L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
L 61
Offentligt

Danskernes rygevaner

Udviklingen fra 1994 til 2017

December 2018

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Danskernes rygevaner

Udviklingen fra 1994 til 2017

Sofie Have Hoffmann

Stine Schramm

Nanna Schneekloth Jarlstrup

Anne Illemann Christensen

Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig kildegengivelse.

Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-443-1

Statens Institut for Folkesundhed

Studiestræde 6

1455 København K

www.sdu.dk/sif

Rapporten kan downloades fra

www.sdu.dk/sif

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Forord

Tobaksrygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, såsom lungekræft, kronisk ob-

struktiv lungesygdom (KOL) og hjertesygdom samt risikoen for tidlig død. Tobaksrygning har der-

med afgørende betydning for dødelighed og levetid i Danmark. De senere år er der endvidere

kommet et øget fokus på anvendelsen af e-cigaretter og røgfri tobak. Disse produkter anvendes

ofte som substitution for at reducere tobaksforbruget eller som rygestop produkt. E-cigaretter og

røgfri tobak indeholder dog skadelige stoffer, såsom nikotin, propylenglykol, glycerin og aromastof-

fer, og der er stigende evidens for helbredsskade ved brug af e-cigaretter og røgfri tobak.

I denne rapport præsenteres udviklingen i danskernes rygevaner fra år 1994 til 2017. Rapporten

viser, at der har været et markant fald i andelen der ryger dagligt og i andelen der er storrygere i

perioden. I samme periode ses der en lille stigning i andelen der ryger lejlighedsvist

–

primært

blandt unge. Andelen af rygere der ønsker rygestop er nogenlunde konstant i perioden. Andelen,

som oplyser, at der ryges indendørs i hjemmet, på arbejdsplads eller uddannelsesinstitutionen er

ligeledes faldet markant i perioden. Andelen, som anvender e-cigaretter er overordnet uforandret i

perioden 2010-2017.

Rapporten er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af en projektgruppe fra Statens Institut for Folke-

sundhed. Rapportens resultater kan fungere som et redskab i prioriteringen og planlægningen af

forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på tobaksområdet.

Anne Illemann Christensen

Forskningschef

Statens Institut for Folkesundhed, SDU

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Indhold

Sammendrag ................................................................................................................................. 5

1 Baggrund ................................................................................................................................. 7

2 Materiale og metode ................................................................................................................ 8

3 Læsevejledning ..................................................................................................................... 13

4 Tobaksrygning....................................................................................................................... 15

4.1 Daglige rygere fra 1994 til 2017 ..................................................................................... 15

4.2 Lejlighedsvise rygere fra 1994 til 2017........................................................................... 17

4.3 Storrygere fra 1994 til 2017 ........................................................................................... 20

4.4 Forbrug af tobaksprodukter fra 1994 til 2017 ................................................................. 22

4.5 Kort opsummering af tobaksrygning .............................................................................. 23

5 Rygestopadfærd for tobaksrygning ..................................................................................... 24

5.1 Ønske om rygestop fra 1994 til 2017 ............................................................................. 24

5.2 Forsøg på rygestop fra 1994 til 2017 ............................................................................. 27

5.3 Forsøg på rygestop inden for de sidste 12 måneder fra 2002 til 2017 ........................... 31

5.4 Forsøg på rygestop, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere rygere fra

1994 til 2017 .................................................................................................................. 35

5.5 Rygestopforsøgsrate, stoprate og succesrate................................................................ 38

5.6 Kort opsummering af rygestopadfærd for tobaksrygning ............................................... 45

6 Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen og i

hjemmet ................................................................................................................................. 46

6.1 Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen fra

2005 til 2017 .................................................................................................................. 46

6.2 Tobaksrygning indendørs i hjemmet fra 2005 til 2017.................................................... 49

6.3 Kort opsummering af rygning indendørs på arbejdspladsen,

uddannelsesinstitutionen og i hjemmet .......................................................................... 53

7 Anvendelse af e-cigaretter .................................................................................................... 54

7.1 Andelen af respondenter, som anvender e-cigaretter, fra 2010 til 2017 ......................... 54

7.2 Brugere af e-cigaretter, som ryger tobak, fra 2010 til 2017 ............................................ 55

7.3 Kort opsummering af anvendelse af e-cigaretter ........................................................... 55

8 Anvendelse af røgfri tobak ................................................................................................... 56

8.1 Andelen af respondenter, som anvender røgfri tobak, fra 1999 til 2017 ......................... 56

8.2 Kort opsummering af anvendelse af røgfri tobak ........................................................... 56

Referencer ................................................................................................................................... 57

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Bilag 1: Tabeller for figurer præsenteret i rapporten................................................................. 58

Bilag 2: Rygestoprate opdelt på sociodemografiske karakteristika........................................... 72

Bilag 3: Succesrate, opdelt på sociodemografiske karakteristika ............................................. 75

Bilag 4: Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen blandt storrygere .................................. 78

Bilag 5: Anvendelse af e-cigaretter, opdelt på sociodemografiske karakteristika ..................... 79

Bilag 6: Anvendelse af røgfri tobak, opdelt på sociodemografiske karakteristika ..................... 81

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Sammendrag

I denne rapport præsenteres udviklingen i danskernes rygevaner fra år 1994 til 2017. Resultaterne

er baseret på årlige spørgeskemaundersøgelser blandt et udsnit af danskerne, udført i et samar-

bejde mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.

Spørgerammen for undersøgelsen har ikke været ens fra år til år, men har løbende undergået for-

skellige justeringer i forhold til temaer, spørgsmålsformuleringer, svarkategorier og filtrering. Derfor

varierer perioden for de præsenterede rygevanetemaer afhængigt af, hvornår data er tilgængeligt.

Endvidere er dataindsamlingen gennem tiden blevet gennemført af forskellige analysebureauer, og

den konkrete udvælgelse af stikprøven har ændret sig over tid, hvilket kan have betydning for sam-

menligneligheden af resultaterne i de enkelte år.

•

I perioden 1994-2017 er andelen af personer, som ryger dagligt, faldet fra 39 % i 1994, hvor an-

delen er størst, til 16 % i 2016 og 2017, hvor andelen er mindst. I samme periode ses en mindre

stigning i andelen af personer, som ryger lejlighedsvist, fra 3 % i 1994 til 6 % i 2017. Stigningen

i andelen af personer, som ryger lejlighedsvist, ses primært i aldersgruppen 15-29 år (fra 3 % i

1994 til 12 % i 2017).

•

Andelen af personer, som storryger, er faldet fra 19 % i 1994, hvor den er størst, til 7 % i 2016,

hvor den er mindst. I 2017 var andelen 8 %. Faldet er størst blandt mænd. Fra år 1998 frem til

2013 er der en større andel blandt mænd end blandt kvinder som storryger, hvorefter kønsfor-

skellen udlignes.

•

Overordnet for perioden 1994-2017, ses stort set ingen udviklingen i andelen af personer, som

ryger (dagligt og lejlighedsvist), og som ønsker rygestop (58 % i 1994 til 55 % i 2017). Andelen

er dog større i nogle år, særligt 2010-2012 (omkring 70 %).

•

I perioden 2002-2017 er andelen af personer, som ryger (dagligt og lejlighedsvist), og som har

forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, overordnet faldet fra 26 % i 2002 til 19 % i

2017.

•

I perioden 2005-2017 falder andelen af personer, som angiver indendørs rygning på arbejds-

pladsen eller uddannelsesinstitutionen fra 45 % i 2005 til omkring hver tiende (9 %) i 2017.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

•

I perioden 2010-2017 falder andelen af personer, som angiver indendørs rygning i hjemmet,

dagligt og lejlighedsvist, fra henholdsvis 23 % og 18 % i 2010 til henholdsvis 11 % og 10 % i

2017. Det vil sige, at 21 % af respondenterne angiver indendørs rygning (dagligt og lejligheds-

vist) i 2017.

•

For perioden 2010-2017, er andelen personer, som anvender e-cigaretter uforandret (2 %), dog

med mindre variationer i løbet perioden. Ligeledes udgør andelen af personer, som anvender

røgfri tobak, en lille del af respondenterne i perioden 1999-2017 (<1-2 %).

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

1 Baggrund

Tobaksrygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, såsom lungekræft, kronisk ob-

struktiv lungesygdom (KOL) og hjertesygdom [1-3]. Tidligere beregninger har estimeret, at 85-90 %

tilfælde af KOL, 80-90 % tilfælde af lungekræft og 17 % af alle tilfælde af iskæmisk hjertesygdom

kan tilskrives rygning [2,3]. Rygning kan desuden medføre, at eksisterende sygdomme forværres.

Risikoen for rygerelateret sygdom og død stiger med rygemængde (antal cigaretter) og varighed

(antal år). Således lever personer, som ryger op til 14 cigaretter om dagen, i gennemsnit 6 år kor-

tere end personer, som aldrig har røget, og storrygere, defineret som personer, der ryger 15 eller

flere cigaretter om dagen, lever i gennemsnit 10-11 år kortere end personer, som aldrig har røget

[1]. I Danmark er der 13.600 flere dødsfald om året blandt personer, som ryger, og personer, som

tidligere har røget, end blandt personer, som aldrig har røget [1]. Dette svarer til, at ca. hver fjerde

dødsfald i Danmark skyldes rygning. Tobaksrygning har dermed afgørende betydning for dødelig-

hed og levetid i Danmark. De senere år har der været øget fokus på anvendelsen af e-cigaretter og

røgfri tobak. Disse produkter bliver ofte anvendt som substitution for at reducere tobaksforbruget

eller stoppe helt. E-cigaretter og røgfri tobak indeholder dog skadelige stoffer, såsom nikotin, pro-

pylenglykol, glycerin og aromastoffer [4-6], og der er stigende evidens for helbredsskade ved brug

af e-cigaretter og røgfri tobak [4,6]. Der er dog fortsat usikkerhed om de specifikke helbredskonse-

kvenser, særligt langvarige konsekvenser, da e-cigaretter kun har været på markedet siden 2004 (i

Danmark siden 2007) [4]. Der er ikke evidens for, at e-cigaretter eller røgfri tobak er effektive ryge-

stopmidler, og for eksempel forsætter mange e-cigaretbrugere med at ryge tobak [4]. Sundheds-

styrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lungeforening og Hjerteforeningen fraråder brugen

af e-cigaretter.

Siden 1994 har Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen

i samarbejde gennemført undersøgelser af danskernes rygevaner. Undersøgelserne er gennem-

ført af forskellige analysebureauer. Formålet med undersøgelserne har været at give en aktuel sta-

tus på danskernes rygevaner og holdninger til passiv rygning. Denne rapport er udarbejdet af Sta-

tens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet på vegne af Sundhedsstyrelsen.

Danskernes rygevaner - udviklingen fra 1994 til 2017

beskriver udviklingen for temaerne tobaks-

rygning, rygestopadfærd, rygning indendørs på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen og i

hjemmet, e-cigaretter og røgfri tobak. Rygevaner beskrives yderligere i forhold til køn, alder og ud-

dannelse.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

2 Materiale og metode

Formålet med undersøgelserne

Danskernes rygevaner

har været at give en aktuel status på dan-

skernes rygevaner og holdninger til rygning og passiv rygning. Dataindsamling er blevet udført af

følgende analysebureauer: TNS Gallup (1994-1996, 2007-2008, 2010 og 2013-2017), PLS Ram-

bøll Management (1997-2006), Userneeds Dataleverandør og analyseinstitut (2009) og Epinion

(2011-2012).

Undersøgelsen er gennemført én gang om året, med undtagelse af perioden 1994-1996, hvor un-

dersøgelsen blev gennemført to gange om året, i henholdsvis april og november. Undersøgelserne

er landsdækkende og inkluderer et udsnit af den voksne danske befolkning. Den konkrete udvæl-

gelse af stikprøven har ændret sig over tid, hvor respondenterne i nogle år er udtrukket i stratifice-

rede grupper med henblik på at opnå en så repræsentativ studiepopulation som muligt. I andre år

er eventuelle

”skævheder”

i den endelige stikprøve korrigeret ved hjælp af statistisk opvejning af

databasen. For hele perioden gælder imidlertid, at respondenter er udtrukket tilfældigt til at deltage

i undersøgelsen.

Hver undersøgelse inkluderer mellem 2.000-7.000 respondenter. Data er indsamlet ved hjælp af

elektroniske spørgeskemaer, der i enkelte år har været suppleret med telefoninterviews. Spørge-

skemaerne indeholder en række udvalgte temaer, der kan afdække danskernes rygevaner. Derud-

over indgår spørgsmål relateret til respondenternes sociodemografiske karakteristika. Spørgeske-

maerne har imidlertid ikke været ens fra år til år, men har løbende undergået forskellige justerin-

ger. Dette gælder både i forhold til temaer, spørgsmålsformuleringer og svarkategorier. Desuden

har filtreringer i forhold til konkrete spørgsmål i spørgeskemaerne ændret sig over perioden.

Rygegrupper

Rygegruppe (eller rygestatus på tidspunktet for undersøgelsen) inddeles i kategorierne aldrig-ry-

gere, tidligere rygere, daglige rygere og lejlighedsvise rygere. Denne inddeling defineres ud fra

spørgsmålet

’Ryger du tobak?’

(I årene 1994-2012 var spørgsmålet formuleret

’Ryger du?’

og i

2013

’Ryger du tobaksprodukter?’).

Respondenter, som ryger hver dag på tidspunktet for undersø-

gelsen, defineres som daglige rygere, og respondenter, som har svaret

’Ja,

mindst én gang om

ugen’

’Ja,

men sjældnere end hver uge’,

kategoriseres som lejlighedsvise rygere.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Respondenter, som har svaret, at de ikke ryger på tidspunktet for undersøgelsen, men at de tidli-

gere har røget, kategoriseres som tidligere rygere. Respondenter, som har svaret, at de aldrig har

røget, kategoriseres som aldrig-rygere.

Storrygere kategoriseres ud fra respondenternes svar på antal cigaretter, de ryger dagligt, og defi-

neres som personer, der ryger 15 eller flere cigaretter dagligt. Det vil sige, at storrygere er en del-

mængde af daglige rygere og beskrives separat, hvor det er relevant.

Sociodemografiske karakteristika

For at karakterisere studiepopulationens sammensætning og for at undersøge sociodemografiske

forskelle i rygevaner og relaterede parametre er der blevet spurgt ind til en række sociodemografi-

ske karakteristika. Denne rapport inkluderer følgende information: køn, alder og uddannelsesni-

veau. I det følgende beskrives kodningen/inddelingen af de tre sociodemografiske variable, som de

er anvendt i rapporten.

Køn opdeles på mænd og kvinder. Information på eventuelle andre køn er ikke tilgængeligt.

