Erhvervsudvalget 2020-21
L 116
Offentligt
2323786_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. januar 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 36 alm. del stillet af udvalget den 20. januar
2021 efter ønske fra Torsten Schack Petersen (V).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at der i en civil bødesag bør være adgang til at bevilge
fri proces efter retsplejelovens § 329, såfremt sagen er af principiel karak-
ter, af offentlig interesse eller af væsentlig betydning for ansøgerens er-
hvervsmæssige situation?
Svar:
I lovforslaget foreslås det, at sager om civile bøder skal behandles i den
borgerlige retsplejes former, jf. forslaget til konkurrencelovens § 24, stk. 2
(lovforslagets § 1, nr. 37).
Det betyder, at sagerne skal behandles efter retsplejelovens almindelige
regler om behandlingen af civile retssager, herunder retsplejelovens § 329.
Det fremgår af retsplejelovens § 329, at uden for de tilfælde, der er nævnt
i § 325, jf. §§ 327 og 328 (om fri proces til fysiske personer, der opfylder
de økonomiske betingelser for at få fri proces), kan justitsministeren efter
ansøgning meddele en part fri proces, når særlige grunde taler for det. Dette
gælder navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig of-
fentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale
eller erhvervsmæssige situation. Afslås fri proces, kan afslaget påklages til
Procesbevillingsnævnet.
Det vil bero på en konkuret vurdering, om der i en sag om en civil bøde vil
være grundlag for at meddele fri proces efter retsplejelovens § 329.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen