L 136 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 136 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. januar 2021

Strafferetskontoret

Natasja Walbom

2020-731-0071

1768166

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsple-

jeloven og udlændingeloven (Udskydelse af solnedgangsklausul)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december 2020 til den 4.

januar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Da-

tatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet

Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Andelsboligforenin-

gernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL – Dan-

marks Almene Boliger, Copenhagen Business School (CBS) – CBS LAW

– Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Danmarks Jurist- og Økonomfor-

bund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Tekniske Universitet – DTU

Diplom – Center for Diplomingeniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

IT, Dansk Journalistforbund, Danske Advokater, Danske Havne, Danske

Udlejere, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,

Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans

Danmark, Finans & Leasing, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-

gen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen

Industriel Retsbeskyttelse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-

råd FTF, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen –

Århus Universitet, HK, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 136 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Politisk Forening, Justitia, KL, Københavns Universitet – Det Juridiske Fa-

kultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Po-

litidirektørforeningen, Politiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening, Rå-

det for Digital Sikkerhed, Samtlige kommuner, SikkerhedsBranchen, Syd-

dansk Universitet – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Univer-

sitet – Juridisk Institut – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Retshjælp og Aarhus Universitet – Juridisk Institut.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget skriftlige høringssvar fra:

Vestre Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter v/Københavns By-

ret, Advokatrådet, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk For-

ening, Finans Danmark, Kommunerens Landsforening, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-

politiet, SOS Racisme og Den Danske Dommerforening.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Vestre Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter v/ Københavns By-

ret, Datatilsynet, Finans Danmark, Domstolsstyrelsen, Kommunernes

Landsforening, Politiforbundet, Rigspolitiet og Den Danske Dommer-

forening

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

2. Generelt

Advokatrådet

bemærker, at lovforslaget burde have været sendt i høring

samtidig med forslaget til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse)

(L 110). Advokatrådet anfører, at der er en tæt sammenhæng mellem de to

lovforslag, og at der som begrundelse for at ophæve revisionsbestemmelsen

henvises til solnedgangsklausulen. Advokatrådet bemærker endvidere, at en

solnedgangsklausul har til formål at begrænse en lovs levetid og er et klart

L 136 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

budskab om, at der er tale om en midlertidig foranstaltning. Med nærvæ-

rende lovforslag forlænges lovens gyldighedsperiode, og formålet med sol-

nedgangsklausulen bliver til dels gjort illusorisk. Advokatrådet henviser

desuden til bemærkningerne i Advokatrådets høringssvar af 9. december

2020 vedrørende L 110, hvor det bemærkes, at lovens indhold bør gennemgå

en grundigere behandling, således at bestemmelsernes anvendelsesområde

undersøges nærmere, herunder spørgsmålet om hvorvidt lovens ordlyd giver

anledning til problemer i praksis. Advokatrådet finder, at man ved en sådan

undersøgelse med fordel kunne inddrage domstolene og øvrige praktikere.

Endelig henviser Advokatrådet til Advokatrådets henvendelse af 31. marts

2020 til Folketingets Retsudvalg vedrørende forslaget til lov nr. 349 af 2.

april 2020, hvori Advokatrådet bl.a. udtrykte bekymring for hastebehand-

lingen af lovforslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at høringsfristen har

været for kort, idet en frist på 4 uger normalt anses som en passende hø-

ringsfrist, jf. Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, pkt. 6.1.2. Lands-

foreningen anfører endvidere, at udtalelserne fra Rigsadvokaten og Rigspo-

litiet om den praktiske anvendelse af bestemmelserne burde have været

fremlagt (i anonymiseret form) for høringsparterne.

Institut for Menneskerettigheder

henviser i al væsentlighed til Instituttets

høringssvar af 2. december 2020 vedrørende forslaget til lov om ændring af

lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophæ-

velse af revisionsbestemmelse) (L 110), hvor det bl.a. anføres, at reglerne

medfører et yderligere pres på nogle i forvejen pressede domstole, og at den

lange sagsbehandlingstid kan udfordre retssikkerheden, herunder ved at be-

rørte borgere vil skulle vente længere på retfærdighed.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

bemærker, at forslaget forventes at

medføre øget belægning med deraf afledte økonomiske konsekvenser for

kriminalforsorgen.

