L 201 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 201 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale

uddannelser (Bedre rammer for ordblinde på efterskoler og elever med funktionsnedsæt-

telser m.m. i de gymnasiale uddannelser)

1. Indledning

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale ud-

dannelser (Opfølgning på aftale om styrkelse af ordblindeområdet) har i perioden fra den 13. ja-

nuar til den 8. februar 2021 været i ekstern høring hos 67 myndigheder og organisationer. Lov-

forslaget er også offentliggjort på Folketingets hjemmeside og på Høringsportalen.

Der er modtaget høringssvar fra 25 af de hørte myndigheder og organisationer, heraf et fælles hø-

ringssvar fra flere af organisationerne (Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Bestyrelserne og

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne samt Danske HF & VUC (Bestyrelserne og Le-

derne)). Derudover er der modtaget høringssvar fra Ordblinde/Dysleksiforeningen, der ved en

fejl ikke var medtaget på høringslisten. 10 af de hørte myndigheder og organisationer har oplyst,

at de ikke ønsker at afgive høringssvar, eller at de ikke har bemærkninger. 16 høringssvar indehol-

der bemærkninger til lovudkastet. En oversigt over, hvilke af de hørte myndigheder og organisati-

oner der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til at søge lovforslaget ændret. Der er dog fo-

retaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter, herunder af lovforslagets undertitel, der er

ændret fra

”Opfølgning

på aftale om styrkelse af ordblindeområdet” til

”Bedre

rammer for ord-

blinde på efterskoler og elever med funktionsnedsættelser m.m. i de gymnasiale uddannelser”.

3. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Institut for Menne-

skerettigheder, Klagenævnet for Specialundervisning, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minorite-

ter, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet har meddelt, at de ikke har

bemærkninger til lovforslaget.

Generelt er foreningerne og organisationerne positive over for lovforslaget. Det gør sig gældende

for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Vejlederforening, Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicapforeninger (DH), Danske HF & VUC,

Efterskoleforeningen, Frie Skolers Lærerforening og OBU-FVU-Sammenslutningen/Uddannel-

sesforbundet.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovforslaget.

L 201 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

4. Bemærkninger til lovforslagets enkeltelementer

4.1. Tilskud til nedsættelse af elevbetalingen på ordblindeefterskoler

Efterskoleforeningen er tilfreds med, at der er fundet ekstra midler til individuel supplerende

elevstøtte til ordblindeefterskolerne, da det giver dem endnu bedre muligheder for at støtte elever

fra lavindkomstfamilier i at komme på efterskole. Da ordblindeefterskolerne generelt ikke har

problemer med elevoptaget og ikke nødvendigvis kan udvide kapaciteten, er det foreningens vur-

dering, at der ikke nødvendigvis vil komme flere elever på disse efterskoler, men at der måske vil

ske en forskydning i, at der kommer flere familier fra lavindkomst-familier på efterskoler, hvilket

vil være positivt. Foreningen foreslår, at ordningen evalueres efter en kort årrække for at se, hvil-

ken effekt de ekstra midler har for ordblindeefterskolernes elevgrundlag. Afhængigt af udfaldet

bør man se på, om midlerne kan anvendes mere hensigtsmæssigt på andre måder, fx om special-

efterskolerne, der også optager ordblinde elever og/eller almenefterskolerne, der integrerer ord-

blinde elever, vil kunne få gavn af midlerne.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at ministeriet generelt følger med i, hvordan lovgivningen inden

for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes, og om den fortsat er hensigts-

mæssig. Ministeriet følger således også efterskoleområdet generelt og vil fremadrettet dermed også have fokus på, om

de nye regler om lettere adgang til ordblindeefterskoler er hensigtsmæssige og virker som ønsket.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at søge lovforslaget ændret.

