Epidemiudvalget 2020-21
B 294 Bilag 3
Offentligt
2448210_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 294
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Epidemiudvalget den 0. september 2021
2. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af en vejledende
folkeafstemning om epidemiloven
[af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti og [... ] noterer sig, at covid-19, hånd-
teringen heraf samt den efterfølgende debat om en ny epide-
milov har givet anledning til både konspirationsteorier og
mistillid til de folkevalgte institutioner, og er enige om, at
dette skal tages alvorligt.
Dansk Folkeparti og [... ] noterer sig derfor med tilfreds-
hed, at regeringen med tillægsbetænkningen af 23. februar
2021 til L 134 om lov om epidemier m.v. (epidemiloven)
har forpligtet sig til løbende at opsamle viden og erfarin-
ger med lovens anvendelse med henblik på primo oktober
2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte erfaringer,
som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden
udgangen af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne
grundlag for Folketingets Epidemiudvalgs videre drøftelser
om behovet for en eventuel revision af loven og for ind-
dragelse af eksterne interessenter. Især det sidste kan være
væsentligt for at komme myter eller upræcise antagelser i
møde, inden de blandt andet på de sociale medier får et liv,
som ikke afspejler virkeligheden.
Dansk Folkeparti og [... ] bemærker, at epidemiloven
indfører en række særlige ordninger for transparens, rets-
sikkerhed og øget politisk inddragelse i forbindelse med
udmøntning af lovens beføjelser. Der er således bl.a. indført
parlamentarisk kontrol med samfundsindgribende foranstalt-
ninger efter loven, der sikrer, at Folketingets Epidemiudvalg
på baggrund af en faglig indstilling fra Epidemikommissio-
nen inddrages i beslutningen om udmøntning af en række
bemyndigelsesbestemmelser. Regler kan således ikke udste-
des, hvis et flertal i Epidemiudvalget er imod. Derudover
er der indført automatisk domstolsprøvelse af bl.a. Styrel-
sen for Patientsikkerheds påbud til enkeltpersoner om un-
dersøgelse, behandling, indlæggelse og isolation og med
styrelsens påbud om besøgsrestriktioner på en behandlings-,
pleje- eller omsorgsinstitution m.v. Styrelsen skal derudover
administrativt efterprøve påbud til enkeltpersoner 3, 10, 20
og 30 dage efter iværksættelse af foranstaltningen, og påbud
om bl.a. besøgsrestriktioner og implementeringen heraf kan
påklages til Ankenævnet for Besøgsrestriktioner.
Epidemiloven blev 23. februar 2021 vedtaget af et bredt
politisk flertal i Folketinget og er resultat af længere tids
politiske forhandlinger og stemmeaftalen af den 18. decem-
ber 2020, der er indgået mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance
og Alternativet, og Dansk Folkeparti og [... ] noterer sig,
at regeringen i betænkningen af den 9. februar 2021 til L
134 om lov om epidemier m.v. (epidemiloven) har afgivet
løfte om, at Sundhedsministeriet hvert femte år i samarbejde
med Epidemikommissionen vil foretage en vurdering af lov-
givningen med henblik på at sikre, at samfundet og myndig-
hederne så vidt muligt er rustet til at håndtere kendte såvel
som ukendte sygdomme. Ministeriet vil om nødvendigt på
baggrund af vurderingen fremsætte lovforslag om eventuel-
le nødvendige justeringer. Ministeriet vil desuden orientere
Folketingets Epidemiudvalg om vurderingen.
Dansk Folkeparti og [... ] vil imidlertid overveje at ind-
drage også eksterne grupper med henblik på at sikre en bred,
folkelig forståelse for både lovens nødvendighed og dens
tilblivelseshistories demokratiske betimelighed.
DokumentId
Journalnummer
B 294 - 2020-21 - Bilag 3: 2. udkast til beretning
2448210_0002.png
2
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i
beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. april 2021 og
var til 1. behandling den 27. maj 2021. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Epidemiud-
valget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
ningsforslaget.
P.u.v.
Stinus Lindgreen
formand