L 134 - 2020-21 - Bilag 16: 2. udkast til tillægsbetænkning

Sundhedsudvalget 2020-21
L 134 Bilag 16
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 134

Folketinget 2020-21

Tillægsbetænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 0. februar 2021

2. udkast

til

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om epidemier m.v.

(epidemiloven)

[af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.

Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐

slag nr. 1, 3, 4 og 6.

Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet æn‐

dringsforslag nr. 2 og 8.

Sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 5, 7 og

2. Indstillinger

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐

in og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbe‐

tænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke ad‐

gang til at komme med indstillinger eller politiske bemærk‐

ninger i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i tillægsbetænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter op

om lovforslaget efter de substantielle ændringer, der blev

foretaget efter det første lovudkast. Det er positivt, at det

endelige lovforslag til epidemilov i højere grad sikrer en

parlamentarisk samt demokratisk kontrol med epidemihånd‐

teringen, som det bl.a. også er blevet anbefalet af Jørgen

Grønnegaard Christensen m.fl. i rapporten »Håndteringen

af covid 19 i foråret 2020«. Med vedtagelsen af loven

knæsættes nu princippet iom inddragelse af Folketinget og

større transparens samtidig med, at man bibeholder evnen til

at træffe hurtige politiske beslutninger. Ligeledes forventes

nedsættelsen af Epidemikommissionen at sikre inddragelse

af de nødvendige kompetencer samt interesserepræsentanter,

der skal rådgive vedkommende minister. SF ser dog gerne

en endnu større inddragelse af særligt sagkyndige på sund‐

hedsområdet end lovforslaget lægger op til - bl.a. patientfor‐

eninger på børne- og undervisningsområdet samt Arbejdstil‐

synet.

SF bemærker dog også, at håndteringen af pandemien

i foråret har vist, at der er brug for større offentlighed i

forhold til baggrunden for en række af regeringens beslut‐

ninger. Jørgen Grønnegaard Christensen m.fl. foreslår der‐

for også i deres rapport foreslår, at »… offentlighedsloven

revideres med henblik på at give hensynet til informations‐

friheden større vægt i mødet med andre hensyn.« Derfor

har SF for nylig genfremsat vores beslutningsforslag om en

ændring af offentlighedsloven.

SF har bl.a. på baggrund af de erfaringer, vi har gjort os

i forhold til ældre- og anbragte borgeres ensomhed på boste‐

der og plejehjem under pandemien været optaget af, hvor‐

dan vi har kunnet sikre nære pårørende adgang til deres nær‐

meste og respekten for boligens ukrænkelighed, samtidig

med at man fortsat begrænser smittespredningen. Derfor har

SF i forbindelse med lovbehandlingen stillet spørgsmål nr.

23, hvor vi har bedt ministeren afklare, hvorvidt bestemmel‐

sen om besøgsrestriktioner og -forbud strider mod grundlo‐

ven og/eller EMRK’s artikel 8. Dette har ministeren under‐

streget ikke er tilfældet.

SF henviser endvidere til, at SF som redegjort for under

2. behandling støttede ændringsforslag nr. 25 i udvalgets

betænkning om, at forbud mod besøgendes adgang på ple‐

jehjem m.v. som udgangspunkt kun finder anvendelse på

fællesarealer og ikke på arealer, der udgør beboerens egen

DokumentId

Journalnummer

L 134 - 2020-21 - Bilag 16: 2. udkast til tillægsbetænkning

bolig, og at der indsættes en ny bestemmelse i lovforsla‐

get, som indfører yderligere retsgarantier for personer, som

har bolig på de pågældende institutioner. Ændringsforslaget

blev imidlertid desværre forkastet ved 2. behandling.

