L 205 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om kommentar til artiklen »Joy Mogensens nye tech-lov kan være på kant med EU's fortolkning af ophavsret« fra Altinget den 23. april 2021, til kulturministeren

Kulturudvalget 2020-21
L 205
Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

11. maj 2021

Folketingets Kulturudvalg har den 27. april 2021, efter ønske fra Rasmus Nordqvist

(SF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 12 (ad L 205), som jeg hermed besvarer.

Spørgsmål:

Vil ministeren kommentere artiklen ”Joy Mogensens nye tech-lov

kan være på kant

med EU's fortolkning af ophavsret” fra Altinget den 23. april 2021, herunder den

danske definition af link set i forhold til EU- reglerne?

Svar:

§ 69 a i den foreslåede ændring til ophavsretsloven gennemfører artikel 15 i DSM

direktivet, hvorved der etableres en ny enerettighed for udgivere af

pressepublikationer.

Artikel 15 i DSM-direktivet pålægger medlemsstaterne at indføre en eneret for udgivere

af pressepublikationer til at tillade eller forbyde, at udbydere af

informationssamfundstjenester anvender udgivernes pressepublikationer online

gennem eksemplarfremstilling eller tilrådighedsstillelse for almenheden.

I både direktivbestemmelsen og den foreslåede bestemmelse i lovforslaget indskrænkes

presseudgivernes beskyttelse af 1) individuelle brugeres private eller ikkekommercielle

anvendelse af pressepublikationer, 2) brug af hyperlinks og 3) anvendelsen af enkelte

ord eller meget korte uddrag af en pressepublikation.

Påstand om risiko for fejlimplementering

Professor Thomas Riis og lektor Sebastian Schwemer fra Center for Informations- og

Innovationsret på Københavns Universitet vurderer ifølge artiklen i Altinget fra den 23.

april 2021, at kulturministerens lovforslag kan indebære en risiko for

fejlimplementering af direktivet, idet lovforslaget ifølge disse indeholder en anden

fortolkning af hyperlinks end den, der kan udledes af EU-Domstolens retspraksis.

Dok. nr. 21/02880-2

L 205 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om kommentar til artiklen »Joy Mogensens nye tech-lov kan være på kant med EU's fortolkning af ophavsret« fra Altinget den 23. april 2021, til kulturministeren

Thomas Riis og Sebastian Schwemer finder, at EU-retspraksis, herunder senest

Domstolens dom af 9. marts 2021 (VG Bild-Kunst), ikke skelner mellem forskellige

typer af links.

Det er imidlertid Kulturministeriets opfattelse, at Thomas Riis og Sebastian Schwemer

ikke tager formålet med artikel 15 og den kontekst, hvori bestemmelsen er blevet til, i

betragtning. Ifølge artiklen er professor i ophavsret, Morten Rosenmeier, da også uenig

i Thomas Riis’ og Sebastian Schwemer’s synspunkter og støtter Kulturministeriets

opfattelse.

Indledningsvist bør man holde sig for øje, at EU-Domstolens retspraksis, herunder

afgørelsen i VG Bild-Kunst-sagen, ikke vedrører den direktivbestemte undtagelse for

hyperlinks i DSM-direktivet, men retspraksis efter Infosoc-direktivet fra 2001. EU-

Domstolen har således ikke haft lejlighed til at vurdere rækkevidden af undtagelsen i

DSM-direktivet om brug af hyperlinks, og det er derfor næppe retvisende udelukkende

at lægge vægt på Domstolens hidtidige retspraksis efter Infosoc-direktivet. De

pågældende afgørelser vedrører således noget andet end den foreslåede undtagelse for

hyperlinks og inddrager ikke hensynet til presseudgivernes beskyttelse eller formålet

med den pågældende nye eneret og undtagelserne hertil.

Bestemmelsens formål og undtagelsen om hyperlinks

Formålet med DSM-direktivets artikel 15 og den foreslåede § 69 a er beskrevet i

lovforslaget:

"Det bemærkes, at hensynet bag den foreslåede beskyttelse har været, at

udbydere af informationssamfundstjenesters anvendelse af

pressepublikationer ikke må undergrave de investeringer, som udgivere

af pressepublikationer foretager i forbindelse med produktion af indhold.

Hertil bemærkes, at dele af pressepublikationer også har opnået

økonomisk relevans, jf. betragtning nr. 58."

