Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det vil have, hvis den del af lovforslaget,
der omhandler indberetning af data til brug for den semiautomatiske værdifastsættelse af
køretøjer, først træder i kraft på den anden side af nytår f.eks. 1. marts eller 1. juni 2021?
Svar
Det kan indledningsvist oplyses, at det semiautomatiske værdifastsættelsessystem er under
udvikling i Skatteforvaltningen, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt nær-
mere at specificere de administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Det kan endvidere oplyses, at lovforslaget alene vedrører en bemyndigelse til, at skattemi-
nisteren senere kan udmønte indberetningspligten m.v. i en bekendtgørelse, når det semi-
automatiske værdifastsættelsessystem er færdigudviklet.
Det betyder, at selve indberetningspligten m.v. ikke træder i kraft den 1. januar 2021. Den
regel, der træder i kraft den 1. januar 2021, er alene en bemyndigelse til, at skatteministe-
ren senere kan udmønte indberetningspligten m.v. i en bekendtgørelse.
Den nærmere rækkevidde af indberetningspligten vil således først blive fastsat i en be-
kendtgørelse, når det semiautomatiske værdifastsættelsessystem er færdigudviklet, og alle
muligheder er afdækket. Bekendtgørelsen vil herefter blive sendt i offentlig høring. I den
forbindelse vil erhvervslivet få mulighed for at komme med bemærkninger, og Erhvervs-
styrelsens Område for Bedre Regulering vil tage nærmere stilling til de administrative
konsekvenser for erhvervslivet ved indberetningspligten.
Bekendtgørelsen vil, inden den sendes i offentlig høring, blive drøftet med partierne bag
Aftale om styrkelse af motorområdet fra juni 2020, der blev indgået mellem Regeringen
(Socialdemokratiet,), Venstre, Dansk Folke Parti, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Nye Borgerlige og Liberal
Alliance.
Side 2 af 2