L 205 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der betyder, at lovforslaget ikke går videre, end hvad der fremgår af direktiverne, i forhold til at gøre platforme ansvarlige i forhold til ophavsretten, til kulturministeren

Kulturudvalget 2020-21
L 205
Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

27. maj 2021

Folketingets Kulturudvalg har den 25. maj 2021, efter ønske fra Jens Rohde (KD),

stillet mig følgende spørgsmål, nr. 39 ad L 205, som jeg hermed besvarer.

Spørgsmål:

Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag, der betyder, at lovforslaget ikke

går videre, end hvad der fremgår af direktiverne i forhold til at gøre platforme

ansvarlige i forhold til ophavsretten, og at dette ansvar alene vedrører platformens

hovedformål, jf. L 205 - bilag 12?

Svar:

Bilag 12 angiver følgende:

"Det danske forslag går længere end direktivet ved at gøre platforme ansvarlige - ikke

kun for pressepublikationerne, men for værker, der indgår i publikationer - fx et

uklareret digt eller pigen, der optager sig selv på gaden og der strømmer musik ud fra en

butik. Det følger af direktivet og forhandlingerne herom, at man ikke kan kræve betaling

herfor. Det var helt afgørende for direktivets tilblivelse, at kun hovedformålet kan

belægges med betalingskrav. KD foreslår derfor, at den danske tilføjelse slettes, samt at

det gøres klart, at ophavsret kun vedrører platformens hovedformål."

Ændringsforslag

•I det under nr. 3 foreslåede § 29 a, stk. 1, 1. pkt. udgår ordene »og værker, der indgår

heri,«.

•I det under nr. 14 foreslåede § 52 c, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »udbyder af en

informationssamfundstjeneste«: », der spiller en central rolle på markedet for

onlineindhold ved at konkurrere med andre onlineindholdsdelingstjenester om det

samme publikum, og….«.

Til den foreslåede § 29 a:

Dok. nr. 21/03542-2

L 205 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der betyder, at lovforslaget ikke går videre, end hvad der fremgår af direktiverne, i forhold til at gøre platforme ansvarlige i forhold til ophavsretten, til kulturministeren

Det er korrekt, som angivet i bilag 12, at den foreslåede § 29 a går videre end direktivet.

Den foreslåede § 29 a indeholder imidlertid ikke en ny rettighed, men indeholder et

klareringsværktøj i form af en aftalelicens, således at der på en nem og ubureaukratisk

måde kan indgås en aftale mellem en tjeneste og alle de relevante rettighedshavere.

Såfremt ordene "og værker, der indgår heri" udgår af bestemmelsen, vil det indebære,

at fx journalisters rettigheder ikke vil være omfattet af aftalelicensbestemmelsen,

således at der ikke kan indgås en samlet aftale, som indeholder alle presseudgivere og

journalisters rettigheder. Såfremt tjenesten benytter journalistrettigheder uden, at

disse er omfattet af aftalelicensen, vil der således foreligge en krænkelse af

journalistens rettigheder.

For så vidt angår de rettigheder, som tildeles presseudgiver i den foreslåede § 69 a, så

går lovforslaget ikke videre end direktivet ift. værker, der indgår i pressepublikationer.

Lovforslaget skaber alene en ny ret ift. pressepublikationer. Se også den foreslåede § 69

a, stk. 3:

”Stk. 3. De i stk. 1 fastsatte rettigheder berører ikke rettigheder,

der er

indrømmet ophavsmænd og andre rettighedshavere med hensyn til de værker og

andre frembringelser, der indgår i en pressepublikation. Stk. 1 kan ikke

påberåbes over for ophavsmænd og andre rettighedshavere og kan ikke fratage

dem deres ret til at udnytte deres værker og andre frembringelser uafhængigt af

en pressepublikation, som de indgår i.”

Tilsvarende fremgår følgende af artikel 15, stk. 2, i DSM-direktivet:

”2.

De i stk. 1 fastsatte rettigheder berører på ingen måde rettigheder, der i

henhold til EU-retten er indrømmet ophavsmænd og andre rettighedshavere med

hensyn til de værker og andre frembringelser, der indgår i en pressepublikation.

De i stk. 1 fastsatte rettigheder kan ikke påberåbes over for disse ophavsmænd eller

andre rettighedshavere, og de kan navnlig ikke fratage dem deres ret til at udnytte

deres værker og andre frembringelser uafhængigt af den pressepublikation, som

de indgår i….”

I forhold til teknisk bistand til den foreslåede ændring, så er det foreslåede

ændringsforslag udformet korrekt.

Til den foreslåede § 52 c, stk. 1:

Den foreslåede § 52 c, stk. 1, om indholdsdelingstjenester angiver følgende

(Kulturministerens understregning):

”§ 52 c. Ved

udbyder af onlineindholdsdelingstjeneste forstås en udbyder af en

informationssamfundstjeneste, der har som hovedformål eller som et af sine

hovedformål at lagre og give almenheden adgang til en stor mængde værker eller

frembringelser, beskyttet efter §§ 65-71, som uploades af dens brugere, og som

den organiserer og promoverer med det formål at opnå direkte eller indirekte

profit.”

