Kulturudvalget 2020-21
L 205 Bilag 1
Offentligt
2362605_0001.png
28. februar 2021
Kommenteret høringsnotat over ændring til ophavsretsloven
Kulturministeriet sendte den 18. december 2020 forslag til lov om ændring af lov
om ophavsret (Implementering af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede
rettigheder på det digitale indre marked samt direktiv om regler for udøvelse af
ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af TV og
radioselskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af TV- og
radioprogrammer m.v.) i høring med frist den 22. januar 2021.
Lovforslaget har til formål at gennemføre hele Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2019/789/EU og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/790/EU - begge fra 17. april 2019. Direktiverne skal være implementeret i
dansk ret den 7. juni 2021.
Forslaget til lov om ændring af lov om ophavsret har til formål at foretage en
modernisering af ophavsretten set i lyset af udviklingen af digitale teknologier og
især adgangen til at tilgå ophavsretligt beskyttet materiale via internettet.
Kulturministeriet har modtaget 67 høringssvar inden for høringsfristen. Efter
fristens udløb har Wikimedia Danmark og Foreningen af videodistributører
fremsendt høringssvar, som imidlertid ikke indgår i høringsnotatet. Der henvises
til vedlagte bilag 1 med oversigt over indkomne høringssvar.
Kulturministeriet har nedenfor udarbejdet et resume over de modtagne
bemærkninger. Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, er ikke medtaget i
resumeet. Kulturministeriets kommentarer til bemærkningerne er indsat i
slutningen af hvert afsnit. Der henvises i øvrigt til høringssvarene.
Det bemærkes endvidere, at der fra visse høringsparter og myndigheder er
modtaget forslag til præciseringer og øvrige ændringer, herunder lovtekniske, som
ikke er omtalt i dette notat. Forslagene er indarbejdet i det reviderede lovudkast i
det omfang, det er fundet relevant. Det bemærkes, at høringen har givet anledning
til, at visse bestemmelsers placering ændres. I nedenstående bemærkninger tages
der udgangspunkt i bestemmelsernes placering i den version af lovforslaget, som
indgik i høringen.
Høringsnotatet er opdelt i følgende afsnit:
Jour. nr. 21/00340-2
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Generelle bemærkninger ......................................................................................... 2
Oversigt over høringssvarene.................................................................................. 2
Generelt om lovforslaget.......................................................................................... 3
Implementering af SatCabII-direktivet ............................................................... 6
Repræsentation på baggrund af en vederlagsret ................................................... 6
Selvstændige streamingtjenester............................................................................ 7
Udvidelse af princippet om "direct injection" ......................................................... 9
Udbydere af onlineindholdsdelingstjenesters anvendelse af
beskyttet indhold ..................................................................................................... 14
Generelt .................................................................................................................. 14
§ 52 e, stk. 1 - definitionen af en onlineindholdsdelingstjeneste ........................ 17
§ 52 e, stk. 3 - onlineindholdsdelingstjenestens brugere ..................................... 18
Eksemplarfremstilling ........................................................................................... 20
§ 52 e, stk. 4 - ansvarsfritagelsesordning ............................................................. 21
Information ............................................................................................................. 24
§ 52 e, stk. 5 - proportionalitetsprincippet ........................................................... 26
§ 52 e stk. 6 - klageordning.................................................................................... 27
§ 52 e, stk. 9 - beskyttelse mod blokering af lovligt indhold og brugervilkår .... 29
§ 52 e, stk. 10 - karikatur, parodi eller pastiche .................................................. 30
§§ 66 og 67 .............................................................................................................. 31
Øvrige bemærkninger ............................................................................................ 31
Beskyttelse af pressepublikationer med henblik på onlineanvendelse .... 32
Beskyttelsens omfang ............................................................................................ 32
Indskrænkninger i eneretten ................................................................................ 33
Blogs........................................................................................................................ 34
Individuelle brugere............................................................................................... 34
Hyperlinks .............................................................................................................. 37
Forholdet til ophavsmanden ................................................................................. 38
Specifik aftalelicens for pressepublikationer .................................................. 40
Aftalelicensen generelt .......................................................................................... 40
Aftalelicensens dækningsområde (omfattede rettigheder) ................................. 42
Ophavsretslicensnævnet ....................................................................................... 44
Øvrige bemærkninger ............................................................................................ 45
Afsenderlandsprincippet for radio- og fjernsynsforetagenders
tilknyttede onlinetjenester ................................................................................... 45
Øvrige bemærkninger ............................................................................................ 47
Generelle bemærkninger
Oversigt over høringssvarene
Side 2
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0003.png
En del af de modtagne høringssvar henviser til andre modtagne høringssvar.
TV 2-regionerne tiltræder TV 2's høringssvar.
Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund, Foreningen af Danske
Sceneinstruktører (FDS), Dansk Forfatterforening og Film- Og Tv-
Arbejderforeningen (FAF) tilslutter sig høringssvarene fra såvel Samrådet For
Ophavsret som Copydan Verdens TV.
Danske Filminstruktører og Animationssammenslutningen ANIS henviser til
høringsvaret fra Copydan Verdens TV fsva. § 35 og Samrådet for Ophavsret fsva.
art 15. og 17.
Kreativitet & Kommunikation støtter høringsvaret fra Dansk Erhverv, og det
samme gør FDA fsva. gennemførsel af bestemmelserne fra DSM-direktivet.
NCB, DJBFA, Musikforlæggerne i Danmark og DPA tilslutter sig Kodas
høringsvar.
Forbundet Arkitekter og Designere tilslutter sig UBVAs høringssvar.
Danske Dramatikere bakker op om høringssvarene fra Samrådet for Ophavsret,
Copydan Verdens TV og Copydan Arkiv.
DMF bakker op om høringssvarene afgivet af Samrådet for Ophavsret,
RettighedsAlliancen og Copydans av-foreninger.
UBVA og Dansk kapelmesterforening støtter Copydan Verdens TV’s høringssvar.
Teknisk Landsforbund tilslutter sig Samrådet for Ophavsrets høringssvar.
Generelt om lovforslaget
Samrådet for Ophavsret, Copydan Verdens TV, , Copydan Tekst & Node, VISDA,
Dansk Journalistforbund, Koda, Musikforlæggerne i Danmark, DJBFA, DPA,
NCB, DR, Dansk Industri, Dansk Erhverv, IFPI, Producentforeningen, Producent
Rettigheder Danmark, Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund,
Foreningen af Danske Sceneinstruktører (FDS), Dansk Forfatterforening, Danske
Skønlitterære Forfattere, Danske Scenografer, Film- Og Tv-Arbejderforeningen
(FAF), Danske Filminstruktører, Animationssammenslutningen ANIS, Kreativitet
& Kommunikation, Forbundet Arkitekter og Designere, RettighedsAlliancen,
Danske Forlag, Danske Dramatikere, DMF, Dansk Filmfotograf Forbund, UBVA,
Dansk kapelmesterforening, Teknisk Landsforbund, Danske Medier, Danske
Mediedistributører og TDC støtter alle op om lovforslagets mål om at tilpasse
ophavsretten og foretage en modernisering set i lyset af udviklingen af digitale
teknologier og er overordnet positive i forhold til det samlede lovforslag.
Side 3
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0004.png
Dansk Forfatterforening, IFPI, Danske Scenografer, DMF, Danske
Billedkunstnere, Danske Skønlitterære Forfattere, Film- Og Tv-
Arbejderforeningen (FAF), Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk
Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Animationssammenslutningen
ANIS, Dansk Journalistforbund, Dansk kapelmesterforening, Danske
Dramatikere, Dansk Forfatterforening, Danske Scenografer og Advokatrådet byder
særligt en modernisering af § 35 velkommen, således at reglerne fremtidssikres og
gøres teknologineutrale. IFPI støtter den foreslåede gennemførelse af SatCabII-
direktivet og ændringerne af § 35.
Dansk Industri bakker op om ændringen af § 35, der sigter mod at skabe ensartede
rammer for rettighedshåndtering på tværs af forskellige former for
videreudsendelse af værker, herunder via internettet. Med en sådan
teknologineutral regulering (level playing field) kan det sikres, at den teknologiske
udvikling og skift i distributionsteknologier ikke indebærer forskellige rammer for
rettighedshåndteringer og vederlagsafregninger, hvilket efter Dansk Industris
opfattelse er med til at forbedre rammerne for den digital udvikling.
Dansk Forfatterforeningen og TV 2 er enig med Kulturministeriet i, at DSM-
direktivets artikel 15-17 bør implementeres så direktivkonformt som muligt.
DR er overordnet positiv i forhold til det samlede lovforslag.
Copydan Verdens TV noterer sig, at kulturministeren med dette lovudkast lever op
til udtalelser om, at de internationale tech-virksomheder skal respektere danske
regler og danske systemer, og at aftalelicens er et godt og velfungerende system.
Formålet med moderniseringen er ikke at lave nye regler for de nye teknologier,
men tværtimod at integrere teknologien ind i lovgivningen.
Samrådet for Ophavsret er enig i, at hensigten med lovforslaget er at skabe en
mere velfungerende markedsplads for ophavsret og dermed sikre, at
rettighedshavernes position over for techgiganterne styrkes, således at der sikres
fair vilkår og betaling til rettighedshaverne, når techgiganterne bruger deres
indhold på nettet og støtter den direktivnære implementering af DSM-direktivet
art. 15 og 17. Samrådet bifalder, at Kulturministeriet indfører en ny specifik
aftalelicens for blandt andet techgiganternes brug af pressepublikationer.
Dansk Journalistforbund finder, at bestemmelserne i lovforslaget i overvejende
grad lever op til forudsætningerne i direktiverne. For at sikre dette bør det fremgå
direkte af lovbemærkningerne, at den trinvise implementering af direktiverne skal
ses i en sammenhæng med især ophavsretsdirektivets artikel 18-22 i kapitel 3, der
Side 4
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0005.png
omhandler autorernes rettigheder, som er en væsentlig forudsætning for de øvrige
bestemmelser i eksempelvis artiklerne 15 og 17, som nu implementeres.
Dansk Industri hilser det velkomment, at de kreative branchers ophavsrettigheder
med direktivet og med det fremsendte udkast til implementering opnår bedre
beskyttelse online.
Kreativitet & Kommunikation finder det helt afgørende, at der er en både fair, lige
og mulig konkurrence for erhvervslivet på alle markeder, herunder også det
digitale marked, som udvikler sig hastigt og som ændrer sig ofte.
Danske Dramatikere, UBVA, Producentforeningen, IFPI, Copydan Verdens TV,
Samrådet for Ophavsret, Dansk Filmfotografforbund og DR støtter op om de
foreslåede ændringer til § 35, som sikrer teknologineutralitet og ligebehandling.
Danske Mediedistributører og TDC finder det grundlæggende positivt, at
Kulturministeriet med de foreslåede ændringer ønsker at bidrage til at sikre
ensartede konkurrencevilkår for danske og udenlandske aktører på tv-markedet,
men finder den foreslåede udvidelse af princippet om direct injection til at omfatte
hele § 35-området for svagt belyst og vil opfordre til, at denne ændring
genovervejes.
NENT (Nordic Entertainment Group Denmark A/S) konstaterer, at lovforslagets
ændringer af § 35 ikke vil have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og er
enig i, at det er vigtigt med fremtidssikret og forudsigelig lovgivning, der sikrer lige
vilkår. NENT er dog ikke bekendt med problemer i praksis og henviser til, at da vi
har tradition for aftalefrihed undrer det umiddelbart, at lovgivning er nødvendig.
MPLC, FDA, Danske Mediedistributører, Netflix, Discovery Networks Denmark og
TDC har indvendinger imod de dele af lovforslaget vedrørende den foreslåede § 35,
der går videre end implementeringen af direktiver og anbefaler, at bestemmelserne
udskilles til behandling i et særskilt spor med yderligere analyse og
interessentinddragelse.
Dansk Erhverv påpeger, at det er særdeles uhensigtsmæssigt, at denne høring
gennemføres inden for så kort en periode, i en situation hvor lovforslaget er mere
vidtgående end en implementering af de to direktiver, og hvor de sidste bilag først
modtages otte dage før høringsfristen.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet konstaterer, at der generelt er opbakning til lovforslaget, hvilket
særligt gælder for så vidt angår teknologineutralitet, level playing field for alle
aktører på internettet og i forbindelse med videredistribution af ophavsretlig
Side 5
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0006.png
beskyttet indhold samt den direktivnære implementering af dele af DSM-
direktivet.
Henset til, at både SatCabII-direktivet og DSM-direktivet skal være gennemført i
dansk ret seneste den 7. juni 2021, og de i lovforslaget selvstændige forslag har
tilknytning til de foreslåede bestemmelser, fastholder Kulturministeriet det
foreslåede lovforslag i sin helhed.
Implementering af SatCabII-direktivet
Samrådet for Ophavsret støtter forslaget til implementering af SatCabII-
direktivet. Copydan Verdens TV angiver, at forslaget til § 35, stk. 1 og 3, synes at
være en korrekt og dækkende implementering af direktivets art. 4-7. FDA
bemærker, at det ikke ses af forslaget, at ’trådløst’ ønskes fjernet i § 35, stk. 2, og
opfordrer til Kulturministeriets stillingtagen.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet konstaterer, at der er støtte til den foreslåede gennemførsel af
SatCabII-direktivet, og der alene er udtrykt ønske om præciseringer i
bemærkninger til lovforslaget.
Repræsentation på baggrund af en vederlagsret
Samrådet for Ophavsret er enigt i lovbemærkningerne om, at der i
aftalelicenssystemet ikke sondres mellem vederlagsrettigheder og enerettigheder.
Det er af stor betydning at få præciseret, at også en vederlagsret kan gøres
gældende over for tredjemand, altså brugeren. Dette er efter Samrådets opfattelse
allerede gældende ret, men det er centralt at få det præciseret i
lovbemærkningerne.
Copydan Verdens TV, Danske Dramatikere og Producentrettigheder Danmark kan
bekræfte lovbemærkningerne om, at der i aftalelicenssystemet ikke sondres
mellem vederlagsrettigheder og enerettigheder. Copydan Verdens TV opfordrer til,
at der gennemføres en opdateret repræsentationsregel, som bl.a. sikrer, at det er
den mest repræsentative rettighedshaverorganisation, som kan indgå aftaler med
aftalelicensvirkning. Danske Dramatikere bemærker, at de vil være tilfredse med
en vederlagsret, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå repræsentativitet og kan
gøres gældende over for brugerne.
TV 2 opfatter det i mange henseender praktisk, at vederlagsrettigheder ligestilles
med egentlige enerettigheder i relation til repræsentativitet, men bør ikke kunne
føre til en begrænsning i udnyttelse. Dette bør dog føre til, at
Ophavsretslicensnævnet for alle de nævnte udnyttelser i § 35 kan udstede
Side 6
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0007.png
tilladelser, dog ikke ift. radio- og fjernsynsvirksomhederne. Det foreslås i
forlængelse heraf, at direct injection bør medføre tvungen kollektiv forvaltning.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet konstaterer, at der generelt er støtte til lovforslagets
bemærkninger om repræsentation ift. vederlagsrettigheder.
For så vidt angår forslaget om en ny repræsentationsregel finder
Kulturministeriet, at den forestående gennemførsel af artikel 12 i DSM-direktivet
vil give anledning til at vurdere dette ønske. I forlængelse af dette bemærkes det,
at DSM-direktivets artikel 12 indebærer, at aftalelicenser på områder, hvor der
ikke findes hjemmel til undtagelser eller obligatorisk kollektiv forvaltning efter
EU-retten, skal indeholde mulighed for opt-out. På denne baggrund vil det ikke
være muligt med en model, hvor Ophavsretslicensnævnet kan meddele samtykke.
Selvstændige streamingtjenester
Copydan Verdens TV bemærker, at en specifik aftalelicensbestemmelse skaber
større gennemsigtighed for både rettighedshavere og brugere. Yderligere taler den
teknologiske udvikling for at sidestille streamingtjenester med flow-tv ud fra det
generelle hensyn til teknologineutralitet. Copydan Verdens TV bemærker, at 2017
”Udvalget om finansiering af dansk digital indholdsproduktion”, stillede et
tilsvarende forslag, som foreslået i lovforlagets nr. 5 og angiver, at dette bør
anføres i bemærkningerne. Copydan foreslår i lighed med udvalget, at ordene ”i
samme tidsrum” bør udgå af stk. 5, så der opnås fuld ligestilling med stk. 4.
Samrådet for Ophavsret bemærker, at en udvidelse af § 35, stk. 5, vil betyde, at
alle streamingtjenester vil blive omfattet af de samme aftalelicensstrukturer, som
bl.a. nationale broadcastere, dvs. at streamingtjenesterne sidestilles med
broadcasterne, som dels vil styrke DR og TV 2 over for disse tjenester, dels vil
stemme overens med generelle politiske målsætninger. Samrådet støtter forslaget
til modernisering af § 35, stk. 5.
FDA opfordrer Kulturministeriet til at komme med yderligere forklaring
vedrørende de foreslåede ændringers betydning, herunder hvem og hvad der
omfattes af de foreslåede ændringer.
TV 2 anser ikke behovet for ændringen dokumenteret. TV 2 vil derfor fraråde at
ændre ordlyden, så den fremadrettet omfatter ”gengivelser”, før der har vist sig et
behov for en kollektiv klarering af en sådan udnyttelse og er bekymret for, at en
udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde reelt kommer til at gribe ind i
aftaleforhandlingen.
DR finder, at der er behov for i lovbemærkningerne at præcisere, at tredjemands
tilrådighedsstillelse af on demand tilbud fra et radio- og fjernsynsforetagende efter
stk. 5 fortsat normalt skal ske på samme måde som radio- og
fjernsynsforetagenders tilrådighedsstillelse. Der bør efter DR’s opfattelse ikke være
Side 7
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0008.png
tale om en ændring i relation til det anførte i bemærkningerne til den nugældende
ophavsretslovs § 35, stk. 5, om radio- og fjernsynsforetagenders on demand-tilbud.
Copydan Verdens TV bemærker, at dette allerede følger af § 35, stk. 6, men støtter
op om, at 2014-bemærkningerne er gældende. Koda bemærker ligeledes at det bør
tydeliggøres, at 2014-bemærkningerne fortsat er gældende med de ændringer, der
naturligt følger af forslaget til ændret § 35, stk. 1. Navnligt ønsker Koda dette
afsnit af 2014-forarbejderne gentaget i lovens bemærkninger til § 35, stk. 5: ”Der er
ikke tiltænkt nogen ændring i måden, som rettighederne forvaltes på, når der er
tale om gengivelse af indholdet i radio- og tv-udsendelser. Eksempelvis vil Koda og
Gramex fortsat selv indhente vederlag for musik i butikker mv.” Den praktiske
relevans heraf er, at Koda i dag også på egen hånd licenserer på alle områder.
Koda finder endvidere, at det bør fremgå af forslaget, at eksemplarfremstilling i
forbindelse med gengivelse efter forslaget til § 35, stk. 5, også vil omfatte de
værker, som et radio- og fjernsynsforetagende til brug for sine egne udsendelser
har optaget uden særskilt tilladelse med hjemmel i ophavsretslovens § 31, stk. 1, 1.
pkt., om efemere optagelser.
MPLC angiver, at udvidelse af ophavsretslovens § 35, stk. 5, med tilføjelse af
såkaldte ”accessoriske udnyttelsesformer” vil blive omfattet af Copydans kollektive
forvaltning. MPLC har på denne baggrund indvendinger mod udvidelsen af
ophavsretslovens § 35, stk. 5, til at omfatte kollektiv forvaltning af offentlig
fremførelse og ønsker uddybet, hvad udvidelsen omfatter og bemærker, at der kan
være praktiske udfordringer med at nedlægge forbud ift. aftalelicens.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet noterer sig, at ordene ”i samme tidsrum” ikke er indeholdt i
rapporten fra 2017 udarbejdet af ”Udvalget om finansiering af dansk digital
indholdsproduktion”, som forslaget til dels bygger på, men finder, at ændringen er
af så substantiel karakter, at dette kræver en reel behandling, hvorfor
Kulturministeriet ikke vil ændre i det nuværende lovforslag. Der vil være
mulighed for at kigge på dette i den forestående ændring af ophavsretsloven i
forbindelse med gennemførsel af de resterende dele af DSM-direktivet. På
baggrund af Copydan Verdens TV’s høringssvar indsættes en bemærkning om
udvalgets arbejde i lovforslaget.
Formålet med forslaget til ændring af ophavsretslovens § 35, stk. 5, er, at ligestille
broadcastere og selvstændige streamingtjenester, således at klareringssystemet i
form af aftalelicensen i § 35 kan finde anvendelse, når streamingtjenester
videredistribueres af andre. Der er ikke tiltænkt yderligere ændring i forbindelse
med lovforslaget end de, som er en naturlig følge af ændringerne. På denne
baggrund tilføjes i lovbemærkningerne en angivelse af, at der ikke med forslaget er
tiltænkt ændringer i relation til bemærkninger fra 2014-lovforslaget i relation til
Side 8
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0009.png
måden, som rettighederne forvaltes på, når der er tale om gengivelse af indholdet i
radio- og tv-udsendelser.
Herudover foreslås følgende tilføjet i bemærkningerne til den foreslåede § 35, stk.
5:
"Den
nye formulering indebærer endvidere, at gengivelsen af on demand-tilbuddet
ikke rent teknisk behøver foregå ”på samme måde”. Det er dog i relation til radio- og
fjernsynsforetagenders on demand-tilbud forsat hensigten, at det normalt er hele on
demand-tilbuddet, som skal gengives i tredjemands tjeneste (eksempelvis ved
spejling). Det vil imidlertid være op til det enkelte radio- og fjernsynsforetagende at
bestemme, hvorvidt det er hele on demand tilbuddet, som skal gengives i
tredjemands tjeneste, eller om det kan være dele heraf. Bestemmelsen vil således
ikke give hjemmel til, at en tredjemand uden aftale selv vil kunne vælge mellem de
on demand tilbud, som radio- og fjernsynsforetagendet stiller til rådighed on
demand
I overensstemmelse med 2014-bemærkningerne er der ikke tiltænkt nogen ændring i
måden, som rettighederne forvaltes på, når der er tale om gengivelse af indholdet i
radio- og tv-udsendelser. Eksempelvis vil Koda og Gramex fortsat selv indhente
vederlag for musik i butikker m.v.”.
Det bemærkes, at der ikke med forslaget er tiltænkt ændringer i samspillet mellem
aftalelicensen i § 35 og reguleringen af efemære optagelser i § 31.
I forhold til udvidelsens accessoriske område er følgende specificeret i lovforslagets
bemærkninger:
"Brugen af begrebet ”gengivelse” bevirker, at der for de omfattede værker gives de
samme klareringsmæssige muligheder for accessoriske udnyttelsesformer, som
findes i den gældende § 35, stk. 4, for så vidt angår udsendte værker. Som eksempler
på omfattede udnyttelser kan nævnes:
•
Offentlig fremførelse i butikker, restauranter og andre offentligt tilgængelige
lokaler
•
Tv- og andre indholdsdistributørers tjenester/medvirken til
eksemplarfremstilling, f.eks. i forbindelse med offline-funktioner
•
Tv-distributørers udbud af generede kanaler baseret på et on demand udbud fra
f.eks. et tv-foretagende, der ikke selv foretager traditionel udsendelse."
Udvidelse af princippet om "direct injection"
Copydan Verdens TV, DR, IFPI, UBVA, Danske Dramatikere,
Producentforeningen og Samrådet for Ophavsret støtter lovbemærkninger om
direct injection-princippet. Copydan Verdens TV bekræfter, at den foreslåede
implementering af direct injection ikke kan formodes at indebære ændringer i det
nuværende vederlagsniveau for de eksisterende aktører på markedet.
Danske Mediedistributører bemærker, at de ikke har oplevet vanskeligheder med
at opnå rettighedsmæssige aftaler om distribution af tjenester af denne karakter
Side 9
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0010.png
og ønsker uddybet, at der ikke med forslaget er tiltænkt nogle ændringer i
vederlagsniveauet for eksisterende aktører på markedet.
Danske Mediedistributører og TDC finder den foreslåede udvidelse af princippet
om direct injection til at omfatte hele § 35- området for svagt belyst og opfordrer til,
at denne ændring genovervejes. FDA og Discovery Networks Danmark ønsker
ligeledes forslaget yderligere belyst.
TV2 understreger, at udgangspunktet for overdragelse af rettigheder er de
konkrete aftaler, mens kollektiv klarering er et hensigtsmæssigt supplement.
TV 2 anerkender behovet for justeringen, men understreger vigtigheden af
afgrænsning af kommercielle udnyttelser, der kan sammenlignes med
distributionsforhold fra de øvrige kommercielle dispositioner. TV 2 foreslår, at det
”distributionslignende forhold” skal udgøre et selvstændigt økonomisk bæredygtigt
forretningsområde og ikke accessorisk, og at den nye aktørs kommercielle relation
til slutbrugerne skal bestå i at styre den fortløbende adgang til indholdet fra
indholdsudbyderne. I den forbindelse forekommer det ifølge TV2 uklart, hvad der
menes med et
”indirekte abonnement”
og udtryk som
”blikfang foran en
betalingsmur”.
Dette må forudsætte, at det er reklame, som ikke er placeret af
indholdsudbyderen. TV 2 angiver, at
”primære”
aktivitet bør defineres, så
udnyttelser foretaget af indholdsudbyderne ikke omfattes og understreger
vigtigheden af, at rettighederne kan erhverves af indholdsudbyderen. Det foreslås
at udskifte ordene
”indledende betaling”
med f.eks.
”den oprindelige betaling”,
så
det ikke signalerer, at der nødvendigvis er yderligere betaling. TV 2 bemærker, at
ændringen medfører en forventning hos de danske rettighedshavere om, at
princippet også nyder beskyttelse i aftalerne om tilblivelse af dansk indhold, og
dermed får udvidelsen også betydning for de streamingtjenester, der indeholder
dansk indhold. TV 2 angiver, at såfremt
direct injection-princippet
udvides, er der
kun én ophavsretlig relevant handling, og den foretages af indholdsudbyderen,
hvilket rejser et problem i relation til ansvaret for evt. manglende klarering. TV 2
bemærker, at der kan være behov for, at onlinetjenester tildeles en selvstændig
beskyttelse i lighed med den, der følger af § 69 for radiofonier. Konsekvenserne af
at udvide principperne om
direct injection
til hele § 35’s område forekommer
generelt uklare, mener TV 2.
Netflix gør opmærksom på, at udtrykket "onlinetjenester" benyttes parallelt med
radio- og fjernsynsforetagender (afsnit 3.2.3), men også i forbindelse med direct
injection bruges udtrykket til at henvise til distributionsplatforme, hvilket står i
modsætning til de forventede ”eksisterende aktører på markedet” for hvilke, der
ikke er tiltænkt ændringer i vederlagsniveauet. Netflix anmoder om yderligere
klarhed.
MPA, HBO, Discovery Networks Denmark, Danske Medie Distributører og Netflix
angiver, at den foreslåede udvidelse af princippet om "direct injection" forsøger at
løse et problem, som ikke eksisterer, og det vil kunne skabe udfordringer ift. aftaler
med udøvende kunstnere, hvor det i dag er muligt at indgå aftale. MPA, HBO og
Side 10
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0011.png
Netflix angiver, at ændringerne kan gøre det mindre attraktivt at investere i dansk
indhold.
Discovery Networks Denmark angiver, at forholdet til EU-retten bør belyses.
Netflix og HBO angiver, at forslagene, der relaterer sig til direct injection, truer
med at fordreje de etablerede opfattelser af ophavsret og stemmer ikke overens
med tretrinstesten.
MPA, Netflix og HBO angiver, at den foreslåede udvidelse af princippet om "direct
injection" ikke er inden for ”veldefinerede anvendelsesområder", som angivet i
DSM-direktivets artikel 12. MPA angiver, at aftalelicens i forbindelse med SVOD
vil medføre en uacceptabel begrænsning af udøvelsen af enerettigheder i strid med
tretrinstesten.
MPA, Netflix, Discovery Networks Denmark og HBO tilkendegiver, at aftalelicens
på § 35’s område må forudsætte en ophavsretlig relevant handling. Netflix angiver,
at udvidelsen vil medføre en form for obligatorisk kollektiv rettighedsforvaltning
på tilgængeliggørelsesretten i strid med tretrinstesten og være i strid med den
normale udnyttelse af rettigheder til skade for rettighedshavernes legitime
interesser.
Discovery Networks Denmark angiver, at det er af afgørende betydning, at
forslaget ikke påvirker vederlagsstrukturerne og etablerede vederlagsniveauer,
som har været velfungerende gennem en årrække. Det er for Discovery særdeles
vigtigt, at andre bemærkninger i lovforslaget ikke kan føre til tvivl om
rækkevidden af ovennævnte. Derfor foreslår Discovery, at følgende sætning udgår
af lovforslaget: ”[B]etalingen til rettighedshaverne skal tage hensyn til deres
respektive udnyttelse af værkerne.” Det bør stå klart i lovforslaget som helhed, at
lovændringen ikke i sig selv kan bruges som argument for at øge vederlaget over
for tv-selskaberne for fremtiden.
MPA nævner, at i betragtning af den grad af usikkerhed, som de foreslåede
ændringer skaber, opfordres ministeriet til at overveje, om
Ophavsretslicensnævnet sikrer tilstrækkelig retssikkerhed sammenlignet med en
formel retslig beslutningsproces.
MPA, Netflix og HBO er af den opfattelse, at broadcastere og SVOD-tjenester
(selvstændige streamingtjenester) ikke kan sidestilles, da disse fungerer på basis
af helt forskellige kommercielle realiteter, tekniske krav og ikke benytter direct
injection, som beskrevet i SatCabII direktivet og EU-Domstolens afgørelse SBS
Belgien, C-125/14.
Side 11
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0012.png
HBO og Netflix gør opmærksom på, at forslaget ikke ligestiller broadcaster og
selvstændige streamingtjenester som følge af, at broadcastere har en signalret, som
streamingtjenesterne ikke har.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det er Kulturministeriets vurdering, at princippet om direct injection fra artikel 8 i
SatCabII-direktivet kan udvides til hele § 35’s område. Når der ikke forekommer
grænseoverskridende brug, er det således Kulturministeriets vurdering, at satellit-
og kabeldirektivet ikke begrænser national regulering og § 35 indeholder allerede
elementer af national regulering. I den forbindelse bemærkes, at satellit- og
kabeldirektivets artikel 13 indeholder hjemmel til at lave regler om den kollektive
ordning på området, der bl.a. ligger til grund for Ophavsretslicensnævnets
kompetence til at meddele samtykke ift. § 35, stk. 1. Ift. ”direct injection”-
princippet i SatCab II fremgår følgende ligeledes af betragtning nr. 20:
"Medlemsstaterne
bør fortsat på nationalt plan frit kunne fastsætte ordningerne for
at opnå tilladelse til en sådan enkelt overføring til almenheden, herunder de
relevante betalinger til de berørte rettighedshavere, under hensyntagen til TV- eller
radioselskabets og signaldistributørens respektive udnyttelse af værkerne og de
andre beskyttede frembringelser i forbindelse med den enkelte overføring til
almenheden.",
mens det oprindelige Satellit og kabeldirektivets art. 13 angiver, "at
direktivet ikke griber ind i medlemsstaternes retsforskrifter vedrørende
forvaltningsselskabers virksomhed."
Det bemærkes i den forbindelse, at det er
klareringsværktøjet som udvides i § 35, mens det er de bagvedliggende kontrakter,
som er afgørende for, om der skal ske klarering.
Men henblik på at imødegå tech-giganters indtræden på det danske marked og
sikre level playing field uanset teknologi ved distributionslignende forhold foreslås
det, at princippet om de to økonomier fra direct injection generelt finder
anvendelse på § 35’s område. Kulturministeriet bemærker, at radio- og
fjernsynsforetagenders og streamingtjenesters egne og erhvervede rettigheder ikke
er omfattet af aftalelicensen på § 35’s område.
Forslaget til udvidelse af princippet om "direct injection" medfører, at der tages
hensyn til de involverede økonomier ved distributionslignende forhold og har til
formål at fremtidssikre det velfungerende danske aftalelicenssystem på
retransmissionsområdet. Bestemmelsen tilpasses den teknologiske udvikling og
gøres mere teknologineutral, da en distributør ikke nødvendigvis længere er ejer
eller bruger af en teknisk infrastruktur. Hensigten er således at sikre, at der ikke
løbende skal laves løsninger for hvert nye trin i den teknologiske udvikling.
Bestemmelsen vil ikke have betydning for den oprindelige indholdsudbyder, og der
kan fortsat klareres rettigheder i de oprindelige aftaler med rettighedshaverne til
evt. tredjemandsbrug. Behovet for klarering viger således for bagvedliggende
kontrakter, hvorefter der ikke er et klareringsbehov ved efterfølgende
tredjemandsudnyttelse. Bestemmelsen sikrer derimod, at i tilfælde af, at der måtte
være tilbageholdt rettigheder, f.eks. en vederlagsret, så vil dette kunne klareres
ved brug af det eksisterende system. Det er som nævnt i lovbemærkningerne ikke
hensigten, at vederlagsniveauet ændres for eksisterende aktører på markedet.
Side 12
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Princippet om direct injection og de to økonomier vil finde anvendelse på § 35’s
område og ikke kun public service området. Det bemærkes i den forbindelse, at
anvendelsen forudsætter, at der foreligger et klareringsbehov som følge af de
oprindelige kontrakter, hvorfor bestemmelsen må forventes at få væsentligst
betydning for dansk indhold. Public service kanaler og -tjenester står for langt
størstedelen af danskernes medieforbrug, mens andre onlinetjenester har
begrænset dansk indhold, hvorfor angivelsen i udkastet til lovbemærkninger om, at
princippet forventes navnlig at få betydning i forhold udenlandske tech-
virksomheder, der udbyder tv-produkter m.v., der indeholder danske public service
onlinetjenester, anses for dækkende. Klareringsbehovet vil være forskelligt for
forskellige tjenester, hvilket kan håndteres i de underliggende kontrakter.
Bestemmelsen indeholder afgrænsninger ift. distributionslignende situationer,
herunder at det vedrører en flerhed af tv-kanaler og/eller onlinetjenester. Det
bemærkes i den forbindelse, at en situation, hvor tredjemands handlinger består af
rent tekniske ydelser, og der ikke sker nogen ny forretningsmæssig udnyttelse af
det pågældende indhold, eksempelvis ikke omfattes.
Kulturministeriet vil på baggrund af høringssvaret fra TV 2 ændre formulering fra
"indledende" betaling til "oprindelige" betaling.
Af SatCabII-direktivets betragtning nr. 20 fremgår det, at man skal "indhente
tilladelse fra rettighedshaverne for deres specifikke bidrag til den enkelte overføring
til almenheden"
og "deltagelse
i denne enkelte overføring til almenheden bør ikke
give anledning til, at TV- eller radioselskabet og signaldistributøren gøres fælles
ansvarlige for denne overføring til almenheden".
Den oprindelige indholdsudbyder
bliver således ikke ansvarlig for efterfølgende distributionslignende forhold
omfattet af princippet.
Det er Kulturministeriets vurdering, at aftalelicensbestemmelserne i § 35 udgør et
veldefineret anvendelsesområde
som beskrevet i DSM-direktivets artikel 12. Fsva.
tre-trins-testen i Infosoc-direktivets art. 5, stk. 5, bemærkes det, at udvidelsen af
princippet om direct injection, herunder princippet om de to økonomier, og
klareringsværktøjet i § 35 ikke udgør en undtagelse eller indskrænkning til
ophavsretten.
I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at bestemmelsen i § 35 alene finder
anvendelse på tredjemandsbrug og således ikke på den oprindelige
indholdsudbyder og dennes primære brug. Dette er ligeledes forsøgt tydeliggjort
ved angivelse af, at download af en app og efterfølgende direkte adgang fra
forbrugerne til indholdsudbyderne ikke er omfattet. Den i lovbemærkningerne
beskrevne brug er således knyttet op på tredjemand – herunder tilføjelse af
reklamer. Det bemærkes, at følgende fremgår af lovforslaget: "Virksomheder,
der
laver selvstændig forretning med et udbud af indhold, der gøres tilgængeligt fra en
flerhed af tv-kanaler og/eller onlinetjenester (således at der er to selvstændige
økonomier)".