Det er også ud fra det bagvedliggende hensyn, at følgende er angivet i lovforslaget:

"Afgrænsningen vedrørende hyperlinks giver ikke adgang til at anvende

større dele af en pressepublikation end angivet i den foreslåede § 69 a,

stk. 2, nr. 3, ved udformning af et andet hyperlink end en URL, idet en

informationssamfundstjeneste ikke bør kunne omgå stk. 1, blot ved at

udforme beskyttede dele af en pressepublikation som et hyperlink."

I den forbindelse bemærkes det, at beskyttelsen for pressepublikationer, som oplistet i

artikel 15, stk. 1, 1. afsnit, udgør udgangspunktet, mens undtagelsen for hyperlinks,

som angivet i direktivets artikel 15, stk. 1, 3. afsnit, udgør en undtagelse til

beskyttelsen. Undtagelser skal i henhold til EU-domstolens praksis fortolkes

indskrænkende; dvs. såfremt der er tvivl om, hvorvidt en undtagelse finder anvendelse,

så skal man falde tilbage til udgangspunktet

–

i dette tilfælde den beskyttelse, som

tilkommer presseudgivere. Årsagen til, at undtagelser skal fortolkes indskrænkende, er

bl.a. at sikre, at bestemmelsens formål opnås.

Side 2

I EU-Kommissionens impact assessment (konsekvensanalyse) fra 2016 fremgår det, at

man ønsker at løse følgende problem:

“The shift from print to digital has enlarged the audience of press publications

but made the exploitation and enforcement of the rights in publications

increasingly difficult. In addition, publishers face difficulties as regards

compensation for uses under exceptions.”

Det anføres endvidere:

“The creation of a new category of rightholders (press publishers) would not

affect the scope of the exclusive rights granted to them, notably the rights of

making available to the public and of reproduction, which are harmonised under

current EU copyright rules. This means, in particular, that this intervention

would not change the legal status of hyperlinks in EU law as it follows from the

case-law of the CJEU according to which the "provision on a website of clickable

links to works freely available on another website" does not constitute a

Kommissionen henviser her med en fodnote til dommen i sag C-466/12 Svensson, der

vedrørte en internetside, der tilbød sine kunder lister med klikbare links til artikler, der

var udgivet på andre internetsider.

I lovforslaget angives følgende:

"I EU-domstolens afgørelser sag C466/12 Svensson og sag C-160/15 GS

Media benyttes begrebet "hyperlink" om et klikbart internetlink, der

dirigerer brugeren hen til et værk eller andre frembringelser på en anden

hjemmeside. I afgørelsen sag C348/13 Bestwater benyttes i stedet for

"hyperlink" begrebet "link" ved brug af framing, hvor indhold fra en

hjemmeside vises på en anden hjemmeside. Noget kunne således tale for,

at EU-Domstolens praksis således definerer et hyperlink som en reel

omdirigering til en anden hjemmeside, hvor der ikke benyttes framing

eller lignende former for links. Det er Kulturministeriets vurdering, at

der bør lægges vægt på hyperlinkets funktion frem for udformning."

Lovforslaget benytter således den samme forståelse af hyperlink, som der blev lagt til

grund ved udarbejdelse af den pågældende bestemmelse og dertilhørende undtagelse for

hyperlinks.

Hertil bemærkes, at Dr. Ole Jani, Partner og Rechtsanwalt i CWS-advokatfirma i

Tyskland og medforfatter til faglitteratur om ophavsret, ligeledes er nået frem til en

lignende konklusion i dennes rapport "Directive (EU) 2019/790 on copyrights and

related rights in the Digital Single Market -

An implementation guide to Article 15”.

Der vedlægges et memo udarbejdet af Dr. Ole Jani på baggrund af den seneste

afgørelse fra EU-domstolen (VG Bild-Kunst), som der også refereres til i artiklen i

Side 3

Altinget. Memoet redegør kort for forståelsen af hyperlinks og EU-domstolens praksis.

Se også nedenfor, hvor uddrag af memoet er gengivet.

Det er også ud fra de bagvedliggende hensyn (gennemførsel af bestemmelsens formål og

indskrænkende fortolkning af undtagelser), at følgende er angivet i lovforslaget:

"Afgrænsningen vedrørende hyperlinks giver ikke adgang til at anvende

større dele af en pressepublikation end angivet i den foreslåede § 69 a,

stk. 2, nr. 3, ved udformning af et andet hyperlink end en URL, idet en

informationssamfundstjeneste ikke bør kunne omgå stk. 1, blot ved at

udforme beskyttede dele af en pressepublikation som et hyperlink."

