L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2020-21
L 205 Bilag 1
Offentligt

Advokatrådet

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 21. januar 2021

SAGSNR.: 2021 - 32

ID NR.: 712560

[email protected]

Høring - over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af

dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.)

Ved e-mail af 18. december 2020 har Kulturministeriet anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at lovudkastets §§ 52 c-52 e, der

implementerer de centrale bestemmelser i art. 15 og 17 i DSM-direktivet, indebærer

en direktivnær implementering, hvilket findes positivt og hensigtsmæssigt, ikke

mindst i lyset af den grænseoverskridende karakter, som genstanden for reguleringen

har.

Hvad angår forslagene om og i tilknytning til ophavsretslovens § 35, hilser

Advokatrådet det velkomment, at Kulturministeriets regulering opfylder det

grundlæggende ønske om teknologineutralitet, således at der sikres ens vilkår (level

playing field) for konkurrenter på de forskellige platforme. Den teknologiske

udvikling de senere år på det audiovisuelle område har været præget af konvergens

mellem traditionel tv-udsendelsesvirksomhed (flow-tv) og nye streaming- eller

onlinetjenester med film, tv og andet programindhold. Denne udvikling taler for

reguleringsmæssigt at sidestille on demand-tjenester med flow-tv. Advokatrådet ser

positivt på lovudkastets tekst og bemærkninger, der indebærer en sådan sidestilling

og teknologineutralitet.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Brussels, 20 January 2020

Subject: Opinion on the Forslag til Lov om ændring af lov om ophavsret (Implementering

af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked

samt direktiv om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der

gælder for visse af TVog radioselskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner

af TV- og radioprogrammer m.v.), published by the Ministry of Culture on 18th of

December 2020

Dear Sir or Madam,

The following document provides COMMUNIA’s comments on the Forslag til Lov om ændring

af lov om ophavsret published by the Ministry of Culture. We apologize for submitting our

comments in English but hope that they will nevertheless be useful for the further deliberation

of the implementation proposal. We thank you for the opportunity to provide our feedback at

this stage. We will focus our feedback on the implementation of Articles 15 and 17 of the

Directive on Copyright and Related Rights in the Digital Single Market through the proposed

Act amending the Copyright Act.

Article 15

Article 15 attempts to improve the downward-sliding financial outlook of press publishers in the

online environment by introducing a new exclusive right, which protects press publications even

if they do not fulfil the originality threshold required to attract copyright protection. By creating a

new layer of exclusive rights on top of copyright, the provision has the potential to negatively

affect access to information within the EU. It is therefore important to make sure that:

●

All existing copyright exceptions and limitations apply to the new right

Article 15

creates a new layer of exclusive rights on top of copyright. These new rights protect

non-original content, so they should be subject, at least, to the same exceptions and

limitations that apply to original content.

Use of mere facts are not affected by the new right

Recital 57 clarifies that the new

right “should also not extend to mere facts reported in press publications”. Mere facts are

outside the scope of protection of copyright and the EU lawmaker makes it clear that will

also be left outside the scope of protection of the new press publisher’s right. This

clarification is important, to allow users to continue sharing facts reported in press

publications, and should therefore be included in §52c.

●

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

●

Websites such as blogs are excluded from the scope of protection of this new

right

Recital 56 clarifies that the new right shall not apply to “websites, such as blogs,

that provide information as part of an activity that is not carried out under the initiative,

editorial responsibility and control of a service provider, such as a news publisher.” We

believe that including this clarification in §52c will help strike a balance between

protection and freedom of expression.

Article 17

As we have made clear via our contributions to the European Commission's stakeholder

dialogue, we consider finding a balance between the rights of users of online platforms (both in

their capacity as creators who upload works and as consumers who access works shared by

others) the most crucial element of implementing Article 17 of the Directive.

In our opinion, the literal implementation of Article 17 proposed in §52e fails to achieve that

balance.

In order to arrive at a final version of the proposed §52e that adequately protects

users’ rights, the following issues will need to be addressed:

1. Target the definition of service providers in §52e

The definition of online content-sharing service providers (OCSSP) should be as targeted as

possible to cover only those platforms regulated by the Directive, while preventing unnecessary

regulatory burdens and legal uncertainty for platforms that have never been the intended targets

of Article 17.

We recall that the aim of the Directive is to target ad-supported engagement-driven service

providers that play an important role in the online content market by competing with other

services for the same audiences.

The broad definition of OCSSPs in the proposed §52e should therefore be narrowed down. The

elements of Recitals 62 and 63 should be transposed into the definition, including the 'playing

an important role on the online content market by competing with other online content services

for the same audiences' criterion. Furthermore, §52e should contain a non-exhaustive list of the

types of services that are considered excluded from the definition, including at least those listed

in Article 2(6) second paragraph of the Directive.

2. Facilitate the granting of authorizations in §52e(2)

The current proposal does not contain any mechanism to facilitate the granting of authorizations

to OCSSPs. Taking into account that users rights will be at greater risk if the platforms rely on

filters than if they obtain authorization to communicate their users’ uploads, the national

lawmaker should fully explore legal mechanisms for granting those authorizations and limit, to

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

the extent possible, the application of filtering technologies. Such mechanisms include, inter

alia, (a) restricting the nature of the right in §52e(2) by (partially) transforming it into a

compensated or remunerated exception or limitation, eventually as a fallback authorization

mechanism in the absence of contractual authorization or (b) imposing mandatory collective

management for certain types of materials.

3. Introduce

ex-ante

user rights safeguards in §52e(9)

The provisions in Article 17(4)(b) of the Directive are subject to the obligation imposed on the

national lawmaker, in Article 17(7), to ensure that legitimate uses of third party works are not

automatically blocked. However, a literal implementation of the text of the Directive, as it is

currently being proposed in §52e(9), which requires OCSSPs to block content and to respect

user rights, without providing a mechanism that gives practical meaning to such abstract

requirements, is not enough to comply with such obligation.

The national lawmaker has the obligation to reconcile the conflicting requirements to filter

infringing content (17(4)) and to ensure that legal uploads are not filtered out (17(7)). When

doing this balance exercise, the national lawmaker needs to take into account that the

Commission has made it clear, in its targeted consultation on the Article 17 guidance, that it is

not enough […] to only restore legitimate content ex post and that, in the CJEU hearing in

Case C-401/19, both the Commission and the Council have argued that the requirement not to

prevent the availability of legitimate uploads takes precedence over the requirement to make

best efforts to prevent the availability of works that rightsholders want to keep off a platform.

Ensuring that legitimate uploads stay up until a human review has been concluded is of central

importance for protecting users' freedom of speech and freedom to impart information.

Therefore, platforms should only be allowed to deploy automated content recognition

technologies as long as their use does not lead to the removal of legitimate content. This

requires platforms to consider legitimate uses at the upload of content and to give users, in

cases other than obvious infringement, the ability to override all automated actions before the

blocking/removal takes effect. In this context, the proposal made by 51 leading European

Safeguarding User Freedoms in Implementing Article 17 of the

, could serve as an initial example.

We further observe that, to protect uses of openly licensed and public domain works from

wrongful or malicious third party ownership claims, it must be possible for users to identify

(pre-flag) the use of such works prior to uploading. Since the legality of the use of openly

licensed works and works in the public domain derives from their status (and not from the

specific circumstances of their use) there must be a way for uploaders to ensure that uploads

containing known openly licensed works or works in the public domain cannot be automatically

blocked.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

4. Extend the caricature, parody and pastiche exceptions in §52e(10) to

other online uses

Article 17(7) second paragraph only makes it mandatory for Member States to implement the

quotation, criticism, review, caricature, parody and pastiche exceptions and limitations with

regards to online uses in the platforms covered by Article 17. However, as pointed out by 51

leading European copyright scholars, in the statement

Safeguarding User Freedoms in

Implementing Article 17 of the Copyright in the Digital Single Market Directive

, a rational

national lawmaker implementing the E&Ls in Article 17(7) (...) should take this opportunity to

fully harmonize the respective national E&Ls beyond uses concerning OCSSPs .

We recall that the EU lawmaker gives a reinforced protection to these copyright exceptions due

to their fundamental rights basis. Recital 70 clarifies that to allow users to rely on these

exceptions is particularly important for the purposes of striking a balance between the

fundamental rights laid down in the Charter of Fundamental Rights of the European Union ( the

Charter ), in particular the freedom of expression and the freedom of the arts, and the right to

property, including intellectual property .

The current proposal in §52e(10) to apply these copyright exceptions and limitations only to

uses made in OCSSPs does not sound reasonable. There is no justification to offer a lesser

treatment of freedom of speech and other legitimate uses of third party works on the basis that

they take place in platforms that are not covered by §52e. The national lawmaker should take

this opportunity to implement and/or extend these copyright exceptions and limitations to all

types of online use, including without limitation those taking place in not-for-profit online

platforms (such as Wikipedia) and in not-for-profit scientific or educational repositories.

5. Protect user rights during takedown and staydown procedures in

§52e(4)(c)

OCSSPs should only be required to take down user uploads subsequent to a notice and take

down request under §52e(4)(c) if said request is sufficiently substantiated and the infringing

nature of the use is manifest.

A sufficiently substantiated notice under §52e(4)(c) should contain at a minimum: identity and

contact information of the notifier; itemisation and location details of the notified content,

including (a) specific URL(s); evidence that the notifier is a legitimate rightholder of the notified

content or a representative thereof; reasons for which, in the notifier’s opinion, the service

provider should disable access/remove the notified content, including, when relevant, why in the

notifier’s opinion the use of the notified content is not covered by exceptions, limitations and

other defense rationales available to the uploader under the applicable law; consent of the

rightholder to the processing of his personal data to the extent required by the notification

procedure and the complaint and redress mechanism; declaration of good faith.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Service providers must notify the uploader of any takedown made under §52e(4)(c) and that

notification must include the reasons provided by the rightholder in the notice. The notification

should also contain instructions on how the uploader can contest the takedown via the

in-platform complaint and redress mechanism.

In relation to the staydown mechanism introduced by the second part of §52e(4)(c), this

obligation should only apply to the same specific uses of the notified content that has triggered

the initial takedown. Subsequent uses of the notified content in different contexts (including uses

of different parts of the notified content) need to be assessed anew, and must not be blocked

under the staydown obligation.

6. Other safeguards to be considered

We further suggest the national lawmaker to consider including the following additional

requirements and obligations:

●

Require OCSSPs to publish transparency reports on their practices.

Platforms

should be required to publicly report on the functioning of their practices with regard to

§52e(4) via regular transparency reports, containing the following information: (a)

the

technical parameters used in order to differentiate between infringing and legitimate

uploads, (b) the number of uploads that have been blocked as the result of being

identified as infringing , (c) the number of blocked uploads where the uploaders have

challenged the block and the outcome of the reviews; (d) the number of these disputes

that have been forwarded to the out-of-court complaint and redress mechanism and

the outcome of these procedures; (e) the number of uploads, where (part of) the upload

matches with the information provided by the rightholders, that have been identified as

likely legitimate ; (f) the number of likely legitimate uploads where uploaders have

contested the infringing nature of the upload and the outcome of the reviews; (g) the

number of these disputes that have been forwarded to the out-of-court complaint and

redress mechanism and the outcome of these procedures; (h) the number of take down

requests received in the context of §52e(4)(c) (absolute and as a proportion of all

uploads) and the number of take down requests honored; (i) the number of successful

take down requests contested by the uploaders and the outcome of the reviews; (j) the

number of disputes that have been forwarded to the out-of-court complaint and redress

mechanism and the outcome of these procedures.

Allow user organizations to challenge technical parameters

The proposal should

provide users and user organizations with the ability to act against platforms that

repeatedly remove or block legitimate content, and should give judicial authorities the

power to mandate changes to the parameters that result in structural overblocking.

Require ownership claims to be made through a centralized database

The

proposal should require that all ownership claims made in the context of the measures

required by §52e must be made fully transparent to allow public scrutiny (ideally in a

●

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

centralized database), to facilitate the verification of these ownership claims, and prevent

unjustified removals or blocking by rightholders claiming ownership of works that they do

not own. Platforms should be required to check the necessary and relevant information

that they receive against the contents of this whitelist before taking measures to comply

with their obligations under Article §52e(4)(b).

Sanction Abuse

. To create an incentive against abuse of the cooperation established

by §52e(4), the proposal should include sanctions targeting bad-faith and negligent

repeat offenders, and abusive provision of false ownership claims. In this context, §19

of the discussion proposal by the German Ministry of Justice could serve as an

example.

●

On behalf of the COMMUNIA association for the public domain

Teresa Nobre, Vice-President

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Copydan Arkivs høringssvar

Copydan Arkiv takker for muligheden for at kommentere Kulturministeriets høringsudkast om ændring af

ophavsretsloven. Kommentarerne har fokus på forslaget til § 87 a, som implementerer art. 3 i NetCab-direktivet.

Det bør fremgå meget klart af lovtekst og lovbemærkninger, at forslaget til § 87 a – i lighed med direktivets art. 3 –

ikke er nogen ny lovvalgsregel, men en legal fiction om, hvor udøvelsen af visse rettigheder anses at finde sted.

Dette sidste antydes i sidste afsnit i lovbemærkningerne til § 87 a, men det er af så stor og grundlæggende

betydning, at det bør anføres klart og utvetydigt. I direktivteksten står der udtrykkeligt ”med henblik på udøvelsen

af ophavsretten og beslægtede rettigheder”; dette udtrykkelige forbehold skal også fremgå af lovteksten i § 87 a.

Samtidig bør det forklares i lovbemærkningerne, at lovvalget ved on demand og andre udnyttelser på internettet

ifølge EU-Domstolens faste praksis er modtagerlandet, dvs. der hvor modtageren (brugeren) befinder sig. Det bør

samtidig anføres, at direktivets legal fiction om alligevel at anse udøvelsen af rettighederne at have fundet sted i

oprindelses- eller afsenderlandet er en helt særlig undtagelse, som ikke kan eller skal præcedens på andre

områder; undtagelsen er alene begrundet i, at der er tale om onlinetjenester, der er tilknyttet broadcasts, og at

onlinetjenesten har et klart og underordnet forhold til denne broadcastvirksomhed.

I lovteksten står der ”via en tilknyttet onlinetjeneste eller under radio- eller fjernsynsforetagendets kontrol og ansvar”.

Dette stemmer ikke overens med direktivteksten, hvor det er et absolut krav, at der skal være tale om en ”tilknyttet

onlinetjeneste”. I direktivteksten står der, at udbuddet af denne onlinetjeneste kan foretages af broadcasteren selv

eller under dennes kontrol og ansvar. Samme formuleringer bør anvendes i den danske lovtekst.

Betingelsen om, at udbuddet af den tilknyttede onlinetjeneste skal ske ”samtidig med eller i en defineret tidsperiode

efter tv- eller radioselskabets udsendelse af disse tv- eller radioprogrammer”, jf. direktivets art. 2, nr. 1, skal fremgå

af lovteksten, jf. udtrykket ”defineret”.

I direktivets betragtning 8 understreges det flere gange, at de tilknyttede onlinetjenester skal have ”et klart og

underordnet forhold” til broadcasterens udsendelser. Denne betingelse er så central, at den må fremgå af

lovteksten, ikke blot af lovbemærkningerne.

I direktivets art. 3(2) er der udførlige bestemmelser om fastsættelse af vederlag til rettighedshaverne. Dette forhold

begrundes nærmere i betragtning 12. Her anføres det bl.a., at når bestemmelsen indebærer, at anvendelsen af en

onlinetjeneste anses at finde sted i et andet land end der, hvor publikum befinder sig (altså i afsenderlandet i stedet

for i modtagerlandene), skal der ved vederlagsfastsættelsen tages højde herfor. Betragtningen bruger

formuleringen, at det er ”nødvendigt at sikre, at parterne ved fastsættelse af størrelsen af vederlaget for de

omhandlede rettigheder tager højde for alle aspekter af den tilknyttede onlinetjeneste såsom tjenestens

karakteristika, herunder […] publikum i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hovedsæde, og i andre

medlemsstater, hvor den tilknyttede onlinetjeneste tilgås og anvendes, samt de tilgængelige sprogudgaver”. Når

en medlemsstat som Danmark i direktivet er forpligtet til at ”sikre” disse forhold om vederlæggelsen, er det ikke

tilstrækkeligt at optage en generel og intetsigende bestemmelse herom i § 87 a, stk. 3. I stedet bør teksten fra

begge afsnit af direktivets art, 3(2) gengives ordret i § 87 a, stk. 3, suppleret af formuleringen i betragtning 12 om

publikum i andre medlemsstater, hvor den tilknyttede onlinetjeneste kan tilgås og anvendes. I lovbemærkningerne

bør det anføres, at dette forhold kan få betydning for størrelsen af vederlaget til rettighedshaverne.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

22.01.21

Kulturministeriet

Att.: Jesper Diernisse Langsted (fremsendt til

[email protected])

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af

dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.):

Kulturministeriet har den 18.december 2020 sendt forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

(gennemførelse af dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.) i høring. Lovforslaget har til

hovedformål at gennemføre artikel 15 og 17 i DSM-direktivet, hele SatCabII-direktivet i lov om

ophavsret samt et forslag om udvidelse af lovens § 35, stk. 5.

Copydan Tekst & Node takker for muligheden for at afgive bemærkninger.

Generelt om Copydan Tekst & Node

Copydan Tekst & Node er en kollektiv forvaltningsorganisation for rettighedshavere, som skriver og

udgiver litterære værker, musikværker og dramatiske værker. Copydan Tekst & Node har

eksisteret som kollektiv forvaltningsorganisation siden 1980 og omfatter i dag ni

autororganisationer og seks udgiverorganisationer.

Bemærkninger til konkrete bestemmelser

På baggrund af en gennemgang af det fremsendte udkast til lovforslag, ønsker Copydan Tekst &

Node at knytte følgende bemærkninger til konkrete bestemmelser:

Forslag til § 52d (om indførelse af en ny specifik aftalelicens for pressepublikationer):

Copydan Tekst & Node ser det som en spændende udvidelse af aftalelicenssystemet i

ophavsretsloven, at høringsudkastet i §52d indeholder en ny specifik aftalelicens for

pressepublikationer. Dette forslag skal ses i lyset af direktivets bestemmelse om en ny særlig ret

for udgivere af pressepublikationer (se lovudkastets § 52c).

Copydan Tekst & Node hilser det velkommen, at der gives mulighed for at anvende en

aftalelicensløsning. Aftalelicensløsninger er der gode erfaringer med i Danmark og i de øvrige

nordiske lande. Det er glædeligt, at man i EU også har fået øjnene op for fordelene ved

ordningerne. Copydan Tekst og Node står til disposition i forhold til eventuelle videre drøftelser om

udmøntning af den foreslåede aftalelicensløsning.

Forslag til § 52 e (onlineplatforme):

Forslaget til implementering af art. 17 om onlineplatforme, jf. § 52 e, er direktivnær. Dette er

naturligt, eftersom det vedrører internettjenester, som ofte er grænseoverskridende, hvorfor

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

nogenlunde fælles regler inden for EU er mest hensigtsmæssig. Det er Copydan Tekst & Nodes

opfattelse, at tech-giganter som Google i høringsfasen over for Europa-Kommissionen og

medlemsstaterne har forsøgt at udvande de nye ansvarsregler. Vi kan konstatere, at dette

undergravende lobbyarbejde ikke er lykkedes i forhold til Kulturministeriet. Vi har da også noteret

os kulturministerens meget positive og opløftende bemærkninger til pressen i så henseende. Det

er ganske enkelt centralt for rettighedshaverne på Copydan Tekst & Nodes område, at tjenester

som YouTube kan gøres ophavsretsansvarlige og betalingspligtige over for rettighedshaverne for

deres platforme på linje med andre tjenester.

Et punkt, som Kulturministeriet ikke synes at berøre i implementeringsforslaget er, i hvilke tilfælde

den danske regulering i § 52 e skal finde anvendelse på grænseoverskridende platforme. Efter

Copydan Tekst & Nodes opfattelse bør der i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om

lovvalget ved internettransmissioner være dansk lovvalg både i forhold til upload af materiale

foretaget af brugere, der befinder sig i Danmark (oprindelseslandet), og i forhold til besøg på

platformen foretaget af slutbrugere, der befinder sig i Danmark (modtagerlandet); § 52 e, stk. 6,

skal naturligvis kun gælde brugere, der fra dansk territorium uploader materiale, når dette bliver

blokeret af tjenesten.”

Copydan Tekst & Node har i øvrigt bemærket, at der i forslaget til § 52e ikke er en henvisning til

forslaget til §52e (om pressepublikationer).

Copydan Tekst & Node står til disposition, såfremt ministeriet skulle ønsker yderligere oplysninger.

Med venlig hilsen

Anders Rasch

Direktør

Copydan Tekst & Node

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Copydan Verdens TV’s høringssvar

Copydan Verdens TV’s bemærkninger til Kulturministeriets høringsudkast fokuserer på implementering af

Sat/CabII-direktivet (også kaldet NetCab-direktivet).

Generelt

Copydan Verdens TV observerer, at kulturministeren med dette lovudkast lever op til udtalelser om, at de

internationale tech-virksomheder skal respektere danske regler og danske systemer, og at aftalelicens er et godt

og velfungerende system til at sikre både brugernes adgang til at benytte beskyttet indhold og rettighedshavernes

berettigede krav på et rimeligt vederlag. Alt for længe har tech-virksomheder som Google kunne undgå at indordne

sig under danske retsprincipper.

Et gennemgående tema i høringsudkastet er teknologineutralitet. Det bør ikke været sådan, at bare fordi nogle

aktører bruger en anden teknik end andre, så får de en anden retsposition eller et andet kommercielt resultat.

Formålet med moderniseringen er ikke at lave nye regler for de nye teknologier, men tværtimod at integrere

teknologien ind i lovgivningen; sådanne tilpasninger er ofte affødt af et grundlæggende ønske om

teknologineutralitet, altså at sikre ens vilkår (level playing field) for konkurrenter på de forskellige platforme. Dette

mål synes Kulturministeriet at leve op til i høringsudkastet.

Ligestillingen gavner ikke blot de rettighedshavere, som Copydan Verdens TV repræsenterer. Den

teknologineutrale indstilling gavner generelt danske aktører på markedet, herunder ikke mindst public service-

foretagenderne DR og TV 2.

Angående aftalelicens

Aftalelicens er en nem og ubureaukratisk måde at klarere udestående rettigheder på. Som kulturministeren nævner

i sit svar den 27. november 2020 på spørgsmål nr. 67 (KUU Alm. del), skaber aftalelicenssystemet

”forsyningssikkerhed for brugerne, herunder kabel-tv-distributører”. I folketingssamlingen 2015/16 vedtog et enigt

Folketing en entydig opbakning til aftalelicens og frivillige aftaleløsninger (vedtagelse V 37).

Copydan Verdens TV kan bekræfte lovbemærkningerne om, at der i aftalelicenssystemet ikke sondres mellem

vederlagsrettigheder og enerettigheder.

Copydan Verdens TV skal samtidig opfordre til, at der gennemføres en opdateret repræsentationsregel, som bl.a.

sikrer, at det til stadighed er den mest repræsentative rettighedshaverorganisation, som kan indgå aftaler med

aftalelicensvirkning.

Angående § 35, stk. 1 og 3

Forslaget til § 35, stk. 1 og 3, synes at være en korrekt og dækkende implementering af direktivets art. 4-7. Dog

bør det præciseres i bemærkningerne, at art. 7 om retransmission af nationale kanaler allerede er og forbliver

implementeret i dansk ophavsret, idet dette har været retstilstanden herhjemme siden 1985.

Online-retransmission er allerede omfattet af aftalelicensen i § 35, men det flyttes fra stk. 4 til stk. 1, med den

konsekvens, at der ikke er nogen opt out-mulighed (dvs. at rettighedshavere ikke kan nedlægge forbud mod

I sit svar den 14. december 2020 på spørgsmål nr. 116 (KUU Alm. del) refererer kulturministeren til V 37 og bekræfter, at den

aktuelle direktivimplementering vil have fokus på aftalelicenslicens og frivillige aftaleløsninger.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

udnyttelsen), og at Ophavsretslicensnævnet kan gennemtvinge vilkårene om vederlag osv. for udnyttelsen, jf.

lovens § 48, stk. 1. Dette findes naturligt og acceptabelt.

I lovteksten til § 35, stk. 3, benyttes udtrykkene ”internettjeneste” og ”internetadgangstjeneste”, Copydan Verdens

TV vil foreslå, at man benytter samme udtryk, nemlig ”internettjeneste”.

Copydan Verdens TV er enig i, at § 66, stk. 3, og § 67, stk. 3, ophæves. Der findes ikke nogen logisk forklaring på,

at musikproducenter og film- og tv-producenter ikke i lighed med andre grupper af rettighedshavere skal have

selvstændige rettigheder til retransmission. Copydan Verdens TV bifalder de angivne bemærkninger om

fordelingen.

Angående § 35, stk. 5

Siden 2008 har det været muligt at benytte aftalelicens til at håndtere rettigheder i forbindelse med tv-distribution,

der går ud over de klassiske former for retransmission, gennem den generelle aftalelicens, og grundlaget for

fremtidens digitale tv-produkt blev skabt i samarbejde mellem markedets aktører. På grund af den tiltagende

samfundsmæssige betydning af dette og på baggrund af den generelle aftalelicens’ karakter af at være en

opsamlingsbestemmelse, besluttede Folketinget i 2014 at understøtte og kodificere denne udvikling som en del af

den specifikke aftalelicensordning i ophavsretslovens § 35. Formålet var ifølge lovbemærkningerne at give disse

nye udnyttelser den samme lovgivningsmæssige opbakning som traditionel viderespredning og på baggrund af den

mere omfattende regulering, der knytter sig til de specifikke aftalelicenser, fx nævnskompetence, at der vil blive

skabt en større retlig sikkerhed for tv-distributører mv., ligesom en specifik bestemmelse skaber større

gennemsigtighed for både rettighedshavere og brugere. Konkret betød 2014-moderniseringen, at Folketinget

skabte et grundlag for den teknologiske og markedsmæssige udvikling, der er sket siden, og som ligger bag de

mange digitale udnyttelser, der er blevet en helt normal del af danskernes tv-forbrug, fx streaming af ens tv-kanaler

i app mv. hjemme og på farten, start forfra af igangværende programmer, mulighed for at ”catche up” på tv-

programmer sendt i går, i sidste uge eller tidligere samt muligheden for at optage indhold i ”skyen” (NPVR). Alle

disse udnyttelser er ophavsretligt udtryk for ”gengivelser”.

Ingen af disse tjenester findes på samme niveau eller nyder samme udbredelse nogen andre steder i EU, og

lovændringen i 2014 betød således, at danske tv-distributører har en international førerposition, når det gælder at

kunne tilbyde deres kunder et moderne tv-produkt. Dette ses også tydeligt af den nye EU-regulering, hvor der fortsat

mangler specifik regulering af produkter som digitale tjenester, idet EU-Kommissionen dog i det også vedtagne

DSM-direktivs artikel 12 efter dansk forbillede har indført en aftalelicens i stil med den danske

opsamlingsbestemmelse fra 2008.

Ud over at sikre licensering af digitale tjenester på baggrund af tv-udsendelser, understøttede 2014-

moderniseringen også mulighed for, at tv-distributører indarbejder streamingtjenester i deres tv-produkter, når disse

tjenester er ejede af et ”radio- eller fjernsynsforetagende”. Dette gav mening på daværende tidspunkt, da alle

væsentlige tjenester med danske indhold, og hvor der forelå et klareringsbehov, var drevet og ejet af tv-stationer.

Da reglerne blev indført, var denne type distribution i sin spæde start, og streamingtjenesterne havde for tv-

stationerne karakter af blot at være supplerende til den normale udsendelsesvirksomhed.

De senere år er der sket en udvikling på dette område. For det første er det blevet helt standard for tv-kunderne, at

der indgår streamingtjenester i deres tv-pakker, og at der, både indledningsvist og løbende, kan sammensættes

individuelle pakker, hvor tv-kanaler og streamingtjenester substituerer hinanden. For det andet har

streamingtjenesterne for de omfattede tv-stationer fået en helt anden fylde og betydning, bl.a. illustreret af DRs

omlægning af tv-kanalerne DR K, DR 3 og DR Ultra til rene streaminguniverser. Denne udvikling går mod, at i hvert

fald nogle tv-stationer i fremtiden givetvis helt vil ophøre med traditionel tv-udsendelse. Endelig er antallet af

streamingtjenester på markedet steget betydeligt og for så vidt angår de tjenester, der ikke ejes af tv-stationer, er

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

det ikke længere sådan, at der primært kun er tale om kataloger med gamle amerikanske spillefilm, men at der i

stedet indgår dansk produceret indhold ofte støttet af offentlige midler.

Udviklingen indebærer, at det i praksis hverken juridisk eller markedsmæssigt giver mening at forskelsbehandle

streamingtjenester på baggrund af, om de drives i tilknytning til traditionel fjernsynsudsendelse.

Der kan siges at være en logisk brist i den nuværende afgrænsning i § 35, stk. 5. Et radio/tv-foretagende (en

broadcaster) kan i ophavsretssammenhæng defineres som et foretagende, der foretager udsendelse i radio/tv. Hvis

det samme foretagende også har en on demand-streamingtjeneste, er det ikke i egenskab af broadcaster, men i

egenskab af onlinetjenesteudbyder.

Ud fra disse betragtninger er den foreslåede ændring, som Kulturministeriet angiver det i lovbemærkningerne,

”naturlig”, og reglerne vil som det angives øge mulighederne for aftaleløsninger på området, hvilket er til fordel for

såvel brugere som rettighedshavere.

Yderligere taler den teknologiske udvikling for at sidestille streamingtjenester med flow tv ud fra det generelle

hensyn til teknologineutralitet.

En udvidelse af § 35, stk. 5, vil betyde, at der i forhold til alle streamingtjenester, både danske og udenlandske, kan

benyttes de samme aftalelicensstrukturer som bl.a. nationale broadcastere, dvs. at streamingtjenesterne sidestilles

med broadcasterne.

Som det er gjort klart i lovbemærkningerne, vil systemet fortsat være båret af de bagvedliggende kontrakter og

overenskomster mv., og hverken broadcastere eller onlinetjenesteudbydere vil være omfattet af aftalelicensen for

så vidt angår egne eller erhvervede rettigheder, dvs. at de bevarer deres fulde eneret.

I forbindelse med at formuleringen i stk. 5 ændres fra ”tilrådighedsstillelse” til ”gengivelse”, for at skabe samme

aftalemæssige muligheder som efter § 35, stk. 4, er vi opmærksomme på, at der fra DRs side er ønske om en

bekræftelse i lovbemærkningerne af, at det ikke er hensigten, at der ændres ved, at der som udgangspunkt ved

tilrådighedsstillelse af on demand-udbud vil være tale om spejling af det samlede udbud, og at en eventuel delvis

tilrådighedsstillelse kun kan ske, såfremt en onlinetjenesteudbyder giver tilladelse hertil. Dette følger naturligt af §

35, stk. 6, men det kan være hensigtsmæssigt at præcisere dette i lovbemærkningerne.

Den ovenfor beskrevne udvikling på indholdsmarkedet har været på vej gennem flere år og blev også allerede i

2017 identificeret af ”Udvalget om finansiering af dansk digital indholdsproduktion”, der bestod af en omfattende

kreds af førende eksperter med omfattende viden om både tv-distribution, ophavsret og finansiering af dansk film

og tv-indhold. På den baggrund stillede udvalget i sin omfattende rapport et tilsvarende forslag til det,

kulturministeren nu foreslår i lovforslagets nr. 5. Dette bør anføres i lovbemærkningerne. I lighed med forslaget fra

dette udvalg bør ordene ”i samme tidsrum” udgå af stk. 5, så der opnås fuld ligestilling med stk. 4.

For så vidt angår den lovtekniske udformning af § 35, stk. 5, bør den sidste sætning i den nuværende § 35, stk. 5,

slettes. I forbindelse med ændringen fra det ophavsretlige begreb tilrådighedsstillelse (der ikke omfatter forbundet

eksemplarfremstilling) til ”gengivelse” (der omfatter forbundet eksemplarfremstilling), er der ikke længere behov for

en selvstændig hjemmel til eksemplarfremstilling. Såfremt sætningen ikke slettes, vil der mangle konsekvens i

lovteksten, fx i forhold til § 35, stk. 4, hvilket kan skabe unødig forvirring.

Med disse bemærkninger kan Copydan Verdens TV støtte Kulturministeriet forslag til ændring af § 35, stk. 5.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Angående direct injection-princippet

Den foreslåede ligebehandling af streamingtjenester i § 35, stk. 5, er ikke det eneste område, der påkalder sig

teknologineutralitet. Det samme er tilfældet vedrørende såkaldt direct injection.

Sat/CabII-direktivet regulerer spørgsmålet om direct injection i art. 2, stk. 2, litra a, hvorefter begrebet

retransmission omfatter enhver retransmission af udsendte værker uanset teknik i direktivets art. 2, stk. 4, der

definerer signalleverance via direct injection, og art. 8 om transmission af programmer via direct injection samt

betragtning 20 og 21. Direktivets bestemmelser om direct injection reflekterer det forhold, at der i europæisk

retspraksis var opstået usikkerhed om den ophavsretlige regulering ved i øvrigt tilsvarende indholdsdistribution til

traditionel retransmission ved brug af direct injection-teknikken, der gav sig udslag i konflikter, der bl.a. gik hele

vejen til EU-Domstolen. En typisk konflikt angik, hvorvidt betalinger for broadcasteres tv-udsendelse også kunne

dække distribution gennem en tv-distributør, og hvorvidt broadcasteren eller distributøren var ansvarlig for

udestående rettigheder, såfremt dette ikke var tilfældet. Udfaldet af konflikterne har varieret væsentligt, men har i

mange tilfælde medført den tilsigtede regulering på området fra både medlemsstaternes og EU's side blev sat helt

ud af spil. Samtidig har konflikterne i disse stået i vejen for den helt grundlæggende teknologiske udvikling på tv-

markedet. Dette var uholdbart, og nu er der skabt juridisk klarhed for hele EU, en juridisk klarhed, der bekræfter

gældende dansk ret.

De nævnte direktivbestemmelser opstiller to scenarier:

•

Det ene er, at broadcastere ud over direct injection (dvs. en direkte teknisk signaloverføring) til en tv-

distributør ”transmitterer deres programbærende signaler direkte til almenheden og derved foretager en

første transmissionshandling”, jf. betragtning 21. Her foreligger der helt almindelig retransmission. Det

svarer til gældende dansk ret, der bygger på Bernerkonventionen.

Det andet er, at broadcastere ikke selv transmitterer deres signaler til almenheden, men at der

udelukkende sker transmission fx til tv-distributører via direct injection.

Her gør NetCab-direktivets art. 8, stk. 1, og betragtning 20 det klart, at der er tale om en enkelt

overføringshandling, men at både broadcasteren og distributøren deltager i handlingen, og begge skal

indhente tilladelse hos rettighedshaverne for deres respektive del i udnyttelsen af værkerne. De har ifølge

betragtning 20 begge et ansvar. Begge har en økonomisk interesse i udnyttelsen. Den endelige regulering

af direct injection i direktivet er i overensstemmelse med de danske synspunkter under

direktivforhandlingerne, hvor Danmark aktivt støttede art. 8.

Det er efter art. 8, stk. 2, valgfrit for medlemsstaterne, om man vil underlægge udøvelsen af rettigheder i

forhold til tv-distributørernes handlinger efter art. 8, stk. 1 obligatorisk kollektiv forvaltning, således at

individuelle rettighedshavere ikke kan rette krav direkte mod tv-distributøren eller nedlægge forbud. Det

er hensigtsmæssigt, at distributører også i disse tilfælde har den samme licenseringssikkerhed som ved

andre former for retransmission via ordningen med obligatorisk kollektiv forvaltning. I lovbemærkningerne

til implementeringslovforslaget anfører Kulturministeriet, at lovens § 35, stk. 1, vil kunne anvendes i relation

til udestående rettigheder, der omfattes af art. 8-situationen.

Ingen af disse direct injection-elementer indebærer nogen ændring i gældende dansk ret. Princippet i art. 8, stk. 1,

udtrykker et generelt princip i ophavsretten. Uanset om art. 8, stk. 1, gennemføres i lovbemærkninger eller i en

Det fremgår således af 1996b-lovmotiverne (s. 1933, sp. 1): ”Det er i øvrigt uden betydning, på hvilken måde det signal, der

anvendes til videreudsendelse, modtages. I de fleste tilfælde modtages signalet trådløst, men også videreudsendelse af

udsendelser i radio og fjernsyn, som sker på basis af en lukket langdistancefremføring, fx via langdistancekabel eller

radiokæde, vil være omfattet af aftalelicensen, forudsat de pågældende udsendelser samtidig udsendes trådløst til almenheden

her i landet eller andetsteds.”

•

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

lovtekst, er der ikke grundlag for at fastslå, at princippet er noget særligt her, dvs. at der ikke skal kunne sluttes

modsætningsvis til andre områder.

Den danske rettighedsmodel går ud på, at virksomheder, der laver forretning på ophavsretligt beskyttet indhold,

hvilket navnlig kommer til udtryk ved, at der er et kundeforhold, skal klarere og betale vederlag til rettighedsgaverne.

Tankerne om frikøb dækkende alle udnyttelsessituationer harmonerer ikke med den danske model.

Derfor og ud fra hensynet til teknologineutralitet skal princippet om direct injection i direktivets art. 8 finde

anvendelse for hele § 35-området, dvs. både i forhold til flow tv-kanaler og onlinetjenester. De hensyn, der gør sig

gældende for flow tv-kanaler, gør sig gældende i helt samme omfang i relation til onlinetjenester. Der bør gælde

samme princip, uanset at direktivets ordlyd alene vedrører broadcasteres transmissioner.

At princippet gælder for hele § 35 vil betyde, at man i alle tilfælde må se på forretningsmodellerne, de indgåede

kontrakter og forholdene i øvrigt, mens den anvendte teknik ikke vil have selvstændig betydning for bedømmelsen.

Dette skaber en ”level playing field”. Et forhold i denne forbindelse er, at hvis det ikke sikres, at den anvendte teknik

ikke har selvstændig betydning for, om der skal betales vederlag til rettighedshaverne, vil der være en risiko for, at

tech-virksomheder vil indrette sig på måder, der underminerer aftalelicensen i § 35, hvilket vil indebære urimelig

konkurrence med de eksisterende danske distributører og til skade for rettighedshaverne og finansieringen af dansk

indhold. Dette ville i særlig grad være urimeligt i lyset af den hastige konvergens mellem tv-kanaler og

onlinetjenester. Det vil ikke give mening at have ét princip gældende for kabeldistributørers distribution af flow tv

og et andet princip for de samme distributørers distribution af streamingtjenester eller andre typer af brug af

ophavsretligt beskyttet indhold.

Som det følger af direktivet og beskrivelsen ovenfor, er direct injection-princippet i relation til flow tv relevant i flere

forskellige situationer, fordi de tekniske forhold mellem tv-stationen og distributøren kan og vil være forskellige.

Dette er også tilfældet i relation til streamingtjenester. Gennemførelsen af princippet vil dog betyde, at eventuel

usikkerhed løses gennem en samlet vurdering af de forskellige parters involvering, frem for fx at en tv-station eller

udbyderen af en onlinetjeneste risikerer at blive gjort ansvarlig for eller vil være eneste mål for krav vedrørende en

forretningsmæssig udnyttelse foranstaltet af andre, der går ud over tv-stationens eller udbyderen af en

onlinetjenestes egen tilsigtede forretningsmæssige udnyttelse.

Direct injection-princippet respekterer den grundlæggende aftalefrihed. § 35 finder således ikke anvendelse i

forhold til broadcasterens/udbyderen af en onlinetjenestes egen primære aktivitet. Princippet vil således ikke

indebære, at disse vil skulle indgå nye aftaler. § 35 finder heller ikke i denne relation anvendelse i forhold til en tv-

stations eller en onlinetjenesteudbyders egne eller erhvervede rettigheder. Det er derfor fortsat muligt i de enkelte

kontrakter og overenskomster at aftale, at den indledende betaling også omfatter tredjemandshandlinger, der ellers

kunne have været klareret gennem § 35. Princippet har ikke betydning, såfremt der ikke udestår nogen rettigheder.

Det er i praksis sådan, at de nuværende aktører på markedet har et velfungerende samarbejde og i størst muligt

omfang tilsigter teknologineutralitet og ligebehandling. Allerede i dag er det derfor således, at der ved licensering

ikke skeles til ejerforholdene bag en streamingtjeneste (når blot der udestår klarering), ligesom håndteringen er

ens, uanset hvilket teknisk set-up den enkelte distributørs forretningsmæssige, tekniske eller ressourcemæssige

forhold tilsiger. Det kan derfor bekræftes, at den foreslåede implementering af direct injection ikke kan formodes at

indebære ændringer i det nuværende vederlagsniveau for de eksisterende aktører på markedet. På samme måde

som i 2014 vil moderniseringen dog give en helt afgørende lovgivningsmæssig opbakning til den licensering, der

allerede sker og give den gennemsigtighed og sikkerhed for både rettighedshavere og brugere, som en specifik

aftalelicensbestemmelse skaber, særligt i forhold til eventuelle nye aktører, der ikke har været med til at udvikle og

samarbejde om den velfungerende danske model.

På denne baggrund støtter Copydan Verdens TV Kulturministeriet lovbemærkninger om direct injection-princippet,

herunder bemærkningerne i det reviderede høringsudkast udsendt den 14. januar 2021.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Der bør dog ske en præcisering i lovbemærkningerne, så det klargøres, at der skal indgås to aftaler, hvis dette er

understøttet af de bagvedliggende kontraktsforhold.

Angående § 87 a

Det bør fremgå klart af lovtekst og lovbemærkninger, at forslaget til § 87 a – i lighed med direktivets art. 3 – ikke er

nogen ny lovvalgsregel, men en legal fiction om, hvor udøvelsen af visse rettigheder anses at finde sted. Dette

sidste antydes i sidste afsnit i lovbemærkningerne til § 87 a, men det er af så stor og grundlæggende betydning, at

det bør anføres klart og utvetydigt. I direktivteksten står der udtrykkeligt ”med henblik på udøvelsen af ophavsretten

og beslægtede rettigheder”; dette udtrykkelige forbehold skal også fremgå af lovteksten i § 87 a.

I lovteksten står der ”via en tilknyttet onlinetjeneste eller under radio- eller fjernsynsforetagendets kontrol og ansvar”.

Dette stemmer ikke overens med direktivteksten, hvor det er et absolut krav, at der skal være tale om en ”tilknyttet

onlinetjeneste”. I direktivteksten står der, at udbuddet af denne onlinetjeneste kan foretages af broadcasteren selv

eller under dennes kontrol og ansvar. Samme formuleringer bør anvendes i den danske lovtekst.

I henhold til den generelle betænkelighed ved brugen af sådan ”legal fiction” bør omfanget af reglen i øvrigt gøres

mindst mulig. På denne baggrund bør implementeringen i højere grad afspejle alle de begrænsende faktorer, der

følger af direktivet, herunder at en onlinetjeneste skal have et ”klart og underordnet forhold”, jf. betragtning 8, og

at der, jf. art. 2, stk. 1, skal defineres en afgrænset tidsperiode efter udsendelsen

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Jens Skov Thomsen

Jesper Diernisse Langsted

Høring over lovforslag – ændring af lov om ophavsret

22. januar 2021 16:20:24

image001.png

CopydanVerdensTV_horingssvar.pdf

2021-01-23 Samrådet Høringssvar- ændring af ophavsretsloven - dele af DSM og SatCabII.pdf

Kære Jesper,

Tak for høringsbrev af 18. december 2020. Jeg skal meddele, at Dansk Artist Forbund tilslutter sig

høringssvarene fra såvel Samrådet For Ophavsret og Copydan Verdens TV.

Mvh. Jens

---

Med venlig hilsen

Jens Skov Thomsen

Juridisk Konsulent

DANSK ARTIST FORBUND

Dronningensgade 68, 4.

DK-1420 København K

Tel. + 45 3332 6677

www.artisten.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Kulturministeriet

Att.: Jesper Diernisse Langsted

[email protected]

Den 22. januar 2021

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

Dansk Erhverv har modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennem-

førelse af dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.) af Kulturministeriet den 18. decem-

ber 2020 og efterfølgende yderligere materiale den 14. januar 2021 med høringsfrist den 22. ja-

nuar 2021.

Dansk Erhverv har følgende bemærkninger til høringen vedr. DSM-direktivets artikel 17:

Det er vigtigt for Dansk Erhverv, at der er fair og lige konkurrence for erhvervslivet, også på de

markeder hvor onlineindholdsdelingstjenester spiller en central rolle. Samtidig er det vigtigt, at

både forbrugere, erhvervsliv og samfundet høster gevinsterne ved digitalisering og digitale tjene-

ster. I takt med den digitale udvikling opstår der løbende behov for ny og skræddersyet regule-

ring, således at den fair og lige konkurrence kan sikres også på det digitale marked.

Dansk Erhverv finder det rimeligt, at onlineindholdsdelingstjenester, der reelt ikke er passive,

men derimod opbevarer og aktivt kommunikerer større mængder brugeruploadet, ophavsretligt

beskyttet materiale til offentligheden og profiterer på dette indhold, er omfattet af de samme reg-

ler som lignende tjenester, de er i konkurrence med. Det betyder i praksis, at sådanne platforms-

tjenester ikke kan påberåbe sig ansvarsfrihed i henhold til e-handelsdirektivets bestemmelse om

”safe harbour” og er ansvarlige for at indgå licensaftaler om det beskyttede indhold, der tilgænge-

liggøres gennem tjenesten, med mindre rettighedshaverne har afstået sig fra rettighederne, eller

gøre en "bedste indsats" for at indgå aftaler med rettighedshaverne og hindre tilgængeliggø-

relse af ophavsretsligt beskyttet indhold.

Overordnet set er det Dansk Erhvervs vurdering, at lovforslaget afspejler intentionerne i artikel 17

i DSM-direktivet. En tekstnær gennemførelse af artikel 17 er vigtig, fordi den sikrer, at formålet

med artiklen holdes i fokus. Med artikel 17 præciseres det, at onlineindholdsdelingstjenester har

et ophavsretligt ansvar og skal indgå aftale med rettighedshaverne om det indhold, som brugerne

uploader til platformen. Samtidigt bør det fremgå tydeligt af den endelige lovtekst, at rettigheds-

havere ikke er forpligtede til at indgå en aftale med tjenesterne.

Dansk Erhverv mener også, at artikel 17 tjener det formål at sikre, at der er lige konkurrencevilkår

mellem onlinedelingstjenester og de tjenester, der licenserer tilrådighedsstillelsen af indhold på

sædvanlige vilkår. Kun ved at skabe lige konkurrencevilkår på onlinemarkedet kan der udvikles

en langsigtet bæredygtig digital økonomi.

[email protected]

CEN/TAWA

Side 1/2

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv støtter, at lovændringen ikke omfatter digitale platformstjenester, der opbevarer

brugeruploadet ophavsretsbeskyttet materiale, men som ikke har en forretningsmodel, der er ba-

seret på at udbyde større mængder ophavsretligt beskyttet materiale, således at fx crowdfunding-

platforme, encyklopædier eller online markedspladser, der primært handler med fysiske varer,

ikke omfattes.

Dansk Erhverv lægger vægt på, at nye forpligtelser og ansvar indføres med en vis proportionalitet,

så digitale tjenester ikke pålægges urimeligt mange omkostninger, der kan udgøre unødige ad-

gangsbarrierer for, at nye eller mindre aktører kan forblive eller komme ind på markedet, og

Dansk Erhverv noterer med tilfredshed §52 e, stk. 8.

Dansk Erhverv gør opmærksom på, at det fra et dansk perspektiv er vigtigt at sikre ikke-diskrimi-

nerende adgang til onlineindholdsdelingstjenesters indholdsgenkendelsesteknologier m.v., så

mindre rettighedshavergrupper og deres repræsentanter også kan gøre brug af de nye regler, uan-

set at de måtte forekomme små i tjenesternes øjne.

Dansk Erhverv bakker op om, at implementeringen af direktivet forventeligt vil forbedre rettig-

hedshavernes adgang til at håndhæve på onlineindholdsdelingstjenester, da brugerne desværre i

stigende omfang benytter denne type tjenester til at forbruge film, serier osv. ulovligt. Det er vigtigt,

at der er adgang til effektive håndhævelsesværktøjer, der kan begrænse ulovligt forbrug på platfor-

mene.

Afslutningsvist vil Dansk Erhverv påpege, at det er særdeles uhensigtsmæssigt, at denne høring

gennemføres inden for så kort en periode, i en situation hvor lovforslaget er mere vidtgående end

en implementering af de to direktiver, og hvor de sidste bilag først modtages otte dage før hø-

ringsfristen.

Med venlig hilsen

Charlotte Enevoldsen

Mediepolitisk chef

2/2

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, st. 1401 Købehavn K.

Tlf.: 32 95 51 00

Telefontid: man-tors 10-12 og 13-15

Fredag lukket

Christianshavn, 22. Januar 2021

Til Kulturministeriet

Att. Jesper Diernisse Langsted

Dansk Forfatterforenings høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

(gennemførelse af dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.)

Dansk Forfatterforening takker for at få lejlighed til at afgive høringssvar til Kulturministeriet. Idet

vi i øvrigt henviser til og tilslutter os høringssvarene fra Copydan VerdensTV og Samrådet for

Ophavsret, har vi følgende bemærkninger til de forskellige elementer i lovforslaget.

Modernisering af ophavsretslovens § 35 (implementering af SatCabII-direktivet mv.)

Med henvisning til Kulturministeriet høringsbreve af 18. december 2020 og 14. januar 2021

bemærker Dansk Forfatterforening, at formålet med forslaget til modernisering af ophavsretslovens

§ 35 ifølge høringsbrevet er:

•

at indføre regler, der gør det nemmere for distributører at indgå aftaler i forbindelse med

videredistribution,

at udvide retransmissionssystemet til at omfatte selvstændige streamingtjenester, og

at sikre, at techgiganter, som måtte udøve distributørvirksomhed i Danmark, vil skulle indgå

aftale og afregne vederlag for deres forretning på indholdet på lige fod med andre tv-

distributører efter reglerne i ophavsretslovens § 35, uagtet hvordan de teknisk indretter sig.

Dette er udtryk for en rettidig tilpasning af de meget velfungerende aftalelicensregler på området,

og det er meget positivt, at Kulturministeriet bakker op om og aktivt søger at fremtidssikre denne

vigtige ordning.

Implementering af dele af DSM-direktivets art. 15 og art. 17

Generelt bemærker Dansk Forfatterforening med tilfredshed, at der anlægges en direktivnær

implementering af DSM-direktivets art. 15 og 17.

www.danskforfatterforening.dk

CVR-nr.: 6076 1418

[email protected]

Bankkontonr.: 3001 3015122471

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, st. 1401 Købehavn K.

Tlf.: 32 95 51 00

Telefontid: man-tors 10-12 og 13-15

Fredag lukket

Beskyttelse af pressepublikationer i ophavsretslovens § 52c og 52 d

Ad § 52 c, stk. 3 er det væsentligt som anført i bemærkningerne på side 36, at det i den foreslåede

52 c, stk. 3,

”understreges, at den i § 52 c, stk. 1, indførte rettighed ikke påvirker de rettigheder,

som ophavsmænd og andre rettighedshavere har til værker og andre frembringelser, som indgår i

pressepublikationerne, herunder hvordan disse kan udnyttes uafhængigt af den pressepublikation, de

indgår i.” Man kunne uddybe samme sted med en definition af autoriserede brugere som brugere,

der med ophavsmanden eller rettighedshaveren har indgået en aftale om brug af et værk eller en

anden frembringelse, som indgår i pressepublikationen.

Til § 52 c, stk. 4, vil vi gerne påpege, at det vil være hensigtsmæssigt og i tråd med direktivets

fokus på rimeligt vederlag, at ophavsmænd og presseudgivere skal kunne indbringe tvister om

størrelsen af den "passende andel" for et relevant nævn. Det vil være naturligt, at dette nævn bliver

Ophavsretslicensnævnet. Dog bør der være en undtagelse såfremt klareringen af rettighederne til

gengivelsen af pressepublikationer finder sted gennem en kollektiv forvaltningsorganisation, og

denne organisation har et voldgiftssystem til at håndtere uoverensstemmelser om fordelingen af

indkomne rettighedsvederlag.

Til trods for den segmenterede danske høringsproces finder Dansk Forfatterforening det væsentligt,

at de danske lovændringer afspejler kontinuiteten i direktivets fokus på sikring af rimelige vederlag

for svagtstillede rettighedshavere som autorer og udøvere. Således også i spørgsmålet om

vederlagets størrelse i §52c. På den baggrund foreslår vi, at §52 c, stk. 4 tilføjes: "Opstår der tvister

om rimeligheden af denne andel, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for

Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse."

Endvidere bør referencen til udgivernes værker i stk. 4. ændres til det mere korrekte "dennes

pressepublikationer".

Dansk Forfatterforening bifalder, at der i §52 d lægges op til, at pressepublikationer kan stilles til

rådighed online via en aftalelicens. Det er en meget velfungerende måde at håndtere offentlighedens

adgang til komplekse rettighedsmasser som pressepublikationer med mange individuelle

rettighedshavere, der ikke kan formodes at have overdraget alle rettigheder til udgiverne.

www.danskforfatterforening.dk

CVR-nr.: 6076 1418

[email protected]

Bankkontonr.: 3001 3015122471

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, st. 1401 Købehavn K.

Tlf.: 32 95 51 00

Telefontid: man-tors 10-12 og 13-15

Fredag lukket

Alene af den grund finder vi det også afgørende, at en sådan aftalelicens henlægges til kollektive

forvaltningsorganisationer med repræsentation af både udgivere og autorer, herunder billedautorer

og eksterne freelanceskribenter, som ikke har overdraget digitale rettigheder til udgiverne.

Sikring af rettighedsgrundlaget for deling af værker eller frembringelser på

onlineindholdsdelingstjenester § 52e

Dansk Forfatterforening gør generelt opmærksom på, at indførelsen af mekanismerne i art. 17 er

afgørende for udviklingen af et bæredygtigt marked for digitalt indhold, og at dette ikke er i

modstrid med brugernes ytringsfrihed, men tværtimod en grundlæggende forudsætning for

adgangen til en fair og troværdig demokratisk debat. Kurateret indhold fra navngivne autorer er en

af grundstenene i kampen mod fake news.

Som følge deraf skal vi også påpege behovet for, at der fra politisk hold støttes op om

rettighedshavernes mulighed for at få den nødvendige indsigt i de af delingstjenesterne anvendte

teknologier, på hvilke branchestandarderne iht. § 52 e, stk. 4 og 5 skal baseres. Kulturministeriet

eller en anden neutral part bør udpeges til at kunne igangsætte samarbejdet mellem delingstjenester

og rettighedshavere og til at sikre rettighedshaverne adgang til rapportering og indsigt i grundlaget

for drøftelserne.

Vi bemærker også med tilfredshed, at det understreges i bemærkningerne på side 43-44 til § 52e,

stk. 6 jf. stk. 9, at det er onlineindholdsdelingstjenesternes der har ansvaret, hvis en domstol

kommer frem til, at brugen af indholdet var ulovligt.

Derudover kan Dansk Forfatterforening som nævnt indledningsvist tilslutte sig til de forhold, der

fremhæves i høringssvarene fra hhv. Copydan VerdensTV og Samrådet for Ophavsret.

Med venlig hilsen

Dansk Forfatterforening

v/ Morten Visby (fmd.) & Anne Koldbæk (jurist)

www.danskforfatterforening.dk

CVR-nr.: 6076 1418

[email protected]

Bankkontonr.: 3001 3015122471

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

22. januar 2021

Kulturministeriet

Att.: Jesper Diernisse Langsted

[email protected]

Dansk Industris bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om

ophavsret

DI takker for muligheden for at kommentere på Forslag til lov om ændring af lov om

ophavsret,

som implementerer dele af EU’s direktiv om ophavsret (DSM-direktivet).

Overordnede bemærkninger

DI hilser det velkomment, at de kreative branchers ophavsrettigheder, med direktivet og

med det fremsendte udkast til implementering, opnår bedre beskyttelse online. De

foreslåede ændringer af ophavsretten sigter imod at skabe et mere velfungerende og fair

marked for rettigheder, som understøtter de kulturelle og kreative sektorers muligheder

for at udvikle nye digitale forretningsmodeller.

Ved fastsættelsen af regler og vilkår for et sådant marked for rettigheder online finder DI,

at der så vidt muligt skal være en fornuftig balance mellem beskyttelsen af

rettighedshaverne og mulighederne for at håndhæve beskyttelsen på den ene side og

muligheden for digital forretningsudvikling på den anden.

Hvis reguleringen ikke er konkret eller velfungerende nok kan den hæmme innovation og

dermed digital vækst. Reglerne skal give rettighedshaverne rimelige forhold, men det er

vigtigt, at håndhævelsen af de nye regler kommer til at ske på et grundlag, som også

praktisk kan håndteres af de involverede aktører, herunder ikke mindst nye

platformsvirksomheder.

DI finder, at denne balance i det store hele er opnået med lovforslaget, idet DI dog har

enkelte forslag til præciseringer, der efter DI’s opfattelse vil kunne bidrage til en mere klar

reguleringsramme.

Konkrete bemærkninger

Lovforslagets § 35:

DI bakker op om ændringen af §35, der sigter imod, at skabe ensartede rammer for

rettighedshåndtering, på tværs af forskellige former for videreudsendelse af værker,

herunder via internettet. Med en sådan teknologineutral regulering (level playing field)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

kan det sikres, at den teknologiske udvikling og skift i distributionsteknologier ikke

indebærer forskellige rammer for rettighedshåndteringer og vederlagsafregninger, hvilket

efter DI’s opfattelse er med til at forbedre rammerne for den digital udvikling.

Lovforslagets § 52 c

Med ændringen implementeres DSM-direktivets artikel 15, som giver udgivere af

pressepublikationer en eneret i relation til informationssamfundstjenesters onlinebrug af

deres pressepublikationer. Bestemmelsen definerer også en række undtagelser til den nye

rettighed, idet bestemmelsen bl.a. ikke finder anvendelse på meget korte uddrag af en

pressepublikation.

DI finder i den forbindelse, at det er uhensigtsmæssigt, at korte uddrag ikke er defineret

mere entydigt, og at det med fordel kunne præciseres tydeligere, hvilket bidrager til en

mere klar retstilstand og en mindre kompliceret retshåndhævelse.

Lovforslagets § 52 e

Kulturministeriets forslag til implementering af DSM-direktivets artikel 17 afspejler efter

DI’s opfattelse

intentionerne i direktivet. DI hilser implementeringens bestræbelser på at

sikre fair og lige konkurrencevilkår på markedet for rettigheder online velkommen. Det er

essentielt at forbedre rettighedshaveres mulighed for at få et rimeligt vederlag, når deres

værker og frembringelser uploades og deles på online-tjenester af tjenesternes brugere.

Det er DI’s overordnede vurdering, at det i det videre arbejde med implementeringen er

vigtigt, at fokus på den økonomiske bæredygtighed i de kreative erhverv foregår side om

side med, at tech-startups har gunstige vilkår for at udvikle digitale produkter og

forbrugernes muligheder yderligere. Således at disse hensyn afbalanceres.

Lovforslagets § 52 e, stk. 4

Bestemmelsen indfører en særlig ansvarsordning i tilfældet af, at tjenesten ikke har

indgået en aftale med rettighedshaverne, herunder at tjenesten kan være ansvarsfri, hvis

den har opfyldt en række betingelser.

DI bakker op om den foreslåede ansvarsordning, men bemærker, at det er en

grundlæggende forudsætning for at få en velfungerende og gnidningsfri håndhævelse af

reglerne, at der er et en tæt løbende dialog mellem partnerne og et velfungerende

samarbejde. Vigtigheden af dette samarbejde fremgår flere steder i DSM-direktivet, f.eks.

betragtning 66, og DI finder det positivt, at behovet for dialog og samarbejde også betones

flere steder i lovforslaget og bemærkninger.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at et tæt samarbejde bl.a. indebærer, at parterne

er tydelige, og

efter DI’s opfattelse kunne man med fordel skærpe kravene til, at

meddelelser skal være tilstrækkelig præcise, når en rettighedshaver notificerer, at et

givent værk ikke skal være tilgængeligt. En sådan præcisering vil forbedre

onlineplatformenes grundlag for at handle hurtigt og blokere visning af eller helt fjerne

indholdet.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Lovforslagets § 52 e, stk. 8

I implementeringsforslagets § 52 e, stk. 4 stilles en række krav til onlineplatforme om at

etablere en række foranstaltninger til effektivt at kunne blokere for indhold. Af

implementeringsforslagets bemærkninger fremgår bl.a., at platformene

”bør

foretage

nødvendig it-udvikling, som ikke er disproportional”

stille ”værktøjer,

som benyttes

til at sikre, at ophavsretligt beskyttet indhold ikke er tilgængeligt, til rådighed for alle

relevante parter”.

Sådanne krav medfører administrative byrder og omkostninger for onlineplatformene.

Mens de større platforme typisk har infrastruktur og ressourcer til at opbygge systemer til

at identificere og håndtere indhold, kan dette være vanskeligt for mindre platforme og her

indebære en disproportional stor administrativ byrde.

Derfor er det positivt, at DSM-direktivet indfører en lempeligere ordning for nye online-

platforme, herunder startups, så risikoen for, at håndhævelsen af de nye skærpede regler

ikke bliver en barriere for digital innovation.

Det er med forslaget til den danske implementering indført, at det er onlineplatformen,

der har bevisbyrden for, at en platform opfylder betingelserne for at være omfattet af den

lempeligere ansvarsordning. Hertil vil DI gerne påpege, at det er essentielt, at man ikke

ved implementering af disse bestemmelser påfører onlineplatformen en større økonomisk

byrde ved at pålægge dem denne bevisbyrde

–

herunder i tid og omfang.

DI står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Bo Wiberg

Chefkonsulent, DI Digital

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Frederikskaj 4, 2450 København SV

22. januar 2021

Høringssvar Dansk Iværksætter Forening

Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

Mange tak for muligheden for at indsende vores høringssvar til Kulturministeriets nye forslag til

lov om ændring af lov om ophavsret. Vi er glade for, at vi på vegne af vores 30.500 medlemmer

får mulighed for at blive hørt i den danske proces for implementeringen af EU-direktivet om

ophavsret. Vi mener, at det er vigtigt at sikre, at vi ikke hæmmer iværksætteri, vækst og

innovation samt påfører virksomhederne nye administrative byrder. Særlig i en tid i og efter

pandemien, er det helt afgørende for vækst, jobskabelse og den grønne agenda, at vi får gang i

iværksætteriet.

Det nye EU-direktiv om ophavsret har til formål at give rettighedshavere øget kontrol over eget

indhold samtidig med, at vi alle bevarer muligheden for stadig at kunne gå på internettet og

nde information samt ikke mindst uploade indhold som bruger. De brugergenerede

onlinetjenester har været helt afgørende for udviklingen af det digitale indre marked - og ikke

mindst for EU’s og Danmarks iværksættere. Online iværksætteri i dag foregår ikke kun inden for

traditionelle områder, men i høj grad inden for tjenester med brugergeneret indhold som

omdrejningspunkt. Det kan være et crowdsourcet tatovørcommunity (Tattoodo),

anmeldelseplatform (Trustpilot) eller vincommunity (Vivino). Her har dansk iværksætteri vist et

kæmpe potentiale og nye innovative forretningsmodeller.

De este onlinetjenester, vi kender, eksisterer takket være den sikkerhed, som

E-handelsdirektivet har givet igennem mange år. Det er den nuværende ordning, der præciserer,

at brugerne er ansvarlige for det indhold, de uploader på nettet. Platforme skal fjerne ulovligt

indhold, når det bliver opdaget, men ansvaret ligger hos brugeren. Det lyder ret ligetil, og det er

faktisk årsagen til, at tusindvis af succesrige online iværksættere trives og får succes i Europa.

Iværksættere over hele Europa er grundlæggende lidenskabelige og begejstrede for Europas

vækst, og herunder i særdeleshed for de mange muligheder, som teknologi og internettet giver

dem. Ved hjælp af internettet kan alle være skabere, og alle kan være rettighedshavere. Ingen er

uenige i, at det er rigtig vigtigt at beskytte den intellektuelle ejendomsret, men det bør ikke ske

på bekostning af fremtidens iværksætteri og nye ideer. Nye teknologier er netop en fantastisk

mulighed for at skabe en mere sammenkoblet, demokratisk og brugerdrevet verden.

Iværksættere, der arbejder med kunstig intelligens, maskinindlæring, indholds- og

e-handelsplatforme er ikke på udkig efter en gratis tur. De er klar til at yde et rimeligt bidrag til

rettighedshaverne, men de bør ikke tages som gidsler i slaget mellem internet- og

mediegiganter.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Frederikskaj 4, 2450 København SV

Altafgørende med en klar rollefordeling mellem onlinetjeneste, bruger og rettighedshaver

Artikel 17 har til formål at skabe en "velfungerende markedsplads for ophavsret". For at nå dette

formål, er det altafgørende, at der skabes en klar og tydelig rollefordeling mellem onlinetjeneste,

bruger og rettighedshaver, der bygger på samarbejde og ansvarsfrihed gennem "bedste indsats".

●

Brug for en solid notice and take down mekanisme

Det er helt grundlæggende for os og for at vi ikke bliver pålagt unødvendige tunge

administrative byrder, at rettighedshavere pålægges at give så klar besked med så

brugbare data som overhovedet muligt, som gør det muligt for onlinetjenester at

identi cere, hvilket speci kt indhold, meddelelsen drejer sig om, og dermed kan reagere

effektivt derpå. Der er også brug for en eksplicit ordlyd om, at rettighedshavere ikke

alene skal give relevante og nødvendige oplysninger, men også behørigt begrunde deres

anmodninger, som det ligeledes fremgår af selve EU-Direktivets ordlyd. Vi har brug for, at

rettighedshavere giver en tilstrækkelig begrundelse, der underbygger deres anmodning

om at fjerne indhold, og at de nøje gennemgår og vurderer

før

de sender deres

anmodning, hvorledes visningen af det speci kke indhold krænker ophavsretten samt

om der allerede eksisterer en gyldig licensaftale for det speci kke indhold. Vi hører fra

ere af vores medlemmer, at rettighedsorganisationer i dag opleves som offensive og i

ere tilfælde truende og vilkårlige i deres tilgang til iværksætterne. Det er vigtig, at der en

en klar, simpel og operationel arbejdsdeling. Når en bruger udfordrer blokeringen af

speci kt indhold, er det endvidere nødvendigt, at det er rettighedshavere, som svarer

brugeren. Det giver meget lidt mening for vores medlemmer, at de forpligtes at gøre

noget i en sag, der i bund og grund er en tvist mellem bruger og rettighedshaver. Det er

en tung ekstra byrde.

●

Giv tydelig reference til oprindelseslandsprincippet

I henhold til E-handelsdirektivet forventes en onlinetjeneste at efterleve de regler i det

EU-land, hvor den er etableret. Det er et utrolig vigtigt princip for os og vores medlemmer,

da det gør det nemmere og meget mindre omkostningstungt for os at identi cere og

efterleve de regler, vi skal efterleve. Uden tydelig reference til den vigtige betydning af

oprindelseslandsprincippet i forslaget, opstår der risiko for overlappende og/eller

potentielt modstridende ordninger i forhold til resten af Europa. Det er praktisk umuligt

for vores medlemmer at skalere deres forretning til ere markeder, hvis de skal efterleve

samtlige nationale regelsæt i landene.

Respekt for formålet i EU-direktivet om ophavsret undgår fragmentering af markedet

I vores læsning af lovforslaget, synes der at være givet åbninger for en række nye særlige

danske ordninger og fortolkninger, hvilket vi ikke mener er i overensstemmelse med EU’s direktiv

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Frederikskaj 4, 2450 København SV

om ophavsret, og i visse tilfælde går det danske implementeringsforslag længere af hensyn til at

give rettighedshaverne en særlig stilling i markedet - hvilket i værste fald kan komme til at

betyde mere bureaukrati og ere omkostninger for iværksætterne. I stedet for at arbejde hen

imod et samlet EU’s indre marked ser det ud til, at Danmark vil gøre det mere komplekst og

mindre attraktivt, især for opstart af nye virksomheder.

●

Ny kollektiv licensordning

Efter vores viden har EU-lovgiver ikke på noget tidspunkt i løbet af forhandlingerne af

ophavsretsreformen besluttet at knytte en generel kollektiv licens til udgiveres

rettigheder. Tværtimod, ifølge EU-Direktivets ordlyd, er kollektive licenser kun blevet

omtalt som en mulig løsning i helt særlige situationer, hvor det viser sig så byrdefuldt og

upraktisk at opnå tilladelse fra rettighedshavere på individuelt grundlag. Men i den

danske implementeringstekst foreslås en kollektiv licensordning som den bedre løsning

for bl.a. reduktion af bureaukrati. For iværksætterne derimod opfattes denne ordning

som obligatorisk med henblik på at oprette en organisation i stil med fx Koda. Det

bekymrer os, hvis det unødigt vil presse mange af de mindste virksomheder i Danmark til

at blive medlemmer med dertilhørende betaling af medlemskab osv. - vel at mærke oven

i de mange andre omkostninger, som det indebærer at drive virksomhed i Danmark. I

vores optik synes det derimod at være en meget forhastet løsning. Vi anmoder derfor

Kulturministeriet om at analysere de nærmere konsekvenser for markedet først, og som

minimum beskrive den nye ordning som en frivillig mulighed, der stadig giver nt rum for

for de individuelle licenser.

Nye kompetencer til Ophavsretslicensnævnet

Vi synes der er brug for yderligere beskrivelse af Ophavsretslicensnævnets funktion og

rolle i forhold til, at de får en ny kompetence til at kunne træffe afgørelser om aftalevilkår

i forholdet mellem en onlinetjeneste og rettighedshavere. Vi kan heller ikke læse os frem

til i forslaget, hvilken retssikkerhedsbeskyttelse, der er i den forbindelse, såfremt en

onlinetjeneste ikke er enig i en afgørelse.

Ny standard for bedste indsats

Det bekymrer os, at bemærkningerne til implementeringsforslaget skriver, at den danske

standard for bedste indsats skal forstås som en strengere standard end fx taget

rimelige skridt . Danmark stiller dermed krav om noget mere end hvad fremgår af

EU-direktivet, hvilket kunne antyde, at de danske onlinetjenester er nødt til at gøre meget

mere i dansk kontektst for at beskytte sig imod ansvar. Det ville endda opfordrer ere

onlinetjenester til at fjerne mere indhold fra deres tjeneste blot for at være på den sikre

side. Det er beklageligt for os at se, at man fra dansk side ønsker at antage en

fundamental anden tilgang end resten af EU og i værste fald fragmentere det digitale

indre marked. Det er meget byrdefuldt for vores medlemmer at skulle sætte sig ind i,

●

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Frederikskaj 4, 2450 København SV

hvad den særlige danske fortolkning af bedste indsats er, særligt henset til at

internettet ikke kender til landegrænserne i Europa. Vi håber derfor, at Kulturministeriet

vil vælge en mere tekstnær implementering af artikel 17, således at bedste indsats

forstås på samme måde på tværs af alle EU’s lande.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

København den 22. januar 2021

Sendes pr. mail

til

[email protected]

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

(gennemførelse af dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.)

Dansk Journalistforbund (DJ) repræsenterer med 18.000 medlemmer rettigheds-

havere inden for både trykte medier, broadcast-medier og online-medier.

DJ finder det overordnet afgørende, at EU-direktivet om ophavsret indeholder klare

bestemmelser om selve autorernes (ophavsmændenes) rettigheder, da det for EU

netop har været en af forudsætningerne for at lovgive om ophavsret i det digitale

indre marked: At der er opstået et kæmpe stort økonomisk gab mellem rettigheds-

havernes værkers værdi og den betaling, rettighedshaverne modtager for udnyttelse

af deres værker.

DJ finder, at bestemmelserne i lovforslaget i overvejende grad lever op til forudsæt-

ningerne i direktiverne. For at sikre dette, bør det fremgå direkte af lovbemærknin-

gerne, at den trinvise implementering af direktiverne skal ses i en sammenhæng

med især ophavsretsdirektivets artikel 18-22 i kapitel 3, der omhandler autorernes

rettigheder, som er en væsentlig forudsætning for de øvrige bestemmelser i

eksempelvis artiklerne 15 og 17, som nu implementeres.

Vedr. EU-direktivets artikel 15

Om den nye ret for presseudgivere, § 52 c

DJ finder det vigtigt, at implementeringen af de særlige udgiverrettigheder i artikel

15 i ophavsretslovens § 52 c er tekstnær, hvor det blandt andet er meget klart, at

den ikke berører muligheden for, at journalister, fotografer, bladtegnere m.fl. selv

kan indgå aftaler om deres egne værker, hvilket også er en grundlæggende præmis

for ophavsretten.

Det anføres i de specielle bemærkninger til § 52 c stk. 2, nr. 2, at det kun er

egentlige klikbare internetlinks, som er omfattet af undtagelsen.

DJ foreslår, at det præciseres i bemærkningerne, at frame, embeddede og inline

links ikke er omfattede.

1/6

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

DJ lægger ligeledes vægt på, at § 52 c stk. 4 meget tydeligt understreger, at

ophavsmændene skal have en passende andel af de vederlag, udgiverne måtte få

ud af de aftaler, der bliver indgået. Dette var en helt afgørende forudsætning for, at

Europa-Parlamentet i 2019 godkendte direktivet.

Dette er så samtidig et eksempel på, at det næste trin i implementeringen af EU-

direktivets artikel 18 allerede nu bør indtænkes i teksten, da den både understreger

og præciserer ophavsmændenes ret til vederlag. I denne artikels stk. 1 fremgår det

nemlig, at ophavsmændene skal sikres en både passende og proportionel andel af

de vederlag, der aftales. Hertil kommer EU-direktivets artikel 19, der omfatter kravet

om transparens i den udnyttelse, der finder sted og indgås aftaler om, herunder

også i forhold til udgiverrettighederne.

Det bør fremgå af bemærkningerne, at ophavsmændene i henhold til EU-direktivets

artikel 19 har ret til at få oplysninger om den anvendelse, der har fundet sted.

DJ foreslår derfor, at der i bemærkningerne til lovforslaget gøres rede for den

sammenhæng, som direktivet er tænkt i, samt at det også er sådan, lovforslaget

skal forstås.

DJ mener dog, at terminologien i slutningen af § 52 c stk. 4 ikke er korrekt.

Det er anført ”…som

udgiveren modtager for den i henhold til stk. 1 udnyttelse af

dennes værker”.

Udgivernes pressepublikationer beskyttes ikke som værker, men

som pressepublikationer.

”Værker” bør derfor erstattes af ”pressepublikationer”.

Det stemmer også i højere grad med direktivets art. 15.5.

DJ støtter, at Ophavsretslicensnævnet kan træde til under tvister om rimeligheden af

et vederlags størrelse. Dette mener DJ også skal gælde i forhold til fordelingen af

vederlaget, jf. § 52 c stk. 4, medmindre der er en voldgiftsmulighed for parterne ved

det forvaltningsselskab, der klarerer rettighederne og håndterer fordelingen af

vederlag.

Det bør fremgå af bestemmelsen, hvilke indskrænkninger og aftalelicens-

bestemmelser mv. som finder anvendelse i forhold til rettighederne til presse-

publikationer. Det følger også af direktivets art. 15.3.

Om den nye specifikke aftalelicensbestemmelse, § 52 d

DJ er også tilfreds med, at lovforslaget specifikt giver adgang til at anvende

aftalelicens. DJ er enig i bemærkningerne hertil, at en specifik aftalelicens er en

enkel og ubureaukratisk løsning, da det vil være administrativt tungt for hver tjeneste

at skulle klarere med de enkelte udgivere og ophavsmænd.

Det er meget vigtigt, at aftalelicensordningen vedrører alle rettigheder, som indgår i

en pressepublikation

–

dvs. både rettigheder til de værker og andre frembringelser,

som indgår i pressepublikationerne, og rettighederne til selve pressepublikationen.

DJ finder, som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, at aftalelicensen

bør varetages af et kollektivt forvaltningsselskab. DJ lægger afgørende vægt på, at

2/6

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

et sådant forvaltningsselskab skal repræsentere både udgivere og autorer (ophavs-

mændene), da autorerne

–

dvs. journalister, fotografer, tegnere, grafikere forfattere,

kronikører, akademiske bidragsydere m.fl.

–

ikke har overdraget rettighederne i et

sådant omfang til udgiverne, at de alene kan varetage licenseringen af rettig-

hederne.

Lovteknisk bør denne specifikke aftalelicens også fremgå af ophavsretslovens § 50

stk. 1. Det foreslås også, at bestemmelsen om aftalelicensordningen indsættes i

lovens kapitel 2.

Ifølge § 52 d stk. 2 fremgår det, at udgiveren kan nedlægge forbud i forhold til en

aftalelicensordning for pressepublikationer. Det bør også fremgå, at den enkelte

ophavsmand kan forbyde anvendelse af sine værker gennem en aftalelicens, da det

ellers vil være et indgreb i ophavsmandens eneret.

Derfor mener DJ, at det i § 52 d stk. 2, skal anføres, at det er ophavsmanden, der

har mulighed for at nedlægge forbud. I forbindelse med de andre specifikke

aftalelicensordninger er det på samme måde anført, at

ophavsmanden

kan

nedlægge forbud mod brugen af dennes værker. ”Ophavsmanden” forstås som

”rettighedshaveren” til de værker, som udnyttes inden for aftalen –

i dette tilfælde

også udgiverne i henhold til den foreslåede § 52 d stk. 1.

Af samme grund foreslår DJ en præcisering i to bemærkninger (tilføjelsen i kursiv):

”Udbydere af informationssamfundstjenester kan således indgå aftale om

klarering af rettigheder med en kollektiv forvaltningsorganisation, der er

godkendt af Kulturministeriet, med henblik på eksemplarfremstilling og

tilrådighedsstillelse on demand.

Det følger af § 50, stk. 1, at organisationen

således skal være repræsentativ for udgiverne af pressepublikationerne og

alle rettighedshavere til de værker og andre frembringelser, der indgår i

pressepublikationerne, omfattet af aftalen.

Det foreslås i lighed med den generelle aftalelicens i § 50, stk. 2, at (udgiveren

af) ophavsmanden til

en pressepublikation i § 52 d, stk. 2, over for udbydere af

informationssamfundstjenester kan nedlægge forbud mod anvendelse af

pressepublikationen, hvis denne ikke ønsker at være omfattet af aftalen.

Begrebet ”ophavsmanden” omfatter –

i lighed med andre af ophavsretslovens

specifikke aftalelicensbestemmelser

–

alle rettighedshavere, hvis rettigheder

udnyttes i aftalen,

herunder i dette tilfælde udgivere af pressepublikationer.”

Dette medfører også redaktionelle ændringer i de generelle bemærkninger, hvor

§ 52 d stk. 2 er omtalt (s. 14).

Vedr. EU-direktivets artikel 17

DJ finder det gennemgående tilfredsstillende, at bestemmelserne i EU-direktivets

artikel 17 i vidt omfang foreslås direkte overført til dansk lovgivning. Artiklen er i

lovforslaget meget præcist overført til dansk lovgivning på en måde, så forslaget er

3/6

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

med til at sikre rettighedshaverne og give onlineplatformene ansvar, hvilket netop

har været hovedformålet med direktivet.

Idet der ikke er nævnt specifikke typer af indhold, må det være klart, at der er tale

om al form for ophavsretsbeskyttet indhold, herunder video, audio, tekst og

illustrationer i form af både fotos, tegninger og grafik.

Hvor der er undtagelsesbestemmelser, er de til gengæld klart afgrænsede, som det

eksempelvis gælder for parodiundtagelsen, så den kun omfatter brug på netop

platformene og ikke generelt. DJ lægger også vægt på, at der ikke indføres videre-

gående undtagelse, men at den almindelige citat-ret fortsat gælder uændret.

DJ vil desuden gerne bakke op om bestemmelse i § 52 e stk. 6, hvor det i bemærk-

ningerne er præciseret, at såfremt en bruger klager over, at en rettighedshaver

blokerer for eksempelvis en video eller en illustration, så skal den fjernes, mens

klagesagen behandles. Det sikrer, at der ikke efterfølgende kan konstateres, at der

har fundet et misbrug sted, ligesom det vil fremme en hurtig sagsbehandling, at

materialet er fjernet under sagens behandling.

§ 52 e stk. 7 omhandlende gennemsigtighed er ligeledes en vigtig bestemmelse,

da den pålægger onlineplatformene at give rettighedshaverne fuld information om,

hvordan deres materiale er blevet anvendt. Det tager dermed både hensyn til

rettighedshavernes krav om indsigt samt viden, der har betydning for de licens-

aftaler, der indgås.

Når det gælder spørgsmålet i § 52 e stk. 4 litra a) og stk. 5 litra a) om, hvornår

tjenesterne har gjort deres bedste for at opnå aftaler med rettighedshaverne,

henviser DJ til det høringssvar, som European Federation of Journalists (EFJ) har

afgivet til EU-kommission vedr. de særlige guidelines for implementeringen af artikel

17 i direktivet. Her opfordrer EFJ til som pejlemærke at anvende det aftaleniveau,

som normalt findes inden for den aftalelicens, der varetages af de kollektive

forvaltningsselskaber.

Generelt opfordrer DJ til, at aftalelicens bør kunne finde anvendelse i implemente-

ringen af artikel 17.

Vedr. SatCab II direktivet

Den modernisering, der følger af SatCabII-direktivet, er udtryk for, at reguleringen af

videreudnyttelse af tv-kanaler i rigtig mange EU-lande ikke har kunnet følge med

den teknologiske udvikling, ligesom det er tilfældet med mange af de andre

områder, der indgår i EU-Kommissionens vedtagne ophavsretsreform.

I Danmark har der dog på dette område netop ikke været problemer som følge af

den teknologiske udvikling. I stedet har man i Danmark gennem mere end 10 år haft

et tv-marked helt i den teknologiske front, fordi der har været forsyningssikkerhed for

de nødvendige rettigheder gennem aftalelicensordningen i § 35, samtidig med at der

går en rimelig betaling til rettighedshaverne, når tv-indhold mv. skaber ny værdi hos

tv-distributører og andre

–

ophavsretten har fungeret!

4/6

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

I mange lande har man blot hidtil måttet forlade sig på reglerne fra det oprindelige

SatCab direktiv fra 1993, uden at der er sket nogen opdatering i de 28 år, der er

gået siden. Dette står i kontrast til den danske regulering. Her har man nemlig

gennem årene brugt den nordiske aftalelicens-model til at lave de nødvendige

tilpasninger for at sikre et velfungerende distributionsmarked for film og tv, hvor den

tekniske udvikling har medført fremskridt fremfor konflikt.

Dette er ikke gået ubemærket hen i EU, og både de nye regler om videreudnyttelse i

SatCabII-direktivet og de nye regler om aftalelicens i DSM-direktivet er i høj grad

inspireret af den danske model.

Allerede i 2014 blev § 35-ordningen opdateret, så den i forhold til retransmission

blev endnu mere teknologineutral og også omfattede alle nye tiltag som for

eksempel digitale tjenester og broadcasteres streamingtjenester, der i dag er en helt

normal del af et tv-abonnement i Danmark.

Udviklingen står dog ikke stille, og som det fremgår i både høringsbrevet og i lov-

forslaget, er der bl.a. behov for at ligebehandling af streamingtjenester

–

både de

broadcasterejede og de selvstændige

–

reflekterer deres konvergens både i forhold

til kontrakter, distributionsformer og licensering, hvilket gør tilpasningen af § 35

stk. 5 helt oplagt.

Derudover er det vigtigt og rigtigt, at Kulturministeriet foreslår at benytte chancen for

at gøre reglerne endnu mere teknologineutrale, inden det er for sent, så det sikres,

at også de amerikanske teknologivirksomheder, der i disse år tillige etablerer sig

som tv-indholdsdistributører mv., modsat på et utal af andre områder må følge de

lokale regler på samme måde som alle andre.

I forhold til § 87 støtter DJ en stærk begrænsning og dermed en meget klar

afgrænsning af afsenderlands-princippet, som foreslås udvidet gældende for online

nyhedsmedier. Helt overordnet giver afsenderlands-princippet problemer på flere

niveauer. Vi har allerede oplevet problemer, hvor en britisk baseret tv-station, der

sender specifikt til Danmark, ikke samtidig er underlagt eksempelvis Pressenævnet

og ikke kan forpligtes til at følge de danske vejledende regler for god presseskik.

Ligeledes har det givet problemer i forhold til reklameregler, hvor omfanget, frekven-

sen og indholdet af reklamerne ikke skal overholde de danske regler. Det er derfor

også DJ’s opfattelse, at vi i videst muligt omfang skal sikre, at dansk lovgivning

gælder for danske medier.

Derfor er det vigtigt ikke at slække på den begrænsning, der er beskrevet i forhold til

radio og tv’s nyheds-

og aktualitetsprogrammer samt fuldt finansierede egen-

produktioner med egne resurser. Snarere tværtimod.

Med den nævnte udvidelse af afsenderlands-princippet er det så i forhold til

vederlagsbetaling samtidig vigtigt at tage højde for omfanget af seere og lyttere

uden for afsenderlandet, som ligeledes er understreget i lovforslaget.

5/6

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Hvis dette høringssvar giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, uddyber vi

det gerne. Kontakt tlf. 3342 8000 eller

[email protected].

Venlig hilsen

Tine Johansen

formand

6/6

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

København 22. jan 2021

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

Idet jeg henviser til Copydan VerdensTV’s høringssvar vil jeg på vegne af Dansk Kapelmesterforening

fremsætte følgende bemærkning til Kulturministeriets høringssvar om bl.a. modernisering af

retransmissionsordningen i § 35;

Retransmissionsordningen og den danske rettighedsmodel sikrer en løbende betaling til alle de

rettighedshavere, der bidrager til de værker, hvori der indgår film og tv-indhold og har en stor betydning.

På den baggrund er det afgørende, at ordningen, som det også er sket tidligere, opdateres i takt med den

digitale udvikling. Tv-pakker i dag indeholder både tv-kanaler og streamingtjenester, og det er oplagt, at

man sikrer, at ordningen afspejler det der sker i praksis i dag. Derudover er der grund til stor ros af

forslaget om at sikre, at det ikke er tekniske indretninger, der bestemmer, om der skal betales efter det

kollektive system, særligt da man som Kulturministeriet også skriver må forvente, at de store amerikanske

tech-mastodonter også her vil søge dominans og næppe vil respektere den danske model, hvis reglerne

giver mulighed for at slippe.

Med venlig hilsen

Jesper Grove Jørgensen

Formand

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Morten Madsen

Jesper Diernisse Langsted

Høring over lovudkast - ændring af lov om ophavsret

22. januar 2021 13:49:38

image001.jpg

Dansk Musiker Forbund har følgende bemærkninger til lovforslaget om ændring af

ophavsretsloven, som er fremsendt med Kulturministeriets høringsmails af 18. december 2020

og 14. januar 2021.

DMF finder overordnet set, at det er lykkedes ministeriet rigtig godt at omsætte de nye EU

baserede bestemmelser til den danske lov.

Som en del af lovforslaget indgår en modernisering af retransmissionsordningen i § 35 i

forlængelse af den modernisering, der skete i 2014. Denne modernisering findes helt logisk, da

den langt hen ad vejen afspejler den distribution, der allerede sker i dag, hvor både

streamingtjenester og tv-kanaler ift. videreudnyttelse sælges i indholdspakker og licenseres

samlet. På samme måde som i 2014 er der tale om, at reglerne bakker op om den udvikling, der

allerede er i gang.

Når der sker videreudnyttelse af film og tv-indhold, uanset om det gælder tv-kanaler eller

streamingtjenester, berøres tusindvis af bidragende rettighedshavere. Aftalelicensen i § 35 har

gennem mange år vist, at den har kunnet løse denne udfordring på en måde, der både sikrer en

rimelig betaling til rettighedshaverne, og at distributører kan få let adgang til de licenser, de har

behov for, når de laver ny forretning. Når dette er tilfældet, skyldes det især den løbende

tilpasning til udviklingen fra lovgivers side. Det fremstår klart, at den gennemgående tråd i det

nye forslag til § 35, uanset om det angår retransmission, digitale tjenester, streamingtjenester

eller den kommende indtræden af store tech-virksomheder som Google, er hensigten om en

teknologineutral håndtering, hvilket kun vil blive mere væsentligt, som teknologien og markedet

udvikler sig. DMF sætter stor pris på, at Kulturministeriet på denne måde passer på den danske

§35-ordning.

Gennemførelsen af DSM direktivets art. 17 om delingsplaformes ophavsretlige ansvar er af stor

betydning for musikkens rettighedshavere – herunder DMFs medlemmer. Direktivets

bestemmelse var som bekendt genstand for en intens og ophedet debat, og resultatet afspejler

en delikat balance mellem brugernes-, platformenes- og rettighedshavernes interesser. Det er

derfor meget vigtigt, at den fundne balance opretholdes. Kulturministeriet har valgt en

direktivnær gennemførelse af direktivets bestemmelse, hvilket forbundet finder hensigtsmæssigt

og klogt.

DMF støtter, at lyd- og billedproducenter tillægges rettigheder i forbindelse med retransmission,

men understreger vigtigheden af lovbemærkningen om at der med ændringen ikke er tilsigtet

økonomiske ændringer i grundlaget for eksisterende fordelinger af vederlag.

Forbundet bakker i øvrigt op om høringssvarene afgivet af Samrådet for Ophavsret,

RettighedsAlliancen og Copydans av-foreninger.

Såfremt Kulturministeriet ønsker uddybning af ovenstående, er I velkomne til at kontakte

undertegnede.

Med venlig hilsen

Morten Madsen

Chefjurist

..........................................................

Dansk Musiker Forbund

Sankt Hans Torv 26

2200 København N

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

tlf.: +45 35 240 240

dir. tlf.: +45 35 240 229

e-mail:

[email protected]

web:

www.dmf.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til rette vedkommende

København den 22. januar 2021

Høringssvar

–

Ændring af ophavsretsloven

Dansk Skuespillerforbund takker for muligheden for at kommentere på høringsmaterialet

vedrørende ændringen af ophavsretsloven, der blev udsendt af Kulturministeriet d. 18.

december 2020 og den 14. januar 2021. Forbundet har følgende bemærkninger:

Retransmissionsordningen i § 35 har en enorm betydning for langt de fleste danske

skuespillere. Som skuespiller er man en del af det, der kaldes det atypiske arbejdsmarked.

Skuespilleres indkomst er således sammensat af indtægter fra mange forskellige

arbejdsgivere, og det er ikke ualmindeligt, at en skuespillere har mere end 10 arbejdsgivere

på et år. Der opstår derfor også perioder i enhver skuespillers liv uden indtægter. Ordningen

i § 35 er her med til at sikre et mindre skrøbeligt indtægtsgrundlag, og det er helt normalt for

en dansk skuespiller, at rettighedsbetalinger udgør 20-25 % af deres årsindkomst.

Rettighedsbetalingerne er derfor af stor betydning for den enkelte skuespiller, men også for

betalingsniveauerne i forbundets mere end 20 overenskomster. Det forhold at betalingen for

medvirken i en film eller serie kommer i to faser er helt afgørende for det økonomiske

kredsløb i film og tv-branchen, og det betyder, at man som udøvende kunstner kan regne

med sin rimelige andel, når der sker ny økonomisk udnyttelse af ens præstationer.

Betalingerne er med til at holde de primære produktionsomkostninger nede, og indebærer at

bl.a. danske tv-stationer, producenter og kunstnere i et vist omfang deler både risikoen og

fortjenesten forbundet med dansk indholdsproduktion.

Skal dette ’økosystem’ også kunne fungere fremover, er det nødvendigt, at ordningen ikke

afhænger af hvilke aktiviteter den, der tjener penge på danske indhold, i øvrigt har.

Ordningen må omfatte alle, der laver ny forretning på dansk indhold, uanset om de ved

siden af producerer mobiltelefoner eller driver søgemaskiner og delingsplatforme. På samme

måde kan det ikke være afgørende, om det foretagende, der ejer den streamingtjeneste,

som en tredjemand videreudnytter ens indhold fra, ved siden af også (fortsat) driver

gammeldags fjernsynsvirksomhed.

Udover at ordningen i § 35 har stor betydning for skuespillere, har den også betydning for

operasolister, moderne dansere, koreografer og musicalperformere, når de medvirker

i audiovisuelleproduktioner, og når de forestillinger, de medvirker i, bliver optaget og senere

retransmitterede.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Af disse grunde støtter Dansk Skuespillerforbund den samlede modernisering af

ophavsretslovens § 35

– både forslaget om ”direct injection”-princippet

(der sikrer

teknologineutralitet) og den naturlige udvidelse af § 35 (der sikrer ligestilling af alle

streamingtjenester i forhold til ordningen). Disse ændringer er påkrævede for at fremtidssikre

§ 35 og for at sikre produktionen af danske indhold. Herudover støtter forbundet også forslaget

om at ophæve undtagelserne for producentrettigheder i relation til § 35, stk. 1, idet der lægges

vægt på lovbemærkningerne om, at dette ikke skal føre til en ændret fordeling.

Endeligt støtter forbundet i det hele op om høringssvarene indsendt af Copydan VerdensTV

og Samrådet for Ophavsret.

På forbundets vegne

Anna-Katrine Olsen

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Att.: Jesper Diernisse Langsted

E-mail: [email protected]

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Den 22. januar 2021

Dok.nr. D-2021-001975

Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

ophavsret (gennemførelse af dele af DSM-direktivet og SatCabII-

direktivet m.v.)

Ved mail af hhv. 18. december 2020 og 14. januar 2021 har Kulturministeriet

anmodet om Danske Advokaters bemærkninger til ovennævnte lovudkast.

Lovudkastene, der har været behandlet i Danske Advokaters fagudvalg for IP-ret,

giver anledning til følgende bemærkninger:

Det fremgår, at lovudkastet implementerer dele af DSM-direktivet og SatCabII-

direktivet, og derudover indeholder nogle justeringer af ophavsretsloven, der ikke er

direktivbestemte.

Danske Advokater bemærker, at det kan overvejes i lovudkastet at foretage visse

præciseringer særligt i forhold til de tilfælde, hvor der er sammenfald mellem

rettighedshaver og bruger. Med den nuværende ordlyd, kan lovudkastene efterlade

den opfattelse, at rettighedshaverne og dem, der uploader, altid er adskilte størrelser,

hvilket langtfra altid er tilfældet.

Danse Advokater foreslår derfor, at det tydeliggøres, at det - hvis rettighedshaverne

er de samme som dem, der uploader/brugerne - er tilstrækkeligt at indgå aftale

direkte med brugerne, da de jo i så fald også er rettighedshavere.

Med henblik på at lette forståeligheden foreslår Danske Advokater desuden, at

ordlyden af § 52 e, stk. 3, 2. pkt., bliver gjort tydeligere. Fx som følger:

”En tilladelse i medfør af stk. 2

omfatter også de ophavsretlige handler, der udføres af

onlineindholdstjenestens brugere, medmindre brugernes upload og andre aktiviteter

sker som et led i brugernes kommercielle aktiviteter, eller deres uploadede værker

skaber betydelige indtægter. I disse tilfælde må brugerne tillige indhente særskilt

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

tilladelse fra rettighedshaverne til den påtænkte upload og de øvrige af brugerne

påtænkte aktiviteter. ”

Med venlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler

Retschef

[email protected]

2/2

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Ole Roed Jakobsen <[email protected]>

20. januar 2021 16:33

Jesper Diernisse Langsted

VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af

dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.) frist 22/1 2021

Brancheforeningen Danske Bedemænd finder ikke, at der i det pågældende lovforslag er forhold som har

eller vil få indflydelse på foreningens virkeområde.

Vi har derfor ingen korrigerende kommentarer hertil.

Venlig hilsen

Ole Roed Jakobsen

Branchedirektør

Brancheorganisationen Danske Bedemænd

Engelsborgvej 52

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 4593 1411 / direkte 3084 2001

www.bedemand.dk

Mail

[email protected]

Fra: Jesper Diernisse Langsted <[email protected]>

Sendt: 14. januar 2021 14:46

Cc: Anna Bæhr Christiansen <[email protected]>

Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM‐direktivet og

SatCabII‐direktivet m.v.) frist 22/1 2021

Se venligst høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM‐direktivet og

SatCabII‐direktivet m.v.). Som angivet i høringsbrevet af 18. december indeholder vedhæftede version justeringer.

Der er frist for at afgive bemærkninger den 22. januar 2021.

Med venlig hilsen

Jesper Diernisse Langsted

Specialkonsulent

Jura/Ophavsret

Kulturministeriets departement

Dir.tlf.: 41393965

Email: [email protected]

www.kum.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Aarhus d. 20. januar 2021

Høringssvar fra DBF

ifm. Kulturministeriets forslag til en modernisering af § 35

Det er positivt, at reglerne i ophavsretslovens § 35 opdateres på baggrund af Satellit- og Kabeldirektivet II.

Gennem mere end 30 år har aftalelicensen også på dette område sikret brugerne let adgang til aftaler om

rettigheder, samtidig med at der betales for den brug, der sker af værkerne. Det er særligt positivt, at

reglerne fremtidssikres ved, at streamingtjenester inkluderes i bestemmelsen, samt ved at reglerne vil finde

teknologineutralt anvendelse også, hvis Google, Amazon eller andre techgiganter skulle etablere sig som tv-

og streamingdistributører i Danmark.

Signe Klejs

Forkvinde for Danske Billedkunstneres Fagforening

DANSKE BILLEDKUNSTNERES FAGFORENING

Kongensgade 60, 2. DK-5000 Odense C I Træffetid: Man – tors. kl. 10 – 14

Telefon: 6617 9758 I Mail: [email protected] I www.danskebilledkunstnere.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Cathrine Emilie Andreassen Skovsted

Jesper Diernisse Langsted

Christina Bergholdt Knudsen

Høring over lovforslag – ændring af lov om ophavsret

22. januar 2021 11:04:05

image002.png

Kære Jesper Diernisse Langsted

Danske Dramatikere bakker op om høringssvarene fra Samrådet for Ophavsret, Copydan

Verdens TV og Copydan Arkiv. Det følgende har karakter af uddybende kommentarer.

Høringsudkastet indebærer en opbakning til den danske aftalemodel, som navnlig er udmøntet i

aftalelicenssystem. Aftalelicensen i § 35 er og har været afgørende for, at bl.a.

manuskriptforfattere har kunnet sikre sig et indtægtsgrundlag, som gør, at mange kan leve af

deres forfattervirksomhed, hvilket har øget professionaliseringen og kvaliteten. Dette er efter

forbundets opfattelse en af grundene til den succes, som dansk film og danske serier oplever i

disse år.

Vi er enige i lovbemærkningerne om, at der i aftalelicenssystemet ikke sondres mellem

vederlagsrettigheder og enerettigheder. Det er af afgørende betydning, at disse bemærkninger

fastholdes i det endelige lovforslag. Det er af stor betydning for ophavsmændene at få

præciseret, at også en vederlagsret kan gøres gældende over for tredjemand, altså brugeren;

heraf vil også følge, at en rettighedshaver med en vederlagsret i forbindelse med

aftalelicensgodkendelser tæller med ved opgørelsen af forvaltningsorganisationens

repræsentativitet. Dette er efter vores opfattelse allerede gældende ret, men det er centralt at

få det præciseret i lovbemærkningerne. Frem til en ændring af ophavsretsloven i 1996 var OHL §

35 en tvangslicens, og alle afgørelser og lovmotiver om retransmissionsordningen har forudsat,

at en sådan vederlagsret kunne gøres gældende over for brugerne. Selv i dag er

rettighedshavernes forbudsret på retransmissionsområdet begrænset, da

Ophavsretslicensnævnet i § 48, stk. 1, har hjemmel til at meddele den fornødne tilladelse.

Vederlagsretten er således en mindst lige så central ingrediens i en ophavsret som

forbudsretten. På §§ 13- og 35-områderne er det et udbredt fænomen, at manuskriptforfattere

og andre ophavsmænd reserverer deres rettigheder i såkaldte forbeholdsklausuler. Indholdet af

disse klausuler er afgørende for, om rettighedshaverne har et vederlagskrav i behold, og i hvilket

omfang Copydan kan gøre vederlagskrav gældende over for brugerne. I disse aftaler kan

forbeholdet enten dreje sig om en vederlagsret eller en eneret (dvs. forbudsret). Vi vil være

tilfredse med en vederlagsret, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå repræsentativitet og kan

gøres gældende over for brugerne.

Danske Dramatikere tillægger det afgørende betydning for en fremtidssikring af den danske

aftalemodel, at § 35, stk. 5, udvides til også at omfatte selvstændige streamingtjenester, og at

direct injection-princippet udvides til at omfatte disse streamingtjenester. Vi støtter Copydan

Verdens TV’s synspunkter herom.

Vedrørende forslaget til § 87 a – der implementerer NetCab-direktivets art. 3 – finder Danske

Dramatikere, at et oprindelseslandsprincip er stærkt betænkeligt, idet det risikerer at

underminere ophavsmændenes retsposition. Det bør nævnes i bemærkningerne, at det er en

undtagelse fra den absolutte hovedregel. I det mindste skal det sikres, at et

oprindelseslandsprincip ikke indebærer en dårlige vederlagsbetaling til fx manuskriptforfattere. I

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

direktivets art. 3(2) er der udførlige bestemmelser om fastsættelse af vederlag til

rettighedshaverne. Dette forhold begrundes nærmere i betragtning 12. Her anføres det, at der

ved vederlagsfastsættelsen skal tages højde for den særlige situation. Det følger af

betragtningen, at det er ”nødvendigt at sikre, at parterne ved fastsættelse af størrelsen af

vederlaget for de omhandlede rettigheder tager højde for alle aspekter af den tilknyttede

onlinetjeneste såsom tjenestens karakteristika, herunder […] publikum i den medlemsstat, hvor

selskabet har sit hovedsæde, og i andre medlemsstater, hvor den tilknyttede onlinetjeneste

tilgås og anvendes, samt de tilgængelige sprogudgaver”. Når Danmark i direktivet er forpligtet til

at ”sikre” disse forhold om vederlæggelsen, er det ikke tilstrækkeligt at optage en generel og

intetsigende bestemmelse herom i § 87 a, stk. 3. I stedet bør formuleringen fra betragtning 12

gengives i lovteksten. I lovbemærkningerne bør det anføres, at dette forhold kan få positiv

betydning for størrelsen af vederlaget til rettighedshaverne.

Vi bakker op om Kulturministeriets forslag til § 52 e, der implementerer art. 17 i DSM-direktivet.

Denne bestemmelse bør i videst muligt sikre, at onlinedelingstjenester i lighed med andre

onlinetjenester er ansvarlige for at klarere indholdet af tjenesterne ved at indgå aftaler med og

betale vederlag til rettighedshaverne. Dette er den simple, danske model, som også

internationale tech-giganter må respektere. Vi henviser nærmere til høringssvaret fra Samrådet

for Ophavsret, hvis synspunkter vi deler. Danske Dramatikere vil opfordre Kulturministeriet til at

arbejde for anvendelse af aftalelicens i forbindelse med klarering af rettigheder i

onlineindholdsdelingstjenester.

Med venlig hilsen

Cathrine Skovsted

Chefjurist / Head of Legal

Danish Writers Guild

Linnésgade 25, 2. sal

1361 København K

Tlf. + 45 3333 0888

Mobil +45 5178 2276

www.dramatiker.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Fremsendt pr. e-mail

til [email protected] med emnefelt ”Høring over lovforslag – ændring af lov om ophavsret”

d. 22. januar 2021.

Danske Filminstruktører og Animationssammenslutningen ANIS benytter hermed lejligheden til at komme med

bemærkninger til høring over lovudkast om ændring af ophavsretsloven, jf. høringsbreve af 18. december 2020 og 14.

januar 2021.

Vi noterer os, at Kulturministeriet har set sig nødsaget til at udskyde implementeringen af størstedelen af DSM-direktivet.

Den udestående del af direktivet indeholder bestemmelser, som er meget væsentlige for vores medlemmer, og vi ser

frem til at samarbejde med Kulturministeriet om implementeringen af disse.

Vedr. § 35

I sin pressemeddelelse i forbindelse med lovforslaget udtaler

kulturministeren at: ”Det

er vigtigt, at vi passer på det

ophavsretlige økosystem og sørger for, at reglerne på området følger med den teknologiske udvikling".

En af

hjørnestenene i det økosystem, er retransmissionsordningen i § 35. Det har derfor kæmpe betydning, at Kulturministeriet

med sit forslag går efter at sikre at denne ordning moderniseres, så den kan følge med den teknologiske udvikling. Vi

finder det yderligere meget glædeligt, at Kulturministeriet i bemærkningerne understreger, at der skal ske en

fremtidssikring af regelgrundlaget for videreudnyttelse af ophavsretsligt beskyttet materiale, og at der er fokus på at

skabe lovmæssigt incitament for at finde aftalemæssige løsninger til fordel for såvel brugere som rettighedshavere.

Den danske rettighedsvederlagsmodel i § 35 er afgørende for danske rettighedshaveres mulighed for at udøve deres

professionelle kunstneriske erhverv. Rettighedsvederlagene har en særlig betydning i de perioder, hvor

rettighedshaverne ikke har lønindtægter. F.eks. har manuskriptforfattere og filminstruktører ofte længere perioder i

forbindelse med udvikling af nye projekter, hvor de ikke modtager honorar. Tilsvarende vil animatorer ofte kun være

projektansatte med løbende huller i deres beskæftigelse. Den danske model sikrer her en løbende betaling, når der

laves ny forretning på det indhold, disse rettighedshavere har skabt, og er på den måde med til at sikre

rettighedshaverne et indtægtsgrundlag, som er helt afgørende for, at de kan skabe ny kunst og nyt indhold. En stor

undersøgelse fra 2018 fra vores europæiske instruktørorganisation FERA viste således bl.a. at danske filminstruktører, i

mindre omfang end i mange andre europæiske lande, var afhængige af f.eks. ægtefællers indkomst eller velstående

familier for overhovedet at kunne udøve deres fag. Den danske rettighedsmodel er således også med til at sikre

mangfoldighed og social diversitet i de kunstneriske erhverv herhjemme.

En helt naturlig del af ovenstående modernisering er forslaget om ligestilling mellem broadcastere og streamingtjenester,

når det kommer til videreudnyttelse af indhold. Denne ligestilling blev allerede foreslået af det såkaldte

Finansieringsudvalg i efteråret 2017, som en del af deres idekatalog til imødegåelse af det store forudsigelige fald i hele

grundlaget for produktion af dansk kvalitetsindhold, der vil følge af udviklingen ift. traditionel retransmission.

Det er yderligere positivt, at Kulturministeriets forslag i alle henseender sigter mod ligestilling, bl.a. gennem forslaget om

at der på hele § 35 området skal ses på det samlede billede, når man skal vurdere, om der laves ny forretning, der

fordrer bidrag til den fremtidige skabelse og finansiering (”direct injection-princippet”).

Med andre ord bør enhver

virksomhed, der laver forretning på rettighedshavernes indhold, være forpligtet til at betale vederlag til rettighedshaverne.

Det er kun rigtigt og rimeligt, at det sikres, at nye aktører ikke gennem diverse tekniske finter vil kunne undslå sig

sådanne bidrag, til skade for alle dem, der skaber værkerne, og sammen er med til at sikre den velfungerende danske

model.

På den baggrund støtter vi fuldt ud den foreslåede modernisering af retransmissionsordningen.

Danske Filminstruktører og Animationssammenslutningen ANIS har via Copydan Verdens TV bidraget med høringssvar,

som vi henviser til for yderligere uddybning af vores synspunkter vedr. § 35.

Side 1 af 2

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Vedr. kap. 2b, implementering af art. 17

Det er helt afgørende, at techgiganterne pålægges et utvetydigt ophavsretligt ansvar for deres tjenester, og vi finder det i

den forbindelse særligt positivt, at Kulturministeriet indskriver i bemærkning 3.1.3 at

”der

er behov for en fair og

velfungerende markedsplads, når store platforme forhandler rettigheder”

samt at formålet med en direktivnær

implementering er at sikre rettighedshaverne en bedre retsstilling, når der skal forhandles aftaler med

onlineindholdstjenesterne.

Den direktivnære implementering er af afgørende betydning, og bør ikke erstattes af en bestemmelse, som forrykker

balancen mellem hensynet til rettighedshaverne og brugerne. Særligt må et (misforstået) hensyn til ytringsfriheden ikke

rykke på denne balance, da det risikerer

at åbne for ”smuthuller”,

som kan udnyttes til at afvise at indgå aftaler med

rettighedshaverne om brug af deres værker, hvilket vil underminere hele formålet med direktivet.

Det er samtidig vigtigt, at der i bestemmelsen tages forbehold for, at rettighedshaverne kan undlade at give tilladelse,

hvis de ikke ønsker det. F.eks. kan det være relevant, at en film ikke kan uploades/tilgås på YouTube, hvis den har et

kommercielt liv på andre online platforme.

På denne baggrund støtter vi den direktivnære implementering af art. 17, og henviser for yderligere uddybende

betragtninger til høringssvar fra Samrådet for Ophavsret.

Vedr. kap. 2b, implementering af art. 15

Vi henviser til høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret for så vidt angår implementeringen af direktivets art. 15 i

ophavsretsloven.

Med venlig hilsen

DANSKE FILMINSTRUKTØRER

Animationssammenslutningen ANIS

Side 2 af 2

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

att. Jesper Diernisse Langsted

[email protected]

21. januar 2021

OB-003c-042/cbh

Høring over lovudkast - ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM-direktivet

og SatCabII-direktivet m.v.)

Danske Forlag takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Kulturministeriets høring

over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret.

Danske forlags omsætning af digitalt indhold har været stigende gennem de seneste år og i 2019

udgjorde den digitale omsætning ca. 23 % af forlagenes samlede omsætning. I takt med den øgede

interesse for digital litteratur oplever vi desværre også en stigende ulovlig kopiering. I et lille sprog-

område som det danske, kan ulovlig deling få afgørende betydning for mulighederne for at udgive

ny litteratur. DSM-direktivets art. 17 om ansvar for onlineplatforme er derfor vigtigt for litteratu-

ren.

Danske Forlag bakker op om den direktivnære tilgang i lovudkastet. Danske Forlag er medlem af

Rettighedsalliancen, som med mange års erfaring både konkret og politisk bistår med at varetage

forlagenes interesser ift. håndhævelse på internettet. Ift. detaljerede bemærkninger til lovudkastet

henviser Danske Forlag til bilagte høringssvar fra Rettighedsalliancen.

Med venlig hilsen

Christine Bødtcher-Hansen

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Att.: Jesper Diernisse Langsted

[email protected]

Vedr. Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

22. januar 2021

Vi vil gerne takke for invitationen til at deltage i høringsprocessen i forhold til

ændringer i ophavsretsloven som følge af implementeringen af hhv. DSM og

SatCabII-direktivet.

Grundlæggende finder vi det positivt, at Kulturministeriet med de foreslåede

ændringer ønsker at bidrage til at sikre ensartede konkurrencevilkår for danske og

udenlandske aktører på tv-markedet. Vi finder det helt afgørende, at der på alle

områder – tekniske, regulatoriske og afgiftsmæssige – skabes ens og lige vilkår,

level playing field, som det anføres i høringsbrevet. Level playing field er desværre

ikke alene defineret af forhold omkring ophavsretten, og vi kan kun opfordre til, at

regeringen arbejder aktivt på at sikre dette på alle relevante lovgivningsmæssige

områder.

De foreslåede ændringer til ophavsretsloven forekommer på de fleste områder

velgennemtænkte og logiske i forhold til direktiverne. Imidlertid finder vi den

foreslåede udvidelse af princippet om

direct injection

til at omfatte hele § 35-

området for svagt belyst og vil opfordre til, at denne ændring genovervejes.

Det er korrekt, at tv-markedet i de senere år har gennemgået betydelige

forandringer i retning af et større og mere teknologisk varieret udbud og med

markante ændringer i medieforbruget til følge. Det gælder ikke mindst i forhold til

de traditionelle forbrug af flow-tv, som i stor udstrækning er suppleret med

forbrug af on demand-baseret indhold.

Som distributører har vi ikke oplevet vanskeligheder med at opnå

rettighedsmæssige aftaler om distribution af tjenester af denne karakter. For on

demand-tjenester tilknyttet public service broadcastere har der generelt været

tale om udvidelse af allerede eksisterende aftaler om bl.a.

retransmissionsvederlag. Og for streamingtjenester, der alene udbyder indhold

som sådan, er det generelt sådan, at tjenesterne har sikret sig rettigheder, der

giver mulighed for distribution i samarbejde med eller gennem mediedistributører.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det fremgår af næstsidste afsnit side 22, at der med forslaget ikke er ’…tiltænkt

nogle ændringer i vederlagsniveauet for eksisterende aktører på markedet’.

Det er uklart, om der med udtrykket ’eksisterende aktører’ henvises til

virksomheder, der i dag virker som distributører, og at ændringer dermed kun vil

ramme eventuelle nye aktører. Eller om der med formuleringerne menes i forhold

til allerede indgåede aftaler eller produktudbud.

Det fremgår af samme afsnit, at ændringen ’forventes navnlig at få betydning’ for

udenlandske tech-virksomheder, der ønsker at inddrage danske public service

tjenester i deres udbud, og derfor kan pålægges at betale

retransmissionsvederlag.

Ændringsforslaget definerer imidlertid ikke, at det alene retter sig mod tjenester

med public service indhold, og det må derfor antages, at kravet om

retransmissionsvederlag ligeledes kan pålægges eksisterende aktører for deres

udbud af kommercielle, herunder udenlandske streamingtjenester.

De eventuelle konsekvenser for vederlagsniveauet for eksisterende aktører må

følgelig være afhængig af fremtidige forhandlinger mellem fx distributører og

rettighedsforvalteren.

Vi finder på den baggrund, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang belyser

konsekvensen af vederlagsniveauet for eksisterende aktører. Vi kan frygte, at det

uagtet hensigten kan føre til krav om yderligere vederlagskrav med deraf følgende

svækkelse af markedspositionen for mediedistributørerne i forhold til bl.a. de

udenlandske tjenester.

Vi vil anbefale at ændringen genovervejes og evt. først implementeres på

baggrund af en mere tilbundsgående analyse af retlige såvel som økonomiske

konsekvenser for alle aktører.

Venlig hilsen

Ib Konrad Jensen

Kommunikationsdirektør

Danske Mediedistributører

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet har sendt et lovforslag om ændring af ophavsretsloven i høring, jf.

ministeriet høringsbrev dateret 18. december 2020, samt høringsbrev af 14. januar 2021.

Danske Scenografer har disse bemærkninger:

Reglerne om modernisering af § 35 hilses velkommen. Aftalelicensordningen er en vigtig

kilde til betaling til rettighedshaverne, og det er positivt, at Kulturministeriet, som man også

tidligere har gjort, tilpasser ordningen, i takt med at samfundet udvikler sig, således at den

fortsat kan fungere. En vigtig del af den tilpasning er at udvide retransmissionssystemet til

også at omfatte selvstændige streaming-tjenester, og den nuværende forskelsbehandling

giver ikke længere mening.

Derudover er Kulturministeriets forslag om ”direct injection”-princippet bredt skal være

gældende meget hensigtsmæssigt, da man på den måde kan undgå den usikkerhed, der

har været i forhold til tv-kanaler, og som ligger til grund for reguleringen i Satellit- og

Kabeldirektivet II, ikke vil opstå i forhold til tredjemandsudnyttelser på de øvrige områder

inden for retransmissionsordningen. Dette vil helt sikkert få stor betydning i fremtiden, fx i

det tilfælde som ministeriet beskriver, hvor udenlandske tech-virksomheder måtte udbyde

tv-produkter, hvor der indgår dansk indhold.

Herudover vil vi tilslutte os det høringssvar, som er givet af Copydan Verdens-TV.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Formand, Danske skønlitterære Forfattere

Jesper Diernisse Langsted

Anna Bæhr Christiansen; Kontor

Re: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM-direktivet og

SatCabII-direktivet m.v.) frist 22/1 2021

20. januar 2021 10:49:36

image001.png

Se venligst nedenstående høringssvar:

Danske Skønlitterære Forfattere

Med henvisning til Kulturministeriets lovudkast fra 18. december 2020, synes det klart,

at Kulturministeriet i forhold til § 35-aftalelicensen om retransmission mv. ønsker at

understøtte og fremtidssikre den danske model ift. tv- og streamingmarkedet. Denne

opbakning er rigtig vigtig, og det er meget positivt, at Kulturministeriet blandt andet

også med sit supplerende høringsbrev er kommet med et forslag til, hvordan man kan

forhåndssikre systemet på dette område i forhold til de store internationale

teknologivirksomheder, der på mange andre områder har vist at de i videst muligt

omfang prøver at undslå sig den rimelige betaling andre aktører traditionelt har bakket

op omkring, og hvor man først, når skaden var sket, har været nød til at prøve at få en

ordentlig regulering.

Med venlig hilsen fra

---

Peter Adolphsen

Formand

Danske skønlitterære Forfattere

Danish Writers of Poetry and Fiction

Stavangergade 6 (indgang fra Kristianiagade)

2100 København Ø

[email protected]

Tlf +45 6128 4316

Jesper Diernisse Langsted skrev den 14.01.2021 14:45:

Se venligst høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele

af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.). Som angivet i høringsbrevet af 18. december

indeholder vedhæftede version justeringer.

Der er frist for at afgive bemærkninger den 22. januar 2021.

Med venlig hilsen

Jesper Diernisse Langsted

Specialkonsulent

Jura/Ophavsret

Kulturministeriets departement

Dir.tlf.: 41393965

Email:

[email protected]

www.kum.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Sendt til:

Cc:

[email protected]

15. januar 2021

J.nr. 2020-11-0543

Dok.nr. 301932

Sagsbehandler

Pernille Ørum Walther

Vedrørende høring over udkast til lovforslag om ændring af

ophavsretsloven (Implementering af dele af direktiv om ophavsret

og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked)

Ved brev af 18. december 2020 har Kulturministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle

bemærkninger til ovennævnte udkast til ændring af ophavsretsloven.

Indlednings skal Datatilsynet bemærke, at tilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med behandlinger af

personoplysninger foranlediget af de påtænkte ændringer i forhold til den nugældende op-

havsretslov.

Datatilsynet har i den forbindelse bemærket, at det i overensstemmelse med ovenstående

fremgår af de særlige bemærkninger til den foreslåede § 52 e, stk. 6, at en eventuel blokering

af adgangen til eller sletning af indhold, der er uploaded, ikke bør føre til identifikation af indi-

viduelle brugere eller behandling af personoplysninger, med mindre det sker i overensstem-

melse med reglerne i databeskyttelsesforordningen.

I forhold til den foreslåede § 52 e, stk. 2, om onlineindholdsdelingstjenesters ophavsretlige an-

svar for deres brugeres uploads, skal Datatilsynet skal for en god ordens skyld gøre opmærk-

som på, at de enkelte brugere databeskyttelsesretligt kan være dataansvarlige for det indhold,

brugeren uploader. Det bemærkes hertil, at databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 7, de-

finerer den ”dataansvarlige” som bl.a. en fysisk eller juridisk person, der alene eller sammen

med andre afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler. der må foretages behandling af

personoplysninger. Dette gælder selvsagt alene i tilfælde, hvor databeskyttelsesreglerne fin-

der anvendelse efter databeskyttelsesforordningens artikel 2.

Afslutningsvis skal Datatilsynet gøre opmærksom på, at visse behandlinger af personoplys-

ninger hos massemedier er omfattet af lov massemediers informationsdatabaser. De databe-

skyttelsesretlige regler finder ikke anvendelse på disse behandlinger, jf. databeskyttelseslo-

vens § 3, stk. 4.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling.

Med venlig hilsen

Pernille Ørum Walther

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Carolina Magdalene Maier <[email protected]>

19. januar 2021 07:24

Jesper Diernisse Langsted

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

Til Kulturministeriet,

Tak for høring vedr. lov om ændring af lov om ophavsret. DFS har ingen kommentarer til lovforslaget.

Alt godt,

Carolina Magdalene Maier, sekretariatschef

Fra: DFS <[email protected]>

Sendt: 4. januar 2021 12:40

Til: Carolina Magdalene Maier <[email protected]>

Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM‐direktivet og

SatCabII‐direktivet m.v.) frist 22/1 2021

Høring om ændring af lov om ophavsret.

Dbh Celia

Fra: Jesper Diernisse Langsted <[email protected]>

Sendt: 18. december 2020 15:26

Cc: Anna Bæhr Christiansen <[email protected]>

Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM‐direktivet og

SatCabII‐direktivet m.v.) frist 22/1 2021

Se venligst høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM‐direktivet og

SatCabII‐direktivet m.v.)

Der er frist for at afgive bemærkninger den 22. januar 2021.

Med venlig hilsen

Jesper Diernisse Langsted

Specialkonsulent

Jura/Ophavsret

Kulturministeriets departement

Dir.tlf.: 41393965

Email: [email protected]

www.kum.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Att.: Jesper Diernisse Langsted

Den 22. januar 2021

Høringssvar: Ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM-

direktivet og SatCabII-direktivet m.v.)

Jeg skal på vegne af Discovery Networks Denmark ApS takke for muligheden for at afgive

bemærkninger til lovforslaget, som fremsendt ved høringsbrev af 14. januar 2021.

Om Discovery og discovery+

Discovery Networks Danmark

ApS (”Discovery”)

er den danske medievirksomhed bag blandt

andet Kanal 5, Kanal 4, 6’eren, Canal 9, Eurosport 1 & 2, Discovery Channel, TLC og Animal

Planet, samt streamingtjenesterne discovery+, Eurosport Player og GOLFTV.

Adgang til disse kanaler opnås via tv-distributører, som tilbyder kanalerne i deres tv-pakker,

eller via Discoverys streamingtjeneste discovery+. Streamingtjenesten tilgås enten via direkte

abonnementsaftale med Discovery (via browser eller app) eller via tv-distributør.

En sådan varieret måde at udsende fjernsynsindhold synliggør det mangfoldige behov, som

ophavsretslovgivningen skal opfylde, og Discovery imødeser en vis tilpasning af regelgrundlaget

for videreudsendelse og videreudnyttelse af ophavsretligt beskyttet materiale.

Med dette høringssvar er det væsentligt for Discovery Networks Danmark at pointere navnlig,

at ophavsretsloven skal fastlægge en klar ansvarsfordeling ved udnyttelse af ophavsretligt

beskyttet materiale, ligesom det er helt centralt, at en modernisering begrundet i teknologisk

udvikling ikke må forrykke den velfungerende vederlagsstruktur, som er udviklet over en

årrække. I den forbindelse har Discovery bemærkninger og spørgsmål vedrørende den

foreslåede regulering af ”direct injection”.

Discovery vil koncentrere sine bemærkninger om få, men væsentlige pointer, i relation til

ændringerne af ophavsretslovens §§ 35, 66 og 67, samt forslag til den videre proces med

lovforslaget. Til lovforslagets enkelte dele bemærkes således følgende:

”Direct injection”

- ansvarsfordeling

Under henvisning til artikel 8, stk. 1, i SatCabII-direktivet fremgår det af lovforslaget (s. 20),

at ”direct injection” udgør en enkelt overføringshandling, hvor både radio-

fjernsynsforetagendet og kabeldistributøren er ansvarlige for at klarere rettighederne

for ”deres

specifikke bidrag”, og betalingen til rettighedshaverne skal tage hensyn til ”deres respektive

udnyttelse” af værkerne.

H.C. Andersens Boulevard 1, 1553 Copenhagen, Denmark

+45 70 10 10 10

www.discoverynetworks.dk

Discovery Networks Denmark ApS, Registered in Denmark, Central Business Registration Number (CVR): 20052902

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Discovery anerkender, at en pragmatisk tilgang til det helt særlige tilfælde om ”direct injection”

er hensigtsmæssig.

Samtidig er det nødvendigt at bemærke, at ansvarsfordelingen i direktivet fokuserer på den

”enkeltes specifikke bidrag”, hvilket bryder med traditionel ophavsretlig tankegang, hvor det

relevante kriterium er, hvem der foretager den ophavsretlige relevante handling.

Konsekvenserne af direktivets tilgang til ansvarsfordelingen er efter Discovery’s opfattelse ikke

tilstrækkeligt klart beskrevet i lovforslaget.

På baggrund af betragtning 20 i SatCabII-direktivet står det klart, at tv- og radioselskabets og

signaldistributørens deltagelse i en enkelt overføring til almenheden ikke giver anledning til, at

tv-selskabet og signaldistributøren gøres fælles ansvarlige for en overføring til almenheden.

Omend det nu fremgår på side lovforslaget (s. 21), at tvselskabet og signaldistributøren ikke

er kollektivt ansvarlige, så Discovery gerne, at der konsekvent i lovforslaget henvises til, at

parterne hver især er ansvarlige. Hvilke handlinger parterne konkret hver især er ansvarlige

for, og bør klarere rettigheder til, bør også kunne fremgå mere klart af lovforslaget.

Discovery foreslår på den baggrund, at lovforslaget udfolder konsekvensen af de nye regler ved

i nogle typesituationer at beskrive, hvad det betyder konkret, at ansvaret fordeles mellem tv-

selskab

og signaldistributør, og hvilke ”specifikke bidrag” og hvilken ”respektiv udnyttelse”, de

nye regler regulerer.

Discovery så således gerne, at lovforslaget indeholder klare svar på følgende centrale spørgsmål

vedrørende ansvarsfordeling, som angivet under hvert spørgsmål neden for:

•

Har indholdet af aftalen mellem tv-selskabet og signaldistributøren betydning for

vurderingen af, hvilke ”specifikke bidrag” de to parter anses for ansvarlig for i

forbindelse med en direct injection-situation?

Discovery’s

svar: Nej, hvorledes de to parter indretter deres aftaleforhold og fx

regulerer markedsføring, prissætning og tekniske forhold i forbindelse med

signalleverancen er uden betydning for, hvad der efter SatCabII skal anses for at være

henholdsvis tv-selskabet og tv-distributørens

”specifikke bidrag”. Efter definitionen af

”direct injection” i direktivet, består tv-selskabets ”specifikke bidrag” i at levere –

som

en del af en lukket teletransport

–

et signal til signaldistributøren. Der er ikke grundlag

for at se nærmere på, hvordan aftaleforholdet er indrettet, hvis denne betingelse

faktuelt er opfyldt.

•

Kan tv-selskabet

gøres ansvarlig for signaldistributørers ”specifikke bidrag”?

Discovery’s

svar: Nej, hverken i form af direkte krav fra en rettighedshaverorga-

nisation om, at tv-selskabet skal klarere disse rettigheder, eller i en situation, hvor

signaldistributøren er gået konkurs, og der udestår et vederlagskrav for en allerede

foretagen udnyttelse.

•

Kan rettighedshavere eller forvaltningsorganisationer i en direct injection-situation

rette et direkte krav mod et tv-selskab om, at tv-selskabet skal klarere

”rettigheder” til den handling, som signalleverancen til signaldistributøren består

Discovery Networks Denmark ApS, Registered in Denmark, Central Business Registration Number (CVR): 20052902

2/5

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Discovery’s

svar:

Nej,

tv-selskabet

foretager

ikke

nogen

ophavsretlig

udnyttelseshandling, når der stilles signaler til rådighed via en lukket teletransport til

signaldistributører, hvorfor det er signaldistributøren der skal klarere rettighederne.

Tv-selskabet foretager i hvert fald ikke en udnyttelse, der bør kunne danne grundlag

for nye, selvstændige krav mod tv-selskabet fra rettighedshavere og organisationer,

hvilket efter Discoverys opfattelse meget vel kunne føre til, at den eksisterende

vederlagspraksis og de eksisterende vederlagsniveauer udfordres med stigende

vederlag og transaktionsomkostninger til følge, idet tv-selskaberne i så fald pålægges

at klarere nye (yderligere) rettigheder. Discovery læser udkastet til lovforslag således,

at sidstnævnte netop ikke er lovforslagets intention, jf. også nærmere umiddelbart

neden for.

Udvidelse af princippet om ”direct injection”

Princippet om ”direct injection” i SatCabII-direktivets

art. 8, stk. 2, foreslås i lovforslaget

udvidet, således at det finder anvendelse for hele § 35-området. Det er anført bl.a., at hensynet

til teknologineutralitet taler herfor. Bemærkningerne herom i lovforslaget er imidlertid

vanskelige at forstå, og det forekommer uklart, hvilke konkrete problemer man ønsker at løse.

Den praktiske rækkevidde af bemærkningerne til udvidelsen af princippet om direct injection

forekommer også vanskelige at forstå, og det skaber uklarhed og usikkerhed. Ministeriet

opfordres til at tydeliggøre bemærkningernes rækkevidde.

Af lovforslaget fremgår således bl.a. (s. 22):

”Virksomheder, der laver selvstændig

forretning med et udbud af indhold, der gøres

tilgængeligt fra en flerhed af tv-kanaler og/eller onlinetjenester (således at der er to

selvstændige økonomier), vil således klarere udestående rettigheder hos en godkendt

fællesorganisation uanset teknik…”.

Afsnittet er abstrakt formuleret. Ministeriet bedes i bemærkningerne redegøre for og

eksemplificere, hvad der menes med to selvstændige økonomier, og hvordan dette afsnit har

betydning for tv-selskabers klareringspraksis.

Af lovforslaget fremgår det endvidere bl.a. (s. 22):

”Tredjemands involvering forudsættes at have karakter af distribution med et

udbud af indhold, der gøres tilgængeligt fra en flerhed af tv-kanaler og/eller

onlinetjenester, fx som en del af et abonnement (direkte eller indirekte) mellem

aggregator og slutbrugerne. Der vil også være tale om en distributionslignende

situation, hvor indhold fra en tjeneste bruges som attraktion foran en

betalingsmur, eller der er reklamer i forbindelse med indholdet. Udbud af apps i

appstores, herunder downloads og præinstallation af apps, uden at det er en del

af et direkte eller indirekte abonnement eller anden betaling (fx reklame) mellem

aggregator og slutbrugerne har eksempelvis ikke en sådan karakter.”

Det fremhævede afsnit om ”tredjemands involvering”, ”aggregator” og ”distributionslignende

situationer” er ligeledes abstrakt formuleret. Ministeriet bedes med praktisk relevante

eksempler redegøre for, om bemærkningerne har betydning for tv-selskaber og på hvilken

måde. Herunder bedes ministeriet redegøre for, om aftaleindhold bliver bestemmende for, om

en ”distributionslignende situation” foreligger, og hvis det er tilfældet, hvilke aftaleelementer

Discovery Networks Denmark ApS, Registered in Denmark, Central Business Registration Number (CVR): 20052902

3/5

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

der i så fald bliver afgørende for, om der foreliggende et ”distributionslignende” aftaleforhold,

således at Discovery kan vurdere den eventuelle betydning for eksisterende og fremtidige

aftaler.

Det er ikke beskrevet i lovforslaget, hvordan denne udvidelse af princippet om ”direct injection”

hænger sammen med EU-retten og EU-Domstolens praksis. Discovery formoder, at ministeriet

har gjort sig overvejelser herom. Discovery skal opfordre ministeriet til at også at belyse dette

spørgsmål i lovforslaget.

Vederlagsniveau

Det er af afgørende betydning, at lovforslaget, som i overvejende grad er begrundet i

teknologisk udvikling, ikke påvirker vederlagsstrukturerne og etablerede vederlagsniveauer,

som har været velfungerende igennem en årrække.

Discovery noterer og støtter, at dette heller ikke er lovforslagets intention (s. 22):

”Der

er ikke med de foreslåede ændringer til § 35 tiltænkt nogle ændringer i

vederlagsniveauet for eksisterende aktører på markedet. Udvidelsen af princippet

forventes navnlig at få betydning i forhold til udenlandske tech-virksomheder, der

udbyder tv-produkter

m.v., der indeholder danske public service onlinetjenester.”

Det er for Discovery særdeles vigtigt, at andre bemærkninger i lovforslaget ikke kan føre til

tvivl om rækkevidden af ovennævnte. Derfor foreslår Discovery, at følgende sætning

–

hvis

indhold i øvrigt ikke lader sig nærmere indkredse

–

udgår af lovforslaget (s. 20):

”[B]etalingen til rettighedshaverne skal tage hensyn til deres respektive

udnyttelse af værkerne.”

Det bør stå klart i lovforslaget som helhed, at lovændringen ikke i sig selv kan bruges som

argument for at øge vederlaget over for tv-selskaberne for fremtiden.

Producentrettigheder

Med lovforslaget foreslås stk. 3 i §§ 66 og 67 ophævet. Det indebærer, at lyd- og

billedproducenter får rettigheder på det fulde retransmissionsområde efter den nye § 35 i

henhold til stk. 1 i §§ 66 og 67, og dermed fulde enerettigheder der kan, men ikke skal, forvaltes

kollektivt via aftalelicenserne i § 35.

Med lovforslaget foreslås stk. 3 i §§ 66 og 67 ophævet. Det indebærer, at lyd- og

billedproducenter får rettigheder på det fulde retransmissionsområde efter den nye § 35 i

henhold til stk. 1 i §§ 66 og 67, og dermed fulde enerettigheder der kan, men ikke skal, forvaltes

kollektivt via aftalelicenserne i § 35.

De foreslåede nye regler er ikke nødvendige for at overholde Danmarks forpligtelser efter

hverken DSM-direktivet eller SatCabII-direktivet. Det fremgår også af lovforslaget (s. 48),

hvorefter ophævelse af stk. 3 i §§ 66 og 67 har til formål at kodificere praksis i forhold til lyd-

Discovery Networks Denmark ApS, Registered in Denmark, Central Business Registration Number (CVR): 20052902

4/5

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

og billedproducenters forhold og at opretholde status quo for så vidt angår økonomi og

vederlagsfordeling i forhold til den velfungerende retransmissionsordning.

Den praksis, der søges kodificeret, er ikke detaljeret belyst i lovforslaget. Det er heller ikke

beskrevet i detaljer, hvorfor der måtte være behov for en kodificering, hvis formålet alene er

at opretholde status quo. Discovery foreslår, at disse forhold uddybes i lovforslaget blandt andet

med en redegørelse for, i hvilke situationer rettighedshavere efter §§ 66 og 67 vil kunne

nedlægge forbud mod tv-selskaber, hvis deres rettigheder ikke måtte være klareret, jf. også

bemærkningerne oven for i afsnit 2.1.1.

Discovery foreslår endvidere, at der medtages en redegørelse for de internationale aspekter af

rækkevidden af de nye, kodificerede rettigheder. Det bør være klart efter lovforslaget, hvilke

udenlandske producenter der efter de nye regler ville kunne rejse krav over for tv-selskaber

som Discovery, hvis deres rettigheder ikke måtte være klareret.

Om de nye, lovfæstede producentvederlagsrettigheder anføres følgende i lovforslaget (s. 23):

”Der er med den foreslåede

annullering af undtagelsen af lyd- og

billedproducenters vederlagsret i §§ 66 og 67 i forhold til kabelvidereudsendelse

ikke tilsigtet økonomiske ændringer i grundlaget for eksisterende fordelinger af

vederlag.”

Det bør tilføjes umiddelbart efter denne sætning

–

som også anført tidligere i samme afsnit i

lovforslaget -

at der heller ”ikke

er tiltænkt ændringer i vederlagsniveauet for eksisterende

aktører på markedet.

”

Fortsat proces

Lovforslaget med reviderede ændringer er fremsendt med en endog meget kort høringsfrist.

Forslaget angår samtidig særdeles komplicerede forhold, og der er i flere tilfælde behov for

præciseringer til lovforslaget. Med henblik på at sikre et ordentligt belyst og gennemarbejdet

lovforslag forud for fremsættelsen for Folketinget, foreslår Discovery, at et revideret lovforslag

udarbejdet på baggrund af nærværende høring, sendes en i ny høringsrunde.

Discovery indgår meget gerne i yderligere dialog med Kulturministeriet om lovforslaget.

Med venlig hilsen

Christian Sonnefeld Jørgensen

Sr. Director, Legal, Nordics.

Discovery Networks Denmark ApS, Registered in Denmark, Central Business Registration Number (CVR): 20052902

5/5

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Anna Lidell | DJBFA

Jesper Diernisse Langsted

Andreas Hemmeth | DJBFA

Høring over lovforslag – ændring af lov om ophavsret

22. januar 2021 12:04:37

Koda_høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af OHL - dele af DSM og SatCab-II.pdf

Kære Kulturministerium.

Som forkvinde for danmarks største forening for sangskrivere og komponister, DJBFA, sender jeg hermed

vores opbakning til Kodas høringssvar om ophavsretsdirektivet. Vi glæder os over, at vi endelig får opdateret

regulering af ophavsrettigheder i Danmark.

Bedste hilsner

Anna Lidell

Fra:

Dicle Duran Nielsen <[email protected]>

Sendt:

22. januar 2021 11:48

Til:

Anna Lidell | DJBFA <[email protected]>

Cc:

Kaspar Lindhardt <[email protected]>; Eva Hein <[email protected]>; Gorm Arildsen <[email protected]>;

Sara Linell <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over lovforslag – ændring af lov om ophavsret

Kære Anna

Koda har i dag sendt vedhæftede høringssvar til Kulturministeriet.

God weekend.

Venlig hilsen / Best regards

Dicle Duran Nielsen

Juridisk chef

Director of Legal

M: +45 31 14 61 99

[email protected]

Lautrupsgade 9

2100 København Ø

T: +45 33 30 63 00

www.koda.dk

Fra:

Dicle Duran Nielsen

Sendt:

22. januar 2021 11:42

Til:

'Jesper Diernisse Langsted' <[email protected]>; Nicky Valbjørn Trebbien <[email protected]>; Anna

Bæhr Christiansen <[email protected]>

Cc:

Kaspar Lindhardt <[email protected]>; Eva Hein <[email protected]>; Gorm Arildsen <[email protected]>

Emne:

Høring over lovforslag – ændring af lov om ophavsret

Kære Anna, Jesper og Nicky

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Vedhæftet fremsendes Kodas høringssvar.

God weekend.

Venlig hilsen / Best regards

Dicle Duran Nielsen

Juridisk chef

Director of Legal

M: +45 31 14 61 99

[email protected]

Lautrupsgade 9

2100 København Ø

T: +45 33 30 63 00

www.koda.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Niels Mosumgaard

Jesper Diernisse Langsted

Høring over lovforslag – ændring af lov om ophavsret

22. januar 2021 13:48:46

Outlook-2b2yelro.png

Koda_høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af OHL - dele af DSM og SatCab-II.pdf

Kære Jesper

DPA tilslutter sig Koda høringssvar

Niels

Mvh

Niels Mosumgaard

Sangskriver og Komponist

Formand for DPA – for sangskrivere, komponister, producere og tekstforfattere

Medlem af Kodas bestyrelse

Lautrupsgade 9, 5.

2100 København Ø

T: +45 20 75 75 37

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

DR |

T. +45 3520 3040

D. +45 2263 1863

E. [email protected]

W. www.dr.dk

DR Jura

Viktoria Kromann

J.nr. 19/02291

Implementering af

Ophavsretsdirektivet (790/2019) i

dansk ret

22. januar 2021

Sendt elektronisk til [email protected]

Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af

DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.)

DR takker for muligheden for at afgive høringssvar.

DR er overordnet positiv i forhold til det samlede lovforslag og vil i det følgende komme

med en række nærmere bemærkninger til de enkelte delforslag. Høringssvaret er opdelt

efter, om der er tale om de dele af forslaget, der relaterer sig til implementering af DSM-

direktivet (del I) eller af SatCabII-direktivet (del II).

I. Bemærkninger til de dele af forslaget, der relaterer sig til implementerin-

gen af DSM-direktivet

Forslaget til § 52 c – Udgiveres eneret til informationssamfundstjenesters onlinebrug

af deres pressepublikationer (lovforslagets § 1, nr. 9)

DR finder, at implementeringen af artikel 15 direkte som en ny, selvstændig rettighed i op-

havsretsloven er positiv og vil kunne medvirke til større synlighed omkring udgiveres ret-

tigheder samt lette indgåelsen af aftaler og håndhævelse af udgivernes rettigheder.

Der er imidlertid en række spørgsmål, der bør afklares nærmere enten i lovteksten eller

bemærkningerne, ligesom enkelte af bemærkningerne efter DR’s opfattelse kan give an-

ledning til direkte misforståelse.

Definitionen af pressepublikationer

Som DR gjorde opmærksom på i brev af 22. januar 2020, er det DR’s klare opfattelse, at

DR er omfattet af beskyttelsen i artikel 15 som udgiver af pressepublikationer ved publi-

cering af artikler på internettet.

Definitionen i lovbemærkningerne er efter DR’s opfattelse dog ikke helt klar. DR bemærker

i den forbindelse, at DSM-direktivets artikel 2, nr. 4, indeholder en definition af begrebet

”pressepublikation”, herunder krav om ”en individuel enhed inden for en periodisk eller re-

gelmæssigt opdateret udgivelse under én enkelt titel”, som ikke ses beskrevet i lovbe-

mærkningerne.

Da DR er et radio- og fjernsynsforetagende, er det afgørende for DR, at begrebet ”presse-

publikationer” i bemærkningerne afgrænses over for programmer, der enten er udsendt

og/eller stillet til rådighed af DR i TV, radio og/eller DR’s onlinetjenester. Der eksisterer al-

lerede et velfungerende system i ophavsretsloven til klarering af tredjemands

Side 1

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

videreudnyttelse heraf. DR finder, at det er væsentligt, at aftalelicenssystemet på disse

områder fortsat bevares og styrkes, og at indførelsen af den nye bestemmelse i ophavs-

retsloven om pressepublikationer ikke ændrer herved.

Det bør derfor efter DR’s opfattelse tydeliggøres, at journalistiske publikationer omfattet

af begrebet ”pressepublikationer” ud over de litterære værker, således alene omfatter fo-

tografier, videoer og andre typer værker og frembringelser, som fremstår som en integre-

ret del af den journalistiske publikation.

Undtagelsen i § 52 c, stk. 2, nr. 1

Det fremgår af forslaget til § 52 c, stk. 2, nr. 1, at bestemmelsen i stk. 1 ”ikke [finder] an-

vendelse på individuelle brugeres anvendelse som er privat eller ikke foretages i kommer-

cielt øjemed”. Bestemmelsen er efter DR’s opfattelse ikke egnet til at indgå i en opregning

af undtagelser på samme måde som nr. 2 (hyperlinks) og nr. 3 (enkelte ord eller meget

korte uddrag). Stk. 1 handler netop kun om

informationssamfundstjenesters

brug, hvorfor

en undtagelse for individuelle brugeres brug forekommer misvisende. Bestemmelsen vil

efter DR’s opfattelse kunne misforstås således, at pressepublikationer ikke er beskyttet

mod de pågældende brugeres brug online. DR bemærker i den forbindelse, at følgende

fremgår af direktivets betragtning 55:

”Det er derfor nødvendigt med en harmoniseret retsbeskyttelse på EU-plan af

pressepublikationer for så vidt angår udbydere af informationssamfundstje-

nesters onlinebrug heraf, uden at dette berører de eksisterende regler om op-

havsret i EU-retten, der finder anvendelse på individuelle brugeres private el-

ler ikkekommercielle anvendelser af pressepublikationer, herunder når så-

danne brugere deler pressepublikationer online.”

DR opfordrer derfor til, at § 52 c, stk. 2, nr. 1,

udgår,

og at det i bemærkningerne til § 52 c,

stk. 1, i stedet fremgår, at bestemmelsen ikke berører individuelle brugeres private anven-

delse, der sker i overensstemmelse med privatbrugsreglen i ophavsretslovens § 12.

DR bemærker under alle omstændigheder, at formuleringen ”eller ikke foretages i kom-

mercielt øjemed” er uheldig. Formuleringen i DSM-direktivet om ikkekommercielle anven-

delser må antages at stamme fra InfoSoc-direktivet. Efter DR’s opfattelse bør der ved im-

plementeringen tages højde for den nationale gennemførelse, og her er det – efter op-

havsretslovens § 12 – en betingelse, at fremstillingen sker

”til sin private brug, såfremt

det ikke sker i erhvervsøjemed”.

§ 52 c, stk. 4, om passende andel af indtægter til de ophavsmænd, hvis værker indgår i en

pressepublikation

Som DR gjorde opmærksom på i brev af 22. januar 2020, er artikel 15, herunder stk. 5 – i

modsætning til andre af direktivets bestemmelser – ikke præceptiv, da der ikke er henvist

til bestemmelsen i artikel 23, stk. 1. Det fremgår tværtimod af betragtning 59, at bestem-

melsen ikke berører nationale retsregler om ejerskab og udøvelse af rettigheder i forbin-

delse med ansættelseskontrakter.

DR fremhæver i den forbindelse princippet om rettighedernes overgang til arbejdsgiver.

DR bemærker derudover, at det er almindelig praksis inden for mediebranchen, at arbejds-

giver som følge af aftaler, overenskomster og dertil knyttede videreudnyttelsesaftaler er-

hverver alle rettigheder fra de ansatte, herunder til tredjemands udnyttelse.

Side 2

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Af bemærkningerne til den foreslåede § 52 c, stk. 4, fremgår, at bestemmelsen ikke med-

fører ”ændringer i allerede eksisterende rettigheder eller aftaler, f.eks. ansættelsesaftaler”.

DR bemærker, at lovbemærkningerne vil kunne misforstås således, at bestemmelsen er

præceptiv i forbindelse med indgåelsen af nye aftaler eller erhvervelsen af nye rettighe-

der. En sådan forståelse er efter DR’s opfattelse i strid med direktivets forudsætninger, jf.

det ovenfor anførte om betragtning 59 og artikel 23. Betingelsen om ”allerede eksiste-

rende” fremgår da heller ikke af direktivet og bør derfor udgå.

Forslaget til § 52 d – Aftalelicensordning for informationssamfundstjenesters brug af

pressepublikationer (lovforslagets § 1, nr. 9)

DR finder det positivt, at der med lovforslaget foreslås indført en aftalelicens for informati-

onssamfundstjenesters brug af pressepublikationer efter den foreslåede § 52 e. En aftale-

licens vil lette både udgivernes og informationssamfundstjenesternes arbejde med indgå-

else og administrering af aftaler og må også antages at være med til at sikre mere fair for-

handlingsvilkår mellem udgiverne og techgiganter.

Forslaget til § 52 e (lovforslagets § 1, nr. 9)

DR finder det overordnet positivt, at indholdsdelingstjenesternes ophavsretlige ansvar ty-

deliggøres og beskrives nærmere i loven.

§ 52 e, stk. 3, om, at tilladelsen (også) dækker tjenestens brugere

Den foreslåede § 52 e, stk. 2, præciserer, at onlineindholdsdelingstjenester foretager en

overføring til almenheden eller tilrådighedsstillelse til almenheden, når onlineindholdsde-

lingstjenestens brugere uploader indhold, og at tjenesten derfor skal indhente tilladelse fra

rettighedshaverne.

Bestemmelsen stammer fra direktivets artikel 17, stk. 1, hvorefter en udbyder af online-

indholdsdelingstjenester foretager en overføring til almenheden eller tilrådighedsstillelse

for almenheden, når tjenesten giver offentlig adgang til indhold, der uploades af brugerne.

Det følger af artikel 17, stk. 2, at tilladelsen også skal omfatte de handlinger, der udføres af

brugere af de tjenester, når de ikke handler på et kommercielt grundlag, eller når deres ak-

tivitet ikke skaber betydelige indtægter. Af forslaget til § 52 e, stk. 3, fremgår det, at tilla-

delsen i stk. 2

”omfatter de handlinger, der udføres af onlineindholdsdelingstjenestens

brugere”.

Dette gælder dog ikke, når brugerne handler i kommercielt øjemed, eller deres

aktivitet skaber betydelige indtægter.

DR skal opfordre til, at ordet

”også”

i direktivets artikel 17, stk. 2, ligeledes fremgår af for-

slaget til § 52 e, stk. 3, 1. pkt., således at det – som forudsat i direktivet – er klart, at tilla-

delsen skal dække både tjenestens og de ikke-kommercielle brugeres ophavsretligt rele-

vante handlinger. Dette vil også stemme med bemærkningerne til den foreslåede § 52 e,

stk. 3, hvoraf det fremgår, at tilladelsen

ligeledes

omfatter tjenestens brugere.

Ikke-kommercielle brugeres eksemplarfremstilling i forbindelse med upload

Det er DR’s opfattelse, at den eksemplarfremstilling, som er nødvendig for, at brugeren

uploader indhold på indholdsdelingstjenesten, også nødvendigvis må være omfattet af til-

ladelsen i medfør af stk. 2. Uden den nødvendige eksemplarfremstilling vil det slet ikke

være muligt at uploade indhold på tjenesten, og artikel 17 vil derfor miste sin betydning,

idet samtlige ikke-kommercielle brugere ville skulle indhente særskilt tilladelse til eksem-

plarfremstilling, der er nødvendig for upload, i hvert enkelt tilfælde.

Side 3

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

DR bemærker da også, at følgende fremgår af direktivets betragtning 69:

”Når udbydere af onlineindholdsdelingstjenester opnår tilladelser, herunder via licens-

aftaler, til på deres tjeneste at anvende indhold, der uploades af tjenestens brugere,

bør disse tilladelser også omfatte de ophavsretligt relevante handlinger i forbindelse

med brugeruploads inden for rammerne af den tilladelse, der er givet til tjenesteudby-

derne […].”

På den baggrund bør det fremgå af bemærkningerne, at tilladelsen omfatter de ophavs-

retligt relevante handlinger i forbindelse med brugeruploads, og at dette bl.a. omfatter den

eksemplarfremstilling, der sker i forbindelse med og er nødvendig for, at brugeren kan

uploade indhold på tjenesten. DR skal af samme årsag opfordre til, at 3. sidste afsnit i be-

mærkningerne side 39 præciseres.

§ 52 e, stk. 10, om ophavsretlige undtagelser til kravet om tilladelse

DR finder det positivt, at der i bemærkningerne til bestemmelsen henvises til InfoSoc-di-

rektivets artikel 5, stk. 3, litra k, samt tretrinstesten i samme direktivs artikel 5, stk. 5. DR er

enig i, at begge bestemmelser allerede må anses for gældende ret i Danmark.

Se derudover nedenfor vedrørende henvisningen til ophavsretslovens §§ 3 og 11 i be-

mærkningerne til den foreslåede § 52 e, stk. 10.

Henvisning til § 52 e, stk. 10, i § 11, stk. 1-3 – Begrænsninger for adgangen til parodi

mv. (lovforslagets § 1, nr. 2)

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 52 e, stk. 10, gælder der allerede

i dag en ulovbestemt undtagelse for parodier mv. i dansk ret. Som det fremgår netop

ovenfor, finder DR det også positivt, at der i lovbemærkningerne henvises til relevante be-

stemmelser i InfoSoc-direktivet.

DR finder det derimod meget problematisk, at det foreslås at indsætte en henvisning til

den foreslåedes § 52 e, stk. 10, i lovens § 11, stk. 1-3.

Henvisningen vil betyde, at der opstilles nye betingelser for parodi mv., som efter DR’s op-

fattelse både vil være i strid med de vide rammer for parodi, der følger af gældende ret og

et uhensigtsmæssigt indgreb i ytringsfriheden. Der ses ikke at følge sådanne betingelser

af InfoSoc-direktivet eller EU-praksis. Sådanne betingelser vil også være i strid med selvs-

amme forarbejder til ophavsretslovens § 3 og dansk retspraksis, som der henvises til i be-

mærkningerne til den foreslåede § 52 e, stk. 10, ligesom de også, efter DR’s opfattelse, vil

være i strid med EU-praksis, se C-201/13 (Deckmyn vs Vandersteen).

DR kan heller ikke se, at den foreslåede ændring har hjemmel i DSM-direktivet.

Mere konkret bemærker DR, at en henvisning til § 52 e, stk. 10, i § 11,

stk. 1,

vil være i strid

med de vide rammer for parodi, der følger af gældende ret. En sådan henvisning vil inde-

bære, at respektretten fremadrettet efter dansk ret vil være til hinder for brug af parodier

og travestier (i henhold til § 52 e, stk. 10) i politisk kontekst mv. DR bemærker, at politiske

ytringer mv. i høj grad er beskyttet af EMRK artikel 10.

For så vidt angår spørgsmålet om

kildeangivelse

i forbindelse med parodier mv. bemær-

ker DR, at der hverken efter dansk ret eller EU-retten gælder et sådant krav, at der ikke er

Side 4

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

enighed herom om i teorien, og endelig at der heller ikke er branchekutyme herfor. DR be-

mærker i øvrigt, at kildeangivelse af ophavsmanden i parodierede værker efter omstæn-

dighederne i sig selv vil kunne opfattes som krænkende for ophavsmanden. Der vil dog al-

tid være tale om en konkret vurdering.

Hvad angår den foreslåede henvisning til § 52 e, stk. 10, i § 11,

stk. 3,

bemærker DR, at

også dette vil være en ny betingelse og begrænsning i adgangen til parodi. Også denne

begrænsning er efter DR’s opfattelse uhensigtsmæssig, da det (fortsat) bør være muligt at

lave en parodi mv. over eksempelvis et lækket notat, billede el.lign.

Da den foreslåede ændring af § 11, stk. 1-3, hverken ses at have hjemmel i InfoSoc-direk-

tivet, DSM-direktivet eller gældende ret i øvrigt (hverken dansk retspraksis eller EU-rets-

praksis), skal DR kraftigt opfordre til, at ændringerne udgår af lovforslaget.

Tværtimod stilles der i InfoSoc-direktivets artikel 5, stk. 3,

litra d,

(om citater med henblik

på formål som kritik eller anmeldelser) en række nærmere opregnede betingelser i stil med

ophavsretslovens § 11. Disse betingelser fremgår netop ikke af artikel 5, stk. 3,

litra k

(om

parodi mv.). Der er tale om en bevidst udeladelse fra lovgivers side, som skal respekteres i

national ret.

Afvejningen mellem ytringsfriheden og ophavsretten må derimod allerede anses for sikret

via anvendelsen af tretrinstesten og EU-Domstolens praksis, jf. C-201/13.

Selvom der alene er tale om en henvisning til den specifikke undtagelse for parodier mv.

på indholdsdelingstjenester, er også dette i sig selv problematisk, fordi der i så fald vil

gælde forskellige betingelser for parodi mv. i forskellige sammenhænge.

Med samme begrundelse som beskrevet ovenfor opfordrer DR samtidig kraftigt til, at føl-

gende udgår af bemærkningerne til lovforslaget:

”Lovens almindelige regler gælder også for den brug, der tillades i den foreslåede §

52 e, stk. 10. Dette vil sige, at ophavsretslovens §§ 3 og 11 skal respekteres af bru-

geren. Dette betyder bl.a., at når et værk m.v. anvendes i henhold til undtagelsen, er

det ikke tilladt at fremstille eksemplarer på grundlag af en gengivelse af værket i

strid med § 2 eller på grundlag af en omgåelse af en teknisk foranstaltning i strid

med ophavsretslovens § 75 c, stk. 1, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt. Der gælder således også

for denne undtagelse et princip om lovligt forlæg.”

(side 17)

”Ophavsretslovens almindelige regler gælder også for den brug, der tillades efter

forslaget til § 52 e, stk. 10. Dette vil sige, at ophavsretslovens §§ 3 og 11 skal re-

spekteres af brugeren. Dette indebærer bl.a., at når et værk m.v. anvendes i henhold

til undtagelsen, er det ikke tilladt at fremstille eksemplarer på grundlag af en gengi-

velse af værket i strid med § 2 eller på grundlag af en omgåelse af en teknisk foran-

staltning i strid med ophavsretslovens § 75 c, stk. 1, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt. Der gæl-

der således også for denne undtagelse et princip om lovligt forlæg.”

(side 47)

Ændringen af § 76, stk. 1, nr. 3 – Straf for informationssamfundstjenesters og udby-

dere af indholdsdelingstjenesters overtrædelse af deres forpligtelser efter de foreslå-

ede §§ 52 c og 52 e samt krav på vederlag og erstatning (lovforslagets § 1, nr. 12)

Side 5

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 12, at indsætte en henvisning til §§ 52 c og 52 e i §

76, stk. 1, nr. 3, hvorefter den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de i bestem-

melsen opregnede bestemmelser, straffes med bøde.

DR bemærker, at i henvisningsbestemmelser som § 76, stk. 1, hvor gerningsindhold og

strafhjemmel ikke er indeholdt i samme bestemmelse, bør strafbestemmelsen præcist

henvise til de regler i loven, hvis overtrædelse skal kunne straffes. En sådan strafbestem-

melse bør endvidere ud fra retssikkerheds- og retshåndhævelseshensyn alene anvendes,

hvis ansvarssubjektet og gerningsindholdet er tilstrækkeligt præcist beskrevet i den be-

stemmelse, der henvises til.

DR forstår bemærkningerne til den foreslåede ændring således, at det, der søges strafbe-

lagt, er

informationssamfundstjenesters

udbydere af indholdsdelingstjenesters

mang-

lende overholdelse af de forpligtelser, der påhviler dem efter §§ 52 c og 52 e. På den bag-

grund skal DR opfordre til, at der henvises til de

konkrete stykker

i §§ 52 c og 52 e, der

indfører forpligtelser for informationssamfundstjenester og udbydere af indholdsdelings-

tjenester.

Den foreslåede ændring vil – på grund af den eksisterende henvisning til § 76 i § 83 –

også betyde, at overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i §§ 52 c og 52 e medfører,

at rettighedshaverne har krav på rimeligt vederlag og erstatning for yderligere skade. DR

skal opfordre til, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres, at det for så vidt angår

informationssamfundstjenesters overtrædelse af deres forpligtelse til at indhente tilla-

delse fra udgiveren af en pressepublikation betyder, at informationssamfundstjenesten

skal betale et rimeligt vederlag samt erstatning til

udgiveren,

da det er udgiveren, der er

rettighedshaver efter den foreslåede § 52 c.

II. Bemærkninger til de dele af forslaget, der relaterer sig til implementerin-

gen af SatCabII-direktivet

Forslaget til ændringer i § 35 (lovforslagets § 1, nr. 3-6)

Overordnet finder DR, at de foreslåede justeringer i bestemmelserne i § 35 er hensigts-

mæssige i forhold til at sikre en regulering, der er i overensstemmelse med den teknologi-

ske og markedsmæssige udvikling på området. DR kan derfor tilslutte sig de foreslåede

ændringer i ophavsretsloven med tilhørende bemærkninger. DR har i den sammenhæng

nedenstående bemærkninger.

DR finder, at der er behov for i lovbemærkningerne at præcisere, at tredjemands tilrådig-

hedstillelse af on demand tilbud fra et radio- og fjernsynsforetagende efter stk. 5 fortsat

normalt skal ske på samme måde som radio- og fjernsynsforetagenders tilrådighedsstil-

lelse.

Der bør efter DR’s opfattelse ikke være tale om en ændring i relation til det anførte i be-

mærkningerne (Folketingstidende 2013-14, A, s. 17, sp. 1) til den nugældende OHL § 35,

stk. 5, om radio- og fjernsynsforetagenders on demand-tilbud.

DR foreslår derfor, at der i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 5, (side 31) indsættes

formulering (fremhævet med understregning):

”Forslaget til en ny § 35, stk. 5, indeholder et bredere anvendelsesområde end den

gældende stk. 5 i forhold til radio- og fjernsynsforetagenders onlinetjenester, idet den

foreslåede § 35, stk. 5, ikke er begrænset til at stille indholdet til rådighed, men med

den foreslåede ændring omfattes den bredere udnyttelse ”gengive”, som omfatter

Side 6

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

fremførelse såvel som eksemplarfremstilling af værker. Brugen af begrebet ”gengi-

velse” bevirker, at der for de omfattede værker gives de samme klareringsmæssige

muligheder for accessoriske udnyttelsesformer, som findes i den gældende § 35, stk.

4, for så vidt angår udsendte værker. Som eksempler på omfattede udnyttelser kan

nævnes:



Offentlig fremførelse i butikker, restauranter og andre offentligt tilgængelige

lokaler



Tv- og andre indholdsdistributørers tjenester/medvirken til eksemplarfremstil-

ling, fx i forbindelse med offline-funktioner



Tv-distributørers udbud af generede kanaler baseret på et on demand udbud

fra fx et tv-foretagende, der ikke selv foretager traditionel udsendelse.

Den nye formulering indebærer endvidere, at gengivelsen af on demand-tilbuddet

ikke rent teknisk behøver foregå ”på samme måde”. Det er dog i relation til radio- og

fjernsynsforetagenders on demand-tilbud forsat hensigten, at det normalt er hele on

demand-tilbuddet, som skal gengives i tredjemands tjeneste (eksempelvis ved spej-

ling). Det vil imidlertid være op til det enkelte radio- og fjernsynsforetagende at be-

stemme, hvorvidt det er hele on demand tilbuddet, som skal gengives i tredjemands

tjeneste, eller om det kan være dele heraf. Bestemmelsen vil således ikke give hjem-

mel til, at en tredjemand uden aftale selv vil kunne vælge mellem de on demand tilbud,

som radio- og fjernsynsforetagendet stiller til rådighed on demand.”

Derudover bemærker DR i relation til anvendelsen af principperne for ”direct injection”, at

DR deler Kulturministeriets opfattelse af, at det er både relevant og nødvendigt at fore-

tage en justering af stk. 5, således, at også de nye distributionsmåder kan rummes af be-

stemmelsen. Der er behov for at sidestille de forskellige distributionsformer, som foreslået

af Kulturministeriet.

Forslaget til § 87 a – Afsenderlandsprincip (forslagets § 1, nr. 15)

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om afsenderlandsprincippet. Afsenderlandsprin-

cippet finder efter lovforslaget alene anvendelse på nogle afgrænsede områder, og prin-

cippet vil således ikke omfatte hele DR’s digitale tilbud i DR’s tilknyttede onlinetjeneste

DRTV. Dette finder DR ærgerligt. DR havde helst set, at hele det digitale tilbud i den til-

knyttede onlinetjeneste var omfattet af bestemmelsen. Den foreslåede bestemmelse giver

efter DR’s opfattelse anledning til afgrænsningstvivl i relation til bestemmelsens anvendel-

sesområde.

Med venlig hilsen

Mads Diness Jensen

Direktør for Økonomi, Teknologi og Medieproduktion

Side 7

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Høringssvar til lovudkast “Ændring af lov om ophavsret”, omhandlende implementeringen af artikel

15 og artikel 17 af EU-direktivet om ophavsret

Det er Facebooks grundlæggende mission at give mennesker muligheden for at kunne opbygge

fællesskaber og bringe verden tættere sammen. Vores tjenester giver alle typer af indholdsproducenter

mulighed for at udtrykke sig selv, dele deres arbejde og promovere deres virksomheder. Forslagene til

ændringer i lovudkastet, der præsenteres i høringssvaret, er baseret på Facebooks egne erfaringer med

at give mennesker en stemme og gøre dem i stand til at kommunikere med omverdenen såvel som med

at hjælpe rettighedshavere med at beskytte deres indhold.

Sociale medier som Facebook har gennem de seneste mange år givet mulighed for at tage en del af den

offentlige samtale i en ny form for plenum, og det er værd at holde fast i for et demokrati som det

danske. Vi har en stærk tradition for åbne meningsudvekslinger og gerne i direkte dialog med vores

folkevalgte, som er vant til at færdes i øjenhøjde. Her er det et stærkt bidrag til samtalen, hvis folk kan

dele god og lødig journalistik, når de synes, det rammer et problem godt ind, understøtter et vægtigt

argument eller præsenterer et overset perspektiv. Men udover at være et rum for debat har vi også et

stærkt ønske om, at vores platform skal understøtte demokratiet ved fortsat at styrke nyhedsmediernes

transformation fra analoge til digitale forretningsmodeller.

Facebook mener derfor, at balancen mellem ophavsretsbeskyttelse og andre rettigheder, herunder

ytringsfrihed, kan styrkes gennem samarbejde og dialog med alle interessenter på tværs af den

Europæiske Union - platforme, brugere, rettighedshavere, nationale regeringer og andre.

Facebook værdsætter muligheden for at afgive høringssvar, omhandlende den danske implementering

af EU-direktivet om Ophavsret (2019/790) (‘direktivet’) - Lov om ændring af lov om ophavsret

(‘lovforslaget’). Høringssvaret fokuserer primært på betingelserne i artikel 15 af direktivet (omhandlende

supplerende ophavsret for pressesudgivere) samt artikel 17 i direktivet (omhandlende platformes

ansvar).

Direktivets artikel 15 (§ 52 c)

Introduktion

Facebook støtter målsætningen i direktivets artikel 15, dvs. beskyttelsen af både

“kvalitetsjournalistik og

borgeres adgang til information.”

Facebook har allerede støttet en bred vifte af presseudgivere og

publikationer ved at levere værktøjer, som presseudgiverne gratis kan benytte til at udvide rækkevidden

af deres indhold, generere nye abonnenter samt tilgå og øge deres læsertal over hele verden. Nogle af

disse værktøjer komplementerer i høj grad eksisterende, kommercielle værktøjer, som presseudgivere

har adgang til, hvilket tillader dem at foretage betragtelige, årlige besparelser på deres redaktioner.

Derudover har Facebook uden betaling trænet mere end 20.000 journalister i 2019 på tværs af Europa,

Mellemøsten og Afrika i, hvordan de kan anvende vores tjenester til at nå deres publikum.

Langt

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

størstedelen af alle links til presseudgivelser, som er at finde på Facebook, er da også blevet posted af

presseudgiverne selv for at øge interaktionen med brugerne.

Detaljeret diskussion

Der er en række punkter, som vi gerne vil fremhæve i forbindelse med lovforslaget:

1. Der er behov for klarhed omkring, hvad der omfattes af betegnelsen “pressepublikation”

Efter vores mening har lovforslaget en uklar definition af betegnelsen “pressepublikation”, hvilket

sandsynligvis vil medføre tvivl og gøre denne nye rettighed ekstremt svær at håndhæve. Vi anbefaler

derfor, at ministeren afklarer anvendelsesområdet for artikel 15, som det er implementeret i

lovforslaget, for at gøre platforme i stand til bedre at forstå, hvem der er berettiget til at kunne kræve

den supplerende ophavsret.

Selvom lovforslaget indeholder nogle brede parametre for, hvad der udgør en “pressepublikation,” så er

det ikke klart, hvordan platforme som Facebook i praksis vil være i stand til præcist, forudsigeligt og på

omfattende vis at kunne vurdere hver eneste publikation for at fastlægge, hvorvidt denne passer til

definitionen, især størrelsen af platformenes virke taget i betragtning. Det, som en platform kan opfatte

som et nyhedswebsite, der er berettiget til at gøre brug af de relaterede rettigheder, kan af en anden

blive opfattet som en ikke-journalistisk blog, som ikke er omfattet af den lovbestemte definition. For at

sikre forudsigelighed for brugere, udgivere og platforme opfordrer Facebook ministeren til at afklare og

utvetydigt identificere de udgivere, som kan omfattes af betegnelsen “pressepublikationer” i den nye

lov.

2. Den foreslåede § 52, stk. c bør reflektere rettigheden, der fremgår af artikel 15 i direktivet

Formuleringen af § 52, stk. c i lovforslaget går ud over skabelsen af en rettighed, som beskrevet i

direktivet, og angiver, at pressepublikationer ikke må udgives online

“uden udgiverens samtykke.”

Formålet med at skabe en ny rettighed er at give udgiverne mulighed for at kunne interagere yderligere

med platforme og for parterne at blive enige om passende betingelser, hvor det er relevant, angående

brugen af pressepublikationer. Det vil i praksis være noget nær umuligt for platforme at afgøre

identiteten af presseudgivere, samt hvorvidt de er omfattet af den nye rettighed, især givet

vanskelighederne med at identificere de kvalificerede pressepublikationer, som anført ovenfor, samt de

forskellige rettigheder, som kan finde anvendelse inden for en pressepublikation. Udgiverne er i stand til

at afgøre, hvorvidt de skal interagere med platforme i forhold til brug af deres rettigheder. Vi vil derfor

foreslå, at formuleringen af § 52, stk. c ændres, så den afspejler skabelsen af en rettighed, der kan

anvendes af udgivere, som det fremgår af betingelserne for artikel 15 i direktivet.

3. Direktivet fokuserer på anvendelse, der erstatter den fulde publikation, ikke enhver

anvendelse af en pressepublikation. Definitionen af “meget korte uddrag” skal være klar og

meningsfuld

Det står klart fra formuleringen af og intentionen bag direktivet, at brugen af meget korte uddrag af

pressepublikationer bør være tilladt og ikke bør falde inden for rammerne af den nye rettighed for

presseudgivere. Formålet med denne undtagelse er at gøre det muligt for brugere stadig at tilgå og

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

interagere med uddrag af pressepublikationer, hvor disse uddrag ikke fungerer som erstatninger for den

fulde publikation. Vi vil i øvrigt bemærke, at lovforslaget ikke leverer en definition af

“meget korte

uddrag.”

Efter vores mening er der et væld af nøglefaktorer, som bør overvejes i fastlæggelsen og

definitionen af, hvad der omfattes af “meget korte uddrag”:

a. Det er vigtigt, at brugere er i stand til at forstå konteksten af ethvert uddrag

“Meget korte uddrag” bør ikke defineres på en måde, der forhindrer brugere i nemt at forstå, hvad et

link refererer til, og hvad man kan forvente at finde, hvis der klikkes på linket. Brugere har brug for

denne forståelse for et link (fx overskrifter, der identificerer emnet for en artikel) både for at træffe

oplyste valg om, hvorvidt et link er interessant for brugerne, og for at mindske risikoen for, at brugere

uden at ville det ledes videre til potentielt skadeligt indhold som fx spam. Hvis et tilladt uddrag ikke kan

levere nødvendig information om et link, kan dette få brugere til helt at stoppe med at benytte links,

hvilket vil være ufordelagtigt for både platforme, brugere og udgivere.

b. Brugere skal have adgang til faktuel information

Direktivets betragtninger anerkender betydningen af at informere brugere om vigtige eller relevante

nyhedshistorier samt at undgå restriktioner, som kan hæmme den frie strøm af faktuel information. En

måde, som dette vigtige princip fastholdes på, er ved at tillade platforme at fortsætte med at vise

“meget korte uddrag.”

c. Platforme bør være i stand til at facilitere udgiveres ønsker

Direktivet bør understøtte ordnede forhold mellem udgivere og platforme, så udgiveres ønsker om,

hvordan uddrag vises (for eksempel specifikt i metadata), med rimelighed kan indfries af de respektive

platforme. Direktivet bør ikke give platformene mandat til at træffe redaktionelle vurderinger eller

beslutninger om længde, vinkling eller bredden af uddragene.

d. Definitionen af “meget korte uddrag” bør ikke udelukke nogen medietyper

Brugere kan ofte have brug for thumbnails af billeder eller videoer for bedre at kunne forstå, hvad de vil

kunne se, hvis de klikker på et link. Her er det igen vigtigt, at definitionen af et uddrag ikke frarøver

brugerne vigtige fakta og kontekst omkring linket.

e. Et “meget kort uddrag” er ikke en erstatning for en artikel

Et uddrag fra en pressepublikation bør være tilladt i de tilfælde, hvor det ikke fungerer som en

erstatning for den underliggende artikel. Dette afspejler behovet for, at uddrag stadig leverer faktuel

information til brugerne og gør dem i stand til at beslutte, hvorvidt det er indhold, de er interesserede i

eller ønsker at undersøge yderligere.

4. Begrænsningerne indeholdt i betragtning nr. 57 i direktivet bør overføres direkte til lovforslaget

Betragtning nr. 57 i direktivet indeholder vigtige begrænsninger af omfanget af den nye rettighed for

udgivere af pressepublikationer. Betragtningen bekræfter, at eksisterende og etablerede undtagelser og

begrænsninger af ophavsretten finder ligelig anvendelse for denne nye rettighed, såvel som den

afklarer, at anvendelsen af “fakta alene” ikke er beskyttet af denne rettighed. Disse undtagelser og

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

indskrænkninger er essentielle for at sikre, at den nye rettighed for udgivere ikke benyttes til at

begrænse adgang til nyheder eller faktuel information. Vi vil derfor foreslå, at dette udtrykkeligt omtales

i lovforslaget.

5. Brugen af pressepublikationer til ikke-kommercielle formål bør udtrykkeligt ekskluderes

Direktivets artikel 15 anerkender udtrykkeligt, at rettigheden tildelt udgivere ikke omfatter

“privat eller

ikke-kommerciel brug af pressepublikationer af individuelle brugere.”

Det er vigtigt, at denne undtagelse

overføres til lovforslaget, da det forhindrer, at den nye rettighed for udgivere benyttes til at forhindre

brugere i at benytte pressepublikationer i ikke-kommerciel sammenhæng og dermed begrænser den frie

udveksling af information online. Platforme har også behov for at være i stand til at facilitere denne brug

af pressepublikationer. Vi vil derfor anbefale, at opslag fra brugere af pressepublikationer i

ikke-kommerciel sammenhæng udtrykkeligt ekskluderes fra lovforslagets omfang.

6. Der er en vigtig forskel på nyhedsaggregatorer og sociale mediers platforme

Vi er enige i lovforslagets bemærkninger om, at det primære fokus for direktivets artikel 15 er på

“nyhedsaggregatorere og medieovervågningstjenester.”

Den praksis, som omtales i bemærkningerne

især med hensyn til brugen af ‘puljet indhold fra nyhedsmedier,’ relaterer sig til disse

nyhedsaggregatorer. Det er her vigtigt at præcisere, at sådanne nyhedsaggregatorer udfører en

væsentlig anderledes funktion end sociale mediers platforme. I særdeleshed optræder

pressepublikationer på sociale mediers platforme som resultat af at brugere på platformen eller

nyhedsudgivere selv, benytter platformen til at dele indhold med deres publikum. Dette er markant

anderledes end nyhedsaggregatorer, som proaktivt arbejder med at indsamle og sortere indhold af

pressepublikationer direkte.

7. Udgivere og platforme har behov for frihed til at nå til enighed om en gensidig aftale

Det er vores erfaring, at forskellige udgiveres behov samt måden, de benytter sociale mediers platforme

på, varierer betragteligt. Det er derfor vigtigt, at udgivere og platforme har tilpas kontraktuel frihed til at

aftale en passende ordning, der er gensidigt gavnlig og afspejler de specifikke behov for begge parter.

For eksempel ser mange udgivere værdi i at bruge sociale mediers platforme til at formidle deres

indhold og opbygge en læserskare. Udgivere og platforme har behov for frihed til at kunne tage disse

individuelle forhold i betragtning. Selvom aftalelicens er én mulig metode, så bør det fra vores synspunkt

ikke blive set som den eneste mulighed, da aftalelicens ofte vil være ude af stand til at tage højde for

den forskelligartede værdi, som forskellige udgivere får ved at bruge platforme.

Netop på grund af den brede vifte af udgivere og de meget forskellige tjenesteydelser, som platforme og

nyhedsaggregatorer tilbyder, som præsenteret ovenfor, er der ikke er én løsning, der passer til alle. Vi er

derfor bekymrede over, hvorvidt anvendelsen af et separat organ, Ophavsretslicensnævnet, er passende

under disse omstændigheder, især uden klar vejledning og parametre for, hvornår og hvordan sager vil

blive afgjort, eller hvad der vil blive lagt vægt på. Som nævnt kan udgivere opleve mange forskellige

former for værdiskabelse ved brugen af platforme som adgang til et nyt og bredere publikum. Denne

værdiskabelse bør der tages højde for.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Som lovforslagets bemærkninger bekræfter, så kræver implementeringen af direktivet “en høj grad af

harmonisering.” Vi mener, at de foreslåede yderligere bestemmelser vil medvirke til at skabe

uensartethed og underminere kravet om en høj grad grad af harmonisering, som beskrevet i direktivet.

Vi anbefaler derfor kraftigt, at parternes kontraktuelle frihed fastholdes, og at den danske regering

følger formuleringen og strukturen i direktivet.

Direktivets artikel 17 (§ 52 e)

Introduktion

Facebook respekterer formålet med direktivet og artikel 17 som præsenteret i betragtning nr. 3 som er

at understøtte

“et velfungerende og fair marked for ophavsret.”

Dette marked kan dog kun fungere, hvis

medlemslande har både beskyttelsen af intellektuel ejendom og brugernes ytringsfrihed in mente samt

skaber systemer, der er fornuftige, effektive og fair overfor alle, der påvirkes.

Der er fem nøgleprincipper i artikel 17, som er afgørende for at sikre et effektivt og fair resultat:

1. Samarbejde

bør kræves mellem platforme, rettighedshavere, nationale regeringer og andre. Et

velfungerende marked kræver samarbejde i god tro mellem alle deltagende.

2. Proportionalitet

skal være centralt i hver del af den nationale lovgivning. De løsninger, der

kræves af platforme, bør være fleksible og proportionale for at hjælpe med at balancere alle

interessenters interesser.

3. De tekniske realiteter

skal anerkendes. Medlemslande bør ikke kræve løsninger, der ultimativt

ikke er velfungerende, af platforme, og rigide implementeringskrav bør ikke udelukke platforme

fra fortsat at kunne skabe nye og mere effektive løsninger.

4. Brugeres ytringer

skal beskyttes. Det er vigtigt at anerkende, at brugere anvender platforme til

at udtrykke sig, kommunikere og få adgang til information. Direktivet er ikke tiltænkt at frarøve

brugerne deres eksisterende rettigheder og friheder gennem ophavsretsloven. Platforme har

derfor behov for at beholde en vis fleksibilitet for at kunne tage højde for dette.

5. Kontraktuel frihed

bør bevares. Et velfungerende marked for ophavsret kan kun eksistere, hvis

grundlaget for ethvert marked - kontraktuel frihed - ikke svækkes.

Ophavsretslovgivning, der afspejler disse nøgleprincipper vil støtte det marked, som direktivet og artikel

17 var tiltænkt at fremme. Nedenfor præsenterer Facebook en diskussion af specifikke bestemmelser i

lovforslagets implementering af direktivets artikel 17, samt hvordan disse bestemmelser kan ændres så

de støtter nøgleprincipperne i overensstemmelse med ophavsretsdirektivet.

1. Lovforslagets definition af udbydere af onlineindholdsdelingstjenester bør stemme overens

med direktivet

Lovforslagets definition af udbydere af onlineindholdsdelingstjenester i § 52 e, stk. 1 bør ændres til at

afspejle den præcise definition, som er i direktivet. Lovforslaget definerer for nuværende en udbyder af

en onlineindholdsdelingstjeneste som “

en udbyder af en informationssamfundstjeneste, der har som

hovedformål eller som et af sine hovedformål at lagre og give almenheden adgang til en stor mængde

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

værker eller frembringelser...og som den organiserer og promoverer med det formål at opnå direkte eller

indirekte profit

.” Artikel 2(6) i direktivet benytter dog ikke betegnelsen “

med det formål at opnå direkte

eller indirekte profit

,” men definerer i stedet en udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste som én,

der organiserer indhold uploadet af brugere “

med profitskabende formål

.” For at sikre en kritisk

overensstemmelse på tværs af Den Europæiske Union mener vi, at lovforslaget bør ændres til at flugte

med direktivets præcise sprog.

Ydermere, selvom lovforslagets bemærkninger identificerer tjenester, der er udelukket fra definitionen

af en udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste, så vil vi foreslå, at disse ekskluderede tjenester

inkluderes i lovforslagets tekst. Teksten bør i særdeleshed erklære, at ekskluderede tjenester omfatter

eksempelvis (som identificeret i artikel 2(6) i direktivet selv) “

non-profit online leksika, non-profit

uddannelses- og forskningsregistre, open source software-udvikling og -delingsplatforme, udbydere af

elektroniske kommunikationstjenester som defineret i direktiv (EU) 2018/1972, online markeder,

business-to-business cloud services og cloud services, der tillader brugere at uploade indhold til egen

brug

.” Tilføjelsen af ekskluderede tjenester til selve teksten i lovforslaget - i stedet for alene at

identificere ekskluderede tjenester i bemærkningerne - vil implementere direktivet bedst muligt og

forhindre en fragmentering i forhold til omfanget af artikel 17 på tværs af Den Europæiske Union.

Endelig bør lovforslaget indeholde nøgleelementer, som angivet i direktivet, inklusiv: (a) en anvendelse

af betragtning nr. 63 i direktivet, der fremhæver, at en vurdering fra “sag-til-sag” er nødvendig for at

kunne fastslå, hvorvidt en tjeneste er omfattet af definitionen af en udbyder af en

onlineindholdsdelingstjeneste; samt (b) en anvendelse af betragtning nr. 62 i direktivet, som erklærer at,

“

definitionen af en udbyder for onlineindholdsdelingstjeneste, som fastlagt i dette direktiv, bør kun

omfatte onlinetjenester, der spiller en vigtig rolle på markedet for online indhold ved at konkurrere med

andre online indholdstjenester såsom online lyd- og videostreamingtjenester om det samme publikum

.”

Som Europa-Kommissionen for nylig bemærkede i sit udkast til retningslinjer for implementering:

“

medlemslande rådes til også at transponere elementer af betragtning nr. 62 og 63

”

. Disse elementer er

afgørende faktorer for korrekt at afgøre, hvilke tjenester der inkluderes eller eskluderes fra anvendelsen

af direktivet og bør derfor tilføjes til lovforslaget.

2. Lovforslagets definition af standarden for “bedste indsats” skal forstås på samme måde som i

direktivet

Direktivet gør det klart, at for at undgå ophavsretsansvar for bruger-uploadet indhold skal udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester, ud fra princippet om proportionalitet, yde deres “bedste indsats” under

passende omstændigheder for at leve op til forpligtelserne i Artikel 17(4). I lovforslagets bemærkninger

lader det dog til, at Kulturministeriet foreslår en strengere definition af “bedste indsats” end den, der er

i direktivet. Ministeriet foreslår specifikt, at “bedste indsats” bør fortolkes på følgende måder:

Targeted Consultation Addressed to the Participants to the Stakeholder Dialogue on Article 17 of the Directive on

, dated July 27, 2020

(https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/directive-copyright-digital-single-market-commission-seeks-v

iews-participants-stakeholder

(“Guidelines”).

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

1. “At gøre sin bedste indsats” er “

i overensstemmelse med høje branchestandarder for at opnå

forskellige mål, f.eks. at indhente tilladelse fra rettighedshaveren eller at forhindre, at værker

mv. er tilgængelige på platformen”

;

2. “At gøre sin bedste indsats” bør forstås i betydningen, at udbyderen “

har taget alle de skridt,

som en påpasselig erhvervsdrivende ville tage

”; og/eller

3. “At gøre sin bedste indsats” bør “

sprogligt forstås som at være en strengere standard end f.eks.

”taget rimelige skridt””.

Disse fortolkninger af at yde den “bedste indsats” kan dog medføre anderledes forståelser og

forpligtelser, end dem, der er intentionen i direktivet. I forsøget på at definere “bedste indsats” risikerer

lovforslaget at splitte markedet for ophavsret ved at skabe definitoriske rammer i Danmark, der kan

adskille sig fra fortolkningen af “bedste indsats” i andre medlemsstater. Det var præcis dette, som det

digitale indre marked var tiltænkt at undgå, og af denne årsag bør lovforslaget afstå fra forsøget på at

definere “bedste indsats.”

Derudover lader fortolkningen af “bedste indsats” i lovforslaget til at afvige fra direktivet på tre kritiske

områder:

For det første er det ikke korrekt at benytte “bedste indsats” på lige fod med “høje branchestandarder”

med henblik på tilladelse, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Direktivet nævner

eksplicit “høje branchestandarder” med hensyn til kravene under artikel 14(4)(b) (som omhandler at

gøre indhold utilgængeligt), ikke artikel 17(4)(a) (som omhandler at opnå tilladelse). Hvis direktivet

havde haft til hensigt at sætte “bedste indsats for at opnå tilladelse” lig med “høje branchestandarder”,

som lovforslagets bemærkninger lader til at foreslå, ville direktivet enten have refereret til “høje

branchestandarder” i artikel 17(4)(a) eller ikke haft behov for at bruge referencen i artikel 17(4)(b).

For det andet er det ikke en korrekt fortolkning af “bedste indsats” at foreslå, at det skal forstås som at

“alle de skridt, som en anden operatør kan tage” er påkrævede. En sådan definition sætter i praksis

lighedstegn mellem “bedste indsats” og “alle indsatser” - en standard, som direktivet ikke har benyttet.

Andre medlemslande, der i de seneste måneder har arbejdet med at implementere artikel 17, har netop

eksplicit anført, at “alle indsatser” ikke er den korrekte standard.

For det tredje leverer lovforslaget begrænset argumentation for konklusionen om, at “bedste indsats”

bør fortolkes som mere end at tage fornuftige skridt. Direktivet gør det klart, at standarden for “bedst

indsats” skal evalueres i lyset af princippet om proportionalitet, som det eksplicit er anført i artikel 17(5)

i direktivet. Rimelighed er den afgørende overvejelse, og alt udover rimelighed vil blive modgået af

princippet om proportionalitet.

For at opsummere foreslår vi konkret, at lovforslaget afstår fra yderligere definition af standarden for

“bedste indsats” for at undgå misfortolkning af direktivet og fragmenterede definitioner på tværs af den

Europæiske Union.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

3. Lovforslaget bør bevare kontraktuel frihed og fremme markedet for ophavsret ved at pleje

gensidigt fordelagtige aftaler

§ 52 e, stk. 4 præciserer, at udbydere af onlineindholdsdelingstjenester skal have gjort deres bedste

indsats for at opnå en tilladelse fra rettighedshaverne. Af bemærkningerne fremgår korrekt, at

“

Bestemmelsen fastlægger ikke de kommercielle vilkår, som skal gælde mellem parterne

” samt at “

Der

kan således være tilfælde, hvor parterne ikke kan blive enige om brug af værker eller frembringelser, og

en udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste er således ikke forpligtet til at indgå licenser uanset

vilkårene.

” Vi er enige i disse bemærkninger som kritisk beskyttelse af den fundamentale frihed til at

indgå kontrakter, der er essentiel for europæisk lov.

Ikke desto mindre er der andre bemærkninger i lovforslaget, der tilkendegiver, at udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester er forpligtede til at indgå kontrakt omhandlende indhold på måder, der

ikke var tiltænkt i direktivet. For at undgå dette bør lovforslaget ændres på tre afgørende måder:

For det første bør lovforslaget ikke foreslå udbydere af onlineindholdsdelingstjenesters “første forsøg på

at indhente tilladelse” fra rettighedshaverne

. I lovforslagets bemærkninger fremgår det, at udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester bør “

først forsøge at indhente tilladelse

,” hvilket kan antyde, at

udbyderne af onlineindholdsdelingstjenester proaktivt bør indhente tilladelse fra rettighedshaverne. Det

er her vigtigt at bemærke, at udbyderne af onlineindholdsdelingstjenester ikke har mulighed for at vide,

hvilke rettighedshavere der måske eller måske ikke ønsker at tillade distribution af deres indhold, ej

heller har de rette måder at kunne kontakte dem på. En rettighedshaver er netop ikke på nogen måde

forpligtet til at tillade brug af deres indhold over for en udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste,

som betragtning nr. 61 i direktivet (og selve lovforslaget) gør det klart.

Udbyderne af onlineindholdsdelingstjenester har ydermere ingen mulighed for at identificere præcist,

hvilket indhold der uploades på deres platforme af brugere der har - eller ikke har - rettighederne til

indholdet, eller hvorvidt det uploadede indhold er fuldt autoriseret (for eksempel gennem en

licensaftale, der ikke er indgået på platformen) eller uploadet af rettighedshaveren selv. Med disse

praktiske forhindringer taget i betragtning bør lovforslaget præcisere, at rettighedshaverne selv bør give

sig til kende over for udbyderne af onlineindholdsdelingstjenester, hvis rettighedshaverne ønsker at

tillade brug af deres indhold, i stedet for at forvente en umulig proaktiv forpligtelse på vegne af

onlineindholdsdelingstjenesterne.

For det andet bør lovforslaget klart erklære, at begge parter - rettighedshavere og udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester - ikke er forpligtede til at acceptere et forslag om tilladelse til brug, der

strider imod parternes gensidige bedste interesse.

Direktivets betragtning nr. 61 præciserer, at licensaftaler mellem rettighedshavere og udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester skal være fair og fastholde en rimelig balance mellem

begge

parter.

Selvom bemærkningerne i lovforslaget på lignende vis erklærer, at “

aftalerne efter stk. 2 bør være

rimelige og sikre en rimelig balance mellem begge parter

”, er der andre modstridende udsagn i

bemærkningerne. For eksempel fremgår det af bemærkningerne, at udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester “

vil dog derimod næppe kunne afslå vilkår, der er almindelige for

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

tjenester af lignende art eller type

”, hvilket medfører en risiko for at misforstå forpligtelserne for en

udbyder af en onlineindholdsdelingstjenestes i direktivet. Hvis en “fair” balance skal kunne fastholdes

mellem begge parter, må udbyderne af onlineindholdsdelingstjenester og rettighedshaverne være frie til

at beslutte, hvilke betingelser der er passende for at tillade indhold, og de må være berettiget til at

kunne afvise forslag, der ikke er i nogen af parternes bedste interesse. Uden denne mulighed vil

direktivet ikke kunne etablere et ‘marked’ på nogen måde, men er i stedet et indgreb på fundamentale

rettigheder. Hvad værre er, så kan der være aktører, der efterstræber at misbruge denne ubalance til at

oppuste licenssøgsmål, eksempelvis ved at fremme uploading af indhold til en tjeneste eller søge aftaler

vedrørende indhold, som udbyderen af en onlineindholdsdelingstjeneste ikke ønsker på sin tjeneste.

For det tredje bør lovforslaget undgå enhver hentydning om, at tilladelse til brug kun kan opnås igennem

traditionel én-til-én licensforhandling.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at rettighedshavere bør

“

modtage et passende vederlag for anvendelsen af deres værker eller andre frembringelser

” i forbindelse

med tilladelsesaftaler. Lovforslaget bør dog eksplicit anføre, at moderne metoder for at tillade

ophavsretlige værker kan opnås via et væld af forskellige muligheder, inklusiv brugen af: (a) skalerbare

tilladelsessystemer; (b) tilladelsesaftaler i bytte for ikke-monetær værdi; og/eller (c) traditionelle

aftalelicensaftaler, hvor det er passende. Lovforslaget bør omfavne disse moderne former for tilladelse

samt undgå enhver hentydning til, at alene traditionelle én-til-én aftalelicensmodeller for vederlag er

tilstrækkelige.

Selve direktivet har ikke til hensigt at begrænse eller opsætte krav for, hvilke former for tilladelse der er

nødvendige for at imødekomme kravene for tilladelse i direktivets artikel 17. Eksempelvis erklærer

direktivets betragtning nr. 69, at “

når udbydere af onlineindholdsdelingstjenester opnår tilladelser,

herunder

gennem licensaftaler

…

”, hvilket understreger, at licensaftaler er en form, men ikke den eneste

form for tilladelse. EU-Kommissionen bemærkede yderligere i et nyligt konsultationspapir omhandlende

dens retningslinjer, at “

en tilladelse kan antage form af en licensaftale, men kan også antage en anden

form i national lovgivning.

” Traditionelle aftalelicenstilgange - hvor repræsentanter fra to parter mødes

over et forløb på uger eller måneder og forhandler lange, uhyre detaljerede kontrakter - kan ikke skabe

det brede ‘marked for ophavsret’, som direktivet tilstræber, på grund af de høje

transaktionsomkostninger ved sådan en tilgang samt den store mængde af parter. Det er derfor, at

lovforslaget eksplicit bør omfavne andre tilladelsesmekanismer af indhold, som kan fungere i stor skala

og tilbyde rettighedshavere forskellige former for værdi, der kan passe til deres virksomheds behov. På

samme tid ville disse andre mekanismer afspejle direktivets scope mere præcist, da dette taler om

“tilladelse” fremfor alene “indtægtsgenerering.” Et sådan system til administrering af indhold, der giver

mulighed for tilladelse fra rettighedshaver, er Facebooks Rights Manager-system.

Gennem de seneste år har Facebook udviklet Rights Manager; et system, der er tilgængeligt for

rettighedshavere og som kan levere fuld kontrol over deres indhold, inklusiv muligheden for at frakoble

adgang til indhold under passende omstændigheder. Rettighedshavere af forskellig størrelse benytter

også Rights Manager til at tillade brugeres upload af indhold gennem udveksling af forskellige former for

værdi, der er tilgængelig via vores værktøj, såsom indtægtsgenerering, hvor det er muligt, samt data,

indsigter og salgsfremmende muligheder. Hvis en rettighedshaver beslutter, at en anden form for værdi

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

er mere i tråd med virksomhedsstrategien, eller hvis værdien, de tilbydes igennem Rights Manager ikke

længere lever op til rettighedshaverens behov, kan de unilateralt ændre deres indstillinger uden

længerevarende genforhandling af meget komplekse kontrakter. Tilladelse til brug kan ske hurtigt og

problemfrit, og rettighedshavere kan ændre, hvordan de ønsker at administerere deres indhold,

omgående. Vi mener, at Rights Manager-systemet kan fungere som en model for, hvordan moderne

tilladelse af brug af indhold online kan finde sted, samt kan skaleres til gavn for hele økosystemet. Af

disse årsager foreslår vi, at lovforslaget ændres til eksplicit at tage højde for denne form for moderne,

skalerbare tilladelsessystemer, der kan tilbyde en bred skare af rettighedshavere forskellige modeller for

værdisættelse ved at give tilladelse til publicering.

4. Lovforslaget bør genoverveje beslutningen om at anvende Ophavsretslicensnævnet til

tilladelsesformål under direktivets artikel 17

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at “

Tjenesteudbyderne er forpligtet til at gøre deres bedste

indsats for at opnå en tilladelse fra rettighedshaverne, herunder benytte Ophavsretslicensnævnet i det

omfang, der er adgang hertil.

” Vi mener, ikke at Ophavsretslicensnævnet er klar til at håndtere

tilladelsesformål under direktivets artikel 17 på nuværende tidspunkt, og vi beder derfor ministeriet om

at genoverveje brugen af Ophavsretslicensnævnet, før en grundig og fokuseret konsultationsproces om

problemstillingen er gennemført med alle interessenter.

For det første anviser selve direktivet, som forklaret ovenfor, ingen krav om, hvilke former for tilladelse

der er nødvendige, eller stiller krav til, hvordan tilladelsen skal foregå. I tilfælde, hvor en udbyder af en

onlineindholdsdelingstjeneste og en rettighedshaver ikke kan nå til enighed om en aftale, er parterne

frie til ikke at engagere sig yderligere, og rettighedshaverne kan benytte

indholdsbeskyttelsessystemerne til at forhindre ikke tilladt anvendelse af deres arbejde, som

bekendtgjort i direktivets artikel 17(4)(b) og (c). Ved at fastlægge, at der er en forpligtelse for parterne til

at anvende Ophavsretslicensnævnet eller lignende for at nå en standard om “bedste indsats” - hvilket

selve direktivet ikke kræver - og dermed forlænge diskussionen, er lovforslaget ikke i sync med

direktivets foreslåede proces for dette.

For det andet er det ikke klart, i hvilken grad Ophavsretslicensnævnet vil være i stand til på nogen måde

at kunne fremme tilladelsesaftaler, som det også fremgår af lovforslaget bemærkninger, idet nævnet

kan benyttes “

i det omfang, der er adgang hertil.

” Markeder - af enhver type - blomstrer, hvor der er

kontraktuel frihed. Det er uklart på nuværende tidspunkt, i hvilken grad Ophavsretslicensnævnet vil

påvirke denne frihed, hvordan det vil anvendes, under hvilke omstændigheder og under hvilke

procedurer. Som et specifikt eksempel er det uklart, hvordan nævnets “endelige administrative

beslutning” med hensyn til § 52 d, stk. 3 kan finde anvendelse for tilladelsesformål, hvilket skaber

forvirring om nævnets rolle og autoritet. Vi vil derfor foreslå, at brugen af et licensnævn med formålet at

give tilladelser til indhold under artikel 17 alene bør indgå i national lovgivning efter yderligere

overvejelse og dialog blandt alle interessenter i dette økosystem.

For det tredje er det afgørende - i den udstrækning, at anvendelse af Ophavsretslicensnævnet fastholdes

(hvilket vi ikke mener bør ske på nuværende tidspunkt) - at anvendelsen af nævnet kun sker på frivilligt

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

basis og ikke påvirker, hvorvidt en udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste har levet op til

standarderne for “bedste indsats.” Som nævnt er der nødt til at være enighed om, hvilke handlinger der

kvalificeres som “bedste indsats” på tværs af den Europæiske Union, hvis et digitalt indre marked skal

kunne eksistere, og at tilføje forpligtelser i ét medlemsland, som ikke er at finde i et andet, risikerer at

bryde markedet i modstrid med direktivets intention. Derudover kan indsatser, der har til hensigt at

påtvinge parterne en særlig tilladelsesmetode, især uden hjemmel i direktivet, risikere at komme i

konflikt med kernejuridiske principper etableret i EU.

5. Lovforslaget bør fjerne ethvert krav om obligatorisk videregivelse af data udover dem, som

direktivet eksplicit identificerer i forhold til tilladelsesaftaler

Direktivets artikel 17(8) præciserer, at hvor der laves aftaler om tilladelse til publicering, bør udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester levere rettighedshavere “

information om brugen af indhold omfattet af

aftalen.

” Direktiver kræver ingen yderligere datavideregivelse med hensyn til brugen af indholdet ud

over dette. Lovforslaget, derimod, afviger betydeligt fra direktivet ved at kræve videregivelsen af anden

data på to måder, hvilket vi mener bør ændres:

For det første bør lovforslaget fjerne enhver forpligtelse, der kræver, at udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester videregiver information om, hvorvidt indhold lagt op af brugere skaber

“betydelige indtægter.

”

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at for at kunne fastslå, hvorvidt

tilladelse opnået af udbyder af en onlineindholdsdelingstjenester kan udvides til at omfatte

brugeruploadet indhold, så skal udbydere af onlineindholdsdelingstjenester “

give rettighedshaverne

indsigt i, hvilket indhold der genererer betydelige indtægter.”

I den udstrækning at denne forpligtelse

kræver, at udbyderen af onlineindholdsdelingstjenesten videregiver information om et specifikt individ,

eksempelvis brugeren, der uploader det indhold, som forventes at blive vurderet, kan det medføre

betydelige privatlivs- eller andre juridiske implikationer under EU-lovgivningen. Fra et

databeskyttelsessynspunkt er det i særdeleshed svært at forstå, hvilken GDPR-retslig hjemmel denne

datavideregivelse baserer sig på, og hvor den adskiller sig fra det frit givne samtykke fra brugeren, samt

hvordan de resterende GDPR-principper rent faktisk kan overholdes. Særligt, hvis

proportionalitetsprincippet tages i betragtning, eksempelvis at (i) intet formål eller kontrollerbart

kriterium er etableret for platformen (eller brugeren) til at afgøre, hvad en kommerciel anvendelse eller

betydelig indtægt betyder, (ii) videregivelsen af brugerens personlige data skal have yderligere

konsekvenser for brugeren og (iii) der er ingen garantier for, hvordan modtageren af data (den mulige

rettighedshaver) efterfølgende vil behandle de modtagne data.

Ydermere risikerer kravet at overtræde aftaler mellem en bruger og udbyderen af

onlineindholdsdelingstjenesten og derfor kan være ude af trit med kommercielt rimelige forventninger,

som en bruger kan have om det forventede indtægtsniveau. I stedet for at fremme det marked for

ophavsret, som er direktivets intention , kan denne bestemmelse meget vel underminere markedet og

gøre dette uden nogen hjemmel i selve direktivet.

Derudover udgør forpligtelsen til at levere indsigt i, hvilket indhold der “genererer betydelige indtægter”

en disproportional byrde på udbyderne af onlineindholdsdelingstjenester i at tracke og generere

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

finansielle rapporter. For eksempel kan udbyderen af en onlineindholdsdelingstjeneste rimeligvis ikke

afgøre, hvorvidt indhold er kommercielt eller ikke-kommercielt af natur, eller hvad der kan udgøre

“betydelig indtægt.” Som et praktisk eksempel vil nogle brugere, såsom ‘influencere,’ lejlighedsvis

uploade korte formater af indhold som del af en kommerciel aftale, der finder sted uden for platformen,

og som kan generere “betydelige indtægter.” Udbyderen af en onlineindholdsdelingstjeneste vil ikke

være i stand til på pålidelig vis at opdage disse arrangementer, der finder sted uden for platformen, eller

skelne mellem lignende opslag, der kan være uploadet uden kommercielt formål. Ydermere er det i

tilfælde, hvor det relevante indhold omfatter dele af adskillige ophavsretslige værker eller dele af

indhold ejet af flere rettighedshavere, desto mere komplekst at udregne, hvilken indtægt der kan blive

genereret af et værk.

Lovforslaget går yderligere imod direktivet, når det antyder, at hvis en udbyder af en

onlineindholdsdelingstjeneste ikke leverer disse indsigter, bør det “også tillade” den kommercielle brug

af indholdet. Men en udbyder af en onlineindholdsdelingstjenesters tilladelsesforpligtelse under artikel

17(2) i direktivet var tiltænkt at finde anvendelse ved en særlig type af brugerupload. At kræve en

udvidelse af tilladelsen, fordi en udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste ikke lever op til et krav om

videregivelse af indtægt, som det ikke kan leve op til - enten fordi det ikke har den tilstrækkelige

information, lovligt kan videregive det, eller fordi det er udover kommerciel rimelighed at videregive det

- er tæt på helt at vende om på den balance, som direktivet indførte.

For det andet bør lovforslaget fjerne enhver antydning om, at Ophavsretslicensnævnet kan afgøre, hvilke

data en onlineindholdsdelingstjenester bør videregive.

I lovforslagets bemærkninger er det klart, at

Ophavsretslicensnævnet kan afgøre, hvilke data der er tilstrækkelig i sager, hvor rettighedshaverne er

repræsenteret af kollektive forvaltningsorganisationer. Dette går ud over direktivets krav. For at kunne

levere afrapporterende data til en forvaltningsorganisation har udbyderen af

onlineindholdsdelingstjenesten behov for at vide, hvilke dele af indholdet der omfatter værker, der

styres af den enkelte kollektive forvaltningsorganisation. Denne information er kun tilgængelig fra

forvaltningsorganisationen selv. I fraværet af enhver forpligtelse for en forvaltningsorganisation til at

levere rettidig, komplet, præcis og opdaterede data til udbyderen af en onlineindholdsdelingstjeneste i

et format, som onlineindholdsdelingstjenesten kan tracke og behandle, bør der ikke være nogen

forpligtelse til at levere afrapporterende data. Ved ydermere at give Ophavsretslicensnævnet

ubegrænset mulighed for at afgøre omfanget og indholdet af det afrapporterende data, som skal leveres

til en forvaltningsorganisation, risikerer lovgivningen at undlade at tage højde for ethvert krav om

proportionalitet, enten med hensyn til de krævede data eller den nødvendige infrastruktur og mulighed

for at kunne levere det; en hvilken som helst grad af fortrolighed eller privatliv; ethvert behov for

samarbejde fra en forvaltningsorganisation; eller det faktum, at udbyderen af

onlineindholdsdelingstjenesten kunne blive forpligtet til at videregive yderligere rapporter til danske

forvaltningsorganisationer, som ikke er krævede i andre medlemslande. Derfor bør denne forpligtelse

fjernes fra lovforslaget såvel som forslaget om at kræve af uploadere, at de skal identificere

ophavsretlige værker, samt ved at referere til branchespecifikke indikatorer såsom ISWC, når indholdet

uploades. Det er komplet upraktisk og urealistisk at forvente en forbruger/slutbruger at være i stand til

at identificere ethvert muligt ophavsretligt værk i en video, researche sig frem til ejerskabet, finde ISRC-

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

eller ISWC-koden og tagge deres video med alle disse informationer, når de deler en video fra deres

smartphone til deres sociale medie-side.

6. Bestemmelserne foreskrevet under proportionalitetsprincippet bør være i overensstemmelse

med direktivet

Lovforslagets fortolkning af proportionalitetsprincippet, som beskrevet i bemærkningerne, kan være i

uoverensstemmelse med direktivet og bør afklares eller ændres. Som foreskrevet i direktivets artikel

17(5) erklærer proportionalitetsprincippet, at “

de følgende elementer, blandt andre, skal tages højde

for: (a) typen, publikummet og størrelsen af tjenesten og den type af værker eller andre genstande,

uploadet af brugerne af tjenesten; og (b) tilgængeligheden af passende og effektive midler samt deres

udgift for tjenesteudbyderen.”

Selvom lovforslagets tekst følger definitionen, foreskrevet under artikel

17(5), kan bemærkningerne læses som begrænsende af det princip på måder, der går imod direktivets

intention.

For eksempel fremgår det af bemærkningerne, at “

en lille tjeneste, hvis formål er at give dens brugere

adgang til at uploade fotografier, ikke [vil] have de samme forudsætninger for at have samme effektive

midler til rådighed – såsom indholdsgenkendelsesteknologi - fsva. uploadet musik indhold, som en større

tjeneste, hvis formål er at give sine brugere adgang til upload af musikvideoer, vil have. Det vil sige, hvor

atypisk indhold uploades til en lille tjeneste.

” Vi er enige i, at forpligtelsen for udbyderen af en

onlineindholdsdelingstjenesters til at levere tekniske løsninger skal være proportionel til den type af

indhold, som uploades til tjenesten. Ikke desto mindre bør dette princip gælde uagtet, om den

pågældende udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste kan blive beskrevet som en “lille tjeneste.”

Direktivets artikel 17(5) beskriver netop “den type af værker… uploaded af brugerne af tjenesten” som

en særskilt overvejelse fra “størrelsen af tjenesten”, for så vidt angår formål relateret til

proportionalitetsprincippet. Hvor, eksempelvis, en tjeneste af

en hvilken som helst

størrelse primært

bruges til at uploade audio-visuelle eller billedligt indhold, ville det være disproportionalt at kræve, at

tjenesten udvikler og leverer en teknisk løsning for andre typer af indhold, som i minimalt omfang

uploades på denne tjeneste. Som betragtning nr. 66 i direktivet fastslår, så ‘kan forskellige midler til at

forhindre adgang til utilladt ophavsretsbeskyttet indhold være passende og proportionelt, afhængig af

typen af indhold…’ For så vidt det fremgår af bemærkningerne, at dette princip kun vil gælde “små

tjenester,” begrænser det proportionalitetsprincippet uretmæssigt.

Lovforslagets bemærkninger kan læses som begrænsende af omfanget af proportionalitetsprincippet

yderligere. For det første kan det forstås af bemærkningerne, at det for princippet relevante “publikum”

afhænger af, hvorvidt dette publikum er “stort” eller “lille.” Der er dog et væld af faktorer, der kan være

relevante for et “publikum” ved anliggender under artikel 17 udover dets størrelse. Faktorer såsom et

publikums geografiske spredning eller motivationen bag, og hvorfor et publikum interagerer med en

bestemt onlineindholdsdelingstjeneste mv. kan også være relevant. For det andet antyder lovforslaget,

at den eneste relevante overvejelse omhandlende “typen af værk”, der uploades til en tjeneste, angår

hvorvidt disse værker er “specielle.” Om en “speciel” type værk uploades til en tjeneste kan være én

relevant overvejelse, men ikke den eneste overvejelse. Det kan eksempelvis også være relevant,

hvorvidt nogle typer af værker ikke er tiltænkt at blive uploadet på en tjeneste (selv hvis brugerne finder

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

en måde at gøre det på), eller hvorvidt udbyderen af en onlineindholdsdelingstjeneste ikke aktivt

opfordrer uploadingen af en bestemt type af værker.

Bemærkningernes beskrivelse af proportionalitetsprincippet risikerer, for at opsummere, at begrænse

netop dette princip udover, hvad der var tiltænkt i direktivet. Denne potentielt smalle forståelse vil

sandsynligvis ikke blive anvendt i andre medlemslande, hvilket medfører risikoen for et splittet system

for ophavsret på tværs af den Europæiske Union. Lovforslagets bemærkninger bør derfor blive ændret

og afklaret for at beskytte mod denne risiko.

7. Onlineindholdsdelingstjenester skal have friheden til at bygge systemer, der effektivt kan leve

op til kravene under artikel 17(4)(b)

Lovforslaget præsenterer nye forslag til, hvilken “relevant og nødvendig” information der kan være

tilstrækkelig for, at onlineindholdsdelingstjenester bliver i stand til at forhindre tilgængeligheden af

rettighedshaveres indhold under § 52 e, stk. 4 og 2.. For eksempel fremgår det af lovforslagets

bemærkninger, at “

udskrifter m.v. fra kollektive forvaltningsorganisationers databaser

” kan være

tilstrækkelig dokumentation såvel som “

for, at tjenesten selv kan identificere, hvor et værk mv. måtte

være uploadet.

” Af bemærkningerne fremgår yderligere, at “

[d]et bemærkes, at der med udtrykket

”relevante og nødvendige oplysninger” ikke er tilsigtet en yderligere forpligtelse end den, der

sædvanligvis gælder for rettighedshavere, når disse dokumenterer deres værker.

” Disse bemærkninger

afspejler dog ikke de tekniske realiteter eller den nødvendige information, som

indholdsbeskyttelsesværktøjer kræver for at kunne forhindre distributionen af ikke tilladte uploads samt

at kunne beskytte brugerfriheder.

For eksempel er Facebooks Rights manager-værktøj et system, som rettighedshavere kan bruge til at

administrere og beskytte deres indhold, inklusiv ved at kunne blokere eller fjerne ikke tilladte uploads.

Dette system, som med andre lignende kommercielt tilgængelige indholdsgenkendelsessystemer, kan

kun fungere, hvis rettighedshaver leverer

referencefiler

af deres ophavsretsbeskyttede værker - digitale

kopier af de værker, de ønsker at beskytte. Hvis ikke rettighedshaver uploader kopier af deres værk til

Rights Manager, er der ikke nogen måde for værktøjet at foretage matches af brugerindhold; udskrifter

af værker, eksempelvis, er tilstrækkeligt.

Når det gælder musik er det ikke tilstrækkeligt for en forvaltningsorganisation, der administrerer

udgiverrettighederne, at sende udbydere af onlineindholdsdelingstjenester et uddrag fra dens database,

der indeholder navnene på alle de sange, som forvaltningsorganisationen kontrollerer. For at kunne

identificere brugen af sangene skal hver komposition linkes til én eller flere lydoptagelser som

referencefiler - altså individuelle optagelser af disse sange - og forvaltningsorganisationen eller dennes

medlemmer er den eneste part(er) med den nødvendige information til at foretage dette link.

Ved at forsøge at bestemme, hvilket indhold der kan udgøre “relevant og nødvendig” information, går

lovforslaget imod bemærkninger fra Europa Kommissionens foreslåede retningslinjer, som erklærer, at

“

medlemsstater bør ikke godkende brugen af teknologi eller pålægge en specifik teknologisk løsning på

tjenesteudbydere med henblik på at demonstrere bedste indsats

.” Af retningslinjerne fremgår yderligere,

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

at hvad der udgør “relevant og nødvendig information” vil variere, afhængig af de anvendte løsninger af

tjenesten. For at Rights Manager skal kunne fungere, eksempelvis, har det brug for referencefiler fra

rettighedshavere for at kunne skabe matches med uploads fra brugere

I stedet for at forsøge at identificere afgrænsede definitioner af “relevant og nødvendig” information,

som muligvis ikke kan fungere i praksis, bør lovforslaget gøre det klart, at hvis udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester ansvarliggøres for (proportionelt set) at bygge de nødvendige værktøjer

for at kunne hjælpe rettighedshavere med at beskytte deres indhold, så må rettighedshaverne

samarbejde ved at levere den nødvendige information til platformene for at kunne få disses værktøjer til

at fungere. Denne forpligtelse på samarbejde er i overensstemmelse med bemærkningerne i selve

direktivet, som erklærer, at “

det vedvarende samarbejde mellem tjenesten og rettighedshaverne bør

inkludere fastlæggelsen af den information, som kræves af rettighedshavere at levere til tjenesten og

som derfor betragtes som ‘relevant og nødvendig.’

”

8. Lovforslaget bør klargøre, at “bliv-nede” mekanismer ikke er én løsning, der passer til alt

§ 52 e, stk. 4 c adresserer onlineindholdsdelingstjenestens forpligtelse til at forhindre den fremtidige

uploading af indhold, der tidligere har været blokeret eller fjernet på grund af overtrædelse af

ophavsretsloven. Af bemærkningerne til den bestemmelse fremgår, at “

tjenesteudbyderen er ansvarlig

for, at værket ikke uploades på ny, uanset om det sker i samme indspilning eller andre indspilninger. Det

er således ikke nok at forhindre, at samme indspilning uploades

…

.” Denne formulering ser dog ikke ud

til at tage højde for beskyttelsen af brugerfriheder eller proportionalitetsprincippet.

Det er næppe proportionalt at forhindre den fremtidige upload af identificeret indhold i alle situationer,

som lovforslagets bemærkninger beskriver. Der er bestemt forskellig brug af indhold, der kan udgøre en

overtrædelse af ophavsret i nogle kontekster, men som uploadet og anvendt i en anden kontekst kan

være lovlig. Som et eksempel kan et ophavsretsbeskyttet foto, der uploades i sin helhed uden yderligere

kontekst, udgøre et brud på ophavsretten, men hvis det samme foto bruges i form af et meme eller med

med henblik på diskussion, kan det være en lovlig ytring. Ligeledes kan det være et brud på

ophavsretten at uploade en fuld ophavsretbeskyttet video, men at bruge uddrag af videoen med henblik

på satire kan være lovlig anvendelse.

Ydermere kan bestemte former for anvendelse af ophavsretsbeskyttede værker være tilladt af en

rettighedshaver gennem licensaftaler udenom platformen, selv hvor anden brug ikke er det. Udbydere

af onlineindholdsdelingstjenester vil ikke have nogen mulighed for at vide, hvilke brugere der har sikret

sig sådanne tilladelser, og hvem der ikke har. At blokere licenseret brug af et værk af én person som

resultat af tidligere ulicenseret brug af det værk af en anden person i alle situationer er disproportionalt

og forstyrrer den korrekte måde, som et marked for ophavsret skal fungere på. Denne realitet er

anerkendt i direktivet i betragtning nr. 66, hvor det erklæres at, “

det kan [derfor] ikke udelukkes, at

tilgængelighed af uautoriseret indhold i visse tilfælde kun kan undgås ved underretning af

Hvis ministeriet ønsker yderligere information og diskussion omhandlende Rights Manager samt

værktøjets anvendeligheder, står Facebook naturligvis til rådighed.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

rettighedshaverne

.” For at beskytte lovlige ytringer og måden, som et sundt marked for licenseret brug

af ophavsretsbeskyttede værker fungerer på, bør bemærkningerne tage højde for disse tilfælde og

undgå udsagn, der kan fremme en overblokering af lovligt eller tilladt indhold.

9. Lovforslaget bør afklare Ophavsretslicensnævnets rolle som aktør til at løse uenigheder uden

om domstolene

§ 52, stk. 3 (6) introducerer Ophavsretslicensnævnet som aktør til at løse uenigheder uden om

domstolene i tilfælde, hvor en brugers indhold blokeres, baseret på en påstand om overtrædelse af

ophavsretsloven. Som forklaret i lovforslagets bemærkninger er formålet med dette at implementere

direktivets artikel 17(9), som erklærer at “

Medlemsstaterne sikrer også, at der findes udenretslige

ordninger for tvistbilæggelse

” Vi mener, at lovforslaget bør levere yderligere afklaring af detaljerne

omkring dette. For eksempel nævnes det i bemærkningerne, at Ophavsretslicensnævnets afgørelse er

en “

endelige administrativ afgørelse,

” samt at afgørelserne “

ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed

.” Det er dog uklart, hvorvidt dette anviser, at nævnets afgørelser er endelige, eller om

afgørelserne kan have indflydelse på senere juridiske procedurer. Det er ligeledes uklart i lovforslaget, i

hvilken udstrækning udbydere af onlineindholdsdelingstjenester kan blive indkaldt til at deltage i

vurderingen af uenigheder mellem rettighedshavere og brugere. Vi mener, at yderligere afklaring om,

hvordan Ophavsretslicensnævnets løsning af uenigheder vil fungere i praksis, vil medvirke til at sikre, at

processen vil være så effektiv og gavnlig for alle interessenter som muligt.

Endelig fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at hvis en udbyder af en

onlineindholdsdelingstjeneste har gjort “

indholdet [er] tilgængeligt under klagesagen, kan tjenesten

ifalde ansvar for den ulovlige brug, hvis klagesagen eller tvistløsningen falder ud til rettighedshavernes

fordel.

” Vi er bekymrede for, at effekten af et sådan resultat vil blive, at udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester vil blive krævet at løse tvetydige uenigheder til fordel for

rettighedshaveren for at kunne undgå et potentielt ophavsretsansvar - selv i tilfælde, hvor en bruger kan

have legitime argumenter for, hvorfor indholdet var lovmæssigt forsvarligt. Da processen i sin

nuværende formulering i lovforslaget risikerer en overblokering af lovligt indhold, vil vi foreslå, at

ministeriet genovervejer dette forslag.

10. Lovforslaget bør fjerne uklare straffe, der falder uden for direktivets rækkevidde

Lovforslaget foreslår uklare straffe, inklusiv bøder, hvis en udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste

ikke efterlever informationsforpligtelsen, anført i § 52 e, stk. 9. § 52 e, stk. 9 følger kravene i direktivets

artikel 17(9), som erklærer, at udbydere af onlineindholdsdelingstjenester skal

“i deres vilkår og

betingelser informere brugerne om, at de kan anvende værker og andre frembringelser i henhold til

under undtagelser eller indskrænkninger af ophavsret og beslægtede rettigheder, der er fastsat i

EU-retten.

” Intetsteds introducerer direktivet finansielle straffe, relateret til disse bestemmelser. Det

fremgår derudover af bemærkningerne, at straffen finder anvendelse ved “informationspligtelsen.”

Facebook er usikker på, hvilken bestemmelse denne erklæring refererer til. Derfor mener vi, at denne

del af § 52 e, stk. 9 bør fjernes for at kunne implementere direktivet retmæssigt og fjerne tvetydigheder,

der omhandler en onlineindholdsdelingstjenesters forpligtelser.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

11. Lovforslaget bør eksplicit præcisere, at udbydere af onlineindholdsdelingstjenester ikke har en

generel overvågningsforpligtelse

Lovforslaget bør indskrive direktivets artikel 17(8) direkte i lovteksten. Artikel 17(8) gør klart, at

anvendelsen af artiklen ikke medfører en generel overvågningsforpligtelse for udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester. Selvom der refereres til artikel 17(8) i lovforslagets bemærkninger, er

det vigtigt, at artiklen indskrives direkte i lovteksten. Bestemmelsen er formuleret i selve artikel 17 og

tilsikrer overensstemmelse med allerede etablerede principper i artikel 15 af e-handelsdirektivet.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

20. januar 2021

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Fremsendt pr. e-mail

til [email protected] med emnefelt ”Høring over lovforslag –

ændring af lov om

ophavsret”

Ved henvisning til ministeriets høring om lovudkast ved breve af 18. december 2020 og

14. januar 2021 gives hermed følgende bemærkninger:

Film- Og Tv-Arbejderforeningen (FAF) henviser til både Copydan Verdens TV´s samt Samrådet

for Ophavsret høringssvar, og støtter disse, og har derudover selv følgende bemærkning.

