Sundhedsudvalget 2020-21
L 134 Bilag 6
Offentligt
Sundhedsministeriet
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Koordineret med: JURA
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1542836
Dato: 27-01-2021
NOTAT
Kommenteret høringsnotat
–
L 134 (epidemiloven)
1. Høring over lovforslaget
Et foreløbigt udkast til lovforslag blev den 30. september 2020 sendt i offentlig høring og
blev den 9. oktober 2020 erstattet af et nyt udkast til lovforslag, der var i høring i perioden
fra den 9. oktober 2020 til og med den 13. november 2020.
Samtidig med fremsættelsen har lovforslaget
–
som aftalt i stemmeaftale af 18. december
2020
–
været sendt i fornyet høring i perioden fra den 22. december 2020 til den 15. januar
2021 hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Alzheimerforeningen, Amgros I/S, Amnesty
International, Angstforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ATP, Bedre Psykiatri, Blå Kors, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik og Ret, Center for
hjerneskade, CEPOS, Copenhagen Business School, Danish Care, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lungeforening, Danmarks
Lærerfore i g, Da arks Optikerfore i g, Da ‐ arks
Private Skoler
–
grundskole og
gymnasier, Danmarks Radio, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Diagnostika og Laboratorieforening, Dansk Epidemiologisk Selskab,
Da sk Er‐ hverv, Da sk Far a eutisk I dustri, Da sk
Farmaceutisk Selskab, Dansk
Fertilitetsselskab, Dansk Filminstitut, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT
–
Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Metal, Dansk
Musikerforbund, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk
Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab
for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for
Centralsterilisering og Sygehushygiejne, Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Dansk Selskab
for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, Dansk Selskab for Klinisk
Mikrobiologi, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk
Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk
Ta dplejerfore i g, Da sk Teater, Da ‐ ske Ba dagister, Da ske
Beredskaber, Danske
Bioanalytikere,
Da ske Biografer, Da ske De tal La oratorier, Da ‐ ske Diako hje ,
Danske Erhvervsskoler, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Gymnasier,
Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Koncert og Kulturhuse, Danske
Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske
Seniorer, Danske Universiteter, Danske Ældreråd,
Datatilsy et, DA‐ ZA –
Dansk organisation
for zoologiske haver og akvarier, DBU
–
Dansk Boldspil-Union, Demenskoordinatorer i
Da ark, De Da ske Do
erfore i g, De Da ske Dyr‐ lægefore i g, De Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet, DEOO
–
Danske Ensembler, Orkestre og
Operainstitutioner, Depressionsforeningen, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det
Kongelige Bibliotek, Det 102 Kongelige Teater, Det Sociale Netværk, Det Økonomiske Råds
Sekretariat, DIF
–
Danmarks Idrætsforbund, Dignity
–
Dansk Institut mod Tortur,
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Divisionsforeningen, Domstolsstyrelsen, DR, EHS-
Foreningen, ERFA-gruppen for forebyggende indsats mod rotter, Ergoterapeutforeningen,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Fagligt Selskab for
Hygiejnesygeplejersker, Farmakonomforeningen, Film og TV-arbejderforeningen, Finans
Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA
–
Fag og Arbejde,
Folkehøjskoler es Fore i g Da ark, For ruger‐ rådet, For u det Ko
u ikation
og
Sprog, For u det Kul‐ tur og I for atio , Fore yggelses
og Patientrådet, Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds-
og Ar ejds arkeds‐ hefer i Da ark, Fore i ge af
Kunsthaller i Danmark, Foreningen af Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen af
Speciallæger, Foreningen for Parallelimportører af Medicin, Foreningen Åndsfrihed,
Forsikring & Pension, Forsvarets Sanitetskommando, Frihedsbevægelsens Fællesråd,
Færøernes
Landsstyre,
Gigtforeningen,
Hjernesagen,
Hjerneskadeforeningen,
Hjerteforeningen, HORESTA, Høreforeningen, Industriforeningen for Generiske og
Biosimilære Lægemidler, Institut for Menneskerettigheder, IT-Universitetet i København,
Jordemoderforeningen, Justitia, KL
–
Kommunernes Landsforening, Kost- og
Er æri gsfor u det, Kræft‐ e s Bekæ pelse,
Københavns Byret, Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af
nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Børn og Forældre,
Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg,
Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte, Landsforeningen SIND, Landslægen på Færøerne,
Ledernes Hovedorganisatio
, Lægefore i ge , Læge iddeli dustrifore i ge , Med‐
borgernes
Menneskerettighedskommission,
MEDCOM,
Medicoindustrien,
Muskelsvindfonden, Nationale Videnskabsetiske Komité, Nomeco A/S, Naalakkersuisut,
OCD-Fore
i ge , ODM, Oplys i gsfor u det May‐ Day, Orga isatio e
af
Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen i Danmark,
Pharmadanmark, Pharmakon, Politiforbundet, Praktiserende Lægers Organisation,
Praktiserende Tandlægers Organisation, Producentforeningen, Psykiatrifonden, Radiograf
Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark,
RESAM, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsarkivet, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,
Roskilde Universitet,
Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for So ialt Ud‐ satte, Sa virke de
Menighedsplejer, Skuespillerforbundet, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund,
Spillerforeningen, Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder,
Syddansk Universitet, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning,
Udviklingshæmmedes Landsforbund, UlykkesPatientForeningen, VaccinationsForum,
Vestre Landsret, VIVE - Det nationale forskningscenter for velfærd, Yngre Læger,
Ældresagen, Østre Landsret, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
Udkastet til lovforslag har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
2. Høringssvar og kommentarer
Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder, organisationer
m.v.:
3F, Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Alzheimerforeningen, Amgros I/S, Amnesty
International, Ansatte Tandlægers Organisation, Arbejdstilsynet, Biskoppen over Viborg
Stift på vegne af biskopperne i Danmark, Blå Kors Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår,
Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Private Skoler,
Danmarks Radio, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Boldspil-Union, Dansk Erhverv, Dansk
Fertilitetsselskab, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Idræts Forening, Dansk
Neurologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for
Almen Medicin, Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin, Dansk Selskab for
Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, Dansk Selskab for
Side 2
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
Klinisk Mikrobiologi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin,
Dansk Selskab for Tropemedicin og International Sundhed, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier,
Danske
Fysioterapeuter, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Kirkers Råd,
Danske Patienter, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske
Soloselvstændige, Danske Tandplejere, Danske Ældreråd, Dansk Samfundsmedicinsk
Selskab, Datatilsynet, DemensKoordinatorer i DanmarK, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Dyrlægeforening, Den Katolske Kirke, Den Konservative Presseforening, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Etiske Råd, Det Kongelige Bibliotek,
Det Kongelige Teater, Dansk Farmaceutisk Industri, DGI, DiaLab, DIGNITY,
Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, EHS-
Foreningen, ERFA-gruppen for forebyggende indsats mod rotter, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker,
Farmakonomforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Folkebevægelsen for
Frihed, Forbrugerrådet TÆNK, Forbundet Kultur og Information, Forebyggelses- og
Patientrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen for Parallelimportører af Medicin,
Foreningen Åndsfrihed, Frihedsbevægelsens Fællesråd, FriKirkeNet, Heilsumalaradid,
HORESTA, HPV-Birvirkningsramte i Danmark, IGL, Institut for Menneskerettigheder,
Jordemoderforeningen, Justitia, Kirkens Korshær, KL, Københavns Byret, Københavns
Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Menighedsråd, Landsforeningen
Ansatte i Sundhedsfremmende Forebyggende Hjemmebesøg, Landsforeningen for
Åndsfrihed,
LAP,
Ledernes
Hovedorganisation,
Lev,
Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen,
Marianne
Schønemann.Medborgernes
Menneskerettighedskommission, Medicoindustrien, Nomeco A/S, Oplysningsforbundet
MayDay, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen,
Patientforeningen, Pharmadanmark, Politiforbundet, Producentforeningen, Region
Hovedstaden, Region Nordjylland, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for Digital
Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, SIND
–
Landsforeningen for psykisk sundhed,
SMVdanmark, Socialpædagogerne, Syddansk Universitet, Tandlægeforeningen,
VaccinationsForum, Viborg Stift, Vestre Landsret, Ældre Sagen og Østre Landsret.
Det bemærkes, at en række høringsparter har afgivet høringssvar til flere versioner af
lovforslaget.
Vestre Landsret, Østre Landsret, Rigsrevisionen, Det Kongelige Teater, Københavns Byret,
DemensKoordinatorer i Danmark, Forbundet Kultur og Information, Nomeco A/S og Dansk
Neurologisk Selskab har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de
høringssvar, som har fokus på de enkelte elementer i lovforslaget og dets bemærkninger.
Ministeriets kommentarer er
kursiverede.
Det bemærkes, at der i notatet refereres til og kommenteres på indholdet af de høringssvar,
der er afgivet til de versioner af lovforslaget, der var i offentlig høring forud for
fremsættelsen, og til de høringssvar, der er afgivet til det lovforslag, der blev fremsat for
Folketinget den 22. december 2020 og sendt i fornyet høring parallelt med fremsættelsen.
3. Generelle bemærkninger til lovforslaget
3.1. Bemærkninger til udkastet
Sundhedsministeriet skal indledningsvist bemærke, at det fremsatte lovforslag indeholder
emner, som er ændret grundlæggende i forhold til de versioner, der tidligere har været i
høring, og at høringssvarene bør læses i lyset heraf.
Side 3
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0004.png
En række organisationer m.v., herunder Institut for Menneskerettigheder, Ældre Sagen,
Justitia, Amnesty International, FOA, Danske Regioner, FH, Jordemoderforeningen, LAP,
LVS, LEV, DSR, Børnerådet, SIND, Danske Fysioterapeuter, Danske Ældreråd,
Patientforeningen, Foreningen Åndfrihed og Dansk Arbejdsgiverforening finder alle
overordnet, at det fremsatte lovforslag indeholder forbedringer i forhold til de versioner,
som tidligere har været i høring, ligesom en række organisationer er positive og tilfredse
med, at en række tidligere bemærkninger er imødekommet.
Lægeforeningen anerkender behovet for, at myndighederne har de nødvendige redskaber
til effektivt at kunne bekæmpe og inddæmme smitsomme og andre overførbare
sygdomme, og at det derfor er af væsentlig betydning, at der vedtages en ny epidemilov.
Danske Fysioterapeuter, HORESTA og LVS anerkender ligeledes behovet for en tidssvarende
lov.
DSAM mener, at en ny epidemilov har stor berettigelse, at det er indlysende nødvendigt, at
epide ilove
oder iseres på aggru d af høstede erfari ger i for i delse ed COVID‐
9‐pa de ie , og at e
odernisering
af epidemiloven både er betimelig og nødvendig.
Det er efter Danske Seniorers opfattelse nødvendigt med en lovgivning om
epidemibekæmpelse, der gør det muligt at beskytte Danmark og den danske befolkning
mod alvorlige, smitsomme sygdomme. Danske Handicaporganisationer mener også, at en
ny epidemilov er nødvendig.
Landbrug & Fødevarer mener, at der af hensyn til folkesundheden og et velfungerende og
konkurrencedygtigt erhvervsliv skal være en epidemilov, som er egnet til hurtigt at håndtere
sundhedskriser.
Faglige Seniorer vil gerne tilkendegive foreningens anerkendelse af og tilfredshed med
myndighedernes ifølge foreningen ansvarlige ageren under den igangværende pandemi.
Patientforeningen hilser det velkomment, at regeringen gennemtænker hele lovgrundlaget
på baggrund af de foreløbige erfaringer med Corona-pandemien, men mener ikke, at
resultatet er tilfredsstillende. Foreningen mener også, at der er alvorlige mangler i det
fremsatte forslag.
Danske Regioner og Region Nordjylland mener, at det er positivt, at lovforslaget sikrer en
klarere hjemmel til en lang række af de tiltag, som har vist sig nødvendige under COVID-19
epidemien. Det bemærkes, at et mindretal (DF) i Region Nordjylland udtaler betydelig kritik
af forslaget.
Alzheimerforeningen
påpeger, at de iga gvære de Coro a‐epide i ed al
tydelighed har
vist behovet for et retssikkerhedsmæssigt solidt og demokratisk velfunderet lovgrundlag for
håndtering af fremtidige epidemier. Foreningen påpeger også, at det har været nødvendigt
med forårets lovgivningsændringer og bekendtgørelser men påpeger samtidigt, at det efter
foreningens opfattelse har vist sig at have en række utilsigtede og uhensigtsmæssige følger.
Det er efter DSRs opfattelse afgørende, at en ny epidemilov balancerer hensynet mellem at
hindre spredning af alment farlige og samfundskritiske sygdomme, sikringen af de
grundlæggende frihedsrettigheder og respekten for den demokratiske proces på den bedst
mulig vis.
Ifølge DASAIM bør der i loven være en beskrivelse af, hvem der træffer beslutning om, at
epidemiloven træder i kraft, ligesom det skal beskrives, hvordan det afgøres,
når
Side 4
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0005.png
den ikke længere er gældende og at denne beslutning ikke kun kan træffes af
sundhedsministeren alene. Selskabet finder det uklart, om loven kan træde i kraft ved
samfundskritisk sygdom og/eller en alment farlig sygdom, f.eks. om begge kriterier skal
være opfyldt.
Tandlægeforeningen påpeger, at der efter foreningens opfattelse mangler et formaliseret
forum for hurtig dialog og beslutning mellem myndigheder og sundhedsprofessionelle.
Dansk Handicapforbund anbefaler ligeledes, at man bør inddrage en bred kreds ved
udarbejdelse af faste retningslinjer for, hvordan en fremtidig kritisk situation skal
håndteres.
Paraplyforeningen Forebyggelses- og Patientrådet oplyser, at foreningen ikke mener, at
coronavirus eksisterer.
Dansk Farmaceutisk Industri A/S oplyser, at virksomheden er meget bekymret over den
politistat, som myndighederne og regeringen efter virksomhedens opfattelse
tilsyneladende er ved at indføre i Danmark, ligesom indførelsen af muligheden for
internering, tvangsbehandling/-vaccination, fængsling m.v. efter virksomhedens opfattelse
er helt grotesk og ikke hører til i et demokratisk samfund som Danmark. Virksomheden
mener, at dette lyder mere som en diktaturstats muligheder for at træde befolkningen
under fode, og at dette er uhørt og uacceptabelt.
Enrico Krogh Iversen mener, at forslaget vil give mulighed for at krænke adskillige
rettigheder, hvorfor vedkommende mener, at der er mange grunde til, at forslaget ikke bør
vedtages i den nuværende form.
Det er efter Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at Danmark også fremadrettet har
en epidemilov, der kan sikre myndighederne de nødvendige handlemuligheder for at
forebygge, inddæmme og begrænse udbredelsen af smitsomme sygdomme.
En ny lov bør efter ministeriets opfattelse ikke blot sikre den fortsatte håndtering af den
igangværende covid-19-epidemi men også fremtidige ukendte sygdomme.
Det er ligeledes efter ministeriets opfattelse afgørende, at loven i øget grad sikrer
parlamentarisk kontrol med beføjelser efter loven og åbenhed om de beslutninger, der
træffes.
Det fremsatte lovforslag indeholder en række ændringer i forhold til det lovforslag, der har
været sendt i offentlig høring i oktober-november 2020. Ændringerne vil blive gennemgået
under de enkelte emner.
Ministeriet har noteret sig, at Institut for Menneskerettigheder, FH, Jordemoderforeningen,
LAP, LVS, LEV, DSR, Børnerådet, SIND, Amnesty International, Danske Fysioterapeuter, Ældre
Sagen, Danske Ældreråd, Patientforeningen, Foreningen Åndfrihed, FOA, Danske Regioner,
Justitia og Dansk Arbejdsgiverforening alle overordnet finder, at der er er sket forbedringer
i det fremsatte lovforslag, ligesom en række organisationer er positive og tilfredse med, at
en række tidligere bemærkninger er imødekommet.
3.2. Ønsker til yderligere formål med loven
Danske Handicaporganisationer mener, at lovens formål bør have større fokus på sikring af
lige adgang til sundhed for sårbare grupper, herunder mennesker med handicap.
Organisationen mener samtidigt, at der skal udarbejdes en social beredskabsplan som en
del af det nødvendige epidemi-beredskab, og at et epidemiberedskab skal
Side 5
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0006.png
indeholde en samlet strategi for tilgængelig kommunikation med fokus på at nå mennesker
med handicap.
Dansk Psykolog Forening opfordrer til, at mental sundhed indtænkes i det samlede
sundhedsbillede og i den samlede sundheds- og sygdomsstrategi. Tilsvarende opfordrer
foreningen kraftigt til, at psykologfagligheden bringes i spil i alle relevante led i arbejdet
med at forebygge, håndtere og følge op på en samfundskritisk sundhedssituation.
For SIND er det bl.a. afgørende, at en ny epidemilov balancerer hensynet til at beskytte
borgerne mod at blive ramt af farlige smitsomme sygdomme med hensynet til at sikre, at
også/især de svageste borgere kan opretholde et tåleligt og værdigt liv under en epidemi.
Københavns Universitet foreslår, at lovens formålsbestemmelse udvides til også at omfatte
grundlæggende værdier, som indsatsen skal baseres på.
SUFO finder, at der i forslaget til en ny epidemilov mangler fokus på de konsekvenser, det
har for mennesker at undvære socialt liv. Foreningen påpeger, at restriktioner og
stramninger i form af undersøgelser, nedlukninger og isolation har nogle mentale
konsekvenser, som er væsentlige at have øje for parallelt med effektuering af en indsats.
Sundhedsministeriet har stor forståelse for ønsket om, at der sideløbende med håndtering
af en epidemisygdom, herunder indsatser til forebyggelsen og begrænsningen af denne,
også er fokus på afledte konsekvenser af håndteringen.
Sundhedsministeriet bemærker dog, at formålet med selve epidemiloven er at sikre det
juridiske grundlag for at forebygge, inddæmme og begrænse udbredelsen af smitsomme
sygdomme, herunder fremtidige epidemier.
Det er således ministeriets opfattelse, at ovenævnte ønsker falder uden for rammerne af de
områder, som en ny epidemilov bør regulere.
Det er desuden ikke hensigten med formålsbestemmelsen at fastsætte et selvstændigt
forpligtende indhold. De betingelser, som de enkelte indsatser vil skulle baseres på, fremgår
af de enkelte bestemmelser.
4. Parlamentarisk kontrol
Sundhedsministeriet skal indledningsvist bemærke, at der i det fremsatte lovforslag er er
indført bestemmelser om parlamentarisk kontrol, som ikke fandtes i de tidligere udgaver,
og at høringssvarene bør læses i lyset heraf.
Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Advokatrådet, Institut Amnesty International,
Socialpædagogerne, Det Etiske Råd, Danske Regioner, flertallet i Region Nordjylland, DIF,
LIF, LAP, LVS, HORESTA, Danmarks Private Skoler, Danske Fysioterapeuter, Danmarks
Apotekerforening, DSAM, Ledernes Hovedorganisation, Dansk Psykologforening og Dansk
Arbejdsgiverforening ser overordnet positivt på den foreslåede model for parlamentarisk
kontrol i det fremsatte lovforslag.
En række høringsparter har i deres høringssvar til de tidligere udkast til lovforslaget påpeget
behovet for øget parlamentarisk inddragelse og kontrol med beslutninger, foranstaltninger,
restriktioner eller lignende efter loven. Det gælder Danmarks Apotekerforening,
Jordemoderforeningen,
Amnesty
International,
Pharmadanmark,
Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Producentforeningen May Day, Dansk Psykolog
Forening, Paraplyforeningen Forebyggelses- og Patientrådet, Dansk Boldspil-
Side 6
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0007.png
Union, Alkohol & Samfund, Blå Kors Danmark, SMV, Danmarks Private Skoler, Danske
Patienter, Institut for Menneskerettigheder, Region Hovedstaden, Region Nordjylland,
Justitia, Retspolitisk Forening, Advokatrådet, Patientforeningen, Foreningen Åndsfrihed,
Folkebevægelsen For Frihed, LVS, og Landbrug & Fødevarer.
Visse høringsparter skriver i deres høringssvar til de tidligere udkast supplerende, at
restriktioner m.v. bør have parlamentarisk opbakning eller bør vedtages eller godkendes af
Folketinget. Det gælder Danmarks Private Skoler, Danmarks Apotekerforening,
Pharmadanmark, Folkebevægelsen For Frihed og LVS. Region Hovedstaden er af samme
opfattelse i forhold til kategorisering af sygdomme, jf. afsnit 8 nedenfor.
Farmakonomforeningen har forståelse for, at beslutninger, som træffes inden for rammen
af epidemiloven, vil indeholde politiske vurderinger og valg. ATO mener, at det er en politisk
opgave og et politisk ansvar at varetage den afbalancering, der nødvendigvis skal foretages
mellem de sundhedsmæssige hensyn og de samfundsøkonomiske hensyn.
Advokatrådet skriver i sit høringssvar til de tidligere udkast, at det findes
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at give sundhedsministeren og de underliggende
sundhedsmyndigheder permanent, generel og bred adgang til at kunne foretage vidtgående
indgreb. Advokatrådet anbefaler derfor, at et beslutningstagende udvalg nedsat i
Folketinget bør godkende vidtrækkende samfundsmæssige foranstaltninger. Justitia
vurderer ikke, at der med det fremsendte udkast til lovforslag (oktober-november 2020)
sker nogen særlig forbedring af magtbalancen mellem Folketinget og regeringen på
området. Justitia henviser til deres rapport
”Retsstate og Covid- 9”
fra juni 2020, herunder
anbefalingen om at nedsætte et særligt folketingsudvalg, som skal sikre parlamentarisk
kontrol med beslutninger. Institut for Menneskerettigheder anbefaler også i sine
høringssvar til de tidligere udkast til lovforslaget, at iværksættelsen af landsdækkende eller
brede samfundsmæssige foranstaltninger undergives særskilt parlamentarisk kontrol i form
af forelæggelse for relevante udvalg i Folketinget med mulighed for at afvise tiltaget. Danske
Patienter foreslår i sit høringssvar til de tidligere udkast til lovforslaget, at der etableres et
Epideminævn bestående af medlemmer af Folketinget. Organisationen foreslår endvidere,
at nævnet kan følge rammerne for Udenrigspolitisk Nævn, blandt andet hvad angår
hemmelighedsklausuler og forpligtelser. Disse rammer skal have til formål at skabe et
fortroligt rum, hvor medlemmer på tværs af Folketingets partier kan drøfte situationen for
eventuelt at viderebringe forhold til Folketingssalen.
Retspolitisk Forening finder i sit høringssvar til de tidligere udkast, at det er uheldigt ud fra
grundlæggende magtfordelingsprincipper, at langt størstedelen af den kommende
regeldannelse med tilhørende strafsanktioner fastsættes af embedsmænd. Foreningen
anfører desuden, at der bør indføres obligatorisk høring af Folketinget og relevante
instanser for de pågældende myndigheder om bekendtgørelser i henhold til loven.
Foreningen henstiller i sit høringssvar til det fremsatte lovforslag til, at den foreslåede
parlamentariske kontrol ikke sker gennem et folketingsudvalg men i stedet i folketingssalen,
hvorved offentligheden også får mulighed for at følge med.
Det Etiske Råd anbefaler i sit høringssvar til de tidligere udkast til lovforslaget, at man afstår
fra at indføre bemyndigelsesbeføjelser knyttet til samfundskritiske sygdomme. Det Etiske
Råd anbefaler, at der i stedet arbejdes mod at sikre den demokratiske lovgivningsproces for
så vidt angår de tiltag, som berører grundlæggende frihedsrettigheder og indgreb i den
personlige frihed, der måtte vise sig nødvendige i fremtiden. Det fremgår af Det Etiske Råds
høringssvar til det fremsatte lovforslag, at Det Etiske Råd bifalder tiltagene omkring
konstellationen med et udpeget Epidemiudvalg nedsat af Folketinget og en
Epidemikommission. Det Etiske Råd anfører, at konstellationen således er
Side 7
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0008.png
medvirkende til at afværge risikoen for udøvelse af egenrådige magtbeføjelser, ved at
ministeren alene kan fastsætte regler. Særligt i forhold til den foreslåede § 9, stk. 2, der
giver mulighed for vedkommende minister til at udstede reglerne uden forudgående
forelæggelse for folketingsudvalget i tilfælde, hvor der foreligger en overhængende og akut
fare for eller trussel mod folkesundheden, bemærker Det Etiske Råd, at bestemmelsen ikke
er uproblematisk, da bestemmelsen lovmæssigt tager højde for en ophævelsesmulighed i
fald regeludstedelsen ikke kan understøttes af epidemiudvalget efter en forelæggelse.
Blå Kors Danmark skriver i sit høringssvar til de tidligere udkast til lovforslaget, at der bør
være tydelig demokratisk indseende og kontrol på området og påpeger, at vidtgående
beføjelser uden solnedgangsklausul kan være betænkeligt.
Patientforeningen er bemærker i sit høringssvar til det fremsatte lovforslag, at den
parlamentariske kontrol er bedre end i det tidligere forslag, men at foreningen mener, at
det er en meget svag kontrol. Særligt i forhold til den foreslåede § 9, stk. 1, 2. pkt., hvorefter
kravet om forelæggelse for folketingsudvalget ikke omfatter ophævelse, lempelse eller
uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler, bemærker Patientforeningen, at
udtrykket ”uvæse tlige æ dri ger” ør i ds ævres yderligere
SIND, Justitia, Rådet for Digital Sikkerhed (RfDS) og Danske Fysioterapeuter finder, at den
parlamentariske kontrol også bør omfatte individuelle foranstaltninger (lovforslagets
kapitel 5) og påbud fra Styrelsen fra Patientsikkerhed om at fastsætte restriktioner og
forbud (lovforslagets kapitel 6). Det Etiske Råd finder ikke, at afgørelser efter kapitel 5 egner
sig til parlamentarisk kontrol.
For regeringen er det afgørende, at en ny epidemilov både giver mulighed for hurtigt at
iværksætte de nødvendige tiltag for at forebygge eller bekæmpe sygdomme men også
samtidigt sikrer parlamentarisk kontrol med en række af de beføjelser, som med lovforslaget
foreslås overladt til regeringen.
Regeringen indgik den 18. december 2020 en aftale med Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og
Alternativet om indholdet af en ny epidemilov.
I aftalen er det forudsat, at der skal indføres parlamentarisk kontrol med anvendelsen af
indgribende bemyndigelsesbestemmelser og åbenhed om det faglige grundlag for de
bekendtgørelser, den pågældende minister udsteder i medfør heraf. Det følger af aftalen og
af afsnit 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at den parlamentariske
kontrolordning vil omfatte følgende bemyndigelser til at fastsætte regler:
Kategorisering af en alment farlig sygdom som en samfundskritisk sygdom (§ 2, stk. 6,
1. pkt.)
Fastsættelse af regler om, at private i særlige tilfælde kan bistå med at varetage
myndighedsopgaver i henhold til loven (§ 3, stk. 2)
Delegation af beføjelser fra en minister til andre myndigheder (§ 3, stk. 3)
Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om forbud mod, at flere personer
befinder sig på samme sted (forsamlingsforbud) (§ 24, stk. 1)
Fastsættelse af regler om, at en flerhed af personer, som har befundet sig på steder m.v.
med konstateret smitte, skal lade sig undersøge og isolere (§ 28)
Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om restriktioner for og forbud mod
adgang til behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. (§ 30)
Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om restriktioner for og forbud mod
brug af eller adgang til offentlige institutioner, faciliteter m.v. (§ 32)
Side 8
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om restriktioner for og forbud mod
brug af eller adgang til offentlige og private dagtilbud, skoler og andre
uddannelsesinstitutioner (§ 34)
Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller forbud mod
adgang til transportmidler (§ 35)
Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller forbud mod
brug af eller adgang til lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder
over, og hvortil offentligheden har adgang (§36)
Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om krav om anvendelse af personlige
smitteforebyggende midler i det offentlige rum (§ 37)
Generelle regler om krav om undersøgelse (test), isolation m.v. for indrejsende (§ 40)
Fastsættelse af krav om, at juridiske personer skal registrere bestemte relevante
oplysninger (§ 49, stk. 4)
Indførelse af yderligere oplysningspligter (§ 49, stk. 5)
Fastsættelse af yderligere regler om behandling af personoplysninger (§ 53)
Fastsættelse af regler, der fraviger rettigheder og forpligtelser i anden lovgivning, og
fastsættelse af særlige foranstaltninger med henblik på at sikre vareforsyningen (§ 55,
stk. 1 og 2, og §§ 56-58)
Den foreslåede ordning for parlamentarisk kontrol indebærer, at der skal ske forelæggelse
for et folketingsudvalg forud for udmøntning af ovenstående ministerbemyndigelser til at
fastsætte regler. Hvis et flertal i folketingsudvalget udtaler sig imod, vil vedkommende
minister ikke kunne udstede reglerne.
I tilknytning hertil foreslås det at nedsætte en ny national Epidemikommission, jf. nedenfor
under afsnit 5, der bl.a. skal afgive indstilling, før der kan udstedes regler, som omfattes af
den parlamentariske kontrol. Kommissionens indstilling vil dog ikke være bindende for
regeringen.
Der foreslås endvidere indført krav om, at folketingsudvalget orienteres, hvis
Epidemikommissionen indstiller, at der fastsættes regler i medfør af de ovennævnte
bemyndigelser, eller at regler, der er fastsat i medfør af bemyndigelserne ophæves eller
lempes, men ministeren beslutter ikke at følge denne indstilling, dog med undtagelse af
indstillinger om uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler. Det bemærkes i den
for i delse, at der ed udtrykket ”uvæse tlige æ dri ger” av lig
menes ændring af
formuleringer eller sprogbrug, rettelser af retlige uklarheder eller justeringer af forhold i
allerede udstedte bekendtgørelser, som det utvivlsomt fra starten har været hensigten at
regulere. Det vil være op til vedkommende minister at vurdere, om påtænkte ændringer er
uvæsentlige, men udvalget vil efterfølgende kunne udtale kritik af ministeren, hvis udvalget
ikke er enig i vurderingen. Er det tvivlsomt, om reglerne er uvæsentlige, forudsættes det med
forslaget, at vedkommende minister forelægger reglerne for udvalget.
Der foreslås endvidere indført krav om, at folketingsudvalget orienteres, hvis
Epidemikommissionen indstiller, at der fastsættes regler i medfør af de ovennævnte
bemyndigelser, eller at regler, der er fastsat i medfør af bemyndigelserne ophæves eller
lempes udnyttes, men ministeren beslutter ikke at følge denne indstilling, dog med
undtagelse af indstillinger om uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler. Det
e ærkes i de for i delse, at der ed udtrykket ”uvæse tlige æ dri ger” av lig
menes
ændring af formuleringer eller sprogbrug, rettelser af retlige uklarheder eller justeringer af
forhold i allerede udstedte bekendtgørelser, som det utvivlsomt fra starten har været
hensigten at regulere. Det vil være op til vedkommende minister at vurdere, om påtænkte
ændringer er uvæsentlige, men udvalget vil efterfølgende kunne udtale kritik af ministeren,
hvis udvalget ikke er enig i vurderingen. Er det tvivlsomt, om reglerne er uvæsentlige,
Side 9
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
forudsættes det med forslaget, at vedkommende minister forelægger reglerne for udvalget.
For at sikre åbenhed om grundlaget for de regler, der udstedes i medfør af
bemyndigelsesbestemmelserne, der er omfattet af den parlamentariske kontrol, foreslås
det, at en minister, der modtager en indstilling fra Epidemikommissionens indstillinger om,
hvorvidt der bør fastsættes regler i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser, der er
omfattet af den parlamentariske kontrol, får pligt til at offentliggøre indstillingen skal
offentliggøres. For at sikre åbenhed om grundlaget for de regler, der udstedes i medfør af
bemyndigelsesbestemmelserne, der er omfattet af den parlamentariske kontrol, foreslås
det, at Epidemikommissionens indstillinger om, hvorvidt der bør fastsættes regler i medfør
af de bemyndigelsesbestemmelser, der er omfattet af den parlamentariske kontrol, skal
offentliggøres.
Sundhedsministeriet bemærker, at erfaringerne med covid-19-epidemien har vist, at der kan
opstå behov for med ganske kort varsel at indføre regler, der skal sikre, at en epidemi ikke
kommer ud af kontrol. For at sikre muligheden for hurtigt at kunne iværksætte
foranstaltninger foreslås det, at der indføres en procedure for særligt hastende tilfælde, hvor
der foreligger en overhængende og akut fare for eller trussel mod folkesundheden, hvorefter
bemyndigelser kan udmøntes uden forudgående forelæggelse for udvalget. Som anført i pkt.
2.2.2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget vil det eksempelvis kunne være
relevant at anvende denne mulighed, hvis en epidemi er ved at komme ud af kontrol, og de
regler, som skal bringe epidemien under kontrol, må antages helt eller delvis at miste deres
effekt, hvis de først udstedes efter forelæggelsen for udvalget. Det ville også kunne være
relevant at bruge muligheden i situationer, hvor der foregår hamstring af samfundskritiske
varer, f.eks. lægemidler fra apoteker, eller hvor smitten introduceres i Danmark ved en
pludselig begivenhed, f.eks. et angreb.
I et sådant tilfælde vil ministeren efterfølgende uden unødigt ophold skulle forelægge sagen
for udvalget og redegøre for, hvorfor udmøntning af bemyndigelserne ikke kunne afvente
forelæggelsen. Såfremt udvalget i forbindelse med den efterfølgende forelæggelse udtaler
sig imod reglerne, foreslås det, at ministeren skal ophæve reglerne.
Det foreslås ligeledes, som forudsat med den politiske aftale af 18. december 2020 om en
ny epidemilov, at bekendtgørelser, der omfattes af modellen for parlamentarisk kontrol, vil
skulle forsynes med en udløbsklausul.
Der henvises til de foreslåede §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Ministeriet har endeligt noteret sig, at Socialpædagogerne, Det Etiske Råd, Danske
Regioner, flertallet i Region Nordjylland, DIF, LIF, LAP, LVS, HORESTA, Danmarks Private
Skoler, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International, Danske
Fysioterapeuter, Danmarks Apotekerforening, DSAM, Ledernes Hovedorganisation, Dansk
Psykologforening og Dansk Arbejdsgiverforening ser positivt på den foreslåede model for
parlamentarisk kontrol i det fremsatte lovforslag. Ministeriet har også noteret sig, at Justitia
mener, at det med forslaget er lagt op til en væsentlig forbedring af den demokratiske
magtbalance mellem regeringen og Folketinget.
Sundhedsministeriet bemærker, at den foreslåede ordning for parlamentarisk kontrol
omfatter ministerbemyndigelser til at fastsætte regler, der bl.a. giver adgang til at
iværksætte restriktioner og forbud for hele eller dele af landet. Formålet med den foreslåede
ordning for parlamentarisk kontrol er således at sikre en større grad af parlamentarisk
inddragelse i de regler, som regeringen kan udstede i medfør af de meget vidtrækkende
bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven. I forhold til Styrelsen for
Side 10
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0011.png
Patientsikkerheds adgang til at træffe afgørelser og meddele påbud om foranstaltninger
over for enkeltpersoner (lovforslagets kapitel 5) og påbud rettet mod henholdsvis
kommunalbestyrelsen, regionsrådet og konkrete behandlingssteder, institutioner m.v., om
at fastsætte visse restriktioner og forbud (lovforslagets kapitel 6) er der tale om afgørelser
eller påbud, som træffes eller meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed. Sådanne
afgørelser er efter ministeriets opfattelse uegnede til at blive undergivet den foreslåede
særlige ordning for parlamentarisk kontrol.
For så vidt angår konkrete påbud rettet mod enkeltpersoner skal desuden understreges, at
den enkeltes retssikkerhed bl.a. varetages bl.a. ved de foreslåede bestemmelser om
klageadgang til det foreslåede ankenævn, jf. lovforslagets §§ 61-63, den foreslåede løbende
efterprøvelse af om betingelserne for foranstaltningen fortsat er opfyldt, jf. lovforslagets §
12, stk. 4, ligesom der i lovforslagets § 64
er
fastsat bestemmelser om domstolsprøvelse af
indgreb, der som har karakter af frihedsberøvelse.
5. Epidemikommissionen
5.1. Sammensætning af epidemikommissionen
Sundhedsministeriet skal indledningsvist bemærke, at der i det fremsatte lovforslag er sket
grundlæggende ændringer af emnet, og at høringssvarene bør læses i lyset heraf.
En række organisationer m.v., herunder Dansk, Erhverv, Dansk Psykologforening, Ledernes
Hovedorganisation, Socialpædagogerne, LAP, DSR, Dansk Arbejdsgiverforening,
Advokatrådet og SIND ser positivt på den foreslåede udvidelse af Epidemikommissionens
sammensætning i det fremsatte lovforslag, herunder for visse parters vedkommende også
på, at kommissionen foreslås at kunne invitere andre personer til at deltage i møderne,
herunder repræsentanter for andre myndigheder, andre særligt sagkyndige og
interesseorganisationer. KL og FOA glæder sig over, at KL efter det fremsatte lovforslag får
mulighed for at indstille et medlem af Epidemikommissionen, ligesom Danske Regioner og
Lægeforeningen
er tilfredse ed KL’s og Da ske Regio ers deltagelse i ko
issio e .
SIND foreslår, at en Epidemikommission sammensættes med en bredere kreds af fagfolk,
f.eks. uafhængige forskere, og med lægmænd udpeget efter indstilling fra en uvildig instans,
f.eks. Det Etiske Råd. May Day foreslår også, at en dommer bør være ledende medlem af
kommissionen, og at der bør udpeges læger, specialister og et medlem af Det Etiske Råd.
Forbundet mener også, at Sundhedsudvalget skal inddrages ved udpegningerne.
Patientforeningen mener, at Epidemikommissionen bør bestå af en bredere kreds, f.eks. af
en person udpeget af præsidenten for Højesteret og af forsvarschefen, ligesom
kommissionen bør være repræsenteret af en person udpeget af f.eks. Finansministeriet
eller Økonomisk Råd, Dansk Erhverv, DI, FH, Danske Region og KL.
Danske Regioner støtter, at der oprettes en central epidemikommission, men skriver dog
samtidigt i sit høringssvar til de tidligere udkast, at regionerne og kommunerne skal være
repræsenterede i den foreslåede epidemikommission. Lægeforeningen, Region Nordjylland
og Region Hovedstaden er af tilsvarende opfattelse. Tilsvarende er FOA og
Socialpædagogerne enige for så vidt angår behovet for kommunal deltagelse. DSR foreslår,
at epidemikommissionen udvides, således at regionernes og kommunernes
sundhedsberedskab er repræsenterede i kommissionen.
DASAIM mener, at klinisk arbejdende læger bør være repræsenteret i en
epidemikommission. LVS finder, at der bør ske en sundhedsfaglig styrkelse af
Epidemikommissionen, og at kommissionen bør have faste sundhedsfaglige
repræsentanter. DSKM er af samme opfattelse. Tandlægeforeningen påpeger behovet for
at indtænke det odontologiske område, ligesom Den Danske Dyrlægeforening
Side 11
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0012.png
mener, det vil være hensigtsmæssigt, hvis veterinærfaglige kompetencer er repræsenteret
i epidemikommissionen. DSAM mener, at den sundhedsfaglige repræsentation i
Epidemikommissionen bør vægtes tungere, og at dette kan ske ved, at kommissionen
slankes, og at enkelte af de ikke sundhedsfaglige repræsentanter skæres fra. Danske
Patienter mener, at Epidemikommissionen bør invitere personer med sundhedsfaglig
baggrund, viden om og kendskab til sygdomme til at deltage i møder, hvor forholdene på
plejehjem drøftes.
Danske Patienter og Alzheimerforeningen mener, at Danske Patienter, der er
paraplyorganisation for patientforeninger, der repræsenterer de fleste af de underliggende
sygdomme, som plejehjemsbeboere lider af, bør inviteres til at deltage i møder, hvor
forhold på plejehjem, f.eks. besøgsrestriktioner, drøftes.
Pharmadanmark mener,
Epidemikommissionen.
at
Lægemiddelstyrelsen
skal
være
repræsenteret
i
DSR, LIF og Dansk Arbejdsgiverforening mener, at Epidemikommissionen skal have pligt til
at inddrage relevante organisationer og særligt sagkyndige. Lægeforeningen mener også, at
der skal være et krav om inddragelse af særligt sagkyndige, f.eks. fra de lægevidenskabelige
selskaber, universitetsverdenen eller organisationer.
Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at Arbejdstilsynet bør have en fast
repræsentant i Epidemikommissionen og desuden skal spille en væsentlig rolle i
beredskabet., bl.a. for at sikre et sundt arbejdsmiljø. Organisationen peger også på, at det
for organisationen er afgørende, at der ikke gås på kompromis med de ansattes sikkerhed
og sundhed på arbejdspladserne. FOA er af samme opfattelse.
Rådet for Socialt Udsatte finder, at ekspertise fra det sociale område bør indgå i
Epidemikommissionen. Dette skal efter rådets opfattelse sikre, at det sociale område
indtænkes så tidligt som muligt i håndteringen af en epidemi. Socialpædagogerne foreslår,
at Socialstyrelsen deltager med et medlem i den nationale epidemikommission. Kirkens
Korshær mener også, at repræsentanter for socialt udsatte og for
civilsamfundsorganisationerne
på
socialområdet
skal
repræsenteres
i
Epidemikommissionen, bl.a. for at tage højde for, hvordan lukkede biblioteker og stationer
kan betyde, at der er mennesker i Danmark, der ikke længere har adgang til toiletfaciliteter
og strøm til den livsvigtige mobiltelefon, og hvad der kan gøres for at afbøde dette.
Foreningen Åndsfrihed mener, at skole- og uddannelsesområdet bør være repræsenteret i
kommissionen.
Biskoppen over Viborg Stift opfordrer på vegne af biskopperne i Danmark til, at biskopperne
også skal være repræsenteret i den foreslåede Epidemikommission. Danske Kirkers Råd og
FrikirkeNet tilslutter sig høringssvaret fra biskopperne i Danmark. Landsforeningen af
Menighedsråd mener tilsvarende, at kirke-, kultur- og åndsliv bør være repræsenteret i
kommissionen. Foreningen Åndsfrihed er af samme opfattelse. Patientforeningen mener
også, at landets biskopper bør vælge en repræsentant.
Dansk Handicapforbund opfordrer til, at Epidemikommissionen nedsættes af et bredt
udvalg af fagpersoner med blik for, at der er udfordringer, som ikke alene er
sundhedsfaglige, men som kræver viden og indsigt i forskellige brugergruppers behov.
Forbundet mener, at Epidemikommissionen bør forpligtes til at inddrage brugergrupper og
repræsentanter for disse.
Side 12
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0013.png
Danske Ældreråd undrer sig over, at alene Ældre Sagen er nævnt i relation til inddragelse af
organisationer. Danske Ældreråd påpeger i den forbindelse, at rådet repræsenterer landets
98 folkevalgte ældreråd, der er nedsat ved lov, og hvis opgave er at rådgive
kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål samt formidle synspunkter mellem
borgerne og kommunalbestyrelsen om spørgsmål, der vedrører alle ældre over 60 år
Folkebevægelsen for Frihed mener, at ændringen af kommissions kompetence og
sammensætning er et betydeligt tilbageslag for en lang række vigtige fagligheders
indflydelse på potentielt meget betydningsfulde samfundsforhold.
Dansk Erhverv foreslår, at der også udpeges en fast gruppe af rådgivere bestående af et
bredt udsnit af relevante både offentlige og private aktører, der til enhver tid bistår
Epidemikommissionen med viden og rådgivning. Lægeforeningen mener, at der bør stilles
krav om, at Epidemikommissionen i forbindelse med sin rådgivning om udstedelse af regler
med store samfundsindgribende konsekvenser skal inddrage andre særligt sagkyndige i
forbindelse med sådan rådgivning, f.eks. én eller flere særligt sagkyndige udpeget af de
lægevidenskabelige selskaber. Jordemoderforeningen finder også, at kommissionen bør
have repræsentanter i form af personer med den højeste faglige ekspertise på de
pågældende områder, og at der derfor skal inviteres repræsentanter med særlig viden til at
indgå i rådgivningen på de behørige områder. Det Etiske Råd anbefaler, at der i tilknytning
til epidemikommissionen etableres et udvalg af særlige sagkyndige, f.eks. inden for
infektionsepidemiologien, og et udvalg af særligt sagkyndige inden for andre
sundhedsfagligheder, som skal medvirke til at være
”se o d opi io ”
på det
sundhedsfaglige grundlag, der forelægges til afgørende politiske beslutninger.
Patientforeningen og Den Konservative Presseforening mener, at kommissionen bør
udvides med et medlem fra Danske Medier.
DASAMS finder, at det bør overvejes, at der fortsat kan nedsættes regionale
epidemikommissioner, som kan varetage problemstillinger lokalt. Danske Regioner og
Region Nordjylland er af tilsvarende opfattelse.
Sundhedsministeriet har stor forståelse for ønsket fra mange høringsparter om en bredt
sammensat Epidemikommission og ønsket om deltagelse i denne kommission.
Det er ministeriets opfattelse, at Epidemikommissionen bør sammensættes så bredt, at det
sikres, at sammensætningen afspejler både sundhedsfaglig, samfundsfaglig og økonomisk
indsigt. Det er imidlertid samtidigt afgørende, at Epidemikommissionen ikke sammensættes
unødigt bredt, således at effektiviteten og beslutningsdygtigheden for kommissionen
mindskes.
Det er med den politiske aftale af 18. december 2020 forudsat, at sammensætningen af
Epidemikommissionen udvides (dvs. udover repræsentanter fra Styrelsen for
Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og rigspolitichefen), således at
også Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet og Sundhedsministeriet
indstiller medlemmer, ligesom sundhedsministeren udpeger et medlem efter indstilling fra
KL og et medlem efter indstilling fra Danske Regioner. Herved sikres det, at kommissionen
ikke blot besidder viden om generelle smitteforebyggende tiltag, sundhedsberedskabet,
smitteopsporing og overvågning af smitsomme sygdomme, men også om det juridiske og
samfundsøkonomiske grundlag for iværksættelse af tiltag efter loven og konsekvenserne af
sådanne tiltag samt den praktiske håndhævelse af fastsatte regler.
Side 13
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0014.png
Det skal understreges, at det samtidigt foreslås, at Epidemikommissionen skal kunne
invitere andre personer til at deltage i møder, herunder repræsentanter for andre
myndigheder, andre særligt sagkyndige og interesseorganisationer. Herved sikres det, at
Epidemikommissionen vil kunne invitere repræsentanter fra andre myndigheder og
sagkyndige, som måtte være i besiddelse af en viden eller praktisk erfaring inden for et
område, som er af betydning for det emne, som kommissionen skal drøfte. Det forudsættes,
at kommissionen inddrager de eksperter, organisationer m.v., som kommissionen finder
nødvendige.
Ministeriet skal understrege, at de organisationer, der er nævnt i lovforslagets
bemærkninger alene er eksempler, og at der således ikke er noget til hinder for inddragelse
af andre, herunder eksempelvis Danske Ældreråd.
Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at der med denne udvidelse af kommissionen er
fundet en fornuftig balance mellem effektivitetshensyn og behovet for en bred
sammensætning af kommissionen.
Sundhedsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at etablere regionale
epidemikommissioner. Det bemærkes i den forbindelse, at Styrelsen for Patientsikkerhed
–
som foreslås at skulle være repræsenteret i den nationale Epidemikommissionen
–
med
forslaget overtager en række de beføjelser, som historisk har været tillagt de regionale
epidemikommissioner, herunder bl.a. udstedelse af påbud til enkeltpersoner.
Der henvises til § 7 i det fremsatte lovforslag og bemærkningerne hertil.
Ministeriet har noteret sig, at Dansk Erhverv, Dansk Psykologforening, Ledernes
Hovedorganisation, Socialpædagogerne, LAP, DSR, Dansk Arbejdsgiverforening,
Advokatrådet og SIND ser positivt på den foreslåede udvidelse af Epidemikommissionens
sammensætning i det
fremsatte
lovforslag, herunder for visse parters vedkommende også
på, at kommissionen foreslås at kunne invitere andre personer til at deltage i møderne,
herunder repræsentanter for andre myndigheder, andre særligt sagkyndige og
interesseorganisationer. Ministeriet har også noteret sig, at KL og FOA glæder sig over, at
KL efter det fremsatte lovforslag får mulighed for at indstille et medlem af
Epidemikommissionen, ligesom Danske Regioner og Lægeforeningen er tilfredse med KL’s
og Danske Regioners deltagelse i kommissionen.
5.2. Epidemikommissionens kompetencer
Sundhedsministeriet skal indledningsvist bemærke, at der i det fremsatte lovforslag er sket
grundlæggende ændringer af emnet, og at høringssvarene bør læses i lyset heraf.
En række organisationer m.v., herunder Institut for Menneskerettigheder, DSR, Danske
Fysioterapeuter, flertallet i Region Nordjylland, LIF, Danske Regioner, HORESTA, Det Etiske
Råd og Ledernes Hovedorganisation finder det positivt, at der i det fremsatte lovforslag er
indført bestemmelser om nedsættelse af en Epidemikommission.
Lægeforeningen har i sit høringssvar til de tidligere udkast oplyst, at foreningen finder, at
der kan opstå tvivl om, hvorvidt epidemikommissionen reelt alene er rådgivende, bl.a. fordi
det af bemærkningerne fremgår, at Epidemikommissionen på baggrund af bl.a.
smitteudviklingen vil skulle vurdere, om de iværksatte tiltag er tilstrækkelige, skal ophæves,
forlænges eller suppleres af yderligere tiltag.
SMV påpeger i sit høringssvar til de tidligere udkast, at organisationen er opmærksom på,
at Epidemikommissionen alene har en rådgivende funktion. Organisationen
Side 14
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0015.png
mener dog samtidigt, at det påhviler myndighederne en tung bevisbyrde for
foranstaltningens overholdelse af lovens krav, hvis der indføres foranstaltninger imod
Epidemikommissionens rådgivning. Organisationen mener desuden, at foranstaltningen er
ulovlig og dermed ikke kan håndhæves, hvis denne bevisbyrde ikke kan løftes.
DSAM foreslår i sit høringssvar til de tidligere udkast, at epidemikommission skal have mere
end blot en rådgivende funktion og have mulighed for at indstille ministerens tiltag til
behandling i Folketinget.
HORESTA støtter op om nedsættelsen af Epidemikommissionen og mener, at ministeren
bør frafalde at iværksætte tiltag, hvis ikke kommissionen tydeligt har anbefalet det.
Som centralt element i den foreslåede model for øget parlamentarisk kontrol, jf. oven for
afsnit 4, foreslås samtidigt en mere central rolle for Epidemikommissionen.
Det foreslås, at Epidemikommissionen af egen drift eller efter anmodning rådgiver
sundhedsministeren og andre ministre om håndteringen af alment farlige og
samfundskritiske sygdomme. Kommissionen kan herunder indstille, at vedkommende
minister fastsætter regler i medfør af loven, eller at allerede fastsatte regler ændres eller
ophæves. Det foreslås også, at kommissionen efter anmodning fra vedkommende minister
skal afgive en indstilling om, hvorvidt der efter kommissionens opfattelse bør fastsættes
regler i medfør af de bestemmelser, som omfattes af den foreslåede ordning for
parlamentariske kontrol.
Kommissionens indstilling vil ikke være bindende, og den pågældende minister vil således
kunne gå imod indstillingen. Dette vil sikre, at beslutninger, der i sin natur er politiske, ikke
træffes af embedsmænd i Epidemikommissionen.
Der lægges endvidere op til, at folketingsudvalget orienteres, hvis kommissionen indstiller,
at de ovennævnte bemyndigelser udnyttes, men ministeren beslutter ikke at følge denne
indstilling. En bemyndigelse vil desuden kunne udmøntes af ministeren, selvom
kommissionen udtaler sig imod en udmøntning, med mindre et flertal i det foreslåede
folketingsudvalg udtaler sig herimod. Der henvises til afsnit 4 for en nærmere beskrivelse af
parlamentarisk kontrol.
Der henvises til §§ 7 og 8 i det fremsatte lovforslag og bemærkningerne hertil.
Ministeriet har noteret sig, at DSR, Danske Fysioterapeuter, Institut for
Menneskerettigheder flertallet i Region Nordjylland, LIF, Danske Regioner, HORESTA, Det
Etiske Råd og Ledernes Hovedorganisation finder det positivt, at der i det fremsatte
lovforslag er indført bestemmelser om nedsættelse af en Epidemikommission.
