L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

Sundhedsudvalget 2020-21
L 134 Bilag 12
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 134

Folketinget 2020-21

Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 9. februar 2021

Betænkning

over

Forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

[af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 58 ændringsforslag til lovforslaget.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn‐

dringsforslag nr. 1, 8, 10, 15 og 32.

Susanne Zimmer (UFG) har stillet ændringsforslag nr. 2,

17 og 20-22.

Sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3, 14,

16, 19, 26-31, 33-40 og 44-57.

Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet æn‐

dringsforslag nr. 4, 9, 11, 12, 18, 23, 43 og 58.

Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udval‐

get har stillet ændringsforslag nr. 5.

Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐

slag nr. 6, 7, 13, 24 og 25.

Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget og Su‐

sanne Zimmer (UFG) har stillet ændringsforslag nr. 41 og

42.

2. Tilkendegivelser fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet skal som supplement til dele af lov‐

forslagets bemærkninger afgive følgende tilkendegivelser:

1) Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit

2.3.6.2:

Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at det i lovfor‐

slagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.6.2 som ek‐

sempel på sygdomme, der kan overføres via vand, jord,

luft, føde og dyr, bl.a. er anført »pølseforgiftning (botulis‐

mus)«. Sundhedsministeriet skal bemærke, at der rettelig

skulle have stået »pølseforgiftning (botulisme)« som syg‐

domsreference.

Endvidere er ministeriet opmærksomt på, at det i lovfor‐

slagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.6.2 er anført

følgende:

»Spredning af biologisk kampstof kan anvendes i forbin‐

delse med et terrorangreb, som kan medføre alvorlig syg‐

dom og dødsfald. Det er Sundheds- og Ældreministeriets

opfattelse, at der i situationer med epidemisk smittespred‐

ning hidrørende fra et smitsomt smitstof eller biologisk

kampstof, er behov for at kunne foretage yderligere foran‐

staltninger i form af rensning af personer, der formodes

forurenet med smitsomt eller biologisk kampstof.«

Ministeriet skal bemærke, at der rettelig skulle have stået

følgende:

»Spredning af biologisk kampstof kan ske i forbindelse

med et terrorangreb, som kan medføre alvorlig sygdom og

dødsfald. Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at der i

situationer med epidemisk smittespredning hidrørende fra

et smitstof eller biologisk kampstof, er behov for at kunne

foretage yderligere foranstaltninger i form af rensning af

personer, der formodes forurenet med smitstof eller biolo‐

gisk kampstof.«

Ordet »anvendes« bør således rettelig være »ske«, mens

»smitsomt« rettelig bør være »smitstof«. Der er alene tale

om sproglige og forståelsesmæssige rettelser.

Ligeledes er Sundhedsministeriet opmærksomt på, at føl‐

gende fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.3.6.2:

»Center for Biosikring og Bioberedskab under Statens

Serum Institut er i den forbindelse i besiddelse af modelbe‐

regningen baserer sig på avancerede og specialiserede com‐

putermodeller.«

Sundhedsministeriet bemærker, at der rettelig skulle have

stået følgende:

»Center for Biosikring og Bioberedskab på Statens Se‐

rum Institut foretager i den forbindelse matematisk modelle‐

ring, som baserer sig på specialiserede computermodeller.«

2) Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit

2.7.5.2:

Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at der i lovfor‐

slagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.5.2 for så vidt

angår forsyningen af lægemidler fejlagtigt henvises til »den

foreslåede § 67, nr. 1«. Der skulle rettelig være henvist til

»det foreslåede § 69, nr. 1«, der udgør et forslag til en

nyaffatning af lægemiddellovens § 76.

DokumentId

Journalnummer

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

3) Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 13:

Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at det i lovfor‐

slagets almindelige bemærkninger afsnit 13 i er anført, at

lovforslaget er sendt i høring til »Naalakkersuisutm«.

Sundhedsministeriet bemærker, at der rettelig skulle have

stået »Naalakkersuisut«, idet der har været tale om en slå‐

fejl.

4) Lovforslagets §§ 4 og 5:

Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at bemærknin‐

gerne til lovforslagets §§ 4 og 5 fejlagtigt er byttet om.

Ministeriet skal således gøre opmærksomt på, at bemærk‐

ningerne til den foreslåede § 4 kan findes under bemærknin‐

gerne til den foreslåede § 5, mens bemærkningerne til den

foreslåede § 5 kan findes under bemærkningerne til den

foreslåede § 4.

5) Lovforslagets §§ 29 og 30:

Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at det af be‐

mærkningerne til de foreslåede §§ 29 og 30 om forbud

mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentli‐

ge og private plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser, an‐

bringelsessteder og botilbud m.v. og sygehuse og klinikker

fremgår, at forbud eller restriktioner ikke kan fastsættes i

følgende tilfælde:

»Et forbud mod adgang til institutionen vil ikke kunne

omfatte nære pårørende, hvor der er tale om et uopsætteligt

besøg til en kritisk syg person, eller nære pårørende til børn,

som opholder sig på et bosted eller, forældres eller andre

nære pårørendes besøg hos en voksen med en sådan kogni‐

tiv funktionsnedsættelse, at personen mangler evnen til at

forstå og acceptere formålet med besøgsrestriktionerne og

dermed har et helt særligt behov for besøg. Der vil derimod

kunne fastsættes restriktioner for denne gruppes adgang, op‐

hold og færden, f.eks. krav om anvendelse af mundbind.«

Ministeriet skal hertil bemærke, at det rettelig også skulle

have fremgået, at en erhvervet mental svækkelse, der er

fremadskridende, ikke i sig selv vil være afgørende for, om

der kan fastsættes forbud eller restriktioner for besøg.

Tilsvarende følger af de gældende regler om besøgsre‐

striktioner på plejehjem, plejeboliger og aflastningspladser

samt sygehuse og klinikker i forbindelse med håndtering af

Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

3. Indstillinger

mindretal

i udvalget (S og SF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med ændringsforslag nr. 3, 14, 16, 19, 26-31,

33-40 og 44-58. Mindretallet vil stemme imod de øvrige

ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (V og KF) indstiller lovfor‐

slaget til

vedtagelse

med ændringsforslag nr. 3, 5-8, 13-16,

19, 24-31, 33-42 og 44-58. Mindretallet vil stemme imod de

øvrige ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

ændringsforslag nr. 1-3, 5-8, 10, 13-16, 19, 20, 22, 24-42,

44-50 og 52-58. Mindretallet vil stemme imod de øvrige

ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (RV) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med ændringsforslag nr. 3-5, 9, 11, 12, 14,

16, 18, 19, 23, 26-31, 33-40, 43-58. Mindretallet vil stemme

imod de øvrige ændringsforslag.

femte mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med ændringsforslag nr. 3, 5, 14, 16, 19, 20,

22, 26-31, 33-42, 44-58. Mindretallet vil stemme imod de

øvrige ændringsforslag.

sjette mindretal

(NB) vil redegøre for sin indstilling

til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behand‐

ling.

syvende mindretal

(LA) vil redegøre for sin indstilling

til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behand‐

ling.

ottende mindretal

Susanne Zimmer (UFG)) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med ændringsforslag nr. 1-9,

11-16, 17-23, 24-31 og 33-57. Mindretallet vil stemme imod

de øvrige ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐

in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen

ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at

komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Vurdering af lovgivningen hvert femte år

Det er helt afgørende, at samfundet ikke endnu en gang

står i en situation som i foråret 2020 med utilstrækkelige

redskaber til at kunne håndtere en epidemi. Det er derfor

vigtigt, at det løbende sikres, at epidemilovgivningen er tids‐

svarende.

Socialdemokratiets, Venstres, Dansk Folkepartis, Social‐

listisk Folkepartis, Radikale Venstres, Enhedslistens, Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget og Susan‐

ne Zimmer (UFG) har derfor noteret sig, at Sundhedsmini‐

steriet hvert femte år i samarbejde med Epidemikommissio‐

nen vil foretage en vurdering af lovgivningen med henblik

på at sikre, at samfundet og myndighederne så vidt muligt er

rustet til at håndtere kendte såvel som ukendte sygdomme.

Ministeriet vil om nødvendigt på baggrund af vurderin‐

gen fremsætte lovforslag om eventuelle nødvendige justerin‐

ger. Ministeriet vil desuden orientere Folketingets Epidemi‐

udvalg om vurderingen.

Afskæring af klageadgang vedrørende iværksættelsen af

sundhedsfaglig virksomhed

Socialdemokratiets, Venstres, Dansk Folkepartis, Social‐

listisk Folkepartis, Radikale Venstres, Enhedslistens og Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker,

at det fremgår af ændringsforslag nr. 58, som der er flertal

for i udvalget, at det med de foreslåede § 1, stk. 9, og § 2,

stk. 4, foreslås, at klager over iværksættelse af sundhedsfag‐

lig virksomhed, som er besluttet af Styrelsen for Patientsik‐

kerhed i medfør af de foreslåede § 13, § 14, stk. 1, og § 18,

stk. 1, i epidemiloven, ikke kan behandles af Styrelsen for

Patientklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

Det vil være selve beslutningen om at iværksætte sund‐

hedsfaglig virksomhed, som ikke vil kunne behandles af

Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Discipli‐

nærnævn.

Ændringsforslaget ændrer således ikke ved, at patienter

vil kunne klage over selve udførelsen af den sundhedsfag‐

lige virksomhed til Styrelsen for Patientklager eller Sund‐

hedsvæsenets Disciplinærnævn efter reglerne i lov om kla‐

ge- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lige‐

som sundhedspersonen vil kunne modtage kritik, hvis den

sundhedsfaglige virksomhed ligger under normen for almin‐

delig anerkendt standard.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til ændringsfor‐

slag nr. 58.

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget og

finder det vigtigt, at Danmark har en epidemilov, som i

videst muligt omfang tager højde for fremtidige epidemi‐

er. Nærværende lovforslag tager selvsagt udgangspunkt i de

erfaringer, der er draget i forbindelse med coronaepidemien,

men skal også kunne danne den lovgivningsmæssige ramme

for fremtidige og eventuelt mere alvorlige epidemier.

Efter Venstres opfattelse kunne en ny epidemilov være

trådt i kraft på et langt tidligere tidspunkt, såfremt regerin‐

gen havde lyttet til og taget pejling af et flertal i Folketin‐

get. Allerede før sommerferien 2020 vedtog Folketingets

Sundheds- og Ældreudvalg således en såkaldt beretning,

som pålagde regeringen at fremlægge et forslag til en ny

epidemilov baseret på folkestyre, retssikkerhed og gennem‐

sigtighed. Desværre valgte regeringen i første omgang at

fremlægge et forslag til ny epidemilov, som efter Venstres

opfattelse pegede i den stik modsatte retning.

Venstre lancerede i september 2020 et forslag til ramme‐

rne for en ny epidemilov.

Centralt i det forslag stod etableringen af en ny epidemi‐

kommission, som består af flere forskellige kompetencer

såsom sundhedsfaglige, juridiske og økonomiske. Epidemi‐

kommissionen skal kunne rådgive og levere indstillinger

til den til enhver tid siddende regering. Kommissionens ind‐

stillinger og rådgivning skal i videst muligt omfang være

gennemsigtig for Folketinget og offentligheden.

Venstre foreslog endvidere, at der bør etableres en styr‐

ket parlamentarisk kontrol med den til enhver tid siddende

regering i en epidemisk krise i form af et særligt folketings‐

udvalg, hvor regeringen ikke må have et flertal imod sig ved

større indgreb og restriktioner.

Begge forslag kan vi nu se afspejlet i den endelige og nye

epidemilov, idet der nu både bliver nedsat en epidemikom‐

mission og et særligt folketingsudvalg. Vi har med andre

ord fået styrket folkestyret, retssikkerheden og gennemsig‐

tigheden i den danske epidemihåndtering. Det er vi meget

tilfredse med i Venstre.

Venstre er ydermere meget tilfreds med, at det lykkedes

at få muligheden for tvangsvaccinering fjernet fra regerin‐

gens oprindelige udkast til ny epidemilov.

I selve behandlingen af regeringens endelige lovforslag

har Venstre lagt vægt på, at de mange indgribende foran‐

staltninger, som loven giver mulighed for, i videst muligt

omfang bliver indhegnet af automatisk domstolsprøvelse,

parlamentarisk kontrol, rådføring med Epidemikommissio‐

nen, klagemuligheder m.v.

Således har Venstre stillet og støttet en række ændrings‐

forslag til regeringens lovforslag:

For det første finder Venstre det afgørende vigtigt, at

indgreb over for enkeltpersoner er omgærdet med så store

garantier for den enkeltes retssikkerhed som overhovedet

muligt. Derfor foreslår Venstre, at den automatiske dom‐

stolsprøvelse også kommer til at omfatte situationer, hvor

borgere er blevet påbudt tvangsundersøgelse og/eller tvangs‐

behandling.

For det andet mener Venstre, at der er behov for den

størst mulige sikkerhed for, at påbud i forhold til enkeltper‐

soner er underlagt parlamentarisk kontrol. Derfor foreslår

Venstre, at aktivering af paragrafferne i loven, som omhand‐

ler påbud om »undersøgelse«, »indlæggelse«, »isolation« og

»behandling« skal underkastes behandling i det nyoprettede

folketingsudvalg, hvor forslag om anvendelse af disse foran‐

staltninger ikke må have et politisk flertal imod sig.

For det tredje finder Venstre, at de foreslåede bestemmel‐

ser om mulighed for at fastsætte restriktioner for adgangen

til behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. kan ud‐

gøre et indgreb i forhold til en persons frihedsrettigheder og

bør ses i sammenhæng med boligens ukrænkelighed. Venst‐

re finder, at adgangen til at indføre besøgsrestriktioner på

det areal, som udgør beboerens egen bolig – medmindre

beboeren frivilligt medvirker – har karakter af foranstaltning

rettet mod en enkeltperson, og at reglerne bør udbygges med

retssikkerhedsgarantier. Derfor har Venstre stillet ændrings‐

forslag, som styrker beboernes retssikkerhed

For det fjerde mener Venstre, at der er behov for at sikre,

at indgreb på regionale og kommunale institutioner sker på

et så sundhedsfagligt forsvarligt grundlag som muligt. Der‐

for foreslår Venstre, at Styrelsen for Patientsikkerheds på‐

bud til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet om

at fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til

eller brugen af behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner

m.v. udelukkende kan ske efter forudgående rådførsel med

Epidemikommissionen.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er betænkeli‐

ge ved lovforslaget som fremsat, og derfor har Dansk Fol‐

keparti stillet 4 ændringsforslag, som vi mener vil sikre en

lovgivning, som kunne imødegå vores betænkeligheder.

Vi er betænkelige ved, at Styrelsen for Patientsikkerhed

kan bestemme, hvorvidt borgerne kan få påbud om ind‐

læggelse og behandling. Den enkelte borger bør have ret

til selvbestemmelse, når det kommer til indlæggelse og be‐

handling, og derfor bør sådanne påbud kun kunne gennem‐

føres uden borgerens samtykke, hvis beslutningen underlæg‐

ges parlamentarisk kontrol i form af at skulle godkendes i

det nye folketingsudvalg.

Dansk Folkeparti bakker op om, at Styrelsen for Patie‐

ntsikkerhed skal kunne påbyde isolering og testning.

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

Vi er betænkelige over, at man ikke i lovforslaget sikrer,

at kommunerne har et ansvar for at sikre et beredskab af

værnemidler og medicinsk udstyr, da vi så hvor galt, det

gik i forhold til manglen af værnemidler i starten af denne

pandemi.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, at det

er vigtigt at have en fremtidssikret epidemilov, så det danske

Folketing og den til enhver tid siddende regering er klar til

at håndtere kommende epidemier. Selv om vi lige nu er midt

i en coronaepidemi, er det vigtigt, at en ny epidemilov skal

kunne bruges ved udbrud af kommende og endnu ukendte

sygdomme.

Det har for RV været afgørende, at den nye epidemilov

sikrer sundhedsfaglig rådgivning, transparens og parlamen‐

tarisk kontrol. RV bemærker med tilfredshed, at denne lov

lever op til de anbefalinger, der oplistes i rapporten af 29.

januar 2021 skrevet af udredningsgruppen med professor

emeritus Jørgen Grønnegård Christensen i spidsen.

Den faglige rådgivning sikres ved en bredt sammen‐

sat epidemikommission, der naturligvis har sundhedsfaglig

tyngde, men også favner eksempelvis økonomi, samfunds‐

anliggender og juridisk vejledning. Der skal være åbenhed

om indstillinger fra Epidemikommissionen, så der sikres

transparens.

Den til enhver tid siddende regering er bundet af at have

opbakning i et epidemiudvalg, så der sikres parlamentarisk

kontrol med de iværksatte tiltag. Udvalget kan bede Epide‐

mikommissionen om indstillinger, så der sikres klarhed over

faglighed og politiske beslutninger.

