Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 171 Bilag 1
Offentligt
2340487_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. februar 2021
J nr.
2021 - 590
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes to høringsnotater, der sammenfatter
høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om
ændring af ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende
energi og forskellige andre love (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder,
udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra
elektricitet (Power-to-X), justering af den økonomiske regulering af
gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet samt sidestillelse af
regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved
selskabsudskillelse m.v.).
Den del af lovforslaget, som omfatter lov om naturgasforsyning, lov om fremme af
vedvarende energikilder m.v., var i høring fra den 11. november til den 9. december
2020. Den del, som vedrører sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til
egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse, var i høring fra 17. december
2020 til 21. januar 2021. De to høringsnotater og høringssvar er vedlagt.
Formålet med lovforslaget er at sikre, at lov om naturgasforsyning bedre
understøtter indfasning af gas fra vedvarende energikilder og følger op på
klimaaftalen for energi og industri m.v. af juni 2020. Derudover justeres den
økonomiske regulering af gasdistribution som opfølgning på konsolideringen af den
danske gasdistribution, og der justeres i reglerne for detailmarkedet for gas
bl.a.
for at få bedre overensstemmelse mellem reglerne for detailmarkedet for el og
detailmarkedet for gas. Endeligt sidestilles regioner med kommuner i forhold til
egenproduktion af elektricitet (krav om selskabsudskillelse).
For så vidt angår delen af lovforslaget om lov om naturgasforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi m.v. har høringen givet anledning til visse
præciseringer i de enkelte emner i lovforslaget. Særligt bemærkes det, at den
foreslåede ansøgningsmodel vedrørende landets kommuner, som skulle kunne
søge klima-, energi- og forsyningsministeren om tilladelse til at opgradere og
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
injicere deres biogas i gassystemet er fjernet til forskel fra den offentlige
høringsudgave. Dette skyldes uhensigtsmæssigheder ved den foreslåede ordning,
som blandt andet blev påpeget under den offentlige høring. Der arbejdes dog
videre med en løsning på denne udfordring. Der er endvidere foretaget mindre
lovtekniske ændringer i lovforslaget siden høringen.
For så vidt angår delen om sidestillelse af regioner med kommuner har høringen
ikke givet anledning til indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til høringsnotaterne for grundigere gennemgang.
Lovforslaget fremsættes for Folketinget den 24. februar 2021.
Det bemærkes, at samlelovforslaget giver bemyndigelse til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan afholde udbud af pristillæg for opgraderet biogas og
andre gasser fra vedvarende energikilder samt afholde udbud af støtte til
produktion af Power-to-X.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2