Fra 1994 til 2006 blev personer over 13 år inviteret til at deltage. Dette alderskriterium blev imidler-

tid ændret til 15 år fra 2007. Alder inddeles i rapporten i tre grupper: 15-29 år, 30-59 år og 60 år og

derover. Information om respondenter under 15 år i perioden 1994-2006 er ekskluderet i denne

rapport. Denne inddeling er valgt, så det er muligt at sammenligne resultaterne på tværs af årene,

samt på baggrund af fordelingen af antal personer i hver gruppe.

Uddannelsesniveau er ligeledes kategoriseret sådan, at variablen kan sammenlignes på tværs af

årene og udgøres af grupperne: grundskole, gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse og videregå-

ende uddannelse. Spørgsmålsformuleringerne har varieret over årene imellem senest afsluttede

uddannelse og højest fuldførte uddannelse (herefter refereret til som uddannelsesniveau). Gymna-

sial uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse er slået sammen, ligesom kort/mellemlang videregå-

ende uddannelse og lang videregående uddannelse er slået sammen. Sammenlægningen af ud-

dannelseskategorier er valgt på baggrund af antal respondenter i hver gruppe. Respondenter un-

der uddannelse på tidspunktet for dataindsamlingen illustreres ikke i figurer, hvor data fordeles på

uddannelse. Dette er valgt, idet personer under uddannelse udgør en forholdsvis heterogen

gruppe, som endnu ikke har nået deres endelige uddannelsesniveau, og hvor nogle individer er i

gang med en lang videregående uddannelse, mens andre for eksempel er i gang med en

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Således indeholder figurer med uddannelse færre indi-

vider end resterende figurer i det tilsvarende kapitel.

Metodemæssige afgrænsninger

Da forskellige analyseinstitutter har foretaget dataindsamlingen, kan det ikke udelukkes, at udsving

i rygevaner og forskelle i rygevaner mellem sociodemografiske grupper, skyldes forskelle i dataind-

samlingsmetoder og procedurer, inklusiv forskelle i udvælgelsen af stikprøve. Læseren bør være

opmærksom på dette, når resultaterne i denne rapport fortolkes.

Da der for årene 1994 (april), 1995 (april), 1996 (april), 1997 og 2008 ikke foreligger datadokumen-

tation (spørgeskema ikke tilgængeligt), ekskluderes data for disse år i denne rapport. Imidlertid an-

vendes data for 1994 (november), 1995 (november) og 1996 (november) i rapporten (denne må-

ling refereres efterfølgende til ved årstal).

På grund af den varierende spørgeramme gennem årene er der ikke data for en række temaer i

samtlige år. I de år, hvor der ikke findes den pågældende information, vil det pågældende år frem-

stå som blankt i figurer eller tabeller. For eksempel var spørgsmål om e-cigaretter kun inkluderet i

årene 2010-2017.

Information om køn er ikke tilgængeligt for årene 1994, 1995, 1996 og 2007. Derfor vil disse år

ikke indgå, når rygevaner præsenteres opdelt på køn. I årene 1994, 1995, 1996, 2012 og 2013 er

information om uddannelse ikke tilgængeligt. Derfor vil disse år ikke indgå, når rygevaner præsen-

teres opdelt på uddannelse.

I tabel 2.1 ses karakteristika for studiepopulationerne for hvert år. I de første år er der færrest re-

spondenter i studiepopulationen. Derfor ses små grupper under nogle temaer i rapporten for de tid-

ligere år, hvorfor forskelle mellem sociodemografiske karakteristika bør fortolkes med forsigtighed.

I temaer hvor grupperne vurderes at være små, vil læseren blive gjort opmærksom på dette i tek-

sten.

Omtrent lige mange mænd og kvinder deltog i alle år. Fordelingen mellem aldersgrupper er nogen-

lunde den samme for hvert år, dog ses en tendens til, at andelen der er 60 år eller derover stiger

gennem årene (18 % i 1994 og 31 % 2017). I denne rapport beskrives rygevaner deskriptivt, uden

statistiske tests. Udviklinger i rygevaner bliver derfor ikke justeret for aldersforskelle mellem årene.

Da der kan være forskelle i rygevaner på tværs af aldersgrupper, skal læseren være opmærksom

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

på, at det ikke kan udelukkes, at præsenterede udviklinger kan skyldes forskelle i aldersfordeling

gennem årene.

Personer med gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse udgør den største gruppe i alle år. Dog ses en

markant anderledes fordeling af uddannelsesniveauet blandt respondenterne i 2009, hvor andelen

med grundskole og gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse er mindre end for de øvrige år, og ande-

len med videregående uddannelse er omkring dobbelt så stor som for de øvrige år. Det vurderes

dermed, at år 2009 ikke er repræsentativ, og derfor vil data for 2009 ikke blive præsenteret i denne

rapport. Yderligere ses mindre udsving i andelen af respondenter under uddannelse i 1999 og

2007 og grundskole i 2011.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Tabel 2.1:

Sociodemografiske karakteristika for studiepopulationerne for hvert år

(n) angiver antallet af respondenter

År

Mænd

Køn

% (n)

Kvinder

15-29 år

Alder

% (n)

30-59 år

≥60 år

Under ud-

dannelse

Uddannelse

% (n)

Grund-

skole

Gymna-

sial/er-

hvervs-

faglig

42 (1.214)

46 (1.345)

40 (1.160)

38 (1.137)

41 (1.217)

40 (1.191)

41 (1.795)

37 (1.619)

37 (1.603)

31 (2.164)

27 (1.288)

38 (1.859)

43 (2.089)

35 (1.777)

36 (1.791)

38 (1.913)

37 (1.881)

Videregå-

ende

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2.489

1.971

1.968

2.934

2.957

2.936

2.856

2.985

3.039

4.446

4.504

4.377

7.132

5.013

5.016

5.056

5.000

5.020

5.050

5.042

5.062

5.124

(1.398)

(1.436)

(1.433)

(1.445)

(1.443)

(1.477)

(2.178)

(2.206)

(2.146)

(2.504)

(2.426)

(2.423)

(2.462)

(2.436)

(2.440)

(2.478)

(2.468)

(2.557)

(1.539)

(1.521)

(1.503)

(1.542)

(1.562)

(2.268)

(2.298)

(2.231)

(2.509)

(2.590)

(2.633)

(2.538)

(2.584)

(2.610)

(2.564)

(2.542)

(2.567)

27 (671)

28 (547)

24 (477)

23 (676)

22 (655)

21 (629)

22 (650)

21 (633)

21 (647)

21 (954)

21 (951)

21 (930)

19 (1.338)

23 (1.132)

23 (1.139)

22 (1.085)

22 (1.105)

23 (1.151)

21 (1.072)

25 (1.234)

21 (1.047)

23 (1.155)

55 (1.366)

53 (1.054)

54 (1.053)

52 (1.521)

53 (1.577)

54 (1.582)

53 (1.581)

54 (1.608)

54 (1.635)

54 (2.379)

53 (2.393)

52 (2.289)

53 (3.796)

54 (2.697)

49 (2.471)

50 (2.546)

49 (2.470)

49 (2.456)

47 (2.376)

46 (2.303)

50 (2.523)

46 (2.380)

18 (452)

19 (370)

22 (438)

25 (737)

24 (725)

25 (725)

25 (744)

25 (757)

25 (1.113)

26 (1.160)

26 (1.158)

28 (1.998)

24 (1.184)

28 (1.406)

28 (1.425)

29 (1.425)

28 (1.413)

32 (1.602)

30 (1.505)

29 (1.492)

31 (1.589)

11 (327)

2 (45)

11 (314)

10 (294)

10 (300)

11 (322)

11 (466)

11 (495)

11 (475)

12 (837)

12 (605)

16 (804)

15 (730)

13 (653)

14 (703)

13 (640)

13 (667)

20 (577)

24 (688)

20 (597)

21 (614)

19 (579)

17 (505)

16 (714)

16 (705)

16 (702)

19 (1.334)

5 (235)

19 (909)

10 (481)

27 (1.368)

25 (1.281)

26 (1.325)

26 (1.356)

26 (750)

29 (834)

29 (851)

31 (898)

29 (875)

32 (968)

33 (1.440)

36 (1.616)

36 (1.573)

37 (2.599)

56 (2.732)

27 (1.304)

32 (1.546)

25 (1.252)

25 (1.267)

23 (1.184)

24 (1.220)

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

3 Læsevejledning

Denne rapport bør anses som et opslagsværk. Resultaterne vil blive præsenteret samlet og opdelt

på køn, alder og uddannelsesniveau. Dette er valgt for at kunne vise sociodemografiske forskelle

på de forskellige parametre i rapporten. Resultaterne præsenteres i figurer og enkelte steder som

tabeller eller alene i tekstform. Tabeller, som ligger til grund for de præsenterede figurer, er præ-

senteret i bilag 1.

Hvert afsnit indledes med en samlet figur for det pågældende tema, hvor udviklingen præsenteres

for de år, hvor data er tilgængelig. Ud over forekomsterne (%) fremgår antallet af respondenter (n),

som har besvaret det pågældende spørgsmål bekræftende hvert år, af den indledende figur. I de

efterfølgende figurer, som opdeles på sociodemografiske karakteristika, udgør dette (n) totalen.

Eksempelvis vises udviklingen i forekomsten og antallet af respondenter, som ryger dagligt, i første

figur i afsnit 4.1, mens (n) ikke fremgår af de resterende figurer i afsnit 4.1, hvor forekomsten af

personer, som ryger dagligt, opdeles på sociodemografiske grupper (bilag 1 indeholder tabeller

med forekomster (%) og antal (n) for samtlige figurer). For bedre at illustrere forskelle mellem grup-

per varierer y-aksen i hvert afsnit, og læseren opfordres derfor til at være opmærksom på y-aksen i

figurerne, når resultaterne fortolkes. Antallet af respondenter

som har besvaret et givent spørgs-

mål, vil variere af tre årsager: 1) antallet af respondenter har varieret fra år til år, som det fremgår

af tabel 2.1; 2) nogle respondenter har valgt at springe enkelte spørgsmål over; og 3) nogle re-

spondenter er ikke blevet stillet spørgsmålet grundet svar på et tidligere spørgsmål (for eksempel

stilles spørgsmålet om, hvor mange cigaretter respondenten ryger dagligt, kun til daglige rygere).

For enkelte spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at angive mere end ét svar. Dette vil

være fremhævet eksplicit i de relevante figurer/tabeller.

Danskernes rygevaner

–

udviklingen fra 1994 til 2017

bygger på gentagede såkaldte tværsnitsun-

dersøgelser, som giver et øjebliksbillede af danskernes rygevaner for hvert år. Det er dermed ikke

de samme respondenter, som interviewes over tid, men personer fra en ny stikprøve hvert år, som

repræsenterer en lignende sociodemografisk profil. Derfor kan denne rapport ikke redegøre for

kausale årsagssammenhænge, men blot beskrive mønstre for rygevaner i forskellige grupper. For

eksempel er forekomsten af personer, som ryger dagligt højest blandt personer med grundskole-

uddannelse. Men vi kan ikke konkludere, at uddannelse påvirker daglig rygning, blot at daglig ryg-

ning optræder hyppigere blandt personer med grundskoleuddannelse, i forhold til daglig rygning

blandt personer, som har fortsat deres uddannelse efter grundskoleforløbet. Der kan være andre

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

faktorer, som påvirker denne sammenhæng. Læseren skal tilmed være opmærksom på, at der i

denne rapport ikke testes for statistiske signifikante forskelle i rygevaner mellem år eller mellem

sociodemografiske karakteristika. De beskrevne forskelle i rygevaner kan derfor ikke fortolkes som

signifikante forskelle, men blot beskrivende. Idet forskellige analyseinstitutter har foretaget dataind-

samlingen, kan det ikke udelukkes, at udsving i rygevaner fra år til år og forskelle i rygevaner mel-

lem sociodemografiske grupper, skyldes forskelle i dataindsamlingsmetoder og procedurer.

Denne rapport består af ni kapitler. De første tre kapitler er en introduktion til rapporten og indehol-

der en beskrivelse af baggrund, datamateriale og metode. I kapitel 4 præsenteres udviklingen i to-

baksrygning i Danmark, herunder andelen af personer, som ryger dagligt, lejlighedsvist og storry-

ger, desuden præsenteres tobakstypeforbrug. Kapitel 5 omhandler rygestopadfærd, herunder øn-

ske om rygestop, forsøg på rygestop, rygestoprate og succesrate for rygestop. I kapitel 6 beskrives

udviklingen i forekomsten af indendørs tobaksrygning på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen

og i hjemmet. I kapitel 7 præsenteres udviklingen i anvendelse af e-cigaretter. Afslutningsvis be-

skrives udviklingen i brugen af røgfri tobak i kapitel 8.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

4 Tobaksrygning

I dette kapitel præsenteres udviklingen i tobaksrygning i Danmark fra 1994 til 2017, herunder ande-

len af daglige rygere, lejlighedsvise rygere og storrygere. Desuden præsenteres udviklingen i for-

brug af tobakstyper. Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009.

4.1

Daglige rygere fra 1994 til 2017

I figur 4.1.1 ses andelen af respondenter, som ryger dagligt fra 1994 til 2017. Andelen af respon-

denter, som ryger dagligt, falder indtil år 2012, hvor andelen stagnerer omkring 17 %.

Figur 4.1.1:

Daglige rygere, 1994-2017

Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009

(n)

angiver antallet af daglige rygere det pågældende år

% af respondenter

I figur 4.1.2 ses andelen af mænd og kvinder, som ryger dagligt. Blandt både mænd og kvinder fal-

der andelen af daglige rygere igennem perioden 1998-2017. Yderligere fremgår det, at andelen af

daglige rygere særligt falder blandt mænd fra 1998 til 2006. Således er andelen af daglige rygere

blandt mænd større end blandt kvinder, fra 1998 til 2006, hvorefter kønsforskellen udlignes.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 4.1.2:

Daglige rygere, 1998-2017, fordelt på køn

Data ikke tilgængeligt for år 2007-2009

Mænd

Kvinder

% af respondenter

I figur 4.1.3 ses andelen af daglige rygere, fordelt på aldersgrupper. Overordnet set falder andelen

af daglige rygere blandt alle aldersgrupper, i perioden 1994-2017. Andelen af daglige rygere er i

hele perioden størst blandt de 30-59-årige.

Figur 4.1.3:

Daglige rygere, 1994-2017, fordelt på aldersgrupper

Data ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009

15-29 år

30-59 år

≥60 år

% af respondenter

I figur 4.1.4 ses andelen af daglige rygere, fordelt på uddannelsesniveau. Samlet set falder ande-

len af daglige rygere blandt respondenter i alle uddannelsesgrupper fra 1998 til 2017, omend tids-

punktet for dette fald varierer imellem grupperne (figur 4.1.4). Fra år 1998 til 2003 er andelen af

daglige rygere blandt respondenter med grundskoleuddannelse og respondenter med

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse forholdsvis ens. Fra år 2004 til 2017 er andelen af daglige

rygere mindst blandt respondenter med gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse og størst blandt

grundskoleuddannede. I hele perioden er andelen af daglige rygere mindst blandt respondenter

med videregående uddannelse. Forskellene mellem grupperne samlet set, synes at være blevet

mindre med årene.

