L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
L 134 Bilag 3
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Til høringsparter

Dato: 22-12-2020

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPFRE

Sagsnr.: 2007933

Dok. nr.: 1529979

Høring over forslag til epidemiloven

./.

Sundheds- og Ældreministeriet sender hermed forslag til lov om epidemier m.v.

(epidemiloven) (L 134) i fornyet offentlig høring.

Det bemærkes, at lovforslaget samtidigt er fremsat for Folketinget den 22. december

2020, og at den offentlige høring således sker parallelt hermed.

Det er hensigten med lovforslaget at udmønte den lovgivningsmæssige del af den

stemmeaftale, som et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen

(Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Susanne Zimmer (UFG)

indgik den 18. december 2020 om en ny epidemilov.

Lovforslaget indeholder bl.a. følgende væsentlige ændringer i forhold til det udkast til

et lovforslag, som tidligere var i offentlig høring i perioden fra den 9. oktober 2020 til

den 13. november 2020:



Indførelse af bestemmelser om parlamentarisk kontrol med udmøntning af en

række ministerbemyndigelser, der er særligt indgribende, som f.eks.

forsamlingsforbud og restriktioner for f.eks. erhvervslivet.

Styrkelse af Epidemikommissionens rolle og sammensætning.

Krav om, at bemyndigelser, som omfattes af den parlamentariske kontrol, som

udgangspunkt maksimalt kan have en tidsmæssig gyldighed på 4 uger ad gangen.

Muligheder for tvang over for en flerhed af personer begrænses.

Muligheden for at påbyde vaccination udgår.

Der indføres en

automatisk

domstolsprøvelse ved individuelle påbud om

foranstaltninger, som har karakter af frihedsberøvelse.

Der indføres pligt til løbende at efterprøve (revurdere) påbud om

tvangsforanstaltninger med henblik på at sikre, at et påbud om f.eks. behandling

fortsat er relevant og proportionalt.

Oprettelse af Ankenævnet for Epidemiloven.



Sundheds- og Ældreministeriet skal anmode om at modtage eventuelle høringssvar

ikke senere end den 15. januar 2021 kl. 12.

Høringssvar bedes sendt til [email protected].

Med venlig hilsen

Frederik Rechenback Enelund

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPKATB

Koordineret med:

Sagsnr.: 2007933

Dok. nr.: 1529999

Dato: 22-12-2020

Høringsliste vedr. høring over forslag til lov om epidemier m.v.

(epidemiloven)

Advokatrådet

Alkohol og Samfund

Alzheimerforeningen

Amgros I/S

Amnesty International

Angstforeningen

Ansatte Tandlægers Organisation

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdstilsynet

ATP

Bedre Psykiatri

Blå Kors

Børnerådet

Børnesagens Fællesråd

Børns Vilkår

Center for Bioetik og Nanoetik

Center for Etik og Ret

Center for hjerneskade

CEPOS

Copenhagen Business School

Danish Care

Danmarks Apotekerforening

Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Lungeforening

Danmarks Lærerforening

Danmarks Optikerforening

Danmarks Private Skoler – grundskole og gymnasier

Danmarks Radio

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Diagnostika og Laboratorieforening

Dansk Epidemiologisk Selskab

Dansk Erhverv

Dansk Farmaceutisk Industri

Dansk Farmaceutisk Selskab

Dansk Fertilitetsselskab

Dansk Filminstitut

Dansk Handicap Forbund

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Dansk Industri

Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed

Dansk Kiropraktor Forening

Dansk Metal

Dansk Musikerforbund

Dansk Neurokirurgisk Selskab

Dansk Neurologisk Selskab

Dansk Psykiatrisk Selskab

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykoterapeutforening

Dansk Selskab for Almen Medicin

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

Dansk Selskab for Centralsterilisering og Sygehushygiejne

Dansk Selskab for Infektionsmedicin

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi

Dansk Selskab for Klinisk Immunologi

Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi

Dansk Selskab for Palliativ Medicin

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Dansk Selskab for Retsmedicin

Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Sygeplejeråd

Dansk Tandplejerforening

Dansk Teater

Danske Bandagister

Danske Beredskaber

Danske Bioanalytikere

Danske Biografer

Danske Dental Laboratorier

Danske Diakonhjem

Danske Erhvervsskoler

Danske Fodterapeuter

Danske Fysioterapeuter

Danske Gymnasier

Danske Handicaporganisationer

Danske Havne

Danske Koncert- og Kulturhuse

Danske Patienter

Danske Professionshøjskoler

Danske Rederier

Danske Regioner

Danske Seniorer

Danske Universiteter

Danske Ældreråd

Datatilsynet

DAZA – Dansk organisation for zoologiske haver og akvarier

DBU – Dansk Boldspil-Union

Demenskoordinatorer i Danmark

Den Danske Dommerforening

Den Danske Dyrlægeforening

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

DEOO – Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner

Depressionsforeningen

Side 2

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Det Centrale Handicapråd

Det Etiske Råd

Det Kongelige Bibliotek

Det Kongelige Teater

Det Sociale Netværk

Det Økonomiske Råds Sekretariat

DIF – Danmarks Idrætsforbund

Dignity – Dansk Institut mod Tortur

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Divisionsforeningen

Domstolsstyrelsen

EHS-Foreningen

ERFA-gruppen for forebyggende indsats mod rotter

Ergoterapeutforeningen

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Faglige Seniorer

Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker

Farmakonomforeningen

Film og TV-arbejderforeningen

Finans Danmark

Finansforbundet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

FOA – Fag og Arbejde

Folkehøjskolernes Forening Danmark

Forbrugerrådet

Forbundet Kommunikation og Sprog

Forbundet Kultur og Information

Forebyggelses og Patientrådet

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark

Foreningen af Kunsthaller i Danmark

Foreningen af Platformsøkonomi i Danmark

Foreningen af Speciallæger

Foreningen for Parallelimportører af Medicin

Foreningen Åndsfrihed

Forsikring & Pension

Forsvarets Sanitetskommando

Frihedsbevægelsens Fællesråd

Færøernes Landsstyre

Gigtforeningen

Hjernesagen

Hjerneskadeforeningen

Hjerteforeningen

Horesta

Høreforeningen

Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler

Institut for Menneskerettigheder

IT-Universitetet i København

Jordemoderforeningen

Justitia

KL – Kommunernes Landsforening

Kost- og Ernæringsforbundet

Kræftens Bekæmpelse

Københavns Byret

Side 3

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Københavns Universitet

Landbrug & Fødevarer

Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP)

Landsforeningen Børn og Forældre

Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg

Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte

Landsforeningen SIND

Landslægen på Færøerne

Ledernes Hovedorganisation

Lægeforeningen

Lægemiddelindustriforeningen

Medborgernes Menneskerettighedskommission

MEDCOM

Medicoindustrien

Muskelsvindfonden

Nationale Videnskabsetiske Komité

Nomeco A/S

Naalakkersuisut

OCD-Foreningen

ODM

Oplysningsforbundet MayDay

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber

Patienterstatningen

Patientforeningen i Danmark

Pharmadanmark

Pharmakon

Politiforbundet

Praktiserende Lægers Organisation

Praktiserende Tandlægers Organisation

Producentforeningen

Psykiatrifonden

Radiograf Rådet

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

RESAM

Retspolitisk Forening

Rigsadvokaten

Rigsarkivet

Rigspolitiet

Rigsrevisionen

Roskilde Universitet

Rådet for Digital Sikkerhed

Rådet for Socialt Udsatte

Samvirkende Menighedsplejer

Skuespillerforbundet

SMVdanmark

Socialpædagogernes Landsforbund

Spillerforeningen

Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

Syddansk Universitet

Side 4

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Tandlægeforeningen

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning

Udviklingshæmmedes Landsforbund

UlykkesPatientForeningen

VaccinationsForum

Vestre Landsret

VIVE - Det nationale forskningscenter for velfærd

Yngre Læger

Ældresagen

Østre Landsret

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Side 5

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Journalnr.

Jurist

Telefon

Merethe Laursen

22 68 2305

[email protected]

Sundheds- og ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Att. Frederik Rechenback Enelund

E-mail

Dato: 13. januar 2021

Sagsnr. 2007933

Høring over forslag til epidemiloven (L 134)

Tak for høringsmateriale.

Bemærkninger til høring fremgår af det følgende.

Med venlig hilsen

Anne Kirk

Centerchef

Merethe Laursen

Specialkonsulent og Jurist

Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58

e-mail: [email protected] | sikker e-mail: [email protected] | web: www.dukh.dk

DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Bemærkninger til forslag til epidemiloven

Høringssvar 2

Bemærkninger til høring over forslag til epidemilov er udarbejdet på baggrund af, og i henhold til

DUKH’s opdrag og formål –

herunder definition af målgruppe. DUKH politiserer ikke.

Endelig henvises der til, at der er en nuværende epidemilov, erfaringer med en nuværende

epidemilov og bemærkninger til udkast til forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven), hvorfor

bemærkningerne fremkommer på baggrund af eksisterende praksis og tidligere høringssvar.

I det følgende fremgår bemærkninger til forslag til epidemiloven (høringssvar 2) fra DUKH.

Den omfattede kreds af foranstaltninger for enkeltpersoner

Af lovforslaget fremgår det, at formålet med loven er at beskytte samfundet og enkeltpersoner mod

de sygdomme, der er nævnt i § 2, ved at udrydde eller forebygge, forhindre, inddæmme og

begrænse udbredelsen og indførelsen her i landet.

Det er således et lovforslag, der definerer, uddelegerer og bemyndiger til handlinger indenfor

formålet.

Lovforslaget giver således Styrelsen for Patientsikkerhed

ret til at ”påbyde enhver”:

•

Undersøgelse (§13)

Indlæggelse (§14)

Isolation (§15)

Behandling (§18)

Begrebet

”enhver” er ikke nærmere defineret,

og det ser ud som om lovforslaget ikke tager hensyn

til specifikke forhold ved den omfatte personkreds. Som lovforslaget er skrevet og kommenteret, er

der således ikke forskel på om påbud gives til mindreårige, myndig eller umyndig person. Man kan

spørge sig selv om et påbud af denne art lovligt kan gives og udføres overfor en umyndig eller

mindreårig uden at inddrage værge eller forældremyndighedsindehaver.

Mere specifikt tænkes også på mindreårige og umyndiggjorte med ophold på institutioner

–

men

også mere generelt på mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau

(DUKH’s

målgruppe), der i dagligdagen har brug for specialpædagogiske tiltag.

Det undrer DUKH, at der ikke er krav om inddragelse af forældremyndighedsindehaver eller værge

til umyndiggjorte personer ved gennemførelse af foranstaltninger over for enkeltpersoner.

Det er DUKH’s erfaring at forældremyndighedsindehaver, værger og andre nærtstående spiller

afgørende rolle for trygheden for store dele af målgruppen.

Side

2 af 3

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

I forhold til målgruppen foreslår DUKH:

•

inddragelse af pårørende generelt,

inddragelse af forældremyndighedsindehavere og værger, og

forøget fokus på kommunikation og inddragelse af nærtstående.

Klageadgang

Af lovforslagets §61 indføres klageadgang til Ankenævnet for Epidemiloven for alle afgørelser

truffet efter epidemiloven. Ankenævnet for Epidemiloven påser om betingelserne for afgørelserne

er opfyldt, fremgår det af §61, stk. 2. Dog fremgår det også af §61, stk. 3, at klage til Ankenævnet

for Epidemiloven ikke har opsættende virkning.

Henset til de af loven omfattede og mulige foranstaltninger overfor enkeltpersoner (§13, §14, §15,

§18 og §19), og det faktum, at foranstaltningerne er af en karakter, at de formentlig vil blive udført

kort efter påbud er udstedt, har det stor retssikkerhedsmæssig betydning for den enkelte at klage

ikke har opsættende virkning.

Mulighed for klage over udstedt påbud med henblik på at udsætte/undgå foranstaltningen vil

formentlig stort set være ikke eksisterende.

DUKH foreslår, at mulighed for opsættende virkning skal vurderes i forbindelse med klage, og at

foranstaltning ikke må udføres før det er vurderet, hvorvidt det kunne være relevant at give klage

opsættende virkning.

Dette henset til den indgribende karakter af foranstaltningerne overfor enkeltpersoner, og dermed

en styrkelse af retssikkerheden.

Afslutning

Forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) er et indgribende lovforslag for alle.

Situationerne og forholdene hvorunder den gælder fordrer dog handlinger, hvorfor lovforslaget

giver mening i denne kontekst. Når der så ageres i disse situationer og under disse forhold, er det

vigtigt med fokus på retssikkerhed, kommunikation og særligt sårbare grupper.

Det er generelt svært at agere i det danske samfund for de fleste, men ofte helt uoverskueligt for

personer i DUKH’s målgruppe.

Side

3 af 3

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]

Høringssvar om udkast til forslag til lov om epidemier m.v.

(epidemiloven)

Ledernes Hovedorganisation har den 22. december 2020 modtaget for-

nyet høring om udkast til forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven).

Ledernes Hovedorganisation var i første omgang ikke på høringslisten.

Dette har vi bemærket over for Sundhedsministeriet, så vi forhåbentlig i

fremtiden indgår i denne type af høringer.

Vi vil gerne kvittere for fremsættelsen af et revideret forslag til en ny epi-

demilov. Vi mener, forslaget indeholder væsentlige og fornuftige ændrin-

ger i forhold til det tidligere udkast.

Generelle bemærkninger:

Ledernes Hovedorganisation støtter udarbejdelsen af en ny epidemilov

på baggrund af erfaringerne med Covid-19. Det er afgørende, at Danmark

har en epidemilov, som på den ene side sikrer myndighederne de nød-

vendige handlemuligheder for at forebygge, inddæmme og begrænse ud-

bredelsen af smitsomme sygdomme og på den anden side sikrer både

parlamentarisk kontrol med udmøntning af beføjelser efter loven og åben-

hed om beslutningsgrundlaget herfor.

Dette skal blandt andet ses i lyset af den indgribende karakter, som tiltag

efter lovforslaget indebærer for erhvervslivet og ledelsen på arbejdsplad-

ser i Danmark.

Ledernes Hovedorganisation er derfor tilfreds med, at et bredt flertal af

Folketingets partier er enige om indførelse af særlige bestemmelser om

parlamentarisk kontrol i form af krav om, at der skal ske forelæggelse for

et folketingsudvalg forud for udmøntning af de ministerbemyndigelser til

at fastsætte regler, der ligger i loven. Vi støtter også den foreslåede æn-

dring af Epidemikommissionens rolle og sammensætning, herunder at

uafhængige eksperter vil kunne deltage i udvalgets møder.

Erfaringerne fra Covid-19-indsatsen viser, at inddragelsen af arbejdsmar-

kedets parter er helt afgørende for de tiltag, der berører arbejdsmarkedet.

Det gælder fx i forbindelse med restriktioner over for offentlighedens ad-

gang til erhvervsvirksomheder og afskærmning af geografiske områder,

København

den 15 januar 2021

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

www.lederne.dk

1/4

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

som kan medføre, at medarbejdere på arbejdspladser i de berørte områ-

der forhindres i at møde på arbejde samt restriktioner for vandrende ar-

bejdstagere. Endvidere vil mulighederne for at pålægge personer under-

søgelse og isolation indebære, at de berørte personer forhindres i at

møde på arbejde, uden at de er påvist syge.

Der vil derfor i givet fald skulle tages højde for de ansættelsesmæssige

følger af sådanne restriktioner.

Ovenstående eksempler underbygger behovet for, at arbejdsmarkedets

parter involveres, når foranstaltningerne har indgribende betydning for ar-

bejdsmarkedet.

Ledernes Hovedorganisation er parat til at tage medansvar i sådanne si-

tuationer, som det også har været tilfældet under den nuværende Covid-

19-krise.

Konkrete bemærkninger:

Kompensation for indgreb

Ledernes Hovedorganisation mener, at virksomheder, også når der ikke

er tale om ekspropriering, skal have retskrav på erstatning, når de bliver

økonomisk ramt af tiltag, der skal forhindre smitte. Det bidrager til at holde

hånden under erhvervslivet og sikre, at medarbejdere, virksomheder og

det danske samfund hurtigt kan komme i gang efter en krise. Det bidrager

også til, at der er sammenhæng mellem sundhedsforanstaltninger og øko-

nomiske konsekvenser heraf.

Vi har noteret os, at der blandt aftalepartierne er enighed om, at spørgs-

målet om udarbejdelse af principper for kompensation for indgreb, som

ikke udgør ekspropriation, kræver grundige overvejelser og selvstændige

politiske forhandlinger, samt at forarbejdet bør ske i en arbejdsgruppe

med inddragelse af økonomiske eksperter. Vi har ligeledes noteret os, at

der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra arbejdsmarkedets

parter og ser frem til at bidrage i følgegruppens arbejde.

Varslingssystem

Ledernes Hovedorganisation er tilfreds med, at regeringen har lanceret et

nyt varslingssystem med henblik på covid-19. Vi finder det vigtigt, at vars-

lingssystemet skaber gennemsigtighed i forhold til de sundhedsfaglige

vurderinger, nødvendige tiltag og kompensationsmuligheder i den forbin-

delse. Det vil også skabe en sammenhæng mellem den sundhedsfaglige

vurdering og konsekvenserne for økonomiske påvirkning.

Ledernes Hovedorganisation finder, at varslingssystemer med fordel kan

indskrives i epidemiloven.

Test, vaccinationer og oplysningspligt

Ledernes Hovedorganisation bemærker, at den eksisterende lovgivning

allerede giver myndighederne mulighed for at påbyde personer at lade sig

teste og at oplyse arbejdsgiveren om resultatet af testen. Loven gælder

frem til 1. juli 2021, hvor loven ophæves.

2/4

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Vi har noteret os, at aftalepartierne er enige om, at anvendelsen af tvang

skal begrænses, og at den nye lov derfor ikke indeholder regler, der giver

mulighed for fx at tvangsvaccinere.

Denne høje grad af frivillighed skaber imidlertid en usikkerhed i forholdet

mellem leder og medarbejder.

For at kunne forebygge smittespredning og opretholde aktiviteten mest

muligt i samfundet er det afgørende, at ledere kan gennemføre tiltag og

træffe nødvendige forholdsregler, f.eks. i tilfælde hvor en ansat er smittet.

Ledernes Hovedorganisation støtter den nye lov, som giver ledelsen mu-

lighed for at kræve Covid-19-test af medarbejdere og kræve information

om resultatet af testen. Vi mener dog, at der generelt bør gælde en oplys-

ningspligt for medarbejderen over for arbejdspladsen, når denne konsta-

teres smittet med en smitsom sygdom omfattet af epidemiloven.

Sygdom omfattet af epidemiloven bør sidestilles med sygdom, der kan få

indflydelse på ens arbejdsevne, hvor man i dag har en oplysningspligt i

medfør af helbredsoplysningsloven. En tilsidesættelse af at give oplysnin-

gen vil svække indsatsen for at forebygge smittespredning og bør kunne

få ansættelsesretlige konsekvenser i form af påtale, advarsel, opsigelse

og eventuelt bortvisning.

Vi mener, at der er brug for en række yderligere tiltag i tilknytning til epi-

demiloven for at understøtte særligt de danske virksomheder, der ekspor-

terer mm. Disse tiltag skal sikre de ansatte fortsat beskæftigelse og un-

derstøtte bestræbelserne på at holde gang i dansk økonomi. Dette vil

yderligere sikre, at virksomheder i Danmark er lige så godt stillet som i

andre lande, hvor regeringer kan vælge at favorisere erhvervslivet ander-

ledes end i Danmark.

Vi støtter derfor, at der udvikles vaccinationspas og testbeviser vedrø-

rende antistoffer og negative Covid-19-test, som skal kunne anvendes in-

ternationalt.

Vi støtter ligeledes, at der udarbejdes en detaljeret og offentlig kendt plan

for tilvejebringelse af vaccination mm. i det offentlige sundhedssystem

(tidspunkt og mængde) samt at der forelægges og offentliggøres en plan

for tilbud for vaccination mm. i det offentlige sundhedssystem, som viser,

hvornår forskellige grupper tilbydes vaccination.

Ledernes Hovedorganisation vil i den forbindelse pege på behovet for, at

erhvervsrejser i videst muligt omfang skal være anerkendt som nødven-

dige rejser. Vi anbefaler, at erhvervsrejsende bliver vurderet som en

gruppe, der skal prioriteres, når en vaccine eller lignende bliver godkendt

af sundhedsmyndighederne.

Det er vores vurdering, at det ikke bare økonomisk, men også sundheds-

mæssigt er forsvarligt at øremærke en vis mængde vaccinedoser til nøg-

lemedarbejdere i erhvervslivet.

3/4

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Endvidere mener vi, at sundhedsmyndighederne bør have pligt til at tilve-

jebringe og udbrede viden om alternative vaccinationsmuligheder hos pri-

vate leverandører, herunder i udlandet

–

i tillæg til den offentlige vaccina-

tionsplan. På den måde optager erhvervslivet heller ikke offentlige vacci-

ner.

Ledernes Hovedorganisation vil naturligvis bakke op om anbefalinger til

vaccinationer i forhold til at bekæmpe sundhedskriser, herunder også hvis

der i særlige situationer bliver krav om vaccination.

Som nævnt har vi noteret os, at aftalepartierne er enige om, at anvendel-

sen af tvang skal begrænses, og at den nye lov derfor ikke indeholder

regler, der giver mulighed for fx at tvangsvaccinere.

Vi mener dog, at det i særlige situationer kan være nødvendigt at åbne

for, at virksomheder i helt særlige situationer kan kræve vaccinationer af

ansatte. Lovgivningen bør indeholde retningslinjer herom.

Øvrige bemærkninger

Det bør sikres, at fravær fra arbejdspladsen med baggrund i sygdom om-

fattet af loven giver virksomheder adgang til sygedagpengerefusion fra

første dag.

Med venlig hilsen

Berit Toft Fihl

4/4

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Den 15-01-21

J.nr. 40A-ØL-72-20

Init: sdy

Sundheds- og Ældreministeriet

Sendt pr. mail til [email protected]

Sundheds- og Ældreministeriet har ved brev af 22. december 2020 (Sagsnr. 2007933) anmodet

om eventuelle bemærkninger til høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L

134).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om forslaget.

Bredgade 59, 1260 København K.

Tlf. 99 68 62 00

Mail: [email protected]

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og ældreministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

København, den 15. januar 2021

Vedr.: Høringssvar til udkast til forslag til lov om epidemier m.v.

Alzheimerforeningen takker for muligheden for at afgive endnu et høringssvar til forslag til ny

epidemilov.

Den igangværende Corona-epidemi har med al tydelighed vist behovet for et retssikkerheds-

mæssigt solidt og demokratisk velfunderet lovgrundlag for håndtering af fremtidige epidemier.

Den nuværende epidemilov med tilhørende bekendtgørelser har givet myndighederne mulig-

hed for at indføre vidtgående indgreb i borgernes fundamentale frihedsrettigheder og dermed

også tilsidesætte almindeligt anerkendte retsprincipper. For at forvaltningen af disse vidtgå-

ende beføjelser kan foregå på et retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag, fordrer det tilste-

deværelse af de nødvendige juridiske kompetencer i alle led i bemyndigelseskæden fra Folke-

ting til ansvarlige ledere og de medarbejdere i kommuner, regioner og andre offentlige myn-

digheder, der i hverdagen skal administrere de konkrete retningslinjer og påbud.

Men dette har ikke været tilfældet under den nuværende epidemi. Forvaltningen af de vidtgå-

ende regler og indgreb overfor borgerne har været stærkt problematisk med utallige og ulov-

lige frihedsberøvelser og hundredvis af tilsidesættelse af borgeres grundlovssikrede rettigheder

til følge.

Positivt med nyt Ankenævn, men …

I Alzheimerforeningens høringssvar til tidligere fremsendt lovudkast foreslog vi derfor, at der

indføres et uafhængigt kontrolorgan, der skal føre tilsyn med, at alle led i den offentlige for-

valtning overholder epidemilovens regler og bestemmelser. Det er derfor positivt, at regerin-

gen i det nye udkasts kapitel 12 lægger op til, at afgørelser truffet efter den nye epidemilov, el-

ler regler fastsat i medfør heraf, skal kunne påklages til Ankenævnet for epidemiloven, der i sin

virksomhed skal være uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgø-

relse.

Men da mange personer fx på grund af fremskreden demenssygdom ikke selv vil være i stand

til at påklage en afgørelse til Ankenævnet for epidemiloven, og da der samtidig er mange per-

soner med fremskreden demenssygdom, der ikke har en nærmeste pårørende, værge eller

fremtidsfuldmægtig, som kan varetage dennes interesse, vil Alzheimerforeningen derfor forslå

•

at Ankenævnet for epidemiloven også får en proaktiv rolle, så ankenævnet af

egen drift kan behandle sager, hvor der er truffet afgørelse eller indført regler

som følge af epidemilovens bestemmelser, eller hvor forvaltning af disse regler

skønnes at stride imod epidemilovens bestemmelser.

-/ 2

Alzheimerforeningen, Løngangstræde 25, 4. sal 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e-mail: post@alzheimer,dk; hjemmeside: www.alzheimer.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Alzheimerforeningen bemærker endvidere, at den nye epidemilov forventes at træde i kraft al-

lerede den 1. marts 2021, og at alle tidligere afgørelser vedrørende besøgsrestriktioner ifølge

den nye epidemilovs §67 stk. 3 og 4, med mindre de ophæves, fortsat vil være gældende frem

til 15. april 2021. Der er således tale om, at besøgsrestriktioner, der ikke er ophævet, efter den 1.

marts 2021 vil have hjemmel i medfør af den nye lovs bestemmelser.

Der vil således fra den 1. marts 2021 være mulighed for, at alle afgørelser og regler fx

vedr. besøgsrestriktioner på plejehjem herunder de regler, der er fastsat ifølge den nu-

værende epidemilovs §12c, såfremt de ikke er ophævet, vil kunne påklages til Anke-

nævnet for Epidemiloven efter den nye lovs bestemmelser herom.

Alzheimerforeningen har derudover følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:

Gyldighedsperiode skal også omfatte besøgsrestriktioner



Af lovforslagets §23 stk. 3 fremgår det, at enhver foranstaltning efter dette kapitel skal

være nødvendig, så kortvarig som mulig og stå i rimelig forhold til formålet med foran-

staltningen. I §23 stk. 4 fastsættes ydermere for en række specifikke foranstaltninger en

gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen. Men besøgsrestriktioner ifølge §29 fx

på plejehjem er ikke omfattet af §23 stk. 4.

Besøgsrestriktioner i plejehjemsbeboernes private boliger er et meget vidtgående ind-

greb i borgernes fundamentale frihedsrettigheder. Både danske og internationale erfa-

ringer fra Corona-pandemien har vist, at nedlukninger og besøgsrestriktioner har med-

ført mange og uoprettelige helbredsmæssige skader for sårbare og svækkede patienter

på plejehjem. Det er derfor yderst problematisk, at vidtgående indgreb ifølge §29 ikke

på tilsvarende vis har en begrænset og lovfastsat gyldighedsperiode. Alzheimerforenin-

gen skal derfor foreslå

•

at § 23 stk. 4 ændres og får følgende ordlyd:

” Regler i medfør af § 24, stk.

1, og §§ 28, 29, 30, 32 og 34-37 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på

højst fire uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis til-

siger en længere gyldighedsperiode.”

Strider besøgsrestriktioner i private boliger mod grundloven?



Ifølge lovforslagets §29 kan Styrelsen for patientsikkerhed pålægge kommunalbestyrel-

sen for en bestemt periode at fastsætte og offentliggøre restriktioner for eller forbud

mod besøgendes adgang til kommunale plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser, an-

bringelsessteder, botilbud og lignende og private alternativer dertil beliggende i den

pågældende kommune. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at et påbud om

besøgsrestriktioner eller -forbud også vil kunne omfatte den del af boligen, som beboe-

ren selv råder over – det vil sige beboernes private boliger.

-/ 3

Alzheimerforeningen, Løngangsstræde 25, 4. sal, 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e-mail: [email protected] ; hjemmeside: www.alzheimer.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Ifølge bemærkningerne vil et påbud om at fastsætte restriktioner eller forbud bl.a.

kunne omhandle besøgende. Der vil f.eks. kunne fastsættes restriktioner for antallet af

besøgende, herunder at der kun er adgang for et bestemt antal personer ad gangen på

de pågældende institutioner, at kun et vist antal nære pårørende pr. beboer har adgang

til besøg, eller krav om at besøg skal foregå i et bestemt tidsrum eller ske på en bestemt

måde. Der er således tale om meget vidtgående indgreb i forhold til en persons friheds-

rettigheder og mulighed for indgreb i forhold til den private boligs ukrænkelighed.

Bestemmelsen om, at påbud om besøgsrestriktioner eller -forbud også omfatter private

boliger, vedrører således grundlæggende frihedsrettigheder fastlagt i både Grundlovens

§72 og i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Men

denne vidtgående bestemmelses forhold til Grundloven eller EMRK er ikke, specifikt

hvad angår §29, behandlet i bemærkningerne til lovforslag.

Det er derfor uklart om de vidtgående indgreb i en persons frihedsrettigheder

og dennes private bolig som følger af lovforslagets bestemmelser i §29 strider

imod grundlovens bestemmelser og imod EMRK’s artikel 8.

Alzheimerforeningen skal derfor foreslå

•

at Sundheds- og ældreministeriet samt Folketinget forud for eventuel

vedtagelse af lovforslagets §29 foretager en grundig afklaring af, hvor-

vidt bestemmelsen om besøgsrestriktioner og -forbud strider mod

grundloven og/eller EMRK’s artikel 8, og, såfremt dette er tilfældet,

derfor ikke bør omfatte plejehjemsbeboernes private boliger.

Personalemangel må ikke føre til indgreb i personlig frihed



Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 29, at påbud (kun) vil kunne udstedes,

når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af alment farlige

og samfundskritiske sygdomme. Alligevel fremgår det af bemærkningerne til § 29, at

der desuden, hvis hensynet til personalet på disse steder efter omstændighederne tilsi-

ger det, kan udstedes påbud. Men det fremgår ikke, hvilke hensyn til personalet, som

ikke også er omfattet af bestemmelserne om at forebygge eller inddæmme udbredelsen

af alment farlige og samfundskritiske sygdomme, der kan være tale om.

Der vil derfor efter Alzheimerforeningens vurdering være risiko for, at andre hensyn

end dem, der er nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af alment

farlige og samfundskritiske sygdomme – fx personalemæssige – vil kunne føre til, at der

indføres besøgsrestriktioner eller besøgsforbud på fx plejehjem.

Alzheimerforeningen skal derfor foreslå

•

at det præciseres, at hverken økonomiske, personaleressourcemæs-

sige eller andre ikke sundhedsfagligt begrundede hensyn til persona-

let kan begrunde indførelse af besøgsrestriktioner eller -forbud som

følge af §29.

-/ 4

Alzheimerforeningen, Løngangsstræde 25, 4. sal, 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e-mail: [email protected] ; hjemmeside: www.alzheimer.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Domstolsprøvelse også ved frihedsberøvelse på plejehjem



Af lovforslagets §64 fremgår det, at Styrelsen for patientsikkerhed inden fem søgnedage

skal indbringe afgørelser, der har karakter af frihedsberøvelse, for retten. Bestemmelsen

gælder alene for afgørelser, der er truffet ifølge § § 14, 15, 21 eller 26, og omfatter således

ikke frihedsberøvelser, der sker i forlængelse af besøgsrestriktioner indført ifølge lov-

forslagets § 29.

Som det er bekendt, skete der i foråret 2020 utallige frihedsberøvelser af plejehjemsbe-

boere med henvisning til påbud fra Styrelsen for patientsikkerhed begrundet i den nu-

værende epidemilovs §12c. Disse frihedsberøvelsers retsgyldighed er aldrig blevet prø-

vet ved en domstol.

I forbindelse med påbud udstedt af Styrelsen for patientsikkerhed udsendes der en

række instrukser, vejledninger, anbefalinger og ”inspirationskataloger” mm. der sam-

menholdt med selve påbuddets ordlyd udgør det grundlag, som de offentlige myndig-

heder – herunder plejehjemsledelserne – træffer afgørelse om besøgsrestriktionernes

konkrete udformning på.

Hvorvidt disse instrukser mm direkte eller indirekte kan medvirke til administrativ fri-

hedsberøvelse af plejehjemsbeboere, bør derfor sammen med selve påbuddet også være

genstand for en automatisk domstolsprøvelse. Alzheimerforeningen skal derfor foreslå

•

at § 64 stk. 1 ændres og får følgende ordlyd:

” Styrelsen for Patientsikker-

hed skal inden fem søgnedage efter, at der er truffet en afgørelse eller

meddelt et påbud efter §§ 14, 15, 21, 26 eller 29, som har karakter af fri-

hedsberøvelse, indbringe sagen for retten til prøvelse efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt fri-

hedsberøvelse.”

Plejehjemsbeboere er patienter - viden om sygdom derfor vigtig



Af lovforslagets §7 stk. 3 fremgår det, at den foreslåede Epidemikommissionen kan invi-

tere andre personer til at deltage i møder, herunder repræsentanter for andre myndig-

heder, andre særligt sagkyndige og interesseorganisationer. I bemærkninger til §7 stk. 3

nævnes specifikt plejehjem.

Langt hovedparten af plejehjemsbeboere har en eller flere alvorlige og ofte kroniske

sygdomme. Det handler f.eks. om hjertekar sygdomme, lungesygdomme, gigtsyg-

domme, kræftsygdomme, diabetes, Parkinsons sygdom og fremfor alt demenssyg-

domme. Det er derfor afgørende at Epidemikommissionen på dette områder inviterer

personer med sundhedsfaglig baggrund, viden om og kendskab til disse sygdomme til

at deltage i møder, hvor forholdene på plejehjem drøftes.

-/ 5

Alzheimerforeningen, Løngangsstræde 25, 4. sal, 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e-mail: [email protected] ; hjemmeside: www.alzheimer.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Alzheimerforeningen skal derfor foreslå

•

at Danske Patienter, der er paraplyorganisation for patientforeninger,

der repræsenterer de fleste af de underliggende sygdomme, som pleje-

hjemsbeboere lider af, inviteres til at deltage i møder, hvor forhold på

plejehjem – fx besøgsrestriktioner – drøftes.

Har ministeriet spørgsmål eller kommentarer til ovenstående bemærkninger står vi naturligvis

til rådighed herfor.

Med venlig hilsen

Birgitte Vølund

Landsformand

Alzheimerforeningen

Nis Peter Nissen

Direktør

Alzheimerforeningen

cc. Folketingets Sundhed- og ældreudvalg

Folketingets retsudvalg

Alzheimerforeningen, Løngangsstræde 25, 4. sal, 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e-mail: [email protected] ; hjemmeside: www.alzheimer.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Mail:

[email protected]

14. januar 2021

Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven))

Ved høringsbrev af 22/12/2019 har ministeriet fremsendt ovennævnte reviderede lov-

forslag i høring.

SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed takker for muligheden for at afgive hø-

ringssvar, og har følgende bemærkninger til forslaget.

SIND noterer sig, at det reviderede lovforslag er en udmøntning af den stemmeaftale,

som et bredt flertal i Folketinget indgik den 18. december 2020.

Vi noterer også at en række af de indvendinger, som SINDs høringssvar af 13. novem-

ber 2020 over et udkast til lovforslaget er imødekommet. Desværre er der også ting, der

stadig forekommer betænkeligt.

Indledning

I vores høringssvar af 13. november 2020 var SINDs udgangspunkt, at alle samfund har

behov for at kunne beskytte sig og sine borgere mod smitte med farlige sygdomme.

Af og til er behovet så stort, at det kan være nødvendigt at sætte væsentlige rettigheder

ud af spil i kortere eller længere tid.

Det har der i Danmark været mulighed for siden den første epidemilov fra 1888 – og

endda helt tilbage til det første såkaldte påbud i 1782.

Behovet havde vi heldigvis næste glemt, men vi blev i den grad mindet om det, da Co-

rona/Covid-19 pandemien ramte os.

SIND anerkender dette behov. Mange af vores medlemmer er særligt udsatte. Menne-

sker med psykiske lidelser rammes oftere end gennemsnitsbefolkningen, de får i højere

grad et alvorligt forløb med Covid-19 og har en højere risiko for at dø med Covid-19

end gennemsnitsbefolkningen.

Omvendt er mange af vores medlemmer hårdt ramt af konsekvenserne af de foranstalt-

ninger, der har været iværksat for at forebygge, inddæmme og udrydde Corona/Covid-

19. Nogle har ikke kunnet få behandling for deres psykiske lidelse, nogle har ikke kun-

SIND

– Landsforeningen for psykisk sundhed

Blekinge Boulevard 2 www.sind.dk

2630 Taastrup

[email protected]

Tlf.: 35 24 07 50

Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary

Landsformanden

Knud Kristensen

Stenvadet 6

8240 Risskov

Tlf.: 86 17 63 98

Mobil: 40 30 63 98

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

net få besøg på den psykiatriske afdeling eller deres botilbud, og nogle har været ude-

lukket fra væresteder m.m. For nu bare at nævne et par af konsekvenserne.

Vi har – med statsministerns ord – bedt de svageste om at være de stærkeste. Det har de

ikke alle kunnet holde til. Mange har lidt, og nogle har fået alvorlige skader.

Vi har set en markant forværret mental sundhed hos en række af de særligt udfordrede.

For SIND er det derfor afgørende, at en ny epidemilov

afbalancerer hensynet

til at be-

skytte borgerne (herunder de svageste) mod at blive ramt af farlige smitsomme syg-

domme med hensynet til at sikre, at også/især de svageste borgere kan opretholde et tå-

leligt og værdigt liv under en epidemi.

For SIND er det endvidere afgørende, at en ny epidemilov ikke indskrænker borgernes

rettigheder mere end nødvendigt – formålet taget i betragtning.

Her spiller det for os en særlig rolle, at mange af vores medlemmer har særlige behov,

og derfor brug for en særlig beskyttelse af deres rettigheder.

SIND vil i det følgende primært forholde sig til bestemmelser/forhold, der har særlig

betydning for vores medlemmer/mennesker med psykiske lidelser/psykisk sårbarhed.

Befolkningens opbakning er af afgørende vigtighed

I forbindelse med en epidemi/pandemi er det helt afgørende, at sikre befolkningens op-

bakning. Herved vil man i højere grad kunne bekæmpe epidemien med anvisninger og

anbefalinger end gennem tvang og forbud.

Befolkningens opbakning forudsætter tillid til råd, anvisninger og i sidste instans påbud

og forbud fra myndighederne. Herunder især tillid til, at myndighedernes anvisninger er

baseret på et fagligt forsvarligt grundlag og at anvisninger og indgreb er proportionale i

forhold til behovet for at forebygge, forhindre, inddæmme og begrænse udbredelsen og

indførelsen af smitsomme sygdomme.

Hvis politikerne vælger en anden linje end den, som myndighederne anbefaler (fx ved at

vælge et forsigtighedsprincip), vil dette ikke nødvendigvis svække befolkningens op-

bakning/tillid – hvis præmisserne og argumenterne er kendt af befolkningen.

Opbakning fremmes gennem øget gennemsigtighed

Opbakning forudsætter gennemsigtighed.

Erfaringerne fra forløbet under Corona/Covid-19 epidemien viser med al ønskelig tyde-

lighed, at det er afgørende for offentlighedens opbakning, at der er offentlighed om

grundlaget for de beslutninger, der træffes.

Det følger af sagens natur, at det ikke er muligt at sikre, at alle har indsigt i alle detaljer i

de sundhedsfaglige forhold.

Side 2 af 6

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Omvendt er det afgørende, at befolkningen har tillid til, at alle relevante oplysninger er

lagt frem og at offentligheden ikke foreholdes oplysninger.

Efter lovforslaget nedsættes der en epidemikommission, der skal rådgive myndigheder-

ne om håndtering af alment farlige og samfundskritiske sygdomme. Kommissionen af-

giver efter anmodning indstilling om, hvorvidt der skal fastsættes regler efter en række

af lovens bestemmelser.

Kommissionen sammensættes af medlemmer der udpeges af sundheds- og ældreministe-

ren efter indstilling fra ministerier, styrelser, SSI, rigspolitichefen, KL og Danske Regi-

oner.

Vi har med tilfredshed noteret os, at kommissionen kan invitere andre personer til at

deltage i møderne, herunder repræsentanter for andre myndigheder, andre særligt sag-

kyndige og interesseorganisationer.

Det er fortsat SINDs opfattelse, at kommissionen med fordel kunne sammensættes med

en bredere kreds af fagfolk (fx uafhængige forskere) og med lægmænd udpeget efter

indstilling fra en uvildig instans (fx Det Etiske Råd).

Loven indeholder i § 59 en bemyndigelse til, at vedkommende minister (efter forhand-

ling med justitsministeren) kan fastsætte regler om, at regler der fastsættes efter loven,

og som kun gælder for dele af landet, ikke skal indføres i Lovtidende.

Dette er – jfr. ovenstående – stærkt betænkeligt.

Det er afgørende vigtigt, at der ikke er tvivl om hvilke regler, der gælder. Heller ikke i

tilfælde, hvor reglerne kun er gældende i dele af landet.

Parlamentarisk kontrol

Danmark er et demokratisk samfund. Vores demokrati er bl.a. baseret på læren om mag-

tens tredeling. Denne er nedfældet i Grundlovens § 3.

Dette betyder grundlæggende, at det er Folketinget, der vedtager de gældende regler, og

regeringen (Kongen) der har den udøvende magt.

Med det foreliggende forslag til en ny epidemilov ændres der på denne tredeling.

Ganske vist er det normalt, og anerkendt, at den udøvende magt (regeringen ved de en-

kelte ministre) kan udstede generelle retsregler i form af bekendtgørelser, hvis disse har

hjemmel i en lov.

Med det tidligere udkast til lovforslag blev der lagt op til en ganske vidtgående beføjelse

til ministerier og styrelser til ved udstedelse af generelle regler (bekendtgørelser) og

konkrete afgørelser at fastlægge ret på en måde, der strengt taget tilkommer Folketinget

som lovgivende magt.

Side 3 af 6

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

SIND har med stor tilfredshed noteret sig, at der i det foreliggende lovforslag er lagt op

til parlamentarisk kontrol med anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelserne.

Dette sker ved at ministrenes ret til at fastsætte regler (bekendtgørelser) som udgangs-

punkt forudsætter, at indholdet af reglerne forinden er forelagt et af Folketinget nedsat

udvalg, og at udvalget ikke har udtalt sig imod reglernes udstedelse.

Men loven indeholder en række bemyndigelser til styrelser til at træffe konkrete afgørel-

ser, udstede forbud, påbud og lignende. Sådanne administrative afgørelser kan på afgø-

rende vis indskrænke borgernes rettigheder, og de kan endda fravige anden lovgivning.

Det gælder bl.a. efter §§ 12-22 (foranstaltninger over for enkeltpersoner), § 29 (restrik-

tioner for eller forbud mod adgang til kommunale institutioner), § 31 (restriktioner for

eller forbud mod adgang til eller brug af indendørs eller udendørs offentlige institutio-

ner, faciliteter m.v.) og § 33 (restriktioner for eller forbud mod adgang til eller brugen af

offentlige og private dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner).

Sådanne afgørelser, forbud, påbud og lignende er ifølge lovforslaget ikke underlagt par-

lamentarisk kontrol. Dette er – finder SIND – stærkt betænkeligt.

Kompetencen til at fravige en af Folketinget vedtaget lov, bør forbeholdes Folketinget,

eller som et minimum underlægges parlamentarisk kontrol på samme måde som mini-

strenes udstedelse af regler (bekendtgørelser).

Klage og indbringelse for domstolene

I forvaltningsretten gælder et almindeligt princip om administrativ rekurs.

SIND noterer sig med tilfredshed, at der i det foreliggende lovforslag er indarbejdet et

forslag om etablering af et uafhængigt ankenævn – Ankenævnet for Epidemiloven.

Vi noterer os ligeledes med tilfredshed, at ankenævnet sammensættes af sagkyndige og

lægmænd.

Vi noterer os med tilfredshed, at patienter bliver repræsenteret gennem indstilling fra

Danske Patienter.

På den anden side er der en række brugere af fx de mange sociale institutioner, der ikke

bliver repræsenteret (fordi disse ikke nødvendigvis er patienter). SIND foreslår derfor, at

også Danske Handicaporganisationer tildeles ret til at indstille et medlem til ankenæv-

net.

Retten til at indbringe afgørelser om administrativ frihedsberøvelse for domstolene, er

fastlagt i grundlovens § 71.

SIND noterer sig med tilfredshed, at det foreliggende forslag foreslår denne ret indar-

bejdes i loven. Dette sker i lovforslagets § 64, stk. 1 ved en henvisning til konkrete pa-

ragraffer i loven.

Side 4 af 6

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Det er i den forbindelse vigtigt at gøre opmærksom på, at afgørelser efter en bestemmel-

se, der som udgangspunkt ikke handler om frihedsberøvelse, efter omstændighederne,

kan

føre til en de facto frihedsberøvelse. I sådanne tilfælde vil der efter grundlovens §

71 være adgang til domstolsprøvelse.

Dette bør fremgå af loven eller som et minimum af bemærkningerne.

Som et særligt punkt noterer vi os, at adgangen til at indbringe klager for Ankenævnet

for Epidemiloven skal indgives til Styrelsen for Patientklager

ved anvendelse af den di-

gitale løsning, som Styrelsen for Patientklager stiller til rådighed.

Klager, der ikke ind-

gives ved digital selvbetjening, afvises af Styrelsen for Patientklager.

SIND finder denne processuelle restriktion stærkt betænkelig.

I forhold til sager om administrativ frihedsberøvelse, er betingelsen formentlig i strid

med grundlovens § 71 – sammenholdt med retsplejelovens kapitel 43 a.

Det fremgår af fortolkningen af retsplejelovens § 469, stk. 1 at der ikke kan stilles krav

til formen for den begæring, som den der administrativt er berøvet sin frihed afgiver,

med ønske om at få prøvet frihedsberøvelsen ved retten.

Det er almindeligt antaget, at den frihedsberøvede kun behøver at fremsætte en uformel

mundtlig eller skriftlig begæring om domstolsprøvelse til retten eller den besluttende

administrative myndighed.

Efter SINDs opfattelse, kan det derfor ikke forudsættes, at den frihedsberøvede – som

forudsætning for en retlig prøvelse af frihedsberøvelsen – først skal indgive en klage ved

anvendelse af den digitale løsning som Styrelsen for Patientklager stiller til rådighed

(digital selvbetjening).

Klager over administrativ frihedsberøvelse skal også ved førsteinstansen kunne indgives

uformelt – som det fx er tilfældet ved klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn over

tvangsindlæggelse eller -behandling på psykiatriske afdelinger.

Med venlig hilsen

Knud Kristensen

Landsformand for SIND

Side 5 af 6

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

“Increased risk of COVID-19 infection and mortality in people with mental disorders: analysis

from electronic health records in the United Stated” Quan Qiu Wang, Rong Xu, Nora D. Volkow,

World Psychiatry, online ahead of print,

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1002/wps.20806

Side 6 af 6

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

2021-01-15

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Høringssvar til: Lovforslag nr. L 134: Forslag til Lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

Foreningen Åndsfrihed afgav høringssvar på udkastet til forslag til lov om epidemier i efteråret 2020 og vil i

forhold hertil gerne udtrykke stor tilfredshed med, at Lovforslag L 134 i vidt omfang tager højde for de

bekymringer, vi – og andre – gav udtryk for, særligt i forhold til indgreb i grundlæggende frihedsrettigheder

og i forhold til den parlamentariske kontrol.

Dertil skal også siges, at vi i allerhøjeste grad anerkender den alvor, der knytter sig til en epidemi, og vi har

stor forståelse for, at lovforslaget er et forsøg på at tage højde for en situation, som er umulig at forudsige.

I forhold til L 134 – og i forhold til de erfaringer, vi som samfund har gjort os det seneste år – vil vi imidlertid

pege på det vigtige i at tænke i en bredere repræsentation i epidemikomissionen. Sundhed er ikke blot at

være sygdomsfri, og for mennesker, der fx bor alene, kan det at være afskåret fra socialt- og kulturelt

samvær over længere tid også udgøre en sundhedsrisiko. Længerevarende afskårethed fra ånds-,

folkeoplysnings- og kulturliv stiller os som samfundet med spørgsmålet: Hvad er det gode liv? Og hvor

meget kan et menneske holde til, før isolationen i sig selv udgør en sundhedsrisiko? Vi vil gerne også

understrege alvoren i, at pårørende afskæres fra døende.

Vi opfordrer til, at der medtænkes en eller flere personer i epidemikomissionen, som repræsenterer

’åndslivet’ (i bred forstand: tro og livssyn, kultur og folkeoplysning) og også gerne en, der repræsenterer

skole- og uddannelsesområdet, og som begge kunne medvirke til at få øje på bredden i de menneskelige

konsekvenser af en evt. længerevarende nedlukning af samfundet.

Dette er vores primære bemærkning til lovforslaget.

Derudover vil vi gerne udtrykke bekymring for lovforslagets kapitel 9. Vi har forståelse for, at det i en

alvorlig krisesituation kan være nødvendigt at visse enheder udveksler personoplysninger, men vi har svært

ved at se ud af kapitel 9, at der lægges op til nogen form for grænse fx for digital kontrol.

Venlig hilsen

Ole Wolf, næstformand

Ingrid Ank, formand

Foreningen Åndsfrihed

Foreningen Åndsfrihed arbejder for at forsvare og fremme åndsfriheden. Afgørende for graden af

åndsfrihed i et samfund er grundlæggende frihedsrettigheder som forsamlingsfrihed, foreningsfrihed,

ytringsfrihed og religionsfrihed. Afgørende for åndsfriheden er også, at samfundet anerkender individets

grundlæggende behov for et meningsfuldt liv sammen med og i forhold til andre mennesker – herunder

behovet for at forstå sig selv som andet og mere end en krop, der skal holdes sygdomsfri.

www.aandsfrihed.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]

14. januar 2021 • LKS

Høringssvar vedr. forslag til epidemiloven

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar på det nye udkast til

epidemilov.

Vi bemærker i den forbindelse, at i det nye udkast er bl.a. muligheden for at påbyde

tvangsvaccination udgået, at der indføres en større grad af parlamentarisk kontrol, at der

indføres retssikkerhedsmæssige garantier, og at der oprettes et Ankenævn for

Epidemiloven. Vi finder det således glædeligt at kunne konstatere, at ministeriet har lyttet

til mange af de bemærkninger, som vi fremsatte i vores brev af 12. november 2020 til det

første udkast til en ny epidemilov.

I vores høringsbrev af d. 12. november 2020 fremsatte vi desuden bemærkninger om de

foreslåede regler for besøgsrestriktioner i borgerens egen bolig (plejeinstitutioner). Vi kan

desværre konstatere, at ministeriet ikke har medtaget disse i det fremsendte udkast til en

ny epidemilov.

Det er vores opfattelse, at

besøgsrestriktioner aldrig må omfatte borgerens egen

bolig - og at klare regler skal forebygge overfortolkning af restriktioner.

Vi mener fortsat, at der skal lægges særlig vægt på, at alle mennesker har basale behov for

kontakt med familiemedlemmer og venner. Det er desuden en grundlæggende rettighed at

have kontakte til andre mennesker. Derfor er det afgørende, at der værnes om de

grundlæggende rettigheder ved udformningen af besøgsrestriktioner. Der skal sikres den

rette balance mellem beskyttelsen af folkesundheden overfor beskyttelsen af det enkelte

individs rettigheder og sundhed - både den fysiske og den mentale sundhed. Beskyttelse af

folkesundheden skal derfor kunne stå mål i forhold til det liv, den enkelte skal leve under en

epidemi, som kan vare ganske lang tid.

Vi har bemærket, at det fremgår af de indledende bemærkninger til lovforslagets § 29 (om

muligheden for at fastsætte besøgsrestriktioner i plejehjem og -boliger), at hensynet til

personalet på disse steder efter omstændighederne kan tilsige, at der udstedes et påbud.

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Det er ikke nærmere uddybet i bemærkningerne, hvad der menes med

hensyn til

personalet.

Det fremgår heller ikke, hvilke betingelser der skal indgå i en sådan

hensynsafvejning. Dette er efter vores opfattelse problematisk, og det bør nærmere

forklares, hvad der menes hermed. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at

hensynet til personalet ikke bør kunne overstige hensynet til beboerne og deres ret til at

opretholde et familieliv.

Besøgsrestriktioner er meget vidtgående indgreb i retten til privatliv og familieliv, og en

afskæring af kontakt til familiemedlemmer kan have store konsekvenser for den enkeltes

trivsel og mentale sundhed.

Ældre Sagen finder det positivt, at implementeringen af besøgsrestriktioner fremover skal

ske hos den kommunale forvaltning efter påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed, ligesom

det er positivt, at der er fastsættes regler i lovforslagets § 23 om at tidsbegrænse påbud. Vi

er opmærksomme på, at det er hensigten, at proportionalitetsprincippet iagttages ved

udstedelse af påbud. Vi mener dog, at tidsbegrænsningen på højst fire uger også bør

fastsættes til at gælde i relation til besøgsrestriktioner fastsat efter lovforslagets § 29

(alment farlige sygdomme, som ikke samtidig er samfundskritiske) og ikke kun efter § 30

(samfundskritiske sygdomme). Det skyldes, at forskellen i den smitsomme sygdoms

karakter og klassifikation ikke ændrer på eller har betydning for, hvor indgribende

restriktionerne opleves af den enkelte plejehjemsbeboer.

Vi skal i denne forbindelse henlede opmærksomheden på, at det anslås på baggrund af

undersøgelser fra bl.a. Københavns Universitet (Corona Minds) og Aarhus Universitet

(HOPE), at ensomhedsprævalensen blandt ældre grundet isolation og øvrige restriktioner

som følge af den nuværende COVID-19-epidemi er fordoblet. Jo længere tid restriktionerne

varer, jo flere langtidseffekter vil vi derfor opleve i form af øget sygelighed og dødelighed for

mennesker, der rammes af svær ensomhed under Corona. Udover den direkte sygelighed

forårsaget af ensomhed skal man tillægge sygelighed og funktionstab forårsaget af fysisk

inaktivitet som følge af isolation under restriktionerne samt underdiagnosticering af

alvorlig sygdom som fx kræft. Samlet set må der forudses en betydeligt øget sygdoms- og

plejebyrde i en længere periode efter restriktionernes ophør.

Længerevarende ensomhed er udover stor mental mistrivsel også forbundet med alvorlige

helbredskonsekvenser som hjertekarsygdom, stofskiftelidelser, øget risiko for demens,

depression, søvnbesvær og tidlig død. Sundhedsstyrelsen har i en ældre opgørelse (2016)

vurderet, at der årligt er mere end 1.400 ekstra dødsfald blandt ældre over 65 år, der føler

sig ensomme, sammenlignet med ældre, der ikke føler sig ensomme. Ensomhed rammer

altså dobbelt ved både at være livskvalitetsforringende i sig selv og ved at være årsag til

andre fysiske og mentale helbredsproblemer. Ikke mindst derfor bør der være en klar og

entydig tidsbegrænsning på varigheden af restriktionerne.

I lovforslaget fremgår det, at Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksom på, at

institutionsbegrebet i dag er udfaset. I den forbindelse skal vi henlede opmærksomheden

på, at de fleste plejeboliger er omfattet af den almene boliglovgivning. Det betyder, at en

Side 2 af 3

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

plejebolig er beboerens egen private almene bolig. Det vil sige, at den private boligdel i form

af selve plejeboligen aldrig kan være omfattet af institutionsbegrebet, men er en almen

bolig, som alene kan sammenlignes med andre almene udlejningsboliger.

Ældre Sagen mener derfor, at muligheden for besøgsrestriktioner, efter lovforslagets §§ 29

og 30, kun skal kunne fastsættes på plejecentrenes fællesarealer. Det skyldes, at beboeren

råder over egen (almen) bolig og dermed nyder beskyttelse af privatlivet og retten til

familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Endvidere mener vi fortsat, at undtagelser til bestemmelser om forbud og restriktioner skal

fremgå direkte af loven, herunder at beboerne trods påbud altid har ret til at få indendørs

besøg af flere nærmeste pårørende. Det skal undgås at sætte en beboer i den situation, at

vedkommende skal vælge mellem sine pårørende og fx kun kan få besøg af ét af sine tre

børn.

Vi vil desuden igen understrege, at ved fastsættelsen af nærmere regler skal alle plejecentre

pålægges at tilbyde indendørs og egnede besøgsfaciliteter, når besøgsrestriktioner

iværksættes.

Vi vil endvidere foreslå, at det indføres som et krav, at plejehjem opdeles i zoner, og at

personalet på plejehjem opdeles i mindre teams, så smittespredningen i videst muligt

omfang undgås og/eller begrænses.

Endvidere finder vi også grundlag for at genfremsætte vores bemærkninger i relation til

vigtigheden af at prioritere adgang til biblioteker som demokratisk livsnerve,

der relaterer sig til muligheden for at regulere adgangen til offentlige faciliteter og

institutioner (lovforslagets §§ 31 og 32). Bibliotekerne fungerer som informationskilde og

mulighed for digital adgang til omverdenen for mange borgere. De har derfor en

demokratisk og borgerrettet funktion, der både er med til at sikre borgernes retssikkerhed

og at udbrede relevant information fra myndighederne. Der er derfor behov for, at der

udarbejdes en begrundet og prioriteret liste over, hvilke funktioner der er mest henholdsvis

mindst kritiske at opretholde funktionen af, og i hvilket omfang adgangen direkte kan

nægtes til de enkelte funktioner.

Vi henviser afslutningsvis til vores bemærkninger angående besøgsrestriktioner fremsat i

vores høringssvar af d. 12. november 2020.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 3 af 3

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]

14. januar 2021

Vedr. forslag til ny epidemilov

SMVdanmark skal i det følgende fremkomme med bemærkninger til det reviderede udkast til

en ny epidemilov.

Erstatning eller kompensation

Som vi har set i den igangværende corona-epidemi, har de forskellige tiltag, der er blevet iværk-

sat fra politisk hold for at inddæmme smitten, stor betydning for erhvervslivet. Nedlukningen

af samfundet har kostet virksomhederne et stort milliardbeløb, som kun i begrænset omfang

er blevet dækket af de indførte kompensationsordninger.

Det er derfor med stor beklagelse, at SMVdanmark må konstatere, at man heller ikke i det re-

viderede udkast til en ny epidemilov har fundet det rimeligt at genindføre virksomhedernes ret

til at få erstatning for de tab, som måtte blive indført for at inddæmme smitten. Dette kritise-

rede SMVdanmark stærkt da det første udkast til en epidemilov blev sendt i høring og SMVdan-

mark skal gentage sin kritik af, at man har frataget virksomhedernes ret til erstatning for tab

udløst som følge af generelle samfundstiltag. Virksomhederne bliver efterladt i ingenmands-

land og overlades til politikernes nåde.

Tiltagene til inddæmning af smitten indføres som løsning på et problem for hele samfundet.

Virksomhederne har ingen mulighed for at undslå sig at rette ind og bliver dermed påført et

tab, som de ikke kan gøre noget for at undgå. Derfor er det ikke rimeligt, at en lille del af sam-

fundet, som erhvervslivet jo er, skal holde for og bære den største del af den økonomiske byrde

for den løsning, som politikerne har valgt.

Derfor er det kun en genindførelse af den hundrede år gamle ret til fulde erstatning, der vil

være den rigtige og rimelige løsning.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

I aftalepapiret til den politiske aftale bag den nye epidemilov fremgår, at der skal nedsættes et

udvalg, der skal udarbejde principper for udarbejdelse af kompensationsordninger til fremti-

dige sundhedskriser. Udvalget skal fremkomme med sine forslag inden udgangen af 2021.

SMVdanmark ser flere problemer i dette.

For det første hjælper det ikke virksomhederne i den nuværende krise, når forslagene først skal

fremlægges efter, at den igangværende krise forventes at være overstået.

For det andet vil det efter SMVdanmarks vurdering være overordentlig vanskeligt at fastsætte

principper for fremtidige kompensationsordninger, der kan tage højde for landskabet af virk-

somheder og karakteren af den næste epidemi, når/hvis den må ramme i en ukendt fremtid.

Ankenævn

I det reviderede forslag til epidemilov indgår som noget nyt oprettelse af et ankenævn for Epi-

demilov, der skal påse at betingelserne i loven overholdes. Ankenævnet kan behandle klager

over afgørelser eller regler fastsat i medfør af loven.

Principielt vil ankenævnet således kunne behandle klager over generelle samfundsmæssige til-

tag fastsat i henhold til loven. I princippet vil det derfor være muligt for en virksomhed at klage

over et samfundsmæssigt tiltag, hvis virksomheden rammes heraf og ikke vurderer, at betin-

gelserne for indførelse i loven er overholdt. Men i henhold til det forvaltningsretlige partsbe-

greb kræves, at virksomheden har en væsentlig, individuel retlig interesse for at kunne klage.

Når tiltagene er generelle samfundsmæssige tiltag, vil det derfor ikke (evt. kun i meget få til-

fælde) være muligt for en virksomhed at opfylde betingelserne for at blive anset som part i en

afgørelse og dermed at kunne klage. Klageadgangen til ankenævnet for virksomheder ramt af

tiltagene er derfor illusorisk.

For at gøre klageadgangen for erhvervslivet reel foreslår SMVdanmark derfor, at erhvervsorga-

nisationer for virksomheder ramt af tiltagene tillægges en generel ret til at klage til ankenævnet

over generelle samfundsmæssige tiltag, hvis det vurderes, at indførelsen ikke overholder kra-

vene i loven. Dette kunne eksempelvis have været relevant i forhold til indførelsen af kravet om

min. 6 overnatninger på københavnske hoteller i sommeren 2020, der var et rent politisk tiltag,

der ikke levede op til kravene for indførelse af et tiltag i henhold til forslagets § 23, stk. 3. Et

symbolpolitisk tiltag med stor økonomisk skade for Københavns turismeindustri kunne dermed

have været undgået. Dette vil være med til at opretholde lovens formål om gennemsigtighed,

proportionalitet og demokratisk kontrol.

SMVdanmark foreslår endvidere, at der oprettes en klageinstans til at behandle virksomheders

klager over afslag/forkert udbetaling af kompensation for indførte restriktioner. Virksomheder-

nes retsstilling under den nuværende krise er utilfredsstillende og retssikkerhedsmæssig

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

betænkelig, idet virksomhederne er henvist til at anlægge en retssag ved domstolene, hvis virk-

somheden er uenig i myndighedernes afgørelse om udbetaling af kompensation. I en krisesitu-

ation som den nuværende har virksomhederne ikke økonomi til at føre en retssag, hvor man i

bedste fald har udsigt at få sine penge efter flere år. Det er således uholdbart for virksomhe-

derne at skulle igennem en lang og dyr retssag mod staten, der har ubegrænsede midler til

rådighed. Men den nuværende sagsgang udgør også et problem for domstolene, der i forvejen

kæmper med lange berammelsestider og derfor ikke har ressourcer til et stort antal yderligere

retssager. Oprettelsen af et ankenævn vil yderligere være oplagt, idet sagerne ofte vil være af

ensartet karakter, der kan behandles på skriftligt grundlag og derfor velegnede til ankenævns-

behandling. Et ankenævn vil således sikre virksomhederne retssikkerhed, at de kan få behandlet

deres sager hurtigt, effektivt og billigt.

Med venlig hilsen

Jeppe Rosenmejer

Chefjurist

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Til

Sundheds- og Ældreministeriet.

Peter Bangs Vej 5

DK-2000 Frederiksberg

Danmark

Tel + 45 3543 2943

[email protected]

www.danskekirkersraad.dk

Frederiksberg 27. oktober 2020

Høringssvar på lovforslag om ny epidemilov L 134.

Danske Kirkers Råd tilslutter sig helt Folkekirkens biskoppers høringssvar på lovforslag om en ny

epidemilov L 134.

Vi anser det for gavnligt, at en af Folkekirkens biskopper får sæde i den foreslåede koordinerende

epidemikommission.

Vi anser det som en gensidig fordel for både epidemikommissionen og kirkesamfundene i Danmark

med en biskop fra Folkekirken i epidemikommission til at sikre den bredest mulige kontakt til

kirkerne i Danmark.

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 16 kirkesamfund i sin medlemskreds,

herunder Folkekirken, Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke og en bred vifte af frikirker.

Med venlig hilsen

Mads Christoffersen

Generalsekretær

Danske Kirkers Råd

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og ældreministeriet

[email protected]

København, 14. januar 2021

Høringssvar vedrørende:

Forslag til lov om epidemier mv.

Med baggrund i vore erfaringer fra 2020 mener vi i Kirkens Korshær, at det er afgørende vigtigt, at

socialområdet og civilsamfundet får formelle roller og adgang til – og indflydelse på – beslutninger

og restriktioner.

Coronatiden har vist, at organisationer som Kirkens Korshær spiller en afgørende rolle, når det

gælder om at sørge for, at alle grupper i samfundet er med. Eksempelvis har vi haft

opmærksomhed på, at der er tænkt over, hvad restriktioner kan komme til at betyde for gadens folk.

Hvad en nedlukning har af konsekvenser for udsatte og sårbare børnefamilier. Hvordan vi kan

sikre, at uregistrerede udlændinge ikke kommer i klemme eller bliver unødigt merudsatte, fordi der

ikke er tænkt i sikre sundhedstilbud til dem. Hvordan lukkede biblioteker og stationer kan betyde, at

der er mennesker i Danmark, der ikke længere har adgang til toiletfaciliteter og strøm til den

livsvigtige mobiltelefon, og hvad der kan gøres for at afbøde dette. Hver dag hjælper vi mennesker i

Danmark, der kæmper med dårlig helbredstilstand, psykisk og fysisk, fattigdom, misbrug,

ensomhed og mangel på netværk.

Derfor bør repræsentanter for socialt udsatte og for civilsamfundsorganisationerne på

socialområdet være sikrede plads i forslagets epidemikommission – ikke kun som inviterede

deltagere. Desuden mener vi, at Social- og Indenrigsministeriet som minimum bør være

repræsenteret i kommissionen, fordi socialområdet anses som kritisk funktion.

Vi tilslutter os desuden bemærkningerne i høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte.

Husk Kirkens Korshær i fremtidige høringer

Endelig vil vi gerne endnu en gang bede om, at Kirkens Korshær for

fremtiden optræder på ministeriets høringsliste for emner, der relaterer

sig til lighed i sundhed, udsatte mennesker i hjemløshed, fattigdom,

misbrug, psykisk sygdom mv.

Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.

Med venlig hilsen

Helle Christiansen

Chef for Kirkens Korshær

Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.

Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private

midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Amgros I/S

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

Danmark

T +45 88713000

F +45 88713008

[email protected]

www.amgros.dk

11. november 2020

SBE/TTE

A gros’ høri gssvar vedr. forslag til lov o

epide ier

.v. (epide iloven)

Sundheds- og Ældreministeriet har den 9. oktober 2020 fremsendt forslag til lov

om epidemier m.v. (epidemiloven) i offentlig høring.

Ministeriets udkast har været sendt til intern høring i Amgros I/S, og vi har

følgende bemærkninger:

Forslaget til epidemiloven indeholder en lang række - ofte ganske vidtgående -

foranstaltninger. Amgros vil i høringen fokusere på de ændringer der vedrører

lægemiddelberedskabet.

Amgros er ejet af regionerne og har ansvaret for, at der er de nødvendige

lægemidler til rådighed på hospitalerne og er som sådan en integreret del af

sundhedsvæsenet. Amgros har spillet en central rolle ift. lægemiddelberedskabet

under Covid-19 pandemien helt fra starten i februar 2020. Herunder har Amgros

blandt andet stået for

•

opbygning af et nationalt sikkerhedslager, så vi har kunne opretholde

forsyningerne til sygehusapotekerne og undgå kritiske mangelsituationer

på sygehusene

overvåget dels det generelle indkøbstræk, og dels forbruget af specifikke

lægemidler, der muligvis kan have en berettigelse i forhold til behandling

af Covid-19 samt foretaget ugentlig indberetning om lagerstatus til

Lægemiddelstyrelsen

sammen med sygehusapotekerne samarbejdet omkring afklaringer ift.

nødproduktion af kritiske lægemidler til behandling af intensive patienter

•

Amgros udfylder således i samarbejdet med sygehusapotekerne og de kliniske

eksperter en altafgørende rolle i forhold til at sikre en sikker lægemiddelforsyning

i en beredskabssituation som den igangværende pandemi. En rolle som ikke kan

sidestilles med en privat grossist eller producent.

Amgros skal derfor bede om, at det i loven præciseres, at Amgros ikke er at

betragte som en privat grossist hhv. producent af lægemidler.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Vi finder det positivt at lægemiddelberedskabet vil blive inddelt i to niveauer; et

forebyggelsesniveau (når en beredskabssituation truer) og et aktionsniveau (når

en beredskabssituation er indtruffet). Inddelingen i de 2 niveauer kan bidrage til

at skabe klarhed blandt alle aktører om, om det er en konkret opgaveløsning, som

er i fokus på den aktuelle situation eller der er tale om en langsigtet forebyggende

indsats.

For at opnå sikkerhed for at der er lægemidler nok i Danmark til fortsat at kunne

behandle kritisk syge hospitalspatienter i en krisesituation med et væsentligt øget

forbrug af kritiske lægemidler, er det Amgros’ oplæg,

at A gros’ arbejde ed at

sikre forsyningen af kritiske lægemidler fremover betragtes som en del af

lægemiddelberedskabet.

Ifølge forslaget (side 122) vil Sundheds- og ældreministeren kunne fastsætte

regler om organisering af lægemiddelberedskabet. Set i lyset af de erfaringer, der

er gjort under Covid-19 og arbejdet med at sikre både den aktuelle forsyning og

forsyningssikkerheden i et langsigtet perspektiv, bør Amgros indskrives i

beredskabsplanernes beskrivelse af lægemiddelberedskabets organisering, så

ansvar, roller og opgaver er givet ift. koordinering med andre aktører, primært

Lægemiddelstyrelsen og regionerne ift. indkøb, lagerhold og nødproduktion af

lægemidler.

Ved beredskabshændelser, der aktiverer hele landet, som det ville være tilfældet

ved en potentiel lægemiddelmangel, bør det aftales, hvilke(n) aktør(er) der

koordinerer indsatsen både på forebyggelsesniveau og på aktionsniveau. Et

konkret forslag er, at lægemiddelområdet skrives ind i Sundhedsstyrelsens

vejledni

g til regio er og ko

u er o ”Pla læg i g af Su dhedsberedskab”

konkret for lægemiddelområdet

–

fordi det altid favner nationalt - kunne

ansvarsfordelingen være aftalt på forhånd, så den allerede er givet og kendt, når

en beredskabssituation indtræffer.

Set i lyset af Covid-19, hvor den samlede lægemiddelforsyning kan være

kompromitteret, bør Amgros, som den nationale indkøber og lagerførende

grossist for medicin til de regionale sygehuse, blive indskrevet som aktør i lovens

lægemiddelberedskab. Dette for at sikre, at Amgros proaktivt skal underrettes i

de tilfælde hvor lægemiddelberedskabet aktiveres, og der bliver et øget forbrug

af kritiske lægemidler eller lægemidler, der indgår i lægemiddelberedskabet.

Lovforslaget giver Lægemiddelstyrelsen vide beføjelser uden at der beskrives,

hvilke ansvar de påtager sig. Det er vigtigt at beskrive Lægemiddelstyrelsens

ansvar under disse beføjelser.

Under §60 som henviser til §76 i lov om lægemidler, stk. 6, 2. afsnit beskrives, at

Lægemiddelstyrelsen har mulighed for at indhente forskellige oplysninger,

herunder al dokumentation, der hører til virksomhedens drift. Der kan i disse

situationer være tale om meget omfattende dokumentation, hvorfor vi ønsker det

begrænset og evt. beskrevet, at der som minimum skal stilles XX til rådighed for

Lægemiddelstyrelsen. Der er heller ikke under lægemiddelberedskabet (s. 265-

276) angivet, hvilken dokumentation der ønskes.

2/3

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Under punkt 4, ændringer af lægemiddelloven om styrkelse af

lægemiddelberedskabet (s. 116) fremgår

”Aktiveres

lægemiddelberedskabet,

følger det af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, uden nærmere beslutning herom, at

importører af lægemidler og lægemiddelgrossister skal nedbringe deres lagre af

lægemidler til et minimum ved distribution til apoteker m.v. Lægemiddelgrossister

må efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, alene have et lager med, hvad der svarer til

45 dages normalt forbrug.”

Det er vigtigt, at det i loven præciseres, at Amgros

ikke er at betragte som en privat grossist og skal nedbringe lageret af lægemidler.

Amgros står til rådighed, hvis Sundhedsministeriet ønsker en nærmere drøftelse.

Med venlig hilsen

Salima Benali

Senior Jurist

3/3

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

København, den 15. januar 2021

AMNESTY INTERNATIONALS BEMÆRKNINGER TIL UDKAST TIL

FORSLAG TIL LOV OM EPIDEMIER M.V.(EPIDEMILOVEN)

Sundheds- og Ældreministeriet har ved e-mail af 22 december2020 anmodet om Amnesty

Internationals eventuelle bemærkninger til et nyt udkast til Forslag til lov om epidemier m.v.

(epidemiloven).

Lovforslaget indeholder en række ændringer i forhold til det første udkast udsendt i

efteråret. Herunder:

•

Indførelse af bestemmelser om parlamentarisk kontrol (lovforslagets §§ 9-10)

Styrkelse af Epidemikommissionens rolle og sammensætning. (lovforslagets §§7-8)

Krav om, at bemyndigelser, som udgangspunkt maksimalt kan have en tidsmæssig

gyldighed på 4 uger ad gangen (herunder ift forsamlingsforbud, lovforslagets §23, stk 4)

Muligheder for tvang over for en flerhed af personer begrænses. (lovforslagets § 28)

Muligheden for at påbyde vaccination udgår.

Der indføres en automatisk domstolsprøvelse ved individuelle påbud om

foranstaltninger, som har karakter af frihedsberøvelse. (lovforslagets § 64)

Der indføres pligt til løbende at efterprøve (revurdere) påbud om tvangsforanstaltninger

med henblik på at sikre, at et påbud om f.eks. behandling fortsat er relevant og

proportionalt. (lovforslagets § 12, stk 4)

•

Oprettelse af Ankenævnet for Epidemiloven (lovforslagets §§61-63).

Amnesty International bemærker i den forbindelse, at de bekymringer og anbefalinger, vi

rejste under høringen af det forrige udkast, i høj grad er blevet mødt og ændret i det nye

lovforslag.

Nedenfor tages udgangspunkt i vores tidligere fremsatte anbefalinger i henhold til det nye

forslag, og de anbefalinger, der fortsat ikke er imødekommet fremhæves. For

overskuelighedens skyld drejer det som om følgende anbefalinger, som vi fortsat har også til

det nye lovforslag:

•

Amnestys Internationals anbefaling om, at der gives adgang til domstolsprøvelse

også for tvangsmæssige indgreb, der ikke umiddelbart har karakter af frihedsberø-

velse er ikke imødekommet. Vi anbefaler derfor fortsat, at der indføres mulighed for

at indbringe spørgsmålet om indgrebets lovlighed for domstolene efter anmodning

også ved påbud om undersøgelse, indlæggelse, isolation og behandling, når dette

ikke umiddelbart har karakter af frihedsberøvelse. Dette bør inkluderes i § 64.

•

Amnesty International anbefalede at der blev indført skærpede krav for et forsam-

lingsforbud på ti personer og derunder, så dette kun kunne indføres, hvis det er

”strengt nødvendigt”.

Vi anbefaler fortsat, at der indskrives en skærpelse i forhold til

at indføre forbud mod forsamlinger på ti personer og herunder.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

BALANCE MELLEM BESKYTTELSE AF SUNDHED OG INDIVIDETS RETTIGHEDER

Helt generelt giver de internationale menneskerettigheder mulighed for at indføre

restriktioner af borgernes rettigheder, hvis formålet er at beskytte folkesundheden, men kun

hvis det sikres, at der er balance mellem hensynet til beskyttelsen af vores sundhed og

beskyttelsen af vores frihedsrettigheder og retssikkerhed. Derfor skal det sikres, at alle

indgreb i de personlige rettigheder er nødvendige, proportionale, tidsbegrænsede, og at den

mindst indgribende foranstaltning anvendes.

Disse principper slås fast i det nye lovforslags §12, stk. 3 i forhold til foranstaltninger mod

enkeltpersoner, såsom tvungen isolation, behandling, undersøgelse mv. og i §23, stk. 3. i

forhold til samfundsmæssige foranstaltninger, herunder begrænsning af

forsamlingsfriheden.

En række af de ændringer, der er foretaget i det nye lovforslag, er med til at sikre at denne

balance mellem beskyttelse af sundhed og individets rettigheder bedre kan sikres og

monitoreres. Det gælder blandt andet den parlamentariske kontrol, styrkelsen af

Epidemikommissionens rolle, herunder krav om offentliggørelse af dens indstillinger, de

indsatte tidsbegrænsninger og undtagelser, samt øget adgang til domstolskontrol og

klageadgang.

Amnesty Internationals vurdering i forhold til vores anbefalinger til det første udkast:

Transparens og demokratisk kontrol

•

Legitimiteten af indgreb efter lovforslaget afhænger i høj grad af sundhedsmæssige

vurderinger. Derfor anbefalede Amnesty transparens og offentliggørelse af beslut-

ningsgrundlag, og at indsatserne skal følge sundhedsfaglige anbefalinger. Det er

derfor positivt, at det nu fremgår af § 11, at der indføres krav om offentliggørelse af

Epidemi-kommissionens indstillinger og at Epidemi-kommissionens sammensæt-

ning og rolle styrkes.

