Erhvervsudvalget 2020-21
L 109 Bilag 5
Offentligt
2289671_0001.png
NOTAT
23. november 2020
2020 - 6040
dbe
L 109
overimplementering i forbindelse med gennemførelsen af ka-
pitalkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD
II)
Lovforslag L 109 er som udgangspunkt udtryk for en direktivnær imple-
mentering af kapitalkravsdirektivet, CRD V, og krisehåndteringsdirektivet,
BRRD II. Kun på enkelte områder går lovforslaget videre end hvad direk-
tiverne foreskriver.
BRRD II
Krisehåndteringsreglerne
1. Finanstilsynet får mulighed for at kunne fastsætte højere subordi-
nationskrav for alle
SIFI’er
og ikke kun 30 pct.
BRRD II indfører krav om, at virksomhederne skal opfylde en del af kravet
om nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) med såkaldte subordinerede
passiver.
Formålet med kravet om subordination er at skabe en højere grad af gen-
nemsigtighed for kreditorerne og understøtte en troværdig og gennemførlig
afvikling af et nødlidende pengeinstitut. Det reducerer risikoen for, at sta-
ten vil skulle træde til i en afviklingssituation, ligesom det reducerer risi-
koen for evt. efterfølgende erstatningskrav fra kreditorer m.v. Desuden be-
tyder den lavere risiko for tab for indskydere og andre simple kreditorer, at
der er lavere risiko for, at indskydere trækker deres indskud ud af et pen-
geinstitut, der er i risiko for at få problemer
(”run” på instituttet).
Det følger af direktivet, at subordinationskravet skal fastsættes inden for en
minimums- og maksimumsgrænse, og at Finanstilsynet skal kunne fast-
sætte krav om maksimal subordination for 30 pct. af de danske systemisk
vigtige institutter (SIFI’er).
Direktivet åbner endvidere mulighed for, at Finanstilsynet gives beføjelse
til at kunne fastsætte det højest mulige subordinationskrav for alle de dan-
ske SIFI’er. Med lovforslaget foreslås det at gøre brug af denne mulighed.
L 109 - 2020-21 - Bilag 5: Notat som opfølgning på teknisk gennemgang, fra erhvervsministeren
2/4
Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at Finanstilsynets fastsæt-
telse af subordinationskravet vil afhænge af en konkret, individuel vurde-
ring af det enkelte instituts situation.
Det skal endvidere bemærkes, at Finanstilsynet i dag fastsætter krav om, at
hele NEP-kravet skal opfyldes med subordinerede passiver. De danske
SIFI’er vil fremover kun skulle opfylde en del af NEP-kravet
med subordi-
nerede midler, og vil derfor skulle holde færre subordinere midler end i
dag.
2.
Afviklingsbeføjelser anderkendes i finansielle kontrakter, der regu-
leres af lovgivning i tredjeland
Med lovforslaget foreslås det desuden, at pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, fondsmæglerselskab I'er, finansielle holdingvirksomheder, blandede
holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter skal indsætte en klausul,
der anerkender Finansiel Stabilitets beføjelser til suspension under afvik-
ling, i de kontrakter, som virksomhederne indgår, og som er reguleret af
lovgivningen i et tredjeland.
BRRD II foreskriver i udgangspunktet, at de finansielle virksomheder skal
indsætte en sådan klausul i de finansielle kontrakter, som virksomheder
indgår, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland. Efter direktivet
har medlemsstaterne imidlertid mulighed for at udvide denne pligt til at
gælde for alle kontrakter og ikke kun finansielle kontrakter. Med lovforsla-
get foreslås det at gøre brug af denne mulighed.
Muligheden for at suspendere betalings- og leveringsforpligtelser vil give
Finansiel Stabilitet bedre mulighed for at vurdere, om afvikling er i offent-
lighedens interesse, og for at vælge den eller de mest passende afviklings-
værktøjer. Det vil også i nogle tilfælde kunne udgøre et redskab til at fore-
bygge en yderligere forværring af virksomhedens økonomiske situation.
CRD V
kapitalkravsreglerne m.v.
1.
Aflønningsreglerne implementeres i overensstemmelse med politi-
ske aftaler om aflønning
I forbindelse med implementeringen af aflønningsreglerne i CRD V fast-
holdes de danske regler i den politiske aftale af 31. august 2010 om for-
svarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor og den politiske aftale af
10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre
kapital og højere likviditet (Bankpakke VI).