Det forudsættes således i bemærkningerne, at distributionen er et
Side 13
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0014.png
selvstændigt forretningsområde, men ikke at dette er bæredygtigt – i forhold til
klarering af udestående rettigheder – som følge af bagvedliggende kontraker – vil
spørgsmålet bæredygtighed imidlertid ikke være afgørende.
Kulturministeriet noterer sig kommentarerne om Ophavsretslicensnævnet, men
finder ikke anledning til at ændre nævnets sagsgange og kompetencer i dette
lovforslag.
Udbydere af onlineindholdsdelingstjenesters anvendelse af
beskyttet indhold
Generelt
Samrådet for Ophavsret, DMF, Advokatrådet, VISDA, Danske Dramatikere
Copydan Tekst & Node, STM, IFPI støtter den direktivnære implementering og
bemærker, at det er helt afgørende, at denne tilgang fastholdes. Samrådet for
Ophavsret og DMF angiver, at det må fastholdes, at art. 17 i sin endelige
udformning rummer en nøje afstemt og grundigt drøftet balance mellem hensynet
til rettighedshavernes interesser og hensynet til brugernes ytringsfrihed – en
balance, der bør videreføres i dansk ret.
DR finder det overordnet positivt, at indholdsdelingstjenesternes ophavsretlige
ansvar tydeliggøres og beskrives nærmere i loven.
Dansk Erhverv tilkendegiver, at det er vigtigt, at der er fair og lige konkurrence for
erhvervslivet, også på de markeder hvor onlineindholdsdelingstjenester spiller en
central rolle. Samtidig er det vigtigt, at både forbrugere, erhvervsliv og samfundet
høster gevinsterne ved digitalisering og digitale tjenester. Overordnet set er det
Dansk Erhvervs vurdering, at lovforslaget afspejler intentionerne i artikel 17 i
DSM-direktivet. En tekstnær gennemførelse af artikel 17 er vigtig, fordi den
sikrer, at formålet med artiklen holdes i fokus.
Dansk Forfatterforening gør generelt opmærksom på, at indførelsen af
mekanismerne i art. 17 er afgørende for udviklingen af et bæredygtigt marked for
digitalt indhold og bemærker med tilfredshed, at det understreges i
bemærkningerne, at det er onlineindholdsdelingstjenesterne, der har ansvaret,
hvis en domstol kommer frem til, at brugen af indholdet var ulovligt.
Danske Dramatikere og Dansk Journalistforbund opfordrer Kulturministeriet til
at arbejde for anvendelse af aftalelicens i forbindelse med klarering af rettigheder i
onlineindholdsdelingstjenester.
Copydan Tekst & Nodes opfattelse er, at det i overensstemmelse med EU-
Domstolens praksis om lovvalget ved internettransmissioner bør være dansk
lovvalg både i forhold til upload af materiale foretaget af brugere, der befinder sig i
Side 14
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0015.png
Danmark (oprindelseslandet), og i forhold til besøg på platformen foretaget af
slutbrugere, der befinder sig i Danmark (modtagerlandet),
Dansk Erhverv og Kreativitet og Kommunikation betoner vigtigheden af
proportionalitet, således at de erhvervsdrivende ikke pålægges unødige
omkostninger m.v.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ønsker en nærmere beskrivelse af, hvorvidt
bestemmelsen finder anvendelse, hvis der er tale om, at rettighedshaveren selv
lægger materiale op, og dette efterfølgende deles samt kriterierne for fastsættelse
af ”passende vederlag” og sluttelig Ophavsretslicensnævnet kompetencer og
kriterier for dets vurdering.
NENT bifalder, at onlineindholdsdelingstjenester gøres ansvarlige for det indhold,
som brugerne uploader til platformene. Det er afgørende for økonomien i det
kreative økosystem at brug af andres indhold skal være lovlig og kræver
samtykke/betaling.
IT-Politisk Forening anbefaler, at Kulturministeriet udskyder implementering af
artikel 17 (den foreslåede § 52 e i ophavsretsloven) til folketingsåret 2021/22. Det
anføres, at det er vigtigt, at artikel 17 implementeres på en sådan måde, at
risikoen for automatisk blokering af lovlige værker begrænses og finder den
direktivnære implementering problematisk, da de forskellige modstridende hensyn
skal afvejes.
UBVA tilkendegiver, at forslaget lægger sig tæt op ad direktivet, og at man nu
tager de første skridt i opgøret med tech-giganternes negligering af
ophavsmændenes rettigheder. Det anføres, at et punkt, hvor det er nødvendigt med
en præcisering, er definitionen af en onlineindholdsdelingstjeneste i § 52 e, stk. 1,
hvor det bør medtages, at definitionen kun vedrører den pågældende paragraf og
ikke generelt.
Danske Scenografer mener, at implementeringen er loyal i forhold til DSM-
direktivets art. 17.
Dansk Industri angiver, at forslaget til implementering af artikel 17 afspejler
intentionerne i direktivet. DI hilser implementeringens bestræbelser på at sikre
fair og lige konkurrencevilkår på markedet for rettigheder online velkommen.
Danske Forlag anfører, at DSM-direktivets art. 17 om ansvar for onlineplatforme
er vigtigt for litteraturen. Danske Forlag bakker op om den direktivnære tilgang i
lovudkastet.
Danske Medier gør gældende, at bestemmelsen i direktivets artikel 17 vedrører
alle
ophavsretligt beskyttede værker og andre frembringelser, der uploades af
brugerne, herunder den nye udgiverrettighed i artikel 15. Direktivets artikel 17
kvalificerer ikke nærmere, hvilke værker og andre frembringelser bestemmelsen
Side 15
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0016.png
omfatter og må derfor forstås således, at alt ophavsretligt beskyttet materiale er
omfattet af bestemmelsen.
Copydan Tekst & Node bemærker, at der i forslaget til § 52 e ikke er en henvisning
til forslaget til § 52 c (om pressepublikationer).
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet konstaterer, at der overordnet set er støtte til den direktivnære
implementering af DSM-direktivets artikel 17 og gennemførsel af bestemmelsens
formål om at sikre fair og lige vilkår for brug af rettigheder på nettet.
I forhold til de omfattede rettighedshavere angiver artikel 17, stk. 1, i DSM-
direktivet følgende:
"Medlemsstaterne fastsætter, at en udbyder af
onlineindholdsdelingstjenester foretager en overføring til almenheden eller
tilrådighedsstillelse for almenheden med henblik på dette direktiv, når den
pågældende giver offentlig adgang til ophavsretligt beskyttede værker eller andre
beskyttede frembringelser, der uploades af brugerne. En udbyder af
onlineindholdsdelingstjenester skal derfor indhente tilladelse fra de i artikel 3, stk.
1 og 2, i direktiv 2001/29/EF omhandlede rettighedshavere, f.eks. ved at indgå en
licensaftale, med henblik på at overføre værker eller andre frembringelser til
almenheden eller stille dem til rådighed for almenheden."
Bestemmelsen henviser til ophavsretligt beskyttede værker generelt og andre
beskyttede frembringelse. Bestemmelsen henviser ligeledes til de i Infosoc-
direktivet artikel 3, stk. 1 og 2, omfattede rettighedshavere ift. aftaleindgåelse.
Artikel 3, stk. 1 og 2, i Infosoc-direktivet vedrører eneret til overføring af værker til
almenheden og retten til tilrådighedsstillelse for almenheden af andre
frembringelser. Henvisningen til art. 3, stk. 1 og 2, i Infosoc-direktivet kan
imidlertid efter Kulturministeriets vurdering ikke opfattes som en udtømmende
oplistning af rettighedssubjekter ift. artikel 17. I dansk ret er retten til overføring
af værker til almenheden og retten til tilrådighedsstillelse for almenheden
ligeledes en eneret, som tilkommer f.eks. fremstiller af fotografiske billeder, jf. § 70
i ophavsretsloven. Da artikel 17, stk. 1, henviser til, at
"onlineindholdsdelingstjenester
foretager en overføring til almenheden eller
tilrådighedsstillelse for almenheden"
vil rettigheder, der tilkommer fremstillere af
fotografiske billeder, jf. ophavsretslovens § 70, ligeledes omfattes af bestemmelsen.
Den nye ret, som tilkommer udgivere af pressepublikationer efter artikel 15,
henviser også til eneretten som beskrevet i art. 2 og 3, stk. 2, i Infosoc-direktivet –
dvs. overføring til almenheden eller tilrådighedsstillelse for almenheden.
Presseudgivere må således også være rettighedssubjekt i forhold til artikel 17 i
DSM-direktivet, som gennemføres ved forslag til § 52 e i ophavsretsloven. I
forlængelse af dette angives følgende i DSM-direktivets betragtning nr. 64:
"Udbydere
af onlineindholdsdelingstjenester bør følgelig indhente tilladelse,
herunder via en licensaftale, fra de relevante rettighedshavere".
De relevante
Side 16
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0017.png
rettighedshavere må forstås som de rettighedshavere, som har en eneret til
overføring til almenheden eller tilrådighedsstillelse for almenheden.
På den baggrund tilføjes i den foreslåede § 52 e, stk. en henvisning til beskyttelsen
af pressepublikationer i den foreslåede § 52 c, således, at
onlineindholdsdelingstjenesten har er et ansvar for dens kommercielle brug af
pressepublikationer jf. den foreslåede § 52 e. I den forbindelse henvises til
Kulturministeriets bemærkninger vedrørende den foreslåede § 52 c, som ændrer
placering til § 69a, hvorefter bestemmelsen er omfattet af oplistningen af
nærtstående rettigheder i den foreslåede § 52 e, stk. 1, 2, 6, 8, 9 og 10 (nu § 52 c,
stk. 1, 2, 6, 8, 9 og 10).
§ 52 e, stk. 1 - definitionen af en onlineindholdsdelingstjeneste
Dansk Erhverv støtter, at lovændringen ikke omfatter digitale platformstjenester,
som ikke har en forretningsmodel, der er baseret på at udbyde større mængder
ophavsretligt beskyttet materiale, således at f.eks. crowdfunding-platforme,
encyklopædier eller online markedspladser, der primært handler med fysiske
varer, ikke omfattes.
Samrådet for ophavsret og Koda støtter forslaget til § 52 e, stk. 1, med
dertilhørende bemærkninger.
IFPI støtter forslaget til en definition af ”udbydere af
onlineindholdsdelingstjenester”, men ønsker præciseret, at betragtning nr. 62
udelukkende er en beskrivelse af baggrunden for bestemmelsen, således at det ikke
er en forudsætning, at tjenesten spille en vigtig rolle på markedet for onlineindhold
ved at konkurrere med andre onlinetjenester såsom online lyd- og
videostreamingtjenester om det samme publikum.
RettighedsAlliancen, IFPI, Producentforeningen, Producentrettigheder Danmark
og STM angiver, at det bør præciseres i bemærkningerne, at pirattjenester godt
kan være omfattet af definitionen, men at de ikke vil kunne anvende
ansvarsbegrænsningen i forslaget til § 52 e, stk. 4. Dette følger udtrykkeligt af
sidste sætning i direktivets betragtning 62.
Facebook anfører, at direktivet ikke benytter betegnelsen “med det formål at opnå
direkte eller indirekte profit,” men “med profitskabende formål.”
Facebook, Twitter og Communia anbefaler, at definitionen snævres ind med
yderligere elementer fra betragtning nr. 62 og 63. Twitter og Google foreslår, at det
gøres klart, at kun tjenester, hvis hovedformål er at lagre og give almenheden
adgang til en stor mængde af andre rettighedshaveres ophavsretligt beskyttede
materiale, som uploades af brugere, og som konkurrerer direkte med licenserede
indholdstjenester om det samme publikum, er omfattet. Twitter anbefaler også, at
det udtrykkeligt angives i forarbejderne, at de relevante rettighedshavere i
henhold til § 52 e er de rettighedshavere, der henvises til i artikel 3, stk. 1 og 2, i
Infosoc-direktivet og således ikke den nye kategori af rettighedshavere, i
Side 17
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0018.png
direktivets artikel 15. Google angiver, at bemærkningen "den faktiske brug af
tjenesten er afgørende og ikke tjenestens selverklærede formål" modsiger
direktivet, der henviser til: "Visse informationssamfundstjenester er som en del af
deres normale anvendelse designet til at give almenheden adgang m.v."
(betragtning 62). Google bemærker ligeledes, at det skal gøres klart, at det indhold,
der er omfattet, er det, der typisk uploades til platformen, men ikke alt indhold.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet noterer sig bemærkningerne fra RettighedsAlliancen, IFPI,
Producentforeningen, Producentrettigheder Danmark og STM og foretager
præciseringer i bemærkningerne til § 52 e, således at det fremgår, at
pirattjenester ikke kan anvende ansvarsfritagelsen i § 52 e, stk. 4.
Af betragtning nr. 62 fremgår følgende: "Definitionen
af en udbyder af
onlineindholdsdelingstjenester fastlagt i dette direktiv bør kun omfatte
onlinetjenester, der spiller en vigtig rolle på markedet for onlineindhold ved at
konkurrere med andre onlinestjenester såsom online lyd- og videostreamingtjenester
om det samme publikum".
Det er Kulturministeriets vurdering, at betragtning nr.
62 i DSM-direktivet indeholder et vigtigt bidrag til fastlæggelse af hvilke tjenester,
der omfattes af definitionen i § 52 e (og artikel 17).
Det er i de specielle bemærkninger angivet, at det er en konkret vurdering, om en
onlineindholdstjeneste lagrer og giver adgang til store mængder af beskyttet
indhold. Det bemærkes ligeledes, at lovforslagets bemærkninger gengiver dele af
betragtning nr. 62 fra DSM-direktivet, herunder "direkte
eller indirekte opnå
fortjeneste"
som i forslaget er beskrevet "med
det formål at opnå direkte eller
indirekte profit".
§ 52 e, stk. 3 - onlineindholdsdelingstjenestens brugere
Betydelige indtægter
Koda og Samrådet for Ophavsret angiver, at det skal fastholdes i forslaget, at
undtagelsen for ”betydelige indtægter” gælder for alle indtægter, der er en følge af
aktiviteten. Koda og Samrådet for Ophavsret foreslår, at det i bemærkningerne
tilføjes, at begrebet ”kommercielt øjemed” skal forstås i overensstemmelse med
Markedsføringslovens anvendelsesområde og omfatte f.eks. statsvirksomheder,
public service-aktører og andre støttede aktiviteter, der ikke drives med overskud
for øje.
RettighedsAlliancen påpeger, at det en påkrævet præcisering, når forslaget i § 52
e, stk. 3, med hensyn til hvorvidt brugerindhold kun generer små eller ubetydelige
indtægter, pålægger onlineindholdsdelingstjenesten bevisbyrden for at give indsigt.
TV 2 er enig i, at tjenesteudbyderen bør give rettighedshaverne denne indsigt, idet
det reelt kun er tjenesteudbyderen, der besidder disse oplysninger, men ønsker
klarhed over, hvilket grundlag dette hviler på.
Google bemærker at lovforslaget på samme måde som direktivet fastholder
muligheden for, at rettighedshavere og tjenesten kan aftale, at tilladelser kan
Side 18
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0019.png
omfatte bredere forhold end dem, der er fastsat i § 52 e, stk. 3. TV 2 mener, at
denne aftaleretlige frihed til at udvide omfanget af tilladelsens rettighedssubjekter
med fordel kan tydeliggøres yderligere.
Facebook og Google opfordrer til, at forpligtelsen om, at udbydere af
onlineindholdsdelingstjenester videregiver information om, hvorvidt brugere
skaber “betydelige indtægter” udgår, og at det går imod direktivet, når det antydes,
at hvis en udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste ikke leverer disse indsigter,
bør det “også tillade” den kommercielle brug af indholdet. Google bemærker
endvidere, at der skabes en formodning for, at alle uploads er kommercielle eller
indtægtsgenererende, og det er tvivlsomt, hvorvidt denne formodning er tilladt i
direktivet, særligt da det har konsekvenser for uploaderne selv. Facebook angiver,
at lovforslaget bør fjerne enhver antydning om, at Ophavsretslicensnævnet kan
afgøre, hvilke data en onlineindholdsdelingstjenester bør videregive.
Google og TV 2 opfordrer til præcisering af de pågældende indtægter.
Kulturministeriets bemærkninger
For så vidt angår oplysninger om rapporteringsdata og Ophavsretslicensnævnets
kompetence i den henseende bemærker Kulturministeriet, at det er gældende ret,
at i de tilfælde, hvor rettighedshaverne er repræsenteret af en kollektiv
forvaltningsorganisation, finder ophavsretslovens § 52 b anvendelse med den
virkning, at tjenesterne skal levere rapporteringsdata, og Ophavsretslicensnævnet
kan afgøre hvilke rapporteringsdata, forvaltningsorganisationen har krav på. Den
pågældende bestemmelse er indført i ophavsretsloven i forbindelse med
gennemførsel af direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsret. De i lovforslaget
tilknyttede bemærkninger har ikke til hensigt at ændre på gældende ret i den
henseende.
For så vidt angår tjenestens pligt til at indgå aftale så er følgende angivet i
lovforslagets bemærkninger:
"Tjenesteudbyderne er ikke forpligtede til at indhente
en tilladelse, men er i modsat fald ansvarlige for brug af værkerne, jf. også den
foreslåede § 52 e, stk. 4".
Tjenesten er således ikke pålagt en forpligtelse til at indgå
aftale.
I forhold til adgang til information om betydelige indtægter så vil
onlineindholdsdelingstjenesten være den nærmeste til at placere indtægtsskabende
indhold i kategorien "skaber betydelige indtægter", hvorimod rettighedshaverne
ikke vil have mulighed for at foretage denne kategorisering. Af denne årsag bør
tjenesten ligeledes indgå aftale på vegne af de brugere, hvor den ikke kategoriserer
indholdet som indhold, der skaber betydelige indtægter. Bestemmelsen har ikke til
hensigt, at der skal udleveres specifikke oplysninger om tjenestens brugere.