Figur 4.1.4:

Daglige rygere, 1998-2017, fordelt på uddannelsesniveau

Data er ikke tilgængeligt for år 2008, 2009, 2012 og 2013

Grundskole

Gymnasial/erhvervsfaglig

Videregående

% af respondenter

4.2

Lejlighedsvise rygere fra 1994 til 2017

I figur 4.2.1 ses andelen af respondenter som ryger lejlighedsvist fra 1994 til 2017. Overordnet set

stiger andelen af respondenter, som ryger lejlighedsvist i perioden. Der er dog tale om en forholds-

vis lille stigning og andelen af respondenter, som ryger lejlighedsvist, ligger imellem 2 % og 6 % i

hele perioden. Der er forholdsvis få respondenter i perioden 1994-2006, som det fremgår af (n) i

figur 4.2.1, hvorfor udviklingen i dette tidsrum og forskelle imellem de sociodemografiske grupper

må fortolkes med forsigtighed.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 4.2.1:

Lejlighedsvise rygere, 1994-2017

Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009

(n) angiver antallet af lejlighedsvise rygere det pågældende år

% af respondenter

I figur 4.2.2 ses andelen af lejlighedsvise rygere blandt mænd og kvinder fra 1998 til 2017. Andelen

af lejlighedsvise rygere blandt mænd og kvinder følger den samlede tendens (4.2.1) og stiger en

smule i perioden. Samlet set stiger andelen af lejlighedsvise rygere lidt mere blandt mænd end

blandt kvinder, hvorfor andelen blandt mænd er større end andelen blandt kvinder i slutningen af

perioden. Der er dog tale om meget små forskelle igennem årene og imellem mænd og kvinder.

Figur 4.2.2:

Lejlighedsvise rygere, 1998-2017, fordelt på køn

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009

Mænd

Kvinder

% af respondenter

Andelen af lejlighedsvise rygere er størst blandt den yngste aldersgruppe (15-29 år) i hele perio-

den (figur 4.2.3). Dette gælder særligt fra og med år 2006, idet andelen af lejlighedsvise rygere i

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

alderen 15-29 år stiger fra 2 % i 2005 til 13 % i 2011, mens andelen af lejlighedsvise rygere i de

øvrige aldersgrupper ikke har samme stigning og ligger mellem 1 % og 5 % i hele perioden. Såle-

des er den generelle stigning i forekomsten af lejlighedsvise rygere primært drevet af stigningen

blandt den yngste aldersgruppe. Denne udvikling og forskel mellem aldersgrupperne skal dog for-

tolkes med forsigtighed, da der er forholdsvis få respondenter, særligt i de tidlige år.

Figur 4.2.3:

Lejlighedsvise rygere, 1994-2017, fordelt på aldersgrupper

Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009

15-29 år

30-59 år

≥60 år

% af respondenter

Andelen af lejlighedsvise rygere stiger generelt med stigende uddannelsesniveau, således er an-

delen mindst blandt respondenter med grundskoleuddannelse og størst blandt respondenter med

videregående uddannelse (figur 4.2.4). Den procentvise forskel i lejlighedsvise rygere mellem ud-

dannelsesgrupperne er generelt blevet større i løbet af perioden. Udviklingen og forskellene mel-

lem grupperne skal dog fortolkes med forsigtighed, da der forholdsvis få respondenter, særligt i de

tidlige år.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 4.2.4

Lejlighedsvise rygere, 1998-2017, fordelt på uddannelsesniveau

Data er ikke tilgængeligt for år 2008, 2009, 2012 og 2013

Grundskole

Gymnasial/erhvervsfaglig

Videregående

% af

respondenter

4.3

Storrygere fra 1994 til 2017

I figur 4.3.1 præsenteres andelen af respondenter som storryger i perioden 1994-2017.

Andelen af storrygere falder fra 19 % af respondenterne i 1994 til 8 % af respondenterne i 2017.

Figur 4.3.1:

Storrygere

(≥15 cigaretter/dag), 1994-2017

Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009

(n) angiver antallet af storrygere det pågældende år

% af respondenter

Andelen af storrygere blandt mænd og kvinder falder i perioden 1998-2017 (figur 4.3.2). Andelen

af mænd som storryger er større end andelen blandt kvinder fra 1998 til 2013, hvorefter kønsfor-

skellene udlignes. Således falder andelen af storrygere særligt blandt mænd i perioden.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 4.3.2

Storrygere

(≥15 cigaretter/dag),

1998-2017, fordelt på køn

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009

Mænd

Kvinder

% af respondenter

I figur 4.3.3 ses andelen af storrygere fordelt på aldersgrupper, i perioden 1994-2017. Overordnet

set, falder andelen af storrygere blandt alle aldersgrupper fra 1994 til 2017. Andelen af storrygere

er størst blandt de 30-59-årige i hele perioden. Dog falder andelen af storrygere særligt blandt de

30-59-årige i perioden, hvorfor forskellen mellem aldersgrupperne er blevet mindre i perioden. Der

er forholdsvis få respondenter i den yngste og ældste aldersgruppe, hvorfor udsving i udviklingen

bør fortolkes med forsigtighed.

Figur 4.3.3:

Storrygere

(≥15 cigaretter/dag),

1994-2017, fordelt på aldersgrupper

Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009

15-29 år

30-59 år

≥60 år

% af respondenter

I figur 4.3.4 er andelen af storrygere 1998-2017 illustreret fordelt på uddannelsesniveau. Andelen

af storrygere er faldet blandt respondenter med videregående uddannelse, fra 13 % i 1998 til 5 % i

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

2017. Blandt respondenter med gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse er andelen af storrygere fal-

det, fra 19 % i 1998 til 9 % i 2017. Blandt respondenter med grundskoleuddannelse har der været

forholdsvis store udsving i andelen af storrygere i perioden, men overordnet ses et fald fra 1998

(17 %) til 2017 (10 %). Overordnet set er andelen af storrygere særligt faldet blandt respondenter

med grundskoleuddannelse og respondenter med gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse, hvorfor

forskellen imellem uddannelsesgrupperne er blevet mindre i perioden.

Figur 4.3.4:

Storrygere

(≥15 cigaretter/dag),

1998-2017, fordelt på uddannelsesniveau

Data er ikke tilgængeligt for år 2008, 2009, 2012 og 2013

Grundskole

Gymnasial/erhvervsfaglig

Videregående

% af respondenter

4.4

Forbrug af tobaksprodukter fra 1994 til 2017

I tabel 4.4.1 er forbrug af forskellige typer af tobaksprodukter illustreret fra 1994 til 1995 og fra

2010 til 2017. Det er vigtigt at være opmærksom på, at data ikke er tilgængelig i årene 1996-2009,

hvilket gør det vanskeligt at vurdere generelle udviklingstendenser. Langt størstedelen af rygerne

(daglige og lejlighedsvise) ryger cigaretter (90 - 93 %). Pibe er den næstmest anvendte type af to-

baksprodukt, om end andelen af rygerne (daglige og lejlighedsvise), som ryger pibe, er faldet fra

1994 (12 %) til 2017 (7 %). Andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som bruger andre typer

af tobaksprodukter, er forholdsvis stabil i perioden. Det har været muligt for respondenterne at an-

give flere typer af tobaksprodukter.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Tabel 4.4.1:

Forbrug af tobakstyper blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), 1994-1995 og 2010-2017

Det har været muligt for respondenterne at angive flere typer af tobak

Data er ikke tilgængeligt i for år 1996-2010. For cigarillos er data ikke tilgængeligt før år 2013

Cigaretter

% (n)

1994

1995

...

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

93 (1.109)

92 (1.109)

93 (1.033)

91 (1.030)

92 (970)

91 (1.033)

92 (979)

91 (1.007)

3 (30)

2 (21)

3 (31)

3 (27)

2 (21)

3 (34)

3 (31)

2 (20)

2 (21)

2 (16)

2 (20)

1 (15)

1 (13)

8 (93)

9 (111)

9 (105)

7 (74)

9 (97)

8 (89)

6 (67)

7 (76)

2 (22)

3 (39)

2 (23)

4 (40)

3 (29)

4 (49)

4 (41)

4 (39)

3 (33)

6 (67)

5 (54)

5 (58)

2 (22)

7 (84)

4 (41)

5 (57)

2 (23)

3 (37)

3 (38)

4 (43)

1 (13)

2 (23)

2 (20)

90 (928)

91 (728)

Cigarillos

% (n)

Cerutter

% (n)

5 (53)

6 (47)

Pibe

% (n)

12 (123)

12 (98)

Cigar

% (n)

3 (26)

3 (21)

Vandpibe

% (n)

Andet

% (n)

4.5

Kort opsummering af tobaksrygning

Overordnet set for perioden 1994-2017 er andelen er daglige rygere og andelen af storrygere fal-

det, hvorimod der ses en mindre stigning i andelen af lejlighedsvise rygere. Andelen af daglige ry-

gere og storrygere er faldet mere blandt mænd end blandt kvinder, dermed er kønsforskelle i to-

baksrygning stort set blevet udlignet i perioden. Stigningen i andelen af lejlighedsvise rygere ses

primært i aldersgruppen 15-29 år. Cigaretter er den hyppigst anvendte tobakstype blandt rygere

(daglige og lejlighedsvise).

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

5 Rygestopadfærd for to-

baksrygning

I dette kapitel beskrives udviklingen i rygestopadfærd blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) og

tidligere rygere i perioden fra 1994 til 2017. Først beskrives ønske om rygestop, forsøg på rygestop

nogensinde og forsøg på rygestop inden for de seneste 12 måneder. Derefter beskrives forsøg på

rygestop blandt tidligere rygere. Afslutningsvis illustreres og kommenteres den årlige rygestopfor-

søgsrate, rygestoprate og succesrate for rygestop.

5.1

Ønske om rygestop fra 1994 til 2017

I figur 5.1.1 er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), der ønsker rygestop, fra 1994 til 2017

illustreret. Data er ikke tilgængeligt for årene 1997 og 2007-2009. Andelen af rygere, som ønsker

rygestop, falder en smule fra 1994 til 1996 og stiger en smule fra 1998 til 1999. Derefter ligger an-

delen af rygere, som ønsker rygestop, forholdsvis stabilt omkring 50 % i perioden fra 1999 til 2006.

I 2010 er andelen steget til 67 % og falder derefter frem til 2017, hvor andelen af rygere, som øn-

sker rygestop er 55 %.

Figur 5.1.1:

Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), 1994-2017

Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og 2007-2009

(n) angiver antallet af rygere som ønsker rygestop det pågældende år

% af rygere

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

I figur 5.1.2 er andelen, som ønsker rygestop, blandt mænd og blandt kvinder illustreret. Der ses

ingen væsentlige kønsforskelle i perioden.

Figur 5.1.2:

Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), 1998-2017, fordelt på køn

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009

Mænd

Kvinder

% af rygere

I figur 5.1.3 er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), der ønsker rygestop, fra 1994 til 2017

illustreret fordelt blandt de tre aldersgrupper. Den største andel, der ønsker rygestop ses blandt de

30-59-årige rygere, i stort set hele perioden. Den mindste andel, der ønsker rygestop, ses blandt

≥60-årige

rygere frem til år 2014, hvorefter andelen er mindst blandt de 15-29-årige rygere.

Figur 5.1.3:

Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), 1994-2017, fordelt på aldersgrup-

per

Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og 2007-2009

15-29 år

30-59 år

≥60 år

% af rygere

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Andelen, som ønsker rygestop, er forholdsvis ens blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) i de tre

uddannelsesgrupper i perioden 1998-2017 (figur 5.1.4).

Figur 5.1.4:

Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), 1998-2017, fordelt på uddannel-

sesniveau

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009, 2012 og 2013

Grundskole

Gymnasial/erhvervsfaglig

Videregående

% af rygere

I figur 5.1.5 er ønske om rygestop blandt henholdsvis daglige og lejlighedsvise rygere præsenteret.

Igennem hele perioden (1994-2017) er andelen, som ønsker at stoppe med at ryge, markant større

blandt daglige rygere end blandt lejlighedsvise rygere. Idet der er forholdsvis få lejlighedsvise ry-

gere, særligt i begyndelsen af perioden, må udsving blandt lejlighedsvise rygere fortolkes med for-

sigtighed.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 5.1.5:

Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), 1994-2017, fordelt på daglige- og

lejlighedsvise rygere

Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og 2007-2009

Daglige rygere

Lejlighedsvise rygere

% af rygere

I figur 5.1.6 er andelen af storrygere, som ønsker rygestop, illustreret. Udviklingen i ønske om ry-

gestop blandt storrygere, følger den generelle udvikling for rygere (daglige og lejlighedsvise) (jf.

figur 5.1.1). Andelen af storrygere, som ønsker rygestop, er dog lidt større end andelen blandt ry-

gere (daglige og lejlighedsvise) for hele perioden.

Figur 5.1.6:

Ønske om rygestop blandt storrygere (≥15 cigaretter/dag), 1994-2017

Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2007 og 2008

% storrygere

5.2

Forsøg på rygestop fra 1994 til 2017

I de følgende afsnit er data ikke tilgængeligt for år 1997 og en 10-årig periode fra år 2000 til år

2010, derfor må udviklingstendenser fortolkes med forsigtighed. Data illustreres i de efterfølgende

figurer for perioderne 1994-1996, 1998-1999 og 2011-2017. I figur 5.2.1 er andelen af rygere

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

(daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, illustreret. Andelen af rygere, som har forsøgt

rygestop nogensinde, er i hele perioden overordnet uændret fra 1994 (69 %) til 2017 (66 %), dog

ligger andelen højere i nogle år, særligt i 2011-2013 (omkring 73-77 %).

Figur 5.2.1:

Rygestopforsøg blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), 1994-2017

Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og 2000-2010

(n) angiver antallet af nuværende rygere, som har forsøgt rygestop det pågældende år

Ikke forsøgt rygestop

Forsøgt rygestop

% af rygere

I figur 5.2.2 er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop henholdsvis

1-2 gange og 3 eller flere gange illustreret. Størstedelen af rygerne har forsøgt rygestop 1-2 gange,

mens omkring 30 % af rygerne har forsøgt rygestop 3 eller flere gange. Denne tendens ændres

dog i 2014, hvor andelen, som har forsøgt rygestop 1-2 gange, stiger samtidig med, at andelen,

som har forsøgt rygestop 3 eller flere gange falder.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 5.2.2:

Antal rygestopforsøg blandt rygere (daglige og lejlighedsvise)

Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og 2000-2010

1-2 forsøg

≥3 forsøg

% af rygere

I det følgende illustreres sociodemografiske karakteristika blandt rygere (daglige og lejlighedsvise),

som har forsøgt rygestop. Andelen af rygere, som har forsøgt rygestop, er forholdsvis ens blandt

mænd og kvinder, dog er andelen en anelse større blandt kvinder end blandt mænd, i perioden

2013-2017, i samme periode falder andelen af rygere, som har forsøgt rygestop blandt begge køn

(figur 5.2.3).