For så vidt angår det af Advokatrådet anførte om, at lovforslaget burde have

været sendt i høring sammen med forslaget til lov om ændring af lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af

revisionsbestemmelse) (L 110) bemærker Justitsministeriet, at der er en høj

grad af uforudsigelighed om covid-19-epidemiens udvikling og dermed også

tidshorisonten for epidemiens afslutning. Justitsministeriet har på den bag-

grund fundet, at vurderingen af behovet for at fastsætte en ny dato for ophør

af straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, samt

L 136 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

udlændingelovens § 22, nr. 9, burde foretages så tæt som muligt på datoen

for udløbet af den nuværende solnedgangsklausul, den 1. marts 2021.

For så vidt angår Advokatrådets bemærkning om, at lovforslaget gør sol-

nedgangsklausulen illusorisk, kan Justitsministeriet henvise til pkt. 2.2 i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det fremgår heraf, at sundheds-

myndighederne vurderer, at Danmark på nuværende tidspunkt fortsat befin-

der sig i en covid-19-epidemi, og at coronavirus alt andet lige må forventes

stadig at være i omløb i Danmark i efteråret 2021. Justitsministeriets finder

derfor, at der fortsat – også efter den 1. marts 2021 – er behov for en lov-

givningsmæssig ramme, som sikrer en effektiv og markant strafforfølgelse

af lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epi-

demien i Danmark.

For så vidt angår henvisningen til Advokatrådets henvendelse af 31. marts

2020 til Folketingets Retsudvalg vedrørende forslaget til lov nr. 349 af 2.

april 2020 kan Justitsministeriet henholde sig til besvarelsen af spørgsmål

nr. 102 af 1. april 2020 til L 157. Det fremgår heraf bl.a., at hastebehandling

af lovforslag bør begrænses til det nødvendige, og at lovforslaget til lov nr.

349 af 2. april 2020 blev hastebehandlet under hensyntagen til den ekstra-

ordinære situation, der medførte, at den almindelige behandling af lov-

forslaget ikke kunne afventes.

For så vidt angår det af Landsforeningen for Forsvarsadvokater anførte om

høringsperioden skal Justitsministeriet bemærke, at Justitsministeriet finder

det afgørende, at lovforslaget kan vedtages inden udløbet af den nuværende

solnedgangsklausul for straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1,

2. pkt., og stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9, den 1. marts 2021.

Justitsministeriet har derfor fundet det nødvendigt at forkorte den sædvan-

lige frist med én dag samt foretage en høring over julen, således at forslaget

kan fremsættes i første halvdel af januar 2021 med henblik på vedtagelse og

ikrafttræden inden den 1. marts 2021.

For så vidt angår det af Direktoratet for Kriminalforsorgen anførte om, at

forslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser for kriminalforsor-

gen, skal Justitsministeriet bemærke, at det nu fremgår af pkt. 3 i lovforsla-

get, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at kvantificere de økono-

miske konsekvenser. Justitsministeriet estimerer imidlertid på et foreløbigt

og yderst usikkert grundlag, at en forlængelse af perioden for strafskærpel-

serne vil kunne gå fra at have meget begrænsede økonomiske konsekvenser

til at medføre merudgifter på i omegnen af 30 mio. kr. årligt i 2022-2024.

L 136 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Skønnet afhænger imidlertid i høj grad af udviklingen i covid-19-epidemien,

og udgifterne kan således også vise sig vise sig højere, hvis ikke epidemien

aftager i løbet af foråret.