Informationsforpligtelsen vedrørende de pågældende aftaler og samarbejdet
mellem tjenesten og rettighedshavere følger i den forbindelse ligeledes af
lovforslagets § 52 e, stk. 7, 2. pkt, som gennemfører direktivets artikel 17, stk. 8, 2.
afsnit. I forlængelse af dette vil den forestående implementering af artikel 19 i
Side 19
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0020.png
DSM-direktivet ligeledes fastlægge en gennemsigtighedsforpligtelse. Denne
implementeres imidlertid ikke i nærværende lovforslag.
Af lovforslaget fremgår det, at indtægterne fra aktiviteten ikke skal ses isoleret
men i sammenhæng med de indtægter, den uploadende bruger i øvrigt oppebærer
som følge af upload af indholdet. Hensigten med bemærkningen er at omfatte de
tilfælde, hvor indtægterne er en klar, men dog indirekte følge af brugerens uploads.
På baggrund af høringssvaret fra Koda og Samrådet for Ophavsret tilføjes det i
bemærkninger, at kommercielt øjemed skal forstås i overensstemmelse med
markedsføringslovens anvendelsesområde, således at kommercielt øjemed omfatter
alle udbud af varer eller tjenesteydelser på markedet.
Eksemplarfremstilling
RettighedsAlliancen, Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark
finder det er positivt, at det i bemærkningerne fremgår, at brugernes uploads ikke
strækker sig til evt. eksemplarfremstillinger, f.eks. i form af downloads. Dog vil det
være hensigtsmæssigt at understrege, at brugerne fortsat har eget ansvar for at
sikre sig, at det indhold, de uploader til en onlineindholdsdelingstjeneste, er lovligt
indhold, og ikke stammer fra en ulovlig kilde, f.eks. en pirattjeneste, jf.
ophavsretslovens § 11, stk. 3.
Danske Advokater bemærker, at der kan tydeliggøres, at det - hvis
rettighedshaverne er de samme som dem, der uploader/brugerne - er tilstrækkeligt
at indgå aftale direkte med brugerne. Med henblik på at lette forståeligheden
foreslår Danske Advokater desuden, at ordlyden af § 52 e, stk. 3, 2. pkt., bliver
gjort tydeligere.
Det er DR og TV 2’s opfattelse, at den eksemplarfremstilling, som er nødvendig for,
at brugeren uploader indhold på indholdsdelingstjenesten, også nødvendigvis må
være omfattet af tilladelsen i medfør af stk. 2. Uden den nødvendige
eksemplarfremstilling vil det slet ikke være muligt at uploade indhold på
tjenesten, og artikel 17 vil derfor miste sin betydning,
Kulturministeriets bemærkninger
Den foreslåede bestemmelse vedrører de handlinger, som er omfattet af § 52 e, stk.
2, dvs. overføring til almenheden og tilrådighedsstillelse for almenheden, men ikke
eksemplarfremstilling. Dette skyldes, at direktivet alene angiver
udnyttelsesformerne overføring til almenheden og tilrådighedsstillelse for
almenheden i artikel 17, stk. 1. Henset til en direktivnær gennemførsel er
eksemplarfremstilling ikke omfattet af § 52 e, stk. 2. I den forbindelse henvises
ligeledes til betragtning nr. 69 i direktivet, som angiver følgende:
"Når udbydere af
onlineindholdsdelingstjenester opnår tilladelser, herunder via licensaftaler, til på
deres tjeneste at anvende indhold, der uploades af tjenestens brugere, bør disse
tilladelser også omfatte de ophavsretligt relevante handlinger i forbindelse med
brugeruploads inden for rammerne af den tilladelse, der er givet til
tjenesteudbyderne".
Der henvises således tilbage til rammerne for tilladelsen fra
Side 20
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0021.png
rettighedshaverne til tjenesten. Denne tilladelse vedrører overføring til
almenheden og tilrådighedsstillelse for almenheden. Det er dog muligt, som
angivet i bemærkninger til bestemmelsen, at aftalen mellem tjenesten og
rettighedshaverne kan omfatte brugernes eksemplarfremstilling.
I forhold til indhold uploadet af brugere så fremgår det af bemærkningerne med
henvisning til DSM-direktivets betragtning 64, at
"Udbydere af
onlineindholdsdelingstjenester bør følgelig indhente tilladelse, herunder via en
licensaftale, fra de relevante rettighedshavere." Brugerne kan således give samtykke
til den pågældende brug forudsat, at disse er "de relevante rettighedshavere".
§ 52 e, stk. 4 - ansvarsfritagelsesordning
Bedste indsats og høje branchestandarder
Samrådet for Ophavsret og Koda finder det i tråd med direktivets generelle
anbefaling af adgang til udenretlige tvisteløsningsorganer, at det i forslaget
nævnes, at platformenes forpligtelse til at gøre deres ”bedste indsats” for at opnå
en tilladelse fra rettighedshaverne omfatter at benytte Ophavsretslicensnævnet i
det omfang, der er adgang hertil.
Google opfordrer til, at det udtrykkeligt nævnes, at elementerne af rimelighed og
proportionalitet er definerende begreber for standarden “ bedste indsats”, og at der
ikke kræves en anden højere standard i Danmark, mens Facebook foreslår, at
lovforslaget afstår fra yderligere definition af begrebet.
Google bemærker, at § 52 e, stk. 4, litra b, bør medføre, at rettighedshavere skal
give klare og håndterbare oplysninger, herunder filer i et digitalt håndgribeligt
format, for at muliggøre specifik identifikation af sådanne ophavsretsbeskyttede
værker på tjenesten ved brug af tilgængelige teknologier. Facebook bemærker i den
forbindelse, at “relevant og nødvendig information” vil variere afhængig af de
anvendte løsninger af tjenesten, således at tjenesten skal have friheden til at bygge
systemer, der effektivt kan leve op til kravene under artikel 17(4)(b).
Google og Twitter angiver, at det bør fremgå, at tjenesterne ikke er ansvarlige for
værker, for hvilke ingen oplysninger eller ufuldstændige oplysninger er blevet
givet, jf. betragtning nr. 66 i DSM-direktivet. Google angiver, at det bør gøres klart,
at tjenesten ikke er forpligtet til at acceptere anmodninger fra rettighedshavere,
som gentagne gange giver ukorrekte oplysninger, mens Twitter opfordrer til, at der
på dette vigtige punkt gives yderligere vejledning til situationer, hvor en
onlineindholdsdelingstjeneste modtager modstridende oplysninger.
Google gør opmærksom på, at bestemmelsen ikke må føre til generel overvågning.
Facebook angiver, at dette bør indskrives direkte i lovteksten.
Facebook angiver i forhold til den foreslåede § 52 e, stk. 4, at det er næppe
Side 21
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0022.png
proportionalt at forhindre den fremtidige upload af identificeret indhold i alle
situationer, og at “bliv-nede” mekanismer ikke er én løsning, der passer til alt.
Samrådet for Ophavsret, Producentforeningen, PRD og Koda støtter forståelsen af
”høje branchestandarder for erhvervsmæssig diligenspligt”, der fremgår af
lovforslaget. Samrådet for Ophavsret bemærker, at eventuelle tekniske
vanskeligheder ved at leve op til dette antages at være forbigående. Eventuelle
konkrete uhensigtsmæssigheder som følge af stk. 4’s forpligtelser er der taget højde
for i proportionalitetsprincippet
Samrådet for Ophavsret og Koda angiver, at det er afgørende, at den platform, som
ikke har en aftale, og som ikke har gjort sit bedste i overensstemmelse med høje
branchestandarder for erhvervsmæssig diligenspligt, har et direkte ansvar.
Twitter angiver, at det for at undgå tvivl bør nævnes i lovens forarbejder, at hvis
EU-kommissionen har fundet en foranstaltning passende i henhold til direktivets
artikel 17, stk. 4, så bør den pågældende foranstaltning også findes tilstrækkelig i
henhold til § 52 e.
RettighedsAlliancen, Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark
angiver, at betingelserne i bestemmelsen er kumulative og bemærker, at det er
centralt, at onlineindholdsdelingstjenesterne pålægges at gøre relevante værktøjer
tilgængelige for alle relevante parter samt, at relevante faglige organisationer, der
repræsenterer rettighedshaverne, kan agere på vegne af disse som ’trusted
notifier’. DI understreger også vigtigheden af adgangen til håndhævelsesværktøjer.
Samrådet for Ophavsret, Koda, Dansk Forfatterforeningen og RettighedsAlliancen
påpeger behovet for, at Kulturministeriet eller en anden neutral part, f.eks.
Kulturministeriets Dialogforum, påtager sig at facilitere udviklingen af
samarbejdet mellem tjenesterne og rettighedshaverne, jf. § 52 e, stk. 4.
Google og Facebook anfører, at det skal tilføjes, at det ikke strider mod konceptet
om bedste indsats for at opnå en tilladelse, hvis tjenesten forfølger andre strategier
for at indgå licens. Google nævner f.eks. multi-territorialt niveau, mens Facebook
bl.a. angiver skalerbare tilladelsessystemer og tilladelsesaftaler i bytte for ikke-
monetær værdi.
Facebook og Google bemærker, at en tjeneste ikke er forpligtet til at indgå licenser
uanset vilkårene. Google angiver endvidere, at brug af Ophavsretslicensnævnet
ikke bør være en forudsætning for, at de har opfyldt deres forpligtelser om bedste
indsats. Google opfordrer til, at det gøres klart i lovforslaget, at rettighedshavere
skal give oplysninger til tjenesterne om deres indhold, så de om muligt kan fjerne
det pågældende indhold. Forpligtelserne for tjenesterne er ligeledes begrænset til
den type indhold, som uploades til platformen. Google anfører ligeledes, at
anvendelsen af udvidede kollektive licenser på artikel 17 hverken er berettiget
eller praktisk gennemførligt. Langt de fleste værker uploadet til tjenesterne er
skabt af brugere og deres rettigheder skal ikke licenseres via en
Side 22
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0023.png
forvaltningsorganisation. Endvidere er der ikke nogen praktisk gennemførlig måde
at administrere rettighedshavernes forbud, som uundgåeligt vil komme.
Facebook anbefaler, at lovforslaget ikke foreslår, at udbydere af
onlineindholdsdelingstjenester skal foretage “første forsøg på at indhente
tilladelse” fra rettighedshaverne.
IT-Politisk Forening vil anbefale, at § 52 e suppleres med en eksplicit
aftalelicensbestemmelse. Communia anbefaler, at der skabes en specifik adgang til
at få tilladelse efter § 52 e, stk. 2, f.eks. tvungen kollektiv forvaltning,
tvangslicens/en kompensationsret.
Kulturministeriets bemærkninger
Ophavsretslicensnævnet tildeles ikke nye kompetencer vedrørende aftaler efter
den foreslåede § 52 e, stk. 4. Når der i forslaget henvises til
ophavsretslicensnævnet, er det knyttet til de eksisterende aftalelicensområder og
den generelle aftalelicens, som vil kunne omfatte onlineindholdsdelingstjenesters
brug, som beskrevet i lovforslaget. Der er således ikke tale om en generel
forpligtelse. Ophavsretslicensnævnet har bl.a. til opgave at vurdere, om der i
forbindelse med en aftale med aftalelicensvirkning er urimelige vilkår.
Bemærkningen i lovforslaget har til hensigt at beskrive, at en aftale, som har
været behandlet af Ophavsretslicensnævnet, ikke kan anses for urimelig, hvorfor
en aftale på disse vilkår ikke kan afslås af en tjeneste med denne begrundelse –
dette vil i givet fald ikke være "bedste indsats". Når der er adgang til at benytte
Ophavsretslicensnævnet bør dette således benyttes med henblik på at gøre "bedste
indsats" for at indgå aftale. Det bemærkes i den forbindelse, at afgørelser fra
Ophavsretslicensnævnet er en endelig administrativ afgørelse, og der er adgang til
efterfølgende prøvelse hos de almindelig domstole.
For så vidt angår bemærkningen fra Google og Twitter vedrørende betragtning nr.
66 i DSM-direktivet bemærker Kulturministeriet, at følgende fremgår af
lovbemærkningerne: "Af
betragtning nr. 66 fremgår det, at såfremt
rettighedshaverne ikke giver udbyderne af onlineindholdsdelingstjenester de
relevante og nødvendige oplysninger om deres specifikke værker eller andre
frembringelser, eller såfremt rettighedshaverne ikke har fremsendt nogen
meddelelse om blokering af adgang til eller fjernelse af specifikke uautoriserede
værker eller andre frembringelser, således at disse udbydere ikke er i stand til at
gøre deres bedste indsats for at forhindre adgang til uautoriseret indhold på deres
tjenester i overensstemmelse med høje branchestandarder for erhvervsmæssig
diligenspligt, bør sådanne tjenesteudbydere ikke være ansvarlige for uautoriserede
handlinger i form af overføring til almenheden eller tilrådighedsstillelse for
almenheden af sådanne uidentificerede værker eller andre frembringelser."
Direktivet indeholder en oplistning af de handlepligter en
onlineindholdsdelingstjeneste pålægges. Kulturministeriet finder ikke anledning
til at fremsætte yderligere bemærkninger vedrørende praktik på dette område, da
praktikken i forhold til den foreslåede bestemmelse vil skulle fastsættes i
Side 23
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0024.png
samarbejdet mellem tjenesterne og rettighedshaverne. Samarbejdet sikrer, at der i
dialogen med rettighedshaverne og tjenesten kan tages højde for den teknologiske
udvikling samt proportionalitetsprincippet.
Kulturministeriet noterer sig ønsket om, at ministeriet faciliterer samarbejdet
mellem tjenesten og rettighedshaverne, men vurderer ikke, at en sådan eventuel
facilitering egner sig til at blive fastsat ved lov.
Kulturministeriet noterer sig ønsket om aftalelicens for aftaler omfattet af den
foreslåede § 52 e, men finder ikke på det foreliggende grundlag, at der på
nuværende tidspunkt er anledning til, at der indføres en specifik aftalelicens på
den foreslåede § 52 e´s område. Det bemærkes i den forbindelse, at følgende
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vedr. § 52 e: "Der
er ikke i
direktivteksten en henvisning til kollektive licenser med en udvidet virkning.
Kulturministeriet finder imidlertid, at bestemmelsen giver anledning til at gøre
opmærksom på muligheden for at indgå aftale med aftalelicensvirkning jf. den
generelle aftalelicens i § 50, stk. 2".
For så vidt angår kommentarerne om licens skal Kulturministeriet henvise til
Kulturministeriets bemærkninger til den foreslåede § 52 e, stk. 3.
Information
Google og Twitter anfører, at det bør angives, at tjenesten ikke er forpligtet til
proaktivt at identificere og engagere sig med alle rettighedshavere. For
individuelle rettighedshavere skal disse let kunne identificeres, mens man bør
rette henvendelse til store rettighedshavere, som ejer rettigheder til indhold, som
typisk uploades til platformen. IT-politisk Forening bemærker, at krav om
individuelle aftaler med hver enkelt rettighedshaver hurtigt rammer tærsklen for
en proportional ”bedste indsats”.
Twitter angiver, at ”gøre sit bedste for at opnå tilladelse” også omfatter at blive
enig med rettighedshavere om effektive foranstaltninger, der skal forhindre
tilgængeligheden af indhold, som onlineindholdsdelingstjeneste ikke ønsker at
opnå licens for. Herudover afhænger vurderingen af, om en
onlineindholdsdelingstjeneste har ”gjort sit bedste for at opnå tilladelse”, af en
række forhold, f.eks. mængden af en specifik rettighedshavers materiale, der er
tilgængeligt på tjenesten set i forhold til den totale mængde af værker,
rettighedshavernes dokumentation på ejerskab af rettighederne m.v.
Google bemærker, at der med udtrykket ”relevante og nødvendige oplysninger”
ikke er tilsigtet en yderligere forpligtelse end den, der sædvanligvis gælder for
rettighedshavere, mens en tjeneste med henblik på indholdsmatching kan have
behov for flere oplysninger for at forhindre tilgængeligheden af værket – især da
det angives, at handlepligten bør dække alle gengivelser og optagelser af værket.
Teknologi, der er i stand til at opnå dette pålideligt, er bestemt ikke en
branchestandard, og i alle tilfælde er der ingen grund til at undtage teknologiske
løsninger, som kræver kommunikation af hver optagelse til tjenesten. Google
Side 24
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0025.png
bemærker endvidere, at det er ikke klart ud fra bemærkningerne, hvorvidt § 52 e,
stk. 4, litra c, skaber en selvstændigt "stay down"-forpligtelse baseret på en
notifikation, som er forskellig fra de "nødvendige og relevante" oplysninger krævet
af rettighedshavere efter § 52 e, stk. 4, litra b, og henviser til Kommissionens
udkast til vejledning i den forbindelse.
Communia bemærker, at en informationen efter § 52 e, stk. 4, litra c, som
minimum bør indeholde identiteten af og konktaktinformation på den, der
notificere, henvisning til indholdet - inklusiv en url og dokumentation for
rettighederne - samt en begrundelse for, at indholdet skal gøres utilgængeligt.
Tjenesten bør give brugerne information om klageadgang, når indhold gøres
utilgængeligt. Communia opfordrer til, at onlineindholdsdelingstjenesterne
pålægges at offentliggøre gennemsigtighedsrapporter samt give
forbrugerorganisationer information om teknikken til håndtering af betingelser i §
52 e, stk. 4. Endelig opfordres der til, at der tilføjes sanktioner ved misbrug af
tilkendegivelse om rettigheder.
Open Denmark og Communia foreslår, at det skal være meget nemt at markere
værker som åbne f.eks. værker i det offentlige eje qua ophavsrettens forældelse, og
borgeren skal have mulighed for at markere sit upload, som omfattet af en
undtagelser til ophavsret. Der bør være gennemsigtighed og demokratisk kontrol af
foranstaltningerne.
Twitter og IT-politisk forening opfordrer til, at der fastsættes konkrete rammer for
opfyldelse af betingelsen om ”bedste indsats”. Twitter opfordrer til praktisk
vejledning vedrørende opfyldelse af handlepligterne i § 52 e, stk. 4, litra a-c, uden
brug af uploadsfiltre eller generel overvågning og bemærker, at det også bør
præciseres, at kravet om ”at gøre sin bedste indsats” ikke må underminere
brugernes privatliv og ytringsfrihed.