L 109 - 2020-21 - Bilag 5: Notat som opfølgning på teknisk gennemgang, fra erhvervsministeren
3/4
Der stilles med CRD V krav, om at de omfattede virksomheder skal have
en kønsneutral lønpolitik. Da CRD V ikke finder anvendelse for investe-
ringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber, er disse virksomhe-
der i udgangspunktet ikke omfattet af kravet.
De politiske aftaler på aflønningsområdet finder anvendelse for hele den
finansielle sektor, herunder investeringsforvaltningsselskaber og fonds-
mæglerselskaber. Derfor udvides kravet om en kønsneutral lønpolitik til
også at finde anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber og fonds-
mæglerselskaber.
Med CRD V bliver det desuden muligt for medlemsstaterne for det første
at undtage mindre kreditinstitutter fra visse af de krav der i dag stilles til
variabel aflønning og for det andet at undtage personer med lave niveauer
af variable aflønning fra de samme krav, konkret hvis den årlige variable
løndel ikke overstiger 50.000 EUR (ca. 475.000 kr.) og ikke udgør mere
end en tredjedel af medarbejderens samlede årsløn.
Da de politiske aftaler på det aflønningsområdet fra 2010 og 2013 omfatter
alle institutter, er muligheden for at begrænse anvendelsen af instrument-
og udskydelseskravet for små kreditinstitutter fravalgt.
De danske aflønningsregler har siden 2012 har indeholdt en bagatelgrænse
for så vidt angår medarbejdere, hvis dennes variable løn ikke overstiger
100.000 kr. i regnskabsåret. Der lægges i forslaget op til at fastholde denne
bagatelgrænse og dermed ikke udnytte muligheden for at undtage personer
fra anvendelsen af instrument- og udskydelseskravet helt op til niveauet,
som CRD V giver mulighed for (ca. 475.000 kr.).
2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysnin-
ger om den systemiske buffer
Erhvervsministeren fastsætter allerede i dag et særligt kapitalkrav for de
systemisk vigtige institutter (SIFI’erne), det såkaldte SIFI-bufferkrav.
SIFI-bufferkravet fastsættes i dag gennem den systemiske buffer. Det skyl-
des, at direktivets SIFI-buffer (kaldet O-SII-bufferen) hidtil ikke har givet
mulighed for at fastsætte et krav på det niveau, som blev aftalt med Bank-
pakke 6 (op til 3 pct. af de samlede eksponeringer).
Med CRD V er det ikke længere muligt at fastsætte SIFI-bufferkravet gen-
nem den systemiske buffer. Til gengæld hæves niveauet for direktivets
SIFI-buffer (O-SII-bufferen) til 3 pct., hvilket gør det muligt at fastsætte de
danske SIFI-bufferkrav via denne buffer, som lovforslaget lægger op til.
Ændringerne betyder, at den systemiske buffer bliver frigjort til andre for-
mål end fastsættelse af SIFI-bufferen. Den systemiske buffer kan målrettes
L 109 - 2020-21 - Bilag 5: Notat som opfølgning på teknisk gennemgang, fra erhvervsministeren
4/4
områder, hvor der er særligt store risici og kan aktiveres af erhvervsmini-
steren.
I lovforslaget får erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere reg-
ler om, hvilke undergrupper af eksponeringer den systemiske buffer kan
finde anvendelse på og opgørelsen af den systemiske buffer, hvilket kon-
kret sker gennem en bekendtgørelse, der udsendes i forlængelse af lov-
forslaget. Det følger af CRD V.
Erhvervsministeren får dog samtidig hjemmel til at fastsætte nærmere reg-
ler om offentliggørelse af oplysninger om den systemiske buffer, hvilket
sker gennem ovennævnte bekendtgørelse, hvor der lægges op til, at er-
hvervsministeren stiller krav om, at virksomhederne skal offentliggøre de-
res specifikke systemiske buffersats. Det følger ikke af CRD V.
Dette vurderes hensigtsmæssigt for at sikre gennemsigtighed for offentlig-
hed og investorer, hvilket der er tradition for i Danmark, hvor der i dag er
offentlighed om institutternes øvrige kapitalkrav,
der følger af EU’s kapi-
talkravsregler (CRR og CRD), herunder kapitalbuffere. Det viderefører
også gældende praksis i Danmark, idet SIFI-buffersatser i dag offentliggø-
res for hvert enkelt institut, hvilket fastsættes inden for rammerne af den
systemiske buffersats, jf. ovenfor.