16. november 2020
J.nr. 2020 - 9839
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 32
–
Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, registre-
ringsafgiftsloven og forskellige andre love (Skærpet indsats mod vanvidskørsel og styr-
kelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 11. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at ændringen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, ude-
lukkende har den konsekvens, at de personbiler, der i dag har tilladelse til persontrans-
port, herunder transport af blod og organer, der befinder sig i kroppen på en donor, i
fremtiden også vil kunne transportere blod og organer adskilt fra en donor og stadig opnå
fritagelse for registreringsafgiften
–
altså, at forslaget i sin nuværende form ikke vil have
den konsekvens, at andre erhvervsdrivende, der lejlighedsvis transporterer blod og orga-
ner uden for kroppen, kan opnå fritagelse fra registreringsafgiften på deres personbiler.
Svar
Det kan bekræftes, at ændringen af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, alene med-
fører, at de personbiler, der i dag har tilladelse til persontransport, i fremtiden også vil
kunne transportere blod og organer adskilt fra en donor og fortsat være afgiftsfritaget.
Formålet med den foreslåede ændring er at ligestille transport af blod og organer i og
uden for en krop i en afgiftsmæssig sammenhæng og dermed muliggøre en mere hensigts-
mæssig udnyttelse af ressourcerne, idet transport af blod og organer fremover ikke nød-
vendigvis skal foregå i en ambulance, men fx også kan ske i en taxi, sygetransportbil eller
en OST-bil (bil til offentlig servicetrafik).
Lovforslaget vil således ikke medføre, at andre erhvervsdrivende, der lejlighedsvis trans-
porterer blod og organer uden for kroppen, kan opnå fritagelse for registreringsafgift af
deres personbil.
Side 2 af 2