6. Placering af beføjelser
DASAM finder det hensigtsmæssigt og positivt, at udkastet til lovforslag placerer
beføjelserne til at iværksætte relevante og nødvendige foranstaltninger i konkrete
situationer hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det er Socialpædagogernes opfattelse, at loven giver meget vide beføjelser til, at regeringen
og Styrelsen for Patientsikkerhed kan indføre restriktioner, forbud og tvang i tilfælde af
udbrud af alment farlige og samfundskritisk sygdom, men anerkender samtidigt, at det i helt
særlige situationer kan være nødvendigt med disse tiltag.
Side 15
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0016.png
Landbrug & Fødevarer oplyser, at selvom organisationen ser hensigtsmæssigheden i
ressortoverførsler, så ændrer det ifølge organisationen ikke grundlæggende ved, at der
fortsat er brede beføjelser med det nye forslag til epidemilov, som blot deles ud til Styrelsen
for Patientsikkerhed eller andre ministre. Institut for Menneskerettigheder påpeger
ligeledes, at en fordeling af ansvar blandt flere fagministre og underliggende myndigheder
efter instituttets opfattelse ikke ændrer ved, at beføjelserne alle, samlet set, ligger hos
regeringen. Tilsvarende er Epidemikommissionens medlemmer efter instituttets opfattelse
alle underlagt regeringen. Vaccinationsforum og Landsforeningen af HPV-Bivirkningsramte
påpeger ligeledes, at de ikke mener, at dette ændrer på, at beføjelserne fortsat vil være
placeret hos sundhedsministeren. SIND og Pharmadanmark har samme opfattelse. Det
Etiske Råd finder det ikke hensigtsmæssigt, at regeringen
–
uagtet beføjelserne fordeles på
flere ministre
–
får egenhændige beføjelser til at indføre forsamlingsforbud.
HORESTA mener, at det er bekymrende, at vidtgående beføjelser placeres hos
sundhedsministeren. Patientforeningen mener, at lovforslaget indeholder for mange
bemyndigelser til regeringen, sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen og andre
myndigheder. Dansk Handicapforbund mener, at love bør bygge på brede mandater, og at
det derfor vækker bekymring, at en væsentlig del af beslutningskompetencen samles hos
én minister og én epidemikommission.
Region Hovedstaden er betænkelig ved, at kompetencer henlægges som originære
kompetencer til Styrelsen for Patientsikkerhed, og anbefaler, at den nuværende systematik
med bemyndigelse til sundhedsministeren opretholdes, bl.a. af hensyn til muligheden for
parlamentarisk kontrol. Region Nordjylland finder ligeledes dette betænkeligt.
Advokatrådet nævner ligeledes, at de finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at give
sundhedsministeren og de underliggende sundhedsmyndigheder permanent, generel og
bred adgang til fremover at kunne foretage vidtgående indgreb.
Det Etiske Råd finder, at den række af beføjelser
–
som ifølge lovforslagets almindelige
bemærkninger skulle kunne overgå til Styrelsen for Patientsikkerhed, som tildeles originær
kompetence
–
burde fremgå indholdsmæssigt i den foreslåede epidemilov.
Det er efter Folkebevægelsen For Friheds opfattelse principielt retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt, at udstedelsen af generelle regler af så indgribende betydning for befolkningen
fjernes fra ministeriet (departementet) og lægges ud til styrelsen med deraf følgende
ringere politisk, administrativ og juridisk bearbejdning samt kontrol med regeludstedelsen.
PTO mener heller ikke, at Styrelsen for Patientsikkerhed bør have kompetence til fastsætte
restriktioner for behandlingssteder, og at restriktioner alene bør kunne fastsættes ved
bekendtgørelse omfattet af den parlamentariske kontrol.
Med lovforslaget sker der efter Sundhedsministeriets opfattelse en betydelig
decentralisering i forhold til den gældende epidemilov. Både ved at en række bemyndigelser
overlades til flere ministre fremfor alene sundheds- og ældeministeren, men navnlig ved, at
flere hidtidige bemyndigelser ændres til egentlige afgørelsesbestemmelser, hvorefter
Styrelsen for Styrelsen for Patientsikkerhed vil kunne udstede påbud.
Sundhedsministeriet deler ikke den bekymring, der er rejst af visse høringsparter om at
henlægge kompetencen til Styrelsen for Patientsikkerhed. Ministeriet bemærker i den
forbindelse, at sundhedsministeren som i et hvert andet tilfælde vil have ansvar for styrelser
under ministerens ressort, og at Folketinget til enhver tid kan benytte sig af de gældende
parlamentariske instrumenter over for ministeren. Ministeriet har desuden ikke grundlag for
at antage, at henlæggelse af kompetencen til styrelsen vil betyde ringere administrativ eller
juridisk håndtering af sagerne.
Side 16
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0017.png
Den foreslåede ordning med mulighed for at fastsætte restriktioner på baggrund af konkrete
påbud (ved alment farlige og samfundskritiske sygdomme) kombineret med muligheden for
at fastsætte regler i bekendtgørelser (ved samfundskritiske sygdomme) vil efter ministeriets
opfattelse bidrage til at skabe større fleksibilitet og mulighed for i øget grad at tage højde
for lokale forhold m.v., herunder også ved fastsættelse af undtagelser til restriktioner. Det
skal desuden understreges, at den foreslåede mulighed for at fastsætte restriktioner ved
påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed også skal varetage hensynet til forebyggelsen og
bekæmpelse af alment farlige sygdomme i de situationer, hvor der sker lokale udbrud af
alment farlige sygdomme, og som ikke nødvendigvis udgør større udbrud eller epidemier.
Ministeriet har noteret sig, at Det Etiske Råd i sit høringssvar til det fremsatte lovforslag
bifalder, at Styrelsen for Patientsikkerheds kompetencer fremgår af lovteksten.
7. Grundlag for beslutninger
7.1. Krav til fagligheden og indholdet af beslutningsgrundlag
Danmarks Apotekerforening mener, at indgreb og restriktioner bør være sundhedsfagligt
funderede. FOA, Farmakonomforeningen, Amnesty International og Dansk
Arbejdsgiverforening er af samme opfattelse.
Faglig Selskab for Hygiejnesygeplejersker mener, at der vigtigt, at der i forbindelse med
fastsættelse af restriktioner sker inddragelse af nationale, regionale og kommunale faglige
eksperter inden for infektionsforebyggelse, hygiejnelæger og hygiejnesygeplejersker,
ligesom foreningen mener, at der generelt bør være større fokus på hygiejnemæssige tiltag,
ud over f.eks. mundbind.
Dansk Erhverv og Producentforeningen finder, at myndighederne i størst muligt omfang skal
søge løsninger gennem dialog med de involverede parter. Jordemoderforeningen mener
også, at sundhedsministeren altid skal sikre sig, at den rette faglige ekspertise har været
hørt.
Dansk Arbejdsgiverforening mener, at der skal nedsættes sundhedsfaglige og økonomiske
udvalg, således at det sundhedsfaglige fundament for tiltag bliver suppleret af vurderinger
fra f.eks. uafhængige sundhedsfaglige eksperter.
Dansk Arbejdsgiverforeningen, FOA og Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at
arbejdsmarkedets parter skal inddrages ved foranstaltningerne med indgribende betydning
for arbejdsmarkedet. Fagbevægelsens Hovedorganisation finder det endvidere centralt, at
arbejdspladsperspektivet indgår i overvejelser og beslutninger, der træffes i henhold til
loven, når beslutningerne får betydning for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. FOA
fremhæver, at det personale, der i praksis skal arbejde med elementerne i epidemiloven,
f.eks. foranstaltninger over for enkeltpersoner, og som er omfattet af de bestemmelser,
hvor det kan få indflydelse på deres ansættelsesforhold og arbejdsforhold generelt, skal
instrueres, og at de relevante faglige organisationer skal inddrages. Ledernes
Hovedorganisation understreger også, at arbejdsmarkedets parter bør involveres, når
foranstaltningerne har indgribende betydning for arbejdsmarkedet.
DASAM vil foreslå, at arbejdsmedicinsk ekspertise inddrages.
Dansk Psykologforening mener, at konsekvenserne af tvangstiltag for den mentale sundhed
i befolkningen bør indgå som overvejelser efter loven. Foreningen påpeger bl.a., at det efter
foreningens opfattelse vil være hensigtsmæssigt at supplere den sundhedsmæssige hhv.
økonomiske målsætning med en målsætning, der sigter mod at bevare
Side 17
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0018.png
samfundets sammenhængskraft og befolkningens tillid til offentlige institutioner og
myndigheder.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Sundhedsministeriet indfører krav om, at der
skal lægges vægt på relevant sundhedsfaglig rådgivning.
Dansk Boldspil-Union mener, at det for dansk fodbold er helt afgørende, at foreningslivet
har muligheden for at blive hørt i de politiske beslutninger, der har afgørende indvirkning
på driften og udviklingen af bredden og toppen af dansk fodbold, f.eks. ved at klubber og
forbund orienteres om nye krav og restriktioner i bedst mulig tid, og at dansk fodbold får
mulighed for at dele fakta og dokumentation og komme med input og løsningsforslag til
restriktionernes udformning.
Institut for Menneskerettigheder efterspørger en uddybning af
”forsigtighedspri ippet”,
herunder om det kan baseres alene på en sundhedspolitisk vurdering, hvornår et sådant
princip kan anvendes, hvem der kan anvende det, og hvor stort et vurderingsspænd, der
gives i forbindelse med anvendelsen deraf.
Sundhedsministeriet er overordnet enigt i, at det i forbindelse med fastsættelse af
restriktioner m.v. er afgørende, at der inddrages relevante sundhedsfaglige, økonomiske og
andre overvejelser.
For at sikre, at faglige overvejelser kan indgå i beslutningsgrundlaget, foreslås det med det
fremsatte
lovforslag, at Epidemikommissionen af egen drift eller efter anmodning rådgiver
sundhedsministeren og andre ministre om håndteringen af alment farlige og
samfundskritiske sygdomme, ligesom det foreslås, at kommissionen efter anmodning fra
vedkommende minister skal afgive en indstilling om, hvorvidt der efter kommissionens
opfattelse bør fastsættes regler i medfør af de bestemmelser, som omfattes af den
parlamentariske kontrol.
Det foreslås ligeledes, som forudsat med den politiske aftale af 18. december 2020 om en
ny epidemilov, at sammensætningen af Epidemikommissionen udvides med medlemmer
udpeget efter indstilling fra Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet,
Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner (dvs. udover medlemmer indstillet af Styrelsen
for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og rigspolitichefen), ligesom
kommissionen foreslås at kunne invitere repræsentanter fra andre myndigheder eller andre
særligt sagkyndige til at deltage i møder ved behov.
Sundhedsministeriet bemærker desuden, at det er sædvanlig praksis, at myndigheder
inddrager relevante parter i det forberedende arbejde med at udstede bekendtgørelser, og
at bekendtgørelser i den forbindelse sendes i høring til andre relevante myndigheder eller
organisationer, herunder ved at offentliggøre bekendtgørelsesudkast på høringsportalen.
Der kan dog forekomme situationer, hvor en høring eksempelvis kan undlades eller
udsættes, fordi der er behov for omgående ændring af reglerne på det pågældende område.
Der vil således i forbindelse med håndtering af epidemier ikke altid være tid til at foretage
en høring over udkast til bekendtgørelser i overensstemmelse med normal praksis. Som
forudsat i den politiske aftale af 18. december 2020 skal bekendtgørelser, der udstedes i
medfør af epidemiloven, dog sendes i høring i videst muligt omfang, jf. også
bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 1, 1. pkt.
Endelig er det Sundhedsministeriets opfattelse, at der
–
særligt i forbindelse med større
epidemier og ved sygdomme, som man ikke kender konsekvenserne af eller udsigterne for
–
fortsat skal være adgang til, at regeringen ud fra et forsigtighedsprincip
–
og i
Side 18
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0019.png
overensstemmelse med den foreslåede model for parlamentarisk kontrol
–
kan fastsætte
regler om foranstaltninger, selvom der ikke forelægger evidens eller fast viden om
virkningen heraf, og selvom Epidemikommissionen har udtalt sig herimod.
7.2. Gennemsigtighed og åbenhed om beslutningsgrundlag
DSR, Danske Regioner, Det Etiske Råd, Institut for Menneskerettigheder og Amnesty
International finder det positivt, at der med det fremsatte lovforslag sikres åbenhed om
kommissionens indstillinger.
En række høringsparter har i sine høringssvar til de tidligere udkast påpeger behovet for
øget gennemsigtighed og åbenhed om beslutningsgrundlaget, bl.a. for at sikre
befolkningens og virksomheders opbakning og forudsigeligeden. Det gælder Danske
Bioanalytikere, SIND, Foreningen Åndsfrihed, HORESTA, Patientforeningen, Landbrug &
Fødevarer, Amnesty International, SMV og Institut for Menneskerettigheder.
SMV påpeger, at et af de største problemer for erhvervslivet har været den ifølge
organisationen store uforudsigelighed i forhold til de beslutninger om inddæmningstiltag,
der er blevet truffet i forbindelse med corona-pandemien. Ifølge organisationen har
virksomhederne haft svært ved at gennemskue, hvorfor flere af tiltagene er blevet indført.
Organisationen finder det afgørende, at der er fuld åbenhed om, hvorvidt restriktioner
hviler på et sundhedsfagligt grundlag eller er mere politisk begrundet, ligesom foreningen
mener, at samfundsmæssige tiltag skal ledsages af en udførlig begrundelse.
Sundhedsministeriet har fuld forståelse for ønsket om forudsigelighed og åbenhed om
beslutninger.
Som forudsat i den politiske aftale af 18. december 2020 om en ny epidemilov indføres der
en forpligtelse til at offentliggøre Epidemikommissionens indstillinger.
Med det fremsatte lovforslag foreslås det således, at vedkommende minister skal
offentliggøre Epidemikommissionens indstillinger om, hvorvidt der bør fastsættes regler i
medfør af de foreslåede §§ 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37
og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58. Skal der ske forelæggelse for eller
orientering af det af Folketinget nedsatte udvalg efter de foreslåede §§ 9 og 10, foreslås det
desuden, at indstillingen skal offentliggøres hurtigst muligt efter forelæggelsen eller
orienteringen.
Der henvises til § 11 i det fremsatte lovforslag og bemærkningerne hertil.
I forhold til forudsigeligheden for virksomheder, herunder økonomisk tab og kompensation,
henvises til afsnit 20.
Sundhedsministeriet har noteret sig, at DSR, Danske Regioner, Det Etiske Råd Institut for
Menneskerettigheder og Amnesty International finder det positivt, at der med det
fremsatte
lovforslag sikres åbenhed om kommissionens indstillinger.
8. Kategorisering af sygdomme
8.1. Smitsomme sygdomme og alment farlige sygdomme
Lægeforeningen hilser den nye kategorisering af smitsomme sygdomme velkommen men
foreslår, at det overvejes, om betegnelse
”al e t farlig sygdo ”
kunne erstattes med
”særligt farlig sygdo ”.
Det Etiske Råd bemærker, at kategoriseringen af sygdomme er
tydeliggjort, og at dette er medvirkende til at skabe klarhed over de 3 kategorier, hvilket
rådet finder nyttigt.
Side 19
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0020.png
Flere høringsparter savner en nærmere præcisering af kategorierne smitsomme sygdomme
og alment farlige sygdomme. Det gælder Alkohol & Samfund, DASAIM og EHS-foreningen,
DASAM, LVS og Danske Rederier.
DASAM foreslår, at Sundhedsstyrelsen skal beskrive de kriterier, som en given sygdom skal
opfylde for, at den kan betegnes som smitsom og alment farlig, og definere, hvilke
specifikke sygdomme, der på aktuelle tidspunkt er tale om. DASAM mener, at
Sundhedsstyrelsen bør komme med et udtømmende udkast til, hvilke sygdomme der er
omfattet af kategorien alment farlige sygdomme, og hvilke principper der afgrænser
kategorien, inden loven vedtages. LVS er af samme opfattelse og foreslår, at
Sundhedsstyrelsen skal definere, hvilke specifikke sygdomme der på det aktuelle tidspunkt
er tale om.
Dansk Selskab for Tropemedicin og International Sundhed mener, at Sundhedsstyrelsen ved
tvivl om, hvorvidt en ny sygdom lever op til definitionen, af forsigtighedshensyn bør kunne
fastsætte midlertidige, f.eks. af 3 måneders varighed.
Det Etiske Råd finder det fagligt betryggende, at Sundhedsstyrelsen foreslås tillagt
kompetencen til at sikre, at kategoriseringen af smitsomme sygdomme og alment farlige
sygdomme sker på baggrund af sundhedsfaglige vurderinger, herunder vurderinger om
sygdommens dødelighed, smitsomme karakter m.v. DSAM finder det også godt, at det alene
er op til sundhedsmyndighederne at definere, hvornår en sygdom lever op til kriterierne for
at være alment farlig. Ældresagen er af samme opfattelse.
Patientforeningen mener, at det er hensigtsmæssigt, at Sundhedsstyrelsen kommer med
forslag til kategoriseringen af alment farlige sygdomme, men mener, at Folketinget bør
vedtage den. Retspolitisk Forening efterlyser demokratisk kontrol med klassificeringen af
sygdomme.
DSKM mener ikke, at loven bør omfatte infektionssygdomme uden behov for at iværksætte
foranstaltninger over for enkeltpersoner. Selskabet mener således, at udelukkende alment
farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme bør være omfattet.
Sundhedsministeriet kan for så vidt angår definitionen af smitsomme sygdomme henvise til
det foreslåede § 2, stk. 2, hvoraf det fremgår, at der ved en smitsom sygdom forstås en
sygdom eller en tilstand, som er forårsaget af mikroorganismer eller andre smittestoffer,
som kan overføres fra, til eller imellem mennesker.
Alment farlige sygdomme er defineret i det foreslåede § 2, stk. 3. Efter denne bestemmelse
forstås ved en alment farlig sygdom en smitsom sygdom, der er særligt smitsom, har høj
dødelighed eller kan give alvorlige eller varige skader, og som enten kan medføre
behandling, sygefravær eller rehabiliteringsforløb af langvarig karakter, få så stor
udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden, eller give en
særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse eller behandling.
Af bemærkningerne til det foreslåede § 2, stk. 2, fremgår bl.a. følgende om kategorien
smitsomme sygdomme:
”Forslaget vil etyde, at s itso
e sygdo
e vil være de
overordnede
kategori, som de to andre kategorier
–
alment farlige og samfundskritiske
sygdomme
–
vil være underkategorier til. En sygdom kan kategorisereres som
en smitsom sygdom alene, uden at den samtidigt hører til kategorien alment
Side 20
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
farlige eller samfundskritiske sygdomme, mens en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom altid vil være en smitsom sygdom.
Bestemmelsen vil også betyde, at seksuelt overført sygdomme omfattes af
loven. Herved forstås en smitsom sygdom, der overføres ved kønslig omgang.
[…]
Det er efter forslaget en forudsætning, at sygdommen eller tilstanden enten
skyldes mikroorganismer eller andres smitstoffer. Ved mikroorganismer
forstås en samlebetegnelse for organismer, der består af en eller få celler,
som ikke kan ses med det blotte øje, og som blandet andet omfatter vira,
bakterier, parasitter og svampe. Begrebet andre smittestoffer sikrer, at der
også kan være tale om, at smitte og sygdom kan overføres uden at der er tale
om egentlige mikroorganismer. Det kan f.eks. være prioner, som er en
infektiøs partikel, der udelukkende består af et proteinmolekyle, og således
ikke er en organisme, men kan også være visse parasitter (f.eks. fnat) der ikke
er egentlige mikroorganismer, da de kan ses med det blotte øje, men som i
kraft af sygdommens karakter, smittemåde m.v. bør ligestilles med øvrige
smitsomme sygdomme, og derfor være omfattet af loven efter
Sundhedsstyrelsens bestemmelse.
At smitte kan overføres fra, til og imellem mennesker betyder, at det er en
forudsætning for, at sygdommen omfattes af loven, at sygdommen kan
ramme mennesker, men at smitten kan overføres fra et andet menneske til
et andet menneske eller dyr, fra et dyr (zoonose) til et menneske eller fra det
omgivende miljø til et menneske.”
Af eksempler på smitsomme sygdomme, der ikke på nuværende tidspunkt samtidigt vil
skulle høre til kategorien alment farlige og samfundskritiske sygdomme, kan bl.a. nævnes
fnat (scabies), blærebetændelse forårsaget af kolibakterier, halsbetændelse forårsaget af
streptokokker, lungebetændelse forårsaget af pneumokokker, svamp i huden, klamydia,
syfilis, gonoré, tuberkulose, mæslinger, hiv, sæson-influenza, samt diarré forårsaget af noro-
, rota- eller adenovirus.
Ved kategoriseringen forudsættes det, at den aktuelle kontekst, herunder også muligheder
for forebyggelse eller behandling i det danske sundhedsvæsen, inddrages.
Af bemærkningerne til det foreslåede § 2, stk. 3, fremgår bl.a. følgende om kategorien
alment farlige sygdomme:
”De foreslåede este
else etyder for det første, at e al e t farlig
sygdom samtidigt er en smitsom sygdom.
Bestemmelsen betyder for det andet, at skal være tale om, at den smitsomme
sygdom er enten særlig smitsom, har høj dødelighed eller kan give alvorlige
eller varige skader.
Derudover er det en betingelse, at sygdommen enten kan medføre langvarig
behandling, sygefravær eller rehabiliteringsforløb, få så stor udbredelse, at
sygdommen bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden, eller at den kan
give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse
eller behandling.
Side 21
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0022.png
En alment farlig sygdom kan være
–
men er ikke nødvendigvis
–
samtidigt en
samfundskritisk sygdom. Dette vil afhænge af sygdommens udbredelse og
betydning for samfundets kritiske og vigtige funktioner.
Som eksempler på alment farlige sygdomme kan nævnes
meningokoksygdom, pest, ebola, kopper og svær akut respiratorisk syndrom
(SARS). Aktuelt vil Coronavirussygdom (covid-19) ligeledes høre til kategorien
alment farlige sygdomme.”
Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at kategoriseringen af en sygdom som smitsom og
alment farlig er en sundhedsfaglig vurdering, som bør overlades til sundhedsmyndighederne
alene, jf. herved lovforslagets § 2, stk. 5, samt bemærkningerne hertil. .
8.2. Samfundskritiske sygdomme
Flere høringsparter finder kategorien samfundskritiske sygdomme for uklar og savner en
nærmere præcisering af kategorien, herunder nærmere kriterier for kategoriseringen. Det
gælder Danske Rederier, DSAIM, Dansk Handicapforbund, Danske Bioanalytikere, EHS-
Foreningen, May Day, Københavns Universitet, LVS, Ældresagen, Region Nordjylland og
Alkohol & Samfund.
LVS mener, at der er uklart, om samfundskritiske sygdomme også skal være alment farlige.
DASAMS foreslår, at der ved en samfundskritisk sygdom forstås en smitsom, alment farlig
sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige
samfundsfunktioner.
May Day oplyser, at forbundet mener, at muligheden for at kategorisere en sygdom som
samfundskritisk kun skal gælde i forbindelse med særdeles alvorlige trusler om total
udradering af større dele af samfundet, f.eks. under et krigslignende angreb med biologiske
våben e.l.
En række høringsparter mener, at vurderingen af, om en sygdom skal kategoriseres som
samfundskritisk, bør bero på en sundhedsfaglig vurdering. Det gælder Lægeforeningen,
DSR, Det Etiske Råd, LVS, DASAMS, Pharmadanmark, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,
DSAIM, Danske Fysioterapeuter og Folkebevægelsen for Frihed.
Lægeforeningen oplyser, at foreningen er enig i, at det i sidste ende bør være en politisk
beslutning at fastsætte de mest vidtgående foranstaltninger, selvom beslutningen skal
basere sig på et sundhedsfaglig grundlag. Det Etiske Råd finder det også forståeligt, at
politiske overvejelser indgår ved kategoriseringen. Danske Patienter mener, at
kategoriseringen som samfundskritisk bør ske på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering
eller af et flertal i Folketinget. DSAM finder det
– elært af erfari ger ed COVID‐ 9 –
relevant politisk at kunne opgradere en alment farlig sygdom til en samfundskritisk sygdom
ud fra bredere politiske betragtninger. Beslutningen bør ifølge selskabet tages at
Folketinget. Region Nordjylland er af samme opfattelse. Danske Fysioterapeuter mener, at
det bør være Folketinget, der på et fagligt og sagligt oplyst grundlag beslutter, om en
sygdom skal være samfundskritisk. LVS mener derimod, at det bør være Sundhedsstyrelsen,
der beslutter, om en sygdom er samfundskritisk.
DASAM er generelt bekymret for den ændring i balancen mellem på den ene side
sundhedsmyndigheders
og
de
sundhedsfaglige
eksperters
(uden
for
sundhedsmyndighederne) faglige råd og på den anden side parlamentarikernes indflydelse
i forhold til indførelse af restriktioner ved samfundskritisk sygdom.
Side 22
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0023.png
Ældresagen er enige i, at en beslutning om, hvorvidt en alment farlig sygdom skal
kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, skal træffes politisk som en demokratisk
proces i Folketinget. Foreningen Åndsfrihed og Patientforeningen er af samme opfattelse.
Landbrug & Fødevarer mener, at et flertal i Folketinget bør træffe denne beslutning. Det
Etiske Råd finder det bekymrende, at sundhedsministeren foreslås at kunne beslutte
kategoriseringen. Rådet mener ikke, at dette skal være en ministerbeslutning men derimod,
at det bør tilkomme et samlet Folketing at foretage den vurdering på baggrund af en åben
demokratisk debat. EHS-Foreningen mener, at det er et massivt og grundlæggende
problem, at sundhedsministeren tillægges ifølge foreningen ekstremt grænseoverskridende
og vidtgående beføjelser til at fastslå, at en sygdom er
”sa fu dskritisk sygdo ”.
Amnesty International, FOA, Retspolitisk Forening og May Day mener, at kategorisering af
sygdomme som samfundskritiske skal underlægges parlamentarisk kontrol. Det er efter
Advokatrådets opfattelse retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at det fremover er den til
hver en tid siddende minister, der alene træffer afgørelse om kategoriseringen af
samfundskritiske sygdomme.
Enrico Krog Iversen påpeger, at forslaget indebærer, at sundhedsministeren selv helt uden
dokumentation kan diktere, hvilke sygdomme, der skal give sundhedsvæsenet
vidtrækkende og meget indgribende muligheder for med magt at tvinge borgere til at blive
vaccineret, behandlet, indlagt eller isoleret.
Region Hovedstaden mener ikke, at argumentationen om, at kun kategoriseringen af en
sygdom som samfundskritisk skal kunne udløse et politisk ansvar, er overbevisende.
Regionen bemærker i den forbindelse bl.a., at alle beslutninger om kategorisering af
sygdomme som smitsomme, alment farlige eller samfundskritiske efter regionens
opfattelse reelt beror på både en sundhedsfaglig og en politisk vurdering, fordi
kategoriseringen af en sygdom som alment farlig udløser mulighed for at foretage ganske
vidtgående indgreb over for borgere og juridiske personer. Regionen opfordrer i den
forbindelse til, at der etableres et enstrenget system i forhold til kategorisering af
sygdomme, uanset om de anses for smitsomme, almenfarlige eller samfundskritiske.
Vaccinationsforum er kritisk over for kategoriseringen af samfundskritiske sygdomme og
foranstaltninger, som der kan iværksættes.
Ved en samfundskritisk sygdom forstås efter det foreslåede § 2, stk. 4, en alment farlig
sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige
samfundsfunktioner. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:
”Beste
else vil etyde, at e sa fu dskritisk sygdo vil være e al e t
farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige
forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. En samfundskritisk sygdom vil
således efter forslaget være en underkategori til de alment farlige sygdomme.
En samfundskritisk sygdom er i modsætning til en sygdom, der alene er smitsom
eller alment farlig, sværere at kategorisere på forhånd, idet kategoriseringen ikke
alene afhænger af sundhedsfaglige vurderinger af sygdommens dødelighed og
konsekvenser for den enkelte, men også af politiske vurderinger af sygdommens
samfundsmæssige konsekvenser og potentielle negative og skadelige virkninger
for samfundet.
Side 23
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0024.png
Der kan således ikke entydigt eller udtømmende redegøres for, hvilke
sygdomme, som ville kunne omfattes af den foreslåede kategori. Som oplagte
eksempler kan dog nævnes pest, kopper, SARS og coronavirussygdom (covid-
9).”
Som forudsat i den politiske aftale af 18. december 2020 om en ny epidemilov vil
kategoriseringen af en sygdom som samfundskritisk være omfattet af den foreslåede
parlamentariske kontrol fra et udvalg, der er nedsat af Folketinget. Det betyder, at
sundhedsministeren forud for udstedelse af regler om kategorisering af en alment farlig
sygdom som samfundskritisk skal indhente en indstilling fra Epidemikommissionen, og at
regler (der kategoriserer sygdommen som samfundskritisk) ikke kan udstedes, hvis et flertal
i folketingsudvalget er imod. Der henvises til § 2, stk. 6, og til §§ 7-11 i det fremsatte
lovforslag og bemærkningerne hertil.
Ministeriet har noteret sig, at Det Etiske Råd kan meddele sin fulde støtte til, at
kategoriseringen af en sygdom som samfundskritisk vil være underlagt den parlamentariske
kontrol, og at rådet finder, at dette er en meget tillidsskabende forbedring.
9. Krav om vejledning og bistand
KL anbefaler, at bestemmelsen om vejledning og bistand præciseres. KL påpeger i den
forbindelse, at det bør fremgår, hvad personalet skal, må og ikke må, afgrænsninger til øvrig
lovgivning, f.eks. servicelovens regler om magtanvendelse, såfremt borgere f.eks. ikke
frivilligt vil medvirke til gennemførelse af foranstaltninger.
Danmarks Biblioteksforening foreslår, at landets folkebiblioteker målrettet bliver en del af
beredskaber, når det handler om at nå borgerne, bl.a. ved at bibliotekerne aktivt skal
formidle forebyggende information og information om nødvendig adfærd mod
smittespredning, ligesom bibliotekerne efter foreningens opfattelse bør forpligtes til at
skabe debat- og informationsmøder om nødvendige tiltag. Danmarks Biblioteksforening
henviser i den forbindelse bl.a. til, at foreningen allerede i medfør af biblioteksloven har en
forpligtelse til at formidle offentlig information, samt at der findes biblioteker i alle landets
kommuner, samt at de lokalt kan nå yderligere ud via SoMe-kanaler.
DASAIM mener, at en beslutning om også at pålægge organisationer, selskaber og andre
juridiske personer en pligt til at vejlede og bistå bør hvile på et parlamentarisk grundlag.
DIF anerkender, at det i bemærkningerne til lovforslaget er uddybet, hvornår pligten kan
pålægges private, men finder dog stadig, at der er uklarhed omkring omfanget heraf, og hvor
langt denne pligt i givet fald kan gå.
Det er efter Sundhedsministeriets opfattelse afgørende at sikre, at de myndigheder, der
varetager opgaver efter loven, kan anmode andre myndigheder om vejledning og bistand,
da disse myndigheder i mange tilfælde vil have relevant og brugbar viden og erfaring til at
håndtere de konkrete situationer.
Sundhedsministeriet kan for så vidt angår præciseringen af bestemmelsen om krav om
vejledning og bistand henvise til § 3 i det
fremsatte
lovforslag og til bemærkningerne hertil,
hvoraf der bl.a. andet fremgår følgende:
”Pligte vil efter este
else for det første o fatte vejled i g. Herved sikres
det, at de myndigheder, der varetager opgaver efter loven, kan anmode andre
myndigheder som eksempelvis har en særlig viden inden for et område eller
Side 24
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0025.png
erfaring med håndtering af særlige situationer om vejledning til, hvordan en sådan
situation kan håndteres.
Pligten vil også omfatte bistand. Med bistand forstås praktisk hjælp til at
gennemføre, udføre, effektuere og opretholde de beslutninger, som
myndighederne træffer af loven.
Pligten vil eksempelvis omfatte en kommunes bistand til at gennemføre
beslutninger om at afspærre områder, f.eks. ved at kommunen stiller personale,
redska er og ateriale til rådighed”.
Det fastsættes endvidere, at private i særlige tilfælde kan bistå med at varetage
myndighedsopgaver efter loven. Det vil betyde, at sundhedsministeren ved bekendtgørelse
kan bestemme, at private i særlige tilfælde kan bistå med de opgaver, der efter loven
påhviler offentlige myndigheder. Med bestemmelsen gives der således mulighed for, at
private aktører i særlige tilfælde kan bistå sundhedsministeren med at varetage
myndighedsopgaver i henhold til loven. Private aktørers varetagelse af myndighedsopgaver
vil i givet fald skulle ske under ledelse og ansvar af den myndighed, som den private bistår.
Sundhedsministeriet skal i den forbindelse understrege, at muligheden for, at private aktører
skal varetage myndighedsopgaver alene vil kunne anvendes i »særlige tilfælde«, hvorved
forstås en akut situation, hvor ressourcerne hos myndighederne bliver så presset, at det ikke
er muligt for de pågældende myndigheder inden for kort tid at fremskaffe de nødvendige
personalemæssige ressourcer til en effektiv opgaveløsning på anden vis.
Sundhedsministeriet er enigt i, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at private i
særlige tilfælde kan bistå med at varetage myndighedsopgaver i henhold til loven, bør
omfattes af den foreslåede parlamentariske model. Det fremsatte lovforslag afspejler dette.
10. Foranstaltninger for at forebygge og sikre sig mod udbredelsen af smitsomme
sygdomme
DSR mener, at epidemiloven alene bør regulere alment farlige og samfundskritiske
sygdomme, og stiller derfor spørgsmål ved, om den generelle forebyggelse af smitsomme
sygdomme bør reguleres i epidemiloven. FOA ser derimod gerne, at der bliver krav om god
hygiejnisk rengøringstandard, som følger myndighedernes anbefalinger.
Danmarks Apotekerforening efterlyser en præcisering af omfanget af privates pligter til
håndtering af smitsomme sygdomme.
Alzheimerforeningen anbefaler, at plejeboliger og andre tilsvarende tilbud som defineret i
lov om almene boliger tilføjes til de områder, som den foreslåede § 7 omhandler.
Foreningen påpeger i den forbindelse, at de fleste plejecentre ikke længere er institutioner
og derfor ikke vil være omfattet af bestemmelsen.
FOA mener, at det er vigtigt, at den nye epidemilov får tænkt kommunernes beredskab og
øvrige aktører på ældreområdet og det specialiserede socialområde mere ind.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal træffe foranstaltninger for at
forebygge og sikre sig mod udbredelsen af smitsomme sygdomme, herunder udarbejde
planer for håndtering af smitsomme sygdomme og sikre, at kommunens og regionens
institutioner og personale er bekendt med myndighedernes anbefalinger og vejledninger om
håndtering af smitsomme sygdomme.
Side 25
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0026.png
Hensigten med bestemmelsen er at fastsætte et tydeligt ansvar for smitteforebyggende
tiltag i regioner og kommuner.
Som det fremgår af bemærkningerne, vil den foreslåede pligt være en retlig standard, og de
konkrete forpligtelser vil således udvikles med tiden og samfundsudviklingen, herunder den
medicinske viden, teknologi, udstyr og forholdene på den enkelte institution.
Bestemmelsen vil bl.a. sikre, at en konkret pligt for kommunalbestyrelser og regionsråd til
at sikre, at kommunens og regionens institutioner, f.eks. folkeskoler, dagsinstitutioner og
sygehuse såvel som personale er bekendt med myndighedernes anbefalinger om og
vejledning til forebyggelse og håndtering af smitsomme sygdomme. Forpligtelsen vil
indebære, at kommunalbestyrelser og regionsråd vil skulle organisere og tilrettelægge
arbejdsgangen på institutioner således, at de enkelte ansatte har mulighed for at gøre sig
bekendt med myndighedernes anbefalinger om og vejledning til forebyggelse og håndtering
af smitsomme sygdomme.
11. Informations- og orienteringspligt
Efter Lægeforeningens opfattelse bør den foreslåede pligt til at holde sig orienteret om
relevante anbefalinger og vejledninger om håndtering af smitsomme sygdomme modsvares
af krav til myndighederne om, hvordan anbefalinger og vejledninger kommunikeres. Dansk
Erhverv og Producentforeningen fremhæver også dette. Region Hovedstaden mener også,
at orienteringspligten bør modsvares af en informationspligt for afsenderne af
informationen, ligesom regionen mener, at bestemmelsen bør præciseres således, at det
fremgår, at der er tale om relevante anbefalinger og vejledninger fra statslige myndigheder.
Region Nordjylland mener, at bestemmelsen er overflødig, idet forpligtelsen efter regionens
opfattelse følger af almindelig offentlig myndighedsudøvelse.
Danske Bioanalytikere anbefaler, at der fra starten etableres klare kommunikationsveje og
gives entydige udmeldinger fra de centrale sundhedsmyndigheder og ministerier.
Driftsherrernes ansvar kan efter organisationens opfattelse med fordel nævnes.
Patientforeningen mener, at det bør klargøres i public service-kontrakterne med de
statsunderstøttede medier, hvordan medierne kan bidrage med orienteringer fra de
besluttende myndigheder, dog uden at sætte uafhængigheden ud af kraft.
Med bestemmelsen fastættes en pligt for myndigheder og juridiske personer til at holde sig
orienteret om anbefalinger om vejledninger, som er relevante for myndigheden eller den
juridiske person, om håndtering af smitsomme sygdomme.
Hensigten med bestemmelsen er at øge fokus på og ansvaret for håndtering af smitsomme
sygdomme, herunder tiltag og anbefalinger, der kan medvirke til at forebygge, begrænse og
inddæmme smitsomme sygdomme.
Der fastsættes ikke med bestemmelsen nærmere regler eller krav til, hvordan informationen
skal fremsøges. Dette vil efter ministeriets opfattelse afhænge af, hvordan de enkelte
informationer og vejledninger i det konkrete situationer mest hensigtsmæssigt udmeldes. Af
samme grund findes det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler om
myndighedernes informationspligt eller
–metoder.
12. Foranstaltninger over for enkeltpersoner
12.1. Påbud på baggrund af formodning om smitte
Side 26
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0027.png
DASAIM mener ikke, at der bør kunne påbydes tvangsbehandling eller tvangsisolation af
personer, der alene
er under mistanke
for at have en samfundskritisk sygdom efter loven.
Foreningen Åndsfrihed finder ikke, at påbud om undersøgelse, indlæggelse, behandling og
isolation skal kunne ske på baggrund af en
formodning
om smitte, og bemærker, at
”a tages” var a ve dt i de ga le lov.
Patientforeningen
ø sker, at ”for odes” ør erstattes af ”vel egru det” i este
else
o u dersøgelse, og foreslår, at ”af autoriseret og da sktale de” fora ”su dhedsperso ”.
Patientforeningen finder det voldsomt at kunne påbyde borgere isolation i 4 uger alene på
baggrund af en formodning om smitte.
MAY DAY
e er, at sæt i ge ”eller so for odes” ør fjer es, da a fi der det uhørt,
at man ønsker beføjelse til at tvangsindlægge og tvangsbehandle en patient med en
”for odet” sygdo .
Frihedsbevægelsens Fællesråd anfører, at en formodning om sygdom aldrig kan danne
grundlag for tvangsbehandling, da dette strider mod Oviedo–konventionen og
menneskerettighederne.
Erfaringerne fra den igangværende covid-19 epidemi har efter Sundhedsministeriets
opfattelse vist, at det er nødvendigt, at myndighederne har mulighed for at kunne handle
hurtigt og effektivt for at forebygge og inddæmme smittespredning i samfundet. Det gælder
i særlig grad i de situationer, hvor en person lider af en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, eller formodes at kunne være smittet med en sådan.
Derudover er det vigtigt at bemærke, at en fremtidig epidemilov efter ministeriets opfattelse
ikke alene skal kunne håndtere den igangværende covid-19 epidemi, men også fremtidige
og ukendte smitsomme sygdomme.
Det er således efter Sundhedsministeriets opfattelse hensigtsmæssigt, at der fastsættes
mulighed for, at der også fremadrettet vil kunne træffes afgørelse om bl.a. at påbyde
personer at lade sig undersøge, indlægge, isolere og behandle med henblik på at forebygge
eller inddæmme alment farlige eller samfundskritiske sygdomme, også i de tilfælde, hvor
der er tale om en person, der formodes at være smittet med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom.
Manglende iværksættelse af mulige foranstaltninger kan efter Sundhedsministeriets
vurdering medføre, at hverken personen selv eller sundhedsmyndighederne vil blive bekendt
med den pågældendes helbredsmæssige situation, hvorved der kan opstå risiko for, at
pågældende sygdom spreder sig ukontrollabelt i samfundet.
Sundhedsministeriet kan for så vidt angår
præ iseri ge af egre et ”for odes s ittet”
henvise til §§ 13, 14, 15 og 18 i det fremsatte lovforslag og bemærkningerne hertil, hvoraf
der bl.a. andet fremgår følgende:
”E perso for odes at ku e være
smittet med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, hvis personen f.eks. har symptomer på sygdommen
eller personen har været nær kontakt til en smittet. Herudover kan personens
forudgående eller aktuelle ophold i et område i ind- eller udlandet, hvor
sygdommen er udbredt, også føre til, at personen formodes at kunne være
smittet. Det samme vil være tilfældet, når personen har eller har haft
Side 27
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0028.png
samkvem eller øvrig kontakt med en anden person, som har opholdt sig i et
sådant område. Det er en forudsætning, at der er tale om ophold i et område,
som ikke ligger så langt tilbage i tid, at personen ikke længere kan formodes at
være s ittet.”
12.2. Isolation, undersøgelse, behandling og indlæggelse
MAY DAY mener ikke, at tvangsbehandling bør kunne finde sted i et retssamfund, og finder,
at det eneste lovlige tvangstiltag skal være isolation, hvis patienten modsætter sig.
MAY DAY mener endvidere, at det bør specificeres, om tvangsindlæggelsen kræver lægelig
medvirken, og om den er på gule eller røde papirer, eller om der skal tilføjes en 3. farve.
Dansk Selskab for Klinisk Immunologi (DSKI) mener, at forslaget del om isolation er i strid
med det eksisterende samtykkekrav i sundhedsloven.
EHS-Foreningen gør indsigelse mod forslagets elementer om tvangsisolation og
tvangsindlæggelser, da foreningens medlemmer derved kan blive tvunget i miljøer, som
ikke skærmer dem mod elektromagnetisk stråling, som medlemmerne kan være følsomme
overfor.
Rådet for Socialt Udsatte ønsker, at det fremgår af lovforslaget, at bl.a. påbud om isolation
på f.eks. et botilbud skal være det minimum, der skal til for at undgå smittespredning, så
borgeren ikke lider unødvendigt afsavn eller isolation med andre negative konsekvenser til
følge.
Danske Regioner mener, at reglerne i epidemiloven bør følge reglerne i sundhedslovens
kapitel 6a, der bl.a. omfatter indgreb i selvbestemmelsesretten, hvorefter der er
indberetningspligt i forhold til ethvert indgreb i selvbestemmelsesretten både til
regionsrådet og til de centrale sundhedsmyndigheder.
Danske Regioner mener tilsvarende, at reglerne om tvang i psykiatrien skal gælde i
forbindelse med epidemi, så frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang i forbindelse
med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling sker efter reglerne i
psykiatriloven. SIND anbefaler tilsvarende, at lovforslagets tvangsbestemmelser
gennemarbejdes med udgangspunkt i psykiatrilovens tvangsbestemmelser. SIND ønsker det
herudover afklaret, hvilket regelsæt der gælder for patienter i psykiatrien, hvor
tvangsbehandling eller tvangsvaccination efter epidemiloven overvejes. Ældre Sagen
opfordrer også til, at der formuleres regler for dokumentation og registrering af
magtanvendelse og henviser til gældende regler om magtanvendelse inden for
sociallovgivningen samt psykiatrien og ved somatisk behandling.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilken
betydning forvaltningsloven har for de foranstaltninger over for enkeltpersoner, som
foreslås med lovens kapitel 5 (om foranstaltninger over for enkeltpersoner), og hvilken
stilling sådanne individuelle foranstaltninger har i forvaltningsretten.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) finder påbud over for enkeltpersoner om at lade
sig undersøge, indlægge, isolere og behandle meget indgribende i den privates autonomi,
og at betragter det som en løsning, der alene bør benyttes helt undtagelsesvist, når der er
tale om særligt skærpende omstændigheder med overhængende fare eller trussel mod
folkesundheden.
Side 28
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0029.png
VaccinationsForum og Landsforeningen for HPV-Bivirkningsramte vurderer, at lovforslagets
del om individuelle foranstaltninger (kapitel 5) er i strid med grundloven og internationale
forpligtelser.
Dansk Psykolog Forening mener, at den personlige frihed, herunder fx retten til at
bestemme over egen krop, i videst muligt omfang bør beskyttes. Hertil anføres, at tiltag og
foranstaltninger, herunder tvang, uagtet at det konkret kan være nødvendigt for at fremme
sikkerhed, kan medføre betydelige negative konsekvenser for den mentale sundhed. Dansk
Psykolog Forening mener endvidere, at det er bekymrende, at den nye epidemilov reelt
lemper mulighederne for tvang, uden at der medfølger rettigheder for den person, som
tvang anvendes overfor, eller forpligtelser for dem, der beslutter hhv. udfører tvangen.
Tvangsbehandling mv. bør ifølge DASAIM følge retningslinjer om fx uvildig vurdering,
revurdering og minimumsprincipper. DSAIM mener endvidere, at tvangsbehandling kun bør
forekomme i ekstreme tilfælde, og at dette bør præciseres yderligere i bemærkningerne til
loven omhandlende § 18. DASAIM finder det således foruroligende, at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan påbyde behandling af habile borgere, der blot er under mistanke for
at have en samfundskritisk sygdom.
LVS er kritisk over for, at kontaktopfølgning, indlæggelse, behandling og vaccination
lovgivningsmæssigt baserer sig på muligheden for tvangsforanstaltninger. LVS har noteret
sig, at de forvaltningsretlige grundprincipper indskærpes i lovudkastet, og dette anser LVS
som positivt, omend de jo burde være indlysende og allerede kendte af myndighederne.
Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK) mener, at der er behov for
yderligere retsgarantier til de personer, der udsættes for administrative frihedsberøvelser,
som nævnt i udkastets §§ 13, 14, stk.1, 15 stk. 1, 18 stk. 1, 19, 20, 21 stk. 2 og 28, og at der
i de tilfælde, hvor der gives hjemmel til individuelle frihedsberøvelser, skal beskikkes en
bisidder, så den enkelte kan få bistand til at anvende de klagebestemmelser, der bliver
foreslået i det nye udkast.
Frihedsbevægelsens Fællesråd mener, at tvangsbehandling ikke bør kunne iværksættes så
længe de nævnte indgreb ikke er endeligt sanktioneret af domstolene, og at tvangsmæssig
indlæggelse kun kan komme på tale i tilfælde af, at det drejer sig om en sygdom med en
konstateret dødelighed på over 5000 personer. Frihedsbevægelsen Fællesråd anfører
endvidere, at folk kun bør kunne isoleres uden for eget hjem frivilligt.
Børns Vilkår finder det positivt, at det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte
lovforslag, at forældremyndighedsindehavere eller værger skal inddrages, hvis et barn
påbydes at efterkomme et påbud om at lade sig isolere, indlægge, behandle eller
undersøge.
Det er Sundhedsministeriets vurdering, at hovedparten af de foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdommes udbredelse her i landet, der er mulige at
iværksætte efter den gældende epidemilov, har vist sig at være vigtige værktøjer for
myndighederne i forebyggelsen og bekæmpelse af covid-19. Det er derfor
Sundhedsministeriets opfattelse, at der også fremadrettet skal være mulighed for at
iværksætte disse foranstaltninger.
Det gælder bl.a. muligheden for at fastsætte foranstaltninger over for personer, herunder
påbud om at lade sig undersøge, indlægge, isolere og behandle.
Side 29
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0030.png
Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at enhver foranstaltning over for
enkeltpersoner alene vil kunne iværksættes, når andre mindre indgribende foranstaltninger
er utilstrækkelige i den aktuelle situation i forhold til at forebygge og inddæmme udbredelse
af den konkrete sygdom, ligesom udstedelse af påbud skal ske under iagttagelse af
proportionalitetsprincippet. Der henvises til § 12, stk. 3, i det fremsatte lovforslag og
bemærkningerne hertil.
Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at de muligheder for foranstaltninger over for
enkeltpersoner, der fremgår af det fremsatte lovforslag kan være indgribende for den
enkelte person, og at disse foranstaltninger, når de bliver foretaget i det almindelige
sundhedsvæsen, er underlagt lovgivning, der har til formål at beskytte patienten bedst
muligt i den konkrete situation. Det gælder bl.a. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og
lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.
Det er dog Sundhedsministeriets vurdering, at foranstaltningerne over for enkeltpersoner,
der fremgår af det fremsatte lovforslag til en ny epidemilov, ikke skal være omfattet af
ovenfor nævnte lovgivning. Det skyldes, at disse foranstaltninger ikke kan sidestilles med
foranstaltninger over for enkeltpersoner, der foretages i det almindelige sundhedsvæsen.
Således er der ikke tale om et langvarigt patient/behandler forhold, og formålet med det
fremsatte lovforslags foranstaltninger er også meget anderledes, da foranstaltningerne
foretages for at forebygge, inddæmme eller udrydde alment farlige eller samfundskritiske
sygdomme.
Sundhedsministeriet skal i den forbindelse understrege, at de forvaltningsretlige regler
naturligvis skal overholdes i de tilfælde, hvor disse regler gør sig gældende.
Det er endvidere efter Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at retssikkerheden styr-
kes i forhold til den hidtidige regulering ved foranstaltninger overfor enkelte personer. Der
foreslås derfor i det
fremsatte
lovforslag en række elementer, der skal styrke retssikkerhe-
den. Det gælder bl.a. fastsættelse af en udtrykkelig bestemmelse om krav om overholdelse
af principper om proportionalitet og mindstemiddel for foranstaltninger, klageadgang over
individuelle foranstaltninger til et nyt nævn, automatisk domstolsprøvelse af foranstaltnin-
ger, der udgør frihedsberøvelse og obligatorisk administrativ efterprøvelse af tvangsforan-
staltninger. Der henvises bl.a. til lovforslagets kapitel 12.
12.3. Vaccination
Sundhedsministeriet skal indledningsvist bemærke, at der i det fremsatte lovforslag er sket
grundlæggende ændringer af emnet, idet de gældende bestemmelser om vaccination er
udgået, og at høringssvarene bør læses i lyset heraf.
PTO, Justitia, Det Etiske Råd, Tandlægeforeningen, Ældre Sagen, Dansk Psykolog Forening,
Danske Seniorer, Danske Patienter, Danmarks Apotekerforening, Dansk Selskab for
Tropemedicin og International Sundhed, Amnesty International, DASAIM og DSAM ser
overordnet positivt på, at det fremsatte lovforslag ikke indeholder forslag om at kunne
påbyde vaccinationer.
Lægeforeningen anerkender behovet for, at der i helt særlige tilfælde med fare eller trussel
mod folkesundheden kan være behov for at fastsætte regler om vaccination. Det er dog
foreningens opfattelse, at det tydeligt bør fremgå af lovforslaget, at de samme
retssikkerhedsmæssige garantier som gælder for udstedelse af påbud om bl.a.
undersøgelse, isolation eller behandling også vil skulle indgå i overvejelser om, hvorvidt der
vil være grundlag for at udstede regler om vaccination og ved gennemførelsen heraf.
Side 30
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0031.png
Danske Apotekerforening finder det uklart, om de retssikkerhedsmæssige garantier, som
gælder for fx påbud om isolation, behandling mv. også gælder i forhold til vaccination.
Herudover mener Dansk Apotekerforening, at det ikke tydeligt fremgår, om de regler, som
kan fastsættes i medfør af § 15, kan indeholde regler om tvangsmæssig vaccination eller
lignende.
Københavns Universitet finder det uklart, om bestemmelsen om vaccination indeholder
hjemmel til at foretage vaccinationer af personer, som ikke medvirker frivilligt.
Danske Patienter finder det uklart, hvordan bemyndigelsen skal udmøntes. Det foreslås
derfor, at det udtrykkeligt skrives ind i både selve lovens ordlyd og i bemærkningerne til
loven, at der ikke kan anvendes magt eller iværksættes straffesanktioner i relation til regler
om vaccination.
Patientforeningen mener, at tvangsvaccinering er et uhyre alvorligt indgreb og er tilhænger
af det frie valg. Foreningen foreslår, at personer, der ikke ønsker vaccinationer af
velbegrundet frygt for alvorlige helbredsskader, f.eks. efter rimelig dokumentation på deres
sygesikringsbevis, skal have påtrykt muligheden for fritagelse.
