L 222 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 222 Bilag 1
Offentligt

Dato:

22. april 2021

Kontor:

Strafferetskontoret

Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-

sing

Sagsnr.: 2019-731-0060

Dok.:

1925430

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

(Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler, udvidelse af politiklageordningen

og justering af ordningen med fartbøder til politiets personale i forbindelse

med udrykningskørsel som led i tjenesten)

I. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. marts 2021 til den 7. april

2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk Fakultet),

Aarhus Universitet (Juridisk Fakultet), Akademikerne, Amnesty Internatio-

nal, Copenhagen Business School (CBS LAW

–

Institut for Ledelse, Politik

og Filosofi), Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Tekniske

Universitet (DTU Diplom

–

Center for Diplomingeniøruddannelse), Dansk

Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet,

Den Danske Akkrediteringsfond, Den Danske Dommerforening, Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed, Det Kriminalpræventive Råd, Digitalise-

ringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Forenin-

gen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Fængselsfor-

bundet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Krimi-

nalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, Ingeniørforeningen IDA, Institut

for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL,

Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet),

Københavns Universitet (Retsmedicinsk Institut), Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politiforbundet, Politidirektørfor-

Side 1/9

L 222 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

eningen, PROSA, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Retspolitisk Forening, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige

byretter, Tilsynet med Efterretningstjenesterne Vestre Landsret og Østre

Landsret.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Datatilsynet, de rets-

medicinske institutter ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet

og Syddansk Universitet, Den Danske Dommerforening, Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolssty-

relsen, HK Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-

advokaten, samtlige byretter, Tilsynet med Efterretningstjenesterne,

Vestre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Dansk Arbejdsgiverforening, de retsmedicinske institutter ved Køben-

havns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, Digita-

liseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, KL, samtlige byretter, Rigsadvo-

katen, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Vestre Landsret og Østre

Landsret

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

2. Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler

Danske Advokater

hilser det velkomment, at der tages initiativ til at styrke

tilsynet med det tekniske bevismateriale. Danske Advokater finder en sæt-

ning på lovudkastets side 50 om, at Bevismiddeltilsynet forudsættes at være

”tilbageholdende

med at forholde sig til den del af politiets og anklagemyn-

dighedens behandling af tekniske beviser, som har baggrund i ressource-

mæssige spørgsmål”,

uklar og anbefaler, at den præciseres,

så det ikke risi-

Side 2/9

L 222 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

keres, at Bevismiddeltilsynets anbefalinger mister deres effekt med henvis-

ning til politiets og anklagemyndighedens ressourcer. Danske Advokater fo-

reslår endvidere, at Bevismiddeltilsynet får mulighed for at afgive en årlig

rapport, som offentliggøres, bl.a. med oplysning om afgivne anbefalinger,

og at der bør følges op på tilsynet, når det har været i drift i en periode.

Den Danske Dommerforening

finder det væsentligt at bemærke, at forsla-

get ikke berører domstolenes kompetence i vurderingen og behandlingen af

tekniske beviser. Dommerforeningen fastslår endvidere, at der ikke må

kunne stilles spørgsmål ved bevismateriale, der er grundlaget for domme og

kendelser, og finder det derfor anerkendelsesværdigt, at der etableres et ef-

fektivt tilsyn med anvendelsen af tekniske beviser i forbindelse med efter-

forskning og retsforfølgning i straffesager.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed

fremhæver et afsnit i lovudkastets

pkt. 2.1.3.4.1, hvoraf det fremgår, at Bevismiddeltilsynet forudsættes at

være tilbageholdende med at iværksætte tematiske tilsyn i de tilfælde, hvor

anklagemyndigheden har iværksat tematilsyn, og at anklagemyndigheden

forudsættes ikke at iværksætte tematilsyn eller lignende vedrørende tekniske

beviser uden at have afstemt dette med Bevismiddeltilsynet. Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed forstår afsnittet således, at anklagemyndig-

