Sundhedsudvalget 2020-21, Sundhedsudvalget 2020-21, Sundhedsudvalget 2020-21
L 63 , L 63 A , L 63 B
Offentligt
2281542_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-11-2020
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTR
Sagsnr.: 2007648
Dok. nr.: 1454937
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 (L 63) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan anvendelse af sundhedskortet til en række andre for-
mål end dokumentation for retten til sundhedsydelser vil blive tænkt ind i det digitale
sundhedskort?”
Svar:
Det digitale sundhedskort vil i lighed med det nuværende fysiske sundhedskort
komme til at indeholde en stregkode, som kan aflæses med det samme udstyr, som
stregkoden på det nuværende fysiske sundhedskort. Der kan dog være steder i, f.eks.
på biblioteker i enkelte kommuner, hvor borgerne anvender sundhedskortet som
identifikation, hvor der vil skulle udskiftes udstyr som følge af, at et digitalt supple-
ment til sundhedskortet ikke vil kunne indeholde en magnetstribe. Det vurderes dog,
at omfanget er begrænset, ligesom der er tale om standardudstyr, som ikke medfører
større udgifter at installere. På steder, hvor det nuværende kort fremvises, men ikke
scannes eller aflæses maskinelt, f.eks. ved afhentning af pakkepost eller lign., vil bor-
gerne blot kunne fremvise det digitale supplement til sundhedskortet på samme vis,
som de gør i dag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Thomas Richter