Sundhedsudvalget 2020-21
L 61
Offentligt
2280256_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMRAL
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1450116
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 38 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 38:
”Portugals
regering har i forbindelse med TRIS-notifikationen (Technical Regulations
I for atio Syste ) påpeget at ”… Hvis edle sstaterne
i henhold til artikel 34 i
TEUF vedtager lovgivning, der er i strid med princippet om varernes frie bevægelig-
hed - et af EU's grundlæggende principper/søjler - dvs. skaber hindringer for samhan-
delen mellem medlemsstater, skal de dokumentere, at deres regulering respekterer
proportio alitetspri ippet”. Mi istere edes redegøre for, hvorvidt for uddet od
synlig anbringelse af tobaksvarer er proportionelt i lyset af et brud på princippet om
varernes frie bevægelighed? Ministeren bedes i den forbindelse også tage højde for
forskellen mellem de forskellige produkters skadevirkning.”
Svar:
Tobakslovforslaget udmønter den brede politiske aftale om en handleplan mod børn
og unges rygning, som blev indgået den 18. december 2019 mellem regeringen (Soci-
aldemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti og Alternativet. Aftalen indeholder en bred vifte af initiativer,
herunder forslag om forbud mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer,
rettet mod at stoppe og forebygge børn og unges rygning og nikotinafhængighed, og
aftalen gennemfører en række af de initiativer, som patientforeninger og fagfolk har
efterspurgt i flere år.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer i overensstemmelse med lovforslagets be-
mærkninger, at et forslag om et forbud mod synlig fremvisning og anbringelse på
salgssteder for tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter vil
være et relevant og effektivt værktøj til at sikre, at færre børn og unge fremadrettet
ryger eller begynder at anvende andre produkter med nikotin samt udsættes for to-
baksudstillinger (reklame). Det vurderes, at tiltaget er proportionalt i forhold til opnå-
elsen af formålet med foranstaltningen, og at der ved at lade alle produkter være om-
fattet af kravet sikres en systematisk og sammenhængende løsning. Det skal desuden
bemærkes, at flere EU-lande har indført regler om, at tobaksvarer skal være skjulte.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maria Ramskov Larsen