3. Udskydelse af solnedgangsklausulen

3.1. Videreførelsen af straffelovens § 81 d

Institut for Menneskerettigheder

henviser til instituttets høringssvar af 2.

december 2020 vedrørende forslaget til lov om ændring af lov om ændring

af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisions-

bestemmelse) (L 110), hvor det bemærkes, at det er en forudsætning for, at

straffelovens § 81 d finder anvendelse, at lovovertrædelsen helt eller delvis

skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation,

som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Efter instituttets opfattelse

er det dog uklart, hvad der skal til, for at en forbrydelse kan betragtes som

havende baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien. Instituttet

finder det derfor retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en bestemmelse, der

kan føre til minimum en fordobling af straffen – og i mange tilfælde fæng-

selsstraf – har et så bredt og uklart anvendelsesområde. Instituttet anbefaler

på denne baggrund, at der fremsættes et ændringsforslag til straffelovens §

81 d for klart at afgrænse bestemmelsens anvendelsesområde.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at Justitsministeriet ikke

i høringen forholder sig til det forhold, at straffelovens § 81 d, stk. 1, er en

bestemmelse, hvis anvendelsesområde er ganske uklart. Landsforeningen

henviser i den forbindelse til, at der ved en søgning i Ugeskrift for Retsvæ-

sen og Tidsskrift for Kriminalret kun ses én trykt afgørelse (U2020.4286Ø)

om straffelovens § 81 d. Landsforeningen henviser videre til Dommerfor-

eningens henvendelse til Folketingets Retsudvalg af 28. marts 2020 vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsple-

jeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med bag-

grund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som landsforeningen kan

tilslutte sig. Dommerforeningen gjorde i sin henvendelse bl.a. gældende, at

domstolene inden for den daværende lovgivning kunne have tillagt krimi-

nalitet af den i loven omfattede karakter endog særdeles skærpende omstæn-

digheder. Dommerforeningen gav endvidere bl.a. udtryk for, at lovforlaget

var udtryk for en uhensigtsmæssig form for strafferetlig detailregulering,

som i praksis risikerede at give anledning til besværlige fortolkningsproble-

mer. Landsforeningen finder det på denne baggrund desto mere betænkeligt

L 136 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

at forlænge straffelovens § 81 d og foreslår, at bestemmelsen ophæves

straks.

Retspolitisk Forening

bemærker, at der allerede før vedtagelsen af lov nr.

349 af 2. april 2020, var hjemmel til i fornødent omfang at tage hensyn til

skærpende omstændigheder ved den konkrete strafudmåling.

SOS Racisme

henviser til organisationens høringssvar af 19. november

2020 vedrørende forslaget til lov om ændring af lov om ændring af straffe-

loven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestem-

melse) (L 110), hvoraf det fremgår, at den del af strafskærpelsen i straffelo-

vens § 81 d, der vedrører skærpet straf for tyveri af værnemidler, er meget

diskutabel og blev indført på et spinkelt grundlag ud fra nogle få sager, der

blev slået kraftigt op i pressen. SOS Racisme foreslår derfor, at tyveri af

værnemidler ikke skal være omfattet af strafskærpelsen i straffelovens § 81

Som anført i pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger forudsætter

anvendelsen af straffelovens § 81 d, at lovovertrædelsen helt eller delvist

skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation,

som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Det vil ifølge forarbej-

derne til bestemmelsen bero på en konkret vurdering af den begåede lov-

overtrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst,

om betingelsen er opfyldt, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 157 som frem-

sat, side 13.

Det må dog i almindelighed antages, at betingelsen er opfyldt, hvis overtræ-

delsen vedrører hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-

19-epidemien eller værnemidler eller andre knappe ressourcer i den kon-

krete situation. Ligeledes må det i almindelighed antages, at overtrædelsen

har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis

den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræ-

sentere sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at få adgang

til en borgers hjem, CPR-nummer, NemID eller lignende.

Det vil derimod have formodningen imod sig, at f.eks. overtrædelser vedrø-

rende værnemidler, der ikke udgør en knap ressource i den konkrete situa-

tion, vil være motiveret af eller have til formål at udnytte situationen. Det

blotte forhold, at der stjæles værnemidler i en sådan situation, vil således

L 136 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

ikke indebære, at overtrædelsen vil være omfattet af strafskærpelsen i straf-

felovens § 81 d, stk. 1, jf. bl.a. Justitsministeriets besvarelse af 30. marts

2020 af spørgsmål nr. 85 fra Folketingets Retsudvalg til L 157.

For så vidt angår Landsforeningen af Forsvarsadvokaters henvisning til

Dommerforeningens henvendelse af 28. marts 2020 til Folketingets Retsud-

valg vedrørende lovforslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020 samt bemærk-

ningerne fra Retspolitisk Forening, kan Justitsministeriet henvise til Justits-

ministeriets besvarelse af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 84 fra Folketin-

gets Retsudvalg til L 157. Det fremgår bl.a. heraf, at regeringen med straf-

felovens § 81 d politisk ønskede at fastsætte en ny ramme for udmåling af

straf, som klart og tydeligt markerer samfundets afstandtagen til kriminali-

tet, hvor kriminelle personer udnytter den alvorlige situation i Danmark for

egen vindings skyld. Efter regeringens opfattelse var det ikke – og er det

fortsat ikke – tilstrækkeligt, at der anvendes de almindelige regler i straffe-

loven om skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 81. Videre fremgår

det bl.a., at grundlovens § 3 ikke er til hinder for, at lovgivningsmagten re-

gulerer straffastsættelsen for bestemte lovovertrædelser gennem udtrykkelig

forhøjelse eller sænkelse af strafniveauet eller angivelse af strafstørrelsen i

visse typetilfælde, jf. Straffelovrådets betænkning nr. 1531 om strafudmå-

ling – samspillet mellem lovgiver og domstole. Efter Justitsministeriets op-

fattelse går forarbejderne til straffelovens § 81 d således ikke tættere på

strafudmålingen, end hvad der er almindelig praksis for.

3.2. Videreførelsen af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6

Institut for Menneskerettigheder

henviser til instituttets høringssvar af 2.

december 2020 vedrørende forslaget til lov om ændring af lov om ændring

af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisions-

bestemmelse) (L 110), hvor det bemærkes, at blokering af en hjemmeside

efter omstændighederne kan udgøre et indgreb i ytrings- og informationsfri-

heden, som er beskyttet i grundlovens § 77 og artikel 10 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK). Instituttet bemærker videre, at der

ikke er foretaget en vurdering af, om forslaget er i overensstemmelse med

disse bestemmelser. Instituttet anbefaler i den forbindelse, at der i et æn-

dringsforslag foretages en vurdering af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2.

pkt., og stk. 6, i forhold til grundlovens § 77 og EMRK artikel 10.

IT-Politisk Forening

finder, at retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., udgør

et indgreb i den grundlæggende ret til ytringsfrihed og informationsfrihed,

L 136 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

som næppe er proportionalt. Foreningen finder det endvidere særligt proble-

matisk, at retsplejelovens § 791 d, stk. 6, giver mulighed for blokering af

hjemmesider uden forudgående retskendelse, idet det følger af retspraksis

fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at blokering af

hjemmesider uden forudgående retskendelse kun kan ske under exceptio-

nelle omstændigheder. Foreningen bemærker, at de overtrædelser, som efter

§ 791 d, stk. 1, 2. pkt. kan danne grundlag for blokering, primært, men ikke

udelukkende, er formuebestemmelser, hvor grovheden af lovovertrædelsen

ligger meget langt fra terrorisme eller trusler mod offentligt ansatte, som var

de overtrædelser, der inden lovændringen i april 2020 kunne danne grundlag

for blokering. Foreningen bemærker desuden, at der på hjemmesider kan

være indhold, der ikke er ulovligt, samt at blokeringen også rammer fremti-

digt indhold, hvorfor en permanent blokering af en hel hjemmeside med dy-

namisk indhold kan sammenlignes med forhåndscensur. Foreningen bemær-

ker endvidere, at det skaber uklarhed om bestemmelsens anvendelsesom-

råde, at hensynet til at gribe ind over for misinformation er omtalt i bemærk-

ningerne til lov nr. 349 af 2. april 2020 med deraf følgende risiko for, at

bestemmelsen anvendes til at blokere hjemmesider med påstået misinfor-

mation om covid-19-epidemien. Foreningen bemærker endvidere, at det

fremgår af lovforslagets bemærkninger, at 32 ud af 39 iværksatte blokerin-

ger er sket uden forudgående retskendelse, og at blokering efter politiets

administrative beslutning således er blevet hovedreglen. Videre bemærker

foreningen, at det ikke fremgår af bemærkningerne, hvor lang tid der er gået,

inden der forelå retskendelser i de 32 tilfælde. Foreningen anbefaler på

denne baggrund, at solnedgangsklausulen ikke udskydes for så vidt angår

retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, eller at det præciseres, at