heden forudsættes at afstemme iværksættelse af tematilsyn mv. vedrørende

tekniske bevismidler med Bevismiddeltilsynet, og at Bevismiddeltilsynet

–

hvis en sådan afstemning foreligger

–

da vil skulle være tilbageholdende

med at iværksætte tematiske tilsyn, idet formålet er at undgå parallelle tilsyn

om samme emne. Den Uafhængige Politiklagemyndighed forstår endvidere

afsnittet således, at i undtagelsesvise tilfælde, hvor en sådan afstemning ikke

foreligger forud for anklagemyndighedens iværksættelse af et tematilsyn,

vil dette ikke være til hinder for, at Bevismiddeltilsynet iværksætter et te-

matisk tilsyn om samme emne. Den Uafhængige Politiklagemyndighed an-

fører endelig, at det ville indebære en unødig indskrænkning af Bevismid-

deltilsynets opgavevaretagelse, hvis tilsynet skulle være tilbageholdende

med at iværksætte tematiske tilsyn, uanset at anklagemyndigheden inden

iværksættelse af tematilsyn mv. ikke havde afstemt dette med Bevismiddel-

tilsynet.

Institut for Menneskerettigheder

støtter forslaget om at oprette et uaf-

hængigt organ, der skal føre tilsyn med politiets og anklagemyndighedens

behandling af tekniske beviser. Instituttet bemærker, at Politiets Efterret-

Side 3/9

L 222 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

ningstjeneste (PET) ikke blive omfattet af Bevismiddeltilsynets kompe-

tence. Instituttet har dog samtidig noteret sig, at det forudsættes med forsla-

get,

at materiale tilvejebragt i forbindelse med PET’s efterforskninger vil

være omfattet af tilsynets kompetence i det omfang, det overdrages til poli-

tikredsene som en del af konkrete straffesager, der behandles i politikred-

sene. Instituttet finder det væsentligt, at der følges op på den del af lovforsla-

get, der fastslår, at Bevismiddeltilsynets generelle anbefalinger til politiet

vil skulle indgå ved Politiets Efterretningstjenestes behandling af tekniske

beviser, i det omfang de måtte være relevante.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

er positive over for forslaget og

foreslår, at også Politiets Efterretningstjeneste og eksterne aktører, der ud-

fører undersøgelser eller udarbejder erklæringer til brug for politiets efter-

forskning, omfattes af tilsynets kompetence.

Retspolitisk Forening

er positiv over for forslaget. Efter foreningens op-

fattelse er et afgørende hensyn ved tilsynets virke gennemsigtighed for of-

fentligheden, hvorfor foreningen opfordrer til, at der stilles krav om maksi-

mal løbende åbenhed og offentlighed omkring tilsynets arbejde og resulta-

ter. Foreningen anbefaler i den forbindelse, at den foreslåede pligt for Poli-

tiklagemyndigheden og Bevismiddeltilsynet til hver at afgive en årlig beret-

ning suppleres, så myndighederne også skal offentliggøre meddelelser om

afgørelse i sager af principiel karakter eller af større omfang.

For så vidt angår den af Danske Advokater fremhævede sætning om res-

sourcemæssige spørgsmål bemærker Justitsministeriet, at sætningen rette-

lig omhandler rent ressourcemæssige spørgsmål, og at det i sætningen efter

kvalificeres, at Bevismiddeltilsynet eksempelvis vil skulle udvise tilbagehol-

denhed i forhold til at fremsætte anbefalinger, som alene kan adresseres ved

indkøb eller udvikling af et omkostningstungt IT-system. Justitsministeriet

er enig i, at tilsynets anbefalinger ikke bør miste deres effekt, men finder det

samtidig afgørende, at beslutninger om politisk prioritering af samfundets

ressourcer træffes af demokratisk valgte organer. Det er fortsat Justitsmi-

nisteriets opfattelse, at Bevismiddeltilsynet bør være tilbageholdende i rela-

tion til rent ressourcemæssige spørgsmål.