Vidtgående tiltag er bundet af automatiske solnedgangs‐

klausuler, og der er indført automatisk domstolsprøvelse og

direkte klageadgang. På den måde sikres mulighed for hur‐

tig respons på pludseligt opståede kriser og kontrol med

indgreb, og borgernes retssikkerhed bliver ikke kompromit‐

teret. Tilsvarende er der sikret klarhed vedrørende deling af

data.

RV er kritisk over for lovforslagets § 28, der giver mulig‐

hed for påbud mod en flerhed af personer. RV deler de be‐

kymringer, der er rejst af en række høringsparter, der peger

på de retslige udfordringer i, at man dels kan give kollektive

påbud, dels har store udfordringer ved at håndhæve denne

bestemmelse.

RV er stærkt bekymret for, at det giver mennesker en

tilbageholdenhed i anvendelsen af frihedsrettigheder såsom

at forsamle sig, da påbud kan betragtes som straf.

Hvis der er en tilbageholdenhed i anvendelsen af friheds‐

rettigheder grundet frygt for straf, vil det være et stort tilba‐

geskridt. Derudover rejser § 28 betydelige spørgsmålstegn

ved, hvorledes man vil registrere eller identificere personer,

der indgår i påbuddet mod en flerhed af personer, da regi‐

strering i eksempelvis en demonstration vil være et meget

vidtgående indgreb.

Disse bekymringer delte RV med en række andre partier

under førstebehandlingen. RV kan desværre se, at der trods

deres oprindelige kritik ikke er andre partier, der ønsker

at støtte op om at fjerne eller begrænse denne bestemmel‐

se. Det er beklageligt, da RV fastholder, at man kunne op‐

nå samme effekt ved opfordringer og anbefalinger uden de

nævnte udfordringer af borgernes retsstilling.

Derfor så RV helst en epidemilov uden indholdet i §

28 eller denne bestemmelse stærkt indsnævret. Der er flere

grunde til, at RV alligevel stemmer for epidemiloven: Der

er en række begrænsninger for, hvor vidtgående man kan an‐

vende § 28, vi kan ikke stå midt i en pandemi, uden at landet

har en epidemilov, idet den nuværende epidemilov udløber

til marts, den nye epidemilov er samlet set en væsentlig for‐

bedring på alle afgørende parametre sammenlignet med den

midlertidige epidemilov, og den nye epidemilov sikrer både

bredt funderet faglig rådgivning, åbenhed og transparens

om indstillinger og beslutninger, parlamentarisk kontrol med

håndteringen og klart fokus på borgernes retssikkerhed. Der

er ikke og må ikke være en modsætning imellem folkesund‐

hed og retsstat.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at det er

helt centralt, at der på ethvert tidspunkt ligger en tidssva‐

rende og brugbar epidemilov, samt at vi undgår den situa‐

tion, vi var i tilbage i marts 2020. Derfor har det været

centralt for Enhedslisten at få sikret, at der løbende holdes

øje med epidemiloven gennem en vurdering af behovet for

ajourføring minimum hvert 5. år, samt at epidemiloven,

de politiske håndteringer og de store magtbeføjelser, der

nødvendigvis må ligge i en sådan epidemilov, løbende er

en del af den offentlige debat. Det er også helt afgørende,

at det grundlag, Epidemikommissionen arbejder ud fra, er

bredt funderet og også har sociale problemstillinger, mental

trivsel, arbejdstagerforhold og børn og unges hverdag for

øje. Derfor mener Enhedslisten, at Epidemikommissionen

skal inddrage særligt sagkyndige som f.eks. repræsentan‐

ter med viden om socialt udsattes område, repræsentanter

fra handicapområdet, repræsentanter fra ældreområdet og

repræsentanter fra patientforeninger, og ikke blot bør have

det som en mulighed. Derudover mener Enhedslisten, at den

automatiske domstolsprøvelse, som er kommet med ind i

denne epidemilov, også bør omfatte eventuelle påbud om

undersøgelse og/eller behandling. I en fremtidig epidemi

med en endnu ukendt sygdom kan både undersøgelse og

behandling vise sig at være voldsomme indgreb for det

enkelte individ og kan eventuelt indebære magtanvendelse,

og det mener Enhedslisten bør omfattes af en automatisk

domstolsprøvelse. Enhedslisten mener også, at sundhedsper‐

soner, som udfører et påbud med baggrund i epidemiloven,

ikke skal kunne straffes for at udføre den sundhedsmæssige

handling. Patienter skal selvfølgelig fortsat kunne påklage

selve udførelsen af den behandling, de har fået, men den

sundhedsperson, der udfører et påbud bestemt af nogle an‐

dre, skal ikke kunne bøde herfor.

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(Susanne Zim‐

mer (UFG)):

Til § 4

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

Regioner skal have et lager af værnemidler, medi‐

cinsk udstyr og lægemidler, som er passende og tilstrække‐

ligt i forhold til efterspørgslen det pågældende sted. Kom‐

muner skal have et lager af værnemidler og medicinsk

udstyr, som er passende og tilstrækkeligt i forhold til efter‐

spørgslen det pågældende sted. Sundhedsministeren fastsæt‐

ter nærmere regler, jf. 1. og 2. pkt.«

[Krav om lagerbeholdning i kommuner og regioner]

Til § 7

Af et

mindretal

(Susanne Zimmer (UFG)), tiltrådt af et

min‐

dretal

(DF):

stk. 2

ændres »ni medlemmer« til: »10 medlemmer«,

og efter »Statens Serum Institut,« indsættes: »Socialstyrel‐

sen,«.

[Socialstyrelsen indgår i Epidemikommissionen]

sundhedsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med

undtagelse af NB og LA):

Stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Sundhedsministeren udpeger herudover efter samme

fremgangsmåde 1 næstformand og 1 stedfortræder for hvert

medlem.«

[Præcisering af fremgangsmåden for udpegningen af en

næstformand og stedfortrædere for medlemmerne]

Til § 8

Af et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(Susanne Zim‐

mer (UFG)):

stk. 2

udgår »28,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 23]

Af et

mindretal

(RV og EL), tiltrådt af et

mindretal

(V, DF,

KF og Susanne Zimmer (UFG)):

stk. 2

indsættes som

2. pkt.:

»Epidemikommissionen skal, inden den afgiver indstil‐

ling efter 1. pkt., inddrage andre særligt sagkyndige såsom

lægevidenskabelige selskaber, sundhedsfaglige repræsentan‐

ter, repræsentanter med ekspertise på det sociale område, pa‐

tientforeninger, Arbejdstilsynet og børne- og undervisnings‐

området.«

[Bestemmelse om, at Epidemikommissionen ved afgivelse

af indstillinger efter det foreslåede § 8, stk. 2, skal inddrage

andre særligt sagkyndige]

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af et

mindretal

(DF, KF og

Susanne Zimmer (UFG)):

stk. 2

indsættes som

2. pkt.:

»Epidemikommissionen afgiver efter anmodning fra

vedkommende minister indstilling som angivet i § 02.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]

stk. 2

indsættes som

2. pkt.:

»Epidemikommissionen rådgiver Styrelsen for Patie‐

ntsikkerhed som angivet i § 29, stk. 7.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 24]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(V KF og

Susanne Zimmer (UFG)):

Ny paragraf

Efter § 8 indsættes i

kapitel 3:

»§ 01.

Epidemikommissionen afgiver efter anmodning fra

Styrelsen for Patientsikkerhed indstilling om, hvorvidt der

bør iværksættes foranstaltninger efter § 14, stk. 1, og § 18,

stk. 1.«

[Udvidelse af Epidemikommissionens opgaver til at omfatte

indstillinger vedrørende § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1]

Til § 9

Af et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(Susanne Zim‐

mer (UFG)):

stk. 1

udgår »28,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 23]

Af et

mindretal

(DF):

10)

stk. 1

ændres »og udvalget ikke har udtalt sig imod

reglernes udstedelse« til: »og medlemmer af udvalget, som

repræsenterer folketingsgrupper i Folketinget, som udgør

mindst to femtedele af Folketingets medlemmer, ikke har

udtalt sig imod reglernes udstedelse«.

[Mindretalsbeskyttelse]

Af et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(Susanne Zim‐

mer (UFG)):

Til § 10

11)

»28,« udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 23]

Til § 11

12)

»28,« udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 23]

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af et

mindretal

(DF, KF og

Susanne Zimmer (UFG)):

Ny paragraf

13)

Efter § 11 indsættes i

kapitel 5

efter overskriften før §

12:

»§ 02.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene udstede

påbud i medfør af § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, og

§ 18, stk. 1, hvis grundlaget for, at styrelsen bringer de

pågældende bestemmelser i anvendelse, sammen med en

indstilling fra Epidemikommissionen forinden er forelagt for

et af Folketinget nedsat udvalg og udvalget ikke har udtalt

sig imod, at bestemmelserne bringes i anvendelse. Epide‐

mikommissionens indstilling offentliggøres hurtigst muligt

efter forelæggelsen for udvalget.«

[Den parlamentariske kontrol bliver udvidet til at omfatte

Styrelsen for Patientsikkerheds beføjelser til påbyde foran‐

staltninger over for enkeltpersoner]

sundhedsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med

undtagelse af NB og LA):

Til § 12

14)

stk. 2, 2. pkt.,

ændres »anmoder Styrelsen for Pa‐

tientsikkerhed den pågældende institution, behandlingssted

eller lignende om at« til: »skal den pågældende institution

m.v. efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed«.

[Pligt for offentlige og private institutioner, behandlingsste‐

der el.lign. til at gennemføre en opfordring til frivillig med‐

virken efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(V, KF og

Susanne Zimmer (UFG)):

Ny paragraf

15)

Efter § 12 indsættes før overskriften før § 13:

»§ 03.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene iværksæt‐

te foranstaltninger efter § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1, hvis

sundhedsministeren har forelagt den påtænkte foranstaltning

i overensstemmelse med den procedure for parlamentarisk

kontrol med anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelser,

der er foreskrevet i kapitel 4.«

[Parlamentarisk kontrol med påbud efter § 14, stk. 1, og §

18, stk. 1]

sundhedsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med

undtagelse af NB og LA):

Til § 21

16)

overskriften

før paragraffen indsættes efter »foran‐

staltninger«: »på offentlige og private institutioner, behand‐

lingssteder og lign.«

[Præcisering af overskrift]

Af et

mindretal

(Susanne Zimmer (UFG)):

Til § 22

17)

stk. 1

ændres »i overensstemmelse med« til: »i over‐

ensstemmelse med § 16 i«.

[Politiets anvendelse af magt skal ske i overensstemmelse

med § 16 i lov om politiets virksomhed]

Til § 23

Af et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(Susanne Zim‐

mer (UFG)):

18)

stk. 2

udgår »28,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 23]

sundhedsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med

undtagelse af NB og LA):

19)

Som

stk. 5

indsættes:

»Stk. 5.

Restriktioner eller forbud, der fastsættes i medfør

af §§ 29, 31 og 33, kan fastsættes med en gyldighedsperiode

på højst 4 uger ad gangen.«

[Gyldighedsperiode for forbud og restriktioner efter §§ 29,

31 og 33]

Af et

mindretal

(Susanne Zimmer (UFG)), tiltrådt af et

min‐

dretal

(DF og EL):

Til § 24

20)

stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »kan«: », såfremt det er

strengt nødvendigt,«.

[Regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på

samme sted, kan kun fastsættes, såfremt det er strengt nød‐

vendigt]

Af et

mindretal

(Susanne Zimmer (UFG)):

Til § 25

21)

stk. 2

indsættes efter »politisk«: », religiøst«.

[Forbud gælder ikke for forsamlinger med et religiøst øje‐

med]

Af et

mindretal

(Susanne Zimmer (UFG)), tiltrådt af et

min‐

dretal

(DF og EL):

Til § 26

22)

stk. 1

indsættes efter »kan«: », såfremt det er strengt

nødvendigt,«.

[Der kan kun foretages afspærring, hvor der er risiko for, at

en sådan sygdom optræder eller bringes ind, hvis risikoen er

nærliggende]

Af et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(Susanne Zim‐

mer (UFG)):

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

Til § 28

23)

Paragraffen med tilhørende overskrift udgår.

[Lovforslagets § 28 med tilhørende overskrift om foranstalt‐

ninger over for en flerhed af personer, som har befundet sig

på steder med konstateret smitte, udgår]

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af et

mindretal

(DF, KF og

Susanne Zimmer (UFG)):

Til § 29

24)

Som

stk. 7

indsættes:

»Stk. 7.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene udstede

påbud i medfør af § 29, stk. 1 og 2, hvis det sker efter

forudgående høring af Epidemikommissionen.«

[Styrelsen for Patientsikkerheds påbud til henholdsvis kom‐

munalbestyrelsen og regionsrådet om at fastsætte restrikti‐

oner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af

behandlings-, pleje og omsorgsinstitutioner m.v. sker efter

forudgående høring af Epidemikommissionen]

Ny paragraf

25)

Efter § 30 indsættes før overskriften før § 31:

»§ 04.

Regler fastsat i medfør af §§ 29 og 30 kan kun

fastsættes for lokaler el. lign., som udgør en persons egen

bolig, hvis betingelserne efter § 12, stk. 2-4, er opfyldt. Af‐

gørelser i medfør af 1. pkt. kan påklages til Ankenævnet for

Epidemiloven.«

[Særlige betingelser for at fastsætte restriktioner for perso‐

ners egen bolig]

sundhedsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med

undtagelse af NB og LA):

Til § 40

26)

stk. 1, 1. pkt.,

ændres »nærmere angivne lande« til:

»udlandet«.

[Præcisering af anvendelsesområde]

Til § 50

27)

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »passager« til: »passagerer og

besætningsmedlemmer, hvis det er nødvendigt for at hindre

udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller sam‐

fundskritisk sygdom«.

[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte oplysninger om

besætningsmedlemmer og præcisering af betingelserne for

at anvende bestemmelsen]

28)

Som

stk. 4

indsættes:

»Stk. 4.

Sundhedsministeren kan efter forhandling med

vedkommende minister fastsætte regler om, at den ansvars‐

havende for et transportmiddel eller dennes befuldmægtige‐

de skal udlevere bestemte oplysninger til Styrelsen for Patie‐

ntsikkerhed straks ved ankomsten til landet, når det er nød‐

vendigt for at hindre indførelse i landet af eller udbredelse

af smitte med alment farlige eller samfundskritiske sygdom‐

me. Sundhedsministeren kan endvidere efter forhandling

med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om,

i hvilken form oplysninger efter 1. pkt. skal udleveres.«

[Bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om pligt

for den ansvarshavende for transportmidler til at udlevere

bestemte oplysninger, herunder i hvilken form]

Til § 51

29)

stk. 2

ændres »helgenomsekventering« til: »gense‐

kventering«.

[Præcisering af anvendelsesområde]

Til § 52

30)

stk. 4

ændres »§ 3« til: »§ 3, stk. 1,«, »beføjelser

som disse« ændres til: »beføjelser, som styrelsen«, og »eller

private« udgår.

[Præcisering af anvendelsesområde]

Til § 57

31)

Ordene »denne lov« ændres til: »denne lov eller regler

fastsat i medfør af denne lov«.

[Præcisering af, at bestemmelsen ikke alene omfatter foran‐

staltninger efter loven, men også regler udstedt i medfør af

loven]

Af et

mindretal

(DF):

Ny paragraf

32)

Efter § 60 indsættes i

kapitel 11:

»§ 05.

Påføres der uden for de tilfælde, der er omfattet af

§ 60, i forbindelse med de foranstaltninger, der iværksættes

i medfør af denne lov, nogen tab, har vedkommende krav på

erstatning herfor fra det offentlige.«

[Erstatning for foranstaltninger, der ikke er ekspropriative]

sundhedsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med

undtagelse af NB og LA):

Til § 61

33)

stk. 1

ændres »denne lov eller regler fastsat i medfør

heraf« til: »§ 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19,

stk. 1, § 20 og § 21, stk. 2,«.

[Præcisering af Ankenævnet for Epidemilovens kompeten‐

ce]

34)

stk. 6

indsættes efter »give anledning til tvivl«: », og

regler om sekretariatets kompetence til at træffe afgørelse i

sager«.

[Delegation af Ankenævnet for Epidemilovens kompetence

til nævnets sekretariat]

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

Til § 62

35)

stk. 1

ændres »der skal være dommer,« til: »1 næst‐

formand«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 36, hvori der fastsættes

krav om, at både formand og næstformand skal være dom‐

mere]

36)

stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »formand«: »og næst‐

formand, der begge skal være dommere,«.

[Præcisering af, at både formand og næstformand skal være

dommere]

37)

stk. 2, 3. pkt.,

ændres »udpeger« til: »beskikker«, og

»en næstformand og« udgår.