bestemmelsen alene omfatte hjemmesider, hvis substantielle indhold er for-

søg på phishing af personlige adgangskoder, og at en blokering bør være

tidsmæssig afgrænset.

SOS Racisme

henviser til organisationens høringssvar af 19. november

2020 vedrørende forslaget til lov om ændring af lov om ændring af straffe-

loven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestem-

melse) (L 110), hvoraf det fremgår, at organisationen anbefaler, at mulighe-

den for hurtig nedlukning af hjemmesider og andre internetrelaterede svin-

delnumre i retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, bevares.

Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af ændringsforslag til

forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædel-

ser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157) foretaget en

L 136 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

vurdering af, hvorvidt forslaget efter ministeriets vurdering kunne gennem-

føres inden for rammerne af grundlovens § 77 og Den Europæiske Menne-

skerettighedskonventions artikel 10 om ytringsfrihed. Det var – og er fortsat

– Justitsministeriets vurdering, at ændringsforslaget kan gennemføres inden

for disse rammer.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget til lovforslag nr. L

157 af 30. marts 2020, at baggrunden for forslaget var, at både Center for

Cybersikkerhed (CFCS) og Rigspolitiet bl.a. havde konstateret et antal

hjemmesider, der via phishing forsøgte at udnytte covid-19-situationen, og

at visse domænenavne udgav sig for at være Sundhedsstyrelsen med det for-

mål at franarre borgere personlige oplysninger i form af NemID-nøglekort.

Det fremgår derudover, at det er en forudsætning for at kunne blokere en

hjemmeside, at der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en

af de i bestemmelsen omfattede overtrædelser af straffeloven, hvilket inde-

bærer, at siden skal indeholde tekst, video, lyd mv., der udgør en sådan lov-

overtrædelse.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at bestemmelsen om muligheden for

at blokere en hjemmeside på øjemedet skal ses i lyset af, at phishing-angreb

i helt særlig grad er tidskritiske. Der kan således på få minutter og med få

omkostninger udsendes store mængder af e-mails eller sms-beskeder som

led i en phishing-kampagne. Hvis det skal sikres, at det domænenavn, som

phishingkampagnen linker til, bliver blokeret, inden et stort antal personer

har reageret på kampagnen, vil det i nogle tilfælde være nødvendigt, at po-

litiet kan iværksætte blokeringen hurtigt og derefter indbringe spørgsmålet

for retten inden 24 timer.

Endvidere blev der lagt vægt på, at hensynet til at kunne gribe hurtig ind

over for bl.a. misinformation og misbrug under den aktuelle covid-19-epi-

demi gør sig gældende i en sådan helt særlig grad, at der er et behov for, at

politiet har mulighed for blokering på øjemedet.

Om begrundelsen for at videreføre bestemmelsen i retsplejelovens 791 d,

stk. 6, bemærker Justitsministeriet, at det fremgår af pkt. 2.2 i de alminde-

lige bemærkninger til lovforslaget, at Justitsministeriet vurderer, at udvik-

lingen i covid-19-epidemien i løbet af efteråret gør, at det danske samfund i

en overskuelig fremtid ser ind i et kriminalitetsbillede, som svarer til det,

der i foråret 2020 nødvendiggjorde, at politiet fik mulighed for at blokere

L 136 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

hjemmesider på øjemedet. Som det fremgår af de pkt. 2.1.2.2 har Rigspoli-

tiet endvidere oplyst, at muligheden for at iværksætte blokering på øjemedet

med efterfølgende forelæggelse for retten, resulterer i færre fuldbyrdede

forhold – både i forhold til borgeren, der bliver udsat for phishing og i for-

hold til den afledte kriminalitet i form af indbrud i netbank, misbrug af kort-

oplysninger mv.