Danmarks Lærerforening undrer sig over det snævre fokus i forslaget, da det ikke omfatter alle

elever med ordblindhed, men kun elever til ordblindeefterskolerne. Dermed risikerer unge med

ordblindhed, som vælger at blive på deres folkeskole, at få et væsentlig dårligere tilbud

–

både i

forhold til kvalitet og vilkår. Danmarks Lærerforening foreslår derfor, at der i stedet afsættes mid-

ler til at udvikle specialundervisningen i folkeskolen, at det sikres, at elevernes rettigheder til spe-

cialpædagogisk støtte opfyldes, og at uddannelsen af lærere med kompetencer i specialundervis-

ning, herunder ordblindhed, styrkes.

Børne- og Undervisningsministeriet kan hertil oplyse, at initiativet om lettere adgang til ordblindeefterskoler blot er

ét af mange initiativer, der skal styrke ordblindeindsatsen. Regeringen har de sidste to år lanceret tiltag, som samlet

skal styrke indsatsen for ordblinde elever

–

både ift. opsporing og understøttelse af indsatser i kommunerne og på

folkeskolerne. I den seneste aftale fra september 2020, hvor initiativet om nedsættelse af forældrebetaling til ord-

blindeefterskoler er med, indgår også en vifte af indsatser ift. folkeskoleområdet. Der skal blandt andet udvikles et

nyt opsporingsredskab til 2. klasse, og der oprettes et nationalt forum for læsevejledere og ordblindelærere. Derud-

over er der afsat 6 millioner kroner til at uddanne flere læsevejledere og ordblindelærere. Aftalen har også fokus på,

at elever, der risikerer at udvikle ordblindhed, opdages og hjælpes tidligere, blandt andet ved en tidlig, målrettet ind-

sats i forhold til at styrke læringsmiljøet i hjemmet.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at søge lovforslaget ændret.

Ordblinde/Dysleksiforeningen mener generelt, at det er en god idé, at flere elever fra lavind-

komstområdet får råd til at komme på en efterskole, der har specialiseret sig i at undervise ord-

blinde elever. Foreningen undrer sig dog over, at forslaget alene tager hensyn til de elever, der sø-

ger efterskole, og som er kommet ind. Der er efter foreningens erfaring mange familier, der ikke

L 201 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

søger, da de ikke har råd til egenbetalingen. Foreningen så derfor gerne, at kommunerne fik mu-

lighed for at give tilskud/betale til egenbetalingen.

Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at midlerne til puljen, der afsættes til at få flere elever på efterskole

fra de ti laveste husstandsindkomstintervaller, netop bliver målrettet en yderligere supplerende nedsættelse af egenbe-

talingen for forældre, der ikke har råd til at betale den normale egenbetaling. Det er selvfølgelig en forudsætning for,

at initiativet lykkes, at forældre har kendskab til muligheden for en lavere egenbetaling. Det er indregnet i det øko-

nomiske skøn, at kendskabet til ordningen vil være lavere i initiativets første skoleår. Der er derfor indregnet en

indfasningsmodel, hvor initiativet blot vil medføre den halve forventede forøgelse i aktivitet i første skoleår. På efter-

skoleområdet eksisterer der i forvejen den ”individuelle supplerende elevstøtte”, som bliver givet

på tværs af alle ef-

terskoler efter de samme forskrifter. Erfaringen fra denne ordning er, at efterskolerne fint kan løse opgaven med at

muliggøre efterskoleophold for elever, som normalt ikke ville kunne komme på efterskole af økonomiske årsager.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at søge lovforslaget ændret.

4.2. Mulighed for at oprette selvstændige klasser med elever med forlængede uddannel-

sesforløb som følge af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder på de gym-

nasiale uddannelser

4.2.1. Elevgrundlag for selvstændige klasser

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) anfører, at der bør tilbydes minimum én lokal

mulighed for, at man som ordblind elev kan deltage i en sådan klasse. Hvis elevgrundlaget ikke er

til stede på elevens nærmeste gymnasiale uddannelse, skal dette kunne findes på en nærliggende

gymnasial uddannelse. DGS understreger desuden, at oprettelsen af disse klasser aldrig kan er-

statte muligheden for at følge et normalt forløb.