[Lovteknisk præcisering af, at de 4 medlemmer beskikkes,

og konsekvens af ændringsforslag nr. 36]

38)

stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »Nævnets medlem‐

mer«: »udpeges eller«.

[Lovteknisk præcisering af, at formand og næstformand ud‐

peges]

39)

stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »formanden«: », næst‐

formanden«, og efter »formand« indsættes: », eller ny næst‐

formand«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 36]

40)

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4.

Ved afgørelsen af sager sammensættes Ankenæv‐

net for Epidemiloven af formanden eller næstformanden og

de 4 beskikkede medlemmer.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Præcisering af, hvilke medlemme, der skal deltage ved

nævnets behandling af sager]

Til § 64

Af et

mindretal

(V, EL og Susanne Zimmer (UFG)), tiltrådt

af et

mindretal

(DF og KF):

41)

stk. 1

ændres »§§ 14, 15,« til: »§§ 13-15, 18,«.

[§§ 13 og 18 omfattes af reglen om automatisk domstolspr‐

øvelse]

42)

stk. 1

udgår »som har karakter af frihedsberøvelse,«.

[Alle afgørelser og påbud i medfør af §§ 13-15, 18, 21 og 26

skal indbringes for domstolene]

Af et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(Susanne Zim‐

mer (UFG)):

43)

stk. 2

udgår »§ 28 og«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 23]

sundhedsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med

undtagelse af NB og LA):

Til § 65

44)

stk. 1, nr. 1,

ændres »og § 26, stk. 1.« til: »eller § 26,

stk. 1,«.

[Lovteknisk ændring]

45)

stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 25, stk. 1.« til: »§ 25, stk. 1,

eller«.

[Lovteknisk ændring]

46)

stk. 1, nr. 3,

ændres »og« til: »eller«.

[Lovteknisk ændring]

47)

stk. 2

ændres »bøde, den« til: »bøde den,«.

[Lovteknisk ændring]

48)

stk. 3

ændres »udstedes« til: »fastsættes«.

[Sproglig ændring]

Til § 67

49)

stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »1. oktober 2020,«:

»som ændret ved § 1 i lov nr. 160 af 3. februar 2021,«.

[Lovteknisk ændring som følge af lov nr. 160 af 3. februar

2021]

50)

stk. 4

indsættes efter »12 a-f«: »,16 a«, og »1. ok‐

tober 2020, ophæves den 15. april 2020« ændres til: »1.

oktober 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 160 af 3. februar

2021, ophæves den 15. april 2021«.

[Ændring af overgangsbestemmelse]

Til § 68

51)

Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01.

§ 157 a, stk. 6, 2. pkt.,

stk. 11, 1. pkt.,

ændres

»det danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes

et barn« til: »de danske vaccinationsprogrammer, eller som

tilbydes personer«.

02.

Efter § 158 a indsættes i

kapitel 43:

»§ 158 b.

Personer, der ikke har bopæl her i landet og

ikke har ret til vaccination under ophold i Danmark i medfør

af EU-retten eller internationale aftaler, kan under midlerti‐

digt ophold gives adgang til vaccinationsydelser mod smit‐

somme sygdomme. Sundhedsministeren fastsætter nærmere

regler om, hvilke vaccinationer der er omfattet, herunder

om,

1) hvilke sygdomme der skal tilbydes vaccination mod,

2) hvilke persongrupper der skal tilbydes vaccination på

hvilke vilkår, og

3) hvordan tilbud om vaccination gives.««

[Forbedret tilslutning til vaccinationsprogrammer og indsæt‐

telse af ny paragraf om adgang til vaccination for personer

uden bopæl i Danmark]

52)

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 232 a

indsættes i

stk. 1

efter »sundhedsfagligt udstyr,«: »lægemidler,«.

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

[Hjemmel til, at regioner kan yde donation af lægemidler,

herunder vacciner]

Til § 69

53)

nr. 2

indsættes i den indledende tekst efter »§ 76

indsættes«: »i

kapitel 9«.

[Lovteknisk præcisering af placeringen af den foreslåede

nye bestemmelse]

54)

I den under

nr. 2

foreslåede

§ 76 a

ændres i

stk. 3

»stk.

1-3« til: »1. pkt. og stk. 1 og 2«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 70

55)

Indledningen affattes således:

»I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29.

september 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 1832 af 8.

december 2020, § 2 i lov nr. 1942 af 15. december 2020, §

1 i lov nr. 124 af 30. januar 2021 og § 4 i lov nr. 160 af 3.

februar 2021, foretages følgende ændring:«

[Lovteknisk ændring]

56)

Nr. 1

affattes således:

»1.

§ 469, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »foranstaltninger efter §

16 a i lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme

og andre overførbare sygdomme« til: »afgørelser, påbud og

foranstaltninger efter epidemiloven«.«

[Konsekvensændring som følge af lov nr. 160 af 3. februar

2021]

Til § 72

57)

nr. 1

indsættes efter »§ 33«: »i epidemiloven«.

[Lovteknisk præcisering]

Af et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

flertal

(S, V, DF, SF, EL

og KF):

Ny paragraf

58)

Efter § 73 indsættes:

»§ 06

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni

2018, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1555 af 18.

december 2018 og § 3 i lov nr. 1436 af 17. december 2019

og senest ved § 2 i lov nr. 1855 af 9. december 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9.

Klager over iværksættelse af sundhedsfaglig virk‐

somhed, der er besluttet af Styrelsen for Patientsikkerhed i

medfør af § 13, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1, i epidemiloven,

kan ikke behandles af Styrelsen for Patientklager.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

§ 2

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Klager over iværksættelse af sundhedsfaglig virk‐

somhed, der besluttet af Styrelsen for Patientsikkerhed i

medfør af § 13, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1, i epidemiloven,

kan ikke behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.«

[Afskæring af klageadgang til Styrelsen for Patientklager

og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vedrørende iværk‐

sættelse af sundhedsfaglig virksomhed besluttet i medfør af

lovforslagets § 13, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at kommuner og regioner

bliver forpligtiget til at have et lager af værnemidler og

medicinsk udstyr og, for så vidt angår regionerne, tillige

lægemidler.

Til nr. 2

Rådet for Socialt Udsatte mener ikke, at den i lovforsla‐

get foreslåede sammensætning af Epidemikommissionen re‐

præsenterer socialt udsatte i nok omfang.

Ændringsforslaget medfører, at Socialstyrelsen indgår i

Epidemikommissionen. Ændringen vil medføre, at de udsat‐

te grupper i samfundet, som har været hårdest ramt under

den nuværende pandemi, bliver repræsenteret.

Til nr. 3

Efter det foreslåede § 7, stk. 2, 1. pkt., består Epidemi‐

kommissionen af 1 formand og 1 medlem, der udpeges af

sundhedsministeren, og 9 medlemmer, der udpeges af sund‐

hedsministeren efter indstilling fra henholdsvis erhvervsmi‐

nisteren, finansministeren, justitsministeren, Styrelsen for

Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut,

rigspolitichefen, KL og Danske Regioner.

Det følger således af bestemmelsen, at Epidemikommis‐

sionen skal sammensættes af i alt 11 personer, der vil bestå

af 1 formand, som udpeges af sundhedsministeren, og 10

medlemmer, hvoraf det ene medlem udpeges af sundhedsmi‐

nisteren, og 9 andre medlemmer, som udpeges af sundheds‐

ministeren efter indstilling fra hver myndighed m.v. Sund‐

hedsministeren vil således uden en indstilling skulle udpege

en formand og et medlem, hvorimod udpegningen af de

øvrige 9 medlemmer skal ske efter indstilling fra henholds‐

vis erhvervsministeren, finansministeren, justitsministeren,

Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens

Serum Institut, rigspolitichefen, KL og Danske Regioner.

Videre følger det efter det foreslåede § 7, stk. 2, 2. pkt., at

sundhedsministeren efter samme fremgangsmåde udpeger 1

næstformand og stedfortrædere af medlemmerne.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 7, stk. 2, 2. pkt., at

sundhedsministeren herudover efter samme fremgangsmåde

udpeger 1 næstformand og 1 stedfortræder for hvert med‐

lem.

Der er alene tale om en præcisering af den nærmere

fremgangsmåde for udpegning af 1 næstformand og stedfor‐

trædere, som findes i lovforslagets § 7, stk. 2, 2. pkt., med

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

henblik på at tydeliggøre, at næstformanden og stedfortræ‐

derne ikke skal udpeges blandt de allerede udpegede med‐

lemmer, men at fremgangsmåden for udpegningen i øvrigt

vil være den samme som ved udpegningen af henholdsvis

formand og medlemmerne af kommissionen. Efter forslaget

vil næstformanden som suppleant for formanden kunne træ‐

de til, hvis formanden er forhindret i at deltage i et møde,

ligesom stedfortræderne vil kunne deltage i et af kommis‐

sionens møder, hvis det respektive medlem, som den enkelte

stedfortræder er suppleant for, er forhindret i at deltage.

Til nr. 4, 9, 11, 12, 18, 23 og 43

Det følger af lovforslagets § 28, at sundhedsministeren

kan fastsætte regler om, at personer, som har befundet sig et

bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement,

en begivenhed el.lign., hvor der er konstateret smitte med

en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, skal lade

sig undersøge af en sundhedsperson eller isolere i en egnet

facilitet.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 28 udgår af lovforsla‐

get.

Det vil betyde, at der således ikke vil være mulighed for

at fastsætte regler om, at personer, som har befundet sig et

bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement,

en begivenhed el.lign., hvor der er konstateret smitte med

en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, skal lade

sig undersøge af en sundhedsperson eller isolere i en egnet

facilitet.

Det bemærkes dog, at der i lovforslagets § 40 findes en

bestemmelse, hvorefter sundhedsministeren efter forhand‐

ling med vedkommende minister kan fastsætte regler om,

at personer, der ankommer til landet fra eller har bopæl i

nærmere angivne lande, skal fremvise dokumentation for,

at de ikke har en nærmere bestemt alment farlig eller sam‐

fundskritisk sygdom, at de skal lade sig undersøge for, om

de pågældende har en alment farlig eller samfundskritisk

sygdom, at de skal lade sig isolere, eller at de om nødven‐

digt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus.

Ændringsforslag nr. 4, 9, 11, 12, 18 og 43 er en konse‐

kvens af, at § 28 foreslås at udgå med ændringsforslag nr.

23.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget er det hensigten, at Epidemikom‐

missionen i sager, hvor kommissionen af egen drift eller

efter anmodning indstiller, at der fastsættes regler i medfør

af lovforslagets § 2, stk. 6, 1. pkt., § 24, stk. 1, §§ 28, 30,

32, 34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 1 og 2

og §§ 56-58, skal inddrage andre særligt sagkyndige, f.eks.

personer udpeget af de lægevidenskabelige selskaber eller

sundhedsfaglige repræsentanter for universitetsverdenen.

Det følger af det foreslåede § 7, stk. 3, at Epidemikom‐

missionen kan invitere andre personer til at deltage i mø‐

der, herunder repræsentanter for andre myndigheder, andre

særligt sagkyndige og interesseorganisationer. Der er efter

lovforslaget ingen pligt for Epidemikommissionen til at ind‐

drage særligt sagkyndige i forbindelse med afgivelse af ind‐

stillinger efter det foreslåede § 8, stk. 2.

Det foreslås med ændringsforslaget, at Epidemikommis‐

sionen, inden den efter det foreslåede § 8, stk. 2, af egen

drift eller efter anmodning indstiller, at der fastsættes regler

i medfør af lovforslagets § 2, stk. 6, 1. pkt., § 24, stk. 1, §§

28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 1

og 2, og §§ 56-58, skal inddrage andre særligt sagkyndige.

Ændringsforslaget vedrørende inddragelse af særligt sag‐

kyndige indebærer, at Epidemikommissionen vil skulle ind‐

drage personer, der er i besiddelse af en viden eller praktisk

erfaring inden for et område, som er af betydning for den

indstilling, som Epidemikommissionen behandler. Der kan

f.eks. være tale om personer, der er udpeget af de lægevi‐

denskabelige selskaber eller sundhedsfaglige repræsentanter

for universitetsverdenen.

Til nr. 6 og 13

Forslagsstillerne foreslår, at den parlamentariske kontrol

bliver udvidet til at omfatte Styrelsen for Patientsikkerheds

beføjelser i lovforslagets kapitel 5 til påbyde foranstaltnin‐

ger over for enkeltpersoner.

Efter ændringsforslaget kan Styrelsen for Patientsikker‐

hed alene udstede påbud i medfør af bestemmelserne, hvis

grundlaget for, at styrelsen bringer de pågældende bestem‐

melser i anvendelse, sammen med en indstilling fra Epide‐

mikommissionen forinden er forelagt for et af Folketinget

nedsat udvalg og udvalget ikke har udtalt sig imod, at be‐

stemmelserne bringes i anvendelse.

Med andre ord: En aktivering af disse paragraffer skal

hver for sig ikke have et flertal imod sig i Folketingsud‐

valget, når ministeren og styrelsen vil have beføjelserne i

paragrafferne aktiveret.

De drejer sig konkret om § 13 (påbud om at lade sig

undersøge), § 14, stk. 1 (påbud om at lade sig indlægge),

§ 15, stk. 1 (påbud om at lade sig isolere), og § 18, stk. 1

(påbud om at lade sig behandle).

Ændringsforslag nr. 6 er en konsekvensændring af æn‐

dringsforslag nr. 13, med henblik på at Epidemikommissio‐

nen afgiver indstilling som anført ovenfor.

Til nr. 7 og 24

Efter § 29, stk. 1, i det fremsatte lovforslag kan Styrelsen

for Patientsikkerhed påbyde kommunalbestyrelsen for en

bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller forbud

mod adgangen til eller brugen af kommunale plejehjem,

plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud

og lignende og private alternativer dertil beliggende i den

pågældende kommune.

Efter § 29, stk. 2, kan Styrelsen for Patientsikkerhed

påbyde regionsrådet for en bestemt periode at fastsætte re‐

striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af

offentlige og private sygehuse, klinikker, anbringelsessteder

og lignende beliggende i den pågældende region.

Forslagsstillerne foreslår med ændringsforslaget, at Sty‐

relsen for Patientsikkerheds påbud til henholdsvis kommu‐

nalbestyrelsen og regionsrådet om at fastsætte restriktioner

for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behand‐

lings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. skal ske efter for‐

udgående høring af Epidemikommissionen.

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

Ændringsforslag nr. 7 er en konsekvensændring af æn‐

dringsforslag nr. 24, med henblik på at Epidemikommissi‐

onen rådgiver Styrelsen for Patientsikkerhed som anført

ovenfor.

Til nr. 8

Det følger af § 8, stk. 2, i lovforslaget, at Epidemikom‐

missionen efter anmodning fra vedkommende minister afgi‐

ver indstilling om, hvorvidt der bør fastsættes regler i med‐

før af § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, §§ 28,

30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 1 og 2,

og §§ 56-58.

Det foreslås med ændringsforslaget, at Epidemikommis‐

sionen ud over ovennævnte indstillinger vedrørende ud‐

møntning af visse bemyndigelsesbestemmelser også på an‐

modning skal afgive indstilling om, hvorvidt der bør iværk‐

sættes foranstaltninger efter § 14, stk. 1, om individuelle

påbud om indlæggelse og § 18, stk. 1, om individuelle på‐

bud om behandling.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag

nr. 15.

Til nr. 10

Det fremgår af lovforslagets § 9, stk. 1, om parlamenta‐

risk kontrol med anvendelsen af bemyndigelsesbestemmel‐

ser, at vedkommende minister alene kan fastsætte regler i

medfør af en række bestemmelser i loven, hvis indholdet af

reglerne er forelagt for et af Folketinget nedsat udvalg og et

flertal i udvalget ikke har udtalt sig i mod reglerne.

Dansk Folkeparti mener, at der skal være en vis form

for mindretalsbeskyttelse, da en regering med støttepartier

ellers vil kunne beslutte, hvordan lovens bemyndigelser skal

udmøntes uden en bred opbakning i Folketinget. Med en så

vigtig lov, som har store konsekvenser for mange, er det

vigtigt med et større flertal bag udmøntningen af loven end

blot et simpelt flertal.

Ændringsforslaget indebærer, at to femtedel af Folketin‐

get (dvs. mindst 72 medlemmer) kan modsætte sig en mini‐

sters forslag om udmøntning af en bemyndigelse i loven.

Til nr. 14

Det følger af lovforslagets § 12, stk. 2, 1. pkt., at Styrel‐

sen for Patientsikkerhed, forinden der træffes afgørelse efter

§ 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og §

20, skal opfordre den person, som foranstaltningen påtænkes

rettet imod, til frivilligt at medvirke til at gennemføre foran‐

staltningen.