Som ligeledes redegjort for under 2. behandling støttede

SF ændringsforslag nr. 5 i udvalgets betænkning, hvorefter

Epidemikommissionen, inden den afgiver indstillinger, skal

inddrage andre særligt sagkyndige såsom lægevidenskabe‐

lige selskaber, sundhedsfaglige repræsentanter, repræsentan‐

ter med ekspertise på det sociale område, patientforeninger,

Arbejdstilsynet og børne- og undervisningsområdet. Æn‐

dringsforslaget blev vedtaget ved 2. behandling.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af <>:

Til § 8

stk. 2

indsættes som

2. pkt.:

»Epidemikommissionen rådgiver Styrelsen for Patie‐

ntsikkerhed som angivet i § 29, stk. 7.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Af et

mindretal

(RV), tiltrådt af <>:

Til § 28

stk. 1

indsættes som

2. pkt.:

»1. pkt. gælder ikke for

forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende

øjemed.«

[Bestemmelse om, at den foreslåede § 28 ikke omfatter for‐

samlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende

øjemed]

Af et mindretal (V), tiltrådt af <>:

Til § 29

Som

stk. 7

indsættes:

»Stk. 7.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene udstede

påbud i medfør af § 29, stk. 1 og 2, hvis det sker efter

forudgående høring af Epidemikommissionen.«

[Styrelsen for Patientsikkerheds påbud til henholdsvis kom‐

munalbestyrelsen og regionsrådet om at fastsætte restrikti‐

oner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af

behandlings-, pleje og omsorgsinstitutioner m.v. sker efter

forudgående høring af Epidemikommissionen]

Ny paragraf

Efter § 30 indsættes før overskriften før § 31:

»§ 01.

Regler fastsat i medfør af §§ 29 og 30 kan kun

fastsættes for lokaler el. lign., som udgør en persons egen

bolig, hvis betingelserne efter § 12, stk. 2-4, er opfyldt. Af‐

gørelser i medfør af 1. pkt. kan påklages til Ankenævnet for

Epidemiloven.«

[Særlige betingelser for at fastsætte restriktioner for perso‐

ners egen bolig]

sundhedsministeren,

tiltrådt af <>:

Til kapitel 12

§§ 61-63

udgår.

[Udeladelse af regler om oprettelse af Ankenævnet for Epi‐

demiloven]

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af <>:

Til § 61

stk. 1

ændres » og § 21, stk. 2,« til: » § 21, stk. 2, og §

01«.

[Præcisering af klageadgang til Klagenævnet for Epidemilo‐

ven som konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

sundhedsministeren,

tiltrådt af <>:

Ny paragraf

Før § 64 indsættes

i kapitel 12

som ny paragraf:

»§ 02.

Vedkommende minister kan fastsætte regler om ad‐

gangen til at klage over afgørelser truffet efter denne lov

eller regler fastsat i medfør af loven, herunder afgørelser

truffet i henhold til bemyndigelse i medfør af § 3, stk.

3. Vedkommende minister kan i den forbindelse fastsætte

regler om, at afgørelser ikke kan påklages til anden admini‐

strativ myndighed. Vedkommende minister kan endvidere

fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om frister

og formkrav, regler om behandling af klagesager og regler

om opsættende virkning af klager.«

[Bemyndigelse til at fastsætte regler om klageadgang]

Af et

mindretal

(RV), tiltrådt af <>:

Til § 65

stk. 3

indsættes som

2. pkt.:

»1. pkt. gælder ikke for

regler, der udstedes i medfør af § 28.«

[Bestemmelse om, at der ikke kan fastsættes regler om straf

i regler udstedt i medfør af den foreslåede § 28]

sundhedsministeren,

tiltrådt af <>:

Til § 75

stk. 2

indsættes efter »§§ 1-66«: »og 74«.

[Fastsættelse af, at lovforslagets § 74 ved kongelig anord‐

ning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3

Efter § 29, stk. 1, i det fremsatte lovforslag kan Styrelsen

for Patientsikkerhed påbyde kommunalbestyrelsen for en

L 134 - 2020-21 - Bilag 16: 2. udkast til tillægsbetænkning

bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller forbud

mod adgangen til eller brugen af kommunale plejehjem,

plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud

og lignende og private alternativer dertil beliggende i den

pågældende kommune.

Efter § 29, stk. 2, kan Styrelsen for Patientsikkerhed

påbyde regionsrådet for en bestemt periode at fastsætte re‐

striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af

offentlige og private sygehuse, klinikker, anbringelsessteder

og lignende beliggende i den pågældende region.

