B 86 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt beslutningsforslaget er i overensstemmelse med grundloven, til justitsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
B 86
Offentligt

Folketinget

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

18. januar 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe

Sagsnr.: 2020-0038-0024

Dok.:

1773198

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om at fjerne tilskuddet til friskoler baseret på islamiske vær-

dier (B 86), som Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har stillet til

justitsministeren den 18. december 2020.

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

B 86 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt beslutningsforslaget er i overensstemmelse med grundloven, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om at fjerne

tilskuddet til friskoler baseret på islamiske værdier (B 86) fra Folketin-

gets Børne- og Undervisningsudvalg

”Vil ministeren vurdere, hvorvidt beslutningsforslaget om for-

slag til folketingsbeslutning om at fjerne tilskuddet til friskoler

baseret på islamiske værdier, fremsat for Folketinget af Nye

Borgerlige, er i overensstemmelse med grundloven og Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes en vur-

dering af, om en ordning som den, der fremgår af beslutningsforslaget om

at fjerne tilskuddet til friskoler, som er baseret på islamiske værdier (B 86),

vil kunne gennemføres inden for rammerne af grundloven og Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention.

Det lægges til grund for besvarelsen, at der ønskes en vurdering af, hvorvidt

det inden for rammerne af grundloven og Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention er muligt at fjerne tilskuddet til friskoler alene med henvis-

ning til en bestemt trosbekendelse (islam).

Efter grundlovens § 70 kan ingen på grund af sin trosbekendelse eller

afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske

rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. trosbeken-

delse som kriterium for så vidt angår adgangen til nydelse af borgerlige eller

politiske rettigheder. Udtrykket rettigheder skal ikke forstås snævert, men

må betegne enhver fordelagtig retsposition.

Bestemmelsen beskytter mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Be-

skyttelsen gælder således ikke kun, hvor der udtrykkeligt forskelsbehandles

på grund af trosbekendelse (direkte diskrimination), men antages også at

gælde, selvom der formelt set ikke forskelsbehandles på grund af trosbeken-

delse, men dog på grund af forhold, der er så nøje forbundet hermed, at re-

sultatet faktisk bliver meget nær det samme (indirekte diskrimination).

Det antages i den statsretlige litteratur, at der kan gøres visse undtagelser fra

lighedsgrundsætningen i grundlovens § 70, men at der må drages snævre

grænser for undtagelserne, jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret

B 86 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt beslutningsforslaget er i overensstemmelse med grundloven, til justitsministeren

(1954), side 636 f., Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3, 3. udgave (2003),

side 159 og Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Esper-

sen (1980), side 758 f.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil en fjernelse af tilskud til friskoler ud-

gøre berøvelse af adgangen til en borgerlig rettighed. Det vurderes endvi-

dere, at en fjernelse af tilskud til friskoler alene med henvisning til, at fri-

skolen er baseret på islamiske værdier (islam), vil være udtryk for indirekte

diskrimination på grund af trosbekendelse over for elever på de pågældende

friskoler og deres forældre mv. På det foreliggende grundlag er det derfor

Justitsministeriets vurdering, at en ordning som den, der foreslås med be-

slutningsforslaget, hvorefter friskoler, der baserer sig på islamiske værdier

(islam), ikke kan modtage offentligt tilskud, ikke kan indføres inden for

rammerne af grundlovens § 70.

Beslutningsforslaget skal endvidere vurderes i forhold til Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 sammenholdt med ar-

tikel 2 i 1. tillægsprotokol om retten til uddannelse.

Det bemærkes, at forslaget endvidere vil kunne give anledning til overve-

jelser i forhold til EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægs-

protokol om ejendomsretten, idet forslaget vil kunne indebære, at nogle ek-

sisterende friskoler fratages deres tilskud. I lyset af det nedenfor anførte har

Justitsministeriet ikke fundet anledning til at forholde sig nærmere hertil.

Efter EMRK artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte ret-

tigheder og friheder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog,

religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse,

tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert

andet forhold.

Bestemmelsen har ikke karakter af et generelt forbud mod diskrimination,

men gælder alene inden for områder, der er omfattet af konventionens øv-

rige bestemmelser (eller protokoller). Artikel 14 er således accessorisk til

konventionens øvrige rettigheder, hvilket betyder, at den kun kan anvendes

sammen med én eller flere af disse. Heri ligger intet krav om, at en anden

rettighed skal være krænket, men alene et krav om, at den foreliggende si-

tuation skal ligge inden for rettighedens virkeområde.

B 86 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt beslutningsforslaget er i overensstemmelse med grundloven, til justitsministeren

Bestemmelsen indeholder efter Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stols (Domstolen) praksis et forbud mod usaglig forskelsbehandling, der in-

debærer, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal

behandles ens.

Det følger endvidere af Domstolens praksis, at en forskelsbehandling er dis-

kriminatorisk – og dermed i strid med artikel 14 – hvis den ikke er objektivt

og sagligt begrundet. Heri ligger omvendt, at forskelsbehandling er lovlig,

hvis den varetager et anerkendelsesværdigt formål, og der er proportionalitet

mellem det anvendte middel og det formål, der søges realiseret.

Domstolen har desuden udtalt, at en forskelsbehandling, der finder sted på

grund af tro eller religion, vil kræve en meget tungtvejende begrundelse for

at kunne retfærdiggøres, jf. bl.a. dom af 12. februar 2013 i sagen Vojnity

mod Ungarn, præmis 36, og dom af 2. december 2014 i sagen Cumhuriyetci

Egitim Ve Kültür Merkezi Vakfi mod Tyrkiet, præmis 39-52.

Med beslutningsforslaget lægges der op til at indføre en ordning, hvorefter

friskoler, der baserer sig på islamiske værdier (islam), ikke kan modtage

offentligt tilskud. En sådan ordning vil indebære forskelsbehandling på

grundlag af religion over for elever på de pågældende friskoler og deres for-

ældre mv.

Som anført ovenfor er en sådan forskelsbehandling kun berettiget, hvis den

forfølger et anerkendelsesværdigt formål, og der er proportionalitet mellem

det anvendte middel og det formål, der forfølges.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget er med henvisning til friskolelo-

vens § 1, stk. 2, anført, at det ud fra lovens bogstav burde være klart, at

friskoler med et islamisk værdigrundlag ikke er berettiget til at modtage et

offentligt tilskud. I den forbindelse er anført, at islam både er en ideologi og

en religion, og at islam som ideologi er i opposition til demokratiet, de per-

sonlige frihedsrettigheder, trosfriheden og ligestillingen mellem kønnene.

Hertil er anført, at jo mere plads man giver islam i samfundet, jo mindre

plads bliver der til demokrati, frihed og ligestilling.

Efter Justitsministeriets vurdering vil der kunne peges på andre, mindre ind-

gribende og mere egnede måder at sikre opfyldelsen af friskolelovens § 1,

stk. 2, eksempelvis gennem det eksisterende tilsyn med skolernes overhol-

delse af krav om undervisning i demokrati og grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder mv., som fremgår af friskoleloven. Hertil kommer, at

B 86 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt beslutningsforslaget er i overensstemmelse med grundloven, til justitsministeren

friskoler, der ikke opfylder friskolelovens krav, allerede efter gældende ret

vil kunne få frataget deres tilskud.

Det er derfor på det foreliggende grundlag Justitsministeriets vurdering, at

en ordning, hvorefter friskoler, der baserer sig på islamiske værdier (islam),

ikke kan modtage offentligt tilskud, ikke kan indføres inden for rammerne

af EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 2 i 1. tillægsprotokol.