•

Amnesty International anbefalede at kategorisering

af sygdomme som ”samfundskri-

tiske” og landsdækkende eller brede samfundsmæssige foranstaltninger som for ek-

sempel forsamlingsforbud blev underlagt demokratisk kontrol. Dette sker med det

nye lovforslag, idet sådanne tiltag skal forelægges et udvalg i Folketinget, der skal

vurdere om de kan tilslutte sig indgrebene. (Lovforslagets §§9 og 10 og bemærknin-

gerne hertil).

Tvangsmæssige indgreb

•

Amnesty International anbefalede, at der skulle være tydelig klageadgang ved alle

tvangsmæssige indgreb, inklusive dem der ikke umiddelbart har karakter af friheds-

berøvelse. Dette sikres i langt højere grad i det nye lovforslag, da der nedsættes et

Ankenævn, der kan behandle klager om afgørelser efter epidemiloven (§ 61-63).

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

•

Det er desuden fastsat i det nye lovforslags § 12, stk. 4, at foranstaltninger skal

genvurderes af Styrelsen for Patientsikkerhed (dag 3-10-20-30), hvorved en lø-

bende vurdering er præciseret i lovteksten.

•

Amnesty International anbefalede, at de mest alvorlige indgreb, der kan udgøre fri-

hedsberøvelse, automatisk skulle domstolsprøves på myndighedernes initiativ.

Denne anbefaling er imødekommet, idet det nye lovforslag styrker domstolsprøvel-

sen. Der indføres ved § 64, stk 1 automatisk domstolskontrol ved påbudt indlæg-

gelse (§14), isolation (§15), magtanvendelse (§21), og afspærring af område (§26),

når disse har karakter af frihedsberøvelse. Der er desuden adgang ved anmodning til

at få domstolsprøvet påbud om undersøgelse eller isolation af en flerhed af personer

(§ 28), samt ved indrejse (§40).

•

Amnestys International anbefaling om, at der gives adgang til domstolsprøvelse også

for tvangsmæssige indgreb, der ikke umiddelbart har karakter af frihedsberøvelse er

ikke imødekommet. Vi anbefaler derfor fortsat, at der indføres pligt til at indbringe

spørgsmålet om indgrebets lovlighed for domstolene efter anmodning, også ved på-

bud om undersøgelse, indlæggelse, isolation og behandling, når dette ikke umiddel-

bart har karakter af frihedsberøvelse. Dette bør inkluderes i § 64.

•

Amnesty International anbefalede, at der ikke kunne anvendes tvang i forbindelse

med vaccination og derfor er det positivt, at det nye lovforslag ikke indeholder mu-

lighed for at påbyde vaccination.

Forsamlingsfriheden

•

Forsamlingsfriheden skal kun undtagelsesvis kunne begrænses. Derfor anbefalede

Amnesty International, at der skulle være krav om, at relevante sundhedsmyndighe-

der blev inddraget i vurderingen af nødvendighed og kan anbefale tiltaget. Dette

indføres i det nye lovforslag, idet Epidemikommissionen skal have lavet en indstil-

ling, der anbefaler tiltaget.

•

Amnesty International anbefalede, at indskrænkninger af forsamlingsfriheden blev

underlagt demokratisk kontrol i Folketinget. Dette er efterkommet i det nye lov-

forslag (§9-10), idet nedsatte udvalg i Folketinget udvalg skal have forelagt sådanne

tiltag, og indstillingen fra Epidemikommissionen. Hvis udvalget udtaler sig imod, vil

den pågældende minister ikke kunne udstede reglerne.

•

Amnesty International anbefalede, at det blev skrevet ind i lovteksten, at et forsam-

lingsforbud er tidsbegrænset og kun kan fastsættes for en nærmere bestemt peri-

ode. Dette er imødekommet i det nye lovforslag, idet det nu præciseres i §23, stk.4,

at forsamlingsforbud kun kan iværksættes 4 uger ad gangen, medmindre særlige

grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

•

Amnesty International anbefalede at der blev indført skærpede krav for et forsam-

lingsforbud på ti personer og derunder, så dette kun kunne indføres, hvis det er

”strengt nødvendigt”, og hvis det er i overensstemmelse med anbefalinger fra den

foreslåede epidemikommission eller anden relevant sundhedsmyndighed. Dette er

delvist sikret i det nye lovforslag, idet der med det nye lovforslag kun kan indføres

forsamlingsforbud, hvis det er indstillet af Epidemikommissionen.

Vi anbefaler dog

fortsat, at der indskrives en skærpelse i forhold til at indføre forbud mod forsamlin-

ger på under ti personer.

•

Amnesty International anbefalede, at undtagelserne for at omfatte private forsamlin-

ger i private boliger blev indskrevet i lovteksten. Dette er sket i det nye lovforslag,

da § 24, stk. 3 præciserer, at reglerne ikke omfatter private boliger. Det er også po-

sitivt, at det fremgår direkte af lovforslagets § 24, stk 2, at forsamlingsforbud ikke

omfatter domstolene og Folketinget og forsamlinger med et politisk eller andet me-

ningsbefordrende øjemed.

Amnesty International, 15. januar 2021

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Emilie Voldborg Andersen <[email protected]>

05-01-2021 09:27:23 (UTC +01)

DEP Sundheds- og Ældreministeriet <[email protected]>

Frederik Rechenback Enelund <[email protected]>

Epidemiloven og Børnekonventionen

Til Sundheds- og Ældreministeriet, att. Frederik Rechenback Enelund

Børnerådet er høringspart på det nuværende såvel som det tidligere fremsendte forslag til epidemilov.

Vi kan med tilfredshed konstatere, at der er blevet lyttet til flere af vores kritikpunkter og er overordnet set

positive overfor det nye forslag.

Dog er vi undrende overfor, at bemærkningerne fortsat ikke forholdt sig til Børnekonventionen som en del

af Danmarks internationale forpligtelser.

Vi vil meget gerne høre, hvilke overvejelser der ligger til grund for denne beslutning?

Med venlig hilsen

Emilie Andersen

Juridisk konsulent

T: 3378 3311 | E:

[email protected]

Børnerådet | Hovedgaden 12, 1D-E

7190 Billund |

www.børnerådet.dk

Når du henvender dig til Børnerådet, indsamler og behandler vi de oplysninger, du giver os.

Læs mere i Børnerådets persondatapolitik.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

15.01.2021

J.nr. 3.4.4/eva

Børnekonventionen skal fremgå af den nye epidemilov

I foråret vedtog Folketinget en række hastelove, der skulle bidrage til at bekæmpe COVID-19-

pandemien. Dette indebar en midlertidige ændring af epidemiloven. Det foreslås nu, at dele af

denne midlertidige lovgivning gøres permanent.

Børnerådet er tidligere kommet med anbefalinger til en ændring af epidemiloven.

Børnerådet

kan nu med tilfredshed konstatere, at rådets bekymringer angående den tidligere § 46, stk. 5

(nu § 52, stk. 5) er taget til efterretning i det nye lovforslag. Bestemmelsen omhandler bl.a. vi-

deregivelse af oplysning om, at et barn er smittet til det pågældende barns institution. Bemærk-

ningerne til loven er i det nye forslag præciseret i overensstemmelse med Børnerådets forslag,

så det nu fremgår, at Styrelsen for Patientsikkerhed har ansvaret for at vejlede barnets institu-

tion om relevante databeskyttelsesregler. Dette for at sikre barnets ret til privatliv, der er be-

skyttet af Børnekonventionens art. 16. Artiklen indebærer blandt andet, at børn og unge har ret

til, at deres sundhedsoplysninger holdes fortrolige.

Lovforslagets bemærkninger forholder sig imidlertid stadig ikke til, om Børnekonventionens art.

16 eller de øvrige bestemmelser i Børnekonventionen er overholdt. Eftersom Børnekonventio-

nen er ratificeret, og dermed tiltrådt af Danmark, bør lovforslaget forholde sig til relevante be-

stemmelser heri.

Børnerådet anerkender, at Børnekonventionen i krisesituationer undtagelsesvis tillader foran-

staltninger, der kan begrænse adgangen til visse grundlæggende rettigheder for at beskytte fol-

kesundheden. Sådanne begrænsninger skal dog kun pålægges, når det er nødvendigt, de skal

være forholdsmæssige og holdes på et absolut minimum. Denne proportionalitetsvurdering bør

fremgå af bemærkningerne til loven.

Børnerådet står gerne til rådighed, hvis ministeriet har spørgsmål til Børnekonventionens en-

kelte bestemmelser eller ønsker at drøfte, hvordan man kan inddrage Børnekonventionen i epi-

demiloven.

Se Børnerådets tidligere høringssvaret

her.

Se bl.a. General Comment no. 4 (2003)

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Med venlig hilsen

Agi Csonka

Formand

Lisbeth Sjørup

Sekretariatschef

Hovedgaden 12, 1.

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt pr. mail til: [email protected] og [email protected]

Den 15. januar 2021

Høring over udkast til forslag til lov om epidemier mv. (epidemiloven)

Dansk Erhverv har den 22. december modtaget ovenstående forslag i høring og bemærker, at lov-

forslaget samtidigt er fremsat for Folketinget den 22. december 2020, og at den offentlige høring

således sker parallelt hermed.

Dansk Erhverv bemærker desuden at lovforslaget udmønter en politisk aftale som et bredt flertal i

Folketinget bestående af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Susanne

Zimmer (UFG) indgik den 18. december 2020 om en ny epidemilov.

Dansk Erhverv vil i denne høring alene komme med bemærkninger vedr. Epidemikommissionen

og ekspropriationsbestemmelsen (§60). For øvrige bemærkninger henviser Dansk Erhverv til sit

høringssvar a 13. november 2021.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv finder det stærkt problematisk, at man ikke i genindfører en erstatningsbestem-

melse svarende til den tidligere epidemilovs § 27 (jf. LBK nr. 1026 af 1. oktober 2019). Erhvervsli-

vet bør have krav på erstatning fra det offentlige for tab i forbindelse med forebyggende foran-

staltninger for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme. Det er ikke

rimeligt, at erhvervslivet skal bære så store tab, som det er tilfældet under den aktuelle Corona-

epidemi.

Dansk Erhverv foreslår, at erhvervslivets organisationer inddrages direkte i den ministerielle ar-

bejdsgruppe, som ifølge den politiske aftale skal nedsættes for at udarbejde principper for kom-

pensation i forbindelse med foranstaltninger, der ikke har karakter af ekspropriation.

Specifikke bemærkninger

§ 7 Epidemikommissionen

Dansk Erhverv finder det hensigtsmæssigt, at der i indeværende lovforslag, gives mulighed for at

[email protected]

Side 1/2

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

DANSK ERHVERV

Epidemikommissionen kan invitere andre personer til at deltage i møder, herunder repræsentan-

ter for andre myndigheder, andre særligt sagkyndige og interesseorganisationer.

Dansk Erhverv foreslår dog, at bestemmelsen om Epidemikommissionen ændres således, at der

også udpeges en fast gruppe af rådgivere bestående af et bredt udsnit af relevante både offentlige

og private aktører, der til enhver tid bistår Epidemikommission med viden og rådgivning.

§ 60

–

ekspropriation

Dansk Erhverv noterer sig, at der ikke er sket en ændring i bestemmelsen vedrørende ekspropria-

tion (§60), hvilket Dansk Erhverv finder stærkt problematisk.

Dansk Erhverv henviser også i denne forbindelse til sit høringssvar af 13. november 2021, hvoraf

det fremgår, at Dansk Erhverv ikke kan støtte bestemmelsen i dens nuværende affattelse på dette

punkt. Dansk Erhverv foreslår fortsat, at man genindfører en erstatningsbestemmelse svarende til

den tidligere epidemilovs § 27 (jf. LBK nr. 1026 af 1. oktober 2019).

Denne bestemmelse havde følgende indhold:

”Hvis

der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne

lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, påføres

nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.

Stk. 2. Størrelsen af en erstatning i medfør af stk. 1 fastsættes af epidemikommissionen efter for-

handling med skadelidte. Såfremt der ikke kan opnås enighed om erstatningspligten eller erstat-

ningens størrelse, påhviler det kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domsto-

lene.”

Vedrørende den politisk aftale

Dansk Erhverv anerkender, at folketingets partier i forbindelse med den politiske aftale har be-

sluttet, at i forbindelse med foranstaltninger, der ikke har karakter af ekspropriation, skal regerin-

gen nedsætte en arbejdsgruppe bestående af økonomiske eksperter og ministerierepræsentanter.

Arbejdsgruppen får til opgave at udarbejde principper for kompensation, som vil kunne tilgodese

berørte virksomheder, lønmodtagere samt kultur- og fritidslivet i tilfælde af smittereducerende

foranstaltninger, og som samtidig mindsker risikoen for, at samfundsøkonomien fastlåses, og an-

dre utilsigtede skadevirkninger.

Dansk Erhverv foreslår at erhvervslivets organisationer indgår direkte i den ministerielle arbejds-

gruppe og ikke alene i følgegruppen som foreslået.

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Katrina Feilberg

Sundhedspolitisk chef

[email protected]

2/2

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

København d. 15. januar 2021

Høring over fornyet udkast til forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring over fornyet udkast til

forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven).

Lovgivning, som medfører store begrænsninger i den personlige frihed, uagtet grundlag, er altid proble-

matisk og må derfor overvejes, udformes og implementeres med stor opmærksomhed på de åbenbart

negative konsekvenser for samfund og individ. Den personlige frihed, herunder retten til at bestemme

over egen krop samt over informationer om egen sundhedstilstand, bør i videst muligt omfang beskyttes.

Afvejningen i forhold til andre nødvendige samfundshensyn og lovgivning i den forbindelse skal derfor i

udformning og anvendelse være sikker og velbegrundet med henblik på, at befolkning såvel som individ

har mulighed for at begribe baggrunden for de nødvendige negative konsekvenser af sådanne hensyn.

Det betyder, at lovgivning, der hjemler indgribende tiltag i den personlige frihed og retten til at bestemme

over egen krop og informationer om egen sundhedstilstand, må have fagligt belæg og balanceres nøje i

forhold til hensynet til den krænkelse, tiltagene medfører, såvel som den mentale sundhed i befolkningen

og samfundets sammenhængskraft i mere generel forstand. En sådan afvejning må samtidig tilstræbes at

have almen gyldighed og meget stærk opbakning i befolkningen. Det er en grundliggende krise- og kata-

strofepsykologisk pointe, at efterlevelse af myndigheders påbud og tiltag af enhver art, forudsætter klar,

hyppig og tillidsskabende kommunikation. Med implementering og skærpelse af en lovgivning, der hjem-

ler så indgribende tiltag som epidemiloven, følger et betydeligt ansvar for at kommunikere sikkert og for-

ståeligt til befolkningens mange målgrupper om, hvorfor lovgivningen er nødvendig at implementere, lige-

som der er et skærpet behov for kommunikation af høj kvalitet, hvis loven konkret finder anvendelse.

Dansk Psykolog Forening ser positivt på en række af de ændringer, som det nye udkast til epidemilov

fremlægger, særligt hvad angår begrænsninger i muligheden for anvendelsen af tvang

–

herunder at mu-

ligheden for at påbyde vaccination udgår. Dertil anser foreningen det for positivt, at der indføres automa-

tisk domstolsprøvelse ved individuelle påbud om foranstaltninger, at der oprettes klageadgang via Anke-

nævnet for Epidemiloven samt at der nu indføres parlamentarisk kontrol med udmøntning af en række

ministerbemyndigelser, der er særligt indgribende. Samtidig finder Dansk Psykolog Forening det dog pro-

blematisk, at det nye udkast til epidemilov fortsat giver ret udstrakte beføjelser til tvangsforanstaltninger

overfor det enkelte individ. Dette vil blive uddybet nedenfor.

Indførelse af parlamentarisk kontrol

Dansk Psykolog Forening indvendte i vores tidligere høringssvar, at det ville være hensigtsmæssigt at ind-

skrive Folketinget i beslutningsprocessen i lyset af det store ansvar, som det tidligere udkast til epidemilov

pålagde et enkelt menneske, her sundhedsministeren, med meget udstrakte beføjelser, der angår auto-

nomi og sundhed, liv og mulige skader/senfølger og død, og med dertilhørende potentiale for at skabe

betydelig frygt, usikkerhed og mistillid i befolkningen. Dansk Psykolog Forening ser derfor positivt på ind-

førelsen af parlamentarisk kontrol i forbindelse med det nye udkast til epidemilov, da man på den måde

kan skabe en større grad af tillid til beslutningsprocesserne og kvaliteten af beslutningerne. Vi finder det

nødvendigt, at sådanne beslutningsprocesser forudsætter accept og godkendelse fra Folketinget.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Konsekvenserne af tvangstiltag for den mentale sundhed i befolkningen og styrkelse af Epidemikommis-

sionens rolle og sammensætning

Tiltag og foranstaltninger, herunder tvang, kan, uagtet at det konkret kan være nødvendigt for at fremme

sikkerhed, medføre betydelige negative konsekvenser for den mentale sundhed. Det kan det, fordi så-

danne tiltag kan virke psykologisk traumatiserede ved at skabe oplevelsen af utryghed, krænkelse, over-

greb og kontroltab

–

ikke blot for den, som tvangen anvendes overfor, men også for dem, der gøres be-

kendt med den. Risikoen herfor forstærkes selvsagt af den konkrete samfundskrises tilstedeværelse, hvor

oplevelsen af utryghed er potent for mange. I udformning af lovgivning såvel som i konkret anvendelse af

loven er det derfor væsentligt at sikre, at man i videst muligt omfang reducerer eller undgår negative kon-

sekvenser for adfærd, trivsel og konfliktniveau hhv. unødigt aktiverer fx frygt/panik, konspiration, mod-

stand, magtesløshed eller udbrændthed/opgivenhed. Dette for at undgå negativ påvirkning af befolknin-

gens trivsel og samfundets sammenhængskraft, men også fordi aktivering af sådanne forhold vil hæmme

sandsynligheden for effektiv adfærdsregulering (compliance) ifm. smitteinddæmning og -forebyggelse.

Uro, angst eller frygt er naturlige menneskelige reaktioner på udefrakommende indgreb, der opleves tru-

ende. Er sådanne indgreb påtvunget borgeren af myndighederne, vil det være et sandsynligt scenarie, at

mistilliden til myndighederne vil øges, og at der kan skabes konflikt i befolkningen og mistillid til de institu-

tioner og politikere, der træffer beslutninger om sådanne indgreb.

I udformning såvel som i konkret anvendelse af lovgivning med sådanne indgribende foranstaltninger er

det derfor hensigtsmæssigt at supplere den sundhedsmæssige hhv. økonomiske målsætning med en mål-

sætning, der sigter mod at bevare samfundets sammenhængskraft og befolkningens tillid til offentlige in-

stitutioner og myndigheder.

Dansk Psykolog Forening ser i lyset heraf positivt på nedsættelsen og prioriteringen i lovudkastet af en ud-

videt Epidemikommission, som af egen drift eller på anmodning har til formål at rådgive sundheds- og æl-

dreministeren samt andre ministre om håndteringen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme. En

stærk og bredt fagligt inddragende epidemikommission kan bidrage til, at de valgte strategier og bered-

skaber i forhold til smitteforebyggelse og -inddæmning suppleres af strategier for solid og valid informa-

tion til befolkningen og samlet set fremmer tryghed, samarbejde, hensigtsmæssig adfærd, indgyder tillid

og samtidig mindsker konflikt, irrationel adfærd og sandsynligheden for både traumatisering og sekundær

traumatisering i befolkningen. Man må overveje, hvad det betyder for angstniveauet i en befolkning at

skulle leve under det vilkår, at myndighederne, såfremt de vurderer det nødvendigt, med den nye epide-

milov har lovhjemmel til at gennemføre nye vidtgående tvangsindgreb i forhold til børn såvel som voksne.

Tilsvarende må man overveje, hvilke konsekvenser en sådan lovgivning og indgreb har i forhold til det

langvarige opfølgningsarbejde på de psykologiske krisereaktioner i befolkningen som fx posttraumatiske

reaktioner, som vi fra forskningen ved, at mange mennesker oplever i forbindelse med tvang. Det betyder

også, at såfremt man, helt undtagelsesvist og sjældent vil komme i en så ekstrem situation, hvor overve-

jelser omkring invasive tvangsforanstaltninger påbegyndes, da påhviler et tilsvarende ansvar for at sikre,

at der indføres tiltag, der forebygger de negative konsekvenser af tvangsforanstaltningerne.

Psykiske reaktioner på sygdomsinddæmning ved pandemikatastrofer

Ser man på den internationale forskning på området ift. psykiske reaktioner på sygdomsinddæmning ved

pandemikatastrofer, så viser flere studier, at de efterfølgende reaktioner på sygdomsinddæmning kan

skabe en tilstand, som af familier og børn opleves traumatisk. Fx viser et studie (2013), der undersøgte

børn og forældres psykosociale reaktioner og traumatiske stressreaktioner på oplevelser med

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

sygdomsinddæmning (såsom karantæne eller isolation) ifm. en pandemi, at karantæne og isolation var

traumatiserende for en betydelig del af forældrene og børnene. 30 % af de isolerede eller karantæne-

ramte børn og 25 % af forældrene opfyldte kriterier for PTSD (baseret på selvrapporteringer)

I lyset heraf ser vi positivt på, at det i det nye lovudkast understreges, at der i tilfælde af isolation af læn-

gere tids varighed skal tages særligt hensyn til børn og unge samt øvrige sårbare persongrupper, herunder

varigt inhabile. Det er dog et vigtigt opmærksomhedspunkt, at disse særlige hensyn ikke kun bør gælde

ved isolation og påbud herom, men også i forhold til øvrige indgribende foranstaltninger. Andre studier,

der har samlet resultaterne fra tidligere undersøgelser af, hvordan mennesker har reageret i andre karan-

tænesituationer som fx ifm. SARS, viser, at karantæneramte udviste negative reaktioner under karantæ-

neperioden såsom frygt, vrede, ængstelse, sorg, skyld, forvirring, følelsesløshed, angst og angstinduceret

søvnløshed

. Alle de nævnte studier påviser en form for psykisk følgevirkning ved at være i karantæne, og

det stemmer overens med det, vi allerede ved om virkningen af isolation.

Forskningen peger samlet set på, at isolation i karantæne i mange tilfælde kan resultere i symptomer på

posttraumatisk stresssyndrom, depression og angst samt forvirring og vrede, og at effekten forstærkes

over tid. Det er forhold, som påvirker vores psykiske velbefindende negativt. Forskningen på området pe-

ger desuden på, at patienter, sundhedspersonale og den generelle befolkning viser øget forekomst af

mental mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse i forbindelse med samfundskriser, og at pandemisk

planlægning kræver meget specifikke responsstrategier, der kan imødekomme forskellige borgeres behov

såsom børn, familier og især sårbare borgeres behov for støtte og evt. behandling efterfølgende oplevel-

ser med sygdom og/eller sygdomsinddæmning

I lyset af de potentielle alvorlige psykiske konsekvenser ved tvang og andre indgribende sygdomsinddæm-

mende foranstaltninger, finder Dansk Psykolog Forening det rimeligt, at tvangsforanstaltninger overfor en

flerhed af personer begrænses, og at påbud om vaccination udgår helt. Vi finder det dog på trods af den

styrkede italesættelse af frivillighed, nødvendighed og proportionalitet bekymrende, at epidemiloven gi-

ver så vidtstrakte muligheder for anvendelse af tvang overfor enkelte individer i forbindelse med undersø-

gelse, indlæggelse, isolation, behandling og rensning, samt at disse tiltag kan gennemføres med politiets

intervention. Automatisk domstolsprøvelse og pligten til løbende at efterprøve proportionaliteten og nød-

vendigheden i påbud om tvangsforanstaltninger kompenserer ikke for den allerede igangsatte tvang, lige-

som klager ikke har opsættende virkning ift. foranstaltninger. Man kan i forlængelse heraf stille spørgsmål

ved nødvendigheden af yderligere lovgivning i forhold til situationer, hvor mennesker er til fare for sig selv

eller andre

–

lovgivning, der hjemler indgreb i sådanne situationer findes netop allerede. En væsentlig be-

kymring er derfor, at den nye epidemilov reelt lemper mulighederne for tvang, uden at der medfølger ret-

tigheder for den person, som tvang anvendes overfor, eller forpligtelser for dem, der beslutter hhv. udfø-

rer tvangen. Fx rettigheder, jf. allerede gældende psykiatrilov.

Disaster Med Public Health Preparedness.

2013;7:105-110

https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(20)30460-8/fulltext

The psychological and mental impact of coronavirus disease 2019 (COVID- 19) on medical staff and general public

–

A systematic review and metaanalysis.

Psychiatry Research 291 (2020) 113190;

COVID-19 pandemic and mental

health consequences: Systematic review of

the current evidence.

Brain, Behavior, and Immunity - In press.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

I forlængelse af den gennemgåede forskning anbefales det at anlægge et generelt folkesundhedsperspek-

tiv, der også indbefatter krise- og katastrofepsykologiske overvejelser, på befolkningens mentale trivsel i

forlængelse af corona-pandemien. Dette gælder, hvad angår forebyggelse af de bredere mentale og sam-

fundsmæssige konsekvenser af pandemien og restriktionerne, behandling af efterreaktioner på konkrete

sygdomserfaringer for borgere og sundhedspersonale samt i allerhøjeste grad støtte og behandling af de

psykiske følgevirkninger af evt. erfaringer med tvangsforanstaltninger. Folkesundhedsperspektivet bør

indtænkes i alle led og indsatser fra regeringens politiske udmeldinger over beredskabet til sundhedsvæ-

senet inkl. den kommunale sundhedstjeneste. Restriktioner i forbindelse med sygdomsinddæmning og

særligt erfaringer med indgribende foranstaltninger såsom tvangsisolation og -behandling må forventes at

kunne afføde et øget behov for adgang til psykologbehandling. I forlængelse heraf efterspørges klarhed

over, hvilke rettigheder borgerne har ift. efterfølgende hjælp og behandling, samt hvilket ansvar og for-

pligtigelser man vil påtage sig ift. at imødekomme og afhjælpe de øgede psykiske belastninger og efter-

virkninger af indførte indgribende tiltag i epidemiloven.

Opsamling

I en alvorlig samfundskrise, hvor afvejninger og beslutninger er vanskelige, hvor beslutningsgrundlaget

uundgåeligt vil være præget af manglende viden, og hvor dilemmaerne er voldsomme, skærpes kravene

til politikere og myndigheders dømmekraft. Hensyn til afbødning af smitte, dødstal, aktuel og fremtidig

økonomi må afvejes i forhold til samfundets sammenhængskraft og befolkningens generelle sundhedstil-

stand, også den mentale.

På trods af den styrkede italesættelse af frivillighed, nødvendighed og proportionalitet samt at mulighe-

den for at påbyde vaccination udgår, finder Dansk Psykolog Forening det fortsat bekymrende, at epidemi-

loven giver så vidtstrakte muligheder for anvendelse af tvang i forbindelse med undersøgelse, indlæg-

gelse, isolation, behandling og rensning. Sådanne indgreb er voldsomt invasive og medfører en betydelig

risiko for både den enkeltes mentale sundhed og en risiko for at svække befolkningens tillid til beslut-

ningstagere og myndigheder, tillige med at det kan forringe sammenholdet og trivslen i samfundet. Fakto-

rer, der alle er væsentlige i en krisesituation.

Dansk Psykolog Forening efterlyser derfor også fortsat generel opmærksomhed på og regulering af tiltag

til håndtering af de alvorlige samfundsmæssige og psykologiske følgevirkninger, der kan være ved indgreb

som tvangsbehandling, -indlæggelse, -isolation, behandling og rensning. Særlig opmærksomhed henledes

på, at det synes særdeles vanskeligt at forestille sig en situation, hvor tvangsbehandling ikke relevant kan

erstattes af andre foranstaltninger med henblik på at undgå og reducere risiko for andre end den pågæl-

dendes liv og førlighed såvel som samfundets vitale interesser. Dansk Psykolog Forening mener helt over-

ordnet, at man bør opretholde de samme patientrettigheder som i alle øvrige sundhedssammenhænge,

herunder forsøget på at opnå samtykke samt relevant klageadgang.

Dansk Psykolog Forening vil kraftigt opfordre til, at mental sundhed indtænkes i det samlede sundhedsbil-

lede og i den samlede sundheds- og sygdomsstrategi. Tilsvarende vil foreningen opfordre til, at psykolog-

fagligheden bringes i spil i alle relevante led i arbejdet med at forebygge, håndtere og følge op på en sam-

fundskritisk sundhedssituation. På den måde vil man understøtte et balanceret og effektivt epidemibered-

skab og -planlægning, der også tager hensyn til den mentale sundhed i befolkningen. Krisepsykologisk vi-

den og anbefalinger bør anvendes for at fremme krisestyring og -kommunikation, hensigtsmæssig adfærd

samt til forebyggende krisestyring og -planlægning.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Konkret kan det bl.a. ske ved, at den foreslåede fremtidige epidemikommission altid aktivt inddrager kri-

sepsykologisk kompetence og rådgivning i sit arbejde og beslutningsgrundlag. I forbindelse med den aktu-

elle corona-pandemi har en række psykologer, der alle sidder i Dansk Psykolog Forenings Corona-ekspert-

panel, stillet sig til rådighed for

NOST’en –

og disse vil også kunne aktiveres ved fremtidige samfunds- eller

sundhedskritiske situationer som fx en ny pandemi. Dansk Psykolog Forening stiller sig også til rådighed

ift. at formidle kontakt til relevante psykologer i øvrigt ifm. en krisesituation, skulle epidemikommissionen

eller myndighederne have behov for det.

Konklusion:

•

I lyset af de potentielle alvorlige psykiske såvel som samfundsmæssige konsekvenser ved tvang og

andre indgribende sygdomsinddæmmende foranstaltninger stiller Dansk Psykolog Forening sig

positiv over for de begrænsninger ift. restriktioner og tvangsforanstaltninger, som fremhæves i

det nye udkast, hhv. indførelsen af parlamentarisk kontrol, en styrket og inddragende epidemi-

kommission, begrænsning af tvangsforanstaltninger overfor en flerhed af personer, samt at mulig-

heden for påbud om vaccination udgår.

•

Vi finder det dog trods den styrkede italesættelse af frivillighed, nødvendighed og proportionalitet

bekymrende, at epidemiloven fortsat giver så vidtstrakte muligheder for anvendelse af tvang

overfor enkelte individer i forbindelse med undersøgelse, indlæggelse, isolation, behandling og

rensning, samt at disse tiltag kan gennemføres med politiets intervention. Automatisk domstols-

prøvelse og pligten til løbende at efterprøve proportionaliteten og nødvendigheden i påbud om

tvangsforanstaltninger kompenserer ikke for den allerede igangsatte tvang, ligesom klager ikke

har opsættende virkning ift. allerede igangsatte foranstaltninger.

•

Man kan i forlængelse heraf stille spørgsmål ved nødvendigheden af yderligere lovgivning i for-

hold til situationer, hvor mennesker er til fare for sig selv eller andre

–

lovgivning, der hjemler ind-

greb i sådanne situationer findes netop allerede. En væsentlig bekymring er derfor, at den nye

epidemilov reelt lemper mulighederne for tvang, uden at der medfølger rettigheder for den per-

son, som tvang anvendes overfor, eller forpligtelser for dem, der beslutter hhv. udfører tvangen.

Fx som minimum rettigheder om tvang tilsvarende allerede gældende lov om tvang i psykiatrien.

•

Fra et borgerperspektiv efterspørges endvidere klarhed over, hvilke rettigheder borgerne har, og

hvilke forpligtelser man påtager sig ift. at imødekomme og afhjælpe øgede psykiske belastninger

og eftervirkninger af indførte pandemirestriktioner og -lovgivning.

•

I udformning såvel som i konkret anvendelse af lovgivning med så indgribende foranstaltninger

som epidemiloven bør den sundhedsmæssige og økonomiske målsætning suppleres med en mål-

sætning, der sigter mod at bevare samfundets sammenhængskraft og befolkningens tillid til of-

fentlige institutioner og myndigheder.

•

Dansk Psykolog Forening vil kraftigt opfordre til, at det folkesundhedsmæssige perspektiv vægtes

tungt, og at krise- og katastrofepsykologiske kompetencer bringes i spil i alle relevante led i arbej-

det med at forebygge, håndtere og følge op på en samfundskritisk sundhedssituation, herunder

naturligt inddrages i Epidemikommissionens arbejde. På den måde vil man understøtte et balan-

ceret og effektivt epidemiberedskab og -planlægning, der også tager hensyn til den mentale sund-

hed i befolkningen.

Med venlig hilsen

Eva Secher Mathiasen

Formand, Dansk Psykolog Forening

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og ældreministeriet

Den 15. januar 2021

Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L

134)

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til

forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven).

Det nye udkast til epidemilov af 22. december 2020 sikrer i langt hø-

jere grad end det første udkast den rette balance mellem at hindre

spredning af alment farlige og samfundskritiske sygdomme, de grund-

læggende frihedsrettigheder og respekten for den demokratiske pro-

ces. Dette mener Dansk Sygeplejeråd er positivt og vi vil gerne aner-

kende, at der er blevet lyttet til kritikken af det første forslag til lov om

epidemier mv.

Dansk Sygeplejeråd har dog fortsat et par bekymringer om sundheds-

personernes retsstilling ved magtanvendelse og i forbindelse med

klage, tilsyn og muligheden for at blive udstationeret til udlandet, som

vi vil redegøre nærmere for i dette høringssvar.

Epidemikommissionerne

Dansk Sygeplejeråd er positive over den styrkede rolle Epidemikom-

missionerne har i forslaget til ny epidemilov af 22. december 2020.

Epidemikommissionens sammensætning og funktion vil efter vores

opfattelse kunne bidrage til at sikre en mere solid og bredere faglig

forankring af de indstillinger, som ministeren og Folketinget skal

træffe beslutninger på baggrund af under en epidemi.

Dansk Sygeplejeråd mener dog fortsat, at Epidemikommissionerne

bør forpligtes til at inddrage særligt sagkyndige i forbindelse med de-

res indstilling til ministeren. På den måde vil Epidemikommissionen i

højere grad kunne kvalificere beslutningerne sundhedsfagligt og der-

ved sikre en højere grad af legitimitet blandt sundhedspersonalet og i

befolkningen i sin helhed.

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

Fax: +45 33 15 24 55

www.dsr.dk

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Vi er positive overfor den øgede åbenhed om Epidemikommissionens

indstillinger til Folketingsudvalget, herunder forslaget om at også ind-

stillinger fra mindretallet, og indstillinger der ikke følges, skal offentlig-

gøres.

Magtanvendelse overfor patienter med svækket mental funktion

Dansk Sygeplejeråd mener, at det er positivt, at de ansatte på institu-

tionerne tillægges en væsentlig rolle i forhold til vurderingen af, om et

påbud er nødvendigt at gennemføre med magtanvendelse, eller om

det kan gennemføres via motivation og socialpædagogiske tiltag.

Men som vi læser lovforslaget, kan institutionerne imidlertid ikke

vælge ikke at anmode om lov til at anvende magt, hvis de socialpæ-

dagogiske tiltag og motivation ikke virker. Det mener vi er uhensigts-

mæssigt. I hvert fald kræver det en tæt dialog mellem institutionen og

Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvad der er den mindst indgri-

bende foranstaltning for den enkelte borger, herunder om andre for-

anstaltninger vil opleves som mindre indgribende. Der er nødt til at

være et fagligt rum for den sundheds- og socialfaglige vurdering i dia-

logen om, hvorvidt magtanvendelsen står mål med det formål, der

skal opnås, hvis borgeren ikke kan motiveres.

Som nævnt i vores høringssvar af 12. november 2020 mener vi, at

det bør sikres, at de ansatte kan sige fra i forhold til at gennemføre en

beslutning med tvang, hvis de vurderer, at den ikke kan gennemføres

fagligt forsvarligt, og/eller hvis der er risiko for de ansattes sikkerhed

eller sundhed.

Vi mener også fortsat, at det skal være et krav, at man forinden der

anvendes magt, skal sikre,

• at der foreligger en sundhedsfaglig vurdering, der konkluderer, at

patientens og/eller de øvrige beboeres sundhed er i konkret fare,

hvis foranstaltningen ikke gennemtvinges

• at personalet er behørigt instrueret i magtanvendelse

• at personalet tilbydes supervision efter indgrebet

Afskæring af klage og tilsyn over sundhedspersoner, der gennemfø-

rer foranstaltninger på vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed

Dansk Sygeplejeråd fastholder, at klageadgangen til Sundhedsvæse-

nets Disciplinærnævn og muligheden for at iværksætte individtilsyn

skal afskæres, hvis sagerne handler om eller er foranlediget af et

tvangsindgreb, der er besluttet af Styrelsen for Patientsikkerhed som

følge af sundhedspersonernes pligt til at gennemføre foranstaltninger

efter styrelsens anmodning.

Vi skal undgå, at sundhedspersoner kan ifalde individuelt ansvar for

beslutninger, som de ikke har haft indflydelse på.

Udlån af udstyr og personel til udlandet

Dansk Sygeplejeråd støtter forslaget til en ny § 232a i sundhedsloven

om en mere smidig ordning for donation/udlån af sundhedsfagligt ud-

styr med det formål at yde støtte til udlandet i særlige situationer.

Side 2 af 3

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Dansk Sygeplejeråd kan dog ikke umiddelbart støtte at forslaget også

omfatter at yde personelbidrag, selv om bestemmelsen har som for-

udsætning, at der indgås aftaler med bl.a. organisationer. Det bør

fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, at der skal indgås aftaler med

de faglige organisationer, der repræsenterer de grupper af personel,

der påtænkes udlånt. Det bør også udtrykkeligt fremgå af bestemmel-

sen, at udlån af personel alene kan ske på frivillig basis.

Dansk Sygeplejeråd har bemærket, at det forudsættes, at den pågæl-

dende medarbejder beholder sin stilling i regionen eller kommunen

under udsendelse. Det er uklart, om medarbejderen har orlov fra sin

faste stilling under udsendelse, eller om medarbejderen har alle sine

løn- og ansættelsesvilkår fra regionen/kommunen under udsendelse.

Dette bør afklares – også med afsæt i, at overenskomsterne for syge-

og sundhedsplejersker med hhv. Danske Regioner og KL er indgået

under forudsætning af arbejde på et fast arbejdssted i den respektive

region eller kommune, og derfor ikke indeholder relevante vilkår un-

der udsendelse.

Med venlig hilsen

Grete Christensen

formand

Side 3 af 3

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

(epidemiloven) (L 134)

Sine Dreyer Skjoldan <[email protected]>

12-01-2021 14:02:54 (UTC +01)

DEP Sundheds- og Ældreministeriet <[email protected]>

Høringssvar fra Danske Gymnasier - Høring over forslag til lov om epidemier m.v.

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Danske Gymnasier har modtaget Sundheds- og Ældreministeriets høring over forslag til lov om epidemier (L

134).

Danske Gymnasier fastholder sit tidligere høringssvar fra 12. november 2020, som genfremsendes.

Med venlig hilsen

Sine Dreyer Skjoldan

Juridisk chefkonsulent

Ny Vestergade 13, st.

1471 København K

D +45 3318 8273

danskegymnasier.dk

Start på videresendt besked:

Fra:

SUM Lovhøringer <[email protected]>

Dato:

22. december 2020 kl. 12.21.52 CET

Emne: Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L 134)

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Se vedhæftede.

Eventuelle høringssvar bedes sendt til

[email protected]

ikke senere end den 15. januar 2021 kl.

12.

Venlig hilsen

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Henriette Ingvardsen <[email protected]>

22-12-2020 13:55:11 (UTC +01)

DEP Sundheds- og Ældreministeriet <[email protected]>

RE: Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L 134)

Vi har ikke yderligere bemærkninger men henviser til tidligere fremsendte høringssvar fra Danske Rederier

og dertilhørende bemærkninger af 11. november 2020.

Mvh

Henriette Ingvardsen

Erhvervsjuridisk chef

Erhvervspolitik og Analyse

M: +45 20 33 06 09

[email protected]

Amaliegade 33

DK 1256 København K

Følg os på

Facebook

Fra:

SUM Lovhøringer <[email protected]>

Sendt:

22. december 2020 12:21

Emne:

Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L 134)

Se vedhæftede.

Eventuelle høringssvar bedes sendt til

[email protected]

ikke senere end den 15. januar 2021 kl. 12.

Venlig hilsen

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

______________________________________________________________________

This email has been scanned by the Symantec Email Security.cloud service.

For more information please visit

http://www.symanteccloud.com

______________________________________________________________________

This email has been scanned by the Symantec Email Security.cloud service.

For more information please visit http://www.symanteccloud.com

______________________________________________________________________

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

DASAIM

Dansk Selskab

for Anæstesiologi

og Intensiv Medicin

15.01.2021

Høringssvar til udkast til ny epidemilov

DASAIM vil igen gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til ny epidemilov.

Det nye udkast til epidemilov indeholder flere væsentlige ændringer i forhold til det lovforslag, der blev

præsenteret for DASAIM i efteråret 2020. Det er DASAIMs opfattelse at lovforslaget nu styrker det parla-

mentariske grundlag for kontrol med indførelse af indgribende tiltag og restriktioner i forbindelse med

epidemier i Danmark. Det bemærkes, at der nu er indført krav om, at et folketingsudvalg skal spørges, før

en minister kan gøre brug af disse indgribende tiltag og restriktioner, og at der desuden er indført en ud-

løbsklausul på 4 uger.

Det bemærkes endvidere, at sammensætningen af den nationale Epidemikommission er ændret til nu og-

så at inkludere medlemmer udpeget af Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet og

Sundhedsministeriet. KL og Danske Regioner indstiller desuden medlemmer, hvoraf Sundheds- og ældre-

ministeren skal udpege 1 medlem fra hver organisation. Formanden for Epidemikommissionen bør have

lægefaglig baggrund, og vi mener, at direktøren for Sundhedsstyrelsen naturligt bør indtage denne rolle.

DASAIM vil desuden igen opfordre til at klinisk arbejdende læger er repræsenteret i Epidemikommissio-

nen. Det vil være relevant med medlemmer, der f.eks. repræsenterer Dansk Selskab for Infektionsmedicin

og evt. DASAIM.

DASAIM er enig i, at der ikke skal kunne udføres tvangsvaccination og er tilfreds med at denne paragraf nu

er fjernet, men mener fortsat, at tvangsbehandling kun bør forekomme i ekstreme tilfælde, og at dette

bør præciseres yderligere i bemærkningerne til loven omhandlende § 18, idet det findes foruroligende, at

STPS med lov kan påbyde behandling af habile borgere, der blot er under mistanke for at have en sam-

fundskritisk sygdom.

Smitteopsporing er altafgørende for at opnå kontrol med epidemier. Derfor foreslår DASAIM ordlydende i

§ æ dret fra ”State s Seru I stitut

kan

tilbyde test af befolk i ge …” til ”State s Seru I stitut

skal

tilbyde test af befolkningen...”

Det bør ligeledes indskærpes i bemærkninger til §5 at kommuner og regioner er forpligtet til at have et la-

ger af værnemidler, såvel som lægemidler og medicinsk udstyr. Det skal ligeledes præciseres under §6, at

såfremt Sundhedsstyrelsen pålægger autoriserede sundhedspersoner at medvirke til bekæmpelsen af en

epidemi, skal det ske under forudsætning af at adækvate værnemidler kan stilles til rådighed.

DASAIM

–

sekretariat v/ Tina Calundann

c/o Afdeling for Bedøvelse, Operation og Opvågning. TraumeCenter og Akutmodtagelse

Rigshospitalet, Inge Lehmanns Vej 6, opgang 6, afsnit 6011, 2100 København Ø

tlf. 3545 6602 - e-mail: [email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Vedr. ekspropriation (§ 60) findes det betænkeligt at Sundheds- og ældreministeren alene kan iværksætte

ekspropriation af privat ejendom. En sådan beslutning bør hvile på et parlamentarisk grundlag og bør in-

kluderes i §9. DASAIM finder det rimeligt, at der ydes erstatning for indgreb, der har karakter af ekspropri-

ation.

DASAIM er tilfreds med at det muliggøres at påklage afgørelser truffet i henhold til Epidemiloven, og at

der oprettes et Ankenævn for Epidemiloven.

På vegne af DASAIMs Bestyrelse

Christian Aage Wamberg, næstformand DASAIM

Nanna Reiter, formand for Udvalget for intensiv medicin

DASAIM

–

sekretariat v/ Tina Calundann

c/o Afdeling for Bedøvelse, Operation og Opvågning. TraumeCenter og Akutmodtagelse

Rigshospitalet, Inge Lehmanns Vej 6, opgang 6, afsnit 6011, 2100 København Ø

tlf. 3545 6602 - e-mail: [email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin

København d. 15. januar 2021

DASAM (Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin) ønsker at udtale følgende til forslag om Lov om

epidemier (L134):

Selskabet er generelt bekymret for den ændring i balancen mellem på den ene side

sundhedsmyndigheders og de sundhedsfaglige eksperter uden for Sundhedsmyndighedernes faglige råd

og på den anden side parlamentarikernes indflydelse i forhold til indførelse af restriktioner ved

samfundskritisk sygdom. Der er behov for, at de sundhedsfaglige vinkler og viden for at kunne fastlægge

sygdomsspecifikke indgreb, som kan forandres i takt med kendskab til sygdommes naturhistorie og

viden om spredning, genetiske ændringer m.m.

DASAM vil foreslå at arbejdsmedicinsk ekspertise inddrages, således at denne faglighed sammen med

arbejdsmarkedets parter kan bidrage til at inddrage arbejdspladser som arena for tiltag, f.eks.

formidling, forebyggelse eller vaccinationer. Desuden har COVID-19 vist, at sociale forhold, boligforhold,

arbejde, uddannelse samt sprog og kultur spiller en rolle for sygdommens udbredelse, smittespredning

og måske tilgang til vaccination. Det er derfor vigtigt, at læger med vilden om sociale forhold samt

indvandrermedicinsk viden inddrages i f.eks. Epidemikommissionen.

Med venlig hilsen

Harald Meyer

Formand

Inger Schaumburg

Næstformand

Harald Meyer (formand)

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Bispebjerg Bakke 23

2400 København NV

Mail:

[email protected]

Telefon: 40 31 48 09

Margrethe Bordado Sköld (sekretær)

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Bispebjerg Bakke 23

2400 København NV

Mail:

[email protected]

Telefon: 31 90 03 15

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin

Harald Meyer (formand)

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Bispebjerg Bakke 23

2400 København NV

Mail:

[email protected]

Telefon: 40 31 48 09

Margrethe Bordado Sköld (sekretær)

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Bispebjerg Bakke 23

2400 København NV

Mail:

[email protected]

Telefon: 31 90 03 15

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt til: [email protected]

Kopi: [email protected]

14. januar 2021

J.nr. 2020-11-0546

Dok.nr. 300121

Sagsbehandler

Kenni Elm Olsen

Høring over forslag til epidemiloven, Sundheds- og Ældreministeriets

sagsnr.: 2007933

Sundheds- og Ældreministeriet har den 22. december 2020 sendt forslag til lov om epidemier

m.v. (epidemiloven) i fornyet offentlig høring, i hvilken forbindelse ministeriet har anmodet om

Datatilsynets bemærkninger i henhold til databeskyttelseslovens § 28.

Sundheds- og Ældreministeriet har nærmere angivet, hvilke væsentlige ændringer lovforsla-

get indeholder i forhold til det udkast, som var i offentlig høring i perioden fra den 9. oktober

2020 til den 13. november 2020.

De regler, der omhandler behandling af personoplysninger i forslaget (§§ 49-53 i kapitel 9),

ses ikke at indeholde væsentlige ændringer i forhold til det udkast, som tidligere har været i

offentlig høring. Datatilsynet har dog noteret sig den ændring, at eventuelle regler fastsat i

medfør af flere af kapitlets bemyndigelsesbestemmelser som udgangspunkt forudsættes fast-

sat med en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, hvilket tilsynet finder positivt.

Datatilsynet har endvidere noteret sig – og er enig i – Sundheds- og Ældreministeriets vurde-

ring af, at bestemmelserne kan fastsættes inden for rammerne af det nationale råderum for

behandling af personoplysninger.

Datatilsynet skal imidlertid understrege, at personoplysninger, som behandles, skal være til-

strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil

de behandles, dvs. behandlingen skal være proportional.

Datatilsynet finder det i den forbindelse positivt, at flere af bestemmelserne stiller krav om, at

personoplysninger kun behandles, når det er ”relevant” og/eller ”nødvendigt”. Tilsynet har end-

videre noteret sig, at det efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse er afgørende, at de

sundhedsmyndigheder, herunder Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut,

samt kommuner og regioner, som efter epidemiloven eller anden lovgivning skal varetage op-

gaver forbundet med at forebygge og hindre udbredelse af smitsomme sygdomme, har ad-

gang til de personoplysninger, som er nødvendige for, at de pågældende myndigheder kan

udføre deres opgaver.

Datatilsynet bemærker imidlertid i den forbindelse, at tilsynet i sagens natur ikke har samme

forudsætninger som sundhedsmyndighederne for at vurdere, hvilke konkrete tiltag der er nød-

vendige, når det kommer til spørgsmålet om behandling af personoplysninger, herunder sund-

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

hedsmyndighedernes behandling af personoplysninger, i forbindelse med håndteringen af den

nuværende COVID-19 situation og andre tilsvarende (fremtidige) situationer.

Datatilsynet skal i forlængelse heraf henstille, at Sundheds- og Ældreministeriet løbende gør

sig overvejelser om spørgsmålet om proportionalitet, dvs. om reglerne fortsat vurderes at være

relevante både i forhold til håndteringen af COVID-19 og i forhold til håndtering af andre smit-

somme sygdomme, herunder eventuelle fremtidige epidemier. Dette gælder såvel i forhold til

de enkelte bestemmelser i lovforslaget, der omhandler behandling af personoplysninger, og i

forbindelse med den praktiske udmøntning af lovforslagets bestemmelser.

Datatilsynet kan i øvrigt henvise til samtalen mellem tilsynet og Sundheds- og Ældreministe-

riet, hvor ministeriet – foranlediget af tilsynets spørgsmål – oplyste at ville nærmere undersøge

baggrunden for, at den foreslåede § 52 ikke er begrænset til alene at gælde alment farlige el-

ler samfundskritiske sygdomme.

For god ordens skyld vedlægges Datatilsynets høringssvar af 11. november 2020 til det tidli-

gere udkast til forslag til epidemilov.

Med venlig hilsen

Kenni Elm Olsen

Side 2 af 2

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt til: [email protected]

Kopi til: [email protected] og [email protected]

11. november 2020

J.nr. 2020-11-0485

Dok.nr. 278297

Sagsbehandler

Kenni Elm Olsen

Høring over udkast til forslag til lov om epidemier m.v.

(epidemiloven), Sundheds- og Ældreministeriets sagsnr. 2007933

Sundheds- og Ældreministeriet har den 9. oktober 2020 anmodet om Datatilsynets udtalelse

til ovennævnte udkast til forslag til lov, jf. databeskyttelseslovens § 28, hvoraf det følger, at der

ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsfor-

skrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-

noplysninger, skal indhentes en udtalelse fra tilsynet.

Datatilsynet har følgelig kun forholdt sig til de dele af lovforslaget, der vedrører behandling af

personoplysninger.

Datatilsynet har noteret sig, at bestemmelserne i lovforslaget i vidt omfang ses at indebære

behandling af personoplysninger. Tilsynet skal i den forbindelse helt overordnet bemærke, at

denne behandling skal ske under iagttagelse af databeskyttelsesreglerne, herunder de gene-

relle principper for behandling af personoplysninger, de registreredes rettigheder og behand-

lingssikkerhed.

Det er særligt lovforslagets kapitel 7 (§§ 43-47) om behandling af personoplysninger i forbin-

delse med smitteopsporing og overvågning af smitsomme sygdomme m.v. og lovforslagets §

62 om ændring i lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, der ses at angå be-

handling af personoplysninger.

Bestemmelserne vedrører oplysningspligt for fysiske og juridiske personer (§§ 43-44), anmel-

delsesordning vedrørende smitsomme sygdomme (§ 45), udveksling af personoplysninger

mellem myndigheder (§ 46), bemyndigelsesbestemmelse vedrørende behandling af perso-

noplysninger (§ 47) og Styrelsen for Patientsikkerheds adgang til at indhente nummeroplys-

ningsdata fra 118-registret (§ 62).

Datatilsynet har tidligere i det væsentligste forholdt sig til de enkelte bestemmelser i lovforsla-

get (undtagen forslagets § 62), idet bestemmelser, der i vidt omfang svarer til lovforslagets be-

stemmelser, har været en del af en række bekendtgørelser udstedt i medfør af den gældende

lovgivning, herunder den eksisterende epidemilov, i forbindelse med håndteringen af den nu-

værende COVID-19 pandemi.

Datatilsynet har i den forbindelse ikke haft bemærkninger, selv om bestemmelserne (i vidt om-

fang) har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personop-

lysninger. Baggrunden for dette har været, at Datatilsynet anerkender de saglige formål, der

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

ligger til grund for indsamling, anvendelse og videregivelse af personoplysninger til brug for

håndteringen af en sundhedssituation som den nuværende COVID-19 pandemi, og idet be-

kendtgørelserne indeholder solnedgangsklausuler og dermed automatisk bortfalder, medmin-

dre der konkret træffes beslutning om forlængelse.

Datatilsynet har konstateret, at de ovenfor nævnte bestemmelser i lovforslagets kapitel 7 og §

62 kommer til at gælde generelt og således ikke som de nuværende og tilsvarende bestem-

melser bortfalder automatisk.

Datatilsynet skal i lyset heraf understrege, at personoplysninger, som behandles, skal være

tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil

de behandles, dvs. behandlingen skal være proportional.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at tilsynet i sagens natur ikke har de fornødne forud-

sætninger for at vurdere, hvilke konkrete tiltag der er nødvendige, når det kommer til spørgs-

målet om behandling af personoplysninger, herunder sundhedsmyndighedernes behandling

af personoplysninger, i forbindelse med håndteringen af den nuværende COVID-19 situation

og andre tilsvarende (fremtidige) situationer.

Datatilsynet skal i forlængelse heraf henstille, at Sundheds- og Ældreministeriet løbende gør

sig overvejelser om spørgsmålet om proportionalitet – såvel i forhold til de enkelte bestemmel-

ser i lovforslaget om behandling af personoplysninger og i forbindelse med den praktiske ud-

møntning heraf.

Med venlig hilsen

Kenni Elm Olsen

Side 2 af 2

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Den 7. januar 2021

Vedrørende sagsnr.: 2007933

Høring over forslag til epidemiloven

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) takker for muligheden for at afgive høringssvar over udkast til

forslag til lov om epidemier m.v.

DEG har følgende bemærkninger til ændringsforslaget: I tilknytning til afsnittet om restriktioner for

forbud mod brugen af eller adgangen til offentlige og private dagtilbud, skoler og andre

uddannelsesinstitutioner, § 33 og § 34, forudsættes det, at der i forslaget sikres, at ressortministeriet for

uddannelsesområder kan fastsætte bestemmelser, der sikrer, at regler på uddannelsesområdet fastsættes

under hensyntagen til, at den enkelte elev/studerende/kursist kan fuldføre sin uddannelse som oprindeligt

planlagt.

e li je

som

”… øko o iske

Ligeledes

ser DEG ger e, at ”uddannelsesinstitutioner” i dsættes i sa

hjælpepakker til berørte virksomheder, lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende m.fl., som oplever

o sæt i gs edga g…”

i bemærkningerne til loven på s. 84 i afsnit: 2.10.2. Sundheds- og Ældreministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning, således afsnittet vil se ud på følgende måde:

”Det be ærkes, at

den foreslåede ordning ikke er til hinder for, at der fortsat vil kunne indgås politiske aftaler og lignende, som

bl.a. indeholder økonomiske hjælpepakker til berørte virksomheder, lønmodtagere, selvstændigt

erhvervsdrivende,

uddannelsesinstitutioner

m.fl., som oplever omsætningsnedgang som følge af

foranstaltninger efter lovforslaget. Der henvises i øvrigt til afsnit 7.1.4 om grundlovens § 73, den foreslåede

§ 60 og be ærk i ger e hertil.”

Derudover har DEG ikke yderligere bemærkninger til høringen.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Thomas K. Ankersen

Chefkonsulent

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Marianne Lundsgaard <[email protected]>

12-01-2021 13:39:27 (UTC +01)

DEP Sundheds- og Ældreministeriet <[email protected]>

VS: Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L 134)

DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) takker for muligheden for at afgive høringssvar.

DKDK har ingen kommentarer.

Med venlig hilsen

Marianne Lundsgaard

Faglig sekretær

Telefon: 38 77 01 65

Mobil: 20 49 93 19

Fra:

SUM Lovhøringer [mailto:[email protected]]

Sendt:

22. december 2020 12:21

Emne:

Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L 134)

Se vedhæftede.

Eventuelle høringssvar bedes sendt til

[email protected]

ikke senere end den 15. januar 2021 kl. 12.

Venlig hilsen

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

DEN KONSERVATIVE PRESSEFORENING <[email protected]>

15-01-2021 11:58:48 (UTC +01)

DEP Sundheds- og Ældreministeriet <[email protected]>

Høringssvar om Epidemilovgivningen

Til

Sundhedsministeriet

Holbergsgade

København

Høringssvar om Epidemilovgivningen

Der er flere mangler ved det fremsatte lovforslag:

- Presse- og informationsvirksomheden er ikke indtænkt i tilstrækkelig grad. En løsning kunne være

at udvide epidemikommissionen med et medlem fra Danske Medier og en specialist i offentlig

sundhedskommunikation.

- Pressemøderne fungerer ikke tilstrækkelig godt. Det bør fastholdes at udtalelser på disse

pressemøder skal være troværdige og sande, hvis ikke bør dette forud oplyses. Alternativt skal der

være plads til mange flere spørgsmål.

- Der er problemer med offentlighed omkring beslutningerne og beslutnings.grundlaget, hvorfor

offentlighedsloven bør ændres, så der kommer betydelig mere offentlighed.

- Alle dokumenter og beslutningsgrundlaget for afgørelse bør fremlægges umiddelbart for pressen,

forskere og den øvrige befolkning, så al tænkelig viden kan inddrages hurtigst muligt

Med venlig hilsen

DEN KONSERVATIVE PRESSEFORENING

Conservative Press Association

L'Association de la Presse Conservative

Stiftet/founded/fondée en 1886

www.presseforeningen.dk

Niels J. M. d. C. S.

Langkilde

Formand

Rishøjvej 2, 2.

5672 Broby

Tlf.: + 45 20 96 70 00

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holdbergsgade 6

1057 København K

+45 72269000

Høringssvar til:

[email protected]

–

og med kopi til [email protected]

Dato:

15-01-2021

Sagsnr.:

2017891

Dok.nr.:

1499477

Sagsbeh.:

ABP.DKETIK

Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte reviderede lov-

forslag om epidemier m.v. i høring.

Rådet noterer sig, at det reviderede lovforslag, som er fremsendt i for-

nyet offentlig høring, samtidigt er fremsat for Folketinget den 22. de-

cember 2020, herunder at hensigten med det reviderede lovforslag, har

været at udmønte den lovgivningsmæssige del af stemmeaftalen, som

et bredt flertal i Folketinget indgik den 18. december 2020 om en ny

epidemilov.

Parlamentarisk kontrol

Ved den forrige høringsrunde over epidemiloven forholdte Det Etiske

Råd sig kritisk til den manglende parlamentariske kontrol. Rådet er op-

taget af, at loven bliver udformet på en måde, som frembyder større

gennemsigtighed og parlamentarisk kontrol, fordi det giver legitimitet i

beslutningerne og er fundamentet for befolkningens tillid.

Epidemiloven er en helt særlig lovgivning til brug for helt ekstraordi-

nære situationer. Meget indgribende og ekstraordinære tiltag der berø-

rer vores frihedsrettigheder og autonomi, kan nemlig vise sig at være

nødvendige som led i at forebygge og inddæmme udbredelsen af en epi-

demi. Med den indføjede parlamentariske kontrol sikrer man, at der er

en bred opbakning bag ministeren, når sådanne tiltag skal besluttes.

Det Etiske Råd bifalder derfor også tiltagene omkring konstellationen

med et udpeget Epidemiudvalg nedsat af folketinget og en Epidemikom-

mission. Konstellationen er således medvirkende til at afværge risikoen

for udøvelse af egenrådige magtbeføjelser, derved at ministeren alene

Det Etiske Råd

[email protected]

www.etiskraad.dk

Side

1 / 9

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

kan fastsætte regler jf. oplistningen i § 9, stk. 1, i fald indholdet af reg-

lerne sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen forinden er

forelagt for et af Folketinget nedsat Epidemiudvalg, og pågældende ud-

valg ved forelæggelsen ikke har udtalt sig imod reglernes udstedelse.

Bestemmelsens stk. 2, 1. led giver en mulighed for en hurtigere reakti-

onsmulighed for ministeren, som kan træffe beslutning om regeludste-

delse uden om konstellationen, i de helt særlige situationer hvor der fo-

religger overhængende og akut fare for eller trussel mod folkesundhe-

den. Denne reaktionsmulighed finder rådet dog ikke problematisk, da

stykkets 2. led lovmæssigt tager højde for en ophævelsesmulighed i fald

regeludstedelsen ikke kan understøttes af epidemiudvalget efter en fo-

relæggelse.

Det Etiske Råd anførte i forrige høringssvar, at en række af de beføjelser

som Sundheds- og Ældreministeren efter Epidemiloven er i besiddelse

af - til fx at iværksætte foranstaltninger gennem udstedelse af bekendt-

gørelser

–

ifølge lovens almindelige bemærkninger kunne placeres hos

Styrelsen for Patientsikkerhed, som derved var tildelt originær kompe-

tence. Rådet gjorde derfor opmærksom på, at den række af beføjelser -

som man allerede forlods forestillede sig skulle kunne overgå til Styrel-

sen for Patientsikkerhed

–

i stedet burde fremgå indholdsmæssigt i selve

lovteksten,

på en sådan måde, at det ville blive meget klart for alle, hvilke

beføjelser der reelt ville blive tale om. Altså et lovarbejde med gennem-

sigtighed både for befolkningen, for den lovgivende forsamling, som er

med til at udforme og vedtage loven, og for den udøvende myndigheds

skyld.

Denne anmodning om klarhed på området er blevet efterlevet, hvilket

rådet bifalder. Det fremstår nu tydeligt, hvor stor en rolle og hvilke greb

Styrelsen for Patientsikkerhed er blevet tildelt. Lovudkastet giver såle-

des styrelsen mulighed for administrative afgørelser jf. kapitel 5 om for-

anstaltninger over for enkeltpersoner. Der er tale om administrative af-

gørelser, som kan indskrænke borgernes rettigheder på en indgribende

måde ved blandt andet at påbyde undersøgelser, indlæggelser, isolation

og behandling.

Disse administrative afgørelser er

ikke omfattet af den parlamentariske

kontrol

i kapitel 4. Og alt andet lige vil akutte, individuelle, konkrete og

personlige afgørelser heller ikke egne sig, til den model der er skabt for

den parlamentariske kontrol. Rådet noterer sig, at den foreslåede epi-

demilov

–

i modsætning til den gamle

–

fastsætter princippet om pro-

portionalitet, således det i lovteksten tydeliggøres, at indgrebet som

middel skal stå i rimeligt forhold til målet, at foranstaltningen skal være

egnet til at opnå det tilstræbte formål, og videre at valget skal falde på

den mindst indgribende foranstaltning.

Side

2 / 9

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Det er dog meget vigtigt at bemærke, at uagtet der er fokus på propor-

tionalitet, så bør afgørelser der er så indgribende i den frie bevægelig-

hed

–

jf. § 21 stk.2 nr. 1 og 2 om fysisk fastholdelse, tilbageholdelse og

tilbageførsel af den pågældende eller om aflåsning af lokaler, hvori den

pågældende befinder sig

–

kun forekomme i ganske få og helt særlige

situationer. Grundet indgrebenes karakter, er det afgørende, at en så-

dan afgørelse herom kan prøves af en anden instans og omgøres i fald

den ikke kan bære.

Klage og indbringelse for domstolene

Det Etiske Råd fandt det forrige forslag vedrørende klagemuligheder

utilstrækkeligt og havde derfor foreslået, at der blev arbejdet mod at

skabe muligheder for en form for uafhængigt klagenævn. Rådet finder

det derfor positivt, at det foreslåede kapitel 12 vedrørende klage og ind-

bringelse for domstolene er videreudviklet på en sådan måde, at der

ifølge det foreslåede skal oprettes et uafhængigt Ankenævn for Epide-

miloven, som skal påse om betingelserne for, en afgørelse efter loven er

opfyldt.

Det følger af loven § 62, at sammensætningen i ankenævnet vil bestå af

en af Sundheds- og ældreministeren udpeget formand og fire beskik-

kede medlemmer efter indstilling fra henholdsvis Advokatrådet, Dan-

ske Patienter, Lægeforeningen og Dansk Arbejdsgiverforening. Rådet

vil i den sammenhæng gerne opfordre til, at man åbner for en position

mere, som kan repræsentere, de som er tilknyttet sociale institutioner,

da rådet finder, at dette vil gøre sammensætningen mere dækkene.

Tillid, åbenhed, formidling og offentliggørelse

Det Etiske Råd har haft opmærksomheden rettet mod den betydelige

effekt som COVID-19-epidemien allerede har haft på lovgivningen og

samfundet, og herunder særligt mod hvad situationen betyder for tilli-

den i befolkningen. Rådet har også tidligere argumenteret for, at myn-

dighederne må udvise særlig agtpågivenhed og agere etisk forsvarligt,

for at borgernes tillid til myndighederne kan bestå gennem en krisetid.

De som har mest magt i samfundet, må forvalte magten og dermed de

mennesker som lever i samfundet, med ordentlighed og respekt.

Det Etiske Råd har opfordret til, at åbenhed og viden om beslutnings-

grundlag forud for indgribende foranstaltninger må være til stede, fordi

Side

3 / 9

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

det er medvirkende til forståelse for forskellige tiltag. Forståelse under-

støtter tilliden, såvel mellem borgere og myndigheder, men også bor-

gerne hinanden i mellem, som gennem de offentlige debatter og åbne

processer får bedre forudsætninger for at forstå hinandens forskellige

perspektiver, hvilket er en hjælp til opretholdelse af den grundlæg-

gende tillid i samfundet.

Tiden har alt andet lige vist os, at formidlingen til borgerne omkring

baggrunden for de faglige og politiske beslutninger har været af stor be-

tydning, for måden beslutningerne er blevet modtaget på i samfundet.

Det Etiske Råd noterer sig derfor med tilfredshed, at man i lovteksten

har indføjet bestemmelser om offentliggørelse af Epidemikommissio-

nens indstilling i § 11, og rådet finder, at den søgen mod større gennem-

sigtighed kan være medvirkende til at minimere usikkerhed og gisnin-

ger i debatten og i stedet være fremmende for tilliden i samfundet mel-

lem folkevalgte, myndigheder og borgere.

Kompetencen til at fastslå samfundskritisk sygdom

Det Etiske Råd hæfter sig ved den nye ordlyd i § 2 med det tilføjede stk.

6. Rådet var bekymret for den tidligere udgave af bestemmelsen og

havde problematiseret det tidligere foreslåede stk. 5, 2. pkt. hvor oplæg-

get var, at vurderingen af hvorvidt der var tale om en samfundskritisk

sygdom, alene var et politisk anliggende knyttet til én minister. Rådet

understregede i den forbindelse også, at man samtidigt burde have in

mente, hvorledes der sammen med en sådan beslutning åbnes for mu-

ligheder, beføjelser og indgreb, samt at den parlamentariske kontrol

burde sikres i forbindelse med selve kategoriseringen samfundskritisk

sygdom.

Det Etiske Råd kan derfor glædeligt konstatere, at der er blevet lyttet til

kritikken, og at bemyndigelsesbestemmelsen i det tidligere § 2, stk. 5, 2.

led, nu har fået sit eget stykke, der er juridisk knyttet til lovens kapitel

3 og 4. Derved er der ud over ministerens politiske beslutning herom

tilføjet en betingelse om, at der foreligger en indstilling fra Epidemi-

kommissionen, jf. den foreslåede § 8. Og bemyndigelsesbestemmelsen

vil være omfattet af ordningen for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslå-

ede §§ 9 og 10, hvilket indebærer at vedkommende minister vil skulle

forelægge reglerne for førnævnte folketingsnedsatte Epidemiudvalg,

sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen, om hvorvidt reg-

lerne bør udstedes. Reglerne vil således ikke kunne udstedes, hvis ud-

valget udtaler sig imod forslaget.

Side

4 / 9

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Rådet finder, at dette er en meget tillidsskabende forbedring og en

styrke af lovens indhold, hvorfor rådet kan meddele sin fulde støtte til

denne ændring.

Tvangsvaccination

Sundheds- og ældreministeren kan efter § 8, stk. 1 i den nugældende

epidemilov for at hindre udbredelse af en alment farlig sygdom efter

indstilling fra Sundhedsstyrelsen påbyde, at der skal iværksættes

tvangsmæssig vaccination inden for et nærmere afgrænset område eller

af en nærmere afgrænset personkreds. I det foreløbige udkast til en ny

epidemilov, udsendt ultimo september 2020, var der foreslået adgang

til den type vaccination, når det var nødvendigt for at

forebygge eller

inddæmme

udbredelse af en alment farlig sygdom, med henblik på at

nedbringe antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet.

Der har været stor opmærksomhed rettet mod, at tvang er en indgri-

bende foranstaltning i strid med borgerens ønske, og således at tvang

er et overgreb på borgerens integritet og værdighed. Det Etiske Råd, har

også understreget, at det er afgørende for befolkningens tillid til et gi-

vent indgreb, at den vanlige lovgivningsprocedure i videst mulige om-

fang fastholdes

–

i særdeleshed når der er tale om reguleringer, der kan

være så indgribende i borgernes grundlæggende rettigheder. Og rådet

finder i almindelighed også, at man må udvise særlig stor agtpågiven-

hed ved regulering af tvang, grundet den meget negative menneskelige

påvirkning det kan være at tilsidesætte patienternes eller borgernes

egne ønsker.

Ordlyden var efter kritik blevet ændret i det forrige lovforslag udsendt

i høring oktober/november 2020 hvorefter betingelserne var blevet

skærpede, således at forebyggelse ikke var en tilstrækkelig grund til at

fastsætte regler om påbud om vaccinationer, og at regler om vaccina-

tion alene kunne fastsættes for at

udrydde eller inddæmme

udbredelse

af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.

Det Etiske Råd noterer sig nu, at § 15 i forrige lovudkast om vacciner,

herunder muligheden for påbud om vacciner (der var en ændret vide-

reførelse af § 8, stk. 1 i gældende epidemilov) helt er udgået af loven.

Betydningen heraf er, at såfremt der på et tidspunkt i fremtiden vil op-

stå en situation hvor tvang vurderes som værende en nødvendighed,

skal et sådan forslag om tvangsvacciner vedtages gennem en lovbe-

handling, sådan som vi kender det fra danske lovgivningsprocesser i al-

mindelighed. Dette støtter rådet.

Side

5 / 9

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Den planlagte vaccinationsindsats er i gang og både vaccineleverancer,

ressourcer og kapacitet har naturligvis betydning for udrulningen

heraf. Til en begyndelse vil der alene være et bestemt antal vacciner til

rådighed, hvorfor der må prioriteres og træffes beslutninger om vacci-

nationsrækkefølgen. Befolkningen vil altså blive vaccineret i forskellige

tempi, alt efter hvilken målgruppe man hver især tilhører. Samfundet

vil således opdeles i de vaccinerede og de uvaccinerede

–

i al fald for en

stund - og for nogle for bestandig.

Det har bevirket, at debatten om vaccinetvang nogle steder er blevet af-

løst af en debat, om hvorvidt vaccinationspas kan betragtes som væ-

rende en indirekte form for tvang, hvis det eksempelvis ville blive en

forudsætning for at kunne deltage i forskellige aktiviteter eller bevæge

sig frit. Rådet følger debatten og har øje for, at der kan medfølge etiske

dilemmaer i den sammenhæng.

For så vidt angår de mange overvejelser der knytter sig til vaccinationer

kan henvises Det Etiske Råds udgivelse om

COVID-19 og vaccination

Oplysningspligter og behandling af personoplysninger i forbindelse med

smitteopsporing og overvågning af smitsomme sygdomme m.v.

Det Etiske Råd har i høringssvaret til forrige lovudkast generelt opfor-

dret til, at der udvises særlig forsigtighed og agtpågivenhed i forhold til

sikre proportionalitet, og at der tages højde for etikken, når der skal for-

fattes lovgivning om forpligtelser til at overgive oplysninger og data

som er personoplysninger af mere eller mindre følsom karakter.

Rådet understregede i den forbindelse, de etiske dilemmaer der er for-

bundet med oplysningspligten - når eksempelvis juridiske personer ef-

ter § 43, stk. 3 var forpligtet til, efter anmodning fra Styrelsen for Pati-

entsikkerhed, at afgive personoplysninger, der i denne sammenhæng

blev beskrevet som værende oplysninger om personnummer, kontakt-

oplysninger på ansatte eller medlemmer samt oplysninger om deres

færden.

Rådet er opmærksom på den klassiske afvejning mellem de personlige

friheder og den offentlige sikkerhed samt afvejningen mellem privatliv

og den almene sundhed. Risikerer man eksempelvis at smitte dødeligt

sårbare grupper ved at insistere på sin uregistrerede bevægelsesfrihed

og ret til privatliv, må disse rettigheder tælle mindre. Rådet er tillige op-

mærksom på, at de pågældende oplysninger skal kunne understøtte et

https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/covid-19/covid-19-og-vaccination

Side

6 / 9

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

påbud, hvorfor oplysningerne skal være af en vis karakter. Omvendt må

man også have øje for, at en afledt effekt kan være en decideret stigma-

tisering og uhensigtsmæssig overvågning, hvilket på ingen måde vil

være til gavn for tilliden i samfundet.

Det Etiske Råd må konstatere, at bestemmelsen er videreført i det revi-

derede lovudkast nu i den foreslåede lovs kapitel 9 i § 49, stk. 3, men

rådet kan også konstatere, at bestemmelsens ordlyd er ændret med en

tilføjelse

” i relevant omfang”,

samt at der er blevet arbejdet med de spe-

cielle bemærkninger til bestemmelsen, således at der nu blandt andet

er indskrevet eksemplificeringer på,

hvad ”i relevant omfang” kan om-

fatte.

Rådet er optaget af god lovkvalitet og ser derfor positivt på, at bestem-

melsens ordlyd er tilføjet ”i relevant omfang”, samt at bemærkninger er

foldet yderligere ud. Rådet mener samtidigt, at man fortsat må være op-

mærksom på, hvad selve overvågningsmulighederne, herunder regi-

streringer om borgernes færden, kan have af betydning for magtbalan-

cen mellem for eksempel ansatte og deres arbejdsgivere og for tilliden i

samfundet i det hele taget.

Her fra Det Etiske Råd skal derfor fortsat lyde en opfordring til, at der

udvises forsigtighed og agtpågivenhed, når der skal forfattes lovgivning

som skaber forpligtelser til at overgive oplysninger om samfundets bor-

geres sygdom og færden, sådan som der lægges op til i det reviderede

udkast. Smitteopsporingen er et vigtigt foretagende, som dog fortsat

kræver grundige og løbende proportionale afvejninger i forhold til hvad

forpligtelserne om videregivelse af oplysninger også kaster af sig af eti-

ske dilemmaer. Det bør derfor meget klart fremgå, at de som skal for-

valte reglerne og foretage vurderingerne af hvad der er relevant, må

have tydeligt fokus på den proportionale afvejning, hvilket rådet finder

at lovgivningsarbejdets ordlyd i højere grad bør afspejle.

En nedre minimumsgrænse for restriktioner knyttet til besøgsmuligheder

Det Etiske Råd har understreget vigtigheden af at

ingen

må risikere at

blive afskåret helt fra besøg i forbindelse med restriktioner knyttet til

smitteforebyggelse, -inddæmning og beskyttelse af borgere på behand-

lings-, pleje- og omsorgsinstitutioner. Rådet mener, at det er meget vig-

tigt, at det kommer til at fremgå af loven, at ingen må isoleres til ensom-

hed i beskyttelsens navn. Det Etiske Råd har derfor foreslået, at man

anlægger en etisk betragtning herom og udbygger lovarbejdet med en

passus om, at der vil være en nedre minimumsgrænse for, hvor ind-

skrænket besøgsmulighederne kan være.

Side

7 / 9

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, at reglerne om be-

søgsrestriktioner udstedes af hensyn til personer, som opholder sig el-

ler bor på, f.eks. plejehjem, plejecentre og behandlingssteder på grund

af f.eks. alder eller svækket helbred eller immunforsvar, og som kan

være særligt sårbare, hvis de smittes med en alment farlig sygdom, og

ligeledes fremgår, at der skal tages højde for personalerne på disse ste-

der. Dette er vigtigt og dette støtter rådet. Rådet savner blot afvejningen

i forhold til det enkelte menneske som af forskellige årsager, fx alder-

domssvækkelse, er beboer på et plejehjem. Et scenarie med tvungen en-

somhed som følge af at være lovmæssigt afskåret fra

samtlige

allernær-

meste, er efter rådets opfattelse meget vidtgående og en urimelig stor

pris at betale.