Figur 5.2.3:

Rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, 1998-2017, fordelt på køn

Data er ikke tilgængeligt for år 2000-2010

Mænd

Kvinder

% af rygere

Blandt den yngste aldersgruppe ses et fald i andelen af rygere, som har forsøgt rygestop, i perio-

den fra 2011 (64 %) til 2017 (43 %) (figur 5.2.4). Blandt de to øvrige aldersgrupper er

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

udviklingstendensen sammenlignelig, omend faldet er forholdsvis mindre. Generelt er andelen af

rygere, som har forsøgt rygestop, størst i de to ældre aldersgrupper.

Figur 5.2.4:

Andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, 1998-2017, fordelt på

aldersgrupper

Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og 2000-2010

15-29 år

30-59 år

≥60 år

% af rygere

I figur 5.2.5 er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, i perioden

1998-1999 og 2014-2017 illustreret. Idet der ikke er data for årene 2000-2010, 2012 og 2013, må

udviklingstendenser fortolkes med forsigtighed. Andelen af rygere, som har forsøgt rygestop, er

forholdsvis stabil blandt rygere på de forskellige uddannelsesniveauer i perioden.

Figur 5.2.5:

Andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, 1998-2017, fordelt på

uddannelsesniveau

Data er ikke tilgængeligt for år 2000-2010, 2012 og 2013.

Grundskole

Gymnasial/erhvervsfaglig

Videregående

% af rygere

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

5.3

Forsøg på rygestop inden for de sidste 12 måneder fra 2002 til 2017

I det følgende afsnit er data ikke tilgængeligt for år 2007-2009, hvorfor udviklingstendenser fra år

2006 til 2010 må fortolkes med forsigtighed. På grund af ændring i spørgerammen er data ligele-

des ikke tilgængeligt før år 2002.

I figur 5.3.1 er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de

sidste 12 måneder (fra besvarelse af spørgeskemaet) illustreret i perioden 2002-2006 og 2010-

2017. Andelen af rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, stiger fra 2002

til 2006. I 2010 falder andelen, hvorefter den stiger en smule frem til 2012. Fra 2012 til 2014 falder

andelen af rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, hvorefter udviklingen

stagnerer omkring 20 % frem til 2017.

Figur 5.3.1:

Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 må-

neder, 2002-2017

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009

(n) angiver antallet af rygere, som har forsøgt rygestop det pågældende år

% af rygere

I perioden 2002-2006 ses en relativt stabil stigning i andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise),

som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder blandt mænd, mens der er væsentlige

udsving blandt kvinder (figur 5.3.2). I 2010 er andelen, som har forsøgt rygestop inden for de sidste

12 måneder, ens blandt mænd og kvinder, hvorefter andelen stiger mere blandt kvinder end blandt

mænd frem til år 2013, hvor andelen blandt kvinder falder, og kønsforskellen udlignes. Herefter

stagnerer udviklingen blandt både mænd og kvinder frem til 2017.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 5.3.2:

Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 må-

neder, 2002-2017, fordelt på køn

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009

Mænd

Kvinder

% af rygere

Andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 må-

neder, er større blandt de 15-29-årige i perioden 2002-2006 end blandt de øvrige aldersgrupper

(figur 5.3.3). Fra 2010 og frem falder andelen af rygere i alderen 15-29 år, som har forsøgt ryge-

stop inden for de sidste 12 måneder, og den relative forskel blandt aldersgrupperne bliver mindre.

Da der er forholdsvis få respondenter i den ældste aldersgruppe i hele perioden og for den yngste

aldersgruppe i 2002-2003 og 2014, skal udviklingen i disse to grupper fortolkes med forsigtighed.

Dette resultat er forskelligt fra resultaterne i afsnit 5.2 omhandlende forsøg på rygestop nogen-

sinde, hvor alderstendensen er modsat. Forskellen i de to resultater kan skyldes, at den yngste al-

dersgruppe har haft mindre ’risikotid’, altså mindre tid at forsøge rygestop

end de to andre alders-

grupper i rygestopforsøg nogensinde. Hvorimod alle tre aldersgrupper har haft samme ’risikotid’ i

spørgsmålet vedrørende forsøg på rygestop inden for de sidste 12 måneder, under forudsætning

af, at alle rygere har røget de sidste 12 måneder.

’Forsøg på rygestop’ og ’forsøg på rygestop in-

den for de sidste 12 måneder’

er således to forskellige mål.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 5.3.3:

Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 må-

neder, 2002-2017, fordelt på aldersgrupper

Data er ikke tilgængeligt for år 2007 -2009

15-29 år

30-59 år

≥60 år

% af rygere

Af figur 5.3.4 fremgår det at andelen, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, er

stort set ens blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) med grundskole, gymnasial/erhvervsfaglig og

videregående uddannelse i årene 2002-2017.

Figur 5.3.4:

Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12

måneder, 2002-2017, fordelt på uddannelsesniveau

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009, 2012 og 2013

Grundskole

Gymnasial/erhvervsfaglig

Videregående

% af rygere

I figur 5.3.5 er andelen af rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, fordelt

på daglige og lejlighedsvise rygere, illustreret for perioden 2002-2017. Fra 2002 til 2006 er der for-

holdsvis store udsving i andelen af lejlighedsvise rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sid-

ste 12 måneder. Dette må dog fortolkes med forbehold, da der er relativt få respondenter, som er

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

lejlighedsvise rygere i hele periode og særligt i perioden 2002-2006 (se evt. (n) i figur 4.2.1). I

samme periode (2002-2006) stiger andelen af daglige rygere, som har forsøgt rygestop inden for

de sidste 12 måneder. I 2010 falder andelen blandt daglige og lejlighedsvise rygere, hvorefter den

stiger en smule blandt daglige rygere frem til 2012. Fra 2015 til 2017 er andelen af daglige og lej-

lighedsvise rygere som har forsøgt rygestop, inden for de sidste 12 måneder, stort set ens.

Figur 5.3.5:

Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 må-

neder, 2002-2017, fordelt på daglige- og lejlighedsvise rygere

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009

Daglige rygere

Lejlighedsvise rygere

% af rygere

Andelen af storrygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, er illustreret i figur

5.3.6. Udviklingstendensen blandt storrygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 må-

neder, følger tendensen for rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) generelt (jf. figur

5.3.1), andelen af storrygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, er dog en

smule mindre end blandt rygere (daglige og lejlighedsvise).

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 5.3.6:

Andel af storrygere (≥15 cigaretter/dag),

som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måne-

der, 2002-2017

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009

% af storrygere

5.4

Forsøg på rygestop, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere ry-

gere fra 1994 til 2017

I figur 5.4.1 er andelen af tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop hen-

holdsvis 0, 1-2 gange og 3 eller flere gange, inden seneste succesfulde rygestop, illustreret. Data

er først tilgængeligt fra 2011 på grund af ændring i spørgerammen. Blandt tidligere rygere falder

andelen, som ikke har forsøgt rygestop inden seneste succesfulde rygestop fra 22 % i 2011 til 11

% i 2017. I samme periode har over halvdelen forsøgt rygestop 1-2 gange inden seneste succes-

fulde rygestop, og denne andel er stigende i perioden fra 50 % i 2011 til 62 % i 2017. Andelen,

som har forsøgt rygestop 3 eller flere gange ligger forholdsvis stabil mellem 25 % og 28 % i perio-

den (2011-2017).

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 5.4.1:

Rygestopforsøg blandt tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise) inden seneste succesfulde

rygestop, 2011-2017

(n) angiver antallet af respondenter, som har forsøgt rygestop hhv. 0, 1-2 og

≥3

gange det pågældende år

0 rygestopforsøg

% af tidligere rygere

1-2 rygestopforsøg

% af tidligere rygere

≥3 rygestopforsøg

Udviklingen i andelen af tidligere rygere, som har forsøgt rygestop, henholdsvis 0, 1-2 gange og 3

eller flere gange, inden seneste succesfulde rygestop, blandt mænd og kvinder følger den gene-

relle tendens, og der ses ingen væsentlige kønsforskelle for perioden 2011-2017 (figur 5.4.2).

Figur 5.4.2:

Rygestopforsøg blandt tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise) inden seneste succesfulde

rygestop, 2011-2017, fordelt på køn

Mænd

% af tidligere rygere

Kvinder

1-2 rygestopforsøg

≥3 rygestopforsøg

% af tidligere rygere

0 rygestopforsøg

% af tidligere rygere

Udviklingen i andelen af tidligere rygere, som har forsøgt rygestop henholdsvis 0, 1-2 eller 3 eller

flere gange, inden seneste succesfulde rygestop, i aldersgrupperne følger den generelle tendens

(figur 5.4.3). Der ses dog store udsving blandt den yngste aldersgruppe, hvilket kan skyldes, at der

er forholdsvis få tidligere rygere blandt den yngste aldersgruppe, og disse udsving må derfor fortol-

kes med forsigtighed. I perioden 2011-2017 er andelen af tidligere rygere, som ikke har forsøgt

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

rygestop inden seneste succesfulde rygestop, overordnet størst blandt den yngste aldersgruppe,

hvorimod den største andel af tidligere rygere, som har forsøgt rygestop 3 eller flere gange, ses

blandt den ældste aldersgruppe. Andelen af 30-59-årige

og ≥60-årige,

som har forsøgt rygestop 1-

2 gange inden seneste rygestop, er stort set ens, mens andelen blandt 15-29-årige generelt er

mindre end blandt de to øvrige aldersgrupper.

Figur 5.4.3:

Rygestopforsøg blandt tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise) inden seneste succesfulde

rygestop, 2011-2017, fordelt på aldersgrupper

15-29 år

30-59 år

≥60 år

1-2 rygestopforsøg

% af tidligere rygere

0 rygestopforsøg

≥3 rygestopforsøg

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Antal rygestopforsøg, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere rygere (daglige og lejlig-

hedsvise) er stort set ens, blandt de tre uddannelsesgrupper (figur 5.4.4).

Figur 5.4.4:

Rygestopforsøg blandt tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise) inden seneste succesfulde

rygestop, 2014-2017, fordelt på uddannelsesniveau

Grundskole

Gymnasial/erhvervsfaglig

Videregående

0 rygestopforsøg

% af tidligere rygere

1-2 rygestopforsøg

% af tidligere rygere

≥3 rygestopforsøg

2014

2015

2016

2017

2015

2016

2017

2015

2016

2017

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

5.5

Rygestopforsøgsrate, stoprate og succesrate

I det følgende angives rygestopforsøgsraten, rygestopraten og succesraten. Først beskrives defini-

tionerne af de tre rater, hvorefter udviklingen af raterne præsenteres. På grund af ændringer i spør-

gerammen og datatilgængelighed, præsenteres raterne for årene 2002-2006, 2010-2012 og 2016-

2017, hvor data er tilgængeligt.

Rygestopforsøgsrate

Den årlige rygestopforsøgsrate udtrykker andelen af respondenter, som har forsøgt rygestop ud af

alle som har røget (dagligt og lejlighedsvist) inden for det pågældende år. Raten siger udelukkende

noget om, hvor mange der har forsøgt rygestop, og ikke hvor mange som er stoppet. Rygestopfor-

søgsraten er forskellig for ’rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder’ (afsnit

5.3), idet raten medtager tidligere rygere, som er stoppet i det pågældende år. Raten er udregnet

ud fra følgende formel:

Rygestopforsøgsrate:

Respondenter, som har

forsøgt

at stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder

*100

Respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder + rygere på tidspunktet for undersøgelsen

Rygestoprate

Den årlige rygestoprate er et udtryk for andelen af respondenter, som er stoppet med at ryge inden

for de sidste 12 måneder, blandt alle respondenter, som røg i det pågældende år (dagligt og lejlig-

hedsvist). I denne rate tages der dermed ikke højde for, om rygere i det pågældende år har forsøgt

rygestop. Den årlige rygestoprate er udregnet ud fra følgende formel:

Rygestoprate:

Respodenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder

*100

Respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder + ryger på tidspunktet for undersøgelsen

Succesrate

Den årlige succesrate er et udtryk for andelen af respondenter, som er lykkedes med rygestop in-

den for de sidste 12 måneder, blandt respondenter, som har forsøgt rygestop i det pågældende år.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Den årlige succesrate er udregnet ud fra følgende formel (bemærk, at nævneren i succesraten er

forskellig for rygestopforsøgsraten og rygestopraten, idet den kun inkluderer respondenter, som

har forsøgt rygestop):

Succesrate:

Respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder

*100

Respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder +

rygere på tidspunktet for undersøgelsen, som har forsøgt at stoppe med at ryge inden for de sidste 12 måneder

Rygestopforsøgsrate fra 2002 til 2017

Figur 5.5.1 illustrerer den årlige rygestopforsøgsrate. Raten stiger fra 2002 (25 %), til 2012 (37 %).

Modsat falder raten i 2016 (29 %) og 2017 (27 %).

Figur 5.5.1:

Rygestopforsøgsrate, 2002-2017

Data ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2013-2015

(n) angiver antallet af rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 mdr.

% af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de

sidste 12 mdr.r+ rygere på tidspunktet for undersøgelsen

Rygestopforsøgsraten er højere blandt kvinder end blandt mænd i stort set hele perioden (figur

5.5.2). Frem til 2006 ses en generel stigning i rygestopforsøgsraten blandt både mænd og kvinder.

Fra 2010 til 2012 stiger rygestopforsøgsraten blandt kvinder, hvorimod den falder i 2011 for deref-

ter at stige blandt mænd. For begge køn er raten lavere i 2016 i forhold til 2011. Fra 2016 til 2017

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

ses et mindre fald blandt kvinder, mens raten er uændret blandt mænd. I 2017 var rygestopfor-

søgsraten 25 % for kvinder og 28 % for mænd.

