Sundhedsudvalget 2020-21
L 61
Offentligt
2280234_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMRAL
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1450079
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 33 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 33:
”Hvordan
forholder regeringen sig til, at Grækenland
i sin udførlige udtalelse
be-
mærker, at den kommende lov er i strid med Direktiv 2014/40/EU, idet loven er upro-
portional og diskriminerer voksne rygere ved at hindre dem information om røgfri to-
baksprodukter, som potentielt er mindre skadelige end cigaretter?”
Svar:
Regeringen er ikke enig i, at det er i strid med tobaksvaredirektivet, at nye kategorier
af tobaksvarer omfattes af udstillingsforbuddet for tobaksvarer på lige fod med de
øvrige tobaksvarer.
Det er muligt for forhandlerne at stille en liste med neutrale oplysninger om produk-
terne til rådighed for forbrugerne. På listen kan angives mærkenavn, variantnavn, an-
tal, vægt og volumen og pris. På fysiske udsalgssteder kan den neutrale liste fremvi-
ses efter anmodning fra køber eller opsættes ved en ekspedientbetjent salgskasse.
Kunderne vil således kunne orientere sig i denne liste.
Der diskrimeres ikke mellem de forskellige tobaksprodukter, så nye kategorier af to-
baksvarer må også fortsat være en del af sortimentet og fremgå af listen. Danmark er
derfor ikke enig i vurderingen af, at cigaretter med den foreslåede løsning bliver pro-
moveret på bekostning af nye kategorier af tobaksvarer. Alle typer af tobaksvarer vil
med forslaget blive omfattet af kravet om, at tobaksvarer skal være skjulte mellem
køb. Eneste undtagelse vil være for piber, pibetobak og cigarer i fysiske butikker, der
er specialiseret i salg af disse produkter
på alle andre salgssteder skal disse produk-
ter også være skjulte.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maria Ramskov Larsen