Rådet finder det ikke tilstrækkeligt, at man alene er sikret besøg fra

nære pårørende,

hvis man er kritisk syg.

Ældre på plejehjem, som ikke

er kritisk syge, kan være et eksempel på mennesker som bliver fanget i

ensomheden, hvilket rådet ikke kan støtte. Det Etiske Råd finder det

derfor magtpåliggende, at genfremsætte forslaget om en nedre mini-

mumsgrænse for hvor indskrænket besøgsmulighederne kan være for

disse mennesker.

Et bredere perspektiv

Under forrige høring over forslag til lov om epidemier m.v. fremhævede

Det Etiske Råd behovet for inddragelse af en bredere vifte af fagligheder

for netop at få et bredere perspektiv på en vanskelig situation. Rådet

gjorde opmærksom på, at antallet af reddede menneskeliv eller leveår i

forbindelse med epidemisk sygdom kan blive en målestok, der kommer

til at skygge for øvrige sundhedsområder, og derfor foreslog rådet, at

man også bragte andre sundhedsfagligheder ind, i forbindelse med vur-

deringer af konsekvenser og gevinster af mulige tiltag. Denne holdning

gør sig fortsat gældende, og rådet opfordrer derfor til, at det ikke alene

er infektionsepidemiologi og generelle samfundsforhold, der er fagligt

grundlag for karakter og omfang af restriktioner.

Rådet gør videre opmærksom på, at visse foranstaltninger til brug for

beskyttelse af nogle sårbare grupper, som i én henseende vurderes sær-

ligt udsatte i forbindelse med en epidemi, kan

forværre forholdene

for

andre sårbare grupper, såsom psykisk syge og psykisk sårbare samt

børn og unge i mistrivsel m.v.

For disse grupper kan visse foranstaltninger betyde, at de efterfølgende

kan have vanskeligt ved at komme tilbage til deres habituelle udgangs-

punkt igen, og således kan det bringe alvorlige konsekvenser.

Side

8 / 9

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Rådet vil i den sammenhæng gerne opfordre til, at der sigtes mod at

medtage et bredere fagligt perspektiv, således at meget indgribende til-

tag der eksempelvis har til hensigt at beskytte én sårbar gruppe, også

bør rumme andre fagligheders overvejelser, om hvorvidt det kan have

en utilsigtet betydning for en

anden

sårbar gruppe. Ved særligt indgri-

bende foranstaltninger bør disse overvejelser indgå hver gang der

igangsættes eller delvist ophæves restriktioner. Det er i den forbindelse

ikke tilstrækkeligt at henvise til Sundhedsstyrelsens publikationer om

mental sundhed, som i denne sammenhæng ikke dækkende for alvor-

ligheden af de mekanismer, der kan være i spil.

Rådet finder derimod, at det eksempelvis bør sikres, at der er en rådgi-

vende repræsentant med særligt indblik i forholdene for særligt udsatte

grupper ved igangsætning af populationsrettede restriktioner og ad-

færdsbegrænsende påbud. Rådet bemærker, at dette forhold med afvej-

ningen mellem flere sårbare ej heller er drøftet konkret i lovens be-

mærkninger og rådet efterlyser, at Epidemilovgivningen i det hele taget

anerkender dette forhold og indskriver overvejelser herom i loven.

Rådet vil slutteligt nævne, at det står til rådighed og gerne bidrager, når

der løbende viser sig et behov for at overveje etiske spørgsmål i forbin-

delse med de medicinske og politiske beslutninger.

Med venlig hilsen

på Det Etiske Råds vegne

Anne-Marie Gerdes

Formand

Side

9 / 9

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

København d. 12. januar 2021

Til

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Fremsendt som e-mail til

[email protected]

ed følge de a givelse i e

miloven) (L 134). Danmarks Private Skoler”.

efeltet ”Høri g

vedr. forslag til lov om epidemier m.v. (epide-

Vedr. Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (L 134)

I høringsbrev af 22. december 2020 anmoder Sundheds- og Ældreministeriet om eventuelle bemærkninger

vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier takker for mu-

ligheden til at give vores synspunkter til kende.

Generelle bemærkninger

Foreningen er tilfreds med de overordnede ændringer i dette udkast, herunder bl.a. bestemmelser om par-

lamentarisk kontrol.

Restriktioner i relation til skoler, daginstitutioner og andre uddannelsesinstitutioner

Foreningen anholder, at også dette lovudkast tilsidesætter normal praksis og normal styring af områder,

når det ikke er strengt nødvendigt i forhold til lovens formål. Det forekommer ikke rimeligt, at man i forhold

til ønsket om, at der skal ske en decentralisering af beføjelserne til at iværksætte restriktioner m.v., vil over-

lade styringen af frie og private skoler til kommunalbestyrelserne. Foreningen ser med stor alvor på denne

del af lovforslaget.

Frie og private skoler er selvejende institutioner, hvis øverste ledelse er skolens bestyrelse. Kommunerne

har ingen beføjelser på frie og private skoler. Derimod er frie og private skoler underlagt staten.

Beføjelserne til at iværksætte restriktioner på frie og private skoler bør, når situationen har en alvor, hvor

beslutningerne om restriktionerne ikke kan træffes på baggrund af en lokal vurdering på den enkelte skole,

i henhold til lovforslaget udelukkende kunne træffes af Styrelsen for patientsikkerhed og Børne- og Under-

visningsministeriet.

Ansvaret for implementeringen og efterlevelsen af restriktionerne på en fri og privat skole bør og kan kun

være den ansvarlige bestyrelses.

Vi uddyber gerne vores høringssvar.

Karsten Suhr, formand

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

E-mail:

[email protected]

14. januar 2021

Danske Tandplejere

Rosenborggade 1a

1130 København K

T: 8230 3540

E: [email protected]

www.dansketandplejere.dk

www.facebook.com/tandplejer

Høringssvar vedr. høring over Forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

L134 af den 22. december 2020

Danske Tandplejere takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Forslag til lov om epidemier

m.v. (epidemiloven) med høringsfrist den 15. januar 2021.

Danske Tandplejere varetager bl.a. tandplejernes faglige interesser samt forhold vedr. løn- og arbejdsvilkår

og i den forbindelse finder Danske Tandplejere det afgørende, at der også i krisesituationer som ved store

epidemiudbrud tages hensyn til ansatte sundhedsprofessionelles arbejdssituation og -vilkår samt arbejdet

udføres med respekt for de til enhver tid gældende overenskomster, aftaler og regler om aflønning,

kompensation for inddragelse af fritid mv. Her henvises specifikt til udkastets Kapitel 10, §§ 55-57.

Det er en hovedprioritet for Danske Tandplejere, at der på arbejdspladserne bliver værnet om og udføres

beskyttelse af tandplejerne og de øvrige sundhedsprofessionelle i deres arbejdssituation. Den opgave må til

enhver tid påhvile arbejdsgiverne

–

også under epidemiudbrud.

Med venlig hilsen

Elisabeth Gregersen

Formand, Danske Tandplejere

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

14. januar 2021

Kih

Sundheds- og Ældreministeriet

Att.: Frederik Enelund

[email protected]

Høring over forslag til epidemiloven

DI afgav den 11. november 2020 bemærkninger til epidemiloven, og har følgende be-

mærkninger til den fornyede høring.

DI skal på ny beklage, at lovudkastet i §60 fortsat kun anfører en mulighed for erstatning

for indgreb mod virksomheder, såfremt der juridisk er tale om ekspropriation i henhold

til grundlovens bestemmelser herom.

Som anført i DI’s tidligere høringssvar var der i den oprindelige epidemilov mulighed for

erstatning, såfremt det offentlige påførte en virksomhed et økonomisk tab som følge af et

indgreb. En virksomhed skulle derfor ikke som foreslået påvise, at betingelserne for ek-

spropriation er opfyldt, hvilket det kun i meget få tilfælde i praksis vil være tilfældet. Dette

er en markant forringelse af virksomhedernes retsstilling, og giver reelt myndighederne

fri mulighed for i stort omfang at indføre erstatningsfri indgreb på lovens område.

Det fremgår af den politiske aftale, der danner baggrund for det nye lovudkast, at spørgs-

målet om udarbejdelse for kompensation for indgreb, der ikke udgør ekspropriation, skal

ske i en arbejdsgruppe med økonomiske eksperter og ministerrepræsentanter. Hertil vil

der blive nedsat en følgegruppe af bl.a. erhvervslivets organisationer.

DI støtter naturligvis, at denne arbejdsgruppe hurtigst muligt bliver nedsat, men er helt

uforstående overfor, at de først skal afrapportere inden udgangen af 2021. Dette er efter

DI’s opfattelse alt for langsommeligt,

og bør kunne ske meget hurtigere. Herudover bør

erhvervslivets organisationer og arbejdsmarkedets parter indgå i selve arbejdsgruppen og

ikke blot i en følgegruppe, der i realiteten er sat uden for indflydelse på de anbefalinger,

som skal videre til politisk behandling.

Endelig støtter DI nedsættelsen af et uafhængigt ankenævn for epidemiloven.

Med venlig hilsen

Kim Haggren

Underdirektør, advokat

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

FOAs høringssvar til epidemiloven (L134)

Der er mange gode ændringer i det nye udkast til Epidemiloven. Bl.a. at det nye udkast indeholder øget

parlamentarisk kontrol samt åbenhed om de faglige anbefalinger fra Epidemikommissionen.

FOA vil desuden rose, at flere af vores forslag er blevet indarbejdet. Det drejer sig bl.a. om, at

epidemiloven nu forholder sig mere eksplicit til værnemiddelberedskabet, både før og under en

epidemi. Dertil kan vi med tilfredshed konstatere, at vores konkrete tekstbemærkninger til upræcise

betegnelser er blevet indarbejdet.

Det er også godt, at KL nu repræsenteres i Epidemikommissionen, så der er en viden om den

kommunale virksomhed. Dog mangler der repræsentanter, som har forståelse for arbejdsvilkår og

arbejdsmiljø for de medarbejdere, som skal udføre Epidemilovens bestemmelser.

Et nyt element i epidemiloven er en mulighed for, at andet personale i visse situationer selvstændigt kan

udføre bestemte former for forbeholdt virksomhed. FOA er enig i, at dette kan være nødvendigt, men

ser med bekymring på, at der udelukkende gives eksempler, hvor sygeplejersker kan overtage visse

lægeforbeholdte opgaver. FOA frygter, at dette kan skabe unødige skel mellem medarbejdere, som

mange steder deler opgaverne fleksibelt imellem sig.

FOA har følgende konkrete anbefalinger til ændringer i udkast til epidemiloven:

•

Arbejdstilsynet skal have en plads i Epidemikommissionen, og de faglige organisationer skal

inddrages tæt i arbejdet.

FH skal have en plads i Ankenævnet for Epidemiloven, dels for at sikre bredere sundhedsfaglig

repræsentation, og dels for at undgå den nuværende ubalance, hvor Dansk

Arbejdsgiverforeningen ikke i tilstrækkelig grad modsvares af repræsentanter fra

medarbejdersiden.

Det skal konkretiseres, hvilke typer af sager Ankenævnet for Epidemiloven skal tage sig af, og

hvordan ansvarsfordelingen er mellem det nye ankenævn og andre klageinstanser.

Der skal mere fokus på medarbejdernes retssikkerhed i forbindelse med de vidtgående

muligheder for magtanvendelse i Epidemiloven.

•

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

•

I afsnittet om forbeholdt virksomhedsområde bør der være fokus på kompetencer frem for

titler, ligesom der bør være eksempler på flere forskellige faggrupper, herunder social- og

sundhedsassistenter.

Det bør fremhæves, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal foretage individuelle vurderinger af

behovet for besøgsrestriktioner på botilbud, ud fra en konkret vurdering af typen af botilbud og

dennes målgruppe.

Epidemiloven skal have langt mere fokus på de smitteforebyggende elementer i håndteringen

af en epidemi, herunder hygiejnisk rengøring. De lokale dele af beredskabet skal derfor

forpligtes til at forebygge smitte, og Styrelsen for Patientsikkerhed skal kunne udstede påbud

om både rengøringsfrekvens og -kvalitet.

Det bør nævnes, at indsatser i medfør af epidemiloven, som har betydning for smitterisikoen på

arbejdspladserne, skal koordineres med Arbejdstilsynet.

•

FOAs forslag til ændringer i Epidemiloven er uddybet på de næste sider.

Med venlig hilsen

Mona Striib

Forbundsformand

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Konkrete bemærkninger

Værnemiddelberedskab

FOA anbefalede i den forrige høringsrunde, at epidemiloven forholder sig eksplicit til

værnemiddelberedskabet. Dvs. ikke kun hvad der sker i forbindelse med en epidemi, men også hvordan

der sikres et tilstrækkeligt beredskab af værnemidler, når der ikke er en epidemi

–

så vi står klar til den

næste. Noget af dette reguleres ikke primært i epidemiloven, og FOA anbefalede derfor, at

Epidemiloven tydeliggør, hvem der har ansvaret for hvad i forhold til at sikre værnemidler, både før og

under en epidemi. Herunder også sammenhængen til den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed. FOA vil

derfor gerne rose, at dette er beskrevet i det nye udkast til en epidemilov under bemærkningerne til §

58.

FOA anbefaler dog, at følgende sætning tilføjes (understreget):

”Styrelsen

skal som koordinerende myndighed tilvejebringe et nationalt overblik over lagre af

værnemidler, forbrugsstoffer til test, kritisk medicoudstyr og andre kritiske ressourcer, således at det

sikres, at der ikke bliver knaphed på værnemidler inden for de særligt kritiske områder som fx ældrepleje,

hospitaler, beredskaber, dagtilbud mv.”

Sammensætningen af Epidemikommission:

I den forrige høringsrunde anbefalede FOA, at en repræsentant for kommunerne skulle indgå i

Epidemikommissionen for at sikre en tilstrækkelig viden om og forståelse for den kommunale

virkelighed og de udfordringer, der er i praksis. Samtidig anbefaler vi, at Arbejdstilsynet skulle have en

plads for at sikre, at de bliver involveret i arbejdet med at iværksætte forebyggende tiltag og

foranstaltninger mod udbredelse af smitsomme sygdomme

Vi er derfor glade for, at KL nu også repræsenteres i kommissionen. Dog mangler der i den samlede

sammensætning af kommissionen repræsentanter fra medarbejdersiden

–

dvs. repræsentanter, som

har forståelse for arbejdsvilkår og arbejdsmiljøet for de medarbejdere, som skal udføre Epidemilovens

bestemmelser. FOA vil derfor anbefale:

- At Arbejdstilsynet får en plads i Epidemikommissionen

- At der eksplicit lægges op til at inddrage de faglige organisationer i arbejdet. Dette gælder bl.a. på s.

21 og s. 110, hvor de faglige organisationer helt oplagt bør nævnes.

Ankenævnet for Epidemiloven

I det nye Ankenævn for Epidemiloven lægges der op til at være fire medlemmer foruden formanden:

Advokatrådet, Danske Patienter, Lægeforeningen og Dansk Arbejdsgiverforening. FOA ser positivt på, at

der både er repræsentanter for patienter og de sundhedsprofessionelle. FOA anbefaler dog, at FH også

får en plads i Ankenævnet. Dette for at rette op på to ubalancer i den nuværende sammensætning:

1. Der opstår en ubalance, når Dansk Arbejdsgiverforening er repræsenteret, mens der ikke

tilsvarende er nogen repræsentanter fra medarbejdersiden foruden Lægeforeningen.

2. FOA vurderer, at der lægges for meget på kun én sundhedsfaglig organisation (Lægeforeningen),

som trods alt kun repræsenterer en mindre del af det samlede sundhedspersonale. Der er flere

medarbejdergrupper i det danske sundhedsvæsen, som er langt større end lægerne, herunder

bl.a. social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Det er uklart for FOA, hvilke typer af sager Ankenævnet for Epidemiloven skal tage sig af. Kan det fx

være en klage fra en borger, der oplever magtanvendelse imod sig, fx tvangsisolation? Eller kan det

være en klage fra pårørende til ældre på et plejehjem, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed vælger at

indføre besøgsrestriktioner? FOA anbefaler, at dette konkretiseres i lovforslaget. Det bør også beskrives,

hvordan ansvarsfordelingen er mellem Ankenævnet for Epidemiloven og andre klageinstanser, fx

Styrelsen for Patientklager og tvangsbehandlingsnævnet. Endvidere er det vigtigt, at også

medarbejdernes retssikkerhed tænkes ind, særligt hvis borgere fx kan påklage brug af magtanvendelse.

Arbejdstilsynets opgave og rolle

I den forrige høringsrunde efterspurgte FOA, at indsatser i medfør af epidemiloven, som har betydning

for smitterisikoen på arbejdspladserne, skal koordineres med Arbejdstilsynet, og at Arbejdstilsynet skal

indgå i Epidemikommissionen.

Vi holder fast i disse anbefalinger, fordi arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats er et helt centralt

element i forebyggelsesindsatsen og de smittebegrænsende indsatser. Arbejdstilsynet skal spille en

væsentlig rolle i beredskabet med bl.a. rådgivning, vejledning og kontrol af et sikkert arbejdsmiljø i de

enkelte brancher og på de konkrete arbejdspladser. Herunder med en prioritering af de virksomheder

og arbejdspladser, hvor smitterisikoen er størst. Dette gælder ikke mindst i sundheds-og plejesektoren.

Herudover bør sundhedsmyndighederne samarbejde med tilsynet om udarbejdelsen af de forskellige

retningslinjer, krav om risikovurdering, instruktion, værnemidler og smitteforebyggende

foranstaltninger i øvrigt.

Inddragelse af de faglige organisationer

Det er væsentligt, at de faglige organisationer inddrages tæt i beslutningerne og den løbende lokale

implementering af epidemiloven. Coronakrisen har med al tydelighed vist, at overenskomstsystemet

fungerer, også i en krisetid. Samarbejdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere omkring

fælleserklæring, lønkompensation, afvikling af frihed m.v. var med til at sikre, at driften kunne køre i

kommuner og regioner. Dette er endnu et eksempel på, at et velorganiseret aftaledækket

arbejdsmarked er den bedste garant for håndtering af nationale kriser. Overenskomstsystemet bør

derfor også være udgangspunktet i den fremadrettede corona-håndtering og i håndteringen af

eventuelt nye epidemier.

Det bør fremhæves, at det personale, der i praksis skal arbejde med elementerne i epidemiloven, fx

foranstaltninger over for enkeltpersoner, og som er omfattet af de bestemmelser, hvor det kan få

indflydelse på deres ansættelsesforhold og arbejdsforhold generelt, skal instrueres, og at de relevante

faglige organisationer skal inddrages.

Det er også relevant at inddrage de faglige organisationer i en lang række andre situationer, hvor der

kan findes fornuftige løsninger mellem parterne. Det gælder fx i forhold til restriktioner i forhold til

adgangen til plejehjem, botilbud mv., eller i forhold til pasning af børn hvor der vil skulle aftales eventuel

nødpasning. Dette er blot eksempler på steder, hvor det er vanskeligt at se, at det kan effektueres på en

betryggende måde, uden personalets og relevante faglige organisationers medvirken.

Foranstaltninger over for enkeltpersoner

FOA gjorde i forrige høringssvar opmærksom på, at der i Epidemilovens bemærkninger skal være fokus

på medarbejdernes retssikkerhed i forbindelse med de vidtgående muligheder for magtanvendelse i

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Epidemiloven. Dette gælder fortsat, selvom tvangsvaccination ikke længere er en mulighed, og vi håber

derfor meget, at der kommer mere fokus på retssikkerheden i den endelige epidemilov.

FOA anerkender, at der i visse tilfælde kan være behov for tiltagene i kapitel 5, hvilket også i et vist

omfang har været muligt i den nugældende epidemilov. I alle disse situationer vil der være personale

involveret, og det er helt afgørende, at retssikkerheden sikres for de personaler, der udfører

magtanvendelsen. Derfor bør de relevante faglige organisationer involveres, i det omfang det er muligt.

Særligt i forhold til muligheden for magtanvendelse og vurderingen af, om det skal anvendes, er det

vigtigt, at der finder den rette oplæring sted af det personale, der involveres. Desuden bør der laves

vejledninger om dette, særligt om vurderingen af hvornår og hvordan magtanvendelse kan finde sted.

Der bør være opmærksomhed på dokumentation for magtanvendelser enten via tvangsprotokol,

patientjournal eller andre lovpligtige optegnelser, som også ikke autoriseret personale har adgang til,

når de foretager plejen, sygdomsbehandling mv.

Det specialiserede socialområde

I vores forrige høringssvar lagde vi vægt på, at det bør afspejles tydeligere i epidemiloven, at det

specialiserede socialområde dækker over en bred vifte af tilbud og fx omfatter misbrugsbehandling,

kvindekrisecentre, anbringelsessteder og bo- og dagtilbud til børn, unge og voksne med handicap,

psykiske vanskeligheder eller særlige sociale problemer. Der bliver ganske vist skelnet mellem, om en

persongruppe har et svækket helbred, men det fremstår som et skel mellem plejesektoren og botilbud,

og ikke en skelnen mellem forskellige typer af botilbud. Det er vigtigt, at der bliver taget højde for at et

botilbud (eller anden institutionstype) det ene sted kan rumme borgere, der er ekstra sårbare over for

en virus, mens et andet botilbud kan have beboere, der ikke er mere udsatte overfor en virus end den

gennemsnitlige befolkning.

FOA foreslår derfor, at det specificeres, at Styrelsen for Patientsikkerhed betoner en individuel vurdering

af behovet for besøgsrestriktionerne for botilbud ud fra en konkret vurdering af typen af botilbud og

dennes målgruppe. Således at restriktionerne nuanceres i henhold til målgruppen.

Derudover vil

FOA ger e rose for uleri ge på s. 137: ” Det forudsættes, at fastsættelse af restriktio er

sker u der he sy tage til særligt sår are perso er, heru der ekse pelvis perso er ed ha di ap.”

Mulighed for at ændre i forbeholdt virksomhedsområde

Et nyt element i epidemiloven er, at der skabes mulighed for at sundhedsfaglig virksomhed, der er

forbeholdt en given gruppe af autoriserede sundhedspersoner, kan fraviges, så andet personale i

sundhedsvæsenet i visse situationer selvstændigt kan udføre bestemte former for forbeholdt

virksomhed.

FOA er enig i dette, og vi støtter generelt, at fordelingen og delegationen af sundhedsfaglige opgaver

foregår så fleksibelt som muligt. FOA er derudover helt enig i, at det kræver stærke faglige kompetencer

at udføre opgaver, der ligger inden for et forbeholdt virksomhedsområde.

FOA ser dog med bekymring på, at der i lovforslaget kun er eksempler på, at sygeplejersker kan overtage

visse lægeforbeholdte opgaver uden om de almindelige delegationsregler. I FOA kunne vi sagtens

forestille os, at det også kunne være relevant, at fx en social- og sundhedsassistent kunne varetage visse

opgaver, forudsat selvfølgelig at kompetencerne er til stede, og at det foregår ud fra de af ledelsen

foreskrevne retningslinjer.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

I den forbindelse vil FOA påpege, at social- og sundhedsassistenter siden 2008 har været autoriserede

sundhedspersoner på lige fod med alle andre autoriserede faggrupper inklusive sygeplejersker.

Problemet med kun at udvide forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker

–

eller én anden specifik

faggruppe

–

er, at det ikke passer ind i en kommunal virkelighed. I både hjemmeplejen,

hjemmesygeplejen og på plejecentre arbejder social- og sundhedshjælpere, social- og

sundhedsassistenter og sygeplejersker tæt sammen om opgaverne, og det kan veksle meget, hvem der

varetager hvilke opgaver. Det kan bl.a. afhænge af den enkeltes kompetenceniveau, herunder erfaring

og videreuddannelse, men det kan også afhænge af den enkelte arbejdsplads eller den enkelte

kommune. Det kan således skabe nye unødige og ufleksible skel mellem medarbejderne, hvis en

lægeforbeholdt opgave kun kan overtages af en sygeplejerske. Derudover følger det ikke ofte ikke

medarbejdernes kompetenceprofil.

Fx vil en stor del af social- og sundhedsassistenterne have kompetencer til at udføre de opgaver, som

kommunale hjemmesygeplejersker fik midlertidig tilladelse til i den nu ophævede bekendtgørelse nr.

397 af 8. april 2020. Mange social- og sundhedsassistenter har taget eksempelvis en

arbejdsmarkedsuddannelse, hvor man får teoretiske kvalifikationer til bl.a. blodprøvetagning, EKG,

spiometri samt vaccinationer. Derudover vil mange social- og sundhedsassistenter blive oplært til disse

mere kliniske opgaver, enten igennem deres praktik eller på deres arbejdsplads.

Det skal desuden bemærkes, at det også kræver en særlig efteruddannelse for sygeplejersker, hvis de

skal anlægge perifert venekateter samt udføre intravenøs væskebehandling med isotoniske væsker

–

begge dele indgik i bekendtgørelse nr. 397. Man kommer således ikke uden om, at der skal foretages en

konkret vurdering af, om den enkelte medarbejder har kompetencerne til at udføre en bestemt opgave.

Det er således FOAs anbefaling, at der kommer mere fokus på, at de ansatte skal have tilstrækkelige

kompetencer til at udføre de konkrete opgaver, frem for et fokus på titler alene. Dertil forudsætter det

selvfølgelig instruktion og oplæring.

Ydermere vil FOA anbefale, at der også nævnes eksempler med andre faggrupper, så det ikke alene

bliver eksempler på sygeplejersker som overtager lægeforbeholdte opgaver.

FOA finder det positivt, at reglerne kun kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire uger ad

gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode. Det er vigtigt,

at der er midlertidige ordninger.

Forebyggelse og rengøring

De smitteforebyggende elementer i håndteringen af en epidemi bør spille en større rolle i Epidemilovens

lovtekst og bemærkninger. Der bør ikke kun være fokus på personlige og samfundsmæssige

foranstaltninger, men også elementer i de nære omgivelser såsom hygiejnisk rengøring. FOA gør i den

forbindelse opmærksom på, at hygiejnisk rengøring og desinfektion spiller en væsentlig rolle i

smitteforebyggelse og håndtering af en eventuel epidemi. De lokale dele af beredskabet skal derfor

forpligtes til at forebygge smitte, herunder bør de have viden og uddannelse i hygiejne, effektive

rengøringsmetoder/-midler samt desinfektion. Dertil skal Styrelsen for Patientsikkerhed kunne udstede

påbud i form af krav om øget rengøringsfrekvens eller hygiejnisk rengøring på særlige områder.

FOA har følgende konkrete forslag til tilføjelser til lovteksten (understreget):

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

•

FOA mener, at forebyggelse bør nævnes i § 1

”

... ved at udrydde eller forebygge, forhindre

i ddæ

e og begræ se udbredelse ”.

”§

4. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal træffe foranstaltninger for at forebygge og

sikre sig mod udbredelsen af smitsomme sygdomme, herunder udarbejde planer for håndtering

og forebyggelse af smitsomme sygdomme og sikre, at kommunens og regionens institutioner og

personale er bekendt med myndighedernes anbefalinger og vejledninger om håndtering og

forebyggelse af smitsomme sygdomme, og har viden om udførelse af disse i praksis.”

”§

19. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde, at der skal iværksættes rensning af personer,

der formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof. Styrelsen for Patientsikkerhed kan

også påbyde rengøring og desinfektion af løsøre, fast ejendom, befordringsmidler eller

lignende.”

•

Sidste tekstforslag følger af, at det ofte er nødvendigt at vaske af før desinfektion, for at desinfektionen

bliver effektivt.

Vi henviser desuden til vores forrige høringssvar, hvor vi kom med en række eksempler på, hvor

rengøring kunne skrives ind i lovbemærkningerne.

Husk gerne dagplejen

FOA vil gerne kvittere for, at der er lyttet til vores bemærkninger vedr. brugen af upræcise betegnelser i

forrige udkast. Det drejede sig l.a. o

ruge af ordet ”dagi stitutio er”, so er pro le atisk, fordi

dagplejen ikke er inkluderet. Derfor

er det edre at skrive ”dagtil ud”, hvilket også gøres u. FOA

anbefaler dog, at dagplejen skrives ind i nedenstående opremsning på s. 151, for selvom der står

”ekse pelvis”, så er alle a dre i stitutio er æv t.

Det vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for ethvert offentligt og privat dagtilbud og enhver

offentlig og privat uddannelsesinstitution, eksempelvis kommunale daginstitutioner, privatinstitutioner

efter dagtilbudsloven, folkeskoler, privatskoler, friskoler, efterskoler, gymnasier og andre

ungdomsuddannelser samt folkehøjskoler, universiteter og andre videregående

uddannelsesinstitutioner.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Gitte Holm <[email protected]>

14-01-2021 16:39:22 (UTC +01)

SUM Lovh?inger <[email protected]>

SV: H?ing over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L 134)

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Forbundet Kultur og Information har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Gitte Holm

______________________

Gitte Holm

Chefsekretær

Forbundet Kultur og Information

Peter Bangs Vej 30

2000 Frederiksberg

[email protected]

T 38 38 06 20

M 41 33 69 91

www.kulturoginformation.dk

Fra:

SUM Lovhøringer [mailto:[email protected]]

Sendt:

22. december 2020 12:25

Emne:

Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L 134)

Se vedhæftede.

Eventuelle høringssvar bedes sendt til

[email protected]

ikke senere end den 15. januar 2021 kl. 12.

Venlig hilsen

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

15. januar 2021

DSAM’s høringssvar vedrørende udkast til L134 Forslag til lov om

epidemier m.v. (Epidemiloven)

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) takker for invitation til høring over udkast

til forslag til ny Epidemilov. Det bemærkes, at lovforslaget den 22. december 2020

samtidig er fremsat for Folketinget, og at høringen altså sker parallelt hermed.

Lovforslaget indeholder væsentlige ændringer i forhold til det udkast til lovforslag,

som tidligere var i høring i perioden fra den 9. oktober 2020 til den 13. november

2020. Overordnet set vil DSAM pege på væsentlige forbedringer ved at 1) tvangsvac-

cination helt udgår af loven, 2) at den parlamentariske kontrol med udmøntning af

ministerbemyndigelser i væsentlig grad øges og 3) at muligheder for tvang over for

grupper af personer begrænses. På den måde finder DSAM det fremsatte lovforslag

for balanceret.

Det betyder dog ikke, at DSAM er uden bekymringer. De overordnede bekymringer

vedrører følgende:

•

At det er uklart hvilke sygdomme den reviderede kategori ”alment farlige

sygdomme” omfatter.

At den sundhedsfaglige kontrol med ministerbemyndigelser nu er utilstræk-

kelig.

At sundhedspersoner ikke kan afstå fra at deltage i tvangsforanstaltninger

mod enkeltpersoner.

At sundhedspersoners retssikkerhed ikke er tilstrækkeligt sikret mod klager

i forbindelse med behandling og undersøgelse ved påbud.

Stockholmsgade 55

2100 København Ø

T: 7070 7431

[email protected]

www.dsam.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Side 2 / 5

•

At sundhedspersoners retssikkerhed ikke er tilstrækkeligt sikret i forhold til

anvendelse i sundhedsvæsenet af andre metoder, værktøjer og teknologier

med dårligere belyst patientsikkerhed end de metoder, værktøjer og tekno-

logier, der normalt anvendes.

Herefter følger specifikke kommentarer til udvalgte kapitler i loven.

Kapitel 1 - om lovens anvendelsesområde

Lovens myndighedsbestemmelser omfatter smitsomme sygdomme, alment farlige

sygdomme og samfundskritiske sygdomme. Magtbeføjelserne i udkast til Epidemilov

retter sig imod alment farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme. Med den

foreslåede kategorisering vil smitsomme sygdomme være en overordnet kategori,

som alment farlige og samfundskritiske sygdomme vil være underkategorier til, såle-

des at samfundskritisk sygdom dog altid først vil være kategoriseret som alment far-

lig. Størstedelen af lovens magtbeføjelser vil alene rette sig mod de samfundskritiske

sygdomme og færre tillige mod de alment farlige sygdomme.

Ved en

alment farlig sygdom

forstås en smitsom sygdom, der er særligt smitsom, fo-

rekommer hyppigt, har høj dødelighed eller kan give alvorlige eller varige skader, og

som enten 1) kan medføre behandling, sygefravær eller rehabiliteringsforløb af lang-

varig karakter, 2) få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig trussel

mod folkesundheden eller 3) give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes

effektiv forebyggelse eller behandling.

Det er sprogligt ikke helt klart, om det skal forstås således, at alle betingelser skal

være opfyldt, dvs. både særlig smitsom og hyppigt forekommende og i tilgift enten

har høj dødelighed eller giver alvorlige skader/varige skader, eller om blot en af be-

tingelserne skal være opfyldt.

Det er under alle omstændigheder en betydelig udvidelse af kriterier, som tidligere

blot lød: ”Ved de alment farlige sygdomme forstås sygdomme med en stor smitte-

risiko, et sædvanligvis alvorligt forløb og ofte en stor dødelighed.”

Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter nærmere regler om, hvilke smittesyg-

domme der er alment farlige, og der fremgår af lovbemærkningerne eksempler på al-

ment farlige sygdomme. Her nævnes ebola, kopper, svært akut respiratorisk syndrom

(SARS) og pest, samt at COVID-19 også vil høre til kategorien alment farlige syg-

domme.

Det gjorde COVID-19 ikke med den tidligere definition.

I DSAM mener vi ikke, at der med lovens bemærkninger er tilstrækkelig klarhed over,

hvilke sygdomme der kan omfattes af kategorien alment farlige sygdomme. Det vil

således i forbindelse med lovarbejdet, og inden loven vedtages, være relevant at se

et foreløbigt, men alligevel for nu udtømmende, udkast fra Sundhedsstyrelsen på,

hvilke sygdomme der kan omfattes.

Uden sådan en liste kan DSAM frygte, at loven potentielt kan bringes i anvendelse

overfor en for bred vifte af sygdomme, som ikke kan retfærdiggøre lovens magtbefø-

jelser

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Side 3 / 5

1. Sundhedsstyrelsen bør komme med et udtømmende udkast til, hvilke syg-

domme der er omfattet af kategorien alment farlige sygdomme, og hvilke

principper der afgrænser kategorien, inden loven vedtages. Dette for at

udelukke, at Epidemiloven kan finde anvendelse i forbindelse med syg-

domme af mere triviel karakter.

Ved en samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis udbredelse

medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktio-

ner. Samfundskritiske sygdomme er en ny kategori, som kan omfatte sygdomme,

som vil falde ind under udvidelsen for alment farlige sygdomme, men som ud fra en

mere bred politisk afvejning tilmed vurderes at være særligt kritiske for samfundsor-

denen.

Det er først, når en alment farlig sygdom opgraderes til en samfundskritisk sygdom,

at hovedparten af lovens magtbeføjelser kan tages i brug. Belært af erfaringer med

COVID-19 finder DSAM det rimeligt, at man politisk kan opgradere en alment farlig

sygdom til en samfundskritisk sygdom ud fra bredere politiske betragtninger, hvis det

vel at mærke er klart afgrænset, hvilke sygdomme der kan omfattes af begrebet al-

ment farlige sygdomme.

DSAM finder det ligeledes rimeligt, at sundhedsministeren kun kan opgradere en al-

ment farlig sygdom til en samfundskritisk og udstede regler for at begrænse ska-

derne, hvis en indstilling fra Epidemikommissionen forinden har været forelagt et af

Folketinget nedsat udvalg, og at udvalget ikke har udtalt sig imod reglernes udste-

delse (dette følger af lovens kapitel 4). Derved sikres den parlamentariske kontrol.

Imidlertid finder DSAM, at den sundhedsfaglige vægtning i Epidemikommissionen er

blevet for smal, se efterfølgende kommentarer til lovens kapitel 3.

Kapitel 3 – om Epidemikommissionen

DSAM noterer sig, at Epidemikommissionen består af en formand og et medlem, der

udpeges af sundheds- og ældreministeren, og ni medlemmer, der udpeges af sund-

heds- og ældreministeren efter indstilling fra henholdsvis erhvervsministeren, finans-

ministeren, justitsministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Sta-

tens Serum Institut, rigspolitichefen, KL og Danske Regioner

DSAM finder, at den sundhedsfaglige vægtning i kommissionen er for smal, idet de

sundhedsfaglige medlemmer, ved uenighed i kommissionen, for enkelt kan bringes i

mindretal. Derudover er der for mange medlemmer og interesser repræsenteret i

kommissionen, hvilket erfaringsmæssigt kan gøre det vanskeligere at træffe beslut-

ninger.

2. Den sundhedsfaglige repræsentation i Epidemikommissionen bør vægtes

tungere. Det kan ske ved, at kommissionen slankes, og at enkelte af de ikke

sundhedsfaglige repræsentanter skæres fra.

Kapitel 4 – om parlamentarisk kontrol med anvendelsen af bemyndigelsesbestemmel-

ser

DSAM noterer med tilfredshed, at den parlamentariske kontrol med udmøntning af

ministerbemyndigelser i væsentlig grad øges.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Side 4 / 5

Kapitel 5 – om foranstaltninger over for enkeltpersoner

DSAM bemærker med stor billigelse, at begreberne tvangsvaccination og tvangsmæs-

sig vaccination er skrevet ud af loven, samt at muligheder for tvang over for grupper

af personer er blevet begrænset.

DSAM noterer sig dog, at der i lovudkastets kapitel 5 fortsat gives vidtgående mulig-

hed for at gribe ind overfor enkeltpersoner for at beskytte andre mod alment farlige

sygdomme og samfundskritiske sygdomme. Således gives Styrelsen for Patientsikker-

hed mulighed for at påbyde borgere undersøgelse, indlæggelse, isolation, behandling

og rensning. Det skal bemærkes, at politiet kan anvende den fornødne magt for at

sikre gennemførsel af de påbudte foranstaltninger.

DSAM noterer sig, at foranstaltningerne skal være nødvendige, så kortvarige som

mulig og stå i rimeligt forhold til formålet med foranstaltningen. Den mindst indgri-

bende og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig

til at opnå formålet. Foranstaltninger skal ophæves, når det ikke længere er nødven-

digt at opretholde foranstaltningen. Det finder DSAM både proportionalt og fornuf-

tigt.

Der kan dog med lovens beføjelser, og med politiets mellemkomst, potentielt komme

til at udspille sig meget voldsomme scenarier.

Derfor finder DSAM det nødvendigt, at

det præciseres, at undersøgelse eller behandling udført af autoriserede sundheds-

personer, og som iværksættes efter et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, ikke

efterfølgende kan medføre kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller Styrel-

sen for Patientklager.

3. Det bør i loven sikres, at klager over undersøgelse og behandling, som ud-

føres på påbud, ikke siden kan føre til klage over den enkelte sundhedsper-

son, men derimod kun til klage over Styrelsen for Patientsikkerhed.

4. DSAM finder tillige, at det bør være muligt for den enkelte sundhedsperson

af samvittighedsmæssige grunde at afvise at deltage i gennemførelsen af

indgreb i henhold til Epidemiloven rettet mod enkeltpersoner, som gen-

nemføres ved magt.

Kapitel 6 - 0m samfundsmæssige foranstaltning

DSAM noterer sig med billigelse, at der er indført tidsbegrænsning og parlamentarisk

kontrol vedrørende samfundsmæssige foranstaltninger.

Kapitel 9 - om oplysningspligter og behandling af personoplysninger i forbindelse med

smitteopsporing og overvågning af smitsomme sygdomme m.v. om behandling af

personoplysninger i forbindelse med smitteopsporing og overvågning

Det er DSAM’s vurdering, at smitteopsporing og overvågning i forbindelse med alvor-

lige epidemiske sygdomme både er et sagligt og et anerkendelsesværdigt formål,

som kan begrunde indsamling af personhenførbare oplysninger, som normalt ikke

kan tilgås samlet.

Dog er DSAM stærkt bekymret i forhold til, at disse data i vid udstrækning, særligt

hvis store dele af befolkningen smittes, kan blive et offentligt register over dansker-

nes færden og kontakter, som i realiteten kan muliggøre overvågning af bestemte

personer og grupper.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Side 5 / 5

5. DSAM mener, at der bør indføres tidsbegrænsning for databehandling af

personhenførbare oplysninger til brug for smitteopsporing og smitteover-

vågning, således at disse siden slettes.

Derudover er faren ved en Epidemilov, at den i lange årrækker slet ikke vil være i

brug, og at lovens bestemmelser derfor forældes. Det er væsentligt, fordi

Privacy by

design

er et

state of the art

krav i GDPR, jævnfør artikel 25, artikel 32 og betragtning

78.

6. DSAM mener, at loven bør indeholde en passus om, at når mulighed for

smidig og anonym smitteopsporing via

privacy by design

løsninger opstår,

så bør loven genbesøges og løbende tilpasses.

Kapitel 10 – om fravigelse af regler i anden lovgivning og fastsættelse af særlige for-

anstaltninger med henblik på at sikre forsyningen af varer

Belært af erfaringer fra COVID-19 pandemien fra ind- og udland er det klart, at ud-

brud af smitsomme sygdomme kan true samfundsstrukturer, herunder i særlig grad

udfordre sundhedsvæsenets kapacitet. Der vil ved håndtering af samfundskritiske

sygdomme altså kunne opstå behov for at sikre tilstrækkelig kapacitet i sundhedsvæ-

senet og at undgå at øge smitterisiko ved trængsel.

Kapitel 10 giver mulighed for at foretage begrænsninger af rettigheder på sundheds-

området ved at fravige fra behandlingsgarantier, patientrettigheder og administra-

tive byrder mm. Det kan finde sted for at sikre kapacitet til behandling af akut og kri-

tisk syge patienter, herunder dem som er smittet med den epidemiske sygdom. Det

kan ske i situationer, hvor garantier og rettigheder må anses for at være af mere un-

derordnet betydning. DSAM finder dette såre relevant og har ingen kommentarer.

Loven mangler dog at tage stilling til, at der ikke kan forventes samme kvalitet i be-

handlingen som normalt, når der skal prioriteres i måden, vi pålægges at udøve sund-

hedsvæsen på som sundhedsprofessionelle.

7. DSAM foreslår: Der bør ved prioritering af for eksempel telefon- og video-

konsultation som erstatning for fremmøde og lægeundersøgelse pga.

manglende værnemidler eller pga. mange smittede og høj smitterisiko for

patienterne i loven tages stilling til, at det kan ændre på forudsætningerne

for sundhedspersonalets mulighed for at leve op til normen for almindelig

anerkendt faglig standard.

Med venlig hilsen

Anders Beich

Formand, DSAM

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt som e–mail til:

[email protected]

Hotel

•

Restaurant

& Turisterhvervet

14. januar 2021

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

Høringssvar til lov om epidemier m.v. (Epidemiloven)

HORESTA takker for muligheden for at afgive bemærkninger til seneste forslag til lov

om epidemier m.v..

Generelle bemærkninger

Som fremført i tidligere fremsendte høringssvar 13. november 2020 anerkender

HORESTA behovet for udarbejdelse af en ny epidemilov og kvitterer for, at

nærværende udkast til lovforlag indeholder væsentlige ændringer i forhold til det sidst

fremsendte.

Det er positivt, at der med dette lovforslag lægges op til en større parlamentarisk

kontrol og fordeling af beslutningskompetencen både ved oprettelse af en

Epidemikommission samt et af Folketinget nedsat udvalg, som skal forelægges

Epidemikommissionens anbefalinger inden tiltag iværksættes. Det er grundlæggende,

at vidtrækkende politiske beslutninger i en sundhedskrise beror på et demokratisk

flertal.

Der er dog stadigvæk elementer i lovforslaget, som giver anledning til stor bekymring.

Krav på erstatning

Det er dybt bekymrende, at det ikke fremgår af lovforslaget, at erhvervslivet og

virksomheder har

krav

på erstatning, når forretningen grundet politiske beslutninger

i en sundhedskrise enten begrænses eller helt og aldeles umuliggøres. Fuld erstatning

i forbindelse med ekspropriering er

ikke

fyldestgørende i denne sammenhæng, da

dette i de færreste tilfælde vil være det egentlige anvendte indgreb, men hvor andre

indgreb og beslutninger i realiteten vil have samme effekt.

2020 har med al tydelighed vist, at det har haft voldsomme konsekvenser for særligt

turisme- og oplevelsesøkonomien, at der grundet COVID-19 har været indført politisk

bestemte restriktioner for turisme- og oplevelseserhvervet. Alle virksomheder inden

for turisme- og oplevelseserhvervet har på baggrund af de mange restriktioner samt

hele og delvise nedlukninger oplevet enten markant eller total nedgang i omsætning.

Det bør på baggrund af det seneste års erfaringer om de voldsomme økonomiske

negative effekter COVID-19 har haft på særligt turisme- og oplevelseserhvervet være

en forudsætning, at tab som følge af ønske om at inddæmme en epidemi skal

erstattes.

www.horesta.dk

[email protected]

cvr.nr. 17 01 48 11

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

HORESTA ønsker i denne forbindelse at henlede opmærksomheden på tidligere

gældende Epidemilov af 27. august 2009, hvoraf følgende fremgår af §27;

”Hvis

der i

forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne

lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme,

påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige”.

Denne bestemmelse er udgået fra den gældende og midlertidige Epidemilov, hvilket

har bevirket, at retskravet for dansk erhvervsliv om erstatning for tab det forgangne år

ikke har været gældende. Kompensation har udelukkende beroet på politiske

forhandlinger mellem regeringen, Folketinget og arbejdsmarkedets parter.

HORESTA foreslår, at det gøres gældende i loven, at erstatninger og kompensation for

tab forårsaget af politiske tiltag i forbindelse med en epidemi eller pandemi fremgår af

den nye epidemilov. I Endvidere bør det fremgå, at erstatning og kompensation skal

fastlægges med inddragelse af erhvervslivet.

HORESTA vil i forlængelse heraf opfordre til, at der sikres nye og mere adækvate

rammer for behandling af nationale

støtteforanstaltninger i forhold til EU’s

statsstøtteregler.

Varslingssystem

Det er af stor betydning for erhvervet, at der udarbejdes et varslingssystem, så

virksomhederne ved, hvad de kan forvente af restriktioner i en given epidemi. Den 31.

oktober 2020 fremlagde regeringen et sådant varslingssystem. HORESTA vil anbefale,

at et varslingssystem indskrives i epidemiloven.

HORESTA anbefaler desuden, at det i forbindelse med indførelse af restriktioner,

indskrives, at disse udmeldes under rimelige vilkår, således at erhvervet ikke pålægges

at omstille deres forretning inden for mindre end 48 timer i forhold til iværksættelse

af restriktioner.

Oplysningspligt og smitteopsporing

Det fremgår ikke af lovforslagets §49, at der påhviler en oplysningspligt for

medarbejderen over for arbejdsgiveren, hvis denne er blevet kostateret smittet med

en smitsom sygdom, alment farlig sygdom eller samfundskritisk sygdom såsom COVID-

19. Det bør fremgå i loven.

Med venlig hilsen

Kirsten Munch Andersen

Politisk direktør

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Forebyggelses- og

Patientrådet

15-1-2021

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Høringssvar om Epidemiloven, lov 134

Sagsnr.: 2007933

Politikken for tiden om corona baserer sig på, at mange testes positive.

Ingen har nogensinde set en levende virus.

Ingen har set, hvordan en virus måtte kunne formere sig.

Men først til dommen:

En landsretsdom fra Portugal

siger, at vores testsystem med PCR-test er

utilregnelige, citat:

(Her i dette brev er anført uddrag af den fulde beskrivelse i

bilag 1,

hvor også den

fulde dom er medtaget til sidst i det portugisiske originalsprog. Et

bilag 2

om hurtig-test hører også

med – begge er nedenfor).

”Et af rettens hovedargumenter for løsladelse er, at de PCR-tests, der ligger til grund

for, at den ene var anset som smittebærer af COVID-19, ikke er tilstrækkelig pålidelig.

Argumentet, som blev understøttet af en videnskabelig undersøgelse offentliggjort af

Oxford Academic, viser, at PVR-testen har op til 97 procent risiko for at være

fejlbehæftet”.

PCR-testen er de gængse tests, som bruges overalt, også i Danmark, til at fastslå COVID 19-smitte.

Sundhedsmyndighederne i Portugal tabte retssagen.

Sundhedsmyndighederne på den portugisiske øgruppe Azorerne forsøgte at appellere

afgørelsen, men appellen blev pure afvist af domstolen, dels fordi

sundhedsmyndigheder ikke har lovgivningsmæssig ret til at tilbageholde personer, og

dels på grund af den lave sikkerhed ved PCR-tests.

Dommen anfører, at hvis en person får et ’positivt’ PCR-testresultat ved en

cyklustærskel på 35 eller højere (som anvendt i de fleste amerikanske og mange

europæiske laboratorier), er chancen for, at personen er smitsom mindre end 3 %.

Chancen for, at personen fik et ’falsk positivt’ resultat, er 97% eller højere.

I DK bruger vi 38 cyklus, hvilket giver ca. 99 %. Eller med andre ord: Når folk måles

positive, så er kun 1 af 100 reelt positive. De 99 er falske positive.

Se side 2

Rådsformand:

Lars Mikkelsen

Toftevænget 30

3320 Skævinge

Tlf. 4828 8700

Sekretær:

Birthe Kjærgaard

Skt. Annæ Gade 30

1416 K

4.tv

Bank Merkur

Konto 8401-110 7079

E-mail: [email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

En klog mand om, hvad virus er.

Denne mand Kaufman er læge og professor, der har studeret vore cellers virke i

årtier.

De fleste af vore celler er hver for sig et levende væsen. Disse skal som vi selv have

næring. Den leverer vi via blod og lymfe til dem.

Sådanne celler skal (som vi selv) udskille affald. Naturvidenskabeligt kaldes affaldet

fra celler exosomer. Cellen pakker affaldet ind i en pose og skyder det ud gennem sin

cellevæg, og vores krop bringer disse exomer væk.

Det specielle er, at professor Kaufman ikke kan se nogen forskel mellem exosomer

og det, som naturvidenskaben benævner som virus.

I begge tilfælde taler man om, at der er tilsvarende DNA-rester, RNA, proteiner m.v. i

Exosomer og som i virus. Der er andre videnskabsmænd, der siger det samme:

At virus ikke er levende væsener.

Men blot er affald.

Dette i alt korthed.

Vi finder det

betænkeligt,

at en lang række paragraffer i denne lov, ophæver andre

eksisterende love. Hvad er der mon tilbage i Grundloven, som ikke er sat ud af kraft?

Vi finder det

yderst betænkeligt,

at de nye instanser i området kun synes baseret på

en bemanding med ministerielle udnævnte deltagere direkte som indirekte.

Vi som forbrugere ser ikke nogen repræsentanter for os.

Med venlig hilsen

Forebyggelses- og Patientrådet

Lars Mikkelsen

Rådsformand

Bilag 1

PCR-tests anerkendes ikke af domstol –

sundhedsmyndigheder har ikke autoritet til at isolere personer

Oversætteren har her forsøgt at lave en oversættelse og sammendrag.

Han har forsøgt at bygge det op, så hovedkonklusionen fremgår af første afsnit (a),

mere uddybet i andet afsnit (b) og så en lidt bredere uddybning i resten.

Han har sjældent set en offentlig myndighed køre så hårdt på en anden

offentligmyndighed, som her.

Retten nærmest udskammer og håner sundhedsmyndighederne for deres ageren,

og det skal der vel alligevel lidt til?

Han har dog holdt sig primært til de meget faktuelle ting i retsafgørelsen,

hvilket vel er det, som kan interesse.

Her hans uddrag fra dommen:

Fire tyske statsborgere blev 26. august 2020 løsladt fra corona-frihedsberøvelse i Portugal.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Det skete som følge af en afgørelse af domstolen Tribunal de Relacao de Lisboa, der

underkendte både pålideligheden af de såkaldte PCR-tests samt sundhedsmyndighedernes

autoritet til at isolere smittede eller mistænkt smittede personer.

De fire tyskere var blevet holdt i ’forebyggende isolation’ på deres hotel, fordi en af dem

var under mistanke for positiv coronatest, ligesom de tre øvrige udgjorde en potentiel

smitterisiko.

Et af rettens hovedargumenter for løsladelse er, at de PCR-tests, der ligger til grund for, at

den ene var anset som smittebærer af COVID-19, ikke er tilstrækkelig pålidelig.

Argumentet, som blev understøttet af en videnskabelig undersøgelse offentliggjort af

Oxford Academic, viser, at PVR-testen har op til 97 procent risiko for at være fejlbehæftet.

PCR-testen er de gængse tests, som bruges overalt, også i Danmark, til at fastslå COVID

19-smitte.

Sundhedsmyndighederne på den portugisiske øgruppe Azorerne forsøgte at appellere

afgørelsen, men appellen blev pure afvist af domstolen, dels fordi sundhedsmyndigheder

ikke har lovgivningsmæssig ret til at tilbageholde personer, og dels på grund af den lave

sikkerhed ved PCR-tests.

Det skal slås fast, at ingen af de fire tilbageholdte, altså heller ikke personen med den

positive PCR-test, på noget tidspunkt havde udvist symptomer på sygdommen.

Som en væsentlig årsag til at ophæve frihedsberøvelsen, fastslog domstolen:

’Sundhedsmyndigheder har i henhold til forfatningen og loven ikke beføjelse eller

legitimitet til at fratage nogen deres frihed - selv om det er under overskriften

’indespærring’ - hvilket faktisk svarer til tilbageholdelse - da en sådan beslutning kun kan

bestemmes eller valideres af en judiciel myndighed.’

I afgørelsen slår domstolen altså fast, at der af en ’inkompetent enhed (altså

sundhedsmyndighederne) ikke er lovgivningsmæssigt ret til at tilbageholde personer med

sygdomme, der forårsager alvorlig smittefare for andre.’

Endvidere: ’At ifølge stk. 1 artikel 6 i verdenserklæringen om bioetik og

menneskerettigheder kræves et dokument med informeret samtykke fra den mistænkt

smitsomme patient forud for isolation.’

Endvidere: ’At ingen af ansøgerne blev tilset af en læge, hvilket er uforklarligt i betragtning

af den påståede alvorlighed af infektionen.’

I afgørelsens punkt 17 fastslås endelig:

’ Faktisk er det eneste element, der fremgår af de dokumenterede faktiske

omstændigheder i denne henseende, udførelsen af RT-PCR-test, hvoraf den ene gav et

positivt resultat i forhold til en af ansøgerne. I betragtning af de nuværende videnskabelige

beviser er denne test i sig selv ikke i stand til ud over rimelig tvivl at bestemme, at sådan

positivitet faktisk svarer til infektionen af en person med SARS-CoV-2-viruset af forskellige

grunde, hvoraf vi fremhæver to (som fremhæves som GULDSTANDARD, men som vi på

grund af dets specificitet ikke ønsker at adressere):

1. Pålideligheden afhænger af antallet af cyklusser, der udføres under testen.

2. Pålideligheden afhænger af tilstedeværende viral belastning.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

I retsdokumenterne understreges det, at de i næsen udtagne prøver forstærkes i

laboratoriet ved at blive kørt igennem et antal cyklusser for at opnå en vis følsomhed for

virus. Jo flere gange den køres igennem, des større chance er der for at påvise en eller

anden form for virus.

I retsdokumentet præciseres det: ’Antallet af cyklusser i sådanne tests resulterer derfor i

større eller mindre pålidelighed, hvilket påvises i videnskabelig dokumentation i en

omfattende undersøgelse publiceret af Oxford Academic i slutningen af september 2020.

Bag undersøgelsen står nogle af verdens førende forskere i klinisk smitsomme sygdomme,

Rita Jaafar, Sarah Aherfi, Nathalie Wurtz, Clio Grimaldier, Van Thuan Hoang, Philippe

Colson, Didier Raoult og Bernard La Scola.’

Undersøgelsen er en omfattende korrelationsundersøgelse mellem 3790 PCR-positive

prøver og positive cellekulturer inklusive 1941 SARS-CoV-2 isolater.

Denne undersøgelse – som kan ses

her:

https://doi.org/10.1093/cid/ciaa1491

eller

https://academic.oup.com/cid/advance-

article/doi/10.1093/cid/ciaa1491/5912603-

konkluderer, i fri oversættelse:

’at ved en cyklustærskel på 25 forblev ca. 70 % af prøverne positive i cellekultur (dvs. var

infektiøse);

Ved en cyklustærskel på 30 forblev 20 % af prøverne positive;

Ved en cyklustærskel på 35 forblev 3 % af prøverne positive;

Og ved en cyklustærskel over 35 forblev ingen prøver positive (infektiøse) i cellekultur.

Dette betyder, at hvis en person får et ’positivt’ PCR-testresultat ved en cyklustærskel på

35 eller højere (som anvendt i de fleste amerikanske og mange europæiske laboratorier), er

chancen for, at personen er smitsom mindre end 3 %. Chancen for, at personen fik et ’falsk

positivt’ resultat, er 97% eller højere.’

I en meget nylig undersøgelse foretaget af Elena Surkova, Vladyslav Nikolayevskyy og

Francis Drobniewski, tilgængelig

på

https://www.thelancet.com/journals/lanres/article/PIIS2213-2600(20)30453-

7/fulltext

- offentliggjort i det lige så prestigefyldte The Lancet, Respiratory Medicine -

fastslås det (ud over de mange spørgsmål, som selve testens nøjagtighed rejser,

vedrørende den specifikke påvisning af sars-cov 2-virus på grund af stærk tvivl om

overholdelsen af den såkaldte guldstandard):

’En af de potentielle grunde til at præsentere positive resultater kan ligge i langvarig

udgydelse af viralt RNA, som man ved kan strække sig over flere uger efter bedring, hos

dem, der tidligere blev udsat for SARS-CoV-2.

Imidlertid og mere relevant er der ingen videnskabelige data, der tyder på, at lave niveauer

af viralt RNA ved RT-PCR svarer til infektion, medmindre tilstedeværelsen af infektiøse

viruspartikler er blevet bekræftet ved laboratoriedyrkningsmetoder. Sammenfattende er

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Covid-19-tests, der viser falske positive, i stigende grad sandsynlige i det nuværende

epidemiologiske klimapanorama i Storbritannien med betydelige personlige,

sundhedsmæssige og sociale systemkonsekvenser.’

Domstolen i Lissabon konkluderer slutteligt:

Med så megen videnskabelig tvivl udtrykt af eksperter på området vedrørende

pålideligheden af sådanne tests, hvortil man ignorerer parametrene for de involveredes

helbredsmæssige tilstand, samt at der ikke er stillet en diagnose af en læge i betydningen

eksistens af infektion og risiko, ville det aldrig være muligt for denne domstol at fastslå, at

C ... var bærer af SARS-CoV-2-virus, samt at A…., B ... og D ... havde

højrisikoeksponering.

Her er den portugisiske dom i

sider

på originalsproget:

https://mcusercontent.com/03244b1458ca3072ec08039e0/files/8e1705b8-0777-4c83-

a1f8-1c4d36d4709c/aco_rda_o_citius_DOM_pa_portugisisk.pdf

Bilag 2

Corona hurtigtest er galimatis

Videoen er dansk tekstet

I korthed optræder 2 Italienske professorer og en kemiker.

De fortæller og arbejder professionelt på filmen i linket.

De starter med at teste en kiwifrugt. Skærer den over.

Udtager i frugtens rene indre 3 dråber til testning.

Resultatet er, at den testes positiv. Den har altså corona ifølge testen.

Man behøver ikke at se det hele, da det bliver lidt ensformigt henad med gentagelser.

Videnskabelige arbejder skal udføres minutiøst.

Se gerne indledningen. Ved 18 min kommer dommen over kiwien.

10 forskellige frugter og grønsager testes. 4 var klart positive, 3 var negative.

3 var midt imellem. I test-systemet regnes de for positive ude i praksis.

Ved 28 min. delresultater. Ved 32 samlet resultater og

en afslutningstale. Ved 34 min. ordet absurd.

Denne video er udsendt 23.12.2020 af den italienske prof. Stefano Scoglio, der

i dette eksperiment analyserer troværdigheden ved hurtigtest.

https://www.youtube.com/watch?v=gd_I-

spx1Ls&feature=share&fbclid=IwAR37xmS8V1DBcLqDpkcBbZUjzE_RH31FpRdMEQqAFxpm

0PRKGYwjTHziJGU

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og ældreministeriet

Danske Seniorer

Griffenfeldsgade 58

2200 København N

Tlf.: 35 37 24 22

CVR: 10 78 87 14

Arbejdernes Landsbank

Konto-nr.: 5301 0273256

[email protected]

www.danske-seniorer.dk

Kontoret i Sdr. Omme:

Stadion Allé 11

7260 Sdr. Omme

Tlf.: 75 34 12 17

medlemsservice@danske-

seniorer.dk

København 15. januar 2021

Høring over forslag til lov om epidemier m.v.

Danske Seniorer har modtaget lov om epidemier i høring, og takker for muligheden for at give vores

kommentarer. Vi er af den opfattelse, at det er nødvendigt med en lovgivning om epidemibekæmpelse,

der gør det muligt at beskytte Danmark og den danske befolkning mod alvorlige, smitsomme

sygdomme.

Vi er glade for, at det er lykkes at forhandle en epidemilov på plads med et bredt flertal i folketinget,

idet det er vores opfattelse, at det under en epidemi vil være vigtigt for indsatsen og befolkningens

opbakning, at der også er bred politisk konsensus om epidemibekæmpelsen.

Vi afgav høringssvar til det første udkast af epidemiloven, og vi er tilfredse med at bestemmelsen om

tvangsvaccination er faldet ud i dette nye udkast. Vi synes dog ikke, at lovforslaget tager højde for vores

anden indvending mod det første udkast til epidemilovgivning, hvorfor vi fremsender det igen i uændret

form:

”Besøgsforbud

Danske Seniorer anerkender behovet for at beskytte sårbare borgere mod smitteudbrud. Det kan derfor

være nødvendigt at begrænse antallet af besøg på institutioner mv. hvor sårbare borgere bor og lever, og

hvor et smitteudbrud kan spredes hurtigt fordi beboerne lever tæt sammen og hvor fællesarealer er en

del af boligen.

Vi gør opmærksom på, at det er en voldsom foranstaltning for beboerne, fordi det betyder at de ikke kan

invitere besøgende, herunder nære familiemedlemmer, ind i deres egen bolig. For alle mennesker uanset

alder og kognitiv funktion er retten til familieliv et fundamentalt behov, og det gælder også for sårbare

og ældre beboere. Det er en udfordring at finde balancen mellem at forhindre smitteudbrud med

alvorlige konsekvenser på et plejehjem og samtidig opretholde beboernes selvbestemmelse og ret til

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

-2-

familieliv i deres bolig, især fordi mange af beboerne ikke har mulighed for at forlade boligen for at se

deres pårørende. Besøgsrestriktioner har store konsekvenser for beboernes mentale og fysiske helbred.

Derfor undrer vi os over, at der ikke er indskrevet noget om myndighederne og institutionernes pligt til

at afbøde konsekvenserne af et besøgsforbud. Det bør indskrives i loven, at myndigheder og

institutioner har pligt til at vejlede beboere og pårørende om, hvordan de kan holde kontakten under et

besøgsforbud, pligt til at hjælpe beboerne til at mødes under forsvarlige forhold (f.eks. udendørs eller

med de relevante hygiejnetiltag før, under og efter besøget) samt ikke mindst pligt til at vejledede om

værnemidler, hygiejne mv og stille det til rådighed, så besøg kan gennemføres under betryggende

omstændigheder.

Danske Seniorer mener også, at besøgsrestriktioner altid bør følges af en forpligtelse til at kompensere

beboerne for den manglende kontakt med pårørende, eksempelvis i form af flere aktivitetstilbud på

plejehjemmet, og gør opmærksom på at det er vigtigt at opretholde træningstilbud mv. for beboerne,

også under en epidemi.”

Med venlig hilsen

Katrine Lester

Direktør

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Dansk Selskab for Tropemedicin og International Sundhed

Danish Society for Tropical Medicine and International Health

http://dstmis.dk

15. januar 2021

Dansk Selskab for Tropemedicin og International Sundheds høringssvar til

forslag til lov om epidemier mv.

Selskabet finder generelt, at der i lovforslaget er god balance mellem faglige og politiske hensyn. Vi

har følgende kommentarer til specifikke dele af lovforslaget:

Vedr. definitionen af alment farlige sygdomme (§ 2, stk. 3):

Den foreslåede definition synes ikke at tage højde for opståen af nye sygdomme, som der rejses

mistanke om kan være alvorlige og falde under definitionen af alment farlig sygdom, men hvor der

endnu ikke foreligger tilstrækkelig faglig viden til at kunne bestemme om dette er tilfældet.

Dermed er der risiko for forsinkelse af tiltag, der bør indledes omgående ud fra et

forsigtighedsprincip.

Det foreslås, at det tilføjes til lovteksten, at Sundhedsstyrelsen ved tvivl om, hvorvidt en ny sygdom

lever op til definitionen, kan fastsætte midlertidige regler angående dette af op til fx 3 måneders

varighed, hvilket skulle give rigelig tid til at foretage de nødvendige undersøgelser.

Vedr. tvangsforanstaltninger overfor enkeltpersoner (§ 12):

Selskabet støtter, at foranstaltninger så vidt muligt skal gennemføres ad frivillighedens vej. Under

den aktuelle COVID-19 pandemi har der desværre været eksempler på, at personer, der frivilligt har

ladet sig isolere, alligevel har brudt isolationen uden at myndighederne har været vidende om det

og haft mulighed for at gribe ind.

Det foreslås at overveje, om man i lovforslaget kan styrke myndighedernes muligheder for at føre

tilsyn med, at frivillig isolation respekteres. Midlerne bør være enkle, proportionale og mindst

muligt indgribende i privatlivets fred og bør kun tages i brug hvis betingelserne for

tvangsforanstaltninger i øvrigt er opfyldt. Der kan fx være tale om gps-tracking eller

videoovervågning udenfor folks hjem, som anvendt i Østasien. Bevis for manglende overholdelse af

isolationen kan danne grundlag for et egentligt påbud. Selskabet er opmærksomt på det

kontroversielle i dette, men det synes at foretrække fremfor, at nogle personer med alvorlige

sygdomme færdes rundt og smitter andre, og at alle borgere udsættes for omfattende restriktioner.

Vedr. påbud om behandling (§ 18):

Der savnes nærmere detaljer om, hvordan et sådant påbud skal foregå i praksis under hensyntagen

til personers retssikkerhed, da der er tale om tilsidesættelse af det informerede samtykke. Selskabet

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Dansk Selskab for Tropemedicin og International Sundhed

Danish Society for Tropical Medicine and International Health

http://dstmis.dk

støtter, at der er en ankemulighed, men derudover er midlerne til at sikre retssikkerheden yderst

sparsomme sammenlignet med regler for tvangsbehandling på psykiatrisk eller somatisk indikation.

Særligt tages ikke højde for, at en given behandling i konkrete tilfælde kan være kontraindiceret.

Dette kan kun vurderes af den behandlende læge, der må antages at have et selvstændigt ansvar

for, at behandlingen gennemføres forsvarligt. Dermed er der også tvivl om sundhedspersonalets

retssikkerhed. I situationer med en ny sygdom er evidensen for balancen mellem gavnlige og

skadelige effekter af nye behandlinger desuden ofte usikker, hvorfor det kan synes rimeligt at

enkeltindivider har muligheden for at fravælge behandling. Da smittespredning i de fleste tilfælde

effektivt vil kunne hindres ved påbud om isolation efter § 15, synes behovet for behandlingspåbud

at være begrænset.

Det foreslås at tilføje regler sammenlignelige med dem der er gældende for tvangsbehandling på

psykiatrisk og somatisk indikation, fx at Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse om

tvangsbehandling for at være gyldig skal tiltrædes af den behandlende læge, der bør være

speciallæge i relevant speciale, og at der skal udarbejdes en tvangsprotokol, der detaljeret beskriver

rammerne for tvangsbehandlingen. Det bør ligeledes specificeres, om det er forbeholdt politiet at

udøve magtanvendelse i forbindelse med tvangsbehandlingen. Hvis sundhedspersonale kan

medvirke, bør rammerne for dette beskrives nøje og det hensigtsmæssige heri må overvejes.

Endvidere foreslås det at specificere forhold vedrørende mindreårige.

Vedr. definitionen af

”behandling”

(§ 18):

Muligheden for tvangsvaccination fremgår ikke længere af lovforslaget, hvilket selskabet generelt

støtter. Der er dog enkelte tilfælde hvor påbud om vaccination ud fra en faglig betragtning kan

være relevant, nemlig i de tilfælde, hvor en vaccination gives som forebyggende behandling til en

afgrænset personkreds, der konkret har været eksponeret for smitte med en alment farlig sygdom.

Vaccination af kontakter til smittede har fx været afgørende for bekæmpelsen af de seneste udbrud

af ebolavirussygdom i Afrika. Der vil således være tale om et påbud om forebyggende behandling

for at hindre smittespredning efter § 18. Som ovenfor anført vil dette kun være relevant i meget

sjældne tilfælde.

Det foreslås

at tilføje til bemærkningerne, at der ved ”behandling” også forstås vaccination, når det

drejer sig om at forebygge udvikling af sygdom hos en mindre, afgrænset personkreds med en

konkret, kendt eksposition for smitte.

Bestyrelsen

Dansk Selskab for Tropemedicin og International Sundhed

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

NOTAT

Høringssvar Lov om epidemier (epidemiloven)

Forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) er sendt i offentlig høring

med frist den 15. januar 2021. KL takker for muligheden for at afgive

bemærkninger og fremsender her høringssvar, hvor der dog tages forbehold

for evt. bemærkninger i forbindelse med den politisk behandling. KL har

følgende bemærkninger til det fremsatte lovforslag.

Krav om vejledning og bistand § 3

Lovforslagets § 3, stk. 1, pålægger kommunalbestyrelse, kommunale

udvalg, kommunale fællesskaber en vidtgående forpligtelse til at yde

vejledning til og bistå Styrelsen for Patientsikkerhed og andre myndigheder,

der varetager opgaver efter denne lov, med at varetage de pligter og

beføjelser, som disse efter loven er tillagt, og med at gennemføre

foranstaltninger efter denne lov.

Bemærkninger

Reglen er ny. Der er i dag ikke en generel juridisk forpligtelse for

kommunerne til at bistå sundhedsmyndighederne med deres arbejde efter

loven.

Det er KL’s opfattelse, at der er brug for, at bemærkningerne til § 3, stk. 1 er

mere præcise.

Såfremt borgere fx ikke frivilligt vil medvirke til gennemførelse af

foranstaltninger, skal det fremgå, hvad personalet skal, må og ikke må, og

herunder afgrænsningen op til øvrig lovgivning, fx servicelovens regler om

magtanvendelse.

Epidemikommission §§ 7, 8 og parlamentarisk kontrol med anvendelse

af bemyndigelsesbestemmelser § 9

Kommunerne har spillet en væsentlig rolle i forbindelse med håndtering af

COVID-19. KL har med glæde noteret sig, at KL efter lovforslaget får

mulighed for at indstille et medlem af Epidemikommissionen, som skal

rådgive sundheds- og ældreministeren og andre ministre om den nationale

håndtering af alment farlige og samfundskritiske sygdomme samt afgive

indstillinger om fastsættelse af regler i medfør af epidemiloven.

Det fremgår af lovforslagets § 9, at Folketinget nedsætter et udvalg med

henblik på parlamentarisk kontrol med anvendelse af

bemyndigelsesbestemmelser. Det vil være et krav for udstedelsen af

bekendtgørelser i medfør af de i § 9, stk. 1 nævnte

bemyndigelsesbestemmelser, at indholdet af de regler som en minister agter

at udstede, forud for udstedelsen er blevet forelagt for udvalget, sammen

med indstillingen fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reglerne bør

udstedes. Det er en betingelse, at udvalget ikke udtaler sig imod udstedelse

af reglerne.

Dato: 14. januar 2021

Sags ID: SAG-2020-05209

Dok. ID: 3027187

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 7

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

NOTAT

Dato: 14. januar 2021

Sags ID: SAG-2020-05209

Dok. ID: 3027187

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 7

Bemærkning

Det er KL opfattelse, at der i forbindelse med håndtering af COVID-19 ofte

har været brug for, at kommunerne handlede hurtigt, fx efter politiske

udmeldinger om iværksættelse af tiltag/restriktioner. Det er her afgørende, at

der hurtigt bliver etableret det fornødne hjemmelsgrundlag for, at

kommunerne kan implementere de pågældende tiltag. Opmærksomheden

henledes på, at der er behov for, at dette også er muligt med den forslåede

inddragelse af Epidemikommission og folketingsudvalg.

Isolationsfaciliteter § 17

Lovforslaget fastsætter, at ministeren ved bekendtgørelse kan forpligte

kommuner og regioner til at stille isolationsfaciliteter til rådighed for borgere

der frivilligt vil gå i isolation. Det kan være både kommunens egne faciliteter,

i samarbejde med andre kommuner eller regioner eller ved indgåelse af

aftale med private. Pligten aktiveres først ved udstedelsen af

bekendtgørelse.

Målgruppen er efter lovteksten borgere med konstateret sygdom samt

borgere som formodes at være smittede.

Bemærkninger

Som led i smittebegrænsning giver en videreførelse af mulighederne for

isolationsfaciliteter god mening. De foreslåede ændringer ift. betaling der

kan omfatte betaling for ophold så vel som forplejning er også meningsfulde.

Der er tale om en udvidelse af målgruppen for isolationsfaciliteterne til at

omfatte personer som formodes smittede. Denne udvidelse forekommer

fornuftigt ud fra et ønske om effektivt et kunne inddæmme smitte.

Det fremgår af bemærkningerne side 124 afsnit 6 af de nuværende regler

fastsat i bek. 873 og ændret i bek.1293 vil fastholdes ift. den aktuelle indsats

vedr. coronavirushåndtering. KL formoder at også ændringerne i bek. 1711

vedr. vederlagsfri forplejning videreføres.

Besøgsrestriktioner §§ 29-30

Med § 29 foreslås det, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde

kommunalbestyrelsen for en bestemt periode at fastsætte og offentliggøre

restriktioner for eller forbud mod besøgendes adgang til kommunale

plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud og

lignende og private alternativer dertil i den pågældende kommune.

Et påbud vil efter bemærkningerne ikke kunne omfatte plejefamilier.

Med §30 kan den relevante minister efter forhandling med sundheds- og

ældreministeren fastsætte tilsvarende regler for hele landet eller landsdele.

Bemærkninger

Det er positivt er der bliver ensartethed ift. social, sundheds- og

ældreområderne. Det har været en udfordring, at der har været forskelle

mellem områderne, uden åbenbare sundhedsfaglige begrundelser.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

NOTAT

Det giver mening, at STPS får kompetencen til at udstede påbud og at

ministerierne sætter rammer herfor.

Det er desuden positivt, at anbringelsesstederne er indtænkt. Dog vil KL

anbefale, at det tydeligt kommer til at fremgå af § 29, stk. 1, at et eventuelt

påbud ikke omfatter plejefamilier. Denne undtagelse bør ikke kun stå i

bemærkninger. Det foreslås at følgende sætning indskrives i § 29, stk. 1:

”Der vil ikke vil kunne fastsættes restriktioner eller forbud, som omfatter

plejefamilier

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget 2.4.5.2. Sundheds- og

Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning” fremgår:

”Sundheds- og Ældreministeriet er desuden opmærksom på, at der på en

række andre institutioner, hvor der ikke nødvendigvis befinder sig personer

med svækket helbred eller foregår sundhedsfaglig behandling, kan befinde

sig et større antal personer samtidigt, f.eks. bosteder, aflastningspladser,

anbringelsessteder, fængsler, asylindkvarteringsfaciliteter og lignende. En

effektiv metode til at undgå spredning af sygdomme er efter ministeriets

opfattelse at undgå kontakt mellem smittekilder, herunder kontakt mellem

personer. Der kan således også på disse steder være behov for at

begrænse adgangen for besøgende mest muligt og derved sikre, at

sygdomme ikke bringes ind på stedet”.

Hvis der også udstedes besøgsforbud for denne type tilbud, uagtet at

borgerne dér

ikke

har et svækket helbred, vil det være et stort indgreb i

deres rettigheder. Et bosted er borgernes (eneste) bolig, og det vil være at

indskrænke disse borgeres ret til at få besøg ret voldsomt, at indføre et

besøgsforbud.

Ift. § 30 bør det fremgå af selve lovteksten at det alene er muligt at fastsætte

regler, når der er tale om samfundskritisk sygdom, så det ikke kun fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget.

Forbud om brug af offentlige institutioner m.v. §§ 31-32

Med § 31 kan Styrelsen for Patientsikkerhed påbyde kommunalbestyrelsen

for en bestemt periode at fastsætte og offentliggøre restriktioner for eller

forbud mod brugen af eller adgangen til indendørs eller udendørs

kommunale institutioner og faciliteter i den pågældende kommune.

Med § 32 kan den relevante minister efter forhandling med sundheds- og

ældreministeren fastsætte tilsvarende regler for hele landet eller landsdele.

Bemærkninger

Ift. § 32 bør det fremgå af selve lovteksten, at det alene er muligt at

fastsætte regler, når der er tale om samfundskritisk sygdom, så det ikke kun

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Restriktioner og forbud ift. skoler og dagtilbud §§33-34

Med § 33 kan Styrelsen for Patientsikkerhed påbyde kommunalbestyrelsen

for en bestemt periode at fastsætte og offentliggøre restriktioner for eller

forbud mod brugen af eller adgangen til kommunale dagtilbud, skoler og

private alternativer mv. i den pågældende kommune.

