3846

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

borgerenergifællesskab kræver både kendskab til og indsigt i love på både

plan-, bygge-, el- og varmeforsyningsområdet mv. En kompetence,

kommunerne besidder, og derfor bør kommunernes rolle som deltagere i,

facilitatorer for eller partnere i borgerenergifælleskaber klart fremgå af

lovforslaget.

KL er enig med ministeriet i, at der bør sikres en fleksibel ramme for

regulering af undtagelsespligten, og at leveringspligten gradvist kan

nuanceres i takt med udviklingen og i forbindelse med at fremme den øgede

grønne elektrificering, samtidig med at det høje niveau for

forbrugerbeskyttelse skal bevares.

Definition af Borgerenergifællesskaber

Der bør være en formel definition af borgerenergifællesskaber i

elforsyningsloven på linje med definitionen i elmarkedsdirektivet.

I Elmarkedsdirektivet er borgerenergifællesskabet defineret som en retlig

enhed (en selvstændig juridisk person bestående af en gruppe slutkunder

eller aktive kunder med flere forskellige ejerforhold), der er baseret på frivillig

og åben deltagelse og reelt kontrolleres af medlemmer eller partshavere, der

er fysiske personer, lokale myndigheder, herunder kommuner, eller små

virksomheder, hvis primære formål er at give sine medlemmer eller

partshavere eller de lokalområder, hvor det drives, miljømæssige,

økonomiske eller sociale fællesskabsfordele frem for at give økonomisk

gevinst, og som kan beskæftige sig med produktion, herunder baseret på

vedvarende energikilder, distribution, levering, forbrug, aggregering,

energilagring, energieffektivitetsydelser eller ydelser til opladning af

elektriske køretøjer eller yde andre energiydelser til sine medlemmer eller

partshavere.

Den nuværende definition for lokalitet af VE-egenforbrugere udgør

også en barriere for udbygningen af lokale vedvarende energianlæg.

Definitionen af ”aktive kunder” bør følge reglerne i det nye VE-direktiv, hvor

det bl.a. fremgår, at VE-egenforbrugere, som befinder sig i samme bygning,

herunder boligejendomme, har ret til i fællesskab at deltage.

Sikring af adgang til net, målere og data i realtid og høj opløsning

KL er af den opfattelse, at det bør fremgå af elforsyningsloven, at

at både aktive kunder og borgerenergifællesskaber har adgang til elnet,

målerpunkter og forbrugsdata.

Borgerenergifællesskaber og aktive kunder har behov for at definere et

virtuelt net, baseret på eksisterende målerpunkter, så forbrugsdata i realtid

kan bruges til beregninger og styring af det samlede forbrug.

Boligforeninger, som vil opsætte solcelleanlæg og bruge strømmen i de

enkelte lejligheder kan i dag være nødsaget til at nedtage alle elmålere,

og derefter opsætte egne nye, identiske målere. En lovsikret ret til

leje/leasing af net-virksomhedens målere vil fjerne denne væsentlige

forhindring, samt undgå et unødvendigt ressourcespild. Det vil samtidig

sikre borgernes ret til fleksibelt at kunne træde ind eller ud af et

energifælleskab, jf. Elmarkedsdirektivet.

Dato: 21. august 2020

Sags ID: SAG-2020-04217

Dok. ID: 2959581

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3846

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

Dato: 21. august 2020

Netudviklingsplaner

Netudviklingsplanerne bør affattes i samarbejde med kommunerne.

Det fremgår af elmarkedsdirektivet, at netudviklingsplanerne skal støtte

integrationen af anlæg, der bruger vedvarende energikilder, fremme

udviklingen af energilageranlæg og elektrificering af transportsektoren samt

forsyne systembrugerne med tilstrækkelige oplysninger om de planlagte

udvidelser eller opgraderinger af nettet.

Kommunerne er som planlægningsmyndighed, og ansvarlig for

udarbejdelsen af bl.a. klimaplaner samt strategiske energi- og varmeplaner

en vigtig lokal aktør.

For at kunne sikre forsyningen, skabe optimale vilkår for VE og konvertering

af gasforsynede boligområder til fjernvarme eller varmepumper, planlægge

opsættelsen af ladestandere mv., har kommunerne bl.a. brug for indsigt i el-

nettets beskaffenhed og korrekt data.