For så vidt angår spørgsmålet om årlige rapporter bemærkes det, at det

bl.a. følger af den foreslåede § 118 f, at Bevismiddeltilsynet afgiver en årlig

beretning til justitsministeren og Folketinget, og at beretningen offentliggø-

res. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at beretningen

Side 4/9

L 222 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

skal indeholde oplysninger om berørte temaer for det forgangne år samt om

de tilsynssager vedrørende myndighedernes håndtering af konstaterede fejl

ved behandlingen af tekniske beviser, som tilsynet har indledt og afsluttet.

Beretningen bør endvidere indeholde sammenfattende oplysninger om de

anbefalinger, som tilsynets virksomhed har afstedkommet.

For så vidt angår Den Danske Dommerforenings bemærkning om domsto-

lenes kompetence skal Justitsministeriet fastslå, at lovforlaget selvsagt ikke

berører domstolenes kompetence i vurderingen og behandlingen af tekniske

beviser. Bevismiddeltilsynets opgavevaretagelse i forbindelse med overvæ-

relse af retsmøder vil desuden i alle tilfælde skulle finde sted under retsfor-

mandens retsledelse. Tilsynets opgavevaretagelse vil derfor heller ikke have

indflydelse på rettens beslutninger, herunder om dørlukning, jf. retsplejelo-

vens §§ 29-29e, afskæring af dokumentation efter retsplejelovens § 871 eller

udelukkelse af bevis, jf. retsplejelovens § 150.

Justitsministeriet kan tilslutte sig Den Uafhængige Politiklagemyndigheds

forståelse af det fremhævede afsnit i lovudkastets pkt. 2.1.3.4.1. Formålet

med forudsætningen om, at Bevismiddeltilsynet vil skulle være tilbagehol-

dende med at indlede tematiske tilsyn om noget, som anklagemyndigheden

allerede har indledt et tematilsyn vedrørende, er først og fremmest at undgå

parallelle tilsynsaktiviteter om samme emne og deraf følgende ressource-

spild. Det forudsættes i sagens natur, at anklagemyndigheden i overens-

stemmelse med bemærkningerne til lovudkastet vil afstemme med Bevismid-

deltilsynet, hvis det planlægges at iværksætte et tematilsyn vedrørende tek-

niske beviser. Efter Justitsministeriets opfattelse er det afgørende, at Bevis-

middeltilsynet er uafhængigt, og anklagemyndigheden vil ikke ensidigt

kunne afskære Bevismiddeltilsynet fra at iværksætte et tematisk tilsyn ved

selv at iværksætte et tematilsyn om samme emne.

For så vidt angår Institut for Menneskerettigheders og Danske Advokaters

bemærkning om opfølgning på den foreslåede ordning bemærkes det, at

Justitsministeriet løbende vil følge Bevismiddeltilsynets arbejde og anbefa-

linger.

For så vidt angår Landsforeningen af Forsvarsadvokaters forslag om at ud-

vide Bevismiddeltilsynets kompetence til også at omfatte den behandling af

tekniske beviser, der foregår hos Politiets Efterretningstjeneste, kan Justits-

ministeriet henvise til lovudkastets afsnit 2.1.3.2. Heraf fremgår det bl.a., at

Side 5/9

L 222 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

et tilsyn af den foreslåede karakter med PET’s behandling af tekniske bevi-

ser vil kunne kompromittere PET’s arbejde med at forebygge, efterforske og

modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, men at til-

synets generelle anbefalinger til politiet vil skulle indgå ved PET’s behand-

ling af tekniske beviser, i det omfang de måtte være relevante.

For så vidt angår ønsket om at udvide Bevismiddeltilsynets kompetence til

også at omfatte den behandling af tekniske beviser, der foregår hos eksterne

aktører, kan Justitsministeriet tilsvarende henvise til lovudkastets afsnit

2.1.3.2. Det fremgår heraf bl.a., at den valgte afgrænsning bl.a. skal ses i

sammenhæng med, at eksterne aktører alene forholder sig til det materiale,

som de får til behandling. Der er således tale om en afgrænset behandling,

der finder sted på vegne af de retshåndhævende myndigheder, og hvor eks-

terne aktører ikke har mulighed for at tage sagens øvrige omstændigheder i

betragtning. Det bemærkes dog, at det i lovudkastet fejlagtigt fremgik, at

bilinspektører er eksterne parter.

Justitsministeriet er enig i det af Retspolitisk Forening anførte om, at Bevis-

middeltilsynet skal være med til at skabe åbenhed. Ministeriet henviser i den

forbindelse til, at Bevismiddeltilsynet og Politiklagemyndighedens pligt til

at afgive en årlig beretning forudsættes suppleret med information til offent-

ligheden om myndighedernes arbejde bl.a. ved, at myndighederne har egen

hjemmeside, hvor oplysninger om klager over og straffesager mod polititje-

nestemænd samt tilsynsarbejdet samles.

3. Udvidelse af politiklageordningen

Den Uafhængige Politiklagemyndighed

anfører, at det bør overvejes at

tilføje ordene ”og strafforfølgning” efter ”retshåndhævelse”

i den foreslåede

ændring af retsplejelovens § 1020, 1. pkt., således at ordlyden kommer til at

svare til den foreslåede ordlyd af bestemmelsen i 1019, stk. 1.

HK Stat

kan tilslutte sig forslaget. HK Stat er således enig i, at der ikke

–

som det er tilfældet i dag

–

bør være forskel på, om den person, der klages

over, er politiuddannet, civilt ansat i politiet eller ansat ved anklagemyndig-

heden, og at det derfor er hensigtsmæssigt med en forenkling og ensretning

af det nuværende klagesystem, således at civilt ansatte sidestilles med poli-

tiansatte.

Side 6/9

L 222 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at Den Uafhængige

Politiklagemyndigheds kompetence foreslås udvidet.

Justitsministeriet har noteret sig, at HK Stat og Institut for Menneskeret-

tigheder kan tilslutte sig forslaget. Justitsministeriet bemærker herudover,

at lovforslaget på dette punkt har til hensigt at udvide politiklagemyndighe-

dens kompetence til også at omfatte andet personale i politiet og anklage-

myndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der re-

laterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning. Justitsministeriet kan

derfor tilslutte sig Den Uafhængige Politiklagemyndigheds bemærkning og

har revideret lovforslaget i overensstemmelse hermed.

4. Justering af ordningen med fartbøder til politiets personale i forbin-

delse med udrykningskørsel som led i tjenesten

Politiforbundet

imødeser en justering af ordningen med fartbøder til poli-

tiets personale i forbindelse med udrykningskørsel som led i tjenesten. Po-

litiforbundet kan også tilslutte sig, at det som udgangspunkt vedrører de sta-

tionære ATK-målere (stærekasser).

Politiforbundet anfører dog, at forbundet og Rigspolitiet i 2018 afleverede

en række anbefalinger til Justitsministeriet om ændringer i cirkulæret for

udrykningskørsel. Politiforbundet anfører, at der ikke er sket fremdrift i sa-

gen, og at der fortsat hersker stor juridisk usikkerhed om brugen af udryk-

ningskørsel. Efter Politiforbundets opfattelse bør der ses på en tilsvarende

formodningsregel med tilhørende stikprøvevise kontroller i relation til ud-

rykningskørsel uden brug af udrykningssignaler, idet opgaveporteføljen for

politiet på en række områder, herunder færdselsområdet, narkoindsatsen og

observationstjenesten, ikke er sammenlignelige med de øvrige beredskaber,

idet udrykningssignaler i en række tilfælde ikke vil være hensigtsmæssige.

