Kulturudvalget 2020-21
L 205 Bilag 12
Offentligt
2401601_0001.png
Fra:
Jens Rohde
Sendt:
24. maj 2021 10:51
Til:
Birgitte Bergman <[email protected]>; Kasper Sand Kjær <[email protected]>; Søren
Søndergaard (EL) <[email protected]>; Pernille Vermund <[email protected]>; Lars Boje
Mathiesen <[email protected]>; Kim Valentin <[email protected]>; Jan E. Jørgensen <[email protected]>;
Mogens Jensen <[email protected]>; Charlotte Broman Mølbæk <[email protected]>
Cc:
Jette Christensen <[email protected]>; Joy Mogensen <[email protected]>
Emne:
L205
Kære kultur- og medieordførere
Jeg er en anelse bekymret for, om vi har den rette balance og klarhed i Lov 205, der som udgangspunkt er
ganske glimrende. Jeg vil gerne på forhånd understrege, at jeg/KD støtter loven, da den er nødvendig og i
mange år har været savnet, men for såvel ophavsrettighedshavernes som for udbydernes skyld og til de
fremtidige afgørelser i nævnet, vil jeg gerne komme med nogle betragtninger samt ændringsforslag til
L205, som jeg vil bede jer overveje, om I ønsker at gå med på.
Jeg har både i mit private virke som KODA og GRAMEX forhandler på radiostationers vegne som på politisk
side oplevet, at der er uklarhed over lovenes rækkevidde og bestemmelser. Det betyder, at man (lige som
med blankbåndsafgiften) sidder og diskuterer to forskellige virkeligheder, hvilket gør det umuligt at nå frem
til den konkrete forhandling om det egentligt. Derved bruger man ufatteligt mange spildtimer, og der
kommer aldrig et resultat ud af forhandlingerne.
KD har derfor det ønske, at der i de indledende bemærkninger til lovforslaget, fremgår samme
bemærkninger som i direktivet. Det er de såkaldte recitaler. Herudover har vi nogle ændringsforslag, hvor vi
introducerer en sondring mellem aktiv og passiv indirekte brug. Det kan lyde som en selvmodsigelse, men
det skulle gerne fremgå af nedenstående tekst, hvad jeg mener.
Vores forslag til indledende er som følger:
EU’s direktiver vedrøre de ophavsret og eslægtede rettigheder, idrager til det i dre arkeds
funktion, giver et højt niveau af beskyttelse for rettighedshavere, letter processen for clearing af
rettigheder og danner en ramme for udnyttelsen af de værker og andre frembringelser, som er
beskyttet af disse rettigheder. Denne harmoniserede retlige ramme bidrager til et velfungerende
indre marked og fremmer innovation, kreativitet, investeringer og produktion af nyt indhold, også i
det digitale miljø, med henblik på at undgå fragmentering af det indre marked. Den beskyttelse,
som den retlige ramme giver, bidrager også til Unionens mål om at respektere og fremme kulturel
mangfoldighed og samtidig fremhæve den fælles europæiske kulturarv.
Den hurtige teknologiske udvikling fortsætter med at ændre den måde, hvorpå værker og andre
frembringelser skabes, produceres, distribueres og udnyttes. Der dukker hele tiden nye
forretningsmodeller og nye aktører op. Den relevante lovgivning skal være fremtidssikret for ikke at
begrænse den teknologiske udvikling. De mål og principper, der er fastlagt i Unionens ophavsretlige
rammer, er fortsat velfunderede. Der er imidlertid fortsat retsusikkerhed for både rettighedshavere
og brugere med hensyn til visse anvendelser af værker og andre frembringelser i det digitale miljø,
herunder grænseoverskridende anvendelser.
De artikel til artikel 15 specifikke betragtninger:
(recital54) En fri og pluralistisk presse er afgørende for at sikre god journalistik og borgernes adgang
til oplysninger. Den yder et grundlæggende bidrag til den offentlige debat og et velfungerende
 L 205 - 2020-21 - Bilag 12: Mail af 24/5-21 fra Jens Rohde (KD) til kultur- og medieordførerne vedr. forslag til ændringsforslag til lovforslaget
demokratisk samfund. Den brede adgang til pressepublikationer på nettet har givet anledning til
fremkomsten af nye onlinetjenester såsom nyhedsaggregatorer eller medieovervågningstjenester,
for hvilke genanvendelsen af pressepublikationer udgør en vigtig del af deres forretningsmodel og
en indtægtskilde. Udgivere af pressepublikationer står over for problemer med at give udbydere af
disse slags tjenester licens til onlineanvendelse af deres publikationer, hvilket gør det vanskeligere
for dem at tjene deres investeringer ind igen. Manglende anerkendelse af udgivere af pressepubli
kationer som rettighedshavere medfører ofte, at udstedelsen af licenser og håndhævelsen af
rettigheder til pressepublikationer i forbindelse med udbydere af informationssamfundstjenesters
onlineanvendelse heraf er kompleks og ineffektiv i det digitale miljø
(Recital55) Udgiveres organisatoriske og finansielle bidrag til produktionen af pressepublikationer
bør anerkendes og støttes yderligere for at sikre bæredygtighed inden for udgivelsesvirksomhed og
dermed fremme tilgængeligheden af pålidelige oplysninger. Det er derfor nødvendigt med en
harmoniseret retsbeskyttelse på EU-plan af pressepubli kationer for så vidt angår udbydere af
informationssamfundstjenesters onlinebrug heraf, uden at dette berører de eksisterende regler om
ophavsret i EU-retten, der finder anvendelse på individuelle brugeres private eller
ikkekommercielle anvendelser af pressepublikationer, herunder når sådanne brugere deler
pressepublikationer online. En sådan beskyttelse bør effektivt garanteres ved, at der i EU-ret i
forbindelse med ophavsret indføres rettigheder til reproduktion og tilrådighedsstillelse for
almenheden af pressepublikationer fra udgivere, der er etableret i en medlemsstat, i forbindelse
med onlineanvendelse foretaget af udbydere af informationssamfunds tjenester
(Recital 58) Udbydere af informationssamfundstjenesters anvendelse af pressepublikationer kan
bestå i anvendelse af hele publikationer eller artikler, men også af dele af pressepublikationer.