Forslagsstillerne foreslår med ændringsforslaget, at Sty‐

relsen for Patientsikkerheds påbud til henholdsvis kommu‐

nalbestyrelsen og regionsrådet om at fastsætte restriktioner

for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behand‐

lings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. skal ske efter for‐

udgående høring af Epidemikommissionen.

Ændringsforslag nr. 1 er en konsekvensændring af æn‐

dringsforslag nr. 3, med henblik på at Epidemikommissi‐

onen rådgiver Styrelsen for Patientsikkerhed som anført

ovenfor.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget er det hensigten, at deltagelse i

demonstrationer er undtaget bestemmelsen.

Det følger af den foreslåede § 28, at sundhedsministeren

kan fastsætte regler om, at personer, som har befundet sig et

bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement,

en begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret smitte

med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, skal

lade sig undersøge af en sundhedsperson eller isolere i en

egnet facilitet.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at der

bl.a. kan fastsættes regler om, at personer, som er ansat i

en virksomhed eller går på en skole, hvor der er konstate‐

ret smitte, skal lade sig isolere. Videre fremgår det, at der

ligeledes vil kunne fastsættes regler om, at personer, som

har deltaget i en begivenhed, f.eks. en koncert, et bryllup,

et sportsarrangement eller lignende, hvor der er konstateret

smitte, skal lade sig undersøge og isolere indtil isolation

ikke længere er nødvendigt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i bestem‐

melsen om, at bemyndigelsesbestemmelse ikke vil kunne

anvendes til at fastsætte regler om, at personer, som har be‐

fundet sig eller deltaget i forsamlinger med et politisk eller

andet meningsbefordrende øjemed, hvor der er konstateret

smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,

skal lade sig undersøge af en sundhedsperson eller lade

isolere i en egnet facilitet. Dette vil bl.a. omfatte demonstra‐

tioner og møder i politiske partier.

Til nr. 4 og 6

Lovforslagets §§ 29 og 30 indeholder regler, hvor‐

efter henholdsvis Styrelsen for Patientsikkerhed og

vedkommende minister kan fastsætte restriktioner for ad‐

gangen til og brugen af behandlings-, pleje- og omsorgsin‐

stitutioner m.v.

Der kan efter de i lovforslaget foreslåede §§ 29 og 30

fastsættes restriktioner for eller forbud mod adgangen til

eller brugen af både fællesarealer og arealer, lokaler m.v.,

der udgør en persons egen bolig.

Venstre mener, at de foreslåede bestemmelser om mulig‐

hed for at fastsætte restriktioner for adgangen til behand‐

lings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. kan udgøre et

indgreb i forhold til en persons frihedsrettigheder og bør ses

i sammenhæng med boligens ukrænkelighed. Venstre finder,

at adgangen til at indføre besøgsrestriktioner på det areal,

som udgør beboerens egen bolig – medmindre beboeren

frivilligt medvirker – har karakter af foranstaltning rettet

mod en enkeltperson, og at reglerne bør udbygges med rets‐

sikkerhedsgarantier.

Venstre foreslår på den baggrund med ændringsforslaget,

at de i §§ 29 og 30 foreslåede restriktioner eller forbud mod

besøgendes adgang som udgangspunkt kun finder anvendel‐

se på fællesarealer og ikke på arealer, der udgør beboerens

egen bolig, og at der indsættes en ny paragraf i lovforslaget,

som indfører yderligere retsgarantier for personer, som har

bolig på de pågældende institutioner.

Det foreslås med ændringsforslaget, at regler fastsat i

medfør af §§ 29 og 30 kun kan fastsættes for lokaler, som

udgør en persons egen bolig, hvis betingelserne efter § 12,

stk. 2-4, som indeholder en række generelle betingelser for

at foretage foranstaltninger over for enkeltpersoner, er op‐

fyldt.

Det indebærer, at henholdsvis Styrelsen for Patientsikker‐

hed og vedkommende minister, forinden der træffes afgørel‐

se om restriktioner, som omfatter en persons bolig, skal

opfordre personen til at medvirke frivilligt.