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever opfordrer til, at det også sikres, at elever i hele

landet kan få stillet muligheden for at følge en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet med

samme gruppe af elever til rådighed. Desuden bør institutionerne opfordres til samarbejde om

oprettelsen af selvstændige klasser for elever med funktionsnedsættelser samt elever med tilsva-

rende svære vanskeligheder, hvis de ikke selv har det fornødne elevgrundlag til at oprette selv-

stændige klasser. Det bemærkes endvidere, at muligheden for, at institutioner kan oprette selv-

stændige klasser, ikke må kompromittere hverken elevens uddannelsesvalg eller mulighed for at

følge et normalt forløb med de fornødne hjælpemidler mv.

Danske Regioner anfører, at elevgrundlaget for selvstændige klasser i flere tilfælde ikke vil være til

stede. Det gælder særligt på de mindre landdistriktsgymnasier. Det oplyses hertil, at der er mulig-

hed for, at ungdomsuddannelser kan indgå i driftsoverenskomst med det lokale VUC med hen-

blik på at udbyde ordblindeundervisning for elever uden for den almindelige undervisningstid.

Danmarks Vejlederforening mener, at det er hensigtsmæssigt, at der tages højde for forskellighe-

den i målgrupperne, så de enkelte tilbud kan målrettes forskellige målgrupper, for at tage hensyn

til de behov målgruppen har i de enkelte tilbud. Et vejledningsforløb

–

både i fællesskab og indi-

viduelt

–

vil være til stor gavn for den enkelte i forhold til en fremtidig indtræden på videre ud-

dannelse og arbejdsmarkedet.

L 201 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

Danske Handicaporganisationer understreger, at et forlænget forløb altid skal være et positivt til-

valg baseret på den unges ønske, hvilket der også er lagt op til i lovforslaget. Det er vigtigt, at

klasser med særligt tilrettelagte forløb desuden skal indgå på ligeværdig vis i skolens liv og herun-

der deltage i sociale og faglige aktiviteter sammen med skolens øvrige elever.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier udtrykker en bekymring for oprettelsen af særskilte gym-

nasieklasser, da det kan variere i forhold til, hvordan ordblinde klarer sig fagligt. En særlig klasse

er ikke nødvendigvis en hjælp for ordblinde. Samfundet skal blive bedre til allerede i grundskolen

og videre på ungdomsuddannelserne at støtte unge i at lære at håndtere deres ordblindhed per-

sonligt.

Ordblinde/Dysleksiforeningen udtrykker bekymring for, at man ønsker at samle elever med for-

skellige funktionsnedsættelser i særlige klasser, da ingen undervisere har kendskab til alle typer af

nedsættelser, hvilket kan skabe et dårligt tilbud for elever med funktionsnedsættelse. Det oplyses,

at der allerede er flere VUC-afdelinger og lignende 3-årige forløb for ordblinde elever, hvor der er

uddannede ordblinde-lærere, der underviser i Ordblindeundervisning for voksne.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at institutionens leder kan beslutte at oprette selvstændige klasser

for elever på forlængede forløb, som på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i

at følge undervisningen på normal vis. Det fremgår af lovforslaget, at det vil være en forudsætning for at oprette

selvstændige klasser, at institutionen vurderer at have det fornødne elevgrundlag herfor. Det fremgår endvidere, at

det er institutionen, som afgør, om den ønsker at oprette en selvstændig klasse, forudsat elevgrundlaget herfor er til

stede. Eleverne har således ikke ret til at gå i en selvstændig klasse for elever med forlængede forløb, og det er ikke

hensigten med lovforslaget at pålægge institutionerne at oprette selvstændige klasser. Dette forslag ligger uden for

aftalen.

