L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om henvendelsen af 18/5-21 fra FLSmidth A/S om, at større koncerner skal etablere decentrale whistleblowerordninger, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 213
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

L 213 - endeligt svar på spørgsmål 36

Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

19. maj 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe

Sagsnr.: 2021-0037-0119

Dok.:

1982610

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 36 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 36 vedrørende forslag til lov om

beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-

let til justitsministeren den 12. maj 2021.

Nick Hækkerup

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om henvendelsen af 18/5-21 fra FLSmidth A/S om, at større koncerner skal etablere decentrale whistleblowerordninger, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 36 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om beskyttelse af whistleblowere (L 213):

”Vil ministeren kommentere fællesbrev af 12/5-21 fra A.P. Møl-

ler - Mærsk A/S og en række andre danske virksomheder om

etablering af centrale whistleblowerordninger i store koncerner,

jf. L 213 - bilag 9?”

Svar:

A.P. Møller – Mærsk A/S og en række andre danske virksomheder har

ved brev af 12. maj 2021 henvendt sig til Folketingets Retsudvalg vedrø-

rende forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213).

I henvendelsen problematiserer virksomhederne, at lovforslaget lægger op

til, at store koncerner ikke gives mulighed for at etablere en fælles whist-

leblowerordning, men derimod forpligtes til at etablere whistleblowerord-

ninger for hvert større datterselskab (250 eller flere ansatte).

Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213) har bl.a. til for-

mål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1937 af

23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser

af EU-retten (whistleblowerdirektivet). Whistleblowerdirektivet forpligter

medlemsstaterne til at pålægge juridiske enheder i den offentlige og den pri-

vate sektor med 50 eller flere ansatte at etablere interne whistleblowerord-

ninger til indberetning af oplysninger om overtrædelser af EU-retten inden

for en lang række specifikke områder.

Det fremgår af direktivets artikel 8, stk. 1, at medlemsstaterne sikrer, at ju-

ridiske enheder i den private og offentlige sektor etablerer interne whist-

leblowerordninger og fastlægger procedurer for indberetning og opfølgning

på sådanne indberetninger.

Det fremgår endvidere af direktivets artikel 8, stk. 6, 1. pkt., at juridiske

enheder i den private sektor med 50-249 ansatte kan dele ressourcer med

hensyn til modtagelse af indberetninger og eventuelle undersøgelser, der

skal foretages. Muligheden for at dele ressourcer berører dog ikke sådanne

enheders forpligtelser til at bevare fortrolighed, give feedback og imødegå

indberettede overtrædelser, jf. artikel 8, stk. 6, 2. pkt. Muligheden for at

Side 2/4

L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om henvendelsen af 18/5-21 fra FLSmidth A/S om, at større koncerner skal etablere decentrale whistleblowerordninger, til justitsministeren

etablere en fælles indberetningskanal gælder såvel mellemstore virksomhe-

der uden tilknytning til hinanden som koncernforbundne mellemstore virk-

somheder.

Det bemærkes, at direktivet herudover giver mulighed for, at medlemssta-

terne kan give kommuner mulighed for at etablere en fælles intern whist-

leblowerordning, som kan deles mellem kommuner eller drives af en fælles

kommunal myndighed, jf. artikel 8, stk. 9, 3. pkt. Der henvises til lovforsla-

gets § 15 og bemærkningerne hertil.

For så vidt angår større private virksomheder med 250 eller ansatte eller

statslige og regionale arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte, indeholder

direktivet

ikke

tilsvarende muligheder for etablering af fælles whistleblo-

werordninger.

Justitsministeriet har i det fremsatte lovforslag i videst muligt omfang ud-

nyttet direktivets muligheder for at etablere fælles whistleblowerordninger

for virksomheder, jf. lovforslagets § 14.

Justitsministeriet har ved flere lejligheder – både alene og sammen med

Sverige og Finland – været i dialog med Europa-Kommissionen om forstå-

elsen af direktivets regler om interne whistleblowerordninger og mulighe-

den for at etablere fælles whistleblowerordninger for henholdsvis offentlige

myndigheder, herunder et departement og en eller flere underliggende sty-

relser, og private virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder.

I lyset af direktivets regler om specifikke undtagelser for så vidt angår virk-

somheder med mellem 50 og 249 ansatte og kommuner, er det Justitsmini-

steriets opfattelse, at direktivet må fortolkes således, at det udelukker, at

større private virksomheder med 250 eller ansatte eller statslige og regionale

arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte, kan etablere fælles whistleblower-

ordninger.

For så vidt angår baggrunden for direktivets udgangspunkt har Europa-

Kommissionen tilkendegivet, at let tilgængelighed (”easy accessibility”) og

nærhed (”proximity”) i forhold til enhedens arbejdstagere er afgørende for

at sikre effektiviteten i de interne whistleblowerordninger. Det er således på

den baggrund, at juridiske enheder – på nær mellemstore private virksom-

heder og kommuner – er forpligtet til at etablere hver sin interne whistleblo-

werordning.

Side 3/4

L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om henvendelsen af 18/5-21 fra FLSmidth A/S om, at større koncerner skal etablere decentrale whistleblowerordninger, til justitsministeren

Justitsministeriet er opmærksom på de udfordringer, som den manglende

mulighed for at etablere fælles whistleblowerordninger for bl.a. større virk-

somheder giver anledning til, og ministeriet vil bringe spørgsmålet op i for-

bindelse med eventuelle kommende ændringer af direktivet, ligesom mini-

steriet vil følge implementeringen i de øvrige EU-lande i forhold til dette

spørgsmål.

Side 4/4