FOA mener, at det bør defineres, hvad der menes med en gruppe særligt i relation til
muligheden for vaccination, og spørger, om der fx kan være tale om personalet tilknyttet et
bestemt arbejdssted (fx et plejehjem).
Amnesty International finder det uklart, om lovforslaget åbner op for tvang i forbindelse
med vaccination.
Institut for Menneskerettigheder påpeger, at tvangsmæssig vaccination af en person udgør
et indgreb i retten til respekt for privatlivet efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8, som det også fremgår af lovudkastet. Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en konkret sag om obligatorisk vaccination
–
som en ufrivillig medicinsk behandling
–
fastslået, at det udgør et indgreb i retten til respekt
for privatlivet, da dette omfatter en persons fysiske og psykiske integritet. I den konkrete
sag var det Domstolens opfattelse, at indgrebet i klagerens fysiske integritet var opvejet af
hensynet til folkesundheden og nødvendigheden af at kontrollere spredningen af
smitsomme sygdomme i regionen. Derudover lagde Domstolen vægt på, at det fremgik af
de nationale domstoles vurdering, at personalet på hospitalet havde sikret sig, at klageren
kunne tåle vaccinen forud for vaccinationen, hvilket tydede på, at personalet havde taget
de nødvendige forholdsregler for at sikre sig, at vaccinationen udgjorde et proportionalt
indgreb. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vurderede enstemmigt, at den
tvangsmæssige vaccination ikke udgjorde en krænkelse af retten til respekt for privatlivet
efter artikel 8.
Det er på den baggrund instituttets opfattelse, at det ved afvejningen af hensynet til den
enkelte over for hensynet til folkesundheden har en betydning, hvor usikker virkningen af
en vaccine er, og hvilke forventninger der er til en vaccines eventuelle bivirkninger og
alvorligheden af dem. Sådanne forhold skal derfor inddrages i vurderingen af, om der er et
grundlag for at fastsætte regler om tvangsvaccination af nærmere bestemte
persongrupper. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Sundhedsministeriet i
e ærk i ger e defi erer, hvad der skal forstås ved ’ ær ere este te perso grupper’.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at der ikke fremgår, hvordan forslagets
”forsigtighedspri ip” ær ere skal forstås, og a fører,
at der ikke ud fra et
”forsigtighedspri ip” ør ku e fastsættes regler o tva gsva i atio og
gives
Side 31
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0032.png
påbud om vidtgående indgreb. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det skrives
ind i bemærkningerne, at der ikke ud fra et forsigtighedsprincip kan fastsættes regler om
tvangsvaccination og gives påbud om vidtgående indgreb, herunder de påbud, der kan have
karakter af frihedsberøvelse.
Region Hovedstaden anfører, at hvis bestemmelsen om vaccination skal kunne anvendes til
at udstede påbud og/eller regler med mulighed for at udstede påbud og anvendelse af tvang
over for borgerne, bør dette fremgå direkte af bestemmelsen.
Bestemmelsen bør efter Region Hovedstadens opfattelse skærpes yderligere og kun kunne
anvendes i situationer, hvor det er umuligt at forelægge et lovforslag om tvangsvaccination
for Folketinget og/eller tvangsvaccination er tvingende nødvendig, fx af hensyn til at undgå
umiddelbar risiko for massedød eller lignende. I øvrigt bør beslutninger om
tvangsvaccination af hele eller dele af befolkningen være henlagt til Folketinget.
DASAIM anser alene tvangsvaccination for etisk acceptabelt ved et udbrud med kopper.
DASAIM mener derfor, at det specifikt bør fremgå af reglerne, at tvangsvaccination kun kan
finde anvendelse under en koppeepidemi - og ikke en epidemi med en diffust defineret
samfundskritisk sygdom. DASAIM anfører dog samtidigt, at der ikke findes noget medicinsk
tilfælde, der kan retfærdiggøre tvangsvaccination, og mener derfor, at denne paragraf bør
udgå af lovforslaget.
Dansk Selskab for Klinisk Immunologi (DSKI) har forståelse for, at det kan være nødvendigt
med magtanvendelse, men efter DSKIs opfattelse kun hvis det er livsfarligt. DSKI mener i
den forbindelse, at forslagets element om vaccination er i strid med det eksisterende
samtykkekrav i sundhedsloven, og selskabet mener ikke, at fysisk fastholdelse og
indespærring med henblik på tvangsvaccination hører hjemme i Danmark.
LAP finder, at reglerne i sundhedsloven til enhver tid skal iagttages før anvendelse og
udførelse af indgreb i borgerens personlige frihedsrettigheder. Med forslagets nuværende
formulering kan myndigheder uden sundhedsfaglig viden og uddannelse eller ansvar, efter
LAP’s opfattelse, påbyde vaccination, selvom en borger ikke ønsker at lade sig vaccinere på
grund af allergi eller religiøs overbevisning. LAP ønsker derfor, at den enkelte borgers
alment praktiserende læge til enhver tid skal inddrages, inden et tvangstiltag iværksættes.
Ældre Sagen finder det meget bekymrende, hvis forslaget til epidemilov giver mulighed for,
at vaccination af bestemte grupper vil kunne ske med tvang - særligt set i forhold til, at der
med vaccination kan være tale om indgreb over for raske mennesker. Ældre Sagen
opfordrer derfor til, at der i stedet vægtes bestemmelser om let forståelig information og
gratis og nem adgang til vaccinationer.
Danske Seniorer mener ikke, at sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen
skal kunne fastsætte regler om tvangsvaccination, men at Folketinget i en konkret situation
skal kunne lovgive om tvangsvaccination. Dog altid med udgangspunkt i en konkret sygdom
og en kendt vaccine.
Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK) og Danske Handicaporganisationer
mener, at bestemmelsen om vaccination skal udgå af lovforslaget. DSAM deler denne
opfattelse fsva. en bred bemyndigelse til vaccination, og anfører, at tvangsvaccination
udelukkende bør kunne besluttes af Folketinget, og kun mod en konkret sygdom og kun,
når den tilhørende konkrete vaccines virkninger og bivirkninger er grundigt belyst.
Side 32
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0033.png
Advokat Michael Christiani Havemann foreslår, at adgangen til tvangsvaccination betinges
af, at der forud herfor indhentes en dommerkendelse på samme måde, som ved andre
alvorlige indgreb som telefonaflytning og ransagning efter grundlovens § 72.
MAY DAY finder, at tvangsvaccination ikke bør kunne finde sted i et retssamfund, og 3F
anfører ligeledes, at de ikke ønsker et samfund med tvangsvaccination.
Pharmadanmark finder hjemlen til at fastsætte regler om vaccination stærkt bekymrende,
og anfører, at der er tale om en ny hjemmel. Pharmadanmark mener, at tvangsvaccination
bør være den sidste udvej, og at det bør specificeres i forslaget, hvornår en situation kræver
en så vidtgående løsning.
VaccinationsForum og Landsforeningen for HPV-Bivirkningsramte efterlyser en nærmere
defi itio af for uleri ge ”e trussel od folkesu dhede ”, og e er desude
, at
tvangsvaccination kan sidestilles med lægevidenskabelige eksperimenter. Foreningen ytrer
desuden generel utilfredshed med lovforslagets del vaccination og tilkendegiver stor
bekymring for udvikling af vacciner i forbindelse med Covid-19, effekten af vacciner,
bivirkninger ved vacciner mv.
Foreningen Åndsfrihed finder forslagets del om vaccination vidtgående, og finder, at der
også uden denne bestemmelse vil kunne opnås flokimmunitet, da hovedparten af
befolkningen efter foreningens vurdering vil vælge at lade sig vaccinere.
EHS-Foreningen gør indsigelse imod forslagets del om vaccination med henvisning til, at
flere personer lider af overfølsomhed over for kemikalier i vacciner.
Dansk Sygeplejeråd mener, at bestemmelsen vedrørende vaccination er for bred og uklar
og efterspørger en mere konkret ramme for fastsættelsen af regler om vaccination,
herunder epidemikommissionens inddragelse. Yderligere bør det ifølge rådet fremgå, om
der kan fastsætte regler om tvangsvaccination og i givet fald under hvilke omstændigheder.
SDU og Københavns Universitet henviser til art. 6.1 i UNESCOs Universal Declaration on
Bioethics and Human Rights og anfører begge, at der tidligere har været eksempler på
udvikling af vacciner på kort tid til brug i pandemiske situationer, som retrospekt har vist sig
at have alvorlige bivirkninger.
Amnesty International anfører, at tvangsvaccination kan siges at udgøre et varigt medicinsk
indgreb uden samtykke og dermed et alvorligt indgreb i den enkeltes selvbestemmelsesret
og retten til privatliv (EMRK art. 8). Derfor bør det efter Amnestys overbevisning fremgå
klart af loven, om der gives bemyndigelse til, at sundhedsministeren kan fastsætte et påbud
om vaccine. Amnesty foreslår, at der som udgangspunkt ikke kan anvendes magtanvendelse
i forbindelse med vaccination, og at et eventuelt påbud om vaccine skal kunne påklages til
en uafhængig instans med opsættende virkning.
LVS noterer også, at bestemmelserne for tvangsvaccinering er skærpede i forhold til
gældende lovgivning, idet der ikke alene skal være tale om alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, men at der også skal være tale om særligt skærpende
omstændigheder med overhængende fare eller trussel mod folkesundheden.
Ledernes Hovedorganisation mener, at det i særlige situationer kan være nødvendigt at
åbne op for, at virksomheder i helt særlige situationer kan kræve vaccinationer af ansatte,
og at lovgivningen bør indeholde retningslinjer herom
.
Side 33
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0034.png
Sundhedsministeriet har justeret lovforslaget, således at der ikke vil kunne fastsættes
bestemmelser om at påbyde vaccinationer. Med den foreslåede nye epidemilov vil der
således ikke (længere) være mulighed for at påbyde vaccination mod selve
epidemisygdommen eller for at påbyde vaccination mod andre smitsomme sygdomme af
hensyn til at sikre kapacitet i sundhedsvæsenet.
Ministeriet har noteret sig, at Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), Justitia,
Tandlægeforeningen Ældre Sagen, Det Etiske Råd, Dansk Psykolog Forening, Danske
Seniorer, Danske Patienter, Danmarks Apotekerforening, Dansk Selskab for Tropemedicin og
International Sundhed, Amnesty International, DASAIM og DSAM finder det positivt, at det
nye forslag ikke indeholder forslag om at kunne påbyde vaccinationer.
12.4. Afgørelseskompetence
Patientforeningen mener, at påbud om indlæggelse er en så alvorlig foranstaltning, at
Epidemikommissionen, og ikke Styrelsen for Patientsikkerhed, bør træffe afgørelse herom.
LVS finder, at det er stærkt betænkeligt, at Styrelsen for Patientsikkerhed alene tildeles
meget stor magt på et så betydningsfuldt område som indgriben over for enkeltpersoner.
LVS anbefaler, at magten fordeles på flere sundhedsmyndigheder eller på anden vis gøres
til genstand for en transparent deling af magten.
Danske Regioner mener, at påbud over for borgerne bør bero på en sundhedsfaglig
vurdering, og at det derfor kan være hensigtsmæssigt at henlægge kompetencen til f.eks.
Styrelsen for Patientsikkerhed. DASAMS finder det tilsvarende hensigtsmæssigt og positivt,
at man i lovforslaget placerer beføjelserne til at iværksætte relevante og nødvendige
foranstaltninger i konkrete situationer hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Danske Regioner
og Region Hovedstaden finder det dog betænkeligt, at kompetencen henlægges som
originær.
Det Etiske Råd finder, at den række af beføjelser - som man ifølge de almindelige
bemærkninger forestiller sig skulle kunne overgå til Styrelsen for Patientsikkerhed, som
skulle tildeles originær kompetence - burde fremgå indholdsmæssigt i den foreslåede
epidemilov på en sådan måde, at det er klart, hvilke beføjelser, der vil blive tale om.
Sundhedsministeriet kan oplyse, at det foreslås i det fremsatte lovforslag, at kompetencen
til at træffe afgørelse om, at en person skal lade sig indlægge, tillægges Styrelsen for
Patientsikkerhed, som derved får originær kompetence til at kunne træffe afgørelse om
foranstaltninger over for enkeltpersoner i konkrete situationer. Det er Sundhedsministeriets
opfattelse, at det herved sikres, at afgørelseskompetencen tillægges en myndighed med de
relevante sundhedsfaglige og juridiske kompetencer til at foretage vurdering af, om det er
nødvendigt at udstede påbud i en konkret situation.
Sundhedsministeriet deler ikke den bekymring, der er rejst af visse høringsparter over at
henlægge kompetencen til Styrelsen for Patientsikkerhed. Ministeriet bemærker i den
forbindelse, at sundhedsministeren i overensstemmelse med de almindelige principper
herfor vil have ansvar for styrelser under ministerens ressort, og at Folketinget til en hver tid
kan benytte sig af de gældende parlamentariske instrumenter over for ministeren.
Ministeriet har desuden ikke grundlag for at antage, at henlæggelse af kompetencen til
styrelsen vil betyde ringere administrativ eller juridisk håndtering af sagerne.
Side 34
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0035.png
12.5. Gennemførelse af foranstaltninger og magtanvendelse
Danske Regioner støtter, at der ved magtanvendelse skal anvendes et
proportionalitetsprincip, således at behandling først og fremmest skal forsøges iværksat
frivilligt, og at der derfor kun skal bruges magt, hvis det ikke er muligt.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) finder, at magtanvendelse er meget indgribende
i den privates autonomi, og at det bør være en løsning, der alene benyttes helt
undtagelsesvist, når der er tale om særligt skærpende omstændigheder med
overhængende fare eller trussel mod folkesundheden. Region Hovedstaden noterer sig, at
muligheden for anvendelse af magtmidler også er indrammet af forslagets
proportionalitetsprincip og støtter, at hospitaler og andre offentlige institutioner, hvor en
patient, over for hvem der er truffet afgørelse om påbud, opholder sig, selv kan sikre, at
afgørelsen gennemføres. Region Hovedstaden anfører i den forbindelse, at der bør sikres
hurtig adgang for hospitalspersonalet til at kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed med
henblik på, at styrelsen kan træffe hurtig afgørelse om anvendelse af magtmidler, hvis en
patient af forskellige årsager ikke kan/vil efterleve et påbud om en foranstaltning. Region
Hovedstaden bemærker desuden, at det bør overvejes, om allerede foretagen
magtanvendelse i gråzonen for nødret vil kunne lovliggøres gennem afgørelser med
tilbagevirkende kraft.
Socialpædagogerne anerkender behovet for brug af magt i helt særlige situationer for at
beskytte den enkelte beboer eller andre beboere på et botilbud. Socialpædagogerne er dog
generelt kritiske over for udvidelser af magtbeføjelser til medarbejdere på det sociale
område, og foreslår derfor, at eventuelle magt- eller tvangsforanstaltninger foretages på
delegation fra sundhedspersoner/-myndigheder, der har det endegyldige ansvar for, at
indgrebene er nødvendige, proportionale og lovlige. Socialpædagogerne finder endvidere,
at Styrelsen for Patientsikkerheds kompetence til at give tilladelse til brug af magt til at
gennemføre påbud rejser problematikker i forhold til det regelsæt, der i øvrigt regulerer
medarbejdernes magtbeføjelser på botilbud og anbringelsessteder på voksen og
børneområdet.Dvs. regelsæt om magtanvendelsesreglerne, som overvåges af
Socialtilsynet. Socialpædagogerne foreslår i den forbindelse, at varigt inhabiles frivillige
medvirken til undersøgelse, behandling, isolation mv. samt samtykke til brug af magt
fremgår mere eksplicit med hensyn til, hvilken rolle værger og pårørende spiller i forhold til
borgere på botilbud mv.
Børns Vilkår anerkender, at der kan opstå ekstraordinære situationer, hvor det kan være
nødvendigt at gøre brug af magtanvendelse og aflåsning af lokaler, som dog bør være en
absolut sidste udvej og i - for barnet - sikre og trygge lokaler. Børns Vilkår bemærker dog, at
magtanvendelse er et indgreb i barnets frihed og fysiske integritet, som kan medføre
indgribende og langvarige negative følger for barnet. Rammerne for magtanvendelse skal
derfor være tydelige, og at det skal klart fremgå, hvad der menes med
”fysisk fastholdelse”,
”til ageførsel” og ”til ageholdelse”.
Herudover mener Børns Vilkår, at der skal stilles krav
om, at magtanvendelse mod børn skal foretages af personer med relevant uddannelse og
det nødvendige kendskab til konfliktnedtrappende pædagogik. Børns Vilkår henstiller til, at
a i de videre udar ejdelse af lovgiv i ge har ’ ar ets edste’ for øje, og opfordrer til
udarbejdelsen af en konkret og fyldestgørende vejledning om magtanvendelse.
Børns Vilkår finder endvidere, at der bør gælde særlige retssikkerhedsmæssige garantier for
børn, som udsættes for magtanvendelse. Det kan f.eks. være krav på efterfølgende samtaler
med faguddannet og specialiseret personale, samt hjælp til at klage over karakteren af
magtanvendelsen og beslutningen om at godkende magtanvendelse.
Side 35
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0036.png
Københavns Universitet savner i forhold til forslagets del om magtanvendelse
opmærksomhed på, hvilke særlige problemstillinger der kan opstå i forhold til personer,
som ikke selv er i stand til at træffe en frivillig beslutning, og som derfor er afhængige af
institutionens varetagelse af både deres rettigheder og behov for omsorg. Københavns
Universitet anfører i den forbindelse, at der heller ikke foreligger overvejelser om, hvordan
fx forældremyndighedsindehavere til anbragte børn eller nærmeste pårørende til ældre,
varigt inhabile beboere skal inddrages (det skal de normalt i forbindelse med sundhedsfaglig
behandling), ligesom der også savnes overvejelser om, hvorvidt man kan agere frivilligt, når
man har ophold på en institution, ikke mindst, hvis der er tale om en tvangsmæssig
anbringelse.
Københavns Universitetet bemærker endvidere, at både sundhedslovgivningen og den
sociale lovgivning i forvejen indeholder hjemmel til en vis form for magtanvendelse og tvang
i forhold til nogle persongrupper med ophold på institution, men savner en redegørelse for,
hvorledes forslagets del om magtanvendelse relaterer sig til denne regulering, ligesom man
savner nærmere overvejelser over, hvordan man vil sikre retssikkerheden for sårbare
grupper, som ikke selv er i en position, hvor de kan udnytte muligheden for at klage eller
indbringe foranstaltninger for domstolene.
Danske Handicaporganisationer (DH) efterspørger klarere rammer for magtanvendelse og
anfører, at hovedvejen skal være motivation og frivillighed. Dog mener DH, at det er
positivt, at lovforslaget forpligter Styrelsen for Patientsikkerhed og plejehjem, bosteder mv.
til at forsøge at sikre frivillig medvirken fra borgerens side.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) anfører, at brug af magt og
magtanvendelse ikke er nyt inden for den sociale lovgivning, men foreslår, at lovforslagets
omformuleres i tråd med den eksisterende lovgivning om magtanvendelse på det sociale
område.
Danske Patienter anbefaler, at dokumentations- og registreringspligten for magtanvendelse
følger de gældende regler om anvendelse af tvang i sundhedsvæsenet.
LEV finder, at det i bemærkningerne bør tydeliggøres, at der i forbindelse med en
institutions anmodning om tilladelse til magtanvendelse skal fremsendes dokumentation
og redegørelse for indgrebets absolutte nødvendighed, samt redegørelse for, hvilke tiltag
der hidtil er forsøgt anvendt.
Region Nordjylland påpeger, at det er vigtigt, at der sikres en overordentlig hurtig
sagsbehandlingstid, så formålet med magtanvendelsen ikke forspildes, og regionen
anbefaler, at institutioner uden særligt kendskab til området sikres den fornødne støtte
–
også gerne uden, at det bliver nødvendigt at tilkalde politiet.
Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at de ansatte på institutionerne tillægges en
væsentlig rolle i forhold til vurderingen af, om et påbud er nødvendigt at gennemføre med
magtanvendelse, eller om det kan gennemføres via motivation og socialpædagogiske tiltag.
Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at epidemiloven skal indeholde bestemmelser om
muligheden for magtanvendelse, der sikrer, at det bliver muligt at effektuere og gennemføre
afgørelser om foranstaltninger, herunder mulighed for aflåsning af lokaler, fysisk
fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførsel i de situationer, hvor en person ikke kan eller
vil efterleve et påbud.
Side 36
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0037.png
Det er dog efter Sundhedsministeriet opfattelse samtidig afgørende, at magtanvendelse
altid udøves på baggrund af en proportionalitetsvurdering og et mindstemiddelsprincip. Det
er således også i det fremsatte lovforslag forudsat, at de generelle betingelser i den
foreslåede § 12, stk. 3, også iagttages i forhold til magtanvendelse.
Magtanvendelse udført efter det fremsatte lovforslag skal således være nødvendig, så
kortvarig som mulig og stå i rimeligt forhold til formålet med den påbudte foranstaltning.
Derudover er det forudsat i det fremsatte lovforslag, at en foranstaltning skal gennemføres
med socialpædagogiske tiltag og virkemidler, herunder bl.a. tillidsskabende og motiverende
tiltag, og at den person, som en foranstaltning rettes mod, skal inddrages i videst muligt
omfang. Det er endvidere forudsat, at forældremyndighedsindehavere til børn og unge samt
værger inddrages, såfremt det er relevant i det konkrete tilfælde.
Det er endvidere vigtigt at bemærke, at retssikkerheden styrkes i forhold til den hidtidige
regulering ved fastsættelse af krav om obligatorisk administrativ efterprøvelse af tvangsfor-
anstaltninger. Det betyder, at en benyttelse af magtanvendelse efter det fremsatte lov-
forslag vil blive efterprøvet af Styrelsen for Patientsikkerhed henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage
efter, at foranstaltningen er iværksat, for at påse, om betingelserne for foranstaltningen
fortsat er opfyldt.
Det er ministeriets opfattelse, at det - ved at fastsætte, at Styrelsen for Patientsikkerhed
med løbende mellemrum i fastsatte intervaller skal tage stilling til om betingelserne for for-
anstaltningerne fortsat er opfyldt - sikres, at påbudte foranstaltninger ikke fortsætter unø-
digt.
Der henvises i den forbindelse til § 12, stk. 4, i det fremsatte lovforslag og bemærkningerne
hertil.
12.6. Frivillighed, samtykke og motivation
Det Etiske Råd efterspørger, at det i højere grad er foldet ud og beskrevet, hvad der forstås
ved
opfordres til frivillig medvirken,
forud for at en foranstaltning over for en enkeltperson
må iværksættes og opretholdes, og rådet foreslår, at man i lovteksten tilføjer, at borgeren
skal inddrages mest muligt, og alle tillidsskabende tiltag skal være afprøvet, før der
overhovedet kan træffes en beslutning om at anvende tvang, sådan som vi også kender det
fra anden lovgivning.
Jordemoderforeningen finder, at information, motivation og frivillighed bør være et
bærende fundament for påbud om individuelle foranstaltninger, og at dette kan beskrives
tydeligere. Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at bl.a. inddragelse, motivation og
frivillighed skal være bærende elementer i loven. Jordemoderforeningen anfører
herudover, at loven bør afspejle, at den primære indsats appellerer til de enkelte fysiske og
juridiske personers samfundssind og forståelse, så brug af tvang - eller en indsats svarende
hertil - kun anvendes som sidste mulighed.
Ønsket om motivation til frivillig deltagelse i stedet for tvang støttes af Blå Kors Danmark,
som påpeger, at der i den forbindelse skal være fokus på særligt udsatte borgere.
Ældre Sagen mener, at det endnu tydeligere skal fremgå af lovforslaget, at myndighederne
skal informere og motivere på en sådan måde, at den enkelte person ud fra den viden og
information i videst muligt omfang selv vælger at træffe nødvendige foranstaltninger for at
beskytte sig selv og sine nærmeste og udvise samfundssind.
Side 37
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0038.png
DH foreslår, at der lægges større vægt på frivillighed og motivation. Personalet skal sikre de
rette redskaber og kompetencer til at støtte mennesker med kognitive og psykiske handicap
i at træffe egne beslutninger.
SIND anerkender, at forslaget både beskriver mindstemiddelsprincippet og kravet om
forsøg på forudgående motivation, inden tvang kan komme på tale, men foreningen
efterlyser mere fokus på borgerens rettigheder forud for/i forbindelse med udøvelse af
tvang
–
herunder stillingtagen til ting som krav til motivation forud for tvang og krav om
vejledning af borgeren (patientrådgiver).
Børns Vilkår finder, at der bør opstilles kriterier for, hvornår et barn anses for ikke at være i
stand til at kunne eller ville medvirke til at gennemføre eller opretholde de foranstaltninger,
som det er blevet påbudt. Barnets alder, modenhed og kompetencer bør indgå i
vurderingen, og det er Børns Vilkårs opfattelse, at påbuddet skal gives i overensstemmelse
med faglige og pædagogiske standarder, som er målrettet det enkelte barn.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) undrer sig over, at der ikke er
krav om inddragelse af forældremyndighedsindehaver eller værge til umyndiggjorte
personer ved gennemførelse af foranstaltninger over for enkeltpersoner.
Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at foranstaltningerne over for enkeltpersoner, der
fremgår af det fremsatte lovforslag, vil kunne gribe ind i borgernes frihedsrettigheder. Det
er derfor Sundhedsministeriets opfattelse, at frivillig medvirken til en undersøgelse altid skal
forsøges opnået, forinden der træffes afgørelse om at påbyde, at personer skal lade sig
undersøge eller lign. Derudover har ministeriet under den igangværende covid-19 epidemi
erfaret, at særligt personer med midlertidig eller varig nedsat funktionsniveau, herunder
mental svækkelse, kan have behov for særlig tilskyndelse for så vidt angår frivillig medvirken
til at gennemføre en foranstaltning.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal opfordre en person til frivilligt at
lade sig undersøge m.v., inden styrelsen træffer afgørelse om påbud. En opfordring fra
styrelsen vil som udgangspunkt bestå i en mundtlig meddelelse om nødvendigheden af, at
den pågældende lader sig undersøge m.v. for at forebygge smittespredning. Hvis den
person, som en foranstaltning påtænkes rettet imod, bor eller har imidlertid ophold på en
offentlig eller privat institution, behandlingssted eller lignende, foreslås det herudover, at
Styrelsen for Patientsikkerhed skal anmode institutionen, behandlingsstedet eller lignende
om at sikre, at opfordringen til frivilligt medvirken gennemføres.
Det er vigtigt at understrege, at det i det fremsatte lovforslag er forudsat, at
foranstaltningerne gennemføres med socialpædagogiske tiltag og virkemidler, herunder
bl.a. tillidsskabende og motiverende tiltag, og at den person, som en foranstaltning er rettet
imod, inddrages i vides muligt omfang. Det er endvidere forudsat, at
forældremyndighedsindehavere til børn og unge samt værger inddrages.
Der henvises til § 12, stk. 2, i det fremsatte lovforslag og bemærkningerne hertil.
12.7. Proportionalitets-, mindstemiddels- og nødvendighedsprincip
En række høringsparter finder det positivt, at lovforslaget indeholder et klart
proportionalitetsprincip. Det gælder Amnesty International Ældre Sagen, SIND, Dansk
Selskab for Almen Medicin DSAM), Region Hovedstaden, Danske Regioner, DGI og Landbrug
& Fødevarer. Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at der i lovforslaget er
indskrevet en række generelle betingelser, der gælder for foranstaltninger over for
enkeltpersoner, herunder krav om proportionalitetsafvejning og til at anvende
den
Side 38
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0039.png
mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning, hvis den er tilstrækkelig til at opnå
formålet. Amnesty International mener dog, at der skal være meget tungtvejende
sundhedsmæssige årsager til at legitimere muligheden for at anvende tvang over for
individer.
Dansk Sygeplejeråd anfører, at magtanvendelse er et voldsomt indgreb i den personlige
frihed, som alene bør anvendes, når det er tvingende nødvendigt. Det foreslås derfor, at
der forinden magtanvendelsen skal foretages en lægefaglig vurdering, der konkluderer, at
patientens og/eller de øvrige beboeres sundhed er i konkret fare, hvis ikke der iværksættes
tvangsundersøgelse, -behandling mv.
Det er Ældre Sagens opfattelse, at formålet med foranstaltningerne i videst mulig
udstrækning skal opnås ved bevarelsen af respekten for den enkeltes integritet og
selvbestemmelse, dvs. ad frivillighedens vej og gennem mindst muligt indgribende tiltag.
Retspolitisk Forening finder, at der er adskillige betænkeligheder i lovforslagets del om
foranstaltninger mod enkeltpersoner og anfører, at proportionaliteten i anvendelsen af
disse bestemmelser er altafgørende.
Danske Fysioterapeuter mener desuden, at det skal præciseres, at der alene kan træffes
tvangsforanstaltninger, hvis alt andet er afprøvet.
Socialpædagogerne foreslår, at det konkret skal vurderes, hvilken foranstaltning der anses
for mindst indgribende, når det skal gennemføres med tvang
–
fx isolation eller behandling.
I vurderingen bør borgene selv, bostedet og de nære pårørende ifølge Socialpædagogerne,
inddrages.
Dansk Psykolog Forening anbefaler, at tvang som udgangspunkt ikke kan anvendes og alene
i tilfælde, hvor det er godtgjort, at andre foranstaltninger ikke vil virke i tilstrækkelig grad.
Foreningen anfører i den forbindelse, at valget af foranstaltningen skal være velbegrundet,
og det skal sikres, at patientrettighederne ikke tilsidesættes.
Danske Regioner støtter, at iværksatte foranstaltninger skal ophæves, når det ikke længere
er nødvendigt at opretholde foranstaltningen.
Ældre Sagen anerkender, at der i helt ekstraordinære situationer kan opstå behov for
særlige foranstaltninger og er enig i forslagets del om proportionalitet, mindstemiddel og
nødvendighed, samt forudgående opfordring til frivillig medvirken. DSAM mener
tilsvarende, at de individuelle foranstaltninger bør begrænses til ekstreme nødssituationer
og udelukkende skal kunne rettes mod enkeltpersoner.
Danske Patienter mener, at alle foranstaltninger skal ske under iagttagelse af
proportionalitetsprincippet, og ser med stor alvor på risikoen for, at der lovgives på en
måde, som sætter grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper ud af kraft. Dog
anerkender Danske Patienter behovet for at kunne anvende påbud og magtanvendelse i et
omfang, der er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme en alvorlig sygdomsudvikling.
Børnerådet anerkender, at Børnekonventionen i krisesituationer undtagelsesvis tillader
foranstaltninger, der kan begrænse adgangen til visse grundlæggende rettigheder for at
beskytte folkesundheden, men påpeger, at sådanne begrænsninger kun skal pålægges, når
det er nødvendigt, de skal være forholdsmæssige og holdes på et absolut minimum, og at
en sådan proportionalitetsvurdering bør fremgå af bemærkningerne til loven.
Side 39
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0040.png
Lægeforeningen og Advokatrådet
proportionalitetsvurderingen.
efterlyser
en
nærmere
kvalificering
af
Region Hovedstaden mener, at det bør uddybes, hvordan Styrelsen for Patientsikkerhed
vil/skal sikre sig, at proportionalitetsprincippet og mindstemiddelprincippet overholdes af
såvel offentlige som private aktører. Regionen henviser i den forbindelse til, at der i
psykiatriloven og tvangsbehandlingsloven er krav om tvangsprotokoller, blandt andet for at
sikre sig borgernes retssikkerhed og som led i tilsyn med brug af tvang.
Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at foranstaltningerne over for enkeltpersoner, der
fremgår af det fremsatte lovforslag, vil kunne gribe ind i borgernes frihedsrettigheder.
Ministeret finder det derfor afgørende, at det fastsættes, at enhver foranstaltning, der
iværksættes over for enkeltpersoner, alene vil kunne iværksættes, når andre mindre
indgribende foranstaltninger konkret vurderes utilstrækkelige i den aktuelle situation i
forhold til at forebygge og inddæmme udbredelse af den konkrete sygdom, ligesom
udstedelse af påbud skal ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal således ved fastsættelse af foranstaltninger foretage en
vurdering af, om foranstaltningen står i rimeligt forhold til det, der begrunder
foranstaltningen. Principperne indebærer også, at der altid skal vælges den mindst
indgribende og mest skånsomme foranstaltning, hvis det er tilstrækkeligt. Der kan således
ikke fastsættes foranstaltninger, hvis det står klart, at formålet ikke kan nås dermed.
Der henvises til § 12, stk. 3, i det fremsatte lovforslag og bemærkningerne hertil.
Ministeriet noterer i den forbindelse, at Apotekerforeningen, Danske Regioner og DSAM
finder det positivt, at lovforslaget fastsætter krav om, at tvangsmæssige foranstaltninger
skal være nødvendige, så kortvarige som mulige og stå i rimeligt forhold til formålet med
foranstaltningen, og hvorefter den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning
skal anvendes.
Det er endvidere Sundhedsministeriets opfattelse, at retssikkerheden i det fremsatte
lovforslag styrkes i forhold til den hidtidige regulering ved foranstaltninger overfor
enkeltpersoner ved bl.a. fastsættelse af klageadgang over individuelle foranstaltninger til et
nyt nævn, automatisk domstolsprøvelse af foranstaltninger, der udgør frihedsberøvelse, og
obligatorisk administrativ efterprøvelse af tvangsforanstaltninger. Der henvises bl.a. til
lovforslagets kapitel 12.
12.8. Tidsmæssig grænse for påbud
Efter Lægeforeningens opfattelse bør der gælde en øvre grænse for, hvor mange gange et
påbud skal kunne forlænges uden yderligere retssikkerhedsgarantier (for eksempel i form
af en domstolsprøvelse). Herudover mener Lægeforeningen, at de foreslåede frister på 4
uger bør sænkes til 1 uge.
Ældre Sagen savner retssikkerhedsmæssige garantier i forbindelse med, at der kan træffes
afgørelser om indlæggelse og isolation med en varighed af maksimalt fire uger og
forlængelse med op til fire uger ad gangen.
Region Hovedstaden opfordrer til, at alle indgreb - herunder indgreb over for borgere -
gøres tidsbegrænsede, således at de automatisk bortfalder efter en nærmere fastsat
periode. Perioden bør ifølge Region Hovedstaden fastsættes ud fra sagens karakter, men
bør ikke have en varighed, der rækker længere end få måneder ud i fremtiden.
Side 40
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0041.png
Beslutningerne må om nødvendigt genbekræftes af den eller de kompetente myndigheder,
hvis det er nødvendigt at opretholde dem i længere tid end den fastsatte periode. En sådan
tidsbegrænsning vil for konkrete påbud over for borgerne om f.eks. undersøgelse medføre,
at beslutningen bortfalder og dermed ikke har retsvirkninger, hvis den ikke er effektueret
inden for en periode på f.eks. 4 uger.
Danske Patienter finder, at restriktioner som altovervejende hovedregel skal
tidsbegrænses, så restriktioner fastsættes for så kortvarig en periode som muligt og
ophæves, når der ikke længere er grundlag herfor.
Jordemoderforeningen finder, at perioden for afgørelser, der foreslås truffet med en
varighed af op til fire uger, bør være af kortere varighed, da en så lang periode kan have
betydelige implikationer for individets øvrige sundhed.
LEV finder, at det er ulogisk, at intervallet mellem hver efterprøvelse er længere jo
længere foranstaltningen opretholdes, og at intervallet for efterprøvelse bør holdes kort -
og gerne på tre dage.
Det er afgørende for Sundhedsministeriet, at foranstaltningerne over for enkeltpersoner af-
sluttes så snart, de ikke vurderes relevante mere for forebyggelsen, inddæmningen eller ud-
ryddelsen af alment farlige eller samfundskritiske sygdomme.
Sundhedsministeriet vurderer i den forbindelse, at retssikkerheden i det fremsatte lovforslag
styrkes i forhold til den hidtidige regulering ved fastsættelse af krav om obligatorisk admini-
strativ efterprøvelse af foranstaltninger, der er iværksat efter kapitel 5 i det fremsatte lov-
forslag. Det foreslås således, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal påse, om betingelserne
for de påbudte foranstaltninger fortsat er opfyldt henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter, at
foranstaltningerne blev iværksat.
Det er ministeriets opfattelse, at det - ved at fastsætte, at Styrelsen for Patientsikkerhed
med løbende mellemrum i fastsatte intervaller skal tage stilling til, om betingelserne for for-
anstaltningerne fortsat er opfyldt
–
sikres, at påbudte foranstaltninger ikke fortsætter unø-
digt.
Der henvises i den forbindelse til § 12, stk. 4, i det fremsatte lovforslag og bemærkningerne
hertil.
12.9. Isolationsfaciliteter
KL finder, at mulighederne for adgang til isolationsfaciliteter med henblik på
smittebegrænsning giver god mening, men bemærker, at der er uoverensstemmelse
mellem lovtekst og bemærkninger i forhold til, om alene personer, som er smittet, kan
isoleres frivilligt i kommunale isolationsfaciliteter, eller om også personer, som formodes at
kunne være smittet, kan tilbydes isolation.
KL finder endvidere, at foreslåede ændringer ift. betaling der kan omfatte betaling for op-
hold så vel som forplejning er meningsfulde. KL mener endvidere, at en udvidelse af mål-
gruppen for isolationsfaciliteterne til at omfatte personer som formodes smittede er for-
nuftigt.
I den forbindelse forudsætter KL, at kommunerne kan benytte egne lokaler til at etablere
og drive isolationsfaciliteter i den nuværende håndtering af covid-19. KL bemærker, at
denne mulighed fremgår af lovforslaget ift. fremadrettede indsatser, men der i forslagets
bemærkninger anført, at der aktuelt vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelser skal
tilbyde isolationsfaciliteter ved at indgå aftale med private leverandører af hoteller,
Side 41
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0042.png
feriecentre og andre kommercielle overnatningsfaciliteter, som skal etablere og drive
frivillige isolationsfaciliteter i forbindelse med håndtering af covid-19. KL finder det ikke
fornuftigt at ændre reglerne ift. den nuværende håndtering af covid-19.
Danske Regioner mener, at det i forhold til forslagets del om frivillige isolationsfaciliteter er
uklart, om det er en kommunal eller en regional opgave. Danske Regioner finder, at
kommunerne bør have ansvaret for at sikre egnede faciliteter, hvis isolation i eget hjem ikke
er muligt, men at det bør præciseres, at isolationsfaciliteter i kommunalt regi vedrører
borgere med milde eller ingen symptomer, som isoleres frivilligt, og som ikke har brug for
yderligere assistance fra sundhedsvæsenet og øvrige myndigheder.
Regionerne kan, ifølge Danske Regioner, til gengæld stille faciliteter til rådighed for
karantæne i overensstemmelse med sundhedsberedskabsplanerne.
Region Nordjylland finder det vigtigt at få afstemt forventninger i forhold til kapaciteten
–
både i omfang og hurtigt vedrørende isolation efter det foreslåede § 16.
Region Nordjylland anbefaler endvidere, at opgaven vedr. genhusning, karantæne og
isolation forankres i kommunalt regi.
Rådet for Socialt Udsatte anmoder om at få de nærmere regler om kriterier for visitation til
isolationsfaciliteter vedr. bl.a. målgrupper i høring.
FH
–
Fagbevægelsens Hovedorganisation finder det positivt, at ansvaret for isolation uden
for hjemmet placeres et entydigt sted (regionsrådet/kommunalbestyrelsen), men gør
opmærksom på, at udenlandsk arbejdskraft efter organisationens opfattelse bør være
omfattet
af de gruppe, so dækkes af ter e ” orgere” i este
else .
Frihedsbevægelsen Fællesråd finder, at der aldrig bør være tale om egenbetaling i
forbindelse med isolation.
Sundhedsministeriet kan for så vidt angår præciseringen af bestemmelsen om
tilvejebringelse af isolation oplyse, at det både er smittede og formodet smittede, der er
omfattet af de foreslåede bestemmelser om visitation til isolationsfaciliteter. Der kan
endvidere henvises til de specielle bemærkninger til § 17 i det fremsatte lovforslag, hvoraf
der bl.a. fremgår følgende:
”Behov
for faciliteter til frivillig isolation kan eksempelvis forekomme, hvis en
person lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller formodes
at kunne være smittet med en sådan, men hvor vedkommende ikke er i stand
til eller ikke har mulighed for at selvisolere sig tilstrækkeligt i eget hjem til at
hindre smittespredning. Dette gælder bl.a. personer, som deler husstand med
mange på et lille areal og/eller uden optimal rumadskillelse, og personer, der
deler hustand med en eller flere, som har vanskeligt ved at samarbejde med
den smittede om at følge myndighedernes anbefalinger om isolation i hjem-
met, f.eks. på grund af sociale problemer eller kognitiv funktionsnedsættelse,
hvorfor risiko for smitte øges. Endelig gælder det personer, der deler hus-
stand med en eller flere personer i risikogruppe, der er defineret af Sundheds-
styrelsens oversigt over risikogrupper, som det er vanskeligt at sikre hensigts-
mæssig isolation fra.
Efter den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelser og regionsråd få
pligt til at tilbyde personer, som af forskellige årsager kan udsætte deres om-
Side 42
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0043.png
givelser, herunder nære pårørende for sundhedsmæssige risici ved fortsat at
bo i eget hjem, en
fa ilitet, hvor de pågælde de frivilligt ka lade sig isolere.”
Ministeriet har noteret, at KL finder, at mulighederne for isolationsfaciliteter giver god me-
ning, og at KL finder udvidelsen af målgruppen for isolationsfaciliteterne til at omfatte per-
soner, som formodes smittet, fornuftigt ud fra et ønske om effektivt et kunne inddæmme
smitte. KL finder endvidere de foreslåede ændringer ift. betaling for ophold såvel som for-
plejning meningsfulde.
Ministeriet bemærker endvidere, at afgrænsningen i bestemmelsen foreslås ændret fra
” orgere” til ”perso er”, således at ude la dsk ar ejdskraft også er o fattet af este
el-
sen.
Ministeriet skal understrege, at der med lovforslaget ikke etableres en pligt for kommunal-
bestyrelser og regionsråd til generelt og løbende at stille indkvarteringsfaciliteter til rådig-
hed, idet pligten alene vil påhvile kommunalbestyrelser og regionsråd i situationer, hvor der
konkret fastsættes regler herom. Aktivering af forpligtelsen vil således forudsætte en ud-
møntning af reglerne målrettet den konkrete situation.
I den forbindelse skal ministeriet bemærke, at det af bemærkningerne til det fremsatte lov-
forslag fremgår, at bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, i første om-
gang vil blive udmøntet for en tidsmæssigt afgrænset periode med henblik på fortsat hånd-
tering af den aktuelle covid-19 situation. Der vil aktuelt blive fastsat regler om, at kommu-
nalbestyrelser skal tilbyde isolationsfaciliteter ved at indgå aftale med private leverandører
af hoteller, feriecentre og andre kommercielle overnatningsfaciliteter, som skal etablere og
drive frivillige isolationsfaciliteter i forbindelse med håndtering af covid-19, svarende til de
nugældende regler fastsat i medfør af sundhedslovens § 210 a, stk. 3.
Af de gældende regler om kommunale isolationsfaciliteter, som fastsat i bekendtgørelse nr.
873 af 14. juni 2020 om isolationsfaciliteter til indkvartering af borgere i forbindelse med
håndtering af Coronavirussygdom (covid-19), fremgår bl.a. at kommunerne i det omfang det
ikke er muligt at indgå aftale med private leverandører om etablering og drift af isolations-
faciliteter, kan kommunalbestyrelsen i stedet etablere og drive isolationsfaciliteter i eksiste-
rende kommunale lokaler. Denne mulighed forventes ligeledes videreført
12.10. Politiets medvirken
København Universitet
e ærker, at udtrykket ”de for ød e agt” er forældet,
og i strid
med gældende politiret. Københavns Universitet foreslår på den baggrund, at der i
lovforslagets bestemmelse om politiets bistand til at gennemføre påbud over for
enkeltpersoner alene henvises til politiloven.
Retspolitisk Forening bemærker i sine høringssvar til de tidligere udkast til lovforslag., at det
bør tydeliggøres, om der er hjemmel til tvangsvaccination med politiets hjælp, herunder at
indbringe spørgsmålet for domstolene.
SIND finder, at grænsen for sundhedsmyndighedernes mulighed for tvang og politiets
medvirken er uklar.
Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK) har tilkendegivet, at der i det
fremsatte lovforslag mangler konkrete klagemuligheder for politiets vide beføjelser i
lovforslaget.
Sundhedsministeriet har noteret sig Københavns Universitets synspunkt. Ministeriet finder
dog ikke, at der er behov for at ændre de foreslåede bestemmelser om politiets bistand til
at gennemføre påbud efter § 22, om politiets bistand til at gennemføre forbud
og
Side 43
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0044.png
påbud efter § 27 samt om politiets bistand med henblik på at sikre overholdelsen af regler
fastsat i medfør af § 39, stk. 1, om, i hvilket omfang der fra et skib, luftfartøj eller andet
transportmiddel, der ankommer fra udlandet, ikke må ske samvær med personer i land mv.,
før Styrelsen for Patientsikkerhed har meddelt tilladelse, jf. den foreslåede § 39, stk. 2.
For så vidt angår Retspolitisk Forenings bemærkninger kan Sundhedsministeriet oplyse, at
bestemmelser om tvangsvaccination er udgået i det fremsatte lovforslag, jf. afsnit 12.1
ovenfor.
Sundhedsministeriet kan herudover oplyse, at ministeriet påtænker at udstede nærmere
regler om politiets bistand til at gennemføre påbud efter kapitel 5 i lovforslaget, jf. det
foreslåede § 22, stk. 2, hvorefter sundhedsministeren efter forhandling med
justitsministeren kan fastsætte regler om politiets bistand efter § 22, stk. 1.
Det bemærkes herudover, at det foreslås med § 61, stk. 1, at afgørelser truffet efter loven
eller regler fastsat i medfør af loven vil kunne påklages til Ankenævnet for Epidemiloven. Det
foreslås dog samtidig, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at
afgørelser truffet efter regler udstedt i medfør af loven i stedet kan påklages til en anden
administrativ myndighed end Ankenævnet for Epidemiloven. Dette gælder også klager over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse i medfør af det foreslåede § 1, stk. 3.
Som det fremgår af pkt. 2.8.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, vil dette gælde
politiets afgørelser, der kan påklages til Rigspolitiet.
Som det endvidere fremgår af ovennævnte bemærkninger, vil det i regler fastsat i medfør af
loven kunne fastsættes, at Rigspolitiets afgørelser ikke kan påklages til Justitsministeriets
departement. Dette svarer til, hvad der følger af retsplejelovens § 109, stk. 2, hvorefter
rigspolitichefens afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af politidirektørerne ikke kan
påklages til justitsministeren.
Det bemærkes i øvrigt, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger og træffer
afgørelse vedrørende klager over politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager) i
medfør af reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b om behandling af klager over
politipersonalet.
13. Samfundsmæssige foranstaltninger
13.1. Forsamlingsforbud
Foreningen Åndsfrihed har i sit høringssvar til det tidligere udkast til lovforslag (oktober-
november 2020) tilkendegivet, at foreningen finder det betænkeligt, at det er muligt for
justitsministeren alene at begrænse forsamlingsfriheden i så omfattende grad, som der
lægges op til. Foreningen anfører i den forbindelse, at dette bør besluttes af Folketinget.
Enrico Krog Iversen mener, at forslaget vil underminere retten til forsamlingsfrihed.
Dansk Erhverv anerkender, at der kan være behov for, at myndighederne specifikt forbyder
forsamlinger over et bestemt antal personer. Dansk Erhverv finder det dog afgørende, at
udøvelsen af denne kompetence sker under iagttagelse af et strengt
proportionalitetsprincip. Producentforeningen er af tilsvarende opfattelse.
Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar til det tidligere udkast til lovforslag
(oktober-november 2020) anbefalet, at der indføres krav om, at der ved fastsættelse af
regler om forbud mod forsamlinger skal lægges vægt på relevant sundhedsfaglig rådgivning.
Instituttet har i sit høringssvar til det fremsatte lovforslag anført, at instituttet bl.a. finder
den øgede parlamentariske kontrol og inddragelse af sundhedsfaglig rådgivning positivt.
Amnesty International har i sit høringssvar til det tidligere udkast til lovforslag
Side 44
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0045.png
(oktober-november 2020) tilsvarende anført, at forsamlingsfriheden kun undtagelsesvis
skal kunne begrænses, og at der skal være krav om, at relevante sundhedsmyndigheder er
inddraget i vurderingen af nødvendigheden og kan anbefale tiltaget. Amnesty International
har i sit høringssvar til det fremsatte lovforslag tilkendegivet, at det er positivt, at det nu
fremgår af den foreslåede § 11, at der indføres krav om offentliggørelse af
Epidemikommissionens indstillinger, og at Epidemikommissionens sammensætning og rolle
styrkes. DGI har tilkendegivet, at der ved overvejelser om indførsel af forsamlingsforbud
skal tages hensyn til andre sundhedsmæssige konsekvenser af forbuddet end risikoen for
smitte, f.eks. danskernes mentale og fysiske sundhed, særligt blandt socialt udsatte grupper
i samfundet. DIF opfordrer også til, at der forud for en eventuel indførelse af forbud mod at
forsamles overvejes andre sundhedsmæssige konsekvenser af forbuddet end blot risikoen
for smitte.
Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar til det tidligere udkast til lovforslag
(oktober-november 2020) endvidere anbefalet, at et forbud mod at samles 10 personer
eller færre udelukkende skal kunne iværksættes, såfremt det er strengt nødvendigt og sker
på indstilling eller anbefaling fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller den rådgivende
epidemikommission. Instituttet gentager denne bemærkning i sit høringssvar til det
fremsatte lovforslag og anbefaler, at der fremsættes et ændringsforslag herom. Amnesty
International tilkendegiver ligeledes, at der skal gælde skærpede krav for et
forsamlingsforbud på ti personer og derunder, så dette
ku ka i dføres, hvis det er ”stre gt
ødve digt”, og hvis det er i overe sste
else ed a efali ger fra de foreslåede
epidemikommission eller anden relevant sundhedsmyndighed. Justitia finder, at der alene
bør kunne fastsættes forbud mod forsamlinger på under 10 personer, når dette er strengt
nødvendigt for at forebygge eller inddæmme alvorlig smittespredning ved en risiko, der
kan sidestilles med en trussel mod den offentlige fred. Et så vidtgående indgreb i
forsamlingsfriheden bør efter Justitias opfattelse have sundhedsfaglig forankring og derfor
også alene kunne ske på anbefaling og ikke rådgivning fra sundhedsmyndighederne eller
eventuelt den foreslåede nationale epidemikommission.
Institut for Menneskerettigheder har i sine høringssvar til de tidligere udkast til lovforslag
(oktober-november 2020) anbefalet, at det i bemærkningerne præciseres, hvornår man
befinder sig på samme sted, herunder hvor stort et areal dette er tiltænkt at dække over,
om man skal have kendskab til, at man er i nærheden af andre personer, der befinder sig på
samme sted, og om man er omfattet, hvis man holder et vist antal meters afstand fra andre
grupper af personer. Instituttet gentager denne bemærkning i sit høringssvar til det
fremsatte lovforslag og anbefaler, at der fremsættes et ændringsforslag herom.
Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar til det tidligere udkast til lovforslag
(oktober-november 2020) desuden anbefalet, at det i ordlyden til den foreslåede § 20 (§ 24
i det fremsatte lovforslag) tilføjes,
at regler e ale e ka fastsættes ”for e
este t
periode”.
Amnesty International er af samme opfattelse. Instituttet anfører i sit høringssvar
til det fremsatte lovforslag, at instituttet finder det positivt, at det nu fremgår af § 23, stk.
4, at regler om forsamlingsforbud efter § 24, stk. 1, kun kan fastsættes med en
gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis
tilsiger en længere gyldighedsperiode.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler endvidere, at det i bemærkningerne til
bestemmelsen angives, at det ikke er muligt at forbyde, at mere end 2 personer samles
ale e ud fra et ”forsigtighedspri ip”.
Instituttet anbefaler, at der fremsættes et
ændringsforslag herom.
Side 45
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0046.png
Amnesty International finder det vigtigt, at undtagelser til forsamlingsforbuddet fremgår af
loven.