Hvis en gymnasial institution har elever med forlængede forløb, der antalsmæssigt kunne begrunde oprettelse af en

selvstændig klasse, men hvor eleverne pga. forskellige funktionsnedsættelser reelt ikke har nogen fælles pædagogiske

udfordringer, som hensigtsmæssigt vil kunne adresseres i en sådan klasse, er det ikke forventningen, at institutio-

nens leder vil oprette en selvstændig klasse. Det er ministeriets vurdering, at oprettelse af selvstændige klasser for

elever med forlængede forløb giver institutionerne mulighed for i højere grad at kunne målrette undervisningen, så

den adresserer de fælles pædagogiske udfordringer, som elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende

vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis, kan have. Det er derfor ikke hensigten med

forslaget at samle elever med forskellige funktionsnedsættelser i selvstændige klasser uanset funktionsnedsættelsens

karakter.

Ministeriet bemærker, at elever på sådanne forlængede forløb ikke er forpligtet til at gå i en selvstændig klasse, hvis

denne oprettes på institutionen. Det er den enkelte elev med forlænget forløb, som selv beslutter, om eleven ønsker at

gå i en selvstændig klasse med elever med forlængede forløb, eller om eleven ønsker at gå i en klasse, der ikke kun

er for elever med forlængede forløb. De elever, der har behov for hjælp, understøttes bl.a. via specialpædagogisk støtte

(SPS), uanset hvilken klasse eleven ønsker at gå i.

Ordblinde/Dysleksiforeningen nævner, at der allerede på flere VUC’er tilbydes treårige

forløb kun for ordblinde,

der undervises sammen af bl.a. uddannede ordblindelærere. I den forbindelse skal ministeriet bemærke, at dette ofte

drejer sig om hf-enkeltfagsforløb og altså ikke om den sammenhængende uddannelse til hf-eksamen, og det er der

intet problem i set i relation til gældende regler om holddannelse på hf-enkeltfag.

I det omfang at der på VUC’erne

L 201 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

er tale om selvstændige klasser for ordblinde på uddannelsen til hf-eksamen, der har fået forlænget deres forløb til

tre år, er det imidlertid først med det aktuelle lovforslag, at der skabes det nødvendige regelgrundlag herfor.

Ministeriet bemærker endvidere til det af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier anførte, at der med aftalen af 30.

september 2020 er aftalt ni initiativer til at styrke ordblindeområdet, herunder bl.a. at styrke opsporingen og vej-

ledningen af personer med læse- og skrivevanskeligheder, så elever, der risikerer at udvikle ordblindhed, opdages og

hjælpes tidligere.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at søge lovforslaget ændret.

4.2.2. Ekstra lærerressourcer

Uddannelsesforbundet anfører, at det er en ekstra belastning for lærerne at undervise i klasser

med blandede studieretninger og samlæsning, da eleverne skal have et individuelt tilrettelagt for-

løb og feedback. For at sikre kvalitet i undervisningen og toning af undervisningen i forhold til

elevernes studieretning, er det vigtigt, at der tilføres ekstra lærerressourcer til en del af undervis-

ningen, fx via en tolærerordning. Det opfordres endvidere til, at undervisningen tager højde for,

at ordblindeelever også sikres et forløb, der kompenseres for deres handicap som ordblind. Dette

kan både være med til, at de gennemfører deres uddannelse, og at de bliver styrket som borgere

med handicap.

Danske HF & VUC anfører, at der gives et særtilskud til de selvstændige klasser med forlængede

uddannelsesforløb med henblik på at dække merudgifter til særlige tilrettelæggelsesformer til at

understøtte elevernes særlige behov, eksempelvis mentorordning, ekstra understøttelse i forbin-

delse med ordblindhed, tolærerordninger mm.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det ikke indgår i aftalen om styrkelse af ordblindeområdet, at

der fra statens side tilføres ekstra ressourcer til institutioner, der vælger at oprette selvstændige klasser til elever med

forlængede forløb med henblik på at etablere tolærerordninger, etablere egentlig ordblindeundervisning, som den er

defineret i FVU-loven m.v. Det skal dog understreges, at den almindelige forpligtelse til efter behov at yde special-

undervisning og anden specialpædagogisk bistand til eleverne, jf. lovens § 61, stk. 1, naturligvis også gælder for ele-

ver med forlængede forløb, herunder også elever i selvstændige klasser.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at søge lovforslaget ændret.