Netselskaberne og kommunerne bør samarbejde om netudviklingsplanerne

og vil på den måde komplementere hinandens arbejde. Endvidere vil det

lette arbejdet med at vurdere, hvor der er brug for netforstærkninger eller

fleksibilitetsforanstaltninger i forbindelse med etablering af

borgerenergifællesskaber.

Sags ID: SAG-2020-04217

Dok. ID: 2959581

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3846

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Maja Clemmensen

Specialkonsulent

KL’s kontor for Teknik og Miljø

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 44 -- [ LF Høringssvar over lovforlsag til ændring af lov om elforsyning ] --

Dato

Side

25. august 2020

1 af 3

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Høringssvar er sendt elektronisk til

med kopi til

Høring vedrørende lovforslag om ændring af elforsyningsloven, j.nr.

2019-90526.

I Landbrug & Fødevarer støtter vi generelt arbejdet med at lave fælles overordnede regler på

energiområdet i EU-regi, der kan styrke konkurrencen på energi, herunder at sikre effektive og

gennemsigtige el-markeder på tværs af landegrænser.

Landbrug & Fødevarer noterer sig, at el-markedsdirektivet kun delvist gennemføres ved ændring af

elforsyningsloven i dette lovforslag, og at de resterende dele af direktivet gennemføres ved

bestemmelser på bekendtgørelsesniveau med mange bemyndigelser til ministeren. Det fremsendte

materiale er tilmed meget omfangsrigt og kompliceret med en række begreber, typologier og

kategorier, der er nye i dansk elregulering. Vi ser derfor også frem til, at den nærmere udmøntning

af lovforslaget fremlægges med bekendtgørelserne, som vi forventer at blive inddraget i.

Vi er bekymrede for tidsfristen med hensyn til at få el-markedsdirektivet implementeret i sin helhed

senest den 1. januar 2021. Vi skal derfor opfordre Energistyrelsen til at udarbejde en plan med

tidsfrister for det videre arbejde med implementeringen, herunder en plan for inddragelse af

interessenter.

Landbrug & Fødevarer har p.t. følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag i høring:

Forbrugerrettede bestemmelser

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at definitionen af slutkunder udvides, så

erhvervsvirksomheder også omfattes af de grundlæggende forbrugerrettigheder i

elforsyningslovens §6 a, stk. 1. Vi tolker dog udkastet til lovforslag således, at ministeriet ikke

vurderer, at den bredere definition af slutkunder gælder kravet om varsling ved enhver ændring af

leveringsprisen ift. den ikke-konkurrenceudsatte del af elprisen. Det er for Landbrug & Fødevarer

uklart, hvorfor der i denne sammenhæng sondres mellem husholdningsforbrugere og den del af

slutkundegruppen, der ikke er husholdningsforbrugere, og vi ønsker derfor en nærmere

begrundelse for ministeriets overvejelser. Det er Landbrug & Fødevarers forståelse af

elmarkedsdirektivet, at alle slutkunder skal sikres rettigheden til at blive underrettet om ændrede

kontraktbestemmelser, og at ikke-husholdningsforbrugere derfor bør sikres samme rettigheder i

denne sammenhæng.

Af forslaget fremgår det, at retten til dynamiske elpriskontrakter implementeres ved en ændring i

elforsyningslovens §6 b, stk. 2., hvorved elhandelsvirksomheder med over 200.000 slutkunder skal

udbyde dynamiske elpriskontrakter til slutkunder med et forbrug på under 100.000 kWh. Med denne

formulering er det uklart, hvorvidt slutkunder med et forbrug over 100.000 kWh er sikret retten til

dynamiske elpriskontrakter, hvilket ønskes præciseret. Det er Landbrug & Fødevarers forventning,

at alle slutkunder sikres retten til frit at vælge en dynamisk elpriskontrakt.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 3

Landbrug & Fødevarer støtter op om, at rettighederne for aktive kunder forbedres, da det vil øge

incitamentet til at investere i omstilling til vedvarende energi. Vi bemærker dog, at ministeriet

foreslår, at aktive kunder får ret til at være egenproducenter, efter de almindelige regler om

egenproducenter i dansk ret i dag. Vi ønsker i den henseende afklaret, hvorvidt, og i givet fald

hvordan, ministeriet påtænker at sikre slutkunders ret til at handle som aktive kunder uden eks. at

være underlagt gebyrer og netgebyrer, der ikke afspejler omkostningerne, hvis kunden forbruger

eller lagrer elektricitet på et område, som er produceret på et andet område?

