Sundhedsudvalget 2020-21
L 61
Offentligt
2281609_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1435426
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 16:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 19/10-20 fra Tobaksproducenterne og
Philip Morris, jf. L 61 - bilag 3.”
Svar:
I henvendelsen fra Tobaksproducenterne og Philip Morris gives udtryk for, at der er
brug for yderligere tid til at omstille produktionen som følge af forslaget om standar-
diserede tobakspakker, end der lægges op til med tobakslovforslaget. Det anføres, at
en produktionsomstilling i industrien af denne karakter kræver normalt minimum 9
måneder at gennemføre fra udstedelse af de relevante regler.
Med tobakslovforslaget foreslås det, at den, der markedsfører tobaksvarer her i lan-
det, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardise-
ret udformning. Det gælder dog ikke cigarer, pibetobak og piber. Forslaget er en ud-
møntning af den brede politiske aftale om en handleplan mod børn og unges rygning,
som blev indgået den 18. december 2019 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og
Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti og Alternativet. Aftalen indeholder en bred vifte af initiativer, herunder for-
slag om standardiseret indpakning, rettet mod at stoppe og forebygge børn og unges
rygning og nikotinafhængighed, og aftalen gennemfører en række af de initiativer,
som patientforeninger og fagfolk har efterspurgt i flere år.
Tobakslovforslaget udmønter bl.a. det aftalte standardiseringskrav og har været
sendt i høring i perioden fra den 24. januar 2020 til den 21. februar 2020 med henblik
på, at standardiseringskravet oprindeligt skulle træde i kraft den 1. januar 2021.
Herudover skal standardiseringskravet udmøntes nærmere ved regler fastsat ved be-
kendtgørelser. For at give producenter så god tid som muligt til at kunne begynde at
indrette sig på reglerne, har bekendtgørelserne været sendt i høring i perioden fra
den 14. september 2020 til den 12. oktober 2020 under forudsætning af, at lovforsla-
get bliver vedtaget i Folketinget. Bekendtgørelserne vil blive udsendt snarest muligt,
så producenterne på forhånd kan begynde at indrette sig på reglerne.
I det fremsatte lovforslag er foreslået, at reglerne om standardisering af tobaksvarer
træder i kraft den 1. april 2021, hvorefter det ikke vil være lovligt at fremstille tobaks-
varer og urtebaserede rygeprodukter uden standardiseret pakning til det danske mar-
ked. Samtidig foreslås en overgangsordning, hvorefter det vil være lovligt at markeds-
føre lagervarer fremstillet før 1. april 2021 frem til den 1. april 2022.
L 61 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/10-20 fra Tobaksproducenterne og Philip Morris, til sundheds- og ældreministeren
Producenterne har således haft kendskab til standardiseringskravet siden indgåelse af
den politiske aftale og mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere på lov-
forslaget og udmøntningen af reglerne ved bekendtgørelserne
uanset at loven først
forventes vedtaget sidst på året, og bekendtgørelserne potentielt først formelt kan
udstedes kort før ikrafttræden.
Ud fra en samlet afvejning er jeg imidlertid indstillet på at imødekomme ønsket om at
give producenterne yderligere tid til at omstille deres produktionsapparat, idet det
dog fastholdes, at de gamle pakker skal være ude af butikkerne senest den 1. april
2022. Jeg har således til hensigt at fremsætte et ændringsforslag til tobakslovforsla-
get, hvorefter fristen for, hvornår det er lovligt at fremstille tobaksvarer og urtebase-
rede rygeprodukter uden standardiseret pakning til det danske marked rykkes fra den
1. april 2021 til den 1. juli 2021. At produktet er fremstillet vil sige, at det er færdigfa-
brikeret og klar til distribution.
Hermed gives producenterne yderligere tre måneder til at afslutte omstillingen af de-
res produktionsapparat. Desuden vil en ikrafttrædelsesdato den 1. juli 2021 falde
sammen med det planlagte kommende mærkningskrav på cigaretpakkerne, som føl-
ger af artikel 7 stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/904 om reduk-
tion af visse plastikprodukters miljøpåvirkning (engangsplastikdirektivet), hvor der al-
ligevel skal ske en ændring af pakkerne. Medlemsstaterne skal sikre, at det vedtagne
mærke påføres produkter, der markedsføres efter den 3. juli 2021.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye
Side 2