Erhvervsudvalget 2020-21
L 11
Offentligt
2274451_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
05. november 2020
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 11 stillet af udvalget den 29. oktober
efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
I begrundelsen for forslaget lyder, at der har været sager af politisk og me-
diemæssig bevågenhed, som berettiger, at kontrollen skærpes. Kan mini-
steren redegøre for, hvor mange sager der har været rejst af Erhvervsstyrel-
sen om overtrædelse af reglerne i de seneste fem år, herunder hvor mange
af disse sager, der har ført til domfældelse i form af bøde eller fængsels-
straf?
Svar:
Det er regeringens holdning, at kontrollen bør skærpes for at forhindre
overtrædelser af reglerne for dual-use
eksportkontrol eller EU’s sanktioner
mod tredjelande. Forslaget stilles derfor både med henblik på at øge Er-
hvervsstyrelsens muligheder for at forebygge overtrædelser blandt andet
gennem vejledning af danske virksomheder samt bedre at kunne kontrol-
lere, at der ikke sker overtrædelser, som man med de nuværende foranstalt-
ninger ikke opdager.
Erhvervsministeriet forstår spørgsmålet således, at der spørges til sager,
hvor Erhvervsstyrelsen har politianmeldt en virksomhed, eftersom der ikke
sker domfældelse i sager, hvor Erhvervsstyrelsen, som reaktion på en over-
trædelsessag, blot har foretaget en indskærpelse. Men for god ordens skyld
vil jeg oplyse om begge dele.
I hele perioden fra 2015 til og med 2019 har Erhvervsstyrelsen i alt foreta-
get 12 indskærpelser og to politianmeldelser. I 2020 har styrelsen per dags
dato foretaget to indskærpelser og to politianmeldelser. Der er således i hele
perioden sket fire politianmeldelser, hvoraf tre fortsat verserer hos politiet.
I den ene, der er afsluttet, blev der ikke rejst tiltale.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup