Spørgsmål nr. 55 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændrings-
forslag, der medfører, at rådgivning og støtte styrkes i forhold
til det fremsatte forslag, således at der sikres en bedre rådgiv-
ning og støtte end alene almindelig retshjælp ved repressalier og
trusler herom”
Svar:
1.
Det bemærkes, at whistleblowerdirektivet forpligter medlemsstaterne til
at sikre, at whistleblowere, alt efter hvad der er relevant, har adgang til støt-
teforanstaltninger, jf. direktivets artikel 20, stk. 1.
Der er med lovforslaget lagt op til at forpligte eksterne whistleblowerord-
ninger til at stille en række oplysninger om bl.a. indberetningsprocedure og
beskyttelsesbetingelser til rådighed for potentielle whistleblowere, jf. lov-
forslagets § 18, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Desuden vil arbejdsgivere,
der er omfattet af forpligtelsen til at etablere en intern whistleblowerordning,
blive pålagt en informationsforpligtelse, jf. lovforslagets § 13 og bemærk-
ningerne hertil.
Det bemærkes endelig, at der frem mod lovens ikrafttrædelse blive udarbej-
det generelt vejledningsmateriale rettet mod bl.a. potentielle whistleblowere
med det formål at imødekomme behovet for at skabe klarhed over lovforsla-
gets praktiske implikationer, herunder i forhold til repressalieforbuddet, mu-
ligheden for godtgørelse m.v.
Formålet med de nævnte informationsforpligtelser og vejledningsmateriale
er, at give potentielle whistleblowere således mulighed for at træffe en in-
formeret beslutning om, hvorvidt den pågældende vil foretage indberetning
til en whistleblowerordning eller offentliggørelse.
Regeringen finder på denne baggrund ikke anledning til at indføre yderli-
gere støtteforanstaltninger end dem, der følger af gældende ret, herunder
retshjælp og fri proces efter de almindelige regler herom. Regeringen kan
derfor ikke støtte ændringsforslaget.
Side 2/3