Dato: 14. januar 2021

Sags ID: SAG-2020-05209

Dok. ID: 3027187

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 7

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

NOTAT

Med §34 kan den relevante minister efter forhandling med sundheds- og

ældreministeren fastsætte tilsvarende regler for hele landet eller landsdele

og om nødpasning.

Bemærkninger

Ift. § 34 bør det fremgå af selve lovteksten at det alene er muligt at fastsætte

regler, når der er tale om samfundskritisk sygdom, så det ikke kun fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget.

Oplysningspligt mv. §§ 49-53

Kommuner og sundhedspersoner forpligtes i § 49 til – uden samtykke – at

videregive personoplysninger, herunder helbredsoplysninger og oplysninger

i omsorgsjournaler til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bemærkninger

KL har noteret, at der er en eksplicit hjemmel til videregivelsen af

personoplysninger uden borgerens samtykke.

Det foreslås i § 51, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsen skal videregive oplysninger om/anmelde smitsomme

sygdomme i form af laboratorieanalyse og svar.

Det er uklart, hvornår og om hvad kommunalbestyrelsen har en forpligtelse

til at anmelde/videregive oplysning om til sundhedsmyndighederne.

KL har noteret, at Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 52 får hjemmel til at

videregive personoplysninger (fx navn, adresse, personnummer og

telefonnummer og oplysning om at personen er smittet), så

kommunalbestyrelsen kan træffe nødvendige forholdsregler ift. en institution,

hvor personen bor eller går (skole, dagtilbud, bosted, plejehjem mv.) for at

hindre udbredelse af smitte.

KL anmoder om, at det i bemærkningerne til § 52, stk. 4 præciseres, at

Styrelsen for Patientsikkerhed kan videregive personoplysninger til

kommunalbestyrelsen med henblik på, at kommunen kan yde målrettet

rådgivning til grupper af borgere i et bestemt område, hvor der er konstateret

smitte. Der henvises til det tidligere lovforslags bemærkninger side 241.

Det er afgørende, at kommunen får de nødvendige konkrete

personoplysninger for at kunne sætte de nødvendige tiltag i værk.

Nødbekendtgørelser §§ 54-56

Det foreslås i § 55, stk. 1, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte

regler om fravigelse for det offentlige og privates rettigheder over for det

offentlige fastsat i lovgivning inden for

sundheds- og ældreministerens

område,

når det er nødvendigt at sikre kapacitet til behandling og pleje af

personer med akut eller kritisk behandlingsbehov.

Bemærkninger

KL har noteret, at der ifølge lovforslagets §§ 54-56 fortsat vil være hjemmel

til at fastsætte regler, der helt eller delvis sætter gældende lovgivning ud af

kraft. Sådanne regler vil dog efter forslagets § 54, kun kunne have en

Dato: 14. januar 2021

Sags ID: SAG-2020-05209

Dok. ID: 3027187

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 7

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

NOTAT

gyldighedsperiode på højest fire uger ad gangen, medmindre særlige grunde

undtagelsesvist tilsigter en længere gyldighedsperiode.

Under COVID-19 epidemien er der på det kommunale område blevet fastsat

en række regler, som har gjort det muligt at fravige den gældende

lovgivning, fx for skoler og jobcentre.

Etablering af disse ”nødregler” var og er nødvendigt, da en almindelig drift

ikke var og er mulig med de iværksatte foranstaltninger for at bremse covid-

19.

En lang række af bekendtgørelser har i 2020 haft en væsentlig længere

gyldighedsperiode end 4 uger. KL forudser, at den tidsmæssige

begrænsning af nødbekendtgørelser til en fire ugers gyldighedsperiode kan

give væsentlige udfordringer for den driftsmæssige planlægning på centrale

kommunale områder. Den mulighed, der efter ordlyden af § 54 er, for af

særlige grunde at have en længere gyldighedsperiode, vil der således kunne

blive god brug for på det kommunale område.

Særligt ift. kommunalbestyrelsesmøder

Det foreslås endvidere i § 56, at vedkommende minister kan fastsætte regler

om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for

det offentlige fastsat i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det

offentlige i medfør af anden lovgivning i de i nr. 1-3 nævnte tilfælde.

Det fremgår af bemærkningerne til § 56 nr. 1 og 2, at der kan fastsættes

regler om fravigelse af lovkrav til fysisk mødeafholdelse eller øvrige krav til

organisering af møder. Det gælder navnlig ved møder, hvor der er mange

deltagere, og hvor mødet vil kunne udgøre kilde til større smittespredning.

Bestemmelsen finder anvendelse ved samfundskritiske sygdomme.

Bemærkninger

Social- og Indenrigsministeriet har efter opfordring fra KL udstedt flere

bekendtgørelser med hjemmel i den gældende epidemilov, der giver mulighed

for at fravige den kommunale styrelseslovs regler om afholdelse af møder i

kommunalbestyrelser og udvalg. Det er KL’s opfattelse, at der også fremover

– under den aktuelle epidemi og under mulige fremtidige epidemier – vil kunne

opstå situationer, hvor overholdelse af myndighedernes anbefalinger om fx

afstand og om særlige hensyn til personer i øget risiko samt af retningslinjer

om gulvplads pr. person og om det maksimale antal af personer, der bør

forsamles, kan gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at

overholde almindelige regler om kommunale og regionale møder.

De almindelige regler om offentlighedens adgang til kommunalbestyrelses- og

regionsrådsmøder forudsætter således, at møderne afholdes fysisk. De fleste

kommunalbestyrelser

har

mellem

medlemmer.

Borgerrepræsentationen i København har 55 medlemmer. Det vil på den

baggrund i mange tilfælde ikke være muligt at overholde en retningslinje

svarende til det i øvrigt gældende forsamlingsforbud. Ordinære møder,

herunder såvel kommunalbestyrelses- som udvalgsmøder, kan normalt heller

ikke flyttes til et andet (større) lokale imod et medlems protest. Dette kan gøre

det særdeles vanskeligt og i nogle tilfælde umuligt i møderne at overholde

sundhedsmyndighedernes regler om afstand, herunder om 2 meters afstand

Dato: 14. januar 2021

Sags ID: SAG-2020-05209

Dok. ID: 3027187

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 7

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

NOTAT

for personer i særlig risiko, samt eventuelle retningslinjer om gulvplads pr.

person.

En epidemi og de anbefalinger og retningslinjer imod smittespredning, som

gælder i den forbindelse, men som ikke kan overholdes inden for rammerne

af de almindelige kommunale styrelsesretlige regler, vil derfor kunne føre til

aflysning af møder.

Kommunerne varetager meget vigtige opgaver under en epidemi, og der er

behov for, at den politiske ledelse af kommuner kan fungere også i denne

situation. Det er således vigtigt, at der er mulighed for at fravige de almindelige

møderegler, så der er den fornødne fleksibilitet ift. til at opretholde den

demokratiske proces og iagttage hensynet til, at møderne kan afvikles uden

unødig smitterisiko.

KL skal på denne baggrund

anmode om,

at det i bemærkningerne til

lovforslaget

eksplicit

fremgår, at der gives mulighed for, at social- og

indenrigsministeren - på linje med den gældende epidemilovs § 12 d, stk. 3 -

også med hjemmel i den kommende lov kan fastsætte midlertidige regler om

kommunale møder, der fraviger de almindelige regler om sådanne møder,

selv om dette ikke sker med henvisning til foranstaltninger, der har hjemmel i

epidemiloven men med henvisning til myndighedernes anbefalinger og

retningslinjer.

KL skal desuden

anmode om,

at lovforslaget kommer til at omfatte mulighed

for at fastsætte sådanne midlertidige regler også i tilfælde, hvor de

anbefalinger og retningslinjer fra myndighederne, som begrunder dem,

vedrører risikoen for spredning af en alment farlig sygdom – og ikke kun en

samfundskritisk sygdom. Også anbefalinger vedrørende en sådan sygdom vil

i modsat fald kunne føre til aflysning af møder i kommuner eller til unødig risiko

for smittespredning.

Kapitel 12 - §§ 61 og 62. Ankenævn for Epidemiloven

Som noget nyt oprettes der et uafhængigt ankenævn, som bliver klageinstans

for afgørelser truffet efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven. Der

bliver 4 ugers klagefrist. Der er ikke i bemærkningerne nævnt typeeksempler

på afgørelser, der kan påklages, men det må formodes, at en række

kommunale afgørelser vil blive omfattet.

Nævnet skal have en dommer som formand og fire beskikkede medlemmer.

Medlemmerne udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, Danske Patienter,

Lægeforeningen og Dansk Arbejdsgiverforeningen.

Bemærkninger

Det forekommer uklart, hvem der kan klage til ankenævnet. Det er ligeledes

uklart, hvad man kan klage over. Der kan fx udstedes bekendtgørelse, som

fraviger forvaltningslovens regler, men samtidig kan man klage over en

afgørelse. KL skal

anmode

om, at disse forhold beskrives i bemærkningerne

til lovforslaget.

Det er forståelsen, at der vil være tale om en klagemulighed ift.

foranstaltninger overfor enkeltpersoner som beskrevet i lovens kapitel 5 §§

Dato: 14. januar 2021

Sags ID: SAG-2020-05209

Dok. ID: 3027187

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 7

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

NOTAT

12-19. Denne afgrænsning

bemærkningerne hertil.

bør

fremgå

tydeligt

§61

og/eller

Dato: 14. januar 2021

Sags ID: SAG-2020-05209

Dok. ID: 3027187

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 7

Det er uklart hvad baggrunden for valget af medlemmer til ankenævnet er. Da

det må formodes at også kommunale afgørelser kan omfattes, skal KL

anmode

om at få adgang til at indstille et medlem for at sikre et kommunalt

perspektiv i klagesagsbehandlingen.

Økonomi

KL forudsætter, at kommunerne kompenseres for de økonomiske udgifter,

kommunerne får i forbindelse med de tiltag, der iværksættes som følge af

epidemiloven.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

E-mail: [email protected]

Høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om epidemier m.v.

(epidemiloven) (L 134)

Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til det

fremsendte nye forslag til epidemiloven. Vi bakker fortsat op om, at der

reguleres på området, fordi lovgivningen har til formål at beskytte

enkeltpersoner og samfundet mod alvorlige smitsomme sygdomme,

herunder sårbare patientgrupper i risiko for at udvikle et alvorligt

sygdomsforløb.

Danske Patienter afgav i november 2020 et høringssvar til et tidligere

forslag. Vi ser positivt på, at en række af de kommentarer, vi dengang

fremførte, er blevet taget i betragtning i det nye materiale. Vi mener dog

fortsat, der er en række uklarheder forskellige steder i materialet.

Dato:

15. januar 2021

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/3

Parlamentarisk kontrol og tidsbegrænsning

Vi mener generelt, at der med det nye lovforslag er lagt op til større

gennemsigtighed i beslutningsprocesserne sammenlignet med den

nuværende lovgivning og tidligere lovforslag. Med lovforslaget kan

ministeren kun fastsætte en række regler

–

herunder bl.a. om en

sygdom kategoriseres som samfundskritisk

–

hvis reglernes indhold

sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen på forhånd er

forelagt for et udvalg, som Folketinget har nedsat, og udvalget ikke har

modsat sig reglerne. Dette sikrer en større parlamentarisk kontrol ved

iværksættelse af indgribende myndighedsbestemmelser, hvilket er

positivt. Med § 7 nedsættes en Epidemikommission, som giver

relevante aktører en formaliseret rådgivende funktion i forhold til at

iværksætte visse foranstaltninger. Dette er ligeledes positivt. Vi

opfordrer dog til, at det fremgår klart af loven, at beslutninger

vedrørende indgribende foranstaltninger altid skal ske ud fra faglige

vurderinger og efter rådgivning fra fx relevante styrelser.

Det fremgår endvidere af lovforslagets §7, stk. 3, at den foreslåede

Epidemikommissionen kan invitere andre personer til at deltage i

møder, herunder repræsentanter for andre myndigheder, andre særligt

sagkyndige og interesseorganisationer. I bemærkninger til §7, stk. 3

nævnes specifikt plejehjem. Langt hovedparten af plejehjemsbeboere

har en eller flere alvorlige og ofte kroniske sygdomme. Det handler

f.eks. om hjertekarsygdomme, lungesygdomme, gigtsygdomme,

kræftsygdomme, diabetes, Parkinsons sygdom og ikke mindst

demenssygdomme. Det er derfor afgørende, at Epidemikommissionen

på dette område inviterer personer med sundhedsfaglig baggrund,

viden om og kendskab til disse sygdomme til at deltage i møder, hvor

forholdene på plejehjem drøftes. Danske Patienter foreslår, at Danske

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 21 medlemsforeninger, der repræsenterer 102

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn Foreningen, Dansk Fibromyalgi-

Forening, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen

mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen,

Polioforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser og UlykkesPatientForeningen.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Patienter, der er paraplyorganisation for patientforeninger, der

repræsenterer de fleste af de underliggende sygdomme, som

plejehjemsbeboere lider af, inviteres til at deltage i møder, hvor forhold

på plejehjem

–

fx besøgsrestriktioner

–

drøftes.

I Danske Patienters høringssvar til det tidligere udkast til epidemiloven

understregede vi, at det har afgørende betydning, at lovens

grundlæggende forudsætning om, at alle foranstaltninger sker under

iagttagelse af proportionalitetsprincippet, overholdes. Det vil sige, at

enhver foranstaltning skal være nødvendig, så kortvarig som mulig og

stå i et rimeligt forhold til formålet; at den mindst indgribende og mest

skånsomme foranstaltning anvendes, hvis den er tilstrækkelig til at

opnå formålet; og at foranstaltninger skal forsøges gennemført frivilligt

inden iværksættelse af påbud og magtanvendelse. Derfor lagde vi vægt

på, at lovens restriktioner som hovedregel skal tidsbegrænses og

fastsættes for så kortvarig en periode som muligt, og at de skal

ophæves, når der ikke længere er grundlag herfor. Danske Patienter

ser derfor positivt på, at man med det nuværende lovudkast har indført

en bestemmelse vedrørende foranstaltninger over for enkeltpersoner.

Bestemmelsen fastsætter, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal

efterprøve foranstaltninger efter 3, 10, 20 og 30 dage for at vurdere, om

foranstaltningens betingelser stadig er opfyldt.

Det er ligeledes positivt, at man med lovudkastet vil indføre maksimale

tidsmæssige gyldighedsperioder ved restriktioner, som omfattes af den

parlamentariske kontrol med ministerbeføjelser. Gyldighedsperioder bør

dog gælde restriktioner generelt og ikke kun de restriktioner, som er

underlagt parlamentarisk kontrol.

Side 2/3

Ankenævnet for Epidemiloven

Danske Patienter ser positivt på, at man med lovforslaget lægger op til

at oprette Ankenævnet for Epidemiloven, der ifølge lovforslagets kapitel

12 skal være uafhængig af instruktioner om den enkelte sags

behandling eller afgørelser. Det vil gøre det muligt at påklage afgørelser

truffet efter epidemiloven eller efter regler fastsat i medfør heraf.

Med lovforslagets § 62, stk. 2, lægges der op til, at Ankenævnet for

Epidemiloven består af en formand og fire beskikkede medlemmer,

hvoraf et af medlemmerne samt en stedfortræder skal beskikkes efter

indstilling fra Danske Patienter. Vi ser meget positivt på, at Danske

Patienter får mulighed for at indstille et medlem til ankenævnet, da det

er af væsentlig betydning, at der sikres et patient- og

pårørendeperspektiv i nævnet.

Vedrørende vaccination

I vores høringssvar til det tidligere lovforslag understregede vi, at det

bør skrives udtrykkeligt ind i lovens ordlyd og i bemærkningerne, at der

ikke

kan anvendes magt eller iværksættes straffesanktioner i relation til

regler om vaccination.

Vi ser derfor meget positivt på, at der i det nye lovforslags

bemærkninger står udtrykkeligt, at regeringen fremadrettet ikke vil

fastsætte bestemmelser om at påbyde vaccination, hverken mod selve

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

epidemisygdommen eller andre smitsomme sygdomme af hensyn til at

sikre kapacitet i sundhedsvæsenet.

Restriktioner på plejehjem m.v.

Danske Patienter har tidligere påpeget, at besøgsrestriktioner og -

påbud på blandt andet hospitaler, plejehjem og bosteder under corona-

pandemien har haft meget stor betydning for både fysisk og mentalt

helbred hos patienter og beboere og har skabt store bekymringer hos

pårørende. I det nuværende lovudkast er der fortsat lagt op til, at der

kan iværksættes restriktioner for eller forbud mod adgang til og brug af

blandt andet private og offentlige behandlings-, pleje- og

omsorgsinstitutioner.

Som noget nyt er det ikke kun sundheds- og ældreministeren, der har

beføjelser til at påbyde restriktioner eller forbud, men også Styrelsen for

Patientsikkerhed. Det fremgår ikke af lovforslaget, at der er fastsat en

gyldighedsperiode i forbindelse med påbud fastsat af Styrelsen for

Patientsikkerhed

–

men der er nævnt en fire uges gyldighedsperiode i

tilfælde, hvor der efter forhandling med ministeren er fastsat regler for

restriktioner eller påbud. Danske Patienter mener, at der også bør

indskrives en gyldighedsperiode i de tilfælde, hvor Styrelsen for

Patientsikkerhed udsteder påbud.

Det står beskrevet i bemærkningerne (afsnit 2.4.5.2.), at Styrelsen for

Patientsikkerhed ifbm. udstedelse af påbud om bl.a. besøgsrestriktioner

fastsætter undtagelser dertil, og det står nævnt konkret, at

besøgsrestriktioner ikke kan omfatte nære pårørende i tilfælde, hvor der

er tale om et uopsætteligt besøg til en kritisk syg person. I den

forbindelse er det uklart for os,

hvad begreberne ”nære pårørende” og

”kritisk syg” betyder

mere konkret. Danske Patienter foreslår derfor, at

det bør defineres klarere i lovgivningen. For eksempel foreslår vi, at

besøgsrestriktioner ikke skal være gældende i situationer, hvor

mennesker har fået besked om, at yderligere behandling er udsigtsløs, i

palliative forløb og i perioden omkring livets afslutning.

Side 3/3

Med venlig hilsen

Morten Freil

Direktør

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og ældreministeriet

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

Att.:

[email protected],

14. januar 2021

Side 1 af 2

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. lov om epidemier (L134)

Nedenstående høringssvar tager udgangspunkt i de seneste ændringer, som er føjet til

lovforslaget. For den resterende del henviser Børns Vilkår til vores tidligere høringssvar

vedr. epidemiloven.

Magtanvendelse

Af bemærkningerne til lovforslagets § 21, stk. 2 fremgår det, at forældremyndighedsinde

havere eller værger skal inddrages, hvis et barn påbydes at efterkomme et påbud om at

lade sig isolere, indlægge, behandle eller undersøge. Det synes Børns Vilkår er en positiv

tilføjelse.

Det fremgår af bemærkningerne til § 21, at det forudsættes, at foranstaltninger gennem-

føres med socialpædagogiske tiltag og virkemidler

–

herunder blandt andet tillidsska-

bende og motiverende tiltag. Disse tilføjelser hilser Børns Vilkår velkomne, men ønsker i

den forbindelse igen at påpege vigtigheden af, at de som skal foretage magtanvendelsen,

har en konkret og fyldestgørende vejledning, og at der er behov for tydelige rammer for

magtanvendelsens rækkevidde og anvendelsesområde.

Derudover er det fortsat Børns Vilkårs opfattelse, at det bør fremgå tydeligt i begrebsaf-

klaringen, hvad der er indeholdt i henholdsvis ”fysisk fastholdelse”, ”tilbageførsel” og ”til-

bageholdelse”, sådan at rammerne for magtanvendelsen er tydelige –

både for den som

skal udføre magtanvendelsen, og for barnet. Børns Vilkår ønsker derudover fortsat, at

nødvendighedsvurderingen skal foretages løbende, således at intet barn udsættes for

unødvendig magtanvendelse. Som en naturlig følge heraf bør reglerne for, hvornår en

magtanvendelse ikke længere er nødvendig specificeres.

I forbindelse med brug af magtanvendelse er det Børns Vilkårs anbefaling, at der skal stil-

les krav om udtømmende dokumentation for magtanvendelsen, og at en magtanvendelse

Børns Vilkår

Trekronergade 26

–

2500 Valby

+45 3555 5559

[email protected]

Sammen stopper vi svigt

www.bornsvilkar.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

udløser tiltag såsom obligatorisk psykologsamtale, som har til formål at afdække hvilke

eventuelle konsekvenser magtanvendelsen har haft for barnet.

Aflåsning af lokaler

Det fremgår fortsat af forslaget, jf. § 21, stk. 2, nr. 2, at det skal være en mulighed at aflåse

lokaler, hvis en person ikke efterlever et påbud om eksempelvis at lade sig isolere. Det

fremgår nu af bemærkningerne, at der i forbindelse med dette kræves, at den som isole-

res i et aflåst lokale observeres, og at dette er en pligt for institutionen, hvor barnet isole-

res. Børns Vilkår er enige i, at konstant opsyn bør være udgangspunktet. Børns Vilkår me-

ner imidlertid, at dette udgangspunkt bør kunne fraviges med henvisning til barnets alder,

modenhed, behov og sindstilstand, og at vurderingen af, hvordan observationen nær-

mere tilrettelægges, skal bero på en professionel pædagogisk vurdering af det enkelte

barns konkrete behov.

Retssikkerhedsgarantier

Børns Vilkår mener det er positivt, at der nu tilføjes automatisk domstolsprøvelse, hvis der

iværksættes foranstaltninger, som har karakter af frihedsberøvelse. Vi er dog fortsat af

den opfattelse, at der for børn som udsættes for magtanvendelse af enhver karakter, bør

gælde særlige retssikkerhedsgarantier. Det kan f.eks. være krav på efterfølgende samtaler

med faguddannet og specialiseret personale, samt hjælp til at klage over karakteren af

magtanvendelsen og beslutningen om at godkende magtanvendelsen, hvor både barnet

og deres forældre eller værge inddrages.

Det er fortsat Børns Vilkårs opfattelse, at der med fordel kan fokuseres på, hvordan sam-

fundet kan leve op til de rettigheder og pligter som fremgår af anden lovgivning, og som

kan blive sat ud af kraft med hjemmel i epidemiloven. Man bør i den forbindelse efter

Børns Vilkårs overbevisning stille krav til, at teknologiske muligheder og hjælpemidler an-

vendes - så vidt det er muligt - for fortsat at varetage pligter og ansvar over for børn, som

har krav på tilsyn, hjælp, omsorg og tryghed i medfør af anden lovgivning.

Spørgsmål til høringssvaret kan rettes til Ingrid Hartelius Dall på tlf. 26816512 (ing-

[email protected])

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl

Direktør

Ingrid Hartelius Dall

Juridisk seniorrådgiver

Side 2 af 2

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]

12-01-2021

EMN-2020-00440

1407203

Kenneth H. Sørensen

Høringssvar vedrørende forslag til lov om epidemier mv.

Sundheds- og Ældreministeriet har den 22. december 2020 anmodet Danske

Regioner og regionerne om bemærkninger til det reviderede forslag til lov om

epidemier m.v. (epidemiloven). Danske Regioner fremsender høringssvar på

vegne af de fem regioner. Høringssvaret sendes med forbehold for godkendelse

i Danske Regioners bestyrelse den 4. februar 2021.

Danske Regioner vil indledningsvist kvittere for, at vores bemærkninger i vidt

omfang er indarbejdet i det reviderede forslag. Vi er enige i behovet for at

ændre den tidligere epidemilov bl.a. for at sikre et tæt myndighedssamarbejde,

der giver sammenhæng i tiltag og kommunikation over for befolkningen.

Epidemiloven skal spille sammen med sundhedsloven og psykiatriloven, her-

under sundhedsberedskabet, så regionerne sikres gode rammer for at bidrage

bedst muligt til at sikre forebyggelse, sundhedsfremme, inddæmning og diag-

nostik samt behandling af den enkelte patient.

Det er positivt, at lovforslaget sikrer en klarere hjemmel til en lang række af de

tiltag, som har vist sig nødvendige under COVID-19 epidemien, og understøtter

et tæt myndighedssamarbejde. Dette gælder både statslige, regionale og kom-

munale myndigheder.

Erfaringerne fra den nuværende epidemi viser, at der er behov for et tæt

strategisk og operationelt samarbejde både på nationalt og regionalt niveau.

Regionerne er en helt afgørende aktør i samarbejdet på begge niveauer.

Danske Regioner finder det positivt,

•

at Epidemikommissionens rolle styrkes,

•

at både det regionale og kommunale niveau bliver repræsenteret i kom-

missionen,

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

•

at der sikres gennemsigtighed og offentlighed om kommissionens

anbefalinger mv.,

at den parlamentariske kontrol og involvering styrkes,

at der sker en styrkelse af borgens og patienternes retssikkerhed, bl.a. i

form af oprettelse af en uafhængig klageinstans.

Bemærkninger til hovedområder i forslaget:

Epidemikommissionen

Danske Regioner støtter sammensætning og opgaver for Epidemikommissio-

nen. Det er positivt med kommissionens rådgivnings- og indstillingsopgaver,

herunder at de skal offentliggøres.

Det er præciseret i bemærkningerne, at Epidemikommissionens rådgivning ud-

gør et supplement til det eksisterende krisestyringssystem

–

såvel den nati-

onale krisestyring, der er forankret i National Operativ Stab (NOST), som den

lokale krisestyring, der er forankret i de lokale beredskabsstabe (LBS). Der

lægges således ikke med lovforslaget op til at ændre ved, at den samlede

myndighedshåndtering fortsat vil skulle håndteres inden for rammerne af den

sædvanlige krisestyringsorganisation.

Danske Regioner finder, at de lokale beredskabsstabe med involvering af Sty-

relsen for Patientsikkerhed har en vigtig operativ funktion i forbindelse med

den nuværende COVID-19 epidemi. Dette operative samarbejde bør indskrives

i lovens kapitel 2 om ansvaret for forebyggende tiltag og foranstaltninger.

Danske Regioner finder det dog betænkeligt, at der er lagt op til, at Styrelsen

for Patientsikkerhed kan komme med påbud til et folkevalgt regionsråd om

besøgs- og adgangsrestriktioner, jf. § 29 og 31 uden involvering af kommissio-

nen. Det bør være Epidemikommissionen, der også rådgiver herom.

Foranstaltninger over for enkeltpersoner

Danske Regioner kan bakke op om nødvendigheds- og proportionalitets-

princippet i forslaget samt etablering af et uafhængigt ankenævn, hvortil afgø-

relser efter loven kan påklages.

Det vil dog medføre betydelige administrative byrder, at Styrelsen for Patient-

sikkerhed løbende skal efterprøve nødvendigheden af den konkrete foranstalt-

ning med henblik på at sikre, at et påbud om f.eks. behandling fortsat er rele-

vant og proportionalt, herunder at styrelsen skal efterprøve efter 3, 10, 20 og

30 dage. Derfor anbefales en mere stikprøvevis efterprøvelse.

Det bemærkes, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal have en hurtig reaktions-

tid, når styrelsen involveres i foranstaltninger overfor enkeltpersoner. Og det

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

må forventes, at der kan være tilfælde, hvor Styrelsen ikke kan nå at blive invol-

veret.

Faciliteter til isolation og karantæne

Danske Regioner finder, at kommunerne bør have ansvaret for at sikre egnede

faciliteter, hvis isolation i eget hjem ikke er muligt, da kommunerne har et

større lokalkendskab til at vurdere egnede faciliteter.

Regionerne kan til gengæld have ansvaret, hvis opgaven er at stille egentlige

karantænecentre til rådighed. Denne opgave skal løses i samarbejde med Be-

redskabsstyrelsen og Forsvaret jf. det regionale sundhedsberedskab.

Kapacitet

Danske Regioner bakker op om, at der fortsat fra Sundhedsstyrelsens side

lægges en national linje for, hvordan balancen mellem beredskab til epidemier

og kapacitet til øvrige patienter skal være. Det er samtidig afgørende, at den

nationale rådgivning om kapacitetsbehovet for intensive og medicinske

sengepladser løbende opdateres i et tæt samarbejde med regionerne og tager

hensyn til eventuelle regionale forskelle i epidemiens udbredelse.

Det var afgørende for den hurtige omstilling til en høj intensivkapacitet i

foråret, at det var muligt at frigøre personale og udstyr fra andre områder

–

særligt på operationsområdet

–

ved at sætte de aktiviteter i bero, som det var

lægefagligt forsvarligt at udskyde. Det kan derfor støttes, at patientrettigheder-

ne kan fraviges, når det som følge af en samfundskritisk sygdom er nødvendigt

for at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer med et akut eller kritisk

behandlingsbehov.

Udveksling af data mellem myndigheder

Udveksling af relevante data mellem myndigheder er meget afgørende for at

sikre forebyggelse og inddæmning af epidemier samt mere generelt øget

patientsikkerhed. Derfor bakker Danske Regioner op om at indføre en bemyn-

digelsesbestemmelse vedrørende personoplysninger, så Statens Serum Institut

kan videregive personoplysninger til regionerne.

Regionerne kan tilsvarende have behov for at videregive oplysninger til

kommunerne med henblik på smitteopsporing og inddæmning på eksempelvis

plejehjem. Der bør derfor i lovforslaget skabes en klar hjemmel til, at hospitaler

kan videregive oplysninger om en patients smitte til den relevante kommunale

institution.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Økonomi

Danske Regioner noterer sig, at det med lovforslaget anerkendes, at regionerne

vil få merudgifter som følge af lovforslaget, og ser frem til nærmere drøftelser

herom.

Venlig hilsen

Stephanie Lose

Ulla Astman

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

15. januar 2021

Vedr.: Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

Sundheds- og Ældreministeriet har med brev af 22. december udsendt udkast til forslag til lov om

epidemier m.v. (epidemiloven). Formålet med lovforslaget er at skabe lovgrundlag for til, at myndigheder

fremover har hjemmel og handlemuligheder til at træffe foranstaltninger i forhold til den fortsatte

håndtering af covid-19 epidemien samt eventuelle øvrige kommende epidemier af andre smitsomme

sygdomme, med det formål at forebygge og begrænse udbredelsen og konsekvenserne af disse sygdomme

i Danmark.

Lovforslaget omfatter forslag om lovhjemmel til et meget bredt spektrum af foranstaltninger rettet mod

enkeltpersoner, virksomheder, samt foranstaltninger af samfundsmæssig karakter. Det fremgår af

høringssvar, at lovforslaget indeholder væsentlige ændringer i forhold til det udkast til lovforslag, som

tidligere var i høring i perioden 9. oktober til 13. november 2020, og som Foreningen for Parallelimportører

af Medicin (FPM) tidligere har afgivet høringssvar om.

FPM ser dog ikke, at der er foretaget ændringer i den del af lovforslaget, som omhandler

lægemiddelberedskabet, og FPM vil i det følgende fokusere på denne del.

Generelle bemærkninger

I lovforslagets § 69 stilles forslag om en række ændringer i lægemiddelloven, der omhandler vilkår for

aktivering af lægemiddelberedskabet. Det fremgår, at lægemiddelberedskabet vil kunne aktiveres i tilfælde

af nødsituationer, samt på tidspunkter, hvor en sådan situation må anses for at være nært forestående. Det

er sundheds- og ældreministeren, som træffer beslutning om en hel eller delvis aktivering af

lægemiddelberedskabet efter indstilling fra Lægemiddelstyrelsen.

I lovforslagets § 69 pkt. 1, foreslås det i lægemiddellovens § 76, stk. 6, fastsat, at sundheds- og

ældreministeren fastsætter nærmere regler om de foranstaltninger, som Lægemiddelstyrelsen kan træffe

som led i lægemiddelberedskabet. Det omfatter blandt andet regler, som giver Lægemiddelstyrelsen

adgang til at indhente oplysninger om lagre af medicin, påbyde virksomheder at øge lagre, påbyde

spredning af lagre, restriktioner i forbindelse med udlevering af lægemidler, muligheder for at give

midlertidige tilladelser til distribution og fremstilling af lægemidler eller suspendere gældende tilladelser,

FORENINGEN FOR PARALLEL-

IMPORTØRER AF MEDICIN

Kratvænget 7

2920 Charlottenlund

Tlf (+45) 2963 1235

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

mulighed for at optage pakninger i Medicinpriser, selvom der er anmeldt utilstrækkelig leveringsevne, samt

mulighed for at kunne foretage indgreb i prisfastsættelsen på medicin.

Det fremgår, at sundheds- og ældreministeren vil udstede en bekendtgørelse om lægemiddelberedskabet,

der indeholder de konkrete beføjelser, som Lægemiddelstyrelsen vil kunne anvende til at afbøde en

forsyningsmæssig nødsituation. Med de nævnte planlagte foranstaltninger er der i vidt omfang tale om en

videreførelse af de beføjelser, som er indeholdt i den nugældende midlertidige beredskabsbekendtgørelse

(bekendtgørelse om håndtering af lægemiddelberedskabet i forbindelse med håndtering af

coronavirussygdom 2019), som udløber 31. december 2020.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at lægemiddelberedskabet fremover vil kunne iværksættes i

tilfælde af en forsyningsmæssig nødsituation, eller allerede når en sådan vurderes at være nært

forestående. Det fremgår, at en nødsituation kan opstå - ikke blot i tilfælde af epidemier - men også i

tilfælde af andre begivenheder, såsom ulykker eller naturkatastrofer i tredjelande, eller hvis andre lande

har iværksat eksportforbud eller handelsrestriktioner, der potentielt vil kunne påvirke forsyningen af

medicin til Danmark. Der skelnes mellem et forebyggelsesniveau (som kan aktiveres hvis der er udsigt til en

forsyningskrise) og et aktionsniveau (i tilfælde af aktiv krise som nu). Nogle tiltag vil kunne iværksættes

under forebyggelsesniveau, herunder blandt andet indberetning af lageroplysninger og påbud om

opbygning af sikkerhedslagre. Andre tiltag vil kunne iværksættes under aktionsniveau.

FPM konstaterer, at der er tale om en markant udvidelse af Lægemiddelstyrelsens adgang til at iværksætte

lægemiddelberedskabet med potentielt vidtgående beføjelser overfor virksomheder og enkeltpersoner.

Der vil kunne blive udsigt til, at lægemiddelberedskabet - helt eller delvist - vil være aktiveret igennem

længere perioder, hvor Lægemiddelstyrelsen fortsat vurderer, at der er risiko for en forsyningsmæssig

nødsituation, ligesom det er tilfældet under den nuværende langvarige covid-19 krise. Det er derfor

afgørende, at mulighederne for at iværksatte beredskabsskabsforanstaltninger nøje afbalanceres i forhold

til omkostningerne, navnlig når der er tale om en længerevarende beredskabssituation.

FPM konstaterer, at covid-19 epidemien på både nationalt og globalt plan har betydet en øget bevågenhed

på forsyningsproblematikken, hvor flere lande har oplevet, at deres normale lægemiddelforsyning er blevet

udfordret at både produktions- og logistikmæssige problemer. Det har blandt andet bevirket, at flere lande

har iværksat protektionistiske foranstaltninger, der har begrænset de normale forsyningskæders uhindrede

virke.

Danmark har sammenlignet med andre lande være forskånet for alvorlige forsyningsproblemer, og de

danske myndigheder har kunnet konstatere, at borgerne under krisen ikke har oplevet kritiske problemer

med forsyning af livsvigtig medicin i Danmark. Det skyldes i høj grad den særlige danske regulering af

lægemiddelforsyningen, som i kraft af fleksibilitet og forudsigelighed har vist sig i stand til at sikre et bredt

FORENINGEN FOR PARALLEL-

IMPORTØRER AF MEDICIN

Kratvænget 7

2920 Charlottenlund

Tlf (+45) 2963 1235

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

felt af leverandører til det danske marked, ligesom en målrettet indsats hos alle parter i forsyningskæden

og et styrket samarbejde og kommunikation mellem myndigheder og leverandører under epidemien har

medvirket til at forebygge forsyningsvanskeligheder.

Under coronakrisen har den danske model vist sin robusthed, selv over for så voldsom en rystelse af

vilkårene på det globale marked som covid-19. Konkurrencesituationen har medvirket til høj

forsyningssikkerhed, netop fordi lægemiddelforsyningen i Danmark ikke er afhængig af en enkelt

virksomhed, men derimod beror på mange forsyningskilder. Det omfatter blandt andet parallelimporteret

medicin, som i dag tegner sig for en fjerdedel af omsætningen af medicin på apotekerne, og 7 pct. på

sygehusområdet.

Myndighederne og politikere står nu overfor en stillingtagen til, hvordan indsatsen skal tilrettelægges på

længere sigt, og hvilke tiltag der eventuelt skal gøres mere varige. Det kræver stor omtanke og en nøje

afbalanceret indsats for at sikre, at Danmark også i fremtiden kan nyde godt af den unikke situation med

høj og robust forsyningssikkerhed til det danske marked kombineret med lave priser for patienter og

samfund. Folketinget opfordres til at tage i betragtning, at vidtgående foranstaltninger overfor de

virksomheder, der forsyner danske patienter med medicin, som for eksempel omkostningstunge krav til

etablering og opretholdelse af omfattende sikkerhedslagre eller indgreb i prisdannelsen, har indvirkning på

beslutningerne/mulighederne for fortsat markedsføring af medicinen i Danmark, og kan dermed på sigt

risikere at få modsat effekt end tilsigtet.

Øgede medicinlagre

Som en del af de tiltag, der vil kunne iværksættes under forebyggelsesniveauet, foreslår regeringen, at

Lægemiddelstyrelsen skal kunne træffe beslutning om, at virksomheder og personer skal øge deres lagre af

lægemidler.

Med hjemmel i den midlertidige beredskabsbekendtgørelse har myndighederne under covid-19 epidemien

allerede i foråret truffet beslutning om generelt at øge lagerbeholdningen i Danmark af kritisk medicin.

Lægemiddelstyrelsen har bedt både lægemiddelgrossisterne på apoteksområdet og Amgros på

sygehusområdet om en betydelig forøgelse af lagrene fra at række til normalt 3-4 ugers forbrug, til at

beholdningen nu svarer til op til 3 måneders forbrug på apotekerne og mellem 3-9 måneders forbrug til

sygehusene. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvor længe den øgede lagerføring skal fortsætte, og

om den eventuelt skal gøres varig.

I fravær af nærmere vilkår for disse sikkerhedslagre bærer leverandørerne lige nu hele den økonomiske

risiko ved etableringen af de større lagre. Det skyldes blandt andet, at de lagerførte pakninger bliver

returneret til leverandørerne, i de tilfælde hvor de ikke bliver videresolgt og anvendt i behandlingen. Det

FORENINGEN FOR PARALLEL-

IMPORTØRER AF MEDICIN

Kratvænget 7

2920 Charlottenlund

Tlf (+45) 2963 1235

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

gælder specielt, når medicinen nærmer sig udløbsdato, og lægemidlerne ikke kan afsættes til anden side og

må kasseres. Det betyder ikke blot en større regning til leverandørerne, men også spild af medicin, som

kunne have været anvendt i patientbehandlingen.

Det er allerede en række eksempler på, at større partier fra de udbyggede lagre hos grossisterne er blevet

returneret til lægemiddelvirksomheder, fordi de ikke er blevet anvendt, inden udløbsdatoen nærmede sig.

Det er efter FPM’s opfattelse ikke ri eligt, at

y dighederne

træffer beslutning om en generel opjustering

af lagre af medicin på ubestemt tid, uden samtidig at tage stilling til vilkårene og omkostningerne ved den

øgede lagerføring og derigennem påfører lægemiddelleverandørerne en stor økonomisk risiko og

meromkostning, som i sidste ende kan påvirke virksomhedernes fortsatte markedsføring af medicinen.

Samtidig er det problematisk, at mange EU-lande etablerer større lagre af et bredt spektrum af lægemidler,

uden at dette i en række tilfælde er begrundet i en konkret risiko for forsyningssvigt for de specifikke

produkter. Den uforholdsmæssigt store lageropbygning, som er foretaget af mange lande under

epidemien, kan være medvirkende årsag til, at forsyningsproblemer opstår i andre lande. FPM mener, at

opbygningen af større lagre hos grossisterne bør begrænses mest muligt, og som minimum kun omfatte

lægemidler, som er i dokumenteret risiko for at blive ramt af forsyningssvigt. Samtidig bør leverandørerne

holdes økonomisk neutrale af myndighedsbesluttede større lagre hos grossisterne. Det bør ske ved, at

myndighederne hæfter økonomisk for de lægemidler, som indkøbes til sikkerhedslagre.

Transparens i lagerbeholdninger

Lægemiddelstyrelsen kan desuden som et element i lægemiddelberedskabets forebyggelsesniveau

beslutte, at personer og virksomheder skal indgive oplysninger om deres lagre af lægemidler. FPM

bemærker, at der fra mange sider gennem længere tid er blevet peget på behovet for en større

gennemsigtighed i, hvor og hvilke produkter der allerede er tilgængelige og ligger på lagre forskellige steder

i forsyningskæden. Det er afgørende for at opnå en bedre udnyttelse af den medicin, som allerede er

frigivet i markedet og begrænse situationer, hvor patienter ikke kan få udleveret medicin på nogle

apoteker, mens den samme medicin ligger tilgængelig på lagre hos grossister eller andre apoteker.

Covid-19 epidemien har betydet, at Lægemiddelstyrelsen på kort tid har fået etableret et nyt

lagerovervågningssystem, der har til formål at skabe overblik over beholdninger af lægemidler hos

grossister og apoteker. Lægemiddelstyrelsen modtager i dag

–

og indtil videre så længe

lægemiddelberedskabet er iværksat

–

daglige indberetninger fra samtlige apoteker og grossister om

lagerstatus for kritiske lægemidler. Det har betydet, at styrelsen nu har adgang til en helt ny indsigt over

forsyningssituationen for de lægemidler, som allerede er i markedet.

FORENINGEN FOR PARALLEL-

IMPORTØRER AF MEDICIN

Kratvænget 7

2920 Charlottenlund

Tlf (+45) 2963 1235

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Det er efter FPM’s opfattelse positivt, at der er eta leret et syste

–

og datagrundlag - for

Lægemiddelstyrelsens overblik og indsigt i tilgængelig medicin i markedet. FPM mener, at indberetningen

af lageroplysninger fra grossister og apoteker med fordel kan videreføres og gøre permanent også uden for

lægemiddelberedskabet for at understøtte en effektiv lægemiddeldistribution og modvirke

forsyningsproblemer. Lægemiddelstyrelsen bør kunne anvende oplysningerne til at understøtte en god

geografisk fordeling af medicin i hele landet, og påse at grossister og apoteker har

”passe de” lagre af

forskellige lægemidler, dvs. hverken for små lagre til at kunne imødekomme efterspørgslen, eller

ubegrundet store lagre som derved udgør en risiko for, at produktet ikke kan leveres andre steder.

Oplysningerne om lagerbeholdninger af bestemte lægemidler hos grossister og apotekere bør desuden

gøres tilgængelige for leverandørerne af lægemidlerne, for så vidt angår egne produkter i markedet. Det vil

betyde, at virksomhederne vil kunne afpasse og planlægge de vedvarende forsyninger af produkterne til

landet på et bedre oplyst grundlag, fordi de så kan se, hvor mange (eller hvor få) pakninger der allerede er i

markedet. Derved opnås både øget forsyningssikkerhed og reduceret medicinspild.

Returnering af medicin

Det er desuden vigtigt, at apotekerne ikke returnerer lægemidlerne til leverandørerne, når der fortsat er

flere måneders holdbarhed, men at apotekerne sælger varerne helt frem mod udløbsdato for at begrænse

medicinspild. Under covid-19 krisen har Lægemiddelstyrelsen pålagt apotekerne ikke at returnere kritisk

medicin for at sikre, at så meget medicin som muligt kommer i anvendelse. FPM mener, at der i

lovgivningen bør fastlægges varige regler for apotekernes adgang til returneringer, herunder for at

modvirke unødig lageropbygning på apotekerne samt medicinspild.

Som en del af lægemiddelberedskabet har Lægemiddelstyrelsen under covid-19 suspenderet de

almindelige regler for sletning af Medicinpriser, dvs. alle markedsførte pakninger optages i Medicinpriser,

selvom pakningen er meldt i restordre af en af grossisterne. Ordningen har i perioden medvirket til, at alle

pakninger, der allerede er i markedet, har kunnet indgå i lægemiddelforsyningen og blive anvendt

patientbehandlingen, i stedet for at de er blevet returneret til leverandørerne og har skullet kasseres. Med

lovforslaget lægger regeringen op til, at der fortsat som en del af beredskabet skal være mulighed for, at

pakninger optages i Medicinpriser, selvom der er tale om mindre partier, der ikke nødvendigvis kan dække

hele efterspørgslen i prisperioden. FPM er enig i, at der fremover som en del af lægemiddelberedskabet

gives adgang til, at apotekerne skal kunne sælge alle lægemidler, som allerede er distribueret ud til

apotekerne, da dette vil betyde færre returneringer, reduceret medicinspild, og øget forsyningssikkerhed.

FORENINGEN FOR PARALLEL-

IMPORTØRER AF MEDICIN

Kratvænget 7

2920 Charlottenlund

Tlf (+45) 2963 1235

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Regulering af priser

Regeringen foreslår desuden, at der i tilfælde af aktiveret lægemiddelberedskab gives hjemmel til, at

Lægemiddelstyrelsen kan få adgang til at kontrollere eventuelle prisstigninger og

–

i tilfælde af en større

prisstigning - påbyde en virksomhed at ændre prisen på en pakning, så prisen kun må stige (fra den ene

prisperiode til den næste) med en fastsat procentsats. Der er tale om en videreførelse af er beføjelse, som

er blevet indført under nugældende beredskabsbekendtgørelse, og som udløber med årets udgang.

Beføjelsen til at foretage indgreb i prisfastsættelsen har, så vidt FPM er informeret, ikke været anvendt i

praksis. Det afspejler efter FPM's opfattelse - som også Lægemiddelstyrelsen har tilkendegivet - at et

indgreb i prisdannelsen kan have alvorlige følgevirkninger og i værste fald få den som konsekvens, at en

leverandør kan være nødsaget til at trække produkter danske marked og dermed forringe både

konkurrencen og forsyningssituationen. Derfor anbefaler FPM, at hjemlen til at foretage indgreb i

prisdannelsen bortfalder.

Godkendelse af lægemidler

Regeringen foreslår endelig, at Lægemiddelstyrelsen som led i lægemiddelberedskabet skal kunne udstede

særlige og midlertidige tilladelser til fremstilling, indførsel, udførsel, oplagring, forhandling, fordeling,

udlevering, opsplitning og emballering af både godkendte og ikke godkendte lægemidler. FPM bemærker,

at det er vigtigt med en tæt og proaktiv dialog mellem myndigheder og leverandører for at forebygge

forsyningsproblemer. Virksomhederne skal på deres side leve op til forpligtelsen om at informere om

udfordringer med levering af kritisk medicin. Samtidig er det afgørende, at myndighederne så hurtigt som

muligt går i dialog med virksomhederne, når de får information om mulige forsyningsvanskeligheder. FPM

foreslår, at der liver

ulighed for e særlig ”fast tra k” sags eha dling

for kritiske produkter i risiko for

forsyningssikkerhed. I tilfælde af risiko for forsyningssvigt bør der udvises regulatorisk fleksibilitet, for

eksempel med hensyn til sprogkrav m.v. for at understøtte, at blandt andet parallelimporterede produkter

hurtigst muligt kan bringes på markedet.

Med venlig hilsen

Thomas Brandhof

Formand

Helle Sandager

Direktør

FORENINGEN FOR PARALLEL-

IMPORTØRER AF MEDICIN

Kratvænget 7

2920 Charlottenlund

Tlf (+45) 2963 1235

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]

Sagsnr. 20-0956

Vores ref. AG/MABU/hbj

Deres ref.

Den 15. januar 2021

Høringssvar

–

forslag til epidemiloven

FH har på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets høringsbrev den 22. december 2020

udarbejdet nærværende høringssvar.

Der er sket flere ændringer i lovforslaget til den nye epidemilov sammenlignet med det udkast,

som blev sendt i høring den 9. oktober 2020.

FH ser positivt på de ændringer der er foretaget, men ser dog fortsat et væsentligt behov for

yderligere ændringer i lovforslaget.

Der er med lovforslaget fortsat lagt op til, at der kan ske fravigelse af anden lovgivning i vid

udstrækning. Det er derfor fortsat magtpåliggende for FH at fremhæve, at eventuelle fravigel-

ser af gældende regler skal ske i respekt af de kollektivt aftalte løn- og ansættelsesvilkår.

Disse kan ikke fraviges uden aftale. Det bør tydeliggøres, at de relevante faglige organisatio-

ner skal inddrages, så vidt det er muligt i de tilfælde, hvor der kan fraviges regler i anden lov-

givning.

Det følger af lovforslagets § 68, at der indføres en ny bestemmelse i sundhedsloven i form af §

232 a. Det bliver herefter muligt for regionsråd og kommunalbestyrelser at indgå aftaler med

myndigheder eller organisationer om udlån af personel med det formål at yde støtte til

udlandet i særlige situationer som fx ved pandemier eller naturkatastrofer. Hverken

bestemmelsen eller de dertilhørende bemærkninger foreskriver noget om overenskomstvilkår,

frivillighed, honorering eller lignende for det personel, som er omfattet.

Det bør fremgå, at aftaler med organisationer i den foreslåede § 232a stk. 1 omfatter aftaler

med den faglige organisation, der repræsenterer det personel, der skal udlånes, hvorved der

kan sikres rimelige vilkår og overholdelse af overenskomster.

FH finder det problematisk, at der med lovforslaget ikke tiltænkes Arbejdstilsynet nogen rolle.

I den gældende epidemilov, har Arbejdstilsynet en rolle som rådgivende myndighed efter § 3,

stk. 3, og frem for at diminuere Arbejdstilsynets indflydelse på beslutninger truffet i medfør af

loven, bør Arbejdstilsynet tildeles en mere fremtrædende rolle. Der henvises i øvrigt til FH’s

høringsskrivelse af 13. november 2020.

Det er herudover navnlig i de dele af lovforslaget, der omhandler epidemikommissionen og

Ankenævnet for Epidemiloven, at FH finder det nødvendigt, at der sker ændringer.

Epidemikommissionen

Som anført i FH’s høringssvar af 13. november 2020 findes det af væsentlig betydning, at der i

epidemikommissionens arbejde indgår en repræsentant, der kan bidrage med et arbejdsplads-

perspektiv. Dette vil sikre en mere nuanceret rådgivning fra kommissionen, der tager højde for

de relevante hensyn til eksempelvis arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Mest oplagt vil det være, at Arbejdstilsynet, der har den faglige ekspertise på arbejdsmiljøom-

rådet, indstiller til udpegning af et medlem efter udkastets § 7, stk. 2. Subsidiært kan udpeg-

ning ske efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.

Det følger af udkastets § 7, stk. 3, at Epidemikommissionen kan invitere andre personer til at

deltage i møder, herunder repræsentanter for andre myndigheder, andre særligt sagkyndige

og interesseorganisationer.

Af de almindelige bemærkninger under pkt. 2.2.2.2 og de specielle bemærkninger til § 7, stk.

3 er der opregnet eksempler på, hvilke myndigheder og organisationer, der vil være relevante

at inddrage. De faglige organisationer repræsenterer en stor andel af de lønmodtagere, der

arbejder i sektorer, hvor restriktioner ofte vil have en stor indvirkning på arbejdsmiljø og udfø-

relse af arbejdsopgaver, og bør derfor nævnes i denne sammenhæng.

Ankenævnet for Epidemiloven

Det følger af de almindelige bemærkninger, at Ankenævnet for Epidemiloven oprettes med

henblik på at styrke borgernes retssikkerhed, hvilket er positivt.

FH bemærker, at Ankenævnet for Epidemiloven skal bestå af en formand udpeget af sundhed-

og ældreministeren, og at nævnet herudover består af 4 medlemmer, der beskikkes efter ind-

stilling fra henholdsvis Advokatrådet, Danske Patienter, Lægeforeningen og Dansk Arbejdsgi-

verforening.

Med den sammensætning af nævnet, som der lægges op til i lovforslaget, er der ikke paritet

mellem arbejdsgiver- og lønmodtagersiden.

FH’s medlemsorganisationer repræsenterer langt størstedelen af de faggrupper, der arbejder

inden for bl.a. sundheds- og plejesektoren, hvorfor FH er forundrede over, at FH ikke efter

lovforslaget har adkomst til at indstille et medlem til beskikkelse i Ankenævnet for Epidemilo-

ven.

Dette bør ændres således, at FH indstiller et medlem til Ankenævnet for Epidemiloven. Der

sikres herved paritet og en mere hensigtsmæssig nævnssammensætning.

Det bemærkes desuden, at man med fordel kunne konkretisere yderligere, hvilken type klager,

som Ankenævnet for Epidemiloven har kompetence til at behandle. Lovforslaget nævner, at

påbud over for enkeltpersoner vil være omfattet af klageadgangen, men det kan med fordel

nævnes, om der kan klages over restriktioner, fx besøgsforbud, og om pårørende og ansatte

har adgang til at klage.

Med venlig hilsen

Arne Grevsen

Side 2 af 2

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Advokatrådet

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

DK 1057 København K

[email protected]

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 15. januar 2021

SAGSNR.: 2020-4111

ID NR.: 711865

Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L134)

Ved e-mail af 22. december 2020 har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet om

Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag, som har til formål at udmønte

den lovgivningsmæssige del af den stemmeaftale om en ny epidemilov, som et bredt

flertal i Folketinget indgik den 18. december 2020.

Det fremgår af høringsbrevet til den fornyede høring, at lovforslaget indeholder væ-

sentlige ændringer i forhold til det udkast til en ny epidemilov, som tidligere har væ-

ret sendt i høring.

Den 13. november 2020 afgav Advokatrådet bemærkninger til det tidligere lov-

forslag. Advokatrådet rejste i den forbindelse en række alvorlige retssikkerhedsmæs-

sige kritikpunkter.

Advokatrådet udtrykte blandt andet bekymring over den manglende parlamentariske

kontrol af beslutninger truffet i medfør af loven, ligesom Advokatrådet pegede på, at

der ved anvendelse af tvangsmæssige indgreb burde være et krav om automatisk

domstolsprøvelse.

Advokatrådet noterer sig, at der med det nye lovforslag er sket en klar forbedring af

den enkelte borgers retssikkerhed, og at forslaget tager højde for de retssikkerheds-

mæssige indvendinger, som tidligere er fremført af Advokatrådet, bortset fra spørgs-

målet om erstatning (se nedenstående afsnit).

Advokatrådet ser således positivt på, at der med lovforslaget indføres bestemmelser

om parlamentarisk kontrol med udmøntning af en række særligt indgribende mini-

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Advokatrådet

sterbemyndigelser og om automatisk domstolsprøvelse ved individuelle påbud om

foranstaltninger, som har karakter af frihedsberøvelse.

Det er efter Advokatrådets opfattelse endvidere positivt, at der med lovforslaget læg-

ges op til en styrkelse af Epidemikommissionens rolle og sammensætning, at mulig-

heden for at påbyde tvangsvaccination udgår, samt at der oprettes et ankenævn, hvor-

til afgørelser truffet efter loven og regler fastsat i medfør heraf kan påklages.

Erstatning

Advokatrådet bemærkede i sit høringssvar af 13. november 2020, at den manglende

mulighed for erstatning i forslaget til en ny epidemilov er retssikkerhedsmæssigt be-

tænkelig.

Af den tidligere epidemilovs § 27 fremgik, at en privat borger eller virksomhed, som

led et tab som følge af lovens forebyggende foranstaltninger, der blev iværksat for at

hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, havde krav på

erstatning fra det offentlige.

Med hastelovændringerne i marts 2020 afskaffede man imidlertid retten til erstatning

for tab, som måtte være påført i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger.

Man efterlod alene en mulighed for erstatning i tilfælde af ekspropriation.

I stedet har virksomheder og borgere været henvist til at søge om kompensation un-

der de generelle hjælpepakker. Hjælpepakkerne er dog politisk fastsatte og afgrænse-

de.

Det fremsendte forslag til en ny epidemilov forholder sig ikke til spørgsmålet om

erstatning for tab som følge af foranstaltninger, som bliver iværksat i medfør af lo-

ven.

Forslaget viderefører alene en regel om erstatning ved ekspropriation. Det fremgår

således af forslaget til § 60 i den nye epidemilov, at sundheds- og ældreministeren til

brug for gennemførelse af foranstaltninger efter loven eller regler fastsat i medfør

heraf kan iværksætte ekspropriation af privat ejendom.

Udgør gennemførelse af foranstaltninger et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig

erstatning til den eller de berørte ejere. Det fremgår af bemærkningerne til § 60, at

bestemmelsen er en videreførelse af den gældende epidemilovs § 27.

Da det kun undtagelsesvist vil være muligt at påberåbe sig ekspropriation som følge

af nedlukning begrundet i Covid-19-epidemien, er det således langt mere vanskeligt

at opnå erstatning efter den nye epidemilov. Herudover vil erstatning i ekspropriati-

onssammenhæng kunne begrænses, hvis der ydes kompensation eller erstatning på

andet grundlag såsom hjælpepakkerne.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Advokatrådet

Afskaffelsen af erstatningsreglen i den dagældende epidemilovs § 27 efterlod borgere

og virksomheder væsentligt ringere stillet i forhold til at opnå kompensation for

tab,

som følger af de restriktioner, som myndighederne har pålagt dem.

Da der ikke med

forslaget til en ny epidemilov genindføres en mulighed for erstatning, har man uden

en egentlig forudgående drøftelse heraf permanent fjernet, hvad der førhen var et

retskrav på erstatning ved tab.

Der vil dermed i langt højere grad blive tale om erstatningsfri regulering fra myndig-

hedernes side, og kompensation i medfør af de politisk fastsatte og afgrænsede hjæl-

pepakker vil fremover være eneste mulighed for borgere og virksomheder for hel

eller delvis dækning af deres tab.

Advokatrådet har noteret sig, at det fremgår af den politiske aftale af 18. december

2020, at regeringen nedsætter en arbejdsgruppe bestående af økonomiske eksperter

og ministerierepræsentanter, som skal udarbejde principper for kompensation i for-

bindelse med foranstaltninger, der ikke har karakter af ekspropriation. Arbejdsgrup-

pen skal afrapportere inden udgangen af 2021. Arbejdsgruppens anbefalinger og de

ændringer, som arbejdet måtte give anledning til, vil derefter blive forhandlet politisk

og vil på den baggrund kunne gennemføres ved et selvstændigt lovforslag.

Advokatrådet har forståelse for, at det kan være nødvendigt med nærmere undersø-

gelser og drøftelser af mulige løsninger. Rådet finder det dog betænkeligt, at der ikke

med den nye epidemilov genindføres klare

–

eventuelt tilpassede

–

regler for erstat-

ning for tab påført som følge af lovens foranstaltninger.

Som det fremgår, vil den nedsatte arbejdsgruppe først afrapportere i slutningen af

2021, og der vil således formentlig først kunne indføres regler på området i løbet af

2022.

Det er yderst betænkeligt, at der indtil da ikke er klarhed over, hvordan personer og

virksomheder, som af myndighederne er blevet pålagt at lukke ned over længere pe-

rioder, er stillet i forhold til spørgsmålet om erstatning. I stedet efterlades borgere og

virksomheder i et retssikkerhedsmæssigt tomrum.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Att. Frederik Rechenback Enelund

Holbergsgade 6

1057 København K

Arbejdstilsynet

Jura og Forenkling

Landskronagade 33

2100 København Ø

T 70 12 12 88

[email protected]

www.at.dk

CVR nr. 21481815

15-01-2021

Høringssvar - januar 2021

Sundheds- og Ældreministeriet har ved brev af 22. december 2020 remsendt forslag til

lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L 134) i fornyet høring.

Arbejdstilsynet har noteret sig, at der med lovforslagets §3, stk. 3, skabes hjemmel til,

at vedkommende minister kan bemyndige andre ministre og myndigheder til at udøve

de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren eller myndigheder, og til at iagttage de

pligter, der påhviler ministeren og myndigheden. Arbejdstilsynet har også noteret sig,

at der fx med lovforslagets § 36 er lagt op til, at erhvervsministeren efter forhandling

med sundheds- og ældreministeren kan bemyndige andre myndigheder, herunder

Arbejdstilsynet, Sikkerhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, til at udøve de

kontrolbeføjelser, der er tillagt erhvervsministeren.

I forhold til lovforslagets kapitel 3 - §§ 7 og 8 om Epidemikommissionens

sammensætning og formål, herunder muligheden for, at andre myndigheder m.v. kan

bistå Epidemikommissionen, vil Arbejdstilsynet kunne bistå kommissionen, når der

skal drøftes arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsulykker (smitte) på

arbejdspladserne, jf. de eksempler, der i øvrigt er i lovforslagets bemærkninger (afsnit

2.2.2.2).

Endelig finder Arbejdstilsynet det positivt, at Arbejdstilsynet i lovbemærkningerne er

nævnt som én blandt flere myndigheder, som skal rådgive og bistå Sundhedsstyrelsen.

Dette, vurderer Arbejdstilsynet, vil være på linje med det eksisterende samarbejde i

NOST.

Arbejdstilsynet har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Sag

20205001467

Side 1/1

Venlig hilsen

Heidi Tange

Konst. kontorchef

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Mail: [email protected]

13. januar 2021

maa/21-00169

Høringssvar fra Den Danske Dyrlægeforening vedrørende forslag til epidemiloven

(L 134)

Den Danske Dyrlægeforening (DDD) takker for muligheden for at afgive høringssvar til

forslaget til en ny epidemilov (L 134).

Den Danske Dyrlægeforening har følgende kommentar til det nye forslag:

Ad §7 Etablering af en epidemikommission

DDD vil gerne pointere at det vil være hensigtsmæssigt, hvis veterinærfaglige

kompetencer er repræsenteret i epidemikommissionen. Dette for at sikre at alle

eventuelle zoonotiske aspekter af en epidemi bliver varetaget.

Kapitel 7. Det bør overvejes at indsætte en paragraf, hvorunder det muliggøres at

forbyde indførelse af nærmere bestemte dyrearter eller produkter heraf, såfremt der

eksisterer risiko for, at de kan udgøre en del af en smittespredning. Evt. med

mulighed for at opstille passende karantæne foranstaltninger, hvis dyr tages i tolden.

Spørgsmål til ovenstående høringssvar kan rettes til undertegnede på mail [email protected].

Med venlig hilsen

Margit Andreasen

Fagpolitisk konsulent

[fLogoOvertekst]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

NOTAT

Kontakt:

Lotte Lyhne

[email protected]

Dok.nr.

5912245

Sagsnr.

2020-SLCPP-01289

13-01-2021

Høringssvar fra Socialpædagogerne til forslag

til epidemilov

Socialpædagogerne kan tilslutte sig de ændringer, der er foretaget siden sidste ud-

kast til lov om epidemier mv. blev sendt i høring i efteråret 2020.

Vi ser det som positivt, at der i det nye forslag er indarbejdet ændringer, der styrker

retssikkerheden for borgerne, giver mere parlamentarisk kontrol og at epidemi-

kommissionen er blevet udvidet.

Vi vil i øvrigt henvise til vores tidligere fremsendte bemærkninger.

Med venlig hilsen

Benny Andersen

Forbundsformand

Socialpædagogernes 39.000 medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med

sociale problemer eller funktionsnedsættelser.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Landsforeningen af Menighedsråd

Damvej 17-19

8471 Sabro

Til

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]

Tlf.: 8732 2133

CVR: 1393 7516

www.menighedsraad.dk

[email protected]

14. januar 2021

Høring over forslag til epidemiloven

Landsforeningen af Menighedsråd støtter etableringen af en epidemikommission og den aftalte styr-

kelse af dens rolle og sammensætning. Vi har dog én bemærkning.

I en langvarig epidemi med begrænsede muligheder for fællesskaber og hvor mange rammes af syg-

dom og livskriser, kan kirke-, kultur- og åndslivet spille en positiv rolle. Dette perspektiv bør indgå i

kommissionens arbejde.

Landsforeningen af Menighedsråd finder behov for at kirke-, kultur- og åndsliv, bliver repræ-

senteret i kommissionen.

Vi ser gerne, at kommissionen suppleres med en repræsentant for folkekirken, og Landsforeningen af

Menighedsråd stiller sig gerne til rådighed for indstilling af en repræsentant for folkekirkens lokale

myndigheder.

Alternativt foreslår vi en indstillingsret til kulturministeren og kirkeministeren, så kirke-, kultur- og ånds-

liv kan indgå i kommissionens arbejde.

Menighedsrådene, som består af præster og valgte medlemmer, har myndigheds- og ledelsesansva-

ret for den lokale folkekirke. Foruden gudstjenester og kirkelige handlinger er folkekirken en vigtig ak-

tør i kulturlivet, udfører socialt arbejde og tilbyder rammer for fællesskaber.

Landsforeningen af Menighedsråd er arbejdsgiver- og interesseorganisation for folkekirkens 1634 me-

nighedsråd.

Vi anmoder venligst om optagelse på høringslisten fremadrettet.

Med venlig hilsen

Søren Abildgaard

Formand

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

København den 15.01.2021

Høringssvar til epidemiloven (L134)

FrikirkeNet bakker op om høringssvarene fra henholdsvis folkekirkens biskopper og Danske Kirkers

Råd.

Vi mener, det er vigtigt, at folkekirken og andre trossamfund er repræsenteret i den foreslåede

koordinerende epidemikommission. Det vil være en gensidig fordel for både epidemikommissionen

og kirkesamfundene i Danmark med eksempelvis en biskop fra Folkekirken i epidemikommission til

at sikre den bredest mulige kontakt til kirkerne i Danmark.

Derudover bekymrer det os, at lovens formuleringer ikke tillægger retten til gudsdyrkelse særlig

vægt i overvejelser om forsamlingsforbud, uagtet at denne form for virksomhed er beskyttet af

grundlovens § 67. Til gengæld er forsamlinger "med et politisk eller meningsbefordrende øjemed"

(§ 24, stk. 2) helt undtaget muligheden for forsamlingsforbud. Det fremgår af de almindelige

bemærkninger, afsnit 7.1.5, at retten til "meningstilkendegivelser" tillægges særlig vægt i

overvejelserne om indskrænkninger af forsamlingsfriheden (grundlovens § 79). På samme måde

tages der også særligt hensyn til boligens ukrænkelighed, der er omfattet af grundlovens § 72, idet

politiet ikke uden retskendelse kan skaffe sig adgang til private boliger (§ 24, stk. 3).

Vi vil naturligvis ikke argumentere for, at gudsdyrkelse skal have særstatus over alt andet. Ingen af

de ovenstående rettigheder kan være fuldstændig ubegrænsede, særligt når liv står på spil. Men

der er et åbenlyst misforhold, når der gives eksplicitte undtagelser

–

ikke sundhedsfagligt

begrundede

–

der skal sikre retten til meningstilkendegivelser og boligens ukrænkelighed, men

ikke retten til gudsdyrkelse, uagtet at de alle på linje med hinanden er grundlovssikrede

rettigheder.

Der burde være særligt tungtvejende grunde til at indskrænke alle disse rettigheder, der altså ikke

bare kan opfattes på linje med retten til at gå i biografen eller til fodboldkamp. Det må være

åbenbart, at når man kan samle en tætpakket demonstration med flere tusinde demonstranter

–

som er sket flere gange de seneste måneder

–

så kan man naturligvis også samles 50-100 personer

til gudstjeneste.

Dertil kommer, at den nuværende pandemi har vist os, at danskeres åndelige behov kun bliver

endnu mere tydelig i svære tider. Angst, tristhed og modløshed griber om sig, og mange har derfor

brug for et sted at gå hen og søge trøst, håb og opmuntring

–

midt i en hverdag med restriktioner,

begrænsninger og måske også personlige tab. Det mærker vi i kirkerne.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Det bør derfor sikres, at gudsdyrkelse som for eksempel gudstjenester også i en kritisk situation

kan finde sted - naturligvis under overholdelse af de til enhver til gældende regler og restriktioner i

forhold til afstand, areal, hygiejne med videre.

Vi vil derfor opfordre til, at folkekirken og andre trossamfund skrives ind i lovens § 24 og § 25:

§ 24 stk., 2.

Stk. 1 gælder ikke for domstolene og Folketinget; for forsamlinger med et politisk eller

andet meningsbefordrende øjemed eller for folkekirken og andre trossamfund.

§ 25, stk. 2.

Forbud efter stk. 1 gælder ikke for forsamlinger med et politisk eller andet

meningsbefordrende øjemed eller for folkekirken og andre trossamfund.

På FrikirkeNets vegne

Mikael Wandt Laursen, Generalsekretær

[email protected],

tlf. 42 42 22 15

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

12. januar 2021

Høring over udkast til forslag til ny epidemilov

SUFO takker for muligheden for at afgive høringssvar på denne omfattende lovgivning.

Bestyrelsen henviser til høringssvar fremsendt 12. november 2020 til tidligere fremsat

epidemilov, da pointerne herfra stadig er gældende:

Vi finder, at der i forslaget til en ny epidemilov mangler fokus på de konsekvenser, det har

for mennesker at undvære socialt liv. Restriktioner og stramninger i form af undersøgelser,

nedlukninger og isolation har nogle mentale konsekvenser, som er væsentlige at have øje

for parallelt med effektuering af en indsats. F.eks. i forhold til ældre borgere i eget hjem,

der risikerer fysisk og social afsondrethed fra omgivelserne

–

med de tab af fysiske,

psykiske og sociale funktionsevner, det måtte medføre.

Hvis ikke dette tænkes ind i en epidemilov, risikerer vi, at mange ældre mennesker lider

uafvendelige tab, når en pandemi er overstået.

Bestyrelsen kommenterer udelukkende i forhold til vores fokusområde og ud fra de

erfaringer, der er gjort på de forebyggende hjemmebesøg under og efter forårets

nedlukning.

På vegne af SUFOs bestyrelse,

Anne Dorthe Prisak

Formand

SUFO

–

Landsforening af ansatte i Sundhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg

Jernbane Allé 54, 3. th., 2720 Vanløse

www.sufo.dk

–

tlf. 3877 0168

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Høringssvar til

”Forslag

til lov om epidemier m.v. (epidemiloven)”

Danske Bioanalytikere takker for fremsendelse af ovennævnte forslag til høring. Vi har føl-

gende bemærkninger:

Behov for præcisering af forskellige formål med test og analyser

I §45 fremgår det, at Statens Serum Institut (SSI) kan tilbyde test til befolkningen, når det

er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig eller sam-

fundskritisk sygdom. I bemærkningerne til §3 på side 162 fremgår det desuden, at SSI kan

anmode regioner og andre myndigheder om at yde bistand med varetagelse af denne op-

gave.

Der er behov for at præcisere, at der er forskellige formål med test og analyser i det dan-

ske sundhedsvæsen, og at forskellige institutioner har forskellige primære formål.

Som SST skriver i

”Retningslinjer

for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet”

(1.10.2020), er formålet med diagnostisk PCR-test for SARS-CoV-2 tredelt:

•

”Et

medicinsk diagnostisk formål

–

hvor testudfaldet er betydende i forhold til en vi-

dere behandling.

•

Et smitteforebyggende formål - hvor formålet fx er at understøtte selvisolation, undgå

smitte på sygehuse, håndtere smitteudbrud på institutioner mv.

•

Et primært epidemiologisk formål

–

hvor formålet er at danne et systematisk overblik

over smittespredning.”

I situationer, hvor testkapaciteten ikke svarer til behovet for testning for SARS-CoV-2, bør

testning og analysering ifølge SST prioriteres efter en liste over forskellige målgrupper,

hvor patienter med indlæggelseskrævende symptomer og symptomer, der kræver sund-

hedsfaglig vurdering, står øverst. Det er regionernes ansvar at løfte denne opgave, der har

et medicinsk diagnostisk formål. Dette arbejde underbygger selvfølgelig de andre formål.

Det fremgår desuden

af SST’s retningslinjer,

at diagnostisk og klinisk håndtering af patien-

ter bør sikres og forankres i sygehusenes laboratorier (aktuelt de klinisk mikrobiologiske af-

delinger), som også skal sikre kvaliteten af de anvendte analysemetoder, indberetning af

laboratoriedata m.v.

Behov for national koordinering af testkapacitet

Pandemien har vist, at testning dvs. diagnostik er et helt essentielt værktøj, når man skal

udrydde eller forebygge, forhindre, inddæmme og begrænse udbredelsen af de sygdomme,

som epidemiloven handler om. Det gælder om at sikre en høj kvalitet, tilstrækkelig kvanti-

tet, hurtige svar samt tidstro data i de nationale databaser. Opbygning og udvikling af en

robust testkapacitet kræver en tæt national koordinering mellem fagfolk i primært SSI,

SST og de kliniske laboratorier på hospitalerne med bistand fra regionerne og eksterne

8/1/2021

Sekretariatet

Peter Bangs Vej 7A, 3.

2000 Frederiksberg

Tlf. 4422 3246

[email protected]

www.dbio.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

samarbejdspartnere. Under en pandemi er der høj risiko for mangel på udstyr, reagenser,

sundhedsprofessionelle osv., og laboratorierne skal hurtigt kunne omstille arbejdet til for-

skellige analyseplatforme med automatiske, semi-automatiske eller manuelle arbejdspro-

cesser. Det kræver hyppig deling af viden, erfaringer og ressourcer.

Vi anbefaler derfor, at det skrives ind i loven, at epidemikommissionen nedsætter en na-

tional taskforce for testkapacitet hurtigst muligt ved et alvorligt epidemiudbrud, hvor de

udførende laboratorier deltager.

I ministeriets bemærkninger side 185 henvises der til den nyoprettede Styrelsen for Forsy-

ningssikkerhed, som bl.a. skal koordinere opbygningen af kritisk medicioudstyr og kritiske

ressourcer. Vi vurderer, at der alligevel er behov for en national task force, da den nye

styrelse ikke har faglig ekspertise inden for diagnostik, og de udførende laboratorier skal

kunne kommunikere og koordinere direkte med hinanden. En sådan task force har været

nedsat under denne pandemi, og det har været uundværligt.

Behov for fokus på diagnostik i sundhedsberedskabet

Når epidemiloven er vedtaget, bliver der behov for konsekvensrettelser af bekendtgørelse

nr. 971

”Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedeskabet” samt vejledning nr.

9321 ”Planlægning af sundhedsberedskab – vejledning til regioner og kommuner”.

I den forbindelse anbefaler vi, at man inddrager erfaringer fra de kliniske laboratorier og

sætter mere fokus på det diagnostiske arbejde, herunder kapacitet og kvalitetssikring.

Det er stort set ikke-eksisterende i det nuværende materiale.

Behov for kvalitetssikring ved delegering af forbeholdt virksomhed

Vi er positive over for ønsket om at kunne fravige selvstændig udøvelse af forbeholdt virk-

somhed mhp. at sikre kapacitet i sundhedsvæsenet. I bemærkningerne side 72 nævnes

f.eks., at sygeplejerskerne i forvejen udfører blodprøvetagning på delegation. Hertil vil vi

blot påpege, at det er et dårligt eksempel, da langt størstedelen af blodprøvetagning i det

danske sundhedsvæsen foregår via rammedelegation til faggruppen bioanalytikere. Det er

der en grund til, for der er mange muligheder for at begå præanalytiske fejl ved blodprø-

vetagning, og det medfører upålidelige og dermed ubrugelige prøveresultater.

Vi anbefaler derfor, at andre faggrupper end læger er med til at sikre kvaliteten af dele-

gerede opgaver, som er forbeholdt virksomhed.

Behov for central kvalitetssikring af analyser og POCT-udstyr

Private firmaer vil i stigende grad udbyde test, analyser og POCT-udstyr, og det kan være

nyttige redskaber under en alvorlig epidemi. Desværre viser de aktuelle erfaringer, at kva-

liteten er meget varierende, og det medfører forsinkelser og uklar kommunikation.

Vi anbefaler, at der etableres en national enhed, hvor man validerer og sikrer kvaliteten

af diagnostiske test, herunder test med POCT-udstyr (point-of-care tests/små patient-

nære laboratorieanalyser).

Vi stiller os gerne til rådighed for en fortsat dialog, hvis der skulle være behov for dette.

Venlig hilsen

Danske Bioanalytikere

Martina Jürs

Formand

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

4. januar 2021

J.nr.: 20/03766-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

Sundheds- og Ældreministeriet har ved brev af 22. december 2020 (sagsnr. 2007933) anmodet om

eventuelle bemærkninger til høring over forslag til epidemiloven.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Helle Bertung

Asmildklostervej 21, 8800 Viborg

Tlf. 99 68 80 00

www.vestrelandsret.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Odense 15.01 2021

LAP høringssvar: Høring over ny epidemilov

LAP

–

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere kvitterer hermed for muligheden for at

afgive høringssvar vedr. en ny epidemilov. I relation til de væsentlige og brede indsigelser i forhold til første

udkast er der sket en positiv ændring i den endelige lovtekst, især når det gælder tvang. LAP hæfter sig her

især ved følgende ændringer:

Indførelse af bestemmelser om parlamentarisk kontrol med udmøntning af en række

ministerbemyndigelser, der er særligt indgribende, som f.eks. forsamlingsforbud og restriktioner for

f.eks. erhvervslivet.

Styrkelse af Epidemikommissionens rolle og sammensætning.