For at minimere det administrative arbejde bør reglerne således omfatte alle

typer udrykningskørsel samt gælde ved både stærekasser og bemandede

ATK-køretøjer.

Justitsministeriet har noteret sig, at Politiforbundet kan tilslutte sig den fo-

reslåede justering af ordningen med fartbøder til politiets personale i for-

bindelse med udrykningskørsel som led i tjenesten.

For så vidt angår det af Politiforbundet anførte om yderligere ændringer af

reglerne for udrykningskørsel kan Justitsministeriet tilslutte sig, at det er

Side 7/9

L 222 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

helt afgørende, at der findes afbalancerede regler, der sikrer klare rammer

for politiets udrykningskørsel. Det er derfor ikke tilfredsstillende, at der

endnu ikke er fulgt tilstrækkeligt op på Politiforbundets og Rigspolitiets an-

befalinger om ændringer i reglerne for politiets udrykningskørsel.

Justitsministeriet bemærker, at der for så vidt angår politiets udryknings-

kørsel uden brug af udrykningssignaler er behov for ændringer i admini-

strative regler, herunder i udrykningsbekendtgørelsen, hvilket falder uden

for rammerne af dette lovforslag. Justitsministeriet kan dog oplyse, at mini-

steriet er i dialog med Transportministeriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten

om at foretage de nødvendige ændringer i udrykningsbekendtgørelsen og

udrykningscirkulæret med henblik på at sikre klare og hensigtsmæssige

rammer for politiets udrykningskørsel. Justitsministeriet forventer så vidt

muligt at have de nødvendige ændringer af disse regler på plads inden som-

merferien.

5. Øvrige høringssvar

Datatilsynet

forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og rets-

håndhævelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling

af personoplysninger foranlediget af lovudkastet.

Justitsministeriet kan bekræfte, at de relevante databeskyttelsesretlige reg-

ler vil skulle iagttages i forbindelse med eventuel behandling af personop-

lysninger foranlediget af lovudkastet.

III. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, er der i

det fremsatte lovforslag navnlig foretaget følgende ændring:

Anklagere ved den lokale anklagemyndighed (der har tjenestested ved poli-

tikredsene) har hidtil være omfattet af politiets nuværende adgang til at fo-

retage notitsbehandling af adfærdsklagesager i medfør af retsplejelovens §

1019 k. Med lovforslaget får anklagemyndigheden samme adgang som po-

litiet til at foretage notitsbehandling af adfærdsklagesager vedrørende an-

satte i anklagemyndigheden. På den baggrund er det præciseret i lovbe-

mærkningerne, at notitsbehandling af adfærdsklager vedrørende anklagere i

Side 8/9

L 222 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

den lokale anklagemyndighed efter lovens ikrafttræden varetages af ankla-

gemyndigheden, der er ansættelsesmyndigheden, frem for af politiet. Bag-

grunden for ændringen er, at det findes mere hensigtsmæssigt, at notitsbe-

handlinger af adfærdsklager varetages af den ansattes ansættelsesmyndig-

hed frem for tjenestested. Det bemærkes i den forbindelse, at der således

ikke ændres på fremgangsmåden for notitsbehandling af adfærdsklagesager,

men at der alene er tale om en ændring i forhold til den udførende myndig-

hed for så vidt angår notitsbehandling af adfærdsklager vedrørende ankla-

gere ved den lokale anklagemyndighed. Ændringen indebærer, at politiet

varetager notitsbehandling af adfærdsklager vedrørende ansatte i politiet, og

anklagemyndigheden varetager notitsbehandling af adfærdsklagesager ved-

rørende ansatte i anklagemyndigheden, herunder anklagere ved den lokale

anklagemyndighed.

Herudover er der foretaget almindelige lovtekniske tilpasninger og præcise-

ringer.

Side 9/9