Side 2

Følgende er endvidere angivet i lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 14

((Kulturministerens understregning):

”Onlinetjenesten

skal have som hovedformål eller et af sine hovedformål at lagre

ophavsretligt beskyttet indhold og give brugere mulighed for at uploade og dele

en stor mængde af ophavsretligt beskyttet indhold, jf. betragtning nr. 62. Ved

fastlæggelsen af, om en tjeneste har denne type aktivitet som sit hovedformål, er

den faktiske brug af tjenesten afgørende og ikke tjenestens selverklærede formål.

Hensynet bag tjenestens aktiviteter skal være enten direkte eller indirekte at opnå

fortjeneste og med henblik på dette formål organisere, promovere, markedsføre

eller kategorisere indholdet med henblik på at tiltrække et større publikum.

Direkte og indirekte fortjeneste vil eksempelvis kunne bestå i

abonnementsordninger, reklamer, salg af data m.v.”

I lovforslaget lægges der således vægt på den faktiske brug af tjenesten, således at en

tjeneste ikke kan omgå bestemmelsen og unddrage sig sine forpligtelser ved at erklære

sig selv som noget andet end en indholdsdelingstjeneste, selvom den de facto er det.

Følgende fremgår endvidere af lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 14

((Kulturministerens understregning):

” Den foreslåede § 52 c, stk. 1, indeholder definitionen af en

onlineindholdsdelingstjeneste. Det er en konkret vurdering

om en onlineindholdstjenesten lagrer og giver adgang til

store mængder af beskyttet indhold. Vurderingen bør inklu

‐

dere elementer såsom: tjenestens publikum og antallet af

filer med ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades af

tjenestens brugere, jf. betragtning nr. 63. Det er en forudsæt

‐

ning, at en onlineindholdsdelingstjeneste, for at være omfat

‐

tet af § 52 c, skal spille en vigtig rolle på markedet for

onlineindhold ved at konkurrere med andre onlinetjenester

såsom online lyd- og videostreamingtjenester om det samme

publikum, jf. betragtning nr. 62.”

Det bemærkes i den forbindelse, at den danske oversættelse af direktivet - på linje med

det foreslåede ændringsforslag i spørgsmålet - angiver følgende i præambelbetragtning

nr. 62 (Kulturministerens understregning):

"Definitionen af en udbyder af onlineindholdsdelingstjenester fastlagt i dette

direktiv bør kun omfatte onlinetjenester, der spiller en vigtig rolle på markedet

for onlineindhold ved at konkurrere med andre onlineindholdsdelingstjenester

såsom online lyd- og videostreamingtjenester om det samme publikum."

I den engelsksprogede version af præambelbetragtning nr. 62 angives følgende

((Kulturministerens understregning):

Side 3

"The definition of an online contentsharing service provider laid down in this

Directive should target only online services that play an important role on the

online content market by competing with other online content services, such as

online audio and video streaming services, for the same audiences."

Der er således tale om en fejloversættelse i den danske version af direktivet, som ikke

er gentaget i lovforslaget. Den danske version af direktivet taler om at konkurrere med

andre onlineindholdsdelingstjenester (fx YouTube), mens den engelske version blot

taler om onlineindholdstjenester (fx Spotify).

Henset til, at lovforslaget og dertilhørende bemærkninger er på linje med det foreslåede

og således allerede indgår i lovforslaget, anser Kulturministeriet det ikke nødvendigt

med et ændringsforslag.

Nedenfor er der dog for god ordens skyld anført et ændringsforslag med det indhold,

som spørgeren beder om, idet der dog er medtaget den engelske version af

direktivteksten ved at benytte termen ”onlineindholdstjeneste” i stedet for

”onlineindholdsdelingstjeneste”. Den sidstnævnte term ville indsnævre bestemmelsens

anvendelsesområde.

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (L 205)

Af (…):

Til § 1

I den under

nr. 3

foreslåede

§ 29 a, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »og værker, der indgår

heri,«.

[Indskrænkning af virkeområde for aftalelicensbestemmelsen]

I det under

nr. 14

foreslåede

§ 52 c, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »udbyder af en

informationssamfundstjeneste,«: »der spiller en central rolle på markedet for

onlineindhold ved at konkurrere med andre onlineindholdstjenester om det

samme publikum, og«.

[Ændring af definition af onlineindholdsdelingstjeneste]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at værker, der indgår i pressepublikationer, ikke skal være omfattet af

aftalelicensen, således at denne alene dækker presseudgivernes rettigheder og ikke

Side 4

eventuelle relevante ophavsmænd til værker, som måtte indgå i

pressepublikationer.

Til nr. 2

Det foreslås, at definitionen af en onlineindholdsdelingstjeneste præciseres i

lovteksten ved at tilføje, at tjenesten skal spille en central rolle på markedet for

onlineindhold ved at konkurrere med andre onlineindholdstjenester om det samme

publikum. Tilsvarende fremgår af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen.

Joy Mogensen

Side 5