4.2.3. Private gymnasiale uddannelser

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier forudsætter, at der ikke er noget i lovæn-

dringerne, der enten udelukker, forhindrer eller stiller de private gymnasiale uddannelser ringere

end de offentlige gymnasiale uddannelser, hvis institutioner ønsker at oprette selvstændige klasser

herom, der giver mulighed for at tilrettelægge en undervisning, der målrettet adresserer de fælles

pædagogiske udfordringer, som en given elevgruppe kan have, fx ordblindhed.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslaget omfatter både offentlige og private gymnasier.

4.2.4. Økonomi

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier bemærker, at der bør følge økonomi med den aktuelle af-

tale om styrkelse af ordblindeområdet.

L 201 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

Danske Gymnasier bemærker, at forslaget både kan bidrage til, at flere elever, der allerede tilby-

des forlængede uddannelsesforløb, vil gennemføre en ungdomsuddannelse, og at flere unge med

nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder generelt set påbegynder og gennemfører en

ungdomsuddannelse, fordi de ser en værdi og en støtte i netop at kunne kombinere forlængede

uddannelsesforløb med selvstændige klasser og tage en ungdomsuddannelse på denne måde. Der-

for forventes det, at der vil ske en stigning i antallet af elever på de forlængede forløb. Danske

Gymnasier bemærker desuden, at det eksisterende reducerede taxameter til forlængede forløb i

sig selv ikke er tilstrækkeligt til at få økonomien for selvstændige klasser med forlængede uddan-

nelsesforløb til at hænge sammen. Dels er undervisningstaksterne pr. elev reducereret med 25-30

procent ift. de ordinære forløb, og dels er der færre elever pr. klasse. Endelig oplyser Danske

Gymnasier, at det vil gøre en markant forskel for gymnasierne, hvis økonomien i højere grad un-

derstøtter, at selvstændige klasser med forlængede uddannelsesforløb i højere grad kan løbe rundt

på lige vilkår med ordinære forløb. Dette kan lade sig gøre, hvis taxameteret kommer på niveau

med det almindelige taxameter, så en elev på fx et treårigt hf-forløb årligt udløser et undervis-

ningstaxameter på ca. 65.000 kr. og ikke kun ca. 46.000 kr.

Ordblinde/Dysleksiforeningen er skeptisk over for forslagets økonomiske beregninger om, at

”oprettelse

af selvstændige klasser for elever med forlængede uddannelsesforløb ikke vurderes at medføre offentlige

økonomiske konsekvenser”,

da foreningen vurderer, at det altid vil have økonomiske konsekvenser

for institutionen at have særlige foranstaltninger for en gruppe elever med særlige behov.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at elever, der har behov for forlængede forløb, allerede har mulighed

herfor efter de gældende regler. Hensigten med lovforslaget er at give mulighed for at samle disse elever i en selvstæn-

dig klasse. Der følger på den baggrund ikke yderligere midler til institutionerne med dette forslag.

Det bemærkes endvidere, at undervisningstaksterne ikke er reduceret. Taksterne pr. årselev er således uændrede.

Med de gældende takster på FL21 udløser 3-årig hf årligt et undervisningstaxameter på ca. 46.000 kr., svarende

til et samlet undervisningstaxameter på ca. 138.000 kr. fordelt over tre år. Et toårigt hf-forløb udløser til sam-

menligning et undervisningstaxameter på ca. 65.000 kr., svarende til et samlet undervisningstaxameter på ca.

