Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 10155
Doknr.
420124
Dato
25-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 28. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (B 28) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ina Strøjer-Schmidt (SF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren forkorte tidsperioden på 2,5 år, før en stedbarnsadoption kan
gennemføres?”
Svar:
Adoptionsloven giver mulighed for, at en ægtefælle kan stedbarnsadoptere sin
ægtefælles barn. Tilsvarende kan en samlever adoptere sin samlevers barn.
En stedbarnsadoption skal, ligesom alle andre adoptioner, være bedst for
barnet.
Når adoptionsmyndighederne skal vurdere, om en stedbarnsadoption er bedst
for barnet, lægges der bl.a. vægt på, om barnet vil komme til at vokse op i en
stabil familie, og at adoptionen er en velovervejet beslutning baseret på
erfaring fra flere års samliv som familie. Derfor stilles der i praksis som
udgangspunkt krav om, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet har levet
sammen med ægtefællen og barnet i mindst 2�½ år. Tilsvarende gælder, når
parret er ugifte samlevende.
I praksis kan samlivskravet dog fraviges, hvis der foreligger særlige
omstændigheder, f.eks. når ansøgeren og barnets forælder har haft et stabilt
familieliv inden barnets fødsel. Ved vurderingen af, om der er tale om et stabilt
familieliv, indgår bl.a. længden af ansøgerens og partnerens forhold og samliv,
om parret allerede har fællesbørn, og om barnet er planlagt.
Selvom samlivskravet er opfyldt, er adoptionen fortsat betinget af, at de øvrige
adoptionsbetingelser er opfyldt, navnlig at adoptionen er bedst for barnet, og
sagen ikke er omfattet af adoptionsforbuddet i adoptionsloven, hvorefter der
ikke kan meddeles adoption, hvis der er betalt vederlag.
Den gældende lovgivning giver således mulighed for at gennemføre en
stedbarnsadoption, hvis parret sammen har aftalt med en surrogatmor, f.eks.
en nær slægtning, at hun uden at modtage vederlag føder et barn til dem.
Praksis for fravigelse af samlivskravet er beskrevet i Ankestyrelsens
principmeddelelse nr. 6-21, som jeg vedlægger. Det fremgår eksempelvis af
principmeddelelsen, at Ankestyrelsen i en sag, hvor ansøger og dennes
partner havde boet sammen i 15 år og i forvejen havde et fællesbarn på 6 år,
1