I forhold til kravet om omkostningsægte tariffer er vi ligeledes nysgerrige på, hvordan arbejdet med

en kommende ny tarifmodel vil spille ind i forhold til aktive kunders rettigheder.

Regulering af netvirksomheder samt af Energinet

Landbrug & Fødevarer repræsenterer både landmænd og fødevarevirksomheder, herunder nogle

meget store fødevarevirksomheder, der alle har et betydeligt elforbrug, og som er afhængige af en

sikker og omkostningseffektiv elforsyning. Derfor finder vi det vigtigt, at der er en effektiv

konkurrence på detailmarkedet for el, som i udgangspunktet bygger på en effektiv funktionel

adskillelse mellem monopolaktiviteter og kommercielle aktiviteter. Det er tillige helt afgørende for

os, at der er fuld gennemsigtighed i relationer, samarbejdsforhold og køb og salg mellem

monopolselskaber og kommercielle selskaber.

Netvirksomheders anskaffelse af elektricitet til dækning af nettab

På side 71 og 72 i det fremsendte materiale anføres det, at transaktioner (fra netselskaber) med

selskabsmæssige forbundne el-handelsvirksomheder indebærer en risiko for krydssubsidiering.

Landbrug & Fødevarer er enig i, at der i forhold til dette skal strammes op. Landbrug & Fødevarer

er derfor tilfredse med, at der indføres en ny bestemmelse i lov om elforsyning, der skal sikre, at

netvirksomheder agerer som neutrale markedsformidlere ved anskaffelse af el til nettab i

overensstemmelse med gennemsigtige, ikkediskriminerende og markedsbaserede metoder. Vi

støtter i den forbindelse op om indførelsen af de to modeller, hvormed netvirksomhederne enten

selv køber el til dækning af nettab direkte på spotmarkedet eller gennem udbud. Eftersom

ministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for metoderne, hvorved

netvirksomhederne fremadrettet skal anskaffe el til dækning af nettab, vil vi afvente nærmere

kommentarer og vurdering af de forslåede modeller.

Netvirksomheders personelle, tekniske og finansielle kapacitet

I afsnit 3.2.5 behandles netvirksomhedernes personelle, tekniske og finansielle kapacitet. I

forlængelse af direktivets bestemmelser lægges der op til en stramning i forhold til de personelle

forhold i netselskaber. Landbrug & Fødevarer er enig i behovet for at få skabt klarhed for dette.

Både fordi netselskaber er naturlige monopoler og ud fra et konkurrencemæssigt hensyn. Det er ret

og rimeligt, at virksomheder, der får bevilling til at drive netvirksomhed, selv har ansat personale til

at tage ansvar for varetagelsen af en række opgaver tilknyttet den bevillingspligtige aktivitet. Der

henvises i den forbindelse til undersøgelse fra Forsyningstilsynet, hvor man fandt, at 26 ud af 38

responderende netvirksomheder havde 0 ansatte i netvirksomheden. I høringsmaterialet henvises

også til, at en risiko ved den nuværende situation er krydssubsidiering og utilsigtede

synergieffekter, ved at opgaver, der retligt tilhører netvirksomheden, varetages af andre vertikalt

integrerede virksomheder i samme koncern. Landbrug & Fødevarer kan bakke op om en

opstramning i forhold til den fornødne personelle kapacitet i netselskaber. Hvor omfattende denne

opstramning bør være, er vi aktuelt ikke afklaret med, ligesom vi kan se behovet for at lave

særregler her for mellemstore og mindre netselskaber eller se på, om der er arbejdsopgaver, hvor

der kan være hensigtsmæssige synergier mellem virksomhederne i vertikalt integrerede

koncernstrukturer. Vi skal ikke have rigide regler, der forhindrer fornuftige lokale løsninger set fra et

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3 af 3

forbrugersynspunkt. For os er det vigtigt, at der er en gennemsigtig funktionel adskillelse mellem

opgaverne i netselskaber og i de markedsorienterede selskaber. Det er tillige vores opfattelse, at

anvendelse af udbud af større opgaver i regi af netselskabet vil kunne medvirke til en mere effektiv

og markedsbaseret pris på ydelserne. Til gavn for forbrugerne.