RettighedsAlliancen angiver med hensyn til ’stay-down’-bestemmelsen i forslagets
§52 e, stk.4 c, at selvom ’hurtig’ og ’tilstrækkelig’ skal fastlægges i samarbejde, så
er det hensigtsmæssigt, at der lægges en nedre grænse og foreslår, at ’stay-down’-
kravet ikke kan anses for efterlevet, hvis en rettighedshaver flere gange skal
notificere tilstedeværelse af samme værk.
Dansk Iværksætter Forening angiver, at det er grundlæggende, at der ikke
pålægges unødvendige tunge administrative byrder, at rettighedshavere eksplicit
pålægges at give så klar besked med så brugbare data som overhovedet muligt
samt angiver en begrundelse, som gør det muligt for onlinetjenester at identificere
hvilket specifikt indhold, meddelelsen drejer sig om, så de dermed kan reagere
effektivt derpå.
Dansk Industri bakker op om den foreslåede ansvarsordning og finder det positivt
at behovet for dialog og samarbejde også betones flere steder i lovforslaget. Efter
DI’s opfattelse kunne man med fordel skærpe kravene til, at meddelelser skal være
Side 25
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0026.png
tilstrækkelig præcise, når en rettighedshaver notificerer, at et givent værk ikke
skal være tilgængeligt.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet anerkender de ønsker, der er fremkommet vedrørende praktisk
vejledning ift. "bedste indsats". Henset til, at dette nødvendigvis må være en
dynamisk standard – uafhængig af teknologi – er det ikke formålstjenesteligt at
komme med praktiske eksempler i lovbemærkninger, da den teknologiske
udvikling vil medføre, at eksemplerne hurtigt forældes. Herudover defineres bedste
indsats i samarbejdet mellem tjenesten og platformene. I lovforslagets
bemærkninger er angivet følgende "Det
løbende samarbejde mellem tjenesten og
rettighedshaverne bør omfatte fastlæggelse af, hvilke oplysninger rettighedshaverne
skal give tjenesten og således anses for ”relevante og nødvendige".
Dette samarbejde
bør løbende tage stilling til den teknologiske udvikling med henblik på optimering
af samarbejdet – herunder "best practice" ift. håndtering af konkrete typer af
udfordringer, der måtte opstå. I forlængelse af dette vil begreberne ’relevante’ og
’nødvendige’ oplysninger også kunne konkretiseres i samarbejdet. I lovforslagets
bemærkninger er det angivet, at "Ved
fortolkningen af begreberne ”tilstrækkeligt
begrundet meddelelse” og ”hurtig” bør inddrages den forståelse, der er indarbejdet i
eventuelle standardiserede procedurer, som er udviklet i samarbejde mellem
rettighedshaverne og tjenesterne".
Samarbejdet mellem tjenesten og
rettighedshaverne forventes også at sikre, at tjenesten ikke pålægges unødvendige
administrative byder – også henset til proportionalitetsprincippet i den foreslåede
stk. 5.
§ 52 e, stk. 5 - proportionalitetsprincippet
Twitter anbefaler, at det præciseres i de specielle bemærkninger til § 52 e, stk. 5,
at det ved fastlæggelsen af udbydernes forpligtelser efter § 52 e, stk. 4, kræves, at
der foretages en grundig afvejning af de forskellige interesser og rettigheder, og at
det tilsikres, at de relevante rettigheder og hensyn til brugerne og online platforme
også varetages.
Facebook påpeger, at bemærkningernes om proportionalitetsprincippet risikerer,
at begrænse princippet - f.eks. når der alene henvises til “små tjenester,”. Det er
Facebooks opfattelse, at hvor en tjeneste af en hvilken som helst størrelse primært
bruges til at uploade audiovisuelt indhold, vil det være disproportionalt at kræve
en teknisk løsning for andre typer af indhold, som i minimalt omfang uploades på
denne tjeneste.
Koda angiver, at proportionalitetsprincippet ikke bør kunne anvendes af store
platforme til at se bort fra små rettighedshaveres interesser.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at lovforslagets § 52 e, stk. 5, som indeholder
proportionalitetsprincippet, allerede henviser til betingelserne i stk. 4. For så vidt
angår bemærkninger til lovforslaget så indeholder disse et eksempel på
proportionalitetsprincippet. Eksemplet er således ikke udtryk for en udtømmende
Side 26
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0027.png
oplistning af princippets indhold. Henset til at et proportionalitetsprincip altid vil
være udtryk for en konkret vurdering, hvor adskillelige faktorer skal afvejes, som
angivet i § 52 e, stk. 5, finder Kulturministeriet ikke anledning til at tilføje
yderligere bemærkninger vedrørende § 52 e, stk. 5.
§ 52 e stk. 6 - klageordning
TV 2 betragter i det store hele bestemmelsen som direktivkonform, men bemærker,
at artikel 17, stk. 9, stiller udtrykkeligt krav om, at indgivne klager skal
”behandles uden unødig forsinkelse” og ikke "hurtigt"”. TV 2 bemærker ligeledes,
at den foreslåede ordlyd i § 52 e, stk. 6, fremstiller kravet om ”underkastelse af
menneskelig kontrol” som relateret til klageordningen i sig selv. Dette bør
omformuleres, så det er de indgivne klager og afgørelser, der skal underkastes
menneskelig kontrol.
Copydan Tekst & Node bemærker, at § 52 e, stk. 6, kun skal gælde brugere, der fra
dansk territorium uploader materiale, når dette bliver blokeret af tjenesten.
Google og Dansk Iværksætter Forening anbefaler, at der refereres til
oprindelseslandsprincippet. I henhold til E-handelsdirektivet forventes en
onlinetjeneste at efterleve de regler i det EU-land, hvor den er etableret.
Twitter og Facebook angiver, at lovforslaget bør levere yderligere afklaring af
detaljerne om Ophavsretslicensnævnet virke, og i hvilken udstrækning udbydere af
onlineindholdsdelingstjenester kan blive indkaldt til at deltage i uenigheder
mellem rettighedshavere og brugere.
Twitter er af den opfattelse, at rettighedshavernes meddelelse om en krænkelse
bør omfatte en vurdering af, hvorfor der ikke gælder en undtagelse eller en
indskrænkning, og at tjenesten ikke vil blive holdt ansvarlig, hvis en afgørelse
truffet i god tro af onlineindholdsdelingstjenesten under klageordningen i § 52 e,
stk. 6, senere bliver omstødt af Ophavsretslicensnævnet eller domstolene.
Open Denmark angiver, at Ophavsretslicensnævnets udvidede rolle næppe er
nogen beskyttelse for borgere, medmindre der er fuld offentlig åbenhed fra
onlineindholdsdelingstjenesterne.
IT-Politisk Forening finder det afgørende, at den valgte udenretslige ordning for
tvistbilæggelse sikrer brugerne en effektiv adgang til en upartisk afgørelse i sagen.
Gebyrer må f.eks. ikke være prohibitive.
RettighedsAlliancen, Dansk Journalistforbund Samrådet for Ophavsret, IFPI,
Koda og UBVA finder det positivt, at forslagets § 52 e, stk. 6, henviser tvister om
nedtagning til Ophavsretslicensnævnet.
Google opfordrer til, at det angives under hvilke omstændighederne, et upload bør
genindføres uden ansvar for tjenesten og anfører, at skulle rettighedshaveren og
Side 27
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0028.png
brugeren være uenige, skal bevisbyrden ligge hos rettighedshaveren for at udløse
udenretlig tvistløsning eller retlige skridt. Det er endvidere Googles opfattelse, at
da tjenesten ikke længere er omfattet af artikel 14 i e-handelsdirektivet, kan den
kun blive ansvarlige for et upload, hvis den ikke har levet op til deres proportionale
"bedste indsats"-forpligtelse i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4. Google
anfører, at det er to forskellige ting, når rettighedshaverne er forpligtede til give
"nødvendige og relevante oplysninger" og" behørigt begrunde deres anmodninger"
efter artikel 17, stk. 9. Google tilkendegiver, at tjenesten ikke skal agere dommer
og anmoder om klarere regler i brugernes interesse.
Twitter og Facebook bemærker, at tjenesten kan ifalde ansvar for den ulovlige
brug, hvis tvistløsningen falder ud til rettighedshavernes fordel, Dette kan føre til
overblokering af indhold og foreslås genovervejet.
IT-politisk forening er af den opfattelse, at det må afhænge af en konkret
vurdering, om det pågældende materiale er tilgængeligt under klagesagen.
Datatilsynet bemærker, at tilsynet forudsætter, at reglerne i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i
forbindelse med behandlinger af personoplysninger jf. de særlige bemærkninger til
den foreslåede § 52 e, stk. 6.
RettighedsAlliancen, Dansk Journalistforbund Samrådet for Ophavsret, Koda,
Producentforening og Producent Rettigheder Danmark og UBVA finder det
positivt, at det gøres klart, at indhold skal forblive utilgængeligt, indtil nævnet
træffer afgørelse. UBVA støtter gode og effektive brugerklageordninger, som der
lægges op til i stk. 6.
Samrådet for Ophavsret og Koda kan tilslutte sig den opfattelse, der kommer til
udtryk i forslaget, jf. bemærkningerne til § 52 e, stk. 6, hvorefter denne
formulering alene betyder, at uploads, hvor det er konstateret, at det er omfattet af
en undtagelse eller indskrænkning, ikke må blokeres. Det er væsentligt og helt
naturligt – i lyset af formålet med art. 17 og strukturen i art. 17, stk. 9 – at
bestemmelsen giver brugeren adgang til at klage, efter der er sket blokering, altså
en efterfølgende klageadgang.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturmisteriet noterer sig, at størstedelen af høringssvarene bakker op om, at
Ophavsretslicensnævnet udpeges som det organ, som kan varetage evt. tvister. Det
bemærkes i den forbindelse, at afgørelser fra Ophavsretslicensnævnet er en endelig
administrativ afgørelser, mens der er adgang til efterfølgende prøvelse hos de
almindelig domstole.
Det er Kulturministeriets vurdering, at den foreslåede § 52 e, stk. 6, afspejler
DSM-direktivets artikel 17, stk. 9, således, at brugerne har adgang til at klage
Side 28
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0029.png
over, at deres uploadede indhold skulle være gjort utilgængeligt og således en
efterfølgende klageadgang, som beskrevet i lovforslaget.
Fsva. fastlæggelse af begreberne i bestemmelsen fremgår følgende af
lovbemærkningerne til § 52 e, stk. 4, litra c: "Ved
fortolkningen af begreberne
”tilstrækkeligt begrundet meddelelse” og ”hurtig” bør inddrages den forståelse, der
er indarbejdet i eventuelle standardiserede procedurer, som er udviklet i samarbejde
mellem rettighedshaverne og tjenesterne".
Begreberne skal således endelig
fastsættes i samarbejdet mellem rettighedshaverne og tjeneste. Dette bl.a. med
henblik på løbende at kunne tilpasse dette til den teknologiske udvikling. Som
angivet i nærværende notat i forbindelse med den foreslåede § 52 e, stk. 4, vil den
praktiske håndtering blive fastlagt i samarbejdet mellem rettighedshaverne og
tjenesten.
Kulturministeriet er opmærksom på, at e-handelsloven (og det bagvedliggende
direktiv) indeholder en bestemmelse om hjemlandskontrol i § 3, hvortil der dog er
en undtagelse for ophavsrettens område i § 5, stk. 1, nr. 1. DSM-direktivet
regulerer imidlertid ikke lovvalg eller værneting. Det er Kulturministeriets
opfattelse, at de almindelige regler for lovvalg og værneting finder anvendelse på
bestemmelsens område.
Med henblik på at undgå unødig fortolkningstvivl justeres lovteksten i § 52 e, stk.
6, således, at det fremgår, at det er selve de indkomne klager, som skal
underkastes menneskelig kontrol, og klagerne skal behandles "uden
unødig
forsinkelse".
§ 52 e, stk. 9 - beskyttelse mod blokering af lovligt indhold og
brugervilkår
IT-politisk forening og Communia angiver, at ingen overblokering, som angivet i
stk. 9, ikke indeholder anvisninger om, hvordan en tjeneste skal sikre overholdelse
af dette krav, hvilket bør sikres ved en passende afvejning mellem de modstridende
hensyn i artikel 17, stk. 4 og stk. 7.
Facebook angiver, at lovforslaget foreslår uklare straffe, inklusiv bøder, hvis en
udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste ikke efterlever
informationsforpligtelsen anført i § 52 e, stk. 9.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet tager Facebooks bemærkning til efterretning og præciserer
henvisningen til strafbestemmelsen i ophavsretsloven – se også Kulturministeriets
bemærkninger nedenfor under overskriften "Øvrige bemærkninger".
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at samarbejdet mellem tjenesterne og
rettighedshaverne ikke må føre til blokering af indhold, når dette ikke udgør en
ophavsretlig krænkelse. Som angivet i forbindelse med Kulturministeriets
Side 29
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0030.png
bemærkninger til den foreslåede § 52 e, stk. 4, vil den konkrete praksis blive
fastlagt i samarbejdet mellem rettighedshaverne og tjenesten.
§ 52 e, stk. 10 - karikatur, parodi eller pastiche
Open Denmark angiver, at bestemmelsen er venligt ment, men viser en meget lille
forståelse for de binære sondringer, teknologier udfører.
DR finder det positivt, at der i bemærkningerne til bestemmelsen henvises til
Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k, samt tretrinstesten i samme direktivs
artikel 5, stk. 5 og er enig i, at begge bestemmelser allerede må anses for gældende
ret i Danmark. DR finder det derimod problematisk, at det foreslås at indsætte en
henvisning til den foreslåedes § 52 e, stk. 10, i lovens § 11, stk. 1-3. Henvisningen
vil betyde, at der opstilles nye betingelser for parodi mv., som efter DR’s opfattelse
både vil være i strid med de vide rammer for parodi, der følger af gældende ret og
et uhensigtsmæssigt indgreb i ytringsfriheden. Da den foreslåede ændring af § 11,
stk. 1-3, hverken ses at have hjemmel i Infosoc-direktivet, DSM-direktivet eller
gældende ret i øvrigt (hverken dansk retspraksis eller EU-retspraksis), skal DR
kraftigt opfordre til, at ændringerne udgår af lovforslaget.
IT-Politisk Forening og Communia vil anbefale, at den nye undtagelse for parodi
m.v. indføres generelt og ikke kun i forbindelse med § 52 e.
STM gør gældende, at art. 17, stk. 7, ikke indfører nye undtagelser til eneretten,
men henviser til eksisterende undtagelser, hvorfor undtagelsen skal bruges under
samme vilkår som de andre undtagelser i infosoc-direktivet.
Kulturministeriets bemærkninger:
Henset til at undtagelserne oplistet i § 52 e, stk. 10, allerede inden forslaget til
ændring af ophavsretsloven måtte anses for gældende ret, vurderer
Kulturministeriet, at det ikke er nødvendigt at indføre disse generelt. Disse er
indført i § 52 e, stk. 10, af hensyn til onlineindholdsdelingstjenesters internationale
karakter og for at sikre, at Danmark lever op til forpligtelserne i artikel 17, stk. 7,
er de pågældende undtagelser tilføjet i § 52 e, stk. 10.
Kulturministeriet noterer sig DR’s bemærkninger vedrørende henvisning til
ophavsretslovens § 11 og de betingelser, som brug af ophavsretlige undtagelser
forudsætter. Kulturministeriets bemærker, at ingen EU-direktiver omhandler de
almindelige bestemmelser om indskrænkning i ophavsretten udover, at det i flere
bestemmelser i Infosoc-direktivet angives, at der skal ske kildeangivelse, f.eks. ift.
citat. Kulturministeriet vurderer, at disse betingelser også bør finde anvendelse i
nærværende tilfælde, og der intet EU-retligt er til hinder for dette. Den foreslåede
bestemmelse vedrører brug af karikatur, parodier og pastiche, som uploades til
indholdsdelingstjenester, mens den eksisterende retstilstand finder anvendelse i
alle andre henseender.
Side 30
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0031.png
§§ 66 og 67
Koda anser det for væsentligt, at bemærkningen yderligere præciseres på følgende
måde: ”Der er med den foreslåede annullering af undtagelsen af lyd- og
billedproducenters vederlagsret i §§ 66 og 67 i forhold til kabelvidereudsendelse
ikke tilsigtet økonomiske ændringer i grundlaget for eksisterende fordelinger af
vederlag mellem forskellige grupper af rettighedshavere.”
Copydan Verdens TV er enig i, at § 66, stk. 3, og § 67, stk. 3, ophæves og bifalder de
angivne bemærkninger om fordelingen. Det samme gør Samrådet for Ophavsret,
Dansk Skuespillerforbund og DMF, som lægger vægt på, at dette ikke skal føre til
en ændret fordeling.
Discovery Networks Denmark anfører, at ændringen bør belyses yderligere i
lovforslaget, herunder ift. forbudsmulighed.
IFPI kan navnlig støtte ophævelsen af § 66, stk. 3 (og relaterede rettigheder).
Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark angiver, at det har stor
betydning, at man foreslår at gøre op med undtagelsen i blandt andet § 67, stk. 3.
Det er TV 2’s opfattelse, at man må begrænse ændringen mest mulig. I forhold til
at ændringen ikke tilsigtes økonomiske ændringer bør dette også gælde
betalingsniveauet for videreudnyttelsen.
Kulturministeriets bemærkninger
Det er tilkendegivet fra Copydan Verdens TV og en række rettighedshavere, at der
er en årelang praksis på området, hvor producenterne – på aftalemæssigt grundlag
– modtager vederlag ved fordeling af midler på § 35, stk. 1’s område. Ændringen vil
således ikke i praksis indebære ændringer i forhold til brugere, da disse allerede
som en del af deres aftaler samlet klarerer producenternes enerettigheder. Det er
med lovbemærkningerne understreget, at der ikke med ændringen er tiltænkt
ændringer i den eksisterende vederlagspraksis på området.