Bestemmelsen indebærer, at en foranstaltning over for

en enkeltperson ikke må iværksættes og opretholdes, før

personen er blevet opfordret til frivilligt at medvirke til for‐

anstaltningen. Det betyder, at frivillig medvirken altid skal

gå forud for Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse om

at iværksætte eller opretholde foranstaltninger om undersø‐

gelse, indlæggelse, isolation, behandling eller rensning og

andre foranstaltninger over for personer, der formodes for‐

urenet med smitstof eller biologisk kampstof.

Opfordring til frivillig medvirken vil bl.a. omfatte infor‐

mation og motivation målrettet den konkrete person. Opfor‐

dringen fra Styrelsen for Patientsikkerhed vil som udgangs‐

punkt ske telefonisk.

Kravet om, at den pågældende skal være blevet opfordret

til frivilligt at medvirke til at gennemføre foranstaltningen,

inden Styrelsen for Patientsikkerhed træffer afgørelse i med‐

før af § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk.

1, og § 20, vil også gælde i de tilfælde, hvor den person,

som en foranstaltning påtænkes rettet imod, bor eller har

midlertidigt ophold på en institution eller et behandlingssted

el.lign. I disse tilfælde vil Styrelsen for Patientsikkerhed

kunne anmode den pågældende institution m.v. om at sikre,

at opfordringen til frivillig medvirken gennemføres.

Med ændringsforslaget foreslås der i § 12, stk. 2, 2.

pkt., fastsat en pligt for den pågældende institution eller

det pågældende behandlingssted el.lign. til at sikre, at en op‐

fordring til frivilligt at medvirke gennemføres, hvis Styrel‐

sen for Patientsikkerhed anmoder institutionen herom. Det

forudsættes, at den pågældende institution m.v. i sådanne

tilfælde sikrer den fornødne dokumentation for, at den på‐

gældende person er blevet opfordret til frivilligt at medvirke

til at gennemføre foranstaltningen. Efter forslaget vil plig‐

ten både omfatte offentlige og private behandlingssteder og

institutioner el.lign., og det vil således, for så vidt angår pri‐

vate institutioner, ikke være et krav, at der fastsættes regler

herom i medfør af lovforslagets § 3, stk. 2.

Til nr. 15

Ændringsforslaget indebærer, at sundhedsministeren skal

forelægge påbud om indlæggelse og behandling for folke‐

tingsudvalget i henhold til § 9, inden sådanne påbud udste‐

des.

Det følger af § 9, stk. 1, i lovforslaget, at vedkommende

minister alene kan fastsætte regler i medfør af § 2, stk. 6, 1.

pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37 og 40,

§ 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58, hvis

indholdet af reglerne sammen med en indstilling fra Epide‐

mikommissionen forinden er forelagt for et af Folketinget

nedsat udvalg og udvalget ikke har udtalt sig imod reglernes

udstedelse, jf. dog stk. 2.

Det foreslås med ændringsforslaget, at der ikke alene

skal være parlamentarisk kontrol med udmøntning af visse

bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget, men også med

individuelle påbud, som Styrelsen for Patientsikkerhed med‐

deler efter § 14, stk. 1 (indlæggelse), og § 18, stk. 1 (be‐

handling).

Det foreslås med ændringsforslaget, at den parlamentari‐

ske kontrol skal ske i overensstemmelse med den procedure

for parlamentarisk kontrol med anvendelsen af bemyndigel‐

sesbestemmelser, der er foreskrevet i kapitel 4 i lovforsla‐

get. Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Patientsikkerhed

ikke kan meddele individuelle påbud om indlæggelse eller

behandling efter de foreslåede §§ 14 og 18, hvis udvalget

udtaler sig imod.

Til nr. 16

Det foreslås at præcisere overskriften før lovforslagets §

21, således at anvendelsesområdet for den foreslåede § 21

tydeliggøres i overskriften. Forslaget vil indebære, at det

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

vil fremgå af overskriften før § 21, at den foreslåede § 21

indeholder bestemmelser om gennemførelse og opretholdel‐

se af foranstaltninger på offentlige og private institutioner,

behandlingssteder og lign.

Til nr. 17

Det fremgår af lovforslagets § 22 om politiets bistand

til at gennemføre påbud, at efterkommer en person ikke et

påbud efter denne bestemmelse, yder politiet under anven‐

delse af den fornødne magt i overensstemmelse med lov

om politiets virksomhed bistand til at sikre, at påbuddet

gennemføres og opretholdes.

Ændringsforslaget indebærer, at det præciseres, at den

bistand, politiet yder til at sikre, at påbuddet gennemføres og

opretholdes, sker under anvendelse af magt i overensstem‐

melse med § 16 i lov om politiets virksomhed.

Det fremgår af § 16 i lov om politiets virksomhed, at

politiets magtanvendelse skal være nødvendig og forsvarlig

og alene må ske med midler og i en udstrækning, der står

i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet. Det

skal indgå i vurderingen af forsvarligheden, om magtanven‐

delsen indebærer risiko for, at udenforstående kan komme til

skade. Magt skal anvendes så skånsomt, som omstændighe‐

derne tillader, og således at eventuelle skader begrænses til

et minimum.

Til nr. 19

Efter lovforslagets § 29, stk. 1 og 2, kan Styrelsen for Pa‐

tientsikkerhed påbyde kommunalbestyrelsen eller regionsrå‐

det for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller

forbud mod adgangen til eller brugen af behandlings-, pleje-

og omsorgsinstitutioner m.v. Efter stk. 3 kan vedkommende

minister efter rådgivning fra Epidemikommissionen for en

bestemt periode fastsætte restriktioner for eller forbud mod

adgangen til eller brugen af konkrete statslige institutioner,

hvor personer permanent eller midlertidigt har bopæl eller

ophold, og som den pågældende minister har driftsansvaret

for. Styrelsen for Patientsikkerhed kan desuden efter stk.

4 påbyde et konkret behandlingssted eller institution m.v.,

som ikke er omfattet af stk. 1-3, for en bestemt periode at

fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller

brugen af behandlingsstedet, institutionen m.v.

Efter lovforslagets § 31, stk. 1 og 2, kan Styrelsen for

Patientsikkerhed desuden påbyde kommunalbestyrelsen el‐

ler regionsrådet for en bestemt periode at fastsætte restrik‐

tioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af

indendørs eller udendørs offentlige institutioner, faciliteter

m.v. Vedkommende minister kan efter stk. 3 efter rådgivning

fra Epidemikommissionen for en bestemt periode fastsætte

restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen

af konkrete indendørs eller udendørs statslige institutioner

og faciliteter, som den pågældende minister har driftsansva‐

ret for.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan derudover efter lov‐

forslagets § 33, stk. 1 og 2, påbyde kommunalbestyrelsen

eller regionsrådet for en bestemt periode at fastsætte restrik‐

tioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af

offentlige og private dagtilbud, skoler og andre uddannelses‐

institutioner. Vedkommende minister kan efter stk. 3 efter

rådgivning fra Epidemikommissionen for en bestemt perio‐

de fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til

eller brugen af konkrete statslige dagtilbud, skoler og andre

uddannelsesinstitutioner m.v., som den pågældende minister

har driftsansvaret for. Endelig kan Styrelsen for Patientsik‐

kerhed efter stk. 4 påbyde en konkret uddannelsesinstitution

m.v., som ikke er omfattet af stk. 1-3, for en bestemt periode

at fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til

eller brugen af uddannelsesinstitutionen m.v.

Der foreslås ikke med det fremsatte lovforslag regler

om en maksimal tidsmæssig gyldighedsperiode af disse på‐

bud. Lovforslaget indeholder derimod en bestemmelse om,

at restriktioner og forbud, som efter de foreslåede § 30,

32 og 34 fastsættes ved bekendtgørelse af vedkommende

minister, alene kan fastsættes med en gyldighedsperiode på

højst 4 uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagel‐

sesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode.

Med den foreslåede ændring foreslås det, at det fastsæt‐

tes, at restriktioner eller forbud, der fastsættes i medfør af

§§ 29, 31 og 33 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på

højst fire uger ad gangen.

Med ændringen sikres det, at der vil gælde en gyldig‐

hedsperiode på højst 4 uger ad gangen for restriktioner og

forbud, uanset om disse fastsættes efter de foreslåede §§ 29,

31 og 33, eller §§ 30, 32 og 34.

Til nr. 20

Det fremgår af lovforslagets § 24, at justitsministeren ef‐

ter forhandling med sundhedsministeren kan fastsætte regler

for hele eller dele af landet om forbud mod, at flere personer

befinder sig på samme sted.

Ændringsforslaget indebærer, at det indsættes som en be‐

tingelse i bestemmelsen, at regler om et sådant forbud kun

kan fastsættes, såfremt det er strengt nødvendigt.

Til nr. 21

Det fremgår af lovforslagets § 25, stk. 1, at er der i

medfør af § 24, stk. 1, fastsat regler om forbud mod, at flere

personer befinder sig på samme sted, kan politiet nedlægge

forbud mod ophold på et bestemt sted, som er omfattet af

disse regler, og hvortil der er almindelig adgang, hvis det

efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for

smitte med den samfundskritiske sygdom det pågældende

sted, jf. dog stk. 2. Forbud efter 1. pkt. omfatter ikke almin‐

delig færden det pågældende sted.

Det fremgår videre af § 25, stk. 2, at forbud efter stk.

1 ikke gælder for forsamlinger med et politisk eller andet

meningsbefordrende øjemed.

Ændringsforslaget indebærer, at det i stk. 2 tilføjes, at

forbud efter stk. 1 heller ikke gælder ikke for forsamlinger

med et religiøst øjemed.

Til nr. 22

Det fremgår af lovforslagets § 26, stk. 1, om afspærring

af områder, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde,

at der skal ske afspærring af et bestemt område, hvor en

alment farlig eller samfundskritisk sygdom optræder, hvor

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes

ind, eller hvor der er mistanke om, at der er udlagt biologisk

kampstof, således at samvær med omgivelserne forhindres i

fornødent omfang.

Ændringsforslaget indebærer, at det indsættes som en

betingelse i bestemmelsen, at der kun kan foretages afspær‐

ring, hvor der er risiko for, at en sådan sygdom optræder

eller bringes ind, hvis risikoen er nærliggende.

Til nr. 25

Lovforslagets §§ 29 og 30 indeholder regler, hvor‐

efter henholdsvis Styrelsen for Patientsikkerhed og

vedkommende minister kan fastsætte restriktioner for ad‐

gangen til og brugen af behandlings-, pleje- og omsorgsin‐

stitutioner m.v.

Der kan efter de i lovforslaget foreslåede §§ 29 og 30

fastsættes restriktioner for eller forbud mod adgangen til

eller brugen af både fællesarealer og arealer, lokaler m.v.,

der udgør en persons egen bolig.

Venstre mener, at de foreslåede bestemmelser om mulig‐

hed for at fastsætte restriktioner for adgangen til behand‐

lings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. kan udgøre et

indgreb i forhold til en persons frihedsrettigheder og bør ses

i sammenhæng med boligens ukrænkelighed. Venstre finder,

at adgangen til at indføre besøgsrestriktioner på det areal,

som udgør beboerens egen bolig – medmindre beboeren

frivilligt medvirker – har karakter af foranstaltning rettet

mod en enkeltperson, og at reglerne bør udbygges med rets‐

sikkerhedsgarantier.

Venstre foreslår på den baggrund med ændringsforslaget,

at de i §§ 29 og 30 foreslåede restriktioner eller forbud mod

besøgendes adgang som udgangspunkt kun finder anvendel‐

se på fællesarealer og ikke på arealer, der udgør beboerens

egen bolig, og at der indsættes en ny paragraf i lovforslaget,

som indfører yderligere retsgarantier for personer, som har

bolig på de pågældende institutioner.

Det foreslås med ændringsforslaget, at regler fastsat i

medfør af §§ 29 og 30 kun kan fastsættes for lokaler, som

udgør en persons egen bolig, hvis betingelserne efter § 12,

stk. 2-4, som indeholder en række generelle betingelser for

at foretage foranstaltninger over for enkeltpersoner, er op‐

fyldt.

Det indebærer, at henholdsvis Styrelsen for Patientsikker‐

hed og vedkommende minister, forinden der træffes afgørel‐

se om restriktioner, som omfatter en persons bolig, skal

opfordre personen til at medvirke frivilligt.

Afgørelse om restriktioner, som omfatter en persons bo‐

lig, skal være nødvendig, så kortvarig som mulig og stå i ri‐

meligt forhold til formålet med foranstaltningen. Den mindst

indgribende og mest skånsomme foranstaltning skal anven‐

des, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet. Restrik‐

tioner skal ophæves, når de ikke længere er nødvendige at

opretholde.

Restriktioner, som omfatter en persons bolig, skal efter‐

prøves, henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter at foranstalt‐

ningen er iværksat, for at påse, om betingelserne for restrik‐

tionen fortsat er opfyldt.

Afgørelser om restriktioner, som vedrører en persons bo‐

lig, kan påklages til Ankenævnet for Epidemiloven.

Til nr. 26

Efter lovforslagets § 40, stk. 1, 1. pkt., kan sundhedsmi‐

nisteren efter forhandling med vedkommende minister fast‐

sætte regler om, at personer, der ankommer til landet fra

eller har bopæl i nærmere angivne lande, skal fremvise do‐

kumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt alment

farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig un‐

dersøge for, om de har en alment farlig eller samfundskritisk

sygdom, at de skal lade sig isolere, eller at de om nødven‐

digt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus.

Det foreslås, at det foreslåede § 40, stk. 1, ændres såle‐

des, at det fastsættes, at sundhedsministeren efter forhand‐

ling med vedkommende minister kan fastsætte regler om,

at personer, der ankommer til landet fra eller har bopæl i

udlandet, skal fremvise dokumentation for, at de ikke har

en nærmere bestemt alment farlig eller samfundskritisk syg‐

dom, at de skal lade sig undersøge for, om de har en alment

farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig iso‐

lere, eller at de om nødvendigt skal lade sig indlægge til

observation på et sygehus.

Formålet med den foreslåede ændring er at tilpasse ordly‐

den af § 40 i lovforslaget, således at § 40, stk. 1, svarer til

epidemilovens § 16 a, som blev vedtaget ved lov nr. 160 af

3. februar 2021.

Det bemærkes, at indsættelsen af § 16 a i epidemiloven

bl.a. havde til formål at fremrykke § 40 i forslag til lov om

epidemier med den modifikation, at det fremgår af den nye

bestemmelse i § 16 a, at reglerne kan fastsættes for personer,

der ankommer til landet fra eller har bopæl i udlandet, i ste‐

det for, som det fremgår af lovforslagets § 40, stk. 1, at reg‐

lerne kan fastsættes for personer, der ankommer til landet fra

eller har bopæl i nærmere angivne lande. Denne lovændring

har etableret det lovgivningsmæssige grundlag for at kunne

fastsætte regler, hvor der stilles krav om, at indrejsende bl.a.

skal lade sig teste og isolere. Om baggrunden for indsættel‐

sen af § 16 a henvises til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 3, og lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit

2.1.2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 152 som

fremsat af sundhedsministeren den 28. januar 2021.

Det forudsættes, at der ved fastsættelse af regler i medfør

af den foreslåede § 40, der fastsætter generelle krav for ind‐

rejsende, samtidig tages højde for og efter omstændigheder‐

ne fastsættes undtagelser for situationer og persongrupper,

som kan undtages fra kravet.

I forhold til et krav om isolation vil det bl.a. kunne ved‐

røre situationer, hvor det er nødvendigt for den pågældende

at bryde selvisolationen, eksempelvis hvis den pågældende

har behov for lægehjælp, undersøgelse, herunder at lade sig

teste for den pågældende sygdom, eller anden nødvendig be‐

handling, der ikke kan tilbydes i hjemmet. Der vil endvidere

kunne fastsættes undtagelser ved f.eks. uopsætteligt besøg,

eksempelvis til en kritisk syg nærtstående, eller for lignende

uopsættelige situationer, hvor det vil være nødvendigt at

bryde selvisolationen.

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

Ændringsforslaget vil indebære, at der i medfør af lovfor‐

slagets § 40, stk. 1, vil kunne fastsættes generelle regler om

krav til alle personer, der indrejser til Danmark fra udlandet,

uden at angive, hvilke lande de pågældende personer indrej‐

ser fra. Der vil også i medfør af lovforslagets § 40, stk. 1,

som ændret ved dette ændringsforslag kunne fastsættes reg‐

ler, der alene gælder for personer, der indrejser fra nærmere

bestemte lande eller områder.

Derudover bemærkes det, at det er hensigten, at det i for‐

bindelse med udmøntning af bestemmelsen vil blive fastsat,

at undladelse af at efterkomme de generelle regler om pligt

til at lade sig undersøge eller isolere vil kunne straffes med

bøde. Det bemærkes dog i den forbindelse, at der for særlig

grove overtrædelser vil kunne idømmes en fængselsstraf.