Krav om, at bemyndigelser, som omfattes af den parlamentariske kontrol, som udgangspunkt

maksimalt kan have en tidsmæssig gyldighed på 4 uger ad gangen.

Muligheder for tvang over for en flerhed af personer begrænses.

Muligheden for at påbyde vaccination udgår.

Der indføres en automatisk domstolsprøvelse ved individuelle påbud om foranstaltninger, som har

karakter af frihedsberøvelse.

Der indføres pligt til løbende at efterprøve (revurdere) påbud om tvangsforanstaltninger med henblik på

at sikre, at et påbud om f.eks. behandling fortsat er relevant og proportionalt.

Oprettelse af Ankenævnet for Epidemiloven.

Det ser som sådan ud til at være fornuftige regler for en akut epidemi-katastrofesituation. Dog vil LAP

påpege, at det i retspraksis fortsat skal sikres, at der tages højde for den enkelte borgers

menneskerettigheder og rettigheder i den almene lovgivning i Sundhedsloven. Denne lovgivning, som til

hver en tid kræver, at den enkeltes alment praktiserende læge som den ansvarlige for personens

helbred, skal indbefattes før anvendelse og udførelse af denne slags indgreb i borgerens personlige

frihedsrettigheder.

Det vil sige Styrelsens for Patienssikkerhed, domstole og øvrige involverede fagpersoner skal sikres

den fornødne viden og redskaber til at påse, at lovpraksis bliver overholdt i samtlige tvangsrelaterede

sager. Det bør desuden præciseres, hvordan revurdering af tvangslignende foranstaltninger skal

foregå, mhp. sikring af borgernes retssikkerhed. Maksimalt 4 uger før mulighed for revurdering er for

lang tid, her vil være ønskeligt med maksimalt to uger før revurdering af tvangslignende

foranstaltninger. Dette gælder tillige eventuelle forlængelse af indlæggelser mv.

Det skal tillige sikres, at ingen andre myndigheder uden sundhedsfaglig viden og uddannelse samt

ansvar, under nogen omstændigheder kan beslutte hen over borgerens hoved uden at tage i

betragtning, at borgeren muligvis nægter at lade sig vaccinere på grund af allergi eller religiøs

overbevisning.

I sammensætningen af Ankenævnet for Epidemiloven bør indgå personer med psykiatrifaglig viden og

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

gerne inddrages brugerorganisationer og fagprofessionelle, evt. i en rådgivende funktion. Dette bør

tillige gælde i regionale og national epidemikommissioner.

Hvis dette er tilfældet bør der i lovgivningen indskrives et alternativ, der for eksempel kan være en

tidsbegrænset tvungen karantæne, hvilket allerede er en af mulighederne i dette udkast som en

tvangsforanstaltning. Derfor mener LAP, at den enkelte borgers alment praktiserende læge må og til

enhver tid skal indbefattes inden disse tvangstiltag iværksættes. Dette bør indskrives tydeligt i

formuleringen !

Straframmen for overtrædelse for overtrædelse af reglerne i epidemiloven er defineret i § 65 som 6

måneders fængsel, hvilket forekommer en forholdsvis hård straframme. Endelig er der ikke sikkerhed

for, at befolkningen ser det, som politiets opgave, også at sikre folkesundhed. Især, hvis den enkelte

borger oplever, at borgernær kriminalitet ikke prioriteres, eks. som resultat af fordelingen af politiets

ressourcer.

I det længere perspektiv bør lovgivere holde sig for øje, at den vigtige tillid i samfundet generelt kan

undermineres, hvis der, i adfærdsregulerende lovgivning på sundhedsområdet, i højere grad vægtes

påbud og trusler om straf. Her vil en proportional præcis vægtning have afgørende betydning.

Menneskerettigheder og retssikkerheden bør tages med i betragtning i en hvilken som helst lovgivning,

når denne forfattes uden hensyn til hvilken krise landet befinder sig i. Ellers vil vi miste det vi definerer

os selv som at være, nemlig et folkestyre og et frit tillidsbaseret samfund med menneskerettigheder

som livsgrundlag.

Med de bedste hilsner fra LAP arbejdsgruppe for presse og lov.

LAP arbejdsgruppe for presse og lov.

Ole Nielsen og Steen Moestrup

LAP

–

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Store Glasvej 49

5000 Odense C.

Tlf.: 66 19 45 11

www.lap.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Telefon 35 44 84 06

Mobil 23 71 33 40

Mail [email protected]

www.selskaberne.dk

15. januar 2021

Journalnummer

Høring over forslag til epidemiloven L134

LVS takker for muligheden for at kommentere på dette reviderede udkast til en

ny epidemilov og hilser det meget velkomment, at man har lyttet til kritikken af

det oprindelige udkast. LVS udtrykte blandt andet en udtalt skepsis i forhold til

den omfattende brug af ministeriel beslutningskompetence i det daværende

lovforslag.

LVS finder fortsat, at epidemiloven, som den vedtages i 2021, bør undergå en

evaluering efter en nærmere fastsat tidsramme, da covid-19-pandemien har

være en ganske enestående situation for det danske epidemiberedskab, som

har ført til markante lovændringer.

LVS har følgende kommentarer:

Ad. Kapitel 1:

§2 stk. 4: Det fremgår, at det er sundheds- og ældreministeren, der fastsætter

regler for, hvilke sygdomme der omfattes af stk. 4

–

altså samfundskritiske

sygdomme.

LVS finder det meget uhensigtsmæssigt, at denne kompetence ikke ligger i

Sundhedsstyrelsen, som har den sundhedsfaglige ekspertise. Når man har valgt

betegnelsen samfundskritiske

sygdomme

må det naturligt følge, at det er en

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

sundhedsfaglig opgave at vurdere i hvilket omfang en given sygdom har potentiale til at

udvikle sig til at være samfundskritisk.

LVS skal derfor kraftigt opfordre til, at Sundhedsstyrelsen varetager vurderingen af alle

tre kategorier af smitsomme sygdomme. LVS anerkender naturligvis, at det må være det

politiske niveau, der beslutter, hvilke samfundsmæssige foranstaltninger en given

samfundskritisk sygdom skal udløse. Men det ændrer ikke på, at de politiske beslutninger

må hvile på den højt kvalificerede sundhedsfaglige rådgivning, som er at hente i

Sundhedsstyrelsen på dette område.

Se også kommentarer til Kapitel 4.

Endvidere fremgår det ikke, at samfundskritisk sygdom skal opfylde kriterierne for at

være både en smitsom og alment farlig sygdom. Det er problematisk, at dette ikke

fremgår af lovens tekst men alene af lovbemærkningerne. LVS skal derfor foreslås, at det

præciseres, at der ved en samfundskritisk sygdom forstås en smitsom, alment farlig

sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af

vigtige samfundsfunktioner.

Det bør desuden fremgå, hvordan nye sygdomme optages på listerne over alment farlige

og samfundskritiske sygdomme.

Ad. Kapitel 3:

§7 stk. 3: LVS noterer, at der lægges op til, at epidemikommissionen kan invitere

personer med særlig viden til møder i epidemikommissionen. LVS finder dette glædeligt,

om end det ville være ideelt med

faste

medlemmer af epidemikommissionen med

sundhedsfaglig indsigt.

LVS hæfter sig desuden ved, at det forudsættes, at epidemikommissionen så vidt muligt

afgiver rådgivning og indstillinger i enighed, hvilket risikerer at gøre det uklart for såvel

beslutningstagere som offentligheden, hvad der er det rent sundhedsfaglige grundlag og

de sundhedsfaglige behov for indsats i en epidemi.

2/4

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Ad. Kapitel 4:

LVS finder det glædeligt, at man foreslår indførelse af parlamentarisk kontrol vedrørende

en række væsentlige beføjelser.

Dette vedrører også §2 stk. 6 1. punkt, der omhandler sundheds- og ældreministerens

beføjelse til at fastsætte nærmere regler om, hvilke sygdomme der omfattes af stk. 4

–

de sa fu dskritiske sygdo

e. Se LVS’ e ærk i ger til Kapitel .

Det er naturligvis gavnligt, at der indføres denne parlamentariske kontrol også

vedrøre de § stk. 6 pu kt. Me det æ drer ikke på LVS’ kritik af, at

definitionen af,

hvilke sygdomme, der betegnes som samfundskritiske

sygdomme

er en ministeriel

beføjelse og er fjernet fra Sundhedsstyrelsen. Der følger vidtrækkende beføjelser i

forhold til samfundsmæssige restriktioner med det at have retten til at definere, hvad en

samfundskritisk sygdom er. Også derfor bør definitionen af samfundskritisk sygdom ikke

udelukkende være et politisk anliggende men hvile på et grundlag af sundhedsfaglighed.

Ad. Kapitel 5

LVS var i sit høringssvar fra november 2020 stærkt kritisk over for mulighederne for at

tvangsvaccinere samt over for øvrige tvangsforanstaltninger. Det er glædeligt, at man har

lyttet til dele af kritikken fra mange sider og har fjernet muligheden for tvangsmæssig

vaccination af borgerne samt begrænset andre muligheder for tvang.

Lovudkastets indførelse medfører dog stadig betydelige tvangsforanstaltninger, og LVS

finder derfor fortsat med reference til høringssvar fra november 2020, at

sundhedspersoners retssikkerhed adresseres. Det bør endvidere adresseres, hvordan

ansvar for eventuelle fejlbehandlinger og bivirkninger skal placeres. Desuden bør

lovforslaget beskrive håndtering af indberetningspligten i forbindelse med anvendelse af

tvang.

Det

ku e e dvidere være ø skeligt ed e præ iseri g af, hvorda ”påbud”

indholdsmæssigt adskiller sig fra tvang.

3/4

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Ad. Kapitel 10

§55 stk. 3: LVS finder, at det så vidt muligt bør være sådan, at den fornødne

personalemæssige kapacitet sikres ved, at læger fx udpeger hjælpere af anden

uddannelse evt. for udgået af kortere relevant kursus.

Venlig hilsen

Susanne Axelsen

Formand

4/4

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K.

København, den 14. januar 2021

Angående høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL) har den 22. december 2020 fra

Sundheds- og Ældreministeriet modtaget en fornyet høring over udkast til forslag til lov om

epidemier m.v. (epidemiloven). Baggrunden herfor er en række væsentlige ændringer i forhold til

de udkast, som tidligere var til høring, og hvor IGL afgav høringssvar den 11. november 2020.

Formålet med loven er at beskytte samfundet og enkeltpersoner mod en række smitsomme og

andre farlige sygdomme ved at udrydde eller forebygge, forhindre, inddæmme og begrænse

udbredelsen og indførelsen i Danmark.

Forslaget til epidemilov indeholder en lang række (ofte ganske vidtgående) foranstaltninger. IGL

vil fokusere på lovforslagets § 60 om aktivering af og indhold af lægemiddelberedskabet. Det

foreslås heri, at sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om en række mulige

foranstaltninger, som Lægemiddelstyrelsen kan træffe som led i lægemiddelberedskabet,

herunder



adgang til at indhente oplysninger om lager af medicin

påbud til virksomheder om at øge og/eller sprede lagre

indførelse af restriktioner i forbindelse med udlevering af lægemidler

reguleringer af tilladelser til distribution og fremstilling af lægemidler

optag af pakninger i Medicinpriser – uanset leveringsevne

indgreb i prisfastsættelsen på medicin

Der ses ikke i det reviderede lovforslag at være indholdsmæssige ændringer i bestemmelserne om

lægemiddelberedskabet. IGL’s bemærkninger mv. svarer derfor til dem, der var indeholdt i vores

oprindelige høringssvar.

Nogle generelle bemærkninger

Det foreslås i vidt omfang at videreføre beføjelser i den midlertidige beredskabsbekendtgørelse,

som udløber ved årsskiftet, og at Lægemiddelstyrelsen kan iværksætte lægemiddelberedskabet

gennem længere perioder, hvis der er risiko for en forsyningsmæssig nødsituation.

IGL mener, at anvendelse af beredskabet bør afbalanceres i forhold til omkostningerne – ikke

mindst hvis der bliver tale om et længerevarende forløb. Covid-19 epidemien har globalt skabt

øget bevågenhed om udfordringerne med at sikre en normal lægemiddelforsyning – ikke mindst

fordi det globale lægemiddelmarked nu er mere ustabilt end tidligere. Flere lande har da også

gennem nationale indgreb begrænset de normale aktiviteter i forsyningskæderne. I EU-regi har

der været gennemført en række praktiske og politiske drøftelser – også i lyset af reglerne om

varernes fri bevægelighed. Og en række lande har løbende meldt om større eller mindre

problemer med at sikre borgerne den nødvendige adgang til medicin.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Som bekendt har Danmark derimod været forskånet for alvorlige forsyningsproblemer, herunder

af livsvigtig medicin. En væsentlig forklaring herpå er givet de særlige danske rammevilkår. Langt

de fleste af IGL’s medlemmer er internationale virksomheder, og flere er større globale aktører,

hvor det danske marked kun spiller en mindre – eller måske helt marginal – rolle for omsætning

og indtjening. Deres markedstilstedeværelse i almindelighed, og under covid-19 i særdeleshed,

skal ikke mindst ses i lyset af reguleringen af lægemiddelforsyningen, der er karakteriseret ved

både fleksibilitet og forudsigelighed. En regulering, der så at sige opvejer, at Danmark er et lille

marked med normalt meget lave priser på generiske (og biosimilære) lægemidler. Fleksibiliteten

findes især på apoteksmarkedet med korte takstperioder og en begrænset leveringsforpligtelse.

Forudsigeligheden består i, at rammevilkårene ikke ændres i tide og utide, at virksomhederne kan

disponere på det grundlag og at der fx er lovgivning om generisk substitution. Uden disse helt

fundamentale forudsætninger ville nogle leverandører nok disponere anderledes i forhold til det

danske marked – ikke mindst i en situation, hvor der er global kamp om de samme, begrænsede

produkter, og hvor indtjeningen i mange andre lande ofte er noget mere attraktiv.

En anden central forklaring på at vi har undgået forsyningsproblemer, er den målrettede indsats i

hele forsyningskæden, og ikke mindst det løbende samarbejde med sundhedsmyndighederne. IGL

vil gerne benytte anledningen til at kvittere herfor – også til viljen til at lytte til virksomhedernes

synspunkter om og forslag til mulige løsninger til at forebygge og undgå vanskeligheder. Hertil

kommer, at de mange aktører og den deraf følgende hårde konkurrence om lægemiddelmarkedet

i Danmark har spillet en vigtig rolle, netop fordi vi ikke har gjort os afhængige af få leverandører,

men har skabt markedsmæssigt grundlag for en lang række forsyningskilder.

Om lagre og lageropbygning

Det foreslås, at Lægemiddelstyrelsen kan beslutte, at virksomheder og personer skal øge deres

lagre af lægemidler. Det er en fortsættelse af situationen under covid-19, hvor myndighederne i

foråret besluttede at øge lagerbeholdningen af kritisk medicin. Lægemiddelgrossisterne har øget

lagrene svarende til op til 3 måneders forbrug på apotekerne og Amgros har tilsvarende opbygget

lagre på 3-9 måneders forbrug til sygehusene.

IGL anerkender det politiske behov for at sikre tilstrækkelige forsyninger af medicin i en krisetid,

og medlemmerne er også indstillet på at medvirke positivt hertil. Men det er ikke rimeligt, at

leverandørerne alene skal bære hele den økonomiske risiko ved etableringen heraf. Lagerførte

pakninger bliver således ofte returneret, hvis de ikke sælges og anvendes i behandlingen af

patienterne. Det er især et problem, hvis lægemidlerne nærmer sig udløbsdato, ikke kan afsættes

og må kasseres. Det medfører økonomiske tab for leverandørerne, men også medicinspild og

potentiel medicinmangel.

Myndighedernes hjemmel til at øge lagrene af medicin har indtil videre ikke været ledsaget af

overvejelser om vilkårene herfor, herunder de økonomiske omkostninger for leverandørerne. IGL

mener, at der skal være en bedre balance mellem forpligtelser og konsekvenser. For det første

skal en fortsat opbygning af lagre hos grossisterne begrænses til de lægemidler, hvor der er en

reel risiko for forsyningssvigt. For det andet skal leverandørerne på den ene eller anden måde

kompenseres for deres økonomiske risiko, fx ved at myndighederne hæfter for de lægemidler,

som indkøbes til sikkerhedslagre. Det er på en måde ikke så svært: Hvis et produkt er købt, så skal

der da også betales for det.

Det foreslås også, at Lægemiddelstyrelsen kan beslutte, at personer og virksomheder skal indgive

oplysninger om deres lagre af lægemidler til et nyt lagerovervågningssystem. Det imødekommer

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

et betydeligt behov for indsigt i, hvor markedsførte produkter egentlig er i forsyningskæden. Det

har længe været efterspurgt af en række aktører, bl.a. for at undgå medicinmangel. Apotekernes

og grossisternes daglige indberetninger af deres lagerstatus giver Lægemiddelstyrelsen et praktisk

redskab, der kan begrænse de situationer, hvor patienter måske ikke kan få udleveret medicin på

nogle apoteker, mens den måske er tilgængelig på lagre hos grossister eller andre apoteker. Det

ville uden tvivl have været et nyttigt redskab at have ved hånden i efteråret 2019!

IGL har længe efterspurgt et sådant redskab og finder derfor forslaget positivt, men foreslår, at

indberetningen af lageroplysninger fra grossister og apoteker gøres permanent for at understøtte

en mere effektiv lægemiddeldistribution og for at modvirke forsyningsproblemer for patienterne.

Hvis det virker i dag, virker det også i morgen. Lægemiddelstyrelsen kan anvende oplysningerne til

at sikre fordelingen af medicin i hele landet og påse, at grossister og apoteker kun har ”passende”

lagre af lægemidlerne. Både for at kunne imødekomme efterspørgslen, men også for at undgå for

store lagre som udgør en risiko for, at produktet ikke kan leveres andre steder.

Dette kunne suppleres med at gøre oplysningerne om lagerbeholdninger hos grossister og

apotekere tilgængelige for leverandørerne af lægemidlerne, f.s.v.a. deres egne produkter. Det vil

give virksomhederne et bedre grundlag for at afpasse og planlægge de løbende forsyninger heraf

og dermed bidrage til både en øget forsyningssikkerhed og til et reduceret medicinspild.

Endelig finder IGL det vigtigt fortsat at begrænse apotekernes returneringer af lægemidler med

flere måneders holdbarhed til leverandørerne, og i stedet udlevere produkterne helt frem mod

udløbsdato. Det vil igen både øge forsyningssikkerheden og begrænse medicinspildet. De aktuelle

pålæg til apotekerne bør således erstattes af varige regler i lovgivningen for at begrænse

apotekernes adgang til returneringer. Formålet hermed er at få så meget medicin som muligt i

spil. Lægemiddelstyrelsen har givet udtryk for at nogle af de aktuelle beføjelser måske også kunne

være brugbare i en almindelig hverdag uden covid-19, og at det ville være gavnligt også varigt at

kunne overskue lagersituationen. Det giver et samlet overblik og et grundlag for at forudsige

mangelsituationer, så man hurtigere kan reagere på tværs af sektorerne. IGL er enig, og ud fra et

ønske om at styrke patientsikkerheden er der ikke nogen reel begrundelse for, at myndigheder og

fx praktiserende læger ikke løbende skulle have optimal adgang til at vide, om medicinmangel på

et givet tidspunkt er reel eller ej.

Om udlevering af lægemidler

Det foreslås, at apotekernes udlevering af receptpligtige lægemidler kan begrænses, fx til en

kortere periode, til nærmere angivne patientgrupper eller til den mindste pakning på lager. Når

det gælder ikke-receptpligtige lægemidler kan særlige udleveringsbestemmelser begrænse

udlevering til en pakning pr. kunde pr. dag af lægemidler med samme aktive indholdsstof, og

apoteket kan helt nægte udlevering til personer, der ikke skønnes at have et aktuelt behov herfor.

Disse ret vidtgående foranstaltninger finder anvendelse ved forsyningsmæssige nødsituationer.

IGL har ikke nogen bemærkninger hertil, men skal dog pege på Lægemiddelstyrelsens mulighed

for at ændre eller fravige substitutionsgrupper for at prøve at mindske forsyningsproblemer.

Apotekerne kunne også bidrage hertil, fx hvis analog substitution tillades eller hvis udlevering af

et lægemiddel kan ske i en anden form eller styrke end det af lægen ordinerede. Det vil alt andet

lige medføre en mere lempelig praksis, hvis de særlige udleveringsbestemmelser aktiveres.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Om tilladelser mv.

Det foreslås, at Lægemiddelstyrelsen skal kunne udstede særlige og midlertidige tilladelser til

fremstilling, indførsel, udførsel, oplagring, forhandling, fordeling, udlevering, opsplitning og

emballering af både godkendte og ikke godkendte lægemidler.

IGL har siden primo marts sammen med andre leverandører haft en særdeles tæt dialog med

Lægemiddelstyrelsen for netop at forebygge forsyningsproblemer. Ordet ”dialog” er selvsagt helt

afgørende. På den ene side har vi som leverandører fortsat en forpligtelse til løbende at informere

om evt. udfordringer med levering af ikke mindst kritisk medicin. På den anden side er der behov

for, at myndighederne så hurtigt som muligt går i dialog med virksomhederne, så snart de får

information om mulige forsyningsvanskeligheder. IGL ser frem til at fortsætte og styrke dette

gode samarbejde for at modvirke og forebygge leveringsproblemer til det danske marked.

Om optag i Medicinpriser

Det foreslås, at det fortsat skal være muligt at optage pakninger i Medicinpriser, også selvom der

kun er tale om mindre partier, der ikke nødvendigvis kan dække hele efterspørgslen i den

pågældende prisperiode. Forslaget viderefører en praksis fra lægemiddelberedskabet, hvor

Lægemiddelstyrelsen i flere omgange har suspenderet de almindelige regler for sletning af

Medicinpriser. Det indebærer i praksis , at alle markedsførte pakninger optages i Medicinpriser,

uanset om der er anmeldt utilstrækkelig leveringsevne, eller pakningen er meldt i leveringssvigt af

en af grossististerne inden ny prisperiodestart.

IGL støtter fuldt ud dette forslag, der i denne periode har sikret, at alle pakninger i markedet er

indgået i lægemiddelforsyningen og dermed anvendt i patientbehandlingen i stedet for at blive

returneret til leverandørerne og kasseret. Der er her tale om win-win-win, hvor foranstaltninger,

der under covid-19 har medvirket til at begrænse medicinmangel, naturligvis også bør anvendes i

tiden efter. IGL skal derfor foreslå, at der tilvejebringes en permanent mulighed for at apotekerne

kan udlevere alle de lægemidler, som allerede er distribueret ud til apotekerne. Også selvom de

måtte være meldt i restordre fra andre apoteker eller grossister. Alle pakker skal i spil! Det giver

færre returneringer, reduceret medicinspild, og øget forsyningssikkerhed.

Om prisfastsættelsen

Det foreslås, at Lægemiddelstyrelsen kan få adgang til at kontrollere evt. prisstigninger for

lægemidler samt påbyde en virksomhed at ændre pris på en lægemiddelpakning, så prisen kun

må stige (fra den ene takstperiode til den næste) med en fastsat procentsats. Der er tale om en

videreførelse af beføjelserne i den nugældende beredskabsbekendtgørelse, hvor formålet givet

har været at søge at forhindre leverandører i at ”udnytte” nødsituationer.

IGL kan på den ene side godt have principiel forståelse for de politiske hensyn, der ligger bag et

sådant potentielt indgreb i den fri prisdannelse. I praksis har der på den anden side ikke været

behov for at aktivere denne beføjelse. Dynamikken i markedet har fungeret – også under covid-

19. Der har ikke været kritiske forsyningsproblemer, og der har ikke været tendens til et generelt

stigende prisniveau på generiske lægemidler i perioden siden beredskabsbekendtgørelsen trådte i

kraft i marts måned.

Det kan være svært at argumentere principielt imod myndighedernes mulighed for at aktivere en

nødbremse, hvis priserne stikker af. Men det har priserne altså ikke gjort, og det er der heller ikke

udsigt til at de gør. Beføjelsen til at prisregulere specifikke produkter har formentlig også primært

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

været tænkt som et forebyggende redskab i helt særlige situationer. Men i et velfungerende og

dynamisk marked, hvor der er sammenhæng mellem rammevilkår og markedstilstedeværelse,

kan prisregulering være et særdeles problematisk værktøj at tage i brug.

Myndighederne bør således overveje, hvad indgreb i vilkårene kan få af følgevirkninger, fx hvis en

producent skulle blive nødsaget til (helt eller delvist) at trække sig fra det danske marked, og med

deraf følgende risiko for at patienterne ikke længere har adgang til den nødvendige medicin. Det

er ikke en situation, som nogen kan være tjent med. Hverken patienterne, myndighederne eller

virksomhederne. Forsyningssikkerheden må og skal have højeste prioritet – såvel under covid-19

som i tiden efter. Det skal derfor være særligt påkrævet, hvis man skulle overveje at tage

prisregulering i brug, og IGL skal generelt advare mod indgreb i den fri prisdannelse.

Afsluttende bemærkninger

IGL’s medlemmer er fuldt ud opmærksomme på de betydelige udfordringer under den aktuelle

krise. Det gælder i Danmark såvel som i resten af verden. Vi har indtil videre kunnet leve op til

ambitionerne om at forsyne borgere og patienter med lægemidler af høj kvalitet, i nødvendigt

omfang og til en pris, der er til at betale. Samarbejdet i forsyningskæden og med myndighederne

har været en central forudsætning herfor. De fleksible og forudsigelige markedsvilkår en anden.

IGL støtter de overordnede hensyn bag forslaget til epidemilov, herunder mange konkrete tiltag.

Men når der politisk skal tage stilling til vilkårene for levering og udlevering af lægemidler på

måske meget lang (eller varigt) sigt, skal det samtidig overvejes, hvordan man kan løse problemer

uden at skabe nye. Der skal således også fremover være en fornuftig balance mellem ønsket om

høj forsyningssikkerhed på den ene side og lave priser for patienter og samfund på generiske (og

biosimilære) lægemidler på den anden.

Med venlig hilsen

Inge-Merete Larsen, formand for IGL

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]

Høringssvar om forslag til lov om epidemier

m.v. (epidemiloven)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 22. december 2020 modtaget

høring om forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven).

DA kvitterer for fremsættelsen af et revideret forslag til en ny epidemilov,

der indeholder væsentlige og nødvendige ændringer i forhold til det ud-

kast til lovforslag, som tidligere var i offentlig høring i perioden fra den 9.

oktober 2020 til den 13. november 2020.

I den forbindelse skal DA særligt anerkende den øgede parlamentariske

kontrol, der bl.a. styrkes ved, at der før udstedelse af en række indgri-

bende regler som f.eks. forsamlingsforbud og restriktioner for f.eks. er-

hvervslivet, skal ske forelæggelse for et folketingsudvalg. Det vil også

gælde, at reglerne ikke må udstedes, hvis et flertal i udvalget er imod.

DA bemærker i den forbindelse, at inddragelsen af arbejdsmarkedets par-

ter ligeledes er nødvendig for de tiltag, der berører arbejdsmarkedet.

15. januar 2021

MPM

Dok ID: 175356

Inddragelse af arbejdsmarkedets parter

DA støtter udvidelsen af den særlige Epidemikommissions rolle og sam-

mensætning.

Det fremgår af lovforslaget, at Epidemikommissionen vil kunne invitere

repræsentanter fra andre myndigheder og sagkyndige, som måtte være i

besiddelse af en viden eller praktisk erfaring inden for et område, som er

af betydning for det emne, som kommissionen skal drøfte.

DA skal i den forbindelse henstille til, at inddragelsen af bl.a. sagkyndige

bliver en forpligtelse for kommissionen i stedet for en mulighed, så det

sikres, at der, f.eks. ved kommissionens drøftelser af mulige restriktioner

for offentlighedens adgang til butikker m.v., er repræsentanter til stede

fra de relevante organisationer.

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

DA finder, at der ved beslutninger om foranstaltninger i henhold til en

ny epidemilov bør være en tydelig forpligtelse for regeringen til at ind-

drage arbejdsmarkedets parter, når foranstaltningerne har indgribende

betydning for arbejdsmarkedet. Som f.eks. når der planlægges restriktio-

ner for indrejse til Danmark, da det har betydning for det store antal ar-

bejdstagere, som arbejder i Danmark, men er bosat uden for landets

grænser.

En sådan inddragelse har som bekendt fundet sted på en række områder

i forbindelse med håndteringen af COVID-19, hvor arbejdsmarkedets

parter ved flere lejligheder sammen med regeringen har fundet fælles

løsninger. Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter er en afgørende fak-

tor i at sikre, at løsninger, der skal hjælpe virksomhederne og medarbej-

dere, er forankret i den danske model.

De trepartsaftaler, arbejdsmarkedets parter og regeringen har indgået, har

således vist sig at kunne afbøde en del af COVID-19’s

indvirkninger

på

arbejdsmarkedet, omend virksomhederne stadig har lidt og fortsat lider

betydelige tab. Derfor er det også afgørende med et tæt samarbejde imel-

lem regeringen og arbejdsmarkedets parter, når der iværksættes foran-

staltninger efter en ny epidemilov, der har indgribende betydning for ar-

bejdsmarkedet.

Side 2/3

Erstatning af tab

Lovforslaget forholder sig kun meget begrænset til erstatning af tab, jf. §

60 om ekspropriation. DA finder, at staten, som en naturlig handling,

skal erstatte de tab, som tvangsmæssige indgreb måtte medføre.

DA har dog noteret sig, at det fremgår af

Stemmeaftale mellem regeringen

(Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enheds-

listen, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om en ny

epidemilov,

at der i regi af Erhvervsministeriet nedsættes en arbejds-

gruppe, der skal udarbejde principper for kompensation, som vil kunne

tilgodese berørte virksomheder, lønmodtagere samt kultur- og fritidsli-

vet i tilfælde af smittereducerende foranstaltninger, og som samtidig

mindsker risikoen for, at samfundsøkonomien fastlåses samt andre util-

sigtede skadevirkninger.

DA finder, at der i regi af arbejdsgruppen skal indgå overvejelser til brug

for, om regeringen i EU generelt skal rejse spørgsmål om etablering af

nye og mere adækvate rammer for behandling af nationale økonomiske

støtteforanstaltninger i forhold til EU’s statsstøtteregler.

DA finder det positivt, at der i den forbindelse nedsættes en følgegruppe

med repræsentanter fra erhvervslivets organisationer, arbejdsmarkedets

parter og kultur- og fritidslivet. DA forventer at blive del af denne følge-

gruppe.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Varslingssystem

DA har noteret sig det nationale varslingssystem med hensyn til COVID-

19, som regeringen meldte ud den 31. oktober 2020. DA finder, at det bør

fremgå af en ny epidemilov, at der skal være et offentliggjort og gennem-

skueligt varslingssystem, der i videst muligt omfang sikrer forudsigelig-

hed i forhold til mulige restriktioner.

Test og oplysningspligt

DA finder, at der bør gælde en oplysningspligt for medarbejderen over

for arbejdsgiveren, når medarbejderen konstateres smittet med en smit-

som sygdom, alment farlig sygdom eller samfundskritisk sygdom, som

er omfattet af loven, og som kan overføres med almindelig personkon-

takt såsom COVID-19. Lovforslaget indeholder ikke en sådan forplig-

telse i lovforslagets § 49.

For at kunne opretholde aktiviteten mest muligt i samfundet er det afgø-

rende, at der på landets arbejdspladser kan gennemføres tiltag og træffes

nødvendige forholdsregler for at begrænse smitten mest muligt, f.eks. i

tilfælde hvor en ansat er smittet.

Side 3/3

Øvrige bemærkninger

Loven bør i kapitel 5 fastslå, at fravær fra arbejdspladsen, i henhold til

kapitlet, giver adgang til sygedagpenge samt sygedagpengerefusion fra

første dag.

Det bør ligeledes af retssikkerhedsmæssige hensyn overvejes at tilveje-

bringe et sikkert lovmæssigt grundlag for, at myndighederne kan regu-

lere borgernes adgang til ind- og udrejse til og fra andre lande i anled-

ning af en epidemi og pandemi.

Den nuværende ”regulering” heraf består alene i såkaldte ”rejsevejlednin-

ger” udarbejdet af Udenrigsministeriet, der bygger

på objektive vurderin-

ger af smitterisici og politiske beslutninger om f.eks. at lukke for et land

som led i en gengældelse over for dette lands rejserestriktioner. Der er

heller ikke fastsat klare rammer for rejsevejledningernes kundgørelse eller

ikrafttrædelse. De pågældende vejledninger har derfor en usikker rets-

værdi.

DA har ikke bemærkninger til lovforslagets yderligere elementer.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Mia Plougmann Mønsted

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

København, den 15. januar 2021

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Høringssvar til forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

(L 134)

Jordemoderforeningen takker for det tilsendte reviderede høringsudkast til den nye

epidemilov. Nedenfor følger vores overvejelser til udkastet. Disse er hovedsaligt

relateret til aspekter af sundhedsmæssig karakter i lovudkastet.

Det reviderede høringsudkast

Jordemoderforeningen anerkender, at det reviderede høringsudkast i stort omfang

inddrager de mange kritikpunkter, som rettedes mod det første udkast. Alligevel

finder vi fortsat, at der fremstår aspekter, der kræver nærmere omtale og behandling,

idet lovudkastet fortsat kan have store implikationer for det enkelte individs fysiske

og mentale sundhed, og for dets frihedsrettigheder.

Jordemoderforeningens overvejelser

Det anføres i § 12, stk. 3, at enhver foranstaltning skal være nødvendig, så kortvarig

som mulig, og stå i rimeligt forhold til formålet med foranstaltningen. Alligevel

finder man flere steder, at afgørelser kan træffes med en varighed af op til fire uger,

hvorefter afgørelsen kan forlænges.

Vi antager, at en tilbageholdelse/indlæggelse/isolation mv. på 4 uger formentligt kun

vil finde sted i sjældne tilfælde, men må pointere, at der alligevel er tale om en meget

lang periode for det enkelte individ. En så lang periode kan have betydelige

implikationer for individets øvrige sundhed. Vi mener derfor, at denne periode bør

være af kortere varighed.

§ 55 omhandler regler for hele eller dele af landet om fravigelse af forpligtelser for

det offentlige og privates rettigheder, når det som følge af en samfundskritisk

sygdom er nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer med

et akut kritisk behov mv.

Erfaringer fra pandemiens første periode har vist, at det kan være en sværere balance

end umiddelbart først antaget at sikre sig, at konsekvenserne af at lukke ned for visse

tilbud ikke skaber unødig angst, forhindrer borgerne i tilgang til oprindeligt

lovsikrede tilbud, der kan have eksistentielle konsekvenser for den enkelte og som

kan forstærke uligheden i sundhed. Alt sammen forhold, der samlet potentielt

forringer den langsigtede sundhed for et stort antal borgere. Dette tiltag bør derfor

overvejes nøje, inden det indføres, og bør i så fald være for en stærkt begrænset

periode, inden tiltaget revurderes.

Jordemoderforeningen – Sankt Annæ Plads 30 - 1250 København K

Telefon 4695 3400 –

www.jordemoderforeningen.dk

- [email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Vi anerkender, at man i nærværende lovudkast har præciseret etableringen af

Ankenævnet for Epidemiloven. Et sådant nævn forventes at kunne styrke den enkelte

borgers retssikkerhed, og er en væsentlig styrke i nærværende lovudkast.

§ 68 giver Regionsrådet og kommunalbestyrelsen mulighed for at yde donationer

eller tidsbegrænsede udlån af blandt andet personel til udlandet i særlige situationer –

og kun ved egen overkapacitet. Af den uddybende tekst fremgår det, at det

forudsættes, at den pågældende medarbejder beholder sig stilling i regionen eller

kommunen under udsendelse.

Vi finder, at det ikke fremstår tilstrækkeligt tydeligt, at der må være tale om

frivillighed. Samtidig finder vi, at den pågældende sundhedsperson, der lader sig

udlåne, bør sikres at kunne vende tilbage til sin stilling, ikke alene i regionen, men i

det oprindelige ansættelsesforhold, hvis dette er ønsket.

Med tak for høringen – og for fremsendelse af en lovudkast, der i høj grad

imødekommer vores oprindelige høringssvar.

Med venlig hilsen

Lis Munk

Formand for Jordemoderforeningen

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

ZESLAW

OZON

OMERSK

KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN

. K

ONGEVEJ

DK-1610 K

ØBENHAVN

København, den 15. januar, 2021

Sundheds- og ældreministeriet,

Holbergsgade 6,

1057 København K.

Hermed fremsendes Den katolske Kirkes høringssvar til forslaget om lov om epidemier m.v. (L.

134) jf. ministeriet brev af 22. december 2020.

På baggrund af den aktuelle pandemi og den forøgede alvor inden for de sidste uger er det fuldt

forståeligt, at regeringen vil sikre sig de bedst mulige redskaber til håndtering af en lignende situa-

tion i fremtiden.

Teksten til den påtænkte lov indeholder mange forslag vedr. de offentlige myndigheders mulig-

heder for at gribe ind, også i hævdvundne frihedsrettigheder. Det skal der i lyset af situationens al-

vor også være mulighed for. Samtidig må man være opmærksom på, at religionsfriheden er en

menneskeret, der er sikret ved grundloven på linje med forenings- og forsamlingsfriheden, og som

sætter grænser for, hvilke indgreb der kan gøres. Andre høringspartnere har udtalt sig om dette me-

get detaljeret, hvorfor der ikke skal kommes ind på alle forhold her.

Den katolske Kirkes anliggende er således blot at nævne forhold, som kunne berøre borgernes

religionsudøvelse. I forslagets § 24, stk. 2, nævnes det, at stk. 1 ikke gælder for forsamlinger med

politisk eller andet meningsbefordrende øjemed. Andre høringspartnere har nævnt religionens store

betydning, ikke mindst i en kritisk situation. Det bør derfor sikres, at religionsudøvelse, herunder

gudstjenester, også i en kritisk situation kan finde sted, naturligvis under overholdelse af de til en-

hver til gældende regler og restriktioner. Religiøse lokaler og forsamlinger er ikke pr. definition

sikret mod smittespredning; men det kan virke frustrerende, at langt større forsamlinger end religi-

øse ofte vil være det, især i en krisesituation, ifl. grundlovens § 79 frit kan samles uanset formål,

antal og afstand. Også her gælder det, at et politisk eller meningsbefordrende øjemed ikke garante-

rer, at der ikke er smittefare.

Den katolske Kirke anmoder derfor om, at trossamfunds muligheder for at forsamles sikres

mere udtrykkeligt, som nævnt i overensstemmelse med givne regler, således at heller ikke religions-

friheden udsættes for unødige indskrænkninger.

Med de venligste hilsener

+Czeslaw Kozon

Katolsk biskop af København

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

15/1/2021

Oplysningsforbundet May Day

Hydevadvej 12, Hønkys,

DK-6230 Rødekro

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6 1057, København K

[email protected]

Høringssvar til forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L 134) sendt ud i

fornyet offentlig høring.

Generelt

Vi hilser generelt velkommen, at flere lempelser er indført i lovforslaget i forhold til

det tidligere forslag. Flere bestemmelser om tvang, bl.a. tvangsvaccination, er

fjernet, men er desværre blevet erstattet af ordet påbud. Det lyder mildere, men

når påbud kan gennemføres ved hjælp af politiets indgriben med håndjern, så er der

stadig tale om tvang.

Det er klart, at myndighederne under en farlig epidemi må have muligheder for en

vis grad af magtanvendelse, men det er uforståeligt, at man stadig ønsker så

vidtgående tiltag til sin rådighed. Man må gå ud fra, at folk selv vil være indstillet på

at samarbejde, hvis der vitterligt er tale om en farlig epidemi, men lovforslaget

gennemsyres af en manglende tillid til befolkningens samarbejdsvilje, hvorfor man

åbenbart mener, at der skal være mulighed for at kunne gribe til forskellige former

for frihedsberøvelse og tvang (fx tvangsindlæggelse, tvangsbehandling med politiets

hjælp). Det hører ikke til i en retsstat. Tvangsisolation for at beskytte samfundet må

være det mest vidtrækkende, der kan iværksættes. Kroppen er ene og alene

personens ejendom og under personens egen vilje og herredømme, også selvom

vedkommende er patient, og ingen skal bestemme eller med magt påtvinge, at

kroppen skal udsættes for eller indtage stoffer, som "ejermanden" ikke selv kan

acceptere. Derfor skal alle former for tvangsbehandling fjernes fra lovforslaget.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Desuden er en række forholdsregler med frihedsberøvelse blevet mulig i forbindelse

med blot almindelige smitsomme sygdomme. Smitsomme sygdomme (forkølelser

mm.) har vi levet med siden tidernes morgen. Det skal ikke lægges ind under staten

at regulere samfundet i forhold til sådanne almindelige sygdomme. Folk må opsøge

deres praktiserende læge, hvis de finder det nødvendigt, og i samarbejde med

ham/hende indgå i et passende behandlingsforløb. Eller patienten må alene drage

omsorg for sin almene, smitsomme sygdom efter eget valg.

Vi støtter forslaget om domstolsprøvelse i forbindelse med frihedsberøvelse. Dog

vækker det bekymring, at en sådan først kan gennemføres efter 5 dage

–

måske når

en evt. tvangsbehandling allerede har fundet sted med mulige alvorlige

konsekvenser/bivirkninger for patienten.

Bemærkninger til enkelte lovforslag

§2, stk. 4.

Ved en samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis udbredelse

medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige

samfundsfunktioner

For upræcist defineret. Hvad menes med "forstyrrelser" og "risikerer at medføre"?

Det er alt for vagt og lægger dermed op til ufaglige og usaglige fortolkninger og

underliggende politiske agendaer. (I bemærkningerne til lovforslaget ses tydeligere,

at det er politiske overvejelser gjort af den til enhver tid siddende minister, der vil

komme til at ligge til grund for vurderingen i denne paragraf.) Den skal

omformuleres!

Under den nuværende coronapandemi ses ingen "forstyrrelser" af vigtige

samfundsfunktioner bortset fra tidligere død for en bestemt forholdsvis lille

aldersgruppe, og alligevel ses massive indgreb og restriktioner i det offentlige og

efterhånden også i det private rum og nu med trusler om beviser for manglende

sygdom ved fortsat deltagelse i samfundslivet. Vi har ikke tillid til ministerens

dømmekraft og vurderinger på disse områder.

§6, stk. 2

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om forebyggelse af smitsomme sygdomme

på offentlige og private dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Hvor stort indgreb indebærer det? Kan en myndighed uden forældres vidende sætte

en forebyggende behandling i værk som fx en vaccine, en "forebyggende" pille e.l.?

Dette giver mulighed for at overføre forældremyndigheden og forældres ansvar for

deres børns liv og krop til staten. Det er helt uacceptabelt og bør ikke finde sted i en

retsstat. Tiltaget skal fjernes.

§7, stk. 2

Epidemikommissionen består af en formand og et medlem, der udpeges af

sundheds- og ældreministeren, og ni medlemmer, der udpeges af sundheds- og

ældreministeren efter indstilling fra henholdsvis erhvervsministeren,

finansministeren, justitsministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed,

Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, rigspolitichefen, KL og Danske Regioner.

Sundheds- og ældreministeren udpeger efter samme fremgangsmåde en

næstformand og stedfortrædere for medlemmerne.

Kommissionen er ikke sammensat bredt nok. I forhold til forrige lovforslag har blot

nogle flere fået lov til at indstille, men ministeren bestemmer alle deltagere, og man

kan forudse en slags inhabilitet eller bias fx pga. sammenfald af partipolitiske

synspunkter. Folketinget skal inddrages og skal ligeværdigt deltage i udpegningen fx

via Sundhedsudvalget.

§15

Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig eller

samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at

lade sig isolere.

Dette kan vi støtte, såfremt samfundskritisk sygdom defineres mere præcist, men at

en formodet smittet skal kunne kræves isoleret, er et uhørt stort indgreb. I det hele

taget må indgreb over for "formodede smittede" være meget lempeligere end for

personer med faktisk konstateret smitte. Og smitteformodningen må kunne bevises

og ikke kun være baseret på en algoritme.

§ 18

Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig eller

samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at

lade sig behandle af en sundhedsperson.

At påbyde isolation kan til nød accepteres, men påbud om behandling er helt

uacceptabelt. Man kan forestille sig ukendte sygdomme, hvor folk påtvinges

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

eksperimentel behandling ved politiets hjælp, bæltefiksering og andre

skrækscenarier. Da behandling ikke er nærmere defineret, kan det på sigt måske

også komme til at inkludere vaccinering. Som sagt: Vores krop tilhører ikke staten,

og staten må aldrig få ret til at behandle en person via påbud eller tvang. Hvis

personen selv træffer valg om ikke at ville behandles, skal det ALTID respekteres.

§ 28. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at personer, som har

befundet sig et bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement, en

begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret smitte med en alment farlig

eller samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersøge af en sundhedsperson eller

isolere i en egnet facilitet.

Denne er for vidtgående. Igen lægges der op til overgreb mod individets frihed til at

færdes. Personer, der har befundet sig det pågældende sted, kan blive adviseret af

myndighederne, og derefter må personerne selv træffe de nødvendige

foranstaltninger. Denne paragraf indebærer desuden ekstrem overvågning for at

kunne effektueres, hvis det gælder et offentligt rum

–

et overvågningsniveau, der er

uacceptabelt.

§ 35

Vedkommende minister kan efter forhandling med sundheds- og ældreministeren

fastsætte regler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller forbud mod

adgangen til eller brugen af transportmidler. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan

fravige anden lovgivning.

Indgreb i privat transport skal ikke kunne finde sted. Der skal stå

offentlige

transportmidler.

Vi ser nogle positive tiltag i det nye lovforslag, men der er stadig for mange

muligheder for krænkelser af privatlivet, tvangsforanstaltninger samt manglende

parlamentarisk kontrol. Vi håber på endnu en forbedring.

På bestyrelsens vegne,

Charlotte Ryø

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Høringssvar til epidemiloven

Frihedsbevægelsens Fællesråd

Der har medvirket såvel læger som jurister ved udarbejdelsen af dette høringssvar.

KONKLUSION

Der vil med vedtagelsen af dette forslag, således som det er udformet fra regeringens hånd, være

skabt en uoverstigelig kløft i befolkningen mellem dem, der ønsker at leve i en retsstat, og dem, der

af forskellige, hovedsagelig ukendte årsager ønsker at forlade demokratiets og

Menneskerettighedernes vej. Der kræves ingen særlig juridisk eller lægevidenskabelig sagkundskab

at indse, 1) At forslaget strider mod alle gældende retsprincipper, 2) at de foreslåede tiltag er

fuldstændig disproportionale i forhold til den foreliggende sundhedssituation. De talmæssige

kendsgerninger taler helt for sig selv. Påstanden om, at Covid-19 udgør en alvorlig trussel mod

folkesundheden eller samfundet som helhed er en indtil videre underbygget konspirationsteori. Vi

mener til gengæld, at regeringens handlinger – nærværende lovforslag indbefattet – udgør en

betydelig og alvorlig trussel, mod den danske befolkning og det danske demokrati.

Overordnet

Den såkaldte Covid-19 – pandemi har afsløret en række fatale brist i det sundhedsfaglige og

parlamentariske beredskab. Først og fremmest:

AT WHO's anbefalinger i en række tilfælde ikke er affødt af videnskabelige, men derimod politiske

og kommercielle hensyn, og at disse derfor bør underkastes en særdeles kritisk vurdering af de

enkelte landes sundhedsmyndigheder og ikke nødvendigvis følges.

Eksempler herpå er den irrationelle ændring i definitionen på en pandemi i 2009, som trods det

korrupte grundlag herfor har fået lov at bestå. Det krævedes tidligere, at der skulle foreligge ”et

enormt antal smittede og døde”. Fjernelsen af denne betingelse betyder f.eks., at vi efter

definitionen årligt oplever ”forkølelsespandemier” i vintermånederne.

Den irrationelle og totalt uvidenskabelige anbefaling om at regne alle, der indenfor en måned er

testet positive for Covid-19 med en test, der nu har vist sig totalt uanvendelig, (sådan som den

benyttes med en cycle- treshold på 38) for Covid-19 ofre, uagtet at den egentlige dødsårsag har

været en anden, hvilket har forårsaget et stærkt forvredet og urealistisk billede af sygdommens

dødelighed. Det aktuelle antal døde og personer, der er indlagt på grund af kliniske symptomer på

Covid (og ikke en PCR-test) dokumenterer klart, at Covid ikke opfylder ovennævnte definition på

en epidemisk og farlig sygdom. Den endelige lakmusprøve på, om der er tale om en epidemi, er

dødeligheden. Og der er INGEN signifikant overdødelighed i hverken Danmark eller Sverige. Vi

nævner Sverige for at kunne afvise argumentet, om, at manglen på overdødelighed i Danmark

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

skyldes nedlukningerne og de øvrige tiltag.)

Instituering af et nye begreber, ”smittetal” og ”kontakttal”, som er uden videnskabelig referens eller

definition. Den globale anvendelse af PCR-testen – og i særdeleshed den måde, den anvendes på –

har været genstand for en kraftig og helt berettiget videnskabelig kritik.

Formålet med disse skridt må formodes at være promoveringen af vacciner, som WHO – og en

række nøglemedarbejdere – må antages at profitere stærkt af. Vi er på ingen måde modstandere af

vaccinations-teknologien. Vi mener derimod ikke, at det tjener noget sundhedsmæssigt formål at

massevaccinere, mod forholdsvis ufarlige sygdomme med lav dødelighed, hvortil Covid-19

ubetinget må regnes. Grundene hertil er for det første, at det menneskelig immunsystem er så

kompliceret, at man på nuværende tidspunkt ikke har ringeste mulighed for at overskue

konsekvenserne af den manipulation af samme, som vaccinerne opererer med; for det andet den

fuldstændige mangel på kontrol med medicinalindustrien, der hersker på vaccineområdet.

Vaccineproducenterne er fuldstændig, i strid med alle retsprincipper, fritaget for produktansvar,

hvilket har ført til en uhørt uansvarlig og farefremkaldende adfærd fra disses side. Der er et

skærende misforhold mellem det faktum, at læger i felten er døde af Ebola, som må antages at være

den mest dødelige infektionssygdom vi p.t. kender, fordi de er blevet nægtet eksperimentel

behandling, og så det, at man nu efter få måneder godkender en vaccine, der helt og holdent er

eksperimentel, og som bygger på en helt ny og uprøvet teknologi, hvis risici potentielt er enorme,

herunder ikke mindst de ganske ukendte langsigtede bivirkninger, til masseproduktion og

afprøvning på menneskeheden uden mellemliggende dyreforsøg.

Medicinalindustriens enestående uansvarlighed har vist sig bl.a. i forbindelse med HPV-vaccinen,

hvor vi for Danmarks vedkommende kan konstatere en medicinsk katastrofe. (Dette gælder også

andre lande, men vi er kun i besiddelse af dokumentationen for Danmark, Appendix A)

AT Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut heller ikke er uafhængige af medicinalindustrien.

De danske sundhedsmyndigheder finansieres for en stor del af de indtægter, som genereres via

forskellige godkendelsesprocedurer. Et stort antal medarbejdere i begge institutioner har en

baggrund i medicinalindustrien, hvilket er uacceptabelt, idet personlige relationer og ”networking”

med efterfølgende belønninger i form af lukrative stillinger må antages at påvirke

godkendelsesprocedurerne og hele arbejdsgangen og arbejdsmiljøet i disse vitale institutioner.

AT de danske sundhedsmyndigheder har vist sig at være underlagt en total politisk kontrol, hvor

landets politiske ledelse uden påviselig grund har valgt at se bort fra de sundhedsfaglige

anbefalinger og oven i købet tvinge eller true samme myndigheder til at ændre holdninger og

modificere deres udsagn. Dette er komplet uantageligt. Sundhedspolitiske beslutninger skal i videst

muligt omfang træffes af sundhedsmyndighederne, og disse skal igen være fuldstændig uafhængige

af kommercielle interesser og renset for lobbyistisk påvirkning. Den kontrol, som

sundhedsmyndighederne nødvendigvis må underkastes, skal være af sundhedsfaglig og juridisk /

revisionsmæssig og ikke politisk art.

Vi fremsætter derfor følgende anbefalinger til Epidemiloven og den øvrige sundhedslovgivning,

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

uden at vi vil lægge os fast på den endelige formulering af bestemmelserne:

A1.

Der bør være en lovbestemt og uforanderlig definition af en pandemi / epidemi med en farlig

smitsom sygdom. Først når der er konstateret 5000 dødsfald, hvor dødsårsagen er fastlagt efter

normale diagnostiske kriterier, kan der iværksættes foranstaltninger, der tilsidesætter almindelige

rettigheder. Dette betyder naturligvis ikke, at man ikke inden kan iværksætte alle mulige andre

tiltag, foranlediget af sundhedsstyrelsen hvis denne finder det nødvendigt. Dødsårsagen fastlægges

efter normale kriterier; dvs. den EGENTLIGE OG UMIDDELBARE dødsårsag.

A2.

Sundhedsstyrelsens ledelse (direktion og bestyrelse) udpeges ved valg for 5-årige perioder af

samtlige indehavere af en dansk lægeautorisation. Læger der er ansat i medicinalindustrien har ikke

stemmeret. Ledelsen kan ikke afsættes politisk med mindre der foreligger strafbare forhold. Dersom

dette sker, skal der afholdes omgående nyvalg blandt de stemmeberettigede. Ledelsen skal være

underkastet samme skærpede økonomiske kontrol som deltagere i det politiske liv er det nu.

Direktionen må ikke bestride andre poster eller påtage sig andet arbejde, herunder konsulentarbejde

eller bestyrelsesarbejde i andre organisationer, men skal levere HELE deres arbejdskraft til

Sundhedsstyrelsen. Dette gælder dog ikke ulønnet arbejde i kulturelle og sociale organisationer

uden tilknytning til sundhedsvæsenet eller -industrien. (f.eks. sportsklubber eller kunstforeninger.)

A3.

Samtlige forholdsregler i forbindelse med en pandemi / epidemi fastlægges af Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsens beslutninger kan kun tilsidesættes ved en 80% majoritet (143) stemmer i

Folketinget. Pandemier / epidemier er ikke et partipolitisk anliggende.

A4.

Al medicinsk / sundhedsvidenskabelig forskning i Danmark skal være statsfinansieret. Forskere ved

alle landets læreanstalter klager over, at uvedkommende og kommercielle hensyn gør, at den

privatfinansierede forskning ikke opfylder videnskabelige krav til objektivitet, og at der ligefrem

ved tildelingen af midler stilles krav til selve resultaterne. Dette er aldeles uantageligt og

ødelæggende for sundhedspolitikken og den almindelige tillid til, at forskningen er uafhængig og

evidensbaseret. Medicinalindustrien bør underlægges en særlig forskningsskat på 5% af

omsætningen, som ikke kan indgå i statsbudgettet, men SKAL anvendes til forskning. Det

Lægevidenskabelige Forskningsråd uddeler midlerne og skal vælges på samme måde som

Sundhedsstyrelsens ledelse og være underlagt de samme begrænsninger og kontroller. Nye

teknologier, som fremkommer som et resultat af offentlig forskning, skal patenteres og stilles gratis

til rådighed for virksomheder, der er danskejede, men ikke virksomheder i Danmark, der

kontrolleres af udenlandske interesser.

A5.

Ingen medicinalvirksomhed kan fritages for produktansvar. Alle vacciner skal være FULDT

deklarerede, og der kan IKKE dispenseres for kravene til kliniske tests. Der skal gennemføres

dyreforsøg, alle tests skal være dobbelte blindtests, og der kan KUN benyttes isotonisk saltvand

som placebo. Disse forløb kan ikke afkortes, da særligt benyttelsen af nye teknologier giver

anledning til bekymring for langtidsbivirkninger og uforudsete komplikationer. Alle Covid-vacciner

bygger på ny og uafprøvet teknologi, der af mange eksperter anses for stærkt risikabel og endog

uetisk, idet de mekanismer i menneskelegemet man søger at påvirke, ikke er fuldtud kendt.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

A6.

Tyngdepunktet i epidemiberedskabet bør flyttes fra det reaktive til det proaktive, det vil først og

fremmest sige styrkelse af immunforsvaret. Forebyggelse bør prioriteres højst, og der bør afsættes

betydelige midler til forskning i immunsystemet. Vaccination er ikke definitorisk en styrkelse af

immunforsvaret, idet immuniteten for alle kendte vacciner ophører efter nogle år, men bør betragtes

som en nødforanstaltning. Der foreligger faktisk en meget betydelig forskning fra de seneste årtier,

som er uudnyttet, fordi den ikke kan gøres til genstand for udvikling af patenter og massiv

kommerciel udnyttelse.

A7.

Alle tiltag, der kan opfattes som værende en tilsidesættelse af Grundlovens bestemmelser eller

Menneskerettighederne kan ikke iværksættes, med mindre Folketinget har erklæret en

nødretstilstand. En sådan kan kun erklæres, dersom 2/3 stemmer for forslaget. (120 medlemmer).

Der skal straks i denne forbindelse udfærdiges en redegørelse til Europarådet, således som EU-

retten forskriver. (Dette er ikke sket i forbindelse med Covid-19 udbruddet, og regeringen kan

derfor ikke påberåbe sig nødret i forbindelse med de indskrænkninger i de personlige rettigheder

der har fundet sted.) En nødretstilstand bør til enhver tid af ét folketingsmedlem eller 25 borgere

kunne indbringes for Højesteret til prøvelse. Vi mener eksempelvis ikke, at de ca. 1200 dødsfald,

hvor Covid ikke med sikkerhed kan antages at være den egentlige dødsårsag, berettiger en

nødretstilstand, jvf. Anbefaling 1.

A8.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal ikke være et forvaltningsorgan, men en uafhængig NGO, der

varetager patienternes interesser. Ledelsen skal vælges af Patientforeningen. Styrelsen kan til

enhver tid hasteindbringe påbud fra Sundhedsstyrelsen, der strider mod de almindelige

frihedsrettigheder, eller som efter Styrelsen for Patientsikkerheds opfattelse tilsidesætter hensynet

til den offentlige sundhed, for Højesteret til prøvelse.

A9.

Enhver form for diskriminering i form af vaccinepas er i strid med Menneskerettighedscharterets

Artikel 2, 3, 7, 13 og muligvis flere, alt efter hvordan man ville vælge at udforme regler herom. Et

sådant skridt, som der på forskellig vis lægges op til i lovforslaget, (transportørers, f.eks.

flyselskabers ret og pligt til, at afkræve passagerer div. oplysninger, kontrol med udlændinge der

ankommer til Danmark, ret til at deltage i offentlige begivenheder såsom koncerter og

sportsbegivenheder) vil derfor være at betragte som helt uantageligt, så meget mere, som det vil

have permanent karakter.

A10.

Det følger af ovenstående, at de politisk betingede og uspecifikke definitioner af begreberne

”Samfundsfarlig” og ”Samfundskritisk” sygdom er uacceptable og uden videnskabelig eller anden

konkret referens. Deres anvendelse vil føre til noget nær total vilkårlighed i retshåndhævelsen, og

de bør derfor absolut fjernes fra lovteksten.

Efter definitionen, der omfatter såvel influenza som Covid, spredes der altid ”alment farlige”

sygdomme i Danmark, og Sundhedsministeren kan derfor til enhver tid bruge de magtbeføjelser,

der ifølge loven er til rådighed underpåberåbelse af, at der florerer en influenzaepidemi. Det er

fuldstændig uacceptabelt. En definition af, hvor farlig en sygdom skal være, før indskrænkninger i

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

de forfatningsmæssige og konventionssikrede rettigheder kan komme på tale, er foreslået i

anbefaling A1.

Den

nugældende

lovs kategorisering af diverse sygdomme er også meningsløs. Som ”Alment

farlige sygdomme” kategoriseres:

Kopper

Alvorlig coronavirusinfektion (SARS) og (MERS).

Viral hæmorhagisk feber (Ebola, Lassa og Marburg)

Pest

Difteri

Multiresistent Tuberkulose

Nipah-virus

Kopper: Blev erklæret for udryddet af WHO i 1980. Danske børn vaccineres ikke længere mod

kopper.

SARS: Har aldrig været konstateret i Danmark. I alt menes 8.000 mennesker jorden over at have

haft SARS, hvoraf 800 er døde. Det giver ikke mening at betragte sygdommen som ”alment farlig”

i Danmark. Det sidste tilfælde konstateredes i Singapore i 2003.

MERS: Er kun konstateret i 2.428 tilfælde, alle i Mellemøsten på nær nogle få i Sydkorea. Ingen

tilfælde siden 2012.

Ebola: Mindre end 50 tilfælde er registreret uden for Afrika siden 1967. Lassa-feber kendes kun i

Vestafrika. Marburg er kendt i 21 tilfælde, hvor de oprindeligt inficerede havde haft kontakt med

afrikanske grønne aber. Den oprindelige bærer af denne virus antages at være den afrikanske frugt-

flagermus.

Pest: Der har ikke været pestepidemier i Europa siden 1711 og ikke i verden siden 1894. Pest

skyldes en bakterie og kan derfor behandles adækvat med antibiotika.

Difteri: Alle børn i Danmark vaccineres. Det sidste enkelte tilfælde sås i 1998. Da der er tale om en

bakterie, er behandling med antibiotika effektiv, idet der dog består et særligt problem med toksiner.

Anti-toksin behandling nedsætter risikoen betydeligt.

Multiresistent tuberkulose: Overlæge Niels Seershold, specialist i medicinske lungesygdomme,

skriver:

”Hvis man ikke indtager medicinen hver dag som foreskrevet eller kun tager nogle af præparaterne,

kan bakterierne blive resistente. Ude i verdenen er der problemer med resistens mod rimactan og

isoniazid, også kaldet multi-resistens - et meget alvorligt problem. I Baltikum, mange østlande og

visse afrikanske lande er det et meget stort problem. Vi har heldigvis kun meget få tilfælde af

multiresistent tuberkulose i Danmark. Det kan være en svær og dyr opgave at behandle disse

patienter, men i Danmark har vi adgang til anden medicin. Hvis man kan forudse problemer med at

få en patient til at tage sin medicin regelmæssigt, må man arrangere overvåget medicinindtagelse.”

Til denne liste føjer den nye lov så Covid-19, som måske har krævet nogle få hundrede ofre med en

gennemsnitsalder på 82 år, hvis man kun ser på den primære dødsårsag.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

I betragtning af, at 15.709 personer gennemsnitligt dør af kræft i Danmark årligt og ca.12.000 af

hjerte-karsygdomme, må den helt overdrevne opmærksomhed, og de helt ekstraordinære

omkostninger der ofres på disse sygdomme, betegnes som rent paranoia.

Kommentar til de enkelte bestemmelser.

§ 2:

Definitionerne begrænses til ”farlige smitsomme sygdomme” efter definitionen i Anbefaling

A1: ”Først når der er konstateret 5000 dødsfald, hvor dødsårsagen er fastlagt efter normale

diagnostiske kriterier, kan der iværksættes foranstaltninger, der tilsidesætter almindelige

rettigheder.”

Stk. 4:

Formuleringen ”risikerer at medføre” er uacceptabel i enhver sammenhæng. Begrebet

”samfundskritisk” er uacceptabelt. At væsentlige samfundsfunktioner forstyrres er en umiddelbar

følge af enhver epidemi med en farlig smitsom sygdom.

Stk. 6:

At det alene tilkommer sundhedsministeren at afgøre, hvilke sygdomme der falder ind under

denne kategori er, at tildele ham en diktatorisk magt, som ingen plads har i et retssamfund.

§6:

Ingen – hverken Sundhedsstyrelsen eller arbejdsgivere kan kræve, at deres medarbejdere lader

sig vaccinere eller lade sig teste, alene af den grund, at det er i strid med den Europæiske

Databeskyttelsesforordning.

§7-8:

Epidemikommisionen erstattes af Sundhedsstyrelsen, hvis ledelse er valgt efter principperne i

Anbefaling A2. Referaterne af de møder, hvorpå beslutninger om vidtgående tiltag træffes, skal

være offentligt tilgængelige.

§9:

Bortset fra, at vi anbefaler en helt anden organisation, bør det, dersom denne parlamentariske

konstruktion vælges, præciseres, at der skal være offentlig tilgængelige referater fra

kontroludvalgets møder. Der bør ligeledes være en regel om, at medlemmer af udvalget, som er

blevet nedstemt, kan kræve det pågældende spørgsmål forlagt for Folketinget. Endelig bør der være

en bestemmelse om, at der ikke kan fastsættes regler i medfør af § 2 stk.6, §6 og § 15-18,

medmindre mindst 2/3 af udvalgets medlemmer stemmer herfor. Endvidere bør der, i det omgang et

forslag med nogen sandsynlighed strider mod Menneskerettigheder, være direkte adgang for ét

medlem til at kræve dette hasteprøvet ved Højesteret.

§12 stk. 4:

Enhver person, der gøres til genstand for væsentlige indgreb i sin personlige frihed, bør

kunne kræve denne prøvet indenfor 3 døgn ved Landsretten med mulighed for appel. Hvor det

drejer sig om flere personer, skal disse sager behandles under ét. Tvangsbehandling kan ikke

iværksættes så længe de nævnte indgreb ikke er endeligt sanktioneret af domstolene.

§ 14:

De ovenfor i § 12, stk. 4 foreslåede ændringer vil også gælde her. Tvangsmæssig indlæggelse

kan kun komme på tale i tilfælde af, at det drejer sig om en sygdom med en konstateret dødelighed

på over 5000 personer.

§ 15, stk. 2:

Den fastsatte grænse på 4 uger kan kun forlænges af en domstol. Dersom personen

ingen kliniske symptomer frembyder, kan han/hun kun isoleres frivilligt. Dersom denne

bestemmelse gennemføres uændret, vil det give sundhedsministeren mulighed for at indespærre

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

f.eks. politiske modstandere og samfundskritikere på ubestemt tid.

§16:

Folk bør kun kunne isoleres uden for eget hjem, frivilligt. Denne frivillighed vil stort set altid

være tilstede, hvis personen er behandlingskrævende.

§ 17:

Der bør aldrig være tale om egenbetaling i forbindelse med isolation.

§ 18:

En FORMODNING om sygdom kan aldrig danne grundlag for tvangsbehandling. Dette

strider mod Oviedo – konventionen og menneskerettighederne. Hvis folk virkelig lider af en farlig

sygdom, vil de lade sig behandle frivilligt. Problemet her er det samme som i alle andre

sammenhænge: Man ønsker at tvangsbehandle folk for sygdomme, der IKKE er farlige.

§ 19 – 20:

Her bevæger forslaget sig ind på et helt andet område: Nemlig biologisk krigsførelse.

Sådanne bestemmelser har ingen plads i en epidemilov.

§ 20-21:

Omhandler atter fysisk tvang, som er helt uacceptabel og kun bør kunne finde sted efter

domstolprøvelse, dersom individet modsætter sig. Der skal atter være tale om sygdomme med en

verificeret dødelighed på over 5000 personer, før tvang kan komme på tale.

Kapitel 6

Bestemmelserne i dette kapitel kan kun bringes i anvendelse, hvor der objektivt er konstateret en

epidemi: 5000 dødsfald.

§ 23:

Den myndighed der fastlægger bestemmelserne skal være Sundhedsstyrelsen. Det bemærkes,

at stk. 2 skal udgå, eftersom begrebet ”samfundskritisk sygdom” er uacceptabelt og uden specifik

referens.

§ 24:

Politiets adgang til privat ejendom kan kun ske efter retskendelse. Forsamlinger i private hjem

kan ikke omfattes af bestemmelsen.

§ 25:

UD.

§ 26:

UD.

§ 28:

Ordene ”alment farlig eller” skal udgå. Ellers får sundhedsministeren mulighed for

egenhændigt at tvinge folk til at lade sig undersøge eller isolere alle, der eksempelvis har været på

Roskilde Festival, hvor det har vist sig at en af deltagerne på festivalen havde gonorré, kyssesyge,

influenza eller lungebetændelse.

Det skal i øvrigt TILFØJES, at § 15 stk. 2 og § 18 stk. 2 også finder anvendelse på bestemmelser i

medfør af § 28. Ellers kan sundhedsministeren tvangsisolere alle, der eksempelvis har været på

Roskilde Festival, for evigt.

§§29 – 32:

Problemet med disse bestemmelser er primært, at de kan bringes i anvendelse også ved

sygdomme, som reelt ikke er farlige, sådan som det i 2020 er sket med corona-virus. Anvendelsen

af disse restriktioner i en situation, hvor der reelt er en fare for udbredelsen af en meget farlig

sygdom, er ikke problematisk. Se vores forslag til generel definition.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

§§ 33 – 34:

Problemet med §§29 – 32 bliver mere akut, når det drejer sig om adgangen til både

offentlige OG private skoler m.m. Tilsvarende muligheder i den nuværende epidemilov misbruges

konsekvent og langvarigt af den nuværende sundhedsminister.

§ 35:

Skal udgå. Reglen ville give Sundhedsministeren mulighed for at forbyde folk at bruge

transportmidler.

Der er intet muligt scenario, hvor dette ville være acceptabelt

§ 36:

Skal udgå. Den giver bl.a. Sundhedsministeren mulighed for at lukke samtlige landets

virksomheder eller butikker. Der er ingen regler om kompensation til de butikker eller

virksomheder, der lukkes. Der er ingen proportionalitet i sådanne forholdsregler.

§ 37:

Skal udgå. Den vil give sundhedsministeren mulighed for f.eks. at påbyde folk at – nedsænke

sig i sprit før de forlader huset – og bøde- eller fængselsstraf, hvis de undlader det. Den

opmærksomme læser vil have set, at forslaget som helhed, er et forsøg på at indføre en omfattende

totalitær personkontrol i Danmark under dække af, at det sker for at beskytte folkesundheden, og i

videreførelse af det nuværende (2020) corona-diktatur.

§§ 38 – 39:

Ingen kommentarer, udover dem, der er anført for § 40-41

§ 40:

Her vil man indføre lovgivning om et ”vaccinepas” i Danmark.

World Economic Forum

–

eller hvem det nu er, som koordinerer forsøget på indførsel af sådanne regler i samtlige vestlige

lande – presser på for, at andre lande indfører bestemmelser rettet imod danske statsborgere, og i

Danmark indføres der regler rettet imod andre landes statsborgere. Den foreslåede tekst lyder bla:”

”Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler

om, at personer, der ankommer til landet fra eller har bopæl i nærmere angivne lande, skal fremvise

dokumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at

de skal lade sig undersøge for, om de pågældende har en alment farlig eller samfundskritisk

sygdom, at de skal lade sig isolere, eller at de om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation

på et sygehus.”

Denne

”dokumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt alment farlig sygdom”,

ville så bestå

i et vaccinepas, og har man ikke det, vil man skulle isoleres eller indlægges. Reglen giver kun

mening, hvor der er tale om stærkt smitsomme sygdomme med en dødelighed på over 5000

personer. Vi kan nu konstatere, at vaccinepasset iht. dagspressen (DR og EB) er under udarbejdelse,

og at det primært retter sig mod Covid-19, som IKKE opfylder disse betingelser. Krav om vaccine

for at kunne leve et normalt liv, vil generelt være i strid med Menneskerettighedscharterets artikel

2,3,7 og 13. Det er HELT uacceptabelt.

§§ 42 – 43:

Ingen bemærkninger.

§§ 44 – 45:

Test bør ikke være mål for smittespredningen, kun kliniske kriterier. Udpegningen af

den helt ufarlige covid-19 som en alment farlig eller samfundskritisk sygdom er truende og

uforsvarlig, og vil blive misbrugt, idet bemærkningerne på s. 18, 1. spalte tydeligt lader formode, at

Sundhedsministeren tydeligvis planlægger et misbrug heraf.

§ 49:

Her vil man indføre pligt til at folk oplyser, hvem de har været i nærheden af, hvor de har

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

været henne, osv. Man vil dog kun gøre det

”hvis det er nødvendigt med henblik på at hindre

udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom”,

men som det ses, vil

man kategorisere covid-19 som en af disse, hvorefter man vil kræve disse oplysninger af alle, og

derved indføre total personovervågning.

Læs stk. 4 og stk. 5 i bestemmelsen.

Det er ikke

acceptabelt – og det strider imod Danmarks traktatretslige forpligtelser, særligt i Den Europæiske

Menneskeretskonvention. Reglen er ikke i sig selv truende eller uforsvarlig – man ville kunne

retfærdiggøre disse foranstaltninger, hvis der faktisk fandtes en alvorlig trussel om spredning af en

(meget) farlig, smitsom sygdom. Det er udpegningen af den helt ufarlige covid-19 som en alment

farlig eller samfundskritisk sygdom, som er truende og uforsvarlig, som vil blive misbrugt, og som

Sundhedsministeren tydeligvis planlægger at misbruge, jf. bemærkningerne på s. 18, 1. spalte i

lovforslaget.

§ 50 stk. 2:

Er en del af indførslen af ”vaccinepasset”, idet man vil have hjemmel til at kræve, at

transportøren (skibe, fly m.m.) skal registrere bestemte oplysninger om deres passagerer. Hvilke

oplysninger det er, fremgår ikke, idet Sundhedsministeren bemyndiges til selv at bestemme det!

Han kan således kræve, at alle interessante oplysninger skaffes – blodtype, sygdomshistorie,

seksuelle præferencer, politisk overbevisning osv. – herunder også, om folk er vaccineret imod

covid-19. Det er naturligvis uacceptabelt at kræve, at transportørerne skaffer, oplagrer og

videregiver disse oplysninger – der, som nævnt, kan være personoplysninger

om hvad som helst.

gentager, at denne bestemmelse er i strid med Menneskerettighedscharterets artikel 2,3,7 og 13.

§ 50 stk. 3:

Håbløst. De eneste oplysninger, som div. transportører bør registrere og videregive, er

om de har befordret akut syge passagerer.

§§ 51 – 52: Smitteopsporing og videregivelse og samkøring af personoplysninger.

Den foreslåede samkøring af personoplysninger er en meget grov overtrædelse af den Europæiske

Databeskyttelsesforordning (GDRP, The General Data Protection Regulation 2016/679). Vi

bemærker, at hvis der er modstrid mellem den ny epidemilov og GDRP, vil loven skulle vige for

GDRP, jf. princippet om EU-rettens forrang for national lovgivning.

Igen er problemet ikke som sådan selve lovbestemmelserne, men at man tydeligvis planlægger at

anvende dem vedr. covid-19, som er ufarlig og ikke hører til den kategori af alment farlige

sygdomme eller samfundskritiske sygdomme, som Sundhedsministernet ønsker at placere den i.

Herefter vil det, gennem den ny epidemilov, være muligt at fastholde en permanent, ”medicinsk”

undtagelsestilstand i Danmark.

§ 53:

Her ses det, hvordan man planlægger at behandle personoplysninger, selvom det er i strid med

anden lovgivning. Det understreger, hvad vi tidligere har bemærket om overtrædelser af

menneskerettighederne og GDPR.

§ 55 stk. 3:

Her planlægges det, at man kan fravige lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed § 1, stk. 3, §§ 74 og 74 a,

”når det som følge af en samfundskritisk

sygdom er nødvendigt for at sikre sundhedsvæsenets personalemæssige kapacitet til bestemte

opgaver.”

Det er disse bestemmelser:

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

”Stk. 3. For læger, tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, osteopater, jordemødre, kliniske

tandteknikere, kontaktlinseoptikere, optometrister og tandplejere samt behandlerfarmaceuter

forbeholdes den autoriserede endvidere ret til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed, jf.

afsnit II.”

”§ 74:

En person, der ikke har autorisation som læge, må ikke behandle en person for veneriske

sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller anden smitsom sygdom.

Stk. 2. En person, der ikke har autorisation som læge, må ikke, medmindre andet er særligt

lovhjemlet, foretage operative indgreb, iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse, yde

fødselshjælp, anvende lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvende

røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis

anvendelse af uautoriserede personer Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt forbud på grund af

behandlingens farlighed.”

Det giver således mulighed for, at Sundhedsministeren lader blikkenslagere eller værnepligtige

udføre lægelige opgaver. Vi vender fingeren nedad.

§60:

Bestemmelsen er alt for diffus. Det bør præciseres, hvilke former for ejendom der kan

eksproprieres og nøjagtig under hvilke omstændigheder.

§ 61: Ankenævn

Denne regel er ret vigtig, idet man hermed nedsætter et ”Ankenævn for Epidemiloven”. Det er

ubetinget en GOD ide, selvom den naturligvis bliver dårligere, hvis Ankenævnets medlemmer

håndplukkes blandt mennesker, som ser det som deres fornemste opgave at fjerne vores

borgerrettigheder.

Derfor har vi enkelte kommentarer:

stk. 3: Her står, at en klage til nævnet ikke har opsættende virkning. Denne regel skal fjernes; det

skal være op til nævnet selv at afgøre, om klagen har opsættende virkning, ved en afvejning af de

modstående hensyn. Vi anbefaler dog ubetinget medvirken af domstolene.

§ 62: Nævnets sammensætning:

Der er ingen af de 4 organisationer, som nævnes, der arbejder for at beskytte folks

menneskerettigheder, måske lige med undtagelse af Patientforeningen. Vi anbefaler, at nævnets

medlemmer alle udpeges af patientforeningen, og at mindst ét medlem skal være læge med speciale

i epidemiske sygdomme og mindst ét medlem lands- eller højesteretsdommer. Medlemskab af

nvænet skal betragtes som et borgerligt ombud, således at de udpegede ikke har mulighed for at

undsige sig denne forpligtelse.