Figur 5.5.2:

Rygestopforsøgsrate, 2002-2017, fordelt på køn

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2013-2015

Mænd

% af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de

sidste 12 mdr.r+ rygere på tidspunktet for undersøgelsen

Kvinder

I figur 5.5.3 er den årlige rygestopforsøgsrate illustreret fordelt på aldersgrupper. Rygestopforsøgs-

raten er generelt størst blandt de 15-29-årige, og ligger mellem 34 % og 44 %. Blandt de 30-59-

årige varierer andelen fra 21 % til 36 %. I den ældste aldersgruppe (≥60 år) er der store udsving i

perioden 2010-2012, hvilket dog må fortolkes med forsigtighed, idet der er tale om en forholdsvis

lille gruppe af respondenter i denne aldersgruppe.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 5.5.3:

Rygestopforsøgsrate, 2002-2017, fordelt på aldersgrupper

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2013-2015

15-29 år

% af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for

de sidste 12 mdr.r+ rygere på tidspunktet for

undersøgelsen

30-59 år

≥60 år

Der er ingen klar sammenhæng mellem rygestopforsøgsraten og uddannelsesniveau, som det

fremgår af figur 5.5.4.

Figur 5.5.4:

Rygestopforsøgsrate, 2002-2017, fordelt på uddannelsesniveau

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2012-2015

Grundskole

% af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de

sidste 12 mdr.r+ rygere på tidspunktet for undersøgelsen

Gymnasial/erhvervsfaglig

Videregående

Rygestopforsøgsraten er forholdsvis ens blandt daglige og lejlighedsvise rygere (figur 5.5.5). I peri-

oden 2002-2006 er rygestopforsøgsraten blandt daglige rygere rimelig stabil, mens der er flere

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

udsving blandt lejlighedsvise rygere. Idet antallet af lejlighedsvise rygere i denne periode (2002-

2006) er forholdsvis begrænset, må udsving dog fortolkes med forsigtighed. I år 2010 og 2011 er

rygestopforsøgsraten forholdsvis større blandt lejlighedsvise rygere end daglige rygere, hvorimod

raten er stort set ens i 2012, 2016 og 2017.

Figur 5.5.5:

Rygestopforsøgsrate, 2002-2017, fordelt på daglige og lejlighedsvise rygere

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2013-2015

Daglige rygere

% af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de

sidste 12 mdr.r+ rygere på tidspunktet for undersøgelsen

Lejlighedsvise rygere

I figur 5.5.6 er udviklingen i den årlige rygestopforsøgsrate blandt storrygere illustreret. Udviklingen

i den årlige rygestopforsøgsrate blandt storrygere følger den generelle tendens, men andelen er

omkring 10 procentpoint mindre (jævnfør figur 5.5.1).

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 5.5.6:

Rygestopforsøgsrate,

blandt storrygere (≥15 cigaretter/dag), 2002-2017

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2013-2015

% af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de

sidste 12 mdr.r+ rygere på tidspunktet for undersøgelsen

Rygestoprate fra 1994 til 2017

I figur 5.5.7 er rygestopraten fra 1994 til 2017 illustreret for de år, hvor data er tilgængeligt. Ryge-

stopraten ligger mellem 6 % og 10 % i perioden. Idet der ikke forefindes data for andre år end 2010

i perioden 2008-2015, må udviklingstendenser i dette tidsrum fortolkes med forsigtighed. Som det

fremgår af (n) i figur 5.6.7, er antallet af respondenter, som er stoppet med at ryge hvert år relativt

begrænset. Derfor må udviklingstendenser og forskelle mellem sociodemografiske grupper fortol-

kes med forsigtighed. Af samme årsag er rygestopraten opdelt på sociodemografiske karakteristika

præsenteret i bilag (bilag 2).

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 5.5.7:

Rygestoprate 1994-2017

Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008-2009 og 2011-2015

(n) angiver antallet af respondenter som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder

% af reespondenter, som er stoppet med at ryge inden

for de sidste 12 mdr.+ ryger på tidspunktet for

undersøgelse

Succesrate for rygestop fra år 2002 til 2017

I det følgende afsnit er der i perioden 2007-2015 kun data for år 2010, hvilket betyder, at udvik-

lingstendenser må fortolkes med forsigtighed.

I figur 5.5.8 er succesraten for rygestop illustreret for perioden 2002-2017, hvor data er tilgænge-

ligt. Fra 2002 til 2003 stiger raten fra 31 % til 36 % og er frem til 2006 aftagende, herefter stiger ra-

ten igen i 2010 og 2016. I år 2017 er succesraten for rygestop 35 %.

Da der er forholdsvis få respondenter, som har haft succes med rygestop hvert år, som det frem-

går af (n) i figur 5.5.8 må udviklingstendenser og sociodemografiske forskelle i succesraten for ry-

gestop fortolkes med forsigtighed. Af samme årsag er succesraten for rygestop opdelt på sociode-

mografiske karakteristika, præsenteres i bilag (bilag 3).

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 5.5.8:

Succesrate 2002-2017

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2011-2015

(n) angiver antallet af respondenter, som havde succes med rygestop det pågældende år

% af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste

12 mdr. + rygere på tidspunktet for undersøgelsen, som har

forsøgt at stoppe med at ryge inden for de sidste 12 mdr.

5.6

Kort opsummering af rygestopadfærd for tobaksrygning

Overordnet set, er udviklingen i andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som ønsker rygestop

stort set uændret fra 1994 (58 %) til 2017(55 %), med undtagelse af enkelte år (2010-2012), hvor

andelen er større (omkring 70 %). Andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som nogensinde

har forsøgt rygestop, er stort set ens i 1994 (69 %) og 2017 (66 %), dog er andelen større i enkelte

år 2011-2013 (omkring 73-77 %). I perioden 2002-2017 er andelen af personer, som ryger (dagligt

og lejlighedsvist), og som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, faldet fra 26 % i

2002 til 19 % i 2017. Andelen af tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt ryge-

stop 1-2 gange, stiger en smule i perioden fra 2011 (50 %) til 2017 (62 %), mens andelen, som

ikke har forsøgt rygetop falder (fra 22 % i 2011 til 11 % i 2017), og andelen med 3 eller flere forsøg

ligger stabilt (imellem 26% og 27%). I perioden 2002-2017 varierer rygestopforsøgsraten fra 24 % i

2003, hvor den er lavest, til 37 % i 2012, hvor den er højest. I 2017 er rygestopforsøgsraten 27 %. I

samme periode 2002 (7 %) til 2017 (9 %) er rygestopraten forholdsvis stabil. Succesraten for ryge-

stop stiger fra 31 % i 2002 til 35 % i 2017.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

6 Tobaksrygning indendørs

på arbejdspladsen, uddannel-

sesinstitutionen og i hjemmet

I dette kapitel præsenteres udviklingen i andelen af respondenterne, som angiver, indendørs to-

baksrygning på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen og i hjemmet. Data er ikke tilgængeligt

for årene 1994-2004, 2007-2009 og 2011-2015, hvilket kan gøre det vanskelig at fortolke udvik-

lingstendenser.

6.1

Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen

fra 2005 til 2017

I figur 6.1.1 er andelen af studerende og beskæftigede, som angiver tobaksrygning indendørs på

uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen, illustreret. I 2005 angiver næsten halvdelen (45 %)

af de studerende og beskæftigede, tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen eller uddannelses-

institutionen, denne andel er faldet i årenes løb. Således angiver ca. hver tiende (9 %) af de stude-

rende og beskæftigede indendørs tobaksrygning på uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen

i 2017.

Figur 6.1.1:

Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen, 2005-2017

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2011-2015.

(n) angiver antallet af studerende/beskæftigede som angiver tobaksrygning indendørs på uddannelsesinsti-

tutionen/arbejdspladsen

45%

35%

17%

10%

2005 (n=1.462)

2006 (n=1.113)

2010 (n=565)

2016 (n=339)

2017 (n=299)

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

I det følgende vises tobaksrygning indendørs separat for arbejdsplads og uddannelsesinstitution

for årene 2016 og 2017. For årene 2005, 2006 og 2010 er det ikke muligt at vise disse separat.

Som det fremgår af figur 6.1.2. og 6.1.3, er andelen af beskæftigede, som angiver tobaksrygning

indendørs på arbejdspladsen, lidt større end andelen af studerende, som angiver tobaksrygning

indendørs på uddannelsesinstitutionen. Der er dog tale om meget små grupper, som det fremgår

af (n) i figur 6.1.3, hvorfor tallene må tolkes med forsigtighed. Af samme årsag, opdeles tobaksryg-

ning indendørs på uddannelsesinstitutionen ikke på sociodemografiske karakteristika.

Figur 6.1.2:

Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen, 2016-2017

(n) angiver antallet af beskæftigede som angiver indendørs tobaksrygning på arbejdspladsen

11%

2016 (n=317)

2017 (n=276)

Figur 6.1.3:

Tobaksrygning indendørs på uddannelsesinstitutionen, 2016-2017

(n) angiver antallet af studerende som angiver indendørs tobaksrygning på uddannelsesinstitutionen

2016 (n=29)

2017 (n=25)

Andelen af beskæftigede, som angiver indendørs tobaksrygning på arbejdspladsen, er lidt større

blandt mænd end blandt kvinder i både 2016 og 2017 (figur 6.1.4).

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 6.1.4:

Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen 2016-2017, fordelt på køn

Mænd

Kvinder

13%

11%

2016

2017

Andelen af beskæftigede, som angiver tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen, er stort set

ens blandt aldersgrupperne (figur 6.1.5). Der ses et mindre fald på 3 procentpoint blandt den æld-

ste aldersgruppe, ellers ses der ingen væsentlig forskel fra 2016 til 2017. Dog er der forholdsvis få

respondenter i den ældste aldersgruppe, hvorfor udviklingen bør fortolkes med forsigtighed.

Figur 6.1.5:

Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen 2016-2017, fordelt på aldersgrupper

15-29 år

30-59 år

≥60

11%

10%

2016

2017

Andelen af beskæftigede med videregående uddannelse, som angiver tobaksrygning indendørs på

arbejdspladsen, er mindre end blandt beskæftigede med de øvrige uddannelsesniveauer i år 2016

og 2107 (figur 6.1.6). Der ses et mindre fald i andelen, som angiver tobaksrygning indendørs på

arbejdspladsen, blandt respondenter med grundskoleuddannelse og respondenter med videregå-

ende uddannelse fra år 2016 til 2017, mens andelen er uændret blandt respondenter med gymna-

sial/erhvervsfaglig uddannelse. Der er dog forholdsvis få respondenter i gruppen med videregå-

ende uddannelse i år 2017. Derfor bør udviklingen fortolkes med forsigtighed.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 6.1.6:

Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen 2016-2017, fordelt på uddannelsesniveau

Grundskole

Gymnasial/erhvervsfaglig

Videregående

15%

12%

2016

2017

I figur 6.1.7 ses andelen af beskæftigede ikke-rygere, daglige rygere og lejlighedsvise rygere, som

angiver tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen. Andelen, som angiver tobaksrygning inden-

dørs på arbejdspladsen, er størst blandt daglige rygere i både 2016 og 2017, men falder fra 2016

til 2017. Blandt ikke-rygere og lejlighedsvise rygere er andelen stort set uændret fra 2016 til 2017.

Figur 6.1.7:

Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen 2016-2017, fordelt på rygegrupper

Ikke-rygere

Daglige rygere

Lejlighedsvise rygere

17%

13%

10%

11%

2016

2017

Andelen af storrygere, som angiver indendørs tobaksrygning på deres arbejdsplads, er præsente-

ret i bilag (bilag 4). Da der er forholdsvis få storrygere, som angiver indendørs tobaksrygning på

arbejdspladsen, skal udviklingen i denne gruppe fortolkes med forsigtighed.

6.2

Tobaksrygning indendørs i hjemmet fra 2005 til 2017

Andelen af respondenter, som angiver daglig rygning i hjemmet, er næsten halveret fra 2010 til

2016, tilsvarende gør sig gældende for andelen, som angiver lejlighedsvis tobaksrygning i hjemmet

(figur 6.2.1). Der ses dog ingen forskel i andelen af respondenter, som angiver daglig eller lejlig-

hedsvis rygning i hjemmet fra 2016 til 2017.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 6.2.1:

Tobaksrygning indendørs i hjemmet 2010-2017

(n) angiver antal personer angiver indendørs tobaksrygning hhv. dagligt og lejlighedsvist i hjemmet det på-

gældende år. Data er ikke tilgængeligt for år 2011-2015

Daglig tobaksrygning indendørs i hjemmet

Lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet

18%

11%

10%

23%

11%

2010 (n=910)

2016 (n=543) 2017 (n=490)

2010 (n=1.132)

2016 (n=556)

2017 (n=544)

I figur 6.2.2 ses andelen af mænd og kvinder, som angiver henholdsvis daglig og lejlighedsvis to-

baksrygning indendørs i hjemmet. Andelen, som angiver tobaksrygning indendørs i hjemmet, hen-

holdsvis dagligt og lejlighedsvist, falder blandt både mænd og kvinder, fra 2010 til 2011. Modsat er

andelen som angiver indendørs tobaksrygning i hjemmet stort set uændret fra 2016 til 2017. Der

ses ingen væsentlig forskel mellem andelen af mænd og kvinder, som angiver indendørs tobaks-

rygning i hjemmet.

Figur 6.2.2:

Tobaksrygning indendørs i hjemmet 2010-2017, fordelt på køn

Data er ikke tilgængeligt for år 2011-2015

Mænd

Kvinder

Lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet

22%

23%

Daglig tobaksrygning indendørs i hjemmet

19%

17%

12%

10%

11% 11%

11%

10%

2010

2016

2017

2010

2016

2017

Overordnet set falder andelen af respondenter, som angiver tobaksrygning indendørs henholdsvist

dagligt og lejlighedsvist, i alle aldersgrupper fra 2010 til 2016, mens andelen er stort set uændret

fra 2016 til 2017 (figur 6.2.3). I hele perioden er andelen, som angiver henholdsvis daglig og lejlig-

hedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet størst blandt respondenter, som er minimum 60 år og

mindst blandt respondenter i alderen 15-29-år.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 6.2.3:

Tobaksrygning indendørs i hjemmet 2010-2017, fordelt på aldersgrupper

Data er ikke tilgængeligt for år 2011-2015

15-29 år

30-59 år

≥60 år

Lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet

31%

Daglig tobaksrygning indendørs i hjemmet

20%

21%

17%

15%

13%

11%

14%

10%

13%

10%

11%

2010

2016

2017

2010

2016

2017

Andelen, som angiver henholdsvis daglig og lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet, fal-

der blandt respondenter i alle uddannelsesgrupper fra 2010 til 2016, mens der ikke ses væsentlig

forskel fra 2016 til 2017 (figur 6.2.4). Andelen, som angiver henholdsvis daglig og lejlighedsvis to-

baksrygning indendørs i hjemmet, er størst blandt respondenter med grundskoleuddannelse og

mindst blandt respondenter med videregående uddannelse.

