Sundhedsudvalget 2020-21
B 282
Offentligt
2396345_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 18-05-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2103699
Dok. nr.: 1703472
Folketingets Sundhedsudvalg har den 18. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til
B 282 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren
bedes kommentere talepunkterne fra Mette Vedtofte og Anne Grøndahl
Poulsens foretræde den 13. april 2021, jf. B 282 - bilag 2.”
Svar:
Jeg har stor forståelse for den utryghed og den uvished, som denne sag medfører for
kræftramte børn og deres familier. Og det gør mig ondt at høre om de forløb, som
både børn og familier har været igennem. Der må ikke herske nogen tvivl om, at jeg
er meget optaget af, at børn med livstruende sygdomme kan få den allerbedste be-
handling, uanset hvor i landet de bor.
Det er efter Sundhedslovens § 208 Sundhedsstyrelsens opgave at fastsætte special-
funktioner i sygehusvæsnet for at sikre bedre kvalitet i behandlingen. Heri ligger også
et ansvar for løbende at sikre høj faglig kvalitet i behandlingen og helhed i patientfor-
løbene - også på børnekræftområdet. Med Sundhedsloven følger dermed et arms-
længde-princip for den til en hver tid siddende sundhedsminister om ikke at blande
sig i det faglige arbejde, der ligger til grund for specialeplanlægningen. Fastsættelse af
specialfunktioner betyder konkret, at styrelsen efter høring af Det Rådgivende Udvalg
for Specialeplanlægning
der bl.a. består af regioner og faglige selskaber
beslutter
hvor og hvor mange steder i landet, de særligt komplekse og specialiserede behand-
linger skal varetages.
Sundhedsstyrelsen har derfor det faglige ansvar for, med inddragelse af en lang
række aktører at sikre, at kræftramte børn i Danmark tilbydes den bedst mulige be-
handling.
Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse nedsat en faglig arbejdsgruppe vedrørende
organisering af behandlingen af børnekræft i Danmark. Sundhedsstyrelsen har den
16. februar 2021 udsendt et revideret kommissorium for arbejdsgruppen, hvori det
fremgår, at Sundhedsstyrelsen, med udgangspunkt i den eksisterende organisering af
børneonkologi behandlingen i fire centre, ønsker at drøfte hvordan man kan sikre
bedre samarbejde om faglig udvikling og kvalitetssikring, herunder modeller for styr-
ket nationalt samarbejde omkring sjældent forekommende eller komplicerede til-
stande samt særligt ressourcetunge, fagligt krævende eller komplicerede udredninger
og behandlinger m.v.
Jeg er glad for, at Sundhedsstyrelsen har meldt klart ud om processen, så kræftramte
børn og deres familier kan have vished for, at der fortsat vil være kræftbehandling på
de nuværende fire centre i landet.
B 282 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til talepunkterne fra Mette Vedtofte og Anne Grøndahl Poulsens foretræde 13/4-21, til sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Siw Anna Wernberg
Side 2