Der henvises, for så vidt angår det vejledende strafni‐

veau, til ændringsforslaget til lovforslagets § 65, stk. 3.

Til nr. 27

Efter lovforslagets § 50, stk. 2, 1. pkt., kan sundhedsmi‐

nisteren efter forhandling med vedkommende minister fast‐

sætte regler om, at den ansvarshavende for et transportmid‐

del skal registrere bestemte oplysninger om passagerer.

Det foreslås i lovforslagets § 50, stk. 2, 1. pkt., at ændre

»passager«: til »passagerer og besætningsmedlemmer, hvis

det er nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte

med alment farlige eller samfundskritiske sygdomme«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse vil kunne anvendes til at fast‐

sætte pligt for den ansvarshavende for et transportmiddel til

at registrere bestemte oplysninger om passagerer såvel som

om besætningsmedlemmer.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at det

præciseres i bestemmelsen, at det er en grundlæggende be‐

tingelse for at fastsætte regler om, at den ansvarshavende

for et transportmiddel er forpligtet til at registrere nærmere

bestemte oplysninger, at det er nødvendigt for at hindre

udbredelse af eller smitte med alment farlige eller samfunds‐

kritiske sygdomme.

Baggrunden for den foreslåede ændring er navnlig at til‐

passe bestemmelsen, således at lovforslagets § 50, stk. 2,

svarer til epidemilovens § 13 a, som blev vedtaget ved lov

nr. 160 af 3. februar 2021.

Om baggrunden for indsættelsen af § 13 a henvises til be‐

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, og lovforslagets al‐

mindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 152 som fremsat af sundhedsministeren

den 28. januar 2021.

Med ændringen sikres endvidere parallelitet mellem plig‐

ten for den ansvarshavende for et transportmiddel til efter

anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed at udlevere

oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer efter

lovforslagets § 50, stk. 1, og pligten for den ansvarshavende

for et transportmiddel til at registrere bestemte oplysninger

om passagerer og besætningsmedlemmer efter lovforslagets

§ 50, stk. 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at bemyndigelsesbe‐

stemmelsen i lovforslagets § 50, stk. 2, som med den fore‐

slåede ændring vil kunne anvendes til at fastsætte regler om,

at den ansvarshavende for et transportmiddel skal registrere

bestemte oplysninger om passagerer og besætningsmedlem‐

mer, skal ses i sammenhæng med, at der i medfør af den

foreslåede indsættelse af § 50, stk. 4, vil kunne fastsættes

regler om, at den ansvarshavende for et transportmiddel

eller dennes befuldmægtigede skal udlevere bestemte oplys‐

ninger til Styrelsen for Patientsikkerhed straks ved ankom‐

sten. Det er hensigten i første omgang at fastsætte regler om,

at den ansvarshavende for et luftfartsselskab har pligt til at

registrere personoplysninger om navn, fødselsdato, telefon‐

nummer, rejseplan og slutdestination samt pladsnummer og

andre pladsoplysninger. Der henvises i øvrigt til ændrings‐

forslag nr. 28 vedrørende et nyt § 50, stk. 4.

Til nr. 28

Efter lovforslagets § 50, stk. 1, 1. pkt., skal den ansvars‐

havende for et transportmiddel, herunder luftfartøjer, skibe,

tog og busser, eller dennes befuldmægtigede efter anmod‐

ning fra Styrelsen for Patientsikkerhed udlevere oplysninger

om passagerer og besætningsmedlemmer, i det omfang så‐

danne foreligger, hvis en person om bord lider af en alment

farlig eller samfundskritisk sygdom formodes at kunne være

smittet med eller efterfølgende konstateres smittet med en

sådan. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan Styrelsen for Patie‐

ntsikkerhed alene i relevant omfang anmode om oplysninger

efter 1. pkt., og kun når det er nødvendigt med henblik på at

hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller

samfundskritisk sygdom.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i lovforslagets § 50,

der i 1. pkt. fastsætter, at sundhedsministeren efter forhand‐

ling med vedkommende minister kan fastsætte regler om,

at den ansvarshavende for et transportmiddel eller dennes

befuldmægtigede skal udlevere bestemte oplysninger til Sty‐

relsen for Patientsikkerhed straks ved ankomsten til landet,

hvis det er nødvendigt for at hindre indførelse i landet af

eller udbredelse af smitte med alment farlige eller samfunds‐

kritiske sygdomme. Det foreslås endvidere, at der indsættes

et 2. pkt. i stk. 4, der fastsætter, at sundhedsministeren efter

forhandling med vedkommende minister kan fastsætte nær‐

mere regler om, i hvilken form oplysninger efter 1. pkt. skal

udleveres.

Den foreslåede ændring giver mulighed for, at sundheds‐

ministeren efter forhandling med vedkommende minister

bl.a. kan fastsætte regler om, at ansvarshavende for et trans‐

portmiddel, f.eks. et luftfartsselskab, skal udlevere bestem‐

te oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer til

Styrelsen for Patientsikkerhed straks ved ankomsten i lan‐

det.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov‐

forslagets § 50, stk. 2, hvorefter sundhedsministeren efter

forhandling med vedkommende minister kan fastsætte reg‐

ler om, at den ansvarshavende for et transportmiddel skal

registrere bestemte oplysninger om passagerer og – såfremt

ændringsforslag nr. 27 vedrørende § 50 vedtages – ligeledes

om besætningsmedlemmer. Der henvises til bemærkninger‐

ne til ændringsforslag nr. 27 vedrørende § 50.

Det vil være en betingelse for at anvende den foreslåede

bemyndigelse til at fastsætte regler, at det er nødvendigt for

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

at hindre indførelse i landet af eller udbredelse af smitte

med alment farlige eller samfundskritiske sygdomme. Det

er således hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen skal

anvendes til at fastsætte regler, der kan sikre en hurtig og

effektiv opsporing af smitte, der indføres via indrejsende i

landet.

Anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen vil eksem‐

pelvis være relevant i den nuværende situation, hvor Dan‐

mark aktuelt har smittespredning med nye varianter af coro‐

navirussygdom 2019 (covid-19), og hvor sundhedsmyndig‐

hederne vurderer, at der er betydelig risiko for, at smitten

kan stige eksponentielt grundet udbredelsen af nye og me‐

re smitsomme udenlandske virusvarianter, som eksempelvis

B117, som først er blev identificeret i Storbritannien, eller

den særlig smitsomme variant, der først er identificeret i

Sydafrika, og som efterfølgende er fundet i enkelte europæ‐

iske lande og også konstateret i Danmark den 16. januar

2021.

Det er i øvrigt hensigten, at bestemmelsen først og frem‐

mest skal anvendes i forbindelse med luftfart.

Det er således under henvisning til den nuværende ak‐

tuelle situation med nye og mere smitsomme varianter af

covid-19 hensigten at fastsætte regler om, at den ansvarsha‐

vende for et luftfartselskab har pligt til straks ved ankom‐

sten at udlevere personoplysninger om navn, fødselsdato,

telefonnummer, rejseplan og slutdestination samt pladsnum‐

mer og andre pladsoplysninger. At oplysningerne skal ud‐

leveres straks, indebærer, at Styrelsen for Patientsikkerhed

skal modtage de omhandlede oplysninger straks – og umid‐

delbart efter at et fly er ankommet til Danmark fra udlan‐

det. Luftfartsselskabet vil være forpligtet til at fremsende

oplysningerne af egen drift, dt vil sige, uden at Styrelsen for

Patientsikkerhed skal fremsætte anmodning herom.

Det bemærkes, at der i forbindelse med udmøntning af

bestemmelsen vil kunne fastsættes regler om, at f.eks. et

luftfartselskabs undladelse af at efterkomme reglerne om

pligt til at udlevere oplysningerne til Styrelsen for Patie‐

ntsikkerhed vil kunne straffes med bøde, jf. lovforslagets

§ 65, stk. 3. Det bemærkes i den forbindelse, at der kan på‐

lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. lovforslagets § 65, stk.

4. Eventuelle bøder til luftfartsselskaber vil skulle udmåles

i overensstemmelse med de principper, der gælder for udmå‐

ling af bøde til luftfartsselskaber.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil indebære,

at der vil kunne fastsættes regler om, at den ansvarshavende

for et transportmiddel skal udlevere oplysninger om passa‐

gerer og besætningsmedlemmer straks ved ankomsten, hvil‐

ket der også er mulighed for at fastsætte regler om efter

epidemilovens § 13 a, som blev vedtaget ved lov nr. 160 af

3. februar 2021. Baggrunden for indsættelsen af § 13 a var

at sikre en forbedring af mulighederne for smitteopsporing

af indrejsende i lyset af den aktuelle smittespredning med

nye covid-19-varianter i Danmark. Der henvises i øvrigt til

§ 1, nr. 2, i lov nr. 160 af 3. februar 2021 og bemærkninger‐

ne dertil, og lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit

2.1.2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 152 som

fremsat af sundhedsministeren den 28. januar 2021.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede be‐

stemmelse i § 50, stk. 4, adskiller sig fra lovforslagets §

50, stk. 1, idet den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse

vil indebære, at sundhedsministeren efter forhandling med

vedkommende minister vil kunne fastsætte regler om pligt

til at udlevere oplysninger om passagerer og besætnings‐

medlemmer, uanset om de pågældende passagerer og besæt‐

ningsmedlemmer lider af en alment farlig eller samfunds‐

kritisk sygdom eller formodes at kunne være smittet med

eller efterfølgende konstateres smittet med en sådan. Der

vil således kunne fastsættes regler om pligt til at udlevere

oplysninger om alle passagerer og besætningsmedlemmer,

der indrejser i Danmark fra udlandet.

Det bemærkes endvidere, at betingelserne for at fastsætte

regler om krav om, at den ansvarshavende for et transport‐

middel skal udlevere oplysningerne straks ved ankomsten,

er præciseret direkte i lovteksten, hvilket er en ændring i

forhold til epidemilovens § 13 a.

Det vil således efter den foreslåede bestemmelse i § 50,

stk. 4, være en betingelse, at det er nødvendigt for at hindre

indførelse i landet af eller udbredelse af smitte med alment

farlige eller samfundskritiske sygdomme. Denne betingelse

vil – som nævnt ovenfor – eksempelvis være opfyldt, hvis

det er nødvendigt at etablere en særlig hurtig og effektiv

smitteopsporing, hvilket eksempelvis kan være begrundet i

nye, ukendte og smitsomme varianter af virus, således som

det er tilfældet i den nuværende situation.

Det er hensigten i forbindelse med udmøntning af den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte regler

om, at Styrelsen for Patientsikkerhed højst kan opbevare

oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer i 30

dage regnet fra det tidspunkt, hvor oplysninger registreres,

medmindre der har været en smittet om bord, hvilket fører

til, at der oprettes en sag, der vedrører konkret smitteop‐

sporing. Hvis der oprettes en sag, vil oplysningerne skulle

opbevares i overensstemmelse med arkivlovens almindelige

regler.

Oplysninger, der registreres, uden at der efterfølgende

oprettes en sag, vil blive slettet efter 30 dage. Det forudsæt‐

tes i den forbindelse, at sundhedsministeren efter forhand‐

ling med justitsministeren fastsætter regler i medfør af of‐

fentlighedslovens § 15, stk. 5, om at fravige journaliserings‐

pligten for Styrelsen for Patientsikkerhed, for så vidt angår

de oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer,

som styrelsen indsamler i medfør af regler, der fastsættes

efter den foreslåede bestemmelse, medmindre oplysninger‐

ne efterfølgende indgår i en konkret sag om smitteopspo‐

ring. Styrelsen for Patientsikkerheds registrering, herunder

opbevaring af oplysninger, skal i øvrigt ske i overensstem‐

melse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,

litra c, hvoraf det følger, at oplysninger ikke må opbevares

længere, end det er nødvendigt i forhold til de formål, hvor‐

til de behandles (dataminimeringsprincippet).

Det foreslåede stk. 4, 2. pkt., vil indebære, at sundheds‐

ministeren efter forhandling med vedkommende minister

eksempelvis vil kunne fastsætte regler om, at oplysningerne

skal videregives digitalt i en læs- og søgbar form.

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

Til nr. 29

Efter lovforslagets § 51, stk. 2, foreslås det, at Sundheds‐

styrelsen kan fastsætte regler om, at det påhviler regionsråd,

kommunalbestyrelser, autoriserede sundhedspersoner og de

private personer eller institutioner, der driver sygehuse, eller

som i andet regi udfører laboratorieanalyser, at videregive

prøvemateriale eller analyseresultatet af helgenomsekvente‐

ring af virus eller lignende analyser af prøvemateriale fra

prøver, der konstaterer, at en person lider af en smitsom syg‐

dom omfattet af § 2, til de centrale sundhedsmyndigheder.

Det foreslås i lovforslagets § 51, stk. 2, at »helgenomse‐

kventering« ændres til: »gensekventering«.

Forslaget vil indebære, at lovforslagets bemyndigelsesbe‐

stemmelse i § 51, stk. 2, bl.a. vil kunne anvendes til at

fastsætte pligt til at videregive analyseresultatet af både

en helgenomsekventering og en anden gensekventering af

virus.

Baggrunden for ændringen er, at det er muligt at opnå

relevante analyseresultater ved at sekventere udvalgte dele

af virusgenomet (gensekventering) og ikke kun ved sekven‐

tering af hele virusgenomet (helgenomsekventering). Begre‐

bet gensekventering omfatter således både helgenomsekven‐

tering og andre gensekventeringsmetoder.

Med ændringen tydeliggøres det således, at bestemmel‐

sen omfatter alle former for gensekventering, der kan anven‐

des med henblik på at få viden om nye virusstammer.

Til nr. 30

Efter lovforslagets § 3, stk. 1, påhviler det enhver forvalt‐

ningsmyndighed efter anmodning at yde vejledning til og

bistå Styrelsen for Patientsikkerhed og andre myndigheder,

der varetager opgaver efter loven, med at varetage de pligter

og beføjelser, som disse efter loven er tillagt, og med at

gennemføre foranstaltninger efter loven.

Efter lovforslagets § 3, stk. 2, kan sundhedsministeren

fastsætte regler om, at private i særlige tilfælde kan bistå

med at varetage myndighedsopgaver i henhold til loven.

Det følger endvidere af lovforslagets § 3, stk. 3, at

vedkommende minister kan bemyndige andre ministre og

myndigheder til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt

ministeren eller myndigheder, og til at iagttage de pligter,

der påhviler ministeren og myndigheden.

Lovforslagets § 3, stk. 2 og 3, er omfattet af den foreslå‐

ede ordning for parlamentarisk kontrol med visse bemyndi‐

gelsesbestemmelser.

Lovforslagets § 52 indeholder bestemmelser om udveks‐

ling af personoplysninger mellem myndigheder.

Efter lovforslagets § 52, stk. 4, kan Styrelsen for Pa‐

tientsikkerhed videregive personoplysninger, herunder hel‐

bredsoplysninger, til den myndighed, som i medfør af lov‐

forslagets § 3 bistår styrelsen med varetagelse af de pligter

og beføjelser og gennemførelse af foranstaltninger efter d

loven, i det omfang det er nødvendigt, for at den pågælden‐

de myndighed eller private kan yde denne bistand.

Med ændringsforslaget foreslås en sproglig ændring af §

52, stk. 4, der har til formål at præcisere, at bestemmelsen

alene omfatter myndigheder, der i henhold til lovforslagets

§ 3, stk. 1, bistår Styrelsen for Patientsikkerhed med at

varetage styrelsens opgaver i henhold til loven.

Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Patientsikkerhed

alene kan videregive personoplysninger, herunder helbreds‐

oplysninger, til myndigheder, som bistår styrelsen med at

varetage opgaver efter lovforslagets § 3, stk. 1. Styrelsen for

Patientsikkerhed vil ikke i medfør af lovforslagets § 52, stk.

4, kunne videregive oplysninger til private.

Til nr. 31

Det følger af lovforslagets § 57, at vedkommende minis‐

ter for hele eller dele af landet kan fastsætte regler om, at

forpligtelser, der ifølge anden lovgivning påhviler private

over for det offentlige, fraviges, i det omfang det som følge

af foranstaltninger mod samfundskritiske sygdomme iværk‐

sat efter denne lov vil være umuligt eller uforholdsmæssig

vanskeligt for den private at opfylde pligten.

Det foreslås af lovtekniske grunde, at bestemmelsen præ‐

ciseres, så der ikke alene henvises til foranstaltninger iværk‐

sat efter loven, men også foranstaltninger iværksat i medfør

af loven.