130.000 kr. over to år. De to uddannelser har dermed over et uddannelsesforløb stort set det samme undervis-

ningstaxameter.

4.2.5. Andet

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever opfordrer til, at der indføres obligatorisk scree-

ning for ord- samt talblindhed i forbindelse med grundforløbet i uddannelsen til merkantil stu-

dentereksamen samt i forbindelse med elevens start på grundforløbets første del, anden del eller i

forbindelse med GF og i de merkantile erhvervsuddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriet skal hertil bemærke, at det ikke indgår i aftalen og dermed heller ikke i lov-

forslaget, at der skal indføres obligatorisk screening for ord- samt talblindhed i de gymnasiale uddannelser.

Ungdomsuddannelsesinstitutioner kan få informationer om kommende elever med ordblindhed via oplysninger fra

den kommunale ungeindsats (KUI). Hvis KUI bliver bekendt med, at en ung har funktionsnedsættelse i form af

specifikke læse- og skrivevanskeligheder, som ikke tidligere er identificeret, skal KUI iværksætte screening af den

unge for ordblindhed for at afdække eventuelt støttebehov ved gennemførelse af en ungdomsuddannelse.

L 201 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

Resultatet af screeningen stilles til rådighed for den ungdomsuddannelsesinstitution, som den unge søger optagelse på

–

herunder EUD

–

ved anvendelse af en særlig digital løsning til dette formål via det ansøgningssystem, som insti-

tutionerne anvender til ansøgning om SPS. Det gælder også dokumentation for andre former for funktionsnedsæt-

telse, som KUI er bekendt med. Dette er fastsat i § 5, stk. 3, i vejledningsbekendtgørelsen.

Mange uddannelsesinstitutioner har allerede i dag indført screeningsprocedure for alle nye elever i forhold til at vur-

dere læse- og skrivefærdigheder samt matematikfærdigheder. Blandt andet på baggrund af resultater af disse scree-

ningsmaterialer kan uddannelsesinstitutionen finde frem til de elever, som udviser vanskeligheder, og hvor der er

mistanke om, at vanskelighederne skyldes specifikke vanskeligheder i form af ordblindhed og talblindhed.

Der findes ikke en national screening for talblindhed. Der findes dog andre screeningsmaterialer, som en uddannel-

sesinstitution kan vælge at tilbyde elever, hvor man vurderer, at vanskelighederne skyldes en funktionsnedsættelse i

form af talblindhed.

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever anfører, at eleverne bør gives information om,

hvilke institutioner der giver mulighed for, at de kan følge en særlig 3- eller 4-årig tilrettelæggelse i

samme klasse, da dette kan influere deres valg af gymnasial uddannelse.

Danske Gymnasier påpeger, at selvstændige klasser for elever med nedsat funktionsevne eller

indlæringsvanskeligheder bør ses som en særlig ordning, som eleverne skal visiteres til. Elever

med behov for forlængede forløb bør derfor ikke indgå i samme ordinære proces for de til en-

hver tid gældende regler om uddannelserne, herunder kapacitetsfastsættelse, elevfordeling, fleksi-

belt klasseloft samt tilskud, som det ellers fremgår af lovbemærkningerne. Danske Gymnasier fo-

reslår, at der stilles krav om dokumentation for en elevs fysiske eller psykiske funktionsnedsæt-

telse eller tilsvarende svære vanskeligheder, når en elev indgår i den selvstændige klasse

–

som det

gør sig gældende for tilskud til socialpædagogisk bistand. Danske Gymnasier foreslår endvidere,

at de selvstændige klasser med forlængede uddannelsesforløb ikke omfattes af det fleksible klasse-

loft, da det kan skabe et incitament til, at de færre elever, der placeres i klasserne med forlængede

uddannelsesforløb, kan føre til placeringen af flere elever i ordinære klasser.