I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at følgende fremgår af betragtning 58 i

DSM-direktivet om indskrænkningen vedrørende enkelte ord eller meget korte uddrag:

”I betragtning af den massive aggregering og anvendelse af

pressepublikationer, som foretages af udbydere af

informationssamfundstjenester, er det vigtigt, at udelukkelsen af meget

korte uddrag fortolkes på en sådan måde, at det ikke påvirker

effektiviteten af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv.”

Undtagelserne til bestemmelsens udgangspunkt, som er beskyttelse af presseudgivere,

skal således ikke udhules af undtagelserne, der som nævnt efter EU-Domstolens faste

praksis skal fortolkes indskrænkende. Hyperlinks behandles således som noget, der

ikke er synderligt skadeligt for udgiverne

– på linje med gengivelsen af ”blotte fakta” i

medierne. Dette fremgår af præambelbetragtning nr. 57, som angiver følgende

vedrørende undtagelserne til beskyttelsen:

"De rettigheder, der tildeles udgivere af pressepublikationer, bør ikke omfatte

brug af hyperlinks. De bør heller ikke omfatte blotte fakta, der meddeles i

pressepublikationerne."

I artiklen i Altinget negligeres dermed formålet med bestemmelsen. Udgiverrettigheden

i DSM-direktivet er netop vedtaget for at løse et specifikt problem om udnyttelse af

indholdet af pressepublikationer. Dette overses, såfremt man udleder af EU-

Domstolens retspraksis efter Infosoc-direktivet, at ikke bare korte uddrag men også

hele artikler vil kunne vises af en informationssamfundstjeneste, når blot artiklen vises

ved hjælp af fx framing-teknologi. En sådan undtagelse vil udhule udgiverrettigheden,

og hensigten med at beskytte udgiverne som rettighedshavere forspildes. Det har med

andre ord formodningen mod sig, at undtagelsen vedrørende hyperlinks skal fortolkes

så bredt, at den i praksis berøver den rettighed, som den er en undtagelse til, for

ethvert indhold. Undtagelsen vedrører, som nævnt ovenfor, alene hyperlinks og ikke

alle former for links. Domstolens praksis kan benyttes til fortolkning af, hvad der udgør

et hyperlink modsat andre former for links - altså definitionen af begrebet. Men

domstolens afgørelser har vedrørt anden regulering end presseudgivernes ret og

undtagelsen for hyperlinks. Direktivbestemmelsen og den foreslåede bestemmelse i

Side 4

ophavsretsloven referer specifikt til et hyperlink og ikke links generelt. I den

forbindelse kan følgende fra vedlagte memo af Dr. Ole Jani fremhæves, hvor EU-

domstolens beskrivelse af forskellige former for links er kort opridset:

"This exception of acts of hyperlinking is in accordance with the case law established by

the CJEU who has decided in a series of judgments that the linking to works and other

subject matter that are

freely available

on another website does not constitute an act

of communication to the public within the meaning of Article 3 of Directive 2001/29/EC

(Svensson, Case C-466/12 [2014], ECLI:EU:C:2014:76;

BestWater,

Case C-348/13 [2014],

ECLI:EU:C:2014:2315,

GS Media,

Case C-160/15 [2016], ECLI:EU:C:2016:644 GS

Media). But the statutory exception does not go beyond what has been established by the

CJEU.

The Directive lacks a definition of the notion of hyperlinking. According to CJEU case

law, it must be given a uniform interpretation throughout the European Union. The

CJEU uses the term "hyperlinks" in

Svensson

(Case C-466/12 [2014],

ECLI:EU:C:2014:76) and in

GS Media

(Case C-160/15 [2016], ECLI:EU:C:2016:644). In

these judgements the CJEU has clarified that a hyperlink is a "clickable

Internet link"

which redirects users to a work or subject matter on another internet site. In

BestWater

(Case C-348/13 [2014], ECLI:EU:C:2014:2315) the CJEU does not use the term

"hyperlink". In

VG Bild-Kunst

the CJEU defines "framing" as a technique "which consists

in dividing a website page into several frames and posting within one of them, by means

of a clickable link or an embedded internet link (inline linking), an element coming from

another site in order to hide from the users of that site the original environment to which

that element belongs" (Case C-392/19 [2021], ECLI:EU:C:2021:181, paragraph 35). This

distinction made by the CJEU shows that a hyperlink within the meaning of CJEU case

law is a mere reference to a work or other subject matter on another website, which must

be clickable, and which does not hide from the user the original source of that content but

reveals that the link directs the user to an element which is initially made available to

the public on another website."