Forslag om ændring af § 35:

De nye EU-regler om retransmission understøtter den teknologineutralitet, der allerede følger i

forhold til de danske retransmissionsregler. I visse andre lande som fx Norge har mangel på en

tilsvarende teknologineutralitet skabt store problemer og usikkerhed omkring de meget vigtige

supplerende rettighedsmidler gennem det kollektive system, i tilfælde hvor distribution er sket

gennem såkaldt ”direct injection”. Derfor bakkes der også fuldt ud op om, at principperne bag

direktivets regler om ”direct injection” foreslås at være gældende for hele § 35’s område, så det

der har betydning for, om der skal betales vederlag for videreudnyttelse, ikke er hvilken teknik

der anvendes, men i stedet om der findes to økonomier.

Forslaget om en modernisering af § 35, så der ikke sker forskellig behandling af

streamingtjenester inden for systemet på baggrund af, hvem der ejer den pågældende tjeneste

støttes også klart. Behovet for supplerende rettighedsmidler og en fortsættelse af den danske

model vil ikke blive mindre vigtig, i takt med at streamingtjenester afløser tv-kanaler, og det har

stor betydning, at Kulturministeriet på denne måde tilpasser ordningen til den markedsmæssige

og teknologiske udvikling.

Med venlig hilsen

René Høyer Jørgensen

Sekretariatschef

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til Kulturministeriet

Sendes til

[email protected]

Højby den 22. januar 2021.

Høring over lovudkast

–

ændring af lov om ophavsret

Med henvisning til de to høringsbreve af hhv. 18. december 2020 og 14. januar 2021 skal FDA, Forenede

Danske Antenneanlæg anføre følgende:

Generelle bemærkninger:

a. Vi vil ikke undlade at påpege, at vi finder høringsfristen

–

særligt henset til det opdaterede

lovforslag

–

for kortere, end både rimeligt og hensigtsmæssigt.

b. Det bekymrer

–

og undrer

–

FDA, at ministeriet vælger at indarbejde ændringer af § 35, som går

videre end den rene direktiv-implementering i forslaget, særligt fordi den forudgående mulighed

for debat og afklaring ikke har været til stede. FDA skal derfor opfordre til, at disse dele af forslaget

tages ud og gøres til genstand for en mere grundig debat, forud for at de fremsættes.

Specifikke bemærkninger og / eller spørgsmål til enkelte dele af lovforslaget:

I forhold

til de dele af lovforslaget, som har til formål at implementere

DSM-direktivet

i dansk ret, henviser

vi til høringssvaret fra Danske Erhverv, hvor vi er medlem.

I forhold

til de dele af lovforslaget som vedrører

SatCabII-direktivet:

1. Det ses ikke af forslaget, at

’trådløst’

ønskes fjernet i § 35, stk. 2

a. Er der herved tiltænkt en begrænsning for anlæg med højst 2 tilslutninger til netop værker

udsendt trådløst i radio eller fjernsyn?

b. Er der tiltænkt forskellig retsstilling; og hvis ikke, er det så udtryk for en forglemmelse eller

for, at det ikke gør nogen faktisk forskel om ordet medtages eller ikke?

2. om

”direct

injektion” tilfælde 2 på bemærkningernes side 21, sidste nye afsnit:

a. HVORDAN skal det konkret afklares

”hvilke

specifikke bidrag” henholdsvis radio- og

fjernsynsforetagenet og distributøren hver især tilfører, og dermed er (ophavsretligt)

ansvarlige for?

b. Gælder der et tilsvarende

”fælles –

eller delt” ansvar, ved eksempelvis udsendelse via

satellit eller via et terrestrisk sendenet?

c. Kan ministeriet bekræfte, at for at der kan være tale om

”retransmission”

må der logisk set

være en transmission, som ligger forud herfor i såvel tid som rum?

d. Kan ministeriet i forlængelse heraf bekræfte, at dette ikke ses at være tilfældet i de

beskrevne situationer?

e. På hvilke(n) måde(r) adskiller det beskrevne tilfælde 2 sig fra kabel-født tv?

Højby Hovedgade 83 stuen | DK-4573 Højby | CVR-NR.: DK10547776

Tlf.:(+45) 59 96 17 00 |

[email protected]

www.fda.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

3. Det fremgår af bemærkningerne til § 35 på side 23 (citat):

Kulturministeriet finder det naturligt at

udvide aftalelicensen i § 35 til også at omfatte onlinetjenesteudbydere forstået som selvstændige

streamingtjenester. Herved øges mulighederne for aftaleløsninger på området, hvilke er til fordel

for såvel brugerne som rettighedshaverne.

Vores understregning.

a. Betyder det, at bestemmelsen i den ændrede form vil kunne finde anvendelse på

eksempelvis Netflix?

b. Har ministeriet nogen formodning for, at der i denne type selvstændige streamingtjenester

er et behov for at kunne anvende aftaleløsninger af denne karakter

–

altså at der i disse

tjenester udestår en (betydelig) mængde af rettigheder, som ikke er fuldt og helt erhvervet

af tjenesteudbyderen selv allerede?

4. Hvad skal der forstås ved ordet

’samlet’

i forslaget til § 35 stk. 5?

a. Ligger der i termen, at onlinetjenesteudbyderen samler sit indhold fra en flerhed af

eksterne kilder?

b. Og hvis det er tilfældet, hvordan spiller det så sammen med punkt 3. lige herover - altså

betyder termen

’samlet’,

at såfremt onlinetjenesteudbyderens service alene indeholder

værker, som denne selv ophavsretligt fuldt og helt har erhvervet, vil denne service falde

udenfor bestemmelserne?

5. Ministeriet opfordres til at angive konkrete eksempler på

’en

onlinetjenesteudbyder’, som vil være

omfattet af bestemmelsen i § 35, stk. 5.

6. Ministeriet opfordres til at anføre eksempler på eller overvejelser over hvilke

’andre’

der kunne

have en (forretningsmæssig) interesse i at gengive en sådan tjeneste fra en onlinetjenesteudbyder,

som vil være omfattet af den ændrede bestemmelse.

FDA, Forenede Danske Antenneanlæg står selvsagt til rådighed for ministeriet for uddybning af

ovenstående.

Med venlig hilsen

FDA, Forenede Danske Antenneanlæg

[afsendt elektronisk uden signatur]

Søren Birksø Sørensen

Sekretariatschef

Højby Hovedgade 83 stuen | DK-4573 Højby | CVR-NR.: DK10547776

Tlf.:(+45) 59 96 17 00 |

[email protected]

www.fda.dk

[2]

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Eva Vindsebæk Sjøgren

19. januar 2021 10:46

Jesper Diernisse Langsted

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

Forbrugerombudsmanden har modtaget Kulturministeriets høringsbrev af 14. januar 2021 med anmodning om

eventuelle bemærkninger til revideret forslag til lov om ændring af lov om ophavsret.

Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Eva Vindsebæk Sjøgren

Chefkonsulent, cand.jur.

Direkte tlf.: 4171 5084

E‐mail: [email protected]

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5151

Se vores privatlivspolitik på forbrugerombudsmanden.dk.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Ib Sander-Hansen

Jesper Diernisse Langsted

Ebbe Joensen

SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM-direktivet og

SatCabII-direktivet m.v.) frist 22/1 2021

22. januar 2021 10:45:03

image002.png

image003.png

image004.png

image005.png

210120 Høringssvar - UBVA - ændring af ophavsretsloven - dele af DSM og SatCabll.pdf

Hej Jesper

Vi har følgende bemærkninger til ovennævnte høring:

Forbundet Arkitekter og Designere finder, at det er vigtigt, at ophavsmændenes rettigheder

sikres, og at deres krav på vederlag for brug af eneretten sikres, hvor det er muligt.

Forbundet har gennemgået det fremsendte forslag til ændring af ophavsretsloven, og kan derfor

fuldt ud tilslutte sig de bemærkninger, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA)

allerede har fremsendt i deres høringssvar af 20.01.2021 (vedlagt).

Hvis der er spørgsmål eller bemærkninger, kan du kontakte min kollega Ebbe Joensen.

Venlig hilsen

Ib Sander-Hansen

Specialkonsulent, cand polit

Professional Secretary

Peter Bangs Vej 30

DK - 2000 Frederiksberg

Hovednummer: +45 3283 6990

www.faod.dk

Fra:

Jesper Diernisse Langsted <[email protected]>

Sendt:

14. januar 2021 14:46

Cc:

Anna Bæhr Christiansen <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af

DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.) frist 22/1 2021

Se venligst høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af

DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.). Som angivet i høringsbrevet af 18. december

indeholder vedhæftede version justeringer.

Der er frist for at afgive bemærkninger den 22. januar 2021.

Med venlig hilsen

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Jesper Diernisse Langsted

Specialkonsulent

Jura/Ophavsret

Kulturministeriets departement

Dir.tlf.: 41393965

Email:

[email protected]

www.kum.dk

cid:[email protected]

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Steen Madsen

Jesper Diernisse Langsted

SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM-direktivet og

SatCabII-direktivet m.v.) frist 22/1 2021

22. januar 2021 10:03:54

image001.png

Foreningen af Danske Sceneinstruktører (FDS) bakker op om høringssvarene fra Samrådet for

Ophavsret og Copydan Verdens TV.

Hvad angår forslaget til § 52 e mener vi, at implementeringen er loyal i forhold til DSM-

direktivets art. 17. Tiden er kommet til et opgør med de multinationale tech-giganter, som alt for

længe har fået lov til gøre, som de selv vil, og opføre sig, som om internettet var løsrevet fra det

øvrige samfund. Tech-giganter som Google og Facebook skal reguleres, og de skal underlægges

almindelige samfundsregler. Det gælder bl.a. reglerne om ophavsret. Direktivets art. 17 er et

skridt i den rigtige retning, og FDS anerkender, at man ikke kan gå meget længere, end det sker i

forslaget til § 52 e. Vi sætter pris på, at ministeriet ikke har bøjet sig for Googles enorme

lobbyaktiviteter for i implementeringen at svække og underminere art. 17. Centrale elementer

er, at rettighedshaverne ikke har pligt til at licensere, at tjenesten skal fjerne retsstridigt

materiale, og at en tjeneste som YouTube ikke kan opstille egne krav til rettighedshavernes

notifikationer om at fjerne ophavsretskrænkende indhold.

Hvad angår implementering af Sat/CabII-direktivet bakker FDS op om den modernisering af

ophavsretslovens § 35, som lovudkastet lægger op til. I dag er der stor lighed mellem tv og

streaming, og der er derfor ingen grund til at behandle disse fænomener forskelligt. Konkret

støtter vi revisionen af § 35, stk. 5, og lovbemærkningerne om direct injection. I forhold til de

supplerende bemærkninger udsendt af ministeriet den 14. januar støtter vi helt og holdent op

om indholdet af og formålet med disse bemærkninger, eftersom det er naturligt, at

streamingtjenester sidestilles med tv i relation til rettighedshåndtering; det kan ikke passe, hvis

den anvendte teknik skal kunne gøre forskel på, om rettigheder klareres efter § 35 eller ej.

Hvad angår forslaget til § 87 a ser FDS med stor skepsis på regler om sendelandsprincip på

internettet. Det undergraver ophavsretten og bryder med almene ophavsretsprincipper. For at

gøre det ekstra klart, at denne regel er en markant undtagelse fra hovedreglen, bør det af

lovteksten fremgå, at det er en betingelse, at de tilknyttede onlinetjenester har et klart og

underordnet forhold til tv-udsendelserne.

PBV. Med venlig hilsen

Steen Madsen

Sekretariatschef

Foreningen af Danske Sceneinstruktører

Linnésgade 25 2. sal

1361 København K

Fra:

Jesper Diernisse Langsted <[email protected]>

Sendt:

18. december 2020 15:26

Cc:

Anna Bæhr Christiansen <[email protected]>

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Emne:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af

DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.) frist 22/1 2021

Se venligst høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af

DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.)

Der er frist for at afgive bemærkninger den 22. januar 2021.

Med venlig hilsen

Jesper Diernisse Langsted

Specialkonsulent

Jura/Ophavsret

Kulturministeriets departement

Dir.tlf.: 41393965

Email:

[email protected]

www.kum.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Goo le De ark ApS

Skt Petri Passa e ,

Kbh K

. Ja uar

Høri ss ar edrøre de Høri

opha sret

o er lo udkast – æ dri

a lo o

På e e a Goo le Irela d LTD i er Goo le Da ark ApS Goo le her ed s ar på

Kultur i isteriets høri o er orsla til lo o æ dri a lo o opha sret. Høri ss aret

i deholder et s ar på

●

A ikel

e at i

o ud i ers re i heder s.

o udb dere a o li ei dholdsdeli

stje ester OCSSP'er s.

DSM-direkti ets A s it IV o " ora stalt i er til at skabe e el u ere de arkedsplads",

heru der A ikel o

, bala cerer a e i teresser o har bet d i

or e la række

i teresse ter. Disse beste

elser ka ikke stå ale e, e bør læses i ko tekst ed

direkti ets ø ri e a s it, heru der A s it III, so bekræ er ta ke o , at opha sret er

ru dla or sa ha del elle

ere pa er, der udø er deres a ale rihed. Udkastet til

lo orsla lader do til ku at adressere e del a direkti et, h ilket er e til a der i si sel

risikerer at u der i ere hele sa

e hæ e

ed de ø ri e dele a direkti et. E d idere

i er udkastet a led i til bek ri er, so er opsu

eret o udd bet ede or.

A ikel

I ple e teri e bør re ektere direkti et ed at skabe e re i hed, der ka

lice seres rit på arkedet. Det er i ti t, at i ple e teri e tillader

i or atio ssa u dstje ester o ud i ere at a ale i o ati e o e sidi t ordela ti e

løs i er.

●

Kollekti e a alelice ser o Opha sretslice s æ ets ko pete cer:

Udkastet

til lo orsla a i er do ra de e til a , da det orla er e or or ud idet

lice s, der o så i kluderer obli atorisk kollekti or alt i a re i heder til

pressepublikatio er. Udkastet astsæ er e d idere, at Opha sretslice s æ et ka

træ e a ørelser o

ilkår o ederla ud ra kriterier, såso ko kurre ceretli e

he s o sa u ds æssi e he s . I e a disse kriterier er i o ere sste

else

ed EU-re e , o

ed ører således bet deli usikkerhed. Til a e s es

orhastet o pote tielt skade de or de positi e ud ikli er i arkedet. Yder ere

i er øl e de proble stilli er a led i til bek ri

Bru a hyperli ks

Direkti ets A ikel u dta er beti elsesløst h perli ks ra

beste

else s a e delseso råde. Des ærre be ræ ser det da ske orsla

de e u dta else derli ere til udelukke de "klikbare" li ks, der ikke a e der

o e or or uddra titel, i iaturebillede ra e pressepublikatio , i

uo ere sste

else ed direkti et.

●

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

●

"Ko e uddra "

Udkastet til lo orsla ta er e uri eli restrikti til a til ko e

uddra , da de o olker u dta else til ku at o a e uddra , der er ko ere e d

h ad der er tilladt u der

I opa

. Det i er ikke o e sikkerhed or, at a det i dhold

e d tekst ka beha dles so ko e uddra . Me s lo orsla et ikke oreslår et

u erisk lo or tekstuddra , e er i, at uddra u der

te bør tillades or at

i e i or atio ssa u dstje ester ø et retssikkerhed.

A ikel

sø er at sikre li e ilkår elle OCSSP'er, re i hedsha ere o a dre udb dere

a o li ei dhold, o sa tidi be are bru er es re i heder. For at op å de e ål o li e

ilkår, etablerer a ikel i direkti et e har o iseret ord i

or seku dæ a s ar. U der

de e ord i er det et ce tralt pri cip, at OCSSP'er u dta es ra a s ar, h is de oreta er

de skridt, so beskre et i a ikel , stk. i direkti et, heru der deres bedste i dsats or at

lice sere o sikre, at kræ ke de i dhold ikke til æ eli øres. De e bala ce i a ikel er

do ikke altid tilstrækkeli t re ekteret i lo orsla et.

●

A ikel 's a e delseso råde

Ikke alt i dhold hos e ud i er a e OCSSP

alder i de or a ikel . A ikel

ælder ku or i dhold, der er uploadet i større

æ der til e ud i er a e OCSSP, set i orhold til a tallet a ærker uploadet o

tje este s publiku , o

ko kurrerer o det sa

e publiku so e tje este,

der distribuerer det sa

e i dhold direkte. For ålet ed direkti et er at etablere

e el u ere de arkedsplads or opha sret - ikke e o erdre et bred

lice sord i

or alle t per i dhold, der bli er ist hos e ud i er a e OCSSP. Tæ k

or ekse pel på alerier eller et tæ dt er s i ba ru de a e ideo. For at

besk e od de e, har direkti et astsat et propo io alitetskriteriu ora kret

o kri "t per e a ærker o re bri elser, der uploades". Ude de e okus ille

OCSSP'er - såso YouTube - ære ødt til at o er-blokere i dhold or at u d å

juridisk a s ar or alt i dhold. Det er dispropo io alt o urealistisk at or e te, at e

ud i er a e OCSSP orha dler o alle opha sretli e ærker, so

ises i dre

re træde de på pla or e . De da ske ordl d bør de or øre det kla , at det

o a ede i dhold udelukke de er det, der er est udbredt på pla or e , o ikke

alt i dhold

ba ru dsbilleder i ideoer .

Sa arbejde ed re i hedsha ere:

Opl s i er ra o sa arbejde ed

re i hedsha ere er ød e di t, o direkti et he iser til "sa arbejde" i ere

e hæ e u der a ikel

betra t i

. Det er de or esse tielt, at

re i hedsha ere i er klare o a e deli e opl s i er, heru der ler i et di italt

bru ba or at, so

ør det uli t e t di t at ide ti cere opha sretli t besk et

ateriale på tje este

ed til æ eli e tek olo ier, således at OCSSP'er ka skride

til ha dli .

De itio e a pro t æssi t or ål :

Det da ske lo udkast er o erdre e t

bredt or uleret i de itio e a "pro t æssi t or ål" - o dækker o så

i dtæ ter såso

arketi akti iteter. Det er d bt proble atisk at kræ e, at

OCSSP'er ko

u ikerer såda e opl s i er - so de åske ikke har - til

re i hedsha ere, o ka pålæ e de at betale or e lice s, h is de ikke ør det.

●

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

●

Det ud ør reelt e or od i o , at alle uploads er or pro t æssi t or ål. De e

er til skade or bru ere , der uploader i dhold, o år i od direkti ets ordl d.

Sta darde or bedste i dsats :

Me s det da ske lo udkast a e der e

bo sta eli o ersæ else a "best e o " "bedste i dsats" , er i bek rede o er, at

be ærk i er e til lo orsla et sa tidi æ er, at de da ske i ple e teri a

de e udtr k "

å sp o li t o stås so at æ e e st e e e sta da d e d .eks.

”ta et i eli e sk idt”".

De e ka læses so o der kræ es e højere sta dard

e li et ed, h ad der er a alt på EU i eau. "Best e o s" er a ske ist

de eret i EU-re e o ko

erciel praksis so

ære de e ri eli o propo io al

i dsats i orhold til, h ad e o h

eli operatør ille øre . So det er påpe et i

ere akade isk orsk i , er udtr kket reaso able e o s e

ere korrekt o

o ere sste

e de i ple e teri a sta darde i d ø

ed direkti et.

Notice a d stay do :

I be ærk i er e til lo orsal et er det ikke kla , h or idt

lo orsla et skaber e sel stæ di "sta do "- orpli telse. I o ere sste

else

ed Europa-Ko

issio e s udkast til ejled i e o a ikel skaber a ikel ,

stk. , litra c ikke e sel stæ di orpli telse til "sta do " or bru eruploads, der

a odes o at bli e er et på ba ru d a e

eddelelse. Det re ererer i stedet

tilba e til orpli telse astsat i a ikel , stk. , litra b.

Notice a d take do :

E deli er re i hedsha ere ikke ku påkræ et at i e

" ød e di e o rele a te opl s i er", e

å o så "behøri t be ru de deres

a od i er" u der a ikel , stk. . Det sidste kræ er, at re i hedsha er e

e e år deres uploads o urderer, h or idt de e er, at de kræ ker

opha sre e eller alder u der e a direkti ets u dta elser, h or idt de har

lice seret bru e a ærket eller o de e er, at orholdet ikke er æse tli ok til

at be ru de derli ere ha dli hos de . De e urderi , so er juridisk

påkræ et, ør der i es eddelelse o take do , er o så påkræ et, år et

bru erupload bli er blokeret auto atisk.

Kla eord i :

For at ære i o ere sste

else ed Europa-Ko

issio e s udkast

til ejled i e o a ikel , bør det da ske lo orsla opretholde o edli eholde

opri delsesla dspri cippet. Ude ora kri a de e pri cip, er der risiko or o erlap

o pote tielt odstride de atio ale i ple e teri er på t ærs a EU, so

ør det

u uli t or OCSSP'er at e erle e re ler e i praksis. E d idere bør orsla et ikke

oreslå, at ud i ere a e OCSSP bli er a s arli or at e i dsæ e uploads, der

e er e e deli appel er u det kræ ke de. De e er u u sti t or bru ere o

odstride de ed direkti et.

Direkti ets betra t i

. Se o så a . . . UNIDROIT pri cipper

Larro ed, Ali e, Whe Tra slatio s Shape Le al S ste s Ho Mis uided Tra slatio s I pact Users a d Lead to

I accurate Tra spositio – The Case o Best E o s U der A icle DCDSM

. o e ber

Til æ

eli på SSRN

h ps //papers.ssr .co /sol /papers.c

?abstract_id=

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

A ikel

o ud i ers re i heder

hyperli ks:

c, stk. , r.

I relatio til bru a h perli ks, a ører be ærk i er e til lo orsla et, at "et h perli k skal

i de e ko tekst orstås so et klikba i ter etli k, der o diri erer bru ere til e

pressepublikatio eller dele hera på presseud i ere s pla or . A dre t per a li ks er ikke

o a et a u dta else , o u dta else edrøre de h perli ks i er ikke ad a til at

a e de dele a e pressepublikatio , idet e i or atio ssa u dstje este ikke bør ku e

o å stk. , blot ed at ud or e dele a e pressepublikatio so et h perli k."

De e o olk i er ikke i o ere sste

else ed direkti et. De e ka bli e særdeles

proble atisk he set til i ti hede a h perli ks or at i ter e et ka u ere o or

tri s rihede .

For det ørste, sel o Ko

issio e i deres opri deli e orsla

COM

u dto h perli ks, der ikke a år o e øri til o e tli hede , ra besk else, al te

EU-lo i er at ra i e de e til a . Me s betra t i

i det opri deli e orsla skre

"besk else o a er ikke bru a h perli ks, so ikke er at betra te so o e øri til

o e tli hede ", er ede Europa-Parla e tet sidste del a sæt i e , så de lød

"….besk else o a er ikke bru a h perli ks". De e sk ldtes del ist, at Ko

issio e s

orsla - i l set a et stærkt politisk ø ske o at besk e li ks ra e ekter e a de e

re i heder or presseud i ere - re stod cirkulæ h perli ks kræ ker ikke, h is de ikke

o e ører til o e tli hede , d s. h is de ikke kræ ker opha sre e . So øl e hera

rita er de e deli e tekst "bru a h perli ks", o de e er ua set, o disse er at betra te

so o e øri til o e tli hede , eller o li ket er klikba . De e er e tilsi tet a i else ra

retspraksis o h perli ks o o e øri til o e tli hede .

For det a det, ille u dta else ære e i sløs, h is li ket ikke ku e i kludere e del a

i dholdet i de publikatio , der er li ket til. Det er såda li ks o est bru es i praksis - ed

bru a tekstuddra , titler o

i iaturebilleder. E d idere ille det øre det absurd

a skeli t at he ise til de , so h perli ket edrører, ude at ku e li ke til i dholdet ed

så ar blot at re erere til dets titel. Det er ukla , h o or de e ille ud øre e "o åelse" a

ud i ere s re i heder lo orsla ets oreslåede i ple e teri op år - o

o et - det

odsa e, d s. de be ræ ser de uldt har o iserede u dta else til at ære tæt på

e i sløs. Det er o så a skeli t at orstå, h o or "bru a h perli ks" ku he iser til et

"i ter etli k, der o diri erer bru ere til e pressepublikatio […] på presseud i ere s

pla or ". Der er i tet i direkti et, der u derstø er e såda o olk i .

A disse årsa er bør u dta else a h perli ks e i dsæ es i lo orsla et i de s ulde

o a .

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

, stk. , r.

ko e uddra :

N hedsa re atorer skal ha e uli hed or at be

e ko e "tekstst kker" or at sæ e e

i e

hedsa ikel i ko tekst

hedsa re atorer iser o e resultater so s ar på e

orespør sel. He il ka title ikke ale e til ejebri e ko tekst til e bru er. For at e bru er

ka orstå, h o or e a ikel ko

er re i et resultat a deres orespør sel, er et

tekstuddra "tekstst kke" o e ød e di t.

Sel o Kultur i isteriet ikke der det he si ts æssi t at astsæ e e ræ se, e er i,

at et k a titati t lo or tilladt bru bør bli e de eret. I h e ald or bru a "tekstst kker",

d s. uddra , der ikke er læ ere e d et ist a tal te . Et såda t lo

i er

i or atio ssa u dstje ester e ished o , at de ka be

e uddra u der e i e

ræ se. På sa

e tid u dta er de e ikke, at læ ere uddra ka o a es a u dta else

eller a a dre u dta elser ra opha sre e .

De e lo bør de eres so et a tal te

re or et a tal ord. E ræ se udtr kt so te

er ere eutral o

i dre tilbøjeli til at producere orskelli e resultater a æ i a

o a ere s stil eller de se a tiske tæthed a det spro , o a ere be

er. E er ores

op a else bør uddra på i dre e d

ære tilladt.

Herudo er er o erskri er uu d ærli e o bør altid ære u dta et ra besk else s

a e delseso råde. De er ød e di e or at ku e he ise til e publikatio eller et st kke

i dhold. De bør ikke tælle ed i optælli e a , h ad der er et "ko uddra ". Title ale e er

o e ikke tilstrækkeli til at i e bru er e e a e deli i dikatio a rele a se a e

publikatio eller e a ikel. For i or atio ssa u dstje ester, so ekse pel is

hedsa re atorer, er det o e ød e di t ed et li k.

Vi ille o så påskø e e a lari a , o a dre t per a i dhold e d tekst, so

oto ra er eller ideoer, ka bli e a set so ko e uddra .

ekse pel is

E deli er det ores op a else, at U.

, h or Højesteret ko kluderede at et uddra a

e tekst beståe de a

ord ka ære opha sretli t besk et, ikke er a e deli i orhold til

a ikel o ud i ers re i heder. A ikel

i er ud i ere "de i a ikel o a ikel , stk. , i

direkti

/ /EF astsa e re i heder". De e ka øre til de ko klusio , at et uddra a

e tekst på ord

ære besk et a opha sretslo e u der direkti

/ . Me

u dta elser e or ko e uddra o h perli ks er etop tilsi tet at tildele derli ere

be ræ s i er e d de , der allerede er tildelt u der opha sre e . U dta else a " e et

ko e uddra " ka ikke læses so

ære de ere restrikti e d opha sre e .

Modsæt i s is bet der det, at sel h is et uddra er besk et u der eksistere de

lo i i o opha sret, ka det derli ere u dta es ra besk else i ed ør a

u dta else o

e et ko e uddra .

d, stk. - o

kollekti e a alelice ser

I direkti et er kollekti e a alelice ser ku tiltæ kt de situatio er, h or op åelse a tilladelser

ra re i hedsha ere på i di iduelt ru dla "t pisk er så b rde uld o upraktisk, at de

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

kræ ede lice stra saktio […], sa ds li is ikke il de sted". Herudo er al te

EU-lo i er ikke på otet stadie i de lo i e de proces at koble kollekti e a alelice ser

ed ud i ers re i heder. De e s es ri eli t. Det ka ikke astslås o

lice stra saktio er e er usa ds li e, idet disse re i heder ikke er trådt i kra i Da ark.

I troduktio e a kollekti e a alelice ser re står, i bedste ald, orhastet, o il

sa ds li is hi dre re or stø e ud ikli e a et el u ere de arked. I orhold til de

se este ud ikli , er Goo le på u ære de tidspu kt ed at udrulle

Goo le Ne s

Sho case,

h or i i d år i di iduelle a aler ed ud i ere. I ple e teri e a direkti et

bør sikre, at ud i ere ka udø e deres re i heder rit, således at e såda i dsats ka

o sæ e. E deli il det øre det a skeli ere at bibeholde uli hede or ratis lice ser

u der betra t i

Vi orstår, at lo orsla et skal sikre, at lice ser ikke blot tildeles re e til pressepublikatio er,

e o så or alle re i heder i ærker i darbejdet i e pressepublikatio . E d idere il

i deha ere a re i heder i pressepublikatio er ære de e este re i hedsha er, der har

uli hed or at udtræde a de kollekti e a alelice ser.

Lo orsla et a erke der i si sel ud ordri er e ed at ore e kollekti

re i heds or alt i

ed ud i ers re i heder, ua set o det er ed ud idede lice ser

eller ri illi e kollekti e lice ser. De kollekti e udø else a disse e re i heder er i i si sel

odstrid ed eksistere de opha sret til pressepublikatio e o de ærker, der er i dlejret

heri. Sel o de oreslåede løs i erke der disse a skeli heder o orsø er at løse

de , er det ukla , o de e ka øres ude at kræ ke EU-re e . De re i heder, der er

i kluderet i lice se , er ho edsa li t eksklusi e re i heder, so ikke ka øres til e sta d

or påt u e kollekti re i heds or alt i eller ud idede kollekti e lice ser ude

udtrædelses uli hed. Ko

issio e har a de ru d i et s ar på et parla e tsspør s ål

tilke de i et, at a ikel ikke ka øres til e sta d or obli atorisk kollekti

re i heds or alt i

icle 15 a ts publishe s o p ess publicatio s the e clusi e i hts

to autho ise o p ohibit the dist ibutio a d the aki a ailable o thei publicatio s b

i o atio societ se ices. I posi

a dato collecti e a a e e t ould dep i e

publishe s o this e clusi e i ht b p ecludi publishe s’ choice to autho ise o p ohibit the

use o thei publicatio

". E d idere skal de

ud i erre i heder ikke ha e orra

opha sret. Alli e el i er lo orsla et reelt re i heder til pressepublikatio er orra o er

opha sre e til ærker i dlejret i pressepublikatio er.

I o ere sste

else her ed bør lo orsla et udelukke a e delse a kollekti e

a alelice ser or at i e arkedet uli hed or at ud ikle si o or at i e uli hed or

derli ere o er ejelser, h is der i re tide

å e bli e beho or at e o er eje de e.

d, stk.

Opha sretslice s æ

ets ko pete cer

h ps //

.europarl.europa.eu/doceo/docu e t/E- -

-ASW_EN.pd

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Lo orsla et tillader Opha sretslice s æ et at ribe i d o astsæ e ederla o ilkår,

der oreslås a de or alt i sor a isatio , der ad i istrerer re i heder i

pressepublikatio er. Sel o de e ka ise si

i t i isse situatio er, bør de e

eka is e ikke udløses auto atisk. Faktisk bør der ære stærke ora stalt i er od e

såda re a s åde. Direkti et prioriterer skabelse a eksklusi e eje do sre i heder

ko bi eret ed a ale rihed or at op å et el u ere de arked. E

eka is e, der

sta er ed e auto atisk ud idet kollekti ord i , ør det a skeli ere or ud i ere at

æl e, o de skal orha dle i di iduelt eller kollekti t o straks at

e de til et or a ,

der skal astsæ e satser, er sa ds li is ikke o ere sste

e de ed direkti et. De e

er tæt på at skabe et re uleret topst ret arked, i klusi re uleri a ederla . Vi

beder de or o a er e a lo orsla et o at e o er eje de e eka is es rolle.

Det a øres i orklari er e til lo orsla et, at "ri eli heds urderi e bør oreta es ud ra

e sa let urderi a de ko krete sa s o stæ di heder, idet der ed a ørelse bla dt

a det bør læ es æ t på al e e sa u ds æssi e he s o ko kurre ceretli e

he s ". De her oreslåede kriterier ta er do h erke he s til direkti et eller

eksistere de EU-ret.

U der direkti et, bør det særli t øres kla , at re i hedsha er e i pressepublikatio er, o

or alt i sor a isatio er der repræse terer de , bør ha e tilladelse til at lice sere

"a e delse a deres ærker eller a dre re bri elser ratis, heru der ia ikke-eksklusi e

lice ser" betra t i

U der eksistere de EU-ret er re i hedsha ere ikke bere i et til at kræ e det højest uli e

ederla , e er ku sikret uli hede or at op å passe de ederla or bru . Herudo er

bør lice s ilkår tilb des på ba ru d a objekti e o ikke-diskri i ere de kriterier, år

re i heder udø es e e e or alt i sor a isatio . Fastsæ else a ederla bør

ære ri eli i orhold til de øko o iske ærdi a bru e a re i heder e, der ha dles,

u der he s ta e til a e o o a et a bru e a ærket. I de e sa

e hæ er

det i ti t at be ærke, at tra k re ko

et ra hedsa re atorer, sø e aski er o

a dre i or atio ssa u dstje ester bri er øko o isk ærdi til presseud i ere. Goo le

se der or ekse pel lobalt

illiarder klik o

å ede til europæiske ud i ere.

Forsk i

ra Deloi e esti erer ærdie a h e klik or e ud i er a

heder til at ære

, - , euro. O e dt repræse terer heder ku e a ske lille del a orespør sler e

på Goo le - i det se este år, har hedsrelaterede orespør sler ud jo li e u der % a

det sa lede a tal orespør sler på Goo le Sø i i Da ark.

Disse orhold er i id udstræk i har o iseret o tillader ikke astsæ else a ederla på

ba ru d a ut deli e be reber såso "al e e sa u ds æssi e he s ". Heller ikke

C-

Football Associatio P e ie Lea ue a d Othe

, pr.

/EU o

kollekti

or alt i

a opha sret, a ikel

Direkti

h ps //

s.ht l

.deloi e.co /es/es/pa es/

a ce/a icles/i pact- eb-tra c-o -re e ues-traditio al- e spaper

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

"ko kurre ceretli e he s " bør tillade æ et at hå dhæ e lo i i , der er hå dhæ et

a a dre

di heder eller do stole. I stedet bør lo orsla et øre det t deli t, at ud i ers

re i heder ka udø es i di iduelt o bli e lice seret ude , at det koster o et. Når de er

kollekti t lice seret, bør lo i i e øre det t deli t, at tra k til ø pressepublikatio er e

skal i ddra es ed astsæ else a ederla et.

Yderli ere re år det a be ærk i er e til lo orsla et, at det il " ære tilstrækkeli t, at

æ et ka træ e a ørelse o det ri eli e ederla o a dre ilkår, e ude at ha e

a dat til at eddele sel e tilladelse , so det der ed o sat il ære op til

re i hedsha er es or a isatio at ta e stilli til". Vi orstår, at de e bet der, at

Opha sretslice s æ et ikke ka orpli te re i hedsha er e til at tildele e lice s. Da

direkti et opretholder a ale rihed, å det desua tet o så bli e præciseret, at

Opha sretslice s æ et ikke ka orpli te e i or atio ssa u dstje este at ta e i od

e lice s på de ilkår, so

æ et oreslår. Når pa er e er ue i e o lice s ilkåre e, bør

lo e desude præcisere, at or alt i sor a isatio er e skal til ejebri e i or atio , der

ør i or atio ssa u dstje este i sta d til at ide ti cere, h ilke pressepublikatio er de

repræse terer. Lo e bør aktisk kla tillade i or atio ssa u dstje ester e at stoppe

ed at be

e pressepublikatio er e, i dtil ue i heder e er ble et a laret. De e er e

ød e di o lo isk ko sek e s a rihede til at opre e o dri e e e irkso hed, so er

besk et u der EU's Cha er o Gru dlæ e de Re i heder.

A ikel

o ud i ere a o li ei dholdsdeli

e, stk.

stje ester OCSSP’er

e, stk.

e delseso råde §

o propo io alitet §

Re ere cer til "at ko kurrere ed a dre o li ei dholdsdeli stje ester" o de ø ri e

ele e ter i betra t i

er u da e tale - ikke blot or, h ilke tje ester der

urderes at ære OCSSP er, e o så or h orda reste a direkti et skal læses o

a e des or e OCSSP. Direkti ets ikke-udtø

e de liste o er tje ester, der er u dta et

ra a e delseso rådet i a ikel , iser i ti hede a øje at tilpasse o a et a de

o a ede tje ester.

E or ålsbeste t i ple e teri

å a erke de, at direkti et ku dækker tje ester ed

bru erupload, år de ko kurrerer ed a dre o li etje ester ed sa

e i dhold o

publiku . A ikel si ter ikke e er at re ulere o li e deli so såda , da Wikipedia ellers

ille ære o a et. Beste

else s or ål er at assistere "ud ikli e a lice s arkedet",

der ble op a et so at ære hi dret a orskelli e re elsæt ed irk i

or o li e deli ,

der ko kurrerede o det sa

e publiku

ed sa

e i dhold. Disse tje ester er

beskre et i Europa-Ko

issio e s ko sek e s urderi a tje ester, der "distribuerer

besk et i dhold direkte til slutbru ere" Europa-Ko

issio e s Ko sek e sa al se, Del ,

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

. De e bør a erke des i de bi de de del a i ple e teri

be ærk i er e.

e o ikke blot i

E deli re år det a be ærk i er e, at "de aktiske bru a tje este er a øre de o

ikke tje este s sel erklærede or ål". De e odsi er direkti et, der he iser til "Visse

i or atio ssa u dstje ester er so e del a deres or ale a e delse desi et til at

i e al e hede ad a

. ." betra t i

For tje ester, der k ali cerer si so e OCSSP, ør direkti et det kla , at det ikke er alle

t per a uploadet i dhold, der er o a et a a ikel . Musiki dhold udbredt på e

ideodeli spla or ka or ekse pel si es at ko kurrere o det sa

e publiku so

Spoti , ordi de ør e stor del a det sa

e usiki dhold til æ eli . I det til ælde, il

usik or e tli ære dækket a ideodeli spla or e , e oto ra er, alerier eller

skulpturer ille ikke ære det, da upload a såda e ærker på e ideodeli spla or ikke

tiltrækker publiku ra a dre ko kurrere de tje ester. De e orståelse a ler i

lo orsla et.

E d idere, er i dholdst per, der ikke er uploadet i store æ der, ikke o a et. H or idt

det er til ældet, a æ er ikke ale e a a tallet a uploads, e o så a tje este s

"publiku " betra t i

. Det e este i dhold, der er rele a t or de e urderi , er

i dhold, der, i e i e

edle sstat, ko kurrerer o sa

e publiku , so e o li e

tje este, der distribuerer det sa

e i dhold direkte til dets e e ku der betra t i

Det skal øres kla , at det i dhold, der er o a et, er det, der t pisk uploades til

pla or e , e ikke alt i dhold.

Sta darde

or bedste i dsats

Vi oterer os ed til redshed, at både de da ske ud a e a direkti et o lo orsla et har

i ple e teret bo sta eli e o ersæ elser a udtr kket best e o s bedste i dsats ,

so a e dt i de e elske ersio e erso tekste a e des i orha dli er e o

direkti et o a dre ud a er, heru der de

ske, ra ske, æliske, altesiske, slo akiske

o slo e ske ud a e. De e ordl d er o ere sste

e de ed tekste o å de i

direkti et, h ori det sel stæ di e EU-retli e pri cip o best e o s o de de ere de

be reber ri eli hed o propo io alitet er ce trale ele e ter.

Be ærk i er e i udkastet æ er do , at udtr kket

"” jo sit bedste” å sp o li t

o stås so at æ e e st e e e sta da d e d .eks. ”ta et i eli e sk idt”",

h ilket ka

ære ildlede de, da det re ererer til e atio al sta dard ta et ri eli e skridt o ka

læses so at kræ e e højere sta dard i orhold til, h ad der er a alt på EU i eau.

De e ka ære skadeli t or har o iseri e . So påpe et i akade isk orsk i , il e

u øja ti i ple e teri a udtr kket best e o s øre til "et ra e teret di italt i dre

arked" o ed at stille orskelli e or e t i er til pa er e, il det øre "til u ød e di e

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

t ister" . Europa-Ko

issio e har tilsk det edle sstater at si pli cere

i ple e teri e o u d å de praksis, der er ke dt so " old plati

d s.

o erre uleri ". Natio al lo i i , der i dsæ er til øjelser til et direkti s re ler skal

re ærdi øres ed ru de a o e tli i teresse, ære ikke-diskri i ere de o

propo io ale. So Ko

issio e har u derstre et bør orskelle e elle

edle sstater e holdes til et i i u . De e er i særdeleshed til ældet, år det ko

er til

sel stæ di e be reber, såso udtr kket best e o s . EU-Do stole de erer

sel stæ di e EU-retli e be reber ed at se på, i h ilke ko tekst be rebet a e des i

direkti et o or ålet ed beste

else , h or be rebet re år. I de e sa

e hæ

er der ikke ru or atio ale o olk i er, sel o de ale e er baseret på atio ale

sta darder. Fre or at he ise til orskelli e allerede eksistere de sta darder or a s ar i

orskelli lokal lo i i , orsø er a ikel reelt at skabe e "særli a s arsord i " , h or

OCSSP er o sat ka operere. Det orudsæ es do , at de tilpasser si ad ærds or er e,

der er a ø i de speci kke a ikel, baseret på al i deli e o sel stæ di e best e o s

sta darder o på ele e ter e propo io alitet o ri eli hed . I de e sa

e hæ er

det ikke he si ts æssi t at de ere de e sta dard ed at sa

e li e de

ed de

atio ale sta dard ta et ri eli e skridt .

At oreslå, at de EU-retli e sta dard best e o s år idere e d at ta e ri eli e skridt

ære u da e talt ildlede de, e erso best e o s er præcist de eret i EU re e o

erciel praksis so e ri eli o propo io al i dsats i orhold til h ad e o h

eli

operatør ille øre. Det er illustreret ed de

elle statsli e or a isatio UNIDROIT s

Pri ciples or I ter atio al Co

ercial Co tract, der a ører "To

the e te t that a

obli atio o a pa i ol es a dut o best e o s i the pe o a ce o a acti it , that

pa is bou d to ake such e o s as ould be ade b a easo able pe so o the sa e

ki d i the sa e ci cu sta ces”

A ikel . . . De e s spu kt re år t deli t a

direkti ets præa bel, e erso betra t i

a ører at "Eth

e sk idt, so

tje esteudb de e ta e , bø æ e e ekti t i o hold til de o ul te ål, e bø ikke å ud

o e , h ad de e ød e di t".

So det a be ales i akade isk orsk i , er udtr kket

reaso able e o s de or e øja ti o o ere sste

e de i ple e teri a

Larro ed, Ali e, Whe Tra slatio s Shape Le al S ste s Ho Mis uided Tra slatio s I pact Users a d Lead to

I accurate Tra spositio – The Case o Best E o s U der A icle DCDSM

. o e ber

Til æ

al,

eli på SSRN

h ps //papers.ssr .co /sol /papers.c

u ikatio

March

ra Ko

issio e

Ide ti i

?abstract_id=

barriers to the Si

le Market , COM

a d addressi

Se or ekse pel sa er e C-

Betra t i

, Pada a , pr.

, a d C-

/ , Deck

, pr.

- .

A ikel , stk.

betra t i

, . a s it Eth e skridt, so tje esteudb der e ta er, bør ære e ekti t i

orhold til de o ul te ål, e bør ikke å ud o er, h ad der er ød e di t..

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

sta darde påla t i direkti et. Ordl de a e dt i be ærk i er e ka de or ejl o olkes

so o , at e højere sta dard sa

e li et ed best e o s astlæ es o ele e tet

a propo io alitet er es.

A alle disse årsa er, or retssikkerhede o or har o iseri s or ål, a oder i o , at

de da ske re eri

orholder si i o ere sste

e de ed tekste o å de i direkti et.

Fre or at oreslå, at udtr kket sit bedste a i er "e

st e e e sta da d e d .eks. ”ta et

i eli e sk idt”,

a oder i re eri e o - i orbi delse ed i ple e teri e a a ikel

, stk. - udtr kkeli t at æ e, at ele e ter e a ri eli hed o propo io alitet er

de ere de be reber or sta darde best e o s / bedste i dsats , o at der ikke kræ es

e a de højere sta dard i Da ark.

E såda præciseri

il ikke ære e keltståe de, e erso de t ske re eri allerede

eksplicit har præciseret i be ærk i er e til deres udkast, at i e a i else ra europæisk

sta dard er tilsi tet i T skla d. Det er i dsat etop or at u d å o e

is orståelser

ru det o ersæ else a udtr kket best e o s i T skla d.

e, stk. , tilladelser, der o

a er bru ere

Vi er e i e i, at direkti et astholder uli hede or, at re i hedsha ere o OCSSP er ka

a ale, at tilladelser ka o a e bredere orhold e d de , der er astsat i §

e, stk. . Det

er t deli t orklaret i be ærk i er e o ku e o så t deli øres i §

e, stk. .

De - i lo orsla et - oreslåede o olk i

uli is ikke praktisk e e ørli .

a a ikel

, stk. er do uri eli t b rde uld o

For det ørste re år det, at "i dtæ ter e ra akti itete skal ikke ses isoleret e i

e hæ

ed de i dtæ ter, de uploade de bru er i ø ri t oppebærer so øl e a

upload a i dholdet." De e i dikerer, at e h er i dtæ tskilde, direkte eller i direkte

associeret ed upload, heru der ekse pel is ercha dise, skal i ddra es i e urderi

a , h or idt det uploadede er ko

ercielt eller e ererer e æse tli i dtæ t. So et

resultat hera , ka i ple e teri e s restriktio er a bru eres ko

ercielle akti iteter

resultere i stor skade or bru ere, så el so de, der skaber i dhold.

For det a det kræ er lo orsla et, at OCSSP er i er re i hedsha er e i or atio er, der

ør de i sta d til at urdere, h ilke kate ori uploads e alder i. H is e OCSSP isl kkes

her ed, skal de e i dhe te e tilladelse d s. sel h is et upload oreta es i

ikke-ko

ercielt øje ed, so astsat i direkti et . Det rejser e række proble stilli er.

For det ørste er e OCSSP a ske si pelt ikke i sta d til at i e opl s i er, der relaterer

Larro ed, Ali e, Whe Tra slatio s Shape Le al S ste s Ho Mis uided Tra slatio s I pact Users a d Lead

to I accurate Tra spositio – The Case o Best E o s U der A icle DCDSM No e ber ,

Til æ

eli på SSRN

h ps //papers.ssr .co /sol /papers.c

?abstract_id=

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

si til alle i dtæ ter, so e uploader odta er. Udb dere ka ku i e i or atio o de

i dtæ ter, der e ereres direkte på de es pla or . På sa

e åde ka udb dere ikke

kræ es at i e opl s i er, der ka ære perso opl s i er, or at urdere, h or idt e

uploader ha dler i ko

ercielt øje ed eller ej. E deli skabes der reelt ed de oreslåede

sa ktio or OCSSP er e or od i o , at alle uploads er ko

ercielle eller

i dtæ ts e erere de or så idt a år a ikel , stk. . Det er t i lso t, h or idt de e

or od i er tilladt i direkti et, særli t da det har ko sek e ser or uploader e sel .

e, stk. , litra a, lice s e er bedste i dsats

Før a ko

er til §

e, stk. , litra a, astslår §

e, stk. , at tje ester e de or skal

i dhe te tilladelse ra de rele a te re i hedsha ere. De este edle sstater har ikke a set

det or ød e di t at e e øre de e ele e t a a ikel , da det a spejler

re i heder es eksistere de karakter, o er or irre de. H o or skulle e be ærk i o ,

at OCSSP'er skal op å e lice s, å orud or e orpli telse til e er bedste i dsats at

lice sere? A ikel , stk. , bet der blot, at tje ester, so har ået tilladelser, ikke o så

behø er at o erholde a ikel , stk. .

Vi er e i e i, at a ikel , stk. , litra a i DSM-direkti et "[ikke] astlæ er […] de

ercielle ilkår, so skal ælde elle pa er e", o at "der […] således [ka ] ære

til ælde, h or pa er e ikke ka bli e e i e o bru a ærker eller re bri elser, o e

OCSSP er således ikke orpli tet til at i d å lice ser ua set ilkåre e".

Me s det e d idere ka i e e i

or pa er e at kræ e i ol eri a

Opha sretslice s æ et, bør OCSSP'er ikke ære orpli tede til at appellere til æ et or

at på ise, at de har op ldt deres orpli telser o bedste i dsats. De e ille ære

o erdre e t tidskræ e de o b rde uldt or æ et, så el so or i teresse ter. Der ka

ære ode ru de or e OCSSP til ikke at a ale e lice s. Re i heder ka ekse pel is

tildeles udelukke de på et eksklusi t ru dla - h ilket er til ældet or isse

spo sre i heder - eller på a de

åde til et ederla , so ka ære "passe de" u der

isse, a ræ sede o stæ di heder, e ikke u der alle. Det, at e OCSSP erh er er

re i heder til isse spo sbe i e heder, isse ko ce optræde er eller isse a dre

be i e heder, bet der derudo er ikke, at de e ød e di is skal erh er e re i heder til

alle spo sbe i e heder, ko ce er eller a dre be i e heder. E OCSSP ka or ekse pel

op å lice s til ko e klip a Superli a-ka pe, e det bet der ikke, at de e o så er

orpli tet til at op å lice s til Pre ier Lea ue, La Li a eller NBA. OCSSP'er er

ru dlæ e de ikke orpli tet til at u derstø e alt i dhold, so bru er e uploader på

deres pla or e, o de burde li eledes ikke ære orpli tet til at lice sere i dhold, so de

ikke ø sker at beholde på tje este . A ikel a erke der, at tje ester er "desi et", "so

e del a deres or ale a e delse", til et "ho ed or ål". OCSSP'er o sæ er ed at de

odt a deres ko

ercielle rihed til at desi e deres tje ester. Det ka ære, at bru ere

uploader t per a ærker, so ikke er tiltæ kt at skulle deles på pla or e , eller at o et

i dhold strider od ællesskabets ret i sli jer or ekse pel okse ateriale,

. . Sel

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

h or Opha sretslice s æ et astlæ er e takst or e beste t a e delse, ka

OCSSP'e der ed stadi lo li t a ise at i d å e lice sa ale. De e skal øres kla i

udkastet til lo orsla et, so o så skal kræ e, at re i hedsha ere i er opl s i er til

OCSSP'er, så de o

uli t ka er e det på ælde de i dhold.

E deli il det ære

i t at øre det kla , at OCSSP'er ikke er orpli tet til proakti t at

ide ti cere o e a ere si

ed alle re i hedsha ere, h is i dhold ka i d å i

bru eruploads. Det burde ære tilstrækkeli t, at OCSSP'er s arer re i hedsha ere, der

ko takter de . Lo orsla et ku e alter ati t kræ e, at OCSSP'er re er he e delse til

store re i hedsha ere, so ejer re i heder til i dhold, so t pisk uploades til pla or e .

Ét ekse pel på, h orda lo e ku e præcisere "bedste i dsats" er øl e de E

ideodeli spla or , so u derstø er bet deli e æ der a usiki dhold sø er

tilladelse ra store pladeselskaber, usikud i ere o or alt i sor a isatio er, so

repræse terer usikalske ærker. E is proakti itet ra de e OCSSP bør ku e or e tes.

Når det er sa t, il der ære titusi der a i deha ere a usikalske ærker o l dopta elser,

so e te ikke er tilk

et et pladeselskab eller e ud i er, eller ikke er edle a e

or a isatio , so det il ære a skeli t h is ikke u uli t at he e de si til proakti t.

Disse i deha ere å sel stå re . E reakti til a til disse i dre re i hedsha ere il

de or ære ere passe de o propo io al.

Forpli telser e or OCSSP'er er li eledes se o e or o a e delseso råde o

propo io alitet be ræ set til de t pe i dhold, so uploades til pla or e . Det

a øre de e er a ikel er, o de t pe a i dhold so uploades i store æ der,

ko kurrerer o det sa

e publiku so OCSSP er, der ikke er bru er e erede

i dholdstje ester. Det il si e, at i kluderi e a billeder i ideoer uploadet til e

ideodeli spla or ikke skaber ko kurre ce ed e

usikstrea i tje este. E er ores

op a else, o so det or ekse pel er til ældet i det t ske eller estiske udkast, bør de e

a spejles i tekste . Lo be ærk i er e ku e e d idere øre det kla , so .eks. i det

t ske udkast, at billeder i kluderet i ideoer delt på ideodeli spla or e ikke kræ er

lice seri .

A ikel

o ud idede kollekti e lice ser

Ud idede kollekti e lice ser rejser a e ubes arede spør s ål o bør ikke e eraliseres.

Det er territorialt, det ka på irke ko plekse eksistere de praksisser or lice s, o i a e

sa er er det ed al sa ds li hed ikke praktisk e e ørli t. A e delse a ud idede

kollekti e lice ser på a ikel er h erke bere i et eller praktisk e e ørli t. La t de

este ærker uploadet til OCSSP'er er skabt o ejet a ores bru ere - helt al i deli e

e esker. Der ka ikke ære o e ri eli ru d or at orla e, at deres re i heder

bli er lice seret a e or alt i sor a isatio . E d idere er der ikke o e praktisk

e e ørli

åde at ad i istrere re i hedsha er es orbud, so uu d åeli t il ko

Ud idede kollekti e lice ser i er i e

uli hed or, at OCSSP'er ka ide ti cere uploads,

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

h is i dhold, der er ble et edla t orbud o . A disse ru de, o h is ud idede kollekti e

lice ser i troduceres so e

uli hed, skal det ære kla , at det er be e de i ol erede

pa ers beslut i a ud ide e a ale til repe oirer, der ikke ad i istreres a e

or alt i sor a isatio . Det skal e d idere til øjes, at det ikke strider od ko ceptet o

bedste i dsats or at op å e tilladelse, h is OCSSP'er o øl er a dre strate ier or at i d å

lice s, heru der ikke i dst på et ulti-territorialt i eau.

e, stk. , litra b, o

at orhi dre til æ

eli hed

Re i hedsha ere skal i e klare o hå dterbare opl s i er, heru der ler i et di italt

hå d ribeli t or at, or at uli øre speci k ide ti katio a såda e

opha sretsbesk ede ærker på tje este ed bru a til æ eli e tek olo ier, so

i er

OCSSP'er uli hed or at ribe i d.

I ple e teri e skal o så øre det kla , at ra æret a såda e opl s i er bet der, at

OCSSP'er ikke er a s arli e or ærker, or h ilke i e opl s i er eller u uldstæ di e

opl s i er er ble et i et. De e beste

else i direkti et er a øre de or

i ple e teri e . Det bør o så øres kla , at OCSSP'er ikke er orpli tet til at acceptere

a od i er ra re i hedsha ere, so

e ta e a e i er ukorrekte opl s i er.

A e delse a ukorrekte opl s i er i i dholds e ke delses ærktøjer har direkte

e ati e ko sek e ser or a dre re i hedsha ere so ka eje disse re i heder o or

bru ere.

Lo be ærk i er e rejser e d idere o le ud ordre de perspekti er. Det a øres, at "der

ed udtr kket rele a te o ød e di e opl s i er ikke er tilsi tet e derli ere

orpli telse e d de , der sæd a li is ælder or re i hedsha ere, år disse doku e terer

deres ærker o re bri elser o er or udb dere". For at OCSSP'er - e er ores op a else

- ka oreta e i dholds atchi

or ekse pel, skal de do bru e ere opl s i er e d

påkræ et til a dre or ål såso or ekse pel lice seri eller i ple e teri a e take

do -a od i .

Direkti ets he is i til "bra chesta darder" ed ører ikke e o e-size- ts-all til a til

processer or deli a opl s i er. Tekstbaserede opl s i er ille, i a e til ælde, or

ekse pel ikke ære propo io ale at a e de, særli t år a ta er he s til

besk elses ora stalt i er or bru ere, da det ka øre til a e alske positi er. H is e

ejer a re i heder til usikud i elser or ekse pel blot skulle bede o , at Let It Be e

al i deli titel bru t til a e orskelli e sa e skulle er es ra pla or e , ed ku at

i e title , ku e det øre til store olu e er a i dhold, so skulle er es eller blokeres,

i klusi

a e, so ikke ar sa e ra the Beatles. Sel e sa e ille ære ødt til at bli e

et til ateriale, so aktisk ka spores på e pla or , o so ka ises at a e de

sel e ærket. De e ku e ske ed at k

e ISRC til ISWC-koder eller ed på a de is at

ha e e ejer a re i heder til usikud i elser til at påstå ejerskab o er e speci k

l dopta else. Re i hedsha ere o OCSSP'er har e d idere orskelli e datakapaciteter, o

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

h ad der er sæd a li t or e stor re i hedsha er eller OCSSP er

i dre e hed.

åske ikke bru ba

Beslut i e o at æl e e tek isk løs i o dets i ple e teri li er hos OCSSP'er,

o bru e a ærktøjer ud iklet i ter t re or ud

else a ko

ercielt til æ eli e

løs i er orhi drer ikke disse ærktøjer ra at le e op til "høje bra chesta darder"-kriteriet.

Be rebet "høje bra chesta darder" re erer ikke til et sta dardiseret ko cept, e deri od

e ud ørelse, der - so det re år o e or - ka op ås ed bru a orskelli e løs i er.

De påkræ ede opl s i er ka de or i høj rad a æ e a løs i e i ple e teret a

OCSSP'e o t pe a i dhold, der t pisk er til æ eli på de es pla or . De e burde

a øre, i de or ri eli hede s ræ ser, h ilke opl s i er der er påkræ ede ra

re i hedsha ere, o h orda de skal i es.

Lo be ærk i er e i dikerer e d idere, at år e re i hedsha er ko

u ikerer rele a te

o ød e di e opl s i er o et usikalsk ærk, er det ikke ok or e OCSSP at orhi dre

til æ eli hede a de sa

e opta else a ærket. Det bør i stedet dække alle

e i elser o opta elser a ærket. Sel h is de e ale e ble æ t a illustrati e ru de,

ad arer i o , at de e er derst urealistisk so u derb

et o e or ed he is i til

beste

else o si ple tekstbaserede opl s i er . Tek olo i, der er i sta d til at op å

de e pålideli t, er beste t ikke e bra chesta dard, o i alle til ælde er der i e ru d til

at u dta e tek olo iske løs i er, so kræ er ko

u ikatio a h er opta else til

OCSSP'e .

e, stk. , litra c, " otice", "take do

" o "stay do

Det er ikke kla ud ra lo be ærk i er e, h or idt §

e, stk. , litra c, skaber e

sel stæ di t "sta do "- orpli telse baseret på e oti katio , so er orskelli ra de

" ød e di e o rele a te" opl s i er kræ et a re i hedsha ere e er §

e, stk. , litra b.

I o ere sste

else ed Europa Ko

issio e s udkast til ejled i e or a ikel skal

det ære kla , at a ikel , stk. , litra c, ikke skaber e sel stæ di orpli telse til "sta

do " or uploads baseret på e " oti katio " se dt ed he blik på take do . Det

re ererer i stedet tilba e til orpli telse astsat i a ikel , stk. , litra b. A ikel , stk. , litra

b, ka ikke i ple e teres baseret på e al i deli oti katio .

So beskre et i lo be ærk i er e bet der a ikel , stk. , litra c, at de a prø ede " otice

a d take do "-procedurer orbli er a e deli e o ka ære det e este e ekti e o

propo io ale iddel til at o erholde a ikel i isse til ælde. Sidst æ te bør o så

e i es i lo be ærk i er e.

E re i hedsha er oti cerer u der " otice-a d-take-do "-ra

e ærket e OCSSP o

et speci kt upload på e tilstrækkeli klar åde til, at OCSSP'e ka lokalisere le or

ekse pel e URL , o

ed tilstrækkeli e be ru delser, so u derb

er deres kra , o

OCSSP'e il dere er blokere ad a e til le . I ple e teri e bør øre det kla , at

oti katio e skal ære tilstrækkeli klar o u derb

et. Det er eldoku e teret, at e

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

tilstrækkeli klar oti katio er é , der ide ti cerer e speci k upload ed e URL

e erelle oti katio er ude speci kke detaljer er o sat utilstrækkeli e or OCSSP'er til at

ha dle hu i t or at blokere ad a eller er e uploadet. E tilstrækkeli t u derb

oti katio bør i e e orklari på årsa er e til, at re i hedsha ere

e er, at uploadet

er kræ ke de. De se este udtalelse ra Ge eralad okate i de ore ede sa er C-

o C-

/ præ is

, er e på i delse o , at ' otice a d take do

har til or ål "at

op å e bala ce elle de orskelli e oreli e de i teresser, o a li at sikre bru er es

tri s rihed". Lo ikke ba e oti katio er ikke blot at ide ti cere ulo li i or atio ,

e o så "at i e […] tilstrækkeli e opl s i er til at eri cere de ulo li e karakter a

i or atio e ". De e be ru delse kræ er i praksis, at re i hedsha ere e e år

uploadet ør udstedelse a e er else.

Ge erel o er å

ikke å øre til o e e erel

"bedste i dsats" o a dre

, skal i ple e teres o o olkes

erel o er å i .

Direkti et er kla o kri , at a e delse a a ikel

o er å i s orpli telse. De e bet der, at kra et o

orpli telser, so sta

er ra a e delse a a ikel

so ikke at øre til e orpli telse or OCSSP'e til e

E d idere relaterer a ørelse ra EU-Do stole i C- /

Gla isch i -Piesczek

si ikke på

o e

åde til a ikel . Do stole a dt ikke, i odsæt i til h ad lo be ærk i er e

hæ der, at o er å i a alle bru eruploads or speci kt i dhold, so kræ et e er a ikel

, stk. , litra b-c, ikke ud ør e erel o er å i . Do stole a så i e a ørelse, so

relaterer si til ærekræ ke de i dhold, at u der isse o stæ di heder ka e udb der a

e hosti tje este bli e påbudt a e atio al do stol at sikre, at ide tiske eller li e de

uploads ikke ble e uploadet til tje este . E a øre de orskel ra a ikel er, at

Do stole kræ er, at et retli t or a har astslået ulo li hede a det på ælde de upload.

O e dt bli er idler e e er a ikel i ple e teret baseret på re i hedsha er es

erklæri er o i struktio er. Lo li hede a et upload ka , i til ælde a ud ordri er, i

bedste ald bli e a jo

e post

a e do stol eller ed alter ati ko iktløs i .

Direkti et bet der der ed, at edle sstater ikke ka orpli te OCSSP'er til at

i ple e tere tek olo ier, der il ud øre e erel o er å i , ordi orbuddet e er a ikel

i e-ha delsdirekti et stadi

der a e delse. De e be ræ s i bør o h

eli t

astholdes i i ple e teri e .

e, stk. , kla eord i

Først o re

est bør det re å a lo orsla et, so i dikeret a EU-Ko

issio e i dets

udkast til ejled i o a ikel , at kla eord i e , e er e-ha delsdirekti et, er u derla t

e såkaldt "opri delsesla dsre el". OCSSP'er il or alt or e tes at o erholde

kla eord i e stillet til rådi hed i ed ør a atio al lo i i i EU- edle sstate ,

h o ra de udb der tje este . Ude de e ille der ære e risiko or o erlappe de o

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

pote tielt odstride de atio al i ple e teri er, der il øre det u uli t eller

o erdre e t b rde uldt or OCSSP'er at o erholde.

For det a det bør i ple e teri e , e er ores op a else, a i e o stæ di heder e,

h oru der et upload bør e i d øres ude a s ar or OCSSP'e . Lo e skal or ekse pel

a i e, at et upload skal e i d øres, h is re i hedsha ere ikke bes arer kla e i de or

e ri eli tid. Skulle re i hedsha ere o bru ere ære ue i e det il si e, at

re i hedsha er astholder, at uploadet er kræ ke de, o bru ere astholder si kla e ,

skal be isb rde li e hos re i hedsha er or at udløse ude retli t istløs i eller retli e

skridt. Ordl de til §

e, stk. , irker ta s o kri ud ordri e . Lo be ærk i er e

a t der, i odsæt i he il, at "t i l o , h or idt e bru er o a et a e

u dta elsesbeste

else i opha sretslo e , bør ko

e re i hedsha er e til ode".

Lo be ærk i er e i dikerer e d idere, at OCSSP'er il ære a s arli e or at e i d øre

i dholdet i til ælde a e appelsa aldet ud til ordel or re i hedsha ere . De e odsi er

direkti et Når OCSSP'er ikke læ ere er o a et a a ikel i e-ha delsdirekti et, ka de

ku bli e a s arli e or et upload, h is de ikke har le et op til deres propo io ale "bedste

i dsats"- orpli telse i o ere sste

else ed a ikel , stk. . Når de har jo det, bør de

ikke ære a s arli e or at e i d øre i dhold i ed ør a e kla e eller a ke ra e bru er.

For det tredje er re i hedsha ere orpli tede til ikke blot at i e " ød e di e o rele a te

opl s i er", e skal o så " behøri t be ru de deres a od i er" e er a ikel , stk. .

De e er, i odsæt i til h ad lo be ærk i er e hæ der, idt orskelli e ti . Det ørste

er opl s i er e kræ et a OCSSP'er or at ku e astsæ e idler til at orhi dre ærker

ra at bli e uploadet. Det sidste e i er orpli telse or re i hedsha ere til i tilstrækkeli

rad at u derb

e deres take do -a od i

se o e or , det il si e kræ er at

re i hedsha ere e e år uploadet o urderer ko kret, o de e er, at det kræ ker

opha sre e eller alder i d u der e u dta else, o de har lice seret de e a e delse

eller o de e er, at orholdet ikke er bet deli t ok til at udløse derli ere ha dli er ra

deres side. De e urderi , so juridisk er et kra or e take do

otice, spri es o er,

år uploadet blokeres auto atisk o ude ide o dets sa

e hæ . De e er e stor

ordel or re i hedsha ere. Når e uploader år i e e bes æret o arbejdet ed at

ud ordre blokeri e a sit i dhold, bør re i hedsha ere so resultat hera sisk

e e å o bes are deres påsta de. Der er i de orsta d e et lidt at op å ed at

kræ e, at OCSSP'er skal oreta e e eskeli ko trol a det, der ru dlæ e de er e t ist

elle e re i hedsha er o e bru er.

E deli skal OCSSP'er or at opretholde e air bala ce elle u da e tale re i heder

ikke pålæ es at a ere so do

ere o a øre lo li hede a i dholdet Se

Ge eralad okat Sau a ds aard Øe i de ore ede sa er C‑

/ o C‑

/ , præ is

- . OCSSP'er ka

odsæ e si er elser, so de e er er orke e, e de bør ikke

sæ es i e positio , h or de skal dø

e t ister elle re i hedsha ere o bru ere. Vi

e er de or, at klarere re ler, so er ere besk e de o er or bru eres i teresser, er i

alles bedste i teresse.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Ministry of Culture of Denmark

To the attention of Mr Jesper Diernisse Langsted

22 January 2021

HBO Nordic response to the Consultation regarding proposal for changes to the Danish copyright

act

HBO Nordic AB welcomes the opportunity to respond to the Ministry of Culture consultation on the

draft law amending the 2014 Copyright Act. Please note that whilst this response is submitted in

English, we will be providing a Danish translated version imminently.

As you know, HBO Nordic AB (HBO) is a Swedish entity which operates on-demand streaming

programming services (SVOD services) directly to end users and/or through third party distributors

and sales agents in Denmark, Finland, Norway and Sweden (under the brand HBO Nordic), in Spain

(under the brand HBO España) and in Portugal (under the brand HBO Portugal), as well as in Estonia,

Latvia and Lithuania.

HBO is an indirect, wholly owned subsidiary of Home Box Office Inc., a subsidiary of Warner Media,

LLC and ultimately of AT&T, Inc. Warner Media is a global media and entertainment company.

This consultation is of key importance for the attractiveness of the Danish market for investment by

services such as HBO Nordic and we are grateful for the opportunity to raise some concerns. This

response is limited to certain issues relating to the implementation of Directive (EU) 2019/789,

specifically the proposed amendments to s.35 of the Copyright Act.

Background

HBO has operated the HBO Nordic SVOD service in Denmark for over seven years and HBO Nordic is

amongst the most popular SVOD services in Denmark. HBO Nordic is currently available as a

standalone service and is also available via third party platforms such as Telia (since 2013),

TDC/Nuuday including Telmore and YouSee (since 2014) and Stofa (since 2018). HBO has also

commissioned significant local productions for the HBO Nordic service, including a series which is

currently in post-production in Denmark.

Whilst the proposed amendments to s.35 and the relevant provisions of the Explanatory

Memorandum are not entirely clear, HBO understands that the intended result of the proposed

amendments is to equate SVOD services available in Denmark, including HBO Nordic, with linear

television broadcasts so that such SVOD services would be subject to a framework similar to the

existing Extended Collective Licence (ECL) framework for retransmission by third party platforms. In

addition, the proposal seeks to extend the principle of Direct Injection to all activities falling under

the revised s.35 with the result that the distribution of SVOD services available in Denmark, including

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

HBO Nordic, via third party platforms would be treated as a Direct Injection to those third party

platforms.

As set out in more detail below, HBO takes the position that the proposed amendments

fundamentally misunderstand the nature of SVOD services and are neither necessary nor

permissible.

Negative Impact On Current Market

At the outset, it is clear that any extension of ECL for retransmission to the distribution of SVOD

services by third party platforms is unnecessary; SVOD services are already available via such

platforms and have been for some years, which demonstrates that direct licensing mechanisms are

working and the relevant rights are being cleared with authors, performers and producers. As well as

the HBO Nordic examples mentioned above, it is also possible to subscribe to Netflix, TV2 play, C

More and Viaplay through third party platforms. Therefore, the involvement of collective rights

management organisations (CMOs) is not necessary in this scenario. The Explanatory Memorandum

states that the extension of s.35 increases the possibilities for agreement solutions in the area,

which is to the benefit of both users and rightholders

a d that

there is a growing need to establish

a flexible way for third parties to clear the rights to such new forms of exploitation but the current

market realities demonstrate there is no

eed ,

problem, barrier or market failure which requires

any solution or flexible

To the contrary, the proposed changes to s.35 would introduce additional uncertainty and

complexity to the current framework, which would undermine the attractiveness of the Danish

market for investment by services such as HBO Nordic. The proposal introduces uncertainties in the

following ways:

•

The Explanatory Memorandum states that s.35 would only apply where third party

platforms engage in copyright relevant activity that requires rights clearance, which in this

scenario would be a separate act of making available to the public. However, in many cases

it is unclear whether third party platforms intervene in a meaningful way or play an essential

role in the making available of SVOD services to the public, or indeed whether there has

been a communication to a new public, in line with Art.3 of Directive 2001/29/EC, as

interpreted by EU Court of Justice case law. Often the third party platform will simply be

providing a mechanism for consumers to be able to subscribe to the service, with associated

marketing and billing services. The HBO view is that in this scenario there is no copyright

relevant activity but this will inevitably result in disputes between third party platforms and

CMOs as to whether s.35 applies, with negative effects for both SVOD services and authors,

performers and producers.

Whilst the proposal states that the approval of the SVOD service provider would still be

required (s.35(6)), it is not clear on what basis such approval would be required or given. For

linear broadcasts, the broadcaster holds rights in the signal itself which require clearance,

but no equivalent right exists for an SVOD service. The revised s.35 would therefore cause

disputes between SVOD services and third party platforms.

The fa t that there is o sig al

right ith respe t to SVOD atalogues ea s that the proposal puts a SVOD ser i e

provider in a significantly weaker position compared to a broadcaster, and this insecure

•

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

situation could mean that it will be too risky to provide an SVOD offering in Denmark since it

is unclear to what extent the SVOD service provider could protect itself from having to

accept third party distribution of content of the service against its will.

•

The application of retransmission principles and the Direct Injection concept to the

distribution of SVOD services by third party platforms misunderstands the legal, technical

and market realities for such services. It should be remembered that the concept of Direct

I je tio is ased o the Court of Justi e s de isio i

SBS Belgium,

C-125/14, which defined

Direct Injection as

a two-step process by which [the broadcaster] transmits its programme-

arrying signals point to point via a private line to its distri utors [..] At that stage, those

signals cannot be received by the general public. The distributors then send the signals,

which may or may not be in encrypted form, to their subscribers so that the latter can view

the programmes on their television sets, whether or not with the help of a decoder made

available by the distributor.

. SVOD services such as HBO Nordic do not involve a continuous

feed of content which can be simply received by a third party platform and retransmitted to

individual consumers; rather, they are entirely interactive, on demand with constant two-

way exchanges between the service and the users, as users request specific pieces of

content and that content is then delivered to them. The service is being made available to

the users at a time and place of his/her choosing. This contrasts with linear broadcasts which

simply communicate a static feed to the public. Conflating these concepts will only result in

confusion for the sector.

Currently, HBO is able to directly licence the relevant author/performer/producer rights to provide

the HBO Nordic service, including offering that service via third party platforms. Given the

uncertainties referred to above, negotiations relating to such rights would inevitably become more

difficult with rights clearances being more complex and piecemeal, leading to increased costs for

local content production. The changes would disadvantage both HBO and authors, performers and

producers and lessen the attractiveness of Denmark as a market for local original production.