Netvirksomhedernes udviklingsplaner

Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at netvirksomheder, herunder Energinet, i Danmark

udarbejder udviklingsplaner, da disse kan være et vigtigt instrument til at støtte integrationen i

sektoren, den grønne omstilling m.v. Vi er tillige enige med ministeriet i, at et hovedformål med

disse udviklingsplaner bør være at skabe gennemsigtighed for alle markedsaktører i forhold til de

fremtidige behov, udviklingsaktiviteter etc. Landbrug & Fødevarer anser sådanne udviklingsplaner

som et vigtigt redskab - blandt flere - til at sikre, at fremtidige investeringer hverken får karakter af

overinvesteringer eller underinvesteringer i forhold til for eksempel udbygning af elnettet. Efter

vores opfattelse skal planerne også have en rullende karakter, så de løbende kan justeres. Vi er

også enige i den omtalte høringsprocedure og vigtigheden af, at alle planer bør offentliggøres på én

platform. Vi noterer os, at de nærmere krav til indhold og detaljeringsgrad også på dette område

skal fastlægges efterfølgende. Vi ser frem til at blive inddraget i disse drøftelser, herunder

diskussion om Forsyningstilsynets rolle i forbindelse med udviklingsplanerne, da dette fremstår

noget uklart p.t. for os.

Styrkelse af Forsyningstilsynet

En så kompliceret regulering, som der her er tale om, fordrer efter Landbrug & Fødevarers

opfattelse en robust, ressourcestærk og kompetent tilsynsmyndighed, der også kan varetage

kontrol på vegne af forbrugerne. Vi er derfor tilfredse med, at der lægges op til en styrelse af

Forsyningstilsynet på en række områder. Samspillet mellem den regulerende myndighed og den

uafhængige instans Forsyningstilsynet synes dog uklart flere steder i materialet, herunder hvad

Forsyningstilsynet reelt selv kan iværksætte af aktiviteter (kontrol, udstedelse af regler,

godkendelse m.v.), og som ikke er underlagt tilstrækkelig politisk kontrol. De overordnede rammer,

principper og metoder bør overordnet fastsættes af reguleringsmyndigheden (ministeriet), hvorefter

de så kan konkretiseres i detaljer af Forsyningstilsynet inden for de rammer, Forsyningstilsynet har

som et uafhængigt tilsynsorgan.

Ønskes ovennævnte uddybet er I velkomne til at kontakte os, ligesom vi fra Landbrug & Fødevarers

side gerne vil forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere kommentarer, hvis vi

finder det nødvendigt.

Med venlig hilsen

Jens Astrup Madsen

Energichef

Miljø, Klima & Bæredygtighed

D +45 3339 4222

M +45 2724 5722

E [email protected]

Simon Horsholt

Konsulent

Miljø, Klima og Bæredygtighed

D +45 3339 4291

M +45 2785 2384

E [email protected]

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 45 -- [ LØS Høringssvar-LØS og Foreningen Bofællesskab.dk ] --

24. august 2020

Til: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet

Att. Energistyrelsen v/Jesper Brandrup

Høringssvar til forslag om revision af Elforsyningsloven

- i et samarbejde mellem Landsforeningen for Økosamfund og Bofællesskab.dk

Beboerne i de danske økosamfund og i mange bofællesskaber har opstillet grønne visioner for

deres fælles liv. Forsøg og eksperimenter med vedvarende energi har altid udgjort en del af

økosamfundsbevægelsens grundlag og intentionalitet. I dag er mange aktører, både borgerdrevne

og kommercielle, i gang med at etablere bæredygtige bofællesskaber. For borgerne vil det gerne,

men mange giver op. Det interessante er, at udfordringerne er primært lovgivningsmæssige og

finansielle, ikke teknologiske. Viden og teknikken findes, men det forekommer vældig svært at

kunne eje og forbruge sammen, idet der er en uheldig dansk praksis, der modarbejder deling af

energi mellem naboer. Dette er dog ikke kun en udfordring i Danmark, men et generelt europæisk

problem, hvilket vi har erfaret gennem vores europæiske samarbejde og ’legal obstacle survey’s,

der netop indikerer nogle uheldige rammemæssige vilkår, der ikke støtter op, men snarere

modarbejder de borgerdrevne initiativer for fælles produktion og forbrug af vedvarende energi.