Til nr. 32

Ændringsforslaget indebærer ret til erstatning og kom‐

pensation for tab, som bliver påført som følge af lovens

foranstaltninger, og som ikke har karakter af ekspropriation.

Det fremgår af § 27, stk. 1, i den gældende epidemilov, at

sundheds- og ældreministeren til brug for gennemførelse af

foranstaltninger efter loven eller regler fastsat i medfør her‐

af kan iværksætte ekspropriation af privat ejendom. Videre

fremgår det af § 27, stk. 2, at der ved gennemførelse af

foranstaltninger efter denne epidemiloven eller regler fast‐

sat i medfør af epidemiloven, der udgør et ekspropriativt

indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte

ejere. Denne bestemmelse foreslås videreført i lovforslagets

§ 60.

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indsættes en

ny bestemmelse i lovforslaget, hvorefter der i de tilfælde,

hvor der ikke er tale om et ekspropriativt indgreb, ydes

erstatning fra det offentlige, hvis den pågældende har lidt et

tab som følge af foranstaltningen.

Det er en betingelse, at den pågældende kan dokumentere

et tab som følge af den pågældende foranstaltning, ligesom

det vil være den myndighed, der har iværksat den pågæl‐

dende foranstaltning, som i givet fald vil kunne ifalde erstat‐

ningsansvar efter den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 33

Efter lovforslagets § 61, stk. 1, kan afgørelser truffet efter

denne lov eller regler fastsat i medfør heraf påklages til

Ankenævnet for Epidemiloven.

Med oprettelsen af Ankenævnet for Epidemiloven sikres

det, at personer, der påbydes afgørelse om en individuel

foranstaltning, har mulighed for at klage.

Der er efter Sundhedsministeriets vurdering behov for at

præcisere yderligere, at Ankenævnet for Epidemiloven fore‐

slås at skulle behandle klager over foranstaltninger over for

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

enkeltpersoner, således at retssikkerheden styrkes i forhold

til den hidtidige regulering.

Det foreslås derfor, at »denne lov eller regler fastsat i

medfør heraf« i lovforslagets § 61, stk. 1, ændres til: »§ 13,

§ 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20 og §

21, stk. 2,«.

Med ændringen præciseres det, at det alene er afgørelser

truffet i medfør af lovforslagets § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk.

1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20 og § 21, stk. 2, der kan

påklages til Ankenævnet for Epidemiloven.

Det foreslås således, at Styrelsen for Patientsikkerheds

påbud over for en enkeltperson om at lade sig undersøge

af en sundhedsperson, jf. § 13, at lade sig indlægge på et

sygehus eller anden egnet facilitet, jf. § 14, stk. 1, at lade sig

isolere for at hindre udbredelse af smitte af den pågældende

sygdom, jf. § 15, stk. 1, og at lade sig behandle, jf. § 18, stk.

1, kan påklages til Ankenævnet for Epidemiloven.

Det foreslås endvidere, at Styrelsen for Patientsikkerheds

påbud om, at der skal iværksættes rensning af personer, der

formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof,

jf. § 19, stk. 1, og at en person, som formodes forurenet

med smitstof eller biologisk kampstof skal lade sig teste

for smitstof eller biologisk kampstof, anvende værnemidler,

beskyttelsesudstyr el.lig. for at hindre spredning af smitstof

eller biologisk kampstof, jf. § 20, kan påklages til Ankenæv‐

net for Epidemiloven.

Derudover foreslås det, at Styrelsen for Patientsikkerheds

afgørelse om at tillade, at der med henblik på at gennemføre

og opretholde en foranstaltning anvendes fysisk fastholdel‐

se, tilbageholdelse og tilbageførsel af den pågældende per‐

son eller aflåsning af lokaler, hvori den pågældende person

befinder sig, jf. § 21, stk. 2, kan påklages til Ankenævnet for

Epidemiloven.

Til nr. 34

Med lovforslagets § 61, stk. 5, foreslås det, at Styrelsen

for Patientklager stiller sekretariatsbistand til rådighed for

nævnet.

Det vil efter Sundhedsministeriets opfattelse være hen‐

sigtsmæssigt, at visse afgørelser kan træffes af nævnets se‐

kretariatet (Styrelsen for Patientklager). Det gælder afgørel‐

ser om at afvise klager, der åbenbart ikke henhører under

nævnets kompetence, og afgørelser om at afvise klager, der

er indgivet efter den foreslåede frist, jf. lovforslagets § 63,

stk. 1.

Det foreslås derfor, at der i lovforslagets § 61, stk. 6,

indsættes mulighed for, at der kan fastsættes regler om se‐

kretariatets kompetence til at træffe afgørelse i sager.

Den foreslåede ændring vil indebære, at den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse vil kunne anvendes til at fast‐

sætte regler om sekretariatets mulighed for at afvise klager,

der åbenbart ikke henhører under nævnets kompetencer. Der

vil eksempelvis kunne være tale om klager, der indgives

over afgørelser, der er truffet efter andre bestemmelser i

lovforslaget end de foreslåede § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1,

§ 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20 og § 21, stk. 2. Den foreslåede

ændring vil endvidere medføre, at der vil kunne fastsættes

regler om sekretariatets mulighed for at afvise klager, der

indgives efter den foreslåede frist, jf. lovforslagets § 63, stk.

Til nr. 35, 36 og 39

Efter lovforslagets § 62, stk. 1, skal Ankenævnet for Epi‐

demilovens formand være dommer. Kravet om, at nævnets

formandskab skal være dommer, medvirker til at sikre den

juridiske kvalitet af nævnets afgørelser.

Med det foreslåede nr. 36 foreslås det, at det præciseres,

at både formand og næstformand for Ankenævnet for Epide‐

miloven skal være dommere.

De forslåede nr. 35 og 39 er konsekvensrettelser som

følge af det foreslåede nr. 36.

Til nr. 37 og 38

Efter lovforslagets § 62, stk. 2, 3. pkt., udpeger sund‐

hedsministeren for Ankenævnet for Epidemiloven en næst‐

formand og stedfortrædere for nævnets medlemmer efter

samme fremgangsmåde som foreslået i lovforslagets § 62,

stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås, at lovforslagets § 62, stk. 2, 3. pkt., ændres,

således at »udpeger« ændres til: »beskikker«, og at »en

næstformand og« udgår.

Med ændringen præciseres det, at det er de 4 medlemmer

af Ankenævnet for Epidemiloven, der foreslås i § 62, stk.

2, der beskikkes. Ændringen er samtidig en konsekvens af

det foreslåede nr. 36, hvorefter det præciseres, at nævnets

næstformand skal være dommer.

Efter lovforslagets § 62, stk. 3, 1. pkt., beskikkes Anke‐

nævnet for Epidemilovens medlemmer for en periode af 2

år.

Det foreslås, at lovforslagets § 62, stk. 3, 1. pkt., ændres,

således at »udpeges eller« indsættes efter »Nævnets med‐

lemmer«.

Med ændringen præciseres det, at formand og næstfor‐

mand udpeges, og at nævnets medlemmer beskikkes.

Til nr. 40

Der er ikke med lovforslaget fastsat regler om, hvorledes

ankenævnet skal sammensættes ved behandlingen af sager.

Det findes hensigtsmæssigt, at der fastsættes regler her‐

om.

Det foreslås derfor, at der efter § 62, stk. 3, indsættes et

nyt stk. 4, hvori det fastsættes, at Ankenævnet for Epidemi‐

loven ved afgørelsen af sager sammensættes af formanden

eller næstformanden og de 4 beskikkede medlemmer.

Forslaget betyder, at nævnet ved behandlingen af sager

sammensættes af enten formanden eller næstformanden og

de 4 beskikkede medlemmer. Der vil således ikke være krav

om, at både formanden og næstformanden skal deltage. Der

vil dog være krav om, at de 4 beskikkede medlemmer altid

deltager.

Til nr. 41 og 42

Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget og

Susanne Zimmer (UFG) mener, at de mulige individuelle

påbud i medfør af §§ 13-15 og 18 alle kan være indgribende

og voldsomme for borgere, der udsættes herfor. I det frem‐

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

satte lovforslag er der automatisk domstolsprøvelse for de

individuelle påbud, der har karakter af frihedsberøvelse.

Med ændringsforslaget udvides denne automatiske dom‐

stolsprøvelse til også at omfatte situationer, hvor borgere er

blevet påbudt tvangsundersøgelse (§ 13) og/eller tvangsbe‐

handling (§ 18), hvilket f.eks. kan foregå ved en magtanven‐

delse. Det positive ved den automatiske domstolsprøvelse

er, at det ikke er op til den enkelte at klage, men at uagtet

vedkommendes ressourcer, så prøves afgørelsen om et på‐

bud ved en domstol. Det finder V, EL og Susanne Zimmer

(UFG) positivt og fremmende for borgernes tryghed ved

retssikkerheden i epidemiloven.

Den automatiske domstolsprøvelse udvides yderligere,

ved at samtlige afgørelser og påbud i medfør af §§ 13-15,

18, 21 og 26 skal indbringes for domstolene, uanset om det

har haft karakter af frihedsberøvelse, da det vurderes, at der

kan være tale om meget indgribende foranstaltninger for den

enkelte. Det forudsættes, at domstolsprøvelsen fortsat skal

foretages efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

Til nr. 44-47

De foreslåede ændringer er af lovteknisk karakter og

skyldes sproglige fejl i affattelsen af lovforslagets § 65, stk.

1 og 2.

Til nr. 48

Med ændringsforslaget lægges der op til, at »udstedes«

ændres til »fastsættes« i bestemmelsen. Der er alene tale om

en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give

mulighed for i bemærkningerne at angive visse supplerende

præciseringer af strafniveauet for overtrædelse af regler, der

fastsættes i medfør af loven.

Med ændringsforslaget vil det følge af lovforslagets § 65,

stk. 3, at der i regler, der fastsættes i medfør af loven, kan

fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 65,

stk. 3, at bestemmelsen i det væsentlige viderefører § 29,

stk. 2 og 3, i den gældende epidemilov, og at der med

lovforslaget således ikke er tilsigtet ændringer i den gælden‐

de retstilstand, ligesom det nuværende bødeniveau i det væ‐

sentlige forudsættes videreført, jf. dog bemærkningerne om

bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i medfør af

lovforslagets § 24.

Ud over bemærkningerne til lovforslagets § 65, stk. 3,

og med henvisning til, at ordlyden i lovforslagets § 65, stk.

3, giver mulighed for fængsel indtil 6 måneder, finder Sund‐

hedsministeriet imidlertid anledning til supplerende at gøre

det klart, at der vil kunne fastsættes regler, hvorefter der vil

kunne idømmes fængselsstraf for særlig grove overtrædelser

af regler udstedt i medfør af lovforslaget og visse mere

alvorlige gentagelsestilfælde, herunder ved overtrædelser af

regler om krav om bl.a. test og isolation, der måtte blive

fastsat i medfør af lovforslagets § 40.

Derudover bemærkes det særlig i forhold til lovforslagets

§ 40, at det forudsættes, at bødeniveauet for overtrædelse af

regler udstedt i medfør af lovforslagets § 40 som udgangs‐

punkt udmåles til 3.500 kr. i førstegangstilfælde. Der vil i

gentagelsestilfælde dog som nævnt være grundlag for højere

bødestraffe eller fængselsstraf. Der henvises i øvrigt til æn‐

dringsforslaget til lovforslagets § 40.

Endelig bemærkes det, at strafudmålingen fortsat vil bero

på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde

af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne straf‐

niveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående

retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende

eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige

regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 49

Det følger af lovforslagets § 67, stk. 3, 1. pkt., at regler,

der er fastsat i medfør af lov om foranstaltninger mod smit‐

somme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgø‐

relse nr. 1444 af 1. oktober 2020, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af denne

lov, jf. dog stk. 4.

Siden fremsættelsen af lovforslaget er lov nr. 160 af 3.

februar 2021 trådt i kraft, og på den baggrund foreslås det,

at der tillige henvises til denne lov i lovforslagets § 67, stk.

3, 1. pkt. Ændringsforslaget medfører, at også eventuelle

regler fastsat i medfør af epidemilovens §§ 13 a, 16 a og

20 a vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

forskrifter fastsat i medfør af lovforslaget.

Til nr. 50

Efter lovforslagets § 67, stk. 1, træder den foreslåede

lov om epidemier m.v. (epidemiloven) i kraft den 1. marts

2021. Bestemmelsen indebærer, at loven træder i kraft på

det tidspunkt, hvor den gældende epidemilov bliver ophæ‐

vet, jf. § 67, stk. 2.

Efter det foreslåede § 67, stk. 3, 1. pkt., forbliver regler,

der er fastsat i medfør af den gældende epidemilov, i kraft,

indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør

af den foreslåede nye epidemilov, jf. dog stk. 4.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §

67, er der er udstedt en lang række bekendtgørelser i medfør

af den gældende epidemilov, herunder bekendtgørelser, der

er en væsentlig del af indsatsen for at bekæmpe covid-19-

epidemien. Lovforslagets § 67 indeholder på den baggrund

en overgangsbestemmelse, der indebærer, at disse bekendt‐

gørelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler fastsat i medfør af den nye lov.

Det gælder også regler, der fremover vil være omfattet af

den foreslåede ordning for parlamentariske kontrol med vis‐

se bemyndigelsesbestemmelser, idet der med lovforslagets

§ 67, stk. 4, dog er lagt op til, at disse bekendtgørelser

ophæves den 15. april 2021. Det forudsættes med lovforsla‐

get, at sådanne regler hurtigst muligt forelægges for et af

Folketinget nedsat udvalg, hvis de ønskes opretholdt.

Ved lov nr. 160 af 3. februar 2021 er der bl.a. indsat en ny

§ 16 a i den gældende epidemilov, der bl.a. har til formål at

fremrykke § 40 i lovforslaget med den modifikation, at det

fremgår af den nye bestemmelse i epidemilovens § 16 a, at

reglerne kan fastsættes for personer, der ankommer til landet

fra eller har bopæl i udlandet. Der henvises i den forbindelse

til ændringsforslaget til lovforslagets § 40.

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

De regler, der måtte blive fastsat i henhold til § 16 a i

den gældende epidemilov, vil, forudsat at lovforslaget vedta‐

ges, efter den 1. marts 2021 kunne fastsættes i medfør af

lovforslagets § 40. Bestemmelsen vil være omfattet af den

foreslåede ordning for parlamentarisk kontrol.

Der foreslås på den baggrund en ændring af lovforslagets

§ 67, stk. 4, der indebærer, at regler, der fastsættes i medfør

af § 16 a i epidemiloven, vil blive ophævet automatisk den

15. april 2021, medmindre reglerne forinden afløses eller

ophæves af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 40.

Ændringen af datoen fra den 15. april 2020 til den 15.

april 2021 skyldes en fejl i det fremsatte lovforslag.

Siden fremsættelsen af lovforslaget er lov nr. 160 af 3.

februar 2021 trådt i kraft, og på den baggrund foreslås det,

at der tillige henvises til denne lov i lovforslagets § 67, stk.

Ændringsforslaget medfører, at også eventuelle regler

fastsat i medfør af epidemilovens § 16 a vil blive ophævet

den 15. april 2021.

Til nr. 01

Efter sundhedslovens § 157 a, stk. 6, 2. pkt., har Statens

Serum Institut adgang til oplysninger i Det Danske Vacci‐

nationsregister med henblik på at udsende påmindelser om

vaccination med vacciner, der indgår i det danske børnevac‐

cinationsprogram, eller som tilbydes et barn ved individuelt

behov.

Sundhedsministeren fastsætter efter sundhedslovens §

157 a, stk. 11, 1. pkt., nærmere regler om Statens Serum

Instituts adgang efter stk. 6 til oplysninger i registeret med

henblik på at udsende påmindelser om vaccination med vac‐

ciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram,

eller som tilbydes et barn ved individuelt behov.

Sundhedslovens § 157 a, stk. 6, 2. pkt., og stk. 11, 1.

pkt., giver således alene mulighed for, at Statens Serum

Institut kan anvende Det Danske Vaccinationsregister til at

sende påmindelser ud vedrørende vacciner, der indgår i det

danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et barn

ved individuelt behov. Bestemmelserne giver derimod ikke

hjemmel til at anvende registeret til at udsende påmindelser

om andre vaccinationer, herunder covid-19-vaccination.

Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der

etableres en bredere hjemmel til at kunne anvende Det

Danske Vaccinationsregister til – ud over at kunne sende

påmindelser om børnevaccinationer – også at kunne udsen‐

de påmindelser om vaccinationer til voksne omfattet af de

danske vaccinationsprogrammer.

