Retsudvalget 2020-21
B 235
Offentligt
2399110_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. maj 2021
Formueretskontoret
Emma Saugmandsgaard
Øe
2021-0038-0033
1959971
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 235) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om at fratage bandekriminelle retten til tortgodtgørelse i for-
bindelse med bandekriminalitet (B 235), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 26. april 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
B 235 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at konkretisere indholdet af de initiativer, som ministeren under 1. behandlingen gav udtryk for at ville undersøge, og som har det formål, at bandekriminelle, der kommer til skade i bandekonflikter, ikke længere har ret til at kræve statslig offererstatning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om at fra-
tage bandekriminelle retten til tortgodtgørelse i forbindelse med ban-
dekriminalitet (B 235) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren konkretisere indholdet af de initiativer, som mi-
nisteren under 1. behandlingen gav udtryk for at ville undersøge,
og som har det formål, at bandekriminelle, der kommer til skade
i bandekonflikter, ikke længere har ret til at kræve statslig offe-
rerstatning?”
Svar:
Offererstatningsordningen er en statslig erstatningsordning, der varetages af
Erstatningsnævnet under Justitsministeriet. Ordningen indebærer, at staten
yder erstatning og godtgørelse, hvis en person kommer til skade som følge
af en overtrædelse af bl.a. straffeloven. Ordningen varetager hensynet til of-
feret, da det i mange tilfælde vil være nyttesløst for offeret at rejse et krav
mod gerningsmanden. Herved påtager staten sig offerets økonomiske risiko
for at blive udsat for en forbrydelse.
Som jeg oplyste ved beslutningsforslagets førstebehandling, har en dom fra
Højesteret fra december 2019 betydet, at Erstatningsnævnet ikke i samme
grad som tidligere har mulighed for at lade erstatning og godtgørelse bort-
falde som følge af, at offeret har bandetilknytning. Derfor har nævnet efter-
følgende måttet udbetale statslig offererstatning til personer med tilknytning
til bandemiljøet.
Offererstatningsordningen er et vigtigt redskab, der er med til at sikre, at
ofre, der uskyldigt og uforvarende udsættes for tilfældig vold eller overgreb,
kompenseres for den økonomiske skade, der kan være forbundet hermed.
Der er efter min opfattelse ikke det samme hensyn at tage til bandekrimi-
nelle, der vender samfundet ryggen, og som bevidst udsætter sig selv og
andre for fare ved at deltage i kriminalitet. Derfor er der behov for at se på,
om ordningen har den rette balance.
Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvordan et konkret initiativ vil
kunne se ud, men jeg vil bede mit embedsværk undersøge, hvordan offerer-
statningsloven eventuelt vil kunne ændres, således at loven ikke berettiger
til statslig erstatning og godtgørelse, hvis man har bandetilknytning og kom-
mer til skade i den forbindelse. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at offerer-
statningsloven tidligere har indeholdt en såkaldt billighedsregel, hvorefter
Side 2/3
B 235 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at konkretisere indholdet af de initiativer, som ministeren under 1. behandlingen gav udtryk for at ville undersøge, og som har det formål, at bandekriminelle, der kommer til skade i bandekonflikter, ikke længere har ret til at kræve statslig offererstatning, til justitsministeren
erstatning kunne bortfalde eller nedsættes, hvis offeret havde medvirket til
en skade, eller skaden var opstået under sådanne forhold, at det ikke fandtes
rimeligt at yde erstatning, hvilket vil indgå i de kommende overvejelser om
en mulig ændring af offererstatningsloven.
Side 3/3