Sundhedsudvalget 2020-21
L 61
Offentligt
2305355_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-12-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMRAL
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1507970
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 86 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 86:
”Kan
ministeren oplyse, om Kommissionens svar indebærer, at regeringen har
henvist til forkerte bestemmelser i EU-reglerne, jf. supplerende svar på L 61 -
spm. 67?”
Svar:
I Danmarks notifikation af lovforslaget, der implementerer den nationale handleplan
mod børn og unges rygning, er der et særskilt afsnit vedr. forslaget om at forbyde
smagsstoffer i andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak. Danmark har i afsnittet
blandt andet henvist til tobaksvaredirektivets artikel 24, stk. 3, hvorefter en med-
lemsstat også kan forbyde en bestemt kategori af tobaksvarer eller relaterede pro-
dukter på grund af de særlige forhold i den pågældende medlemsstat, hvis bestem-
melserne er berettiget på grund af behovet for at beskytte folkesundheden, idet der
tages hensyn til det høje sundhedsbeskyttelsesniveau, der sikres med direktivet.
I forlængelse heraf henviste Danmark til præambelbetragtning nr. 54, hvoraf det
fremgår, at medlemsstaterne, for at tage hensyn til en mulig fremtidig udvikling på
markedet, desuden bør kunne forbyde en bestemt kategori af tobak eller relaterede
produkter på grund af de særlige forhold i den pågældende medlemsstat, hvis
bestemmelserne er berettiget på grund af behovet for at beskytte folkesundheden,
idet der tages hensyn til det høje beskyttelsesniveau, der opnås med direktivet.
I Kommissionens udførlige udtalelse afgivet i forbindelse med notifikationen af udka-
stet til lovforslaget anførte Kommissionen, at det foreslåede forbud mod kendeteg-
nende aromaer i andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak strider mod artikel 7,
stk. 1 og 12, i direktiv 2014/40/EU (Tobaksvaredirektivet), hvorefter andre tobaksva-
rer end cigaretter og rulletobak undtages fra forbuddet mod kendetegnende aro-
maer. Det er alene Kommissionen, der kan trække undtagelser tilbage via en delege-
ret retsakt, hvis der sker en væsentlig ændring i forholdene som konstateret i en rap-
port fra Kommissionen.
Kommissionen forholdte sig ikke i sin udførlige udtalelse til tobaksvaredirektivets arti-
kel 24, stk. 3, eller de anførte præambelbetragtninger, som Danmark havde refereret
til fsva. forslaget om forbud mod kendetegnende aromaer. Danmark anmodede der-
for Kommissionen om at behandle forslaget efter denne artikel i tobaksvaredirekti-
vet.
L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm., om Kommissionens svar indebærer, at regeringen har henvist til forkerte bestemmelser i EU-reglerne, til sundheds- og ældreministeren
Kommissionen tilkendegiver i sit svar herpå, med henvisning til en dom ved EU-dom-
stolen, at man ikke finder, at grupper af varer kan forbydes efter artikel 24, stk. 3, ba-
seret på, at de har en kendetegnende aroma. Dermed kan forbuddet mod andre to-
baksvarer end cigaretter og rulletobak med kendetegnende aromaer ikke forbydes
efter artikel 24, stk. 3.
Som bekendt forbyder direktivet kendetegnende aromaer i cigaretter og rulletobak.
Regeringen er fortsat af den opfattelse, at forslaget om forbud mod visse kendeteg-
nende aromaer i andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak er berettiget for at
sikre folkesundheden og opnå det ønskede formål om effektivt at sætte en stopper
for og forebygge børn og unges rygning og brug af andre nikotinprodukter. Derfor har
regeringen fundet det relevant at afklare rækkevidden af de relevante bestemmelser
i tobaksvaredirektivet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maria Ramskov Larsen
Side 2