Som angivet ovenfor er det Kulturministeriets vurdering på baggrund af EU-

domstolens terminologi, Kommissionens brug af begrebet hyperlink i det

lovforberedende arbejde og ud fra formålet med bestemmelsen, at et hyperlink er "et

klikbart internetlink, der dirigerer brugeren hen til et værk eller andre frembringelser

på en anden hjemmeside" og

”der bør lægges vægt på hyperlinkets funktion frem for

udformning”.

Det er således det, som undtagelsen omfatter, mens andre former for links

som en informationssamfundstjeneste måtte bruge, ikke bør bruge beskyttet indhold fra

en artikel

–

uden aftale. Bestemmelsen i direktivet har således udtømmende gjort op

med, hvilke former for links, der skal være en undtagelse til hovedreglen om beskyttelse

af pressepublikationer. Tilbage står, at ethvert type af link, herunder framing, lovligt og

uden aftale

vil kunne indeholde ”meget korte uddrag” af en pressepublikation foruden –

som URL

–

at vise hen til den pågældende artikel på presseudgiverens hjemmeside.

Side 5

Direktivets undtagelse vedrørende hyperlinks er netop en undtagelse til

udgiverrettigheden og skal selvsagt ikke kunne anvendes til at omgå den nye rettigheds

formål. Det er i dette lys, at de pågældende bemærkninger i lovforslaget skal ses.

EU-domstolens praksis om linking

Som angivet ovenfor har EU-domstolens praksis

–

herunder den i artiklen i Altinget

fremhævede VG Bild-Kunst ikke vedrørt DSM direktivets art. 15 og undtagelsen for

hyperlinks. Sagerne har derimod behandlet spørgsmålet om, hvilket indhold der må

linkes til.

I direktivets præambelbetragtning nr. 57 angives følgende:

"Når der er tale om onlineanvendelser foretaget af udbydere af

informationssamfundstjenester, bør de rettigheder, som indrømmes

udgivere af pressepublikationer i henhold til dette direktiv, have samme

omfang som den i direktiv 2001/29/EF fastlagte ret til reproduktion og ret

til tilrådighedsstillelse for almenheden."

I den henseende er afgørelserne fra EU-domstolen relevante, da presseudgivernes nye

beskyttelse er den samme, som tidligere er givet til andre rettighedshavere.

Afgørelserne fra EU-domstolen har således vedrørt den beskyttelse, som nu gives til

presseudgivere i DSM-direktivets artikel 15, men - som angivet ovenfor - ikke

undtagelsen for hyperlinks i direktivets artikel 15, stk. 1, 3. afsnit.

Som angivet i vedlagte memo fra Dr. Ole Jani, indebærer den pågældende retspraksis

bl.a. at de hyperlinks, som en informationssamfundstjenester måtte benytte, ikke må

benytte elementer, som ikke er frit tilgængelige på internettet fx artikler bag en

betalingsmur og de pågældende links må ikke omgå restriktioner, som der måtte være

påført indhold på nettet. Henvisningen i præambelbetragtning nr. 57 til retten til

reproduktion indebærer også, at hvis der i forbindelse med brug af embedding eller

framing foretages eksemplarfremstilling (laves en kopi) af hele eller dele af en

pressepublikation samtidig med tilrådighedsstillelsen, så vil det reproducerede indhold

være i strid med eksemplarfremstillingsretten.

På baggrund af ovenstående er det Kulturministeriets vurdering, at lovforslaget ikke er

på kant med EU-retten, som angivet af professor Thomas Riis og lektor Sebastian

Schwemer. Kulturministeriets vurdering er, i lighed med professor i ophavsret Morten

Rosenmeier, at forslaget følger EU-retten. Lovforslaget er i overensstemmelse med

formålet med den pågældende bestemmelse

–

at skabe en ret for presseudgivere, når

tech-giganter m.v. benytter deres indhold og tager værdi væk fra deres artikler ved at

bruge indhold fra disse. Formålet med bestemmelsen er således at skabe en ramme for,

at presseudgivere og fx tech-giganter kan indgå aftale om brug af presseudgivernes

indhold.

Side 6

Joy Mogensen

Side 7