Figur 6.2.4:

Tobaksrygning indendørs i hjemmet 2010-2017, fordelt på uddannelsesniveau

Data er ikke tilgængeligt for år 2011-2015

Grundskole

Gymnasiel/erhvervsfaglig

Videregående

Lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet

30%

27%

24%

21%

18%

15%

12%

10%

16%

17%

14%

10%

11%

Daglig tobaksrygning indendørs i hjemmet

2010

2016

2017

2010

2016

2017

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

For alle tre år er andelen, som angiver daglig tobaksrygning i hjemmet, større blandt daglige rygere

end blandt ikke-rygere og lejlighedsvise rygere. Ligesom andelen, som angiver lejlighedsvis ryg-

ning indendørs i hjemmet, er størst blandt lejlighedsvise rygere. Andelen, som angiver daglig ryg-

ning indendørs i hjemmet, falder markant for daglige rygere fra 2010 (65 %) til 2017 (40 %). Tilsva-

rende falder andelen af lejlighedsvise rygere, som angiver lejlighedsvis rygning indendørs i hjem-

met, fra 42 % i 2010 til 19 % i 2017.

Figur 6.2.4:

Tobaksrygning indendørs i hjemmet 2010-2017, fordelt på rygestatus

Data ikke tilgængeligt for år 2011-2015

Ikke-rygere

Daglige rygere

Lejlighedsvise rygere

Lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet

Daglig tobaksrygning indendørs i hjemmet

65%

47%

40%

42%

24%

19%

13%

10%

2010

2016

2017

11%

10%

19%

14%

2010

2016

2017

I 2010 angiver størstedelen af storrygerne daglig tobaksrygning i hjemmet i 2010 (79 %) (figur

6.2.4). Denne andel falder til lige over halvdelen i 2017 (54 %). I samme periode stiger andelen af

storrygere, som angiver lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet, fra 5 % i 2010 til 13 % i

2017. Der er dog forholdsvis få storrygere, som angiver lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i

hjemmet, hvorfor denne udvikling må fortolkes med forsigtighed.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Figur 6.2.4:

Tobaksrygning indendørs i hjemmet blandt storrygere, 2010-2017

Data er ikke tilgængelig for år 2011-2015

Daglig tobaksrygning indendørs i hjemmet

79%

Lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet

65%

54%

13%

2010

2016

2017

2010

2016

2017

6.3

Kort opsummering af rygning indendørs på arbejdspladsen, uddannelsesinsti-

tutionen og i hjemmet

I perioden 2005-2017 falder andelen af beskæftigede og studerende, som angiver indendørs ryg-

ning på arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionen, fra næsten halvdelen af respondenterne, til

omkring hver tiende. Andelen af beskæftigede, som angiver indendørs tobaksrygning på arbejds-

pladsen er større end andelen af studerende, som angiver indendørs tobaksrygning på uddannel-

sesinstitutionen. Den forholdsvis mindste andel af beskæftigede, som angiver indendørs tobaks-

rygning på arbejdspladsen, ses blandt kvinder og respondenter med en videregående uddannelse.

I perioden 2010-2017 falder andelen af respondenter, som angiver indendørs tobaksrygning i

hjemmet, dog angiver 21 % af respondenterne daglig eller lejlighedsvis indendørs rygning i 2017.

For alle år ses en relativ stor aldersforskel, med en større andel af personer, som angiver tobaks-

rygning i hjemmet blandt den ældste aldersgruppe (≥60 år) og en mindre andel blandt den yngste

aldersgruppe (15-29 år). Ligeledes er andelen, som angiver tobaksrygning indendørs i hjemmet,

størst blandt respondenter med grundskoleuddannelse og mindst blandt respondenter med en vi-

deregående uddannelse.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

7 Anvendelse af e-cigaretter

I dette kapitel beskrives udviklingen i anvendelsen af e-cigaretter i perioden 2010-2017, og ande-

len af personer, som både anvender e-cigaretter og ryger tobak. Data er ikke tilgængeligt før år

2010.

7.1

Andelen af respondenter, som anvender e-cigaretter, fra 2010 til 2017

Andelen af respondenter, som anvender e-cigaretter, stiger i perioden fra år 2010 frem til og med

år 2014, hvorefter andelen falder til 3 % i 2017 (figur 7.1.1). Som det fremgår af (n) i figur 7.1.1 er

der forholdsvis få respondenter, som anvender e-cigaretter. Udsving og forskelle mellem sociode-

mografiske karakteristika må derfor fortolkes med forsigtighed, da der kan være tale om tilfældig-

heder. Af samme årsag er andelen af respondenter, som anvender e-cigaretter, opdelt på sociode-

mografiske karakteristika, præsenteret i bilag (bilag 5).

Figur 7.1.1:

E-cigaretbrugere, 2010-2017

(n) angiver antal e-cigaretbrugere det pågældende år

% af respondenter

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

7.2

Brugere af e-cigaretter, som ryger tobak, fra 2010 til 2017

Over halvdelen af de respondenter, som anvender e-cigaretter, ryger også tobak, dog falder ande-

len fra 93 % i 2010 til 54 % i 2017 (figur 7.2.1). Andelen af e-cigaretbrugere, som også ryger tobak,

er forholdsvis ens mellem de forskellige aldersgrupper (ikke vist). Da der er få respondenter, som

anvender e-cigaretter, bør udviklingstendenser dog fortolkes med forsigtighed.

Figur 7.2.1:

Andel af e-cigaretbrugere, som også ryger tobak, 2010-2017

100

% af e-cigaretbrugere

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

7.3

Kort opsummering af anvendelse af e-cigaretter

Andelen af respondenter, som anvender e-cigaretter, er forholdsvis lille (1-5 %) i perioden 2010-

2017. Over halvdelen af e-cigaretbrugerne ryger også tobak, når der ses på hele perioden.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

8 Anvendelse af røgfri tobak

8.1

Andelen af respondenter, som anvender røgfri tobak, fra 1999 til 2017

Røgfri tobak er en fælles betegnelse for flere typer af røgfri tobak, såsom snus, tyggetobak, to-

bakspastiller og skrå. Data omhandlende røgfri tobak er ikke tilgængeligt før år 1999, for år 2002

og perioden 2007-2009.

Andelen af respondenter, som anvender røgfri tobak, varierer fra under 1 % til 2 % i perioden fra

1999 til 2017 (figur 8.1.1). Anvendelsen af røgfri tobak stiger en smule fra 2013 (<1 %) til 2017 (2

%).

Vær opmærksom på, at der er forholdsvis få respondenter, som anvender røgfri tobak (som det

fremgår af (n) i figur 8.1.1). Udsving og forskelle mellem sociodemografiske karakteristika bør der-

for fortolkes med forsigtighed. Af samme årsag er andelen af respondenter, som anvender røgfri

tobak, opdelt på sociodemografiske karakteristika, præsenteret i bilag (bilag 6).

Figur 8.1.1:

Andel respondenter, som anvender røgfri tobak, 1999-2017

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009

(n) angiver antallet af respondenter, som anvender røgfri tobak det pågældende år

% af respondenter

8.2

Kort opsummering af anvendelse af røgfri tobak

Andelen af respondenter, som anvender røgfri tobak er lille (<1-2 %) i hele perioden 1999-2017.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Referencer

1. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, et al. (2016). Sygdomsbyrden i Danmark: Risikofakto-

rer. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen.

2. Flachs EM, Eriksen L, Koch MB et al (2015). Sygdomsbyrden i Danmark: sygdomme. Sta-

tens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen.

3. Møller SP, Sørensen IK, Christensen AI, Tolstrup JS (2017). Risikofaktorer for udvalgte

hjertesygdomme

–

Livsstil og psykosociale forhold. Statens Institut for Folkesundhed, Syd-

dansk Universitet.

4. Pisinger C (2015). A systematic review of health effects of electronic cigarettes. World

Health Organization. http://www.who.int/tobacco/industry/product_regulation/Background-

PapersENDS3_4November-.pdf [tilgået december 2018]

5. Tøttenborg SS, Holm AL, Wibholm NC, Lange P (2014). E-cigaretten indeholder også ska-

delige stoffer. Ugeskrift for Læger, 176(18):1649-1652.

6. Thomsen M, Ahlbom A, Bridges J, et al. (2008). Health Effects of Smokeless Tobacco

Products. Scientific Committee on Emerging and Newly Identified Health Risks (SCENIHR).

http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_013.pdf [tilgået

december 2018]

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Bilag 1:

Tabeller for figurer præsenteret i rapporten

4.1 Forekomst af personer som ryger dagligt fra 1994 til 2017

Figur 4.1.1

År

Total

% (n)

Mænd

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

20 (971)

18 (895)

17 (839)

17 (853)

17 (868)

17 (840)

16 (803)

20 (471)

17 (420)

17 (427)

17 (407)

17 (421)

16 (396)

15 (372)

19 (500)

18 (475)

16 (412)

17 (446)

17 (447)

17 (444)

17 (431)

11 (125)

13 (140)

12 (134)

9 (106)

9 (97)

11 (132)

10 (103)

24 (591)

22 (556)

21 (509)

21 (522)

21 (494)

19 (447)

19 (480)

18 (255)

14 (199)

14 (196)

16 (225)

17 (277)

17 (261)

15 (220)

15 (238)

23 (317)

22 (276)

19 (254)

20 (277)

18 (327)

18 (329)

17 (326)

18 (334)

13 (165)

14 (174)

14 (167)

12 (143)

27 (240)

29 (138)

21 (381)

18 (374)

17 (225)

16 (241)

32 (929)

32 (933)

31 (906)

30 (891)

29 (869)

28 (840)

26 (1.151)

27 (1.184)

25 (1.113)

24 (1.693)

33 (462)

36 (516)

33 (466)

34 (495)

31 (452)

28 (618)

29 (631)

27 (585)

31 (467)

27 (417)

29 (440)

26 (396)

27 (417)

25 (388)

24 (533)

24 (553)

24 (528)

28 (190)

27 (178)

28 (173)

25 (165)

25 (159)

20 (126)

20 (189)

26 (247)

21 (190)

18 (239)

35 (535)

35 (557)

33 (529)

34 (541)

31 (504)

31 (500)

29 (698)

28 (667)

29 (674)

27 (1.017)

28 (204)

27 (198)

28 (204)

26 (185)

28 (206)

28 (214)

24 (264)

24 (270)

22 (249)

22 (437)

36 (206)

33 (224)

37 (222)

37 (227)

33 (192)

39 (195)

34 (246)

34 (236)

32 (224)

30 (405)

35 (419)

36 (481)

35 (403)

35 (395)

35 (423)

32 (376)

30 (538)

31 (493)

30 (483)

26 (566)

27 (199)

24 (202)

24 (205)

23 (210)

22 (189)

22 (208)

20 (290)

21 (342)

21 (330)

20 (530)

39 (958)

38 (750)

36 (708)

Figur 4.1.2

Køn

% (n)

Kvinder

15-29 år

29 (196)

32 (173)

31 (145)

Figur 4.1.3

Aldersgrupper

% (n)

30-59 år

44 (605)

42 (441)

38 (401)

≥60 år

35 (157)

37 (136)

37 (162)

Grund-

skole

Figur 4.1.4

Uddannelsesniveau*

% (n)

Gymna-

Videregå-

sial/er-

ende

hvervsfaglig

16 (411)

16 (400)

11 (123)

19 (450)

16 (811)

*Summerer

ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

4.2 Forekomst af personer som ryger lejlighedsvist fra 1994 til 2017

Figur

4.2.1

År

Total

% (n)

Figur 4.2.2

Køn

% (n)

Figur 4.2.3

Aldersgruppe

% (n)

Grund-

skole

Figur 4.2.4

Uddannelsesniveau*

% (n)

Gymna-

sial/er-

hvervsfag-

lig

Videregå-

ende

Mænd

Kvinder

15-29 år

30-59 år

≥60 år

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

3 (71)

3 (54)

3 (65)

3 (20)

4 (21)

5(24)

3 (39)

3 (29)

4 (37)

3 (12)

1 (4)

4(107)

3 (96)

3 (94)

3 (84)

3(83)

3 (94)

2 (87)

2 (107)

3 (130)

4 (312)

4 (53)

3 (50)

3 (39)

3 (40)

4 (54)

2 (50)

3 (64)

3 (73)

4 (54)

3 (46)

3 (44)

3 (45)

3 (43)

3 (40)

2 (37)

2 (43)

3 (57)

5 (34)

7 (45)

6 (35)

5 (30)

6 (36)

3 (31)

2 (23)

6 (52)

8 (104)

4 (55)

3 (43)

3 (46)

3 (49)

3 (41)

3 (46)

2 (43)

3 (63)

3 (61)

4 (158)

2 (18)

1 (8)

2 (13)

1 (5)

2 (12)

1 (13)

2 (21)

1 (17)

3 (50

2 (10)

3 (24)

3 (15)

1 (6)

2 (11)

1 (7)

1 (9)

2 (13)

2 (12)

4 (52)

3 (40)

3 (42)

2 (26)

2 (27)

3 (33)

2 (36)

2 (38)

3 (51)

4 (77)

5 (36)

3 (28)

3 (29)

3 (30)

4 (35)

2 (27)

2 (38)

3 (43)

4 (115)

4 (221)

6 (286)

6 (276)

6 (280)

4 (192)

6 (294)

5 (267)

6 (295)

5 (121)

5 (125)

5 (117)

7 (170)

4 (106)

7 (168)

6 (160)

6 (163)

4 (100)

6 (161)

6 (159)

4 (110)

3 (86)

5 (126)

4 (107)

5 (132)

9 (97)

13 (137)

13 (141)

11 (129)

9 (95)

12 (148)

13 (135)

12 (140)

4 (91)

4 (110)

5 (112)

5 (127)

3 (72)

5 (123)

4 (109)

5 (123)

2 (33)

3 (39)

2 (23)

2 (24)

2 (25)

2 (23)

2 (32)

3 (28)

4 (20)

4 (70)

4 (93)

4 (51)

5 (75)

2 (21)

3 (35)

2 (24)

3 (34)

4 (68)

5 (91)

4 (85)

5 (93)

4 (53)

7 (86)

6 (76)

6 (79)

*Summerer

ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

4.3 Forekomst af personer som storryger fra 1994 til 2017

Figur

4.3.1

År

Total

% (n)

Figur 4.3.2

Køn

% (n)

15-29

år

13 (89)

15 (79)

13 (64)

Figur 4.3.3

Aldersgrupper

% (n)

Figur 4.3.4

Uddannelsesniveau*

% (n)

Gymna-

sial/er-

hvervsfag-

lig

Mænd

Kvinder

30-59 år

≥60 år

Grundskole

Videregående

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

19 (466)

18 (349)

17 (331)

24 (329)

22 (235)

22 (225)

11 (48)

10 (35)

10 (42)

16 (473)

16 (462)

14 (415)

15 (456)

15 (434)

14 (415)

14 (603)

13 (596)

13 (582)

13 (934)

18 (254)

19 (270)

17 (237)

19 (274)

18 (260)

16 (236)