Non-Compliance With EU/International Law

The proposed extended ECL framework also appears to be inconsistent with various provisions of EU

and international law.

Firstly, it would operate as unacceptable limitation on the exercise of exclusive rights in violation of

the three-step test, as set out in Art.9 of the Berne Convention and Art.5.5 of Directive 2001/29/EC.

The extension would conflict with the manner in which rightholders normally exercise their rights,

which as stated above is currently operating successfully. It would also enter into economic

competition with the ways that authors, performers and producers currently extract economic value

from their content and thereby deprive them of that value (even taking into account revenue

received from the relevant CMO), due to the way that any ECL framework values all content the

same. Even where an individual rightholder is able to opt-out, the ECL framework will have operated

to decrease to the value of the relevant rights on the market.

Secondly, Art.12 of Directive (EU) 2019/789 sets out the conditions for ECL mechanisms; any such

mechanism must comply with those conditions, but the proposed S.35 scheme fails to do so. Under

Article 12.2, ECLs are only permitted:

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

•

within well-defined areas of use

–

the s.35 proposal applies the existing ECL framework in

a very uncertain manner, as highlighted above. This failure stems from the application of an

ECL framework designed for a specific purpose (for cable operators to clear retransmission

rights for free linear broadcasts where the broadcaster had not cleared, and had no interest

to clear, rights other than for the original terrestrial transmissions) to a scenario with

completely different commercial and technical considerations;

where obtaining authorisations from rightholders on an individual basis is typically onerous

and impractical to a degree that makes the required licensing transaction unlikely

–

explained above, SVOD services are currently available via third party platforms and there is

no indication that there are any barriers to individual licensing;

where

such licensing mechanism safeguards the legitimate interests of rightholders

–

such

rights would be undermined as explained above in the context of the three-step test.

Conclusion

In light of the concerns raised above, HBO requests that the Ministry abandons its proposed changes

to s.35 of the Copyright Act. The SVOD ecosystem is currently operating and developing well, serving

both author, performer, producer stakeholders and consumers; to introduce the proposed changes

would unnecessarily disrupt and threaten that ecosystem with no apparent benefit.

Once again, we thank You for the opportunity to comment on the proposal and we remain, of

course, gladly prepared to provide further elaborations on these.

Antonio Amendola

Executive Director, EMEA Regulatory Affairs

AT&T

Rue du Luxembourg 47

1050 Brussels

[email protected]

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

København d. 22. januar 2021

Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM-direktivet og

SatCab II-direktivet m.v.)

Musikselskabernes brancheorganisation IFPI Danmark (IFPI) takker for muligheden for at kommentere på

lovforslaget om ændring af lov om ophavsret. Lovforslaget berører områder, som er af vital betydning for

musikselskabernes mulighed for at drive forretning i en digital virkelighed.

IFPI er samlet set positivt indstillet over for lovforslaget, men har dog enkelte bekymringer.

I forhold til de nye regler om ansvar for onlineplatforme finder IFPI, at lovforslaget lever op til de politiske

udmeldinger, som blev fremsat under både forhandlingerne og efter vedtagelsen af direktivet. IFPI støtter

derfor regeringens forslag. IFPI finder det positivt, at man har valgt en tekstnær gennemførelse af direktivet,

der kan bidrage til en forbedring af konkurrencevilkårene på markedet for streaming af musik og samtidig

skabe tidssvarende rammevilkår for en bæredygtig musikøkonomi. IFPI finder dog, at der bør foretages

enkelte præciseringer i forslaget.

IFPI støtter også den foreslåede gennemførelse af SatCab II-direktivet og ændringerne af § 35. IFPI finder det

positivt, at der foreslås en ophævelse af ophavsretslovens § 66, stk. 3, og at § 35 moderniseres, så den sikrer

lige behandling af sammenlignelige tjenester, og at bestemmelsen gøres mere teknologineutral. Der bør dog

foretages en række præciseringer i forslaget om indførelse af et oprindelseslandsprincip i § 87 a.

Nedenfor gennemgår IFPI de mere konkrete bemærkninger.

DSM-direktivets artikel 17

Som følge af en forældet EU-lovgivning har markedet for indspillet musik i Europa gennem en årrække været

præget at skæve konkurrencevilkår for streamingtjenester og en bekymrende lav betaling til musiklivet fra

markedsledende streamingtjenester, som benytter sig af brugerupload. Problematikken er netop adresseret

i DSM-direktivets artikel 17.

IFPI finder i den forbindelse, at regeringens forslag til implementering af artikel 17 samlet set udgør en

balanceret behandling af direktivet som flugter med de politiske intentioner bag. Derfor kan IFPI naturligvis

støtte forslaget til gennemførelse af artikel 17.

For det første er det positivt, at man fra regeringens side lægger op til en tekstnær gennemførelse af

direktivet. De platforme, der reguleres af artiklen, agerer ofte grænseoverskridende - og nogle gange på

tværs af alle EU's medlemslande. Derfor er der behov for en harmoniseret tilgang til, hvordan disse platforme

reguleres. Det er således vigtigt, at det høje esk ttelses iveau, so er et helt e tralt pri ip i EU’s

ophavsretslovgivning, ikke undergraves af nationale løsninger, som i realiteten medfører, at rettighedshavere

stilles dårligere end i dag.

For det andet kan IFPI støtte, at regeringen udtrykkeligt har valgt at tydeliggøre, at rettighedshaverne ikke

har pligt til at indgå en aftale med de omfattede platforme. Det følger udtrykkeligt af direktivets betragtning

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

61 og er i tråd med det almindelige udgangspunkt om, at det er rettighedshavernes valg, om man vil give

tilladelse eller ej. Et modsat resultat ville i øvrigt være konkurrenceforvridende i forhold til andre

indholdstjenester som fx YouSee Musik, Spotify og Apple Music.

IFPI har herudover følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:

•

IFPI støtter forslaget til e defi itio af ”ud dere af o li ei dholdsdeli gstje ester” i forslaget til §

e, stk. . Forslaget s es ko siste t ed direktivtekste . Det er også efter IFPI’s e i g et

lovteknisk fornuftigt valg at behandle eksemplerne på tjenester, der ikke er omfattet af definitionen

i lovbemærkningerne. Dette greb giver en klarere lovgivning. Det bør dog præciseres i

bemærkningerne, at pirattjenester godt kan være omfattet af definitionen, men at de ikke vil kunne

anvende ansvarsbegrænsningen i forslaget til § 52 e, stk. 4. Dette følger udtrykkeligt af sidste sætning

i direktivets betragtning 62.

IFPI er enige i bemærkningerne til § 52 e, stk. 2, om, at bestemmelsen både omfatter såvel lineær

som ikke lineær tilgængeliggørelse for almenheden.

IFPI støtter samlet set lovforslagets regler om de omhandlede platformes ansvar, der i store træk er

en gengivelse af direktivets regler. Samtidig finder IFPI det vigtigt at understrege, at den praktiske

håndtering skal ske på en måde, der sikrer formålet med reglerne, som netop er at sikre

rettighedshaverne et højt beskyttelsesniveau.

IFPI støtter, at Ophavsretslicensnævnets kompetence udvides til også at gælde tvister, som relaterer

sig til nedtagning og blokering af materiale.

IFPI støtter, at ansvaret for udbydere af onlineindholdsdelingstjenesterne kobles op på de allerede

kendte bestemmelser i §§ 76 (om straf) og 83 (om erstatning), således at der er klarhed over

omfanget af strafudmåling og opgørelse af erstatning og godtgørelse. IFPI finder det dog vigtigt, at

det præciseres, at kravet om, at man skal have handlet uagtsomt eller forsætligt i navnlig § 83, ikke

finder anvendelse på situationer, hvor en udbyder er ansvarlig iht. forslaget til § 52 e, stk. 4. På denne

måde undgås tvivl om, hvilken af de to ansvarsregler, som er gældende ift. de situationer, som

reguleres i § 52 e. Det bør ikke være sådan, at udbydere, som er ansvarlige i medfør af § 52 e, bør

ku e u dslå sig erstat i gspligt ed he vis i g til, at de ikke har ha dlet ”uagtso t eller

forsætligt”.

IFPI finder endvidere, at teksten med fordel kan præciseres forskellige steder:

Den danske version af direktivet benytter flere steder

ter i ologie ” lokere adga ge ”

eller

” lokeri g af adga g”,

se fx artikel 17, stk. 4, litra c), og artikel 17, stk. 7. Ud over, at denne

terminologi er ganske uklar, så adskiller den sig fra flere af de udenlandske versioner af direktivet,

som i steder anvender

ter i ologie ”forhi drer tilgæ gelighede af”, se f de e gelsk versio

”preve tion

of availabilit

” , de spa ske versio ”

impida la disponibilidad”) og den franske version

(”empêcher la mise à disposition”)

. IFPI finder, at hensynet til at opnå en harmoniseret lovtekst

tilsiger, at den danske tekst bør tilpasses.

•

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

På side

a gives det, at ”I

det omfang, at brugerne har indhentet særskilt tilladelse fra

rettighedshaverne til de pågældende uploads og tilrådighedsstillelse, vil tjenesten ikke begå noget

retsstridigt. Dette dog under forudsætning af, at tjenestens overføring er omfattet af tilladelsen.”

Her

ør det tilføjes, at tilladelse skal være ”udtr kkelig”, hvilket følger af etragt i g

, og det kan

uddybes, at tilladelsen udtrykkeligt skal specificere hvilken platform og hvilke(n) af platformens

handlinger, som omfattes af aftalen.

Af de specielle bemærkninger til § 52 e, stk. 1, fremgår, at

”det

er en forudsætning, at en

onlineindholdsdelingstjeneste, for at være omfattet af § 52 e, skal spille en vigtig rolle på markedet

for onlineindhold ved at konkurrere med andre onlinetjenester såsom online lyd- og

videostrea i gtje ester o det sa

e publiku , jf. betragt i g r. 62”.

Bestemmelsen er efter

IFPI’s vurdering udelukkende en beskrivelse af baggrunden for bestemmelsen, og relaterer sig ikke

til

eti gelser e for, at tje este

live a set for e

”ud der af e

o li ei dholdsdeli gstje este”. Disse eti gelser er fastsat udtø

e de i § e, stk. .

Gennemførelse af SatCab II-direktivet og andre ændringer i § 35 mv.

IFPI finder generelt lovforslagets regler om gennemførelse af SatCab II-direktivet samt andre ændringer i §

35 fornuftige.

IFPI kan navnlig støtte ophævelsen af § 66, stk. 3 (og relaterede rettigheder), så musikselskaber fremover

ligestilles med andre rettighedshavere ift. retransmission af radio og tv-kanaler. Den særregel, som gælder i

dag, er efter IFPI’s opfattelse udtr k

for en urimelig retstilstand. Regeringens forslag vil gøre op med denne

urimelighed, skabe en mere konsistent lovgivning og bidrage positivt ift. mulighederne for at skabe og

investere i ny dansk musik. Af lovtekniske hensyn kan det overvejes at præcisere henvisningen i § 66, stk. 2,

så det henvises til hele § 35, dvs. så den følger samme struktur som fx § 65.

IFPI hilser også den generelle modernisering af § 35 velkommen, da ordningen herigennem kommer til at

følge udviklingen på tv-markedet, hvor tv-kanaler og streamingtjenester substituerer hinanden i

distributørers indholdspakker. Forslaget om at alle streamingtjenester i forhold til § 35 ligestilles, ses som en

naturlig fortsættelse af den vigtige opdatering, der skete af ordningen i 2014.

Selvom mange af de væsentligste danske streamingtjenester allerede i dag er omfattet af § 35, fordi de ejes

af broadcastere, går den teknologiske udvikling imod, at traditionelle tv-kanaler forsvinder. Det så man blandt

a det i for i delse ed DR’s edlæggelse af tre tv-kanaler,

der i stedet lanceredes som on demand-

universer. Skal ordningen fremtidssikres, er det vigtigt, at reguleringen ikke varierer, alt efter om ejeren af

en tjeneste også (fortsat) laver traditionel broadcast-virksomhed ved siden af.

Moderniseringen af § 35 bidrager i øvrigt til de generelle hensyn om lige regulering og teknologineutralitet,

som lovforslaget forfølger. Dette kommer også til udtryk i forslaget til kapitel 2 b, som i høj grad er udtryk for

et forsøg på endelig at imødegå den årelange omgåelse af de normale ophavsretlige systemer af bl.a. Google.

På den baggrund er det hensigtsmæssigt, at Kulturministeriet i forhold til § 35, særligt gennem det

supplere de forslag o ”dire t i je tio ”-princippet,

allerede nu søger at indrette reglerne, så de vil finde

anvendelse overfor alle aktører, og ikke umiddelbart vil kunne omgås gennem teknologisk opfindsomhed.

Det bemærkes at sidste sætning i den nuværende § 35, stk. 5, om eksemplarfremstilling, ikke længere vil

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

være nødvendig som følge af forslaget om brug af gengivelsesbegrebet, hvorfor denne bør slettes af

lovtekniske grunde.

Endelig finder IFPI, at der bør foretages et par enkelte præciseringer i forslaget til § 87 a om et

oprindelseslandsprincip. For det første bør det være helt klart, at der ikke er tale om en lovvalgsregel

–

men

e ”legal fi tio ”, der fastslår, hvor de ha dli ger, so o fattes af direktivet, fi der sted. For det a det

lægges der

i lovforslaget op til, at de o fattede ha dli ger er de , der e te sker ”via tilk ttede tje ester”

eller

”u der radio- og fjer s sforetage dets ko trol og a svar”. Det ør præ iseres, at det ku er de

ha dli ger, so sker ”via tilk ttede tje ester”,

der omfattes, uanset om de udføres af radio- og

fjernsynsforetagenet eller under dets kontrol og ansvar. IFPI finder også, at forslaget til § 87 a, stk. 3, med

fordel kan præciseres, således at hele artikel 3, stk. 2, gengives ordret i § 87 a, stk. 3.

***

IFPI står naturligvis til rådighed, hvis ministeriet måtte ønske uddybning af ovennævnte bemærkninger.

På vegne af IFPI Danmark

Lasse Lindholm

| Direktør for kommunikation og public affairs

IFPI Danmark | Bredgade 75, 1. sal | 1260 København K | CVR: 82 51 87 11

M: +45 26 23 38 33 | E: [email protected] | W: www.ifpi.dk | T:

twitter/ifpiDK

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Sendt per email til

[email protected]

IT-Politisk Forening

c/o Jesper Lund

Carl Bernhards Vej 15, 2.tv

1817 Frederiksberg C

E-mail : [email protected]

Web : http://www.itpol.dk

Dato

: 22. januar 2021

Høringssvar vedr. lovforslag om ændring

af lov om ophavsret (implementering af

artikel 15 og 17 i ophavsretsdirektivet på

det digitale indre marked)

IT-Politisk Forening har alene kommentarer til den del af

lovforslaget, som omhandler implementering af artikel 15

og 17 i direktivet (EU) 2019/790 om ophavsret og

beslægtede rettigheder på det digitale indre marked

(”ophavsretsdirektivet”).

IT-Politisk Forening anbefale, at Kulturministeriet udskyder

implementering af artikel 17 (den foreslåede § 52 e i

ophavsretsloven) til folketingsåret 2021/22, hvor den

resterende del af ophavsretsdirektivet vil blive gennemført

i dansk lov. På det tidspunkt kan der forventes en dom,

eller i hvert fald et forslag til afgørelse fra

generaladvokaten, i sagen C-401/19, hvor EU-Domstolen

skal tage stilling til, om artikel 17, stk. 4, litra b og c er

forenelig med Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Uanset udfaldet af sagen ved EU-Domstolen må det

forventes, at dommens præmisser vil indeholde væsentlig

information om hvordan medlemsstaterne inden for

rammerne af Charteret skal forene de modstridende

hensyn i direktivets artikel 17, stk. 4 og artikel 17, stk. 7.

Efter IT-Politisk Forenings opfattelse er det tvivlsomt, om

høringsudkastet til § 52 e på dette punkt sikrer en korrekt

implementering af artikel 17 i ophavsretsdirektivet.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Implementering af artikel 15 (§ 52 c og § 52 d)

Artikel 15 i ophavsretsdirektivet giver udgivere af

pressepublikationer etableret i EU nye beslægtede

rettigheder med hensyn til udbydere af

informationssamfundstjenesters onlineanvendelse af deres

pressepublikationer. Hvad der forstås ved

onlineanvendelse er desværre kun defineret ganske

overordnet i direktivets betragtning 58.

Der er tale om en ny rettighed, som delvist overlapper den

eksisterende ophavsret for journalistiske artikler, og som

kan have negative effekter på offentlighedens adgang til

information. Derfor er det vigtigt, at anvendelsesområdet

for den nye rettighed bliver afgrænset så præcist som

muligt, så de negative effekter minimeres.

Afgrænsning og undtagelser fra den nye rettighed

Ifølge betragtning 57 i ophavsretsdirektivet skal den nye

rettighed være underlagt de samme undtagelser og

indskrænkninger som gælder for den almindelige

ophavsret, eksempelvis citatretten. Det fremgår imidlertid

ikke af de specielle bemærkninger til § 52 c, at den nye

rettighed er underlagt de respektive undtagelser og

indskrænkninger. Det bør også præciseres, at den nye

rettighed i § 52 c ikke beskytter faktuelle oplysninger som

meddeles i pressepublikationer.

Det fremgår af direktivets artikel 15, stk. 1 at den nye

rettighed ikke gælder for private eller ikke-kommercielle

anvendelser af pressepublikationer, som foretages af

individuelle brugere. Af betragtning 55 fremgår det mere

konkret, at denne anvendelse for individuelle brugere kan

omfatte deling af pressepublikationer online (for eksempel

på sociale medier). Artikel 15 er først og fremmest rettet

mod onlinetjenester som nyhedsaggregatorer og

medieovervågningstjenester, hvor det er tjenesten selv

som forstår anvendelsen af pressepublikationer, mens

anvendelsen på sociale medier sker på initiativ af

individuelle brugere. Sidstnævnte falder uden for

anvendelsesområdet for artikel 15.

Bemærkningerne til lovforslagets § 52 c kan imidlertid give

det indtryk, at individuelle brugeres deling af

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

pressepublikationer på sociale medier kan være omfattet. I

de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2 nævnes sociale

medietjenester i umiddelbar forlængelse af

nyhedsaggregatorer og medieovervågningstjenester som

eksempler på informationssamfundstjenester omfattet af

artikel 15.

For at undgå eventuelle uklarheder om individuelle

brugeres deling af pressepublikationer online, vil IT-Politisk

Forening anbefale at sociale medietjenester ikke omtales i

forbindelse med artikel 15 i de almindelige bemærkninger.

Derudover bør det i de specielle bemærkninger til § 52 c,

stk. 2, nr. 1 præciseres, at individuelle brugeres private

eller ikke-kommercielle anvendelse, herunder deling af

pressepublikationer på sociale medier, ikke er omfattet af

den nye rettighed i § 52 c, stk. 1, uanset at

præsentationen af indlæg på sociale medier fra

individuelle brugere med henvisninger til

pressepublikationer involverer anvendelse med

kommercielle formål udført af en

informationssamfundstjeneste. En sådan præcisering i

forhold til deling på sociale medier findes i det tyske

lovforslag vedr. implementering af artikel 15.

Den nye rettighed finder heller ikke anvendelse på

hyperlinks, hvilket fremgår af § 52 c, stk. 2, nr. 2. De

specielle bemærkninger til § 52 c, stk. 2 nævner at

informationssamfundstjenester ikke må omgå stk. 1 ved at

udforme dele af en pressepublikation som et hyperlink.

Derudover bør det i bemærkningerne anføres, at § 52 c,

stk. 2, nr. 2 altid vil gælde for det hyperlink som udgiveren

af en pressepublikation selv har defineret for at tilgå en

nyhedsartikel i en webbrowser, uanset at dette hyperlink

måtte omfatte flere ord end § 52 c, stk. 2, nr. 3 eventuelt

tillader (nogle udgivere af pressepublikationer benytter

hyperlinks som indeholder alle ord fra artiklens overskrift).

Indgåelse af aftaler med udgivere af

pressepublikationer

Det er vigtigt at aftaler om den nye rettighed kan indgås

på en nem og ubureaukratisk måde. Lovforslagets § 52 d

giver mulighed for at dette kan ske via

aftalelicensordninger, så udbydere af

informationssamfundstjenester ikke skal indgå individuelle

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

aftaler med alle udgivere af pressepublikationer.

Muligheden for aftalelicensordninger ændrer imidlertid ikke

ved, at nogle udbydere af informationssamfundstjenester

vil undlade bestemte typer onlineanvendelse af

pressepublikationer, når der skal betales for denne

anvendelse. Det kan eksempelvis være visse

søgemaskiner, som i stedet for at præsentere et hyperlink

sammen med et kort tekstuddrag (snippet) for en

nyhedsartikel fremover alene præsenterer det rene

hyperlink (som ikke kræver tilladelse).

Store etablerede udgivere af pressepublikationer vil

muligvis set dette som en fordel, fordi der kommer mere

trafik til deres eget website, når et kort tekstuddrag ikke

kan læses på søgemaskines website. I dette tilfælde

understøtter artikel 15 udgiverens forretningsmodel. For

mindre kendte onlinepublikationer, som primært tiltrækker

læsere via søgemaskiner og nyhedsaggregatorer, kan det

derimod være en ganske væsentlig ulempe, at der ikke

præsenteres et kort tekstuddrag i forbindelse med

søgeresultaterne.

For nogle udgivere af pressepublikationer kan de

potentielle ulemper ved den manglende onlineanvendelse

(præsentation af korte tekstuddrag) være så store, at de

vil foretrække at stille deres artikler til rådighed for

søgemaskiner m.v. uden licensbetaling.

IT-Politisk Forening vil anbefale, at det i lovforslagets

bemærkninger bliver præciseret, at udgivere kan vælge at

stille deres pressepublikationer til rådighed for

onlineanvendelse omfattet af § 52 c, stk. 1 uden

licensbetaling. Det vil være til gavn for såvel de relevante

udgivere som offentlighedens adgang til information via

eksempelvis søgemaskiner og nyhedsaggregatorer.

Udbydere af informationssamfundstjenester kan ikke

operere med en formodning om, at visse udgivere vil

tilbyde onlineanvendelse af deres pressepublikationer

uden betaling. For at sikre en simpel og ubureaukratisk

mulighed for at indgå aftaler uden licensbetaling (for de

udgivere som ønsker dette), vil det være hensigtsmæssigt,

hvis udgiverne via standardiserede HTML metatags kan

”signalere” over for udbydere af

informationssamfundstjenester, at de ikke ønsker

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

licensbetaling for bestemte typer onlineanvendelse. IT-

Politisk Forening vil anbefale, at lovforslagets

bemærkninger omtaler tekniske standarder (eksempelvis

med HTML metatags) som en mulighed for at indgå aftaler

om onlineanvendelse uden licensbetaling. Det vil bidrage

til at skabe retlig sikkerhed for både udgivere af

pressepublikationer og informationssamfundstjenester.

Implementering af artikel 17 (§ 52 e)

Artikel 17 kan bidrage til at sikre rettighedshaverne en fair

andel af de indtægter (typisk reklameindtægter) som

genereres på store kommercielle

onlineindholdsdelingstjenester (OCSSP), når tjenestens

brugere uploader andre rettighedshaveres værker. En

implementering af artikel 17, som proaktivt fremmer

indgåelse af aftaler om benyttelse af værker der uploades

af tjenestens brugere, kan på samme tid sikre større

betaling til relevante rettighedshavere og øge mængden af

tilgængeligt indhold på disse tjenester til gavn for

informationsfriheden (fordi færre brugeruploadede værker

kræves fjernet af rettighedshavere).

Artikel 17 indebærer imidlertid også, at OCSSP'er skal have

gjort deres ”bedste indsats” for at forhindre

tilgængeligheden af værker, som der ikke er indgået

licensaftaler for. På grund af de store mængder

brugeruploadet materiale på de relevante tjenester vil

dette i praksis ske med automatiserede teknologier

(”uploadfiltre”), som kan indebære en betydelig risiko for

at ikke-krænkende brugeruploadet materiale blokeres

(overblokering). Det kan blandt andet ramme brugerskabte

værker, som er omfattet en en undtagelse fra

ophavsretten, eksempelvis de såkaldte ”memes” (parodi),

et fænomen der er meget populært på sociale medier.

Det er vigtigt at artikel 17 implementeres på en sådan

måde, at risikoen for automatisk blokering af lovlige

værker begrænses. I lighed med artikel 15 har

Kulturministeriet valgt en direktivnær implementering af

artikel 17, hvor ordlyden af de enkelte bestemmelser (stk.)

i § 52 e er meget tæt på ordlyden i artikel 17. Denne

fremgangsmåde er imidlertid problematisk, når det er

nødvendigt at foretage en afvejning mellem de

modstridende hensyn i artikel 17, stk. 4, litra b og artikel

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

17, stk. 7. Denne indvending mod udformningen af § 52 e

uddybes nedenfor.

Indgåelse af licensaftaler (§ 52 e, stk. 4, litra a)

Artikel 17 ophæver den eksisterende ansvarsbegrænsning

i e-handelsdirektivet for OCSSP'er, og indfører i stedet en

ny ansvarsfritagelse i artikel 17, stk. 4 som har tre

kumulative betingelser (litra a-c).

Den første betingelse er at OCSSP'en har gjort ”bedste

indsats” for at indgå licensaftaler for de værker som

brugerne uploader. I forhold til den normale situation med

rettighedsklarering, er der for en OCSSP den ret

væsentlige udfordring, at aftalerne principielt skal omfatte

de ukendte værker fra måske ukendte rettighedshavere

som ukendte brugere vil uploade i fremtiden. Det er derfor

særdeles vigtigt, at artikel 17, stk. 4, litra a gennemføres i

tæt sammenhæng med proportionalitetsprincippet i artikel

17, stk. 5.

IT-Politisk Forening vil anbefale, at de specielle

bemærkninger til § 52 e, stk. 4, litra a mere konkret

fastsætter rammerne for hvordan OCSSP'er skal opfylde

betingelsen om på ”bedste indsats” at søge at indgå

aftaler med rettighedshaverne under hensyntagen til

proportionalitetsprincippet. Disse rammer bør afhænge af

tjenestens størrelse, typen af de værker som uploades

samt de praktiske muligheder for at indgå aftaler om

brugen af disse værker for private brugere på ikke-

kommerciel basis.

IT-Politisk Forening vil konkret anbefale, at § 52 e suppleres

med en eksplicit aftalelicensbestemmelse i stil med § 52 d

(for artikel 15). I den forbindelse kan det i

bemærkningerne anføres, at ”bedste indsats” kravene for

at indgå licensaftaler generelt vil være større, hvis der er

mulighed for aftalelicenser, i forhold til en situation hvor

der skal indgås individuelle aftaler med hver enkelt

rettighedshaver. Eftersom en OCSSP ikke ved hvilke

værker brugerne vil uploade, må krav om individuelle

aftaler med hver enkelt rettighedshaver hurtigere ramme

tærsklen for hvad der er en proportional ”bedste indsats” i

§ 52 e, stk. 5 (artikel 17, stk. 5).

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

En fremhævning af aftalelicensordninger (og eventuelt

andre kollektive licensordninger) ved implementeringen af

artikel 17, stk. 4, litra a kan samtidig skabe incitamenter til

nye aftalelicensordninger hos de rettighedshavere som

ønsker at deres værker skal være tilgængelige på tjenester

med brugeruploadet indhold (OCSSP'er).

Det må forventes at en række rettighedshavere,

eksempelvis spillefilm (i hvert fald i fuld længde), ikke

ønsker at deres værker kan uploades af OCSSP-brugere.

Reklamefinansierede OCSSP'er vil typisk ikke kunne

generere tilstrækkelige indtægter til at dette giver mening

for rettighedshaverne.

Sådanne værker vil skulle håndteres af OCSSP'erne efter

bestemmelserne i § 52 e, stk. 4, litra b og c. Fraværet af

aftalelicensordninger for brugeruploadede værker bør efter

omstændighederne kunne skabe en vis formodning hos

relevante OCSSP'er om, at rettighedshaverne ikke ønsker

at indgå aftaler. Det vil samlet set kunne bidrage til en

mere ubureaukratisk proces for indgåelse af licensaftaler

for værker hvor dette er muligt, uden at hverken OCSSP'er

eller rettighedshavere skal bruge unødig tid på forhandling

af licensaftaler, der alligevel aldrig vil kunne indgås fordi

rettighedshaverne ikke er interesseret (med den betaling

som reklamefinansierede tjenester med rimelighed kan

tilbyde for licensaftalen).

Uploadﬁlteret (§ 52 e, stk. 4, litra b og c)

En implementering af artikel 17, stk. 4, litra a som

fremmer aftalelicensordninger og sikrer rettighedshaverne

en fair betaling for en større mængde brugeruploadede

værker kan forhåbentlig bidrage til at begrænse behovet

for uploadfiltre (hermed menes de foranstaltninger som

fremgår af litra b og c i § 52 e, stk. 4). For en række

OCSSP'er, specielt videodelingsplatforme, er det

naturligvis urealistisk at der kan indgås aftaler med alle

rettighedshavere.

For værker der ikke er omfattet af en licensaftale skal en

OCSSP have gjort ”sit bedste” for at forhindre at specifikke

værker, som rettighedshaverne har givet oplysninger om,

uploades af brugerne (litra b). Dertil kommer en tilsvarede

forpligtelse om ”takedown and staydown” for

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

brugeruploadede værker, som rettighedshaverne indgiver

en tilstrækkelig begrundet meddelelse om (litra c).

De specielle bemærkninger til § 52 e, stk. 4 har en relativt

omfattende, omend på det tekniske plan stadig meget

overordnet, beskrivelse af hvad ”bedste indsats”

forudsætter i forhold til litra b og c. OCSSP'erne kan ikke

ensidigt bestemme hvad de vil gøre, men skal følge

branchestandarder fastsat i dialog med rettighedshaverne.

De nuværende state-of-the-art teknologiske løsninger er

indholdsgenkendelsesteknologier som YouTube's Content

ID. De er i stand til at genkende indhold, men de kan ikke

vurdere den kontekst som det genkendte indhold indgår i.

Det betyder at de nuværende automatiserede løsninger,

som potentielt kan forhindre upload af værker uden

licensaftale, ofte ikke vil være i stand til at skelne mellem

en ophavsretslig krænkelse og en tilladelig brug af andre

værker (eller en del heraf), eksempelvis under en

undtagelse eller indskrænkning af ophavsretten.

Artikel 17, stk. 7 kræver imidlertid at samarbejdet mellem

OCSSP'er og rettighedshaverne, altså i praksis brug af de

nævnte indholdsgenkendelsesteknologier (uploadfiltre),

ikke må føre til blokering af adgangen til brugeruploadede

værker som ikke krænker ophavsretten. Artikel 17, stk. 8

forudsætter endvidere, at anvendelsen af artikel 17 ikke

må føre til en generel overvågningsforpligtelse.

I Kulturministeriets udformning af § 52 e fremgår kravet i

artikel 17, stk. 7 (ingen overblokering) som en særskilt

betingelse i stk. 9, men uden at bemærkningerne giver

nogen som helst anvisninger på hvordan en OCSSP skal

sikre overholdelse af dette krav.

Efter IT-Politisk Forenings opfattelse har medlemsstaterne

en forpligtelse til at gennemføre artikel 17 på en sådan

måde, at der sikres en passende afvejning mellem de

modstridende hensyn i artikel 17, stk. 4 og stk. 7. Det er

nødvendigt for at sikre den rette afvejning af de forskellige

grundlæggende rettigheder (især ophavsretten over for

ytrings- og informationsfriheden), som er beskyttet af EU's

retsorden.

Konkret må dette betyde, at artikel 17, stk. 4 og stk. 7 ikke

kan implementeres uafhængigt af hinanden, som det reelt

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

er tilfældet i nærværende lovudkast.

Hvis § 52 e, stk. 9 sammenlignes med stk. 4 fremstår

førstnævnte nærmest som en hensigtserklæring, mens

stk. 4 i bemærkningerne udpensles med en række

konkrete krav til OCSSP'erne. En nærliggende fortolkning

af Kulturministeriets udformning af § 52 e er derfor, at

OCSSP'erne skal bruge teknologiske løsninger til at blokere

brugeruploadet materiale baseret information fra

rettighedshaverne (om værker som der ikke er indgået

licensaftaler for), og lade klagemulighederne i § 52 e,

stk. 6 være den praktiske måde hvorpå det sikres, at

adgangen til lovlige brugeruploadede værker ikke

blokeres.

Af udkastet til Kommissionens vejledning om

implementering af artikel 17 (jf. direktivets artikel 17,

stk. 10) af 27. juli 2020 fremgår det imidlertid, at

afvejningen mellem stk. 4 og stk. 7 ikke kan sikres ved at

brugerne ex-post kan klage over uretmæssige blokeringer

af deres brugeruploadede værker med mulighed for at få

dem genindsat (”Therefore, the guidance would take as a

premise that it is not enough for the transposition and

application of Article 17(7) to only restore legitimate

content ex post, once it has been blocked.”). Den endelige

vejledning fra Kommissionen efter den målrettede høring i

september 2020 foreligger dog endnu ikke.

Ved den mundtlige forhandling af C-401/19 ved EU-

Domstolen den 10. november 2020 var alle tre EU-

institutioner (Kommissionen, Rådet og Europaparlamentet)

enige om, at forpligtelsen i artikel 17, stk. 7 (ingen

blokering af lovlige værker) har højere prioritet end

forpligtelsen i stk. 4, litra b (bedste indsats for at forhindre

upload af værker uden tilladelse). Det er reelt den

modsatte prioritering af de to modstridende hensyn i

forhold til hvad Kulturministeriets udformning af § 52 e

lægger op til.

Hvordan EU-Domstolen vil fortolke afvejningen mellem de

modstridende hensyn i artikel 17, stk. 4 og stk. 7 vil først

blive afgjort på et senere tidspunkt i 2021. På nuværende

tidspunkt er der imidlertid klare indikationer på, at

Danmark ikke sikrer en korrekt implementering af artikel

17 (med nærværende lovudkast). Denne betydelige

juridiske usikkerhed taler efter IT-Politisk Forenings

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

opfattelse for at udskyde den danske implementering af

artikel 17 til efter EU-Domstolens afgørelse i C-401/19.

En afvejning af de modstridende hensyn i artikel 17, stk. 4

og stk. 7, som tager hensyn til såvel rettighedshavernes

som brugernes grundlæggende rettigheder, bør tage

udgangspunkt i at indholdsgenkendelsesteknologier

fungerer bedre i nogle situationer end andre. Hvis der er et

næsten fuldstændigt match mellem en video eller lydfil

uploadet af en bruger og et beskyttet værk som

rettighedshaverne har givet information om til en OCSSP,

er der normalt en ganske høj sandsynlighed for en

ophavsretslig krænkelse. I den situation vil automatisk

blokering generelt være forholdsvist uproblematisk.

Hvis indholdsgenkendelsesteknologien derimod kun

producerer et match med anmeldte værker fra

rettighedshavere for en del af brugerens uploadede værk

(partielt match), bør der under ingen omstændigheder ske

automatisk blokering uden en manuel kontrol på grund af

den overhængende risiko for overblokering af lovligt

materiale. I den forbindelse vil det typisk være relevant at

anmode om brugerens redegørelse for hvorfor der er tale

om en lovlig udnyttelse af de værker, som giver anledning

til et partielt match. Derudover vil rettighedshaveren

selvsagt have mulighed for at indgive en tilstrækkelig

begrundet meddelelse om at fjerne det brugeruploadede

værk i henhold § 52 e, stk. 4, litra c.

For at forebygge automatiske blokeringer på et forkert

grundlag vil det være hensigtsmæssigt, hvis brugeren i

forbindelse med upload af et værk kan angive over for

OCSSP’en, at værket er udgivet under en åben licens (som

Creative Commons) eller i public domain.

Behandling af klager fra brugere (§ 52 e, stk. 6)

Brugernes klagemuligheder består af to elementer.

OCSSP'er er forpligtet til at stille en effektiv og hurtig

klageordning med menneskelig kontrol til rådighed, hvis

brugernes uploadede værker blokeres (litra b) eller fjernes

(litra c). Derudover skal medlemsstaterne sikre, at

brugerne har adgang til udenretslige ordninger for

tvistbilæggelse.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det anføres i de specielle bemærkninger til § 52 e, stk. 6,

at i lyset af formålet med artikel 17 og strukturen i artikel

17, stk. 9 bør en klage ikke føre til, at det pågældende

materiale er tilgængelig under behandling af sagen. Dette

begrundes efterfølgende i de specielle bemærkninger med,

at tjenesten kan ifalde ansvar for den ulovlige brug, hvis

klagesagen eller tvistbilæggelsessagen falder ud til

rettighedshavernes fordel.

IT-Politisk Forening undrer sig over denne begrundelse,

som synes at være baseret på e-handelsdirektivets

bestemmelser om konkret kendskab til det eventuelt

ulovlige indhold (jf. artikel 14 i e-handelsdirektivet). Under

artikel 17 er rammerne for tjenestens ansvarsfritagelse

imidlertid bestemt af opfyldelse af ”bedste indsats”

betingelserne i artikel 17, stk. 4, hvor lovgrundlaget efter

artikel 17, stk. 7 samtidig skal sikre, at der ikke sker

blokering af lovlige brugeruploadede værker.

Efter IT-Politisk Forenings opfattelse må det derfor

afhænge af en konkret vurdering, om det pågældende

materiale er tilgængeligt under klagesagen. Her bør det

spille en væsentlig rolle, om at der tale om en

automatiseret blokering (litra b) som brugeren bestrider,

eksempelvis med henvisning til en undtagelse eller

indskrænkning af ophavsretten, eller om der er tale om

fjernelse af materialet i henhold til en tilstrækkelig

begrundet meddelelse fra rettighedshaveren (litra c).

Den udenretslige ordning for tvistbilæggelse skal ifølge

lovforslaget varetages af Ophavsretslicensnævnet. Dette

nævn træffer ifølge dets egen hjemmeside primært

afgørelser i sager om vederlag til KODA, Gramex og

CopyDan Verdens TV. Siden år 2000 har nævnet i

gennemsnit truffet afgørelse i én sag om året.

Tvistbilæggelse efter artikel 17 vil være mindre sager

mellem private brugere af OCSSP'er og professionelle

rettighedshavere om lovligheden af konkrete

brugergenererede værker. Derudover vil der formentlig

være langt mere end et par sager om året.

For IT-Politisk Forening er det først og fremmest afgørende,

at den valgte udenretslige ordning for tvistbilæggelse også

i praksis sikrer brugerne en effektiv adgang en upartisk

afgørelse i sagen. Det forudsætter efter vores opfattelse,

at det er nemt for brugerne at indgive en klage til

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

tvistbilæggelsesordningen, og at der ikke er prohibitivt

høje udgifter forbundet med ordningen. For brugerne bør

den udenretslige ordning for tvistbilæggelse enten være

gratis eller i det mindste med et fast begrænset gebyr som

det kendes fra Forbrugerklagenævnet.

Det fremgår imidlertid af bekendtgørelsen om

Ophavsretslicensnævnet, at nævnet selv fastsætter

udgifterne ved dets virksomhed, og at udgifterne som

udgangspunkt deles mellem sagens parter. På

Ophavsretslicensnævnet hjemmeside er der anført nogle

honorarsatser for nævnet medlemmer, som hurtigt kan

føre til prohibitivt høje udgifter for OCSSP-brugerne der er

almindelige borgere, ikke professionelle aktører i det store

ophavsretslige økosystem.

Undtagelse for parodi bør indføres generelt

Med § 52 e, stk. 10 indføres en undtagelse for karikatur,

parodi og pastice, der gælder for værker som brugerne

uploader til OCSSP'er. Ophavsretsloven har i forvejen en

undtagelse for citatretten, som artikel 17, stk. 7 tillige

kræver for OCSSP'er.

IT-Politisk Forening vil anbefale, at den nye undtagelse for

parodi m.v. indføres generelt og ikke kun i forbindelse med

OCSSP'er (som er det formelle krav i det nye direktiv). På

andre onlineplatforme end OCSSP'er vil skaberne af

parodiværker alternativt skulle forlade sig på retspraksis

og en mere upræcist formuleret lovbestemmelse fra 1959-

60. En undtagelse for karikatur, parodi og pastice baseret

på Infosoc-direktivet 2001/29/EF vil skabe retlig sikkerhed

for skaberne af parodiværker.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sekretærer Jura og EU <[email protected]>

15. januar 2021 11:35

Jesper Diernisse Langsted

KL's høringssvar til ”Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret"

Kære Jesper

KL har ingen bemærkninger til høringen over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele

af DSM‐direktivet og SatCabII‐direktivet m.v.).

Med venlig hilsen

Marianne Hansen

Sekretær

Jura og EU

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3281

[email protected]

+45 3370 3370

kl.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Fremsendt pr. e-mail til [email protected] med emnefelt

”Høring

over lovforslag

–

æn-

dring af lov om ophavsret”

22. januar 2021

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemfø-

relse af dele af DSM-direktivet og SatCab-II-direktivet m.v.)

Koda fremsender hermed bemærkninger til Kulturministeriets høringsmails af 18. decem-

ber 2020 og 14. januar 2021 vedrørende forslag til lov om ændring af ophavsretsloven med

henblik på dansk gennemførelse af artikel 15 og 17 i DSM-direktivet samt Sat-CabII-direk-

tivet m.v.

Kort om Koda

Koda er en non-profit medlemsforening, som forvalter rettigheder for komponister, tekstforfattere

og musikforlæggere fra ind- og udland. Koda har godt 46.000 direkte medlemmer og repræsente-

rer derudover mange tusinde rettighedshavere via aftaler med andre forvaltningsselskaber fra hele

verden. Kodas opgave er at sørge for at musikbrugere nemt kan få adgang til de musikrettigheder,

de har brug for, og dernæst at dem, der har skabt musikken, får betaling når deres musik spilles

offentligt, fx i radio, fjernsyn eller på internettet. For yderligere information om Koda henvises der

til

www.koda.dk/omkoda.

Kodas høringssvar er struktureret således:

Overordnede bemærkninger om DSM-direktivets artikel 17

a. Baggrunden for bestemmelsen

b. Direktivnær implementering er nødvendig

2. Punkter i forslaget, det er afgørende at bevare

a. Kvalificeringen af platformenes handlinger (§ 52 e, stk. 2)

b. Hvilke brugeres handlinger (§ 52 e, stk. 3)

”Bedste indsats” og ”høje branchestandarder for erhvervsmæssig diligenspligt” (§

52 e, stk. 4)

d. Klagehåndtering (§ 52 e, stk. 6 og stk. 9)

3. Punkter i forslaget, som bør forbedres

a. Reflektering af SatCabII-direktivets artikel 7

b. Ikke nedtone udestående rettigheder i direct injection (§ 35, stk. 1)

c. Ordlyd og bemærkningstekst vedrørende § 35, stk. 5

d. Ændret bemærkningstekst (§§ 66 og 67)

e. Præcisering af

”kommercielt øjemed” (§ 52 e, stk. 3)

Koda

Lautrupsgade 9

DK-2100 København Ø

D +45 31 14 61 99

[email protected]

T +45 33 30 63 00

www.koda.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Facilitering af samarbejdet mellem rettighedshavere og platformene

Ansvarsgrundlag for overtrædelse af § 52 e

Afsenderlandsprincippet og udtrykket ”tilknyttede tjenester” i § 87 a

Bemærkning vedr. indtægtsbestemt vederlag (§ 87 a)

Overordnede bemærkninger om DSM-direktivets artikel 17

1.a. Baggrunden for bestemmelsen

Koda har forståelse for, at Kulturministeriet

–

tvunget af omstændighederne

–

har valgt at

udskyde implementeringen af størstedelen af DSM-direktivet. Koda noterer samtidig med

tilfredshed, at ministeriet har prioriteret at implementere direktivets artikel 17.

Igennem en årrække har det været en prioritet på europæisk plan at få opdateret reglerne

for den digitale markedsplads og få regler som dem i artikel 17, der skal medvirke til, at

rettighedshaverne får en rimelig betaling for brugen af deres indhold på internettet. Hvor

internettets første

–

og stadigt eksisterende

–

udfordring var pirattjenesterne, har det de

seneste år været de sociale mediers bruger-uploads, der har voldt størst kvaler. I ly af E-

handelsdirektivets regler om

safe harbour

har de sociale medier præsenteret eksorbitante

mængder af kreativt indhold gratis for sine brugere, og retstilstanden har betydet, at ret-

tighedshaverne har stået svagt i forhandlingerne om brugen af deres indhold. Dertil kom-

mer, at navnlig børn og unge er storforbrugere af musik på fx YouTube, og at næsten en hel

generation er blevet vænnet til, at ophavsretligt beskyttet musik kan tilgås gratis.

Så længe der findes gratis alternativer, er det selvsagt vanskeligt at konkurrere for de tje-

nester, der licenserer det ophavsretlige indhold på sædvanlige forretningsmæssige vilkår.

Det er derfor afgørende

for en bæredygtig digital økonomi i EU’s indre marked,

at der sæt-

tes nye ophavsretlige rammer, der kan sikre, at de, der skaber og producerer det kreative

indhold, får en rimelig betaling, som derved skaber grundlag for produktion af nyt kreativt

indhold.

Det er vigtigt at have for øje, at en styrkelse af rettighedshavernes position overfor techgi-

ganternes sociale medieplatforme fra starten har været det bærende hensyn bag artikel 17

(jf. direktivets betragtning (61)). Netop dette hensyn blev fra dansk side bakket op hele ve-

jen igennem direktivets tilblivelsesproces, jf. Folketingets politiske udtalelse af 27. april

2017 på baggrund af Folketingets Kulturudvalg og Europaudvalgs behandling af EU-kom-

missionens forslag til reform af ophavsretten (KUU, 2016-17, Alm. Del, bilag 157), hvori det

blandt andet hedder: ”Udvalgene finder, at forslaget til art. 13 [nu art. 17] og den tilhørende

betragtning 38 udgør en afbalanceret løsning, således at der sikres lige konkurrencevilkår.

Bestemmelsen bidrager til at skabe et forhandlingsrum, således at rettighedshaverne kan

drøfte vilkårene om rimeligt vederlag m.v. med ejerne af disse tjenester. Derfor må formu-

leringen af art. 13 eller betragtning 38

ikke forringes eller udvandes.”

I et samlenotat af 15. november 2018 (Europaudvalget, 2016, Bilag 13) redegjorde den da-

værende regering for sin holdning til forslaget til art. 13 (nu art. 17): ”Regeringen finder det

Side 2

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

vigtigt, at rettighedshaverne dels har gode muligheder for at få betaling, når deres værker

og frembringelser anvendes på internettet, dels har gode muligheder for at få fjernet ulov-

ligt materiale. Regeringen støtter derfor forslaget til artikel 13, der vil give rettighedsha-

verne større kontrol over de værker, som uploades og deles på informationssamfundstje-

nester. Reglerne kan være med til at understøtte de frivillige tiltag, der allerede findes på

området.”

Regeringen fandt dog også, at forslaget på visse punkter burde forbedres, og vi kan i dag

konstatere, at disse forbedringspunkter blev en del af den endelige direktivtekst:

- Det blev tydeliggjort hvilke informationssamfundstjenester, der er omfattet.

- Det blev sikret, at kravene til informationssamfundstjenesterne er proportionale, så

forslaget ikke blive unødvendigt byrdefuldt, herunder særligt ift. små og mellemstore

virksomheder.

- Brugerne blev sikret muligheder for at klage, når materiale, som de havde lagt på tje-

nesterne, blev nedtaget eller blokeret.

- Det blev sikret, at det er muligt for platforme at undgå et ophavsretligt ansvar for det

materiale, som uploades af platformens brugere, hvis platformene tager alle rimelige

skridt til, at der ikke uploades materiale i strid med ophavsretten.

1.b. Direktivnær implementering er nødvendig

På den baggrund er det i overensstemmelse med bestemmelsens formål og med de politiske

intentioner, der fra starten fra dansk side har været på dette område, når Kulturministeriet

bemærker, at ”Hensigten med implementering af DSM-direktivets

artikel 15 og 17 er at

skabe en mere velfungerende markedsplads for ophavsret og dermed sikre, at rettigheds-

havernes position over for techgiganterne styrkes, således at der sikres fair vilkår og beta-

ling til rettighedshaverne, når techgiganterne bruger deres indhold på nettet” (for god or-

dens skyld bemærkes, at Koda ikke har interesser knyttet til artikel 15).

Som nævnt tilkendegav Folketinget tidligt i forløbet,

at ”formuleringen

af art. 13 [nu art.

17]

… ikke må udvandes eller forringes”, ligesom den daværende regerings forbedrings-

punkter alle blev imødekommet i den endelige direktivtekst.

Samlet set må det fastholdes, at artikel 17 i sin endelige udformning rummer en nøje af-

stemt og grundigt drøftet balance mellem hensynet til rettighedshavernes interesser og

hensynet til brugernes ytringsfrihed

–

en balance, der ikke bør rykkes ved i den danske

implementering.

I den sammenhæng er Koda blevet opmærksom på, at Danmark er medunderskriver af et

non paper

af 27. oktober 2020, som er kritisk over for EU-kommissionens foreløbige til-

kendegivelser vedrørende de kommende

guidelines

for implementeringen af artikel 17

–

tilkendegivelser, der på en række punkter ville forrykke balancen i artikel 17 til skade for

rettighedshaverne.

Koda har derfor med glæde noteret sig, at det er ”… Kulturministeriets vurdering, at der

bør ske en direktivnær implementering…” (s. 13), fordi dette er helt afgørende for, at

Side 3

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

direktivet får virkning efter hensigten. Det kan ikke understreges kraftigt nok, hvor vigtigt

det er, at denne hensigt fastholdes og ikke udvandes af overdrevent og misforstået hensyn

til brugernes ytringsfrihed, som til syvende og sidst kun vil tjene til at beskytte techgigan-

terne hidtidige praksis og dermed modvirke den nødvendige udvikling af en bæredygtig

digital økonomi.

2. Punkter i forslaget, det er afgørende at bevare

Koda anser det for afgørende, at følgende dele bevares i forslaget (for den sproglige enkelt-

heds skyld omtales onlineindholdsdelingstjenester som

platforme):

2.a. Kvalificeringen af platformenes handlinger (§ 52 e, stk. 2)

Det er afgørende for Koda

–

og i øvrigt en naturlig følge af direktivet

–

at det (s. 39 med

den angivne begrundelse) nævnes, at reglen omfatter såvel lineær som non-lineær tilgæn-

geliggørelse og dermed ligeledes livestreaming. Det er ligeledes afgørende, at følgende na-

turlige konsekvenser af direktivteksten bevares: 1) det nævnes (s. 38), at

”hvor

§ 52 e ikke

finder anvendelse, gælder bestemmelsen i den gældende § 2”,

fordi det almindelige ud-

gangspunkt om ophavsretten som en eneret dermed er præciseret; (2) det nævnes (s. 39),

at E-handelslovens ansvarsfritagelse ikke finder anvendelse, når der er et direkte ansvar;

og (3) formuleringen fra slutningen af betragtning (61) om, at rettighedshaverne ikke er

forpligtet til at give tilladelse, fremgår af selve lovteksten.

Koda finder det afgørende

–

og i tråd med direktivets generelle anbefaling af adgang til

udenretlige tvisteløsningsorganer

–

at det i forslaget (s. 40) nævnes, at platformenes for-

pligtelse til at gøre deres ”bedste indsats” for at opnå en tilladelse fra rettighedshaverne

omfatter at benytte Ophavsretslicensnævnet i det omfang, der er adgang hertil.

2.b. Hvilke brugeres handlinger (§ 52 e, stk. 3)

På s.

15 angives, at ”ovennævnte

tilladelse skal omfatte brugernes handlinger, medmindre

disse agerer i kommercielt øjemed eller har betydelige indtægter som følge af deres akti-

viteter”

og –

i forlængelse heraf (s. 40),

at ”Indtægterne

fra aktiviteten skal ikke ses isoleret

men i sammenhæng med de indtægter, den uploadende bruger i øvrigt oppebærer som

følge af upload af

indholdet”.

Det er afgørende for Koda, at det fastholdes i forslaget, at

undtagelsen for ”betydelige indtægter” gælder for alle indtægter, der

er en følge af aktivite-

ten, idet betragtning (69)’s formulering om indtægter, ”der genereres af [brugernes] uplo-

ads”, kunne føre til misforståelser og forsøg på omgåelse, når indtægterne er en klar, men

indirekte følge af brugerens uploads.

2.c.

”Bedste indsats” og ”høje branchestandarder for erhvervsmæssig dili-

genspligt”

(§

52 e, stk. 4)

Det er afgørende for Koda, at den forståelse af udtrykket ”høje

branchestandarder for er-

hvervsmæssig diligenspligt”,

der fremgår af lovforslaget,

fastholdes. Det er i fuld overens-

stemmelse med direktivets overordnede målsætninger, at udtrykket forstås som et

Side 4

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

dynamisk krav til platformenes indholdsgenkendelsesteknologier. Dette ligger i forlæn-

gelse af Folketingets tilkendegivelser helt tilbage fra 2017

om, at de nye regler skal ”tage

højde for den fremtidige teknologiske udvikling”. Hvis kravene uambitiøst defineres ud fra

de teknologier, der er tilgængelige i dag

–

som vel at mærke er udviklet ensidigt ud fra

platformenes selvdefinerede behov

–

ville kravene over tid blive overhalet af den teknolo-

giske udvikling, ligesom der i udviklingen af teknologierne ikke vil blive taget hensyn til

rettighedshavernes interesser.

Kun ved at sikre en teknologineutral forpligtelse for platformene til

–

i samarbejde med

rettighedshaverne

–

løbende at udvikle indholdsgenkendelsesteknologierne, bliver det mu-

ligt at realisere direktivets hensigt om, at platformene skal gøre deres bedste i overensstem-

melse med høje branchestandarder for erhvervsmæssig diligenspligt, jf. herved stk. 4, litra

b i både artikel 17 og i lovforslagets § 52 e.

Det ligger i klar forlængelse af artikel 17’s beskyttelse af såvel frembringelser som værker,

at forpligtelserne efter stk. 4 også knytter sig til værker som sådan, ”også

når sidstnævnte

anvendes i alternative versioner, f.eks. optagelser fra livekoncerter eller cover-versioner”

(s. 41), ligesom det (s. 42) anføres, at en notificering kan angå et værk, altså ikke nødven-

digvis en konkret indspilning, og i så fald retter notice-and-stay-down-kravet sig mod selve

værket. I betragtning af den teknologiske udvikling, hvor det allerede i dag er muligt ma-

skinelt at genkende afspilninger af store dele af det musikalske repertoire, må eventuelle

tekniske vanskeligheder ved at leve op til dette antages at være forbigående, og der er der-

med ikke er nogen grund til at slække på formuleringen af hensigten i stk. 4.

Eventuelle konkrete uhensigtsmæssigheder som følge af stk. 4’s forpligtelser er der taget

højde for i artikel 17, stk. 5, gentaget i § 52 e, stk. 5 om bl.a. proportionalitetsprincippet.

Proportionalitetsprincippet bør dog ikke kunne anvendes af store platforme til at se bort

fra små og mindre rettighedshaveres legitime interesser. I forlængelse af dette har Koda

noteret sig forslagets bemærkning (s. 44) om, at bestemmelsen ikke må føre til en generel

lempelse af indsatsen for musikværker, når disse er løsrevet fra produktionen, dvs. når

tekst og melodi ikke er knyttet til en specifik indspilning af sangen.

Det er helt afgørende for Koda, at den platform, som ikke har en aftale, og som ikke har

gjort sit bedste i overensstemmelse med høje branchestandarder for erhvervsmæssig dili-

genspligt

–

således som dette begreb er præciseret i lovforslaget, jf. ovenfor

–

har et direkte

ansvar for den uautoriserede overføring til almenheden og tilrådighedsstillelse.

2.d. Klagehåndtering (§ 52 e, stk. 6 og stk. 9)

Det er afgørende for Koda, at forslaget fastholder følgende afsnit (s. 44-45):

”Såfremt

ind-

holdet er tilgængeligt under klagesagen, kan tjenesten ifalde ansvar for den ulovlige brug,

hvis klagesagen eller tvistløsningen falder ud til rettighedshavernes fordel. Det følger

heraf, at tvivl om, hvorvidt en brug er omfattet af en undtagelsesbestemmelse i ophavs-

retsloven, bør komme rettighedshaverne til gode under behandlingen af klagesagen og

den eventuelle efterfølgende behandling af tvisten ved Ophavsretslicensnævnet, således

at det uploadede indhold ikke er tilgængeligt under klagesagen”.

Dette er

–

som omtalt

Side 5

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ovenfor

–

i overensstemmelse med ønsket fra den daværende danske regering om, at bru-

gerne blev sikret muligheder for at klage, når materiale, som de har lagt på tjenesterne, var

blevet nedtaget eller blokeret. Samtidig sikrer denne formulering, at platformen har et an-

svar, hvis det viser sig, at brugen af indholdet ikke var omfattet af en ophavsretlig undta-

gelse eller indskrænkning, jf. § 52 e, stk. 4.

Koda er opmærksom på, at der efter direktivets vedtagelse har været udtrykt forskellige

opfattelser af de praktiske, processuelle konsekvenser af følgende formulering i artikel 17,

stk. 7: ”Samarbejdet

mellem udbydere af onlineindholdsdelingstjenester og rettighedsha-

vere må ikke føre til blokering af adgangen til værker eller andre frembringelser, der

uploades af brugere, og som ikke krænker ophavsret og beslægtede rettigheder, herunder

når sådanne værker eller frembringelser er omfattet af en undtagelse eller indskrænk-

ning.”

Koda kan tilslutte sig den opfattelse, der kommer til udtryk i forslaget, jf. bemærk-

ningerne til § 52 e, stk. 6 ovenfor, hvorefter denne formulering

alene

betyder, at uploads,

hvor det

konstateret, at det er omfattet af en undtagelse eller indskrænkning, ikke må

blokeres. Det er væsentligt og helt naturligt

–

i lyset af formålet med artikel 17 og strukturen

i artikel 17, stk. 9

–

at bestemmelsen giver brugeren adgang til at klage

efter

at der er sket

blokering, altså en

efterfølgende

klageadgang. Klagebehandlingen skal være hurtig, blandt

andet af hensyn til ytringsfriheden, men der er ikke tale om, at der skal ske en

forudgående

prøvelse af, om brugen er omfattet af en ophavsretlig undtagelse, og der er ikke hjemmel i

direktivet til at opstille nogen formodningsregler om, hvornår en af de ophavsretlige und-

tagelser eller indskrænkninger finder anvendelse. Koda kan kun opfatte disse argumenter

som forsøg på at lempe platformenes ansvar efter § 52 e, stk. 4, og de der omtalte krav om

blandt andet ”høje branchestandarder for erhvervsmæssig diligenspligt”.

3. Punkter i forslaget, som bør forbedres

3. a. Reflektering af SatCabII-direktivets artikel 7

Det bør for god ordens skyld præciseres i bemærkningerne, at SatCabII-direktivets artikel

7 om retransmission af nationale kanaler allerede er og forbliver implementeret i dansk

ophavsret, idet dette har været retstilstanden herhjemme siden 1985.

3.b. Ikke nedtone udestående rettigheder i direct injection (§ 35, stk. 1)

Koda har noteret sig, at Kulturministeriet ikke finder, at der er behov for selvstændige æn-

dringer i ophavsretsloven i forhold til implementering af direktivets bestemmelser om

di-

rect injection.

Bemærkningernes (s. 22) begrundelse herfor er formuleret på en måde, som

efter Kodas opfattelse underbelyser både omfanget af udestående rettigheder (som altid

gælder musikrettighederne) og udbredelsen af

direct injection:

”§ 35, stk. 1, omfatter alle-

rede tredjemands brug af rettigheder i lineære (flow) tv-kanaler og vil derfor kunne an-

vendes i relation til eventuelt udestående rettigheder, distributøren skal klarere i dette

helt særlige tilfælde.”

Koda foreslår, at afsnittet ændres til

”§ 35, stk. 1, omfatter allerede tredjemands brug af

rettigheder i lineære (flow) tv-kanaler og vil derfor kunne anvendes i relation til

Side 6

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

udestående rettigheder, distributøren skal klarere i dette tilfælde.”

3.c. Ordlyd og bemærkningstekst vedrørende § 35, stk. 5

Som foreslået i rapporten fra Udvalget om finansiering af dansk digital indholdsproduk-

tion, bør ordene ”i samme tidsrum” udgå af stk. 5, så der opnås fuld ligestilling med stk. 4.

Med forslaget til ændring af § 35, stk. 5, bliver den tredjemandsudnyttelse, der hjemles,

gengivelse (”må gengives af andre”) og ikke længere ”må stilles til rådighed af andre…”.

Eftersom ”gengivelse” omfatter eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen,

bør § 35, stk. 5, 2. pkt.: ”Eksemplarfremstilling,

der er nødvendig for tilrådighedsstillelsen,

kan foretages” udgå af bestemmelsen i forbindelse med forslaget. I modsat fald

bliver det

mindre klart, hvilken tilrådighedsstillelse, der er tale om i den nævnte passus, og man

kunne fejllæse den som en fribrugsregel.

Forslagets

bemærkninger vedrørende udtrykket ”gengives” afspejler bemærkningerne fra

2014-forarbejderne

(https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L123/som_frem-

sat.htm), hvor det samme udtryk blev indsat i § 35, stk. 4. Koda ser det gerne indføjet i

forslaget, at 2014-bemærkningerne fortsat er gældende

–

med de ændringer, der naturligt

følger af forslaget til ændret § 35, stk. 1. Navnlig ønsker Koda dette afsnit af 2014-forarbej-

derne gentaget i lovens bemærkninger i forbindelse med forslaget

til § 35, stk. 5: ”Der

ikke tiltænkt nogen ændring i måden, som rettighederne forvaltes på, når der er tale om

gengivelse af indholdet i radio- og tv-udsendelser. Eksempelvis vil Koda og Gramex fort-

sat selv indhente vederlag for musik i butikker mv.”

Den praktiske relevans heraf er, at

Koda i dag også på egen hånd licenserer på alle områder.

Koda finder endvidere, at det bør fremgå af forslaget, at eksemplarfremstilling i forbindelse

med gengivelse efter forslaget til § 35, stk. 5, også vil omfatte de værker, som et radio- og

fjernsynsforetagende til brug for sine egne udsendelser har optaget uden særskilt tilladelse

med hjemmel i ophavsretslovens § 31, stk. 1, 1. pkt. om efemere optagelser. Som det fremgår

af § 31, stk. 1, 2. pkt. afhænger retten til at gøre efemere optagelser tilgængelige for almen-

heden af de i øvrigt gældende regler. Det vil sige, at hjemlen til efemære optagelser kun

gælder radio- og fjernsynsforetagendets udsendelsesvirksomhed. Det medfører blandt an-

det, at værker, der indgår i en efemer optagelse, ikke frit kan gengives

–

og herunder ek-

semplarfremstilles

–

efter forslagets § 35, stk. 5.

3.d. Ændret bemærkningstekst (§§ 66 og 67)

Koda har noteret sig følgende bemærkning (s. 23):

”Der

er med den foreslåede annullering

af undtagelsen af lyd- og billedproducenters vederlagsret i §§ 66 og 67 i forhold til kabel-

videreudsendelse ikke tilsigtet økonomiske ændringer i grundlaget for eksisterende for-

delinger af vederlag.”

Koda anser det for væsentligt, at bemærkningen yderligere præcise-

res på følgende måde:

”Der er med den foreslåede annullering af undtagelsen af lyd-

billedproducenters vederlagsret i §§ 66 og 67 i forhold til kabelvidereudsendelse ikke til-

sigtet økonomiske ændringer i grundlaget for eksisterende fordelinger af vederlag mel-

lem forskellige grupper af rettighedshavere.”

Side 7

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

3.e. Præcisering af

”kommercielt øjemed”

(§ 52 e, stk. 3)

Koda vil foreslå, at det i bemærkningerne

tilføjes, at begrebet ”kommercielt øjemed” skal

forstås i overensstemmelse med Markedsføringslovens anvendelsesområde, som vedrører

enhver erhvervsmæssig aktivitet, hvorved der udbydes produkter på markedet, uanset om

aktiviteten drives med overskud for øje. I modsat fald kunne der argumenteres for, at be-

tydelige aktiviteter på markedet ville falde uden for undtagelsen, fx statsvirksomheder,

public service-aktører og andre støttede aktiviteter, der ikke drives med overskud for øje.

Præciseringen er derfor afgørende for rettighedshaverne.

3.f. Facilitering af samarbejdet mellem rettighedshavere og platformene

På s. 41 er anført, at de høje branchestandarder løbende bør drøftes mellem rettighedsha-

verne og platformene, og at en standard, som er udviklet ensidigt af platformene, ikke vil

kunne anses for at være

”branchestandarden”. Dette flugter med det ovenfor nævnte om

den dynamiske standard, ligesom Koda ser det som en henvisning til det samarbejde mel-

lem rettighedshaverne og platformene, som direktivet forudsætter, jf. betragtning (66),

(68) og (70) samt artikel 17, stk. 7, og som den daværende danske regering i 2018 også

nævnte:

”Regeringen støtter i den forbindelse, at de nærmere krav

til foranstaltningerne

fastsættes i samarbejde med rettighedshaverne og

informationssamfundstjenesterne.”

Koda vil dog pege på behovet for, at Kulturministeriet eller en anden neutral part, fx Kul-

turministeriets Dialogforum, påtager sig at facilitere udviklingen af dette samarbejde, som

ikke bare opstår af sig selv. Dette skyldes navnlig, at danske rettighedshavere har behov for

rapportering og let adgang til indholdsgenkendelsesteknologier m.v., og disse behov har

det erfaringsmæssigt været vanskeligt at trænge igennem med over for techgiganterne, som

opererer med deres egen målestok for, hvem der kan påvirke deres forretningsgange.

3.g. Ansvarsgrundlag for overtrædelse af § 52 e

Det fremgår af forslagets nr. 12 med tilhørende bemærkninger, at overtrædelse af de fore-

slåede bestemmelser i § 52 e, medfører, at rettighedshaverne har krav på rimeligt vederlag

og erstatning for yderligere skade. Dette forudsætter efter § 83, stk. 1, at overtrædelsen er

forsætlig eller uagtsom. Forholdet mellem den sædvanlige uagtsomhedsnorm og de hand-

lepligter, der følger efter § 52 e, stk. 4, bør dog præciseres. Det bør ikke være sådan, at

udbydere, som er ansvarlige i medfør af § 52 e, har mulighed for at undgå erstatningspligt

med henvisning til, at de ikke har handlet ”uagtsomt eller forsætligt”. En løsning kunne

være, at det præciseres, at uagtsomhedsbedømmelsen skal følge de handlepligter, der op-

stilles i § 52 e, stk. 4 litra a-c, så tilsidesættelse af disse handlepligter i sig selv kan tilregnes

som

–

mindst

–

uagtsomme.

3.h. Afsenderlandsprincippet og udtrykket

”tilknyttede

tjenester” i § 87 a

I modsætning til det almindelige ophavsretlige udgangspunkt, fastsætter § 87 a, stk. 1

–

overensstemmelse med SatCabII-direktivet

–

et afsenderlandsprincip for de i bestemmel-

sen nævnte tjenester med de nærmere nævnte typer af indhold. I lyset af de generelle be-

tænkeligheder,

der bør næres ved brugen af denne ”legal

fiction”,

bør reglen

indsnævres

mest muligt. På denne baggrund bør implementeringen i højere grad afspejle alle de be-

grænsende faktorer, der følger af direktivet, herunder at en onlinetjeneste skal have et

Side 8

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

”klart og underordnet forhold”, jf. betragtning (8), og at der, jf. artikel

2, stk. 1, skal define-

res en afgrænset tidsperiode efter udsendelsen.

§ 87 a benytter formuleringen

”via en tilknyttet onlinetjeneste eller under radio-

eller fjern-

synsforetagendets kontrol og

ansvar.”

Det fremgår ikke med tilstrækkelig tydelighed, at det

efter direktivet

er et absolut krav, at der skal være tale om en ”tilknyttet onlinetjeneste”. I

direktivteksten står der, at udbuddet af denne onlinetjeneste kan foretages af broadcaste-

ren selv eller under dennes kontrol og ansvar. Samme formuleringer bør anvendes i den

danske lovtekst, jf. at det tilsvarende udtryk i den engelske version af direktivets artikel 3,

stk. 1 lyder ”in an ancillary online service by or under the control and responsibility of a

broadcasting organisation.”

3.i. Bemærkning vedr. indtægtsbestemt vederlag (§ 87 a)

I § 87 a, stk. 3, nævnes, at ”Vederlagets

størrelse skal fastsættes under hensyntagen til

samtlige aspekter af den tilknyttede onlinetjeneste.”

Under

3.3.3. Kulturministeriets over-

vejelser og lovforslagets indhold (s. 25)

hedder det nærmere herom,

at ”Med

henblik på at

sikre at parterne ved fastsættelsen af størrelsen af vederlaget for de omhandlede rettighe-

der tager højde for alle aspekter af den tilknyttede onlinetjeneste, foreslår Kulturministe-

riet, at der i § 87 a, stk. 3, indføres en sådan pligt. Det kan f.eks. være onlinetjenestens

egenskaber, herunder varigheden af de i tjenesten indeholdte programmers tilgængelig-

hed online, publikum og de tilgængelige sprogversioner.”

Bemærkningerne gentager her SatCabII-direktivets artikel 3, stk. 2, 1. afsnit, som er såly-

dende: ”2. Medlemsstaterne sikrer, at parterne i forbindelse med fastsættelse af vederlag

for de rettigheder, for hvilke oprindelseslandsprincippet som fastsat i stk. 1 finder anven-

delse, tager hensyn til samtlige aspekter af den tilknyttede onlinetjeneste såsom tjenestens

egenskaber, herunder varigheden af de i tjenesten indeholdte programmers tilgængelighed

online, publikum og de tilgængelige sprogversioner.”

Dog er 2. afsnit i artikel 3, stk. 2, ude-

ladt,

som er sålydende: ”Første afsnit udelukker ikke beregning af vederlagets størrelse på

grundlag af TV-

eller radioselskabets indtægter.”

Lovforslaget bør efter Kodas opfattelse

ikke kun gengive SatCabII-direktivets artikel 3, stk. 2, første afsnit, men også reflektere

indholdet af bestemmelsens 2. afsnit, så det tydeligt fremgår, at de nævnte aspekter af be-

tydning for vederlaget ikke udelukker beregning af vederlagets størrelse på grundlag af TV-

eller radioselskabets indtægter, jf. også Kulturministerens svar på spørgsmål 87 fra Kultur-

udvalget (alm. del, 2020-21) samt Ophavsretslicensnævnets faste praksis.

I betragtning af, at artiklen forpligter Danmark til at

sikre,

at der tages hensyn til disse

aspekter ved fastsættelsen af vederlag, bør hele indholdet af og begge afsnit i artikel 3, stk.

2, indsættes i lovteksten. Alternativt

kan artikel 3, stk. 2’s ordlyd gengives fuldstændigt i

bemærkningerne.

---

Side 9

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Koda er naturligvis til rådighed for drøftelse af ovennævnte eller af øvrige spørgsmål ved-

rørende høringen.

Med venlig hilsen

Dicle Duran Nielsen

Juridisk chef

Side 10

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

NOTAT

Dato: 22. januar 2021

Sag: 20/16069-2

Sagsbehandler: KRM/SAM

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bemærkninger til Kulturmini-

steriets forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse

af dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.)

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) kvitterer hermed for at have

modtaget Kulturministeriets høring over forslag til lov om ændring af lov

om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM-direktivet og SatCabII-di-

rektivet m.v.). KFST har tidligere modtaget forslaget i præhøring. Der sy-

nes ikke at være sket væsentlige ændringer i indholdet.

Nedenstående fokuserer på forslaget til bestemmelserne i §§ 52 c- 52 e,

vedrørende implementeringen af art. 15 og art. 17 i DSM-direktivet.

KFST udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrence-

myndighed. De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende

som konkurrencemyndighed.

KFST’s bemærkninger til forslaget –Overordnede bemærkninger

•

Presseudgivernes adgang til kollektive forhandlinger med informa-

tionssamfundstjenester efter § 52 d er problematisk for konkurren-

cen:

Ifølge forslaget kan en rettighedsorganisation i ethvert til-

fælde forhandle med udbydere af informationssamfundstje-

nester på vegne af den samlede gruppe af udgivere, hvilket

vil medføre, at konkurrencen mellem presseudgiverne sæt-

tes ud af kraft på dette punkt. Hensyn, der skulle begrunde

denne begrænsning af konkurrencen, er ikke underbygget i

forslaget.

Det er KFST’s opfattelse, at der ift. adgangen til kollektiv

forhandling som minimum bør sondres mellem parternes

forhandlingsstyrke i forskellige situationer, således at der

kun bliver adgang til kollektiv forhandling i de tilfælde,

hvor der forhandles med store, internationale platforme. Det

kan konkret omfatte de platforme som iht. EU-kommissio-

nens forslag om Digital Market Act forventes at kunne ka-

tegoriseres som digitale gatekeepere. Denne liste omfatter

fx Facebook og Google. Hvis adgangen til kollektiv for-

handling også kan anvendes overfor mindre aktører i Dan-

mark kan det skævvride konkurrencen til skade for disse.

