Kulturudvalget 2020-21
L 205
Offentligt
2399320_0001.png
Kulturudvalget 2020-21
L 205 - endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
20. maj 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 3. maj 2021, efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 15 ad L 205, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren redegøre for, hvorfor det er afgørende at gennemføre denne ændring af
ophavsretsloven nu, når ændringen ikke udspringer af et krav i de EUdirektiver, der
ligger til grund for de øvrige ændringer og henset til at der er fra forskellige sider
udtrykt bekymring for, at konsekvenserne af forslaget ikke er tilstrækkeligt undersøgt,
og ministeren har selv har tilkendegivet, at implementeringen af de to direktiver sker
over to omgange, og at derfor alligevel skal ske fornyet lovbehandling til efteråret, jf.
https://kum.dk/aktuelt/nyheder/todelttidsplan-for-implementering-af-
ophavsretsdirektiver?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges ind til direct injection og de to
økonomiers princip. Som redegjort for i pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger er der i SatCabII-direktivets art. 2, nr. 4, og art. 8 samt betragtning 20
og 21 en detaljeret regulering af dette spørgsmål i forskellige scenarier. Det er dette
direktivbaserede princip, som foreslås udvidet.
Forslaget om ændring af § 35 i ophavsretsloven har tæt tilknytning til gennemførsel af
SatCabII-direktivet, som har frist for implementering den 7. juni 2021. Forslaget om
ændring af § 35 er et sammenhængende forslag, hvor det ikke er lovteknisk
hensigtsmæssigt at udskyde enkeltelementer til en særskilt behandling. De resterende
dele af DSM-direktivet, der skal implementeres senere, har desuden ikke en
indholdsmæssig sammenhæng med § 35.
Følgende er angivet på side 6 i det kommenteret høringsnotat på baggrund af den
offentlige høring over lovforslaget:
Dok. nr. 21/02982-2
L 205 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm., om ministeren kan bekræfte, at Sat Cab II-direktivet omfatter § 35-ordningen og skal være implementeret senest den 7. juni 2021, til kulturministeren
"Kulturministeriet konstaterer, at der generelt er opbakning til lovforslaget,
hvilket særligt gælder for så vidt angår teknologineutralitet, level playing field
for alle aktører på internettet og i forbindelse med videredistribution af
ophavsretlig beskyttet indhold samt den direktivnære implementering af dele af
DSM-direktivet. Henset til, at både SatCabII-direktivet og DSM-direktivet skal
være gennemført i dansk ret seneste den 7. juni 2021, og de i lovforslaget
selvstændige forslag har tilknytning til de foreslåede bestemmelser, fastholder
Kulturministeriet det foreslåede lovforslag i sin helhed."
Formålet med det samlede forslag er at sikre teknologineutralitet, level playing field,
mulighed for aftalemæssige løsninger og et generelt princip om, at fx tech-giganter skal
bidrage til finansieringen af dansk indholdsproduktion på lige fod med danske aktører.
Forslaget om udvidelse af princippet om direct injection og de to økonomiers princip er
en vigtig del af dette.
Joy Mogensen
Side 2