17 (367)

16 (360)

16 (341)

14 (219)

13 (192)

12 (178)

12 (182)

11 (174)

11 (179)

10 (236)

11 (241)

14 (94)

11 (72)

12 (73)

10 (67)

10 (63)

9 (59)

8 (80)

(124)

9 (83)

8 (105)

20 (309)

20 (316)

18 (286)

20 (322)

18 (286)

17 (274)

18 (424)

16 (384)

18 (414)

17 (635)

10 (70)

10 (74)

8 (56)

9 (67)

11 (85)

11 (82)

9 (99)

8 (88)

7 (85)

10 (194)

17 (99)

17 (118)

17 (100)

22 (135)

16 (93)

21 (108)

20 (145)

17 (117)

17 (115)

19 (250)

19 (230)

17 (233)

18 (206)

19 (214)

19 (230)

16 (186)

17 (298)

16 (265)

17 (271)

15 (328)

13 (100)

12 (99)

10 (83)

10 (87)

10 (88)

10 (96)

9 (131)

10 (158)

10 (164)

10 (267)

9 (476)

8 (427)

8 (380)

8 (405)

7 (370)

7 (356)

7 (334)

8 (391)

10 (243)

9 (215)

9 (227)

8 (204)

7 (182)

7 (175)

7 (164)

8 (204)

9 (233)

8 (212)

6 (153)

8 (201)

7 (188)

7 (181)

7 (170)

7 (187)

3 (38)

5 (57)

3 (31)

3 (35)

3 (30)

3 (35)

3 (33)

3 (36)

13 (325)

12 (293)

11 (276)

11 (275)

10 (241)

9 (216)

9 (229)

11 (267)

8 (113)

5 (77)

5 (73)

7 (95)

6 (99)

7 (105)

5 (72)

6 (88)

16 (142)

16 (79)

10 (189)

8 (169)

8 (101)

8 (117)

10 (140)

10 (131)

9 (116)

10 (138)

8 (149)

8 (145)

9 (174)

5 (65)

5 (67)

5 (56)

5 (59)

*Summerer

ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

5.1 Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) fra 1994 til 2017

Figur

5.1.1

Total

% (n)

Figur 5.1.2

Figur 5.1.3

Figur 5.1.4

Figur 5.1.5

Daglige og lej-

Figur

5.1.6

Stor-

ry-

gere

% (n)

År

Køn

% (n)

Aldersgrupper

% (n)

Uddannelsesniveau*

% (n)

Gym-

Grun

na-

sial/er-

hvervs-

faglig

Vide-

regå-

ende

lighedsvise ry-

gere

% (n)

Dag-

lige

ry-

gere

(565)

(407)

(359)

29 (19)

35 (19)

41 (29)

Lejlig-

heds-

vise

rygere

Mænd

Kvinder

15-29 år

30-59 år

≥60

år

dskol

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

58 (594)

53 (426)

49 (378)

56 (120)

56 (108)

49 (82)

61 (392)

57 (267)

53 (232)

49 (82)

36 (51)

39 (64)

(303)

(203)

(188)

23 (23)

26 (24)

23 (21)

25 (20)

40 (31)

23 (20)

29 (24)

33 (35)

34 (43)

(227)

(274)

(238)

(237)

(238)

(231)

(335)

(330)

(338)

46 (441)

54 (516)

53 (493)

52 (469)

55 (484)

51 (441)

55 (632)

54 (656)

54 (639)

45 (215)

53 (284)

50 (241)

55 (268)

55 (250)

50 (233)

55 (340)

52 (337)

53 (331)

47 (226)

55 (232)

56 (252)

50 (201)

55 (234)

51 (208)

55 (292)

56 (319)

55 (308)

47 (100)

54 (111)

46 (91)

47 (87)

60 (105)

46 (72)

55 (113)

59 (151)

54 (126)

47 (259)

58 (325)

58 (310)

59 (315)

58 (295)

57 (288)

61 (421)

58 (400)

60 (418)

40 (82)

41 (80)

45 (92)

38 (67)

42 (84)

39 (81)

39 (98)

38 (105)

38 (95)

(94)

(115)

(120)

(115)

(96)

(101)

(122)

(114)

(125)

(200)

(266)

(208)

(192)

(236)

(191)

(297)

(278)

(267)

43 (94)

(117)

(114)

(125)

(104)

(118)

(159)

(195)

(194)

(418)

(492)

(472)

(449)

(453)

(421)

(608)

(621)

(596)

67 (627)

70 (673)

70 (630)

66 (620)

60 (634)

65 (305)

66 (301)

69 (315)

64 (306)

59 (309)

69 (322)

73 (372)

71 (315)

68 (314)

61 (325)

68 (117)

67 (150)

65 (137)

67 (130)

54 (103)

69 (366)

76 (427)

75 (395)

69 (373)

62 (353)

61 (144)

55 (96)

58 (98)

56 (117)

59 (178)

(135)

(80)

(249)

(286)

(145)

(171)

(532)

(557)

(527)

(508)

55 (95)

(116)

(103)

(112)

42 (80)

(271)

(278)

(242)

(235)

(242)

(201)

(253)

(127)

(554)

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

2015

2016

2017

62 (700)

54 (577)

55 (611)

59 (335)

49 (262)

53 (304)

64 (365)

59 (315)

58 (307)

57 (159)

44 (104)

48 (125)

67 (380)

57 (338)

62 (357)

57 (161)

56 (135)

48 (129)

(188)

(167)

(171)

(280)

(227)

(255)

(157)

(127)

(123)

(569)

(131)

35 (92)

(117)

(250)

(194)

(239)

*Summerer

ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret

5.2. Rygestopforsøg blandt rygere (dag-

lige og lejlighedsvise)

Figur 5.2.2

År

Antal forsøg på rygestop

% (n)

1-2 forsøg

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

36 (420)

34 (378)

36 (387)

41 (395)

39 (420)

39 (388)

36 (367)

40 (475)

39 (436)

41 (441)

31 (300)

30 (319)

27 (268)

31 (315)

39 (389)

43 (435)

28 (277)

30 (302)

44 (447)

38 (302)

37 (280)

≥3 forsøg

25 (254)

29 (232)

29 (220)

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

5.3 Forsøg på rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) fra 1994 til 2017

Figur

5.3.1

År

Total

% (n)

Køn

% (n)

Aldersgrupper

% (n)

Uddannelsesniveau*

% (n)

Figur 5.3.2

Figur 5.3.3

Figur 5.3.4

Figur 5.3.5

Daglige og lej-

lighedsvise ry-

gere

% (n)

Lejlig-

heds-

vise

ry-

gere

(21)

(15)

(21)

(18)

(35)

Figur

5.1.6

Stor-

rygere

% (n)

Gymna-

Mænd

Kvin-

der

15-29 år

30-59 år

≥60 år

Grund-

skole

sial/er-

hvervs-

faglig

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

(143)

(129)

(91)

(99)

(105)

(115)

(85)

(176)

(121)

(101)

(128)

(116)

(95)

(91)

(73)

27 (176)

24 (158)

28 (254)

27 (260)

32 (296)

38 (433)

23 (266)

(85)

(122)

(135)

(144)

(240)

(134)

(91)

(73)

(132)

(125)

(152)

(193)

(132)

38 (50)

44 (47)

46 (68)

46 (91)

47 (75)

24 (96)

21 (84)

26 (148)

23 (126)

31 (176)

23 (30)

18 (27)

21 (38)

22 (43)

25 (45)

24 (36)

21 (32)

28 (50)

28 (49)

33 (61)

23 (73)

21 (59)

27 (113)

26 (104)

31 (119)

29 (43)

24 (42)

25 (58)

24 (67)

29 (80)

Videre-

gående

Dag-

lige

ry-

gere

(155)

(143)

(233)

(242)

(261)

21 (67)

23 (72)

(114)

(108)

(137)

29 (319)

22 (250)

18 (192)

20 (227)

21 (221)

19 (210)

27 (176)

24 (158)

31 (68)

36 (98)

33 (88)

31 (71)

19 (36)

26 (73)

24 (57)

25 (65)

19 (128)

27 (176)

29 (178)

21 (137)

18 (103)

18 (99)

20 (115)

17 (98)

25 (70)

20 (47)

24 (53)

17 (42)

18 (53)

20 (55)

20 (49)

(18) 47

21 (56)

26 (40)

16 (54)

18 (54)

21 (58)

19 (57)

21 (56)

26 (40)

20 (91)

28 (129)

21 (83)

18 (77)

19 (75)

19 (82)

20 (91)

28 (129)

23 (63)

26 (80)

17 (36)

20 (51)

24 (57)

19 (42)

23 (63)

26 (80)

(200)

(232)

(239)

(172)

(151)

(169)

(170)

(158)

(66)

(89)

(80)

(78)

(41)

(58)

(51)

(52)

23 (72)

(114)

(108)

21 (67)

23 (72)

(114)

(108)

(137)

*Summerer

ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

5.4 Forsøg på rygestop, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere rygere (dag-

lige og lejlighedsvise)

Figur 5.4.1

År

Total

% (n)

Mænd

0 forsøg

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

22 (387)

24 (461)

21 (311)

13 (185)

15 (206)

14 (193)

11 (155)

1-2 forsøg

50 (871)

50 (969)

52 (766)

61 (858)

57 (785)

61 (850)

62 (877)

≥3 forsøg

28 (491)

26 (501)

27 (405)

26 (359)

28 (388)

25 (350)

27 (387)

0 forsøg

22 (202)

22 (234)

20 (151)

20 (83)

14 (100)

11 (79)

10 (74)

1-2 forsøg

49 (447)

50 (530)

52 (385)

60 (406)

56 (398)

63 (439)

62 (446)

≥3 forsøg

30 (271)

29 (306)

28 (208)

27 (183)

30 (208)

26 (179)

28 (203)

0 forsøg

22 (185)

26 (227)

22 (160)

14 (102)

16 (106)

16 (114)

12 (81)

5.4.2

Køn

% (n)

Kvinder

1-2 forsøg

51 (424)

51 (439)

52 (381)

62 (452)

58 (387)

59 (411)

62 (431)

≥3 forsøg

27 (220)

23 (195)

27 (197)

24 (176)

27 (180)

25 (171)

26 (184)

5.4 Forsøg på rygestop, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere rygere (dag-

lige og lejlighedsvise)

Figur 5.4.3

Alder

% (n)

15-29 år

0 forsøg

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

35 (54)

48 (97)

50 (61)

24 (21)

40 (55)

28 (31)

11 (12)

1-2 forsøg

47 (72)

39 (79)

39 (48)

56 (49)

43 (59)

56 (61)

69 (78)

≥3 forsøg

18 (27)

12 (25)

11 (14)

21 (18)

17 (23)

16 (17)

20 (23)

0 forsøg

19 (158)

19 (175)

17 (126)

10 (62)

14 (85)

10 (64)

10 (61)

30-59 år

1-2 forsøg

51 (427)

51 (464)

52 (382)

62 (397)

57 (348)

61 (391)

58 (353)

≥3 forsøg

31 (259)

29 (263)

31 (228)

28 (181)

30 (182)

29 (184)

33 (200)

0 forsøg

23 (175)

23 (189)

20 (124)

15 (102)

11 (66)

15 (98)

12 (82)

≥30 år

1-2 forsøg

50 (372)

51 (426)

54 (336)

61 (412)

60 (378)

62 (398)

65 (446)

≥3 forsøg

27 (205)

26 (213)

26 (163)

24 (160)

29 (183)

23 (149)

24 (164)

År

5.4 Forsøg på rygestop, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere rygere (dag-

lige og lejlighedsvise))

Figur 5.4.4

Uddannelsesniveau

% (n)

Grundskole

0 forsøg

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

21 (34)

14 (72)

11 (49)

16 (79)

12 (63)

21 (34)

14 (72)

1-2 forsøg

50 (81)

61 (309)

56 (245)

60 (304)

64 (324)

50 (81)

61 (309)

≥3 forsøg

29 (46)

25 (125)

33 (144)

25 (125)

24 (123)

29 (46)

25 (125)

Gymnasial/erhvervsfaglig

0 forsøg

21 (167)

13 (65)

13 (67)

12 (63)

9 (50)

21 (167)

13 (65)

1-2 forsøg

51 (413)

61 (312)

59 (310)

65 (347)

60 (329)

51 (413)

61 (312)

≥3 forsøg

28 (229)

26 (134)

28 (149)

24 (127)

31 (172)

28 (229)

26 (134)

0 forsøg

22 (131)

11 (34)

17 (60)

14 (41)

13 (37)

22 (131)

11 (34)

Videregående

1-2 forsøg

49 (295)

62 (200)

59 (204)

58 (172)

61 (181)

49 (295)

62 (200)

≥3 forsøg

29 (175)

28 (90)

23 (80)

29 (86)

26 (78)

29 (175)

28 (90)

År

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

5.5 Rygestopforsøgsrate

Figur

5.5.1

År

Total

% (n)

Køn

% (n)

Aldersgrupper

% (n)

Uddannelsesniveau*

% (n)

Gym-

Mænd

Kvinder

15-29 år

30-59 år

≥60 år

Grund

skole

na-

sial/er-

hvervs-

faglig

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

29 (344)

27 (325)

28 (164)

28 (177)

30 (180)

25 (148)

36 (100)

34 (103)

26 (170)

25 (155)

28 (74)

23 (67)

(91)

(82)

(121)

(124)

(83)

(67)

(170)

(158)

(51)

(52)

17 (58)

15 (57)

30 (397)

30 (373)

37 (469)

31 (204)

26 (150)

36 (222)

29 (193)

34 (223)

38 (247)

44 (120)

39 (115)

43 (139)

25 (183)

29 (203)

36 (250)

30 (94)

22 (55)

33 (80)

(76)

(41)

(134)

(156)

(86)

(87)

(200)

(232)

(239)

(66)

(89)

(80)

17 (83)

(107)

26 (99)

25 (256)

24 (247)

28 (385)

27 (382)

30 (407)

23 (123)

24 (130)

26 (187)

26 (199)

28 (196)

26 (133)

25 (117)

31 (198)

28 (183)

33 (211)

34 (73)

40 (76)

40 (102)

42 (128)

38 (104)

23 (135)

21 (125)

27 (216)

24 (192)

30 (239)

20 (48)

19 (46)

22 (67)

20 (62)

22 (64)

(50)

(40)

(68)

(65)

(70)

(102)

21 (92)

(166)

(148)

(164)

(68)

(69)

(100)

(114)

(122)

(155)

(143)

(233)

(242)

(261)

Vide-

regå-

ende

Dag-

lige

rygere

Figur 5.5.2

Figur 5.5.3

Figur 5.5.4

Figur 5.5.5

Daglige og lej-

lighedsvise ry-

gere

% (n)

Lejlig-

heds-

vise

rygere

(21)