Institut for Menneskerettigheder anfører i sit høringssvar til det fremsatte lovforslag, at
Instituttet finder det positivt, at der i det forslag til en ny epidemilov, som den 22. december
2020 er fremsat for Folketinget, er foretaget en række ændringer, som instituttet har
anbefalet. Det drejer sig bl.a. om, at der ikke kan fastsættes forsamlingsforbud for
domstole, Folketinget samt forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende
øjemed (lovforslagets § 24, stk. 2). Foreningen Åndsfrihed har i sit høringssvar til det
tidligere udkast til lovforslag (oktober-november 2020) tilkendegivet, at foreningen finder
det vigtigt, at politiske demonstrationer og lignende er undtaget fra forsamlingsforbuddet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i bemærkningerne foretages en afvejning
af, hvilke hensyn der skal tages til religiøse forsamlinger- og foreninger såvel som til religiøse
ceremonier. Den Katolske Biskop finder, at det bør sikres, at religionsudøvelse, herunder
gudstjenester, også i en kritisk situation kan finde sted under overholdelse af de til enhver
tid gældende regler og restriktioner. Den Katolske Kirke anmoder derfor om, at
trossamfunds muligheder for at forsamles sikres mere udtrykkeligt, således at
religionsfriheden ikke udsættes for unødige indskrænkninger. FrikirkeNet finder, at der bør
overvejes, om der skal gælde særlige undtagelser for gudsdyrkelse. Medborgernes
Menneskerettighedskommission foreslår, at religiøse grupper bør kunne undtages
forsamlingsforbuddet. Patientforeningen finder, at en begrænsning af forsamlingsfriheden,
som indskrænker mulighederne for at praktisere religion og for medier at holde
redaktionsmøder, vil kunne være grundlovs- og konventionsstridig, og finder på den
baggrund, at der bør fastsættes undtagelser herfor.
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at det anføres direkte i lovteksten, at
forsamlingsforbuddet ikke finder anvendelse i private boliger.
Patientforeningen finder ikke, at politiet uden retskendelse bør kunne kontrollere politiske
foreninger, religiøse forsamlinger og journalistiske arbejdspladser. Enrico Krog Iversen
finder det ligeledes problematisk, at det ikke forudsætter retskendelse, at politiet kan
kontrollere overholdelsen af forsamlingsforbuddet i private hjem.
Divisionsforeningen anerkender, at der kan være behov for, at myndighederne specifikt
forbyder forsamlinger over et bestemt antal personer, hvis der ikke er kontrol over
deltagerne. Foreningen foreslår, at der pålægges myndighederne et konkretiseringskrav, så
det undgås at sætte et loft på 500 personer uden særskilt at forholde sig til, at dette gælder
indendørs på en lokation med plads til 1.000 personer på samme måde, som det gælder
udendørs med plads til over 30.000 personer.
For DGI er det vigtigt, at det tilstræbes, at tiltag og forbud efter § 20 (§ 24 i det fremsatte
lovforslag) i videst muligt omfang meldes ud i så god tid som muligt, således at
foreningernes bestyrelser og frivillige trænere har de bedst mulige vilkår for at
omorganisere eller aflyse planlagte aktiviteter, arrangementer og begivenheder. DIF er af
tilsvarende opfattelse.
DGI mener, at der ved overvejelser om indførsel af forsamlingsforbud skal tages hensyn til
andre sundhedsmæssige konsekvenser af forbuddet end risikoen for smitte, f.eks.
danskernes mentale og fysiske sundhed, særligt blandt socialt udsatte grupper i samfundet.
DIF opfordrer også til, at der forud for en eventuel indførelse af forbud mod at forsamles
overvejes andre sundhedsmæssige konsekvenser af forbuddet end blot risikoen for smitte.
Side 46
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
For regeringen er det afgørende, at en ny epidemilov både giver mulighed for hurtigt at
iværksætte de nødvendige tiltag for at forebygge eller bekæmpe sygdomme, og at loven
samtidig sikrer parlamentarisk kontrol med en række af de bemyndigelsesbestemmelser,
som med lovforslaget foreslås overladt til regeringen.
Som forudsat i aftalen om en ny epidemilov af 18. december 2020 er den foreslåede § 24 om
forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, omfattet af den parlamentariske
kontrol. Der henvises i den forbindelse til de foreslåede §§ 7-11 i det fremsatte lovforslag og
bemærkningerne hertil, samt afsnit 4 og 5 overfor.
Sundhedsministeriet har noteret sig, at en række høringsparter i forhold til det tidligere
høringsudkast til lovforslaget (oktober-november 2020) har anbefalet, at undtagelser til
adgangen til at fastsætte regler om forbud efter den foreslåede § 24 fastsættes direkte i
loven. Det kan i den forbindelse oplyses, at ministeriet har imødekommet anbefalingerne
herom. Det følger således af den foreslåede § 24, stk. 2, i det fremsatte lovforslag, at regler
bemærker, at regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, ikke vil
kunne omfatte domstolene og Folketinget samt forsamlinger med et politisk eller andet
meningsbefordrende øjemed, eksempelvis demonstrationer eller møder i politiske partier.
Sundhedsministeriet bemærker, at forslaget ikke vil medføre ændringer af den gældende
retstilstand, men vil indebære, at denne retstilstand kommer til at fremgå udtrykkeligt af
selve bestemmelsen.
Sundhedsministeriet skal endvidere henvise til afsnit 7 i de almindelige bemærkninger om
forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser i det fremsatte lovforslag.
Ministeriet bemærker i øvrigt, at de regler, som måtte blive fastsat i medfør af de foreslåede
bestemmelser såvel som den faktiske administration heraf, vil skulle udmøntes og
administreres i overensstemmelse med grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser, jf. herved også bemærkningerne til lovforslagets § 24.
Henset til et forsamlingsforbuds indgribende karakter foreslås det med § 23, stk. 3,
udtrykkeligt fastsat, at samfundsmæssige foranstaltninger efter kapitel 6 i lovforslaget skal
være nødvendige, så kortvarige som muligt og stå i rimelig forhold til formålet med
foranstaltningen. Det foreslås endvidere udtrykkeligt fastsat, at den mindst indgribende og
mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå
formålet, og at foranstaltninger skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at
opretholde foranstaltningen.
Sundhedsministeriet har noteret sig, at en række høringsparter anbefaler, at der skal gælde
særligt skærpede krav for adgangen til at fastsætte forbud mod, at ti eller færre personer
befinder sig på samme sted. Høringsparterne har bl.a. anbefalet, at sådanne regler alene
skal kunne fastsættes efter indstilling fra sundhedsmyndighederne, og kun såfremt det er
strengt nødvendigt at fastsætte reglerne.
Som det fremgår ovenfor, følger det allerede af det fremsatte forslag, at der ikke vil kunne
fastsættes regler om forbud mod, at eksempelvis ti personer eller færre befinder sig på
samme sted, hvis en mindre indgribende foranstaltning vil være tilstrækkelig til at opnå
formålet med et forbud. Hvis et sådant forbud ikke vurderes at være nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom, jf. det foreslåede § 23,
stk. 1., vil det ikke kunne iværksættes, ligesom et forbud vil skulle være så kortvarigt som
muligt og ophæves, når der ikke længere er grundlag for at opretholde forbuddet. Det vil
således
–
uanset den konkrete udmøntning af et eventuelt forbud efter den foreslåede
bestemmelse
–
være et krav, at fastsættelse af forbud mod, at flere personer befinder sig på
samme sted, overholder de nævnte principper, herunder princippet i
Side 47
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
lovforslagets § 23, stk. 3. Det vil gælde uanset, om det i det konkrete tilfælde måtte blive
vurderet nødvendigt at fastsætte regler om forbud, der går over eller under 10 personer, og
det forudsættes således, at vurderingen vil skulle tage udgangspunkt i den konkrete
udmøntning af et forbud. Sundhedsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
fremsætte et ændringsforslag, der indebærer, at forsamlingsforbud på 10 eller færre
personer underlægges et særligt skærpet krav. Der henvises i øvrigt til afsnit 13.11 nedenfor.
Det bemærkes i den forbindelse, at adgangen til at fastsætte regler om forbud mod, at flere
personer befinder sig på samme sted efter den foreslåede § 24 endvidere vil være omfattet
af den særlige ordning for parlamentarisk kontrol, og det vil således bl.a. være et krav for at
udstede regler i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen om, hvorvidt sådanne regler bør udstedes, ligesom kommissionens
indstilling herom vil skulle offentliggøres. Der lægges med forslaget op til, at
Epidemikommissionen vil skulle sammensættes af repræsentanter for myndigheder mv. med
sundhedsfaglige såvel som samfundsmæssige og økonomiske kompetencer.
Epidemikommissionen vil endvidere kunne invitere repræsentanter fra andre myndigheder
og sagkyndige, som måtte være i besiddelse af en særlig viden eller praktisk erfaring inden
for et område, som er af betydning for det emne, som kommissionen skal drøfte. Forslaget
skal bl.a. sikre, at relevante forhold oplyses og kan indgå i beslutningsgrundlaget for at
iværksætte indgribende samfundsmæssige foranstaltninger såsom forbud mod at flere
personer befinder sig på samme sted. Forslaget har endvidere til formål at sikre øget
åbenhed om det faglige grundlag for udstedelsen af reglerne jf. herved lovforslagets § 11.
Det er samtidig Sundhedsministeriets opfattelse, at der
–
særligt i forbindelse med større
epidemier og ved sygdomme, som man ikke kender konsekvenserne af eller udsigterne for
–
fortsat skal være adgang til, at regeringen ud fra et forsigtighedsprincip kan fastsætte regler
om foranstaltninger, selvom der ikke forelægger tydelig eller entydig evidens eller fast viden
om virkningen heraf, og selvom Epidemikommissionen har udtalt sig herimod. Dette ændrer
dog ikke ved, at der alene vil kunne fastsættes regler om forbud i medfør af den foreslåede
§ 24, hvis betingelserne herfor er opfyldt, herunder i overensstemmelse med den foreslåede
model for parlamentarisk kontrol.
Sundhedsministeriet har endvidere noteret sig Institut for Menneskerettigheders anbefaling
om, at det i loven bl.a. præciseres, hvornår man i henhold til den foreslåede § 24 vil befinde
sig på samme sted, herunder hvor stort et areal dette er tiltænkt at dække over.
Det er efter Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at Danmark også fremadrettet har
en epidemilov, der kan sikre myndighederne de nødvendige handlemuligheder for at
forebygge, inddæmme og begrænse udbredelsen af smitsomme sygdomme. En ny lov bør
således efter ministeriets opfattelse ikke blot sikre den fortsatte håndtering af den
igangværende covid-19-epidemi men også fremtidige ukendte sygdomme. Ministeriet
vurderer på denne baggrund det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte f.eks. konkrete
afstandskrav i den foreslåede § 24, da det er ministeriets opfattelse, at de regler om forbud,
der eventuelt måtte vise sig nødvendige at fastsætte i medfør af bestemmelsen, bør have
en sådan fleksibilitet, at de bl.a. kan udformes med udgangspunkt i og med hensyntagen til
den konkrete smittefare fra den pågældende sygdom.
Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at der i de regler, der måtte blive fastsat i
medfør af den foreslåede § 24, eksempelvis vil kunne fastsættes, hvilken størrelse af
forsamlinger mv. forbuddet gælder for, og hvordan antallet af personer nærmere skal
opgøres, ligesom der vil kunne fastsættes øvrige konkrete regler i lighed med de foreslåede
afhængigt af, hvad der vurderes at være nødvendigt for at forebygge eller inddæmme
udbredelse af den pågældende samfundskritiske sygdom, jf. herved også
Side 48
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0049.png
bemærkningerne til den foreslåede § 24. Sådanne regler vil som nævnt ovenfor være
omfattet af den foreslåede særlige ordning for parlamentarisk kontrol.
Særligt i forhold til det af Landbrug og Fødevarer anførte om adgangen til at fastsætte regler
om forsamlingsforbud i private boliger kan Sundhedsministeriet oplyse, at det fremgår af
bemærkningerne til den foreslåede § 24 og af afsnit 2.4.1.2. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget, at der som udgangspunkt ikke efter forslaget kan blive fastsat regler, der
gælder for private boliger. Videre fremgår det, at hvis det måtte vise sig nødvendigt, vil der
dog kunne fastsættes regler for situationer, hvor private boliger benyttes til sammenkomster
med personer uden for husstanden, der er forsamlet på en sådan måde, som skønnes at
udgøre en særlig fare for smitte med en samfundskritisk sygdom. Det bemærkes endvidere,
at der ikke i medfør af den foreslåede bemyndigelse § 24, stk. 3, vil kunne fastsættes regler
om adgang uden retskendelse til private boliger. Det indebærer, at politiet for at få adgang
til private boliger vil skulle gå frem efter de almindelige straffeprocessuelle regler om
ransagning efter retsplejeloven, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 24.
Som forudsat i aftalen om en ny epidemilov af 18. december 2020 foreslås det af hensyn til
muligheden for løbende at føre parlamentarisk kontrol, at der indføres krav om, at enhver
bekendtgørelse, der omfattes af modellen for parlamentarisk kontrol, skal forsynes med en
udløbsklausul.
Det følger af den foreslåede § 23, stk. 4, at regler om forbud mod, at flere personer befinder
sig på samme sted efter § 24, kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire uger
ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere
gyldighedsperiode. Det vil bl.a. efter omstændighederne kunne være tilfælde, hvor der er et
hensyn til at skabe sikkerhed for erhvervslivet om, hvor længe en bestemt bekendtgørelse
kan forventes at være gældende.
Sundhedsministeriet bemærker, at der i forbindelse med håndtering af epidemier ikke altid
vil være tid til at foretage en høring over udkast til bekendtgørelser i overensstemmelse med
normal praksis. Som forudsat i den politiske aftale af 18. december 2020 skal
bekendtgørelser, der udstedes i medfør af epidemiloven, dog sendes i høring i videst muligt
omfang, jf. afsnit 2.2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
13.2. Forbud mod opholds på bestemte steder
Institut for Menneskerettigheder og Justitia anbefaler, at det af loven fremgår, at politiet
skal søge rådgivning hos relevant sundhedsmyndighed forud for nedlæggelsen af et
opholdsforbud.
DIF finder, at det er vigtigt, at opholdsforbud meldes ud i god tid, så foreningslivet har en
reel chance for at omorganisere og aflyse aktiviteter på det pågældende sted.
Patientforeningen finder, at opholdsforbuddet ikke bør kunne omfatte områder og
institutioner, der er en del af den fysiske og psykiske sundhedstjeneste som f.eks.
sundhedsklinikker og hospitaler samt kirker, kirkegårde, gravpladser mv., og at regulering
af disse steder alene bør ske med sundhedsbegrundelser.
Som anført i pkt. 2.4.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget vil politiets adgang
til at til at nedlægge forbud mod ophold på bestemte steder efter den foreslåede § 25 være
betinget af, at der er fastsat regler i medfør af den foreslåede § 24 om forbud mod, at flere
personer befinder sig på samme sted. Adgangen til at nedlægge forbud mod
Side 49
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
ophold på bestemte steder vil alene kunne anvendes for at forebygge eller inddæmme
udbredelsen af den samfundskritiske sygdom, som har dannet grundlag for reglerne fastsat
efter § 24.
Det indebærer bl.a., at der ikke vil kunne nedlægges forbud mod ophold gældende for
Folketinget og domstolene, idet regler fastsat i medfør af § 24 ikke vil kunne omfatte
Folketinget og domstolene. Det følger endvidere af det foreslåede § 25, stk. 2, at adgangen
til at meddele forbud mod ophold på et bestemt sted ikke gælder for forsamlinger med et
politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.
Det vil herudover bl.a. være et krav for at nedlægge et forbud efter den foreslåede § 25, at
de regler, der måtte være fastsat efter § 24 om forbud mod, at flere personer befinder sig
på samme sted, i det konkrete tilfælde vurderes ikke at være tilstrækkelige til at forhindre
smittefare fra den samfundskritiske sygdom det pågældende sted.
Det bemærkes, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 24 om forbud mod, at flere personer
befinder sig på samme sted, vil være omfattet af den foreslåede ordning for parlamentariske
kontrol. Det indebærer bl.a., at folketingsudvalget ved at udtale sig imod udstedelsen af
disse regler også vil kunne forhindre, at politiet får adgang til at nedlægge forbud mod
ophold på bestemte steder efter den foreslåede § 25. Det vil endvidere bl.a. være en
betingelse for at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 24 om forbud mod, at flere
personer befinder sig på samme sted, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen om, hvorvidt de pågældende regler bør udstedes.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt et forbud mod ophold er nødvendigt for at
forhindre fare for smitte med den samfundskritiske sygdom det pågældende sted. Det
bemærkes i den forbindelse, at der ved vurderingen bl.a. vil skulle tages hensyn til
Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra den pågældende
sygdom og de konkrete forhold på stedet.
Vurderingen vil endvidere kunne foretages med udgangspunkt i politiets almindelige
erfaringer med det pågældende sted. Forventer politiet således på bagrund af almindelige
erfaringer, at der på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt vil indfinde sig et sådant antal
personer, at reglerne fastsat i medfør af § 24 om forbud mod, at flere personer befinder sig
på samme sted ikke vil være tilstrækkelige til at forhindre smittefaren, vil der kunne
meddeles forbud, før personerne indfinder sig på stedet, forudsat at betingelserne for et
forbud i øvrigt er opfyldt.
Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at politiets adgang til at nedlægge forbud mod
ophold på bestemte steder
vil ku e gælde for et ” este t sted, hvortil der
er almindelig
adga g”. Det vil
bl.a. omfatte offentlige parker, pladser, strande, veje, forlystelsesparker,
banegårde og lufthavne og forretninger og indkøbscentre i åbningstiden.
Det forudsættes dog, at adgangen til at nedlægge forbud mod ophold på bestemte steder i
almindelighed kun bruges, hvis de regler, der måtte være fastsat i medfør de foreslåede §§
32 og 36 om restriktioner for og forbud mod brug af eller adgang til offentlige institutioner,
faciliteter m.v. og lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over, og
hvortil offentligheden har adgang, i det konkrete tilfælde ikke er tilstrækkelige til at
forhindre smittefare det pågældende sted, jf. herved bemærkningerne til den foreslåede §
25. Særligt i forhold til det af Patientforeningen anførte om adgangen til at nedlægge forbud
mod ophold, der eksempelvis omfatter kirker, bemærkes det, at eventuelle regler fastsat i
medfør af den foreslåede § 32 bl.a. vil kunne omfatte folkekirkens institutioner og faciliteter.
Det bemærkes, at lokaler og lokaliteter tilhørende trossamfund uden for
Side 50
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0051.png
folkekirken vil derimod, forudsat at offentligheden har adgang til lokalerne mv., kunne være
omfattet af eventuelle regler fastsat i medfør af den foreslåede § 36. Det bemærkes
endvidere, at de foreslåede §§ 32 og 36 vil være omfattet af den foreslåede ordning for
parlamentarisk kontrol.
For så vidt angår ordningen med parlamentarisk kontrol henvises til §§ 7
–
11 i det fremsatte
lovforslag og bemærkningerne hertil samt afsnit 4 og 5 ovenfor.
Særligt i forhold til spørgsmålet om offentliggørelse af et forbud, der er rejst af DIF
bemærker Sundhedsministeriet, at det følger af det foreslåede § 25, stk. 4, at
justitsministeren efter forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere
regler om politiets beføjelser efter § 25, stk. 1. Der vil bl.a. skulle fastsættes nærmere regler
om, hvordan politiets beslutning om at nedlægge forbud mod ophold et bestemt sted skal
offentliggøres. Som anført i bemærkningerne til den foreslåede § 25 forudsættes det i den
forbindelse, at forbuddet offentliggøres på en tydelig måde det pågældende sted ved
skiltning eller lignende, og at der på politiets officielle hjemmeside gives oplysninger om
nedlagte forbud, herunder om den geografiske afgrænsning af et forbud.
13.3. Afspærring af områder
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i bemærkningerne tages stilling til, om
den foreslåede § 22 (§ 26 i det fremsatte lovforslag) vil kunne danne grundlag for et generelt
udgangsforbud. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et
ændringsforslag for at fastsætte en øvre grænse for, hvor stort et område Styrelsen for
Patientsikkerhed samlet set kan påbyde afspærret.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det i loven skrives ind, at der skal være
nærliggende risiko for, at en alment farlig eller samfundskritisk sygdom optræder eller
bringes ind, før der kan gives et afspærringspåbud.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Sundhedsministeriet i bemærkningerne
nærmere præciserer og eksemplificerer, hvornår regler fastsat efter lovudkastets § 22 (§ 26
i det fremsatte lovforslag) kan og påtænkes at skulle anvendes, herunder i særdeleshed,
hvornår bestemmelsen kan anvendes over for personer, som har bopæl i eller har et andet
bydende nødvendigt ærinde i området.
Sundhedsministeriet har noteret sig høringssvarene.
Sundhedsministeriet kan henvise til § 26, stk. 1, i det fremsatte lovforslag og
bemærkningerne hertil. Af bemærkningerne fremgår det bl.a., at Styrelsen for
Patientsikkerhed vil kunne give et påbud efter § 26, stk. 1, for i fornødent omfang for at
forhindre samvær med omgivelserne til og fra et afgrænset geografisk område, f.eks. en
bygning, boligkarré eller bydel.
Det forudsættes endvidere i bemærkningerne, at der ved iværksættelse af en afspærring af
et område efter forslaget, herunder for så vidt angår den tidsmæssige og geografiske
udstrækning af foranstaltningen, i videst muligt omfang tages hensyn til borgernes
mulighed for at forsamle sig, navnlig med henblik på meningstilkendegivelser, i det omfang
sådanne hensyn lader sig forene med hensynet til den offentlige sundhed.
Det forudsættes ligeledes, at afspærring af et bestemt område efter den foreslåede
bestemmelse ophæves eller indskrænkes, så snart de sundhedsmæssige hensyn,
foranstaltningen forfølger, ikke længere tilsiger, at afspærringen opretholdes. Et påbud kan
desuden efter det foreslåede § 26, stk. 2, meddeles med en varighed på højst syv
dage
Side 51
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0052.png
ad gangen med mulighed for forlængelse, hvis betingelserne for at nedlægge et påbud
fortsat er opfyldt.
Det bemærkes desuden, at sundhedsministeren efter det foreslåede § 26, stk. 3, kan
fastsætte nærmere regler om påbud efter stk. 1, herunder regler om den nærmere
geografiske afgrænsning af, hvilke områder der kan omfattes af påbud, ligesom der vil
kunne fastsættes regler om, at visse persongrupper har lov til at færdes i området, herunder
personer med bopæl eller ophold i området, eller personer med andet anerkendelsesværdigt
formål til at færdes i området, eksempelvis redningsarbejdere, hjemmehjælpere og
skraldemænd.
Den foreslåede § 26 er endvidere omfattet af de foreslåede bestemmelser om automatisk
domstolsprøvelse af foranstaltninger, der har karakter af frihedsberøvelse. Det følger
således af den foreslåede § 64, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed inden fem søgnedage
efter, at der bl.a. er meddelt et påbud om afspærring efter § 26, som har karakter af
frihedsberøvelse, skal indbringe sagen for retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse. Det vil bero på en
konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der er tale om frihedsberøvelse. Der henvises i
øvrigt til pkt. 7.1.2. om grundlovens § 71 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
13.4. Foranstaltninger over for en flerhed af personer
Medborgernes Menneskerettigheds Kommission (MMK) finder, at der er behov for
yderligere retsgarantier til de personer, der udsættes for administrative frihedsberøvelser
efter den foreslåede§ 28. MAY DAY finder den foreslåede bestemmelse for vidtgående.
Patienterstatningen foreslår, at der også skal være hjemmel til politiets bistand til, at
gennemføre regler fastsat i medfør af den foreslåede § 28.
Frihedsbevægelsens Fællesråd mener, at bestemmelsen vil give sundhedsministeren
mulighed for egenhændigt at tvinge folk til at lade sig undersøge eller isolere alle, der
eksempelvis har været på Roskilde Festival, hvor det har vist sig at en af deltagerne på
festivalen havde gonorré, kyssesyge, influenza eller lungebetændelse.
DIF finder, at det er rimeligt
–
især hvis anbefalingen baseres på frivillighed
–
at deltagere i
en forsamling, ved et arrangement, til en begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret
smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersøge og isolere.
Det er dog afgørende for rimeligheden, at deltagerne har været i umiddelbar nærhed af
eller haft mulig kontakt med smitten, før de kan pålægges at skulle undersøges eller
isoleres.
Justitia finder, at det er en retssikkerhedsmæssig forbedring, at regler, som udstedes i
medfør af den foreslåede § 28, omfattes af den parlamentariske kontrol.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et ændringsforslag for at sikre,
at der ikke kan fastsættes strafansvar for overtrædelse af regler fastsat i medfør af
lovforslagets § 28, og at regeringen i øvrigt overvejer, om modellen i § 28 er den rette.
Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det fremadrettet bliver muligt, at
fastsætte regler om, at personer, som har befundet sig et bestemt sted, deltaget i en
forsamling, ved et arrangement, en begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret smitte
med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersøge af en
sundhedsperson eller isolere i en egnet facilitet.
Side 52
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
Reglerne vil kunne fastsættes i de situationer, hvor der er konstateret smitte med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom hos én eller flere personer eller dyr, som har befundet sig
et bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement, en begivenhed eller lignende,
og hvor der er en risiko for, at øvrige personer kan være smittet med samme sygdom i den
forbindelse.
Der vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler både i de situationer, hvor
det ikke er muligt at identificere de enkelte personer, men også i de tilfælde, hvor det vil
være uforholdsmæssigt ressourcekrævende at identificere hver enkelt person. En sådan
bestemmelse vil således bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om krav om test og/eller
isolation for gæster, herunder gæster, der f.eks. har befundet sig i en særlig sektion til en
stor koncert eller sportsbegivenhed, hvor der er konstateret smitte, eksempelvis med en
særlig smitsom virusvariant, og hvor det tidsmæssige hensyn til hurtigt at kunne iværksætte
foranstaltninger med henblik på at hindre smittespredning er afgørende, jf. herved
bemærkningerne til § 28. Sundhedsministeriet bemærker, at det eksempelvis vil kunne dreje
sig om situationer, hvor der er konstateret smitte med en særlig smitsom virusvariant eller
lignende
Bestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes til at fastsætte regler om, at personer, som
har opholdt sig på samme sted i ind- eller udlandet, skal lade sig undersøge eller isolere. Der
vil således bl.a. kunne fastsætte regler om at personer, som er rejst ind i Danmark fra et
konkret område i udlandet, hvor der er konstateret smitte, skal lade sig undersøge af en
sundhedsperson ved tilbagekomst til Danmark jf. herved også den foreslåede § 40 for så vidt
angår personer, der indrejser i landet.
Sundhedsministeriet bemærker, at det med den foreslåede § 28 forudsættes, at
sundhedsministeren i forbindelse med en eventuel udmøntning af bemyndigelsen så vidt
muligt skal søge at informere de berørte personer og offentligheden herom, herunder
eksempelvis ved pressemeddelelse på ministeriets hjemmeside, andre relevante
hjemmesider eller via aktuel anden kommunikationsform målrettet den flerhed af personer,
reglerne vedrører.
Sundhedsministeren bemærker endvidere, at der med den foreslåede § 65, stk. 3, foreslås
indsat en bestemmelse, der gør det muligt at fastsætte straf af bøde eller fængsel indtil 6
måneder for overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne
i loven.
Bestemmelsen indebærer, at der i regler, der måtte blive udstedt i medfør af den foreslåede
§ 28, vil kunne fastsættes bestemmelser om straf for overtrædelse af reglerne.
I forhold til bemærkningerne fra Frihedsbevægelsens Fællesråd kan ministeriet oplyse, at
bemyndigelsesbestemmelsen alene foreslås at kunne udmøntes ved alment farlige og
samfundskritiske sygdomme. Som eksempler på alment farlige sygdomme nævnes i
bemærkningerne meningokoksygdom, pest, ebola, kopper og svær akut respiratorisk
syndrom (SARS, ligesom Coronavirussygdom (covid-19) aktuelt vil høre til denne kategori.
Lungebetændelse forårsaget af pneumokokker, svamp i huden, klamydia, syfilis, gonoré,
tuberkulose, mæslinger, hiv, sæson-influenza, samt diarré forårsaget af noro-, rota- eller
adenovirus vil derimod høre til kategorien smitsomme sygsomme, som ikke omfattes af den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.
Regler, der fastsættes efter den foreslåede § 28 vil afhængig af den konkrete udmøntning
kunne indebære foranstaltninger, der efter en konkret vurdering vil kunne have karakter af
frihedsberøvelse. Efter det foreslåede § 64, stk. 2, vil det komme til at fremgå
Side 53
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0054.png
udtrykkeligt af loven, at eventuelle foranstaltninger efter bl.a. § 28, som har karakter af
frihedsberøvelse, efter begæring fra den person, foranstaltningen vedrører, eller dennes
repræsentant, skal indbringes for retten til prøvelse. Prøvelsen vil skulle finde sted efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Endelig bemærkes det, at den foreslåede § 28 vil være omfattet af den foreslåede ordning
for parlamentarisk kontrol. Det indebærer bl.a., at vedko
e de i ister vil skulle fore-
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med en indstilling fra
Epidemikommissionen om, hvorvidt reglerne bør udstedes. Reglerne vil ikke kunne udstedes,
hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil indstillingen fra kommissionen
endvidere skulle offentliggøres. Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 7-11 og
bemærkningerne hertil samt afsnit 4 og 5 ovenfor.
13.5. Restriktioner for eller forbud mod besøgendes adgang til behandlings-, pleje- og
omsorgsinstitutioner m.v.
KL finder det positivt, at der foreslås en ensartethed ift. social, sundheds- og
ældreområderne, idet det ifølge foreningen har været en udfordring, at der har været
forskelle mellem områderne.
KL finder det positivt, at anbringelsesstederne er indtænkt.
Ældresagen finder det positivt, at der i bemærkningerne er givet tydelige eksempler på,
hvad restriktioner kan bestå i, og at det dermed tydeliggøres, at der kun kan stilles krav om,
at besøg skal ske på en bestemt måde, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forudgående har
udstedt påbud til kommunen.
Det Etiske Råd foreslår, at man gør sig grundige overvejelser om, hvorledes man finder
andre veje til at opretholde besøgsmulighederne for ældre, syge og sårbare personer.
Danske Seniorer ønsker, at loven indeholder en pligt til, at myndighederne og
institutionernes skal afbøde konsekvenserne af et besøgsforbud, f.eks. pligt til at vejlede
beboere og pårørende om, hvordan de kan holde kontakten under et besøgsforbud, pligt til
at hjælpe beboerne til at mødes under forsvarlige forhold (f.eks. udendørs eller med de
relevante hygiejnetiltag før, under og efter besøget) samt ikke mindst pligt til at vejledede
om værnemidler, hygiejne m.v. og stille det til rådighed, så besøg kan gennemføres under
betryggende omstændigheder.
Alzheimerforeningen påpeger, at de foreslåede bestemmelser om mulighed for at fastsætte
restriktioner for adgangen til behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. efter
foreningens opfattelse er meget vidtgående indgreb i forhold til en persons
frihedsrettigheder og indgreb i forhold til boligens ukrænkelighed. Foreningen anbefaler
derfor bl.a., at det overvejes, om bestemmelsen også skal omhandle plejehjemsbeboeres
private boliger
–
herunder om der er en betryggende retssikkerhed for så vidt angår
personer med nedsat kognitiv funktion i den forbindelse.
KL påpeger ligeledes, at besøgsforbud for tilbud, hvor borgerne ikke har et svækket helbred,
vil være et stort indgreb i deres rettigheder. KL påpeger i den forbindelse, at et bosted er
borgernes bolig, og at det vil være en voldsomt at indføre et besøgsforbud.
Ældresagen mener ligeledes, at besøgsforbud, kun skal kunne fastsættes på fællesarealer,
fordi en plejebolig er beboerens egen private bolig. Ældresagen mener således ikke, at
besøgsrestriktioner må omfatte borgerens egen bolig.
Side 54
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0055.png
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at restriktioner eller forbud mod besøgendes
adgang kun finder anvendelse på fællesarealer og ikke på arealer, der udgør beboerens
egen bolig. Instituttet gentager denne bemærkning i sit høringssvar til det fremsatte
lovforslag og anbefaler, at der fremsættes et ændringsforslag herom.
Danske Handicaporganisationer mener, at der bør findes et andet begreb end
institutionsbegrebet.
Patientforeningen skønner, at det vil være grundlovs- og konventionsstridigt med forbud,
da mange af stederne er folks hjem. Det svarer ifølge foreningen til at fængsle f.eks.
forældre, så de slet ikke har mulighed for at se deres børn og børnebørn.
DUKH påpeger, at besøgsforbud er en vidtrækkende foranstaltning specielt for
handicappede med psykiske og kognitive udfordringer, hvorfor indførelse af besøgsforbud
ved denne målgruppe efter DUKHs opfattelse bør vurderes på personniveau, herunder i
hvilket omfang og hvordan besøgsforbud bedst indføres.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, såfremt der gives adgang til at indføre
besøgsrestriktioner på det areal, som udgør beboerens egen bolig, at det præciseres, at der
er tale om foranstaltninger rettet mod enkeltpersoner, samt at reglerne i givet fald placeres
i kapitel 5 med tilhørende retssikkerhedsgarantier.
FOA foreslår, at det specificeres, at Styrelsen for Patientsikkerhed betoner en individuel
vurdering af behovet for besøgsrestriktionerne for botilbud i en kommune eller region ud
fra en konkret vurdering af typen af botilbud og dennes målgruppe, således at
restriktionerne nuanceres i forhold til målgruppen.
Alzheimerforeningen anbefaler, at forslagets forhold til grundloven og EMRK tydeliggøres i
lovforslaget.
Ældresagen mener, at undtagelser til bestemmelser om forbud og restriktioner skal fremgå
direkte af loven, herunder at beboerne trods påbud altid har ret til at få indendørs besøg af
flere nærmeste pårørende. Danske Ældreråd finder det afgørende, at et forbud mod adgang
til plejehjemmet ikke vil kunne omfatte nære pårørendes besøg hos en person med en
sådan kognitiv funktionsnedsættelse (eksempelvis på grund af en demenssygdom), at
personen mangler evnen til at forstå og acceptere formålet med forbuddet og dermed har
et helt særligt behov for besøg. Danske Handicaporganisationer er af samme opfattelse.
Ældresagen finder det nødvendigt, at retten til besøg af nære pårørende skal forstås bredt,
således at når en beboer på et plejecenter ikke har pårørende, indtræder frivillige i deres
sted. Danske Patienter efterspørger en nærmere præcisering af begrebet nære pårørende
og kritisk syg.
Det Etiske Råd foreslår, at man anlægger en etisk betragtning og foreslår en nedre grænse,
som sikrer, at ingen kan risikere at blive afskåret helt fra besøg. Rådet finder i tilknytning
hertil ikke, at der er tilstrækkeligt, at man alene er sikret besøg fra nære pårørende, hvis
man er kritisk syg.
Danske Fysioterapeuter mener ikke, at forbud mod besøg skal omfatte sundhedspersoner.
DiaLab og Medicoindustrien mener, at det bør sikres, at personer med et
anerkendelsesværdigt formål trods besøgsforbud har adgang til sygehuse m.v., f.eks. for at
reparere, vedligeholde, servicere osv. udstyr m.v.
Side 55
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0056.png
KL anbefaler, at det af lovteksten fremgår, at påbud ikke omfatter plejefamilier.
Foreningen Åndsfrihed opfordrer til, at det overvejes, om ikke pårørende og syge eller
døende bevarer en personlig frihed i forhold til, om de vil løbe risikoen for at blive smittet
ved at bevare kontakten med hinanden, idet der dog tages hensyn til de øvrige patienter
eller beboere på institutionen.
Danske Ældreråd mener, det bør præciseres, at beboere på plejehjem har ret til at forlade
deres bolig og plejehjemmet for eksempelvis at gå på indkøb, gå ture eller besøge familie,
og at beboere, hvis de har brug for hjælp til at komme ud, skal tilbydes hjælpen som
normalt.
Alzheimerforeningen anbefaler, at det præciseres, at hverken økonomiske,
personaleressourcemæssige eller andre ikke sundhedsfagligt begrundede hensyn til
personalet kan begrunde indførelse af besøgsrestriktioner eller
–forbud.
KL finder, at det giver mening, at Styrelsen for Patientsikkerhed får kompetencen til at
udstede påbud, og at ministerierne sætter rammer herfor. Danske Regioner mener
derimod, at det er betænkeligt, at der med forslaget lægges op til, at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan give påbud til et folkevalgt regionsråd.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener, at det bør overvejes nøje, og om der i den
konkrete situation skal formuleres en pligt for myndigheden til at overveje delvise eller
begrænsede lukninger og hjemsendelser.
Dignity savner en vurdering af, om restriktioner for fængsler m.v. vil være i
overensstemmelse med internationale forpligtelser.
KL mener, at det bør fremgår af lovteksten, at bemyndigelsesbestemmelsen alene finder
anvendelse ved samfundskritiske sygdomme.
Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at de foreslåede bestemmelser om restriktioner for
eller forbud mod adgangen til eller brugen af kommunale plejehjem, plejeboliger,
aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud og lignende og private alternativer dertil vil
kunne opfattes som indgribende foranstaltninger for den enkelte borger, beboer m.v. Det
gælder både de restriktioner og forbud, som måtte blive fastsat på baggrund af påbud fra
Styrelsen for Patientsikkerhed, og de restriktioner og forbud, som måtte blive fastsat af den
relevante minister ved bekendtgørelse.
Det er imidlertid efter Sundhedsministeriets opfattelse afgørende at værne om og beskytte
de personer eller persongrupper, som på grund af f.eks. alder eller svækket helbred eller
immunforsvar kan være særligt sårbare, hvis de smittes med en alment farlig sygdom.
Sundhedsministeriet finder det derfor af væsentlig betydning, at der fortsat er mulighed for
at fastsætte restriktioner for udefrakommendes adgang til steder, hvor disse personer bor
eller opholder sig, særligt hvor personer bor tæt, hvor der er fælleslokaler, og hvor der er
fælles tilknyttet personale, f.eks. på sygehuse, plejehjem og -centre, botilbud m.v. Det
gælder både af hensyn til personen og beboeren selv, men også af hensyn til andre personer,
beboere og ansatte, som kan risikere at blive smittet. En effektiv metode til at undgå, at
sygdomme spreder sig på disse steder, er efter ministeriets opfattelse at undgå kontakt
mellem smittekilder, herunder kontakt mellem beboere, ansatte, pårørende m.v. Disse
hensyn tilsiger efter ministeriets opfattelse, at der bør kunne fastsættes restriktioner for
adgang til og ophold og færden på disse steder, institutioner m.v.
Side 56
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
Som det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, er Sundhedsministeriet er
opmærksomt på, at brugen af begrebet »institution« i væsentligt grad er udfaset på
behandlings-, pleje- og omsorgsområdet. Begrebet bruges således i loven alene af
simplificerings- og henvisningsgrunde som et samlebegreb for de behandlingssteder,
plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud m.v., som omfattes
af lovforslaget, herunder også f.eks. særlige dagtilbud samt aktivitets- og
beskæftigelsestilbud efter serviceloven.
Sundhedsministeriet skal endvidere henvise til de almindelige bemærkningers afsnit 7 om
forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser i det fremsatte lovforslag.
Ministeriet bemærker i øvrigt, at de regler, som måtte blive fastsat i medfør af de foreslåede
bestemmelser såvel som den faktiske administration heraf, vil skulle udmøntes og
administreres i overensstemmelse med grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser. Det forudsættes i den forbindelse, at restriktioner eller forbud mod adgangen
til eller brugen af behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. fastsættes under
hensyntagen til særligt sårbare personer, herunder eksempelvis personer med handicap, jf.
bemærkningerne til lovforslagets §§ 29-30.
Henset til restriktionernes potentielt indgribende karakter foreslås det også samtidigt
udrykkeligt fastsat, at foranstaltninger skal være nødvendige, så kortvarige som muligt og
stå i rimelig forhold til formålet med foranstaltningen. Det foreslås også udtrykkeligt fastsat,
at den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne er
tilstrækkelig til at opnå formålet, og at foranstaltninger skal ophæves, når det ikke længere
er nødvendigt at opretholde foranstaltningen.
Det foreslås desuden, at der i forbindelse med fastsættelse af restriktioner og forbud
fastsættes undtagelser til disse. Det er således forudsat, at der fortsat sikres mulighed for
besøg i et vist omfang fra nære pårørende. Ministeriet er enigt i, at nære pårørende bør
forstås bredt. Det fremgår således af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at der
ved nære pårørende forstås ægtefælle, faste samlevende, faste partner, forældre, børn og
børnebørn, ligesom fjernere slægtninge, søskende, stedbørn eller plejebørn, plejefamilier,
en god ven eller fast besøgsven også efter omstændighederne vil kunne anses som nære
pårørende, navnlig i de tilfælde, hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn.
Dertil kommer, at det er vigtigt, at ledelsen på det enkelte sted er opmærksom på borgerens
trivsel under en periode med restriktioner eller forbud, herunder f.eks. behovet for kontakt
med nære pårørende og alternativer til besøg på plejehjemmet, f.eks. kontakt via virtuelle
medier eller besøg hos familien.
Ministeriet har desuden i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag tilføjet, at et forbud
mod adgang til institutionen vil ikke kunne omfatte nære pårørende, hvor der er tale om et
uopsætteligt besøg til en kritisk syg person, eller nære pårørende til børn, som opholder sig
på et bosted eller, forældres eller andre nære pårørendes besøg hos en voksen med en sådan
kognitiv funktionsnedsættelse, at personen mangler evnen til at forstå og acceptere
formålet med besøgsrestriktionerne og dermed har et helt særligt behov for besøg.
Endelig vil et forbud mod adgang ikke kunne omfatte den pågældendes værge, personlige
repræsentant eller advokat. Der vil derimod kunne fastsættes restriktioner for disse
personer, f.eks. krav om anvendelse af mundbind.
Det skal desuden understreges, at det i bemærkningerne er tilføjet, at der ikke efter
bestemmelserne vil kunne fastsættes regler, som forhindrer beboere m.v. i at
Side 57
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0058.png
forlade den pågældende behandlings- og plejeinstitution, tilbud m.v. eller i at få adgang
dertil, f.eks. hvis den pågældende person vender tilbage efter at have forladt stedet.
Sundhedsministeriet har noteret sig, at Danske Ældreråd bakker om dette.
Ministeriet kan desuden bekræfte, at der ikke ud fra personalemæssige eller økonomiske
hensyn kan fastsættes restriktioner eller forbud.
Ministeriet er desuden enigt, i at forbud mod adgang ikke bør omfatte ansatte eller andre
personer, som indfinder sig på de pågældende institutioner, f.eks. for at levere varer eller
sundheds- eller serviceydelser, eller i øvrigt befinder sig på institutionen af tjenestemæssige
årsager, f.eks. i tilsynsøjemed. Bemærkningerne i det fremsatte lovforslag er tilpasset i
overensstemmelse hermed.
Endelig kan ministeriet henvise til, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at
bestemmelserne ikke omfatter plejefamilier.
Henset til fleksibiliteten i undtagelserne, den ikke udtømmende række af undtagelser og de
detaljerede beskrevne undtagelser findes det ikke hensigtsmæssigt at anføre undtagelserne
direkte i lovteksten.
Sundhedsministeriet deler ikke Danske Regioners betænkeligheder ved, at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan give påbud til et folkevalgt regionsrådet. En sådan konstruktion ses
også på andre områder, herunder bl.a. Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med
behandlingssteder efter sundhedsloven.
Sundhedsministeriet kan for så vidt angår den sidstnævnte bemærkning fra KL henvise til §
23, stk. 1, i det fremsatte lovforslag.
13.6. Restriktioner for eller forbud mod brugen af eller adgangen til indendørs eller
udendørs offentlige institutioner, faciliteter m.v.
Ældresagen finder, at en afskæring til denne type institutioner, herunder biblioteker, som
udgangspunkt kun bør komme på tale i yderste nødstilfælde. Organisationen savner en
prioriteret liste over institutioner.
DIF gør opmærksom på, at restriktioner eller forbud bør meldes ud til foreningslivet i god
tid, så foreningsledere og trænere har en reel mulighed for at omorganisere eller aflyse
aktiviteter på en ordentlig måde.
Patientforeningen finder, at adgangsforbud til kommunale institutioner m.m. er for skarpt.
Foreningen mener ikke, at der er indlysende, at der skal være de samme regler for
legepladser, biblioteker og trossamfund.
Patientforeningen konstaterer, at bestemmelsen alene omfatter folkekirkens bygninger og
ikke andre trossamfund. Foreningen forstår ikke denne forskelsbehandling.
KL finder, at det bør fremgå af lovteksten, at bemyndigelsesbestemmelsen alene finder
anvendelse ved samfundskritiske sygdomme.
En effektiv metode til at undgå spredning af sygdomme er efter Sundhedsministeriets
opfattelse at undgå kontakt mellem smittekilder, herunder kontakt mellem personer, men
også mellem personer og andre potentielle smittekilder, f.eks. fælles redskaber,
instrumenter, faciliteter og lignede. Det gælder f.eks. på biblioteker, hvor der er genstande,
som bruges eller berøres af flere, f.eks. bøger og computere.
Side 58
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0059.png
Det foreslås derfor, at det også fremadrettet skal være muligt at fastsætte restriktioner for
eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige
institutioner, faciliteter m.v., herunder biblioteker. Restriktioner eller forbud vil kunne
fastsættes af Styrelsen for Patientsikkerhed ved alment farlige og samfundskritiske
sygdomme (den foreslåede § 31) og ved bekendtgørelse af den pågældende minister ved
samfundskritiske sygdomme (den foreslåede § 32).
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse (§ 32) vil
–
som påpeget af Patientforeningen
–
give mulighed for at fastsætte restriktioner for folkekirkens lokaler men ikke andre
trossamfund. Årsagen til dette er, at bestemmelsen udelukkende finder anvendelse for
offentlige institutioner m.v. Det skal det understreges, at restriktioner for andre trossamfund
vil kunne fastsættes i medfør den foreslåede § 36, som omhandler restriktioner for eller
forbud mod adgangen til eller brugen af lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske
personer råder over, og hvortil offentligheden har adgang.
Restriktioner vil kunne fastsættes, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme
udbredelse af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, jf. herved de foreslåede § 23,
stk. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
Ministeriet er opmærksomt på behovet for, at restriktioner meldes ud i god tid. Det skal dog
samtidigt understreges, at håndteringen af epidemier kan være uforudsigelig, og at der
således kan opstår behov for at fastsætte restriktioner med kort varsel.
Sundhedsministeriet kan for så vidt angår bemærkningen fra KL henvise til § 23, stk. 1, i det
fremsatte lovforslag.
13.7. Restriktioner for eller forbud mod brugen af eller adgangen til offentlige og private
dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner
Danske Gymnasier finder, at det skal tydeliggøres, at et påbud udstedt af Styrelsen for
Patientsikkerhed er et krav, der skal efterleves af gymnasieskolerne. Der må ifølge
foreningen ikke opstår tvivl om, hvorvidt der blot er tale om en anbefaling.
Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier forudsætter, at det i forslaget sikres, at
ressortministeriet for uddannelsesområdet kan fastsætte bestemmelser, der sikrer, at
regler på uddannelsesområdet fastsættes under hensyntagen til, at den enkelte
elev/studerende/kursist kan fuldføre sin uddannelse som oprindeligt planlagt.
Danske Gymnasier finder, at de foreslåede proportionalitets-, nødvendigheds- og
mindstemiddelsprincipper er nødvendige for at sikre bedst mulige gymnasiale uddannelser
i en situation med udbrud af smitsomme sygdomme, bl.a. for at sikre, at elevernes
uddannelse påvirkes mindst muligt.
Danmarks Private Skoler synes, at det er urimeligt, at styringen af frie og private skoler
overlades til kommunalbestyrelserne. Organisationen påpeger i den forbindelse, at frie og
private skoler er selvejende institutioner, hvis øverste ledelse er skolens bestyrelse, og at
kommunerne ikke har beføjelser på frie og private skoler, som derimod er underlagt staten.
Organisationen mener således ikke, at epidemiloven bør ikke indeholde elementer, der
tilsidesætter normal praksis og normal styring af områder, når det ikke er strengt
nødvendigt i forhold til lovens formål. Beføjelserne til at iværksætte restriktioner på frie og
private skoler bør, når situationen har en alvor, hvor beslutningerne om restriktionerne ikke
kan træffes på baggrund af en lokal vurdering på den enkelte skole, efter organisationens
opfattelse udelukkende kunne træffes af Styrelsen for Patientsikkerhed og
Side 59
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0060.png
Børne- og Undervisningsministeriet. Ansvaret for implementeringen og efterlevelsen af
restriktionerne på en fri og privat skole bør og kan kun efter organisationens opfattelse
være den ansvarlige bestyrelses.
KL finder, at det bør fremgå af lovteksten, at bemyndigelsesbestemmelsen alene finder
anvendelse ved samfundskritiske sygdomme.
Med forslaget lægges der op til, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde en konkret
uddannelsesinstitution m.v., herunder gymnasier, for en bestemt periode at fastsætte
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af uddannelsesinstitutionen m.v.
(den forslåede § 33). Der lægges desuden op til, at vedkommende minister ved
samfundskritiske sygdomme kan fastsætte regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af offentlige og private
dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner og regler om nødpasning (den forslåede
§ 34). Omfanget af eventuelle restriktioner, som måtte blive påbudt eller fastsat, vil afhænge
af den konkrete sygdom, herunder smitterisiko.
Der vil ikke kunne fastsættes forbud mod adgangen til de pågældende
uddannelsesinstitutioner for ansatte eller andre personer, som indfinder sig på de
pågældende institutioner, for f.eks. at levere varer eller serviceydelser, eller i øvrigt befinder
sig på institutionen af tjenestemæssige årsager. Der vil derimod kunne fastsættes
restriktioner for disse personers adgang, ophold og færden, f.eks. krav om anvendelse af
mundbind. Restriktioner eller forbud vil således ikke være til hinder for, at medarbejderne
fortsat møder på arbejde, uanset at brugerne, eleverne m.v. ikke har mulighed for
fremmøde. En lukning af en uddannelsesinstitution vil derfor som udgangspunkt ikke betyde,
at institutionens medarbejdere ikke kan møde på institutionen. Et krav om lukning er således
ikke til hinder for, at medarbejderne fortsat møder på arbejde, uanset at brugerne eller
eleverne ikke har mulighed for fremmøde. Der kan således fortsat fra institutionen foretages
eksempelvis fjernundervisning af elever.
Sundhedsministeriet kan oplyse, at et påbud er en forvaltningsretlig afgørelse, der vil skulle
efterkommes.
Sundhedsministeriet anerkender, at der med den foreslåede ordning vil ske en øget styring
af private skoler. Det er dog samtidigt ministeriets opfattelse, at der ved bekæmpelsen af
smitsomme sygdomme, herunder epidemier, kan være behov for, at indsatser, f.eks.
restriktioner for uddannelsesinstitutioner, samtænkes, ensrettes og koordineres uanset
ejerforhold, organisationsform m.v. Ministeriet bemærker endvidere, at der med den
foreslåede ordning er lagt op til, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed
–
en statslig
myndighed
–
der beslutter, om og påbyder at restriktioner skal indføres.
Sundhedsministeriet kan for så vidt angår bemærkningen fra KL henvise til § 23, stk. 1 og 2,
i det fremsatte lovforslag.
13.8. Restriktioner for og forbud mod adgangen til transportmidler
Danske Rederier bemærker, at der bør tages hensyn til færgefart, hvor der ikke er mulighed
for at afvise en passager efter afgang fra havn. Det bør præciseres, at rederiet i den situation
ikke kan pålægges et transportør- og strafansvar. Der bør ved fastsættelse af
maksimalbelægning tages hensyn til de særlige forhold, der gælder for færgefart, herunder
at der måske ikke er mulighed for at indsætte ekstra færgeruter.
Side 60
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0061.png
Finanssektorens Arbejdsgiverforening henstiller, at fastsættelsen af regler for eller forbud
mod adgang til transportmidler sker til mindst mulig gene for muligheden for at bevæge sig
til og fra arbejde
Dansk Erhverv og Producentforeningen påpeger, at der ved fastsættelse af restriktioner
eller forbud mod brug af offentlig transport skal sikres adgang til transport for
arbejdstagere, som varetager kritiske funktioner. DiaLab bemærker, at der ved fastlæggelse
af restriktioner eller forbud mod adgang til offentlige transportmidler skal sikres adgang til
offentlig transport for personer, der arbejdsmæssigt har behov herfor, f.eks.
sygehuspersonale.
May Day finder, at restriktioner for transportmidler ikke bør gælde private transportmidler.
Frihedsbevægelsens Fællesråd finder, at bestemmelsen bør udgå og bemærker, at der intet
muligt scenario er, hvor dette ville være acceptabelt.