Danske HF & VUC bemærker, at grundet der er tale om klasser for elever med særlige behov,

som ikke umiddelbart vil kunne gennemføre en ordinær 2-årig hf, anbefales det, at denne elev-

gruppe ikke indgår i den ordinære elevfordeling.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det ikke er en del af aftalen om styrkelse af ordblindeområdet og

dermed heller ikke af lovforslaget, at der er tale om en særlig ordning, som ansøgerne bliver visiteret til i forbindelse

med optagelse. Forslaget har derimod til hensigt at give mulighed for at oprette selvstændige klasser for elever på

forlængede forløb, hvis elevgrundlaget herfor i øvrigt er til stede.

Derfor vil den foreslåede mulighed for at danne selvstændige klasser for elever med forlængede forløb skulle ske in-

den for de til enhver tid gældende regler om elevfordeling. Der er i § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen om optagelse på de

gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser mulighed

for, at fordelingsudvalget kan tage hensyn til foreliggende oplysninger om en ansøgers handicap, og fordelingsudvalget

kan i den forbindelse give en sådan ansøger forrang til blive optaget på en bestemt institution. Bestemmelsen er

imidlertid hovedsageligt målrettet ansøgere med fysiske handicap, som af den grund bør have forrang til at komme

L 201 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Marts 2021

ind på udvalgte institutioner, fx en kørestolsbruger, som kan få forrang til at blive optaget på en institution, som

fysisk er indrettet til at imødekomme et sådant handicap. Bestemmelsen er derimod ikke generelt målrettet elever

med funktionsnedsættelse, hvis deres behov kan imødekommes på en flerhed af institutioner med den fornødne spe-

cialpædagogiske støtte.

Det må allerede i dag forudsættes, at der indhentes fornøden dokumentation, forinden elever med henvisning til §

61, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser får forlænget deres uddannelsesforløb med et år.

Reglerne om det fleksible klasseloft foreskriver allerede i dag, at der for bestemte typer af klasser foretages en selv-

stændig opgørelse af den gennemsnitlige klassekvotient, således at de ikke blot indgår i det almindelige gennemsnit.

Det drejer sig bl.a. om klasser, der oprettes for elever, som har behov for en særlig individuel tilrettelæggelse, og vil

naturligt også omfatte de selvstændige klasser, som lovforslaget regulerer.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bemærker, at det kan være relevant at overveje, om der bør

være lignende muligheder på erhvervsuddannelsesområdet (EUD). Den største andel af elever,

der får specialpædagogisk støtte (SPS), findes på EUD. Undersøgelser peger endvidere på, at der

for sårbare elever er udfordringer i forbindelse med praktikken på EUD. Derfor kan der være be-

hov for at tænke i nogle mere fleksible skole- og praktikordninger på EUD. Desuden anbefales

det, at man også vedtager en evaluering af ordningen, herunder hvilke fordele og ulemper der er

ved denne ordning, sammenlignet med andre ordninger til målgruppen som fx (SPS).

Børne- og Undervisningsministeriet overvejer løbende behovet for justeringer.

OBU-FVU-sammenslutningen/Uddannelsesforbundet undrer sig over, hvorfor FGU ikke er

tænkt ind i aftalen om styrkelse af ordblindeområdet.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der på FGU skal være et ordblindevenligt undervisnings-

miljø. Indsatsen overfor ordblinde elever skal være helhedsorienteret og skal især ske gennem et inkluderende

læringsmiljø og i mindre omfang i form af specialundervisning. Konkret skal alle ordblinde elever tilbydes et

ordblindevenligt undervisningsmiljø, hvor alle lærere bl.a. har viden om, hvordan eleven kan anvende sine

kompenserende hjælpemidler i undervisningen og kan give mulighed for alternative deltagelses - og evalue-

ringsformer, relevant SPS-støtte, herunder instruktion i brug af hjælpemidler samt mulighed for at modtage

specialundervisning, der sigter mod at udvikle elevens læse- og skrivefærdigheder.