Vi har i begge vores organisationer mange medlemmer, dvs. økosamfund og bofællesskaber, der

henvender sig til os for at opspore viden og opsamle erfaringer, så de kan træffe beslutninger om

deres energiforsyning på et oplyst grundlag og finde måder at gennemskue et for mange uklart og

bureaukratisk system. Derfor hilser vi det som interesseorganisationer særdeles velkomment, at

revisionen af elforsyningsloven ifølge EU skal have som hensigt at lette udfordringerne for de

borgerdrevne energifællesskaber, hvilket potentielt skal gøre det nemmere at bidrage konkret til

den grønne omstilling, gennem initiativer med vedvarende energi og fælles produktion. Så kan alle

aktører være med til opfyldelse af særligt FN verdensmålene 7, 11, 12 og 17 – hvis mulighederne

bliver gjort væsentligt bedre og intentionen om at involvere borgerne aktivt holder stik.

Vi er som interesseorganisationer ikke eksperter i det tekniske og slet ikke i det juridiske, men vi er

repræsentanter for det levede liv i bofællesskaber, hvor mennesker går sammen i flok for at kunne

gøre en forskel for klimaet, opnå stolthed ved at kunne gøre en indsats i fællesskab og sammen

med relevante aktører at kunne bidrage til den grønne omstilling, i det små og i det store.

Derfor håber vi i Landsforeningen for Økosamfund og Foreningen Bofællesskab.dk inderligt, på

vegne af vores medlemmer, at hensigten om at smidiggøre mulighederne for borgerdrevne

energifællesskaber for at kunne ekspandere indenfor vedvarende energi bliver efterlevet - men vi

tillader os efter at have konsulteret eksperter og andre aktører fortsat at have vores tvivl.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi er fortsat overbeviste om, at lokale borgerdrevne energifællesskaber potentielt kan udgøre en

betragtelig aktiv del af omstillingen og at vi skal skynde os med at få rammebetingelserne gjort så

tydelige og attraktive, at flere kan og vil være med. Det håber vi, at Danmark vil gøre muligt og at

relevante instanser derfor vil udarbejde og vedtage love, bestemmelser og incitamentsstukturer,

der tilgodeser borgerne og trækker i den rigtige retning, så vi sammen kan nå 2030 målene.

For at tydeliggøre nødvendigheden af, at lovændringen gives en anden drejning end det her

fremsendte i høring, bliver vi derfor nødt til at pointere følgende:

Nogle af de forhold, der har været medvirkende til at vanskeliggøre det for bofællesskaber at

udnytte det store potentiale, vi har som fællesskaber for at investere i og styrke udbygningen af

vedvarende energi, ses desværre ikke værende fjernet i det foreliggende forslag til ændring af

Elforsyningsloven. Derfor mener vi, at lovændringen i dens endelige udformning som minimum bør

sikre:

1) At der bliver tale om egentlige 'gunstige betingelser' for etablering af borgerdrevne

energifællesskaber, så deres etablering ikke vanskeliggøres af institutionelle og økonomiske

forhold;

2) hvilket bl.a. indebærer, at der skal tages hensyn til, at lokal deling af elektricitet skal gøres mulig

og derfor kan begrænse behovet for netudbygning, så der ikke lægges op til en videreførelse af

uforholdsmæssige net-tariffer og tilslutningsafgifter for bofællesskaber; samt

3) at der gives adgang til, at bofællesskaber kan etablere egne interne net eller at de kollektive net

stilles til rådighed for borgerdrevne energifællesskaber gennem leje- eller leasingordninger

sammen med evt. nødvendige lokale målere, så misbrug af netvirksomhedernes monopolstatus

ikke kan finde sted.

Som borgerdrevne interesseorganisationer er vi klar til aktivt at deltage i dette arbejde, når det

gøres muligt. Dette kan bl.a. ses ved, at når Energistyrelsen indkalder til dialogmøde omkring

energifællesskaber er omkring halvdelen af de fremmødte repræsentanter fra bofællesskaber og

økosamfund, der netop forestår det borgerdrevne. Vi påpeger hindringerne, men vi udviser

samtidig en ihærdig virkelyst og innovation, der ikke kan bremses.

Vi ser derfor meget gerne, at EU’s Elmarkedsdirektiv art. 16 opfyldes i så tilstrækkelig en grad, at

Elmarkedsdirektivets beskrivelse af borgerdrevne energifællesskabers to væsentlige funktioner

kan opfyldes til fulde: At engagere borgerne aktivt i energiomstillingen gennem klare og

befordrende støttestrukturer og derved bidrage til en styrkelse af vedvarende energi.

Det er den sag, vi som organisationer arbejder for, på vegne af vores medlemmer – og samtidigt er

det netop det opdrag, vi mener Danmark har fået gennem EU. Derfor en nødvendig revision af

elforsyningsloven, der kan gøre det muligt for os som borgerdrevne initiativer at engagere os.