Kulturministeriet finder det på den baggrund ikke nødvendigt at ændre lovteksten.
Øvrige bemærkninger
Datatilsynet bemærker i forhold til den foreslåede § 52 e, stk. 2, om
onlineindholdsdelingstjenesters ophavsretlige ansvar for deres brugeres uploads,
skal Datatilsynet skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at de enkelte
brugere databeskyttelsesretligt kan være dataansvarlige for det indhold, brugeren
uploader.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet har ligeledes noteret følgende i lovforslagets bemærkninger:
"Det
bemærkes, at samarbejdet ikke bør føre til identifikation af individuelle
brugere eller behandling af personoplysninger, medmindre det sker i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (15)
Side 31
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0032.png
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (16), jf. betragtning
nr. 70."
Beskyttelse af pressepublikationer med henblik på
onlineanvendelse
Beskyttelsens omfang
Facebook støtter målsætningen i direktivets artikel 15, dvs. beskyttelsen af både
“kvalitetsjournalistik og borgeres adgang til information.” Facebook mener, at
lovforslaget har en uklar definition af betegnelsen “pressepublikation”, hvilket
sandsynligvis vil medføre tvivl og gøre denne nye rettighed ekstremt svær at
håndhæve. Facebook mener, at formuleringen af § 52 c går ud over skabelsen af en
rettighed, som beskrevet i direktivet, og angiver, at pressepublikationer ikke må
udgives online “uden udgiverens samtykke.” Formålet med at skabe en ny
rettighed er at give udgiverne mulighed for at kunne interagere yderligere med
platforme og for parterne at blive enige om passende betingelser, hvor det er
relevant, angående brugen af pressepublikationer. Facebook foreslår derfor, at
formuleringen af § 52 c ændres, så den afspejler skabelsen af en rettighed, der kan
anvendes af udgivere, som det fremgår af betingelserne for artikel 15 i direktivet.
Facebook er enige i lovforslagets bemærkninger om, at det primære fokus for
direktivets artikel 15 er på “nyhedsaggregatorere og medieovervågningstjenester.”
Den praksis, som omtales i bemærkningerne især med hensyn til brugen af ‘puljet
indhold fra nyhedsmedier,’ relaterer sig til disse nyhedsaggregatorer. Facebook
understreger, at sådanne nyhedsaggregatorer udfører en væsentlig anderledes
funktion end sociale mediers platforme.
Twitter understreger ligeledes behovet for en klar definition af
’pressepublikationer’, da det potentielt vil kunne forhindre, at en onlineplatform
skal agere som dommer for hvad, der udgør en pressepublikation.
TV 2 mener, at definitionen af begrebet ”pressepublikation” bør ske direkte i
lovteksten og ikke blot i forarbejderne. TV 2 foreslår, at det angives i lovforslagets
bemærkninger, at indhold på streamingtjenester ikke er omfattet af begrebet
”pressepublikationer”, uanset der kan være journalistisk indhold/publikationer på
streamingtjenesten.
Det er DR’s klare opfattelse, at DR er omfattet af beskyttelsen i artikel 15 som
udgiver af pressepublikationer ved publicering af artikler på internettet.
Definitionen i lovbemærkningerne er efter DR’s opfattelse dog ikke helt klar. DR
bemærker i den forbindelse, at DSM-direktivets artikel 2, nr. 4, indeholder en
definition af begrebet ”pressepublikation”, herunder krav om ”en individuel enhed
inden for en periodisk eller regelmæssigt opdateret udgivelse under én enkelt
titel”, som ikke ses beskrevet i lovbemærkningerne. Da DR er et radio- og
fjernsynsforetagende, er det afgørende for DR, at begrebet ”pressepublikationer” i
bemærkningerne afgrænses over for programmer, der enten er udsendt og/eller
stillet til rådighed af DR i TV, radio og/eller DR’s onlinetjenester. Der eksisterer
Side 32
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0033.png
allerede et velfungerende system i ophavsretsloven til klarering af tredjemands
videreudnyttelse heraf. DR finder, at det er væsentligt, at aftalelicenssystemet på
disse områder fortsat bevares og styrkes, og at indførelsen af den nye bestemmelse
i ophavsretsloven om pressepublikationer ikke ændrer herved. Det bør derfor efter
DR’s opfattelse tydeliggøres, at journalistiske publikationer omfattet af begrebet
”pressepublikationer” ud over de litterære værker, således alene omfatter
fotografier, videoer og andre typer værker og frembringelser, som fremstår som en
integreret del af den journalistiske publikation.
Danske Medier foreslår, at det i Kulturministeriets bemærkninger generelt anføres
en række uddybninger, herunder at enhver ’onlineanvendelse’ er omfattet, inklusiv
automatisk oplæsning af nyheder via såkaldte smartspeakers, at det for så vidt
angår begrebet ’pressepublikation’ anføres, at også lydmedier såsom radio er
omfattet, ligesom at lyd og grafik bør føjes til den ikke udtømmende oplistning af
eksempler på pressepublikationer. Danske Medier anfører for så vidt angår
definitionen af informationssamfundstjenester, at det af Kulturministeriets
bemærkninger bør fremgå, at også gratis tjenester er omfattet, f.eks. hvor
brugerens modydelse består af data og ikke en økonomisk betaling.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder det usikkert, om anvendelsesområdet
”udgivere af pressepublikationer” omfatter alle relevante konkurrerende aktører.
Eksempelvis i forhold til graden af beskyttelse for blogs med journalistisk indhold
og de nærmere grænser for ageren i ”kommercielt øjemed”, jf. § 52, stk. 2, nr. 1.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet noterer sig flere høringssvar, som efterlyser en klarere definition
af ’pressepublikationer’ og har på den baggrund tilføjet definitionen fra DSM-
direktivets artikel 2, nr. 4, i lovforslagets bemærkninger. Kulturministeriet finder
ikke anledning til i lovforslaget at tilføje, hvorvidt specifikke tjenester, f.eks.
streamingtjenester, skal anses som omfattet af bestemmelsen, idet der lægges op
til en direktivnær implementering. Det bemærkes dog, at det i lovforslagets
specielle bemærkninger er anført, at beskyttelsen ikke finder anvendelse på
websteder som eksempelvis blogs, der informerer som led i en aktivitet, der ikke
udføres på initiativ af en tjenesteudbyder, f.eks. et nyhedsforlag, eller under
dennes redaktionelle ansvar og kontrol.
Indskrænkninger i eneretten
UBVA, Communia, Dansk Journalistforbund og Samrådet for Ophavsret påpeger,
at bestemmelsen skal henvise til de samme undtagelser til eneretten, som gælder
for værker og andre frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, jf. DSM-
direktivets artikel 15, nr. 3. Samrådet for Ophavsret foreslår, at modellen for
producentrettigheder i §§ 65, stk. 2, og 67, stk. 2, anvendes, hvoraf det fremgår,
hvilke øvrige bestemmelser, herunder specifikke aftalelicensbestemmelser, som
også gælder i forhold til disse rettigheder.
TV 2 opfatter § 52 c, stk. 2, nr. 1, som overflødig, idet bestemmelsens indhold
allerede følger af ordlyden af § 52 c, stk. 1. TV 2 foreslår derfor, at bestemmelsen
Side 33
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0034.png
ikke indgår i lovteksten, men at der i stedet indgår bemærkninger herom i
lovbemærkningerne.
Danske Medier anfører, at det er vigtigt, at de undtagelser, som direktivet
indeholder, ikke i praksis kommer til at udvande eneretten, så formålet med
bestemmelsen forspildes. Danske Medier henviser i den forbindelse til betragtning
nr. 58, hvoraf det fremgår, at det er vigtigt, at undtagelsen fortolkes på en sådan
måde, at det ikke påvirker effektiviteten af rettigheden.
Blogs
IT-politisk forening og Communia påpeger, at det bør fremgå, at blogs m.v. som
angivet i DSM-direktivets betragtning nr. 56 ikke er omfattet af beskyttelsen.
Twitter angiver, at det fremgår af betragtning nr. 55, at det er hensigten, at de
udgivere, der i henhold til artikel 15 skal ydes beskyttelse, er nyhedsforlag og
nyhedsbureauer. Personlige og ikke-personlige blogs og feeds på de sociale medier
skal derfor ikke beskyttes som pressepublikationer, selv hvis de er ’regelmæssigt
opdateret’ og ’har til formål at bringe almenheden oplysninger’.
Individuelle brugere
Open Denmark angiver, at forbeholdene i afsnit 2 er afgørende for, at tjenester som
f.eks. Wikipedia kan fungere, men også at de demokratiske forhold omkring
bekæmpelse af fake news skal finde sin juridiske støtte til at gøre dette. Open
Denmark vil derfor opfordre til, at man gør sig grundige overvejelser omkring
teksten i dette afsnit. Når borgere deler et link på Facebook for at styrke en debats
saglighed eller fokus, vil det både sikre nogle demokratiske, ikke-kommercielle
muligheder for den brede offentlighed, men samtidig styrker det en dybt
kommerciel platform. Open Denmark mener, at det i dette afsnit derfor vil være
vigtigt at formulere hensynet til grundlæggende ytringsfriheder.
IT-politisk forening bemærker, at bemærkningerne til lovforslagets § 52 c kan give
det indtryk, at individuelle brugeres deling af pressepublikationer på sociale
medier kan være omfattet. I de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2 nævnes
sociale medietjenester i umiddelbar forlængelse af nyhedsaggregatorer og
medieovervågningstjenester som eksempler på informationssamfundstjenester
omfattet af artikel 15.
Twitter anfører, at begrebet ”individuel bruger” bør præciseres. Begrebet
”individuel bruger” i § 52 c, stk. 2, nr. 1, skal forstås som en individuel
kontoindehaver, der anvender platformen til at dele indhold. Tjenesteudbyderen er
generelt ikke bekendt med i hvilken kapacitet, brugerne deler et specifikt indhold.
Hvis begrebet ”individuel bruger” fortolkes strengere, ville det derfor medføre, at
disse platforme ikke kunne anvende denne undtagelse, hvilket ville gå imod
lovgivernes hensigt. Det vil omvendt ikke gå imod rettighedshavernes interesser,
hvis man anvender en bred og fleksibel fortolkning af begrebet ”individuel bruger”,
idet det afgørende for anvendelsen af undtagelsen i § 52 c, stk. 2, nr. 1, er, om
”brugeres anvendelse [...] er privat eller ikke foretages i kommercielt øjemed”.
Twitter anbefaler derfor, at det udtrykkeligt anføres i lovens forarbejder, at
Side 34
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0035.png
begrebet ”individuelle brugere” skal forstås som en individuel kontoindehaver, der
anvender platformen til at dele indhold.
Facebook anbefaler, at opslag fra brugere af pressepublikationer i ikke-kommerciel
sammenhæng udtrykkeligt ekskluderes fra lovforslagets omfang.
§ 52 c, stk. 2, nr. 1, er efter DR’s opfattelse ikke egnet til at indgå i en opregning af
undtagelser på samme måde som nr. 2 og 3, idet stk. 1 netop kun omhandler
informationssamfundstjenesters brug, hvorfor en undtagelse for individuelle
brugeres brug forekommer misvisende. Bestemmelsen vil efter DR’s opfattelse
kunne misforstås således, at pressepublikationer ikke er beskyttet mod de
pågældende brugeres brug online. DR henviser i den forbindelse til direktivets
betragtning nr. 55 og opfordrer til, at § 52 c, stk. 2, nr. 1, udgår, og at det i
bemærkningerne til § 52 c, stk. 1, i stedet fremgår, at bestemmelsen ikke berører
individuelle brugeres private anvendelse, der sker i overensstemmelse med
privatbrugsreglen i ophavsretslovens § 12. DR bemærker under alle
omstændigheder, at formuleringen ”eller ikke foretages i kommercielt øjemed” er
uheldig.
Danske Medier finder ligeledes at § 52 c, stk. 2, nr. 1, er uden selvstændig
betydning da individuelle brugere aldrig kan kvalificere til at være udbydere af
informationssamfundstjenester. Danske Medier mener, at bestemmelsen bør udgå
eller blot fremgå af bemærkningerne.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet noterer sig flere høringssvar, som omhandler flytning af
undtagelser fra bemærkninger til selve lovteksten eller omvendt. For så vidt angår
placering af undtagelserne til bestemmelsen, finder Kulturministeriet ikke
anledning til at foretage ændringer, idet der anlægges en direktivnær
implementering.
Kulturministeriet er enigt i, at individuelle brugere de facto ikke er omfattet,
allerede fordi bestemmelsen kun vedrører informationssamfundstjenesters online
brug. Det bemærkes, at indskrænkningen følger direkte af DSM-direktivets artikel
15, stk. 1, og af hensyn til en direktivnær implementering ligeledes er indsat i selve
lovteksten. Kulturministeriet understreger, at dette ikke medfører, at individuelle
brugere herefter kan anvende pressepublikationer frit, idet lovens øvrige
bestemmelser forsat gælder. Der henvises i den forbindelse til betragtning nr. 55 i
DSM-direktivet, hvoraf det fremgår, at
”Det er derfor nødvendigt med en
harmoniseret retsbeskyttelse på EU-plan af pressepublikationer for så vidt angår
udbydere af informationssamfundstjenesters onlinebrug heraf, uden at dette berører
de eksisterende regler om ophavsret i EU-retten, der finder anvendelse på
individuelle brugeres private eller ikkekommercielle anvendelser af
pressepublikationer, herunder når sådanne brugere deler pressepublikationer
online.”
Side 35
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0036.png
Enkelte ord eller meget korte uddrag
Open Denmark angiver, at det er skadeligt, at man foreslår at indskrænke graden
af gengivelse til ikke blot at følge § 22 i ophavsretten om citering, men at man laver
en indskrænkning, som medfører, at kun enkelte ord eller meget korte uddrag ikke
omfattes af eneretten. Open Denmark mener ikke, at man hverken styrker
samfundet eller indfanger en præcis intention med DSM-direktivet ved at
formulere begrænsninger, så snævert som det er gjort her.
Nye Medier og Dansk Industri finder det uhensigtsmæssigt, at korte uddrag ikke
er defineret mere entydigt, og at det med fordel kunne præciseres tydeligere,
hvilket bidrager til en mere klar retstilstand og en mindre kompliceret
retshåndhævelse. Nye Medier anfører, at der bør fastsættes et bestemt antal tegn
for “korte uddrag”, så det er muligt at forberede sig på omstillingen.
Danske Medier anfører, at fængende overskrifter i sig selv udgør en vigtig
bestanddel af medieovervågningstjenesters virksomhed, hvorfor en udnyttelse
heraf i sig selv har økonomisk relevans. Danske Medier oplyser, at en undersøgelse
blandt 15 danske print- og onlinemedier viser, at den hyppigste overskrift i 2.
halvår 2020 var på syv ord og at 76 % af alle overskrifter indeholdt højest ni ord.
Når sådanne overskrifter ikke beskyttes efter ophavsretslovens § 2, er det vigtigt,
at de beskyttes efter § 52 c. Som et fremtidigt værn mod skiftende forbrugeradfærd
og techgiganternes nye forretningsmodeller mener Danske Medier, at det tydeligt
bør fremgå af bemærkningerne, at undtagelsen vedrører et absolut minimum af
ord, og ikke under nogen omstændigheder kan omfatte andre typer af værker eller
andre frembringelser.
Facebook tilkendegiver, at det er vigtigt, at brugere er i stand til at forstå
konteksten af ethvert uddrag. “Meget korte uddrag” bør ikke defineres på en måde,
der forhindrer brugere i nemt at forstå, hvad et link refererer til, og hvad man kan
forvente at finde, hvis der klikkes på linket. Definitionen af “meget korte uddrag”
bør ikke udelukke nogen medietyper. Brugere kan ofte have brug for thumbnails af
billeder eller videoer for bedre at kunne forstå, hvad de vil kunne se, hvis de
klikker på et link. Et “meget kort uddrag” er ikke en erstatning for en artikel og
bør være tilladt i de tilfælde, hvor det ikke fungerer som en erstatning for den
underliggende artikel. Facebook mener ikke, at begrænsningerne indeholdt i
betragtning nr. 57 i direktivet bør overføres direkte til lovforslaget.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen angiver, at der bør foretages en konkret
stillingtagen til, hvorledes ”meget korte uddrag” i undtagelsen i § 52 c, stk. 2, nr. 3,
skal forstås. Det anføres i forslaget, at en nærmere afgrænsning af ”meget korte
uddrag” ikke vil være hensigtsmæssig, da det vil bero på en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde. Afgrænsningen vil rent konkurrencemæssigt have betydning ift.,
hvornår udgivere af pressepublikationer bør kompenseres for den eksponering af
indhold, som informationssamfundstjenester genererer. De konkrete
fortolkningsbidrag ses imidlertid ikke at inddrage værdien af denne eksponering.
Det er derfor relevant at tilføre yderligere fortolkningsbidrag, eksempelvis om
Side 36
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0037.png
grænsen for, om undtagelsen finder anvendelse, skal foretages ud fra en afvejning
af, om det konkrete uddrag har så stort indholdsmæssig værdi, at incitament til at
tilgå den oprindelige pressepublikation, hvorfra uddraget stammer, bortfalder.