Afgørelse om restriktioner, som omfatter en persons bo‐

lig, skal være nødvendig, så kortvarig som mulig og stå i ri‐

meligt forhold til formålet med foranstaltningen. Den mindst

indgribende og mest skånsomme foranstaltning skal anven‐

des, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet. Restrik‐

tioner skal ophæves, når de ikke længere er nødvendige at

opretholde.

Restriktioner, som omfatter en persons bolig, skal efter‐

prøves, henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter at foranstalt‐

ningen er iværksat, for at påse, om betingelserne for restrik‐

tionen fortsat er opfyldt.

Afgørelser om restriktioner, som vedrører en persons bo‐

lig, kan påklages til Ankenævnet for Epidemiloven.

Klageadgangen til Ankenævnet for Epidemiloven frem‐

går således eksplicit af såvel lovteksten i den foreslåede nye

paragraf såvel som de ledsagende bemærkninger.

I ændringsforslag nr. 6 foreslås på baggrund af denne nye

paragraf og ovennævnte bemærkninger endvidere præcise‐

ret, at afgørelser i medfør af denne paragraf kan påklages til

Ankenævnet for Epidemiloven.

Til nr. 5

Med § 61, stk. 1, i det fremsatte lovforslag er det foreslå‐

et, at afgørelser truffet efter epidemiloven eller regler fastsat

i medfør heraf skal kunne påklages til Ankenævnet for Epi‐

demiloven.

Ved 2. behandlingen af lovforslaget blev ændringsforslag

nr. 33 vedtaget. Med ændringsforslaget blev ankenævnets

kompetencer nærmere præciseret til at omfatte afgørelser

L 134 - 2020-21 - Bilag 16: 2. udkast til tillægsbetænkning

truffet efter lovforslagets § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18,

stk. 1, § 19, stk. 1, § 20 og § 21, stk. 2.

Med lovforslagets §§ 62 og 63 fastsættes regler om an‐

kenævnets sammensætning, frister for indgivelser af klager

m.v.

Med § 64, stk. 1, i det fremsatte lovforslag er det desu‐

den foreslået, at Styrelsen for Patientsikkerhed inden fem

søgnedage efter, at der er truffet en afgørelse eller meddelt

et påbud efter §§ 14, 15, 21 eller 26, som har karakter af

frihedsberøvelse, skal indbringe sagen for retten til prøvelse

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af

administrativt bestemt frihedsberøvelse.

Ved 2. behandlingen af lovforslaget blev ændringsforslag

nr. 41 og 42 vedtaget. Det indebærer, at lovforslagets §§ 13

og 18, hvorefter Styrelsen for Patientsikkerhed kan meddele

påbud om henholdsvis undersøgelse og behandling, omfat‐

tes af den foreslåede automatiske domstolsprøvelse efter

lovforslagets § 64, stk. 1. Det indebærer endvidere, at Sty‐

relsen for Patientsikkerhed skal indbringe afgørelser og på‐

bud i medfør af §§ 13-15, 18, 21 og 26 for retten til prøvelse

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse

af administrativt bestemt frihedsberøvelse, uanset om afgø‐

relsen eller påbuddet har karakter af frihedsberøvelse. Det

fremgår således bl.a. af bemærkningerne til ændringsforslag

nr. 41 og 42, at den automatiske domstolsprøvelse udvides,

så samtlige afgørelser og påbud i medfør af §§ 13-15, 18,

21 og 26 skal indbringes for domstolene, uanset om det

har haft karakter af frihedsberøvelse, da det vurderes, at der

kan være tale om meget indgribende foranstaltninger for

den enkelte. Det følger endvidere af bemærkningerne, at det

forudsættes, at domstolsprøvelsen fortsat skal foretages efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

Det vil herefter alene være de foreslåede §§ 19 og 20 om

påbud om rensning og test m.v. af personer, der formodes

forurenet med smitstof eller biologisk kampstof, som ikke

både vil være omfattet af ankenævnets kompetence og den

foreslåede automatiske domstolsprøvelse.

Henset til, at alle påbud over for enkeltpersoner efter

lovforslagets kapitel 5, bortset fra de foreslåede §§ 19 og 20,

vil blive omfattet af den automatiske domstolsprøvelse, fin‐

der Sundhedsministeriet det ikke formålstjenligt at oprette et

selvstændigt ankenævn.

Det bemærkes i den forbindelse, at der som led i den

automatisk domstolsprøvelse af afgørelser truffet efter §§

13-15, 18, 21 og 26 vil gælde en pligt for Styrelsen for

Patientsikkerhed til at indbringe styrelsens afgørelser efter

disse bestemmelser for retten inden 5 søgnedage, uanset om

den administrative klageadgang udnyttes eller ej. Sagerne

vil således, uanset om der er tale om frihedsberøvelse eller

ej, skulle indbringes for retten til prøvelse efter reglerne

i retsplejelovens kapitel 43 a, ligesom selve prøvelsen vil

skulle ske i overensstemmelse med de særlige processuelle

regler, der gælder for behandlingen af sager om prøvelse af

administrativt bestemt frihedsberøvelse efter retsplejelovens

kapitel 43 a.

Det foreslås derfor, at de foreslåede §§ 61-63 om Anke‐

nævnet for Epidemiloven udgår af lovforslaget.

Udeladelse af indførelse af Ankenævnet for Epidemilo‐

ven vil herefter medføre, at afgørelser truffet af Styrelsen

for Patientsikkerhed efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, §

18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, § 21, stk. 2, og § 26 – som

følge af det sædvanlige administrative over-/underordnelses‐

forhold mellem et ministerielt departement og eksempelvis

en styrelse – vil kunne påklages til Sundhedsministeriet, jf.

dog ændringsforslag nr. 7.

Det bemærkes i øvrigt, at afgørelser truffet efter §§ 19 og

20, som ikke omfattes af den automatiske domstolsprøvelse,

vil kunne indbringes for domstolene i overensstemmelse

med grundlovens § 63 om prøvelse af øvrighedsmyndighe‐

dens grænser.

Derudover bemærkes det, at ændringsforslaget ikke æn‐

drer ved, at patienter vil kunne klage over selve udførelsen

af den sundhedsfaglige virksomhed til Styrelsen for Patie‐

ntklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn efter reg‐

lerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund‐

hedsvæsenet, ligesom sundhedspersonen vil kunne modtage

kritik, hvis den sundhedsfaglige virksomhed ligger under

normen for almindelig anerkendt standard.

Endelig bemærkes det for så vidt angår værneting, at

ændringsforslaget ikke ændrer ved, at det alene er afgørel‐

ser, påbud og foranstaltninger efter epidemiloven, der har

karakter af frihedsberøvelse, som vil skulle forelægges for

byretten på det sted, hvor frihedsberøvelsen har fundet sted,

jf. den foreslåede ændring af retsplejelovens § 469, stk. 1,

3. pkt. i ændringsforslag nr. 56. Øvrige afgørelser, herunder

efter §§ 13 og 18, der ikke har karakter af frihedsberøvelse,

vil skulle indbringes for byretten i overensstemmelse med

reglerne i retsplejelovens § 469, stk. 1, 1. pkt., dvs. for retten

på det sted, hvor den pågældende har bopæl (hjemting), jf.

retsplejelovens § 235.

Til nr. 7

Efter § 61, stk. 7, i det fremsatte lovforslag, kan sund‐

hedsministeren fastsætte regler om, at afgørelser truffet efter

regler udstedt i medfør af loven, i stedet kan påklages til en

anden administrativ myndighed end Ankenævnet for Epide‐

miloven.

Efter den gældende § 1, stk. 3, i epidemiloven kan der

fastsættes regler om, at afgørelser, der træffes af andre myn‐

digheder efter bemyndigelse fra sundhedsministeren, skal

kunne påklages til en anden myndighed end Sundhedsmini‐

steriet. Bestemmelsen kan ikke anvendes til helt eller delvis

at afskære klageadgang, således at afgørelser hverken kan

påklages til Sundhedsministeriet eller andre myndigheder.

Det vil efter Sundhedsministeriets opfattelse være hen‐

sigtsmæssigt, at det også fremadrettet bliver muligt at fast‐

sætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der

er truffet efter loven eller efter regler udstedt i medfør af

loven, ligesom det vil være hensigtsmæssigt at kunne fast‐

sætte regler om, at klageadgangen til anden administrativ

myndighed kan afskæres. Dette skal særligt ses i lyset af

ændringsforslag nr. 5, hvorefter de foreslåede bestemmelser

om Ankenævnet for Epidemiloven foreslås at udgå, og i

lyset af, at de foreslåede §§ 13-15, 18, 21 og 26 vil være

omfattet af den automatiske domstolsprøvelse.

L 134 - 2020-21 - Bilag 16: 2. udkast til tillægsbetænkning

Det bemærkes, at det sædvanlige administrative over-/un‐

derordnelsesforhold mellem et ministerielt departement og

eksempelvis en styrelse bl.a. indebærer, at departementet

som udgangspunkt fungerer som klageinstans for styrelsens

afgørelser. Det følger således af den almindelige adgang til

administrativ klageadgang (rekurs), at en afgørelse truffet af

en underordnet myndighed kan påklages til en overordnet

myndighed inden for samme forvaltningsgren. Hvor der er

sket delegation af kompetence fra en myndighed til en an‐

den, vil der – i mangel af en udtrykkelig lovhjemmel herom

– normalt være rekurs til den delegerende myndighed.

Særligt i forhold til den foreslåede § 3, stk. 3, er det

efter Sundhedsministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt,

at afgørelser truffet efter bemyndigelse i medfør af den fore‐

slåede bestemmelse som udgangspunkt vil kunne påklages

til den delegerende minister, der efter lovforslaget er over‐

ladt visse beføjelser, f.eks. til at udmønte bemyndigelsesbe‐

stemmelser, og som i henhold til lovforslagets § 3, stk. 3,

bemyndiger andre ministre eller myndigheder til at udøve de

pågældende beføjelser.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelse

for vedkommende minister til at fastsætte regler om klage‐

adgangen efter loven. Det foreslås, at vedkommende minis‐

ter kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage

over afgørelser truffet efter loven eller efter regler, der er

udstedt i medfør af loven, herunder afgørelser, der er truffet

i henhold til bemyndigelse i medfør af lovforslagets § 3, stk.

3. Det foreslås endvidere, at vedkommende minister i den

forbindelse kan fastsætte regler om, at afgørelser ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed. Vedkommende

minister kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af kla‐

ger, herunder om frister og formkrav, regler om behandling

af klager og regler om opsættende virkning af klager.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsæt‐

tes regler om, at afgørelser efter lovforslaget eller efter

regler, der fastsættes i medfør heraf, herunder i henhold

til bemyndigelse i medfør af lovforslagets § 3, stk. 3, skal

kunne påklages til en anden myndighed end Sundhedsmini‐

steriet eller andre ministerier, som efter de almindelige for‐

valtningsretlige principper om administrativ rekurs normalt

vil kunne efterprøve den pågældende afgørelse.

Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at det bliver muligt at hen‐

lægge kompetencen til at behandle klager over afgørelser til

de sædvanlige klageinstanser på et område, hvor der normalt

ikke er klageadgang til vedkommende minister.

Det vil i medfør af den foreslåede bestemmelse eksem‐

pelvis kunne fastsættes, at afgørelser, som politiet måtte

træffe efter bemyndigelse i henhold til lovforslagets § 3, stk.

3, kan påklages til Rigspolitiet i stedet for til vedkommende

delegerende minister. Det vil endvidere kunne fastsættes,

at adgangen til at påklage Rigspolitiets afgørelser til Justits‐

ministeriets departement som tredjeinstans afskæres. Dette

svarer til, hvad der følger af retsplejelovens § 109, stk.

2, hvorefter rigspolitichefens afgørelser i klagesager over

afgørelser truffet af politidirektørerne ikke kan påklages til

justitsministeren.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at afgørelser

ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, vil

særligt være relevant for afgørelser truffet efter de foreslåe‐

de §§ 13-15, 18, 21 og 26, som vil blive omfattet af den

automatiske domstolsprøvelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at det efter Sundheds‐

ministeriets opfattelse vil være meget uhensigtsmæssigt og

skabe en uklar retsstilling, hvis klager over afgørelser truffet

af Styrelsen for Patienssikkerhed efter §§ 13-15, 18 og 21

både skal undergives automatisk domstolsprøvelse samtidig

med, at afgørelserne kan indbringes for et administrativt

klagenævn.

Det bemærkes endvidere, at foranstaltninger efter det

foreslåede kapitel 5 fortsat vil skulle efterprøves af Styrelsen

for Patientsikkerhed henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage, efter

at foranstaltningen er iværksat, for at påse, om betingelserne

for foranstaltningen fortsat er opfyldt, jf. det forslåede § 12,

stk. 4.

Der vil med bemyndigelsen endvidere kunne fastsættes

regler om frister og formkrav for indgivelse af klager. Der

vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at klager skal

indgives til rekursmyndigheden inden for et nærmere fast‐

sat tidspunkt, f.eks. inden for fire uger efter, at klageren

har fået meddelelse om afgørelsen. Der vil endvidere kun‐

ne fastsættes regler om, at rekursmyndigheden kan se bort

fra overskridelse af klagefristen, hvis særlige grunde taler

herfor. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis klager grundet

særlige omstændigheder er forhindret i at overholde sagsbe‐

handlingsfristen, f.eks. hvor afsendelse af klagen via e-mail

er sket inden fristens udløb, men klagen grundet tekniske

problemer ikke er modtaget af rekursmyndigheden.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om formkrav,

herunder regler om, at klager skal indgives skriftligt til

rekursmyndigheden for at være anset for indgivet til rekurs‐

myndigheden. I den forbindelse kan der f.eks. fastsættes

regler om, at skriftlig indgivelse af klage skal ske pr. e-mail

eller fysisk brev.

Der vil endvidere i medfør af den foreslåede bestemmel‐

se kunne fastsættes regler om, hvorvidt klager over afgørel‐

ser truffet efter loven eller regler fastsat i medfør af loven

tillægges opsættende virkning. I den forbindelse vil der for

at undgå øget risiko for smittespredning kunne fastsættes

regler om, at klager over afgørelser ikke vil have opsættende

virkning.

Til nr. 8

Det følger af det foreslåede § 65, stk. 3, at der i regler,

der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde

eller fængsel indtil 6 måneder.

Bestemmelsen betyder, at der også i regler udstedt i med‐

før af den foreslåede § 28 vil kunne fastsættes regler om

straf.

Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i bestem‐

melsen om, at der for så vidt angår bemyndigelsen i den

foreslåede § 28 ikke kan fastsættes regler om straf.

Ændringsforslaget betyder, at eventuelle regler om krav

om isolation og test, der måtte blive udstedt i medfør af

§ 28, ikke vil kunne sanktioneres strafferetligt eller håndhæ‐

ves.

L 134 - 2020-21 - Bilag 16: 2. udkast til tillægsbetænkning

Til nr. 9

Efter klage- og erstatningslovens § 64 gælder loven ikke

for Færøerne og Grønland, men loven kan ved kongelig

anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med

de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Som følge af, at klage- og erstatningsloven kan sættes

i kraft på Færøerne, bør lovforslaget § 74, hvorefter der

foretages en ændring af klage- og erstatningslovens § 1, li‐

geledes kunne sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslås, at lovforslagets § 75, stk. 2, ændres ved, at

»og 74« indsættes efter »1-66«.

Forslaget vil medføre, at lovforslagets § 74 ved kongelig

anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne

med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. december 2020 og var

til 1. behandling den 19. januar 2021. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og

Ældreudvalget. Udvalget afgav betænkning den 9. februar

2021. Lovforslaget var til 2. behandling den 11. februar

2021, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i

udvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 4

bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 4

spørgsmål til sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,

som ministeren har besvaret.

Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S)

nfmd.

Daniel Toft Jakobsen (S) Kasper Roug (S)

Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Stinus Lindgreen (RV) Lotte Rod (RV)

Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL) Pernille Skipper (EL) Susanne Zimmer (UFG)

Jane Heitmann (V)

fmd.

Ellen Trane Nørby (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)

Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)