§ 63 stk. 3:

Ingen digital tvang.

§ 64:

Fristen for domstolsindbringelse bør være ÉT døgn.

§ 65: Straffebestemmelser

”§ 65. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel

indtil 6 måneder den, der:

1) undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 13, § 14 stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

1, § 20 og 26, stk. 1.

2) overtræder et forbud efter § 25, stk. 1. [opholdsforbud]

3) undlader at efterkomme pligt til at underrette Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 38, stk. 1 og

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde, den der

undlader at efterkomme en anmodning fremsat af Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 49, stk. 1 og

3, eller § 50, stk. 1.”

Det bør nævnes, at man her søger at få hjemmel til at give op til SEKS MÅNEDERS FÆNGSEL til

personer, som:

§ 13: Nægter at lade sig undersøge for en ”alment farlig/samfundskritisk sygdom”, herunder swab-

teste for covid-19 ved at få stukket en pind ned i halsen eller op i næsen.

§ 14: Nægter at lade sig indlægge for samme sygdom, fordi man er eller formodes at være smittet.

§ 15: Nægter at lade sig isolere.

§ 18: Nægter at lade sig behandle. (NB: at nægte at lade sig vaccinere er IKKE at nægte at lade sig

behandle).

§ 25: Opholdsforbud.

Det følger endvidere af § 65 stk. 3, at Sundhedsministeren skal have mulighed for at udstede regler i

medfør af loven, DER KAN GIVE SAMME STRAF, dvs. fængsel i op til 6 måneder, eller

bødestraf. Dvs. Sundhedsministeren vil kunne fastsætte 6 måneders fængsel for ikke at bære masker

i butikkerne, og han kan i øvrigt selv bestemme, hvilke regler, han vil lave, der skal give 6

måneders fængsel, hvis man overtræder dem.

Som ofte anført tidligere, kunne reglerne måske være acceptable, hvis de kun ville blive anvendt i

tilfælde af udbredelse af en meget farlig, smitsom sygdom, som det var nødvendigt at inddæmme.

Vi henviser igen til s. 18 i lovforslaget. Reglerne vil blive anvende på den nuværende corona-virus,

som er ganske ufarlig – de skriver åbenlyst, at det er planen – og det er TOTALT uacceptabelt.

§ 66:

Man ønsker hjemmel til at foretage ransagninger hos folk, hvis de overtræder denne lovs

bestemmelser. Det er KOMPLET uacceptabelt som mange af de øvrige bestemmelser; hvilket

fornuftigt formål skulle en ransagning tjene? Hvordan skulle den kunne beskytte nogen imod at

blive smittet med en alvorlig sygdom?!

14. januar 2021

Frihedsbevægelens Fællesråd

Malue Montclairre

Formand

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

[email protected]

Dato 15. januar 2021

Høringssvar til Udkast til forslag til lov vedr. epidemier mv. (epidemiloven)

Rådet bemærker, at det reviderede forslag til epidemilov trækker på mange vigtige erfaringer,

der er gjort under den nuværende pandemi. Rådet finder imidlertid ikke, at erfaringerne med

håndteringen af pandemiens udfordringer på det sociale område i fornødent omfang

inddrages hverken i det første forslag eller dette andet reviderede forslag. Det sociale område

giver omsorg og støtte til borgere, der pga. fysiske, psykiske og sociale årsager er særligt

sårbare over for epidemier. Der er derfor behov for en særlig opmærksomhed på tiltags

konsekvenser for brugere på det sociale område og hvordan eventuelle negative konsekvenser

kan afbødes. Koordinationen mellem sundhedsmæssige og sociale tiltag skal sikres fra start,

når en epidemi skal bringes under kontrol. Sikkerheden for de socialt udsatte og sikkerheden

for resten af samfundet er i den forbindelse to sider af samme sag.

Rådet for Socialt Udsatte finder, at ekspertise fra det sociale område bør indgå i

Epidemikommission (§7, stk. 2). En repræsentant fra socialområdet i Epidemikommissionen

skal sikre, at de særlige udfordringer på det sociale område indgår i kommissionens rådgivning

af sundheds- og ældreministeren. Dermed vil der være en forventning om, at de påbud, der

formidles til kommuner og regioner, vil tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende

på det sociale område.

Rådet for Socialt Udsatte vil også anbefale en præcisering i Epidemiloven, så det sikres at test,

isolationsfaciliteter, behandling mm. skal være til rådighed for alle

uanset opholdsstatus.

Med venlig hilsen

Vibe Klarup

Rådet for Socialt Udsatte

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Att.

[email protected]

Cc:

[email protected]

Høringssvar til fremsatte Lovforslag nr. L 134 Forslag til lov

om epidemier m.v. (epidemiloven)

Danske Fysioterapeuter har med interesse læst ovenfor nævnte lovforslag om

epidemier m.v. (epidemiloven), der udspringer af det politiske forlig af 20. december

2020.

Indledningsvist vil Danske Fysioterapeuter fortsat gerne anerkende behovet for en

tidssvarende lov, der skal understøtte, at befolkningen kommer sundhedsmæssigt

forsvarligt – og med iværksatte foranstaltningers demokratiske legitimitet – ud af en

given sundheds- eller samfundskrise.

Samtidig vil Danske Fysioterapeuter gerne kvittere for den lydhørhed, det nye

lovforslag er udtryk for. En lang række af de indvendinger som Danske

Fysioterapeuter havde i høringssvar i forbindelse med lovudkastet, er det nu

vurderingen, at vi står med et overordentligt meget bedre lovforslag. Det vil Danske

Fysioterapeuter hermed gerne anerkende.

Særligt vil Danske Fysioterapeuter gerne kvittere for, at lovforslaget nu lægger op til,

at der fuldt kompenseres ved ekspropriative og erstatningspådragende

foranstaltninger. Hvis dette ikke var tilfældet, vil sådanne tiltag negativt påvirke

selvstændige fysioterapeuter og praksissektorens muligheder for virksomhedsdrift.

Danske Fysioterapeuter vil også gerne kvittere for at det nye lovforslag på flere stræk

imødekommer det ønske, som Danske Fysioterapeuter havde til at styrke faglig-

saglige vurderinger, retssikkerhed og demokratisk kontrol ved beslutninger. Her

tænkes eksempel vis på styrelsernes rolle, oprettelsen af et klagenævn og etablering

af klageadgang, indføjelsen af solnedgangsklausuler for foranstaltninger, styrkelse af

den parlamentariske kontrol ved ministerbemyndigelser, etablering af et

folketingsudvalg, etableringen af en epidemikommission mv.

Dato:

13-01-2021

Email:

[email protected]

1/2

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Endelig ser vi med tilfredshed på, at loven tydeliggør sundhedspersonernes

retssikkerhed f.s.v.a. de foreslåede foranstaltninger om sundhedspersoners

oplysningspligt, som kan være i modstrid med professionsfaglige hensyn,

sundhedspersonernes autorisationsretlige pligt til at arbejde med omhu og

samvittighedsfuldhed og moralsk integritet.

Med venlig hilsen

Tina Lambrecht, formand

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

c/o Frederiksberg Hospital

Vej 8, indgang 1, 1. sal

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

T +45 8282 8246

E [email protected]

www.patientsikkerhed.dk

Dansk Selskab for Patientsikkerheds høringssvar til Sundheds-

og Ældreministeriets Forslag til Lov om epidemier m.v. (epide-

miloven)

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (herefter PS!) takker for muligheden for at afgive svar til

høring af Forslag til Lov om epidemier m.v. (epidemiloven).

Helt overordnet støtter PS! ambitionen om, at man i Danmark har en epidemilov som er tidssva-

rende, samt dækker behovet for at imødekomme udfordringer, såvel nutidige som fremtidige,

vedrørende udbredelsen af smitsomme sygdomme inden for Rigets grænser.

Forslaget til epidemiloven understøtter samlet set hindringen af udbredelse af smitsomme syg-

domme, særligt i relation til sårbare grupper og enkeltpersoner, således, at sundhedsvæsnets

ressourcer i videst muligt omfang ikke benyttes på behandling af forebyggelige tilstande og

lidelser. Dette er i overensstemmelse med tankegangen om patientsikkerhed i det samlede

sundhedsvæsen.

15. januar 2021

Som kommentar til lovforslaget, vil PS! gerne gøre opmærksom på, at det skal være klart, at det

kommunale sundhedsvæsen lokalt spiller en stor rolle, også i en epidemi og at det bør være

muligt at iværksætte forebyggende tiltag, samt tiltag med hensyn til at hindre udbredelsen af

smitsomme sygdomme, inden for den kommende lovs rammer.

På vegne af Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Christian Vestergaard

Konsulent og reservelæge ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

15. januar 2021

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

E-mail:

[email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL 91325719

MIKL@HU MA NR IGHT S .DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 20/03424 -2

15. J ANUAR 202 1

HØRINGSSVAR OVER FORSLAG TIL NY EPIDEMILOV

Sundheds- og Ældreministeriet har ved e-mail af 22. december 2020

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven), som

samme dato er fremsat for Folketinget som L 134.

1. S AMMENFATNING

Med lovforslaget foreslås en ny epidemilov til erstatning for den

nuværende. Der lægges med lovforslaget op til en række ændringer i

forhold til den epidemilov, som gælder i dag. Samtidig foreslås en

række af de tiltag, som det i dag er muligt at indføre, bibeholdt i loven.

Instituttet har tidligere afgivet et høringssvar over et udkast til et

forslag til en ny epidemilov med en række anbefalinger til, hvordan det

daværende lovudkast kunne forbedres ud fra et menneskeretligt og

retssikkerhedsmæssigt perspektiv.

Instituttet finder det positivt, at der i det forslag til en ny epidemilov,

som den 22. december 2020 er fremsat for Folketinget, er foretaget en

række ændringer, som blandt andet instituttet har anbefalet.

Instituttet finder det således positivt, at der blandt andet foreslås regler

om;

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar over udkast til forslag til

lov om epidemier m.v., 12. november 2020, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/epidemiloven.

Se også

rapporten,

COVID-19-tiltag i Danmark

–

Retssikkerhedsmæssige og

menneskeretlige konsekvenser, 2020, udgivet af Institut for

Menneskerettigheder og Advokatsamfundet, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/udgivelser/covid-19-tiltag-danmark-

retssikkerhedsmaessige-menneskeretlige-konsekvenser.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

•

Parlamentarisk kontrol med anvendelsen af en række

bemyndigelsesbestemmelser (§ 9)

Epidemikommissionens indstillinger og offentliggørelse af disse

(§§ 8 og 11),

Automatisk domstolsprøvelse af visse afgørelser og påbud, der

har karakter af frihedsberøvelse (§ 64, stk. 1),

Pligt til løbende at efterprøve påbud om tvangsforanstaltninger

(§ 12, stk. 4),

Klageadgang til et nyt Ankenævn for Epidemiloven (§ 61),

At forsamlingsforbud i udgangspunktet kun kan fastsættes for

højst fire uger ad gangen (§ 23, stk. 4),

At der ikke kan fastsættes forsamlingsforbud for domstole,

Folketinget samt forsamlinger med et politisk eller andet

meningsbefordrende øjemed (lovforslagets § 24, stk. 2).

Selvom der med lovforslaget er sket en række menneskeretlige og

retssikkerhedsmæssige forbedringer, er der fortsat dele af lovforslaget,

som instituttet finder anledning til at kommentere på. Dette gælder

både de dele, der også fremgik af det daværende lovudkast, og de dele,

der som noget nyt er blevet inkluderet i lovforslaget.

Instituttet har i dette høringssvar valgt at fokusere på de væsentligste

af instituttets tidligere anbefalinger, men instituttet bemærker, at en

række af de anbefalinger, som instituttet har afgivet i det tidligere

høringssvar over daværende lovudkast til en ny epidemilov, herunder i

forhold til reglerne om oplysningspligter og i forhold til

religionsfriheden, fortsat er relevante for dette lovforslag.

Vores vigtigste anbefalinger kan sammenfattes således:

Foranstaltninger over for en flerhed af enkeltpersoner

Efter lovforslagets § 28 kan Sundheds- og Ældreministeren fastsætte

regler om, at personer, der blandt andet har deltaget i en koncert eller

en demonstration eller andet større arrangement, hvor der er

konstateret smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,

skal lade sig undersøge (for eksempel teste) eller isolere.

Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte

et ”fælles på ud” til e

større mængde enkeltpersoner i tilfælde, hvor det ikke er muligt at

identificere de enkelte personer, eller hvor det ville være

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar over udkast til forslag til

lov om epidemier m.v., 12. november 2020, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/epidemiloven.

2/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

uforholdsmæssigt ressourcekrævende at identificere hver enkelt

person. Det er muligt at fastsætte bødestraf for manglende

overholdelse af reglerne.

Instituttet finder, at bestemmelsen er en atypisk hybrid mellem

generelt formuleret lovgivning og et konkret påbud til enkeltpersoner.

Desuden forekommer det uklart, hvordan regler fastsat i medfør af § 28

vil skulle håndhæves, og om det forventes, at der vil skulle fastsættes

oplysningspligter efter lovforslagets § 49, stk. 5, for personer, der er

omfattet af regler fastsat efter § 28.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at sikre, at der ikke kan fastsættes strafansvar

for overtrædelse af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 28, og

at regeringen i øvrigt overvejer, om modellen i § 28 er den rette.

Hvornår er man en del af en forsamling?

Det er efter lovforslagets § 24 muligt at fastsætte regler for hele eller

dele af landet om forbud mod, at flere personer befinder på samme

sted (såkaldt forsamlingsforbud).

Det er tilstrækkeligt klart beskrevet i lovforslaget, hvornår en person er

omfattet af et forsamlingsforbud i den situation, hvor de samlede

personer har et fælles formål. Det er dog ikke tilstrækkeligt klart

beskrevet

–

og dermed forudsigeligt

–

hvornår en person er omfattet i

de situationer, hvor personer ikke har et sådant fælles formål.

Politiet er dermed overladt et meget vidt skøn i deres vurdering af,

hvornår borgerne overtræder forsamlingsforbuddet. Det kan desuden

være svært for den enkelte borger at forudse, hvornår man er omfattet

af forbuddet. Derfor kan man risikere, at borgere undlader at udnytte

de rettigheder, de har, for at ”være på de sikre side” e såkaldt

” hilli g effe t” .

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at præcisere, hvornår personer befinder sig på

samme sted, herunder hvor stort et areal dette er tiltænkt at dække

over; om en person skal have kendskab til, at denne er i nærheden

af andre personer, der befinder sig på samme sted; og om en

person er omfattet, hvis denne holder et vist antal meters afstand

fra andre grupper af personer.

Forbud mod forsamlinger på 10 personer eller færre

3/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Lovforslaget giver mulighed for, at forsamlinger forbydes helt ned til tre

personer, uanset om de finder sted i det private eller offentlige rum.

Lovforslaget lægger op til, at kravene er de samme, uanset hvor

intensivt et forsamlingsforbud, der indføres. Ved et så intensivt indgreb

som et forsamlingsforbud på 10 eller færre personer er det dog

instituttets opfattelse, at kravene for at foretage indgrebet bør

skærpes.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at skrive ind i ordlyden af lovforslagets § 24, at

et forbud mod at samles 10 personer eller færre udelukkende kan

iværksættes, såfremt det er

strengt

nødvendigt.

Adgang til besøg i egen bolig

Med lovforslaget lægges der op til, at personer, der bor i visse

boformer, vil kunne underlægges påbud eller regler om besøgendes

adgang i deres egen bolig, selv om de ikke på grund af deres helbred

eller behov for behandling i øvrigt er i risikogruppen i forhold til den

pågældende almenfarlige eller samfundskritiske sygdom. Disse

personer vil dermed kunne opleve restriktioner alene på baggrund af,

hvilken boform deres bolig er en del af.

Instituttet vurderer, at de foreslåede regler om besøgsrestriktioner

indebærer en risiko for uproportionelle indgreb i retten til respekt for

privatlivet, da besøgsrestriktioner rettet mod beboerens egen bolig kan

være meget indgribende og i nogle situationer reelt afskære beboeren

fra kontakt med sine allernærmeste.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at fastsætte, at restriktioner for og forbud mod

besøgendes adgang alene kan finde anvendelse på fællesarealer og

ikke på arealer, der udgør beboerens egen bolig.

Herunder følger en nærmere gennemgang af instituttets

bemærkninger:

2. FORSIGT IGHEDSPRINCIP

I lovforslaget foreslås to generelle bestemmelser, som skal gælde for

henholdsvis foranstaltninger over for enkeltpersoner (§ 12) og

samfundsmæssige foranstaltninger (§ 23).

4/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Af begge bestemmelser fremgår det, at foranstaltninger skal ophæves,

når det ikke længere er nødvendigt at opretholde dem (§ 12, stk. 3, og §

23, stk. 3).

I forslaget understreges det, at forebyggelse og bekæmpelse af

smitsomme sygdomme selvsagt er forbundet med betydelig usikkerhed

og uforudsigelighed, og at kriterierne (i §§ 12 og 23) således ikke er til

hinder for, at der ud fra et forsigtighedsprincip for at beskytte personer

og samfundet kan fastsættes foranstaltninger, hvor der ikke forelægger

evidens eller viden om virkningen (lovforslagets bemærkninger til §§ 12

og 23).

Det fremgår imidlertid ikke af forslaget, hvordan et

”forsigtighedspri ip” ær ere skal forstås.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at uddybe, hvordan et forsigtighedsprincip skal

forstås.

Det er endvidere instituttets opfattelse, at der af hensyn til indgrebets

i te sitet ikke ud fra et ”forsigtighedspri ip” ør ku e gives på ud

om vidtgående indgreb, herunder de påbud, der kan have karakter af

frihedsberøvelse (§§ 14, 15, 21, 26, 28 og 40).

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at sikre, at der ikke ud fra et

”forsigtighedsprincip”

kan gives påbud om vidtgående indgreb,

herunder de påbud, der kan have karakter af frihedsberøvelse.

3. FORANST ALTNINGER OVER FOR EN FLERHED AF

ENKELTPERSONER

Det fremgår af lovforslaget, at Sundheds- og Ældreministeren kan

fastsætte regler om, at personer, der har befundet sig et bestemt sted,

deltaget i en forsamling, ved et arrangement, en begivenhed eller

lignende, hvor der er konstateret smitte med en alment farlig eller

samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersøge af en sundhedsperson

eller isolere i en egnet facilitet (§ 28).

Anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen er underlagt den nye,

foreslåede ordning med parlamentarisk kontrol (lovforslagets § 9), og

Epidemikommissionen kan indstille, at der fastsættes regler efter

bestemmelsen, eller at allerede fastsatte regler ændres eller ophæves

(lovforslagets § 8).

5/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Der er således tale om en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte

en pligt for en nærmere bestemt gruppe af personer, der har deltaget i

en bestemt, allerede afholdt, begivenhed, til at lade sig undersøge af en

sundhedsperson (for eksempel blive testet) eller at lade sig isolere.

Det fremgår af lovforslaget, at der vil kunne fastsættes regler både i de

situationer, hvor det ikke er muligt at identificere de enkelte personer,

men også i de tilfælde, hvor det vil være uforholdsmæssigt

ressourcekrævende at identificere hver enkelt person, for eksempel

gæster til en stor koncert eller sportsbegivenhed, hvor det tidsmæssige

hensyn til hurtigt at kunne iværksætte foranstaltninger med henblik på

at hindre smittespredning er afgørende (lovforslagets bemærkninger til

§ 28).

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at manglende overholdelse af en

sådan pligt vil kunne straffes med bøde, jf. det foreslåede § 65, stk. 3

(lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.4.2).

Instituttet anerkender, at en ny epidemilov må rumme en passende

balance mellem brede samfundsmæssige foranstaltninger og adgang til

at indføre foranstaltninger over for enkeltpersoner. § 28 om

foranstaltninger over for en flerhed af personer, som har befundet sig

på steder med konstateret smitte, forekommer imidlertid som en

atypisk hybrid mellem de to typer foranstaltninger.

En bekendtgørelse anvendes sædvanligvis til generelle regler for

almenheden. Den parlamentariske kontrolfunktion i lovforslaget skal

generelt sikre, at der er demokratisk forankring bag særligt de

samfundsmæssige foranstaltninger (nedlukning af skoler, erhvervsliv,

forsamlingsforbud, begrænsninger i offentlig transport m.v.).

Med § 28 forudsættes bekendtgørelsesformen, inkl. den

parlamentariske kontrolfunktion, imidlertid anvendt med

tilbagevirkende gyldighed

so et ”fælles på ud” til e større æ gde

enkeltpersoner. Her ville det relevante udvalg i Folketinget således

f.eks. skulle tage stilling til, om deltagere i en konkret, afholdt politisk

demonstration skal undergives påbud om undersøgelse eller isolation.

Dertil kommer, at det forekommer uklart, hvordan regler fastsat i

medfør af § 28 vil skulle håndhæves i tilfælde, hvor det ikke er muligt at

identificere de enkelte personer. Det fremgår heller ikke, om

myndighederne forventer, at der vil skulle fastsættes oplysningspligter

efter lovforslagets § 49, stk. 5, for personer, der er omfattet af regler

fastsat efter lovforslagets § 28.

6/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

På den baggrund er det instituttets opfattelse, at der ikke i medfør af

reglerne bør fastsættes strafansvar for overtrædelse af reglerne. Et

strafansvar må i stedet forbeholdes de situationer, hvor en person har

fået udstedt et påbud om at skulle lade sig undersøge af en

sundhedsperson eller at lade sig isolere efter lovforslagets §§ 13 og 15.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at sikre, at der ikke kan fastsættes strafansvar

for overtrædelse af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 28, og

at regeringen i øvrigt overvejer, om modellen i § 28 er den rette.

4. FORSAMLINGS - OG BEVÆGELS ESFRIH ED

Det foreslås med lovforslagets § 24, at justitsministeren efter

forhandling med sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler for

hele eller dele af landet om forbud mod, at flere personer befinder på

samme sted (såkaldt forsamlingsforbud). Et forsamlingsforbud kan

omfatte indendørs, udendørs, offentlige og private steder, og

forbuddet kan fravige anden lovgivning.

Det følger af lovforslagets § 23, stk. 1, at § 24 kan iværksættes for at

forebygge eller inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom.

Det følger af samme bestemmelses stk. 3, at et forsamlingsforbud skal

være nødvendigt, så kortvarigt som mulig, og stå i rimeligt forhold til

formålet med forbuddet. Den mindst indgribende og mest skånsomme

foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå

formålet. Forbuddet skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt

at opretholde det.

Instituttet finder det positivt, at det nu fremgår af § 23, stk. 4, at regler

om forsamlingsforbud efter § 24, stk. 1, kun kan fastsættes med en

gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmindre særlige

grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode.

Instituttet finder det også positivt, at det nu udtrykkeligt fremgår af

lovforslagets § 24, stk. 2, at der ikke kan fastsættes regler om

forsamlingsforbud efter samme bestemmelses stk. 1, for domstole,

Folketinget samt forsamlinger med et politisk eller andet

meningsbefordrende øjemed.

Det fremgår af lovforslagets § 8, stk. 2, at Epidemikommissionen - efter

anmodning fra vedkommende minister

–

nu skal afgive indstilling om,

hvorvidt der bør fastsættes regler om forsamlingsforbud efter § 24, stk.

7/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Det fremgår yderligere af lovforslagets § 9, stk. 1, at sådanne regler

efter § 24, stk. 1, alene kan fastsættes af vedkommende minister, hvis

indholdet af reglerne sammen med en indstilling fra

Epidemikommissionen forinden er forelagt for et af Folketinget nedsat

udvalg, og udvalget ikke har udtalt sig imod reglernes udstedelse. Dette

gælder dog ikke, hvis det drejer sig om en ophævelse, lempelse eller

uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler.

I akutte tilfælde, kan ministeren dog stadigvæk udstede reglerne uden

forudgående forelæggelse for udvalget

–

dog skal ministeren bagefter

uden unødigt ophold forelægge de nyindførte regler for udvalget, som

kan udtale sig imod reglerne, hvorefter ministeren skal ophæve dem

igen (§ 9, stk. 2). Denne øgede parlamentariske kontrol og inddragelse

af sundhedsfaglig rådgivning finder instituttet positivt.

FORBUD MOD FORSAM LIN GER PÅ 1 0 PERSO NER EL LER FÆRRE

Lovforslaget giver fortsat mulighed for, at forsamlinger efter den

foreslåede § 24 kan forbydes, uanset om de finder sted i det private

eller offentlige rum. Det fremgår også fortsat af lovbemærkningerne, at

der, som den nedre grænse, vil kunne fastsættes regler om forbud mod,

at tre personer eller flere befinder sig på samme sted (de almindelige

bemærkninger, afsnit 2.4.1.2).

Jo mere en rettighed begrænses, jo tungere skal modhensynet være

–

denne forbindelse hensynet til folkesundheden

–

for at det kan

betragtes som proportionalt. Intensiteten af indgrebet afhænger i dette

tilfælde blandt andet af, hvor grænsen går for, hvor mange personer,

der må samles. I forslaget stilles der imidlertid ikke skærpede krav til et

forsamlingsforbud på 10 eller færre personer, på trods af intensiteten

af et sådant indgreb.

Instituttet har tidligere anbefalet, at et sådant forbud skal ophæves, når

et sådant forbud ikke længere er absolut nødvendigt for at beskytte

den offentlige sundhed.

Selvom regler om forsamlingsforbud nu kun

–

som udgangspunkt

–

kan

fastsættes efter indstilling fra Epidemikommissionen og med

inddragelse af Folketinget, samt bliver fastsat med begrænset

gyldighedsperiode, er det dog fortsat instituttets opfattelse, at et

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar over udkast til forslag til

lov om epidemier m.v., 12. november 2020, side 24, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/epidemiloven.

8/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

forsamlingsforbud på 10 eller færre personer bør underlægges

skærpede krav.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at skrive ind i ordlyden af lovforslagets § 24, at

et forbud mod at samles 10 personer eller færre udelukkende kan

iværksættes, såfremt det er

strengt

nødvendigt.

Instituttet ønsker at gøre opmærksom på, at menneskerettigheder er

tiltænkt at garantere den effektive udnyttelse af en rettighed, og

dermed ikke rettigheder, der er teoretiske eller illusoriske. Instituttet er

af den opfattelse, at det at nedsætte et generelt forbud mod at

forsamles mere end 2 personer indebærer en risiko for, at

forsamlingsfriheden bliver illusorisk i praksis.

Selvom det nu udtrykkeligt fremgår af forslagets § 24, stk. 2, at blandt

andre forsamlinger med politisk eller andet meningsbefordrende

øjemed er undtaget et forsamlingsforbud, er forsamlingsfriheden også

en personlig frihedsrettighed, der tjener til det enkelte individs

udfoldelse, og som endvidere er en nødvendig forudsætning for

foreningsfriheden.

En så intensiv begrænsning af forenings- og forsamlingsfriheden bør

kun iværksættes, såfremt der foreligger en vis grad af viden og dermed

forventning om, at det vil have en effekt i forhold til den

samfundskritiske sygdom. Det bør derfor ikke være muligt at forbyde,

at ere e d 2 perso er sa les ud fra et ”forsigtighedspri ip”.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at sikre, at det ikke er muligt efter lovforslagets

§ 24, stk. 1, at forbyde, at mere end 2 personer samles ud fra et

”forsigtighedspri ip”.

HVORNÅR ER MA N EN DE L AF EN FORSAMLIN G?

Det fremgår af lovbemærkningerne, at regler om forsamlingsforbud

efter lovforslagets § 24 som udgangspunkt vil ku

e ”o fatte e hver

situatio , hvor flere perso er opholder sig på sa

e sted”. Et for ud

vil blandt andet kunne omfatte større eller mindre forsamlinger,

arrangementer og begivenheder. Som eksempler nævnes deltagere til

koncerter, idrætsbegivenheder, fester, generalforsamlinger og møder i

selskaber eller foreninger (de almindelige bemærkninger, afsnit

2.4.1.2.).

9/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Det fremgår videre, at bestemmelsen også vil kun anvendes til at

fastsætte regler, so o fatter ” ere tilfældig sa

e sti le af

personer på sam

e sted”. Det vil sige ua set,

om personerne befinder

sig på stedet med samme formål.

Efter instituttets opfattelse er det tilstrækkeligt klart beskrevet, hvornår

en person er omfattet af et forsamlingsforbud i den situation, hvor de

samlede personer har et fælles formål. Det er dog fortsat instituttets

opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt klart beskrevet

–

og dermed

forudsigeligt

–

hvornår en person er omfattet i de situationer, hvor

personer ikke har et sådant fælles formål.

Det er således ikke beskrevet i bemærkningerne;

- om en person kan være omfattet, selvom denne eksempelvis

holder et vist antal meters afstand fra andre forsamlede

personer,

- hvor

stort et areal ”sa

e sted” irka

dækker over, eller

- om man skal have kendskab til, at man er i nærheden af andre

personer, der befinder sig på samme sted m.v.

Lovforslagets § 24, stk. 1, har dermed et meget bredt

anvendelsesområde, og overlader dermed også et meget vidt skøn til

politiet i deres vurdering af, hvornår en person overtræder et

forsamlingsforbud.

Ovennævnte uklarheder kan derudover gøre det svært for den enkelte

borger at forudse, hvornår man er omfattet af forbuddet. Dette kan

udgøre en risiko for, at borgere undlader at udnytte de rettigheder, de

har, for at ”være på de sikre side” e såkaldt ” hilli g effe t” .

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at præcisere, hvornår personer befinder sig på

samme sted, herunder hvor stort et areal dette er tiltænkt at dække

over; om en person skal have kendskab til, at denne er i nærheden

af andre personer, der befinder sig på samme sted; og om en

person er omfattet, hvis denne holder et vist antal meters afstand

fra andre grupper af personer.

AKKUMULERED E B EGRÆNS N ING ER I B EVÆG ELSESF RIH EDEN

Med lovforslaget gives der mulighed for at lave en lang række indgreb i

personers muligheder for at bevæge sig frit rundt, besøge visse steder

og tage ophold. For eksempel kan der udstedes opholdsforbud efter

lovforslagets § 25, afspærringspåbud efter § 26, isolationspåbud efter §

10/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

28 og forbud om adgang til eller brugen af visse institutioner, lokaler og

transportmidler efter §§ 29-36 m.v.

Selvom det enkelte indgreb isoleret set kan være af begrænset

intensitet og proportionalt, skal alle de iværksatte indgreb dog ses i en

sammenhæng for at kunne foretage en vurdering af, hvor store

–

dermed hvor intensive

–

begrænsninger, der reelt set er foretaget i den

enkelte persons bevægelsesfrihed.

Dette kunne eksempelvis være i den situation, hvor der gives et

afspærringspåbud for en hel bydel, og hvor man samtidig iværksætter

et forbud mod at anvende transportmidler, så personer, der bor i

bydelen, har dårlige muligheder for at kunne transportere sig selv væk.

Det kunne også være i den situation, hvor man har givet

afspærringspåbud for en bydel, der er omkranset af andre bydele med

lignende påbud, som medfører, at personer i den førstnævnte bydel

reelt ikke kan forlade den, da de i så fald ville skaffe sig adgang til et

område, hvor der ikke er tilladt adgang.

Nærværende lovforslag indeholder fortsat ikke krav om en sådan

samlet vurdering eller hensyntagen forud for, at regler, der indeholder

en begrænsning af bevægelsesfriheden, tages i brug.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at indsætte et krav om, at der forud for

anvendelsen af regler, der begrænser bevægelsesfriheden, skal

foretages en undersøgelse af og tages hensyn til, hvilke andre

regler, der indeholder et indgreb i samme rettighed, der allerede

gælder.

AFSPÆRRINGS PÅBUD

Efter lovforslagets § 26 kan Styrelsen for Patientsikkerhed for en

periode på indtil syv dage påbyde, at der skal ske afspærring af et

bestemt område, hvor en alment farlig eller samfundskritisk sygdom

optræder, hvor der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller

bringes ind, eller hvor der er mistanke om, at der er udlagt biologisk

kampstof, således at samkvem med omgivelserne forhindres i

fornødent omfang. Et påbud har den virkning, at adgang til og ophold i

området ikke er tilladt, og kan også omfatte personer, der har bopæl

eller ophold i det berørte område.

11/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Det fremgår endvidere, at et sådant påbud kun vil finde anvendelse på

et afgrænset geografisk område, som for eksempel en bygning,

boligkarré eller bydel (lovforslagets bemærkninger til § 26).

Det er imidlertid ikke i bestemmelsen fastsat en øvre grænse for, hvad

et ”bestemt o råde”

samlet set kan udgøre. Det fremgår således ikke,

om flere på hinanden eller ved hinanden følgende afspærringspåbud af

bydele samlet set kan medføre, at en større by eller en hel kommune

afspærres.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at fastsætte en øvre grænse for, hvor stort et

område Styrelsen for Patientsikkerhed samlet set kan påbyde

afspærret.

Endvidere er det efter instituttets opfattelse fortsat ikke tilstrækkeligt,

at der ka gives et afspærri gspå ud, hvis der ale e er e ”risiko for”,

at en sygdom optræder eller bringes ind. Det skyldes, at et

afspærringspåbud kan have karakter af en frihedsberøvelse og derfor er

meget intensivt over for de berørte personer. Der bør således være

skærpede krav til, hvornår et afspærringspåbud kan gives.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at fastsætte, at der skal være nærliggende risiko

for, at en alment farlig eller samfundskritisk sygdom optræder eller

bringes ind, før der kan gives et afspærringspåbud efter

lovforslagets § 26, stk. 1.

Derudover fremgår det ikke af lovbemærkningerne, hvor udbredt en

sygdom skal være, for at man kan afspærre et område ud over, at en

sådan afspærring skal være nødvendig m.v. efter lovforslagets § 23, stk.

Dermed er der meget vide rammer for at kunne gøre brug af

lovforslagets § 26. Det er således særdeles uklart, hvornår afspærring

kan anvendes, hvilket ikke bør være tilfældet for så indgribende en

bemyndigelse.

Det bør således fremgå klart af bemærkningerne, hvornår

bestemmelsen kan anvendes over for personer med bopæl i området.

Det samme bør fremgå i forhold til personer, der har et bydende

nødvendigt ærinde i området

–

eksempelvis fordi de har delebørn eller

er nærmeste pårørende til et døende familiemedlem, som befinder sig

der.

12/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for nærmere at præcisere og eksemplificere,

hvornår regler fastsat efter lovforslagets § 26 vil kunne anvendes,

herunder i særdeleshed, hvornår bestemmelsen vil kunne anvendes

over for personer, som har bopæl i eller har et andet bydende

nødvendigt ærinde i området.

5. RESTRIKT IONER FO R BEBO ERE PÅ BOTILBUD M.V.

Med lovforslaget gives der bemyndigelse til, at Styrelsen for

Patientsikkerhed ved almenfarlige og samfundskritiske sygdomme kan

påbyde en kommune eller en region at fastsætte restriktioner for eller

forbud mod adgangen til eller brugen af behandlings-, pleje- og

omsorgsinstitutioner m.v. (den foreslåede § 29). Ligeledes indføres der

hjemmel til, at vedkommende minister ved samfundskritiske

sygdomme kan indføre regler om sådanne restriktioner eller forbud for

hele eller dele af landet (den foreslåede § 30).

De pågældende restriktioner og forbud vil blandt andet

kunne omhandle besøgendes adgang, ophold og færden, herunder

restriktioner for antallet af besøgende eller krav om, at besøg skal

foregå på en bestemt måde. Der vil også kunne fastsættes restriktioner

for beboeres og ansattes ophold og færden på de nævnte steder,

herunder krav om hygiejnemæssige og smitteforebyggende tiltag (de

almindelige bemærkninger 2.4.5.2 og bemærkningerne til §§ 29 og 30).

Bemyndigelsen til at fastsætte restriktioner for og forbud mod

adgangen til og brugen af behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner

m.v. giver mulighed for indgreb i grundlæggende menneskerettigheder

såsom retten til et selvstændigt liv samt retten til privat- og familieliv,

herunder respekt for hjemmet, som blandt andet er beskyttet i Den

Europæiske Menneskerettighedsko

ve tio og FN’s

Handicapkonvention.

Instituttet bemærker, at beboere på botilbud ofte har svære og varige

funktionsnedsættelser. Det samme er gældende for ældre mennesker i

ældre- eller plejeboliger, samt borgere i andre behandlings-, pleje- og

omsorgsinstitutioner m.v. En stor del af målgruppen for de pågældende

restriktio er vil derfor være o fattet af rettigheder e i FN’s

Handicapkonvention.

Handicapkonventionens artikel 19 indebærer en ret til at vælge sin

egen bolig og forudsætter, at man ikke bliver tvunget til at bo på en

13/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

institution eller i institutionslignende boformer, samt at mennesker

med handicap i egen bolig har adgang til forskellige støttetilbud.

I tæt sammenhæng med retten til et selvstændigt liv findes

handicapkonventionens artikel 22, som giver mennesker med handicap

ret til beskyttelse mod ulovlige indgreb i privat- og familieliv, herunder

hjemmet og kommunikation med andre mennesker.

Personer med handicap er af Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol anerkendt som en særlig sårbar gruppe,

da personer med handicap historisk har været udsat for diskrimination,

fordomme og eksklusion, hvorfor staten har en væsentlig snævrere

skønsmargin og skal præsentere vægtige grunde for at kunne

retfærdiggøre tiltag, der vil kunne ramme denne gruppe særligt hårdt.

En del af de boformer og institutioner, der kan fastsættes restriktioner

for, udgør borgerens egen bolig og hjem. Restriktioner vil således også

kunne omfatte den del af boformen, som beboeren selvstændigt råder

over (de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.5.2, og bemærkningerne

til §§ 29 og 30).

Lovforslaget lægger desuden op til, at personer, der bor i disse

boformer, vil kunne underlægges restriktioner for ophold og færden og

besøgendes adgang i deres egen bolig, selv om de ikke på grund af

deres helbred eller behov for behandling i øvrigt er i risikogruppen i

forhold til den pågældende almenfarlige eller samfundskritiske sygdom

(de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.5.2). Disse personer vil

dermed kunne opleve restriktioner alene på baggrund af, hvilken

boform deres bolig er en del af.

Generelt set skelnes der i den gældende regulering af sociale botilbud

og almenboliger med tilknyttede servicearealer skarpt imellem arealer,

som beboeren selv kan råde over, og fællesarealer. Efter

almenlejeloven og almenboligloven, er der ikke hjemmel til at indføre

besøgsrestriktioner. På samme vis udelukker lov om social service, at

der kan indføres besøgsrestriktioner for beboerens egen bolig.

Også i

servicelovens regler om husordner respekteres beboernes egen bolig,

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Guberina mod

Kroatien, sagsnummer 23682/13, dom af 22. marts 2016, præmis 73.

Bekendtgørelse af lov nr. 798 af 7. august 2019 om social service, §

137 a, tilgængelig her,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/798.

14/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

da der alene kan udfærdiges regler og retningslinjer for ophold på

botilbuddenes fællesarealer.

På denne baggrund vurderer instituttet, at de foreslåede regler om

besøgsrestriktioner indebærer en risiko for indgreb i retten til respekt

for privatliv og hjemmet, som ikke er proportionelle, da

besøgsrestriktioner rettet mod beboerens egen bolig kan være meget

indgribende og i nogle situationer reelt kan afskære beboeren fra

kontakt med sine allernærmeste.

Hertil kommer, at beboerne kan

opleve sådanne indgreb alene på grund af den boform, de er tilknyttet,

uagtet deres risikoprofil for den givne sygdom, og da kravet om

nødvendighed og proportionalitet ikke vurderes konkret over for den

enkelte person.

De foreslåede regler indebærer således en grundlæggende

tilsidesættelse af princippet om, at også beboere på botilbud m.v. har

deres egen bolig, som de frit kan råde over på linje med andre private

boformer. Indgrebene i retten til et selvstændigt liv, privatliv og

hjemmet for beboere på botilbud m.v. risikerer dermed at blive mere

intensive end eksempelvis indgrebene over for andre borgere, som er

bevilliget pleje og omsorg efter serviceloven, men som ikke bor på et

botilbud.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at fastsætte, at restriktioner for og forbud mod

besøgendes adgang alene kan finde anvendelse på fællesarealer og

ikke på arealer, der udgør beboerens egen bolig.

Reglerne om restriktioner for og forbud mod adgangen til og brugen af

behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. er placeret i

lovforslagets kapitel 6 om samfundsmæssige foranstaltninger. For så

vidt angår de restriktioner, som måtte blive rettet mod botilbud m.v.,

hvor restriktionerne omfatter borgerens egen bolig, er der efter

Lov nr. 498 af 1. maj 2019 om ændring af lov om social service lov om

almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og forskellige andre

love, § 1, nr. 3, tilgængelig her,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/498.

Se nærmere om konsekvenserne af de besøgsrestriktioner, som blev

indført i foråret 2020, i Institut for Menneskerettigheders rapport

’Besøgsrestriktioner

på botilbud

–

konsekvenser af covid-19 for

beboere på botilbud’, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/

Bes%C3%B8gsrestriktioner%20p%C3%A5%20botilbud.pdf

15/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

instituttets vurdering tale om indgreb, der retmæssigt bør betragtes

som foranstaltninger rettet mod enkeltpersoner (lovforslagets kapitel

5).

Det skyldes, at der er tale om indgreb rettet mod den enkeltes bolig,

der i nogle situationer kan indebære, at en beboer i praksis bliver

afskåret fra kontakt med sine nærmeste. Der er dermed tale om et så

intensivt indgreb i den enkeltes privatliv og selvbestemmelse, at

indgrebet bør begrundes konkret over for den enkelte beboer, således

at det sikres, at der i hver enkelt situation er foretaget en konkret

vurdering af indgrebets proportionalitet m.v.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at præcisere, at der er tale om foranstaltninger

rettet mod enkeltpersoner, samt at reglerne flyttes til lovforslagets

kapitel 5 med tilhørende retssikkerhedsgarantier, i det omfang der

gives adgang til at indføre restriktioner på det areal, som udgør

beboerens egen bolig.

INDIV IDUEL KLA GEADGA NG TIL ANK E NÆV NET FOR

EPI DEM ILO VEN

Med lovforslagets § 61 foreslås det at oprette Ankenævnet for

Epidemiloven, der får kompetence til at behandle klager over afgørelser

truffet i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Instituttet finder det positivt, at der med lovforslaget foreslås

klageadgang til et nyt Ankenævn for Epidemiloven, hvor borgere og

virksomheder får mulighed for at klage over afgørelser truffet efter

loven eller regler fastsat i medfør af den.

På baggrund af den foreslåede bestemmelse og bemærkningerne hertil

finder instituttet det imidlertid uklart, hvad der præcist ligger i

klageadgangen for så vidt angår mulighederne for at klage over

restriktioner for og forbud mod adgangen til og brugen af behandlings-,

pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. Instituttet finder det i den

forbindelse uklart, om ankenævnet kan foretage en konkret prøvelse af

den enkelte beboers situation, herunder konsekvenserne for den

enkelte, og om de fastsatte restriktioner er for indgribende i

pågældende, konkrete situation.

Som eksempel på, hvor det kan være relevant at få prøvet, om et

besøgsforbud eller en adgangsbegrænsning overholder kravene til

proportionalitet m.v. i en konkret sag, kan nævnes situationer, hvor det

eksempelvis er omtvistet, om en beboer eller patient er omfattet af

gruppen af personer med kritisk sygdom, der kan være undtaget for

16/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

restriktionerne. På samme vis kan det være omtvistet, om en person er

omfattet af gruppen af nære pårørende. En individuel prøvelse vil også

kunne være relevant i tilfælde, hvor samtlige beboere på et botilbud er

underlagt de samme restriktioner, men hvor en given beboer reelt bor

alene og afsides,

hvorfor der ikke nødvendigvis er det samme behov

for at begrænse besøgendes adgang til netop denne bolig.

Henset til hvor intensive indgreb i den enkeltes privatliv og

selvbestemmelse, der er tale om, finder instituttet det afgørende, at

der som minimum er mulighed for, at den enkelte beboer på

behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. eller pårørende kan

klage over og få prøvet sin egen sag, herunder om der er taget behørigt

hensyn til de omstændigheder, som den pågældende befinder sig i.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der vedtages et

ændringsforslag for at præcisere, at personer, som er omfattet

restriktionerne, har adgang til at klage til Ankenævnet for

Epidemiloven over individuelle, konkrete beslutninger om

besøgsforbud, adgangsrestriktioner m.v., og under hvilke vilkår

restriktionerne gælder.

Se eksemplet på s. 17 i Institut for Menneskerettigheders rapport

’Besøgsrestriktioner

på botilbud

–

konsekvenser af covid-19 for

beboere på botilbud’, tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/

Bes%C3%B8gsrestriktioner%20p%C3%A5%20botilbud.pdf

17/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

6. RETT EN T IL EJENDOM

Af lovforslaget fremgår det, at sundheds- og ældreministeren kan

iværksætte ekspropriation af fast ejendom, og at der ydes fuldstændig

erstatning til den eller de berørte ejere, hvis der er tale om

ekspropriation (lovforslagets § 60).

Af den epidemilov, der gjaldt før ændringen ved hasteloven i marts

måned 2020, havde en person krav på fuld erstatning, hvis denne blev

påført et tab som følge af foranstaltninger iværksat med loven. Før

marts måned 2020 var det således ikke en betingelse, at der skulle være

tale om ekspropriation. Dengang var det alene et krav, at

vedkommende blev påført et tab.

Instituttet konstaterer, at en række tiltag efter loven kan have ganske

alvorlige konsekvenser for de berørte erhverv, som derfor kan udgøre

væsentlige indgreb i ejendomsretten.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2007933.

Med venlig hilsen

Louise Holck

DIR EK TØR

18/18

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Den 14. januar 2021

Til Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected] (med kopi til [email protected])

Høring vedr. L 134 forslag til Lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

Danske Ældreråd takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. nyt forslag til Lov om epidemier m.v.

(epidemiloven) af 22. december 2020.

Vi er i Danske Ældreråd tilfredse med, at flere af de bekymringer, som vi gav udtryk for i vores høringssvar

vedr. første udkast til ny epidemilov i november 2020, er imødekommet i det reviderede lovforslag. Vores

tidligere høringssvar kan læses her:

https://danske-aeldreraad.dk/dae/wp-

content/uploads/2020/11/Høringssvar-vedr.-epidemilov-fra-Danske-Ældreråd.pdf

Varighed af påbud (lovforslagets § 23, stk. 4)

Det er positivt, at der i det revidere lovforslag er tilføjet en generel bestemmelse om, at meget indgribende

foranstaltninger som udgangspunkt højst vil kunne fastsættes med en gyldighed på fire uger ad gangen. Det

gælder eksempelvis i forhold til fravigelser af borgernes rettigheder til behandling og pleje. Det undrer os

dog, at besøgsrestriktioner for plejehjem ikke er omfattet af

’højest

fire uger-reglen’, men at der her alene

gælder, at påbuddene skal være så kortvarige som muligt.

Restriktioner for plejehjem m.v. (lovforslagets § 29)

Danske Ældreråd finder det afgørende, at det nye lovforslag slår fast, at beboere på plejehjem naturligvis

har ret til at forlade deres bolig. Det understreges således i lovforslaget, at der ikke kan fastsættes regler,

som forhindrer beboere m.v. i at få adgang til det pågældende sted, fx hvis den pågældende person vender

tilbage efter at have forladt stedet.

Det er ligeledes positivt, at det reviderede lovforslag præciserer, at et forbud mod adgang til plejehjem m.v.

ikke vil kunne omfatte nære pårørendes besøg hos en voksen med en sådan kognitiv funktionsnedsættelse,

at personen mangler evnen til at forstå og acceptere formålet med besøgsrestriktionerne og dermed har et

helt særligt behov for besøg.

Epidemikommission

Danske Ældreråd noterer sig, at det på side 21 i bemærkningerne til lovforslaget anføres at:

”Epide iko

issio e vil ku e i vitere a dre perso er til at deltage i øder, heru der repræse ta ter

for andre myndigheder, andre særligt sagkyndige og interesseorganisationer.

Herved sikres det, at kommissionen vil kunne invitere repræsentanter fra andre myndigheder og

sagkyndige, som måtte være i besiddelse af en viden eller praktisk erfaring inden for et område, som er af

betydning for det emne, kommissionen skal drøfte.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Det kunne eksempelvis være en repræsentant fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvis mulige

restriktioner for grundskolerne skal drøftes. Det kunne også være en repræsentant fra Ældresagen, hvis

issio e skal drøfte ulige besøgsrestriktio er for plejehje .”

Vi undres meget over, at en enkel organisation er nævnt i relation til besøgsrestriktioner for plejehjem.

Danske Ældreråd repræsenterer landets 98 folkevalgte ældreråd, der er nedsat ved lov, og hvis opgave er at

rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål samt formidle synspunkter mellem borgerne og

kommunalbestyrelsen om spørgsmål, der vedrører alle ældre over 60 år.

Med venlig hilsen

Mogens Rasmussen

Formand

Trine Toftgaard Lund

Sekretariatschef

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Indsendt 15. januar 2021 af Enrico Krog Iversen, Østre Stationsvej 37M, 5000 Odense C, +45 20662300

Høringssvar vedr. lovforslag nr. L134

Lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

Kraftig advarsel mod vedtagelsen af udkast til ny epidemilov i Danmark:

Grundloven kan tilsidesættes – den private ejendomsret kan (uden retskendelse) krænkes både

fysisk og økonomisk, og reelt er al magt fortsat ved Sundhedsministeren, uagtet at man har blødt

formuleringerne op ift. første udkast til lov en ny epidemilov.

Udkastet til en ny lov om epidemier giver den siddende sundhedsminister her i landet mulighed for at krænke

adskillige rettigheder. Grundlæggende åbner lovudkastet en ladeport for, at myndighederne her i landet kan

fravige enhver anden lovning med henvisning til smitterisici. Der er med andre ord tale om en lov, der kan sætte

adskillige andre love ud af kraft i de perioder, hvor myndighederne vurderer, at det er hensigtsmæssigt. Der er

således mange gode grunde til, at dette lovudkast aldrig bør vedtages i sin nuværende form.

Udkastet til en ny epidemilov lugter langt væk af dyb mistro til, at den danske befolkning vil agere fornuftigt

under kommende epidemier. Selvom erfaringerne under corona i Danmark netop har vist, at danskerne generelt

udviser overordentlig stor ansvarlighed. Jeg opfordrer lovgiverne til en grundig genovervejelse af dette lovforslag;

I stedet bør man vedtage en lovgivning baseret på frivillighed, fakta og fornuft frem for tvang og indgreb. Dette

er jo Danmark, ikke Kina.

Sundhedsministeren, Justitsministeren, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed får i udkastet til

epidemiloven tildelt stor magt. Blandt andet til at definere, hvilke sygdomme, der er omfattet af loven.

Overholder du den ikke, kan få bøder og blive fængslet i op til 6 måneder.

Som borger i Danmark kan du blive udsat for tvang på mange planer med henvisning til alene en formodning om

sygdom: Tvangsundersøgelse, tvungen indlæggelse, behandling og isolation, tvungen obduktion mv. Hvis du

stritter imod, kan politiet blive sat ind. Myndigheder kan også videregive oplysninger fra din patientjournal til

personer uden for sundhedsvæsenet, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed beder om dem. Myndigheder får også

mulighed for at forbyde dig at bruge et privat hospital.

Ikke engang dit eget hjem er du herre over under en epidemi. Her giver lovudkastet myndighederne ret til om

end meget voldsomme indgreb. Uden en retskendelse kan politiet gå ind i din bolig for at opløse forsamlinger,

hvis de ikke er i tråd med retningslinjerne for eksempelvis, hvor mange personer der må samles. Denne

underminering af forsamlingsfriheden gælder også på arbejdspladserne samt udendørs såvel som indendørs på

offentlige steder. Sundhedsministeren kan sågar også gennemtvinge decideret overtagelse af privat ejendom,

hvis ministeren vurderer, det er nødvendigt for at imødegå en epidemi. Det hævdes dog at der i sådanne tilfælde

blive ydet fuld erstatning til de berørte ejere.

Loven kan forbyde dig at besøge din familie på plejehjem eller handicapinstitutioner og forbyde beboerne at gå

ud. Bevægelsesfriheden kan også blive fjernet med henvisning til smitteforebyggelse. Lovforslaget gør det muligt

at forbyde os at køre i egen bil, cykle eller at bruge kollektiv transport.

Som både privatperson og arbejdsgiver kan du blive afkrævet både at registrere og oplyse detaljer om, hvor du

færdes og hvem du har mødt, uanset om der er tale om venner, familie, gæster, kunder, leverandører,

medlemmer eller helt andre kontakter. Sådanne private, personlige og måske endda fortrolige/forretningskritiske

oplysninger skal du dele med myndighederne som et led i smitteopsporing.

Der nedsættes godt nok i det nye lovudkast en Epidemikommission, men den tæller kun repræsentanter fra det

offentlige. Det indgyder ikke tryghed for erhvervslivet, i og med sager som minksagen har vist særdeles tydeligt,

at indlevelsesevnen hos myndigheder kan ligge på et meget lille sted, når det handler om at forstå

erhvervsdrivendes vilkår. Virksomheder står generelt reelt retsløse, hvis myndighederne tager lovudkastets

paragraffer i anvendelse. Erhvervslivet kan ikke regne med, at indgreb og kompensation følges ad, og dermed

har virksomhedsejere på ingen måde en overskuelig retsstilling. Det ser vi med al tydelighed under den

nuværende epidemi, hvor nye restriktioner udmeldes etapevis og med særdeles kort varsel .

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar til lovforslag nr. L 134, FT 20/21, om epidemier m.v. (epidemiloven)

Høringssvar til forslag til lov om epidemier m.v.

(epidemiloven)

Sundheds- og ældreministeren har den 22. december 2020 fremsat forslag til lov om epidemier m.v.

(epidemiloven). Lovforslaget er samtidig sendt i høring med høringsfrist den 15. januar 2021.

Justitia afgav i november 2020 høringssvar til regeringens første udkast til ændring af epidemiloven

med en række anbefalinger, ligesom Justitia i juni 2020 offentliggjorde rapporten ”Retsstaten og

Covid-19” (herefter omtalt

som ”rapporten”),

som indeholdt en række anbefalinger til forbedringer

af epidemilovens bestemmelser, genoprettelsen af magtbalancen mellem Folketinget og regeringen

samt bedre procedurer for hastebehandling af lovforslag.

Parlamentarisk kontrol

Efter udbredt kritik fra bl.a. høringsparterne - inklusiv Justitia - og flere partier på Christiansborg blev

regeringens udkast til ny epidemilov trukket tilbage kort efter høringsrunden. Med det nu fremsatte

lovforslag, som indeholder væsentlige ændringer sammenlignet med regeringens oprindelige

udkast, er en række af Justitias anbefalinger i høringssvaret fra november samt rapporten fra juni

blevet implementeret.

Særligt er der med indførelsen af et særligt folketingsudvalg, hvis godkendelse sundheds- og

ældreministeren skal indhente før anvendelse af de mest indgribende bemyndigelsesbestemmelser,

lagt op til en væsentlig forbedring af den demokratiske magtbalance mellem regeringen og

Folketinget. Justitia anbefalede i høringssvaret til det første udkast til ny epidemilov, at et sådant

folketingsudvalg ikke alene skal have bestemmende indflydelse på beslutningen om at kategorisere

en sygdom som samfundskritisk, hvorved de mest vidtgående beføjelser i epidemiloven udløses,

men også efterfølgende efter omstændighederne give samtykke til udvidelser eller lempelser af

restriktioner og indgreb. Begge anbefalinger er blevet imødekommet med det fremsatte lovforslags

§ 9, stk. 1, hvilket sikrer løbende demokratisk indflydelse under en fremtidig epidemihåndtering.

Der er med lovforslagets § 9, stk. 2 medtaget den undtagelse, at ministeren kan fastsætte regler uden

forudgående forelæggelse for udvalget, hvis der foreligger en overhængende og akut fare for eller

trussel mod folkesundheden. Undtagelsen forudsættes ifølge lovforslagets bemærkninger f.eks.

anvendt, hvis en epidemi er ved at komme ud af kontrol, og de regler, som skal bringe epidemien

under kontrol, må antages helt eller delvist at miste deres effekt, hvis de først udstedes efter

forelæggelsen for udvalget. Reglerne skal herefter uden unødigt ophold forelægges for udvalget og

ophæves igen, hvis udvalget ikke kan tilslutte sig disse, hvorved der sker en efterfølgende frem for

forudgående parlamentarisk kontrol. Det må antages, at udvalget ved så påtrængende emner, som

den parlamentariske kontrol omfatter, vil kunne samles og træffe beslutninger med ganske kort

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar til lovforslag nr. L 134, FT 20/21, om epidemier m.v. (epidemiloven)

varsel, og at undtagelsesbestemmelsen derfor kun vil blive anvendt i ekstraordinært hastende

tilfælde. Justitia vurderer derfor ikke, at undtagelsesbestemmelsen vil have konsekvenser for den

indførte parlamentariske kontrol.

Lovforslagets enkelte bestemmelser

For så vidt angår lovforslagets enkelte bestemmelser, er der ligeledes foretaget en række ændringer,

som indebærer betydelige retssikkerhedsmæssige forbedringer i tråd med Justitias anbefalinger.

Dette gælder bl.a. begrænsningen af muligheden for at anvende tvang over for grupper af

enkeltpersoner, sikring af offentlighed om Epidemikommissionens arbejde, lettere adgang til

domstolsprøvelse af individuelle påbud om foranstaltninger, som har karakter af frihedsberøvelse og

afskaffelsen af adgangen til tvangsvaccination i alle henseender.

Justitia har dog i rapporten fra juni og sit høringssvar til første udkast til ny epidemilov fra november

2020 fremsat en række øvrige anbefalinger til retssikkerhedsmæssige forbedringer af epidemiloven,

som fortsat er aktuelle efter fremsættelsen af det nye lovforslag. Disse anbefalinger gentages, og

uddybes om nødvendigt, i det følgende.

Tvangsundersøgelse, -indlæggelse, -isolation og -behandling

Ifølge lovforslagets § 28 kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om undersøgelse og

isolation af en

gruppe af personer

, der har befundet sig et bestemt sted eller deltaget i en forsamling,

begivenhed m.v., hvor der er konstateret smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.

Der er tale om en vidtgående adgang til at gøre indgreb i borgernes privatliv og frihedsrettigheder,

hvorfor Justitia i sit høringssvar til første udkast til ændring af epidemiloven fra november 2020, hvor

samme bestemmelse foresloges indført, anbefalede, at regeringen og Folketinget nøje overvejede

nødvendigheden af en så bred adgang til at pålægge en flerhed af personer undersøgelse og

isolation. Ifølge det nu fremsatte lovforslag kan sundheds- og ældreministeren som udgangspunkt

alene fastsætte regler herom med folketingsudvalgets opbakning, jf. lovforslagets § 9, stk. 1, og for

en periode på fire uger ad gangen, jf. lovforslagets § 23, stk. 4, hvilket må anses for en

retssikkerhedsmæssig forbedring.

For så vidt angår Styrelsen for Patientsikkerheds beføjelser til at tvangsundersøge, -indlægge, -

isolere og -behandle enkeltpersoner, er dette efter det fremsatte lovforslag fortsat muligt, allerede

når der er tale om en alment farlig sygdom og ikke først, når sundheds- og ældreministeren med

folketingsudvalgets opbakning har kategoriseret en sygdom som samfundskritisk. Beslutninger om

at tvangsundersøge, -indlægge, -isolere og -behandle efter lovforslagets §§ 13-18 kan således

træffes uden forudgående demokratisk stillingtagen og tilslutning. Da der er tale om vidtgående

indgreb i den enkelte borgers privatliv og frihed, anbefaler Justitia fortsat, at disse beføjelser alene

kan iværksættes, når beslutning herom har været forelagt det foreslåede folketingsudvalg. Dette kan

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar til lovforslag nr. L 134, FT 20/21, om epidemier m.v. (epidemiloven)

f.eks. ske ved, at udvalget giver Styrelsen for Patientsikkerhed mandat til at træffe beslutninger

herom i et nærmere angivet tidsrum, eller at beføjelserne alene kan udløses ved samfundskritiske og

ikke også alment farlige sygdomme.

Justitia anbefalede i rapporten fra juni, at sundheds- og ældreministeren efter anmodning fra en

person, der har været udsat for et af de nævnte indgreb, forpligtes til at indbringe spørgsmålet om

indgrebets lovlighed for domstolene. Sundheds- og Ældreministeriet har til dels imødekommet

denne anbefaling ved lovforslagets § 64, stk. 1, der indfører automatisk domstolsprøvelse af påbud

om indlæggelse og isolation samt gennemførelsen af afgørelser herom, når disse har karakter af

frihedsberøvelse. Derudover skal sundheds- og ældreministeren efter stk. 2 indbringe

foranstaltninger over for en gruppe af personer efter § 28 om undersøgelse eller isolation for

domstolene efter anmodning fra den person, foranstaltningen vedrører, når denne har karakter af

frihedsberøvelse.

Justitia anbefaler fortsat, at sundheds- og ældreministerens pligt til at indbringe spørgsmålet om

indgrebets lovlighed for domstolene, efter anmodning fra den indgrebet retter sig mod, udvides til

at omfatte både påbud om undersøgelse, indlæggelse, isolation og behandling, herunder over for

grupper af personer efter § 28, uanset om disse har karakter af frihedsberøvelse, da sådanne påbud

uagtet kan være indgribende for borgernes ret til frihed efter grundlovens § 71 og Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions art. 5.

Justitia gentager derudover de anbefalinger til præcisering af bestemmelsen, som blev fremsat i

rapporten fra juni.

Heri anbefalede Justitia, at det af retssikkerhedsmæssige hensyn uddybes, hvad

der nærmere ligger i betingelsen om, at en person

formodes

smittet, hvornår en sygdom må anses

for

udbredt

i et område, samt hvor tæt eller langvarig kontakt, der skal være tale om. Ligeledes blev

anbefalet, at det uddybes, hvornår en opretholdelse af et af de nævnte indgreb ikke længere må

anses for nødvendigt (f.eks. indtil personen efter lægelig vurdering ikke længere udgør en

smitterisiko), herunder hvad opretholdelsen skal være nødvendig af hensyn til.

Forsamlingsforbud

I den gældende epidemilov sondres der mellem forbud mod at

flere end ti

ti eller færre

personer

befinder sig på samme sted, idet der gælder skærpede krav for at fastsætte forsamlingsforbud

omfattende ti eller færre personer. Denne sondring er, ligesom i det første udkast til ny epidemilov

fra november 2020, udeladt i lovforslagets § 24. Dermed vil de skærpede krav, der i dag gælder for

at fastsætte forsamlingsforbud for ti eller færre personer ikke være gældende fremover, hvis

Justitia:

Retsstaten og Covid-19,

juni 2020, s. 77-78.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar til lovforslag nr. L 134, FT 20/21, om epidemier m.v. (epidemiloven)

bestemmelsen vedtages i uændret form. Dette går imod Justitias anbefaling i rapporten fra juni om

endnu klarere gradbøjning med strengere krav for forbud mod mindre forsamlinger.

Et generelt forbud mod at forsamle sig udgør en begrænsning af forsamlingsfriheden efter både

grundloven og EMRK, og skal for at være lovlig være proportionelt. Jo mere borgernes ret til at

forsamle sig begrænses, des vægtigere skal modhensynet være, for at begrænsningen kan anses for

proportionel. En adgang til at forbyde helt ned til tre personer at forsamles må anses for meget

indgribende og dermed kræve tungtvejende grunde.

Selv om bestemmelsen nu foreslås underlagt folketingsudvalgets kompetence efter lovforslagets §

9, stk. 1, gentager Justitia derfor sin anbefaling fra rapporten om en endnu klarere gradbøjning end

den der gælder i dag med strengere kriterier for, hvornår der kan fastsættes forbud mod forsamlinger

på under 10 personer.

Justitia anbefaler således fortsat, at bestemmelsen gradbøjes, så der alene kan fastsættes forbud

mod forsamlinger på under 10 personer, når dette er

strengt nødvendigt

for at forebygge eller

inddæmme alvorlig smittespredning ved en risiko, der kan sidestilles med en trussel mod den

offentlige fred. Et så vidtgående indgreb i forsamlingsfriheden bør have sundhedsfaglig forankring

og derfor også alene kunne ske på

anbefaling

og ikke rådgivning fra sundhedsmyndighederne eller

eventuelt den foreslåede nationale epidemikommission.

Justitia tilslutter sig i øvrigt fortsat Advokatsamfundets og Institut for Menneskerettigheders tidligere

fremsatte anbefalinger om en præcisering af et muligt forsamlingsforbud, så det er gennemskueligt

for befolkningen, hvornår man er omfattet af forbuddet.

Opholdsforbud

Det fremgår fortsat af bestemmelsen vedr. politiets mulighed for at nedlægge opholdsforbud (nu

lovforslagets § 25), at der alene kan nedlægges opholdsforbud, hvis det efter

politiets skøn

nødvendigt for at forhindre fare for smitte det pågældende sted. Justitia gentager derfor sin

anbefaling fra rapporten om, at der indføres krav om, at politiet skal rådføre sig med

Sundhedsstyrelsen

opholdsforbud.

eller

anden

relevant

sundhedsmyndighed

forud

for

indførelsen

Justitia:

Retsstaten og Covid-19,

juni 2020, s. 78-79.

Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet: COVID-19-TILTAG I DANMARK

–

Retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige

konsekvenser, 5. juni 2020, s. 16. Se også Institut for Menneskerettigheders høringssvar over udkastet til forslaget til ny epidemilov den

12. november 2020, s. 24-25.

Justitia:

Retsstaten og Covid-19,

juni 2020, s. 79.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar til lovforslag nr. L 134, FT 20/21, om epidemier m.v. (epidemiloven)

Patientrettigheder

Ifølge lovforslagets § 55 videreføres sundheds- og ældreministeren adgang til at fastsætte regler om

fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige, når det

som følge af en samfundskritisk sygdom er nødvendigt at sikre kapacitet til behandling og pleje af

personer med et akut eller kritisk behandlingsbehov.

Dette kan efter forarbejderne ligesom i dag bl.a. gælde borgernes ret til hurtig behandling af

livstruende sygdomme ved en suspension af maksimale ventetider. Det er dog en betingelse, at de

forpligtelser, der fraviges, vurderes at være af underordnet betydning i forhold til det vurderede

kapacitetsbehov. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget medfører det, at ikke alle rettigheder og

forpligtelser vægtes lige højt, og at der f.eks. skal mere til, før maksimale ventetider for behandling

af livstruende sygdomme fraviges i forhold til, hvornår en planlagt ukompliceret hofteoperation

udskydes.

En begrænsning af øvrige patienters ret til sundhedsbehandling såsom behandlingsgarantien og

udredningsretten bør kun ske, i det omfang og så længe det er strengt nødvendigt. Det må i øvrigt

altid overvejes, om der er grundlag for at prioritere patienter med Covid-19 højere end andre

patienter, hvilket er en yderst vanskelig vurdering. Det må derfor anses for en væsentlig

retssikkerhedsmæssig forbedring, at sundheds- og ældreministeren alene kan fastsætte regler efter

§ 55 efter indhentelse af indstilling fra Epidemikommissionen, jf. lovforslagets § 8 og forelæggelse

for folketingsudvalget, jf. lovforslagets § 9, stk. 1, samt at sådanne regler som udgangspunkt alene

kan fastsættes for en periode på fire uger ad gangen, jf. lovforslagets § 54.

Overvågning og smitteopsporing

Den nugældende epidemilov indeholder en meget bred bemyndigelse til, at sundheds- og

ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse og behandling af personoplysninger.

Bemyndigelsen blev i foråret bl.a. anvendt til at udstede regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed

og politiet kunne forlange, at juridiske personer udleverede oplysninger om bl.a. navn og adresse på

betalingskortindehavere og tid og sted for betalingstransaktioner. Reglerne blev efter kritik fra bl.a.

Justitia ophævet igen.

Sundheds- og ældreministeriet har ifølge bemærkningerne til lovforslaget foretaget en gennemgang

af den gældende bekendtgørelse med henblik på at vurdere, hvilke af de gældende bestemmelser

der fortsat vurderes at være relevante for håndteringen af Covid-19 og fremtidige epidemier. Disse

bestemmelser er herefter fastsat direkte i loven, hvilket som udgangspunkt må anses for en

retssikkerhedsmæssig forbedring.

Hvilke personoplysninger, Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge lovforslagets § 49 kan indhente,

angives ikke udtømmende, da det ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil afhænge af karakteren

af den konkrete alment farlige eller samfundskritiske sygdom, herunder hvordan den smitter m.v.

Styrelsen kan dog kun anmode om personoplysninger, hvis det er nødvendigt med henblik på at

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar til lovforslag nr. L 134, FT 20/21, om epidemier m.v. (epidemiloven)

hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, herunder i

forbindelse med styrelsens smitteopsporing.

Da det er vanskeligt på forhånd at vide, hvilke oplysninger er relevante og nødvendige at indhente i

forbindelse med en given alment farlig eller samfundskritisk sygdom, må der nødvendigvis tilkomme

Styrelsen for Patientsikkerhed et skøn. Det er dog afgørende, at det sikres, at kun de mest

nødvendige oplysninger kan indhentes, og at overvågning af borgerne i videst muligt omfang

baseres på anonymitet, som tilfældet er med appen ”Smittestop”.

Ifølge lovforslagets § 52, stk. 4 kan Styrelsen for Patientsikkerhed videregive personoplysninger,

herunder helbredsoplysninger, til en myndighed som bistår styrelsen med at varetage beføjelser eller

gennemføre foranstaltninger efter epidemiloven, i det omfang det er nødvendigt for, at

myndigheden kan yde denne bistand. Videregivelse kan også ske til private i de særlige tilfælde, der

er nævnt i bemærkningerne til § 3, og hvor folketingsudvalget ikke har udtalt sig imod regler om

bistand fra private. Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for Patientsikkerhed f.eks. kan videregive

personoplysninger til en kommunalbestyrelse, som styrelsen har anmodet om at bistå med f.eks.

smitteopsporing. En sådan videregivelse af personoplysninger er netop indført med bekendtgørelse

nr. 37 af 13. januar 2021, men vil fremover kunne ske direkte med hjemmel i loven, hvorfor der ikke

vil være samme offentlige indsigt i, hvilke oplysninger der videregives til hvilke myndigheder. Justitia

anbefaler, at videregivelse af personoplysninger til andre myndigheder eller private efter § 52, stk. 4

kræver, at der fastsættes nærmere herom, som skal forelægges folketingsudvalget, jf. § 9, stk. 1.

Justitia forholdt sig i sit høringssvar fra november 2020 til det første udkast til ny epidemilov kritisk

til den brede bemyndigelsesbestemmelse til sundheds- og ældreministeren, hvorefter han kan

fastsætte yderligere regler end de i loven nævnte, hvis han finder det nødvendigt. Justitia anbefalede

bestemmelsen afskaffet, da spørgsmålet om hvilke konkrete oplysninger, der kan indsamles og

behandles i hvilke situationer, bør være genstand for grundig debat i Folketinget. Den brede

bemyndigelsesbestemmelse er opretholdt i lovforslagets § 49, stk. 5, men underlagt

folketingsudvalgets kompetence, hvilket betyder, at sundheds- og ældreministeren alene kan

fastsætte yderligere regler i det omfang, disse har opbakning i udvalget, og at derfor indføres

parlamentariske kontrol med udvidelser af området for indhentelse af personoplysninger.

Ekspropriation og erstatning

Med lovforslagets § 60 videreføres sundheds- og ældreministerens adgang til at iværksætte

ekspropriation af privat ejendom til gennemførelse af foranstaltninger efter loven, som blev indført

med første hasteændring af epidemiloven i marts 2020. Justitia gentager derfor sin anbefaling fra

rapporten om, at der af retssikkerhedsmæssige grunde indføres en pligt for sundheds- og

ældreministeren til at indbringe spørgsmål om ekspropriationens lovlighed eller erstatningens

størrelse for domstolene på begæring af den, indgrebet er foretaget overfor.

Der er med lovforslaget til ny epidemilov, ligesom efter den gældende epidemilov, lagt op til, at der

kan indføres vidtgående tiltag over for dansk erhvervsliv med alvorlige økonomiske konsekvenser til

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Justitia

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar til lovforslag nr. L 134, FT 20/21, om epidemier m.v. (epidemiloven)

følge, også når sådanne tiltag ikke udgør indgreb, der har karakter af ekspropriation. Lovforslaget

til ny epidemilov indeholder ikke en bestemmelse som § 27 i den lov, der gjaldt før hasteændringerne

i marts 2020, som gav mulighed for erstatning til virksomheder, der blev påført et tab som følge af

iværksættelsen af de tiltag, der var mulige ifølge den dagældende lov. Det er dog henset til de

vidtgående tiltag, der er indeholdt i lovforslaget, af væsentlig retssikkerhedsmæssig betydning, at

virksomheder, lønmodtagere m.v. afbødes fra konsekvenserne af tiltagene på en måde, der er rimelig

og forudsigelig.

Justitia bemærker, at regeringen ifølge stemmeaftalen om ny epidemilov fra december 2020, indgået

med en lang række partier, vil nedsætte en arbejdsgruppe bestående af økonomiske eksperter og

ministerierepræsentanter, der skal udarbejde principper for kompensation i forbindelse med

foranstaltninger, der ikke har karakter af ekspropriation. Kompensationsordningen skal ifølge

stemmeaftalen tilgodese berørte virksomheder, lønmodtagere samt kultur- og fritidsliv i tilfælde af

smittereducerende foranstaltninger og samtidig mindske risikoen for, at samfundsøkonomien

fastlåses, og andre utilsigtede skadevirkninger.

Justitia ser frem til arbejdsgruppens rapport, som ifølge stemmeaftalen vil foreligge inden udgangen

af 2021, og som efter politisk forhandling vil kunne danne baggrund for gennemførelsen af et

selvstændigt lovforslag.

Med venlig hilsen

Jacob Mchangama

Direktør/CEO

JUSTITIA

Mobil/Cell +45 24 66 42 20

E-mail:

[email protected]

http://www.justitia-int.org

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Københavns Universitets bemærkninger til udkast til Forslag

til lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

Københavns universitet har modtaget sundheds- og ældreministeriets høring

over udkast til ny epidemilov af 22. december 2020 med anmodning om

bemærkninger senest 15. januar 2021.

Københavns Universitet har i den forbindelse bedt relevante fakulteter om at

komme med eventuelle bemærkninger til høringen og har modtaget bidrag

fra Det Juridiske Fakultet. Københavns Universitet fremsender hermed

fakultetets faglige input til høringen over udkast til ny epidemilov.

Det bemærkes, at Københavns Universitet tillige afgav bemærkninger 12.

november 2020 ved seneste høringsrunde.

Det Juridiske Fakultets bemærkninger til lovforslaget

Det er med tilfredshed noteret, at der i L 134 er taget højde for en række af

de bemærkninger, der var til det tidligere udkast til lovforslag, vedrørende

bl.a. retssikkerhedsgarantier og samspil med den øvrige

sundhedslovgivning. På et par områder menes dog fortsat, at forslaget kan

styrkes.

Kommentarer til § 1:

I forslagets § 1 fremhæves formålet med loven til at være beskyttelse af

samfundet og enkeltpersoner mod de sygdomme, der oplistes i § 2. Det

foreslås, at denne formålsbestemmelse udbygges, således at man også

præciserer de grundlæggende værdier og rettigheder, som indsatsen vil være

baseret på, såsom respekt for det enkelte menneskes autonomi, integritet og

værdighed, iagttagelse af et proportionalitetsprincip og varetagelse af

15. JANUAR 2021

REKTORSEKRETARIATET

NØRREGADE 10

1165 KØBENHAVN K

TLF

35 32 51 05

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

retssikkerhed. Dette er blandt andet en model, man har brugt i

Sundhedsloven (§ 2). Der kan i den forbindelse også henvises til den

svenske Smittskyddslag, hvor det fremgår, at:

Åtgärderna skall vidtas med respekt för alla människors lika värde

och enskildas integritet.

När åtgärder rör barn skall det särskilt beaktas vad hänsynen till

barnets bästa kräver.

Åtgärder som den enskilde motsätter sig får vidtas endast om inga

andra möjligheter står till buds. (kap. 1, 4 §).

I lovens bemærkninger (afsnit 7) nævnes forholdet til grundloven og Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det anbefales, at man også

nævner FN’s Børnekonvention, FN’s Handicapkonvention og FN’s

Konvention om Sociale og Økonomiske Rettigheder, som er relevante for

forpligtelserne i forhold til udsatte og sårbare grupper og for staternes

forpligtelser i forbindelse med epidemier.

Kommentarer til §§ 22 og 27

Bestemmelserne i forslaget vedrørende politiets magtanvendelse, §§ 22 og

27, benytter vendingen anvendelse ”af den fornødne magt i

overensstemmelse med lov om politiets virksomhed”. Denne formulering,

der selvsagt genfindes i bemærkningerne til lovforslaget, er imidlertid i strid

med gældende politiret. Ifølge den gældende politilovs § 16 skal politiets

magtanvendelse være ”nødvendig” og ”forsvarlig”. Udtrykket ”den

fornødne magt” (som muligvis alene dækker betingelsen ”nødvendig” og

ikke betingelsen ”forsvarlig”) er forældet og stammer fra tiden, før

politiloven trådte i kraft i 2004.