Formålet med udsendelse af påmindelser, herunder invi‐

tation til vaccination, er at øge tilslutningen til vaccinati‐

onsprogrammerne og dermed minimere sygelighed og øge

immuniteten i befolkningen. Flokimmunitet indtræffer, når

så mange personer i en befolkning er blevet immune mod

en given smitsom sygdom, at sygdommen ikke længere er

i stand til at sprede sig i samfundet. Det sikrer en høj grad

af beskyttelse mod den pågældende smitsomme sygdom,

herunder også af personer, som ikke har mulighed for at

blive vaccineret, fordi de f.eks. er allergiske eller er svækket

Til nr. 51

af anden sygdom. På den baggrund er målet at nå 75 pct. til‐

slutning til både pneumokokvaccination og influenzavacci‐

nation, mens målet for vaccination mod coronavirussygdom

2019 (covid-19) ifølge Sundhedsstyrelsen ligger på 70-80

pct. for de forskellige alders- og risikogrupper, som tilbydes

vaccinen.

Det foreslås derfor, at »det danske børnevaccinationspro‐

gram, eller som tilbydes et barn« i sundhedslovens § 157 a,

stk. 6, 2. pkt., og i stk. 11, 1. pkt., ændres til: »de danske

vaccinationsprogrammer, eller som tilbydes personer«.

Den foreslåede ændring vil for det første betyde, at Sta‐

tens Serum Institut – ud over den gældende adgang til oplys‐

ninger i Det Danske Vaccinationsregister med henblik på

at udsende påmindelser om børns vaccinationer – vil få ad‐

gang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med

henblik på at udsende påmindelser om vaccinationer, der

indgår i danske vaccinationsprogrammer, eller som tilbydes

personer ved individuelt behov, f.eks. om vaccinationer mod

influenza, pneumokokker og covid-19.

Statens Serum Institut vil således kunne få adgang til op‐

lysninger i Det Danske Vaccinationsregister med henblik på

at udsende påmindelser om vaccinationer til andre vaccina‐

tionsprogrammer end vaccinationer i børnevaccinationspro‐

grammet, herunder vaccinationsprogrammer målrettet per‐

soner over 18 år og programmer, som eventuelt indføres

i fremtiden. Endvidere vil Statens Serum Institut efter be‐

stemmelsen – hvis der måtte opstå behov herfor – kunne

få adgang til oplysninger i registeret med henblik på at

udsende påmindelser om vaccinationer, der som led i andre

vaccinationsprogrammer end børnevaccinationsprogrammet

tilbydes efter individuelt behov.

Den foreslåede ændring betyder for det andet, at sund‐

hedsministeren – ud over at fastsætte regler om Statens

Serum Instituts adgang til oplysninger i Det Danske Vacci‐

nationsregister med henblik på udsendelse af påmindelser

om vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet og vacci‐

nationer, som tilbydes et barn efter individuelt behov – også

vil kunne fastsætte regler om Statens Serum Instituts adgang

til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med hen‐

blik på udsendelse af påmindelser om vaccinationer, som

tilbydes personer over 18 år som led i de danske vaccinati‐

onsprogrammer.

Sundhedsministeren vil desuden som følge af forslaget

kunne fastsætte nærmere regler om, at påmindelserne – lige‐

som påmindelser om børnevaccinationer – vil blive udsendt

via digital post suppleret af fysiske breve for personer, som

er undtaget fra digital post. Hvis en vaccination skal gives

ad to omgange, vil personen modtage invitation til begge

vaccinationer.

Den udvidede hjemmel vil give Statens Serum Institut

adgang til at udsende påmindelser, når det er ved at være

tid til en vaccination, herunder invitation til vaccination, og

påmindelser om glemte vaccinationer.

Det bemærkes, at det – for at kunne udsende påmindel‐

ser, herunder invitationer til vaccination, til de relevante

personer – vil være nødvendigt for Statens Serum Institut

at få adgang til helbredsoplysninger for at kunne identifice‐

re de voksne personer under 65 år, som ud fra definerede

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

risikofaktorer er omfattet af vaccinationsprogrammerne for

henholdsvis influenza- og pneumokokvaccinationer, og de

voksne personer, som er omfattet af vaccinationsprogram‐

met for covid-19 eller eventuelle andre fremtidige vaccinati‐

onsprogrammer.

Påmindelser om covid-19-vacciner til personer over 18

år udsendes i dag med hjemmel i bekendtgørelse nr. 2084

af 19. december 2020 om Statens Serum Instituts adgang til

oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med henblik

på at udsende invitationer og påmindelser om vaccination,

når det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbre‐

delse af coronavirussygdom 2019 (covid-19).

Bekendtgørelse nr. 2084 af 19. december 2020 er fastsat

i medfør af § 12 d, stk. 3, nr. 1, i epidemiloven, hvoraf

det følger, at vedkommende minister efter forhandling med

sundhedsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af

forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over

for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af

anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige

i medfør af anden lovgivning, hvor fravigelse er nødvendig

for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment

farlig sygdom her i landet. Sundhedsministeren kan også

selv udstede regler i medfør af bestemmelsen.

Det bemærkes, at der i bekendtgørelse nr. 1615 af 18. de‐

cember 2018 om adgang til og registrering m.v. af lægemid‐

del- og vaccinationsoplysninger er fastsat nærmere regler

om, hvilke oplysninger der registreres i Det Danske Vacci‐

nationsregister. Det er således fastsat i bekendtgørelsens § 4,

nr. 1, at vaccinationsregisteret indeholder stamoplysninger

om borgeren (personnummer, navn, adresse, sikringsgruppe

og valgt praktiserende læge). Af bekendtgørelsens § 4, nr.

8, fremgår det, at registeret desuden indeholder oplysninger

om indgivne vaccinationer, herunder vaccinens batchnum‐

mer og tilknyttede vaccinationsforløb og -programmer. Det

er endvidere fastsat i bekendtgørelsens § 4, nr. 3, at registret

skal indeholde oplysninger, der entydigt identificerer sund‐

hedspersoner m.v. ved navn, ansættelsessted/organisation og

autorisations-id, som enten har haft adgang til vaccinations‐

oplysninger, indberettet oplysninger, udstedt en elektronisk

recept eller foretaget ekspedition af en recept. Det er med

det foreslåede nr. 01 ikke hensigten at ændre på, hvilke op‐

lysninger der registreres i Det Danske Vaccinationsregister.

Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at den foreslåede

ændring vil kunne vedtages inden for rammerne af databe‐

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6,

stk. 2 og 3, sammenholdt med artikel 9, stk. 2, litra h, jf. ar‐

tikel 9, stk. 3, og artikel 9, stk. 2, litra i. Det bemærkes i den

forbindelse, at ansatte i Statens Serum Institut er underlagt

en lovbestemt tavshedspligt. Det bemærkes endvidere, at

borgere i medfør af bekendtgørelse nr. 1615 af 18. december

2018 om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og

vaccinationsoplysninger har indsigt i oplysninger om, hvem

der har haft adgang til og eventuelt indberettet vaccinations‐

oplysninger om borgeren. Tilsvarende er der med visse und‐

tagelser mulighed for at se log for de personer, som borgeren

måtte være forældremyndighedsindehaver eller værge for.

Det følger endvidere af databeskyttelseslovens § 11, stk.

1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om

personnummer med henblik på en entydig identifikation el‐

ler som journalnummer. Statens Serum Institut kan således

med hjemmel i sundhedslovens § 222 og gældende databe‐

skyttelsesret med henblik på at forebygge smitsomme syg‐

domme fremsende påmindelse om vaccination efter sund‐

hedslovens § 157 a, stk. 6 og 11, og behandle personoplys‐

ninger i den forbindelse, herunder oplysninger om borger‐

nes cpr-numre. Endvidere kan Sundhedsdatastyrelsen med

hjemmel i sundhedslovens § 220 a videregive cpr-udtræk til

Statens Serum Institut til brug herfor.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring forudsætter, at

der som led i finansieringen af indsatsen mod covid-19 af‐

sættes midler til den nødvendige tekniske ændring af påmin‐

delsessystemet og til udsendelse af påmindelserne via digital

post suppleret af fysiske breve for personer, som er undtaget

fra digital post. Den foreslåede ændring vurderes hverken

at have økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet eller borgerne.

Til nr. 02

Udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der har

bopæl i Danmark, har ret til sundhedslovens ydelser, jf.

sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bopæl forstås i sundhedslo‐

vens forstand folkeregistrering i CPR, jf. sundhedslovens §

7, stk. 2. Det gælder også adgangen til de offentlige vaccina‐

tionsprogrammer efter sundhedslovens § 158.

Personer, der ikke har bopæl i Danmark, har under mid‐

lertidigt ophold ret til sygehusbehandling efter reglerne i

sundhedslovens § 80, jf. sundhedslovens § 8, stk. 1, med‐

mindre yderligere rettigheder følger af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning nr. 883/2004/EF af 29. april 2004

om koordinering af de sociale sikringsordninger (herefter

benævnt EU-forordningen). Det betyder, at disse personer

ikke har adgang til de offentlige vaccinationsprogrammer

efter sundhedslovens § 158.

Efter sundhedslovens § 80, stk. 1, yder regionen akut

sygehusbehandling til personer, som ikke har bopæl her i

landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, ved sit

eller ved andre regioners sygehusvæsen (herefter benævnt

akut sygehusbehandling). Akut sygehusbehandling gives i

tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller

forværring af kronisk sygdom m.v., jf. § 5, stk. 1, i bekendt‐

gørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om sygehusbehandling. Her‐

udover yder regionen efter sundhedslovens § 80, stk. 2,

behandling til disse personer, når det under de foreliggende

omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen

til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grøn‐

land, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i

hjemlandet (herefter benævnt fortsat sygehusbehandling).

Personer fra Færøerne og Grønland har ret til vederlags‐

fri akut sygehusbehandling under midlertidigt ophold i Dan‐

mark, jf. sundhedslovens §§ 8 og 80 og § 81, stk. 1. Efter

sundhedslovens § 8, stk. 2, kan sundhedsministeren fastsæt‐

te regler herom og om, at lovens ydelser helt eller delvis

skal tilkomme personer, der ikke har bopæl i landet. Denne

bemyndigelse er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 565 af

29. april 2015 om ydelser i praksissektoren m.v. til personer

med bopæl på Færøerne eller i Grønland under midlertidigt

ophold her i landet. Heraf fremgår, at personer, der har bo‐

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

pæl på Færøerne eller i Grønland, under midlertidigt ophold

her i landet i tilfælde af pludseligt opstået eller forværret

sygdom og ulykkestilfælde og lign., har ret til praksissekto‐

rens ydelser, tilskud til lægemidler, tilskud til ernæringspræ‐

parater, befordringsgodtgørelse og tolkebistand.

De nævnte ydelser gives på samme vilkår som for her‐

boende gruppe 1-sikrede borgere. Personer med bopæl på

Færøerne eller i Grønland, der opholder sig her i landet på

skoleophold eller i uddannelsesmæssigt øjemed, har ret til

sygehusbehandling m.v. på samme vilkår, som gælder for

personer med bopæl her i landet, jf. bekendtgørelse nr. 293

af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling m.v.

Efter sundhedslovens § 10 fastsætter sundhedsministeren

nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser tilkom‐

mer bl.a. udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her

i landet af en udenlandsk stat eller en international organisa‐

tion, og deres familiemedlemmer. Denne bemyndigelse er

udmøntet i bekendtgørelse nr. 279 af 20. marts 2017 om ad‐

gang til ydelser efter sundhedsloven for udenlandske stats‐

borgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat

eller en international organisation. Heraf fremgår, at uden‐

landske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en

udenlandsk stat eller en international organisation, og som

har fået opholdstilladelse fra Udenrigsministeriet, alene har

ret til akut og fortsat sygehusbehandling. Reglerne gælder

tilsvarende for medfølgende familiemedlemmer, der også

har fået opholdstilladelse fra Udenrigsministeriet. Er disse

personer fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelo‐

vens § 1, har de dog ret til alle sundhedslovens ydelser. Dis‐

se personer kan også være berettigede til sundhedslovens

ydelser efter EU-forordningen og internationale eller bilate‐

rale aftaler.

EU-forordningen omfatter EU- og EØS-borgere og

schweiziske statsborgere, som er offentligt sygesikrede i et

EU- eller EØS-land eller Schweiz, og statsløse og flygtnin‐

ge, som er bosat i et EU- eller EØS-land eller Schweiz. EU-

forordningen gælder endvidere for disse personers medforsi‐

krede familiemedlemmer. Offentligt sygesikrede borgere og

deres medforsikrede familiemedlemmer har under et midler‐

tidigt ophold i Danmark ret til den behandling, som bliver

medicinsk nødvendig, idet der tages hensyn til opholdets

længde og behandlingens karakter. Medicinsk nødvendig

behandling, herunder vaccination, gives på samme vilkår

som til personer med bopæl i Danmark.

Denne ret dokumenteres ved et EU-sygesikringskort eller

en erstatningsattest, som midlertidigt erstatter EU-sygesik‐

ringskortet. Refusion af udgifter til vaccination af personer,

der er sygesikret til udgift for et andet land, som i medfør af

EU-retten eller internationale aftaler overføres til det danske

sundhedsvæsen, tilfalder den region, der har afholdt udgif‐

ten, jf. sundhedslovens § 264, stk. 1, og bekendtgørelse nr.

564 af 29. april 2015 om refusion af offentlige sundheds‐

ydelser og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til

overenskomster med andre stater eller til EU-retten.

Brexit-udtrædelsesaftalen indebærer bl.a., at EU- og

EØS-borgere og schweiziske statsborgere i Storbritannien

og britiske statsborgere i EU, som før den 1. januar 2021

har udnyttet retten til fri bevægelighed, bliver omfattet af

udtrædelsesaftalen og dermed bevarer rettigheder svarende

til EU-forordningen. Det betyder, at personer, der er omfat‐

tet af brexit-udtrædelsesaftalen, under midlertidigt ophold

i Danmark har ret til behandling, som vurderes som medi‐

cinsk nødvendig behandling, herunder vaccination. Desuden

indebærer handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og

Storbritannien, at statsborgere i et EU-land og britiske stats‐

borgere, der er omfattet af aftalen, vil have ret til medicinsk

nødvendig behandling under et midlertidigt ophold i Dan‐

mark. Aftalen omfatter personer, der fra den 1. januar 2021

er i en situation, der vedrører både et EU-land og Storbri‐

tannien. Britisk sikrede borgere, der er omfattet af enten bre‐

xit-udtrædelsesaftalen eller handels- og samarbejdsaftalen,

dokumenterer deres ret ved et gyldigt britisk udstedt syge‐

sikringskort (EU-sygesikringskort (EHIC eller CRA EHIC)

eller UK Global Health Insurance Card (GHIC)).

Tredjelandsstatsborgere, der er bosat i et af de nordiske

lande, er omfattet af EU-forordningen i medfør af nordisk

konvention om social sikring. Tredjelandsstatsborgere, der

har bopæl i et andet nordisk land, har under midlertidigt

ophold i Danmark således også ret til behandling, som efter

konventionen defineres som nødvendig behandling, herun‐

der vaccination.

Personer, som er dansk socialt sikrede, herunder sygesi‐

krede, i medfør af EU-forordningen og nordisk konvention

om social sikring, er f.eks. grænsearbejdere, der arbejder

i Danmark og har bopæl i et andet EU-/EØS-land eller

Schweiz, eller arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdriven‐

de, der er beskæftiget i Danmark, men udsendes til at udføre

et arbejde i et andet EU-/EØS- land eller Schweiz. Dansksi‐

krede uden bopæl her i landet har ret til alle sundhedslovens

ydelser på samme vilkår som herboende. Denne ret doku‐

menteres ved et særligt sundhedskort.

Indsatte har efter § 45 i straffuldbyrdelsesloven og § 31

i bekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2019 om ophold i

varetægt ret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig

bistand. Formålet med bestemmelserne er at sikre samme

kvalitet i den sundhedsmæssige betjening, som tilkommer

andre borgere. Indsatte fra tredjelande har imidlertid alene

adgang til akut og fortsat sygehusbehandling i det offentli‐

ge, ligesom øvrige borgere fra tredjelande under ophold i

DK. Denne gruppe af indsatte har dermed ikke ret til vacci‐

nation efter gældende regler.

Asylansøgere får nødvendige sundhedsmæssige ydelser

dækket af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 42

a, stk. 1. Udlændinge uden lovligt ophold får dækket udgif‐

terne til nødvendige sundhedsmæssige ydelser af Udlændin‐

gestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen

af udlændingene, jf. udlændingeloves § 42 a, stk. 2. Det er

kun de udlændinge, der er registreret af myndighederne og

tilknyttet et indkvarteringssted, der i dag er omfattet af Ud‐

lændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse. Det er en forud‐

sætning for at være omfattet af Udlændingestyrelsens for‐

sørgelsesforpligtelse, at udlændingens opholdssted er kendt

af udlændingemyndighederne, jf. udlændingelovens § 42 a,

stk. 3, nr. 3. De offentlige vaccinationsprogrammer anses

efter udlændingeloven som udgangspunkt ikke som en nød‐

vendig sundhedsmæssig ydelse for voksne asylansøgere og

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

voksne udlændinge uden lovligt ophold, da der er tale om

en forebyggende foranstaltning. Derimod tilbydes vaccinati‐

oner i det danske børnevaccinationsprogram til uledsagede

mindreårige udlændinge, der søger om international beskyt‐

telse (asyl) eller er uden lovligt ophold her i landet, og til

børn af asylansøgere og børn af udlændinge uden lovligt

ophold, da det vurderes at være en forpligtelse i medfør af

FN’s børnekonvention.

