Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
B 86
Offentligt
2319674_0001.png
Folketinget
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
18. januar 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2020-0038-0024
Dok.:
1773198
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om at fjerne tilskuddet til friskoler baseret på islamiske vær-
dier (B 86), som Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har stillet til
justitsministeren den 18. december 2020.
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
B 86 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt beslutningsforslaget er i overensstemmelse med grundloven, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om at fjerne
tilskuddet til friskoler baseret på islamiske værdier (B 86) fra Folketin-
gets Børne- og Undervisningsudvalg
”Vil ministeren vurdere, hvorvidt beslutningsforslaget om for-
slag til folketingsbeslutning om at fjerne tilskuddet til friskoler
baseret på islamiske værdier, fremsat for Folketinget af Nye
Borgerlige, er i overensstemmelse med grundloven og Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedskonvention?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes en vur-
dering af, om en ordning som den, der fremgår af beslutningsforslaget om
at fjerne tilskuddet til friskoler, som er baseret på islamiske værdier (B 86),
vil kunne gennemføres inden for rammerne af grundloven og Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention.
Det lægges til grund for besvarelsen, at der ønskes en vurdering af, hvorvidt
det inden for rammerne af grundloven og Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention er muligt at fjerne tilskuddet til friskoler alene med henvis-
ning til en bestemt trosbekendelse (islam).
2.
Efter grundlovens § 70 kan ingen på grund af sin trosbekendelse eller
afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske
rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. trosbeken-
delse som kriterium for så vidt angår adgangen til nydelse af borgerlige eller
politiske rettigheder. Udtrykket rettigheder skal ikke forstås snævert, men
må betegne enhver fordelagtig retsposition.
Bestemmelsen beskytter mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Be-
skyttelsen gælder således ikke kun, hvor der udtrykkeligt forskelsbehandles
på grund af trosbekendelse (direkte diskrimination), men antages også at
gælde, selvom der formelt set ikke forskelsbehandles på grund af trosbeken-
delse, men dog på grund af forhold, der er så nøje forbundet hermed, at re-
sultatet faktisk bliver meget nær det samme (indirekte diskrimination).
Det antages i den statsretlige litteratur, at der kan gøres visse undtagelser fra
lighedsgrundsætningen i grundlovens § 70, men at der må drages snævre
grænser for undtagelserne, jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret
2
B 86 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt beslutningsforslaget er i overensstemmelse med grundloven, til justitsministeren
(1954), side 636 f., Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3, 3. udgave (2003),
side 159 og Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Esper-
sen (1980), side 758 f.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil en fjernelse af tilskud til friskoler ud-
gøre berøvelse af adgangen til en borgerlig rettighed. Det vurderes endvi-
dere, at en fjernelse af tilskud til friskoler alene med henvisning til, at fri-
skolen er baseret på islamiske værdier (islam), vil være udtryk for indirekte
diskrimination på grund af trosbekendelse over for elever på de pågældende
friskoler og deres forældre mv. På det foreliggende grundlag er det derfor
Justitsministeriets vurdering, at en ordning som den, der foreslås med be-
slutningsforslaget, hvorefter friskoler, der baserer sig på islamiske værdier
(islam), ikke kan modtage offentligt tilskud, ikke kan indføres inden for
rammerne af grundlovens § 70.
3.
Beslutningsforslaget skal endvidere vurderes i forhold til Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 sammenholdt med ar-
tikel 2 i 1. tillægsprotokol om retten til uddannelse.
Det bemærkes, at forslaget endvidere vil kunne give anledning til overve-
jelser i forhold til EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægs-
protokol om ejendomsretten, idet forslaget vil kunne indebære, at nogle ek-
sisterende friskoler fratages deres tilskud. I lyset af det nedenfor anførte har
Justitsministeriet ikke fundet anledning til at forholde sig nærmere hertil.
Efter EMRK artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte ret-
tigheder og friheder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog,
religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse,
tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert
andet forhold.
Bestemmelsen har ikke karakter af et generelt forbud mod diskrimination,
men gælder alene inden for områder, der er omfattet af konventionens øv-
rige bestemmelser (eller protokoller). Artikel 14 er således accessorisk til
konventionens øvrige rettigheder, hvilket betyder, at den kun kan anvendes
sammen med én eller flere af disse. Heri ligger intet krav om, at en anden
rettighed skal være krænket, men alene et krav om, at den foreliggende si-
tuation skal ligge inden for rettighedens virkeområde.
3
B 86 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt beslutningsforslaget er i overensstemmelse med grundloven, til justitsministeren
Bestemmelsen indeholder efter Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stols (Domstolen) praksis et forbud mod usaglig forskelsbehandling, der in-
debærer, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal
behandles ens.
Det følger endvidere af Domstolens praksis, at en forskelsbehandling er dis-
kriminatorisk – og dermed i strid med artikel 14 – hvis den ikke er objektivt
og sagligt begrundet. Heri ligger omvendt, at forskelsbehandling er lovlig,
hvis den varetager et anerkendelsesværdigt formål, og der er proportionalitet
mellem det anvendte middel og det formål, der søges realiseret.
Domstolen har desuden udtalt, at en forskelsbehandling, der finder sted på
grund af tro eller religion, vil kræve en meget tungtvejende begrundelse for
at kunne retfærdiggøres, jf. bl.a. dom af 12. februar 2013 i sagen Vojnity
mod Ungarn, præmis 36, og dom af 2. december 2014 i sagen Cumhuriyetci
Egitim Ve Kültür Merkezi Vakfi mod Tyrkiet, præmis 39-52.
Med beslutningsforslaget lægges der op til at indføre en ordning, hvorefter
friskoler, der baserer sig på islamiske værdier (islam), ikke kan modtage
offentligt tilskud. En sådan ordning vil indebære forskelsbehandling på
grundlag af religion over for elever på de pågældende friskoler og deres for-
ældre mv.
Som anført ovenfor er en sådan forskelsbehandling kun berettiget, hvis den
forfølger et anerkendelsesværdigt formål, og der er proportionalitet mellem
det anvendte middel og det formål, der forfølges.
I bemærkningerne til beslutningsforslaget er med henvisning til friskolelo-
vens § 1, stk. 2, anført, at det ud fra lovens bogstav burde være klart, at
friskoler med et islamisk værdigrundlag ikke er berettiget til at modtage et
offentligt tilskud. I den forbindelse er anført, at islam både er en ideologi og
en religion, og at islam som ideologi er i opposition til demokratiet, de per-
sonlige frihedsrettigheder, trosfriheden og ligestillingen mellem kønnene.
Hertil er anført, at jo mere plads man giver islam i samfundet, jo mindre
plads bliver der til demokrati, frihed og ligestilling.
Efter Justitsministeriets vurdering vil der kunne peges på andre, mindre ind-
gribende og mere egnede måder at sikre opfyldelsen af friskolelovens § 1,
stk. 2, eksempelvis gennem det eksisterende tilsyn med skolernes overhol-
delse af krav om undervisning i demokrati og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder mv., som fremgår af friskoleloven. Hertil kommer, at
4
B 86 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt beslutningsforslaget er i overensstemmelse med grundloven, til justitsministeren
friskoler, der ikke opfylder friskolelovens krav, allerede efter gældende ret
vil kunne få frataget deres tilskud.
Det er derfor på det foreliggende grundlag Justitsministeriets vurdering, at
en ordning, hvorefter friskoler, der baserer sig på islamiske værdier (islam),
ikke kan modtage offentligt tilskud, ikke kan indføres inden for rammerne
af EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 2 i 1. tillægsprotokol.
5