Samme problemstilling vil gøre sig gældende i relation til undtagelsen vedrørende
hyperlinks i bestemmelsens nr. 2, hvor forslaget umiddelbart lægger op til, at
rammerne for brug af hyperlinks vil være ud fra en vurdering af, hvad der udgør
”korte uddrag”
Google mener, at et kvantitativt loft for tilladt brug bør blive defineret. Et sådant
loft ville give informationssamfundstjenester en vished om, at de kan benytte
uddrag under en given grænse. Herudover er overskrifter uundværlige og bør altid
være undtaget fra beskyttelsens anvendelsesområde. For
informationssamfundstjenester, som eksempelvis nyhedsaggregatorer, er det ofte
nødvendigt med et link. Google vil også påskønne en afklaring af, om andre typer
af indhold end tekst, som eksempelvis fotografier eller videoer, kan blive anset som
korte uddrag. Endelig er det Googles opfattelse, at U.2013.1782, hvor Højesteret
konkluderede at et uddrag af en tekst bestående af 11 ord kan være ophavsretligt
beskyttet, ikke er anvendelig i forhold til artikel 15 og udgivers rettigheder. Artikel
15 giver udgivere "de i artikel 2 og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2001/29/EF fastsatte
rettigheder". Dette kan føre til den konklusion, at et uddrag af en tekst på 11 ord
kan være beskyttet af ophavsretsloven under direktiv 2001/29. Men undtagelserne
for korte uddrag (og hyperlinks) er netop tilsigtet at tildele yderligere
begrænsninger end dem, der allerede er tildelt under ophavsretten.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at normere hvor mange ord, der
udgør 'enkelte ord eller meget korte uddrag', da det vil bero på en konkret
vurdering i det enkelte tilfælde, som bør foretages af domstolene. Kulturministeriet
er ikke enig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bemærkning om, at det af
lovbemærkningerne ikke fremgår, at værdien af eksponeringen skal inddrages i
vurderingen, idet der netop i lovforslagets bemærkninger netop står, at
'Udbydere
af informationssamfundstjenesters anvendelse af enkelte ord eller meget korte
uddrag af pressepublikationer må ikke undergrave de investeringer, som udgivere
af pressepublikationer foretager i forbindelse med produktion af indhold. Det er
ligeledes vigtigt, at indskrænkningen fortolkes på en sådan måde, at det ikke
påvirker effektiviteten af den foreslåede rettighed.’
Hyperlinks
IT-politisk forening bemærker, at den nye rettighed ikke finder anvendelse på
hyperlinks, og anfører, at det i bemærkningerne bør anføres, at § 52 c, stk. 2, nr. 2,
altid vil gælde for det hyperlink, som udgiveren af en pressepublikation selv har
defineret for at tilgå en nyhedsartikel i en webbrowser, uanset at dette hyperlink
måtte omfatte flere ord end § 52 c, stk. 2, nr. 3, eventuelt tillader. Twitter
anbefaler, at det for at sikre såvel en positiv brugeroplevelse som gennemsigtighed
udtrykkeligt anføres i lovens forarbejder, at nyhedsoverskrifter skal være undtaget
fra beskyttelse i henhold til artikel 15, uanset hvordan de optræder på online
Side 37
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0038.png
platformen (f.eks. i et hyperlink eller vist som et meget kort uddrag), eller hvor
lange de er.
Twitter angiver, at ”hyperlinks” og ”meget korte uddrag” bør præciseres på en
måde, så udgiverne fortsat har ret til at sætte deres eget præg på, hvordan deres
publikationer skal se ud på online platforme, samtidig med at EU-lovgivers hensigt
om, at korte uddrag og hyperlink er unddraget, bevares. Twitter bemærker, at det
følger af EU-domstolens praksis på det ophavsretlige område, at spørgsmålet ikke
er, hvorvidt et hyperlink er omfattet af en undtagelse til eneretten, men hvorvidt et
hyperlink overhovedet udgør en kommunikation til almenheden, hvilket det ikke
gør.
Dansk Journalistforbund foreslår, at det præciseres i bemærkningerne, at frame,
embeddede og inline links ikke er omfattet.
Danske Medier anfører, at undtagelsen for hyperlinks må forstås i
overensstemmelse med EU-domstolens retspraksis, hvormed et hyperlink er en
simpel reference til et værk eller anden frembringelse på en anden internetside.
Det er hyperlinkets
funktion
og ikke
udformning,
der er relevant, hvorfor det ikke
bør være undtaget, hvis det er udformet på en sådan måde, at det udnytter
indhold, som ellers er beskyttet, herunder tekstuddrag som billeder.
Nye Medier anfører, at det er væsentligt, at definitionen af et hyperlink på ingen
måde er begrænsende.
Google mener ikke, at fortolkningen af et ’hyperlink’ er i overensstemmelse med
direktivet. Dette kan blive særdeles problematisk henset til vigtigheden af
hyperlinks for, at internettet kan fungere og for ytringsfriheden. Undtagelsen ville
være meningsløs, hvis linket ikke kunne inkludere en del af indholdet i den
publikation, der er linket til.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet er enigt i, at beskyttelsen afgrænses i forhold til hyperlinks i
kraft af deres funktion og ikke blot deres udformning, hvilket vil blive tilføjet i
lovforslagets bemærkninger.
Kulturministeriet bemærker i den forbindelse, at det i lovforslagets bemærkninger
allerede fremgår, at andre typer af links ikke er omfattet, og at afgrænsningen
vedrørende hyperlinks ikke giver adgang til at anvende dele af en
pressepublikation, idet der ikke bør kunne ske omgåelse af stk. 1, blot ved at dele
af en pressepublikation udformes som et hyperlink.
Forholdet til ophavsmanden
Side 38
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0039.png
For UBVA er det afgørende, at avisudgivernes nye nærtstående ret ikke griber ind
i ophavsmændenes rettigheder, jf. forslaget til § 52 c, stk. 3, og at ophavsmændene
har krav på en andel af de vederlag, som eneretten vil generere, jf. stk. 4.
Danske Medier mener, at det i bedømmelsen af ’passende andel’ bør indgå, i
hvilket omfang der er indgået aftaler mellem udgiveren og ophavsmændene om
videreudnyttelse af det tjenstligt producerede stof. Endvidere bør det fremgå af
bemærkningerne, at ophavsmændenes passende andel af udgivernes indtægter er
overdragelig, da intet andet er udtrykkeligt bestemt i artikel 15.
Samrådet for Ophavsret påpeger, at det er meget vigtigt, at det er understreget i
bemærkningerne, at retten til pressepublikationer ikke kan påberåbes overfor
hverken ophavsmænd, andre rettighedshavere eller autoriserede brugere. Dansk
Forfatterforening finder det væsentligt, at det i bemærkningerne understreges, at
den i § 52 c, stk. 1, indførte rettighed ikke påvirker de rettigheder, som
ophavsmænd og andre rettighedshavere har til værker og andre frembringelser,
som indgår i pressepublikationerne, herunder hvordan disse kan udnyttes
uafhængigt af den pressepublikation, de indgår i. Dansk Journalistforbund finder
det vigtigt, at implementeringen af de særlige udgiverrettigheder i
ophavsretslovens § 52 c er tekstnær, hvor det blandt andet er meget klart, at den
ikke berører muligheden for, at journalister, fotografer, bladtegnere m.fl. selv kan
indgå aftaler om deres egne værker, hvilket også er en grundlæggende præmis for
ophavsretten.
Samrådet for ophavsret mener ift. stk. 4, at det vil være nødvendigt, at
ophavsmænd og presseudgivere kan indbringe tvister om ”passende andel” til et
relevant nævn. Dansk Forfatterforening finder det væsentligt, at de danske
lovændringer afspejler kontinuiteten i direktivets fokus på sikring af rimelige
vederlag for svagtstillede rettighedshavere som autorer og udøvere. På den
baggrund foreslår foreningen, at det i § 52 c, stk. 4, tilføjes: "Opstår der tvister om
rimeligheden af denne andel, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder
vederlagets størrelse."
Dansk Journalistforbund lægger vægt på, at § 52 c, stk. 4, meget tydeligt
understreger, at ophavsmændene skal have en passende andel af de vederlag,
udgiverne måtte få ud af de aftaler, der bliver indgået. DJ anfører ligeledes, at
DSM-direktivets artikel 18 og 19 allerede nu bør tænkes ind i teksten, da disse
artikler omhandler ophavsmændenes ret til vederlag og krav om transparens i den
udnyttelse, der finder sted og indgås aftaler om, herunder også i forhold til
udgiverrettighederne. DJ foreslår derfor, at der i bemærkningerne til lovforslaget
gøres rede for den sammenhæng, som direktivet er tænkt i, samt at det også er
sådan, lovforslaget skal forstås. DJ støtter, at Ophavsretslicensnævnet kan træde
til under tvister om rimeligheden af et vederlags størrelse. Dette mener DJ også
skal gælde i forhold til fordelingen af vederlaget, jf. § 52 c stk. 4, medmindre der er
Side 39
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0040.png
en voldgiftsmulighed for parterne ved det forvaltningsselskab, der klarerer
rettighederne og håndterer fordelingen af vederlag.
DR fremhæver princippet om rettighedernes overgang til arbejdsgiver. DR
bemærker derudover, at det er almindelig praksis inden for mediebranchen, at
arbejdsgiver som følge af aftaler, overenskomster og dertil knyttede
videreudnyttelsesaftaler erhverver alle rettigheder fra de ansatte, herunder til
tredjemands udnyttelse.
TV 2 henviser til betragtning nr. 59 og bemærker, at det, ligesom før ikrafttrædelse
af DSM-direktivet, skal være muligt for en presseudgiver at foretage frikøb af
rettigheder tilhørende ophavsmænd til værker, der indgår i en pressepublikation.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet er enigt i, at ophavsmændenes ret til at modtage en passende
andel er overdragelig, idet intet andet fremgår af DSM-direktivets artikel 15. Det
følger af lovforslagets bemærkninger, at hvad, der udgør en passende andel, bør
vurderes i forhold til de indtægter, som presseudgiveren modtager for udbydere af
informationssamfundstjenesters anvendelse af deres pressepublikationer. Dette
udelukker ikke, at der også kan lægges vægt på om, og i hvilket omfang, der er
indgået aftaler om videreudnyttelse mellem udgiveren af en pressepublikation og
en ophavsmand.
Den foreslåede aftalelicens vedrører forholdet mellem udgivere af
pressepublikationer og informationssamfundstjenester, idet der mellem disse
parter vurderes at være et behov for brug af aftalelicenskonstruktionen.
Kulturministeriet finder ikke anledning til at indsætte en klageadgang til
Ophavsretslicensnævnet for ophavsmænd ift. tvister om passende andel, da dette
vedrører forholdet mellem ophavsmanden og udgiveren, som i overensstemmelse
med traditionen i Danmark bør kunne aftales mellem parterne.
Specifik aftalelicens for pressepublikationer
Aftalelicensen generelt
Dansk Journalistforbund, TV 2, Danske Medier, Copydan Tekst & Node, DR og
Samrådet for Ophavsret er tilfredse med, at lovforslaget specifikt giver adgang til
at anvende aftalelicens. DJ er enig i bemærkningerne hertil om, at en specifik
aftalelicens er en enkel og ubureaukratisk løsning, da det vil være administrativt
tungt for hver tjeneste at skulle klarere med de enkelte udgivere og ophavsmænd.
DR finder, at en aftalelicens vil lette både udgivernes og
informationssamfundstjenesternes arbejde med indgåelse og administrering af
aftaler og må også antages at være med til at sikre mere fair forhandlingsvilkår
mellem udgiverne og techgiganter.
Danske Medier mener, at en eventuel beslutning om kollektiv forvaltning kan føre
til så omfattende og effektive licensaftaler som muligt til gavn for såvel udgivere
Side 40
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0041.png
som informationssamfundstjenester. Foreningen er enig i, at en sådan aftalelicens
skal give udgivere mulighed for at nedlægge individuelt forbud (”opt-out”), og at
tvister mellem et kollektivt forvaltningsselskab og en eller flere
informationssamfundstjenester bør kunne indbringes for Ophavsretslicensnævnet.
Danske Medier ser forslagene som en naturlig forlængelse af den danske
aftalelicenstradition, som i 40 år har skabt gode rammer for både brugere og
rettighedshavere. Modellen sikrer brugerne en nem adgang til klarering, og
samtidig sikrer den rettighedshaverne en rimelig betaling for andres brug og
dermed kapitalisering af deres indhold/rettigheder.
Nye Medier og Dansk Iværksætter Forening er bekymret for, om det unødigt vil
presse mange af de mindste virksomheder i Danmark til at blive medlemmer med
dertilhørende betaling af medlemskab osv. I Dansk Iværksætter Forenings optik
synes det at være en forhastet løsning, og foreningen anmoder Kulturministeriet
om at analysere de nærmere konsekvenser for markedet først. Som minimum bør
den nye ordning beskrives som en frivillig mulighed, der stadig giver fint rum for
de individuelle licenser.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anfører, at det er problematisk for
konkurrencen mellem udgivere af pressepublikationer, hvis en
rettighedsorganisation i ethvert tilfælde kan forhandle med udbydere af
informationssamfundstjenester på vegne af den samlede gruppe af udgivere.
Forslagets mulighed for at indgå kollektive aftaler ligger ud over direktivets
bestemmelser og baggrunden for indførslen synes ifølge forslaget at være, at det vil
være administrativt tungt for de enkelte presseudgivere at indgå individuelle
aftaler. Dette hensyn ses dog ikke på nogen måde at være tilstrækkeligt faktuelt
underbygget til, at det kan bære, at konkurrencen på den måde sættes ud af kraft.
Såfremt baggrunden er, at man ønsker at styrke danske mediers
forhandlingsposition over for informationstjenesterne, er det væsentligt at
bemærke, at forslaget omfatter alle informationstjenester og således ikke kun er
rettet mod store, internationale digitale platforme, men også vil gælde for mindre,
(nationale) platforme, der i forhandlingerne således vil stå over for en samlet og
koordineret sammenslutning af presseudgivere. Det kan også skævvride
konkurrencen med negative virkninger for de mindre aktører. Det er KFSTs klare
opfattelse, at der ift. adgangen til kollektiv forhandling som minimum bør sondres
mellem parternes forhandlingsstyrke i forskellige situationer, således at der alene
bliver adgang til kollektiv forhandling i de tilfælde, hvor der forhandles med store,
internationale platforme (såkaldte gatekeeperplatforme). Det er samlet set KFSTs
opfattelse, at forslaget ikke underbygger, at der er hensyn, som begrunder et behov
for kollektiv forhandling med deraf følgende eliminering af konkurrencen på dette
punkt.
Google påpeger, at i direktivet er kollektive aftalelicenser kun tiltænkt de
situationer, hvor opnåelse af tilladelser fra rettighedshavere på individuelt
grundlag "typisk er så byrdefuld og upraktisk, at den krævede licenstransaktion
[…], sandsynligvis ikke vil finde sted". Introduktionen af kollektive aftalelicenser
fremstår, i bedste fald, forhastet, og vil sandsynligvis hindre frem for støtte
Side 41
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0042.png
udviklingen af et velfungerende marked. Google forstår, at lovforslaget skal sikre,
at licenser ikke blot tildeles retten til pressepublikationer, men også for alle
rettigheder i værker indarbejdet i en pressepublikation. Endvidere vil indehavere
af rettigheder i pressepublikationer være den eneste rettighedshaver, der har
mulighed for at udtræde af de kollektive aftalelicenser. Lovforslaget anerkender i
sig selv udfordringerne ved at forene kollektiv rettighedsforvaltning med udgivers
rettigheder, uanset om det er ved udvidede licenser eller frivillige kollektive
licenser. Den kollektive udøvelse af disse nye rettigheder er i sig selv i modstrid
med eksisterende ophavsret til pressepublikationen og de værker, der er indlejret
heri. Selv om den foreslåede løsning erkender disse vanskeligheder og forsøger at
løse dem, er det uklart, om dette kan gøres uden at krænke EU-retten. I
overensstemmelse hermed bør lovforslaget udelukke anvendelsen af kollektive
aftalelicenser for at give markedet mulighed for at udvikle sig og for at give
mulighed for yderligere overvejelser, hvis der i fremtiden måtte blive behov for at
genoverveje dette
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet hæfter sig ved de mange positive tilkendegivelser vedrørende
forslaget om indførelse af en specifik aftalelicens. Det understreges, at der er tale
om en frivillig ordning med mulighed for opt-out for både udgivere af
pressepublikationer og ophavsmænd, som ikke udelukker indgåelse af individuelle
aftaler. Erfaringerne med aftalelicenssystemet er mange og gode, idet det tilbyder
en ubureaukratisk løsning på et ellers praktisk vanskeligt problem, nemlig at
skulle klarere alle rettigheder med de respektive ophavsmænd og øvrige
rettighedshavere. Kulturministeriet anderkender, at der kan opstå situationer,
hvor parter med stor forskel i forhandlingsstyrke skal indgå en aftale, men mener
ikke, at denne situation ikke ville opstå, hvis ikke der var en specifik aftalelicens.
Det understreges i den forbindelse, at en kollektiv forvaltningsorganisation skal
godkendes hos Kulturministeriet og agere inden for de gældende lovrammer.
Aftalelicensens dækningsområde (omfattede rettigheder)
UBVA bemærker, at den manglende reference i § 52 d til § 52 c, kombineret med
bemærkningerne i pkt. 3.1.3, hvor der vedrørende aftalelicensen tales om ”en
væsentlig del af ophavsmændene til de værker, der anvendes i
pressepublikationer”, rejser tvivl om, hvad aftalelicensen konkret angår. UBVA
anbefaler derfor, at det anføres, at lovlig brug desuden forudsætter aftale med
rettighedshaverne til de underliggende journalistiske værker, evt. i form af en
aftalelicens. UBVA foretrækker dog en løsning, hvor aftalelicensen omfatter både
pressepublikationer og de værker, som indgår heri. En sådan aftalelicens bør
placeres i lovens kapitel 2.
Dansk Journalistforbund mener, at det er meget vigtigt, at aftalelicensordningen
vedrører alle rettigheder, som indgår i en pressepublikation – dvs. både rettigheder
til de værker og andre frembringelser, som indgår i pressepublikationerne, og
rettighederne til selve pressepublikationen. DJ lægger afgørende vægt på, at
aftalelicensen varetages af et kollektivt forvaltningsselskab, som repræsenterer
både udgivere og autorer (ophavsmændene), da autorerne – dvs. journalister,
Side 42
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0043.png
fotografer, tegnere, grafikere forfattere, kronikører, akademiske bidragsydere m.fl.
– ikke har overdraget rettighederne i et sådant omfang til udgiverne, at de alene
kan varetage licenseringen af rettighederne. DJ mener ydermere, at det af § 52 d,
stk. 2, bør fremgå, på samme måde som i andre specifikke aftalelicenser, at også
den enkelte ophavsmand kan nedlægge forbud og forbyde anvendelse af sine
værker gennem en aftalelicens, da det ellers vil være et indgreb i ophavsmandens
eneret. ”Ophavsmanden” skal forstås som ”rettighedshaveren” til de værker, som
udnyttes inden for aftalen – i dette tilfælde også udgiverne i henhold til den
foreslåede § 52 d, stk. 1.