Sådanne anvendelser af dele af pressepublikationer har også opnået økonomisk relevans. Samtidig
må udbydere af informationssamfundstjenesters anvendelse af enkelte ord eller meget korte
uddrag af pressepublikationer ikke undergrave de investeringer, som udgivere af
pressepublikationer foretager i forbindelse med produktion af indhold. Det er derfor
hensigtsmæssigt at bestemme, at anvendelse af enkelte ord eller meget korte uddrag af
pressepublikationer ikke bør være omfattet af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv. I
betragtning af den massive aggregering og anvendelse af pressepublikationer, som foretages af
udbydere af informationssamfundstjenester, er det vigtigt, at udelukkelsen af meget korte uddrag
fortolkes på en sådan måde, at det ikke påvirker effektiviteten af de rettigheder, der er fastsat i
dette direktiv.
Herudover ønsker vi at indsætte følgende formulering:
Det er af afgørende betydning for det økonomiske kreative kredsløb, investering og udvikling af nyt indhold
samt danske arbejdspladser, at der indgås aftaler om brug efter lovens hensigt. Dette gælder uanset, om
hensynet bag tjenesternes aktiviteter er direkte eller indirekte at opnå fortjeneste, eksempelvis i form af
abonnementsordninger, reklamer, salg af data mv.
Det understreges, at hvis en tjenestes direkte eller indirekte brug af udgivernes indhold jf. artikel 15 skaber
værdi hos en tjeneste og fx gør det unødvendigt at besøge den oprindelige side eller på anden måde tager
værdi fra den oprindelige artikel, så vil brugen kræve udgivers tilladelse. Er formålet med brugen af
beskyttet indhold direkte eller indirekte at opnå profit, er brugen omfattet.
Enhver tjeneste, der direkte eller indirekte opererer på det danske marked, skal have og bekendtgøre navn
og kontaktinformationer på en forhandlingsansvarlig med fuld kompetence til at indgå aftaler med udgivere
af ophavsretsbeskyttet materiale.
 L 205 - 2020-21 - Bilag 12: Mail af 24/5-21 fra Jens Rohde (KD) til kultur- og medieordførerne vedr. forslag til ændringsforslag til lovforslaget
Klarhed over loven
Det vil være nyttigt, at vi sikrer klarhed over lovens udstrækning og rammer samt nævnets kompetencer.
For ekse pel på defi itio e af eget korte uddrag .
Vi bør sikre en mere klar definition af undtagelserne for L205 i forlængelse af direktivets recitaler og hele
forståelsen heraf.
Derfor ændringsforslag:
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende:
1) Individuelle brugeres anvendelse som er privat eller ikke foretages i kommercielt øjemed.
2) Hyperlinks herunder overskrifter OG FRAMING
3) Enkelte ord, eller meget korte uddrag eller billeder fra en pressepublikation, der indirekte eller direkte
fører videre til publikationens egen side og ikke fratager publikationens juridiske eller personlige
ophavsmand værdi.
Ophavsretslicensnævnet
Ændringsforslag:
•I det u der r. foreslåede § 9 a, stk. i dsættes so
yt stykke: »Stk. . Næv et, jf. § 7, ka ligeledes
træffe afgørelse i tvister mellem udgivere af pressepublikationer og en udbyder af en
informationssamfundstjeneste om, hvorvidt en konkret aktivitet er omfattet af § 69 a, stk. 2, nr. 2 og 3.«.
Det danske forslag går længere end direktivet ved at gøre platforme ansvarlige - ikke kun for
pressepublikationerne, men for værker, der indgår i publikationer - fx et uklareret digt eller pigen, der
optager sig selv på gaden og der strømmer musik ud fra en butik. Det følger af direktivet og
forhandlingerne herom, at man ikke kan kræve betaling herfor. Det var helt afgørende for direktivets
tilblivelse, at kun hovedformålet kan belægges med betalingskrav. KD foreslår derfor, at den danske
tilføjelse slettes, samt at det gøres klart, at ophavsret kun vedrører platformens hovedformål.
Ændringsforslag
•I det u der r. foreslåede § 9 a, stk. , . pkt. udgår orde e »og værker, der i dgår heri,«.
•I det u der r. foreslåede §
, stk. , . pkt. i dsættes efter »ud yder af e
informationssamfundstjeneste«: », der spiller en central rolle på markedet for onlineindhold ved at
ko kurrere ed a dre o li ei dholdsdeli gstje ester o det sa
e pu liku , og….«.
Mange hilsener
Jens