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Derfor har vi følgende KONKRETE ANMODNINGER:

At vi i Landsforeningen for Økosamfund og i Foreningen Bofællesskab.dk som

interesseorganisationer bliver inddraget i denne proces som høringspartnere og deltagere

i dialogmøder mm. Vi repræsenterer en stærk borgerstemme, gennem vores mange

økosamfund og bofællesskaber.

At opnå foretræde for Folketingets Klima-, Energi og Forsyningsudvalg, så vi kan få lejlighed

til mere detaljeret og levende at fremvise vores synspunkter.

Vi ser frem til en fortsat proces og glæder os til at være i dialog.

Med venlig hilsen,

Landsforeningen for Økosamfund –

www.okosamfund.dk

Foreningen Bofællesskab.dk –

www.bofællesskab.dk

YDERLIGERE INFORMATION

Forperson for Bofællesskab.dk:

Louisa Bisgaard, Bofællesskabet Toustrup Mark

// Tlf.: 24603609

Forperson for Landsforeningen for Økosamfund

Alan Pauel Bjerre, Friland

[email protected], [email protected]

// Tlf.: 22952292

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 46 -- [ MIDDELGRUNDEN Udkast til lovforslag om ændringer i elforsyningsloven (j nr 201… --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Erik Christiansen ([email protected])

Udkast til lovforslag om ændringer i elforsyningsloven (j.nr. 2019-90526)

24-07-2020 11:23

image001.png; image002.png; 2020 0724 Høringssvar - Middelgrundens Vindmøllelaug.pdf;

Til Energistyrelsen

Hermed høringssvar fra Middelgrundens Vindmøllelaug.

Med venlig hilsen

Erik Christiansen

Formand

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 47 -- [ 2020 0724 Høringssvar - Middelgrundens Vindmøllelaug ] --

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 67 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 1094618 -- BILAG 48 -- [ FSTS 2020 08 24 FSTS-bem.CEP.lovforslag.fin ] --

NOTAT

24. august 2020

Sagsnummer 20/01588

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF

LOV OM ELFORSYNING (GENNEMFØRELSE AF ELMARKEDS-

DIREKTIVET, M.V.

INDLEDNING

Dette notat indeholder Forsyningstilsynets bemærkninger til Energistyrelsens forslag til

lov om ændring af lov om elforsyning (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensret-

ning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.), som Energistyrelsen har hørt tilsynet m.fl.

over den 6. juli 2020.

Der henvises til Energistyrelsens j. nr. 2019-90526.

TILSYN MED DE FORBRUGERBESKYTTENDE REGLER

LOVFORSLAGETS § 1, NR. 15 (NYT STK. 5 I EFL § 6 A)

Forsyningstilsynet finder det positivt, at der med lovforslaget tilvejebringes en klar

hjemmel til, at tilsynet kan føre tilsyn i forhold til de forbrugerbeskyttende regler i hen-

hold til elleveringsbekendtgørelsen.

Forsyningstilsynet bemærker dog, at eldirektivets (2009) bestemmelser om markeds-

overvågning i artikel 37 efter Forsyningstilsynets opfattelse ikke kan antages at omfatte

et tilsyn med de forbrugerbeskyttende regler, der følger af elleveringsbekendtgørelsen.

Den markedsovervågning, der omtales i artikel 37, er reguleret i henholdsvis bekendt-

gørelse nr. 1002 af 20. oktober 2011 om Forsyningstilsynets overvågning af det indre

marked for el samt § 82 a, stk. 1, i elforsyningsloven.

Forsyningstilsynet anbefaler, at de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.1.3.6 tilrettes,

idet der efter tilsynets vurdering ikke tidligere har været har været hjemmel til, at tilsy-

net skulle varetage en tilsynsopgave i forhold til de forbrugerbeskyttende regler i den

nugældende elleveringsbekendtgørelse. Forsyningstilsynet foreslår følgende tilretning

på lovforslagets s. 29 markeret med gul:

Når overvågningsforpligtelsen i art. 37 i eldirektivet fra 2009 sammenholdes med be-

myndigelsesbestemmelsen i elforsyningsloven § 6 a, stk. 1-3, og retten for elkunder i

elleveringsbekendtgørelsen § 20 til at rette henvendelse til Forsyningstilsynet om el-

handelsvirksomheders manglende overholdelse af bestemte forbrugerrettigheder om

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Tlf. 4171 5400