Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 111 , L 111 A , L 111 B
Offentligt
2315316_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. januar 2021
Politikontoret
Suzan Özden
2021-0037-0103
1779346
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. (Tilbagerulning af peber-
sprayordningen, udenlandske civile statsmyndigheders adgang til at bære,
ind- og udføre visse våben og fastsættelse af supplerende bestemmelser til
forordning nr. 2019/1148 af 20. juni 2019 om markedsføring og anvendelse
af udgangsstoffer til eksplosivstoffer m.v.) (L 111), som Folketingets Rets-
udvalg har stillet til justitsministeren den 23. december 2020. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 111a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, at man skal have en tilladelse til at have en peberspray ligesom med jagtvåben, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. (L 111):
”Vil ministeren
- idet ministeren under 1. behandling af lov-
forslaget den 11. december 2020 udtalte, at det efter ministerens
opfattelse skal være således, at skal man have en peberspray, så
skal man have en tilladelse ligesom med jagtvåben - være ind-
stillet på, at denne tilladelse bliver udvidet til at omhandle flere
personer, end personer som allerede har været udsat for visse
episoder, f.eks. personer der opfylder betingelser om, at de ikke
må være straffet, at de ikke må være medlem af en bande, osv.,
så man ad den vej kan afskære kriminelle fra at kunne købe pe-
berspray, men fortsat lade hr. og fru Jensen købe disse peber-
spray til at opnå tryghed i eget hjem?”
Svar:
Det er et grundlæggende princip i lov om våben og eksplosivstoffer m.v.
(våbenloven), at det som udgangspunkt kræver tilladelse at erhverve, be-
sidde, bære, anvende, indføre, udføre og fremstille våben. Dette følger af
våbenlovens § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 6, stk. 1.
Som det er beskrevet i lovforslagets pkt. 3.1.3, foreslås det at ophæve pe-
bersprayordningen, således at der ikke frit kan erhverves peberspray til be-
siddelse i eget hjem uden tilladelse. Dog vil udsatte personer med et særligt
behov fortsat kunne meddeles tilladelse til at erhverve og besidde peber-
spray i eget hjem og på offentligt tilgængelige steder.
Det er med tilbagerulningen af pebersprayordningen således hensigten ad-
ministrativt at styrke tilladelsesordningen for personer, som vurderes at
være i risiko for overfald i forbindelse med f.eks. æresrelaterede konflikter,
samlivsrelaterede konflikter eller stalking.
Som det også fremgår af lovforslagets pkt. 3.1.3, vil Justitsministeriet derfor
i forlængelse af lovforslaget ændre våbenbekendtgørelsen og våbencirkulæ-
ret, således at udsatte personer med et særligt behov i højere grad end i dag
kan få politiets tilladelse til at besidde og bære peberspray i det offentlige
rum. Det er ikke hensigten at ændre på gruppen af personer, som kan med-
deles tilladelse efter ordningen. Det kan i den forbindelse oplyses, at Justits-
ministeriet i overensstemmelse hermed den 22. december 2020 har sendt et
udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om våben og am-
munition m.v. i offentlig høring med høringsfrist den 26. januar 2021.
Side 2/3
L 111a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, at man skal have en tilladelse til at have en peberspray ligesom med jagtvåben, til justitsministeren
Som det også fremgår af min besvarelse af 22. december 2020 af spørgsmål
nr. S 560, vil det ikke være en betingelse, at ansøger har været udsat for en
eller flere konkrete overfald eller f.eks. har fået meddelt et tilhold eller ud-
leveret en overfaldsalarm eller lignende. For at styrke tilladelsesordningen
yderligere foreslås det desuden at afgiftsfritage ordningen.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at tilladelser og andre godkendelser efter
våbenloven meddeles på baggrund af en konkret og individuel vandelsvur-
dering af den enkelte ansøger og forudsætter, at ansøgerens personlige for-
hold og hidtidige vandel ikke gør det betænkeligt at imødekomme ansøg-
ningen, jf. våbenbekendtgørelsens § 48.
Side 3/3