Ovenstående gruppe, som er under Udlændingestyrelsens

forsørgelsesforpligtelse, har adgang til sundhedsbehandling

via sundhedsklinikker på landets asylcentre, hvorfra center‐

lægerne har mulighed for at viderehenvise til hospitalsbe‐

handling m.v. Asylcentrenes sundhedsklinikker har samme

funktion som de alment praktiserende lægeklinikker. Det vil

således også være disse sundhedsklinikker, som vil kunne

foretage en vurdering af, om der i gruppen er personer,

som har kroniske sygdomme eller på anden vis har særligt

behov for vaccination mod covid-19. Personerne i gruppen

har ikke et cpr-nummer, men registreres med et person-id,

som også anvendes ved identifikation i forbindelse med

sundhedsbehandling.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er vaccination i forbindelse

med en pandemi ikke at sammenligne med vaccination i de

etablerede vaccinationsprogrammer, idet styrelsen vurderer,

at vaccination i særlige tilfælde, f.eks. under en pandemi,

kan anses for at være medicinsk nødvendig. Vaccination

udgør her en afgørende modforanstaltning og et væsentligt

forebyggende tiltag.

Det er i den forbindelse Sundhedsstyrelsens vurdering,

at vaccination mod covid-19 indgår som den vigtigste mod‐

foranstaltning i den igangværende pandemi, og at vaccinati‐

onen dermed er en nødvendig sundhedsmæssig ydelse, som

bør tilbydes persongrupper i Danmark, der ikke har adgang

til vaccination efter gældende lovgivning, herunder f.eks.

voksne asylansøgere og voksne udlændinge uden lovligt op‐

hold i Danmark.

Sundhedsstyrelsen vurderer endvidere, at de pågældende

grupper under en aktuel pandemi bør tilbydes vaccination i

samme rækkefølge som personer, der er omfattet af vaccina‐

tionstilbuddet efter gældende lovgivning.

Det foreslås derfor, at der i sundhedsloven tilvejebringes

hjemmel til, at også personer uden bopæl her i landet eller

ret til vaccinationsydelser i medfør af EU-retten eller inter‐

nationale aftaler eller forpligtelser kan få adgang til vaccina‐

tion mod smitsomme sygdomme, f.eks. coronavirussygdom

2019 (covid-19). Det vil f.eks. være visse diplomater, per‐

soner fra Færøerne og Grønland, hjemløse, asylansøgere

og udlændinge uden lovligt ophold, herunder uregistrerede

udlændinge, m.v., som ikke har adgang hertil i medfør af

anden lovgivning. Der er hovedsagelig tale om personer,

som opholder sig her i landet i længere tid uden at blive fol‐

keregistrerede i det Centrale Personregister (CPR), og som

heller ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 883/2004/EF af 29. april 2004 om koordine‐

ring af de sociale sikringsordninger (herefter benævnt EU-

forordningen), Aftale om Det Forenede Kongerige Storbri‐

tannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Uni‐

on og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2019/C 384

I/01) (herefter benævnt brexit-udtrædelsesaftalen), Handels-

og samarbejdsaftale mellem den Europæiske Union og Det

Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det

forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den an‐

den side (herefter benævnt Handels- og samarbejdsaftalen)

og nordisk konvention om social sikring.

Aktuelt er det hensigten med ændringen at fastsætte reg‐

ler om adgang til vaccination mod covid-19, men ændringen

giver også mulighed for at tilbyde vaccination mod andre

smitsomme sygdomme, som måtte opstå og sprede sig som

epidemier eller pandemier i fremtiden.

De personer, som vil kunne omfattes, er personer, som

ikke i medfør af anden lovgivning har adgang til vaccination

mod smitsomme sygdomme, f.eks. covid-19. Det er f.eks.

visse diplomater, personer fra Færøerne og Grønland, hjem‐

løse, asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, her‐

under uregistrerede udlændinge, m.v., som ikke har adgang

hertil i medfør af anden lovgivning. Der er hovedsagelig

tale om personer, som opholder sig her i landet i længere

tid uden at blive folkeregistrerede i det Centrale Personre‐

gister (CPR), og som hverken er omfattet af EU-forordnin‐

gen, brexit-udtrædelsesaftalen, Handels- og samarbejdsafta‐

len mellem EU og Storbritannien eller nordisk konvention

om social sikring.

Ændringen omfatter ikke personer, hvis eneste formål

med opholdet i Danmark skønnes at være at modtage en

vaccine mod smitsomme sygdomme, f.eks. covid-19.

Med ændringen vil vaccination mod covid-19 blive til‐

budt personer uden bopæl her i landet i den samme række‐

følge og på samme vilkår, som er fastsat af Sundhedsstyrel‐

sen og beskrevet i retningslinjer for håndtering af vaccina‐

tion mod covid-19, der omfatter personer med bopæl her

i landet eller ret til vaccinationsydelser under ophold i Dan‐

mark i medfør af EU-retten eller internationale aftaler eller

forpligtelser. Det betyder bl.a., at tilbuddet om vaccination

er frivilligt og gratis.

I forhold ti, hvordan tilbud om vaccination gives, gælder,

at for personer over 18 år med bopæl i Danmark udsender

Statens Serum Institut i dag invitation og påmindelser om

covid-19-vacciner med hjemmel i bekendtgørelse nr. 2084

af 19. december 2020 om Statens Serum Instituts adgang til

oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med henblik

på at udsende invitationer og påmindelser om vaccination,

når det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbre‐

delse af covid-19. Udsendelsen til de berørte personer sker

via digital post suppleret af fysiske breve for personer, som

er undtaget fra digital post. Det Danske Vaccinationsregister

(DDV) er baseret på, at oplysninger registreres på cpr-num‐

mer.

Imidlertid har en del af de personer med midlertidigt

ophold i Danmark, som er omfattet af forslaget om tilbud

om vaccination, ikke et cpr-nummer. Nogle har eller får ved

behov tildelt et såkaldt erstatnings-cpr-nummer. Disse kan

dog ikke anvendes af DDV.

Med den foreslåede ændring foreslås det desuden, at

sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler for, hvordan tilbud om vaccination, f.eks. invitation

til og påmindelse om vaccination, gives til de personer, som

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

omfattet af adgangen til under midlertidigt ophold at få vac‐

cinationsydelser mod smitsomme sygdomme.

Herved vil det kunne fastsættes, at specifikke grupper

af læger, f.eks. regionalt ansatte eller privat praktiserende

læger eller speciallæger, kan visitere og invitere visse per‐

soner med midlertidigt ophold i Danmark til vaccination,

f.eks. personer fra Grønland og Færøerne eller visse omfat‐

tede diplomater, eller at læger tilknyttet Kriminalforsorgen

eller asylindkvarteringsfaciliteter for bl.a. asylansøgere og

udlændinge uden lovligt ophold kan gøre det samme for

omfattede personer på disse lokationer, når visitation og

indkaldelse ikke kan ske på vanlig vis via cpr-nummer og

digital post. Eksemplerne er ikke udtømmende, og hensigten

med bestemmelsen er, at der kan fastsættes regler, der gør

det praktisk muligt for sundhedsmyndighederne, eventuelt i

samarbejde med øvrige relevante myndigheder eller aktører,

at opnå kontakt til personer, som i henhold til den foreslåede

bestemmelse har ret til tilbud om vaccination, med henblik

på at visitere og invitere dem til vaccination i henhold til

Sundhedsstyrelsens plan for udrulning af vaccinationsind‐

satsen.

Det er ikke muligt at kvantificere forslagets økonomiske

konsekvenser på nuværende tidspunkt. Ændringsforslaget

forventes at medføre begrænsede udgifter i forbindelse med

visitation og indkaldelse af målgruppen og tildeling, distri‐

bution og indgivelse af vaccinedoser og registrering heraf

efter gældende retningslinjer. Sundhedsministeriet er sam‐

men med de berørte ministerier i færd med at estimere et

skøn herover.

Ændringsforslaget kan desuden potentielt medføre mer‐

udgifter for Kriminalforsorgen og Udlændingestyrelsen. De

potentielle udgifter vil primært knytte sig til allokering af

personalemæssige ressourcer i forbindelse med vaccination.

Til nr. 52

De i lovforslaget foreslåede ændringer af sundhedsloven

etablerer grundlag for, at regionsråd og kommunalbestyrel‐

ser kan indgå aftaler med myndigheder og organisationer

om ved overkapacitet at yde donation eller tidsbegrænset

udlån af sundhedsfagligt udstyr, personelbidrag m.v. med

det formål at yde støtte til udlandet i særlige situationer.

Der er efter Sundhedsministeriets vurdering behov for

mere fleksible rammer, således at regionsrådene også får

mulighed for donation af lægemidler, herunder vacciner, til

udlandet. Denne fleksibilitet skal sikre, at det bliver muligt

hurtigt at kunne få overskydende lægemidler, herunder vac‐

ciner, sendt til lande, som har behov for hjælp.

Med den foreslåede ændring vil der tilvejebringes enty‐

dig hjemmel til, at regionsråd selv får mulighed for direkte

at indgå aftaler om at yde donation af lægemidler, herunder

vacciner, til udlandet i særlige situationer.

Det er i den forbindelse væsentligt, at de EU-retlige reg‐

ler om distribution af lægemidler overholdes, hvilket bl.a.

omfatter krav om de nødvendige tilladelser efter lægemid‐

deldirektivet (direktiv 2001/83).

Med lægemidler forstås produkter, som defineret i læge‐

middellovens § 2, nr. 1. Det kan være produkter både til dyr

og mennesker og omfatter både receptpligtige lægemidler,

herunder vacciner, og håndkøbslægemidler.

Til nr. 53

Der er tale om en præcisering af, at den foreslåede § 76 a

og § 76 b indsættes i kapitel 9.

Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 54

Der er tale om en sproglig præcisering af »stk. 1-3« til:

»1. pkt., og stk. 1 og 2« i den foreslåede § 76 a, stk. 3.

Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 55

Der foreslås en konsekvensrettelse af indledningen til

lovforslagets § 70 som konsekvens af, at der med § 1 i

lov nr. 124 af 30. januar 2021 er foretaget en ændring af

retsplejeloven, ligesom der med lov nr. 160 af 3. februar

2021, jf. § 4, nr. 1, er indsat et 3. pkt. i retsplejelovens §

469, stk. 1, som foreslås ændret med ændringsforslaget til

lovforslagets § 70, nr. 1.

Til nr. 56

Det følger af § 20 a i den gældende epidemilov, at sund‐

hedsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, efter

anmodning fra den person, foranstaltningen vedrører, eller

dennes repræsentant, skal indbringe foranstaltninger efter

epidemilovens § 16 a, som har karakter af frihedsberøvelse,

for retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel

43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.

Bestemmelsen i epidemilovens § 20 a blev indsat ved

lov nr. 160 af 3. februar 2021. Som følge heraf er der ved

samme lov indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens §

469, stk. 1, 3. pkt., hvorefter sager om prøvelse af foran‐

staltninger efter epidemilovens § 16 a, som har karakter af

frihedsberøvelse, forelægges for byretten på det sted, hvor

frihedsberøvelsen har fundet sted. Der henvises i øvrigt til §

4, nr. 1, i lov nr. 160 af 3. februar 2021 og bemærkningerne

dertil samt til afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 152

som fremsat.

Efter lovforslagets § 65, stk. 1, skal Styrelsen for Patie‐

ntsikkerhed, inden 5 søgnedage efter at der er truffet en af‐

gørelse eller meddelt et påbud efter lovforslagets §§ 14, 15,

21 eller 26, som har karakter af frihedsberøvelse, indbringe

sagen for retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens

kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsbe‐

røvelse.

Det følger endvidere af lovforslagets § 65, stk. 2, at sund‐

hedsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, efter

anmodning fra den person, foranstaltningen vedrører, eller

dennes repræsentant, skal indbringe foranstaltninger efter §§

28 og 40, som har karakter af frihedsberøvelse, for retten

til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om

prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.

På den baggrund er der med lovforslagets § 70, nr. 1, lagt

op til at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens § 469,

stk. 1, 3. pkt., hvorefter sager om prøvelse af afgørelser, på‐

bud og foranstaltninger efter epidemiloven, som har karakter

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

af frihedsberøvelse, forelægges for byretten på det sted, hvor

frihedsberøvelsen har fundet sted.

Med ændringsforslaget foreslås en ændring af lovforsla‐

gets § 70, nr. 1, som tager højde for indsættelsen af § 469,

stk. 1, 3. pkt., i retsplejeloven, jf. lov nr. 160 af 3. februar

2021, og som indebærer, at sager om prøvelse af afgørelser,

påbud og foranstaltninger efter epidemiloven, som har ka‐

rakter af frihedsberøvelse, skal forelægges for byretten på

det sted, hvor frihedsberøvelsen har fundet sted.

Til nr. 57

Med lovforslaget foreslås en række konsekvensændringer

af bestemmelser i lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlerti‐

dige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og

folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virk‐

somhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med

covid-19, idet der i denne lov henvises til bestemmelser i

den gældende epidemilov.

I lovforslaget foreslås det, at henvisningen til »regler

fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger

mod smitsomme og andre overførbare sygdomme« i § 1, §

2, stk. 1, § 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 4, stk. 1, 1. pkt., og

stk. 2, § 5, § 6, stk. 1 og 3, og § 7, 1. pkt., ændres til »§ 33

eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven«.

Af præciseringsmæssige grunde foreslås det, at der efter

»§ 33« indsættes »i epidemiloven«.

Ændringen har alene til formål at præcisere, at § 33, som

der foreslås henvist til, er i epidemiloven.

Til nr. 58

Det følger af den gældende § 1, stk. 1, i lov om klage-

og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, at Styrel‐

sen for Patientklager bl.a. kan behandle klager fra patienter

over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, mens

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn efter den gældende §

2, stk. 1, behandler klager fra patienter over autoriserede

sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed.

Med det foreslåede § 1, stk. 9, og § 2, stk. 4, foreslås det,

at klager over iværksættelse af sundhedsfaglig virksomhed,

som er besluttet af Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør

af de foreslåede § 13, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1, i epide‐

miloven, ikke kan behandles af Styrelsen for Patientklager

eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Det vil være selve beslutningen om at iværksætte sund‐

hedsfaglige virksomhed, som ikke vil kunne behandles af

Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Discipli‐

nærnævn. Forslaget ændrer således ikke ved, at patienter vil

kunne klage over selve udførelsen af den sundhedsfaglige

virksomhed til Styrelsen for Patientklager eller Sundheds‐

væsenets Disciplinærnævn efter reglerne i lov om klage-

og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, ligesom

sundhedspersonen vil kunne modtage kritik, hvis den sund‐

hedsfaglige virksomhed ligger under normen for almindelig

anerkendt standard.

Desuden sikres det med de foreslåede ændringer af lov

om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

at der skabes en helt klar retstilstand på området, idet det

slås fast, at beslutninger truffet af Styrelsen for Patientsik‐

kerhed efter epidemiloven ikke indirekte kan gøres til gen‐

stand for en patientklage efter reglerne herom i lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Så‐

danne klager vil i stedet skulle behandles af det foreslåede

ankenævn for epidemiloven efter bestemmelserne i lovfor‐

slagets kapitel 12.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. december 2020 og var

til 1. behandling den 19. januar 2021. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og

Ældreudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring. Den 18. januar 2021 sendte sundhedsministe‐

ren en samling af høringssvar og et foreløbigt høringsnotat

til udvalget. Den 29. januar sendte sundhedsministeren et

endeligt høringsnotat til udvalget. Sundhedsministeren har

endvidere den 1. februar 2021 sendt 2 ændringsforslag i

høring. Høringssvar og høringsnotat er omdelt på bilag 9.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor‐

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 94 spørgsmål

til sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministe‐

ren har besvaret.

Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S)

nfmd.

Daniel Toft Jakobsen (S) Kasper Roug (S)

Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Stinus Lindgreen (RV) Lotte Rod (RV)

Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (UFG)

Jane Heitmann (V)

fmd.

Ellen Trane Nørby (V) Anni Matthiesen (V) Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)

L 134 - 2020-21 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 9. februar 2021

Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)