Sundhedsministeriet kan oplyse, at der efter bestemmelsen alene vil kunne fastsættes
regler, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en
samfundskritisk sygdom. Der kan således ikke udstedes regler om forbud mod eller
restriktioner på transportmidler i forbindelse med forebyggelse eller inddæmning af
sygdomme, som alene er alment farlige, jf. lovforslagets § 23, stk. 1.
Ministeriet finder ikke, at bestemmelsen bør begrænses til offentlige transportmidler.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at formålet med bestemmelsen er at forebygge eller
inddæmme samfundskritiske sygdomme, og det er derfor nødvendigt både at kunne
fastsætte restriktioner over for anvendelse af offentlige og private transportmidler.
Ministeriet er enigt i, at det er væsentligt, at arbejdstagere, der varetager kritiske
funktioner, herunder sygehuspersonale kan komme til og fra arbejde. Ministeriet bemærker
hertil, at kapaciteten i den kollektive transport i altovervejende grad har været opretholdt
gennem hele coronakrisen.
For så vidt angår bemærkningen fra Danske Rederier er Sundhedsministeriet enigt i, at der
ved fastsættelse af regler i medfør af den foreslåede § 35, bør tages højde for de særlige
forhold, der gælder for færgefart. Et rederi vil således kunne forventes at afvise passagerer,
som ved gående ombordstigning nægter at følge de fastlagte anvisninger, mens et rederi i
andre tilfælde og efter afgang kun vil kunne påtale overtrædelser på skibet og henstille, at
anvisninger følges samt anmelde manglende efterlevelse af anvisninger til politiet.
Ministeriet er ligeledes enigt i, at der ved fastsættelse af regler om tilladt
maksimalbelægning bør tages hensyn til de særlige forhold, der gælder for færgefart,
herunder at der måske ikke er mulighed for at indsætte ekstra færgeruter.
13.9. Restriktioner for eller forbud mod brugen af eller adgangen til lokaler og lokaliteter,
som fysiske eller juridiske personer råder over, og hvortil offentligheden har adgang
Danmarks Apotekerforening finder, at det bør præciseres, at der ikke kan fastsættes forbud
mod adgangen til apoteker og fødevarebutikker, men at der bør kunne fastsættes
restriktioner for adgangen dertil og restriktioner for salget af bestemte produkter.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
opfordrer til at defi ere udtrykket ”hvortil
offentligheden har adgang”.
Med lovforslaget skal det sikres, at myndighederne har de værktøjer, som måtte vise sig
nødvendige til at sikre myndighedernes handlemuligheder med henblik på at
Side 61
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0062.png
beskytte samfundet og enkeltpersoner mod smitsomme sygdomme. Det gælder udbrud af
både kendte og ukendte sygdomme, som ingen på forhånd kender konsekvenserne af.
Omfanget af eventuelle restriktioner, som måtte blive fastsat, vil afhænge af den konkrete
sygdom m.v.
Sundhedsministeriet finder det således ikke hensigtsmæssigt på forhånd at fastsætte
begrænsninger for, hvilke juridiske personer som reglerne vil kunne omfatte.
13.10. Personlige smitteforbyggende midler i det offentlige rum
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
opfordrer til at defi ere udtrykket ”det offe tlige
ru ” fori de
eve tuelle regler, der regulerer
anvendelsen af personlige
smitteforbyggende midler, træder i kraft, så der undgås unødig tvivl og gene.
LVS finder, at det er uhensigtsmæssigt, at det er ministeren, der skal træffe beslutning om
personlige værnemidler i det offentlige rum, idet LVS mener, at værnemidler lige som andre
medicinske teknologier bør gøres til genstand for en medicinsk teknologivurdering, inden
der træffes beslutning om deres anvendelse. Medicoindustrien påpeger ligeledes, at man
bør forsøge at fastholde europæiske eller internationale krav og standarder for sådant
medicinsk udstyr.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse (den foreslåede § 37),
forstås ved det offentlige rum områder, som enhver har adgang til, herunder eksempelvis
veje, offentlige parker, strande, torve, plader og skove. Der vil ikke efter bestemmelsen
kunne fastsættes regler for private hjem.
Ministeriet kan oplyse, at det ikke har været hensigten, at bestemmelsen skulle regulere
tekniske eller medicinske krav til værnemidler. Hensigten med bestemmelsen er derimod at
give hjemmel til, at der kan fastsattes krav om anvendelsen af personlige smitteforbyggende
midler (værnemidler), herunder hvilke midler, og hvordan de anvendes. Bemærkningerne i
det fremsatte lovforslag er tilrettet i overensstemmelse hermed.
13.11. Proportionalitet m.v.
DGI finder det positivt, at proportionalitetsprincippet fremgår direkte af loven. Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Producentforeningen støtter ligeledes lovfæstelsen
af et nødvendigheds- og proportionalitetsprincip. SMV oplyser, at organisationen er tilfreds
med de foreslåede proportionalitets-, mindstemiddels- og nødvendighedskriterier. SMV
mener, at vurderingen af rimeligheden i forhold til formålet må indebære en vurdering, der
tager alle samfundsmæssige aspekter i betragtning, dvs. også de økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet. Divisionsforeningen ser ligeledes positivt på det foreslåede
mindstemiddelsprincip.
Danske Fysioterapeuter mener, at det er fornuftigt, at der er foreslås lovhjemmel til at
indføre
”nødbeføjelser”.
Organisationen påpeger, at disse skal være nødvendige,
proportionale og kun anvendes ved behov. Organisationen mener, at begrebet
”så kortvarig
so
uligt”–
er upræcist, men anerkender samtidigt, at det i den konkrete situation kan
være vanskeligt at vurdere et tidsperspektiv. Organisationen foreslår, at fastsættes en
absolut frist, hvorefter en sådan foranstaltning skal genvurderes.
Divisionsforeningen mener, at det er afgørende, at indgreb efter det foreslåede kapitel 4 er
minimale i deres karakter, særligt når foranstaltningerne gælder over længere perioder.
Foreningen foreslår, at restriktioner efter kapitel 4 (kapitel 6 i det fremsatte lovforslag)
straks de vedtages, skal følges op med en invitation til berørte borgere og virksomheder om
løsningsforslag, som vil kunne træde i stedet for foranstaltningen. Foreningen
Side 62
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0063.png
foreslår også en omvendt bevisbyrde, således at indgreb alene sker, når der er sikkerhed for
deres effekt.
Dansk Boldspil-Union mener, at det er væsentligt med klare og gennemsigtige principper
for proportionalitet og tidsafgrænsning, så krav og restriktioner hele tiden holdes op mod
de gevinster for danskernes fysiske og mentale sundhed, som følger med at udøve fodbold
eller være en del af fodboldens fællesskab.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det fastsættes, at der forud for anvendelsen
af regler, der begrænser bevægelsesfriheden, skal foretages en undersøgelse af og tages
hensyn til, hvilke andre regler, der indeholder et indgreb i samme rettighed, der allerede
gælder.
Danske Ældreråd mener, at det bør gøres tydeligere, at restriktioner for eller forbud skal
være så skånsomme og kortvarige som muligt, stå i rimeligt forhold til formålet med
restriktionerne (nødvendigheds- og proportionalitetsprincip), og at den mindst indgribende
foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet
(mindstemiddelprincip). Danske Patienter finder ligeledes, at besøgsrestriktioner som
altovervejende hovedregel skal tidsbegrænses, så restriktioner fastsættes for så kortvarig
en periode som muligt og ophæves, når der ikke længere er grundlag herfor.
Danske Patienter, Ældre Sagen, Danske Ældreråd og Alzheimerforeningen mener, at alle
restriktioner bør tidsbegrænses til fire uger, ikke alene de restriktioner, der måtte blive
fastsat ved bekendtgørelse, og som omfattes af den parlamentariske kontrol.
Ministeriet har noteret sig den brede opbakning til de foreslåede proportionalitets-,
mindstemiddels- og nødvendighedskriterier.
Sundhedsministeriet bemærker, at enhver individuel og samfundsmæssig foranstaltning
efter loven skal være nødvendig, så kortvarig som muligt og stå i rimeligt forhold til formålet
med foranstaltningen. Den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning skal
anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet, og foranstaltninger skal ophæves,
når det ikke længere er nødvendigt at opretholde foranstaltningen. Der henvises til det
foreslåede § 12, stk. 3, og § 23, stk. 3, samt bemærkningerne hertil.
Nødvendighedskriteriet betyder, at der alene kan træffes foranstaltninger efter kapitel 6 i
det fremsatte lovforslag, hvis foranstaltningen er nødvendig for at forebygge eller hindre
udbredelse af smitte af den pågældende sygdom. Kriteriet betyder endvidere, at der
–
forinden der træffes beslutning om at iværksætte foranstaltninger efter kapitlet
–
skal
foretages en vurdering af, hvorvidt foranstaltningerne er nødvendige og egnede til at
forebygge eller hindre udbredelse af den pågældende sygdom. Såfremt en foranstaltning
ikke vurderes nødvendig, vil den ikke kunne iværksættes eller opretholdes.
Proportionalitetsprincippet betyder, at der ved fastsættelse af foranstaltninger skal
foretages en vurdering af, om foranstaltningen står i rimelig forhold til det, der begrunder
foranstaltningen.
Mindstemiddelsprincippet indebærer, at der altid skal vælges den mindst indgribende og
mest skånsomme foranstaltning, hvis denne er tilstrækkelig. Der kan således ikke fastsættes
foranstaltninger, hvis det står klart, at formålet kan nås med mindre indgribende
foranstaltninger.
Side 63
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0064.png
Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at der i det fremsatte lovforslag lægges op til, at
regler, som måtte blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelser, som omfattes af
den foreslåede ordning for parlamentarisk kontrol, som udgangspunkt alene kan fastsættes
med en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen. Det betyder, at en bekendtgørelse,
der udstedes efter de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, vil skulle forsynes med en
udløbsklausul, der indebærer, at bekendtgørelsen ophæves senest efter fire uger.
Bekendtgørelserne vil dog kunne forlænges med fire uger ad gangen, hvis betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt. Det foreslås endvidere, at der indføres en undtagelse til
udgangspunktet om, at regler kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst 4 uger ad
gangen, hvis særlige grunde tilsiger en længere gyldighedsperiode. Særlige grunde, som vil
kunne begrunde en længere gyldighedsperiode, er eksempelvis hensynet til
forudsigeligheden for erhvervs- eller kulturlivet.
Ministeriet er desuden enigt i, at der ligeledes bør gælde et udgangspunkt om fire ugers
gyldighed for de restriktioner og forbud, som måtte blive fastsat gennem påbud fra Styrelsen
for Patientsikkerhed i henhold til kapitel 6 i det fremsatte lovforslag. Ministeriet agter at
fremsætte et ændringsforslag herom.
Ministeriet har noteret sig, at Danske Patienter, DIF, LAP og DASAM finder det positivt, at
visse bekendtgørelser skal forsynes med en udløbsklausul.
14. Beskyttelse af personale
14.1. Tilsyn og klage
Lægeforeningen finder ikke, at undersøgelse eller behandling, der iværksættes efter et
påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, efterfølgende skal kunne medføre kritik fra
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller fra Styrelsen for Patientklager. Foreningen har i
den forbindelse lagt vægt på, at en sådan behandling eller undersøgelse ikke beror på en
selvstændig faglig vurdering foretaget af en læge eller anden sundhedsperson. Foreningen
finder det samtidig helt afgørende, at der ikke skal kunne rejses en tilsynssag, endsige
iværksættes tilsynssanktioner mod den læge eller anden sundhedsperson, der udfører
undersøgelsen eller behandlingen.
Lægeforeningen finder derfor, at det bør fastsættes, at Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn og Styrelsen for Patientklager
ikke
kan træffe afgørelse om, at
sundhedsfaglig virksomhed, der iværksættes efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed,
har været kritisabel, ligesom foreningen foreslår, at faglig virksomhed, der iværksættes
efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed i henhold til epidemiloven, ikke kan medføre
tilsynssanktioner over for læger eller andre sundhedspersoner efter autorisationsloven.
Dansk Sygeplejeråd finder, at klageadgangen til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og
Styrelsen for Patientklager over sundhedspersoner og tilsyn bør afskæres, hvis den
undersøgelse/behandling, sundhedspersonen foretager, ikke er besluttet af den
pågældende selv.
Danske Bioanalytikere oplyser, at sundhedspersoner under en epidemi af denne karakter
oplever, at de i lange perioder arbejder under et stort arbejdspres, og hvor kvaliteten
udfordres af den forhåndenværende kapacitet. Foreningen påpeger, at dette vil indebære
risiko for fejl og anbefaler derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed som tilsynsmyndighed
melder klart ud, at de tager fuldt højde for den ekstraordinære situation, hvis der
efterfølgende skal foretages faglige vurderinger af sundhedsprofessionelles virke.
Side 64
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0065.png
Jordemoderforeningen finder det af afgørende betydning, at sundhedspersonalet ikke kan
pålægges kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller Styrelsen for Patientklager på
baggrund af behandlinger udmøntet som følge af lovens bestemmelser.
Patienterstatningen anfører, at eventuelle skader som følge af påbud om hhv.
undersøgelse, isolation og indlæggelse ikke i sig selv er omfattet af klage- og
erstatningsloven. Selve undersøgelsen vil dog være omfattet, da den udføres af en
sundhedsperson, og hvis der sker en behandlingsskade under en indlæggelse, vil denne også
være omfattet af klage- og erstatningsloven. Patienterstatningen mener herudover, at
skader i forbindelse med tvangsmæssig behandling og vaccination foretaget af
sundhedspersoner vil være omfattet af patienterstatningsloven.
DSAM anser det for bekymrende, at sundhedspersoners retssikkerhed ikke er tilstrækkeligt
sikret mod klager i forbindelse med behandling og undersøgelse ved påbud.
Sundhedsministeriet er fuldt opmærksomt på, at større udbrud af smitsomme sygdomme og
epidemier kan medføre, at det kan være nødvendigt at tilpasse kvaliteten af behandlingen
til den forhåndenværende kapacitet, ligesom det kan medføre, at sundhedspersoner
udsættes for et ekstraordinært arbejdspres og arbejdsbyrde, f.eks. ved arbejde i meget lange
perioder uden pauser og under meget stort pres. En sådan ekstraordinær situation vil kunne
indebære øget risiko for fejl.
Sundhedsministeriet finder dog ikke grundlag for generelt at tilsidesætte de almindelige
regler om, at behandling skal ske under iagttagelse af omhu og samvittighedsfuldhed og i
overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Af hensyn til
patientsikkerheden findes det heller ikke hensigtsmæssigt generelt at fravige reglerne om
patienternes adgang til at klage over behandling eller reglerne om tilsyn med
sundhedspersoner. Det gælder uanset, at behandlingen måtte blive udført på baggrund af
et påbud.
Desuagtet skal det understreges, at ministeriet har en klar forventning om, at klage- og
tilsynsmyndighederne ved behandlingen af sager har fuld opmærksomhed på de særlige
omstændigheder, der kan forekomme under disse ekstraordinære situationer, således at
frygten for at begå fejl ikke afholder sundhedspersoner fra at bidrage, også på områder som
ikke er sundhedspersonens normale arbejdsområde.
14.2. Kompetencer og arbejdsvilkår
Farmakonomforeningen påpeger, at det under en epidemi er kritisk vigtigt, at
sundhedsfagligt personale og organisationer på sundhedsområdet beskyttes bedst muligt,
både for at personalet selv undgår smitte, så de kritisk vigtige funktioner kan fortsætte
under epidemien, og fordi sundhedsfagligt personale i sagens natur har kontakt til borgere
fra risikogrupper, som skal beskyttes imod smitte. Farmakonomforeningen foreslår derfor,
at loven indeholder bestemmelser, der sikrer særligt fokus på hurtig og stabil adgang til
f.eks. værnemidler, tests, guidelines og hurtig opsporing. Apotekerforeningen mener
tilsvarende, at det bør sikres, at ansatte, der varetager samfundskritiske funktioner, får
adgang til test, hurtige svar og værnemidler.
Danske Tandplejere finder, at det er afgørende, at der også i krisesituationer som ved store
epidemiudbrud tages hensyn til ansatte sundhedsprofessionelles arbejdssituation og -vilkår
samt arbejdet udføres med respekt for de til enhver tid gældende overenskomster, aftaler
og regler om aflønning, kompensation for inddragelse af fritid mv. Det er en hovedprioritet
for Danske Tandplejere, at der på arbejdspladserne bliver værnet om og udføres beskyttelse
Side 65
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0066.png
af tandplejerne og de øvrige sundhedsprofessionelle i deres arbejdssituation, og at denne
opgave til enhver tid må påhvile arbejdsgiverne
–
også under epidemiudbrud.
Danske Fysioterapeuter er tilfredse med, at det fremsatte lovforslag tydeliggør
sundhedspersonernes retssikkerhed f.s.v.a. de foreslåede foranstaltninger om
sundhedspersoner oplysningspligt, som kan være i modstrid med professionsfaglige
hensyn, sundhedspersonernes autorisationsretlige pligt til at arbejde med omhu og
samvittighedsfuldhed og moralsk integritet.
FOA finder det vigtigt, at personalets retssikkerhed sikres, især når de involveres i
tvangsmæssige tiltag og magtanvendelse over for enkeltpersoner. Personalet skal desuden
inddrages i de forskellige tiltag. Derfor bør de relevante faglige organisationer ifølge FOA
involveres, i det omfang det er muligt.
Danske Sygeplejeråd finder, at Styrelsen for Patientsikkerhed bør sikre, at den ledelse og
det personale, der skal udøve tvang, bliver behørigt instrueret, og at de tilbydes supervision
eller anden form for faglig opsamling efter indgrebet.
FOA finder det ligeledes vigtigt, at der er fokus på instruktion og oplæring samt
dokumentation i forbindelse med de forskellige tiltag, som personalet inddrages.
Danske Handicaporganisationer (DH) finder, at der bør gøres mere ud af at sikre, at
personalet har de nødvendige redskaber og kompetencer til at motivere borgere med
handicap og støtte dem til at træffe egne beslutninger om at lade sig undersøge, behandle
mv.
Socialpædagogerne foreslår, at det aftales mellem sundhedsmyndighederne og de sociale
tilbud, hvem der konkret gennemfører eventuelle tvangsforanstaltninger, og at
foranstaltninger foretages på delegation fra sundhedspersoner/-myndigheder, der har det
endegyldige ansvar for, at indgrebene er nødvendige, proportionale og lovlige.
Jordmoderforeningen bemærker, at flere bestemmelser indeholder hjemmel til, at
sundhedspersonalet skal yde indgreb eller behandling, som kan gennemføres med tvang.
Foreningen mener, at det må være Styrelsen for Patientsikkerheds ansvar at sikre de rette
forudsætninger for, at personalet har den fornødne oplæring heri, og at der findes
tilstrækkelig mulighed for efterfølgende faglig og personlig sparring.
Sundhedsministeriet er fuldt opmærksomt på, at større udbrud af smitsomme sygdomme og
epidemier kan medføre, at der vil være personale, der udsættes for ekstraordinære og
krævende situationer.
Sundhedsministeriet er i den forbindelse helt enigt i, at personale, der vil blive involveret i
arbejdet med at beskytte samfundet og enkeltpersoner mod smitsomme sygdomme skal
have de relevante kompetencer, således at både personalet og borgerne kan føle sig trygge.
Derudover er ministeriet meget opmærksomt på, at personalet skal være bedst muligt
beskyttet under udførelsen af deres arbejde.
Efter det forslåede § 21, stk. 1, kan Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med
afgørelser efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, anmode den
offentlige eller private institution, behandlingssted eller lignende, jf. § 12, stk. 2, 2. pkt., om
at sikre, at en afgørelse gennemføres.
Side 66
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0067.png
Styrelsen kan ligeledes efter anmodning fra den offentlige eller private institution,
behandlingssted eller lignende tillade, at der med henblik på at gennemføre og opretholde
en foranstaltning efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, kan
benyttes fysisk fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførsel af den pågældende og
aflåsning af lokaler, hvori den pågældende befinder sig.
Sundhedsministeriet har en klar forventning om, at den pågældende driftsherre og
arbejdsgiver sikrer, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarlige, herunder også sikrer, at de medarbejdere, som får til opgave at gennemføre
foranstaltningerne, har de rette kompetencer og er behørigt instrueret i de opgaver, som
personalet måtte stå overfor. Det er endvidere forventningen, at ledelsen fører relevant
tilsyn med udførelsen heraf, og at ledelsen sikrer, at arbejdet er tilrettelagt, så personalet
kan udføre det sikkert.
14.3. Sundhedspersoners mulighed for at nægte at gennemføre tvang og vaccinationer
Lægeforeningen finder, at det bør være muligt for den enkelte læge eller anden
sundhedsperson at afvise at deltage i gennemførelsen af indgreb rettet mod
enkeltpersoner, der gennemføres ved magt.
Jordemoderforeningen finder ligeledes, at den enkelte sundhedsperson skal have mulighed
for at frasige sig at indgå i
–
eller udføre
–
behandlinger, hvor der anvendes magt eller tvang.
Foreningen har i den forbindelse lagt vægt på, at indgrebet ikke vil bero på en selvstændig
faglig vurdering fra den enkelte læge eller anden sundhedsperson.
Dansk Tandlægeforening mener, at behandlernes rettigheder er uklare i forhold til at nægte
gennemførsel af fx undersøgelse, diagnosticering og eventuel vaccination af modvillige
patienter. Der er således ifølge foreningen en uklar retssikkerhed for behandlere ved både
at gennemføre og nægte at udføre myndighedernes pålæg.
DSAM mener, at sundhedspersoner, herunder praktiserende læger, som minimum skal
have mulighed at kunne afstå fra deltagelse i tvangsvaccination, dér hvor man
undtagelsesvist kunne forestille sig denne anvendt.
Dansk Sygeplejeråd mener, at det skal sikres, at personalet skal kunne sige fra overfor at
skulle gennemføre tvangsbehandling, -undersøgelse mv.
Pharmadanmark ønsker, at sundhedsprofessionelle akademikere skal have mulighed for at
afvise at tvangsvaccinere og tvangsundersøge borgere, men mener herudover, at de
sundhedsprofessionelle skal kunne afvise egen vaccination.
Danske Selskab for Patientsikkerhed anfører ligeledes, at man bør være yderst varsom med
at påbyde sundhedspersonale at deltage i udførelsen af tvangsforanstaltninger.
Sundhedsministeriet skal indledningsvis understrege, at bestemmelser
tvangsvaccination er udgået i det fremsatte lovforslag, jf. høringsnotatets pkt. 12.3.
om
Ministeriet kan endvidere oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed efter det forslåede § 21,
stk. 1, i forbindelse med afgørelser efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk.
1, § 20, kan anmode den offentlige eller private institution, behandlingssted eller lignende,
jf. § 12, stk. 2, 2. pkt., om at sikre, at en afgørelse gennemføres. Styrelsen kan ligeledes efter
anmodning fra den offentlige eller private institution, behandlingssted eller lignende tillade,
at der med henblik på at gennemføre og opretholde en foranstaltning efter §
13, §
Side 67
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0068.png
14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, kan benyttes fysisk fastholdelse,
tilbageholdelse og tilbageførsel af den pågældende og aflåsning af lokaler, hvori den
pågældende befinder sig.
Med de førnævnte bestemmelser pålægges der ikke enkelte sundhedspersoner at
gennemføre foranstaltninger.
Det er ministeriets opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte sundhedsperson skal
have mulighed for at frasige sig at indgå i
–
eller udføre
–
foranstaltninger er et
ansættelsesretligt spørgsmål.
15. Foranstaltninger mod indførelse af alment farlige og samfundskritiske sygdomme i
landet
Danske Rederier bemærker, at underretning ifm. sygdom om bord gennemføres i
overensstemmelse med IHR-regler, samt at det bør foregå så simpelt som muligt. Vedr.
tilladelse til frit samvær anbefaler Danske Rederier, at udgangspunktet er frit samvær, at
forbud mod frit samvær er undtagelsen, og at dette bør præciseres.
Danske Rederier efterlyser uddybning af bestemmelsen om adgang til at opkræve betaling
for undersøgelser udført efter § 36, stk. 2 (ændret til § 41, stk. 2), som vedrører
undersøgelser vedr. rotter og andre gnavere.
DSAM bemærker, at det er relevant at styre risiko for indførelse af smitsomme sygdomme
i Danmark, men at det kan være vanskeligt, da store dele af erhvervslivet er afhængig af
udenlandsk arbejdskraft, ligesom det ofte ikke har stor betydning, hvis smittetrykket er det
samme i andre lande.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) understreger de indgribende konsekvenser, det
kan få for samfundsøkonomien og beskæftigelsen ved at begrænse arbejdstagernes frie
bevægelighed, og de udfordringer, det giver grænsegængere. FA opfordrer derfor til, at
iværksættelse af foranstaltninger mod indførelse af alment farlige og samfundskritiske
sygdomme i landet kun iværksættes i sjældne tilfælde.
Frihedsbevægelsens Fællesråd bemærker vedr. forslagets § 40 (bemyndigelse til at indføre
generelle regler om indrejserestriktioner), at reglen kun giver mening, hvor der er tale om
stærkt smitsomme sygdomme med en dødelighed på over 5000 personer, at der er et
vaccinepas under udarbejdelse, og at det primært retter sig mod Covid-19, som efter
Frihedsbevægelsens Fællesråds opfattelse ikke opfylder disse betingelser, samt at krav om
vaccine for at kunne leve et normalt liv, generelt vil være i strid med
Menneskerettighedscharterets artikel 2,3,7 og 13.
Patienterstatningen foreslår, der er indsættes hjemmel til, at påbud efter forslagets § 40
kan gennemføres med politiets bistand.
Den Danske Dyrlægeforening bemærker, at det bør overvejes at indsætte en paragraf,
hvorunder det muliggøres at forbyde indførelse af nærmere bestemte dyrearter eller
produkter heraf, såfremt der eksisterer risiko for, at de kan udgøre en del af en
smittespredning. Evt. med mulighed for at opstille passende karantæne foranstaltninger,
hvis dyr tages i tolden.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bemærker, at det af retssikkerhedsmæssige hensyn bør
overvejes at tilvejebringe et sikkert lovmæssigt grundlag for, at myndighederne kan
regulere borgernes adgang til ind- og udrejse til og fra andre lande i anledning
af en
Side 68
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0069.png
epidemi og pandemi. Den nuværende
”reguleri g” heraf estår ale e i såkaldte
”rejsevejled i ger”
udarbejdet af Udenrigsministeriet, der bygger på objektive vurderinger af smitterisici og
politiske beslutninger om f.eks. at lukke for et land som led i en gengældelse over for dette
lands rejserestriktioner. DA påpeger ligeledes, at der heller ikke er fastsat klare rammer for
rejsevejledningernes kundgørelse eller ikrafttrædelse. De pågældende vejledninger har
derfor en usikker retsværdi.
Sundhedsministeriet bemærker, at foranstaltninger i det foreslåede kapitel 7 kun finder
anvendelse på alment farlige og samfundskritiske sygdomme. Der er således ikke mulighed
for at fastsætte foranstaltninger mod indførelse i landet af smitsomme sygdomme, der ikke
samtidigt er alment farlige eller samfundskritiske sygdomme.
Ministeriet bemærker endvidere vedrørende kravet om nødvendighed, at
sundhedsministeren i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 40, som giver mulighed for
at fastsætte generelle regler om krav om undersøgelse (test), isolation m.v. for indrejsende,
alene kan fastsætte regler, når det er nødvendigt for at forebygge indførsel af alment farlige
eller samfundskritiske sygdomme i landet. Regler i medfør af denne bestemmelse kan
desuden kun fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmindre
særlige
grunde
undtagelsesvis
tilsiger
en
længere
gyldighedsperiode.
Bemyndigelsesbestemmelse er desuden underlagt parlamentarisk kontrol. Der henvises i
den forbindelse til §§ 7
–
11 i det fremsatte lovforslag og bemærkningerne hertil, samt afsnit
4 og 5 i høringsnotatet.
Ministeriet bemærker vedrørende adgangen til at opkræve betaling for undersøgelser
udført efter til § 41, stk. 2, som vedrører undersøgelser vedr. rotter og andre gnavere, at det
er hensigten at anvende den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 43, stk.
1, til at genindføre regler svarende til de regler, der fremgik af §§ 20
–
22 i bekendtgørelse
nr. 642 af 19. maj 2017 om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme. Det fremgik bl.a. af denne bekendtgørelses § 20, at skibet efter regning afholder
de udgifter, der er forbundet med undersøgelse for rotter eller andre gnavere og vektorer.
Det henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 43.
Ministeriet bemærker endvidere, at fastsættelse af restriktioner for international rejse og
handel, som er sundhedsmæssigt begrundede, skal ske under iagttagelse af reglerne i det
internationale sundhedsregulativ (IHR).
Det bemærkes afslutningsvist, at der på Ministeret for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
område findes lovgivning, der gør det muligt at regulere indførsel af dyr og hold af dyr.
Generelt er indførsel og hold af dyr reguleret efter fælles EU-regler. Herudover har
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri som udgangspunkt mulighed for - med
hjemmel i lov om hold af dyr - at fastsætte regler eller påbyde foranstaltninger for at
begrænse udbredelsen af bl.a. zoonotiske smitstoffer med dyr, herunder begrænse dyrs
omsætning eller flytning - fx gennem oprettelse af karantæne, idet særligt indgribende eller
omfattende restriktioner dog vil skulle begrundes i en konkret risikovurdering. Regulering og
forvaltning efter de anførte bestemmelser er delegeret til Fødevarestyrelsen.
16. Smitteopsporing, smittehåndtering og testkapacitet m.v.
FOA finder, at epidemiloven skal have langt mere fokus på de smitteforebyggende
elementer i håndteringen af en epidemi, herunder hygiejnisk rengøring. De lokale dele af
beredskabet skal derfor forpligtes til at forebygge smitte, og Styrelsen for Patientsikkerhed
skal kunne udstede påbud om både rengøringsfrekvens og -kvalitet. FOA bemærker videre,
Side 69
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0070.png
at det bør nævnes, at indsatser i medfør af epidemiloven, som har betydning for
smitterisikoen på arbejdspladserne, skal koordineres med Arbejdstilsynet.
Danske Bioanalytikere bemærker, at opbygning og udvikling af en robust testkapacitet
kræver en tæt national koordinering mellem fagfolk i primært Statens Serum Institut,
Sundhedsstyrelsen og de kliniske laboratorier på hospitalerne med bistand fra regionerne
og eksterne. Danske Bioanalytikere anbefaler på den baggrund, at det skrives ind i loven, at
Epidemikommissionen nedsætter en national taskforce for testkapacitet hurtigst muligt ved
et alvorligt epidemiudbrud, hvor de udførende laboratorier deltager.
Danske Bioanalytikere vurderer, at der fortsat er behov for en national task force, da den
nyoprettede Styrelse for Forsyningssikkerhed ikke har faglig ekspertise inden for diagnostik,
og at de udførende laboratorier skal kunne kommunikere og koordinere direkte med
hinanden. En sådan task force har været nedsat under denne pandemi, og det har efter
Danske Bioanalytikeres opfattelse været uundværligt.
Danske Bioanalytikere anbefaler videre, at der etableres en national enhed, hvor man
validerer og sikrer kvaliteten af diagnostiske test, herunder test med POCT-udstyr (point-of-
care tests/små patientnære laboratorieanalyser).
Danske Bioanalytikere bemærker herudover vedr. forslagets § 45 (om, at Statens Serum
Institut kan tilbyde test), at der er behov for at præcisere, at der er forskellige formål med
test og analyser i det danske sundhedsvæsen og henviser i den forbindelse til
Sundhedsstyrelsens
”Ret i gsli jer for hå dteri g af COVID- 9 i su dhedsvæse et”, hvoraf
det fremgår, at formålet med diagnostisk PCR-test for SARS-CoV-2
tredelt: ”Et
medicinsk
diagnostisk formål
–
hvor testudfaldet er betydende i forhold til en videre behandling, et
smitteforebyggende formål - hvor formålet fx er at understøtte selvisolation, undgå smitte
på sygehuse, håndtere smitteudbrud på institutioner mv., og et primært epidemiologisk
formål
– hvor for ålet er at da e et syste atisk over lik over s ittespred i g.”.
Danske
Bioanalytikere bemærker i forlængelse heraf, at det er regionernes ansvar at løfte den
opgave, der har et medicinsk diagnostisk formål.
Erfa-gruppen for forebyggende indsats mod rotter anbefaler, at rottebekæmpelsen styrkes,
og at det fremgår af epidemiloven, at begrebet udryddelse genindføres i
rottebekendtgørelsen i stedet for begrebet bekæmpelse.
Ansatte Tandlægers Organisation anfører, at udkastet til ny epidemilov ikke synes at tage
højde for, at en række af de sygdomme, der kan være alment farlige og samfundskritiske,
er zoonotiske, og at restriktioner ift. dyrehold derfor kunne være relevante.
Patientforeningen finder, at der mangler bestemmelser om regeringens og de enkelte
myndigheders pligt til at have et beredskab til smitteopsporing. Efter foreningens opfattelse
er udkastets § 60 (nu § 69) om ændring af lov om lægemidler vedr. lægemiddelberedskabet
ikke dækkende.
Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi finder, at det bør indskrives i loven, at regionerne har
ansvar for at opretholde et diagnostisk smitteberedskab, der hurtigt kan opskaleres til at
håndtere en epidemisituation.
DASAIM bemærker, at smitteopsporing er altafgørende for at opnå kontrol med epidemier.
Derfor foreslår DASAIM ordlyde i lovforslagets § æ dret fra ”State s Seru I stitut ka
til yde test af efolk i ge …” til ”State s Seru I stitut skal til yde test af efolk i ge ...”
Side 70
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0071.png
Patienterstatningen bemærker vedr. lovforslagets § 45 om tilbud om test, at i det omfang
testen foretages af en autoriseret sundhedsperson eller på vegne heraf, vil en eventuel
behandlingsskade være omfattet af Patienterstatningens dækningsområde.
Landbrug & Fødevarer bemærker vedr. bemyndigelsesbestemmelsen i § 42, stk. 2, i udkast
til lovforslag af 9. oktober 2020 , hvoraf det bl.a. fremgår, at Fødevarestyrelsen kan træffe
foranstaltninger med henblik på at bringe smittefaren til ophør, herunder bl.a. ved at
påbyde hel eller delvis lukning af den pågældende virksomhed, at Landbrug & Fødevarer
isoleret set kan forstå, at kompetencen til smitteopsporing flyttes fra sundhedsministeren
til Fødevarestyrelsen, men at foreningen er kritisk over for den brede beføjelse. Foreningen
anfører, at det er afgørende, at relevante interessenter, herunder erhvervet sikres
indflydelse i indsatsen med at bringe en konkret smittefare til ophør.
I forhold til nedsættelse af en national task force kan Sundhedsministeriet indledningsvis
bemærke, at der med det fremsatte lovforslag foreslås en mere central rolle for
Epidemikommissionen.
Som det fremgår af pkt. 2.2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, foreslås
Epidemikommissionen at skulle have en rådgivende rolle. Det foreslås, at
Epidemikommissionen af egen drift eller efter anmodning rådgiver sundhedsministeren og
andre ministre om håndteringen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme.
Kommissionen kan herunder indstille, at vedkommende minister fastsætter regler i medfør
af loven, eller at allerede fastsatte regler ændres eller ophæves. Det foreslås også, at
kommissionen efter anmodning fra vedkommende minister skal afgive en indstilling om,
hvorvidt der efter kommissionens opfattelse bør fastsættes regler i medfør af de
bestemmelser, som omfattes af den parlamentariske kontrol.
Under covid-19 har Statens Serum Institut i regi af TestCenter Danmark haft det faglige
ansvar for fordeling af den nationale testkapacitet. Styrelsen for Forsyningssikkerhed har
understøttet testindsatsen i forhold til den praktiske og logistiske koordinering.
Ministeriet er i øvrigt enigt med Danske Bioanalytikere i, at der er forskellige formål med
test og analyser i det danske sundhedsvæsen, samt at det er regionernes ansvar at tilbyde
test til diagnostiske formål. Ministeriet bemærker videre, at Statens Serum Institut også kan
lave diagnostiske analyser (som referencelaboratorie), og at det indgår i deres overvågning
af epidemien.
For så vidt bemærkninger vedr. beredskab i forhold til smitteopsporing bemærkes det, at det
er præciseret i lovforslagets § 44, at Styrelsen for Patientsikkerhed foretager
smitteopsporing, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere
anmode andre myndigheder om at yde bistand til styrelsen med varetagelsen af denne
opgave, jf. lovforslagets § 3. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3 og § 44,
samt for så vidt angår § 3 også til høringsnotatets afsnit 9.
Sundhedsministeriet endvidere, at Sundhedsstyrelsen efter lovforslagets § 6, stk. 1, kan
fastsætte regler om offentlige og private behandlingssteders og autoriserede
sundhedspersoners medvirken i forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme.
Denne bemyndigelsesbestemmelse vil bl.a. kunne anvendes til at videreføre
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om håndtering af infektioner. Der henvises i den
forbindelse til efter bemærkningerne til lovforslagets § 6.
Side 71
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0072.png
Sundhedsministeriet kan endvidere oplyse, at den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 2, i
udkast til lovforslag af 9. oktober 2020, er udgået af det fremsatte lovforslag, da der ikke
vurderes at være behov for denne bestemmelse. Det bemærkes i den forbindelse, at
Fødevarestyrelsen i medfør af og inden for rammerne af de regelsæt, som Fødevarestyrelsen
administrerer på fødevareområdet, herunder de EU-retlige rammer, i vidt omfang har
mulighed for at iværksætte tiltag vedrørende det, som § 42, stk. 2, beskrev, for så vidt angår
tiltag til bekæmpelse af fødevarebårne sygdomme i fødevarer og fødevarevirksomheder.
Endelig kan Sundhedsministeriet oplyse, at der på Ministeret for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris område findes lovgivning, der gør det muligt at gennemføre foranstaltninger mod
udbredelse af smitte i dyrebesætninger. Det kan f.eks. være situationer, hvor smitstoffet
eksisterer i eller på det pågældende dyr eller i den pågældende besætning, men hvor dyrene
ikke udviser sygdomstegn. I disse situationer vil der kunne iværksættes smitteforebyggende
foranstaltninger, der skal begrænse eller hindre udbredelse af smitstoffet til det omgivende
samfund og mellem besætninger.
17. Oplysningspligter for fysiske og juridiske personer, samt behandling af
personoplysninger i forbindelse med smitteopsporing og overvågning m.v.
Datatilsynet konstaterer, at lovforslagets bestemmelser i vidt omfang viderefører regler,
som er fastsat i bekendtgørelser udstedt i medfør af epidemiloven under covid-19 pande-
mien, samt at Datatilsynet ikke har haft bemærkninger til disse bestemmelser. Datatilsynet
er enigt i Sundhedsministeriets vurdering af, at de foreslåede regler kan fastsættes inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningens nationale råderum. Set i lyset af, at de fo-
reslåede bestemmelser i kapitel 7 og § 62 (i det fremsatte lovforslag ændret til kapitel 9 og
§ 71) kommer til at gælde generelt og uden solnedgangsklausul i modsætning til bestem-
melserne i bekendtgørelser udstedt i medfør af epidemiloven, understreger Datatilsynet, at
personoplysninger, som behandles, skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,
hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles, dvs. behandlingen skal
være proportional. Datatilsynet finder det i den forbindelse positivt, at flere af bestemmel-
serne stiller krav
o , at perso oplys i ger ku eha dles, år det er ”releva t” og/eller
” ødve digt”.
Datatilsynet henstiller samtidig til, at Sundhedsministeriet løbende gør sig
overvejelser om proportionalitet, dvs. om reglerne fortsat vurderes at være relevante både
i forhold til håndteringen af COVID-19 og i forhold til håndtering af andre smitsomme syg-
domme, herunder eventuelle fremtidige epidemier. Datatilsynet har desuden stillet spørgs-
mål til baggrunden for, at den foreslåede § 52 ikke er begrænset til alene at gælde alment
farlige eller samfundskritiske sygdomme.
Rådet for Digital Sikkerhed (RfDS) finder, at det er proportionalt at behandle
personoplysninger henset til samfundets behov for at sikre smitteopsporing og hindre
smittespredning, men bemærker, at den brede indsamling, der lægges op til, efter rådets
opfattelse udgør en risiko for de registrerede, ved at der kunne ske formålsforskydning,
videregivelse og databrud over tid. RfDS finder det derfor vigtigt, at de almindelige
persondataretlige regler iagttages i videst muligt omfang
–
herunder
databeskyttelsesprincipperne i databeskyttelsesforordningen, de registreredes rettigheder
i forordningens kapitel III og kravene til den dataansvarlige i bl.a. artikel 25 (design) og 32
(sikkerhed).
RfDS frygter, at indsamlingen af personoplysninger kan tage form af et register og finder det
afgørende, at et sådant register ikke benyttes til andre formål end at beskytte samfundet
mod sygdom (formålsbegrænsning). RfDS anfører i den forbindelse bl.a., at der ikke må
indsamles flere data, end der er behov for, at adgangen til data begrænses mest muligt, at
data i mindst muligt omfang kan henføres til fysiske personer, og at data slettes
eller
Side 72
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0073.png
anonymiseres hurtigst muligt. Den registrerede skal desuden oplyses om behandlingen af
data, ligesom der ikke bør opbevares prøver indeholdende DNA fra personer, der er
registreret i Vævsanvendelsesregisteret.
RfDS anbefaler, at der foretages en politisk proportionalitetsvurdering af myndighedernes
forslag til foranstaltninger, herunder eksempelvis hvilke personoplysninger, der skal
behandles ifm. isolation og rensning, samt sundhedspersoners pligt til at indberette
risikoadfærd. Denne pligt er efter Rådets opfattelse særdeles indgribende, da der kan være
tale om en person, der ikke er smittet, og da der kan blive tale om behandling af følsomme
personoplysninger, som seksualitet eller religiøst betinget adfærd.
RfDS noterer sig, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 53 indeholder en solnedgangsklausul
og foreslår, at det er folketingsudvalget, som tager stilling til en eventuel løbende
forlængelse af de iværksatte tiltag.
Det Etiske Råd opfordrer til, at der udvises særlig forsigtighed og agtpågivenhed i forhold til
at sikre proportionalitet og tage højde for etikken, når der skal forfattes lovgivning, om
forpligtelser til at overgive oplysninger og data, som er personoplysninger af mere eller
mindre følsom karakter.
Rådet understreger, at der er etiske dilemmaer forbundet med oplysningspligten - når
eksempelvis juridiske personer efter § 43, stk. 3 (ændret til § 49, stk. 3 i det fremsatte
lovforslag) er forpligtet til, efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at afgive
personoplysninger, herunder personnummer, kontaktoplysninger på ansatte eller
medlemmer samt oplysninger om deres færden.
Rådet er opmærksom på den klassiske afvejning mellem de personlige friheder og den
offentlige sikkerhed samt afvejningen mellem privatliv og den almene sundhed. Risikerer
man eksempelvis at smitte dødeligt sårbare grupper ved at insistere på sin ret til
bevægelsesfrihed og ret til privatliv, må disse rettigheder tælle mindre. Rådet er tillige
opmærksom på, at de pågældende oplysninger skal kunne understøtte et påbud, hvorfor
oplysningerne skal være af en vis karakter. Omvendt må man også have øje for, at en afledt
effekt kan være en decideret stigmatisering og uhensigtsmæssig overvågning, hvilket på
ingen måde vil være til gavn for tilliden i samfundet.
Rådet ser positivt på, at det i
este
else s ordlyd er tilføjet ”i releva t o fa g”, sa t at
lovbemærkninger er foldet yderligere ud. Rådet finder samtidigt, at det meget klart bør
fremgå, at de, som skal forvalte reglerne og foretage vurderingerne af, hvad der er relevant,
må have tydeligt fokus på den proportionale afvejning, hvilket rådet finder, at
lovgivningsarbejdets ordlyd i højere grad bør afspejle.
Lægeforeningen anerkender, at sundhedspersoners videregivelse af oplysninger om
risikoadfærd i alvorlige tilfælde kan være relevant, men der er behov for en meget præcis
og forståelig beskrivelse af oplysningsforpligtelsen.
Lægeforeningen understreger, at videregivelse af oplysninger uden samtykke kan være en
trussel imod det tillidsforhold, som er nødvendigt for effektiv patientbehandling, særligt når
videregivelse af oplysningerne har til formål at danne grundlag for foranstaltninger/indgreb
over for patienten.
Lægeforeningen anfører videre, at de to bemyndigelsesbestemmelser i § 51, som vedrører
pligt til at foretage anmeldelse af smitsomme sygdomme, er for brede og bør præciseres
eller erstattes af bestemmelser med et mere konkret indhold, samt at
Side 73
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0074.png
bemyndigelsesbestemmelsen i § 53, som giver sundhedsministeren adgang til at fastsætte
regler om behandling af personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at hindre udbredelse
af og smitte med smitsomme sygdomme, bør præciseres yderligere i forhold til, hvornår
ministeren kan fastsætte nye regler, og i hvilket omfang anden lovgivning kan fraviges.
LVS har tilsluttet sig Lægeforeningens
bemyndigelsesbestemmelser.
svar
for
så
vidt
angår
forslagets
Advokatrådet finder, at bemyndigelsesbestemmelsen i forslagets § 47 (ændret til § 53 i det
fremsatte lovforslag) er meget bred og ikke tilstrækkeligt afgrænset.
Børnerådet bemærker, at forslagets § 46, stk. 5 (ændret til § 52, stk. 5 i det fremsatte lov-
forslag), som giver Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til at videregive oplysninger om et
konkret barn til barnets institution, indebærer en begrænsning af barnets ret til privatliv,
der er beskyttet af Børnekonventionens artikel 16. Børnerådet foreslår i forlængelse heraf,
at det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at Styrelsen for Patientsikkerhed har ansvaret for
at vejlede institutionen om databehandlingsregler, at relevante databehandlingsregler præ-
ciseres, samt at alle institutioner modtager praksisorienteret informationsmateriale om da-
tabehandling.
Forbrugerrådet Tænk finder, at der bør være begrænsninger på at anvende indsamlede
personoplysninger til andre formål, end de oprindeligt er indsamlet til. Forbrugerrådet
Tænk lægger desuden vægt på dataminimering og mulighed for at få urigtige oplysninger
slettet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet præciserer bemærkningerne til
udkastets § 43 (ændret til § 49), som vedrører fysiske og juridiske personers oplysningspligt,
herunder med en uddybende redegørelse for nødvendighedsvurderingen og med en
beskrivelse af, hvordan de grundlæggende principper databeskyttelsesforordningens artikel
5 overholdes.
Justitia finder, at det som udgangspunkt må anses for en retssikkerhedsmæssig forbedring,
at bestemmelser om oplysningspligter og behandling af personoplysninger, som hidtil har
været fastsat ved bekendtgørelser, nu er fastsat i loven. Justitia bemærker, at det ikke er
angivet udtømmende, hvilke oplysninger Styrelsen for Patientsikkerhed kan indhente.
Justitia bemærker videre, at da det er vanskeligt på forhånd at vide, hvilke oplysninger, der
er relevante og nødvendige, må der tilkomme Styrelsen for Patientsikkerhed et skøn, men
at det dog er afgørende, at det sikres, at det kun er de mest nødvendige oplysninger, der
indhentes, og at overvågning af borgere i videst muligt omfang baseres på anonymitet, som
tilfældet er med app’e
”S ittestop”.
Justitia anbefaler, at videregivelse af personoplysninger til andre myndigheder eller private
efter forslagets § 52, stk. 4, skal forelægges folketingsudvalget efter forslagets § 9. Justitia
bemærker hertil, at der ikke vil være samme offentlige indsigt i, hvilke oplysninger der
videregives til hvilke myndigheder, idet oplysningerne kan videregives direkte med hjemmel
i loven.
Justitia har i første høringssvar anbefalet, at den brede bemyndigelsesbestemmelse i
høringsudkastets § 43, stk. 5, afskaffes, således at indsamling af oplysninger alene kan ske i
de tilfælde, der er opridset i loven. Justitia har i den forbindelse bemærket, at det bør være
genstand for grundig debat i Folketinget, hvilke oplysninger der skal indsamles. Justitia har
i andet høringssvar noteret sig, at bemyndigelsesbestemmelsen (ændret til § 49, stk. 5) er
opretholdt, men at den nu er underlagt folketingsudvalgets kompetence, og at der derfor
Side 74
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0075.png
er indført parlamentarisk kontrol med udvidelse af området for indhentelse af
personoplysninger.
DSAM finder, at behandling af personoplysninger ifm. smitteovervågning og
smitteopsporing er anerkendelsesværdige formål, men er stærkt bekymret for, at disse data
kan blive til et offentligt register over danskernes færden, som kan gøre det muligt at
overvåge bestemte personer og grupper. Der bør derfor være yderligere fokus på den
registreredes ret til beskyttelse af personoplysninger og de grundlæggende
databeskyttelsesretlige principper. Der bør udfærdiges konsekvensanalyser af
dataindsamling og tidsbegrænsning for behandling af data ifm. smitteopsporing og
–
overvågning. Endvidere bør databeskyttelse gennem design anvendes til at sikre
anonymitet, når det er muligt.
Foreningen Åndsfrihed udtrykker bekymring for lovforslagets kapitel 9, og bemærker, at
foreningen har forståelse for, at det i en alvorlig krisesituation kan være nødvendigt, at visse
enheder udveksler personoplysninger. Foreningen mener, at det er vanskeligt at se ud af
kapitel 9, at der lægges op til nogen form for grænse fx for digital kontrol.
May Day bemærker vedrørende forslagets § 43, stk. 2 (ændret til § 49, stk. 2), om
videregivelse af oplysninger fra patientjournaler, at der må kræves, at patienten bliver
informeret og giver samtykke til eventuel deling af patientdata.
Frihedsbevægelsens Fællesråd bemærker bl.a., at det er uforsvarligt, at forslaget om
oplysningspligter vil kunne anvendes i forhold til covid-19, idet denne sygdom efter
Frihedsbevægelsens Fællesråds opfattelse er ufarlig, at det er uacceptabelt, at
sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at transportører af skibe og fly
skal registrere og videregive oplysninger uden at det fremgår, hvilke oplysninger, der er tale
om, at den foreslåede videregivelse af personoplysninger efter i §§ 51
–
52 vil være i
modstrid med GDPR, fordi de forudsættes anvendt på covid-19, som efter
Frihedsbevægelsens Fællesråds opfattelse er ufarlig, samt at den foreslåede § 53, som giver
mulighed for at fravige anden lovgivning, er en overtrædelse af GDPR og
menneskerettighederne.
Landbrug & Fødevarer bemærker vedrørende bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte
yderligere oplysningspligter for juridiske personer, at det efter organisationens opfattelse
er for vidtgående, at der med hjemmel i denne bestemmelse kan fastsættes regler om pligt
til at afgive oplysninger til private.
Danske Rederier ønsker en uddybning af baggrunden for, at fysiske og juridiske personer
også kan pålægges at afgive oplysninger til private efter forslagets § 43, stk. 5 (nu § 49, stk.
5).
Patientforeningen kan tilslutte sig bestemmelserne i kapitel 7 om behandling af
personoplysninger i forbindelse med smitteopsporing og overvågning af smitsomme
sygdomme m.v.), under forudsætning af, at Folketinget inddrages i bestemmelse af de
enkelte kategorier af sygdomme, som er angivet i loven, jf. Patientforeningens forslag
herom (se ovenfor).
Danmarks Radio bemærker vedr. forslaget om fysiske personers oplysningspligter, at det
bør fremgå tydeligt af lovens bemærkninger, at hensynet til kildebeskyttelse fortsat gælder,
jf. retsplejelovens § 172. Når en journalistisk medarbejder som det altovervejende
udgangspunkt ikke kan blive pålagt at afgive vidneforklaring om en kildes identitet efter
retsplejeloven, bør samme journalistiske medarbejder ikke kunne pålægges
bøde
Side 75
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0076.png
for ikke at afgive samme oplysninger om en kilde efter epidemiloven. DR bemærker videre,
at kildebeskyttelse er en grundlæggende forudsætning for mediernes mulighed for at
udfylde sin rolle som offentlighedens vagthund.
Dialab finder, at sundhedsdata
–
både anonyme og ikke-anonyme data
–
bør anvendes mere
og bedre, da det vil fremme mulighederne for hurtig og mere præcis diagnosticering m.v.
Dialab mener, at myndighederne kun i meget begrænset omfang udveksler sundhedsdata,
hvilket gør, at samfundets samlede viden om sygdomme, diagnoser m.v. ikke anvendes
optimalt, hvilket er til skade både for den enkelte patient og for samfundet som sådan.
