Skatteudvalget 2020-21
L 129
Offentligt
2322918_0001.png
22. januar 2021
J.nr. 2021 - 752
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 129 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstof-
forbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af registreringsaf-
giften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energief-
fektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af
brændstofforbrugsafgiften til CO
2
-baseret afgift, justering af beskatning af fri bil og for-
højet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, for-
længelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretø-
jer m.v.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 21. januar 2021.
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
L 129 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/1-21 fra Danmarks Frie AutoCampere, DFAC om, at afgiftsgrundlaget ikke bør være bilens evne til at udlede CO2, til skatteministeren
2322918_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. januar 2021 fra Danmarks Frie Auto-
Campere, DFAC, jf. L 129 - bilag 10.
Svar
Danmarks Frie Autocampere, DFAC, bemærker indledningsvist i deres henvendelse, at
de respekterer formålet med lovforslaget om at reducere CO
2
-udledningen, og at auto-
campere også skal bære en del af den grønne omstilling.
Dog bemærker DFAC, at de ikke føler sig hørt i høringsskemaet.
Hovedargumentet fra DFAC er, at afgiftsgrundlaget ikke bør være bilens evne til at ud-
lede CO
2
, men den faktisk udledte mængde CO
2
ved det aktuelt kørte antal km. De beder
i forlængelse heraf om en lempelig afgiftssætning af de halvårlige afgifter, der løber på,
uanset om bilen kører eller holder stille, for imens den holder stille, udleder den ikke CO
2
.
DFAC skriver endvidere, at de støtter op om roadpricing og medvirker gerne i udvik-
lingsforsøg og anmoder om, at der allerede nu indarbejdes en åbning hen imod anven-
delse af kilometerbaseret vejafgift i loven.
Desuden bemærker DFAC, at ca. 70 pct. af autocamperne kører året rundt og bidrager
hermed til at udjævne sæsonen i turistområderne, der har meget svingende turistindtægter
over året, og påpeger, at stigende ejer- og udligningsafgifter til at betyde flere afmeldinger
af autocampere i de kolde måneder og dermed påvirke økonomien i de sårbare yderområ-
der negativt.
Endvidere bemærker DFAC, at Skatteministeriet ikke tager stilling til problematikken om,
at fremtidige eldrevne autocampere bliver så tunge, at de med de nuværende vægtgrænser
i kørekortet ikke vil kunne køres af danskere med et almindeligt B-kørekort. DFAC aner-
kender dog, at denne problematik ikke er Skatteministeriets opgave.
Endelig bemærker DFAC, at mange ejere af autocampere også har en mindre bil nr. 2,
som bruges i det daglige
og at de derfor yder et bidrag via afgifterne derigennem.
Hertil bemærkes:
Indledningsvist bemærkes, at der som en del af de eksisterende afgifter på benzin og die-
sel indgår en CO
2
-afgift, hvorved den faktisk udledte mængde CO
2
ved kørsel allerede ef-
ter gældende regler er pålagt afgift.
Formålet med det foreslåede CO
2
-tillæg i registreringsafgiften er således først og frem-
mest at øge tilskyndelsen til at vælge de mindst CO
2
-udledende biler og sikre et mere ens-
artet incitament til CO
2
reduktion i forhold til de hidtidige regler.
Det er imidlertid korrekt, at når roadpricing bliver teknologisk mulig, vil det være muligt
at flytte beskatningen fra køb og ejerskab af bilen til brugen af bilen og herved sikre en
Side 2 af 3
L 129 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/1-21 fra Danmarks Frie AutoCampere, DFAC om, at afgiftsgrundlaget ikke bør være bilens evne til at udlede CO2, til skatteministeren
2322918_0003.png
bedre beskatning af trængsel og skades- og sundhedsomkostningerne forbundet med
kørslen i bilen.
Med aftalen om grøn omstilling af vejtransporten blev der dog afsat finansiering til et ud-
viklingsforsøg med roadpricing, som skal afsøge de teknologiske og administrative udfor-
dringer, der er forbundet med roadpricing for personbiler. Forsøget er dog ikke en del af
dette lovforslag, men vil blive udmøntet på et senere tidspunkt.
Med aftalen øges desuden de løbende afgifter. En lempelse af disse for autocampere vil
dels indebære et mindreprovenu, som vil kræve finansiering, dels øget CO
2
-udledning.
Dertil bemærkes, at autocampere fortsat kan afmeldes uden for sæson, og at de dermed
ikke bliver pålagt afgifterne i denne periode. Samtidig anerkendes det, at forhøjelser i ejer-
og udligningsafgift vil kunne medføre flere afmeldte autocampere i de kolde måneder,
hvilket potentielt kan have en effekt på turismen, som dog må vurderes at være relativ be-
grænset.
Afslutningsvist bemærkes, at spørgsmålet om vægtgrænser i relation til kørekort skal ret-
tes til Transportministeriet.
Side 3 af 3