Samrådet for ophavsret mener, at det er meget vigtigt, at aftalelicensordningen
både rummer pressepublikationsrettighederne efter § 52 c, og rettighederne til
værker og andre frembringelser, som indgår i pressepublikationerne. På den måde
vil der være én samlet hjemmel til, at en aftale omkring eftergørelse og
tilrådighedsstillelse af pressepublikationer får tillagt aftalelicensvirkning. I
forbindelse med de andre specifikke aftalelicensordninger er det anført, at
ophavsmanden kan nedlægge forbud mod brugen af dennes værker.
”Ophavsmanden” forstås i disse bestemmelser som ”rettighedshaveren”. Af § 52 d,
stk. 2, fremgår det imidlertid, at ”Udgiveren” kan nedlægge forbud i forhold til en
aftalelicensordning for pressepublikationer. Det må også gælde individuelle
ophavsmænd, som også bør kunne nedlægge forbud mod en aftalelicensaftale for
pressepublikationer. Det vil være et indgreb i ophavsmandens eneret, hvis denne
ikke kan forbyde anvendelsen af sine værker gennem en aftale med
aftalelicensvirkning. ”Udgiveren af en pressepublikation” bør derfor erstattes af
”Ophavsmanden” i bestemmelsen. I de specielle bemærkninger bør det samtidig
anføres, at ”Ophavsmanden” forstås som alle rettighedshavere, hvis rettigheder
udnyttes inden for aftalen.
Dansk Forfatterforening bifalder, at der i § 52 d lægges op til, at
pressepublikationer kan stilles til rådighed online via en aftalelicens. Det er en
meget velfungerende måde at håndtere offentlighedens adgang til komplekse
rettighedsmasser som pressepublikationer med mange individuelle
rettighedshavere, der ikke kan formodes at have overdraget alle rettigheder til
udgiverne. Alene af den grund finder foreningen det også afgørende, at en sådan
aftalelicens henlægges til kollektive forvaltningsorganisationer med
repræsentation af både udgivere og autorer, herunder billedautorer og eksterne
freelanceskribenter, som ikke har overdraget digitale rettigheder til udgiverne.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet har i det hele lagt op til en direktivnær implementering, men
går med forslaget om en specifik aftalelicens ud over DSM-direktivet.
Kulturministeriets hæfter sig ved, at der i flere høringssvar anbefales, at også
ophavsmændenes rettigheder inkluderes i aftalelicensen, således at der findes én
hjemmel på området. Tanken bag at indføre en bestemmelse om aftalelicens er
netop at gøre det mindre bureaukratisk at indgå aftaler, hvorfor Kulturministeriet
justerer den foreslåede aftalelicens til også at inkludere ophavsmændenes
Side 43
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0044.png
rettigheder. En sådan bestemmelse bør placeres i lovens kapitel to og foreslås
derfor indsat som en ny § 29 a.
Kulturministeriet bemærker endvidere, at der i det udsendte lovforslag var
angivet, at ’rettighederne kan klareres kollektivt hos en rettighedsorganisation,
der omfatter en væsentlig del af ophavsmændene til de værker, der anvendes i
pressepublikationer’. Bestemmelsen i sin tilrettede form inkluderer både
ophavsmænd og udgivere af pressepublikationer.
Ophavsretslicensnævnet
Google bemærker, at fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at det vil
"være tilstrækkeligt, at nævnet kan træffe afgørelse om det rimelige vederlag og
andre vilkår, men uden at have mandat til at meddele selve tilladelsen, som det
dermed fortsat vil være op til rettighedshavernes organisation at tage stilling til".
Google forstår, at dette betyder, at Ophavsretslicensnævnet ikke kan forpligte
rettighedshaverne til at tildele en licens. Da direktivet opretholder aftalefrihed, må
det desuagtet også blive præciseret, at Ophavsretslicensnævnet ikke kan forpligte
en informationssamfundstjeneste at tage imod en licens på de vilkår, som nævnet
foreslår. Når parterne er uenige om licensvilkårene, bør loven desuden præcisere,
at forvaltningsorganisationerne skal tilvejebringe information, der gør
informationssamfundstjenesten i stand til at identificere, hvilke
pressepublikationer den repræsenterer.
Dansk Iværksætter Forening ønsker yderligere beskrivelse af
Ophavsretslicensnævnets funktion og rolle i forhold til, at de får en ny kompetence
til at kunne træffe afgørelser om aftalevilkår i forholdet mellem en onlinetjeneste
og rettighedshavere, samt hvilken retssikkerhedsbeskyttelse, der er, såfremt en
onlinetjeneste ikke er enig i en afgørelse.
Danske Medier vurderer, at § 52 d, stk. 3, i sin ordlyd skal formuleres tydeligere
ift. Ophavsretslicensnævnets kompetencer, hvis effektiviteten af de nye
bestemmelser skal sikres. Danske Medier foreslår endvidere, at Kulturministeriet
overvejer at fastsætte frister i bekendtgørelsen om Ophavsretslicensnævnet af
hensyn til at sager ikke trækkes i langdrag.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påpeger, at de nærmere kompetencer og
kriterier for Ophavsretslicensnævnets fremtidige konkrete praksis som
klageinstans, hvor ”almene samfundsmæssige og konkurrenceretlige hensyn” skal
påses, ikke behandles nærmere i forslaget. Den konkurrencemæssige betydning vil
derfor først kunne vurderes, når nævnets afgørelser træffes i praksis. Det er
imidlertid KFST’s forståelse, at Ophavsretslicensnævnet kan træffe afgørelse om
rimelige vederlag og andre vilkår, men ikke har mandat til at meddele selve
tilladelsen til brug af indhold på informationssamfundstjenesterne. Forslaget
adresserer endvidere ikke, hvilken betydning nævnets afgørelser vil have for
håndhævelsen af konkurrencelovens regler. Det er endvidere KFST’s forståelse, at
nævnet heller ikke har kompetence til at sikre adgang til
informationssamfundstjenester, hvilket kan have betydning for den
Side 44
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0045.png
konkurrencemæssige vurdering. Forslaget indeholder herudover ikke de nærmere
kriterier for fastsættelse af vederlag for informationssamfundstjenesters brug af
indhold, herunder hvad der kan betragtes som rimeligt og om eksempelvis
aspekter som genereret trafik (for begge parter) bliver inddraget i denne vurdering,
hvilket kan have betydning for den konkrete konkurrencemæssige vurdering.
Facebook anfører, at selvom aftalelicens er én mulig metode, så bør ikke ses som
den eneste mulighed, da aftalelicens ofte vil være ude af stand til at tage højde for
den forskelligartede værdi, som forskellige udgivere får ved at bruge platforme.
Netop på grund af den brede vifte af udgivere og de meget forskellige
tjenesteydelser, som platforme og nyhedsaggregatorer tilbyder, er der ikke er én
løsning, der passer til alle. Facebook er derfor bekymrede over, hvorvidt
anvendelsen af et separat organ, Ophavsretslicensnævnet, er passende under disse
omstændigheder, især uden klar vejledning og parametre for, hvornår og hvordan
sager vil blive afgjort, eller hvad der vil blive lagt vægt på.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at det er korrekt, at Ophavsretslicensnævnet ikke
kan påtvinge parterne en licens, men afgørelser fra Ophavsretslicensnævnet er
endelige administrative afgørelser med adgang til efterfølgende prøvelse hos de
almindelige domstole. Kulturministeriet bemærker, at der på nuværende tidspunkt
ikke er foretaget justeringer i bekendtgørelse om Ophavsretslicensnævnet, men
ministeriet er indstillet på at se nærmere på reglerne for nævnets virke.
Øvrige bemærkninger
Både Danske Medier og TV 2 foreslår, at den nye rettighed for udgivere af
pressepublikationer, der i lovforslaget er placeret som § 52 c i et nyt kapitel 2 b,
flyttes til lovens kapitel 5 sammen med de øvrige nærtstående rettigheder.
Ligeledes foreslår Dansk Journalistforbund, Danske Medier, TV 2 og Samrådet for
Ophavsret, at aftalelicensen flyttes.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet har på baggrund af de indkomne høringssvar, hvor det foreslås,
at den nye eneret placeres i lovens kapitel 5 om nærtstående rettigheder, valgt at
flytte eneretten til lovens kapitel 5.
Afsenderlandsprincippet for radio- og fjernsynsforetagenders
tilknyttede onlinetjenester
Copydan Verdens Tv, Copydan Arkiv, UBVA, Producentforeningen og
Producentrettigheder Danmark lægger vægt på, at § 87 a ikke er en ny
lovvalgsregel, men udelukkende vedrører udøvelse af ophavsretten og beslægtede
rettigheder, hvilket bør fremgå af lovteksten i § 87 a.
UBVA, IFPI, Copydan Arkiv og Samrådet for ophavsret bemærker, at der i
lovteksten til § 87 a står ”via en tilknyttet onlinetjeneste eller under radio- eller
Side 45
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0046.png
fjernsynsforetagendets kontrol og ansvar”. Dette stemmer ikke overens med
direktivteksten, hvor det er et absolut krav, at der skal være tale om en ”tilknyttet
onlinetjeneste”.
Samrådet for Ophavsret, Koda, UBVA, Copydan Verdens TV og Copydan Arkiv
anfører, at betingelsen om, at udbuddet af den tilknyttede onlinetjeneste skal ske
”samtidig med eller i en defineret tidsperiode efter tv- eller radioselskabets
udsendelse af disse tv- eller radioprogrammer”, jf. direktivets art. 2, nr. 1, skal
fremgå af lovteksten.
UBVA og Copydan Arkiv anfører, at det bør forklares i lovbemærkningerne, at
lovvalget ved on demand og andre udnyttelser på internettet ifølge EU-Domstolens
faste praksis er modtagerlandet, dvs. der hvor modtageren (brugeren) befinder sig.
Det bør endvidere samtidig anføres, at direktivets legal fiction om alligevel at anse
udøvelsen af rettighederne at have fundet sted i oprindelseslandet, er en helt
særlig undtagelse, som ikke kan eller skal have præcedens på andre områder.
IFPI, Copydan Arkiv, UBVA og Copydan Verdens TV gør ligeledes gældende, at det
skal være helt klart, at der ikke er tale om en lovvalgsregel – men en ”legal fiction”,
der fastslår, hvor de handlinger, som omfattes af direktivet, finder sted.
Koda bemærker, at bemærkningerne til § 87 a, stk. 3, også bør reflektere indholdet
af SatCabII-direktivets artikel 3, stk. 2, 2. afsnit, så det tydeligt fremgår, at de
nævnte aspekter af betydning for vederlaget ikke udelukker beregning af
vederlagets størrelse på grundlag af TV- eller radioselskabets indtægter. Koda
anfører derudover at i betragtning af, at artiklen forpligter Danmark til at sikre, at
der tages hensyn til disse aspekter ved fastsættelsen af vederlag, bør hele
indholdet og begge afsnit i artikel 3, stk. 2, indsættes i lovteksten, hvilket også
fremføres af IFPI, Danske Dramatikere, Copydan Arkiv, Producentforeningen og
Producentrettigheder Danmark.
Samrådet for Ophavsret, Koda, Copydan Verdens TV, Copydan Arkiv,
Producentforeningen og Producentrettigheder Danmark bemærker alle, at det i
direktivets betragtning nr. 8 understreges flere gange, at de tilknyttede
onlinetjenester skal have ”et klart og underordnet forhold” til broadcasterens
udsendelser. Denne betingelse er så central, at den må fremgå af lovteksten, ikke
blot af lovbemærkningerne. Danske Scenografer og Danske Dramatikere tilslutter
sig samme synspunkt og anfører, at det bør gøres ekstra klart, at denne regel er en
markant undtagelse fra hovedreglen, da det undergraver ophavsretten og bryder
med almene ophavsretsprincipper. Danske Dramatikere anfører ydermere, at det i
det mindste skal sikres, at et oprindelseslandsprincip ikke indebærer en dårligere
vederlagsbetaling til f.eks. manuskriptforfattere.
Dansk Journalistforbund støtter en stærk begrænsning og dermed en meget klar
afgrænsning af afsenderlands-princippet, som foreslås udvidet gældende for online
nyhedsmedier. Det er derfor DJ’s opfattelse, at man i videst muligt omfang skal
sikre, at dansk lovgivning gælder for danske medier. Med den foreslåede udvidelse
Side 46
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0047.png
af afsenderlands-princippet er det så i forhold til vederlagsbetaling samtidig vigtigt
at tage højde for omfanget af seere og lyttere uden for afsenderlandet, som
ligeledes er understreget i lovforslaget.
Open Denmark anerkender hensigtsmæssigheden af et begrænset
afsenderlandsprincip.
DR anfører, at afsenderlandsprincippet ifølge lovforslaget alene finder anvendelse
på nogle afgrænsede områder, og princippet vil således ikke omfatte hele DR’s
digitale tilbud i DR’s tilknyttede onlinetjeneste DRTV. Dette finder DR ærgerligt.
DR havde helst set, at hele det digitale tilbud i den tilknyttede onlinetjeneste var
omfattet af bestemmelsen. Den foreslåede bestemmelse giver efter DR’s opfattelse
anledning til afgrænsningstvivl i relation til bestemmelsens anvendelsesområde.
Både Producentforeningen og Producentrettigheder Danmark klart mener begge,
at det i lovteksten bør gøres klart, at der ved begrebet ’egne’ produktioner forstås
produktioner, som et radio- eller fjernsynsforetagende skaber under anvendelse af
sine egne interne ressourcer, men ikke produktioner, som selskabet bestiller hos
producenter, der er uafhængige af tv- eller radioselskabet, eller samproduktioner.
Producentforeningen anfører derudover, at det ville være hensigtsmæssigt at
præcisere, at begrebet ’aktualitetsprogrammer’ ikke omfatter dokumentarfilm
under henvisning til AVMS.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet tager de indkomne forslag til sproglige og lovtekniske rettelser
til efterretning og har i den foreslåede § 87 a foretaget tekstnære rettelser, således
at bestemmelsen nu fremstår endnu mere direktivkonform. Kulturministeriet
hæfter sig særligt ved, at det i mange høringssvar anføres, at det af lovteksten bør
fremgå, at den tilknyttede onlinetjeneste skal have et klart og underordnet forhold
til radio- eller fjersynsforetagendet, svarende til SatCabII-direktivets betragtning
nr. 8, og har ligeledes tilføjet dette i den foreslåede § 87 a, stk. 1.
Kulturministeriet noterer sig, at der er indkommet flere høringssvar, hvori det
foreslås, at ordlyden fra artikel 3, stk. 2, fremgår af § 87 a, stk. 3, og har
imødekommet forslaget, idet Kulturministeriet ønsker at sikre, at der tages hensyn
til samtlige aspekter af den tilknyttede onlinetjeneste i forbindelse med
fastsættelse af vederlaget. Kulturministeriet har på den baggrund nu anført de i
artikel 3, stk. 2, nævnte aspekter i den foreslåede § 87 a, stk. 3.
Kulturministeriet har ligeledes i bemærkningerne tilføjet, at de nævnte aspekter af
betydning for vederlaget ikke udelukker beregning af vederlagets størrelse på
grundlag af radio- eller fjernsynsforetagendets indtægter, som anført i artikel 3,
stk. 2.
Øvrige bemærkninger
DR bemærker, at i henvisningsbestemmelser som § 76, stk. 1, hvor
gerningsindhold og strafhjemmel ikke er indeholdt i samme bestemmelse, bør
Side 47
 L 205 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2362605_0048.png
strafbestemmelsen præcist henvise til de regler i loven, hvis overtrædelse skal
kunne straffes. DR forstår bemærkningerne til den foreslåede ændring således, at
det, der søges strafbelagt, er informationssamfundstjenesters og udbydere af
indholdsdelingstjenesters manglende overholdelse af de forpligtelser, der påhviler
dem efter §§ 52 c og 52 e. På den baggrund skal DR opfordre til, at der henvises til
de konkrete stykker i §§ 52 c og 52 e, der indfører forpligtelser for
informationssamfundstjenester og udbydere af indholdsdelingstjenester. DR skal
opfordre til, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres, at det for så vidt angår
informationssamfundstjenesters overtrædelse af deres forpligtelse til at indhente
tilladelse fra udgiveren af en pressepublikation betyder, at
informationssamfundstjenesten skal betale et rimeligt vederlag samt erstatning til
udgiveren, da det er udgiveren, der er rettighedshaver efter den foreslåede § 52 c.
IFPI og Koda finder, at udbydere, som er ansvarlige i medfør af § 52 e, ikke bør
kunne undslå sig erstatningspligt med henvisning til, at de ikke har handlet
”uagtsomt eller forsætligt”. Koda angiver, at en løsning kunne være, at det
præciseres, at uagtsomhedsbedømmelsen skal følge de handlepligter, der opstilles i
§ 52 e, stk. 4, litra a-c, så tilsidesættelse af disse handlepligter i sig selv kan
tilregnes som – mindst – uagtsomme.
Danske Medier finder Kulturministeriets vurdering af økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet for unuanceret og påpeger, at
lovforslaget indebærer, at de berørte – oftest udenlandsk ejede –
informationssamfundstjenester vil få udgifter til klarering af rettigheder, men
herved overses de positive konsekvenser i form af indtægter for danske
virksomheder, der producerer indhold.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet foretager tydeligere henvisning til de relevante understykker i §
52 e ved henvisning fra ophavsretslovens § 76. Det er i den forbindelse angivet i
bemærkningerne, at tilsidesættelse af handlepligterne i § 52 e, stk. 4, litra a-c, og
52 e, stk. 5, indgår i uagtsomhedsbedømmelsen samt, at manglende efterlevelse
indebærer, at der skal betales rimeligt vederlag og erstatning til de pågældende
rettighedssubjekter.
Endelig har Kulturministeriet foretaget ændringer i lovudkastet af redaktionel
karakter, navnlig konsekvensrettelser som følge af udvidelse af princippet om
direct injection, hvor det også er gjort tydeligere, at art. 8 i SatCabII-direktivet
gennemføres i § 35, stk. 1, 4 og 5.
Side 48