Det vil derfor foreslås, at vendingen ”den fornødne magt” slettes i

bestemmelserne (og bemærkningerne), og at der alene henvises til brug af

magt i overensstemmelse med den gældende lov om politiets virksomhed.

Kommentarer til § 55

Forslaget til § 55 åbner mulighed for, at man kan fravige fastsætte regler for

privates rettigheder, herunder rettigheder i forhold til diagnostik og

behandling for at kunne tage sig af personer med akut og kritisk behov for

behandling af alment farlig eller samfundskritisk sygdom eller anden akut

eller kritisk sygdom. Det fremgår dog ikke, hvad der mere præcist forstås

SIDE 2 AF 3

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

ved kritisk sygdom, men det fremgår af bemærkninger, at ikke enhver

sygdom, der er omfattet af de særlige regler om maksimale ventetider for

livstruende sygdomme (sundhedslovens § 88), vil blive betragtet som

kritiske. Det er umiddelbart vanskeligt at se, hvorledes man vil skelne

mellem kritisk og livstruende sygdom, og det skaber usikkerhed om

prioritering af behandling af livstruende sygdomme som fx cancer. Det

bemærkes, at retten til liv, jf. EMRK artikel 2, også involverer positive

forpligtelser til at beskytte menneskeliv, og at enhver prioritering af

menneskeliv skal være sagligt begrundet.

Venlig hilsen

Tine Roslev Brøchner

Sektionschef

Rektorsekretariatet

SIDE 3 AF 3

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Joakim Hesse Lundström <[email protected]>

15-01-2021 12:21:57 (UTC +01)

DEP Sundheds- og Ældreministeriet <[email protected]>

Thomas Gruber <[email protected]>

Høringssvar til forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L 134)

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Lev vil gerne anerkende de vigtige ændringer der er lavet i lovforslaget i fht. efterårets lovforslag.

Vi har følgende bemærkninger til § 12, stk. 4:

Med bestemmelsen skal Styrelsen for Patientsikkerhed påse, om betingelserne for de påbudte

foranstaltninger fortsat er opfyldt. Det foreslås, at denne efterprøvelse sker henholdsvis 3, 10, 20

og 30 dage, efter at foranstaltningerne blev iværksat.

Det virker ulogisk at intervallet mellem hver efterprøvelse er længere jo længere foranstaltningen

opretholdes. Det må antages at jo længere foranstaltningen opretholdes, jo større konsekvens får

foranstaltningen for den enkelte borger. Derfor bør intervallet for efterprøvelse holdes kort - og

gerne på tre dage.

Det forekommer også meget vidgående at give mulighed for at foranstaltningerne kan fortsætte i

20 eller 30 dage.

Vi har følgende bemærkninger til § 21:

Det bør i bemærkningerne tydeliggøres, at der i forbindelse med en institutions anmodning om

tilladelse til anvendelse af magt, skal fremsendes dokumentation og redegørelse for indgrebets

absolutte nødvendighed, samt redegørelse for hvilke tiltage der hidtil er forsøgt anvendt.

Det bør i bemærkningerne ligeledes tydeliggøres, hvilke forhold der gør sig gældende i forbindelse

med placering af en borger i et aflåst lokale. Herunder pligt til løbende at tilse den pågældende,

tilbyde aktivering mv. Det bør ligeledes tydeliggøres at institutionen løbende skal forsøge at

samarbejde med borgeren med henblik på ophævelse af indelåsningen. Det bør ligeledes fremgå

at institutionen – uagtet at den har fået tilladelse til at låse en borger inde – selv straks skal

ophæve indelåsningen når dette er muligt.

Med venlig hilsen

Joakim Hesse Lundström

Politisk konsulent

Mobil: 2627 3714

E-mail: [email protected]

Blekinge Boulevard 2 | 2630 Taastrup | www.lev.dk | 3635 9696

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Indholdet i denne mail kan indeholde personfølsomme oplysninger og må i så fald ikke deles med andre uden skriftlig tilladelse fra

afsenderen.

Lev efterlever databeskyttelsesloven, og du forventes at slette denne mail efter endt behandling.

Har du modtaget mailen ved en fejl, beder vi dig kontakte os omgående, og slette mailen uden at dele dens indhold med andre.

Læs mere om Levs privatlivspolitik

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- & Ældreministeriet

[email protected]

15. januar 2021

Høringssvar vedr. udkast til Forslag til lov om epidemier m.v.

(epidemiloven)

–

sagsnr. 2007933

Medicoindustrien har modtaget udkast til forslag til ny epidemilov af 22. december 2020

og skal i den anledning blot bemærke, at for så vidt angår de foranstaltninger, der følger

af det nye lovforslags kapitel 10 og 11, så skal vi henholde os til vores tidligere

fremsendte høringssvar og de bekymringer vi ser i forhold til de foranstaltninger og den

erstatning, som kan komme på tale, når vedkommende minister anvender de beføjelser,

der indgår i disse kapitler.

Nedenfor følger i uændret form de bemærkninger vi fremsendte i forbindelse med den

forrige høring.

Bemærkninger til § 24:

Det fremgår af udkastet, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde regionsrådet af fastsætte restriktioner

mod besøgendes adgang til sygehusene. I den forbindelse skal Medicoindustrien bemærke, at under den

nuværende pandemi har vi set sådanne restriktioner allerede og forstår godt baggrunden for disse. Dog er det

vigtigt at holde sig for øje, at når medicovirksomheder, der leverer udstyr til sygehusene, ønsker adgang til disse

–

også under en pandemi

–

er det for at bistå sygehusene med servicering og oplæring i brugen af udstyret,

hvilket i nogen tilfælde kan være kritisk for, at sygehuset får den fulde nytte af udstyret. I disse tilfælde er det

vigtigt, at både Styrelsen for Patientsikkerhed og regionsrådet holder sig for øje, ikke at lave retningslinjerne så

strikse, at de hindrer virksomhedernes nødvendige service til sygehusene.

Bemærkninger til § 32:

Medicoindustrien noterer sig, at udkastet giver Sundheds- og ældreministeren hjemmel til i en bestemt periode

for hele eller dele af landet at kræve anvendelse af personlige smitteforebyggende midler i det offentlige rum

og fastsætte regler om krav til de personlige smitteforebyggende midler.

I forbindelse med sidste sætning, skal Medicoindustrien henstille til, at man søger at fastholde europæiske eller

internationale krav og standarder for sådant medicinsk udstyr. I en global værdikæde, hvor disse produkter i

høj grad produceres udenfor Europa, er det ikke muligt for leverandører, der indfører disse produkter i

Danmark, at stille særlige danske krav til produkterne.

Vi har set i pandemiens første, akutte fase, at leverandører hjemtog de værnemidler, de kunne få adgang til på

et presset verdensmarked, velvidende både for leverandør og kunde (regioner og kommuner) at disse levede op

til enten kinesiske eller internationale standarder. Da pandemien så over sommeren i Europa gik ind i en mere

Medicoindustrien

Agern Allé 13

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

stabil fase, vendte nogle offentlige kunder så tilbage til leverandørerne og krævede produkterne taget tilbage,

fordi de nu blev målt overfor nyere standarder, der ikke forelå, da købet blev foretaget i Asien.

Denne situation har stillet en del leverandører i en meget kedelig situation, hvor de gjorde alt for at hjælpe med

forsyninger til Danmark, også selvom priserne var meget høje i den første, akutte fase i perioden marts

–

maj

2020, for så mange måneder senere at blive mødt med ændrede krav til produktstandarder, der slet ikke

fandtes, da produkterne blev købt.

For i fremtiden at undgå sådanne situationer, er det vigtigt, at der er klarhed over, hvilke krav og standarder

medicinsk udstyr mødes med, og at Lægemiddelstyrelsen er tæt inde over de beslutninger, der træffes, og at

man søger at koordinere hvilke krav og standarder, der stilles på EU-niveau.

Bemærkninger til §50:

Det fremgår af udkastet til § 50, at ministeren i situationer med udbredelse af eller fare for udbredelse af en

samfundskritisk sygdom her i landet kan fastsætte regler for hele eller dele af landet for en bestemt periode om

særlige foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen af varer.

I bemærkningerne præciseres det, at bestemmelsen blandt andet vil kunne anvendes til at pålægge danske

fabrikanter, importører og distributører af f.eks. personlige beskyttelsesmidler (herunder håndsprit, mundbind

og visirer) eller myndigheder at opbygge lagre af bestemte typer personlige beskyttelsesmidler eller indberette

størrelsen af lagre af bestemte typer beskyttelsesmidler og den forventede lagerbeholdning til

sundhedsmyndighederne samt levere personlige beskyttelsesmidler til regioner eller kommuner med henblik på

opretholdelsen af forsyningen af personlige beskyttelsesmidler i det offentlige sundhedsvæsen.

At myndighederne ønsker overblik over, hvor stor lagerbeholdningen i Danmark er for så vidt angående

personlige beskyttelsesmidler, er fuldt forståeligt under en epidemi, og Medicoindustriens medlemmer har

allerede vist, at de er villige til at gå overordentligt langt for at bistå det danske sundhedsvæsen. I praksis vil det

dog nok være uhyre vanskeligt for leverandørerne at opbygge lagre, hvis de ikke kan få leverancer fra deres

underleverandører.

Vi så i bekendtgørelse nr 253 af 22. marts 2020 en endog meget vidtgående bestemmelse vedtaget: Af

bekendtgørelsens § 2, stk. 3 fremgår det: Lægemiddelstyrelsen kan påbyde danske fabrikanter, importører og

distributører, mod betaling, at levere bestemte typer medicinsk udstyr og personlige værnemidler til regioner

og kommuner. Lægemiddelstyrelsen kan i den forbindelse træffe beslutning om betalings- og leveringsvilkår.

Sidste sætning er uhyre vidtgående, idet der her lægges op til egentlig nationalisering af leverandørerne, der

således i yderste konsekvens ikke længere selv kan fastsætte deres egne priser og vilkår.

Heldigvis foreslås det, at der gives hjemmel til, at der vil kunne iværksættes ekspropriation af både fysiske og

juridiske personers ejendom i forbindelse med de foranstaltninger, der foreslås med lovforslaget, og at hvis

gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov udgør et

ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.

Umiddelbart lyder det jo rimeligt, at den private part således opnår fuld erstatning ved ekspropriative indgreb,

sådan som grundloven også foreskriver det, men det fremgår samtidigt af bemærkningerne til § 50 at:

’Det bemærkes, at hvis der efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse måtte blive truffet

foranstaltninger, der vil være at anse for ekspropriative, vil der efter den foreslåede bestemmelse i § 45 i

epidemiloven skulle ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte personer. Der vil ved udmålingen af en

sådan erstatning skulle tages udgangspunkt i prisen for det pågældende gode, f.eks. en løsøregenstand, på

tidspunktet før en mangelsituation er opstået.

Som beskrevet ovenfor, så opstod der i marts 2020 en global mangelsituation, der bevirkede, at priserne på

verdensmarkedet for f.eks. værnemidler steg mange hundrede procent. Priserne var ekstremt volatile, og

Medicoindustrien

Agern Allé 13

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

leverandørerne og regionerne måtte etablere ultra-hurtige beslutningsprocesser, da blot en times

betænkningstid allerede kunne føre til, at et parti mundbind gik til andre lande eller blev væsentligt dyrere.

Derfor er der ingen rimelighed i, at epidemiloven skal gå ind og sætte en overlægger på størrelsen af

erstatningen imod grundlovens princip om fuld erstatning på dette område. Det kan ikke være sådan, at

leverandører af kritisk medicinsk udstyr skal bære udgifterne for, at dette udstyr er steget voldsomt i pris under

en epidemi. At tage udgangspunkt i priserne INDEN epidemien er fuldstændigt irrelevant, da prisen på

tidspunktet for ekspropriationen vil være langt højere og en vedtagelse af epidemiloven i dens nuværende form

indebærer således, at leverandørerne af medicinsk udstyr skal pålægges byrder, som rettelig er et

samfundsanliggende.

Vi er ikke i et scenarie, hvor leverandørerne har fyldte lagre, som de så kan lade ekspropriere og herved tjene en

formue på, hvis der tages udgangspunkt i priserne efter en epidemi er brudt ud, men snarere at leverandørerne

får dækket deres udgifter til indkøb af udstyret. Tværtimod vil udsigten til ekspropriation til urealistisk lave

priser medføre at virksomhederne ikke har incitament til at opbygge lagre i Danmark, hvilket direkte strider

mod epidemilovens intention om at kunne tilvejebringe værnemidler i en krisesituation.

Medicoindustrien skal derfor på det kraftigste henstille til, at §45 og §50 ændres på dette punkt, således at

ekspropriation efter denne lovgivning foregår i overensstemmelse med grundlovens princip om fuld erstatning

ved ekspropriation, og at der således tages udgangspunkt i det prisniveau, der eksisterer på tidspunktet for

ekspropriationen.

Medicoindustrien står selvfølgelig til rådighed med henblik på en uddybning af vores

synspunkter.

Venlig hilsen

Lene Laursen

Vicedirektør

Medicoindustrien

Agern Allé 13

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

arbejder for at menneskerettighederne

virkeliggøres, at de ikke blot forbliver en

idealistisk drøm.

13. jan. 2021

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Medborgernes Menneskerettigheds Kommission (MMK) har modtaget ministeriets reviderede udkast af

22/12-2020 til ny epidemilov (L 134).

MMK fastholder vores høringssvar af 3/11-2020 og bekræfter vigtigheden af en målrettet indsats mod

almenfarlige epidemiske sygdomme.

MMK kan tilslutte sig de foreslåede ændringer i forhold til det første lovudkast, som sandsynligvis vil

fremme de frihedsberøvedes retsstilling.

MMK mener dog fortsat der er behov for yderligere retsgarantier til de personer, der udsættes for

administrative frihedsberøvelser, som nævnt i udkastets §§ 13, 14, stk.1, 15 stk. 1, 18 stk. 1, 19, 20, 21 stk. 2

og 28).

Hele overordnet foreslår MMK, at der i ovennævnte bestemmelser, hvor der gives hjemmel til individuelle

frihedsberøvelser, beskikkes en bisidder. Formålet med at der beskikkes en bisidder, er at den enkelte får

bistand til at anvende de klagebestemmelser, der bliver foreslået i det nye udkast. Rent lovteknisk kan dette

gøres med at tilføje et stk. 5 til § 12 i lovudkastet.

Desuden foreslås det, at der i § 25, stk. 2 tilføjes ”religiøse” – således, at både politiske og religiøse grupper

kan undtages forsamlingsforbuddet i § 25, stk.1.

Hvad angår klagers manglende opsættende virkning i udkastets § 61, stk. 3 er det MMK’s opfattelse, at dette

ikke bør gælde for tvangsbehandling i udkastets § 18.

Grunden til dette kan være, at en borger kan have flere relevante personlige grunde til ikke at modtage visse

behandlinger, herunder for at sikre at en behandling sker i en alliance mellem behandler og borger for at opnå

det bedst mulige resultat.

Der mangler efter MMK´s opfattelse desuden konkrete klagemuligheder for politiets vide beføjelser i

lovforslaget. Det bør derfor præciseres, at klagermulighederne i henhold til lovforslaget også omfatter

politiets handlinger og tiltag.

Afslutningsvist bør Folketingets Udvalg med tilsynet af de administrativt frihedsberøvede i henhold til

Grundlovens § 71, stk. 7 få et meget konkret grundlag for at følge udviklingen af lovens gennemførelse,

grundet de meget vide beføjelser, som sundhedsmyndighederne får.

MMK foreslår, at sundhedsmyndighederne, der skal administrere loven, månedligt skal afrapportere til

Udvalget om omfanget af frihedsberøvelserne i henhold til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Kirsten Paludan

formand

Medborgernes Menneskerettighedskommission, Faksingevej 9A, 2700 Brønshøj

Tlf.: 39 62 90 39



www.mmk.info

E-mail:

[email protected]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

E hver y dighedsha dli g, so udføres

af et menneske mod et andet menneske,

og som ikke udspringer af nødvendighed,

er tyra isk

- Cesare Beccaria: Om forbrydelse

og straf (1796).

HØRINGSSVAR

Før vi overhoveder tilkendegiver vores holdning til indholdet af det senest

fremsatte forslag til en ny epidemilov, finder vi det påkrævet at kommentere

selve forløbet. Sundheds- og ældreministerens fremfærd under dette har

således været i direkte modstrid med ånden i Danmarks folkestyre.

Når man to dage op til årets vigtigste højtid

–

altså den 22. december

–

sender et lovforslag på 214 tætskrevne sider i høring med en svartid på knap

3�½ uge, så sender man samtidig et klart signal:

”Jeg,

sundheds- og

ældreministeren, mener ikke, at andre i samfundet end mine embedsmænd

fortjener tid til at

forholde sig grundigt til mit forslag.”

Heri ligger selvfølgelig også implicit: ”Jeg, sundheds-

ældreministeren, er ikke interesseret i at høre, hvad andre danskere med

forstand på sagen har at sige om indholdet af mit lovforslag

–

jeg vil bare

have denne høring overstået i en fart”.

Det virker direkte udemokratisk at give sine potentielle kritikere 214

tætskrevne sider, der for en stor dels vedkommende er skrevet i et knudret

juridisk sprog, som disse så kan forholde sig til i deres juleferie. Hvorfor sætte

fristen for aflevering af evt. høringssvar til 15. januar, når det jo er meningen,

at en ny epidemilov først skal træde i kraft d.1. marts? Hvis man var en ægte

demokrat, ville man selvfølgelig give modtagerne af sit lovforslag bedre tid til

at udtænke deres vurderinger, forbedringsforslag m.v. For hermed ville man

jo som minister vise, at man var oprigtig interesseret i at høre folkets mening

om sin påtænkte politik. Ja, at man betragtede det som en vigtig sag at give

sine medborgere tid til at give deres besyv med.

Citeret efter cand. merc.jur. Casper Knudsens kritik af nærværende lovforslag (05.01.2021). Se

http://www.martinmdiversen.dk/wp-content/uploads/2021/01/Bemaerkninger-ifm.-forslag-til-epidemilov-

af-22.12.2020.pdf

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

At dette tydeligvis ikke er tilfældet her, ligger da også i klar forlængelse

af det sidste lovforslags indhold. Når man skal forholde sig til det nuværende

lovforslag, kan man således ikke undlade at tænke på, at det sidste lovforslag

(fra efteråret) ej blot var udemokratisk, fordi det ville samle al magt hos

sundheds- og ældreministeren, men desuden forbrød sig mod en række

menneskerettigheder.

Det hed bl.a., at en blot

formodning

om smitte var tilstrækkelig til at

gennemføre tvangsbehandlinger af borgere. Såfremt man f.eks. modsatte sig

vaccination, risikerede man at skulle sidde i fængsel i et halvt år(!).

Ja, i efterårets lovudkast lagde man endda op til, at sundheds- og

ældreministeren skulle kunne sende politiet ind i private hjem for at opløse

forsamlinger

–

uden varsel og uden forudgående konsultation med en

dommer. Hermed ville

altså dele af såvel Grundloven som FN’s

Menneskerettighedserklæring blive sat ud af kraft. Dette var

–

og er

–

selvfølgelig fuldstændig uantageligt. Navnlig taget i betragtning, hvor

forsvindende lav dødeligheden af covid19 reelt er.

At man overhovedet kan finde på at fremsætte sådanne forslag,

understreger

hvor

god grund der er til at mistænke de mulige motiver bag det

aktuelle forslag.

Kategoriseringer af sygdomme på uærligt grundlag

Man behøver da heller ikke læse længe i det forhåndenværende lovudkast,

før der indfinder sig en mistanke om, at motivet bag væsentlige dele af det er

at retfærdiggøre regeringens hidtidige ageren under pandemien. Sundheds-

og ældreministeren (i det følgende: ministeren) lader således til at finde det

vigtigere at dække sig selv og regeringen ind, end at forme en epidemilov,

der er den bedst mulige for befolkningen og for sundhedsvæsenet. Og noget

så vigtigt som landets lov for, hvordan vi i de næste mange år skal håndtere

epidemier og pandemier, bør selvfølgelig ikke tages som gidsel i et politisk

forsøg på at afbøde mulig kritik af den siddende regering. Vi mener ikke desto

mindre, det er dette, ministeren forsøger at gøre, idet han

–

temmelig ulogisk

–

henregner covid19 til hele tre forskellige kategorier, han opererer med i sit

lovudkast. Ved at påstå, at covid19 hører hjemme i alle tre, opnår ministeren

navnlig at få det til at fremstå som om, at de handlemuligheder, der udløses i

og med disse kategorier, alle har stået retmæssigt til ministerens rådighed.

Omtrent samme konklusion når formanden for de Lægevidenskabelige Selskaber, Susanne Axelsen, frem

til i Ugeskrift for læger: Nedluk i ge i foråret havde stor sa fu ds æssig etyd i g, og det her

lovforslag er baseret på efterrationalisering på det forløb, vi har været igennem indtil nu med COVID-

9 .

Se:

https://archive.vn/bDgoY

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

De tre kategorier er 1)

liste A: Alment farlig sygdom,

liste B: smitsom

sygdom

og 3)

samfundskritisk sygdom.

I lovteksten hedder det:

Som eksempler på alment farlige sygdomme

(red.

Liste A)

kan

nævnes meningokoksygdom, pest, ebola, kopper og svært akut

respiratorisk syndrom (SARS). Aktuelt vil

Coronavirussygdom

(covid-19)

ligeledes høre til kategorien alment farlige sygdomme

(fra s.105).

Liste B

omfatter med den seneste ændring, jf. bekendtgørelse nr.

157 af 27. marts 2020 om ændring af liste B til lov om

foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare

sygdomme, kolera, tyfus, paratyfus, shigellose, polio,

meningokoksygdom, hepatitis A (smitsom leverbetændelse),

salmonellainfektioner, tuberkulose, miltbrand, mæslinger,

botulisme, influenza (præpandemisk alarmperiode, fugleinfluenza,

Verocytotoksinproducerende

E.coli (VTEC)-infektion og

Coronavirussygdom 2019 (covid-19).

(fra s.104)

Og:

"Ved en

samfundskritisk sygdom

forstås en alment farlig

sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre

alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. Sundheds- og

ældreministeren vil i en bekendtgørelse fastsætte den nærmere

kategorisering og klassifikationen af samfundskritiske sygdomme,

jf. det foreslåede § 2, stk. 4. Som eksempel på sygdomme, som

aktuelt vil blive betragtet som en samfundskritisk sygdom, kan

nævnes pest, kopper, SARS og

Coronavirussygdom 2019

(covid-19)

(fra s. 203).

(de fede markeringer i citaterne er vores). En

samfundskritisk sygdom

er altså

en undergruppe af de såkaldt

alment farlige sygdomme,

og covid19 hører

åbenbart til i begge. Ligesom covid19 ifølge lovforslaget hører

–

eller har hørt

–

hjemme på såvel liste A som B. Formålet med sådanne lister synes at blive

noget udvandet, hvis en minister efter forgodtbefindende kan henregne en

aktuel sygdom til den kategori, han ønsker, alt efter hvad der er det mest

opportune i en given politisk situation. Og det lader til at være netop dét, der

udgør en væsentlig del af formålet med det aktuelle lovudkast. I så

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

henseende bygger man videre på hastelovene fra marts. Før coronakrisen

afgjorde Sundhedsstyrelsen således, hvilke sygdomme der var så farlige, at

de berettigede indgreb i danskernes liv

–

f.eks. tvangsisolation

–

ligesom

styrelsen bestemte, om skoler eller institutioner skulle lukke. Med sine

hastelove fik regeringen dog flyttet denne magt over til sig selv, hvilket

påfaldende nok skete, lige efter at Sundhedsstyrelsens direktør (på de indre

linjer) havde blokeret for den store, nationale nedlukning, som statsministeren

ønskede.

En politiker bør ikke have retten til at definere sygdomme

Ifølge det nye lovforslag skal regeringen ligeledes kunne beslutte, om en

sygdom skal betragtes som

”samfundskritisk”,

hvilket åbner for at iværksætte

alle lovens restriktioner

–

f.eks. forsamlingsforbud og lukning af dagtilbud og

skoler. For at kunne gøre dette behøver regeringen heller ikke at inddrage

Sundhedsstyrelsen, hvis rolle således udhules yderligere.

Det klinger da også hult, når det i det aktuelle lovforslag bedyres, at

Sundhedsstyrelsen formelt skal fastsætte, om en sygdom hører til på liste A

eller B, når ministeren ligeledes skriver, at covid19

både

hører hjemme på

liste A og på liste B. For dette er jo i modstrid med Sundhedsstyrelsens

vurdering, som hele tiden har lydt: covid19 hører til på liste B. Ikke på liste A,

så farlig er den nemlig ikke ifølge sagkundskaben.

På denne måde afspejler lovforslaget tydeligt, at regeringen nægter at

indrømme sine fejl: ministeren vil ikke anerkende, at hele lukningen af

samfundet hviler på, at han og regeringen valgte at overhøre

Sundhedsstyrelsen, da den henregnede covid19 til liste B. Der har således

på intet tidspunkt været sundhedsfagligt belæg for at lukke det danske

samfund og påføre landet enorme udgifter af både økonomisk og

menneskelig art. I stedet for at indrømme denne fejl og justere sin strategi

lægger ministeren dog op til, at den fejlslagne strategi

–

baseret på ikke-

sundhedsfaglige vurderinger

–

skal fortsætte, ja, danne grundlag for en ny

Hvor misvisende det var, at ministeren i sin tid anbragte corona på Liste A under de

alment farlige

sygdomme

understreges af ikke mindst følgende kriterium for en sådan:

”Ved

en alment farlig sygdom

forstås en smitsom sygdom, der

…

har høj dødelighed (Kapitel 1, §2, Stk. 3). Hvis der er noget corona i

hvert fald IKKE har, er det således høj dødelighed. Italiens øverste sundhedsmyndighed udgav f.eks. en

rapport i foråret, der dokumenterede, at 99% af de italienere, der døde af corona, i forvejen led af andre

sygdomme. Rapporten viste desuden, at de dødes gennemsnitsalder var 79,5 år:

https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-03-18/99-of-those-who-died-from-virus-had-other-illness-italy-says

Herhjemme viser tal fra Statens Seruminstitut da også, at covid19-dødeligheden i aldersgruppen 17-69 år

ligger på 0,083%. Dvs. ikke engang 0,1%!

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/forskning-blandt-

bloddonorer-bekrafter---afstand-virker

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

epidemilov. Dette er en svært ansvarspådragende handlemåde fra

ministerens og regeringens side.

Det har da heller ikke skortet på kritiske røster i offentligheden. Til

JyllandsPosten udtalte juraprofessor ved KU, Kristian Lauta, f.eks.:

Sundhedsstyrelsen er nærmest ikkeeksisterende. Dens rolle er

skrevet ud. Jeg kunne ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt

godt ønske mig en stærkere rolle til den faglige ekspertise.

Også Susanne Axelsen, formand for Lægevidenskabelige Selskaber, ser

meget gerne, at Sundhedsstyrelsens rolle i en ny epidemilov bliver styrket:

Det er svært at anfægte, at magthaverne skal træffe

beslutningerne. Men de skal selvfølgelig ikke afkoble

sundhedsfagligheden, når det handler om at definere sygdomme.

Definitionen på en sygdom er baseret på evidens og videnskab.

Det skal ikke ligge hos ministeren.

Ikke blot Sundhedsstyrelsens, men også Epidemikommissionens rolle

reduceres til en rådgivende rolle, som ministeren kan vælge at se helt bort

fra. Som det hedder i ministerens egne bemærkninger hertil i lovforslaget

(side 111):

Epidemikommissionen (…)

vil derfor ikke kunne bestemme, at der

skal iværksættes tiltag, ligesom vedkommende minister vil kunne

iværksætte tiltag, selv om kommissionen ikke har rådgivet herom,

og selv om kommissionen indstiller, at sådanne tiltag ikke

iværksættes.

En klar forbedring i det nuværende i forhold til det sidste lovudkast er dog, at

ministeren lægger op til en vis grad af parlamentarisk kontrol. I kapitel 4 §9

står således, at ministeren

–

før han må kategorisere en sygdom som f.eks.

”samfundskritisk” og før han må udstede

forsamlingsforbud m.m.

–

behøver

en indstilling fra Epidemikommissionen, som dernæst skal forelægges et af

Folketinget nedsat udvalg. Dog hedder det i §9 stk. 2., at hvis der foreligger

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12673419/sundhedsstyrelsen-mister-magt-i-ny-lov/

https://archive.vn/bDgoY

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

”en

overhængende og akut fare for eller trussel mod folkesundheden, kan

vedkommende minister udstede reglerne uden forudgående forelæggelse for

udvalget”.

Hvad vi her finder bekymrende, er, at det (igen) er ministeren selv, der vil

skulle afgøre, hvornår der måtte være tale om en sådan

”akut

fare for eller

trussel mod folkesundheden”.

Taget i betragtning hvor egenrådigt ministeren

–

og regeringen i det hele taget

–

har ageret under den igangværende

pandemi, kan man desværre let forestille sig situationer, hvor en ikke videre

farlig virus igen vil blive brugt som begrundelse for, at ministeren på ny kan

iværksætte vidtgående foranstaltninger som dem, vi lever med nu. UDEN at

inddrage Epidemikommissionen og det udvalg, Folketinget skal nedsætte

ifølge netop citerede kapitel 4 §9.

Retten til at definere, hvornår der virkelig er tale om en sundhedsfare, er

således blevet misbrugt af ministeren, siden coronaepidemien begyndte, og

vi finder derfor følgende nødvendigt: a) Sundhedsstyrelsens og

Epidemikommissionens roller føres tilbage til den status, de havde i

Epidemiloven, som denne så ud før hastelovene i marts, og b) ministeren

fratages retten til at definere, hvornår der er tale om en ”akut

fare for eller

trussel mod folkesundheden”

(Kap.4, §9, stk.2).

I det hele taget er definitionsretten et afgørende problem i det nuværende

lovforslag. Som det fremgik af citatet længere oppe definerer ministeren en

samfundskritisk sygdom

(§ 2, stk. 4) som en

”alment

farlig sygdom, hvis

udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige

samfundsfunktioner.”

coronavirus indføjes altså i denne kategori som en

rent politisk beslutning. Fremover mener ministeren ligeledes, at han skal

kunne se bort fra de sundhedsfaglige vurderinger, når han foretager sådanne

kategoriseringer. Særlig kritisabelt er dette, fordi etiketten

”samfundskritisk

sygdom” giver ministeren mulighed for at ty til en hel stribe af tvangsmæssige

tiltag (se lovforslagets kapitel 6), som begrænser borgernes frihedsrettigheder

i alvorlig grad. Ifølge §27 giver ministeren i denne sammenhæng sig selv

mandat til at trække på ”Politiets bistand til at gennemføre forbud og påbud”.

Faktisk skal der ikke mere end en teoretisk risiko til, før ministeren kan

begrænse de borgerlige frihedsrettigheder. For som vi ser i citatet ovenfor,

skriver ministeren jo, at det er tilstrækkeligt, hvis en given sygdom

”risikerer

medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.”

Og som

cand.

merc.jur. Casper Knudsen meget passende gør opmærksom på i sin kritik af

Dette er let at forestille sig, især på grundlag af minksagen, men også når man tænker på meldingerne i

presse de .de . i fjor:

Regeringens eksterne corona-eksperter føler sig glemt. Eksperter undrer sig over,

at de ikke er blevet inddraget mere i

rådgiv i g af regeri ge .

Fra følgende artikel:

https://finans.dk/politik/ECE12599221/regeringens-eksterne-coronaeksperter-foeler-sig-glemt/?ctxref=ext

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

nærværende lovforslag, kan

man jo i mange situationer ”uden

nævneværdige

problemer… argumentere for… at en sygdom kan risikere at medføre

alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.”

Som Knudsen ligeledes nævner, er de kriterier, ministeren lægger til

grund for sin definition af en

”alment

farlig sygdom”, meget bredt formuleret.

Også her vil flere sygdomme altså nemt kunne overføres til den pågældende

kategori. F.eks. førte en influenzaepidemi, som den vi oplevede i vinteren

2017-18, jo også til udbredt

”sygefravær…af langvarig karakter”

blandt

ansatte i ”vigtige samfundsfunktioner”. ”Varige

skader”, som vi har set det for

visse coronapatienters vedkommende, oplever man jo også i forbindelse med

nogle former for influenza.

Influenza kan ligeledes forårsage ”en

stor

sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse”.

Med sit forslag til en ny epidemilov i hånden vil ministeren således snildt

kunne begrunde nye lukninger af samfundet og isolation af borgere pga.

influenza el. andre sygdomme, vi hidtil har opfattet som naturlige dele af livet.

Der åbnes med andre ord en ladeport for nærmest vilkårligt dekreterede

karantæner og andre sundhedspolitiske overreaktioner.

Udsigt til økonomisk ruin pga. utallige ”samfundskritiske sygdomme”

Hvad vil de økonomiske konsekvenser for Danmark blive, hvis denne

ladeport bliver åbnet? Har ministeren og hans embedsmænd overvejet

risikoen for, at det nuværende udkast, hvis det bliver til lov, vil medføre flere

tvangslukninger af samfundet i fremtiden, og at disse helt vil ødelægge dansk

økonomi? Er regeringen klar til

igen

at bruge 1.000 mia. kr. på at kompensere

ansatte, virksomheder m.v. for tab? Og vil begrundelsen så igen være, at

sygehusenes kapacitet ikke må overskrides?

I sidste version af dette lovforslag

–

tilbage i efteråret

–

anså ministeren

det for SÅ vigtigt, at sygehusenes kapacitet ikke blev overskredet, at han

ønskede sig muligheden for at tvangsvaccinere borgerne mod flere forskellige

ikke nærmere definerede sygdomme, da disse

måske

kunne udfordre

sundhedsvæsenets kapacitet. Hvis en så ekstrem tankegang overføres til det

økonomiske, er der intet til hinder for at forestille sig, at ministeren på ny vil

kunne vælge at lukke samfundet

–

alene for at beskytte sygehusenes

kapacitet.

http://www.martinmdiversen.dk/wp-content/uploads/2021/01/Bemaerkninger-ifm.-forslag-til-

epidemilov-af-22.12.2020.pdf

At vi i dette lille afsnit sætter visse ord i anførselstegn, skyldes at det er netop disse ord, der bruges i

lovforslagets definitioner af hhv.

alment farlige sygdomme

samfundskritiske sygdomme

(i kapitel 1 §2,

på allerførste side).

Igen henvises til ovenstående fodnote

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Det virker i øvrigt dybt mistænkeligt, at ministeren ikke vil lade nogen se

den beredskabsplan, som sygehuskapaciteten er en vigtig del af.

Man kan

kun gisne om årsagerne hertil. Også dette hemmelighedskræmmeri fra

regeringens side er med til at vække mistanke om, at dele af det nuværende

lovforslag skal forstås ud fra en skjult dagsorden. Kunne det f.eks. tænkes, at

én brik i regeringens uigennemskuelige corona-spil skal findes i det forhold,

at regeringspartiet, altså Socialdemokratiet, i årevis har været blandt de

partier, der har sparet sengepladser på sygehusene væk? På den måde har

regeringen jo selv været med til at forårsage manglen på sengepladser, og

måske er det derfor, regeringen for enhver pris vil sikre, at heller ikke

kommende epidemier kommer til at overbelaste sygehusene. Må vi i så fald

foreslå, at ministeren fordobler antallet af sengepladser på landets

intensivafdelinger, inden de nye supersygehuse afsluttes? For dette ville med

sikkerhed blive billigere end at lukke samfundet ned igen.

Vi håber hermed at have påvist, hvor problematisk det er at operere med

gummibegrebet ”samfundskritiske sygdomme”. Et begreb, som ministeren

altså mener, skal kunne retfærdiggøre fremtidige nedlukninger hen over

hovedet på landets sundhedsfaglige myndigheder. Selv når dette

–

som vi

har set

–

får fatale økonomiske konsekvenser.

Bøder og fængsel i op til et halvt år

Mindst ligeså alvorlige som disse mulige økonomiske følger af det

forhåndenværende lovforslag

er de ”straffebestemmelser”, ministeren lægger

op til i kapitel 13. Her hedder det bl.a., at man kan ”

straffes med bøde eller

fængsel indtil 6 måneder”,

såfremt man ikke efterkommer en række forbud

eller påbud. Blandt disse er påbuddet om at lade sig (tvangs)undersøge (§

13), (tvangs)indlægge (§ 14), (tvangs)isolere (§ 15), (tvangs)behandle (§ 18).

Vel at mærke har man pligt til at følge disse bestemmelser, selv hvis man kun

formodes,

være smittet (med en ”alment farlig sygdom”). Myndighederne

kan således påbyde en borger at lade sig undersøge, hvis denne har opholdt

sig i nærheden af personer, som er smittet med corona, influenza eller hvad

politikerne i en given periode måtte anse for at være en

”alment farlige

sygdom” (kapitel 13 §13). Dette giver bestemt ikke videre betryggende

udsigter for vores borgerlige retssikkerhed.

I marts 2020 fik

Ingeniøren

således afvist en aktindsigt i regionernes sundhedsberedskab. Den 21.3. skrev

bladets redaktionschef Henrik Heide:

Vi ka ikke få

svar på, hvilke spredningsmodeller Sundhedsstyrelsen

arbejder ud fra, og dermed hvilke scenarier regeringen handler ud fra. Tal og beregninger, som flere andre

la des y digheder deler ed deres efolk i ger. I sa

e r. slog I ge iøre s leder fast, at e

befolkning, der bliver bedt om at spille med og opgive basale frihedsrettigheder og kaste sig ud i

uoverskuelige økonomiske vanskeligheder for at bekæmpe en fælles sundhedstrussel, har krav på at kende

alle forudsætninger bag beslutni

ger e . Vi ka ku erklære os e ige i I ge iøre s u dre og i de s kritik.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Vi havde ønsket at gå mere i dybden med disse dybt problematiske

tvangsforanstaltninger

–

som ministeren i denne version af sit lovforslag har

omdøbt til det mere spiselige ord

påbud

–

men da der også var andre ting, vi

gerne ville nå i vores juleferie, får vi ikke mere med her.

Spørgsmål til ministeren

Afslutningsvis vil vi dog

–

idet vi atter læner os op af cand.merc.jur. Casper

Knudsens meget relevante kritik af nærværende lovforslag

–

stille en række

spørgsmål til ministeren, som vi håber, han vil tage til efterretning:



Bør der ikke stilles krav om evidens, når man aktiverer en epidemilov med

så vidtgående tvangsindgreb i befolkningens frihedsrettigheder?

Behovet

for helt og aldeles uvildige og saglige eksperter i forbindelse med

håndtering af eventuelle fremtidige epidemier har måske aldrig været

større end nu. Vi borgere er nødt til at kunne stole på, at det er reelle

sundhedsfaglige argumenter, der ligger til grund for beslutninger i sådanne

situationer. Og

stort set al evidens peger jo på, at hverken nedlukninger af

samfund eller brug af masker dæmper smittespredningen.

Hvorfor bliver

regeringen så alligevel ved med at ty til disse ekstremt besværlige og

omkostningstunge virkemidler?

Behøver vi minde ministeren om Albert

Einsteins definition af

si dssyge? At gøre det sa

e ige og ige og

hver

gang

forve te et a det resultat .



Af det seneste lovforslag fremgår det,

at ministeren nu også vil give sig selv

mulighed for at begrænse danskernes ret til at trække vejret frit på alle

offentlige steder.

Sågar udendørs kan vi borgere altså blive påbudt at bære

Why Face Masks Don’t Work: A Re ealing Re ie ,

https://www.technocracy.news/flashback-2016-face-masks-didnt-work-then-either/

Studier med

lignende konklusioner findes her:

https://aapsonline.org/mask-facts/

og her:

https://wwwnc.cdc.gov/eid/article/26/5/19-0994_article

Hvad angår nedlukninger, nåede kemikeren Kasper Planeta Kepp (DTU) og professor i økonomi ved Aarhus

Universitet Chr. Bjørnskov

for ylig fre til, at de ekstre e

nedlukning af Nordjylland, hvor folk ikke

engang kunne rejse over kommunegrænsen, og som påvirkede 126.000 jobs i regionen, overhovedet ikke

påvirkede smitteudviklingen. Den skabte alvorlige økonomiske skadevirkninger og ødelagde folks sociale liv,

men til ingen verdens nytte.

http://punditokraterne.dk/2021/01/04/nordjyllands-nyttesloese-nedlukning/

Se selve studiet her:

Lockdown Effects on Sars-CoV-2 Transmission

–

The Evidence from Northern Jutland,

Mht. Nedluk i ger skriver Bjør skov e dvidere: De irske ioi ge iør Ivor Cu

i s vedligeholder

en liste

over empiriske studier af nedlukningseffekter,

…

konklusionen fra Cummins-oversigten (er), at

nedlukninger i bedste fald har en meget begrænset effekt, og med ganske stor sandsynlighed overhovedet

ingen effekt har haft på virussens udbredelse og det samlede dødstal

Kilde:

http://punditokraterne.dk/2021/01/13/den-aerlige-konklusion-intet-virker/

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

masker, såfremt det nuværende lovforslag bliver vedtaget (§37). Er

ministeren da ikke bekendt med, at så godt som alle videnskabelige studier

viser, at dette ingen som helst effekt har på smittespredningen (tværtimod

kan det være direkte skadeligt for mange mennesker at bære masker længe

ad gangen).



Hvorfor ser ministeren så stort et behov for kontrol og magtmuligheder i

forbindelse med en epidemi?

Er vi danskere da så uansvarlige, at der er

behov for, at vi bliver tvunget og sanktioneret, endog med fysisk magt i det

omfang, der lægges op til? Har den nuværende pandemi ikke netop vist, at

vi som befolkning opfører os både fornuftigt og ansvarsfuldt

–

helt uden

tvang?



Ville det ikke være en god idé med større gennemsigtighed,

herunder

udlevering af dokumentation og henvisning til evidens for diverse

beslutninger næste gang, vi måtte opleve en epidemi? Befolkningen vil med

garanti blive endnu mere samarbejdsvillig, hvis den føler sig bedre oplyst og

ser et sagligt grundlag for den førte politik.

Lever vi ikke stadig i et

oplyst

demokrati?



Aldrig før i landets nyere historie har man oplevet mennesker

mistænkeliggøre hinanden som smittekilder i et omfang, som det, vi har set

gennem det sidste års tid. Baggrunden for dette skue har endda været en

sygdom, hvis dødelighed tælles i promiller og bedst kan sammenlignes med

influenza.

Med sit lovforslag lægger ministeren ikke desto mindre op til, at

denne nye og tidligere helt ukendte

”s itte istæ keliggørelse” skal

fortsætte i vores land. Ja, at vi fortsat skal leve i en form for

”sygdo skultur”,

hvor mundbind erstatter smil,

og hvor frygt for et

vilkårligt beregnet smittetal erstatter glæden ved et kram. Er det virkelig

dette, ministeren ønsker? Ja,

ønsker ministeren virkelig et eftermæle som

ham, der sygeliggjorde raske danskere?

Dr. Russell Blaylock warns that not only do face masks fail to protect the healthy from getting sick, but

they also create serious health risks to the wearer.

Se:

https://www.technocracy.news/blaylock-face-masks-pose-serious-risks-to-the-healthy/

Se desuden:

Coronavirus: Face masks could increase risk of infection, medical chief warns:

https://www.independent.co.uk/news/health/coronavirus-news-face-masks-increase-risk-infection-doctor-

jenny-harries-a9396811.html

Vi henviser endvidere til:

A cluster randomised trial of cloth masks compared with medical masks in healthcare workers:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4420971/#__ffn_sectitle

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

VaccinationsForum

Landsforeningen HPV-bivirkningsramte

www.HPV-bivirkningsramte.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

14. januar 2021

Dokumentnummer: 21PEBL-53987

Høringssvar om forslag til lov om epidemier mv. (epidemiloven)

Ved brev af 22. december 2020 har Sundheds- og Ældreministeriet bedt om eventuelle

bemærkninger til et forslag til en ny epidemilov. I forhold til det lovudkast, der blev sendt i

høring 9. oktober 2020, er der foretaget flere væsentlige ændringer, bl.a. er muligheden

for at påbyde vaccination udgået.

Patienterstatningen foretog i sit høringssvar af 13. november 2020 en vurdering af, om de

foranstaltninger, der efter lovudkastet kunne iværksættes over for enkeltpersoner, er om-

fattet af patienterstatningsordningens dækningsområde, så en eventuel skade kan medføre

erstatning efter reglerne i klage- og erstatningsloven (KEL).

Vi henviser til vores høringssvar, da foranstaltningerne i form af indlæggelse, isolation, be-

handling og rensning, er videreført i det nye lovforslag i kapitel 5.

Lovforslagets § 28 (påbud om undersøgelse)

Lovforslaget indeholder en ny bestemmelse i § 28 om, at der kan udstedes påbud om

isolation og sundhedsfaglig undersøgelse af personer, der har befundet sig på et bestemt

sted, deltaget i en forsamling mv., hvor der er konstateret smitte med en alment farlig eller

samfundskritisk sygdom. Undersøgelsen kan være en klinisk test, blodprøvetagning, pod-

ning mv. En evt. behandlingsskade som følge af undersøgelsen vil være omfattet af pati-

enterstatningsordningens dækningsområde. Derimod vil skade som følge af isolationen

ikke været omfattet.

Manglende overholdelse af påbud efter § 28 kan straffes, jf. § 65, stk. 3.

Vi foreslår, at der indsættes hjemmel til, at påbud omfattet af § 28 kan gennemføres med

politiets bistand. Herved sikres overensstemmelse med § 22, der indeholder hjemmel til,

at pålæg omfattet af kapitel 5 kan gennemføres med politiets bistand. Bestemmelsen i §

27 om politiets bistand omfatter efter sin ordlyd ikke påbud efter § 28.

KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341

[email protected] www.patienterstatningen.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Lovforslagets § 40 (personer der ankommer til landet)

Lovforslagets § 40 omhandler pålæg om undersøgelse, isolering og indlæggelse af perso-

ner, der ankommer til landet. Ifølge lovbemærkningerne er det hensigten, at overtrædelse

skal kunne straffes, jf. § 65, stk. 3. Vi foreslår, at der indsættes hjemmel til, at påbud

omfattet af § 40 kan gennemføres med politiets bistand.

Lovforslagets § 45 (Tilbud om test til befolkningen)

Bestemmelsen er ny. I det omfang testen foretages af en autoriseret sundhedsperson eller

på vegne heraf, vil en evt. behandlingsskade være omfattet af patienterstatningsordningens

dækningsområde.

Med venlig hilsen

Karen-Inger Bast

direktør

Peter Jakobsen

chefkonsulent

Bilag: Patienterstatningens høringssvar af 13. november 2020

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

13. november 2020

Dokumentnummer: 20PEBL-52597

Høringssvar om forslag til lov om epidemier mv. (epidemiloven)

Ved brev af 9. oktober 2020 har Sundheds- og Ældreministeriet bedt om eventuelle be-

mærkninger til et forslag til en ny epidemilov.

Forholdet til patienterstatningsordningen

I anledning af høringen har Patienterstatningen foretaget en vurdering af, om de foranstalt-

ninger, der efter lovforslagets kapitel 3 kan iværksættes over for enkeltpersoner, er omfattet

af patienterstatningsordningens dækningsområde, så en eventuel skade kan medføre er-

statning efter reglerne i klage- og erstatningsloven (KEL).

Et påbud om undersøgelse (lovforslagets § 9) er efter vores opfattelse ikke i sig selv om-

fattet af KEL, men selve undersøgelsen er, da den skal udføres af en sundhedsperson.

Erstatningspligten for en eventuel skade i forbindelse med undersøgelsen påhviler den re-

gion, hvor sundhedspersonen har sin praksis, jf. KEL § 29, stk. 1, nr. 5.

Hvis der sker en behandlingsskade under en indlæggelse, der iværksættes efter lovforsla-

gets § 10, kan Patienterstatningen også behandle sagen. Ifølge lovforslagets bemærknin-

ger forudsættes indlæggelsen at ske på et regionalt sygehus, men også andre egnede fa-

ciliteter kan anvendes, hvis der på stedet er sundhedspersoner, der kan forestå

behandlingen. Det er regionen, der anviser en egnet facilitet. Erstatningspligten for en even-

tuel skade under indlæggelsen påhviler den ansvarlige region, jf. KEL § 29, stk. 1, nr. 1.

Et påbud om isolation (§§ 11-13) er efter vores opfattelse ikke opfattet af patienterstat-

ningsordningen, da der ikke er tale om undersøgelse, behandling eller lign., jf. KEL § 19,

stk. 1. Det er en foranstaltning, der træffes for at undgå udbredelse af smitte. Afgørelsen

træffes af Styrelsen for Patientsikkerhed med politiets bistand.

Skader i forbindelse med tvangsmæssig behandling foretaget af en sundhedsperson efter

lovforslagets § 14 af omfattet af patienterstatningsordningen. Det samme gælder vacci-

nation efter § 15.

KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341

[email protected] www.patienterstatningen.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Efter lovforslagets § 16 kan Styrelsen for Patientsikkerhed træffe afgørelse om rensning af

personer, der formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof. Ifølge lovbemærk-

ninger foregår rensningen ved et grundigt bad og tøjskifte. Dette er efter vores vurdering

ikke behandling i klage- og erstatningslovens forstand og falder derfor uden for dæknings-

området.

Særligt om lovforslagets § 35 (personer der ankommer til landet)

Lovforslagets § 35 omhandler pålæg om undersøgelse, isolering og indlæggelse af perso-

ner, der ankommer til landet. Ifølge lovbemærkningerne er det hensigten, at overtrædelse

skal kunne straffes, jf. § 56. Vi foreslår, at der indsættes hjemmel til, at påbud omfattet af

§ 35 kan gennemføres med politiets bistand. Med dette forslag sikres overensstemmelse

med lovforslagets § 18, der indeholder hjemmel til, at pålæg omfattet af kapitel 3 kan

gennemføres med politiets bistand.

Med venlig hilsen

Karen-Inger Bast

direktør

Peter Jakobsen

chefkonsulent

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Den 15. januar 2021

Til

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K.

Alene sendt på e-mail: [email protected]

Høringssvar Epidemilovgivning januar 2021

Tak for muligheden for en fornyet kommentering af udkastet til epidemilovgivning. Udkastet er langt bedre

end det tidligere, men der er stadig meget alvorlige mangler efter Patientforeningens opfattelse. Vi takker

for at en række af vore forslag er indarbejdede.

Kapitel 1: Lovens formål og anvendelsesområde

I § 2 hedder det bl.a.:

”3) give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse eller behandling”.

Hvordan vil man sikre sig – eller vil man det? – at denne § ikke tages i anvendelse for at bekæmpe rygning.

Rygning er en voldsom sygdomsbyrde med over 13.000 årlige døde. Alkoholisme eller voldsomt forbrug af

alkohol er sammen med manglende motion og forkert kost i en uhyre tung vægtklasse med hensyn til ”en

særlig sygdomsbyrde”. Efter Patientforeningens opfattelse er der et stort behov for at sætte ind på alle

områder, men helt inden for det normale folkestyres rammer.

”Stk. 5. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke sygdomme der omfattes af stk. 2 og 3.

Stk. 6. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte

nær-

mere regler om, hvilke sygdomme der omfattes

af stk. 4. Regler i medfør af 1. pkt. kan fastsættes med en

gyldig-

hedsperiode på højst seks måneder ad

gangen.”

Det er Patientforeningens opfattelse, at hvad der er ”samfundskritisk sygdom” efter indstilling fra

Sundhedsstyrelsen skal fastsættes af Folketinget, da en sådan fastsættelse i det her foreslåede lovarbejde

giver helt uoverskuelige muligheder for at regere hen over hovedet på Folketinget.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Kapitel 2: Ansvar for forebyggende tiltag og foranstaltninger mod udbredelse af smitsomme sygdomme

”Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at private i særlige tilfælde kan bistå med

at varetage myndighedsopgaver i henhold til loven.” foreslår Patientforeningen ændret til ”Sundheds- og

ældreministeren indgår aftaler med de private virksomheder på hele sundheds- og plejeområdet om,

hvordan man bedst samarbejder med at løse i opgaver, som epidemier og samfundskritiske sygdomme

udløser.”

Patientforeningen er udmærket klar over at det offentlige styrer 99 pct. af sygehuskapaciteten. Under den

nuværende pandemi har privatsygehuse tilbudt at overtage de operationer, som det offentlige må aflyse.

For Patienterne og samfundet er det en meget fin løsning. Aftaler herom kan lige så godt ligge klar til næste

gang, hvis en næste gang kommer til at opstå.

Kapitel 3: Epidemikommissionen

§ 7 sammensætningen af Epidemikommissionen

Som allerede påpeget i seneste høringssvar mener vi at den bedste sagkundskab skal samles omkring

Epidemikommissionen.

Vi skrev således:

”For Patientforeningen er det vigtigt, at en bredere kreds inddrages. Den foreslåede Epidemikommission

kunne evt. være et slags forretningsudvalg eller styregruppe. Da mange af forslagene er i betænkelig

nærhed af grundloven og internationale konventioner, så bør der være

en jurist med sådanne

kompetencer udpeget af Højesterets Præsident.

Da man kan komme i en situation, hvor lovgivning ønskes

ændret eller man ønsker at udnytte lovgivnings muligheder mere voldsomt end normalt, så vil det være

rimeligt med en række valgte repræsentanter af Folketinget. Disse bør vælges straks efter hvert valg, og

valget bør gælde for hele valgperioden. Da mange af forholdene hurtigt kan komme til at vedrøre forsvaret,

så

bør forsvarschef på samme måde deltage

eller udpege en særligt kvalificeret person til opgaven. Det har

vist sig under Corona-pandemien, at samfundsøkonomien og økonomiske overvejelser og hensyn spiller en

afgørende rolle. Derfor bør både

Finansministeren

eller en af ham særligt udpeget person og

Formanden

for Det Økonomiske Råd

eller en af ham særligt kvalificeret person deltage. Indsigt i både

samfundsøkonomi og sundhedsøkonomi er nødvendig.

Erhvervslivet

bør ligeledes være repræsenterer, da

indspillet vedrørende de private arbejdspladsers sundhedsforhold og mulighed for at producere ofte vil

være afgørende i debatten. Patientforeningen foreslår

direktørerne for Dansk Erhverv og DI, formanden

for Fagbevægelsens Hovedorganisation og formanden for Akademikerne

eller særligt kvalificerede

repræsentanter for disse organisationer på arbejdsmarkedet. Som ansvarlig for hovedparten af landets

sygehuse bør

Regionerne

stille med en særligt kvalificeret person eller formanden for Danske Regioner.

Kommunerne er ligeledes central placeret i lovgivningen og de bør stillet med en særligt kvalificeret eller

formanden for KL: Patientrepræsentanter

er nødvendige i arbejdet, da de har kendskab til alle

problemerne, som borgerne møder, når de bliver patienter. De mere end 200 patientforeninger udpeger et

særligt kvalificeret medlem. Kommissionen bør supplere sig med endnu et medlem, når man i en given

situation er klar over hvilken sygdom det drejer sig om. På samme måde bør man

supplere sig med en

kyndig i samme sygdom fra Universitetsverdenen.”

Vi kan se at en del af forslagene er imødekommet, og det vil vi gerne kvittere for. Vi er blevet

opmærksomme på, hvor vigtig kommunikationsopgaverne og medierne er i sådanne situationer. Vi vil

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

derfor gerne til vore anbefalinger lægge en repræsentant fra Danske Medier og en kommunikationsekspert

nationale informationskampagner på mange medieplatforme. Denne medieekspert skal have viden om

kommunikations til døve, dårligt hørende og de dele af befolkningen som ikke behersker dansk sprog og

kultur. Det er også meget vigtigt, at der kommer mindst 1 helst 2 personer med faglig viden om ’public

health’ – epidmiologer er ’tal pataloger’ og virologer kan noget om virus, men det er og skal være public

health uddannede, der rådgiver om hvordan samfundet håndteres (samfundsmediciner). Endelig vil vi

foreslå, at landets biskopper vælger en repræsentant på grund af folkekirken og trossamfundenes særlige

betydning for den mentale sundhed i krisesituationer.

Det skal på kommunikationssiden klart angives på pressemøder, når man ikke skal rette sig efter

oplysningerne, der bliver givet. Patientforeningen vil dog foretrække, at man kan regne med, at alt, der

siges af ministre og embedsmænd, står til troende, og at pågældende må stå til ansvar for det i de siger og

undermødet eller umiddelbart efter forelægge dokumentation. De mange fejl på pressemøderne har

undergravet befolkningen tillid til regering og myndighed og givet grobund for en masse

konspirationsteorier. Det er ikke heldigt.

Endvidere har det vist sig at være et problem at få offentlighedslovgivningen overholdt. Patientforeningen

anbefaler, at denne lovgivning ajourføres, og der gives mere offentlighed. Indsamlede data skal naturligvis

være tilgængelige umiddelbart for forskere, journalister og øvrige interesserede. Er der tale om biologisk

krig, så skal der naturligvis være langt strammere regler.

Det er vigtigt, at der bliver pligt til årlige øvelser for epidemikommissionen og den foreslåede

folketingsudvalg.

Kapitel 4 Parlamentarisk kontrol med anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelser, §9-11

§ 10 2. punktums bemærkning: ”uvæsentlige ændringer” er en farlig og upræcis formulering. Det bør

indsnævres yderligere.

Den parlamentariske kontrol er bedre end i det tidligere forslag, men det er en meget svag kontrol. Det er

en uskik, at ministre og styrelser kan omgøre lovgivning uden de sædvanlige tre behandlinger i Folketinget.

Når der også slækkes på offentliggørelsen, bliver det helt fortvivlende svært at være lovlydig borger og

virksomhed. Folketinget må i en krisesituation have et beredskab til hurtig behandling af sådanne

lovændringer.

Kapitel 5 Foranstaltninger over for enkeltpersoner, § 12-22

§ 14 Tvangsindlæggelse, tvangsbehandling og tvangsisolering er sammen med § 19-20’s tvangsrensning og

§ 21’s mulighed for tvangsisolering med låste døre meget alvorlige indgreb i den personlige frihed.

Patientforeningen noterer sig med tilfredshed at sådanne foranstaltning skal efterprøves som beskrevet i §

12 stk. 4. og at der er mulighed for domstolsprøvelse. Da der ikke opsættende virkning bør en klækkelig

erstatning fastsættes, hvis det viser sig, at der er sket frihedsberøvelse uden rimelig grund.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Kapitel 6 Samfundsmæssige foranstaltninger, § 23-37

Kapitel 6 indskrænker mange af de grundlovs- og konventionssikrede rettigheder. Der er således tale om

meget alvorlige indgreb. Tidsbegrænsningen på de fire uger i § 23 stk. 4 bør kun kunne overskrides at der

vedtages en lov om det i Folketinget.

§ 24 – Her er tale om indskrænkning i forsamlingsfriheden og helt specielt kan mulighederne for at

praktisere religion og for medier at holde redaktionsmøder indskrænkes. Det vil sandsynligvis være

grundlovs- og konventionsstridigt, så begge bør undtages og placeres i undtagelsesstykket, stk. 2.

Det bør af § 24 stk. 3 fremgå at politi ikke uden retskendelse kan kontrollere politiske foreninger, religiøse

forsamlinger og journalistiske arbejdspladser.

Som det ser ud, kan denne paragraf også anvendes til at nedlukke private virksomheder. Der bør indsættes

regler for erstatning for de dokumenterede tab, der således påføres virksomheder.

§ 25 – kan bruges til at udelukke borgernes ophold bestemte steder.

Det hedder bl.a. således i bemærkningerne:

”Det følger af den foreslåede bestemmelse, at politiets

op-

holdsforbud vil kunne gælde for et ”bestemt

sted, hvortil der er almindelig adgang”. Det vil bl.a. omfatte offentlige

par-

ker, pladser, strande, veje,

forlystelsesparker, banegårde og lufthavne og forretninger og indkøbscentre i åbningstiden.”

Det bør klart fremgå, at dette ikke omfatter områder og institutioner, der er en del af den fysiske og

psykiske sundhedstjeneste som f.eks. sundhedsklinikker og hospitaler samt kirker, kirkegårde, gravpladser

og andre trossamfunds helligsteder. Ønskes sådanne områder lukket og adgangen reguleret, så bør der

rettes henvendelse til de ansvarlige med sundhedsbegrundelser. Det samme bør være tilfældet for de

områder medierne virker på.

§ 29 har gange mange stykker med forbud eller besøgsrestriktioner. Patientforeningen skønner, at det vil

være grundlovs- og konventionsstridigt med forbud, da mange af stederne er folk hjem. Det svarer til at

fængsle f.eks. forældre, så de slet ikke har mulighed for at se deres børn og børnebørn. Vi kan forstå

besøgsrestriktioner, og de kan godt være stramme, men forbud skal være noget helt ekstraordinært.

Det må i dele af året være muligt at mødes udendørs eller i særlige besøgsområder med alle tænkelige

beskyttelsesforanstaltninger. Men på den måde totalt at isolere f.eks. døende fra nærmeste pårørende

virker unødig voldsomt.

I stk. 5 gives der mulighed for at fravige anden lovgivning. Hvilken lovgivning og hvilke konventioner?

Patientforeningen vil foretrække, at det klart defineres hvilke love der er tale om. Hvis en minister eller en

styrelse kan ophæve anden lovgivning, er vi forbi alle demokratiske rettigheder. Det er Folketinget, som

vedtager og ophæver lovgivning. Og hvor skal befolkningen i givet fald få viden om sådanne lovændringer?

Man har jo nu fået at vide, at man ikke kan stole på en ministers udtalelser på et pressemøde.

Og kan de så fastholdes af politiet eller dømmes efter lovgivning, som de ikke kender? Stk. 6 har samme

ubehagelig mulighed for at tilsidesætte anden lovgivning.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

§ 30 er meget voldsom. Forestiller man sig at det også gælder beboerne? Bør der ikke være

genhusningspligt? Det er voldsomt at forbyde adgang, som nævnt overfor. Og igen vil man her – helt

uacceptabel – kunne omgå anden lovgivning uden at involvere Folketinget.

§ 31 adgangsforbud til kommunale institutioner mm. er for skarp, hvis det omfatter institutioner med

beboere, kostskoler mv. Må ikke kunne fejllæses, så der reelt er talte om konventionsstridig- og

grundlovsstridig frihedsberøvelse uden domstolsvurdering.

Stk. 4 oplyser at ”Restriktioner og forbud, der fastsættes efter stk. 1-3, kan fravige anden lovgivning.” Dette

er ikke acceptabelt. Det er Folketinget, der lovgiver og ophæver lovgivning. Det samme gør sig gældende i §

32, § 34 og § 35.

§ 32 gælder også for f.eks. folkekirkens bygninger, medens det ikke fremgår tydeligt om det forholder sig

således for alle trossamfund. Patientforeningen ser ingen grund til at forskelsbehandle på dette område,

men det er i det hele taget spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt at lukke trossamfundenes bygninger

ned på den angivne måde. Ikke siden Kong Erik Menveds fængsling af ærkebiskop Jens Grand medførte, at

Pave Bonifatius den 8. i 1299 lyste interdikt over Danmark har kirkerne været lukkede. Altså indtil 2020. Vi

har været igennem voldsomme krige, ”Den sorte Død” og ”Den spanske Syge”, og altid har kirkerne været

åbne. De betyder meget for den mentale sundhed for mange, men bestemt ikke for alle. Den voldsomme

debat – ikke mindst omkring årsskiftet 2020/21 – får os til at anbefale, at man holder sig til at have

lovhjemmel til restriktioner, men ikke til total lukning. De forskellige kirker har vist sig særdeles

omhyggelige med at overholde de udmeldte restriktioner selv om enkelte trossamfund blev noget

forsinkede med overholdelsen. Det skyldes bl.a. at de sproglige problemer for grupper i samfundet, som

ikke forstår og følger nyhedsudsendelser, danske aviser og medier.

At der skal være de samme regler for legepladser, biblioteket og trossamfund er ikke indlysende for

Patientforeningen.

Om folkekirken hedder bl.a. således i bemærkningerne: ”Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes

regler om restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af de pågældende institutioner og

faciliteter. Det gælder f.eks. indendørs lokaler, herunder bl.a. biblioteker,

svømme-

haller, svømmehaller og

folkekirkens kirkebygninger, men også udendørs lokaliteter, f.eks. idrætsanlæg, legepladser og lignende

faciliteter, som kan være forbundet med smittefare, herunder eksempelvis udendørs fitnessanlæg, hvor

brugerne rører ved de samme redskaber” (s.145, sp 2).

Hvad med begravelser? Skulle det så under en pandemi kunne beordres helt uden brug af kirker eller andre

trossamfunds bygninger. Det vil bestemt ikke gøre situationen lettere at bære for de pårørende.

Til sidst i paragraffen hedder det: ”Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.” Igen

fastholder Patientforeningen, at det er Folketinget, som ophæver eller sætter lovgivning ud af kraft. Ellers

brydes retssikkerheden.

Transportmidler

§ 35 Som kritiseret overfor er der også her mulighed for at ophæve lovgivning uden at involvere

Folketinget. Det går ikke efter demokratiske normer og Patientforeningens opfattelse.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

§ 36 Erhvervsministeren kan fravige anden lovgivning. Det hedder således: ” Regler fastsat i medfør af 1.

pkt. kan fravige anden lovgivning”. Dette må Patientforeningen fraråde. Det er Folketinget som lovgiver og

ophæver lovgivning. Da der her kan være tale om reelle lukninger af virksomheder og hele erhverv, så bør

der konkret angives erstatningsregler som flugter Grundlovens regler om fuld erstatning.

§ 37 Anvendelse af personlige smitteforebyggende midler i det offentlige rum

Det kan overvejes i loven at indsætte en pligt for sundsmyndighederne til at holde sig a jour med

mulighederne for personlig beskyttelse, sikre lagre og sikre at de er testet og mærket.

Håndsprit, beskyttelsesbriller og handsker bør nævnes på linje med mundbind og visir i bemærkningerne.

Kapitel 7: Foranstaltninger mod indførelse af alment farlige og samfundskritiske sygdomme i landet, §

38-43

§ 40

”Stk. 2. Regler i medfør af stk. 1 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen,

medmin-

dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere

gyldig-

hedsperiode.”

Der bør i loven alene være et maksimalt antal uger. Ellers forsvinder retssikkerheden.

§ 41

§ 41 stk. 2 – det virker usikkert, hvad der menes med ”vektorer” – normalt er det et matematisk begreb.

Begrebet anbefales omskrevet.

§ 42

”Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren kan efter

forhand-

ling med vedkommende minister med henblik på

at opfylde traktater fastsætte regler, der fraviger bestemmelserne i §§ 38-41.”

Dette er er meget uklart sted, som reelt giver ministeren adgang til at lovgive uden om Folketinget. Det er

ikke acceptabelt. Folketinget må ind over ophævelse af love, som Folketinget har vedtaget.

Kapitel 8

Ingen kommentarer. Det kan støttes

Kapitel 9

§53 stk. 2.:

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

”Regler i medfør af stk. 1 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen,

medmin-

dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere

gyldig-

hedsperiode.” Af retssikkerhedsmæssige

grund bør der fastsættes et max. antal uger eller forelæggelse for Folketinget til godkendelse af en længere

periode.

Kapitel 10: Fravigelse af regler i anden lovgivning og fastsættelse af særlige foranstaltninger med henblik

på at sikre forsyningen af varer, § 54-59

§ 56

”Vedkommende minister kan fastsætte regler for hele eller dele af landet om fravigelse af forpligtelser for

det

of-

fentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning eller i afgørelser

truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, i følgende tilfælde:”

Her gives der alt for løse rammer, og borger kan herefter ikke regne de fleste regler for sikre. En sådan

markant lovgivning skal ikke ske uden at Folketinget høres og aktivt godkender.

§57-59 bemyndigelserne er her alt for vidtgående. De bør forelægges Folketinget. Især er det uhørt, at

reglerne ikke skal indføres i Lovtidende, som foreslået i § 59. Vi skal ikke have hemmelig lovgivning. Det er

imod alle konventioner og Grundloven.

Kapitel 11: Ekspropriation

Patientforeningen kan tilslutte sig dette kapitel.

Kapitel 12: Klage og indbringelse for domstole

Ideen om et ankenævn kan Patientforeningen tilslutte sig. Det vil være hensigtsmæssigt at de mange

patientforeninger kommer med en samlet indstilling til medlem.

I § 63 bør der tages forbehold for af IT-systemet vil kunne være nedbrudt i en katastrofesituation, under

krig og lignende.

Kapitel 13: Strafbestemmelser m.v.

Det skal tydeligt angives, hvilke strafbestemmelser der er rammen om private personer, juridiske personer

og offentligt ansattes virke i en epidemisituation, hvor kendt lovgivning kan ændres på ingen tid af en

minister, og hvor de således uforvarende kan komme til at overtræde lovgivning. Dette skal ikke mindst ses

i lyset af, at der evt. tillades andre mulige offentliggørelser af ny lovgivning.

Ligeledes er der behov for en straframme og omfanget af erstatningsansvar for misbrug af ministers

lovgivningsmagt i en alvorlig epidemisituations.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Kapitel 14 Ikrafttrædelsesbestemmelser, ændring af anden lovgivning m. v.

I § 73 hedder det bl.a.:”1. I § 44 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Boligministeren kan fravige og supplere

reglerne i dette kapitel for en bestemt periode, når foranstaltninger mod samfundskritiske sygdomme

iværksat i medfør af

epi-

demiloven gør det umuligt eller uforholdsmæssig

vanske-

ligt for almene

boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner, som udlejer almene boliger, og

be-

boere at følge reglerne. Regler udstedt i medfør af 1. pkt. skal ophæves, når der ikke længere er grundlag

herfor.«”

Også her ønsker Patientforeningen en tidsgrænse af retssikkerhedsmæssige grunde.

Vi står naturligvis gerne til rådighed med uddybende kommentarer.

På vegne af Patientforeningens bestyrelse

Mag.art. Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF

Formand

Patientforeningen

Sandholt

Rishøjvej 2, 2th

Sandholts Lyndelse

5672 Broby

Tlf.: 20 96 70 00

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

From:

Stig Bertelsen <[email protected]>

Sent:

15-01-2021 08:34:00 (UTC +01)

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet <[email protected]>; Frederik Rechenback Enelund

<[email protected]>

Cc:

Claus Hartmann <[email protected]>; Jan Hempel

<[email protected]>

Subject:

Sundheds- og Ældreministeriets sagsnr. 2007933 - Høring over forslag til

epidemiloven

Sundheds- og Ældreministeriet har ved brev af 22. december 2020 sendt forslag til epidemiloven (L 134) i

fornyet offentlig høring.

Politiforbundet kan indledningsvis i det hele tilslutte sig høringssvaret fra Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH).

Politiforbundet har herudover ikke bemærkninger til lovforslaget for så vidt angår bemyndigelsen med

hensyn til at træffe afgørelser og iværksætte foranstaltninger efter loven eller i øvrigt bemærkninger til,

hvilke indgreb, som kan bringes i anvendelse over for borgere og virksomheder med hensyn til at beskytte

samfundet og enkeltpersoner mod de af lovforslaget omfattede sygdomme.

Politiforbundet har dog noteret sig, at regler fra nugældende epidemilov om politiets bistand til

gennemførelse af påbud/tvangsindgreb over for borgere, som er potentielt smittede med smitsomme

sygdomme, alment farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme, videreføres i lovforslaget. Det er

Politiforbundets opfattelse, at politiets bistand til gennemførelse af sådanne tvangsindgreb falder inden for

de opgaver, som politiet almindeligvis løser. Det er dog tillige forbundets opfattelse – med henvisning til de

erfaringer, som allerede er gjort i forbindelse med den aktuelle Covid-19 situation samt til de almindelige

principper om hensynet til arbejdstageres liv, ære og velfærd – at det sikres, at politiets personale ved

gennemførelse af tvangsindgreb til enhver tid er udstyret med de for opgaveløsningen nødvendige

værnemidler mv.

På forbundets vegne - og med venlig hilsen

Stig Bertelsen

Juridisk chef

H.C. Andersens Boulevard 38

DK-1553 København V

Tlf.

Mobil

E-mail

+45 3345 5932

+45 2252 0720

[email protected]

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-

politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-

mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Jura

Specialkonsulent - Jurist

Anne Merethe Christensen

Direkte +4597648392

[email protected]

Sagsnummer 2020-033630

7. januar 2021

NOTAT

Bemærkninger til forslag til Lov om epidemier mv.

Region Nordjylland finder det positivt, at der i det nye forslag er indført bestemmelser om nedsættelse

af en Epidemikommission og muligheden for parlamentarisk kontrol med de regler og restriktioner,

som kan indføres i henhold til loven. Det er Region Nordjyllands opfattelse, at vurderingen af, om der

er tale om en samfundskritisk sygdom, og hvilke indsatser der skal tages i den forbindelse, bør bero

på en sundhedsfaglig og politisk vurdering, som bør foretages af folketinget. Dette er med til at sikre

den politiske indflydelse og offentlighedens mulighed for indsigt i beslutningsprocessen.

Det er endvidere vores vurdering, at der nu er en mere tydelig ansvarsfordeling mellem de forskellige

involverede myndigheder og en klarere hjemmel.

Det vil være en fordel

–

både i forbindelse med en høring men også efterfølgende - hvis der laves en

oversigt over hvilke bestemmelser i den gældende lov, bestemmelserne i den nye lov svarer til.

Det fremgår ikke af lovforslaget, om der er foretaget en konsekvensanalyse i henhold til Dataforord-

ningens art. 35.

Det bemærkes, at Region Nordjylland fejlagtigt ikke fremgår af høringslisten, hvilket også var tilfæl-

det, da forrige udkast blev sendt i høring.

Udover disse generelle bemærkninger fremgår der nedenfor bemærkninger til enkelte af bestemmel-

serne.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

§ 5.

Det kan undre, at der er behov for at understrege, at myndigheder skal holde sig orienteret om

anbefalinger og vejledninger. Det følger af almindelig offentlig myndighedsudøvelse. Det bemærkes

endvidere, at der er byttet om på bemærkningerne til forslagets § 4 og § 5.

§ 16.

Det er vigtigt at få afstemt forventninger i forhold til kapaciteten

–

både omfang og hurtighed.

§ 17.

Frivillig isolation. Kan man forestille sig muligheden for, at den/de smittede bliver i hjemmet og

den øvrige del af husstanden tilbydes isolation. Det kan være relevant, hvis der er tale om en bolig

med særlig indretning, eller hvis flertallet af en husstand men ikke alle er konstateret smittet.

Jævnfør Beredskabsloven samt Serviceloven er kommunerne forpligtiget til at iværksætte genhus-

ning. Region Nordjylland anbefaler, at opgaven vedr. genhusning, karantæne og isolation forankres i

kommunalt regi. Dette med henblik på en entydig placering af opgaven samt et ønske om at simplifi-

cere opgaven i praksis. Det bør præciseres, at isolationsfaciliteter i kommunalt regi vedrører borgere

med milde eller ingen symptomer, som isoleres frivilligt, og som ikke har brug for yderligere

Side 1 af 2

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

assistance fra sundhedsvæsenet og øvrige myndigheder. Eksisterende karantæneforpligtigelser jf.

beredskabsloven og dertil knyttede aftaler med Forsvaret er forankret i regionerne. Denne forpligti-

gelse indeholder kobling til regionernes sundhedsberedskab og kan medføre behov for lægefagligt

tilsyn, elementer af tvang og overvågning jf. nuværende epidemilovgivning og kan derudover hånd-

tere større kohorte karantæne fra eksempel skibsfart mv. Denne forpligtigelse bør fastholdes i regi af

regionerne.

§ 21, stk. 2.

Magtanvendelse med henblik på at gennemføre foranstaltninger. Det påpeges, at det er

vigtigt, at der sikres en overordentlig hurtig sagsbehandlingstid, så formålet ikke forspildes.

Der er stor forskel på, hvor meget kendskab de enkelte tilbud og sygehusafdelinger har til brug af

magtanvendelse. Det bør sikres, at institutioner uden særligt kendskab til området sikres den for-

nødne støtte

–

også gerne uden, at det bliver nødvendigt at tilkalde politiet.

Går reglerne om tvangsbehandling i epidemiloven forud for reglerne om tvang i psykiatrien og tvang i

somatikken?

§ 49.

Det bemærkes med tilfredshed, at det ikke længere fremgår, at sundhedspersoner af egen drift

er forpligtet til at videregive oplysninger om konkrete patienters risikoadfærd. Det må antages, at be-

myndigelsesbestemmelsen i stk. 5 ikke vil blive anvendt til at pålægge en sådan underretningspligt.

§ 68, nr. 2.

I sundhedslovens § 232a, stk. 3 agtes fastsat, at sundheds- og ældreministeren kan på-

lægge regionerne at indgå aftale om at yde støtte til udlandet i form af donation eller udlån. Det frem-

går af bemærkninger, at der skal være forudgående drøftelse med udlandet, og det undrer, at der an-

ses for at være behov for at kunne udstede pålæg til regionerne. Der er næppe grund til at antage, at

regionerne ikke vil indgå i et konstruktivt samarbejde på dette område.

Bemærkninger fra mindretallet

Dansk Folkeparti kunne tilslutte sig Region Nordjyllands kritik i udkast til høringssvar vedr. forslaget

om ny epidemilov. DF ønsker derudover at kritisere regeringens hastige og ufuldstændige høringspe-

riode. Paragrafferne om tvangsvaccinering og andre tvangstiltag fremstår uklare med deraf følgende

risiko for, at myndigheder, politi og forvaltninger ad vanvare foretager overgreb. Loven burde ikke

vedtages i sin nuværende form. Den bør først vedtages efter grundig demokratisk debat.