KONKURRENCE- OG

FORBRUGERSTYRELSEN

ERHVERVSMINISTERIET

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Se nærmere nedenfor under de specifikke bemærkninger til

§ 52 d.

•

Forslaget afspejler ikke den nødvendige balance, der skal skabes

mellem (i) beskyttelse af presseudgiveres rettigheder og (ii) vær-

dien af den eksponering, som informationssamfundstjenester gene-

rerer for presseudgivere. Det kan hæmme konkurrencen mellem

presseudgivere samt skævvride konkurrencen i forbindelse med

forhandling.

Forslaget inddrager ikke i tilstrækkelig grad som et hensyn

den værdi, informationssamfundstjenester genererer som

distributionskanaler for rettighedshaverne eller ift. investe-

ring i innovative løsninger, samt eksponeringens betydning

for konkurrencen mellem producenter af indhold.

Forslagets bestemmelser er ikke konkrete nok til at sikre, at kon-

kurrencemæssige hensyn tilgodeses:

Lovforslaget ligger ifølge bemærkningerne tæt op af direk-

tivernes ordlyd og struktur for at mindske fortolkningstvivl.

Dette indebærer imidlertid, at forslaget efterlader flere af de

samme uklarheder, som følger af selve direktivet.

Den konkurrencemæssige betydning af implementeringen

vil efter KFST’s opfattelse derfor i høj grad afhænge af den

konkrete anvendelse af bestemmelserne – særligt i forhold

til praksis fra Ophavsretslicensnævnet, der indsættes som

klageinstans både i medfør af § 52 d og § 52 e. Det rummer

en risiko for unødige begrænsninger af konkurrencen.

•

Specifikke bemærkninger til forslagets §§ 52 c og 52 d implementering af

direktivets art. 15 vedrørende rettigheder for udgivere af pressepublikati-

oner

Rettighedsorganisationer og muligheden for kollektive forhandlinger

Det er problematisk for konkurrencen mellem udgivere af pressepublikati-

oner, hvis en rettighedsorganisation i ethvert tilfælde kan forhandle med

udbydere af informationssamfundstjenester på vegne af den samlede

gruppe af udgivere.

Udgangspunktet i konkurrencereglerne er, at konkurrerende virksomheder

skal handle uafhængigt af hinanden, og selv fastlægge fx vilkår og priser.

Kollektive forhandlinger reducerer udgivernes mulighed for og incitament

til at tilrettelægge deres forretningsmodeller individuelt, og skaber i stedet

en koordinering om vilkår og priser. Koordineringen bliver ikke elimineret

af, at presseudgivere kan vælge at stå uden for de kollektive aftaler.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Forslaget kunne med fordel inddrage yderligere forudsætninger vedrø-

rende rettighedsorganisationer, og hvad betydningen af aftalelicens som

følge af kollektive aftaler vil indebære.

Forslagets mulighed for at indgå kollektive aftaler ligger ud over direkti-

vets bestemmelser. Baggrunden for indførslen synes ifølge forslaget at

være, at det vil være administrativt tungt for de enkelte presseudgivere at

indgå individuelle aftaler. Dette hensyn ses dog ikke på nogen måde at

være tilstrækkeligt faktuelt underbygget til, at det kan bære, at konkurren-

cen på den måde sættes ud af kraft.

Såfremt baggrunden er, at man ønsker at styrke danske mediers forhand-

lingsposition over for informationstjenesterne, er det væsentligt at be-

mærke, at forslaget omfatter alle informationstjenester og således ikke kun

er rettet mod store, internationale digitale platforme, men også vil gælde

for mindre, (nationale) platforme, der i forhandlingerne således vil stå over

for en samlet og koordineret sammenslutning af presseudgivere. Det kan

også skævvride konkurrencen med negative virkninger for de mindre ak-

tører.

Det er KFST’s klare opfattelse, at der ift. adgangen til kollektiv forhandling

som minimum bør sondres mellem parternes forhandlingsstyrke i forskel-

lige situationer, således at der alene bliver adgang til kollektiv forhandling

i de tilfælde, hvor der forhandles med store, internationale platforme (så-

kaldte gatekeeperplatforme). Det kan konkret omfatte de platforme, som

iht. EU-kommissionens forslag om Digital Market Act forventes at kunne

kategoriseres som digitale gatekeepere. Denne liste forventes afgrænset ef-

ter forholdsvist objektive kriterier og omfatter fx Facebook og Google.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er KFST’s vurdering, at markederne

for presseudgivelser i Danmark er relativt koncentrerede og præget af få

stærke aktører med betydelige positioner, hvilket er kendetegn, der normalt

forbindes med markeder med begrænset konkurrence.

Det er samlet set KFST’s opfattelse, at forslaget ikke underbygger, at der

er hensyn, som begrunder et behov for kollektiv forhandling med deraf

følgende eliminering af konkurrencen på dette punkt.

Definition af pressepublikationer og fortolkning af ”meget korte uddrag”

KFST finder det usikkert, om anvendelsesområdet ”udgivere af pressepub-

likationer” omfatter alle relevante konkurrerende aktører. Eksempelvis i

forhold til graden af beskyttelse for blogs med journalistisk indhold og de

nærmere grænser for ageren i ”kommercielt øjemed”, jf. § 52, stk. 2, nr. 1.

Forslaget indeholder herudover ikke en konkret stillingtagen til, hvorledes

”meget korte uddrag” i undtagelsen i § 52 c, stk. 2, nr. 3, skal forstås. Det

anføres i forslaget, at en nærmere afgrænsning af ”meget korte uddrag”

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ikke vil være hensigtsmæssig, da det vil bero på en konkret vurdering i det

enkelte tilfælde. Som fortolkningsbidrag nævnes Infopaq-dommen, hvor

det blev fundet, at en gengivelse helt ned til blot 11 ord kan være ophavs-

retligt beskyttet. Det anføres i forslaget, at efter Kulturministeriets opfat-

telse må enkelte ord eller meget korte uddrag nødvendigvis være kortere

end fastslået i dommen. Herudover anføres, at undtagelsen ikke må under-

grave pressepublikationernes investering, samt at undtagelsen ikke fortol-

kes på en sådan måde, at det påvirker effektiviteten af den foreslåede ret-

tighed.

Afgrænsningen vil rent konkurrencemæssigt have betydning ift. hvornår

udgivere af pressepublikationer bør kompenseres for den eksponering af

indhold, som informationssamfundstjenester genererer. De konkrete for-

tolkningsbidrag ses imidlertid ikke at inddrage værdien af denne ekspone-

ring. Det er derfor relevant at tilføre yderligere fortolkningsbidrag, eksem-

pelvis om grænsen for, om undtagelsen finder anvendelse, skal foretages

ud fra en afvejning af, om det konkrete uddrag har så stort indholdsmæssig

værdi, at incitament til at tilgå den oprindelige pressepublikation, hvorfra

uddraget stammer, bortfalder.

Samme problemstilling vil gøre sig gældende i relation til undtagelsen ved-

rørende hyperlinks i bestemmelsens nr. 2, hvor forslaget umiddelbart læg-

ger op til, at rammerne for brug af hyperlinks vil være ud fra en vurdering

af, hvad der udgør ”korte uddrag”.

Ophavsretslicensnævnets rolle og fastsættelsen af vederlag

De nærmere kompetencer og kriterier for Ophavsretslicensnævnets frem-

tidige konkrete praksis som klageinstans, hvor ”almene

samfundsmæssige

og konkurrenceretlige hensyn”

skal påses, behandles ikke nærmere i for-

slaget. Den konkurrencemæssige betydning vil derfor først kunne vurde-

res, når nævnets afgørelser træffes i praksis. Det er imidlertid KFST’s for-

ståelse, at Ophavsretslicensnævnet kan træffe afgørelse om rimelige veder-

lag og andre vilkår, men ikke har mandat til at meddele selve tilladelsen til

brug af indhold på informationssamfundstjenesterne. Forslaget adresserer

endvidere ikke, hvilken betydning nævnets afgørelser vil have for håndhæ-

velsen af konkurrencelovens regler.

Det er endvidere KFST’s forståelse, at nævnet heller ikke har kompetence

til at sikre adgang til informationssamfundstjenester, hvilket kan have be-

tydning for den konkurrencemæssige vurdering.

Forslaget indeholder herudover ikke de nærmere kriterier for fastsættelse

af vederlag for informationssamfundstjenesters brug af indhold, herunder

hvad der kan betragtes som rimeligt og om eksempelvis aspekter som ge-

nereret trafik (for begge parter) bliver inddraget i denne vurdering, hvilket

kan have betydning for den konkrete konkurrencemæssige vurdering.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Specifikke bemærkninger til forslagets § 52 e implementering af direktivets

art. 17 vedrørende forpligtelser pålagt udbydere af onlineindholdsdelings-

tjenester

Deling og videredeling (generel hensyntagen til eksponering)

KFST savner en nærmere beskrivelse af i hvilke situationer, bestemmelsen

finder anvendelse. Hvorledes vil bestemmelsen eksempelvis finde anven-

delse, hvis der er tale om, at rettighedshaveren selv lægger materiale op og

dette efterfølgende deles af øvrige brugere eller af tjenesten selv? Det kan

i den forbindelse nævnes, at det kan forekomme urimeligt, hvis presseud-

givere egenhændigt kan lægge materiale på en platform med henblik på at

generere vederlag.

Herudover kan de nærmere kriterier for fastsættelse af ”passende vederlag”

have betydning for den konkurrencemæssige vurdering, og der henvises i

den forbindelse til bemærkningerne ovenfor vedrørende §§ 52 c og 52 d.

Der henvises ligeledes til ovenstående bemærkninger for så vidt angår Op-

havsretslicensnævnet, da nævnets kompetencer og kriterier for dets vurde-

ring ligeledes for denne bestemmelse kan have betydning for en konkur-

rencemæssig vurdering.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til: Kulturministeriet

Att.: Jesper Diernisse Langsted og Anna Bæhr Christiansen

22. januar 2021

Kreativitet & Kommunikation vil først og fremmest gerne takke for muligheden for at afgive

høringssvar. Som brancheforening repræsenterer vi den del af det danske erhvervsliv, der

arbejder inden for reklame-, kommunikations-, PR-, event-, mediebureau branchen m.m. En

kreativ branche, der i høj grad udnytter og producerer ophavsretligt beskyttet materiale.

Vi finder det hos Kreativitet & Kommunikation helt afgørende, at der er en både fair, lige og

mulig konkurrence for erhvervslivet på alle markeder, herunder også det digitale marked, som

udvikler sig hastigt og som ændrer sig ofte. Det digitale marked er helt afgørende for vores

medlemmer og den branche vi repræsenterer og derfor mener vi også regulering i et sagligt og

tilpasset omfang er positivt, i det omfang det styrker det digitale marked og dets aktører.

Med et bagvedliggende direktiv som her, er det afgørende at den danske implementering bliver

udført tekstnær og begavet. Der er ingen tvivl om, at den klassiske opdeling mellem udbydere i

lovgivning fra tidligere, har sat sine spor i den nuværende digitale virkelighed, hvor platforme,

udbydere og tilgængeliggørende virksomheder favner bredere end de kategorier vi tidligere har

kendt. Derfor er det vores opfattelse, at sammenlignelige tjenester, der måske traditionelt hører

under forskellig lovgivning, skal forsøges sidestilles i den lovgivning der indføres, således at man

sikrer en fair og lige konkurrence bedst muligt.

Kreativitet & Kommunikation

St. Kongensgade 81B

DK-1264 København K

+45 33 13 44 44

[email protected]

Kreakom.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det digitale marked vil kun flyde mere sammen i fremtiden og derfor er det afgørende at man

netop pålægger ansvar på tværs af de traditionelle opdelinger.

Vi mener det er helt afgørende, at man får gjort op med mulighederne for tilgængeliggørelse af

ulovligt materiale beskyttet af ophavsretten. Det er dog vigtigt for os, at der er en vis

proportionalitet i et sådan opgør, således at de erhvervsdrivende ikke pålægges unødige

omkostninger eller omstændigheder, der besværliggør eller umuliggør deres muligheder for, at

agere i det digitale marked.

Her tænker vi især på dem, der bruger onlineindholdstjenester i erhvervsmæssig sammenhæng,

hvor ophavsretligt beskyttet materiale cleares inden anvendelse. Det er afgørende, at der stadig er

fri mulighed for dette uden at onlineindholdstjenester, grundet nærværende ændringer, indfører

filtrer, automatiske eller halv automatiske nedtagninger, m.m., som utilsigtet vil lukke ned for de

erhvervsdrivendes aktiviteter eller give utryghed om, hvorvidt det sker, til trods for allerede

clearet materiale. Det har tjenesterne, i vores optik, ingen interesse i, da det ligeledes er en del af

deres forretningskoncept, men vi vil dog alligevel påpege, at en sådan praktisk konsekvens vil

være problematisk.

Vi henviser herudover til Dansk Erhvervs høringssvar.

Ved spørgsmål til høringssvaret kan Cecilie Kunz Paulsen, juridisk rådgiver, kontaktes på

+ 45 41 31 60 08 eller

[email protected]

Med venlig hilsen

Kreativitet & Kommunikation

St. Kongensgade 81B

DK-1264 København K

+45 33 13 44 44

[email protected]

Kreakom.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

22. januar 2021

Motion Picture Association (MPA) kommentarer til:

Høring

over udkast til lov om ændring af lov om ophavsret (Implementering af dele af direktiv om

ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked samt direktiv om regler for

udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af TV- og

radioselskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af TV- og radioprogrammer m.v.)

MPA er den globale repræsentant for medlemmerne Netflix Studios, Paramount Pictures Corporation,

Sony Pictures Entertainment, Universal City Studios, Walt Disney Studios Motion Pictures og Warner

Bros Entertainment. MPAs medlemmer beskæftiger sig med produktion og distribution af dansk og

internationalt indhold i Danmark via alle distributionskanaler.

MPA følger nøje gennemførelsen af EU’s ophavsretsdirektiver i EU’s medlemsstater, og derudover

også udviklingen i lovgivningen om ophavsret overalt i verden. Vi sætter pris på muligheden for at

kommentere på visse aspekter af lovudkastet og specifikt

den foreslåede udvidelse af retransmission

aftalelicens til Subscription Video on Demand (SVOD). Vore kommentarer er baserede

på

kommercielle overvejelser og EU/internationale ophavsretsnormer.

•

Kommercielt/Praktisk: Forslaget er en ufuldkommen løsning på et ikke-eksisterende problem.

Rent kommercielt ville den foreslåede assimilering af SVOD-tjenesters status til tv-stationer

fungere i fuldstændig modstrid med den nuværende praksis på markedet såvel som

kommercielle realiteter.

Selvstændige SVOD-tjenester er simpelthen ikke i samme position som traditionelle tv-

stationer, der leverer lineære tv-kanaler - førstnævnte fungerer på basis af helt forskellige

kommercielle realiteter og tekniske krav. At nogle tv-stationer muligvis også har deres egne

SVOD-tjenester er irrelevant for dette punkt.

På samme måde kan betalings-tv-platforme og andre tredjepartsplatforme, der giver

forbrugerne mulighed for at tilmelde sig og få adgang til selvstændige SVOD-tjenester, ikke

sidestilles med traditionelle retransmissionsplatformes position (såsom kabeloperatører).

SVOD-tjenester er ikke afhængige af disse platforme for at gøre deres indhold tilgængeligt for

deres abonnenter.

SVOD-tjenester videretransmitteres IKKE af tredjepartsplatforme, og der bliver heller ikke

a ve dt ’dire t i je tio ’

i forbindelse med SVOD-tjenester på sådanne tredjepartsplatforme

med efterfølgende transmission til forbrugerne. Med hensyn til sidstnævnte punkt foreslår

Bemærkninger til lovforslaget,

at princippet om 'direct injection' udvides til hele §35 inklusive

stk. 5 og derfor også anvendes i forbindelse med on-demand-tjenester.

Bemærkninger til

lovforslaget

hævder, at dette er passende på baggrund af teknologisk neutralitet. Denne

tilgang ignorerer det faktum, at SVOD-tjenester IKKE er lineære transmissioner i teknisk eller

juridisk forstand. Denne tilgang ignorerer også den kommercielle realitet, som ligger til grund

for anvendelsen af

’dire t i je tio ’ i for i delse

ed visse

tv-stationers lineære

transmissioner til visse platforme (f.eks. kabel). Faktisk

a ve des ’dire t i je tio ’

undertiden

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

udelukkende af grunde, der skal sikre "signalernes kvalitet til retransmissionsformål"

(betragtning 21) - hvilket ikke er relevant for SVOD-tjenester.

Ifølge EU-Domstolen (SBS

Belgien,

C-125/14 - den sag, der fremkaldte bestemmelsen omkring

’dire t i je tio ’

i direktivet og inspirerede sproget deri),

skal ’dire t i je tio ’ forstås so

proces i to etaper, hvor tv-stationen overfører det programbærende signal via en privat »punkt

til punkt«-linje til sine distributører. På dette stadium kan disse signaler ikke modtages af den

brede offentlighed. Efterfølgende sender distributørerne de nævnte signaler, eventuelt efter

kryptering, til deres abonnenter, således at disse kan se programmerne på deres tv-apparater,

i givet fald ved hjælp af en dekoder, som distributøren har stillet til deres rådighed

Disse tekniske og kommercielle elementer er simpelthen ikke relevante for levering af SVOD-

tjenester til forbrugere (se også nedenfor). On-demand forretningsmodellen er helt

anderledes, og de relevante eksklusive rettigheder er IKKE de samme (se nedenfor).

De foreslåede ændringer af § 35, stk. 5, der udvider aftalelicens til at omfatte SVOD-tjenester,

vil skabe et unødvendigt ekstra lag af rettighedsklarering og kan risikere at komme til at

operere i praksis som en form for obligatorisk kollektiv rettighedsforvaltning. Som sådan kan

det afskrække investeringer i online-tjenester og indholdsproduktion i Danmark.

•

Artikel 3 i InfoSocdirektivet fra 2001/Artikel 8 WIPO-traktaten om ophavsret (WCT)

Tredjepartsplatforme griber ikke ind på en meningsfuld måde eller spiller en væsentlig rolle

for SVOD-tjenesters tilgængelighed for offentligheden; de beskæftiger sig ikke med copyright-

relevante aktiviteter.

Tredjepartsplatformenes rolle er snarere begrænset til markedsføring og i nogle tilfælde

faktureringsaktiviteter. I denne henseende fremgår det af

Bemærkninger til lovforslaget,

”Tredjemands

involvering forudsættes at have karakter af distribution med et udbud af

indhold, der gøres tilgængeligt fra en flerhed af tv-kanaler og/eller onlinetjenester, fx som en

del af et abonnement (direkte eller indirekte) mellem aggregator og slutbrugerne. Der vil også

være tale om en distributionslignende situation, hvor indhold fra en tjeneste bruges som

attraktion foran en betalingsmur, eller der er reklamer i forbindelse med indholdet. Udbud af

apps i appstores, herunder downloads og præinstallation af apps, uden at det er en del af et

direkte eller indirekte abonnement eller anden betaling (fx reklame) mellem aggregator og

slutbrugerne har eksempelvis ikke en sådan karakter”.

Det antydes imidlertid ikke, og med rette, at denne involvering er relevant set fra et

ophavsretligt perspektiv. Som sådan er der derfor ingen begrundelse for at udvide aftalelicens

(og

egre et ’dire t i je tio ’) til også at o fatte

SVOD-tjenester.

SVOD-tjenesters aktiviteter baseres på den interaktive eneret til tilrådighedsstillelse til

almenheden. Denne aktivitet kan ikke sidestilles med lineære transmissioner fra tv-stationer,

der

ved rug af ’dire t i je tio ’

videreføres til forskellige platforme, mens de implicerer

overføring til almenheden (under den overordnede rettighed i Artikel 3), men ikke

tilrådighedsstillelse, da de ikke er on-demand. SVOD 'transmissioner' er ikke statiske feeds,

der injiceres i en kabelhovedende - de består af en konstant frem og tilbage mellem SVOD-

C-325/14: SBS Belgium NV v. Belgische Vereniging van Auteurs, Componisten en Uitgevers (SABAM).

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

tjenesten og forbrugeren - hvor forbrugeren beslutter tidspunktet og stedet, hvor hun vælger,

hvilke titler/værker, der tilbydes af tjenesten, hun ønsker at få adgang til. Begrebet

’dire t

i je tio ’ fi der derfor ikke

anvendelse her - det er bestemt til at håndtere lineære

transmissioner - dette fremgår klart af direktivet og af SBS Belgien-sagen, som nævnt ovenfor.

Lovforslaget anerkender, at aftalelicens kun finder anvendelse, hvor der er

ophavsretsrelevante aktiviteter. Men da der ikke er nogen ophavsretligt relevante aktiviteter

i forbindelse med SVOD-tjenester og tredjemandsplatforme, giver det ikke mening at lovgive

herom - det vil kun forårsage unødvendig forvirring på markedet og potentielt skabe juridisk

usikkerhed, der kan føre til dyre retssager. Faktisk anerkender

Bemærkninger til lovforslaget

dette element ved at bemærke, at dette er et spørgsmål for domstolene

–

faktisk antyder

lovforslaget, at dets tilgang vil fremkalde tvister.

•

Artikel 5, stk. 5, i InfoSocdirektivet fra 2001 / Artikel 9 Bern, 13 TRIPs, 10 WCT:

Aftalelicens i

forbindelse med SVOD ville medføre en uacceptabel begrænsning af udøvelsen af enerettigheder

i strid med tretrinstesten:

Udbuddet af SVOD-tjenester er blevet en af de vigtigste metoder til ikke blot at udnytte

audiovisuelt indhold, men også til at finansiere produktionen af sådant indhold.

Begrænsningen ville være i strid med den måde, hvorpå rettighedshaverne normalt udøver

deres rettigheder i forbindelse med SVOD-tjenester. Den ville konkurrere rent økonomisk

med de måder, hvorpå rettighedshaverne normalt udvinder økonomisk værdi af deres

indhold og dermed berøve dem betydelige kommercielle indtjeningsmuligheder.

Aftalelicens fungerer på en måde, hvor alt indhold bliver vurderet til at have samme

økonomiske værdi. Dette er ikke tilfældet. Selv hvor en enkelt rettighedsindehaver er i stand

til at fravælge aftalelicens, vil aftalelicensen have reduceret værdien af indholdet på

markedet.

Den skade, der påføres eksklusive rettigheder, vil ikke blive afhjulpet ved muligheden for at

fravælge aftalelicens. Disse muligheder fungerer ikke altid optimalt

–

ej heller det eventuelle

vederlag, der genereres af aftalelicens. Derfor er det er yderst vigtigt, at rettighedshavere

bevarer friheden til at udøve deres rettigheder på individuel basis.

Den foreslåede aftalelicens ville være i strid med Artikel 12 i DSM direktivet og internationale

normer.

Artikel 12 foreskriver faste parametre for udøvelsen af aftalelicens i henhold til EU-

lovgivningen (som igen er nødvendige for at sikre overholdelse af internationale normer).

Generelt er den foreslåede aftalelicens ikke proportional, da den simpelthen ikke er nødvendig -

der er ingen begrundelse for assimilering af SVOD-tjenester til tv-kanaler eller for behandling af

de relevante tredjepartsplatforme som retransmissionsoperatører for så vidt angår SVOD-

tjenester.

Mere specifikt er aftalelicens i henhold til Artikel 12 kun tilladt:

"inden for veldefinerede anvendelsesområder"

▪

den foreslåede aftalelicens rejser faktisk flere spørgsmål, end den besvarer

–

det er

ikke engang klart, hvornår den rent faktisk gælder, eller om den er nødvendig, dvs. at

rettighederne skal klareres.

•

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

samarbejdet mellem SVOD-tjenester og tredjepartsplatforme antager mange

forskellige former, men forslaget indeholder ingen detaljer om, hvilke der er

relevante.

"hvor opnåelse af tilladelser fra rettighedshavere på individuelt grundlag typisk er så

byrdefuld og upraktisk, at den krævede licenstransaktion sandsynligvis ikke vil finde sted

[…]”

▪

en lang række godkendte SVOD-tjenester er allerede i gang i Danmark og i hele EU.

▪

de nødvendige rettighedstilladelser er opnået gennem eksisterende systemer for

direkte aftaler med rettighedshavere og kollektiv forvaltning (f.eks. for så vidt angår

musik rettigheder).

▪

det er simpelthen ikke tilfældet, at det er besværligt eller upraktiskt at opnå tilladelse.

Markedet har for længst løst de problemer, der måtte være. Aftalelicens er ikke

nødvendig.

"på grund af karakteren af anvendelsen eller af de typer af værker eller andre

frembringelser, der er tale om, og sikrer, at en sådan licensordning beskytter

rettighedshavernes legitime interesser. "

▪

rettighedshavernes legitime interesser ville blive undermineret af indførelsen af en

aftalelicens for SVOD-tjenester. Dette ville være i strid med 3-trins testen og risikerer

at fungere som de facto tvungen kollektiv forvaltning.

▪

aftalelicens ville have

"en negativ indvirkning på den økonomiske værdi af de

relevante rettigheder eller fratage(r) rettighedshaverne betydelige kommercielle

fordele."

(se betragtning 47 DSM direktivet).

▪

•

Endelig er aftalelicens under Artikel 12 underlagt vigtige begrænsninger, herunder navnlig

let og

effektivt fravalg til enhver tid

for alle rettighedshavere. Sproget i §35 stk. 6 synes ikke at opfylde

dette krav - desuden er det ikke klart, at fravalg i denne situation nogensinde kan fungere effektivt.

Hvor et effektivt fravalg i praksis ikke er garanteret for alle rettighedshavere, ville §35, stk. 5, helt

klart resultere i tvungen kollektiv forvaltning på en måde, der er i strid med EU og internationale

normer

–

retten til tilrådighedsstillelse for almenheden kan ikke underlægges tvungen kollektiv

forvaltning.

Sidst, men ikke mindst, med hensyn til

den foreslåede udvidede bemyndigelse til

Ophavsretsnævnet,

bør parterne tilbydes den samme juridiske beskyttelse, som gælder i henhold

til almindelige domstole. Nævnets beslutninger skal give alle de involverede parter tilstrækkelig

juridisk og kommerciel sikkerhed for at undgå at hæmme udenlandske investeringer i Danmark. I

betragtning af den grad af usikkerhed, som de foreslåede ændringer skaber, opfordrer vi i al

respekt Ministeriet til at overveje, om nævnet sikrer tilstrækkelig retssikkerhed sammenlignet

med en formel retslig beslutningsproces.

•

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

I lyset af ovenstående opfordrer vi Kulturministeriet til at genoverveje udkastet til lovforslag og

anmoder om en dansk implementering af direktivet i overensstemmelse med direktivets ordlyd og

hensigt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/789 af 17. april 2019 om fastsættelse af regler for udøvelsen af

ophavsret og beslægtede rettigheder i forbindelse med visse radio- og tv-selskabers onlinetransmissioner og

retransmission af tv- og radioprogrammer og om ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Motion Picture Licensing Company Denmark A/S

Hummeltoftevej 49

2830 Virum

Denmark

Kulturministeriet

Att.: Jesper Diernisse Langsted

Nybrogade 2

1203 København K

Sendt pr. e-mail: [email protected]

Virum, den 20. januar 2021

Høringssvar vedr. lovudkast om ændring af ophavsretslovens § 35

vedrørende kabelretransmission, streaming mv.

Motion Picture Licensing Company Denmark A/S (“MPLC”) har modtaget høring over forslag til lov om

ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.) af 18.

december 2020 med revisioner af 14. januar 2021 (”Lovforslaget”).

MPLC anerkender, at DSM-direktivet og SatCabII-direktivet skal implementeres i ophavsretslovgivningen

i Danmark i overensstemmelse med deres indhold. MPLC har indvendinger imod de dele af Lovforslaget,

der går langt videre end implementeringen af direktiverne, og som er konkurrencebegrænsende og

underminerer mulighederne for, at amerikanske og andre ikke-danske producenter kan opkræve den

fulde værdi af deres rettigheder til offentlig fremførelse i Danmark. Som følge heraf henstiller MPLC til, at

disse bestemmelser udgår af Lovforslaget eller som minimum udskilles til behandling i et særskilt spor

med en meget længere tidsudstrækning, end der er lagt op til.

MPLC er en uafhængig forvaltningsorganisation (Independent Management Entity – ”IME”), som indgår

licensaftaler og opkræver vederlag for offentlig fremførelse af bl.a. filmværker i forhold til brugere af disse

i det offentlige rum, jf. www.mplc.dk. MPLC har fået retten til at forvalte offentlig fremførelse fra, blandt

andre internationale producenter, en række af de største amerikanske filmselskaber som NBC,

Universal, Disney, Warner Bros., Lionsgate, MGM, Paramount og Sony Pictures Classics.

MPLC har i dette høringssvar alene kommenteret på de dele af Lovforslaget, der vedrører udvidelsen af

ophavsretslovens § 35 særligt i relation til offentlig fremførelse, men har ikke kommenteret på øvrige

dele af Lovforslaget, herunder vedrørende implementeringen af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet,

som ikke vedrører MPLC.

Overordnede indvendinger mod Lovforslaget til ophavsretslovens § 35

Lovforslaget rejser en række spørgsmål og er i sin nuværende form særdeles indgribende for centrale

enerettigheder og afledte rettigheder for rettighedshavere på det audiovisuelle område, herunder for

MPLC, ved

CVR nr. 29 77 41 96

VAT #: DK 29774196

T: +45 32 505 505

F: +45 32 505 605

www.mplc.dk

[email protected]

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

20. januar 2021

Side 2

•

at foreslå en udvidelse af kabelretransmissionsområdet til nu at omfatte enhver form for

transmission, herunder fra streamingtjenester

at udvide området for kollektiv forvaltning til at omfatte offentlig fremførelse baseret på

internetbaserede streamingtjenester

at underlægge hele det for nyligt udvidede retransmissionsområde kollektiv forvaltning, som i

praksis kun administreres af Copydan i relation til audiovisuelt indhold og af KODA i relation til

musik.

Da ændringerne vedrører offentlig fremførelse, er de konkurrencebegrænsende og underminerer

mulighederne for, at MPLC og dets ikke-CMO (Collective Management Organisation) rettighedshavere

kan fastsætte priser og vilkår samt fordele royalty-vederlag. I stedet er de tvunget til at indgå i Copydan’s

forvaltning og fordelinger, kun bortset fra en meget besværlig opt out proces. Dette strider direkte imod

intentionerne bag lov om kollektiv forvaltning af ophavsret, hvorefter kollektive forvaltningsorganisationer

som Copydan og IME’er som MPLC på lige vilkår kan operere sideløbende med den resulterende

konkurrence til gavn for både danske og ikke-danske rettighedshavere.

Den foreslåede udvidelse af Copydan’s område for kollektiv forvaltning til at omfatte offentlig fremførelse

baseret på selvstændige streamingtjenester er ikke direkte direktivbaseret eller nødvendig. Den

foreslåede udvidelse gør indgreb dels i rettighedshavernes enerettigheder og dels i de frivillige aftaler,

som hidtil har fungeret fint på markedet og vil også gøre det fremadrettet. Forslaget tilgodeser i vidt

omfang Copydan og underminerer den frie konkurrence på området for licensering og forvaltning af

rettigheder.

MPLC ser med stigende bekymring på den udvidelse af det kollektive forvaltningsområde, som

Kulturministeriet har forestået igennem de seneste år, herunder senest ved ændringen af

ophavsretslovens § 35, stk. 4 i 2014, hvor bestemmelsen på Copydan’s foranledning blev udvidet til at

omfatte såkaldte ”accessoriske udnyttelsesformer”, herunder offentlig fremførelse af radio- og tv-

udsendelser, som herefter blev undergivet Copydan’s kollektive forvaltning. MPLC har tidligere rejst kritik

af denne ændring og processen som blev forestået af Copydan under møde og ved skriftlig henvendelse

til Kulturministeriet.

Denne og andre lovændringer er sket på Copydan’s foranledning, uden at Kulturministeriet har foretaget

tilstrækkelig høring af involverede parter. Området for den kollektive forvaltning er således gradvist

blevet udvidet med de ulemper, der følger af kollektiv forvaltning, mens den individuelle og frivillige

aftalebaserede forvaltning reguleret af frivillighed og frie markedskræfter er blevet indskrænket.

Copydan’s forvaltning er i anden sammenhæng undergivet en sag for Sø- og Handelsretten mellem

Copydan AVU-medier og MPLC om overtrædelse af konkurrence- og markedsføringsloven.

I det seneste Lovforslag er i lovbemærkningerne beskrevet en tilsvarende udvidelse af ophavsretslovens

§ 35, stk. 5 med tilføjelse af såkaldte ”accessoriske udnyttelsesformer”, der bl.a. synes at indebære, at

en offentlig fremførelse (offentlig visning i fx butikker, restauranter og andre offentligt tilgængelige

lokaler) af indhold på streamingtjenester nu vil blive omfattet af Copydan’s kollektive forvaltning.

MPLC har på denne baggrund indvendinger mod udvidelsen af ophavsretslovens § 35, stk. 5 til at

omfatte kollektiv forvaltning af offentlig fremførelse. I det omfang der fortsættes med den foreslåede

ændring af § 35 under lovgivningsprocessen, henstiller MPLC til en meget mere grundig behandlings- og

høringsproces med en længere tidsmæssig udstrækning, end der er lagt op til, og hvor alle relevante

parter og rettighedshavere, herunder navnlig internationale filmselskaber og streamingtjenester bliver

hørt.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

20. januar 2021

Side 3

Nedenfor følger MPLC’s detailkommentarer til Lovforslaget om udvidelse af ophavsretslovens § 35, stk.

Detailkommentarer til Lovforslag om udvidelse af ophavsretslovens § 35, stk. 5

Lovforslaget og lovbemærkningerne hertil forekommer generelt at være meget uklart og upræcist og er i

tillæg hertil vanskeligt tilgængeligt rent lovteknisk og forståelsesmæssigt. Det er ikke muligt præcist i den

foreslåede § 35 at se, hvilket former for værker, streamingtjenester og transmissionstjenester, der bliver

omfattet af udvidelserne, herunder navnlig i relation til §§ 35, stk. 1 og stk. 5, som i øvrigt er

uoverensstemmende. Som følge heraf er det på nuværende tidspunkt ikke muligt eller relevant at

kommentere i detaljer på selve det lovtekniske indhold, før de principielle punkter er afklaret. Ikke desto

mindre står det klart, at de foreslåede udvidelser, uanset de præcise definitioner heraf, vil være

skadelige for amerikanske og ikke-danske rettighedshavere og vil begrænse de konkurrencemæssige

muligheder for alle rettighedshavere uanset nationalitet.

Af Lovforslaget fremgår nu en tilsvarende udvidelse af ophavsretslovens § 35, stk. 5 til at omfatte

offentlig fremførelse med henvisning til og inspiration fra den tidligere udvidelse af § 35, stk. 4. Den nye

udvidelse af § 35, stk. 5 vedrører offentlig fremførelse baseret på streamingtjenester.

Som led i gennemførelsen af SatCabII-direktivet indeholder Lovforslaget generelt ændringer af blandt

andet ophavsretslovens § 35 og retransmissionssystemet. Af lovbemærkningerne side 30 fremgår

generelt til § 35, stk. 1, at

”Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at yderligere former for

retransmission omfattes af § 35, således at denne ikke er begrænset til retransmission over kabelanlæg

og radioanlæg, men omfatter enhver samtidig og uændret viderespredning af radio- og tv-udsendelser

udsendt per tråd, herunder over internettet, eller trådløst.”.

Den foreslåede nye ordlyd af § 35, stk. 5 er:

”Værker, der af en onlinetjenesteudbyder med et samlet udbud af audiovisuelle produktioner

stilles til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt

sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, må gengives af andre når gengivelsen sker inden for

samme tidsrum som onlinetjenesteudbyderens tilrådighedsstillelse og betingelserne for

aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Eksemplarfremstilling, der er nødvendig for tilrådighedsstillelsen,

kan foretages.”

Denne foreslåede ændring synes at indebære, at værker, der af onlinetjenesteudbydere

(streamingtjenester) stilles til rådighed on-demand, kan ”gengives” (herunder ved at blive fremført

offentligt) af andre via aftalelicens, jf. lovbemærkningerne side 31:

”Forslaget til en ny § 35, stk. 5, indeholder et bredere anvendelsesområde end den gældende

stk. 5 i forhold til radio- og fjernsynsforetagenders onlinetjenester, idet den foreslåede § 35, stk.

5, ikke er begrænset til at stille indholdet til rådighed, men med den foreslåede ændring omfattes

den bredere udnyttelse ”gengive”, som omfatter fremførelse såvel som eksemplarfremstilling af

værker. Brugen af begrebet ”gengivelse” bevirker, at der for de omfattede værker gives de

samme klareringsmæssige muligheder for accessoriske udnyttelsesformer, som findes i den

gældende § 35, stk. 4, for så vidt angår udsendte værker. Som eksempler på omfattede

udnyttelser kan nævnes:

Offentlig fremførelse i butikker, restauranter og andre offentligt tilgængelige lokaler…”

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

20. januar 2021

Side 4

”Forslaget til § 35, stk. 5, indebærer, at værker, der af onlinetjenesteudbydere stilles til rådighed

on demand, må gengives af andre, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt,

herunder at der skal være indgået aftale med en organisation, der er godkendt af

Kulturministeriet. Forslaget vil hermed udvide den gældende aftalelicens i ophavsretslovens § 35,

stk. 5.”

MPLC har noteret sig, at Kulturministeriet selv angiver, at denne udvidelse af § 35, stk. 5 ikke er direkte

direktivbaseret, jf. lovbemærkningerne side 31-32:

”Den foreslåede ændring af § 35, stk. 5, fra ”tilrådighedsstillelse” til ”gengivelse” er ikke direkte et

led i implementeringen af SatCabII-direktivet, men følger dettes principper og har blandt andet til

formål at sikre, at klareringsværktøjet ikke udgør en begrænsning i tilfælde, hvor de aftalesluttende

parter, herunder radio- eller fjernsynsforetagendet, ønsker, at en efterfølgende gengivelse skal

kunne ske på anden måde end den oprindelige tilrådighedsstillelse.”

Det angives i lovbemærkningerne side 23, at

”Kulturministeriet finder det naturligt at udvide

aftalelicensen i § 35 til også at omfatte onlinetjenesteudbydere forstået som selvstændige

streamingtjenester”,

hvilket ikke er en naturlig udvidelse, men er båret af Copydan’s erklærede interesser

og målsætninger om at udvide sit område for kollektiv forvaltning til også at omfatte streamingtjenester.

Tværtimod angiver SatCabII-direktivet præmis 8 gengivet nedenfor (uddrag) direkte, at

streamingtjenester ikke er omfattet af direktivet, hvorfor det ikke er en naturlig udvidelse af

aftalelicensen:

”Udbuddet af adgang til individuelle værker eller andre beskyttede frembringelser, der er blevet

indarbejdet i et TV- eller radioprogram, eller til værker eller andre beskyttede frembringelser, der

ikke er forbundet med noget program, som udsendes af TV- og radioselskabet, såsom tjenester,

der giver adgang til individuelle musikalske eller audiovisuelle værker, musikalbums eller videoer,

f.eks. video-on-demandtjenester, bør ikke høre ind under de tjenester, der er omfattet af dette

direktiv”

Som det fremgår af lovbemærkningerne side 8 har SatCabII-direktivet til formål at fremme det

grænseoverskridende udbud af onlinetjenester i forbindelse med radio- og tv-udsendelser. Udvidelsen af

ophavsretslovens § 35, stk. 5 forekommer meget generel som omfattende alle værker og

streamingtjenester og rejser bl.a. følgende spørgsmål:

•

Hvilke værker/udsendelser er tilsigtet omfattet af forslaget til ophavsretslovens § 35, stk. 5, og

gælder bestemmelsen fx kun tv-udsendelser, men ikke film, dokumentarer og andre individuelle

værker, og har det relevans, om omfattede værker er udsendt som led i tv-udsendelser?

Hvordan defineres

”onlinetjenesteudbyder med et samlet udbud af audiovisuelle produktioner”?

lovbemærkningerne side 32 synes dette at være defineret som ”streamingtjenester”, men gælder

§ 35, stk. 5 alle streamingtjenester, fx almindelige tjenester som Netflix, HBO, Apple TV+, Disney

og Blockbuster mv., og afhænger det af tilgængelige værkstyper på sådanne tjenester?

Hvordan forholder ophavsretslovens § 35, stk. 5 sig til streamingtjenester med brugergenereret

indhold, som fx YouTube?

I hvilket omfang har det betydning i relation til § 35, stk. 5, hvor streamingtjenesten er etableret

og har hovedsæde, og om det er en international tjeneste, og hvilken betydning har det i hvilket

land og på hvilken måde streamingtjenesten tilgås af brugeren?

•

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

20. januar 2021

Side 5

•

Når der lægges op til, at anlægsejere og udbydere af internettjenester er ansvarlige for aftaler

om videreudsendelse og eventuel opkrævning hos slutbrugere fremstår det helt uklart, hvordan

dette skal ske i praksis i relation til rene internetforbindelser til slutbrugere, og om dette er

omfattet eller ikke er omfattet? Det er generelt uklart, hvad der gælder og hvor grænserne går i

relation til, hvad der er omfattet og ikke omfattet af § 35 samt i hvilke tilfælde og hvordan

slutbrugere pålægges betaling. Kvalificerer fx det at have en internetforbindelse, hvor man kan

streame indhold fra fx Netflix, HBO, Apple TV+, Disney og Blockbuster til betaling? Kvalificerer

det at få inkluderet en tv-pakke/OTT-tjenester/streamingtjeneste med en bredbåndsforbindelse til

betaling?

Ovenstående er blot nogen af de mange uklare forhold og væsentlige konsekvenser ved udkastet til

Lovforslaget og de meget principielle overvejelser, der ligger bagved.

Konsekvenser af Lovforslaget

Som det fremgår, indebærer Lovforslaget en række uklarheder og uafklarede problemstillinger.

Ændringen af ophavsretslovens § 35, stk. 5 synes at indebære en yderligere udvidelse af Copydan’s

område for kollektiv forvaltning på området for offentlig fremførelse baseret på streaming med inspiration

fra den tidligere udvidelse foretaget i 2014 i relation til radio- og tv-udsendelser.

En gennemførelse af Lovforslaget i sin nuværende form vil tilsvarende indebære, at MPLC og andre

rettighedshavere får undermineret sit grundlag for selvstændigt at kunne licensere offentlig fremførelse

baseret på streaming og mister indflydelse ift. fastsættelse af priser og vilkår samt fordeling af indtægter,

hvis offentlig visning omfattes af Copydan-forvaltningen og deraf følgende fordelinger.

Det forhold, at det er muligt for ”ophavsmanden” at nedlægge forbud over for aftalesluttende parter mod

værkers udnyttelse, ændrer grundlæggende ikke herved. Det er i praksis stort set umuligt for

forvaltningsorganisationer som MPLC og andre rettighedshavere at nedlægge forbud på vegne af alle

relevante rettighedshavere, der kommer fra forskellige lande, og som i sagens natur kan have svært ved

i alle detaljer at sætte sig ind i disse særlige danske forhold, der i tilfælde af opt-out (forbud) pålægger en

meget tung administrativ byrde for både rettighedshaverne og MPLC.

Den foreslåede udvidelse af ophavsretslovens § 35, stk. 5, som går videre end implementeringen af

DSM-direktivet og SatCabII-direktivet, er unødvendig, og er som angivet af Kulturministeriet ikke direkte

direktivbaseret. Der er efter MPLC’s opfattelse ikke grundlag for ændringen, som gør indgreb i centrale

enerettigheder og de frie markedskræfter samt frivillige aftaler. Der er mange uafklarede og afledte

problemstillinger, der ikke eller kun sporadisk er behandlet i Lovforslaget, ligesom dette på mange

punkter er både uklart og upræcist, herunder navnlig i forhold til hvilke former for værker,

streamingtjenester og transmissionstjenester, der er omfattet af udvidelserne.

De foreslåede ændringer er offentliggjort med meget kort varsel og høringsfrist forud for fremsættelse af

Lovforslaget for Folketinget ultimo marts 2021.

MPLC henstiller til, at der foretages en meget mere grundig behandlings- og høringsproces med en

længere tidsudstrækning, hvor alle involverede parter kan blive hørt og hvor de væsentlige

problemstillinger kan blive drøftet. Dette er dels fordi området og det lovtekniske er meget vanskeligt,

dels som følge af Folketingets foranstående lukning og corona samt de vidtrækkende konsekvenser for

bl.a. filmproducenter, streamingtjenester og forvaltningsorganisationer som MPLC.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

20. januar 2021

Side 6

Da Lovforslaget yderligere begrænser den frie konkurrence for licensering og forvaltning af rettigheder

henstilles til, at Kulturministeriet konsulterer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen herom. MPLC har

samtidig sendt kopi af sit høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Uanset om Lovforslaget bliver vedtaget i den nuværende eller i ændret form, skal der bl.a. af hensyn til

at sikre den frie konkurrence og objektive forvaltning henstilles til, at der sker en liberalisering af

Copydan’s vedtægter, således at enhver organisation, herunder MPLC, kan blive medlem af Copydan

uden at skulle underlægge sig de særlige restriktioner og rettighedsoverdragelser, som Copydan

forlanger.

Med venlig hilsen

Frederik Zacho

Managing Director

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Ole Dreyer

Jesper Diernisse Langsted

Nicky Valbjørn Trebbien; Anna Bæhr Christiansen; Hanne Christensen

Høring over lovforslag – ændring af lov om ophavsret

22. januar 2021 14:51:47

image003.jpg

Koda_høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af OHL - dele af DSM og SatCab-II.pdf

Kære Jesper, Nicky og Anna,

Vi ønsker at bakke op om Kodas høringssvar vedr. lov om ophavsret, herunder implementeringen

af dele af DSM og SatCab-II.

For god ordens skyld vedhæfter jeg Kodas fulde høringssvar.

Med venlig hilsen, god week end.

Ole Dreyer

Bestyrelsesleder / Chairman of The Board

Musikforlæggerne i Danmark

Music Publishers Association Denmark

[email protected]

Tel: (+45) 4017 2206

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Anne Louise Holsøe - NCB

Jesper Diernisse Langsted

Høring over lovforslag – ændring af lov om ophavsret

22. januar 2021 12:22:08

image001.gif

Koda_høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af OHL - dele af DSM og SatCab-II.pdf

Kære Jesper

NCB tilslutter sig Kodas høringssvar, som vedhæftes for god ordens skyld.

Rigtig god weekend.

Venlig hilsen / Best regards

Anne Louise Holsøe

Juridisk seniorkonsulent

Senior Legal Advisor

Nordisk Copyright Bureau

Lautrupsgade 9

2100 København Ø

T: +45 33 36 87 00

Web:

www.koda.dk

E-mail:

[email protected]

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Rikke Sonne

Jesper Diernisse Langsted

Høring over lovudkast - ændring af lov om ophavsret

22. januar 2021 16:13:19

image001.png

[Restricted]

Jeg skal på vegne af Nordic Entertainment Group Denmark A/S (”NENT”) afgive et kort

høringssvar om enkelte dele i Kulturministeriets forslag til lov om ændring af lov om ophavsret.

Lovforslaget har til formål at gennemføre hele SatCabII-direktivet samt artikel 15 og 17 i DSM-

direktivet samt ændre ophavsretslovens § 35.

Artikel 17

NENT bifalder, at onlineindholdsdelingstjenester gøres ansvarlige for det indhold, som brugerne

uploader til platformene. Det er afgørende for økonomien i det kreative økosystem at brug af

andres indhold skal være lovlig og kræver samtykke/betaling.

Direct Injection

NENT noterer, at Kulturministeriet finder, SatCabII’s regulering af direct injection allerede

stemmer overens med retsstillingen efter dansk ret, som er baseret på Bernerkonventionen,

hvorfor direktivet på dette område ikke medfører nogen selvstændig ændring af dansk ret.

Ophavsretslovens § 35

Kulturministeriet foreslår indførelse af ny regulering i § 35, så bestemmelsen kommer til at

omfatte selvstændige streamingtjenester ol. Formålet med forslaget er at ligestille alle former

for retransmission og dermed sikre teknologineutralitet samt et level playing field.

Kulturministeriet begrunder ændringerne med, at bestemmelsen må moderniseres og dermed

fremtidssikres. Bestemmelsen vil fortsat ikke berøre egne eller overdragede rettigheder.

NENT konstaterer, at lovforslagets ændringer af § 35 ikke vil have økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet, hvorfor de foreslåede ændringer ikke vil forandre vederlagsniveauet for

eksisterende aktører på markedet. NENT forventer derfor ikke ændringer i

tariffer/rettighedsklarering mm. som følge af lovforslaget. Udvidelsen forventes at få betydning

for udenlandske tech-virksomheder, der bl.a. udbyder dansk public service indhold.

NENT er enig i, det er et vigtigt med fremtidssikret og forudsigelig lovgivning, der sikrer lige

vilkår. NENT er ikke bekendt med problemer i praksis, og da vi har tradition for aftalefrihed

undrer det umiddelbart, at lovgivning er nødvendig.

NENT vil altid gerne deltage i dialog eller forsøge at bidrage på anden vis, så måtte

Kulturministeriet have spørgsmål el., står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen/Kind regards

Rikke Sonne

Advokat/Head of Legal Denmark

Phone: (+45) 50 93 73 67

CONFIDENTIALITY

This message and any attachment are restricted or confidential and may be privileged or otherwise protected from disclosure. If you are not the

intended recipient, please notify Nordic Entertainment Group immediately by reply email and delete the message and any attachment from your

system. If you are not the intended recipient, you must not forward this message or any attachment or disclose the contents to any other

person.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Draft Legislative proposal Implementation of DSM Directive and SatCabII Directive

Consultation Netflix International B.V.

January 2021

Netflix thanks the Ministry of Culture for the opportunity to provide input on the proposals to

amend the Danish Copyright Act to implement parts of the Copyright Directive and the

SatCab II Directive.

Introduction

Netflix is supportive of efforts to faithfully apply these important instruments in a manner that

will enhance the growth of the creative ecosystem within the digital single market for the

benefit of consumers, distributors and the myriad creators who have a direct stake in earning

their living from their skills and copyright-protected contributions. For the purposes of this

submission, Netflix is focusing its input on the proposed amendments to Section 35 to

enlarge the scope of the existing extended collective licensing (ECL) system to cover

standalone streaming services, and to encompass the “principle” of direct injection

(hereinafter referred to as the “Proposals”). In this submission we will provide some

background to Netflix and its activities in Denmark, and offer our perspective on how the

Proposals may complicate and deter investment in Danish creative works and complicate

partnerships with local distributors. We also raise a number of concerns pertaining to the

compliance of the Proposals with EU law.

At the outset, we wish to underscore our respect for the existing remuneration framework in

Denmark, as well as its beneficiaries. Our desire, above all else is to

work cooperatively

with

all stakeholders, including Danish producers and rightholders (and their representatives), in a

manner that supports our goal of

contributing to the growth of the Danish audiovisual

marketplace

- for which we see great potential. It is in this light that we frame our comments

in the hope that the Ministry will consider the practical impact of these proposals, and their

potential to increase transaction costs, complicate agreements, raise clearance hurdles and

invite litigation - all of which will deter, rather than support, investment and the overall growth

of Denmark’s audiovisual market.

Therefore while appreciating the imperative to implement the Copyright and SatCABII

Directives within the specified timeframe, we note that

these complex Proposals are neither

required nor contemplated by those directives.

Indeed, the Proposals

raise questions

compatibility with principles of EU law, international copyright obligations and are at odds

with marketplace realities. As a result, these proposals should

not be adopted and require

further consideration and assessment

of their utility and impact in the marketplace.

Netflix in Denmark

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Netflix is an online entertainment service available for members in over 190 countries. We

offer TV series, documentaries and feature films across a wide variety of genres, languages

and devices. Netflix has no long term consumer contracts making it possible for consumers to

cancel their membership anytime. Netflix has no advertising on its service and does not sell or

otherwise give third parties access to personal data. Our revenue stream comes from

members who love to watch a great diversity of genres, content from around the world.

Netflix is committed to being a

significant contributor to the media-entertainment

ecosystem in Denmark.

Since launching the service in Denmark in 2012 our production,

investment and commitment in Denmark have grown significantly as part of our firm

commitment to Danish content and talent. From 2017 till 2020 we invested

hundreds of

millions DKK

in Denmark.

We believe that great stories can come from anywhere, and can travel everywhere. Denmark

is renowned for the quality of its audiovisual productions and the strength of its creative

community. That’s why Netflix is proud to produce and license exclusive content and bring

Danish stories to Netflix’s members. We’re exceptionally excited about working with creators

Eyes.

We have built long term relationships with producers, talent, broadcasters and film

institutions. Together with the regional Film Workshops we work on talent development for

series. Netflix is committed to the Danish creative community, and we hope to keep investing

in Danish content and making Netflix easily available to as many consumers in Denmark as

possible.

The Legislative proposal

The Proposals create complexity and would hinder investment in Danish content

The explanatory memorandum makes it clear that the clearance possibility envisaged by an

expanded Section 35 is only relevant “if a third party’s use of the online service constitutes a

then renders of the clearance of involved outstanding rights necessary.” Netflix

appreciates

this fundamental statement as a starting point

for defining under what circumstances the

clearance of outstanding rights might be necessary.

Unfortunately, the memorandum then goes on to propose extending the ECL framework in a

way that is unmoored from this fundamental guidepost linked to copyright-relevant acts. The

rationale for the Proposals set forth in the explanatory memorandum falls short of identifying

specific instances of copyright-relevant acts for which an ECL is an appropriate clearance

solution, and instead articulates the need for these Proposals as necessary for “future

and producers in Denmark to make series such as:

The Rain, Kastanjemanden, Equinox,

Chosen,

a new season of

Borgen

as a co-production with DR and films like

Shadow in my

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

proofing” the underlying rules, as well as notions of technological neutrality. We respectfully

submit that

legislating for the purposes of “future proofing” without defining more

specifically what problem is being targeted is a risky endeavor that would stretch the

bounds of the ECL beyond a rational and legally sound basis

. Furthermore, the aims of

technological neutrality should not obscure fundamental differences between modes of

distribution, particularly when unsupported by underlying EU law and international copyright

norms.

Lack of clarity around legal/practical distinctions will inject confusion, complexity and

higher transaction costs into the market

Standalone SVOD services such as Netflix do not operate in the same manner as

broadcasters, either from a technical or business perspective. Netflix makes its service

available to its Members in Denmark via its primary transmission, which Members are able to

access either by signing up directly with Netflix, or as part of their subscription to a third party

platform such as YouSee. This form of cooperation in the marketplace between Netflix and

third parties should not be conflated with the aggregation practices of broadcasters, for which

there is often the need for further clearances necessitated by an additional means of

exploitation, which the existing ECL was designed to cover. SVOD services may seek

co-marketing arrangements with third parties as a means of enhancing efficiency for

subscribers to sign up and pay for access to the service. But these are not the same as a

“retransmission”, whether by direct injection or otherwise which would necessitate an

additional clearance.

Third party platforms do not retransmit the Netflix service, nor are

there any additional forms of exploitation which would need to be cleared as part of the

provision of the Netflix service, that arise by virtue of this business relationship.

The

explanatory memorandum states that the amendments to Section 35 arise from contemplated

“re-use” of on demand content, such that the “Ministry of Culture assesses that there is a

growing need to establish a flexible way for third parties to clear rights to such new forms of

exploitation.” However, the nature of such re-use is not identified, and by failing to do so, the

Proposals only offer a basis for conflict and litigation in an otherwise well-functioning market.

We are specifically concerned that the blanket application of the principle of direct injection to

Section 35 invites further confusion and complexity, particularly in light of conclusions in the

explanatory memorandum that no further amendments to Section 35 are required.

Questions are raised about what it means that the “principle” of direct injection should be

applicable to Section 35, without any reference to the specific language of Section 35, leaving

it unclear how direct injection fits into the proposed language of the law. Direct injection is

not a legal principle, but a technical process which has been defined in the SatCabII Directive,

VoD services not affiliated with a radio or television station are not covered by the services covered by the

SatCabII Directive. The new Proposals extend far beyond what the Directive requires.

We note the earlier statement of Minister Mogensen in response to questions of Britt Bager (October 2020) that

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

consistent with the underlying Court of Justice case of SBS v. Belgium (C-125/14)

. The

approach of the SatCabII Directive, both with regards to direct injection as well as

retransmission is decidedly not technologically neutral - it is quite technologically specific -

purposefully scoped to avoid disruptions to nascent forms of distribution. Although the

memorandum states that “the consideration of technology neutrality also speaks for itself”

this seems to contradict the technological specificity of direct injection. Online services do

not engage in this activity - there are

no “transmissions” i

n the same sense as a broadcaster

under copyright law, but rather the

making available right

which was not considered in the

context of direct injection by the Court of Justice of the EU.

Another difference between broadcasters and online services is not addressed by the

explanatory memorandum: the fact online services which do

not enjoy the same rights

broadcasters in their transmissions under Danish or EU law. The rules applicable to

broadcasters under SatCabII also acknowledge the broadcasters’ rights in respect of their

own

transmissions, consistent with the Information Society Directive which recognizes the

broadcaster’s separate neighboring rights in its signal. Online services are not broadcasters,

and therefore do not have such rights. This places online services in a decidedly different

legal position than broadcasters within the Proposals’ framework, and points to a flaw in the

reasoning of the explanatory memorandum that “the considerations that apply to flow TV

channels apply with the same strength in relation to online services….”. We would argue

that obscuring or ignoring the fundamental legal and technical differences between online

services and broadcasters

undermine the integrity and fairness of the contractual licensing

scheme contemplated by Section 35.

We note that the proposed changes to Section 35 do

not extend to “rights held by an online service provider” and that this is intended to “place

online service providers on the same footing as broadcasting organizations in relation to

giving consent to retransmission”. This conflates the broadcasters’ neighboring right in its

transmission (which it acquires by virtue of its legal status as a broadcaster), with rights that

the online service provider has in the content it makes available (which must be obtained from

third parties). A scenario may be foreseeable where as a result of the extension of Section 35,

broadcasters are in a stronger position to give consent to retransmission than online services

are able to consent to the reuse of their content.

Another area of confusion is the use of the term

“online services”

in the context of the direct

injection discussion and the Proposals in general. On the one hand, the term is used to

reference online service providers in parallel with broadcasters (section 3.2.3), but in relation

to direct injection, uses the term to reference distribution platforms - “foreign tech companies

that offer TV products etc. that contain Danish public online services” in contrast with

‘direct injection’ means a technical process by which a broadcasting organisation transmits its

programme-carrying signals to an organisation other than a broadcasting organisation, in such a way that the

programme-carrying signals are not accessible to the public during that transmission.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

expected “existing players in the market” for which the level of remuneration is not intended

to change.

But “existing players” such as the Netflix streaming service, and the “tech

companies” which may provide a platform to access TV products (in some future envisaged

way), are of a fundamentally different nature. Yet the Proposal only refers to “online services”

without differentiating between them. Netflix believes the intention is to focus this on

distribution platforms, not the content services themselves, but this is not made clear. These

are issues and concepts that

need to be better articulated and understood before

legislation is amended.

The Proposals raise questions of compliance with EU law and international copyright

treaties

We note the important statement in the memorandum that the ECL does not apply unless

there is a copyright-relevant act. With that as the starting point for identifying a need for

rights clearances,

there is no sufficient basis for when the ECL would in fact be relevant

when taking into account the activities of SVOD services and relationships with third

parties, which do not engage copyright relevant activities.

Article 12 of the Copyright

Directive establishes parameters for the operation of ECLs in EU law, which are not met by

the Proposals. In particular:

- The Proposals do not include a “well defined area of use”. Rather the rationale for the

Proposals are based on undefined future needs, and a notion of technological

neutrality which is misplaced.

There is no hurdle to obtaining the necessary clearances on an individual basis - since

all necessary rights are already cleared (and we would submit that whatever further

rights may need to be cleared in future can be cleared in the same way, without the

need for an ECL).

The failure of the Proposals to clearly define the area of use in relation to specific

incentives to distort the marketplace and undermine the legitimate interest of

rightholders through

claims to collect for activities which are unrelated to a

This disturbing phenomenon is already being attempted in

the market.

Not only do the Proposals fail to meet the standards required by EU Law,

but they would restructure the ECL in a manner that would incentivize initiatives to

monetize activities which are not based on a copyright-relevant act.

The Proposals related to direct injection threaten to distort settled notions of copyright

and would not comport with the three step test

As referenced in our suggestions, in order to better ensure the Ministry’s intention for existing players not being

subject to higher remuneration, the language of the memorandum and/or Section 35 should be made clear to

which entities it applies, and that it cannot be applied in the absence of a copyright-relevant act, whether in

relation to direct injection, or otherwise.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

The explanatory memorandum states, in its description of the application of direct injection to

Section 35: “Third party involvement is assumed to be in the nature of distribution with a

range of content made available from a plurality of TV channels and/or online services, e.g. as

part of a subscription-like-situation (directly or indirectly) between the aggregator and the

end users.” This statement appears to describe a legal fiction: which is that where parties

come together to aggregate an offering of content (TV or online), that this has a consequence

which requires a licensing arrangement to be concluded, over and above the copyright

clearances already obtained. Perhaps this language is imprecise because it is attempting to

describe a vague and unknown future arrangement which would justify the need for the ECL

under Section 35, but it is nevertheless troubling because it implies the need for clearance in

a scenario that fails to implicate any additional copyright-relevant act that would justify this.

Were it to be applied (or understood) in that way, it would result in a form of mandatory

collective rights management applicable to the making available right, which would violate the

three step test. It would conflict with the normal exploitation of rights, and prejudice the

legitimate interests of right holders.

Recommendation: conduct problem analysis, impact analysis and legal rationale

The Proposals to amend Section 35 are so far-reaching and market-distorting that we believe

it is first necessary to support the implementation with a solid

problem analysis, an impact

analysis and a legal rationale

- none of which is apparent or clear from the explanatory

memorandum. The Proposals

depart radically from the approach at the EU level

, and raise

questions as to what the real world

impact

would be. The future impact cannot be

ascertained, as the scenarios which the Proposals are intended to cover have not yet come

into existence. What is clearer (unfortunately) is the

lack of clarity and complexity these

Proposals would introduce into the marketplace

, which would be the opposite of their

intended result. The explanatory memorandum anticipates this, and notes that the final

determination regarding “direct injection” for the entire Section 35 (both flow TV channels

and online services) will fall under the courts. In order to ensure that existing players would

not be subject to higher remuneration (as intended by the Ministry), the language of the

memorandum and/or Section 35 should be made clear to which entities it applies, and that it

cannot be applied in the absence of a copyright-relevant act, whether in relation to direct

injection, or otherwise. A failure to do so, or leaving this question open to debate, would

undermine the integrity of the ECL, and create hurdles to investment.

We would like to emphasize it is

not just a technical adjustment

that is required. Therefore it

would need a more careful process. While we appreciate stakeholders are given the

opportunity to provide input, we would like to take this opportunity to address that only one

To the extent it imposes a payment obligation which is unmoored from the requirement that there first be a

arrangements than an obligation rationally grounded in copyright law.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

week of consultation regarding the Direct Injection, is too short for a proper legal analysis and

judgment. Due to this hurried process, not all interests can be proportionally weighed.

Given that the Proposals are not necessary for the implementation of the Copyright Directive

and the SatCabII Directive, we respectfully propose the Ministry to implement the Copyright

Directive and SatCabII Directive limited to what the Directives require and conducts a more

thorough legal analysis on amending which takes into account marketplace realities and

provides the opportunity to understand which stakeholders have identified the problem that

needs solving, and why, before an appropriately tailored solution can be drafted, for

consideration by Parliament.

Conclusion

In summary, the Ministry proposes to amend existing law to extend the application of the

extended collective licensing (ECL) system in Denmark in a manner that appears confusing,

unjustified and adds complexity to what is otherwise an efficient and well functioning system

for right clearances. Netflix is concerned that notwithstanding the lack of any clear

application to Netflix’s current activities in Denmark, that questions and lack of clarity which

the Proposals give rise to could nevertheless interfere with engagement with producers,

authors and performers (and their representatives).

Our relationships with other right holders in the ecosystem are valuable. We believe the best

way to preserve and deepen them, is to avoid the confusion about the scope of the ECL and

its applicability to SVOD services, particularly as it relates to our incentives to invest in Danish

content and bring Netflix to consumers in Denmark and beyond, through a variety of

cooperative business arrangements. Should Denmark enact these Proposals, it would take a

starkly divergent path from other EU Member States and Nordic countries by blurring the

lines in its ECL framework, the continued success (and legal integrity of which) is dependent

on its clarity and ability to function efficiently.

We would be pleased to provide any further input as may be helpful, and once again

appreciate the opportunity to contribute to the Ministry’s consultation on such an important

issue.

For more information

Jasmijn Touw

Manager Public Policy Benelux & Nordics

Netflix International B.V.

[email protected]

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

21. januar 2021

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

(gennemførelse af dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.)

Afsender:

Nye Medier – Foreningen af uafhængige internetmedier

Nyemedier.nu

Halmtorvet 58, 1tv

1700 København

Nye Medier er en brancheorganisation for uafhængige og eksperimenterede

internetmedier. Tidligere hed brancheorganisationen Prauda – foreningen af

uafhængige internetmedier og medlemmerne er små og mellemstore medier i

Danmark – lokale og landsdækkende.

Høringssvar:

Nye Medier takker for muligheden for at bidrage med viden og anbefalinger til

lovforslaget. Særligt implementeringen af artikel 15 fra EU-direktivet (herefter

Direktivet) om ophavsret er relevant for medier i Danmark, og særligt mindre

medier kan blive ramt økonomisk, hvis det implementeres uden omtanke.

Hensigten med Direktivet er at give presseudgivere øget kontrol over eget

indhold og bevare muligheden for, at andre stadig kan opdage, tilgå og dele

information på internettet. Artikel 15 giver endvidere presseudgivere

rettigheder under Artikel 2 og Artikel 3(2) i Direktiv 2001/29/EC, som de frit

kan udøve i forbindelse med udbydere af informationssamfundstjenesters

onlineanvendelse af deres pressepublikationer. Derudover giver Direktivet

yderligere beskyttelse gennem undtagelserne vedrørende hyperlinks, blotte

fakta, enkelte ord og meget korte uddrag samt individuelle brugeres anvendelse.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

21. januar 2021

Ved implementering af Direktivet i EU-medlemsstaterne er det derfor

vigtigt, at disse rettigheder og undtagelser afspejles efter bedste hensigt i den

danske lovgivning. Overordnet skal det påpeges, at ethvert tiltag eller ordlyd, der

gør det mere besværligt, end det er i dag, for pressepublikationer at optræde og

blive fundet via informationssamfundstjenester vil tilgodese få medier, der

baserer deres indtægt på annoncer online, og modsat vil pressepublikationer,

der baserer deres indtægt via eksempelvis medlemskab og abonnement blive

stillet betydeligt ringere økonomisk.

Nye Medier vil gerne fremhæve følgende områder, hvor

implementeringen kan skabe økonomiske problemer for særligt små og

mellemstore medier i Danmark:

1. Introduktion af kollektivt aftale-licenssystem vil være

konkurrenceforvridende og skadeligt for langt størstedelen af

danske medier:

Det fremgår af lovforslaget, at der påtænkes at lave et kollektivt aftale-

eller licenssystem, hvor der skal indgås aftaler mellem

pressepublikationer og informationstjenester om sidstnævntes delinger

af førstnævntes værker. Der er flere grunde til, at dette er en dårlig ide.

For det første, så er offentlighedens adgang til at finde

pressepublikationer på internettet en hjørnesten i den demokratiske

samtale. Antallet af pressepublikationer med forretningsmodeller, der

ikke baserer sig på at skaffe medlemmer eller abonnenter ved hjælp af

internettet kan tælles på to hænder. Begrænsninger sat i forhold til, at

pressepublikationer kan blive fundet, delt og fremhævet i uddrag via

informationstjenester er ikke foreneligt med et mangfoldigt og

demokratisk mediebillede.

Det andet er, at administrationen af et kollektivt licens- og

aftalesystem vil tillægge et unødvendigt bureaukratisk lag, hvor prisen for

at være med, med al sandsynlighed vil være dyrere end, hvad mindre

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

21. januar 2021

medier får igen via et kollektivt licens- og aftalesystem. De ville dog ikke

kunne fortsætte deres forretning uden at skaffe sig en licens, da de ellers

ingen brugere – og derved abonnenter – ville få til deres

pressepublikationer. Hvis f. eks en organisation som Danske Medier

skulle stå for et kollektivt aftale-system i Danmark, ville det tvinge

medier, der ikke mener, at f. eks. Danske Medier repræsenterer deres

interesser, til at være medlemmer hos den interesseorganisation. Oveni

skulle de betale et medlemskab på minimum 7500 kr. om året – et beløb,

der efter de bedste beregninger er mange gange større, end hvad

pressepublikationer ville få igen via et aftalesystem. Det er vigtigt, at

lovgivningen afspejler de hundredevis af pressepublikationer i Danmark,

der ville finde et sådant system problematisk økonomisk, og i sidste ende

kan medføre at de må lukke.

For det tredje er det også væsentligt at pointere, at et kollektivt

aftalelicenssystem i Direktivet kun var tiltænkt de situationer, hvor

opnåelse af tilladelser fra rettighedshavere på individuelt grundlag

“typisk er så byrdefuld og upraktisk, at den krævede licenstransaktion

sandsynligvis ikke vil finde sted”. På intet tidspunkt i processen valgte EU-

lovgivere at knytte et kollektivt aftalelicenssystem til udgiveres rettighed.

Dette var fornuftigt af lovgiverne i EU, da det nemlig bevarede

muligheden for ikke-eksklusive licenser. I dag er der rig mulighed for, at

pressepublikationer kan ”opt-out”, hvis de ikke ønsker at blive fundet på

informationstjenesterne – og det kan forhåbentlig ikke være hensigten

med lovforslaget at tvinge alle pressepublikationer til at ”opt-in” og betale

økonomisk for det.

2. Der bør være helt præcise definitioner for længden på tekstuddrag

der må deles, og en tydeliggørelse af og udvidelse af forståelsen af et

hyperlink:

I henhold til Direktivet har nyhedsaggregatorer tilladelse til at anvende

“korte uddrag” for at sætte en given nyhedsartikel i sammenhæng. Af

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

21. januar 2021

hensyn til klarhed, så bør der fastsættes et bestemt antal tegn, så

pressepublikationer kan forberede sig på omstillingen. For de fleste

pressepublikationer gælder det, at brugerne besøger deres sider, såfremt

de har læst en overskrift plus en underrubrik, som vises i et såkaldt

”snippet” format. Det er derfor væsentligt, at pressepublikationer får helt

klare retningslinjer om, hvor lange rubrikker de må skrive, hvis de ønsker

at være tilgængelige for deres brugere. Dette kunne eksempelvis være

320 tegn.

Artikel 15 indeholder desuden en ubetinget undtagelse af

hyperlinks fra bestemmelsens anvendelsesområde. Desværre ser det

danske implementeringsforslag ud til at begrænse denne undtagelse ved

at definere et hyperlink mere snævert end Direktivet. Det er således

udelukkende “et klikbart internetlink, der omdirigerer brugeren til en

pressepublikation eller dele heraf på presseudgiverens platform”, der

betragtes som undtaget udgiverretten. Dette er ikke i tråd med

Direktivets ordlyd – hyperlinks bruges på mange forskellige måder –

f.eks. i snippets, bogmærker, og kan formentlig blive udviklet i nye

formater i den nærmeste fremtid – og derfor er det væsentligt, at

definitionen af et hyperlink på ingen måde er begrænsende.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Høringssvar fra OpenDenmark

Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

(gennemførelse af dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.)

Til

Kulturministeriet

Fra

OpenDenmark

Kontaktperson

Peter Leth, formand for OpenDenmark

[email protected]

Ulfborg, januar 2021.

Kære kulturudvalg og kære folketing

Hermed vores høringssvar til Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

(gennemførelse af dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.)

Læsevejledning:

Almindelig tekst udgør vores svar til lovforslaget.

Kursiv indikerer uddrag fra teksten med lovforslaget.

Indrykket, formindsket tekst repræsenterer baggrundsstof, henvisninger og eksempler.

Indledende afsnit

Vi vil gerne indledningsvis sige tak for, at I vil læse vores svar.

Man kan sige, at vi, som afsendere af dette svar, repræsenterer den gennemsnitlige

internetbruger, og på den måde taler på vegne af alle mennesker, der hver dag bruger

informationsteknologi. Alle mennesker kan med digitale teknologier deltage og skabe

indhold, forbindelser og relationer, som kan bringe dem sociale, uddannelsesmæssige og

erhvervsmæssige muligheder.

Internettet er i dag vores alles mest vigtige transportmiddel og transportform. Der er mere på

spil, når vi indretter regler i lyslederkabler end der er i asfalt.

Høringssvar til lov om ændring af lov om ophavsret, afgivet af OpenDenmark

1 af 10

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Lovforslaget fokuserer på hvordan en tilretning af ophavsretsloven kan støtte en række

kommercielle forhold, der de senere år er blevet udfordret. Nogle af disse tilretninger vil

sandsynligvis komme til udtryk i teknologiske tiltag, eksempelvis scannere og filtre, der kan

monitorere trafik, links og upload.