Danske Regioner finder, at udveksling af relevante data er afgørende for at kunne sikre
forebyggelse og inddæmning af epidemier og bakker derfor op om, at der indføres en
bemyndigelsesbestemmelse, der gør det muligt for Statens Serum Institut at videregive
relevante data til regionerne. Regionerne kan endvidere have behov for at videregive
oplysninger til kommunerne med henblik på smitteopsporing og efterspørger en klar
hjemmel til, at hospitaler kan videregive oplysninger om en patients smitte til den relevante
kommunale institution. Danske Regioner efterspørger præcisering af, hvem
oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningen påhviler, samt præcisering af,
hvornår en sundhedsperson har pligt til at videregive oplysninger om risikoadfærd.
Region Hovedstaden støtter, at det fremgår af bemærkningerne til
bemyndigelsesbestemmelsen i udkastets § 47, at den kan anvendes til at fastsætte regler
om, at Statens Serum Institut kan videregive personoplysninger til regionerne med henblik
på, at regionerne kan forebygge og inddæmme sygdomsspredning på et sygehus, idet
hospitalsinfektioner er en af de hyppigst forekommende og mest underrapporterede
utilsigtede hændelser både i Danmark og på verdensplan. Adgang til detaljerede
oplysninger om hver sag (cpr-nummer, tid og sted for infektion, patientforløb, procedurer,
mikroorganisme), vil give de infektionshygiejniske enheder bedre muligheder for bl.a. at
lave effektive infektionshygiejniske forebyggelsestiltag. Region Hovedstaden efterlyser
præcisering - f.eks. i vejledninger eller konkrete anmodninger - af sundhedspersoners
oplys i gspligt, jf. forslagets § , stk. , . pkt., idet egre er e ”releva t” og ” ødve digt”
ikke er tilstrækkeligt handlingsanvisende for de klinikere, der vil skulle bidrage med
informationen.
Region Nordjylland efterlyser præcisering af, om regionerne kan få relevante oplysninger
om smitteopsporing videregivet, samt præcisering af forslagets § 43, stk. 2, som handler
om, at sundhedspersoner af egen drift er forpligtet til at videregive oplysninger om konkrete
patienters risikoadfærd.
Region Nordjylland efterlyser klarhed over, om en region vil kunne få videregivet
oplysninger fra centrale registre som f.eks. HAIBA. Hvis der fastsættes en sådan hjemmel,
vil man lokalt kunne bidrage til opgaven, som ellers ligger i Statens Serum Institut og
Styrelsen for Patientsikkerhed.
DSKM finder, at Styrelsen for Patientsikkerhed
–
udover at videregive de oplysninger som
fremgår af udkastets § 46 til Statens Serum Institut
–
også skal give oplysningerne til den
regionale kliniske mikrobiologiske afdeling.
Fagligt selskab for hygiejnesygeplejersker bemærker, at den smitteopsporing, der sker på
hospitalerne, ikke er nævnt i lovforslaget. Det faglige selskab efterlyser dispensation fra
helbredsoplysningsloven til undersøgelse af sundhedspersonale for flere mikroorganismer
end methicillin resistent Staphylococcus aureus (MRSA) og mere fokus på samarbejdet
Side 76
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0077.png
mellem Central Enhed for Infektionshygiejne, landets mikrobiologiske afdelinger og
hospitalernes infektionshygiejniske enheder.
KL henviser til, at kommuner og sundhedspersoner i forslagets § 49 forpligtes til uden
samtykke at videregive personoplysninger, herunder helbredsoplysninger og oplysninger
omsorgsjournaler og noterer sig i den forbindelse, at der er en eksplicit hjemmel til
videregivelse af personoplysninger uden samtykke.
KL bemærker vedr. § 51, at det er uklart, hvornår og om hvad kommunalbestyrelsen har en
forpligtigelse til at videregive oplysninger til sundhedsmyndighederne.
KL anmoder om, at det i bemærkningerne til § 52, stk. 4, præciseres, at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan videregive personoplysninger til kommunalbestyrelsen med henblik
på, at kommunen kan yde målrettet rådgivning til grupper af borgere i et bestemt område,
hvor der er konstateret smitte, og henviser i den forbindelse til det tidligere lovforslags
bemærkninger side 241. KL bemærker videre, at det er afgørende, at kommunen får de
nødvendige konkrete personoplysninger for at kunne sætte nødvendige tiltag i værk.
DGI finder det relevant, at det efter forslagets § 43, stk. 4 (nu § 49, stk. 4), kan pålægges
juridiske personer at foretage registrering af tilstedeværende.
DA finder, at der bør gælde en oplysningspligt for medarbejderen over for arbejdsgiveren,
når medarbejderen konstateres smittet med en smitsom sygdom, alment farlig sygdom
eller samfundskritisk sygdom, som er omfattet af loven, og som kan overføres med
almindelig personkontakt såsom COVID-19. DA bemærker, at dette ikke ses indeholdt i
lovforslagets § 49.
Danske Gymnasier bemærker, at det bør præciseres, hvornår en gymnasieskole må
behandle, herunder videregive, personoplysninger om studerende til myndighederne.
FOA efterlyser erfaringer med sundhedspersoners indberetningspligt (om risikoadfærd),
som ved bekendtgørelse har været gældende siden maj, instruktion af personale mv.
Danske Fysioterapeuter bemærker, at begrebet nære kontakter bør præciseres.
Københavns Universitet bemærker i forhold til sundhedspersoners oplysningspligt, at der
kan være behov for at klargøre, hvad der forstås ved hhv. relevante og nødvendige
oplysninger og relationen til sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
DI bemærker, at PNR-lovens regler om indsamling af passagerlisteoplysninger ikke er
korrekt gengivet, samt at bemyndigelsesbestemmelsen i § 44 (nu § 50) om, at der kan
fastsættes regler o ”i hvilke for ”
passagerlisterne skal udleveres, er unødigt
bureaukratisk.
Ledernes Hovedorganisation bemærker, at den eksisterende lovgivning allerede giver
mulighed for at påbyde personer at lade sig teste og oplyse arbejdsgiveren om resultatet af
testen. Loven gælder frem til 1. juli 2021, hvor loven ophæves.
Ledernes Hovedorganisation støtter den nye lov, som giver ledelsen mulighed for at kræve
Covid-19-test af medarbejdere og kræve information om resultatet af testen, men mener
dog, at der generelt bør gælde en oplysningspligt for medarbejderen over for
arbejdspladsen, når denne konstateres smittet med en smitsom sygdom omfattet af
epidemiloven. Sygdom omfattet af epidemiloven bør sidestilles med sygdom,
der
Side 77
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0078.png
kan få indflydelse på ens arbejdsevne, hvor man i dag har en oplysningspligt i medfør af
helbredsoplysningsloven. En tilsidesættelse af at give oplysningen vil svække indsatsen for
at forebygge smittespredning og bør kunne få ansættelsesretlige konsekvenser i form af
påtale, advarsel, opsigelse og eventuelt bortvisning.
HORESTA bemærker, at det bør fremgå af loven, at der påhviler en oplysningspligt for
medarbejderen over for arbejdsgiveren, hvis denne er blevet konstateret smittet med en
smitsom sygdom, alment farlig sygdom eller samfundskritisk sygdom såsom COVID- 19.
Sundhedsministeriet finder, at det er afgørende for en effektiv smitteovervågning og smit-
teopsporing, at sundhedsmyndighederne har adgang til de personoplysninger, som er nød-
vendige for, at de pågældende myndigheder kan udføre deres opgaver. Det skal samtidig
sikres, at myndighederne ikke har adgang til personoplysninger i større omfang, end opga-
verne kræver, ligesom de grundlæggende databeskyttelsesretlige principper om rimelighed,
gennemsigtighed, formålsbegrænsning og dataminimering altid skal overholdes. På bag-
grund af bemærkningerne fra høringsparterne er der foretaget yderligere præcisering heraf
i det fremsatte lovforslag, herunder af at behandling af personoplysninger altid skal være
nødvendig for at være lovlig.
Det bemærkes endvidere, at de centrale sundhedsmyndigheder, herunder Statens Serum
Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed, som dataansvarlige myndigheder er forpligtet til
at overholde gældende databeskyttelsesretlige regler om behandlingssikkerhed, herunder
regler om udarbejdelse af konsekvensanalyser m.v. Dette er ligeledes præciseret i det
fremsatte lovforslag.
Den foreslåede oplysningspligt for sundhedspersoner til at videregive oplysninger til
Styrelsen for Patientsikkerhed om risikoadfærd er taget ud af det fremsatte lovforslag.
Samtidig er det i lovbemærkningerne præciseret, at sundhedspersoner efter
omstændigheder kan videregive sådanne oplysninger efter den såkaldte værdispringsregel i
den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2. Sundhedsministeriet finder
det således væsentligt, at sundhedspersoner i de helt særlige tilfælde, hvor en patient ved
sin adfærd vurderes at kunne udsætte andre for smitte med en alment farlig smitsom
sygdom, har muligheden for at kunne videregive sådanne oplysninger til Styrelsen for
Patientsikkerhed med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om der er grundlag for at
træffe afgørelse om individuelle foranstaltninger, herunder afgørelse om påbud om
isolation.
Ministeriet har i den forbindelse noteret sig, at bl.a. Region Nordjylland, Danske
Fysioterapeuter og Lægeforeningen har udtrykt tilfredshed med, at denne oplysningspligt
for sundhedspersoner er taget ud af det fremsatte lovforslag.
Sundhedsministeriet er enigt i, at nogle af bemyndigelsesbestemmelserne vedrørende
behandling af personoplysninger er brede. Samtidig er det ministeriets opfattelse, at det er
nødvendigt for at kunne sikre den fornødne fleksibilitet i forhold til fremtidige epidemier og
fremtidige behov for at indhente oplysninger, at der er forholdsvis brede
bemyndigelsesbestemmelser. For at sikre parlamentarisk kontrol og for at sikre borgernes
retssikkerhed foreslås det, at de bemyndigelsesbestemmelser, som kan være særligt
indgribende, skal være omfattet af en særlig ordning med parlamentarisk kontrol, ligesom
det foreslås, at sådanne bekendtgørelser har en gyldighedsperiode på højst fire uger ad
gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode.
Det gælder bemyndigelse til fastsætte yderligere oplysningspligter (forslagets § 49, stk. 5),
til at fastsætte regler om pligt for private til at registrere bestemte oplysninger (§ 49, stk. 4),
samt til at fastsætte yderligere regler om behandling af personoplysninger, der vil kunne
Side 78
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
fravige andre regler om behandling af personoplysninger (§ 53). For så vidt angår ordningen
med parlamentarisk kontrol henvises til §§ 7
–
11 i det fremsatte lovforslag og
bemærkningerne hertil, samt afsnit 4 og 5 i høringsnotatet.
Ministeriet har i den forbindelse noteret sig, at bl.a. Datatilsynet finder det positivt, at
bekendtgørelserne som udgangspunkt forudsættes fastsat med en gyldighedsperiode på
højst fire uger ad gangen, og at bl.a. Lægeforeningen har udtrykt tilfredshed med, at
bemyndigelsesbestemmelserne er underlagt parlamentarisk kontrol.
Ministeriet har præciseret i lovbemærkningerne til § 52, stk. 5, at det ved anvendelsen af
bestemmelsen forudsættes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med
videregivelsen af oplysninger om den smittede vejleder institutionen om håndteringen af
oplysningerne.
Samtidig foreslås tilføjet en yderligere bestemmelse, der fastsætter pligt for Statens Serum
Institut til at videregive oplysninger til regionernes infektionsafdelinger, således at denne
pligt fremgår direkte af epidemiloven i stedet for
–
som det fremgik af høringsudkastet af 9.
oktober 2020
–
at der skulle fastsættes regler herom ved bekendtgørelse.
Det bemærkes videre, at Sundhedsministeriet har præciseret i bemærkningerne til det
fremsatte lovforslag, at juridiske personer også omfatter uddannelsesinstitutioner, som
f.eks. gymnasier og universiteter. Ministeriet har i den forbindelse noteret sig, at Danske
Gymnasier i deres høringssvar har kvitteret for denne præcisering.
Sundhedsministeriet har desuden præciseret gengivelsen af PNR-lovens regler om
indsamling af passagerlisteoplysninger.
Angående spørgsmål fra Datatilsynet om anvendelsesområdet for § 52 i det fremsatte
lovforslag, som bl.a. omhandler udveksling af personoplysninger mellem Statens Serum
Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. lovforslagets § 52, stk. 1, 2 og 6, bemærkes det,
at disse bestemmelser efter ministeriets opfattelse bør omfatte alle smitsomme sygdomme,
jf. lovforslagets § 2. Statens Serum Institut vil således efter omstændighederne kunne få
behov for at få oplyst formodet smittekilde vedr. eksempelvis et udbrud af mæslinger fra
Styrelsen for Patientsikkerhed, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed vil kunne få behov for
at få oplysninger fra Statens Serum Institut, eksempelvis i de tilfælde, hvor Statens Serum
Institut har modtaget oplysninger om smitsomme sygdomme i medfør af regler udstedt i
medfør af lovforslagets § 51, stk. 1. Det bemærkes, at bestemmelserne er underlagt et krav
om nødvendighed. Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed vil således alene
kunne anmode om oplysningerne, når det er nødvendigt for myndighedernes
opgavevaretagelse. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.6.3.2 og bemærkningerne til § 52.
For så vidt angår bemærkninger fra Ledernes Hovedorganisation, Horesta og DA bemærker
ministeret, at fysiske personer efter lovforslaget vil blive forpligtet til efter anmodning fra
Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive personoplysninger, herunder oplysninger om deres
forudgående opholdssted i ind- eller udland samt navn og kontaktoplysninger på de
personer, som vedkommende har været i kontakt med, jf. lovforslagets § 49, stk. 1.
Lovforslaget indeholder som udgangspunkt ikke en pligt for fysiske personer til at afgive
oplysninger til private, herunder til arbejdsgivere. Sundhedsministeren kan dog efter
forslagets § 49, stk. 5, fastsætte regler om fysiske og juridiske personers oplysningspligter,
ud over de oplysningspligter, som er fastsat i stk. 1 - 3, hvis det er nødvendigt for at hindre
udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Sådanne
Side 79
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0080.png
yderligere oplysningspligter vil kunne omfatte pligt for fysiske personer til at afgive
oplysninger både til offentlige og til private.
Sundhedsministeriet finder som udgangspunkt ikke, at forholdet mellem arbejdstager og
arbejdsgiver, herunder fastsættelse af pligt for ansatte til at oplyse deres arbejdsgiver om
helbredsforhold, bør reguleres i epidemiloven. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at lov
nr. 1641 af 19. november 2020 om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at
blive testet for covid-19 m.v. og
lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet
(helbredsloven) hører under Beskæftigelsesministeriets område. Men såfremt der skulle
opstå et helt konkret behov herfor, vil der i medfør af lovforslagets § 49, stk. 5, kunne
fastsættes regler om, at ansatte har pligt til at afgive oplysninger til deres arbejdsgivere om
en nærmere bestemt alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Regler, der udstedes i
medfør af lovforslagets § 49, stk. 5, har en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen,
medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode, og er
desuden underlagt parlamentarisk kontrol, jf. lovforslagets § 49, stk. 6.
Sundhedsministeriet bemærker, at det følger af lovforslagets § 52, stk. 4, at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan videregive personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, til den
myndighed, som i medfør af § 3 bistår styrelsen med varetagelse af de pligter og beføjelser
som disse efter loven er tillagt, eller med at gennemføre foranstaltninger efter denne lov, i
det omfang det er nødvendigt for, at den pågældende myndighed eller private kan yde
denne bistand.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at forslaget indebærer, at Styrelsen
for Patientsikkerhed vil kunne videregive personoplysninger til en kommunalbestyrelse eller
et regionsråd eller en anden myndighed, som styrelsen har anmodet om at bistå med
eksempelvis smitteopsporing. Det indebærer bl.a., at Styrelsen for Patientsikkerhed direkte
med hjemmel i loven vil kunne videregive oplysninger, hvis en kommunalbestyrelse skal bistå
Styrelsen for Patientsikkerhed med smitteopsporing på samme måde, som styrelsen i
medfør af § 5 i bekendtgørelse nr. 37 af 13. januar 2020 kan videregive oplysninger til den
stedlige kommunalbestyrelse om, hvilke personer med bopæl i kommunen, der har covid-
19, samt deres kontaktoplysninger og personnummer, i det omfang Styrelsen for
Patientsikkerhed har indgået aftale med en kommune om at yde rådgivning af borgere om
isolation og opsporing af nære kontakter.
Sundhedsministeriet er i dialog med KL om, hvorvidt der kan være behov for fastsættelse af
regler om videregivelse af yderligere oplysninger. Ministeriet vil i givet fald præcisere dette
ved et ændringsforslag.
18. Fravigelse af regler i anden lovgivning og fastsættelse af særlige foranstaltninger med
henblik på at sikre forsyningen af varer
18.1. Fravigelse af rettigheder og forpligtelser i anden lovgivning
KL bemærker, at det er nødvendigt at kunne fravige regler i anden lovgivning, da almindelig
drift ikke har været og er mulig med de iværksatte foranstaltninger for at bremse covid-19.
KL anmoder om, at det i bemærkningerne til lovforslaget eksplicit skal fremgå, at der gives
mulighed for at fravige de almindelige regler om afholdelse af kommunale møder, selvom
det ikke sker med henvisning til foranstaltninger, der har hjemmel i epidemiloven, men med
henvisning til myndighedernes anbefalinger og retningslinjer. KL ønsker desuden mulighed
for fravigelse af regler på baggrund af foranstaltninger mod alment farlige sygdomme, og
ikke kun samfundskritiske sygdomme. Også anbefalinger vedrørende en sådan sygdom vil
i modsat fald ifølge KL kunne føre til aflysning af møder i kommuner eller til unødig risiko
for smittespredning.
Side 80
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0081.png
KL forudser, at den tidsmæssige begrænsning af nødbekendtgørelser til en fire ugers
gyldighedsperiode kan give væsentlige udfordringer for den driftsmæssige planlægning på
centrale kommunale områder. KL vurderer derfor, at der vil være god brug for den
mulighed, der efter ordlyden af § 54 er, for af særlige grunde at have en længere
gyldighedsperiode, på det kommunale område.
Danske Tandplejere finder det afgørende, at der i krisesituationer som ved store
epidemiudbrud tages hensyn til ansatte sundhedsprofessionelles arbejdssituation og -
vilkår, og at arbejdet udføres med respekt for de til enhver tid gældende overenskomster,
aftaler og regler om aflønning og kompensation for inddragelse af fritid mv.
Fagbevægelsens Hovedorganisation og FOA mener, at de relevante faglige organisationer
skal inddrages, så vidt det er muligt i de tilfælde, hvor der kan fraviges regler i anden
lovgivning.
DIGNITY er af den opfattelse, at lovforslagets § 51 (høringsversionen af 9. oktober 2020 og
nu omfattet af det fremsatte lovforslags § 56) giver justitsministeren vidtgående
bemyndigelse til at fastsætte yderligere restriktioner i forhold til indsatte m.v., og at
begreberne rettigheder og forpligtelser ikke nærmere kvalificeres. DIGNITY opfordrer til, at
lovteksten og bemærkningerne redegør for de rettigheder og forhold for indsatte, som kan
berøres af restriktioner efter bestemmelsen. DIGNITY er kritisk overfor, at ordlyden af
bestemmelsen ikke indeholder en specifik tidsbegrænsning for fravigelsen. DIGNITY
påpeger endvidere, at det kan overvejes, om bemærkningerne skal indeholde henvisninger
til andre mindre indgribende samfundsmæssige foranstaltninger og henviser til, at covid-19
f.eks. kan forebygges i fængsler og andre institutioner ved øget brug af alternativer til
varetægtsfængslinger og strafafsoninger, f.eks. ved udskydelse af afsoning og fremrykkelse
af prøveløsladelse og strafafbrydelse. DIGNITY påpeger endvidere, at det er afgørende, at
tilsy u der Tillægsprotokolle til FN’s Torturko ve tio fortsat er
uligt
under
epidemiudbrud. Endelig anbefaler DIGNITY, at det fremgår af lovbemærkningerne, at
tilsynsindsatser altid bør have fri adgang til fængsler og andre institutioner for
frihedsberøvede personer.
Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International anbefaler, at det i ordlyden til
den foreslåede § 51 (høringsversionen af 9. oktober 2020 og nu omfattet af det fremsatte
lovforslags § 56)
tilføjes, at i istere ”for e este t periode” ka fastsætte regler,
for at
sikre, at tiltagene er tidsbegrænsede.
Dansk Handicap Forbund efterspørger en beskrivelse af snitflader og kommandoveje i
relation til andre ministerier ved ministeriers fravigelse af regler i anden lovgivning.
SIND og Patientforeningen mener ikke, at man bør kunne tilsidesætte regler uden
inddragelse af Folketinget. SIND uddyber, at kompetencen til at fravige en af Folketinget
vedtaget lov alternativt bør indskrænkes til klart afgrænsede undtagelsestilfælde, og at
sådanne undtagelsestilfælde bør indskrives i de love, der kan fraviges, og ikke i en generel
epidemilov.
Rådet for Digital Sikkerhed foreslår, at det er folketingsudvalget, som tager stilling til en evt.
løbende forlængelse af de iværksatte tiltag i forbindelse med gyldighedsperioden på fire
uger.
Danske Rederier anfører, at de foreslåede bestemmelser er så brede i deres formulering, at
det ikke er muligt at forudse, hvilke bekendtgørelser, der vil kunne udstedes.
Side 81
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0082.png
Danske Rederier efterspørger derfor præcisering, gerne med eksempler, så der skabes
større gennemsigtighed.
Retspolitisk Forening bemærker det retssikkerhedsmæssigt meget alvorlige problem i, at et
stort antal bemyndigelsesbestemmelser fastslår, at de administrative regler, der fastsættes,
kan tilsidesætte anden gældende lovgivning.
Sundhedsministeriet skal indledningsvist bemærke, at ministeriet i overensstemmelse med
den nugældende bestemmelse i § 12 d, stk. 3, i det fremsatte lovforslags § 56 har udvidet
muligheden for at fravige det offentliges forpligtelser og privates rettigheder over for det
offentlige i forhold til høringsversionen af 9. oktober 2020. I den forbindelse har ministeriet
fjernet den foreslåede § 51 i høringsversionen af lovforslaget om fravigelse af rettigheder
og forpligtelser på Kriminalforsorgens område, idet fravigelse af de pågældende rettigheder
og forpligtelser, ligesom efter gældende ret, vil blive mulig efter en generelt affattet
fravigelsesbestemmelse, jf. den foreslåede § 56 i det fremsatte lovforslag.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter den foreslåede § 56 vil kunne fastsættes regler
om f.eks. fravigelse af lovkrav til fysisk mødeafholdelse eller øvrige krav til organisering af
møder. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor det vurderes at være nødvendigt at fravige
kravene for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom her i
landet, jf. afsnit 2.7.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til §
56, nr. 1.
Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at bestemmelserne om fravigelse af anden
lovgivning er formuleret bredt og dermed også har et bredt anvendelsesområde. Det er efter
ministeriets opfattelse nødvendigt af hensyn til fleksibiliteten i anvendelse af
bestemmelserne, der vil afhænge af karakteren af en given samfundskritisk sygdom. I den
forbindelse skal ministeriet understrege, at der med lovforslaget er tiltænkt at indføre en
fremtidssikret lov, der skal sikre, at samfundet og myndighederne er rustet til at håndtere
kendte sygdomme, men også håndteringen af fremtidige epidemier og ukendte sygdomme,
som ingen kender konsekvenserne af eller udsigterne for. Samtidig er det væsentligt for
ministeriet, at der ved indgribende foranstaltninger foreligger en proportionalitetsafvejning,
hvorfor der bl.a. med lovforslagets bestemmelser om fravigelse af rettigheder og
forpligtelser i anden lovgivning er indført et krav om vurdering af nødvendigheden af
udmøntning af bestemmelserne. Med forslaget lægges der desuden op til at sikre en
afgrænsning af omfanget af bestemmelsernes anvendelsesområde ved muligheden for at
begrænse rækkevidden af udstedte regler geografisk og tidsmæssigt. Bekendtgørelser kan
således udstedes for hele eller dele af landet, og gyldighedsperioden må være på højst fire
uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere
gyldighedsperiode. Der henvises til lovforslagets §§ 54 og 56 samt bemærkningerne hertil.
Det er endvidere efter ministeriets opfattelse hensigtsmæssigt, at udmøntningen af
bestemmelserne begrænses til alene at kunne finde anvendelse i forbindelse med
samfundskritiske sygdomme, da udbrud af alment farlige sygdomme ikke nødvendigvis vil
påvirke samfundets funktioner i en sådan grad, at det vil kunne retfærdiggøre fravigelse af
anden lovgivning. Det bemærkes i den forbindelse, at en alment farlig sygdom, hvis
udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige
samfundsfunktioner, vil blive kategoriseret som en samfundskritisk sygdom, jf. det
foreslåede § 2, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Sundhedsministeriet er enigt i, at der bør sikres en større grad af parlamentarisk inddragelse
i de regler, der udstedes i medfør af de meget indgribende og vidtrækkende
bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven, og at der er behov for åbenhed om
det
Side 82
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0083.png
faglige grundlag for de bekendtgørelser, der udstedes i medfør heraf. Dette vil give reglerne
en større legitimitet og kunne bidrage til, at reglerne i højere grad accepteres i befolkningen
og efterleves af borgere og virksomheder. Fravigelse af anden lovgivning efter
bestemmelserne i forslagets § 55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58 foreslås derfor omfattet af en
særlig ordning for parlamentarisk kontrol med anvendelsen af disse
bemyndigelsesbestemmelser. Det vil således være en betingelse for at fastsætte af regler
efter bl.a. de nævnte fravigelsesbestemmelser, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen om, hvorvidt de pågældende regler bør udstedes, hvorefter reglerne
skal forelægges for et af Folketinget nedsat udvalg. Bekendtgørelser vil herefter ikke kunne
udstedes, hvis et flertal i folketingsudvalget udtaler sig imod dette. Der henvises til de
foreslåede §§ 7-11. Det indebærer bl.a. også, at vedkommende minister ved forlængelse af
en bekendtgørelses gyldighed vil skulle indhente en udtalelse fra Epidemikommissionen og
forelægge reglerne for folketingsudvalget, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 54. Den
foreslåede ordning for parlamentarisk kontrol vil i øvrigt efter Sundhedsministeriets
opfattelse sikre yderligere proportionalitet i udstedelsen af bekendtgørelserne, ud over
betingelserne fastsat i selve fravigelsesbestemmelserne.
Sundhedsministeriet er enigt i, at også organisationer ved fravigelse af rettigheder og
forpligtelser i anden lovgivning skal inddrages i relevant omfang. Det bemærkes i den
forbindelse, at det fremgår af pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt
bemærkningerne til det foreslåede § 7, at Epidemikommissionen vil kunne invitere andre
personer til at deltage i møder, herunder repræsentanter for andre myndigheder, andre
særligt sagkyndige og interesseorganisationer. Herved sikres det, at kommissionen vil kunne
invitere repræsentanter fra andre myndigheder og sagkyndige, som måtte være i besiddelse
af en viden eller praktisk erfaring inden for et område, som er af betydning for det emne,
kommissionen skal drøfte. Det forudsættes i øvrigt, at bekendtgørelser, der udstedes i
medfør af epidemiloven, sendes i høring i videst muligt omfang.
Sundhedsministeriet er enigt i, at det er væsentligt at angive eksempler på bestemmelsernes
udmøntning af hensyn til gennemsigtighed og forudsigelighed for særligt de borgere og
virksomheder, der risikerer at blive berørt af regler udstedt i medfør af bestemmelserne. Af
pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til de foreslåede
bestemmelser i kapitel 10 i lovforslaget fremgår en række eksempler på bestemmelsernes
anvendelsesområde. Det er efter ministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt at lade
eksemplerne være udtømmende, idet det findes nødvendigt at sikre, at fravigelse kan ske i
forbindelse med fremtidige epidemier, der på forskelligartet vis påvirker samfundet, hvis
betingelserne for fravigelse i øvrigt er opfyldt.
Sundhedsministeriet skal endelig bemærke, at en stor del af de ansattes løn- og arbejdsvilkår
i praksissektoren er fastsat gennem overenskomster. Under covid-19 er der i regi af
overenskomsternes parter indgået supplerende aftaler om udførelse af ekstraordinære
opgaver.
18.2. Fravigelse af rettigheder og forpligtelser af hensyn til sundhedsvæsenets kapacitet
Lægeforeningen, Danske Regioner og DSAM anerkender behovet for at kunne fravige regler
af hensyn til sundhedsvæsenets kapacitet.
Justitia anser det for en væsentlig retssikkerhedsmæssig forbedring, at fravigelse af
rettigheder og forpligtelser m.v. af hensyn til sundhedsvæsenets kapacitet omfattes af den
parlamentariske kontrol, samt at sådanne regler som udgangspunkt alene kan fastsættes
for en periode på fire uger ad gangen.
Side 83
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0084.png
Tandlægeforeningen har udtrykt store bekymringer med hensyn til patient- og
behandlerrettigheder. Loven giver udstrakte og hidtil usete beføjelser til snævre
administrative enheder uden anden demokratisk eller judiciel kontrol end ministeren.
Lægeforeningen, Danske Regioner og DSAM anerkender behovet for at kunne fravige regler
af hensyn til sundhedsvæsenets kapacitet.
Danske Ældreråd finder det relevant og hensigtsmæssigt, at bestemmelsen (§ 55) med sin
nye ordlyd er blevet indsnævret. Danske Ældreråd finder det positivt, at det bliver en
betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at sundhedsvæsenets kapacitet skal være
under pres pga. en samfundskritisk sygdom, eller at dette er nært forestående. Danske
Ældreråd forventer, at det ikke længere vil være muligt for kommuner at begrænse adgang
til ydelser som f.eks. personlig pleje og genoptræning.
FOA efterspørger, at det tydeliggøres, at de relevante faglige organisationer skal inddrages,
så vidt det er muligt, i de tilfælde hvor der kan fraviges regler i anden lovgivning, og at
personalet via de faglige organisationer inddrages i forhold til allokering af ressourcer til
prioritering af akut og behandlingskrævende behandling af patienter, som beskrives i
udkastet til loven.
DASAM er af den opfattelse, at loven mangler at tage stilling til, hvorvidt der kan forventes
samme kvalitet i behandlingen som normalt, når der skal prioriteres i måden, hvorpå
sundhedsprofessionelle pålægges at udøve sundhedsvæsen. DASAM efterspørger, at der
ved prioritering af for eksempel telefon- og videokonsultation som erstatning for fremmøde
og lægeundersøgelse pga. manglende værnemidler eller pga. mange smittede og høj
smitterisiko for patienterne i loven bør tages stilling til, at det kan ændre på
forudsætningerne for sundhedspersonalets mulighed for at leve op til normen for
almindelig anerkendt faglig standard.
Jordemoderforeningen bemærker, at tiltag efter den foreslåede § 55 bør overvejes nøje,
inden de indføres, og at det så fald bør være for en stærkt begrænset periode, inden tiltaget
revurderes.
Københavns Universitet antager, at det er meningen, at der med bestemmelsen er tilsigtet
ligestilling mellem patienter med akut og livstruende sygdomme, og påpeger, at det
fremgår, at man kan fravige ventetider for patienter med livstruende sygdomme, jf.
sundhedslovens § 88. Københavns Universitet efterspørger nærmere begrundelse for
prioriteringen af denne fravigelsesmulighed.
Københavns Universitet anfører, at det ikke fremgår, hvad der mere præcist forstås ved
kritisk sygdom, men det fremgår af bemærkninger, at ikke enhver sygdom, der er omfattet
af de særlige regler om maksimale ventetider for livstruende sygdomme (sundhedslovens §
88), vil blive betragtet som kritiske. Det er ifølge Københavns Universitet umiddelbart
vanskeligt at se, hvorledes man vil skelne mellem kritisk og livstruende sygdom, og det
skaber usikkerhed om prioritering af behandling af livstruende sygdomme som f.eks.
cancer. Det bemærkes, at retten til liv, jf. EMRK artikel 2, også involverer positive
forpligtelser til at beskytte menneskeliv, og at enhver prioritering af menneskeliv skal være
sagligt begrundet.
Danske Regioner bemærker, at det var afgørende for forårets hurtige omstilling til en høj
intensivkapacitet, at personale og udstyr fra andre områder kunne frigives ved at sætte
andre aktiviteter i bero, hvor det var lægefagligt forsvarligt. Danske Regioner påpeger, at
Side 84
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
der fortsat er behov for at kunne opretholde fravigelsen ved normalisering af hensyn til
pukkelafvikling.
Sundhedsministeriet har noteret sig, at behovet for at kunne fravige rettigheder og
forpligtelser af hensyn til sundhedsvæsenets kapacitet anerkendes af en række
høringsparter, mens andre udtrykker bekymring i forbindelse med patient- og
behandlerrettigheder.
Det bemærkes, at fravigelse af anden lovgivning efter bl.a. det foreslåede § 55, stk. 1 og 2,
foreslås omfattet af en særlig ordning for parlamentarisk kontrol med anvendelsen af disse
bemyndigelsesbestemmelser. Det vil således være en betingelse for at fastsætte bl.a. de
nævnte fravigelsesbestemmelser, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommissionen
om, hvorvidt de pågældende regler bør udstedes, hvorefter reglerne skal forelægges for et
folketingsudvalg. Bekendtgørelser vil ikke kunne udstedes, hvis et flertal i udvalget udtaler
sig imod dette.
Epidemikommissionen vil kunne invitere andre personer til at deltage i møder, herunder
repræsentanter
fra
andre
myndigheder,
andre
særligt
sagkyndige
og
interesseorganisationer. Herved sikres det, at kommissionen vil kunne invitere
repræsentanter fra andre myndigheder og sagkyndige, som måtte være i besiddelse af en
viden eller praktisk erfaring inden for et område, som er af betydning for det emne,
kommissionen skal drøfte.
Den foreslåede ordning vil sikre, at der foreligger en faglig vurdering af, hvorvidt de
foreslåede regler bør udstedes, samt inddragelse af relevante interessenter og Folketinget
forud for udstedelse. Der henvises til de foreslåede §§ 7-11.
Der henvises desuden til ministeriets bemærkninger i høringsnotatets afsnit 18.1.
Sundhedsministeriet finder det væsentligt, at der ved indgribende foranstaltninger
foreligger en proportionalitetsafvejning, hvorfor det efter det foreslåede § 55, stk. 1, er en
betingelse for fravigelse af rettigheder og forpligtelser inden for sundhedsministerens
ressort, herunder fravigelse af patientrettigheder, at der foretages en
proportionalitetsvurdering. Det fremgår således af bestemmelsen, at regler om fravigelse
kan fastsættes, når det som følge af en samfundskritisk sygdom er nødvendigt at sikre
kapacitet til behandling og pleje af personer med et akut eller kritisk behandlingsbehov, og
de pågældende forpligtelser og rettigheder må anses for at være af mere underordnet
betydning i forhold til det nævnte kapacitetsbehov. Der henvises til bemærkningerne til
forslagets § 55, stk. 1. I den forbindelse skal ministeriet bemærke, at der allerede efter den
gældende epidemilovs § 12 d, stk. 1, er hjemmel til at kunne fravige sundhedslovens § 88 om
maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme, og hjemlen hertil er således
med det fremsatte lovforslags § 55, stk. 1, foreslået videreført. Det skal i den forbindelse
understreges, at bestemmelsen i § 12 d, stk. 1, ikke har været udmøntet til at fravige
sundhedslovens § 88.
Med forslaget lægges der desuden op til at sikre en afgrænsning af omfanget af
bestemmelsens anvendelsesområde ved muligheden for at begrænse rækkevidden af
udstedte regler geografisk og tidsmæssigt. Bekendtgørelser kan således udstedes for hele
eller dele af landet og gyldighedsperioden må være på højst fire uger ad gangen, medmindre
særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode. Der henvises til
lovforslagets § 54 og bemærkningerne hertil.
Side 85
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0086.png
Sundhedsministeriet er enigt i, at det vil kunne blive nødvendigt at opretholde en fravigelse
af hensyn til pukkelafvikling og normalisering af arbejdsgange inden for sundhedsvæsenet.
Ministeriet har således i lovforslaget anført, at fravigelse af forpligtelser og rettigheder af
hensyn til sundhedsvæsenets kapacitet kan ske med henblik på, at sundhedsvæsenet i en
periode efter en epidemi kan foretage de samme prioriteringer, indtil behandlings- og
personalekapaciteten er normaliseret. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede §
55, stk. 1.
Sundhedsministeriet kan oplyse, at de praktiserende læger er ansvarlige for at tilse deres
patienter, når de har brug for det. I forhold til håndteringen af covid-19 vil det med
udgangspunkt i de gældende retningslinjer være op til lægen at vurdere, om patienten skal
tilses ved f.eks. fysisk fremmøde eller virtuelt. Under covid-19 har lægen haft mulighed for
at vurdere, om der er behov for hurtig test, så patienten kan udredes hurtigt i almen praksis,
hvis testen er negativ.
18.3. Fravigelse af autorisationslovens regler om forbeholdt virksomhed af hensyn til
sundhedsvæsenets kapacitet
Danske Bioanalytikere er positive over for forslaget om at kunne fravige selvstændig
udøvelse af forbeholdt virksomhed med henblik på at sikre kapacitet i sundhedsvæsenet.
Danske Bioanalytikere anfører til eksemplet om, at sygeplejerskerne i forvejen udfører
blodprøvetagning på delegation, at det er et dårligt eksempel, da langt størstedelen af
blodprøvetagning i det danske sundhedsvæsen foregår via rammedelegation til faggruppen
bioanalytikere. Danske Bioanalytikere anbefaler, at andre faggrupper end læger er med til
at sikre kvaliteten af delegerede opgaver, som er forbeholdt virksomhed.
Frihedsbevægelsens Fællesråd anfører, at bemyndigelsen til at fravige autorisationslovens
regler om forbeholdt virksomhed giver mulighed for, at sundhedsministeren lader
blikkenslagere eller værnepligtige udføre lægelige opgaver.
FOA støtter generelt, at fordelingen og delegationen af sundhedsfaglige opgaver foregår så
fleksibelt som muligt. FOA er enig i, at det kan være nødvendigt, at andet personale i visse
situationer selvstændigt kan udføre bestemte former for forbeholdt virksomhed, men ser
med bekymring på, at der udelukkende gives eksempler, hvor sygeplejersker kan overtage
visse lægeforbeholdte opgaver. FOA frygter, at eksemplet kan skabe unødige skel mellem
medarbejdere, som mange steder deler opgaverne fleksibelt imellem sig, og mener, at der
bør være fokus på kompetencer frem for titler, ligesom der bør være eksempler på flere
forskellige faggrupper, herunder social-og sundhedsassistenter. FOA er derudover helt enig
i, at det kræver stærke faglige kompetencer at udføre opgaver, der ligger inden for et
forbeholdt virksomhedsområde, og anbefaler, at der kommer mere fokus på, at de ansatte
skal have tilstrækkelige kompetencer til at udføre de konkrete opgaver, frem for et fokus
på titler alene.
LVS finder, at det så vidt muligt bør være sådan, at den fornødne personalemæssige
kapacitet sikres ved, at læger fx udpeger hjælpere af anden uddannelse.
Lægeforeningen anerkender, at der kan opstå situationer, hvor der kan opstå behov for at
forebygge og forhindre et kollaps af sundhedsvæsenet som følge af en samfundskritisk
sygdoms påvirkning af sundhedsvæsenets ressourcer. Lægeforeningen finder dog, at især
massetestning og massevaccinationer uden problemer vil kunne ske efter delegation fra en
læge, og at der derfor grundlæggende ikke vil være behov for, at andre grupper af
autoriserede sundhedspersoner vil kunne udføre sådan virksomhed selvstændigt. Af hensyn
til patientsikkerheden bør man efter Lægeforeningens opfattelse fastholde, at f.eks.
vaccination skal ske efter delegation fra en læge.
Side 86
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
Sundhedsministeriet kan indledningsvist oplyse, at der med det foreslåede § 55, stk. 3,
lægges op til at give adgang til at kunne fravige autorisationslovens regler om forbeholdt
virksomhed, så den pågældende virksomhed kan udøves selvstændigt af andre autoriserede
faggrupper end den, virksomheden er forbeholdt, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt. Der henvises til det foreslåede § 55, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede bestemmelse er afgrænset således, at bestemmelsen ikke vil kunne anvendes
til at tillade andre end den pågældende autoriserede faggruppe selvstændigt at udøve
forbeholdt virksomhed, der efter anden lovgivning er underlagt et forbud mod eller
restriktioner for videredelegation til en medhjælp. Det vil i øvrigt ikke med bestemmelsen
være muligt at lade personer, der ikke er autoriseret efter autorisationsloven, udføre
forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed selvstændigt.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bestemmelsen, at Sundhedsstyrelsen har
afgivet en faglig indstilling om, at der er behov for at fravige autorisationslovens regler om
forbeholdt virksomhed, når det som følge af en samfundskritisk sygdom er nødvendigt for
at sikre sundhedsvæsenets personalemæssige kapacitet til bestemte opgaver. Dermed sikres
en faglig kvalificering af behovet for at fravige autorisationslovens regler om forbeholdt
virksomhed. I den forbindelse forudsættes det at indgå i Sundhedsstyrelsens vurdering,
hvilke andre faggrupper det vil være forsvarligt at lade en given behandling eller et givent
indgreb blive foretaget selvstændigt af. Det bemærkes i den forbindelse, at
Sundhedsstyrelsen ikke vil være begrænset til at udvælge en enkelt faggruppe, men kan
indstille, at flere forskellige faggrupper kan udøve den pågældende forbeholdte virksomhed
selvstændigt i en periode, hvis styrelsen vurderer, at flere autoriserede faggrupper
forsvarligt kan udøve virksomheden selvstændigt. Ministeriet deler således ikke frygten for
skel mellem medarbejdere eller problematiseringen af eksemplet fra bemærkningerne til
bestemmelsen. Det bemærkes, at eksemplet er et billede på en type forbeholdt virksomhed,
der ofte på delegation foretages af andre end den faggruppe, for hvem indgrebet er
forbeholdt, og dermed ikke udtømmende gør op med den forbeholdte virksomhed eller de
autoriserede faggrupper, der kan være omfattet af bestemmelsen.
Sundhedsministeriet er enigt i, at sundhedspersonernes kompetencer er et vigtigt element i
vurderingen af, om det vil være forsvarligt at lade en given forbeholdt virksomhed blive
foretaget selvstændigt af andre autoriserede faggrupper. Sundhedsstyrelsen vil i sin
indstilling kunne lægge vægt på sundhedspersoners nærmere kompetencer, således at der
af f.eks. patientsikkerhedsmæssige årsager kan tages højde for kompetenceforskelle, også
inden for autoriserede faggrupper.
Sundhedsministeriet skal endelig understrege, at det er hensigten med den nye epidemilov,
at den også skal kunne sikre håndteringen af fremtidige epidemier med sygdomme, der er
langt mere smitsomme og dødelige end covid-19, og at det derfor ikke kan udelukkes, at det
kan blive nødvendigt efter omstændighederne at kunne fravige autorisationslovens
bestemmelser om forbeholdt virksomhed. I den forbindelse er det ifølge ministeriet
væsentligt, at beslutningen herom beror på en sundhedsfaglig indstilling fra
Sundhedsstyrelsen.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at Sundhedsministeriet tilbage i foråret 2020 modtog en
sundhedsfaglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen, hvorefter styrelsen bl.a. indstillede til, at
kommunalt ansatte sygeplejersker fik mulighed for at udføre visse nærmere bestemte
forbeholdte indgreb selvstændigt. Indstillingen mundede bl.a. ud i den nu ophævede
bekendtgørelse nr. 397 af 8. april 2020 om midlertidig tilladelse til kommunale
hjemmesygeplejersker til at udøve udvalgte former for lægevirksomhed i
Side 87
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0088.png
forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Der har således
allerede under covid-19 været behov for at fravige autorisationslovens regler om forbeholdt
virksomhed i et vist omfang. Den nævnte bekendtgørelse, der nu er ophævet, blev udstedt i
medfør af autorisationslovens § 28, der er afgrænset til at give sundhedsministeren
bemyndigelse til at meddele andre end læger midlertidig tilladelse til at udøve
lægevirksomhed såfremt befolkningens behov for lægehjælp under større epidemier og lign.
ikke kan dækkes.
Som det fremgår af afsnit 2.7.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil det efter
Sundhedsministeriets opfattelse være nødvendigt ud fra et forsigtighedsprincip at indføre
en særskilt hjemmel i epidemiloven om bemyndigelse til selvstændig udøvelse af forbeholdt
virksomhed for andre personer end de pågældende autoriserede faggrupper, idet der efter
ministeriets opfattelse ud over tilfælde, hvor lægedækningen allerede er udfordret, vil være
et behov for at kunne forebygge og forhindre et kollaps af sundhedsvæsenet som følge af
en samfundskritisk sygdoms påvirkning af sundhedsvæsenets ressourcer. Derudover er
autorisationslovens § 28, modsat det foreslåede § 55, stk. 3, afgrænset til at give andre
personer adgang til at udøve lægeforbeholdt virksomhed.
18.4. Fravigelse af hensyn til at sikre forsyningen af varer
Danmarks Apotekerforening anfører, at forsyningen af lægemidler er omfattet af
bestemmelsen om indførelse af foranstaltninger for at sikre forsyningen af varer.
Apotekerforeningen er af den opfattelse, at dette giver anledning til tvivl om, hvorvidt
foranstaltninger kan iværksættes uden aktivering af lægemiddelberedskabet.
Apotekerforeningen finder dette uhensigtsmæssigt og efterlyser præcisering af forholdet
mellem epidemilovens bestemmelse om sikring af forsyningen af varer og
lægemiddellovens bestemmelse om lægemiddelberedskab.
Sundhedsministeriet er enigt i, at det er hensigtsmæssigt at afklare forholdet mellem
epidemiloven og lægemiddelloven i forhold til forsyningen af lægemidler.
Sundhedsministeriet har således i lovforslagets bemærkninger præciseret, at
lægemiddelforsyningen alene er omfattet af lægemiddelloven. Der henvises til den
foreslåede § 58 og bemærkningerne hertil.
18.5. Lovtidendeloven
SIND finder forslaget (i § 59) om, at der kan fastsættes regler, der fraviger reglerne i
lovtidendeloven, for stærkt betænkeligt. SIND finder det afgørende vigtigt, at der ikke er
tvivl om, hvilke regler der gælder. Også i tilfælde, hvor reglerne kun er gældende i dele af
landet.
Patientforeningen mener, at bestemmelsen bør fjernes, da det er vigtigt, at al lovgivning i
krisesituationer findes samme sted.
Som det fremgår af pkt. 2.7.6.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, forudsættes
det med den forslåede ordning, at kravet om kundgørelse i Lovtidende alene fraviges ved en
udmøntning af § 59 i lovforslaget, når der er tungtvejende grunde, der taler for at benytte
en anden kundgørelsesordning. Dette kan eksempelvis være hensynet til en hurtig
ikrafttræden, hvor det skønnes, at en mere målrettet kundgørelsesordning er mest
hensigtsmæssig.
Det foreslås endvidere, at vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren
har en pligt til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om regler, der ikke indføres i
Lovtidende, kan fås. Forslaget indebærer, at reglerne, der ikke kundgøres i Lovtidende, skal
offentliggøres på anden vis, og at der skal fastsættes regler herom.
Side 88
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0089.png
Det forudsættes, at denne offentliggørelse vil være målrettet den kreds, som vurderes at
måtte blive berørt af reglerne, og at den valgte offentliggørelsesmåde udgør en autoritativ
kilde til sikker viden om retsreglernes nøjagtige ordlyd. Kilden vil således skulle være
troværdig og pålidelig for borgerne. Der vil eksempelvis kunne ske offentliggørelse på
vedkommende ministeriums hjemmeside eller på relevante kommuners eller regioners
hjemmesider, ligesom der vil kunne ske offentliggørelse på centrale tværgående offentlige
hjemmesider som f.eks. coronasmitte.dk eller lignende samt i lokalaviser m.v.
Som det ligeledes fremgår af pkt. 2.7.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil
forskrifter, som efter forslaget undtages fra reglerne om kundgørelse i Lovtidende, fortsat
skulle indlægges i Retsinformation, selv om de ikke offentliggøres i Lovtidende.
Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 59 og bemærkningerne hertil.
19. Ekspropriation
Danske Rederier anfører, at ekspropriationsbestemmelsen er så bredt formuleret, at det
ikke er muligt at forudse, hvilke bekendtgørelser der vil kunne udstedes. Danske Rederier
efterspørger derfor præcisering, gerne med eksempler, så der skabes større
gennemsigtighed.
Medicoindustrien bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen om
fravigelse af regler af hensyn til vareforsyningen, at der ifm. ekspropriative indgreb efter
bestemmelsen ved udmåling af erstatning vil skulle tages udgangspunkt i prisen på
tidspunktet før en mangelsituation og henstiller til, at der tages udgangspunkt i det
prisniveau, der eksisterer på tidspunktet for ekspropriationen.
Dansk Industri opfordrer til, at bestemmelsen udformes som oprindeligt.
Dansk Erhverv (DE) kan ikke støtte bestemmelsen om ekspropriation i dens nuværende
affattelse. DE er af den opfattelse, at lovudkastet og gældende lov indebærer risiko for, at
myndighedernes foranstaltninger ofte ikke vil blive vurderet som værende ekspropriative,
selvom de er økonomisk indgribende for virksomheder og borgere. Det medfører en risiko
for, at virksomheder ikke får erstattet deres fulde tab eller noget tab overhovedet, selvom
der bliver gennemført tvangsmæssige indgreb.
Patientforeningen mener med henvisning til minkavlernes situation ikke, at der må herske
tvivl om, at der skal sikres fuld erstatning i sådanne tilfælde. For at undgå dette
efterspørges, at beredskabet på epidemiområdet gentænkes og decentraliseres, så de
nødvendige faciliteter, f.eks. skoler, stilles til rådighed som isolerede epidemi- eller
pestcentre.
Landbrug & Fødevarer er af den opfattelse, at en midlertidig hel eller delvis nedlukning af
en virksomhed efter § 42, stk. 2, (nu udgået) vil udgøre ekspropriation, og imødeser en
præcisering af forholdet mellem § 42, stk. 2, (nu udgået) og § 53 (nu § 60). Landbrug &
Fødevarer savner klarere afgrænsning af § 53 (nu § 60) og foreslår, at der nedsættes et
egentligt lovforberedende udvalg med en række eksperter med juridiske, veterinære og
sundhedsfaglige kompetencer for at vurdere ekspropriationshjemmel og rækkevidden
heraf mere indgående.
DiaLab mener, at ekspropriation skal bruges varsomt og som sidste udvej. Myndighederne
skal være mere bevidste om deres ordvalg og magt, når de retter henvendelse til private
Side 89
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0090.png
ed e ”opfordri g”. Det skal fre gå klart, o
der er tale o
krav eller he stilli g.
Dansk Selskab for Anæstesiologisk og Intensiv Medicin (DASAIM) Dansk Selskab for
Anæstesiologisk og Intensiv Medicin finder det rimeligt, at der ydes erstatning for indgreb,
der har karakter af ekspropriation. DASAIM finder det dog betænkeligt, at
sundhedsministeren alene kan iværksætte ekspropriation af privat ejendom. En sådan
beslutning bør efter DASAIMs opfattelse hvile på et parlamentarisk grundlag og bør
inkluderes i den foreslåede § 9.
Justitia konstaterer, at sundhedsministerens adgang til at iværksætte ekspropriation af
privat ejendom til gennemførelse af foranstaltninger efter loven, som blev indført med
første hasteændring af epidemiloven i marts 2020, videreføres med lovforslaget. Justitia
gentager derfor sin anbefaling om, at der af retssikkerhedsmæssige grunde indføres en pligt
for sundhedsministeren til at indbringe spørgsmål om ekspropriationens lovlighed eller
erstatningens størrelse for domstolene på begæring af den, indgrebet er foretaget overfor.
Patientforeningen kan tilslutte sig lovforslagets kapitel 11 om ekspropriation.
Sundhedsministeriet bemærker, at det følger af den foreslåede § 60, stk. 1, at
sundhedsministeren til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter loven eller regler
fastsat i medfør heraf kan iværksætte ekspropriation af privat ejendom. Udgør
gennemførelse af foranstaltninger efter loven eller regler fastsat i medfør af denne lov et
ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere, jf. § 60, stk.
2.