3.3. Videreførelsen af udlændingelovens § 22, nr. 9

Institut for Menneskerettigheder

henviser i al væsentlighed til instituttets

høringssvar af 2. december 2020 vedrørende forslaget til lov om ændring af

lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophæ-

velse af revisionsbestemmelse) (L 110), hvor instituttet bemærker, at udlæn-

dingelovens § 22, nr. 9, udgør en udvidelse af adgangen til at udvise udlæn-

dinge, der har etableret et liv i Danmark, og som kan have boet i Danmark

det meste af deres liv. Instituttet anfører imidlertid, at der ikke i lovforslaget

til loven fra april 2020 eller dette lovforslag er foretaget en grundig vurde-

ring af reglerne i forhold til EMRK artikel 8. Det er efter instituttets opfat-

telse væsentligt for forudsigeligheden, at Justitsministeriet generelt forhol-

der sig til, hvilken betydning det har for domstolenes vurdering af spørgs-

målet om udvisning, at udlændingen er dømt efter straffelovens § 81 d om

lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19. Institut-

tet anbefaler, at der fremsættes et ændringsforslag, hvori der redegøres for,

hvilken betydning det har for udvisningsvurderingen, at udlændingen er

dømt efter straffelovens § 81 d.

SOS Racisme

henviser til organisationens høringssvar af 19. november

2020 vedrørende forslaget til lov om ændring af lov om ændring af straffe-

loven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestem-

melse) (L 110), hvoraf det fremgår, at de mest udlændingeskeptiske partier

i Folketinget systematisk har brugt covid-19-krisen til at forsøge at få udvist

flest mulige udlændinge, herunder med gennemførelsen af udlændingelo-

vens § 22, nr. 9. SOS Racisme foreslår derfor, at man ophæver udlændinge-

lovens § 22, nr. 9.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af Justitsministeriets besvarelse

af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg til lov-

forslag nr. L 157, at udlændingelovens § 22, nr. 9, giver hjemmel til, at en

udlænding – uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uan-

set den pågældendes opholdsgrundlag – efter en konkret vurdering vil kunne

udvises, hvis den pågældende idømmes ubetinget frihedsstraf, der er fastsat

L 136 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

efter straffelovens § 81 d. Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, vil en udlæn-

ding skulle udvises efter §§ 22-24, herunder den nye bestemmelse i § 22, nr.

9, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internati-

onale forpligtelser, herunder særligt EMRK artikel 8 om retten til respekt

for privat- og familieliv. For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne,

kan udvisning dog kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter

EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. ud-

lændingelovens § 26 b.

Af besvarelsen fremgår endvidere, at det er Justitsministeriets umiddelbare

vurdering, at udlændingelovens § 22, nr. 9, alene vil have meget begrænset

praktisk betydning. Der blev herved lagt vægt på, at de straffelovsovertræ-

delser, der er omfattet af straffelovens § 81 d, men som ikke samtidig er

omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 1-8, eller § 23, vedrører mindre al-

vorlige lovovertrædelser, der selv med den skærpede straf efter § 81 d må

formodes at skulle straffes med bøde eller en kortere fængselsstraf, der som

udgangspunkt ikke vil overstige nogle få måneder. Disse overtrædelser vur-

deredes derfor ikke i almindelighed at kunne føre til udvisning af udlæn-

dinge, der har opholdt sig en længere årrække i Danmark, uanset at over-

trædelsen er begået med baggrund i eller i sammenhæng med covid-19-epi-

demien i Danmark.

Justitsministeriet kan henholde sig til besvarelsen af spørgsmål nr. 23 af 30.

marts 2020 til L 157.

III. Lovforslaget

Der er i det fremsatte lovforslag foretaget mindre ændringer i de indledende

bemærkninger i lyset af den seneste udvikling af covid-19-epidemien. Der-

udover er tallene vedrørende den praktiske anvendelse af straffelovens § 81

d berigtiget på baggrund af oplysningerne fra Rigsadvokaten.