Inden vi går konkret ind i lovforslaget, vil vi gerne minde om at teknologier er blinde, dvs. ude

af stand til at tage de samme forbehold i betragtning som en menneskelig vurdering kan , og

at teknologier derfor ikke kan erstatte mennesker og heller ikke kan levere den

retssikkerhed, som det menneskelige møde kan sikre. Teknologier opererer efter de

udstukne algoritmer, hvor en række hensyn og overvejelser er fraværende, eksempelvis

muligheden for dialog og indsigelse.

Det nævner vi, fordi dette lovforslag lægger op til at kræve nogle forhold, som vi mener vil

blive sikret, såfremt de indføres ukritisk, ved hjælp af teknologier, da disse teknologier på

alle måder er bedst for onlineindholdsdelingstjenesters forretningsmodeller og ringest for os

som mennesker og for vores samfund.

Vi repræsenterer foreninger, institutioner, virksomheder og borgere, der benytter og

udbreder viden om hvordan man også kan bruge ophavsretten som et redskab til at dele

lovligt og sikkert via åbne licenser.

Selve grundkernen i vores kultur og samfund består af videndeling og samarbejde. Open

source software og medier under åbne licenser er i dag en grundstamme for det vi bruger

internettet til.

En af danmarks mest besøgte hjemmesider/apps er Wikipedia, en anden er Rejseplanen.

Nettet består af tusindvis af apps og over 7 millioner hjemmesider, der deler indhold med

afsæt i åbne licenser og betingelser.

Mange kender slet ikke de værdier og muligheder åbne betingelser repræsenterer, dels fordi

vi som medieforbrugere er forkælede (fx at vi har råd til og adgang til mange informationer

og værktøjer, at vi ikke mangler noget på den måde) og dels fordi man ikke umiddelbart kan

se forskel på åbent eller lukket indhold.

Hvis man ikke kan se forskel, kan man også risikere at lave en lov, der ikke skelner, og

derfor skærer alle over én kam.

Havde Nasa ikke benyttet åbne licenser, ville Neil Armstrongs optagelser fra månen teknisk set først

være frie i 2083 - året efter 70 år efter Armstrongs dødsår i 2012.

Hvis man skal se noget mindre end lysets bølgelængde skal man have et elektronmikroskop. Sådan et

er der ikke så mange der har. Men vi har alle glæde af at kunne se problemet med corona i en

veldefineret form. De billeder og illustrationer, der findes af coronavirus udspringer af at en forsker har

frigivet et billede af virus taget med et elektronmikroskop og udgivet det under åbne licenser. Ellers ville

vi ikke kunne dele disse billeder, som vi gør.

Når vi gør gevinsterne og eksemplerne med åbent indhold konkret, som fx Rigsrevisionen gjorde det i

marts 2019, hvor den peger på en gevinst op mod 34 mia kr, hvis vi bliver bedre til at benytte åbne vilkår

for vores fælles data, eller som fx Kammeradvokaten gjorde det til Nationalmuseet for flere år siden, da

Høringssvar til lov om ændring af lov om ophavsret, afgivet af OpenDenmark

2 af 10

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

de pegede på at åbne licenser ville være den mest sikre måde at gøre vores fælles historie og kulturarv

tilgængelig og relevant, eller som fx Kammeradvokaten påpegede i et svar til det tværkommunale

samarbejde OS2, der er en sammenslutning af knap 70 af landets kommuner, der sammen udvikler og

anvender open source software, til at sikre fri og sikre digitale velfærdsteknologiske løsninger. Og i kraft

af at det er open source har kommunerne også kontrol over deres løsninger ligesom politikerne reelt får

bedre muligheder for at drive politik

Uden disse åbne muligheder vil mange af vores grundlæggende digitale rammer ikke

fungere, hvilket vil betyde at vi vil være afskåret fra en række forhold, som udgår grundlagtet

for en stor del af befolkningens arbejdsliv, vores velfærdssamfund såvel som ytrings- og

informationsfrihed.

Selve fundamentet for vores samfund og demokrati handler i dag mere end nogensinde om

vores måde at bruge teknologier, som redskab til medborgerskab og deltagelse.

Loven om ophavsret bliver dermed også til vores vigtigste færdselslov ligesom den

ytringsmæssigt kan komme tæt på at rammesætte nogle vilkår, der ellers er beskyttet af

vores grundlov.

Det lovforslag, som er sendt til høring her, rummer en række hensigter, som retter sig mod

nogle helt andre forhold, end dem der vedrører videndeling og / eller brug af åbent indhold,

sådan som vi har nævnt herover. Nemlig forhold som skattebetaling, økonomisk fair

markeds- og konkurrencevilkår og herunder en beskyttelse af ophavsrettens kommercielle

interesser.

Vi vil egentlig gerne afstå fra at mene noget om den kamp, som nu tegner sig politisk, som

følge af at Youtube i dag er verdens største søgemaskine, og at spillet om milliarder af

kroner og euro ikke har kunnet finde plads til at lave politik på skatteområdet. Men som følge

af dette, står kampen om de økonomiske interesser pludselig i denne arena omkring

ophavsretten.

Vi har ingen dagsorden vedrørende forretningsmodeller.

Vi mener, at alle har ret til at få deres rettigheder beskyttet.

Vi vil til gengæld gerne give et høringssvar, som har en klar mening om de konsekvenser

lovteksten her, hvis den implementeres som foreslået, har for vores samfund og for den

enkelte.

For i bestræbelserne på at inddæmme og kontrollere økonomiske værdier, risikerer man

med dette forslag også at kontrollere og begrænse mennesker. Fordi trafikken, af

Høringssvar til lov om ændring af lov om ophavsret, afgivet af OpenDenmark

3 af 10

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

mennesker / kunder / reklameseere jo er den eneste reelle økonomi bag ophavsretten i dette

forhold.

Kontrollen og inddæmningsforslagene her har også nogle gennemgribende svagheder, idet

flere af lovforslagets løsninger formulerer en utopi i form af teknologier, der enten ikke

findes, teknologier, der ikke vil kunne fungere, eller nogle administrative og

sagsbehandlende krav til de onlinetjenesteudbydere, der tales om, som i sidste ende vil føre

til en række gennemgribende svækkelser af internettet, som vi kender det, og af internettet

som et politisk styrbart fænomen.

Vi vil derfor gå ned i lovforslaget og komme med konkrete eksempler på, at der er mange

forhold som kommer alvorligt i klemme, hvis vi ikke er meget opmærksomme.

§52c

Vi mener, at forbeholdene i afsnit 2 er afgørende for, at tjenester som fx Wikipedia kan

fungere, men også at de demokratiske forhold omkring bekæmpelse af fake news skal finde

sin juridiske støtte til at gøre dette.

Vi vil derfor opfordre til at man gør sig grundige overvejelser omkring teksten i dette afsnit.

Når vi fx som borgere deler et link på Facebook for at styrke en debats saglighed eller fokus,

vil det jo både sikre nogle demokratiske, ikke-kommercielle muligheder for den brede

offentlighed, men samtidig styrker det en dybt kommerciel platform.

Vi mener, at det i dette afsnit derfor vil være vigtigt at formulere hensynet til grundlæggende

ytringsfriheder.

I kulturministeriets bemærkninger til punktet synes vi at det er skadeligt, at man foreslår at

indskrænke graden af gengivelse til ikke blot at følge §22 i ophavsretten om citering, men at

man her skærper formuleringen til

“Henset til, at anvendelse af dele af en

pressepublikation ligeledes har opnået økonomisk relevans, foreslås det, at der i § 52 c, stk.

2, nr. 3, indføres en indskrænkning, som medfører, at kun enkelte ord eller meget korte

uddrag ikke omfattes af eneretten.”

Vi mener ikke, at man hverken styrker samfundet eller indfanger en præcis intention med

DSM-direktivet ved at formulere begrænsninger, så snævert som det er gjort her.

Vi vil derfor opfordre til, at man undlader at formulere sig på måder, der skaber undtagelser i

ophavsretslovens §22, paragraffen om retten til at citere.

§52e

Stk 4

I afsnit b lægges der op til, at man kan anvende uploadfiltre og andre teknologier, (selv om

dette ikke udtrykkes eksplicit i hverken lovtekst eller bemærkninger), der skal kunne skanne

Høringssvar til lov om ændring af lov om ophavsret, afgivet af OpenDenmark

4 af 10

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

indhold, som brugere måtte uploade, for at være helt eller delvist beskyttet af ophavsret.

Afsnit c lægger op til, at teknologier kan anvendes for at dette ikke kan gentages.

Der er mange gode grunde til, at det er ønsketænkning og et urealistisk mål at forestille sig

ført vellykket ud i livet. Det er velkendt.

Vi undrer os derfor over, at man i afsnit b, og sekundært i afsnit c hvor der refereres til b,

giver juridisk plads til disse filtre, når brugen af dem er så problematiske.

En julegudstjeneste blev filmet (af Peter Leth) kort før jul 2020. Da filmen blev lagt på Youtube

på præstens YouTube-konto, for at blive tilgængelig, blev filmen mødt med krav om at

ophavsretten for musikken var krænket, og at filmen derfor ikke kunne blive “genstand for

reklameindtjening”.

Vi snakker om Grundtvig, Brorson m.fl. der trods et godt helbred ikke har trukket vejret siden

1800-tallet. Der er med andre ord ikke en korrekt vurdering af indholdet af YouTubes

nuværende uploadfiltre.

1000 mennesker står på en strand og filmer en solnedgang. Den første er en professionel

fotograf, der gør krav på sin ophavsret på samme måde som alle andre. Hvis denne fotograf

skulle se en af de 999 andre film en dag, kunne vedkommende fejlagtigt tro, at det var hans

egen optagelse. En indsigelse vil dermed ramme 999 brugere hurtigere end hvad der må være

rimeligt.

Det virker uoverkommeligt for et menneske, men når vi taler om teknologier, kan de jo være

masseødelæggende på et splitsekund i deres dømmekraft.

En film (optaget af Peter Leth) blevet taget ned fra YouTube, fordi filmen i baggrunden

indeholdt musik spillet fra en butik i den pågældende gade. Optagelser af demonstrationer vil fx

risikere at blive nægtet upload, hvis der spilles musik i området, hvor der demonstreres.

Vi foreslår:

At man sikrer en lige så driftsikker sagsbehandling omkring ophævelse af fejlagtige

beskyttelser, som man påtænker at sikre sagsbehandlingen for beskyttet indhold.

Det skal være meget nemt og gennemskueligt, at værker kan markeres som åbne. Det kan

være værker, der ikke er omfattet af gældende regler om ophavsret, fx værker i det offentlige

eje qua ophavsrettens forældelse, eller værker under åbne licenser qua nulevende

menneskers motiver til udvide andres råderet til værket.

På den måde kunne vi sikre, at teknologier, der anvendes til at genkende og godkende

indhold, der uploades til onlineindholdsdelingstjenester, både vil have mulighed for at blive

opdateret i forhold til indhold, der eventuelt skal blokeres eller kontrolleres, men at de

samme teknologier også kan sikre adgang for indhold, der tillader gengivelser og

bearbejdning.

Vi foreslår derfor også, at man opfordrer eller tilskynder tjenester, som brugere kan uploade

indhold til, til at give flere værktøjer til at notere rettighedsoplysninger, herunder

brugsbetingelser og krediteringer, sådan at indhold, der helt eller delvist gør brug af medier

udgivet under åbne licenser, også sikres en beskyttelse mod at komme i klemme.

Initiativet skal sikre, at åbne medier ikke fejlagtigt gøres til genstand for ophavsretslig

beskyttelse, der dermed vil forhindre helt legitime anvendelser.

Høringssvar til lov om ændring af lov om ophavsret, afgivet af OpenDenmark

5 af 10

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kevin MacLeod, med siden incompetech.com, har igennem de sidste 12-14 år udgivet

tusindvis af egne kompositioner (Link), under den åbne licens cc-by, der blot kræver at han

krediteres i forbindelse med, at hans musik bruges. Det har tusindvis af mennesker gjort, også

professionelle filmselskaber. Men filmen er jo et samlet værk af mange rettigheder. Et

uploadfilter vil som det første lytte og dernæst sammenholde det med den bruger, der udgiver

mediet. Er det et professionelt medie, fx Danmarks Radio, vil der være en god chance for at

alle andre, trods det helt lovlige forhold, givetvis vil være afskåret fra at benytte musikken på

den pågældende tjeneste.

Vi mener:

Lovforslaget vil med §52e gøre det opportunt for onlineindholdsdelingstjenester at

implementere teknologier, der svækker brugeres rettigheder, fordi man ganske enkelt ofte vil

blive nægtet adgang til at uploade sit indhold, fordi filtret har fundet “noget”.

Retssikkerheden for at kunne anfægte teknologien vil svækkes, da hverken

rettighedsorganisationer eller onlineindholdsdelingstjenester har økonomiske interesser i

klemme, i forhold til at sikre større åbning eller adgang.

Som borger bør der være mulighed for at markere sit upload, som et værk der påberåber sig

undtagelser om ophavsret til fordel for ytringsret.

Vi mener, at der bør være transparens omkring alle teknologiske forhindringer eller

overvågninger, sådan at uploadfiltre eksempelvis kan gennemses og korrigeres i en synlig

og demokratisk form. Vi kan være bekymret for at onlineindholdsdelingstjenester vil

påberåbe sig retten til at holde deres algoritmer hemmelige ud fra et konkurrence-hensyn,

hvilket blot vil betyde, at ingen vil kunne se hvilke værker, der er registreret og hvilke

rettigheder, der hævdes krav på beskyttelse til.

Tilsvarende vil vi opfordre til, at man politisk opfordrer disse tjenester til også at lægge

oplysninger om åbne materialer ind i deres algoritmer til blokering af upload, da man derved

giver mulighed for at beskytte det åbne såvel som det lukkede.

Ophavsretslicensnævnets mulige udvidede rolle er næppe nogen beskyttelse for borgere,

der qua de krænkelser og forhindringer, som disse teknologier vil forårsage, vil være

anfægtet på deres grundlæggende rettigheder.

Desuden må nævnets rolle være svækket, hvis der ikke kan leveres fuld offentlig åbenhed

fra de onlineindholdsdelingstjenester, hvis forhold man skal behandle.

Vi må derfor indtrængende bede til, at man indskriver gennemsigtighed og fri adgang i alle

de afsnit i loven, såvel som i de supplerende bemærkninger til loven, som vil afstedkomme

styrkelse af regulering af onlineindholdsdelingstjenester.

Høringssvar til lov om ændring af lov om ophavsret, afgivet af OpenDenmark

6 af 10

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Vi mener:

§52 Stk 10

er venligt ment, men viser en meget lille forståelse for de binære sondringer,

teknologier udfører. Den dag, hvor uploadfiltre kan gennemskue brugerens motivation og

rigtigt kunne afgøre, om man havde til hensigt at kommentere, hylde, parodiere eller på

andre måder benytte de i stykke 10 angivne undtagelser, findes ikke - og kommer ikke til at

findes.

Vi mener derfor ikke, at lovforslaget på nogen måde er rimeligt dækkende for de

grundlæggende ytringsregler, vi har. Vi henviser til afsnittet BILAG 1, hvor dette uddybes.

Vi mener om DSM-direktivet:

DSM-direktivet har, som anført i bemærkningerne til lovforslaget,

“særlig hensyntagen til

digitale og grænseoverskridende anvendelser af beskyttet indhold”.

Som vi nævnte indledningsvis har vi i dag et mix af indholdstyper, der tilgår disse platforme.

Det kan overordnet deles ind i fire områder; 1) det beskyttede, som professionelle

rettighedshavere har økonomisk interesse i, 2) det beskyttede lavet af amatører, 3) det åbne

lavet af professionelle, og 4) det åbne lavet af amatører.

Af disse fire forhold er loven strukturelt afgørende for alle fire forhold, idet alle fire parter i

større eller mindre grad færdes på de samme onlineindholdsdelingstjenester, men en stor

del af lovforslaget sigter alene til hensynet til det ene af de fire.

Jo flere krav vi binder de offentlige platforme til at efterleve, som de vil kunne efterleve med

teknologier, jo flere incitamenter vil de have til at udvikle begrænsende eller monitorerende

teknologier.

Jo flere gange teknologier der bruges til afgørelser, jo flere gange vil brugere opleve en

forhindring, der ikke kan diskuteres eller på nogen måder åbnes til en juridisk vurdering.

Man ser tydeligt dette retslige underskud, når folk bortvises på livstid fra fx esport eller twitter,

uagtet, at vi er et retssamfund.

Som en konsekvens af det, vil nye løsninger, tjenester og platforme opstå, særligt for de

borgere, der ikke vil finde sig i, at teknikken driller. Man kan derfor forestille sig en række nye

tjenester, der vil dække sig ind under nationale vilkår udenfor EU, eller som vil benytte §52e,

stk 8, der kunne sikre platforme under 3 år nogle fordele.

Erfaringer med internettet er jo netop, at en forhindring erstattes med løsninger.

§52 e stk 2

Vi vil gerne påpege, at dette stykke kan give nogle meget dybe problemer for vores

menneskerettigheder.

Høringssvar til lov om ændring af lov om ophavsret, afgivet af OpenDenmark

7 af 10

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Der er fx retningslinjer for, hvor ophavsret og ytringsfrihed er i berøring med hinanden. Vi

mener derfor, at der er brug for at understrege, at disse tjenester ikke bør pålægges

begrænsninger eller opfordres til på eget initiativ at indføre begrænsninger, der for brugeren

vil opleves som en indskrænkning af dennes eller andres ytringsfrihed.

Vi vil ikke argumentere for at foreslå nye regler, blot gøre opmærksom på at netop

ophavsretsligt materiale oftest også finder anvendelse til pastiche, parodi, hyldest og aktuel

omtale og diskussion i den brede befolkning, og hvis medborgerskab og morskab ryger, fordi

loven opmuntrer til hellere “safe-than-sorry” skærmning af upload af beskyttet indhold, er

loven imod de fundamentale grundprincipper for vores demokrati.

Vi vil derfor blot minde om, at lovens sigte er at skærme rettighedshavere mod økonomiske

tab, og at af hensyn til dette kan teknologier være nyttige, men samtidig samfundsskadelige.

Vi henleder derfor opmærksomheden på, at vores grundlæggende forhold om ytringsret ikke

må blive svækket af dette lovforslag. Dette er uddybet i bilag 1.

Bilag 1:

Som bilag 1 har vi valgt også at medbringe informationer om de forhold, der

har været gældende i mange å, som et fundament ikke blot i dansk, men

også i europæisk ret.

Det har i mange år været et almindeligt princip i dansk ret, at man må bruge værker i

en karikatur, en parodi eller en pastiche uden at spørge ophavsmanden.

Princippet er nu udtrykkeligt blevet en del af dansk ret via EU-retten jf. det såkaldte

Infosoc direktiv, artikel 5 I. Man kan se direktivet her:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:32001L0029

EU-domstolen har i denne dom udtalt sig om emnet. Se dommen her:

http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=157281&pageIndex=

0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=906757

Og igen omtalt i et i 2019 vedtaget direktiv, som du kan læse om her på

EU-parlamentets hjemmeside:

http://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20190212IPR26152/aftale-indgae

t-om-regler-for-digital-ophavsret

Følgende fremgår af det vedtagne direktiv: 70) De foranstaltninger, der træffes af

udbyderne af onlineindholdsdelingstjenester i samarbejde med rettighedshavere, bør

ikke berøre anvendelsen af undtagelser fra eller indskrænkninger af ophavsretten,

herunder navnlig sådanne, der sikrer brugernes ytringsfrihed. Brugerne bør have

mulighed for at uploade og tilgængeliggøre indhold, der er genereret af brugerne, til

specifikke formål som citat, kritik, anmeldelse, karikatur, parodi eller pastiche. Dette

er især vigtigt for at finde en balance mellem på den ene side de grundlæggende

Høringssvar til lov om ændring af lov om ophavsret, afgivet af OpenDenmark

8 af 10

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

rettigheder fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

(”chartret”), navnlig ytringsfriheden og friheden for kunst, og på den anden side

ejendomsretten, herunder intellektuel ejendomsret. Disse undtagelser og

indskrænkninger bør derfor gøres obligatoriske for at sikre, at brugerne nyder

ensartet beskyttelse i hele Unionen. Det er vigtigt at sikre, at udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester har en effektiv klageordning til støtte for anvendelsen

til sådanne specifikke formål.

Se direktivet her i sin fulde længde:

http://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-8-2019-0231_DA.html

Kommentarer til lovforslagets bemærkninger.

3.1.3

Kulturministeriet vurderer, at det er afgørende for retssikkerheden for de brugere, der ikke

handler i kommercielt øjemed, når de uploader indhold til tjenesterne, at de ikke pådrager

sig et ophavsretligt ansvar herfor. Det foreslås derfor i § 52 e, stk. 3, at ovennævnte

tilladelse skal omfatte brugernes handlinger, medmindre disse agerer i kommercielt øjemed

eller har betydelige indtægter som følge af deres aktiviteter. Artikel 17 indeholder en

afvejning mellem de forskellige grundlæggende hensyn, som er i spil, herunder beskyttelsen

af (den immaterielle) ejendomsret, ytringsfriheden m.v., jf. navnlig betragtning nr. 70 og 84.

Selvom hovedsigtet i artikel 17 er at forbedre rettighedshavernes position, indeholder

artiklen også bestemmelser, der tilgodeser brugerne og udbyderne af

onlineindholdsdelingstjenesterne.

Vi er enige i kulturministeriet betragtninger i denne bemærkning, men kunne godt ønske os,

at disse bemærkninger i tydeligere og højere grad indskrives i lovteksten.

3.3.3

“I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finansierings- og

licensmekanismerne for visse audiovisuelle værker, som ofte er baseret på eksklusive

territoriale licenser, er det for så vidt angår fjernsynsudsendelser hensigtsmæssigt at

begrænse anvendelsesområdet for afsenderlandsprincippet til visse typer af tv-programmer.

Kulturministeriet foreslår, at disse programtyper

bør omfatte nyheds- og

aktualitetsprogrammer

samt de af et radio- eller fjernsynsforetagendes egne produktioner,

som udelukkende finansieres af det selv, herunder hvor de finansieringsmidler, som radio-

eller fjernsynsforetagendet anvender til sine produktioner, kommer fra offentlige kilder.

Nyhedsprogrammer er ofte af offentlig og almen interesse, og ofte produceret uden større

brug af fremførelse af kunstneriske værker.

Vi vil derfor foreslå, at man kigger på ikke at omfatte nyhedsprogrammer, da deres betydning

for et veloplyst samfund er indlysende og betydelige. Samfund hænger sammen over

Høringssvar til lov om ændring af lov om ophavsret, afgivet af OpenDenmark

9 af 10

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

grænser, og folk færdes over landegrænser. Behovet for troværdige nyhedsudsendelser er

et internationalt behov.

Erfaringer viser også, at misforståelser nemmest udvikler sig til problemer, når man ikke har

adgang til troværdige informationer.

Se eksemplet her hvor DR påtaler falske udtalelser fra Fox News.

https://youtu.be/OG_tg5ldBrQ

Høringssvar til lov om ændring af lov om ophavsret, afgivet af OpenDenmark

10 af 10

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Marie Louise Rosendal (PVS) <[email protected]> på vegne af 3 - PVS

Ministerbetjening <[email protected]>

11. januar 2021 14:08

Jesper Diernisse Langsted

Anna Bæhr Christiansen

SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af

dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.) frist 22/1 2021

Patent- og Varemærkestyrelsen har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.

Venlig hilsen

Marie Louise Rosendal

Direktionssekretær

Direktionen

M: 2961 4348

T: 4350 8425

[email protected]

Det sammenk ædede billede k an ik k e v ises. Filen er muligv is blev et fly ttet, omdøbt eller slettet. Kontrollér, at link et peger på den k orrek te fil og placering.

Patent- og Varemærkestyrelsen | Helgeshøj Allé 81 |

2630 Taastrup |

www.dkpto.dk

| 4350 8000

Fra: ‐ PVS Patent‐ og Varemærkestyrelsens officielle postkasse <[email protected]>

Sendt: 18. december 2020 15:29

Til: 3 ‐ PVS Ministerbetjening <[email protected]>

Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM‐direktivet og

SatCabII‐direktivet m.v.) frist 22/1 2021

Fra: Jesper Diernisse Langsted <[email protected]>

Sendt: 18. december 2020 15:21

Cc: Anna Bæhr Christiansen <[email protected]>

Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM‐direktivet og

SatCabII‐direktivet m.v.) frist 22/1 2021

Se venligst høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM‐direktivet og

SatCabII‐direktivet m.v.)

Der er frist for at afgive bemærkninger den 22. januar 2021.

Med venlig hilsen

Jesper Diernisse Langsted

Specialkonsulent

Jura/Ophavsret

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriets departement

Dir.tlf.: 41393965

Email: [email protected]

www.kum.dk

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med persondataforordningen, forvaltningsretlige

regler og vores privatlivspolitik. Læs vores privatlivspolitik og find kontaktoplysninger på vores

databeskyttelsesrådgiver

her.

FooterID_GDPR20180525

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Høringssvar fra Producent Rettigheder Danmark (PRD)

Ordningen for retransmission mv.:

PRD finder, at den begrænsede tilpasning af § 35 for så vidt angår retransmission på baggrund af

NetCab-direktivet er hensigtsmæssig. Der sker allerede i dag en identisk håndtering af retransmission

uanset teknik både i forhold til licensering og fordeling. En samlet regulering af videreudnyttelse af

flow-tv i § 35, stk. 1, kombineret med en ophævelse af den rent historiske regler i § 67, stk. 3, der

ingen betydning har haft i praksis, er helt oplagt. Af rene lovtekniske hensyn bør § 67, stk. 2 henvise

til § 35 i sin helhed.

Tilpasningen vil understøtte, at der på dette vigtige område fortsat kan ske let og gnidningsfri

licensering gennem aftalelicensen, som gælder, uanset om der er tale om håndtering af

enerettigheder eller vederlagsrettigheder, hvilket ministeriet også konstaterer i de almindelige

bemærkninger.

PRD bakker også op om forslaget om en modernisering af § 35 generelt, så der på alle mulige måder

sikres størst muligt teknologineutralitet og ligebehandling. Det bidrag til finansiering af nyt indhold,

der kommer gennem § 35-ordningen, er af stor betydning. Det er derfor afgørende, at der er

forudsigelighed i forhold til betalinger for videreudnyttelser på dette område, uanset om

ejerforholdet bag en streamingtjeneste måtte skifte, og uanset hvordan eventuelle tredjemænd

indretter sig teknisk, når der laves ny forretning på producenternes indhold.

I de for i delse er i isteriets e ærk i ger o ”dire t i je tio ”-princippet

i det supplerende

høri gs ateriale af . ja uar

særligt positivt. At ”dire t i je tio ”-princippet

som anført skal

gælde hele § 35-området, lægger yderligere fundamentet til, at det afgørende for, om der skal

bidrages til systemet i alle tilfælde, er, om der sker en selvstændig økonomisk udnyttelse hos

tredjemand i stedet for, at det fx kunne blive afgjort på baggrund af valg af teknisk indretning. Som

det også fre går i forslaget, ka dette få særlig stor etyd i g ”i forhold til ude la dske te h-

virksomheder, der udbyder tv-produkter

.v., der i deholder da ske pu li servi e o li etje ester”.

PRD bemærker at opdateringen generelt bygger på idé VI i rapporten fra Udvalget om finansiering af

dansk digital indholdsproduktion, der allerede i 2017 anbefalede en modernisering, så bestemmelsen

kunne favne alle streamingtjenester for derved at sikre, at aftalelicensbestemmelsen matcher det

teknologiske stade.

Endelig opfordres Kulturministeriet til at slette sidste pkt. i den nuværende § 35, stk. 5, da denne del

af este

else ved æ dri ge til ”ge givelse” i stk. ikke læ gere er ødve dig. Sa tidig vil

sætningen kunne skabe forvirring ift. licensering af eventuel eksemplarfremstilling, der sker hos den

Side

Producent Rettigheder Danmark

CVR 15393335

www.producentrettigheder.dk

[email protected]

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

oprindelige onlinetjenesteudbyder, og som ikke er knyttet til andres gengivelse. Dette bør

selvfølgelig ikke være omfattet af bestemmelsen.

Onlinedelingsplatforme - §52e:

I forbindelse med den danske implementering af art. 17 i DSM Direktivet lægger PRD og dets

medlemmer, som omfatter både producenter og distributører, vægt på rettighedshavernes

aftalefrihed med hensyn til at vælge at give tilladelse/udstede en licens under § 52e, stk. 2 - DSM

Direktivets betragtning 61

–

som også er præciseret i Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser s. 38 nederst. Aftalefriheden sikrer forenelighed med de kontrakter og licenser, der

allerede findes mellem producenter, eventuelle medproducenter og distributører. Aftalefrihed

sikrer også branchens forretningsmodeller og aftalemodeller, som understøtter de betydelige

investeringer forbundet med at udvikle, finansiere, markedsføre og distribuere film og tv-

programmer.

Samtidigt er det yderst vigtigt for PRDs medlemmer, at samarbejdet med onlinedelingsplatforme

fremover forbedrer mulighederne for at håndhæve rettigheder til film og tv-programmer, som deles

på disse platforme uden tilladelse fra rettighedshaverne. Den ulovlige brug har en negativ

indvirkning både på PRDs forretningsområder og på PRDs medlemmers muligheder for at rejse

finansiering til nyt indhold og til at genindtjene deres investeringer.

Vi understreger derfor vigtigheden af, at den danske implementering sikrer at:

•

alle rettighedshavere har adgang til effektive håndhævelsesværktøjer, der kan begrænse

ulovligt forbrug på platformene (forslagets bemærkninger til § 52 e, stk. 4 b og c, s. 42).

forpligtigelse o ’ edste i dsats’ i forhold til høje ra hesta darder forstås ’dy a isk’ og

’tek ologi- eutral’ (jf. Be ærk i ger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

s.42).

forpligtigelserne for tjenesteudbydere til at leve op til ansvarskravene for at stille indhold til

rådighed i form af indgå licens, nedtage indhold osv., er kumulative (jfr. lovforslagets § 52 e,

stk. 4).

tvister om nedtagning henvises til Ophavsretslicensnævnet og i særdeleshed, at det gøres

klart, at indhold skal forblive utilgængeligt, indtil nævnet træffer afgørelse (jfr. forslagets § 52

e, stk. 6).

•

Derudover kunne det med fordel præciseres yderligere i selve lovteksten, at der ikke er tale om en

ændring af brugerens ansvar for at sikre sig, at det indhold, der uploades til en

onlineindholdsdelingstjeneste, er lovligt indhold, og ikke stammer fra en ulovlig kilde, fx en

pirattjeneste, jf. Ophavsretslovens § 11, stk. 3.

Oprindelseslandsprincippet - §87a:

I lyset af de typisk høje investeringer i forbindelse med udvikling, produktion markedsføring og

distribution af film og tv-programmer og den danske branches tradition for samarbejde mellem flere

aktører i værdikæden i form af co-produktionsaftaler og/eller præsalg af fremtidige

Side

Producent Rettigheder Danmark

CVR 15393335

www.producentrettigheder.dk

[email protected]

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

distributionsrettigheder under forskellige former for eksklusivitet, lægger PRD stor vægt på en

tekstnær implementering af SatCab II Direktivet. Derved begrænses de negative konsekvenser for

parternes mulighed for at aftale fuld territorial eksklusivitet mest muligt, og den danske film og tv-

branche sikres de bedste betingelser for fortsat at kunne sikre kulturel mangfoldighed i udbuddet af

film og tv-programmer via mange forskellige former for distributionskanaler, med det bredeste

udvalg også for danske forbrugere.

Vi understreger derfor vigtigheden af, at den danske implementering sikrer:

•

at det fremgår klart og utvetydigt, at § 87 a

–

i overensstemmelse med SatCab II Direktivets

art. udelukke de vedrører ”udøvelse af ophavsrette og eslægtede rettigheder”, e

derimod ikke udgør en ny lovvalgsregel.

at egre et ’eg e’ produktio er forstås so produktio er, so et radio-

eller

fjernsynsforetagende skaber under anvendelse af sine egne interne ressourcer, men ikke

produktioner, som selskabet bestiller hos producenter, der er uafhængige af tv- eller

radioselskabet, eller samproduktioner (betragtning 10 i SatCab II Direktivet). Det ville være

hensigtsmæssigt at præcisere dette i selve lovteksten.

At alle elementer i SatCab II Direktivets art. 2(1) bestemmelse om definitionen af en

»tilknyttet onlinetjeneste«, dvs. en onlinetjeneste, der består i, at TV- eller radioprogrammer

udbydes til almenheden af et TV- eller radioselskab eller under dettes kontrol og ansvar

samtidig med eller i en defineret tidsperiode efter TV- eller radioselskabets udsendelse af

disse TV- eller radioprogrammer fremgår klart af selve lovteksten.

at de tjenester, der omfattes af oprindelseslandsprincippet udtrykkeligt begrænses til

tjenester, hvis indhold står

i ”klart og u derord et forhold” til tv-foretagendets

udsendelser

(betragtning 8). Dette kunne også med fordel præciseres i selve lovteksten.

at de begrænsninger, som parter kan aftale for udnyttelsen af de omfattede rettigheder,

fortsat kan omfatte geografiske begrænsninger i overensstemmelse med EU-retten generelt

(betragtning 10). Dette kunne med fordel præciseres i selve lovteksten.

Den foreslåede § 87 a, stk. 3 sikrer, at parterne ved fastsættelsen af størrelsen af vederlaget

for de omhandlede rettigheder

tager højde for ”sa tlige aspekter” af de tilk yttede

onlinetjeneste. Det kunne med fordel præciseres i selve bestemmelsen, at sådanne aspekter

f.eks. omfatter onlinetjenestens egenskaber, herunder varigheden af de i tjenesten

indeholdte programmers tilgængelighed online, publikum og de tilgængelige sprogversioner,

således som det er fastlagt i Sat Cab II Direktivets art. 3.2.

•

Side

Producent Rettigheder Danmark

CVR 15393335

www.producentrettigheder.dk

[email protected]

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

København, den 21. januar 2021

RettighedsAlliancens bemærkninger til:

Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM-

direktivet og SatCabII-direktivet m.v.)

RettighedsAlliancen er en interesseorganisation for virksomheder og organisationer i

de kreative brancher, der arbejder med at beskytte indholdsprodukter som film, se-

rier, musik, litteratur mv. mod uautoriseret distribution og anvendelse på internettet.

RettighedsAlliancen takker for muligheden for at kommentere ovennævnte forslag,

som vi mener balancerer en direktivnær tilgang samtidig med, at en række af de

centrale elementer i direktivet, der er vigtige i bestræbelserne på at bekæmpe digi-

tale rettighedskrænkelser, er blevet tydeliggjort. Dette, uanset DSM-direktivets ikke

altid helt konsistente fremstilling.

RettighedsAlliancen skal her henvise til, at Kommissionen direkte har tilkendegivet

at en væsentlig bestræbelse for EU overordnet er at styrke kampen mod ret-

tighedskrænkelser:

..,

the capacity of law enforcement authorities has to be substantially

strengthened. Counterfeiting and piracy must become a higher priority.

Netop vægten på sikring af ophavsrettigheder i forhold til implementering af DSM-

direktivet er også direkte understreget af kulturminister Joy Mogensen:

Danmark er i gang med at implementere det copyright-direktiv, som skal fjerne

platformenes ansvarsløshed over for det indhold, de deler. Jeg går efter at im-

plementere det nye direktiv på en måde, der skaber de bedste rammebetin-

gelser for indholdsproducenter, og som eksempelvis klart gør platformene an-

svarlige for, at der ikke ligger indhold tilgængeligt, som rettighedshavere har

tilkendegivet, at de ikke ønsker er tilgængeligt

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Optimering af EU’s innovative potentiale En handlingsplan for intel-

lektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdygtighed.

25.11.2020 COM(2020) 760

final

Facebookopslag den 10. august 2020

RettighedsAlliancen

�½

Vesterbrogade 15, 1.

�½

1620 København V

+45 60 56 63 64

�½

[email protected]

-1-

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Teknologineutralitet, samarbejde mellem aktører i de berørte brancher og effektiv

beskyttelse af rettigheder er parametre, der alle afspejles i det fremlagte forslag,.

Dette er fornuftigt set i lyset af det øgede behov for effektivt at kunne bekæmpe

ulovlig distribution, og dermed sikre et sundt og innovativt marked for indholdspro-

dukter.

RettighedsAlliancen vil kommentere de dele af forslaget, der også har været i fokus

for RettighedsAlliancen i den forudgående proces, dvs. de dele, der vedrører hånd-

hævelse af ophavsrettigheder, og som implementerer DSM-direktivets artikel 17, spe-

cielt artikel 17.4, 7, 9 og 10.

Generelle bemærkninger

Indledningsvis er RettighedsAlliancen enig, når det i forslagets afsnit 3.1.1 og 3.1.2

samt §52 e, stk. 2 fastslås, at forslaget skal ses som undtagelse fra ansvarsfritagelsen i

e-handelsdirektivet, dvs. at onlinedelingsplatforme er ansvarlige for indhold, uploa-

det af brugerne, idet der dermed foretages en overføring til almenheden (jf. forsla-

get side 38 og §52 e, stk. 2).

RettighedsAlliancen forventer med implementeringen af DSM-direktivet, at rettig-

hedshavernes adgang til at håndhæve på onlinedelingsplatforme, som fx YouTube,

vil blive en reel og effektiv mulighed i modsætning til, hvad der er tilfældet i dag.

Danskerne benytter i stigende omfang onlineindholdsdelingsplatforme, som You-

Tube, til at forbruge film, serier osv. ulovligt.

Det understreger vigtigheden af adgangen til effektive håndhævelsesværktøjer, der

kan begrænse ulovligt forbrug på platformene jf. undersøgelse fra Mediavision

(2020) af forbrug af indhold på ulovlige tjenester i Norden:

RettighedsAlliancen

�½

Vesterbrogade 15, 1.

�½

1620 København V

+45 60 56 63 64

�½

[email protected]

-2-

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det er ydermere RettighedsAlliancens forventning, at denne præcisering af ansvaret

for onlineindholsdelingstjenester vil have den inddirekte effekt, at håndhævelsen

overfor notorisk ulovlige tjenester, dvs. pirattjenester, bliver enklere. Eksempelvis beror

blokeringer af ulovlige hjemmesider, hvor Danmark er foregangsland, først og frem-

mest på den objektive kendsgerning, at tjenesterne foretager en overføring til al-

menheden. Det er centralt i disse sager, hvor mange forskellige aktører indretter sig

efter domstolenes kendelser, at det er indiskutabelt, at tjenesten foretager en over-

føring til almenheden. Lovforslagets præcisering af, at der er tale om overføring til

almenheden, selvom indholdet uploades af brugerne, er dermed en velkommen

håndsrækning til det generelle arbejde med at beskytte den danske infrastruktur ved

at bekæmpe ulovlige tjenester.

RettighedsAlliancen har følgende bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold.

Lovforslagets § 52e stk. 1 og stk. 2

Bemærkningerne side 37 oplister en række undtagelser til onlineindholsdelingstjene-

ster omfattet af § 52e, hvor ”pirattjenester” nævnes som en af disse.

Det bør i lovbemærkningerne i lighed med direktivets betragtning nr. 62 præciseres,

at det er ansvarsfritagelsen, der ikke finder anvendelse på pirattjenester, og ikke §52e

som sådan.

RettighedsAlliancen

�½

Vesterbrogade 15, 1.

�½

1620 København V

+45 60 56 63 64

�½

[email protected]

-3-

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Betragtning nr. 62: ”…

For at sikre et højt niveau af ophavsretsbeskyttelse bør den

ordning for ansvarsfritagelse, der er fastsat i dette direktiv, ikke finde anvendelse på

tjenesteudbydere, hvis hovedformål er at engagere sig i eller fremme piratkopiering

af ophavsretligt beskyttet materiale.”

Det vil bidrage til at skabe den fornødne klarhed i forhold til håndhævelse, jf. Ret-

tighedsAlliancens generelle bemærkninger ovenfor.

Lovforslagets § 52e, stk. 3 – onlineindholdstjenesternes brugere

Det understreges i bemærkningerne, at omfattelsen af brugernes uploads ikke stræk-

ker sig til evt. eksemplarfremstillinger, fx i form af downloads, hvilket er positivt.

Dog vil det være hensigtsmæssigt at understrege, at der ikke er tale om en fjernelse

af brugernes ansvar. Således har brugerne fortsat et eget ansvar for at sikre sig, at

det indhold, de uploader til en onlineindholdsdelingstjeneste, er lovligt indhold, og

ikke stammer fra en ulovlig kilde, fx en pirattjeneste, jf. § ophavsretslovens § 11, stk. 3.

Dette for at bidrage til, at lovforslaget ikke generelt i den offentlige mening vil blive

betragtet som en erodering af brugernes ansvar for deres aktiviteter online. Dette er

blandt andet en væsentlig sikring af de gode oplysningsinitiativer, der pågår.

Der gøres i dag fra både myndigheders og branchernes side en særlig indsats i for-

hold til brugeroplysning med det formål dels at guide brugerne til lovligt indhold og

dels at skabe opmærksomhed på konsekvenserne ved at bruge og dele indhold

ulovligt.

Dette arbejde er eksempelvis sket i et samarbejde mellem rettighedshavere, telesel-

skaber og myndigheder, hvor man er lykkedes med at etablere projekter, der har

haft en positiv indflydelse på brugeradfærden og brugernes forståelse af ophavsret

og eget ansvar i relation hertil.

Det er centralt at værne om dette arbejde, ved at

det tydeliggøres i bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke er tale om en fjernelse

af brugernes ansvar for det indhold, de uploader.

Vedr. lovforslagets §52e, stk. 4

I forhold til den centrale artikel 17.4 i direktivet er det en velkommen præcisering, at

forpligtigelserne for onlineindholdsdelingstjenesterne om at indgå licens, nedtage

Se eksempelvis www.sharewithcare.dk.

RettighedsAlliancen

�½

Vesterbrogade 15, 1.

�½

1620 København V

+45 60 56 63 64

�½

[email protected]

-4-

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

indhold osv. er kumulative, ligesom det er frugtbart at indholdet af ”høje branche-

standarder” løbende skal drøftes mellem rettighedshaverne og udbyderne af tjene-

sterne.

I forhold til forpligtigelserne for onlineindholdsdelingstjenester er det centralt i forhold

mulighederne for effektivt at kunne håndhæve, at onlineindholdsdelingstjenesterne

pålægges at gøre relevante værktøjer tilgængelige for

alle relevante parter

jf. for-

slagets bemærkninger til §52 e, stk. 4 b og c, side 42.

I lyset af RettighedsAlliancen indhøstede erfaringer, med hensyn til adgang til online-

indholdsdelingstjenesternes værktøjer, er denne forpligtigelse afgørende for at tilve-

jebringe et effektivt og velfungerende samarbejde mellem rettighedshavere og on-

lineindholdsdelingstjenester. Dette gør det muligt for organisationer som Rettigheds-

Alliancen at varetage håndhævelse for medlemmerne i ét samlet forum, hvilket er

ressourcebesparende, og ikke mindst minimerer risikoen for misforståelser og fejl.

Det er et vigtigt skridt for at sikre en omkostningseffektiv anvendelse af forslagets cen-

trale bestemmelser i §52e, at forslaget uddyber, at relevante faglige organisationer,

der repræsenterer rettighedshaverne, kan agere på vegne af disse som ’trusted no-

tifier’ i forhold til onlineindholdsdelingstjenesterne.

For at sikre en transparent og faglig høj standard, også fra rettighedshaver-side, ser

RettighedsAlliancen, at pointeringen af at ”…en anden organisation, som repræsen-

terer rettighedshaverne på området, fx trusted notifier…” har adgang til at notificere,

som en central tilføjelse. RettighedsAlliancen anser brugen af ’trusted notifiers’ som

nødvendigt, for at der kan ske effektiv håndhævelse både på onlineindholdsdelings-

tjenester og andre online platforme, som også Kommissionens Meddelelse om Be-

kæmpelse af ulovligt indhold på nettet ’Større ansvar for onlineplatforme 28. sep-

tember 2017’ fremhævede.

I henseende til de enkelte forpligtigelser er det formålstjenligt, at begreberne ’sit bed-

ste’ og ’branchestandarder’ skal fastlægges i en dialog mellem rettighedshavere og

tjenesteudbydere og i særdeleshed, at standarder udviklet og fastlagt ensidigt af en

onlineindholdsdelingstjeneste ikke kan anses for at være en branchestandard.

’Fjernelse

af ulovligt indhold på nettet sker hurtigere og mere pålideligt, når onlineplatforme indfø-

rer mekanismer, der giver indberettere med en særlig ekspertise en privilegeret kanal til indberetning

af potentielt ulovligt indhold på deres websted. De såkaldte "pålidelige indberettere" er specialiserede

enheder med særlig ekspertise i at identificere ulovligt indhold og særlige strukturer til at påvise og

identificere sådant indhold online. I forhold til almindelige brugere kan pålidelige indberettere forven-

tes at besidde ekspertise og arbejde med høje kvalitetsstandarder, hvilket bør resultere i indberetnin-

ger af højere kvalitet og hurtigere fjernelse.’.

COM(2017) 555 final

RettighedsAlliancen

�½

Vesterbrogade 15, 1.

�½

1620 København V

+45 60 56 63 64

�½

[email protected]

-5-

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Ligeledes er det velkomment, at omfanget af begreberne ’relevante’ og ’nødven-

dige’ oplysninger, som rettighedshaverne skal stille rådighed for onlineindholdsde-

lingstjenesterne, skal fastlægges i et samarbejde, men som udgangspunkt kan ske

ud fra formodning om ophavsret.

RettighedsAlliancen skal til forslagets forudsatte antagelse om ’dialog’ og om ’sam-

arbejde’ bemærke, at det med fordel kan uddybes i bemærkningerne, at om for-

nødent vil en sådan dialog/samarbejde blive faciliteret af en relevant myndighed jf.

f.eks. det eksisterende Dialogforum hos Kulturministeriet.

Med hensyn til ’stay-down’ bestemmelsen i forslagets §52e, stk.4 c . er det uagtet, at

’hurtig’ og ’tilstrækkelig’ skal fastlægges i samarbejde, hensigtsmæssigt, at der læg-

ges en nedre grænse. RettighedsAlliancen foreslår derfor en præcisering i bemærk-

ningerne af, at ’stay-down’ kravet ikke kan anses for efterlevet, hvis rettighedshaver

flere gange skal notificere tilstedeværelse af samme værk.

Mht. forslagets centrale §52 e, stk. 4.b, der implementerer DSM-direktivets omdisku-

terede artikel 17.4, foretager forslaget en, i forhold til direktivet påkrævet, præcise-

ring af, at forpligtigelsen om ’bedste’ i forhold til høje branchestandarder skal forstås

’dynamisk’ og ’teknologi-neutral’ (jf. forslaget p.42). Det er med den teknologiske

udvikling in mente afgørende vigtigt, og denne præcisering vil sammen med forplig-

tigelserne til at indgå aftaler om branchestandarder og til at sådanne standarder

ikke ensidigt kan fastlægges af tjensteudbyder, være med til at sikre en rimelig ba-

lance mellem såvel rettighedshavere og onlineindholdsdelingstjenster, som mellem

onlineindholdsdelingstjenesterne indbyrdes. RettighedsAlliancen bemærker også, at

uanset, at der skal foretages en proportionalitetsafvejning, indebærer bestemmel-

sen, at onlineindholdsdelingstjenesterne forventes at investere i den nødvendige IT-

udvikling.

Et sådant krav bør i øvrigt kunne gøres gældende over for øvrige onlinetjeneste-ud-

bydere, der fungerer som mellemmænd.

I lyset af det danske markeds størrelse er det positivt, at forslaget indebærer, at di-

rektivets tærskel for onlineindholdsdelingstjenester, der ikke er omfattet af det fulde

sæt af forpligtigelser, efter forslagets §52 e, stk. 8 skal fortolkes restriktivt. Særligt vigtigt

er det, at det pålægges onlineindholdsdelingstjenesten at dokumentere, at de er

omfattet af tærskelværdien og dermed omfattet af den lempeligere ansvarsord-

ning. Ligeledes er det en påkrævet præcisering, når forslaget i §52 e, stk. 3 med

hensyn til, hvorvidt brugerindhold kun generer små eller ubetydelige indtægter, på-

lægger onlineindholdsdelingstjenesten bevisbyrden for at give indsigt i hvilket ind-

hold.

RettighedsAlliancen

�½

Vesterbrogade 15, 1.

�½

1620 København V

+45 60 56 63 64

�½

[email protected]

-6-

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Endelig er det positivt at forslagets §52 e, stk. 6 henviser tvister om nedtagning til Op-

havsretslicensnævnet, og i særdeleshed at det gøres klart, at indhold skal forblive

utilgængeligt, indtil nævnet træffer afgørelse.

RettighedsAlliancen står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger og uddyb-

ning af de ovennævnte tilkendegivelser.

Med venlig hilsen

Maria Fredenslund

Direktør, RettighedsAlliancen

T: +45 21647448

[email protected]

RettighedsAlliancen

�½

Vesterbrogade 15, 1.

�½

1620 København V

+45 60 56 63 64

�½

[email protected]

-7-

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

SAMRÅDET FOR OPHAVSRET

Lautrupsgade 9

–

2100 København Ø

E-mail: [email protected]

–

www.samraadetforophavsret.dk

21. januar 2021

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Fremsendt pr. e-

ail til jdl@ku .dk

ed e

efelt ”Høri g over lovforslag – æ dri g af lov o

ophavsret”

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM-

direktivet og SatCab-II-direktivet m.v.)

Samrådet for Ophavsret benytter sig herved af lejligheden til at komme med bemærkninger til Kultur-

ministeriets høringsmails af 18. december 2020 og 14. januar 2021.

Samrådet har noteret, at Kulturministeriet har set sig nødsaget til at udskyde implementeringen af største-

delen af DSM-direktivet, og ser frem til at samarbejde med ministeriet om de resterende og meget

væsentlige bestemmelser.

Generelt vedrørende forslaget til nyt Kapitel 2 b om Informationssamfundstjenester m.v.,

implementering af DSM-direktivets art. 15 og 17

Samrådet for Ophavsret

er e ig i Kultur i isteriets e ærk i g o , at ”He sigte

ed i ple e teri g af

DSM-direktivets art. 15 og 17 er at skabe en mere velfungerende markedsplads for ophavsret og dermed

sikre, at rettighedshavernes position over for techgiganterne styrkes, således at der sikres fair vilkår og

etali g til rettighedshaver e, år te hgiga ter e ruger deres i dhold på ettet.”

Samrådet støtter den direktivnære implementering af DSM-direktivet art. 15 og 17.

Særligt i forhold til implementeringen af art. 15 bemærker Samrådet, at presseudgivernes nye rettighed

ikke skal gøres bredere, end direktivet tilsiger. Det er vigtigt, som Kulturministeriet er opmærksom på, at

den nye rettighed til presseudgivere ikke påvirker rettighederne til de værker og andre frembringelser, som

indgår i pressepublikationerne.

Samrådet bifalder, at Kulturministeriet indfører en ny specifik aftalelicens for blandt andet techgiganternes

brug af pressepublikationer. Samrådet forudser, at dette vil blive den klart bedste måde til at klarere

rettigheder på disse platforme.

Samrådets Forretningsudvalg

Sekretariatschef

Anna-Katrine Olsen

tlf. 22 92 14 61

–

[email protected]

Sekretariatschef

Sandra Anne Piras

tlf. 3333 0888

–

[email protected]

Chefjurist

Morten Madsen

tlf. 3524 0240

–

[email protected]

Juridisk Seniorkonsulent

Kaspar Lindhardt

tlf. 3330 6300

–

kli@Samrådet.dk

Direktør

Christina Bergholdt Knudsen

tlf. 33 45 40 30

–

[email protected]

Advokat

Anders Sevel Johnsen

tlf. 3342 8000 - [email protected]

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Vedrørende implementering af DSM-direktivets art. 15, forslaget til nye §§ 52 c og d

Samspillet med de rettigheder til værker mv., som indgår i pressepublikationen (§ 52 c, stk. 3)

Samrådet påpeger, at det er meget vigtigt, at det er understreget i bemærkningerne, at retten til presse-

publikationer ikke kan påberåbes overfor hverken ophavsmænd, andre rettighedshavere eller autoriserede

brugere. Samrådet anbefaler, at det i lovbemærkningerne uddybes, at der ved autoriserede brugere forstås

brugere, der med ophavsmanden eller rettighedshaveren har indgået en aftale om brug af et værk eller en

anden frembringelse, som indgår i pressepublikationen.

Fastsættelsen af passende vederlag til ophavsmænd (§ 52 c, stk. 4)

Samrådet mener, at det vil være nødvendigt, at ophavsmænd og presseudgivere kan indbringe tvister om

”passe de a del”

til et relevant nævn. Det følger ophavsretslovens systematik, at tvister om størrelsen på

vederlag i forbindelse med aftalelicens indbringes for Ophavsretslicensnævnet

–

i stedet for de almindelige

domstole.

Samrådet ønsker derfor, at tvister omkring ophavsmændenes passende andel kan indbringes for enten

Ophavsretslicensnævnet eller evt. et andet nævn, som måtte nedsættes i henhold til direktivets art. 21. Det

gælder dog ikke, hvis klareringen af rettighederne til gengivelsen af pressepublikationer finder sted gennem

en kollektiv forvaltningsorganisation, og denne organisation har et voldgiftssystem til at håndtere

uoverensstemmelser om fordelingen af indkomne rettighedsvederlag.

Yderligere kommentarer til pressepublikationsretten (§ 52 c)

Samrådet mener, at det skal stå klart i § 52 c, at de almindelige indskrænkninger mv. i ophavsretsloven

finder tilsvarende anvendelse i forhold til presseudgiverrettighederne. Det følger også af direktivets art.

15.3. Samrådet foreslår, at modellen for producentrettigheder anvendes (§§ 65, stk. 2, og 67, stk. 2), hvor

det også fremgår, hvilke øvrige bestemmelser, herunder specifikke aftalelicensbestemmelser, som også

gælder i forhold til disse rettigheder.

Specifik aftalelicens for gengivelse af pressepublikationer (§ 52 d, stk. 1)

I Samrådet er vi glade for, at Kulturministeriet foreslår at indføre en specifik aftalelicens for gengivelse af

pressepublikationer. Samrådet mener dog, at aftalelicensbestemmelsen rettelig bør placeres i kapitel 2

sammen med ophavsretslovens øvrige aftalelicensbestemmelser.

Samrådet mener, at det er meget vigtigt, at aftalelicensordningen både rummer pressepublikations-

rettighederne efter § 52 c, og de rettighederne til værker og andre frembringelser, som indgår i presse-

publikationerne. På den måde vil der være én samlet hjemmel til, at en aftale omkring eftergørelse og

tilrådighedsstillelse af pressepublikationer får tillagt aftalelicensvirkning.

Samrådet støtter derfor Kulturministeriets almindelige bemærkninger, om at rettighederne skal klareres af

en organisation, som repræsenterer en væsentlig del af ophavsmændene. Ved klarering af rettigheder til

pressepublikationer vil det både være ophavsmænd, rettighedshavere til andre frembringelser og udgivere

af pressepublikationer. Samrådet mener, at dette bør understreges i bemærkningerne.

Lovteknisk bør § 52 d, stk. 1, tilføjes til opregningen af specifikke aftalelicenser i § 50, stk. 1.

side 2

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Muligheden for at nedlægge forbud (§ 52 d, stk. 2)

Konstruktionen svarer til andre aftalelicensordninger i ophavsretsloven, fx § 30 a. I forbindelse med de

andre specifikke aftalelicensordninger er det anført, at ophavsmanden kan nedlægge forbud mod brugen af

de es værker. ”Ophavsmanden” forstås

i disse bestemmelser som

”rettighedshavere ”.

Af § 52 d, stk. 2, fremgår det imidlertid, at

”Udgiveren”

kan nedlægge forbud i forhold til en aftalelicens-

ordning for pressepublikationer.

Det må også gælde individuelle ophavsmænd, som også bør kunne nedlægge forbud mod en aftalelicens-

aftale for pressepublikationer. Det vil være et indgreb i ophavsmandens eneret, hvis denne ikke kan

forbyde anvendelsen af sine værker gennem en aftale med aftalelicensvirkning.

”Udgiveren

af en pressepublikation”

ør derfor erstattes af ”Ophavsmanden”

i bestemmelsen. I de specielle

bemærkninger bør det

sa tidig a føres, at ”Ophavsmanden” forstås so alle

rettighedshavere, hvis rettig-

heder udnyttes inden for aftalen.

Vedrørende implementering af DSM-direktivets art. 17, forslaget til ny § 52 e

Som nævnt støtter Samrådet den direktivnære implementering, og det er helt afgørende, at denne tilgang

fastholdes, så intentionerne med direktivbestemmelserne fastholdes og ikke udvandes af modhensyn

–

særligt i forhold til art. 17 i form af uforholdsmæssigt og misforstået hensyn til brugernes ytringsfrihed, som

til syvende og sidst kun vil tjene til at beskytte techgiganterne hidtidige praksis og dermed modvirke den

nødvendige udvikling af en bæredygtig digital økonomi.

Samlet set må det fastholdes, at art. 17 i sin endelige udformning rummer en nøje afstemt og grundigt

drøftet balance mellem hensynet til rettighedshavernes interesser og hensynet til brugernes ytringsfrihed

–

en balance, der bør videreføres i dansk ret.

Kvalificeringen af platformenes handlinger (§ 52 e, stk. 2)

Det er afgørende for Samrådet

–

og i øvrigt en naturlig følge af direktivet

–

at det (s. 39 med den angivne

begrundelse) nævnes, at reglen omfatter såvel lineær som non-lineær tilgængeliggørelse og dermed

ligeledes livestreaming. Det er ligeledes afgørende, at følgende naturlige konsekvenser af direktivteksten

bevares: 1) det nævnes (s. 38), at

”hvor § e ikke fi der a ve delse, gælder este

else i de

gælde de § ”, fordi det al i delige udga gspu kt o ophavsrette s so e e eret der ed er

præciseret; (2) det nævnes (s. 39), at E-handelslovens ansvarsfritagelse ikke finder anvendelse, når der er et

direkte ansvar; og (3) formuleringen fra slutningen af betragtning (61) om, at rettighedshaverne ikke er

forpligtet til at give tilladelse, fremgår af selve lovteksten.

Samrådet finder det afgørende

–

og i tråd med direktivets generelle anbefaling af adgang til udenretlige

tvisteløsningsorganer

–

at det i forslaget (s. 40) nævnes, at platformenes forpligtelse til at gøre deres

” edste i dsats” for at op å e tilladelse fra rettighedshaver e o fatter at e tte Ophavsretsli e s-

nævnet i det omfang, der er adgang hertil.

Hvilke brugeres handlinger (§ 52 e, stk. 3)

På s. a gives, at ”ove æv te tilladelse skal o fatte ruger es ha dli ger, ed i dre disse agerer i

er ielt øje ed eller har et delige i dtægter so følge af deres aktiviteter” og –

i forlængelse heraf

(s. 40

, at ”I dtægter e fra aktivitete skal

ikke ses isoleret men i sammenhæng med de indtægter, den

uploadende bruger i øvrigt oppebærer som følge af upload

i dholdet”. Det er afgøre de for Sa rådet, at

det fastholdes i forslaget, at u dtagelse for ” et delige i dtægter” gælder for alle i dtægter,

der er en

følge af aktivitete , idet etragt i g

’s for uleri g o i dtægter, ”der ge ereres af [ ruger es]

side 3

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

uploads”, ku e føre til isforståelser og forsøg på o gåelse, år i dtægter e er e klar,

følge af brugerens uploads.

e i direkte

I den forbindelse vil Samrådet

–

i lighed med sine tidligere tilkendegivelser overfor Kulturministeriet

–

foreslå,

at det i e ærk i ger e tilføjes, at egre et ”ko

er ielt øje ed” skal forstås i overe sste

el-

se med Markedsføringslovens anvendelsesområde, som vedrører enhver erhvervsmæssig aktivitet, hvorved

der udbydes produkter på markedet, uanset om aktiviteten drives med overskud for øje.

”Bedste i dsats” og ”høje ra hesta darder for erhvervs æssig dilige spligt” § 2 e, stk.

Det er afgøre de for Sa rådet, at de forståelse af udtr kket ”høje ra hesta darder for erhvervs æssig

dilige spligt”, der fre går af lovforslaget, fastholdes. Det er i fuld overe sste

else ed direktivets

overordnede målsætninger, at udtrykket forstås som et dynamisk krav til platformenes indholdsgenkendel-

sesteknologier. Dette ligger i forlængelse af Folketingets tilkendegivelser helt tilbage fra 2017 om, at de nye

regler skal ”tage højde for de fre tidige tek ologiske udvikli g”. Hvis krave e ua itiøst defi eres ud fra

de teknologier, der er tilgængelige i dag

–

som vel at mærke er udviklet ensidigt ud fra platformenes

selvdefinerede behov

–

ville kravene over tid blive overhalet af den teknologiske udvikling, ligesom der i

udviklingen af teknologierne ikke vil blive taget hensyn til rettighedshavernes interesser.

Kun ved at sikre en teknologineutral forpligtelse for platformene til

–

i samarbejde med rettighedshaverne

–

løbende at udvikle indholdsgenkendelsesteknologierne, bliver det muligt at realisere direktivets hensigt

om, at platformene skal gøre deres bedste i overensstemmelse med høje branchestandarder for erhvervs-

mæssig diligenspligt, jf. herved stk. 4, litra b i både art. 17 og i lovforslagets § 52 e.

På s. 41 er anført, at de høje branchestandarder løbende bør drøftes mellem rettighedshaverne og

platformene, og at en standard, som er udviklet ensidigt af platformene, ikke vil kunne anses for at være

” ra hesta darde ”. Dette flugter ed det ove for æv te o de d a iske sta dard, ligeso

Samrådet ser det som en henvisning til det samarbejde mellem rettighedshaverne og platformene, som

direktivet forudsætter, jf. betragtning (66), (68) og (70) samt art. 17, stk. 7.

Samrådet vil dog

pege på

behovet for, at Kulturministeriet eller en anden neutral part, fx Kulturministeriets

Dialogforum, påtager sig at

facilitere

udviklingen af dette samarbejde, som ikke bare opstår af sig selv.

Dette skyldes navnlig, at danske rettighedshavere har behov for rapportering og let adgang til indholds-

genkendelsesteknologier m.v., og disse behov har det erfaringsmæssigt været vanskeligt at trænge

igennem med over for techgiganterne, som opererer med deres egen målestok for, hvem der kan påvirke

deres forretningsgange.

Det ligger i klar forlængelse af art.

’s esk ttelse af såvel fre ri gelser

som værker, at forpligtelserne

efter stk. også k tter sig til værker so såda , ”også år sidst æv te a ve des i alter ative versio er,

f.eks. optagelser fra livekoncerter eller cover-versio

er” s.

1), ligesom det (s. 42) anføres, at en notifice-

ring kan angå et værk, altså ikke nødvendigvis en konkret indspilning, og i så fald retter notice-and-stay-

down-kravet sig mod selve værket. I betragtning af den teknologiske udvikling, hvor det allerede i dag er

muligt maskinelt at genkende afspilninger af store dele af det musikalske repertoire, må eventuelle

tekniske vanskeligheder ved at leve op til dette antages at være forbigående, og der er dermed ikke er

nogen grund til at slække på formuleringen af hensigten i stk. 4.

side 4

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Eventuelle konkrete uhensigts

æssigheder so følge af stk. ’s forpligtelser er der taget højde for i

art. 17,

stk. 5, gentaget i § 52 e, stk. 5 om bl.a. proportionalitetsprincippet. Proportionalitetsprincippet bør dog ikke

kunne anvendes af store platforme til at se bort fra små og mindre rettighedshaveres legitime interesser. I

forlængelse af dette har Samrådet noteret sig forslagets bemærkning (s. 44) om, at bestemmelsen ikke må

føre til en generel lempelse af indsatsen for musikværker, når disse er løsrevet fra produktionen, dvs. når

tekst og melodi ikke er knyttet til en specifik indspilning af sangen.

Det er helt afgørende for Samrådet, at den platform, som ikke har en aftale, og som ikke har gjort sit bedste

i overensstemmelse med høje branchestandarder for erhvervsmæssig diligenspligt

–

således som dette

begreb er præciseret i lovforslaget, jf. ovenfor

–

har et direkte ansvar for den uautoriserede overføring til

almenheden og tilrådighedsstillelse.

Klagehåndtering (§ 52 e, stk. 6 og stk. 9)

Det er afgørende for Samrådet, at forslaget fastholder følgende afsnit (s. 44-45

: ”Såfre t i dholdet er

tilgængeligt under klagesagen, kan tjenesten ifalde ansvar for den ulovlige brug, hvis klagesagen eller

tvistløsningen falder ud til rettighedshavernes fordel. Det følger heraf, at tvivl om, hvorvidt en brug er

omfattet af en undtagelsesbestemmelse i ophavsretsloven, bør komme rettighedshaverne til gode under

behandlingen af klagesagen og den eventuelle efterfølgende behandling af tvisten ved Ophavsretslicens-

nævnet, således at det uploadede

i dhold ikke er tilgæ geligt u der klagesage ”. De e for uleri g sikrer,

at platformen har et ansvar, hvis det viser sig, at brugen af indholdet ikke var omfattet af en ophavsretlig

undtagelse eller indskrænkning, jf. § 52 e, stk. 4.

Samrådet er opmærksom på, at der efter direktivets vedtagelse har været udtrykt forskellige opfattelser af

de praktiske, processuelle konsekvenser af følgende formulering i art.

, stk. : ”Sa ar ejdet elle

udbydere af onlineindholdsdelingstjenester og rettighedshavere må ikke føre til blokering af adgangen til

værker eller andre frembringelser, der uploades af brugere, og som ikke krænker ophavsret og beslægtede

rettigheder, herunder når sådanne værker eller frembringelser er omfattet af en undtagelse eller ind-

skrænk

i g.” Sa rådet ka tilslutte sig de opfattelse, der ko

er til udtr k i forslaget, jf. e ærk i ger-

ne til § 52 e, stk. 6 ovenfor, hvorefter denne formulering alene betyder, at uploads, hvor det er konstateret,

at det er omfattet af en undtagelse eller indskrænkning, ikke må blokeres. Det er væsentligt og helt natur-

ligt

–

i lyset af formålet med art. 17 og strukturen i art. 17, stk. 9

–

at bestemmelsen giver brugeren adgang

til at klage, efter der er sket blokering, altså en efterfølgende klageadgang. Klagebehandlingen skal være

hurtig, blandt andet af hensyn til ytringsfriheden, men der er ikke tale om, at der skal ske en forudgående

prøvelse af, om brugen er omfattet af en ophavsretlig undtagelse, og der er ikke hjemmel i direktivet til at

opstille nogen formodningsregler om, hvornår en af de ophavsretlige undtagelser eller indskrænkninger

finder anvendelse. Samrådet kan kun opfatte disse argumenter som forsøg på at lempe platformenes

ansvar efter § 52 e, stk. 4, og de der omtalte krav om

la dt a det ”høje ra hesta darder for erhvervs-

æssig dilige spligt”.

Generelt vedr. implementeringen af SatCabII-direktivet samt øvrige ændringer i § 35 mv.

Samrådet mener, at de internationale techgiganter skal respektere de danske regler og danske systemer,

og at aftalelicens er et godt og velfungerende system til at sikre både brugernes adgang til at benytte

beskyttet indhold og rettighedshavernes berettigede krav på et rimeligt vederlag. Forslaget lever grund-

læggende op til dette, hvilket er tilfredsstillende.

Vedr. aftalelicens

Aftalelicensmodellen er af helt afgørende betydning for finansiering af audiovisuelt indhold. Uden en

velfungerende § 35 ville det være svært for mange kunstnere og producenter at fortsætte med at skabe og

investere i det kvalitetsindhold, vi er blevet vant til at se.

side 5

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Samrådet er enige i lovbemærkningerne om, at der i aftalelicenssystemet ikke sondres mellem

vederlagsrettigheder og enerettigheder. Det er af afgørende betydning, at disse bemærkninger fastholdes i

det endelige lovforslag. Det er af stor betydning at få præciseret, at også en vederlagsret kan gøres gældende

over for tredjemand, altså brugeren; heraf vil også følge, at en rettighedshaver med en vederlagsret i

forbindelse med aftalelicensgodkendelser tæller med ved opgørelsen af forvaltningsorganisationens

repræsentativitet. Dette er efter vores opfattelse allerede gældende ret, men det er centralt at få det

præciseret i lovbemærkningerne.

Frem til en ændring af ophavsretsloven i 1996 var ophavsretslovens § 35 en tvangslicens, og alle afgørelser

og lovmotiver om retransmissionsordningen har forudsat, at en sådan vederlagsret kunne gøres gældende

over for brugerne. Selv i dag er rettighedshavernes forbudsret på retransmissionsområdet begrænset, da

Ophavsretslicensnævnet i § 48, stk. 1, har hjemmel til at meddele den fornødne tilladelse. Vederlagsretten

er således en mindst lige så central ingrediens i en ophavsret som forbudsretten. Indholdet af

forbeholdsklausuler er afgørende for, om rettighedshaverne har et vederlagskrav i behold, og i hvilket

omfang der efter § 35 kan gøres vederlagskrav gældende over for brugerne. I disse aftaler kan forbeholdet

enten dreje sig om en vederlagsret eller en eneret (dvs. forbudsret).

Hvis rettighedshaverne er nødsaget til at forbeholde sig en eneret/forbudsret alene med det formål at sikre

sig repræsentativitet og berettigelse til vederlag fra tredjemand, vil det således udløse betydelige konflikter

mellem de forskellige rettighedshavergrupper, konflikter, som risikerer at skabe kaos for en ellers

velfungerende ordning, som årligt genererer hundredvis af millioner af kroner til finansiering af dansk

indholdsproduktion.

Vedr. § 66, stk. 3, og § 67, stk. 3

Samrådet er enig i, at § 66, stk. 3, og § 67, stk. 3, ophæves, idet der lægges vægt på lovbemærkningerne om

at dette ikke skal føre til en ændret fordeling.

Vedr. § 35, stk. 1, 3 og 5

I 2014 gennemførte Folketinget en modernisering af ophavsretsloven i lyset af den teknologiske udvikling.

Det drejede sig om aftalelicensen i § 35 om retransmission af radio- og tv-udsendelser af kabel-tv-anlæg.

2014-revisionen gik ud på, at aftalelicensen blev udvidet til også at omfatte andre former for gengivelse

(genudnyttelse) af radio- og programmer, navnlig digitale former for udnyttelse såsom online-retransmission,

catch-up (altså at man kan se programmerne on demand efterfølgende) og start-forfra.

I forbindelse med tilblivelsen af bl.a. Satellit og Kabeldirektivet II, arbejdede Danmark, på baggrund af

Folketi gets vedtagelse

”O EU’s pla er for det i dre arked”, aktivt for de e regler i videst uligt

omfang skulle understøtte den danske aftalelicensmodel og den danske ordning har utvivlsomt tjent som et

forbillede, da EU skulle opdatere den europæiske lovgivning på området, nemlig i form af det direktiv, der nu

skal implementeres. Her blev det gennemført, at EU-landene skulle udstrække de oprindelige

retransmissionsregler (der stammer fra et EU-direktiv fra 1993) om obligatorisk kollektiv forvaltning,

aftalelicens m.v. til også at omfatte online-retransmissioner.

Det er denne direktivregel, som foreslås gennemført i ændringen af § 35, stk. 1 og 3, i forslag til ændring af

ophavsretsloven. Som nævnt er online-retransmission allerede omfattet af aftalelicensen i § 35, men det

flyttes fra stk. 4 til stk. 1, med den konsekvens, at der ikke er nogen optout-mulighed (dvs. at rettighedshavere

ikke kan nedlægge forbud mod udnyttelsen), og at Ophavsretslicensnævnet kan gennemtvinge vilkårene om

vederlag osv. for udnyttelsen, jf. lovens § 48, stk. 1. Det er en fin løsning, som er fuldt i overensstemmelse

med direktivet.

Ændringen af § 35 i 2014 har således vist sig god og nyttig. Imidlertid har den teknologiske udvikling ikke stået

stille de seneste 6-7 år. På det audiovisuelle område har det navnlig været konvergensen mellem flow-tv og

on demand, der har præget udviklingen. Noget, der markant har ændret danskernes daglige forbrug af tv og

side 6

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

film har været tilkomsten af nye streamingtjenester såsom Netflix og HBO samt ikke mindst tv-stationernes

egne streamingtjenester (fx TV 2 Play, DRTV, og Viaplay), hvor programmerne er til rådighed samtidig med

udsendelsen i tv, sågar ofte før

–

og i stigende grad bliver programmerne slet ikke broadcastet, men alene

”se dt” på o li eplatfor e ; DR har til ed de iderede ka aler, f u gdo ska ale DR , so

udelukkende har en digital tilstedeværelse på DRTV-tjenesten. Her bliver broadcasteren ren

streamingudbyder.