Side 2 af 2

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsministeriet

[email protected]

15. januar 2021

/KKR

Høring over udkast til forslag L134 Forslag til lov om epidemier m.v. (Epidemiloven).

PTO har modtaget overstående og takker for mulighed for at afgive høringssvar.

Generelle bemærkninger

Lovforslaget indeholder flere muligheder for at gribe ind med tvang, herunder tvangsmæssig

undersøgelse, indlæggelse, behandling og isolation samt forsamlingsforbud, som skal medvirke

til at sænke smittetrykket. Lovforslaget indeholder samtidig væsentlige ændringer i forhold til

tidligere fremsat udkast, hvor blandt andet reglerne om tvangsvaccination helt er udgået af

loven ligesom muligheder for tvang over for bestemte grupper af personer er begrænset.. PTO

finder på den baggrund, at lovforslaget har fundet en passende balance mellem

samfundsmæssige hensyn til at undgå smittespredning og hensynet til den enkeltes

grundlæggende frihedsrettigheder.

PTO har dog nogle konkrete bemærkninger, som har særlig betydning for de privat

praktiserende tandlæger.

Kompensationsordningerne

Lovforslaget har ikke afklaret spørgsmålet om kompensation for den midlertidige nedlukning af

det private erhverv og nedgang i omsætning som følge af nedlukningen. Det er PTO’s

bekymring, at de politiske forhandlede kompensationsordninger ikke i tilstrækkelig grad dækker

tandlægeklinkkernes

økonomiske

tab.

Dertil

kommer,

offentlige

tilskud

til

tandlægebehandling ikke dækker tandlægeklinikkernes udgifter til værnemidler, og at de

privatpraktiserende tandlæger i modsætning til det øvrige private erhverv, ikke har mulighed for

at øge prisen på tandbehandlingen, der jf. ydelsesbekendtgørelsen er en fastprisydelse. Det er

Praktiserende Tandlægers Organisation

Amaliegade 17 • DK-1256 København K

Telefon 33 12 00 20

[email protected] • www.pto.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

PTO’s opfattelse, at kompensationsreglerne bør udformes som en egentlig erstatningsordning

med en lovhjemlet klageadgang.

Restriktioner om adgangen til brug af behandlingsinstitutioner

Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter forslagets § 29 meddele påbud om at private klinikker

for en bestemt periode skal fastsætte restriktioner for adgangen til klinikken. Restriktionerne

skal efter stk. 2 meddeles via Regionsrådet og efter stk. 4 af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bestemmelsen giver herunder mulighed for at fastsætte afstandskrav i klinikken, ligesom

bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte forbud mod adgangen til og brugen af klinikken.

Det er PTO’s opfattelse af restriktionerne for de privatpraktiserende sundhedspersoner bør ske i

form af regler fastsat i medfør af bekendtgørelse omfattet af lovforslagets ordning om

parlamentarisk kontrol.

Enstrenget kommunikation

PTO skal afslutningsvist pege på, at erfaringerne med COVID-19 har vist, at de løbende

(velbegrundede) ændringer og sondringen mellem bindende og anbefalede restriktioner skaber

stor usikkerhed. PTO skal af den grund anbefale, at bindende restriktioner for meddeles i form

af bekendtgørelser.

Med venlig hilsen

Poul Staal

Fmd.

Praktiserende Tandlægers Organisation

Amaliegade 17 • DK-1256 København K

Telefon 33 12 00 20

[email protected] • www.pto.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

[email protected] <[email protected]>

08-01-2021 13:18:20 (UTC +01)

DEP Sundheds- og Ældreministeriet <[email protected]>

SV: Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L 134)

Sundheds- og Ældreministeriet har den 22. december 2020 sendt forslag til lov om epidemier m.v. i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10

(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have

betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i

staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Direktionssekretariatet

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Fra:

SUM Lovhøringer <[email protected]>

Sendt:

22. december 2020 12:21

Emne:

Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L 134)

Se vedhæftede.

Eventuelle høringssvar bedes sendt til

[email protected]

ikke senere end den 15. januar 2021 kl. 12.

Venlig hilsen

Sundheds- og Ældreministeriet

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

RETSPOLITISK FORENING

HØRINGSSVAR

Til Sundheds- og Ældreministeriet.

Vedr. Høring over Forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L134)

Høringsbrev af 22. december 2020 - med svarfrist 15. januar 2021 kl. 12.

Svar fremsendt pr. mail

[email protected]

Sagsnr. 2007933.

Retspolitisk Forening skal indledningsvist kvittere for regeringens uforbeholdne erkendelse af, at

udkastet til lovforslaget fremsendt til høring den 9. oktober 2020 ikke duede og derfor efter de

mange kritiske høringssvar og reaktioner i øvrigt trak det tilbage og erstattede det med et nyt.

Den kritik, som bl.a. vi fremsatte om, at den foreslåede ordning ikke i tilstrækkelig grad inddrog

andre partier i Folketinget og derfor ikke var parlamentarisk bredt nok, blev således hørt og førte til

en bedre og mere forsvarlig model, der tilgodeser den nødvendige parlamentariske aktive deltagelse

og dermed bredere demokratiske forankring, når det virkeligt strammer til.

Dog henstiller vi til, at den konkrete inddragelse af Folketinget ikke som foreslået i udkastet sker

via et udvalg, der jo typisk arbejder ”bag lukkede døre” og uden deltagelse af alle partier og

løsgængere,

men ”i salen”, hvorved offentligheden jo også får mulighed for at følge med.

Endvidere har vi noteret os, at det mange steder i udkastet er anført, at gældende lovgivning kan

fraviges. Det er imidlertid bekymrende, da der jo således reelt er tale om en generel hjemmel til at

ændre og bryde en lovbestemmelse uden af følge den i Grundloven foreskrevne procedure for

vedtagelse og dermed også ændringer af love. Man bør i stedet præcisere, på hvilke punkter der evt.

kunne opstå behov for at fravige gældende lovgivning, og således i den nye epidemilov opliste de

pågældende specifikke bestemmelser. Hvis det senere viser sig, at der er et konkret behov for en

fravigelse af anden lovgivning, som ikke er forudset i epidemiloven, er der stadig mulighed for at

lave hastelovgivning.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Med hensyn til den bredere forankring af den nye epidemilov kan vi desværre ikke konstatere en

tilsvarende forståelse som den oven for i forhold til Folketinget omhandlede for det lige så

påtrængende behov, der er for at inddrage befolkningen, hvis den tilsigtede adfærdsregulering af de

enkelte individer skal have en mulighed for at blive realiseret. Foruden at basere

adfærdsreguleringen på sund fornuft skal muligheden for individuelt at gøre indsigelse mod et

konkret indgreb rettet mod én og at få indsigelsen prøvet uvildigt være manifest og forståelig, let

tilgængelig og effektiv. Af denne grund finder vi den foreslåede adgang til domstolsprøvelse alt for

restriktiv. Kriteriet efter udkastet til lovforslag er, om indgrebet har karakter af frihedsberøvelse,

mens man i lovbemærkningerne for alle andre indgreb i frihedsrettighederne fortolker sig ud af den

prøvelsesadgang i forhold til både Grundloven og EMRK.

Foreningen skal ikke nu og her fordybe sig i den juridiske substans, men alene konstatere, at

ministeriet i sin udlægning af teori og praksis stedse foretrækker den mest restriktive fortolkning, så

man i hvert enkelt tilfælde kan konkludere, at der ikke er nogen problemer i at afskære

domstolsprøvelse.

Vi henstiller, at der i stedet udtrykkeligt hjemles domstolsprøvelse ved alle de indgreb nævnt i

lovforslaget, der svarer til de såkaldt processuelle indgreb i retsplejeloven, hvor der kræves en

dommerkendelse, hvis ikke der foreligger samtykke.

Ved en sådan fremgangsmåde får befolkningen et meget tydeligere og positivt indtryk af, at de

involveres aktivt og solidarisk i kampen mod samfundskritiske epidemier. Og mange personer må

antages på den baggrund at ville udvise samfundssind og anden beredvillighed til frivilligt at tåle

indgreb, som ellers

–

hvis der ingen effektiv klagemulighed var hjemlet

–

ville skabe en stigende

træthed over for og uvilje mod myndighedernes formynderiske fremfærd samt til slut ende i direkte

modstand mod den samlede indsats.

I talrige af udkastets bestemmelser er der i øvrigt udbredt anvendelse af tvang, som efter vores

opfattelse går langt ud over det nødvendige og erklærede formål: at begrænse samfundskritiske epi-

og pandemier. Det gælder således f.eks. § 51, der direkte angriber privatlivets fred. En simpel

forkølelse eller fodsvamp giver her mulighed for videregivelse af følsomme personoplysninger. Vi

foreslår, at denne paragraf i stedet begrænses, så alene den slags oplysninger kan videregives, hvis

de vedrører alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Tilsvarende gælder for § 52, medens § 53

derimod netop er begrænset til alment farlige og samfundskritiske sygdomme.

Til lovforslagets § 63: Vi foreslår en tilføjelse af en klagemulighed pr. brev. Selvom Danmark som

samfund er digitalt avanceret, er der stadig borgere der ikke har adgang til internettet, eller ikke er

digitalt kyndige. Dette vil være forstærket under en epidemi, hvor adgang til internettet på f.eks.

biblioteker kan være begrænset, samt hjælp fra digitalt kyndige kan være sværere at fremskaffe ved

en nedlukning af samfundet. I forhold til, hvor få ekstra klager det må anses at indbringe, og hvor

lille en ekstra arbejdsbyrde det må give Ankenævnet, vil det give en betydeligt øget retssikkerhed.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

København, den 15. januar 2021

Bjørn Elmquist

Formand

Ole Husgaard

Høringsudvalgsmedlem

Esben Obel

Bestyrelsesmedlem

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Januar 2021

Side 5

Sundheds og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

Rådet for Digital Sikkerheds høringssvar til Forslag til Lov om epidemier

m.v. (epidemiloven)

Rådet for Digital Sikkerhed finder, at der er sket væsentlige forbedringer i Lov om epidemier m.v.

(epidemiloven), men at der fortsat risiko for underskud af demokratisk kontrol. Det er afgørende,

at der sikres parlamentariske kontrol med udmøntning af ministerbemyndigelser. Der er en

væsentligt risiko for den registrerede ved den brede indsamling og behandling af

personoplysninger i forbindelse med smitteopsporing, hvorfor dataminimering,

adgangsbegrænsning til og automatisk sletning eller anonymisering af personoplysningerne skal

sikres. Endelig bør de generelle beskyttelse af borgernes oplysninger fraviges mindst muligt.

Rådet for Digital Sikkerhed (RfDS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov

om epidemier mv.

Det er afgørende, at der fastsættes gennemsigtige og praktisk håndgribelige regler for national

håndtering af epidemier. Det skal ske på en måde, der respekterer de grundlæggende rettigheder,

herunder retten til respekt for privatliv og databeskyttelse

. For at sikre smitteopsporing og hindre

smittespredning kan det være nødvendigt at behandle personoplysninger og dermed vil der være

tilfælde hvor den enkeltes ret til privatliv må vige. Denne proportionalitet må altid afvejes. RfDS

har nedenstående bemærkninger til forslaget.

Bemærkninger til lovforslaget

Overordnet er der væsentlige forbedringer herunder at den parlamentariske kontrol med

udmøntning af ministerbemyndigelser i væsentlig grad øges. RfDS mener dog, at der fortsat risiko

for

underskud af demokratisk kontrol,

idet der lægges der op til, at indgreb (påbud om

undersøgelse, indlæggelse, isolation, behandling) kan foretages af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det bør være Folketinget, der beslutter om Styrelsen i en konkret pandemi skal have adgang til

disse redskaber. Ligeledes finder RfDS, at den

brede indsamling af oplysninger udgør dog en risiko

for de registrerede,

ved at der kunne ske formålsforskydning, videregivelse og databrud over tid.

Derfor skal der sikres dataminimering, adgangsbegrænsning til og automatisk sletning eller

anonymisering af personoplysningerne. generelle beskyttelse af borgernes oplysninger

fraviges

mindst muligt.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 og EU-Chartrets artikel 7 og 8

Rådet for Digital Sikkerhed

Vester Farimagsgade 37B, 1. th., 1606 København V

Telefon: +45 2041 4685 mail:

[email protected]

web:

www.digitalsikkerhed.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Januar 2021

Side 5

Fortsat risiko for underskud af demokratisk kontrol

RfDS noterer sig med stor tilfredshed, at der lægges op til at inddrage Folketinget i langt højere

grad end i det oprindelige forslag, og at den demokratiske kontrol på området dermed øges.

Dermed reduceres muligheden for at den persondataretlige beskyttelse kan tilsidesættes uden

inddragelse af Folketinget.

Ved alment farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme kan der fortsat iværksættes

betydelige tvangsindgreb overfor individerne, jf. kapitel 5, i samfundet i bred forstand, jf. kapitel 6

og i forhold til rejsende, jf. kapitel 7. RfDS finder, at det er proportionalt at behandle

personoplysninger henset til samfundets behov for at sikre smitteopsporing og hindre

smittespredning. Der lægges op til, at langt de fleste af disse indgreb, der kan ske med hjemmel i

loven, kan foretages af Styrelsen for Patientsikkerhed.



RfDS finder, at det Folketingsudvalg, som nedsættes jf. kapitel 4, efter indstilling fra

epidemikommissionen, jf. kapitel 3, bør beslutte om samfundet er i en situation, hvor

indgrebene i kapitel 5, 6 og 7 bør kunne iværksættes.

Med andre ord bør det altså ikke være Styrelsen for Patientsikkerhed, der beslutter om

individerne kan påbydes undersøgelse, indlæggelse, isolation, behandling og rensning, men

i stedet Folketinget, der beslutter om Styrelsen i en konkret pandemi skal have adgang til

disse redskaber til sikre smitteopsporing og hindre smittespredning.

Risiko for for bred anvendelse af loven

RfDS finder videre, at det er for uklart hvilke sygdomme, der er omfattet af definitionen ”alment

farlige sygdomme”, og RfDS frygter derfor at epidemiloven vil kunne finde for bred anvendelse –

herunder ved sygdomme af mere triviel karakter.



RfDS anbefaler, at ”alment farlige sygdomme” præciseres, evt. ved en udtømmende liste

over sygdomme.

Risiko for den registrerede ved behandling af personoplysninger

Med lovforslaget kan der fortsat registreres store mængder af personoplysninger om danskerne,

idet danskerne forpligtes til at afgive disse informationer. RfDS finder, at det er proportionalt at

behandle personoplysninger henset til samfundets behov for at sikre smitteopsporing og hindre

smittespredning.

Den brede indsamling, der lægges op til, udgør dog en risiko for de registrerede, ved at der kunne

ske formålsforskydning, videregivelse og databrud over tid. Det er derfor vigtigt at de almindelige

persondataretlige regler iagttages i videst muligt omfang – herunder databeskyttelsesprincipperne

i databeskyttelsesforordningens artikel, de registreredes rettigheder i forordningens kapitel III og

kravene til den dataansvarlige i bl.a. artikel 25 (design) og 32 (sikkerhed).

Rådet for Digital Sikkerhed

Vester Farimagsgade 37B, 1. th., 1606 København V

Telefon: +45 2041 4685 mail:

[email protected]

web:

www.digitalsikkerhed.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Januar 2021

Side 5

RfDS frygter, at indsamlingen af personoplysninger bl.a. vil kunne tage form af et register over

danskernes færden og lokation bruges til overvågning af de registrerede danskere – også i andre

sammenhænge end til smitteopsporing. Det er helt afgørende at et sådant register ikke benyttes

til andre formål end at beskytte samfundet mod sygdom (formålsbegrænsning).



De tiltag, der iværksættes til databehandling for at bekæmpe alment farlige sygdomme og

samfundskritiske sygdomme, skal således designes på en sådan måde, at der ikke

indsamles flere data end der er behov for, at adgangen til data begrænses mest muligt, at

data i mindst muligt omfang kan henføres til fysiske personer, at der generelt er en god

sikkerhed om behandlingen af data og at data slettes eller anonymiseres hurtigst muligt.

Videre skal det sikres, at de registrerede oplyses om, hvordan deres data behandles, hvem

der har adgang til data og hvornår data kan forventes slettet. Der bør være fastlagt

automatisk sletning og individer, der ønsker en hurtigst mulig sletning bør have let adgang

til det. Der bør ikke opbevares prøver indeholdende DNA fra personer, der er registreret i

Vævsanvendelsesregisteret.



Solnedgangsklausul

RfDS noterer sig, at der jf. §53, stk. 2 og § 54 lægges op til at tiltagene kan iværksættes for en

periode på fire uger af gangen.



RfDS foreslår, at det er Folketingsudvalget, som tager stilling til en evt. løbende forlængelse

af de iværksatte tiltag.

Fravigelser

RfDS noterer sig, at kapitel 10 indeholder muligheder for at fravige forskellige dele af anden

lovgivning. RfDS skal bemærke, at det er af afgørende betydning for tilliden til myndighederne, at

individernes personoplysninger behandles på en betryggende måde – herunder at de garantier,

som borgerne gives i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven i videst muligt

omfang bevares.



RfDS anbefaler, at den generelle beskyttelse af borgernes oplysninger fraviges mindst

muligt.

RfDS står naturligvis til rådighed for en uddybelse af ovenstående synspunkter.

På bestyrelsens vegne

Henning Mortensen

Formand, Rådet for Digital Sikkerhed

Rådet for Digital Sikkerhed

Vester Farimagsgade 37B, 1. th., 1606 København V

Telefon: +45 2041 4685 mail:

[email protected]

web:

www.digitalsikkerhed.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Københavns Byret

Sundheds- og JEldreministeriet

Sendt pr. mail til [email protected]

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 996870 15

CVR 21 659509

[email protected]

.J.nr. 9099.2021.2

Den 15. januar 2021

Ved en mail af 22. december 2020 har Social- og Ældreministeriet anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over forslag til lov om epidemier mv. (epidimiloven) (L 134).

Jeg skal i den anledning på vegne af byretspræsidenterne oplyse, at byretterne ikke ønsker at

udtale sig om forslaget.

Der henvises til J.nr. 2007933.

Med

Sø]

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Danmarks Apotekerforening

Bredgade 54 · 1260 København K

Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99

[email protected] · www.apotekerforeningen.dk

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

15-01-2021

MKA/4201/00001

Svar på høring over forslag til epidemiloven

Sundheds- og Ældreministeriet har den 22. december 2020 sendt forslag til epidemi-

lov i høring.

Der er tale om et revideret forslag i forhold til det lovudkast, som var i offentlig hø-

ring i efteråret 2020.

Danmarks Apotekerforening noterer sig, at de foreslåede ændringer til det oprinde-

lige udkast udmønter en aftale, som allerede har opnået bred opbakning i Folketin-

get, og som blandt andre sikrer parlamentarisk kontrol med gennemførelse af særligt

indgribende tiltag som f.eks. forsamlingsforbud og restriktioner for f.eks. erhvervsli-

vet. Endvidere udgår muligheden for at påbyde vaccination, ligesom der indføres en

automatisk domstolsprøvelse ved individuelle påbud om foranstaltninger, som har

karakter af frihedsberøvelse samt pligt til løbende at efterprøve (revurdere) påbud

om tvangsforanstaltninger med henblik på at sikre, at et påbud om f.eks. behandling

fortsat er relevant og proportionalt.

Disse ændringer kan Apotekerforeningen tilslutte sig.

Danmarks Apotekerforening har imidlertid fortsat en visse mere ”tekniske” bemærk-

ninger til denne del af lovforslaget, jf. nærmere nedenfor.

Apotekerforeningen noterer sig også, at den del af lovforslaget, der vedrører læge-

middelberedskabet (og dermed ændringer i lægemiddelloven) er stort set uændret

sammenlignet med høringsudkastet i efteråret.

Apotekerforeningen har en række kommentarer til denne del af forslaget. De væ-

sentligste vedrører følgende, der uddybes og suppleres nedenfor:

Betingelser for aktivering af og opretholdelse af indgreb i medfør af lægemid-

delberedskabet bør præciseres

Der bør nedsættes en følgegruppe, der også ”i fredstid” kan rådgive Lægemid-

delstyrelsen om forsyningsmæssige udfordringer og løsningsmuligheder

Indsættelse af en bemyndiget person i apotekerens sted til gennemførelse af

et påbud bør i tilfælde af tvist med hele sektoren om påbuddets proportionali-

tet afvente en afklaring heraf

Adgangen til og brug af indberettede lageroplysninger bør præciseres, så det

fremgår, at oplysningerne alene kan tilgå Lægemiddelstyrelsen, og at styrel-

sen alene kan nyttiggøre oplysningerne i lægemiddelberedskabsøjemed.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

2 af 10

Det bør præciseres, at apoteker ikke kan pålægges at overføre lægemidler til

andre sundhedspersoner eller andre apoteker, medmindre det er helt afgø-

rende for behandlingen, at lægemidlet udleveres der fremfor på det pågæl-

dende apotek

Regulering af prisstigning bør ændres til regulering af stigning i aktørernes

avance.

Adgang til hurtig test og svar, værnemidler og vaccine for personale, der va-

retager kritiske funktioner, bør adresseres.

Kommentarer til ændring af lægemiddelloven (lægemiddelberedskabet)

Generelle bemærkninger

Med Sundheds- og Ældreministeriets lovforslag vedrørende lægemiddellovens regler

om lægemiddelberedskabet er der lagt op til ændringer med hensyn til beslutning

om aktivering af lægemiddelberedskabet og rganiseringen heraf samt ændringer i de

foranstaltninger, der kan iværksættes som en del af lægemiddelberedskabet.

De nugældende regler er udmøntet i 2 bekendtgørelser, som indebærer, at en række

særlige bestemmelser, der ”automatisk” indtræder, når lægemiddelberedskabet akti-

veres.

Danmarks Apotekerforening er enig i, at dette ikke i alle tilfælde er hensigtsmæssigt.

Apotekerforeningen kan derfor generelt tilslutte sig, at forskellige initiativer under

lægemiddelberedskabet først bør eksekveres ved konkret beslutning herom. Apote-

kerforeningen er endvidere enig i, at lægemiddelberedskabet bør kunne aktiveres i

forskellige niveauer.

Ad § 76, stk. 1 – Betingelserne for aktivering af beredskabet bør præciseres yderli-

gere

Efter den foreslåede § 76, stk. 1, kan lægemiddelberedskabet aktiveres ”i forsy-

ningsmæssige nødsituationer, samt på tidspunkter, hvor en sådan situation må an-

ses for at være nært forestående”.

Lægemiddelberedskabet kan således aktiveres, allerede inden en forsyningsmæssig

nødsituation opstår. Ifølge lovforslagets bemærkninger kan det være tilfældet, hvis

der konstateres en stor nedgang i produktionen af aktive indholdsstoffer, mellempro-

dukter og lægemidler, fx på grund af udbrud af smitsom sygdom, produktionssvigt,

ulykker eller katastrofer i udlandet.

Danmarks Apotekerforening finder, at der er behov for en nærmere præcisering af,

hvornår lægemiddelberedskabet kan aktiveres efter den foreslåede bestemmelse.

Mange europæiske lande har igennem en årrække oplevet stigende problemer med

forsyningen af lægemidler; et problem der også er blevet mere aktuelt i Danmark de

seneste år. Årsagerne hertil kan være mangeartede og komplicerede. Det har myn-

dighederne redegjort for overfor Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg,

fx i denne

præsentation fra Lægemiddelstyrelsen fra 4. februar 2020.

Danmarks Apotekerforening har noteret sig, at det med det fremsatte lovforslag er

præciseret, at iværksættelse forudsætter en beredskabsmæssig nødsituation og ikke

en mere generel belastning af lægemiddelforsyningen.

Apotekerforeningen bemærker, at oplevede forsyningsvanskeligheder/svigt fx som

følge af brand eller nedbrud i en fremstillingsvirksomhed kan medføre forsyningspro-

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

3 af 10

blemer for visse lægemidler eller grupper af lægemidler. Dette har hidtil ikke ført til

aktivering af lægemiddelberedskabet. Henset til de vidtgående beføjelser overfor ak-

tører på lægemiddelområdet, som en aktivering af lægemiddelberedskabet kan ind-

befatte, bør det præciseres, at lægemiddelberedskabet heller ikke med den foreslå-

ede ændring i sådanne situationer aktiveres.

Danmarks Apotekerforening finder endvidere, at der er behov for en stillingtagen til

varigheden af eller betingelserne for at opretholde påbud/forbud udstedt efter læge-

middelberedskabet.

Efter udbruddet af COVID-19 udstedte Lægemiddelstyrelsen med afsæt i den midler-

tidige epidemilov i juli 2020 påbud og forbud overfor apotekerne om daglig indberet-

ning af lagerstatus på et stort antal lægemidler; ca. 4.000 (ud af ca. 10.000) vare-

numre samt forbud mod returnering af disse lægemidler med kort udløb. Disse for-

anstaltninger er senere forlænget og opretholdt indtil udgangen af februar 2021,

selvom der endnu ikke på nuværende tidspunkt synes at være en væsentlig forvær-

ring af forsyningen af lægemidler som følge af COVID-19.

Det illustrerer efter foreningens opfattelse, at det er relevant at stille krav om, at

myndighederne med passende intervaller tager stilling til og begrunder opretholdel-

sen af påbud/forbud efter lægemiddelberedskabet.

Set i lyset af de generelle forsyningsmæssige problemer, der er på lægemiddelområ-

det, foreslår Apotekerforeningen, at der i regi af Lægemiddelstyrelsen nedsættes en

følgegruppe med repræsentanter fra alle relevante aktører (industri, læger, grossi-

ster, apoteker og patienter), som kan rådgive styrelsen i forbindelse med forsynings-

mæssige udfordringer og løsningsmuligheder. Denne følgegruppe ville også i en be-

redskabsmæssig nødsituation hurtigt kunne indkaldes med henblik på håndtering af

den konkrete situation.

Ad § 76, stk. 5 – Bestemmelsens anvendelse og den bemyndigede persons pligter

bør præciseres

Med bestemmelsen kan Lægemiddelstyrelsen bemyndige en person til på apoteke-

rens vegne at gennemføre et påbud eller et forbud udstedt i medfør af lægemiddel-

beredskabet givet til en apoteker, som ikke har efterlevet dette.

Hensynet bag bestemmelsen er, at man ikke skal kunne forsinke en beslutning om

foranstaltninger truffet af Lægemiddelstyrelsen i en situation, hvor der f.eks. kan

være overhængende fare for den samlede befolknings sundhed.

Apotekerforeningen lægger til grund, at bestemmelsen alene kan bringes i anven-

delse i tilfælde af en alvorlig forsyningsmæssig nødsituation, hvor der er overhæn-

gende fare for alvorlige sundheds- eller samfundsmæssige konsekvenser ved en apo-

tekers manglende efterlevelse af et konkret påbud. Manglende efterlevelse af påbud i

andre situationer bør sanktioneres på sædvanlig vis. Dette bør præciseres i bestem-

melsen og i lovforslagets bemærkninger.

Den bemyndigede person kan på vegne af apotekeren blandt andet træffe beslutnin-

ger om apotekets drift, der kan medføre økonomiske konsekvenser for apotekeren.

Ifølge lovforslagets bemærkninger overtager den bemyndigede person alene ledel-

sesbeføjelserne på apoteket i forhold til foranstaltninger i medfør af reglerne om læ-

gemiddelberedskabet og kun i det omfang, det - i det konkrete tilfælde - er nødven-

digt for at gennemføre foranstaltningen.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

4 af 10

Bestemmelsen begrænser imidlertid ikke efter sin ordlyd, hvilke dispositioner (herun-

der aftaler) den bemyndigede person kan foretage på apotekerens regning med hen-

blik på at gennemføre et påbud. Det bør derfor præciseres, at den bemyndigede per-

son har pligt til at begrænse apotekerens udgifter hertil mest muligt. Endvidere bør

apotekeren have adgang til at få godtgjort et eventuelt tab, som følge af unødigt

omfattende dispositioner foretaget af den bemyndigede person.

Danmarks Apotekerforening har forstået lovforslaget således, at bestemmelsen alene

kan bringes i anvendelse til gennemførelse af påbud eller forbud udstedt i medfør

regler fastsat efter bestemmelsen i stk. 6.

Apotekerforeningen har forståelse for, at myndighederne skal have mulighed for at

få effektueret påbud/forbud, som har til hensigt at sikre den samlede befolknings

sundhed.

Skulle der imidlertid være tale om påbud/forbud, som den samlede sektor finder helt

ude af proportioner, og som sektoren derfor har opponeret imod, vil det være be-

tænkeligt, at styrelsen kan gennemtvinge disse foranstaltninger ved at indsætte en

person i apotekernes sted, inden der er en forståelse om rimeligheden af foranstalt-

ningen. Håndteringen af en sådan situation bør adresseres i lovforslagets bemærk-

ninger.

Ad § 76, stk. 6 – Rækkevidden af hjemlen i bestemmelsen bør præciseres

Med bestemmelsen får sundheds- og ældreministeren hjemmel til at fastsætte regler

om de foranstaltninger (påbud, forbud eller tilladelser), som Lægemiddelstyrelsen

kan iværksætte under et aktiveret lægemiddelberedskab.

Danmarks Apotekerforening går ud fra, at opregningen i bestemmelsens nr. 1–6 er

udtømmende. Dette bør præciseres i bestemmelsens ordlyd, fx ved at fjerne formu-

leringen: ”herunder regler om”.

Ad § 76, stk. 6, nr. 2 – Adgangen til og brug af indberettede oplysninger bør afgræn-

ses

Efter bestemmelsen kan der fastsættes regler om, at Lægemiddelstyrelsen kan

træffe beslutning om indberetning af oplysninger om lagre af aktive indholdsstoffer,

mellemprodukter og lægemidler. Apotekerne har siden august 2020 dagligt indberet-

tet lagerstatus for lægemidler. Denne indberetning sker for at understøtte lægemid-

delforsyningen, hvis der måtte opstå mangelsituationer af et givent lægemiddel. Da

formålet med en sådan indberetning ved en aktivering af lægemiddelberedskabet

netop vil være at sikre forsyningen af lægemidler, bør det i bemærkningerne udtryk-

keligt anføres, at oplysningerne alene må anvendes i den sammenhæng. En bredere

tilgængelighed til oplysning om mængden af et givent lægemiddel i forskellige dele

af forsyningskæden kan risikere at svække priskonkurrencen i leverandørleddet og

dermed potentielt påvirke prisfastsættelsen af disse lægemidler. Det bør derfor sam-

tidig præciseres, at Lægemiddelstyrelsen ikke må lade andre få indsigt i disse oplys-

ninger.

Det fremgår af bestemmelsen, at der ud over indsigt i lageroplysninger kan træffes

beslutning om, at der skal indgives ”al dokumentation, der vedrører virksomhedens

drift”. Rækkevidden af denne del af bestemmelsen er uklar, og Apotekerforeningen

skal derfor opfordre til en nærmere præcisering heraf.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

5 af 10

Endelig kan der træffes beslutning om pligt til at øge lagre af aktive indholdsstoffer,

mellemprodukter og lægemidler. Efter bestemmelsens ordlyd kan sådanne regler

umiddelbart omfatte både lægemiddelvirksomheder og apoteker.

I lovforslagets bemærkninger vedrørende økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

er det dog kun mulige økonomiske konsekvenser for lægemiddelvirksomheder, der i

denne sammenhæng er beskrevet.

Apotekernes likviditet er typisk afhængig af en nær sammenhæng mellem levering af

lægemidler på baggrund af en forventet efterspørgsel og betalingsbetingelser fra le-

verandørens side. Et påbud til apotekerne om at øge deres lagre uden denne sam-

menhæng kan have betydelige likviditetsmæssige konsekvenser, som apotekerne - i

modsætning til andre erhvervsdrivende – ikke på egen hånd har mulighed for at af-

bøde gennem prissætningen. Det skyldes den gældende regulering af apoteksud-

salgsprisen på apoteksforbeholdte lægemidler.

Såfremt denne del af forslaget også omfatter apotekerne, bør der i bemærkningerne

tages højde for, hvordan likviditetsmæssige udfordringer for apotekerne som følge

heraf kan løses, herunder fx muligheden for en generel forhøjelse af lægemiddela-

vancen eller målrettede hjælpepakker.

Ad § 76, stk. 6, nr. 3

Denne del af forslaget indebærer, at Lægemiddelstyrelsen i tilfælde af forsynings-

mæssig nødsituation kan påbyde virksomheder og personer at sprede deres lagre af

lægemidler m.v. Formålet er at sikre, at der er tilstrækkelige lægemidler tilgænge-

lige for befolkningen under f.eks. en rationering til visse patientgrupper, sygehuse el-

ler lignende.

Efter lovforslagets bemærkninger kan Lægemiddelstyrelsen fx beslutte, at apoteker

med et større lager af et lægemiddel ikke kan få levereret lægemidlet, hvis andre

apoteker mangler det på lager.

Danmarks Apotekerforening kan støtte sådanne foranstaltninger, som kan medvirke

til at sikre en jævn fordeling af lægemidler omfattet af forsyningsproblemer.

Apotekerforeningen lægger på baggrund af lovforslagets bemærkninger til grund, at

der ikke er lagt op til påbud til apotekerne om at levere lægemidler til andre apote-

ker eller at returnere disse til leverandøren/grossisten med henblik på distribution til

andre, se også bemærkningerne nedenfor vedrørende § 76, stk. 6, nr. 6.

Ad § 76, stk. 6, nr. 4

Efter bestemmelsen kan der fastsættes regler om fremstilling, oplagring og udleve-

ring af lægemidler. Ifølge lovforslagets bemærkninger betyder bestemmelsen, at der

kan udstedes særlige midlertidige tilladelser til disse aktiviteter.

Efter bemærkningerne kan Lægemiddelstyrelsen endvidere påbyde, at apoteker fx

skal fremstille lægemidler på en nærmere angiven måde. Danmarks Apotekerfore-

ning bemærker i den forbindelse, at langt hovedparten af apotekerne i dag hverken

har faciliteter til eller erfaring med at fremstille lægemidler. Fremstilling af lægemid-

ler forudsætter særlig indretning af lokaler, der opfylder en række arbejdsmiljømæs-

sige krav. Dette råder apotekerne generelt ikke over, ligesom der vil være apoteker,

hvor der ikke vil være plads til at foretage en sådan indretning.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

6 af 10

Danmarks Apotekerforening har derfor med tilfredshed noteret sig, at det i det frem-

satte lovforslag er præciseret, at det klare udgangspunkt vil være, at et eventuelt

påbud vil omfatte apoteker, der allerede kan fremstille lægemidler.

Ad § 76, stk. 6, nr. 5 – Prisberegning ved ompakning skal præciseres, ændringer af

udleveringsbestemmelser skal understøttes teknisk. Øgede beføjelser til apotekerne

kan afbøde negative konsekvenser af forsyningsproblemer

Efter bestemmelsen kan der fastsættes regler om udleveringen af lægemidler til bor-

gerne, herunder begrænsninger, ændringer i udleveringsgrupper samt substitutions-

grupper. Formålet er at sikre fordelingen af lægemidler til patienter med det største

behov i en forsyningsmæssig nødsituation.

Hensigten med bestemmelsen er ifølge bemærkningerne at give Lægemiddelstyrel-

sen en meget bred adgang til at indføre rationering på apotekerne og hos detailfor-

handlere. Lægemiddelstyrelsen vil fx kunne pålægge apotekerne at udlevere læge-

midler i en bestemt mængde, hvilket kan indebære, at apotekerne kan blive nødt til

at opsplitte og ompakke lægemidler.

En sådan opsplitning og ompakning kan være hensigtsmæssig for at strække de til-

gængelige lægemidler mest muligt. Ompakning udgør imidlertid en fremstillingsakti-

vitet, som kræver særlig indretning, der tager højde for arbejdsmiljømæssige for-

hold, jf. også bemærkningerne ovenfor vedrørende fremstilling. Sådanne udfordrin-

ger er selvsagt mindre, hvis der alene er tale om opsplitning af blisterpakkede læge-

midler.

Hertil kommer spørgsmål om prisberegning og honorering. Opsplitning og ompakning

vil være en mere omfattende end en normal receptekspedition, ligesom apoteket vil

have en række omkostninger i forbindelse med ompakningen (emballage, indlægs-

sedler m.v.).

Samtlige disse forhold må indgå i prisen på lægemidlet, som Lægemiddelstyrelsen

efter lovforslaget kan fastsættes. Dette bør præciseres i bemærkningerne.

Efter lovforslaget kan Lægemiddelstyrelsen også beslutte at rationere visse lægemid-

ler fx således, at de alene må udleveres fra apotek, anvendes på sygehuse eller ordi-

neres af bestemte lægefaglige specialer.

Danmarks Apotekerforening er enig i, at der fx for at hindre hamstring eller uhen-

sigtsmæssig ordination af lægemidler, hvor der er (risiko for) en forsyningsmæssig

nødsituation kan være behov for at gennemføre de foranstaltninger, der kan mod-

virke dette fx ved ændring af udleveringsbestemmelsen for visse lægemidler.

I tiden umiddelbart efter den delvise nedlukning af Danmark i foråret håndterede

apotekerne myndighedernes beslutninger om hyppige ændringer af udleveringsbe-

stemmelser med øjeblikkelig ikrafttræden. Dette måtte apotekerne håndtere manu-

elt, fordi Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser.dk, hvorfra oplysninger om blandt an-

det udleveringsbestemmelser indlæses af brugere (herunder læger og apoteker), kun

opdateres hver anden mandag. Er der tale om et større antal eller hyppige ændrin-

ger, er det en udfordring at håndtere dette uden en hensigtsmæssig systemunder-

støttelse. Apotekerforeningen skal derfor opfordre til, at Lægemiddelstyrelsen i til-

fælde af øjeblikkelig rationering af bestemte lægemidler implementerer dette via

samtidige ændringer i de pågældende lægemidlers udleveringsbestemmelser i Medi-

cinpriser. Såfremt Lægemiddelstyrelsen i den forbindelse har behov for at danne nye

udleveringsbestemmelser, bør implementering ske i tæt kontakt med brugernes sy-

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

7 af 10

stemleverandører. Herved kan det sikres, at alle brugere af Medicinpriser får mulig-

hed for at implementere ændringer i deres systemer og dermed adgang til automa-

tisk opdatering om gældende udleveringsbestemmelser.

Danmarks Apotekerforening finder samtidig anledning til at gøre opmærksom på, at

foreningen på baggrund af de allerførste erfaringer med ændringer af udleveringsbe-

stemmelser udarbejdede en tjekliste over spørgsmål, som Lægemiddelstyrelsen hen-

sigtsmæssigt kan inddrage i beslutningsproces og kommunikation om ændring af ud-

leveringsbestemmelser. Apotekerforeningen opfordrer til, at styrelsen i eventuelle

fremtidige lignende situationer nyttiggør denne tjekliste.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Lægemiddelstyrelsen herudover kunne ændre

eller fravige substitutionsgrupper, så disse ikke uhensigtsmæssigt kan påvirke en be-

grænset forsyning og rationaliseringsforanstaltninger.

Danmarks Apotekerforening skal i den forbindelse opfordre til, at man for at mindske

konsekvenser af forsyningsproblemer mere generelt nyttiggør apotekernes lægemid-

delfaglige kompetencer til at vurdere, hvilket konkret lægemiddel der skal udleveres

på baggrund af lægens ordination. Ved f.eks. at tillade analog substitution eller at til-

lade, at apoteket udleverer lægemidlet i en anden form eller styrke end det ordine-

rede, kan kunden undgå at skulle tilbage til lægen for en ny recept for at få udleve-

ret et tilgængeligt lægemiddel.

Ad § 76, stk. 6, nr. 6 – Bestemmelsen rækkevidde bør præciseres

Efter denne bestemmelse kan der fastsættes regler om apotekers og sygehusapote-

kers adgang til at levere lægemidler til hinanden.

Med forslaget gives mulighed for, at Lægemiddelstyrelsen kan tillade, at private apo-

tekere samt private og offentlige sygehusapotekere kan levere lægemidler mv. til

hinanden.

Det forekommer ikke helt klart, om Lægemiddelstyrelsen med udgangspunkt heri og

med udgangspunkt i de lageroplysninger, der kan kræves indberettet efter § 76, stk.

6, nr. 2, også vil kunne påbyde dette.

Apotekerforeningen vil have forståelse for en eventuel beslutning om, at apoteker

med et større lager af et lægemiddel skal stille dele heraf til rådighed for sygehuse til

brug for kritisk behandling af aktuelt indlagte patienter.

Apotekerforeningen finder omvendt ikke, at apotekerne bør kunne pålægges at le-

vere lægemidler til sygehuse eller læger i tilfælde, hvor det er uden betydning for

behandlingen, om lægemidlet leveres fra apoteket, sygehuset eller lægen. Fx bør

apoteker med et lager af vacciner, der tilbydes på apoteket, ikke kunne pålægges at

levere disse til en læge eller en region med det formål, at lægen/regionen kan til-

byde de samme borgere den samme vaccination.

Apotekerforeningen finder endvidere som udgangspunkt ikke, at apoteker skal kunne

pålægges at overdrage lægemidler på lager til andre apoteker, med mindre helt sær-

lige grunde taler for det. Apotekerforeningen forventer i februar 2021 at lancere en

platform (App), hvor borgere vil kunne se, på hvilke apoteker et givent lægemiddel

er på lager. Borgerne vil på den baggrund kunne henvende sig på et apotek, der har

det ønskede lægemiddel på lager, hvis borgerens fortrukne apotek ikke har eller ikke

kan skaffe lægemidlet.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

8 af 10

Danmarks Apotekerforening kan tilslutte sig den foreslåede bemyndigelse for Læge-

middelstyrelsen til at dispensere fra regler om apotekers åbningstid og bemanding,

idet der f.eks. under en pandemi kan opstå akut behov for dispensationer af disse

regler. Det kan overvejes, om dispensationsmuligheden også under udbrud af en

smitsom sygdom bør omfatte reglen om apotekets pligt til at opkræve gebyr ved ud-

bringning af apoteksforbeholdte lægemidler.

Ad § 76, stk. 6, nr. 7 – Pris(stignings)regulering bør erstattes af avanceregulering

Bestemmelsen indebærer, at der kan fastsættes regler om fastsættelse af priser for

lægemidler og optagelse af lægemidler i Medicinpriser.

Formålet er at kunne forhindre ekstraordinære prisstigninger, f.eks. ved at priser kun

må stige med en fastsat procentsats, og at have mulighed for at lade lægemiddel-

pakninger optage i Medicinpriser, selvom der er anmeldt en utilstrækkelig leverings-

evne.

Apotekerforeningen er enig i hensynet om at sikre, at knaphed på lægemidler i en

nødsituation ikke medfører urimelige prisforhøjelser, som kan gøre det vanskeligt for

patienterne at fortsætte deres lægemiddelbehandling. Det vil dog være problema-

tisk, hvis en eventuel kommende prisregulering medfører, at prisen fastsættes lavere

end den indkøbspris et givent lægemiddel kan skaffes til, hvad enten prisregulerin-

gen sker i importør- producent-, grossist eller apoteksleddet. Der kan således i

denne situation meget vel opstå store prisforhøjelser i udlandet, hvor en overgrænse

for hvor meget et lægemiddel må stige i forhold til tidligere, vil medføre en pris som

er tabsgivende. Dette vil – hvis reguleringen sker i importørleddet – med stor sikker-

hed føre til, at lægemidlet ikke bliver importeret. Hvis prisreguleringen sker i senere

led, vil det medføre et tab for de pågældende aktører. Dette vil ikke være rimeligt.

Apotekerforeningen foreslår, at man i stedet regulerer, hvilken avance de forskellige

led i forsyningskæden kan opnå. Denne regulering findes allerede for apotekerne,

men kunne i denne særlige situation overvejes at blive udstrakt til andre led i forsy-

ningskæden.

Ad § 76b – Adgang til erstatning bør ikke isoleres til tab ved ekspropriation

Det foreslås med bestemmelsen, at Lægemiddelstyrelsen i beredskabssituationer kan

iværksætte ekspropriation af fast ejendom fx ved at påbyde spredning af lager af læ-

gemidler. Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 2, der skal ydes fuldstændig

erstatning, hvis foranstaltninger gennemført efter lovens § 76 udgør et ekspropriativt

indgreb.

Denne del er Apotekerforeningen naturligvis enig i.

Apotekerforeningen forudser imidlertid, at der i en række situationer kan opstå tvivl

om, hvorvidt en foranstaltning, som har medført tab for den pågældende, er ekspro-

priation i grundlovens forstand. Foreningen henviser til lovforslagets beskrivelse af

forholdet til grundlovens § 73, hvor det blandt andet er anført, at det

”er almindeligt

antaget, at spørgsmålet om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må

bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed.”

Danmarks Apotekerforening finder derfor, at der også bør være ret til erstatning,

hvis regler eller påbud udstedt under lægemiddelberedskabet

medfører økonomisk

tab for de berørte, jf. princippet i den gældende bestemmelse i lægemiddellovens

76, stk. 3.

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

9 af 10

Kommentarer til forslag til epidemilov

Generelle bemærkninger – Vidtgående beføjelser kan være nødvendige, men skal af-

passes den konkrete situation

Med Sundheds- og Ældreministeriets forslag til ny epidemilov videreføres en række

beføjelser for myndighederne til at iværksætte tiltag, der har til formål at beskytte

samfundet og enkeltpersoner med smitsomme sygdomme, alment farlige sygdomme

og samfundskritiske sygdomme.

Der er tale om beføjelser, som – hvis bragt i anvendelse - er særdeles vidtgående.

Tvangsmæssig undersøgelse, isolation, indlæggelse og behandling er indgreb i den

ret til selvbestemmelse, som er et grundlæggende princip efter lov om patienters

retsstilling. Endvidere kan indskrænkning af forsamlingsfriheden og indskrænkning i

erhvervslivets vilkår, herunder påbud om lukning eller indskrænkning i åbningstider,

være særdeles indgribende for den enkelte person og den enkelte erhvervsdrivende.

Heroverfor står imidlertid hensynet til at modvirke spredning af smitsomme eller al-

ment farlige sygdomme med de vidtrækkende konsekvenser, en sådan spredning

kan få for et betydeligt antal borgere og samfundet. Det har udbruddet af COVID-19

i høj grad været en påmindelse om.

Apotekerforeningen er derfor enig i, at der afhængig af situationen og situationens

alvorlighed kan være behov for at gennemføre også indgribende foranstaltninger,

som er egnede til at udrydde, forebygge, forhindre, inddæmme eller begrænse ud-

bredelsen af smitsomme og alment farlige sygdomme. Da der er tale om foranstalt-

ninger, som kan iværksættes imod den eller de berørtes vilje, er det nødvendigt at

sikre, at disse foranstaltninger kun iværksættes, når de er nødvendige til opfyldelse

af formålet med loven, og at de er proportionale i forhold til formålet. Apotekerfore-

ningen kan derfor tilslutte sig lovforslagets § 12, stk. 3, hvorefter tvangsmæssige

foranstaltninger skal være nødvendige, så kortvarige som mulige og stå i rimeligt

forhold til formålet med foranstaltningen, og hvorefter den mindst indgribende og

mest skånsomme foranstaltning skal anvendes.

Apotekerforeningen har noteret sig, at der er bred politisk opbakning til den med for-

slaget foreslåede automatiske domstolsprøvelse ved individuelle påbud om foran-

staltninger, som har karakter af frihedsberøvelse samt pligt til løbende at efterprøve

(revurdere) påbud om tvangsforanstaltninger med henblik på at sikre, at et påbud

om f.eks. behandling fortsat er relevant og proportionalt

Apotekerforeningen finder dog anledning til at gøre opmærksom på behovet for, at

det sundhedsfagligt og politisk overvejes, i hvilket omfang sådanne indgreb med ri-

melighed kan opretholdes i en situation, hvor det måtte vise sig, at en smitsom og

samfundskritisk sygdom ikke er midlertidig/forbigående.

Danmarks Apotekerforening savner herudover, at epidemiloven adresserer hensynet

til de erhvervsdrivende og deres ansatte, som under udbrud af en smitsom sygdom

varetager samfundskritiske funktioner, herunder apotekere og apotekspersonale. Ad-

gangen til hurtig test og svar, adgangen til værnemidler og adgangen til en eventuel

vaccine kan være afgørende for, at apotekets drift under et sådant udbrud kan op-

retholdes, idet apoteket i modsat fald kan komme til at mangle personale.

Restriktioner for forbud mod brugen eller adgang til lokaler – Bestemmelsen bør

præciseres i relation til apoteker og fødevarebutikker

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

10 af 10

Efter lovforslagets § 36 kan vedkommende minister efter forhandling med sundheds-

og ældreministeren fastsætte regler om restriktioner for eller forbud mod brugen af

eller adgangen til lokaler og andre lokaliteter med offentlig adgang.

I lovforslagets bemærkninger er angivet en ikke udtømmende opregning af de loka-

ler og lokaliteter, der kan være genstand for restriktioner fastsat i medfør af § 36.

Der opregnes dog en række eksempler, hvor blandt andet supermarkeder og apote-

ker er nævnt sammen med fitnesscentre, solarier, barer, restauranter, diskoteker

m.v.

Danmarks Apotekerforening bemærker, at den store nedlukning af Danmark i foråret

2020 blandt andet omfattede butikker i indkøbscentre, stormagasiner m.v. Apoteker

og fødevarebutikker var dog generelt undtaget fra kravet om at holde lukket. Den

nuværende omfattende nedlukning omfatter ligeledes heller ikke dagligvarebutikker

og apoteker.

Det vil efter Apotekerforeningens opfattelse være særdeles problematisk, hvis der

med loven åbnes mulighed for, at der kan fastsættes restriktioner, som gør, at be-

folkningen hindres adgang til at købe medicin, mad og andre fornødenheder. Det bør

derfor præciseres i bemærkningerne, at fødevarebutikker og apoteker ikke vil kunne

omfattes af et forbud mod at holde åbent, mens de kan være omfattet af restriktio-

ner fx vedrørende det maksimalt tilladte antal kunder og øvrige krav til indretning,

der kan hindre udbredelsen af en smitsom sygdom samt evt. restriktioner vedrø-

rende salg af bestemte produkter mv.

Danmarks Apotekerforening står naturligvis til rådighed for eventuel uddybning af

ovenstående.

Med venlig hilsen

Dan Rosenberg Asmussen

Viceadministrerende direktør

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Jette Demuth Andersen <[email protected]>

13-01-2021 12:50:58 (UTC +01)

DEP Sundheds- og Ældreministeriet <[email protected]>

[email protected] <[email protected]>; Nisrin Adel Hamad <[email protected]>

20/74748 Høring over forslag til epidemiloven (L134)

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Sagsnr.: 2007933

Jeg skal hermed orientere om, at SDU ikke har nogle bemærkninger til ovennævnte høring.

Venlig hilsen

Jette Demuth Andersen

Kontorfuldmægtig

Juridisk Kontor, Rektorsekretariatet

T 65 50 10 47

M 60 11 10 47

[email protected]

www.sdu.dk/ansat/jat

Syddansk Universitet

Campusvej 55

5230 Odense M

www.sdu.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]

Tandlægeforeningen

Amaliegade 17

1256 København K

Tel.: 70 25 77 11

[email protected]

www.tandlaegeforeningen.dk

CVR nr. 21318418

Forslag til Lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

L-134

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPFRE

Sagsnr.: 2007933

Dok. nr.: 1529979

Tandlægeforeningen takker for det modtagne forslag til en ny epidemilov.

Foreningen har følgende primære påpegning:

•

Det er meget væsentligt, at Epidemikommissionen tilføres odontologiske

kompetencer ud fra flere hensyn, og ikke blot ud fra

det klassiske ”tandlæ-

gefaglige” perspektiv. Men

især også med henblik på samspillet mellem

sygdom i munden og tænderne, og sygdom i

resten af kroppen (”komorbi-

ditet”).

Foreningen glæder sig meget over, at vores tidligere indsigelser overfor mang-

lende judiciel kontrol (domstolsprøvelse) af tvangsindgreb nu er korrigeret, li-

gesom tvangsvaccinationer mv er fjernet fra loven. Dette fokus på retssikker-

heden for både behandlere og borgere betyder, at sundhedspersoner ikke tvin-

ges til at gennemføre generelle behandlinger mv mod patienternes vilje uden

særlig og specifik hjemmel.

Med hensyn til sammenhængen mellem sygdom i munden og tænderne, og

sygdom i resten af kroppen, er det veldokumenteret, at sygdomme kan opstå

eller forværres, hvis ikke der påses en yderst strikt mundhygiejne for mange

risikogrupper og særligt for ældre, svage og kronikere.

Tandlægebladet og andre forskningsbaserede odontologiske og medicinske fag-

blade har over en årrække publiceret en række artikler om dette problem (se-

nest TB, 2020, pp 1109ff, 1116ff, 1126ff

–

artiklerne kan tilgås på åbent net på

www.tandlaegebladet.dk

under fanebladet ”videnskab”).

Vi skal derfor bede om, at kommissionen i sine indledende overvejelser ind-

tænker det odontologiske fagområde, da diagnosticering, forebyggelse og be-

handling hos tandlæger er en frontlinje for den almene sundhed, og i forebyg-

Dato: 11. januar 2021

Sagsbeh: JOLI

E-mail: [email protected]

Sagsnr.: hoering124_2020

Sund mund - Sund krop

#SundmundSundkrop

Side 1/2

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

gelse og bekæmpelse af epidemiske tilstande, bør det være det hele sundheds-

væsen, som sammen påtager sig et ansvar for at sikre sundheden for bor-

gerne.

Endelig ser tandlægerne deres patienter med jævne mellemrum, og har derfor

en hyppigere kontakt med borgerne end fx læger og andre sundhedspersoner.

Det sker både i børne- og ungetandplejen, i voksentandplejen og i de særlige

sociale tandplejeordninger. Således kan tandlægerne være en aktiv del af et

første beredskab ved test mv, således som Tandlægeforeningen har gjort op-

mærksom på i den nuværende pandemiske krise.

Tandlægeforeningen vil meget gerne uddybe kommentarerne enten ved et

møde eller telefonisk.

Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

BISKOPPEN

OVER

VIBORG

STIFT

Viborg, den 8. januar 2021

Akt nr. 1227770

HES/MENI

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]

Høringssvar på lovforslag om ny epidemilov L 134.

Sundheds- og Ældreministeriet har sendt et forslag til ny epidemi lov i høring.

Loven er udarbejdet på baggrund af en aftale mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal

Alliance og Alternativet.

Lovforslaget er ikke sendt i høring hos biskopperne på vegne folkekirken.

Lovforslaget indebærer blandt andet etablering af en epidemikommission. Denne

epidemikommission skal have en central rolle i epidemikontrollen.

Det er vores ønske som biskopper i folkekirken, at vi får mulighed for at blive inddraget i denne

kommission, og naturligvis kun med et enkelt medlem.

Den nuværende pandemi viser, at Folkekirken er en relevant og nødvendig del af samfundets

kriseberedskab. Folkekirken og de folkekirkelige diakonale/sociale organisationer udøver i

samarbejde med kommuner, regioner og staten en stor og mangfoldig indsats blandt samfundets

udsatte, som under epidemier har brug for ekstra omsorg, både mentalt og praktisk. Mange har

haft ekstra brug for kirken ved såvel gudstjenester som kirkelige handlinger; men også med de

tilbud og muligheder, kirken i øvrigt har og tilbyder.

Beredskabspræster og sygehuspræster er centrale aktører, og linker mellem sundhedssektoren og

folks private sociale netværk. Sognepræster får under kriser særlige funktioner for at opretholde

den mentale sundhed. Og kirkerummene bliver for mange mennesker ”ventiler” midt i en presset

hverdag.

Biskop Henrik Stubkjær

Viborg Stift · Bispegården · Domkirkestræde 1 · 8800 Viborg

Telefon 8662 0911 / 2329 6600· E-mail: [email protected] · www.viborgstift.dk

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Der er en forventning om, at kirken er tilstede overalt, også under vanskelig vilkår.

Det vil derfor være gavnligt, at vi som biskopper får mulighed for at få et sæde i den foreslåede

koordinerende epidemikommission, således at den særlige og vigtige funktion, vi står for i det

danske samfund, også kan medtages i de overvejelser, en epidemikommission vil komme med.

Den vinkling, vi vil have på opgaverne, vil være ganske anderledes end de øvrige aktører; men

ikke mindre vigtig af den grund.

Med venlig hilsen

På vegne alle biskopper

Henrik Stubkjær

Kopi til alle biskopper

Kopi til alle stifter

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

HØRINGSSVAR

12. JANUAR 2021

VEDR. FORSLAG TIL LOV OM EPIDEMIER M.V.

(EPIDEMILOVEN)

Indledningsvist takker Danmarks Idrætsforbund (DIF) for muligheden for at afgive

høringssvar til det nye og reviderede udkast til lov om epidemier m.v. (epidemilo-

ven). Vores høringssvar skal ses i forlængelse af vores bemærkninger til det første

udkast til loven.

DIF imødeser generelt, at der med en ny lov etableres et tidssvarende beredskab

til at hindre udbredelsen af smitsomme sygdomme og forhindre epidemier i Dan-

mark.

Generelle bemærkninger

DIF anerkender regeringens ændringer til det forslag til lov om epidemier m.v.,

som blev fremsat i oktober 2020. Her tænkes særligt på forslaget om, at enhver

bekendtgørelse, der omfattes af den nye model for parlamentarisk kontrol, skal

forsynes med en udløbsklausul. DIF har tidligere ønsket, at en lov om epidemier

udstyres med en solnedgangsklausul, da bestemmelserne i loven kan være meget

vidtrækkende og have store konsekvenser for det frivillige idræts- og foreningsliv

samt eliteidrætten. DIF er derfor tilfredse med forslaget om, at de enkelte be-

kendtgørelser og restriktioner udstyres med en udløbsklausul.

Herudover er DIF tilfreds med, at der indføres en særlig ordning med parlamenta-

risk kontrol med anvendelsen af indgribende bemyndigelsesbestemmelser og

åbenhed om det faglige grundlag for de bekendtgørelser, den pågældende mini-

ster udsteder. DIF imødeser, at der indføres krav om, at der skal ske forelæggelse

for et folketingsudvalg forud for udmøntning af en række af epidemilovens mini-

sterbemyndigelser til at fastsætte regler, og at ministeren ikke må udstede reg-

lerne, hvis et flertal i udvalget er imod.

DIF vil dog fortsat gerne betone, at det

–

og det selv i forbindelse med pandemier

–

er helt centralt at bevare et autonomt frivilligbaseret civilsamfund og foreningsliv.

I DIF mener vi, at det principielt er problematisk, når/hvis civilsamfundet og for-

eningslivet (kan) underlægges direkte statslig styring i en lovgivning. Vi har natur-

ligvis forståelse for, at tilstedeværelsen af smitsomme og farlige epidemier i det

danske samfund kan gøre det nødvendigt med undtagelser fra princippet om et

autonomt civilsamfund, men vi opfordrer til, at det i disse særlige tilfælde som mi-

nimum sker efter dialog og forståelse med civilsamfundsorganisationerne. DIF ser

gerne dette krav anført direkte i loven.

PROTEKTOR

DIF har derudover følgende bemærkninger til lovudkastets specifikke paragraffer:

§ 3 Ansvar for forebyggende tiltag og foranstaltninger mod udbredelse

af smitsomme sygdomme.

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

§ 3. Det påhviler enhver forvaltningsmyndighed efter anmodning at yde vejledning til

og bistå Styrelsen for Patientsikkerhed og andre myndigheder, der varetager opgaver

efter denne lov, med at varetage de pligter og beføjelser, som disse efter loven er tillagt,

og med at gennemføre foranstaltninger efter denne lov.

Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at private i særlige til-

fælde kan bistå med at varetage myndighedsopgaver i henhold til loven.

DIF’s Bemærkninger

DIF imødeser at det i bemærkningerne til lovforslaget er uddybet, hvornår pligten

kan pålægges private. Vi mener dog stadig, at der er en uklarhed omkring omfanget

heraf, og hvor langt denne pligt i givet fald kan gå, herunder om en organisation som

DIF kan få pålagt pligter og beføjelser, som ligger langt ud over vores kompetencer,

samt for det ansvar og den økonomiske byrde der evt. kan pålægges heraf.

SIDE 2 AF 8

§23 Generelle betingelser

§ 23. Foranstaltninger efter dette kapitel kan iværksættes for at forebygge eller ind-

dæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Foranstaltninger efter §§ 26, 28, 29, 31 og 33 kan endvidere iværksættes for at

forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom.

Stk. 3. Enhver foranstaltning efter dette kapitel skal være nødvendig, så kortvarig som

mulig og stå i rimelig forhold til formålet med foranstaltningen. Den mindst indgribende

og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at

opnå formålet. Foranstaltninger skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at

opretholdeforanstaltningen.

Stk. 4. Regler i medfør af § 24, stk. 1, og §§ 28, 30, 32 og 34-37 kan fastsættes med en

gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagel-

sesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode.

DIF’s Bemærkninger

Generelt er DIF glad for tilføjelsen af §23 stk. 3 om proportionalitetsprincippet og

mindstemiddelprincippet i forhold til forbud mod forsamlinger og ophold på be-

stemte steder. DIF er ligeledes glad for tilføjelsen af §23 stk. 4 om, at regler i med-

før af § 24, stk. 1, og §§ 28, 30, 32 og 34-37 som udgangspunkt fastsættes med en

gyldighedsperiode på højst fire uger, og at fastsatte regler ophæves, når der ikke

længere er grundlag for at opretholde disse. Det sikrer, at idræts- og foreningsli-

vet ikke underlægges unødige begrænsninger på aktiviteten til gavn for befolk-

ningens fysiske og mentale sundhed.

§ 24 Forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted

§ 24. Justitsministeren kan efter forhandling med sundheds- og ældreministeren fast-

sætte regler for hele eller dele af landet om forbud mod, at flere personer befinder sig

på samme sted, jf. dog stk. 2. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan omfatte indendørs,

udendørs, offentlige og private steder, hvor flere personer befinder sig på samme sted.

Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for domstolene og Folketinget samt for forsamlinger med et

politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at der uden retskendelse er adgang til

lokaler og lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør

af stk. 1, og om politiets bistand i den forbindelse. 1. pkt. omfatter ikke private boliger.

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

DIF’s Bemærkninger

DIF vil gerne gøre opmærksom på, at et forbud efter § 24 mod at flere personer be-

finder sig på samme sted, kan have stor indflydelse på og konsekvenser for for-

eningslivet i Danmark. DIF er enig i, at der i arbejdet med at begrænse smitte med

nye smitsomme og farlige sygdomme, kan være et behov for at lukke ned for eller

begrænse forsamlinger, arrangementer og begivenheder. For DIF er det dog vigtigt

at gøre opmærksom på, at disse tiltag og forbud bør meldes ud i god tid, således at

frivillige foreningsledere og trænere har en reel mulighed for at omorganisere eller

aflyse ellers planlagte aktiviteter, arrangementer og begivenheder.

Det er desuden vigtigt for DIF at gøre opmærksom på behovet for klare og logiske

retningslinjer, som er nemme for de frivillige i foreningslivet at forstå og overholde.

Med Covid-19 epidemien har DIF og andre organisationer flere gange oplevet, at

nye forbud og retningslinjer blev indført med kort varsel, uden ordentlig forbere-

delsestid, og hvor retningslinjerne har været så svære at tolke, at de frivillige har

haft svært ved at vide, hvordan de skulle overholde retningslinjerne.

Endelig vil DIF gerne opfordre til, at der forud for en eventuel indførelse af forbud

mod at forsamles overvejes andre sundhedsmæssige konsekvenser af forbuddet

end blot risikoen for smitte. Tal viser tydeligt, at med indførelsen af forsamlingsfor-

buddet under covid-19 epidemien er danskernes mentale sundhed og fysiske akti-

vitetsniveau faldet drastisk, så både børn og voksnes fysiske og mentale sundhed

er forværret. Sundhed er således mere end blot at undgå spredning af smitsomme

sygdomme.

§ 25 Forbud mod ophold på bestemte steder

§ 25. § 25. Er der i medfør af § 24, stk. 1 fastsat regler om forbud mod, at flere personer

befinder sig på samme sted, kan politiet nedlægge forbud mod ophold på et bestemt

sted, som er omfattet af disse regler, og hvortil der er almindelig adgang, hvis det efter

politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med den samfundskritiske

sygdom det pågældende sted, jf. dog stk. 2. Forbud efter 1. pkt. omfatter ikke almindelig

færden det pågældende sted.

Stk. 2. Forbud efter stk. 1 gælder ikke for forsamlinger med et politisk eller andet me-

ningsbefordrende øjemed.

Stk. 3. Forbud efter stk. 1 meddeles for en periode på indtil syv dage. Perioden kan for-

længes, hvis betingelserne for at nedlægge et forbud fortsat er opfyldt.

Stk. 4. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med sundheds- og ældreministe-

ren nærmere regler om politiets beføjelser efter stk. 1. Justitsministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at den, der har rådighed over et sted, som er omfattet af et forbud,

efter anmodning fra politiet skal bistå med opsætning af skilte eller lignende.

DIF’s Bemærkninger

I forhold til § 25, som muliggør et forbud mod ophold på bestemte steder, mener

DIF ligesom med § 24, at det er vigtigt, at et sådan forbud meldes ud i god tid, så

foreningslivet har en reel chance for at omorganisere og aflyse aktiviteter på det

pågældende sted.

SIDE 3 AF 8

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Derudover imødeser DIF §25 stk. 3 om at, forbud meddeles for en periode på indtil

syv dage. Et forbud mod ophold på bestemte steder kan have store konsekvenser

for idræts- og foreningslivet i Danmark, og I DIF er vi derfor glade for, at et sådan

forbud vil være udstyret med en udløbsklausul.

Vi henviser hertil også til vores øvrige bemærkninger ovenfor til § 24.

§ 26 Afspærring af områder

§ 26. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde, at der skal ske afspærring af et be-

stemt område, hvor en alment farlig eller samfundskritisk sygdom optræder, hvor der

er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind, eller hvor der er mistanke

om, at der er udlagt biologisk kampstof, således at samvær med omgivelserne forhin-

dres i fornødent omfang.

Stk. 2. Påbud om afspærring efter stk. 1 meddeles for en periode på indtil syv dage. Pe-

rioden kan forlænges, hvis betingelserne for at nedlægge et påbud fortsat er opfyldt.

Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om påbud efter

stk. 1.

DIF’s Bemærkninger

For så vidt angår § 26 som muliggør, at der kan ske afspærring af et bestemt om-

råde, gør DIF igen, ligesom med §§ 24 og 25, opmærksom på, at det er vigtigt, at et

sådan forbud meldes ud i god tid og på en sådan måde, at foreningslivet har en reel

chance for at omorganisere og aflyse aktiviteter på det pågældende sted.

DIF er desuden også i forbindelse med §26 glade for, at forslaget om, at Patientsty-

relsen kan påbyde, at bestemte områder skal afspærres, er udstyret med en ud-

løbsklausul., da et sådant påbud kan have store konsekvenser for idræts- og for-

eningslivet.

Vi henviser hertil også til vores øvrige bemærkninger ovenfor til § 24.

§28 Foranstaltninger over for en flerhed af personer, som har befundet

sig på steder med konstateret smitte

§ 28. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at personer, som har be-

fundet sig et bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement, en begivenhed

eller lignende, hvor der er konstateret smitte med en alment farlig eller samfundskritisk

sygdom, skal lade sig undersøge af en sundhedsperson eller isolere i en egnet facilitet.

I bemærkningerne til §28 står, at

der først bør foretages en vurdering af, om en anbe-

faling baseret på frivillighed vil være tilstrækkelig til at hindre smittespredning, eller om

det er nødvendigt at fastsætte nærmere bestemte regler om undersøgelse og/eller

isolation. Proportionalitetsprincippet og mindstemiddelprincippet vil derfor også

skulle finde anvendelse ved fastsættelse af regler efter dette forslag.

DIF’s Bemærkninger

DIF mener umiddelbart, at det er rimeligt

–

især hvis anbefalingen baseres på frivil-

lighed - at deltagere i en forsamling, ved et arrangement, til en begivenhed eller lig-

nede, hvor der er konstateret smitte med en alment farlig eller samfundskritisk

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

SIDE 4 AF 8

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

sygdom, skal lade sig undersøge og isolere. Det er dog afgørende for rimeligheden,

at deltagerne har været i umiddelbar nærhed af eller haft mulig kontakt med smit-

ten, før de kan pålægges at skulle undersøges eller isoleres. Under covid-19 epide-

mien har idrætsaktører og -arrangører vist, at det er muligt at sektionere og opdele

stadions, arenaer og områder på en måde, hvor deltagere og tilskuere fra forskel-

lige sektioner ikke er i kontakt med hinanden. Derudover har arrangørerne haft

overblik over, hvilke deltagere eller tilskuere der befandt sig på hvilke sektioner el-

ler områder. Såfremt sådanne sektioneringstiltag indføres, er det vigtigt for DIF, at

det udelukkende er personer, som har været i umiddelbar nærhed af smitten, der

kan pålægges at skulle undersøges eller isoleres, og ikke samtlige tilskuere til ek-

sempelvis en professionel fodboldkamp.

§31 / §32 Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af

indendørs eller udendørs offentlige institutioner, faciliteter m.v.

§ 31. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde kommunalbestyrelsen for en bestemt

periode at fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af in-

dendørs eller udendørs kommunale institutioner og faciliteter beliggende i den pågæl-

dende kommune.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde regionsrådet for en bestemt periode

at fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs

eller udendørs regionale institutioner og faciliteter beliggende i den pågældende re-

gion.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter rådgivning fra Epidemikommissionen for en

bestemt periode fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen

af konkrete indendørs eller udendørs statslige institutioner og faciliteter, som den på-

gældende minister har driftsansvaret for.

Stk. 4. Restriktioner og forbud, der fastsættes efter stk. 1-3, kan fravige anden lovgivning.

Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med vedkommende mini-

ster fastsætte nærmere regler om Styrelsen for Patientsikkerheds adgang til at ud-

stede påbud efter stk. 1 og 2, om offentliggørelse af disse påbud og de restriktioner og

forbud, som er fastsat på baggrund af påbuddet, og om tidspunktet for disses ikraft-

træden. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.

DIF’s Bemærkninger

I forhold til § 31, om restriktioner for eller forbud imod brugen af eller adgangen til

indendørs eller udendørs offentlige institutioner, faciliteter m.v., vil DIF gerne igen

gøre opmærksom på, at disse restriktioner eller forbud skal meldes ud til forenings-

livet i god tid, så foreningsledere og trænere har en reel mulighed for at omorgani-

sere eller aflyse aktiviteter på en ordentlig måde. DIF vil desuden igen gøre op-

mærksom på behovet for at restriktionerne er logiske og letforståelige for for-

eningslivet, så der ikke er tvivl om, hvordan de overholdes. Endelig vil DIF også her

opfordre til at have et holistisk blik på sundhed og sikre, at der ikke lukkes ned for

idrætsfællesskaber, hvis ikke det er strengt nødvendigt, da det medfører fald i fy-

sisk og mental sundhed blandt både børn og voksne.

PROTEKTOR

SIDE 5 AF 8

DIF imødeser, at medarbejdere og andre personer, som er tilknyttet lokalerne, over-

holder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig ad-

færd.

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget står, at

ud over påbud om forbud mod ad-

gangen til de pågældende institutioner vil et påbud også kunne omfatte krav om ad-

gang til eksempelvis vand, sæbe, håndsprit eller andre desinfektionsmidler.

DIF imø-

dekommer, at der er vand og sæbe eller håndsprit tilgængeligt for medlemmer og

deltagere i foreningslivet, men er uenige i, at det er foreningslivets opgave at er-

hverve sig og betale for håndsprit, da det kan være en stor udgift for en frivillig

forening. Vi opfordrer derfor til, at kommunerne pålægges at stille håndsprit til rå-

dighed for foreningslivet og tilbyde ekstra rengøring i foreningslokaler og haller.

§ 32. Vedkommende minister kan efter forhandling med sundheds- og ældreministeren

fastsætte regler for hele eller dele af landet for en bestemt periode om restriktioner for

eller forbud mod brugen af eller adgangen til lokaler og andre lokaliteter, som fysiske

eller juridiske personer råder over, og hvortil offentligheden har adgang, herunder reg-

ler om tilladt maksimalbelægning. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige regler

fastsat i eller i medfør af anden lovgivning.

DIF’s Bemærkninger

Da § 32 giver myndighed til at fastsætte regler for hele eller dele af landet for

re-

striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller udendørs

offentlige institutioner og faciliteter,

er det centralt for DIF i endnu højere grad at

gøre opmærksom på bemærkningerne fra § 31. Da restriktioner for eller forbud

mod brugen af eller adgangen til lokaler og andre lokaliteter, kan have stor indfly-

delse på og konsekvenser for foreningslivet, er det vigtigt at restriktionerne mel-

des ud til foreningslivet i god tid, at de er logiske og letforståelige, og at man har in

mente, at forbud og restriktioner mod foreningslivet har konsekvenser for den fy-

siske og mentale sundhed for både børn og voksne.

§ 40 Foranstaltninger mod indførelse af alment farlige og samfundskri-

tiske sygdomme i landet

§ 40. Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med vedkommende mini-

ster fastsætte regler om, at personer, der ankommer til landet fra eller har bopæl i nær-

mere angivne lande, skal fremvise dokumentation for, at de ikke har en nærmere be-

stemt alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig undersøge for, om

de pågældende har en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig

isolere, eller at de om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus.

Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, at den pågældende selv skal afholde

udgifterne til isolation. Sundheds- og ældreministeren kan alene fastsætte regler efter

1. pkt., når det er nødvendigt for at forebygge indførsel af alment farlige eller samfunds-

kritiske sygdomme i landet.

DIF’s Bemærkninger

DIF er stadig nervøse for, at bestemmelsen kan ramme eliteidrætsudøvere der

kommer fra udlandet for at deltage i en kamp/turnering. Ofte ankommer elite-

idrætsudøvere kun få dage før den kamp/turnering, de skal deltage i, hvorfor det

kan have meget stor betydning både for udøveren, men også for arrangørerne og

kulturlivet generelt, hvis udøverne skal være i karantæne eller isolation i forbin-

delse med ankomst til landet. DIF opfordrer derfor til, at eliteudøvere undtages

SIDE 6 AF 8

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

herfor, såfremt de kan fremvise dokumentation for, at de ikke har den pågældende

sygdom.

§ 59 Fravigelse af regler i anden lovgivning

§ 59. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler om, at regler fastsat i medfør af § 24, stk. 1, og §§ 30, 32 og 34-37, som alene gælder

for dele af landet, ikke indføres i Lovtidende Vedkommende minister fastsætter efter

forhandling med justitsministeren regler om, hvordan oplysning om regler, der ikke ind-

føres i Lovtidende, kan fås.

DIF’s Bemærkninger

DIF forstår baggrunden for denne bestemmelse, men da det har stor indflydelse på

idrætslivet og det frivillige foreningsliv, når nye forbud og regler indføres med me-

get kort varsel, imødeser vi derfor, at der ved nye indgribende forbud og regler, mel-

des ud i god tid, så det frivillige idræts- og foreningsliv har bedre tid til at omstille

sig.

§ 67 Ikrafttræden

DIF’s Bemærkninger

DIF imødeser at der med det nye lovforslag er indført krav om, at bestemmelser,

som er omfattet af den parlamentariske kontrol, som udgangspunkt maksimalt kan

have en tidsmæssig gyldighed på 4 uger ad gangen. Herudover imødeser vi indfø-

relsen af 7 dages tidsmæssig begrænsning i §§ 25 og 26.

Vi er dog i tvivl om hvad særlige grunde omfatter, og ønsker at dette uddybes i lov-

forslagets bemærkninger. Bestemmelserne kan være meget vidtrækkende, og kan

have store omkostninger for det frivillige idræts- og foreningsliv samt elitesporten,

hvorfor der efter vores mening altid bør være en udløbsklausul. Bestemmelserne

kan efter lovforslaget altid forlænges med op til fire uger ad gangen, hvorfor det

ikke efter vores mening, er nødvendigt med en undtagelse med at særlige grunde

kan tilsige en længere gyldighedsperiode.

Andre bemærkninger

Endelig vil vi i DIF gerne rose regeringen og folketingets partier for den vigtige

hjælp, de har ydet forenings- og idrætslivet i form af kompensationsordninger og

hjælpepakker under covid-19 epidemien. Det har holdt hånden under mange frivil-

lige foreninger i en svær tid. Det er imidlertid vigtigt for os at bemærke, at der er

behov for en længere tidshorisont i forbindelse med kompensationsordninger

fremover. Det er utrolig svært fortsat at planlægge store konkurrencer og events,

som normalt gennemføres på bestemte tidspunkter, når ingen ved, hvordan situa-

tionen er måneder eller halve år frem. Derfor opfordrer vi til, at man i den nye epi-

demilov sørger for at indføre garantier for økonomisk sikkerhed så længe restrikti-

oner umuliggør afviklingen af arrangementer.

PROTEKTOR

SIDE 7 AF 8

Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål og uddybning heraf.

Med venlig hilsen

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN

L 134 - 2020-21 - Bilag 3: Foreløbigt høringsnotat samt samling af høringssvar, fra sundheds- og ældreministeren

Morten Mølholm

Direktør

SIDE 8 AF 8

PROTEKTOR

HENDES MAJES TÆT DRONNINGEN