Det vil afhænge af en samlet vurdering, om anvendelsen af den pågældende bestemmelse i
loven i konkrete tilfælde vil være udtryk for et ekspropriativt indgreb. Kan der ikke opnås
enighed herom eller om erstatningsfastsættelsen, må spørgsmålet i givet fald indbringes for
domstolene. Der henvises til pkt. 7.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om
forholdet til grundlovens § 73.
Sundhedsministeriet skal endelig bemærke, at § 42, stk. 2, samt bemærkningen til det
foreslåede § 58 om at tage udgangspunkt i prisen på tidspunktet før en mangelsituation ved
udmåling af erstatning i forbindelse med eventuel ekspropriation efter bestemmelsen er
udgået i det fremsatte lovforslag.
20. Erstatning og kompensation
DGI har forståelse for, at erfaringerne fra 2020 viser, at det kan være fornuftigt at afgrænse
en egentlig erstatningsregel til kun at gælde ekspropriation, mens andre tiltag må bero på
økonomiske hjælpeordninger, som Folketinget fastlægger i situationen. DGI mener, at en
meget vidtgående erstatningsregel kan have uoverskuelige konsekvenser for staten.
Advokatrådet konstaterer, at lovforslaget ikke genindfører muligheden for erstatning, som
blev fjernet med hastelovgivningen i marts. Advokatrådet finder det yderst betænkeligt, at
retskrav på erstatning ved tab fjernes uden grundige, grundlæggende politiske drøftelser
herom. Advokatrådet har forståelse for, at det kan være nødvendigt med nærmere
undersøgelser og drøftelser af mulige løsninger. Rådet finder det dog betænkeligt, at der
ikke med den nye epidemilov genindføres klare
–
eventuelt tilpassede
–
regler for erstatning
for tab påført som følge af lovens foranstaltninger. Advokatrådet finder det yderst
betænkeligt, at der ikke er klarhed over, hvordan personer og virksomheder, som af
myndighederne er blevet pålagt at lukke ned over længere perioder, er stillet i forhold til
spørgsmålet om erstatning. Advokatrådet anfører, at borgere og virksomheder efterlades i
et retssikkerhedsmæssigt tomrum.
Side 90
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0091.png
KL forventer kompensation for økonomiske udgifter i forbindelse med tiltag, der
iværksættes som følge af epidemiloven.
SMVdanmark konstaterer med stor beklagelse og gentager sin kritik af, at man heller ikke i
det reviderede udkast til en ny epidemilov har fundet det rimeligt at genindføre
virksomhedernes ret til at få erstatning for de tab, som måtte blive indført for at inddæmme
smitten. SMVdanmark finder, at kun en genindførelse af den hundrede år gamle ret til fulde
erstatning, vil være den rigtige og rimelige løsning.
Ledernes Hovedorganisation (LH) mener, at virksomheder, også når der ikke er tale om
ekspropriation, skal have retskrav på erstatning, når de bliver økonomisk ramt af tiltag, der
skal forhindre smitte. LH har noteret sig, at der blandt aftalepartierne er enighed om, at
spørgsmålet om udarbejdelse af principper for kompensation for indgreb, som ikke udgør
ekspropriation, kræver grundige overvejelser og selvstændige politiske forhandlinger, samt
at forarbejdet bør ske i en arbejdsgruppe med inddragelse af økonomiske eksperter. LH har
ligeledes noteret sig, at der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra
arbejdsmarkedets parter og ser frem til at bidrage i følgegruppens arbejde.
Danske Fysioterapeuter har i sit høringssvar til det tidligere udkast til lovforslaget opfordret
til, at der i samarbejde med Folketinget gives adgang til erstatning ved indskrænkninger ift.
adgangen til erhvervslokaler (§ 36), også hvor der ikke er tale om ekspropriation. Danske
Fysioterapeuter anfører desuden, at der bør gives kompensation til sundhedspersoner,
såfre t de kategoriseres so ” ære ko takter” til e s ittet, og at dette egre ør
håndteres entydigt. I sit høringssvar til det fremsatte lovforslag kvitterer Danske
Fysioterapeuter for, at lovforslaget nu lægger op til, at der fuldt kompenseres ved
ekspropriative og erstatningspådragende foranstaltninger.
HORESTA finder det dybt bekymrende, at det ikke fremgår af lovforslaget, at erhvervslivet
og virksomheder har krav på erstatning, når forretningen grundet politiske beslutninger i en
sundhedskrise enten begrænses eller helt og aldeles umuliggøres. HORESTA foreslår, at det
gøres gældende i loven, at erstatninger og kompensation for tab forårsaget af politiske tiltag
i forbindelse med en epidemi eller pandemifremgår af den nye epidemilov. Endvidere bør
det ifølge HORESTA fremgå, at erstatning og kompensation skal fastlægges med inddragelse
af erhvervslivet. HORESTA vil i forlængelse heraf opfordre til, at der sikres nye og mere
adækvate rammer for behandling af nationale støtteforanstaltninger i forhold
til EU’s
statsstøtteregler.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder, at staten, som en naturlig handling, skal erstatte de
tab, som tvangsmæssige indgreb måtte medføre. DA finder, at der i regi af arbejdsgruppen
skal indgå overvejelser til brug for, om regeringen i EU generelt skal rejse spørgsmål om
etablering af nye og mere adækvate rammer for behandling af nationale økonomiske
støttefora stalt i ger i forhold til EU’s
statsstøtteregler. DA finder det positivt, at der i den
forbindelse nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra erhvervslivets
organisationer, arbejdsmarkedets parter og kultur-og fritidslivet. DA forventer at blive del
af denne følgegruppe.
Dansk Idræts Forening (DIF) ønsker at rose regeringen og Folketingets partier for den vigtige
hjælp, de har ydet forenings- og idrætslivet i form af kompensationsordninger og
hjælpepakkerunder covid-19 epidemien, som ifølge DIF har holdt hånden under mange
frivillige foreninger i en svær tid. DIF bemærker dog, at der er behov for en længere
tidshorisont i forbindelse med kompensationsordninger fremover. DIF anfører, at det er
utrolig svært fortsat at planlægge store konkurrencer og events, som normalt
Side 91
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0092.png
gennemføres på bestemte tidspunkter, når ingen ved, hvordan situationen er måneder eller
halve år frem. Derfor opfordrer vi til, at man i den nye epidemilov sørger for at indføre
garantier for økonomisk sikkerhed så længe restriktioner umuliggør afviklingen af
arrangementer.
Divisionsforeningen (DF) foreslår en tillægsparagraf til § 53 (nu § 60), der fastslår, at tab,
der opstår også som følge af midlertidige foranstaltninger fra kapitel 4 (nu kapitel 6), skal
erstattes af staten med op til en vis procentdel. DF efterspørger hjemmel til
kompensationsordningerne direkte i loven af hensyn til den usikkerhed, arrangører har
oplevet med tilrettelæggelsen af kompensationsordningerne siden marts 2020.
Dansk Industri (DI) anfører, at det er helt afgørende, at virksomheder kan få erstattet deres
økonomiske tab som følge af indgreb efter loven, og at det er et retssikkerhedsmæssigt
problem, at den enkelte borger eller en virksomhed ikke efter lovforslaget vil have et
retskrav på erstatning for lidte økonomiske tab på nær de sjældne situationer med
ekspropriation. DI beklager, at lovudkastet i § 60 fortsat kun anfører en mulighed for
erstatning for indgreb mod virksomheder, såfremt der juridisk er tale om ekspropriation i
henhold til grundlovens bestemmelser herom. DI støtter, at arbejdsgruppen om erstatning
hurtigst muligt bliver nedsat, men er helt uforstående overfor, at de først skal afrapportere
i de udga ge af
. Dette er efter DI’s opfattelse alt for la gso
eligt, og ør ku e
ske meget hurtigere. Herudover bør erhvervslivets organisationer og arbejdsmarkedets
parter indgå i selve arbejdsgruppen og ikke blot i en følgegruppe, der i realiteten er sat uden
for indflydelse på de anbefalinger, som skal videre til politisk behandling.
DBU anfører, at det er afgørende ud fra erfaringerne med de gældende restriktioner, at
fodbolden kompenseres ved kompensationsordninger, f.eks. for tabte billetindtægter og
aflyste VIP-arrangementer forårsaget af restriktioner som følge af en epidemi. DBU mener,
at DBU’s lokalunioner
bør anerkendes som foreninger og kan søge foreningspuljer og andre
ordninger målrettet foreninger og finder det væsentligt for dansk fodbold, at
idrætsforeningerne ikke pålægges pligter og økonomiske byrder, der ligger ud over de
frivillige foreningers kompetencer og ressourcer, herunder økonomisk formåen. F.eks. kan
forpligtelsen til at stille vand og sæbe eller håndsprit til rådighed for medlemmer eller ekstra
rengøring være en stor udgift for foreningslivet, og kommunerne bør pålægges det ansvar.
Dansk Erhverv (DE) finder, at staten er forpligtet til at sikre fuldstændig erstatning for de
tab, som tvangsmæssige indgreb omfattet af loven måtte medføre. DE finder det vigtigt, at
der i alle tilfælde ydes de berørte fuldstændig erstatning og foreslår at genindføre
ekspropriationsbestemmelsen, som den var i den tidligere epidemilovs § 27.
DE anerkender, at der med den politiske aftale om en ny epidemilov er enighed om, at
regeringen nedsætter en arbejdsgruppe bestående af økonomiske eksperter og
ministerierepræsentanter. DE foreslår, at erhvervslivets organisationer indgår direkte i den
ministerielle arbejdsgruppe og ikke alene i følgegruppen som foreslået.
Tandlægeforeningen anfører, at godtgørelse for økonomiske konsekvenser for en privat
virksomhed, som ikke skyldes ekspropriation, bør fremgå tydeligt. Foreningen er af den
opfattelse, at det bør være en samfundsopgave at holde en privat virksomhed, som
nedlukkes helt eller delvist, skadesløs for de offentlige påbuds konsekvenser.
Danske Soloselvstændige efterspørger, at man som minimum i en ny epidemilov forholder
sig til, hvorvidt man i nødvendige sundhedsmæssige eller politisk besluttede nedlukninger,
tager stilling til, hvorledes man vil sikre, at erhvervslivet kompenseres.
Side 92
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0093.png
Enrico Krog Iversen mener, at det strider imod grundloven, at sundhedsministeren med
loven vil kunne fjerne virksomheders eksistensgrundlag uden at være forpligtet til at yde
erstatning eller kompensation til virksomhedsejere.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening ønsker at få belyst, hvem der skal betale regningen
for tabt tid, produktion m.v., og påpeger, at det fremgår af Virksomhedsguiden (Corona), at
det beror på, om det arbejdsgiver eller sundhedsvæsenet, der giver påbuddet.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening understreger de indgribende konsekvenser, som et
eventuelt forsamlingsforbud og opholdsforbud kan få for samfundsøkonomien og
beskæftigelsen og opfordrer til, at lovforslaget sikrer erstatning eller kompensation for det
tab, industrierne, brancherne eller virksomhederne måtte lide i forbindelse med et forbud.
Justitia anfører, at lovforslaget ikke indeholder en bestemmelse som § 27 i den lov, der
gjaldt før hasteændringerne i marts 2020. Det er efter Justitias opfattelse af væsentlig
retssikkerhedsmæssig betydning, at virksomheder, lønmodtagere m.v. afbødes fra
konsekvenserne af tiltagene på en måde, der er rimelig og forudsigelig. Justitia bemærker,
at regeringen ifølge stemmeaftalen om ny epidemilov fra december 2020 vil nedsætte en
arbejdsgruppe, der skal udarbejde principper for kompensation i forbindelse med
foranstaltninger, der ikke har karakter af ekspropriation. Justitia ser frem til
arbejdsgruppens rapport, som ifølge stemmeaftalen vil foreligge inden udgangen af 2021,
og som efter politisk forhandling vil kunne danne baggrund for gennemførelsen af et
selvstændigt lovforslag.
Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) konstaterer, at lovforslaget ikke har afklaret
spørgsmålet om kompensation for den midlertidige nedlukning af det private erhverv og
nedgang i omsætning som følge af nedlukningen. Det er
PTO’s eky ri g, at de politiske
forhandlede kompensationsordninger ikke i tilstrækkelig grad dækker tandlægeklinkkernes
økonomiske tab. Dertil kommer, at de offentlige tilskud til tandlægebehandling ikke dækker
tandlægeklinikkernes udgifter til værnemidler, og at de privatpraktiserende tandlæger i
modsætning til det øvrige private erhverv, ikke har mulighed for at øge prisen på
tandbehandlingen, der jf. ydelsesbekendtgørelsen er en fastprisydelse. Det er
PTO’s
opfattelse, at kompensationsreglerne bør udformes som en egentlig erstatningsordning
med en lovhjemlet klageadgang.
Sundhedsministeriet skal indledningsvist bemærke, at ministeriet er meget opmærksomt på
de bekymringer, der rejses af høringsparterne, herunder i relation til, at det fremsatte
lovforslag ikke indeholder en bestemmelse om erstatning, som det var tilfældet med den
tidligere epidemilovs § 27.
Ministeriet har forståelse for, at den manglende afklaring af kompensation i det fremsatte
lovforslag medfører usikkerhed for erhvervslivet, men det er efter ministeriets opfattelse
nødvendigt at iværksætte nærmere undersøgelser og drøftelser af mulige løsninger for
kompensation, der også skal kunne rumme eventuelle fremtidige epidemier, herunder
epidemier, der adskiller sig væsentligt fra den nuværende corona-epidemi.
Sundhedsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at regeringen den 18. december 2020
indgik en aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om indholdet af en ny epidemilov.
I aftalen er det i forhold til spørgsmålet om kompensation forudsat, at en fremtidig
kompensationsordning i forbindelse med foranstaltninger, der ikke har karakter af
ekspropriation, vil kræve grundige overvejelser og politiske forhandlinger.
Side 93
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
Med henblik på at tilvejebringe et godt beslutningsgrundlag forudsættes det med aftalen,
at regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal overveje spørgsmål om kompensation
ved eventuelle fremtidige epidemier. Arbejdsgruppen skal bestå af uafhængige økonomiske
eksperter og ministerierepræsentanter.
Arbejdsgruppen , der i henhold til aftalen vil bestå af uafhængige økonomiske eksperter og
ministerierepræsentanter, får derved til opgave at udarbejde principper for kompensation,
som vil kunne tilgodese berørte virksomheder, lønmodtagere samt kultur- og fritidslivet i
tilfælde af smittereducerende foranstaltninger, og som samtidig mindsker risikoen for, at
samfundsøkonomien fastlåses, og andre utilsigtede skadevirkninger. Det følger endvidere
af aftalen, at der i tillæg til arbejdsgruppen vil blive nedsat en følgegruppe med
repræsentanter fra erhvervslivets organisationer, arbejdsmarkedets parter og kultur- og
fritidslivet. Sundhedsministeriet skal bemærke, at følgegruppen i forbindelse med den
formelle etablering af arbejdsgruppen vil blive sammensat på en sådan måde, at relevante
interesser, som vil blive berørt af arbejdsgruppens arbejde, afspejles i følgegruppens
sammensætning.
Ministeriet kan oplyse, at arbejdsgruppen forudsættes at afslutte sit arbejde med udgangen
af 2021. Arbejdsgruppens anbefalinger og de ændringer, som arbejdet måtte give anledning
til, vil derefter blive forhandlet politisk. I det omfang implementeringen af arbejdsgruppens
anbefalinger mv. vil kræve lovændringer, vil dette kunne gennemføres ved et selvstændigt
lovforslag.
Ministeriet bemærker desuden, at kompensationsspørgsmålet er yderst komplekst, idet der
er mange hensyn at have for øje; der skal eksempelvis sikres balance mellem de offentlige
finanser og udbetalingen af kompensation til virksomheder berørt af foranstaltninger i
medfør af epidemiloven, ved eventuelle fremtidige epidemier. Derfor findes det også
væsentligt at lade arbejdsgruppen få tilstrækkelig tid til at nå frem til anvendelige og
holdbare løsninger.
I bestræbelserne på at opnå den bedst mulige model for kompensation inddrages
interessenter i en følgegruppe til arbejdsgruppen. Det er således regeringens ønske, at
følgegruppen kan løfte opmærksomhedspunkter fra relevante interessenter ind i
arbejdsgruppen. Dette skal understøtte en nuanceret drøftelse af spørgsmålet om
kompensation, med henblik på at opnå en hensigtsmæssig løsning for samfundet og de
relevante parter. Sundhedsministeriet har i den forbindelse noteret sig, at en række
høringsparter ønsker at deltage i følgegruppen.
Sundhedsministeriet er uenigt i, at interessenter som f.eks. Dansk Erhverv bør indgå som del
af arbejdsgruppen frem for i en særskilt følgegruppe, da det findes hensigtsmæssigt, at
arbejdsgruppen alene skal bestå af uafhængige økonomiske eksperter og
ministerierepræsentanter.
Dansk Erhverv (og andre interessenter) vil få mulighed for at bringe input ind i
arbejdsgruppen via følgegruppen
–
enten som medlem, eller ved at bede følgegruppen
forelægge arbejdsgruppen bemærkninger.
Afslutningsvist skal Sundhedsministeriet bemærke, at regeringen i forbindelse med
indførelse af restriktioner vil optage forhandlinger med Folketingets partier om
hjælpepakker til erhvervslivet.
21. Klageadgang
Side 94
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0095.png
Sundhedsministeriet skal indledningsvist bemærke, at der i det fremsatte lovforslag er sket
grundlæggende ændringer af emnet, og at høringssvarene bør læses i lyset heraf.
Institut for Menneskerettigheder, Danske Fysioterapeuter, Ældre Sagen, Dansk Psykolog
Forening, SIND, Dansk Industri, Amnesty International, DASAIM, Alzheimerforeningen,
Patientforeningen, Danske Patienter, Advokatrådet, Det Etiske Råd, FH, Danske Regioner og
Frihedsbevægelsens Fællesråd ser overordnet positivt på den foreslåede oprettelse af
Ankenævnet for Epidemiloven i det fremsatte lovforslag.
Alzheimerforeningen mener, at det bør være muligt for personer, der udsættes for
frihedsberøvelse eller andre begrænsninger i den personlige frihed eller boligens
ukrænkelighed
–
herunder ulovlig frihedsberøvelse eller andre begrænsninger
–
der
iværksættes med henvisning til bestemmelserne i epidemiloven over for pågældende
person eller dennes repræsentanter, at klage over en lovlig eller ulovlig frihedsberøvelse.
Alzheimerforeningen foreslår desuden, at den myndighed, der træffer en afgørelse med
henvisning til epidemiloven, pålægges skriftligt at vejlede den person, der er blevet
frihedsberøvet eller udsat for andre begrænsninger i den personlige frihed eller boligens
ukrænkelighed, om klagemuligheden.
Dansk Erhverv, Amnesty International og Dialab foreslår, at lovforslagets § 54 ændres fra
”ka ” til
at sundhedsministeren
”skal” fastsætte regler o klageadga g.
Den konkrete
klageinstans bør endvidere fremgå af lovbemærkningerne. Dansk Erhverv foreslår desuden,
at ministeren også skal fastsætte regler, der giver mulighed for, at en klage kan få
opsættende virkning.
DASAIM bemærker, at tvangsforanstaltninger bør kunne ankes til en domstol - ligesom efter
psykiatriloven.
Dansk Tandlægeforening anfører, at der mangler mulighed for prøvelse af administrativt
besluttede indgreb. Foreningen anfører desuden, at der mangler mulighed for straks-
prøvelse af lovforslagets tvangsindgreb.
DUKH savner en definition af klagemuligheder.
DUKH foreslår, at muligheden for opsættende virkning skal vurderes i forbindelse med
klage, og at foranstaltning ikke må udføres, før det er vurderet, hvorvidt det kunne være
relevant at give klage opsættende virkning.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at klagestrukturen fastsættes i loven, og at der
er adgang til at klage til en overordnet myndighed over afgørelser, der udgør intensive
indgreb i den enkeltes frihedsrettigheder. Instituttet henviser til, at det fremgår af
bemærkningerne til udkastet, at det er Sundhedsministeriets opfattelse, at det bl.a. for
klager over de afgørelser, der kan træffes over for enkeltpersoner, ikke (i alle tilfælde) vil
være hensigtsmæssigt, hvis klagen over en afgørelse truffet af Styrelsen for
Patientsikkerhed behandles af Sundhedsministeriet, og at det videre fremgår af
bemærkningerne til udkastet, at sundhedsministeren vil få mulighed for at fastsætte regler
om, at afgørelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed vil kunne påklages til en anden styrelse
under ministeriet. Instituttet bemærker i forlængelse heraf, at administrative myndigheders
mandat er nærmere defineret og nøje opdelt mellem flere, sideordnede myndigheder, som
ikke har generel instruktionsbeføjelse over for hinanden. Denne beføjelse tilkommer en
overordnet myndighed (for eksempel et ministerium). Instituttet bemærker endvidere, at
Side 95
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0096.png
instituttet ikke er bekendt med lignende ordninger, hvor en afgørelse fra en administrativ
myndighed kan påklages til en anden sideordnet myndighed.
Amnesty International mener, at der skal være tydelig klageadgang og adgang til
domstolsprøvelse for alle tvangsmæssige indgreb, inklusive dem der ikke umiddelbart har
karakter af frihedsberøvelse.
Jordemoderforeningen finder det væsentligt, at der sikres etablering af et hurtigt
arbejdende ankesystem, der giver det enkelte individ mulighed for at få prøvet afgørelser
så hurtigt som muligt.
Rådet for Digital Sikkerhed anfører, at der bør være mulighed for borgerne for klager over
afgørelser til Datatilsynet. Klageretten bør ikke kunne tilsidesættes politisk.
Danske Handicaporganisationer er ikke tilfreds med den model, der lægges op til, og mener
ikke, at det er en retssikkerhedsmæssig tilstrækkelig løsning. Klageadgangen bør være
fastlagt i selve loven i form af et klagenævn. Danske Handicaporganisationer henviser til, at
klager over magtanvendelse på sundhedsområdet sker til et særligt nævn fastsat ved lov,
inden
for
psykiatrien
til
Det
psykiatriske
Patientklagenævn,
og
til
Tvangsbehandlingsnævnet, hvis der er tale om klager over behandling med magt i somatisk
behandling af varigt inhabile patienter. Danske Handicaporganisationer mener også, at
bemærkningerne bl.a. bør beskrive, hvad der kan klages over, tidsfrister m.v.
Lægeforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Sind, Region Hovedstaden, Patientforeningen og
Ældresagen finder, at klageadgangen af retssikkerhedsmæssige grunde bør fastlægges
direkte i loven. Ældresagen finder, at der bør etableres et særligt epidemi-klagenævn, som
borgere, der er udsat for magtanvendelse, kan klage til. Region Hovedstaden bemærker
hertil, at fastsættelse af klageadgangen direkte i lovteksten sikrer, at det står klart for
borgere og Folketinget, hvilke klagemuligheder der vil være, og således at det ikke rent
administrativt vil være muligt at fjerne en etableret klageadgang. Patientforeningen
bemærker, at der er alt for store bemyndigelser for ministeren til at kunne bestemme
klagemulighederne, samt at hvis det fastsættes direkte i loven, vil de relevante instanser
kunne forberede sig og opbygge et passende beredskab.
Retspolitisk forening bemærker, at forslaget ikke sikrer, at der bliver tale om effektive
klagesystemer eller en klageinstans, som er uafhængig i forhold til ministeren/regeringen.
Retspolitisk forening foreslår, at loven fastsætter regler for et uafhængigt klageorgan
bestående af eksempelvis en dommer, en advokat (gerne udpeget af Institut for
Menneskerettigheder) samt en myndighedsrepræsentant, i stedet for en
bemyndigelsesbestemmelse til sundhedsministeren til at fastsætte regler om klageadgang.
Efter Lægeforeningens opfattelse er det helt afgørende, at der med lovforslaget også sker
en udtrykkelig regulering af adgangen til at klage over bl.a. undersøgelse, behandling,
manglende indhentelse af samtykke til behandling m.v., der iværksættes med hjemmel i
epidemiloven.
Producentforeningen foreslår, at der etableres en ordning, så justitsministerens afgørelser
om forsamlingsforbud altid kan efterprøves af en uafhængig forvaltningsmyndighed.
Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK) foreslår, at der bør være
opsættende virkning for klager over tvangsbehandling efter udkastets § 18.
Side 96
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0097.png
Frihedsbevægelsens Fællesråd anbefaler, at det foreslåede Ankenævnet for Epidemiloven
selv skal afgøre, om klagen har opsættende virkning, ved en afvejning af de modstående
hensyn. Frihedsbevægelsens Fællesråd anbefaler endvidere, at nævnets medlemmer alle
udpeges af patientforeningen, og at mindst ét medlem skal være læge med speciale i epi-
demiske sygdomme og mindst ét medlem lands- eller højesteretsdommer.
Patientforeningen finder det hensigtsmæssigt, at alle relevante patientforeninger skal have
mulighed for at lave en samlet indstilling til udpegning af et medlem af nævnet.
SMVdanmark foreslår, at erhvervsorganisationer for virksomheder ramt af tiltagene
tillægges en generel ret til at klage til ankenævnet over generelle samfundsmæssige tiltag,
hvis det vurderes, at indførelsen ikke overholder kravene i loven, da det vil være med til at
opretholde lovens formål om gennemsigtighed, proportionalitet og demokratisk kontrol.
SMVdanmark foreslår endvidere, at der oprettes en klageinstans til at behandle
virksomheders klager over afslag/forkert udbetaling af kompensation for indførte
restriktioner, da SMVdanmark finder, at virksomhedernes retsstilling under den nuværende
krise er utilfredsstillende og retssikkerhedsmæssig betænkelig, idet virksomhederne er
henvist til at anlægge en retssag ved domstolene, hvis virksomheden er uenig i
myndighedernes afgørelse om udbetaling af kompensation.
SIND ønsker afklaret, om en klage efter epidemiloven har opsættende virkning. SIND
bemærker endvidere, at de med tilfredshed har noteret sig, at ankenævnet sammensættes
af sagkyndige og lægmænd, og at patienter bliver repræsenteret gennem indstilling fra
Danske Patienter. SIND foreslår dog, at også Danske Handicaporganisationer tildeles ret til
at indstille et medlem til ankenævnet, da SIND mener, at en række brugere af fx de mange
sociale institutioner, ikke bliver repræsenteret (fordi disse ikke nødvendigvis er patienter).
SIND bemærker også, at det findes stærkt betænkeligt, at adgangen til at indbringe klager
for Ankenævnet for Epidemiloven skal indgives til Styrelsen for Patientklager ved anven-
delse af den digitale løsning, som Styrelsen for Patientklager stiller til rådighed, og at klager,
der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Styrelsen for Patientklager. Retspolitisk
Forening foreslår en tilføjelse af en klagemulighed pr. brev.
KL anfører, at det forekommer uklart, hvem der kan klage til ankenævnet, og hvad man kan
klage over. KL anmoder i den forbindelse om, at disse forhold beskrives i bemærkningerne
til lovforslaget. KL bemærker endvidere, at er uklart, hvad baggrunden for valget af med-
lemmer til ankenævnet er. KL anmoder i den forbindelse om at få adgang til at indstille et
medlem for at sikre et kommunalt perspektiv i klagesagsbehandlingen, da KL formoder, at
også kommunale afgørelser kan omfattes.
FOA mener, at FH skal have en plads i Ankenævnet for Epidemiloven, dels for at sikre bre-
dere sundhedsfaglig repræsentation, og dels for at undgå den nuværende ubalance, hvor
Dansk Arbejdsgiverforeningen ikke i tilstrækkelig grad modsvares af repræsentanter fra
medarbejdersiden. FH mener ligeledes, at FH skal have mulighed for at indstille et medlem
til Ankenævnet for Epidemiloven for at sikre paritet og en mere hensigtsmæssig nævnssam-
mensætning.
FH mener endvidere, at der med fordel kunne konkretisere yderligere, hvilken type klager,
som Ankenævnet for Epidemiloven har kompetence til at behandle.
Det Etiske Råd opfordrer til, at man åbner for en position mere i Ankenævnet for Epidemi-
loven, som kan repræsentere, de personer, som er tilknyttet sociale institutioner, da rådet
finder, at dette vil gøre sammensætningen mere dækkende.
Side 97
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0098.png
Alzheimerforeningen foreslår, at Ankenævnet for Epidemiloven også får en proaktiv rolle,
så ankenævnet af egen drift kan behandle sager, hvor der er truffet afgørelse eller indført
regler som følge af epidemilovens bestemmelser, eller hvor forvaltning af disse regler skøn-
nes at stride imod epidemilovens bestemmelser.
Lægeforeningen opfordrer til, at det sikres, at etablering af endnu et nyt ankenævn i regi af
Styrelsen for Patientklager ikke sker på bekostning af etablering af Ankenævnet for Tilsyns-
afgørelser.
Sundhedsministeriet er enigt i, at det er afgørende for retssikkerheden, at personer, der
påbydes afgørelse om en individuel foranstaltning, har mulighed for at klage.
Det foreslås derfor, at der oprettes et nyt ankenævn, Ankenævnet for Epidemiloven, der vil
være uafhængigt af instruktioner fra ministeriet eller andre om den enkelte sags behandling
eller afgørelse. Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at oprettelsen af Ankenævnet for
Epidemiloven vil styrke retssikkerheden i forhold til den hidtidige regulering.
Det bemærkes, at udgangspunktet er, at klager skal indgives til ankenævnet ved anvendelse
af den digitale løsning, som Styrelsen for Patientklager stiller til rådighed, men at det er
fastsat i det fremsatte lovforslag, at en klage også kan indgives på andre måder, såfremt
Styrelsen for Patientklager finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at klageren ikke
må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, eller der foreligger helt ekstraordinære
situationer, hvor omstændighederne ved klagen eller Styrelsen for Patientklagers forhold
gør, at der ikke kan indgives en klage til Ankenævnet for Epidemiloven ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning.
Ministeriet har i den forbindelse noteret sig, at, Institut for Menneskerettigheder, Danske
Fysioterapeuter, Ældre Sagen, Dansk Psykolog Forening, SIND, Dansk Industri, Amnesty
International, DASAIM, Alzheimerforeningen, Patientforeningen, FH, Det Etiske Råd, Danske
Patienter, Advokatrådet, Danske Regioner
og
Frihedsbevægelsens Fællesråd finder det
positivt, at der oprettes et klagenævn, og at der etableres klageadgang over individuelle
foranstaltninger.
Ministeriet har endvidere noteret sig, at SIND finder det positivt, at ankenævnet
sammensættes af sagkyndige og lægmænd, og at patienter bliver repræsenteret gennem
indstilling fra Danske Patienter.
SIND foreslår dog, at også Danske Handicaporganisationer tildeles ret til at indstille et
medlem til ankenævnet. Samtidigt anmoder KL om at få adgang til at indstille et medlem til
ankenævnet for at sikre et kommunalt perspektiv i klagesagsbehandlingen.
Frihedsbevægelsens Fællesråd anbefaler, at nævnets medlemmer alle udpeges af
patientforeningen, og at mindst ét medlem skal være læge med speciale i epidemiske
sygdomme og mindst ét medlem lands- eller højesteretsdommer. Patientforeningen finder
det hensigtsmæssigt, at alle relevante patientforeninger skal have mulighed for foretage en
samlet indstilling til udpegning af et medlem af nævnet. FOA og FH finder, at FH skal have
en plads i Ankenævnet for Epidemiloven, dels for at sikre bredere sundhedsfaglig
repræsentation, og dels for at undgå den nuværende ubalance, hvor Dansk
Arbejdsgiverforeningen ikke i tilstrækkelig grad modsvares af repræsentanter fra
medarbejdersiden.
Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at ankenævnets sammensætning er
foretaget ud fra en vurdering af, at der overvejende er tale om en retssikkerhedsmæssig og
sundhedsfaglig prøvelse.
Side 98
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0099.png
Sundhedsministeriet foreslår, at en klage til ankenævnet ikke har opsættende virkning, da
det vurderes mest hensigtsmæssigt henset til risikoen for en øget smittespredning, såfremt
foranstaltningerne ophæves før, myndighederne har vurderet at det vil være forsvarligt. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 61-63 samt bemærkningerne hertil.
22. Domstolsprøvelse
Dansk Psykolog Forening finder det positivt, at der indføres automatisk domstolsprøvelse
ved individuelle påbud om foranstaltninger. DPF påpeger, at bl.a. automatisk
domstolsprøvelse ikke kompenserer for den allerede igangsatte tvang, ligesom klager ikke
har opsættende virkning ift. allerede igangsatte foranstaltninger.
Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International og Advokatrådet anbefaler, at alle
indgreb, der har karakter af frihedsberøvelse, automatisk indbringes for domstolene, og at
myndighederne efter anmodning fra borgeren eller dennes repræsentant skal indbringe
påbud over for enkeltpersoner, som ikke har karakter af frihedsberøvelse, for domstolene.
Advokatrådet har noteret sig, at der er sket en forbedring i forhold til borgernes adgang til
domstolsprøvelse, idet sundhedsministeren på anmodning fra borgeren eller dennes
repræsentant skal indgive afgørelser til domstolene.
Amnesty International har i sit høringssvar til det fremsatte lovforslag tilkendegivet, at
Amnesty fortsat anbefaler, at der i lovforslagets § 64 om domstolsprøvelse indføres
mulighed for efter anmodning at indbringe spørgsmål om indgrebets lovlighed for
domstolene ved Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af påbud om undersøgelse,
indlæggelse, isolation og behandling efter loven, uagtet, at påbuddet ikke umiddelbart har
karakter af frihedsberøvelse.
Socialpædagogerne anfører, at borgernes retssikkerhed i form af bl.a. domstolsprøvelse bør
fremgå meget klart.
Retspolitisk Forening (RF) anfører, at det er en væsentlig mangel, at bestemmelsen om
domstolsprøvelse ikke omfatter tvangsmedicinering, herunder vaccination. Foreningen
angiver, at der bør være hjemmel til opsættende virkning i visse oplagte situationer af
hensyn til borgernes retssikkerhed. RF foreslår, at der udtrykkeligt hjemles
domstolsprøvelse ved alle de indgreb nævnt i lovforslaget, der svarer til de såkaldt
processuelle indgreb i retsplejeloven, hvor der kræves en dommerkendelse, hvis ikke der
foreligger samtykke.
SIND har i sit høringssvar til et tidligere udkast til lovforslaget (oktober-november 2020)
anført, at anvendelsesområdet for bestemmelsen om domstolsprøvelse ikke er
tilstrækkeligt, da en række påbud og afgørelser, der kan udgøre de facto frihedsberøvelse,
ikke er omfattet af det tidligere høringsudkast. SIND har endvidere fundet det betænkeligt,
at det ikke fremgår af loven, at alle tilfælde af frihedsberøvelse er omfattet af grundlovens
§ 71. SIND bemærker i den forbindelse, at det bør fremgå direkte af loven, at de facto
frihedsberøvelse i alle tilfælde vil give adgang til domstolsprøvelse.
I sit høringssvar til det fremsatte lovforslag noterer SIND sig med tilfredshed, at det
foreliggende lovforslag foreslår retten til domstolsprøvelse efter grundlovens § 71
indarbejdet i loven ved en henvisning til konkrete paragraffer. SIND anfører, at det i den
forbindelse er vigtigt at gøre opmærksom på, at afgørelser efter en bestemmelse, der som
udgangspunkt ikke handler om frihedsberøvelse, efter omstændighederne kan føre til en
de facto frihedsberøvelse, og at der i sådanne tilfælde efter grundlovens § 71
vil
Side 99
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0100.png
være adgang til domstolsprøvelse. Dette mener SIND bør fremgå af loven eller som et
minimum af bemærkningerne.
Patientforeningen tilkendegiver i sit høringssvar, at domstolene efter foreningens
opfattelse skal inddrages og styre sig selv med arbejdsgange og muligheder for at arbejde
på andre adresser. Patientforeningen bemærker, at domstolsprøvelse er af særlig stor
betydning, når forslagets skrappe indgreb tænkes iværksat. Patientforeningen finder, at
domstolsafgørelser bør træffes hurtigt, og at Højesterets Præsident bør anmodes om at
udarbejde et forslag til en særdomstol, der skal sikre dette.
Danske Handicaporganisationer noterer sig, at der med den foreslåede § 55 (nu § 64) af
retssikkerhedsmæssige årsager tydeliggør sundhedsministerens pligt til efter anmodning at
indbringe foranstaltninger til prøvelse ved domstolene.
DSMK finder det ønskeligt, at man i større grad sikrer demokratiske rettigheder (f.eks.
dommerkendelser) i forbindelse med iværksættelse og forlængelse af foranstaltninger mod
enkeltpersoner.
Alzheimerforeningen (AF) anfører, at der i forbindelse med påbud udstedt af Styrelsen for
Patientsikkerhed udsendes en række instrukser, vejledninger, anbefalinger og
”i spiratio skataloger”
.,
der sammenholdt med selve påbuddets ordlyd, udgør det
grundlag, som de offentlige myndigheder
–
herunder plejehjemsledelserne
–
træffer
afgørelse om besøgsrestriktionernes konkrete udformning på baggrund af. AF finder, at det
bør være genstand for en automatisk domstolsprøvelse, hvorvidt disse instrukser mm.
direkte eller indirekte kan medvirke til administrativ frihedsberøvelse af
plejehjemsbeboere, sammen med selve påbuddet. AF på den baggrund, at den foreslåede
§ 29 om restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behandlings-, pleje-
og omsorgsinstitutioner m.v. omfattes af den foreslåede bestemmelse om automatisk
domstolsprøvelse efter § 64, stk. 1.
Frihedsbevægelsens Fællesråd anbefaler i sit høringssvar til det fremsatte lovforslag, at
fristen for domstolsindbringelse efter den foreslåede § 64 bør være ét døgn.
Oplysningsforbundet May Day har i sit høringssvar til det fremsatte lovforslag tilkendegivet,
at May Day støtter forslaget om domstolsprøvelse i forbindelse med frihedsberøvelse. May
Day finder det dog bekymrende, at domstolsprøvelse først kan gennemføres efter 5 dage,
hvorved en eventuel tvangsbehandling, som kan have mulige alvorlige konsekvenser eller
bivirkninger for patienten, allerede kan have fundet sted.
Sundhedsministeriet kan indledningsvis oplyse, at der med det fremsatte lovforslag, som
forudsat i den politiske aftale af 18. december 2020 om en ny epidemilov, indføres en
automatisk domstolsprøvelse
–
og ikke blot domstolsprøvelse efter begæring
–
ved
individuelle påbud om foranstaltninger, som har karakter af frihedsberøvelse. Det vil
herefter ikke være et krav, at den pågældende eller dennes repræsentant anmoder om, at
sagen indbringes for retten, idet Styrelsen for Patientsikkerhed vil skulle indbringe sagerne
for retten, uanset om der fremsættes anmodning herom.
Den foreslåede ordning for automatisk domstolsprøvelse vil indebære, at hvis Styrelsen for
Patientsikkerhed træffer en afgørelse eller meddeler et påbud i medfør af den foreslåede §
14 om indlæggelse, § 15 om isolation, § 21 om dørlåsning m.v. eller § 26 om afspærring af
områder, der har karakter af frihedsberøvelse, skal styrelsen automatisk indbringe sagen for
retten til prøvelse.
Side 100
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der er tale om
frihedsberøvelse. For så vidt angår grundlovens § 71 kan der henvises til afsnit 7.1.2 i de
almindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag.
Med den foreslåede § 64, stk. 1, foreslås det, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal indbringe
sagen for retten inden 5 søgnedage efter, at styrelsen har truffet afgørelse eller meddelt
påbud efter de foreslåede §§ 14, 15, 21 og 26.
For så vidt angår den foreslåede § 28 om fastsættelse af regler om, at en flerhed af personer,
som har befundet sig på steder m.v. med konstateret smitte, skal lade sig undersøge og
isolere og § 40 om fastsættelse af generelle regler om krav om undersøgelse (test), isolation
m.v. for indrejsende bemærkes det, at regler, der fastsættes i medfør heraf, afhængig af den
konkrete udmøntning, vil kunne indebære foranstaltninger, der efter en konkret vurdering
vil kunne have karakter af frihedsberøvelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af
grundlovens § 71, stk. 6, at lovligheden af en frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der
ikke er besluttet af en domstol, og som ikke har hjemmel i udlændingelovgivningen, skal
forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse på
begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne.
I overensstemmelse hermed fremgår det af den foreslåede § 64, stk. 2, at sådanne eventuelle
foranstaltninger efter de foreslåede §§ 28 og 40 efter begæring fra den person,
foranstaltningen vedrører, eller dennes repræsentant, skal indbringes for retten til prøvelse.
Det foreslås, at prøvelsen skal ske efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse
af administrativt bestemt frihedsberøvelse. Det vil gælde uanset, om domstolsprøvelsen sker
automatisk efter det foreslåede § 64, stk. 1, eller efter anmodning fra den pågældende efter
det foreslåede § 64, stk. 2.
Derudover kan det i forhold til den enkeltes retssikkerhed bemærkes, at det følger af det
foreslåede § 12, stk. 3, at foranstaltninger over for enkeltpersoner, der iværksættes i medfør
af kapitel 5 i det fremsatte lovforslag, skal efterprøves af Styrelsen for Patientsikkerhed
henholdsvis 3, 10, 20, og 30, efter at foranstaltningen er iværksat, for at påse, om
betingelserne fortsat er opfyldt. Herudover følger det af den foreslåede § 61, stk. 1, er
mulighed for at indbringe afgørelser efter loven for Ankenævnet for Epidemiloven.
Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at ministeriet har noteret sig
anbefalingerne fra Frihedsbevægelsens Fællesråd og Oplysningsforbundet May Day om at
forkorte den foreslåede frist på 5 dage for sagernes indbringelse for retten.
Ministeriet kan i den forbindelse oplyse, at den foreslåede frist på 5 søgnedage for Styrelsen
for Patientsikkerheds indbringelse af visse afgørelser og påbud for retten bl.a. svarer til den
frist, der ifølge retsplejelovens § 469, stk. 2, gælder for at indbringe sager om administrativt
bestemt frihedsberøvelse for retten i tilfælde, hvor indbringelse skal ske efter begæring fra
den pågældende. Det vil bl.a. kunne omfatte eventuelle foranstaltninger efter de foreslåede
§§ 28 og 40, som har karakter af frihedsberøvelse, der begæres indbragt for retten efter det
foreslåede § 64. stk. 2.
Sundhedsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at indføre forskellige frister for
sådanne sagers indbringelse for retten alt efter, om indbringelsen vil skulle ske automatisk
eller efter anmodning.
Særligt i forhold til Alzheimerforeningens anbefaling om at udvide den foreslåede § 64, stk.
1, om automatisk domstolsprøvelse til også at omfatte Styrelsen for
Side 101
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0102.png
Patientsikkerheds adgang til at udstede påbud rettet mod henholdsvis
kommunalbestyrelsen, regionsrådet og konkrete behandlingssteder, institutioner mv. om at
fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behandlings-, pleje-
og omsorgsinstitutioner, jf. § 29, stk. 1, 2 og 4, bemærkes det, at Sundhedsministeriet ikke
har fundet anledning til at udvide den foreslåede bestemmelse om automatisk
domstolsprøvelse af foranstaltninger, der har karakter af frihedsberøvelse, til også at
omfatte tilfælde, hvor der ikke er tale om frihedsberøvelse. I den forbindelse bemærkes det,
at lovligheden af indgreb, der indebærer frihedsberøvelse, under alle omstændigheder vil
skulle forelægges domstolene efter begæring.
Det bemærkes i øvrigt, at øvrige afgørelser truffet i henhold til epidemiloven kan indbringes
for domstolene i overensstemmelse med grundlovens § 63 om prøvelse af
øvrighedsmyndighedens grænser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7.1.2 i de almindelige bemærkninger til det fremsatte
lovforslag for så vidt angår grundlovens § 71.
23. Kontrol med foranstaltninger efter loven
Alzheimerforeningen foreslår, at der i den kommende epidemilov etableres et uafhængigt
kontrolorgan, som proaktivt og reaktivt skal føre tilsyn med, at alle led i den offentlige
forvaltning
–
specielt i den del af den offentlige forvaltning, hvor de nødvendige juridiske
kompetencer ikke er til stede
–
overholder epidemilovens regler og bestemmelser på et
retssikkerhedsmæssig forsvarligt grundlag.
Foreningen har bl.a. lagt vægt på, at forvaltningen af de vidtgående regler og indgreb over
for borgerne, som blev indført, efter foreningens opfattelse har været stærkt problematisk
med utallige og ulovlige frihedsberøvelser og hundredvis af tilsidesættelse af borgeres
grundlovssikrede rettigheder til følge. Foreningen påpeger i den forbindelse, at der ikke
under den igangværende epidemi i alle led i bemyndigelseskæden har været de
tilstrækkelige juridiske kompetencer.
Ifølge foreningen er hovedparten af disse ulovlige indgreb og frihedsberøvelser overfor
sagesløse og sårbare personer, der på grund af handikap eller fremskreden sygdom, ofte
ikke har været i stand til selv at gøre deres ret gældende, sket i kommunerne, bl.a. på
plejehjem, hvor juridiske kompetencer i forhold til at forvalte de vidtgående bemyndigelser
om indgreb i den personlige frihed på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, oftest ikke
har været til stede.
Sundhedsministeriet skal understrege, at der ikke efter de forslåede §§ 29 og 30 om
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behandlings-, pleje- og
omsorgsinstitutioner m.v., herunder plejehjem, er hjemmel til frihedsberøvelse af beboere.
Ministeriet har en klar forventning om, at myndigheder, som pålægges pligter, eller
forventes at varetage opgaver efter de foreslåede bestemmelser, varetager opgaverne i
overensstemmelse med gældende ret. Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger,
at der ikke efter forslaget lokalt kan fastsættes yderligere restriktioner eller
forbud, end hvad der følger af et påbud.
Det skal desuden understreges, at den enkeltes retssikkerhed bl.a. varetages ved de
foreslåede bestemmelser om klageadgang til det foreslåede ankenævn, den foreslåede
løbende efterprøvelse af om betingelserne for foranstaltninger fortsat er opfyldt, og ved den
foreslåede automatiske domstolsprøvelse af individuelle afgørelser og påbud, som måtte
udgøre frihedsberøvelse.
Side 102
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0103.png
Endelig vil udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen være underlagt den foreslåede
parlamentariske kontrol.
24. Internationale forpligtelser
Dansk Handicapforbund anbefaler, at lovforslaget, på baggrund af de forskellige
brugergruppers særlige behov, screenes yderligere for forhold, som kan risikere at være i
strid med konventionerne.
Danske Handicaporganisationer foreslår, at lovforslaget skal indeholde en vurdering af
forholdet til FN’s Ha di apko ve tio .
Børns Vilkår opfordrer kraftigt til, at børnekonventionen og de grundlæggende
menneskeretlige principper, som fremgår af konventionen, iagttages og inddrages i det
videre arbejde med epidemiloven, herunder særligt barnets tarv, barnets ret til tryghed og
omsorg, sikkerhed, sundhed og privatliv.
Københavns Universitet anbefaler
også at æv e FN’s Bør eko ve tio , FN’s
Ha di apko ve tio og FN’s Ko ve tio o So iale og Øko o iske Rettigheder.
Sundhedsministeriet kan henvise til afsnit 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor
lovforslagets forhold til bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er nærmere
beskrevet
Det skal desuden understreges, at den nærmere udmøntning og den faktiske administration
af reglerne, tillige vil skulle udmøntes og administreres i overensstemmelse med øvrige
internationale forpligtelser, herunder handicapkonventionen og børnekonventionen.
25. Straf
Dansk Tandlægeforening anfører, at der mangler mulighed for at straffe myndig-
hedsperso er ved se ere statueri g af ”overgre ”.
Frihedsbevægelsens Fællesråd (FF) anfører, at reglerne om straf måske kunne være
acceptable, hvis de kun ville blive anvendt i tilfælde af udbredelse af en meget farlig,
smitsom sygdom, som det var nødvendigt at inddæmme. FF finder det uacceptabelt, at
reglerne vil blive anvendt på den nuværende corona-virus, som FF mener er ganske ufarlig.
LAP anfører, at strafferammen for overtrædelse af reglerne i epidemiloven er defineret i §
65 som 6 måneders fængsel, hvilket for LAP forekommer som en forholdsvis hård
straframme. Endelig er der ifølge LAP ikke sikkerhed for, at befolkningen ser det som
politiets opgave også at sikre folkesundhed. Især, hvis den enkelte borger oplever, at
borgernær kriminalitet ikke prioriteres, f.eks. som resultat af fordelingen af politiets
ressourcer. I det længere perspektiv bør lovgiver ifølge LAP holde sig for øje, at den vigtige
tillid i samfundet generelt kan undermineres, hvis der i adfærdsregulerende lovgivning på
sundhedsområdet i højere grad vægtes påbud og trusler om straf. Hertil finder LAP, at en
proportional præcisvægtning vil have afgørende betydning.
Patientforeningen mener, at det tydeligt skal angives, hvilke strafbestemmelser der er
rammen om private personer, juridiske personer og offentligt ansattes virke i en
epidemisituation, hvor kendt lovgivning kan ændres på ingen tid af en minister, og hvor de
således uforvarende kan komme til at overtræde lovgivning. Dette skal ikke mindst ses i
lyset af, at der evt. tillades andre mulige offentliggørelser af ny lovgivning (lovforslagets §
59). Ligeledes finder Patientforeningen behov for en straframme og omfanget af
Side 103
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0104.png
erstatningsansvar for misbrug af ministers lovgivningsmagt i en alvorlig epidemisituations.
VaccinationsForum og Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte finder ikke,
straffebestemmelsen giver betryggende udsigter for vores borgerlige retssikkerhed.
at
Sundhedsministeriet bemærker, at det er ministeriets opfattelse, at den brede befolkning i
stor grad efterlever myndighedernes anbefalinger og de indførte restriktioner og forbud.
Det er samtidig ministeriets opfattelse, at der bl.a. for at sikre efterlevelse af reglerne skal
være mulighed for at straffe eventuelle overtrædelser af de foreslåede regler i lovforslaget
eller de regler, der måtte blive fastsat i medfør heraf. Det gælder bl.a. for overtrædelser af
forbud eller undladelse af at efterkomme påbud.
Særligt i forhold til det foreslåede § 65, stk. 3, vil bestemmelsen indebære, at der kan
fastsættes straf for overtrædelse af de forbud og påbud mv., som måtte blive udstedt i
medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser. Sundhedsministeriet bemærker, at
der er tale om en hel sædvanlig fremgangsmåde, og at den gældende epidemilov indeholder
en lignende bestemmelse, jf. epidemilovens § 29, stk. 2. Det bemærkes endvidere, at selv om
bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte straf af fængsel indtil 6 måneder, så kan der
efter bestemmelsen fastsættes regler om, at overtrædelser af reglerne skal kunne straffes
med bøde og ikke med fængsel. I den forbindelse kan der bl.a. henvises til § 18, stk. 1, i den
gældende bekendtgørelse nr. 42 af 15. januar 2021 om forbud mod større forsamlinger og
mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af
covid-19.
26. Solnedgangsklausul
Dansk Erhverv, Producentforeningen, Alkohol & Samfund, Dansk Boldspil-Union mener, at
loven bør tidsbegrænses og indeholde en solnedgangsklausul.
Det er efter Sundhedsministeriets opfattelse helt afgørende, at der både i og uden for
epidemiperioder er det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag for håndtering af
smitsomme sygdomme. Lovforslaget skal sikre, at samfundet og myndighederne er rustet til
at håndtere fremtidige epidemier og ukendte sygdomme, såvel som udbrud af smitsomme
sygdomme, som ikke har karakter af en epidemi. Forslaget bør derfor ikke efter ministeriets
opfattelse forsynes med en solnedgangsklausul.
Sundhedsministeriet skal fremhæve, at det statslige lægemiddelberedskab også skal kunne
fungere uden for situationer, hvor epidemiloven finder anvendelse. Ministeriet vurderer
således, at f.eks. naturkatastrofer, kemiske terrorhændelser m.v. også kan medføre en
forsyningsmæssig nødsituation, hvor det vil være relevant at kunne aktivere det statslige
lægemiddelberedskab, selvom der ikke er tale om spredning af en samfundskritisk sygdom.
27. Evaluering
DASAMS, LVS og Danske Fysioterapeuter finder det vigtigt, at der foretages en evaluering
af loven.
Sundhedsministeriet og andre relevante og involverede myndigheder vil løbende følge med
i reglernes anvendelse, herunder også løbende overveje, hvorvidt den foreslåede ordning er
hensigtsmæssig, eller om der er behov for eventuelle justeringer.