Der har derfor vist sig at være et behov for at revidere lovens § 35, stk. 5. I denne bestemmelse har der siden

2014 været en aftalelicens om brug af værker i broadcasteres streamingtjenester, dvs. som on demand-

tilrådighedsstillelse. I dag er der i OHL § 35, stk. 4, en aftalelicens vedr. forskellige former for gengivelse af

værker, der udsendes i radio/tv. I stk. 5 er der en aftalelicens om brug af værker i broadcasteres

streamingtjenester, dvs. som on demand-tilrådighedsstillelse.

I 2014 var det danske Folketing fremsynet. Lovændringen betød, at danske kabeldistributører kunne

fortsætte og udbygge sin internationale førerposition, når det gælder at kunne tilbyde kunderne sådanne

løsninger. Danske forbrugere har således haft disse digitale tv-tjenester til rådighed før forbrugerne i andre

lande, vi normalt sammenligner os med.

En udvidelse af § 35, stk. 5, vil betyde, at alle streamingtjenester, vil blive omfattet af de samme

aftalelicensstrukturer, som bl.a. nationale broadcastere, dvs. at streamingtjenesterne sidestilles med

broadcasterne, som dels vil styrke DR og TV 2 over for disse tjenester, dels vil stemme overens med generelle

politiske målsætninger.

På den baggrund støtter Samrådet forslaget til modernisering af § 35, stk. 5, med den ene bemærkning, at

sidste pkt. i stk. 5, bør slettes, som en konsekvensrettelse af forslaget om, at stk. 5 vedrører

”ge givelse”, der

–

på samme måde som i stk. 4

–

allerede i sig selv vil omfatte den eksemplarfremstilling, der er nødvendig

for gengivelsen.

Vedr. direct injection-princippet

Princippet i art. 8, stk. 1, udtrykker et generelt princip i ophavsretten. Art. 8, stk. 1, og betragtning 20 gør det

klart, at selv når der er tale om en enkelt overføringshandling, deltager både broadcasteren og distributøren

i udnyttelseshandlingen, og begge skal indhente tilladelse hos rettighedshaverne for deres respektive del i

udnyttelsen af værkerne. De har ifølge betragtning 20 begge et ansvar. Begge har en økonomisk interesse i

ud ttelse . Nogle taler o ”de to øko o iers pri ip”.

Derfor kan Samrådet bakke op om de supplerende bemærkninger i det opdaterede høringsudkast om, at

direct injection-princippet i art. 8, stk. 1, også gælder for online- eller streamingtjenester, dvs. finder

anvendelse for hele § 35-området, både i forhold til flow-kanaler og onlinetjenester. Enhver virksomhed, der

laver forretning på ophavsretligt beskyttet indhold, skal være forpligtet til at klarere og betale vederlag til

rettighedshaverne.

Vedr. § 87 a

I lovtekste til § a står der ”via e tilk ttet o li etje este eller u der radio-

eller fjernsynsforetagendets

ko trol og a svar”. Dette ste

er ikke overe s ed direktivtekste art. , hvor det er et a solut krav, at

der skal være tale o e ”tilk

ttet onlinetjeneste. I direktivteksten står der, at udbuddet af denne

onlinetjeneste kan foretages af broadcasteren selv eller under dennes kontrol og ansvar”,

jf. hertil de

e gelske versio af det tilsvare de udtr k i art. : ”i a a illar o li e service

by or under the control and

respo si ilit of a road asti g orga isatio ”.

Samme formuleringer bør anvendes i den danske lovtekst.

Beti gelse o , at ud uddet af de tilk ttede o li etje este skal ske ”sa tidig ed eller i e defi eret

tidsperiode efter tv- eller radioselskabets udsendelse af disse tv-

eller radioprogra

er”, jf. direktivets art.

, r. , skal fre gå af lovtekste , jf. udtr kket ”defi eret”.

side 7

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

I direktivets betragtning 8 understreges det flere gange, at de tilknyttede onlinetjenester

skal have ”et klart

og u derord et forhold” til road astere s udse delser. De e eti gelse er så e tral, at de

å fre gå

af lovteksten, ikke blot af lovbemærkningerne.

Samrådet ser frem til det videre samarbejde og står naturligvis til rådighed for uddybninger og kommen-

tarer.

Med venlig hilsen

Samrådet for Ophavsret

side 8

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Jette Demuth Andersen

Jesper Diernisse Langsted

Danske Universiteter; Nisrin Adel Hamad

20/74610 Høring over lovudkast - ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM-direktivet og

SatCabII-direktivet m.v.)

21. januar 2021 08:50:40

Til Kulturministeriet

SDU har ingen bemærkninger til ovennævnte høring.

Venlig hilsen

Jette Demuth Andersen

Kontorfuldmægtig

Juridisk Kontor, Rektorsekretariatet

T 65 50 10 47

M 60 11 10 47

[email protected]

www.sdu.dk/ansat/jat

Syddansk Universitet

Campusvej 55

5230 Odense M

www.sdu.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

STM SUBMISSION REGARDING THE PUBLIC CONSULTATION ON THE

RELATED RIGHTS IN THE DIGITAL SINGLE MARKET

The International Association of Scientific, Technical and Medical (‘STM’) publishers

welcomes the opportunity given by the Ministry of Culture of Denmark to respectfully submit

observations and comments on the implementation of Directive 2019/790 on Copyright and

Related Rights in the Digital Single Market (“the DSM Directive”).

This brief will provide inputs with regards to the implementation of article 17 of the DSM

Directive on the use of protected content by online content-sharing service providers.

ARTICLE 17

—

USE OF PROTECTED CONTENT BY ONLINE

CONTENT-SHARING SERVICE PROVIDERS

(1) General Comments on Article 17

With greater clarity than ever before, Article 17 of the DSM Directive establishes the

responsibility of online content sharing service providers (OCSSPs) to collaborate in good faith

with rightsholders and address the posting of unauthorized, copyright-protected content on

OCSSP websites. This is of key

importance to STM’s members who are the rightsholders in the

majority of peer reviewed scientific and scholarly content. STM members have long been

directly engaged with OCSSPs regarding STM member copyright-protected content being

made available to the public in violation of our members’ rights. This is of special

concern

where OCSSPs give access to a large amount of copyrighted content uploaded by their users

and organize, index, promote and sometimes incentivize further uploads for commercial gain.

Before the adoption of Article 17, the copyright responsibility of OCSSPs was not clear and

often resulted in a complete lack of accountability. Article 17 is thus particularly relevant in the

STM publishing sector as it clarifies the liability of OCSSPs particularly.

The rationale behind the adoption of Article 17 concerns the situation of legal uncertainty

arising when certain online platforms and internet service providers give access to a large

amount of copyrighted content uploaded by their users and the measures taken to answer to

such uncertainty with regards to copyright liability.

In light of this, STM welcomes the draft proposal submitted by the Ministry of Culture on

Article 17. Most notably, STM welcomes the explicit intention of the Ministry of Culture to

stay true to the text and spirit of the DSM Directive and to suggest an ad verbatim

implementation which main aim is to focus on ensuring equity for rightsholders with regards to

the handling of their copyright protected works and other subject matter when they are uploaded

and shared on OCSSPs’ services.

STM wishes to draw the attention of the Ministry of Culture on certain elements that are of

utmost relevance when implementing Article 17 of the DSM Directive.

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

(2) Definition in Section 17(2) and 18(a) of the Copyright Act

Article 2(6) of the DSM Directive brings forward the definition of an Online Content-Sharing

Service Provider (‘OCSSP’) and is of paramount importance for the implementation of the

narrowly understood and all the elements of Article 2(6) need to be transposed. The text of the

Directive provides helpful additions in related Recitals clarifying the definition under

Article 2(6) and concepts under Article 17.

At the outset, STM welcomes the proposed new Section 52(e) that will be inserted in the

Most notably, STM welcomes the proposed definition to cover an essential element in Recital

–

the covering of both direct and indirect profits. Recital 62 clarifies the extent of one of the

definitional criteria in order to qualify as an OCSSP under Article 2(6) of the DSM Directive

—

the for-profit purpose

—

by including both direct and indirect profits as one of the main

definitional elements

In order to provide clarity and legal certainty STM believes that the proposed new definition

should nonetheless incorporate the following essential elements of Recital 62. First, Recital 62

clarifies which services should be excluded from the scope of Article 17. The proposed Section

52(e) should make clear that the liability exemption mechanism provided in Article 17 of the

DSM Directive should not apply to service providers the main purpose of which is to engage

in or to facilitate copyright piracy. This would prevent cases surrounding the defunct

Rapidshare from trying to hide behind a safe harbour that was never intended to apply to such

infringing services. Finally, in order to complement and add legal certainty to Article 2(6), the

proposed Section 52(e) should indicate that services excluded such as cloud services and

cyberlockers are only excluded under certain circumstances. For business-to-business clouds

services and cloud services to be excluded, content uploaded by their users should only be for

the uploading user’s private use and not the general public. Similarly, Recital

62 clarifies that

cyberlockers are only excluded under the same conditions applicable for cloud services.

Marketplaces are only excluded if their main activity is online retail and not giving access to

services can qualify as OCSSPs.

(3) Exceptions under Article 17(7)

The balance of fundamental rights is underpinning any legislative exercise and shall be

carefully considered. The DSM directive is the result of a careful compromise highlighting this

balance and reached a delicate equilibrium. In this respect, STM welcomes the proposed

truthful implementation of Article 17(4) and Article 17(7) of the DSM Directive by the Ministry

of Culture.

Article 17(7) provides that “Member States shall ensure that users in each Member State are

able to rely on any of the following existing

exceptions or limitations (…) (a) quotation,

criticism, review; (b) use of for the purpose of caricature, parody or pastiche.” Article 17(7)

explicitly refers to these exceptions within the scope of Directive 2001/29/EC (“Infosoc”).

The

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Ministry of Culture will need to implement in the Copyright Law exceptions for caricature,

criticism and parody as per the closed list of exceptions provided by Article 17(7).

STM submits that Art. 17(7) does not introduce “new” exceptions but refers to existing

exceptions. Consequently, the use for such exceptions must necessarily be limited to the

specific permitted use and be premised on compliance with all the conditions contained in the

Infosoc Directive for each of the exception concerned. Therefore, their limited scope and

applicability to some online services must thus be sufficiently reflected in Danish Law.

Finally, STM welcomes the explicit intention of the Ministry of Culture to limit the use of such

exception to existing conditions under the Infosoc Directive including under S 75(c) that

provides for the non-circumvention of technical protective measures.

About STM:

At STM we support our members in their mission to advance research worldwide. Our over

140 members based in over 20 countries around the world collectively publish 66% of all

journal articles and tens of thousands of monographs and reference works. As academic and

professional publishers, learned societies, university presses, start-ups and established players

we work together to serve society by developing standards and technology to ensure research

is of high quality, trustworthy and easy to access. We promote the contribution that publishers

make to innovation, openness and the sharing of knowledge and embrace change to support the

growth and sustainability of the research ecosystem. As a common good, we provide data and

analysis for all involved in the global activity of research.

Contact details:

Claudia Russo, Regional Manager Public Affairs Europe,

[email protected]

Mathilde Renou, Legal Counsel,

[email protected]

Carlo Scollo Lavizzari, Legal Counsel,

[email protected]

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

RESTRICTED

Returadresse: Teglholmsgade 1, DK-0900 København C, G-4

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Sendt pr. mail til [email protected]

København 22. januar 2021

Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

(gennemførelse af dele af DSM-direktivet og SatCabII-di-

rektivet m.v.)

TDC har modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

(gennemførelse af dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.) af Kul-

turministeriet den 18. december 2020 og efterfølgende yderligere materiale

den 14. januar 2021 med høringsfrist den 22. januar 2021.

TDC støtter overordnet Kulturministeriets ambitioner om at skabe en mere tids-

svarende ophavsretslov, der særligt tager hensyn til teknologiske og markeds-

mæssige udviklinger.

TDC takker for den tidlige inddragelse for så vidt angår implementeringen af

DSM-direktivet og SabCabII-direktivet. Til den konkrete implementering af de

to direktiver i medfør af denne høring har TDC derfor heller ingen bemærkning.

Samtidig ærgrer den manglende involvering i processen vedr. § 35 os, da lov-

forslaget går videre end blot implementering af de to direktiver. Dertil kommer,

at det er meget uklart, hvad konsekvenserne af den foreslåede ændring af pa-

ragraf § 35 vil være. Det er i høringsbrevet af 18. december 2020 angivet, at

der med lovforslaget

foreslås: ”At

indføre regler, der gør det nemmere for di-

stributører at indgå aftaler i forbindelse med videredistribution af programmer

i lukkede netværk overinternettet.”

Det er i den forbindelse ikke en bekymring

for TDC, værende blandt de største distributører i Danmark, at den nuværende

lovgivning skulle gøre det særligt vanskeligt at indgå sådanne aftaler. Vi stiller

os derfor uforstående overfor behovet for at foretage ændringer til § 35. Særligt

for den del som vedrører § 35, stk. 5.

På den baggrund anbefaler vi, at den forstående revision af ophavsretsloven

–

særligt set i lyset af den korte høringsproces af den konkrete bestemmelse

–

udelukkende fokuserer på implementeringen af de to direktiver, og at Kultur-

ministeriet undlader den forslåede ændring af § 35. Da Kulturministeriet sam-

tidig oplyser, at man påtænker en todelt tidsplan for implementeringen af DSM-

direktivet, foreslås det at skubbe eventuelt forslag om ændring af § 35 til den

anden del af implementeringen. Alternativt at Kulturministeriet på et senere

tidspunkt, efter forudgående inddragelse af branchens aktører, eventuelt udar-

bejder bestemmelsen i et selvstændigt lovforslag.

TDC A/S,

Teglholmsgade 1

DK-0900 København C

Tel. +45 51 20 87 11

E-mail: [email protected]

tdcgroup.dk

TDC A/S

CVR-nr. 14 77 39 08

København

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

RESTRICTED

TDC har naturligvis stor forståelse for Kulturministeriets ønske om et tidssva-

rende retransmissionsvederlag, hvilket vi forstår, at ændringen af § 35 også

afspejler. Derfor opfordrer TDC til, at Kulturministeriet får udarbejdet en ana-

lyse af, hvordan et fremtidigt rettighedssystem bør udformes. Dermed kan der

også sikres en inkluderende og gennemarbejdet proces, der tager hensyn til

både kunder, rettighedshavere, tv-stationer, distributører og andre væsentlige

interessenter i det danske tv-marked.

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores høringssvar og indgår

meget gerne i en konstruktiv dialog frem mod fremsættelse af lovforslaget.

Med venlig hilsen

TDC Group

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Anne Hjorth

Jesper Diernisse Langsted

Anna Bæhr Christiansen

Høring over lovforslag - ændring af lov om ophavsret

22. januar 2021 15:06:42

image001.png

image003.jpg

Samrådet Høringssvar- ændring af ophavsretsloven - dele af DSM og SatCabII.pdf

I forhold til Kulturministeriets lovforslag sendt i høring 18. december 2020 skal Teknisk

Landsforbund meddele, at vi tilslutter os Samrådets høringssvar.

Høringssvaret er vedhæftet.

Venlig hilsen

Anne Hjorth

Faglig sekretær

T: 33 43 65 81 M: 51 57 24 00

[email protected]

cid:[email protected]

Faglig Afdeling

Nørre Voldgade 12

1358 København K

T: 33 43 65 00

tl.dk

Fra:

Jesper Diernisse Langsted <[email protected]>

Sendt:

18. december 2020 15:26

Cc:

Anna Bæhr Christiansen <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af

DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.) frist 22/1 2021

Se venligst høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af

DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.)

Der er frist for at afgive bemærkninger den 22. januar 2021.

Med venlig hilsen

Jesper Diernisse Langsted

Specialkonsulent

Jura/Ophavsret

Kulturministeriets departement

Dir.tlf.: 41393965

Email:

[email protected]

www.kum.dk

cid:[email protected]

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Specialkonsulent Jesper Diernisse Langsted

21. januar 2021

Høringssvar til lov om ændring af lov om ophavsret

TV 2-Regionerne har haft TV 2/Danmarks høringssvar til gennemlæsning.

Efter aftale med TV 2/Danmark tiltræder vi de samme bemærkninger til lovforslaget, som TV

2/Danmark har fremsendt.

På vegne af TV 2-Regionerne

Med venlig hilsen

Jan Jørgensen

Direktør

TV 2/Bornholm

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til Kulturministeriet

Twitters svar på Kulturministeriets offentlige høring vedrørende gennemførelsen af

direktiv 2019/790/EU om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre

marked.

Indgivet i pdf-format den 22. januar 2021

Philip Merrils-Dearn

Associate General Counsel

Head of Legal for EMEA

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Indledning

Twitter International Company (“Twitter”) hilser Kulturministeriets opfordring til at deltage i den

offentlige høring vedrørende gennemførelsen af direktiv 2019/790/EU af 17. april 2019 (“DSM-

direktivet” eller “DSM”) velkommen.

Twitters bemærkninger i dette høringssvar angår artikel 2, 15 og 17. Der vil i forhold til hver

enkelt artikel være en kort indledning og derefter bemærkninger til konkrete dele af

Kulturministeriets lovforslag, som Twitter mener at kunne bidrage med nyttige input til.

Twitters generelle bemærkninger til DSM-direktivet

Twitters nuværende tjenester er ikke omfattet af anvendelsesområdet for artikel 15 og 17.

Både vi og vores brugere har imidlertid en interesse i at sikre, at artikel 15 og 17 vedtages på en

så præcis og afbalanceret måde som muligt, og at der tages hensyn til de involverede parters

rettigheder og interesser og skabes et forudsigeligt regelværk for onlineindholdsdelingstjenester

i Europa. I den forbindelse fremsætter Twitter sine anbefalinger til en afbalanceret, konsekvent

og ensartet gennemførelse af DSM-direktivets artikel 15 og 17.

En af udfordringerne ved DSM-direktivet er uklarheden med hensyn til, hvilke virksomheder det

er hensigten at regulere eller ikke regulere med de nye bestemmelser. Mange af definitionerne

er ”åbne” og skaber som sådan usikkerhed på markedet og vil sandsynligvis kvæle investeringer

og innovation. Vi opfordrer Ministeriet til at skabe så meget klarhed og sikkerhed som muligt for

så vidt angår de nye reglers anvendelsesområde.

3.1

Artikel 2, stk. 6

Indledning

Twitters nuværende tjenester er, som nævnt ovenfor, ikke omfattet af anvendelsesområdet for

artikel 17. Vi kommer nærmere ind på dette nedenfor og fremsætter derefter en række konkrete

forslag til, hvordan artikel 17 kan gennemføres på en sådan måde, at dens formål kan opnås

samtidig med, at man undgår utilsigtede følgeskader og sikrer retssikkerheden for alle

involverede parter.

DSM-direktivets artikel 2, stk. 6, definerer en onlineindholdsdelingstjeneste som:

en udbyder af en informationssamfundstjeneste, der har som hovedformål eller som et

af sine hovedformål at lagre og give almenheden adgang til en stor mængde

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, som uploades af

dens brugere, og som den organiserer og promoverer med et profitmæssigt formål.

Bestemmelsen angiver efterfølgende en række konkrete undtagelser for tjenester, som ellers

kunne være omfattet af (den første del af) definitionen af en onlineindholdsdelingstjeneste:

Udbydere

tjenester

såsom

ikkeprofitbaserede

onlineencyklopædier,

ikkeprofitbaserede, uddannelsesrelaterede og videnskabelige databanker, platforme til

udvikling af open source software og open source-delingsplatforme, udbydere af

elektroniske kommunikationstjenester som defineret i direktiv (EU) 2018/1972,

onlinemarkedspladser og business to business-cloudtjenester samt cloudtjenester, som

gør det muligt for brugere at uploade indhold til eget brug, er ikke udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester i henhold til nærværende direktiv.

Betragtning nr. 62 i DSM-direktivet præciserer, at definitionen fokuserer på en bestemt slags

platforme med indhold uploadet af brugerne, og at listen over undtagelser ikke er udtømmende:

Visse informationssamfundstjenester er som en del af deres normale anvendelse

designet til at give almenheden adgang til ophavsretligt beskyttet indhold eller andre

frembringelser, som uploades af deres brugere. Definitionen af en udbyder af

onlineindholdsdelingstjenester fastlagt i dette direktiv bør kun omfatte onlinetjenester, der

spiller en vigtig rolle på markedet for onlineindhold ved at konkurrere med andre

onlineindholdsdelingstjenester såsom online lyd- og videostreamingtjenester om det

samme publikum. (…)

Definitionen af udbydere af onlineindholdsdelingstjenester bør heller ikke omfatte

udbydere af tjenesteydelser såsom open source-softwareudviklings- og

delingsplatforme, ikkeprofitbaserede videnskabelige eller uddannelsesmæssige

databanker samt ikkeprofitbaserede onlineencyklopædier. (Vores fremhævelse)

Denne betragtning betyder, at ikke kun de tjenester, der specifikt er nævnt i artikel 2, stk. 6,

andet punktum, ikke er omfattet af anvendelsesområdet, men at et betydeligt bredere udvalg af

tjenester muligvis ikke er omfattet af anvendelsesområdet (selvom de opfylder andre dele af

definitionen), fordi de ikke konkurrerer med andre, licenserede onlineindholdstjenester såsom

online lyd- og videostreamingtjenester.

Artikel 17 fokuserer således kun på tjenester, hvis hovedformål konkurrerer med andre

licenserede onlineindholdstjenester om det samme publikum, f.eks. online lyd- og

videostreamingtjenester, hvilket også anerkendes i Tysklands bemærkninger til artikel 17 i Rådet

for Den Europæiske Unions note af 15. april 2019 (pkt. 6):

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

The requirements laid down in Article 2(6) of the Directive must be addressed and

clarified, since the rules are aimed solely at those market-dominant platforms which

make large quantities of copyright-protected uploads accessible and which base their

commercial business model on such a practice, i.e. services such as YouTube or

Facebook. At the same time, we will make it clear that services such as Wikipedia,

university repositories, blogs and forums, software platforms such as Github, special-

interest offers without any connection to the creative industry, messenger services such

as WhatsApp, sales portals or cloud services are not platforms within the meaning of

Article 17.

(Vores fremhævelse)

For at sikre fuldstændig og korrekt gennemførelse og af hensyn til retssikkerheden bør dette

betones i forarbejderne ved indarbejdelse af det citerede uddrag fra betragtning nr. 62 i de

specielle bemærkninger til § 52 e, stk. 1, vedrørende definitionen af en

onlineindholdsdelingstjeneste.

Selv da vil vurderingen af, hvorvidt en konkret tjeneste udgør en onlineindholdsdelingstjeneste i

mange tilfælde være en usikker øvelse. Der er risiko for, at denne usikkerhed vil afskrække

investeringer og innovation blandt såvel store som små, eksisterende og potentielle

onlinetjenesteudbydere, både i Europa og globalt. Twitter opfordrer derfor til, at der i

forarbejderne angives konkrete eksempler på tjenester, som er omfattede og ikke omfattede af

anvendelsesområdet.

For at sikre, at implementeringen af DSM-direktivet rent faktisk fokuserer på det problem, som

direktivet afdækker, foreslår Twitter også, at det præciseres udtrykkeligt i de specielle

bemærkninger til § 52 e, stk. 1, at kun omfanget af indhold uploadet uden tilladelse fra

rettighedshaverne, skal tages i betragtning ved vurdering af, hvorvidt en tjeneste udgør en

onlineindholdsdelingstjeneste. Størstedelen af det indhold, som er tilgængeligt på

onlinetjenester såsom Twitter er førstepartsindhold (f.eks. brugere, som oplader deres eget

indhold), eller lovligt uploadet indhold (dvs. baseret på en licens eller en undtagelse eller

begrænsning). Denne form for upload er ikke en del af det licenseringsproblem, som forsøges

behandlet i artikel 17, og bør ikke tages i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt der uploades

en ”stor mængde” indhold.

Det faktum, at Twitter ikke konkurrerer eller forsøger at konkurrere med licenserede lyd- eller

audiovisuelle indholdstjenester, ses også tydeligt af Twitters produktdesign, som viser brugere

deres tidslinje i stedet for videoer, musik eller andre konkrete typer af værker eller værkskilder.

Hvis brugere vedhæfter et medie i deres tweets eller inkluderer hyperlinks i dem, så er

hovedformålet oftest at illustrere et synspunkt, som er fremført i et tweet, således at en

undtagelse eller begrænsning i eneretten (citat, parodi m.m.) ofte vil være gældende.

https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-7986-2019-ADD-1-REV-2/en/pdf

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til belysning heraf kan det oplyses, at kun ca. 5% af daglige tweets inden for EU indeholder en

eller anden form for video eller billede. Af de 5% tweets inden for EU, som indeholder en video

eller et billede, er de fleste fra brugere, som poster f.eks. egne fotos eller videoer.

Twitter er ikke en ”markedsdominerende platform”, som gør store mængder ophavsretligt

beskyttede værker (og slet ikke indhold uploadet uden tilladelse fra rettighedshaveren)

tilgængeligt, og bygger heller ikke sin forretningsmodel på udnyttelse af tredjeparters

ophavsretligt beskyttede værker, som er uploadet af brugerne. Twitter konkurrerer heller ikke

med licenserede, betalte lyd- eller videostreamingtjenester. Brugerne tilgår ikke deres Twitter-

feed for at finde og se beskyttet indhold online. De gør det, fordi de ønsker at vide noget om det,

der sker i verden, og deltage i samtalen. Twitters tjeneste hører således (sammen med

Wikipedia, Github, WhatsApp og Blogs) til på listen over tjenester, som ikke er omfattede, hvortil

der henvises i den tyske regerings ovennævnte udtalelse.

3.2

●

Konkrete dele af lovforslaget

Udtrykket indholdsdeling som

”hovedformål”

Twitter er af den opfattelse, at for at kunne betragtes som at have indholdsdeling som sit

hovedformål, (i) skal indholdsdelingen være den normale anvendelse, som tjenesten blev

designet til, og (ii) tjenesten skal klart konkurrere med licenserede tjenester, som

omhandlet i betragtning nr. 62.

Designet normal anvendelse

Betragtning nr. 62 foreslår også at se på den ”designede” normale anvendelse af

produktet i modsætning til mulig anvendelse, idet enhver uregelmæssig anvendelse af

tjenesten ikke kan betragtes som en del af onlineindholdsdelingstjenestens

”hovedformål”, medmindre onlineindholdsdelingstjenesten opfordrer til den pågældende

uregelmæssige anvendelse. Twitter er af den opfattelse, at dette udelukker anden

anvendelse, som er teknisk mulig, men som udbyderen ikke har designet tjenesten til.

Når man vurderer en tjenestes designede normale anvendelse, bør man se på

brugergrænseflade, funktioner, markedsføring, FAQ, servicevilkår m.m.

Konkurrerer med licenserede tjenester

Det fremgår tydeligt af artikel 17 læst sammen med betragtning nr. 62, at en

onlinetjeneste kun kan betragtes som en onlineindholdsdelingstjeneste, hvis den

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

Twitter International Company

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

konkurrerer med andre — formodentlig licenserede — lyd- og videotjenester om det

samme publikum, hvilket også logisk passer sammen med det angivelige formål med

artikel 17, som er at håndtere ”the Value Gap”. Udtrykket ”onlineindholdstjeneste”, som

det anvendes i betragtning nr. 62, skal fortolkes

som defineret i

Portabilitetsforordningen.

Denne definition omhandler lovlige (dvs. licenserede)

kommercielle tjenester, som sædvanligvis tilbyder professionelt indhold.

Dette støttes også af betragtning nr. 61 i DSM-direktivet, hvor det forklares, at

”onlinetjenester er et middel til at sikre bredere adgang til kulturelle og kreative værker

og giver de kulturelle og kreative sektorer store muligheder for at udvikle nye

forretningsmodeller”, men at disse modeller trues af uploading uden forudgående

tilladelse fra rettighedshaverne.

Med andre ord, når en tjeneste helt tydeligt ikke konkurrerer med en licenseret

professionel onlineindholdstjeneste, så er tjenestens hovedformål ikke ”at lagre og give

almenheden adgang til en stor mængde ophavsretligt beskyttede værker eller andre

beskyttede frembringelser, som uploades af dens brugere”, da det er sådan dette krav

forklares i betragtning nr. 62.

Twitter anbefaler derfor, at det udtrykkeligt nævnes i de specielle bemærkninger til § 52

e, stk. 1, at det, for at en tjeneste kan betragtes som at have indholdsdeling som sit

hovedformål, skal vurderes, hvordan onlinetjenesteudbyderen designede sin tjeneste, og

hvad den normale brug, som følger af det pågældende design, er. Det bør også

udtrykkeligt angives i de specielle bemærkninger, at tjenester, som ikke klart konkurrerer

med licenserede online indholdstjenester, som f.eks. online lyd- og

videostreamingtjenester, om samme publikum, ikke betragtes som en udbyder af en

onlineindholdsdelingstjeneste.

●

Udtrykkene

”organisere”

”promovere”

indholdet

Twitter gentager, at en tjeneste kun er en onlineindholdsdelingstjeneste, hvis den (i)

organiserer og (ii) promoverer tredjeparters beskyttede værker uploadet af dens brugere

uden indhentelse af tilladelse fra rettighedshaveren (iii) med fortjeneste for øje, jf.

definitionen i DSM-direktivets artikel 2, stk. 6.

Et begreb, som benyttes på tværs af forskellige EU-retsakter bør have samme betydning i hver enkelt retsakt, medmindre EU-

lovgiver i en konkret lovgivningsmæssig sammenhæng har givet udtryk for en anden hensigt; jf. Domstolens Sag C-117/15, Reha

Training, præmis 28.

Forordning (EU) 2017/1128, artikel 2, stk. 5: ”en tjeneste som omhandlet i artikel 56 og 57 i TEUF, som en udbyder lovligt stiller

til rådighed for abonnenter i deres bopælsmedlemsstat på aftalte vilkår og online, som er portabel, og som er: (i) en audiovisuel

medietjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2010/13/EU, eller (ii) en tjeneste, hvis vigtigste funktion er at give

adgang til og benyttelse af værker, andre beskyttede frembringelser eller transmissioner fra radio- og TV-foretagender enten

lineært eller on-demand.”

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Organisere

DSM-direktivet definerer ikke ”organisere”, så i sidste ende er det Domstolen, som vil

skulle fortolke dette begreb. Eksisterende praksis, især Brein/Ziggo-dommen, udgør et

relevant udgangspunkt.

I denne sag afgjorde Domstolen, at Pirate Bay gik længere end

”den blotte tilrådighedsstillelse af fysiske faciliteter, der muliggør eller bevirker overføring”

(hvilket ikke i sig selv udgør overføring), præcis fordi ”online delingsplatformen TPB – ud

over en søgemaskine – tilbyder et indeks, der kategoriserer værkerne under forskellige

kategorier på baggrund af værkernes art, genre eller popularitet, hvori de værker, der

stilles til rådighed, fordeles, og at den korrekte placering af et værk i en passende kategori

kontrolleres af platformens administratorer. Desuden sletter administratorerne torrents-

filer, der er forældede eller indeholder fejl, og frasorterer aktivt visse former for indhold.”

En tjenesteudbyder, som udfører sådanne aktiviteter i relation til indhold uploadet af

brugere kan forventes at opfylde testen for så vidt angår ”organisering”.

Barren skal dog ikke sættes for lavt i forhold til ”organisering”. Selve eksistensen af en

søgefunktion, som tillader brugere at finde bestemt indhold baseret på emneord, bør ikke

være nok til, at udbyderen anses for at ”organisere” det indhold, som uploades af

brugerne. Selvom kategorisering kan være et eksempel på organisering, så skal barren

heller ikke sættes for lavt her.

Vi anbefaler derfor, at dette præciseres i de specielle bemærkninger til § 52 e, stk. 1.

Promovere

Det bør også præciseres, at (målrettet) promovering af indhold, som uploades af

brugerne, skal forstås i forhold til indhold, der uploades af brugerne uden tilladelse fra

rettighedshaverne. Det at en annoncør betaler en tjenesteudbyder for at promovere

indhold, som annoncøren selv har skabt, bør ikke være relevant for spørgsmålet om,

hvorvidt en tjeneste promoverer indhold uploadet af brugere.

●

Andre aspekter der skal tages i betragtning ved den overordnede vurdering af en

onlineindholdsdelingstjeneste

Twitter mener, som anført ovenfor, at kun indhold, som uploades uden indhentelse af

tilladelse fra rettighedshaverne, bør tages i betragtning ved den overordnede vurdering.

Endvidere bør omfanget af mængden af filer, som er uploadet, vurderes ud fra en

Domstolens dom af 14. juni 2017, C-610/15.

Sammesteds, præmis 38.

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

konkurrenceretlig standard, nemlig i relation til antallet af markedsdominerende

platforme, som reglerne i artikel 17 er rettet mod.

3.3

Sammenfatning

Sammenfattende anbefaler Twitter, at det gøres klart i forarbejderne, at kun udbydere af

informationssamfundstjenester, hvis hovedformål er at lagre og give almenheden adgang

til en stor mængde af andre rettighedshaveres ophavsretligt beskyttede værker eller

andre beskyttede frembringelser, som uploades af deres brugere, og som konkurrerer

direkte med licenserede indholdstjenester om det samme publikum, er omfattet af

definitionen af en onlineindholdsdelingstjeneste. De specielle bemærkninger til § 52 e,

stk. 1, bør konkret udelukke udbydere, hvis tjenester at dømme efter deres hovedformål

ikke konkurrerer med licenserede onlinestreamingtjenester.

4.1

Artikel 15

Indledning

Twitters platform er begrænset til 280 tegn, og den er særligt begrænset for så vidt angår det

indhold, som man kan lægge op. Når de anvender Twitter, giver presseudgiverne Twitter en

licens, der også gælder for Twitters brugere, således at de kan gøre brug af det indhold, som

presseudgiverne lægger op. Presseudgiverne udformer, affatter og promoverer ofte selv

nyhedsoversigter og artikler og lægger disse op på Twitter for at lokke deres følgere på Twitter

og andre brugere over på deres hjemmesider. Twitter søger ikke på internettet efter indhold fra

presseudgivere, og kopierer heller ikke indhold og lægger det op på Twitters platform. Når

presseudgivere uploader deres indhold på Twitter, er det fordi, de ønsker at bruge Twitter som

distributions- og markedsføringskanal for at tiltrække et publikum gennem deres følgere samt et

bredere publikum via engagement med andre brugere på platformen.

Derfor er Twitter ikke en udbyder af nyhedsaggregatorer, som artikel 15 er møntet på. Men såvel

vi som vores brugere har en interesse i at sikre, at artikel 15 bliver indarbejdet så præcist og

afbalanceret som muligt under hensyntagen til aftalefriheden, og således at nyheder og anden

information frit kan udveksles, hvilket er afgørende for et demokratisk samfund.

Se også den tyske regerings udtalelse efter, at den havde stemt for direktivet:

https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-7986-2019-ADD-1-REV-2/en/pdf.

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

4.2

●

Konkrete dele af lovforslaget

Definitionen på ”pressepublikationer”

Den definition på ”pressepublikationer”, der er angivet i artikel 2, stk. 4, i DSM-direktivet

er indarbejdet i lovforslagets specielle bemærkninger til § 52 c. Det er meget vigtigt, at

”pressepublikation” defineres klart, og det vil potentiel kunne forhindre, at en online

platform skal agere som dommer for hvad, der udgør en pressepublikation.

Det står på baggrund af betragtningerne til direktivet klart, at artikel 15 er rettet mod

udbydere, der tjener penge på at genanvende pressepublikationer, herunder især

nyhedsaggregatorer og presseklipstjenester. Det fremgår også af betragtning nr. 55, at

det er hensigten, at de udgivere, der i henhold til artikel 15 skal ydes beskyttelse, er

nyhedsforlag og nyhedsbureauer. Personlige og ikke-personlige blogs og feeds på de

sociale medier skal derfor ikke beskyttes som pressepublikationer, selv hvis de er

’regelmæssigt opdateret’ og ’har til formål at bringe almenheden oplysninger’.

Twitter anbefaler, at det for at sikre såvel en positiv brugeroplevelse som

gennemsigtighed udtrykkeligt anføres i lovens forarbejder, at nyhedsoverskrifter skal

være undtaget fra beskyttelse i henhold til artikel 15, uanset hvordan de optræder på

online platformen (f.eks. i et hyperlink eller vist som et meget kort uddrag), eller hvor

lange de er. På denne måde kan online platformene oplyse brugerne om konteksten for

indholdet i disse uddrag eller hyperlink, hvilket i brugernes beslutningsproces er en vigtigt

faktor for, om de skal læse indholdet eller ej, hvilket selvfølgelig netop er udgivernes

hensigt med at distribuere deres værker på de platforme, som de selv har valgt at

uploade indholdet til.

●

Begrebet ”individuel

bruger”

bør præciseres.

Begrebet ”individuel bruger” i § 52 c, stk. 2, nr. 1, skal forstås som en individuel

kontoindehaver, der anvender platformen til at dele indhold. Tjenesteudbyderen er

generelt ikke bekendt med i hvilken kapacitet, brugerne deler et specifikt indhold. Hvis

begrebet ”individuel bruger” fortolkes strengere, ville det derfor medføre, at disse

platforme ikke kunne anvende denne undtagelse, hvilket ville gå imod lovgivernes

hensigt. Det vil omvendt ikke gå imod rettighedshavernes interesser, hvis man anvender

en bred og fleksibel fortolkning af begrebet ”individuel bruger”, idet det afgørende for

anvendelsen af undtagelsen i § 52 c, stk.2, nr. 1, er, om ”brugeres anvendelse [...] er

privat eller ikke foretages i kommercielt øjemed”.

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Vi anbefaler derfor, at det udtrykkeligt anføres i lovens forarbejder, at begrebet

”individuelle brugere” skal forstås som en individuel kontoindehaver, der anvender

platformen til at dele indhold.

●

Definitionen på "hyperlinks"

Begreberne ”hyperlinks” og ”meget korte uddrag” bør ligeledes præciseres på en måde,

så udgiverne fortsat har ret til at sætte deres eget præg på, hvordan deres publikationer

skal se ud på online platforme, samtidig med at EU-lovgivers hensigt om, at korte uddrag

og hyperlink er unddraget, bevares.

For så vidt angår hyperlinks bemærker Twitter, at hyperlinks specifikt og eksplicit er

undtaget fra beskyttelsen i henhold til artikel 15. Det er Twitters opfattelse, at dette klare

valg skal respekteres under implementeringen, og således at det bekræftes, at alle

hyperlinks er undtaget under alle omstændigheder. Det anbefales derfor, at sætningen

”undtagelsen vedrørende hyperlinks giver ikke adgang til at anvende dele af en

pressepublikation” skal udgå fra de specielle bemærkninger til § 52 c, stk. 2, nr. 2, selvom

vi anerkender, at der er behov for specificere, at bestemmelsen om hyperlink ikke bør

kunne anvendes til at omgå § 52 c, stk. 1, blot ved at udforme dele af en

pressepublikation som et hyperlink.

Det skal også fremhæves, at brugen af hyperlinks samt brugen af enkelte ord eller meget

korte uddrag af en pressepublikation ikke udgør undtagelser til den ret, der følger af

artikel 15, men at de overhovedet ikke er omfattet af bestemmelsens

beskyttelsesomfang, hvilket fremgår ordlyden af artikel 15, stk. 1 (”De i første afsnit

fastsatte rettigheder gælder ikke”), sammenholdt med henvisningen til undtagelserne i

artikel 15, stk. 3.

Det følger også af EU-domstolens praksis på det ophavsretlige område vedrørende

hyperlinks, at spørgsmålet ikke er, hvorvidt et hyperlink er omfattet af en undtagelse til

eneretten, men hvorvidt et hyperlink overhovedet udgør en kommunikation til

almenheden, hvilket det ikke gør. Ligeledes gælder det, at når man bruger en del af et

værk, der er så kort, at den ikke i sig selv er original, er der ikke tale om en undtagelse

til eneretten, men snarere at der slet ikke har fundet kommunikation sted til almenheden

eller gengivelse af et beskyttet værk.

Denne sondring har væsentlig praktisk betydning, idet undtagelser generelt anvendes

indskrænkende og er underlagt tretrinstesten, og bevisbyrden påhviler almindeligvis

brugeren. Mens det omvendt generelt påhviler rettighedshaveren at bevise, at en specifik

handling omhandler den pågældende enerettighed.. Dette bør derfor præciseres i

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

forarbejderne til § 52 c, herunder bør formuleringen ”Andre typer af links er ikke omfattet

af undtagelsen", og "undtagelsen vedrørende hyperlinks giver ikke...” ændres til, ”Andre

typer af links er ikke omfattet af § 52 c, stk. 2, nr. 2", og "nærværende bestemmelse giver

ikke...”. Det bør endvidere udtrykkeligt anføres, at det påhviler rettighedshaveren at

bevise, at en udbyder af en informationssamfundstjenestes specifikke online brug udgør

mere end (a) brug af et hyperlink eller (b) brug af enkelte ord eller meget korte uddrag af

en pressepublikation.

5.1

Artikel 17

Indledning

Vi vil i dette afsnit redegøre for problemstillingerne og fremsætte vores anbefalinger til

Kulturministeriet til en velbalanceret, konsekvent og ensartet gennemførelse af artikel 17 i DSM-

direktivet.

Vi skal endvidere også opfordre til, at der ydes yderligere praktisk vejledning til, hvad der i i lyset

af proportionalitetsprincippet kan kræves som ”bedste indsats” i relation til § 52 e, stk. 4, litra a-

c, for at forbedre retssikkerhed på området, og for at sikre, at bestemmelsen overholdes. Twitter

anerkender, at dette kan være vanskeligt, men gør opmærksom på, at der med formuleringen af

de specielle bemærkninger til § 52 e, stk. 4, ikke ydes tilstrækkelig praktisk vejledning på dette

område, hvilket kan føre til, at online platforme kan overreagere og fejlagtigt fjerne indhold, der

umiddelbart skulle være forblevet online, da de ellers frygter for at blive holdt ansvarlige i urimelig

grad.

5.2

Konkrete dele af lovforslaget

Artikel 17, stk. 1 - Ophavsretligt ansvar

Der henvises i artikel 17, stk. 1, i DSM-direktivet til de i artikel 3, stk. 1 og 2, i InfoSoc

Direktivet omhandlede rettighedshavere, dvs. forfattere, udøvende kunstnere,

fonogramfremstillere, producenter af den første filmoptagelse samt radio- og

fjernsynsforetagender. Den ovennævnte opremsning omfatter ikke den nye kategori af

rettighedshavere, der er opstået med DSM-direktivets artikel 15 - nemlig presseudgivere

- således at disse ikke kan betegnes som ”relevante rettighedshavere”, fra hvem der skal

søges om tilladelse. Dette samme gælder for databaseindehavere, indehavere af

rettighederne til computerprogrammer, varemærkeindehavere osv., og det bemærkes, at

der bør opretholdes den samme sondring i den danske implementering af direktivet.

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det anbefales derfor også, at det udtrykkeligt angives i forarbejderne, at de relevante

rettighedshavere i henhold til § 52 e - hvorfra der skal søges om tilladelse - er de

rettighedshavere, der henvises til i artikel 3, stk. 1 og 2, i InfoSoc Direktivet.

Ansvarsordningen i henhold til § 52 e, stk. 4-8

●

Kravet om en proportionalitetsvurdering

Det gøres klart med § 52 e, stk. 5, hvormed DSM-direktivets artikel 17, stk. 5,

gennemføres, at alle tre led i forpligtelsen til at gøre den bedste indsats for udbydere af

onlineindholdsdelingstjenester (dvs. at de skal gøre deres bedste for at opnå tilladelse,

for at sikre, at specifikke værker og andre frembringelser ikke er tilgængelige og have en

procedure for notice and take down anmodninger) er underlagt et proportionalitetsprincip.

Det anbefales, at det eksplicit præciseres i de specielle bemærkninger til § 52 e, stk. 5,

at det fastlæggelsen af udbydernes forpligtelser efter § 52 e, stk. 4, kræver, at der

foretages en grundig afvejning af de forskellige interesser og rettigheder, og at det

tilsikres, at de relevante rettigheder og hensyn til brugerne og online platforme også

varetages, idet det er afgørende for retssikkerheden og brugernes ytringsfrihed, der er

det væsentlige ved Twitters tjenester. Det bør også forhindre et scenarie, hvor online

platforme ellers ville blive pålagt besværlige og byrdefulde krav, der nærmest er umulige

at opfylde, eller som kunne være til hinder for tekniske fremskridt.

●

Kravet om ”at

gøre sit bedste”

Vejledning vedrørende kravet om ”at gøre sit bedste”

Det anbefales som allerede nævnt ovenfor, at der ydes yderligere praktisk vejledning i

forarbejderne for så vidt angår kravet i § 52 e, stk. 4, om ”at gøre sit bedste”. Rent praktisk

er der ikke meget vejledning at hente i, at det anføres, at begrebet at ”have gjort sit

bedste” skal forstås således, at udbyderen ”har taget alle de skridt, som en påpasselig

erhvervsdrivende ville tage”, og at have ”gjort sit bedste” er en strengere standard end

”taget rimelige skridt”.

Retssikkerhedsprincippet er en hjørnesten i enhver retsstat, og EU-domstolen har

beskyttet dette princip siden starten på den europæiske integration. Der bør ved

gennemførelsen af forpligtelsen til at ”have gjort sit bedste” tages hensyn til, at der skal

være klarhed omkring dette begreb, brugernes privatliv og ytringsfrihed, og den tekniske

virkelighed, selskaber som Twitter opererer i. Forpligtelsen bør således også altid være

underlagt rimeligheds- og proportionalitetshensyn under de givne omstændigheder i hver

enkelt sag i overensstemmelse med § 52 e, stk, 5.

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Endvidere kan det praktisk set være nødvendigt af klarhedshensyn at indføre en teknisk

bagatelstandard for notice and stay down forpligtelserne, således at der kan foretages

en teknisk vurdering i stedet for en vurdering foretaget på baggrund af et vagt defineret

juridisk begreb.

Bedste indsats for at opnå tilladelse

Twitter bemærker, at det i de specielle bemærkninger til § 52 e, stk. 4, anføres, at en

onlineindholdsdelingstjeneste ikke er forpligtet til at indgå licenser uanset vilkårene. Men

det anbefales af hensyn til retssikkerheden og for at sikre, at bestemmelsen overholdes

i så vidt muligt omfang, at der tilføjes yderligere fornuftige overvejelser vedrørende kravet

om bedste indsats for at opnå tilladelse.

Som nævnt ovenfor bør det for det første fastsættes i forarbejderne, at der i artikel 17,

stk. 1, i DSM-direktivet henvises til de i artikel 3, stk. 1 og 2, i InfoSoc Direktivet

omhandlede

rettighedshavere,

dvs.

forfattere,

udøvende

kunstnere,

fonogramfremstillere, producenter af den første filmoptagelse samt radio- og

fjernsynsforetagender. Denne opremsning omfatter som tidligere anført ikke den nye

kategori af rettighedshavere, der er opstået med DSM-direktivets artikel 15 -

presseudgivere - således at disse ikke kan betegnes som ”relevante rettighedshavere”,

fra hvem der skal søges om tilladelse. Det samme gælder for databaseproducenter,

indehavere af rettigheder til computerprogrammer, varemærkeindehavere osv.

For det andet vil det i lyset af proportionalitetsvurderingen i § 52 e, stk. 5, være til hjælp

for såvel rettighedshavere som onlineindholdsdelingstjenester, der søger en rimelig og

gennemførlig løsning, at følgende overordnede regler som udgangspunkt blev indført:

● For så vidt angår ”gøre sit bedste for at opnå tilladelse” skal det ikke medføre,

at en onlineindholdsdelingstjeneste er forpligtet til aktivt at opsøge enhver

potentiel rettighedshaver.

● At ”gøre sit bedste for at opnå tilladelse” skal ikke nødvendigvis gøre det

påkrævet, at der skal gøres en indsats for at opnå en licens, idet det også kan

betyde at gøre en indsats for at blive enig med rettighedshavere om effektive

foranstaltninger, der skal forhindre tilgængeligheden af indhold, som

onlineindholdsdelingstjeneste ikke ønsker at opnå licens for.

● Vurderingen af, om en onlineindholdsdelingstjeneste har ”gjort sit bedste for

at opnå tilladelse”, afhænger af, hvad man med rimelighed kan forvente af en

onlineindholdsdelingstjeneste, hvilket kræver, at alle relevante forhold indgår i

vurderingen, herunder f.eks.:

○ Tjenestens størrelse.

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

○ Typen af værker set i forhold til tjenestens hovedformål (det vil sige

en lavere standard for værker, der er blevet medtaget accessorisk eller

tilfældigt, og ingen forpligtelse i forhold til værker, som

onlineindholdsdelingstjenesten ikke har nogen interesse i og/eller, som

er forbudt på tjenestens platform, f.eks. pornografi eller indhold, der i

sig selv er ulovligt).

○ Hvorvidt en tilladelse kan opnås via aftalelicens eller kun fra

individuelle rettighedshavere, og hvis det sidstnævnte er tilfældet, hvor

let de kan identificeres.

○ Den mængde af en specifik rettighedshavers materiale, der er

tilgængeligt på tjenesten, set i forhold til den totale mængde af værker

på tjenesten.

○ Hvorvidt rettighedshaveren på retmæssig vis har dokumenteret, at

rettighedshaveren

ejer

rettighederne

til

værkerne,

rettighedshaverens værker regelmæssigt bliver ulovligt uploadet på

onlineindholdsdelingstjenesten, og hvilken indvirkning værkernes

tilgængelighed på tjenesten har for rettighedshaverens ret til udnyttelse

af værkerne.

○ Antallet af værker,

der ulovligt bliver uploadet og gjort tilgængelige via

tjenesten set i forhold til den samlede mængde af værker, der uploades

og gøres tilgængelige på tjenesten.

○ Det besvær og de omkostninger, der er forbundet med, at

onlineindholdsdelingstjenesten skal identificere, finde frem til og indgå

aftale med rettighedshaveren.

○ Den licensafgift, der skal betales i henhold til en licensaftale set i

forhold til rettighedshaverens samlede licensindtægter og/eller

onlineindholdsdelingstjenestes samlede licensudgifter.

Som det forudsættes i lovforslaget, skal rettighedshavere være samarbejdsvillige og

fremsætte rimelige royaltykrav, og licensaftalerne skal være rimelige, og der skal være

en rimelig balance mellem begge parter, idet kravet om ”at gøre sit bedste” for at opnå

tilladelse ikke indeholder en udtrykkelig reference til de materielle vilkår i en licensaftale.

Dette er dog ikke en selvfølge, idet Twitter gentagne gange har oplevet problemer med

at opnå licenser til forskellige rettigheder. Det er vores erfaring, at rettighedshavere ikke

altid er villige til at udlevere oplysninger om deres rettigheder og på hvilke vilkår, de

eventuelt ønsker at indgå licensaftaler. Mens de i et vist omfang har ret til dette, har det

nødvendigvis også konsekvenser for, hvad man med rimelighed kan forvente af en

onlineindholdsdelingstjeneste. I det tilfælde, at en rettighedshaver ikke kan tilvejebringe

tilstrækkelige oplysninger og/eller egentlige licenser til en onlineindholdsdelingstjeneste

for så vidt angår det pågældende indhold, så bør onlineindholdsdelingstjenesten ikke

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

anses for at have undladt at gøre sit bedste for at opnå en tilladelse i henhold til § 52 e,

stk. 4, litra a. Det anbefales, at dette specificeres i forarbejderne.

Den bedste indsats for at sikre, at specifikke værker ikke tilgængeliggøres, og for at

forhindre fremtidige uploads (§ 52 e, stk. 4, litra b og c)

I henhold til den i § 52 e foreslåede nye ansvarsordning skal

onlineindholdsdelingstjenesten have ”gjort sit bedste for at sikre, at specifikke værker og

andre frembringelser, for hvilke rettighedshaverne har givet tjenesteudbyderne de

relevante og nødvendige oplysninger, ikke er tilgængelige”, og endvidere have ”gjort sin

bedste indsats for at forhindre, at de fremover uploades”. Det præciseres i forarbejderne,

at denne ”indsats” vil blive vurderet ”i overensstemmelse med høje branchestandarder

for erhvervsmæssig diligenspligt”, og at der kan hentes vejledning i betragtning nr. 66 i

DSM-direktivet.

Teksten i DSM-direktivet indeholder ikke et eksplicit krav om uploadfiltreringssystemer,

hvilket var et meget omstridt spørgsmål under vedtagelsen af DSM-direktivet, men det er

vanskeligt at forudse alternative måder, hvorpå man ellers kan efterleve denne

bestemmelse. Indførelsen af sådanne filtreringssystemer ville bl.a. føre til blokering af

mange parodier, remix, fanfiktion og andre kreative måder at genbruge ophavsretligt

beskyttede værker på, som ikke krænker, og som udtrykkeligt er tilladt i henhold til § 52

e, stk. 9 og 10.

Efter Twitters mening, og som også den polske regering har argumenteret for i sit

annullationssøgsmål

ved

EU-domstolen,

ville

indførelsen

krav

uploadfiltreringssystemer være uforenelig med EU Chartret om grundlæggende

rettigheder. EU-domstolen fandt i Netlog-sagen, at indførelsen af en forpligtelse til at

indsætte filtreringssystemer ikke alene var uforenelig med artikel 15 i E-handelsdirektivet

(2000/31/EF), men også med princippet om ”en rimelig balance” mellem modstridende

grundlæggende rettigheder. EU-domstolen fandt med denne konklusion, at

ophavsretsbeskyttelsen i Chartrets artikel 17, stk. 2, var i modstrid med de andre

involverede interessenters tre grundlæggende rettigheder: formidlingstjenesternes frihed

til at drive egen virksomhed (artikel 16), formidlingstjenesternes brugeres ytringsfrihed og

frihed til at modtage eller meddele oplysninger (artikel 11), samt deres ret til beskyttelse

af personoplysninger (artikel 8).

EU-domstolen har i senere afgørelser gentaget, at der skal være en rimelig balance

mellem disse individuelle rettigheder. En rimelig balance kræver som minimum, at alle

foranstaltninger skal målrettes præcist, således at de skal tjene til at bringe

7 EU-domstolens afgørelse af 16. februar 2012, C-360/10 (Netlog), præmis 47.

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ophavsretskrænkelsen til ophør, uden at det samtidig påvirker adgangen til lovlig

information.

Hvis en tjenesteudbyder pålægges en forpligtelse om, at ethvert upload skal

sammenholdes med en liste over indhold, der skal blokeres, ville det udgøre en

overvågningsforpligtelse i modstrid med det ovennævnte Charter samt artikel 17, stk. 8,

i DSM-direktivet.

Twitter anbefaler derfor for at undgå retsusikkerhed, og for at sikre DSM-direktivets

overholdelse, at der tilføjes praktiske eksempler i forarbejderne om, hvorledes

onlineindholdsdelingstjenesterne kan gøre deres bedste for at sikre, at specifikke værker

ikke er tilgængelige, og forhindre fremtidige uploads i henhold til § 52 e, stk, 4, litra b og

c, uden at der skal anvendes uploadfiltreringssystemer eller påbegyndes en generel

overvågning af platformens indhold.

Det bør også præciseres, at kravet om ”at gøre sin bedste indsats” ikke må underminere

brugernes privatliv og ytringsfrihed, hvilket ville være i modstrid med den grundlæggende

lovgivning i såvel EU som i Danmark.

●

Begreberne ”relevante

og nødvendige oplysninger”

og ”en

tilstrækkelig begrundet

meddelelse”

i § 52 e, stk. 4, litra b og c

Relevante og nødvendige oplysninger

Det præciseres i betragtning nr. 66 til DSM-direktivet, at i de tilfælde, hvor

rettighedshaverne ikke har opfyldt deres forpligtelse til at give udbyderne de relevante

og nødvendige oplysninger, er en onlineindholdsdelingstjeneste ikke i stand til at gøre

”sit bedste” for at forhindre adgang til uautoriseret indhold på den pågældende tjeneste,

og tjenesteudbyderen skal derfor ikke være ansvarlig herfor. Rettighedshaverne skal

være forpligtede til at afgive alle relevante og nødvendige oplysninger til en

onlineindholdsdelingstjeneste, og hvis det ikke sker, skal onlineindholdsdelingstjenesten

være undtaget fra ansvar.

Twitter skal således opfordre til, at der på dette vigtige punkt gives yderligere vejledning

til situationer, hvor en onlineindholdsdelingstjeneste modtager modstridende

oplysninger. Det sker ofte, at online platformene bliver mødt med forskellige krav, der

bliver fremsat gentagne gange af mange forskellige rettighedshavere. En online platform

er i denne situation dårligt udrustet til at foretage vurdering af hvem, der specifikt ejer det

ophavsretligt beskyttede materiale.

EU-domstolens afgørelse af 27. marts 2014, C-314/12 (UPC Telekabel Wien), præmis 47 og 56.

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det anbefales derfor, at det bliver præciseret i lovens forarbejder, at en

onlineindholdsdelingstjeneste, der modtager modstridende oplysninger fra

rettighedshavere, ikke er forpligtet til at gøre andet end at underrette den anden

rettighedshaver om, at der er opstået en konflikt. I forbindelse med en sådan konflikt skal

foranstaltninger, der skal forhindre adgang til indhold, sættes i bero af hensyn til

ytringsfriheden og for at forhindre blokering af adgang til lovligt indhold, med mindre en

domstol måtte træffe afgørelse om noget andet.

En tilstrækkelig begrundet meddelelse

I henhold til DSM-direktivets artikel 17, stk. 4, litra c, kan en onlineindholdsdelingstjeneste

ikke holdes ansvarlig, hvis onlineindholdsdelingstjenesten har handlet hurtigt efter at

have modtaget en tilstrækkelig begrundet meddelelse fra en rettighedshaver. Dette

betyder, at det, en rettighedshavers som minimum er forpligtet til, er at give meddelelse

om hvilket ophavsretligt beskyttet værk, rettighedshaveren ejer, og hvilket specifik

bruger-uploadet indhold, der krænker ophavsretten til det pågældende værk. En

onlineindholdsdelingstjeneste kan ikke uden en sådan meddelelse foretage vurdering af,

om det påståede krænkende indhold svarer til rettighedshaverens værk.

Men som det fremgår af betragtning nr. 70, bør onlineindholdsdelingstjenestens

foranstaltninger ikke berøre anvendelsen af undtagelser fra eller indskrænkninger af

ophavsretten, herunder navnlig sådanne, der sikrer brugernes ytringsfrihed. Det vil

anspore onlineindholdsdelingstjenesterne til at behandle meddelelser fra

rettighedshaverne hurtigst muligt, når der er risiko for at blive holdt ansvarlig for

uautoriseret tilgængeliggørelse for almenheden, hvis en onlineindholdsdelingstjeneste

ikke handler hurtigt. Hvis en onlineindholdsdelingstjeneste som det eneste kun har

rettighedshaverens ret og en notifikation om et værk at gå ud fra, vil

onlineindholdsdelingstjenesten skulle foretage sin egen vurdering af, om en notifikation

af et værk er omfattet af en undtagelse eller indskrænkning. Denne vurdering er ikke kun

underlagt et tidspres men også den ansvarsrisiko, der er forbundet med at foretage en

forkert vurdering af en notifikation om et værk. Det skal holdes for øje, at det ikke er

muligt for en onlineindholdsdelingstjeneste at undersøge og afgøre i hver enkelt sag, og

før alle uploads, om der gælder en undtagelse eller en indskrænkning (og det skyldes

ikke mindst, at der er væsentlige forskelle imellem de forskellige medlemsstater i forhold

til hvilke undtagelser og indskrænkninger, der gælder, og hvorledes disse skal defineres).

I praksis vil konsekvensen heraf derfor højst sandsynligt være, at det pågældende værk

ofte vil blive fjernet, selvom der rent faktisk gjaldt en undtagelse eller en indskrænkning

for beskyttelsen i det pågældende tilfælde.

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det samme vil formentlig gælde for den klageordning, der i henhold til § 52 e, stk. 6,

bliver obligatorisk, idet det vil være usandsynligt, at onlineindholdsdelingstjenesten vil

give medhold til den enkelte bruger i stedet for rettighedshaveren, hvis

onlineindholdsdelingstjenesten

risikerer

blive

holdt

ansvarlig,

hvis

Ophavsretslicensnævnet eller domstolene sidenhen træffer en afgørelse til fordel for

rettighedshaveren.

Twitter vil derfor hilse enhver afklaring i lovens forarbejder velkommen vedrørende,

hvorledes onlineindholdsdelingstjenesten skal håndtere dette spørgsmål, så der sikres

en rimelig balance mellem rettighedshaverne og brugernes rettigheder og interesser.

Efter vores opfattelse bør rettighedshaverens meddelelse om en krænkelse omfatte en

vurdering af, hvorfor der ikke gælder en undtagelse eller en indskrænkning i det

pågældende tilfælde. Det bør også udtrykkeligt anføres i loven eller dens forarbejder, at

onlineindholdsdelingstjenesten ikke vil blive holdt ansvarlig, hvis en afgørelse truffet i god

tro af onlineindholdsdelingstjenesten under klageordningen i § 52 e, stk. 6, senere bliver

omstødt af Ophavsretslicensnævnet eller domstolene, idet det ellers vil underminere den

pågældende klageordning.

●

Klageordningen og løsning af konflikter i henhold til § 52 e, stk. 6

Det anbefales, at det i de specielle bemærkninger til § 52 e, stk. 6, specificeres præcist,

hvordan onlineindholdsdelingstjenestens klageordning og løsning af konflikter i

Ophavsretslicensnævnet i praksis skal fungere.

Artikel 17, stk. 10, i DSM-direktivet - den ventede vejledning fra EU-kommissionen

Twitter er af den opfattelse, at de interessentdialoger, som EU-kommissionen pt. afholder

i henholdt til DSM-direktivets artikel 17, stk. 10, er særligt vigtige som led i at undersøge

mulighederne for en ensartet implementering af direktivet i medlemsstaterne.

Det er essentielt, at EU-kommissionen søger at udvikle retningslinjer vedrørende

forebyggende foranstaltninger, også således at det undgås, at der opstår splittelse

mellem forskellige medlemsstater. Ideelt set bør EU-kommissionen oprette en liste, som

jævnligt opdateres, hvori de forskellige typer situationer og indhold beskrives samt hvilke

foranstaltninger, der anses som passende.

Det bør for at undgå tvivl nævnes i lovens forarbejder, at hvis EU-kommissionen har

fundet en foranstaltning passende i henhold til direktivets artikel 17, stk. 4 (og følgelig §

52 e, stk. 3), bør den pågældende foranstaltning også findes tilstrækkelig i henhold til §

52 e.

Twitter International Company

One Cumberland Place

Fenian Street

Dublin 2, D02 AX07

Ireland

Registered Number:

503351

Directors:

L. O'Brien, S.McSweeney, V. Gadde

(US)

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Sendes pr. mail

Til

[email protected]

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om

ophavsret (gennemførelse af dele af sat/kab II-direk-

tivet og dele af DSM-direktivet og m.v.)

Den 20. januar 2021

Sags.nr. S-2020-1395

MR/hfa/

UBVA

Akademikernes Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA)

takker for muligheden for af kommentere Kulturministeriets udkast til æn-

dring af ophavsretsloven med henblik på implementering af sat/kab II-

direktivet og dele af DSM-direktivet.

Vi henviser til høringssvarene fra Samrådet for Ophavsret, DJ, Rettigheds-

Alliancen og Copydan Verdens TV, som UBVA bakker op om.

Hvad angår forslagene til §§ 52 c og 52 d, der implementer DSM-direkti-

vets art. 15, er det for UBVA afgørende, at avisudgivernes nye nærtstå-

ende ret ikke griber ind i ophavsmændenes rettigheder, jf. forslaget til §

52 c, stk. 3, og at ophavsmændenes har krav på en andel af de vederlag,

som eneretten vil generere, jf. stk. 4.

I den forbindelse forekommer aftalelicensen i forslaget til § 52 d helt at

være på sin plads.

I lovtekst og lovbemærkninger synes der imidlertid visse steder at være

sket en sammenblanding af beskyttelsen af værker og den nye beskyt-

telse af pressepublikationer som en nærtstående ret. I § 52 c, stk. stk. 4

in fine, bør ”værker” således ændres til ”pressepublikationer”.

På samme måde rejser den manglende reference i § 52 d til § 52 c, kom-

bineret med bemærkningerne i pkt. 3.1.3 i de almindelige bemærkninger,

hvor der vedrørende aftalelicensen tales om ”en væsentlig del af ophavs-

mændene til de værker, der anvendes i pressepublikationer”, tvivl om,

hvad aftalelicensen konkret angår.

Udvalget til Beskyttelse af

Videnskabeligt Arbejde

The Committee for the

Protection of Scientific

and Scholarly Work

Nørre Voldgade 29

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ubva.dk

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Hvis aftalelicensen alene skal vedrøre de pressepublikationer, der beskyt-

tes efter § 52 c, bør dette præciseres i lovtekst og lovbemærkninger sam-

tidig med, at det anføres, at lovlig brug desuden forudsætter aftale med

rettighedshaverne til de underliggende journalistiske værker, evt. i form

af en aftalelicens.

Alternativt kunne man gennemføre en ny aftalelicens, der både vedrører

pressepublikationer, der beskyttes efter § 52 c, og de værker, der beskyt-

tes efter § 1; i så fald bør aftalelicensen placeres i lovens kap. 2, således

at der i aftalelicensen (svarende til forslagets §

52 d) tales om ”ophavs-

mænd til værker, der indgår i pressepublikationer”, og således at der i §

52 c indføjes en reference til, at denne nye aftalelicens finder tilsvarende

anvendelse i forhold til § 52 c-retten.

UBVA foretrækker klart sidstnævnte løsning.

Med hensyn til § 52 c synes Kulturministeriet at have overset, at der bør

gælde de samme undtagelser fra eneretten, som gælder for værker og

andre frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, hvilket da også følger

af direktivets art. 15, stk. 3.

Forslaget til implementering af art. 17 om onlineplatforme, jf. § 52 e,

lægger sig tæt op ad direktivet. Dette er naturligt, eftersom det vedrører

internationale og grænseoverskridende internettjenester. En sådan tekst-

nær implementering har da også været vores overordnede ønske.

Det er tilfredsstillende, at man nu tager de første skridt i opgøret med

tech-giganternes negligering af ophavsmændenes rettigheder. UBVA hil-

ser med tilfredshed, at man i § 52 e, stk. 8 entydigt har lagt bevisbyrden

for, om denne undtagelse skulle finde anvendelse, hos tjenesterne, jf.

ordet ”påviser”; denne linje skal fastholdes i det endelige lovforslag. Det

samme gælder det forhold, at det i bemærkningerne til stk. 6 er anført,

at hvis en bruger klager over en rettighedshaverblokering af indhold, er

der ikke hjemmel til at have materialet liggende under klagesagsbehand-

lingen. Dette er helt essentielt. UBVA støtter gode og effektive brugerkla-

geordninger, som der lægges op til i stk. 6, men klagemuligheden bør

ikke være på bekostning af den ophavsretlige beskyttelse. Lovforslaget

forekommer at være afbalanceret også på dette punkt.

På s. 34 i lovbemærkningerne nævnes det, at e-handelslovens ansvars-

fritagelse alene omhandler medvirkensansvar, ikke ansvar for ”egen lag-

ring af information”. Denne

vurdering deler UBVA fuldt ud.

På s. 39 nævnes aftalelicens som en mulig ved licensering efter § 52 e,

nærmere betegnet den generelle aftalelicens i ophavsretslovens § 50, stk.

2. Denne mulighed støtter UBVA fuldt ud.

Side 2 af 4

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

YouTube og andre platforme skal ikke kunne opstille deres egne krav til

notifikationer, som det nævnes s. 41. Og de kan ikke fastsætte deres

egne branchestandarder

–

rettighedshaverne skal inddrages og godken-

des, jf. s. 42. Her kunne Kulturministeriet nævne RettighedsAlliancen og

det glimrende netværkssamarbejde, der foregår i dét regi.

Et punkt, hvor det er nødvendigt med en præcisering, er definitionen af

en onlineindholdsdelingstjeneste i § 52 e, stk. 1, hvor det bør med, at

definitionen kun vedrører den pågældende paragraf, ikke generelt. Dette

følger da også af definitionen i slutordene i direktivets art. 17, stk. 6: ”i

henhold til nærværende direktiv”.

Det er helt afgørende for de akademiske forfattere, som UBVA repræsen-

terer på det audiovisuelle område, at ophavsretslovens § 35 fremtidssik-

res. Aftalelicenssystemet er sundt og godt. Der er årligt hundreder af mil-

lioner kroner på spil for rettighedshaverne generelt. Uden en teknologi-

neutral sikring af aftalelicenssystemet risikerer det danske samfund, at

de velfungerende aftaleordninger undermineres til skade for produktion

af dansk indhold og udelukkende til glæde for udenlandske tech-giganter.

Det er derfor absolut påkrævet, at § 35, stk. 5, omlægges, og at man

gennemfører direct injection-princippet i sat/kab II-direktivets art. 8, stk.

1, om, at aktører, der gør forretning på en distribution, har et ansvar for

vederlagsbetaling til rettighedshaverne for deres del af rettighedsudnyt-

telsen. Dette repræsenterer et almengyldigt ophavsretsprincip. Man ser

da også på forskellige områder aftalemæssige løsninger, hvor flere aktø-

rer, der har økonomisk fordel af en udnyttelse, som lovteknisk betragtes

som én overføring til almenheden, har aftaler med rettighedshaverne om

betaling af vederlag. Også i nordisk retspraksis er der eksempler på, at

man har fastslået et sådant princip ud fra medvirkensbetragtninger. Gen-

nemførelsen af direct injection-princippet skal derfor ske teknologineutralt

og uden mulighed for modsætningsslutninger.

Vi henviser nærmere til Copydan Verdens TV’s bemærkninger

herom.

§ 87 a

–

der implementerer sat/kab II-direktivets art. 3

–

er ikke nogen

ny lovvalgsregel. Det er blot en regel om, at udøvelsen af visse rettighe-

der anses at finde sted i oprindelseslandet, altså en ”legal fiction”. Dette

sidste antydes i sidste afsnit i lovbemærkningerne til § 87 a, men det er

af så stor og grundlæggende betydning, at det bør anføres klart og utve-

tydigt. I direktivteksten står der udtrykkeligt ”med henblik på udøvelsen

af ophavsretten og beslægtede rettigheder”; dette udtrykkelige

forbehold

skal også fremgå af lovteksten i § 87 a.

Samtidig bør det forklares i lovbemærkningerne, at lovvalget ved on de-

mand og andre udnyttelser på internettet ifølge EU-Domstolens faste

praksis er modtagerlandet, dvs. der hvor modtageren (brugeren) befinder

Side 3 af 4

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

sig. Det bør endvidere samtidig anføres, at direktivets legal fiction om

alligevel at anse udøvelsen af rettighederne at have fundet sted i oprin-

delseslandet, er en helt særlig undtagelse, som ikke kan eller skal have

præcedens på andre områder; undtagelsen er alene begrundet i, at der

er tale om onlinetjenester, der er tilknyttet tv-udsendelser, og at online-

tjenesten har et klart og underordnet forhold til denne udsendelsesvirk-

somhed.

I lovteksten står der ”via en tilknyttet onlinetjeneste eller under radio-

eller fjernsynsforetagendets kontrol og ansvar”. Dette stemmer ikke

overens med direktivteksten, hvor det er et absolut krav, at der skal være

tale om en ”tilknyttet onlinetjeneste”. I direktivteksten står der, at ud-

buddet af denne onlinetjeneste kan foretages af broadcasteren selv eller

under dennes kontrol og ansvar. Samme formuleringer bør anvendes i

den danske lovtekst.

Betingelsen om, at udbuddet af den tilknyttede onlinetjeneste skal ske

”samtidig med eller i en defineret tidsperiode efter tv-

eller radioselska-

bets udsendelse af disse tv-

eller radioprogrammer”, jf. direktivets art. 2,

nr. 1, skal fremgå af lovteksten, jf. udtrykket ”defineret” i direktivteksten.

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Morten Rosenmeier

Formand for UBVA

D: 20 34 08 87

E: [email protected]

L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Nicoline Silke Strand Henriksen

Jesper Diernisse Langsted

Torben Gammelgaard; Bo Tieldal

Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret

22. januar 2021 12:43:40

image001.jpg

image002.jpg

image003.jpg

image004.jpg

image005.jpg

Kære Jesper Langsted

VISDA kan tilslutte sig Kulturministeriets forslag til implementering af art. 17 om onlineplatformes ansvar.

Onlinedelingstjenesterne bør underkastes de almindelige regler, som også andre tjenester skal overholde, ved at

indgå aftaler med og betale til rettighedshaverne. Dette er den simple, danske model, som også internationale

tech-giganter må respektere. YouTube og andre platforme skal have et ansvar, og platformenes

ansvarsforflygtigelse kan ikke længere accepteres. Problemstillingen er også relevant for fotografer og andre

ophavsmænd på billedområdet, og derfor hilser vi Kulturministeriet forslag til § 52 e velkomment.

Med venlig hilsen

Nicoline Strand Henriksen

HR- og kommunikationsmedarbejder

[logo_mail]<https://visda.dk/>

[home] <http://www.visda.dk/> [facebook] <https://www.facebook.com/visda.dk/> [instagram]

<https://www.instagram.com/visda.dk/> [linkedin] <https://www.linkedin.com/company/visda-

visuellerettighederidanmark>

Telefon: 31 40 60 00

Direkte: 53 72 94 25

Bryggervangen 8

2100 København Ø