Sundhedsudvalget 2020-21
L 152
Offentligt
2327274_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-01-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 2101221
Dok. nr.: 1575602
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (L 152) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 3:
”Kan
ministeren oplyse, om der kan indføres samme kontrol ved grænsen som vil
gælde i lufthavnen herunder med samme undtagelser, f.eks. ved at sikre to spor, så
der er stikprøvekontrol for grænsegængere og erhvervsfolk, og et andet spor til øv-
rige personer, der krydser grænsen med krav om test og isolation, som det der vil
gælde i lufthavnen?”
Svar:
Det konkrete forslag til udmøntning af den foreslåede § 16 a vil blive forelagt Folke-
tingets Sundheds- og Ældreudvalg. Den nærmere udmøntning, herunder regler om
krav, lempelser og fritagelser, vil alene blive gennemført i det omfang, der ikke kon-
stateres et flertal imod indførelsen heraf.
I den aktuelle situation forventes bemyndigelsen i den foreslåede § 16 a at blive ud-
møntet sådan, at både personer, som ankommer fra udlandet til Danmark med fly
samt personer, der indrejser i Danmark over lande- og søgrænsen, vil skulle lade sig
teste ved ankomst til og indrejse i Danmark. Personer, som ankommer fra udlandet til
Danmark med fly, forventes uden ugrundet ophold at skulle få foretaget en antigen-
test for covid-19 ved ankomsten i lufthavnen som udgangspunkt inden paskontrollen.
Personer, som indrejser i Danmark over sø- og landegrænsen, forventes at skulle få
foretaget en test for covid-19 maksimalt 24 timer efter indrejse. Det vil derfor ikke
være muligt at indføre ensartet kontrol til den forventede ordning.
Det forventes, at der i praksis vil gælde ensartede fritagelser for testkravet, herunder
for børn til og med 12 år, og personer, der af medicinske årsager ikke bør testes. Der-
udover forventes det også, at personer, der kan dokumentere, at de tidligere har væ-
ret smittet med covid-19 inden for et nærmere bestemt tidsrum, og som derfor ikke
vil kunne præsentere en negativ test, fritages for testkravet ved ankomst til og ind-
rejse i Danmark. Herudover forventes det, at flypersonale og personer, som kun rej-
ser via Danmark i transit og kun opholder sig i transitområder i lufthavnen, vil blive
fritaget. Endelig forventes der i den aktuelle situation at skulle gælde en række frita-
gelser eller lempelser for personer, som indrejser i Danmark, herunder personer, som
har udført arbejde eller leveret en tjenesteydelse i grænselandet, personer, som har
fast bopæl i grænselandet, eksportchauffører, samt besætningsmedlemmer på tog,
bus og skib. Endelig forventes det, at personer, der indrejser fra Sverige efter at have
været i transit gennem Sverige til eller fra Bornholm, som udgangspunkt vil skulle fri-
tages.
L 152 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om der kan indføres samme kontrol ved grænsen, som vil gælde i lufthavnen, til sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Louise Filt
Side 2