28. Sikring af lægemiddelberedskabet
28.1. Beredskabsplanlægning og offentlige
lægemiddelberedskabet
myndigheder
som
en
del
af
Side 104
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0105.png
Amgros I/S bemærker, at det bør aftales, hvilke aktører der skal koordinere indsatsen under
et aktiveret lægemiddelberedskab uanset hvilket niveau, dette er aktiveret på. I denne
forbindelse foreslås det, at lægemiddelområdet skrives ind i Sundhedsstyrelsens vejledning
til regioner og kommuner om planlægning af sundhedsberedskabet. Amgros I/S fremhæver
bl.a., at interessentskabet bør indskrives i såvel lægemiddellovens bestemmelser om
lægemiddelberedskabet som i beredskabsplaner for lægemiddelberedskabet i lyset af
A gros I/S’ ar ejde u der ovid-19
med henblik på at sikre, at ansvar, roller og opgaver er
fastlagt mellem særligt Lægemiddelstyrelsen og regionerne. Endelig bemærkes, at det
bedes præciseret, at Amgros I/S er en offentlig grossist og derfor ikke bør være omfattet af
”§ , stk. ”.
Danske Regioner og Region Nordjylland fremhæver, at det bør præciseres, hvilken rolle
Amgros I/S har i forhold til de forslåede ændringer til lægemiddelberedskabet. Der stilles
hertil spørgsmål til om vacciner er omfattet af lægemiddelberedskabet og om
foranstaltninger der træffes under beredskabet og kan gælde for andre statslige styrelser
som f.eks. Statens Serum Institut.
Sundhedsministeriet anerkender, at Amgros I/S har en stor rolle i forbindelse med
forsyningen af lægemidler til sekundærsektoren, og at det er vigtigt, at de forskellige
myndigheder og virksomheder, såvel private som offentlige, kender deres roller under et
aktiveret lægemiddelberedskab. Ministeriet bemærker, at det konkrete lovforslag for så vidt
angår lægemiddelberedskabet er en større revision af det statslige lægemiddelberedskab,
der med lovforslaget placeres og organiseres i Lægemiddelstyrelsen.
Ministeriet har på baggrund af høringssvarerne tilpasset bemærkningerne til lovforslaget,
så det tydeligere fremgår, at der fortsat vil skulle findes selvstændige kommunale og
regionale lægemiddelberedskaber i overensstemmelse med beredskabsloven og
sundhedsloven. Ministeriet skal videre bemærke, at lovforslaget i sig selv ikke indeholder
forpligtelser for Amgros I/S, men at interessentskabet, som lægemiddelgrossist og
markedsføringstilladelsesindehaver, kan blive omfattet af foranstaltninger, som
Lægemiddelstyrelsen iværksætter under et aktiveret lægemiddelberedskab efter de
foreslåede regler. A gros I/S’ eve tuelle rolle u der et aktiveret læge iddel eredska vil
afhænge af den konkrete beredskabssituation.
I de e for i delse ør A gros I/S’ fu ktio særligt
beskrives i de regionale
lægemiddelberedskabsplaner, der forventes at blive gennemgået og opdateret som følge af
lovforslaget og covid-19. Amgros I/S vil således som en naturlig del af interessentskabets
funktion og rolle i det regionale lægemiddelberedskab indgå i det samlede
lægemiddelberedskab.
Sundhedsministeriet kan oplyse, at henvisningen til § 3, stk. 1, stammer fra en beskrivelse af
gældende ret, der ikke videreføres med lovforslaget. Ministeriet har derfor ikke præciseret
at Amgros I/S er ejet af regionerne.
Afslutningsvist skal Sundhedsministeriet oplyse, at vacciner er lægemidler efter
lægemiddeldefinitionen i lægemiddellovens § 2, og derfor er omfattet af den foreslåede
ordning for det statslige lægemiddelberedskab.
Statslige styrelser er i udgangspunktet ikke omfattet af foranstaltninger under
lægemiddelberedskabet, medmindre styrelserne har tilladelser eller i øvrigt er omfattet af
oplistningen i forslaget til § 76, stk. 3. Ministeriet skal i denne forbindelse bemærke, at
Statens Serum Instituts håndtering af lægemidler er omfattet af lægemiddelberedskabet,
Side 105
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0106.png
som følge af Statens Serum Instituts tilladelser efter lægemiddellovens § 39, stk. 1.
28.2.
Aktivering
og
opbygning
af
lægemiddelberedskabet,
samt
proportionalitetsprincippet i relation til lægemiddelberedskabet
Lægeforeningen bakker generelt op om muligheden for en tidligere aktivering af
lægemiddelberedskabet på et forebyggelsesniveau for bedre at kunne forebygge mangel på
lægemidler og sikre fordelingen af eventuelt begrænsede lægemidler til patientgrupper
med størst behov. På samme måde finder Amgros I/S, Danske Regioner og Region
Nordjylland det positivt, at lægemiddelberedskabet inddeles i to niveauer, og Lif bemærker,
at nyskabelsen med et forebyggelsesniveau er principielt meningsfuld i forhold til at kunne
forebygge en forestående mangelsituation.
Lif og Dansk Erhverv påpeger, at det bør fremgå direkte af bestemmelserne i
lægemiddellovens § 76, at der skelnes mellem to forskellige niveauer i det fremtidige
lægemiddelberedskab. Samtidig fremhæves det bl.a., at det også bør fremgå, hvilke
beføjelser og mulige foranstaltninger, der aktiveres under hvert niveau direkte af
bestemmelserne herom. Lif bemærker dog, at dette allerede fremgår af udkastets
bemærkninger.
Lif anerkender, at der i særlige tilfælde kan være behov for at træffe meget hurtige
beslutninger, der ikke altid kan give tid til at følge normale sagsgange og procedurer. Dansk
Erhverv og Lif bemærker dog, at det vigtigt, at myndighederne går i dialog med leverandører
og andre relevante aktører om soliditeten af forsyningskæder og allerede iværksatte
foranstaltninger på virksomhedsniveau, samt at der sker en dialog forud for aktivering af
lægemiddelberedskabet. Lif påpeger, at der bør indføres en lovpligtig høringsproces med
berørte virksomheder og lægemiddelindustriens brancheforeninger.
Lif og Dansk Erhverv understreger, at foranstaltninger, der træffes efter lovforslaget skal
iagttage proportionalitetsprincipper, og at det derfor som et minimum i bemærkningerne
tydeligere tilkendegives, at man forsøger at løse opståede problemer med dialog, inden der
træffes foranstaltninger under et aktiveret lægemiddelberedskab, eller at disse
overhovedet aktiveres.
Danmarks Apotekerforening anfører i tråd hermed, at foreningen overordnet har forståelse
for, at myndighederne skal have mulighed for at få effektueret påbud og forbud, som har til
hensigt at sikre den samlede befolknings sundhed under et aktiveret lægemiddelberedskab,
men at det bør beskrives nærmere, hvordan det håndteres, hvis apotekssektoren generelt
finder Lægemiddelstyrelsens påbud, udstedt under et aktiveret lægemiddelberedskab,
uproportionale.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Sundhedsministeriet i bemærkningerne til
lovudkastet forholder sig til og nærmere redegør for lovforslaget og forholdet til
forvaltningsloven.
Danmarks Apotekerforening og Farmakonomforeningen bemærker i tråd hermed, at der er
behov for en nærmere præcisering af, hvornår lægemiddelberedskabet kan aktiveres efter
den foreslåede bestemmelse om aktivering, og det fremhæves af Danmarks
Apotekerforening, at dette særligt bør ske med henblik på, at det særlige beredskab ikke
bør aktiveres ved påvirkninger af den generelle forsyning eller ved mindre enkeltstående
hændelser. Farmakonomforeningen bemærker i denne sammenhæng, at der er en række
eksempler på aktiveringsgrundlag, der ikke kan sættes i forbindelse med smitsomme
sygdomme.
Side 106
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0107.png
Danmarks Apotekerforening foreslår, henset til de generelle forsyningsmæssige problemer,
der er på lægemiddelområdet, at der nedsættes en følgegruppe under
Lægemiddelstyrelsen med repræsentanter fra alle relevante interessenter, som kan rådgive
styrelsen i forbindelse med forsyningsmæssige udfordringer og løsningsmuligheder.
Danmarks Apotekerforening, Farmakonomforeningen og Lif fremhæver, at der bør stilles
krav til, at der løbende tages stilling til opretholdelsen af foranstaltninger truffet under
lægemiddelberedskabet. Det fremhæves samtidig af Danmarks Apotekerforening, at
e y digelses este
else s for uleri g: ”heru der regler o ” ør fjer es.
IGL og FPM anfører, at de under covid-19 sammen med andre leverandører har haft en
særdeles tæt dialog med Lægemiddelstyrelsen for netop at forebygge
forsyningsvanskeligheder.
FPM og IGL bemærker, at en tæt og proaktiv dialog mellem myndigheder og leverandører
er afgørende i beredskabssituation og for at forebygge forsyningsproblemer. FPM foreslår,
at der ska es ulighed for e særlig ”fast tra k” sags eha dli g for kritiske
produkter i
risiko for forsyningsproblemer, hvor det bør udvises regulatorisk fleksibilitet.
Sundhedsministeriet anerkender, at dialog med lægemiddelindustrien og apotekerne er
afgørende i en beredskabssituation, hvor lægemiddelforsyningen til Danmark er truet eller
udfordret. Ministeriet skal hertil bemærke, at tæt dialog med centrale virksomheder og
organisationer har været Lægemiddelstyrelsens udgangspunkt under styrelsens håndtering
af det særlige lægemiddelberedskab i forbindelse med covid-19 og afledte effekter heraf.
Ministeriet noterer sig, at flere høringsparter giver udtryk for, at der har været en sådan
dialog mellem høringsparterne og Lægemiddelstyrelsen. Den tætte dialog har bl.a. medført
en velvillighed til at understøtte Lægemiddelstyrelsen arbejde med at sikre forsyningen,
hvorfor det kun undtagelsesvist har været nødvendigt at udstede påbud. Ministeriet vil i
denne forbindelse derfor gerne takke for virksomhedernes og organisationernes store
indsats.
Det er Sundhedsministeriets vurdering, at samarbejde mellem myndigheder og
virksomheder i udgangspunktet skaber det bedste fundament for at sikre forsyningen af
lægemidler til Danmark. Det er dog ministeriets vurdering, at Lægemiddelstyrelsen fortsat
skal have mulighed for, at træffe beslutning om påbud om foranstaltninger til at sikre
forsyningen i nødsituationer, så længe de er nødvendige og proportionale for at sikre
folkesundheden.
En række af høringsparterne stiller forslag om, at Lægemiddelstyrelsens faglige indstilling,
der efter udkastet til lovforslaget skal gives til sundhedsministeren, inden ministeren kan
aktivere lægemiddelberedskabet, eller ministerens eventuelle beslutning om at følge
indstillingen, skal sendes i ekstern høring, inden beredskabet kan aktiveres. Det fremhæves
ligeledes, at proportionalitetsprincippet bør indskrives direkte i lovteksten.
Sundhedsministeriet finder hensynet bag et sådan forslået krav om høring meget
anerkendelsesværdigt. Det skal hertil bemærkes, at Lægemiddelstyrelsen er omfattet af
forvaltningslovens regler i deres håndtering af lægemiddelberedskabet, og dermed også af
proportionalitetsprincippet. Lægemiddelstyrelsen skal således sikre, at alle foranstaltninger,
som styrelsen iværksætter, står i rimeligt forhold til det, man vil opnå. Samtidig betyder det
ligeledes, at Lægemiddelstyrelsen ikke må vælge en mere indgribende foranstaltning, hvis
styrelsen vurderer, at en mindre indgribende foranstaltning er tilstrækkelig til at sikre
forsyningen af lægemidler. Dette er præciseret i bemærkningerne til det fremsatte
lovforslag, men ikke indskrevet direkte i lovteksten.
Side 107
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
Ministeriets vurdering skal ses i lyset af, at det med de kommende regler for beredskabet
må forudsættes, at Lægemiddelstyrelsen, for at kunne opnå tilstrækkeligt overblik over
situationen, i udgangspunktet før eller under udarbejdelsen af en sådan faglig indstilling
allerede vil have været i dialog med relevante interessenter om de forsyningsproblemer, der
enten er opstået eller må anses som nært forestående. Lægemiddelstyrelsen har i denne
forbindelse oplyst ministeriet, at det under covid-19 har været Lægemiddelstyrelsens tilgang
at høre parter over foranstaltninger, der ville påvirke virksomheden direkte, inden de blev
truffet, med såvel partshørings- som agterskrivelser, medmindre det af hensyn til
folkesundheden har været nødvendigt at gribe ind straks. Hvor dette har været tilfældet, har
der været en efterfølgende dialog mellem styrelsen og de konkrete parter, der har været
påvirket af foranstaltningen.
Sundhedsministeriet har noteret sig, at der generelt er opbakning til, at det statslige
lægemiddelberedskab skal kunne aktiveres på et forebyggelsesniveau, hvor det forventes,
at en forsyningsmæssig nødsituation er nært forestående. Ministeriet anerkender, at en
beslutning om aktivering af lægemiddelberedskabet skal træffes på det bedst mulige
grundlag, og det forudsættes således også med lovforslaget, at Lægemiddelstyrelsen før
indstillingen overvejer om en dialog om nært forestående forsyningsproblemer med
lægemiddelindustrien og relevante interessenter kan afbøde eventuelt behov for aktivering.
Dette er ligeledes præciseret i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag. Danmarks
Apotekerforening har i forbindelse med den anden høring over lovforslaget noteret sig, at
Sundhedsministeriet har præciseret dette i det fremsatte lovforslag, men bemærker, at der
burde være sket en yderligere præcisering af, hvornår der kan ske en aktivering af
lægemiddelberedskabet.
Det er bemærket af høringsparterne, at der ønskes en nærmere præcisering af, hvornår
lægemiddelberedskabet kan aktiveres på et forebyggelsesniveau. Sundhedsministeriet skal
i denne forbindelse præcisere, at der skal være tale om en beredskabsmæssig nødsituation
og ikke alene ud fra f.eks. en mere generel belastning af lægemiddelforsyningen.
Sundhedsministeriet skal fremhæve, at det statslige lægemiddelberedskab også skal kunne
fungere udenfor situationer, hvor epidemiloven finder anvendelse. Ministeriet vurderer
således, at f.eks. naturkatastrofer, kemiske terrorhændelser m.v., også kan medføre en
forsyningsmæssig nødsituation, hvor det vil være relevant at kunne aktivere det statslige
lægemiddelberedskab, selvom der ikke er tale om spredning af en samfundskritisk sygdom.
Flere høringsparter bemærker, at det bør fremgå direkte af ordlyden i den foreslåede § 76 i
lægemiddelloven, at lægemiddelberedskabet kan aktiveres på et forebyggelsesniveau og et
aktionsniveau. Sundhedsministeriet er imidlertid ikke enigt i, at det er relevant at nævne de
to konkrete niveauer direkte i bestemmelsernes ordlyd, selvom ministeriet anerkender de
beskrevne hensyn. Ministeriet vurderer således, at de forskellige beføjelser under de to
forskellige niveauer er detaljeret beskrevet i lovforslagets bemærkninger, hvilket
høringsparterne ligeledes henviser til.
E af høri gsparter e har a ført, at der ør være e ”fast-tra k”-sagsbehandling
for kritiske
lægemidler under en forsyningsmæssig nødsituation. Sundhedsministeriet kan oplyse, at
Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med covid-19 en række tilfælde har dispenseret for
regulatoriske krav, hvor dette blev anset for fagligt forsvarligt samt strengt nødvendigt for
at sikre en tilstrækkelig forsyning af lægemidler, der er kritiske for befolkningens liv og
sundhed. Disse muligheder foreligger således allerede inden for forslagets rammer og den
øvrige lægemiddellovgivning.
Side 108
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0109.png
Det er i forhold til spørgsmålet om afgrænsningen af bemyndigelsesbestemmelsen
Sundhedsministeriets vurdering, at den konkrete bemyndigelse allerede er afgrænset af
bemærkningerne til lovforslaget. Ministeriet vurderer således ikke, at der er grundlag for at
ændre bestemmelsens ordlyd.
Endelig har en af høringsparterne anbefalet, at der nedsættes en følgegruppe under
Lægemiddelstyrelsen, der skal kunne rådgive styrelsen generelt om forsyningsproblemer.
Sundhedsministeriet skal i denne forbindelse bemærke, at lovforslaget ikke vedrører den
generelle forsyning af lægemidler. Ministeriet vil dog lade forslaget om en sådan
følgegruppe under Lægemiddelstyrelsen indgå i ministeriets videre overvejelser på området.
28.3. Adgang til at Lægemiddelstyrelsen kan indhente oplysninger fra
lægemiddelvirksomheder og apoteker
FPM og IGL finder det positivt, at Lægemiddelstyrelsen under et aktiveret
lægemiddelberedskab får muligheden for at få indsigt i lageroplysninger fra
lægemiddelvirksomheder og apoteker. FPM og IGL foreslår, at indberetningen af
lageroplysninger fra grossister og apoteker med fordel kan videreføres og gøres permanent
også uden for lægemiddelberedskabet for at understøtte en effektiv
lægemiddeldistribution og modvirke forsyningsproblemer. Hertil mener både IGL og FPM,
at oplysninger om lagerbeholdninger af konkrete lægemidler også gøres tilgængelige for
leverandørerne af lægemidler for så vidt angå leverandørens egne lægemidler.
Amgros I/S og Danmarks Apotekerforening henviser til, at det bør præciseres, hvilke
oplysninger, som Lægemiddelstyrelsen under et aktiveret beredskab kan indhente, da
angivelsen i bestemmelsen kan være meget omfattende.
Danmarks Apotekerforening fremhæver, at oplysninger, der indhentes med
bemyndigelsen, alene bør anvendes til at sikre forsyningen af lægemidler, og at
Lægemiddelstyrelsen ikke bør lade andre få indsigt i sådanne oplysninger.
Sundhedsministeriet noterer sig, at der er støtte til, at Lægemiddelstyrelsen skal have
mulighed for at indhente oplysninger om lagre og anden relevante dokumentation fra
lægemiddelvirksomheder og apoteker under et aktiveret lægemiddelberedskab.
Spørgsmålet om en sådan permanent adgang vil indgå i ministeriets videre overvejelser om
håndteringen af generelle forsyningsproblemer.
Høringsparterne har bemærket, at den del af bemyndigelsesbestemmelsen, som vedrører
hvilke oplysninger, som Lægemiddelstyrelsen kan indhente under et aktiveret
lægemiddelberedskab bør præciseres. Sundhedsministeriet skal i denne forbindelse
bemærke, at ministeriet finder det hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen har en vis bredde.
Ministeriet vurderer således, at det er vigtigt, at Lægemiddelstyrelsen har mulighed for at
indhente al relevant information forud for styrelsens eventuelle beslutning om, at indstille
aktivering af aktionsniveau, samt eventuel udstedelse af påbud eller lign. Det er nødvendigt
for at kunne overholde proportionalitetsprincippet, og for at styrelsen kan træffe
beslutninger om foranstaltninger på et oplyst grundlag. Ministeriet skal samtidig gøre
opmærksom på, at Lægemiddelstyrelsen efter lægemiddellovens § 44 a, 2. pkt., i forbindelse
med styrelsens tilsynsvirksomhed, har en lignende adgang til at kræve alle oplysninger, der
er relevante for styrelsens tilsyn, udleveret.
Sundhedsministeriet skal til spørgsmålet om anvendelsen af oplysningerne bemærke, at
Lægemiddelstyrelsen, som ved alle øvrige oplysninger, der tilgår styrelsen, har tavshedspligt
i det omfang det følger af forvaltningsreglerne, ligesom oplysningerne vil være omfattet af
offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt samt kan være omfattet af
Side 109
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0110.png
lovens undtagelser til aktindsigt. Ministeriet vurderer ikke, at der er behov for at supplere
disse regler.
28.4. Adgang til at påbyde øgning af lagre
IGL anerkender det politiske behov for at sikre tilstrækkelige forsyninger af lægemidler i en
krisetid, og er indstillet på at medvirke positivt hertil. IGL fremhæver dog, at det er ikke er
rimeligt, at leverandørerne alene skal bære hele den økonomiske risiko ved etableringen
heraf, samt at en opbygning af lagre hos grossisterne skal begrænses til de lægemidler, hvor
der er en reel risiko for forsyningssvigt, og at disse skal kompenseres for deres økonomiske
risiko i forbindelse hermed.
FPM er enige heri, og fremhæver ligeledes, at den økonomiske risiko ved de nuværende
sikkerhedslagre bæres af leverandørerne, da eventuelle pakninger, der ikke anvendes eller
videresælges, bliver returneret til leverandøren. FPM finder det derfor ikke rimeligt, at der
kan træffes beslutning om en generel opjustering af lagre af lægemidler på ubestemt tid,
uden at der samtidig tages stilling til vilkårene og omkostningerne ved den øgede
lagerføring.
Sundhedsministeriet anerkender, at der vil kunne være virksomheder, særligt
lægemiddelgrossister, der, hvis de har modtaget et påbud om at øge deres lagre af visse
lægemidler, kan risikere, at det øgede lager ikke vil kunne afsættes, når den
forsyningsmæssige nødsituation ophører. Ministeriet bemærker, at Lægemiddelstyrelsens
påbud om at øge lagre efter den foreslåede ordning vil skulle være både proportionale og
nødvendige for at sikre befolkningens sundhed. Dette vil medføre, at der i udgangspunktet
alene vil kunne påbydes lagerøgning af kritiske lægemidler og beredskabslægemidler.
28.5. Spredning af lægemidler samt forbud herimod
IGL og FPM finder det væsentligt, at det er muligt at begrænse apotekernes returneringer
af lægemidler med flere måneders holdbarhed til leverandørerne, og i stedet udlevere
produkterne helt frem mod udløbsdato for den konkrete pakning. IGL bemærker i den
forbindelse, at det både vil øge forsyningssikkerheden og begrænse lægemiddelspildet. IGL
og FPM fremhæver ligeledes, at der bør fastsættes varige regler herom uden for
beredskabssituationer.
Danmarks Apotekerforening støtter foranstaltninger om, at Lægemiddelstyrelsen under et
aktiveret lægemiddelberedskab vil kunne påbyde spredning af lagre, som kan medvirke til
at sikre en jævn fordeling af lægemidler omfattet af forsyningsproblemer.
Apotekerforeningen lægger til grund, at der med bemyndigelsen ikke er lagt op til påbud til
apotekere om at levere lægemidler til øvrige apoteker, eller at apoteker skal returnere
lægemidler til grossister med henblik på distribution til andre.
Lægeforeningen fremhæver, at reglerne om spredning af lægemidler under et aktiveret
lægemiddelberedskab bør sikre, at der kan overføres vacciner fra apoteker m.fl. til alment
praktiserende læger for at sikre, at alle borgere i en konkret målgruppe får mulighed for at
blive vaccineret. Det gælder bl.a. borgere, der af sikkerhedsmæssige årsager skal vaccineres
af en læge.
Danmarks Apotekerforening anfører derimod, at apoteker med et lager af vacciner, der
tilbydes på apoteket, ikke bør kunne pålægges at levere disse til en læge eller en region med
det formål, at lægen eller regionen kan tilbyde de samme borgere den samme vaccination.
Sundhedsministeriet har noteret sig, at høringsvarerne om den foreslåede ordning,
hvorefter Lægemiddelstyrelsen vil kunne påbyde en spredning af lægemidler, er
Side 110
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0111.png
overvejende positive. Ministeriet skal bemærke, at det med ordningen forudsættes, at
Lægemiddelstyrelsens afgørelser om påbyde til såvel apoteker som praktiserende læger om
spredning af lægemidler, herunder vacciner, skal være proportionale i den konkrete
forsyningsmæssige nødsituation med mindst mulig gene for de involverede parter, f.eks. ved
fastsættelsen af handelsvilkår for at begrænse tab. Lægemiddelstyrelsen vil kun kunne
udstede et sådant påbud, hvor det vurderes nødvendigt for befolkningens sundhed.
Sundhedsministeriet vurderer, at der kan opstå situationer, hvor det f.eks. på baggrund af
en akut mangelsituation kan være nødvendigt for Lægemiddelstyrelsen at påbyde, at visse
lægemidler, herunder vacciner, skal spredes til steder, hvor der kan sikres en effektiv
rationering, hvis det vurderes proportionalt og nødvendigt for befolkningens sundhed.
Danmarks Apotekerforening har fremhævet, at foreningen forudsætter, at det ikke kan
påbydes, at apoteker skal returnere lægemidler til grossister med henblik på distribution til
andre. Sundhedsministeriet skal i denne forbindelse præcisere, at der med den foreslåede
ordning godt kan fastsættes regler herom. Ministeriet skal dog bemærke, at eventuelle
påbud om at apoteker skal returnere lægemidler med henblik på videredistribution skal
være proportionale ligesom de øvrige foranstaltninger.
28.6. Levering af lægemidler mellem apoteker og sygehusapoteker, samt dispensation fra
reglerne om apotekers åbningstid
Danmarks Apotekerforening fremhæver, at det ikke fremgår helt klart af
bemyndigelsesbestemmelsen til udkastets § 76, stk. 6, nr. 6, om Lægemiddelstyrelsen under
et aktiveret lægemiddelberedskab vil kunne påbyde apoteker at levere lægemidler til
sygehusapoteker, eller om dette blot kan tillades. Apotekerforeningen vil have forståelse
for en eventuel beslutning om, at apoteker med et større lager af et lægemiddel skal stille
dele heraf til rådighed for sygehuse til brug for kritisk behandling af aktuelt indlagte
patienter. Apotekerforeningen finder omvendt ikke, at apotekerne bør kunne pålægges at
levere lægemidler til sygehuse eller læger i tilfælde, hvor det er uden betydning for
behandlingen, om lægemidlet leveres fra apoteket, sygehuset eller lægen.
Danmarks Apotekerforening fremhæver videre, at foreningen ikke i udgangspunktet finder,
at apoteker skal kunne pålægges at overdrage lægemidler til andre apoteker, medmindre
helt særlige grunde taler for det.
Endelig oplyser Danmarks Apotekerforening, at foreningen kan tilslutte sig udkastet til
lovforslagets bemyndigelse til at lade Lægemiddelstyrelsen dispensere fra regler om
apotekers åbningstider og bemandinger under et aktiveret lægemiddelberedskab.
Sundhedsministeriet kan hertil oplyse, at der med den foreslåede ordning vil kunne
fastsættes regler om, at Lægemiddelstyrelsen kan påbyde såvel apoteker som
sygehusapoteker at levere lægemidler til andre apoteker eller sygehusapoteker, såfremt det
vurderes nødvendigt for befolkningens sundhed under en beredskabssituation. Ministeriet
noterer sig forståelsen for, at apoteker vil skulle kunne stille deres lagre til rådighed for
eksempelvis sygehuse, såfremt forsyningssituationen særligt kræver det, og skal i den
forbindelse bemærke, at foranstaltninger, der træffes om spredning af lægemidler under et
aktiveret lægemiddelberedskab altid vil skulle være proportionale.
Endelig har Sundhedsministeriet noteret sig det positive høringssvar i relation til
Lægemiddelstyrelsens mulighed for at dispensere fra regler om apotekers åbningstid og om
bemandingen på apoteker under en forsyningsmæssig nødsituation.
28.7. Ændringer af udleveringsgrupper
Side 111
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0112.png
Dansk Erhverv fremhæver, at der bør indsættes bestemmelser i loven, der fastsætter et
konkret varsel, der skal gives til apoteker og forhandlere af håndkøbslægemidler i det
tilfælde, at der under et aktiveret lægemiddelberedskab træffes beslutninger om at ændre
udleveringsgrupper for lægemidler. Dette vil give virksomhederne mulighed for på forhånd
at indrette sig efter foranstaltningen. Hertil bemærker Dansk Erhverv, at sådanne
virksomheder bør sikres fuldstændig kompensation for alle omkostninger, herunder også
alle afledte omkostninger, i forbindelse med ændringer af udleveringsgrupper.
IGL har ingen bemærkninger til, at Lægemiddelstyrelsen med forslaget vil kunne ændre
udleveringsgrupper, det påpeges dog, at dette kan understøttes af, at styrelsen også får
adgang til at ændre og fravige substitutionsgrupper.
Danmarks Apotekerforening er enig i, at der kan være tilfælde under en forsyningsmæssig
nødsituation, hvor der kan være behov for at gennemføre foranstaltninger med ændringer
af lægemidlers udleveringsgrupper for, der kan modvirke f.eks. hamstring.
Apotekerforeningen bemærker dog, at såfremt det forudsiges, at der er tale om et større
antal ændringer eller at sådanne vil forekomme hyppigt, da vil det være en udfordring at
håndtere dette uden en hensigtsmæssig systemunderstøttelse. Derfor bør
Lægemiddelstyrelsen i sådanne tilfælde sørge for, at ændringerne implementeres samtidigt
med ændringerne i Medicinpriser i tæt kontakt med apotekernes systemleverandører.
Apotekerforeningen anbefaler, at Lægemiddelstyrelsen udnytter en tjekliste udarbejdet af
foreningen, inden der foretages ændringer af udleveringsgrupper.
Hertil opfordrer apotekerforeningen til, at man i forbindelse med overvejelser om at fravige
eller ændre substitutionsgrupper mere generelt nyttiggør apotekernes lægemiddelfaglige
kompetencer til at vurdere, hvilket konkret lægemiddel der skal udleveres på baggrund af
lægens ordination.
Sundhedsministeriet anerkender, at det kan være indgribende, hvis udleveringsgrupper
ændres med kort varsel, f.eks. i det tilfælde et håndkøbslægemiddel på grund af en stærkt
begrænset forsyning gøres receptpligtig, særligt hvis sådanne ændringer foretages ofte.
Sådanne foranstaltninger bør derfor træffes i så god tid som muligt, så apoteker og
forhandlere af håndkøbslægemidler uden for apotek kan indrette sig så godt som muligt,
inden ændringen træder i kraft.
Det er dog samtidig Sundhedsministeriets vurdering, at ændringer af udleveringsgrupper
ofte ikke vil kunne varsles efter en fast tidsramme, da sådanne foranstaltninger af hensyn til
dets indgribende karakter først kan sættes i kraft, hvor der konstateres et
forsyningsproblem, der skal afbødes hurtigst muligt. Ministeriet skal i den forbindelse
bemærke, at ændringer i udleveringsgrupper under lægemiddelberedskabet i
udgangspunktet vil bestå i, at der indføres begrænsninger af, hvor mange pakninger den
enkelte borger kan købe på en dag, jf. bekendtgørelse nr. 196 af 12. marts 2020 om
udleveringsbestemmelser for håndkøbslægemidler, som senere ændret bekendtgørelse nr.
232 af 18. marts 2020, § 3 om særlige udleveringsgrupper under lægemiddelberedskabet.
Lovforslagets bemyndigelse kan samtidig anvendes til at fastsætte regler, der sikrer, at
Lægemiddelstyrelsen under et aktiveret beredskab kan sikre, at kritiske lægemidler, der
normalt kan udleveres på apoteker efter recept, i tilfælde med en stærkt begrænset
forsyning, kan prioriteres til sygehuse og nærmere afgrænsede lægefaglige specialer.
I forhold til kompensation af f.eks. tabt fortjeneste ved ændringer af udleveringsgrupper
under beredskabet skal Sundhedsministeriet bemærke, at sådanne ændringer i
udgangspunktet vil være midlertidige foranstaltninger, der ophæves når forsyningen tillader
det. Ændringer i udleveringsgrupper vil derfor efter ministeriets vurdering i
Side 112
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0113.png
udgangspunktet alene medføre, at apoteker og virksomheder, der forhandler
håndkøbslægemidler, i en periode vil kunne have en mindre omsætning. Der vil i det meget
klare udgangspunkt ikke blive tale om et generelt forbud mod forhandling af lægemidler.
Således er det ministeriets vurdering, at en mindre omsætning på baggrund af en midlertidig
foranstaltning i de ganske særlige beredskabssituationer
–
f.eks. at visse
håndkøbslægemidler bliver gjort receptpligtige
–
må kunne bæres af den konkrete
forhandler. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis en foranstaltning, der gennemføres efter
reglerne fastsat i medfør af § 76, stk. 6, måtte udgøre et ekspropriativt indgreb, vil der med
den foreslåede § 76 b, stk. 1, i lægemiddelloven kunne iværksættes ekspropriation af privat
ejendom, og der vil i givet fald skulle ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte
ejere, jf. den foreslåede § 76 b, stk. 2. Der henvises til lovforslagets § 69, nr. 2.
Sundhedsministeriet bemærker, at det ifølge Lægemiddelstyrelsen normalt ikke teknisk vil
være muligt at understøtte hurtige, midlertidige ændringer f.eks. af udleveringsgrupper i
Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser. Endelig skal ministeriet bemærke, at lovforslaget også
indeholder bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler om, at Lægemiddelstyrelsen under
et aktiveret beredskab kan oprette og ændre substitutionsgrupper.
28.8. Fremstilling af lægemidler på apoteker, herunder opsplitning
Danmarks Apotekerforening bemærker, at langt hovedparten af apotekerne i dag hverken
har faciliteter til eller erfaring med at fremstille lægemidler, hvorfor det bør præciseres, at
et påbud herom alene kan omfatte apoteker, der har disse faciliteter. Såfremt dette ikke er
tilfældet finder Apotekerforeningen, at der er behov for en præcisering af, hvordan der
tages højde for denne problemstilling samt hvorledes apotekerne vil blive godtgjort for at
indrette lokaler til fremstilling.
Danmarks Apotekerforening bemærker videre, at en indførelse af en midlertidig forpligtelse
til alene at udlevere lægemidler i en bestemt mængde kan være hensigtsmæssig for at
strække de tilgængelige lægemidler mest muligt, men at der skal tages højde for, hvilke
lægemidler, der er tale om, da der kan være væsentlig forskel på opsplitning af en pakning
med et blisterkort til opsplitning af en pakning med en flydende væske. Det fremhæves
samtidig, at det bør præciseres i bemærkningerne, at apotekets udgifter i forbindelse med
en sådan opsplitning kan indgå i prisen på det opsplittede lægemiddel, som
Lægemiddelstyrelsen under et aktiveret beredskab kan fastsætte.
Sundhedsministeriet er enigt i, at der kan være betydelig forskel på at skulle foretage en
opsplitning af en lægemiddelpakning, hvor et blisterkort forholdsvist enkelt kan opsplittes,
hvilket modsætningsvist ikke gør sig gældende for flydende væsker. Dette er samtidig
baggrunden for, at den foreslåede ordning vil give Lægemiddelstyrelsen mulighed for
konkret at vurdere, hvilke lægemidler, der vil skulle opsplittes af hensyn til forsyningen,
såfremt det vurderes at være nødvendigt for befolkningens sundhed. Dette skal ses i
modsætning til de gældende regler, der medfører, at apotekerne automatisk forpligtes til
alene at udlevere lægemidler svarende til 14 dages forbrug, medmindre en opsplitning ikke
kan anses som hensigtsmæssig på grund af lægemidlets form.
Sundhedsministeriet anerkender, at der alene er et fåtal af apoteker, der i dag har en
magistrel produktion samt faciliteter til at fremstille lægemidler efter reglerne om god
fremstillingspraksis. Ministeriet skal derfor bemærke, at såfremt det bliver nødvendigt at
påbyde en konkret fremstilling, vil det skulle indgå i Lægemiddelstyrelsens vurdering, hvilke
apoteker, der allerede kan fremstille lægemidler og at sådanne apoteker i udgangspunktet
benyttes til en fremstilling. Dette er ligeledes præciseret i bemærkninger til det fremsatte
lovforslag. Danmarks Apotekerforening i forbindelse med anden høring over lovforslaget
Side 113
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0114.png
anført, at foreningen med tilfredshed noteret sig, at det i det fremsatte lovforslag er
præciseret.
28.9. Regulering af priser og særoptagelse i Medicinpriser
Danmarks Apotekerforening og IGL bemærker, at foreningerne har en principiel forståelse
for de hensyn, der ligger bag den foreslåede adgang til, at Lægemiddelstyrelsen kan
fastsætte prisen på lægemidler under et aktiveret lægemiddelberedskab.
IGL, Dansk Erhverv og FPM finder forslaget vidtgående. De fremhæver bl.a., at
lægemiddelmarkedet har fungeret under covid-19, og at der ikke har været tendens til et
generelt stigende prisniveau på generiske lægemidler siden marts 2020. FPM og IGL anfører
desuden, at et indgreb i prisdannelsen kan have alvorlige følgevirkninger og i værste fald få
den konsekvens, at en leverandør kan være nødsaget til at trække lægemidler fra danske
marked.
Dansk Erhverv foreslår i den forbindelse, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter
virksomheder kompenseres for mulige tab
–
med udgangspunkt i markedsprisen
–
såfremt
bemyndigelsen aktiveres.
Danmarks Apotekerforening bemærker herudover, at det vil være problematisk, hvis en
eventuel kommende prisregulering medfører, at prisen fastsættes lavere end den
indkøbspris et givent lægemiddel kan skaffes til, hvad enten prisreguleringen sker i
importør- producent-, grossist eller apoteksleddet, hvilket kan medføre at lægemidlet ikke
importeres eller medfører et tab for aktørerne i forsyningskæden. Apotekerforeningen
foreslår, at man i stedet fastsætter regler om, at der kan fastsættes, hvilken avance de
forskellige led i forsyningskæden kan opnå.
IGL og FPM er enige i, at det skal være muligt for Lægemiddelstyrelsen under et aktiveret
lægemiddelberedskab at træffe beslutning om, at der kan optages lægemidler i
Medicinpriser, selvom der ikke er forsyningsevne til hele prisperioden. IGL fremhæver i
denne forbindelse, at der under covid-19, og de særlige regler for lægemiddelberedskabet
i forbindelse hermed, har været tale om foranstaltninger, der har medvirket til at begrænse
lægemiddelmangel.
Lif mener, at det bør fremgå, at man i tilfælde af aktivering af lægemiddelberedskabet bør
kunne genåbne indgåede prisloftsaftaler for den konkrete periode og genforhandle enten
hele eller dele af disse, som følge af den ekstraordinære situation, som aktiveringen af
lægemiddelberedskabet har skabt.
Sundhedsministeriet anerkender, at det er vidtgående, at der med lovforslaget gives
mulighed for at fastsætte regler om, at Lægemiddelstyrelsen under et aktiveret
lægemiddelberedskab kan fastsætte priser for lægemidler, set i forhold til den frie
prisdannelse, der ellers gælder på lægemiddelmarkedet i Danmark, hvorfor flere af
høringsparterne også anbefaler, at forslaget bortfalder. Ministeriet har dog samtidig
noteret sig, at en del af høringsparterne har forståelse for hensynet bag den foreslåede
adgang til at fastsætte sådanne regler.
Som følge af den frie prisfastsættelse, der normalt gælder, findes der i dag ikke en mulighed
for, at Lægemiddelstyrelsen kan gribe ind, såfremt en virksomhed hæver prisen på et
lægemiddel urimeligt, som følge af en forsyningssituation, hvor substituerbare lægemidler
ikke længere kan skaffes. Det er i lyset heraf Sundhedsministeriets vurdering, at det ikke vil
være beredskabsmæssigt forsvarligt, såfremt der under et aktiveret lægemiddelberedskab
ikke findes en mulighed for at hindre meget store, urimelige prisstigninger på
Side 114
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0115.png
kritiske lægemidler, der kan medføre, at befolkningen ikke kan få tilstrækkelig behandling,
selvom der er en tilstrækkelig forsyning af de konkrete lægemidler.
Sundhedsministeriet skal videre bemærke, at en sådan foranstaltning alene kan anvendes,
hvis det under en beredskabsmæssig nødsituation er nødvendigt for at sikre befolkningens
sundhed, og at foranstaltningen samtidig skal være proportional i forhold til de forstyrrelser
et sådant indgreb vil kunne være i det generelle marked samt til hvilke følgevirkninger,
indgrebet vil kunne have. Ministeriet kan videre oplyse, at Lægemiddelstyrelsen har været
særdeles varsomme med at gribe ind i den fri prisdannelse under covid-19, selvom
Lægemiddelstyrelsen har haft mulighed for at træffe sådanne foranstaltninger under de
nuværende midlertidige regler for lægemiddelberedskabet, hvilket ligeledes fremhæves af
en række af høringsparterne. Dette ændrer dog ikke på, at det er ministeriets vurdering, at
en adgang til at kunne fastsætte priser er en beredskabsmæssig nødvendighed, idet det
forudsættes, at denne alene anvendes i en krisesituation, hvor det er afgørende for
befolkningens sundhed.
Sundhedsministeriet finder ikke grundlag for, at der fastsættes regler om, hvilken avance de
forskellige led i forsyningskæden kan opnå. Ministeriet har noteret sig ønsket om, at man i
tilfælde af aktivering af lægemiddelberedskabet bør kunne genåbne indgåede
prisloftsaftaler. Ministeriet vil i den forbindelse bemærke, at prisloftsaftalen indeholder en
dispensationsadgang, der kan benyttes i konkrete og sjældne tilfælde.
Endelig har Sundhedsministeriet noteret sig den positive høringssvar for så vidt angår
adgangen til at fastsætte regler om særoptagelse i Medicinpriser, og at IGL særligt har
fremhævet, at dette har været medvirkende til at begrænse mangel på lægemidler under
covid-19.
28.10. Bemyndigelse af en person til på en apotekers vegne at gennemføre påbud
Danmarks Apotekerforening lægger til grund, at den konkrete bestemmelse om at indsætte
en bemyndiget person alene kan bringes i anvendelse i tilfælde af en alvorlig
forsyningsmæssig nødsituation, hvor der er overhængende og alvorlig fare for
befolkningens sundhed, og at der i andre situationer sanktioneres efter de almindelige
regler herom, såfremt en apoteker ikke følger et påbud fra Lægemiddelstyrelsen. Dette
mener Danmarks Apotekerforeningen bør præciseres i bemærkningerne til bestemmelsen.
Hertil fremhæver Danmarks Apotekerforeningen, at det bør fremhæves, at den
bemyndigede person har pligt til at begrænse apotekerens udgifter mest muligt, og at
apotekeren har adgang til at få godtgjort et eventuelt tab, som følge af unødigt omfattende
dispositioner foretaget af den bemyndigede person.
Sundhedsministeriet har noteret sig, at der er en generel forståelse for, at det i en
beredskabssituation kan være nødvendigt at sikre, at virksomheder, herunder apoteker,
følger påbud, der har til formål at sikre befolkningens sundhed under en forsyningsmæssig
nødsituation. Ministeriet skal bemærke, at Lægemiddelstyrelsens mulighed for at indsætte
en bemyndiget person til at gennemføre et påbud udstedt efter beredskabsreglerne for
lægemiddelberedskabet skal overholde proportionalitetsprincippet. Dette medfører
samtidig, at der forventeligt vil være en tæt inddragelse af den konkrete apoteker, inden der
træffes beslutning om at indsætte en sådan bemyndiget person.
Endelig skal Sundhedsministeriet bemærke, at de almindelige erstatningsregler for
offentlige myndigheders erstatningsansvar fortsat gælder, såfremt Lægemiddelstyrelsen
har handlet ansvarspådragende.
28.11. Erstatning bør ikke isoleres til tab ved ekspropriation
Side 115
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0116.png
Danmarks Apotekerforening fremhæver, at der bør være ret til erstatning, hvis regler eller
påbud udstedt under lægemiddelberedskabet medfører økonomisk tab for de berørte.
Apotekerforeningen vurderer, at der i en række situationer kan opstå tvivl om, hvorvidt en
foranstaltning, som har medført tab for den pågældende, er ekspropriation i grundlovens
forstand. Apotekerforeningen er herudover enig i, at der skal ydes fuld erstatning ved et
ekspropriativt indgreb.
Apotekerforeningen bemærker i denne sammenhæng, at de økonomiske konsekvenser i
udkastet til lovforslaget alene omhandler lægemiddelvirksomheder. Det fremhæves, at
apotekerne modsat lægemiddelvirksomheder ikke på egen hånd har mulighed for at afbøde
et påbud om øgning af lagre gennem prissætningen på baggrund af den gældende
regulering af apoteksudsalgsprisen på receptpligtige lægemidler. Apotekerforeningen
mener derfor, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, hvordan likviditetsmæssige
udfordringer for apotekerne kan løses, herunder f.eks. muligheden for en generel forhøjelse
af lægemiddelavancen eller målrettede hjælpepakker.
Sundhedsministeriet anerkender forslaget om, at økonomiske tab som følge af
foranstaltninger truffet under lægemiddelberedskabet skal erstattes af staten. Ministeriet
skal dog i denne sammenhæng bemærke, at det foreslåede lægemiddelberedskab, som
beskrevet i lovforslaget, er en gennemgående revision af det nugældende permanente
statslige lægemiddelberedskab. I denne forbindelse er det foreslåede lægemiddelberedskab
opbygget ud fra et hensyn om at holde både lægemiddelvirksomheder og apoteker tabsfrie
i det omfang det er muligt. I de tilfælde, hvor staten i grundlovens forstand eksproprierer
privat ejendom, herunder løsøre som lægemidler, vil der kunne opnås erstatning herfor efter
de almindelige principper herfor.
Danmarks Apotekerforening bemærker, at der ikke fremgår en beskrivelse af økonomiske
konsekvenser for apoteker i lovforslaget. Sundhedsministeriet skal henvise til afsnittet om
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., hvor konsekvenser for
både apoteker og sygehusapoteker er nævnt. Det er dog ministeriets umiddelbare vurdering,
at eventuelle tab for apotekerne under et aktiveret lægemiddelberedskab som
udgangspunkt ikke skal dækkes ved en generel forhøjelse af lægemiddelavancen.
29. Udlån af sundhedsfagligt udstyr, personel m.v.
Danske Regioner og Region Nordjylland bemærker, at der næppe er grund til at antage, at
regionerne ikke vil indgå i et konstruktivt samarbejde vedr. udlån eller donation af
sundhedsfagligt udstyr til udlandet, og finder ikke, at der er behov for at udstede pålæg til
regionerne. Danske Regioner bemærker endvidere, at der derfor alene er behov for hjemlen
i § 232 a, stk. 1 og 2, til at udlåne eller donere udstyr.
Danske Fysioterapeuter har vedrørende udlån af sundhedspersonel anført, at det ventes at
ville få implikationer for det pågældende sundhedspersonel af arbejdsmiljømæssig,
arbejdsretlig og autorisationsretlig karakter, og at et sådant udlån af personel konkret bør
aftales i samråd med de respektive faglige organisationer.
Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at hverken bestemmelsen eller de dertilhø-
rende bemærkninger foreskriver noget om overenskomstvilkår, frivillighed, honorering el-
ler lignende for det personel, som er omfattet. Det bør fremgå, at aftaler med organisatio-
ner i den foreslåede § 232 a stk. 1 omfatter aftaler med den faglige organisation, der repræ-
senterer det personel, der skal udlånes, hvorved der kan sikres rimelige vilkår og overhol-
delse af overenskomster.
Side 116
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0117.png
Dansk Sygeplejeråd støtter forslaget til en ny § 232 a i sundhedsloven om en mere smidig
ordning for donation/udlån af sundhedsfagligt udstyr med det formål at yde støtte til
udlandet i særlige situationer. Dansk Sygeplejeråd kan dog ikke umiddelbart støtte, at
forslaget også omfatter at yde personelbidrag, selv om bestemmelsen har som
forudsætning, at der indgås aftaler med bl.a. organisationer. Det bør fremgå udtrykkeligt af
bestemmelsen, at der skal indgås aftaler med de faglige organisationer, der repræsenterer
de grupper af personel, der påtænkes udlånt. Det bør også udtrykkeligt fremgå af
bestemmelsen, at udlån af personel alene kan ske på frivillig basis. Dansk Sygeplejeråd har
bemærket, at det forudsættes, at den pågældende medarbejder beholder sin stilling i
regionen eller kommunen under udsendelse. Det er uklart, om medarbejderen har orlov fra
sin faste stilling under udsendelse, eller om medarbejderen har alle sine løn- og
ansættelsesvilkår fra regionen/kommunen under udsendelse. Dette bør afklares
–
også
med afsæt i, at overenskomsterne for syge- og sundhedsplejersker med hhv. Danske
Regioner og KL er indgået under forudsætning af arbejde på et fast arbejdssted i den
respektive region eller kommune, og derfor ikke indeholder relevante vilkår under
udsendelse.
Sundhedsministeriet bemærker, at § 232 a, stk. 5, er taget ud af det lovforslag, der er
fremsat, ligesom der er tilføjet et 2. pkt. i stk. 4, som fastsætter, at sundhedsministeren kan
trække godkendelsen tilbage, indtil der er indgået aftale efter stk. 1 og 2, hvis det skønnes
nødvendigt af hensyn til uforudsete ændringer i en given situation.
Sundhedsministeriet bemærker, at det i forbindelse med den konkrete udsendelse er
Beredskabsstyrelsen, som indgår kontrakt med den enkelte sundhedsperson, og som står for
selve udsendelsen. Beredskabsstyrelsen har mangeårig erfaring med sådanne udsendelser
og de kontraktmæssige forhold i forbindelse hermed, herunder de arbejdsmiljømæssige og
arbejdsretlige forhold. Når regioner og kommuner vil indgå sådanne aftaler, vil de på samme
måde være ansvarlige for, at der i kontrakten er taget højde for de arbejdsmiljømæssige og
arbejdsretlige forhold i forbindelse med udsendelsen. I forhold til autorisation bemærkes, at
når en dansk autorisation er meddelt, gælder den uanset om sundhedspersonen opholder
sig eller arbejder fast eller midlertidigt i udlandet. Fx vil en dansk autoriseret læge ikke miste
sin autorisation, selv om hun eller han midlertidigt arbejder i udlandet. Ligesom en dansk
autorisation kun gælder i Danmark, vil det tilsvarende være tilfældet i andre lande. Det vil
derfor være de udenlandske regler, der er afgørende for, om der kræves en autorisation i det
pågældende land for at udføre bestemte opgaver. Fx må en dansk autoriseret læge ikke
arbejde som læge i Sverige uden at have en svensk autorisation.
Sundhedsministeriet bemærker, at det i forbindelse med den konkrete udsendelse er
Beredskabsstyrelsen, som indgår kontrakt med den enkelte sundhedsperson og som står for
selve udsendelsen. Beredskabsstyrelsen har mangeårig erfaring med sådanne udsendelser
og de kontraktmæssige forhold i forbindelse hermed, herunder de arbejdsmiljømæssige og
arbejdsretlige forhold. Når regioner og kommuner vil indgå sådanne aftaler, vil de på samme
måde være ansvarlige for, at der i kontrakten er taget højde for de arbejdsmiljømæssige og
arbejdsretlige forhold i forbindelse med udsendelsen. I forhold til autorisation bemærkes, at
når en dansk autorisation er meddelt, gælder den uanset om sundhedspersonen opholder
sig eller arbejder fast eller midlertidigt i udlandet. Fx vil en dansk autoriseret læge ikke miste
sin autorisation, selv om hun eller han midlertidigt arbejder i udlandet. Ligesom en dansk
autorisation kun gælder i Danmark, vil det tilsvarende være tilfældet i andre lande. Det vil
derfor være de udenlandske regler, der er afgørende for, om der kræves en autorisation i det
pågældende land for at udføre bestemte opgaver. Fx må en dansk autoriseret læge ikke
arbejde som læge i Sverige uden at have en svensk autorisation.
30. Almenboligloven
Side 117
 L 134 - 2020-21 - Bilag 6: Endeligt høringsnotat, fra sundhedsministeren
2326363_0118.png
Patientforeningen efterspørger en tidsgrænse for udstedelse af regler efter den foreslåede
§ 73, nr. 1, af retssikkerhedsmæssige grunde.
Sundhedsministeriet kan oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 44,
stk. 2, i almenboligloven (lovforslagets § 73, nr. 1), at regler i medfør af bestemmelsen alene
kan fastsættes for en bestemt periode, hvorefter der stilles der krav om, at bekendtgørelser
udstedt i medfør af bestemmelsen skal indeholde en solnedgangsklausul, således, at det
sikres, at fravigelse af gældende regler ikke opretholdes længere end nødvendigt. Som
udgangspunkt fastsættes der ikke regler for mere end højst fire uger ad gangen, medmindre
særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode. Dette krav vil ikke
være til hinder for, at boligministeren på baggrund af en ny vurdering af nødvendigheden
beslutter at forlænge en bekendtgørelse udstedt i medfør af bestemmelsen, såfremt også
en forlængelse af bekendtgørelsen er afgrænset til en bestemt periode. Det er således med
bestemmelsen forudsat, at reglerne omfattes af en tidsbegrænsning.
Side 118