Kulturudvalget 2020-21
L 205
Offentligt
2373815_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
15. april 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 7, efter ønske fra Jens Rohde (UFG), stillet mig
følgende spørgsmål, nr. 1 ad L 205, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for hvem ´man´ er henset til, at uklarhed kan kompromittere
selve direktivet og de garantier, der under hensyn til blandt andet ytringsfriheden
eksplicit er givet om f.eks. ikke at beskatte links og gøre dem til genstand for en
forhandling, jf. ministerens i pressemeddelelse af 26. marts 2021 i forbindelse med
fremsættelse af lovforslag til implementering af EU-direktiv om ophavsret af 17. april
2019, hvoraf fremgår: "Vurderingen af links er en konkret vurdering. Man vil fortsat
kunne lave helt almindelige links til artikler. Altså links som leder fra én hjemmeside
til en anden. Hvis man udformer linket på en måde, så det indeholder dele af den
oprindelige artikel og tager værdi fra denne - og dermed gør det unødvendigt at klikke
sig ind på den oprindelige hjemmeside, kræver det en tilladelse og dermed betaling til
mediet´"
Svar:
Med lovforslaget foreslås indført en ny rettighed for udgivere af pressepublikationer i
forhold til informationssamfundstjenesters onlineanvendelse af disses indhold.
Bestemmelsen regulerer således tjenesters brug af presseudgiveres indhold. Den
regulerer ikke privatpersoners brug, da disse ikke er informationssamfundstjenester, og
de er ligeledes specifikt undtaget i bestemmelsen.
En anden undtagelse i forhold til denne nye ret er brug af hyperlinks. Efter den
foreslåede bestemmelse er der således mulighed for at benytte "helt almindelige links til
artikler. Altså links som leder fra én hjemmeside til en anden", som angivet i
pressemeddelelsen.
Dok. nr. 21/02254-2
L 205 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om uklarhed kan kompromittere selve direktivet og de garantier, der under hensyn til blandt andet ytringsfriheden eksplicit er givet om f.eks. ikke at beskatte links og gøre dem til genstand for en forhandling, til kulturministeren
"Man" i pressemeddelelsen af 26. marts 2021 i forbindelse med lovforslagets
fremsættelse skal forstås således, at en informationssamfundstjeneste kan benytte
almindelig links, da almindelig links ikke er beskyttet efter den foreslåede
bestemmelse. Bestemmelsen regulerer alene tjenesters brug af pressepublikationer,
mens fx privatpersoners brug ikke reguleres. Undtagelsen for brug af hyperlinks er
således alene relevant for informationssamfundstjenester.
Joy Mogensen
Side 2