Skatteudvalget 2020-21
L 161 Spørgsmål 5
Offentligt
2346205_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
4. marts 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 161
Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om spil. (Lempelse af boligjobordningen
i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021,
af arbejdsgiverbetalte covid-19-test m.v. og af tilbagebetalt covid-19-støtte og nedsættel-
se af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten).
Af skatteministeren (Morten Bødskov)
Spørgsmål 5
Vil ministeren stille ændringsforslag, hvorefter arbejdsgiverbetalte vacciner og værnemid-
ler bliver skattefri for medarbejderen på samme måde som Ligningslovens § 16, stk. 12
sikrer, at værdien af en arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse tilsluttet en ar-
bejdstagers computer er skattefri? Skattefriheden skal gælde arbejdsgiverbetalte vacciner
tilbudt i forbindelse med en forretningsrejse, jf. Seruminstituttets rejsevejledninger for den
pågældende destination, og arbejdsgiverbetalte vacciner mod smitsomme sygdomme,
der indgår i det nationale vaccinationsprogram, og som derigennem tilbydes gratis til hele
eller dele af befolkningen (f.eks. den almindelige influenzavaccine eller coronavaccinen).
Endvidere skal skattefritagelsen gælde arbejdsgiverbetalte tests for de pågældende syg-
domme og værnemidler stillet til rådighed på arbejdspladsen. Formålet med ændringen
er at minimere tvivl hos både arbejdsgiver og ansatte om, hvorvidt en arbejdsgiverbetalt
vaccination, test eller et værnemiddel er skattepligtigt for medarbejderen, og om værdien
skal medregnes i den ene eller anden bagatelgrænse for medarbejdergoder. I benægten-
de fald bedes ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag herom.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Bjørn Brandenborg
formand
1/1