(15)

(21)

(18)

(35)

15 (67)

17 (72)

(114)

(108)

(137)

Figur

5.5.6

Storry-

gere

% (n)

*Summerer

ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

5.5 Rygestoprate

Figur 5.5.7

Rygestoprate

% (n)

År

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

10 (123)

9 (115)

9 (124)

6 (65)

7 (72)

8 (82)

7 (74)

8 (80)

9 (89)

10 (131)

9 (122)

8 (111)

10 (213)

7 (77)

8 (69)

7 (57)

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

5.5 Succesrate for rygestop

Figur 5.5.8

Succesrate for rygestop

% (n)

År

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

36 (123)

35 (115)

31 (124)

31 (80)

36 (89)

34 (131)

32 (122)

27 (111)

6.1 Rygning indendørs på ar-

bejdspladsen eller uddannelses-

institutionen, fra 2005-2017

Figur 6.1.1

År

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

10 (339)

9 (299)

17 (565)

Total % (n)

46 (1448)

36 (1102)

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

6.1 Rygning indendørs på

uddannelsesinstitutionen

Figur 6.1.3

År

2016

2017

Total

% (n)

5 (29)

4 (25)

6.1 Rygning indendørs på arbejdspladsen, 2016-2017

Figur

6.1.2

Total

% (n)

Figur 6.1.4

Køn

% (n)

Mænd

2016

2017

11 (317)

9 (276)

13 (201)

9 (276)

Kvinder

8 (116)

9 (276)

15-29 år

9 (60)

9 (276)

Figur 6.1.5

Alder

% (n)

30-59 år

11 (229)

9 (276)

60+ år

11 (28)

9 (276)

Figur 6.1.6

Uddannelsesniveau

% (n)

Gymnasial/

Grundskole

Erhvervsfaglig

Videregående

15 (62)

9 (276)

12 (154)

9 (276)

7 (70)

9 (276)

År

*Summerer

ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret

6.1 Rygning indendørs på arbejdspladsen, 2016-2017

År

Ikke-rygere

10 (219)

9 (276)

Figur 6.1.7

Rygegrupper

% (n)

Daglige rygere

17 (78)

9 (276)

2016

2017

Lejlighedsvise rygere

11 (20)

9 (276)

6.2 Rygning indendørs i hjemmet, fra 2005 til 2017

Figur 6.2.1

År

Total,

dagligt

2010

2016

2017

18 (910)

11 (543)

10 (490)

Total

(% (n)

Total,

lejlighedsvist

23 (1132)

11 (556)

11 (544)

Mænd,

dagligt

17 (418)

9 (238)

9 (229)

Mænd,

lejlighedsvist

22 (527)

11 (269)

11 (277)

Figur 6.2.2

Køn

% (n)

Kvinder,

dagligt

19 (492)

12 (305)

10 (261)

Kvinder,

lejlighedsvist

23 (605)

11 (287)

10 (267)

6.2 Rygning indendørs i hjemmet, fra 2005 til 2017

Figur 6.2.3

År

15-29 år,

dagligt

2010

2016

2017

11 (129)

7 (72)

6 (64)

15-29 år,

lejlighedsvist

15 (175)

7 (73)

8 (87)

30-59 år,

dagligt

20 (505)

11 (283)

10 (227)

Alder

% (n)

30-59 år,

lejlighedsvist

21 (528)

9 (224)

10 (227)

60+ år,

dagligt

20 (276)

13 (188)

13 (199)

60+ år,

lejlighedsvist

31 (429)

17 (259)

15 (230)

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

6.2 Rygning indendørs i hjemmet, fra 2005 til 2017

Figur 6.2.4

År

Grundskole,

dagligt

2010

2016

2017

27 (245)

15 (196)

16 (213)

Grundskole,

lejlighedsvis

30 (271)

17 (222)

14 (192)

Uddannelsesniveau*

% (n)

Gymnasial/ er-

Gymnasial/

hvervsfaglig,

erhvervsfaglig,

daglig

lejlighedsvis

18 (233)

12 (221)

10 (182)

24 (437)

10 (197)

11 (204)

Videregående,

daglig

15 (201

7 (80)

5 (64)

Videregående, lej-

lighedsvis

21 (273)

8 (96)

8 (99)

*Summerer

ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret

6.2 Rygning indendørs i hjemmet, fra 2005 til 2017

Figur 6.2.5

År

Ikke-ry-

gere,

dagligt

2010

2016

2017

7 (261)

4 (158)

4 (154)

Ikke-ry-

gere, lej-

ligheds-

vist

24 (915)

11 (423)

9 (376)

Daglige ry-

gere, dag-

ligt

65 (628)

47 (377)

40 (326)

Rygegrupper

% (n)

Daglige ry-

gere, lejlig-

hedsvist

13 (124)

10 (81)

14 (111)

Lejligheds-

vise rygere,

dagligt

10 (21)

3 (8)

3 (10)

Lejligheds-

vise rygere,

lejlighedsvist

42 (93)

20 (52)

19 (57)

Figur 6.2.6

Storrygere

% (n)

Storrygere,

dagligt

79 (377)

65 (218)

55 (213)

Storrygere,

lejlighedsvist

6 (26)

8 (26)

13 (13)

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

7.1 Andelen af re-

spondenter, som an-

vender e-cigaretter,

fra 2010 til 2017

Figur 7.1.1

År

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Total

% (n)

1 (60)

2 (97)

3 (166)

5 (237)

5 (244)

4 (215)

3 (156)

3 (137)

7.2 Brugere af e-ciga-

retter, som også ryger

tobak, fra 2010 til 2017

År

Figur 7.2.1

Total

% (n)

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

93,3 (56)

82,5 (80)

81,3 (135)

78,9 (187)

70,9 (173)

67,4 (145)

61,5 (96)

54 (74)

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

8.1 Andelen af re-

spondenter, som an-

vender røgfri tobak,

fra 1999 til 2017

Figur 8.1.1

År

1999

2000

2001

2003

2004

2005

2006

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

0,8 (40)

1,5 (78)

1 (52)

0,8 (40)

1,1 (57)

1,3 (66)

2 (102)

2,1 (109)

Total

% (n)

1,5 (14)

0,7 (20)

0,4 (13)

0,8 (23)

0,5 (24)

1 (43)

0,7 (30)

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Bilag 2:

Rygestoprate opdelt på sociodemografiske karakteristika

Der foreligger ikke data for andre år end 2010 i perioden 2008-2015, og udviklingstendenser i dette

tidsrum skal derfor fortolkes med forsigtighed. Antallet af respondenter, som er stoppet med at

ryge hvert år, er begrænset, hvorfor fortolkning af tendenser mellem sociodemografiske karakteri-

stika i figurerne nedenfor må gøres med forsigtighed.

I bilagsfigur 2.1 er rygestopraten illustreret fordelt på køn i perioden 1998-2006, 2010 og 2016-

2017. Rygestopraten er en smule højere blandt kvinder, end blandt mænd i hele perioden (særligt i

år 2000 og 2001).

Bilagsfigur 2.1:

Rygestoprate 1998-2017, fordelt på køn

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009, 2011 og 2012

Mænd

% af reespondenter, som er stoppet med at ryge inden for

de sidste 12 mdr.+ ryger på tidspunktet for undersøgelse

Kvinder

I bilagsfigur 2.2 er rygestopraten fordelt på aldersgrupper illustreret for årene 1994-1996, 1998-

2007, 2010 og 2016-2017. Gennem perioden er rygestopraten generelt højere blandt den yngste

aldersgruppe (15-29 år) end blandt de to øvrige aldersgrupper. Rygestopraten blandt de 30-59-

årige og

≥60-årige

er stort set ens gennem perioden.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Bilagsfigur 2.2:

Rygestoprate 1994-2017, fordelt på aldersgrupper

Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008, 2009 og 2011-2015

15-29 år

% af reespondenter, som er stoppet med at ryge inden for

de sidste 12 mdr.+ ryger på tidspunktet for undersøgelse

30-59 år

≥60 år

I bilagsfigur 2.3 er rygestopraten fordelt på uddannelsesniveauer præsenteret. Fra 1998 til 2004

stiger rygestopraten blandt rygere med videregående uddannelse fra 5 % til 12 % og falder en

smule i årene 2005-2006 og 2010, i 2016-2017 er raten 10 %. Blandt rygere med gymnasial/er-

hvervsfaglig uddannelse er rygestopraten højest i 1999 (12 %), herefter er raten forholdsvis stabil

omkring 8 % i årene 2000-2007 og 2010. I 2016 stiger raten til 10 %. Blandt rygere med grundsko-

leuddannelse er rygestopraten forholdsvis stabil 1998-2005 og ligger mellem 4 % og 8 %. Der er

en tendens til en højere rygestoprate blandt personer med højere uddannelsesniveau, dog er ra-

terne for de forskellige uddannelsesniveauer overlappende i flere år.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Bilagsfigur 2.3:

Rygestoprate 1998-2017, fordelt på uddannelsesniveau

Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008, 2009, 2011-2015

Grundskole

% af reespondenter, som er stoppet med at ryge inden for

de sidste 12 mdr.+ ryger på tidspunktet for undersøgelse

Gymnasial/erhvervsfaglig

Videregående

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Bilag 3:

Succesrate, opdelt på sociodemografiske karakteristika

Data er ikke tilgængeligt før år 2002 og ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2011-2015. Dertil er

der forholdsvis få respondenter, som har haft succes med rygestop hvert år. Udsving fra år til år

må fortolkes med forsigtighed.

Succesraten for rygestop blandt mænd og kvinder følger den generelle tendens, og raten er stort

set ens for mænd og kvinder, på nær år 2010, hvor raten er en smule højere blandt mænd end

blandt kvinder (bilagsfigur 3.1).

Bilagsfigur 3.1:

Succesrate 2002-2017, fordelt på køn

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2011-2015

Mænd

Kvinder

% af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de

sidste 12 mdr. + rygere på tidspunktet for undersøgelsen, som

har forsøgt at stoppe med at ryge inden for de sidste 12 mdr.

Succesraten for rygestop fordelt på aldersgrupper er illustreret i bilagsfigur 3.2. Raten er en smule

højere for den ældste aldersgruppe i perioden 2002-2004, men falder efterfølgende mere end for

de resterende aldersgrupper. Fra år 2016 til 2017 stiger raten for de 30-59-årige, mens raten afta-

ger for de øvrige aldersgrupper.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Bilagsfigur 3.2:

Succesrate 2002-2017, fordelt på aldersgruppe

Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009, 2011-2015

15-29 år

% af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de

sidste 12 mdr. + rygere på tidspunktet for undersøgelsen, som

har forsøgt at stoppe med at ryge inden for de sidste 12 mdr.

30-59 år

≥60 år

Overordnet set er succesraten for rygestop højest blandt personer med en videregående uddan-

nelse gennem hele perioden. Denne tendens ses dog ikke tydeligt for årene 2010 og 2016 (bilags-

figur 3.3). Man må dog være opmærksom på, at disse resultater er behæftet med en vis usikker-

hed grundet de relativt få respondenter i de enkelte grupper.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Bilagsfigur 3.3:

Succesrate 2002-2017, fordelt på uddannelsesniveau

Data er ikke tilgængelig for år 2007-2009, 2011-2015

Grundskole

% af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de

sidste 12 mdr. + rygere på tidspunktet for undersøgelsen, som

har forsøgt at stoppe med at ryge inden for de sidste 12 mdr.

Gymnasial/erhvervsfaglig

Videregående

2002

2003

2004

2005

2006

2010

2016

2017

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Bilag 4:

Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen blandt storry-

gere

Andelen af storrygere, som giver for tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen, er faldet fra 20 %

i 2016 til 16 % i 2017 (bilagsfigur 4.1). Der er dog forholdsvis få respondenter, hvorfor dette fald

skal fortolkes med forsigtighed.

Bilagsfigur 4.1:

Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen 2016-2017,

blandt storrygere (≥15 cigaret-

ter/dag)

20%

16%

2016

2017

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Bilag 5:

Anvendelse af e-cigaretter, opdelt på sociodemografiske karakteristika

Der er forholdsvis få respondenter, som anvender e-cigaretter. Udsving og forskelle mellem socio-

demografiske karakteristika må fortolkes med forsigtighed, da der kan være tale om tilfældigheder.

Der ses overordnet ingen væsentligste kønsforskelle i anvendelse af e-cigaretter (bilagsfigur 5.1).

Bilagsfigur 5.1:

E-cigaretbrugere, 2009-2017, fordelt på køn

Mænd

Kvinder

% af respondenter

Andelen som anvender e-cigaretter er lidt større blandt de 30-59-årige end blandt de øvrige alders-

grupper (bilagsfigur 5.2). Der er tale om meget små forskelle.

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Bilagsfigur 5.2:

E-cigaretbrugere, 2010-2017, fordelt på aldersgrupper

15-29 år

30-59 år

≥60 år

% af respondenter

Andelen, som anvender e-cigaretter, er størst blandt respondenter med grundskoleuddannelse,

mens den mindste andel ses blandt respondenter med videregående uddannelse (bilagsfigur 5.3).

Der er dog tale om meget små forskelle.

Figur bilagsfigur 5.3:

E-cigaretbrugere, 2009-2017, fordelt på aldersgrupper

Data er ikke tilgængelig for år 2012 og 2013

Grundskole

Gymnasial/erhvervsfaglig

Videregående

% af respondenter

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Bilag 6:

Anvendelse af røgfri tobak, opdelt på sociodemografiske

karakteristika

Data er ikke tilgængeligt før år 1999, for år 2002 og i perioden 2007-2009. Udsving og forskelle

mellem sociodemografiske karakteristika må fortolkes med forsigtighed, da der er forholdsvis få

respondenter som anvender røgfri tobak.

I samtlige år fra 1999 til 2017 er der en større andel blandt mænd end kvinder som anvender røgfri

tobak (bilagsfigur 6.1). Der er dog tale om meget små forskelle.

Bilagsfigur 6.1:

Andel respondenter, som anvender røgfri tobak, 1999-2017, fordelt på køn

Data er ikke tilgængeligt for år 2002 og 2007-2009

Mænd

Kvinder

pct. af respondenter

Fra 1999 til 2006 er andelen, som anvender røgfri tobak større blandt den ældste aldersgruppe

end blandt de øvrige aldersgrupper. Det modsatte er tilfældet fra 2010 til 2017 hvor andelen, som

anvender røgfri tobak er størst blandt de yngste respondenter (bilagsfigur 6.2).

L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, til sundheds- og ældreministeren

DANSKERNES RYGEVANER

Bilagsfigur 6.2:

Andel respondenter som anvender røgfri tobak, 1999-2017, fordelt på aldersgrupper

Data er ikke tilgængeligt for år 2002 og 2007-2009

15-29 år

30-59 år

≥60 år

% af respondenter